Staalbaandet - 1957 - Nr. 4

N Y AN S AT T E:

Aage Jensen, ingeniør,tegnestuen, 1. septbr.

I NDHO L D:Produktionsudviklingen til i dag — og

videre frem ............................................. 3Entreprenørarbejder i forbindelse med

udvidelserne ........................................... 6Hvad bestiller vi:

Organisationsafdelingen........................ 10Et brev......................................................... 13Sikkerhedsudvalgsmøde ............................ 14Ulykker........................................................ 16Husk ........................................................... 17Vi bygger .................................................... 18Store transporter ......................................... 20Lidt om spilde varme ................................. 21Retning med svejsebrænder....................... 25Hvorfor ikke lige saa godt skære pænt...... 26Fra afdelingerne.......................................... 28Fremtidsbetragtninger ................................ 30Fra DDS tennisklub.................................... 34DDS HK-klubs 10 aars jubilæum ............. 35Personalia .................................................. 36

Carl V.Jørgensen, ass.,lønning, i. juni.

Holger E. Andersen,ass., lønning, 1. okt.

F O R S I D E : V I C T O R B R O C H D O R F F

Tegninger: Quist . Foto: Poul HansenTryk:

Kay Hansens bogtrykkeriAnneli Nielsen, elev,

1. oktober.

PERSONALEBLAD udgivet af

DET D ANSKE ST AAL VAL S EVÆ RK A/SF REDE RI KS VÆ RK

R e d a k t ø rKNUD NIELSEN

Rigmor Christensen,ass., kasse, 16. okt.

2

EN TID, hvor praktisk talt hvert nummer af „Stålbåndet" bringer artikler om

nye store udvidelser af værket, kan det maaske være af interesse at se paa, hvilke pro- duktionsresultater der forventes, og hvad der er opnået gennem de tidligere foretagne forbedringer af anlæggene.

Tabellen viser i store træk produktionens udvikling gennem de senere aar.

anlæg. De mest betydningsfulde er nævnt nedenfor:

Staalværket: Ovn 2's udbygning til 120 t ovn i som-

meren 1953. Den nye støbekran ved nytaar 1953/54.

Pladeværket: Nye vippeborde i oktober 1953 og sam-

tidig overgang fra 2-skift til 3-skrifts drift. Den 5. dybovn januar 1954 med senere

tilkomst af ny laagkran og endelig ny tang- kran i januar 1956.

Profilværkerne: En række ændringer af mellem- og fin-

værk afsluttet med overflytningen af grov- værkets 1200 hk motor til mellemværket og anskaffelsen af en ny 2400 hk motor for grovværket midt i 1954.

Naar disse ændringer sammenholdes med produktionstallene i tabellen, vil man se, at ogsaa den dagligt foregaaende afpudsning af arbejdsmetoder, ovne og maskinerier har

Blokke Ordreplader Profil- ogstangjern

1950 c. 98.000 28.600 49.2001951 127.500 47.200 55.1001952 140.000 52.100 59.3001953 143.000 51.100 48.2001954 166.000 60.100 61.0001955 196.500 66.300 73.0001956 204.000 75.600 77.400

Den betydelige produktionsstigning somafspejles i disse tal maa ses i forbindelsemed de gennem aarene gennemførte æn-dringer og forbedringer af de oprindelige

3

forøgede raajernsindsats bruger noget mindre skrot, end der tilføres værket. Hvis presset bliver for stort, kan det en overgang blive nødvendigt at sænke raajerns- procenten, hvilket vil øge skrotforbruget, men medføre en nedgang i produktionen af raastaal.

Blokvalseværket. Det nye blokvalseværk paaregnes at kun-

ne tages i drift i maj 1959. Det vil først og fremmest medføre en forbedring af forholdene i staalværket, saaledes at vi kan arbejde med alle 4 ovne. Idag er som bekendt den ældste 40/50 tons ovn afstillet undtagen i reparationsperioder, der andra- ger 20-22 uger pr. aar. Naar blokværket er kommet i gang, vil vi derfor med 4 ovne kunne præstere en raastaalsproduktion paa 225.000 tons pr. aar med normal indsats, ca. 15 % raajern og 85 % skrot. Herefter vil det omtalte skrotproblem være løst, og der vil naturligvis under gunstige økono- miske forhold være mulighed for yderligere at øge staalproduktionen ved en forøgelse af raajernsindsatsen paa samme vis, som det sker i dag. Da pladevalseværket praktisk talt er fuldt udnyttet, vil en eventuel stigning i staalproduktionen ikke faa indflydelse paa pladeproduktionen.

Det ny grovpladevalseværk. Efter de lagte planer skulle det nye store

pladeværk være klar til drift omkring maj 1960. Dette værk vil efter beregningerne i første udbygningstrin kunne udvalse 140- 150.000 tons blokke ved 2-skift-drift. En del af blokkene vil blive forvalset til svære pladeemner, „slabs", i det allerede omtalte blokvalseværk, hvorved slutvalsning til tyn- de plader kan ske hurtigere. Pladeproduk- tionen fra det nye værk vil andrage ca. 95-100.000 tons p. a..

Med den forhaandenværende raastaals- kapacitet (blokke) vil en saa høj pladepro- duktion kun kunne realiseres paa bekost-

haft en betydelig indflydelse paa produk- tionsstigningen. Den afkortning i S.M.- ovnenes reparationsperioder, som har fundet sted, har i denne henseende været af særlig stor betydning.

Produktionsforholdene i 1957. Under de idag kendte forhold sætter til-

førslen af raamaterialer og den herefter af- stemte ovn- og støbekapacitet grænsen for produktionen. Da valseværkernes produk- tionsevne er noget større end staalværkets, naar dette arbejder med normal sammen- sætning af raamaterialerne skrot og raajern, har vi for at øge raastaalsproduktionen forøget raajernsindsatsen fra ca. 15 % til ca. 27 %.

Herigennem er opnaaet en produktionsstigning fra ca. 195.000 t til ca. 215.000 t p. a. Denne produktionsforøgelse bevirker nedgang i værkets fortjeneste. Af samfunds- mæssige hensyn har man imidlertid fundet det rigtigst under de vanskelige tilførsels- forhold for staal at betræde denne vej. Yderligere skridt i samme retning vil ikke bevirke en øget produktion. Til supplement af den ved D.D.S. fremstillede raastaals- mængde er der fra B. & W. og fra U.S.A. i løbet af aaret indkøbt 6½-7.000 tons blokke. Gennem ovennævnte foranstaltnin- ger har det været muligt at tildele valse- værkerne saa meget staal, som de er i stand til at forarbejde, det vil sige: Pladevalseværket ca. 115-120.000 tons p.a. Profilvalseværket ca. 100.000 tons p.a.

Produktionen af færdigstaal vil ved oven- nævnte staalforbrug blive:

Prima plader til ordrer ca. 77.000 tons „ profiler „ 80.000 „

Skrotproblemer. De nævnte tal repræsenterer max. produk-

tionen med de nuværende anlæg. Hvor længe det vil være muligt at opretholde denne, afhænger foruden af økonomien ogsaa af den omstændighed, at vi med den

4

et højovnsværk betyder vil næppe kunne tænkes før i tidsrummet 1965-70.

Der eksisterer imidlertid ogsaa andre muligheder for at skabe mindre forøgelser af staalproduktionen. En af disse vil være ind- førelse af 7-døgns-drift i staalværket, saaledes som det praktiseres i de fleste uden- landske værker. En anden vil være bygning af yderligere een martinovn, til hvis drift det vil være nødvendigt at importere skrot.

Uanset paa hvilken maade en forøgelse af raastaalsproduktionen maatte ske, vil den maximale kapacitet for valseværkerne efter 1960 skønsmæssigt være

ca. 175.000 tons plader p. a. og ca. 100.000 tons profiler og stangjern. Hermed er imidlertid valseværkernes ud-

bygningsmuligheder ikke udtømte, og hvis forholdene skulle gøre det hensigtsmæssigt, kan yderligere betydelige udvidelser foretages.

ning af produktionen af profiler med ca. 10-15.000 tons p. a. Yderligere udviklingsmuligheder.

Med henblik paa at undgaa en reduktion af profilproduktionen og helst ogsaa at op- naa en yderligere udnyttelse af det nye pladevalseværks produktionsmuligheder regner vi med, hvis forholdene tillader det, at indkøbe enten blokke eller slabs fra andre staalværker, og der er ved indretningen af pladeværket taget hensyn til denne mulighed.

En forøgelse af den disponible raastaals- mængde kan ogsaa tænkes opnaaet ved, at der anlægges et højovnsværk med tilknyt- tede staalovne. Dette vil med et slag bringe staalkapaciteten op paa 400-500.000 tons p. a. Muligheden for at udvalse saa stor en produktion er ikke til stede, men vil kunne skabes med relativt smaa investeringer. Den meget store investering som udbygning med

Oversigt over produktionsudviklingen ved D D S.

Med eksisterende staalovn

15 pct. 85 pct.raajern / skrot

27 pct. 73 pct.raajern / skrot

Med udbyggetstaalkapacitet

Produktion i 1957.Raastaal ....................................Plader........................................Profiler og stangjern ...............

(196.000) 215.00077.00080.000

Produktion i 1959.(blokværk)Raastaal ....................................Plader........................................Profiler og stangjern ...............

225.00080.00085.000

250.00080.000

100.000

Produktion i 1960.(pladeværk)Raastaal ....................................Plader........................................Profiler og stangjern ...............

225.000c. 95-100.000

c. 65.000

250.000100.00080.000

385.000175,000100.000

Understregede tal er de planlagte produktioner. Øvrige tal er alternative muligheder ved forskelligeforudsætninger.

I løbet af 1958 optages en produktion af mellemplader i 2—5 mm tykkelse og i mindre formater.Denne produktion bliver af begrænset omfang, ca. 10.000 tons p. a., idet det er en biproduktion vedgrovpladefremstillingen. Den vil ikke faa nogen væsentlig indflydelse paa hovedproduktionen og er ude-ladt af betragtningerne. BC

5

Entreprenørarbejde i forbindelse med

udvidelserne

J. St au s ho lm Ni e ls e n

I forbindelse med ændringer og udvidelsernepaa vor virksomhed har Stålbåndet hidtil isærbeskæftiget sig med den maskinelle side af sagen.For imidlertid ogsaa at give et indtryk af de om-fattende bygningsarbejder, som udføres i for-bindelse med udvidelserne af firmaet Kampmann,Kierulff & Saxild (Kampsax) har vi bedt firmaetstilsynsførende ingeniør her paa pladsen, civilinge-niør J. Stausholm Nielsen give en orientering.

der paa spunsvæggen som stræk boltet enDip 26, hvilket giver stivhed i væggen, oggennem 3" ankerbolte pr. 2,70 m forbindesvæggen med ankerpladerne. Det fornødnehold for neden faas ved at ramme spuns-jernene 2½ m ned under uddybet bund.Dette er i store træk selve den bærendekonstruktion, men for at udføre dette ar-bejde, er det nødvendigt med en del hjælpe-konstruktioner. Da arbejdet foregaar paavandet, kan ankerpladerne ikke staa selv,men der maa rammes 2 stk. bærepæle pr.ankerplade. Af samme grund maa hvert an-ker have 4 stk. bærepæle.

Arbejdet er foregaaet i den rækkefølge,at der først er rammet en del bærepæle meden flydende rambuk. Samtidig med, at dettearbejde er fortsat, er der lavet et ramme-stillads paa de to nærmest spunsvæggenstaaende bærepæle, og fra dette stillads erspunsvæggen rammet. Da vanddybden vedbolværket oprindelig var meget ringe (0,5-1,25 m), maatte spunsvæggen rammes me-

U D V I D E L S EA F ST AA L V Æ R K S H A V N E N

Udvidelse af den gamle staalværkshavnomfatter bygning af et nyt bolværk medfløje til henholdsvis den eksisterende ind-fatningsvæg ved oliebeholderen mod øst ogtil den eksisterende sydmole mod vest samtforlængelse af de to moler og bygning afto molehoveder. Med disse udvidelser faarhavnen yderligere 120 m kajplads med 6½m vanddybde og et nyt areal bag bolværketpaa ca. 10.000 m2 til kajgade, -spor, -kranog oplagsplads for færdigjern, og afstandenmellem molerne ved indsejlingen til havnener indsnævret fra 130 m til 38½ m for atgive roligere forhold i havnen.

Bolværket.Som vist paa fig. 1 bestaar bolværket af

en jernspunsvæg, der er forankret bagud tilankerplader af beton. For at føre kraftenfra spunsvæggen til disse ankerplader, er

6

materiale ind bag spunsvæggen, dog maatteden hyppig opgive paa grund af ler og sten,og materialet syntes at være udmærket fyld.Som et andet forsøg kom sandpumperfar-tøjet „Uffe" herop for at undersøge, omdets kraftigere pumpe bedre kunne klareden lidt vanskelige bund, og det viste sigat gaa nogenlunde. Ca. 19.000 m3 blev su-get op af havnebassinet og indpumpet bagspunsvæggen paa denne maade, og naarman tager i betragtning, at man baade faaruddybet og opfyldt, maa det siges at væreen overordentlig billig fremgangsmaade.

Til fortøjning af skibe er der efter op-fyldningen ved hovedbolværket støbt 9 stk.fortøjningsklodser med indstøbte kroge medfortøjningsringe, og til afvanding af havne-gaden er der støbt 10 stk. kloakudløb.

Til dette arbejde er der ialt medgaaet ca.250 tons staal, 410 stk. træpæle med dia-meteren 20 cm, og der er udstøbt 155 m3

beton.

Forlængelse af molerne.Nordmolen er forlænget ca. 60 m og syd-

molen ca. 40 m. Forlængelsen er udført paasamme maade som de to eksisterende molermed en kærne af ral, som er afdækket medhaandsten, og yderst er der et lag søsten.Der er kun den forskel, at de eksisterende

get omhyggeligt, da vi ikke senere kunneregne med at rette den op ved at spændepaa ankerboltene.

De første ca. 30 m af indfatningsvæg-gene fra hovedbolværket er udført somovenfor beskrevet, men resten er bygget somvist paa fig. 2. Da vanddybden er og frem-deles skal være meget ringe, er der herrammet en træspunsvæg, som støttes afpælebukke pr. 3,0 m. Strækket, der førerkraften fra spunsvæggen til pælebukkene,er her et stykke 6" X 6" tømmer. Bagspunsvæggen danner fylden en skraaning,der for den østlige indfatningsvægs ved-kommende er afdækket med en betonplade,mens den vestlige kommer til at staa somen slaggebelagt skraaning.

Efter at konstruktionerne var fuldendt,blev der indpumpet ca. 14.000 m3 fyld bagspunsvæggen for at sikre denne. Der blevda sørget for, at fylden kom helt op i kote+ 2,00 m foran ankerpladerne, og arbejdetvar da saa vidt fremskredet, at man kunnebegynde at tænke paa uddybningen.

Dansk Geoteknik blev bedt om at fore-tage prøveboringer for at undersøge, ommaterialet i havnen egnede sig til fyld, ogvi lejede et lille pumpeanlæg af Hundestedhavn for at undersøge, om materialet varpumpeligt. Dansk Geotekniks rapport vartemmelig negativ, men vort eget forsøgfaldt noget bedre ud, idet det viste sig, atHundestedpumpen kunne pumpe en del

7

moler har molekronen liggende i kote÷ 1,50 m, mens den paa forlængelsen sti-ger til kote + 2,00 m ved molehovederne.

Til forlængelsen er der medgaaet ca.3.500 m3 sten.

Molehovederne.Som vist paa fig. 3 er molehovederne

udført som pæleindfatninger for stenfyld.Langs omkredsen er der rammet en rækkepæle, der forinden ramningen blev sømbe-slaaede for at beskytte mod pæleorm. Paadisse er der boltet et stykke stræktømmer,og ved hjælp dels af ankerbolte og dels afet galvaniseret spændbaand, som gaar uden-om hele molehovedet, optages trykket frastenfylden. Et tryk udefra enten fra is ellerskibe optages som vist af pælebukke.

Paa hvert molehoved er der støbt et pul-lertfundament, og som pullert er der brugten kasseret valse.

Til de to molehoveder er der medgaaet315 stk. træpæle med diameteren 2 5 cm,1.000 m3 søsten, 3 tons staal og 25 m3

beton.

U D V I D E L S EA F D E T E K S I S T E R E N D E

B Y G N I N G S AN L Æ GSom et fællestræk for disse arbejder, der

for Kampsax' vedkommende mest bestaar iudførelse af fundamenter for nye bygningerog maskiner, skal det nævnes, at grund-vandet paa Staalvalseværkets omraade staarmeget højt. Saaledes har vi under arbejderi valsehal 5 maalt en grundvandstand paa

ca. 0,5 m over d. v. om sommeren og optil 0,8 m over d. v. om vinteren. Detteforhold gør fundamentsarbejderne temme-lig besværlige, idet de medfører megenspunsning og lænsning, selv naar funda-menterne kun skal ned til d. v. En andenting, der er fælles for disse arbejder, er, atder meget ofte maa graves i slagger, somer brugt til opfyldning, samt at gamle fun-damenter ofte maa fjernes, før nye kan ud-føres.

Udvidelse af valse hal 5.Arbejdet med den sidste udvidelse af val-

sehal 5 blev paabegyndt medio oktober1956 og var afsluttet fra Kampsax' sidemedio marts 1957. Hermed fik valsehal 5yderligere 4 fag eller ekstra 950 m2 gulv-flade, saa der nu ialt er ca. 29,50 X 220,0= 6.500 m2.

Under hver af fundamenterne er der ram-met 8 stk. træpæle med diameteren 30 cm.En saadan pæl kan bære 35 t, saa det bliveren anselig belastning, et fundament kanbære, men her maa det erindres, at der erregnet med, at fundamentet ved en eventuelsenere udvidelse bliver fælles for to byg-ninger.

Samtidig med denne udvidelse blev jern-banevægten i valsehal 5 flyttet ud til dennye port i gavlen, og der blev udført endel vej- og sporomlægninger.

Til denne udvidelse er der rammet 68 stk.træpæle, der er udgravet 700 m3 jord, ud-støbt 160 m3 beton samt brugt 4½ t arme-ringsjern.

8

Da kanalen paa næsten hele strækningen løber enten parallel med jernbanespor og klods op ad disse eller passerer befærdede veje og pladser, valgte vi at udføre den af færdigstøbte elementer, hvilket medførte, dels at kanalen kunne bygges helt op ad sporene, dels at der gik kortest mulig tid fra opgravningen til kanalen begyndte, til den var helt færdig. Arbejdet foregik paa den maade, at vi paa flageborde støbte væg- elementerne liggende og med indstøbte stødjern til bunden. Længden af elementerne valgtes til 5 m, idet det gav en vægt pr. element paa ca. 1 ton, hvilket var, hvad vi mente at kunne magte, og det viste sig ogsaa at være passende. Efter at have gravet ud til kanalen og støbt et tyndt renselag i nøjagtig højde, blev vægelementerne pla- cerede, og det eneste, der nu manglede, var at anbringe den langsgaaende armering i bunden og støbe denne samt sammenstøbe elementerne. Efter at rørene var lagt og isolerede, blev kanalen afdækket med fær- digstøbte fliser, 1½ lange.

Der er udgravet 450 m3 jord, udstøbt 150 m3 beton og brugt 9 t armeringsjern. Paa flagebord er der støbt 146 stk. væg- elementer og 254 stk. dækfliser.

* * *

Til slut vil jeg gerne benytte denne lejlighed til at takke staalvalseværkets funk- tionærer og arbejdere for den gode sam- arbejdsvilje og velvillighed, Kampsax altid har mødt, og som vi haaber paa fortsat at møde, idet vore entrepriser langtfra er afsluttet med det ovenfor omtalte. For øje- blikket arbejdes der med at forlænge støbe- og mellemhallen ca. 30 m mod syd, der arbejdes med udførelse af bygnings- og maskinfundamenter til et nyt blokværk, bygning af et nyt finpladeværk (valsehal 6) samt fundamenter for en kran paa det nye havneareal, og i 1958 begynder udførelsen af et nyt pladeværk nord for valsehal 5.

Efter at fundamenterne var støbt, blev staalsøjler rejst og tagbuer monteret af Nor- disk Staal, hvorefter Kampsax lagde de fær- digstøbte tagplader paa plads. Fundamenter for den nye sakslinie i valsehal 5.

Dette arbejde var meget generende for den daglige drift, hvorfor det blev udført i forbindelse med pladeværkets sommer- og paaskeferie. Allerede i sommerferien 1956 paabegyndtes det nye endesaksfundament, og i løbet af efteraaret og vinteren blev det nye vægtfundament samt de udvendige gru- ber for muldevognene færdige, men først fra paaske d. a. gik det rigtig løs. Ved at arbejde i tre skift blev alle saksfundamen- ter med mellemliggende rullegange færdige paa smaa 5 uger. Her kan det nævnes, at da en del af konstruktionerne kun ligger lidt under gulvet, valgte vi at ramme jern- betonpæle for en del af pælenes vedkommende, idet vi derved undgik at skulle grave ned og støbe en betonsøjle fra kote 0,0 m (en træpæl kappes i denne kote for ikke at raadne). Et overslag viste, at det jernbetonpælene var dyrere end træpælene, opvejedes af det forhold, at vi kunne spare den ovennævnte betonsøjle, og yderligere vandt vi naturligvis den tid, arbejdet med søjlen ville tage.

Under dette arbejde blev der rammet 91 stk. pæle, der blev udgravet 2000 m3

jord, støbt 600 m3 beton og brugt 30 t armeringsjern.

Kanal for fjernvarmeledninger. I vinter paabegyndtes bygningen af en

ca. 400 m lang kanal for fjernvarmeledninger. Denne gaar fra østenden af sydkajens kranbro til marketenderiet, og undervejs har den stikledninger til den nye tegnestue- og laboratoriebygning, til reparationsværkstedet og til folkebygningen.

9

UN FORHOLDSVIS faa virksomheder harderes egen organisationsafdeling. Der

kan derfor ikke være noget særlig udbredtkendskab til, hvad en saadan afdeling egent-lig beskæftiger sig med. Jeg vil derfor ne-denfor prøve at give give et lille indtrykaf vort arbejdsfelt.1. KONTORORGANISATION

Vi bor paa hovedkontoret, værelse 6.Spøgefulde hjerner har for længst fundetud af, at vi maa kaldes „sjette afdeling",hvilket faktisk ikke er helt ved siden af,da vi har mange vanskelige tilfælde tilbehandling.

Kontorarbejdet organiserer desværre ikkesig selv. Det er derfor lige så nødvendigtat organisere som at konstruere, købe, sælge,bogføre o.s.v. Og det, vi beskæftiger osmed, er udelukkende kontororganisation.Den rent tekniske arbejdsgang falder udenfor vort arbejdsomraade, idet vi betragterden som en given forudsætning, et forud-bestemt grundlag for kontorernes arbejde.

Et organisationsarbejde sættes i gang,naar1) værkets ledelse giver os ordre dertil,2 ) en afdeling anmoder derom eller3) paa vort eget initiativ efter aftale med

den paagældende afdeling, naar vi op-dager en forbedringsmulighed.

Der kan være mange aarsager til at an-mode os om assistance. Maaske er der i enafdeling opstaaet behov for flere oplysnin-ger, maaske er et stykke arbejde på grundaf større produktion blevet uoverkommeligtinden for den normale arbejdstid, maaske erder kommet nye kontormaskiner paa marke-det, som med fordel kan anvendes hos os,maaske er den tekniske arbejdsgang ændretsaa meget, at der kræves en tilpasning afkontorarbejdet.

Vi starter altid vort arbejde med en ana-lyse af de bestaaende forhold. Selv om vigør, hvad vi kan, for ikke at forstyrre kon-torernes daglige arbejde, kan en saadan til-bundsgaaende analyse med interviews på

10

%

rer, andre firmaer og vort eget righoldige arkiv- og informationsmateriale finder vi frem til de praktisk anvendelige fremgangs- maader for det kontorarbejde, som skal ud- føres. Dernæst sammenlignes de forskellige metoder indbyrdes og med den hidtil anvendte. En kalkulation viser, hvilken arbejdsgang, der er den mest økonomiske (det er ikke altid den billigste).

Vi udarbejder dernæst et organisations- forslag, der indeholder en fuldstændig be- skrivelse af den nye forretningsgang sam- menlignet med den gamle samt en økonomi- beregning.

Forslaget sendes nu til værkets ledelse og til samtlige berørte afdelinger. Naar alle parter har haft lejlighed til at sætte sig ind i forslaget, afholder vi diskussionsmøder. Her kommer eventuelle indvendinger frem, og der bliver gjort opmærksom paa problemer, som maaske i første omgang blev over- set.

Hvis forslaget godkendes, er det vor opgave at overføre den nye forretningsgang fra papiret til praksis, fra forslag til vir- kelighed paa en saadan maade, at afdelin- gernes daglige arbejde forstyrres mindst muligt.

Vi sørger bl. a. for indkøb af nye maskiner, inventar, blanketter og andre hjælpe- midler. Endvidere uddanner vi personalet i betjening af nye maskiner og hjælper afdelingerne med at opnå den nødvendige ar- bejdsrutine. I begyndelsen overvaages det nye system meget nøje for at fjerne eventuelle „børnesygdomme", senere nøjes vi med gennem vor daglige kontakt med afdelingerne at holde føling med, om arbejdet forløber tilfredsstillende.

Organisationsarbejdet hører for en stor del fremtiden til. Vi maa derfor hele tiden holde os a jour med den kontortekniske udvikling. Vi skal kende alle eksisterende hjælpemidler. Dette er i sig selv et ret om- fattende job, da der efter krigen er sket og

hver arbejdsplads og systematisk gennem- gang af det foreliggende bilagsmateriale naturligvis godt virke lidt irriterende.

For den enkelte kan det mange gange se ud, som om vi spørger om en mængde selvfølgeligheder og spilder hans tid med at komme ind paa tilsyneladende betydnings- løse detailler. Men vi er glade for den forstaaelse og hjælpsomhed, vi møder i alle afdelinger, og det gode samarbejde, der takket være denne forstaaelse efterhaanden er blevet en selvfølge. Vi kan nemlig ikke alene.

Det er de enkelte afdelinger, de enkelte kontorassistenter, som har erfaringerne fra deres daglige virke. Organisationsafdelingen har paa grund af sit kendskab til de eksisterende hjælpemidler (kontormaskiner m. m.) samt vor viden om arbejdet i de til- stødende eller i tilsvarende kontorer andre kort paa haanden, som hører med til spillet.

Ved undersøgelsen af de bestaaende forhold benytter vi os af de snart klassiske rationaliseringsspørgsmål:

HVAD gøres der? HVORFOR gøres det? HVEM gør det? HVOR gøres det? HVORNAAR gøres det? HVORDAN gøres det? Alle disse spørgsmaal skal for hver en-

kelt arbejdsdetaille kunne besvares paa en tilfredsstillende maade.

De enkelte operationer noteres paa et særligt skema, som til sidst giver et fuld- stændigt billede af det analyserede arbejdsomraade.

Medens det daglige arbejde gaar videre, giver vi os saa tid til at tænke over proble- merne i den saaledes klarlagte forretningsgang: Er der arbejde, som helt kan und- væres? Kan noget forenkles eller omlæg- ges? Kan flere særskilte operationer lægges sammen til een?

Ved at hente oplysninger fra leverandø-

11

stadig sker enorme fremskridt paa kontor- maskine-omraadet. Elektron- og synkrontek- nik er i dag begreber, man selv i mellem- store virksomheder skal regne med.

2. BLANKETVÆSEN Det paahviler OA at udarbejde forslag og

prøveeksemplarer til samtlige blanketter samt sørge for disses trykning og forvalt- ning.

Er der tale om helt nye blanketter, følger blanketarbejdet altid i hælene på det organisatoriske. Først gør man sig tanker om, hvad der ønskes registreret, hvorfor, af hvem, hvor, hvornaar og hvordan. Dernæst finder man den bedst egnede blanketform. Den omvendte fremgangsmaade, hvor man først udarbejder blanketten og saa indretter arbejdet derefter, er desværre almindelig, men forkert, fordi man skal være meget heldig, hvis man rammer en rationel arbejdsgang.

Så snart vi i blanketdepotet naar ned paa et forud fastsat minimallager, skal der be- stilles et nyt oplag hjem af den paagældende blanket. Forinden spørger vi afdelingerne, som bruger tryksagen, om der skulle være fremkommet ønsker om en ændret opstil- ling.

Vi køber aarligt for mange penge papir,

og det er derfor nødvendigt, at der økono- miseres. Derfor har vi rent organisatorisk maattet „feje for vor egen dør". Det er da ogsaa med anvendelse af hulkort og ved hjælp af en passende standardisering lykkedes os at nedbringe tryksagsomkostnin- gerne. Vi er nu i stand til at se, hvilke blanketter fra hvilken som helst afdeling der ligner hinanden saa meget i opstillingen, at de kan trykkes ud fra samme form. Det er naturligvis billigere at købe tryksager hjem i serier end at bestille dem enkeltvis.

Herom vil vi en følgende artikel berette mere udførligt.

En stor del af blanketterne bruges i saa smaa oplag, at det ikke kan betale sig at faa dem bogtrykt. Vi tegner og duplikerer derfor aaret igennem mange af de blanketter, som anvendes paa værket.

OA kender efterhaanden arbejdsgangen paa alle værkets kontorer. Vi er derfor i stand til at samordne de forskellige blanket- mæssige og organisatoriske forhold. Paa den maade kan det forhindres, at der i en afdeling indføres og anvendes en blanket, der nok er praktisk i denne afdeling, men maaske skaber vanskeligheder i en anden afdeling, som skal arbejde videre med blanketten. GG

12

Naturligvis tror jeg ikke paa denne hi-storie, som en arkitektven fortæller, menden drejer sig om et brev fra en murer tilmurermesteren, og her er det:

„Ærede herre.Da jeg ankom til bygningen, viste det

sig, at orkanen havde revet nogle sten afoppe foroven. Jeg riggede derfor en hejse-bom til med trisse og lagde den ud fra ta-get, hvorefter jeg hejsede et par tøndermursten op.

Da jeg havde udbedret skaden, var derstadig en del sten tilovers. Saa hejsede jegtønden op igen, gjorde rebet fast fornedenog gik op og fyldte tønden med de til-oversblevne sten. Derefter gik jeg ned ogløsnede rebet. Uheldigvis var den fyldtetønde tungere end jeg, og inden jeg blevklar over, hvad der skete, begyndte tøndenat gaa ned og trak mig op. Jeg besluttedeat holde fast - og halvvejs oppe mødtejeg tønden, som ramte mig haardt paaskulderen. Jeg fortsatte til toppen, hvorjeg slog hovedet mod bommen og fik fing-rene i klemme ved trissen. Da tønden ramtejorden, gik bunden ud af den, saa alle mur-stenene faldt ud. Nu var jeg blevet tun-gere end tønden, saa jeg tog turen nedadigen med stor fart. Halvvejs nede mødtejeg igen tønden paa vej op, og denne gangfik jeg nogle alvorlige knubs paa skinne-benene. Da jeg ramte jorden, landede jegmidt i murstenene og fik adskillige skram-mer fra de skarpe kanter.

Paa dette tidspunkt har jeg nok mistetaandsnærværelsen, for jeg slap rebet. Tøn-den faldt ned igen og ramte mig i hovedet,saa jeg maatte paa hospitalet. Jeg anmoderærbødigst om syge-orlov."

Olsen.

ning, og at den bedste løsning i stedet ville være en placering i nærheden af hovedind- kørslen.

BC havde under overvejelse at anvende havnemesterens lokaler til permanent skadestue, naar havnekontoret engang til foraaret flyttes. Samtidig vil det her blive forsøgt at etablere fast samaritervagt, hvilket ikke er muligt i bedriftslægens lokaler.

CEL oplyste, at det vil blive forsøgt at etablere samaritertjeneste i afdelingerne og placere nødforbindingskasser ved formands- kontorerne til afhjælpning af smaaskader.

FRA

sikkerheds- fronten

SIKKERHEDSINGENIØR C. E. LANG

Referat fra sikkerhedsudvalgets møde

d. 25. september Til stede:

E. A. Ambus (EAA) B. Christiansen (BC) P. Dressler (PD) B, Jensen (BJ) B. Pedersen (BP) C. E. Lang (CEL) K. Nielsen (KN) H. Jørgensen fraværende paa grund af

sygdom. I overensstemmelse med dagsorden ud-

sendt 20/9-57 blev følgende behandlet:

2. Ulemper ved kran 23 paa grund varme og os.

EAA oplyste, at kranførerne i kran 23 var stærkt generet af varme fra de varme knipler og blokke og samtidig af os fra blokovnen.

CEL redegjorde for den allerede foretagne undersøgelse af forholdene i februar 56, og at der som forsøg paa afhjælpning var monteret et antal lemme i mellemhallens sydgavl oven over kranbanen. Dette havde medført nogen bedring, men der var stadig vanskeligheder ved visse vindforhold. Som en midlertidig men alvorlig gene kunne nævnes røgen fra damphammeren under nedramning af pæle umiddelbart syd for mellemhal og grube, men dette var nu overstaaet.

Eftersom mellemhallens sydgavl fjernes, naar blokværksbygningen er rejst, er det vanskeligt paa nuværende tidspunkt at foretage ændringer, da forholdene som følge heraf fuldstændig vil ændre karakter. Det maa forventes, at de ventilatorer, der til den tid monteres, 2 i sydenden af nuværende mellemhal, 2 i mellemhallens forlængelse, samt yderligere et antal i taget paa blokværket, hver paa ca. 1150 m3 ydelse pr. minut, vil

1. Placering af ny skadestue. Der var enighed om, at skadestuens nu-

værende placering ikke længere var hen- sigtsmæssig, idet det igangværende byggeri gør den vanskelig tilgængelig.

CEL oplyste, at skadestuen i løbet af meget kort tid, som midlertidig foranstalt- ning, ville blive flyttet til bedriftslægens lokaler. Nødvendige ændringer i denne forbindelse er i arbejde.

BC oplyste, at det oprindelig var tanken at flytte skadestuen til den nye centralbyg- ning, men byggeriet var stærkt forsinket, og desuden ville denne placering ikke være så hensigtsmæssig som ønsket i forhold til værkets afdelinger.

Man var enige om, at en central placering af skadestuen i forhold til alle afdelinger var umulig, værkets struktur taget i betragt-

14

4. Placering a f briller ved slibestenene. CEL oplyste, at fremstilling af holdere

til slibebriller var i arbejde, og at disse ville blive opsat overalt ved slibestenene, saasnart de var færdige. De briller, der an- bringes i holderne, har stel og ikke nakke- baand, er af nylon, der ikke kan brænde, har sideskærme og kan anvendes uden paa et par alm. briller.

være i stand til at give fuldt tilfredsstillende udluftning.

KN oplyste, at man om nødvendigt kunne montere en særlig udsugning over aab- ningen paa blokovnen og knippelovnen, men at man bør afvente resultatet af det netop skitserede udluftningsarrangement, inden videre foretages.

BC gjorde opmærksom paa, at man ved blokværkets igangsætning ville gå bort fra de hidtidige 12" blokke og dermed for- bedre de nuværende vanskelige arbejdsfor- hold i sydenden af gruben, hvilket ogsaa med hensyn til varme og støv vil have gavnlig indflydelse i mellemhallen.

PD berørte i samme forbindelse forholdene i førerkurvene paa de lave kraner i gruben under aftrækning af kokiller, hvor varmestraal ingen er overordentlig generende.

BJ oplyste, at der var hjemkøbt et kom- pressor aklimatiseringsanlæg, som forsøgsvis ville blive monteret i kran 51. De hidtil kendte anlæg herhjemme havde alle været af en saadan størrelse, at det ikke var muligt at montere et saadant paa kranerne i gruben. Samtidig med anlæggets mon- tering i kran 51 vil en effektiv isolering af førerkurven blive foretaget.

3. Ulemper ved førerhuse paa vippebordene i grovværket.

EAA beklagede, at H. Jørgensen ikke var til stede paa grund af sygdom, da denne havde rejst dette spørgsmaal, men omtalte, at vippebordsførerne bl. a. var generet af træk i førerhusene.

CEL oplyste i forbindelse med udskiftning af stolene i førerhusene i sommer at have undersøgt forholdene og meddelt ing. P. W. Mortensen dette i en rapport.

BC ønskede, at PWM skulle drøfte forholdene med KN paa basis af denne rapport.

5. Kørselsuheld med rangerlokomotiv. Der blev ganske kort gjort rede for, hvad

der var sket og hvilke undersøgelser der var foretaget. Det paagældende lokomotiv var en nyerhvervelse og netop hovedrepareret inden aflevering til DDS.

Eventuelt. BJ gjorde opmærksom paa de af el-afde-

lingen anvendte skilte „maa ikke sættes ind", der ophænges paa hovedafbryderne under reparation af maskineri. De anvendes ogsaa af andre i et vist omfang, men ikke tilstrækkeligt, hvorfor der er anledning til at henstille, at alle reparatører og smørere anvender disse.

Det er ikke nok at afbryde paa selve ma- skineriet, idet kontaktsystemet kun afbry- der manøvrestrømmen til hovedkredsløbet, hvilket vil sige, at hovedstrømmen sluttes, dersom en kortslutning opstaar i manøvre- strømkredsløbet. Vi har eksempler paa, at dette er sket f. eks. under valseudskiftning paa valsestolen i pladeværket, hvor rulle- banerne paa vippebordene er gaaet igang, fordi hovedkredsløbet (hovedafbryderen) hertil ikke var afbrudt.

Endvidere ville BJ gerne agitere for, at folkene viste større respekt for disse skilte ophængt paa afbryderne. De maa kun fjernes af den, der har hængt skiltet op.

CEL

15

Oktbr. Kvt. ......... F = 54,7 % R = 45,3 %Januar » ......... F = 59,4 % R = 40,6 %April » ........ F = 52,8 % R = 47,2 %Ulykkeshyppigheden i de 3 kvartaler for-deler sig saaledes for F og R:Okt. kvt. 1956 1 pr. 31 ansatte 1 pr. 10 ansatte.Jan. kvt. 1957 1 pr. 46 ansatte 1 pr. 19 ansatte.Apr. kvt. 1957 1 pr. 51 ansatte 1 pr. 16 ansatte.I gennemsnit 1 pr. 43 ansatte 1 pr. 15 ansatte

Tallene er baseret paa det gennemsnitligearbejderantal i hvert kvartal, hvor det visersig at R udgør henholdsvis 21,5, 21,5 og21,9 % af den samlede styrke, d. v. s. atforholdet mellem F og R er konstant.

For faste arbejderes vedkommende ses ty-deligt en jævn tilbagegang i ulykkeshyppig-heden - og det afhænger af Deres indsats ikampen mod ulykkerne, om denne nedgangskal fortsætte i fremtiden.

Med hensyn til reserveholdsarbejdere erder ikke nogen konstant nedgang i ulykkes-hyppigheden, hvilket ville være naturligt,naar forholdet mellem F og R som ovenforkonstateret har været konstant.

Der er derfor fortsat behov for at hjælpeog vejlede en mindre rutineret arbejdskam-merat paa en ny arbejdsplads.

Næste gang er det maaske Dem, der for-flyttes til andet arbejde og trænger til hjælpog vejledning.

Og saa er der de ikke helt faa, der kom-mer galt af sted ved at skyde genvej i ste-det for at følge færdselsvejene til og fra ar-bejdsplads eller kantine, — hvor er detmeningsløst — ! CEL

Oversigten omfatter alle indgaaede ulyk-kesrapporter med undtagelse af de tilfælde,der omhandler ituslaaede briller eller øde-lagte proteser, hvor der iøvrigt ingen person-skade er sket.Oktober kvartal 1956.

Oktbr. Novbr. Decbr. TotalF R F R F R F R

Let .............. 6 5 6 6 1 3 13 14Middel ........ 4 2 2 4 2 2 8 8Svær ........... 3 1 2 1 2 0 7 2Død ............ - - 1 - - - 1

13 8 11 11 5 5 29 2421 22 10 53

Januar kvartal 1957.Januar Februar Marts TotalF R F R F R F R

Let .............. 3 1 5 2 3 3 11 6Middel ........ 1 4 1 2 4 1 6 7Svær ........... 1 0 0 0 0 0 1 0Død ............ - - 1 - - - 1 -

5 5 7 4 7 4 19 1310 11 11 32

April kvartal kvartal 1951.April Maj Juni TotalF R F R F R F R

Let .............. 1 4 8 3 4 1 13 8Middel ........ 2 3 0 3 3 0 5 6Svær ........... 0 0 0 0 0 2 0 2Død ............ - - - - - - - -

3 7 8 6 7 3 18 16 10 14 10 34

F = faste arbejdere. R = reserveholdsarbejdere.

Procentvis fordeler ulykkerne sig saaledesmellem faste arbejdere og reserveholdsarbej-dere:

16

at en sikker mand er en klog mand. Hantænker paa sikkerhed og handler derefter.

at du kan se gennem briller, men ikke gen-nem glasøjne.

at dersom du forsømmer at faa førstehjælp,som ikke koster dig noget, kan en lille riftgive dig en infektion, som kan koste dit liv.

at en ny kollega eller lærling trænger til etvenneord og til alle de gode raad, du kangive ham.

at dine fingre, hænder og øjne tilhører dig.Pas paa dem! De kan aldrig erstattes.

at en skødesløs person kan være lykkelig —men sjældent længe.

at mere end halvdelen af alle ulykker skyl-des den, som ulykken rammer.

at uorden og skødesløshed er sikre aarsagertil ulykker.

at indberette alle farlige forhold i dit ar-bejdsomraade.

(Efter »Pas på« nr. 8 1957).at du straks bør tørre spildt olie o. lign.op efter dig.

17

Laboratoriebygningen næsten færdig.

Forlængelse af ovn- og støbehal skrider frem.

Fundamenter for blokværk under udførelse.

Pæleramning til blokværk fortsætter.

18

Bestyrelsen paa inspektion.

Hallen for mellemplaåeværketunder rejsning.

19

66 tons stativ til pladeværket.

Hovedmotor til mellempladeværk.

Transformator til blokværket.

20

ED SPILDE VARME forstaas her den mængde varme, der under brændslets

forbrænding i en ovn eller kedel ikke direkte kommer formaalet til gode. Ved for- brænding af f. eks. 1 kg olie udvikles ca. 10.000 kilogram kalorier, men heraf nyt- tiggøres i ovnen eller kedlen kun en større eller mindre procentdel, idet en del varme gaar tabt med røggassen, ved udstraaling og ved eventuelt vandkølede ovnelementer.

Da hovedparten af brændslet til industrielle og andre formaal købes for kostbar valuta i fjerne lande, er det klart, at be- stræbelserne først og fremmest maa gaa ud paa at udføre ovne og kedler saaledes, at de med hensyntagen til formålet er i stand

Lidt omspildevarme

til at udnytte saa meget af brændslets varmesom muligt.

For ovnenes vedkommende forliges imid-lertid hensynet til brændselsøkonomien ikkealtid ligegodt med hensynet til tormaalet,hvilket i praksis vil sige, at røggassen ofteforlader en ovn med en relativ høj tempe-ratur.

Tager vi til eksempel en S.M.-ovn, hvisarbejdsmaade iøvrigt er beskrevet i „Stål-båndet" nr. 3/1952 kræver formaalet -d.v.s. smeltning og raffinering af staal -en høj temperatur i selve ovnrummet, nem-lig op til ca. 1800° C, og røggassen for-lader altsaa rummet med en temperatur,der ligger her i nærheden. Det ville selv-følgelig ud fra et brændselsøkonomisk syns-punkt være ganske uforsvarligt at senderøggassen med denne temperatur til skor-sten, men som det fremgaar af den nævntebeskrivelse af ovnen er denne forsynet medorganer til nyttiggørelse af en del af deni røggassen værende varme til forvarm -ning af forbrændingsluften.

I en anden type af vore ovne — blok-ovnen tillader formaalet en bedre udnyt-telse af varmen i røggassen i selve ovnen.

21

Ovnen, som er vist i fig. 1, er en lang tun- nelovn, hvor de kolde staalblokke indlægges i den ene ende og blok ved siden af blok føres gennem hele ovnens længde, for i den anden ende at blive taget ud med en temperatur ved ca. 1200° C. Oliebrænderne er alle placeret i ovnhalvdelen nærmest ud- gangsenden, medens røgaftrækket er anbragt ved ovnens indlægsende. Det vil forstaas, at røggassen paa den forholdsvis lange vej fra brændere til aftræk vil afgive en del af sin varme til de mere eller mindre kolde staalblokke. Medens temperaturen i ovnens varmeste ende er 13-1400° C er røggas- temperaturen ved aftrækket kun ca. 600° C.

Men selv ved denne temperatur indeholder røggassen betydelige varmemængder, hvorfor den inden den gaar til skorstenen føres gennem en luftforvarmer - en saa- kaldt rekuperator - hvor den opvarmer forbrændingsluften og afkøles til ca. 300° C. Teoretisk kunne man gøre blokovnen endnu længere, hvorved en yderligere udnyttelse af varmen i røggassen i selve ovnen havde været mulig, men i dette tilfælde er det billigere og mere hensigtsmæssigt at udnytte spildevarmen i et hjælpeaggregat udenfor ovnen.

Regeneratorerne i S.M. ovnene kan vel ikke betragtes som egentlige hjælpeaggre- gater, idet de udgør en del af ideen i ovnens konstruktion. Men da temperaturen af røggassen efter regeneratorerne stadig er ret høj, nemlig ca. 650° C, er røgen ud fra et brændselsøkonomisk synspunkt stadig for varm at sende til skorstenen, hvorfor den paa mange staalværker først føres gennem en dampkedel - spildegaskedlen - og her afgiver saa megen varme, at temperaturen falder til ca. 300° C. Herved genind- vindes saa megen varme, at f. eks. hver af vore ovnes kedler producerer ca. 3.000 kg damp pr. time ved et tryk paa op til 15 atm. Hvis hele dampmængden med de sæd- vanlige 3 ovne i drift blev omsat til elek-

trisk strøm betød det en gevinst paa ca. 1400 kW pr. time.

Vedrørende udstraalingstabet fra ovnene er kun at sige, at dette væsentligt er et spørgsmaal om god isolering. Tabet er vanskeligt at genindvinde og er ved en hen- sigtsmæssig isolation af forholdsvis ringe betydning.

Hvad derimod angaar varmetabet ved vandkøling, er dette betydeligt, det ligger for en S.M. ovns vedkommende paa over 20 % af den til en ovn tilførte varme, hvilket vil sige, at bruger en S.M. ovn i gennemsnit 1800 kg olie pr. time, gaar ca. 400 kg tabt med kølevandet.

Direkte at udnytte denne spildevarme er vel teoretisk muligt; det mest nærliggen- de ville da være at anvende den til opvarmning af bygninger og gartnerier. Imid- lertid ligger temperaturen for lavt til, at varmen kan anvendes direkte i værende centralvarmeanlæg. Man maatte da enten hæve temperaturen ved i kolde perioder yderligere at opvarme vandet eller ombygge de værende centralvarmeanlæg. Hertil kommer for baade bolig- og gartneriopvarm- ning, at behovet for varme er skiftende med aarstiderne, hvorved udnyttelsen af varmen bliver mindre effektiv. Endeligt vil et fjernvarmeanlæg baseret paa driften af S.M. ovnene kræve en reserveforsynings- central for eventuelle perioder, hvor ovnene ikke er i gang.

Kunne spildevarmens temperaturniveau hæves, var mulighederne for udnyttelsen større, men ved almindelig vandkøling er dette ikke muligt, idet man altid maa være sikker paa - selv ved forceret drift af ovnen - at vandtemperaturen ligger saa lavt, at der ikke dannes damppuder i køleele- menterne, sker dette, vil disse kunne stand- se vandcirkulationen, og en rivende damp- udvikling vil i løbet af kort tid bringe trykket i elementet saa højt op, at en spræng- ning maa befrygtes.

22

Varmekøling med tvungen cirkulation.

står i at de forskellige køleelementer i ovnen indgaar som hedeflader i en dampkedel arbejdende under et vist tryk. Systemet findes i 2 forskellige udformninger med henholdsvis tvungen og naturlig cirkulation af vandet og er anskueliggjort i vedstaaende diagrammer.

Systemet med tvungen cirkulation er især egnet i forbindelse med spildegaskedler, som i forvejen har tvungen cirkulation af kedelvandet. Systemet udmærker sig ved, at alle en ovns køleelementer kan indgaa i det, uanset om de har lodret eller vand- ret udstrækning, medens systemet med naturlig cirkulation kræver, at der fra alle steder i elementet skal være mulighed for, at damp- eller luftblærer i vandet kan und- slippe til elementets højst beliggende punkt. Det vil altsaa sige, at kun en del af en S.M. ovns køleelementer kan indgaa i et system med naturlig cirkulation. Men nu

Selv om spildevarmens udnyttelse maaske i øjeblikket har mindre interesse i de store staalværker, hvor man ofte har et gasover- skud paa højovnsanlæggene og koksvær- kerne til raadighed ogsaa for secondære op- varmningsformaal, har andre grunde med- ført, at der maatte søges nye veje for kø- ling. Sagen er, at mange staalværker har store vanskeligheder med at fremskaffe kølevand af blot nogenlunde passende kva- litet, hvilket medfører en al for hyppig udskiftning af køleelementerne - f. eks. S. M. ovnenes kølekarme - til skade for produktionen.

Herved er der fremkommet et kølesystem, som kun forbruger en minimumsmængde af frisk kølevand, og systemet har tillige den fordel, at spildevarmen om ønsket kan udnyttes.

Systemet er benævnt varmekøling (tysk: Heisskühlung, engelsk hot cooling), og be-

Varmekøling med naturlig cirkulation.

23

til systemet hørende dele, men ogsaa til udbygning af overhederne paa de eksisterende spildegaskedler (idet dampen som kommer fra kølesystemet jo er mættet damp og skal overhedes, inden den gaar til damp- turbinerne) samt ikke mindst til anskaffelse og installation af dampturbiner til udnyttelse af dampen, viser erfaringerne fra udlandet, at saadanne anlæg godt kan betale sig.

Ved et besøg for nylig paa et tysk staal- valseværk, hvor man havde udbygget ikke alene S.M.-ovnene med varmekøling, men ogsaa flere af valseværksovnene, blev op- lyst, at systemet i S.M.-ovnene havde med- ført en gevinst paa 2 DM pr. ton staal. Dampen blev her anvendt til opvarmning af badevand og til rumopvarmning. Før indførelsen af varmekøling holdt vandkar- mene i S.M. ovnene til ca. 500 charger, men efter til over 2000.

I en rapport fra det russiske staalværk Chelyabinsk meddeles*), at medens stoppe- ne for udveksling af dørkarmene i S.M.- ovnene udgjorde 20,6 % af samtlige varme- stop for reparationer i ovndriften ved almindelig vandkøling, var disse stop reduce- ret til 9 % efter indføring af varmekøling. ___________ KN

*) Iflg. Iron and Steel, september 1957.

er det saaledes i en S.M. ovn, at netop de køleelementer, der bortfører mest varme er lodretstaaende - nemlig dørkarmene.

Som eksempel paa, hvad der kan gen- indvindes ved blot at udnytte spildevarmen i kølevandet fra dørkarmene ved indførel- se af systemet med naturlig cirkulation, kan vi tage forholdene ved vore egne ovne. Hver af de 3 karme paa ovn 4 bruger 10 tons vand pr. time. Vandet strømmer til karmene med en temperatur paa ca. 30° C og forlader dem ved ca. 70° C. Der bliver altsaa tilført vandet en varmemængde paa (70-30) X 10.000 = 400.000 kilogram- kalorier pr. karm eller for 3 karme 1.200.000 kalorier. Denne varmemængde svarer til en dampmængde paa ca. 1.800 kg af samme tryk som i vore spildegaskedler, nemlig 15 atm. Ved indførelse af systemet ville det altsaa med de normale 3 S.M. ovne i drift betyde, at spildevarmen alene fra dørkar- mene kunne paaregnes at give en samlet dampmængde paa ca. 5.400 kg pr. time, som omsat til elektricitet vil give ca. 850 kW pr. time eller 20.000 kW pr. døgn, svarende til ca. kr. 1.600- eller 480.000 kr. pr. aar.

Selv om indførelsen af et saadant arran- gement kræver investering af et ret anse- ligt beløb, ikke alene til anskaffelse af de

24

men. Men da stukningen har gjort mate-rialet i pletterne kortere, opstaar der træk-spændinger, som vil søge at trække flad-jernet lige. Lykkes retningen ikke førstegang, kan man forsøge en gang til, menman bør i saa tilfælde ikke varme paa desamme steder, men paa mellemliggendepunkter.

Paa samme maade kan man bukke detved b viste fladjern. Under opvarmningenhar man først trykspændinger, der bukkerenderne nedad. Derefter - naar materialetbliver rødvarmt - har man stukning, og un-der afkølingen faar man trækspændinger,som bukker jernets ender opad.

I fig. 2 ses varmens placering ved buk-ning eller retning af profilstaal. De skrave-rede flader opvarmes til rødvarme, og derbegyndes med varmningen ved trekanternesspidser. Ved afkølingen bukker staalet sigsom angivet ved pilene.

Med nogen øvelse kan man udføre megetpræcist arbejde paa denne maade.

ET ER EN KENDT SAG, at man kanbruge varmen fra en svejsebrænder -

eller en speciel varmebrænder til opret-ningsarbejder. Hvis man opvarmer en pletpaa et stykke materiale til rødvarme, ogderefter lader materialet afkøles, vil detbukkes, og altid saaledes at det materiale,der ligger udenom den glødede plet, vilsøge at trække sig til den side, hvorfraglødningen er sket.

Dette er let at forstaa, hvis vi ser paahosstaaende fig. 1. Har vi et stykke flad-jern, der er krumt, som a, saa varmer videt paa oversiden (altsaa paa den konvekseside) enten punktvis eller over en brederestribe. Opvarmningen skal ske med en kraf-tig brænder, saaledes at den foregaar hur-tigt. Først vil materialet udvide sig paagrund af varmen, og fladjernet bukkesmere, men naar pletterne bliver rødvarme,bliver materialet blødt og giver efter. Detstukkes - og bliver derved for smaat. Af-køles de varmede pletter nu hurtigt, bliverde først stive og trækker sig derefter sam-

25

R DET SVÆRT at skære ? Nej, slet ikke, det er meget nemt, naar man blot hol-

der sin skærebrænder i orden og iøvrigt bærer sig rigtigt ad.

Ikke desto mindre ser man ofte nogle „kedelige" skæringer, men som regel skyl- des de blot nogle ganske elementære fejl, som er lette at rette. Det er oftest brænde- ren, som faar skyld for de grimme snit, og den er i de fleste tilfælde ganske uskyldig. Selvfølgelig skal man holde sin skærebræn- der i orden, rense sine dyser og sørge for, at reduktionsventilerne virker, som de skal. Er disse punkter i orden, gælder det blot om at sørge for at indstille brænderen rigtigt — oxygentrykket! - og føre den saa jævnt som muligt.

Paa billedet er vist nogle skæringer og de mest almindeligt forekommende fejl. Alle de viste snit er skaaret med haanden. 1. Dette er et godt haandsnit i 2 5 mm pla-

de. Baade overkant og underkant er skarpe, snitrillerne er næsten lodrette og ikke særlig udprægede.

2. Uregelmæssige indbrændinger ved snit- tets underkant viser, at forvarmningen har været for ringe. - Gør varmeflammen lidt større.

3. Snittet er meget ujævnt. Øverste kant

( D A N S K S V E J S E T I D E N D E )

er stærkt smeltet og trukket med ned isnitfugen. Der er mange slagger vedunderkanten. Forvarmningen har væretfor stærk. — Gør varmeflammen mindre.

4. Overkanten er let smeltet, og skæringengaar for langsomt. - Oxygentrykket harværet for lavt. - Sæt trykket op - se iskæretabellen.

5. Her er snitfladen meget ujævn, og deter vanskeligt at styre skæringen. Der ermange slagger. - Oxygentrykket harværet højt. - Sæt det ned. Se i skære-tabellen.

6. Snitrillerne er uregelmæssige. - Skære-hastigheden har været for lille - sætden op.

7. Snitkanterne er ujævne, og riller bøjerstærkt bagud. - Skærehastigheden harværet for høj - sæt den ned.

8. Snitrillerne er uregelmæssige - snitfla-derne er bølgede og ujævne. - Brænde-ren har været ført ujævn - brug styre-ruller eller anden støtte for brænderen.

9. Stærke indbrændinger i snitfladen. -Skæringen har været afbrudt. - Vedstart efter en afbrydelse skal materialetforvarmes igen, hvorefter der aabneslangsomt for skæreoxygenen.

26

Finværket.Sommerferien blev holdt i tiden 22/7—5/8,

men ogsaa her blev værket forsinket ca. 4dage grundet store reparationer.

En 3. stol i mellemværket blev monteret,ny rekuperator for knippelovn og forbedringaf finværksstolene.

Under gulvet mellem grov- og finværker bygget et nyt magasin for armatur, detteer nu i drift.

En ny kalibrering for vinkeljern har væ-ret prøvet med meget godt resultat.

Produktionen i 3. kvartal:

P R O F I L V Æ R K E TValseværksingeniør P. W. Mortensen.

Grovværket.Kvartalet bærer præg af sommerferien, som

blev holdt i tiden 22/7—12/8, men igangkørs-len blev forsinket med ca. 1 uge grundetstore reparationer. Her skal nævnes ny over-del paa vippebord B I, nye kompressorerpaa alle bordene, blokovnens tilslutning tilden nye skorsten, speciel fastsættelse af top-stykkerne paa valsestolene, rep. af blokovnen,samt flytning af pumpeanlæg.

Et stykke hen i kvartalet begyndte blok-ovnen at varme daarligt, og flere justeringerblev foretaget, men intet hjalp, hvorefter ensystematisk analyse af ovnens drift blev fore-taget, og fejlen syntes nu konstateret.

Fejlen er, at nogle rør i rekuperatoren varknækket saaledes, at blæseren blæste enmængde luft ind i skorstenen samtidig meden afkøling af røggassen. Alle maskinernehar gaaet godt.

Knipler t. Færdigjern t.1956 1957 1956 1957

Grovv.. 15.105 14.736 7.765 4.426Finv. . . 11.277 13.157

Knipler t. Færdigjern t.1956 1957 1956 1956

Grovv.. 48.404 46.314 19.757 20.434Finv. . . 37.594 37.141

Ialt færdigjern . . . 57.351 57.575

Produktionen for 1.-2.-3. kvartal:

28

dem uklippet op, men heldigvis er sakse-arrangementet saa overlegent, naar alle 3sakse er i orden, at bunkerne hurtigt kanklippes op.

Arbejdet med mellempladeværket gaarstøt og godt fremad. Paa hallen er halvdelenaf buerne oppe, taglægningen er paabegyndtog fundamentet for valsestole, deres gear ogmotor er meget nær færdiggørelse.

Fra aarets begyndelse er valset 61.860 t.mod 58.750 t. i 1956 eller 3.110 t. bedresvarende til 5 %.

S T A A L V Æ R K E TMartiningeniør Carlo Poulsen.

I kvartalet har der været de normale ovn-reparationer.

Produktionen udgjorde 59.765 tons Staal,hvormed vi ialt pr. 1. oktober 1957 haropnaaet en produktion paa 168.093 tonsblokke. Til sammenligning tjener, at vi paasamme tid sidste aar opnaaede 144.717 tonsblokke.

Af nye tekniske forbedringer kan nævnes,at »Udskydning af Afstik«, som detaillereter beskrevet i sidste nummer af dette blad,nu er en daglig foreteelse og næppe kanforurolige en flue.

løvrigt har kvartalet været præget af godvirksomhed, som har resulteret i kvartaletstonsmæssige gode produktion.

* * *

P L A D E V Æ R K E TValseværksingeniør J. Skov.

Det ser ud til, at reparationen, der blevudført paa den revnede valsestanders fod,holder udmærket, idet der ingen forandrin-ger er at se omkring svejsningen og revnen.Nu, efter at reservestanderen er ankommet,valses dimensioner og kvaliteter som førbruddet. Der er endnu ikke taget endeligstilling til tidspunktet for udskiftning afvalsestanderen.

Saksemontagen var færdig midt i juli.Efter at de 3 sakse havde været i drift i3—4 uger, opstod rystelser i saksene ognogle rullelejer paa svinghjulsakslerne blevbetænkelig varme. Svinghjulsakslernes leje-bukke paa alle 3 sakse blev rettet op ogrullelejer udskiftet med nye. Saksene gik datilfredsstillende en maaneds tid, men saa be-gyndte saks 1 at ryste og et leje var varmt.Saksefirmaets montør er nu her og lederarbejdet, der skal udføres i forbindelse hermed.

Det er selvfølgelig noget generende atmaatte tage plader af beddingen og hobe

Bedrif tslægens beretningJULI KVARTAL 1957

Paa grund af sommerferien er kun 170personer blevet undersøgt i juli kvartal. Re-sultatet har ikke givet anledning til særligeforholdsregler.

E. Steenberger.

29

ET ER IKKE almindeligt, at videnskaben giver sig af med at spaa. Imidlertid

fremkom paa et møde, som den tyske in- geniørforening VDI afholdt i Freiburg i anledning af foreningens 100-aarige bestaa- en, blandt en række interessante foredrag et, der handlede om fremtiden. Det paa- gældende foredrag blev holdt af profes- sor, Dr. Fritz Baade, MdB, Kiel, og hed „Weltwirtschaftliche Vorschau auf das Jahr 2000" - eller lidt frit oversat „Hvorledes er levebetingelserne for menneskeheden i aaret 2000". Da foredraget rummer flere interessante oplysninger, skal her gives et resumé.

Professoren giver sig selvfølgelig ikke af med det rene gætteri, men opstiller sin hy- potese med den hidtidige udvikling i verden som grundlag. Han forudsætter, som

Tekst: K. Nielsen. Tegninger: Victor Brochdorff.

han siger — at fornuft og moral holder trit med det vanvittige tempo indenfor de tekniske fremskridt - og fremfor alt, at menneskehedens ledere vil besidde saa megen fornuft og ansvarsfølelse, at en tredie ver- denskrig - og i særdeleshed den dermed forbundne indsats af atomvaaben - forhindres. Hvad derimod angaar større økono- miske kriser som f. eks. den først i trediver- ne, er professoren optimist, idet han ikke mener det nødvendigt at tage undgaaelsen af saadanne med i sine forudsætninger, idet - som han siger - den nationaløkonomiske videnskab har gjort store fremskridt siden da. Den økonomiske linie vil fortsat være stigende - nationalproduktet vil hvert aar være højere end aaret forud.

Befolkningstallet. Det, der med størst sikkerhed kan for-

udsiges, er befolkningstallet paa jorden i aaret 2000. Vi ved — siger han - at i aarene før slutningen af vort aarhundrede vil den hurtigste og største formering i menneskehedens historie finde sted. Denne paastand begrundes med følgende: Ved begyndelsen af menneskehedens historie ca. 10.000 aar tilbage regner man med, at der levede mindst 5 og højst 20 millioner mennesker. Hvis vi som middeltal sætter 10 millioner og forudsætter, at en fordobling fandt sted i de næste 2500 aar - den anden fordobling i de følgende 2000 aar - den tredie paa 1500, den fjerde paa 1000 aar o.s.v. indtil den sidste fordobling, som

30

fandt sted i hundredaaret 1850-1950, hvorjordens befolkning blev forøget fra 1,25milliarder til 2,5 milliarder, vil den næstefordobling ikke tage 100 aar, men kun ca.55 aar, hvilket igen vil sige, at jordens be-folkning vil være ca. 5 milliarder. Men -fortsætter han — de farvede racer vil havelangt den største relative tilvækst, idet for-meringen her - især blandt de asiatiskefolk - ligger langt over den hvide races.Man kan med temmelig stor sikkerhed fast-slaa, at der vil findes ca. 2½ milliard kine-sere og indere i aaret 2000, altsaa aleneligesaa mange kinesere og indere som jor-dens samlede befolkning i 1950.

Ernærings problemet.Hvorledes er mulighederne for at ernære

5 milliarder mennesker. Ikke saa daarligeendda - mener professoren - endda udenat der behøves opfundet noget nyt - menblot ved en fortsat udvikling af det i dagkendte, f. eks. kan jordens ydelse sættesenormt i vejret ved en mere effektiv bear-bejdning af jorden, ved fuldt at udnytte detkendskab, man har til planteernæring vedlangt større anvendelse af kunstig vandingo. s. v.

Angaaende jordens bearbejdning nævnesnogle tal, som sikkert vil overraske mangedanske. Professoren regner med, at der paajorden findes ca. 350 millioner familier

der er beskæftiget ved agerbrug, men afdisse er ca. 250 millioner henvist til kunat anvende ganske primitive jordbearbejd-ningsredskaber som hakken, trækploveno. 1., ca. 90 millioner agerbrugsfamilier ar-bejder med jernplov, men med primitivtforspand af okser, heste eller muldyr. Kunca. 10 millioner agerbrugsfamilier paa helejordkloden har i dag virkelig effektivemaskiner, saa som traktorer og motorplovetil raadighed.

Det er altsaa ikke overdrevet at sige, atverdenslandbruget bogstaveligt er aartusin-der bagefter.

Hvad angaar planteernæringen - altsaajordens gødskning - siges, at skønt det erhundrede aar siden, man fandt frem tillovene om planternes ernæring, og skøntden kemiske industri i disse hundrede aarer udviklet til at kunne levere de nødven-dige gødningsmidler - først i form af su-perphosphat og kali - senere ogsaa syntetiskkvælstof, anvendes der i dag i verdensland-bruget ikke 10 % af de nødvendige mæng-der. Regner man ud, hvilken produktions-stigning af næringsstoffer alene anvendel-sen af den rigtige mængde gødning vilmedføre, og dertil lægger, hvad der kanvindes ved anvendelse af moderne midlertil bekæmpelse af skadedyr, kommer mantil en verdensproduktion af næringsstoffer,der ligger 2½ til 3 gange højere end i dag.

bygningen af vandstrømmen skulle muligheden foreligge at ernære 5 milliarder mennesker, ikke blot med den i dag herskende standard - hvor som bekendt en stor del af jordens befolkning lever paa et eksistens- minimum - men væsentlig bedre.

Men selv kommet hertil — siger professoren — er ikke halvdelen af jordens ernæ- ringsmuligheder udtømt.

Arbejdskraften. De ovenfor skitserede muligheder for en

forøgelse af næringsstofferne vil — siges der - blive opnaaet uden at forøge den ved jordens dyrkning beskæftigede arbejdskraft. Tværtimod er det nødvendigt, at antallet gaar ned ikke alene i procent i forhold til landenes samlede arbejdskraft, men det ab- solutte antal maa formindskes. Denne udvikling er allerede i gang i lande med moderne landbrug - vi kender det herhjemme fra - og professoren nævner, at i U.S.A. er antallet af beskæftigede i landbruget gaaet ned fra 13 millioner i 1910 til 8 millioner i dag. I 1830 kunne 1 mand i landbruget i U.S.A. kun frembringe næringsstoffer til 4 mennesker, i 1900 til 7 mennesker, i 1930 til 10, men i dag til 20 mennesker. I 1975 antages tallet at blive 25, og fortsætter vi til aaret 2000, vil en landarbejder kunne skabe næringsstoffer til 40 mennesker.

Man regner med, at der i aaret 1950 i hele verden var ca. 1 milliard beskæftigede incl. landarbejdere og medarbejdende fa- miliemedlemmer, heraf ca. 60 % beskæf- tiget ved landbruget og ca. 40 % udenfor dette.

Der var altsaa bundet ca. 600 millioner mennesker i landbruget og ca. 400 millioner udenfor.

De sidstnævnte 400 millioner fordelte sig saaledes, at mindre end halvdelen var be- skæftiget indenfor industrien, og den øvrige del altsaa ved handel, trafik, militærvæsen, i huslige erhverv o.s.v.

Kunstig vanding.For at planterne kan optage næringsstof-

ferne, er vand som bekendt nødvendigt, ogda nedbøren i mange egne paa jorden langtfra er tilstrækkelig, anvendes nogle stederkunstig vanding. Men, siger professoren:Ikke 10 % af de til raadighed staaendevandmængder udnyttes i dag. Vandmæng-derne, som gennem floder strømmer til ha-vet eller rinder bort i undergrunden, udgørpr. aar ca. 27 billioner m3, og heraf ud-nyttes i dag højst 1,5 billioner m3 ellerknap 3 % til kunstig vanding. Resten for-svinder. Kun faa steder i verden er mannaaet saa vidt, virkelig at kunne tæmme envandstrøm, d. v. s. at beherske den fra ud-springet til udløbet, saaledes at oversvøm-melser undgaas, og til udnyttelse for over-risling og elektrisk energi. I Indien, Ceylonog Thailand er kun udnyttet ca. 5 % afmulighederne for kunstig vanding, og iBurma under 3 %. Ved fuldt at udnyttede moderne bearbejdningsmetoder og vortkendskab til planteernæringen samt ved ud-

32

I aaret 1950 var saaledes kun ca. 180 millioner direkte beskæftiget i industrien og heraf ca. 120 millioner i lande med overvejende hvid befolkning.

Denne fordeling af den industrielle arbejdskraft i verden vil man imidlertid kunne regne med vil ændres inden aaret 2000 i en grad, vi har svært ved at forestille os.

Hvis vi gaar ud fra, at det lykkes at beskæftige den tilvækst i arbejdskraft, som kan forventes i tiden til aaret 2000 - og som vil bringe totalarbejdskraften i verden op fra i dag 1 milliard til 2 milliarder - andre steder end i landbruget, saa vil der i aaret 2000 som i dag være beskæftiget 600 millioner ved jorden og 1,4 milliarder paa andre omraader.

For vigtige omraader i verden er det saa godt som sikkert, siger professoren, at ikke alene den totale tilvækst i arbejdskraft bliver beskæftiget udenfor landbruget, men ogsaa en stor del af dem, der allerede er beskæftiget ved landbruget, vil blive over- flyttet til anden beskæftigelse. Denne paastand gælder med fuld sikkerhed for U.S.A. Her producerer 8 millioner næringsmidler- ne for de i dag eksisterende amerikanere samt til landets store hjælpeydelser for fremmede lande. I aaret 2000 kan skøns- mæssigt 5 millioner klare ernæringsstof- ferne til 200 millioner amerikanere.

En lignende udvikling mener professoren kan forventes i Europa. I U.S.A. er som nævnt antallet af mennesker, som kan er- næres ved een landbrugers frembringelse steget fra 4 til 20. I Europa derimod er tallet kun 5,5, i Italien forøvrigt kun 3, og saadan kan det umuligt vedblive at være.

I Rusland vil der efter professorens me- ning ogsaa finde en absolut nedgang sted af antal arbejdere ved jorden. Landbruger- nes antal i forhold til landets totale arbejdskraft er fra czarismens tid til nu faldet fra ca. 75 % til 45 %, hvorved er vundet 30 millioner arbejdere til andre erhverv. Men

Rusland er naturligvis med en procentsatspaa 45 langt fra maalet, naar man betænker,at det tilsvarende tal ligger paa 11 % iU.S.A. I lande - frem for alt de som næ-sten ingen industri har — og hvor — somet symbol paa fattigdom - 80 % af ar-bejdskraften er beskæftiget ved landbruget,vil det ikke være let at finde beskæftigelsefor befolkningstilvæksten uden for landbru-get. Men netop i saadanne lande maa alernæringspolitik sætte dette som et maal.Hvad kræves der for at fremskaffe tilstræk-kelig ernæring i Indien og Kina? Det kræ-ves, at gigantiske overrislingsanlæg skal ud-føres, at landbruget skal udrustes med trak-torer og andre moderne maskiner, og at derskal oprettes moderne kemiske fabrikker tilfremstilling af kunstgødning. Landarbejde-ren, som bliver overført til fremstilling afdisse dele, ophører at være landmand ogindgaar i statistikken som industriarbejder.Men med denne ændring bliver et menne-ske, hvis næringsproduktion kun havde enlille nytteeffekt, et menneske, hvis produk-tion har mange gange større nytteeffekt.Altsaa netop de omtalte lande maa bestræbesig til det yderste for at faa anbragt befolk-ningstilvæksten udenfor landbruget. KN

(Fortsættes i næste nr.)

33

A M. S. 1.2.3.

Stub.S.JS—ESWR.

A D. S. 1.2.3.

GS.Stub.DD—KC.

H H. S. 1.23.

Lie.B. Jensen.Be ll—Stub.

M D. S. 1.2.3.

Boysen.Jeit le r.A. Mortensen—GS.

AS Nyb. 1.2.3.

DD.Be ll.

AS Jun. 1.2.

A. Jensen.E. Hansen.

H.

H. D. 1.2.

Be ll—S.H. B. Jensen.

H.

M. D. 1.2.

Østergaa rd—Stub.A. Mortensen—S.

Dommerpræmie:

1.2.

E. Hansen.V. Mortensen.

turneringen. Desværre blev et par af finalernevundet uden kamp paa grund af sygdom. Omaftenen var der præmieuddeling i funktionær-klubbens lokaler, og bagefter gik dansen til henpaa de smaa timer.

Den 6. juli havde vi turnering mod Frederiks-værk Tennis Club paa vore baner. Beklageligvisled arrangementet noget under en daarlig til-rettelæggelse fra Frederiksværks side. Til trodsherfor var der en del gode kampe. D.D.S. vandtoverbevisende.

Turneringen mod Hillerod den 10. august, lige-ledes paa vore baner, led desværre meget underblæsevejr, saaledes at man ikke kunne se megetaf det smukke tennis, E. Christensen plejer atspille. Resultatet maa siges at være meget hæ-derligt: 4:4.

Efter kampene blev der en virkelig hyggeligaften, hvor vi spiste medbragt mad i funktionær-klubbens lokaler og dansede lidt.

Der var enighed om, at kampen og aftenenbagefter skulle gentages i den kommende sæson.

Den følgende lørdag spillede vore junioresmod Hillerød (i Hillerød). Her gik det knap saagodt. Hillerød vandt alle 9 kampe. Man kan ogvil ikke bebrejde vore piger og drenge noget. Dehavde alt imod sig; modstanderne var rent fy-sisk væsentlig stærkere og havde gennemgaaendespillet i flere aar. Men vi vender frygtelig til-bage.

I tiden 26/8—7/9 afsluttedes vor egen klub-turnering. Og takket være et godt forhold tilvejrguderne lykkedes det at faa afviklet de mangekampe planmæssigt, saaledes at finalerne, somplanlagt, kunne spilles lørdag den 7. Der varmange spændende og overraskende momenter i Fra finalen.

H O V E D B R U D :

Vedstaaende tegning viser 16 tændstikker lagtop i 5 kvadrater. Ved at flytte 2 tændstikker erdet muligt at formindske kvadraternes antal til 4.

Det bemærkes, at alle tændstikker skal anven-des, at kvadraterne skal være lige store og sam-menhængende enten ved hjørner eller sider, og atder ikke maa ligge 2 tændstikker tæt ved sidenaf hinanden. Kan De klare den? Løsningen kom-mer i næste nr. - Præmie: 1 æske tændstikker.

34

Kl. 23.30 startede vi igen mod Frederiks-værk, en dejlig dag var endt, og vi takkerværket, som paa en smuk maade bidrog tilturens gennemførelse.

Besøget paa »Nærum Nylon« blev udsatpaa grund af stop. Vi er inviteret til et af-tenbesøg — derom nærmere.

Onsdag den 11. september kunne HK-klubben fejre 10 aars stiftelsesdag.

Klubben har i dag 75 medlemmer, hvil-ket er en fremgang paa 50 sammenlignetmed medlemstallet i 1947.

Skiftende tillidsmænd og bestyrelser hartrods forskellige problemer i aarenes løbaltid forstaaet at bevare det gode forholdværket og klubben imellem, og vi ønsker,at dette maa fortsætte fremover til gavn forbegge parter.

Klubbens nuværende bestyrelse: Ella Ja-cobsen, Kirsten Christensen, Vald. Larsen,Thorvald Petersen, Carlo Andersen.

I anledning af stiftelsesdagen arrangeredeslørdag den 12. oktober en udflugt til Kø-benhavn, hvor vi besøgte chokoladevare-fabrikken »Adda« og bryggeriet »Stjernen«.

Efter fabriksbesøgene kørte vi til lands-byen i »Lorry«, hvor middagen ventede, oghvor vi iøvrigt hyggede os med musik, sangog varieté.

35

Valdemar Frandsen, 60 aar,26. december, staalværket.

C. Kaimer, 75 aar,30. oktober.

Einar Christiansen, 50 aar,.19. januar 1958, reserven.

Peter Hansen, 50 aar,10. december, staalværket.

Jacob Larsen, 50 aar,22. november, staalværket.

Aage Olsen, 60 aar,5. jan. 1958, staalværket.

Anton Nilsson, 65 aar, 12. januar 1958,grovværk.

Anders Rosled, 60 aar, 2. november, repa-rationsafdelingen.

Aage Schrøder, 50 aar, 23. januar 1958,staalværket.

U D L Æ R T :

F O R F R E M M E L S E :

Erik Jensen, underforvalter,(magasin, staalv.) 1. oktbr.

Kjeld Skovgaard Jørgensen, udlært somelektromekaniker, 14. september.

Martinus S. Olesen, under-forv., (st.lg., stvk.) l.okt.

Staalbaandet - 1957 - Nr. 4

Documents

Transcript of Staalbaandet - 1957 - Nr. 4