Betragtninger omkring årsskiftet……….. 3Referat af møde i samarbejdsudvalget .... 5Fra afdelingerne .................................. 14Nybygningsafdelingen ......................... 16Fra sikkerhedsfronten .......................... 17Bedriftslægens beretning...................... 17Jernets vej .......................................... 18Skrottilberedning................................. 25Spareklubben ...................................... 27Regnskab for hjælpefonds .................... 28Personalia ........................................... 31Til lykke............................................. 32

Tryk:Kay Hansens bogtrykkeri,

Frederiksværk

Udkommet i februar 1963Trykt i 2.000 ekspl.

medOSVALD HELMUTH

somJ E P P E

Forestillingen finder sted påGrand Hotel:

Fredag d. 15. marts kl.20.oo

Lørdag d. 16. marts kl. 15.3o og 20.oo

Søndag d. 17. martskl. 15.3o og 20.oo

Mandag d. 18. marts kl.20.oo

Tirsdag d. 19. marts kl.20.oo

Udlevering af billetter vil, så længebeholdningen rækker, finde sted imarketenderiet mod forevisning afidentitetskort og med højst 2 billettertil hver til følgende tider:3. skift i ugen 10.-16. marts,

mandag d. 4. marts kl. 14-152. skift i ugen 10.-16. marts,

mandag d. 11. marts kl. 13-14Øvrige ansatte,

tirsdag d. 12. martski. 13-17.30Billetter skal afhentes før arbejdsti-

dens begyndelse eller efter dens ophør.Det bemærkes, at billetterne er

strengt personlige og ikke må over-drages til andre, og at personer udentilhørsforhold til værket,samt børn un-der 15 år ikke vil få adgang til salen.

N R . 1 . 1 9 6 3 1 2 . Å R G A N G

I N D H O L D :

D D S T E A T E RDDS indbyder igen i år sine med-

arbejdere med ledsager til en teater-aften. Gellin-turneen opfører

Ludv ig Ho lbergsskuespil

RedaktørK N U D NIELSEN

R E T 1962 er forløbet uden unormale driftsstop, og vi har kunnetnotere en efter forholdene tilfredsstillende produktion, der har andraget:

Blokke………………… 321.000 tonsPlader…………………. 148.000 »Profiler og stangjern…. 106.000 »

Disse tal er udtryk for en anelse større produktion end året forud,når der tages hensyn til de produktionstab, strejken i 1961 forårsagede.

I øvrigt gik året en del bedre, end det så ud til i foråret, hvor vi varbekymrede for, om produktionen kunne opretholdes. Ved at op-dyrke en anden kundekreds inden for vore traditionelle områder og delvisudvide salget til helt nye markeder er det — som tallene viser — lyk-kedes at undgå en produktionsindskrænkning.

Også økonomisk er det forløbne år trods stadigt faldende priser gåetgodt. Medvirkende hertil har været såvel det gode produktionsmæssigeresultat — som bl. a. kan tilskrives, at vi har været selvforsynende medstålblokke — som at vi har været i stand til at indkøbe vore storemængder af vigtige råvarer til væsentligt billigere priser end året forud.

Det vil sikkert være alle bekendt, at stålværker verden over arbejderunder varierende grader af vanskeligheder både økonomisk og tonnage-mæssigt. Ugunstigst ligger vel USA og England, hvor produktionen kuner 60-75 % af kapaciteten. Men også mange andre lande — både euro-pæiske og oversøiske — har måttet nedsætte produktionen væsentligt.

Vi selv har en rimelig gunstig ordreportefølje. Da leveringstidernehos de med os konkurrerende værker imidlertid er meget korte —4-6 uger eller hurtigere, hvis kunderne forlanger det — handles der idag på meget kort sigt, og de langsigtede ordreporteføljer, man tid-ligere kunne glæde sig ved, kan man ikke i samme udstrækning forventei dag. Særlig værfterne — men også andre industrikunder — er i størreudstrækning end tidligere parat til straks at påbegynde nye ordrer ogforlanger derfor korte leveringstider.

3

Direktørerne:

Hvis vi vil gøre os håb om for resten af året at tilføre værket til-strækkelige ordrer til at sikre beskæftigelsen, må vi dels kunne sælge tilmarkedsprisen — og den har desværre tendens til at falde — og delspræstere hurtige og præcise leveringer, således at vore kunder føler sigvelbetjent. Der er nok af værker, som vil være lykkelige ved at for-trænge os.

De betydelige investeringer, vi er i færd med, vil stille store kravtil vor økonomi. Sparsommelighed og effektivitet er derfor nødvendig.

Hvis alle funktionærer og arbejdere på DDS har disse forhold forøje og gør deres bedste, skulle vi have mulighed for også at klare 1963igennem på en god måde og sikre den fulde beskæftigelse.

Godt nytår!

K K E N O G E N ansatte på DDS har grund til at være utilfredse medåret 1962.

En dygtig ledelse har været i stand til at kunne skaffe afsætning pånye markeder, så den produktionsforøgelse, som har været tilfældet i1962, har medvirket til, at vi har kunnet opretholde fuld beskæftigelse.

Vi er ikke ubekendt med, at konkurrencen inden for vor brancheer stor, og at der i 1963 ikke kan påregnes de samme langsigtede ordre-tilgange, som har været tilfældet i tidligere år.

Fra arbejderside er man indstillet på at medvirke til opretholdelseaf den fulde beskæftigelse, og kan forårets overenskomster løses på enfor alle parter tilfredsstillende måde, har vi lov til at håbe på et godt1963 for DDS.

Godt nytår!

Fællestillidsmanden:

4

Referat afM Ø D E I S A M A R B E J D S U D V A L G E T

12. november 1962

A.-gruppe:B. Christ iansen (BC)B. Jensen (BJ)C. E. Lang (CEL)P. W. Mortensen (PWM)J. Andersen (JA)K. Nielsen (KN)K. Schaldemose (Sch)J. Skov (JS)K. Uggerløse (U)(E. Steenberger) (ES)

B.-gruppe:E. Ambus (EA)K. Christensen (KC)P. Dressler (PD)H. Jørgensen (HJ)K. Madsen (KM)T. Mortensen (TM)V. Seider (VS)Fraværende: ingen.

Direktør Christiansen åbnede mødetog bød de to nye medlemmer af B-grup-pen, K. Christensen og T. Mortensen,velkommen i udvalget. BC gjorde op-mærksom på, at det muligvis var sidstegang, der holdtes samarbejdsudvalgs-møde, idet formanden for centralorgani-sationen har anmodet LO om at opsigedenne overenskomst.

Derefter påbegyndtes behandlingen afde på dagsordenen opsatte punkter (ud-sendt 1.-11.-1962).

1. Gennemgang af ikke færdigbehandledepunkter fra sidste samarbejdsudvalgs-møde (19.-9.-1961).

1.1 Mangel på cykelstativer.BC oplyste, at der i november 1961

var opsat 175 overdækkede stativer for-delt over afdelingerne stålværk-plade-værk mellem v-hal 6 og trådværk, øst-ende af v-hal 5 og østende v-hal 8 samtved tentorværket ud for kontorbygnin-gen og på østsiden af spoleværket.

Endvidere er der i dag plads til ca.300 cykler i de nye skure bag den gamlefolkebygning og samtidig plads til alleknallerterne.

PD ankede over, at der delvis spærresfor stativerne i stålværksgården ved op-lagring af kokiller og andet gods, og atder ikke var plads til alle knallerterneved stålværket.

Sch oplyste, at det var nødvendigt atgøre brug af kran 1 til af- og pålæsningaf gods i stålværksgården, indtil det nyekokillelager var klar ude i slaggegården.Derefter skulle det være muligt at holdestålværksgården fri for gods i det dag-lige.

KN oplyste, at der ville blive over-flyttet at antal folk fra folkerummene istålværket til den nye folkebygning, nårdenne var færdig, og dermed ville derblive bedre plads i cykelstativerne vedstålværket.

1.2. Marketenderi, spisestuer og baderumi stålværket samt folkebygningen.

Angående hjælpemarketenderiet i stål-værket oplyste BC, at dette har været ibrug siden midten af marts i år og er enbetydelig aflastning for hovedmarketen-deriet.

Det ved sidste møde omtalte hjælpe-marketenderi nord for valsehal 8 er ikkeglemt, men vil blive taget op igen, når

5

en ny pladelagerbygning er placeret påarealet.

Endelig omtalte BC, at der kunneblive tale om at flytte hovedmarketende-riet til den nuværende transformator-stations areal, idet der er planlagt en nystation på opfyldet syd for den nuvæ-rende.

Angående den ny folkebygning er ar-bejdet godt i gang, og den forventes, omalt går vel, at være færdig i maj 1963.

KN oplyste, at der ville blive rigeligplads i de to bygninger, så både kælde-ren i den gamle folkebygning kan røm-mes, og overtallet af skabe i stålværketkan flyttes over. Endvidere er det tageti betragtning, at kælderen i den nye byg-ning skal kunne bruges til folke- og ba-derum, når en gennemgående kabelgravtil en højspændingsledning senere bliverfjernet.

Angående den nye folkebygningforespurgte HJ, om der kom opvarmningunder skabene, så arbejdstøjet kunnehænge og tørre, og TM efterlyste 2 skabefor folk med meget snavset arbejde.

KN oplyste, at der blev luftopvarm-ning i lokalerne, så man anså ikke særligopvarmning ved skabene for nødvendig,bl. a. på grund af den store luftudsug-ning, der ville finde sted.

Angående 2 skabe pr. mand ville dettemåske kunne efterkommes i visse til-fælde.

EA var forbavset over, at marketen-deriet kunne fremvise et underskud på25.000 kr. med en omsætning på ca. IV4mill. kr.

U indrømmede, at det var en dårligforretning og at det burde kunne hvilei sig selv. 3 holds-skift og temmeliglange åbningstider krævede ekstra køk-kenpersonale og forøgede lønningsudgif-ten en hel del, hvilket var medvirkendetil det utilfredsstillende regnskab.

1.3. Urinaler.Urinalet på færdiglageret er forlængst

taget i brug. Endvidere er der i novem-ber i år opstillet et urinal ved midter-indkørslen til ovnplatformen i stålværket.KM efterlyste et urinal ved den nyedybovnshal og den vestlige ende afv-hal 8.

1.4. Støj fra oliebrændere ved SM-ovne.BC oplyste, at der i øjeblikket køres

med 3 m brændere på ovn 3 og 4 og en2V2 m brænder på ovn 2. Endvidere erdisse brændere ændret til et større arealfor dampen, hvilket giver mindre damp-hastighed, og endelig er dyserne ændretfra 18 mm til 32 mm gennemboring.Disse drifttekniske ændringer samtidigmed, at brænderne er ført længere ind iovnene, giver relativt mindre støj og isæren mindre generende tone.

6

1.5. Ventilation af profilværker.Udsugning over 4. stol i grovværket eretableret her i efteråret og har forbedretforholdene væsentligt under valsning afI/U-jern, hvor der smøres med olie.

HJ var enig i, at dette var en stor for-bedring og mente, at udsugningen tog ca.75 % af osen.

1.6. Jernbaneoverskæringer.Angående de uheldige forhold ved

transformatorstationens nordvesthjørnebetyder den nye vej øst for olietankeneen væsentlig forbedring, idet hovedpar-ten af trafikken går denne vej.

1.7. Samaritertjenesten.CEL oplyste, at der i foråret var af-

sluttet kursus i »Elementær førstehjælp«for ca. 85 mand.

Endvidere var der påbegyndt »Sama-riterkursus« for ca. 45 mand.

1.8. Sikkerhedstjenesten.Kontaktmøde er ikke afholdt med

sikkerhedsrepræsentanter eller værksteds-funktionærer i den forløbne tid.

1.9. Desinfektionsmidler mod fodsvampi baderummene.

Spritbeholdere og kurve til vattam-poner er opsat i folkebygningens 3 eta-ger og anvendes i ret stor udstrækning.Hermed er samtlige baderum forsynet.

1.10. Telefonautomater vedmarketenderiet.

En ekstra telefonautomat er opsat imarketenderiet.

1.11. Udsugning ved normaliserings-ovnen i valsehal 5.

JS oplyste, at dette problem ikke varløst, idet det snarere var de varme pla-der fra v-hal 7, der var årsag til tempe-raturforøgelsen, fremfor normaliserings-ovnen, der faktisk ikke giver megenvarme og os fra sig.

Forholdene i hallen har ændret sigved, at pladerne nu kommer ind på mid-ten af hallen fremfor tidligere i vest-enden, og ydermere er hallen nu lukketinde af v-hal 6 og 7.

KM foreslog at forsyne kranførerkur-vene med køleanlæg. BC fandt det uhel-digt at lukke førerkurvene fuldstændigtpå disse lave kraner, hvilket vil være enbetingelse for at få et kølesystem til atvirke effektivt.

Det vil blive forsøgt at løse problemetved mere luftfornyelse i denne sektor afhallen.

1.12. Eventuelt tilskud til sikkerheds-fodtøj og briller.

EA skulle efter sidste samarbejds-udvalgsmøde undersøge, om der var til-slutning for en tilskudsordning baseretpå, at sikkerhedsfodtøj blev obligatoriskfor alle og en betingelse for at kunne ar-bejde på værket.

Dette tilsagn er givet fra EA’s side,og der vil fremkomme forslag til en til-skudsordning.

BC oplyste, at vi desværre var kom-met ind i et problem med den senestelevering af stålnæser, som ikke vil kunnegodkendes, før vi har fundet frem til enspeciel varmebehandling. Vi ønsker gan-ske naturligt ikke at sætte en ordning i

7

kraft på et tidspunkt, hvor vi måskeikke er i stand til at levere det nødven-dige fodtøj.

(Sikkerhedsfodtøj omfatter følgendekategorier: Træfodtøj med stålnæser, læ-derfodtøj med stålnæser samt murer-træsko.)

Briller.CEL oplyste, at sygekasserne generelt

intet tilskud yder ved almindelig beska-digelse, medmindre der samtidig kanvære tale om, at den pågældende skalhave glas med større styrke. Tilskuddetkan variere fra 5 kr. til 20 kr. pr. glasfra laveste styrke til styrke + 20-25.

For personer med bygningsfejl på øj-nene findes en tilsvarende ordning medtilskud fra 8-24 kr. pr. glas.

Til stel ydes 14 kr. i tilskud én gangfor alle ved første anskaffelse af briller.

Ulykkesforsikringen giver kun tilskudtil erstatning, hvor der er sket person-skade under arbejdet, men selvfølgeligforekommer grænsetilfælde med minimalpersonskade.

BC ønskede ikke på nuværende tids-punkt at tage stilling til en eventuel til-skudsordning.

1.13. Bedre information til nyansatte omsikkerhedsforanstaltninger.

BC oplyste, at dette ikke var glemt,men det var tanken at give en sådan in-formation sammen med oplysning om til-skud til sikkerhedsfodtøj, hvilket somanført under det foregående har måttetudsættes.

1.14. Udsugning af varmt støv fraovnene under ovnreparationer.

Dette spørgsmål var rejst på sidstemøde, uden at det kunne oplyses, hvaddet gik ud på.

PD oplyste, at han var fraværende

ved sidste møde, men ikke havde rejstspørgsmålet. Det var i sin tid rejst aftillidsmanden fra bygningsafdelingen, dermed sit sjak havde deltaget i en ovn-reparation.

PD ville gerne i denne forbindelsegøre opmærksom på et vanskeligt for-hold, der forekommer ved taphullet, nårslaggen efter tapningen går i renden ogstøvet slår lige op i hovedet på folkene,der arbejder ved renden. Mente, at detvar muligt at blæse eller suge støvet væk,så det ikke gik lige op.

1.15. Regnskabet.BC gennemgik dette for 1961-62 til

sammenligning med en skematisk opstil-ling for de tidligere år.

Fremhævede, at der trods de mindrelyse udsigter ved sidste møde havde vistsig en tilfredsstillende ordreindgang.

2. Obligatorisk TB-undersøgelse for alle ansatte.

Ambus havde regnet denne bestem-melse for gældende fortsat, men erfarin-gen viste, at ikke alle blev undersøgt.

BC forespurgte dr. Steenberger, omalle nyansatte blev undersøgt, hvilket ESbekræftede. Det var imidlertid vanskeligtat opnå 100 % fremmøde, når TB-vognenvar her en gang årlig. Ikke fremmødteblev henvist til TB-stationen.

Ved den seneste opgørelse manglede52 undersøgte, og heraf er siden de 24undersøgt.

ES anser det for at være af stor værdi,at alle kommer med til den årlige under-søgelse, idet der findes lidt skavankerhver gang - om ikke just TB.

Ud fra dette synspunkt går ES ind forden obligatoriske undersøgelse, og BC erenig i, at dette skal overholdes i frem-tiden med fornøden kontrol.

8

KN henstillede, at man i lighed medandre virksomheder hvert år gav oplys-ning gennem Staalbaandet om undersøgel-sernes resultat, selvfølgelig uden navnsnævnelse. ES oplyste, at dette var skethvert år bortset fra sidste undersøgelse.

3. Aldersgrænse for ansatte arbejdere.Ambus oplyste, at dette spørgsmål var

rejst på grund af, at der ikke i øje-blikket findes nogen bestemt grænse for,hvor længe hjælpefond og sygekasse skalyde dagpenge. Fandt det rimeligt, atdisse hjælpeforanstaltninger ophører veddet fyldte 70. år, og derfor ville det ogsåvære rimeligt, at der blev sat en alders-grænse ved 70 år for ansættelse, idet derved denne alder kan opnås fuld folke-pension.

BC meddelte, at fastsættelse af en al-dersgrænse for arbejdere var drøftet medværkstedsfunktionærerne, og at man varenig i, at 70 år ville være en passendealdersgrænse for beskæftigelse uden attræde nogen for nær.

PD var enig i, at 70 år i princippetvar den rigtige aldersgrænse, men gjordeopmærksom på, at der kunne være til-fælde, hvor f. eks. en arbejder ved atfortsætte til de 71 kunne opnå at få frahjælpefonden i 8 år, medens han ved af-gang som 70-årig kun kunne få fra hjæl-pefonden i 2 år.

EA fandt det underordnet, om en-kelte i specielle tilfælde fortsatte ud over

de 70 år, men ydelsen fra hjælpefond ogsygekasse burde ophøre ved de 70 år.

BC var klar over, at der kunne opståproblemer i visse tilfælde, men mente, atdette kunne klares ved en indføjelse ihjælpefondens bestemmelser med en af-trapning på f. eks. 5 år for dem, der villemiste væsentligt ved at holde op et halvteller helt år før. BC ønskede dette for-hold nærmere undersøgt.

4. Grovværkets fremtid.HJ var stærkt interesseret i grov-

værkets fremtid, når kontiværket kom igang. Dels har blokværket alleredeovertaget ca. 2/3 af grovværkets produk-tion af knipler etc. og dels vil konti-værket - efter hvad der er oplyst -kunne udføre grovværkets arbejde.

Endvidere mente HJ, at der i øjeblik-ket kun køres ca. 70 % effektiv tid, ogat det ikke vil være muligt at nå deaftalte 75 %, hvorfor han foreslog atkøre vinkeljern på lager frem for atskifte valser ustandseligt.

BC kunne ikke give nogen garanti forgrovværkets fremtid, dertil var der formange ukendte faktorer fremover. Meddet nye værk er det tilsigtet at dækkeproduktionen i mellem- og finværk, ogdet er ikke sandsynligt, at kontiværketvil overtage grovværkets produktion somhelhed. Alene knippelvægten, der er ca.400 kg, danner en grænse for, hvad detnye værk kan overtage af produktionen.

Der er i dag et passende behov for deprofiler, det er naturligt at valse i grov-værket, og vi regner med, at dette behovfortsætter. Endelig kan det komme påtale at tage produktionen af nye profilerop for at dække markedet, selvom detteskulle være mindre rentabelt.

Angående en ændring af grovværketsnuværende stade foreligger der intet de-

9

finitivt, selvom forskelligt har væretdrøftet og stadig overvejes. Hvad entengrovværket bliver ændret eller ej, for-venter vi ikke, at dette værk bliveroverflødigt.

Angående oparbejdelse af lager gjordedirektør Uggerløse opmærksom på, atdet koster penge at valse på lager, og atdette derfor så vidt muligt bør undgås.En undtagelse herfra er I-jern, hvilketskyldes særlige årsager. Endvidere må viskelne mellem værksforretning og lager-forretning som to forskellige ting, og deter ikke vor opgave at være lagerførende.

U oplyste endvidere, at det var retvanskeligt at fylde grovværkets programop med ordrer i øjeblikket. Det var etstort plus, at produktionen var taget opmed rundjern i større dimensioner. Derforeligger også et behov for større bulb-plader, som grovværket desværre ikkekan klare.

5. DDS’s fremtid ved evt. tilslutning tilfællesmarkedet samt markeds- og pris-udviklingen.

Herom udtalte U:Spørgsmålet om Danmarks tilslutning

til fællesmarkedet og samtidig kul- ogstålunionen er jo blevet udskudt noget,og det er vanskeligt at bedømme, omman ville have størst fordel af at væreudenfor eller indenfor. Der vil væreulemper forbundet med begge tilfælde.På grund af overskudsproduktion er vii øjeblikket ude for en stærk konkur-rence fra stålunions-lande, som giver sigudtryk deri, at de udenlandske værker

tilbyder til de såkaldte 3. lands-priser,som i de fleste tilfælde for tiden liggervæsentligt under de priser, de sammeværker opnår på deres hjemmemarkeder.Priserne vil formentlig blive noget stabi-lere ved tilslutning til stålunionen. Manmå dog også i dette tilfælde regne medkonkurrence fra lande uden for denkreds, som til den tid vil være omfattetaf stålunionen, og være nødsaget til attilpasse sine priser i overensstemmelse her-med. Samtidig må vi regne med en nogethøjere skrotpris. Hele udviklingen vil tilen vis grad være afhængig af konjunk-turforholdene.

Med hensyn til markeds- og prisud-viklingen oplyste U, at der ikke var an-ledning til nogen optimisme, idet for-bruget ikke steg i takt med stålværkernesproduktionsstigning. Dette skyldtes denalmindelige stagnation, som kan føres til-bage til mange forhold, herunder at denforventede stigning i U-landenes leve-standard endnu ikke var blevet gennem-ført, og de indre stridigheder i disselande har endda i mange tilfælde med-ført en faldende levestandard og beta-lingsvanskeligheder. Den snart flere årgamle krise inden for skibsfarten begyn-der at gøre sig gældende inden forværftsindustrien, der hverken her eller iudlandet får nye ordrer i samme takt,som nybygningerne afleveres, og dettehar allerede ført til, at adskillige engel-

10

ske og tyske værfter har måttet lukke,og at mange andre værfter går for ned-sat kapacitet. Denne udvikling har viprøvet at komme i forkøbet ved i nogenudstrækning at omlægge salget af pladertil industri og handel, og foreløbig kanvi glæde os over at være velbelagt medordrer til pladeværket i første halvår1963. For profilværkerne er det ogsåhidtil lykkedes at holde produktionen pået tilfredsstillende stade, men ordrernefra kunderne kommer ind meget sent førde påtænkte valsninger, og vi kan derforikke sige, at vi har ordrer på langt sigt.Det samme vil sikkert også blive tilfæl-det for pladeværket, når de nuværendeordrer er ved at være udvalsede, idetkunderne først køber, når de har enordre, og den vil de under de nuværendeforhold kunne begynde arbejdet på rethurtigt, hvorfor de også forventer hurtiglevering fra stålværkerne, og på grundaf den mindre udnyttelse af kapacite-terne er de fleste stålværker i Europa idag indstillet på meget hurtige leveringerinden for få uger. Prismæssigt er der iden sidste måned sket en nedgang på5 % for stangjern og 7 % for plader. Tilgengæld er priserne på nogle råmateria-ler også faldet noget. Vi er derfor nødttil at være forsigtige med vore udgifterog må stadig se på likviditeten, så vikan klare investeringerne til vort nyekonti-værk.

BC mindede om, at vi sidste år i sep-tember-oktober så med megen bekymringpå pladeværkets produktion og også i envis periode kørte på 2-skift, hvilket johar ændret sig til det bedre.

6. Parkeringsforhold.Inden behandlingen af dette punkt

forklarede BC på en skitse de forestå-ende udvidelser af parkeringspladsen

m. v. Med parkeringspladsens udvidelsesyd for tennisbanen og over mod labora-toriebygningen vil der blive plads tili alt 290 biler på det nye og det gamleareal.

Endvidere kunne der blive tale om tilsin tid at indrette en indgang på dennuværende transformatorstations pladsfor derved at lette adgangen til parke-ringspladsen. På dette tidspunkt kunneder formentlig også indrettes faste plad-ser til folk i hovedbygningen, der jo oftehavde brug for deres vogn.

KN oplyste, at der er optalt 160 bilerfor nylig omkring kl. 14, hvor behoveter størst, således at der er en god mar-gin, før der bliver behov for yderligereudvidelser.

Parkeringsmulighed for gangbesværede.VS efterlyste faste pladser for gang-

besværede på parkeringspladsen, så dissefik den korteste vej at gå.

BC havde ikke noget imod en sådanordning i de enkelte tilfælde og oplyste,at vi altid havde imødekommet anmod-ninger om at køre ind på værket og par-kere ved nærmeste plads, hvilket også vilblive imødekommet i fremtiden, selvomder måske kan være tilfælde, hvor par-kering ikke umiddelbart kan finde sted.

EA efterlyste parkeringsmulighed forgangbesværede ved marketenderiet, ogPD ankede over ulempen, når fremmedearbejdere parkerede deres biler foranmarketenderiet.

11

Angående parkering for gangbesvæ-rede ved marketenderiet mente BC, atder var plads enten nord for bygningeneller syd for, ud for køkkenfløjen. Par-kering foran (vest for) marketenderiet villeblive stoppet ved afmærkning.

Parkering af cykler i motorcykelgaragen.HJ ankede over, at der blev stillet

cykler alle vegne til gene for parkeredemotorcykler.

KN meddelte, at der efterhånden varoverskud af plads i motorcykelgaragenmed 3 ledige fag, således at funktionærerfra hovedbygningen kunne parkere derescykler her. Der ville blive opsat cykel-stativer i nødvendigt omfang, så parke-ringen ikke ville genere motorcyklerne ifremtiden.

Parkering i øvrigt.PWM rejste spørgsmålet om større

parkeringsplads til gæster og om fastepladser til beboerne på Stålværksvej påværkets område, da det var uhensigts-mæssigt at parkere ved Stålværksvej afhensyn til trafikken.

Endvidere blev forsikringsspørgsmåletrejst for dem, der fik lov til at køre indpå værket og parkere.

7. Igangværende og kommende nyanlæg.BC oplyste, at det opfyldte areal, hvor

kontiværket ligger, havde medført endiskussion Frederiksværk og Kregme-Vinderød kommuner imellem, idetKregme-Vinderød mener, at arealet gårind i deres område, da kommuneskellethidtil har været regnet gående vinkelretud fra kysten, medens Frederiksværk påsin side mener, at arealet hører til dennekommune. Disse meningsforskelle, somikke berører værket, vil indenrigsministe-riet tage op til endelig afgørelse.

PWM gennemgik det nye kontiværkog forklarede samtidig på den opstilledemodel de kommende maskinopstillinger,og hvor langt man var fremme med ar-bejdet.

BC omtalte et eventuelt behov for ethøjovnsanlæg omkring 1970, som vartænkt placeret ude i fjorden ca. 600 mvest for slaggekranen. Denne placeringvar bl. a. baseret på at kunne udnyttevanddybden og spare uddybningsarbej-det til nødvendigt kajanlæg. Endviderehavde bundundersøgelser vist, at fjord-bunden var egnet til et så omfattendebyggeri det pågældende sted.

I v-hal 5 i pladeværket er arbejdet sålangt fremme, at den nye endesaks reg-nes opstillet i julen sammen med enskrotsaks, så afklippet kan afkortes påstedet.

I skrotgården overvejes opstilling afen skrotsaks af samme type, som i sintid blev anvendt til klipning af pakker,idet det er af betydning at kunne klippeskrottet ned til ca. 30 x 30 cm før på-sætning i ovnene.

Den omtalte omlægning af vort salgaf plader til industrikunder har med-ført et behov for en sorteringsplads oglager til plader, som ikke kan klares iv-hal 5. Til dette formål er hjemkøbt enhangar med gulvareal 6.558 m2 fra Eng-land, som vil blive opstillet på arealetnord for v-hal 8.

12

8. Sikkerhedsforhold.Dr. Steenberger omtalte de igang-

værende høreundersøgelser, som foretagessamtidig med øvrige undersøgelser. Me-ner ud fra de allerede foretagne under-søgelser at kunne konstatere, at 25-28 %af de undersøgte har en større eller min-dre hørenedsættelse ud over den normaleafvigelse forårsaget af den pågældendesalder. Evt. hørenedsættelse før ansættelsepå værket kunne naturligvis ikke kon-stateres ved denne undersøgelse.

ES anbefalede brug af glasdun (Billes-holms høreværn), som populært kaldesørevat. Det standser den skadelige støjuden at genere hørelsen for normal talevæsentligt.

Erfaringsmæssigt er der mennesker,som ikke kan tåle brug af glasdun, mensom i stedet kan få udleveret ørepropper.

CEL oplyste, at glasdun og øreproppergennem de sidste 1½ år var udleveret istadigt stigende omfang.

Automater med glasdun vil blive op-sat i de afdelinger, hvor forbruget erstørst.

BC oplyste, at det nu var besluttet atbelægge bedriftsværnsplanerne medmandskab og formere holdene og evt.holde 1-2 øvelser, så den enkelte bliver

klar over, hvad han har med at gøre.BC håbede, at denne foranstaltning villeblive mødt med velvilje overalt.

PD efterlyste et større samarbejdemellem sikkerhedsrepræsentanter og sik-kerhedsudvalg, som tidligere. Så gerne,at dette kom i gang igen. Udtalte sin til-fredshed med de kurser, der blev afholdti førstehjælp og for samariter, hvor detvar muligt for skifteholdsfolk at deltage.

Var tilfreds med den månedlige stati-stik over personskader, der blev udsendt,men ønskede, at der også fra B-gruppensside var et medlem i redaktionen.

BC sluttede med at omtale, at en døds-ulykke i år, hvor Direktoratet for Ulyk-kesforsikring har bedømt, at spiritushar været en medvirkende årsag, harmedført nedsat erstatning til enken.

Et andet tilfælde, hvor en mand varfaldet i en udgravning, var enhver formfor dagpenge blevet afslået på grund afspirituspåvirkning.

BC meddelte, at man såvel fra myn-dighedernes side som fra værkets sidekunne forvente en skærpelse i sager ved-rørende spiritus.

Mødet sluttede kl. 17,35.P. u. v.

C. E. Lang.

13

S A L G S A F D E L I N G E NSalgschef V. Andersen.

Situationen på det internationale stål-marked tegner sig stedse mere dystert. Vier inde i en ond tid med færre ordrer ogstigende kapacitet og som følge derafstadig faldende priser med det resultat,at kunderne køber så lidt som muligt forat afvente yderligere prisfald. Resultateter da også, at priserne er de laveste, derer noteret i mange år, og der begynderat fremkomme meddelelser om stål-værker, der må søge kapital under eneller anden form for at klare sig.

Selv inden for Montanlandene kniberdet hårdt at bevare en rimelig afsætningpå egne markeder. Der udsendes valse-programmer, som lover valsning i løbetaf få dage, og valseværkerne har oftekun meget ringe ordrenotering, nårvalsningerne påbegyndes, men gamlesædvaner må forlades, små tonnager pr.dimension må noteres, hvilket naturligviser ganske uøkonomisk, og samtidig ydesstadig større rabatter på de officiellepriser.

Kun i USA, der i flere år har været

1 4

nede i en bølgedal, mener man at kunnespore en svag bedring, og det menes,bedringen vil fortsætte. Dette kommeraf, at ikke alene bilindustrien, men ogsåandre stålforbrugere foretager stigendeindkøb, og de amerikanske lagre, dergennem mange måneder stadig er fal-dende, har muligvis snart nået det laveniveau, hvor en lageropbygning igen måforetages.

På DDS har vi igen måttet nedsættepriserne for at imødegå den udenlandskekonkurrence, og indtil nu er det lykke-des at opretholde en rimelig afsætning,men som tilfældet er ved de udenlandskeværker, får vi ordrerne i sidste øjeblikfør valsning, og vi er i alle valsningerude for at måtte tage ordrer ind på di-mensioner, som allerede valses næste dag.Dette er urationelt, men vi må gøre endyd af nødvendigheden, og helt galt erdet da heller ikke gået indtil nu. Hvadfremtiden bringer, ved naturligvis ingen,men det er svært at finde lyspunkter iden mere end brogede situation, heleverdens stålproducerende virksomhederbefinder sig i.

S T Å L V Æ R K E TMartiningeniør Carlo Poulsen.

I årets fjerde kvartal har ovnene væretude for de normale reparationer.

Produktionen udgjorde 84.153 t stål,hvilket er 0,8 % mere end projekteret og11,7 % mere end sidste års sammekvartal.

Årets samlede resultat blev dermed320.583 t, hvilket er 1,2 % mere endprojekteret.

Det forløbne år har arbejdsmæssigtværet godt, og vi har kunnet glæde osover fuld beskæftigelse.

Ved indgangen til det nye år tegnerbilledet sig mørkere, og vi har al grundtil at ønske hinanden held.

Vi takker alle i afdelingen og med til-knytning til samme for godt fordrageligtsamarbejde i det forløbne år og ønskeralle et godt nytår!

P L A D E V Æ R K E TValseværksingeniør J. Skov.

Pladeværket holdt »sommerferie« mel-lem jul og nytår, fordi den nye 3,3 msaks, der kan klippe op til 40 mm tykkeplader, skulle monteres i rullegangenmellem de to beddinger. Det var ikke etnemt arbejde, og den tyske montør ry-stede noget på hovedet, da han så kra-nerne i V 5, men takket være de dygtigefolk fra Helsingør og montøren komsaksen fint på plads, så valsning kunnebegynde rettidigt efter nytår.

Fra denne saks fører et transportbåndskrotstrimlerne til en skrotsaks, der par-terer skrottet i ca. 0,5 m længder. Dissedele er monteret lige efter nytår.

Det vil blive forsøgt at anvende denneskrotsaks til også at dele skrottet, derfalder fra første sidesaks, og desuden harvi en gammel skrotsaks, der vil blive

stillet op i forbindelse med den andensidesaks. Går det, skulle mulighedenvære til stede for igen at klippe skrottetfra sidesaksen i 3 m længder - måske4 m - og derved få en større tonnagegennem værket.

Tiden mellem jul og nytår gik i øvrigtmed udskiftning af støttevalserne i 3,3m-værket, udskiftning af ruller i rettereni V 5 og kæde til normaliseringsovnenog reparation af ovnene.

I 1962 er valset 139.525 t grovpladermod 106.259 t i 1961 eller 31 % bedre.

Det var planlagt, at mellemplade-værket skulle stå i ugerne efter nytår ogfolkene her hjælpe til ved ovnreparatio-nerne i stålværket. Men takket værefrosten fik stålværket tilstrækkeligt medfolk udefra, så det blev ikke til noget,men næste gang - i april-maj - er dernæppe frost, så da skal vi nok derop, ogda kan de vedligeholdelsesarbejder vedværket udføres, der var planlagt udført idenne ovnperiode.

I 1962 er valset 8.830 t mellempladermod 6.915 t i 1961 eller 28 % bedre.

15

P R O F I L V Æ R K E TValseværksingeniør J. Andersen.Blokværket.

I dagene mellem jul og nytår var produk-tionen indstillet, og stoptiden blev benyttettil at foretage mindre reparationer på el-ovnen samt udskiftning af dennes grafitelek-troder.

I begyndelsen af december havde vi etalvorligt havari i blokværket, idet koblings-hovedet på hovedgearets underste aksel knæk-kede, hvorefter spindlen til den underste valsekom i klemme med det resultat, at et rulle-leje i hovedgearet blev ødelagt. Efter en ugesreparation kunne produktionen genoptages.

P r o d u k t i o n e n i 1 9 6 1 :Grovværket.

Grovværket har produceret normalt i åretssidste kvartal, og det lykkedes endnu en gangat forbedre årsproduktionen, idet der i 1962blev udvalset 37.531 tons færdigjern.

Finværket.

I 4. kvartal har produktionen været god,og der har ikke været større stop på grund affejl ved maskineriet, men frosne kølevandsrørforsinkede igangkøringen efter jul og nytår.

Blokværk ... . . . . . . . . . . . . . .Grovværk .... . . . . . . . . . . . . . .Finværk .... . . . . . . . . . . . . . . . .

Færdigjern t.

36.87172.731

Knipler ogemner t.

109.0213.127

Færdigjern i alt .. . . . . . . . . 109.602

P r o d u k t i o n e n i 1 9 6 2 :

Blokværk ... . . . . . . . . . . . . . .Grovværk .... . . . . . . . . . . . . . .Finværk .... . . . . . . . . . . . . . . . .

Færdigjern t.

37.53168.711

Knipler ogemner t.

108.8011.651

Færdigjern i alt .. . . . . . . . . 106.242

N Y B Y G N I N G S A F D E L I N G E N

Frosten har lagt sin klamme håndover byggepladsen. Støbearbejdet blevindstillet den 5. januar 1963. Der varindtil dette tidspunkt nedrammet 2.948stk. pæle, dels træ- dels betonpæle; ud-gravet 9.000 m3 jord, udført 14.000 m2

forskalling samt udstøbt 3.450 m3 beton.Arbejdet med montagen af jernkon-

struktioner samt beklædning af hallernefortsætter.

Der er monteret ca. 900 t jernkon-struktion samt oplagt 6.500 m2 tagplader.Endvidere er både murere og vinduesfolkgodt i gang med deres arbejde.

I elektrostationen arbejdes der ihær-digt på bygningsmæssigt at gøre den før-ste del af stationen færdig. Opsætning afel-materiel er allerede påbegyndt, f. eks.er den første transformator sat på plads.

Ved et møde den 11. januar 1963 blevdet vedtaget at forsøge gennemførtvinterbyggeri i begrænset omfang.

Sv. P.

1 6

Færdigjern t. Knipler ogemner t.

Blokværk ... . . . . . . . . . . . . . . . 29.229Grovværk .... . . . . . . . . . . . . . . 8.271 477Finværk.... . . . . . . . . . . . . . . . . . 18.397

Færdigjern i alt .. . . . . . . . . 26.668

P r o d u k t i o n e n i 4 . k v a r t a l 1 9 6 2 :

Vel — selv om han har mangepenge — han kan ikke ta’ demmed sig og hvis han kunne, villede smelte.

»Financial Post«.

Hvorfor sparkede de politimandeni maven!— Det var et ulykkestilfælde, hr.dommer . .. han vendte sig om.

Hvorfor tvivle på egne evner?Det gør andre jo alligevel bedreend én selv.

Christian Kjellerup.

Antal personskader pr. måned. Fra s ikke rhed sfron ten .

Oversigten omfatter alle indgåede rapporter bortset fra tilfældevedrørende ituslåede briller eller ødelagte proteser, hvor iøvrigtingen personskade er sket.

1 månederne september»oktober og november 1962 er forekommet enpersonskade for hver 92, 119 og lo7 beskæftigede, hvilket svarer til,at henholdsvis l,o8 %, o,84 % og o,93 % af samtlige ansatte er kommettil skade.2 personskader i september, 5 i oktober og 3 i november har ikke

medført nogen sygedage. CEL

For nogen tid siden modtog jeg et brevfra chefen for Hillerød Centralsygehus’tuberkuloseafdeling, hvori meddeltes, atantallet af de undersøgte på den hos osårligt tilstedeværende røntgenvogn ikkestod i noget rimeligt forhold til vortpersonaleantal.

Overlægen udtalte derfor sin mistillidtil nytten af disse undersøgelser, da dejo kun havde værdi, hvis alle meldte sig;thi hvor nemt kunne det ikke ske, at dernetop fandtes tuberkulose hos enkelte afdem, som ikke mødte op. Overlæge Gra-vesen stillede derfor det logiske spørgs-mål, om vi skulle ophøre med disse un-dersøgelser.

Dette kan vi selvsagt på ingen mådegå ind på. Gang på gang opdages nemligpå den måde forskellige brystlidelser, ogsidste gang fandtes endog et smittefarligttuberkulosetilfælde.

Sagen blev debatteret på samarbejds-udvalgsmødet den 12. november 1962,hvor man heldigvis kom til det resultat,at fra nu af er der tvungen mødepligtved røntgenvognen, således som det ertilfældet på mange danske fabriksvirk-somheder.

Af interesse er endvidere, at der påklinikken er blevet indrettet et lydiso-leret rum, hvorved undersøgelserne forhøreskader har vundet i værdi.

E. Steenberger.

ORBRUGET AF RØR er enormt i det mo-derne samfund. Ikke mindst lægger

olieindustrien og udnyttelsen af jord-gasforekomsterne beslag på store mæng-der. Men også anlæggelserne af de storevand- og dampkraftstationer kræver sindel.

Hertil kommer rørforbruget til denkemiske industri samt til fjerndistri-bueringen af de store gasmængder frastålværkerne og til sanitære foranstalt-ninger. Endelig benyttes i stigende ud-strækning rør som konstruktionselementeri bygnings- og maskinindustrien.

Produktionen af stålrør har nødven-digvis fulgt denne udvikling. I årene1911-14 lå verdensproduktionen af stål-rør på omkring 2,9 mill. tons pr. år,medens den tyve år senere var fordobletfor i 1961 at være nået op på 24,5 mill.tons.

Tyngdepunktet for produktionen lig-ger naturligt i de lande, hvor behovetfor rør er størst, med USA og Sovjet-unionen i spidsen. Men i øvrigt er pro-duktionen spredt over mange lande, bl. a.foranlediget af, at transport af rør erforholdsvis dyr, idet de iflg. sagens naturfylder meget i forhold til deres vægt.

Rør fremstilles efter flere forskelligeprincipper, men kan dog efter fremstil-lingsmåden deles op i 2 hovedgrupper,nemlig sømløse rør og svejste rør.

Sømløse rør.Denne type rør fremstilles ved vals-

ning eller trækning eller ved en kombi-nation af disse fremstillingsformer.

For valsede rør er udgangsmaterialetet massivt stykke rundt stål, hvoraf deri første omgang fremstilles et mere ellermindre tykvægget emnerør i et såkaldtskråvalseværk (eng.: tube piercing mili,tysk: Schrågwalzwerk). De efterfølgendeprocesser går ud på at formindske emne-rørets godstykkelse og derved strækkedet samt ved en endelig bearbejdning atfrembringe rør af en ønsket kvalitet ogdimension.

Medens fremgangsmåderne ved frem-stilling af emnerør nogenlunde følger desamme retningslinier, afviger princip-perne i den videre bearbejdning en del.

Skråvalseværket har 2 dobbeltkegle-formede arbejdsvalser liggende skråt iforhold til hinandens akser og i forholdtil valseemnet, se fig. 61. Tillige er vær-ket forsynet med 2 ledevalser eller styre-sko, hvis opgave er at holde emnet i enbestemt stilling i forhold til arbejdsval-serne, og endelig har værket en valse-dorn liggende mellem valserne og op-hængt på en lang dornstang lejret udenfor stolen.

Inden valsningen er det massive emneopvarmet til ca. 1260°, afhængig af stål-kvaliteten, og under valsningen foranle-diger valsernes form og stilling, at emne-materialet valses skrueformet ud over

1 8

( F o r t s a t )

Fremstilling af rør

Jernets VejK . N I E L S E N

dornen, hvorved rørformen dannes. Ef-terhånden bliver således den massiveblok til et emnerør.

Den videre bearbejdning kan findested i et såkaldt pilgrimsvalseværk medefterfølgende duovalseværk eller direktei duostole.

Pilgrimsvalseværket er karakteriseretved, at de halvcirkulære spor i værkets 2arbejdsvalser er kamformede i omkred-sen, se fig. 62. Under valsernes rotationopstår der herved en variation i kalibretsstørrelse.

Emnerøret fra skråvalseværket føresdirekte fra dette til pilgrimsværket, hvordet anbringes på en dorn, som ved enhydraulisk anordning kan føre røretfrem mellem valserne i modsat retningaf valsernes omdrejninger. Arbejdsmådener herefter, at emnerøret føres 8 til 25mm frem hver gang kaliberåbningen erstørst, samtidig med at emnet drejes 90°,og det indførte stykke af røret bliverderefter valset under valsernes videreomdrejning. Herved følger røret valserneet stykke tilbage. Valsningen foregår så-ledes trinvis: valsedornen fører emne-røret et stykke frem, medens det undervalsningen glider et mindre stykke til-bage - en skridtgang, der blev anvendtaf pilgrimsprocessioner i gamle dage -deraf navnet. Efter endt valsning i pil-grimsværket afskæres rørenderne, og rø-ret genopvarmes og føres til et kalibre-ringsværk, hvor det bibringes den nøj-agtige diameter.

Fig. 61. Arbejdsgang i skråvalseværk.a) Arbejdsvalse. b) Føringsvalse, c) Faste førin-ger. d) Emme. e) Dorn. A, B og C viser an-ordninger for henholdsvis tykvæggede, middel-tykke og tyndvæggede rør.

Efter ovennævnte metode, som er ud-viklet af det tyske firma Mannesmann-rohren-Werk, kan valses rør i længderpå 30 m og i diametre fra 50 til 600 mm.

En anden metode til fremstilling affærdige rør af emnerør er at udvalsedisse i et såkaldt automatisk duo-rør-valseværk, se fig. 63. Her nedvalsesemnerøret ved 2 eller flere stik i et cir-kulært kaliber i et valsepar over en dornliggende inde i emnerøret og fastgjort påen lang dornstang, som er lejret uden forvalsestolen. På udgangssiden er stolenforsynet med elektrisk drevne tilbage-føringsruller, som med stor hastighed fø-rer røremnet tilbage til indstiksiden efteren valsning, idet arbejdsvalserne fjerneslidt fra hinanden for at tillade fri retur-føring. Under valsningen er tilbage-føringsrullerne på tilsvarende måde fjer-

net lidt fra hinanden. Automatikken lig-ger således i, at røret bringes tilbage tilsin udgangsstilling efter hvert valsegen-nemløb. Efter endt valsning i duoværketløber røret gennem et kalibreringsværk,hvor det får sine nøjagtige mål.

I det automatiske duovalseværk, sombeskrevet, udvalses rør i diametre fra 60til 360 mm og i længder af højst 14 m.

Kontinuerlige rørvalseværker består af8 til 10 duostole med lodrette henholds-vis vandrette valser og placeret efterhinanden. Til emner benyttes som oven-for tykvæggede røremner, der ved etkontinuerligt forløb gennem stolene ned-valses til rør. Valsningen foregår over enmed emnet løbende dornstang, som skalvære længere end det færdige rør. Me-toden anvendes til storproduktion af rørop til 140 mm i diameter.

En anden metode til varmvalsning afrør er vist i fig. 64.

Som udgangsmateriale benyttes ogsåher et massivt emne, der udvalses tilemnerør i et skråvalseværk, hvorefterdet føres til endnu et skråvalseværk,hvor en yderligere reduktion af materia-let finder sted. Røremnet kan i disse

værker gøres større eller mindre i dia-meter, delvis uafhængig af det massiveemnes diameter, og man kan således ind-skrænke sig til et vist antal standard-diametre af emner. Vægreduktionen iskråvalseværk nr. 2 begrænses i alminde-lighed til under 50 %.

Efter skråvalseværk nr. 2 eftervar-mes emnet til ca. 1200° C, inden detføres ind i et dornvalseværk - en duo-stol, hvis valser er forsynet med cirku-lære kalibre og med en uden for værketfastholdt dorn placeret mellem valserne.I almindelighed reduceres røret her i 2stik. Fra duostolen går røret videre tilendnu et skråvalseværk, hvor evt. varia-tioner i rørvæggens tykkelse udjævnes,og hvor rørets ind- og udvendige over-flader bliver udglattede. Da røret imid-lertid på dette tidspunkt er blevet retlangt, er det nødvendigt at have 2 paral-lelt arbejdende stole for at følge medproduktionen i de første værker. Forendeligt at tildele røret de nøjagtigedimensioner, føres det til sidst gennem etkalibreringsværk bestående af 5 til 7efter hinanden stående duostole. En visreduktion af rørdiameteren kan findested her, og reduktionsmulighederne erstørre jo flere stole der er. F. eks. kan et76 mm rør reduceres til 40 mm i 18 til22 stole.

I fig. 65 er vist en valsefremgangs-måde svarende nogenlunde til den be-skrevne. Men valsehastighederne i dekontinuerlige stole er her fastlagt, såledesat røret foruden at blive reduceret i deenkelte kalibre også bliver reduceret vedstrækning mellem stolene.

Fig. 64. Skråvalseværk med efterfølgende stolefor færdigvalsning (tysk).

Fig. 63. Automatisk duovalseværk.

Fig. 65. Skråvalseværk med efterfølgende stole for færdigvalsning (amrk.)

For valsning af store sømløse rør medforholdsvis store godstykkelser til an-vendelse i beholder- og kedelbygning be-nyttes særlige valsemetoder, hvorefterder valses såvel ud- som indvendigt i rø-ret. Metoderne skal dog ikke omtalesnærmere her.

Trukne, sømløse rør.Fremstillingen udmærker sig ved en

forholdsvis enkel og overskuelig procesmed mulighed for at opnå stor produk-tion med et ikke alt for kompliceretmaskineri.

En til ca. 1250° C opvarmet firkantetmassiv blok anbringes i en cylindriskpresform og bliver her udformet til etfingerbølagtigt emne ved nedpresning afen dorn i centrum af blokken, se fig. 66.Herefter anbringes emnet i en trækbænk,hvor en lang cylindrisk dorn, som skalvære længere end det færdige rør, føresind i emnets bundhul. Dornen, som er iforbindelse med et hydraulisk maskineri,presser herefter emnet fremefter igennem

Fig. 66. Fremstilling af emne for rørtrækning,a) Rund matrice med bundstykke, b, c) Emne.d) Dorn. e) Føringsstykke, f) Det fremstillederøremne med bundhul.

et antal efter hinanden følgende ma-triceringe med mindre og mindre huller.For hver ring emnet passerer blivergodstykkelsen reduceret noget, og emnetbliver længere og længere for til sidst atkomme ud af maskinen som et rør sid-dende fast på dornen. Dorn med rør fø-res herefter ad en rullebane til et skrå-

Fig. 67. Rørtrækbænk.

valseværk. Ved valsningen her bliverrøret større i diameter og løsnes dervedfra dornen, som derpå fjernes. Den mas-sive bundende i røret afsaves, hvorefterrøret føres til færdigværket, hvor det til-deles den nøjagtige diameter. Ved træk-metoden er rørets længde begrænset afdornen, og da denne under processen erunder et betydeligt tryk, er det begræn-set, hvor lang den kan være. Rørenesmaximallængde ligger på 10 m.

Fig. 67 viser en rørtrækbænk.Rør med mindre diametre end 50-60

mm kan ikke færdigvalses direkte fra enblok på økonomisk forsvarlig måde,hvorfor de først udvalses som forholds-vis tykvæggede rør med større diameter,som derefter kold- eller varmtrækkesefter en lignende metode som ovenfornævnt, eller også nedvalses de i et kon-tinuerligt reducerværk. Valsernes anbrin-gelse i et sådant moderne værk er vist ifig. 68. Værket har f. eks. 20 efter hin-anden anbragte stole, hver med 3 valser,hvis kalibre aftager jævnt fra stol tilstol. Til eksempel kan nævnes, at rør kannedvalses i diameter fra 90 til 20 mm.Alt efter størrelsen af diameterformind-skelsen bliver vægtykkelsen reduceretindtil 30 %, se eksempel i fig. 69. I fag-kredse er man kommet til den erken-

delse, at fremstilling af rør ved trækningmed efterfølgende reduktion ved træk-ning eller valsning er fordelagtigt der-ved, at det kun er nødvendigt i træk-bænken at fremstille 2 standardstørrelseraf rør, nemlig rør med henholdsvis 133og 108 mm diameter for at dække om-rådet af færdige rør i diameter mellem20 og 133 mm.

Den tidligere hyppigt benyttede re-duktionsmetode med varmtrækning af

rørene har i hvert fald, hvor det drejersig om mindre rør, tabt sin betydningefterhånden som reducervalseværkerne erblevet mere fuldkomne. Koldtrukne rør- de såkaldte præcisionsstålrør - frem-stilles derimod i stigende omfang.

I fig. 70 er vist en moderne trækbænktil koldtrækning, der arbejder med enhastighed på 70 m/min. og trækker 3 til5 rør samtidig, medens rørene for næste

Fig. 69. Eksempel på reduktionsmulighed.

22

Fig. 70. Trækbænk.

Fig. 68.Valsearrangement i et reduktionsvalseværk.

træk forberedes. Ved ét træk kan opnåsen diameterformindskelse på 20 til 45 %,alt efter materialets kvalitet.

Svejste rør.Udviklingen inden for svejseteknikken

har medført, at ca. halvdelen af rørpro-duktionen i dag drejer sig om svejste rør.Der findes flere metoder til fremstillin-gen, men alle går ud på at anvende etplant udgangsmateriale: plader ellerbånd, som ombukkes ved trækning ellervalsning til rørform. Forskellen i meto-derne kan væsentligt henføres til sam-mensvejsningen af sømmen. Her skalnævnes Fretz-Moon-metoden, Elira-meto-den samt el- og modstands-svejsemeto-derne.

Efter Fretz-Moon-metoden gennem-løber et i et båndvalseværk udvalsetbånd en lang gennemløbsovn, og bånd-ende svejses til båndende for at få etkontinuerligt forløb af processen. I ov-nen opvarmes båndet og specielt detskanter til svejsehede og føres gennem etantal valsestole anbragt efter hinandenog hvori båndet igennem flere mellem-former bliver til rør, idet båndkanternei de sidste passager presses mod hinandenog derved sammensvejses. Det er klart,at båndets hastighed må være særdelesstor for at kunne bevare svejseheden, tilsammensvejsningen skal finde sted. Eftersammensvejsningen af sømmen reduceresdiameteren til det ønskede mål i efter-følgende valsestole. Da produktionenforløber kontinuerligt, afskæres de fær-dige rør af en skæremaskine, der underskæringen følger røret.

Efter Fretz-Moon-metoden fremstillesvæsentligt gas- og vandrør i diametre optil 2½” indvendig diameter.

Efter Elira-metoden fremstilles rør tilde største diametre og for høje tryk.Mere eller mindre brede bånd eller pla-

Fig. 71.Svejsning af et stort rør efter Elira-metoden.

der formes til rør ved presning ellervalsning, efter at kanterne er blevet ret-skårne og bearbejdet, således at de, efterat båndet er formet til rør, danner enV-formet svejsenot. Sømmen svejses her-efter med en langs røret kørende svejse-maskine, der arbejder med blanke elek-troder samt kontinuerlig afdækning afsvejsestedet med svejsepulver, se fig. 71.Da samlingen er fuldstændig gennem-svejst, svarer dens styrke til rørets iøvrigt.

Til fremstilling af rør efter modstands-svejsemetoden benyttes som ovenfor pla-der eller bånd som udgangsmateriale.Inden formningen til rør rettes materia-let i en rettemaskine og kantskæres me-

Fig. 72. Modstandssvejsning af rør.

Fremstilling af et stort rør i et pilgrimsvalseværk.

get omhyggeligt, således at pladen ellerbåndet har samme bredde overalt. Kan-terne og et smalt stykke inden for disserenses for glødeskal og urenheder vedsandblæsning og børstning. Først herefterformes materialet til rør i valsestole. I deførste fire passager her ombøjes pladentil et U-formet tværsnit, og i de næste2 passager bøjes pladen yderligere mel-lem lodrette valser, således at det nu

næsten formede rør kan gå ind i de 2sidste stik, hvor røret får sin nøjagtigeform. Røret løber herefter ind i svejse-maskinen, som består af et svejsehjul lig-gende over sømmen samt 3 føringsruller,se fig. 72. Svejsehjul og føringsrullerneer alle elektrisk drevne. Svejsehjulet be-står af 2 svære kobberskiver adskilt af etisolerende lag. Under svejsningen sendesenfaset vekselstrøm i en styrke på f. eks.125.000 amp. gennem den ene skive ogover dennes kontaktflade med røret gen-nem rørmaterialet og over rørsømmenssammenpressede kanter til den andenside af røret og herfra ind i svejsehjuletsanden kobberskive. Rørsømmens kanterog nærmeste omgivelser bliver hervedopvarmet til svejsehede og sammensvejsesderfor under indflydelse af trykket fraføringsrullerne.

(Fortsættes)

O V E R S I G T F O R A L M . A N V E N D T E R Ø R

Benævnelse Prøvetryk Fremstillingsmåde Målangives ved Anvendelse

Sømløse præcisionsrør Kold- el.varmtrukne

*) Udv. diam. i mm Konstruktionsrør

Lette gevindrør 50 kg/cm2 Svejste el.sømløse

2) Indv. diam. iengl. tommer Rørledninger

Middelsværegevindrør do. do. 2) do. do.

Svære gevindrør(rødmalede damprør) do. do. 2) do. do.

Sømløse gevindrørm. kvalitetsangivelse

Efterkvalitet Sømløse 3) do. Rørledninger

for høje tryk

Kedelrør do. Sømløse 3) Udv. diam. i mm Rørledningerog kedelbygning

Glatte svejste stålrør do. El- el. 3)autogensvejste

do. Konstruktionerog rørledninger

1) Leveres i forskellige overfladekvaliteter (mere eller mindre blanke) samt i forskellige godstykkelser inden’forsamme diameter. Kan leveres udglødede.

2) Kan leveres galvaniserede eller uden overfladebehandling.3) Leveres i forskellige materialekvaliteter og godstykkelser inden for samme diameter.

I stålværker med SM-ovne, og hvorder væsentligt anvendes skrot som rå-materiale, er det naturligt, at man erinteresseret i at få skrottet leveret i denfor transport og chargering bedst egnedestørrelse og form. Sagen, som umiddel-bart kan synes indlysende, er imidlertidknap så enkel, idet skrot som bekendtofte stammer fra ophugning af større ogkomplicerede maskinerier og konstruk-tioner. Da stålværkernes interesse liggeri at få skrottet leveret ensartet entensom skrotpakker eller i stykker på ikkeover 300 mm, kræves der til en rationeloparbejdelse af delene til stålværksskrotstore og kostbare maskinanlæg. Når stål-værkerne ønsker skrottet leveret somnævnt, skyldes dette for stykskrottetsvedkommende metoden, hvorefter enSM-ovn fyldes. Mulderne, som indførerskrottet i ovnen, har et vist rumfang be-stemt af ovnkonstruktionen.

For fyldning af en ovn kræves et vistantal mulder - jo flere jo mindre rum-vægten af skrottet i mulderne er. Datømningen af hver mulde kræver tid, måbestræbelserne gå ud på at opnå fyld-

ning af en ovn med så få mulder sommuligt, hvilket vil sige, at hver muldebør indeholde en skrotmængde, der ivægt incl. muldens egenvægt nærmer sigchargerkranens bæreevne. Dette forholdkan ikke opnås ved anvendelse af vil-kårlige skrotstørrelser. En beholder elleret større rør kan således fylde en helmulde, uden at man tilnærmelsesvis op-når den mulige skrotvægt.

Metoder for skrottets tilberedning erbestemt af skrottets art. To hovedgrup-per er fabrikationsskrot og vareskrot.Fabrikationsskrot, d. v. s. affald fra vals-ning, stansning, presning, smedning, ma-skinbearbejdning o. s. v., har den fordel,at det er rent skrot, enkelt i form, somumiddelbart kan gøres egnet til stål-værksskrot ved opskæring i småstykkereller for tyndpladeskrottets og maskin-spånernes vedkommende ved sammen-presning til skrotpakker.

Affaldet fra fortinnet blik bliver dogfør sammenpresningen underkastet en be-handling, hvorved det værdifulde tinfjernes ved afsmeltning eller ad kemiskvej.

Problemerne er større, hvor det drejersig om vareskrot, idet dette i sin oprin-delse fremtræder i mangfoldige formerog konstruktioner: fra skibe, lokomotiverog biler til jernkonstruktioner, maskiner,kedler, grebe, skovle o. s. v. Medens op-hugning og skrotning af de store dele

25

oftest finder sted ved gasskæring, harman i de senere år konstrueret maskiner,f. eks. store hydrauliske sakse og pressertil skrotning af andre dele og til videretilberedning af det grovere ophugnings-skrot.

Et særligt og aktuelt problem frem-byder skrotning af de stadig voksendevaregrupper fremstillet af tyndplade,f. eks. biler og køleskabe. Dels er herikke meget stål at hente pr. enhed i for-hold til, hvad det fylder, og dels er ma-terialet oftest overfladebehandlet medstoffer, som ikke er særligt ønskelige istålværkets ovne.

Men er der som sagt ikke meget stålat hente i den enkelte enhed, er enheder-nes antal til gengæld i dag særdeles stortog deres levetid relativt kort, hvorforskrottet fra denne varegruppe er afoverordentlig stor betydning i ståletskredsløb.*)

En almindelig skrotning af tyndplade-objekter med håndkraft er iflg. sagensnatur lidet rationel, og man har da ogsåefterhånden fundet frem til forskelligemetoder for en mere hensigtsmæssigskrotning. Sådanne metoder kræverimidlertid dyre maskinanlæg og er kuntaget i anvendelse i større industrilande.

Som eksempel skal her nævnes den så-kaldte Proler-metode, der er udviklet oganvendes i USA, hvor problemet medskrotning af biler selvfølgelig er særligtaktuelt. Metoden går ud på, at bilen meddemonteret motor, dæk og polstring føresind i en kæmpemæssig mølle med skære-hjul og hammerværk. Karosseri og chas-sis med tilbehør bliver her opskåret istykker af knytnævestørrelse.*) Til orientering kan nævnes, at der til bilindu-

strien i USA i gennemsnit i de sidste 5 år eranvendt ca. 14,3 mill. tons stål pr. år, hvilketsvarer til ca. 23 % af USA’s samlede stål-produktion.

Fra møllen føres skrotstykkerne adtransportører gennem en magnetsepara-tor, hvor stålet udskilles fra de øvrigebestanddele såsom træ, gummi, glas ogsnavs.

Da der imidlertid stadig sidder tin,bly, farve og lak tilbage på stålet, føresskrottet gennem en glødeovn, hvoridisse urenheder bortbrændes. Efter enafkøling passerer skrottet yderligere enmagnetseparator for endelig i den nu ab-solut rene tilstand at blive presset tilskrotpakker i en skrotpresse.

I et eksisterende anlæg af nævnte artskrottes 50 biler pr. time, og månedspro-duktionen ligger på omkring 10.000 tonspakskrot. Rumvægten er opgivet til 1000kg pr. kubikmeter.

Den nævnte metode er ikke blot eteksempel på en rationel skrotning, menogså på, hvilke anstrengelser der gøresfor at opnå en god og ren skrotkvalitet.Indføring af fremmede og ukendte stof-fer i ovnene sammen med skrottet virkerikke fremmende for opnåelsen af en øn-sket stålkvalitet eller for produktionen idet hele taget.

Bestræbelserne under tilberedningen afstålværksskrot af alle arter må princi-pielt gå ud på at producere skrot i styk-størrelse og form passende for en ratio-nel chargering samt at kunne levere sor-teret skrot så rent som muligt.

Da de hjemlige forhold kun i nogengrad giver mulighed for levering af til-beredt stålværksskrot, specielt hvad an-går stykstørrelsen, har stålvalseværketkøbt en hydraulisk storsaks til leveringom ca. et år. Placeringen af saksen ogarrangement i forbindelse hermed indgåri de igangværende almindelige overvejel-ser vedrørende en mere hensigtsmæssigløsning af skrottets placering og trans-port.

K N

26

I ALT 1962A B A+B

Indsat 1.409.170,00 239.600,75 1.648.770,75Rente Spk. 13.263,12 26.092,49 39.355,61Rente DDS 6.636,77 6.801,42 13.438,191962 1.429.069,89 272.494,66 1.701.564,55

1944—1962

A B A+B1962 1.429.069,89 272.494,66 1.701.564,551961 1.168.000,00 207.000,00 1.375.000,001960 1.151.000,00 182.000,00 1.333.000,001959 1.071.000,00 157.000,00 1.228.000,001958 1.055.000,00 135.000,00 1.190.000,001957 960.000,00 121.000,00 1.081.000,001956 802.000,00 99.000,00 901.000,001955 687.000,00 49.000,00 736.000,001954 577.000,00 26.000,00 603.000,001953 541.000,00 29.000,00 570.000,001952 487.000,00 23.000,00 510.000,001951 393.000,00 21.000,00 414.000,001950 307.000,00 20.000,00 327.000,001949 238.000,00 15.000,00 253.000,001948 203.000,00 10.000,00 213.000,001947 138.000,00 6.000,00 144.000,001946 95.000,00 6.000,00 101.000,001945 90.000,00 5.000,00 95.000,001944 10.000,00 1.000,00 11.000,00

5. December 1962

Nyt fra hjælpefond for arbejdere.

Med virkning fra 1. januar 1963 er alders-og invalideunderstøttelsessatsen forhøjet frakr. 750,00 til kr. 1.000,00 årligt. Beløbetudbetales

i 1 år for 5 års arbejdei 2 » » 10 » »i 8 » » 15 » »

Lad os tage de gode nyheder først:De er fremdeles i live!

G. Boysen.Du skulle ha’ købt tre ruller, så jeg kunne ha’

hjulpet dig.

27

1. halvår 2. halvårA — halvårlig udbetaling, juni og decbr. 4 + 2 %

Indsat 695.565,00 713.605,00Rente Spk. 6.521,60 6.741,52Rente DDS 3.266,01 3.370,76

I ALT 705.352,61 723.717,28

B — opsparing med ½ års opsigelse, rt. 6 + 2 %Indsat 122.470,75 117.130,00Rente Spk. 12.893,42 13.199,07Rente DDS 3.430,54 3.370,88

I ALT 138.794,71 133.699,95

Saldi ved halvåretsbegyndelse 426.148,74 437.127,86

564.943,45 570.827,81Udbetalt i halvåret 127.815,59 56.409,81Saldi 437.127,86 514.418,00

H J Æ L P E F O N D F O R A R B E J D E R E

R E G N S K A B F O R Å R E T 1 9 6 2

Driftsregnskab for tiden 1. januar 1962 — 31. december 1962

28

INDTÆGTER:

Det Danske Staalvalseværk A/S:Ugentlige tilskud .............................................................Særhjælp .......................................................................Årstilskud ........................................................................Uafhentet løn ..................................................................

Kr.15.236,25

5.855,0090.000,00

36,96

Kr.

111.128,21

Arbejderne:Ugentlige tilskud .............................................................Særhjælp ........................................................................ 11.879,80

5.855,00 17.734,80

Renteindtægter:Sparekassen for Frederiksværk og Omegn ....................Statsobligationer .............................................................Kreditforeningen af Kommuner i Danmark .......................Østifternes Kreditforening ...............................................Jydsk Grundejer-Kreditforening .......................................Kreditforeningen for Industrielle Ejendomme………….Jydsk Hypothekforening ..................................................Østifternes Hypotekforening ............................................Provinsbankernes Realiaanefond ....................................Byggeriets Realkreditfond ...............................................Landsbankernes Realiaanefond ......................................

324,619.497,06

13.769,3711 117,91

4.320,005.121,884.835.003.100,00

11.810,002 400,002.035.00 68.330,83

197.193,84

UDGIFTER:

Dagpenge ..............................................................................Begravelseshjælp ...................................................................Enkeunderstøttelse .................................................................Aldersunderstøttelse ...............................................................Invalideunderstøttelse .............................................................Særhjælp til enker...................................................................Kurtage ved køb af obligatiorer ..............................................Overskud ................................................................................

5.025,00800,00

12.750,003.750.001500,00

11 710,00 35.535,00279,42

161.379,42197.193,84

Status pr. 1. januar 1963.

AKTIVER: Kr. Kr.Sparekassen for Frederiksværk og Omegn ................................ 1.970,62

Tilgodehavende renter:

Sparekassen for Frederiksværk og Omegn ............................ 51,82Statsobligationer ................................................................. 3.309,83Kreditforeningen af Kommuner ............................................. 7.547,50Østifternes Kreditforening .................................................... 5.712,50Jydsk Grundejer-Kreditforeningen......................................... 2.160,00Kreditforeningen for Industrielle Ejendomme……………………

……jendomme……………….3.547,50

Jydsk Hypothekforening ....................................................... 2.372,50Østifternes Hypotekforening ................................................. 1.550,00Provinsbankernes Reallaanefond .......................................... 3.135,00Byggeriets Realkreditfond .................................................... 600,00Landsbankernes Reallaanefond............................................ 508,75 30.495,40

Obligationer:5 % Danske Statslaan S. 2007 ........................................... 81.000,005 % » » S. 1977 ........................................... 40.000,004½ % » » S. 1997 ........................................... 53.000,004 % » » S. 1987 ........................................... 23.000,005½ % Kreditforeningen af Kommuner 11. S ...................... 9.000,005 % » » » 11. S ...................... 166.000,004½ % » » » 11. S ...................... 140.000,005½ % Østifternes Kreditforening 18. S ............................... 40.000,005 % » » 15/2 .................................... 61.000,005 % » » 16/2 .................................... 27.000,005 % » » 16/3 .................................... 20.000,004½ % » » 15/2 .................................... 25.000,004 % » » 16/2 .................................... 60.000,005½ % Jydsk Grundejer-Kreditforening 1. afd........................... 14.000,005 % » » » 2. afd .......................... 71.000,005½ % Kreditforening for Industr. Ejendomme 4. S…………….... 129.000,005 % Jydsk Hypothekforening 11. afd.................................... 40.000,004½ % » » 11. afd.................................... 61.000,005 % Østifternes Hypotekforening 5. afd ............................... 62.000,006 % Provinsbankernes Reallaanefond 1. S .......................... 134.000,006 % » » 3. S .......................... 20.000,005½ % » » 1. S .......................... 60.000,006 % Byggeriets Realkreditfond 2. S ..................................... 40.000,005½ % Landsbankernes Reallaanefond 1. S ............................ 37.000,00 1.413.000,00

1.445.466,02

PASSIVER:Formue pr. 1. januar 1962 ....................................................... 1.236.354,10Overskud ifølge driftsregnskab ................................................. 161.379,42 1.397.733,52Opskrivning af i årets løb købte obligationer ............................. 47.732,50

1.445.466,02Freder i ksværk , den 21 . j anuar 1963 .

Foranstående regnskab er i overensstemmelse med hjælpefondens bøger,som v i har revideret .

København, den 2. februar 1963.

Revisionsfirmaet C. Jespersen,Statsaut revisorer.

Frode Jacobsen,formand.

G. Boysen,kasserer.

Værkets tilsynsførende.

Revisionsfirmaet H. C. Steen Hansen,statsaut. revisorer.

H J Æ L P E F O N D F O R F U N K T I O N Æ R E R

R E G N S K A B F O R Å R E T 1 9 6 2

INDTÆGTER: Kr. Kr.Værkets tilskud ........................................................... 18.000,00Renteindtægter:

Sparekassen for Frederiksværk og Omegn ................ 724,83Statsobligationer ..................................................... 1.585,39Kreditforeningen af Kommuner i Danmark................... 1.155,00Københavns Kreditforening ....................................... 1.200,00Østifternes Kreditforening ......................................... 2.222,78Provinsbankernes Realiaanefond............................... 2.300,00 9 188,00

27.188,00UDGIFTER:

Kurtage ved køb af obligationer .................................... 49,80Overskud .................................................................... 27.138,20

27.188,00Status pr. 1. januar 1963

AKTIVER:Sparekassen for Frederiksværk og Omegn .................... 11.017,08Tilgodehavende renter:

Sparekassen for Frederiksværk og Omegn ................ 163,24Statsobligationer ...................................................... 452,06Kreditforeningen af Kommuner .................................. 577,50Københavns Kreditforening ....................................... 600,00Østifternes Kreditforening ......................................... 1.475,00Provinsbankernes Reallaanefond............................... 575,00 3.842,80

Obligationer:5 % Danske Statslaan S. 2007................................ 31.000,006 % Kreditforeningen af Kommuner 13. S................. 8.000,004½ % » » » 11. S ................ 15.000,006 % Københavns Kreditforening 14. S................. 20.000,005½ % Østifternes Kreditforening 18. S...................... 40.000,005 % » » 16/3......................... 15.000,005½ % Provinsbankernes Reallaanefond 1. S ............... 20.000,006 % » » 1. S ............... 20.000,00 169.000,00

183 859,88PASSIVER:

Formue pr. 1. januar 1962 ........................................... 149.921,68Overskud ifølge driftsregnskab...................................... 27.138,20 177.059,88Opskrivning af i årets løb købte obligationer ................... 6.800,00

183.859,88

Freder i ksværk , den 21 . j anuar 1963 .G. Boysen,

kasserer.

Foranstående regnskab er i overensstemmelse med hjælpefondens bøger,som v i har revideret .

København , den 2 . f eb ruar 1963 .

Revisionsfirmaet C. Jespersen, Revisionsfirmaet H. C. Steen Hansen,statsaut. revisorer. statsaut. revisorer.

N Y A N S A T T E :

3 1

Lilly Petersen, assistent,salgsafd , 7. november.

Bende Blatt Jørgensen, ass-,salgsafd. 13. november.

Else Dalsgaard. tekn. tegn.,nybygning., 15. august.

Ole Rasmussen, ingeniør,nybygning., 15. august.

Jytte Larsen, elev, l. dec. Aage Vinten, Assistent,Pladeværk, 15. december.

Merete Brettschneider,elev, 2. januar.

Jens O. Christensen, ass.,Profillager, 2. januar.

G. Wulf, assistent,60 år, 19. april.

C. E. Lang, sikkerhedsing.,50 år, 22. marts.

Viggo Brun, 50 år,maskinmester, 25. april.

Harald Larsen, 65 år,17. juni, reparation.

Johannes Nielsen, vejer,60 år, 19. marls.

Jens Drøscher, 50 år,30. april, pladeværk.

Ejnar Jensen, 60 år,29. maj, pladeværk.

Johannes Larsen, 60 år,2. juni, stålværk.

Steffen Esbensen, 65 år, 20. marts, reparation.

Jens Jensen, 60 år, 28. marts, tentorværk.

Karl Svendsen, 50 år, 17. marts, stålværk.

Ove Rasmussen, 50 år, 2. april, reparation.

William Jørgensen, 50 år, 8. maj, pladeværk.

Magnus Rasmussen, 50 år,8. marts, blokværk.

Henry Petersen, 50 år,8. marts, stålværk.

Alfred Conradsen, 50 år,15. april, pladeværk.

Harald Jensen, 50 år,17. april, reservehold.

H. Willumsen, portner,50 år, 3. april.

Andreas Andersen, 50 år,13. april, stålværk.

Villiam Hamsen, 60 år,18. marts, pladeværk.

Christian Larsen, 60 år25. maj, stålværk.