Magasin 5 I Oktober 2012

I piraternes klørSøren Malling om ansvar og den store statsmandstale

TEMA:forMandSvalg• det vil kandidaterne!• guide til formandsvalget

JEg Har nYdT HvErT ET SEKUnd

Villy Søvndal

2 2

Tak Villy!

Du lovede os fornyelse, foryngelse og fremgang.

Du har leveret!

Du har stillet dig i spidsen for et ambitiøst politisk projekt. Du har

bygget broer internt i partiet. Og du har samlet regeringspartierne

om et ambitiøst politisk projekt – et stærkt alternativ til VKO.

SF er vokset markant i dine år som formand. Vi har fået masser

af nye medlemmer og markant fremgang ved valg til Folketin-

get, Europaparlamentet, kommuner og regioner. Og ikke mindst:

SF er for første gang i regering. Alle steder arbejder de mange

SF-stemmer; for mere retfærdighed, for lige muligheder, for grøn

omstilling, for arbejde og uddannelse til arbejdsløse og for mere

lighed i sundhed. Resultaterne er til at få øje på, men vi er kun lige

begyndt, og vi skal nå meget længere.

Du har været en krævende formand, der altid har stillet am-

bitiøse mål på vegne af den fremtid, vi har ansvar for at forme.

På vegne af de mange mennesker, der har brug for en hånd, flere

chancer i livet og dem, der vil knokle sammen med os andre for

at skabe et mere retfærdigt og bæredygtigt samfund. Du har ledet

med humor, et skævt smil og glimt i øjet, stærke politiske visioner

og politisk snilde – og sjældent uden skarphed.

Du har forstået, at når man vil magten og indflydelsen på sam-

fundsudviklingen, så er prisen, at man kommer til at stå model for

kritik og utilfredshed. Omvendt nyder man glæde ved at løse pro-

blemer for mennesker og samfund og skabe vores fælles fremtid.

Her efter et år i regering har du fundet, at tiden er inde til at

give stafetten videre til en ny formand.

Læringskurven som nyt regeringsparti har været stejl – og vi

har givetvis stadig noget til gode at lære. Men vi kommer efter det.

Det siger du jo! Dette er ikke end of story, men blot første kapitel –

hvor de næste er klar til at blive skrevet.

En ny formand kommer til at overtage et stort ansvar for en vig-

tig opgave, men vi er sikre på, at du bliver en solidarisk rådgiver,

når du bliver spurgt. Og du har allerede lovet, at du fortsat vil være

en aktiv del af folketingsgruppen og regeringen.

Vi er overbeviste om, at vi har såvel hele SF’s organisation, som

store dele af den øvrige venstreside i Danmark med os, når vi siger

dig en stor tak for dine syv og et halvt år i formandsstolen.

Mette Touborg og Mattias Tesfaye, næstformænd i SF.

F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle med-lemmer af partiet. Næste nummer udkommer i begyndelsen af december 2012.

Redaktionsudvalg:Turid Leirvoll (ansvarshavende), Caspar Ryttergaard og Sigrid Rasmussen (redaktører), Mattias Tesfaye, Kirstine Rask Lauridsen, Cecilie Brøndum Boesen og Ole Larsen

4 En formand takker af Interview med Villy Søvndal

8 Formandsvalg10 Astrid Krag

14 Annette Vilhelmsen

18 Sådan foregår formandsvalget

19 Svar i en fart F!-quiz test din viden om dette nummer og vind en tur i

biografen

20 Retspolitik og et godt rave Mit kontor ved Karina Lorentzen Dehnhart, rets- og

udlændingeordfører for SF

22 Når Piotr ikke får det samme i løn som Peter Emilie Turunen vil sætte hårdt ind mod social dumping

25 Social Innovation = lavere skat Klummen af Mikael Lindholm, direktør i Innovation Inside

26 Vi Skaber job og gør en forskel i verden Tre spørgsmål til Ole Sohn, erhvervs- og vækstminister

27 Ungepakke og bedre psykisk arbejdsmiljø Skridt for skridt viser regeringens små og store sejre

28 Aktivist med fuld damp under kedlerne SF’s ansigter med Mina Bernardini, medlem af SF

30 Vor tids forfatningskamp Har de kloge altid ret? Kronikken om vores forestilling om

demokrati, af Rune Lykkeberg, journalist

32 Viljen til ansvar Interview med Søren Malling, biografaktuel skuespiller

36 Smugkig

3

Skribenter i dette nummer: Mattias Tesfaye og Mette Touborg, Sigrid Rasmussen, Astrid Krag, Annette Vilhelmsen, Anders Jørgensen, Merete Thorøe, Rune Lykkeberg, Peter Rewers, Mikael Lindholm og Jens Andersen

Forsidefoto: Thomas A

Foto:Hvor fotografen ikke er angivet, er billederne i magasinet fra Colourbox

Art Direction & Produktion: Jesse Jacob /iBureauet.dk

Layout: André Leit / iBureauet.dk

Denne tryksag er fremstillet på et Svanemærket trykkeri, den er trykt på G Print og Reprint Deluxe som er FSC samt PEFC godkendt og klimakompenseret.

Oplag: 17.000

F!Socialistisk FolkepartiChristiansborg1240 København KTlf: 33 37 44 44E-mail: f@sf.dkwww.sf.dk/f

20 27

climate_nordic+dk

klima_dk 32

INDHOLD

Formandsvalg

8

4

Af Sigrid Rasmussen

----------------------

Man ville kunne høre en knappenål falde på

jorden. Så stille er her. Selv de seje drenge med

kasketten på sned og iPhonen i hånden lytter,

når Villy Søvndal taler. Scenen er Sct. Knuds

Gymnasium i Odense. Emnet det arabiske

forår.

Rektor runder af med et sidste spørgsmål.

- Hvilket råd vil udenrigsministeren give

videre til en yngre udgave af sig selv?

Villy Søvndal tager mikrofonen:

- Da jeg var lidt ældre end jer, var jeg på

en rejse rundt i Sydamerika. Jeg så, hvordan

stormagternes kolonipolitik ødelagde konti-

nenter. Hvordan befolkninger blev undertrykt.

Disse spørgsmål vakte min politiske interesse.

Jeg meldte mig ind i SF, og der begyndte en

rejse, der har været så meget bedre, end jeg

nogensinde havde kunnet forestille mig. Jeg

vil bare opfordre jer, der er interesserede i

politik – også jer der er uenige med mig – til at

engagere jer. Det er det hele værd!

Spin og spekulationer Villy Søvndal høster endnu et bifald fra salen.

Der var dog en anderledes kold luft, da han

stillede op som formand i 2005, men han tog

fusen på alle de kommentatorer, der havde

gjort deres til at tale ham ned. ”Goddag til Villy.

Goddag til spærregrænsen”, lød mediernes

mantra.

- Jeg kunne slet ikke kende det billede, der

var i medierne. Det viste mig bare, hvor meget

spin kan fylde, og hvor langt der er fra spekula-

tioner til virkeligheden, siger han.

Han tilføjer med et skævt smil:

- I SF har vi jo ikke den mellemøstlige model,

hvor man selv udpeger sin efterfølger. Vi har et

meget stærkt medlemsdemokrati. Jeg tror, det

er rigtig vigtigt med en demokratisk proces.

Dengang lykkedes det os at lave en valgkamp,

VillySøVndal– en formand takker af

Goddag til Villy. Goddag til spærregrænsen. Sådan lød de onde tunger, da Villy Søvndal stillede op som formand. Men han sikrede SF en massiv fremgang og en plads i regeringen. Nu giver han stafetten videre, så en ny formand kan

lægge kursen mod fremtiden.

5

UNGDOMSARBEJDSLØSHEDEN FORMAND TAKKER AF

hvor der ikke blev gravet grøfter, men hvor vi

som parti kom styrkede ud af formandsvalg-

kampen. Det tror jeg, vi kan gøre igen.

Jeg skylder mange takDet er netop mødet med mennesker og parti-

medlemmer – som på gymnasiet i dag – der

har sat sig i Villy Søvndal.

- Jeg har nydt det hvert sekund! Og jeg vil

gerne sige tak for de her år. Det at være for-

mand er jo også at blive båret frem af nogen,

der har slæbt. Som formand får man al gla-

mouren, men det gør man jo kun fordi, der er

mennesker, der går til partiforeningsmøderne,

der hænger plakater op og skriver referaterne.

- Jeg har selvfølgelig nydt de store peaks

som valgsejren i 2007, hvor vi mere end

fordoblede SF’s styrke i Folketinget. Men det

var også en mærkelig fornemmelse at have

sejret, og så sad

Anders Fogh og Pia

Kjærsgaard stadig

ved magten dagen

efter. Derfor var

valget i 2011 næsten

en større oplevelse.

Denne gang fik vi

en ny regering, og

SF var med. Da jeg for nylig så klip fra Dansk

Folkepartis årsmøde tænkte jeg bare, ”nøj, hvor

er det godt, at vi slap af med dem”.

Men der har også været drøje dage, hvor

formandstitlen har været tung at bære.

Ud over at have været en modig og visionær formand har Villy også været pragmatisk og løsningsorienteret. Det har bragt SF i regering og givet os hidtil uset indflydelseKirstine Bille, Borgmester Syddjurs

Foto: Polfoto

6

- De personlige angreb har været det vær-

ste. De har nogle gange såret mine nærmeste,

og det har gjort mig ondt. Omvendt, når medi-

erne kører i selvsving over, hvordan jeg binder

mit slips, mit engelske, eller om jeg ser træt

ud, så er det bare småligt.

Villy Søvndal holder en kunstpause og slip-

per endnu et smil ud af mundvigen:

- Jeg tror da, det er rigtigt, at jeg ser mere

træt og gammel ud end for syv år siden. Det er

krævende at stå i spidsen for et parti. Jeg har

brugt stort set alle vågne timer på det. Men det

ville da være værre, hvis de skrev, at han har

været formand for SF, og man kan overhovedet

ikke se det på ham.

Den røde tråd Men hvorfor gå af nu, hvor SF dykker i me-

ningsmålingerne, og en finanslov skal forhand-

les hjem?

- Når man sidder i regering er der altid sto-

re beslutninger foran én. Jeg er 60. Så vidt jeg

kan regne ud, så er jeg 63 ved næste valg, og

så vil jeg være for gammel til at være formand.

Det slider at være topfigur - og ligeså vigtigt;

ens billede bliver slidt. Jeg har hele tiden sagt,

at jeg ikke ville være formand perioden ud. Der

står en række gode kræfter på spring, som skal

have chancen. Jeg mener faktisk, at tidspunktet

for et formandsskifte er det helt rigtige nu,

hvor vi har startet regeringsprojektet op, men

hvor den nye formand stadig kan nå at blive

kendt til næste valg.

Villy Søvndal er overbevist om, at en ny

formand på bedste vis vil fortsætte den røde

tråd, som han selv ser vævet i partiets historie

på smukkeste vis. Fra Aksel Larsen dannede SF

for at sikre et parti, der kunne trække Socialde-

mokratiet mod venstre. Over Gert Petersen

der gjorde SF til samlingspunkt for de folkelige

bevægelser. Til Holger K. Nielsen der gjorde

SF til et europæisk parti, der lavede finanslove

med regeringen.

- Jeg tog over og fuldendte den kurs ved at

få SF i regering med alle de glæder og besvær-

ligheder, det giver. Jeg synes selv, at vi har haft

tendens til at fokusere på det sidste. Besvær-

lighederne har skygget for, at vi er en af de få

regeringer i Europa, der fører en politik, der

aktivt stimulere beskæftigelsen, der investerer

i velfærd, og som har det grønneste program,

ja, nærmest på globalt plan.

Medlemmerne i fokus Den nye formand skal ifølge Villy Søvndal vide-

reudvikle det politiske projekt.

- Sætte nye langsigtede mål, men også holde

Villy og jeg har delt bekymringer og udfordringer, og vi har delt grin og gode oplevelser. Villy er en af de store formænd i SF’s historieHelle Thorning-Schmidt, statsminister

Foto: Peter Sørensen

7

SKATUNGDOMSARBEJDSLØSHEDEN FORMAND TAKKER AF

fokus på her og nu. Vedkommende skal sikre,

at vi forbliver et parti, der indeholder mange

forskellige strømninger.

Her ser Villy Søvndal særligt en vigtig rolle

i at forbedre og udvikle feltet mellem regering

og medlemsdemokrati.

- Vi har altid taget de vigtige diskussioner

nedefra og sat medlemsdemokratiet ekstremt

højt. Nu er vi en del af en regering – en beslut-

ningsmaskine – hvor vi skal træffe beslutninger

meget hurtigt gennem et hierarkisk system.

Det er to vidst forskellige verdener, vi skal

forbinde. Vi prøver og prøver, men vi har ikke

fundet den helt rigtige model endnu. Jeg tror

også, at vi skal være åbne for, at vi aldrig finder

den. Vi skal forklare, at dette parti er båret af

mennesker, der rigtig gerne vil, men som nogle

gange ikke kan forene regeringssamarbejdet

med den grad af medlemsdemokrati, som vi

ønsker.

Jeg forsvinder ikke Villy Søvndal tilføjer med et smørret grin, at

han jo egentlig har alderen til et seniorjob, men

at man nok ikke kan føre udenrigsministerjob-

bet ind under den kategori.

- Jeg forsvinder jo ikke, men jeg vil ikke

blande mig i den nye formands arbejde. Min

opgave er at bakke vedkommende op. Jeg ved

selv, hvor vigtigt det er. Hvis jeg får behov for

at hæve stemmen overfor vedkommende, så

vil jeg gøre det ligeså forsigtigt, når det kun er

vedkommende, der hører det.

Villy Søvndal glæder sig både til at være lidt

mere sammen med dem, han holder af og til at

fortsætte den kurs, han har lagt som udenrigs-

minister.

- Vi har fået sat menneskerettigheder i

fokus, lagt vægt på det nordiske og det arkti-

ske samarbejde. Jeg kan se og høre, at folk i

udlandet har bemærket, at Danmark har fået

et stærkt brand, de ser den stærke grønne

dagsorden, og at vi er et lille åbent land, som

behandlere sine borgere rigtig godt. Vi skal

fortsætte med at styrke det brand.

Da mødet på gymnasiet slutter, napper Villy

Søvndal en smøg i skolegården. Bagefter be-

mærker en kvik studine, at regeringens rygelov

åbenbart ikke gælder for udenrigsministeren.

Villy Søvndal beklager, smiler bredt og lader

en kæk bemærkning falde.

Villy går af som formand, men han går

ingen vegne.

Jeg har været meget glad for samarbejdet med Villy. Det har været imponerende at være vidne til, hvordan det er lykkedes at udvikle SF uden at miste forbindel-sen til det oprindelige udgangspunkt for partietPoul Erik Skov, Formand 3F

Foto: Peter Sørensen

8

Formandsvalg

9

SF skal vælge en ny formand, og du kan gøre din stemme gældende. læs hvem de to kandidater er, og hvad der er deres visioner for partiet. F! guider dig også til proces og formalia i formandsvalgkampen.

FORMANDSVALG

Foto: Morten Lasskogen

10

Foto: Peter Sørensen

11

UNGDOMSARBEJDSLØSHEDFORMANDSVALG

SF har brug for en frisk start. Jeg vil som formand stille mig i spidsen for et folkeligt SF med en klar profil og en le-vende debat.

Vi lykkedes med at sende Lars Løkke og Pia

Kjærsgaard ud i mørket. Men vi skal videre.

Vores projekt er ikke et anti-projekt. Vi er ikke

tilfredse med at kritisere, vi vil virkeliggøre

alternativer, gøre verden bedre og grønnere.

Forskere og meningsdannere leger med

tanken om, at partiernes medlemmer i virkelig-

heden er overflødige. Jeg er helt uenig. Politik

er ikke – og må ikke blive – en teknokratisk

øvelse for de få. Vi skal med stolthed i stem-

men sige: Ja, vi er et medlemsparti. Jeg håber,

at du og resten af SF’s medlemmer har lyst

til at tage del i debatten i forbindelse med

formandsvalget – og at du vil være med til at

forme og styrke SF i fremtiden.

SF’s nye formand vil grundlæggende have to

store opgaver. Først og fremmest skal SF have

en klarere profil og indflydelse i regering. Og så

skal en ny formand sikre, at alle SF-medlem-

mer der vil, bliver hørt, inddraget og taget med

på råd. Det er hele SF, der sidder i regering,

ikke kun de få, der færdes på Christiansborg.

Her er mit bud på en klarere profil og et styr-

ket medlemsdemokrati.

Lige mulighederFor det første skal velfærdssamfundet udvikles,

moderniseres og styrkes. Fremtidens velfærds-

samfund skal give alle mennesker reelt lige

muligheder for at forfølge deres drømme og

udleve deres talenter. Alt for mange mennesker

er parkeret på passiv forsørgelse, underlagt

offentlig kontrol, uden afgørende indflydelse

på deres egen livssituation. Den udvikling må

vendes. I stedet for, som det er blevet for vane

i medierne, at hetze dem, der har mindst og

færrest muligheder, skal vi som fællesskab give

mennesker muligheder og mod på tilværelsen.

Vi er først i mål, når mennesker uanset post-

nummer, social, etnisk og økonomisk baggrund

reelt har lige muligheder.

Det er et ambitiøst mål, men det samme var

engang kvinders stemmeret, den frie og lige

adgang til sundhed og uddannelse, og retten til

at blive gift med en af samme køn som en selv.

I dag er det alt sammen en del af virkeligheden

i Danmark. SF har været motor i at realisere

visioner, der engang syntes utopiske. Den rolle

skal vi også have fremadrettet. Den motor skal

aldrig slukkes.

Og så skal velfærdssamfundet udvikles, så

det er i stand til at håndtere, at alt, alt for

mange mennesker har ondt i livet og er inva-

lideret af psykiske lidelser. Alt for mange unge

skader sig selv og mistrives, og alt for mange

voksne går ned med blandt andet stress, angst

og depression. Den udvikling skal stoppes.

Ligesom SF tidligere har givet ligestillings-

kampen og miljøarbejdet stemme i den politi-

ske debat, påhviler det nu SF at give de stadigt

flere mennesker, der lider af psykiske lidelser,

en politisk stemme.

Grøn omstillingSF er Danmarks grønne parti og skal være

den energirigtige motor i en grøn omstilling

af samfund og produktion. Højrefløjen tror, at

arbejdspladserne kommer af sig selv, hvis bare

selskabsskatten er lav nok, lønningerne i bund

og arbejdsudbuddet tilpas stort. Den tænkning

er forsimplet og perspektivløs. Danmark skal,

med udgangspunkt i en effektiv ressourcestra-

tegi og ambitiøse klimamål, satse på at udvikle

nye arbejdspladser indenfor de brancher, der er

fremtidsperspektiv i. En grøn omstilling af hele

vores samfund er ikke et valg vi har, det er en

bunden opgave. Klodens økosystem kan ganske

enkelt ikke holde til en fortsat rovdrift på res-

sourcerne og stigende Co2-udledning.

Finder vi ikke nye veje, efterlader vi vores

asTrId Krag

12

børn og børnebørn med uløselige udfordringer

og en ramponeret natur. Det skal vi ikke tillade.

Vores børn - og deres unger - skal også kunne

nyde dansk natur og drikke rent vand af hanen.

Holdbar økonomiFor det tredje må vi have styr på økonomien.

Den franske præsident François Hollande,

sagde i den franske valgkamp: ”Min sande

fjende har ikke noget navn, ikke noget ansigt,

ikke noget parti. Han vil aldrig stille op til valg,

og han vil aldrig blive valgt. På trods af alt dette

er det ham, der bestemmer. Min fjende er fi-

nansverdenen.” Dramatisk lyder det, men sandt

er det. Demokratiet er på lange stræk sat ud af

spillet overfor den globale finanskapitalisme.

Alle – alle – redskaber, der kan bidrage til

at regulere bank- og finanssektoren, så denne

sektor understøtter reel produktion og ikke

spekulation og boblebygning, må tages i brug.

Vi skal ikke igen gamble med vores velfærd

og fremtid ved at tillade en liberalistisk boble-

økonomi. Stærke, solidariske velfærdssamfund

står på skuldrene af solide økonomier med

produktion og gode, vellønnede jobs. Ikke en

skrøbelig, uigennemskuelig finanssektor. Det

skaber en usund kultur, når mennesker bliver

rigere af at spekulere i andre folks arbejde,

end ved selv at bestille noget, der skaber en

egentlig værdi.

SF’s rolleJeg er reformsocialist, ikke revolutionær, fordi

jeg er optaget af forandringer og forbedringer

her og nu. SF skal være partiet, der på en og

samme tid udvikler og fortæller om de store

visioner, og leverer resultater i det daglige i

kommuner, regioner, på Christiansborg og i

Europa. Jeg vil stille mig i spidsen for et SF, der

åbner sig mod omverdenen, og som er dynamo

i udviklingen af alternativer til liberalismens

golde egoisme og markedshyldest. SF har tidli-

gere bevist, at vi kan være omdrejningspunktet

for sådan en proces i centrum-venstre. Den

position skal vi have igen. Vi skal være brobyg-

gere i centrum-venstre, og åbne Slotsholmen

og de kommunale forvaltninger op for det

omgivende samfund.

Færre og færre er medlemmer og aktive i

partierne. Politikerleden vokser. Den udvikling

er farlig. Politik skal være for de mange. Ind-

13

UNGDOMSARBEJDSLØSHEDFORMANDSVALG

Foto: Peter Sørensen

dragelse, demokrati og dialog er nøgleord for

mig. Hvorfor? Fordi jeg tror på, at en inddra-

gende og åben proces er garant for de bedste

beslutninger – og kun sådan kan vi sikre, at

hele partiet føler medejerskab over de beslut-

ninger, der bliver truffet. Derfor vil jeg sætte

mig i spidsen for et SF, der ser det som sin

fornemmeste opgave, at nye og gamle medlem-

mer involveres i partiets udvikling – og at vi får

flere medlemmer.

Vi har ikke som parti knækket nøden og

fundet svaret på, hvordan man kombinerer

regeringsmaskinens rasende beslutningstempo

med en sand demokratisk inddragelse. Det skal

der laves om på. Det er en styrke, at der er liv

og engagement i vores parti over hele landet.

Konkret har jeg følgende ideer til at udvikle

organisationen. Det et ikke en facitliste, men

mine sigtelinjer for udviklingen af SF:

- Mangfoldighed: Vi risikerer som parti at blive

blinde for relevante politiske udfordringer, hvis vi

ikke vi har en mangfoldig medlemsskare. Derfor

skal der gøre en indsats for at inkludere grupper,

som er underrepræsenteret i partiet i dag. Og

så vi skal arbejde aktivt for en kønslig, etnisk

og uddannelsesmæssig mangfoldighed blandt

de kandidater, vi opstiller, både ved de interne

valg, til kommunalbestyrelserne, regionerne og i

Folketinget

- Decentralisering: Politik-konferencer og kon-

taktråd skal afvikles over hele landet. Det vil give

flere forskellige medlemmer mulighed for at del-

tage. Decentralisering skal ikke kun være noget

vi taler om, det skal være noget, vi praktiserer.

- Politikudvikling: Vi skal fremadrettet

organisere flere politikudviklingsforløb, som

det vi nu gennemfører om borgernær sundhed.

Vi skal levere resultater her og nu, men vi skal

også udvikle visioner på den lange bane.

- Debatfora: Der skal etableres et online

debatforum.

- Landsledelsen: Alle landsledelsesmedlem-

mer skal forpligtes på løbende dialog med

storkredsene.

Tak fordi du læste med. Hvis du vil vide mere

om mine politiske visioner, mine organisato-

riske sigtelinjer og mig som person, så kan du

læse mere på www.sf.dk/astridkrag eller følge

med på Facebook.

14 Foto: Peter Sørensen

15

UNGDOMSARBEJDSLØSHEDUNGDOMSARBEJDSLØSHEDFORMANDSVALG

SF skal være et levende og bredt favnende folkeparti, der både evner at forandre og forankre. SF skal være regeringsbærende men ikke systembærende. Vi skal sikre samarbejde i regeringen.

Vi er forpligtede på forandringer. Vi skal være

bevidste om de lange linjer og store visioner

om samfundsforandring og kompromisvillig-

hed i praksis, så vi skridt for skridt gør vores

visioner til virkelighed. Det vigtige ved, at SF

er i regering, er, at der nu er repræsentanter

for SF i regeringen. Ikke at der nu er repræ-

sentanter for regeringen i SF. Selvfølgelig skal

vores ministre være gode repræsentanter for

regeringen, men retningen skal gives i partiet

og udføres i regeringen. Når vi er gået ind

i magtens centrum, er det fordi vi vil noget

derinde som SF’ere.

Samfundsudfordringerne er store, og vi skal

møde dem med ønsket om et samfund præget

af lighed, bæredygtighed og åbenhed.

En social samfundsøkonomi Jeg tror på, at reel frihed for det enkelte men-

neske går hånd i hånd med lighed. Det vokser

ud af stærke fællesskaber, hvor vi forpligter os

på reel lighed, især i uddannelse og sundhed.

Det må ikke være postnumre, barndomshjem-

mets sociale vilkår, vores køn eller herkomst,

der bestemmer vores liv.

Vi skal investere i arbejde. Vi skal regu-

lere, hvor markedskræfterne fejler og vi skal

tæmme finansmarkederne, blandt andet med

en skat, der hæmmer ødelæggende spekulation

og som skaffer os midler til at skabe grønne

arbejdspladser bekæmpe global fattigdom.

Vi skal skabe en mere solid og social øko-

nomi, hvor det handler mindre om privat profit

og mere om fælles fortjeneste. Vi skal give

socialøkonomiske virksomheder og fælles-

ejede forretninger bedre rammer, så vi gør de

pæne ord om det rummelige arbejdsmarked til

virkelighed og flytter balancen fra spekulation

til solidaritet.

En bæredygtig naturVi skal gå i spidsen for grøn omstilling. Det

handler om energiforbrug, resursebrug og grøn

produktion. Men det handler også om at vise

vej og måle resultater gennem en bæredyg-

tighedskommission og et grønt BNP. Grønne

investeringer er også benhård økonomi. Det

kan betale sig, og hvis regnemaskinerne ikke

kan forstå det, må vi opdatere dem.

Vi skal ikke acceptere, at vores liv udsletter

arter af dyr og planter fra vores jord og vand.

Vi skal åbne øjnene for klimaforandringer og

handle resolut for at begrænse og bekæmpe

dem. Vores klode er ikke til at lege med, men

til at lege på. I millioner af generationer endnu.

Et åbent samfundVi er en del af en mangfoldig verden, som vi

har meget at byde, men som også har meget

at give igen. Vi tager åbent imod, fordi vi er

sikre på os selv. Vi skal stille krav, men ikke

nidkært give point til ”de rigtige” mennesker

og udelukke ”de forkerte”. Vi står fast på vores

værdier om humanisme, demokrati, ligestilling

og tolerance.

SF skal vende Danmark ud mod verden. Vi

skal styrke forpligtende internationalt samar-

bejde, særligt i EU og FN. Vi skal være en støtte

for den progressive kamp for fred, frihed,

demokrati og retfærdighed, hvad enten det

er i form af det arabiske forår eller voksende

sociale bevægelser i Sydamerika.

Medlemmernes partiMedlemmerne er SF – der er intet SF uden os.

Vores politik udvikles og besluttes gennem en

åben og livlig debat i hele vores parti. Vi er et

levende og favnende folkeparti med plads til

alle, der vil. Vi har aktive partiforeninger, ikke

passive vælgerforeninger.

Vores parti insisterede fra starten på de-

mokratisk deltagelse og dialog i et opgør med

”demokratisk” centralisme. Alle niveauer i SF

annETTE vIlHElmsEn

Foto: Peter Sørensen

16

Foto: Peter Sørensen

skal opleve sig inddraget tidligt og forpligtet på

den politiske linje, vi sammen lægger. Den linje skal vi følge, men altid i respekt for aftaler, vi

indgår med andre partier. Et ord er et ord. På landsmødet, i kommunalbestyrelser og i rege-

ringskontorerne.

Vores parti rummer så mange kloge hoveder

og bankende hjerter, at det er en ren fornøjelse

at tænke på, hvor meget vi vil – og hvor meget

vi kan, når vi står sammen om det store, vi er

enige om. Og vi står sammen, også når vi er

uenige i det små. Det ser ud som en umulighed

i en tid, hvor debat ses som splittelse og politik

præsenteres som spin, design og beregnende

taktik. Men jeg tror på, at uenighed også gør

stærk, hvis man håndterer den modent og insi-

sterer på at lytte og bøje sig mod hinanden.

At være formandJeg stiller op for at blive formand vel vidende,

at det bliver hårdt arbejde. Som formand vil jeg

gå forrest for vores sag. Jeg vil gå sammen med

alle medlemmer, når vi sammen politikudvikler.

Jeg vil gå bagerst og samle op, hvis noget bliver

tabt. Jeg vil blive omdrejningspunkt for of-

fentlighedens opmærksomhed, ikke på grund af

min person, men på grund af partiets position

og potentiale. Jeg vil forklare og forsvare vores

politik, som vi beslutter sammen.

Min overbevisning om bæredygtighed, frihed,

lighed og åbenhed er rodfæstet i en klar be-

vidsthed om mig selv og mit parti. SF voksede

sig stærkt, fordi det blev formet af de progres-

sive strømninger fra arbejderbevægelsen, hu-

manismen, kulturradikalismen og de folkelige

bevægelser for fred, ligestilling og miljø. De

samme bevægelser formede mine holdninger.

Jeg vågnede ikke op en morgen og tænkte:

”Nu vil jeg være formand for SF!”. Det har ikke

været en del af en snorlige karriereplan. Der

går ikke en lige linje fra mine unge år med

Puch Maxi-knallert, kontorlære på Svendborg

Andels Svineslagteri, der ikke gav arbejde, over

højskoleophold, til læreruddannelse på Den

frie Lærerskole og videregående pædagogiske

uddannelse, via posten som leder for Nationalt

videnscenter for frie skoler og til at havne i

formandsstolen i SF.

Siden 2001 og indtil valget har jeg været aktiv

kommunalpolitiker med formandsposter for

Børn og Skoler samt Arbejdsmarkedsudvalget.

Det politiske arbejde fra det kommunale

maskinrum har givet mig en uvurderlig basis

17

UNGDOMSARBEJDSLØSHEDUNGDOMSARBEJDSLØSHEDFORMANDSVALG

og skoling i politiske beslutninger og forhand-

lingens svære kunst.

Det giver mig en ballast, at jeg har prøvet lidt

af hvert og kender den virkelige verdens vilkår.

Krævende tillidsfuld ledelseUdfordringer, krav og ansvar får folk til at vok-

se. God ledelse sker i et tillidsfuldt rum, med

plads til at meninger brydes og nye erkendelser

opstår. Ledelse i et tillidsfuldt rum betyder, at

vigtige beslutninger kan tages og accepteres.

Det er formandens og landsledelsens vigtigste

opgave løbende at arbejde for at tillid skabes

og vedligeholdes også i situationer med svære

beslutninger og hurtigt tempo.

Når jeg har valgt at stille op for at blive

formand, er det fordi jeg er sikker på, at jeg har

meget at byde på, som vores parti har brug for.

Jeg kommer med en solid, levet erfaring– både

i og udenfor politik. Jeg har ledet før og er klar

til det igen, hvis partiet viser mig den tillid.

Fem fælles opgaver 1. Få flere – og flere forskellige – medlem-

mer til at tage aktiv del i vores partis arbejde.

Alt skal ikke handle om fine ord – vi skal også

arbejde praktisk. Det skal være sjovere at være

med. Når vi mødes, skal det ikke altid være det

samme. Vi kan lave politikbanko, policy slam,

sang-, film og spilaftener.

2. Vi skal have en åben medlemsdebat i vores

medlemsblad F! og på nettet, hvor alle medlem-

mer kan debattere og stemme på indlæg.

3. Politikudvikling. Opret udvalg, hvor

medlemmer, der har særlig viden og interesse

i et politikområde, diskuterer og udvikler

SF-politik, som skal forelægges landsledelse

og kontaktråd. Hjælp alle storkredse til at

holde politikudviklende konferencer. Styrk

videndelingen i forpligtende netværk mellem

by- og regionsrødder og aktive inden for vigtige

politikområder.

4. Åbn Christiansborg og ledelsen ved at

sørge for at alle ministre, folketings- og lands-

ledelsesmedlemmer hvert kvartal deltager i

medlemsmøder i storkredsene.

5. Bring SF ud i verden og verden ind i SF. Vi

skal udbygge vores kontakter, suge inspiration

til os og lave fælles indsatser og kampagner

med vores ligesindede partier og bevægelser i

hele verden, men især vores nabolande.

www.facebook.com/home.php#!/vilhelmsen.sf

www.sf.dk/annette-vilhelmsen

18

FORMANDSVALG

Sådan foregår formandSvalget i Sf

Af Jens Andersen ---------------------

SF’s formand vælges af medlemmerne ved

urafstemning. Det er et af partiets medlems-

demokratiske principper, som er fastlagt i SF’s

partilove. Formanden vælges sædvanligvis for

to år ad gangen lige før eller lige efter lands-

møderne i lige år. Der er kun urafstemning, når

der opstiller mere end én kandidat.

I den aktuelle situation har formanden

ønsket at fratræde før udløbet af valgperioden,

og landsledelsen har derfor lagt en tidsplan,

som passer til den situation. Den nye formand

bliver valgt for resten af valgperioden, altså

frem til foråret 2014.

Valget forestås af et stemmeudvalg, som

er nedsat af Landsledelsen. Stemmeudvalget

består af Mette Touborg, Mattias Tesfaye, Trine

Mach, Nanna Westerby og Trine Torp.

Alle medlemmer af SF er valgbare, og

kandidater skal opstilles af 100 stillere, der skal

være medlem af SF. Der var opstillingsfrist

den 21. september. Ved fristens udløb var der

opstillet to kandidater. Der skal derfor vælges

mellem disse to ved urafstemning blandt alle

medlemmer. For at medlemskab er gyldigt, skal

man have betalt første kontingent senest 21.

september. Udover medlemmer, som betaler

kontingent til SF, findes der en ordning, som

betyder, at betalende medlemmer af SFU,

tilbydes gratis medlemskab af SF. Også for

den gruppe medlemmer gælder, at de skal

have betalt første kontingent til SFU senest 21.

september.

Konstruktiv debat Her i dette nummer af F! er kandidaternes

præsentationer optrykt. På www.sf.dk/for-

mandsvalg kan du se både kandidaternes

præsentationer og stillerlister. Her er desuden

mulighed for debat. I perioden fra 22. til 30.

september har der været en række møder med

kandidaterne.

Såvel ved møder som på onlinedebatten skal

der naturligvis diskuteres med kandidaterne og

med hinanden for at gøre sin mening op.

Det er vigtigt at disse drøftelser foregår på

en måde, der gør, at vi som parti kommer

styrket gennem valgprocessen og gør os klar

til at komme videre sammen, når valget er

afgjort. Det kræver af alle, at vi gør os nogle

overvejelser om, hvordan vi bedst bidrager til

en god proces – uden at lægge begrænsninger

på debatten, f.eks:

• Hvordan kan du udtale dig positivt og

fremhæve din egen foretrukne kandidat,

og samtidig anerkende andres kvaliteter

og intentioner om at ville SF det bedste?

• Hvordan kan du bidrage til, at alle med-

lemmer har mod på og lyst til at deltage i

debatten - også dem du ikke er enig med?

• Hvordan kan du bidrage til at alle kan-

didater, der stiller sig til rådighed som

formand for SF bliver mødt med respekt

og interesse og kan se sig selv som fortsat

aktive i SF også efter afstemningen.

Sådan stemmer du Stemmeberettigede medlemmer får sammen

med dette nummer af F! en stemmekode, som

kan bruges til den elektroniske afstemning og

en stemmeseddel og frankeret svarkuvert, som

kan bruges ved brevafstemning. Man opfordres

til så vidt muligt at benytte den elektroniske

afstemning, da det letter optællingsprocessen

og betyder, at returporto spares. Hvis man

stemmer både elektronisk og pr. brev, bliver

den elektroniske stemme automatisk slettet.

Medlemmer, som først har betalt deres første

kontingent de sidste dage inden 21/9, vil dog

modtage stemmematerialet separat. Hvis du

mener, du er stemmeberettiget, men ikke har

modtaget stemmemateriale senest den 4/10,

bedes du kontakte partikontoret på sf@sf.dk

eller 33374444.

Sidste frist for at stemme i den elektroniske

afstemning er 12/10 kl. 12. Hvis du stemmer pr.

brev, bør du sende din stemmeseddel hurtigst

mulig og senest 8/10.

Den 13/10 holdes konvent, hvor det er

muligt at sige farvel og tak til Villy Søvndal, og

her vil den nye formand desuden blive præ-

senteret. Du kan finde nærmere oplysninger

om konventet, tilmelding mv. på www.sf.dk/

konvent.

Den 13. oktober bliver SF’s nye formand præsenteret. F! guider dig gennem formalia og tidsfrister.

19

fik du det hele med, eller Springer du over? teSt dig Selv og dit f! i en hurtig quiz

svarene på spørgsmålene finder du i dette nummer af F!svarer du rigtigt på alle spørgsmålene, deltager du i lodtrækningen om to biografbilletter. send din

besvarelse til quiz@sf.dk inden d. 7. november 2012. vinderen får direkte besked.

★ ★ ★ ★ ★ ★

SVar i en Fart☛

---i hvor mange år har annette Vilhelmsen siddet i byrådet i Kerte-minde?

a8

B10

C12

---Hvornår blev Villy Søvndal formand for SF?

a2004

B2005

C2006

---Hvor mange mil-lioner afsatte re-geringen sidste år til at styrke indsatsen mod social dumping?

a110

B90

C70

1 2 3 4 5 6

---Hvad gør regerin-gen op med, som en del af sine mange resulta-ter?

aPipfuglekurser

Bandespil

CTorskegilde

---Hvor kommer astrid Krag fra?

aHørning

BHjørring

CTørring

---Hvad hedder filmen Søren Malling er biografaktuel i?

aKispus

BKidnapningen

CKapringen

20

Af Sigrid Rasmussen----------------------

Manager på McDonalds, hjemkundskabs-

lærer og marketingsassistent i Prag. Ka-

rina Lorentzen Dehnhardt har prøvet lidt

af hvert, inden hun i 2007 strøg ind i Fol-

ketinget og overraskede hele Kolding ved

at nappe et ekstra mandat i selveste Villys

valgkreds. Den 38-årige politiker formåede

hurtigt at sætte markante fodaftryk, som

en arbejdsom og skarp retsordfører. I dag

er hun rets- integrations- og forbrugerord-

fører samt formand for retsudvalget.

COLAFLASKEN

– Jeg drikker alt for meget Cola. Jeg kan

drikke det, når jeg står op og kan have

en flaske stående på natbordet. Min tandlæge

har givet mig strenge påbud om at holde op. Nu.

På et tidspunkt gav jeg min rådgiver en kasse

Cola. Det var den mest naturlige gave for mig,

men det kunne jeg godt mærke, at det ikke var

for ham. Han blev meget gladere, da jeg efter-

følgende gav ham en tromle Haribo. Jeg drikker

til gengæld ikke kaffe. Det er vidst også den bed-

ste undskyldning, jeg har.

SILKETØRKLæDE

– Jeg er medlem af Folketingets Øllaug,

selvom jeg stort set ikke drikker øl. Jeg

er jo nok lidt fest- og farver-typen, så jeg går

ikke af vejen for en mulighed for at være social.

Personligt er jeg vild med elektronisk musik. Jeg

var med fra den spæde opstart, hvor elektronisk

musik mest var et felt for nørder. Jeg kan også

godt lide et techno-rave en gang i mellem eller

en elektronisk musikfestival. Men jeg gør det

ikke så ofte længere – særligt ikke siden jeg

blev mor.

1 2

Karina Lorentzen Dehnhardt er mere til papirer og politik end til sirlig indretning. Til gengæld ser hun nu, at mange års flid og slid begynder at betale sig.

RETSPOLITIK OG ET GODT RAVE

1

21

5

SPILLEDåSE

– Spilledåsen spiller Internationale, når

man drejer på det lille håndtag. Jeg fik

den af en kollega på den skole, hvor jeg arbej-

dede. Hun var også SF’er, og det var hende, der

opfordrede mig til at melde mig ind i SF i 2004,

for hun kunne godt mærke, hvor mine sympatier

lå. Ingen havde dog regnet med, at jeg ville kom-

me ind i Folketinget, for vi havde jo allerede Villy

Søvndal i Kolding. Men SF gik så meget frem, at

jeg kom ind i 2007. Hun gav mig den og sagde,

at jeg skulle holde de socialistiske værdier højt.

SPINNINGSKO

– Jeg har egentlig altid hadet motion. Jeg

har prøvet 117 forskellige sportsgrene,

men for to år siden meldte jeg mig til cykelløbet

Team Rynkeby. Da jeg begyndte at spinne, kunne

jeg ikke stoppe igen. Jeg tager ofte ned og spin-

ner, inden arbejde. Det får mig ned i gear. Det er

vigtigt, at have motion som modvægt til arbejdet.

Der er helt sikkert fostret nogle ideer på den cy-

kel. Jeg havde tidligere en blok ved siden af min

seng, så jeg kunne skrive alle de gode ideer ned.

Måske skulle jeg have én med ved cyklen.

ARKIVET

– Der er ikke noget som et stykke pa-

pir. Alting bliver flygtigt på computeren.

Jeg har brug for at sætte streger og notater ind

i papirerne, når jeg har gennemarbejdet dem. I

mit arkivsystem har jeg alt! Et af de første em-

ner, jeg arbejdede med som nyvalgt, var børn af

indsatte i fængslerne - og de tunge problemer, de

døjer med. Jeg lavede et beslutningsforslag, som

dengang blev afvist. Men efterfølgemde skete der

en del på det område, så forslaget satte sig sine

spor alligevel.

2

43

3 4 5

Foto: Peter Sørensen

MIT KONTOR

22

SOcial duMpiNG i tal

• I 2011 var der 53.837 arbejdstagere fra de ti nye EU-lande, en stigning på 16 procent på bare et år.

• Antallet af østeuropæere på det danske ar-bejdsmarked blev tredoblet fra 2004 til 2009.

• Væksten i østeuropæisk arbejdskraft fort-satte, selv da den økonomiske krise ramte Danmark i 2008.

• 9 ud af 10 byggevirksomheder oplever unfair konkurrence fra de udenlandske virksomheder.

• I første halvår af 2011 har Arbejdstilsynet meldt 245 udenlandske firmaer, der arbej-der illegalt i Danmark, til politiet.

Kilde Arbejdsmarkedsstyrelsen, Rockwool-fonden, Håndværksrådet.

23

når piotr iKKe får det Samme i løn Som peter

EU

Af Anders Jørgensen

----------------------

For et par år siden besluttede Region Hoved-

staden sig for at samle en del af psykiatriom-

rådet på den samme adresse. Til det formål

fandt man nogle lokaler på Gammel Kongevej

midt i København. Umiddelbart en ganske

almindelig historie om et ganske almindeligt

lejemål.

Ejendommen på Gammel Kongevej trængte

imidlertid til at blive renoveret, og derfor

hyrede selskabet, der ejer bygningen, firmaet

Dan-Pol Byg til at stå for murer-, maler- ned-

rivnings- og tømrerarbejdet. Og her er det, at

historien om et almindeligt lejemål pludselig

forvandler sig til en historie om fupfirmaer,

brud på overenskomster og muligt skattesnyd.

For ganske hurtigt viste det sig, at Dan-Pol

Byg formelt ikke har nogen ansatte. I stedet

lavede Dan-Pol Byg individuelle kontrakter

med 11 polske arbejdere, der hver især så blev

momsregistreret – i øvrigt på den samme dag

og på samme adresse. Dermed gik de polske

arbejdere fra at være 11 almindelige arbejdsta-

gere til at være 11 enkeltmandsvirksomheder,

som Dan-Pol Byg derpå indgik en entreprise-

aftale med. En kreativ konstruktion, der betød,

at Dan-Pol Byg kunne undgå at betale skat og

ikke mindst slippe for at tegne overenskomst

med henvisning til, at de blot er entreprenør.

Ifølge de københavnske byggefagforeninger

var hele konstruktionen en dækoperation. Hos

fagforeningen 3F var man ikke et øjeblik i tvivl

om, at de 11 polakker slet ikke var selvstæn-

dige, men reelt var ansat i Dan-Pol Byg, og at

firmaet på den måde forsøgte at snyde både

de polske arbejdere for en ordentlig løn - og

den danske stat for skatteindtægter. Et stigende problem

Sagen fra Gammel Kongevej er ifølge de dan-

ske fagforeninger langt fra enestående. I de

sidste par år har fagbevægelsen set gentagne

eksempler på, at danske selskaber gør deres

yderste for at omgå reglerne på det danske

arbejdsmarked.

Fupfirmaer, snyd med skat, brud på over-

enskomster. Alle kneb bliver tilsyneladende

brugt i et forsøg på at få så billig arbejdskraft

som muligt. Taberne er både de udenlandske

arbejdstagere, som bliver snydt for løn, over-

tidsbetaling og pension – og hele det danske

arbejdsmarked. For snyderiet med udenlandsk

arbejdskraft betyder, at danske arbejdstagere

får sværere ved at finde arbejde, simpelthen

fordi de "tillader" sig at kræve en ordentlig

løn. På længere sigt er frygten, at det under-

graver det danske arbejdsmarkeds-system og

fører til en generel forringelse af løn- og ar-

bejdsvilkår, populært kaldt for social dumping.

Sidste år var der 53.837 arbejdstagere fra de

ti nye EU-lande, en stigning på 16 procent på

bare et år. Dertil kommer de østarbejdere, der

er udstationeret i Danmark eller er her som

falske selvstændige, og som ikke nødvendigvis

optræder i de officielle statistikker. Fagbevæ-

gelse og arbejdsgiverne er desuden enige om,

at antallet af udenlandske arbejdsgivere, der

opererer på det danske arbejdsmarkedet, er

langt flere, end det fremgår af registrene.

Danske løsningerHos LO har man fulgt udviklingen tæt.

- Fagbevægelsen har længe oplevet, at løn-

modtagere fra andre EU-lande udfordrer vores

overenskomster. De kommer til Danmark

på dårligere løn- og ansættelsesvilkår, end

dem danske arbejdstagere har. Problemet er

vokset, og vi har behov for at håndtere det på

både dansk og europæisk niveau, siger Marie-

Louise Knuppert, international sekretær i LO.

Alt for mange østarbejdere bliver udnyttet på det groveste. Nu sætter både den danske regering og EU ind mod problemet

24

Også Emilie Turunen, SFs medlem af Europa-

Parlamentet, er bekymret.

- Vi ser alt for mange eksempler på uden-

landske EU-borgere, der arbejder i Danmark

til lønninger langt under overenskomsten og

med arbejdsdage på 12 timer. Det er for groft,

og det skal stoppes. Polske Piotr er meget

velkommen til at komme til Danmark og

arbejde, men det skal altså ske på danske løn

og arbejdsvilkår.

Men hvad er så løsningen på, at hver tredje

udenlandske virksomhed arbejder ulovligt

i Danmark, sådan som en række kontroller

afslørede i foråret?

Løsningen er todelt, mener Emilie Turunen:

- For det første bliver vi nødt til at gøre

noget fra dansk side for at dæmme op for

problemet. Det handler primært om flere og

bedre kontroller og mere hjælp til arbejdsmar-

kedets parter, så de får nogle redskaber til at

takle udfordringen.

- For det andet skal der tages fat om

nældens rod på EU-niveau. Bedre samarbejde

mellem myndighederne i de forskellige lande

og strengere krav til de medlemslande, der

ser gennem fingrene med problemerne er

simpelthen nødvendigt.

Fra dansk side er man allerede i gang.

Regeringen afsatte allerede sidste år 110 mil-

lioner kroner over de næste to år til at styrke

indsatsen mod social dumping. Det betyder

blandt andet, at myndighederne får flere

midler, så de kan reagere hurtigere, oftere og

mere koordineret samt til gennemførelse af

større fællesaktioner mellem SKAT, Arbejdstil-

synet og politiet.

EU-løsninger De danske initiativer har allerede givet ge-

vinst. Eksperter, fagbevægelse og politikere

er dog enige om, at problemet med social

dumping ikke kan løses alene med en øget

myndighedsindsats i Danmark. De europæiske

regler for udstationeret arbejdskraft må juste-

res, for problemet er grænseoverskridende.

På EU-niveau er man da også nået til den

erkendelse, og man er i fuld gang med at

behandle et lovforslag, der skal forbedre

håndhævelsen af de eksisterende EU-regler. I

foråret fremsatte EU-Kommissionen et forslag

til et Håndhævelsesdirektiv, et forslag som

Emilie Turunen er ordfører på for Den Grønne

Gruppe i Europa-Parlamentet.

- EU-Kommissionen lægger op til at indføre

et såkaldt kædeansvar. Det vil sige, at danske

entreprenører kan gøres økonomisk an-

svarlige, hvis deres underleverandører ikke

overholder reglerne, og det ville formentlig

have gjort en forskel i sagen om byggeriet på

Gammel Kongevej. Så det er klart et skridt i

den rigtige retning, siger Emilie Turunen.Hun

er dog ikke tilfreds med forslaget, som det ser

ud nu, og mener, at EU bør gå længere.

- Der bliver nødt til at være klare og strenge

sanktioner for firmaer, der bryder lovgivnin-

gen, og så skal man på EU-niveau gøre en

indsats for at overvåge og forfølge firmaer,

der bryder lovgivningen. Desuden skal det

være mere klart, hvilke krav der kan stilles til

udenlandske virksomheder, og der skal gribes

ind overfor såkaldte "skuffeselskaber", dvs. fir-

maer der reelt ikke driver virksomhed i deres

hjemland, men blot er oprettet med det formål

at "udstationere" billig arbejdskraft.

Emilie Turunen så også gerne, at der kom-

mer en stærkere indsats på EU-niveau for

at fuldbyrde danske arbejdsretsdomme i

udlandet.

ReGeRiNGeN til kaMp MOd SOcial duMpiNG

• At styrke indsatsen fra Arbejdstilsynet, SKAT og Politiet. Der er sat mere effektivt ind mod ulovligt arbejdsmiljø på arbejdsplad-ser, illegalt udenlandsk arbejde og skat-teunddragelser.

• SKAT har fået adgang til at kontrollere på privat grund, hvis der synligt konstateres udendørs aktiviteter af professionel karak-ter. Personer der arbejder på en byggeplads skal kunne forevise gyldig legitimation. Håndværkerbiler skal være forsynet med navn eller logo m.v. Byggepladser skal have obligatorisk skiltning med oplysninger om hvem, der udfører arbejde på stedet.

• Nedsættelse af udvalg der skal se om der er behov for yderligere tiltag ift. social dumping.

Vi ser alt for mange eksempler på uden-landske EU-borgere, der arbejder i Danmark til lønninger langt under overenskomsten og med arbejdsdage på 12 timer. Det er for groft, og det skal stoppesEmilie Turunen, medlem af Europa-Parlamentet

25

Social innovation= lavere skat

Af Mikael Lindholm----------------------

Mange klager over skattetrykket i Danmark

og den store offentlige sektor, der ikke leverer

efter forventning. Ikke mindst erhvervsledere,

der er vant til en hverdag i fuld konkurrence og

en marginalskat, der minder om en saunatem-

peratur. Sådan går brokken. I Storbritannien er

der erhvervsledere, der rent faktisk gør noget

ved det og har lanceret et af de mest spænden-

de sociale innovationsprojekter i nyere tid.

Konceptet hedder ”sociale obligationer”. Det

gør det muligt at investere i sociale projekter,

der hjælper socialt udsatte mennesker til et

produktivt liv. Når det lykkes, høster sam-

fundet store besparelser, og de besparelser

bliver efterfølgende delt mellem det offentlige

og investorerne i det sociale projekt i form af

dividender.

Initiativtagerne til den nye privatdrevne

resultatfinansierede socialpolitik er blandt an-

dre Ronald Cohen, en pioner inden for private

kapitalfonde. Han har etableret organisationen

Social Finance i samarbejde med en række

velgørenhedsorganisationer. Robert Cohen har

utvivlsomt samfundssind, men initiativet

skyldes lige så meget irritation over, at det of-

fentlige ikke leverer resultater. Som at få men-

nesker, der er havnet på livets skyggeside, på

fode og arbejde igen. Det kan ellers forvandle

enorme offentlige omkostninger til skatteind-

tægter, hvilket i stor skala gør det muligt at

nedsætte skattetrykket, reducere lønpresset

og gøre landet som helhed mere konkurren-

cedygtigt. Ud over at hjælpe de uheldige til et

bedre liv.

Færre i fængslerne Det første projekt, som Social Finance har ka-

stet sig i lag med, er at reducere antallet gen-

gangere i Peterborough-fængslet i Storbritan-

nien. Ifølge Social Finance kan en investering

på 50 millioner pund finansiere tilstrækkeligt

med rehabiliteringsarbejde til at reducere det

nuværende antal gengangere i fængslet med 20

pct. Det vil betyde, at fire fængsler kan lukkes,

og milliarder af offentlige driftsomkostninger

kan spares væk årligt.

Selve modellen bag projektet følger et sim-

pelt princip. Der bliver for hver løsladt fange

udnævnt én offentligt ansvarlig rådgiver, som

får adgang til den samlede pallet af offent-

lige tilbud og agerer personlig coach for den

løsladte. Det betyder alt fra at sikre privatøko-

nomien, fikse tænderne, få et arbejde, hjælpe

med sociale relationer til familie og børn, og

hvad der ellers skal på plads, for at falde ind

i et normalt arbejdsliv. Det britiske koncept

har den fordel, at risikoen er begrænset til

investorerne. Med andre ord behøver ingen i

det offentlige være bange for at skulle forklare,

hvorfor skatteyderpenge er gået tabt på et

forsøg, der ikke leverer resultater.

Interessant nok bliver initiativet bakket op af

begge sider af den politiske skillelinje i britisk

politik og eksekveret i samarbejde og forståelse

med det britiske finansministerium.

Herhjemme mangler vi social innovation.

Fonden for Socialt Ansvar og Huset Zornig er

blandt de danske aktører, der eksperimenterer

inspireret af de britiske erfaringer, men vi skal

videre. Måske skyldes trægheden, at vi høj som

lav over årtier har vænnet os til, at det private

initiativ intet har at gøre på socialområdet. Må-

ske fordi vi mangler visionære erhvervsledere.

I Klummen giver F! ordet til aktører uden for SF; politisk engagement findes i mange former.

Drop brokken over det danske skattetryk og den offentlige sektor og kast jer ind i kampen. Sådan lyder det fra Mikael Lindholm, der er direktør i Innovation Inside.

KLUMMEN

Mikael Lindholm er direktør i Innovation Inside. En virksomhed, der rådgiver virksom-heder om, hvordan man udvikler en innova-tionskultur og skaber kreative rammer for medarbejderne.

Illustration: iBureauet

26 26

Af Sigrid Rasmussen----------------------

Hvilken sag, vurderer du, vil medføre mærkbare forandringer på dit område?

- Jeg forventer mig meget af regeringens

vækstteams. Vækstteamene samler kom-

petente mennesker inden for blandt andet

miljø- og søfartsområdet. Det er altså en ny

måde at tænkte vækst på, hvor erhvervslivet

og eksperter inddrages helt fra begyndelsen.

De i alt syv vækstteams skal komme med

konkrete bud på, hvordan vi i Danmark bedst

muligt kan udnytte vores særlige styrker og

kompetencer til at skabe vækst og arbejds-

pladser og samtidig være med til at løse glo-

bale udfordringer med eksempelvis klimaud-

fordringer eller rent vand. Så vi har altså en

mulighed for i løbet af de kommende år både

at skabe arbejdspladser og gøre en forskel i

forhold til at løse verdens problemer.

Hvad ser du frem til den kommende tid?

- Jeg ser meget frem til, at de første vækst-

teams i efteråret kommer med deres anbefa-

linger. Det første vækstteam, der barsler med

sine anbefalinger, er vækstteamet for søfarts-

området, og jeg ser frem til at høre deres

bud på, hvad der skal til for, at det maritime

Danmark kommer til at stå endnu stærkere i

verden. Det haster med at få skabt arbejds

pladser. Regeringen regner med at skabe over

20.000 job i 2013, og det er jo en god begyn-

delse, men vi skal videre. Vi skal sørge for, at

vi også i fremtiden har et stærkt og innova-

tivt erhvervsliv, og at vi stadig har produkti-

onsarbejdspladser i Danmark.

Hvilken sag betyder noget særligt for

dig?

- Jeg ser et enormt potentiale i grøn vækst.

Vi skaber grøn vækst i praksis ved at styrke

grundlaget for, at danske virksomheder kan

udvikle nye klima- og miljøvenlige teknolo-

gier, der også kan blive til nye eksport-

succeser. Vi har set, at Danmark har helt

særlige kompetencer indenfor for eksempel

vind- og vandteknologi. Det skal vi udnytte,

men også sørge for, at vi bliver foregangsland

indenfor en lang række andre områder, der

sikrer, at vi udnytter vores ressourcer bedre

nu og i fremtiden.

Skridt for skridt forandrer SF samfundet. F! giver dig indblik og overblik.

Vi skal sørge for, at vi også i fremtiden har et stærkt og innovativt erhvervslivOle Sohn, erhvervs- og vækstminister

vi kan både Skabe Job og gøre en ForSKel i Verdenat skabe arbejdspladser i danmark – nu og i fremtiden – er Ole Sohns vigtigste opgave, når han hver morgen trækker i arbejdstøjet som erhvervs- og vækstminister.

27

Supe

rCyK

elSt

ier,

ung

epaK

Ke o

g Be

dre

pSyK

iSK

arBe

jdSM

iljø

Regeringen fejrer hele tiden små og store sejre. Her er et bredt udsnit.

5.000 Kroner til de FattigSte penSioniSter

FarVel til lån Med rente på 1000 proCent

Flere pædagoger og Bedre KValitet i daginStitutionerne

Slut Med pipFugleKurSer

SKRIDT FOR SKRIDT

ungepaKKe

gruppeeKSaMen BliVer genindFørt

ForBud Mod HorMonForStyrrende StoFFer i tandBørSten

inVeStering i ForSKning

SuperCyKelStier og SiKrere CyKelruter

pSyKiSK og FySiSK arBejdSMiljø ligeStilleS

En ny klageinstans skal sætte en stopper for dyre forbrugslån, hvor forbrugeren ender med at betale lånet tilbage mange hundrede gange.

De unge skal ind på arbejdsmarkedet. Derfor har regeringen lavet en ambitiøs ungepakke, hvor der blandt andet sættes penge af til, at unge kan udfylde fastansattes stillinger, mens de bliver sendt på efteruddannelse.

Arbejdsløse skal ikke analysere Hitlers håndskrift eller bygge spaghetti-tårne. En ny bekendtgørelse gør en ende på, at ledige skal på det samme jobsøgningskursus flere gange.

Vuggestuer og børnehaver får penge til flere pædagoger eller bedre tilbud til børnene. En ekstra bevilling på 500 millioner kroner skal forbedre kvaliteten i daginstitutionerne.

Skattereformen giver et tiltrængt løft til de pensionister, der må klare sig for allermindst. De kan se frem til godt 5.000 kroner ekstra om året.

Regeringen forbyder fire ftalater, der mistænkes for at være hormonforstyrrende og misdanne kønsorganer hos drenge. Ftalaterne bruges til at blødgøre plastik og findes i for eksempel tandbørster eller legetøj.

Arbejdstilsynet kan hurtigere handle, hvis et tilsyn afslører problemer med det psykiske arbejdsmiljø på en arbejdsplads. Dermed sidestilles mobning med dårligt indeklima.

Det skal være sikrere for de mindst at cykle til skole, så forældrene trygt kan stille bilen og nemmere for os alle at bruge cyklen som det foretrukne transportmiddel. Regeringen har sat godt 143,8 millioner af til at forbedre forholdene for cyklister.

Vækst og arbejdspladser! Det er årsagen til, at regeringen investerer 1,07 procent af BNP i forskning, hvilket er betydeligt mere end den foregående regering.

VK-regeringen afskaffede muligheden for at gå til gruppeeksamen, men det er nu muligt igen.

28

Af Merete Thorøe----------------------

”God morgen. Velkommen til aktionen. Op-

gaven i dag er at hænge skilte op på de store

bankers hæveautomater, for at få folk til at

overveje, om de har den rigtige bank.”

Sådan cirka lød ordene fra Mina Bernar-

dini, da hun en tirsdag i september tonede

frem på tv-skærmen i primetime. Det er

ikke enhver beskåret at blive introduceret på

tv af Kontants Kåre Quist – på den positive

måde, vel at mærke. Men det skete ikke desto

mindre for Mina og de øvrige initiativtagere

og aktivister i ”Skift bank dag.”

Borgerinitiativet går kort fortalt ud på at få

ganske almindelige bankkunder til at tage

stilling til, om deres bank driver forretning på

en måde, man som kunde kan sympatisere

med. Om bankens investeringer, rentepolitik,

låneforhold, direktørlønninger, styreform mv.

er etisk forsvarlig. Og hvis ikke, ja så er den

oplagte konklusion ifølge Mina m.fl. at skifte

bank. Initiativet er inspireret af tilsvarende

bevægelser i USA og England, hvor mange

mennesker har skiftet deres bank ud.

–Dybest set tror jeg ikke på, at politisk

forbrug som kampvåben alene rykker noget.

Bankledelserne er jo desværre ikke på valg,

men hvis tusindvis af danskere begynder at

skifte bank, så vil der også opstå et pres på

politikerne for at stille større krav til den fi-

nansielle sektor, siger Mina, som synes, det er

nødvendigt, at nogle tør være lidt frække og

pege fingre. Og hun konstaterer med tilfreds-

hed, at blandt andet Danske Bank allerede er

godt og grundigt irriterede, mens de banker,

der udviser samfundssind, oplever kundetil-

strømning.

Fra elevrådet til SFU’s landsledelseMina startede som elevrådsaktivist i folkesko-

len, var aktiv i Danske Gymnasieelevers Sam-

menslutning og siden fuldtidsformand for DGS

i et år efter gymnasiet. Allerede mens hun gik

i skole, meldte hun sig ind i SF og SFU – ikke

fordi hun var enig i partiprogrammet (for det

havde hun slet ikke læst på det tidspunkt),

men fordi hun i forbindelse med den store

demonstration mod velfærdsforringelser i maj

2006 arbejdede tæt sammen med en masse

dedikerede SF’ere. Og så meldte hun sig ind.

Det var dog først efter DGS-tiden, Mina fik tid

til at lære de partipolitiske organisationer

aKtiViSt med fuld damp under kedlerne

SF’s ansigter er en mangfoldig skare af menne-sker, som F! sætter fokus på. Det er aktive SF’ere over hele landet i idrætsforeninger, skolebestyrel-ser, indkøbsfællesskaber og meget mere.

Mina Bernardini kan bare ikke lade være – med at engagere sig, ytre sig og forpligte sig. Hun har prøvet, men blev i stedet aktiv i blandt andet SFU. På det seneste er det borgerinitiativet ”Skift bank dag”, der har nydt godt af Minas indsats.

KøBenHaVn

MiNaS BlÅ BOG

Politisk forbillede: - Michelle Obama.

Personlig mærkesag: - Pt. ”Skift bank dag”. På længere sigt bolig- og uddannelsesområdet.

Min velkomst til en ny SF’er: - Sluk for fjernsynet og smut ned i den lokale partiforening. Glem alt hvad du har hørt om SF’ere i medierne. Tag lokalformanden under armen og få jer en øl. Udnyt mulighederne for at sætte alverdens projekter i gang.

29

nærmere at kende. Heldigvis viste det sig,

at det var det rigtige parti, hun havde meldt

sig ind i, og i 2010 blev Mina valgt ind i SFU’s

landsledelse, hvor hun i dag er distriktssekre-

tær for distrikt København.

–Jeg havde egentlig besluttet mig for en

lille pause fra politik efter fire år som aktiv i

DGS, men kom til at gå til et møde i SFU. Og

så kunne jeg alligevel ikke lade være, smiler

Mina Bernar-

dini over teen

i køkkenet i

Reventlows-

gade.

Fedt når det rykker Mina har mange jern i ilden. Sidste vinter

var hun med i kampagnen mod fattigdom og

arrangerede en på-røven-koncert i Huset i

Magstræde, hvor kunstnere optrådte gratis,

og der blev solgt billig øl. Entréen var valgfri,

og overskuddet gik til Red Barnet. En koncert

efter samme koncept men mod ungdoms-

arbejdsløshed er siden blevet afholdt på

Blågårds Plads.

Også aktionerne mod dårlige arbejdsvilkår for

unge hos Agnes Cupcakes og Meyers har haft

Mina i frontlinjen.

–Det er fedt at skubbe på, så der bliver

indgået over-

enskomster, og

unge får bedre

arbejdsforhold.

Og det er rigtig

sjovt at arbejde

sammen med de

helt unge SFU’ere, eksempelvis om på-røven-

koncerterne, synes Mina, som gerne deler ud

af sin egen begejstring for at være politisk

aktivist. Hun har bl.a. holdt oplæg på et gym-

nasium og i forskellige typer af ungdomsorga-

nisationer for at inspirere andre unge.

Med sine 23 år har Mina naturligvis gjort

sig visse tanker om fremtiden. Når juraeksa-

men forhåbentlig er i hus om et par år, kunne

hun godt tænke sig at arbejde specifikt med

lejeret, enten i en boligpolitisk organisation

eller på et lille, politisk engageret advokat-

kontor.

–På boligområdet kan man være med til at

bekæmpe ulighed, og der er masser at gøre.

For selvom området er gennemreguleret

af love, så er der ikke mange kontrolforan-

staltninger, og mange mennesker kommer i

kløerne på griske udlejere, siger Mina.

Kun fremtiden kan vise, hvordan Mina i

øvrigt vil udmønte sit politiske engagement

fremover. Men som hun selv siger:

–Jeg har ingen drøm om at komme i

Folketinget. At læse lange afhandlinger og

sidde til udvalgsmøder er nok ikke lige mig.

Jeg er bedre til at engagere mennesker ude på

gaden.

SF'S ANSIGTER

På boligområdet kan man være med til at bekæmpe ulighedMina Bernardini, medlem af SF

1. SFU'ere til Danske Banks general-forsamling med et forslag om mere samfundssind.

2. Bannermaling i tiden  som elevak-tivist.

3. Til demonstration mod ungdoms-arbejdsløshed og nedskæringer på uddannelse.

4. Mina er aktiv i initiativet "Skift bank dag".

1 2

3

4Pr

ivat

foto

30

Af Rune Lykkeberg----------------------

Demokrati er blevet en værdi: Demokrater

er altid de gode, og anti-demokrater er altid

de dårlige. Det er en moralsk målestok: Hvis

man kan udpege dem, man er uenig med, som

anti-demokrater, har man vundet diskus-

sionen. Demokraterne er ikke alene dem, der

har politisk ret - de fremhæves som moralsk

bedre mennesker.

Demokrati er således blevet et ord, som de

pæne bruger til at slå de grimme oven i hove-

det med. Det hænger sammen med en anden

brug af demokrati som identitetsmarkør. De-

mokrater er noget, vi kalder os selv, og demo-

kratiske kalder vi alle vores institutioner. Over

de senere år har vi således hørt institutioner

som Højesteret og Rigsrevisionen betegnet

som demokratiske af den simple grund, at vi

regner vores samfund for et demokrati, og

derfor regner vi samfundets institutioner for

demokratiske. Hvis man kritiserer dommerne

eller rigsrevisorerne, kan man blive beskyldt

for at angribe selve demokratiet.

Sammenstød mellem positionerProblemet med den antagelse, at den ikke er

rigtig. Vores institutioner er en blanding af de-

mokratiske og aristokratiske positioner: Vi har

ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, vi afholder

regelmæssige valg, hvor vi har lejlighed til at

drage de politisk ansvarlige til regnskab for,

hvad de har gjort. Og de politisk ansvarlige

ved, at de bliver draget til ansvar.

Det sidste er vigtigt: De ved, de ikke kan

gøre, hvad der passer dem. De skal ikke bare

gøre det, som de selv regner for rigtigt for

fællesskabet. De skal også gøre det, som bor-

gerne regner for det bedste. De skal kombi-

nere effektivitet og legitimitet.

De politikere, som ikke forklarer borgerne,

hvad de finder rigtigt og forkert, men blot

dikterer "nødvendige", "ansvarlige" valg,

sætter effektivitet over legitimitet. De bliver

anklaget for at være "elitære". De politikere,

som derimod ikke tør foreslå noget, de ikke

er sikre på at få opbakning til, foragtes som

"populister". Den elitære tror sig hævet over

diskussion og begrundelse, den populisti-

ske tør ikke hævde noget, som kan støde på

modstand. Den første regerer med et køligt ja,

mens den anden protesterer med et ophidset

nej. Den elitære regnes for ufolkelig og kaldes

for "djøf'er", populisten foragtes som uansvar-

lig og inkompetent. De to støder hele tiden

hovederne sammen.

De kloge kan tage fejl Det er dog afgørende, at de ikke behøver

være modsætninger. Beslutninger, som har

folks opbakning er mere effektive end dem,

der bliver trukket ned over hovederne på folk

af den grund, at borgerne kan se meningen

med dem, og politikerne ikke behøver gemme

dem.

Og så af en anden grund, som ofte bliver

glemt: De klogeste kan tage fejl. Det er ikke

sikkert, at det, de regner for det bedste for

fællesskabet, også er det. Men det er sikkert,

at alle beslutninger bliver bedre af at, at de

skal forsvares offentligt. Euroen er eksempel

på noget, der fra den politiske overklas-

ses side blev beskrevet som rigtig for alle,

ansvarligt og nødvendigt. Nu viser det sig, at

kritikerne ikke bare var dumme populister.

Deres kritik var berettiget.

Konflikten mellem det rigtige for den

enkelte og det rigtige for fællesskabet, mel-

lem personlig frihed til ikke at blive bestemt

over og den politiske frihed til at bestemme

definerer det politiske spillerum. Det handler

ikke om at være for eller imod demokrati

som værdi, det handler om at forstå demo-

krati som et problem: Ingen vil bestemmes

over uden deres samtykke, men alle erken-

der, at der skal bestemmes.

Aristokratiske institutionerDet er demokratiske institutioner og konflikter,

men vi har også institutioner hævet over demo-

kratisk kontrol, hvor magthaverne ikke bliver

draget til ansvar.

Der er således selv blandt overbeviste demo-

krater enighed om, at folk er for dumme til selv

at vælge dem, der skal styre pengepolitikken. Na-

tionalbanken er en aristokratisk institution, hvor

særligt kompetente har vidtgående pengepolitiske

beføjelser. Den er naturligvis ikke aristokratisk i

den forstand, at man fødes ind i Nationalbankens

ledelse. Aristokratisk betyder her, at de bedst

egnede skal regere over dem, der ikke er eg-

nede til at træffe de afgørende beslutninger.

vor tidS ForFatningSKaMpDen 26. september udkom Rune Lykkebergs bog Alle har ret - demokrati som princip og problem på for-laget Gyldendal. Han har i den anledning skrevet en kronik om, hvor kampen for, med og mod demokra-tiet står i dag.

F! bringer i hvert nummer en kronik, som stikker dybere end dagens dagsorden

31

KRONIKKEN

Rune Lykkeberg født i Århus 1974. Har studeret filosofi og litteraturvidenskab ved Københavns Universitet, skrevet på Månedsbladet Press og siden 2005 weekendredaktør på Information. Rune Lykkeberg er i dag redaktionschef for weekend og kultur.

Noget tilsvarende kan man

sige om Højesteret: Demokrati er amatørernes

styre, hvor alle principielt har lige adgang til at

regere. Men ingen

kunne vel fore-

stille sig, at det ikke

skulle være særligt

udvalgte, som blev

privilegeret med

stillingerne som højesteretsdommere. Det skal

være de særligt kvalificerede. Det er et pres-

serende problem at afklare Højesterets politiske

stilling. Skal Højesteret være en forfatnings-

domstol som i Tyskland, hvor den årligt afgør,

om tusindvis af love kan gennemføres eller ej?

Det var et fantastisk syn i september 2012, da

aristokratiske dommere klædt i røde kapper

i den tyske forfatningsdomstol skulle afgøre,

om den europæiske finanspagt og rednings-

mekanisme kunne gennemføres. Vi afventede

dommen fra stammens vismænd.

Vi kender samme konstruktion fra USA, hvor

de ni udvalgte dommere i

Højesteret skulle afgøre, om præsident Barack

Obamas sundhedsreform kunne gennemfø-

res. Eller i Europa, hvor EU-domstolen afsiger

domme om alt fra

retten til religiøse

symboler på væg-

gene i klasselokaler til

parkeringspladser for

handicappede.

De dannede fåHvis man således regner alle vores samfunds

institutioner for demokratiske, overser man en

grundlæggende forfatningskamp. Den handler

om, hvorvidt økonomer og jurister skal bestem-

me over politikerne, eller om politikerne skal

bestemme over lovgivningen og økonomien.

Man kan også sige, den står mellem aristo-

kratiske og demokratiske institutioner. Det er

komisk at iagttage, hvordan man i en kultur, der

dyrker demokrati som moralsk målestok, åbent

accepterer, at magt flyttes fra demokratiske til

aristokratiske institutioner. Ideen med den

europæiske Finanspagt er netop, at det finans-

politiske spillerum skal begrænses og overvåges

af en domstol. Økonomer og jurister skal sætte

grænser for de folkevalgte.

Vi er på den måde vidne til et interessant pa-

radoks: Alle hylder demokrati som værdi, men

mange er praktiske demokrati-kritikere. Man

elsker demokrati som ide, men man foragter de

demokratiske realiteter.

Det er på ingen måde nyt: Allerede Platon

skrev for 2500 år siden, at filosofferne skulle

være konger, og kongerne skulle være filosoffer.

De klogeste er de færreste, og flertallet lever i

deres følelsers vold, uden for rationel række-

vidde og ude af stand til at regere deres eget

liv. Det kaldes for vogter-tesen: De ansvarlige

få skal vogte de uansvarlige mange - for deres

egen skyld. Det tager vi principielt afstand fra i

dag. Men prøv at hør efter, hvad der bliver sagt

i den offentlige debat: Det er stadig en udbredt

antagelse, at de dannede få skal bestemme over

de udannede mange.

Det handler om at forstå demokrati som et problemRune Lykkeberg, Journalist

Illustration: iBureauet

32 Foto: Peter Sørensen

SøReN MalliNG

• Født 1968• Uddannet skuespiller på Odense Teater i 1992• Har medvirket i adskillige teaterstykker, film

og tv-serier og blev for alvor kendt som kri-minalkommissær Jan Meyer i ”Forbrydelsen” fra 2007.

• Har senest optrådt i ”En Kongelig Affære”, hvor han spiller Hofteatrets koncertmester Johann Hartmann.

• Er snart atter aktuel som chefredaktør Torben Friis i DR’s nu internationale succes-serie ”Borgen”. Næste sæson starter 1.1.2013.

33

KULTUR

Af Peter Rewers

----------------------

Der er langt fra det nystrøgede mørke jakkesæt,

Søren Malling har på i rollen som rederidirektør

i den aktuelle film ”Kapringen” til dagens grå

hættetrøje og spirende skægstubbe. Væk er

alvoren, som han bærer rundt på i rollen som

rederidirektøren, der insisterer på selv at føre

forhandlingerne med piraterne, der har kapret

hans skib.

Den sidder dog stadig i kroppen.

- Man bliver politisk og socialt indigneret

over, at sådan noget foregår, siger skuespilleren.

- Piraterne kan have nok så mange grunde.

Måske har vi tømt deres hav for fisk. Men det

retfærdiggør ikke, at de tager menneskeliv og

handler med. Det er en rædselsfuld situation.

Pirateri er et højaktuelt emne, i skrivende

stund holdes mere end 1000 søfolk som gidsler

alene i Somalia. Forhandlingerne trækker ofte i

langdrag, for selvom pirateri er ulovligt, er det i

vid udstrækning op til rederierne at løse situa-

tionen. Det skyldes komplicerede ejer- og rets-

forhold. Skibene er typisk ejet af ét land men

sejler under et andet lands flag, og besætningen

kommer fra helt tredje og fjerde lande.

I lære som redder og reder Søren Malling spiller manden, der på tværs af

tidszoner og via en skrattende telefonforbindel-

se til Det Indiske Ocean skal balancere mellem

menneskeliv og firmakroner.

Som led i forberedelserne til rollen fik han

lov til at følge hverdagen på det danske rederi

Clipper. Rederiet har på egne skrog oplevet at få

skibe kapret og søfolk taget som gidsler.

Han fik lov at tale med rederidirektør Per Gul-

lestrup, der selv har ført den type forhandlinger

med pirater, som ”Kapringen” er bygget op om.

Et ekstremt, psykisk opslidende forløb,

der fyldte alle døgnets 24 timer og stod på i

månedsvis. Rederidirektøren fortalte åbent,

hvordan forhandlingerne teknisk havde foregået,

men da Søren Malling ville vide, hvordan det

personligt havde påvirket ham, blev han tavs.

- Det havde han ikke lyst til at tale om. Men

det siger jo i virkeligheden alt. Det har taget

enormt hårdt på ham.

For endnu stærkere at mærke, hvad det vil

sige, at have menneskeliv i hænderne, fik Søren

Malling også lov at køre med i lægeambulancen.

- De mennesker dealer jo til daglig med

døden. Jeg ville se, hvordan de agerer i de

sekunder, hvor det handler om liv eller død,

forklarer han.

- Jeg fik først og fremmest kæmpe respekt

for deres indsats. Men jeg opdagede også, at de

inde bag øjnene havde en usikkerhed. Til trods

for, at de ved, hvad de skal. Det var interessant

at se det skifte.

Viljen til anSVarI filmen ”Kapringen” spiller Søren Malling en skibsreder, der forhandler med pirater om sine søfolks liv. Et ansvar, der både kræver umenneskelig psykisk styrke og menneskelige egenskaber. Evnen til at tage ansvar er nødvendig og lidt savnet i dag, mener skuespilleren.

34

Selvom han således var rustet til den krævende

rolle, kom den barske fortælling alligevel bag på Søren Malling. Og han er stadig påvirket.

- Selv om jeg har spillet med og har set filmen

flere gange, har jeg stadig svært ved at komme

igennem nogle af passagerne, siger han.

Særligt scenen, hvor Peter Ludvigsen første

gang møder gidslernes pårørende, er hård at gen-

opleve. Og den var helt særligt hård at indspille,

fortæller Søren Malling.

- Jeg skulle være den alfaderlige skibsreder, der

med rank ryg forsikrede alle de her mennesker,

hvis nære familiemedlemmer måske var døde, at

alt var under kontrol. Og jeg vidste ikke noget. Det

gør man jo ikke. Det ramte mig sgu så hårdt, at

filmen knækkede hver gang, jeg skulle tale. Han

griner lidt undskyldende.

- Og det var ikke bare mig; det var hele holdet.

Instruktøren græd, statisterne, der spillede de

pårørende, græd og kameramanden græd. Det

tog det meste af en dag at komme igennem den

scene.

- Vi levede os virkelig ind i den forfærdelige

situation, det må være, siger Søren Malling med

genfunden alvor.

- Det må jo være rædselsfuldt at skulle rejse sig

op i sådan en situation. Man aner jo ikke, hvad man

skal gøre. Men man må for alt i verden udstråle ro

og sikkerhed.

Han kommer i tanke om, da Jens Stoltenberg

sidste sommer trådte i karakter som samlende

figur for en dybt rystet norsk nation.

- At nogen mennesker lige efter sådan en uhyrlig

tragedie kan gennemføre den tale, der skal sige:

”Tag det roligt, venner”. Med lige dele køligt overblik

og hjertevarme. Det må kræve noget ganske sær-

ligt, siger Søren Malling med beundring i stemmen.

Prøv før kræv Det er tydeligt, at evnen til at tage ansvar er en

central del af Søren Mallings eget værdisæt. Han

forstår godt, hvorfor skibsrederen insisterer på

selv at føre forhandlingerne med piraterne på

trods af rådet om at lade en udefrakommende

tage sig af det.

- Det er hans firma, hans skib og det er hans

mænd derude. Derfor er det også ham selv, der

skal sørge for at de kommer hjem i god behold.

Det er både en ultimativ udfordring og en indis-

kutabel forpligtelse, han føler, lyder det med fast

stemme.

Den type ansvarsfølelse, savner Søren Mal-

ling lidt i det danske samfund.

Piraterne kan have nok så mange grunde. Måske har vi tømt deres hav for fisk. Men det retfærdiggør ikke, at de tager menneskeliv og handler medSøren Malling, skuespiller

Foto: Peter Sørensen

- Det er virkeligt svært, så længe den økono-miske krise er der. Den har sat dagsordenen. Derfor tror jeg desværre, at der er mange, der ikke mærker, at der rent faktisk er mange nye tiltag, siger film-aktuelle Søren Malling.

35

- Jeg synes, der har sneget sig, det jeg kalder,

en ”det skal jeg da ha’, Thorkild-mentalitet” ind i

det danske samfund, lyder det fra skuespilleren.

- Folk, der tager hjælp udefra for givet og

ikke gør en indsats selv. Det tror jeg dybest

set er lidt usundt. Den enkelte må tage ansvar

for sin egen tilværelse og ikke per automatik

forvente, at samfundet tager sig af det.

Samfundsengagementet har fulgt Søren Mal-

ling, siden han sammen med sin to år yngre

lillesøster i slutningen af 70’erne forsvarede de

røde faner hjemme i murstensvillaen i Kjellerup

ved Silkeborg. Faren var bankdirektør, og moren

var trikotageassistent, og de var helt klart blå,

som Søren Malling siger.

Han husker, hvordan faren nød, at lufte

Erhard Jacobsen’ske holdninger ved middags-

bordet. Fordi han vidste, at det ville pirre de to

glødende socialistiske teenagere. Men menings-

udvekslingerne var altid anerkendende.

- Vi blev aldrig uvenner på grund af politik.

Diskussionerne kunne gå højt, men når alt kom

til alt, var vi en familie med stor kærlighed

og sammenhold. Der var respekt på trods af

forskellighed.

I dag kalder Søren Malling det dejligt forfri-

skende, at vi har fået en ny regering. Men han

føler også med regeringspolitikerne på grund af

de ”forbandet hårde arbejdsvilkår”.

- Det er virkeligt svært, så længe den øko-

nomiske krise er der. Den har sat dagsordenen.

Derfor tror jeg desværre, at der er mange, der

ikke mærker, at der rent faktisk er mange nye

tiltag.

Det er svært at være populær i krisetid, men

nogen skal jo fortælle de dårlige nyheder. Med

Søren Malling som bindeled kan der trækkes

en linje fra Jens Stoltenberg over skibsreder

Peter Ludvigsen til den danske regerings største

opgave. Det handler om evnen til at tage ansvar

og det handler om at kunne stille sig op og holde

den tale, der siger: ”Det skal nok gå, venner”.

3 SkueSpilleRe, deR HaR iNSpiReRet MiG

al pacino: - Ved det er kliche. Han har enestående kvaliteter i at formå at spille vanvittig stort. Han er hele tiden fysisk i gang. Måske bare en bevægelse i øjnene. Det er karakterskabende. Som Michael Corleone i Godfather er han aldrig overgået.

Meryl Streep:- Det fås bare ikke bedre. Hun kan selv i de dårligste film levendegøre sin figur og få et menneske ud af næsten ingenting. Det er en oplevelse, at skuespillere kan være så dygtige.

Søren Sætter-lassen:- Han en fantastisk evne til at gøre det tro-værdigt og levende. Uanset hvad han rører ved, kan jeg ikke lade være med at kigge på det. Jeg elsker de skuespillere, der får mig til at glemme, at jeg ser film eller teater. Det er det, det handler om for mig.

Foto: Peter Sørensen

Hvem ejer spilledåsen?Spilledåsen spiller Internationale, når man drejer på det lille hånd-tag. Jeg fik den af en kollega på den skole, hvor jeg arbejdede. Hun var også SF’er, og det var hende, der opfordrede mig til at melde mig ind i SF i 2004, for hun kunne godt mærke, hvor mine sympa-tier lå. Ingen havde dog regnet med, at jeg ville komme ind i Folke-tinget, for vi havde jo allerede Villy Søvndal i Kolding. Men SF gik så meget frem, at jeg kom ind i 2007. Hun gav mig spilledåsen og sagde, at jeg skulle holde de socialistiske værdier højt.

Smugk g

Følg med i F!’s serie ’Mit kontor’ og se hvilken SF-politiker, der har spilledåsen og fire andre ting på sit kontor, s. 20-21.

Afsender: SF Christiansborg, 1240 København K