Kurt Strand, journalist og tv-vært

Magasin 6 | December 2010

TEMA:DET RØDE NORDEN • Nordiskvenstrefløjfårindflydelse• FællesomatforandreDanmark• GuidetilSF’ssøsterpartieriNorden

BrevfraVillySøvndalogThorMögerPedersen

påbagsidenafF!

Støt SF

*F#6_01_01forside_TRYK.indd 1 26/11/10 9.49

F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet

Redaktionsudvalg:Turid Leirvoll (ansvarshavende), Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Thor Möger Pedersen, Claus Perregaard, Marie Schultz, Henrik Larsen og Kirstine Rask Lauridsen

Skribenter i dette nummer: Villy Søvndal, Gitte Roe Eriksen, Line Torvik, Marie Schultz, Rosa Juel Nordentoft, Anne Grete Holmsgaard, Lykke Friis, Tasja Parize, Kasper Vieland Nilsen, Tobias Abell, Peter Rewers, Lisbeth Zornig Andersen, Jens Andersen og Thor Möger Pedersen

Indhold

Næste nummer udkommer midt i februar 2011

F!Socialistisk FolkepartiChristiansborg1240 København KTlf: 33 37 44 44E-mail: f@sf.dk www.sf.dk/f

Oplag 18.500

3 VKO får nul point

4 TEMA: DET RØDE NORDEN

6 Nordisk venstrefløj får indflydelse

11 Medlemmerne mener

12 SV i regering sikrer velfærden 14 Fælles om at forandre Danmark

16 Guide til SF’s søsterpartier i Norden

18 Knokler for god kemi SF på Borgen med Pia Olsen Dyhr om medier,

alliancer og legetøj uden hormonforstyrrende stoffer

22 Sammen om Danmark Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt på tur rundt i

Danmark

24 Har klimaet fået det bedre? Versus med Anne Grete Holmsgaard, SF’s klima- og

energiordfører, og Lykke Friis, klima- og energiminister

26 Kampen mod fattigdom i Europa Interview med Karima Delli, aktivist og

EU-parlamentariker med en mission

Kurt Strand, journalist og tv-vært

Magasin 6 | December 2010

TEMA:DET RØDE NORDEN • Nordiskvenstrefløjfårindflydelse• FællesomatforandreDanmark• GuidetilSF’ssøsterpartieriNorden

BrevfraVillySøvndal

ogThorMögerPedersen

påbagsidenafF!

STØT SF

Forsidefoto: Peter Sørensen

1816

24

16

F! #6_02-03_indhold-leder_TRYK.indd 2 26/11/10 10.25

xxxxxxxx

Afsender: Christiansborg, 1240 København K

Nu er der under et år til valget. Vi ved ikke, hvornår valget kommer,

men ét er sikkert: SF skal være 100 procent klar, når det sker.

Danmark har brug for en ny regering med SF’s deltagelse. Vi beder

derfor om din hjælp. De borgerlige bliver støttet af banker, Mærsk og

tobaksindustrien. Det gør – og vil – vi ikke. Derfor er vi afhængige af

to ting: Mennesker, der vil knokle for en ny regering, og økonomisk

støtte fra medlemmer og sympatisører. Du kan hjælpe på flere måder:

Skaf et medlem: Vi er 18.000 medlemmer i SF, men vi skal være

mange flere. Derfor opfordrer vi dig til at få en ven, et familiemedlem

eller en kollega til at melde sig ind i SF. Det er meget nemt at blive

medlem: Enten kan man klikke ind på www.sf.dk/bliv-medlem, eller

man kan bruge indmeldelsesblanketten, der sendes ufrankeret til SF.

Bidrag til SF’s valgfond: Du kan enten give et fast månedligt

beløb ved at tilmelde dig på www.sf.dk/valgfond – eller du kan

lave en fast månedlig overførsel til SF’s valgfond på reg.nr.: 8401

og konto-nr.: 1105701. Du kan også sende en SMS med teksten sf100

til 1231 og bidrage med 100 kr. Hvis alle medlemmer bare giver to

kroner om dagen det næste år, vil vi have mere end 12 millioner at

føre valgkamp for!

Tilbyd din hjælp: Ønsker du selv at give den en skalle op til valget,

kan du ringe til vores sekretariat på 33 37 44 44 eller gå ind på www.

sf.dk og se, hvordan du nemt kan bidrage.

Vi håber, du vil give en hånd med. Hver en krone er afgørende, og

hvert et nyt medlem vil styrke os enormt. Så på forhånd, mange tak

for hjælpen!

Bedste hilsner

Villy Søvndal og Thor Möger Pedersen

KÆRE MEDLEM AF SF

JEG VIL GERNE VÆRE MEDLEM AF SF

SKRIV MED BLOKBOGSTAVER, TAK

NAVN: ....................................

......................................

...................

ADRESSE: ....................................

......................................

.............

POSTNR./BY: ....................................

......................................

........

STILLING: ....................................

......................................

...............

TLF.: ...................................

......................................

.........................

E-MAIL: ....................................

......................................

..................

FØDSELSDATO/ÅR: ....................................

....................................

DATO/UNDERSKRIFT: ....................................

...............................

SOcIALISTISK FOLKEpARTI

+++10692+++

0893 SjæLLAnD USF B

SEnDES

UFRAnKERET MODTAGER

BETALER

Næste nummer udkommer midt i februar 2011

F!Socialistisk FolkepartiChristiansborg1240 København KTlf: 33 37 44 44E-mail: f@sf.dk www.sf.dk/f

Oplag 18.500

Villy Søvndal

De seneste uger har debatten om fami-

liesammenføringer raset – også i SF. Det er

der ikke noget at sige til, for det er et område,

hvor der både er følelser og principper på

spil. For Dansk Folkeparti handler det om at

gøre livet så surt som muligt for udlændinge

i Danmark, og Venstre og Konservative valgte

igen at kaste alle principper over bord for at føje Pia Kjærsgaard.

Derfor får vi nu – for 18. gang på ni år – en stramning af udlæn-

dingeloven. Denne gang med et nyt pointsystem, som deler folk

op efter, hvor rige de er og hvor lang uddannelse, de har bag sig.

Det er en usmagelig politik, som SF aldrig vil bakke op om. Vi

stemmer derfor nej – og Socialdemokraterne gør det samme. Vi

har i stedet fremlagt vores eget retfærdige alternativ, hvor det

er viljen til integration, der er det afgørende. Vi rangordner ikke

mennesker, og kravene er skruet sådan sammen, at alle kan leve

op til dem, hvis de gør en indsats.

Hvor VKO ensidigt baserer deres pointsystem på, om ægtefæl-

ler gavner Danmarks BNP – så er SF og Socialdemokraterne op-

taget af, at mennesker, der vælger at slå sig ned i Danmark, også

er parate til at integrere sig og blive en del af fællesskabet. Det

handler for os ikke om nytteværdi, men om sammenhængskraft.

Nogle på venstrefløjen har den holdning, at vi slet ikke kan

tillade os at stille krav. Jeg er lodret uenig. Når man har forvent-

ninger og stiller krav til et menneske, så er det udtryk for respekt

og anerkendelse.

Som socialist er jeg tilhænger af stærke fællesskaber. Det be-

tyder, at vi skal kunne regne med hinanden. Og at vi kan forvente

noget af hinanden. Det gælder også for folk, der kommer hertil

udefra.

Helt basalt handler den her debat om, at SF vil have integratio-

nen til at lykkes. Til gavn for Danmark. Over for det står Dansk

Folkeparti, som vil noget helt, helt andet med udlændingedebat-

ten. Pia Kjærsgaard siger nu åbent, at hun fører kamp mod islam

– ikke kun mod islamisterne, men mod hele verdensreligionen!

Synspunktet er så ekstremt, at det skriger til himlen. Det vil kun

skade integrationen, skabe nye skel i vores land og i værste fald

få moderate muslimer til at miste troen på, at de nogensinde kan

blive en del af det danske fællesskab.

De tendenser skal vi sige klart fra overfor. Vi skal stå fast på

de værdier, som vi har bygget vores land på. Værdier som tryg-

hed, lighed, fællesskab og frihed til at tro og tænke som man vil.

Parabolforbud, burkaforbud og bacontvang har intet med danske

værdier at gøre!

Design og produktion: FORMIDABELwww.formidabel.dk

Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS.Den er trykt på Galleri One, klorfrit og miljøvenligt papir www.stibographic.dk

leder

28 Lighed gør lykkelig 2. halvleg om sundere og mere lykkelige samfund

med større lighed, af Kasper Vieland Nielsen og Tobias

Abell Nielsen

30 Kritisk journalistik skal udfordre magten Interview med Kurt Strand, journalist og tidligere tv-vært

34 Et fælles børnesyn i Danmark Uden filter af Lisbeth Zornig Andersen, formand for

Børnerådet

35 Rundt om SF og kalender

36 Støt SF og skaf et medlem Brev fra Villy Søvndal og Thor Möger Pedersen

VKo får nul point

30

36

F! #6_02-03_indhold-leder_TRYK.indd 3 26/11/10 10.26

Foto

: Cam

illa B

eh

r

NordeNDet røDe 4

tematema

5

F! #6_tema_TRYK.indd 4 26/11/10 13.17

NordeN

Norge og Island har skabt historie med røde regeringer, SF’s søsterpartier sidder med ved bordet. Det gør de også i Grønland, der sidder de oven i købet for bordenden. Svenskerne forsøgte, selv om de ikke kom helt i mål. Tendensen er tydelig: Tidligere protestpartier går efter magten. De vil have indflydelse, indgår samarbejde og ac-cepterer kompromiser, til gengæld opnår de øget lighed, mere velfærd og bedre økonomi. SF deler visionerne og bruger erfaringerne. Velkommen til det røde Norden.

Det røDe 4 5

det røde norden

F! #6_tema_TRYK.indd 5 26/11/10 13.17

I september sidste år skrev Norge politisk

historie. For første gang siden 1969 blev en

flertalsregering genvalgt efter en rege-

ringsperiode på fire år. Blokken består af

Arbeiderpartiet (Norges svar på S), Sosiali-

stisk Venstreparti (SV) (Norges svar på SF)

og Senterpartiet. Første regeringsperiode

var fra 2005 til 2009, hvor de tre partier for

første gang gik til valg sammen. En regering,

der samtidig var SV’s dåb som regerings-

parti.

Skiftet i Norge var dog ikke blot et skift

hos vælgerne, der ønskede en ny regering.

Det var et mål, en vision, en plan hos SV –

og et langt sejt træk for at blive opfattet som

et regeringsdueligt parti og ryste et image

af sig som et nicheparti med udelukkende

og særlig forkærlighed for miljø og social

ansvarlighed. For det var ikke nok til at gøre

partiet regeringsmodent.

- Som parti kræver det, at man kan vise,

at man er økonomisk ansvarligt , at man

har politik på alle hylder og ikke mindst er

villig til at indgå kompromisser, hvis man vil

i regering, fortæller Turid Leirvoll, landsse-

kretær for SF.

Hun var landssekretær for SV gennem

1990’erne, inden hun kom til Danmark, og

har nøje fulgt partiets udvikling fra protest-

parti til regeringsparti. Dén udvikling, der

også er i gang i Danmark, hvor SF samar-

bejder med S for at komme i regering ved

Norge og Island har skabt historie med røde regeringer. Tendensen er tydelig i hele Norden: Tidligere protest-partier vil i regering. Men de skal kunne skabe tillid til, at de kan håndtere den økonomiske politik. Det er lykkedes, fortæller lederne af SF’s søsterpartier i Norge og på Island, undervis-ningsminister Kristin Halvorsen og finansminister Steingrimur Sigfússon

Af Gitte Roe Eriksen

Venstrefløj får indflydelse

Fotos: Colourbox og NN - norden.org

6

tematema

7

F! #6_tema_TRYK.indd 6 26/11/10 13.17

næste valg – og gerne ser en trepartsregering,

der også tæller Radikale Venstre.

AfvistMen for SF’s norske søsterparti SV skulle der

mere til end blot en invitation til Arbeiderpartiet

for at blive opfattet som regeringspartner. I star-

ten blev SV afvist af Arbeiderpartiet, men tog

ikke et nej for et nej. I stedet begyndte partiet et

systematisk arbejde i perioden 2001-2005 – frem

til valget i 2005. Samtidig blev Arbeiderpartiet

mere og mere optaget af at skabe et styrings-

dygtigt flertal efter mange år med mindretals-

regeringer.

- Vi havde mange møder og samtaler, der over

tid gjorde, at vi fik opbygget en tillid. Men vi fandt

også sammen i forhold til konkrete politiske emner

i Stortinget. Forud for valget kunne vi så fremstå,

som et regeringsdygtigt alternativ overfor vælger-

ne. Og vores vigtigste budskab var, i modsætning

til de borgerliges løfte om skattelettelser, at vi ville

bruge disse penge på at løse store velfærdsopgaver

i fællesskab. De fleste enkeltsager blev der først

forhandlet om, efter vi havde vundet valget, siger

Kristin Halvorsen, formand for SV, Norges under-

visningsminister og tidligere finansminister.

Overkommelig afstandI Danmark var det SF’s formand Villy Søvndal, der

påtog sig opgaven som brobygger og inviterede til

samarbejde med S og R. Over tid er en kold skul-

der vendt til et stærkt og tillidsfuldt samarbejde >>

Fremgang For dansk rød blok52 pct. af danskerne ville stemme på rød blok, hvis der var valg i morgen, mens kun 48 pct. ville sætte deres kryds ved et borgerligt parti. Det viser et gennemsnit af en række meningsmålinger i slutningen af oktober i år. Beregningen er baseret på tal fra altinget.dk, der er en uvildig politisk netavis. Både Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten går frem, mens Radikale beholder sine nuværende mandater.

SV har ikke flertal i regeringen. Så SelVfølgelig må Vi indgå kompromiSSer. Vi har Været optaget af at prioritere det, Som har Været VigtigSt for oS

- kristin Halvorsen, formand for sV og norges

undervisningsminister

Venstrefløj får indflydelse

6 7

det røde norden

F! #6_tema_v10.indd 7 26/11/10 11.41

med S og et fælles mål om en S-SF-R-regering

efter næste valg. Samarbejdet med R er ikke

lige så tæt.

- Men det er en overkommelig afstand, og

ikke uovervindelig, lyder det fra SF’s formand

Villy Søvndal, der fortsætter:

- Der er langt større forskelle på Dansk

Folkeparti og Liberal Alliance, som jo vil være

de to partier, der skal bejles til i en borgerlig

regering, end der er mellem os og de Radikale.

De røde regeringer – og ønsket om reel

indflydelse – ser altså ud til at være en

tendens i de nordiske lande. I Sverige gik

SF’s søsterparti Vänsterpartiet til valg i år,

sammen med Socialdemokraterne og De

Grønne, for at komme i regering, men tabte

til de borgerlige partier. Grønland ledes af

formanden Kuupik Kleist fra SF’s søsterparti

IA, der sidste år vandt en jordskredssejr ved

valget til landstinget, hvilket også skal ses

som et opgør med Siumut-partiet. Kleist har

sammen med Demokraterne og Kattusseqa-

tigiit Partiiat dannet landsstyrekoalition i

Grønland. På Færøerne dannede Socialdemo-

kratiet, Republikanerne og Centerpartiet en

ny rød regering i 2008, der dog pga. en intern

strid ændrede kurs, hvilket betød, at Repu-

blikanerne røg ud af regeringen i slutningen

af året. Og sidste år tiltrådte for første gang i

Islands historie en regering bestående af de to

venstrepartier, Alliancen og Venstre-Grønne

(VG) under ledelse af Jóhanna Sigurðardóttir

og med Steingrimur Sigfússon (VG) som

finansminister.

For SF’s søsterpartier og SF selv er det at

gå fra at være protestpartier til regeringspar-

tier en naturlig udvikling, ifølge Flemming

Juul Christiansen, adjunkt på Institut for

Statskundskab ved Aarhus Universitet. Han

forsker bl.a. i nordisk politik.

- Når de fleste partier når en vis alder,

opstår der naturligt en ambition om at få gen-

nemført sin politik, og det er en af grundene

til, at vi ser røde og grønne partier på mini-

stertaburetterne. Det er ikke kun et nordisk

fænomen, det sker også i resten af Europa.

Det kræver, at man som parti kan leve med et

fælles program i koalition med andre partier,

hvilket også betyder, at det er nødvendigt

at nedtone partiets idealisme – det skal dog

stadig være det, der bærer, siger han.

Økonomisk ansvarligEn af de store udfordringer for de røde partier

har været at skabe tillid i forhold til at kunne

håndtere den økonomiske politik, ikke mindst

set i lyset af den globale krise. Norge er f.eks.

et land med store olieindtægter og med penge

på kistebunden, og kravet til en alternativ

erhvervspolitik er ikke lige så stor som i Dan-

mark, hvor det er meget påtrængende at finde

ud af, hvad vi skal leve af i fremtiden.

På Island ramte den globale krise i 2008

hårdt. Bankkonkurser sendte Island på en

eksplosiv susetur nedad for landets økonomi,

hvilket var en af hovedårsagerne til rege-

ringsskiftet sidste år. Den nye røde regerings

første skridt var at få fjernet nationalbank-

chef Davíð Oddsson og hans rådgivere, men

der er stadig lang vej for at få landets øko-

nomi på fode igen.

- Uanset politisk holdning, så er det en

>>

Billedtekst billedtekst

FOTO

: GEH

L arch

itects

tema det Spiller en Stor rolle for Samarbejdet med Socialdemokraterne, at Vi er jæVnbyrdige part-nere i regeringSSamarbejdet, og at forSkellene mellem oS ikke er Store

- steingrimur sigfússon, formand for Vg og Islands finansminister

8

tematema

9

F! #6_tema_v10.indd 8 26/11/10 11.43

tung opgave at løfte, når der nærmest har

været tale om et økonomisk kollaps på Island.

Mange synes, det må være endnu sværere

for venstrefløjen end for højrefløjen at gøre

det, som skal gøres, for at genoprette landets

økonomi. Men vi er nødt til at sætte en stop-

per for den voksende gæld, ellers sender vi

”arven” videre, hvis ikke vi tager ansvar nu.

Det afgørende er, hvordan vi udfører vores

handlinger. Vi forsøger at værne om de sva-

geste, og det betyder bl.a., at velfærdsområ-

derne kun oplever halvdelen af de besparel-

ser, som andre områder bliver pålagt. Vi er

heller ikke blege for at kræve højere skatter

af dem, der tjener mere og dermed fordele

byrden på en mere retfærdig måde, siger

Steingrimur Sigfússon, formand for VG og

Islands finansminister.

Sejre og kompromisserTilbage i Norge er det lykkedes regeringen

at styre gennem krisen med en arbejdsløs-

hed, der er en af Europas laveste på blot 2,9

pct. (OECD 2008 – Danmark 4,5 pct.), og

holde økonomien intakt. Og det med Kristin

Halvorsen fra SV som finansminister i første

regeringsperiode. At SV fik posten som

finansminister har været det endelige opgør,

der har bevist, at partiet godt kan være øko-

nomisk ansvarligt.

- Det var vigtigt for os at vise, at vi i prak-

sis havde evnen til at styre landets økonomi,

for det var især her, vi oftest blev mødt med

mistillid. I dag er der få, som tvivler på, om

vi har evnen til økonomisk styring, siger

Kristin Halvorsen.

Med finansministerposten fik partiet

mulighed for at tage fat på vigtige ompriori-

teringer i skattesystemet.

- Vi fulgte op på stramninger i forvaltnin-

gen af Norges Oliefond. Tanken er at forbruge

mindre, end fondens midler forrentes, så der

ikke røres ved hovedsummen. Og så fik vi

gennemført SV’s vigtigste valgløfte, nemlig

fuld dækning og pladser til alle børn på dag-

institutionsområdet, siger Kristin Halvorsen.

Men der har naturligvis også været kom-

promisser. SV har måttet bøje sig i forhold

skruet op For oFFentlIge InVesterIngerMed den røde regering i Norge er der blevet skruet op for of-fentlige investeringer. En model SF i Danmark også foreslår for at få hjulene i gang. Kort og godt er politikken, at når der er lavvande på det private, så skrues der op for den offentlige økonomi og omvendt. Samtidig har regeringen gennemført en velfærdsreform, der bl.a. har udmøntet sig i fuld daginstitu-tionsdækning. Et krav, som for-manden for SV, Kristin Halvorsen stillede til sig selv – og meldte ud på direkte tv – i valgkam-pen tilbage i 2005. Lykkedes det ikke, ville hun gå af. Det lykkedes.

Derudover har regeringen opnået flere miljøsejre, bl.a. at værne om naturområder og ikke udsætte dem for olieborin-ger. Samtidig er der investeret i infrastrukturen med bl.a. et udvidet jernbanenet, så det ta-ger kortest muligt tid at komme fra A til B. Endelig har kommu-nerne fået overført væsentligt flere penge til at kunne løfte de kommunal opgaver – nogle af midlerne har været øremærket som tilskud til oprettelsen af nye daginstitutioner.

>>

8 9

det røde norden

F! #6_tema_v10.indd 9 26/11/10 11.44

til udenrigs- og forsvarspolitik. Norge er et

krigsførende land, der er med i Afghanistan

– så her er der givet køb på holdninger og

idealer.

- SV har ikke flertal i regeringen. Så

selvfølgelig må vi indgå kompromisser. Vi

har været optaget af at prioritere det, som

har været vigtigst for os. Men for et parti

med lang tradition i oppositionen var det

naturligvis en overgang at skulle forsvare

beslutninger, vi som udgangspunkt ikke var

helt enige i eller til og med uenige i, siger

Kristin Halvorsen.

Også på Island har VG måttet indgå kom-

promiser så som at søge om optagelse i EU,

som af Steingrimur Sigfússon betegnes som

et vanskeligt kompromis. Til gengæld er re-

geringens skattepolitik helt efter VG’s bog, og

partiet har stor indflydelse på miljøpolitikken.

Vælgerflugt eller?På trods af genvalg til den norske regering,

så var valget også en påmindelse om, hvor

hurtigt der kan ske et dyk i et partis popu-

laritet. Det blev kun til en kneben sejr. Flere

vælgere var hoppet fra SV til Arbeiderpartiet,

fordi regeringen var truet, og derfor så man

Arbeiderpartiet som den store sikre hest at

spille på, hvis man som vælger ønskede, at

regeringen skulle fortsætte.

- Det er ingen naturlov, at det samme sker

for SF. En af de opgaver, SF har taget meget

alvorligt, er at skabe realistiske forventnin-

ger og synliggøre kompromiser inden et valg

gennem de mange aftaler, der er lavet med

Socialdemokraterne, siger Turid Leirvoll.

Flemming Juul Christiansen påpeger, at

det er en tydelig forskel mellem Norge og

Danmark.

- Da den norske koalition var en realitet,

havde partierne kun delvist fastlagt deres

fælles politiske visioner og holdninger. I Dan-

mark har SF taget hul på dette stykke arbejde

og har på mange punkter dannet fælles fod-

slag med S inden et eventuel regeringsdan-

nelse, og det betyder også, at de har afstemt

med deres vælgere på forhånd.

Han mener, at SF har forstået at tilpasse

sig. Dels ved en organisatorisk strukturfor-

andring og og dels ved at stemme for finans-

lovene og deltage i det seneste forsvarsforlig.

- Men der skal selvfølgelig to til en tango,

så det skyldes også, at Socialdemokraterne

har åbnet op for samarbejdet med SF, siger

Flemming Juul Christiansen.

DA DEN NORSKE KOALitiON VAR EN REALitEt, HAVDE pARtiERNE KuN DELViSt FAStLAgt DERES FæLLES pOLitiSKE ViSiONER Og HOLDNiNgER. i DANMARK HAR SF tAgEt HuL på DEttE StyKKE ARBEjDE

- Flemming Juul Christiansen, adjunkt, aarhus universitet

>>

10

tematema

11

F! #6_tema_v10.indd 10 26/11/10 11.44

medlemmerne mener

Hvad mener du om, at SF søger indflydelse og gerne vil i regering, frem for at være protestparti?Det er altafgørende, at SF vil i regering for at få så megen indflydelse som muligt til gavn for de “svage” i samfundet, de gamle, de unge og de arbejdsløse samt at arbejde for en mere retfærdig fordeling af midlerne i Danmark. De store profitter, som trods krisen alligevel findes rundt omkring, skal komme hele samfundet til gode.

Hvis SF kommer i regering, hvad er så det vigtigste, partiet først skal tage fat på?En af de vigtigste ting må være at sætte gang i jobskabende aktiviteter, inden der tabes en hel generation af unge på gulvet. Jobskabende aktiviteter skal være løsnin-ger, som skaber rigtige arbejdspladser.

Hvilke kompromiser vil du ikke kunne acceptere, SF indgår, i et evt. regeringssamarbejde med S og R?Kompromiser, som gør de svage i samfun-det endnu mere svage.

Poul Erik Kristiansen, 57 år, selvstændig, Glamsbjerg

Hvad mener du om, at SF søger indflydelse og gerne vil i regering, frem for at være protestparti?Det er helt på sin plads, at SF søger al den indflydelse, partiet kan få. Jeg vil hellere have indflydelse i regeringen end stå på sidelinjen og råbe op. Godt nok betyder det, at partiet vil skulle indgå kompro-miser, men det finder jeg naturligt. SF kan bidrage med meget i regeringssammen-hæng, så jeg krydser fingre.

Hvis SF kommer i regering, hvad er så det vigtigste, partiet først skal tage fat på?Det er kommunernes økonomi og selv-styre. Den nuværende regering har kørt en økonomisk politik, der er under al kritik. Vores velfærdssamfund er under pres, og det er de svageste i samfundet, der betaler prisen. Jeg hylder princippet ”de brede skuldre bærer mest” – så slut med skattelettelser til de mest velstil-lede. Brug guleroden i stedet for pisken overfor kommunerne.

Hvilke kompromiser vil du ikke kunne acceptere, SF indgår, i et evt. regeringssamarbejde med S og R?Jeg er ikke så meget for ultimatummer, så det kan jeg ikke sige på forhånd.

Kirsten Kronborg Hansen, 41 år, sagsbehandler i BUPL, Herning

Carsten Falkenlind, 49 år, guitarist og producer, KøbenhavnHvad mener du om, at SF søger indflydelse og gerne vil i regering, frem for at være protestparti?Forandring kommer indefra, men det er et spørgsmål om balance. Vores samfund er stille og roligt på vej mod amerikan-ske tilstande. Og man skal ikke kimse af højrefløjens fantastiske evne til at hylde det velkendte kodeks: kun de stærkeste overlever. Har du penge, kan du få, har du ingen... så ryger du ud. Jeg tror dog på intelligent oplysningsstrategi frem for bare at stå i det ene hjørne og i protest stampe i gulvet.

Hvis SF kommer i regering, hvad er så det vigtigste, partiet først skal tage fat på?Når SF kommer i regering, er det vigtigste skatte- og fordelingspolitik. Det er himmelråbende idioti at føre en politik baseret på tvang og pisk frem for hjælp og motivation. Et stadigt stigende antal er på vej ud i fattigdom, og flere og flere bukker under for det pres, et materiali-stisk samfund giver. Med fare for at de største resurser flytter til udlandet, er det bydende nødvendigt, at vi sender de rigtige signaler til vores børn og unge: Ro-bin Hood havde, bortset fra de voldelige metoder, en pointe.

Hvilke kompromiser vil du ikke kunne acceptere, SF indgår, i et evt. regeringssamarbejde med S og R?Et samfund består jo af ”nogle, der har fundet sammen”. Når den nuværende regering går af, og SF sidder ved bordet, vil kompromisets kunst selvfølgelig være af afgørende betydning. Samarbejde frem for alt.

10 11

det røde norden

F! #6_tema_TRYK.indd 11 26/11/10 13.55

tema

Hanne Fehn Dahle har i en årrække fulgt SF’s norske søsterparti, SV (Socialistisk Venstre), der på 5. år sidder i regering. Som regeringspartner er partiet garant for vigtige velfærdsydelser, mener hun

Af Line Torvik

Vi møder Hanne i omklædningsrummet i Vålerenga skole i Oslo. Her

venter hun sammen med andre forældre på, at deres fodboldspillende

børn skal komme ud efter træning. Til daglig underviser Hanne pæda-

gogstuderende i Oslo, hun har selv arbejdet som pædagog og har været

medlem af SV gennem 15 år. Hun mener, at det var absolut nødvendigt

for SV at gå efter regeringsmagten.

- SV kunne ikke gå rundt og sige, at ”det her vil vi”, uden at gøre

noget for at føre det ud i livet. Tidligere sagde vælgerne, at SV’s politik

var utopisk, og at SV kun havde legetøjspenge at gøre godt med. De

argumenter kan ikke bruges længere, siger hun.

Hanne blev færdig som pædagog i 2001 og arbejdede i børnehave

indtil 2006. Så tog hun en mastergrad i pædagogik ved Universitetet i

Oslo. Hun arbejdede derefter i børnehave igen, og i et halvt år havde

hun to jobs, da hun sidste efterår blev ansat som pædagogseminarie-

lærer i Oslo.

Udenfor er det mørkt, og det er novembervejr.

Gåturen gennem parken mellem Vålerenga Skole og

lejligheden er kort, men det tager alligevel sin tid.

For Hannes datter, Selma, skal både gå på et ræk-

værk, samle ting op, hun finder på gaden og, svinge

sig rundt om lygtepæle. Den 5-årige pige viser stolt

sit lyserøde værelse frem med prinsesse-tapet hjem-

met i treværelseslejligheden. Vi sidder i køkkenet.

- Det her er mit værelse, siger Hanne.

- Det er vigtigt, at der er en dør, jeg kan lukke, og

et rum jeg kan arbejde i. Så længe jeg gør mit arbejde, uanset hvad tid

på dagen, jeg gør det, så er min arbejdsgiver tilfreds. Så jeg sidder ved

køkkenbordet og arbejder lidt hver aften. Det betyder, at vi ikke behø-

ver at stresse om morgenen, og nogle dage kan jeg hente Selma tidligt

i børnehaven, siger Hanne og tilføjer:

- For nylig købte jeg en brugt opvaskemaskine. Det giver mig 20

minutter ekstra voksentid hver dag. Jeg anbefaler det på det kraftigste,

siger Hanne og ler.

Børnehaver på dagsordenenHanne har været medlem af byrådet i Oslo i to perioder, næstformand

for SV i Oslo og medlem af landsledelsen. Det har hun ikke tid til læn-

gere, men bruges af pædagogernes fagforening til at skrive kommen-

tarer til aktuelle udspil og andre dokumenter.

- Hvordan har denne regering påvirket din hverdag?

- Jeg har bemærket, at der hele tiden tales om børnehaver og vug-

gestuer. Sådan var det ikke før. Det kan godt være, at jeg er ekstra

opmærksom på det, fordi jeg er pædagog, men jeg var også pædagog,

før SV kom i regering. Når jeg tager avisudklip om børnepasning med

til de studerende, kan jeg tage sager med fra den seneste uge. Og det

er både redaktionelt stof og indlæg fra fagfolk og politikere. Det er nyt,

siger Hanne.

Børnehavereformen fra 2005 har sørget for, at alle børn får tilbud

om institutionsplads – og betydet en vækst i antallet af institutions-

pladser, indført et loft for forældrebetalingen og en lovfæstet ret til

institutionsplads. Omkring 50.000 børn har fået plads.

Foruden de ændringer, der er sket med SV i regeringen, er Hanne

også optaget af det, der skal bevares.

- Det, der er ligeså vigtigt som de konkrete forandringer, er, at SV

er en forsikring, der giver mig tryghed for, at velfærdsydelserne ikke

forsvinder. Jeg har for eksempel, fordi jeg er enlig mor, en lav skatte-

procent. Det er vigtigt for mig og min økonomi, siger Hanne.

Høje forventningerDa hun arbejdede som børnehavepædagog, tog hun ofte papir og farve-

blyanter med hjemmefra. Hun siger, at mange institutioner stadig har

den praksis på grund af indkøbsstop og dårlig

økonomi.

- Folk har højere forventninger til SV. Der er

børn, der lever i fattigdom i Norge, selvom SV er

i regeringen. Men det ville ikke have fået så me-

get opmærksomhed, hvis ikke SV var i regering,

siger Hanne.

- Hvordan har denne regering påvirket samfun-

det?

- Det virker, som om folk er blevet mere

optaget af typiske SV-spørgsmål, som miljøet

for eksempel. Desuden vil et flertal af befolkningen godt lade skatten

stige, hvis der samtidig kommer mere velfærd, siger hun.

I midten af oktober kunne regeringen fejre fem års jubilæum.

- Jeg synes, regeringssamarbejdet er gået overraskende godt. Jeg

havde troet, der ville være flere skandaler, og at SV’erne ikke ville

have klaret at være ministre. Men sådan nogle fejl, mener jeg ikke, der

har været nogle af. De har virket professionelle fra starten af.

- Hvad tror du, er årsagen til det?

- Det har ikke været tilfældigt, hvem de har valgt til at være i

regeringsapparatet. Det er blevet en stærk organisation. SV har ikke

ministre, der ikke ved, hvordan man gør sit arbejde. De har styr på

det, siger hun.

sV i regering sikrer velfærden

DEt ViRKER SOM OM, FOLK ER BLEVEt MERE OptAgEt AF typiSKE SV-SpØRgSMåL, SOM MiLjØEt FOR EKSEMpEL

-Hanne Fehn dahle, seminarielærer

- Jeg tror, der er mange forslag til nedskærin-

ger, som ikke når frem til regeringens bord,

fordi SV sidder der, og samarbejdspartnerne

ved, at de vil protestere, siger norske Hanne

Fehn Dahle, der underviser i pædagogik. Her

er hun med sin datter Selma på 5 år.

foto

: Marie

Sjøvo

ld

12

tematema

13

F! #6_tema_v10.indd 12 26/11/10 11.45

sV i regering sikrer velfærden

Hanne Fehn dahle• Alder:35

• Civilstatus:Boralenemedsindatter

• Børn:1–Selmapåfemår

• Joboguddannelse:Børnehavepædagogog

lærer i pædagogik

• Bolig:TreværelseslejlighedpåVålerengai

Oslo, Norge

foto

: Marie

Sjøvo

ld

12 13

det røde norden

F! #6_tema_v10.indd 13 26/11/10 11.45

?

Drømmen om at komme i regering bliver gradvist mere virkelig for SF, der fortsætter alliancen med S. Det betyder kompromiser på det politiske område, fortæller Villy Søvndal

af gitte roe eriksen

De kører i samme retning – mod ministerta-

buretterne i en rød regering. Og sker det, vil

SF og S skrive historie i dansk politik, nøjag-

tigt som det er sket i andre nordiske lande

som Norge og Island.

Med Norge, som Nordens foregangsland

for en rød regering har SF naturligvis kigget

godt og grundigt på, hvordan deres søster-

parti, SV (Sosialistisk Venstreparti), har gjort.

Partiet sidder for anden valgperiode i træk i

en koalitionsregering sammen med de norske

socialdemokrater, Arbeiderpartiet. Dog har

processerne for at opnå stor nok enighed,

været vidt forskellige. I Norge har samarbej-

det i den røde blok først for alvor skullet stå

sin prøve, da blokken kom i regering. Hos SF

og S i Danmark har man taget fat på langt

flere områder, allerede før en eventuel rege-

ring. Man har støt og roligt arbejdet sig frem

til enighed på flere politiske områder, bl.a.

integrations- og skattepolitik. Udenrigspoli-

tisk blæser vinden også samme vej – og flere

andre emner er på programmet.

- Vi har bygget samarbejdet med S op ne-

defra med et konkret programudspil, som er

det centrale for en regering. På den måde har

vi skabt en fælles vej, der gør, at vi er tæt på

hinanden politisk før en regeringsdannelse.

Der er stadig punkter, vi skal have afstemt,

men det er en stor fordel, at vi har fået tilpas-

set vores politik, mens vi er i opposition,

forklarer Villy Søvndal.

tunge sager førstFor at nå frem til et politisk samarbejde påbe-

gyndte SF en strategisk proces efter valget til

folketinget i 2007. En proces, hvor SF fra start

valgte at tage hul på de tunge emner først,

som integrations- og skattepolitik.

- Det var et bevidst valg. Det var med til

at skabe tillid mellem partierne, og det er

vigtigt. Samtidig åbner det op og gør efter-

følgende politiske emner lettere at håndtere,

lyder det fra Villy Søvndal.

Ud over tillid, så kræver en fælles retning

også kompromiser, bl.a. har SF måttet rykke

sig i forhold til den fælles integrationspolitik,

som de har indgået med S i 2008. Her har

partiet fredet 24-årsreglen og tilknytnings-

kravet i en evt. første regeringsperiode.

- Det er dog ting, vi fortsat er imod, under-

streger Villy Søvndal.

Men som altså ikke skal spænde ben for et

regeringssamarbejde.

Til gengæld har SF i samme aftale bl.a. fået

med, at det skal være muligt for udenlandske

prostituerede kvinder at få ophold i Danmark,

hvis de angiver deres bagmand, asylansøgere

skal opholde sig max. ½ år på et asylcenter

og en række andre punkter (der kan læses på

SF’s hjemmeside: www.sf.dk/pladstilalle).

Det handler altså om at give og tage uden

fælles om at forandre danmark

14

tematema

15

F! #6_tema_v10.indd 14 26/11/10 11.45

fælles om at forandre danmark

SelV med kompromiSer er der geVinSter- Villy søvndal

at miste sit politiske ståsted, men også et

spørgsmål om at være villig til at åbne op på

alle politiske områder.

- I en regering skal man være ansvarlig

overfor hele politikken og ikke kun dele af

den. Man kan ikke kun måle på idealerne.

Og derfor skal man huske at fejre det, man

opnår, i stedet for at ærgre sig over det, man

ikke opnår, siger Turid Leirvoll, landssekre-

tær for SF.

Og vejen til ministertaburetterne har

ifølge Villy Søvndal da også accept hos med-

lemmerne – og altså vælgerne.

- Fra kommunerne er de i forvejen vant

til, at politik også handler om kompromiser.

Samtidig kan folk godt se, hvis det er en

splittet opposition, der går til valg – og det

betyder jo, at man forærer det hele til højre-

fløjen. Selv med kompromiser er der gevin-

ster. Og det behøver ikke være et spørgsmål

om at give køb på noget. Det handler i højere

grad om at finde nye svar på de udfordringer,

vi står overfor. S og SF er jo ikke hinandens

modsætninger. Vi har en grundlæggende

ideologi, der ligger tæt op ad hinanden, siger

Villy Søvndal.

Der skal være forskelNetop den ideologi skal danne grundlag for,

at Danmark bliver synligt forandret, hvis der

kommer et regeringsskifte fra en borgerlig

regering til en rød regering. Det skal kunne

mærkes og ses.

- Vi vil bl.a. investere i det offentlige

sundhedsvæsen, i forebyggelse, folkesko-

lerne og uddannelse – og så vil vi sikre en

større lighed i det danske samfund. Vi vil

også sikre, at vi er foregangsland på klima-

og miljøområdet, lyder det fra Villy Søvndal

om blot et par af de områder, han vil ændre

på sammen med S – og måske de Radikale.

For allerhelst så SF, at de Radikale også

bliver en del af regeringen, så det bliver en

tre-parts-regering. I dag peger de Radikale

på Socialdemokraternes formand, Helle

Thorning-Schmidt, som statsminister ved

næste valg, og det er et skridt mere i den

ønskede retning.

FæLLES pOLitiK BANER VEjENDet er en fælles politik, der skal

bane vejen for et kommende rege-

ringssamarbejde mellem SF og S. De

to partier har allerede lanceret en

lang række fælles udspil:

• ”FairForandring”–fællesskatte-

udspil.

• ”EnFairLøsning”–fælles

økonomiskplanforatfåDanmark

ud af krisen.

• ”Pladstilalle,dervil”–fælles

integrationsudspil.

• ”Nytryghediudsatteboligområ-

der”–fællesghettoplan.

• ”KræftplanIII”–fællesplan

for at flere skal overleve, og antal-

letafnyekræfttilfældereduceres.

• ”Aktivhjælptilyderområderne”–

fælles plan om udvikling og vækst

i alle egne af Danmark.

• Fællesfinanslovsforslag2011

Læsudspillenepåwww.sf.dk/udspil

14 15

det røde norden

F! #6_tema_v10.indd 15 26/11/10 11.46

Guide til SF’s søsterpartier i Norden Få overblik over SF’s søsterpartier i Norden, deres position og mærkesager.

af gitte roe eriksen

FæRØERNEsøsterparti: republikanerne (e)

mærkesager for e:Partietarbejderforfærøskselvstændig-

hed. Vigtige temaer er endvidere solidaritet og social ansvars-

bevidsthed.

regering:KoalitionsregeringafSocialdemokratiet,Folkeflok-

ken og Sambandspartiet.

regeringsperiode:Efterlagtingsvalgetijanuar2008sty-

redeFærøernemodrødkursogdannederegeringmedmindst

muligtflertalmed17udafLagtingets33mandatermedbl.a.

Republikanerne i regering. Men allerede i september samme

årblevennykoalitionsammensat,ogRepublikanernerøg

udafregeringenigengrundetenstridmellemFærøernes

lagmand,socialdemokratenJoannesEidesgaard,ogRepublika-

nernesformand,HøgniHøydal.

næste valg:2012–FærøernesLagtingvælgesforenfireårig

periode,menkandogopløses,førvalgperiodenudløber,hvis

lagmandenbeslutteratudskrivevalg,ellerhvisLagtinget

træfferbeslutningomenopløsningførperiodensudløb.

gRØNLANDsøsterparti: Inuit ataqatigiit (Ia)

mærkesager for Ia:Partietarbejderforgrønlænderneskrav

om anerkendelse som et selvstændigt folk med ret til eget land

samtligemulighederogvilkårforalleidetgrønlandskesam-

fund.Bl.a.erdetetstortønskeatforbedrefamilielivogbørns

opvækstvilkår.Derlæggesogsåstorvægtpåennyogbedre

regeringsførelse,samtennyforvaltningafnaturressourcer.

regering: KoalitionsregeringmellemIA,Demokraterneog

Kandidatforbundetsparti.

regeringsperiode:Vedvalgeti2009måttedetsocialdemokra-

tiskepartiSiumut,derharsiddetiLandstingetsiden1979,vinke

farveltilmagtenefter30år.IAvandtenklarvalgsejrmed43,7

pct.afstemmernemedlandstyreformandKuupikKleistispid-

sen.Udoverpostensomlandsstyreformand(regeringsleder)har

partiet en række tunge ministerposter og en stærk kvindeandel

ibådeLandstingogLandsstyretakketværeIA.

næste valg:2013.

iSLANDsøsterparti: Venstre-grønne

mærkesager for Venstre-grønne:Partietblevstif-

tetden6.februar1999afaltingsmedlemmermeddet

formålatsamlevenstresocialisterogmiljøaktivister

føraltingsvalgetsammeår.Prioriterersærligtsocial

velfærd,enselvstændigudenrigspolitikogmiljøet.

regering:KoalitionsregeringbeståendeafAlliancen

(Socialdemokraterne)ogpartietVenstre-Grønne.

regeringsperiode: DervarvalgtilAltingetiapril

2009.HertiltrådteforførstegangiIslandshistorie

enregeringbeståendeafdetovenstrepartier,Al-

liancenogVenstre-GrønneunderledelseafJóhanna

Sigurðardóttirmed34afAltingets63mandaterbag

sig.Indenvalgethavdepartiernearbejdetsammen

ienmindretalsregering,somblevstøttetafFrem-

skridtspartiet.Venstre-Grønneharfemministerpo-

sterheriblandtmiljø-ogfinansministeriet.

næste valg:Altingetsmedlemmervælgesforen

periodeaffireår.Statsministerenkan–gennem

præsidenten–påethvilketsomhelsttidspunkt

opløsetingetogudskrivenyvalg.

16

tematema

17

F! #6_tema_v10.indd 16 26/11/10 11.49

FiNLANDsøsterparti: Venstre-alliancen

mærkesager for Venstre-alliancen:Partietharklassiskevelfærds-

sager, fordelingspolitik og ligestilling som centrale mærkesager.

regering: SenesteRiksdagsvalgfandtstedimarts2007.Vedvalget

blevCenterpartietpånyRiksdagensstørsteparti,dogmedentilbage-

gangpå4mandaterfra55til51.Valgetsegentligesejrherreblevdet

konservativeSamlingsparti,dergikfremmed10mandatertil50.

Venstre-Alliancenharregeringserfaringfraenbredregnbueregering

i halvfemserne.

næste valg:2011.

NORgEsøsterparti: sosialistisk Venstre-parti (sV)

mærkesager for sV:Partietharsinemærke-

sagerindenforuddannelses-,miljø-ogvel-

færdspolitik.Iførsteregeringsperiodevarfuld

børnehavedækningdetmestambitiøseløfte.

regering: KoalitionsregeringafArbeiderpar-

tiet, SV og Senterpartiet.

regeringsperiode:Efterstortingsvalgeti2005

dannedeJensStoltenberg(Arbeiderpartiet)

enrød-grønkoalitions-regering–denførste

flertalsregering,Norgeharhaftiover20år.

Vedstortingsvalgetiseptember2009fikdenne

regeringmandattilatfortsætte.HerharSVfire

ministerposter, bl.a. undervisnings-, forsknings-

samtmiljø-ogudviklingsministeriet.Deførste

fireåriregeringhavdeSVfinansministerpo-

stenogansvaretforatstyreNorgegennemden

internationaleøkonomiskekrise.

næste valg:2013–INorgesidderregeringenen

fastfireårigperiode.

SVERigEsøsterparti: Vänsterpartiet (V)

mærkesager for V:Partietgårindfor

enstørreoffentligsektor,godeoffentlige

velfærdsydelserogerimodprivatiseringer.

PartieterimodSverigesmedlemskabafEU.

regering: Borgerligkoalitionsregeringbestå-

ende af Moderaterna, Folkpartiet, Centerpar-

tietogKristdemokraterna.

regeringsperiode: Ved riksdagsvalget i

september2010genvandtdenborgerlige

koalitionsregering(Moderaterna,Folkpartiet,

CenterpartietogKristdemokraterna)rege-

ringsmagten under ledelse af statsminister

Fredrik Reinfeldt. Der er tale om en mindre-

talsregeringmed173mandater,hvoropposi-

tionen(Socialdemokraterna,Vänsterpartiet

ogMiljöpartiet)har156mandater,ogdetnye

parti i Riksdagen, Sverigedemokraterna, har

20mandater.Vgik,sammenmedSocialde-

mokraterneogMiljøpartiet,tilvalgpåat

danneenfællesrød-grønregeringogvar

kommet meget langt med at udforme fælles

politikforensådanregering.

næste valg:2014.

16 17

F! #6_tema_v10.indd 17 26/11/10 11.55

19

SF på Borgen giver indblik i et aktuelt politisk felt og præsenterer SF’s folketingspolitiker på området.

FOTO

: Pe

ter Sø

ren

sen

/Da

s Bü

ro

Sådan køBer du julegaver uden Skadelig kemi- Gå efter Svanemærket. Det er godt både i forhold til tøj og produkter. Noget legetøj er også Svanemærket. Ø-mærket er godt til mad, men kan også bruges til tøj i forhold til farvning. Vask desuden tøjet, så ryger overskudsfarve ud. Langt det meste legetøj er desværre helt uden varede-klaration – det vil vi ændre. Men indtil da er mit råd, at man åbner emballagen i legetøjet og lugter til det. Mange putter parfume i dukker f.eks., så de bliver mere indtagende. Men bagsiden er, at det er allergifremkaldende, siger Pia Olsen Dyhr, SF’s forbrugerordfører.

18

F!#6 sf på borgen_v3.indd 18 26/11/10 14.51

19

KnoKler for god KemiPia Olsen Dyhr har fået supermarkeder til at droppe azo-farvestoffer, der gør børn hyperak-tive. Og kampen mod hormonforstyrrende stof-fer i sutteflasker påvirker nu lovgivning i hele EU og Nordamerika. Viden, medier og alliancer er nøglen til indflydelse, fortæller hun til F! og giver også råd om julegaveindkøb uden kemi

af marie Schultz

- Man kan da godt sige, at børn er urolige i skolen, fordi deres forældre

ikke opdrager dem ordentligt. Men der er altså også en kemisk forkla-

ring. Slik, chips og sodavand er nemlig fyldt med azo-farvestoffer, der

gør børn hyperaktive, siger Pia Olsen Dyhr. Hun tog kampen op, og nu

producerer ingen i Danmark fødevarer med azo-farvestoffer.

Pia Olsen Dyhr har været SF’s forbrugerordfører siden 2007 og kæm-

per dagligt for, at forbrugere kan købe frugt uden pesticidrester, sutte-

flasker uden hormonforstyrrende stoffer og legetøj uden tungmetaller.

20 kemikalier hver morgen- Et helt almindeligt barn møder kemikalier 20 gange før, det over-

hovedet er nået i børnehave om morgenen. De er i shampoen, tøjet,

morgenmaden, tandpastaen og legetøjet og påvirker hormonbalancen,

centralnervesystemet og hjernen. Prinsessebluserne har f.eks. Askepot

klistret på maven med PVC og ftalater i, som går ind og påvirker pi-

gens østrogen, når hun kysser Askepot, siger Pia Olsen Dyhr. Hun har

arbejdet med kemikalier i et årti og miljøpolitik i to. Hun sætter sig

frem i stolen og ryster på hovedet.

- Jeg er ikke interesseret i at skræmme folk eller råbe ulven kommer.

Jeg vil bare gerne lave det om. Ifølge professor Niels Skakkebæk fra Rigs-

hospitalet er truslen fra kemikalier på niveau med truslen fra klimaforan-

dringerne, der også er ved at ændre vores livsbetingelser radikalt. Kemika-

lierne er inden og pille ved vores reproduktionsapparat. De er simpelthen

ved at ændre ved vores evne til at få børn. Det er sgu alvorligt. Fertiliteten

er allerede nu faldende, siger forbrugerordføreren og fortsætter:

- Der ville være 10 pct. færre børn, hvis ikke vi havde behandling for

kunstig befrugtning. Og så indfører regeringen brugerbetaling. Det er

jo absurd, når samfundet selv er med til at skabe problemet, siger Pia

Olsen Dyhr.

Hun mener, regeringen efterlader forbrugerne og travle børnefamilier

i et kaos af uigennemskuelige varedeklarationer og over 100 mærker,

når de skal købe ind, selvom der i virkeligheden er behov for bedre

lovgivning.

Men kan du overhovedet få kemikalierne ud af vores mad og varer?

- Ja, det er det sjove ved Christiansborg. Hvis man finder dokumenta-

tionen, laver sit arbejde ordentligt og har gode allierede i andre partier,

så kan man. Men det er ikke nemt, for det er jo ikke sådan, at regerin-

gen ligefrem synes, det er sjovt at begrænse industriens hærgen, siger

Pia Olsen Dyhr.

sf på borgen

FOTO

: Pe

ter Sø

ren

sen

/Da

s Bü

ro

>>

- Kemikalierne er inden og pille ved vores reproduk-

tionsapparat. De er simpelthen ved at ændre ved

vores evne til at få børn. Det er sgu alvorligt, siger

Pia Olsen Dyhr, SF’s forbrugerordfører, om kemika-

lier i bl.a. sutteflasker og legetøj. Gummifigurerne

på billedet er uden de hormonforstyrrende stoffer,

ftalater.

18

F!#6 sf på borgen_v3.indd 19 26/11/10 14.51

21 20

FOTO

: Pe

ter Sø

ren

sen

FOTO

: Pe

ter Sø

ren

sen

/Da

s Bü

ro

FOTO

: Pe

ter Sø

ren

sen

KOMMiSSiONeN æNDreDe hOLD-NiNG OG har Nu Sat arbejDe i GaNG, Der SKaL FOrbyDe biSPheNOL a i heLe eu

- Pia Olsen dyhr, SF’s forbrugerordfører

Flertal med Dansk FolkepartiDerfor er det særligt vigtigt at finde de områder, hvor Dansk Folkeparti

kan hives med. Kun sådan kan man få flertal uden om regeringen og

gennemføre ny lovgivning. Pia Olsen Dyhr samarbejder med DF’s fødeva-

reordførere, men nogle gange benytter hun

også medierne for at fremme en sag.

- Medierne kan bruges til at presse Dansk

Folkeparti op i et hjørne. Hvis en journalist

ringer dem op om noget klamt, som avisen

kører en stor artikel om, f.eks. hormonfor-

styrrende stoffer i sutteflasker til spædbørn,

så vil de jo sige, at det er noget skidt. Så kan

jeg fortælle Radioavisen, at der er flertal

uden om regeringen, og så kører historien.

Når først DF er syltet ind i medieudtalelser,

kan de ikke komme udenom det i Salen. Det var sådan, det gik med

Bisphenol A-sagen, siger Pia Olsen Dyhr og fortæller om en af de største

politiske sejre.

- Sutteflasker indeholder det hormonforstyrrende stof Bisphenol A.

Det er også kræftfremkaldende. Det valgte jeg og Enhedslistens Per

Clausen at sætte på dagsorden. Vi lavede et forslag i Folketinget sammen

med resten af oppositionen og endte med at få Dansk Folkeparti med –

så VK-regeringen og Eva Kjer Hansen kom i mindretal. Det ville Eva Kjer

ikke følge, hvilket er grundlovsstridigt, men Dansk Folkeparti ville ikke

vælte hende.

- Så hver gang, der kom en ny rapport, der viste hvor giftigt stoffet

var, indkaldte jeg ministeren i samråd. Jeg stillede hende ikke bare et

skriftligt spørgsmål a la ”hvad synes du om…” Nej, hun skulle ind og sid-

de i det ene åbne samråd efter det andet med TV på og sige, hvorfor hun

syntes, det var i orden at putte hormonforstyrrende stoffer i børn. Nok

samråd af den slags, så dør en minister. En regering kan jo ikke holde til

at fremstå som nogen, der vil forgifte vores børn. Nu har vi en minister,

der har rettet ind efter folketingets flertal, siger Pia Olsen Dyhr.

ansvarlig for ny lov i Danmark, eu og uSaKemikalielovgivning er styret af fælles EU-regler, så Danmark kan ikke

uden grund forbyde giftige stoffer. Men nu er EU med os i forbindelse

med Bisphenol A, fortæller Pia Olsen Dyhr.

- Kommissionen vurderede, om de skulle gå efter Danmark og tvinge

os til at genindføre det hormonforstyrrende stof i sutteflasker. Men

er det en sællert? Nej! Så Kommissionen ændrede holdning og har nu

sat arbejde i gang, der skal forbyde Bisphenol A i hele EU. Det seje er

yderligere, at på baggrund af det danske forbud har man forbudt stoffet i

Canada, i Norge, og man er gået i gang med at forberede et forbud i USA.

Det er lidt af en sejr, siger Pia Olsen Dyhr.

Er forbud den eneste måde, man kan få hormonforstyrrende og kræft-

fremkaldende stoffer væk på?

- Nej, men dét, der er decideret farligt, skal folk beskyttes mod via

lovgivning. Men vi kan også fremme miljøvenlige og sunde produkter

ved hjælp af afgifter og med en anden of-

fentlig indkøbspolitik. En ny S-SF-regering

vil være meget mere opmærksom på,

hvordan det offentlige køber ind, siger

forbrugerordføreren og kommer med et

konkret eksempel om stomiposer (pose

som opsamler affaldsprodukter via en

kunstig åbning på kroppen):

- I dag bruger kommuner og regioner

f.eks. stomiposer med de hormonforstyr-

rende ftalater i, fordi de er billigst – uanset,

at det øger sundhedsudgifterne på lang sigt. Den danske virksomhed

Coloplast producerer stomiposer uden ftalater, der ikke er ret meget dy-

rere. Hvis hele det offentlige begyndte at købe stomiposer uden ftalater,

ville markedet med ét øges markant, flere poser ville blive produceret og

prisen falde. Og den danske virksomhed vil skabe flere arbejdspladser,

siger Pia Olsen Dyhr.

Der skal ryddes op i mærkerneHvornår kan folk begynde at slappe lidt af i forhold til det her med

kemikalier?

- Hvis SF kommer i regering, vil vi gøre det nemmere at være travl

forbruger med bedre lovgivning. Vi vil også lave en mærkereform, der

rydder op i de over 100 forskellige mærker, så folk klart ved, hvilke mær-

ker, de kan stole på. Det ville f.eks. hjælpe folk, når de skulle ud og købe

julegaver. Hvor ofte står man ikke og tænker, hvad er der mon i dette

produkt? Her vil jeg klart anbefale, at man går efter Svanemærket, siger

Pia Olsen Dyhr.

- Desuden vil vi offentliggøre synderne på en hjemmeside, som Miljø-

styrelsen gjorde i gamle dage. Det virker nemlig. Der skete sørme noget,

da Forbrugerrådet hængte de populære Bratch-dukker ud, fordi de både

indeholdte tungmetaller, der påvirker centralnervesystemet, ftalater, der

påvirker hormonerne og parfumestoffer, som kan give allergi. Sikke en

herlig gave at give sit barn – 3 i 1. Da de blev hængt ud, ryddede de op i

deres produktion. I den kommende julehandel vil jeg anbefale forældre

at åbne emballagen og lugte til legetøjet. Det vil afsløre, om der er al-

lergifremkaldende parfume i.

- Men der er ingen lette løsninger på dette område. Derfor fortsætter

vi kampen for forbrugernes sundhed og miljø, siger Pia Olsen Dyhr.

>>

Læs om SF’s forbrugerpolitik her:www.sf.dk/forbruger

10 gOde mærker, Og SmS med giFtige StOFFerDisse mærker kan du stole på, f.eks. Svanemærket og Ø-mærket:www.forbrugerraadet.dk/raad-alle/otte-maerker-som-giver-dig-reel-og-uafhaengig-information her kan du se, hvordan du undgår mad med pesticidrester, tungmetaller og kemi:www.forbrugerkemi.dk/test-og-rad/madFå en SMS med listen over de 17 stoffer, du skal gå udenom, når du vælger plejeprodukt: www.forbrugerraadet.dk/tema/hormonkemi/gode-raad

F!#6 sf på borgen_v3.indd 20 26/11/10 14.52

21 20

sf på borgen

FOTO

: Pe

ter Sø

ren

sen

FOTO

: Pe

ter Sø

ren

sen

/Da

s Bü

ro

FOTO

: Pe

ter Sø

ren

sen

Læs om SF’s forbrugerpolitik her:www.sf.dk/forbruger

Pia Olsen dyhr• Valgttilfolketinget2007

• Gruppebestyrelsesmedlem,

forbrugerordfører og eu-ordfører.

• MedlemafSFUfra1988ogSFi1991.

• HartidligerearbejdetiDanmarks

Naturfredningsforening, Care og

væretformandfor92-gruppen

– sammenslutningen af samtlige

udviklings- og miljøorganisationer i Danmark.

F!#6 sf på borgen_v3.indd 21 26/11/10 14.52

22 24

politik

SAMMEN OM DANMArk FOTO: Tine Harden

F#6_22-23_2_sammen om DKindd 22 26/11/10 12.17

22 24 SAMMEN OM DANMArk

Lørdag den 13. november var der højst et

år til næste folketingsvalg. Og dermed kun ét

år til muligheden for en ny regering. Derfor be-

gyndte Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt

en tur rundt i landet for at tale med folk om ny

vækst og fremtidens Danmark. Turen fortsæt-

ter ind i december og foregår under overskrif-

ten ’Sammen om Danmark’. Budskabet er, at

selvom Danmark er et lille land, så kan vi kan

meget, hvis vi finder fælles løsninger – og dem

er der brug for nu.

Fra Roskilde til AalborgFørste stop på turen var Stændertovet i Ros-

kilde, som billedet er fra, hvor Villy og Helle

mødte mange interesserede og spørgelystne

borgere. De to politikere har også besøgt bl.a.

Århus Universitetshospital, Skejby og Blik &

Rørarbejderforbundet i Aalborg.

En Fair LøsningI de mange flyers, Villy og Helle delte ud, for-

klarer de partiernes økonomiske plan ’En Fair

Løsning’ og opfordrer til opbakning:

”Det er ingen naturlov, at folk skal frygte

for deres job og virksomheder dreje nøglen om.

Vi vil skabe nye arbejdspladser og vækst i hele

Danmark. Og vi vil investere i uddannelse og

forskning. Til gengæld beder vi alle danskere

om at arbejde en smule mere, når vi igen har

brug for flere hænder. Vi kommer ikke ud af

krisen ved at skære ned på sygehuse, skoler og

plejehjem. Men vi skal vende hver eneste krone

i det offentlige, så vi kan styrke velfærden. Det

er sund fornuft.

Inden et år får danskerne mulighed for at

vælge en ny regering. Vi står sammen om en

fair politik. Vi håber, at du vil være med”.

DELtAg i vALgkAmpEn

Vil du deltage i SF’s valgkamp, kan du gøre det på mange måder: uddele flyers, skrive læserbreve, skaffe nye medlem-mer, bidrage økonomisk og meget mere. Klik ind på:

www.sf.dk/gi-en-hand-med

Læs mere om Villy og Helles tur på:

www.fairlosning.dk

F#6_22-23_2_sammen om DKindd 24 26/11/10 12.17

JA / NEJHvordan står det til med klimaet her et år efter klimatopmødet i København? Hvilke mål skal Danmark sætte sig, og hvor skal der sættes ind? Anne Grete Holmsgaard, SF’s klima- og energiordfører, og Lykke Friis, klima- og energiminister for Venstre, har hver deres holdning til spørgsmålet.

HAr klimAEt fåEt dEt bEdrE?

FOTO

:Istock

Versus: I hvert nummer stiller vi to synspunkter over for hinanden og lader de to debattører svare på hinandens indlæg.

Versus: I hvert nummer stiller vi to synspunkter over for hinanden og lader de to debattører svare på hinandens indlæg.

25

F#6_24-25_versus_v1.indd 24 26/11/10 13.08

versus

Anne Grete Holmsgaard

Kære Lykke >Klimaet har ikke fået det bedre. Den økonomiske krise har godt nok

fået energiforbruget – og dermed CO2-udslippet – til at falde i den

vestlige verden. Men det er jo bare en ufrivillig pause og ikke udtryk

for en politisk strategi. Reelt er klimaet røget nedad på den politiske

dagsorden. Regeringen støtter nu – efter hårdt pres – at EU skal

forpligte sig til at reducere sit udslip med 30% i 2020. Fint, men også

lidt af en gratis omgang, så længe regeringen end ikke har leveret

planen for 20%. Hvornår sker det? Der er brug for, at Danmark kom-

mer op i gear og får lagt en strategi for de næste 10 år – med klare og

høje ambitioner om energibesparelser og vedvarende energi. Alt det,

der kan skabe job – i stedet for fyringer – og bidrage til en reel stra-

tegi for at undgå faretruende og kostbar overopvarmning af klimaet.

Vil du være med til det, Lykke?

Venlig hilsen

Anne Grete

Kære Lykke >Du beder om konkrete forslag til, ”hvordan vi når målet”. Fint, men

jeg aner ikke, hvad dit mål er. Jo, at vi skal være helt fri af kul, olie

og gas i 2050, men inden da er både du og jeg for længst ude af

politik. Det er de næste 10 år, det handler om, hvis vi skal skabe den

grønne revolution, som også Klimakommissionen peger på. Så, her

et par råd: Sæt det mål, at vi skal have energiforbruget ned med

mindst 10% inden 2020. Sats stort på vind – en nærmest ubegrænset

ressource. Mit bud er, at halvdelen af vores el skal komme fra vind

i 2020. Sæt et samlet mål for vedvarende energi – vind, biomasse,

store solvarmeanlæg, geotermi mv. – der gør det klart, at vi inden

2020 når en fjerdedel af vejen til det olie-, kul- og gasfri samfund i

2050. Sæt en slutdato for oliefyr, sig ja til betalingsring om de store

byer, få udvidet fjernvarmenettet osv. Kom til kaffe for at høre re-

sten, men husk at tage målene med.

Venlig hilsen

Anne Grete

Kære Lykke >Du finder mine delmål ”ganske konstruktive”, men er det ikke lidt

”katten om den varme grød”, når du ikke vil melde ud, hvad du selv

vil? Uden klare mål for de næste 10 år har vi jo ikke noget at styre

efter. Hvordan skal kommunerne fx vide, hvad de skal planlægge

efter, hvis vi end ikke kan sige, hvor meget vind, vi ønsker at have i

2020? Og hvordan skal de planlægge, hvor meget fjernvarmenettet

skal udvides, hvis de ikke ved, hvor meget – eller lidt – vi satser på

energibesparelser i de kommende 10 år? Uden klare mål risikerer vi

jo at ende med et kludetæppe, hvor vi end ikke selv ved, om vi har

valgt de mest hensigtsmæssige virkemidler. Det, synes jeg, energipo-

litik er alt for vigtig til. Det handler jo om ganske store investeringer.

Og er det ikke netop klare mål, som virksomheder, brancheforeninger,

kommuner mv. efterspørger? Det er i hvert fald det, jeg hører overalt

i landet.

Venlig hilsen

Anne Grete

< Kære Anne Grete Jeg er helt enig i, at klima og energi skal op på dagsordenen, og vi skal

holde fast i ambitionen om en global klimaaftale. Men jeg har svært ved

at forstå, hvorfor du beskriver regeringens støtte til et styrket EU-re-

duktionsmål som en ”gratis omgang”. For nogle måneder siden mente

du, at jeg skulle støtte klimakommissær Connie Hedegaard, men nu

hvor regeringen, som den eneste sammen med Storbritanien, rent fak-

tisk går ind for de 30%, er det pludselig ikke længere så vigtigt. Nuvel,

vi kæmper videre i EU, men vi skal også gøre mere hjemme. Derfor

nedsatte vi en Klimakommission – selv om I vist mente, at der var tale

om en syltekrukke, og I mente, I allerede havde løsningen. Personligt

synes jeg, at det er lige let nok blot at slynge nogle årstal ud. Den svære

opgave er at levere en konkret plan, der virker. Det er vi i fuld gang med

i regeringen, og har du konkrete forslag til, hvordan vi når målet, er jeg

lutter øren.

Venlig hilsen

Lykke

< Kære Anne GreteNu sætter jeg jo ikke mål for vores energipolitik efter, hvor længe jeg

selv forventer at være i politik. Målet om uafhængighed i 2050 er sat

efter eksperternes anbefalinger af, hvad der er realistisk. Og i rege-

ringens strategi for, hvordan vi når det store mål, vil vi også arbejde

med delmål. Og jeg synes faktisk, at flere af dine delmål er ganske

konstruktive, men det, jeg beder dig om, er ikke mål, men midler. For-

tæl, hvordan du vil reducere energiforbruget med 10 pct: Er det med

nye forbud? Afgifter? Tilskud? Eller noget helt fjerde. Fortæl, hvordan

du vil komme af med oliefyrene. Ikke bare hvornår. Fortæl, hvordan du

vil nå dine flotte VE-mål osv. Jeg tror, du kan se forskellen. Jeg synes,

mål er vigtige – meget vigtige – men uden midler er mål bare tal på

et stykke papir. Så, Anne Grete, fortæl mig: Hvad står der mere på dit

papir? Hvordan vi når målene?

Venlig hilsen

Lykke

< Kære Anne GreteDet ærgrer mig lidt, at du konkluderer, at vi ikke vil melde ud, når

du udmærket godt ved, at vi arbejder på at færdiggøre regeringens

strategi for, hvordan vi når målet om uafhængighed i 2050. Du rejser

nogle helt relevante spørgsmål. Det er præcis sådanne nogle, og

mange flere, som vi er i fuld gang med at forholde os til. Det er klart,

at vi fra regeringens side nok har en mere markedsorienteret tilgang

til opgaven, end du måske bryder dig om. Når vi præsenterer vores

plan, vil du sandsynligvis kritisere den for ikke at være tilstrække-

ligt planøkonomisk og statsstyret (selvom du sikkert vil bruge nogle

andre ord), men her kommer vi nok bare til at være enige om at være

uenige. Jeg håber, at vi kan præsentere vores plan i begyndelsen af

det nye år. Skulle SF allerede have lavet en plan, må du meget gerne

sende den til mig, til inspiration. Tak for debatten.

Venlig hilsen

Lykke

FOTO

:Istock

Lykke Friis

Læs om SF’s klimapolitik her:www.sf.dk/klima

25

F#6_24-25_versus_v1.indd 25 26/11/10 13.08

26

eu

Kam

pen

mod

fa

ttig

dom

i eu

rop

a

- Hvis folk ikke har et sted at sove, så

har de heller ikke et sted at drømme

om deres fremtid, siger Karima Delli,

der arbejder for fattige og socialt

udsatte grupper. Hun betegner sig selv

som aktivist og er medlem af Europa-

Parlamentet for Den Grønne Gruppe.

Aktivist og pArlAmentAriker med en mission:

27

F#6_26-27_v3.indd 26 26/11/10 12.24

26

Karima Delli• Født1979,Roubaix,Frankrig

• Nummer9isøskendeflokpå13

• ForældreerimmigranterfraAlgeriet.Morenhjemme-

gåendeogfaderenufaglært

• 2004:KandidatiStatskundskabogrådgiverforMarie-

ChristineBlandin(DeGrønne)idetfranskeparlament

• 2007-2008formandforDeGrønnesungdomsorganisa-

tioniFrankrig

• 2009:MedlemafEuropa-Parlamentet(medlemaf

Udvalgetforbeskæftigelseogsocialeanliggender)

• Aktivinyepolitiskeaktivistkollektiver

Af Tasja Parize

- Jeg er på en mission, lige som James Bond, siger hun og ler. For fran-

ske Karima Delli er der ikke langt til latter – selv om der ikke er meget

at smile af, når der skal gøres status på EU’s fattigdomsår, der nærmer

sig sin afslutning.

Tallene er røde. 85 millioner europæere lever under fattigdoms-

grænsen, det er knap hver femte borger. De unge har svært ved at få

fodfæste på arbejdsmarkedet og skaffe sig en bolig og er derfor særlig

hårdt udsatte. I takt med at arbejdsløsheden stiger, vinder et paral-

lelt og usikkert arbejdsmarked indpas med ulønnede og midlertidige

praktikpladser.

- Ét år til at bekæmpe fattigdommen

er slet ikke nok. Men hvis vi fortsætter

kampen, skal det nok lykkes. For mig

har fattigdomsåret i høj grad handlet

om kommunikation: Vi har fået sat

fattigdommen på dagsordenen. Nu

er det tid til at komme væk fra de fine paroler og få om-

sat dem til konkrete indsatser, der tager udgangspunkt

i de sociale realiteter. I EU’s strategi for de næste 10 år

vil man reducere antallet af fattige med 20 millioner, men

hvad med de sidste 65 millioner? Og hvordan når vi målet?

Rettilminimumsindkomst- Den Grønne Gruppe er sammen med resten af venstre-

fløjen kommet med flere konkrete forslag. Fx foreslog

vi, at alle europæere skal have ret til en minimums-

indkomst, der svarer til 60 pct. af gennemsnitsind-

komsten i det enkelte medlemsland. Alle, der arbejder

med fattigdomsproblemer, peger på, at det er nødvendigt.

Desværre ville de borgerlige ikke være med til at gøre forslaget

til lov. Man har talt om minimumsindkomst i 20 år, men der er

stadig intet sket. Hvorfor? Skal folk dø af sult?

Havde du forestillet dig, at I var nået længere, når det var fattig-

domsår?

- Jeg er lidt skuffet, det er klart. Men det er os, som skal skabe håb,

så vi må ikke blive kyniske. I Den Grønne Gruppe har vi gjort rigtig

meget det seneste år, men vi tilhører desværre ikke flertallet i Parla-

Opvokset blandt 12 søskende, har solidaritet og opfindsomhed altid været et grundvilkår. Kam-pen mod social marginalisering og fattigdom er den røde tråd i Karima Dellis politiske arbejde – både som aktivist og europa-parlamentariker

mentet. Vi skal fortsætte kampen for, at fattigdommen ikke bider sig

fast. Men det er også vigtigt at få genetableret de fattiges værdighed;

de er vant til, at ingen gider lytte til dem, og de skammer sig over at

være fattige. Vi skal tale med dem og fortælle, at det ikke er deres

skyld. Det er systemet, der har fejlet. Det skal vi ændre på, og de skal

inddrages i løsningerne. Ved at give folk ordet, bliver de borgere – ikke

bare fattige. Vi skal overbevise de borgerlige politikere om, at de fat-

tige ikke har behov for velgørenhed, men for rettigheder.

AktivistogparlamentarikerOpvokset i en immigrantfamilie med 12 søskende og med forældre, der

hverken kan skrive eller læse, er Karima Delli lidt af en mønsterbryder:

- Når man er 13 søskende, så har man et helt andet syn på verden.

Man kan ikke rejse med fly på ferie, for det er for dyrt, og man lærer

at være solidarisk. Mine forældre havde ikke mange penge og kunne

ikke bare købe 13 stykker legetøj, så de lærte os at være opfindsomme

og dele. Jeg følte mig ikke fattig, for vi havde det godt og sjovt med

hinanden: Lykken finder man kun i samværet med andre, og jeg har

stadig behov for at være en del af en større gruppe.

Karima Delli var en af de store overraskelser ved

det franske europarlamentsvalg sidste år. Hun har i

Frankrig gjort sig bemærket ved sin dedikerede kamp

for at bekæmpe social udstødelse og i særlig grad for

sit engagement i aktivistiske kollektiver.

- Jeg er parlamentariker, men jeg er først og frem-

mest en engageret kvinde. Jeg tror ikke, man kan lave love, hvis man

ikke kender realiteterne. For mig er det helt afgørende, at jeg holder

kontakten til de folk, jeg kæmper for. Når jeg har tilbragt 4 dage her i

parlamentet, så rykker det i mig for at komme ud på gaden.

FrabanktilboligHun har været med til at etablere bz-kollektivet Jeudi Noir, ”sort tors-

dag”, som en reaktion på boligboblen, der har fået udlejningspriserne

til at eksplodere.

- I Paris koster et værelse på 10 m2 600 euro (4500 kr), det har de

unge slet ikke råd til. Samtidig er der masser af lejligheder, der står

tomme. Så vi lavede en række aktioner for at gøre opmærksom på

problemet. Blandt andet ringede vi til en udlejer og sagde, at vi var in-

teresserede i at se på et værelse. Så dukkede vi 30 mennesker op med

musik og konfetti og holdt fest i lejligheden sammen med udlejeren. En

anden gang var det en bank, vi besatte. Den havde stået tom i 10 år –

opvarmet og oplyst. Vi besatte den og installerede familier, studerende

og andre, der ikke havde et sted at bo, og så døbte vi stedet ”Ministe-

riet for boligkrise”.

Regeringen har ikke forholdt sig til boligproblemerne, så det var

vigtigt for os at få medierne og offentligheden til at interessere sig for

det. Og det lykkedes så meget, at Paris kommune købte bygningen og

omdannede den til sociale boliger.

Nypolitik- Jeg vil gerne lave en ny form for politik. Der er megen skabertrang i

politik, men desværre er der ikke nok innovation i Parlamentet. Der

er unge, som har samme alder som mig, men de taler, som om de var

gamle. Mange tænker mere på det som en karriere, går meget op i

deres status og i at være godt klædt, men at være politiker er ikke et

job, det er en mission. En dag mødte jeg et medlem, der har været her i

35 år! Én periode ja, to måske, men så skal der også skiftes ud. Vi er på

en mission, og vi har 5 år til at forandre verden.

ENANDENGANGvARDEtENBANK,viBESAttE

- Karima Delli, aktivist og

medlem Europa-Parlamentet

27

F#6_26-27_v3.indd 24 26/11/10 12.24

Lighed frem for rigdom er væsentligt for vores samfunds sundhed og lykke, viser ny forskning. I lande med stor økonomisklighed, lever man længst. Det er her, der er færrest psykisk syge og mest social mobilitet. I de ulige lande er der flest drab, flest i fængsel og flest unge dropper ud af uddan-nelserne

Danmark har længe været et af verdens mest lige samfund. Og

de fleste danskere har været stolte af det. Opfattelsen af Danmark

som landet, hvor ‘få har for meget og færre for lidt’, afspejler en

stærkt forankret fornemmelse af, at ulighed er ødelæggende for den

sociale sammenhængskraft. Derfor har det heller ikke været nemt

at sælge den økonomiske doktrin, som har været fremherskende

de sidste 30 år især i USA og England, nemlig at (lidt) mere ulighed

ville være godt.

Argumentationen for at øge uligheden er typisk økonomisk.

Større ulighed skaber større økonomisk vækst, og dette vil i sidste

ende komme alle – også de dårligst stillede i samfundet – til gode.

Altså, det væsentlige er ikke uligheden, men den økonomiske vækst.

Når alle i et samfund bliver rigere og forventeligt også sundere og

lykkeligere, så kan uligheden vel næppe være noget problem?

Svaret på dette spørgsmål er mærkeligt nok: Jo, uligheden er i sig

selv et problem. De to forskere i folkesundhed, Richard Wilkinson

og Kate Pickett, der har brugt de seneste 20 år på at forske i sam-

menhængen mellem levevilkår og sundhed, vender fuldstændig op

og ned på de herskende forestillinger om sammenhængen mellem

rigdom, ulighed og ‘det gode samfund’.

Ikke rigere på sundhed og lykkeTidligere har den bedste måde at forbedre kvaliteten af menneskers

liv været at øge de materielle levevilkår. Det er denne erfaring, som

fortalerne for ‘lidt mere ulighed’ ofte tager udgangspunkt i, og som

fortsat gør sig gældende i mindre økonomisk udviklede lande. Men

i rige demokratiske markedssamfund, lande som bl.a. Japan, USA,

EU’s medlemslande, Australien og New Zealand fungerer denne

mekanisme ikke længere. Blandt disse lande er der stor forskel på

bruttonationalproduktets størrelse pr. indbygger, men det forklarer

ikke forskellene på eksempelvis sundhed og livslængde. I de sidste

mange år er levealderen steget, men den er ikke steget mest i de

rigeste lande. USA er næsten dobbelt så rigt og bruger mere end

dobbelt så meget på sundhed som Grækenland, Spanien eller New

Zealand. Alligevel lever folk ikke længere, men kortere i USA.

Det samme gør sig gældende for lykke. I de første etaper af den

økonomiske udvikling stiger menneskers vurdering af, hvor lyk-

kelige de er, senere flader kurven ud. I lande som USA og England

f.eks., hvor man har foretaget sådanne undersøgelser længe nok til

at have oplevet en fordobling af rigdommen, er tilfredsheden allige-

vel ikke steget tilsvarende.

Den materielle væksts begrænsningMeget peger derfor på, at vi er ved at være ved vejs ende med

hensyn til, hvad materiel vækst kan tilbyde os i forhold til sundhed

og lykke. Men hvis ikke det er rigdom, som spiller en rolle for vores

samfunds sundhed og lykke, hvad er det så, der betyder noget?

Svaret er ifølge Wilkinson og Pickett: graden af lighed. De rige

demokratiske markedsøkonomier er alle ulige samfund, men de er

ikke ulige i samme grad. I de mest lige lande, Japan og Sverige, har

den øverste femtedel af befolkningen en indkomst (efter skat og

overførsler) som er ca. 3,5 gange så stor som den nederste femte-

del, mens tallet for Danmark er 4,3. I de mere ulige lande, England,

Portugal og USA, er toppen mellem 7 og 8,5 gange rigere.

Kender man et lands ulighedsgrad kan man med overraskende

stor præcision forudsige, hvordan det vil klare sig med hensyn til en

lang række af de sociale problemer, som plager moderne samfund.

Det er i lande med stor lighed, man lever længst, det er her, der

er færrest psykisk syge, mest social mobilitet, og det er i de ulige

lande, der er flest drab, flest i fængsel og at de unge dropper ud af

uddannelserne.

LYkkeLigLYkkeLigLighed gør

gør

2. halvleg

28 29

F! #6_28-29_2.halvleg_v2.indd 28 26/11/10 13.29

Af Tobias Abell Nielsen,

cand.scient.pol. og

Kasper Vieland Nielsen,

redaktør på Kritisk Debat

De lande, som gør det bedst på sådanne sociale parametre, er

næsten altid de mest lige lande – Japan og Sverige (som opnår

lighed på to forskellige måder: I Sverige foretager staten en kraftig

omfordeling, mens Japan opnår ligheden i kraft af en meget lige

lønstruktur). Bunden derimod er næsten på alle områderne de mest

ulige lande.

Ikke kun et problem for de svagesteDet er almindeligt kendt, at den korte levetid, kriminalitet, over-

vægt og mange lignende problemer især forekommer i de lavere

sociale lag. Så, kan forskellene mellem f.eks. England og Sverige

ikke blot forklares ved, at England har en større underklasse end

Sverige, og at mellemklassen derfor kan være ligeglad, eftersom

den ikke bliver ramt?

Igen er svaret overraskende nok et nej. De nævnte sociale pro-

blemer forekommer ganske vist især i de nederste befolkningslag,

men i de ulige lande er de i stigende grad sivet ind i alle sociale

lag – også middelklassen. Når man i Sverige gennemsnitligt lever

længere end i England, så er det fordi samtlige sociale lag, altså

også middel- og overklassen, lever længere, end man gør i England.

Når uligheden er ødelæggende for et samfund, så er det fordi, den

påvirker alle.

Forklaringen på problemetEt element i forklaringen på, hvorfor det forholder sig sådan, er

spørgsmålet om absolut versus relativ fattigdom. Der er meget som

tyder på, at det ikke kun er den enkeltes økonomi, det absolutte,

der spiller en rolle. Det relative, hvordan vi er placeret i forhold til

‘de andre’ medlemmer af samfundet, dvs. vores sociale status, er

måske væsentligere. De andres vurdering af os er ekstremt vigtig

for vort velbefindende. Nyere psykologisk forskning viser, at noget

af det, som stresser mennesker mest, er social nedvurdering og

udelukkelse. Og videre ved vi også i dag, at stress svækker immun-

forsvaret og nervesystemet. Modsat ved man også, at gode sociale

relationer og følelsen af at tage del og have aktiv kontrol styrker

helbredet. Måske er det konstituerende for mennesker ikke det

individuelle, men det fælles. Vi er med andre ord først og fremmest

sociale væsener.

Et andet element i forståelsen af ulighedens virkning er spørgs-

målet om tillid. At leve i et ulige samfund er ensbetydende med

mindre tillid, og der er stor forskel på, hvordan livet opleves i et

samfund som fx Portugal, hvor 80-90 pct. af befolkningen mistror

hinanden, og i samfund, hvor flertallet har tillid til hinanden. Mis-

tilliden kommer til at præge interaktionen mellem folk på en lang

række områder.

Derfor er uligheden ikke ligegyldig. Tværtimod, den er forklaringen

på en lang række af de sociale problemer, som plager de moderne

samfund. Det er der sikkert mange af os, som længe har haft en for-

nemmelse af. Denne fornemmelse dokumenteres nu af Wilkinson og

Picketts forskningsresultater.

Under titlen 2. halvleg bringer F! i hvert nummer en

kronik, der går ind i værdikampens 2. halvleg. Indrømmet:

højresiden har haft bolden indtil nu, det er på tide at vinde

den tilbage – velkommen til spillet.

LYkkeLigLYkkeLig

Kom til foredrag om lighed

SF får i februar besøg af den britiske professor eme-

ritus Richard Wilkinson fra University of Notting-

ham, hvis forskning kronikken er baseret på. Under

overskriften ’Greater Equality: A Key to the Future’

vil Wilkinson holde foredrag om de samfundsmæs-

sige og miljømæssige fordele ved større lighed. Det

sker onsdag den 2. februar 2011 kl. 15-17 i Folketin-

gets Fællessal. Foredraget vil foregå på engelsk, det

er gratis og åbent for alle. Tilmelding sker på: www.

sf.dk/wilkinson. De nysgerrige kan også læse mere

på www.equalitytrust.org.uk

28 29

I DE SIDSTE mANGE åR ER lEvEAlDEREN STEGET, mEN DEN ER IKKE STEGET mEST I DE RIGESTE lANDE

- kasper Vieland Nielsen og

Tobias Abell Nielsen

F! #6_28-29_2.halvleg_v2.indd 29 26/11/10 13.29

FOTO

: Agen

zy

FOTO

: Pe

ter

Søre

nse

n

FOTO

: Pe

ter Sø

ren

sen

31

F! #5_30-33_kultur_v4.indd 30 26/11/10 12.29

Kritisk journalistik skal udfordre magten

kultur

>>

FOTO

: Agen

zy Kurt Strand• Født1955• UddannetfraDanmarksJournalisthøjskole1980. • BegyndtepåSocialistiskDagblad.• AnsatpåDRi1985vedKøbenhavnsRadio.KomtilP3 i1991.Fra1997-2004værtpåProfilenpåDR1ogsiden 2004værtpåDR2’sDeadline.• Harsideløbendeskrevetjournalistiskefagbøgersamt biografien”ConnieHedegaard–Ikkeblottilpynt” fra2005.• Iaugust2010valgttilformandforCavling-komiteen.

FOTO

: Pe

ter

Søre

nse

n

Forhenværende vært på tv-programmet Deadline, Kurt Strand, kalder de seneste nedskæringer i Danmarks Radio for et politisk hævntogt. Han frygter, at den kommende valgkamp bliver en beskidt affære med fokus på personer frem for politik.

Af Peter Rewers

Det giver et lille knæk i knoen, da F! trykker hånd med Kurt Strand.

Blikket er fast i de blågrønne øjne, der siden 1997 har kigget ud på

tv-seere i det ganske land. Og over den næste

times tid trænger den dybe røst klart og gen-

kendeligt over bordet og efterlader ingen tvivl

om svarenes begyndelse og ende.

Det er mere end en måned siden, at Kurt

Strand havde sin sidste arbejdsdag på DR,

som han forlod efter mere end 25 års tjeneste,

fordi endnu en sparerunde truede både hans

journalistiske frihed og integritet. Han har

fuld gang i sit nye arbejdsliv, der omfatter foredrag, ordstyreropgaver

samt undervisning af journalister. Derudover skal han producere en

række radioprogrammer, hvis indhold endnu ikke er officielt, ligesom

skrivebordsskuffen også indeholder udkast til et par bogprojekter.

Dermed har Kurt Strand kun haft kort tid til at lytte mere intenst

til sine kassettebånd og lp’er, spille tennis eller til at skubbe den

gammeldags manuelle plæneklipper over græsplænen, som ellers er

nogle af den travle journalists foretrukne fritidsbeskæftigelser.

PolitiskhævnmodDRKurt Strand har ikke fortrudt sin fratrædelse og holder meget af sin

tidligere arbejdsplads. Derfor bekymrer han sig også over konsekven-

sen af nedskæringerne.

- Danmarks Radio er en meget vigtig faktor for vores demokrati,

fordi en stor del af den offentlige debat foregår her. Men hvis man

trækker tænder ud, så trækker man også

nogle kerneværdier ud, siger Kurt Strand, der

tidligere har udtalt, at seneste medieforlig er en

politisk hævnaktion mod DR.

- Det får man aldrig nogen politiker til at

indrømme. Men hvorfor fjerne en radiokanal og

ødelægge en radiostruktur, der har så stor for-

ankring i befolkningen, blot for at erstatte den

med en ny statslig kanal? Den eneste forklaring,

jeg kan se, er, at det er hævn, fordi det går for godt og hævn over

forestillingen om de røde lejesvende i DR.

SomJoURnAlISteRmAnAltIDUnDeRAnKlAgeFoRAtvæReFARvet

- Kurt Strand, journalist

31

F! #5_30-33_kultur_v4.indd 31 26/11/10 12.29

FattedeikkeenskidafvSKurt Strand har selv lagt navn til beskyldninger om venstresnoet

journalistik. Og i DR’s egen serie ”Jagten på de røde lejesvende” hæn-

ger Kurt Strands billede på en opslagstavle i det ”forhørslokale”, hvor

nuværende og tidligere journalister konfronteres med anklagerne om

at have ført propaganda for venstrefløjen. En indirekte antydning af

at han er blandt de mistænkte.

- Som journalist er man altid under anklage for at være farvet.

Måske er der nogle, der sætter kritisk journalistik lig med venstreori-

enteret journalistik. Men kritisk journalistik er at udfordre magt-

haverne. Så når jeg igennem de sidste ti år er blevet beskyldt for at

være for meget i haserne på regeringen og Dansk Folkeparti, er det

fordi, de er de politiske magthavere, forklarer Kurt Strand.

Kurt Strand har aldrig været aktiv parti-politisk. Selv om det var

interessen for politik, der – kombineret med en opfordring fra hans

dansklærer, der syntes, at han skrev godt –

fik ham til at blive journalist. Som nyud-

dannet på Socialistisk Dagblad var han med

til et introducerende møde i Venstresociali-

sterne. Det blev dog et flygtigt bekendtskab.

- Jeg måtte erkende, at jeg aldrig forstod

en skid af, hvad de snakkede om. Derfor

besluttede jeg, at det nok var bedst at holde

mig væk, erindrer Kurt Strand og trækker

overbærende på smilebåndet, inden han forklarer, hvorfor han aldrig

senere har ladet sig indrullere parti-politisk.

- Siden da har jeg altid tænkt, at det vil være forstyrrende som

journalist at være medlem af et politisk parti. Ikke fordi det vil skade

ens arbejde, men man vil meget let kunne komme under mistanke

for at tage specielle hensyn, og det vil påvirke ens troværdighed.

SubjektivitettilsatgamleerhardNetop troværdigheden er et ømt punkt for journalister. Kurt Strand

henviser med et erkendende smil til, at journalister gerne tillægges

samme troværdighed som brugtvognsforhandlere, ejendomsmæglere

og ja, politikere. Ifølge Kurt Strand hænger det sammen med, at man

ofte forlanger det umulige af journalister: Nemlig at de er objektive.

- Det er nemt for ledelse og politikere at kræve objektiv journali-

stik. Men på nær inden for nogle få felter eksisterer objektivitet ikke.

Jeg tror, at debatten omkring journalistik ville være mere ærlig, hvis

subjektiviteten kom længere frem, siger Kurt Strand med henvisning

til, at bag alle historier er der en person, der har valgt at fokusere på

netop den vinkel og derved har fravalgt mange andre.

Ofte oplever Kurt Strand spontan modstand mod sine tanker, når

han holder sine foredrag om journalistik.

- Men når jeg forklarer sammenhængen, kan folk godt forstå

argumentet. Journalistikken skal ikke være mere personlig. Det

handler – med gamle Erhard Jacobsens ord – om fairness, redelighed

og ordentlighed. Og så skal man erkende, at man som journalist og

medie har meget store begrænsninger, siger Kurt Strand.

- Derfor elsker jeg selv at citere tidligere vært på Tv-avisen Peter

Olesen. Han afsluttede altid udsendelserne med at sige: ”Det var,

hvad vi havde valgte, at bringe i aften”. Det er en ærlig tilståelse og

meget præcist.

AltidintetatkommeefterKurt Strand har i årenes løb selv forsøgt at få de siddende magtha-

vere til at komme med tilståelser, når han har konfronteret dem i

belastende sager. Det har aldrig været let. Men aldrig har det været

så svært som under den siddende regering, vurderer han, og det er

frustrerende.

- Det er som om, at Foghs ”der er intet at komme efter”-udtalelser

er blevet et arbejdsprogram. Det er betænkeligt, at alt bare bliver

afvist, inden nogen når at sætte sig ind i sagerne. Regeringen vil ikke

undersøge noget som helst, og når det endelig lykkes, så bliver det

eksempelvis Forsvaret, der skal undersøge sig selv. Det, synes jeg, er

meget mærkeligt, siger Kurt Strand og sætter sig tilbage i stolen.

Den tidligere DR-vært finder det ligeledes forstemmende, at re-

geringen gang på gang har skrottet store kommissionsrapporter og

ignoreret deres løsningsforslag. I stedet ser Kurt Strand flere eksem-

pler på symbolpolitik.

- Som når man i en trafikplan hævder at

ville fremme offentlig trafik, men gemmer

sig bag uambitiøse målsætninger og i stedet

udvider motorveje uden grund, blot for at tæk-

kes vælgere i et bestemt område. Jeg savner,

at politikerne generelt har mod til at tage de

upopulære, men gavnlige beslutninger, der

rækker længere end til næste valg.

valgflæskfrasvinestienNæste valg er som bekendt under et år væk, og på mange områder

er valgkampen allerede i gang. Ikke mindst i mediemøllen, hvor den

første dramatisk iscenesatte tv-duel mellem Lars Løkke Rasmussen

og Helle Thorning-Schmidt allerede blev afviklet i begyndelsen af

oktober.

Kurt Strand spår på linje med flere kommentatorer den kommende

valgkamp til at blive den længste og mest beskidte nogensinde.

- Det siger vi jo hver gang. Men det er en kendsgerning, at perso-

nerne er endnu mere i fokus, og der spekuleres direkte fra partiernes

side i at finde smuds om modstanderne, begrunder Kurt Strand. Han

henviser blandt andet til, at Venstre har ansat en tidligere journalist

ved Ekstra Bladet til at grave snavs frem om partiets modstandere.

- Det er jo helt legalt. Det er bare et symptom på, at man hellere

vil bruge krudt på at svine de andre til end at fortælle om fordelene

ved ens egen politik.

Den rutinerede journalist sender derfor en opfordring til sine kol-

legaer i marken om at være varsomme ved mikrofonerne.

- Man kan håbe, at journalisterne kan være kritiske over for, hvad

de lader sig spænde for, og hvor historien kommer fra. Nogle gange

er historien pointen bag historien.

Det var, hvad F! havde valgt at bringe fra interviewet med Kurt

Strand.

kultur

>>

FOTO

: Pe

ter Sø

ren

sen

JegmåtteeRKenDe,AtJegAlDRIgFoRStoDenSKIDAF,HvADDeSnAKKeDeom

- Kurt Strand, Journalist

Nu er der mere tid til fritidsbeskæftigelser for Kurt

Strand, der for lidt over en måned siden forlod DR pga.

nedskæringer efter mere end 25 års tjeneste. .

- Danmarks Radio er en meget vigtig faktor for vores de-

mokrati, fordi en stor del af den offentlige debat foregår

her. Men hvis man trækker tænder ud, så trækker man

også nogle kerneværdier ud, mener han.

31

F! #5_30-33_kultur_v4.indd 30 26/11/10 12.29

FOTO

: Pe

ter Sø

ren

sen

togoDeKollegAeRIFølgeKURtStRAnD

Jeremy Paxman, BBC 2.

- En glimrende interviewer, der ikke lader sig affeje. Bider sig fast på en god britisk måde. Ham kunne jeg og andre lære meget af.

Frederik Skavlan, NRK1+SVT1.

- Norsk tv-vært med talkshow i eget navn. Seriøst arbejdende journalist, der lykkes med noget af det sværeste på tv, nemlig at lave et fornuftigt talkshow. For-mår at få folk til at åbne mere op, end de ellers ville.

31

F! #5_30-33_kultur_v4.indd 31 26/11/10 12.29

uden filter

34

Debatten om børn her i landet er en spraglet omgang rod. Hold-

ningen til børn stritter i alle mulige retninger, og ingen ved vel snart,

om børn i Danmark overvejende er:

• asocialemodborgere,ballademagereoghvaddeellers

bliver kaldt i politiske planer og programmer,

• forkælede,ressourcestærkevæsnermedviljesvageforældre,

sommangeaviseroftefremstillerbørnogderesfamilier,

• ligeglade,computer-oggadget-fikseredeonline-web2.0-zombier

–somvimåskeselvoplever,nårvifor5.gangprøveratfå

demvækfrapc’enogindtilmiddagsbordet,

• selvstændigemenneskermedrettiludviklingogudfoldelse

på alle livets områder og ret til at blive hørt i spørgsmål, der

vedrører deres situation – sådan som vi blev enige med os selv

om,davii1991ratificeredeFN’sBørnekonvention.

Det sidste punkt er der mange, der har glemt alt om. Det ser vi på

både på Christiansborg, i kommunalbestyrelserne, i de kommunale

ogstatsligeforvaltningeroghosenlangrækkeandremyndigheder,

der har med børn at gøre. Resultatet er, at ingen rigtig ved, hvad det

egentliger,vivilmedvoresbørn–somsamfund,somforældre,som

fagfolk.Mangebørnerogsåforvirredeogusikrepå,hvadialverden

deter,vivoksnehargangi.Ogladosværeærlige:Deternogetrod,

detvitilbyderbørniDanmark.Usammenhængende,sektor-fastlåste,

punktviselappeløsninger,ofteklædtudsom”reformer”ellerstorsti-

lede”planer”.

Deterhårdeord,vilnogensikkertsynes.Ikkemindstfordivived,

at de allerfleste børn i Danmark er glade, sunde, optimistiske borgere

igodtrivsel.Menensolidstakafundersøgelserviser,atopmod15

pct.afvoresbørnikkeeritrivsel.Ensomhed,mobberi,skoletræthed,

hovedpine, psykiske problemer – det dukker op igen og igen, når vi i

Børnerådetlaverundersøgelserivorespanelpå2.000børnfordeltover

hele landet.

Hvordanfårvilavetompådet?Jegtror,dethandleromatfåslået

fasténgangforalle,atbørnharrettigheder,ligesomalleandreborge-

re her i landet. Det lyder banalt, men det er skamløst overset hen over

helebørne-ogungespektret.Ladmigligeblotnævne,atAnkestyrel-

senharfundetudaf,atdererfejli83pct.afallesager,derhandlerom

anbringelserafbørnudenforhjemmet.HvadtrorI,FDMvillesigetil

sådanenfejlprocenthosbilinspektionen?Nej,vel?

Viharlangvejatgå,ogformigatseerderikkesåmegentvivlom,

ihvilkenretning:FN’sBørnekonventionskalmegettættereindidet

politiskearbejde–ogdetkunnemegetvelværeengræsrodspolitisk

opgaveatfådettilatske.Konventionenliggerifuldtekstpåwww.brd.

dk/fn-konvention

Hov!Mensjegharjer:Husknulige,atmanikkebekæmperungdoms-

kriminalitetvedatstraffebørn–hellerikkedebørnogunge,derbori

deudsatteboligområder.Heltærligt:Hvisvivilnogetsomhelstlang-

sigtet med de børn og unge, der skaber utryghed i ghettoerne, så skal

overskriftenfordenindsats,visætterindmed,være’hjælp’istedetfor

’straf’.Jegersikkerpå,atdetvilkommealletilgodeidetlangeløb.

FOTO

: Ca

mil

la B

eh

r

Uden filter er titlen på en klumme, hvor F! giver et engageret men-

neske spalteplads til at få luft for en hjertesag.

Af Lisbeth Zornig Andersen, formand for Børnerådet

Et fælles børnesyn i Danmark

F! #6_34_34-35udenfilter_rundt om.indd 34 26/11/10 12.42

xxxxxxxx

34

rundt om sf

FOTO

: Ca

mil

la B

eh

r

Besøg Europa-Parlamentet i Bruxelles 15.-19. aprilMød Margrete Auken og Emilie Turunen i Bruxelles, hør

om deres arbejde i Europa-Parlamentet og deltag i

heldagsudflugt til den smukke middelalderby Brügge.

Den efterspurgte rejse foregår 15.-19. april og er arrange-

ret af det politiske eventbureau SFOF (socialistisk oplys-

ningsforbund). Tilmelding til: Berit Møller Nielsen, tlf. 40

87 60 38, bemoni@stofanet.dk eller Niels Erik Jensen,

tlf. 23 80 37 61, nielsej@mail.tele.dk.

Læs detaljeret program på: www.sfof.dk

Foredrag om større lighed 2. februarSFfårifebruarbesøgafdenbritiskeprofessoremeritusRi-chardWilkinsonfraUniversityofNottingham.Hanforedrageronsdagden2.februarkl.15-17iFolketingetsFællessalunderoverskriftenGreaterEquality:AKeytotheFutureomdesam-fundsmæssigeogmiljømæssigefordelevedstørrelighed.Tilmelding på www.sf.dk/wilkinson. LæsogsåkronikkenheriF!side28-29omWilkinsonsforsk-ning.Denysgerrigekanogsålæsemerepåwww.equalitytrust.org.uk

Konference om integration i praksis 19. martsDennæsteplanlagtekonferenceden19.martskommertilathandle om integration i praksis, dvs. hvordan vi både lovgiv-ningsmæssigtogikommunernekanstyrkeintegrationen.Senærmereomprogrammv.inæstenummerafF!

LanDsmøDE 14.-15. majSFholderlandsmødeden14.og15.majiKøbenhavn.Indkal-delsentillandsmødetogtidsfristeridenforbindelsekansespåparti.sf.dk/LM(bemærk:ingenwww!).

To hjEmmEsiDEr – hvaD Er mEningEn?Dennyewww.sf.dkerslankereenddengamle.Hjemmesi-denerisærmålrettettilvælgereogsympatisørerogsigterpåatformidledet,derervigtigstfordennegruppe.Demereparti-internesagereratfindepåparti.sf.dk.Detgæl-derf.eks.oplysningeromLandsledelsensarbejde,interneregler,mødetilmeldingerogandreoplysningerforsærligtde aktive medlemmer.

sfof

sF’s mEDLEmmEr gLaDE For F!PartikontorethargennemførtenrepræsentativlæserundersøgelseafF!’slæsere.Hovedkonklusionener,atF!læses,ogatmedlemmerneergladeformagasinet.Formereendtreudaffirelæserelevermagasinetbådevisuelt

(78%)ogindholdsmæssigt(76%)ihøjellerovervejendegradoptilforventningerne.Kun2%svarer’sletikke’.Fortsatgodlæsning!

Ondt i Sjælen efter krig

Krigsveteraner skal hjælpes bedre

Magasin 4 | August 2010

TEMA:EN FAIR LØSNING • Fairsvarienfart• Sammenudafkrisen• Hvorforskullevihave de skattelettelser?

AdAm PriceTv-kok og manuskriptforfatter

på ny dramaserie ’Borgen’

Vi Vil haVe det hele

F#4_01_forside_TRYK_1.indd 1

13/08/10 12:05:52

Ølsmagning med Dr. Øl 9. decemberKom til ølsmagning med Dr.

Øl og gaver torsdag d. 9. december kl.

18.00 på Blegdamsvej 24 A i København.

For arrangementet står det politiske

eventbureau, SFOF (Socialistisk oplys-

ningsforbund).

Tilmelding efter først-til-mølle princippet!

Læs mere på www.sfof.dk og tilmeld dig

på: tilmeld@sfof.dk

KonFErEncE om omForDELing og LighEDssKabELsE 22. januar SFskalværeendrivendekraftiforandringenafsamfundet!Menhvadbetyderdetkonkretforemnersomøkonomiskomfordelingoglighedsskabelseidetmodernesamfund?HvaderSF’sbudpåstorepolitiskereformer?22.januarinvitererSFtilkonferenceomemnetpåChristiansborg.FormåleteratskabedebatblandtSF’smedlemmeroggiveallemulighedforatdeltageipartietspolitikudvikling.DervilværeoplægafLarsOlsenomulighedsmønstreogklasseskelogspændendeworkshopsom:økonomiskomfordelingspolitik,uddan-nelsesomredskabtilsocialmobilitetogbekæmpelseaffattigdom.Detkoster100kr.atdeltage(dukanevt.bededinpar-tiforeningbetale).Prisendækkerrejseudgifterover100kr.,frokostogkaffe.Dererpladstil100deltagere.Ad-gangkøbessenest10.januarpåwww.sf.dk/konference. Huskatoplyse,hvilkenworkshopdugernevildeltagei.

KonTaKTråDsmøDE 5.-6. FEbruarSFholderKontaktrådsmødeigenden5.og6.februar.MødetholdessamtidigmedKommunalpolitiskLands-møde. Se mere på parti.sf.dkibegyndelsenafdetnyeår.

F! #6_34_34-35udenfilter_rundt om.indd 35 26/11/10 12.43

Afsender: Christiansborg, 1240 København K

Nu er der under et år til valget. Vi ved ikke, hvornår valget kommer,

men ét er sikkert: SF skal være 100 procent klar, når det sker.

Danmark har brug for en ny regering med SF’s deltagelse. Vi beder

derfor om din hjælp. De borgerlige bliver støttet af banker, Mærsk og

tobaksindustrien. Det gør – og vil – vi ikke. Derfor er vi afhængige af

to ting: Mennesker, der vil knokle for en ny regering, og økonomisk

støtte fra medlemmer og sympatisører. Du kan hjælpe på flere måder:

Skaf et medlem: Vi er 18.000 medlemmer i SF, men vi skal være

mange flere. Derfor opfordrer vi dig til at få en ven, et familiemedlem

eller en kollega til at melde sig ind i SF. Det er meget nemt at blive

medlem: Enten kan man klikke ind på www.sf.dk/bliv-medlem, eller

man kan bruge indmeldelsesblanketten, der sendes ufrankeret til SF.

Bidrag til SF’s valgfond: Du kan enten give et fast månedligt

beløb ved at tilmelde dig på www.sf.dk/valgfond – eller du kan

lave en fast månedlig overførsel til SF’s valgfond på reg.nr.: 8401

og konto-nr.: 1105701. Du kan også sende en SMS med teksten sf100

til 1231 og bidrage med 100 kr. Hvis alle medlemmer bare giver to

kroner om dagen det næste år, vil vi have mere end 12 millioner at

føre valgkamp for!

Tilbyd din hjælp: Ønsker du selv at give den en skalle op til valget,

kan du ringe til vores sekretariat på 33 37 44 44 eller gå ind på www.

sf.dk og se, hvordan du nemt kan bidrage.

Vi håber, du vil give en hånd med. Hver en krone er afgørende, og

hvert et nyt medlem vil styrke os enormt. Så på forhånd, mange tak

for hjælpen!

Bedste hilsner

Villy Søvndal og Thor Möger Pedersen

Kære medlem af Sf

JEG VIL GERNE VÆRE MEDLEM AF SF SKRIV MED BLOKBOGSTAVER, TAK

NAVN: .............................................................................................

ADRESSE: .......................................................................................

POSTNR./BY: ..................................................................................

STILLING: .........................................................................................

TLF.: ..................................................................................................

E-MAIL: ............................................................................................

FØDSELSDATO/ÅR: ........................................................................

DATO/UNDERSKRIFT: ...................................................................

SOcIALISTISK FOLKEpARTI+++10692+++

0893 SjæLLAnD USF B

SEnDES UFRAnKERET

MODTAGER BETALER

F! #6_36_bagside_.indd 36 26/11/10 12.46