Lisbet DahLskuespiller og instruktør

Magasin 5 | Oktober 2010

TEMA:BO BEDRE •Bæredygtige byer: FraBogotátilFrederikshavn•Almene boliger forfalder –huslejenstiger

Kommunalt fyrtårnvil blive savnet Mindeord for Flemming Bonne

Vi skAl hjælpe hinAnden

noget mere

F#5_01_forside_TRYK_3.indd 1 30/09/10 21:15:31

F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet

Redaktionsudvalg:Turid Leirvoll (ansvarshavende), Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Thor Möger Pedersen, Claus Perregaard, Marie Schultz, Henrik Larsen og Kirstine Rask Lauridsen

Skribenter i dette nummer: Villy Søvndal, Gitte Roe Eriksen, Rosa Juel Nordentoft, Merete Thorøe, Tasja Parize, Karsten Hønge, Ulla Tørnæs, Lene Hatt, Skjold de la Motte, Lotte Grostøl, Nis Graulund, Peter Rewers, Marie Schultz og Bente Sorgenfrey

Indhold

Næste nummer udkommer i begyndelsen af december 2010

F!Socialistisk FolkepartiChristiansborg1240 København KTlf: 33 37 44 44E-mail: f@sf.dk www.sf.dk/f

Oplag 18.500

3 Nu er det nok

4 TEMA: BO BEDRE

6 Fra Bogotá til Frederikshavn

7 Medlemmerne mener

11 Guide: Bæredygtig sightseeing

12 Nørrebro som Københavns livsnerve

14 Almene boliger forfalder

16 Huslejen stiger og stiger

18 Sundhed skal på dagsordenen – nu SF på Borgen med Karl Bornhøft om

sundhedsfremme og forebyggelse

22 Ét år i EU Margrete Auken og Emilie Turunen gør status efter

første år i Europa-Parlamentet

24 Ordentlige løn- og ansættelses- forhold Versus med Karsten Hønge, SF’s hvervsordfører, og

Ulla Tørnæs, arbejdsmarkedsordfører for Venstre

26 Kommunalt fyrtårn vil blive savnet Mindeord for Flemming Bonne, af Villy Søvndal,

Lene Hatt og Skjold de la Motte

Lisbet DahLskuespiller og instruktør

Magasin 5 | Oktober 2010

TEMA:BO BEDRE •Bæredygtige byer: FraBogotátilFrederikshavn•Almene boliger forfalder –huslejenstiger

Kommunalt fyrtårnvil blive savnet Mindeord for Flemming Bonne

Vi skAl hjælpe hinAnden

noget mereForsidefoto: Henrik Petit

18

16

12

11

F! #5_02-03_indhold-leder_TRYK.indd 2 30/09/10 21:33:08

xxxxxxxx

Næste nummer udkommer i begyndelsen af december 2010

F!Socialistisk FolkepartiChristiansborg1240 København KTlf: 33 37 44 44E-mail: f@sf.dk www.sf.dk/f

Oplag 18.500

Villy Søvndal

Nu kan det sgu være nok. Sådan tænkte

jeg, da jeg på TV2 så historien om Michelle, der

efter en kæmpe indsats for at få integrationen

til at lykkes i sit lokalområde, nu har givet op.

Hendes 12-årige søn var for tredje gang blevet

overfaldet af utilpassede og uopdragne unge

med indvandrerbaggrund.

Jeg kender ikke Michelle. Men jeg har hørt mange parallelle histo-

rier: Om mennesker, som både tror og håber på, at kulturmødet kan

gå godt. Som privat, men ofte også professionelt, har knoklet for vel-

lykket integration. Og som er blevet gruelig skuffede. Når ildsjælene

og idealisterne må kaste håndklædet i ringen, så er det et krisetegn,

venstrefløjen må tage dødsens alvorligt.

Lad mig fluks sige, at der også findes mange succeshistorier:

Vi ser fx, hvordan kvinder med indvandrerbaggrund ligefrem har

overhalet de etnisk danske kvinder, når det handler om at få en

videregående uddannelse.

Problemerne rammer først og fremmest de mennesker, der bor i

ghettoområderne. Hver tredje beboer i Mjølnerparken i København

har været udsat for hærværk det seneste år. Hver fjerde har været

udsat for vold, trusler eller chikane. En ny regering skal vende den

triste udvikling! Vi skal turde tage et totalt opgør med de sociale

ghettoer. Myten om den gode ghetto holder ikke. Drop det! Etniske

parallelsamfund er en barriere for integration. Derfor skal vi knokle

for, at ingen boligkvarterer eller skoler skal stå for integrationen af

mere end 30 procent socialt udsatte indvandrere.

Skal den triste udvikling vendes, kræver det også en omfattende

renovering af boligerne i de udsatte områder. Attraktive boliger er

en afgørende forudsætning for at trække almindelige velfungerende

familier til.

Og så skal trygheden genskabes. Vi skal ikke under nogen om-

stændigheder acceptere, at hustruvold, tvangsægteskaber eller an-

den kriminalitet ”handles af” mellem familier. Den danske retsstat

gælder også i Vollsmose. Der skal mere nærpoliti ud i områderne, og

vi skal indføre sociale sanktioner for børn og unge. Det vil sige, at

den unge, der har malet graffiti eller smadret ruder på skolen, selv

bidrager til at reparere skaderne. Det afgørende her er, at det får en

konsekvens allerede første gang, der sættes ild på en container!

Dertil kommer alle de øvrige tiltag, som en ny regering vil gen-

nemføre: opgør med fattigdommen, flere praktikpladser, nye jobs og

et løft til folkeskolen. Alt sammen noget, der også vil kunne bidrage

positivt i ghetto-områderne. Michelle og de mange, der har oplevet

det samme som hende, skal vide, at vi handler. Det ka’ lade sig gøre

at løse problemerne. Men det kræver, at vi tager fløjlshandskerne af

og arbejdshandskerne på!

Design og produktion: FORMIDABELwww.formidabel.dk

Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS.Den er trykt på Galleri One, klorfrit og miljøvenligt papir www.stibographic.dk

leder

28 Kommunaløkonomisk blues 2. halvleg om besparelser på velfærden, af

Lotte Grostøl og Nis Graulund, økonomer

30 Vi skal hjælpe hinanden noget mere Interview med Lisbet Dahl, skuespiller og instruktør

33 Præg SF’s politiske udvikling Politikkonference for SF’s medlemmer

34 Danmark skal leve af sine uddannelser Uden filter af Bente Sorgenfrey, formand for FTF

35 Rundt om SF

36 Kalender

nu er det nok

30

F! #5_02-03_indhold-leder_TRYK.indd 3 30/09/10 21:33:16

tema

ILLUSTR

ATIO

N: B

IG a

rchite

cts

På ydre Nørrebro i København er kvarteret under for-

vandling. Med objekter fra 57 lande etableres et grønt

og nyskabende byrum, der går som en kile tværs

gennem kvarteret, med mulighed for at dyrke motion

og andre former for udeliv. Læs side 12.

4 5

F! #5_tema_TRYK.indd 4 01/10/10 0:47:51

BO BEDRE - At bo bedre handler om mere end friværdi og fladskærme: bæredygtige byer og behagelige boliger. Flere flytter til byerne, som der-for skal fremtidssikres. Det kræver en bypolitik med tanke på sundhed, livskvalitet, arkitektur, miljø og vækst. Samtidig skal de levende byrum suppleres af tryghed i privaten. Desværre forfalder de almene boliger, der skal have tilført flere ressourcer, menneskeligt som økonomisk. SF vil skabe rum for alle – inde som ude. Velkommen.

4 5

bo bedre

F! #5_tema_TRYK.indd 5 01/10/10 0:48:04

I Bogotá i Columbia har man målrettet skabt

et netværk af cykelstier, der strækker sig fra

slumområderne i forstæderne ind til centrum

i byerne. Bussystemet er blevet opgraderet,

og biltrafikken er reduceret med 40 pct. Det

giver mulighed for at transportere sig selv

uanset social status og økonomisk indkomst.

I Frederikshavn besluttede et enigt byråd

i 2007, at Frederikshavn, Strandby og Elling

inden 2010 skal være 100 pct. forsynet af

vedvarende energi på el-, varme- og trans-

portområdet. Flere af de projekter, som skal

bringe projektet i mål, er allerede gennem-

førte. Fx indviede det privatdrevne Strandby

Varmeværk i 2008 et helt nyt solvarmeanlæg

på 8.000 kvadratmeter. Anlægget dækker

cirka 190 husstandes varmeforbrug med CO2-

fri solenergi.

Overalt i verden tænkes der i bæredyg-

tig byplanlægning. Og det er en kompleks

planlægning, der kræver store pengesum-

mer i investering, og at der bliver tænkt på

den lange bane. Men det er nødvendigt, hvis

byerne skal fremtidssikres i forhold til klima,

sundhed, miljø, økonomi og meget mere, da

byerne bliver tættere og tættere rent befolk-

ningsmæssigt.

Brug for en styrelseFor at sætte skub i den bypolitiske udvikling

i Danmark har SF udformet et bypolitisk ud-

spil, der skal bringe Danmark frem i førerfel-

tet indenfor bæredygtige byer. Og det skal ske

ved hjælp af en ny politisk genre og en såkaldt

bypolitisk styrelse.

- Bypolitik handler om rigtig mange ting,

der skal hænge sammen i en helhed. Det

er ikke nok, at infrastrukturen fx fungerer,

det handler også om at få tænkt livskvalitet,

arkitektur, sund-

hed, miljø og en

social struktur

ind det. Fx er det

jo ret effektivt,

at en by som Los

Angeles har alle

de her spaghet-

timotorveje hen

over byen, så

trafikken kan af-

vikles effektivt. Til gengæld er det et stort mi-

nus for byens centrum, fordi folk bare drøner

forbi. Så for at skabe en helhed i byerne skal

vi til at tænke på tværs på en helt ny måde,

forklarer Ida Auken fra SF’s folketingsgruppe.

Ud af siloerneI bund og grund er det ikke den dybe tal-

lerken, der skal opfindes igen, for i Danmark

er der i forvejen tradition for, at der arbejdes

på tværs af forvaltninger i kommunerne og på

tværs i ministerierne på landsplan. Men det

rækker ikke, hvis byerne skal fremtidssikres

på flere planer, ifølge SF. Derfor lægger partiet

op til, at der nedsættes en bypolitisk styrelse

på statsplan, som hører hjemme under et fast

ministerium, fx Miljøministeriet.

- Kommunerne har brug

for et sted at kunne gå hen

med deres udfordringer. Et

sted, hvor man kan sikre,

at her bliver der tænkt på

tværs. Et sted, hvor kom-

munerne kan få hjælp, hvis

de støder ind i barrierer,

lovmæssige forhindringer

osv. Og det kræver nogle

muskler, der er samlet et

sted, siger Ida Auken.

En bypolitisk styrelse bliver hilst velkom-

men flere steder fra.

- Der er helt klart behov for en national

indgang og en strategi. Der er brug for at

Stadigt flere bosætter sig i byer frem for i landområder, og det kræver, at byerne bliver fremtidssikret. SF har derfor udformet et bypolitisk udspil for hele landet. Bypolitik handler om alt fra sundhed og livskvalitet til arkitektur, miljø og vækst.

Af Gitte Roe Eriksen

Fra Bogotá til Frederikshavn

tema- For at skabe en helhed i byerne skal vi til at tænke på tværs på

en helt ny måde, mener Ida Auken fra SF, der bl.a. er inspireret

af infrastrukturen i Bogotá i Columbia. Her har man målrettet

skabt et netværk af cykelstier, der strækker sig fra slumområ-

derne i forstæderne ind til centrum i byerne.

Byerne skal være livlige og samtidig trygge for de mennesker, der Bor og færdes her

- Jan Gehl, arkitekt

FOTO

: Clare

nce

Eck

erso

n

6 7

F! #5_tema_TRYK.indd 6 01/10/10 0:48:07

Fra Bogotá til Frederikshavn

medlemmerne mener

hvad er vigtigt – eller er der noget, du savner – i din by?Det er vigtigt at have hyggelige, sikre fodgængerområder i nærheden af, hvor jeg bor, små grønne opholdsområder, butikker og diverse servicefunktioner. Trafikadskillelse så man kan cykle, gå, lege sidde etc. Det er meget vigtigt, at der er skoler, daginstitutioner, fritidstilbud og bevægelsesfrihed for forskel-lige befolkningsgrupper, ældreboliger og socialt boligbyggeri. Der skal være velfungerende borgerindflydelse.

hvordan kan din by blive mere bæredygtig?Ved at gøre noget ved trafikken. Det skal være attraktivt at være fodgænger, cyklist og at bruge offentlige transportmidler. Det sidste fremmes, når der er mange, billige transporttilbud. Jeg er imod den påtænkte hurtigbusbane på Frederikssundsvej, fordi jeg mener, den smadrer lokalmiljøet uden at gavne noget som helst.

hvad er dit favoritsted i din by? Jeg holder af at være hjemme hos mig selv, fordi der er roligt og grønt, men al-ligevel centralt. Middelalderbyen er nok mit favoritsted, der er liv døgnet rundt.

Mette Andreasen, 53 år, chefkonsulent, bor i villa i Brønshøj

hvad er vigtigt – eller er der noget, du savner – i din by?Jeg savner bedre omsorg for vore børn og unge. Bedre daginstitutioner og skoler. Og en klar grøn vision for Odense.

hvordan kan din by blive mere bæredygtig?CO2-reduktion, kollektiv trafik, affaldssortering og flere grønne områder.

hvad er dit favoritsted i din by? Mit favoritsted er Odense ådale; Odense å og Stavis å. Her kommer naturen tæt på storbyen. Selv bor jeg ud til Odense Fjord, men den ligger jo uden for kommunen.

Christian Hole, 46 år, tidligere grafiker/art director på reklamebureau gennem 23 år, læser nu til jordbrugs-teknolog på natur & miljø-linien, bor i hus i Odense

Michael Bernstorff, 45 år, ergoterapeut og folkeskole-lærer i socialpsykiatrien, bor i lejlighed i Silkeborg

hvad er vigtigt – eller er der noget, du savner – i din by?Der er brug for en bilfri bymidte i Silkeborg. Politikerne i Silkeborg skal udvise endnu mere mod og handlekraft. De skal turde tage førertrøjen på og vise vejen for fremtidens by. Det har nutidens mennesker brug for. Der er brug for offentlige elbusser, cykelveje og flere gangstier. Dét er vejen!

hvordan kan din by blive mere bæredygtig?Det er vigtigt at skabe rum og plads til menneskelivet, så byen ikke bliver en livløs ørken eller et mørkt skyggelandskab. Silkeborg er en del af naturen. Og det må gerne kunne ses med solfyldte grønne områder, hvor kulturlivet blomstrer. Derfor må der ikke bygges højere end byens højeste træ!Silkeborgs nordside ligger højt i landskabet. Det er perfekt til vindmøller,der kan omdanne den økonomiske modvind til miljørigtig energi.

hvad er dit favoritsted i din by? Der er ægte middelhavsstemning i hjertet af Silkeborg. Gå en tur langs Gudenåen ved den gamle papirfabrik en varm sensommeraften. Træk vejret dybt og mærk duften af kaffe og krydret mad fra cafeerne. Lyt til vandets sagte brusen og lad stille roen forplante sig til resten af din krop.

tænke bredere og samarbejde yderligere på

tværs, end det vi ser i dag. For det er ikke kun

et spørgsmål om at få de forskellige ”siloer”

til at arbejde sammen. Det er i høj grad også

et spørgsmål om at få ham, der har forstand

på fx vand, til at arbejde sammen med en

byplanlægger – til at forstå hinanden, siger

Jørn Rasmussen, direktør for DHI.

DHI er et af de godkendte teknologiske

serviceinstitutter, der har som mål at fremme

teknologisk udvikling og kompetenceop-

bygning indenfor områderne vand, miljø og

sundhed. Netop en ekspansiv byudvikling

kombineret med konsekvenserne af klima-

ændringer er en af de største udfordringer,

byerne står overfor nu og i fremtiden. Og

manglen på rent vand har en meget afgørende

indflydelse på livskvalitet.

tænke helhedsorienteret Også hos Dansk Arkitektur Center hilser pro-

jektleder for Bæredygtige Byer, Anna Esbjørn

Hess, SF’s udspil velkommen.

- Tidligere var bypolitik placeret i By- og

Boligministeriet, men det blev nedlagt i 2001

og opgaverne spredt ud på forskellige mini-

sterier. Men at skabe bæredygtige byer hand-

ler netop om at arbejde på tværs af ressort-

områder, tænke helhedsorienteret, inddrage

nye teknologier og sikre, at der er økonomiske

ressourcer til en langsigtet investering. Så

man skal tænke sig rigtigt godt om, inden

man går i gang – men heller ikke så længe, at

det bliver en sovepude, siger hun.

At det er komplekst at skabe bæredygtige

byer, vidner et projekt om i Singapore. Her

er man afhængig af vand fra Malaysia og har

derfor lavet en strategi, der går på, at man

skal være selvforsynende i forhold til vand i

løbet af 50 år.

- Men faktisk er de snart ved at være i

mål. Bl.a. har de med NeWater-initiativet

accepteret at bruge renset spildevand som en

af forsyningskilderne i deres drikkevandsfor-

syning. Afsaltning af havvand indgår som en

anden forsyningskilde. Til gengæld har man

så også måttet erkende, at det at rense vand

er meget energikrævende, og det har altså

gjort, at der er opstået et nyt behov for at

finde løsninger, der også er energibesparende.

Det giver et meget godt billede af, at det ikke

altid er nok med en enkelt løsning, for den

afføder blot nye udfordringer. Man skal have

helheden med, siger Jørn Rasmussen fra DHI.

et byrum hvor mennesker mødesIda Auken understreger, at bypolitikken ikke

kun handler om at skabe nye energivenlige

boliger og en mere miljøvenlig infrastruktur. >>

FOTO

: Clare

nce

Eck

erso

n

bo bedre

6 7

F! #5_tema_TRYK.indd 7 01/10/10 0:48:13

tema

Det handler også om at skabe byrum, hvor

folk i alle aldre og på tværs af sociale klasser

kan føle sig trygge.

- Det kan nogle gange være ret simple ting,

der skal til for at skabe et bedre byrum. Fx at

der er træer og grønne områder eller attraktive

steder, hvor folk kan slå sig ned eller udføre

nogle aktiviteter som fx cykle eller spille

bold. Mange områder kræver måske kun lidt,

men det er forskelligt fra by til by. En kedelig

beton-baggård kan nogle steder løftes ved at

de nederste lejligheder får terrasser ud mod

gårdmiljøet. Så sker der pludselig noget på det

niveau, og det skaber liv i hele gården. Det giver

også livskvalitet – et mødested. Og her har ar-

kitekterne masser af ideer til, hvordan man fx

løfter belastede boligområder, siger Ida Auken.

invitere til nye vaner Jan Gehl, der er arkitekt og forfatter til bl.a.

bogen ”Byer for mennesker” har i mange år

arbejdet med rummet mellem husene lige fra

gårdrum til altaner, veje og pladser. Han læg-

ger vægt på, at man skaber byer for menne-

sker – og ikke for biler.

- Byerne skal være livlige og samtidig tryg-

ge for de mennesker, der bor og færdes her. Og

det gør man bl.a. ved at invitere til nye vaner,

fx invitere til at cykle, gå eller på anden måde

opholde sig i fællesrummene. At det bliver et

naturligt tilbud i dagligdagen. Det er samtidig

det bedste sundhedstilbud, jeg kan komme i

tanke om. Flytter vi bevægelser fra det moto-

riserede til kroppen, så gavner det både vores

sundhed, der bliver mindre forurening og

hermed et bedre klima og mindre støj i byerne.

På den måde får vi dejlige byer, der er præget

af mennesker frem for biltrafik. Så det handler

om at skabe rammer, der inviterer til at gøre

>>

tema

>>

Det er ikke nok, at infrastrukturen fx fungerer, Det hanDler også om at få tænkt livskvalitet, arkitektur, sunDheD, miljø og en social struktur inD Det

- Ida Auken, SF

>>

- Det er blevet et fantastisk bevægelsesområde,

hvor folk står på rulleskøjter, cykler, løber og pro-

menerer, siger Anna Esbjørn Hess, projektleder for

Bæredygtige Byer, om Amager Strandpark.

- Og så er det et af de mest demokratiske byrum,

der findes i København – et sted for alle.

FOTO

: GEH

L arch

itects

8

F! #5_tema_TRYK.indd 8 01/10/10 0:48:22

>>

noget andet – til at være mere bevægelig.

Han understreger, at det ikke kun handler

om bedre cykelforhold, men netop også at

der er rum, hvor mennesker mødes ansigt til

ansigt i stedet for, at de sidder bag et bilrat

med truttende bilhorn.

- Det er da vigtigt at se, hvem det er, vi er

i samfundet sammen med. Det skaber en fø-

lelse af sammenhørighed. Steder, hvor der er

plads til alle, det er i videste forstand det, et

demokrati handler om. Det afgørende for at

skabe gode byrum er, at det sker i øjenhøjde.

Det behøver ikke se flot ud fra en flyver, men

i øjenhøjde er der, hvor vi kan invitere til et

godt byrum, siger Jan Gehl.

Og her er Amager Strandpark et glimren-

de eksempel på et byrum, der er lykkedes,

ifølge Anna Esbjørn Hess.

- Det har været enorme investeringer,

men det har givet livskvalitet i den anden

ende. Det er blevet et fantastisk bevægel-

sesområde, hvor folk står på rulleskøjter,

cykler, løber og promenerer. Og så er det et

af de mest demokratiske byrum, der findes

i København – et sted for alle. Her kan du

se børn, familier og ældre side om side i

gang med forskellige aktiviteter. Det er god

planlægning, hvor alder, etnisk herkomst

eller indkomst ikke afgørende for, om du kan

bruge byrummet.

klar til klimaforandringerAnna Esbjørn Hess mener, at SF’s udspil kan

være med til at sætte skub i udviklingen

med at fremtidssikre byerne.

- Det er et intelligent udspil, der kobler

grøn vækst med udviklingspolitik for hele

landet. For vi bliver nødt til at handle i

forhold til de klimaændringer, vi allerede >>

sf ønsker bypolitikken på den politiske dagsorden for danmark. i partiets udspil fokuserer sf på følgende fem punkter:

1. national politik for bæredygtige byer

2. Bypolitisk styrelse

3. nationale bypolitiske strategier

4. kommunale bæredygtighedsplaner

5. fem fokusområder

a. levende, grønne og sunde byer

med høj livskvalitet

b. intelligent transport og brug af

byrummet

c. energiforsyning – vedvarende

og fremtidssikret

d. tæt by og tættere bygninger

e. klimasikker by

bo bedre

8

F! #5_tema_TRYK.indd 9 01/10/10 0:48:40

har mærket i form af fx kraftige regnskyl. Vi

er nødt til at investere nu for at sikre byerne.

Hvis vi først skal rette op, når skaderne er

sket, bliver det for alvor dyrt.

Netop i forhold til de enorme regnskyl,

mener Jørn Rasmussen, at man skal kigge på

en hel palet af løsninger, alt efter hvor i landet

man befinder sig.

- Umiddelbart er en udvidelse af kloaksyste-

met en økonomisk attraktiv løsning, men det

er ikke sikkert, det er den rigtige løsning alle

steder, siger han.

med i førerfeltetI SF’s udspil er der endvidere fokus på den

økonomiske fremtid i byerne.

- Grønne virksomheder vil gerne være i

byer, der satser på det bæredygtige. Og det

skaffer arbejdspladser til byerne. Danmark kan

især udvikle på energi- og vandområdet, og det

er også her, de største markeder i verden vil

være i fremtiden. Jeg har netop været i Kina,

hvor bæredygtige byer står allerøverst på den

politiske dagsorden. Så ved at blive førende på

området sikrer vi også en eksportmulighed. Vi

er ikke i tvivl om, at det er den rigtige vej at gå,

lyder det fra Ida Auken.

Jørn Rasmussen så også gerne Danmark være

med i førerfeltet på at fremtidssikre byerne.

- Vi har forudsætningerne, vi har gode

platforme. I det strategiske partnerskab Vand i

Byer har vi en vision om at se Danmark som et

globalt demonstratorium for bæredygtig hånd-

tering af vand. Vi kan udvikle teknologierne,

finde løsninger og ikke mindst udføre dem i

praksis, så verden vender sig mod os. Det vil

kunne danne grundlag for en øget eksport af

teknologier, integrerede løsninger og forvalt-

ningspraksis. Men skal det bliver det ekspor-

teventyr, vi drømmer om, så skal vi have den

nationale indgang, som SF foreslår.

tema

>>

ILLUSTR

ATIO

N: Ca

milla

Beh

r / FOR

MID

AB

EL

FOTO

: GEH

L arch

itects

- Det afgørende for at skabe gode byrum er, at det

sker i øjenhøjde. Det behøver ikke se flot ud fra

en flyver, men i øjenhøjde er der, hvor vi kan invi-

tere til et godt byrum, siger Jan Gehl, arkitekt.

Flere BOr i ByernePå verdensplan bor nu over 50% af verdens befolkninger i byer, og overalt strømmer folk til byerne. Prognoser viser, at i år 2030 vil 2/3 af verdens befolkning bo i byer.

det er et intelligent UdsPil, der koBler grøn vækst med Udviklings-Politik for hele landet

- Anna Esbjørn Hess, projektleder, Bæredygtige Byer

10 11

F! #5_tema_TRYK.indd 10 01/10/10 0:48:49

Bæredygtig sightseeingSkal du på efterårsferie, så tag på bæredygtig sightseeing i Europas storbyer. Bæredygtige byer er alt fra at håndtere energi, vand og affald til at etablere grønne og sociale byrum.

MAlMø: MOrgendAgenS økOByi malmø, sverige, er en bæredygtig bydel opstået i køl-vandet på boligmessen Bo01. i 2001 demonstrerede Bo01 visionære boligformer, hvor menneske, æstetik, økologi og teknologi blev sammentænkt. fx har man som en naturlig del af byggeriet indtænkt indbyggede fuglekasser, bæredygtige plantetyper og vandforvaltning. og ressour-ceforbruget i Bo01 minimeres bl.a. via vindmøller, der står for hele Bo01’s energiforsyning. Byplanlæggerne har lagt vægt på permanente boligløsninger af høj kvalitet og stor mangfoldighed i arkitektur og byrum. i dag rummer byde-len ca. 600 boliger, kontorer, butikker og andre service-erhverv. og havnepromenaden ved Bo01 er et af malmøs populære udflugtsmål.

www.malmo.se/miljo www.ekostaden.com

lOndOn: OlyMpiSk pArk Bygget AF lOkAle genBrugSMAteriAleri 2012 kommer ol til london, england, og derfor opfører man nu en olympisk park i kvarteret lower lea valley. Parken bygger på principper om social og miljømæssig bæredygtighed. et af de mange miljøtil-tag er at genbruge materialerne – mindst 90 % af materialevægten – fra nedriv-ningen på området til at opføre parken. fx vil man genanvende tømmeret fra de træer, der skal flyttes fra grunden til at bygge det olympiske anlæg. nedrivnin-gen er godt i gang i kvarteret, der er et af londons forsømte områder. dermed skaber projektet også liv i kvarteret i form af nye transportmuligheder, job, nye boliger, en ny stor grøn park samt gode kultur- og sportsfaciliteter.

www.london2012.com

BArCelOnA: Førende i SOlenergii Barcelona, spanien, stiller en bekendtgørelse krav om, at alle større nybyggerier skal have installeret solfangere. Bygningerne skal selv opvarme 60 % af deres varmtvands-forbrug. På Barcelonas strandpromenade forum esplanade står fx et stort skulpturelt solcelleanlæg, der med en overflade på 10.500 m2 er et af europas største. Barcelona viser vejen for udbredelse af vedvarende energi – og eU har præmi-eret byens ambitiøse initiativer.

www.barcelonaenergia.cat www.22barcelona.com

Berlin: regnvAnd SkABer ByruMPå Potsdamer Platz i Berlin, tyskland, udnyt-ter man de æstetiske egenskaber ved vand – uden at lade det gå til spilde. Projektet ’Urban Waterscape’ forener opsamling af vand og rekreativt byrum og viser, hvordan brug af regnvand kan gavne fremtidens storbyer under klimaforandringerne. lidt over halvdelen af regnvandet bruges til kunstvan-ding, bassin- og kanalanlæg i området, mens resten anvendes i bygningerne til toiletskyl og brandslukningssystemer. omkring 23.000 m3 regnvand opsamles årligt fra tagene af nitten bygninger i området. Ca. 60 % af tagene er plantet til med græs, der sørger for, at en del af vandet fordamper, mens resten lagres.

www.dreiseitl.net klik først på Portfolio, så på Selected,

og så på det første ikon

Alle cases er fra databasen ’Bæredygtige Byer’, der formidler viden om bæredygtig planlægning og udvikling af danske og internationale byer. Den drives af Dansk Arkitektur Center: http://sustainablecities.dk klik under ’cases’.

ILLUSTR

ATIO

N: Ca

milla

Beh

r / FOR

MID

AB

EL

Af Rosa Juel Nordentoft

FOTO

: GEH

L arch

itects

bo bedre

10 11

F! #5_tema_TRYK.indd 11 01/10/10 0:49:07

tema

Kender man ikke Nørrebro i København, så er det let at puste liv i

fordommene over byområdet, for i medierne står den på skuddrama,

narko, tyverier og meget andet skidt i netop denne bydel. Men Nørre-

bro er meget mere end det – og meget andet. Det er også mangfoldig-

hed, en rigdom af forskellige kulturer – og en bydel, der har brug for

et løft, accept og stolthed. Og det er netop udgangspunktet i et projekt,

der skal gøre ydre Nørrebro, nærmere betegnet ”Mimersgadekvarte-

ret” mere attraktivt.

Københavns Kommune har sammen med Realdania og det tidligere

Områdefornyelsen for Mimersgadekvarteret haft et projekt på tegne-

brættet, der nu er ved at blive omsat til virkelighed. Et løft til området,

der består af tre udviklingsprojekter, deriblandt et nyskabende byrum,

der går som en kile tværs gennem kvarteret, en renovering og udvik-

ling af Nørrebrohallen samt en ny multibane med plads til sport og

aktivitet.

- København skal være en endnu grønnere by med endnu flere mu-

ligheder for at københavnerne kan dyrke motion og andre former for

udeliv. Vi vil have en by, hvor folk er nysgerrige på hinanden og kender

hinanden på kryds og tværs af etniske og sociale skel. Og Superkilen

på Nørrebro passer som hånd i handske i forhold til vores bypolitiske

udspil, siger teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard for SF.

en verdensudstillingSuperkilen vil komme til at ligge som en kile fra Nørrebrogade til Ta-

gensvej, langs Mjølnerparken over Mimers Plads og pladserne omkring

Nørrebrohallen. Projektet, der er ved at blive realiseret, er et resultat

af en arkitektkonkurrence vundet af et team bestående af BIG, Topotek

1 og Superflex. I dag ligger området nærmest som et bagside-areal med

trafikken på den eksisterende cykelsti som eneste aktivitet. Ideen er

at gøre bagsiden til forside ved at skabe et bredt favnende byrum med

plads til ophold og aktiviteter for bydelens mange forskellige beboere

og gæster.

- Vi har haft borgerne med ind over skabelsen af Superkilen. Fx har

vi taget udgangspunkt i, at der bor omkring 57 forskellige nationalite-

Det ydre Nørrebro i København er på vej til forvandling. Kvarteret skal være en attraktion og en livsnerve for hele byen og gøre beboerne stolte af deres område. Et projekt, der falder godt i tråd med SF’s bypolitiske udspil

Af Gitte Roe Eriksen

Nørrebro som KøbeNhavNs livsNerve

tema

13

F! #5_tema_TRYK.indd 12 01/10/10 0:49:13

ter, og derfor kommer Superkilen til at rumme 57 forskellige objekter

fra disse lande. Vi kommer altså til at se byinventar fra hele verden, fx

borde og bænke, skraldespande fra England, en kæmpe blæksprutte,

der er et legeredskab fra Japan og masser af forskelligartede cykelsta-

tiver og belysning. De kommer ganske enkelt til at afspejle den mang-

foldighed, som Nørrebro indeholder. En form for verdensudstilling,

hvor borgerne med stolthed kan sige, at det her har jeg været med til,

siger kommunens projektleder Laura Koch Rotne fra Center for Anlæg

og Udbud (CAU).

Byder op til legSuperkilen bliver delt ind i tre farvede zoner, rød, grøn og sort. Områ-

dets forskellige overflader og farver integreres, så de i fællesskab og

alene danner en kulisse til de forskellige objekter.

- Fx vil der komme en masse fitnessudstyr, og der vil også være

mulighed for overdækning af et mindre område på Mimersplads, så

man kan opholde sig ude i lidt dårligt vejr. I det hele taget bliver det et

byrum, der byder op til liv, motion og fællesskab. Samtidig bevarer vi

hele cykelruten, så der fortsat på den måde kommer liv til området,

fortæller Laura Koch Rotne.

en hyldest til nørrebroDe første spadestik til Superkilen er foretaget, men først til foråret vil

man kunne få en fornemmelse af det nye byrum. Et byrum, der skal

ses som en hyldest til området.

- Vi håber, at området bliver brugt mere til udeliv, at beboerne

oplever en stolthed, og at de unge får flere steder at opholde sig. Og så

må det også gerne tiltrække Københavnere udenfor Nørrebro. Løftet

er samtidig en accept af den mangfoldighed, som Nørrebro indeholder.

For det er ikke et projekt, der skal opgraderes for at kunne sammen-

sætte en ny befolkningsgruppe på Nørrebro. Det er spørgsmål om

at give området et løft til de, der allerede bor der, lyder det fra Laura

Koch Rotne.

?Nørrebro

Mjølnerparken

Nørrebrohallen

Skole

der er i alt afsat 100 mio. kr. til byudvikling af mimers-gadekvarteret i københavn, fordelt på tre projekter. det drejer sig om:• Superkilen–etlevende byområde• Nørrebrohallen”Etåbent Kultur-ogFritidshus”• DSB-arealet – ny aktivitetspark i mimersgadekvarteret

læs mere på:mimersgadekvarteret.dk

vi vil have en by, hvor folk er nysgerrige på hinanDen og kenDer hinanDen på kryDs og tværs af etniske og sociale skel

- Bo Asmus Kjeldgaard, teknik- og miljøborgmester, SF

til gAvn FOr BeBOerne -

Og reSten AF køBenHAvn

ILLUSTR

ATIO

N: B

IG a

rchite

cts

Superkilen vil komme til at ligge

som en kile fra Nørrebrogade til

Tagensvej, langs Mjølnerparken

over Mimers Plads og pladserne

omkring Nørrebrohallen.

bo bedre

13

F! #5_tema_TRYK.indd 13 01/10/10 0:52:02

tematemaLandsbyggefonden har pt. en kø af ansøgninger om støtte

til renoveringsprojekter på 8,1 mia. I det nuværende forlig

er der i Landsbyggefonden afsat 2,4 mia. kroner i år og

til næste år til renoveringsprojekter. SF og S ønsker som

minimum, at der bliver afsat yderligere fire mia. kroner.

BEKæmpElSE AF GHEttOERnår regeringen indkalder til forhandlinger om en ny boligaftale, vil det være med formand for folketingets Boligudvalg, astrid krag fra sf, ved bordet. inden da vil s og sf have fremlagt et udspil om bekæmpelse af ghettoer – hvor de to partier lægger vægt på bl.a. renoveringer, en tryg-gere hverdag og bekæmpelse af fattigdom, foruden de tanker om bl.a. landsbyggefonden, som du kan læse om i artiklen.

lEJERNE BEtAlERlandsbyggefonden er en selvejende institution, stiftet af almene bo-ligorganisationer og oprettet ved lov. fonden har til formål at fremme det almene byggeris selvfinansiering. Bl.a. er det landsbyggefonden, der vurderer de ansøgninger, der kommer fra landets boligselskaber om støtte til renoveringer. landsbyggefondens midler bliver indbetalt over huslejen.

FOTO

: Cam

illa B

eh

r/FOR

MID

AB

EL

14 15

F! #5_tema_TRYK.indd 14 01/10/10 0:52:20

Der er mere end en halv million almene boliger i Danmark, og mange

af dem trænger til et løft for at kunne være attraktive boliger for en

bred del af befolkningen. Og det koster penge – mange penge. Pt. har

VKOR et forlig, hvor der i Landsbyggefonden er afsat 2,4 mia. kroner i

år og til næste år til renoveringsprojekter. Men det er alt for lidt ifølge

SF og S, der ønsker, at der yderligere bliver afsat fire mia. kroner,

hvoraf de to mia. skal gå til energirigtige renoveringsprojekter, når

boligaftalen skal genforhandles her i efteråret.

- De almene boliger sakker langt bagud, og der skal mange flere

penge til at løfte boligerne, så de fortsat kan være attraktive. Vi har jo

en tradition for, at almene boliger ikke kun er boliger for de allerfat-

tigste, men boligområder, der samler mennesker fra alle lag. Men hvis

vi ikke får løftet boligerne og renoveret dem, så er det, vi får ghet-

toer, og boligerne kun bliver beboet af mennesker, der ikke har andre

muligheder. Ved at renovere får vi ikke kun opdateret boligerne, men

vi kan også få flere håndværkere i arbejde, siger boligordfører Nanna

Westerby, SF.

to fluer med et smækI Boligselskabernes Landsforening bakker man op om forslaget med at

skrue op for beløbet til renoveringer.

- Det er nu, vi har den ledige kapacitet, så det er nu, der skal ryk-

kes. Fx er etageboliger fra 1950’erne utidssvarende. Det er ofte små

lejligheder, og her er der brug for sammenlægninger af lejlighederne,

så de også kan tiltrække familier. Samtidig kunne man så gøre dem

mere tilgængelige ved hjælp af elevatorer, for vi bliver jo også ældre og

ældre, og på den måde kan man slå to fluer med et smæk. Spørgsmå-

let er, om regeringen vil være med til at skrue op i tilstrækkelig grad,

siger adm. direktør Bent Madsen.

Netop to fluer med et smæk kan gøre sig gældende i flere renove-

ringsprojekter.

- Tag Vejleåparken i Ishøj. Her har der i en årrække været gennem-

gående renoveringer af både boliger og byrum. En følge af renoverin-

gerne har været, at man fik en energibesparelse på 40 pct., så hvis

man alligevel skal renovere, er det en god ide at tænke energi ind i det,

siger Bent Madsen.

kø i landsbyggefondenSF og S har længe kritiseret den nuværende aftale for ikke at afsætte

de nødvendige ressourcer til renovering af udsatte boligområder.

Ifølge rapporten ”Almene boliger med fremtid” fra 2006 udarbejdet af

arkitektfirmaet Witraz og Landsbyggefonden, vurderes den almene

boligsektor at have et vedligeholdelses- og renoveringsbehov i de kom-

mende 20 år på mellem 59 mia. og 163 mia. kr. afhængigt af ambitions-

niveau samt kvalitet og omfang af renoveringsarbejdet.

I Landsbyggefonden er der pt. en kø af ansøgninger om støtte til

renoveringsprojekter på 8,1 mia. kr. Ansøgninger der er godkendt, men

som der ikke er penge til at sætte i gang.

- Med den nuværende ramme tager det oceaner af tid, før vi får

afviklet køen. Og samtidig vil vi i mellemtiden få flere ansøgninger. Vi

kan ikke få køen til at forsvinde helt ved at fordoble renoveringspuljen,

men det er en start og vil gøre et stort indhug, mener Nanna Westerby.

Dog kører Landsbyggefonden med underskud, og derfor foreslår SF

og S, at fonden får et lån til at frigive de ekstra midler til renoveringer.

- Det kan sagtens lade sig gøre, uden at det går ud over de statslige

finanser, for pengene kommer jo retur, siger Nanna Westerby.

Almene boliger forfalderEn ny boligaftale i forhold til almene boliger skal indgås i disse måneder. SF og S vil have skruet op for Landsbyggefondens midler til renover-inger. Ellers forfalder boligerne og bebos kun af de allerfattigste, der ingen alternativer har.

Af Gitte Roe Eriksen

hvis vi ikke får løftet boligerne og renoveret Dem, så er Det, vi får ghettoer, og boligerne kun bliver beboet af mennesker, Der ikke har anDre muligheDer - Nanna Westerby, SF’s boligordfører

SlANGEN I pARADISUd over flere penge til renoveringer, så ønsker man i Boligselskabernes landsforening også, at der bliver sat en stopper for fondens refusioner til staten. regeringen har pålagt landsbyggefonden at indbetale 25 pct. af ydel-sesstøtten til nye almene boliger med tilsagn i perioden 2007-2010. det har tyndet så meget ud i kassen hos landsbyggefonden, at den i dag har et un-derskud – som staten går ind og dækker i form af lån til landsbyggefonden.

Bent madsen, adm. direktør i Boligselskabernes landsforening mener, at refusionen er en ekstra skat, som kun en del af befolkningen betaler, nemlig dem der bo i almene boliger via deres husleje. samtidig mindsker ordningen muligheden for en renoveringsindsats.- refusionerne er slangen i paradis. det er både en tåbelig og uretfærdig ordning, siger Bent madsen.

FOTO

: Cam

illa B

eh

r/FOR

MID

AB

EL

bo bedre

14 15

F! #5_tema_TRYK.indd 15 01/10/10 0:52:26

tema

?

I Halsnæs Kommune må beboerne i flere almene boligselskaber atter sluge huslejestigninger, uden at boligerne bliver forbedret. Sagen er kompleks, mener SF’s byrådsmedlem, Trine Torp, der vil styrke området.

Af Gitte Roe Eriksen

På blot fire år har beboerne i Høje Tøpholm fået huslejestigninger på i

alt 29,6 pct. Det svarer til, at en toværelses lejlighed på 57 m2 er steget

fra 3.722 kr. til 4.822 kr. om måneden.

Senest i år har stigningen været 6,09 pct. trods adskillige protester

fra beboerne. Men fordi boligselskabet – Hundested Almennyttig Bolig-

selskab – og beboerne ikke har kunnet blevet enige om huslejestignin-

gen, er twisten endt på kommunens bord, og her har byrådet godkendt

en stigning.

- Alternativet var værre, end hvis vi ikke havde sagt ok til stignin-

gen. Så kunne det have endt med en konkurs for boligselskabet. Der er

ganske enkelt ikke nogen penge at tage af i boligforeningens budget,

forklarer byrådsmedlem, Trine Torp, SF, der mener, at almene boliger

er en af grundstenene i vores samfund. Men

grundstenen er kommet under pres, og hun

frygter, den er ved at smuldre. Derfor vil man

i SF gerne være med til at styrke området.

- Men det er også meget komplekst, og

kræver både en kommunal og landspolitisk

indsats, siger hun.

Hun understreger, at byrådet samtidig har

besluttet, at der skal skabes en dialog med

boligforeningen om det fremtidige budget.

- Det er naturligvis ikke en holdbar situation, at huslejen bliver sat

op år efter år. Beboerne gør faktisk selv en stor indsats for at skabe et

attraktivt boligområde. Men de føler også, at de er blevet svigtet. At de

ikke har fået glæde af det opsving, der var tidligere med store friværdier

til husejere samt skattelettelser. De mener, at de nu betaler regningen

i form af grønne afgifter og dårligere boliger med konstante husleje-

stigninger. De føler, at de penge, de har indbetalt til Landsbyggefonden

er blevet stjålet, fordi de er gået til nybyggerier i stedet for at renovere

eksisterende og gøre dem tidssvarende, forklarer Trine Torp.

Alle almennyttige boligselskaber indbetaler til Landsbyggefonden, og

netop Høje Tøpholm har en ansøgning om støtte til fysiske forbedringer

liggende hos fonden.

kæmper med tomme boligerUd over Høje Tøpholm, så oplever beboerne i Maglehøj stort set det

samme med huslejestigninger. Begge boligforeninger kæmper en kamp

med tomme boliger, der ikke kan lejes ud og ingen ventelister har. Og

det skyldes flere ting, ifølge Trine Torp.

- Til dels skyldes det den relativt høje husleje i forhold til ejerboli-

ger, men der er også andre ting. Fx har Høje Tøpholm haft problemer

med hærværk i lejligheder. Lejligheder er efter en kort beboelse blevet

efterladt raseret, og indskuddet har ikke kunnet dække udgifterne til

istandsættelse. I Boligforeningen har man valgt et relativt lavt indskud,

og det har så givet en mistanke hos de øvrige beboere om, at andre

kommuner henviser til dette boligbyggeri af samme grund. Ofte er det

mange på overførselsindkomster, der får tilbudt lejlighederne, og hvor

kommuner så skal låne til indskuddet, og på den måde slipper kom-

munerne billigere, end hvis de havde henvist til boliger med et højere

indskud. Og kommer du udefra, så føler du måske ikke på samme måde

et ansvar for området. Det er i hver fald beboernes tanke, fortæller Trine

Torp, der også sidder i en dialoggruppe for Maglehøj, hvor man netop har

lavet en analyse om naboskab.

regningen sendes videreSelv om det på papiret er beboerne, der skal betale mere i husleje, så kan

det meget vel være, at regningen sendes videre til kommunen.

- Det kan være, at mange beboere skal have mere i boligsikring, så vi

kender ikke de økonomiske konsekvenser for kommunen. Stiger indskud-

det, så er det jo igen penge, der kommer fra kommunen via lån til folk på

fx overførselsindkomster, siger Trine Torp.

Og derfor er det vigtigt, at der i den kom-

munale planlægning frem over bliver tænkt

ind, hvordan områderne kan gøres mere

attraktive.

- Fx står kommunen overfor at etablere en

familierådgivning, og den kunne evt. placeres

i Maglehøj for at skabe mere liv til området.

I Høje Tøpholm har man ligeledes et ønske

om at få flere busafgange af hensyn til de ældre, der bor i området. Så vi

skal helt klart prioritere disse områder. De løser jo også mange sociale

problemer i kommunen. Derfor skal indsatsten koordineres mellem bo-

ligforeningerne og kommunen. Vi skal skabe en balance, hvor vi udvikler

i stedet for at begrænse områderne ved at styre, hvem der skal bo der. Vi

skal gøre det attraktivt for en bredere målgruppe at vælge disse boliger,

siger Trine Torp.

der er ganske enkelt ikke nogen Penge at tage af i Boligforeningens BUdget

-trine torp, byrådsmedlem for SF

Huslejen stiger og stiger

2492 boliger i Halsnæs den almene boligmasse i halsnæs kommune udgør i alt 2492 boliger (familieboliger, ældreboliger og ungdomsboliger). det svarer til 16,9 pct. af boligmassen i kommunen. 98 ud af 140 pensionister i høje tøpholm er førtidspensionerede. i maglehøj er det omkring halvdelen af pensionisterne, som er førtidspen-sionister. i områderne maglehøj, høje tøpholm og degnebakken er der igangsat forskellige initiativer, der skal gøre områderne mere attraktive for en bredere målgruppe.

16

F! #5_tema_TRYK.indd 16 01/10/10 0:52:28

bo bedre

FOTO

: Pe

ter Sø

ren

sen

/Da

s Bü

ro

- Beboerne gør faktisk selv en stor indsats for at

skabe et attraktivt boligområde. Men de føler også,

at de er blevet svigtet. At de ikke har fået glæde af

det opsving, der var tidligere med store friværdier

til husejere samt skattelettelser, siger Trine Torp,

byrådsmedlem for SF

Huslejen stiger og stiger bo bedre

16

F! #5_tema_TRYK.indd 17 01/10/10 0:52:35

18 19

- Det er ikke alene demoraliserende, at vi

ikke tager notits af de 20.000 mennesker, der

hvert år dør unødvendigt tidligt – for slet

ikke at tale om de hundredtusindvis, som

har forringet livskvalitet på grund af dårligt

helbred. Det er også direkte dumt set ud fra

en samfundsøkonomisk betragtning.

For Karl Bornhøft er sundhedsfremme og

forebyggelse både et spørgsmål om huma-

nisme – og om økonomi. Og som politisk aktiv

i mere end 30 år og SF’s repræsentant i sund-

hedsudvalget i Nordjyllands Amt i mere end

20 år ved Karl Bornhøft, hvad han taler om.

Sundhed er hans altoverskyggende interesse-

område, og Karl Bornhøft har på det nærme-

ste status som ’Mister Sundhed’ i Nordjylland,

hvilket også tildelingen af Røgfri-prisen i

2008, Sund By-prisen i 2006 og kåringen som

Årets Psoriasisven i 2005 vidner om.

- Jeg kan ikke bære, at så mange menne-

sker dør for tidligt vel vidende, at vi kunne

forhindre det, hvis vi ville. Det er jo ikke bare

tal i en statistik, for vi har vel næsten alle

sammen et familiemedlem eller en bekendt,

der har fået for eksempel diabetes, kræft

eller rygerlunger og risikerer at dø af det. Det

er ikke en floskel – bedre sundhed betyder

utrolig meget for den enkelte.

Selv føler Karl Bornhøft sig privilegeret.

Som 61-årig er han både sund, rask og rørig og

har stort set altid haft arbejde. Netop følelsen

af at være privilegeret er en vigtig faktor i

ordførerens engagement. Han lever sig nemt

ind i mennesker med vanskeligere livsvilkår,

og det er benzinen i hans indsats for en bedre

sundhed.

Ikke råd til at lade væreKarl Bornhøft understreger, at det ikke er gra-

tis at forbedre folkesundheden – det kræver

som på alle andre områder en investering,

før man opnår en gevinst. Det er altså ikke,

som der er en tendens

til at mene på den

borgerlige fløj, bare

et spørgsmål om, at

den enkelte skal tage

sig sammen og leve

sundere.

SF og Socialdemo-

kraterne er parate

til at tage et kvan-

tespring fremad og

afsætter med ’En Fair

Løsning’ 2 mia. kr. til

sundhed og forebyg-

gelse. Mange af de

penge skal ud, hvor

mennesker bor og

lever – altså i kommunerne. Den prioritering

står i skærende kontrast til regeringens ind-

sats på området. Eksempelvis viser en opgø-

relse fra Offentligt Ansattes Organisationer,

at kommunerne som følge af regeringens poli-

tik bliver tvunget til at spare ca. 4 mia. kr. i

2011. Og det er ifølge Karl Bornhøft lige netop

besparelser, der vil ramme arbejdet med

langsigtet sundhedsfremme og forebyggelse

hårdt, fordi dette område ikke er lovfæstet

på samme måde som ydelser på eksempelvis

børne- og ældreområdet.

- Vi har simpelthen ikke råd til at lade være

med at investere i en bedre almen sundheds-

tilstand. For penge investeret i sundheds-

fremme giver nemlig op mod ti gange så stor

en gevinst som den samme sum investeret

i behandlingsapparatet.

Så hvis vi i højere grad

forebygger frem for at be-

handle, vil det både være

billigere for samfundet og

betyde bedre livskvalitet

for den enkelte, pointerer

Karl Bornhøft.

Ordførerens mål er

at knække den hidtidige

stigningstakt i udgift-

erne til sundhedsvæsnet,

sådan at det fremover er

muligt at løfte også nye

opgaver for de samme

penge. For i takt med den

teknologiske og medi-

cinske udvikling vil der løbende komme nye

muligheder for behandling, som SF synes, der

skal være råd til at tilbyde danskerne.

Det skal være dyrere at købe usundtPengene, som skal bruges til at forbedre fol-

kesundheden, skal komme fra højere afgifter

på usunde varer som tobak, fedt og sukker,

mens eksempelvis fisk, frugt og grøntsager

SF på Borgen giver indblik i et aktuelt politisk felt og præsenterer SF’s folketingspolitiker på området.

Sundhed skal på dagsordenen – nu20.000 danskere dør hvert år for tidligt på grund af fedme, rygning og andre livsstilssygdomme. Den sørgelige statistik vil SF gøre op med – og er parat til at betale prisen. For bedre sundhed koster. Det understreger SF’s ordfører for sundheds-fremme og forebyggelse Karl Bornhøft Af Gitte Roe Eriksen

sf på borgen

FOTO

: Pe

ter Sø

ren

sen

/Da

s Bü

ro

>>

Jeg kan Ikke bære, at så mange men-nesker Dør for tIDlIgt vel vID-enDe, at vI kunne forhInDre Det, hvIs vI vIlle

- Karl Bornhøft. SF’s ordfører for

sundhedsfremme og forebyggelse

F!#5 sf pa borgen_TRYK.indd 18 30/09/10 23:00:53

18 19

Sundhed skal på dagsordenen – nu

FOTO

: Pe

ter Sø

ren

sen

/Da

s Bü

ro

Karl Bornhøft• Udlærtkok.Harogsåarbejdet

sombryggeriarbejderogpostbud

• MedlemafNordjyllandsAmtsråd

fra1986-2006

• MedlemafbyrådetiHjørring

Kommunefra2005-2007

• ValgttilFolketingeti2007

• Sundhedsordførerfordet

medicinskeområde,sundheds-

fremmeogforebyggelsesamt

praksissektoren.

• Medlemafsundheds-,kultur-,

ogkommunaludvalget

>>

F!#5 sf pa borgen_TRYK.indd 19 30/09/10 23:01:00

20 21

FOTO

: Pe

ter Sø

ren

sen

vI skal blIve enDnu beDre tIl at bruge vores nye store kommunale muskler -Astrid Krag,

SF’s ordfører for ældrepolitik og integration,

og næstformand for SF’s folketingsgruppe

FOTO

: Pe

ter Sø

ren

sen

/Da

s Bü

ro

skal være billigere. Tobak er den største

trussel mod folkesundheden, og ca. 14.000

danskere dør årligt som følge af rygning. En

pakke cigaretter skal fx koste 43 kr., hvis det

står til SF og Socialdemokraterne, som har

beregnet, at de øgede afgifter m.m. samlet vil

give staten indtægter på 3,9 mia. kr.

Der er ikke skyggen af tvivl hos Karl Born-

høft om, at afgifter er et effektivt instrument

til at fremme sundheden:

- Der er en krystalklar sammenhæng mel-

lem pris og forbrug. Da afgiften på 2 liters so-

davand eksempelvis blev sat ned, steg forbru-

get voldsomt. Det er jo tosset. Sodavand, slik

og chips skal tværtimod være dyrere, mens

det skal være oplagt at vælge den fedtfattige

leverpostej, når vi står ved køledisken – fordi

den er billigere end den fede.

DensocialeslagsideUlighed i sundhed gør virkelig ondt og ram-

mer de mennesker hårdt, som i forvejen har

svært ved at slå fra sig og formulere deres

krav. Karl Bornhøft er stærkt optaget af at

rette op på

den ulighed.

Det er ingen

nyhed, at

kortud-

dannede

er mere

syge og dør

tidligere end

dem med

længere

uddannel-

ser. Men det er formentlig overraskende for

mange, at hvis ufaglærtes sundhedstilstand

kom på niveau med faglærtes, ville det betyde

hele 118.000 flere personer i arbejdsstyrken.

Det ville fx give mange, mange flere arbejds-

timer til gavn for samfundet, end det gør at

regulere lidt på topskatten.

Det er ordførerens ambition, at Danmark

indenfor de næste

10 år skal op på en

gennemsnitsleve-

tid på niveau med

Sverige. Det vil

kræve en forøget

levetid på ca. 5 år

og ikke 3 år, som

regeringen siger –

for i dag halter vi

ca. 2½ år bagefter

svenskerne.

- Men vi kan kun nå det svenske niveau,

hvis vi målretter sundhedsindsatsen. Der

er masser af mennesker, der klarer sig fint

Som ordfører på området og udlært kok, har Karl

Bornhøft både politiske og personlige forudsætninger

for at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse.

- Hvis vi i højere grad forebygger frem for at behandle,

vil det både være billigere for samfundet og betyde

bedre livskvalitet for den enkelte, mener Karl Bornhøft,

der selv får øget livskvalitet af at kokkerere.

DAAFgiFteNpå2literSsoDavanD eksempelvIs blev sat neD, steg forbruget VolDSoMt.DeterjotoSSet

- Karl Bornhøft. SF’s ordfører for sundhedsfremme og

forebyggelse

FOTO

: Pe

ter Sø

ren

sen

F!#5 sf pa borgen_TRYK.indd 20 30/09/10 23:01:16

20 21

sf på borgen

FOTO

: Pe

ter Sø

ren

sen

Sundhedsfremme og fore-byggelse – hvad er hvad?

Med sundhedsfremme mener Karl

Bornhøft det at give det enkelte men-

neske redskaber til at vælge sunde va-

ner og varer frem for usunde og dermed

optimere sin egen livskvalitet.

Forebyggelse er derimod helt konkrete

initiativer, der bidrager til at undgå

skader – fx at sømme tæpper fast, så

man ikke falder i dem.

Sundhedsfremme og forebyggelse er

hinandens forudsætninger – og det ene

er ifølge forebyggelsesordføreren ikke

vigtigere end det andet.

FOTO

: Pe

ter Sø

ren

sen

/Da

s Bü

ro

sundhedsmæssigt – dem skal vi ikke fokusere

på. I stedet skal vi henvende os meget mere

direkte til dem med en usund livsstil. Dem

når vi ikke ved bare at lave flere af den

samme slags sundhedskampagner som hidtil,

pointerer Karl Bornhøft.

professionelfritidskokKarl Bornhøft tror ikke, at nogen bevidst

vælger at blive fede eller misbrugere. Det er

noget, der udvikler sig, fordi et menneske er

kommet ud på en glidebane med stimulanser,

der overtager styringen over livet. Og her har

samfundet pligt til at hjælpe. Han tror heller

ikke på løftede pegefingre, men på at det skal

gøres meget nemmere for mennesker uden

så meget overskud i hverdagen at træffe de

sunde valg.

Selv holder Karl Bornhøft formen ved lige

ved at have en meget aktiv dagligdag. Ved

for eksempel at lave havearbejde, selvom han

ikke er den store haveelsker. Ved at lave alle-

hånde andet praktisk arbejde. Og ved at drøne

op og ned ad de mange trapper på Christi-

ansborg. Herudover er han som uddannet kok

naturligvis også vældig glad for at stå i køk-

kenet. Det nyder både venner, de tre voksne

børn og de fire børnebørn godt af. Køkkenkni-

vene ligger altså stadig godt i hånden på Karl

Bornhøft, som imidlertid forlod restaurations-

køkkenerne efter ca. 10 år i branchen.

- Jeg elsker stadigvæk håndværket. Men

dels var tempoet så højt og arbejdsmiljøet så

hårdt, at ikke ret mange kan holde til at være

i branchen et helt arbejdsliv. Og dels harmo-

nerede aftenarbejdet ikke særlig godt med

familielivet derhjemme. Så nu nøjes jeg med

at kokkerere i fritiden.

FOTO

: Pe

ter Sø

ren

sen

F!#5 sf pa borgen_TRYK.indd 21 30/09/10 23:01:30

22 24

Ét år i EU

FOTO

: T

asj

a P

ari

ze

1. Din største personlige politiske sejr det seneste år?

Det lykkedes mig at få bred opbakning i Parla-

mentet til min betænkning om ungdomsarbejds-

løshed. Og få måneder efter viser det sig oven i

købet, at Kommissionen har taget flere af mine

forslag til sig i deres nye ungdomsstrategi. Det

viser, at ens arbejde rent faktisk nytter noget. I

forbindelse med valgkampen sidste år sagde jeg i

Radioavisen, at jeg ville gøre noget ved ungdoms-

arbejdsløsheden, hvis jeg blev valgt. Dengang

var det ret abstrakt, men her et år efter er det

pludselig blevet konkret.

2. Hvad har du ærgret dig mest over?

At den såkaldte 2020-plan (EU’s strategi for

vækst og beskæftigelse) ikke var mere ambitiøs

i forhold til skabe et mere socialt Europa. Der

står rigtig meget om vækst og ikke ret meget

om beskæftigelse. Det er, som om man tror, at

vækst automatisk skaber flere job, men sådan er

det ikke nødvendigvis. Derudover står der intet

i strategien om alle de sociale problemer, der er

omkring vores arbejdsmarked fx løntrykkeri og

stigningen af såkaldt arbejdende fattige.

3. Den mest oversete politiske EU-begivenhed?

EU har iværksat et omfattende arbejde for at

regulere den finansielle sektor. Og i Parlamentet

har vi lige vedtaget etableringen af en ny euro-

pæisk tilsynsmyndighed, der skal kigge bankerne

efter i sømmene. Blandt borgerne er der en

udbredt forargelse over grådigheden i finansver-

denen, men alligevel er debatten om en bedre

regulering af bankverdenen forvist til de lyserøde

sider i aviserne. Det er lidt mærkeligt, for det er

jo blandt andet på det finansielle område, at EU

har sin berettigelse; at vi står sammen om at få

ryddet op i bankverdenen.

4. Hvis jeg var Kommissionsformand-ville jeg…

... gå i gang med at lave en storstilet indsats for

ordentligt arbejde til en anstændig løn. Skal folk

bevare troen på EU som projekt, så skal de også

mærke, at EU kan skabe rammen om et bedre liv.

5. Din største politiske udfordring det næste år?

Det bliver at følge op på min betænkning om

ungdomsarbejdsløshed og Kommissionens unge-

strategi. Vi skal have omsat de fine ord til praksis

i de enkelte medlemslande. Derudover bliver det

en stor udfordring at sikre konkrete resultater

i forhold til at sikre anstændige arbejdsvilkår i

Europa.

Af Tasja Parize

SidSte år Sagde jeg i radio-aviSen, at jeg ville gøre noget ved ungdomSarbejdSløS-heden, hviS jeg blev valgt. dengang var det ret abStrakt, men her et år efter er det pludSelig blevet konkret

- Emilie Turunen, medlem af

Europa-Parlamentet for SF

EmiliE TurunEn

FOTO

: T

asj

a P

ari

ze

eu

F#5_22-23_2eu_artiklerV3.indd 22 01/10/10 12:23:46

22 24

Ét år i EUFO

TO:

Ta

sja P

ari

ze

det første politiske arbejdsår i Europa-Parlamentet er ovre, og et nyt er begyndt. Hvad lykkedes, og hvad gik mindre godt? Og hvordan ville Europa se ud, hvis en SF’er stod i spidsen for EU-Kommissionen? F! har talt med Margrete Auken og Emilie Turunen

1. Din største personlige politiske sejr det seneste år?

Det kan jo være lidt vanskeligt at pege på en person-

lig sejr, for som regel er man jo mange om det. Men

hvis jeg skal vælge én indenfor det seneste år, så må

det være, at det er lykkedes at få affaldsskandalen

i Italien på dagsordenen: Italien får ikke ro om for-

brydelserne (de italienske myndigheder har forbrudt

sig mod EU’s affaldsdirektiv med store sundheds- og

miljømæssige problemer til følge).

2. Hvad har du ærgret dig mest over?

COP 15 – bedstemor har ikke bare ærgret sig, men

grædt. Det var måske naivt at tro på, at der kom

noget ud af topmødet, men omvendt er problemet

så stort, at man bliver nødt til at satse på det, hvis

man ikke skal gå helt i sort. Desværre har det efter-

følgende vist sig at være svært at fastholde det på

dagsordenen – og det er jo et tilbageskridt for hele

klimakampen.

3. Den mest oversete politiske EU-begivenhed?

Lissabontraktaten, der trådte i kraft i starten af året.

Danskerne har knapt opdaget, hvor meget de nu gen-

nem os europaparlamentarikere har fået indflydelse

på – og dermed også medansvar for. Og det strækker

sig også langt ind i folketingsgrupperne, hvor man

ikke har opdaget, at det ikke er ”institutionen EU”,

men rent faktisk Europa-Parlamentet, der er den

politiske slagplads.

4. Hvis jeg var Kommissionsformand ville jeg…

… lave en ambitiøs klimapolitik – og insistere

på, at de nye EU-formandsskaber i såvel EU som

udenrigspolitisk blev mere synlige på det område.

Klimaudfordringen er den allerstørste, så hvis jeg

sad i formandsstolen, ville jeg sige: Nu flytter vi os

ikke, før det her overordnede mål holder sammen på

tropperne. Og så ville jeg håbe, at jeg i modsætning

til Barroso (nuværende kommissionsformand), ville

være storslået nok til at bruge de dygtige personer

omkring mig – og sørge for, at de kom frem i lyset.

Det er jo frygteligt ærgerligt, at EU ikke udnytter sit

potentiale til at blive en vægtig spiller internationalt.

5. Din største politiske udfordring det næste år?

Det bliver ikke at tabe modet i Palæstina-kampen.

Der er meget stor fare for, at denne konflikt kommer

til at køre i én uendelighed, hvor man kan øjne en

katastrofal situation for palæstinenserne og dermed

også for Israel, samtidig med, at der er en stor risiko

for, at Vesten taber momentum i Mellemøsten. Jeg

har hørt mange mennesker sige ”jamen, det nytter

ikke noget”. Men hvis vi er ret mange, der begynder

på dét, så kan vi jo lige så godt opgive. Hvis man har

en højrøstet forventning om, at det vil lykkes, så

bliver det også mere sandsynligt, at det vil ske.

klimaudfordringen er den allerStørSte, Så hviS jeg Sad i formandSStolen, ville jeg Sige: nu flytter vi oS ikke, før det her overordnede mål holder Sammen på tropperne

- Margrete Auken, medlem af

Europa-Parlamentet for SF

margrETE aukEn

FOTO

: T

asj

a P

ari

ze

F#5_22-23_2eu_artiklerV3.indd 24 01/10/10 12:23:53

JA / NEJHvordan og hvor langt kan politikerne gå for at sikre ordentlige løn- og ansæt-telsesforhold for lønmodtagere og sikre fair konkurrence for arbejdsgivere? Karsten Hønge, SF’s erhvervsordfører, og Ulla Tørnæs, arbejdsmarkedsordfører for Venstre, har hver deres holdning til spørgsmålet.

SkAl ArbEJdSgivErE SikrE, At uNdErlEvErANdørEr hAr ordENtligE løN- og ANSættElSESforhold?

FOTO

:Istock

Versus: I hvert nummer stiller vi to synspunkter over for hinanden og lader de to debattører svare på hinandens indlæg.

Versus: I hvert nummer stiller vi to synspunkter over for hinanden og lader de to debattører svare på hinandens indlæg.

25

F#5_24-25_versus_v2.indd 24 01/10/10 12:29:26

versus

Karsten Hønge

Kære Ulla >Hvorfor går Venstre altid bagerst, når det drejer sig om at forsvare det

regulerede danske arbejdsmarked?

Jeg synes ikke, at udenlandske firmaer og lønarbejdere har et

hammerslag at gøre her, hvis de ikke respekterer danske løn- og ar-

bejdsforhold. Konkurrencen om jobs skal foregå på fair og lige vilkår

og ikke ved et ”race mod bunden”.

Der udspiller sig i dag en farce, hvor lønarbejderne er til grin, og

arbejdsmarkedet undergraves. Når faglige sager om bl.a. underbe-

taling tabes, rejser firmaerne bare hjem, og efterlader de ubetalte

regninger i Danmark. Vi kan næsten høre deres latter helt herop…

Der skal nyt værktøj til. Der er brug for at f.eks. en hovedentrepre-

nør eller den, der bestiller opgaven, bliver gjort ansvarlig for, at alle

omfattes af en overenskomst, og at alle regninger betales. Det kaldes

et ”kædeansvar”. Hvad siger du til det?

Venlig hilsen

Karsten

Kære Ulla >Det har ikke en snus med ”blodpenge” at gøre. Fagbevægelsen støtter

Fair Løsning, fordi de kan se perspektiverne i en politik, der satser på at

investere, uddanne og arbejde Danmark ud af krisen. Vi vil en offensiv

beskæftigelsespolitik i stedet for skattelettelser til de bedst stillede.

Fair Løsning tager også fat på social dumping. Den præcise udformning

af kædeansvar vil blive aftalt mellem regeringen og arbejdsmarkedet.

Men det må være slut med at være til grin overfor grådige arbejdsgi-

vere og kyniske mellemhandlere. Der har altid været et overlap mellem

politik og overenskomster, se bl.a. på arbejdsmiljøloven, ferieloven og

erhvervsuddannelserne.

Truslen mod arbejdsmarkedet er massiv, og det er ikke en sag, der

skal løftes af fagbevægelsen alene, det er en folkesag og en opgave for

en ny regering. Social dumping er også en udfordring for EU, eller hvad?

Venlig hilsen

Karsten

Kære Ulla >Det er træls for den borgerlige blok, at der er et klart alternativ til rege-

ringen – og at fagbevægelsen støtter. Det kan dine løsrevne påstande

ikke lave om på. Forbundene har lidt forskellige ønsker til værktø-

jer, men der er enighed om at bidrage med 15 milliarder. En lov om

mindsteløn er ikke på tapetet, men kampen mod social dumping gør

andre initiativer nødvendige. En ny regering vil på mange måder udvide

demokratiet. På arbejdsmarkedet vil dialog erstatte diktat. Inddragelse

bliver en bærende søjle for en ny regering, men jeg indrømmer, at det

må være svært for VKO-politikere at forestille sig sådan en ny demokra-

tisk regeringsførelse.

Elendige vilkår skubber lønarbejdere ud på jagt efter jobs og

tryghed. Resultatet er en klasse af ”working poor” i mange lande. EU

skal ind i kampen for at sikre rettigheder til lønarbejderne. Eller er

markedet helligt for dig, Ulla?

Venlig hilsen

Karsten

< Kære KarstenUdnyttelse af udenlandsk arbejdskraft og dårlige løn- og arbejdsvilkår

er uacceptabelt både for de berørte lønmodtagere, men også fordi det

skaber unfair konkurrence i forhold til danske lønmodtagere og arbejds-

givere. Derfor er jeg også glad for, at arbejdsmarkedets parter kan

gøre brug af de såkaldte ”kollektive kampskridt” i forhold til at sikre

ordentlige løn- og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft. Som du

sikkert ved, blev kædeansvar drøftet under de seneste overenskomst-

forhandlinger. Men forhandlingerne endte med, at man ikke kunne

blive enige. Og det mener jeg, at vi som lovgivere skal respektere. Det

til trods ønsker SF at indføre kædeansvar ved lov. Jeg synes faktisk, at

det er lidt af en uskik, at SF vil lovgive om noget, som arbejdsmarkedets

parter ikke kunne enes om. Er der mon tale om blodpenge, som SF skal

betale tilbage for fagbevægelsens støtte til Fair Løsning?

Venlig hilsen

Ulla

< Kære KarstenFagbevægelsens støtte til Fair Løsning er vist ikke helt så entydig, som

du gør den til. FOA har klart taget afstand fra, at der kan lovgives om

social dumping, hvis det indebærer en mindsteløn ved lov, ja, Dennis

Kristensen forudser ligefrem ”uhyggelige konsekvenser” og ”sydeuro-

pæiske tilstande” af en sådan lovgivning. Anderledes uklart forholder

det sig med LO’s Harald Børsting, der den ene dag foreslog at gøre

overenskomster til lov for at imødegå social dumping – for straks dagen

derefter at dementere sine udtalelser. Så når fagbevægelsen tilsyne-

ladende ikke kan finde fælles fodslag, er det lidt svært at se, hvordan

forslagene i Fair Løsning er bare i nærheden af at kunne gennemføres.

I har jo tydeligt sagt, at Fair Løsning forudsætter hele fagbevægelsens

opbakning. Jeg synes ærligt talt ikke, I kan udstede løfter på så tyndt et

grundlag – dertil er emnet for alvorligt.

Venlig hilsen

Ulla

< Kære KarstenDet er selvmodsigende, når du siger, at arbejdsmarkedet skal være

præget af dialog og ikke diktat. Uanset hvad, så forudsætter kædean-

svar en mindstelønslov, hvis den skal have virkning for ikke-organise-

rede parter på arbejdsmarkedet. I en sådan situation vil der efter mit

demokratibegreb være tale om en beslutning fra Folketinget. EU’s indre

marked betyder fri bevægelighed for arbejdskraften. Dette princip skal

vi fastholde, for det giver en mere dynamisk økonomi og skaber vækst

i hele EU. Derfor skal man som EU-borger fremover fortsat kunne tage

arbejde i andet EU-land. Udstationeringsdirektivet samt EU-domstolens

praksis sikrer efter min mening i tilstrækkelig grad mod social dum-

ping. Domstolen har f.eks. slået fast, at kollektive kampskridt er en

grundlæggende rettighed, men at denne rettighed må afvejes over for

den frie bevægelighed for personer og tjenesteydelser.

Venlig hilsen

Ulla

Ulla Tørnæs

25

F#5_24-25_versus_v2.indd 25 01/10/10 12:29:59

26 27

Flemming Bonne fik som den eneste SF’er i Danmark absolut flertal i sit byråd. Han fik givet Nakskov nyt mod, sat kommunalpolitik og yderområderne på dagsordenen i Folketinget og vist, hvad SF kan politisk. En stor SF’er er her ikke mere.

F#5_26-27_mindeord_v1.indd 26 01/10/10 0:21:08

26 27

Af Villy Søvndal, formand for SF

Det var med sorg, jeg modtog beskeden om Flemming Bonnes alt for

tidlige død, her kort før han ville være fyldt 66 år – og alle vore tanker

går til hans kone, børn og børnebørn.

Flemming var en af SF’s meget markante kommunale fyrtårne. Efter

27 års uafbrudt arbejde i Nakskov og senere Lolland Byråd – heraf de syv

som borgmester – kunne Flemming krone en bemærkelsesværdig og

fornem politisk karriere med valget til Folketinget ved SF’s jordskredsvalg

i 2007.

Skaffede SF absolut flertal Stærkest står Flemmings virke i Nakskov Byråd: Ved valget i 1997 blev

det socialdemokratiske flertal siden 1913 brudt, og en flertalsgruppe

uden om Socialdemokraterne valgte Flemming som borgmester. Fire år

senere i 2001 blev han valgt af et enigt byråd til borgmesterposten. På

det tidspunkt havde Flemming via sine personlige stemmer også skaf-

fet SF absolut flertal i byrådet med 10 ud af 19 mandater.

Der er ingen tvivl om, at Flemmings indsats som borgmester vil gå over

i byens historie, eftersom det var med ham i spidsen, at det lykkedes at få

byen kæmpet op af ”hængedyndet” igen efter skibsværftets lukning. Han

fik Vestas til byen, og han var også med til at starte byens brinteventyr.

Jeg har på mine mange ture rundt i landet ofte nydt godt af Flemmings

gæstfrihed, når jeg besøgte Nakskov. Hos Flemming forenedes det jord-

bundne og lokale engagement med store politiske visioner. Han forbliver

en inspiration i sit konkrete og praktiske arbejde med både at sikre men-

nesker et job og brød på bordet – og engagere sig i en global klimapolitisk

kamp for fremtiden.

Fortaler for Danmarks udkanterI Folketinget blev han kendt som en markant og dygtig fortaler for det,

man lidt grimt kalder Udkants-Danmark. Lige til det sidste var han

stærkt optaget af at hjælpe de 800.000 mennesker, der er bosiddende i

yderområderne og som lever en utryg tilværelse med mangel på både

jobs, uddannelsesmuligheder, og mange kilometer til det nærmeste

supersygehus. Han fandt denne skæve opdeling af Danmark meget

uretfærdig og ville gøre alt, hvad der stod i hans magt, for at ændre

udviklingen. Han udarbejdede bl.a. et stort og ambitiøst udkantsud-

spil spækket med forslag til, hvordan vi fra politisk side kan forandre

forholdene og få Danmark i balance. Det, vil vi kæmpe hårdt for, bliver

til virkelighed – til gavn for hele Danmark. For som Flemming ofte selv

påpegede: ”I en god fodboldkamp gælder, at det smukkeste og mest

effektive spil ses, når der spilles på ”kanterne”, og hele banen udnyttes.

Klumpspil er både ineffektivt og kedeligt.”

Jeg kommer til at savne Flemmings rolige og myndige facon, hvor

politisk skarphed gik hånd i hånd med hans lune og samtidigt elegante

afslappethed.

Æret være hans minde.

Kommunalt fyrtårn vil blive savnet

Af Lene Hatt, byrådsmedlem for SF

i Guldborgsund kommune, og

Skjold de la Motte, regionsråds-

medlem for SF i region Sjælland

Flemming Bonne elskede Nakskov og Vestlolland. Og Nakskov og

Vestlolland kom til at elske Bonne. Det begyndte tilbage i 70’erne, hvor

Flemming Bonne i en meget ung alder blev tillidsmand for smedene

på Thrige-Titans afdeling i Nakskov. Han opbyggede i denne periode

stor respekt hos kollegaer på virksomheden og i det dominerende

socialdemokratiske faglige miljø i Nakskov. Han blev medlem af SF

i 1972. Her fik han hurtigt pladserne ved det store mødebord ved de

hyppige partimøder fyldt. Her blev de politiske linier lagt, hvor Bonnes

mange visioner om erhvervsudvikling, andre organisationsformer med

selvforvaltning i centrum og sikring af de svageste blev drøftet og

udviklet.

Rolig debattør og strategisk talentBonne blev valgt ind i Storstrøms amtsråd i 1978 og kom derefter i

Nakskov Byråd i 1982.

Selvom Bonne altid var fuldstændig nede på jorden og en meget

rolig debattør, så lærte man efterhånden tegnene på, når han brændte

for en sag eller indebrændte over andres manglende indsigt og forstå-

else. Hans menneskelige egenskaber slog gang på gang igennem også i

hans politiske virke. Selvom han i nogle situationer kunne krumme

ryg, ville han helst med dialog opnå resultater. Han havde evne til at

lade modstanderen finde en bagdør uden at tabe ansigt. Vi lærte meget

af denne kraftfulde mand.

Bonne kunne sit politiske håndværk, og med sine skarpsindige poli-

tiske analyser og strategiske talenter løftede han de politiske diskus-

sioner i byrådet.

Som gruppeformand for den lille SF-gruppe i byrådet gav han plads.

Han kiggede ikke en over skulderen, men stod altid stærk og rolig ved

ens side.

Bonne lærte os, at man skal være velforberedt – helst bedre end de

andre, koncentrere sig om de vigtige sager og ikke sprede sig over alt,

være troværdig og holde fast på sine standpunkter.

Elskede at være borgmesterBonne blev borgmester i 1998 og fik gennemført en masse af sine

visioner og skabte udvikling og optimisme i byen, der var mast i knæ

efter værftets lukning. Han fik ændret organiseringen af Nakskov

Kommune til en flad struktur, hvor den enkelte medarbejder lige fra

hjemmehjælp til chef fik ansvar og stor selvforvaltning. Bonne elskede

at være borgmester. Og som folketingsmedlem fra 2007 fik han sat de

kommunale forhold på dagsordenen.

Du er umulig at erstatte politisk, men endnu sværere at erstatte for

din familie, Hanne, Tina og Claus, som var det vigtigste for dig.

Æret være Flemming Bonnes minde.

Nakskovs stærke mand

F#5_26-27_mindeord_v1.indd 27 01/10/10 0:21:13

KommunaløKonomisK

Med regeringen er der nedskæringer på vej i kommunerne til næste år. Der er indført flere sanktioner og restriktioner. Det har faktisk set sort ud for den kommunale økonomi, siden regeringen kom til. I SF vil vi ikke afvikle, men udvikle. Vi vil sikre både bedre økonomi og mere handlefrihed i den enkelte kommune. Til gavn og glæde for alle borgere.

I øjeblikket ser vi, hvordan kommunerne må skære ned for at få

budgetterne til at hænge sammen.

I 7 ud af 10 kommuner er der besparelser og nedskæringer på vej

til næste år, viser undersøgelser. Det

betyder bl.a. flere lukkedage og dermed

både ringere pasningstilbud og et mindre

fleksibelt arbejdsmarked. Det betyder

færre undervisningstimer og mindre

faglighed i folkeskolen. Der kommer flere

skolelukninger, og mange børn får en læn-

gere skolevej. SFO’en bliver dyrere, uden

at kvaliteten forbedres. Daginstitutioner

lukker, og der bliver mindre pædagogtid

til det enkelte barn. Rengøring for hjem-

mehjælpsmodtagere bliver sjældnere, og

det samme gør de meget omtalte bade.

I SF lover vi ikke, at det bliver et slaraffenland for kommunerne

med en ny regering. Der vil stadig være brug for at vende hver krone.

Men der bliver flere kroner at vende, og derfor ikke bare færre bespa-

relser, men også et løft bl.a. inden for folkeskolen og i forhold til den

forebyggende indsats. Samtidig giver vi kommunerne mere handlefri-

hed og mulighed for at satse mere fremadrettet.

Lige nu ser det sort ud. I det hele taget har det ikke set for godt

ud, siden den borgerlige regering kom til. Hvordan hænger det så

sammen med, at regeringen regelmæssigt praler med, hvor mange

ekstra milliarder, der ifølge Nationalregnskabet er tilført det offentlige

forbrug siden 2001? Det er der flere forklaringer på:

• Fordetførsteharkommunernekunfåetenlilledelafdeekstra

penge. Amterne og senere regionerne har fået en større andel.

• Derudoverharkommunernefåetnyeopgaverpådetspecialiserede

socialområdeogspecialundervisningensamtidigmed,atudgifterne

er eksploderet. De ekstra penge er derfor ikke gået til ”almindelige”

børn i daginstitution og folkeskole.

• Påældreområdetharmangekommunerskåretned

på rengøring mv., mens der bruges flere resurser

til ældre med store behov. Disse udgifter kan den

enkelte kommune dårligt kontrollere, og det betyder

altså besparelser og nedskæringer på andre områder.

• Kommunernebrugerflereresurserpåadministration.

Intet tyder på, at struktureformen har givet besparel-

ser her. Statistikproblemer gør det dog svært at sige

præcis,hvormegetdeadministrativebyrderervokset.

• Derharogsåværetetudgiftspresfrabefolknings-

udviklingen (demografien) – undtagen på ét område:

Antallet af børn under 6 år har været faldende. Men

også her er udgiftspresset vokset, fordi en stigende andel af foræl-

dreneønskerderesbørnpasset.Pasningsgarantienhargjortdettil

en bundet opgave for kommunerne.

Af Lotte Grostøl og Nis Graulund

2. halvleg

28 29

Kigger vi lidt ud i fremtiden, bliver det Kun værre – hvis regeringen får lov til at blive siddende

- Lotte Grostøl og Nis Graulund, økonomer

F! #5_28-29_2.halvleg_v1.indd 28 01/10/10 12:33:38

KommunaløKonomisK

Lotte Grostøl og Nis Graulund erøkonomer ansat i SF

• Endeligerderetmegettekniskproblem,derblandtandetvedrører

lønanciennitet.Ladosgiveettænkteksempel:Tobørnehaverhar

lige mange ansatte. I børnehave 1 er alle på løntrin 2, mens alle

ansatte i børnehave 2 er på løntrin 4, og derfor tjener fx 12% mere.

Det vil i nationalregnskabet blive opfattet som om, at der er 12%

flere resurser i børnehave 2, selvom antallet af hænder er det

samme.

Hvorfor er det vigtigt? Det er det, fordi de offentligt ansattes gen-

nemsnitligeanciennitetervoksetkraftigt.DettælleraltsåiNatio-

nalregnskabet med som vækst i det offentlige forbrug – selvom det

ikke betyder flere ansatte. Antallet af offentligt ansatte er da også

steget langt mindre end det offentlige forbrug, og væksten i den

kommunale beskæftigelse var i flere år simpelthen 0. I det seneste

år er den kommunale beskæftigelse dog vokset – men kun, når man

tæller elever og personer i tilskudsjob med. Det er glimrende, at

kommunernepåtagersigsocialeforpligtelser,menmankanna-

turligvis ikke forvente samme arbejdsindsats som fra færdig-

uddannede og fastansatte.

Ovenstående vedrører det offentlige forbrug – det består hoved-

sagligt af lønninger og køb af varer og tjenesteydelser. Men også de

offentlige investeringer har ligget (for) lavt i mange år, og regeringen

har kun helt midlertidigt gjort noget for at øge niveauet i 2009 og til

dels i 2010.

Fra 2001 til 2008 faldt investeringerne fx i folkeskolen med næsten

1,5mia.kr.,mensderkomca.26.000flereelever.Investeringernepr.

elevfaldtmed37procent.Nårviioppositionenefterlyserbedreinde-

klima og siger, at vi skal komme i gang med flere investeringer og ikke

bremse op, som regeringen gør, er det sund fornuft. Behovet er der, de

ledige hænder er der, og så giver det energibesparelser.

Kigger vi lidt ud i fremtiden bliver det kun værre – hvis regerin-

gen får lov til at blive siddende. Regeringen og Dansk Folkeparti har

indgået en aftale om ”nulvækst” i kommunerne til næste år. Nulvækst

betyder, at kommunerne ikke får flere penge. Deres budgetter regule-

res alene med pris- og lønstigninger. Regeringen påstår, at det betyder

uændretservicetilnæsteår.Detgørdetikke.Detvidnerdemange

aktuelle og planlagte besparelser og nedskæringer om.

Når man ved, at udgifterne stiger på nogle områder, betyder det

besparelser og nedskæringer på andre, når der ikke kommer flere

penge. Fx vil et stigende antal pensionister i de kommende år betyde

flereudgifter,ligesomdestigendeudgifterpådetsocialeområdekun

bremses ved en mere forebyggende indsats og ikke bare kan nedskri-

ves på næste års budget. Derfor er nulvækst altså ikke det samme

somuændretservice.

Regeringen forsvarer sig med, at kommunerne bare skal effektivi-

sere. Og selvfølgelig skal de det. Men det er altså ikke hele løsningen.

For det første er der behov for flere penge til kommunerne, for det

andet skal de have mulighederne for fornuftige effektiviseringer.

I ’En Fair Løsning’ har S og SF sikret et løft i den kommunale øko-

nomi på 12 mia. kr. 2 af disse øremærkes til folkeskolen, 1 til forebyg-

gelse, mens 5 skal bruges til at undgå velfærdsforringelser. De sidste 4

mia. kr. skal kommunerne selv finde gennem effektiviseringer.

Og så handler det ikke bare om penge. Det handler også om at

give kommunerne handlefriheden tilbage. Derfor vil vi bl.a. afskaffe

tvungne udbud, give mulighed for tilkøbsydelser og sikre lån til ren-

table investeringer, der giver besparelser på længere sigt. Det er ikke

bare sund fornuft, men giver også nogle gevinster på længere sigt.

Der er to klare veje i dansk politik. Også for kommunerne.

Under titlen 2. halvleg bringer F! i hvert nummer en

kronik, der går ind i værdikampens 2. halvleg. Indrømmet:

højresiden har haft bolden indtil nu, det er på tide at vinde

den tilbage – velkommen til spillet.

fra 2001 til 2008 faldt investeringerne fx i folKesKolen med næsten 1,5 mia. Kr., mens der Kom ca. 26.000 flere elever

- Lotte Grostøl og Nis Graulund, økonomer

28 29

F! #5_28-29_2.halvleg_v1.indd 29 01/10/10 12:33:39

Lisbet Dahl • Skuespiller og instruktør.

• UddannetfraAalborgTeatersskuespillerskole1967.

• Udvalgtefilm-,tv-ogteaterroller,bl.a.i:Hamlet,

Cabaret,Chicago,Julefrokosten,Deuanstændige,

Høfeber,JeppepåBjerget,EdithPiaf-musicalen

Mylord,ShirleyValentineogSommer.

• MedvirkedeforførstegangiCirkusrevyeni1976,

instruktør1985-1995ogigensiden2002.

• RidderafDannebrogi2000.

FOTO

: Agen

zy

31

F! #5_30-33_kultur_v3.indd 30 01/10/10 0:26:56

Vi skal hjælpe hinanden noget mereLisbetDahlharigennemetkvartårhundredevendtsam-fundsscenenpåhovedetunderbardunernepåDyrehavsbak-ken.Revyenertilforattagegaspå–ogudaf–dealvorligepolitiskeemner,menerLisbetDahl,derpersonligtharmasseraffamiliepolitiskeprincipper.NogleburdesågarnedfældesiennyEmmaGad,hvisdetstodtildenfolkekærerevybestyrer.

Af Peter Rewers

Lisbet Dahl puster fortjent ud i hjemmets

sofa efter endnu en successæson i spidsen for

Cirkusrevyen. Alt var udsolgt i jubilæumsåret

på Dyrehavsbakken nord for København, hvor

landets største revy fejrede sæson nr. 75.

Det betyder, at mere end 175.000 mennesker

har været forbi for at tilbringe et par muntre

timer sammen med skuespillerne Henrik

Lykkegaard, Ditte Hansen, Niels Ellegaard og

så selvfølgelig de to, man i revysammenhæng

ikke behøver at nævne efternavn på: Lisbet

og Ulf. Sidstnævnte fejrede selv sit 30. år på

Cirkusrevyens scene.

- Det har været helt eventyrligt. En kæmpe

triumf, lyder det stolt fra Lisbet Dahl.

- Publikum har virkelig været begejstrede

og allerede på nuværende tidspunkt er der

solgt over 25.000 billetter til næste års sæson.

Tendensen er den samme ved de andre

revyer landet over. Folk er vilde med de sam-

fundssatiriske viser, smålumre minutsketches

og slapstick-parodier. Og ifølge Lisbet Dahl er

det ikke tilfældigt, at det lige er i disse år, at

den klassiske genre er så populær.

- Det er typisk i krisetider, at folk søger

opmuntring og grin. I perioder, hvor man er

bange for krig eller for sine penge, vil man

more sig samtidig med, at man vil være

sikker på, hvad man køber. Man vil have sig

et sikkert grin. Og det kan man få i revyen,

lyder det fra Danmarks store revydronning,

der spillede sin første revy i Rottefælden i

Svendborg i 1972.

Ikke lammet af MuhammedRevyen må dermed siges at være en meget liv-

lig patient: År efter år bliver der afsagt døds-

dom over genren, og år efter år sættes der nye

publikumsrekorder på de danske sommer-

scener. Lisbet Dahl er vokset op med revyen,

begge hendes forældre var revyskuespillere, og

allerede dengang snakkede man om revyens

snarlige ende.

Men hun har altid

været overbevist om re-

vyens levedygtighed og

har holdt fast i løjerne,

fordi hun elsker latter og

godt humør.

- Jeg tror, det var Mar-

grethe Viby som sagde:

De, der ikke har humor,

skal have invalidepen-

sion, griner Lisbet Dahl,

mens hun rækker ud ef-

ter koppen på sofabordet

og ser op:

- Men det er jo rigtigt.

Latter forlænger livet. I

rigtig mange år sagde folk

til mig: Skal du ikke ud og lave noget rigtigt?

Men jeg er jo derude, hvor jeg kan lide at være.

Men selv om meningen er sjov, er det et

alvorligt stykke håndværk at sætte en mor-

som revy sammen. Materialet udvælges nøje

af instruktøren og skuespillerne, for revyen

har også et formål ud over ren lårklaskende

underholdning. Revyteatret er der, hvor folk

forventer at få lettet trykket i sager, der

normalt omgærdes af tung alvor. Ikke mindst

politiske sager.

Et konkret eksempel på den vigtige funk-

tion oplevede Lisbet Dahl i revyen i 2006. Det

var som bekendt året, hvor en række tegnin-

ger en dag prydede forsiden af en morgenavis

og bragte bål, band og brand over landet.

Som instruktør og ansvarshavende var Lis-

bet Dahl ikke i tvivl om nødvendigheden af at

lave et indslag om muhammedkrisen. Ellers

kunne vi jo ikke være til, som hun siger. Men

det var ikke en helt enkelt opgave.

- Det var jo ikke sådan en, man bare sender

over scenen som en lille kort sag a la: ”God-

daw, vil du købe en tegning af Muhammed?”,

”Det er da ikke en tegning af Muhammed”,

”Det er det da vel nok.

Jeg har selv tegnet

den, og jeg hedder

Muhammed,” den går

jo ikke, siger Lisbet

Dahl med et lille smil

og alvor i blikket.

- Der er ligesom

behov for noget med

lidt mere tyngde. Så

vi ledte med lys og

lygte efter den rette

tekst. Gudskelov kom

der den her genistreg,

fortæller revyinstruk-

tøren med henvisning

til nummeret ”Lærte

vi noget?”, hvor Ulf

Pilgaard med rumsterstang og viseforedrag

hudfletter hele den ømtålelige sag.

- Efter Ulf havde lavet den til premieren,

kunne vi nærmest ikke komme videre. Det

var en kæmpe lettelse. Det var en betændt tid

og endelig blev der sagt noget om det emne,

som optog alt og alle. Og det er netop det, som

revyen skal. Det er det, den er til for. Revyen

kultur

>>

I perIoder, hvor Man er bange for krIg eller for sIne penge, vIl Man More sIg saMtI-dIg Med, at Man vIl være sIkker på, hvad Man køber- Lisbet Dahl, skuespiller og instruktør

- I rigtig mange år sagde folk til mig: Skal du

ikke ud og lave noget rigtigt? Men jeg er jo der-

ude, hvor jeg kan lide at være, siger Lisbet Dahl,

der i næste måned er klar med et nyt show

sammen med Ulf Pilgaard.

FOTO

: Agen

zy

31

F! #5_30-33_kultur_v3.indd 31 01/10/10 0:26:59

skal afspejle den tid, vi lever i, som Simon

Rosenbaum sagde, erindrer Lisbet Dahl.

næstekærlighed til folketDe sidste to år har Lisbet Dahl selv været på

scenen i skikkelse af Lars Løkke Rasmussen;

i 2009 som ”Lille Lars fra Græsted”, der over

fadøl i Tivolis restaurant Grøften forsøger at

planlægge arbejdsmarkedspolitikken med or-

dene ”Hør, skulle vi ikke alle sammen bestille

noget mere?”.

- I år brugte vi den berømte episode fra

klimatopmødet, hvor han ikke kunne holde

sig vågen. Sketchen ”slår” på Løkkes ”I’m

banging. Excuse me, I’m banging,” hvor han

forgæves prøver at skabe ro og respekt i salen

i Bella Centret med den lille dommerham-

mer. Det syntes folk også var enormt sjovt.

Men det er ikke rigtig politisk; det er mere

slapstick på en åbenlys morsom situation,

forklarer Lisbet Dahl.

Lisbet Dahl står ikke og tripper for selv

at fremføre politiske sketches, og uden for

scenen er hun heller ikke meget for at bevæge

sig ind på det politiske område.

- Jeg er nok ikke tilstrækkelig interesseret

i politik til at udtale mig om det. Jeg har selv-

følgelig mine meninger og holdninger, men

det er imod mine principper at dele dem of-

fentligt. Jeg vil ikke udtale mig, bare fordi jeg

er kendt, lyder det beslutsomt fra Lisbet Dahl.

Men hun vil gerne give udtryk for, at

mangel på medmenneskelighed og alt for

nedladende ytringer er en beklagelig tendens

i tiden og samfundet. Særligt medierne er

storslemme til at fordreje ord og meninger,

men smitten har også bredt sig til den almin-

delige omgangstone folk imellem.

- Jeg ved godt, at det kan lyde gammeldags,

men tonen mellem folk er blevet for rå og

grim. Lidt næstekærlighed vil virkelig være

på sin plads. Vi skal hjælpe hinanden noget

mere. Jeg prøver selv at hjælpe så mange som

muligt i det daglige. Man må jo starte med

sine nære og håbe, det smitter. siger Lisbet

Dahl og sætter sig bedre til rette.

emma gad for kerneløse familierHvis nære betyder familie, har Lisbet Dahl

mange inden for rækkevidde. I en tid, hvor den

klassiske kernefamilie hører mere og mere til

sjældenhederne, er hun foregangskvinde: Lis-

bet Dahls forældre blev skilt, da hun var tre år

gammel, og giftede sig begge igen umiddelbart

efter. Hun har selv fem børn med fem forskel-

lige mænd, fem børnebørn og Lisbet Dahls

yngste søn er et år yngre end hendes ældste

barnebarn. For Lisbet Dahl var hendes mor en

søjle af betingelsesløs kærlighed. En rygrad

som hun har modelleret sit eget moderskab

efter uanset omstændighederne.

Tidens opbrudte familiemønstre er derfor

et emne, der får ordene til at flyde hurtigt og

med appel i fuldendte sætninger.

- Jeg synes, at man burde lave en ny Emma

Gad, der henvender sig til splittede familier,

kommer det med overbevisning fra Lisbet Dahl.

- Der burde fx være en regel om, at den ene

forælder altid sørger for, at der er en fødsels-

dagsgave til den anden forælder fra barnet.

Det er der mange, der ikke gør, men det

skal bare være der. Også selv om man hader

hinanden. Det handler altid om barnet. Jeg

har selv den regel, at jeg aldrig vil være uven-

ner med mit barns far. Derfor siger jeg altid

undskyld. Også selv om det ikke er min skyld.

Når det handler om børnene, duer det ikke at

være stolt. Jeg kan ikke holde ud, når folk i de

situationer ikke kan se sagen fra barnets side,

siger Lisbet Dahl, der medgiver, at det kræver

en vis rummelighed at kunne hilse eksman-

dens nye kæreste velkommen og glæde sig på

barnets vegne over den nye stedmor.

- Når så barnet er væk, kan man altid råbe

og skrige, ringe til veninderne og drikke sig

fuld. For det skal man også have lov til, slut-

ter Lisbet Dahl. Med alvor og med latter.

kultur

>>

Lisbet Dahl har de sidste to år i Cirkusrevyen spillet

Lars Løkke Rasmussen:

- I år brugte vi den berømte episode fra klimatopmø-

det, hvor han ikke kunne holde sig vågen.

Nye højderEr der to, der står sammen i dansk show-business, så må det være Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard. Fra 13. november og en måned frem turnerer de landet rundt med showet ”Nye Højder”.

- Det bliver kun Ulf og mig, og det bliver rigtig sjovt. Mere kan jeg ikke sige, fortæl-ler Lisbet Dahl.

FOTO

: Hen

rik P

etit

FOTO

: Agen

zy

F! #5_30-33_kultur_v3.indd 30 01/10/10 0:27:15

politik

Præg SF’S PolitiSke udviklingI november skyder SF et nyt initiativ i gang, der giver alle medlemmer mulighed for at tage del i SF’s politikudvikling om et konkret tema. Første politikkonference handler om ”omfordeling og lighedsskabelse i det moderne samfund”.

Af Marie Schultz

FOTO

: SF / Din

a K

nu

dse

n

Politikkonferencer er et nyt tilbud til alle

SF’ere, der har lyst til at diskutere politik og

inspirere SF’s politiske udvikling.

- Ambitionen for hver politikkonference er

at samle al den ekspertise, viden og engage-

ment, SF’erne har omkring en vigtig sam-

fundsudfordring. Vi skal samles og diskutere,

blive inspireret af hinanden og blive klogere

på et konkret område. Vi skal udfordre os selv,

siger SF’s næstformand, Thor Möger Pedersen.

- Der skal ikke holdes brandtaler eller

stemmes om ny politik. Det gør man på lands-

møder og i Landsledelsen. Ideen er snarere,

at politikkonferencerne kommer til at virke

inspirerende for partiet. Hver konference skal

i dybden med et politikområde og udvikle nye

svar, siger Thor Möger Pedersen.

SF’s politiske ledelse og relevante folke-

tingsmedlemmer vil også deltage i konfe-

rencerne, så man sikrer, at debatterne og

diskussionerne reelt kommer til at præge SF’s

udvikling.

Nye uligheder i samfundetDen første konference indledes med et oplæg

af Lars Olsen, der bl.a. har skrevet debatbø-

gerne Eliternes Triumf, Den sociale smeltedi-

gel, Den nye ulighed og Det delte Danmark.

- Det er godt, at SF tager initiativ til at dis-

kutere ulighed og klasseforskelle i samfundet,

siger Lars Olsen. Ikke mindst fordi, ulighed

ikke kun er som i de klassiske venstrefløjs-

analyser fra 1970’erne. Der er kommet nye

uligheder i samfundet, understreger han.

- Der er stadig klasseskel mellem det brede

lag af faglærte og ufaglærte arbejdere og et

mindre lag, som har magtpositionerne i ar-

bejdslivet og samfundet. Men vi har også fået

en ny underklasse af marginaliserede, som er

lange perioder på overførselsindkomst. Alt for

mange af deres børn får aldrig en uddannelse,

og nogle søger sammen i kliker og bander,

der skaber utryghed og kriminalitet. Man

ser det f.eks. i ghettoområder. Det er vigtigt,

at venstrefløjen også ser de nye uligheder,

analyserer dem og handler på det. Venstre-

fløjen skal træde op mod disse nye uligheds-

mønstre, men heller ikke glemme kampen

for almindelige lønmodtagere og deres børn,

siger Lars Olsen.

Virkeligheden udvikler sig konstantLars Olsens oplæg vil give et fælles udgangs-

punkt for diskussionerne resten af dagen. Der

vil desuden være workshops om ”Hvordan be-

kæmper vi fattigdom i Danmark”, ”Hvad skal

SF’s bud være på en økonomisk omfordelings-

politik?”, ”Usynlige uligheder i det moderne

samfund” og ”Hvordan gør vi uddannelse

til et redskab til social mobilitet i stedet for

social fastholdelse?”

- Virkeligheden udvikler sig konstant.

Derfor skal vi også være i stand til at udvikle

politikken, så vi hele tiden giver gode svar på

de udfordringer, folk står overfor, siger Thor

Möger Pedersen.

- Politikkonferencerne vil medvirke til at

afklare SF politisk og forberede partiet til

forhandlinger om et kommende regerings-

grundlag. Det ønsker vi, at alle medlemmer

skal kunne bidrage til gennem deres hver-

dagseksempler, professionelle virke eller

engagement, siger Thor Möger Pedersen.

Ambitionen for hver politikkonference er At sAmle Al den ekspertise, viden og engAgement, sf’erne hAr omkring en vigtig sAmfundsudfordring. - Thor Möger Pedersen, SF’s næstformand

Politikkonferencer • Politikkonferencenafholdesd.6.nov. påChristiansborg.• Dervilbliveafholdtpolitikkonferencermed jævnemellemrumometrelevanttema.• Allekandeltage.Detkoster100kr.Max hundrededeltagere.

Tilmeldingefter’førsttilmølle’-princippet.Læs mere om tilmelding og programmet på www.sf.dk/konference

33

F#5_33_konference 1 01/10/10 0:45:23

uden filter

34

Danmark skal leve af sine gode uddannelser – til både det private

og det offentlige arbejdsmarked. Det er et synspunkt, der desværre

er lidt for ledigt på Christiansborg. Den økonomiske prioritering af

uddannelsessystemet er ikke en udgift eller byrde, som samfundet er

flink at bære. Uddannelse er en investering i fremtiden.

Alligevel er de videregående uddannelser blevet prioriteret for lavt

de seneste år. Der er ikke studiepladser nok på de fag, vi vil mangle

folk fra. Der mangler tæt vejledning og mentorer til de mange, der

falder fra. Og der bliver ikke investeret i professionshøjskolernes vi-

denscentre, der skal sprede al den nye viden fra forskning og praksis.

For eksempel.

Vi skal uddanne flere til både det private og offentlige. De offentligt

rettede uddannelser bidrager også til at øge væksten og skattegrundla-

get, og vi må ikke glemme den ene sektor i vores krisestrategi.

Der bliver eksempelvis snart mangel på sygeplejersker, skolelæ-

rere og pædagoger – trods det lidt bedre optag i år. De fag er afgø-

rende for at uddanne fremtidens arbejdskraft og holde den rask og

arbejdsdygtig med så kort fravær som muligt. Hvis nogen skulle have

glemt det, er politiet samtidig med til at sikre gode og uforstyrrede

produktionsforhold, mens socialrådgiverne viser arbejdskraft hen til

de ledige job osv. osv.

Velfærden i Danmark er ikke kun til borgernes og demokratiets

fordel, men også gode rammevilkår, der gør det nemt og værdifuldt

for virksomhederne at skabe job i Danmark.

Derfor skal vi i vores krisehåndtering ikke angribe grundpillerne i

det danske velfærdssamfund ved at forsøge at spare os ud af krisen.

Vi skal igen have en økonomisk ansvarlig dialog mellem politikerne

og arbejdsmarkedets parter om, hvordan vi udvikler velfærdssam-

fundet, der tidligere gjorde os til et af de mest konkurrencedygtige

samfund i verden.

Vores flexicurity på arbejdsmarkedet er guld værd for virksomhe-

derne, men som I ved, har trenden de sidste år været at svække både

det sociale sikkerhedsnet og mulighederne for som arbejdsløs at blive

opkvalificeret. Det rammer personer hårdt, men også væksten og

jobskabelsen.

Vi lever i et vidensamfund, og både for ledige og beskæftigede er

kvalifikationer afgørende. Uddannelse skal tilbage i arbejdsmarkeds-

politikken, og der skal skabes et system for livslang opkvalificering

og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet.

Udviklingen af en langsigtet strategi for Danmark, der sætter viden

i centrum gennem øget uddannelse, forskning, innovation – og som

også satser mere på de korte og mellemlange videregående uddannel-

ser – bør være et oplagt emne for SF.

Danmark

FOTO

: Co

lou

rbo

x

Uden filter er titlen på en klumme, hvor F! giver et engageret menneske spalteplads

til at få luft for en hjertesag.

Af Bente Sorgenfrey, formand for FTF, hovedorganisation for 450.000 offentligt og

privat ansatte

skal leve af sine uddannelser

F! #5_34_udenfilter_rundt om.indd 34 01/10/10 0:42:11

xxxxxxxx

34

rundt om sf

Intern kommunIkatIon og debatLandsledelsen har igangsat et arbejde med at

styrke SF’s interne medlemskommunikation.

Kommunikationen skal være mere præcis og

differentieret, og interne debatplatforme skal

være lettere tilgængelige. Hvis du har gode

idéer til dette arbejde, er du velkommen til at

skrive til partisekretariatet på sf@sf.dk

Nyt folketiNgsmedlem: meta fuglsaNg

Efter Flemming Bonnes død er Meta Fuglsang

indtrådt som nyt medlem af Folketinget. Meta

træder samtidig ud af SF’s landsledelse og

erstattes af Ole Riisgaard. Torben Hansen er ny

folketingskandidat i Lolland-kredsen.

kontaktrådsmøde 20. novemberSF’s Kontaktråd mødes næste gang den 20. november. Mødets hoved-tema er drøftelse af væsentlige politiske reformer, der er behov for under en ny regering. Formålet er at inddrage kontaktrådets med-lemmer i arbejdet med forberedelse af SF’s oplæg til en ny regerings politiske grundlag.

SF skal være en drivende kraft i forandrin-

gen af samfundet! Det er vi alle i SF enige

om, men hvad betyder det konkret for så

centrale emner som økonomisk omfor-

deling og lighedsskabelse i det moderne

samfund? Hvad skal være vores bud på de

store politiske reformer, der er brug for? Det

kan du komme og være med til at diskutere

lørdag den 6. november, hvor SF inviterer

til konference om emnet på Christiansborg.

Formålet med dagen er at skabe debat blandt

SF’s medlemmer og give alle medlemmer

mulighed for at deltage i partiets politikud-

vikling. På dagen skal vi efter et spændende

oplæg fra Lars Olsen om ulighedsmønstre og

klasseskel ud i fire spændende workshops og

diskutere så forskellige emner som:

• HvadskalSF’sbudværepåen

økonomisk omfordelingspolitik?

• Usynligeulighederidetmoderne

samfund?

• Hvordangørviuddannelsetilet

redskab til social mobilitet i stedet

for social fastholdelse?

• Hvordanbekæmpervifattigdomi

Danmark?

ViLLy SøVndaL VaR dEn 26. SEpTEMBER inViTERET TiL aT TaLE TiL SOciaLdEMO-KRaTERnES KOngRES. ViLLy FiK En VaRM VELKOMST – LigE SOM HELLE THORning-ScHMidT FiK, da Hun gæSTEdE SF’S LandSMødE i apRiL.

Villy på besøg Ved socialdemokraterNes koNgres

konference om omfordeling og ligheds-skabelse i det moderne samfund

Det koster 100 kr. at deltage (du kan evt. bede din partiforening betale).

Prisen dækker rejseudgifter over 100 kr., frokost og kaffe. Der er plads til 100

deltagere. Adgang købes senest 1/11 på www.sf.dk/konference.

Husk at oplyse, hvilken workshop du gerne vil deltage i.

Læs mere om konferencen her i F! på s. 33.

Danmark

FOTO

: La

rs B

ech

FOTO

: Pe

ter

Søre

nse

n/D

as

Bü

ro

FOTO

: Co

lou

rbo

x

skal leve af sine uddannelser

F! #5_34_udenfilter_rundt om.indd 35 01/10/10 0:42:29

Afsender: Christiansborg, 1240 København K

KAlender

15.10-20.10Besøg europa-parlamentet i strasBourgOplev en dag i Parlamentet og mød Margrete Auken, Emilie Turunen

og deres stab og få en god diskussion om aktuelle spørgsmål.

Afrejse 15.oktober, hjemkomst 20.oktober 2010.

Turen foregår med tog i 4-personers liggevogn. Pris: 2100 kr. inkl.

togrejse, liggevogn, overnatning i dobbeltværelse, morgenmad og

udflugt til Alsace. Transport til/fra Parlamentet. Enkeltværelse kan

reserveres i begrænset omfang mod merbetaling.

For flere oplysninger kontakt: Berit Møller Nielsen, tlf. 40 87 60 38,

e-mail: Bemoni@stofanet.dk eller Niels Erik Jensen, tlf. 65 94 33 39,

e-mail: Nielsej@mail.teledk

Tilmeld dig det politiske event-bureau, SFOF (Socialistisk

Oplysningsforbund), sammen med indbetaling af depositum 1000 kr.

Se også: www.sfof.dk

Kun få pladser tilbage!

15.-20. oktoberStrasbourg

09.12.10ølsmagning med dr. øl!Det politiske event-bureau, SFOF (Socialistisk Oplysningsforbund),

indbyder igen til tankerig torsdag – Fyraftenscafé med mening.

Mød Carsten Berthelsen (a.k.a.Dr. Øl) til en guidet tur rundt i

den gode øls verden. Hør underholdende

anekdoter om øllets historie og smag 6-8

forskellige typer. Prøv dig selv af i vores

tankerige quiz og vind præmier fra gode

danske forlag. Vind, selvom du ikke svarer

helt korrekt – ligesom i politik!

Begrænset antal pladser; først-til-mølle-

princippet gælder.

Pris: For SFOF-medlemmer kr. 150,

gæster kr. 180.

Tilmeld dig på: tilmeld@sfof.dk

og læs mere på www.sfof.dk

9. december kl. 18.00-21.00Blegdamsvej 24 A, 2200 København N.

Se de nyeste arrangementer på www.sf.dk/kalenderHer kan du også selv lægge SF-arrangementer ind

06.12.10styring og kvalitetssikring af ældreplejenSF afholder 6. december kl. 13-18 en lukket høring på

Christiansborg om styring og kvalitetssikring af ældreplejen

under en ny regering. Målgruppen for høringen er personer,

der beskæftiger sig med området, fx i byråd, regionsråd,

forvaltninger og ældreplejen.

Astrid Krag, SF’s ældreordfører, indleder og afslutter høringen,

hvor programmet bl.a. byder på:

- Det omsorgsfulde møde – kritik af New Public Management i

den offentlige sektor, ved FOA-konsulent på ledelsesområdet,

Tom Bjerregaard.

- Nyt partnerskab mellem stat og kommuner, ved Klaus

Majgaard, adjungeret professor i Offentlig ledelse og styring

ved Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse, CBS.

- Casen København, ved omsorgsborgmester Ninna Thomsen.

Tilmeld dig på: peter.dalby.larsen@ft.dk

6. december kl. 13-18 SF’s gruppeværelse, Christiansborg, 1240 København K.

F! #5_36_kalender_.indd 36 01/10/10 1:03:19