Magasin 4 I December 2014

TEMA:

ULIGHED• Advarsel: Uligheden truer vores velfærd• Thomas Piketty: En introduktion• Eliten buldrer af sted, mens resten står stille

Finansloven for 2015

Vigga Bro, skuespiller

HISTORIEFORTÆLLINGBRINGER OS SAMMEN

Røde og grønne fremskridt

2 2

Børnenes finanslov

Jeg er rigtig glad for, at det lykkedes at lande en finanslov

med regeringen og Enhedslisten. En finanslov, der inve-

sterer i vores fælles velfærd. En finanslov, der trækker

Danmark i en rødere og grønnere retning.

Det er børnenes finanslov – noget der har ligget mig og

SF meget på sinde: En børnemilliard, flere pædagoger og

styrket indsats for kræftramte børn. Og så løfter vi børn ud

af fattigdom ved at fjerne den gensidige forsørgerpligt for

samboende.

Vi sætter også penge af til mere natur og økologi, mindre

farlig kemi og en stærkere klimaindsats. Til bedre inklusion

i folkeskolen, et løft af forholdene for fødende på hospitaler-

ne og større valgfrihed i ældreplejen.

Forhandlingerne om finansloven viste, at alle havde viljen

til at strække sig mod hinanden. Bare der havde været

flere stunder som denne. Det er med til at genskabe troen

på centrum-venstre i dansk politik. Og det tegner et klart

alternativ til de borgerliges hede drømme om nulvækst,

nedskæringer i velfærden og ikke mindst privatisering af

sundheden.

Jeg er naturligvis tilfreds med, at det er lykkes at finde

forsørgelse for de mange mennesker, der falder ud af

dagpengesystemet. Godt nok en lappeløsning. Men en vigtig

lap. Ikke mindst for de mange mennesker, der stod til at

have nul kroner på lommen.

Jeg er også glad for, at vi har fået gjort op med den

gensidige forsørgerpligt. Fattigdom fører intet godt med sig.

Intet. Med finansloven får vi gjort Danmark til et lidt mere

lige land.

Men kampen for at samle flertal for en permanent for-

bedring af dagpengesystemet fortsætter. Vi er kommet så

langt, vi kunne, med lappeløsninger i denne valgperiode.

Men SF fortsætter kampen. I morgen. I overmorgen. Og i

valgkampen. Snart har 50.000 mistet retten til dagpenge.

Det er 50.000 gode grunde til at genskabe trygheden på

det danske arbejdsmarked. Derfor har vi brug for bedre

dagpengeregler.

Pia Olsen Dyhr

udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet. Næste nummer

udkommer i midten af marts 2015.

Redaktionsudvalg:Turid Leirvoll (ansvarshavende),Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Signe Munk, Sune Knudsen og Christoffer Voss

16 Røde og grønne fremskridt Finansloven for 2015

6 T E M A : U LIGH E D8 Advarsel: Uligheden truer vores velfærd

11 Thomas Piketty: En introduktion

12 Eliten buldrer af sted, mens resten står stille14 Uligheden stiger – tal og fakta

16 Farvel til farlig kemi SF vil have hormonforstyrrende stoffer væk fra hylderne

18 Politiker og familiefar En dag med Jonas Dahl, gruppeformand

21 Nu kan vi sætte dagsordener Dennis Ørsted Petersen er uddannet SF-debattør

22 SF optaget i Det Europæiske Grønne Parti SF i samarbejde med 44 andre grønne partier

25 Potentialet findes i hele landet De næste skridt med Karina Lorentzen Dehnhardt, lokalsamfundsordfører

26 Genindfør respekten for de lavtlønnede SF’s ansigter med Michael Holm, medlem af SF

28 Ingen ny Irak-krig Kronikken af Holger K. Nielsen, forsvars-, EU- og udenrigsordfører

30 Historiefortælling bringer os sammen Interview med Vigga Bro, skuespiller og historiefortæller

34 Drømmen om et arbejde Klummen af Tonni Hansen, næstformand i SF og formand 3F Sydfyn

35 Rundt om SF

LEDER

Skribenter i dette nummer: Pia Olsen Dyhr, Sigrid Rasmussen, Christoffer Voss, Jens Jakobsen, Rosa Juel Nordentoft, Mikkel Bahl, Merete Thorøe, Holger K. Nielsen, Peter Rewers og Tonni Hansen.

Forsidefoto: Peter Sørensen

Foto:Hvor fotografen ikke er angivet,er billederne fra Colourbox

Art Direction & Produktion: Jesse Jacob /iBureauet.dk

Layout: Sofie Holm Larsen /iBureauet.dk

Denne tryksag er fremstillet på et Svanemærket trykkeri, den er trykt på G Print og Reprint Deluxe, som er FSC samt PEFC godkendt og klimakompenseret.

Oplag: 9.000

F!Socialistisk FolkepartiChristiansborg1240 København KTlf: 33 37 44 44E-mail: f@sf.dkwww.sf.dk/f

3

18 4

INDHOLD

ULIGHED

Tema

30

Vores velfærdssamfund bygger på lighed, så vi må fra politisk side gøre, hvad vi kan, for at stoppe den negative udviklingPia Olsen Dyhr

6

4

&Et års ekstraforsørgelse til dagpengemodtagere

Trods manglen på permanente forbedringer af dagpengesystemet,

fik SF en kontantydelse i hus. Den nye kontantydelse giver et års

ekstra forsørgelse til de ledige, der frem til 2017 opbruger deres

ret til dagpenge eller arbejdsmarkedsydelse. Den sørger altså

for, at mennesker, som ellers ville risikere at stå med nul

kroner om måneden, alligevel er sikret en indtægt.

Den svarer ligesom arbejdsmarkedsydelsen til

60 procent af dagpengesatsen og 80

procent for forsørgere.

Gensidig forsørgerpligt bliver afskaffet

Den gensidige forsørgerpligt for ikke-gifte samboende bliver

rullet tilbage. Den blev indført med kontanthjælpsreformen fra

2013, men bliver altså nu afskaffet. SF har altid været kritiske over

for den udvidede forsørgerpligt. Prisen var alt for høj for de børn

og voksne, som måtte flytte fra hinanden for ikke at gå fra hus og

hjem. Med tilbagerulningen kan man nu igen få kontanthjælp,

uanset hvor stor indtægt ens samboende har.

fremskridt

Rødegrønne

Flere pædagoger, bedre værn om danske løn- og arbejdsvilkår, en grøn milliard til grønne arbejdspladser og mindre CO2-udledning samt en tilbagerulning af den gensidige forsørgerpligt. Der er mange røde og grønne grunde til at glæde sig over finanslovsaftalen for næste år. Regeringen holdt stædigt fast i ikke at ændre på dagpengereformen. Alligevel lykkedes det SF at presse regeringen til at sikre et års ekstra forsørgelse til dem, der mister dagpengene.

Et bedre arbejdsmarked

Med finansloven har SF slået et vigtigt slag for et velorganiseret

arbejde uden løndumping. Det maksimale fradrag for fagfoenings-

kontingent bliver fordoblet fra 3.000 til 6.000 kroner om året. I

forhold til indkomsten vil det have størst betydning for lavtlønnede

og arbejdsløse. Den sociale dumping sættes der også hårdere ind

mod. Der afsættes 50 millioner kroner til øget kontrol, bedre til-

syn, højere bøder og strammere regler på en række områder,

hvor vi oplever social dumping i Danmark.

af Sigrid Rasmussen

5

En milliard til klima og miljø

SF har gjort finansloven betydeligt grønnere, end hvad

der var lagt op til. Klimaindsatsen bliver styrket med 100 milli-

oner kroner om året i de kommende fire år. Midlerne skal blandt

andet bruges på at gøre vores energiforbrug både mindre og

grønnere – for eksempel ved at investere i jordvarme. Derudover

styrkes økologien med 120 millioner kroner, og indsatsen mod

sprøjtegifte bliver forstærket. SF’s mærkesag om udviklingen

af et grønt nationalregnskab bliver også til virkelighed. Det

betyder, at fremtidens finanslove ikke blot kommer til

at indeholde økonomiske mål, men også status på

klima, miljø og natur.

Klippekort lader de ældre bestemme selv

De svageste ældre bliver også prioriteret på finansloven. Med en

ny klippekorts-ordning får de ældre hjemmehjælpsmodtagere nu

mulighed for selv at vælge, hvad dele af deres hjemmehjælp

skal bruges til. Ordningen ligner den, som SF’s sundheds- og

omsorgsborgmester i København, Ninna Thomsen, har indført

for byens ældre. Her får hver af de svageste ældreto timers

ekstra hjemmehjælp om måneden, som de suverænt selv

bestemmer over.

6,5 milliarder til sundhed

Stor sundhedsaftale afsætter penge til at løfte kræftbehandlin-

gen, ældre og medicinske patienter ligesom at alle børn får den

bedst mulige start på livet. Ligheden i sundhed skal blandt andet

øges gennem et større fokus på forebyggelse. Aftalen afsætter for

eksempel 200 millioner kroner til at sætte ind over for alkohol,

rygning og overvægt. Den negative sociale arv bliver der også

sat ind over for. En pulje på 175 millioner kroner skal blandt

andet styrke sundhedsplejens tidlige og opsøgende

indsats over for familier med små børn.Mindre hormonkemi i hverdagen

Hormonforstyrrende stoffer i lægeudstyr, kosmetik eller tyggegum-

mi kan være skyld i barnløshed eller testikelkræft. Derfor har SF

presset på for at få sat 50 millioner kroner af til mere forskning i

konsekvenserne af hormon-kemi. Læs også side 16..

En milliard til børnene

Med finansloven lykkedes det SF at sætte en milliard kroner

af til mere personale i daginstitutionerne. Den nye milliard

kroner til flere pædagoger bliver fordelt over fire år med 250 mil-

lioner kroner årligt. Pengene bliver fordelt mellem kommunerne

på baggrund af antallet af 0-5-årige, så byer og områder med flest

børn også får en større andel. Kommunerne skal ansøge om

deres del af puljen og skal kunne dokumentere, at midlerne

går til mere pædagogisk personale til gavn for børnene.

FINANSLOV

6

ULIGHED

7

Uligheden stiger i Danmark. De rige bliver rigere, de fattige bliver

fattigere. arbejdsmarkedet er mere utrygt. De øverste og nederste

samfundslag bosætter sig længere fra hinanden og lever mere adskilt.

Den negative sociale arv betyder fortsat, at børn fra de nederste sam-

fundslag forbliver der som voksne. Danmark er langt fra amerikanske

tilstande, men større forskelle skaber øget utryghed. Uligheden ram-

mer bredt og sætter den danske samfundsmodel under pres. Derfor

arbejder SF for øget lighed.

I dette tema kan du læse om:

Uligheden, der truer vores velfærd

Introduktion til økonomen Thomas Piketty

Interview med Lars Olsen om eliten, der buldrer af sted

Tal og fakta om uligheden i Danmark og globalt

ULIGHED

8

Mens de rige bliver rigere, får resten af danskerne en stadigt mindre del af samfundskagen. Udviklingen truer med at gøre Danmark til et mere opdelt og ulige samfund.

Af Christoffer Voss

Da Berlingske for nylig offentliggjorde deres

årlige oversigt over Danmarks 100 rigeste

personer, var det første gang, at alle på listen

var milliardærer. Nummer 42 på listen har

en formue på mere end to milliarder kroner.

Et beløb, som for en sygeplejerske svarer til

70.000 månedslønninger. Eller næsten 6000 års

arbejde.

Dét er ganske sigende for den udvikling, som

Danmark og Vesten oplever i disse år: Samfun-

dets mest privilegerede bliver rigere, mens den

brede del af befolkningen, og især de nederste

lag, bliver efterladt stående på perronen.

Talrige danske og internationale undersøgel-

ser og analyser har dokumenteret den stigende

ulighed (se også s. 14). Årsagerne er blandt

andet det globale arbejdsmarked, som har

ændret forholdene mellem den almindelige

lønmodtager og virksomhederne med en stor

fordel til sidstnævnte. Finanskrisen har kun

gjort situationen værre med løntilbageholden-

hed for de fleste, mens de rigestes indtægter er

steget kraftigt.

SF-formand Pia Olsen Dyhr er bekymret over

udviklingen:

- Ulighed betyder, at en del af befolkningen

bliver hægtet af. Både hvad angår økonomi

og levevilkår, men også sundhed, uddannel-

se og arbejdsliv. De får færre midler, bliver

mere isoleret fra resten af samfundet og får

sværere ved at udleve deres potentiale. Men

en øget ulighed går ikke kun udover manden

på bænken. Den rammer også mureren i Sla-

gelse, læreren i Ringkøbing og iværksætteren i

Aarhus. Helt almindelige mennesker. Vi ved, at

lighed giver mere tryghed, mindre kriminalitet

og gavner økonomien, så vi bevæger os i den

helt forkerte retning, siger Pia Olsen Dyhr.

Forskellige virkelighederDet er ikke kun den økonomiske ulighed, som

er stigende. Vi danskere bor i stigende grad

mere opdelt, og de forskellige klassers børn

møder i mindre grad hinanden i folkeskolen.

Denne øgede polarisering mellem samfundets

top og bund får advarselslamperne til at blinke

hos direktør i Arbejderbevægelses Erhvervsråd

(AE), Lars Andersen. Det betyder nemlig meget,

hvilke mennesker vi møder i vores hverdag.

- Den stigende ulighed betyder, at vi som

samfund bliver mere opdelt. Styrken i vores

velfærdssamfund har ellers været, at de

udsatte grupper ikke lever i parallelsamfund.

De har haft nogen at spejle sig i, og tilsvarende

har dem fra velstillede hjem også set, hvordan

folk lever, når de ikke er på den gyldne gren.

Det betyder noget, hvem man møder i Netto og

til forældremøder. Man får forskellige billeder

af de problemer og udfordringer, som folk

har. Stigende ulighed betyder, at vi kommer

til at leve i forskellige virkeligheder, siger Lars

Andersen.

Ringere velfærd kan være prisenForståelsen for andres menneskers liv og

hverdag er afgørende for sammenhængskraften

i samfundet. Hvis dine venner og naboer alle

tjener det samme som dig, går i det samme

tøj, tager på de samme ferier og kører i den

samme bil, så bliver kendskabet til dem, der

ikke gør, helt automatisk mindre. Det svækker

sammenhængskraften – og det påvirker især

de ressourcesvage.

- Styrken i den skandinaviske model er viljen

til at investere i mennesker. Men den er også

under pres, for hvis man lever i forskellige

virkeligheder, så bliver viljen mindre. Så en

mindre sammenhængskraft kan faktisk få

konkret betydning for den politik, vi fører på

ADVARSEL: Uligheden truer vores velfærd

Vi skal ikke kun snakke om økonomi og penge, men også om boliger, sundhed og uddannelse. Det er hér, uligheden virkelig rammerPia Olsen Dyhr, formand for SF

9

velfærdsområdet, siger Lars Andersen.

Direktør i Tænketanken Cevea, Kristian

Weise, er enig i, at uligheden på sigt udgør en

trussel mod vores velstandsniveau:

- Hvis eliten og dem med den politiske indfly-

delse identificerer

sig mindre med

dem, som bliver

ramt af for eksem-

pel arbejdsløshed,

så er der risiko for,

at man begynder at

slække på hjælpen

til dem, som har

brug for det, siger han.

- Især hvis store dele af befolkningen begyn-

der at tro på, at arbejdsløshed er selvforskyldt.

Så ligger det lige for, at der bliver slækket på

for eksempel dagpenge og kontanthjælp, forkla-

rer Kristian Weise.

Farvel til en dansk kerneværdi?Både han og Lars Andersen betoner, at de ikke

vil male fanden på væggen. Danmark har ikke

amerikanske ulighedstilstande om ti år.

- Men hvis vi ignorerer udviklingen, kommer

vi til at miste nogle af vores kendetegn. Den

særegne danske model, den kan blive forhisto-

rie, siger Kristian Weise.

Det frygter Pia Olsen Dyhr også.

- Lighed har heldigvis i årtier været en dansk

kerneværdi og noget, vi har brystet os af. Men

der er ingen garanti

for, at det også vil

være sådan i fremti-

den. Når vi ved, hvor

store konsekvenser

det kan få for den

enkelte og velfærds-

samfundet, må vi

tage det seriøst. Det

gælder også på Christiansborg. Vores velfærds-

samfund bygger på lighed, så vi må fra politisk

side gøre, hvad vi kan, for at stoppe den negati-

ve udvikling, siger Pia Olsen Dyhr.

Mere end socialpolitikDet arbejde skal ske på et oplyst grundlag.

Derfor har SF i efteråret foreslået en udredning

af uligheden i Danmark. Et ekspertudvalg skal

komme med kvalificerede analyser af, hvordan

uligheden ser ud på forskellige områder. Og så

skal udvalget komme med forslag til politiske

indsatser, som kan skabe mere lighed.

- Hvis vi skal bekæmpe uligheden, skal vi vide

mere om, hvordan den helt praktisk kommer

til udtryk i dagligdagen. Vi skal ikke kun snakke

om økonomi og penge, men også om boliger,

sundhed og uddannelse. Det er hér, uligheden

virkelig rammer, og hér, at den kan forebygges,

siger Pia Olsen Dyhr.

Og så skal analyserne naturligvis suppleres af

handling, understreger hun.

- Derfor har vi i SF kæmpet for en løsning på

dagpengeproblemet og en styrkelse af skoler

og daginstitutioner, så alle – også de mindre

velstillede familier – reelt får lige muligheder.

Ulighed påvirker os alle, og derfor må og skal

vi gøre mere, så næste generation af danskere

også kommer til at leve i et af verdens mest

lige samfund.

UNDERSØGELSE AF ULIGHED

SF har i efteråret foreslået en udredning af uligheden i Danmark. Et ekspertudvalg skal komme med kvalificerede analyser af, hvordan uligheden ser ud på forskellige områder. Herefter skal udvalget komme med forslag til politiske indsatser, som kan skabe mere lighed.

Stigende ulighed betyder, at vi kommer til at leve i forskellige virkelighederLars Andersen, direktør i

Arbejderbevægelses Erhvervsråd

ULIGHED

10

Professor i økonomi, Thomas Piketty viser i sin bog ’Kapitalen i det 21. århundrede’, at de rigeste vil blive ved med at blive rigere, hvis udviklingen fortsætter, som den gør i dag.

11

Thomas Piketty en introduktionMed sin bog 'Kapitalen i det 21. århundrede' er franske Thomas Piketty blevet noget så sjældent som en almenkendt økonom. Men hvad handler hans værk egentlig om? Den er en advarsel om stigende ulighed.

Af Christoffer Voss

Kort og godt er Pikettys bog en advarsel om, at

den stigende ulighed kan få enorme konse-

kvenser, hvis ingen griber ind. Centralt i bogen

er begrebet kapital, som ikke kun dækker over

penge, men også jord, boliger, aktier, obligatio-

ner, maskiner, fabrikker, indbo, smykker og så

videre. Med andre ord: Alt med værdi.

Piketty har undersøgt udviklingen over flere

hundrede år, og historisk set har kapitalen og

værdierne været meget skævt fordelt. I det 18.

og 19. århundrede ejede få rige familier stort

set al kapital. Samtidig havde kapitalen meget

stor betydning. Den var mange gange større

end den løbende produktion.

Mere lige fordelt rigdomFørst i det 20. århundrede med de to ver-

denskrige og den store depression ændrede

mønsteret sig. Krig, højere skatter, inflation,

konkurser og de begyndende velfærdsstater

bidrog til, at samfundets rigdom blev fordelt

mere lige, samtidig med at store mængder

kapital blev ødelagt. Nu påpeger Piketty, at

landene er ved at være tilbage til en ulighedssi-

tuation som den for 100 år siden.

De rigere bliver igen rigereBetydningen af kapital er igen stigende, og den

bliver fordelt mere og mere skævt. Samtidig

får nutidens rigeste markant større lønstignin-

ger end alle andre, og der er en tendens til, at

dem, som har en meget stor kapital, også får

markant mere ud af deres investeringer. De

rigeste vil altså blive ved med at blive rigere,

hvis udviklingen fortsætter.

Uligheden kan modvirkesSom løsning foreslår Piketty blandt andet en

større satsning på uddannelse og en ændring

i de vestlige landes skattesystemer. Dem med

større indkomst bør betale mere, og der bør

indføres en formueskat, så de allerrigeste

hvert år skal betale for eksempel to procent af

deres formue i skat. Det vil kunne reducere de

europæiske landes statsgæld markant, mener

Piketty, og modvirke den stigende ulighed. Til

gavn for alle.

ULIGHED

BØGER OM OG AF THOMAS PIKETTY

’Kapitalen i det 21. århundrede’, Thomas Piketty, Gyldendal, 676 sider

’Introduktion til Thomas Pikettys Kapitalen i det 21. århundrede’, skrevet af den svenske nationaløkonom Jesper Roine, Informations Forlag, 111 sider.

’Ulighedens Økonomi’, Thomas Piketty, People’s Press, 172 sider. Bogen er forgænge-ren for ’Kapitalen i det 21. århundrede’.

12

eliten buldrer af sted, mens resten står stilleMed sin nye bog 'Klassekamp fra oven' er journalist og forfatter Lars Olsen igen med til at sætte fokus på uligheden i Danmark. Udviklingen på bolig- og arbejdsmarkedet har ført til øget utryghed og skabt et mere opdelt Danmark. Og det fortsætter, hvis der ikke bliver grebet ind politisk, forudser han.

Af Christoffer Voss

Hvad overraskede dig mest i arbejdet med

bogen?

- Jeg blev overrasket over, at der er ved at

ske så store forandringer i Danmark. Foran-

dringer, som går hurtigt og sker på mange

områder på én gang. De rigeste stikker af

økonomisk. Der er en opdeling i, hvor vi bor.

Der er mindre social mobilitet, og der er større

usikkerhevd for de nedre klasser i samfundet.

- Det er en udvikling, vi kender fra USA

og Storbritannien, hvor uligheden blev øget i

1980’erne, om end i mere drastisk form med

en faldende tryghed i store dele af befolknin-

gen som konsekvens. Danmark er heldigvis et

mere solidarisk samfund, men vi er tydeligt på

vej i en retning, som vi er nødt til at diskutere.

Tre årsager til ulighedHvis vi vender tilbage til Danmark. Hvad har

udløst den udvikling, som I beskriver i bogen?

- Jeg vil fremhæve tre ting: Først og frem-

mest har globaliseringen forskubbet forholdet

mellem klasserne på arbejdsmarkedet. Blandt

andet udflytningen af arbejdspladser og de

flere østarbejdere har styrket arbejdsgivernes

forhold til arbejdstagerne. Vi støder ofte på

historier om ekstreme direktørlønninger, som

ellers tidligere var uhørte i Danmark. Det skyl-

des globaliseringen og markedsmekanismerne

på arbejdsmarkedet.

- For det andet er boligmarkedet en motor i

klasseadskillelse. Der

er langt flere velha-

verenklaver – især i

hovedstadsområdet –

og dele af den almene

sektor er på vej mod

at blive et reservat for

de dårligst stillede.

- For det tredje har reformerne af dagpenge

og efterløn forværret udviklingen. Der er en

stigende utryghed. I bogen viser vi, at under-

klassen er bange for de uventede udgifter,

mens arbejderklassen frygter for seniorårene.

Kan de arbejde, til de er 70 år? Den utryghed

er en direkte konsekvens af VK-regeringens

reformer.

Krisen som syndebukHvilken rolle har finanskrisen spillet?

- Krisen har forværret udviklingen. Vi kunne

se tendenserne allerede inden, men den har

virkelig rykket ved tingene. Frem til 2008 ople-

vede alle en fremgang i

Danmark. De brede dele

af befolkningen havde

del i den økonomiske

fremgang. De fik mindre

end eliten, men de fik

trods alt en del. Efter

krisen ændrer det sig.

Eliten buldrer af sted, mens resten står stille.

Boligområdet fylder også en del i bogen.

Hvorfor?

Dele af den almene sektor er på vej mod at blive et reservat for de dårligst stilledeLars Olsen, journalist og forfatter

Det handler om at træffe et politisk valg om samfundets udviklingLars Olsen, journalist og forfatter

13

- Hvor folk bor, betyder meget for skoleud-

viklingen. Næsten alle børn går jo i skole i nær-

heden af, hvor de bor. Og hvis dårligt stillede

går i skoler, hvor der kun er dårligt stillede og

få gode rollemodeller, så bliver den sociale arv

forstærket.

- Og så skaber ghettoerne i både bunden og

toppen et manglende kendskab til hinanden,

som ellers er en vigtig del i opbygningen af

velfærdssamfundet. Når vi lever adskilt, bliver

den brobygning undermineret.

Men hvorfor er det vigtigt, at rengøringsassi-

stentens søn kan lege med direktørens datter?

- Her er vi inde ved en af grundpillerne af

velfærdssamfundet. Op gennem 1900-tallet var

det erklæret politik, at klassernes børn skulle

lære hinanden at kende, så der kunne bygges

bro mellem klasserne. Dengang ville vi have et

”vi”-samfund, ikke et ”os-og-dem”-samfund.

Den vision krakelerer nogle steder i Danmark,

som er blevet domineret af henholdsvis over-

klassen og underklassen.

Udviklingen er et valgUligheden stiger i det meste af verden. Kan vi

overhovedet undslippe udviklingen i Danmark?

- Ja, det kan vi. Et af de lande, hvor uligheden

ikke er steget, er Norge. Tidligere statsmini-

ster Jens Stoltenberg siger i dag, at det, at han

hindrede uligheden i at vokse, var et af hans

største resultater. Så det handler om at træffe

et politisk valg om samfundets udvikling. Og

jeg tror ikke på nødvendighedens politik, som

reelt er en meget liberalistisk tolkning af, hvad

der er nødvendigt.

Hvis vi intet gør fra politisk side, hvad så?

- Gør vi intet, vil udviklingen bare blive for-

stærket. Vi kan allerede i dag se en mere skæv

indkomstfordeling, og at børn af underklassen

klarer sig markant dårligere end andre. Vi vil

se forstærkede spændinger mellem dem, som

tager beslutningerne, altså den politiske elite,

og så dem, som skal leve med beslutningerne.

Afstanden mellem de to grupper er vokset

dramatisk. Og den bliver større.

OverklasseHøjere middelklasseMiddelklasse

ArbejderklasseUnderklasse

0

200

400

600

800

1000

1200

2012

2008

1985

De riges indkomster er steget enormt,

de fattiges minimalt

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd / Danmarks Statistik

ULIGHED

DE FEM KLASSER

Overklassen 1,5% Selvstændige, topledere og personer med videregående uddannelse. Tjener mindst 1,2 millioner kroner om året.Højere middelklasse 9,9% Akademikere, selvstændige, topledere og højtuddannede. Tjener årligt mellem 807.000 og 1,2 millioner kroner. Middelklassen 23,2% Alle med kort og mellemlang videregående uddannelse samt selvstændige og topledere. Tjener årligt under 807.000 kroner Arbejderklassen 44,6% Faglærte og ufaglærte, som ikke er en del af de øvrige klasser. Underklassen 20,8% Personer uden uddannelse, der er uden for ar-bejdsmarkedet i mere end 80 procent af året.

Kilde: ”Klassekamp fra oven – Den danske sam-fundsmodel under pres” af Lars Olsen, Jørgen Goul Andersen, Niels Ploug, Lars Andersen og Sune Enevoldsen Sabiers

14

Uligheden stiger

Ulighed steg mest i Danmark

Danmark bliver mindre lige. Fra 2004 til 2011 var Danmark det land i Vesteuropa, hvor uligheden steg mest. Danmark er kun Europas 14. mest lige land. Kilde: Cevea-analyse, april 2014 http://cevea.dk/

analyse/ulighed-stiger-mest-danmark

Øget utryghed

Utrygheden stiger i Danmark:I 2004 var fire procent af danskerne utrygge. 84 procent havde en grundlæg-gende tryg hverdag. Resten oplevede en vis grad af utryghed.I 2013 var 15 procent utrygge, andelen af grundlæggende trygge er faldet til 65 procent – resten oplever forskellige grader af utryghed.

Kilde: ”Klassekamp fra oven – Den danske sam-

fundsmodel under pres”

2,8 millioner kroner rigere i minuttet

Fra marts 2013 til marts 2014 forøgede verdens 85 rigeste personer deres for-mue med 3,5 milliarder om dagen – det svarer til 2,8 millioner kroner i minuttet. Kilde: http://ibis.dk/press-release/dob-

belt-saa-mange-milliardaerer-siden-finanskrisen/

Talrige danske og internationale undersøgelser viser, at uligheden stiger både i Danmark og globalt. F! har udvalgt en række områder, tal og fakta.

ejer halvdelen af jorden

Siden finanskrisens start er antallet af milliardærer fordoblet. Verdens 85 rige-ste ejer nu det samme som den fattigste halvdel af jordens befolkning.

Kilde: Rapporten Global Wealth Report fra banken

Credit Suisse, oktober 2014.

15%

2,8millioner

milliardærer

Af Christoffer Voss

85

15

1 procent ejer knap halvdelen af verden

Den rigeste 1 procent af jordens befolk-ning ejer 48,2 % af verdens samlede værdier. Den rigeste tiendedel ejer 87 procent. Kilde: Rapporten Global Wealth Report fra banken

Credit Suisse, oktober 2014. http://politiken.dk/

oekonomi/gloekonomi/ECE2423822/1-procent-af-jor-

dens-befolkning-ejer-halvdelen-af-alle-vaerdier/

Mest ledighed blandt arbejderne

Arbejderne rammes hårdest af ledighed: I 2012 var 6,2 % arbejdere på dagpenge, kontanthjælp eller i aktivering. Blandt overklassen var det 0,6 procent. Blandt højere middelklasse var det 2 procent. Kilde: ”Klassekamp fra oven – Den danske sam-

fundsmodel under pres”

Danskerne ønsker mere økonomisk lighed

77 procent af danskerne mener, at formuerne i Danmark burde være mere ligeligt fordelt.

Kilde: http://cevea.dk/analyse/danskerne-oen-

sker-lighed-formuer

Underklassen mindst stigning i indkomst

Underklassen er sat af under krisen: Fra 1997 til 2008 steg overklassens disponible indkomst med 38,5 procent – det var 3,6 gange mere end den stig-ning, underklassen fik (10,6 %). Fra 2008 til 2012 var overklassens stig-ning i indkomst mere end 23 gange større end underklassens (11,7 % mod 0,5 %).

Kilde: ”Klassekamp fra oven – Den danske sam-

fundsmodel under pres”

1%

DK

ULIGHED

16

KOSMETIKProdukter som hårfarve, læbepomade og neg-lelak kan alle indeholde hormonforstyrrende stoffer.

Det kan du gøreHvis du vil undgå stofferne, skal du blandt andet holde dig fra:• Benzophenone-1• Ethylhexyl methoxycinnamate• Resorcinol• MethylparabenDu kan se en fuld liste over skadelige stoffer og blive klogere på Forbrugerrådets hjemmeside: taenk.dk/tema/undgaa-hormonkemiHer kan du også beregne, hvor meget hormon-kemi, du bruger i din hverdag.

FØDEvARERDu skal også være opmærksom på, hvad du putter i munden. En stikprøve-undersøgelse fra Forbrugerrådet har nemlig vist, at der kan være hormonforstyrrende stoffer i for eksempel chips, kiks, flæskesvær, kageblandinger, saucer, og supper. Også visse mærker tygge-gummi indeholder hormonforstyrrende stoffer.

Det kan du gøreDu skal undgå Butylhydroxyanisol – også kendt som BHA. Det er en antioxidant, der bruges som konserveringsmiddel i blandt andet føde-varer og emballage. På mange varer, gemmer stoffet sig dog bag forkortelsen E320.

LEgETØjAl legetøj er ikke for sjov, for det kan inde-holde problematisk kemi. Forbrugerrådet har blandt andet testet 17 tøjdyr og bamser og fundet nonylphenolethoxylater i seks af dem. Selvom om der er tale om små mængder i en-kelte produkter, øges den samlede risiko for at blive udsat for hormonforstyrrende stoffer, når man udsættes for mange små påvirkninger; den såkaldte cocktaileffekt.

Det kan du gøre• Køb altid legetøj med CE-mærket. Det sikrer, at legetøjet lever op til sundheds- og sikker-hedsmæssige krav.• Vælg legetøj, der er Svane-mærket. Svanen stiller strenge krav til kemi i legetøjet. • Smid gammelt, blødt plastlegetøj til børn un-der 3 år ud. Siden 2007 har de farligste ftalater været forbudt i legetøj og småbørnsartikler.Hent også hente app’en ’Tjek Kemien’. Via din mobil kan du scanne stregkoden på visse produkter og tjekke indholdet af kemi: tjekkemien.dk

Dagligt er vi omgivet af produkter med hor-monforstyrrende stoffer, der kan skade vores sundhed. SF har længe kæmpet for strammere regler, ligesom der mangler viden på området.- Pengene til mere forskning i hormonforstyr-rende stoffer er et skridt i den rigtige retning, siger Pia Olsen Dyhr om SF’s fingeraftryk på finansloven for 2015.

FOTO

: Pet

er S

øren

sen

17

Farvel til farlig kemiHormonforstyrrende stoffer kan give dig kræft og gøre dig barnløs. Derfor er Pia Olsen Dyhr glad for SF’s fingeraftryk på finansloven: 50 millioner kroner er afsat til mere forskning i hormon-kemi. SF vil sikre åbenhed til os forbrugere og på sigt forbyde al hormon-kemi.

Af Christoffer Voss

Hver dag er vi alle sammen omgivet af

hormonforstyrrende stoffer. De findes i helt

almindelige produkter som tandpasta, neglelak

og endda i viser typer tyggegummi. Det selvom

hormonforstyrrende stoffer er yderst farlige.

De kan gøre det sværere at få børn – noget,

der allerede nu er et stort samfundsproblem.

Forskere fra Rigshospitalet anslår således, at

cirka 40 procent af alle unge mænd vil have

problemer med

at få børn på

grund af dårlig

sædkvalitet.

Men kon-

sekvenserne

stopper ikke

her: Hos gravide

kan stofferne føre til misdannelser hos nyfødte

børn, og de har også en indvirkning på, hvor

tidligt unge piger kommer i puberteten. Hor-

mon-kemi kædes også sammen med kræftsyg-

dom, så i yderste konsekvens er disse stoffer

livsfarlige.

Alligevel har vi som forbrugere ikke en

jordisk chance for at vide, hvilke varer vi skal

gå udenom, ligesom der mangler viden på

området.

Derfor gik SF ind til finanslovsforhandlin-

gerne med en række forslag på området. Og

det glæder Pia Olsen Dyhr, at det lykkedes SF

at få sat 50 millioner kroner af til mere forsk-

ning i konsekvenserne af hormon-kemi over de

næste tre år.

50 millioner kroner til forskning- Pengene til mere forskning i hormonforstyr-

rende stoffer er et skridt i den rigtige retning.

Det giver os mere viden, og den kan vi bruge til

at presse industrien og resten af Folketinget til

helt at fjerne de hormonforstyrrende stoffer fra

vores hverdag, siger hun.

I dag kan industri-

en uden konsekven-

ser fylde deres pro-

dukter med farlige

kemikalier, mens

forbrugerne står

med den uoverskue-

lige opgave selv at gå

uden om de giftige produkter. Derfor foreslog

SF også, at Danmark går forrest i kemi-kampen

og indfører en mærkningsordning.

- SF vil gerne gå endnu længere og indføre

en mærkningsordning, så vi forbrugere nemt

kan vælge hormon-kemi fra. Det vil vi fortsat

presse på for, siger hun.

Både herhjemme og i Europa-Parlamentet

har SF længe kæmpet for strammere regler.

- På sigt skal vi have et totalforbud, så

stofferne er helt væk fra butikkernes hylder.

Det gælder vores allesammens sundhed

og sikkerhed, siger Pia Olsen Dyhr.

På sigt skal vi have et total-forbud, så stofferne er helt væk fra butikkernes hylderPia Olsen Dyhr, formand for SF

KEMI

18

Jonas Dahl er en blæksprutte. Det bliver han nødt til at være, når bleskift, vækning og morgenmad i Aarhus skal gå hånd i hånd med finanslovsfor-handlinger, gruppemøder og politiske diskussioner i korridorerne på Borgen.

Politikerog familiefar

Af Jens Jakobsen

05.30Morgen i AarhusJonas slår øjnene op i familiens hus i Aarhus.

Familien består af hans kone, Tanja, og de to

piger, Martha på 4 år og Agnes på 8 måneder.

Jonas tager et bad og tager tøj på, mens Ritzaus

nyhedsstrøm klæder ham på til dagen som

politiker. Den bliver han fanget ind af hver

morgen ved 6-tiden. Nu løsriver han sig, for

Agnes vågner og skal have morgenmad. Resten

af familien står lige så stille op.

- I dag er der ikke så meget skrig og skrål i

hjemmet, men sommetider er der fuld musik

fra morgenen af, siger Jonas.

Morgenmaden indtages sammen med de

seneste nyheder som tjekkes på iPad’en. Så går

turen ellers mod lufthaven i Tirstrup. Fami-

liefaderen vinker farvel til familien i Aarhus.

Klokken har slået 7.30. Politikeren skal nå sit

fly 8.30.

08.15På fornavn med sikkerhedspersonalet Det er næsten ’business as usual’ med et fly

tirsdag morgen. Faktisk sker det så ofte, at Jonas

nu er på fornavn med sikkerhedspersonalet. I

dag hedder manden med den gule vest Ole.

- Meget hyggeligt i sig selv, men desværre er

det også et symptom på, hvor meget væk fra

familien, jeg er. Men det er en del af ’gamet’,

når jeg både skal være politiker på Borgen og

familiefar i Aarhus, forklarer han.

Jonas Dahl er til møde kl. 10.15 med formanden og resten af gruppebestyrelsen, hvor den politiske situation og linje vendes.

19

11.00Gruppemøde på ChristiansborgGruppeformandens formiddag går med at svare

på mails og tale med kollegaer på kontoret på

Christiansborgs mellemetage, hvor SF holder

til. Jonas kunne godt få folk til at gøre disse

ting, men han foretrækker at ordne de prakti-

ske ting selv, hvis tiden er til det.

På gruppebestyrelsesmødet kl. 10.15 ven-

des den politiske situation og linje forud for

gruppemødet 11.00. Som gruppeformand er

det Jonas, der 45 minutter senere byder den

resterende del af folketingsgruppen velkommen

til gruppemødet, som i dag strækker sig over to

timer og især handler om konflikten i Syrien.

Kl. 13 er der møder i SF’s forhandlergruppe

til finanslovsforhandlinger, den består af Pia

Olsen Dyhr, Holger K. Nielsen og Jonas selv.

14.00 Møde om tipsmidler Jonas når ikke at holde pause i dag, før næste

møde kalder. Han når lige at gnaske en pære på

vejen til mødet med DGI’s formand Søren Møl-

ler og Poul Broberg, der er idrætspolitisk chef

hos DIF. Møder med interesseorganisationer er

en del af hverdagen for gruppeformanden, der

dagligt mødes med forskellige aktører.

16.00 Man taler om Danmark i SydkoreaJonas er blevet kontaktet af en sydkoreaner, Se

Jeong Park, over mail. Han er meget interesseret

POLITIKER PÅ FARTEN

20

i Danmark, i velfærdsstaten og i en forklaring

på, hvad der gør Danmark til verdens lykkeligste

land. Derfor er han rejst fra Seoul til København.

Jonas holder fast i møder som disse, fordi de altid

sætter tingene i perspektiv.

- Det slår mig hver gang, hvor meget andre

lande anerkender Danmark. Vi er så heldige at bo

i Danmark, og derfor skal vi værne om, hvordan

vi gør tingene her. Værne om velfærdsstaten, om

sikkerheden, om trygheden, forklarer Jonas.

19.30Oplæg for læger på efteruddannelseDagen fortsætter med møder, interview og politi-

ske diskussioner, inden sidste indspark foregår på

Hotel Cabinn Metro på Amager. Jonas skal holde

et oplæg for læger på efteruddannelse. Politike-

ren lader dog lægerne vente lidt – familiefaderen

skal først lige sige godnat til sine tre piger i Aar-

hus. Det foregår over Skype-appen fra hotellets

lobby. Han glæder sig meget til at se dem

alle tre på fredag.

Nu kan vi sætte dagsordener

Møder med interesseorganisati-oner er en del af hverdagen for Jonas Dahl, der dagligt mødes med forskellige aktører. Øverst møder han Poul Broberg, idrætspolitisk chef hos DIF, nederst møder han en sydkoreaner fra Seoul, Se Jeong Park, der er interesseret i den danske velfærdsstat.

Jonas Dahl er ugen igennem i tæt kontakt med sin familie i Aarhus, det foregår ofte via Skype-app’en på telefonen.

FOTO

: Jen

s Ja

kobs

en

21

U D D A n n E L S E

Det første hold meningsdannere har fået skærpet kompetencerne på SF’s debattør- og

politiker-uddannelse. Dennis Ørsted Petersen er begejstret for uddannelsen,og opfordrer andre

til at melde sig til forårets forløb.

Nu kan vi sætte dagsordener

-Meget handler om

at få helt kon-

krete værktøjer.

Oplægsholderne

er super gode,

jeg er blevet bedre til at skrive læserbreve, og

så har jeg også fået mere selvtillid, fortæller

26-årige Dennis Ørsted Petersen om sine

erfaringer fra SF’s debattør- og politikeruddan-

nelse. Uddannelsen er et organisatorisk tiltag,

som skal styrke SF’s position i den offentlige

debat.

Dennis Ørsted Petersen er uddannet social-

rådgiver, arbejder til daglig som ungdomskon-

sulent ved HK Midt og er folketingskandidat

for SF Sønderborg. Man behøver dog ikke være

kandidat til noget for at tage uddannelsen,

selvom deltagerne åbenlyst er politisk interes-

serede. Dennis Ørsted Petersen er optaget af at

styrke sit kandidatur, og i uddannelsen har han

fokuseret på brugen af sociale medier:

- På facebook kan man for eksempel politi-

sere sin hverdag, man kan bruge billeder og

videoklip til at få nogle budskaber ud. Det er

meget forskelligt fra at skrive læserbreve, for-

tæller han. Han fremhæver også, hvordan han

har fået større forståelse for, hvad de forskelli-

ge kommunikationsformer kan:

- Jeg har for eksempel lært, at når man

debatterer, skal man ikke overbevise modstan-

deren, men dem der lytter. Det havde jeg ikke

tænkt på tidligere.

Dennis Ørsted Petersen kan bruge sin nye

viden i den kommende valgkamp.

- Vi kan lokalt være med til at sætte nogle

dagsordener, og ikke længere bare være reakti-

ve, men proaktive. For eksempel fokuserer jeg

for øjeblikket på en sag her i Sønderborg, som

SFU også arbejder med, nemlig gratis psykolog-

hjælp til unge, siger han.

Dennis Ørsted Petersen opfordrer andre til

at deltage i kurset, det har gjort ham stærkere.

- Debattræningen har jeg allerede brugt to

gange, og det har fungeret rigtig godt. Jeg har

også fået sendt fire læserbreve af sted. Før

turde jeg ikke trykke på send-knappen.

Det gør jeg nu.

BLIV UDDANNET I SF

Deltag i ’Debattør- og politikeruddannel-sen’ eller ’Uddannelse for lokale ledere og kampagneledere’. Det første uddannelsesforløb skal styrke SF’s position i den offentlige debat og bidrage til at flytte meningsdannelsen i Danmark mod venstre. Du skal have en tillidspost i SF, men behøver ikke være opstillet til noget for at deltage. Det andet forløb sætter den dygtige lokale leder, organisator og kampagneleder i fokus. Næste uddannelsesforløb ligger i week-enderne 21-22.2, 21-22.3 og 24-25.4 2015. Læs nærmere om konkrete krav, økono-mi, indhold og ansøg om optagelse på uddannelserne på: www.sf.dk/kurser

Der er ansøgningsfrist 12. januar 2015.

af Rosa Juel Nordentoft

22

Fællesskab med ambitioner

Af Mikkel Bahl

EGP har et tæt samarbejde med Den grønne

gruppe i Europa-Parlamentet, hvor samtlige af

deres valgte medlemmer sidder. SF har været

en del af Den grønne gruppe i Europa-Parla-

mentet siden 2004.

EGP har længe været kendt som en aktiv og

engageret stemme i den europæiske politiske

debat. Ved Europa-Parlamentsvalget i 2009 var

EGP det første europæiske parti til at forsøge at

lave en fælles valgkamp på tværs af landegræn-

serne. Mange kritiserede dengang partiet for at

forsøge at skabe en fælleseuropæisk offentlig-

hed, som ikke eksisterer. Men fem år senere i

2014 var alle de andre politiske partier i Europa

også klar med fælleseuropæiske kampagner.

Det udmundede i en egentlig europæisk valg-

kamp med spidskandidater for de store partier.

Jean-Claude Juncker var spidskandidat for de

kristenkonservative i EPP, og var som valgets

store vinder derfor Europa-Parlamentets kandi-

dat til posten som formand for Kommissionen.

EGP valgte dog at gå et skridt længere end

de andre partier igen. I stedet for at vælge

en spidskandidat internt arrangerede EGP en

primærvalgkamp, som vi kender dem fra USA.

Fire kandidater kæmpede offentligt om at blive

EGP’s spidskandidat til EP-valget og afholdt

debatter i ti forskellige hovedstæder i EU. Igen

blev EGP kritiseret, men mon ikke vi også

næste gang om fem år vil se de andre store

europæiske partier tage EGP’s idé til sig.

EGP er også en del af organisationen

Globale Grønne, som har medlemmer i mere

end 90 lande. Globale Grønne er inddelt i fire

hovedorganisationer: Den Afrikanske Grønne

Føderation, Den Asiatiske Grønne Føderation,

Føderationen af Grønne Partier i Amerika og

Det Europæiske Grønne Parti.

Det Europæiske Grønne Parti (EGP) er paraplyorganisationen for grønne partier i Europa.

- Jeg er meget stolt af, at SF nu officielt er en

del af EGP. Det har jeg arbejdet for i mange år.

Det betyder rigtig meget for EGP, at et af de

stærkeste og mest stabile venstrefløjspartier i

Europa har valgt EGP som partner.

- Vi har længe beundret SF – både i opposi-

tion og regering. Og at I formåede at komme

hurtigt tilbage og få et fremragende EP-valg så

kort tid efter regerings-exiten, viser tydeligt,

hvor stærkt og velforankret SF er i Danmark.

- SF’s valg af EGP viser, at EGP er det natur-

lige valg for europæiske rød-grønne partier,

der ønsker at ændre vores samfund og økono-

mi i en mere retfærdig og bæredygtig retning.

Reinhardt Bütikofer, Medformand i EgP, tysker, medlem af Europa-Parlamentet for Bündnis 90/Die grünen

23

SF optaget i Det Europæiske Grønne Parti

Af Mikkel Bahl

Istanbuls historiske arkitektur og det mægtige

Bosporus-stræde dannede baggrund for den

årlige konference i Det Europæiske Grønne

Parti (EGP) og en helt særlig begivenhed for

SF. Den paneuropæiske partigruppe samler 45

politiske partier fra hele kontinentet, og efter

mange år som associeret blev SF i år optaget

som fuldt medlem.

- Vi har jo samarbejdet tæt med EGP i man-

ge år. Ikke mindst i Europa-Parlamentet, hvor

SF sidder i den grønne gruppe, som har stort

overlap med EGP. Jeg er rigtig glad for, at vores

samarbejde nu er helt formaliseret. Der er in-

gen tvivl om, at det vil styrke SF’s europæiske,

ja i det hele taget det internationale partiarbej-

de, siger SF’s medlem af Europa-Parlamentet

Margrete Auken.

SF’s formand Pia Olsen Dyhr deltog også i

årets konference i Istanbul, og heller ikke hun

er i tvivl om, at det er den rigtige beslutning.

- Jeg er rigtig glad for, at vi nu er blevet fuldt

medlem af Det Europæiske Grønne Parti. Det

er et stærkt supplement til vores samarbejde

med især de nordiske venstrefløjspartier. Med

medlemskabet kan vi sammen med 44 grønne

partier fra andre lande arbejde for et grønnere,

mere bæredygtigt og mere solidarisk Europa,

siger Pia Olsen Dyhr.

SF er godt repræsenteret ved denne histori-

ske begivenhed i partiets historie. Udover Pia

Olsen Dyhr og Margrete Auken deltager også

landssekretær Turid Leirvoll og næstformand

Tonni Hansen.

Langt samarbejdeSF’s vej mod fuldt medlemskab har været

lang, og først efter flere år som associeret

medlem godkendte partiets landsmøde i marts

2014 med overvældende flertal at søge om

optagelse. Fra EGP’s side har der længe været

SF arbejder nu endnu tættere sammen med 44 andre grønne partier for et mere bæredygtigt og solidarisk Europa, efter optagelse i Det Europæiske Grønne Parti (EGP).

EU

24

Eventuel et citat her??XXXXX

xxx

Jeg er rigtig glad for, at vores samarbejde nu er helt formaliseretMargrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet for SF

SF Og DET EUROPÆISKE gRØNNE PARTI

• Det Europæiske Grønne Parti blev grundlagt i 1994 og har nu 45 medlemmer fra 40 forskelli-ge europæiske lande.• Ikke alle EGP’s medlemmer er repræsenteret i Europa-Parlamentet, men de der er, sidder i den grønne gruppe, hvor SF også er medlem.• SF har været repræsenteret i Europa-Parla-mentet uafbrudt siden 1973 af blandt andet Per Dirch, Gert Petersen, Bodil Boserup, John Iversen og Pernille Frahm.• SF’s medlemmer stemte ved landsmødet i marts 2014 for at blive fuldt medlem af EGP.

interesse for at optage SF som fuldt medlem.

Blandt de 45 medlemmer af EGP er SF blandt

de ældste og i øvrigt det eneste parti, der har

været repræsenteret i Europa-Parlamentet

uafbrudt siden optagelsen i 1973. Den slags

stabilitet og vedvarende indflydelse afføder

respekt i en forsamling af relativt unge og

små partier.

Ifølge

medformand

Reinhardt

Bütikofer er

symbolikken

i SF’s valg af

EGP ikke til at tage fejl af. Det er et slags kva-

litetsstempel af EGP som et partisamarbejde,

der ønsker at omstille økonomi og samfund i

en grønne og mere solidarisk retning.

- Jeg er meget stolt af, at SF nu officielt er

en del af EGP. Det har jeg arbejdet for i mange

år. Det betyder rigtig meget for EGP, at et

af de stærkeste og

mest stabile venstre-

fløjspartier i Europa

har valgt EGP som

partner, siger han.

Hverken for SF

eller EGP vil optagel-

sen dog betyde det store i det daglige arbejde.

Det vurderer Margrete Auken.

- Vi har jo stort set været medlemmer i

mange år, så vores samarbejde er allerede

godt udbygget. Det har en stor symbolsk be-

tydning, men i mit daglige arbejde i Parlamen-

tet kommer jeg ikke til at mærke forskel, siger

Margrete Auken.

Alligevel skal man ikke undervurdere be-

tydningen af, at SF nu er en del af et formelt

partisamarbejde. Det giver mulighed for at

udvikle fælles kampagner og derigennem øge

indflydelsen på europæisk politik.

- Optagelsen af SF gør EGP stærkere, uden tvivl.

Både fordi den grønne familie vokser, men også

fordi SF kommer med en masse erfaringer fra

mange årtier i parlamentet og regering.

- Vi har længe haft et godt samarbejde med

SF, så jeg er glad for, at SF’s medlemmer ende-

lig godkendte at blive en del af EGP. SF vil uden

tvivl styrke EGP, og jeg håber, at SF vil engagere

sig og søge indflydelse. Det er jo ikke nogen

hemmelighed, at SF og dansk politik i det hele

taget har en meget stor stjerne hos mange af

de grønne partier rundt omkring i Europa.

- Hvis jeg skal være lidt kritisk, så har jeg

nogle gange haft opfattelsen af, at Europa ikke

rigtig interesserer rigtig mange SF’ere. Det er

ærgerligt, og jeg håber, at optagelsen vil vække

interessen for samarbejdet på tværs af lande-

grænserne.

Monica Frassoni, medformand i EgP, italiener, medlem af Federazione dei verdi

25

Potentialet findes i hele landetIngen må hægtes af udviklingen, uanset hvor de bor. SF’s lokalsamfundsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt vil give de mindre befolkede landområder, lokalsamfund og øerne udsigt til et særligt realkredit-institut, bioøkonomi og omprioritering af midler.

Af Rosa Juel Nordentoft

Hvad vil SF på dit område? - Som SF’ere er vi dybt optaget af lige

muligheder for alle. Derfor tager vi det meget

alvorligt, at vi i disse år ser en skævvridning

af Danmark. Store dele af landet kæmper med

affolkning, et stigende antal ældre og svigtende

investeringer. Derfor er der behov for en ny

politik.

- Jeg mærker en vrede over at blive kaldt

’Udkantsdanmark’, hvor oplevelsen er, at ud-

trykket og den negative debat træder på deres

liv og hverdag. SF skal tage dem alvorligt.

- I SF foreslår vi at oprette et særligt real-

kreditinstitut, som skal sikre lån til personer,

der bor i de mindre befolkede landområder,

lokalsamfund og øerne. Det skal sikre, at sunde

erhvervsprojekter kan gennemføres. Ligesom

huse skal kunne sælges, når køberne har

privatøkonomien i orden, og huset i ordentlig

stand. Vi er ikke optaget af, om det sker i of-

fentligt eller privat regi, det primære er at sikre

en fair adgang til lån.

- Ved at satse på bioøkonomi kan vi skabe

nye arbejdspladser i yderområderne. Bioøko-

nomi er en måde at bruge og genbruge planter

og animalske restprodukter til at producere

energi, kemikalier og materialer som et alter-

nativ til for eksempel fossile brændstoffer. Vi

er allerede foran på området i Danmark, og det

kan blive en succes, hvis vi gør det rigtigt.

- Og så har vi en konkret udfordring med, at

kommunerne i landets yderområder presses

på økonomien. Det betyder ringere velfærd til

borgerne – ofte samtidig med at skatten må

sættes op. Det bliver en ond spiral, der ikke

fører til nye tilflyttere. Vi bliver derfor nødt til

at omprioritere midlerne mellem kommunerne.

Hvorfor er det vigtigt?

- Ingen må hægtes af udviklingen. Jeg er

meget optaget af, at uligheden ikke stiger. Jeg

synes, at der en uheldig tendens til, at ulighe-

den ikke kun handler om penge, men også om

hvor du bor. Postnummeret må aldrig blive

afgørende for dine chancer i livet.

- Jeg vil som ny lokalsamfundsordfører gerne

tale om yderområdernes styrker frem for

svagheder og problemer. Fokus skal være på de

attraktive sider af livet udenfor landets største

byer med bæredygtighed, grøn vækst, gode

råvarer, nærhed, tryghed, ro, sundhed, natur og

så videre. Der er et stort potentiale, som kan

udnyttes.

Hvordan kommer det til udtryk?

- I foråret besøgte jeg TBS Maskinpower, en

stor maskinstation. Det er en virksomhed med

i alt 75 ansatte, som har gode regnskabsbøger.

Her blev man nægtet et realkreditlån – det lå et

”forkert” sted, nemlig for langt ude på landet.

Det er den slags eksempler, vi må reagere på,

og som kan bliver negativt selvforstærkende;

hvis vi ikke fastholder arbejdspladser, så flytter

borgerne, og skolen og Brugsen lukker.

De næste skridt går i den retning, SF ønsker at bevæge samfundet.

DE NÆSTE SKRIDT

26

Af Merete Thorøe

- Rengøring er et rigtig lorteområde. Mange

bliver snydt, arbejdsforholdene kan være elen-

dige, og det gør mig edderspændt rasende, at

mange slet ikke har respekt for de mennesker,

som udfører det hårde og ensformige arbejde,

som ingen af os andre gider.

Michael Holm er faglig sekretær i 3F, og han

er dagligt i kontakt med rengøringsvirksom-

heder og mange medlemmer af 3F København,

som arbejder på området. Hans erfaring er,

at man ofte kan komme igennem med bedre

forhold ved at være i direkte dialog med

virksomhedsejerne. Derimod er der mange

mellemledere, som tidligere selv har gjort

rent, som ikke er tilstrækkeligt uddannet i

regler, planlægning og logistik. Og det er et

problem i branchen.

Et andet problem er ifølge Michael Holm

udlicitering.

- Københavns Kommune er eksempelvis ved

at udlicitere rengøringen på alle kommunens

børneinstitutioner på Amager på én gang. Det

vil koste mange mindre virksomheder livet,

og det bliver en virkelig hård tid for vores

medlemmer med yderligere opskruet tempo og

pres på lønnen. Og om to år kører licitations-

møllen så desværre igen.

På handelsskole i trodsMichael Holm har gået på handelsskole i

Viborg. Ikke fordi han ville arbejde i butik

eller på kontor, men fordi en folkeskolelærer

ikke mente, at han havde talentet. Og så blev

han obsternasig. Samtidig trak fodboldlinjen

på handelsskolen hårdt i ham. Efter grund-

forløbet arbejdede Michael i tre år dels som

anlægsgartner, dels med at bygge motorveje.

I den periode blev han medlem af 3F Ungdom,

og det udstak hans senere karrierevej.

- Det var supermotiverende at være aktiv

i 3F. Meget hurtigt fik man ret meget at skulle

have sagt, og allerede som 20-årig sad jeg i af-

delingsbestyrelsen og var delegeret til kongres-

sen. Jeg var med ude at undervise skoleklasser

Genindfør respekten for de lavtlønnede

SF’s ansigter er en mangfoldig skare af menne-sker, som F! sætter fokus på. Det er aktive SF’ere over hele landet i idrætsforeninger, skolebestyrel-ser, indkøbsfællesskaber og meget mere.

27-årige Michael Holm brænder for alle dem, der udfører det trivielle arbejde, som ingen andre gider. Fagpolitik er både hans arbejde og hans hobby. Ind i mellem er der også tid til en fisketur, lidt hyggefodbold og en svingom med kæresten.

MIcHAEL HOLM

Politisk forbillede

- Mattias Tesfaye var den første undervi-

ser, jeg mødte i fagbevægelsen. Han har in-

spireret mig til at være lidt kæphøj omkring

det, jeg kæmper for. Heldigvis er han med

at dreje Socialdemokraterne mod venstre. Personlig mærkesag

- Bedre løn- og arbejdsforhold til de

lavest lønnede. Og mere respekt, tak! Min velkomst til en ny SF'er

- Jeg vil ikke starte med et foredrag om,

hvad SF er. Jeg vil derimod spørge, hvad den

nye SF’er gerne vil med partiet, og hvilket SF

vedkommende kan tænke sig.

SØBORG

27

SF'S ANSIGTER

i den danske model, og det var fantastisk,

fortæller Michael Holm.

Engagementet og talentet for fagligt arbejde

førte først til et job i HK Sydjylland, siden hen

arbejdede Michael Holm tre år som ungdoms-

konsulent i HK MidtVest, hvor han stod for

kurser og aktiviteter for unge medlemmer. Si-

deløbende oprettede han i 2013 sit eget firma,

hvor han blandt andet underviste i projektsty-

ring, personlig branding og eksamensteknik.

Og så var Michael Holm også lige træner for

to fodboldhold.

Måske en politiker i mavenFør Michael Holm i vinteren 2014 flyttede til

Søborg nord for København, hvor han bor i

lejlighed sammen med sin kæreste, nåede han

lige at opstille til efterårets kommunalvalg

i Viborg. Kun én SF’er blev valgt ind, men

Michael Holm lærte en masse undervejs og

afviser ikke en politisk karriere. Lige nu kon-

centrerer han sig dog primært om jobbet i 3F.

Via sin bestyrelsespost i Fagligt Internationalt

Center (FIC) ser han også andre muligheder

for sig.

- Der er to

spor, som jeg

godt kunne

tænke mig

at forfølge.

Enten det

politiske. Eller ét med fokus på internationalt

solidaritetsarbejde. Begge dele kunne være

rigtig spændende, siger Michael Holm.

Fra højeste gear til ro i naturenTil daglig er der ikke mange blanke felter

i Michael Holms kalender. Netop derfor

trækker han ind i mellem stikket ud og tager

ud i naturen. Michael Holm er vokset op i en

lille by – Ulbjerg – nord for Viborg og tæt på

Limfjorden. Som stor skoledreng havde han

arbejde på en gård. Begge dele har bidraget til,

at han er glad for at være ude i det fri.

- Jeg elsker vandreture, fiskeri og madlav-

ning ude i naturen.

Gerne sammen med fa-

milie eller venner, men

jeg kan også finde på at

bruge en weekend alene

på vandretur. Jeg forsø-

ger hele tiden at udvikle

mig selv, og derfor er roen og afslapningen i

naturen vigtig for mig, forklarer Michael Holm.

Som nytilflyttet til København har han også

øje for byens mange tilbud. Blandt andet små

musikarrangementer med navne, som man –

med Michael Holms egne ord – ikke har hørt

om i Jylland. En gang om ugen kridter han

danseskoene og svinger kæresten i standard-

og latindanse. Og så bliver der ind i mellem

også lige tid til lidt hyggefodbold på baner ved

Utterslev Mose.

1. 3F og HK demonstrerer for bedre arbejdsforhold på Letz Sushi.

2. På ferie i Rom med kæresten Cathrine.

3. Højt humør på kommunalvalg-dagen.

4. Der slappes af med fiskestangen ved Hove fiskesø.

5. Foran FN i Geneve med Cathri-ne. Michael er formand for den danske forening af gamle elever ved den nordiske Folkehøjskole i Geneve.

1 2 3

4 5Pr

ivat

foto

Det var super motiverende at være aktiv i 3FMichael Holm, medlem af SF

28

Ingen ny Irak-krigDer er store forskelle på Irak-krigen og den dansk støttede militære operation mod ISIL i Irak. Syriens præsident Assad har med sin brutalitet skabt kaos i regionen. Hverken Assad eller ISIL kan besejres af kræfter udefra. Men luftbombardementer mod ISIL bremser dem. I sidste ende er det en intern politisk kamp.

Af Holger K. Nielsen

Som bekendt støttede SF regeringens forslag

om at sende F16-fly til Irak for at bekæmpe den

militante, sunni-islamistiske gruppe Islamisk

Stat, forkortet IS, ISIS eller ISIL. Forslaget har

selvsagt givet anledning til bekymring hos

mange. Er vi på vej ind i en ny Irak-krig? Er det

muligt at bekæmpe ISIL på den måde? Støtter

SF nu også en såkaldt ”aktivistisk”, militaristisk

dansk udenrigspolitik?

Til det sidste spørgsmål er svaret et nej.

Det er stadig vores politik, at militær inter-

vention er det absolut sidste instrument, der

skal aktiveres. Vi skal tilbage på et spor, hvor

diplomati, udviklingsbistand og ikke mindst et

aktivt FN-engagement skal spille en større rolle

end militære interventioner og underdanighed

overfor USA.

Men der er situationer, hvor det er nød-

vendigt at spille det militære kort. Der findes

bevægelser, der er så barbariske, at der ikke

kan forhandles med dem. Det gjaldt nazisterne,

og det gælder ISIL. Jeg skal ikke trætte med en

opremsning af bevægelsens uhyrligheder, blot

konstatere at det vil blive en sikkerhedsrisiko

også for os, hvis det lykkes for dem at oprette

et islamistisk kalifat tæt på Europas grænser.

Irak-krigen vs. kampen mod ISISEr vi på vej ind i en ny Irak-krig? Nej. Sporene

fra 2003 skræmmer, men det skal pointeres,

at der er store forskelle på krigen dengang og

denne militære operation. Lad mig nævne seks

forskelle:

1. Hvor krigen i 2003 var klart folkeretsstri-

dig er det juridiske grundlag i orden denne

gang.

2. Der er tale om en begrænset militær

operation, hvor formålet er at støtte de

landstyrker, som bekæmper ISIL. Det gælder

i særlig grad kurderne, men også den irakiske

regeringshær.

3. I modsætning til 2003 har vi således heller

ingen forestillinger om, at vi med en militær

operation kan skabe demokrati i Irak. Der skal

ikke indsættes landtropper, og der er ikke tale

om nogen besættelse af Irak.

4. Der er – modsat 2003 – tale om en bred

koalition, hvor også sunni-muslimske arabiske

lande deltager. Vi er meget opmærksomme på,

at dette ikke er nogen konflikt mellem vesten

og den muslimske verden.

5. Modsat 2003 er der ikke en splittelse

mellem det gamle og nye Europa.

6 . Den militære operation står ikke alene-

men indgår som del af en politisk og humani-

tær indsats.

ISIL’s fremmarch er bremsetDen afgørende forskel ligger i, at der i 2003

var tale om en egentlig besættelse af Irak med

massiv indsættelse af amerikanske landstyrker.

Den amerikanske præsident, George W. Bush

havde en forestilling om, at han med militær

magt kunne indføre demokrati forskellige ste-

der i verden. Det endte naturligvis galt.

Denne gang er den militære indsats langt

mere begrænset. Der er tale om luftstøtte til

lokale styrker på landjorden. Det er helt afgø-

rende, at vi begrænser os til denne støttefunk-

tion, og at kampen imod ISIL føres af lokale

styrker.

Har luftangrebene virket? Ja, det har de. Det

er lykkedes at bremse ISIL’s fremmarch i det

kurdiske område af Irak, ligesom kurderne i

Kobane var løbet over ende, hvis de ikke havde

fået hjælp fra amerikanske luftbombardemen-

ter.

Men det besejrer jo ikke ISIL, vil mange

indvende. Nej, ISIL kan ikke besejres gennem

luftbombardementer og i det hele taget ikke

med militær magt alene. Men det bremser

Holger K. Nielsen, er næstformand for SF's folketingsgruppe og forsvars-, EU- og udenrigsordfører

29

dem,

og det

er meningen med

aktionen.

Kampen imod ISIL skal føres af loka-

le kræfter og forudsætter endvidere politiske

løsninger. Det gælder ikke mindst i Irak, hvor

sunnierne skal inddrages i samfundet i stedet

for at blive ekskluderet, som det har været

tilfældet siden Saddam Husseins fald. Hvis det

ikke lykkes, falder forudsætningerne for vores

deltagelse væk.

Assads brutalitet årsag til kaosFlere har indvendt, at det ikke giver mening

kun at bekæmpe ISIL i Irak, for de islamistiske

mordere befinder sig jo også i Syrien. Det er

helt korrekt, men Syrien er langt vanskeligere

at håndtere.

Der er kun i begrænset omfang landstyr-

ker, en luftoperation kan støtte. Den syriske

opposition er svag og opsplittet og har ikke

styrke til at tage kampen op imod ISIL. Hvis

en militær operation skal lykkes, skal vi i

givet fald selv indsætte landtropper. Det vil få

Irak-krigen til at ligne en skovtur, hvilket ingen

har lyst til.

Dertil kommer, at Syriens præsident,

Bashar al-Assad fortsat sidder på magten. Det

har været fremme, at vi bør indgå en taktisk

alliance med Assad for at bekæmpe ISIL. Det

må afvises – af både moralske og strategiske

grunde.

Moralsk fordi Assads brutalitet er hoved-

årsagen til det kaos, som forvitrer regionen.

Strategisk fordi tilslutningen til ISIL i høj grad

skyldes hadet til Assad. Så længe Assad sidder

på magten, vil ISIL vokse i styrke.

Intern kamp i SyrienKampen mod ISIL og Assad er to sider af

samme sag,

der er derfor

ingen enkle

løsninger. Ved

en militær

intervention

ville vi havne

i en to-fronts

krig – og

samtidig være

omgivet af grupperinger med uklare loyaliteter

og egne dagsordener.

Det vanskeliggøres yderligere, når også et

NATO-land som Tyrkiet promoverer en egen

dagsorden. Man skulle tro, at Tyrkiet ville

medvirke i kampen imod ISIL. Ikke mindst i

betragtning af, at et islamistisk kalifat vil være

en trussel især for Tyrkiet.

Men den tyrkiske regering er tilsyneladende

mere optaget af at bekæmpe kurderne end

islamisterne. Det er svært at fortolke den

tyrkiske adfærd anderledes. De mange ISIL-fri-

villige er kommet ind i Syrien via Tyrkiet – og

på trods af mange advarsler har den tyrkiske

regering ikke gjort noget effektivt for at lukke

de mange huller i den tyrkisk-syriske grænse.

Hverken Assad eller ISIL kan besejres af

kræfter udefra. Det forudsætter en intern

kamp i Syrien. Som

nævnt har den mode-

rate syriske oppositi-

on indtil nu ikke været

imponerende.

Bag alt dette ligger

imidlertid, at proble-

merne i Mellemøsten

ikke kan løses med

militær magt og slet

ikke af Vesten. Det er i sidste ende en politisk

kamp, som skal tages af egne befolkninger. Vi

kan i bedste fald støtte de progressive kræfter

økonomisk og politisk. Og i alleryderste tilfæl-

de militært.

Illustration: Josephine Kyhn

Kampen mod ISIL og Assad er to sider af samme sag, der er derfor ingen enkle løsningerHolger K. Nielsen, forsvars-, EU- og udenrigsordfører

KRONIKKENF! bringer i hvert nummer en kronik, som stikker dybere end dagens dagsorden

30

31

Historiefortælling bringer os sammenI Bille Augusts aktuelle film spiller Vigga Bro en stille, men central rolle. Ellers er hun meget fortællende; på teatre rundt i landet vækker hun gode historier til live. I livet som i fortællingen handler det om at være sig sit ansvar bevidst, mener den folkekære skuespiller.

Af Peter Rewers

Det er efterhånden et stykke tid siden det

brede danske filmpublikum har set Vigga Bro.

Men i denne tid genkender mange tusind bio-

grafgængere atter damen med det blide ansigt.

Hun spiller nemlig med i Bille Augusts nye film,

’Stille hjerte’.

Og hun ligner sig selv, Vigga Bro. Hendes

træk er stadig milde om et hyppigt smil, mens

øjnene funkler. Ansigtet er omkranset af skul-

derlangt hvidt hår.

I ’Stille Hjerte’ spiller Vigga Bro med egne

ord en lille rolle. En stille rolle. Men central. Så

er der ikke afsløret for meget for dem, der ikke

har været i biografen endnu.

Filmarbejdet er de senere år gledet mere i

baggrunden. Egentlig har det altid stået i skyg-

gen af scenen, af teatret.

- Jeg elsker teateret. Det er mere kontinu-

erligt spil. Man skal gribe nuet. Jeg er bedst

foran levende mennesker. Der kan man virkelig

mærke, hvordan man skal balancere, siger

Vigga Bro.

Men lige netop ’Stille Hjerte’ med sin

enkle lokation, sluttede ensemble og nærmest

kammerspilagtige udtryk tiltaler Vigga Bro. Og

hun roser Bille August for med en sart og fin

distance at give rum til, at skuespillerne selv

regner spillet ud.

- Og endelig skulle man da være et skarn,

hvis man ikke havde lyst til at spille sammen

med dén flok, smiler Vigga Bro med henvisning

til medspillere som Ghita Nørby, Paprika Steen,

Morten Grunwald og ikke mindst svigersønnen

Pilou Asbæk.

Tro mod historienMen både film- og selv teaterroller må efter-

hånden vige for Vigga Bros helt store passion:

Historiefortællingen.

- Historiefortælling er en stor kunstart. Det

er den ældste ordkunstart. Herfra stammer

romanen og novellen, skuespillet og sågar

operaen, pointerer hun.

Vigga Bro er født med historiefortællingen.

Den var nærmest en del af borddækningen i

barndomshjemmet udenfor Fredericia. Hendes

far både skrev og fortalte, og efter hans tidlige

død – lige inden Vigga Bro blev født – var det

farbrødrene, der underholdt til familiemidda-

gene. Og det var ikke kun for sjov. Gennem

mange år havde de bevidst forfinet fortællin-

gens teknik og virkemidler.

Dem bruger Vigga Bro i dag.

- Det handler ikke om at kunne en historie

udenad. Men man skal kende den fra alle vink-

ler. Man skal kunne improvisere og redigere

i sit stof i nuet over for publikum, forklarer

Vigga Bro.

- Og du skal bruge egne ord. Ellers falder folk

fra. Det er en meget stor kunst at holde folk

fanget i timelange fortællinger. Det er anderle-

des end en skuespiller, der får et færdigt stof.

KULTUR

vIggA BRO

• Født i 1937 i Fredericia.• Skuespiller, instruktør, dramatiker og historiefortæller.• Uddannet skuespiller fra Aarhus Teater i 1961. Har arbejdet på de fleste scener fra Det kongelige Teater til revy på ABC. • Efter i 1980 at have spillet Dario Fos ’Kvindemonologer’, kom hun i gang som historiefortæller.• Har medvirket i talrige film- og tv-pro duktioner heriblandt ’Barndommens gade’, ’Fede tider’, ’Strisser på Samsø’ og et afsnit af ’Anna Pihl’. • Har udgivet bogen ’Orkanens øje’ om historiefortælling.

Se mere på www.viggabro.dk og på www.facebook.com/vigga.bro

32

- Som Karen Blixen sagde: ”Du skal være

tro mod historien – ikke mod ordene”. Du skal

kunne lide historien, du fortæller. Hvis ikke du

synes, at her klinger skræppen, så lad den lig-

ge, siger Vigga Bro med en vending, der vidner

en del om hendes egen historik.

En flods ophavVigga Bro er blevet 77 år. Også derfor fylder hi-

storiefortællingen helt bevidst langt det meste

af hendes tilværelse.

- Jeg lever jo ikke evigt, og de sidste år vil jeg

gerne bruge på det, jeg synes, er det egentlige:

Den dybe menneskelige kontakt, forklarer hun.

- Historiefortælling er jo en socialiserings-

metode. Og i det direkte møde kommer der alt-

så mere ud end af skærmenes to dimensioner.

Vigga Bros stemme viser heller ingen tegn på

ælde eller slid. Den fylder hendes køkken, hvor

vi sidder; smyger sig elastisk, frisk og rørig.

Netop meget fortælle-egnet.

Og der er heldigvis også mange, der gerne vil

lytte til den, unge som gamle, siger Vigga Bro.

Når

hun

tager ud

i landet

med sine

histori-

er, eller

når hun

sammen

med de tre andre i fortællekredsen, Brohove-

derne, byder til to timers søndagsfortællinger

på teatret Sorte Hest i København. Hver gang

under en ny overskrift. Sidst var temaet: Mod

det ukendte.

- De fleste rejser jo mod det kendte. Der

er meget sikkerheds- og tryghedsnarkomani i

vores tid. Samtidig lever vi i en utrolig utryg

verden med klimakatastrofer og meget andet

uforudsigeligt. Derfor er det spændende at

fortælle historier,

der handler om, at

den vej, du troede,

du gik, var en helt

anden, forklarer

Vigga Bro.

Hvad kunne det

være for en historie?

Vigga Bro kigger

kort ud af vinduet, smiler og læner sig ind over

bordet:

- En flod kommer fra et bjerg, begynder hun.

- Den løber ned igennem dale og flyder

igennem mange egne. En dag løber den ud i

ørkenen og ud i sandet, og den opdager, at den

Jeg lever jo ikke evigt, og de sidste år vil jeg gerne bruge på det, jeg synes, er det egentlige: Den dybe menneskelige kontaktVigga Bro, skuespiller

- Jeg elsker teateret. Det er mere kontinuerligt spil. Man skal gribe nuet. Jeg er bedst foran levende mennesker. Der kan man virkelig mærke, hvordan man skal balancere, siger Vigga Bro, der har en lang skuespilkarriere bag sig.

33

3 gODE FORTÆLLINgER IFØLgE vIggA BRO

Preben vilhelms erindringer, ’Man kan sagtens være bagklog’: - En gennemhæderlig, begavet og empa-tisk politiker. Historisk forankret analyse af vores turbulente tid.

Filmen ’Boyhood’: - Meget smuk menneskelig fortælling om de følsomme formative år, der er så svære at skildre kunstnerisk.

Nyoversættelsen af ’På sporet af den tabte tid’: - Startede for ti år siden på den gamle oversættelse. Opgav efter 20 sider. Den nye oversættelse åbenbarer mesterværket. Den bog er en gave til læseheste.

forsvinder. Den fordamper.

Kort pause.

- Men det er flodens vilkår, dens skæbne, at

krydse den ørken. Den tøver lidt. Stemmer sit

vand op. Så lyder en stemme: ”Vinden krydser

ørkenen, det samme gør en flod.”, siger Vigga

Bro med en dyb rungende røst.

Og så med en skarp nasal:

- Ja tak. Hvordan?

- Du skal bare løbe ud i sandet og lade dig

fordampe, fortsætter hun tilbage i en orakelag-

tig tone. Langsomt og med overtydelig udtale af

alle stavelser.

- Så vil vinden løfte dit vand i vejret og

bringe dig over ørkenen. Lade dit vand falde

som regn. Og så vil du samle dig og blive til

flod på ny.

Floden:

- Det er fantastisk. Men kan jeg nu være

sikker på, at jeg bliver til den samme flod?

Oraklet:

- Nej. Hvad end du gør, bliver du aldrig den

samme. Du er det, der er i dig. Fordi du ikke

ved, hvad der er det væsentlige.

Nu slår Vigga Bro over i en stemme mere lig

hendes egen; naturlig og nysgerrig.

- Floden bliver lidt fornærmet. Men lader sig

alligevel løbe ud i sandet og fordampe og lader

sig bære over ørkenen. Og den faldt som regn,

på helt andre steder end den havde forestillet

sig. Og på den måde lærte den sit sande væsen

at kende.

- Den var fra Tibet, fra en bjergtop, slutter

Vigga Bro i et bredt smil.

- Den er fortalt af munke i Tibet. Det er

fortid-fortids-fortidsmennesker, der pludselig

fortæller dig noget. Det er fantastisk, stråler

hun.

34

KLUMMEN

Drømmen om et arbejde

Du kan vælge mellem to uddannelsesforløb, læs mere i notitsen til højre og på side 21. Der er frist for ansøgning 12. januar.

Læs nærmere om konkrete krav, økonomi og indhold og ansøg om optagelse på uddannelsen på www.sf.dk/kurser.

Er du politikerspirer eller lokal leder? Vil du styrke dine talenter?

SF tilbyder at uddanne og dygtiggøre dig.

U D D A n n E L S E

Af Tonni Hansen, næstformand i SF og formand 3F Sydfyn

Det vil øge uligheden i Danmark, hvis længden

af dagpengeperioden bliver afhængig af kon-

junkturerne. Forslaget kan ellers virke fordel-

agtigt, men det er en rigtig dårlig ide: At man

har en kort periode, når samfundsøkonomien

er god, og en lang periode, når der er mindre

gang i hjulene. Men da arbejdsløsheden er me-

get skævt fordelt i Danmark rent geografisk, vil

en konjunkturbestemt dagpengeperiode stadig

svigte de områder af Danmark med den højeste

arbejdsløshed.

Debatten er blusset op, fordi Vismændene

har luftet ideen. Dansk Folkeparti fører sig også

frem med forslaget. Men de kan ikke råde bod

på deres forræderi mod landets arbejdsløse.

Det var dem, der foreslog at halvere dagpenge-

perioden til to år og fordoble genoptjeningspe-

rioden til et år.

Skulle dagpengeperioden med rimelighed

afhænge af konjunkturerne, bør udgangs-

punktet være det område af landet med højest

arbejdsløshed. Ellers rammer forslaget fortsat

skævt. Men det forslag ved vi godt, ikke har

gang på jord.

Flemming Christensen er bosiddende i Rud-

købing. Han er en 52-årig familiefar. Indtil 2009

havde han et stabilt industriarbejde på samme

virksomhed. Men virksomheden lukkede. Flem-

ming søger masser af andet arbejde og søger

også bredt. Han får også af og til mindre jobs,

men kan ikke finde fast arbejde igen.

Han står nu i den situation, at han er ved at

miste sin forsørgelse fuldstændig. Ikke fordi,

han ikke kan og vil arbejde. Ikke fordi, han

ikke er mobil nok eller ikke har de nødvendige

kvalifikationer til at kunne varetage et arbejde.

Næh udelukkende fordi, Flemming og hans

familie bor i en egn af Danmark, hvor industri-

arbejdspladser og arbejdspladser for ufaglærte

i øvrigt er forsvundet. Eller besat af udenlandsk

underbetalt arbejdskraft.

Flemming vil ikke blive hjulpet af en kon-

junkturafhængig dagpengeperiode. Flemming

vil blive hjulpet af en genoptjeningsperiode på

seks måneder og en dagpengeperiode, som

tager mere hensyn til de egne af landet, hvor

arbejdsløsheden er højest – ikke lavest. Altså

en længere periode end to år.

Når man spørger Flemming, hvad hans stør-

ste ønske er, kommer det klare svar:

- Jeg vil bare gerne have et arbejde.

35

RUNDT OM SF

PARTIDEBAT Om ULIGHED

SF’S VINTERTRæF

SF’S LANDSmØDE

LGBT-NETVæRk

NYT mEDLEm AF NATUR- OG mILJØkLAGENæVNET

EN NY AkTIV GENERATION I PARTIFORENINGEN?

SF’S DEBATTØR- OG LEDERUDDANNELSER

SF forsøger i øjeblikket at sætte den stigende ulighed i Danmark højt på

den politiske dagsorden. Dette emne er også tema her i dette nummer

af F! Det handler om at udbrede viden om uligheden, vise hvilken be-

tydning ulighed har for hele samfundet, og præsentere bud på politisk

handling, som kan modvirke ulighed. Der har allerede været en række

møder rundt om i landet. Du kan også deltage i debatten om ulighed

online på www.sf.dk/debat.

SF holder vintertræf den 31. januar og 1. februar i Vingstedcentret ved

Vejle. I vintertræffet indgår en offentlig debat om ulighed, Kommunal-

politisk Landsmøde, Kontaktrådsmøde samt forskellige seminarer og

kurser. Deltagerkredsen er lidt forskellig til de forskellige møder. I den

offentlige debat er alle velkomne, mens Kommunalpolitisk Landsmøde

er for delegerede (herunder by- og regionsrådsmedlemmer) og

Kontaktrådsmøde er fortrinsvis for partiforeningsformænd.

SF’s landsmøde 2015 holdes den 18. og 19. april i København. På lands-

mødet lægges hovedlinjen for det kommende års politiske arbejde i SF.

Frister i forbindelse med landsmøde kan tre måneder før landsmødet

findes på www.sf.dk/LM.

Kunne du tænke dig at være med til at udvikle og synliggøre SF’s

LGBT-politik? Så er SF’s LGBT-netværk måske noget for dig. Netværket

mødes som regel fast én gang årligt og herudover i forbindelse med for

eksempel Priden, som netværket står for at organisere SF’s deltagelse

i. Hvis du vil være med, kan du finde netværket på facebook – eller

kontakte partikontoret på sf@sf.dk.

SF’s landsledelse har valgt Jeppe Brogaard som nyt medlem af Natur- og

Miljøklagenævnet fra 1/1 2015. Leif Hermann er valgt som stedfortræder.

Vil du og din partiforeningsbestyrelse gerne have hjælp til at give

stafetten videre til en ny generation? Synes I, det er svært at finde ud

af, hvordan, hvornår og med hvem I skal begynde? Eller sidder du og

tænker: jeg kunne godt være frisk på at tage tørn som nyt bestyrelses-

medlem?

Nu er der hjælp at hente. I foråret 2015 vil der være en særlig indsats

for partiforeningsbestyrelser, som ønsker at overdrage ansvar til yngre

lokale medlemmer. Fokus i indsatsen for generationsoverdragelse vil

være medlemmer i aldersgruppen 25 til 40 år.

Indsatsen vil ikke være meget tidskrævende og bygger på, hvordan I

lokalt kan lægge en effektiv strategi for ansvarsoverdragelse.

Vil din partiforening være med i forløbet, så register jer på

www.sf.dk/overdragelse og I vil blive kontaktet om nærmere planer.

Første uddannelsesforløb for henholdsvis debattører og lokale ledere

og kampagneledere er nu afviklet og har på mange måder været en

succes. Derfor gentages forløbene i foråret, så flere får mulighed for at

deltage i uddannelserne. Det er ikke en forudsætning at være valgt til

noget for at deltage.

Debattøruddannelsen skal styrke SF’s position i den offentlige debat og

bidrage til at flytte meningsdannelsen i Danmark mod venstre. Formå-

let er ikke at uddanne en læserbrevshær til Politiken, som kan kritisere

Lars Løkke, men at uddanne en række alsidige debattører, som tager

udgangspunkt i deres eget liv og erfaringer, når de debattere politiske

emner. Hvilke emner og platforme deltagerne vil fokusere på bestem-

mes af den enkelte deltager i sparring med underviserne.

Den lokale lederuddannelse er krumtappen i SF’s lokale organisatoriske

udvikling. SF sætter med dette uddannelsesforløb den dygtige lokale le-

der, organisator og kampagneleder i fokus. Uddannelsen vil både kunne

rumme projekter for kampagneledere, lokale partiforeningsprojekter

eller regionale projekter i storkredsene. Det væsentlige er fokus på at

udvikle det lokale lederskab, organisering i og af lokale medlemmer og

borgere, professionalisering af kampagnearbejdet samt nytænkning af

partifunktionen. Uddannelsen retter sig både mod erfarne og nyvalgte

bestyrelsesmedlemmer eller kampagneledere. Det er nødvendigt, at

der lokalt i partiforeningerne bakkes op om kursisternes projekter og

udvises vilje til forandring. Det kan være nyttigt at søge parvis, for på

den måde at være fælles om at løfte det nye projekt.

For begge uddannelsesforløb er der frist for ansøgning 12. januar. Læs

nærmere om konkrete krav, økonomi og indhold og ansøg om optagel-

se på uddannelsen på www.sf.dk/kurser.

36

Klip træerne ud og saml top og bund.

Glædelig grøn jul fra SF.

Afsender: SF Christiansborg, 1240 København K