Magasin 2 I April 2012

Medicin uden sikker virkning EU vil sikre åbenhed om medicinsk forskning

TEMA:SAMMEN GENNEM KRISEN• Kræfter i en krisetid• Guide: Årets reformer• Dialog er vejen til en aftale

KRISEN KAN StyRKE fællESSKAbEt

Jens Jørn Spottag, skuespiller og filmaktuel

2 2 2

Socialist i en krisetid

At Danmark – ligesom det øvrige

Europa – står i en alvorlig økono-

misk krise er en kendt sag. Det, der

startede som en finanskrise, har

udviklet sig til en alvorlig gælds- og

jobkrise. For Danmarks vedkommende er underskuddet i kassen

på omkring 100 milliarder kroner. Et svimlende beløb. Fortidens fejl

med ufinansierede skattelettelser og budgetter, der løb løbsk, vil

forfølge os mange år frem i tiden.

I SF er vi stolte over, at vores parti har været med til at opbygge

det velfærdssamfund, som langt de fleste danskere værdsætter

og holder af. Netop den nordiske velfærdsmodel med fri og lige

adgang til sundhed og uddannelse, retten til en tryg alderdom og et

sikkerhedsnet, for dem der ikke kan klare sig selv, har – trods dens

mangler – vist sig at være langt stærkere og mere robust i en krise-

tid end de konkurrerende, mere liberalistiske samfundsmodeller. De,

der taler om vores offentlige sektor som en byrde, tager fuldstændig

fejl. En stærk og dynamisk offentlig sektor er – i samspil med en

privat sektor, som får fornuftige udviklingsmuligheder – garanten

for et godt samfund. Et samfund, hvor alle får en fair chance for at

uddanne sig, udvikle sig og bidrage vil altid være stærkere end det

samfund, hvor disse muligheder er forbeholdt de få.

Men den alvorlige økonomiske situation stiller skrappe krav til

alle, der ønsker at bevare og udvikle vores velfærdssamfund. Den

tid, hvor man kunne udbygge velfærden via forbrugslån og budget-

overskridelser, er definitivt forbi. Danmark – og herunder også ven-

strefløjen – må indstille sig på en ny realisme. De brølende 00’ere

kommer ikke tilbage – heller ikke, når vi en dag er gennem krisen.

For moderne socialister foregår al politik det næste årti i et priori-

teringsrum, hvor det handler om at føre fornuftig, grøn og solidarisk

politik inden for faste budgetter. Lad os være ærlige: Den offentlige

sektor kommer samlet set ikke til at fylde en større del af samfunds-

kagen i de kommende år. Men Danmark har også i dag en meget stor

og stærk offentlig sektor, så det er muligt at føre god SF-politik inden

for den ramme. Det vil for eksempel være muligt at gøre ekstra på

områder som uddannelse og sundhed, men tilsvarende vil der være

andre områder, som kan se frem til effektiviseringer og besparelser.

Som moderne socialister vil vi hellere måles på vores evne til at løse

borgernes problemer, sikre ordentlig børnepasning, uddannelse til

alle, et velfungerende fælles sundhedsvæsen og trygge forhold for

vore ældre end på, om den offentlige sektor vokser. Sat på spidsen:

Hvis man lod bureaukratiet vokse eller øgede udgifterne til Hjemme-

værnet, så ville det offentlige fylde en større del af samfundskagen,

men ville det gavne almindelige danskere? Overhovedet ikke.

Tiden er ikke til virkelighedsfjerne forslag om at tredoble SU’en,

som andre på venstrefløjen agiterer for. Hvis venstrefløjen ikke for-

står den virkelighed, vi befinder os i, gør vi os politisk irrelevante og

overlader initiativet til de højrekræfter, som ikke abonnerer på den

solidariske tankegang og de værdier, der ligger bag vores velfærds-

samfund.

Villy Søvndal

F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet. Næste nummer udkommer i begyndelsen af juni 2012.

Redaktionsudvalg:Turid Leirvoll (ansvarshavende), Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Meta Fuglsang, Tasja Parize, Kirstine Rask Lauridsen, Cecilie Brøndum Boesen og Ole Larsen

LEDER

4 TEMA: SAMMEN GENNEM KRISEN

6 Kræfter i en krisetid

10 Flere hænder til fremtiden

12 Fra konkurs til nyt job

14 Guide: Årets reformer

16 Dialog er vejen til en aftale

18 Uddannelse for livet SF på Borgen med Lisbeth Bech Poulsen, SF’s ordfører for ungdomsuddannelser

22 Resultater der rykker Oversigt over regeringens resultater

24 Medicin uden sikker virkning Margrete Auken arbejder i EU for at sikre åbenhed omkring medicinsk forskning

26 SF’s sydamerikanske forbindelse Samarbejde med det venstreorienterede parti MAS i Bolivia

28 Partiets sjæl på papir 1. halvleg om SF’s nye principprogram, af Emilie Turunen

30 Krisen kan styrke fællesskabet Interview med Jens Jørn Spottag, skuespiller og filmaktuel

34 Bliv ven med Hertha Uden filter af Ole Uggerby, administrativ leder i Hertha Levefællesskab

35 Rundt om SF

36 Kalender

3

INDHOLD

Skribenter i dette nummer: Villy Søvndal, Gitte Roe Eriksen, Caspar Ryttergaard, Merete Thorøe, Kim Brejnholt Hansen, Laue Biehl Nørgaard, Helle Rosborg Aagaard, Emilie Turunen, Peter Rewers, Ole Uggerby og Rosa Juel Nordentoft

Forsidefoto: Peter Sørensen

Design & produktion: Gürcin Altinkaya og Jesse Jacob/iBureauet.dk

Korrektur:Anne Vindum/iBureauet.dk

Denne tryksag er fremstillet på et Svanemærket trykkeri, den er trykt på G Print og Reprint Deluxe som er FSC samt PEFC godkendt og klimakompenseret.

Oplag: 18.000

F!Socialistisk FolkepartiChristiansborg1240 København KTlf: 33 37 44 44E-mail: f@sf.dkwww.sf.dk/f

4

18 24

climate_nordic+dk

klima_dk

TEMA: SAMMEN gEnnEM krisEn– AllE skAl MEd

30

Når vi kommer ud på den anden side af krisen, skal vi stadig have et solidarisk velfærdssamfund - Jesper Petersen, politisk ordfører for sF

4

Krisen er alvorlig og stiller store krav til dansk økonomi. Hullet i statskassen skal lukkes, men regeringen vil mere end det. Den vil investere i fremtiden. Derfor bliver økonomien kickstartet, trepartsforhandlingerne går i gang, arbejdsud- buddet skal øges og en lang række reformer bliver gennemført. Det bliver svært, men er nød-vendigt for at skabe vækst, velstand og velfærd. Vi skal sammen gennem krisen – og alle skal med.

Sammen gennem kriSen

5

gennem KRISen

5

6

Har du selv måttet foretage ændringer i dit liv eller på anden måde ruste dig i forhold til den økonomiske krise?- Min kone og jeg har altid indrettet os med en buffer og minimeret de faste udgifter; for eksempel deler vi bil med vores naboer.

Hvad er den største forskel på, at det er en centrum-venstre-regering, der skal få landet igennem en krise og ikke en borgerlig regering?

- Fremrykningen af offentlige investeringer i skoler og renovering af almene boliger er denne regerings fortjeneste. En borgerlig re-gering ville i højere grad spare og give flere skattenedsættelser til selskaber og højtløn-nede. Trafikforliget med en ekstra milliard om året til den kollektive trafik og ikke mindst den grønne energiplan er kun mulig med denne regering plus Enhedslisten.

Er der velfærdsydelser, du vil være vil-lig til at give slip på – eller betale for?- Tilskuddet til hjemmehjælp må gerne være indtægtsreguleret (jeg bliver 60 til sommer). Operationer, der har stor betyd-ning for ens sundhed, skal fortsat være gratis, men indgreb af mere kosmetisk karakter må den enkelte selv betale. For at forebygge en ny boligboble, så lad ejen-domsskatterne stige langsomt hen imod niveauet før Fogh-regeringens nedsættelser.

Erling Rokamp, 59 år, underviser af voksenhandicappede samt healer, Aarhus

MedleMMerNe MeNer

Foto

: Col

ourb

ox

7

gennem KRISen

Af Gitte Roe Eriksen

Når vi kommer ud på den anden side af krisen, skal vi stadig have et solidarisk velfærdssamfund- Jesper Petersen, politisk

ordfører for SF

Krisen stiller nye krav til dansk økonomi, og hver en krone må vendes med omtanke. Men der skal også skabes rum til at investere i fremtiden til gavn for både landets økonomi og det enkelte menneske.

Det er blevet forår, og samtidig vurderer EU-

Kommissionen, at Danmarks økonomi vil vokse

1,1 procent i år. Godt nok en nedjustering i for-

hold til den tidligere vurdering på 1,4 procent –

men alligevel. Det er et lille lysglimt for enden

af den lange mørke krisetunnel, som også

Danmark befinder sig i, og som regeringen har

en stor opgave i at få landet igennem og ud på

den anden side af. Som Jesper Petersen, SF’s

politiske ordfører, siger:

- Der er underskud, så langt øjet rækker.

Men vi skal ikke blot lukke hullet i kassen, vi

skal også skabe rum til at kunne investere i

sundhed, uddannelse, infrastruktur og grøn

omstilling.

Kickstart, vækst og investeringerOpskriften er ingen hemmelighed, men en del

af regeringsgrundlaget, og i øjeblikket ”koges”

reformer sammen. De rette ingredienser skal

findes, så den mest optimale ”ret” opnås. Det

gælder ikke mindst for de arbejdsløse.

- Der er ulykkeligt mange arbejdsløse, så

der er et behov for at holde hånden under

beskæftigelsen. Det gør vi ved at fremrykke

investeringer, fortæller Jesper Petersen.

Det betyder renoveringer af boligbyggeri,

skoler, veje, jernbaner, kystbeskyttelse og inve-

steringer i sygehuse. Et økonomisk boost, der

skal skaffe 16.000 flere i arbejde over to år.

- For det enkelte menneske, der står uden

arbejde, batter det virkelig noget, men fremryk-

kede investeringer er jo ikke en permanent løs-

ning på krisen. Vi skal ud ad forskellige spor: Vi

skal have styr på udgifterne, få flere i arbejde,

øge indtægterne og lave solidariske reformer.

Vi har øget forskellige afgifter og skatten på for

eksempel de multinationale selskaber. Nu er

tiden inde til en række reformer. Der er ingen

vej udenom, hvis vi skal bringe orden i økono-

mien – og det skal vi. Ellers bliver det jo bare

fremtidige generationer, der må betale med

ringere velfærd, siger Jesper Petersen.

Bedre rustetI forhold til at kickstarte økonomien via inve-

steringer så mener økonomiprofessor Torben

M. Andersen på Aarhus Universitet, at det kun

har en lille effekt på den korte bane.

- Til gengæld viser det politisk vilje. Men

der er grænser for, hvor meget vi selv kan hive

os op. Den økonomiske aktivitet i Danmark er

afhængig af omverdenen. Og bliver der efter-

spurgt mindre, så mærker vi det, siger han.

Selv om der er dømt krise, så mener Torben

M. Andersen, at vi er bedre rustet nu i forhold

til krisen i 1970’erne.

- I 70’erne og 80’erne havde vi en højere

arbejdsløshed og flere andre fundamentale

problemer som stigende udlandsgæld og store

underskud på offentlige finanser. Vi er lidt

bedre rustet i dag. Det skyldes fortjenesten af

den økonomiske politik, der blev ført i 80’erne

med fastkurspolitikken og senere med Nyrup-

regeringens arbejdsmarkedsreformer, der

bragte arbejdsløsheden ned, og de offentlige

finanser blev kraftigt forbedret. Gevinsten

En skAttErEforM til kEdEl-drAgtEr og søndAgsvAgtEr

Regeringen har taget hul på en skattere-form, hvor målet er at sænke skatten på ar-bejde. SF har især fokus på at lette skatten for de lavestlønnede, men da reformen skal være fuldt finansieret, bliver der ikke tale om en gavebod for hverken rig eller fattig. Detaljerne i udspillet kendes endnu ikke.

- Der kommer et udspil, mens bladene stadig er på træerne, og vi forventer, at skattereformen kan vedtages, inden året er omme, fortæller politisk ordfører for SF Jesper Petersen.

kræfter i en kriSetid

8

høstede vi i 00’erne, men så kogte det over. Vi

forsømte at lægge kursen om i tide. Det var en

tid, hvor dansk økonomi var overophedet, og

den var på vej ned. Meget kom så udefra, og

det gav os et ordentlig slag ned ad bakke. Så

krisen går i dag i dybden, og samtidig er den

svær at komme ud af.

Torben M. Andersen understreger, at de

nordiske lande stadig er i en liga for sig, hvis

man skeler til andre europæiske lande.

- Vi har stadig et socialt velfungerende sik-

kerhedsnet. Vi har en kollektiv risikodeling, og

mange andre lande skæver til os, for vi er en

rollemodel, og det har vi tendens til at glemme.

Sammenligner vi os med vore svenske naboer,

så er de ikke havnet i den samme situation, da

de har haft bedre styr på de offentlige finanser.

Knaldhårdt politisk opgørIfølge Jesper Petersen er vejen ud af krisen

også et knaldhårdt politisk opgør med den for-

rige regerings politik.

- Vi vil lave

løsninger, hvor folk

i alle samfunds-

lag kommer til at

bidrage. Og vi kom-

mer til at stramme

os an. De kom-

mende år handler

mere om at fordele byrder end at fordele goder.

De borgerlige lod konsekvent de svageste og

almindelige lønmodtagere betale regningerne,

tag bare loftet over børnepengene, forringelser

af efterlønnen og de lave fattigdomsydelser.

Samtidig efterlod de en kasse, der ikke er

styr på. Når vi kommer ud på den anden side

af krisen, skal vi stadig have et solidarisk

velfærdssamfund, og vi skal have skabt nye

arbejdspladser til erstatning for de mange, der

forsvandt i Løkkes sidste år.

Folkelig forståelseAt alle skal bidrage, er der ifølge Torben M.

Andersen god forståelse for.

- I en krise kan man skabe folkelig forstå-

else for reformer og for, at politikerne ikke kan

skubbe problemerne foran sig.

Jesper Petersen afviser heller ikke, at bespa-

relser er en del af opskriften.

- Vi kommer ikke til at se en særlig stor

vækst i den offentlige sektor i de kommende

år. I stedet skal vi have fokus på, hvordan vi

bruger pengene bedst og til størst gavn for

borgerne.

Torben M. Andersen

kalder det for ”korrekt

tilpasning”.

- Det handler om,

hvilken effekt man opnår

ved målrettet sociale sik-

kerhedsforanstaltninger.

Altså hvis den glæde, samfundet får, bliver

større, uden at man samtidig bruger flere

penge.

Gråt og trist i et par årDet store spørgsmål – og svaret alle venter på

– er: Hvornår er vi ude af krisen?

- Lidt optimist kan man godt være. Den

gode nyhed er, at endnu et dyk var forventet,

men den risiko er ikke så stor. Sandsynlighe-

den for ”worst case” er blevet mindre. Men det

er ikke ensbetydende med, at der er grundlag

for jubeloptimisme. Vi får en del år med ”gråt

og trist vejr”. Vi kommer til at opleve en positiv

vækst – men den bliver så lav, at den ikke vil

trække beskæftigelsen med op. Vi skal nok

regne med det samme niveau som i dag i et

lille stykke tid, spår Torben M. Andersen.

MEd vElfærdEn i bEhold

SF vil fremadrettet tage udgangspunkt i syv principper i den økonomiske politik:•Solidaritet. Det er usolidarisk at sende

regningen for overforbrug til kommende generationer. Overensstemmelse mellem statens indtægter og udgifter

•Rimelig fordeling af byrderne•Inddragelse af borgere og medarbejdere

ved omstruktureringer•Jobskabelse og respekt for de arbejdsløse•Fremtidssikring af velfærdssamfundet.

Stram styring af økonomien•Grøn omstilling•Aldrig igen. Regulering af finansmarkeder.

Krisen går i dag i dybden, og samtidig er den svær at komme ud af

- Torben M. Andersen, professor

i økonomi

Foto

: Col

ourb

ox

9

gennem KRISen

Har du selv måttet foretage ændringer i dit liv eller på anden måde ruste dig i forhold til den økonomiske krise?- Da jeg blev færdig på gymnasiet i 2010, var det meningen, at jeg ville arbejde for at tjene penge til at komme ud at rejse. Men det var svært for mig at finde arbejde. I stedet besluttede jeg at gå i gang med en uddannelse. Nu laver jeg noget, som giver mening for mig, men det kunne have været optimalt at komme ud at rejse inden studiet.

Hvad er den største forskel på, at det er en centrum-venstre-regering, der skal få landet igennem en krise og ikke en borgerlig regering?- Den forrige regering foretog en masse centraliseringer, også på uddannelsesområdet. Dette er stadig et problem på mit uddannel-sessted, fordi der er uhensigtsmæssigt meget bureaukrati. F.eks. har vi lige haft problemer med internettet. Disse problemer kunne være løst lokalt, men det var ikke deres opgave, så vi var igennem en månedlang proces, før internettet virkede igen. Det er min overbe-visning, at en centrum-venstre regering, også

i en krise, vil tilgodese folk, som de er flest. Dette kan kun være en fordel for landets fremtid, fordi historien viser, at når bunden løftes, så bliver de rigere også rigere. Alle styrkes.

Er der velfærdsydelser, du vil være villig til at give slip på – eller betale for?- Jeg ser gerne en form for bødeordning for dem, som ikke møder op hos lægen eller anden velfærdsydelse til den aftalte tid. Danskernes skattekroner skal ikke bruges på ingenting.

Mia Isabel Andersen, 21 år, lærerstuderende, København S

MedleMMerNe MeNer

10 10

Har du selv måttet foretage ændringer i dit liv eller på anden måde ruste dig i forhold til den økonomiske krise?- Vi har været tvunget til at skifte fra Danske Bank på grund af forhøjet krav om rådigheds-beløb og store rentestigninger. Det har været yderst vanskeligt at anskaffe ejerbolig sidste år. Og så må vi nok affinde os med en lønnedgang i forhold til inflationen.

Hvad er den største forskel på, at det er en centrum-venstre-regering, der skal få landet igennem en krise og ikke en borgerlig regering?- Det er i høj grad viljen til at investere os ud af krisen, jeg synes om, ikke blot bruge penge for at lappe huller, men at sætte ind forebyggende. Men også løsningen om, at alle bidrager og løfter Danmark ud af krisen.

Er der velfærdsydelser, du vil være villig til at give slip på – eller betale for?- Jeg er ikke totalt afvisende over for bruger-betaling, men jeg ser gerne, at man indfører højere afgifter på usundhed som benzinslu-gende biler, cola og rygning. Men samtidig skal man lette afgifter på det sunde.

Michael Andersen, 32 år, pædagogmedhjælper, Rønne

MedleMMerNe MeNer

flere hændertil fremtiden

Foto

: Col

ourb

ox

11

gennem KRISen

På trods af den nuværende arbejdsløshed tager regerin-gen fat på at øge arbejdsud-buddet. Det giver god mening, vurderer økonomiprofessor.

For de mennesker, som er blevet ramt af

arbejdsløshed under krisen, kan det virke helt

hen i vejret, at regeringen vil øge arbejdsudbud-

det, for som mange siger: ”Der er jo ikke noget

arbejde at få?”. Men reformer tager tid, så der

er god fornuft i at sætte gang i arbejdet nu.

- Vi kan vinde på det på den lange bane, da

vi kommer til at mangle hænder i fremtiden,

siger Torben M. Andersen, økonomiprofessor

på Aarhus Universitet.

Det er netop en af grundene.

- Om nogle år er der færre unge, der træder

ind på arbejdsmarkedet set i forhold til, hvor

mange der forlader det grundet alder. Får vi

gang i væksten og beskæftigelsen, er vi forbe-

redt på en situation med mangel på kvalificeret

arbejdskraft, siger SF’s arbejdsmarkedsordfører

Eigil Andersen.

Via trepartsaftale og reformer vil regerin-

gen øge arbejdsudbuddet. Udgangspunktet for

trepartsforhandlingerne er, at det er en fælles

opgave for regeringen, Folketinget og arbejds-

markedets parter at øge den danske konkurren-

ceevne, gøre uddannelse til drivkraft for vækst,

øge beskæftigelsen og modernisere den danske

model. Målet er at indgå en trepartsaftale, som

netto øger arbejdsudbuddet svarende til ca.

20.000 personer frem mod 2020.

Flere skal hjælpes i gangDet er også regeringens mål at få skabt flere

jobs hurtigt i forbindelse med offentlige inve-

steringer. Derudover er der en stor gruppe af

kontanthjælpsmodtagere på ca. 75.000 perso-

ner og andre, som skal hjælpes i arbejde eller i

gang med en uddannelse.

- Ellers er der stor risiko for, at mange af

dem glider helt ud af arbejdsmarkedet. Her

ligger en kæmpe opgave. Det er urimeligt,

at så mange mennesker er skubbet til side.

Som mennesker har vi indbygget i os, at vi

gerne vil yde en indsats og have en opgave i

samfundet – men også tjene vores egne penge

og på den måde opnå en bedre hverdag, siger

Eigil Andersen.

Individuel rettet indsatsDer er behov for en mere individuel rettet

indsats over for folk på kanten af eller uden for

arbejdsmarkedet.

- Mange af dem kan ikke umiddelbart klare

et almindeligt job – men kan måske hjælpes

til det. Ofte har de flere problemer på én gang,

for eksempel psykiske lidelser, misbrug eller

ADHD. I dag opdeler samfundet som regel

hjælpen, så sundhedsvæsenet tager sig af den

psykiske lidelse, det sociale system forsøger at

gøre noget ved misbruget og så videre. Resulta-

tet bliver, at borgeren kastes rundt mellem en

masse steder uden at få en sammenhængende

hjælp. Det dur ikke. Det skal vi have lavet om

ved hjælp af kommunale teams sammensat af

folk med forskellige professionelle baggrunde,

og som via den vej kan føre til et arbejde eller

en kombination af arbejde og uddannelse for

borgeren, siger Eigil Andersen.

For mennesker på kanten af arbejdsmarke-

det har regeringen for nylig fremlagt reformer

for blandt andet fleksjob og førtidspension, og

flere reformer følger. Også i forhold til et bedre

arbejdsmiljø skal indsatsen skærpes.

- Vi skal have nedbragt antallet af arbejds-

miljøproblemer – både i forhold til ulykker og

psykiske lidelser. Det koster dyrt for samfundet

og den enkelte, at 50.000 dagligt er syge på

grund af et dårligt arbejdsmiljø. Alle skal have

chancen for at bidrage, men på ordentlige

vilkår, siger Eigil Andersen.

Af Gitte Roe Eriksen

vil invEstErE i MEnnEskEr

Regeringen vil med en tværfaglig hand-lingsplan hjælpe alle dem, der kan hjælpes, til at kunne gennemføre en uddannelse el-ler få et arbejde. Det sker ved at iværksætte et individuelt tværfagligt ressourceforløb.

For fleksjobbere er der også nyt i forhold til tilskud. Arbejdsgiverne skal i fremtiden betale overenskomstmæssig løn for den aftalte arbejdstid, og fleksjobberen får så et supplement til indkomsten fra kommunen. Dette supplement reguleres på baggrund af lønindtægten, så fleksjobbere med lav løn får et større tilskud end fleksjobbere med højere løn. Som noget nyt indfries et ønske, som SF har haft i mange år: Fleksjobberne får mulighed for at være medlem af en a-kasse som fleksjobber. Fleksjobbere, der er i a-kasse, vil få en ledighedsydelse på 89 procent af den højeste dagpengesats. De vil også få et højere supplement til lønind-komsten, når de arbejder i et fleksjob – et tilskud på op til ca. 200.000 kroner årligt i 2012.

Det er urimeligt, at så mange mennesker er skubbet til side

- Eigil Andersen, arbejdsmarkeds-

ordfører for SF

Indtil for nylig var Per Steenberg ledig efter en konkurs i det firma, han arbejdede for. - Jeg må nok indrømme, at jeg ofte gloede på de jobforslag, som jobcentret kunne diske op med. Blandt andet var der et job ledigt som blomster-binder. Men altså, jeg har været klejnsmed i 30 år, fortæller 51-årige Per Steenberg. Nu har han fået job med hjælp fra fagforeningen og er ansat som svejser hos PJ Diesel.

Foto

: Pet

er S

øren

sen

13

gennem KRISen

Efter en nedgang i firmaets opgaver, der førte til en konkurs og efterfølgende syv måneders ledighed, lykkedes det med hjælp fra fagforenin-gen klejnsmed Per Steenberg at få et job igen.

Når vækkeuret ringer om morgenen, ved

51-årige Per Steenberg godt, hvad dagen rum-

mer. Han skal som så mange andre på arbejde.

Til daglig er han svejser hos PJ Diesel, der

blandt andet renoverer turboladere til skibs-

motorer. Men han er også én blandt mange,

der har prøvet at miste et job. Og selv om det

ikke kom uventet, så

var det lidt som en

begravelse.

- Det er det

samme, som hvis en

person er dødssyg,

og man egentlig godt

ved, hvor det bærer

hen. Chokket kommer alligevel til sidst, fortæl-

ler han.

For det var begyndt at blive småt med opga-

ver i firmaet, som han arbejdede i.

- Der var ikke så meget at lave som tidlige-

re, men vi gik og håbede på, at det ville vende,

fortæller Per Steenberg.

Konkurs til morgenmadenDet gjorde det ikke. En fredag blev alle medar-

bejdere kaldt til morgenmad, hvor de fik mel-

dingen om, at firmaet var gået konkurs, og at

det ugen efter ville blive officielt. Fra den dag

havde medarbejderne tre arbejdsdage tilbage.

- Først havde jeg travlt. Tillidsrepræsentan-

ten var på ferie, og jeg var sikkerhedsmand, så

jeg fik kontaktet fagforeningen (Dansk Metal,

red.) for at høre, hvordan vi skulle forholde

os – også i forhold til løn, når virksomheden

var gået konkurs. Vi fik hurtigt aftalt et møde,

hvor fagforeningen kom ud på arbejdspladsen

og forklarede vores rettigheder, husker Per

Steenberg.

Dernæst blev det en fredag med begravel-

sesstemning, hvor der kom et par ekstra øller

på bordet efter frokostpausen.

- Det var en måde ligesom at tackle chokket

på, og flere røg videre på værtshus. Jeg sad

og tudede til sidst over at skulle sige farvel til

mine kolleger. Det var ikke sjovt.

Inden konkursen havde Per Steenberg

spurgt sig for andre steder, om der var arbejde

at få. Netop fordi udsigten var så dårlig på hans

egen arbejdsplads.

- Men det var håbløst. Alle var jo ramt.

Fra klejnsmed til blomsterbinderPer Steenberg endte i arbejdsløshedskøen sam-

men med sine tidligere kolleger.

- Jeg ringede rundt til firmaer og var ude

at besøge flere

steder, men der var

intet at komme efter.

Jeg skulle jo også

tilmeldes A-kassen

og jobcenter, men jeg

må nok indrømme, at

jeg ofte gloede på de

jobforslag, som jobcentret kunne diske op med.

Blandt andet var der et job ledigt som blom-

sterbinder. Men altså, jeg har været klejnsmed i

30 år, fortæller Per Steenberg.

Alligevel begyndte han at overveje, om han

skulle skifte branche.

- Jeg besluttede at give mig selv tre måne-

der, og så ville jeg skifte hest – eller udvide det

jeg kunne, fortæller Per Steenberg.

Efter to måneder meldte han sig på et

operatørkursus.

- I starten da jeg gik hjemme, tog jeg det

ligesom en ferie. Men det blev også svært,

for jeg savnede kontakten og samværet i det

daglige med kollegerne.

På prøveMens Per Steenberg var ledig, havde han

kontakt til sin fagforening, der fra start var en

aktiv medspiller og behjælpelig med informa-

tioner samt kontakt til Lønmodtagernes Garan-

tifond, der skulle ind over for at sikre, at Per

og hans tidligere kolleger fik løn for den sidste

periode i forhold til firmaets konkurs. Samtidig

gik Dansk Metal Hovedstaden ind i kampen om

at få Per ud på arbejdsmarkedet igen. Fagfor-

eningen har tæt kontakt til virksomheder inden

for deres område, og her var der en åbning. En

virksomhed stod for at skulle udvide.

- Jeg tog derud og spurgte, om jeg kunne

komme på prøve en uge.

Og det blev der sagt ja til. Efter ugen gjorde

Per Steenberg sit operatørkursus færdig, og

ugen efter igen blev han ansat hos PJ Diesel.

Per Steenberg nåede at gå ledig i syv må-

neder.

- Jeg følte det ikke som noget flovt. Der var

jo intet at søge på – og det var jo alle typer, der

var ledige.

Selv om Per er i arbejde i dag, så melder

tanken sig af og til: Hvad nu hvis det sker igen?

- Her er der jo også døde perioder ind

imellem. Fordelen er, at jeg er den eneste med

speciale på mit område her, så jeg håber at

kunne blive.

13

Af Gitte Roe Eriksen

fra konkurStil nyt job

Jeg savnede kontakten og samværet i det daglige med kollegerne

- Per Steenberg, klejnsmedfAgforEning tæt kontAkt til virksoMhEdEr

Hos Dansk Metal har man i 2011 oplevet en faldende ledighed fra 8.200 fuldtidsledige (brutto) til ca. 6.000. Det skyldes både, at medlemmerne har været villige til at søge job inden for andre fagområder samt en indsats for at uddanne ledige til fremtidens job.

- Vi har rigtig god kontakt til tillidsfolk på virksomhederne og til virksomhederne generelt, så vi ved, hvad der rører sig. Det betyder, at vi kan tilbyde uddannelse til vores medlemmer, der klæder dem bedre på til opgaver, der måtte være fremover. Og uddannelse er meget vigtigt. Man kan nærmest sige, at vi søger opad, og det skaber samtidig hul til flere ufaglærte, for-klarer hovedkasserer i Dansk Metal, Torben Poulsen.

Her ser man positivt på regeringens kick-start af væksten.

- Det kommer til at gribe om sig. For det er jo ikke kun håndværkere, det kommer til gode. Det vil helt klart smitte af også inden for vores område, siger Torben Poulsen.

14

åretS reforMer2012 bliver et reformår. Regeringen og arbejds-markedets parter skal indgå en trepartsaftale, regeringen skal gennem-føre en skattereform, lige som året byder på en række moderne reformer. De mange reformer skal skabe vækst, velstand og velfærd. F! bringer dig et udvalg.

Regeringen vil sammen med arbejdsmar-kedets parter indgå en trepartsaftale, der mindst skal øge arbejdsudbuddet med 20.000 personer og dermed skaffe fire milliarder kroner til statskassen. Dem, der er med til at skaffe pengene, vil også være med til at afgøre, hvad de skal bru-ges til. SF ønsker, at pengene bruges til forbedringer inden for uddannelsesområ-det og arbejdsmarkedet.

Læs mere om trepartsforhandlingerne på side 16-17.

Regeringen vil gennemføre en fuldt finansieret skattereform, der forbedrer de offentlige finanser med tre milliarder kroner gennem øget beskæftigelse. Der er ikke tale om skattelettelser, men om skatteomlægninger. Det centrale i skatte-reformen er at sænke skatten på arbejde for lavindkomstgrupperne.

TREpaRTSFORHaNDLINgER

SKaTTEREFORMrEforM

SUBStANtIv, FællESKøNBøJNING: -en, -er, -erneUDtAlE: [ 'f ?m] OPRINDElSE: fra fransk réforme, afledt af réformer af latin reformare 'forme på ny, reformere'BEtYDINGER: ændring af en eksisterende, fortrinsvis samfundsmæssig, struktur eller ordning med henblik på at gøre denne struktur eller ordning bedre og mere tids-svarendeEKSEMPlER: økonomiske reformer, politiske reformer, sociale reformer, gennemføre en reformKilde: Den Danske Ordbog

15

gennem KRISen

åretS reforMer

→ UddannelseUddannelse er helt afgørende for at sikre vækst og velfærd i fremtiden. Regeringen har ambitiøse mål om at sikre mere ud-dannelse til flere. Det handler både om en reform af folkeskolen, bedre ungdomsud-dannelser, mere uddannelse til ufaglærte med videre. Samtidig skal de unge til at uddanne sig hurtigere. Det vil sikre et øget arbejdsudbud. Det kan blandt andet ske ved hurtigere studiestart, færre stu-dieskift og mindre frafald på studierne.

→ FørtidspensionFørtidspensionen skal reformeres. I dag er hver tiende dansker og hver femte ufag-lærte over 40 år på førtidspension, det vil regeringen lave om på. Danmark skal investere i unge og give dem hjælp til at komme videre i livet, ikke parkere dem på en førtidspension. Derfor er der brug for nogle kompetenceforløb, hvor de unge får den nødvendige hjælp til at komme videre og bruger de ressourcer, de har. Regerin-gens oplæg til en reform er fremlagt.

→ Bedre integrationFlere skal kunne klare sig uden offent-lig forsørgelse. Regeringen har et mål om at op mod 10.000 flere indvandrere skal i beskæftigelse inden 2020. Det kan blandt andet ske med ekstra hjælp til at komme ind på arbejdsmarkedet, målret-tet danskundervisning og en kombination af uddannelse og beskæftigelse. En bedre integrationsindsats, der kan øge arbejds-udbuddet, er til gavn for både den enkelte og samfundet.

→ FleksjobDen nuværende fleksjobordning skal justeres. Det har vist sig, at der er nogle uhensigtsmæssigheder i ordningen, og dem skal der rettes op på. For eksempel får nogle i dag uforholdsmæssigt høje til-skud – op til 300.000 kr. På samme måde skal ordningen sammensættes, så det kan betale sig at arbejde nogle ekstra timer, hvis ens helbred forbedres og gør det muligt. Regeringens oplæg til en reform er fremlagt.

→ KontanthjælpRegeringen vil gennemføre en reform af kontanthjælpen. Dem, der er i stand til det, skal i arbejde eller uddannelse. Dem, der ikke kan, skal have den nødvendige hjælp til at komme tilbage på arbejdsmar-kedet – i særlig grad de unge. Regeringen har afskaffet de særligt lave ydelser i kontanthjælpssystemet og erstattet dem af almindelig kontanthjælp. Det øger ligheden. Nu skal flere helt ud af kontant-hjælpssystemet.

MODERNE REFORMER

En række reformer skal moderniseres og give syv milliarder kroner til statskassen i 2020. De moderne reformer er blandt andet:

16

Tonni Hansen, formand i fagforbundet 3F i

Svendborg og næstformand i SF, ved godt, det

kan være svært at forstå, hvorfor danskerne

skal arbejde mere, når vi i øjeblikket har så

mange arbejdsløse.

- Lige nu med 173.000 arbejdsløse, så virker

det lidt sådan: ”hvad skal vi det for?”. Men vi

ved, at i løbet af ganske få år kommer vi til at

mangle arbejdskraft, derfor skal vi fremtids-

sikre os selv ved at øge arbejdsudbuddet, siger

Tonni Hansen og

fortsætter:

- Der er mange

måder at gøre det på,

men den model, jeg

helst ser, er, at man

forbedrer arbejds-

miljøet, så folk ikke

bliver syge af at gå på

arbejde. Hvis du nedbringer sygefraværet, gør

du automatisk det, at du øger arbejdsudbuddet.

Det er jo klart, for folk er jo mere på arbejde.

For Bente Sorgenfrey, formand for FTF, der

repræsenterer mere end 450.000 offentlig og

private ansatte, er en øgning af arbejdsudbud-

det ikke helligbrøde, men det skal ske på rette

tidspunkt.

- Det afgørende for os er, at når man øger

arbejdsudbuddet, skal det ikke koste stillinger

eller fyringer af folk, der allerede er i beskæf-

tigelse. Så forudsætningen er, at vi først øger

arbejdsudbuddet, når behovet for en øgning

er der, siger Bente Sorgenfrey. Hun tilføjer, at

der er mange måder

at øge arbejdsudbud-

det på.

- Det kan jo være

forøget arbejdstid

ugentligt eller dagligt.

Det kan også være at

kigge på ferielængder,

sikre at ældre medar-

bejdere bliver længere, nedbringe sygefraværet

eller få folk fra deltid til fuldtid, forklarer hun.

Tidlig inddragelse og klare rammerFagbevægelsen går til forhandlingerne med

åbent sind og vil godt finde den rette kur til

at øge arbejdsudbuddet, men de skal ifølge

Bente Sorgenfrey ikke være de eneste, der

skal bidrage.

- Det handler om at få stillet skarpt på, hvad

opgaven er og også få signaleret meget kraftigt,

Af Caspar Ryttergaard

dialog er vejenDet er i samarbejdets ånd, vi skal finde nogle gode holdbare løsninger for Danmark- Bente Sorgenfrey, formand for FTF

Foto

: Col

ourb

ox

Fagbevægelsen, arbejdsgivere og regering skal i forårets trepartsforhandlinger blive enige om den rette medicin for det danske arbejdsmarked. I regeringsgrundlaget er re-cepten klar: Arbejdsudbuddet skal øges med 20.000 stillinger frem mod 2020. Fagbevægel-sen er parat til at løfte sin del af opgaven.

17

gennem KRISen

at det her ikke kun er den ene part, der skal af-

levere. Det er i samarbejdets ånd, vi skal finde

nogle gode holdbare løsninger for Danmark,

siger hun.

Skal forhandlingerne lykkes, er det afgø-

rende, at regeringen både tager initiativet og

sørger for at inddrage parterne så tidligt som

muligt. Bente Sorgenfrey understreger, at bag-

landet i fagbevægelsen er stort, så det bliver en

vanskelig opgave at få enderne til at mødes.

- Forhandlingerne adskiller sig meget fra

dem i 2007, og det kan blive nogle meget svære

og komplicerede forhandlinger, hvis ikke man

får stillet nogle meget klare rammer op for,

hvad det er, der skal diskuteres, siger Bente

Sorgenfrey. Hun peger blandt andet på, at

fagbevægelsen gerne ser efter- og videreuddan-

nelsesområdet prioriteret.

Den danske model og dialogenOpgaven bliver dog ikke umulig at løfte, for i

Danmark er der en stærk tradition for at gå til

forhandlingsbordet med ørerne slået ud.

- Den danske models udgangspunkt er jo,

at man er i dialog med hinanden, man lytter

til hinanden og også prøver at få nogle aftaler,

som begge parter er godt tilfredse med, fortæl-

ler Bente Sorgenfrey.

Det er en unik måde at indrette arbejdsmar-

kedet på herhjemme. Mange i Europa skæver

misundeligt til modellen, fordi aftalerne i tre-

partsforhandlingerne er nogle, man kan regne

med – også efter et regeringsskifte.

- Traditionen omkring den danske model

er, at man sætter sig ned sammen med ar-

bejdsgiverne, fagbevægelsen og regeringen og

får talt nogle reformer igennem, som vil være

gode for det danske samfund. Når man så bli-

ver enige om de reformer, så holder de, fordi

det som regel er et bredt flertal i folketinget,

der bakker op om dem, siger Tonni Hansen og

uddyber:

- Det vil sige, at både lønmodtagere og ar-

bejdsgivere ved, at det, vi har aftalt, holder. Det

kan vi planlægge ud fra. I andre lande er det

den til enhver tid siddende regering, der dik-

terer tingene. Det betyder, at hvis regeringen

skifter farve, så skifter politikken på arbejds-

markedet også karakter, og det er jo ikke særlig

hensigtsmæssigt for nogen. Så derfor er vores

model så god, siger Tonni Hansen.

til en aftale

trEpArtsforhAndling

En trepartsforhandling skal munde ud i en aftale mellem de tre centrale parter på det danske arbejdsmarked: arbejdsgiverne, lønmodtagerne og regeringen.

De tre parter indgår en hovedaftale, som suppleres af de kollektive overenskomster, der definerer de enkelte gruppers løn- og arbejdsvilkår. Staten blander sig ikke, så længe arbejdsgivere og lønmodtagere kan få en aftale på plads.

Ved de første trepartsforhandlinger, det såkaldte septemberforlig i 1899, blev det aftalt, at arbejdsgiverne har ret til at lede og fordele arbejdet, mens fagforeningerne kan aftale løn og arbejdsvilkår med ar-bejdsgiverne. Septemberforliget regnes for at være arbejdsmarkedets grundlov.

Foto

: Pet

er S

øren

sen

19

SF pÅ BORgEN

- Jeg er vokset op i et almennyttigt boligbyggeri

blandt mennesker – unge som gamle – hvor

nogle aldrig har fået opfyldt deres drømme om

det gode liv. For mig er det at være SF’er en

slags frihedsprojekt. Og jeg vil gøre alt for, at

mange flere får reelle valgmuligheder i deres

liv, og at færre falder igennem i uddannelses-

systemet.

Lisbeth Bech Poulsen sætter en tyk, fed

streg under uddannelse som adgangsbillet til

et liv med et godt helbred, et godt job og et

godt selvværd. Og hun ryster på hovedet over,

hvor dårlige vi i Danmark har været til at gøre

det muligt at bryde den negative sociale arv.

Den store statistiske forskel på livsforløbet for

henholdsvis uddannede og ikke-uddannede

er en medvirkende årsag til, at Lisbeth Bech

Poulsen som nyvalgt medlem af Folketinget

eksplicit bad om at blive ordfører for ungdoms-

uddannelser.

SF er helt enig i det mål, den tidligere rege-

ring også have, om, at 95 procent af en årgang

skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Men

samtidig fremhæver Lisbeth Bech Poulsen

den sørgelige kendsgerning, at udviklingen

de seneste 10 år er gået den forkerte vej. Hun

pointerer, at det alene er på grund af krisen

og manglen på arbejdspladser, at andelen af

unge, der tager en uddannelse igen, er oppe

på niveauet fra 2000. De seneste tal viser, at

knap 90 procent af en ungdomsårgang i 2010

forventes at få en ungdomsuddannelse.

Praktikpladser er en del af løsningen- Det kræver en virkelig ambitiøs indsats på

mange fronter at opnå målet på 95 procent.

Den tidligere regering magtede det ikke. Ud-

buddet af ungdomsuddannelser skal indrettes,

så det også appellerer til dem, som ikke lige

glider ind på en af de eksisterende erhvervs-

uddannelser eller gymnasiale uddannelser,

fastslår Lisbeth Bech Poulsen.

Herudover skal en af SF’s mærkesager –

praktikpladser til alle – omsættes til virkelig-

hed. Regeringen vil skærpe uddannelsesgaran-

tien, så den ikke blot omfatter garanti for en

vilkårlig praktikplads, men bliver en garanti for

en relevant praktikplads.

- Der er eksempler på, at frisørelever er ble-

vet tilbudt praktik som tømrer – og omvendt.

Det er jo absurd og spænder ben for, at de

unge afslutter erhvervsuddannelsen, erklærer

Lisbeth Bech Poulsen.

Der skal simpelthen skaffes nogle flere

praktikpladser. Det kan være via sociale

klausuler, hvor for eksempel virksomheder får

opgaver fra det offentlige mod at tage lærlinge

ind. Herudover skal der ifølge Lisbeth Bech

Poulsen også tænkes i nye baner, og derfor

laves der nu forsøg med praktikpladscentre,

hvor eleverne kan komme i praktik i flere

virksomheder. Samtidig lægger regeringen op

til, at der i de kommende trepartsforhandlinger

generelt skal drøftes bedre kvalitet i erhvervs-

uddannelserne.

Væk med unødvendige reglerSelv passede den nye MF’er fint ind i gymna-

Uddannelse for livet

Af Merete Thorøe

Uddannelse er helt centralt for at få ”det gode liv”. Derfor står ungdomsuddannelser meget højt på Lisbeth Bech Poulsens politiske dagsorden. Den nyvalgte MF’er er selv både ung og veluddannet - og meget fokuseret på dem, som ikke lige passer ind i én af uddannelsessystemets kasser.

SF på Borgen giver indblik i et aktuelt politisk felt og præsenterer SF’s folketingspolitiker på området.

LISBETH BEcH POULSEn

• 29år,valgtindiFolketingetforSFi2011• SF’sordførerpå5områder:Kommunal,

EU, Miljø, Udvikling og Ungdomsuddan-nelser

• NæstformandforDansk-PalæstinensiskVenskabsforening i nordjylland 2011

• MedlemafMellemfolkeligSamvirkesRåd2009-2011

• FormandforSFAalborg2008-2011• MedlemafSF’shovedbestyrelse/landsle-

delse 2008-2011• ProjektkoordinatorpåAalborgUniversitet

2010-2011• SamfundsfagslærerpåVUCNordjyllandi

2009• Cand.scient.soc.iudviklingoginternati-

onale forhold fra Aalborg Universitet 2009

20

siet. Og ligeså på universitetet. Men, pointerer

Lisbeth Bech Poulsen, hun havde også stor

opbakning hjemmefra – selvom hun boede i

betonblok fra hun var syv år.

- Da min forældre blev skilt, syntes jeg,

at det var meget eksotisk at flytte fra hus til

lejlighed. Den gang var begrebet ghetto ikke

opfundet, og som det barn jeg var, anede jeg

ikke, at nogle af de nye naboer var socialt

udsatte med meget

få valgmuligheder.

Men den indsigt

kom senere.

Lisbeth Bech

Poulsen er ikke

flasket op med at

diskutere politik i

barndomshjemmet.

Men hun lærte at

stille spørgsmåls-

tegn til både stort

og småt. Og som ung og voksen har hun haft

mange gode diskussioner med sin far, som med

datterens ord er liberal i en lidt blød udgave.

- Selv har jeg nok også en snært af det libe-

rale tankegods med mig, indrømmer Lisbeth

Bech Poulsen med et glimt i øjet.

- Altså forstået på den måde, at jeg eksem-

pelvis er en indædt modstander af for mange

regler og gerne kritiserer det kommunale

bureaukrati. Ikke mindst mit år som arbejdsløs

i dagpengecirkusset har gjort mig meget indig-

neret og optaget af at give mennesker mere

frihed til at vælge selv.

Social mobilitet starter i folkeskolenLisbeth Bech Poulsen har et skarpt blik for

dem, for hvem folkeskolen var et nederlag, og

som derfor overhovedet ikke ser det som en

realistisk valgmulighed at gå videre i uddan-

nelsessystemet. Regeringen arbejder derfor på

et udspil om flexuddannelse, der skal være et

skræddersyet forløb for unge, som ikke passer

i en af de eksisterende kasser. Ideen er, at

moduler fra ungdomsuddannelser, produkti-

onsskoler, højskoler med videre tilsammen kan

udgøre en fuld ungdomsuddannelse. Udspillet

forventes færdigt sidst på året.

- Erhvervsskolerne hverken kan eller skal

rumme alle. Nogle har brug for længere tid til

en uddannelse, nogle har brug for mere praktik

end skolegang, nogle har brug for at lære at

komme op om morgenen og så videre og så

videre. Udgangspunktet er, at vi anerkender, at

alle kan blive gode

til noget via uddan-

nelse, og at alle kan

bidrage med noget

til samfundet, for-

klarer Lisbeth Bech

Poulsen.

Den anerken-

dende tilgang ligger

også bag regerin-

gens lovforslag, der

behandles netop

nu, og som handler om, at der skal udstedes

kompetencebevis til produktionsskoleelever.

- Nogle gange er det små ting, der skal til

for at hjælpe mennesker videre. Ved hjælp af

et håndgribeligt kompetencebevis vil vi gerne

sende det signal til de unge, at de har lært

noget på produktionsskolen, som kan bruges

videre frem i uddannelsessystemet, forklarer

Lisbeth Bech Poulsen.

Under oplæring som politikerSelvom Lisbeth Bech Poulsen har mange år i

uddannelsessystemet bag sig, er der dimensio-

ner af det nye job som politiker, hun gerne vil

blive bedre til. Hun har som ny i SF’s gruppe

– blandt andet via sin politiske mentor Jonas

Dahl – fået en grundig indføring i de formelle

ting som for eksempel lovforslag, Folketingets

behandling af dem, ordførertaler og så videre.

Det er i højere grad de uformelle kompetencer

som forhandlingsteknik og håndtering af medi-

erne, hun glæder sig til at få mere erfaring med.

- Medierne er meget massivt til stede på

Christiansborg. Det er lige før, nogle journa-

lister kommer brasende ind på ens kontor

uden at banke på. Og de går ofte efter konflikt,

skarpe vinkler og provokerende udtalelser. Jeg

er derfor en stor beundrer af erfarne kolle-

gaer, som formår at komme igennem med et

nuanceret budskab uden at blive populistisk,

fortæller Lisbeth Bech Poulsen.

Som folketingsgruppens yngste medlem op-

lever Lisbeth Bech Poulsen i øvrigt at blive lyt-

tet til på meget fair præmisser og fremhæver

den uformelle tone og det stærke fællesskab

mellem SF-ministre, -politikere og -ansatte.

- Vi bruger jo alle sammen ekstremt mange

timer på Christiansborg, så det er rart også at

kunne hygge sig sammen. Pernille Vigsø Bagge

er en fantastisk gruppeformand, som skaber

god stemning og altid er parat til at lytte. Jeg

føler i det hele taget, at jeg bliver anerkendt

for mit engagement og for det, jeg kan – og for

mig som for alle andre unge er det jo vigtigt for

at kunne udvikle sig.

Udgangspunktet er, at vi anerkender, at alle kan blive gode til noget via uddannelse

- Lisbeth Bech Poulsen, SF’s ordfører

for ungdomsuddannelser

EngAgEMEnT SMITTER

Det var på gymnasiet i Sønderborg, at Lisbeth Bech Poulsen fik tændt sin politiske interesse. Takket være en engageret samfundsfagslærer, der brændte for sit fag og for politik. Siden har Lisbeth Bech Poulsen sendt mange venlige tanker til sin gamle lærer og har skrevet et brev for at takke ham for hans indflydelse.

- Og tænk, så afslørede han, at han selv er aktiv SF’er. Det skiltede han aldrig med i gymnasiet, men siden har jeg jo så mødt ham i forskellige sammenhænge, fortæller Lisbeth Bech Poulsen.

Også en konkret erfaring fra gymnasietiden bidrog til, at den unge Lisbeth Bech Poulsen for alvor fik øjnene op for værdien af demo-kratiske rettidigheder. En skolekammerat var taget til Prag for at demonstrere i forbindelse med et WTO-topmøde. Kammeraten blev anholdt og tilbragte tre måneder i tjekkisk fængsel. Og det fik kammeraterne fra gymna-siet i Sønderborg til at rejse til København og gøre brug af deres egen frihed til at demon-strere foran den tjekkiske ambassade.

21

- Der er eksempler på, at frisørelever er blevet tilbudt praktik som tømrer – og omvendt. Det er jo absurd og spænder ben for, at de unge af-slutter erhvervsuddannelsen, siger Lisbeth Bech Poulsen, der blev valgt ind for SF ved folketings-valget i efteråret. Hun vil arbejde for, at mange flere får reelle valgmuligheder i deres liv, og at færre falder igennem i uddannelsessystemet.

Foto

: Pet

er S

øren

sen

22

Regeringen har nu siddet ved magten i et halvt år, og mange resultater bærer tydeligt fingeraftryk fra SF. F! bringer her et udvalg af de foreløbige resultater.

Af Kim Brejnholt Hansen

ResUltateR der rykker

KIcKStARt AF øKONOMIENRegeringen kickstarter den danske økonomi

ved at fremrykke og igangsætte offentlige inve-

steringer for næsten 11 milliarder kroner i 2012

og for otte milliarder kroner i 2013. Kickstarten

vil skabe 16.000 arbejdspladser og investere i

veje, jernbaner, kystbeskyttelse, daginstitutio-

ner, skoler, sygehuse og renovering af almene

boliger. En tredjedel af kickstarten er investe-

ringer i grøn energi og energisparetiltag i den

kommende energiaftale.

FlERE PRAKtIKPlADSER tIl ERHvERvSUDDANNElSERDer har i mange år været store problemer

med manglende praktikpladser til de unge

på erhvervsuddannelserne. Derfor har

regeringen sat penge af på finansloven til

at oprette 10.400 ekstra praktikpladser.

Natur- og landbrugskommissionNatur- og landbrugskommissionen skal

udarbejde konkrete forslag til, hvordan dansk

landbrug og natur kan udvikles bæredygtigt på

kort og lang sigt. Formanden for kommissionen

er Jørn Jespersen, tidligere folketingsmedlem

for SF fra 1994-2005.

Slut med fængsel for en hobbykniv i bilenRegeringen har afskaffet den såkaldte

knivlov, som den tidligere regering ind-

førte. Knivloven gav fængselsstraf til alle

folk, som var i besiddelse af en ulovlig

kniv i det offentlige rum, og loven ramte

en række uskyldige som håndværkere og

lystfiskere.

Mere økologiRegeringen vil udvide det

økologiske landbrugsareal

i Danmark til det dobbelte

inden 2020. Der er afsat ekstra

penge til økologisk omstilling

af offentlige køkkener og til

bedre økologisk uddannelse og

vidensdeling i landbrugs- og

fødevaresektoren. I foråret 2012

kommer regeringen med en

samlet strategi.

UNDERSøGElSE AF FINANSKRISEDen danske økonomi er stadig

ikke kommet på benene efter

den blev slået omkuld af fi-

nanskrisen i 2007-2008. For at

forebygge fremtidige kriser har

regeringen nedsat et ekspert-

udvalg, der skal undersøge den

finansielle krises årsager, både

internationalt og nationalt,

og vurdere om de nuværende

opstramninger er tilstrække-

lige. Udvalget skal afrapportere

i løbet af 2012.

Løft til psykiatrienPsykiatrien har i mange år været for-

sømt. Det vil regeringen ændre og har

allerede afsat penge til ekstra sengeplad-

ser i psykiatrien, hurtigere udredning af

børn og unge og tilskud til psykologhjælp

til depressionsramte over 18 år.

23

gennem KRISenRESULTaTER

Lige adgang til sundhedRegeringen har fjernet skat-

tefradraget for private sund-

hedsforsikringer og afskaffet

egenbetalingen for behandling

af barnløshed, sterilisation og

refertilisation.

MERE øKOlOGIRegeringen vil udvide det økologiske land-

brugsareal i Danmark til det dobbelte inden

2020. Der er afsat ekstra penge til økologisk

omstilling af offentlige køkkener og til bedre

økologisk uddannelse og vidensdeling i land-

brugs- og fødevaresektoren. I foråret 2012

kommer regeringen med en samlet strategi.

DEN KRIMINEllE lAv-AlDER SAt OP tIl 15 ÅRI 2010 satte den borgerlige regering

og Dansk Folkeparti den kriminelle

lavalder ned til 14 år. Det skete,

selvom deres egen nedsatte ung-

domskommission og en lang række

eksperter anbefalede at lade være.

Den nye regering har nu sat den

kriminelle lavalder tilbage til 15 år.

Hævet udviklingsbistandRegeringen har afsat 230 millioner kroner

ekstra til udviklingsbistand i 2012 og 600

millioner kroner ekstra i 2013. Den samlede

udviklingsbistand vil dermed være 15,8 mil-

liarder kroner i 2013 og udgøre 0,83 procent

af BNI. Det er regeringens mål over en år-

række at opjustere udviklingsbistanden, så

den kommer op på en procent af BNI.

BEDRE KONtROl MED SOcIAl DUMPING

Social dumping er et voksende problem

på det danske arbejdsmarked. Ikke alle

udenlandske virksomheder overholder

de danske regler, og mange udenlandske

arbejdstagere udnyttes. Regeringen har

derfor afsat midler til at styrke kontrol-

len af udenlandske virksomheder og

arbejdstagere.

Styrket indsats i SKATHalvdelen af virksomheder i Danmark

begår fejl med skattebetaling, og ifølge

SKATs seneste undersøgelse er der blandt

en mindre del af virksomhederne tale om

bevidst snyd. Derfor styrker regeringen

kontrollen af virksomhederne, herunder

af de multinationale selskaber, der ikke

overholder danske skatte- og momsregler.

Farvel til fattigdomsydelserRegeringen har sløjfet de såkaldte

fattigdomsydelser som starthjælp,

introduktionsydelse, kontant-

hjælpsloft og timereglen. Også loftet

over børne- og ungeydelsen er

fjernet.

EN MIllIARD KRONER tIl KOllEKtIv tRANSPORt

København får ikke en trængselsring, til gengæld får den

kollektive transport et markant løft med en milliard kroner

om året. Halvdelen skal gå til billigere billetter, den anden

til at investere i bedre kollektiv trafik. Desuden nedsætter

regeringen en kommission, der skal komme med konkrete

løsningsforslag til trængslen omkring København. De første

forslag leveres 1. januar 2013, den samlede trængselsstra-

tegi ligger klar i august 2014.

24

Foto: Colourbox

Da panikken spredte sig over hele verden på

grund af svineinfluenza-epidemien i 2009, kom

der pres på politikerne for at have løsninger

klar. Lægemidlet Tamiflu fra Medicinalgiganten

Roche fremstod som en velkommen hjælp. Det

kunne angiveligt forkorte sygdomsperioden

markant og modvirke andre alvorlige følgesyg-

domme som for eksempel lungebetændelse.

Den danske regering slap billigt. Den indkøbte

”kun” Tamiflu for 65 millioner kroner, mens

andre regeringer brugte meget mere. Sammen-

lagt røg der omkring 20 milliarder kroner på

produktet. Roche tjente styrtende.

Tvivlsom effektDen internationale forskergruppe The Cochrane

Collaboration, der laver uafhængige analyser

af lægemidler, forsøgte efterfølgende at tjekke

den egentlige effekt af Tamiflu. Trods gentagne

henvendelser nægtede Roche dem indsigt i

resultaterne fra virksomhedens egne kliniske

forsøg. Cochrane-forskerne kunne dog kon-

statere ud fra de data, de havde til rådighed,

at Tamiflu havde en forsvindende lille effekt.

Brugen af præparatet forkortede sygdomspe-

rioden med mindre end et døgn og begrænsede

ikke hospitalsindlæggelser.

At medicinalindustrien ofte ender med

mere positive konklusioner på deres

kliniske forsøg end den uafhængige

MeDicin

Af Helle Rosborg Aagaard

Medicinalindustrien manipulerer ofte forsøgsresultater fra kliniske forsøg, så de mest positive data fremhæves, mens bivirkninger nedtones. Denne praksis – som i dag foregår helt lovligt – koster i værste fald menneskeliv og i bedste fald samfundet millioner af kroner på unyttige lægemidler.

uden sikker virkning

25

gennem KRISen

offentlige forskning, er både velkendt og yderst

veldokumenteret.

- Denne tvivlsomme praksis er faktisk mere

reglen end undtagelsen, forklarer professor

dr.med. Peter Gøtzsche, leder af den nordiske

afdeling af Cochrane-netværket.

Skjulte bivirkninger Denne såkaldte selektive rapportering har

ikke bare alvorlige økonomiske følger som i

tilfældet med Tamiflu. Andre eksempler er

kendt, hvor producenten bag et lægemiddel har

tilbageholdt information om alvorlige bivirk-

ninger som selvmordsadfærd eller hjerteanfald.

Uoplyste bivirkninger har i USA og Europa

kostet titusindvis af menneskeliv ifølge Cochra-

nes analyser.

Den nuværende situation er helt uholdbar

ifølge Margrete Auken:

- Det er i alt for lang tid blevet accepteret,

at forskningsresultater er virksomhedernes

forretningshemmelighed. Vi kan ikke forsvare

at blive ved med at sætte medicinalindustri-

ens forretningsinteresser over patienternes

liv og helbred.

Slap lovgivningAt lægemidler kan godkendes i EU, alene

på basis af medicinalindustriens egne data,

hænger sammen med, at lovgivningen i dag

ikke kræver, at rådata fra kliniske forsøg – det

vil sige de ubehandlede data fra hver enkelt

testperson – oplyses. I stedet kan medici-

nalvirksomhederne nøjes med at indsende

såkaldte ”trial reports”, som altså er behand-

lede og langt mere uigennemskuelige data,

til det Europæiske Medicinal Agentur. Det er

sådan, de slipper af sted med at pynte på kon-

klusionerne. Men det skal være slut, mener

Margrete Auken:

- Vi må sikre os, at alle rådata om bivirknin-

ger og effekter af et lægemiddel er tilgænge-

lige. Det siger jo sig selv, at vi ikke kan stole

på, at medicinalindustrien giver os fuld indsigt,

hvis de ikke er tvunget til det, når de samti-

dig har massiv økonomisk interesse i at få et

produkt godkendt.

Mulighed for at sikre åbenhedI løbet af 2012 skal Europa-Parlamentet be-

handle det 8. europæiske rammeprogram for

forskning og innovation – også kendt under

navnet Horizon 2020. En stor del af program-

mets forskningsmidler vil blandt andet gå til

medicinsk forskning. Margrete Auken er derfor

i juni måned medarrangør på en konference,

som sætter fokus på problemet med selektiv

rapportering, samt hvordan EU rent lovgiv-

ningsmæssigt kan ændre medicinalgiganternes

skadelige praksis.

- Når offentlige midler sponsorerer en

del af forskningen, er det kun naturligt, at vi

sætter åbenhed om resultater og rådata som

betingelse. Borgerne skal kunne stole på, at

den medicin de tager, har den påståede effekt

– og de skal med sikkerhed kunne få viden om,

hvilke risici de løber ved at tage den.

En række internationale eksperter, deri-

blandt Peter Gøtzsche, vil give deres bud på,

hvordan medicinalindustrien gennem lovgiv-

ning kan tvinges til gennemsigtighed i fremti-

den. Han er overbevist om, at konferencen kan

være en hjælp til at få fokus på den selektive

rapportering:

- Det er absolut nødvendigt at få en skrap

lovgivning, der også indeholder sanktionsmulig-

heder overfor de virksomheder, der ikke over-

holder den. Denne konference er et skridt på

vejen til at skabe bedre forståelse blandt EU’s

beslutningstagere for dette alvorlige problem.

EU

Vi kan ikke forsvare at blive ved med at sætte medicinalindustriens forretnings-interesser over patienternes liv og helbred

- Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet for SF

30 MILLIARDER EURO TIL SUnDHED

EU’s forskningsprogram Horizon 2020 gælder fra 2014-2020.

Horizon 2020 råder over en forskningspulje på 80 milliarder euro.

Over 30 milliarder euro vil gå til at adressere samfundsudfordringer herunder sundhed. Det gør Horizon 2020 til det største forskningsprogram i verden.

Minneapolis

Khabarovsk

PODGORICA

ALASKA

KIRIBATI

FIJI

TONGA

TUVALU

SAMOA

GREENLAND(Kalaallit Nunaat)

FRENCH GUIANA

WESTERNSAHARA

WEST BANK

KASHMIR

EAST TIMOR

PAPUA NEW GUINEA

SOLOMON ISLANDS

MARSHALLISLANDS

NAURU

FEDERATED STATES OF MICRONESIA

PALAU

VANUATU

FIJI

TONGA

TUVALU

SAMOA

AUSTRALIA

NEW ZEALAND

AUSTRIA

NETHERLANDS

FRANCE

GERMANY

DENMARK

ITALY

MALTAGREECE

SPAIN

M.C

ANDORRA VATICAN C.

S.M

LIECHT.

BELGIUMLUX.

SWITZ.

TURKEY

CAMBODIA

CYPRUS

PHILIPPINES

GEORGIA

FINLAND

ICELAND

UNITEDKINGDOM

IRELAND

PORTUGAL

ISRAEL

NIGERIA

COMOROS

BURUNDI

RWANDA

MAURITIUS

ALGERIALIBYA

EGYPT

SUDAN

ETHIOPIA

KENYA

TANZANIA

ANGOLA

ZIMBABWE

MOZAMBIQUE

LESOTHOSWAZILAND

SOUTH AFRICA

NAMIBIABOTSWANA

DEM. REP.OF CONGO

CENTRALAFRICAN REPUBLIC

UGANDA

CONGO

CAMEROON

GABON

NIGER

EQUAT. GUINEA

GAMBIA

GUINEA-BISSAU

SIERRA LEONE

LIBERIA

CÔTED'IVOIRE

SÃO TOMÉ AND PRINCIPE

DJIBOUTI

TUNISIA

ERITREA

MOROCCO

MAURITANIA

CAPE VERDE

HUNGARY

MOLDOVACZECH REP. SLOVAKIA

POLAND

ROMANIASLOV.

ALBANIAF.Y.R.O.M1

MONTENEGRO KOS.

BOSNIA& H.

BULGARIA

AFGHANISTAN

PAKISTAN

IRAN

SAUDI ARABIA

IRAQSYRIA

JORDAN

KYRGYZSTAN

KAZAKHSTAN

THAILAND

MYANMAR(BURMA)

SRI LANKA

CHINA

MONGOLIA

BHUTAN

BANGLADESH

KUWAIT

LEBANON

BRUNEI

N. KOREA

TAIWAN

JAPAN

S. KOREA

INDONESIA

QATAR

ESTONIA

LATVIA

LITHUANIA

BELARUS

UKRAINE

BAHRAIN

SERBIA

R U S S I A N F E D E R A T I O N

HAITI

THE BAHAMAS

CUBADOMINICANREP.

ANTIGUA AND BARBUDA

DOMINICA

ST LUCIA BARBADOS

ST VINCENT AND THE GRENADINESGRENADA

TRINIDAD AND TOBAGO

ST KITTS AND NEVIS

MEXICO

BELIZE

PANAMACOSTA RICA

EL SALVADOR

GUATEMALA

NICARAGUA

HONDURAS

JAMAICA

GUINEA

UNITED STATES OF AMERICA

C A N A D A

VENEZUELA

COLOMBIA

BOLIVIA

BRAZIL

ARGENTINA

URUGUAY

SURINAME

PARAGUAY

ECUADOR

PERU

NEPAL

LAOS

VIETNAM

INDIA

TAJIKISTAN

UZBEKISTAN

TURKMENISTAN

OMAN

YEMEN

SOMALIA

U.A.E3

ARMENIA

AZERB.

CROATIA

NORWAYSWEDEN

CHAD

GHANATOGO

BENIN

BURKINA

MALI

ZAMBIAMALAWI

SENEGAL

MADAGASCAR

GUYANA

CHILE

KIRIBATI

SEYCHELLES

MALDIVESMALAYSIA

BOLIVIA

26

Valget i Bolivia i 2005 blev en milepæl i det

unge demokrati. Med over 50 procent af stem-

merne kunne det venstreorienterede parti MAS

indtage regeringskontorerne, og for første gang

i landets historie blev en mand med rødder i

den oprindelige befolkning valgt som præsident.

Siden har den socialistiske præsident Evo

Morales og hans parti MAS (Movimiento al So-

cialismo) siddet på magten, oven i købet med

et forstærket mandat efter genvalget i 2009.

- Vi har valgt at samarbejde med MAS af en

række forskellige årsager, fortæller landssekre-

tær for SF Turid Leirvoll.

- Det er et venstreorienteret parti, som vi

har samklang med i forhold til miljøengage-

ment, at bekæmpe fattigdom og give mulighe-

der og rettigheder til alle befolkningsgrupper.

MAS er også optaget af at udbygge deres

europæiske kontakter, siger Turid Leirvoll.

Et ungt partiMAS har gennemført reformer, som i høj grad

har skabt bedre vilkår for Bolivias mange fat-

tige, blandt andet en landreform, der sikrer

jordløse bønder bedre adgang til jord.

Derudover har de lavet en ny forfatning, der

styrker oprindelige folks rettigheder, og de har

genforhandlet kontrakterne omkring landets

mange naturressourcer, så de giver et væsent-

ligt højere afkast til statskassen.

Men der er også mange politiske tiltag, der

er kørt i grøften

for den bolivianske

regering. MAS er et

relativt ungt parti,

som blev stiftet i

1997, og det er stadig

i høj grad en slags

paraplyorganisation

for en række sociale

bevægelser, mere

end en egentlig

politisk organisation. De sociale bevægelser

indbefatter mange forskellige grupper som

cocabønder, minearbejdere og forskellige

græsrodsorganisationer – grupper som langt

fra altid har samme interesser.

- Vi står med den udfordring at samle og

koordinere de her mange små organisationer

og bevægelser. De består i høj grad af folk uden

politisk erfaring og har ofte deres særinteres-

ser, fortæller næstformand i MAS Sergio Loayza

Condori i en skrattende mobiltelefon fra Bolivia.

Den manglende kommunikation og ko-

ordinering i partiet har flere gange ført til,

at præsident Evo Morales er stødt på grund

med politiske initiativer. For eksempel valgte

præsidenten i slutningen af 2010 at fjerne en

del subsidier til benzin, så prisen steg med

80 procent fra den ene dag til den anden.

Benzinprisen havde

i årevis været fast-

holdt på det samme

beløb, takket være

statslige tilskud. Det

var blevet en meget

dyr post for den

bolivianske stats-

kasse, og samtidig

medførte det en

massiv smuglervirk-

somhed af benzin til nabolandene. Men at lade

benzinpriserne stige så dramatisk uden nogen

forudgående debat medførte et ramaskrig, ikke

mindst blandt Bolivias fattige, som ellers bak-

ker op om Evo Morales og MAS.

Styrket partidemokratiSagen om benzinpriserne og andre sager har

medført store konflikter internt i partiet og har

vist svaghederne ved den manglende organise-

ring. Det er de opmærksomme på hos MAS, og

de håber, at samarbejdet med SF vil give dem

Sf'SsydaMerikaNske forbindelSe

Af Kim Brejnholt Hansen og Laue Biehl Nørgaard

SF har indledt et samarbejde med det venstreorienterede parti MAS i Bolivia. Partiet sidder på regeringsmagten, men har store organisatoriske udfordringer, der ofte spænder ben for deres politiske arbejde. nu håber de, at SF kan hjælpe dem til at styrke partiets demokratiske kultur.

Vi står med den udfordring at samle og koordinere de her mange små organisa-tioner og bevægelser

- Sergio Loayza condori, næstformand

i det bolivianske parti MAS

Minneapolis

Khabarovsk

PODGORICA

ALASKA

KIRIBATI

FIJI

TONGA

TUVALU

SAMOA

GREENLAND(Kalaallit Nunaat)

FRENCH GUIANA

WESTERNSAHARA

WEST BANK

KASHMIR

EAST TIMOR

PAPUA NEW GUINEA

SOLOMON ISLANDS

MARSHALLISLANDS

NAURU

FEDERATED STATES OF MICRONESIA

PALAU

VANUATU

FIJI

TONGA

TUVALU

SAMOA

AUSTRALIA

NEW ZEALAND

AUSTRIA

NETHERLANDS

FRANCE

GERMANY

DENMARK

ITALY

MALTAGREECE

SPAIN

M.C

ANDORRA VATICAN C.

S.M

LIECHT.

BELGIUMLUX.

SWITZ.

TURKEY

CAMBODIA

CYPRUS

PHILIPPINES

GEORGIA

FINLAND

ICELAND

UNITEDKINGDOM

IRELAND

PORTUGAL

ISRAEL

NIGERIA

COMOROS

BURUNDI

RWANDA

MAURITIUS

ALGERIALIBYA

EGYPT

SUDAN

ETHIOPIA

KENYA

TANZANIA

ANGOLA

ZIMBABWE

MOZAMBIQUE

LESOTHOSWAZILAND

SOUTH AFRICA

NAMIBIABOTSWANA

DEM. REP.OF CONGO

CENTRALAFRICAN REPUBLIC

UGANDA

CONGO

CAMEROON

GABON

NIGER

EQUAT. GUINEA

GAMBIA

GUINEA-BISSAU

SIERRA LEONE

LIBERIA

CÔTED'IVOIRE

SÃO TOMÉ AND PRINCIPE

DJIBOUTI

TUNISIA

ERITREA

MOROCCO

MAURITANIA

CAPE VERDE

HUNGARY

MOLDOVACZECH REP. SLOVAKIA

POLAND

ROMANIASLOV.

ALBANIAF.Y.R.O.M1

MONTENEGRO KOS.

BOSNIA& H.

BULGARIA

AFGHANISTAN

PAKISTAN

IRAN

SAUDI ARABIA

IRAQSYRIA

JORDAN

KYRGYZSTAN

KAZAKHSTAN

THAILAND

MYANMAR(BURMA)

SRI LANKA

CHINA

MONGOLIA

BHUTAN

BANGLADESH

KUWAIT

LEBANON

BRUNEI

N. KOREA

TAIWAN

JAPAN

S. KOREA

INDONESIA

QATAR

ESTONIA

LATVIA

LITHUANIA

BELARUS

UKRAINE

BAHRAIN

SERBIA

R U S S I A N F E D E R A T I O N

HAITI

THE BAHAMAS

CUBADOMINICANREP.

ANTIGUA AND BARBUDA

DOMINICA

ST LUCIA BARBADOS

ST VINCENT AND THE GRENADINESGRENADA

TRINIDAD AND TOBAGO

ST KITTS AND NEVIS

MEXICO

BELIZE

PANAMACOSTA RICA

EL SALVADOR

GUATEMALA

NICARAGUA

HONDURAS

JAMAICA

GUINEA

UNITED STATES OF AMERICA

C A N A D A

VENEZUELA

COLOMBIA

BOLIVIA

BRAZIL

ARGENTINA

URUGUAY

SURINAME

PARAGUAY

ECUADOR

PERU

NEPAL

LAOS

VIETNAM

INDIA

TAJIKISTAN

UZBEKISTAN

TURKMENISTAN

OMAN

YEMEN

SOMALIA

U.A.E3

ARMENIA

AZERB.

CROATIA

NORWAYSWEDEN

CHAD

GHANATOGO

BENIN

BURKINA

MALI

ZAMBIAMALAWI

SENEGAL

MADAGASCAR

GUYANA

CHILE

KIRIBATI

SEYCHELLES

MALDIVESMALAYSIA

BOLIVIA

gennem KRISen

nogle redskaber til at undgå den slags situatio-

ner fremover.

- Vi ser samarbejdet med SF som en

ressource, der vil kunne bidrage til at styrke

vidensdelingen og kommunikationen i partiet,

fortæller Sergio Loayza Condori.

Samarbejdet er kommet i stand gennem det

danske Institut for Flerpartisamarbejde, der er

en selvejende institution under Udenrigsmini-

steriet, og som arbejder for demokratiopbyg-

ning i udviklingslande.

De konkrete områder, som SF skal bidrage

til, er ifølge Turid Leirvoll forebyggelse af kon-

flikter i partiet og oprettelse af en ungdomsor-

ganisation inspireret af SFU.

 - Det handler om at få indarbejdet nogle

beslutningsprocesser, der både er demokra-

tiske og tager højde for interessemodsætnin-

ger, og som samtidig er handlingsorienterede.

Det nytter ikke noget, at hele processen stop-

per i konflikter, hver gang nogle er uenige.

Det er den ene ting. Den anden er at dele

erfaringer med ungdomsorganisering. MAS

har ikke en selvstændig ungdomsorganisation

og vil gerne se, hvordan SFU arbejder, siger

Turid Leirvoll.

På SF’s landsmøde den 13.-15. april deltager

en delegation på 10 personer fra MAS. Her

skal de følge forskellige møder og deltage i en

workshop om konflikthåndtering.

27

BOLIVIa

BOLIVIA

Hovedstad: La PazIndbyggertal: 10,4 millionerBefolkning: 60 % oprindelige folk, 40 % hvide og mestizer (blanding af europæere og oprindelige folk)BNI pr. indbygger (2009): 1.600 $ (Danmark 59.000 $)Kilde: Udenrigsministeriet

VæR MED!

SF ønsker at forankre samarbejdet med MAS i hele SF’s partiorganisation. Derfor har SF nedsat en arbejdsgruppe af politikere og medlemmer til at udvikle projektet. Vil du deltage eller vide mere, kontakt SF’s inter-nationale koordinator Dea Donkin, e-mail: sfdedo@ft.dk

Foto

: Cés

ar C

atal

án

28

Ethvert nyt medlem skal blive klogere, ikke mere forvirret, af at læse vores principprogram. Vi skal blive glade, ikke flove, hvis Politiken bringer det på forsiden. For det er i principprogrammet, vi slår vores visioner, menneskesyn og værdier fast.

Partiets sjæl på papir

Mit første møde med SF’s princippro-

gram var som helt nyt, uskolet og uspoleret

medlem. Lad mig sige det diplomatisk: Det

var ikke ubetinget en succesfuld første date.

Jeg husker, at jeg ville orientere mig i SF’s

centrale dokument, og jeg forestillede mig, at

det måtte være folkesocialisternes pendant

til de ti bud. Ergo: En kort og præcis tekst om

de principper, som partiet byggede på. Jeg

forestillede mig også, at principprogrammet

kunne sætte ord på min intuitivt baserede

SF-tilknytning. Men det var ikke mit sprog,

jeg fandt. Ikke min hverdag. Ligeså fremmed-

gjort, som SF mente arbejdstagerne var, ligeså

fremmedgjort følte jeg mig overfor program-

mets stil, sprog og univers. For mig handlede

SF om lighed, solidaritet, fred og miljøkamp.

Om at kæmpe for dem, der har mindst. Om

uddannelse, arbejde og velfærd til alle. Om

kritik af ulovlige krige og støtte til fattige dele

af verden. Om grøn omstilling og progressiv

miljøprofil. Hvorfor al den lirumlarum?

Mit andet møde med SF’s principprogram

var en tidlig 1. maj-morgen i 2008. Jeg var

lige blevet formand for SFU og havde på det

tidspunkt været på både kursus I, II og III,

læst Marx og diskuteret Gramsci. Kampdagen

blev chokstartet med forside-baskeren: ”Villy

Søvndal skrotter SF’s socialistiske værdier”.

En artikel, hvor

SF-formanden kom-

menterer princippro-

grammet: Om han vil

afskaffe kapitalismen?

Om arbejderne skal

overtage virksomhe-

derne? Om alle skal

have det samme i løn?

Resultatet var en de

facto undsigelse af principprogrammet og stort

ståhej i baglandet. Jeg var selv forarget. Indtil

jeg prøvede at forestille mig, hvad jeg ville have

svaret, hvis jeg var i Villys sko.

Mit tredje møde med SF’s principprogram

var, da Landsledelsen åbnede en proces hen

imod et nyt principprogram. Hvad jeg indtil

nu har lært af denne proces er, at et princip-

program vækker stærke følelser og provokerer

holdninger. Om der skal stå marxisme eller ej?

Om EU-afsnittet skal være mere eller mindre

kritisk? Om ejendomsforholdene skal være lidt

eller meget anderledes end i dag? Ord, historik,

holdninger og positioneringer blandes sammen

i principprogram-debatten. Et program, der

nærmest forventes at udtrykke partiets sjæl.

Mit første, andet og tredje møde med SF’s

principprogram

har lært mig, at det

udfylder flere vigtige

funktioner: Det bliver

brugt af nye medlem-

mer til at orientere

sig i; af politiske fjen-

der og kritiske jour-

nalister til at opstille

mere eller mindre

retfærdige skræmmebilleder; og af gamle med-

lemmer til at skabe kollektiv identitet.

Hvad skal SF’s principprogram? Principprogrammet skal være SF’s fælles fun-

dament. Først og fremmest skal det nedfælde

principper. Overordnede principper om, hvem

vi er, og hvad og hvem, vi slås for – og hvad

der samler og kendetegner os som parti. Det

er afgørende for mig, at der er mere fokus på

principperne end på samfundsanalysen. Sam-

fundsanalyser skal udvikles løbende, under de-

bat og i levende form, fordi samfundet udvikler

Vi er ikke drømmende socialister – vi er socialister, der gør drømmene til virkelighed- Emilie Turunen, medlem af

Europa-Parlamentet for SF

Af Emilie Turunen

gennem KRISen

29

1. HaLVLEg

Under titlen 1. halvleg bringer F! i hvert nummer en kronik, som indspark til SF’s principprogram, der

skal fornyes i 2012: Lige fra refleksioner om samfun-dets indretning til visioner for øget demokratisering.

www.sf.dk/mitparti

Læs mere eller kom med input på:

Emilie Turunun er medlem af Europa- Parlamentet for SF

sig hele

tiden. Den

indeværende

finanskrise har for

eksempel lært os, at den

finansielle sektors rolle for

samfundsøkonomien var langt

større og mere gennemgribende, end

salig Marx kunne forudse. En moderne

venstrefløj skal have mere fokus på, hvilken

verden vi ønsker, end hvilke problemer verden

har; mere på positive end negative definitioner;

mere på socialisme end på anti-kapitalisme.

Derfor skal vi holde os til kun ganske kort at

beskrive vores samfundsanalyse og ellers lade

principperne bære programmet.

Det er i principprogrammet, vi skal slå vo-

res visioner, menneskesyn og værdier fast. Vi

skal derfor afholde os fra at beskrive konkrete

reformer, politikker eller planer for den nær-

meste fremtid. Det gør vi i Reformprogrammet

og i det daglige politiske arbejde.

PrincipperneJeg kan lige så godt melde det klart ud: Jeg sy-

nes, at det nuværende udkast til et nyt princip-

Illus

tratio

n: A

ndré

Leit/

iBur

eaue

t

program er godt. For det afspejler de

principper, jeg mener, skal bære vores

nye program:

• Demokrati i videste forstand: Vi vil ikke

kun sikre demokrati i det politiske system,

men ser demokrati som en langt bredere

samfundsvision. Vi vil demokratisere økono-

mien, velfærdssamfundet, lokalsamfundet og

arbejdspladsen. SF repræsenterer en vision

om deltagelse, aktivt medborgerskab og

stærke fællesskaber. Den nyvalgte formand

for SV i Norge, Audun Lysbakken, har fore-

slået et revitaliseret ideologisk pejlemærke

for venstrefløjen om deltagelse og demokra-

tisering. SF kan passende samle tråden op.

• Socialisme kan fortolkes i mange retninger,

men handler grundlæggende for mig om en

radikal demokrati-vision (jævnfør ovenfor),

regulering af markedet til gavn for fæl-

lesskabet, omfordeling, og om at skabe et

samfund, der sikrer reelt lige muligheder.

• Internationalt engagement: SF’s po-

litiske hjerte slår i hele verden. Til vores

selvopfattelse hører internationalismen. Vi

solidariserer med fattige og undertrykte, og

vi samarbejder med ligesindede for en mere

retfærdig verden. Vi engagerer os aktivt i

EU og i FN for at sikre løsninger af klima-

problemer, migration, finanskrise og fred/

sikkerhed.

• Fornyelse: SF er Danmarks grønne parti.

Med afsæt i en erkendelse af, at menne-

skers velfærd, produktion og vækst må

og skal forholde sig til de uomgængelige

natur- og klimamæssige begrænsninger, vil

vi gentænke økonomien. Grøn omstilling og

ressourcebevidsthed er kodeord for os.

• Indflydelse: ”Hvis man har en mening

med at deltage i politik, så må det være

den, at man vil have indflydelse og magt til

at virkeliggøre sine ideer. Hvis man bliver

skrækslagen den dag, man får tilbudt del

i magten, så hører man til ’nederlagets

mænd’”. Det skrev SF’s stifter Aksel Larsen,

og jeg mener, det bør være en rettesnor for

vores arbejde. Vi er ikke drømmende socia-

lister – vi er socialister, der gør drømmene

til virkelighed.

Med håb om en fortsat god debat vil jeg

komme med en afsluttende opfordring: Tænk

over, hvorfor du er SF'er, og hvilke principper,

du ønsker, skal præge vores samfund og vores

parti. Det, du kommer frem til, skal gerne

afspejle sig i det nye principprogram.

30

JEnS JøRn SPOTTAg

• født 1957• Uddannet fra odense teaters Elevskole i

1983.• var ansat i fem år på Aalborg teater, hvor

han blandt andet var med i peer gynt, Et dukkehjem og lang dags rejse mod nat.

• har blandt andet medvirket i tv-serierne tAXA og bryggeren.

• har spillet med i over 20 danske film heriblandt drømmen, kongekabale, lille soldat, to verdener, blå mænd og frygtelig lykkelig.

Foto

: Pet

er S

øren

sen

31

gennem KRISenKULTUR

Krisen kan styrke fællesskabet

”Nogle må dø for at andre kan leve.” Med de

ord indledes den aktuelle film om Hvidsten-

gruppen, og den afsluttes med konsekvensen

af de samme ord, da de otte modstandsfolk

henrettes i Ryvangen en sommermorgen i 1944

og udløser folkeopstand og generalstrejke.

Konkret og abstrakt indkapsler de filmen:

det er undertitlen, afslutningsscenen og hoved-

pointen.

Også ifølge Jens Jørn Spottag, der spiller

lederen af Hvidstengruppen, den karismatiske

ejer og vært på Hvidsten Kro, Marius Fiil.

- Det beskriver, hvad der ultimativt er på

spil for dem: Det er den yderste konsekvens af

opofrelse, siger Jens Jørn Spottag, der selv som

barn i Østjylland i tresserne blev taget med til

Hvidsten Kro mellem Randers og Mariager og

fik fortalt historien om Hvidstengruppen og

den heltemodige krofamilie Fiil.

Historien adskiller sig fra andre film

om modstandsbevægelsen, fordi den netop

berører en hel familie og et helt lokalsamfund.

Hvidstengruppen udgjordes af Marius’ kone

Gudrun og deres børn og svigerbørn samt flere

andre fra landsbyen. Gruppen var en vigtig

del af kampen mod besættelsesmagten, hvor

de modtog og distribuerede våben og andet

materiel, som engelske flyvere kastede ned på

egnens marker.

Overforbrug under FoghOvenpå en åbningsweekend, hvor omkring

100.000 indløste billet, tegner ”Hvidstengrup-

pen” til at blive en af årets mest sete film. Det

overrasker ikke hovedrolleindehaveren.

- Det er en af de historier, der definerer os

som mennesker, siger Jens Jørn Spottag.

- Det er den nære historie om de små men-

nesker, der konfronteres med de store valg:

Krejler man sig igennem, eller står man fast

uanset prisen? Jeg tror, folk altid gerne vil se

mennesker, der udviser mod i skæbnesvangre

situationer og træffer den slags idealistiske

beslutninger, vi aldrig selv konfronteres med.

De værdier som sammenhold og opofrelse

er stærkt savnet nu til dags, mener Jens Jørn

Spottag. Ikke mindst på grund af sidste årtis

økonomiske opsving og daværende regerings

tilskyndelse til egen vinding.

- Vi kastede os ræbende ud i gigantisk

forbrug under Fogh. Der var intet, der ikke

kunne lykkes for os rent materielt, og så blev vi

grådige, siger Jens Jørn Spottag og slår ud med

armen, mens han kigger væk et sekund.

- Det er måske menneskets stenalderme-

kanisme; vi propper bare i egen sæk, hvis vi

kan: samtalekøkkener, firehjulstrækkere selv

om vi bor i byen, fladskærme i hvert et rum.

Vi bliver bare federe og dummere, lyder det

resignerende.

Mere europæer end danskerEn anden vigtig pointe i filmen om Hvidsten-

gruppen er åbenhed og tolerance – også over

for tyskerne, mener Jens Jørn Spottag.

- Filmen handler ikke om, at vi nu skal

forskanse os som nation og sætte bomme

op. Modstanden er mod tanken, nazismen og

besættelsen – ikke tyskerne. Tyskerne er ikke

svin; de vil også hellere bare drikke og synge

deres gamle sange, som os andre, siger han

med henvisning til en scene i filmen, hvor en

tysk deling frivilligt lader sig overmande af

snaps og æggekage hos Marius og Gudrun Fiil

på Hvidsten Kro.

- Det handler om foragt for alle former for

underkastelse. Marius siger det jo under rets-

sagen: ”Hvis vores død skal have mening, skal

børnene leve, så de en dag kan række hinanden

hånden i venskab”. Det er filmens budskab,

mener Jens Jørn Spottag, der også i Marius Fiils

internationale perspektiv kan trække en tråd til

sit eget tilhørsforhold.

- Jeg er selv meget optaget af at definere

vores identitet. Jeg vil hellere kalde mig euro-

pæer – i hvert fald i tankesæt. Kun at være

dansk er på en måde blevet for snævert; den

Jens Jørn Spottag spiller hovedrollen som kroejer Marius Fiil i filmen om modstandsfolkene i Hvidstengruppen. Historiens temaer som sammenhold, opofrelse og åbenhed er vigtige at mindes også i dag, mener skuespilleren. Han ser gerne et opgør med den materialistiske kultur, der ikke mindst herskede under den tidligere regering.

Af Peter Rewers

32

nationale identitetsfølelse er i hvert fald under

forandring i mig.

Pressens højresvingsulykkeJens Jørn Spottag er født og opvokset i Odder.

Som det mellemste af tre børn af byens ba-

germester. I en tid, hvor ingen kunne drømme

om at identificere sig som europæer frem

for dansker, var man i hjemmet heller ikke

orienteret meget længere ud end det østjyske

opland og dets folk, der hver dag kom og købte

nybagt brød.

Ikke ulig familien

Fiil på Hvidsten Kro

var hverdagen også

hos familien Spottag

betinget af en stor

kærlighed og gensidig

afhængighed, fortæl-

ler Jens Jørn Spottag,

og han og hans søskende

blev udrustet med værdier som arbejdsomhed,

sammenhold og næstekærlighed. Politik i prak-

sis talte man ikke om.

I dag er Jens Jørn Spottag i høj grad et poli-

tisk menneske, siger han, men skilter ikke med

et bestemt partipolitisk tilhørsforhold, mest

fordi det vil forstyrre arbejdet som skuespiller.

Han er dog som nævnt ikke bleg for at kritisere

den borgerlige regering og vil også gerne

afsløre, at krydset aldrig er blevet sat længere

til højre end SF.

Derfor er han også stærkt utilfreds med,

hvad han betegner som en markant højre-

drejning i pressen, der tilsyneladende kun er

interesseret i at modarbejde regeringen.

Han nævner som eksempel den stormom-

bruste betalingsring om København.

- Det var jo primært en fuldstændig vanvit-

tigt negativ retorik i pressen, der fik lagt den

ned. Man er kun ude på at skrive negative

historier. Det er forkasteligt, siger han tydeligt

ophidset.

- Og først nu, efter at ringen er skrinlagt,

bliver der plads til historier om, at der rent

faktisk er behov for at gøre noget. I en artikel

forleden fremlagde Frank Jensen tal, der viser,

at 7-800 mennesker dør hvert år af sygdomme

relateret til overtrafikering.

Han ryster på hovedet.

- I princippet kunne jeg bare tænke, at folk

må stege i deres firehjulstrækkere i halvanden

time hver dag frem

og tilbage fra arbejde.

Men min solidaritet

ligger med de folk

herinde i byen, som

jeg ikke synes skal

have et kortere liv,

bare fordi nogle men-

nesker insisterer på

at køre deres jernkasser helt herind, lyder det

med appel Jens Jørn Spottag.

Nye tanker, tak!Krig er for altid en undtagelsestilstand, og

Anden Verdenskrig er på ingen måde at sam-

menligne med tiden i dag; der er endnu langt

fra krise til krig. Men de værdier, der kom i

højsædet under besættelsen og drev folk som

Hvidstengruppen, kan Jens Jørn Spottag allige-

vel godt håbe på, bliver mere synlige nu, hvor

mange er mere pressede end før.

- Når der er en ydre trussel, rykker folk

sammen. Den krise, vi er i nu, kan måske få

folk til at se anderledes på det liv, der bliver

levet. Einstein har sagt, at man ikke kan bruge

de samme tankenormer, der har skabt proble-

merne til at løse problemerne. Det, tror jeg, er

rigtigt; vi er nødt til at forandre os.

Hvordan skal vi forandre os?

- Vi skal hele tiden skærpe vores opfattelse

af demokrati, moral og menneskelighed. Vi må

ikke ende som egoister, der bare rager til os.

Men det er svært, for det er fedt at have lidt

mere, spise godt og køre i en varm bil. Ligesom

det under krigen var fedt at sælge grise til

overpris til tyskerne. Men der er ingen vej uden

om, lyder det fra skuespilleren, der i det lys

ser filmen om Hvidstengruppen som mere end

historiefortælling.

- Det er godt at blive mindet om de men-

nesker, der sidder med de store beslutninger.

Vi har indimellem behov for at få kridtet

stregerne op på den bane, vi spiller på. Ellers

glemmer vi, hvorfor vi overhovedet spiller,

siger Jens Jørn Spottag.

- Når der er en ydre trussel, rykker folk sammen. Den krise, vi er i nu,

kan måske få folk til at se ander-ledes på det liv, der bliver levet,

siger skuespiller Jens Jørn Spottag, der spiller med i den aktuelle film

Hvidstengruppen.

Det handler om foragt for alle former for underkastelse- Jens Jørn Spottag, skuespiller

TRE gODE IFøLgE JEnS JøRn SPOTTAg

film: de syv samuraier- Kurosawa viser en fænomenal sans for

kroppe, stil og rytmik. Særligt Mifunes (skuespiller, red.) præstation er i sær-klasse.

skuespiller: Ekkehard schall - Han forenede i stykket Arturo Ui (Brecht)

det kropslige og følelserne. Masser af krop og fantasi og leg. Jeg så det i tv en dag, jeg kom hjem fra skole og var solgt; han forenede alt, jeg gerne ville.

teaterstykke: peer gynt - Ibsens fremragende stykke, der handler

om egocentri og om balancen mellem ekspansion og refleksion. Tager vores civilisation op til overvejelse.

33

gennem KRISen

Foto

: Pet

er S

øren

sen

KULTUR

34

UDEN FILTER

Det dufter af honning-salt-hævet brød fra

bageriet. I stalden har de ti malkekøer leveret

godt 50 liter mælk til folkene i mejeriet. De

forarbejder mælken, hælder den på karto-

ner og gør den klar til levering i helsekosten

inde i byen eller hos de andre kunder. Imens

forbereder gartneriet jorden til forårssåning

af gulerødder og rødbeder. I væveriet bliver

der filtet og vævet, og i det lyseblå fælleshus

snitter køkkenværkstedet grønkål til froko-

stens salat.

- Jeg er født med Downs syndrom, og jeg er

blevet drillet meget i min folkeskole. Her i Her-

tha er det ikke sådan. Her hjælper vi hinanden

alle sammen, det kan jeg godt lide.

Lars Munksgaard, har boet og arbejdet på

Hertha i otte år.

- Jeg arbejder i stalden med køerne, som jeg

tit fodrer. Arbejdet giver mening, og det kan jeg

rigtig godt lide. Før arbejdede jeg på en fabrik,

hvor vi holdt pause hele tiden.

Lars Olesen, har arbejdet på Hertha i fem år.

Bor i Galten og tager selv bussen frem og tilbage.

- Jeg nyder at være en del af samværet på

Hertha. Det udvikler medmenneskelighed og

åbenhed i forhold til anderledeshed. Vi har

brug for det sted. Hertha er lykkedes som

socialt eksperiment, nu skal vi have gjort pro-

jektet færdigt.

Grethe Harrebye, frivillig på Hertha gennem

16 år. Kommer en dag om ugen og arbejder i

gartneriet. Er med i Herthas bestyrelse.

Socialt eksperimentDe beskyttede værksteder udgør, sammen med

to bofællesskaber for udviklingshæmmede,

kernen i Hertha Levefællesskab. I stedet for at

integrere de udviklingshæmmede i det ”nor-

male” liv, har vi valgt at bygge et fællesskab op

omkring de udviklingshæmmede. Det kalder vi

omvendt integration.

Vi bor 135 mennesker i Hertha, heraf er 47

børn og 20 er voksne udviklingshæmmede.

Hver dag kommer her frivillige, gæster, ansatte

og andre interesserede for at tage del i hver-

dagens rutiner. Vi vil gerne udvide og bygge et

bofællesskab med plads til syv udviklingshæm-

mede og et større fælleshus til udadvendte

arrangementer som teater, koncerter, høstmar-

ked, workshops, lørdagscafé og konferencer.

Værdi hver dagI løbet af de 16 år, Hertha har eksisteret, er der

skabt mange slags værdier:

• Der er opført bygninger til en værdi af små 100

millioner kroner.

• 42 arbejdspladser er oprettet.

• De beskyttede værksteder omsætter årligt for

ca. 1 million kroner.

• 136 personer er flyttet til en landsby, som el-

lers typisk ville være under afvikling.

• Ca. 3000 gæster kommer på besøg hvert år.

• 25 personer havde i 2011 en eller anden form

for praktik i Hertha.

• Der leveres frivilligt arbejde svarende til ca. ni

fuldtidsstillinger.

• En venteliste med 40 udviklingshæmmede, der

gerne vil bo i Hertha.

• En venteliste med 35 familier, der også gerne

vil bo i Hertha.

Hertha Levefællesskab er bygget op omkring

tre organisatoriske enheder og er et eksempel

på positivt ’sektorielt’ samarbejde mellem det

offentlige, det private og civilsamfundet. Det er

blandt andet i samvirket mellem de tre typer

af aktiviteter, at inklusionen af udviklingshæm-

mede med det omgivende samfund ser ud til at

lykkes i Hertha.

Af Ole Uggerby

Uden filter er titlen på en klumme, hvor F! giver et engageret menneske spalteplads til at få luft

for en hjertesag.

Ole Uggerby er arkitekt, planlægger og p.t. administrativ leder i Hertha

www.hertha.dkBliv ven med Hertha

Minneapolis

Khabarovsk

PODGORICA

ALASKA

KIRIBATI

FIJI

TONGA

TUVALU

SAMOA

GREENLAND(Kalaallit Nunaat)

FRENCH GUIANA

WESTERNSAHARA

WEST BANK

KASHMIR

EAST TIMOR

PAPUA NEW GUINEA

SOLOMON ISLANDS

MARSHALLISLANDS

NAURU

FEDERATED STATES OF MICRONESIA

PALAU

VANUATU

FIJI

TONGA

TUVALU

SAMOA

AUSTRALIA

NEW ZEALAND

AUSTRIA

NETHERLANDS

FRANCE

GERMANY

DENMARK

ITALY

MALTAGREECE

SPAIN

M.C

ANDORRA VATICAN C.

S.M

LIECHT.

BELGIUMLUX.

SWITZ.

TURKEY

CAMBODIA

CYPRUS

PHILIPPINES

GEORGIA

FINLAND

ICELAND

UNITEDKINGDOM

IRELAND

PORTUGAL

ISRAEL

NIGERIA

COMOROS

BURUNDI

RWANDA

MAURITIUS

ALGERIALIBYA

EGYPT

SUDAN

ETHIOPIA

KENYA

TANZANIA

ANGOLA

ZIMBABWE

MOZAMBIQUE

LESOTHOSWAZILAND

SOUTH AFRICA

NAMIBIABOTSWANA

DEM. REP.OF CONGO

CENTRALAFRICAN REPUBLIC

UGANDA

CONGO

CAMEROON

GABON

NIGER

EQUAT. GUINEA

GAMBIA

GUINEA-BISSAU

SIERRA LEONE

LIBERIA

CÔTED'IVOIRE

SÃO TOMÉ AND PRINCIPE

DJIBOUTI

TUNISIA

ERITREA

MOROCCO

MAURITANIA

CAPE VERDE

HUNGARY

MOLDOVACZECH REP. SLOVAKIA

POLAND

ROMANIASLOV.

ALBANIAF.Y.R.O.M1

MONTENEGRO KOS.

BOSNIA& H.

BULGARIA

AFGHANISTAN

PAKISTAN

IRAN

SAUDI ARABIA

IRAQSYRIA

JORDAN

KYRGYZSTAN

KAZAKHSTAN

THAILAND

MYANMAR(BURMA)

SRI LANKA

CHINA

MONGOLIA

BHUTAN

BANGLADESH

KUWAIT

LEBANON

BRUNEI

N. KOREA

TAIWAN

JAPAN

S. KOREA

INDONESIA

QATAR

ESTONIA

LATVIA

LITHUANIA

BELARUS

UKRAINE

BAHRAIN

SERBIA

R U S S I A N F E D E R A T I O N

HAITI

THE BAHAMAS

CUBADOMINICANREP.

ANTIGUA AND BARBUDA

DOMINICA

ST LUCIA BARBADOS

ST VINCENT AND THE GRENADINESGRENADA

TRINIDAD AND TOBAGO

ST KITTS AND NEVIS

MEXICO

BELIZE

PANAMACOSTA RICA

EL SALVADOR

GUATEMALA

NICARAGUA

HONDURAS

JAMAICA

GUINEA

UNITED STATES OF AMERICA

C A N A D A

VENEZUELA

COLOMBIA

BOLIVIA

BRAZIL

ARGENTINA

URUGUAY

SURINAME

PARAGUAY

ECUADOR

PERU

NEPAL

LAOS

VIETNAM

INDIA

TAJIKISTAN

UZBEKISTAN

TURKMENISTAN

OMAN

YEMEN

SOMALIA

U.A.E3

ARMENIA

AZERB.

CROATIA

NORWAYSWEDEN

CHAD

GHANATOGO

BENIN

BURKINA

MALI

ZAMBIAMALAWI

SENEGAL

MADAGASCAR

GUYANA

CHILE

KIRIBATI

SEYCHELLES

MALDIVESMALAYSIA

BOLIVIA

sf’s laNdsMøde

kulturpolitisk koNfereNce

RUNDT OM SF

toNNi HaNseN takker af soM NæstforMaNd

Tonni Hansen har meddelt, at han ikke

genopstiller, når landsledelsen efter

landsmødet skal vælge næstformand.

Baggrunden er, at der efter Tonni

Hansens opfattelse bør være én fuld-

tidsnæstformand i stedet for som nu

to deltidsnæstformænd. Det spørgsmål

skal den nyvalgte landsledelse afgøre

efter landsmødet.

29. april bydes alle medlem-

mer og øvrige interesserede

velkommen til politikkonference

om kulturpolitik. Læs mere i

kalenderen på næste side.

SF holder landsmøde i dagene 13.-15. april. Landsmødet er det første

siden valget, hvor SF for første

gang blev regeringsparti. Der skal

gøres status over det forløbne år

og lægges op til drøftelse af den

politik, SF vil sætte på dags-

ordenen for at føre Danmark

gennem krisen. Der foreligger

udkast til udtalelsen ”Sam-

men gennem krisen – alle

skal med”. Landsmødet

skal også behandle udkast

til nyt principprogram

for SF, lave organisatorisk arbejdsplan og vælge medlemmer til

landsledelsen med videre. Landsmødets dokumenter kan ses på

www.sf.dk/LM.

sf søger folk til saMarbejds-projekt Med Mas i bolivia

sf sætter fokus på grøN vækst i europa – vil du være Med?

SF har i samarbejde med Institut for Flerpartisamarbejde igangsat et

samarbejdsprojekt med regeringspartiet MAS i Bolivia. Det kommen-

de år skal SF derfor holde en række fællesaktiviteter for blandt andet

at styrke MAS-partiets håndtering af politiske uenigheder, forbedre

partiets samarbejde med landets sociale bevægelser og bidrage til at

opbygge et ungdomsparti.

Første aktivitet i projektet forløber i forbindelse med landsmødet

den 13.-15. maj, hvor en delegation fra MAS-partiets ledelse kom-

mer til Danmark.

SF har nedsat en arbejdsgruppe af politikere, medlemmer og andre

aktive, der skal bidrage til og udvikle projektet. Alle med interesse

for at deltage i aktiviteter og det kommende arbejde med projektet

opfordres til at kontakte SF’s internationale koordinator Dea Donkin:

sfdedo@ft.dk.

Læs også om projektet, MAS og Bolivia på s. 26-27.

I anledning af det danske EU-formandskab skal SF være værter for

de europæiske grønne partier, EGP’s, halvårlige kongres i weeken-

den den 10.-13. maj i København. På kongressen skal de omkring

500 delegerede fra hele Europa diskutere muligheder for grøn

jobskabelse og forsøge at give sociale og miljømæssige bæredygtige

svar på den europæiske krise. SF glæder sig derfor til at kunne in-

vitere til en masse spændende debatter i forbindelse med konferen-

cen. Som værter kommer SF desuden til at have behov for en masse

frivillige hænder. Læs mere om, hvordan du kan deltage og bidrage

på www.sf.dk/Egp.

affald Som en reSSource

Danmark er godt på vej ind i en ressourcekrise.

SFOF Odense har arrangeret rundvisning på

Odense Renovation. Her starter vi med en gen-

nemgang af, hvorledes affaldshåndteringen sker

i Odense Kommune. Dernæst tager vi en rundtur

på genbrugsstationen, hvor vi hører om, hvad

der sker med affaldet, efter at det er afleveret på

genbrugsstationen.

Tid og sted: 25. april kl. 18.30, Odense Renova-

tion, Snapindvej 21, Odense

pris: Deltagelse koster 20 kroner.

Tilmelding: Send en mail til

mettejensen57@gmail.com senest d. 19. april.

city-vandring i københavn

SFOF arrangerer city-vandring i København med

Poul Kragelund. Turen går gennem Pisserenden,

Larsbjørnsstræde, Gammel Torv, Nytorv, Mag-

stræde og over Gammel Strand, Højbro Plads og

Amagertorv. Det hele er krydret med beretninger

om farverige personligheder, danmarkshistoriske

begivenheder, kendte bygninger og steder.

Tid og sted: 28. april kl. 10.30, ved indgangen

til Vor Frue Kirke (Domkirken), Nørregade 8,

København.

pris: Deltagelse koster 100 kroner.

Tilmelding: Send en mail til birgittebrozek@

hotmail.com senest d. 10. april.

25. april

28. april

KaLENDER

koNfereNce: Hvad kultureN er, kaN og vil

SF har som regeringsparti en enestående mulig-

hed for at sætte sit afgørende præg på den førte

kulturpolitik. Derfor bydes alle medlemmer og

øvrige interesserede velkommen til politikkonfe-

rence om kulturpolitik.

På konferencen vil vi forsøge at belyse SF’s

fremadrettede kulturpolitiske mærkesager,

der vil kunne bidrage til områdets fortsatte

udviklings- og udfoldelsesmuligheder – på trods

af krise.

Tid og sted: Konferencen holdes søndag den

29. april i Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 2300

København S.

pris: 100 kroner

(inklusiv forplejning

og rejserefusion efter

gældende regler).

Tilmelding: Frist for

tilmelding er 20. april på

www.sf.dk/konference

Sfof holder årSmøde

SFOF byder velkommen til en engagerende dag

med workshops og masser af muligheder for at

præge SFOF's folkeoplysende aktiviteter. Årsmø-

det er åbent for alle – så sæt kryds i kalenderen

allerede nu.

Tid og sted: 13. maj kl. 11-17, Kongensgade 70,

Odense.

pris: Deltagelse er gratis.

Tilmelding: Tilmelding er åben på livo.sfof.dk

29. april

13. maj

Afsender: SF Christiansborg, 1240 København K

K ø b e n h a v n