N R . 4 . 1 9 6 2 1 1 . Å R G A N G

Jernets vej ................................................... 4Fra sikkerhedsfronten .................................. 9En ordre er en ordre ................................... 10Fra afdelingerne ........................................ 12Fjordbyen ................................................. 18Bilparkering .............................................. 20Kort sagt ................................................... 20Olsen ........................................................ 21Te............................................................. 24Nyudlærte - nyansatte ................................ 31Tillykke .................................................... 32

Tryk:Kay Hansens bogtrykkeri,

Frederiksværk

Udkommet d. 5. december 1962Trykt i 2.000 ekspl.

RedaktørKNUD NIELSEN

I N D H O L D :

F O R S I D E B I L L E D E :

M o d e l a f k o n t i - p r o f i l v æ r k e t

D i r e k t ø r

A. Østergaard* 15. APRIL 1890

† 16. NOVEMBER 1962

Efter længere tids sygdom afgik direktør A. Østergaard ved dåden den16. november i en alder af godt 12 år.

Han var gennem 10 år stålvalseværkets administrerende direktør.Ved sin tiltræden i 1950 var værket inde i en kritisk periode affødt

aj en almindelig stagnation på verdensmarkedet, men forholdene bedredes,og værket undergik i direktør Østergaards tid en rivende udvikling.

Han var handelsuddannet inden for jernbranchen, og hans vej gik overOdense Stålskibsværft og firmaet Brødrene A. og O. Johansen Ajs til DDS.

Det var således naturligt, at hans indsats særlig faldt på det handels-mæssige område. Men iøvrigt var han med sin naturlige myndighed ogsine gode administrative evner den fødte leder, som også i kraft af sinmenneskelige forståelse forstod at skabe tillid blandt sine medarbejdere.

På grund aj sygdom så direktør A. Østergaard sig nødsaget til at trækkesig tilbage fra sin stilling umiddelbart efter at være fyldt 70 år.

Han var DDS en god mand.Æret være hans minde.

Profilvalsning.

EDENS pladevalsningsprocessen ikkeumiddelbart giver an ledning ti l

større problemer, idet det her væsentligtdrejer sig om at føre emnet mellem toroterende valser, hvis afstand formind-skes, efterhånden som valsningen skriderfrem, er forholdet et andet og mere ind-viklet ved valsning af profiljern, hvoremnet skal tildeles et mere eller mindrekompliceret tværsnit. Dette sker ved a;lade emnet passere gennem profileredeåbninger dannet ved neddrejede spor i etvalsepar. Åbningerne kaldes kalibre.

Som allerede nævnt tidligere er detikke muligt blot ved én passage at til-dele emnet det ønskede færdigprofilsform; først gennem flere mellemformernår man frem til denne. Fig. 52 viser så-ledes et antal mellemformer for et em-nes vej fra kvadratisk tværsnit til detfærdige U-jernsprofil. Emnet selv erimidlertid fremkommet ved nedvalsningaf en i stålværket støbt blok og har så-ledes allerede passeret et valseværk noglegange, hvilket vil sige, at antallet afmellemformer fra blok til færdigprofiler flere end de viste.

Som nævnt under beskrivelsen afpladevalsning er udvalsningseffektivite-ten størst, når der anvendes relativt småvalsediametre - dette gælder også for

Jernets VejK. N I E L S E N

( F o r t s a t )

profilvalsning. Imidlertid er det ikke hermuligt at anvende støttevalser, hvorforvalserne i sig selv må have den fornødnestyrke og derfor diametre bestemt heraf.Men medbestemmende for valsernesmindste diametre er også valseparretsgribemulighed, idet valseparret ved al-mindelig profilvalsning er anbragt i kon-stant afstand fra hinanden i valsestoleni modsætning til, hvad tilfældet er vedpladevalsning, hvor valsernes afstand kanafpasses efter emnets tykkelse.

For dog på de forskellige stadier afvalsningen at kunne benytte så små val-ser som muligt overgår emnet fra størrevalseværker til mindre, efterhånden somvalseprocessen skrider frem. Man talersåledes om forvalseværker, mellemvalse-værker og færdigvalseværker.

Hvert valseværk består ofte af flerepå linie stående stole, som sammenkobles,så de kan drives af en fælles motor. En-kelte større værker har dog kun én stol,som i så tilfælde kan være en duo-stol.Endvidere kan værker med flere stoleudføres således, at disse anbringes efterhinanden enten med fælles drivmaskineri

Fig. 52. Mellemformer for profilvalsning.

4

med transmission til de enkelte stole el-ler med et drivmaskineri for hver stol.Et sådant værk kaldes kontinuerligt ogbenyttes i forbindelse med udvalsning afmellemstore og mindre profiler, flad- ogrundjern og tråd. Til samme formål kanet værk opbygges som en kombination afstole stående på linie og efter hinanden -se fig. 53.

Formålet med flere stole i samme værker at få et passende antal valsepar tilrådighed, således at de nødvendige ka-libre kan anbringes under hensyntagentil en bekvem føring af emnet fra kali-ber til kaliber. Hertil kommer, at det eralmindeligt at anbringe flere ens kalibrei samme valsepar og evt. kalibre dæk-kende flere størrelser af samme profil,hvorved for hyppige valseudskiftningerundgås. Sagen er, at et kaliber bliverslidt under valseprocessen, hvorfor val-

Fig. 54.Blokvalseværk med manipulatorer (i forgrunden) for

opretning og vending af valseemnet.

serne efter nogen tids forløb må udtagesaf værket for afdrejning af sporene.

Kombinationsmulighederne ved op-deling i flere eller færre selvstændigevalseværksenheder samt med antal ogtyper af stole i de respektive enheder ermangfoldige. Til eksempel kan et mid-delstort profilvalseværk bestå af føl-gende enheder:

1) Blokvalseværk.2) Grovvalseværk.3) Mellem- og finvalseværk.4) Trådvalseværk.

Blokvalsevcerket.

Blokvalseværket (fig. 54) har til op-gave at udvalse de fra stålværket kom-mende blokke til emner for senere an-vendelse i færdigvalseværkerne. Stålblok-kene nedsættes i et dybovnsbatteri forefter opvarmning her at blive udvalset ien reversibel duostol til et rektangulærteller kvadratisk tværsnit af passendestørrelse for det videre formål. De ud-valsede, forholdsvis lange emner afskæ-res herefter i passende længder, som kal-des knipler, der indgår på et lager forsenere at blive underkastet en syning,hvorunder eventuelle overfladefejl fjer-nes ved flammehøvling, mejsling ellerslibning.

De nu færdige knipler indlægges istødovne for opvarmning til 1200° C in-den valsningen.

5

Fig. 53.Finvalseværk bestående af for- og mellemværk

med triostole efterfulgt af et kontinuerligt værkfor færdigvalsning.

a) Ovn. b) Forværk med 2 stole, c) Mellem-værk med 4 stole, d) Færdigværk med 4 stole,e) Udløb for omvalsning.

Fig. 55. Grovvalseværk med vippeborde.

Ikke alle stålvalseværker har et blok-værk, men udstøber blokkene i mindreenheder, som så direkte anvendes somemner for færdigvalsning af profiler.

Grovvalseværket.

Til færdigvalsning af middelstore pro-filer kan benyttes en række triostole stil-let på linie og med fælles drivmotor -se fig. 55. Da triostolen har to indstiks-højder, anbringes der på begge siderlangs stolerækken kørbare vippeborde,forsynet med elektrisk drevne transport-ruller og indretninger for vending afvalseemnet 90° om sin egen akse. Disseborde kan altså føre emnet fra kalibertil kaliber i overstik og understik og frastol til stol.

Vippebordene er imidlertid ret øm-findtlige mekanisk set, hvorfor valseem-nets vægt er begrænset. Ved udvalsningaf store færdigprofiler anvendes der-for duo-valser, evt. i forbindelse medstole med lodrette valser. Hvor der ikkefindes et blokvalseværk, benyttes de før-ste stole i grovvalseværket til udvalsningaf emner til finvalseværket.

Finvalseværket.

Mindre dimensioner af profiler, flad-jern, rundjern og tråd udvalses i fin-værket, der ofte består af flere valse-værksenheder, som igen er opbygget afflere eller færre stole.Problemet ved finvalsning i forhold tilvalsning af større profiler er at få etpassende afløb for de ofte meget langevalsestrenge, idet det må tages i betragt-ning, at der bliver ca. 240 m langt 10mm rundjern ud af en knippel på 150 kg.Selv om det for mellemformernes ved-kommende ikke drejer sig om nrr sålange længder, vil det forstås, at en vals-ning med fuldstændigt udløb fra det en-kelte kaliber, inden indstik i det næstefinder sted, vil være både tids- og plads-krævende, hvorfor man anvender den så-kaldte omvalsning, d. v. s. at emnet vedbegyndelsen af udløbet af et kaliber fø-res ind i det næste. Emnet er således un-der valsning i flere valsepar samtidigt.Omføringen kan ske manuelt, ved atvalseren griber emnet med en tang un-der udløbet og tvinger dets ende ind inæste stik. Men i almindelighed an-vendes mekanisk omvalsning, hvorved

6

emnet føres fra stik til stik af lede-plader af passende facon - se fig. 56.Under udløbet fra sidste stik deles fær-digjernet i passende længder ved i far-ten at blive overklippet i en roterendesaks, og de afklippede længder føres udpå en kølebedding. Hvor det drejer sigom trådvalsning, opspoles færdig-materialet på såkaldte haspier til tråd-ringe. Den omtalte omvalsning kan na-turligvis kun anvendes i forbindelse medemner af passende tværsnit.

Til finvalseværker kan benyttes trio-stole, men for mindre dimensioner an-vendes som regel enkeltduostole opstilletsom vekselduoværker eller dobbeltduo-stole opstillet på linie og evt. kombineretmed enkeltduostole på samme linie ellerselvstændigt drevne.

Fig. 57 viser et finværk bestående afet forvalseværk med to triostole efter-fulgt af en række dobbelt- og enkelt-duostole til udvalsning af dimensionerned til 10 mm rundjern eller andre min-dre profiler. For valsning af rundjernunder 10 mm arbejder finværket som etforværk for trådvalseværket bestående afen serie enkeltduostole.

Som nævnt kan omføringsprincippetkun anvendes i forbindelse med enklereemnetværsnit, hvorfor det f. eks. ikkekan benyttes til færdigvalsning af vin-

Fig. 57.a) Ovn. b) Mellemvalseværk, c) Færdigværkmed omførere, d) Roterende saks. e) kølebedding.

keljern, U-jern o. s. v. For også atkunne valse disse profiler hurtigt anven-des kontinuerlige værker. Fremgangs-måden er da at forvalse emnet i trio- ogduostole med delvis anvendelse af om-førere og lade den endelige formgivningfinde sted i en række efter hinanden op-stillede og selvstændigt drevne enkelt-duostole, hvoraf nogle har lodrette val-ser. Valseemnet går altså her fra stol tilstol for efterhånden at få sit endeligetværsnit. Det er muligt ved dette ar-rangement at udvalse flere parallellestrenge samtidig, og denne type værkerhar en særdeles stor kapacitet, men kræ-ver lange valsehaller.

Efter endt valsning i færdigvalsevær-kerne føres det endnu glødende færdig-jern som nævnt ud på en kølebedding:et stort ristværk med transportindretnin-ger til materialets langsomme fremføringover denne. Der findes mangfoldige kon-struktioner af beddinger, men alle går deud på at undgå at deformere det glø-

Fig. 56. Finværk med mekaniske omførere

dende og derfor bløde færdigmaterialeunder transporten over beddingen. Fig.58 viser en såkaldt ekscenterkølebedding.Som regel anvendes naturlig køling fraden omgivende luft. Trods anordninger

for at undgå deformationer af det varmemateriale vil mange profiler dog havetilbøjelighed til at krumme sig under af-kølingen, hvorfor de efter denne føresgennem en rettemaskine på vejen til fær-diglagerpladsen, hvor de efter en syningoplagres, se fig. 59.

Fig. 59. Rullerettemaskine.

Parallelflangede profiler.

Både af hensyn til valseteknikkens kravog for at kunne efterdreje slidte spor ivalserne er det nødvendigt at give U- ogI-jernsprofilerne et vist slip på flangernesinderflader, ligesom det er begrænset,hvor brede man kan gøre flangerne.Dette forhold kan i nogen grad være tilulemper for profilernes anvendelse. Maner derfor i de senere år kommet ind påat valse parallelflangede profiler. Fær-digvalsningen af sådanne kan imidlertidikke ske i kalibre som ovenfor beskrevet,men finder sted i specielle stole medvandrette og lodrette valser anbragt så-ledes, at mellemrummene danner pro-filet - se fig. 60. På lignende måde val-ses de bredflangede profiler, de såkaldteDifferdingerprofiler.

Fig. 60. Valsning af parallelflangede profilermellem vertikale og horisontale valser.

Fig. 58. Ekscenterkølebedding.

8

(Fortsættes)

F R A S I K K E R H E D S F R O N T E N :SIKKER HEDSINGENIØR C. E . LANG

Antal personskader pr. måned.Oversigten omfatter alle indgåede rapporter bortset fra tilfælde

vedrørende ituslåede briller eller ødelagte proteser, hvor iøvrigtingen personskade er sket.

I månederne juni, juli og august 62 er forekommet en personskadefor hver 93, 134 og 8o beskæftigede, hvilket svarer til, athenholdsvis l,o8, o,74 og 1,25 % af samtlige ansatte er kommet tilskade.5 personskader i juni, 2 i juli og 4 i august har ikke medført

nogen sygedage.

CEL.

EN ORDRE

er

EN ORDRE

Mangel på arbejdskraft? Må jeg væreher. Det er i hvert fald ikke mig, derer mangel på nogen steder. Og da sletikke her! Hør nu her: jeg er så at sigefødt her i firmaet. Kom ind som ar-bejdsdreng, da jeg var 16. Havde 40 årsjubilæum i sommer. Tale af direktøren -cigar, et glas vin og 300 kr. i gave. Etpar dage efter kom driftslederen: Mad-sen, vi skal bruge en betroet mand tilkontrolarbejde. Det må være noget fordig. Næh tak, sagde jeg, jeg har det godther. Så begyndte han at væve noget om,at man påskønnede min indsats, menman er jo ikke 20 år længer, og tempoog sådan noget, og så forstod jeg, hvadklokken var slået. Der er fire år, til jegkan få folkepension, så hvad var der atgøre andet end at slå til og så sige taktil?

Det lød slet ikke så dårligt, da jeg fikmere at vide om, hvad det gik ud på:Kontrol ved porten, sørge for, at ordens-

reglerne blev overholdt, og at ingen par-kerede foran administrationsbygningen.Du er jo gammel korporal, sagde drifts-lederen, så det må lige være noget fordig. Rigtigt - jeg husker udmærket mintid i tjenesten. Jeg lærte, at en ordre eren ordre, og det har jeg altid levet efterog klaret mig godt ved. Og det er jorigtigt, at det kniber lidt med at følgemed i tempoet. »Firmaets ansigt udadtil«,sagde driftslederen også. Jo, tænkte jeg,det er slet ikke noget dårligt firma - dekunne lige så godt have smidt mig ud,men i stedet for gør de mig til funk-tionær - næsten da — med kasket og an-svar. Jeg var helt glad for det og skullenok sørge for, at reglementet blev fulgttil punkt og prikke. Jeg skulle vise migtilliden værdig.

Jeg synes, jeg har udført min pligt.Men hvad er takken? De gamle arbejds-kammerater har helt vendt sig fra mig.Jeg er jo — ingen tvivl om den ting -den helt rigtige mand til jobbet her, forfra mine 40 år i produktionen kender jegalle fiduser. Og jeg har ordre til at sørgefor, at reglementet overholdes. Det ermit ansvar. Og jeg har pligt til at ind-berette overtrædelser. Det ved kamme-raterne. De ved også, at jeg udførte minpligt, da jeg indberettede Svendsen forat forsøge at stjæle rør med hjem. Jo,jeg siger stjæle, for Svendsen ved udmær-ket, at han skal have mesters tilladelse

10

I ethvert samfund, stort eller lille, kanman komme i klemme, sådan som dether skete for portvagten, der blev »for-fremmet« til opsynsmand.

til at tage det med, og nar han ikke en-gang gider gøre sig den ulejlighed atspørge, så er det tyveri, og ifølge regle-mentet bliver man fyret for tyveri.

Er det så retfærdigt, at man ligefrembliver lagt for had af de gamle kamme-rater? Og så bliver man oven i købetgjort til grin af ledelsen. Blev Svendsenmåske fyret? Nej, han gjorde ikke. Ad-varsel! For simpelt tyveri. Advarsel! Også er man begyndt at give mig øgenavne:Spionen, pansermadsen, rørtangen. Ogdet, der er værre. Og jeg gør da ikke for-skel på folk. Reglementet gælder for alle.Også for ledelsen. »Biler må ikke par-keres foran administrationsbygningen«står der. Er det måske ikke tydeligt nok?Er det så retfærdigt, at direktøren skæl-der mig ud, fordi jeg beder ham flyttevognen. Er det retfærdigt, at jeg bliverkaldt op og får besked på, at tillids-manden har klaget over min »nidkær-hed«, og at der godt kan blive ballade,hvis jeg ikke »dæmper mig lidt ned«.Er det tillidsmanden eller mig, der haransvaret for at reglerne overholdes? Jegspørger bare. Det sagde jeg også, og jegsagde, at så længe jeg var ansvarlig, såskulle reglerne overholdes til punkt ogprikke. Firmaet har vist mig den tillidat overdrage det arbejde til mig, og jegskal vise, at jeg er tilliden værdig. Sådansagde jeg til direktøren, og han gav mig

ret, til dels i hvert fald, men rådedemig til at fare lidt med lempe, »mest forDeres egen skyld, Madsen«. Men så sagdejeg også til direktøren: »Hr. direktør. Sålænge firmaet viser mig den tillid atat varetage dets interesser, går jeg ikkepå akkord. I tjenesten lærte jeg, at enordre er en ordre. Det har jeg altid le-vet efter. Og direktøren har aldrig haftgrund til at klage over min lydighed ialle de 40 år, jeg har været her, og Deskal heller aldrig komme til det!« »Ja,ja, det er udmærket Madsen«, sagde di-rektøren så.

Mangel på arbejdskraft. Sludder. Jegpassede det job, gjorde jeg. Og jeg eg-nede mig til det. Som gammel befalings-mand. Det sagde direktøren også: »Mad-sen, jeg beundrer Deres retlinethed ogpligtopfyldenhed«. Og så tilføjede hannoget om, at vi jo alle bliver ældre, ogat vi må lægge noget af ansvaret overpå andre. Tiderne er jo blevet anderledes,end da vi var unge, sagde han. Ja, detskal guderne vide, sagde jeg. Folk haringen respekt mere.

»Madsen«, sagde direktøren så, »Jeghar tænkt at udnævne Dem til opsyns-mand«. Og nu går jeg altså og fejerpladsen og vander plænerne. Spild afkvalificeret arbejdskraft.

Men en ordre er jo en ordre...Søren Madsen.

11

Excellent mine herrer! Men næste kvartal må vi stræbe efter et endnu bedre resultat.

Siden sidste udgave af Staalbaandet,hvori vi måtte male situationen på stål-markedet i temmelig dystre farver, harman oplevet en kortere periode, i hvil-ken der sporedes en vis stigende opti-misme på det internationale stålmarked.

De kontinentale stålværker forsøgte athæve priserne en lille smule, men bedrin-gen var ganske kortvarig, og det visersig, at priserne igen er vigende. Montan-landene har hidtil haft god afsætning påderes egne hjemmemarkeder og har kunhaft behov for at afsætte en forholdsvismindre del til tredielande, hvoriblandtDanmark, men nu ser man med bekym-ring på ordretilgangen fra hjemmemar-kederne, og man står overfor yderligereat reducere den allerede nedsatte pro-duktion, samtidig med at eksportpriserneda kan forudses at blive nedsat.

Som altid må vi i Danmark være be-redt til at følge den udenlandske konkur-rence, hvilket i realiteten vil sige, at viskal sælge til den laveste pris, til hvil-

ken der kan købes fra udlandet, hertilkommer, at man med faldende priser måregne med mindre købelyst. Endelig erde danske skibsværfter i den ubehageligesituation, at ordreindgangen har svigtet.Det skal vi nok få at føle, og vi bestræ-ber os af al magt for at skaffe kompen-sation for de kvantiteter, som af dennegrund går tabt for DDS. Hidtil er detlykkedes os ganske godt at skaffe ordrerpå andre områder, end vi har været vanttil, og vi er i fuld gang med at afvikledisse ordrer, som på væsentlige punkterer forskellige fra, hvad vi er vant til,men stort set må vi være godt tilfredsemed vor ordrebestand, ikke mindst nårvi ser, hvorledes vore store udenlandskekonkurrenter er stillet, men udsigterneer alt andet end lyse, det kan se ud til,at der er trangere tider forude.

Salgsafdelingen i oktober 1962.

1 2

S A L G S A F D E L I N G E NSalgschef V. Andersen.

Produktionen i juli kvartal udgjorde82.137 t, hvilket er 3.651 t mere endsidste års kvartal.

Arbejdet i stålværket er forløbet støtuden nævneværdige svingninger.

Vedr. nyanskaffelser i anlæg er i kvar-talet intet anskaffet, men et projekt forskrotforberedning (klipning) er under ud-arbejdelse og vil antagelig tage sin formi det kommende kvartal.

Det, der skrives her i rubrikken »Fraafdelingerne«, handler i det væsentligsteom, hvorledes det foregående kvartal erforløbet, og der lægges mest vægt påproduktionstallene. Flere faktorer harimidlertid indflydelse på produktionensstørrelse, bl. a. valsningens forløb, ud-bytteprocenten og de forstyrrelser, derhar forekommet inden for kvartalet. Altdette er betinget af maskinernes tilstandog maskinernes betjening og pasning.Derved kommer vi til, at det er os, derarbejder i pladeværket, som gennem vortarbejde afgør, om resultaterne blivergode eller dårlige.

For at de gode resultater kan opnås,er det nødvendigt, at forskrifterne, in-struktionerne og oplæringen vedrørendebetjening og pasning af maskinerne erklare og rigtige, og dernæst at disse føl-ges, så at maskinerne betjenes, uden atde lider overlast. Det er rigtigt, at hast-værk er lastværk, for hastværksarbejdeudføres overilet og uovervejet, derfor måenhver handle besindigt og tage den tid,som en sikker betjening af maskinerne

kræver. I det lange løb er det den roligearbejdsrytme, der giver de bedste resul-tater.

De store fejl registrerer sig selv ogkræver standsninger og øjeblikkelige om-fattende reparationer, men måske har enstor fejl på et tidligere tidspunkt væreten upåagtet lille fejl, som - dersom denvar blevet opdaget i tide - kunne væreblevet bragt ud af verden på kort tid,måske blot ved en ændring af betjenin-gen. Enhver mistanke om en sådan fejlskal meddeles, så den kan undersøges påbegyndelsesstadiet og beslutning træffesom, hvorvidt en øjeblikkelig reparationer nødvendig, eller om reparationen kanudskydes.

Det har i de senere år knebet medplads i afsendelsesområdet af v-5, hvil-ket har krævet megen krantid ved af-sendelsen. Med henblik på de større krav,der er sat med hensyn til samlet leveringaf ordrer, og en bedre sortering ved af-sendelsen er bestilt en hal med to paral-lelløbende kraner. Hallen dækker et arealpå 105X60 m = 6.300 m2 og læggesnord for pladeværket.

Pladeværkerne står stille i tiden fra

13

S T Å L V Æ R K E TMartiningeniør Carlo Poulsen.

P L A D E V Æ R K E TValseværksingeniør J. Skov.

23. december til 2. januar, for at der kanblive monteret en 3,3 meter saks mellemde to beddinger og i forbindelse her-med et skrottransportbånd og en skrot-saks.

Produktionen i 3. kvartal har været32.340 t grovplader eller 24 t i timenmod 23.360 t sidste år og 21 t i timen.Og mellemplader 2.066 t = 6,5 t/timeog 1.722 = 5,4 t i timen.

Blokværket.

Produktionen i 3. kvartal har væretnormal. Den nye M. A. N.-kran er nutaget i brug og fungerer absolut tilfreds-stillende, ligesom vore kranførere på for-bavsende kort tid fik den fornødne ru-tine i at køre den for dem helt nye kran-type.

Blokværket har i september påbegyndtudvalsning af »slabs« til pladeværket.Disse »slabs«, der ligger i vægtområdet

750-1100 kg, anvendes til 5 og 6 mmplader.

Grovværket.

I grovværket har produktionen væretgod, og der har ikke været større drifts-stop. I september blev der foretagetprøvevalsning af 8 rundjernsdimensioner iområdet 105—150 mm. Valsningen forløbtilfredsstillende, og disse dimensioner vilfremover blive udvalset i tilslutning til vortnuværende rund jernsprogram i grov værket.

Finværket.

Finværksproduktionen lå på grund afde vanskelige afsætningsforhold betyde-ligt under produktionen i 3. kvartal1961.

Produktionen i 3. kvartal 1 9 6 2 :

Færdig jern t. Knipler ogemner t.

Blokværk ..................... 29.335Grovværk ..................... 9.504 430Finværk ...................... 13.743

Færdigjern i alt ............. 23.247

Referat af samarbejdsudvalgsmødet d. 12. nov. vil fremkomme i næste nummer.

14

P R O F I L V Æ R K E TValseværksingeniør J. Andersen.

Rationalisering.

N Y B Y G N I N G S A F D E L I N G E NKonti-profilværket.

De nye haller begynder nu at tageform. Stålkonstruktionerne for 150 mhallængde er allerede rejst i fuld bredde.Beklædningen af denne del af bygnin-gerne påbegyndes i første halvdel af no-vember.

Elektrostationen er bygningsmæssigt ca.halvfærdig.

Den 19. okt. 1962 var der nedrammet2.436 stk. pæle, dels træ- dels beton-pæle, udgravet 6.455 m3 jord, udført6.500 m2 forskalling samt udstøbt 2.515m3 beton.

I forbindelse med nybygningen skalder lægges ca. 2 km nye jernbanespor.Dette arbejde er påbegyndt, idet afgre-ningen fra det eksisterende spornet erudført.

Sv. P.

Efter indpumpningen af de første150.000 m3 sand påbegyndtes ramme-arbejdet for kontiværkets bygningsfunda-menter. Piloteringspælene er dels gran-og dels betonpæle, og på nogle ganskefå stykker nær er pælene til bygnings-fundamenterne rammede. - Rammearbej-det for maskinfundamenterne skridergodt fremad, og enden på dette arbejdenærmer sig. - Andetsteds i nærværendeStaalbaand står beskrevet, hvor mangepæle, der hidtil er rammet ved konti-værket; når rammearbejdet er afsluttet,vil der være anvendt ca. 40 km pæle.

Støbearbejdet med bygningsfundamen-terne er snart tilendebragt, i hvilken for-bindelse skal nævnes den særlige ud-formning, som fundamenterne for mid-tersøjlerækken har fået. Som det frem-går af vedstående skitse, er fundamen-terne set fra siden trapezformede. Gen-

15

nem hvert fundament er der udført en1,6 X 2,2 m åbning. Åbningerne bliverindbyrdes forbundet med betonkanaler,som til sin tid tilsammen vil danne en pålangs gennem hele bygningens længde lø-bende kabelkanal.

En stor del af kontiværksbyggeriet erelektrostationen, som er en jernbeton-bygning med islæt af det utraditionellebyggeri. Den er 112,5 m lang og 15,0 mbred. Facaden i denne bygning vil bliveudført i stål, idet den hovedsagelig vilbestå af store porte til transformatorcel-ler. Gavlene vil blive udført af rødemursten.

Det indpumpede sand ligger nu godten meter over daglig vande, men en se-nere indpumpning, når byggeriets afslut-ning nærmer sig, vil bringe terrænet opi den for stålvalseværket almindelige ter-rænhøjde på ca. 2,3 m over daglig vande.Ved denne delte indpumpningsenterprisespares under arbejdets gang meget jord-arbejde. Således vil f. eks. de sokkelbjæl-ker, der støbes nu og som står på detnuværende terræn i en synlig højde afca. 1,4 m, efter sidste indpumpning kunvære synlige på de øverste 10-15 cm.

Alle bygningsfundamenternes under-sider ligger under grundvandspejlet; dettebetød tidligere, at man måtte rammespunsvægge for overhovedet at kunne ud-føre fundamenterne; men på kontiværks-byggeriet er der anvendt et forholdsvis

nyt princip, der her skal beskrives nær-mere.

Princippet går simpelthen ud på, atman, forinden man foretager udgravnin-gen, sænker grundvandstanden, således atman, når gravearbejdet udføres, på intettidspunkt generes af vand. Denne grund-vandssænkning udføres ved hjælp afsugespidser, et simpelt rørsystem og endobbeltvirkende sugepumpe. Sugespid-serne er ca. 1 m lange og 2” i diameter.Den ene ende er forsynet med en kugle-ventil, der anvendes ved nedskylningen,og som automatisk lukker sig, når sug-ning i rørene finder sted. Den andenende er forsynet med gevind til forbin-delse med rørsystemet. Imellem kugle-ventil- og gevindenden består sugespid-sen af et filter, der er så fint, at det kuntillader vandgennemtrængning og tilbage-holder sand- og lerpartikler. Filtret kanvære et plasticrør, hvori der er lavet noglefine revner, eller et rør udført af et megetfinmasket metalnet. Når grundvands-sænkning skal finde sted, monteres suge-spidserne på et 2” rør, hvis længde af-passes efter den ønskede udgravnings-dybde, idet hele sugespidsen skal væreunder den fremtidige udgravningsbundog den øvre ende af røret skal være overterrain. Sugespids og rør skylles nu nedi grunden, den øverste ende af røret for-bindes ved hjælp af slanger til 4” samle-rør, der igen forbindes til sugepumpen,der nu, hvis rørsystemet er lufttæt, kansuge grundvandet til sig; fra sugepum-pen ledes vandet i stranden. For fuld-

Kontiværkets elektrostation.

Fundamentfor midtersøjlerækken

med kabelkanal.

16

stændighedens skyld skal det nævnes,at det ikke er overalt, man kan anvendegrundvandssænkning som her beskre-vet. En betingelse for anvendelsen er,at byggegrunden består af et materiale,der tillader en passende vandgennem-trængning.

Vinteren nærmer sig, og på byggeplad-sen er der rejst søjler og monteret spærog åse for de vestligste 150 m haller.Snart vil tagplader og vægge blive ud-ført sammesteds, og der kan derefter ar-bejdes på maskinfundamenterne i vin-termånederne uden store gener af vinter-vejret.

Udvidelsen af folkebygningen.Syd for den eksisterende folkebygning

opføres for tiden en tilbygning, der medsine 258 m2 i 3 etager vil blive om-trent lige så stor som den eksisterendefolkebygning.

Endnu er der ikke meget at se af til-bygningen, men kældergulv og -væggeer støbte, og murerarbejdet er påbegyndt.I lighed med den eksisterende folke-bygnings facader vil tilbygningen ogsåblive opført af røde mursten.

Også ved folkebygningens udvidelse erder anvendt grundvandssænkning, og forat belyse værdien af dette kan nævnes,at med én sugepumpe og tolv sugespid-ser har byggegruben været så tør, at den»støvede«, skønt der ved normal grund-vandstand skulle have stået ca. 0,7 mvand.

Saksfundament i valsehal 5 og transportør-kanal i valsehal 6.

I valsehal 5 er der for det kommendesaksfundament udgravet ca. 650 ms

jord, og betonarbejdet er påbegyndt. Ar-bejdet, der skal færdiggøres i december,er ret omstændeligt, hvad materiale-

transporten angår, idet alle materialerneskal igennem valsehal 6 og på tværsover eller under den sydlige, arbejdenderullebane i valsehal 5.

I valsehal 6 er der udført ca. 15 m afden kanal, der fra valsehal 5 skal gå påtværs af valsehal 6 og udmunde i »kor-ridoren«. Da en del af de maskiner, derstår lige ved siden af kanaludgravningen,ikke er funderet på pæle, har det væretnødvendigt at udføre tætte spunsvæggeog lave særdeles kraftige afstivninger afdisse.

V. Spøer, Kampsax.

17

Ny folkebygningmed i alt 470 omklædningsskabei 2 etager.

F J O R D B Y E N

Samlingslokale og bestyrerbolig.

Ved opførelsen af det oprindeligepladevalseværk i 1947-48 viste det signødvendigt at træffe foranstaltninger tilimødegåelse af det behov for værelser,der opstod ved tiltrækning af en delfremmed arbejdskraft, idet det ikke varmuligt at få tilstrækkeligt med værelser ibyen. Der blev derfor i hast opstillet endel barakker med sengeplads til ca. 130personer samt indrettet et marketenderiog en badebygning. Barakkerne stam-mede fra de flygtningelejre, der blev op-rettet ved krigens afslutning, men somefterhånden var blevet overflødige.

Hele arrangementet havde foreløbig-hedens karakter, og efter byggeperiodens

afslutning blev marketenderiet og de fle-ste af beboelsesbarakkerne fjernet. Til-bage blev kun to beboelsesbarakker med40 værelser samt badebygningen. Kom-plekset fik navnet »Fjordbyen« og op-fyldte gennem årene et vist behov, selvom det var under lidt primitive former.

Ved beslutningen om bygning af konti-værket stod man igen overfor en størrebyggeperiode med arbejdskraft fra alleegne af landet, og problemet med frem-skaffelse af værelser blev igen aktuelt.Efter forskellige overvejelser blev det be-stemt at udvide Fjordbyen, idet man dogvar klar over, at dette måtte gøres på etandet og mere ordnet grundlag end tid-

18

Køkken med kaffeautomat .

Fra samlingslokalet.

1 9

Interiør fra den nye beboelsesbarak.

ligere. Der blev entreret med et firma iKalundborg, som havde udført arbejderi tilslutning til bygningen af olieraffi-naderierne i Kalundborg og Stigsnæs, -om opførelse af en bygning med 31 en-keltværelser, toiletter og omklædnings-og baderum samt en bygning med sam-lingslokale og bolig for bestyreren. Til-lige blev det besluttet at reparere og del-vis ombygge de gamle barakker og gøreomgivelserne tiltalende.

Bortset fra ombygningen er kompleksetau færdigt og taget i brug. Der findes i alt71 enkeltværelser med opredte senge. Isamlingsstuen, som er udstyret med mo-derne møbler, forefindes fjernsyn, ra-dio samt telefonautomat. I tilslutningtil stuen findes toiletter og et te-køkken,hvori der er opstillet en automat forkaffe og chokolade.

B I L P A R K E R I N G

Medens parkeringsforholdene for cyk-ler nu nærmest må betragtes som over-vældende, kan det samme ikke siges forbilernes vedkommende. Nå, det ene ermåske affødt af det andet. For hver nybil, der kommer til, bliver der 3-4 færrecykler. Dag for dag vokser bilernes an-tal, uden at parkeringsforholdene kan si-ges at følge med. Men det kommer, selvom der vil gå nogen tid, inden forhol-dene er tilfredsstillende. Arbejdet er igang!

Vedstående tegning viser en plan overparkeringspladsen, når den er færdig.

Der bliver plads til ca. 240 vogne, hvor-til kommer de nuværende 50 pladser vedadministrationsbygningen. Ved således athave givet parkeringsmulighed til 290vogne, må vi være dækket et stykke fremi tiden.

Lad os gå ind i fællesmarkedet og ind-føre te-pausen i Tyskland. I løbet af10 år vil dets industri ikke være bedreend vor.

(Sunday Express).

Sidste nyt i psykiatrisk chokbehandlinger at sende regninger på forhånd.

(English Digest).

En regnorm stak hovedet op af jorden.Ved siden stak en anden orm hovedetop.Den første sagde indsmigrende:- Du er sød - jeg elsker dig!Den anden svarede med foragt i stem-men:- Hold bøtte, jeg er din anden ende.

Forskellen mellem en lille og en storpige er den, at de bliver pudret i hversin ende.

Meningen med en diskussion er at findesandheden - ikke at gå af med sejren.

(Confutse).

20

ÆH , ved De nu hvad, Olsen! Er detikke et lidt for nærgående spørgs-

mål, De der kommer med? Det har jegminsandten ikke været ude for før! Omjeg tror på Gud! Er De kommet i Frel-sens Hær, eller hvad i alverden går deraf Dem? -

Olsen sidder med et lunt smil på læ-ben og følger min lidt hæftige reaktion,og jeg blev klar over, at han nokhavde spurgt sådan for at chokere mig -men måske også, fordi han havde no-get på hjerte.

- Nå, ja - siger Olsen. - Godt ordigen! De må undskylde, hvis De findermit spørgsmål for nærgående. Nu skalDe forøvrigt ikke tro, at det er sådannoget, jeg går og spø’r folk om til hver-dag. Men jeg skal sige Dem, at tankerom de ting slog mig på den rejse i Tysk-land, jeg fortalte Dem om sidst. –

- Ja vist, Olsen - indskyder jeg lidtafvisende - ja vist, Olsen - det her øl-drikkeri kan jo føre til mange tanker! -

Jeg søgte at komme bort fra emnet,som var mig lidt ubehageligt. Men dethjalp ikke, for Olsen fortsatte:

- Nej, det var nu ikke øllet, der varskyld i det. Men på turen besøgte vi joosse domkirken i Köln en morgenstund.Man må sige, at den blev benyttet lidtanderledes, end kirkerne herhjemme.Sikke’ en færdsel ud og ind af voksnepå vej til arbejde, af børn på vej tilskole og husmødre med kurv på armen

på vej til deres indkøb. Det tør nok an-tydes, at der var søgning! Alle skulle deind til en kort andagt inden dagens ger-ning. De forstår, at det undrede mig -ja, det imponerede mig faktisk! Og såer det, ligesom man bli’r lidt i tvivl medsig selv. Vi var der jo som turister — ogdet var nok værd at se altsammen. Såstort - så stille. Man kunne sgu ikkeundgå at blive lidt rørt. Hvælvingerneder højt oppe båret af vældige søjler. Destore mosaikruder i prægtige farver og sådet dæmpede lys, som fyldte det mæg-tige kirkerum. Det gyldne hovedaltermed helgenskrinet, eller hvad det nu var.Men det, der rørte mig mest, var velnok livet omkring et mindre sidealter,hvor folk trængtes og knælende bad tilen helgeninde. Store som små - alle bø-jet i dyb andagt. Og lysene! Hundrederaf små blafrende flammer fra stearin-lys anbragt af de bedende ved altret ka-stede et mystisk skær over hele sceneriet.Man kom og gik - og nye kom til. Detvar ikke langt fra, at en anden én havdelagt sig på knæ ved siden af de andre.Dejlig var hun at skue, hende madon-naen! Men mutter var med, og så kanman jo ikke sådan være bekendt at ligge

2 1

på knæ, selv om jeg ikke er sikker på,at hun ikke selv stod og bad en stillebøn. –

- Har De selv været der? - afbryderOlsen sig selv.

- Jo, det havde jeg - endda fleregange. Men jeg var faktisk så forundretover Olsen - at min nøgterne Olsenkunne fortælle sådan. Det må have gre-bet ham stærkt - det besøg. Ganske visthavde jeg vel selv følt lidt af den sammebetagelse som Olsen. Men det havde dogikke grebet mig så stærkt.

- Nå ja - fortsatte Olsen - så er detaltså, at man bagefter gør sig sine tan-ker. Men de kan være lidt svære at fåskik på, og så var det jo, jeg tænkte,at vi måske kunne sludre lidt om det.Det er jo ikke noget, man sådan i al-mindelighed taler om. —

- De har ret, Olsen - det taler manikke om. Vi er nok for åndeligt blufær-dige. Men det kan jo osse være, det er,fordi det ikke interesserer os.

- Måske - svarer Olsen - måske. Mende fleste af os er da medlemmer affolkekirken og lader vores børn døbe,og de fleste begravelser foregår da undermedvirken af en præst. Så helt kan vida ikke sige os fri. –

- Nej vist! - svarer jeg. - Men dethar måske ikke så meget med tro atgøre - måske mere med overtro. –

- Overtro? –- Ja, man vil være på den sikre side.

Man ved jo aldrig - måske er der nogetom det. Og så kan det jo aldrig skade.Man ønsker kort sagt at gardere sig.

Kender De historien om middelalde-rens stormænd, der såvist ikke havde le-vet som Guds bedste børn. De lod sigbegrave i munkekutte i et kloster, så varder jo en chance for, at St. Peter togfejl på den yderste dag og lukkede demind i paradis med de rigtige munke. -

- Javel - sa’ Olsen. - Men det var daikke sikkert, at alle munkene blev lukketind. -

- Næh - men det troede man altsådengang. Når et menneske forsagede li-vet, var han på den rigtige vej. Den me-ning er der jo flere, der har den dag idag. –

- Det kender jeg! Men jeg tror nu,man skal være forsigtig med at dømmeom andre menneskers trosforhold. Jegtror ikke, at det er dem, der skilter mestmed det og dømmer andre ud fra dereseget standpunkt, der altid er på denrette vej. –

- Rigtigt, Olsen! Men en tro - og detvil for os herhjemme sige en kristen tro -er efter min mening dog noget, der ikkekan undgå at sætte sit præg. En tro er etlivsgrundlag - noget, der ligger dybt iden pågældendes sind, og som må givesig udslag i mere end blot at lade sinebørn døbe og lade præsten kaste jord påkisten. Det rent ydre udtryk for troen,som De så dernede i Köln, og som for-øvrigt hver dag kan ses i hundreder afkatolske kirker jorden over, kan mannaturligvis henføre til juleaftenstemning;men for mange ligger der sikkert en reeltro bag.

De sa’ før, at fordi man skilter meddet, er det ikke sikkert, at man er påden rette vej. Men omvendt behøver detikke at være et bevis for, at man erdet, fordi man ikke skilter med det. Nårvi her i landet ikke giver noget syn-ligt udtryk for tro ud over juleafteno. s. v., er grunden nok, at vi ikke harnogen. Vi betaler os fra det med huma-nitet - med en række sociale foranstalt-ninger og mener så, at vi har givet Gud,hvad Guds er. –

- Jeg tror, jeg ved, hvor De vil hen -afbryder Olsen. - Men det her med,hvad Guds er, tror jeg ikke, der er

22

mange, der tænker på. Man mener davist, det er noget, vi selv har fundetpå. -

- Det skal nok passe, Olsen. Manglemmer, at det med humaniteten blot eren lille underafdeling af kristendommensbud om kærlighed til vore medmenne-

sker. Men sig mig Olsen, er vi ikke kom-met lidt langt ud i vores samtale? –

- Jo, det skal nok passe - siger Olsen.Men vi fik da faktisk talt lidt om etproblem, som jeg mener ligger flere påsinde, end man tror. –

Og så gik Olsen.KN

2 3

F R A B E D R I F T S L Æ G E N

I MENNESKER i den civiliserede ver-den står i gæld til de såkaldte natur-

folk, fordi vi gennem dem er kommet ibesiddelse af nogle af vore bedste læge-midler. Således har vi fået Kinin, ho-vedmidlet mod Malaria, fra indianernei Peru, og andre sydamerikanske indianerehar givet os brækmidlet Ipecacuanbae,hvoraf afledes Emetin, der er virksommod tropisk Dysenteri. Mangfoldige an-dre eksempler kan med lethed frem-drages; men det er langt interessantere attænke på, at primitive stammer har fun-det disse medicinske planter alene vedderes virkning, og man må i høj gradforbavses over den kendsgerning, at vildepå et lavt kulturtrin stående folkestammeri forskellige af jordens egne og uafhæn-gig af hverandre blandt alle verdensplanter med usvigelig sikkerhed har fun-det netop dem, der indeholder det sti-mulerende stof Koffein. Kaffe stammerfra Østafrika, kakao fra Centralamerika,Guarana kommer fra Amazonflodens di-strikter. Fra Sydamerika kommer end-videre Paraguay-te, som også kaldesMate, der ikke er en te, men tørredeblade af en kristtornart, fra VestafrikaColanødder og fra Østasien den højt-skattede te.

Problemet om teplantens hjemsted eromstridt. I mange år troede man, at teenstammede fra Kina eller Japan; men i

disse lande er ingen steder fundet vildetebuske, som ved forædling kunne haveudviklet sig til nutidens planter. Denmening er nu fremherskende, at teensegentlige hjemsted er de bjergrige land-strækninger, der skiller Kinas og Indienssletter, altså Assam, Øvre Burma, ØvreLaos og egnene omkring de store floderMekon, Brahmaputra og Irawadi.

I Kina lærte man meget tidligt atsætte pris på teplanten; thi allerede iden kinesiske ordbog »Ra-ya«, der fornogle deles vedkommende skriver sig fradet 12te århundrede f. Kr., omtales denrosende, og man ved, at den i århundre-der før vor tidsregning har været dyrketi mange provinser. Man har derfor lovtil at mene, at teen hører til de koste-ligste gaver, som Kina har skænketaftenlandene.

Ganske vist var teen oprindelig ikkenoget nydelsesmiddel, men en medicin,man tilskrev de egenskaber at kunnegengive synet samt styrke legemet og vil-jen. I det 4de århundrede e. Kr. var tedog efterhånden blevet et folkeligt ny-delsesmiddel blandt beboerne i Yangtse-kiang-dalen. Den blev tilberedt på denmåde, at de dampede teblade blev stødti en morter, og derefter blandedes mas-sen med mælk, ris, salt, appelsinskallerog ingefær og formet til en kage. Senereblev tilberedningen af te forfinet, og

24

samtidig finder man drikken omtalt oghyldet i digtekunsten. Digteren Lu Yiider døde 804, forfattede et meget esti-meret værk, »Cha-king«. Hans illustre-rede »Hellige Skrift om Teen« beretterom teplantens bedste sorter og om ind-samling og sortering af dem. Han op-regner fireogtyve enkelte dele af te-ser-vicet og giver en historisk oversigt overlandets store tekendere. Kinas tehandlerehar siden æret poeten som deres skyts-helgen. Langsomt ændredes teens tilbered-ning sig atter, idet man malede bladenei en stenmorter, hvorved fremstilledes etfint pulver, hvorpå man piskede pulveretopblandet med vand til det blev skum.Til denne proces benyttedes et pensellig-nende piskeris eller et spaltet bambusrør.Den metode, som nu bruges, at hældekogende vand på teblade i en skål ellerlignende stammer fra tiden omkring mid-ten af det 15de århundrede under Ming-dynastiet (1368-1644).

I Japan blev te også den foretrukneyndlingsdrik efter at have gennemløbetdet medicinske stadium akkurat som iKina. En gammel legende sætter teensoprindelse i forbindelse med stifteren afZen-sekten, den indiske helgen Bodhi-darma, som kom til Kina i året 520,hvor han blev den buddhistiske kirkesførste patriark. Sagnet går, at missionæ-ren satte over Yangtsekiang på et sivrør,og derefter dvælede han i ni år foran enklippevæg hensunket i meditation. Hanfastede og vågede og søgte at nå dethøjeste mål for menneskelig fuldkom-menhed. En dag hændte det imidlertid,at han faldt i søvn udmattet af træthed.Da han vågnede, vrededes han såre oversine øjenlågs træthed, hvorefter han skardem af og bortkastede dem. Men se! Frahvert af dem skød en busk frem. Hansmagte på bladene og følte sig straksvederkvæget og befriet for sin træthed.

Snart åbenbarede han for sine disciplevidunderplantens magt til at holde søv-nen borte, og senere blev tebusken al-ment kendt og udbredt viden om.

I tidens løb opstod den skik, at til-hængerne af Zen-sektens sydlige skoleofte samledes foran billedet af Bodhi-darma for i fælleskab at drikke te afsamme skål under udfoldelse af et kom-pliceret ritual. Af dette udviklede sigi Japan en kult med tilbedelse af skøn-hed, den såkaldte Teisme, hvorom senereskal berettes.

I året 729, altså væsentligt senere endi Kina, omtaltes teen for første gang iJapan, men temmelig ubestemt og vagt.Derimod synes det sikkert, at to bud-dhistiske præster indførte tefrø fra Kinai begyndelsen af det 9de århundrede. Te-ens helbredende egenskaber foranledigedekejser Kwammu til at anlægge en te-plantage i forbindelse med hoffets læge-stab. Omkring midten af det 10de år-hundrede under kejser Murakami (947—967) ofrede præsten Kuya skumpisket tetil en statue af gudinden JuichimenKwannon med de elleve ansigter. Sta-tuen blev på en vogn ført gennem byenKoyoto for at bekæmpe en voldsom epi-demi. Derfra stammer den skik, at manpå den tredie dag i det nye år drikkerte i Kuyatemplet for at forebygge syg-domme i årets løb.

Den virkelige grundlægger af Japanstekultur er vistnok præsten Eisai (1141—1215), der indførte nye tesorter fra Kina.Han skrev et to-binds værk om teenshelbredende kraft og mystiske, livsfor-længende virkning. I første halvdel afdet 14de århundrede gav man overdådigeteselskaber med væddemål om, hvem derkunne angive de tesorter, der blev druk-ket, og vinderne fik overrakt kostbaregaver.

Denne skik gik helt over gevind, og

25

1338 forbød shogunen (hærføreren) As-hikaga Takauji disse selskabelige sam-menkomster.

Alt som tiden randt, vandt teen ind-pas i andre lande. I det 9de århundredeeksporteredes den til Tibet. Åbenbart varplanten også kendt i Mongoliet i det Ilteårhundrede, for i et gammelt skrift ommystikeren og alkymisten Ch’ang Ch’unfortælles udtrykkeligt, at han ikke vartedrikker, hvilket formentligt var højst

usædvanligt. I 1567 indførte kosakkerneIvan Petrof og Boornash Jalyshef teentil Rusland, og halvfjerds år senere fand-tes tehuse i den persiske by Ispahan. Idet egentlige Europa havde i lang tid ver-seret rygter om en mærkelig drik frem-stillet af en busks blade, og i et stortværk om søfart fra 1557 skrev sekre-tær i det venetianske timandsråd Gio-vanni Battista Ramusio (1485-1557), aten arabisk handelsmand ved navn Had-schi Mohamed blandt andet falbød»Kinesernes te«, og at den kostede »enunze eller så meget som en hel sæk ra-barber«.

I England og Holland stiftedes i be-gyndelsen af det 17de århundrede et ost-

indisk kompagni, og den første teimporttil sidstnævnte land fandt angiveligt sted1610. Ejendommeligt nok begyndte teførst at blive kendt i England omkring1650, hvor der syv år senere åbnedes ettehus i London. Efterhånden blev mangeaf kaffehusene til tehuse, og snart efterblev teen alment kendt og meget værd-sat, hvilket fremgår af hin tids dagbøgerog af det faktum, at Oliver Cromwelllagde skat på denne vare.

Til at begynde med blev te anset somet virksomt lægemiddel navnlig efter, atden franske Jesuiterpater Alexandre deRhodes (1591-1660), der foretog langerejser som missionær, i et skrift havdeberettet, at han var blevet befriet forvoldsomme hovedsmerter ved at drikke te.

I Frankrig blev te aldrig så almindeligsom kaffe vel nok, fordi den i hoved-sagen blev brugt som medicin. Her sketefor øvrigt det for det medicinske fakul-tet i Paris ret beskæmmende, at en lægeefter i en afhandling med brask og bramat have prist teens lægende egenskaberblev udsat for det reaktionære fakultetsmishag, hvilket gav sig udslag i, at hansskrift blev brændt; men ak! otte år se-nere måtte den samme lærde institutionvedgå teens lægende kraft.

I Holland mødte teen mange stederbetydelig modstand, men vandt dog om-sider terræn navnlig efter, at den be-kendte Amsterdamlæge Nicolaas Tulp(1593-1674), foreviget på Rembrandtsverdenskendte maleri »Anatomiscenen«(se Staalbaandet nr. 4, 1953), kraftigtgik i brechen for den.

I Tyskland indførte en kurfyrstelig,brandenburgsk livlæge tedrikningen, der ibegyndelsen fik mange modstandere, somsammenlignede teen med hø, hakkelse ogopvaskevand.

Trods sin kostbarhed gik teen sin sejrs-gang gennem det meste af vor verdens-

26

del, men blev desværre ret ofte betrag-tet som et skattepligtigt objekt.

Til de undertrykte engelske kolonieri Nordamerika nåede teen også, og herkom den til at spille en historisk rolle,idet den blev belagt med så svære told-afgifter, at indbyggernes tålmodighedbrast, og tekisterne blev kastet i Bostonshavn. Fra den dag stammer Nordameri-kas uafhængighed.

II.Den såkaldte Teisme i Japan er tid-

ligere omtalt. I og for sig er den kom-met til dette land fra Kina, hvor manlidt efter lidt opelskede en vis »testem-ning«, der blev udtrykt ved ordene »ære-frygtig harmoni og afklaret ro«. I dennestemning gav gæsterne sig hen i kunstne-risk nyden og beundring af det ærværdigetit meget kostbare, keramiske testel,kunstfærdige blomsterarrangementer ogværtsfolkenes ceremonielle optræden.

I Japan kulminerede teidealerne, ja,man kan sige, at teen blev livskunstensreligion, idet teismen på en måde var enforklædt Taoisme, hvorved forstås et sy-stem af naturfilosofisk magi udviklet afden kinesiske filosof Lao-tse (f. 604 f.Kr.).

Oprindelig betyder Tao en sti; menordet fortolkedes som vejen, loven, na-

turen, det absolutte. Lao-tse omtalte detsåledes: »Der findes noget, som er alt-omfattende, som blev skabt, før himlenog jorden var til. Hvor tavst! Hvor en-somt! Det holder stand alene og for-andrer sig ikke. Det drejer sig uden farefor sig selv og er moder til universet.Jeg kender ikke dets navn og kalder detvejen«.

På æstetikkens område har Taoismengivet sit vigtigste bidrag til asiatisk ånds-liv, og kinesiske historikere har altid om-talt Taoismen som »Kunsten at leve iverden«.

Den foran nævnte Zenlære var en le-gitim efterfølger af Taoismen, og dendocerede blandt andet, at det jordiskevar af lige så stor betydning som detåndelige; thi når alt kommer til alt, varder ingen forskel på lille og stor, da etatom havde samme mulighed som uni-verset.

Udviklet ved tilbedelsen af Zensek-tens stifter Bodhidarma blev tedriknin-gen efterhånden en hellig handling, vedhvilken vært og gæst søgte at skabe denhøjeste, jordiske skønhed, hvor ingenlyd måtte bryde tingenes skønhed ogingen grel kulør forstyrre harmonien.Vi kan udtrykke denne udvikling så-ledes, at Taoismen banede vej for æste-tiske idealer, medens Zenismen førte demud i virkeligheden.

Det siger sig selv, at det værelse, ihvilket teceremonien i ældre tider fore-gik, ganske særligt skulle genspejle Zen-lærens sætninger. I haven blev bygget enlille i reglen stråtækket hytte, der varbestemt til at rumme ikke flere end fempersoner. Det var en tomhedens bolig,blottet for anmassende udsmykning, mentillige en fantasiens bolig bygget for athuse en poetisk indskydelse. Noget afbygningskonstruktionen var ufuldendt, såat indbildningskraften kunne have for-

2 1

nøjelsen af at fuldende det. Et sådant en-kelt teværelse, fri for alle banaliteter, varet virkeligt fristed for dem, der søgteat undfly denne verdens fortrædelig-heder. Navnlig i det sekstende århun-drede blev det et velkomment tilflugtsstedfor de vilde krigere og de statsmænd,der var optaget af at genrejse Japan.

I værelset var lyset dæmpet, og over-alt var kun anvendt diskrete farvetoner.Der rådede endvidere den største ren-hed, hvilket var en æressag for værten;thi hvis der blot fandtes det ringestestøvgran, var han ingen »temester«. Etenkelt, smukt maleri fandtes eller enblomsterdekoration af en raffineret sam-mensætning.

De få prydgenstande blev valgt, så atgentagelser kunne undgås. Hvis kedlenvar rund, måtte vandkanden være kan-tet. Hvis der fandtes en levende blomsti rummet, var et blomstermaleri ikke til-ladt, og en kop med sort glasur måtteikke sættes sammen med en tedåse isort lak - og så fremdeles.

De indbudte gæster gjorde sig denstørste umage med deres påklædning,som måtte have lidet iøjnefaldende far-ver. De samledes i en buegang Machiai,

hvor de ventede, indtil der blev givetdem tilladelse til at betræde teværelset.En for en, alt efter deres rang, skred defrem ad en havegang kaldet Roji. For-målet med den var at afbryde forbindel-sen med den ydre verden, så at gæstenfuldt ud blev i stand til at glæde sigover teværelsets æstetiske skønhed. Stillenærmede han sig helligdommen; thi så-ledes opfattedes terummet. Dybt måttehan bøje sig for at kunne krybe indgennem en lav dør bestemt til at ind-prente ydmyghed. Tavs tog gæsten pladsefter at have bøjet sig hilsende for blom-sten eller maleriet. Roen var så stor, atkun det kogende vand i kedlen for-nemmedes. Med afmålte bevægelser fore-tog derefter værten den hellige handlingat tilberede teen alt efter et ganske be-stemt ritual.

Teceremonien, som for en vesterlæn-ding trods alt er højst fremmedartet ogvel nok i mange tilfælde ret uforståelig,finder stadig sted i vore dages Japan,og mange af de hemmelige ritualer fore-ligger i bogform; men tilegnelsen af demer kun mulig for indviede personer, sombehersker det ejendommelige sprog, derer benyttet.

28

III.Alle i handelen værende tesorter stam-

mer fra plantearten Thea, der i dag de-les i to hovedarter, nemlig den små-bladede Kinate og den storbladede As-samte.

Som omtalt er problemet om teplan-tens hjemsted lidt omstridt; men hvordet end har været, er tebusken nu dyr-ket mangfoldige steder på jordkloden.De vigtigste dyrkningsområder findes idet centrale og sydlige Kina samt i Ja-pan og på Formosa. Dernæst avles tei Burma, Thailand, Vietnam, Forindien,Ceylon, Malakka, Java, Filippinerne,Borneo, Ny-Guinea og Fidjiøerne. Der erforetaget talrige dyrkningsforsøg i mangeafrikanske stater samt i Texas og SouthCarolina i USA og i Vestindien. Deteneste europæiske område, der i denneforbindelse fortjener omtale er Kaukasus,hvor teavlen i de allerseneste år har ta-get et stort opsving på grundlag af deresultater, der er opnået på forsøgssta-tioner.

Tebusken er af naturen en underskovs-plante, der foretrækker skygge, hvorforman ved anlæg af teplantager samtidigplanter skyggeplanter, i Japan for ek-sempel ærter og Maniok.

Teen høstes ved, at bladene med regel-mæssige mellemrum plukkes af, hvor-efter de gennemgår følgende processer:Tørring, rulning, hvorved bladårerneknuses og nogle kemiske omdannelserfinder sted, ristning og sortering. Her-ved fås den såkaldte grønne te, der væ-sentligt kommer fra Kina og Japan ogsærligt foretrækkes i USA, Nordafrika,Portugal og Rusland.

Den sorte te fremstilles ved, at bla-dene efter tørringen og rulningen gen-nemgår en gæring.

I verdenshandelen spiller te en bety-lig rolle, endskønt statistikken viser, at

over halvdelen af menneskeheden ikkedrikker te. I de nordiske lande for ek-sempel foretrækkes kaffe, og i Frankrig,Italien og Grækenland sættes vinen hø-jest.

Udregnet i forbrug pr. capita er Tibeta-nerne verdens største tedrikkere med 12kg årligt, medens kineserne kun bruger1 kg pr. capita. I Europa optræderStorbritanien med over 4,5 kg som denstørste tekonsument, medens Danmarkkun bruger 100 gr. pr. capita.

Te er et nydelsesmiddel på grund afde mange tilstedeværende aromatiskestoffer og en stimulans betinget af densindhold af koffein. Ved indtagelsen afen eller to kopper te strammes man op,trætheden jages på flugt, søvnighedenforsvinder og opfattelsesevnen skærpes,altsammen fordi koffein har en betyde-lig indvirkning på centralnervesystemetog blodkredsløbet, hvilket er omtalt iartiklen om kaffe.

Om virkningen af de aromatiske stof-fer, der spiller så stor en rolle ved vur-deringen af teens kvalitet, ved man sågodt som intet.

De gamle kinesiske og japanske te-kendere, såvel som en af nutidens kine-siske tænkere, Lin Yutang, er enige omden ting, at den rette nydelse af tekun kan fås i de rette omgivelser. I etældgammelt specialskrift om te, »CWasu«,opregnes ting og steder, man bør holdesig fra, når man vil have den fuldeglæde ved tenydelsen:»Fugtige værelser, køkkener, larmendegader, skrigende børn, iltre personer,

29

tjenestefolk, der skændes, ophededeværelser«.Det betones, at det er af den yderste

vigtighed, at omgivelserne og selskabetomhyggeligt vælges således, at den rettestemning indfinder sig, hvorved de te-drikkende opfyldes af en livsalig fred.Salig fader Holberg udtrykker på sit

bramfri sprog den samme tanke: »Nårjeg kommer i Mænds Selskab, presen-teres mig enten et Glas Viin eller enPibe Tabac, som aldeles ikke er min Ra-gout. Udi Fruentimmer-Selskab derimodfaaer jeg Thee, Café og jævn Pølse-Snak; hvilket accomoderer mig bedst udimine ledige Timer«.

Erik Steenberger.

Zen.Buddhistisk meditationsmetode, der tilstræber

en udvikling af det legemligt-sjælelige beredskabbåde m. h. t. handlingsliv og erkendelse. Zenhar via Japan, hvor den isærhar været dyrket, fået en vis udbredelse i bl.a. U. S. A.

Taoisme,kinesisk religion, der bygger på Lao-tses klas-siske skrift Tao te king. Ifl. dette er det ikkeophobning af kundskaber el. rastløs ydre virk-somhed, der er det væsentlige, men det er den

stille fordybelse i verdensgrunden, Tao (vejen),hvoraf de rette tanker og handlinger spontantbryder frem. — I den senere Taoisme komasketiske øvelser, mirakeltro, magi og brug afnarkotiske midler til at spille en betydelig rolle.

Teisme,af græsk theos, gud; troen på en personlig gud,som ganske vist er skilt fra og hævet over ver-den (i modsætning til, hvad panteismen hævder),men som dog åbenbarer sig for mennesket ogsom et forsyn griber ind i verdens gang (beggedele i modsætning til deismens opfattelse).

Egon Culmsee, ass., organi-sationsafdelingen, 10. okt.

Birte Karen RoswallJørgensen, elev, 15. okt.

Karen Sørensen, ass., tegne-stuens arkiv, 1. september.

Ruth Westengaard, ass.,pladeværkskontor, 1. okt.

Erling Jensen, ingeniør, ny-bygningstegnestue, 1. okt.

N Y A N S A T T E :

Torben Christian Frydensberg,maskinarbejder, 14. oktober.

Mogens Jacobsen,maskinarbejder, 14. oktober.

Preben Andersen,maskinarbejder, 14. oktober.

N Y U D L Æ R T E :

Waldemar Frandsen, 65 år,26. december, stålværk.

Viktor Andersen, 60 år,5. februar, reservehold.

Aksel Frederiksen, 50 år,1. november, rep.

Jens Skov Vasegaard, 50 år,19. november, grovværk.

Adolf Sørensen, 50 år,2. december, reservehold.

Tage Christiansen, 50 år,20. december, el-afdeling.

Peter Rasmussen, 60 år,28. november, reservehold.

Valdemar Sørensen, 50 år,15. december, prøveanstalt.

Alfred Jensen, 60 år,8. januar, reparations-afdeling.

Carl Christensen, 50 år,13. december, pladeværk.

Alfred Malmgren, 50 år22. december, reservehold.

Aage Olsen, 65 år,5. Januar, stålværk.

Karl Madsen, 65 år,13. februar, rep.