Magasinet F! 2-09
-
Upload
sf-socialistisk-folkeparti -
Category
Documents
-
view
224 -
download
3
description
Transcript of Magasinet F! 2-09
Magasin 2 | Marts 09
Tema: KønsligesTilling• Far på barsel
• Mere barn, Mindre køn
• nye steMMer i debatten
Valg til Europa-Parlamentet
Skuespiller. .v André Babikian .v.
spanien til kriseValG
F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet
Redaktionsudvalg:Turid Leirvoll (ansvarshavende), Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Jakob Nørhøj, Claus Perregaard, Marie Schultz, Tasja Parize, Ulrik Bak Nielsen og Kirstine Rask Lauridsen
Skribenter i dette nummer:Villy Søvndal, Gitte Kvist, Tasja Parize, Rosa Juel Nordentoft, Emilie Turunen, Fathi El-Abed, Margrete Auken, Ole Riisgaard, Marie Schultz, Pia Olsen Dyhr, Lars Barfoed, Steen Nepper Larsen, Erik Schmidt, Gitte Roe Eriksen og Preben Brandt
Forsidefoto: Justin Hummerston
Indhold 3 Klar politisk forskel på rød og blå
4 Tema: Kønsligestilling Far som primær omsorgsperson
Bare et menneske
Mere barn, mindre køn
Nye stemmer i ligestillingsdebatten
14 Spanien går til krisevalg
Selvstyrefeber splitter Spanien Optakt til EP-valget fra andre dele af EU
18 Fra Føtex til Folketinget Bog af Özlem Cekic, SF’s social- og psykiatriordfører
19 SF i Europa-Parlamentet Argumenter fra SF’s spidskandidater
20 SF forbereder sig på regeringsdeltagelse Interview med Jakob Nørhøj, SF’s næstformand,
om temaer på landsmødet
22 Mere kollektiv trafik i Danmarks udkantsområder Versus med Pia Olsen Dyhr og
Lars Barfoed, transportminister
24 Kom til fadet SF’s jubilæumsplakat af Erik A. Frandsen, kunstner
25 Klar til kommunalkamp
26 Flerstemmig vision for uddannelsessystemet 2. halvleg af Steen Nepper Larsen og Erik Schmidt,
bestyrelsesmedlemmer i SOPHIA
28 Europa – mod højre eller venstre?
4
24
18
xxxxxxxx
Villy Søvndal
Engang imEllEm kan man i TV, radio
og aviser møde politiske kommentato-
rer, der har det mystiske standpunkt,
at der ikke længere er nævneværdig
politisk forskel mellem den røde og den
blå blok i dansk politik. Det kan man
enten ryste på hovedet af – eller man
kan glæde sig over, at vi har et rummeligt arbejdsmarked,
hvor der også er plads til, at folk uden de helt store ana-
lytiske evner kan tjene til dagen og vejen som politiske
kommentatorer.
Når det handler om at komme med politiske løsninger
på krisen, er de politiske forskelle mellem regeringen og
S-SF alliancen så store, at selv en blind mand kan se dem.
Danmark står midt i den alvorligste krise i flere årtier.
Hver uge mister 1.000 danske lønmodtagere jobbet, og
der går sjældent en dag uden nye deprimerende nyheder
om massefyringer i industrien eller byggeriet.
Regeringen snorksover og foretager sig ikke noget.
Statsministeren har været meget sen til at erkende
krisens omfang. Han har forsømt at udvise rettidig omhu.
Så sent som i sin nytårstale sidste år mente statsmini-
steren, at ”den største risiko for dansk økonomi er, at det
faktisk kommer til at gå for godt”.
På den anden side står oppositionen med klare bud
på, hvordan vi kan komme gennem krisen, skabe nye
arbejdspladser, forny velfærden og sikre grøn omstilling.
SF har bl.a. præsenteret en omfattende plan for istand-
sættelse af de nedslidte skoler. Vi har foreslået, at der
sættes gang i byggeriet af billige, almennyttige boliger.
Og vi har foreslået en smart model for, hvordan vi kan
få energirenoveret danskernes huse og lejligheder. Vores
forslag hænger sammen og slår tre fluer med et smæk: Vi
får skabt jobs, vi får løftet velfærden og vi mindsker ener-
giforbruget til gavn for klimaet. Hvis ikke man kan se
forskel på os og regeringen, bør man opsøge en øjenlæge!
Dette nummer af F! har fokus på ligestilling. Også her
er der markant politisk forskel på rød og blå blok. I dag
kan ingen huske, hvem der er ligestillingsminister. Når vi
får en ny regering, skal ligestillingen op på dagsordenen.
For eksempel når det handler om barsel til fædre, hvor
vi halter langt efter de øvrige nordiske lande. Regeringen
kan ikke se problemet, mens oppositionen er helt enig
om, at mindst tre måneders barsel skal reserveres til
fædrene. Det vil være godt for ligestillingen. Det vil være
godt for børnene. Og det vil såmænd også være godt for
fædrene.
Klar polItIsK forsKel på rød og blå
Næste nummer udkommer: sidst i maj 2009
F!Socialistisk FolkepartiChristiansborg1240 København KTlf: 33 37 44 44E-mail: [email protected] www.sf.dk/f
Grafisk design: Formidabel ApSwww.formidabel.dk
Tryk: Stibo Graphic www.stibographic.dk
Trykt på: Galleri One,Klorfrit og miljøvenligt papir
Oplag: 18.000
30 I demokratiets tjeneste Interview med André Babikian, skuespiller
33 Tilpas dine oplysninger selv
34 Uretfærdig ulighed i sundhed Uden filter af Preben Brandt, dr. med.,
formand for Rådet for Socialt Udsatte
35 Rundt om SF
36 Kalender
14
30
leder
FAR som primær omsorgsperson
Om få dage er det 8. marts, Kvindernes Internationale Kampdag. Dagen minder os hvert år om, at der stadig ikke er ligestilling mellem mænd og kvinder. Kvinder får væsent-ligt mindre i løn end mænd, og de er ikke repræsenterede på lige fod med mændene i landets besluttende organer. Mænd får ikke lov til at være fædre for deres spædbørn, fordi stereotype kønsforestillinger præger både lovgivningen og hverdagen i hjemmet og på arbejdet. Samtidig halter Danmark langt bagud i forhold til Norge og Sverige, der er meget længere fremme i arbejdet med at skabe rum for mangfoldighed – for både børn og voksne, uanset køn. Men nye stemmer er på vej.
Lang barsel for fædre bliver ikke længere opfattet som en
maskulinitetsdræber. SF vil styrke udviklingen ved at give fædre
tre måneders øremærket barsel med lønkompensation
TEMA: KØNSLigESTiLLiNg
tema
4 5
FAR som primær omsorgsperson
- Drengene har fået en stærk
tilknytning til mig og er ikke
længere morsyge, fortæl-
ler Dennis Nedergaard, som
netop har været på barsel.
Foto
: tr
ine B
ukh
4 5
Det er gået op for mange mænD, at De snyDer sig selv, hvis De vælger barsel fra
Kenneth Reinicke, mandeforsker
Foto
: tr
ine B
ukh
tema
6 7
Øremærket barsel til fædre i Nordeni gennemsnit er danske fædre hjemme i 3,8 uger ud af de mulige 52 ugers barsel. sverige har to måneders barselsorlov til fædre og i norge kan fædre få samlet fem ugers orlov, men i snit er de hjemme med løn med barnet i 6,5 uger. island giver fædre tre måneders øremærket barsel, og ni ud af 10 fædre bruger deres barsel.
Tvillingerne BasTian og JonaThan på 15 måneder er netop startet i
vuggestue. I de sidste seks måneder har de ellers været hjemme sam-
men med deres far.
- Det har været super fedt. Jeg vil gerne tidligt knyttes til mine
børn, så min barsel har slet ikke været et debatemne mellem min kone
og jeg, fortæller tvillingernes far, 37-årige Dennis Nedergaard, som er
håndværker hos Novo Nordisk.
Hverdagen som fuldtidsfar har budt på milepæle som tvillingernes
første skridt og første parket til at opleve drengenes triumf, da vindu-
eskarmen for første gang blev indtaget på egen hånd.
- Drengene har fået en stærk tilknytning til mig og er ikke længere
morsyge. Inden jeg kom på barsel, gik de eksempelvis til hende, når de
var kede af det. Nu kommer de oftest til mig, og det er fedt at opleve,
fortæller Dennis Nedergaard.
maskulinitet ikke i fareHans arbejdsplads Novo Nordisk tilbyder ud over tre ugers fædre-
barsel kort efter barnets fødsel også 32 ugers barsel med fuld løn til
deling mellem forældrene, og Dennis Nedergaard har ikke oplevet,
at kollegaer eller chefer har rynket øjenbryn over, at han har valgt at
benytte sig af tilbuddet.
- På Novo er barsel noget, som vi mænd tager, konstaterer han.
Dennis Nedergaards valg som far får mandeforsker Kenneth
Reinicke fra Roskilde Universitetscenter til at konstatere, at han er
en mand, der tager ansvar, og som har en bredere opfattelse af det at
være mand end mange andre.
- Vi vil helt sikkert se flere fædre som ham i fremtiden, for de fleste
mænd vil gerne, og på grund af al den debat, der har været om fædre
på barsel, er det ikke længere nogen trussel mod maskuliniteten at
tage barselsorlov, forklarer Kenneth Reinicke.
Win-win situationI snit tager danske fædre 3,8 uger ud af 52 ugers barsel, men Kenneth
Reinicke er overbevist om, at forandringen i mænds indstilling er
større, end tallene antyder.
- Det er gået op for mange mænd, at de snyder sig selv, hvis de
vælger barsel fra, og at der dermed også er noget at hente for dem
i ligestilling. Det er ikke en maskulinitetsdræber længere. Mange
mænd står dog i et dilemma i forhold til deres job, som en øremærket
barselsorlov med fuld løn til fædre kunne hjælpe dem ud af. Det ville
skabe legitimitet omkring at tage barsel, vurderer han.
Et kig ud i Norden viser, at Danmark er det eneste land, som ikke
har øremærket barsel til fædre, hvor mødrene ikke kan være hjemme
samtidig. I Norge har fædre fire ugers barsel, i Sverige er tallet otte
uger og i Island har fædrene 12 ugers barsel.
- Det handler ikke kun om, at mænd skal tage sig sammen, og
myndighederne skal lovgive. Det handler i høj grad også om relationen
mellem kønnene og det monopol, som kvinder har haft på barsel, så
der er modstand og træghed mange steder fra. En øremærket barsel,
som kvinder ikke kan tage, vil gøre, at der ikke er mere at rafle om.
Det er en win-win situation, mener Kenneth Reinicke.
Øremærket barselIfølge mandeforskeren vil hele diskussionen om delt barselsorlov da
også virke ganske forældet om få årtier.
- Når der engang kommer et regeringsskifte, vil noget af det første,
vi vil se, være en øremærket barsel til mænd. Derfor er jeg også sikker
på, at vi om 20 år vil grine af den periode, hvor fædre måtte slås for at
komme på barsel, siger han.
I Folketinget er oppositionen nemlig allerede enedes om, at tre
måneders barsel skal reserveres til fædre.
- Vi vil udstyre mænd med en rettighed. Som det er i dag oplever
de ofte chikane fra arbejdspladsen, og mødrene holder også godt fast i
den lange barsel. Derfor skal de have et lille lovmæssigt skub fremad,
forklarer folketingsmedlem Pernille Vigsø Bagge, som er SF’s ligestil-
lingsordfører.
For at forhindre, at økonomiske grunde skal afholde familier fra at
benytte retten, vil mændene kunne få en lønkompensation på op til
30.000 kroner om måneden under orloven.
- Det er positiv særbehandling af mænd at tilbyde dem lønkompen-
sation, men det er for at sætte skub i antallet af familier, som vælger
barsel til faren, siger Pernille Vigsø Bagge med henvisning til, at det
oftest er manden, som tjener mest, og at det derfor vil ramme mange
familier hårdere, hvis fars indtægt bliver reduceret i forbindelse med
barselsorlov.
naturligt at deleI Valby er Dennis Nedergaards kæreste Maria Schmidt Sander glad for,
at de har delt barslen.
- For mig er det at få børn et fælles projekt. Derfor er det også helt
naturligt for mig at dele barslen. Jeg kunne heller ikke forestille mig
at være hjemme på barsel i et helt år, hvis jeg kunne blive fri, og det
kunne jeg, siger hun.
Dennis Nedergaard er heller ikke i tvivl om, at han har truffet det
rigtige valg for sig selv og sin familie.
- Jeg er glad for, at jeg har haft barsel. Denne her tid kommer aldrig
igen, siger han.
mænD på barsel
• Danmark nul uger
• Norge fire uger
• Sverige otte uger
• Island 12 uger
46
8
10
1212
8
00
2
4
Far på barsel – på Facebookpå facebook på internettet har pernille vigsø bagge oprettet en gruppe for fædre på barsel, hvor de kan dele erfaringer og støtte op om den øremærkede barselsorlov. søg på ”far på barsel” og klik på fanebladet groups. eller indtast adressen: www.facebook.com/home.php?#/group.php?gid=51251901155
Foto
: tr
ine B
ukh
Kilder: Danmarks Statistik, Statistiska central-
byrån, Sverige, Statistisk sentralbyrå, Norge,
Dansk Center for Forskningsanalyse, Aarhus
Universitet
Kønsfordeling i danmarK
6 7
Veluddannede mødre og fædre i børnehøjde betyder, at små drenge i dag vokser op med ligestilling som en selvfølgelighed og en gevinst. Det vurderer ligestillingsforsker Mette Anthonsen, som netop nu er ved at kortlægge mandlige toppolitikeres holdning til ligestilling
Af Gitte Kvist
KloKKen er 15.30, og Oskars far er kommet for at hente ham i vug-
gestuen. Det var også far, der afleverede ham i morges, og på vej hjem
skal de købe ind til aftensmaden.
Mor er nemlig på kursus, så Oskar ved godt, at hun først kommer
hjem til puttetid.
Sådan kan en dag i Oskars og mange andre små drenges liv se ud.
Det er med til at give dem et billede af rollerne i familien, som er mere
nuanceret end det traditionelle, hvor mor tager sig af omsorg, huslige
opgaver og så for resten har et job for at tjene lidt penge, som kan sup-
plere ægtemandens indtægt, mens faren passer job, bil og handyman-
opgaver i hjemmet.
- Det handler om retfærdighed, og om at ethvert menneske har ret
til at leve det liv, som vedkommende ønsker og få mest muligt ud af
sine talenter. Uden ligestilling bliver både mænd og kvinder låst i de
traditionelle roller og forventninger, hvor det ikke kun er kvinder, der
lider. Det er lige så meget mændene, der ikke kan udleve deres fulde
potentiale, forklarer forsker i politik og ligestilling ved Gøteborg Uni-
versitet, Mette Anthonsen.
- Ligestilling handler ikke om, at kvinder skal kunne alting og have
super job, super løn og kun stå for halvdelen af al omsorg og arbejde
i hjemmet. Det handler lige så meget om, at mænd kan blive mere
berigede som mennesker, tilføjer hun.
sverige vs. DanmarkMette Anthonsen er netop i gang med et større forskningsprojekt,
hvor hun blandt andet har talt med mandlige danske og svenske
parlamentarikere om ligestilling. Som noget nyt vil Mette Anthonsen
nemlig gerne inddrage mænd i ligestillingsforskning i stedet for, at det
ofte bliver gjort til et traditionelt opstillet spørgsmål mellem køn, hvor
mænd er magtfulde, og kvinder er underprivilegerede.
- Det er ikke særlig frugtbart at opretholde det simple billede med
sure, trætte og mopsede kvinder, og mænd som er ligeglade, forklarer
hun.
At det lige er mandlige folketingspolitikere, som Mette Anthonsen
har valgt at se nærmere på, skyldes, at de via deres hverv er rollemo-
deller og har mulighed for lovgivningsmæssigt at gøre en forskel.
- Men det er præcist lige så vigtigt, hvad andre rollemodeller gør,
påpeger Mette Anthonsen.
Undersøgelsen, der endnu ikke er offentliggjort, viser, at der er
klar forskel på de danske og svenske parlamentarikeres opfattelse af
ligestilling. I Sverige er de adspurgte rigsdagsmedlemmer meget be-
vidste omkring ligestilling og ser ligestilling som et politisk spørgsmål.
Mange af dem mener, at kønsligestilling handler om, at alle individer
skal have samme ret til at udvikle sig som personer, og derfor ikke
skal begrænses af, hvilket køn de tilfældigvis er født med.
forskelligt synIfølge Mette Anthonsen er de adspurgte mandlige danske folketings-
medlemmer generelt lidt mindre interesserede i ligestilling som et
politisk emne. I forhold til svenskerne har de en mere udbredt hold-
ning om, at ligestilling er et privat spørgsmål, og at det er den enkelte
kvindes ansvar, hvis hun ikke er ligestillet.
Kønsfordeling i danmarK
Bestyrelsesmedlemmer
Bestyrelsesmedlemmer i store virksomheder 2005
• Mænd 89 %
• Kvinder 11 %
89 %
11 %Kvindelige borgmestre: 7 %
Kvindelige professorer: 12 %
Kvindelige lektorer: 26 %
0
20
40
60
80
100
7% 12%26%
tema
8 9
62%
- Nogle af folketingsmedlemmerne mener, at der er ligestilling i Danmark
og antyder, at hvis en kvinde får mindre i løn end en mand, er det, fordi
hun er mindre kvalificeret eller mindre god til at forhandle sin løn, og at
det ikke er et politisk problem, fortæller Mette Anthonsen.
Et andet argument, som folketingsmedlemmerne kommer med, er, at
der er en biologisk forskel mellem kønnene, som gør, at kvinder eksempel-
vis gerne vil have en lang barselsorlov. Et argument, som stort set ingen
af de svenske politikere bruger.
- En af de svenske politikere sagde til mig, at livet bliver sjovere, hvis
man sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor man gør tingene. Det handler
om mod og om personligt overskud, mens vi i Danmark holder fast i en
kulturel forestilling om, at kvinder er bedre til små børn og omsorg. En
typisk kommentar i Danmark har været, at det ville være kedeligt, hvis
kønnene blev for ens, forklarer Mette Anthonsen.
- I Danmark forsøger navnlig SF’ere og socialdemokrater at sige det,
som forventes af dem – altså det politisk korrekte svar – men det er svært
for dem at pege på noget positivt, som mænd kan vinde ved ligestilling.
De nævner, at det går ud over både børn og fædre selv, hvis de ikke er der
ligeså meget for børnene som mødrene, men hvad det kunne betyde for
mandeidentiteten, har de ikke tænkt over, tilføjer hun.
et generationsspørgsmålIfølge Mette Anthonsen tyder hendes resultater på, at indstillingen til
ligestilling også er et generationsspørgsmål. Hun vurderer nemlig, at om
tyve år, når de små drenge, som i dag er vuggestue- og børnehavebørn, er
voksne, kommer der til at ske et skifte.
- Jeg håber, at de drenge vil være med i matchen. De er vokset op med
mødre, som har haft uddannelse og arbejdet meget og med fædre, som
har taget barsel. Det er en af nøglerne, vurderer Mette Anthonsen og
fortsætter:
- At fædre generelt er mere med i dag, vil give en interessant genera-
tion om 18 til 20 år.
Claus Thomasbjerg, 35 år og medlem af Århus Byråd for SF1. Hvad er ligestilling mellem køn?- Det er at give begge køn lige adgang til offentlige og private poster. 2. Hvad kan mænd gøre for at skabe mere ligestilling?- Vi kan hjælpe til i rekrut-teringsprocessen ved at motivere kvinder til at stille op. De skal ikke vælges, fordi
de er kvinder, men fordi de har kompetencerne. 3. Hvad er den største forhindring for, at mænd kan gøre en aktiv indsats for kønsligestilling?- Den største hindring er de mænd, som reelt ikke mener, at der skal være kønsligestilling. Og i hjemmet skal man-den hjælpe til for at give kvinden tid og overskud til at være en aktiv del af de offentlige og private poster.
Thomas Medom, 28 år og kandidat for SF til Århus Byråd1. Hvad er kønsligestilling?- Det handler om at have lige muligheder og chancer i livet. Det har mænd og kvinder ikke i dag, og det er et politisk ansvar at gøre noget ved det.2. Hvad kan mænd gøre for at skabe mere ligestilling?- Mænd kan være mere bevidste om at give kvin-der plads. Mænd omgås mænd og fremmer andre mænd. Både i politik og i erhvervslivet. Det skal der skabes større bevidsthed om. 3. Hvad er den største forhindring for, at mænd kan gøre en aktiv indsats for kønsligestilling?- Mange mænd er ikke bevidste om, at de begunstiger andre mænd. For at opnå ligestilling skal vi alle blive mere bevidste om det, og lovgiverne skal lave regler for at skabe og sikre ligestilling.
Jan Ravn Christensen, 28 år og byrådskan-didat i Århus for SF
1. Hvad er kønsligestilling?- Det er, at hvert menneske kan tilrettelægge sit liv, som det har lyst til, i stedet for at ligge under for traditionelle normer. 2. Hvad kan mænd gøre for at skabe mere ligestilling?- Mænd kan med fordel tænke over, at de kan være mere tilbageholdende, når de eksempelvis deltager i møder i stedet for hele tiden at tage ordet.
3. Hvad er den største forhindring for, at mænd kan gøre en aktiv indsats for kønsligestilling?- Vi bliver opdraget til, at kvinder holder sig tilbage, og mænd skal køre på.
Bestyrelser i store virksom- heder helt uden kvinder: 62 %
0
80
80
100
100
20
20
40
40
60
60
Bestyrelsesmedlemmer i små virksomheder 2005
• Mænd 76 %
• Kvinder 24 %
24%
76%
-
-
-
-
-
f! har stillet tre af de spørgsmål, som de dansKe og svensKe parlamentariKere Bliver stillet i mette anthonsens forsKningsprojeKt.
8 9
MERE bARN, MiNdRE KØN
Det er let at pådutte børn de traditionelle kønsroller og opfattelser. Og uden en god portion bevidsthed risikerer man, at de fastlåste forventninger begrænser børnene i deres udfoldelser – både i børnehaven og senere i livet
tematema
10 11
op lille hans, sørens far har penge og oles nye auToBil.Alle kender børnesangene om driftige drenge. Faktisk handler børne-
sange ofte om drenge, mens når en pige er hovedperson, er det eksem-
pelvis som en mariehøne, der skal giftes med en snegl og helt naturligt
straks tager hans efternavn.
På den måde sniger der sig billeder af, hvordan verden fungerer, ind
i de små hoveder.
- Børnesange er bare en lille flig af, hvordan vi alle mere eller
mindre bevidst præger børn. Vi roser piger for deres udseende og
drenge for, hvad de gør. På den måde lærer børnene, hvad der giver
point i voksenverdenen, mener Mette Gaarde-Fink, som er forælder og
sammen med Anja Majbritt Brygmann har lavet hjemmesiden www.
feministiskeforaeldre.dk
- Nogle gange bliver jeg skuffet over, at vi ikke er kommet længere. Vi
ser stadig køn i stedet for bare børn, konstaterer Anja Majbritt Brygmann.
lille frøken grådigEn af de gange, hvor Anja Majbritt Brygmann er blevet skuffet, var, da
hun under indkøringen af sin datter i vuggestue overhørte pædagoger-
ne omtale en lille pige som ”Lille Frøken Grådig”, fordi hun tydeligvis
var glad for mad, mens en dreng fik at vide, at det var en tøsetår, da
han tog en lille slurk af koppen.
- På den måde lærer børnene, at piger skal holde sig tilbage, og
drenge skal tage for sig, selvom de ikke har lyst, mener Anja Majbritt
Brygmann. Efter flere af den slags oplevelser gik hun til lederen af
institutionen, der tog en debat i personalegruppen om emnet.
For køn bliver trukket ned over hovederne på børn. Det mener i
hvert fald pædagog Anne Iben Christiansen, der arbejder i den integre-
rede institution 7-springeren på Nørrebro i København.
- Børnene bliver præget af omgivelserne til at være en pige eller en
dreng. Vi er måske ikke bevidste om, at vi holder pigerne tilbage og
trækker drengene frem, men det er det, vi gør. Pigerne får lov til at
være ansvarlige, mens drengene får lov til at være fremadbrusende,
forklarer hun og peger på, at også i den vuggestuegruppe, hvor hun
arbejder, skinner det igennem, at personalet har forskellige forvent-
ninger til kønnene.
- Drengene får lov til at fylde meget. Hvis en af drengene har krudt i
numsen, må pigerne vente, til der er styr på ham. Som personale tæn-
ker vi ikke engang over det. Det er svært, men vi skal prøve at trække
pigerne frem, mener Anne Iben Christiansen, der tidligere har oplevet,
at kollegaer bliver stødt, når hun sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor
drengene skal have lov til at fylde mere end pigerne.
Selv har Anne Iben Christiansen datteren Amanda, som igennem
sit 17 år lange liv har haft kjole på to gange, hvilket blandt andet har
medført konstateringer fra omgivelserne om, at datteren er en rigtig
drengepige.
mere barn, mindre kønTendensen bekræftes af undersøgelsen ”Køn og ligestilling i børneha-
ver” fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Undersøgelsen, viste, at
børnehavebørn, der falder udenfor de traditionelle kønsroller, bliver
kategoriseret som anderledes af forældre og pædagoger. Eksempelvis
kaldes de for drengepiger og stille drenge.
- Jeg bryder mig virkelig ikke om de etiketter. Det er et udtryk for
de voksnes billeder af køn. Men et barn skal ses som det barn, det
nu en gang er. Hvis en dreng gerne vil lege med dukker, skal vi se og
anerkende det i stedet for at sige ”du er jo ikke en pige”, forklarer Anne
Iben Christiansen. Hun mener, at det er vigtigt, at netop en faggruppe
som pædagoger finder kønsbrillerne frem.
- Fordi vi er så meget tid sammen med børnene i hverdagen, har det
betydning, at vi som pædagoger er bevidste om, at vi selv har et syn
på køn. Hvis vi tænker ”ja ja, han er bare en dreng”, så anerkender vi
ikke barnet, tilføjer Anne Iben Christiansen.
giv flere rollerDet er særligt, når børnene leger selv, at de tildeler sig selv traditio-
nelle kønsroller. Undersøgelsen fra Danmarks Pædagogiske Universitet
konkluderer, at børnene bruger de rollemodeller, de ser i familien,
medierne, blandt større børn og hos pædagogerne.
- Børn ville vinde på at blive set som de børn, de er. Hvis en dreng
vil lege med dukker, skal han ses og anerkendes for det, i stedet for at
få at vide, at han jo ikke er en pige, mener Anne Iben Christiansen, der
bakkes op af Mette Gaarde-Fink fra www.feministiskeforaeldre.dk.
- Børn leger ud fra de rollemodeller, de bliver tilbudt. Vi skal udvide
deres valgmuligheder, og hvis vi bliver mere bevidst om det, vil vi på
længere sigt se, at børnene, når de bliver voksne, i mindre grad vælger
job og karriere ud fra, hvilken krop de er født med, vurderer Mette
Gaarde Fink.
- Børn ville vinde på at
blive set som de børn, de
er. Hvis en dreng vil lege
med dukker, skal han ses
og anerkendes for det, i
stedet for at få at vide, at
han jo ikke er en pige, me-
ner pædagog Anne Iben
Christiansen.
8. marts i børnehøjdePå Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts står initiativtagerne bag www.feministiskeforaeldre.dk for arrangementet: ”børn, køn og ligestilling”. ifølge arrangørerne bliver det en festdag med sang, musik, teater, oplæg og workshops for både børn og deres voksne.Det foregår i Støberiet, Kulturhuset på Blågårds Plads, i København fra kl. 11-16. Dørenes åbnes kl. 10.30.se hele programmet på: www.feministiskeforaeldre.dk
Parlamentsmedlemmer
valgte kandidater til folketingsvalget i danmark 2007
• Mænd 109 (62 %)
• Kvinder 66 (38 %)
38 %
62%
valgte kandidater til rigsdagsvalget 2006 i sverige
• Mænd 184 (53 %)
• Kvinder 165 (47 %)
47%
53%
valgte kandidater til stortingsvalget i norge 2005
• Mænd 105 (62 %)
• Kvinder 64 (38 %)
38%
62%
Foto: trine Bukh
10 11
Efter en stille periode i 1990’erne er krav om ligeløn, barsel til mænd og flere kvinder på betydningsfulde poster igen blevet et debatemne
Af Gitte Kvist
Mandeløn Til Kvindefag. Det lyder som en punchline med 30-40 år på bagen, men ikke desto
mindre er det under et år siden, at budskabet blev båret frem af
fagforbundet FOA.
Under sidste års overenskomstforhandlinger og efterfølgende
storstrejke var FOA nemlig en klar bannerfører for kravene om ligeløn.
- Det er det, vi rykker på nu, og vi må bruge overenskomsterne til at
ændre på det, siger forbundsformand for FOA, Dennis Kristensen.
Det er ikke kun FOA, som har fundet ligestillingsparolerne frem
igen. Også pædagogernes forbund BUPL og Dansk Sygeplejeråd kræver
ligeløn.
- Ligestillingsdebatten har fået en stemme igen, og som noget nyt er
det fagbevægelsen og erhvervslivet, der presser på, konstaterer lektor
og kønsforsker Christina Fiig fra Aalborg Universitet.
Ifølge hende lå ligestillingsdebatten i Danmark nemlig helt stille i
1990’erne i modsætning til i Norge og Sverige.
- Norge og Sverige har et helt andet fokus på ligestilling. Emnet er
en del af den offentlige dagsorden, og det er ret afgørende. I interna-
tional sammenhæng er Danmark ikke længere et foregangsland inden
for ligestilling hverken i relation til andelen af kvinder i kommunalpo-
litik, andelen af kvindelige ledere eller professorer. Lige nu er et af de
mest progressive foregangslande Spanien, så vi er ikke i front mere,
konstaterer Christina Fiig.
skygger for problemEn af årsagerne til den danske stilstand kan ifølge forskeren være, at
der blandt danskere er en bred opfattelse af, at kønnene allerede er li-
gestillede i Danmark, og at arbejdet for ligestilling mest er noget, som
er relevant over for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk.
- Sat lidt på spidsen kan man tale om en slags afpolitisering af lige-
stillingspolitikken og en højpolitisering af alle spørgsmål, der handler
om etniske minoritetskvinder. Det er en yderst uheldig tendens, der
skygger for de reelle ligestillingsproblemer i Danmark, forklarer Chri-
stina Fiig.
At ligestillingsspørgsmål som blandt andet ligeløn alligevel efter
årtusindeskiftet er begyndt at rumstere i Danmark, skyldes ifølge
FOA’s forbundsformand, at de ansatte i de klassiske kvindefag i dag
er så frustrerede over deres arbejdsforhold og -vilkår, manglen på
anerkendelse, vilkårene for ældre, børn og syge og over lønnen, at
noget må ske.
- Oprøret er bredere, men ligelønnen er et symbol på det, og
samtidig er løn et spørgsmål, vi kan håndtere i overenskomstforhand-
linger. Vi kan jo ikke konflikte os til mere anerkendelse, siger Dennis
Kristensen.
blind for kønFOA’s mål er derfor, at det skal være umuligt at læse ud af en lønstati-
stik, om der er tale om traditionelle kvinde- eller mandefag.
- Vi skal nå dertil, hvor løn er blind for køn, og for at komme derhen
skal vi som fagbevægelse puste liv i ligelønsdagsordenen, og lovgiver-
ne skal give os flere redskaber, mener Dennis Kristensen.
Ligeløn er ikke det eneste ligestillingsspørgsmål, som er begyndt
at kravle op på dagsordenen i Danmark. Også lang barsel til fædre
og flere kvinder i ledelse, bestyrelser, råd og nævn er blevet varme
emner.
På Christiansborg bidrager SF også til at skubbe på udviklingen.
- I SF har vi fremsat adskillige forslag i Folketinget for at styrke
ligestillingen – lige fra 12 ugers barsel til fædre til at få køn på skoleske-
maet i folkeskolen, siger Pernille Vigsø Bagge, SF’s ligestillingsordfører.
- Det giver mig en ide om, at der kan ske ændringer, når fagbevæ-
gelsen kræver ligeløn, og markante profiler inden for erhvervslivet
vil have kvoter for antallet af kvinder i bestyrelser, siger kønsforsker
Christina Fiig.
NYE STEMMER i LigESTiLLiNgSdEbATTEN
Løn
privatansatte kvinders andel af mænds løn 2007:
• Danmark 78 %
• Sverige 91 %
Kommunalt ansatte kvinders andel afmænds løn 2007:
• Danmark 84 %
• Sverige 98 %
statsansatte kvinders andel afmænds løn 2007:
• Danmark 93 %
• Sverige 93 %
100
0
20
40
60
80
78% 91% 84%
0
20
40
60
80
100
98% 93% 93%
0
20
40
60
80
100
I INterNatIoNal SaMMeNhæNg er DaNMarK IKKe læNgere et foregaNgSlaND INDeN for ligestilling.
Christina Fiig, kønsforsker
tema
12 13
Kilder: Danmarks Statistik, Statistiska centralbyrån, Sverige, Statistisk sentralbyrå, Norge, Dansk Center for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet
Topledere
4%
96%
det private erhvervsliv 2005• Mænd 96 %
• Kvinder 4 %
22%
78%
den offentlige sektor 2007
• Mænd 78 %
• Kvinder 22 %
20%
80%
staten 2007
• Mænd 80 %
• Kvinder 20 %
SF har fremsat beslutningsforslag om
• forbedrede forhold for mænd på barsel • flere kvinder på topposter • Politiets problematiske brug af begrebet husspektakler
• frit lejde til prostituerede, der vil ud af prostitution, uden frygt for en evt. straf-fesag for socialt bedrageri
• Køn på skoleskemaet, med fokus på køns betydning i samfundet
12 13
Foto: Finn Frandsen
ep-valg
Spanien Blev medlem af EU i 1986. Består af 17 regioner med udstrakt grad af autonomi. Vi bringer reportagen fra Katalonien, der ligger i det nordøstlige Spanien.
Spaniens befolkning Indbyggertal: 45 millioner
EU’s borgere skal til stemmeurnerne,
når der er afstemning til Europa-
Parlamentsvalget i juni. Men hvad sker
der i andre dele af EU? Hvilke emner
berører borgerne i andre lande? F!
bringer som optakt til valget reportager
fra tre udvalgte EU-lande. De tre lande
repræsenterer forskellige dele af EU
geografisk og historisk. I sidste num-
mer bragte F! en reportage fra et ungt
medlemsland, Estland. Denne gang er
det Spanien, der har været medlem af
EU i mere end 20 år.
Optakt til valg i EU
SpaniEn går til kriSEvalg
Frygten for arbejdsløshed og økonomisk krise står øverst på dagsordenen, når spanierne stemmer til Europa-Parlamentet i juni. Den ukuelige spanske EU-optimisme er på tilbagetog
Af Tasja Parize
FO
TO:
Tasja
Pa
rize
14 15
Raul Romeva er kandidat til Europa-Parlamentet for det katalan-
ske grønne parti ICV (Iniciativa per Catalunya Verds).
- I Katalonien er det lykkedes os at få indført 80 km fartbegræns-
ning på store strækninger. Det har haft en positiv indvirkning på
forureningen, luftvejssygdomme mm. Alligevel bliver vi latterlig-
gjort i den offentlige debat, fortæller han.
Det karakteristiske blå flag med de
gule stjerner blafrer side om side med det
katalanske og det spanske flag på toppen af
den katalanske regeringsbygning, der har
hovedsæde i Barcelona. Det europæiske fæl-
lesskab har ikke bare en høj stjerne blandt
katalanerne, men blandt alle spaniere. Men
EU’s forfatningskrise og den verdensom-
spændende økonomiske krise har dryppet
malurt i bægeret, fortæller Jordi Vaquer, der
er direktør i den spanske tænketank CIDOB,
en tænketank med speciale i internationale
relationer og udviklingsstudier.
- Den økonomiske krise kommer til at
dominere valget til Europa-Parlamentet.
Spanien er et at de lande, der er ramt hårdest,
og folk er generelt meget bekymrede for at
miste deres job. Højrefløjen
med det dominerende konser-
vative parti Partido Popular i
spidsen vil forsøge at få krisen
til at klæbe til den spanske
socialistiske regering under
ledelse af José Luis Rodriguez
Zapatero. Han vil blive beskyldt
for at have været for tøvende og for ikke at
have håndteret krisen i tide.
Rekordhøj arbejdsløshedPå blot et år er arbejdsløsheden steget med
lidt over en million mennesker. Tal for januar
viser at 3,33 millioner spaniere er uden
arbejde. Og prognoser forudser at arbejdsløs-
hedsprocenten i 2009 vil nå op på 20 procent.
Den aktuelle situation står i skarp kontrast
til de sidste mange års vækst. Siden over-
gangen fra Francos diktatur til demokrati og
landets indtræden i EU har Spanien oplevet
en høj økonomisk vækst, som gennem mange
år har ligget over EU-gennemsnittet. Men nu
er krisen for alvor begyndt at kradse.
I det katalanske grønne parti ICV (Iniciativa
per Catalunya Verds), som ideologisk er nært
beslægtet med SF, er man heller ikke i tvivl
om, at debatten op til Europa-Parlaments-
valget kommer til at stå i finanskrisens tegn.
- Vores største udfordring bliver at få
folk overbevist om, at den økonomiske krise
og klimakrisen hænger sammen. De andre
partier siger bare, at vi skal bevare jobbene,
men hvorfor ikke også indtænke miljøaspek-
tet. Bilindustrien er hårdt ramt, og netop
her har vi en enestående mulighed for både
at sikre arbejdspladser, samtidig med at vi
begynder at producere grønne biler. Hvis vi
ikke ændrer produktionen radikalt, bliver vi
alligevel overhalet af Kina, Indien og Pakistan
om nogle år, konstaterer Raul Romeva, der er
ICV’s kandidat til EP-valget.
Men miljø- og klimaspørgsmålet fylder
ikke meget i den spanske debat, og det kan
derfor blive vanskeligt for ICV at få klimaet på
dagsordenen, erkender han.
- I Katalonien er det lykkedes os at få
indført 80 km fartbegrænsning på store
strækninger. Det har haft en positiv indvirk-
ning på forureningen, luftvejssygdomme
mm. Alligevel bliver vi latterliggjort i den
offentlige debat. For mange er modernitet
forbundet med ikke at sætte begrænsninger,
om at bygge flere veje osv. Miljøhensyn er slet
ikke en prioriteret dagsorden. Mine kollegaer
i Europa-Parlamentet er chokeret, når jeg for-
tæller om det, for selv i meget konservative
europæiske byer har man gjort det samme
med bred opbakning, siger han.
EU-skepsis vokserStigende priser og den generelle økonomiske
situation vækker ikke alene stor bekymring,
den kommer også til udtryk i stigende EU-
skepsis. Ifølge en måling for Eurobarometer
mener 37 procent af spanierne, at tingene i
EU går i den forkerte retning – en stigning
på 20 procentpoint inden for det seneste år.
Spanien er dog stadig, sammenlignet med
resten af EU-landene, blandt de mest positivt
indstillede overfor EU-samarbejdet.
For mange er EU forbundet med det at
være et moderne og demokratisk land, og
medlemskabet har været et brud med Francos
diktatur. Derfor har der heller ikke
været tradition for at diskutere EU,
og det har nærmest været uhørt at
sætte spørgsmålstegn ved Spaniens
medlemskab, forklarer Jordi Vaquer.
- Ingen siger, at det ville være
bedre, hvis vi stod uden for EU. På
den måde adskiller den spanske EU-
debat sig væsentligt fra den skandinaviske og
den engelske. I Spanien hersker der en generel
opfattelse af, at alt, der har et blåt flag med
gule stjerner, er godt. I Danmark er det måske
omvendt – men ingen af de to positioner er
særlig rationelle, konstaterer han.
Er spanierne for optimistiske, hvad angår EU?
- Ja, sådan har det været i lang tid, og
det er måske også derfor, at vi ikke har haft
så meget gennemslagskraft i EU. Men den
økonomiske krise har ændret det, nu er man
mere kritisk over for EU, som i stigende grad
bliver forbundet med de dårlige tider.
VoRES StøRStE UdfoRdRIng BlIVER at få folK oVERBEVISt om, at dEn øKonomISKE KRISE og KlImaKRISEn hængER SammEn
Raul Romeva, kandidat til Europa-Parlamentet
FO
TO:
Tasja
Pa
rize
14 15
Trods en omfattende selvstyre-ordning er spørgsmålet om Kataloniens selvstændighed stadig et varmt politisk emne i Katalonien og Spanien. Kritik-ere frygter for fællesskabet med resten af Spanien
Af Tasja Parize
- Når to katalaNere taler katalaNsk i
Madrid, bliver de mødt af skepsis og kritiske
blikke, fortæller Salvador Milá, medlem af det
katalanske parlament, for at illustrere Spaniens
manglende anerkendelse af det katalanske
sprog og identitet.
- Det er den værste gang vrøvl, siger
Francesc de Carrera Serra, der også er ka-
talaner og aktiv i Ciudanos – et parti, der er
dannet i protest mod de katalanske partiers
nationalistiske tilgang. – For nogle år siden
var min søn en tur i Madrid sammen med en
ven. Og da han kom hjem, fortalte han med
stor overraskelse, at de havde talt katalansk
på cafeer og barer, uden at nogen havde set
skævt på dem. Det er en myte, som nationa-
listerne har skabt, og som børnene hører i
skolen, fastslår han.
To tilsyneladende banale udsagn, men ikke
desto mindre et meget konkret eksempel på
de to modsatrettede opfattelser, der domine-
rer den katalanske politiske debat, hvor ord
som katalansk identitet, selvstyre og uafhæn-
gighed svirrer i luften.
Katalonien er ikke alene en af Spaniens ri-
geste regioner, men har med sine 7,2 millioner
indbyggere en af Spaniens mest omfattende
selvstyreaftaler, som bl.a. omfatter kulturpo-
litik, uddannelse, sundhed, miljø, transport og
egen politistyrke. Alligevel hersker der blandt
de katalanske politiske partier en udbredt
enighed om, at Katalonien diskrimineres og
undertrykkes af den spanske centralmagt.
Her henviser de ikke blot til sproget, men i høj
grad også til den økonomiske omfordeling i
Spanien.
- Vi betaler mere, end vi får. Vi er selvfølge-
lig glade for at bidrage til de fattige regioner
via den regionale udligning, men det er ikke
rimeligt, at skolerne i Extremadura (region
i Spanien) skal være bedre udstyret end de
katalanske. Vores solidaritet skal ikke tjene
andre regioner, så de kommer foran os, hvad
angår social service til borgerne, understreger
Salvador Milá.
Regional nationalismeEfter næsten 40 års Franco-diktatur, hvor
I Katalonien gik en gruppe venstreorienterede intellek-
tuelle og kunstnere sammen i protest mod de katalan-
ske partiers nationalistiske udgangspunkt og stiftede
en bevægelse, der siden blev til partiet Ciudanos
(’borgere’). En af initiativtagerne bag bevægelsen var
Felix Lucas Ovejero.
Cristóbal, 47 år, kartograf Jeg stemmer ikke denne gang, og hvis jeg stemmer, bliver det blankt. de europæiske institutioner har skuffet mig. hvis jeg skulle stemme, så skulle det være for en bedre fordeling af rigdommen i Europa. fx er en fjerdedel af befolkningen her i Katalonien fattige.
Cecilia, 60 år, socialarbejder for øjeblikket er jeg mest optaget af den finansielle krise, som rammer os alle, men også af spørgsmål om arbejdsløshed og immigration. mange folk kom- mer uden noget og skal starte helt forfra. de kommer med deres drømme og finder hurtigt ud af, at de ikke kan få alt det, de drømte om. man kan se dem sove på gaden.
Hvilke temaer er de vigtigste, når spanien går til ep-valg?
FO
TO:
Tasja
Pa
rize
16 17
Katalonien, Galicien og Baskerlandet fik
frataget retten til at bruge deres lokale sprog
officielt, var det ved genindførelsen af en
demokratisk forfatning naturligt at give vide
rammer for selvstyre i de enkelte regioner.
Dette har baskerne og katalanerne i særde-
leshed benyttet sig af – i en grad som gøder
manges bekymring for Spaniens splittelse.
I Katalonien gik en gruppe venstreorien-
terede intellektuelle og kunstnere sammen i
protest mod de katalanske partiers nationali-
stiske udgangspunkt og stiftede en bevægelse,
der siden blev til partiet Ciudanos (’borgere’).
En af initiativtagerne bag bevægelsen var
Felix Lucas Ovejero, professor i samfundsvi-
denskab. Han har ofte blandet sig i den of-
fentlige debat og skriver hyppigt debatindlæg
i den spanske avis El Pais.
- De (nationalisterne, red.) siger, at vi
har en fælles identitet, og den baserer de på
sproget. Men man har ikke nødvendigvis en
fælles identitet, fordi man taler det samme
sprog. Og selv hvis det var rigtigt, så er der
ikke en overensstemmelse mellem at have
fælles identitet og suverænitet. Blinde kan
have fælles identitet, men har ikke nødven-
digvis en fælles politisk identitet, fastslår han
og fortsætter.
- Når man kritiserer nationalisterne, så
får man at vide, at man er imod katalansk,
hvilket slet ikke er tilfældet. Ingen er imod
katalansk, men vi ønsker et mere ligeligt
system: et to-sproget Katalonien. Det er fint
med selvstyre på en række områder, men det
betyder ikke, at vi skal have mere år for år.
Borger-bevægelsen Ciudanos udgør en
minoritet i det katalanske politiske system.
I parlamentet har de 3 ud af i alt 135 plad-
ser. Selv tror de, at deres potentiale er langt
større og henviser til folkeafstemningen om
den udvidede selvstyreaftale – Estatut – for
Katalonien i 2006, hvor stemmeprocenten blot
var på 49 procent. I kontrast hertil er stem-
meprocenten ved de nationale valg væsentligt
højere. Det tolker de som udtryk for større
samhørighedsfølelse med Spanien end med
Katalonien.
Katalansk som løftestangEn meget stor del af borgerne i Katalonien er
immigranter fra andre dele af Spanien eller
fra Latinamerika. Derfor er omdrejnings-
punktet i den katalanske nationalidentitet
sproget, som har været løftestang for mange
katalanske nationalister. I dag foregår al
undervisning på katalansk og officielle breve
til borgerne er skrevet på katalansk. Forret-
ningsdrivende er forpligtet til at kunne tale
katalansk med deres kunder, og alle skilte
– offentlige, men også i forretninger – skal
være skrevet på katalansk.
- Katalansk er vores naturlige sprog. Og
derfor må vi også forvente, at folk, der flytter
til Katalonien, lærer katalansk. Al den snak
om at spansk (kastilliansk, red.) diskrimi-
neres er noget sludder. Folk snakker stadig
spansk på gaden, i medierne, så børnene lærer
stadig spansk, understreger det katalanske
parlamentsmedlem Salvador Milá.
Den målbevidste katalanske sprogpolitik
har dog vakt stor vrede hos mange spanskta-
lende tilflyttere, som føler sig diskrimineret
over, at de ikke kan tale spansk i deres eget
land. Katalansk er modersmål for mindre end
halvdelen af skoleeleverne – alligevel fasthol-
des katalansk som det officielle sprog.
Immigration presser identitetsprojektIfølge professor Klaus Jürgen Nagel, der har
specialiseret sig i nationalisme og til daglig
underviser på Pompeu Fabra Universitetet i
Barcelona, så lægger immigrationen pres på
det katalanske identitetsprojekt.
- Udfordringen bliver at få immigranterne
til at tale katalansk. Mange fra fx Latinamerika
er modvillige mod at skulle lære katalansk i
skolen. De synes, det er unødvendigt, og vil
derfor lægge vægt på, at fællessproget er ka-
stilliansk (spansk). Lykkes de med det, vil der
gradvist ske en ’kastillianisering’, og det kan
være med til at radikalisere den katalanske
nationalisme, fordi de føler sig marginaliseret,
konstaterer han.
Han deler ikke kritikernes bekymring for
den katalanske nationalisme.
- Bare fordi katalanerne tabte krigen til
Spanien i 1714, skal de så ikke have lov til at
beskytte deres sprog? Den katalanske natio-
nalisme er i overensstemmelse med liberalt
demokrati – for folk kan indlemmes, hvis de
lærer sproget, i modsætning til andre former
for nationalisme hvor man skal være født ind
fællesskabet. I den katalanske nationalisme er
der altså ingen, der på forhånd er udelukket
fra fællesskabet, understreger han.
Men det beroliger ikke Felix Lucas Ovejero.
- Det næste bliver vel, at de forsøger at
begrænse immigrationen fra Latinamerika til
fordel for immigranter fra Nordafrika, selv
om de kulturelt og sprogligt har langt mere til
fælles med katalanerne. Folk fra Nordafrika
kan ikke spansk, og det vil derfor være nem-
mere at få dem til at lære katalansk, siger
han.
nåR man KRItISERER natIonalIStERnE, Så fåR man at VIdE, at man ER Imod KatalanSK, hVIlKEt SlEt IKKE ER tIlfældEt
Felix Lucas Ovejero, professor i samfundsvidenskab
Jordi, 31 år, arbejder med marketing Jeg tror, jeg vil stemme – det er vores rettighed, og det er vigtigt at bruge den. det, der bekymrer mig mest, er den økonomiske krise, arbejdsløsheden og de høje boligpriser, som specielt rammer de unge. generelt kunne jeg godt ønske mig en større grad af social sikkerhed for de unge.
Nadia, 27 år, ingeniør de vigtigste temaer er boligpriserne og krisen i al almindelighed, verden skal være mere lige, der skal ikke være så store forskelle mellem rig og fattig. EU bør tænke mere på almindelige borgere og ikke så meget på de abstrakte ting.
Guillermen, 71 år, pensioneret forlægger
de europæiske temaer optager mig meget. Jeg elsker Europa og føler mig tættere forbundet med Paris, frankfurt eller münchen end med en by i andalusien. den europæiske forfatningskrise er det vigtigste emne lige nu. den spanske forfatning ændrer sig aldrig, så hvis vi ønsker forandringer, er EU-forfat- ningen den eneste mulighed.
ep-valg
FO
TO:
Tasja
Pa
rize
16 17
Fra Føtex til Folketinget
18 19
Özlem Cekic, SF’s social- og psykiatriordfører, har skrevet en personlig og politisk bog, Fra Føtex til Folketinget, der udkommer 6. marts. Bogen slutter med hendes indtræden på Borgen, men inden da har hun haft mange politiske oplevelser
Af Rosa Juel Nordentoft
Bogen handler om indvandreren, der indgår i et arrangeret ægte-
skab – og bryder ud igen. Det er historien om at have en sindslidende
storebror. Om at arbejde som sygeplejerske i psykiatrien. Om at enga-
gere sig i politik – med børn under armen. Og om at kæmpe for mærke-
sager som integrationspolitik og socialt udsatte grupper, i et parti hun
blev varmt modtaget af, da hun meldte sig ind i 2001.
- Vi har en fantastisk partiforeningskultur i SF. Mine partiforeninger
har altid været mit helle. Kort efter, at jeg blev medlem, skulle vi på
rundvisning på Christiansborg. Holger K. Nielsen tog imod os, det var
stort!, forklarer Özlem Cekic med et bredt smil.
- Man kunne ikke bare sådan komme ind i Parlamentet i Tyrkiet,
hvor jeg stammer fra, så at komme ind på Christiansborg var noget helt
særligt. Da vi skulle have frokost, kom jeg oven i købet til at sidde ved
siden af Holger.
Solskin og nisserÖzlems beretning skifter hele tiden fra overrumplende oplevelser til en
ukuelig fremdrift på trods. Første gang hun deltog i SF’s sommertræf på
Snoghøj Højskole, fik hun sig en uventet overraskelse; det var sommer
og folk badede.
- Folk dyrkede nøgenbadning! Eller i hvert fald kom der et mandligt
folketingsmedlem traskende forbi med alt dinglende. Dét var lidt af en
overraskelse.
Özlem griner og forklarer, hvordan hun resolut drejede om på hælen
og forsøgte at holde sin lille søn inden døre med højtlæsning i som-
merheden, så hun lige kunne sunde sig. Hun påpeger dog, at det er flere
år siden, og at tiden har forandret sig. En anden anekdote om mødet
med sine partifæller må hun også lige fortælle. Det er fra et af de første
møder i partiforeningen.
- Der er denne her gamle mand med til mødet. Alle råber hele tiden
til ham, så han kan være med i samtalen. De giver ham opmærksom-
hed, og han skruer op og ned for sit høreapparat.
Özlem forklarer, hvordan hun fra Tyrkiet er vant til, at man opfører
sig respektfuldt over for ældre mennesker, det har hun ikke oplevet på
samme vis i Danmark. Derfor glæder hun sig over, at man tilsyneladen-
de i hendes nye partiforening inddrager, taler og lytter til ældre men-
nesker. Til sit første landsmøde bemærker Özlem den gamle mand og
udpeger ham for sin veninde.
- ”Se ham, den gamle nisse, han er medlem af min partiforening,”
sagde jeg. Først kunne min veninde ikke se ham, så jeg forklarede:
”Ham med skægget og de røde seler, som alle opfører sig så høfligt
overfor, er det ikke flot?” Og hun svarede: ”Jamen, det er jo Gert
Petersen, han er tidligere folketingspolitiker og partiformand!”
Fra partimedlem til folkevalgtDa Özlem blev valgt ind i Folketinget ved valget i 2007 fik hun
flere henvendelser fra forlag, der ville udgive en bog om hende.
Den har hun nu skrevet. Hendes overordnede budskab i bogen
er, at det er gennem fællesskabet, den enkelte kommer frem:
Fra hendes chef i Føtex, der ansatte hende trods et mangelfuldt
dansk, til inkluderende møder i SF.
- Til et af de første gruppemøder i SF’s folketingsgruppe blev
der talt om, hvordan man kan hverve medlemmer. Holger begyndte at
fortælle, at det var godt med rundvisninger, han sagde, at han for flere
år siden havde vist en ung, kurdisk kvinde rundt. Hun sad nu ved siden
af ham. Det var mig, han talte om, og jeg syntes, det var så pinligt,
men var også lidt stolt over, at han havde lagt mærke til mig allerede
dengang.
Fra Føtex til Folketinget
af Özlem Cekic udkommer 6.
marts på forlaget Gyldendal.
SF i Europa-ParlamentetHvorfor skal SF være repræsenteret i Europa-Parlamentet? SF’s fire spidskandidater har flere gode grunde
Emilie TurunenSF skal bruge sin indflydelse i EU til at værne om de danske løn- og ar-
bejdsvilkår. Samtidig skal vi knokle for, at arbejdstagere i hele Europa
sikres bedre vilkår. Underbetalt udenlandsk arbejdskraft, skattesnyd,
grådige arbejdsgivere og en række EU-domme presser lige nu det dan-
ske arbejdsmarked. SF vil, at det europæiske samarbejde skal betyde
et løft, og ikke en svækkelse, af rettigheder. Derfor vil vi sikre respekt
for konfliktretten, sikre skrappe regler for arbejdsmiljø og arbejdsvil-
kår, og sikre at udenlandsk arbejdskraft ikke underbyder danske løn-
ninger. For at nå de resultater er der brug for SF i Europa-Parlamentet!
Fathi El-AbedI flere årtier har SF været garanten for, at miljøet og senere klimade-
batten har været højest på dagsordenen i Danmark. SF har i flere år-
tier været garanten for, at løn og ordentlige arbejdsforhold i Danmark
har udviklet sig markant. SF skal i Europa-Parlamentet være garanten
for at miljøet styrkes. At løn og arbejdsforhold i Europa forbedres, så
ingen udnyttes. SF skal gå europæisk. SF skal gå internationalt. SF skal
sammen med den grønne venstrefløj i Europa-Parlamentet vise vejen,
når det gælder en helhjertet miljøindsats, og hvordan EU bedst kan få
engageret den nye amerikanske administration positivt i forhold til de
mange udfordringer, kloden står med.
Ole RiisgaardSF skal være repræsenteret i Europa-Parlamentet, fordi vi er det
eneste EU-positive parti, som er ægte bekymret for det demokratiske
underskud i EU. Derfor vil vi have mere magt til Europa-Parlamentet,
mere åbne og gennemskuelige beslutningsprocesser og kontrol med
lobbyister.
Margrete AukenVil vi have indflydelse på løsningen af fælles udfordringer, såsom
klimatruslen, finanskrise, bekæmpelse af menneskehandel og interna-
tionale tyvebander, så er det gennem EU, muligheden er til stede. Den
eneste mulighed for bestemmelse, vi har, er medbestemmelse!
Men de rigtige løsninger kommer ikke af sig selv. Det er en hård
kamp mellem højre- og venstrefløj, som vi i øjeblikket er i undertal i.
Derfor skal vi bruge vores politiske kræfter på at styrke den grønne
venstrefløj og skabe alliancer, så vi kan levere konkrete forbedringer
for den enkelte borger og løse de store udfordringer, som påvirker os
alle.
18 19
ep-valg
SF’S næStFormand Jakob nørhøJ, manden
bag begge reformer, mener, SF har behov for
at konkretisere og operationalisere sine poli-
tiske målsætninger de næste 10-15 år og gøre
sin organisation klar til regeringsdeltagelse.
- SF er meget optaget af at kitte opposi-
tionen sammen og laver en masse aftaler
sammen med Socialdemokraterne. Men det
betyder, at vi også har behov for at vise, hvad
den rene SF-vare er udover dag til dag-udspil
og de overordnede, langsigtede visioner for
SF.
Erstatter reformprogrammet ”Fra klimatrus-
sel og finanskrise til ny grøn og social vækst”
SF’s principprogram?
- Nej, på ingen måde. Det er et supplement.
Principprogrammet befinder sig på et meget
overordnet plan, hvor reformprogrammet
mere fortæller om vores politiske målsæt-
ninger på mellemlang sigt, det vil sige de helt
konkrete forandringer af det danske samfund,
SF vil arbejde for de næste 10-15 år.
Hvad vil du sige til det SF-medlem, der synes,
reformprogrammet er udtryk for en højredrej-
ning i SF?
- Jeg vil spørge, hvor i teksten det skulle
fremgå, at vi går til højre. Det er overhovedet
ikke en ambition at være midtersøgende i
dette program.
- Vi stiller faktisk ret radikale forslag i
programmet. Såsom forslag om en samfunds-
bank, at vi har demokratisk styring af infra-
strukturen i energiforsyningen, den kollektive
trafik osv., en drejebog for, hvordan Danmark
bliver CO2-neutralt, at vi målretter offentlige
investeringer mod bæredygtig vækst, dvs.
energivenlige investeringer.
- Hvis man forestillede sig den meget lyk-
kelige situation, at vi fik gennemført alle de
ting, der står i reformprogrammet, ville vi
stå med et væsentligt anderledes samfund
end i dag. Hele væksttankegangen er markant
anderledes end i dag.
Omfattende ændring af SF’s organisationEt andet reformforslag, landsmødet skal tage
stilling til, er en omfattende ændring af SF’s
organisatoriske struktur. Partiets Hovedbe-
styrelse skal ifølge forslaget erstattes af en
Landsledelse på 17 medlemmer. Medlemmer-
ne vælges for to år ad gangen på landsmødet
og mødes ca. en gang om måneden, dvs. ca.
dobbelt så ofte som den nuværende Hovedbe-
styrelse.
Hvorfor lægger du op til en så grundlæg-
gende forandring af SF’s organisation?
- Det er affødt af en konstatering af, at den
struktur vi har nu, trods dens mange gode
sider simpelthen er blevet for tung. Dynamik-
ken i moderne politik er en helt anden, end da
den nuværende struktur blev skabt for 50 år
siden. Det betyder, at mange beslutninger i
dag nemt glider væk fra fx Hovedbestyrelsen
og andre steder hen.
De to vigtigste forslag på forårets landsmøde er et reformpro-gram, der er et bud på SF’s konkrete politiske mål de kommende 10-15 år samt en omfattende ændring af SF’s organisation
Af Marie Schultz
Mere information og debatLæs mere om landsmødet og hvordan du tilmelder dig i hæftet SF’s landsmøde 2009 og på: www.sf.dk/lmDeltag i den fri medlemsdebat på www.sf.dk/medlemsdebat. Se på side 33, hvordan du bruger medlemssystemet, hvor debatten findes.
SF forbereder sig på regeringsdeltagelse
· Grøn omstilling af samfundet, så de værste klimaændringer forhindres · Fremtidsrettet vækstpolitik· Fornyelse og styrkelse af velfærdssamfundet· Sundhedspolitik, der bygger på forebyggelse og ordentlige sygehuse · Fornyelse af det danske demokrati· Udenrigs- og sikkerhedspolitik, der gør Danmark til en progressiv stemme i verden
Hovedtemaer i reformprogrammet
20 21
landsmøde
Landsmøde 25.-26. april i ÅrhusDen 25.-26. april åbner SF dørene for endnu et landsmøde. Århus lægger rammen om begivenhedenDe to væsentligste temaer på landsmødet bliver reformprogrammet Fra klima-trussel og finanskrise til ny grøn og social vækst – SF’s konkrete politiske mål de kommende 10-15 år samt forslaget om omfattende ændringer af SF’s partiorga-nisation. Begge reformer skal forberede SF på regeringsdeltagelse.Om lørdagen vil der desuden blive afholdt workshops om velfærd og sundhed, klima og sikkerhed, demokrati og erhverv, lovændringsforslag, Europa-Parla-mentskampagnen og kommunalvalgskampagnen. Landsmødet giver om søndagen et indblik i SF’s store kampagner i 2009, nemlig valgkampen til Europa-Parlamentet i juni og kommunalvalgkampen i november.
- Landsledelsen vil have en størrelse og møde-
frekvens, som vil gøre den reelt beslutnings-
dygtig. Alle vigtige, strategiske beslutninger
skal træffes i det forum.
Nogle vil synes, at strukturændringerne er
udtryk for centralisering. Hvad siger du til det?
- Det er i hvert fald ikke ambitionen med
det. Ambitionen er, at medlemmerne på
landsmødet kan vælge en partiledelse, der
reelt bliver den, der træffer de politiske og
strategiske beslutninger i SF. Det er faktisk
tænkt som en decentralisering.
Men det bliver jo færre mennesker, der kom-
mer til at træffe beslutningerne?
- Ja, men færre mennesker betyder ikke
nødvendigvis mindre demokrati – somme
tider tværtimod. Nogle gange betyder færre
mennesker, at man i højere kan træffe nogle
klare beslutninger og holde den daglige le-
delse fast på nogle beslutninger.
Nyt råd med repræsentant fra alle partiforeningerUdover en Landsledelse, lægger SF’s næstfor-
mand op til at skabe et kontaktråd bestående
af en repræsentant fra samtlige partiforenin-
ger i SF. Rådet skal mødes 2-3 gange om året.
Hensigten er, at hovedlinierne i den politiske
udvikling mellem landsmøderne er bredt
forankret, partiledelsen er forpligtet til at ori-
entere kontaktrådet om SF’s udvikling, tage
kontaktrådet med på råd og få information og
dialog med hele organisationen.
- Der har ikke på noget tidspunkt været et
så ambitiøst forslag i spil før, som det her. Det
er rigtigt. Men jeg opfatter det egentlig meget
som et produkt af diskussioner, vi har haft
igennem de seneste tre år i mange forskellige
fora. Min ambition var oprindelig at lave min-
dre justeringer. Men min analyse var, at hvis
vi nøjedes med det, ville svaghederne ved det
nuværende system bare flytte over i det nye.
Regner du med, at organisationsændringerne
bliver vedtaget på Landsmødet?
- Der er bred opbakning i Hovedbestyrel-
sen til, at der skal ske organisationsændringer
i partiets ledelse, herunder at reducere antal-
let af medlemmer af Hovedbestyrelsen. Men i
valg af model deler de sig. Mit og flertallet i
Forretningsudvalgets forslag støttes af 13.
13 andre hovedbestyrelsesmedlemmer bygger
deres ændringsforslag på den nuværende
organisationsstruktur.
- Jeg vil opfordre medlemmerne til at
deltage aktivt i debatten op til landsmødet, så
at de ændringer, der kommer, sker med solid
forankring i medlemmernes synspunkter.
Vi har BEhOV FOr at ViSE, hVaD DEN rENE SF-VarE Er UDOVEr DaG tiL DaG-UDSPiL OG DE OVErOrDNEDE, LaNGSiGtEDE ViSiONEr FOr SF
– Jeg vil opfordre medlemmerne til at
deltage aktivt i debatten op til landsmødet,
siger Jakob Nørhøj, SF’s næstformand
20 21
Versus: I hvert nummer stiller vi to synspunkter over for hinanden og lader to debattører svare på hinandens indlæg.
Deltag i debatten: Fra den 9. marts til den 22. marts er det muligt at diskutere synspunkterne med de to debattører og alle andre, der blander sig i debatten på www.sf.dk/versus
JA / NEJBusruter bliver lukket på stribe i Danmarks udkantsområder. Hvordan sikres den kollek-tive trafik, og hvem har ansvaret? Pia Olsen Dyhr, SF’s trafikordfører, og Lars Barfoed, MF for Det Konservative Folkeparti og transportminister, har hver deres holdning til spørgsmålet. Her giver de deres bidrag til debatten
MErE kollEktiv trAfik i DANMArks uDkANtsoMråDEr?
23
versus
Pia Olsen Dyhr
Kære Lars >Vi står med en kæmpe udfordring i at sikre en god kollektiv trafik,
og her er busserne helt centrale. I 2007 brugte 38 procent af alle
togrejsende en bus for at komme til og fra stationen. Derfor klinger
det hult, når regeringen siger, at flere skal bruge den kollektive trafik,
men at I samtidig ser helt passivt til, mens stribevis af busruter bliver
lukket, fordi trafikselskaberne mangler penge. Du undskylder det med,
at det er kommuner og regioner, der finansierer trafikselskaberne,
men vi ved jo begge, at det kun er den halve sandhed, for det er netop
finansministeren, der bestemmer, hvor mange penge kommuner og
regioner må bruge.
Taberne bliver de mennesker ude på landet – mest børn, unge og
gamle – der ikke har adgang til bil. Og sort ser det ud med de store
planer om at få flere til at tage den kollektive trafik. Hvis det mål skal
nås, duer det ikke at lade busdriften sejle sin egen sø, vel?
Gode hilsner Pia
Kære Lars >Ja, det var herligt, at vi fik lavet en trafikaftale. Jeg er særlig glad for,
at det lykkedes at få afsat 1,3 milliarder kroner til busserne, bl.a. til
busbaner, trafiklysprioritering og andre tiltag, der gør, at busserne
kan komme hurtigere frem. Det var et af SF’s krav til forhandlingerne.
Men i glæden over det, er jeg fortsat bekymret for økonomien i bus-
driften. Jeg er helt enig med dig i, at vi ikke skal sidde på Christians-
borg og bestemme, hvor tit busserne skal køre i Nørre Snede. Men
jeg mener, at regeringen har et ansvar for, at økonomien i kommuner
og regioner er så god, at de ikke tvinges til at lukke busruter på stribe.
Vi skal altså på Christiansborg tilrettelægge de økonomiske vilkår, så
de lokale politikere kan tage fornuftige og afbalancerede beslutninger
om busdriften i Nørre Snede frem for at se sig tvunget til at skære
ned. Et af problemerne i 2008 var de høje oliepriser. Det smitter af på
udgifterne til busdrift i 2009. Det kunne være undgået med en statslig
garanti, der sikrede busdriften mod meget høje oliepriser. Hvorfor
synes du ikke, at det ville være rimeligt?
Mange gode hilsner Pia
Kære Lars >Beslutninger om den lokale busdrift skal tages lokalt. Det er et godt
princip, at den der bestiller musikken betaler orkesteret. Men det for-
udsætter, at de har penge til at betale orkesteret – ellers ingen musik!
Du har ret i, at trafikforliget giver jernbanen et hårdt tiltrængt løft,
og bedre forhold for jernbanen giver også busserne et løft, desværre
tager det jo snildt 10 år, før det er på plads. I mellemtiden vil busruter
forsvinde i stort omfang med store konsekvenser for bl.a. landets
gymnasie-elever. Derfor ønsker jeg et statsligt bloktilskud til busdrif-
ten – uden at staten skal blande sig i, hvor og hvornår der skal køre
busser – og en garantiordning, der sikrer busdriften mod nye hop i
olieprisen: Det er jo absurd, at busruter bliver lukket, netop når høje
benzinpriser giver mulighed for flere passagerer. Mener du bare, at
busdriften skal lide under det næste olieprishop?
Gode hilsner Pia
< Kære PiaVi to gav for nylig hinanden håndslag på danmarkshistoriens største
trafikaftale. I den aftale har vi afsat ca. 60 milliarder kroner til styr-
kelse af den kollektive trafik, herunder en milliard kroner til investe-
ringer i bedre fremkommelighed for busser. Jeg er villig til at kigge
på alt, hvad der findes af love, regler, bekendtgørelser med videre
for busdriften i Danmark, for det er mit og dit bord som folketings-
politikere, men jeg vil ikke være med til at bestemme, hvor mange
penge de lokale politikere skal bruge på busruter rundt omkring i
landet. Forestiller du dig virkelig, at du skal sidde på Christiansborg og
bestemme, om bussen skal køre forbi Brugsen eller biblioteket i Nørre
Snede? Jeg må bare sige, at ruteplanlægning og driften af busserne i
Danmark efter min mening foretages bedst af de lokale politikere og
trafikselskaberne.
De bedste hilsener Lars
< Kære PiaDu springer udenom det væsentligste spørgsmål, nemlig om du vil
tage busdriften fra kommunerne og flytte området til Christians-
borg, eller om du vil acceptere opgavefordelingen mellem kommuner
og stat, som er lovfæstet i Kommunalreformen. Jeg synes, du skulle
støtte det sunde og ansvarlige princip, at dem som bestiller musik-
ken også betaler orkesteret. I det her tilfælde er det kommuner og
regioner, der bestemmer omfanget af buskørsel, derfor er det også
kommuner og regioner, som må betale regningen. Vil kommunerne
søge mere statslig finansiering af busdriften, må de rejse det, når der
forhandles bloktilskud. Desuden overser du, at vores fælles trafikforlig
i høj grad styrker bussernes økonomi, fordi der kommer flere passage-
rer til den kollektive transport. Da du selv i dit første indlæg peger på
sammenhængen mellem tog og bus, kan det ikke komme bag på dig,
at styrkelsen af togdriften kommer busdriften til gode, da mange af
togpassagererne skal videre med bus. Busserne kan derfor se frem til
mange flere passagerer og billetindtægter, og det vil styrke bussernes
økonomi markant.
De bedste hilsener Lars
< Kære PiaJeg er helt enig i, at man selvfølgelig skal have penge til at betale orke-
steret. Men det betyder naturligvis også, at man ikke bestiller musik
for flere penge, end man har råd til. Hvis bloktilskuddet til kommu-
nernes busdrift skal øges, må kommunerne rejse det ved de årlige
økonomiforhandlinger med regeringen. Busdriften er ikke en ekstraor-
dinær opgave for kommunerne, der kræver sine egne og helt særlige
økonomiforhandlinger med Staten. Og din statsgaranti for prisstignin-
ger på olie er der allerede taget højde for, da takstloftet reguleres efter
en mekanisme, som tager højde for samfundets pris- og lønudvikling.
Glæd dig nu i stedet over de fantastiske muligheder, busdriften har
fået med vores trafikforlig og den ekstra milliard kroner, vi har sat af
til øget fremkommelighed for busser, samt yderligere 300 millioner
kroner til at skaffe flere passagerer.
De bedste hilsener Lars
lars BarfOeD
23
Kom til fadet
To varianterPlakaten er trykt i to formater og i to forskellige trykkvaliteter: 100 enkelt-nummererede og signerede unika eksemplarer, trykt på 170 g. papir med speciel tryklak. Plakaten måler 95 x 141 og koster 750,- pr. stk. 500 offset plakater tryk på 150 g. papir. Plakaten måler 80 x 120 og koster 100,- pr. stk.
Køb plakatenVil du købe plakaten, så send en e-mail til partikontoret: [email protected], hvilken af de to plakater du ønsker. Anfør dit navn, adresse og tlf.nr., herefter vil du modtage et girokort med posten. Når partikontoret har registreret din indbetaling, får du plakaten tilsendt.
Indbetaler du pengene direkte, skal du i kommentarfeltet skrive ”plakat” og dit medlemsnummer. Du indbetaler på regnr: 4180 og kontonr: 403 3000.
Billedkunstner Erik A. Frandsen har netop afviklet en stor retrospektiv udstilling på kunstmuseet ARoS. Han står bag SF’s jubilæumsplakat, der kan erhverves signeret. Plakaten udtrykker generøsitet, mener kunstneren selv
Af Rosa Juel Nordentoft
FOTO
: M
art
in B
ub
an
dt
24 25
- Jeg synes, det var skide godt,
fortæller Erik A. Frandsen om
tilbuddet om at lave SF’s jubilæums-
plakat.
- Min eneste betingelse var, at jeg
ikke ville lave noget, der fulgte den
klassiske venstrefløjsikonografi –
med vajende faner og så videre. Der
findes andre intelligente måder at
udtrykke sig på, fortæller kunstne-
ren.
Erik A. Frandsen har mere end
25 år som kunstner bag sig. Han
var medstifter af den alternative
kunstneruddannelse Værkstedet
Værst i København i 1981 med
bl.a. Christian Lemmerz, hvoraf
de ’unge vilde’ udsprang. I 1992 fik
han sit internationale gennembrud,
da han deltog i den prestigefyldte
Dokumenta IX i Kassel. Han er i dag
den kunstner, der har flest værker
udstillet på danske kunstmuseer.
- Jeg ville lave noget, der var ge-
nerøst. Sådan opfatter jeg stemnin-
gen for øjeblikket. Generøsitet for
mig handler om, at ting ikke kun er
sort/hvide, livet er mere nuanceret
end som så.
Sjovt frugtfadSenest har udstillingen ”Erik A.
Frandsen – Det dobbelte rum” på
ARoS vist danskerne kunstnerens
bredde. Han har bl.a. arbejdet med
glasmosaikker, fotos, blomster i stål,
malerier på trækasser og installa-
tioner med neonlys. Jubilæumspla-
katen kombinerer også forskellige
elementer.
- Og så er der noget sjovt ved et
frugtfad, smiler han.
- Det er både noget med at
komme til fadet. Og så generøsite-
ten: at tilbyde noget frugt.
Erik A. Frandsen har arbejdet
sammen med grafikeren Søren
Varming om plakaten. Frandsen
har leveret maleriet og fotoet af
maleriet, Varming har designet det
samlede udtryk med teksten om
partiets formænd og årstallene.
- Frugtfadet er jo et klassisk
tema, still life. På den måde rummer
plakaten både et link til historien –
kunsthistorien - mens det grafiske
refererer til partiets historie.
>>
- vælgerne skal kunne stemme på SF i alle
landets 98 kommuner.
I øjeblikket er SF ikke
repræsenteret i alle byråd, fortæller Ole Hvas
Kristensen, der er SF’s kampagnekoordinator
under kommunalvalget.
Både kampagnens form og indhold er ved
at tage form. I lighed med den succesfulde
kampagne op til folketingsvalget i 2007 til-
rettelægger SF en valgkampagne, der har tre
overordnede mærkesager – ældre, skoler og
klima/transport – som kan tilpasses lokale
forhold. Under hver mærkesag følger tre
løfter, som de lokale kandidater opfordres til
at bruge i deres egne kampagner.
Valgkamp på nettet- I marts kører vi første del af kampagnen
– om klima og transport. SF ønsker dels at
busbilletter kun skal koste det halve af, hvad
de gør i dag, og dels at busdriften sikres.
Det er løfter, mange kandidater kan bruge,
fortæller Ole Hvas Kristensen.
En væsentlig del af kampagnen handler
om græsrodsmobilisering. Det er tænkt med
i de annoncebannere, der vil køre forskellige
steder på nettet. Her vil man kunne klikke og
udfylde en formular og så få information om
SF’s politik, sende informationerne videre
til sine venner og byde ind på forskellige
muligheder for at støtte SF og kandidaterne.
Tanken er, at man frem til valget vil kunne
give alt fra 30 sekunder af ens tid til flere
uger.
- Ved at folk ’signer up’, kan vi målrette
kommunikationen. På den måde kommer
vi udenom mediemøllen og kommunikerer
direkte til medlemmer og sympatisører, altså
vores vælgere. Det er kommunikation ’back
to basics’, forklarer koordinatoren.
I SF-København er man også begyndt at
rulle kampagnen ud. På hjemmesiden ligger
allerede de tre overordnede mærkesager og
de konkrete valgløfter.
- Vi opfordrer vores medlemmer til at
være aktive på mange fronter. Fx oprette
grupper på Facebook, hvor man gør opmærk-
som på SF’s politik – med fokus på ét af de
konkrete løfter, fortæller Jens Andersen,
formand for SF-København.
- Det gør faktisk en forskel, hvis man
bruger nettet. Bland dig i debatterne, ikke
kun på SF’s egne sider, men også på blogs,
online-avisernes debatter og så videre,
tilskynder formanden. Læserbreve er også
godt, og her kan man hente inspiration på
vores hjemmeside.
SF i alle dele af landetOgså i de mindre kommuner ruster parti-
foreningerne sig til kommunalvalget. Ærø
kommune, der har ca. 6700 indbyggere, har
ingen SF’er i byrådet. Det ønsker partifor-
eningen at lave om på, og de planlægger bl.a.
en række offentlige møder frem til valget.
Susanne Harder er spidskandidat på Ærø, og
flere af hendes mærkesager matcher også
SF’s overordnede.
- Vi arbejder for at bevare Ærø grønt,
uden for mange svinefarme, med ordentlig
busdrift og bedre muligheder for cyklisterne,
fortæller hun.
Ole Hvas Kristensen forklarer, at SF har
potentiale til at komme i byrådet på Ærø,
hvis opbakningen til kommunalvalget vil
være den samme som ved folketingsvalget.
I 2007 stemte 474 personer på SF på Ærø. Til
kommunalvalget i 2005 kunne lige knap 300
stemmer have udløst et mandat.
- Så hvis sympatisørerne bliver mobilise-
ret allerede nu, er der gode chancer for Ærø
og resten af landet, siger Ole Hvas Kristen-
sen.
SF’s partiforeninger forbereder allerede nu kommunalvalget, så vælgerne ikke er i tvivl om, hvem de skal stemme på i november. Det sker ved at mobilisere medlemmer og sympatisører gennem en fokuseret kampagnestrategi
Stemmer på SFTil folketingsvalget i 2007 stemte 13,14 procent af vælgerne på SF.Til kommunalvalget i 2005 stemte 7,4 procent af vælgerne på SF.
SF på nettet Meget af valgkampen vil foregå på internettet. På fx www.sf.dk/kbh kan du se, hvad SF-Køben-havn går til valg på. Klik under ’Politik’ og ’Valgløfter 2009’.
Klar til kommunalkamp
24 25
Af Steen Nepper Larsen
og Erik Schmidt
Steen Nepper Larsen er lektor ved GNOSIS, Aarhus Universitet, og Erik Schmidt er lærer i folkesko-len. Begge er bestyrelsesmedlem-mer i SOPHIA – tænketank for pædagogik og dannelse.
2. halvleg
Flerstemmig vision for uddannelsessystemet
”Vi har etableret et omfattende undervis-
ningsbureaukrati uden at hæve den akademi-
ske standard eller forbedre undervisningens
kvalitet. Bureaukratiseringen har tværtimod
den virkning at underminere lærerens auto-
nomi og erstatte hans eller hendes fornuftige
skøn med administratorernes, så folk med
evner for at undervise af og til afholdes fra
overhovedet at indtræde i professionen”.
Sådan skrev den amerikanske professor,
Christopher Lasch, i 1993 om det amerikan-
ske uddannelsessystem, som det var ved at
udvikle sig.
Undervisningsbureaukratiet er i 2009
ligeså fremherskende i det danske uddannel-
sessystem. Fra vuggestue til universitet.
Vi ser de samme tendenser: indsnævring af
den professionelle frihed, instrumentalisering
af pædagogikken, kontrol af medarbejdere,
nedbrydning af faglige miljøer, markedsgø-
relse af styringen, hierarkisering af ledelsen,
kommercialisering af forskningen, øget
frafald i ungdoms-
uddannelserne, faldende søgning til mellem-
lange videregående uddannelser (ikke mindst
lærerseminarierne) og svigtende tilgang til
universiteterne.
Bureaukratiseringen er ikke udtryk for en fiks
ide. Den er affødt af et politisk ønske om en
detaljeret styring af hele uddannelsessekto-
ren, fordi den er blevet det vigtigste konkur-
renceparameter i globaliseringsøkonomien.
Men et system, der møder så megen
resignation og modstand blandt dem, der skal
udføre de nye ideer eller bare leve med dem,
er dømt til ineffektivitet. I jagten på en bedre
position i den globale vidensøkonomi bliver
systemet tilsyneladende ramt bagfra af sin
egen inkompetence, sin indbyggede ufrihed
og manglende dynamik.
Som bekendt eksisterer der ingen neutrale
læringsrum. Der evalueres, testes, projekte-
res, dokumenteres, kanoniseres og
eksamineres – men det er for tiden svært at
øjne tværgående, fremadrettede ambitiøse
bud på, hvad det hele gør godt for. Hvad
holdes der skole for, og hvad er eksempel-
vis sammenhængen i og mellem de mange
forskellige dannelses- og
uddannelsesprocesser i
dagens Danmark?
Det virker ikke, som om tidsånden er til det
dristige og det eksperimenterende, men
snarere til det bagudrettede, bekymrede, mis-
tillidsskabende og kontrolladede. Uddannel-
sessystemet er blevet en ideologisk slagmark.
Det underlægges i stigende grad nyttekalku-
lationernes tyranni og omformes umærkeligt
til en branche, det bliver stadig sværere at
bibeholde arbejdsglæden inden for.
En anden vejTænketanken Sophia ønsker at bidrage til en
ganske anden udvikling. Det gælder om at pro-
ducere livgivende modforestillinger og prak-
sisformer i en defensiv tid. Uddannelsespoliti-
keren, den pædagogiske professionsudøver og
den lærende har alle til hobe mulighed for at
vælge at gøre noget andet end det kendte.
SOPHIA ønsker at stå i det åbne og iværksætte
en undersøgelse af, hvad der kan tænkes, og
hvad der kan lade sig gøre. På den baggrund
har vi iværksat et treårigt undersøgelses- og
visionsprojekt, der skal munde ud i et fler-
stemmigt og utopisk bud på fremtidens uddan-
nelsessystem, som ikke er urealistisk,
Tænketanken SOPHIA har iværksat et treårigt projekt for at forandre det bagudrettede, bekymrede, mistillidsskabende og kontrolladede uddannelsessystem med et dristigt, humanistisk og fremadrettet
2. halvleg
26 27
Under titlen 2. halvleg bringer F! i hvert nummer en kronik, der går ind i værdikampens 2. halvleg. Indrømmet: højresiden har haft bolden indtil nu, det er på tide at vinde den tilbage – velkommen til spillet.
Deltag i debatten Fra den 9. marts til 22. marts er det muligt at debattere kronikkens indhold med forfatterne og alle andre, der blander sig i debatten påwww.sf.dk/2halvleg
men som heller ikke kan nøjes med at af-
spejle tingenes tilstand. Nedenfor er der nogle
smagsprøver på små aforistiske og dogmeag-
tige skriftstykker, som SOPHIA foreløbig har
formuleret mere end 50 af. Her gengives kun 5.
En kosmopolitisk vision Vi må lære at fungere sammen, selvom vi
ikke er ens. Demokratiet skal ikke tænkes ud
fra livsformen, rødderne eller særlige danske
kulturelle vaner. Fremtidens uddannelses-
system må ruste os til at se ud over vor egen
næsetip. Vejen dertil kunne jo være, at vi
fandt ud af, at vi ikke har opfundet demo-
kratiet her i Danmark, og at vores selvglæde
risikerer at hindre os i at møde og se andre
mennesker.
En stat med ambitionerDen neoliberale konkurrencestat har mange
ambitioner om at kontrollere sine borgere og
’please’ sine kunder. Men en stat med uddan-
nelsespolitiske ambitioner må
have mere at byde på. Den må tilvejebringe
de bedste og rigeste muligheder for, at ud-
dannelsessøgendes og professionsudøveres
tilegnelse og produktion af viden, omtanke
og dannelse styrkes. Staten kan godt tillade
sig at være så meget smagsdommer, at den
ikke giver afkald på at oplyse og danne sine
borgere.
Forvaltningens opmærksomhedI stedet for NPM (New Public Management)
må der satses på NPA (New Public Awareness).
En opmærksomhedens økonomi må erstatte
den besparings- og effektivitetslystne sty-
ringslogik, der har huseret på begge sider af
årtusindskiftet. Investeringer i uddannelse og
forskning er vigtigere end indkøb af nyt mili-
tært isenkram, anlæggelse af flere motorveje
og et øget privatforbrug. Såvel det politiske
som det forvaltningsmæssige niveau må æn-
dre holdning og lære at prioritere anderledes.
Opdragelse til socialitet og demokratiI en uddannelsesinstitution skal mange men-
nesker lære at fungere sammen. Spillereg-
lerne udfoldes, mens indvånerne opdrages til
at tage hensyn til hinanden, bl.a. lærer de at
lytte, tale klart og at træffe fælles beslutnin-
ger. Børnehaven og folkeskolen er centrale
øvelsesterræner for op- og indøvelsen af en
demokratisk sans. Børnehavegruppen og sko-
leklassen er uomgængelige sociale og dyna-
miske fællesskaber. Meget kan efterfølgende
bygges op omkring og på dem. Demokratiske
arnesteder giver mulighed for at opøve en
sans for det almene og at se bort fra det blot
private.
Kunst og æstetiske erfaringerMennesket er et skønhedssøgende dyr. Det
nyder alt fra solopgange og fuglefløjt til
elektronmusik og impressionistiske male-
rier. Det drages af både det naturskønne og
det kunstskønne, af naturens mønstre og
af de artificielle. I fremtidens uddannelses-
system kan der gøres æstetiske erfaringer på
mange niveauer. I spændingsfelterne mellem
begivenheden (værkets hændelse, skønhedens
skeen) og begreberne (sprogets mellemkomst)
tænkes, skrives og tales der nye verdener
frem.
SOPHIAs visionsprojekt er begrundet
i ønsket om et sammenhængende
uddannelsessystem, som er humani-
stisk-demokratisk funderet, som sikrer
en fornuftig udvikling for både den enkelte
og for fællesskaberne, og som respekterer de
professionelles erfaringsbaserede indsigt. Det
er vores overbevisning, at dette på længere
sigt vil kunne bidrage til en mere dynamisk
samfundsøkonomi.
Flerstemmig vision for uddannelsessystemet
Læs mere om SOPHIAs treårige visions-projekt i hæftet En flerstemmig vision for uddannelsessystemet – livgivende forestil-linger, der kan rekvireres via tænketan-kens hjemmeside: www.sophia-tt.org
Vi må lærE at FungErE sammEn, sElVOm Vi iKKE Er Ens
26 27
MelleM 4. juni og 7. juni kan europæere i 27 lande, heriblandt Dan-
mark, sætte x ved den kandidat, de ønsker repræsenteret i Europa-
Parlamentet, når der er valg.
Det kan blive et valg med det nationale i fokus, og hvor man vil se
en decideret højre-drejning – I hvert fald i lande som Polen, Holland,
Tjekkiet, Østrig, Belgien og Storbritannien. Det skyldes landenes fobi
overfor alt, der har en snert af socialisme, kommunisme og venstrefløj
over sig, og som forbindes med begrænsninger for deres eget land.
Modtrækket vil være at dreje til højre.
- Det kan også være en manglende tiltro til de forskellige rege-
ringer. Ofte stiller kandidater op til Europa-Parlamentet, fordi de
ikke føler, der er plads til dem i national politik. På den måde bliver
parlamentet en platform for nogle af de mere besværlige politikere;
her er det muligt at ytre sig, uden at man får mundkurv på. Dog ser vi
en tendens til en mere seriøs tilgang til parlamentet fra de partier, der
har regeringsmagten i de respektive lande – men det går langsomt,
siger Rebecca Adler-Nissen, der forsker i EU’s udvikling og forholdet
mellem medlemslandene på Institut for Statskundskab ved Køben-
havns Universitet.
Politisk samarbejde som modtrækRebecca Adler-Nissen tvivler på, at højredrejningen og nationalismen
får reelt fodfæste i parlamentet.
- De er stadig oppe mod store midterpartier og partigrupper, hvor
repræsentanter fra Socialdemokratiet, De Kristelige og Liberale sidder
fra alle landene.
SF’s medlem af Europa-Parlamentet, Margrete Auken, der sidder i
Den Grønne Gruppe, mener ikke, at der er grund til at frygte en eks-
trem højredrejning ved valget.
- Vi skal naturligvis være opmærksomme på det og tage det alvor-
ligt. Men jeg tror ikke, den yderligtgående højrefløj får vind i sejlene.
Det er i højere grad de konservative kredse, vi skal være opmærksom-
me på. For de kredse spiller på den nationale tryghed, som kan have et
godt tag i folk, siger hun.
Som modtræk til de nationale tendenser mener Margrete Auken, at
man i Den Grønne Gruppe skal satse mere på samarbejde med andre
venstregrønne partier i Europa.
- Vi er med i et partifællesskab, hvor vi bliver bedre og bedre til at
samarbejde og dermed kan opnå enighed. I Den Grønne Gruppe er vi
ikke bange for at søge politisk indflydelse, siger hun.
Politikken har samme indhold som SF’s: fokus på klima, sociale
spørgsmål og arbejdsmarkedet.
- Men vi skal nok ikke regne med at få fodfæste i de nye medlems-
lande lige med det første. Her er alt, der bare har den mindste klang
af socialisme og kommunisme, skræmmende, men moderne venstre-
grønne partier har demokrati og menneskerettigheder i centrum og
bør kunne få fodfæste også i de lande.
Sammenhold under kriserTrods tendenser til en højredrejning i flere lande, er den altså ikke en-
tydig. Faktisk spår Rebecca Adler-Nissen større sammenhold i Europa
grundet den verdensomspændende finanskrise og dens dønninger som
fx stigende arbejdsløshed.
- Når der er kriser, er tendensen, at man holder mere sammen.
Selvfølgelig kan der være emner som fx en grundlæggende reform af
landbrugsstøtten, som kan være svære at løse i fællesskab, når der er
nedgang, da de enkelte lande vil tænke mest på egne konsekvenser af
en reform. 1990’erne viser jo også, at vi faktisk kan blive mere natio-
nalt orienterede, når der er opgangstider – det gælder ikke mindst for
Danmark, siger hun.
Margrete Auken tilslutter sig spådommen.
– mod højre eller venstre?
EUROPA
Nationale interesser kan give en højredrejning ved det kommende Europa-Parlamentsvalg. Men det spås også, at krisen kan gavne venstrefløjenAf Gitte Roe Eriksen
28 29
- Den nuværende krise trækker mod et større samarbejde – og det er
helt klart en ekstra fordel for os i Den Grønne Gruppe.
Frygten ligger et helt andet stedSkal man tale om frygt ved det kommende Europa-Parlamentsvalg,
mener Rebecca Adler-Nissen, at den ligger et helt andet sted end i en
evt. højredrejning.
- Det handler om at få hævet stemmeprocenten til valget. Sidst lå den
under 50 procent af samtlige vælgerberettigede i EU, og i Slovakiet var
den under 20 procent Man kan spørge sig selv, om de kandidater, der
bliver valgt, er repræsentative for befolkningens holdninger? Nogle
kandidater evner jo at få folk op af sofaen med enkelte mærkesager,
mens det er uklart, hvordan de vil handle på alle andre sager.
Når der er kriSer, er teNdeNSeN, at maN holder mere SammeN
Rebecca Adler-Nissen, EU-forsker
Sidste år forkastede de irske vælgere Lissabon-traktaten, da den røg til
folkeafstemning – på trods af, at over fem sjettedele af medlemmerne
af det irske parlament stemte ja til traktaten.
Succesen for nej-vælgerne og tabet hos ja-sigerne skyldtes ikke
mindst den irske forretningsmand og milliardær Declan Ganley, der
inden afstemningen læste traktatens 346 sider. Traktaten fandt han
ikke bare udemokratisk, men også antidemokratisk, og milliardæren
gik straks i gang med at udbrede sin holdning, der hurtigt fik tag i
irerne. Kort fortalt mente han, at EU havde fået for meget magt, og at
man skulle vende ansigtet mod nationen i stedet for.
Sejrens sødme holdt dog ikke længe, da den irske regering kort efter
besluttede, at der skulle holdes en folkeafstemning igen. Den finder
højest sandsynligt sted i slutningen af året. Irland er det eneste land,
der sender traktaten til folkeafstemning.
Milliardæren Declan Ganley er nu atter i front, men denne gang
holder han sig ikke indenfor landets grænser. Ganley har stiftet det
tvær-europæiske protestparti The Libertas Group. Et parti han vil stå i
spidsen for, og som han vil forsøge at komme til tops med ved Europa-
Parlamentsvalget til juni. Altså et parti, der kan stille kandidater op i
alle lande.
Vigtige poster på spilIfølge vicesekretariatsleder i Den Grønne Gruppe Joachim Denkinger,
kan Ganleys protestparti godt blive stort, set i lyset af den succes han
allerede har haft. Får protestpartiet succes, kan han besætte en række
vigtige poster i parlamentet. Kandidaterne kan Ganley formentlig
finde i den politiske gruppe UEN – Union for Nationernes Europa – her
sidder bl.a. DF’s Mogens Camre.
Så et parti i klar opposition til Den Grønne Gruppe.
SF’s spidkandidat til Europa-Parlamentsvalget Margrete Auken fryg-
ter dog ikke Ganleys parti.
- Han skal naturligvis bekæmpes. Vi ved jo endnu ikke, hvor meget
indflydelse han vil få. Han har været med til at gejle den irske nationa-
lisme op, men hvad er det partiet vil i forhold til Europa?
Også EU-forsker Rebecca Adler-Nissen stiller sig tvivlende over for
Ganleys nationale protestparti.
- Kendetegnende ved mange EU-modstanderpartier er, at de bliver
en paraply for enkeltsager. De tiltrækker folk med særlige sager på
dagsordenen, så spørgsmålet er, om han kan ramme bredt nok til at
få succes. For det handler jo om andet end irernes folkeafstemning til
Lissabon-traktaten.
TvæR-EUROPæisk PROTEsTPARTi På vEj
– mod højre eller venstre?
EUROPA ep-valg
28 29
Af Marie Schultz
kultur
I demokratiets tjenesteSøndag aften er han PET-Jonas fra DR’s Livvagterne. Til daglig er André Babikian samfundsengageret skuespiller med rødder i SF. Han flyver, når han giver slip på sig selv i en rolle, men vil ikke give så meget slip, at han forherliger ideer, han ikke selv tror på
30 31
- SkueSpil er vel egentlig en udvidet klæd ud-leg. Jeg kan lide den
der følelse af at trække mig ud af mig selv og ind i et andet menne-
ske. Jeg føler en frihed i de momenter, hvor det sker. Specielt, når det
lykkes, og jeg kan mærke, der er et flow, og jeg mister selvbevidst-
heden. Man glemmer ligesom sig selv og bliver en anden. Det synes
jeg er helt vildt fedt, siger André Babikian. Han sætter sig tilbage i
sofaen. Afslappet. Tænksom.
Han er mediedarling hver søndag aften, når han i DR’s dramaserie
Livvagterne charmerer kvinderne med sine dybe, mørkebrune øjne og
varme, runde stemme.
Øjnene og den rolige stemme er de samme. Men jakkesæt og
smarte solbriller er afløst af jeans og afslappet tøj.
André Babikian er ikke PET-Jonas, men en 36-årig samfundsenga-
geret skuespiller. Han fik interesse for skuespillet i gymnasiet og kom
ind på Statens Teaterskole som 24-årig. Han har siden spillet med i
flere film, men fik sit egentlige gennembrud i DR1’s søndagsserie,
Livvagterne.
- ”Livvagterne – i demokratiets tjeneste”. Det er seriens fulde navn.
Det tænkte jeg en del over i starten. Det er jo virkelig noget sært
noget at forholde sig til, siger André Babikian og tøver. Altså, hvad er
demokrati, og hvem har lige patent på det begreb nu til dags? Dansk
Folkeparti og George Bush, eller hvem er det?
Vil ikke forherlige PETAndré Babikian kan godt lide tv-serien Livvagterne, især dens energi
og realistiske stil. Men det er vigtigt for ham, at den ikke glorificerer
hverken PET eller det at være livvagt.
- Jeg har ikke lyst til være en del af et projekt, der forherliger PET,
siger han forurettet og retter sig op i sofaen.
- Jeg har intet at udsætte på mit samarbejde med PET i forhold
til denne serie, men jeg er dybt uenig i al den magt, politikerne har
givet PET. Jeg er rystet over, at den der Tunesersag fx ikke kom for en
domstol.
- Men jeg synes egentlig, vi er sluppet fint omkring det. Serien er
ikke en del af et politisk projekt. Det er søndagsunderholdning på DR.
Noget til aftenkaffen. Man tager nogle temaer op, som er relevante for
folk, det er klart, men jeg synes sådan set de første afsnit har delt sol
og vind nogenlunde lige, siger André Babikian.
Han har med andre ord ikke været nervøs for, hvad forfatterne eller
DR kunne finde på. Snarere omverdenens omklamring af serien.
- Jeg har været meget bange for, om serien ville blive politiseret.
At nogen ville misbruge den ind i en politisk sammenhæng, fordi den
handler om PET og terrorisme.
- Jeg har ikke lyst til at spille med på bølgen af angst eller forstærke
de tendenser i samfundet, siger han og hæver stemmen. >>
FOTO
: Ju
stin
Hu
mm
ers
ton
JEg Tror, dEr Er En krafT i aT VærE Til sTEdE dEr, hVor man Er
André Babikian
I demokratiets tjeneste
30 31
- Jeg har slet ikke lyst til at bidrage til et politisk projekt, der puster
til den angst, der er i samfundet. Angsten for terror. Angsten for de
fremmede. Og al den der overdrevne angst for at miste ytringsfrihe-
den. Han vrænger ansigtet.
- I starten tænkte jeg: ”Fedt, nu har jeg en platform! Nu skal jeg
ederman’me prædike politik, så vi får en ny regering og et holdnings-
skifte”. Men jeg er blevet lidt rundere i kanten. Jeg bestræber mig sta-
dig på at lave nogle interviews med indhold. Men jeg er jo også lidt på
arbejde, når jeg bliver interviewet. Jeg er lidt i seriens tjeneste, synes
jeg. Så jeg kan ikke bare stille mig op og sige ’Fuck Anders Fogh’, ikke
hele tiden i hvert fald. Det ville måske være unfair i forhold til serien.
Vigtigt at have holdninger til samfundetSkuespilleren er dog ikke bange for at stå frem og sige, at han er SF’er.
Han føler sig næsten forpligtet til at bruge den taletid, han har fået, på
at ytre nogle personlige holdninger.
-
- Men jeg tror samtidig, man skal være meget bevidst om, hvordan-
man bruger sin taletid. Jeg er lidt bange for at udtale mig for markant
og skubbe folk fra mig. Jeg tror, det er klogt at bruge den platform,
jeg har nu, moderat, altså forsøge at tale alle danskernes sag. Forsøge
at samle i stedet for at skille. Så jeg fokuserer ikke på partipolitik i
interviewene, men på holdninger. Jeg har trods alt drømmen om at
fortsætte min skuespillerkarriere.
Men det er ikke kun politiske holdninger, journalister spørger
efter. Privatlivet er også i høj kurs. Men det bryder André Babikian sig
ikke om at dele ud af.– Jeg har ikke lyst til at snakke så meget om mit
privatliv. Gerne om serien, og gerne om holdninger til samfundet, men
ikke mit privatliv. Jeg synes, det er noget mærkeligt noget, at folk skal
læse om, hvad jeg spiser til morgenmad eller se billeder af min kone,
min opgang og min cykel.
lever i nuetTænker du over fremtiden? Altså, rollen som Jonas i Livvagterne må
virkelig åbne nogle døre ind til andre roller.
- Nej, jeg tænker ikke så meget på fremtiden. Jeg prøver at lade
være og i stedet leve i nuet, siger han og sænker stemmen eftertænk-
somt.
- Jeg tror, der er en kraft i at være til stede der, hvor man er og
ikke der, hvor man kunne være eller det, der var engang. Den der jagt
på det næste, synes jeg, for mange mennesker spilder deres tid med.
Der er ikke nogen, der ved, hvor vejen går hen, siger skuespilleren og
tilføjer:
- Desuden tror jeg, at for meget fokus på fremtiden kan fremme
angst under optagelserne. Altså, hvis jeg hele tiden tænkte: ”Åh, nu må
jeg hellere være rigtig god under denne optagelse, fordi det kan afgøre,
hvad jeg kommer til at lave om to år og fire år”. Tankerne ville fjerne
fokus på mit arbejde.
Og arbejdet er i disse år skuespillet. Han har ikke tænkt sig at bruge
sin kendthed politisk trods sit engagement i SF.
- Før jeg fik denne her rolle, og jeg var formand for SF Indre by,
flirtede jeg med tanken om at stille op til Borgerrepræsentationen.
Men lige nu handler det om skuespillet. Det er svært at kombinere de
to ting.
- Men jeg elsker at diskutere politik. Så det kan være, jeg en dag plud-
selig forlader skuespillerfaget og bare ytrer mig på livet løs. Vi får se.
JEg har ikkE lysT Til aT sPillE mEd På bølgEn af angsT EllEr forsTærkE dE TEndEnsEr i samfundET
kultur
Livvagterne – i demokratiets tjenesteoptagelserne til 10 nye afsnit af dr’s seermagnet livvagterne er netop gået i gang. serien handler om de tre unge mennesker, Jasmina, rasmus og Jonas, og deres arbejde som livvagter i PET.de nye afsnit vil blive lidt anderledes end de første, fortæller andré babikian. man vil prioritere den dokumentariske stil højere, altså håndholdt kamera og hurtige klip, så serien præges af dynamik og realisme.
FOTO
: M
ike K
oll
öff
el,
DR
André Babikian36 år, gift og har en datter på 3 år. født og opvokset på nørrebro og i rødovre hos sin danske mor og armenske far.uddannet skuespiller fra statens Teaterskole i københavn i 2001. har medvirket i flere film og enkeltafsnit i tv-serier. han værner om sit privatliv. han stiller gerne op til interviews, men de skal handle om tv-serien livvagterne eller holdninger til samfundet. ikke, hvad han spiser til morgenmad, eller hvilken farve hans cykel har.
André Babikian og SFVar kortvarigt sfu’er, da han var ganske ung. han meldte sig ind i sf igen i starten 2005 og blev hurtigt engageret i københavn. han blev formand for sf indre by og var det et år. i dag er han bestyrelsesmed-lem i sf indre by.andré babikian flirtede med tanken om at stille op til københavns borgerrepræsentation på et tidspunkt, men det er ikke aktuelt nu pga. skuespillerkarrieren. - hvis man først er blevet politiker, er det svært at vende tilbage til skuespillerfaget. man bliver sat i politisk bås og får sværere ved at få roller, fortæller han.
32
Log dig ind på systemet www.sf.dk/Login log dig nemt på systemet ved at følge trin-for-trin gui-den online: gå på internettet, indtast www.sf.dk/login, og hav dit medlemsnummer klar. af sikkerhedshensyn skal du første gang rekvirere en adgangskode, den får du ved at følge guiden. god fornøjelse! har du problemer med at logge på, så kontakt endelig partikontoret, på tlf.: 33 37 44 44 eller e-mail: [email protected].
Har sf din e-maiL-adresse?for at bruge medlemssystemet, skal du have en adgangskode. den får du på e-mail. har du ikke mod-taget en e-mail fra partikontoret om medlemssystemet, så har kontoret ikke din e-mail-adresse. send derfor dit navn og e-mail-adresse til: [email protected]
ret dine opLysninger På medlemssystemet kan selv du rette dine personlige oplysninger, herunder din postadresse, så f! bliver leveret på den korrekte adresse. omvendt kan du også afmelde f!, hvis du foretrækker at læse magasinet på internettet. det gør du under ”Personlige oplysninger”, under fanebladet”1 stamdata”.bor i flere på samme bopæl, der er medlemmer af sf, og kun ønsker ét eksemplar af f! tilsendt, kan i få det samsendt ved at markere det under ”Personlige oplysninger”, under fanebladet ”3 samsending”.
tiLpas dine opLysninger seLv
32
uden filter
Ind Imellem kan jeg blive usikker på, om uligheden i sundhed her i
landet bliver større, eller om jeg bare er mere opmærksom på den nu
og derfor oplever den som mere og mere ubærlig at være vidne til. In-
gen tvivl: Ulighed i sundhed findes, det er ikke noget nyt. Men vi taler
mere om den i dag end for nogle år tilbage.
Gennem de sidste 30 år har jeg i mit arbejde med mennesker, der er
hjemløse, ikke kunnet undgå at se, at der ikke er lige gode chancer for
et godt helbred for alle. I perioder er jeg faldet for den forestilling, som
er ret almindelig, at det alene er den selvvalgte livsform, der medfører
et dårligt helbred. Det er det selvfølgelig også. Ikke at have en bolig er
naturligvis ikke ligefrem sundhedsfremmende. At drikke for meget el-
ler at bruge hårde stoffer skader også helbredet. Men det er ikke bare
der, problemet ligger. Jeg skal vende tilbage til andre forhold, som øger
uligheden i sundhed, men først slå fast, at en meget større del af be-
folkningen end de, der er hjemløse, har et væsentligt dårligere helbred
end andre dele af befolkningen. De, der lever med langvarig fattigdom
og de, der ingen uddannelse har, må også se i øjnene, at de - statistisk
set - livet igennem har større risiko for dårligt helbred end de, der har
bedre uddannelse og højere indtægter.
Så enkelt og – sådan føler jeg det – uretfærdigt er det. For de fleste
er den øgede sygelighed nemlig ikke først og fremmest skabt af en
særlig sundhedsskadelig adfærd. Men den er grundlagt tidligt i et liv,
der begynder mindre privilegeret end flertallets og forstærket af et
sundhedsvæsen, der har svært ved at yde den samme gode indsats til
socialt stærke og socialt svage personer.
Jeg vender lige tilbage til min tvivl: Selvom det ikke er muligt
videnskabeligt at dokumentere en øget ulighed i sundhed, er jeg ret
overbevist om, at uligheden vokser, især i den forstand, at de, der har
det dårlige helbred, sakker mere og mere bagud i forhold til de mere
privilegerede.
Jeg vil ikke lade være med at sige det igen og igen: Er man fattig
eller socialt udsat, er risikoen for dårligt helbred større end for resten
af befolkningen. Derudover er risikoen for ikke at få den behandling,
som andre mere ressourcestærke får, stor. Det gælder både for den
behandling for sygdomme, man skal have i sundhedsvæsenet, og for
de sundhedsydelser, man kan modtage i socialvæsenet.
Ulighed i sundhed skriver jeg. Men det, jeg taler om, er mere end
det. Det er en ulighed, der ligger ud over den tilfældige og biologisk
begrundede ulighed i sundhed og udover den ulighed, som er betinget
af særlige miljøforhold, der hvor man arbejder eller bor. Det, jeg taler
om her, er den ulighed i sundhed, som er betinget af så relativt enkle
sociale forhold som opvækstbetingelser og uddannelsesniveau, og som
netop, fordi den er social, også kan reduceres eller endda helt fjernes.
Hvis vi altså vil.
Uden filter er titlen på en klumme, hvor F! giver et engageret menneske spalteplads
til at få luft for en hjertesag.
Af Preben Brandt, dr.med., formand for Rådet for Socialt Udsatte,
stifter af projekt UDENFOR.
UREtFæRDIG UlIGHED I SUNDHED
FOTO
: Je
ns
Pan
du
ro
34
Rundt om SF
Netværk om erhvervspolitikSF opruster på erhvervspolitikken. Arbejder du med erhvervspolitik til daglig, har du erfaringer som iværksætter, eller har du interesse for erhvervspolitik? Så kan vi bruge dine råd og erfaringer til at kvalificere SF’s erhvervspolitik. Karsten Hønge, erhvervsordfører for SF, har oprettet et erhvervspolitisk netværk. Tilmeld dig netværket på e-mail [email protected] eller hør mere ved at abonnere på erhvervsnyt på www.sf.dk klik under ”Abonnér”
Charlotte ammuNdseNs pladsCharlotte Ammundsen, som i en årrække var miljøborgmester og SF’s politiske leder på København Rådhus, bliver hædret torsdag den 12. marts, hvor Københavns Kommune navngiver en plads efter hende. Det er den del af Ahlefeldtsgade, der ligger foran medborgerhuset, som omdøbes til Charlotte Ammundsens Plads. Ved kommunalvalget i 1985 nåede SF i København under Charlotte Ammundsens ledelse sin hidtil største tilslutning med 22,2 procent af stemmerne.SF-København markerer dagen dels med reception på Charlotte Ammundsens Plads kl. 16–18 og dels med en miljøevent. Eventen skal sætte ny fokus på byens miljøproblemer, som Charlotte Ammundsen i sin tid satte højt på dagsordenen – før alle andre partier begyndte at kalde sig grønne.
skriv diN sF-historie på NettetVær med til at udvikle SF’s interaktive tidslinje på nettet. Tidslinjen er din mulighed for at være med til at skrive SF’s historie. Fortæl sjove, spændende eller afgørende begivenheder fra din tid i SF, og del dem med resten af landet på SF’s interaktive tidslinje.Tidslinjen vil være online i jubilæumsåret, og du kan finde den på: www.sf.dk/50.
F! retterI artiklen ”På estiske vilkår” i sidste udgave af F! stod der en fejl i sidehistorien ”Modstridende krav til EU”. 84 procent af borgerne i Estland er begejstret for EU-medlemsskabet. Ikke hver 8., som der fejlagtigt stod.
ideer til uNderholdeNde oplysNiNgSFOF, Socialistisk Folkeoplysningsforbund, har lavet et såkaldt Edutainment Idékatalog til inspiration for SF’s medlemmer og partiforeninger. Ordet er en sammentrækning af education og entertainment og henviser til underholdning, der er designet til at lære – eller oplysning, der er skabt til også at underholde.Idékataloget går i dybden med den gren af edutainment, der handler om at oplyse og debattere på en underholdende måde. Det er kernen i SFOF’s virke som politisk eventbureau. For mere information, kontakt SFOF på tlf. 35 35 84 64, eller download kataloget på www.sfof.dk
34
Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost
id-nUMMer 46698
Christiansborg
1240 København K
Tlf: 45 3337 4444
Fax: 45 3332 7248
Mail: [email protected]
Kalender
Se de nyeste arrangementer på www.sf.dk/kalenderHer kan du også selv lægge SF-arrangementer ind
28.03ÅRSFEST HOS SFOF Levende årsberetning, middag og fest. Premiere på Morten Jensens Livø film og aktuel politisk kommentar ved Sebastian Dorset: Stand Up for Stein Bagger. Vi serverer en grænseoverskridende europæisk buffet. Og så musik! Alle er velkomne.Pris og tilmelding: www.sfof.dk
28. marts, kl. 15.30. Mad og fest fra kl. 19. Blegdamsvej 24A, 2200 København N.
19.04RUNNING KLIMA-INTROFor dig, der vil introduceres til politisk arbejde eller bare er nysgerrig på SF’s og Københavns klimaarbejde: Hop på cyklen og besøg Christiansborg, Klima- og Energiministeriet, Rådhuset og Cevea og hør om byens første CO2-neutrale bydel. Vi slutter med middag hos SFOF – det politiske eventbureau.Tilmelding og pris: www.sfof.dk
19. april, kl. 14 Blegdamsvej 24A, 2200 København N.
25.04-26.04LANDSMØDE 2009SF’s årlige landsmøde. Læs om landsmødet side 20-21
25. og 26. april Radisson SAS Århus, Margrethepladsen 1, Århus C
uge 29, 30, 31LIVØFERIEEn uge på Livøferie er en blanding af højskoleferie og fami-lieferie: studiekredse, debat, oplevelser, leg, musik, humor – kort sagt: aktiviteter fra morgen til aften. Kataloget udkom-mer sidst i marts og samtidig åbner online-tilmeldingen. Sidste år solgte vi 2/3 af pladserne i løbet af 4 uger, så vent ikke for længe.
Få katalog tilsendt, når det udkommer: send mail til [email protected] eller ring tlf. 35 35 84 64.Mere info: www.livoeferie.dk eller www.sfof.dk11.-18. juli (uge 29), 18.-25. juli (uge 30), 25. juli-1. august (uge 31)
12.03 / 18.03 / 26.03 / 15.04IDÉPOLITIK I BEVÆGELSEIdépolitiske aftener med oplæg og debat. En ny chance til venstrefløjen i anledning af neoliberalismens død.
12. marts: Neoliberalismens økonomi – Jesper Jensen
18. marts: En ny verdensorden – Steen Gade
26. marts: Lever vi i en kognitiv kapitalisme? – Steen Nepper Larsen
Intermezzo 28. marts kl. 17: Stand Up for Stein Bagger – Sebastian Dorset
15. april: Om socialismens nødvendighed, Gert Petersen in memorandum – Holger K. NielsenMere info: www.sfof.dk
Alle debataftener: kl. 19.00-21.30Blegdamsvej 24A, 2200 Kbh. N.
19.03DEBAT OM ENERGI- OG KLIMAPOLITIK Debat mellem SFs energi- og klimaordfører Anne Grete Holmsgaard og Venstres energiordfører Lars Christian Lilleholt i samarbejde med Venstres partiforening i Fredensborg kommune. Ordstyrer: Christiansborg-journalist Jens Ringberg fra DR. Arrangør: SF Fredensborg-Hørsholm. 19. marts 2009, kl. 19-21.30Humlebæk Bibliotek, Humlebæk Center 40, Humlebæk
24.03MØDE FOR SUNDHEDSFAGLIGE SF'ERESF vil etablere et netværk for ansatte i sundhedssektoren. Det skal styrke SF's politik på sundhedsområdet og arbejde for bedre arbejdsvilkår i sundhedsvæsenet.Netværket stiftes og mødets tema er privatiseringen af sundhedssektoren. Temaet indledes af Jonas Dahl, SF’s sundhedsordfører. Tilmelding: [email protected] eller tlf.: 33 37 44 84
24. marts, kl. 16.30-18.30Christiansborg, København K