Magasin 2 | april 08

Tema: Nakskov

Portræt: Det handler om at turde!

Kultur:Aura Dione:

Om at gøre en forskel

Portrætbog om Villy:Den politiske

roehakker

2. halvleg:Danmarks afhængighed

af udlændinge

Versus:Børn på tvungen

motion i deres fritid - ja eller nej?

F!www.sf.dk/f

F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet

Redaktion:Turid Leirvoll (ansvarshavende)

Ann Lübbers (redaktør)

Jakob Nørhøj, Marie Schultz,

Ulrik Bak Nielsen, Mia Mørch og

Kristine Rask Lauridsen

Skribenter i dette nummer:Villy Søvndal, Jakob Nørhøj, Henrik

Kastoft, Fathi El-abed, Marie Schultz, Xenia Wieth, Jan Andreasen,

Bo Asmus Kjeldgaard, Hans Kornø Rasmussen, Thomas Klenow With

Artikelforslag og indlæg sendes til:Socialistisk Folkeparti

Christiansborg1240 København K Tlf: 45 3337 4444 Fax: 45 3332 7248

Mail: f@sf.dkMrk: ”F!”

Næste nummer:Udkommer juni 2008

Grafisk design:Formidabel ApS

Theklavej 22400 Kbh. NV

www.formidabel.dk

Tryk:Notat Grafisk

Nordkystvejen 2 F8961 Allingåbro

www.notatgrafisk.dk

Trykt på: Galleri One

Klorfrit og miljøvenligt papir

Oplag: 18.000

3 SF en afgørende faktor - Leder af Villy Søvndal og Jacob Nørhøj

4 Tema: Nakskov -Det handler om at turde! - Man skal være herre i eget hus

10 Åbent brev til SF - SF åbner en længe savnet front i dansk politik

12 Kvinder i kommunalpolitik - Indkøb og børn spærrer for kvinders vej til kommunalpolitik

14 Villys Verden -den politiske roehakker

16 Børn på tvungen motion - Versus med Bo Asmus Kjeldgaard og Jan Andreasen

18 Danmarks afhængighed af indvandrere - 2. halvleg ved Hans Kornø Rasmussen

20 EU: Millitærmagt uden FN? - Folkemord versus Folkeret

23 Naomi Klein spidder neoliberalismen - Boganmedlselse

24 Grib bjørnen - Interview med Aura Dione

26 Midtbane-klumpspil - Uden filter af Gretelise Holm

27 Rundt om SF - Stort og småt om partiet

28 Kalender -Forårets møder mv.

Indhold

Magasin 2 | april 08

Tema: Nakskov

Portræt: Det handler om at turde!

Kultur:Aura Dione:

Om at gøre en forskel

Portrætbog om Villy:Den politiske

roehakker

2. halvleg:Danmarks afhængighed

af udlændinge

Versus:Børn på tvungen

motion i deres fritid - ja eller nej?

Leder | 3

SF en afgørende faktor

Af Jakob Nørhøj og Villy Søvndal

LEDER

SF står foran sit landsmøde – og foran en historisk mulighed. Der er en voksende erkendelse af

nødvendigheden af, at oppositionen finder sine fødder og i stigende grad gør fælles front mod

VKO-regeringen. Det har SF arbejdet for i flere år – og vi fortsætter arbejdet med at konsolidere et

troværdigt og realistisk alternativ.

Aldrig har SF stået stærkere. Medlemmerne fortsætter med at strømme ind, og SF’s politik står

stadig tydeligere i danskernes bevidsthed. Vores folketingsgruppe voksede markant ved valget, og

de mange nye dygtige og myreflittige medlemmer har frejdigt kastet sig ind i den arena, som nogle

gange er et værksted for politisk håndværk. Og andre gange en kampplads.

Det er fortsat SF’s opgave at komme med svar på samfundets store spørgsmål. Vi skal turde

sætte ord på virkeligheden. Vi skal gøre op med tabuer og falske forestillinger om, at der er noget,

man ikke må røre ved eller mene noget om offentligt, hvis der er tale om reelle bekymringer eller

problemer. Vi skal turde vise danskerne, at der ikke er politisk berøringsangst – og at man sagtens

kan være et politisk parti, som tager fat om sagens kerne og samtidig gør det på en ordentlig,

humanistisk, socialt retfærdig og fremsynet måde.

SF har været en helt afgørende faktor i at rykke på den danske klimadebat. I dag står den langt

højere på den politiske dagsorden, og det er en kæmpe sejr for Danmark – og for SF.

Vi har taget livtag med hele komplekset omkring værdidebat, etnisk ligestilling, integration og

udlændingedebat, så det ikke længere er overladt til Dansk Folkepartis eller Hizb-ut-Tahrir at defi-

nere, hvem der er hvordan - og hvordan de burde være. Det er et gennembrud i den danske debat,

et momentum, som Fathi El-Abed beskriver inde i bladet.

Og SF er fortsat det skarpeste bud på en opposition, der både er regeringens hårdeste kritiker

– og samtidig drivkraften i at samle en stærk opposition og bygge stærke alliancer med foreninger,

fagbevægelsen og den voksende folkelige vilje til at gøre Danmark til et endnu bedre samfund.

Vi har set frem til dette landsmøde længe. Der ligger meget arbejde bag, og de fysiske ram-

mer har skullet svare til antallet af delegerede. Vi har simpelthen aldrig været så mange i SF, og

interessen for at komme til SF’s landsmøde i 2008 har været overvældende. Det er dejligt, og vi

ser gerne, at vi i SF bliver bedre til at glæde os over vigtige sejre. Og samtidig holder fast i, at dét

at ændre det danske samfund til det bedre er en kæmpe udfordring og et stort ansvar, som skal

forvaltes med ydmyghed, vilje og tro på, at vi kan skabe fortsat håb, skabe resultater og skabe

forandring.

TEMA

turde”

!”Det handler om at

4 | TEAM: Naksov

tide og utide og lange rundbordssamtaler.

Forvaltningerne blev afskaffet. Mange

mellemlederstillinger blev nedlagt. Hurtigt

fik hver medarbejder i kommunen sit eget

ansvarsområde, og ledelsen gav udtryk for,

at den havde store forventninger til hver

enkelt med-

arbejder, som

fremover skulle

udnytte sine

kompetencer

fuldt ud og

løse opgaverne

selvstændigt

og så tæt på borgeren som muligt. Den nye

organisation er kendetegnet ved kun at have

to ledelsesniveauer. Institutionsledelse og

direktion med direkte adgang for institutio-

nerne til det politiske niveau.

De færreste ved, at der står en SF’er bag et af de modigste og mest opsigtsvækkende erhvervs-eventyr i Danmark. Navnet er Flemming Bonne Hansen. Han tog over som borgmester, da Nakskov skulle finde en vej ud af mørket efter lukningen af byens største arbejdsplads, skibsværftet

Vi skruer tiden tilbage til slutningen af

1980’erne. Til dengang Nakskov var synonym

for arbejdsløshed, tvangsauktion, depres-

sion, ophørsudsalg og social deroute. Til

dengang Nakskov var en by og en kommune,

folk flygtede fra. Til dengang Nakskov var lig

med drømme, der gik tabt.

Lukningen af skibsværftet i 1987 sendte

chokbølger igennem byen og kommunen,

ja, hele regionen. Uden værftet og de 2000

arbejdspladser havde Lolland ikke noget lo-

komotiv til at trække det tunge læs længere.

Hjulene gik i stå.

Kunsten at fordele ingenting - Det var ganske forfærdeligt. I byrådet

sad vi i en årrække og havde til opgave at

fordele ingenting ud fra devisen: Hvem kan

bedst undvære.

Det fortæller Flemming Bonne Hansen,

som trådte ind i lokalpolitik i Nakskov i 1978.

Tyve år senere blev han borgmester. Det blev

han, fordi han ville det anderledes.

Indtil da havde Nakskov været en social-

demokratisk højborg. Socialdemokraterne

havde siddet tungt på magten i Nakskov i 84

år i træk. Men da gulvtæppet blev trukket

væk under byen med lukningen af skibs-

værftet, havde Socialdemokraterne ikke

noget svar.

- Det var ynk og klynk, men heldigvis var

vi nogle, som sagde: Vi vil selv, og vi kan selv.

Væk med forvaltningenBorgerne kunne lide de nye toner fra politisk

hold. Og ved kommunalvalget i 1998 banede

vælgerne vejen til borgmesterkontoret for

Flemming Bonne Hansen. Ved kommunalvalget

i 2001 belønnede vælgerne borgmesteren og SF

ved at give partiet absolut flertal i byrådet.

Sammen med en visionær kommunaldi-

rektør satte SF-borgmesteren en progressiv

erhvervspolitik øverst på dagsordenen:

- Lolland er et skønt hjørne af Danmark,

men det nytter ikke at lukke øjnene for, at

der er tale om et rand-

område. Det betyder,

at virksomheder ikke

kommer til øen af sig

selv. De skal tilbydes

noget særligt, fortæl-

ler Flemming Bonne

Hansen.

Et af de første skridt på vejen var, da

borgmesteren og kommunaldirektøren

overtog ledelsen og satte rammerne for en

ny dynamisk organisation.

- Tiden var til handling. Ikke til møder i

Af Henrik Kastoft,

pressechef i SF

sfhekn@ft.dk

turde!Maskinarbejder på tingeFlemming Bonne Hansen (født 1944). Gift og

har to børn. Uddannet maskinarbejder på

Thrige Titan, senere beskæftigelseskonsulent

i Nakskov Kommune 1978-1997. Medlem af

Storstrøms Amtsråd 1978-1982. Borgmester i

Nakskov 1998-2006.

Har haft en lang række bestyrelsesposter i

årene 1978 og frem til i dag. Blandt andet i

Kommuneforeningen Storstrøms Amt, Nakskov

Erhvervsfond, renoveringsselskabet I/S Refa,

SEAS-NVE Transmission, Baltic Sea Solution,

Lolland Energi Holding, Nakskov El-Net A/S,

Miljølaboratoriet, Nakskov Energiservice A/S,

Kommunernes Kontaktråd og Det Regionale

Beskæftigelsesråd.

Medlem af Folketinget siden valget i

november 2007. Kommunalordfører for SF.

Tema: Nakskov | 5

”Erhvervsfolk i Nakskov græd snot, da Flemming blev gået som borgmester. De var vilde med SF-borgmesteren,” fortæl-ler en nakskovit.

Vakte ramaskrig - Vi fjernede mellemmanden, som man siger i re-

klamerne. Det udløste i første omgang nogen usik-

kerhed i organisationen. Men i dag vil kommunens

ansatte ikke tilbage til det gamle system, fortæller

den tidligere SF-borgmester.

Næste skridt på vejen til genrejsningen af

Nakskov var at rette op på kommunens økonomi.

Det betød blandt andet skattestigninger. Dernæst

erklærede borgmesteren og kommunaldirektøren

sammen med byrådet krig mod de boligspekulan-

ter, som havde fået et godt øje til regionen. Speku-

lanterne opkøbte tomme huse til en billig penge og

solgte dem videre til folk på overførselsindkomster.

Det betød i praksis, at der var en eksport af social

nød fra resten af landet til Lolland. Det satte kom-

munen en stopper for ved at begynde at opkøbe

huse og om nødvendigt rive dem ned.

- Det var ved den tid, at folk for alvor begyndte

at få øjnene op for, at der var ved at ske noget nyt

og meget anderledes hos os, fortæller Flemming

Bonne Hansen.

Og i december 1998 kom det store vendepunkt.

Fra losseplads til fabrikI december 1998 kommer en konsulent fra det

lokale erhvervsråd og fortæller SF-borgmesteren, at

verdens største vindmølle-fabrik – Vestas – leder

efter et sted, hvor de kan anlægge en ny fabrik, der

skal bygge vinger til vindmøller.

Nakskov byder ind, men tilbuddet bliver mødt med

skepsis.

Så tager Flemming Bonne Hansen og en hurtigt

nedsat task-force gruppe fat. Der ringes direkte til

Vestas og spørges til, hvordan den ideelle lokalitet

for Vestas’ nye fabrik ser ud. Ledelsen i Vestas for-

tæller, at de har brug for en havn og en kaj tæt ved

fabrikken, så de enorme vinger kan fragtes med

skib ud i den store verden.

”Godt,” lyder det fra borgmester-kontoret i Nak-

skov. ”Det skal I få!”.

Flemming Bonne Hansens dygtige stab handler

hurtigt og finder stedet; den lokale losseplads og

arealer, hvor byens stolte skibsværft engang lå.

Sammen med sin kommunaldirektør udnytter

borgmesteren den kommunale selvstyrelov til det

yderste, finder alle smuthullerne for at drible uden

TEMA

Købstad med rødt blodNakskov er Lollands største by og

købstad med 14.051 indbyggere (2007).

I maj 1931 blev Nakskov byen, der i

Danmarkshistorien har været tættest

på revolution; arbejdsløse og lokale

kommunister tørnede på dramatisk vis

sammen foran Nakskov Politigård. En-

heder fra andre politikredse og hæren

blev inddraget.

Ved en folkeafstemning d. 18. maj 2005

besluttede borgerne på Lolland at

sammenlægge alle øens syv kommuner

til Lolland Kommune. Kommunen har

48.219 borgere (2008). Borgmesteren

hedder Stig Vestergaard (S). Kommu-

nen har sæde i Maribo.

xxxxxxxxx | 7

Nakskov Skibsværft blev opgivet som produktionsværft i januar 1987.

xxxxxxxxx | 7

Værftets storhed og faldNakskov Skibsværft blev grundlagt i 1916

af Østasiatisk Kompagni, hvis stifter H.N.

Andersen er født i Nakskov.

’Jutlandia’, der blev kendt som hospitals-

skib under Koreakrigen, blev bygget på

værftet i 1934.

Ellers blev værftet mest kendt for at bygge

en række DSB-færger i perioden 1965-1987

bl.a. M/F Asa Thor, M/F Peder Paars og M/F

Niels Klim.

Ved værftets 50 års jubilæum i 1966 var

der 2.200 ansatte. Værftet var dermed den

største arbejdsplads på Lolland-Falster.

Nakskov Skibsværft blev opgivet som pro-

duktionsværft i januar 1987. Skibsværftet

er i dag delvist revet ned. Nogle af de ek-

sisterende bygninger huser nu Vestas, som

bygger vinger til vindmøller i Nakskov.

om vrangvillige statslige myndigheder og tænker

kreative økonomiske løsninger ind i projektet.

- Det ender med, at kommunen betaler for

rensningen af lossepladsen, og Vestas takker ja til

vores tilbud og flytter til Nakskov med en fabrik

og 250 arbejdspladser.

Hovedrysten og skepsisFlemming Bonne Hansen stoppede som borgme-

ster i 2005. Han fik et imponerede valg, men et

politisk flertal bestående af Venstre og Socialde-

mokraterne tvang ham væk fra borgmesterposten.

Men den dag i dag er Flemming Bonne Hansen

nærmest en folkehelt på Lolland. Stort set alle er

på fornavn med den tidligere borgmester, men

sådan har det ikke altid været:

- Inden solen begyndte at skinne på os i

Nakskov, mødte jeg mange skeptiske miner. Når

jeg gik ned til pølsevognen, var der flere som

sagde til mig, at mine planer og ideer aldrig ville

blive til noget. Nu havde man i årevis set den ene

avisoverskrift efter den anden signalere, at nu var

der arbejdspladser på vej, uden at der skete noget.

Men de ord kom folk heldigvis til at æde i sig igen,

griner Flemming Bonne Hansen.

Han mener, at mange andre offentlige myndig-

heder kunne tage ved lære af Nakskov.

- Det handler om at turde… turde tænke

anderledes og agere hurtigt. Mange sagde til mig,

at vi skulle satse på IT, at det var det hotte og

fremtiden. Men vi satsede på miljøteknologi, og i

dag er Nakskov et af de førende vækstområder i

Danmark på det felt.

I dag har Nakskov kommune et aktieselskab, nu

overtaget af Lolland kommune, der skal udvikle

nye grønne teknologiformer. Ikke blot til gavn for

miljøet, men også til gavn for kommunen og byen

i form af arbejdspladser og billige og vedvarende

energiformer.

Nakskov er ikke længere en by, folk flygter fra.

Nu strømmer folk dertil. Ikke kun fra nærmeste

opland, nej, fra hele verden, Europa, Canada,

Japan, Kina og Korea.

Næste udfordring er at omsætte erhvervseven-

tyret til øget bosætning, således at kommuneøko-

nomien retter sig.

- Det hele er så simpelt. Der er bare meget

få, som gør det.

Leo Christensen er chef for erhvervsud-

viklingen i Lolland Kommune. Han står i en

hvidmalet container på Nakskovs miljøsta-

tion. Bag Leo er der et virvar af rør, måleap-

parater og ledninger.

Leo Christensen tegner og fortæller. De

tekniske detaljer er vanskelige at begribe,

men jeg forstår dog, at der er tale om et

brintforsøg. Og at et skab mage til det, vi

står ved siden af – et skab der mest af alt

ligner et moderne oliefyr – senere i år bliver

installeret i fem huse i nærheden. I 2009

følger de næste 35-50 husstande efter, og

dermed vil en hel landsby i udkanten af

Nakskov få sin varme og elektricitet fra

brintanlæg drevet af overskudsenergi fra

vindmøller.

Anlægget er enestående, men det er ikke

brintforsøget, Leo

taler om, når han

siger, ”at det hele

er så simpelt”.

Det er derimod

fundamentet for

Nakskovs er-

hvervseventyr, han taler om. Et fundament

som ifølge erhvervschefen er såre simpelt.

- Jeg forstår ikke de politikere og er-

hvervsfolk, som har travlt med at privatisere

offentlige varmeværker, rensningsanlæg,

havne og den slags. Det, som driver samfun-

det, skal samfundet selvfølgelig eje, siger Leo

Christensen, der har en fortid som hæroffi-

cer i Ingeniørtropperne og tidligere chef hos

A.P. Møller-Mærsk.

Når alt i Leos øjne går op i en højere enhed,

sørger det offentlige for rammerne, erhvervs-

livet kommer med pengene og forskerne

bidrager med ny viden. Det er opskriften på

succes. Og i Nakskov kender de turen. Fra

succes… til fiasko… og tilbage igen.

Den første skalpLeo Christensen er til handling. Derfor var

han den helt rette mand på rette sted, da

Nakskovs tidligere SF-borgmester, Flemming

Bonne Hansen, satte sig for at skaffe nyt

erhvervsliv til byen. Det handlede simpelt

hen om at redde den gamle købstad fra

afgrundens rand.

- Det stod ret hurtigt klart, at vi ikke

ville få et ben til jorden, hvis vi gik efter

IT-virksomheder. Andre var langt foran os på

det felt. Derfor rettede vi blikket mod miljø

og energi. Vi så store muligheder, for der er

beregninger, som viser, at Østeuropa skal

investere 100 mia. kroner eller mere i den

sektor. Geografisk set ligger Nakskov ideelt i

forhold til det østeuropæiske marked.

- Vi droppede straks alt drømmeri; der

kommer ikke en rigmand forbi med en

papkasse fuld af penge, han vil investere i

Nakskov. Så vi gjorde op, hvad vi havde at

tilbyde: Et gammelt skibsværft, der ikke byg-

gede skibe længere og en masse landbrugs-

jord, der ikke blev opdyrket. Og så lagde vi

planer: Vi udbyggede havnen – ikke med

dyre penthouse-

lejligheder til rige

københavnere – men

med nye kajer, en

dybere indsejling,

så havnen kan tage

imod større skibe og

stærkere kraner. Vi ryddede også det gamle

skibsværft og tegnede i praksis en ny fabrik

til Vestas, da vi hørte rygter om, at de ledte

efter et sted at bygge vinger til vindmøller.

”Man skal være herre i

Glem alt om at privatisere det offentlige i stumper og stykker. I Nak-skov ved de, at vejen til succes er banet, når det offent-lige sørger for rammerne, erhvervslivet kommer med pengene og universiteterne bidrager med viden

TEMA

eget hus

>> Der er så meget snak om, at vi skal være førende i ver-den. Men jeg ser utroligt lidt ende i rør og mursten <<

Cop

yrig

ht: F

otos

An

net

te G

reen

fort

/ B

alti

c Sea

Sol

utio

ns

8 | Tema: Nakskov

Af Henrik Kastoft, pressechef i SF sfhekn@ft.dk

Tema: Nakskov | 9

Nakskov tog sin første erhvervs-skalp den 15.

januar 1999, da Vestas besluttede at bygge

vinger til vindmøllerne i Vestjylland, Italien,

Tyskland, Storbritannien, Australien, Kina…

og i Nakskov.

Fra tom hal til kuvøseSiden er det gået slag i slag. Leo Christensen

viser rundt i sin bil. Hans hænder slipper

rattet og peger til højre og venstre. Her får

Nakskov verdens mest moderne

testanlæg for biogas. Her

har byen bygget et af

de mindst forurenende

kraftvarmeværker, der

findes. Her lå byens

gamle losseplads – nu

er den omdannet til en

af landets mest moderne

genbrugspladser… som

på 24 timer kan omdan-

nes til en festivalplads til

15.000 tilskuere.

- Kom ikke her… fadøl

og genbrugsrock! griner Leo

Christensen.

Her ligger en af de gamle haller, hvor

skibsværftet tidligere holdt til, nu er den

en gigantisk ’kuvøse’ for nye miljø- og

energivirksomheder. Her ligger 300.000

kubikmeter forurenet jord, som er genan-

vendt til volde og diger, der holder havet

på afstand, mens siv og planter langsomt

æder giften i jorden. Her er Nakskov Fjord,

som i dag får udledt 70 procent mindre

spildevand og i dag går for at være en af

landets reneste.

Nå ja… og her er et værft fra Svend-

borg så i gang med at bygge skroget til en

luksus-lystyacht i 100 mio. kroner klassen.

Om ikke andet så dog et eksempel på, at

både optimisme og skibsbygning er vendt

tilbage til Nakskov.

Åbenhed betaler sigVi er nået frem til Stensø Kraftvarmeværk.

Leo Christensen stiger ud af bilen og løfter

sløret for nogle hemmeligheder bag Nak-

skovs succes:

- Vi har arbejdet i et meget højt tempo.

Det har kunnet lade sig gøre, fordi vi har

tænkt os om fra begyndelsen. Der er to ting,

som kan sætte nye anlægsarbejder i stå:

Den ene ting er stenøkser fra fortiden. Den

anden er ringe planlægning, som får folk til

at anke, fordi de føler sig dårligt informeret.

- Og så hævede vi i sin tid skatten i

Nakskov. For vi skulle bruge 100 mio. kroner

for at komme i gang. Flemming Bonne var

som borgmester fabelagtig til at indvie folk i

sine planer og gøre borgerne stolte af deres

by. Cigarkassen med 100 mio. kroner i gav

ham og de øvrige politikere et økonomisk

råderum, så de kunne gå efter en strukture-

ret udvikling af hele samfundet i stedet for

at handle ud fra små budgetter og ende med

at træffe tilfældige beslutninger, der peger i

hver sin retning.

- Der er så meget snak. Leo Christensen

stopper op.

- Tænk, hvis

man brugte denne model på lands-

plan. Altså at alle der arbejder med

energi, spildevand, veje, jernbaner

og havne i Danmark arbejdede tæt

sammen. Jeg spurgte engang et råd-

givningsfirma, hvad det ville betyde

for økonomien, hvis hele Lolland gik

sammen om renovering af kloaknet-

tet. Svaret var, at prisen på anlægs-

udgifter ville falde med 10 procent, og

at driftsudgifterne ville falde med 15

procent.

- Og endnu bedre: Tænk, hvis alle

forsyningsvirksomheder i Danmark ar-

bejdede tæt sammen med forskerne…

det kunne blive en kæmpestor eksport-

succes for Danmark. Desværre går det

den anden vej med privatiseringer, som

ender med, at alle konkurrerer med alle,

så man bruger energien på at vogte på

hinanden i stedet for at udvikle.

- Der er så meget snak om, at vi skal

være førende i verden. Men jeg ser utro-

ligt lidt ende i rør og mursten, siger Leo

Christensen, der mener, at Nakskov med en

SF-borgmester ved roret var en undtagelse

fra reglen.

Nakskov vil længere endnuRundturen i Nakskovs blomstrende energi-

og miljøerhverv er ved at være slut. Vi

parkerer, hvor vi begyndte, på Nakskovs

miljøstation.

Fra miljøstationen er der frit udsyn til

naboen Vestas. Fabrikshallerne derovre

er omringet af hundredvis af kæmpestore

vinger, som er stablet side om side. Nu

venter de på at blive fragtet ud i den store

verden, hvor de skal trække energi ud af

vinden under fjerne himmelstrøg. Imens gør

Nakskov sig klar til besøg udefra. Turistchef

Lise Simon

fortæller, at Nakskov vil satse på turisme.

Med uddybningen af havnen kan små kryds-

togtsskibe lægge til kaj i den gamle købstad.

Så om føje år kan velhavere fra USA og Japan

lægge vejen forbi Nakskov, Lolland og de

mange smukke herregårde på egnen.

Leo Christensen venter også besøg. Ikke

af turister, men af erhvervsfolk fra alverden:

- USA og Kina kan gøre alt meget hurti-

gere og meget større, end vi kan på Lolland.

Men tro mig: De vil også i fremtiden komme

til Nakskov for at lære. For det de ikke kan

finde ud af, har vi opskriften på, nemlig

at få det offentlige, virksomhederne og

forskerne til at arbejde tæt sammen for at

skabe arbejdspladser og velstand. Som jeg

siger: Det hele er så simpelt. Der er bare

meget få, der gør det.

Nakskov har udviklet sin energi- og miljøsek-

tor i et meget tæt samarbejde med forskere på

Aalborg Universitet.

Cop

yrig

ht: F

otos

An

net

te G

reen

fort

/ B

alti

c S

ea S

olut

ion

s

Formanden for Dansk-palæstinensisk Venskabsforening, Fathi El-Abed, har som dansker med anden etnisk baggrund længe savnet en anden stemme i den danske debat om værdikamp, integration og kulturmøde.Den stemme har Fathi El-Abed omsider hørt: En stemme som er parat til at stå klart og tydeligt på venstreorienterede og demokratiske synspunkter – uden skelen til menneskers etniske eller religiøse baggrund. Her er hvad Fathi El-Abed for nylig skrev til SF

SF åbner en længe savnet

Fronti dansk politik

SF har hævet debatten til

et værdigt niveau og banet

vejen for en selvkritik blandt

muslimer, skriver Fathi

El-Abed i et åbent brev til SF

Kære SF

Tak for jeres mod og ærlighed. Tak fordi I har taget bladet fra munden og sagt dét, jeg, og rigtig

mange andre i det danske samfund, længe har tænkt på at ville sige; Ja, gå ad H… til, hvis I ikke

trives her. Lad os være i fred i dét samfund, I foragter. Netop dét samfund hvor I har lov til at sige

det værste uden at frygte, at det får konsekvenser. Dét samfund, hvor I kan ytre jer kompromisløst.

Og netop dét samfund, hvis demokrati giver jer en ubegrænset frihed til at fortælle, hvor meget I

foragter demokratiet.

SF, hvor er det befriende at være vidne til jeres mod med at bryde årtiers tavshed. Og hvor er det

fantastisk endelig at mærke et parti, der baner vejen for en bedre fremtid for alle os, der tilhører

normaliteten i samfundet. Uanset hvor vi er født, hvad vi hedder eller hvordan vi ser ud.

For alternativet var og er, at Pia og Co., og andre fra den usympatiske linje i vores skønne Dan-

mark, ville have sagt det - men med helt andre hensigter og med en helt anden dagsorden. SF

står for forsoning - og de står for splittelse. SF står for skabelsen af et harmonisk samfund - og de

står for . . . tjah . . . et eller andet, som kun vil skabe yderligere fortvivlelse og mistro i vores ellers

grundlæggende harmoniske og fantastiske samfund.

SF har hævet debatten til et værdigt niveau, og SF’s direkte udmeldinger har åbnet op for en vok-

sende selvkritik blandt danske muslimer – og muslimer i udlandet. Med SF er der skabt en helt ny

front i dansk politik - en front som har fravristet Dansk Folkeparti initiativretten til at diktere den

danske debatform. En front som bryder gennem regeringens og Dansk Folkepartis monotone krav,

og som ikke har formået at løfte opgaven. Regeringen kom til magten på et løfte om at forbedre inte-

gration, men i dag er det kun blevet værre for almindelige danskere med anden etnisk baggrund

med det resultat, at de ekstreme grupper står stærkere. Så tak til SF for at bryde denne negative

spiral.

I SF ytrer man sig med henblik på at finde en udvej og løsning på samfundets voksende problem

med holdninger, der varsler om en mørkere fremtid for os alle. I modsætning til højrefløjen, der

kritiserer med et giftigt ordbrug og som kun har én interesse: at dæmonisere og at udskille.

Så tak til SF, fordi I er dem, der giver mig og majoriteten i vores samfund et håb om en bedre frem-

tid for os alle. Både det massive flertal af etniske minoriteter og det massive flertal af etniske dansk-

ere der så brændende ønsker at holde fast i og skabe en vellykket integration og et bedre samfund,

båret af klare demokratiske værdier. Tak. De bedste hilsnerFathi El-Abed

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - v

SF åbner en længe savnet

Fronti dansk politik

Debat | 11

Møderne på rådhuset slutter ofte midt i aftensmaden, eller når børnene

skal puttes eller opvasken skal tages. Kommunalpolitik er indrettet som

en fritidsbeskæftigelse efter arbejde. På det tidspunkt hvor familien er

samlet, og en række gøremål i hjemmet skal ordnes. Og det er en vigtig

forklaring på, at danske kvinder undlader at stille op til kommunalvalge-

ne. De mener ganske enkelt, at arbejdet i kommunalbestyrelserne koster

for meget på hjemmefronten. Det fortæller kommunalforsker Ulrik Kjær

fra Syddansk Universitet.

- Kombinationen af erhvervsarbejde, fritid, familieliv og politik er

ikke nem. Og eftersom mænd og kvinder ikke laver lige meget i hjem-

met, kan kabalen være særlig svær at få til at gå op for kvinder. Så

længe, der ikke er fuld ligestilling, bliver der det heller ikke i kom-

munalpolitik, siger Ulrik Kjær, der understreger, at der skal ske noget

konkret med ligestillingen i samfundet, hvis man vil have flere kvinder

repræsenteret i kommunalbestyrelserne.

Familien skal spørgesDanske kvinder fik kommunal valgret i 1908 og fik for første gang

mulighed for at stemme i 1909. Inden valget arrangerede kvindeorga-

nisationerne oplysningsmøder om de komplicerede valgregler, og ved

møderne opfordrede de også kvinderne til at bruge deres stemmeret. En

opfordring, der gennem årene har ændret sig til en opfordring om ikke

blot at stemme, men om at give deres stemme til en kvinde.

Kvindeorganisationernes kamp for at få flere kvinder ind i politik har

indbefattet metoder som internt lobbyarbejde for at få kvinder højt

placeret på opstillingslisterne, etablering af rene kvindelister og 'Stem

på en kvinde'-kampagner. Men trods kampagner og lobbyarbejde halter

ligestillingen i kommunalbestyrelserne stadig bagefter. Kun 27 pct. af de

danske byrådspolitikere er kvinder.

Af Marie Schultz, journalistsfmasc@ft.dk

- Man stiller ikke bare

op til et kommunalvalg,

fortæller Dorthe Henschke,

medlem af SF i Fredericia, og fortsætter:

- Det er helt nødvendigt at tale med sin

familie, hvis man vil stille op til et kom-

munalvalg. For mand og børn beta-

ler en del af prisen for det kommu-

nale engagement. Man prioriterer

sin familie ned i en periode, siger

Dorte Henschke.

Dorte Henschke stillede op til

kommunalvalgene i 2001 og 2005

uden dog at blive valgt, og i dag

tvivler hun på, om hun vil stille op til

kommunalvalget 2009.

- Jeg har brugt meget tid på mit

fuldtidsarbejde og SF. Den tid er taget

fra familien. Jeg er ikke helt sikker på, at

jeg vil fortsætte sådan, må jeg sige. Jeg vil

godt engagere mig i det lokale SF-arbejde,

men jeg vil ikke ofre blod og sved, siger hun.

Kun mænd har tid til en øl29-årige Camilla Burgwald er medlem af

Københavns Borgerrepræsentation. Hun

har ikke mand og børn og kan bruge præcis

den tid til det kommunalpolitiske arbejde,

som hun har lyst til. Hun kan se, at kommu-

nalpolitik slider på kvindelige kolleger med familie

hjemme, og hun oplever, at de sociale betingelser i arbejdet

kan være ekstra problematiske for kvinderne.

- Det er nemmere for mænd at dyrke de uformelle

strukturer i kommunalpolitik, f.eks. at drikke en øl efter

møderne. Jeg har frit kunne deltage i det, fordi jeg ikke har et

familieliv, jeg skal hjem til, så jeg ved, hvor meget der bliver snak-

ket, og hvor meget man går glip af, når man ikke deltager. Kvinder

i kommunalpolitik er professionelle og godt forberedte, og de kan

selvfølgelig godt få sager vedtaget uden at deltage i de uformelle

snakke, men de misser nogle informationer. Hvis der var flere aktive

kvinder, ville de uformelle strukturer måske ændre sig, siger Camilla

Burgwald og fortsætter:

- Ud fra et demokratisk ønske om at byråd og udvalg skal afspejle

befolkningen, irriterer det mig også, at et udvalg som økonomiud-

valget, som jeg har siddet i, er så domineret af ét køn. Ud af de 15-20

Dorte Henschke, aktiv SF’er i

Fredericia

Camilla Burgwald, kommu-

nalpolitiker i København

I år er det 100 år siden, at kvinder fik kommunal valgret. Et jubilæum der kun lader lidt at fejre, når det kommer til ligestil-lingen. Kun hver fjerde kommunalpolitiker er kvinde, og så længe kvinderne tager hovedslæbet i hjemmet, bliver det ikke væsentligt bedre, lyder det fra en kommunalforsker

Indkøb og børn spærrer for kvinders vej til kommunalpolitik

SF klarer sig bedst af alle partierSF har i en årrække øget ligestillingen i partiet, og partiets

bestræbelser har båret frugt, når man sammenligner med andre

partier. Mens 38,5 pct. af SF’s byrådspolitikere er kvinder, gælder

det f.eks. kun 24 pct. af Venstres og 22 pct. af Dansk Folkepartis.

100 år med kvinder i kommunalpolitikFor 100 år siden fik danske kvinder officielt lov til at udtrykke

deres politiske meninger om politik. Den 20. april 1908 blev det

vedtaget ved lov, at kvinderne skulle have lov til at gå til stem-

meurnerne på lige fod med mændene. (se figur)

I de første 85 år steg andelen af kvindelige byrådspolitikere

støt til omkring 27 pct. Men siden 1993 er stigningen stoppet.

Politik | 13

personer, der sad i udvalget, var vi tre kvinder. Det er irriterende. Ikke

fordi, mænd og kvinder stemmer forskelligt, men fordi, det ikke er repræ-

sentativt nok. Der er jo ingen kvindelige forbilleder.

Danmark på niveau med GrækenlandDe to SF-kvinders beretninger bekræfter det typiske billede i dansk

kommunalpolitik. Mens vores nabolande oplever, at stadig flere kvinder

vælger at blive aktive i kommunalpolitik, så er udviklingen gået i stå i

Danmark. Ligestillingen ved kommunalvalgene i Danmark har ganske

enkelt stået stille siden 1993.

Med en kvindeandel på 27 i kommunalpolitik ligger Danmark på

niveau med Grækenland, Portugal og Italien. I Finland, Norge og Sverige

sidder kvinderne på over 40 pct. af byrådspladserne. Udviklingen i de

øvrige nordiske lande skyldes ifølge kommunalforsker Ulrik Kjær, at der

i disse lande har været et langt større fokus på at få kvinder ind i kom-

munalpolitik.

- Hvis der kom et øget fokus på kvinder i ledende stillinger

og i politik som helhed, kunne det måske ændre sig. I starten af

1970’erne ønskede man flere kvinder og lavede kampagner som

”kvinde stem på en kvinde”. Måske opstår et lignende ønske om

5-10 år, fortæller Ulrik Kjær, og tilføjer, at de 27 pct. kvinder i

kommunalpolitik måske i virkeligheden afspejler det generelle

ligestillingsniveau i Danmark.

Ulrik Kjærs undersøgelser viser desuden, at mænd og

kvinders placering på opstillingslisterne er

forskellige. Kvinder sidder sjældnere på de

afgørende øverste pladser, der bety-

der valg til byrådet. Det kan både

skyldes forskelsbehandling, og at

kvinderne selv holder sig tilbage.

Andel kvindelige byrådspolitikere

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

1970 1974 1978 1981 1985 1989 1993 1997 2001 2005

Journalisten Gerda Kristensen kommer grundigt omkring sin hovedperson i portrætbogen ”Villys verden”. Flere end 50 slægtninge, venner, kolleger og politiske modstandere har

bidraget med deres indtryk af SF’s formand

Af Xenia Wieth, journalist

f@sf.dk

ROEHAKKER

Da Gerda Kristensen første gang talte med

Villy Søvndal om sit bogprojekt, bad hun

ham på et tidspunkt sætte navn på hans

venner og fjender. Det med vennerne var

let nok. Men da det kom til fjenderne, måtte

Søvndal efter en tænkepause melde ud, at

han faktisk ikke kunne komme i tanker om

nogen.

– Som gammel dokumentarjournalist

tænkte jeg straks ’den er god med dig, Villy

Søvndal, der skal nok være nogen.’ Men selv

om jeg har talt med over 50 mennesker om

ham, har jeg ikke fundet nogen fjender. Jeg

har mødt folk, der mener, han har været for

meget i bestemte situationer. Og at han har

svært ved at træde til side for at lade andre

komme til. Men ikke én har sagt, de ikke

kan lide ham, fortæller Gerda Kristensen.

Oles forslag”Villys verden” er hendes første bog, og det

var lidt af et tilfælde, at hun skulle indlede

sin forfatterkarriere med et portræt af SF’s

formand.

– Da Ole Sohn spurgte mig i sommeren

2007, troede jeg først, det var for sjov – jeg

mener at udgive en bog om partiformanden

på gruppeformandens forlag... Men Ole pe-

gede på, at forlaget allerede havde udgivet

to portrætbøger om venstrepolitikere. Så

jeg sagde ja på den betingelse, at der skulle

være absolut vandtætte skotter mellem for-

lag og redaktion, siger Gerda Kristensen.

Hun havde ikke på forhånd dannet sig

noget personligt indtryk af sin hovedperson.

– Jeg ville gerne have en fornemmelse af,

hvem han var, inden jeg mødte ham. Derfor

begyndte jeg med at opsøge mennesker

omkring ham, inden jeg interviewede ham

selv. Det, der har drevet mig, er almindelig

journalistisk nysgerrighed. Hvad er det, der

har formet og præget den mand? Hvordan

bærer man sig ad med at få 51 personlige

stemmer ved sit første kommunalvalg og

syv år senere hente flere end borgmeste-

ren? Hvad er der sket med manden, der

for tre år siden blev budt velkommen som

ny partiformand med ordene: Sig goddag til

Villy – sig goddag til spærregrænsen! Det er

det, jeg har prøvet at få svar på, siger Gerda

Kristensen.

Elsker polemikHvem er så Villy Søvndal?

– Villy er demokrat helt ind til benet.

Han tror på debat som et middel til at kom-

me videre, og han elsker polemikken. Villy

ved, hvad han gør, når han melder ud om

Muhammed-krisen og indvandrernes kultur.

Lige fra starten har han været bevidst om,

at budskabet skal sælges, og nu har han en

nået en position, hvor han virkelig kan folde

sig ud.

– Han er bestemt ikke nogen stjerne-

for-en-aften-type – han har knoklet for at

nå dertil, hvor han er i dag. Som barn på

landet lærte Villy tidligt roehakkermetoden,

hvor man starter i et hjørne og bliver ved,

til man har hakket sig igennem det hele.

Og aldrig giver op på halvvejen, selv om

man ikke orker mere. Den metode har han

benyttet sig af mange gange i sit politiske

liv. Han er virkelig roehakkeren, der bliver

ved og ved.

– Privat er han et hyggemenneske – en

stille og rolig fyr, der elsker at tulle rundt.

Politikeren Villy, der nyder at debattere, bli-

ver betydeligt mere ordknap, når samtalen

drejer sig om personen Villy. Når det gælder

hans forhold til kvinder, er det lettere at få

kvinderne til at tale om ham end ham selv,

siger Gerda Kristensen.

”Villys verden” er også historien om SF

gennem de seneste 30 år.

– Man kan ikke portrættere Villy Søvndal

uden også at portrættere det parti, han er

formand for. Hans liv er så tæt forbundet

med partiets nyere historie, at man er nødt

til at grave i den, hvis man vil forstå de valg,

han har truffet, siger Gerda Kristensen.

Gerda Kristensen er journalist og har

tidligere arbejdet i Fag- og dagspressen og

som leder af JournalistGruppen på rekla-

mebureauet Jersild. Hun har desuden været

kommunikationschef i HK og DR og senest

været ansat i DR’s Dokumentarafdeling.

Gerda Kristensen arbejder nu freelance.

ROEHAKKER

Interview | 15

Bo Asmus KjeldgaardJan Andreasen

Børn på tvungen motion i deres fritid

JA eller NEJSkal børn tvinges til at dyrke motion efter skoletid? Eller vil tvang efter skoletid tværtimod være et over-greb på børnenes fritid? Bo Asmus Kjeldgaard, bør-ne- og ungdomsborgmester for SF i København, og Jan Andreasen, medlem af borgerrepræsentationen for Socialdemokraterne, har hver deres holdning til spørgsmålet. Her giver de deres bidrag til debatten

16 | Debat: Versus

Deltag i debatten: Fra den 4. april til og med den 18. april er det muligt at diskutere synspunkterne med de to debattører og alle andre, der blander sig i debatten på www.sf.dk/versus

Versus: I hvert nummer stiller vi to synspunkter over for hinanden og lader to debattører svare på hinandens indlæg. VERSUS

Kære Jan >

Jeg ved at jeres forslag om tvungen motion i skolefritidsordningerne er

drevet af lutter gode intentioner. Men både børn og voksne i vores in-

stitutioner er ved at blive kvalt i alle vores regler og detailstyring. Pæ-

dagoger er dygtige, og jeg er helt tryg ved, at de og børnene sammen

tilrettelægger en god og varieret fritid, der ikke kun indebærer compu-

terspil, som I socialdemokrater frygter. Rigtig mange fritidstilbud har

gang i en masse aktiviteter med fokus på motion og bevægelse.

Og børnenes tid er i forvejen rigeligt skemalagt i skolen, og fritid er

netop deres egen tid. I SF er vi ikke med på Socialdemokraternes og

de borgerliges ivrige lyst til at detailstyre de timer i løbet af dagen,

som børnene selv råder over. Børn bliver stressede af at få skemalagt

hele deres dag, og vi vil ikke være med til en glidebane i retning af en

skoleficering af fritidsordningerne.

Venlig hilsen

Bo Asmus

< Kære Bo Asmus Du har helt ret i at vores forslag er drevet af lutter gode intentio-

ner. Desværre er debatten om børn og unge jo præget af, at folkesko-

len absolut skal tage sig af alle børnenes problemer: Børns overvægt,

dialogdage om dit og dat, ekskursioner, studierejser, opdragelse af

folks dårligt opdragede børn, kvindernes kampdag, motion, anti-

mobbe dage, førstehjælps kurser etc. Oven i dette kommer så lige

fagligheden. Den går bare ikke. Fagligheden er og bliver skolens

kerneydelse.

Børnehaverne og fritidsinstitutionerne må fremover på banen og

bidrage med meget mere for at sikre børns trivsel og velvære. At gøre

Socialdemokraternes forslag om motion i fritidsinstitutionerne til et

spørgsmål om detailstyring og bureaukrati er mildest talt lidt af en

tilsnigelse. Der er såmænd bare tale om, at vi politikere sender et

klart signal om, hvor vi vil hen.

Venlig hilsen

Jan

Kære Jan >

Hvor vil Socialdemokraterne hen? For SF vil i hvert fald ikke ad

heldagsskolevejen over hele linjen, og vi vil ikke nedlægge fritids-

hjemmene. Men vi er enige i, at vi skal have børnehaver og fritids-

hjem mere på banen, men jeg vil have det med udgangspunkt i

pædagogernes faglighed og aldrig med skemalægning af børns fritid

til følge. Og netop derfor er vi i København nu gået i gang med en

bred diskussion af, hvordan vi politikere, pædagoger og forældre i

fællesskab får fremmet arbejdet med pædagogisk kvalitet. Vi gør ikke

børns hverdag bedre ved at overvælte skoledagen på fritiden.

Institutioner har ligesom skoler en kerneydelse, som vi skal respek-

tere, og som handler om børns trivsel, livsglæde og dannelse. Det

signal, vi politisk har brug for at sende, er, at vi stoler på lærernes

og pædagogernes kompetencer og give dem rum og mulighed for at

udfolde dem i et lokalt samarbejde med forældrene. Vi skal bruge

vores politiske energi på at sikre, at rammerne er i orden og målene

er klare. Jeg håber, at vi kan blive enige om målene.

Venlig hilsen

Bo Asmus

< Kære Bo Asmus Hvor vil SF hen? Kunne jeg også passende spørge. Ideen om heldags-

skolevejen over hele linien er opfundet af LFS ' s chefideolog i Køben-

havn! Så den har egentlig ikke så meget med os at gøre.

Desværre må vi jo konstatere, at færre og færre børn benytter fri-

tidshjemmene i København. Hvordan forholder SF sig til det? Brede

diskussioner er altid spændende at følge fra sidelinien, men Bo As-

mus, vi er politikere, så folk forventer, at vi har et svar på, hvorledes

kommunen tackler fritidshjemmenes krise. Fri leg er ok. Men er der

egentlig noget i vejen for, at pædagogerne også engagerer sig i motion

og lektiehjælp til børnene. Heldigvis ikke, for mange fritidshjem er

allerede på banen med tilbud.

Jeg er helt sikker på, at vi kan blive enige om målene. Vi er jo allerede

blevet enige om at gennemføre mange tiltag, som skilte os bare for et

par år siden. Så jeg er fuld af fortrøstning.

Venlig hilsen

Jan

Kære Jan >

Folk forventer, at vi politikere tager initiativer og løser problemer,

men det betyder ikke, at vi skal blande os i ting, der fungerer fint

og samtidig overrule fritidspædagogernes faglighed. SF er meget

enig med S i alle de gode ting, man kunne foreslå børn og unge

at bruge deres fritid på – men det skal ske frivilligt og i tætte,

forpligtende samarbejder mellem det lokale idræts- og forenings-

liv og ikke som tvungne, skemalagte aktiviteter. Og så har du jo

ikke ret i din påstand om, at fritidshjemmene får færre og færre

børn. Tværtimod. Der er steder i byen, hvor de ikke benyttes,

men det handler om at gøre tilbuddet gratis – ikke til en filial af

skolen. Fritid og faglighed skal gå hånd i hånd – men ikke lænkes

til hinanden.

Venlig hilsen

Bo Asmus

< Kære Bo Asmus Jo. Fritidshjemmene er mange steder i krise. Det viser de tørre tal. Og

vi savner nytænkning.

Jeg er da også fuldt opmærksom på, at SF - blandt meget andet

- betragter sig som pædagogernes parti. Heldigvis findes der dog

også pædagoger, som stemmer på os andre. Og jeg tror faktisk, det

er vigtigt, at vi melder klart ud til pædagogerne, hvad vi vil med

fritidshjemmene. I stedet for konstant at snakke pædagogerne efter

munden. Giv dog pædagogerne et ærligt modspil. Så tager vi diskus-

sionen med dem bagefter.

Vi kan kun blive enige om, at fritidshjemmene har masser af mulig-

heder i samarbejdet med det lokale og fritids- og idrætsliv. Så benyt

dem dog!!

Venlig hilsen

Jan

18 | Debat: 2. halvleg

Af Hans Kornø Rasmussen

Hans Kornø Rasmussen, cand. polit og ph.d i International Økonomi. Har mod-

taget Tietgen-prisen og guldmedalje fra Handelshøjskolen i København, CBS og

har i 11 år været lektor i International Økonomi samme sted. Har senest udgivet

bogen "Den danske stamme - En befolkningshistorie" Politikens Forlag, 2008.2. halvleg

Stort set alle industrialiserede lande står i samme situation som Danmark. De skal lokke folk til landet, herunder the best and the brightest, for at kunne holde hjulene i gang. En hård konkurrence, hvor en stram udlændingepolitik kan ende som en falliterklæring for dansk økonomi

Da året 1980 rindede ud, vågnede danskerne,

uden at vide det, op til en tankevækkende ny

virkelighed. I løbet af året var der døde flere

danske statsborgere, end der var født. Havde

der været enkelte nørder med bekymrede

tanker om det danske folks formeringsevne,

kunne de ikke rigtigt bruge det til noget. Der

var vel blot tale om, at unge danske kvinder

ønskede et ekstra fjumreår, inden fælden

klappede.

Men det blev ved. Hvert eneste år op gen-

nem 1980’erne døde flere danske statsbor-

gere, end der blev født. Den rene danske

stamme blev på 10 år reduceret med 40.000

medlemmer. Tak skæbne, kunne en sand

nationalist med rette tænke. På den anden

side var det jo ikke mange i den store danske

familie med over fem millioner medlemmer,

kunne mere besindige medlemmer måske

tænke. Eller hvad?

Skurken - de få babyerAt der i virkeligheden var tale om en revolu-

tion for folket, er ikke til diskussion. Det skal

bemærkes, at det heller ikke blev diskuteret.

Der var tale om noget helt nyt i landets lange

og stolte historie. Bortset fra ganske korte

perioder med epidemier havde folketallet

været konstant stigende siden 1660. Samtidig

skyldtes

1980’ernes

befolknings-

nedgang jo

ikke, at der

pludselig

døde flere end normalt. Skurken var alene

de få babyer. Bunden blev nået i 1983, hvor

der blev født 49.414 små danske pus. Cirka

samme antal som i 1864, hvor folketallet var

omkring halvanden million!

I demografisk tale kan det beskrives på

denne måde: Der skal i gennemsnit fødes 2,1

børn pr. kvinde, hvis folketallet på længere

sigt skal holdes konstant. I dette tiår fødte

Danmarks kvinder i gennemsnit 1,48 børn.

Lidt færre end i Kina, hvor magthaverne

var i færd med at gennemtrumfe en brutal

et-barns-politik. Med andre ord lå antallet af

fødte i Danmark en tredjedel under niveauet,

der på længere sigt kunne sikre uændret

folketal.

Det skal nævnes, at i samme tiår lå

den samlede nettoudvandring af danske

statsborgere på i alt knap 34.000, således at

faldet i antallet af danske statsborgere nåede

op på 74.000.

Heldigvis var det også tiåret, hvor indvan-

dringen til Danmark for alvor tog fart. Net-

toindvandringen var

på i alt over 68.000,

og de udenlandske

statsborgere fødte

lidt over 16.000

børn. Samlet set

voksede Danmarks folketal således med

11.000 i løbet af 1980’erne, alene takket væ-

ret indvandringen. I forhold til de foregående

80 år af det samme århundrede, svarede

denne stigning til, hvad befolkningen nor-

malt voksede med på under tre måneder.

Danmarks afhængighed af indvandrere

>> Den rene danske stamme blev på ti år reduceret med 40.000 medlemmer. Tak skæbne, kunne en sand nationalist med rette tænke <<

Debat: 2. halvleg | 19

Under titlen 2. halvleg bringer F! i hvert nummer en kronik, der går

ind i værdikampens 2. halvleg. Indrømmet; højresiden har haft

bolden indtil nu, men det er på tide at vinde den tilbage –

velkommen til spillet.

Deltag i debatten Fra den 4. april til den 18. april

er det muligt at debattere kronikkens indhold med forfatteren og

alle andre, der blander sig i debatten på www.sf.dk/indvandring

Steen Gade-generationenDisse dramatiske ændringer tilbage i

1980’erne spiller en afgørende rolle for,

hvordan vi skal forholde os til, hvad der sker

i dag. For disse små generationer debuterer

i øjeblikket på arbejdsmarkedet. Og dermed

kommer de til at afløse Danmarkshistoriens

største generationer, 68’erne, babyboomerne,

eller i dette distingverede blad kunne de

benævnes Steen Gade- og Margrethe Auken-

generationen.

Omkring krigens slutning lå fødselstallet

meget højt. Det toppede i 1946, hvor danske

kvinder i gennemsnit fødte tre børn, hvilket

blev til over 96.000 blomsterbørn. Jf. ovenfor

de under 50.000 børn i 1983. Med andre

ord skal de mange og dybt forkælede 68’ere

afløses af de få og snotforkælede næsten

enebørn fra 1980’erne.

Indvandring en nødvendighedSom sagt har vi i mellemtiden fået, mildt

sagt, historisk mange indvandrere, der i alle

tilfælde ikke fra begyndelsen har

været forkælet. Frem til midten

af 1980’erne var indvandringen

til Danmark uhyre beskeden,

hvorefter den efter danske forhold

eksploderer i antal. Og disse nye

indvandrere kommer først og fremmest fra

områder i verden, der både kulturelt og reli-

giøst adskiller sig fra den jævne dansker.

De store indvandrerbølger begynder

derfor at komme i de samme år, hvor

fødselstallet i Danmark rasler ned, og det

bliver derfor også dem, der, så at sige, skal

lukke det enorme demografiske hul, som de

seneste års demografiske udvikling har skabt

i Danmark, og hvis konsekvenser først for

alvor viser sig nu.

Men der er tale om en afhængighed af

indvandrere, som vil fortsætte i mange

årtier frem. For selv om fattigfirserne satte

rekord i lave fødselstal, står Danmark i den

situation, at ikke siden 1968 har fødselstallet

været højt nok til, at vi kan reproducere os

selv. Det vil sige, at forestillede man sig en

situation uden nettoindvandring, ville dan-

skerne ikke blot blive færre og færre, men

den gennemsnitlige aldring af befolkningen

vil antage helt uoverskuelige dimensioner.

Hård konkurrenceIfølge Danmarks Statistiks befolkningsfrem-

skrivning frem til år 2050 vil Danmarks

folketal stige med knap 240.000, hvilket

alene skyldes, at der kommer indvandrere

til landet. Selv i den situation vil der i alle

aldersgrupper være færre mennesker end

i dag. Kun personer over 66 år vil der blive

flere af. For eksempel vil antallet af over

75-årige vokse fra omkring 381.000 i dag

til 880.000 i år 2050. En halv million flere

mennesker over 75 år i et Danmark, hvor

folketallet stort set er uændret. Her vil også

være tale om en revolution for folket.

Med andre ord er vi dybt afhængige af, at

der kommer folk udefra. Og man bør notere

sig, at alle Europas lande, demografisk set,

befinder sig i en situation, der minder om

den danske. Indvandrere skal derfor i fremti-

den i stigende grad hentes uden for Europa.

Jeg deltog i efteråret i den internationale

Metropolis-konference i Australien, hvor

vandringer og integration blev diskuteret af

eksperter fra hele verden. Det var tanke-

vækkende, at stort set alle industrialiserede

lande står i samme situation som Danmark.

De skal hente folk til landet, herunder the

best and the brightest. Ikke om 10 eller 20

år, nej i dag. Skellet mellem de traditionelle

indvandrerlande og de europæiske lande er

stort set brudt ned. Vi konkurrerer alle om

de samme mennesker, og vi bruger stort set

samme midler til at lokke udlændinge til

landet.

Danske udlændingeregler en tabersagDen danske diskussion bør derfor først og

fremmest handle om, hvordan vi i fremtiden

skal klare os i denne konkurrence. For det

er langt fra givet, at vi står stærkest på det

område. Det kræver mindst tre erkendelser.

For det første forberede befolkningen på, at vi

som alle andre vestlige lande må besinde os

på at opfatte os selv som et indvandrerland og

i stigende grad som et multietnisk og multi-

kulturelt samfund i lighed med, hvad de tradi-

tionelle indvandrerlande har gjort i årtier.

For det andet skal vi som

konsekvens heraf erkende, at godt

nok er der mange gode danske

stemmer at hente i en brutal

sprogbrug overfor de utilpassede

grupper. Men måske burde man

dæmpe retorikken en smule i samarbejdets

og fremtidens ånd. Og for det tredje er det på

ingen måde hensigtsmæssigt at opretholde

regler for familiesammenføringer, der er

langt skrappere, end de er i andre sammen-

lignelige lande. Måske på kort sigt kan nogle

opfatte det som positivt, men i konkurrencen

ikke blot om de kloge, men også om de unge,

er der tale om en åbenbar tabersag.

Danmarks afhængighed af indvandrere

>> Skellet mellem de traditionelle indvandrerlan-de og de europæiske lande er stort set brudt ned. Vi konkurrerer alle om de samme mennesker, og vi bruger stort set samme midler til at lokke udlændinge til landet <<

Folkemord versus Folkeret

Situationen er svær at holde ud: Et folkemord er i gang, mens ver-

denssamfundet pænt står på sidelinjen og ser til. TV-billeder viser

udsultede og fordrevne. Traktor-trukne ladvogne fulde af flygtninge,

brændende huse. Eller skelettynde kvinder og børn, der vandrer af

sted for at komme bort fra deres bødler. Mændene er borte. Og fra

NGO’er på stedet kommer det ene opråb efter det andet for, at nogen

griber ind og stopper folkemordet

Men vi må ikke. Det siger FN i al fald. Det siger international ret, det

siger folkeretten. FN’s Sikkerhedsråd skal først give tilladelse. Før må

man ikke sende militær ind over grænserne i en suveræn stat.

Sådan var det med den serbiske provins Kosovo i 1999 - i kølvandet

på krigene i Bosnien - hvor præsident Slobodan Milosovics gav ordre til

at etnisk udrensning af regionens store albanske flertal.

Sådan var det i Darfur i Sudan fra 2004 frem til 2006/07. Op mod en

halv million mennesker blev dræbt som følge af krig eller sult i forbin-

delse med en konflikt, sponsoreret af den sudanesiske regering.

I Darfur-sagen blokerede Kina længe i FN’s Sikkerhedsråd. Kina er

et af de fem lande, som har ret til at nedlægge veto. Først i 2006 og

2007 kom der FN-resolutioner på plads, som gjorde det muligt at sætte

en fredsstyrke ind. Men altså først efter umådelige lidelser, der førte

til at to millioner blev drevet på flugt.

I Kosovo var det Rusland, som sagde nej i FN’s Sikkerhedsråd. NATO

traf derfor på egen hånd en beslutning om at bombe Milosovics og

Serbien på plads. Det lykkedes i løbet af nogle måneder. Kosovo har siden

været under FN-administration – og erklærede sig senere selvstændigt.

Så hvilket princip skal vægte højest? Skal man respektere Folke-

retten og undlade at gribe ind over for etnisk udrensning, hvis FN’s

Sikkerhedsråd stemmer nej til en militær operation? Eller skal beskyt-

telsen af forfulgte mennesker vægte højere end hensynet til FN og den

internationale lov, som er med til at opretholde orden i verden? Det vil

sige, skal nationer gribe ind over for folkemord uden accept fra Sikker-

hedsrådet, som vi så det i Serbien?

Svaret er ikke let.

Folkeretten beskytter de svageFolkeretten skal forhindre krig og beskytte stater. I gamle dage var

krig tilladt. Stærke stater kunne gøre som de ville. Hvis nabolandet

holdt hæren ved lige, var det ok at nuppe dem. Men op gennem det

20. århundrede har det internationale samfund langsomt gjort krig

ulovligt. En stærk stat kan i dag ikke bare nuppe en svag, forklarer

professor i statskundskab, Ole Wæver, fra Københavns Universitet.

- Det sidste land, der forsvandt fra landkortet, var Tibet. Irak prø-

vede med Kuwait, men blev smidt ud igen. Man kan ikke bare tage et

land – eller en del af del land, og det er et stort fremskridt. Vi har alle

underlagt os nogle internationale regler, der forhindrer det.

Men Ole Wæver kan sagtens se dilemmaet med den humanitære

intervention.

- Man kan stå i ekstremt ubehagelige situationer, som i Darfur,

Rwanda eller Kosovo, hvor man skal veje to onder op mod hinanden.

Men vi skal huske på, at hvis det bliver den stærkeste i systemet, der

mener, de har en ret til at tolke, hvad der er ret og rimeligt – i mora-

lens hellige navn – så er vi lige vidt, fortæller Ole Wæver, der mener,

at vi skal lære af Kosovo og 1990’erne.

- Dengang var vi ikke ret tilbøjelige til at gå det sidste stykke vej

for at få tingene til at mødes. Vi havde den der overlegenhedsfølelse

efter den kolde krig. USA og vennerne var verdens centrum og stod for

det rigtige. Vi havde magten og kunne sætte den igennem. Rusland var

svag, så vi gjorde, som vi ville, siger Ole Wæver.

FN giver ikke nok sikkerhedMen erfaringerne fra katastroferne i Bosnien, Kosovo – og senest

Darfur, får Joost Lagendijk, medlem af EU’s Udenrigskomite for De

Grønne, til at drage andre konklusioner. Han mener, at EU skal have

en militær kapacitet, der gør det muligt at gribe ind med magt i vores

nærområder: F.eks. Nordafrika, Mellemøsten eller det sydlige Kauka-

sus. Og EU skal være parat til at bruge den militære magt, også selv

om det sker uden sanktion fra FN Sikkerhedsråd.

Men hvad med bruddet på Folkeretten?

- Vi må konstatere, at Sikkerhedsrådet har spillet fallit, siger Joost

Lagendijk og fortsætter.

- I gamle dage kunne man slå sine egne borgere ihjel inden for

sine egne grænser. Ingen fik det at vide, eller også var man lige glade.

Men i dag går den ikke. Der må være en grænse for, hvad sudanesere

eller serbere kan foretage sig i det 21. århundrede. FN har pligt til at

beskytte minoriteter og regioner. Derfor har international lov fået det

ny begreb ’Humanitær intervention’, som vi hilser velkommen. Vi kan

ikke tillade folkedrab. Men når vi i Sikkerhedsrådet altid har et perma-

nent medlem, som kan blokere og sige nej, fordi landet har sine egne

interesser, så er det uacceptabelt, fordi det spænder ben for det, som

er FN’s opgave.

Brug af militær kan blive nødvendigt for EU – også uden FN’s Sikkerhedsråd accept. Men professor i statskundskab advarer mod at bøje international ret

Folkemord versus FolkeretAf Thomas Klenow With, journalistf@sf.dk

EU: Militærmagt uden FN | 21

Tv. Joost Lagendijk,

medlem af EU’s

Udenrigskomite for De

Grønne.

Th. Angelika Beer,

sikkerhedspolitisk tals-

mand for De Grønne.

Derfor skal det ifølge Joost Lagendijk være muligt at handle på tværs

af Sikkerhedsrådet. Et synspunkt, der gentages af De Grønnes sik-

kerhedspolitiske talsmand, Angelika Beer. Hun kommer fra de tyske

grønne – et parti der har sit udspring i Tysklands antiautoritære freds-

og miljøbevægelser.

Men hvem skal bedømme, hvornår situationen er alvorlig nok til

at gribe ind? Hvem skal tage beslutningen om, at EU handler på egen

hånd? Og hvordan skal det ske?

- For at være ærlige har vi ikke fundet vores bud endnu, siger An-

gelika Beer, og fortsætter.

Vetoretten skal afskaffes i FN- I vores nuværende diskussioner, som skal følge op på sikkerhedsstra-

tegien, leder vi efter hvilke institutioner, det skal være. Det skal være

nogen vi har tillid til. Hvis nogle siger, der er brug for militær magt

for at beskytte folket, så skal vi

være fuldstændigt sikre på, at

der ikke er nationale interesser

involveret – der skal være tale

om klare og transparente pro-

cesser, før vi kan sige, at Europa

er parate til at gribe ind.

Og Joost Lagendijk supplerer.

- Det er meget svære beslutninger at tage. Du kan bringe dine egne

folk i fare, og du kan skabe et endnu større problem end før. Så vi skal

ikke være skydegale, og vi skal være 200 procents sikre, før vi beslut-

ter at gribe ind,

På den lange bane gælder det imidlertid om at få ændret FN’s Sik-

kerhedsråd, siger Joost Lagendijk.

- Vi skal have flere lande ind i Sikkerhedsrådet – for eksempel

Indien og Brasilien – og vi skal have afskaffet vetoretten. Også for

FN’s egen skyld. Hvis FN skal overleve, nytter det ikke, at vi har den

ene situation efter den anden, hvor Rusland, Kina eller USA bliver ved

med at blokere for en løsning. Der er mange modeller for, hvordan Sik-

kerhedsrådet kan laves om. Men det bliver en hård kamp, fordi det går

imod de store landes interesser.

Forebyggelse førstSikkerhedspolitik er imidlertid mange ting, og ifølge Angelika Beer,

er den militære magt ikke den første magt, man skal benytte sig af.

Den grønne gruppes politik på området begynder med forebyggelse og

’early warning’ (’tidlig advarsel’):

EU skal have analytikere, der i god tid kan pege på, hvor konflikter vil

bryde ud. EU skal være dygtige til at sætte ind med alskens fredelige

midler, diplomatisk pres og økonomisk støtte til lokale NGO’er – det vil

sige til civilsamfundet i de områder, hvor konflikterne er på vej.

På samme måde er hele EU’s udvidelsesprocedure med til at skabe

sikkerhed og afspænding. Løftet om at komme med i fællesskabet,

og de gradvise fordele et land kan opnå ved at opfylde betingelserne,

styrker demokrati og menneskerettigheder. Og det er med til at hindre

konflikter.

Det er i dette lys, man skal se spørgsmålet om EU’s militære magt,

forklarer Angelika Beer.

- Hvis man taler om militærmagt på samme måde som USA, så

er vi naturligvis imod. Det et både nyttesløst og hovedløst, at EU skal

konkurrere med USA. Europa har

andre værdier. Og det påvirker vores

tilgang til konflikter. Især betyder

det, at vi skal fokusere på kriseom-

råder, før det kommer til voldelige

sammenstød.

Ruslands spilMen når det så er sagt, så er det vigtigt, at EU også bliver i stand til at

handle militært – også på egen hånd.

- Lad os være ærlige, siger Joost Lagendijk, som situationen ser

ud i Europa lige nu, hvor Rusland spiller sine egne spil med EU, med

Vesten og med USA, så vil jeg ikke være med til at give dem magten

til at bestemme, hvornår EU må gribe ind. Der kan opstå ekstraordi-

nære situationer med folkedrab og massive overgreb på menneskeret-

tighederne. Så nytter det ikke, at Rusland kan blokere med et veto i

Sikkerhedsrådet. Hvis der opstår en alvorlig humanitær krise, skal vi

kunne gribe ind militært med fredsskabende missioner. Især i vores

nærområde – det vil sige Mellemøsten, Nordafrika og det sydlige Kau-

kasus.” [Georgien, Armenien, Aserbadjan, red.].

Tidligere var krig tilladt,

men i dag har FN pligt til

at beskytte minoriteter og

regioner mod overgreb.

>> I gamle dage kunne man slå sine egne borgere ihjel inden for sine egne grænser. Ingen fik det at vide, eller også var man lige glade. Men i dag går den ikke <<

22 | EU: Militærmagt uden FN

Boganmeldelse | 23

Omslaget er gult, men det er neoliberalismens sorte bog, der udfoldes

i Naomi Kleins nye bog ”The Shock Doctrine”, der snart udkommer

på dansk. Den canadiske journalist slog for nogle år siden sit navn

fast som et superbrand i globaliseringskritikken med værket ”No

Logo”, der viste bagsiden af mærkevaregiganter som Nike, der får

produceret deres varer i sweatshops med sultelønninger og livsfarlige

arbejdsvilkår.

Nu er det neoliberalismen, som USA har eksporteret den globalt,

der tages under Kleins skarpe pen. Neoliberalismens økonomiske

fader er Nobel-prismodtageren Milton Friedman, der fra Chicago

School of Economics har uddannet generationer af økonomer. Fried-

mans ideologi bygger på dereguleringer, privatiseringer og sociale

nedskæringer som den økonomiske mirakelkur for ethvert land.

Men forudsætningen for at gennemføre de nødvendige neoliberale

reformer er, at befolkningens modstand knækkes. Det sker når

samfundet udsættes for et ’chok’ i form af pludselige omvæltninger,

krig eller naturkatastrofer. Med denne filosofi har Friedman og hans

elever gennemført neoliberal politik på en baggrund af ”forvirring,

desorientering og overraskelse”. Det skete i de CIA-orkestrerede,

quasifascistiske kup, der hærgede Latinamerika i 70’erne, med

Chile som det kendteste eksempel. Det gentog sig siden i Øst- og

Centraleuropa efter

kommunismens

sammenbrud. Og

det udspiller sig i

disse år i Irak, hvor

genopbygningen er

udliciteret til en hær

af private virksom-

heder, der skummer

en kolossal profit.

Resultatet af chokterapien har overalt været massearbejdsløshed,

hyperinflation og voksende ulighed. ”Den neoliberale æras beskidte

hemmelighed er, at disse ideer [socialismen] aldrig blev slået i et

stort slag om ideer, de blev heller ikke nedstemt ved valg. De blev

fjernet ved hjælp af chok i store politiske kriser”.

Der er dog også håb at spore. Både i udviklingen i Latinamerika,

hvor befolkningerne har stemt venstreorienterede regeringer til

magten. Men også på ”mikro-plan”, som befolkningen i New Orleans,

der mistede alt ved orkanen Kathrina, men som begyndte genopbyg-

ningsarbejdet selv i stedet for at vente på Bush-regeringens genop-

bygningshjælp, der var ledsaget af omfattende krav om privatiserin-

ger af skolerne.

Naomi Kleins værk er en moppedreng på over 500 sider, men

skrevet mere skarpt end nogen spændingsroman. Smid roligt ”Das

Kapital” i genbrugscontaineren og glæd dig over, at der nu leveres

skarp, moderne, veldokumenteret og inspirerende kapitalismekritik,

som vi ikke har set det i mange, mange år.

Naomi Klein spidder neoliberalismenNaomi Kleins værk er en moppedreng på over 500 sider, men skrevet mere skarpt end nogen spændingsroman

Af Jakob Nørhøj, næstformand i SFsfjakn@ft.dk

Naomi Klein fik sit

gennembrud med

bogen ”No Logo”.

Grib bjørnenHun er bare 23 år og har på kort tid indtaget den danske musikscene med en selvfølgelighed, som mange først opnår langt senere i karrieren. Sangerinden Aura Dione har målbevidst forfulgt en drøm, hun har haft, siden hun var helt lille

Af Xenia Wieth, journalistf@sf.dk

Håret er natsort, øjnene næsten lige så

mørke, og kun en enkelt gang under sam-

talen sladrer en flygtig skygge af træthed

om, at succes kræver sin kvinde. Siden Aura

Dione sidst i januar udsendte sit debutalbum

”Columbine”, har hun bare været på. I for-

gårs var det Danish Music Awards, i morgen

gælder det Zulu Awards, og efter dette inter-

view venter tre andre, inden mikrofoner og

projektører slukkes for i dag.

Men det er heller ikke hverdagskost, at en

stemme dukker op nærmest out of nowhere

og fanger samtlige musikanmeldere med

paraderne nede. Oven i købet en stemme,

som fortolker egne sange – ofte om livet på

den hårde måde. Om incest, prostitution og

andre temaer, som ligger langt fra poppens

traditionelle elsker/elsker ikke-skabelon.

Hvor henter hun sin inspiration?

- Ude i samfundet. Det interesserer

mig, hvordan andre har det, og hvordan de

har fået det sådan, så for mig er det mest

nærliggende at skrive om det. Det er ikke,

fordi jeg specielt opsøger mennesker, der har

det svært. De fleste af os møder dem jo hver

dag, så det er kun et spørgsmål om at åbne

øjnene. Og så er der vel også en lille snert

af det, vi følte som børn – at vi gerne ville

redde verden. Måske er det det, jeg håber,

min musik kan få lov til: At redde bare en

lille smule, siger Aura Dione.

Eventyr og glædeSelv har hun trods sin unge alder set mere

end de fleste. Aura var bare tre uger gam-

mel, da hun sammen med sine forældre

sejlede til Tyrkiet i familiens båd, og en stor

del af hendes tidlige barneår tilbragte hun til

søs i selskab med familie og venner.

- Det bringer

en eftertænk-

somhed med sig

at sejle rundt i

sin egen verden.

Alle spørgsmål

bliver besvaret

under stjerner eller i pisseregnvejr, og ingen

kan løbe fra svarene. Man er nødt til at blive

sammen. Jeg havde i det hele taget en fanta-

stisk barndom – fyldt med eventyr og glæde,

og med en stor frihed.

Og med musik. Aura Dione fik sin første

guitar, da hun var ti, og på det tidspunkt var

der allerede skrevet flere tekster. Men det

var først under et længere ophold i Austra-

lien, at musikken manifesterede sig som en

skæbne.

- Jeg droppede ud af gymnasiet, trodsede

mine forældre og tog af sted kun med min

guitar og en meget lille børneopsparing. Men

da jeg kom til Australien, hvor ingen kendte

mig, forstod jeg, at det var det, jeg skulle. Jeg

har altid vidst, at jeg kunne. Men her blev jeg

klar over, at jeg ikke kunne lade være.

Hårdt arbejdeFra da af var der kun én vej, men dermed

ikke sagt, at det hele kom af sig selv. Aura

Dione har med egne ord ’knoklet røven af’

for at nå først til sidste sommers gen-

nembrud med nummeret ”Something from

Nothing” – Ugens uundgåelige på P3, og

siden med album og koncertturné med sin

ældre kollega og

forbillede, Tina

Dickow.

- Der er

meget arbejde

’bag kulis-

serne’. Jeg har

måttet gøre det meste selv, og det har været

hårdt. Når små, søde piger skriver til mig

på MySpace ’hvordan mon du har fået din

pladekontrakt...’, så tænker jeg ’åh, nej, det

må du ikke tro.’ Så let er det ikke, men ikke

mange er klar over, hvor stor en kamp, det

kræver. Det var jeg heller ikke selv, men det

er jeg nu. Jeg har pludselig fået medfølelse

med Britney Spears, siger Aura Dione.

Med den overstrømmende modtagelse

af debutalbummet og to planlagte solokon-

certer i København og Århus i maj har Aura

nået alt, hvad hun har drømt om, siden hun

var fem år gammel. Det er en situation, der

er svær at forberede sig på.

- Først tror man, livet er slut, og så tæn-

ker man ’hvad så?’ Men det gælder jo om at

gribe bjørnen – springe ud i livet. De fleste

starter med en guitar, og så får de et band,

hvorefter de øver i ti år, inden de beslutter

sig for at lave en plade. Jeg har gjort det om-

vendt i hele min karriere, siger Aura Dione.

>> Først tror man, livet er slut, og så tænker man ’hvad så?’ Men det gælder jo om at gribe bjørnen – springe ud i livet <<

Kultur | 25

26 | Debat: Uden Filter

Uden filter

Uden filterEr titlen på en klumme, hvor F! giver et

engageret menneske spalteplads til at få

luft for en hjertesag.

Midtbane-klumpspilAf Gretelise Holm, journalist, forfatter

og debattør.

Hvis jeg var leder af et parti med pludselig stor opbakning, ville jeg

sætte mig ned og tænke meget grundigt over, hvad der gik galt i det

tragikomiske forløb omkring Ny Alliance, og konklusionen ville nok

blive noget snusfornuftigt om, at man ikke skal skræve over mere,

end bukserne kan holde til.

Man det er jeg ikke. Jeg er kun en af de løsgående vælgere, som får

mere og mere svært ved at stemme, fordi der er næsten tomt for poli-

tikere på de positioner, hvor jeg befinder mig. Politikerne klumper sig i

stedet sammen på nogle områder, hvor jeg har det rigtig skidt.

De (næsten) politikertomme positioner, er blandt andre:

En stædig fastholdelse af, at international lov og ret skal overholdes,

og at krigsforbrydere - også når de findes i vor egen midte - skal

straffes (i det mindste) politisk.

En integrationspolitik, som bygger på kærlighed og humanisme i

stedet for angst, had og aggression.

De seneste ti år kan jeg dårligt mindes en dag, hvor flygtninge/

indvandrerne ikke - i et eller andet medie - har fået en spand lort i

hovedet. Lort i form af mistænkeliggørelse, aggression, bekymring,

had og forslag om stramninger og flere stramninger. Politikere har

været blandt de værste lortekastere.

Man skal ikke have lært for 25 øre socialpsykologi for at vide, hvad

den form for mobning og forfølgelse af et mindretal fører til.

Vi har for længst demonstreret, at vi har den militære overmagt

(sammen med USA) og bomber deres trosfæller, når og hvor det

passer os – også i strid med international ret. Nu er vi så også blevet

verdensberømte for, at vi tør tegne grimme tegninger af deres profet.

Hvor er det dog stolt!

Kun en enkelt (forhenværende) politiker har for alvor gjort sig til

talsmand for, at ytringsfriheden nok var en bedre sag værdig.

Helt grotesk bliver det, når vi siger, at de kan rejse ad helvede til, hvis

de ikke går ind for dansk demokrati – samtidig med at vi udsætter en

person, som modigt tilmelder sig det danske demokrati, for fuldstændig

uhørt offentlig mening-stening.

Jeg tænker selvfølgelig på Asmaa Abdol-Hamid, som vi burde be-

undre og knuselske, men som i stedet har været udsat for en ufattelig

hetz. Utroligt, at det unge menneske har kunnet holde til det. Jeg er fuld

af dyb respekt!

Og jeg efterlyser et opgør med den retsløshed, som er indført under

dække af terrortruslen. Rundt omkring i landet sidder der fremragende

jurister af alle politiske observanser og river sig i håret over de nye kaf-

ka’ske tilstande med hemmelig retspleje, kontrol og overvågning.

Det ligger lige for at gøre kampen mod den nye retsløshed til en

politisk mærkesag, og der er ingen trængsel på positionen.

For nu også at nævne et (måske) mere ukontroversielt næsten

politiker-tomt område, så er der også hele ligestillingspolitikken:

Der har bredt sig en stiltiende konsensus om, at vi i Danmark har

ligestilling og, at det derfor nærmest er lidt pinligt at bringe emnet på

bane – endsige kalde sig feminist. Sandheden er, at Danmark er sakket

agterud og, at lande som Gambia, Botswana og De forenede arabiske

Emirater alle har mindre lønforskel mellem mænd og kvinder end Dan-

mark. Faktisk ligger Danmark helt nede på en 39. plads på en interna-

tional ligeløns-rangliste fra World Economic Forum i 2007. Og det bliver

hastigt værre. Her er også et område, som er næsten frit for politikere.

Ovennævnte er bare til inspiration, hvis SF skulle overveje positio-

ner med politisk rum og plads frem for fortsat deltagelse i det uskønne

klumpspil på midtbanen, hvor alle sparker til en underprivilegeret

minoritet.

Midtbane-klumpspil

Rundt om SF

Webdebat på til SF’s landsmødeOp til SF’s landsmøde er der debat på webben om

landsmødets temaer. Klik ind og bidrag på:

www.sf.dk/debat

Ny bog: Villys verdenI begyndelsen af april udkommer en ny bog om Villy

Søvndal skrevet af Gerda Kristensen. Medlemmer

af SF kan få bogen til særpris på 259 kr. inkl. for-

sendelse ved at bestille direkte på forlaget. Bogen

vil også kunne købes på landsmødet. Læs mere på:

www.sohn.dk

Har du en borgmester i maven?SF-København skal snart vælge en borgmester-

kandidat, som skal stå i spidsen for partiet op til

kommunalvalget i 2009. Du kan læse om opstil-

lingsprocessen og frister på:

www.sfkbh.dk

Rejs med Ole Sohn til RuslandFor første gang nogen sinde er der nu mulighed for

at deltage i en grupperejse til Rusland med SFs Ole

Sohn som rejseleder.

Mange har læst Ole Sohns bøger om danske skæbner

i Rusland; om folketingsmanden og kommunisten

Arne Munch-Petersens arrestation og henrettelse

under Stalins terror og om den danske udvandrerfa-

milie i Sibirien i bogen ”Jeg kommer snart hjem”. På

rejsen viser Ole Sohn rundt i det Rusland, som han

har lært at kende i forbindelse med sit forfatterskab.

Rejsen fører os vidt omkring i det store land - fra

Moskva i det europæiske Ruslands hjerte til Kurgan i

Sibirien. Vi ser steder, der knytter sig til de skæbner,

Ole Sohn har beskrevet, ligesom vi sammen oplever

det moderne Rusland og de forandringer, landet har

undergået siden 1991.

Rejsen gennemføres 8-15. juni 2008. Tilmeldingsfrist

1. maj. Rejsen arrangeres i et samarbejde mellem

Folkeuniversitet og Akademisk Rejsebureau.

For tilmelding og yderligere information kontakt

Akademisk Rejsebureau på 33 32 32 65.

Rejsen findes beskrevet i detaljer på Akademisk

Rejsebureaus hjemmeside:

www.akademiskrejsebureau.dk

> SF’s landsmøde Fredag den 11. – søndag den 13. april i

Falkonercentret på Frederiksberg.

Alle er velkomne som tilhørere. Forplejning

og taleret forudsætter, at man er tilmeldt.

Til landsmødefesten lørdag aften er medlem-

mer velkomne.

Se nærmere på: www.sf.dk/lm08

> 1. maj SF-arrangementer i hele landet.

I København kan du bl.a. høre Villy Søvndal

tale i Fælledparken og koncert med Teleskop i

SF’s telt.

Flere arrangementer: www.sf.dk/kalender

> Politisk Café i Kolding Onsdag den 7. maj. Borgerne kan møde byrådspolitikere til en

snak om den politiske situation. Ris, ros,

synspunkter og forslag. Kolding Bibliotek.

Nærmere information: www.sf.dk/kalender

> Intromøde for nye medlemmer Fredag den 23. – lørdag den 24. maj i

Ringsted. Kurset henvender sig til nye medlemmer, som

ønsker indsigt i SF’s historie og politik.

Nærmere information: www.sf.dk/kalender

> Klaver, guitar og hornmusik Onsdag den 28. maj kl. 20 i PH-Caféen på

Halmtorvet, Vesterbro i København.

De nordiske venstrefløjspartiers oplysningsfor

bund har sammen udgivet sangbogen ”Skal nya

röster sjunga”. Vær med til at udforske den fælles

nordiske venstrefløjssangskat! Sangbogen kan

lånes eller købes på stedet.

Læs mere: www.viselaboratorium.dk

Se de nyeste arrangementer på www.sf.dk/kalender

Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost

id-nUMMer 46698

Christiansborg1240 København K Tlf: 45 3337 4444 Fax: 45 3332 7248 Mail: f@sf.dk

Kalender