Staalbaandet - 1961 - Nr. 1

D Ø D S F A L D

N R . 1 . 1 9 6 1 . 1 0 . A A R G A N G

I N D H O L D :

Videre frem ......................................... 3Nytaarsbetragtninger ............................. 4Jernets vej ............................................. 6Fra sikkerhedsfronten ............................ 12Laboratoriesnak .................................... 13Møde i samarbejdsudvalget .................. 16Olsen .................................................... 24Fra afdelingerne.................................... 26Fra bedriftlægen: »Hjerte og smerte«. . 28Regnskab for hjælpefonds ..................... 33Personalia ........................................... 36

Den 25. december 1960 afgik ingeniør AageHansen pludselig ved døden i sit hjem i Tisvilde60 aar gammel.

Ingeniør Aage Hansen, som havde været ansatpaa DDS siden 1956, var tilknyttet driftstegne-stuen, hvor hans store viden og erfaringer, paadet varmetekniske omraade, blev til stor nytte.

Trods sit noget svigtende helbred var han, vedden samvittighedsfuldhed hvormed han løste deforeliggende opgaver, værket en god medarbejder.

F O R S I D E B I L L E D E :

» L u f t f o t o a f D D S 1 9 6 0 «

Foto: Sylvest Jensen, Hillerød.

Tryk:Kay Hansens bogtrykkeri,

Frederiksværk

Den 28. januar skete en ulykke under indlast-ning af langt tentorstaal i et skib, hvorved arbejds-mand Børge Christensen, Ramløse Sand, blev saahaardt kvæstet, at han afgik ved døden dagenefter, søndag den 29. januar.

Børge Christensen, som kun blev 31 aar gam-mel, har i flere, kortere perioder arbejdet paaDDS, sidst fra september 1960, og han var vel-lidt og agtet af kammerater og ledelse.

Den største medfølelse har samlet sig om detsaa haardt ramte hjem, om hans unge hustru ogfire børn.

P E R S O N A L E B L A D udgivet af

D E T D A N S K E S T A A L V A L S E V Æ R K A / SF R E D E R I K S V Æ R K

RedaktørKNUD NIELSEN

2

GEN GIK ET AAR, og igen er der føjet nye led til vor virksomhed. Aar for aar er den vokset, aar for aar forøges produktionen, og aar for aar stiger den udbetalte arbejdsløn. Saadan maa det være for en virksomhed i fremgang.

At udviklingen ikke følger trit med tanken, ser vi ogsaa. Har en idé vist sig bæredygtig og er givet fri til udførelse, melder utaalmodigheden sig snart for at faa den realiseret. Men her kommer vi i nogen grad til kort, idet ideernes (og pengenes) mangfoldighed gør, at der er træng- sel om arbejdskraften, et forhold, der kun kan imødegaas ved en god tilrettelægning af arbejdet og ved flid — to ting, som nok hører en del sammen! Thi hvem i alverden gider være flittig, hvis han har gra- vet et hul og 2 timer efter faar at vide, at det faktisk slet ikke var der, hullet skulle være, men et par meter længere henne.

Tilrettelæggelse og flid skal der til, hvis vi skal klare os. Det er mange aar siden, vi var os selv nok. Der staar mange omkring os, som er parate, hvis vi svigter, derimellem folk og nationer, der har prøvet større nød og elendighed end vi, og som — om nødvendigt — vil slide neglene korte for at holde den vundne position og vinde videre frem.

Ja, vi er ikke engang os selv nok i Europa mere. Andre folkeslag rundt i verden, for hvem det, vi vil kalde en taålelig tilværelse, staar som en næsten uopnaaelig luksus, arbejder som besatte for at naa frem. Og vist skal de frem — men helst ikke paa vor bekostning! Vi hjælper dem gerne — maaske af menneskekærlighed — maaske mere. af frygt — men i hvert fald ogsaa, fordi de en dag kan blive en forbruger og dermed en eventuel kunde til det, vi kan lave bedre og billigere end andre.

Billigere! Ja, men det kræver altsaa flid og god tilrettelægning. Fli- den er til en vis grad den enkeltes sag, men — al den stund »Lysten driver værket« — ogsaa afhængig af tilrettelægningen, af orden og or- ganisation.

Maskiner og anlæg alene gør det ikke. Den enkelte maa gøre sit. Det kan være fristende at undskylde sig med daarlig tilrettelægning og daarlige maskinerier, hvis det gaar skævt, men manglende ansvarsfølelse eller flid kan ogsaa være aarsagen. KN

3

Direktørerne:

et forløbne aar har saavel produktions- som forretningsmæssigt værettilfredsstillende, og produktionen har naaet følgende tal:

Blokke .......................... ca. 274.000 tPlader ............................ ca. 122.500 tProfil- og stangjern.......... ca. 95.000 t

Raastaalproduktionen ligger herefter ca. 8,5 % og færdigproduktionenca. 14 % højere end i 1959.

Aaret 1960 viste en god produktionsstigning hos DDS og paa defleste europæiske værker, men samtidigt havde prisudviklingen en retstærk faldende tendens.

Aaret er iøvrigt gaaet sin rolige gang, men et par begivenheder børdog omtales.

Kort før sommerferien blev vort nye pladeværk sat i drift. Igang-køringsperioden har ikke frembudt særlige vanskeligheder, og værkethar allerede naaet at demonstrere sin betydelige produktionskapacitet.

Med udgangen af april fratraadte værkets administrerende direktørA. Østergaard. Vi tror at turde sige, at det var med vemod, at alleansatte tog afsked med direktør Østergaard efter at havde arbejdet underhans menneskelige og kloge ledelse.

4

Ved nytaarstid er det skik og brug at sige lidt om fremtiden. I re- feratet fra samarbejdsudvalgsmødet den 15. december har vi fremsat udtalelser herom, der desværre ikke er helt saa optimistiske som de, der har været fremsat ved de nærmest forudgaaende aarsskifter.

Vi haaber paa et fredeligt og godt 1961 for Det Danske Staalvalse- værk A/s og alle dets medarbejdere og ønsker et godt nytaar, idet vi samtidig benytter lejligheden til at takke for godt og loyalt samarbejde i 1960.

K. Uggerløse. B. Christiansen.

Fællestillidsmanden:

— det sidste aar efter en treaarig overenskomst, er, uden atsige for meget, gaaet gnidningsløst paa DDS. Vi har hørt og læst, atman paa mange virksomheder har haft det betydeligt værre.

Det er min opfattelse, at vi paa vor virksomhed parterne imellem —paa et fornuftigt plan — har kunnet finde løsning paa de problemer,som nu engang skal og maa opstaa.

I 1961 skal der tages stilling til en ny overenskomstaftale, og detmaatte vel være ønskeligt, om man ville være i stand til at finde enfor alle parter tilfredsstillende løsning, hermed vil meget været naaet,og en sikring af beskæftigelsen paa vor arbejdsplads være i et nogen-lunde roligt: plan.

Det er mit haab, om man i 1961 vil kunne paabegynde arbejdet meden længe tiltrængt ny folkebygning, ligeledes at afsætningsmulig-hederne maa arte sig saaledes, at beskæftigelsen maa være sikret, og atulykkesfrekvensen stadig maa være dalende.

Hermed ønsket om arbejde til alle hænder.

E. Ambus.

5

OM NÆVNT fremstilles koksene i kam- merovne ved at opvarme kullene med

gas. Tidligere var det almindeligt at an- vende den under koksfremstillingen udvik- lede gas hertil, idet der ved forvandlingen af kul til koks udvikles ca. dobbelt saa meget gas, som der skal bruges til proces- sen. Den anden halvdel af gassen blev saa anvendt til fyring under dampkedler eller simpelthen afbrændt i luften.

Men indstillingen til de varmeøkonomi- ske problemer er nødvendigvis en anden i dag end for 30 aar siden, og da koksgassen er særdeles værdifuld paa grund af sin relative høje brændværdi og sin sammen- sætning og kan udnyttes bedre end ved at brænde den i koksbatterierne, bruger man — hvor koksbatterierne er installeret i tilslutning til højovnsanlæg - den mindre værdifulde højovnsgas, som benævnes gigtgas (se senere). Hvor koksbatterierne er placeret uden tilslutning til et højovnsan- læg, installerer man endog gasgeneratorer for fremstilling af gas specielt til koksbatterierne, saaledes at den samlede mængde af koksgassen fra batterierne kan staa til

raadighed for andre formaal. Koksgassen,hvis kemiske sammensætning ligger nærbygassen, samles i kæmpemæssige gasbe-holdere med et rumfang op til 300.000 m3

og trykkes herfra af omfattende kompres-soranlæg (se fig. 5) ud i et fjernforsy-ningsnet af rorledninger, der f. eks. fraRuhrdistriktet strækker sig ud over det me-ste af Vesttyskland og staar i forbindelsemed tilsvarende fjernforsyningsnet i Saar,Belgien, Holland og Frankrig, til forsyningaf byer og industrier. Ikke mindre end87 % af det samlede gasforbrug i Vest-tyskland dækkes af koksgassen fra Ruhr-omraadet.

De samme forhold gør sig gældende iandre staalproducerende lande, hvor manf. eks. i USA i visse stater foruden rige-lige mængder af koksgas ogsaa raader overstore forekomster af jordgas.

Staalindustrien præges naturligvis afdette forhold. Specielt i Vesteuropa, hvorolieforekomsterne er mere sjældne, anven-des fortrinsvis gas til fyring i smelte- ogopvarmningsovnene.

For imidlertid at kunne levere en forforbrugerne tilfredsstillende kvalitet af gas,og for ikke at beskadige det vidtstrakterornet, maa visse stoffer fjernes fra gassen,inden den sendes videre. Det drejer sigom svovlbrinte, naftalin og vanddampe.Saaledes udskilles ca. 10 g svovl pr. ku-bikmeter gas, som gennem visse processeromdannes til rent svovl, og derved nyttig-gøres. Men der er ogsaa andre stoffer afværdi i raagassen fra koksværkerne, stoffersom kan fjernes, uden at værdien af selvegassen til forbrugerne forringes. Disse stof-

(Fortsat)

6

Fig. 5.

fer er grundlaget for en stor kemisk industri. Det drejer sig først og fremmest om raatjære, hvoraf der udvindes ca. 30 kg for hver 1.000 kg forkokset stenkul. Raa- tjæren rummer en række værdifulde stoffer, som udskilles ved en trinvis destilla- tion i en række olier og videre i en række værdifulde kemikalier for fremstilling af farvestoffer, imprægneringsolier, brændsels- olier, benzol, karbolineum, plantebeskyttel- sesmidler og smøreolier. Hertil kommer naftalin samt udgangsmaterialer for kunst- stoffer (nylon, perlon), sprængstoffer, læ- gemidler (aspirin), kunstgummi o. s. v., o. s. v. Resten fra destillationen (ca. 53 % -58 %) er asfalt, som igen ved særlig be- handling anvendes til vejbelægning, tag- pap m. m.

Man ser i ovennævnte grundlaget for den store kemiske industri, der er saa ty- pisk for de staalproducerende lande. Kullene er i sandhed et naturens eventyr: Urtidens skove - gennem millioner af aar forvandlet til kul - solens varme, vege- tationens farvepragt og helsebringende

egenskaber opakkumuleret i denne sorte masse gennem andre millioner aar - for i dag igen at komme for dagens lys ved menneskets snilde, til dets gavn, glæde og bekymring. Forbrændingsluft til højovnen.

Højovnens luftbehov er større end for nogen anden eksisterende ovn, idet der nødvendigvis maa tilfores ovnen en luft- mængde svarende til de enorme mængder koks, der skal forbrændes. Saaledes fordrer fremstillingen af 1 ton raajern mellem

Fig. 6.

Fig. 5.

7

500-700° C varm, hvorfor man sender den gennem en spildegaskedel, inden den gaar til luften. For hver udviklet HK i gasmotoren kan kedlen levere 1 kg damp ved 20 ato. tryk. Dampen bruges f. eks. til produktion af elektricitet, hvorved den samlede virkningsgrad af gasmotoren stiger med 20-30 %.

Foruden stempelkompressorer anvendes ogsaa turboblæsere, altsaa store ventilato- rer, der drives af dampturbiner eller el- motorer. Dampen til turbinerne leveres fra kedler, der fyres med gigtgas.

Nu kan man imidlertid ikke sende den kolde forbrændingsluft fra kompressorerne direkte ind i højovnen, i hvert fald ikke med et særligt godt resultat, idet den ville afstedkomme en forholdsvis kold forbræn- dingszone, hvorfor den først føres gennem luftforvarmere, de saakaldte regeneratorer. Disse er som vist i fig. 7 opbyggede som 2 eller 3 taarne med 5 til 7 m diametre. Som det fremgaar af fig. 8, er de cylindriske staalcylindre foret med ildfaste sten og opdelt lodret i 2 dele, hvoraf den ene er et forbrændingskammer for gigtgas, medens den anden er udfyldt med et gitter- værk af ildfaste sten opstablet saaledes, at flammerne og røggassen fra forbrændings- kammeret kan passere gennem opstablin- gen. Fra regeneratoren føres røggassen til skorstenen. Efter at de opstablede sten saaledes efter nogen tids forløb er opvarmet til glødhede, sendes forbrændingsluften ved skiftning af nogle spjæld fra kompressorerne gennem regeneratoren den modsatte vej af røggassen. Ved passage gennem git- teret bliver luften opvarmet og strømmer videre ved en temperatur paa 700-800° C til højovnen. Til en højovn hører mindst 2 regeneratorer - en staar under opvarmning, medens den anden opvarmer den gennemstrømmende luft - en 3. regenera- tor staar i reserve og kan være fælles for flere højovne.

Fig. 7.

2.500 og 3.000 m3 luft. En moderne høj- ovn med en døgnydelse paa 1.000 tons bruger pr. døgn 3 millioner m3 luft, hvilket vil sige, at et højovnsværk med flere ovne og med en døgnydelse paa f. eks. 5.000 tons raajern daglig bruger 15 millioner m3 eller ca. 20.000 tons luft. Den nødvendige luftmængde er saaledes ca. 4 gange saa stor som vægten af det fremstil- lede raajern.

For levering af disse enorme luftmæng- der anvendes stempelkompressorer drevet af gasmotorer, hvortil anvendes gigtgas fra højovnen; at det ikke er smaating, det drejer sig om, vil fremgaa af, at der benyttes gasmotorer med 5.000 hestekraft. Kompressorcylindrene kan være 3 m i diam. Fig. 6 viser et foto fra en saadan kompressorcentral. For størrelsesforholdet bedes man lægge mærke til maskinisten!

Imidlertid er virkningsgraden af en gas- motor kun ca. 40 %, og udstødsgassen er

8

Fig. 8.

Fig. 9.

Højovnen. En højovn er et enormt bygningsværk,

som rager 60—70 m op over terrænet. Ker- nen i bygningsværket er selve ovnen, der ofte delvis skjules af store jernkonstruktioner til bæring af arrangementer over ovnens top.

I fig. 9 er vist et snit gennem ovnen, medens fig. 10 viser den med omgivelser. Ovnen er en saakaldt skaktovn 20—30 m hoj og bestaar af en staalkappe, udforet med ildfast murværk. Dens form er ganske sær- præget. Det nederste cylindriske parti benæv- nes »Herden«, som opefter breder sig i et kegleformet parti, der kaldes »Rasten«. Her- efter indsnævres ovnen kegleformet opefter i »Skakten« for overst at ende i »Gigten« med indfyldningsaabningen. Nederst i Herden findes afstikket for raajernet og lidt højere oppe hul for aftapning af slaggen. Forbrændings- luften tilføres i overgangen mellem Herden og Rasten gennem vandkølede dyser fordelt

9

jævnt paa omkredsen. Luften kommer fra en stor ringledning, liggende omkring Rasten, og ringledningen staar i forbindelse med de før omtalte regeneratortaarne. For bæring af de omfattende arrangementer paa ovnens top: indfyldningsanordningen, betjeningsplatform, elevator og rørledninger m. m. er der som regel anbragt store bærekonstruktioner omkring ovnen (se fig. 10), medens man i andre tilfælde udfører selve ovnen stærk nok til selv at bære overbygningen (se indlednings- billedet).

Staalkappen og dele af murværket, især

omkring Rasten og Herden, hvor temperaturen ligger omkring 1800° C, er udformet med særligt henblik paa en effektiv vandkø- ling. En 1000 tons ovn bruger ca. 2000 m3

kølevand pr. time.

Paafyldning. Da paafyldningen af ovnen finder sted fra

toppen, altsaa i ca. 30 m højde, skal materialet altsaa føres herop, hvilket sker paa speciel maade, enten i saakaldte gigtkurve eller kipspande. I disse føres materialet ad en skraatstillet transportbane til toppen.

Fig. 10.

10

Begge ventiler for ind-slusninger lukkede. Gigt-kurven kipper materialened i indf yldningstragten.

Sluseventilen aabnes,materialet falder ned islusekammeret.

Sluseventilen lukkes,bundventilen aabnes, ma-terialet falder ned i ovnen.

Begge ventiler lukkede.Klar til næste fyldning.

fangsrige kran- og transportanlæg samt lagre,der skal til.

Ved hojovnsprocessen udvikles store mæng-der gas (gigtgas), som bortledes fra ovnenstop gennem store rør. For at denne gas ikkeskal undvige ved paafyldning af raamaterialet,anvendes et arrangement, hvorved materia-lerne sluses ned i ovnen. Fig. 11 viser etsaadant arrangement, som iøvrigt kan fore-komme i forskellige udførelser.

(Fortsættes i næste nr.)

Det er betydelige mængder materiale,der skal fyldes i en højovn. En højovn meden kapacitet paa 1.000 tons raajern pr. døgnbruger saaledes ca. 2.000 tons malm (dogafhængigt af malmens jernindhold), ca. 900tons koks og 600 tons kalksten, altsaa gen-nemsnitlig 3.500 tons raastof pr. døgn. Mæng-derne varierer dog en del efter malmens artog raajernskvaliteten.

Heraf kan man slutte sig til, hvilke enormemængder materiale, der medgaar i et høj-ovnsværk med flere ovne, og hvilke om-

F R A F O R L Y S T E L S E S F R O N T E N : sang et par viser til eget Lut-akkompagnement,medens montør Carlo Larsen klarede en hamstillet hukommelsesopgave til ug 4- 100 kroner.

Paa'en igen.

Mandag morgen d. 9. januar havde DanmarksRadio en udsendelse i serien »Paa'en igen« fravort marketenderi.

Der var tæt besat ved de dækkede kaffeborde,da Volmer Sørensen indledte. Iøvrigt medvirkedeet musikensemble fra radioen samt Grete Sønck,Jørgen Winkler og Christian Arhoff. Selv stilledevi med fru Anita Aagaard, som meget smukt

DDS teater.DDS aarlige teaterdage blev i aar afviklet i

dagene 2.—8. februar. Hermann Gellin Turneenopførte »Den grønne Elevator« med Kjeld Peterseni hovedrollen. Der var fuldt hus og god stemningtil samtlige 7 forestillinger, hvortil der ialt varudleveret 2800 billetter.

11

Fra sikkerhedsfronten Sikkerhedsingeniør C. E. L A N G

Rapport over personskader

Oversigten omfatter alle indgaaede rapporter bortset fra tilfælde vedrørende ituslaaede briller eller ødelagte proteser, hvor iøvrigt ingen personskade er sket.

I maanederne september, oktober og november er sket en personskadefor hver lo9, 124 og 94 beskæftigede, hvilket svarer til, at henholds-vis o,92 %, o,9o % og l,o6 % af samtlige ansatte er kommet til skade.Af de anførte personskader har 1 tilfælde i sep., 2 i okt. og 5 i

november ikke medført nogen sygedage.

lig været konfronteret med alt for mangepersoner med alvorlige sygdomme, som foren stor dels vedkommende kunne have væretundgaaet, hvis deres daglige livsførelse varforegaaet paa en anden og mere sundheds-mæssig maade.

Jeg tillader mig derfor at hendlede op-mærksomheden paa min lille artikel her ibladet om en enkelt gruppe af disse syg-domme, nemlig hjertelidelserne, og haaberinderligt, at man vil drage de rigtige kon-klusioner heraf — og leve efter dem.

Erik Steenberger.

Bed r i f ts læ g en s b ere tn in g

Ofte misunder jeg ingeniørerne, fordi dei deres kvartalsberetninger er i stand til gan-ske nøjagtigt at angive, hvorledes arbejds-ydelsen og hvor stor produktionen har væreti staalvalseværkets forskellige afdelinger,medens jeg paa grund af tavshedspligten maaforbigaa de mest oplysende og interessantemomenter i min gerning her paa stedet.

Tvunget af omstændighederne vil jeg dogdenne gang se lidt bort fra denne almeneregel. I det sidste halve aars tid har jeg nem-

12

LUMINIUM er et mærkeligt metal at sætte til staal! Almindeligvis anven-

des det kun sjældent som legeringselement og da hovedsagelig for at øge staalets varmebestandighed - f. eks. i krigsti- dens gasgeneratorer. Men lige saa sjældent det finder anvendelse som legeringselement, lige saa generelt bruges det i næsten alle staalværker til at regulere visse af staalets mere specielle egenskaber.

Først var der aluminium som legeringselement.

Legeringsteknik er en mærkelig kunst, fyldt med sære aarsager og virkninger. At tilsætning af det letsmeltelige bestemt ikke særligt varmebestandige aluminium til staal netop skal øge varmebestandigheden, lyder urimeligt, men dog ikke mere urimeligt end resultaterne af saa mange andre lege- ringsforsøg.

Nok om det, det er bestemt ikke for varmebestandigheden, at alle staalværker sæt- ter større eller mindre mængder af aluminium til deres staal. Aluminium tilsættes, fordi det enkelt sagt er saa kemisk aktivt, at det har indflydelse paa en lang række af de processer, der forløber baade i det smeltede staal og i det udvalsede materiale.

Naar aluminium optræder paa den maa de, skal der i modsætning til aluminium som legeringselement kun være ganske smaa mængder til stede for at give den øn- skede virkning. Tilsætningen er kun af størrelsesordenen nogle faa hundrede gram pr. tons, og skal vi lede efter aluminium i staalet, finder vi kun nogle faa tusinde- dele procent.

Det var indledningen og derefter videre mere systematisk.

Der er to punkter paa dagsordenen. Aluminiums indvirkning paa de to gasar- ter, vi kan have i staalet - ilt og kvælstof. Og lad os begynde med ilten, da det nu engang er det stof, der har størst betyd- ning for os selv til daglig.

Ser vi bort fra de uberoligede staal, hvor vi skal bruge ilten til at kontrollere rimmeprocessen, regnes ilt ellers normalt som absolut uønsket ved udstøbningen.

Ved desoxydationen (fjernelsen af ilt) er det nu saadan, at har vi ikke med silicium formaaet at binde ilten, vil den begynde at lave ulykker, naar staalet størk- ner i kokillerne. Den overskydende mæng- de giver bittesmaa blærer lige under overfladen, og ved valsningen vil disse vise sig som større eller mindre skæl.

Nu kan man faktisk ikke sætte saa meget silicium til staalet, at det er i stand til at binde al ilt, eller skal vi sige, sætter man tilstrækkeligt til, ville indholdet blive saa højt, at det fik uheldig indvirkning paa staalets øvrige egenskaber. Derfor er det et stort held, at aluminium er i stand til langt kraftigere end silicium at binde ilt i staalet.

Det er først og fremmest ved plade, vi bruger aluminiumtilsætning af denne grund. Som det forhaabentlig er bekendt, sættes det til baade i skeer og kokiller, men ligesom silicium kan aluminium heller ikke bruges i ubegrænsede mængder. An- vendes der for meget, bliver grove lagde- linger følgen, og tillige kan man risi- kere at faa de produkter, der dannes ved fjernelse af ilten, udskilt præcis, hvor man ikke ønsker dem.

Aluminium danner med ilt et oxyd, der er beslægtet med f. eks. kaolin, og dette stofs smeltepunkt er uhyre højt. Af den grund har det svært ved at skille sig ud fra staalet, idet det kun vanskeligt danner

Laboratoriesnak CIVILINGENIØR CAPRANI WINKEL

OBS! Denne artikel handler om staal og er

ikke et forsøg paa indtrængen i metallernes verden.

13

Men hvad har denne snak om finkornethed at gøre med aluminium og kvælstof? Ja, det er der faktisk ingen, der ved, men noget har de to ting med hinanden at gøre. Aluminium danner med kvælstof et saakaldt nitrid - en kemisk forbindelse, som de to stoffer har stor lyst til at indgaa, og som fordelt paa den rigtige maade for- hindrer kornene i at vokse sig store. Man kan jo nok forestille sig en slags bloke- ringsvirkning fra smaa aluminiumnitrid partikler, der ved høj temperatur spærrer for de største korns lyst til at vokse sig endnu større paa de omgivende smaa korns bekostning - altsaa en slags FN virkning.

Hvor meget aluminium skal der til for at danne denne fordelagtige forbindelse? Nor- malt regner man med omkring 0,020 %, og det er ca. 10 gange mere, end vi til dagligt har. Der er derfor ikke tale om, at vore plader er aluminiumsfinkorn-staal i den forbindelse. Vor finkornethed opnaas normalt ved passende lav slutvalsetemperatur eller, hvis denne ikke kan blive lav nok, ved normalisering. Normalisering er nemlig ogsaa i stand til at give et finkornet Staal, idet man ved at afpasse temperatur og kø- ling kan ændre kornstørrelsen næsten efter behag.

Har vi imidlertid disse 0,020 % aluminium i et staal, saa er det et finkornsstaal eller næsten da, for aluminiumnitrid er en vanskelig herre, som kun vil optræde under visse særlige forhold. Er temperaturen meget høj - ca. 1000° C og derover - finder det omgivelserne for varme og spal- tes i bestanddelene, saa kvælstoffet formo- dentligt findes i forbindelse med jern. Om- vendt - falder temperaturen - saa stiger lysten til at danne aluminiumnitrid, og kommer vi ned omkring 700-800° C, vil der slet ikke mere findes jernnitrid.

Jamen, det er da meget rart, da vi netop ønsker al kvælstof bundet til aluminium for at gøre staalet saa finkornet som mu-

en letflydende slagge, der kan stige til vejrs. Staal behandlet med overskud af aluminium har derfor tendens til sand- klatter paa overfladen, og det er en af de væsentligste grunde til, at man kun sjæl- dent udelukkende bruger aluminium til desoxydation.

I staalværket bruger vi da ogsaa nær- mest aluminium i form af en korrektion først og fremmest beregnet paa at holde sammensætningen netop paa det punkt, hvor overfladen bliver bedst og lagdelin- gerne mindst.

Det var aluminium brugt til at regulere staalets iltindhold. Saa kommer vi til aluminium brugt tilsvarende, men i forbindelse med kvælstofindholdet, eller sagt paa en anden maade, nu har vi hørt om tilsæt- ning af aluminium for at give staalet en god overflade, derefter skal vi over til at tale om tilsætning for at gøre staalet finkornet.

Betydningen af at vore plader har en god overflade kan alle forstaa, men hvad vil det betyde, at staalet er finkornet? Fin- kornethed er en næsten for alle staalets egenskaber gavnlig ting. Et finkornet Staal er sejgt med sejgt brud selv ved grove dimensioner, og prøvet med slagprøvning har det meget lav overgangstemperatur.

Vi tilstræber altsaa at gøre vort Staal saa finkornet som muligt, og en af de enk- leste maader at opnaa denne tilstand paa, er at give staalet en passende aluminium- tilsætning. Tidligere er i Staalbaandet omtalt, hvordan vi ved passende regule- ring af slutvalsetemperaturen kan gøre staalet finkornet, men denne proces er ikke helt sikker, naar der er tale om meget svære plader. Endvidere kan den finkornethed, der opnaas paa denne maade, kun delvis overleve følgerne af en varmebe- handling som f. eks. normalisering eller den opvarmning, der altid forekommer i forbindelse med svejsning.

14

ligt. Slet saa godt er det nu ikke. Proces- serne tager en vis tid, og normalt foregaar kølingen gennem det kritiske omraade fra 1000 til 800° C saa hurtigt, at kun en ringe del af kvælstoffet naar at blive bundet til aluminium. Og helt nede ved stue- temperatur foregaar de kemiske processer saa langsomt, at den normale levetid for en konstruktion i hvert fald ikke slaar til for at faa dannet blot en ringe mængde aluminiumnitrid. Skal vi sige, lysten er der, men evnerne mangler.

Vi kommer altsaa til at give naturen en hjælpende haand, og her er det saa simpelt, at en almindelig normalisering, som vi f. eks. er i stand til at foretage i vor nye ovn, netop er den helt rigtige proces. Varmer man pladerne op til den korrekte normaliseringstemperatur omkring 880° C og holder denne temperatur i den fore- skrevne tid, dannes der al den aluminiumnitrid, vi kan ønske os, og det er derfor almindelig praksis at normalisere denne type finkornsstaal.

Det siger sig selv, at et saadant alumi- niumbehandlet finkornsstaal ikke kan taale ubegrænsede temperaturer. Varmes det saa meget op, at den dannede aluminiumnitrid ødelægges, forsvinder samtidig den gavn- lige virkning paa kornene, og de kan tage fat paa at vokse med al den sammenspa- rede kraft, de har i sig. Det betyder dog i praksis ikke saa meget, da denne temperatur i hvert fald ligger langt over den overhedningsgrænse, man har ved normale staal, og er man kommet for højt op i temperatur, kan en normalisering let og ele- gant klare skaden.

Til slut skal lige bemærkes, at det er disse staal, der gaar under handelsnavne som Coltuf, XNT, NVWW, LRD o.s.v., at de er dyre at fremstille, kræver omfattende kontrol, men saa til gengæld ogsaa giver en stor sikkerhed i de konstruktioner, hvor de anvendes.

1. halvaar 2. halvaarA — halvaarlig udbetaling, juni og decbr. 4 + 2 %Indsat 571.970,00 562.775,00Rente Spk. 5.349,92 5.384,29Rente DDS 2.674,96 2.692,15I A L T 579.994,88 570.851,44

B — opsparing med Y, aars opsigelse, rt. 5 + 2 %Indsat 80.309,32 84.135,75Rente Spk. 6.241,71 7.101,27Rente DDS 2.325,32 2.443,21IA LT 88.876,35 93.680,23Saldi ved halvaaretsbegyndelse 281.831,83 299.943,92

370.708,18 393.624,15Udbetalt i halvaaret 70.764,26 29.268,99Saldi 299.943,92 364.355,16

I A L T 1 9 6 0A B A + B

Indsat 1.134.745,00 164.445,07 1.299.190,07Rente Spk. 10.734,21 13.342,98 24.077,19Rente DDS 5.367,11 4.768,53 10.135,641960 1.150.846,32 182.556,58 1.333.402,90

1944_1960A B A + B

1960 1.150.846,32 182.556,58 1.333.402,901959 1.071.000,00 157.000,00 1.228.000,001958 1.055.000,00 135.000,00 1.190.000,001957 960.000,00 121.000,00 1.081.000,001956 802.000,00 99.000,00 901.000,001955 687.000,00 49.000,00 736.000,001954 577.000,00 26.000,00 603.000,001953 541.000,00 29.000,00 570.000,001952 487.000,00 23.000,00 510.000,001951 393.000,00 21.000,00 414.000,001950 307.000,00 20.000,00 327.000,001949 238.000,00 15.000,00 253.000,001948 203.000,00 10.000,00 213.000,001947 138.000,00 6.000,00 144.000,001946 95.000,00 6.000,00 101.000,001945 90.000,00 5.000,00 95.000,001944 10.000,00 1.000,00 11.000,00

26. november 1960.G. Boysen.

15

behallen ikke kommet til udførelse, da der stadig ventes paa opgravning til en inge- niørgang og til kølevandsledninger.

Ved det nye pladeværk er øst for v-hal 7 og 8 rigelig plads til et cykelskur, der kan dække behovet.

De ønskede cykelstativer paa sydsiden af blokværket kan ikke opstilles, dels af hensyn til sporene for kokillesprøjtning og dels af hensyn til straalevarme fra kokiller og emner fra blokværket, der lægges fra til afkøling. I stedet kan evt. opstilles cykelstativer langs nordsiden af olietanken, hvor der er et frit areal.

BC fandt det rimeligt, at de paatænkte cykelskure forsynedes med et halvtag. 1.2. Spisestuer og baderum i staalværket. Behandlet under dagsordenens pkt. 6. 1.3. Marketenderiet. Behandlet under dagsordenens pkt. 6. 1.4. Toiletter paa færdiglageret.

Det er besluttet at etablere et urinal paa færdiglageret for østenden af reparations- værkstedet, saaledes at man ogsaa derfra kan benytte dette.

Toiletter etableres ikke, der henvises til toiletter paa balkonen i blokværket.

1.5. Anvendelse a f hensigtsmæssigt fodtøj. Den bebudede redegørelse for straale- varmens indvirkning paa sikkerhedsfodtøjet (staalnæserne) og muligheden for at mod- virke denne ulempe er anført i Staalbaan- det 4/1960. 1.6. Kørsel paa værkets grund. Behandlet under dagsordenens pkt. 2. 1.7. Støj fra oliebrændere ved SM ovne. Sch oplyste, at forsøg med afskærmning ved brændere havde givet noget resultat

R a p p o r t e r f r a

MØDE I SAMARBEJDSUDVALGET

13. december 1960

Til stede:

B.-gruppe.E. Ambus (EA)Sv. Aa. Hansen (SvH)H. Jørgensen (HJ)K. Madsen (KM)E. Kjeldgaard Nielsen

(EKN)Fraværende: P. Dressler

A.-gruppe.B. Christiansen (BC)B. Jensen (BJ)(C. E. Lang) (CEL)P.W.Mortensen (PWM)K. Nielsen (KN)K. Schaldemose (Sch)J. Skov (JS)K. Uggerløse (U)

Direktør Christiansen aabnede mødet ogrettede en særlig velkomst til direktørK. Uggerløse, der deltog i samarbejdsud-valgsmødet for første gang.

Direktør Christiansen oplyste, at det varhensigtsmæssigt, at ogsaa den merkantileside af ledelsen var repræsenteret, idet dersaavel internt som udadtil herfra varspørgsmaal af største interesse for samar-bejdsudvalget. Med direktør Uggerløsespermanente deltagelse var det rimeligt og-saa at udvide B-gruppen med et medlem,ligesom det var naturligt, at ingeniør Langblev fast medlem som repræsentant forsikkerhedsafdelingen og desuden som sekre-tær i samarbejdsudvalget.

I overensstemmelse med dagsordenenudsendt 28. november blev følgende be-handlet :

1. Gennemgang a f punkter fra sidste møde(28J6-60), der ikke var færdigbehandlet :1.1. Mangel paa cykelstativer.

Ved staalværket er den paatænkte op-sætning af stativer ved vestvæggen af stø-

16

at man paa NKT i Glostrup havde udsugning ved stolene.

KN oplyste, at med hensyn til ventilation af hallerne forelaa en omfattende un- dersøgelse fra svenske eksperter, hvilket gik ud paa en ændring af hallernes tagkon- struktion (tagrytterne).

Med hensyn til udsugning ved stolene gjorde BC opmærksom paa, at dette altid var særdeles vanskeligt, og dertil kom, at rørene nødvendigvis maatte have ret store dimensioner og derfor krævede plads, samtidig med at der skulle være fri passage over stolene for krantransport. Maaske var det muligt at lede udsugningen bort under valsestolene og kun have en hætte lige over stolen.

De paatænkte ventilationsaabninger i taget over blok- og knippelovn er endnu ikke udført.

1.9. Støv plage ved nye siloanlæg i staalværk.

KN oplyste, at der nu var monteret tryk- luftscylindre til betjening af siloernes spjæld, saaledes at man kunne staa paa en manøvreplatform udenfor og fylde mul- derne.

Sch fandt, at dette var en afgjort forbedring og havde ikke hørt nogen klager over de nuværende forhold.

1.10. Advarselstavler ved jernbaneoverskæ- ringer.

CEL oplyste, at advarselstavler var opsat paa begge sider af staalværkets ranger- spor ved trebenet.

Desuden findes spejl ved overkørslen over skrotsporet ud for skehuset, hvor oversigtsforholdene iøvrigt er ganske gode i øjeblikket.

Ved det nye tentorværk er ligeledes opsat trafikspejl, da oversigtsforholdene er vanskelige paa dette sted. Der er indhen- tet tilbud paa et blinksignal, som faktisk

ved ovn 3 og 4, medens ovn 2 var vanskeligere at dæmpe. Forsøgene fortsættes.

EA gjorde opmærksom paa, at den su- getræksblæser, der nu var opsat paa ovn- platformen ud for ovn 1, gav et kraftigt tilskud til støjen i ovnhallen, i hvert fald i sydenden, og ansaa dette for højst uhel- digt i betragtning af støjniveauet iøvrigt, og ansaa at det maatte være skadeligt for hørelsen.

KN vil se paa dette. Det er muligt, at støjen kan dæmpes ved at lade blæseren suge gennem et rør under loftet eller evt. fra det fri ved at føre et rør gennem taget.

Indtil videre vil ovn 1 og dermed suge- træksblæseren kun være i drift under ovn- reparationer.

1.8. Ventilation af profilværker.

De aabninger, der blev lavet i hallernesøstgavle, havde i sommer hjulpet væsent-ligt til forbedring af forholdene, men deter stadig meget generende med den røg,der fremkommer under valsning af I- og U-jern, hvor der smøres i 3. og 4. stol.

HJ fandt det ønskeligt, at der blev etab-leret udsugning ved valsestolene, som alle-rede drøftet paa sidste møde. Henviste til,

17

EA ankede over, at dækslet over spor-skiftet ud for lager af ilt og gas ofte ikkevar lukket.

CEL oplyste, at dette var paatalt utalligegange og vil blive det igen. Desværre erikke alle lige hensynsfulde og kan dervedgive anledning til, at andre kommer tilskade.

1.11. Samaritertjenesten.CEL oplyste, at placeringen af forbinds-

kasser i afdelingerne (ud over hvad derallerede findes) var i gang, samtidig med,at der opsættes skilte, som giver oplysningom, hvor forbindskasserne findes og end-videre om anvendelse af skadestuen.

CEL omtalte den nye ordning for ud-dannelse af samariter, hvor der fælles forarbejdersamariter, Røde Kors og civilfor-svaret begyndes med et kursus i „elementærførstehjælp" paa 6 lektioner å 2 timer,hvorefter man kan fortsætte paa samariter-kursus, der kræver 14 lektioner å 2 timer.Vi haaber i det nye aar at kunne afholdekursus for interesserede i „elementær før-stehjælp".

1.12. Arbejdsskur for pladsarbejdere.BC meddelte, at ud over et skur til fol-

kene paa havnen vil der ikke blive etable-ret noget.

2. Kørsel med biler paa værket.EA gjorde opmærksom paa, at man ikke

fandt det betryggende, at der anvendteslastvogne uden nummerplader til kørselinden for værkets omraade, ligesom detvar uønsket, at folk uden kørekort kørtemed vognene, hvilket i hvert fald varkendt i ét tilfælde for ikke saa længe siden.

CEL oplyste, at der findes et cirkulærenetop med henblik paa retningslinier forden interne lastvognskørsel, hvori er betin-

er meget kostbart at opstille og dertil retvanskeligt, da isolering af sporet paa envis strækning er paakrævet. Det er dogmuligt, at anden løsning kan findes.

Angaaende passagen ved NV-hjørne aftransformatorstationen afventes besøg fraNESA, før vi evt. kan faa ændret forhol-dene. Dette gælder baade port og de for-halingsklodser, der ligger lige uden forporten.

BC oplyste, at det maaske kunne for-bedre forholdene, dersom vej udmundingenfra laboratoriebygningen blev lagt nærmereolietankene, hvilket vil give bedre oversigtved skæring af sporet. Det er dog rime-ligt at afvente og se, hvad vi faar ud afNESA's besøg.

EA gjorde opmærksom paa den vanske-lige passage mellem v-hal 5 og stenladen,hvor hovedparten af trafikken skal igen-nem.

BC oplyste, at der vil komme ny vejfø-ring, som gaar øst om stenladen, ligesomindkørsel paa værket vil ske imellem mo-torcykelgaragen og barakken. Dette pro-jekt ligger dog noget ud i fremtiden, dadet gamle tentorværk skal væk først.

18

get, at vognene skal have gyldig forsikring,uanset om de er indregistreret eller ikke,og endvidere at vognene skal være i for-svarlig stand med hensyn til bremser etc,som gældende for kørsel i offentlig trafik,og endelig at der kun maa anvendes chauf-fører med gyldigt førerbevis til den paa-gældende vogn. Det er paalagt vognmæn-dene at udlevere cirkulæret til enhverchauffør, der skal køre disse vogne, ogvognmændene har underskrevet et eksem-plar, som opbevares af værket.

BC fastslog, at ingen, der ikke havdedet fornødne førerbevis, maatte sættes tilat køre disse vogne.

En nøjere gennemgang af hele forholdetvil blive foretaget.

Om kørsel inden for værkets omraadeiøvrigt oplyste BC, at klager over frem-mede køretøjer kun forelaa i et enkelt til-fælde, hvor vi skriftligt har henvendt ostil den paagældende ejer, og derudoverhar der været et par tilfælde, hvor kørselmed gaffeltrucks har givet anledning tilpaatale.

I øjeblikket udleveres fra vægten enhenvendelse til chauffører paa fremmedekøretøjer om at respektere den fastsattehastighedsgrænse 20 km/t inden for vær-kets omraade.

3. Tyveri fra motorkøretøjer.EA oplyste, at der til stadighed foregik

tyverier i et vist omfang fra knallerter,motorcykler og biler parkeret bag folke-bygningen, i motorcykelgaragen og paaparkeringspladsen, hvilket ogsaa omfattedebenzin, ligesom der i et enkelt tilfældehar været kørt et par hundrede kilometermed en ny vogn, medens ejeren var paaarbejde. Dette er et problem, som ikke ad-skiller sig fra parkeringspladser andre ste-der.

Det blev besluttet, at nattevagten skalhave parkeringspladsen med ind under sinrunde.

4. Sikkerhedstjenesten.EA gjorde opmærksom paa, at der fra

sikkerhedsrepræsentanternes side var ønskeom kontaktmøder ud over de oplysninger,de fik gennem Staalbaandet og paa andenmaade.

Der var enighed om, at der skulle gøresmere for sikkerhedsrepræsentanterne i denkommende tid og i det hele taget at byggevidere paa de erfaringer, der er gjort paasikkerhedstjenestekongressen i efteraaret.

Et ønske om, at sikkerhedsrepræsentan-ten'! den paagældende afdeling skulle del-tage i undersøgelsen af et indtruffet ulyk-kestilfælde, fandt BC ikke hensigtsmæssigtrent generelt, idet erfaringen viser, at un-dersøgelsen ofte tager lang tid og ikke ergjort med den første undersøgelse paa ste-det og de her foretagne notater, vidneud-sagn m. v. Noget andet er, at det vil værerimeligt, at den paagældende sikkerheds-repræsentant faar oplysning om undersøgel-sens midlertidige resultat, naar man ernaaet dertil, at ulykkesrapporten kan skri-ves. Endvidere vil det være rimeligt til an-dre afdelinger at fremsende de samme op-lysninger til underretning for de der be-skæftigede enten ved opslag eller paa an-den maade for at undgaa rygtedannelser,som erfaringsmæssigt ofte vil afvige væ-sentligt fra det virkelig skete og aarsagen.

19

I Europa er der endnu gode konjunk- turer inden for de fleste brancher, saaledes at værkerne her har kunnet præstere rekordproduktion i det forløbne aar, men ny tilgang af ordrer holder ikke trit med leve- rancerne. Først og fremmest er det jo kendt, at rederivirksomheden er inde i en vanskelig periode, hvilket igen fører til mindre ordretilgang til værftsindustrien, hvis behov for skibsbygningsplader derfor er faldet. Endvidere var der forventet store ordrer til olie Pipe-Lines, der imidlertid ikke er indgaaet endnu, og ogsaa i Europa er der en betydelig overkapacitet paa staal- værkerne, der er fremkommet ved de senere aars vældige investeringer i nye vær- ker eller moderniseringer. Naar denne ka- pacitetsforøgelse indtræffer, samtidig med at der er en mindre tilbagegang i kon- junkturerne, og endvidere de saakaldte ud- viklingslande ligger i revolutioner og andre vanskeligheder, saaledes at de ingen penge har til at købe for, saa maa situatio- nen naturnødvendigt udvikle sig ugunstigt, hvortil ogsaa nu utvivlsomt vil komme USA's spareforanstaltninger i Europa.

Staalkapaciteten i verden skulle ikke være for stor, hvis blot levestandarden i udviklingslandene kunne hæves. I disse lande, der praktisk taget alle ligger syd for den 40. nordlige breddegrad, varierer forbruget fra nogle faa kilo til 100 kg pr. indbygger, medens dette i de industrialise- rede lande nord herfor svinger fra ca. 250 til 500 kg pr. indbygger for at naa maxi- mum i USA med ca. 650 kg.

Resultatet af den øjeblikkelige situation er naturligvis, at nogle af de kontinentale værker, der har ført den politik at have smaa ordreporteføljer for ved korte leve- ringstider at kunne opnaa de højeste priser, pludselig opdager, at de ikke faar til- strækkelig ordretilgang og derfor reducerer deres priser, og efterhaanden følger de andre værker med i nedgangen.

5. Staalmarkedet til dato og fremtids-udsigter.

U takkede BC for venlig introduktionog gav derefter en oversigt over markeds-udviklingen, som den har været, og hvilkemuligheder fremtiden indebærer.

I 1958 og begyndelsen af 1959 var for-holdene ikke særligt gunstige for valsevær-kerne, men da priserne var naaet saa langtned, at de var urentable for værkerne, be-gyndte prisfaldet at standse og priserne saasmaat at stige, en udvikling der blev frem-skyndet ved risikoen for den amerikanskestaalstrejke, og som gjorde, at USA plud-selig optraadte som køber paa det euro-pæiske marked i en langt større udstræk-ning end hidtil. Som det vil erindres, komstrejken til udbrud, og man forventede, atder ville gaa lang tid, inden dens følgervar overstaaet, men det viste sig ikke atvære tilfældet, og allerede i løbet af som-meren gik ordretilgangen til de amerikan-ske værker ned, og disse arbejder for ti-den kun paa omkring 50 % af deres ka-pacitet. Nogle af grundene er, at der tilde nye Compact Cars kun gaar ca. ⅔ afdet normale staalforbrug i et „dollargrin",samtidig med at salget er stagneret, og in-vesteringsvirksomheden øjensynligt er gaaetnoget ned.

20

Som sædvanlig reduceres priserne først paa eksportmarkederne, medens priserne paa de ofte stærkt beskyttede hjemmemar- keder opretholdes eller i alle tilfælde kun reduceres i langsom takt.

DDS berøres særlig stærkt af disse forhold, idet der som bekendt hverken er im- portrestriktioner eller told paa importen af valseværksprodukter, og vi maa derfor føl- ge den udenlandske konkurrence dels for at sikre værkets beskæftigelse og dels for at kunne tilfredsstille de danske industriers ønske om leverancer af vort anerkendte Siemens-Martin Staal til konkurrencedygtig pris.

DDS har derfor været nødsaget til at foretage nogle prisreduktioner i 4. kvartal i aar paa mellem 5-10 %, og det er des- værre ikke til med nogenlunde sikkerhed at spaa om den videre prisudvikling, der vil være afhængig af mange ukendte faktorer, ikke mindst om den amerikanske recession denne gang vil brede sig til Europa.

DDS's produktion og afsætning har iøv- rigt været meget tilfredsstillende i aar, og det samme kan paa nuværende tidspunkt forudsiges om det regnskabsmæssige resultat.

Der vil ogsaa blive god brug herfor til de udvidelser og moderniseringer, som er blevet bevilliget af bestyrelsen. Takket være den konsolideringspolitik, der er ført her i selskabet, haaber og forventer vi at kunne gennemføre ogsaa dette program ved egne midler i løbet af de kommende aar.

Der skal forøvrigt investeres mange penge nu om dage for at skaffe en arbejdsplads. Det vil sikkert være af interesse at høre, at hvis man anslaar, at værket, som det staar i dag, formentlig vil koste mindst omkring 250 mill. kr. at bygge fra nyt, saa ville det nødvendiggøre fremskaffelsen af en kapital paa mindst 150-200.000 kr.

for hver arbejder eller funktionær, der be- skæftiges.

Til slut kan maaske som et lyspunkt i en periode, hvor salgspriserne for Staal er nedadgaaende, nævnes, at der inden for det kontinentale eksportkartel er bestræ- belser i gang paa at faa eksportpriserne stabiliseret - det har dog været forsøgt tidligere i tilsvarende situationer uden næv- neværdigt held. Fra kartellandenes industrier protesteres der dog energisk over de lave eksportpriser, idet de højere hjemme- markedspriser jo gør det vanskeligere at konkurrere. Lykkes disse bestræbelser, vil det i alle tilfælde være en fordel for DDS.

Endelig skal nævnes, at vi har en saa stor ordreportefølje, at vi foreløbig kan fortsætte produktionen i fuldt omfang og givetvis vil fortsætte vore bestræbelser for at faa ny ordretilgang, uden hvilken vi i alle tilfælde ikke kan fortsætte produktionen i det nuværende tempo i alle afdelinger.

I tilslutning til U's redegørelse nævnte BC, at det som bekendt har været muligt, selv efter at det nye pladevalseværk var taget i brug, at opretholde produktionen i 3-skift. Ved køb af Staal udefra ville man forsøge at opretholde denne driftsform i 1. kvartal. For den resterende del af aaret regnede U med, at vi ville kunne sælge en færdigjernsproduktion svarende til vær- kets egen raastaalsproduktion, naar vi ind- rettede os efter markedsforholdene.

For profilværkernes vedkommende er der i øjeblikket intet problem, idet der er god efterspørgsel for handelsjern overalt. Der maa dog for grovværkets vedkommende regnes med en nedgang i produktionen af spantejern, som naturligvis vil have langt mindre indflydelse her end den omtalte nedgang i efterspørgslen efter plader vil faa.

For staalværkets vedkommende vil der være behov for normal drift paa ovnene.

21

bevilget penge til et nyt marketenderiog folkebygning til 400-500 mand.

Projektet foreligger endnu kun i skit-seudkast, hvor der regnes med marketen-deri i stueetagen og garderobe- og bade-rum paa 1. sal. Bygningen vil komme tilat ligge nordøst for det nuværende mar-ketenderi, idet der maa tages hensyn tilen ændret spor- og vejplan for detteareals vedkommende. Under henvisningtil at bygningen ikke kan paaregnes atvære færdig før om ca. 2 aar, rejste EAspørgsmaalet om at klare problemerne iden mellemliggende tid evt. ved ombyg-ning eller tilbygning til det nuværende.

KN oplyste, at der i øjeblikket erplads til 265 mand ad gangen + 40 iden opstillede barak, hvilket dækker be-hovet, hvis marketenderiet kun anvendestil dagholdsfolkene, men derudover kom-mer en del skifteholdsfolk, som indenfor spisepausens 20 min. skal naa fremog tilbage til arbejdsstederne. For at af-hjælpe dette forhold vil der i staalvær-kets nye lokaler blive servering for dag-hold og 1. og 2. skift med kaffe, drikke-varer og smørrebrød efter samme ret-ningslinier som i marketenderiet, hvilketmed de 140 pladser, der bliver i disselokaler, vil betyde en aflastning for mar-ketenderiet i det daglige. Under ovnre-parationer skulle der ikke blive størrevanskeligheder, da der ikke paaregnesat blive taget ret mange folk ind udefra hertil. EA mente, at selv med serve-ring i staalværkets spisestue vil derfortsat være for daarlige forhold i mar-ketenderiet, som kræver en midlertidigløsning. Gjorde samtidig opmærksompaa, at den opstillede barak blev megetlidt benyttet, bl. a. fordi der ikke varsærlig varmt.

KN oplyste, at en ombygning af mar-ketenderiet som planlagt, var projekterettil 200.000 kr., hvilket var meget at ofre

6. Fremtidsplaner for værket.1. Om fremtidsplanerne oplyste BC, at de

første bestræbelser vil gaa ud paa at hæveproduktionen paa vore ovne, hvilket førstkræver forbedret chargering og hurtigeretilføring af skrot og senere eventuelt enny fremgangsmaade for nedsmeltning iovnene, hvor vi ligger meget højt i øje-blikket og næppe kan komme meget vi-dere med nuværende metode. Skrottrans-porten vil blive omlagt, og naar detteer klaret, saa vi har fyldte muldetog paasporet hele tiden, forventes det, at vi kanafkorte nedsmeltningstiden i ovnene vedtilførsel af ilt (oxygen). Som bekendtbestaar luften af ca. 2 1 % ilt og 7 9 %kvælstof m. v., hvilket vil sige, at vimaa opvarme de 79 % kvælstof i ovne-nes forbrændingsluft uden at faa nogengavn heraf, før det forsvinder bort gen-nem kedler og skorstene. Ved at tilsætteilt i stedet under nedsmeltningen, somdet efterhaanden anvendes flere steder iudlandet, forventes det, at vi kan hævestaalproduktionen fra 280.000 tons pr.aar til 325-350.000 tons pr. aar, og der-med kan vi ikke ad ovennævnte vejepaaregne at komme længere, fordi dernæppe vil være mere skrot til raadighed.

2. Angaaende nybygninger i den nærmestefremtid oplyste BC, at bestyrelsen havde

22

Denne flytning af fin- og traadværk vil samtidig betyde en væsentlig forbedring af forholdene paa færdiglageret, der vil blive bedre plads, og lageret vil komme under tag.

4. Til slut oplyste BC, at planerne for den

kommende 3-aars periode krævede investeringer paa ca. 30-40 mill. kr., hvilket maaske kunne se mærkeligt ud, naar markedet ikke i øjeblikket var særligt lo- vende.

Det er imidlertid nødvendigt at inve- stere, hvis vi skal beholde vor position paa det danske marked. Vi har i de sidste 4 aar investeret godt 70 mill. kr. i nyanlæg, uden at det har svækket vær- kets likviditet, og vi maa fortsat inve- stere i lighed med vore konkurrenter for ikke en skønne dag at staa med et for- ældet produktionsanlæg.

Det nuværende staalforbrug i Dan- mark ligger paa ca. 900.000 tons pr. aar og forventes i 1972-75 at være ste- get til ca. 1,9 mill. tons, d.v.s. at den danske produktion til den tid bør ligge paa 450-500.000 tons pr. aar. Dette in- debærer formodentlig, at et højovnsan- læg maa opføres, idet skrottet langt fra vil række til. Vi er da ogsaa saa smaat begyndt at beskæftige os med denne mulighed.

Mødet sluttede kl. 17.20.

CEL

for nogle faa aar. Endvidere er en midlertidig tilbygning drøftet med Kampsax og vil andrage ca. 80.000 kr., hvilket ogsaa er en betragtelig udgift for noget rent midlertidigt. BC vil undersøge mu- lighederne for en kortfristet løsning under hensyn til de forbedringer, som lokalerne i staalværket vil betyde, her- under en evt. midlertidig anvendelse af funktionærlokalerne i marketenderiet.

KN oplyste, at en forbedring af ven- tilationen i marketenderiet ville være udført i løbet af meget kort tid.

3. BC gennemgik derefter de foreliggende

planer for et nyt fin- og traadværk, idet det gamle værk efterhaanden er ved at være udslidt og heller ikke har kapacitet til at klare behovet fremover.

Der vil blive tale om et kontinuerligt værk, saa haandvalsning af fladjern vil kunne undgaas.

Der er allerede set paa forskellige værker i udlandet, saaledes at vi nærmer os projekteringsstadiet. Det forventes, at dette værk vil kunne gaa i drift i løbet af 1963. Placeringen af værket bliver syd for den nuværende nye lastekaj paa et endnu ikke eksisterende areal. Der kræves betydelig plads, fordi valsestolene placeres i forlængelse af hinanden, saa omføring undgaas. Hertil kommer at kølebeddingen vil faa en længde af ca. 100 m. Arbejds- og sikkerhedsmæssigt vil det nye værk betyde en afgjort forbedring fra det gamle værk.

23

ET VAR EN søndag formiddag lige efter nytaar. Jeg havde taget bilen for at

gøre et ærinde for min kone og benyttede lejligheden til et smut ud i omegnen. Ude i nærheden af Ølsted ser jeg Olsen staa i sin have og beskære frugttræer. Jeg standser selvfølgelig og staar ud. Olsen og jeg havde ikke set hinanden efter nytaar, hvorfor vi stikker hinanden paa næven og ønsker godt nytaar. Efter at have talt lidt om vind og vejr indskyder jeg en bemærk- ning, om det ikke er et forkert tidspunkt for beskæring af træerne.

- Jo, siger Olsen, det kan saamænd godt hænde, men hvad skal én faa tiden til at gaa med paa denne aarstid. Nu har vi lige overstaaet de her mange helligdage, og saa er det søndag igen. Man kan da ikke sidde og holde konen i haanden hele tiden! - Og det maatte jeg selvfølgelig indrømme.

- Næ, det er svært med den fritid - fortsatte Olsen - brændet er kløvet og stablet, hegnet i hønsegaarden er lappet, og gaarden er fejet. - Men vil De ikke med indenfor - afbryder Olsen sig selv. - Jeg tænker nok, mor giver en kop formid- dagskaffe.

Nu kender jeg jo ikke Olsens saadan, saa jeg vægrede mig lidt.

Sludder og vrøvl - indskyder Olsen -kom De bare med, mutter vil blive gladved at se Dem.

Jeg kørte bilen ind til siden af vejen oggik ind med Olsen.

Straks jeg kom indenfor, slog en hygge-lig kakkelovnsvarme mig imøde.

- Vær saa god - siger Olsen - og sidned, saa skal jeg se at finde konen. Hun ernok inde ved siden af hos min søns - denene af børnebørnene ligger med mæslinger,og saa ved mutter jo knap, hvilket benhun skal staa paa for at gøre ungen tilpas.

Olsen staar med haanden paa dørhaand-taget, men fortsætter: De kvindfolk hardet anderledes end vi — de kender ikke saameget til det her med at faa tiden til atgaa - de er altid optaget af et eller andet!

- Næ - siger jeg - det er sikkert rigtigther ude paa landet, men i byerne gælderdet nok ikke helt.

- Det er muligt, mener Olsen, men deter nok osse afhængig af, hvad det er formennesker, det drejer sig om.

Olsen gik, og jeg havde tid til at semig lidt om i stuen.

Olsens havde det vældigt hyggeligt. Kak-kelovnsvarmen gjorde nok sit, men det varikke det alene, det hele saa saa ærligt og

24

redeligt ud - og hyggeligt - uden saft- posestole og den slags. I krogen stod et gammelt bornholmerur og hakkede stykker ud af evigheden - ellers var alt saa stille og fredeligt.

Men det varede ikke længe, før jeg hørte stemmer ude paa gangen, og lidt efter kom Olsen med sin kone ind i stuen. Fru Olsen ønskede mig med et venligt smil velkommen og sagde: Ja, jeg kender Dem da godt nok, Olsen har flere gange talt om Dem. Men nu skal De sidde ned og faa en lille sludder med min mand, saa skal kaffen snart være der.

Fru Olsen forsvandt ud i køkkenet, og Olsen og jeg satte os.

- Jo - siger Olsen - jeg har vist før fortalt Dem, at vi bor sammen med min søn og hans familie, og vi befinder os godt nok her, selv om jeg ikke skal nægte, at jeg var lidt betænkelig, før vi flyttede sammen. De har 4 børn derinde. Det vil sige - inde kan man vel daarligt kalde det, for de render ude lige fra morgen til aften. Snottede og beskidte bliver de, men bortset fra den lille med mæslinger er de friske og raske, heldigvis! - og Olsen ban- kede tre gange under bordet. — Ja, det har jo sine fordele at bo paa landet! - Hvad med skolen - spørger jeg

- Naa, ja de to gaar i skole, og de har en ret lang vej, men det gaar saamænd meget godt. Det er værre med lektierne hjemme - de har ikke tid, ungerne. Ikke saa snart er de kommet hjem og har slugt deres mad, før de er væk. Saa studenter tror jeg nu ikke, de bliver. Men det kan osse være det samme, det vigtigste er, at de bliver sunde og ærlige mennesker.

Fru Olsen, som netop kom ind med kaffebakken, sagde, idet hun trak døren til med foden: Jeg syntes I talte om ærlig- hed. Ja, det er ganske forskrækkeligt, som de stjæler!

- Hov, hov, Katrine! udbryder Olsen - vi talte ellers om børnene.

- Naa, børnene! - sa' fru Olsen, og der gled et smil over hendes ansigt. — Næ, de stjæler skam ikke! Jeg troede, I talte om alle disse tyverier, man læser om i avisen.

Fru Olsen glatter haanden over dugen og sætter kopperne paa plads og et stort fad med hjemmebag, klejner og brune ka- ger - rester fra julen.

- Ja, saa maa I tage til takke med, hvad jeg har, vær saa god! -

Kaffen staar duftende og fristende foran os, og fru Olsen byder sukker og fløde rundt.

- Har De ogsaa børnebørn? - spørger fru Olsen.

- Ja, det har jeg da - og saa maatte jeg fortælle om dem.

- Ja, det er skønt med børnebørn - siger fru Olsen - ellers bli'r man nok hurtig gammel og ensom.

- Jo, det er meget godt - kommer det fra Olsen - men man kan jo nok komme paa den tanke, om det er forsvarligt at sætte børn i verden, saadan som den er blevet. Tænk paa, hvor forfærdeligt det har været for børnene i Tyskland, Polen og mange andre steder, hvor tusindvis stod uden forældre eller paarørende - helt alene - smaa purke, som nu vores derinde. Næ, det er ikke til at tænke paa! -

- Det skal du osse la' være med! - udbryder fru Olsen. - De kan nok høre, han er helt tosset med vores unger.

- Hov, hov! - Olsen prøver at sige noget, men fru Olsen fortsætter: Jo, det er du, og jeg har osse tit sagt til dig, at du tager tingene for tungt. Lad os glæde os over børnene, mens vi har dem omkring os. Senere maa de klare sig selv, i hvert fald kan vi hverken gøre fra eller til, ud- over at give dem en ordentlig opdragelse.

- Opdragelse! udbryder Olsen, du kalder vel ikke det opdragelse, det du præ-

25

sterer, du forkæler dem, gør du — fra morgen til aften. Næ, de skulle have bank, skulle de! -

- Ja, det er nu ellers ikke dig, der gi'r dem det! - svarer fru Olsen med et lunt smil.

- Naa ikke - næh, man kan ikke komme til, du er jo som en kyllingemor, der dækker dem, saa snart man bare nærmer sig! -

Lidt efter lød der et højt vræl fra ha- ven. Olsen for op og løb ud og kom lidt efter tilbage med en lille gut ved haanden. Han tog drengen paa skødet og pud- sede hans næse og tørrede hans øjne. Saa, saa, farfars lille dreng, trøstede han, og saa dyppede han en klejne i kaffen og put- tede den i munden paa den lille. Af dren- gens hulkende forklaring forstod jeg, at han havde været oppe at slaas med en le- gekammerat.

- Det er da osse for galt! - sa' Olsenlidt ophidset - at slaa saadan en lille fyr.Lad mig faa fat i den knægt, saa skal jeg —!

Jo, vi havde det faktisk vældigt hygge-ligt hos Olsens den søndag formiddag.

KN

hertil ovn 1, der i reparationstiden vil giveca. 13.000 tons.

Det produktionsmæssige maal, som vi til-stræber i det kommende aar, er det rundetal paa 300.000 tons staal.

Imidlertid tør vi ikke fæstne dette paapapiret som grundlæggende for den videreplanlægning i valseværkerne.

Disse tal udgør for første halvaar 138.900tons og andet halvaar ca. 149.000 tons, ialtca. 288.000 tons.

De resterende 12.000 tons skal opnaas veden forøget anstrengelse af ovnene, samt enfælles arbejdsindsats.

Fra den tekniske side har vi slagplanenklar, og med »lidt lykke og lidt held« tilgavn for alle parter vil vore forventningeropfyldes.

F RA AF DE L ING E R NEOK T O B ER K V AR T AL 1 96 0

* * *

S T A A L V Æ R K E TMartiningeniør Carlo Poulsen.

Aarets sidste kvartal gav staalværkets hid-tidige største kvartalsproduktion paa 74.227tons, og dermed naaede vi en aarsproduktionpaa 273.925 tons, hvilket er 8,3 % mereend sidste aars produktion.

Aaret, der svandt, har saaledes nogenlundeopfyldt de forventninger, vi havde ved aaretsbegyndelse.

Ved det nye aars begyndelse staar vi medsamme forudsætninger vedrørende produk-tionsapparatet som sidste aar, og som støtte

26

har givet anledning til mange udkoblinger af værkerne.

Ligeledes har afbrænding af haspelmotoren været aarsag til produktionsstandsning.

Vi haaber, at vi i det nye aar kan undgaa større maskinhavarier, saaledes at produktionen kan forøges endnu en tand.

P R O F I L V Æ R K E T Valseværksingeniør P. W. Mortensen. Blokværket.

Blokværket har desværre ikke gaaet normalt, idet flere af koblingshovederne er sprængt. Da der var udsigt til, at værket skulle staa stille i længere tid for at frem- skaffe nye hoveder, besluttedes det at forsøge en reparation af et af de sprængte hoveder.

Reparationen tog en uge, og det var med stor skepsis, at vi kørte i gang igen, men heldigvis gik det bedre end ventet, hovedet holder endnu.

Vi har længe savnet en rigtig dybovns- kran, og det kan oplyses, at en saadan nu er i ordre hos firmaet »M. A. N.« i Tyskland, men desværre er leveringstiden helt oppe paa 16 maaneder. Grovværket.

Grovværket har fortsat haft en meget fin produktion og har, paa trods af valsning paa 2 skift, haft rekordproduktion i 1960. Finværket.

Desværre har finværket haft en nedgang i produktionen i 1960. Det har specielt været de to hovedmotorer for mellem- og finværk, der, paa grund af den stadige store overbe- lastning af de over 17 aar gamle maskiner,

P r o d u k t i o n e n i 4. k v a r t a l :

Færdigjern t. Knipler ogemner t.

Blokværk ................... 24.189Grovværk .................. 7.675 827Finværk ..................... 18.892

Færdigjern ialt 26.567

P r o d u k t i o n e n i t o n s :

- 1959 - Færdigjern Knipler ogemner

Blokværk ................... 87.555Grovværk ...................... 29.499 31.436Finværk ......................... 65.907

Færdigjern ialt .............. 95.406

- 1960 - Færdigjern Knipler ogemner

Blokværk ..................... 102.544Grovværk ...................... 32.489 3.493Finværk ......................... 62.498

Færdigjern ialt .............. 94.987

med en forholdsvis høj temperatur. Største-parten af disse plader reddes imidlertid vednormalisering, men for at undgaa dette ek-straarbejde er en undersøgelse i gang for atfinde den færdigtemperatur, der er passendefor at opnaa et finkornet materiale.

Ovenstaaende forklaring er foranlediget af,at nogle studser over, at der af og til holdesigen under valsningen.

P L A D E V Æ R K E TValseværksingeniør J. Skov.

Bortset fra et koblingsbrud i grovplade-værket har dette saavel som mellempladevær-ket gaaet tilfredsstillende i det forløbne kvar-tal, hvad gælder saavel produktionen somdet mekaniske.

I enkelte tilfælde har vor laboratoriechefmaaske været knapt saa tilfreds, idet nogleaf grovpladerne har vist sig at have en retgrovkornet struktur, som vi ikke kendte idet gamle pladeværk, men som skyldes mu-lighederne for en hurtigere nedvalsning i detnye værk, hvorved pladerne forlader værket

F æ r d i g p r o d u k t i o n e n i t o n s :1959 1960

Grovplader 92.050 112.610Mellemplader 5.740 7.880

27

Fra bedriftslægen:

følgende dage forholder han sig, belært afdenne sørgelige oplevelse, nogenlunde ro-ligt, men en skønne dag løber han efter ensporvogn, og straks befinder han sig igeni den samme opskræmmende situation. Nuraadfører han sig med sin læge, som giverham gode raad for hans fremtidige livs-førelse. De svære anfald ophører, men delettere forlader ham ikke helt og paamin-der ham stadig om, at den tidligere til-stand med uindskrænket bevægelsesfriheder forbi.

Et andet billede: En ældre mand, til-syneladende fuldstændig rask, fanatisk dyr-ker af det ædle golfspil, storryger af stær-ke cigarer og ejer af en virksomhed, derlægger beslag paa det meste af hans tid,har paa en fridag dyrket sin udendørs in-teresse under udfoldelse af energisk aktivi-tet. Tilfreds og udmattet gaar han til room aftenen. Mellem kl. 2 og 3 om nattenvækkes han af voldsomme smerter, der harderes sæde i ryggen mellem skulderbladeneog i brystet, hvorfra de straaler ud i ven-stre arm og ned i maveregionen. Smerter-ne stiger fra minut til minut og er led-

N RASK og rørig mand paa omkring50 til 60 aar gaar med spændstige

trin hen ad gaden paa vej til sin gerningefter endt middagsmaaltid i hjemmet. Hankan fryde sig over at eje en udmærket for-retning, der giver ham en klækkelig ind-tægt, men han har maattet betale dyrt her-for; thi han er nemlig saa at sige ikkemere sin virksomheds ejer, men snareredens slave. Aarle og silde farer han rast-løs omkring, og hans hjernemasse er enkogende grød af spekulationer.

Men hvad sker nu? Man ser ham plud-seligt standse med et udtryk af den pinlig-ste overraskelse. Han fornemmer nemliget smerteligt tryk i brystet i nærheden afbrystbenet. Smerten stiger for hvert etskridt, han tager, og straaler tilsidst udi venstre arm. Den bliver saa intensiv, athan tvinges til at staa stille. Efterhaandenviger den dog, og han styrter noget alte-reret afsted for at indhente det forsømte.Paany kommer disse vanvittige pinsler, ogatter maa han standse. Det hjælper aldelesikke at negligere dem. Han bliver tvungettil at bevæge sig i en langsom gangart. I de

28

fra de forskellige byer, hvilket klart fremgaar af hosstaaende tabel, der er opstillet for nogle aar siden:

Hjertedød pr. 10.000

saget af en følelse af fuldstændig tilintet- gørelse samt af en gruelig angst. Den til- kaldte læge finder ham bleg og stønnende, og den syge melder ham besværligt og stammende, at han er sikker paa, at det nu er forbi med ham.

Enhver læge har gang paa gang bivaa- net og behandlet lignende hjertetilfælde, og deres uventede optræden rummer for ham ingen mærkværdighed; thi han ved, at de blot udgør slutresultatet af en gennem længere tid fremskredet aareforkalkning, der har angrebet hjertets egne blodkar.

Ældre mænd anfaldes hyppigst, navnlig saadanne, som er overbebyrdede med indu- strielle og merkantile vanskelige problemer og som maaske tillige dyrker megen selskabelighed, men ogsaa stillesiddende granskere - for hvem „Wein, Weib und Gesang" ingen rolle spiller - som er saa optaget af deres spekulationer, at de for- sømmer al legemlig bevægelse.

De ydre forhold, som øver deres indvirkning paa karsystemet og hjertet og stil- ler deres uophørlige krav til de vasomo- toriske nerver, er ganske aabenlyse: Stigen- de tempo i livet, konkurrence, uregelmæs- sighed i den daglige beskæftigelse, indstil- ling paa intellektuelle, stillesiddende ydel- ser, stadig veloplagthed, hyppig lejlighed til ophidselse og ærgrelse samt overbelast- ning med tunge og pirrende nærings- og nydelsesmidler.

Den vestlige verden kan i de senere aar- tier opvise en ganske stærk stigning af saadanne lidelser, der skyldes forkert livs- førelse („direktørsyge" - „managers dis- ease" - „Fabrikantenkrankheit").

Enhver kan sige sig selv, at parallelt med det voksende antal af hjertelidelser, er rubrikken „hjertedød" i de officielle statistikker svulmet betydeligt op i de senere aar i alle vestens lande, og da specielt i storbyerne. Det er imidlertid værd at bide mærke i den store variation af tallene

By indbyggere (mænd) Rom .................................................. 16,0 Madrid ............................................ 16,6 Paris ............................................... 16,7 Amsterdam ....................................... 19,2 Vest-Berlin ....................................... 27,3 Stockholm ...................................... 29,4 København ....................................... 29,5 Wien ................................................ 36,8

Der er grund til at bekymre sig om den slette status i vor egen hovedstad, og det er ingen trøst, at østrigerne i den hen- seende er værre placeret. Det har de nemlig været i lange tider, og deres aarlige opgørelser viser jævnsides med andre lan- des en fortsat stigning af hjertedødsfald.

Der er hidtil kun omtalt den store risiko for hjertedød hos mænd, men endnu grel- lere bliver forholdet, naar tallene for kvin- derne lægges til. Det har nemlig vist sig, at efterhaanden som kvinder paatager sig mænds gerning og snart sagt lever det samme liv som de, stiger ogsaa deres risiko for at lide hjertedøden.

Et af de steder, hvor livsrytmen er pacet frem i højeste gear, er USA, og man skulle følgelig forvente et foruroligende antal dødsfald af hjerte- og karlidelser hvert aar. Og det stemmer desværre alt for godt. Man har beregnet 900.000 tilfælde af hjertedød for dette aars vedkommende, hvilket tal vil udgøre over halvdelen af alle dødsfald. Særdeles mange store for- retningsmænd og industriherrer kan nogenlunde sikkert regne med at faa deres dræbende blodprop, hvorefter enken i mange tilfælde overtager hele den materielle herlighed („De glade enkers land"). Ikke uden grund kalder en saare estimeret ame- rikansk læge, som snart skal omtales nær-

27

mere, hjertelidelserne „Nationens førende morder".

Det er omtalt, at hjertedøden slet ikke sjældent optræder brat, tilsyneladende uden varsel, hvilket man selvfølgelig ogsaa kendte til i gamle dage.

* * *

For ca. 300 aar siden fødtes i Rom en dreng, som skulle blive en berømt læge, der udforskede mange hjerte- og pulsaare- lidelser og skrev om dem. Hans navn var Giovanni Maria Lancisi. Der kom forun- derligt nok en tid, hvor man helt havde glemt denne gode læge, men i de senere aar er interessen for hans iagttagelser vaag- net, og flere af hans bøger, som efter ti- dens skik og brug var skrevet paa latin, er blevet oversat til engelsk og tysk.

Dette begavede barn tilegnede sig hurtigt et stort forraad af alskens viden, og i en meget ung alder blev han professor i anatomi ved universitetet i Rom (Archigin- nasio della Sapienza, i almindelighed blot benævnt Sapienza). Ret snart blev han ud- nævnt til domherre ved kirken San Loren- zo og Damaso og livlæge for pave Inno- cens XI. Han blev saa anerkendt, at noget senere hans konstante nærværelse under pave Innocens XII's alvorlige og langva- rige sygdom ligefrem krævedes af ham. Af hans æresbeviser kan nævnes, at han blev kaldt til første læge ved den hellige konklave og fortrolig kammerherre. I aaret 1720 døde han i en alder af 66 aar.

Hans levnedsløb forekommer os nord- boere usædvanligt, men det fremgaar i al fald tydeligt nok, at han var en paaskøn- net og højagtet læge. Han var en stærkt optaget mand med alsidige interesser. Den offentlige velfærd overvaagede han nid- kært, og ivrigt studerede han forskellige naturvidenskaber og udførte alle slags eks- perimenter. Hans navn havde overalt den bedste klang, og enhver videnskabsmand,

som kom til Rom, undlod ikke at besøge ham. Blandt hans lærde venner befandt hollænderen Boerhaave sig, den tids monu- mentale læge. Det vakte betydelig opsigt, da Lancisi i 1714 skænkede en udsøgt samling bøger og videnskabelige instru- menter til det medicinske bibliotek ved hospitalet San spirito.

* * * Nu optraadte i Rom fra foraaret 1705

og omtrent i et aar en hjemsøgelse af en usædvanlig art, idet der forekom et stort antal pludselige dødsfald. Folk blev op- skræmte, og teorierne om dødsaarsagen var talrige og diskuteredes livligt mand og mand imellem. Nogle mente for eksempel, at daarlig tobak havde skylden og andre, at man var begyndt at drikke for meget chokolade. Den overbevisning var desuden stærkt udbredt, at faren laa i et smitstof, der hidrørte fra hyppige jordskælv.

Paa pavens udtrykkelige opfordring gik Lancisi i gang med at efterspore dødsaar- sagerne. Flere lig blev obduceret og mange sygejournaler optaget. I 1706 udgav Lan- cisi sin berømte bog „De subitaneis Mor- tibus" - „Om pludselige dødsfald".

Det er i højeste grad interessant grundigt at studere dette værk. Man overraskes gang paa gang over de nøjagtige iagttagelser, de fornuftige ræsonnementer og for- fatterens omfangsrige lærdom. Til at begynde med indrømmer han, at vejret maaske kan have haft sin andel i de pludselige dødsfald; thi det havde været yderst om- skifteligt med voldsomme forandringer, snart intenst hedt og snart koldt og straks efter byget.

Han slaar kategorisk fast, at der ikke har været tale om nogen epidemisk sygdom og fejer de tidligere omtalte absurde teori- er til side med foragt.

Grundigt beskriver han de sygelige forandringer, han har fundet hos alle de un-

30

dersøgte. Der optraadte i de dissekerede legemer besynderlige afvigelser fra det normale i hjerter og blodkar. Hans skildrin- ger er minutiøse og lader hos læseren ingen tvivl tilbage om, at alle de dødsramte har lidt af svære tilfælde af aareforkalkning i særdeleshed i hjertet.

Ud fra sin viden om disse menneskers daglige livsførelse drager Lancisi mange slutninger, som virker ganske overbevisen- de og i forbavsende grad svarer til vor nutidige viden.

Her er nogle citater: „Saadanne personer dør ofte pludseligt, som lever uordent- ligt og for godt med hensyn til mad og drikke". Ligeledes den slags individer, som mæsker sig ved et godt bord, søvn og le- diggang, hvorfor legemet faar en saftfuld og blomstrende beskaffenhed, „som med rette gør mistænksom".

Under omtalen af en sund levevis næv- ner han en gammel læges udtalelse: „Det kvantum spise er gavnligt, naar legemet efter maaltidet er lige saa glad og munter ved arbejdet, som det var, da man endnu ikke havde spist".

Den slags mennesker skal hjælpes ved aareladning, ved diæt og ved afholdenhed fra vin og ved legemlige bevægelser.

Til slut skal gengives en udtalelse til trøst for mavesyge mennesker, som maa holde diæt: „Derfor bliver personer, som har en svag mave i almindelighed gamle".

* * * Efter nu at have fuldendt beskrivelsen

af Lancisi, denne dygtige læge fra fjerne tider, vil vi som tidligere anført beskæf- tige os med en nulevende læge fra USA. Han er saa velkendt over hele det store kontinent, at hans nom de guerre blandt kolleger er „Doktor Hjerte", og saa vel anset, at han som en selvfølge blev udpe- get til at behandle præsident Eisenhower under dennes alvorlige hjertesygdom.

Noget almindeligt menneske er Poul Dudley White sandelig ikke. Han gaar sine egne veje og har studeret alt om hjertet og dets sygdomme samt ved selvsyn vundet megen erfaring. Han har saaledes undersøgt hjertet hos en elefant, en go- rilla og, hvad aldrig før er sket, en hval. Da han var omkring 65 aar stak han til søs fra Alaskas kyst i en lille baad. En hval blev harpuneret, og ved hjælp af en elektrisk ledning, der var fastgjort til har- punlinen, optog han et elektrokardiagram af hvalens hjerte.

White blev født for 74 aar siden i en landsby i nærheden af Boston, hvor hans far var læge. Gentagne gange ledsagede sønnen ham paa sygebesøg i egnen, og han blev ogsaa selv læge, endda fra det berømte Harvard Universitet. I 1913 finder vi ham som specialist i børnesygdomme ved Mas- sachusetts General Hospital, men da en velhavende patient gav penge til indkøb af det nyeste instrument til studiet af hjertet, en elektrokardiograf (ved elektrokar- diografi maales de elektriske spændings- variationer, der fremkommer paa legemets overflade som følge af hjertets arbejde), blev han sendt til London for at erhverve et saadant apparat og lære at betjene det. Fra det øjeblik forandredes hans livsbane, og han blev Amerikas førende hjertespe- cialist.

Den gamle læge er ivrig cyklist og tager sig en lang tur hver dag, for som han siger: „Hovedfaren ved automobiler er ikke ulykkestilfældene, men den, at de af- holder folk fra at bruge deres fødder." „Hvad nytte er det til, at man giver folk en god uddannelse, naar de dør saa unge, fordi de ikke vil tage sig tid til motion. Hvis man ønsker at faa en hjertesygdom, skal man blot være fysisk uvirksom. Folk skulle benytte en time daglig til motion eller i det mindste faa timer to gange ugentlig." Selvfølgelig er han klar over,

31

at nedarvede betingelser spiller en rolle, for at en hjertesygdom kan udvikles, og ligeledes at et rastløst, rodet og daarligt ført liv kan betyde en stor fare. Men for ham er de to vigtigste faktorer fysisk uvirk- somhed og uhensigtsmæssig ernæring. Et studium af jernbanefolk viste ham saaledes, at kontorpersonalet fik dobbelt saa hyppigt aareforkalkning med alle dens føl- ger som arbejderne ude i marken, og man maa give ham ret i, at for kraftig og fed kost fremkalder hjertelidelser.

* * *

Lad os her vende tilbage til den opstillede tabel for hjertedød i Europas ho- vedstæder. Det er evident, at Roms indbyggere klarer sig bedst, fordi blandt andet deres ernæring er magrere og langt sparsommere end for eksempel københav- nernes, og holder vi os til Italien alene, finder vi, at hjertedød er hyppigere i Bologna end i Neapel, hvor folk er fat- tigere og har langt mere spartanske spise- vaner.

Tillad mig til slut at citere et fragment af et avisdigt:

„Elskovslyst og giftermaal, bryllupsfest - barneskraal, fyldigt korpus - glad ved maden. Sølv i haaret - sul paa raden. Enden bli'r paa den historie salmesang og krematorie."

Formaalet med denne artikel er simpelt-

hen at indskærpe sunde og fornuftige kost- vaner og anbefale hyppig motion i fri luft samt at begrænse et stillesiddende liv i automobilen og foran fjernsynsapparatet. Men desuden kan man næppe undgaa at blive forbavset over, at den gamle italien- ske læge faktisk havde nøjagtigt det samme syn paa, hvorledes man skal undgaa hjertesygdom, som en hypermoderne læge. Det er i virkeligheden skammeligt, at man ikke oftere hører efter, hvad de gamle medicinere havde at berette; thi da de ikke kendte til vore tiders laboratorieunder- søgelser, opnaaede de en vældig øvelse i at bruge deres øjne, føle med deres hæn- der og drage deres slutninger. De havde som følge heraf ofte et bedre klinisk blik, end det er almindeligt nu til dags.

Erik Steenberger.

32

H J Æ L P E F O N D F O R F U N K T I O N Æ R E R

R E G N S K A B F O R A A R E T 1 9 6 0

Driftsregnskab for tiden 1. januar 1960 — 31. december 1960I N D T Æ G T E R : Kr. Kr.

Værkets tilskud.................................. 16.000,00Renteindtægter: Sparekassen for Frederiksværk og Omegn ........... 1.341,03Statsobligationer....................... 1.685,44Kreditforeningen af Kommuner i Danmark ........... 1.155,00Københavns Kreditforening......................... 316,67Østifternes Kreditforening........................ 750,00Provinsbankernes Reallaanefond ................... 290,28 5.538,42

21.538,42U D G I F T E R :

Kurtage ved køb af obligationer .................. 53,10

21.485,32

21.538,42Status pr. 1. januar 1961

A K T I V E R :Sparekassen for Frederiksværk og Omegn, bog nr. 41217, 5 % .................................... 10.096.97

Tilgodehavende renter: Sparekassen for Frederiksværk og Omegn ........... 106,80Statsobligationer ................................. 481,25Provinsbankernes Reallaanefond ................... 275,00

863,05

Obligationer: 5 % Dansk Statslaan S. 2007 ................... 33.000,006 % Kreditforeningen af Kommuner 13. S ........ 8.000,004½ % » » » 11. s ........ 15.000,006 % Københavns Kreditforening 14. S ........ 20.000,005 % Østifternes Kreditforening 16/3 .......... 15.000,005½ % Provinsbankernes Reallaanefond 1. S ....... 20.000,00 111.000,00

121.960,02P A S S I V E R :

Formue pr. 1. januar 1960......................... 95.874,70Overskud ifølge driftsregnskab.................... 21.485,32 117.360,02Opskrivning af i aarets løb købte obligationer... 4.600,00

121.960,02

F r e d e r i k s v æ r k , d e n 27. j a n u a r 1961.

G. Boysen,Kasserer.

33

H J Æ L P E F O N D F O R A R B E J D E R E

R E G N S K A B F O R A A R E T 1 9 6 0

34

Driftsregnskab for tiden 1. januar 1960 — 31. december 1960I N D T Æ G T E R :

Det Danske Staalvalseværk A/S: Kr. Kr. Ugentlige tilskud............................. 15.389,00 Aarstilskud................................... 80.000,00 Uafhentet løn................................. 401,08 95.790,08Arbejderne:Ugentlige tilskud............................. 11.982,60 11.982,60Renteindtægter:Sparekassen for Frederiksværk og Omegn........ 2.817,02 Statsobligationer............................. 9.877,16Kreditforeningen af Kommuner i Danmark........ 11.900,00 Østifternes Kreditforening.................... 9.208,33 Jydsk Grundejer Kreditforening................ 3.752,14Kreditforeningen for Industr. Ejendomme....... 598,89 Jydsk Hypotekforening......................... 4.925,00 Østifternes Hypotekforening................... 3.100,00 Provinsbankernes Reallaanefond................ 898,33 Byggeriets Realkreditfond..................... 653,33 47.730,20

155.502,88U D G I F T E R :

Dagpenge...................................... 13.888,00Begravelseshjælp.............................. 475,00Enkeunderstøttelse............................ 10.000,00Aldersunderstøttelse.......................... 3.500,00

27.863,00Tilbagebetalte dagpenge (erstatninger)........ 9.560,00 18.303,00Kurtage ved køb af obligationer............... 228,13Overskud...................................... 136.971,75

155.502,88

Status pr. 1 . januar 1961.

A K T I V E R :Sparekassen for Frederiksværk og Omegn, bog Kr. Kr.nr. 40154, 5 % ............................... 20.848,89Tilgodehavende renter:Sparekassen for Frederiksværk og Omegn ....... 140,87Statsobligationer ............................ 3.405,70Provinsbankernes Reallaanefond ............... 825,00Byggeriets Realkreditfond .................... 600,00 4.971,57Obligationer:5 % Danske Statslaan S. 2007 ................. 85.000,005 % » » S. 1977 ................. 40.000,004½% » » S. 1997 ................. 57.000,004 % » » S. 1987 ................. 23.000,00 5 % Kreditforeningen af Kommuner 11.S. ....... 166.000,004½% » » » 11.S. ....... 80.000,005 % Østifternes Kreditforening 15/2 ........... 61.000,005 % » » 16/2 ........... 27.000,005 % » » 16/3 ........... 20.000,004½% » » 15/2 ........... 25.000,00 4½% » » 16/2 ........... 60.000,005 % Jydsk Grundejer Kreditforening 1.afd. .... 14.000,005 % » » » 2.afd. .... 75.000,005½% Kreditforening for Industr.Ejendomme 4.S. 40.000,00 5 % Jydsk Hypotekforening 11. afd. ........... 40.000,004½ % » » 11. afd. ........... 65.000,00 5 % Østifternes Hypotekforening 5. afd. ...... 62.000,005½% Provinsbankernes Reallaanefond 1.S. ...... 60.000,00 6 % Byggeriets Realkreditfond 2.S. ........... 40.000,00 1.040.000,00

1.065.820,46PASSIVER:

Formue pr. 1. januar 1960 ..................... 906.928,71Overskud ifølge Driftsregnskab ................ 136.971,75 1.043.900,46Opskrivning af i aarets løb købte obligationer 21.920,00

1.065.820,46

F r e d e r i k s v æ r k , d e n 26. j a n u a r 1 9 6 1

Frode Jacobsen,formand.

G. Boysen,kasserer.

Værkets tilsynsførende.

35

U D L Æ R T

Harald Skov, 60 aar,2. april, repr. Ipladeværk.

Aage Jacobsen, 50 aar,10. maj, grovværk.

Mourits Rasmussen, 65 aar, 16. marts, grovv.Jørgen Hansen, 60 aar, 27. marts, rep.værksted.Jens Zollner, 50 aar, 18. marts, reservehold.Helge Andersen, 50 aar, 24. marts, pladeværk.Egon Leth, 50 aar, 3. april, reservehold.

Bent Andersen, udlært som maskin-arbejder, 30. november 1960.

Et ju bi l æ u mFor 10 aar siden udkom det første nummer af

Staalbaandet. Udstyret var særdeles beskedent.Bladet var stencileret og kun beregnet for funk-tionærerne. Men indholdet var godt nok, og somalt pionerarbejde præget af ideer og frugtbaretanker, som selv det flotteste udstyr ikke kanerstatte. Det var en lille kreds af funktionærer,der havde taget initiativet, nemlig G. Graaborg,P. Heinicke og Østergaard Nielsen, hvoraf de tosidstnævnte ikke mere er ansat paa DDS.

Imidlertid blev man snart klar over, at bladetfortjente en videre udbredelse, saaledes at detblev et personaleblad, fælles for samtlige an-satte, og de ovennævnte initiativtagere opfor-drede undertegnede til at overtage posten somredaktør. Med ledelsens godkendelse udkom saadet første Staalbaand i den nuværende skik-kelse i januar 1952, og bladet kan altsaa somfælles personaleblad først fejre sit 10 aars jubi-læum næste aar, til hvilken tid det maaske kanvære paa sin plads at foretage et tilbageblik ogfremkomme med tanker om bladets videreførelse.

Men den spæde begyndelse er altsaa 10 aargammel, og initiativtagerne bør ikke glemmes;de startede en sag, som gennem aarene i hvertfald har haft mulighed for at medvirke til densamfølelse mellem de ansatte, som er saa nød-vendig for en virksomheds gode trivsel, og der-for skal de have tak. KN

F O R F R E M M E L S E :

Tidligere undermester i el-afdelingen, Erik Christensen,er fra 1. januar 1961 ud-nævnt til mester.

Indbinding af Staalbaandet.For dem der evt. har opbevaret Staalbaandet,

foreligger muligheden for at faa de enkelte aar-gange indbundet, i et smukt bind, med pluviusin-ryg med guldtryk, til en pris af 6 kr. pr. bind,under forudsætning af fornoden tilslutning.

Henvendelse til fotograf Poul Hansen inden1. marts.

Muligheden foreligger at supplere enkelte evt.manglende numre op.

Ansøgning om lærepladser.For fremtiden bedes ansøgning om læreplads,

i vort reparations- eller EL-værksted, indsendtskriftligt, paa en blanket som udleveres hos løn-ningsbogholderen.

Der kan først ansøges efter at aspiranten erfyldt 14 aar, og ingen kan forventes antaget, førdet aar hvori han fylder 16.

Staalbaandet - 1961 - Nr. 1

Documents

Transcript of Staalbaandet - 1961 - Nr. 1