Magasinet F! 3-10
-
Upload
sf-socialistisk-folkeparti -
Category
Documents
-
view
226 -
download
2
description
Transcript of Magasinet F! 3-10
En fair løsning
Villy søvndal om s og sf’s økonomiske plan
Magasin 3 | Juni 2010
- folk skal forstå fordElEn VEd fællEsskabEt
TEMA: FRIVILLIGT ARBEJDE• Engagementet skal frem i lyset• En livsnerve i ethvert samfund• sammen vinder vi valget
Dramatiker Line knutzon
F#3_01_forside_v4_korr.indd 1 21/05/10 10:06:58
F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet
Redaktionsudvalg:Turid Leirvoll (ansvarshavende), Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Claus Perregaard, Marie Schultz, Henrik Larsen og Kirstine Rask Lauridsen
Skribenter i dette nummer: Villy Søvndal, Gitte Roe Eriksen, Rosa Juel Nordentoft, Henning Eichberg, Merete Thorøe, Özlem Cekic, Benedikte Kiær, Marie Schultz, Tasja Parize, Peter Rewers og Rasmus Jønsson
Indhold
Næste nummer udkommer sidst i august 2010
F!Socialistisk FolkepartiChristiansborg1240 København KTlf: 33 37 44 44E-mail: [email protected] www.sf.dk/f
Oplag 18.500
3 Løsninger frem for skræmmekampagne 4 TEMA: FRIVILLIGT ARBEJDE
5 Engagementet skal frem i lyset
6 Frivilligt arbejde i konstant udvikling
7 Medlemmerne mener
8 En livsnerve i ethvert samfund
12 Sammen vinder vi valget
14 Ældre mennesker er kulturelle ressourcer
2. halvleg af henning eichberg, lektor
16 En fair løsning – sammen ud af krisen
Interview med villy Søvndal om S og SF’s økonomiske plan
18 Skatter skal være retfærdige
SF PÅ BORgeN med Jesper Petersen om
skattepolitik
Forsidefoto: Peter Sørensen
2414
18
F! #3_02-03_indhold-leder_tryk.indd 2 21/05/10 10:22:30
xxxxxxxx
Næste nummer udkommer sidst i august 2010
F!Socialistisk FolkepartiChristiansborg1240 København KTlf: 33 37 44 44E-mail: [email protected] www.sf.dk/f
Oplag 18.500Villy Søvndal
Lad mig starte med at sige tak
for et rigtig godt landsmøde. Det viste
– hvis nogen skulle være i tvivl – at SF
er et moderne socialistisk parti, som
er parat til at tage regeringsansvar.
Vi fik formuleret gode fremadrettede
bud på, hvordan vi kommer ud af
krisen og får skabt ny vækst og bæredygtige, blivende
arbejdspladser.
Vi fik endnu engang slået fast, at vi er et åbent
parti, der kan tage en demokratisk debat og gå samlet
derfra. Ja, faktisk er vores parti så åbent, at vi også
gerne henter inspiration udefra – fx fra Novozymes
direktør, Steen Riisgaard. Det fik skatteminister Troels
Lund Poulsen til at advare erhvervslivet mod ”at flirte
med SF”. Jeg kan love ministeren, at SF fortsat vil være
i dialog med både fagbevægelsen og erhvervslivet – og
vi har ikke tænkt os at spørge ministeren om lov først.
Det har erhvervslivet vist heller ikke.
Den kommende tid vil byde på en regulær skræm-
mekampagne mod oppositionen i almindelighed og
mod SF i særdeleshed. Vi har allerede mærket, hvordan
specielt Venstre har sat angrebene på SF i system. En
upræcis formulering eller en simpel fortalelse skal nu
bruges til at sværte en politisk modstanders troværdig-
hed til. Det er deres stil. Dem om det.
Vi skal svare igen ved at komme med konstruktive
løsningsforslag på de problemer, som danskerne ople-
ver. Det skete senest med den økonomiske plan En Fair
Løsning, som vi har lavet sammen med Socialdemokra-
terne. En ambitiøs plan som både skaber nye jobs, løser
holdbarhedsproblemet i dansk økonomi og sikrer vores
fælles velfærd. Men også en plan, som kræver meget
af danskerne, for vi er nu kommet til et sted, hvor der
ikke længere findes smertefrie smutveje ud af krisen.
Med planen giver vi danskerne et klart valg: Skal vi
svinge sparekniven hårdt og brutalt, som regeringen
foreslår. Eller vil vi investere, uddanne og arbejde os
ud af krisen i fællesskab. Vælger man regeringens vej,
ender regningen for VKO’s fejlslagne politik hos de
ældre, børnene og de udsatte grupper. Det kan vi ikke
være bekendt. Derfor siger SF og Socialdemokraterne,
at alle må bidrage – og selvfølgelig skal dem i toppen
bidrage mest.
Jeg håber, at du som SF-medlem vil tage del i debat-
ten med de borgerlige. Du kan læse mere om planen på
www.fairløsning.dkDesign og produktion: FORMIDABELwww.formidabel.dk
Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS.Den er trykt på Galleri One, klorfrit og miljøvenligt papir www.stibographic.dk
leder
22 SF’s nye landsledelse
Præsentation af landsledelsens medlemmer
24 Skal Danmark have en økonomisk fattigdomsgrænse? veRSUS med Özlem Cekic, SF’s socialordfører,
og Benedikte Kiær (v), socialminister
26 Vi skal udvide forståelsen af politik
Interview med Thor Möger Pedersen, SF’s nye
næstformand
28 Mafiaen spinder guld på affaldskaos
Reportage fra eU’s borgerklageudvalgs tur til Napoli
30 Folk skal forstå fordelen ved fællesskabet
Interview med dramatiker line Knutzon
34 En krimi uden afslutning
UDeN FIlTeR om lækage-sagen af Rasmus Jønsson,
politisk kommentator
35 Rundt om SF
36 Kalender
løsnInger frem for skræmmekampagne
30
F! #3_02-03_indhold-leder_tryk.indd 3 21/05/10 10:22:33
tema
Mellem sofakartofler og folketingspolitikere findes et hav af engagerede
mennesker, der gør en frivillig indsats for sig selv og andre. I idræts-
klubber og lektiecafeer – gamle som unge. SF vil have en national
strategi for frivilligt arbejde. Og vil du give en hånd med, når folke-
tingsvalget bliver udskrevet, er du velkommen. God arbejdslyst.
FRIVILLIGt arbejde
SF vil støtte frivillige initiativer:
- Hvordan kan vi fx sikre, at tre
natteravne rejser gratis med
metroen? spørger SF's Pernille
Vigsø Bagge.
FOTO
: na
ttera
vn
en
e.d
k
4 5
F! #3_TEMA_v10_korr.indd 4 21/05/10 13:23:37
tema
Natteravnene – voksne i gule jakker, der på
frivillig basis planlægger og gennemfører
vandringer i deres eget område for at gøre sig
synlige over for børn og unge – og evt. få en
snak med dem. Lektiecafeér – hvor frivillige
lektiehjælpere tilbyder hjælp på omkring 80
cafeer rundt om i landet. Idrætsforeninger –
hvor frivillige træner fodbold, håndbold m.m.
Og besøgsvenner, hvor især ældre ensomme
mennesker får besøg efter aftale med en
frivillig besøgsven.
De frivillige er alle borgere i samfundet, de
samarbejder og yder en indsats – uden at få
noget for det. I stedet får de noget ud af det på
eget initiativ. Derfor er det måske slet ikke er
et politisk spørgsmål – eller er det?
Ifølge SF lever det frivillige arbejde sit eget
stille liv – og det vil partiet gerne lave om på.
Det frivillige arbejde skal frem i lyset, og der
skal udarbejdes en national strategi.
- Vi kan godt frygte, at mange ikke ved,
hvad det frivillige arbejde reelt betyder for
samfundet – hvilken værdi, det rent faktisk
har, forklarer Pernille Vigsø Bagge fra SF.
Hun er ”styrmand” for en arbejdsgruppe,
der arbejder på en national strategi for frivil-
ligt arbejde.
- Det er vigtigt, at der kommer fokus på om-
rådet for at sikre trængte kommuner, der kan
have stor glæde og gavn af frivilligt arbejde.
Men i samme ånd er det også vigtigt, at staten
ikke kvæler de initiativer, der kommer på bor-
det. Derfor skal vi have det frivillige arbejde til
debat og frem i lyset og ikke som nu, hvor det
lever sit eget stille liv. Samtidig er det vigtigt,
at vi ikke opstiller en masse love og regler, så
det frivillige arbejde bliver omklamret.
Bedre støtteArbejdsgruppen er ved at undersøge både den
norske og den svenske lovgivning.
- I Norge har de en strategi, hvor man har
formået at støtte organisationer og frivillige
netværk, og det vil vi gerne kigge lidt nærmere
på og finde ud af, hvad der er brug for her i
Danmark, og hvordan vi kan bistå frivillige
og ofte lokale initiativer, siger Pernille Vigsø
Bagge og forsætter:
- Hvordan kan vi fx sikre, at tre natteravne
rejser gratis med Metroen? At der er plads til
en café for udviklingshæmmede, hvor de selv
varetager cafeens opgaver, uden at de kommer
i kamp med byens øvrige restauratører for at
være konkurrenceforvridende?
Norge har med sin nationale plan ”Frivil-
lighed for alle” fra 2007 klart og tydeligt meldt
ud, at regeringen ser den frivillige sektor
som en grundpille i demokratiet og velfærds-
samfundet. Derfor har man bl.a. lagt vægt
på at skabe bedre arbejdsbetingelser for det
frivillige arbejde. Mange departementer har
gennemført tiltag, som forbedrer frivilliges
muligheder for at arbejde på deres respektive
områder som fx miljøarbejde og idræt og kul-
tur. Regeringens Frifond, som støtter en række
aktiviteter indenfor kulturlivet, er fx øget
kraftigt i perioden 2005-2009. Samtidig er der
fra januar i år trådt en ny momskompensation
i kraft, der betyder, at frivillige organisationer
kan få momsen tilbage for de varer, de køber.
I alt en bevilling på 396 mio. kroner, hvilket er
200 mio. mere i forhold til sidste år. Endelig
er der i 2008 etableret et forskningsprojekt
om frivilligt arbejde i civilsamfundet, der skal
tydeliggøre, hvordan statslige finansierings-
ordninger og øvrige rammevilkår påvirker den
frivillige sektor.
Bidrager til samfundetPernille Vigsø Bagge mener, at frivilligt
arbejde er uundværligt. At det rent socialt og
menneskeligt giver livsindhold og bidrager til
en masse initiativer, der gavner borgere på
alle niveauer – også dem, der måske falder
lidt udenfor.
- Det kan rent faktisk være med til at bygge
broer mellem forskellige samfundsgrupper,
som ellers ikke ville komme i berøring med
hinanden. Fx ser vi unge, der bor i et belastet
socialt boligbyggeri, som formår at bryde ud af
rammerne og senere blive en slags mentorer
for yngre søskende eller deres kammerater.
Det har jo en stor værdi for samfundet. I det
hele taget bliver der løftet mange opgaver, hvor
frivillige gør noget for fællesskabets skyld. Og
derfor bliver regnestykket jo 2+2=5. Social ka-
pital bliver et centralt punkt for den offentlige
sektor, hvis fx gamle på plejehjem skal have et
liv ud over det, der står i et eller andet skema,
siger Pernille Vigsø Bagge.
Frivillige skal have rettighederI forhold til det social-frivillige arbejde
erkender hun, at det kan være svært at gen-
nemskue, hvad der må betragtes som statens
opgaver, og hvad frivillige må i forhold til det.
- Og det er her, vi skal sætte ind. For det
er vigtigt, at frivillige er udstyret med nogle
rettigheder, og det skal vi have gjort klart og
konkret. Vi skal have defineret, hvad de må og
kan. Mange gange oplever vi jo, at frivilligt ar-
bejde bliver kvalt i kommunerne, der er usikre
på, om det nu også kan betale sig. Men har
en kommune fx besluttet at stille lektiecafeér
til rådighed, så kan det jo tænkes, at de kan
bestyres af frivillige. Frivilligt arbejde skal jo
ikke erstatte opgaver, som er statens – men de
kan være et rigtigt godt supplement. Og derfor
er det vigtigt, at kommunerne ikke bremser
initiativerne, siger Pernille Vigsø Bagge.
Engagementet skal frem i lyset Ifølge SF lever det frivillige arbejde i Danmark sit eget stille liv. Men det skal det ikke blive ved med. Partiet vil have en national strategi, der kan sikre, at frivillige initiativer får støtte til gavn for fællesskabet.
Af Gitte Roe Eriksen
National strategi
SF er ved at udarbejde en national stra-
tegi om frivilligt arbejde i Danmark og
spørger: Hvordan sikrer vi:
• atkommunerneudarbejderstrategier
for, hvordan de kan understøtte frivil-
ligt socialt arbejde uden at ”udlicitere”
det offentliges velfærdsopgaver til
frivillige?
• atkommunaleembedsmændogpoliti-
kere ikke opstiller barrierer og unødigt
bureaukrati, men i stedet stiller loka-
ler, midler og velvilje til rådighed for
borgergrupper, der gerne vil gøre en
forskel i lokalsamfundet?
• atdetbliverfolkeligtudbredt,hvilke
grupper, netværk og foreninger, der
findes i ens lokalområde?
• atdetoffentligeikkebrugerfrivilligt
arbejde som besparelsesprojekt på
centrale velfærdsopgaver?
FRIVILLIGt arbejde
SF vil støtte frivillige initiativer:
- Hvordan kan vi fx sikre, at tre
natteravne rejser gratis med
metroen? spørger SF's Pernille
Vigsø Bagge.
FOTO
: na
ttera
vn
en
e.d
k
4 5
F! #3_TEMA_v10_korr.indd 5 21/05/10 13:23:40
tema
Omkring 35 procent af befolkningen har
udført frivilligt arbejde inden for det sidste
år ifølge rapporten ’Frivilligt arbejde’ fra
Socialforskningsinstituttet. Og lige så mange
er positivt indstillet på at deltage, hvis de kan
se behovet og bliver opfordret til det. Det er
altså to ud af tre danskere! Men sandsynlig-
vis er tallene højere i dag. For rapporten er
fra 2005, og der er ikke lavet nyere under-
søgelser, men en af rapportens bagmænd,
Torben Fridberg, seniorforsker ved SFI – Det
Nationale Forskningscenter for Velfærd – kan
godt forestille sig, at der er sket en stigning i
antallet af frivillige.
- Kigger vi tilbage, kan vi se, at der generelt
er sket en jævn vækst i antallet af frivillige
siden begyndelsen af 1990’erne, så man kan
godt forvente, at den stigning er fortsat frem
til i dag. Og måske netop inden for det sociale
område, hvor mange organisationer har haft
fokus på at rekruttere frivillige til forskellige
opgaver, forklarer han.
Grunden til, at det ofte er de sociale områ-
der, der trækker, er desuden, at mange gerne
vil deltage i et fællesskab.
Idrætten trækker flestDet er især idrætsforeninger, der er gode
til at trække frivillige til. I 2005 var det 11
procent af samtlige frivillige, der var aktive
inden for idrætsverdenen mod fx 6 procent
inden for social- og sundhedsområdet. Det
skyldes til dels, at mange deltager af egen
interesse, mens mange også har børn, der er
aktive indenfor sport og idræt. Til gengæld
har der været en jævn tilbagegang i mange
år i forhold til frivilligt arbejde inde for
partipolitik.
- Men det skal ses i lyset af, at mange
andre mindre foreninger og organisationer
tager fat om politiske emner som fx miljø-
spørgsmål uden at være partipolitiske som
sådan, lyder det fra Torben Fridberg.
Et supplement i kommunerne Netop det sociale område, som ifølge Torben
Fridberg er i fremdrift i forhold til frivilligt
arbejde, har man erfaringer med i Gribskov
Kommune. Her har man tradition for at
samarbejde med frivillige. Et samarbejde der
med årene er blevet styrket, og som bliver det
yderligere.
- De frivillige er et meget stærkt kort i vores
kommune. De skal ikke løse kommunens opga-
ver, men være et supplement. Men opgaverne
ændrer sig jo også i
forhold til, at der fx
kommer større og
større krav om, at de
enkelte borgere skal
kunne klare sig selv.
På den måde ligger
der også en åbenhed
for, at kommune og
frivillige kan støtte hinanden, siger Pia Foght
(S), formand for Social- og sundhedsudvalget i
Gribskov Kommune.
Kommunen har bl.a. to frivilligcentre, der
bestyres af to lønnede ledere og så et hold
frivillige.
Vi bliver afhængige af frivilligePia Foght er ikke i tvivl om, at de frivillige
er vigtige og fortsat vil være meget vigtige i
fremtiden.
- Vi skal i år spare 50 mio. kroner på social-
og sundhedsområdet, og det kommer højest
sandsynligt til at påvirke ældreområdet. Her vil
der i højere grad blive lagt vægt på hjælp til selv-
hjælp, og her er det, at frivillige kommer ind. De
kan støtte op omkring ældre på forskellig vis.
På forebyggelsesområdet kan hun også godt
forestille sig, at frivillige kan supplere.
- Vi går skarpt ind og støtter op om fx
diabetes type 2, KOL og andre sygdomme, som
vi ved, kommer til at fylde meget. Og her er
der rig mulighed for at skabe et samarbejde
med patientforeninger. Det bliver afgørende i
fremtiden for at kunne tilbyde borgerne en god
service, lyder det fra Pia Foght.
Sjovt og meningsfyldtFor at Gribskov Kommune og andre kom-
muner skal kunne få fat på frivillige, handler
det om at tilbyde et stykke arbejde, som den
frivillige også selv synes er sjovt – og som
giver mening. Det skal være til glæde og gavn
for andre, for det er de vigtigste parametre
ifølge rapporten fra 2005. Den viser også,
at frivillige i gennemsnit bruger 17 timer
om måneden. Ofte er det i forvejen travle
familier, der bl.a. via deres børn bliver trukket
ind i forskellige ting. Det er altså som sådan
ikke ydre påvirkninger, der gør, at folk stiller
op til frivilligt arbejde, men mere personlige
relationer.
- Det er generelt folks indstillinger og hold-
ninger, der gør, at
de stiller op. Og de
ændrer sig jo ikke
fra dag til dag, med
mindre der sker en
katastrofe, og man
så her vil hjælpe,
forklarer Torben
Fridberg.
Unge hjælper gerneStigningen i antallet af frivillige ses tydeligt
hos fx Ungdommens Røde Kors. Her har man
oplevet en stigning på 50 procent fra 2.000 til
3.000 unge frivillige. Ungdommens Røde Kors
arrangerer hvert år ferielejre i Danmark, hvor
de skal bruge 500 frivillige. Men i øjeblikket er
der flere end 100 unge på venteliste til at give
børn og unge en god sommeroplevelse.
- Det er som sådan ikke noget nyt, at unge
gerne vil spille en rolle og lave noget menings-
fuldt og noget for fællesskabet. Unge vil gerne
fylde noget. Men samtidig vil de også gerne
gøre det på deres egen måde, for de har i
forvejen mange ting, de skal, så derfor er flek-
sibilitet et must. Det skal kunne indpasses i en
travl hverdag og ikke være låst fast i bestemte
rammer. De vil fx gerne stå på en liste og blive
ringet op eller deltage mere projektorienteret
– hellere end at påtage sig en fast defineret
opgave på et bestemt tidspunkt. Og det skal
organisationer være bedre til at imødekomme,
FrIVIllIGt arBEjdE Er Et OMrådE, dEr Er I kOnStant UdVIklInG
- Torben Fridberg, seniorforsker ved SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Frivilligt arbejde i konstant udvikling
Siden begyndelsen af 1990’ene er der sket en jævn vækst i antallet af frivillige. Ungdommens Dansk Røde Kors oplever fremgang – det samme gør Gribskov kommune. De frivillige løser ikke kommunens opgaver, men er et godt supplement. Folk stiller op, fordi arbejdet er sjovt og giver mening. Af Gitte Roe Eriksen
6 7
F! #3_TEMA_v10_korr.indd 6 21/05/10 13:23:41
tema
Tusindvis af håndbold-trænere og besøgsvenner
Der findes et væld af foreninger og
organisationer, der har brug for frivillig
arbejdskraft. Og det er ikke svært at
finde noget, hvor ens egne interesserer
samtidig bliver plejet. Den frivillige sektor
tæller næsten 101.000 frivillige organisa-
tioner. Heraf er omkring:
• 83.000lokaleogregionaleforeninger
• 3.000landsdækkendeorganisationer
• 8.000selvejendeinstitutioner
• 6.200almennyttigefonde
Kilde: www.frivillighed.dk – Center for
frivilligt socialt arbejde.
Laver du frivilligt arbejde? Ikke lagt i skema og på faste tidspunkter – men ja, på den måde at jeg ved forskellige lejligheder giver gratis behandlinger.
Hvad betyder det for dig? I en god sags tjeneste glæder det mig at gøre andre glade. Og når ti-den bliver til det, håber jeg, de kan bruge mig i den lokale Røde Kors.
Er der brug for frivillig arbejdskraft i Danmark? Ja, alt det den kan trække – omsorg og samhørighed med sine medmennesker – uden at det nødvendigvis udspringer af penge. Heldigvis blæser der nye vinde nu, hvor det bliver helt andre værdier, vi kommer til at prioritere.
medlemmerne mener
Anne-Marie Melnik Jacobsen, 52 år, alternativ behandler
Anders Wase Hansen, 17 år, Nyborg Gymnasium – International Baccalaureate
Laver du frivilligt arbejde? Jeg er besøgsven for en dement. Vi går ture, synger, kigger i familiealbum og følges til begivenheder. Det betyder meget for mig, at jeg kan give den demente noget, hun har stærkt brug for, men som hun ellers ikke kunne få. Tanken om, at jeg måske gør et andet menneske glad, gør mig selv glad. Når man er frivillig, både får og giver man. Det er vigtigt for mennesker.
Er der brug for frivillig arbejdskraft i Danmark? Der er enormt stærkt brug for frivillige i Danmark. Der er jo mange forskellige slags. Jeg beundrer især dem, der sidder ved døende og så alle trænerne i sportsklubberne. Det er fantastisk vigtigt, at vore unge mennesker har en sportsgren at gå op i. Der er bevisligt langt større risiko for narkotika og kriminalitet i den unges liv, hvis de ikke går til sport. Og unge på et skråplan er meget dyre for samfundet, og derfor er de frivillige meget nød-vendige i vores samfund. Forestil dig, at alle frivillige pludselig holdt op. Så ville vi se, hvilket fantastisk og nødvendigt arbejde der udføres.
Anandi Løbner Kristensen, 62 år, pensioneret folkeskolelærer
Laver du frivilligt arbejde? Jeg er aktiv i foreninger, bl.a. som kontaktperson i SFU-Nyborg. Men derudover er jeg også frivillig og bestyrelsesmedlem i Korsør Filmklub, en aktivitet, der gør det muligt for alle kommunens børn(3-14år)atkommeibiografenogstiftebekendtskabmedfilmmediet. Jeg er også med til at arrangere udflugter igennem filmklubben med det formål at lære børnene mere om proces-serne bag mediet. Er der brug for frivillig arbejdskraft i Danmark? Frivilligt arbejde er livsvigtigt for den danske foreningskultur. Fx ville de mange danske sportsklubber ikke have nogen træ-nere eller dommere, hvis det ikke var for frivillige. Det danske foreningsliv er et af de bedste eksempler på fællesskab og solidaritet i funktion. Den relativt korte tid, det tager at være frivillig, bliver givet mangefold videre til de, der nyder godt af det fantastiske arbejde, de mange danske ildsjæle lægger i foreningslivet.
siger professor Birgitte Simonsen, leder af
Center for Ungdomsforskning.
konstant udviklingTorben Fridberg ser en kæmpe dynamik i
det frivillige arbejde – en dynamik der i høj
grad handler om udvikling.
- Nye frivillige foreninger og organisatio-
ner kommer til, nogle består og atter andre
ophører. Fx har mange unge nye ideer, og
måske kan de ikke trænge igennem de i
forvejen etablerede foreninger og organisa-
tioner. Men det holder dem ikke tilbage for
så at skabe noget nyt. Frivilligt arbejde er et
område, der er i konstant udvikling.
Bl.a. er de sociale medier trådt ind i
manegen. Her er det let at komme i kontakt
med mange, fx ved at etablere en ny gruppe
på Facebook.
- Mange foreninger er gode til at benytte
disse medier. Nogle er endda blomstret op,
fordi det er en nem måde at mødes på. Fx
melder Vesterbro Rulleskøjteklub et møde-
sted og tidspunkt ud for en fælles rulletur,
og så kan man melde sig på via Facebook. Så
det er da en rigtig god ide at bruge de sociale
medier til at gøre sig selv synlig og få fat på
folk, siger Birgitte Simonsen.
6 7
F! #3_TEMA_v10_korr.indd 7 21/05/10 13:23:42
tema
FOTO
: bille
dfa
brik
ken
.dk
- Frivilligt arbejde er som en
livsnerve i ethvert samfund.
Stort som småt. Når økonomi
er sat uden for døren, opstår
der et andet forhold mellem
mennesker. Jeg oplever en
slags ”pagt”, hvor vi i fælles-
skab arbejder mod højere mål,
siger Tore Müller, der leder det
frivillige kor Vocal Art.
EN LIVSNERVE
FOTO
: Bille
dfa
brik
ken
.dk
8 9
F! #3_TEMA_v10_korr.indd 8 21/05/10 13:23:48
tema
FOTO
: bille
dfa
brik
ken
.dk
Frivilligt arbejde for Fællesskabet
Tore Müller er organist og leder af koret Vocal Art, der udelukkende
består af frivillige kræfter. For tiden arbejder han på at få verdens
størstebørneteaterfestivaltilMorsi2013.
-Detkræverihvertfaldhjælpframindst200-300frivillige.
Selvfølgelig vil der være lønnede kræfter i forbindelse med sådan
et projekt, men i forhold til alt det praktiske og lokalt kendskab, så
har vi brug for frivillige. Det kunne være medlemmer fra roklubben,
der deltog, og som tak så fik de penge til et nyt sejl. Det handler
altså ikke om at tjene på det fra mand til mand – men mere fra
mand til forening. At man arbejder for fællesskabet.
temaFor Tore Müller fra Mors har det frivillige arbejde haft en vigtig plads i mange år, især koret Vocal Art. I det frivillige arbejde kan han boltre sig uden andre krav, end dem han stiller til sig selv. Af Gitte Roe Eriksen
I EtHVERt SAMFUND
Han bor i udkantsdanmark – på Mors.
- Hmmm ”udkantsdanmark”, det er et underligt ord og smager sådan
lidt negativt, siger Tore Müller spontant:
- For Mors er jo mit centrum, men jeg har ikke fundet et bedre ord, der
kan erstatte det.
Og dog. For på Mors kalder man øen for ”Hjertet i Nordvest” – og det
har alt andet lige en mere positiv klang end ”udkantsdanmark”. Og netop
den positive klang er den tone, som Tore Müller arbejder ud fra. Til daglig
er han administrator på Limfjordsteatret, nyvalgt byrådsmedlem for SF,
musiker og ikke mindst organist og korleder for Vocal Art – sidstnævnte
på frivillig basis.
- Faktisk er Limfjordsteatret opstået på frivillig arbejdskraft tilbage i
1980’erne, indskyder han.
Fællesskab og forståelseNetop det frivillige arbejde har været en naturlig del af Tore Müllers
virke. Han har været med til at etablere flere ungdomskulturprojekter i
”udkantsdanmark” gennem årene.
- Frivilligt arbejde er som en livsnerve i ethvert samfund. Stort som
småt. Når økonomi er sat uden for døren, opstår der et andet forhold mel-
lem mennesker. Jeg oplever en slags ”pagt”, hvor vi i fællesskab arbejder
mod højere mål. Det at kunne kræve noget af hinanden uden at ”være
bestilt til opgaven med løn” giver ofte en større forståelse. Og det er i mit
og de flestes tilfælde med til, at kvaliteten og indholdet bliver af en høj,
høj standard, siger Tore Müller og fortsætter:
- Personligt er det en tilfredsstillelse at arbejde som frivillig i projekter
og andet. Ikke mindst fordi, at kravene sættes af mig selv. Dvs. man er
ikke underlagt kontrakter og krav, andre end dem man stiller til sig selv.
Ved at arbejde for fællesskabet mener han også, at man er med til at
skabe en fælles identitet og forståelse.
- Det har vi i disse årtier meget brug for, set i lyset af de meget selv-
centrerede mennesker vi er blevet gennem årene. Vi er alle blevet små
aktiespekulanter siddende bag fladskærme og facebook.
Det er på tide, vi slipper disse krampagtige tøjler, og sammen gør
noget i fællesskabets tjeneste.
Stiller gerne høje kravSom organist og korleder stiller Tore Müller gerne høje krav til deltagerne.
De høje krav har været et fællestræk for mange af hans projekter. Krav,
der har været højere, end hvad deltagerne umiddelbart har kunnet få med
sig fra ”almindeligt skoleteater-niveau”.
- Det er vigtigt, at man kan tilbyde nogle projekter, der er kvalitets-
mættede – ellers går der for meget supermarked i det, og så er det, man
ikke kan få folk til at deltage. Høje krav skræmmer ikke folk væk. Og så
kan man også langt bedre levere en høj standard, siger Tore Müller.
OptagelsesprøveFor krav er der, hvis man vil have en plads i koret Vocal Art, som Tore
Müller etablerede tilbage i 2003 på frivillig basis. Han annoncerede efter
sangere, der dog skulle gennem en optagelsesprøve først. Inden længe
stod han med 30 sangere i alderen fra 16 til 66 år. Koret blev – og er stadig
– en succes, hvilket betød, at flere og flere var interesserede i at være
med. Og en dag var det ikke 30 sangere, der stod og øvede – men 60. Og
det blev for mange at holde styr på.
- Men du kan jo ikke bare fyre et medlem fra en fritidsinteresse, så der-
for valgte jeg at lave en ny prøve og vurdere på ny, fortæller Tore Müller.
Til det fik han hjælp af en professionel musiker, Jesper Jeppesen, så de
sammen kunne vælge de 42 sangere ud, som koret i dag består af. 18 blev
sorteret fra, og dem ringede Tore Müller til dagen efter.
Øver efter kalenderKoret har ikke faste øvedage, for det kan Tore Müller ikke få til at passe
ind i sin kalender som administrator, politiker, musiker og familiefar.
- Faktisk øver vi, når det passer ind i min kalender. Det er sådan mere
projektorienteret, forklarer han.
Det betyder, at koret kan bruge en hel weekend til at øve et repertoire
op til en koncert. Og så mødes de først igen, når de optræder. I 2008
øvede koret dog i fire måneder op til korets femårige jubilæumskoncert.
At koret er populært, og ikke kun for deltagerne, vidner deres kon-
certer også om. Over 55 koncerter i både ind- og udland er det foreløbig
blevet til. Koret synger alt fra Michael Jackson og Queen til Beatles. Og så
har det bl.a. medvirket ved 10 forestillinger over H.C. Andersens ”Skyg-
gen” i Viborg Amt i 2005.
- Selv om vi bor i udkantsdanmark og ikke har de store uddannelsesin-
stitutioner og store undergrundsliv, så er det lykkedes at få sat forskellig-
heder sammen, så vi har fået et produkt, der er på fuldt højde med meget
af det, vi ser i de store byer. Det er det interessante for mig. At udvikle,
prøve nye veje, finde ny musik og få det til at lykkes her, siger Tore Müller.
Han har modtaget prisen som Årets Musikalske Dynamo på Mors af
Morsø Bank for sit store arbejde med Vocal Art, der har sat Mors på det
musikalske verdenskort.
Frivillige arbejder for at netværkeTore Müller nyder sit frivillige arbejde med Vocal Art. Han kan helt klart
se en udvikling i forhold til, hvordan folk deltager i frivilligt arbejde nu og
så tidligere.
- Tidligere blev der netværket for at yde et stykke frivilligt arbejde,
men nu om dage yder man et stykke frivilligt arbejde for at netværke.
Med andre ord: Før ville man jo hjælpe – nu vil man netværke. Det er en
anden måde at anskue tingene på, men uanset hvad så er det umuligt at
lave kæmpestore projekter uden hjælp fra frivillige, det ville heller ikke
være så sjovt, siger Tore Müller.
EN LIVSNERVE
FOTO
: Bille
dfa
brik
ken
.dk
8 9
F! #3_TEMA_v10_korr.indd 9 21/05/10 13:23:51
tema
FOTO
: bille
dfa
brik
ken
.dk
FOTO
: bille
dfa
brik
ken
.dk
tema
10 11
F! #3_TEMA_v10_korr.indd 10 21/05/10 13:24:00
tema
FOTO
: bille
dfa
brik
ken
.dk
HØjE kraV SkræMMEr IkkE FOlk Væk
- Tore Müller, korleder
10 11
F! #3_TEMA_v10_korr.indd 11 21/05/10 13:24:08
tema
SF er i fuld gang med at forberede sig til
folketingsvalget. Et valg, der senest skal ud-
skrives i november 2011, men som i princippet
kan komme når som helst.
- Vi arbejder med en kampagnestrategi, der
består af flere elementer, så vi kan slå VKO,
fortæller Rasmus Meyer, SF’s kampagneleder.
Fra facebook-støtte til flyer-uddelerStrategien indeholder en række initiativer,
som medlemmer og sympatisører kan
deltage i.
- Et centralt element er SF online. Vi arbej-
der på at gøre SF’s hjemmeside mere bruger-
venlig, vi vil bruge mails og sms’er mere, og
så vil vi i endnu højere grad fokusere på de
steder på nettet, hvor folk allerede er, siger
Rasmus Meyer. En stor del af befolkningen
bruger de såkaldte sociale medier og er fx på
Facebook, hvor SF’s profil og ikke mindst Villy
Søvndals har 50.000 supportere.
- Kan man transformere nogle af online-
supporterne til aktivister, så findes der et stort
potentiale her. Enten ved at de mere aktivt
støtter SF på nettet eller giver en hånd med
uden for de sociale medier, siger han.
tilbage til rødderne- Vi arbejder med en organisationsform, der
kan betegnes som Back to basic, fordi vi satser
på klassiske menneskelige ressourcer. Vi vil
styrke den bevægelse, der er båret af indig-
nation og lyst til at vælte regeringen, siger
Rasmus Meyer.
- Vi så i valgkampene sidste år, at vi har
rigtig mange
engagerede
medlemmer og
sympatisører –
deres fortsatte
bidrag vil vi
gerne under-
støtte, samtidig
med at vi godt
vil trække flere
aktive til. Det
gør vi bl.a. ved at
styrke samarbejdet mellem SF’s partiorganisa-
tion på Christiansborg, de lokale partiforenin-
gers arbejde og kræfterne i SF Ungdom.
Storbyer supplerer partiforeningerRasmus Meyer forklarer, at Back to basic også
betyder en udbygning af det værdifulde ar-
bejde, som partiforeningerne over hele landet
udfører.
- I de fire storbyer og i alle storkredsene
ansætter vi nogle folk, der overordnet styrer
kampagnen i deres område, mens de samtidig
har tæt kontakt til centralorganisationen. Vi
har allerede ansat de første folk. Man skal være
velkommen til at kontakte dem, hvis man bor
i de byer eller storkredse og vil deltage i valg-
kampen – alle hoveder og hænder er velkomne,
siger Rasmus Meyer.
kandidater med egne kampagnerPartiet er også begyndt at oprette såkaldte
kandidatorganisationer, som hver enkelt fol-
ketingskandidat kan bygge sin kampagne op
efter. En kandidatorganisation består ideelt
set af en kampagnele-
der, en pressekoordi-
nator og en frivil-
ligkoordinator samt
en masse frivillige
medlemmer og sym-
patisører. Disse kan-
didatorganisationer
kan være tilknyttet
den lokale partifor-
ening, men den kan
også være en mere
selvstændig enhed.
- Gennem at opbygge små organisationer
omkring en folketingskandidat, frem for ude-
lukkende en partiforening, kan partiet på den
måde involvere sympatisører, der ikke nødven-
digvis er medlem af partiet, men som gerne
vil give en hånd med, forklarer Rasmus Meyer.
Han peger også på, at interesserede folketings-
kandidater og koordinatorer kan deltage i en
’kampagne-camp’, som partiet afvikler 27.-29.
SAMMEN VINder VI VaLGeT SF’s medlemmer og sympatisører er vigtige i den kommende valg-kamp, som partiet ruster sig til med en stærk kampagnestrategi. Af Rosa Juel Nordentoft
VI VIl StyrkE dEn BE-VæGElSE, dEr Er BårEt aF IndIGnatIOn OG lySt tIl at VæltE rEGErInGEn
- Rasmus Meyer, kampagneleder
tema
SF på nettetdu kan finde og følge SF flere steder på nettet. disse links guider dig den direkte vej til de elektroniske platforme:www.sf.dk/facebook www.sf.dk/twitter www.sf.dk/flickr www.sf.dk/youtube
Frivilligt arbejde kan også være at
give SF en hånd med, og både store
som små er velkomne.
- Der er brug for alle kræfter, siger
SF’s Astrid Krag
12 13
F! #3_TEMA_v10_korr.indd 12 21/05/10 13:24:08
tema
DELtAG I VALGkAMpENVil du deltage i valgkampen, så kontakt din lokale partiforening,
eller hold øje med dine lokale kandidater, når de opstilles – og tag
kontakt. Efter 15. august er det afgjort, hvilke folketingskandidater
SF stiller med – men flere partiforeninger har allerede nu valgt deres
kandidater. Du kan også kontakte SF’s partikontor, som kan
videreformidle kontakt: tlf: 33 37 44 44, e-mail: [email protected]
august. Her kan de kommende kandidater få
råd om og vejledning i, hvordan de kan føre
valgkamp, og blive klædt på til at opbygge
deres egen kampagneorganisation.
Grønne og garvede støtterAstrid Krag, der har været folketingsmedlem
for SF siden 2007 og genopstiller til det kom-
mende folketingsvalg, har allerede en form
for kampagneorganisation kørende. Princip-
pet er simpelt: at involvere en lang række
mennesker i arbejdet med at styrke SF.
- Jeg har en kampagnegruppe, som både
består af venner, bekendte og andre dygtige
folk. Vi mødes engang om måneden på Christi-
ansborg og planlægger forskellige aktiviteter,
fortæller Astrid Krag.
Kampagnegruppen er en del af et aktivi-
stisk netværk, som Astrid Krag har udbygget
gennem årene. Netværket består af venner,
SFU’er, statskundskabsstuderende og mange
andre engagerede mennesker, der vil et andet
Danmark og er nysgerrige efter at få indblik i
politikerens arbejde.
- Det er både folk, der ingen politiske erfa-
ringer har, og de mere garvede af slagsen – og
der er brug for alle kræfter, hvad enten man
kan udforme lange analyse, skrive læserbreve
eller dele flyers ud, forklarer hun.
- Folk hører mest om møderne gennem nogle
de kender, alligevel kommer der løbende nye
folk til, og det giver en masse energi, siger hun.
Foruden kampagnegruppen og netværket
arbejder Astrid Krag også med sin partifor-
ening, der støtter hende og opbygger netværk
lokalt. Det er en god kombination, siger hun.
- Man kan deltage på mange måder, og
fælles for de mange folk omkring mig er, at de
gerne vil være med til at vælte regeringen. Det
kan jeg jo kun være enig i, siger hun.
FOTO
: H
an
s R
osb
jerg
FOTO
: M
ikkel In
um
ineq
Jø
rgen
sen
12 13
F! #3_TEMA_v10_korr.indd 13 21/05/10 13:24:16
tema2. halveg
Der er noget paradoksalt i dansk politik.
Den borgerlige regering har forringet folks
velfærd og skadet dansk renommé i verden,
men den har stabilt siddet på magten. Hvad
skyldtes højrefløjens overraskende stabilitet?
Måske hænger den borgerlige dominans sam-
men med befolkningens aldring.
På venstrefløjen er man glad for kraftig
opbakning blandt ungdommen. SFU er den
stærkeste blandt de politiske ungdomsorga-
nisationer. Alligevel satte et flertal blandt de
ældre kryds ved de borgerlige, og de frafaldne
gamle fra Socialdemokratiet stemte på DF.
Tager man denne udfordring alvorligt, får
kulturen en overraskende, materiel betyd-
ning. Venstrefløjens velfærdsprojekt skal
nytænkes kulturelt. Velfærdspolitikken har
hidtil lagt op til et behandlingsperspektiv: ”Vi
vil gøre noget godt for vore ældre.” Det var
ikke forkert, men er heller ikke på højde med
den omstilling, som befolkningens aldring
fører med sig. Den demografiske udvikling
kræver mere end en holdning oppefra-og-
ned. Det er os selv, der bliver ældre, og derfor
handler ældrepolitik ikke om ældre som ”de
andre”, men om ”mig selv”. Aldring i kulturen
har med værdighed at gøre, med værdsæt-
telse af aldringens erfaringer, med en ny
stemning i samfundet.
aldersdelt samfund umyndiggørHer er vi oppe mod stærke kræfter. Indu-
strikulturen har gennem to hundrede år
aldersdelt samfundet. I skolen blev årgangs-
klasserne sorteret fra hinanden. Folk på og
uden for arbejdsmarkedet blev sorteret fra
hinanden. Og de ældre blev frasorteret resten.
Aldersdelingen førte til, at vi bevæger os i ho-
mogene aldersgrupper. Man kender næppe de
andre, og hvor man ikke kender hinanden, der
blomstrer fordomme og frygt. Unge synes, de
gamle er mær-
kelige, og ældre
fortæller deres
forfaldshistorier
(”dengang var
det bedre…”).
Det er fremmed-
gørelse bogstaveligt talt.
Venstrefløjen har gjort meget for at gøre
denne fremmedgørende proces mere human.
Den socialdemokratiske arbejderbevægelse
var banebrydende i at skabe ældreboliger
som ramme for folks værdige aldring. Og der
kæmpes stadigvæk for de ældres rettigheder,
imod den truende kvalitetsforringelse. Men
de ældres institutionalisering var også del af
sorteringsprocessen, hvis ulemper nu kan gå
op for os. Ældre mennesker bliver umyndig-
gjort. De bliver passet i stedet for at være en
ressource for samfundet. Kollektive bofæl-
lesskaber af ældre og unge viser alternative
muligheder.
Problemet er mere end velfærdspolitisk.
Fremmedgørelse og umyndiggørelsen af
væsentlige dele af folket har med anerken-
delsens politik at gøre. Med vort samfunds
basale kultur.
Venstrefløjens identitet er ’ung’Situationen kræver en kritisk selvransagelse.
Venstrefløjen har traditionelt dyrket ungdom-
meligheden. På de klassiske 1.-maj-plakater
retter den unge arbejder blikket kraftfuldt og
beslutsomt mod en lysere fremtid.
Fint nok, men det var også et bil-
lede af venstrefløjens alderspoliti-
ske identitet. Og hvad nu?
SF’s kulturpolitik har i lang tid
specielt satset på børnekultur.
Idrætspolitik har fokus på børn
og unge. Men det ser ud, som om det især er
ældre mennesker – også kaldet ”de nye ældre”
– der befolker vor kulturverden. Og ældre
strømmer til idræt, men foreningerne er ikke
altid gearet til det, og så havner de ældre som
kunder på fitness-markedet. Mens mange
bliver inaktive imod deres vilje – og ældre
indvandrere forbliver helt udenfor.
Men kultur er ikke kun noget, man ”går
til”. Ældre mennesker er en kulturel ressource
for samfundet. Det spænder fra Torben Ulrich
til Gert Petersen, som har sat ansigt på, hvad
alderen kan give. Og fra Nelson Mandela til
Dalai Lama: Ældre kan give samfundet noget,
som andre (og yngre) ikke kan. Fænomenet
er kendt fra kulturlivet: Den gamle klovn, den
gamle skuespiller, den gamle jazzmusiker har
en særlig udstråling. Ældre er altså ikke kun
kUltUr Er IkkE kUn nOGEt, Man ”Går tIl”
- Henning Eichberg, lektor
Vi lever i et aldersdelt samfund, hvor unge og gamle næppe kender hinanden, og hvor venstrefløjens alderspolitiske identitet er ’ung’. Men den samlede venstrefløj kan styrkes, hvis vi i højere grad anerkender ældre menneskers kulturelle ressourcer og deres engagement i kulturlivet og frivilligt arbejde.
ÆLDRE MENNESkER er kulturelle ressourcer
15 14
F! #3_TEMA_v10_korr.indd 14 21/05/10 13:24:16
Af Henning Eichberg
Henning Eichberg er medlem af SF’s kulturudvalg og lektor
ved Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
folk, som samfundet skal passe, men det er
mennesker, der beriger samfundet, kulturen.
”Folkelig” kultur og de ældre”Vi fødes som kopier, men dør som origina-
ler,” sagde Storm P. Gennem et langt liv kom-
mer menneskers originale karaktertræk frem.
Men hvilken kultur og kulturpolitik lever op
til denne udfordring?
Måske er folkebegrebet i SF’s navn også
relevant i denne sammenhæng. Når vi visua-
liserer andre folkeslag, så sker det typisk gen-
nem ældre folks ansigter: den gamle kineser,
den gamle tibetaner, den gamle indianer… De
siger os noget om, hvem folket er. Det virker
ikke tilfældigt, at to ”folkepartier” – SF og DF
– for tiden konkurrerer om ”folkelig” kultur –
og om de ældre.
SF’s folkebegreb har kulturradikale under-
toner. Det implicerer en dynamisk forståelse
til forskel for en statisk forståelse, som fandt
sit udtryk i Brian Mikkelsens Kulturkanon.
Folk og kultur er ikke i sig selv traditiona-
listiske. Men man kan ikke gøre sig klog på
kulturens forandring uden at forholde sig til
fortiden. (Man kan ikke forudsige vejret for i
morgen uden at fortælle om gårsdagens vejr.)
Her får folks erfaringer og erindringer værdi.
Den oplevede tid – tradition og forandring
– er ældre menneskers særegne kulturelle
kapital.
ældre menneskers frivillige arbejdeEndelig er der et problematisk forhold mellem
aldring og arbejdsbegrebet. Det er arbejde,
der giver status. Den største del af de ældre
mennesker står imidlertid uden for arbejds-
markedet. Men de gør noget. De er aktive.
De er virksomme. Uden ældre menneskers
frivillige arbejde – kulturarbejde, sociale
arbejde, netværksarbejde, børnepasning –
kunne samfundet ikke fungere. Men bliver
deres indsats anerkendt? Produktionsarbejde
er ikke det vigtigste i livet – der er værdier og
ressourcer uden for arbejdsmarkedet. Der er
ingen frivillighedskultur uden de ældre.
Her er venstrefløjen udfordret med sin
dybt siddende arbejderisme. På de ”røde”
plakater ser man arbejderen med hammeren.
Men produktivismen stammer fra 1800-tallets
industrielle forestillingsverden, og den skal til
kritisk revision. Ældre mennesker er ikke bare
produktionssamfundets affald eller nogle,
der har overlevet arbejdsmarkedets slid. Det
drejer sig om anerkendelse.
Der rejser sig nye dimensioner for kultur-
politikken – og for kulturkampen. Drømme og
skræmmebilleder har en materiel og politisk
energi. Hvordan vil jeg selv have det i min
alderdom? Spørgsmålet skal ikke reduceres til
rengøring og mad. Det drejer sig om aldrings-
kultur og anerkendelsens kultur som materiel
kraft. Er socialistisk kulturpolitik måske
ældrepolitik i bredere forstand? For så mødes
der flere ældre mennesker på den røde fløj, og
højreblokken taber valget…
Under titlen 2. halvleg bringer F! i hvert nummer en
kronik, der går ind i værdikampens 2. halvleg. Indrømmet:
højresiden har haft bolden indtil nu, det er på tide at vinde
den tilbage – velkommen til spillet.
15 14
F! #3_TEMA_v10_korr.indd 15 21/05/10 13:24:29
16 17
xxxxxxxx
I dansk politik er der lige nu to bud på, hvor-
dan Danmark kan få rettet sin økonomi op:
Det ene er regeringens, den vil spare sig ud af
krisen og beskære velfærden. Det andet bud
er at sætte gang i Danmark igen ved at inve-
stere og arbejde sig ud af krisen – og dermed
sikre velfærden. SF’s formand Villy Søvndal
er ikke i tvivl:
- Den regering, vi har haft de seneste ni år,
har forværret Danmarks økonomiske krise
ved at have uddelt ufinansierede skattelet-
telser og dermed gravet hullet i de offentlige
finanser endnu større. Deres svar på krisen
er, at de vil skære 24 milliarder kroner af
de offentlige udgifter. Det betyder, at den
dårligere service på alle de fundamentale vel-
færdsområder, der har fundet sted de seneste
år, vil blive forstærket. Over for det svarer vi
klart nej! Vi er nødt til at sparke gang i Dan-
mark igen, siger Villy Søvndal.
Vækstpakker og nej til offentlige besparelser Hvordan sætter I gang i Danmark – i væksten?
- Vi laver vækstpakker på fem milliarder
kroner i år og ti milliarder næste år. Det er
først og fremmest inden for byggefagene,
hvor arbejdsløsheden er ekstremt høj. Det
kan være renovering af fx skoler og daginsti-
tutioner. Inden for erhvervsudviklingen laver
vi nogle puljer for at give incitamenter til
virksomhederne til at omstille sig til et lavere
energiforbrug. Og så foreslår vi, hvordan vi
skaber nye arbejdspladser i udkanterne af
Danmark, siger han.
S og SF mener
desuden ikke, at
flere fyringer i
den offentlige
sektor er vejen
frem. For udsig-
ten til arbejdsløs-
hed får folk til at holde på pengene – og der
skal gang i væksten. Samtidig fører fyringer
til forringelser i velfærden.
- Det andet, vi gør, er at sikre velfærden.
Vi laver en stærkere offentlig sektor: For vi
har brug for flere i sundhedsvæsnet, og vi har
brug for flere i skolen. Vi satser rigtig meget
på uddannelse i det oplæg, vi har lavet. Sam-
tidig vil vi ikke vil røre ved efterlønnen, og vi
vil ikke forringe dagpengene, siger han.
Endelig suppleres den økonomiske vitamin-
indsprøjtning med skatter, som skitseret i de
to partiers fælles skatteudspil, Fair Foran-
dring, fra sidste år:
- Vi beskatter det usunde for at lave bedre
sygehuse; vi laver millionærskat, ak-
tieavanceskat og vil have fradraget på
sundhedsforsikringer væk – vi bruger
det til at løfte pensionstillægget for
folkepensionister med 5.000 kroner
om året; og vi løfter overførselsind-
komsterne.
Sammen ud af krisen- Når vi både vil skabe vækst, sikre
velfærden, investere i uddannelse,
holde efterløn og dagpenge fri, samti-
dig med at det hul, de andre har gravet, bliver
lukket, så efterlader det en regning, der skal
betales. Derfor må vi bede folk om at arbejde
lidt mere, siger Villy Søvndal.
Den samlede regning er 48,5 milliarder
kroner. S og SF foreslår, at en del af pengene
hentes ved, at alle arbejder 12 minutter ekstra
om dagen, svarende til en time om ugen.
Normalt er det arbejdsmarkedets parter,
der aftaler, hvor meget folk skal lave. Sådan
er det stadig. Men
S og SF mener, at
den økonomiske
situation er ekstra-
ordinær og vil gerne
bidrage med ideer
til reformer.
- Vi hverken kan eller vil diktere en central
løsning. Men vi vil indkalde til trepartsforhand-
linger mellem arbejdsmarkedets parter og en
ny regering, når vi kommer til, og så sige: I skal
nå merarbejde svarende til en samlet forbed-
ring af finanserne med 15 milliarder, siger Villy
Søvndal.
De 12 minutter om dagen er dog kun ét
forslag – det ekstra arbejde kan laves på mange
måder:
- Det kunne være, at nogle på deltid går op
på heltid, eller det kunne være, at den mere
fleksible efterløn betyder, at flere bliver længere
tid på arbejdsmarkedet. Men vi opfordrer folk
EN FAIR LØSNING - sammen ud af krisen
SF og Socialdemokraterne vil med udspillet ’En fair løsning’ sikre velfærden og sparke gang i dansk økonomi, mens efterlønnen for-bliver urørt. Til gengæld skal alle arbejde en time mere om ugen, og de unge skal hurtigere igennem en uddannelse. Ved fælles hjælp, kommer vi ud af krisen, mener SF’s formand Villy Søvndal.
Af Rosa Juel Nordentoft
Det her er nok Det VigtigSte af De initiatiVer, Vi har laVet meD SocialDemokraterne
- Villy Søvndal, formand
En fair løsning består af
fem dele
1. flere job her og nu
2. investeringer i job som Danmark kan leve af i fremtiden
3. arbejde 12 minutter mere om dagen – aftale med arbejdsmarkedets parter
4. mere og hurtigere uddannelse
5. ny velfærd
F! #3_16-17_en fair loesning_tryk.indd 16 21/05/10 11:38:51
16 17
en fair løsning
til at give en hånd, så vi klarer det her ved
fælles hjælp, i stedet for at nogle grupper skal
betale, siger han.
- Vi har været rundt og snakke med de
faglige ledere, og de vil godt hjælpe – under for-
udsætning af, at det ikke er én vej, der anvises,
men at man kan finde forskellige veje. Og for at
sikre, at vi fortsat har et velfærdssamfund. Det,
synes jeg, er meget ansvarligt af lederne.
Hvordan kan det være, at dem, der er i
arbejde, skal arbejde mere, når der er nogle, der
er arbejdsløse?
- Vi foreslår to ting i planen: En del, der
handler om at sparke gang i væksten her og nu
og få arbejdsløsheden ned. Vi foreslår fx reno-
veringer af folkeskoler, ældreboliger osv., som
vil skabe arbejdspladser til mange her og nu.
- En anden del af planen handler om tiden
efter krisen. Det tidspunkt, hvor vi mangler
arbejdskraft, bl.a. fordi store årgange forlader
arbejdsmarkedet og dansk økonomi mister
sin holdbarhed. Vi foreslår, at alle danskere
bidrager ved at arbejde 12 minutter mere om
dagen. Vi er også åbne over for andre model-
ler, så længe vi når de 15 milliarder og dermed
sikrer vores velfærdssamfund.
mere og hurtigere uddannelseFolk i arbejde er ikke de eneste, der skal
smøge ærmerne op. Villy Søvndal peger på, at
unge under uddannelse også skal bidrage:
- Vi vil godt sikre, at der er bedre ud-
dannelser til de unge. Til gengæld har vi en
forventning om, at de kommer hurtigere
igennem. Der er studier, hvor man kun har
undervisning 7 timer om ugen, det synes
vi ikke er orden. Ligesom det ikke er klogt,
at der er tre måneders sommerferie. Vi vil
godt forbedre systemet, så de unge kommer
hurtigere igennem. Vi beskærer ikke SU’en,
vi belønner dem, der kører hurtigt igen-
nem. Desuden vil vi sikre praktikpladser og
mindske det voldsomme frafald, der er på
erhvervsuddannelserne.
en stærkere oppositionHvori består det ’fair’ i denne her løsning?
- I modsætning til regeringens løsning,
hvor det er den offentlige velfærd, der skal
betale – det vil sige de syge, de ældre, de
handikappede og så videre – så skal vi alle
sammen hjælpe her. Sådan er det, når der er
krise, så må vi alle sammen hjælpe hinanden
– bære byrderne sammen. Og dem, som har
de bredeste skuldre, kommer til at bære mest,
med bl.a. millionærskatten. Og så beskatter vi
også de multinationale selskaber og bankerne.
- Det her er nok det vigtigste af de initiati-
ver, vi har lavet med Socialdemokraterne. For
det er et helt centralt element i et kommende
regeringsgrundlag. Og det kan være afgøren-
de for, at vi vinder det næste valg – selvom
der er et stykke arbejde, der skal gøres sta-
digvæk. Men det viser, at samarbejdet mellem
S og SF bliver stadig bedre. Og vi kan se, at
de radikale har budt denne her plan velkom-
men, og det betyder i virkeligheden også, at
oppositionen med denne her plan er rykket
tættere sammen.
Skatter (fra fair forandring) 12,2 forbedret produktivitet 10,0
Mere arbejde 15,0
beSparelSer 4,0Mere uddannelSe 7,3
i alt = 48,5 Mia. kr.
Sådan vil S og SF SkaFFe 48,5 milliarder kroner
Læs om udspillet på: www.fairløsning.dk
F! #3_16-17_en fair loesning_tryk.indd 17 21/05/10 11:39:25
18 19
- Vi vil gøre op med skattestoppet og
tilbyder i stedet danskerne en ny, solidarisk
skattepolitik, så vi kan komme videre ad den
vej, der gør Danmark til noget særligt. Vi vil
både have et velfærdssamfund, hvor vi tager
hånd om hinanden, og hvor alle får en fair
chance for at komme med på vognen. Og
samtidig vil vi have et konkurrencedygtigt og
miljøvenligt erhvervsklima. Sådan beskriver
den 28-årige skatteordfører, Jesper Peter-
sen, essensen i SF’s og Socialdemokraternes
fælles skatteudspil, Fair Forandring, som
blev lanceret i august 2009. Udspillet styrker
oppositionen og vil blive brugt offensivt i den
forestående valgkamp.
Opgør med forfejlet skattepolitikIfølge Jesper Petersen er der en perlerække af
eksempler på regeringens forfejlede skattepo-
litik, der trækker udviklingen i den forkerte
retning ved at øge uligheden i samfundet og
forværre de problemer, tiltagene foregiver at
løse. Et konkret og aktuelt eksempel er VKO’s
nylige ’gave’ til landbruget i form af jordskat-
telettelser på to gange 500 mio. kr.
- Det er den mest ineffektive måde at
hjælpe landbruget på. Støtten havner hos de
nuværende jordejere, som langt fra alle er
landmænd, og nye landmænd vil få endnu
sværere ved at etablere sig, fordi jordpriserne
vil stige. Skattelettelsen er ren symbolik og vil
forværre landbrugets problemer på længere
sigt. Også de økonomiske vismænd har frarå-
det den, konstaterer skatteordføreren.
Rigtige kærester ”Ok, Villy - så er vi kærester?” Sådan lyder
overskriften til en krads avistegning af Roald
Als dagen efter lanceringen af Fair Foran-
dring sidste år. På tegningen sidder en noget
slidt Villy Søvndal på sengekanten, mens
Helle Thorning-Schmidt stadig ligger mellem
lagnerne. Tegningen pryder Jesper Petersens
opslagstavle sammen med andre vigtige
dokumenter som kampprogrammet for VM i
fodbold til sommer, huskesedlen med de vær-
dier SF’s folketingsgruppe arbejder efter og en
pose med 10.000 kr. i granulat fra et besøg hos
Nationalbanken.
På kontoret, som den cykelsportsglade skat-
teordfører deler med sin rådgiver Peter Dalby
Larsen og to studentermedhjælpere, summer >>
SF på Borgen giver indblik i et aktuelt politisk felt og præsenterer SF’s folketingspolitiker på området.
Skatter skal være retfærdige Regeringen har vanrøgtet vores velfærdssamfund. Senest har den givet skattelettelser til landbruget, selvom de økonomiske vismænd har frarådet det. SF og Socialdemokraterne vil sammen forandre skattepolitikken, så de velstillede bidrager lidt mere til fællesskabet, og vi får velfærd for alle. Det fastslår SF’s skatteord-fører Jesper Petersen.
Af Merete Thorøe
sf på borgen
FOTO
: Pe
ter Sø
ren
sen
Jesper Petersen• BAistatskundskab
• AktiviSFUogSFsiden1997
• ValgttilFolketingeti2007
• Skatteordførerogmedlemaf
finans,-trafik-ogenergiudvalget
F!#3 sf pa borgen_tryk.indd 18 21/05/10 13:13:17
18 19
Jesper Petersen• BAistatskundskab
• AktiviSFUogSFsiden1997
• ValgttilFolketingeti2007
• Skatteordførerogmedlemaf
finans,-trafik-ogenergiudvalget
F!#3 sf pa borgen_tryk.indd 19 21/05/10 13:13:30
20 21
Forandring en milepæl i det politiske arbejde,
der startede med bl.a. at organisere strejker på
gymnasiet og happenings på gågaden i
Haderslev. For teenageren Jesper var Gert
Petersen et stort forbillede, og siden er det gået
slag i slag. Jesper Pe-
tersen har bl.a. været
landsformand for SFU
og medstifter af ’Gen-
start Danmark’, der
spillede en vigtig rolle
omkring demonstratio-
nerne i maj 2006.
Aktuelt forsøger
skatteordføreren
sideløbende med folke-
tingsarbejdet febrilsk at klemme en eksamen
på statskundskabs kandidatdel ind – hidtil dog
uden held. Og han erkender, at det nok ikke
bliver nemmere efter oktober, hvor han skal
være far for første gang.
RustettilvalgkampFair Forandring skal naturligvis bruges offensivt
i valgkampen. Jesper Petersen er dog helt
bevidst om, at regeringen vil gøre sig umage for
at vride udspillet fra hinanden og fyre op under
skræmmekampagnen om, at danskerne ikke har
råd til at stemme på SF. Fra valgkampen i Norge
i 2005, hvor SV vandt regeringsmagten, ved Jes-
per Petersen, hvor benhårdt de borgerlige kørte
på alliancen mellem SV og Arbeiderpartiet.
- Finansministeriet har allerede lavet
beregninger, der er designet til at undergrave
troværdigheden af vores udspil, og regeringen
vil helt sikkert forsøge at skabe frygt for store
skattestigninger. Jeg forventer, at valgkampen
herhjemme også kan blive rigtig blodig. Men
vi er væbnet til tænderne, siger skatteordføre-
ren og klapper på en tyk og allerede temmelig
flosset mappe med skattetekniske notater, der
skal bruges til at gendrive skræmmebillederne.
Jesper Petersen ser helt oplivet ud ved tan-
ken om den forestående valgkamp. For ifølge
ham er danskerne faktisk et meget solidarisk
folkefærd – når de vel at mærke kan se mening
og sammenhæng i skatten. Som for eksempel
når afgiften fra dyrere cigaretter skal bruges
målrettet til at forbedre sundhedsvæsnet.
OgsåtilgavnforerhvervslivetMens regeringen løbende har reduceret
erhvervslivets bidrag til samfundet, lægger
Fair Forandring op til, at virksomhederne i
højere grad skal yde deres til det fællesskab,
hvis ressourcer de trækker på. Regeringen
har givet erhvervslivet flere milliarder kroner
i skattelettelser, og de lettelser vil SF rulle
tilbage, når økonomien igen går fremad. Ban-
kerne, der har haft enorme overskud op igen-
nem det sidste årti, skal betale mere i skat.
Men hvis en dialog med det øvrige erhvervsliv
kan føre til, at flere skattebegunstigelser og
tilskud kan undværes, så vil SF hellere det i
stedet for at hæve selskabsskatten. Indtæg-
terne fra erhvervslivet skal først og fremmest
gå til at skabe et højere uddannelsesniveau
i befolkningen og til at belønne virksomhe-
der, der foretager klimavenlige investerin-
ger – prioriteringer, der i høj grad kommer
erhvervslivet til gode.
- Den danske selskabsskat er faktisk lidt
lavere end i de lande, vi normalt sammenligner
os med – både i Sverige og Tyskland – og i de
”gamle” EU-lande. Derfor er det kun ret og rime-
ligt, at danske virksomheder og bankerne yder
lidt mere. Men vi er bevidste om, at erhvervsli-
vet ikke er et bundløst kar, man kan beskatte i
det uendelige, pointerer Jesper Petersen.
SlutmedblødsødenhedOgså skattesvindlere, der gemmer penge af
vejen i skattely, og de multinationale selska-
ber, som ikke betaler skat i Danmark på trods
af en stor omsætning, er i søgelyset. SF har
allerede foreslået, at det skal være muligt
for myndighederne at købe sig til finansielle
informationer for at afdække skattesvindel –
et forslag SF har samlet flertal bag i Folke-
tinget. Desuden vil S og SF give SKAT flere
ressourcer til kontrol af de multinationales
regnskaber og arbejde for nye, internationale
regnskabsregler, der bl.a. skal gøre de multi-
nationale selskabers interne handler mere
gennemsigtige.
- Det må være slut med blødsødenheden
over for de virksomheder, der snylter på det
danske samfund. De snyder jo alle os andre
ved ikke at betale skat, fastslår Jesper Peter-
sen. På det efterfølgende næsten indlysende
spørgsmål om, hvad skatteordføreren selv
ville gøre, hvis han fx vidste, at hans nabo
lavede sort arbejde, svarer han – efter en
tænkepause:
- Det kommer selvfølgelig an på, hvilken
størrelsesorden vi snakker om. Men jeg ville
nok tage en snak med min nabo og gemme
SKAT’s nummer til en anden gang. Jeg vil ikke
være en farisæer i meget små sko.
det af koncentreret aktivitet. Vi flytter
interviewet til et andet sted i huset for ikke
at forstyrre – og fordi det er mest praktisk,
da Jesper Petersen skal være klar til at gå i
folketingssalen og fremlægge et beslutnings-
forslag.
- Det er meget
alsidigt at være
skatteordfører.
Skat påvirker jo
både ligheden,
folkesundheden,
trafikken og
erhvervslivet
på alle mulige
måder, forklarer
Jesper Petersen. Og tilføjer at skatteområdet
er et godt billede på, hvad der er kernen i
politik. For skattepolitik handler om fordeling
af ressourcer og er dermed klassekamp. Men
skattepolitik er også miljøkamp, fordi afgifter
kan bruges til at dreje produktion og forbrug
i en grønnere retning. Midt i disse refleksio-
ner springer ordføreren imidlertid op med et
lavmælt ”for helvede” og iler ind i salen for at
passe det aktuelle beslutningsforslag.
Pengeneerikkedetinteressante- Pengene i sig selv er jo ikke det interessante.
Det er derimod måden, de bruges på, hvordan
skattebyrden fordeles og konsekvenserne af
måden, de opkræves på. Jeg er ikke revisor-
typen og læser udelukkende skatteteknisk
litteratur, når jeg er nødt til det, indrømmer
Jesper Petersen. Han er heller ikke habit-
typen, men tager gerne en jakke på, når ’uni-
formen’ kan bidrage til at øge troværdigheden
af SF’s politik.
- Vi ønsker ikke at konkurrere med rege-
ringen på skattelettelser. I stedet erkender vi,
at det kommer til at koste at rette velfærden
op. Men vi vil absolut ikke brandbeskatte
almindelige indkomster og rører fx ikke ved
ejendomsbeskatningen. Med Fair Forandring
skal alle lønmodtagere, der tjener under en
mio. kr., faktisk betale mindre i indkomst-
skat, pointerer Jesper Petersen. Han tilføjer,
at SF nok mest har været kendt for, hvordan
de vil bruge penge og ikke for, hvordan de får
pengene til at strække. Men med Fair Foran-
dring er der fundet en balance.
Enmilepælidetpolitiskearbejde- Det var en stor dag, da vi lancerede Fair
Forandring. Det føltes bare så rigtigt. Og det
at vide, at det her bliver til virkelighed, hvis vi
vinder valget, det er en fed fornemmelse, siger
en synligt begejstret Jesper Petersen.
For den unge skatteordfører udgør Fair
FOTO
: Pe
ter Sø
ren
sen
- Skattepolitik handler om fordeling af ressourcer og er
dermed klassekamp, mener SF’s skatteordfører Jesper
Petersen. Han er klar til valgkamp og helt bevidst om, at
regeringen vil forsøge at vride SF og S’s skatteudspil fra
hinanden og fyre op under skræmmekampagnen om, at
danskerne ikke har råd til at stemme på SF.
DEtmåVæRESlUtmEDBløDSøDEnhEDEnOVERFORDEViRkSOmhEDER,DERSnyltERPåDEtDAnSkESAmFUnD
- Jesper Petersen, skatteordfører
F!#3 sf pa borgen_tryk.indd 20 21/05/10 13:13:38
20 21
sf på borgenFOTO
: Pe
ter Sø
ren
sen
Fair ForandringFairForandringerSFogSocialdemokrater-
nesskatteudspil.Detgårikorthedudpå,at
detopartiervilbrugeflerepengepåbl.a.
atforbedresundhedenforalle,påbedre
folkeskoler,pågrønneretrafiksamtpåenlille
skattelettelsetildedårligststilledelønmod-
tagereoglidtmereipensiontilalmindelige
folkepensionister.Pengenetilatfinansiere
forbedringerneskalprimærtkommefraøgede
afgifterpåusundevarer,kørsels-ogmiljø-
afgifter,øgetaktieomsætningsafgiftogen
reformafselskabsskatten.Forbedringernevil
betyde,atskatterogafgiftersamletsetvil
stigemed17,4mia.kr.over4år.
læsmerepåwww.fairforandring.dk
F!#3 sf pa borgen_tryk.indd 21 21/05/10 13:13:48
22 23
SF’s nye landsledelseSF har fået ny landsledelse, valgt på partiets landsmøde i april. Den tidligere 37 medlemmer store hovedbestyrelse er blevet erstattet af en slankere og mere manøvredygtig landsledelse på 21 medlemmer inklusiv formanden. F! har udvalgt nogle få linjer i kandidaternes præsentationsmate-riale op til valget og præsenterer her partiets nye ledelse.
Af Rosa Juel Nordentoft
Landsledelsen
Andreas Brøgger Albertsen
Studerer statskundskab. Sekretær
for SF’s byrådsgruppe og 1. sup-
pleant til Århus byråd. Brænder
for kommunalpolitik. Har national
ledelseserfaring fra SFU’s lands-
ledelse og forretningsudvalg.
Hans Winther
Byrådsmedlem i Kolding.
Skoleleder ved Christiansfeld
Skole. Har professionel erfaring
i ledelse og mange års erfaring
med politisk analyse og strategi.
Kender til arbejderbevægelsen i
Danmark og internationalt.
Annika Smith
Arbejder som politisk konsulent
i Den Nordatlantiske Gruppe i
Folketinget. Initiativtager til
kunstprojekt for gadeprostitu-
erede, har været ansat på Center
for Torturofre og i FN. Er fra SF
Frederiksberg.
Jesper Gisli
Selvstændig erhvervsdrivende
i eget kommunikations- og
marketingfirma. Tidligere ansat i
Herfølge Boldklub A/S. Arbejds-
hest med idealer. Vil optimere
de lokale partiforeninger. Sjæl-
landsk folketingskandidat.
Lisbeth Bech Poulsen
Formand for SF-Aalborg og
folketingskandidat. Mærkesager
er arbejdsmarked, uddannelse,
retspolitik og international
solidaritet. Er en organisatorisk
ildsjæl, der elsker at starte og
følge projekter til dørs.
Mattias Tesfaye
Faglig sekretær for 3F og murer,
Storkøbenhavn. Har erfaring
med ledelsesarbejde, fx som
formand for 3F Ungdom. Optaget
af at SF udbygger sin opbakning
fra lønmodtagere i den private
og offentlige sektor.
Jonas Dahl
Medlem af folketinget. Har sid-
det i regionsrådet i Midtjylland
og arbejdet i Århus Kommune
Sundhedsmagistrat. Har de
sidste 15 år været aktiv i partiet
og lavet politik kommunalt,
regionalt og nationalt.
Kasper Bjering Jensen
Cand.scient i matematik og
fysik, bor i Ishøj. Har baggrund i
partiforeningsarbejde, studen-
terpolitik, antikrigsarbejde mm.
Har organisatorisk erfaring med
at udvikle rammer for frivilligt
engagement.
Mette Boye
Afdelingschef i Forbrugerrådet,
bor i Brønshøj. Stor viden om
forbrugerpolitik: fra kødklister
til diskriminerende reklamer.
Arbejder med ledelse og stra-
tegi. Har gode kontakter i NGO-
miljøet og til politikere.
Meta Fuglsang
Mangeårigt medlem med bred
erfaring. Uddannet lærer og ad-
vokat. Vant til at overskue kom-
plicerede sammenhænge, har
sans for kompromiser. Tidligere
byrådsmedlem, Vordingborg.
Folketingsmedlem i 2009.
F!#3_s_22-23_landsledelsen_TRYK.indd 22 21/05/10 11:20:24
22 23
Villy Søvndal
Folketingsmedlem. Uddan-
net lærer, bor i Bjert udenfor
Kolding. Tidligere byrådsmed-
lem. Valgt til folketinget i 1994,
har været ordfører på social- og
forsvarspolitiske spørgsmål.
Formand for SF siden 2005.
Ulla Frøsig
Gymnasielærer på efterløn,
Fredensborg-Hørsholm. 30 års
undervisningserfaring i dansk og
engelsk, studievejleder, og nu i
lektiecafe. Tidligere byrådsmed-
lem. Aktiv i Agenda 21-forening
og Dansk Flygtningehjælp.
Vibeke Rosenørn
30 års arbejde i folkeskolen, nu
førtidspensionist, Herning. Har
indsigt i folkeskolens problemer,
især vedrørende fremmedspro-
gede elever. Har hidtil arbejdet
meget med sundheds- og syge-
huspolitik.
Trine Pertou Mach
Forkvinde for Mellemfolkeligt
Samvirke. Cand.scient.pol. med
speciale i international politik.
Vant til at træffe beslutninger på
politisk-strategisk niveau. Fol-
ketingskandidat og 1. suppleant
i København Storkreds.
Steen Gade
Folketingsmedlem, valgt i Skive.
Har været aktiv i SF på alle ni-
veauer. Har ledelseskompetence
som tidligere gruppeformand og
direktør for Miljøstyrelsen. Sans
for strategisk politisk tænkning
og planlægning.
Thor Möger Pedersen
SF’er siden teenageårene. Har
arbejdet for elevorganisationen
DGS, velfærdsbevægelsen, SFU –
og i SF som kampagneleder og
strategisk rådgiver. Har politisk
indsigt og solid organisations-
erfaring.
Sidsel Homann
Arbejder til daglig med ledelse
og organisationsudvikling. Har
været med til at udvikle både SF
og SFU – har arbejdet som bl.a.
aktivist og kandidat siden 1993.
Folketingskandidat i Vestjylland.
Pernille Vigsø Bagge
Folketingsmedlem, bor i Løgstør.
Uddannet teolog, har bl.a. været
bartender, friskolelærer og by-
rådsmedlem. Stædig, arbejdsom
og løsnings-orienteret nordjyde
med baggrund i den kommunale
verden.
Tonni Hansen
Har 16 års erfaring som byråds-
medlem, de 8 som viceborgme-
ster. Faglig baggrund som for-
mand for SiD Rudkøbing, 3F Syd-
fyn og LO Sydfyn. Stor forhand-
lingserfaring fra det politiske
system og den faglige verden.
Poul Overlund-Sørensen
Afdelingsleder på en folkeskole.
Cand.mag. og folkeskolelærer.
Politisk aktiv siden 1977, kom-
munalbestyrelsesmedlem på
Bornholm. Er et skolemenneske
– har virket for SF i kommunal-
og skattepolitik.
Ole Sohn
Folketingsmedlem. Er udover
politik interesseret i bøger og
mad. Arbejder med SF’s økono-
miske politik som finanspolitisk
ordfører. Vil udvikle det gode
samarbejde mellem folketings-
gruppen og landsledelsen.
Landsledelsens opgaver
Landsledelsen skal inden for rammerne af landsmødets beslutninger:
• fastlægge hovedlinjerne i partiets politik
• lægge overordnede rammer for partiets organisatoriske arbejde
• fastsætte budget og medlemskontingent
• forelægge årsregnskab for landsmødet
F!#3_s_22-23_landsledelsen_TRYK.indd 23 21/05/10 11:20:30
Versus: I hvert nummer stiller vi to synspunkter over for hinanden og lader de to debattører svare på hinandens indlæg.
JA / NEJHvornår er folk fattige, og hvad skal der til for at bekæmpe fattigdom? Özlem Cekic, SF’s socialordfører, og Benedikte Kiær (V), socialminister, har hver deres holdning til spørgsmålene.
SkAl DANmArk hAvE EN økoNomiSk fAttigDomSgræNSE?
FOTO
:C
25
F! #3_versus_Ozlem_Benedikte_tryk.indd 24 21/05/10 13:35:12
versus
Özlem Cekic Benedikte Kiær
Kære Benedikte >Jeg har fået en mail fra et søskendepar, som skriver: ”Vi har levet i
forfærdelig fattigdom i 4 1/2 år. Vi må ofte gå sultne i seng og har
frygt for, hvad næste dag vil bringe. Sommetider hører vi vores mor
græde, fordi hun ikke kan give os mad på bordet. Sommetider har vi
ikke engang råd til en busbillet. Er det virkelig sådan, at I vil have, at
børn i Danmark skal leve? Er det vores skyld, at vores mor er syg og
ikke kan arbejde som alle andre?”
Pigernes mor er enlig og ramt af starthjælp. Mit spørgsmål til dig
er: Mener du, at deres mor er fattig? Og er det rimeligt, at hendes
børn skal vokse op under langt dårligere betingelser end andre børn,
fordi deres mor ikke kan arbejde?
For at bekæmpe fattigdom må vi blive enige om, hvornår folk er fat-
tige. SF har samlet oppositionen om et forslag til en kommission, der
skal udarbejde en officiel dansk fattigdomsgrænse. Vil du være med?
De bedste hilsner Özlem
Kære Benedikte >Nej, et enkelt tal for fattigdom siger slet ikke alt og løser heller ikke
problemerne. Men det kan være med til at illustrere problemernes
omfang, som kan være svære at forstå, hvis man ikke selv møder de
familier, det drejer sig om. For når alt kommer til alt, er fattigdom
også et spørgsmål om, hvor mange penge man reelt har til at betale
sine regninger og til at købe sund mad til sine børn for.
I de nyligt offentliggjorte fattigdomsindikatorer ser dine rege-
ringsfæller ud til at erkende, at der er sammenhænge mellem de
nedsatte kontanthjælpsydelser og det at leve i fattigdom. Hvorfor
vælger I så rigidt at fastholde fattigdomsydelserne alligevel, når vi
ved, at de betyder, at omkring 20.000 børn vokser op i familier, hvor
det er svært at få råd til de mest basale ting?
De bedste hilsner Özlem
Kære Benedikte >
Det er dejligt, at du efterlyser konkrete initiativer, som kan hjælpe
familier ud af fattigdom. Det vil vi gerne hjælpe dig med. Vi vil give
folk på overførselsindkomster 2000 kr. og pensionister 5000 kr. mere
om året. Og når vi kommer til magten, vil vi afskaffe de nedsatte
kontanthjælpsydelser, der fastholder udsatte borgere i fattigdom, så
de i stedet kan få kontanthjælp ligesom alle andre. I SF vil vi også
kæmpe for at fjerne tidsbegrænsningen på sygedagpenge-perioden,
som i dag betyder, at syge mennesker ender på kontanthjælp, hvis de
ikke er blevet raske inden to år. Vi har tidligere foreslået en kontant
forbedring for førtidspensionister ved at nedtrappe ægtefælleafhæn-
gigheden, så man ikke modregnes i sin førtidspension, når ens ægte-
fælle tjener mere pga. overarbejde. Du skriver, at ”det skal betale sig
at arbejde” – vil du helt afskaffe kontanthjælpen? Hvis ikke, hvordan
vil du så sikre de udsatte flere penge?
De bedste hilsner Özlem
< Kære ÖzlemVi er jo enige om, at børn ikke skal vokse op og lide overlast. Hvis et
barn er udsat, forpligter Serviceloven en kommune til at tage affære.
Der ér mennesker – og familier – i Danmark, som har meget svære
vilkår. De kan både have problemer med deres økonomi og samtidig
en række andre problemer, så de ikke kan se noget perspektiv. Ét en-
kelt tal for fattigdom løser dog ingen problemer. Der kan være men-
nesker, som eksempelvis lider af en sygdom eller som aldrig har fået
en uddannelse. Hvis vi finder og løser de grundlæggende problemer,
bliver det måske også lettere for det menneske at få sig en uddan-
nelse og et job for at komme ud af fattigdommen.
Samfundet skal hjælpe de mennesker, som her og nu ikke
kan klare sig selv, til på lidt længere sigt at kunne klare sig selv.
Derimod vil der altid være en gruppe af mennesker, som ikke kan
klare sig selv, og dem skal vi naturligvis tage vare på.
Kærlig hilsen Benedikte
< Kære ÖzlemHensigten med det arbejde, regeringen har igangsat med udvikling
af retvisende fattigdomsindikatorer, er at få nogle bedre redskaber
til at indkredse de grundlæggende problemer, familierne slås med –
og derved gøre det muligt at sætte konkrete initiativer i gang, som
kan hjælpe familierne videre, hvor det er muligt. Det er regerin-
gens holdning, at kontanthjælp er en midlertidig ydelse, og at det
altid skal kunne betale sig at arbejde. Jeg gad egentlig godt høre dit
bud, Özlem, på, om SF’s og Socialdemokraternes skatteudspil skal
forstås som oppositionens løsning på afskaffelse af fattigdom? Er
forhøjelsen af overførselsindkomsterne med 105 kr. efter skat om
måneden – et beløb som, I selv skriver, reelt skal kompensere for de
øgede afgifter, I vil indføre – det, der skal til for at hjælpe de børn,
der vokser op i familier, der har svært ved at klare hverdagen?
Kærlig hilsen Benedikte
< Kære ÖzlemJeg kan forstå på dit svar, Özlem, at SF planlægger at vende tilbage til
den passive socialpolitik, som vi forlod i 80’erne. Regeringen mener,
at løsningen er en aktiv indsats, der med udgangspunkt i et hjælp
til selvhjælpsprincip sigter på at løse de grundlæggende problemer.
De mennesker, som ikke kan selv, har vi naturligvis et ansvar for at
give den bedst mulige hjælp og støtte. En person, som er ramt af fx
misbrug, psykisk sygdom eller har vanskeligt ved at styre sin pri-
vatøkonomi, skal hjælpes med de grundlæggende problemer og ikke
bare spises af med 167 kr. mere om måneden i overførselsindkomst.
Regeringen ser fattigdom som et komplekst og ofte sammensat
problem. Derfor har vi igangsat et arbejde med at udvikle retvisende
og operative fattigdomsindikatorer, så vi bedre og mere præcist kan
finde frem til årsagerne til fattigdom, sætte ind over for dem og ad
den vej bekæmpe fattigdom.
Kærlig hilsen Benedikte
Læs om SF’s socialpolitik på: www.sf.dk/social
25
F! #3_versus_Ozlem_Benedikte_tryk.indd 25 21/05/10 13:35:14
26 27
xxxxxxxx
Har mennesker med Handicap ret til en Handicapvenlig bolig?
Vi skal udvide
ny næstformand
FOTO
: Pe
ter Sø
ren
sen
- Det er virkelig godt,
at der er forskellige
holdninger i partiet.
Det tyder på, at vi er
ved at være et bredt
folkeparti, siger Thor
Möger Pedersen, der
i april blev valgt til
næstformand for SF.
forståelsen af politikSF’ere skal organisere lektiecafeer, når kommunen sparer dem væk. Eller guidede gåture om naturbe-varing. Og når sygeplejersker fyres, skal SF hjælpe med at omdanne frustrationerne til politisk aktion. Politik skal ikke kun handle om at sidde til møder. Det mener SF’s nye næstformand, Thor Möger Pedersen, der fortæller om sine visioner for SF’s organisation.
Af Marie Schultz
F! #3_26-27_thor_naestformand_tryk.indd 26 21/05/10 10:42:37
26 27
- Må jeg lige skrive mailen færdig, inden vi går
i gang? Det er torsdag eftermiddag, få timer
før Store Bededagsferien. Men hverken ar-
bejdsdagen eller arbejdsugen er slut for Thor
Möger Pedersen. Han har netop lagt røret på
telefonen, da interviewet til F! begynder.
Thor Möger Pedersen er ikke ny i politik.
Han fik sin ilddåb for 10 år siden, da han var
med til at organisere antiracistiske fakkelop-
tog i Nordsjælland med mange tusinde delta-
gere. Og i 2006 var han medorganisator af de
største velfærdsdemonstrationer i nyere tid.
SF har fået en aktivist som ny næstfor-
mand.
- Jeg mener, vi skal udvide forståelsen af
politik i SF. Politik er ikke kun at sidde til
møder eller arbejde på de parlamentariske
arenaer. Politik er også at gøre noget helt
konkret i hverdagen. Hvis kommunen fjerner
lektiecafeerne, kunne vi oprette én. Vi kunne
organisere grønne gåture med kvalificerede
oplæg om, hvorfor den er vigtig at bevare.
Hvis man bor i alment boligbyggeri uden
socialt samvær, kunne et projekt være ’vi vil
gerne støtte naboskabet’ og arrangere fæl-
lesspisning. Der skal ikke stå SF ud over det
hele, det er bare SF’ere, der tager initiativet.
Så tror jeg, det rygtes, at SF’ere står bag, siger
Thor Möger Pedersen.
Han har gennem de seneste måneder rejst
landet tyndt og præsenteret ideerne for SF’s
medlemmer. I april blev han valgt som næst-
formand for SF.
- Vi skal bruge civilsamfundet, ligesom vi
vil bruge statsapparatet til at skabe foran-
dringer, fortsætter han.
Det vil give flere medlemmer lyst til at
være aktive. Det vil også give sympatisører af
SF mulighed for at engagere sig uden nødven-
digvis at blive medlem af partiet. Dét skal SF
dyrke endnu mere.
- Når sygeplejersker bliver fyret, eller når
unge bliver ærgerlige over, at ungdomsklubben
lukkes, skal SF’erne omdanne frustrationen til
politisk aktion. Vi skal ikke bede dem om at
melde sig ind, men hjælpe dem til at danne et
politisk fællesskab om det konkrete problem.
Logikken er, at hvis vi kan give folk en tro på,
at politik nytter, at det betaler sig at stå sam-
men, så bliver de venstreorienterede.
Partidemokratiet er SF’s nerveSom næstformand er det netop hans opgave
at være en drivende kraft i udviklingen af
SF’s organisation. Og partiorganisationen skal
fungere bedre, mener han.
- SF har fået mange nye medlemmer og
folkevalgte på kort tid. Det har lagt pres på
vores demokratiske struktur. Vi er nødt til at
styrke de demokratiske kanaler og opfinde
nye, hvorfra SF-medlemmer kan diskutere
politik og være med til at forme SF, siger Thor
Möger Pedersen. Han foreslår bl.a. politik-
konferencer, hvor SF’ere fra hele landet kan
mødes og diskutere landspolitiske spørgsmål.
Desuden skal SF’s webdebat styrkes.
- Partidemokratiet er jo SF’s nerve. Det sik-
rer, at vi er i trit med virkelighedens verden.
SF’ere er jo alle mulige forskellige mennesker.
Der er intellektuelle, lærere, pædagoger,
rengøringsassistenter, håndværkere, unge,
gamle, privat og offentligt ansatte. Det er en
ekstremt bred gruppe. Vi er nødt til at have
strukturer, der bedre kanaliserer de oplevel-
ser og erfaringer, de har, videre ind i partiet,
så de bliver brugt i politikudviklingen.
Men går politik ikke så hurtigt i dag, at det
dybest set er urealistisk?
- Jo, hvis man opfatter partidemokratiets
egentlig funktion som, at en masse menne-
sker skal godkende en masse beslutninger.
Men det er det ikke.
Landsmødet vælger
en landsledelse,
som bestemmer
mellem landsmø-
derne. Landsle-
delsen vælger en
daglig ledelse, der ligesom folketingsgruppen
tager sig af mange dag til dag-beslutninger.
Sådan er det i et moderne samfund. Men
det er afgørende, at politikken rent faktisk
opstår og udspringer af vores medlemmers
erfaringer. Hvis den politiske diskussion og
politikudviklingen isoleres til Christiansborg,
er jeg bange for, at vi ender som nogle af de
andre partier, der er blevet systembevarende.
Vi skal jo være systemforandrende. Det skal
alle SF’ere være garanten for.
Men det stiller også krav til SF’s medlem-
mer, mener Thor Möger Pedersen. Hvis SF
hele tiden skal levere de bedste politiske
løsninger, kræver det, at SF’erne uddanner sig
nok. Derfor skal partiet stille flere uddannel-
sestilbud og faglige fællesskaber til rådighed.
SF’erne skal også uddannes i de nyeste ideer
inden for kampagnearbejde, så SF fortsat er
de dygtigste. Det har SF vundet de seneste tre
valg på.
Uenigheder kan skabe fremdriftDu nævnte selv, at SF er vokset i størrelse me-
get hurtigt. I et stort parti som SF vil der altid
være forskellige holdninger til konkrete sager.
Hvordan vil du forholde dig til det?
- Det er virkelig godt, at der er forskellige
holdninger i partiet. Det tyder på, at vi er
ved at være et bredt folkeparti. Diskussioner,
uenigheder og debat er godt, hvis det foregår i
en god tone. Den måde, jeg vil forholde mig til
uenighederne på, vil være at sørge for, at de
ikke bliver ukonstruktive, men bruges til at
skabe fremdrift.
Hvem vurderer, hvilke uenigheder der er
ukonstruktive?
- De bliver ukonstruktive, hvis vi bruger
dem til at være uvenner med eller fremstå
splittet udadtil. Jeg tror aldrig, det er godt
for et socialistisk parti at diskutere via den
borgerlige presse, hvor man skal hen. Vi skal i
stedet have nogle gode interne debatfora.
Du er kun 25 år. Hvordan har du SF’s historie
med dig i arbejdet som næstformand?
- Jeg har meget af SF’s historie med mig.
Jeg er bevidst om, at
jeg kun har været en
aktiv del af SF’s histo-
rie i 10 år. Den reste-
rende historie har jeg
læst om og haft mange
gode samtaler om. Jeg
synes, en rød tråd er, at SF altid har været et
praktisk socialistisk parti, der har baseret sig
på, at mennesker kun lever én gang og gerne
vil opleve reelle samfundsforandringer, mens
de lever. Vi har nogle værdier, drømme og
håb, som vi bruger som sigtelinier, når vi ser
på virkeligheden, og forsøger så at løse nogle
håndgribelige problemer bedst muligt.
- Det spændende nu er, at vi er ekstremt
tæt på at kunne realisere ambitionen om at
forandre samfundet grundlæggende — til
gavn for befolkningen — ved at deltage i en
regering.
Mobiltelefonen blinker. Ubesvarede opkald.
Thors arbejdsliv er ikke blevet mindre travlt
af skiftet fra strategisk rådgiver til politiker.
Interviewet slutter. Og visioner, tanker og
planer om SF arbejder videre.
Politik er ogSå at gøre noget helt konkret i hverdagen
- Thor Möger Pedersen, næstformand
Thor Möger Pedersen• Statskundskabsstuderende• SF’ersiden2001• TidligereformandforDanskeGymnasieeleversSammenslutning, sekretariatslederiSFUngdomogkampagnekoordinatoriSF.• NæstformandiSFsidenapril2010
FOTO
: Pe
ter Sø
ren
sen
F! #3_26-27_thor_naestformand_tryk.indd 27 21/05/10 10:54:11
28 29
Mafiaen spinder guld på affaldskaos
FOTO: Tasja Parize
I mere end 10 år har affaldet været en varm, ildelugtende kartoffel i den syditalienske region Campania. Det er en historie om miljøskandaler, cool business og politisk apati. Desperate borg-ere forsøger nu at råbe EU op. F! har været med Margrete Auken i Napoli.
Af Tasja Parize
Støvet ligger i et tyndt lag over Napolis gader, biler og huse. Gadesæl-
geren må med jævne mellemrum børste rækken af solbriller på bordet
fri, så de ser præsentable ud. For få år tilbage var det ikke blot støv,
men tusinder af tons affald, der plagede borgerne i Napoli. Billeder af
enorme bunker uafhentet affald gik verdenspressen rundt, indtil mili-
tæret blev sat ind og fik ryddet gaderne. Men selv om skraldet er væk,
så er affaldsproblemet langt fra løst. Siden
1994 er ni kommissærer udråbt til at løse
regionens problemer. Affaldskonger med mil-
lioner i ryggen har søsat strategier, der ikke
har skabt flere forbrændingsanlæg og gen-
brugsstationer og dermed formået at få bugt
med de gigantiske affaldsbunker, der fortsat
vokser. Tilliden til de lokale politikere er helt
i bund, og desperate borgere har derfor forsøgt at råbe EU op. Gennem
de seneste år har Europa-Parlamentets borgerklageudvalg modtaget
stribevis af klager fra italienske borgere, der alle handler om den util-
strækkelige affaldshåndtering, som forbindes med alvorlig forurening
og sundhedsproblemer. Flere steder er jorden så forgiftet, at den ikke
kan dyrkes, og i de berørte områder meldes der om en fordobling af
kræfttilfælde og misdannelser hos børn. I starten af april besluttede
borgerklageudvalget, hvor SF’s Margrete Auken sidder, at sende en
delegation af sted til den syditalienske by for at få syn for sagen.
HemmelighedskræmmeriMyndighederne forsikrer, at der er ved at være styr på det syditali-
enske affaldskaos, der for få år tilbage satte regionen i undtagelses-
tilstand. Dengang blev lossepladser og forbrændingsanlæg erklæret
for militære områder – og undtaget for al administrativ og juridisk
kontrol. Men mange borgere er af en helt anden opfattelse og følger
troligt delegationen på sin rundtur.
En borgmester fortæller, at han aldrig har haft adgang til byens los-
seplads, og lokale betjente beretter, at de ikke har lov til at kontrollere
lastbilerne, der kører ind på de skarpt bevogtede områder. Heller ikke
de journalister, der følger delegationen fra
borgerklageudvalget, får under deres besøg lov
til at komme indenfor hegnet.
- Jeg kan slet ikke forstå, hvad militæret
laver her. Hvis det er fordi, man er bange for,
at uvedkommende får adgang, så er det da
snarere en politiopgave, fastslår Margrete
Auken.
Borgerne, der demonstrerer, er dog slet ikke i tvivl om, hvorfor
militæret er sat ind:
- De forsøger at skjule, at der bliver smidt alt muligt affald på los-
sepladsen, og de er selvfølgelig ikke interesseret i at blive kontrolleret,
Vi Vil ikke lade italienerne i stikken med deres affalds- og miljøskandaler
- Margrete Auken, EU-parlamentariker
F! #3_28-29_miljøsvineri_tryk.indd 28 21/05/10 11:10:15
28 29
EU
En lukrativ forretningDen napolitanske mafia, Camorraen, har udnyttet den kaotiske affalds-
håndtering til at sætte skub i en forretning, der er mere indbringende
end narkotika. Siden 1994 har Camorraen lukreret på en permanent
krise i regionens renovationssystem. Langt de fleste af renovations-
selskaberne i Campanien menes at være ejet af mafiaen. Ifølge den
italienske miljøorganisation Legambientes tal er den årlige omsætning
i den forretning på 600 millioner euro. Camorraen hjælper norditalien-
ske virksomheder af med giftigt affald til priser, der ligger langt under
den officielle markedspris. Det har resulteret i en livlig trafik fra nord
til syd, hvor affaldet er blevet blandet med husholdningsaffald og dum-
pet i Campania-regionen på mere eller mindre officielle steder. Store
landbrugsområder er blevet så forgiftet, at det er umuligt for bønderne
at dyrke dem.
At der ikke er blevet bygget flere forbrændingsanlæg eller gen-
brugsstationer begrundes ofte i borgernes modvilje, hvorimod kriti-
kerne peger på, at det er mafiaen, der blokerer af hensyn til de store
summer, de tjener på det syditalienske affaldskaos.
Kritik fra EUI marts 2010 fældede EU-domstolen en dom over Italien. De italienske
myndigheder kritiseres for ikke at have gjort nok for at løse affalds-
problemerne og sørge for, at affaldet ikke udgør en risiko for borger-
nes sundhed og for miljøet, sådan som EU’s affaldsdirektiver foreskri-
ver. Og mafiaens indblanding er ikke nogen undskyldning for ikke at
gøre noget, lyder det.
- Vi vil ikke lade italienerne i stikken med deres affalds- og miljø-
skandaler. I borgerklageudvalget vil vi nu tage hånd om borgerne og
deres fuldstændigt berettigede protester mod de italienske myndighe-
ders store svigt, siger Margrete Auken.
Delegationens endelige konklusioner efter turen indgår i en rapport,
der forventes klar til juni.
Om borgerklager• AlleEU-borgereharrettilatklagetilEU’sborgerklageudvalg.• Udvalgetbehandlersager,hvorlokaleognationalemyndigheder ikkeoverholderEU’sfælleslove.• UdvalgetkananmodeEU-Kommissionenomativærksætteen undersøgelse,derkanføretildomstolsprocesogsanktioner moddetanklagedemedlemsland.
siger en kvinde og fortæller om, hvordan larmen fra de mange last-
biler, der kører til stedet, holder beboerne vågne om natten, børnene
kaster op og udvikler allergi.
Et andet sted, hvor delegationen møder frem, kan borgerne fortælle,
at der er gjort ihærdige forsøg på at ”shine” lossepladsen op inden
besøget. En kemisk duft afslører, at luften også er forsøgt renset.
Men alle påstande om, at affaldet ikke håndteres efter reglerne,
afvises hårdnakket af den øverst ansvarlige for renovationen i Campa-
nia. Han viser, hvordan alle lastbiler kontrolleres for radioaktivt affald
ved indgangen. Men spørgsmål om, hvordan lastbilerne kontrolleres
for industriaffald og giftigt affald, ignoreres behændigt.
BjergeafaffaldCampania-regionen producerer dagligt 7033 ton affald, uden at der
endnu er fundet en løsning på, hvor affaldet skal hen. Flere losseplad-
ser er allerede fyldt op. Gigantiske landskaber med plastikdækkede
affaldsbjerge (øko-baller som de kaldes) tårner sig op. Økoballerne er
komprimeret affald, der oprindeligt var tiltænkt anvendt til biobrænd-
sel, men som aldrig har levet op til kravene. Ingen ved, hvad man skal
stille op med affaldsbjergene, der er så store, at det påstås, at de kan
ses fra månen.
De mange tons affald har fået myndighederne til at planlægge nye
lossepladser – flere steder i beskyttede klassificerede naturområder,
som har særlig betydning for dyre- og plantelivet. Men hvorfor an-
lægge nye lossepladser, når der findes alternative løsninger?, som der
står skrevet på en af demonstranternes bannere.
Desperate borgerne demonstrerer mod
de italienske myndigheders tvivlsomme
håndtering af de store affaldsproble-
mer, der udgør en risiko for borgernes
sundhed og for miljøet.
F! #3_28-29_miljøsvineri_tryk.indd 29 21/05/10 11:12:31
kultur
Folk skal forstå fordelen
ved fællesskabet Dramatikeren Line Knutzon opererer ikke med budskaber i sine stykker. Det krymper i hende, når hun hører om politisk teater. Fordi teater er kunst og ikke en kronik. Alligevel er alle udtryk politiske, siger Line Knutzon, der uden for scenen gerne diskuterer politik og særligt regeringens økonomiske fordelinger.
Af Peter Rewers
Line KnutzonFødt 1965
Udvalgte dramaer:Først bliver man jo født•Snart kommer tiden•Splinten i hjertet•Måvens og Peder (en serie radiospil)•Guitaristerne & Guitaristernes Jul•Håndværkerne •
Priser:
Holbergmedaljen•Danske Dramatikeres Hæderspris •Reumert – Årets dramatiker for •
“Først bliver man født” Niels-Prisen•
Når der er tale om et nyt dansk teaterstykke, hvor karaktererne har
navne som Lorentz, Heinze og Bom, og der optræder en imaginær dræ-
berpuddel, der angiveligt lystrer navnet Biffer, er få i tvivl om hvem,
der er ophavskvinde til løjerne på scenen. Line Knutzon har over de
seneste 20 år skrevet mange af moderne dansk dramatiks største suc-
ceser og er blevet sammenlignet med Holberg.
Hendes seneste stykke hedder Birkehytten og har premiere samme
dags aften, som Danmarks populære dramatiker har indvilget i at
mødes med F!
Birkehytten handler om tre naturelskende venner, der mødes i en
skovhytte til en weekend i naturens tegn, hvor de selv skal på jagt
for at skaffe føde. Omdrejningspunktet er, at der ikke er nogen dyr i
skoven at skyde, og vennerne dermed ikke kan få tilfredsstillet deres
behov. Den manglende mad skaber stigende frustration i selskabet,
og imellem intern strid forsøger de tre sig med lidet gennemtænkte
løsninger. Fællesskabet heles undervejs gennem sørgelige bondesange
om døde børn stedt for tidligt til hvile under plettede sten.
Helt i den knutzonske tradition er meningen ikke umiddelbart
synlig, og hændelserne følger langtfra den klassiske fortællemåde:
Personerne starter ikke et sted for så at komme ud for noget uventet,
udvikle sig derigennem og opnå en ny erkendelse. Det harmonerer
nemlig ikke med dramatikerens egen opfattelse af tilværelsen og den
menneskelige natur.
- Mennesker er statiske. Det er vores komiske vilkår; vi kan ikke
udvikle os. Selvfølgelig kan man flytte sig lidt, men det bliver altid
inden for en lille ramme. Derfor er alle mine figurer også statiske. >>
30 31
F! #3_30-33_kultur_tryk.indd 30 21/05/10 11:41:20
Folk skal forstå fordelen
ved fællesskabet
FOTO
: Pe
ter Sø
ren
sen
30 31
F! #3_30-33_kultur_tryk.indd 31 21/05/10 11:49:32
- Mennesker er statiske. Det er
vores komiske vilkår; vi kan ikke
udvikle os, mener Line Knutzon,
der er aktuel med stykket Birke-
hytten på teatret Mungo Park.
FOTO
: Pe
ter Sø
ren
sen
33 32
F! #3_30-33_kultur_tryk.indd 30 21/05/10 11:41:27
kultur
Sådan synes jeg, livet er, siger Line Knutzon og afslører, at det først
var ret sent i prøveforløbet, at hun fik øje på, hvad stykket overordnet
kan handle om.
- Det handler om det, som jeg holder mest af at skrive om: Hvordan
vi altid forkludrer alting i alle mulige sammenhænge. Det bedste og
kedeligste eksempel er miljøproblematikken. Vi er alle sammen enige
om, at CO2-forbruget skal ned, men det kan jo ikke lade sig gøre. Vi
kan jo ikke engang finde ud af hvem, der skal have kage med til foræl-
dremødet i vuggestuen.
Alt er politiskPersonerne i Birkehytten
bliver så desperate i deres
sult, at de ikke kan tænke
længere end til næste bid.
Derfor kaster de sig ud i nogle
fatale, kortsigtede løsninger.
Line Knutzon medgiver, at
temaet meget vel kan overføres til verden uden for, hvor den enorme
brug-og-smid-væk-kultur også virker temmelig nærsynet. Men det har
bestemt ikke været dramatikerens hensigt at pointere det eller noget
som helst andet.
- Jeg opererer ikke med budskaber. Det krymper i mig, når nogen
siger ”Ih, hvor skal vi ud og lave noget politisk teater”. Og jeg synes,
der er en misforstået forventning til, at teater skal være politisk. Hold-
ningen er nærmest, at hvis ikke det er politisk, så er det dumt, siger
Line Knutzon.
Ifølge Line Knutzon hører det bevidst politiske teater oftest bedre
hjemme i en aviskronik og ikke på en scene i kunstens verden. Men
det betyder ikke, at hun mener, politik bør være fraværende. Tværti-
mod. Det skal bare anerkendes som en skjult dimension, der er til
stede i stort set alt, der skabes.
- Alt er jo et udtryk, og på den måde er alt også politisk. Det synes
jeg, man må gå ud fra. Når man frembringer et værk, der er i dialog
med omverdenen, så er der også noget, der diskuteres inden i værket.
Men det betyder ikke, at det er en konkret kommentar til en aktuel
politisk problemstilling, lyder det fra Line Knutzon, der forklarer, hvor-
dan hun bevidst undgår at politisere i sine stykker.
- Når jeg arbejder, træder jeg ind i et tomt rum – blottet for hold-
ninger, budskaber eller nogen form for pointer. Fra det tomme rum
må der komme det, der kommer, og som jeg formentlig går og optager
fuldstændig ubevidst. Når det lykkes, og jeg frembringer noget origi-
nalt, er det fordi, det ikke er infiltreret af meninger. I den sammen-
hæng interesserer politik og holdninger mig slet ikke.
Københavns yngste ”kommunist”Men uden for scenen spiller politik en rolle for Line Knutzon. Som
13-årig meldte hun sig ind i Kommunistisk Ungdom på Vesterbro i Kø-
benhavn, i øvrigt sammen med lyrikeren Naja Marie Aidt, som hun har
delt en stor del af sin københavnske opvækst med. Og selv om det ikke
primært var de politiske paroler, der trak i Line Knutzon, har tiden
som aktiv ungdomspolitiker haft stor betydning for hende.
- Jeg var jo ikke kommunist. Vi kom der, fordi vi skulle have nogle
venner, og det fik vi. Men vi fik også en masse selvtillid med derfra. Vi
arrangerede kæmpe demoer med 50.000 mennesker foran Christians-
borg, og for os var det hele bare en stor mærkelig leg. Vi fik en tro på,
at vi kunne lykkes med, hvad end vi gav os til.
Tiden som politisk aktiv varede ikke særlig længe, men noget tyder
på, at Line Knutzon alligevel har videregivet en ungdomspolitisk spire
til næste generation. I hvert fald var en af hendes sønner ikke mere
end 9 år gammel, da han – uden moderens indblanding eller vidende –
meldte sig ind i SF.
S og SF for selvisk ansvarlighedLine Knutzon er ikke selv medlem af noget parti, men hun har gen-
tagne gange overvejet, om det ikke ville være det rigtige at gøre.
- Jeg ved ikke, om det egentlig er for svagt ikke at melde sig ind. For
at stå ved. Men det er fordi, det
hele er meget komplekst for mig.
Sådan set er det kun de økono-
miske strukturer, som partierne
repræsenterer, der interesserer
mig. Hvordan vi fordeler pengene.
Ud fra det parameter er Line
Knutzon ikke i tvivl om, hvor
krydset skal sættes, og begrun-
delsen er en slags egoisme i fællesskabets interesse.
- Jeg stemmer på enten SF eller Socialdemokraterne, fordi jeg synes,
at vi skal hjælpe de svageste i samfundet. Og det er den borgerlige
økonomiske filosofi ikke indstillet på. Men jeg gør det også af selviske
årsager. For hvis vi ikke hjælper de svage og ikke betaler til en fælles
kasse, der fordeler goderne, så bliver det i sidste ende et samfund,
hvor vi ikke kan gå sikkert på gaden, og man må barrikadere sig bag
pigtrådshegn og brede bodyguards. For mig er det en fuldstændig
logisk konsekvens.
Den rette belønningLine Knutzon har efter eget udsagn meget store problemer med den
nuværende regering og dens prioriteringer. Senest har et besøg hos en
veninde og nybagt tvillingemor på Hvidovre Hospital givet Line Knut-
zon et konkret bevis på, at udviklingen under den borgerlige regering
er helt gal. Line Knutzon er selv mor til tvillinger. Hun husker sin tid på
barselsgangen som værende præget af en helt anden omsorg, end hvad
afdelingens tre ansatte nogensinde havde mulighed for at give hendes
veninde og de 35 andre fødende kvinder den dag på Hvidovre Hospital.
Og her mener Line Knutzon faktisk, at politikerne på begge fløje
svigter. Fordi de er for indforstået i deres kommunikation og ikke
fokuserer på at belyse det virkeligt gode ved vores samfund.
- Politikerne er rent retorisk for dårlige til at få folk til at forstå
fordelen ved fællesskabet; at vi kan komme gratis på hospitalet og kan
få betalt vores uddannelse. Det skal vi gøres opmærksomme på igen,
for vi har vænnet os til det. De borgerlige taler hele tiden om, at vi
skal belønnes, og det er jeg helt med på. Men jeg føler mig altså mere
belønnet, hvis jeg kan se, at min veninde og hendes nyfødte tvillinger
får en dejlig start på tilværelsen med omsorg fra sygeplejersker med
god tid, end hvis jeg sætter mig ind i min nye Porsche og kører til mit
isolerede sommerhus bag pigtrådshegnet, slutter Line Knutzon.
Vi KAN Jo iKKe eNGANG FiNDe UD AF HVeM, DeR SKAl HAVe KAGe MeD til FoRælDReMøDet i VUGGeStUeN
- Line Knutzon, dramatiker
Let til latter line Knutzon har let til latter, og hun har en ”problematisk passion” for amerikanske genrekomedier. Her er et lille udsnit af dramatikerens yndlingsgrin:
Stepbrothers•the Anchor Man•American Pie i + til dels ii•the office – både den engelske og den amerikanske•the Simpsons – særlig Homer pga. hans uforbederlige person•
FOTO
: Pe
ter Sø
ren
sen
33 32
F! #3_30-33_kultur_tryk.indd 33 21/05/10 11:41:29
uden filter
34
Jeg har lidt samme fornemmelse med lækagesagen, som når jeg fal-
der i søvn lige før finalen i en god engelsk krimi. Efter at have fulgt
intenst med i sagen vil jeg nu meget gerne have opklaret, hvem ”mor-
deren” er. Men desværre virker det, som om sagen nu er ved at dø ud,
uden at vi bliver præsenteret for den skyldige. Skal min nysgerrighed
tilfredsstilles, må jeg derfor selv tage detektivbrillerne på for at finde
den skyldige.
Jeg har da også en formodning om, hvem gerningsmanden var bag
den læk, som bragte de danske soldaters liv i fare. Vedkommende
har haft en meget mærkelig adfærd under hele sagen. Først ville min
mistænkte – til trods for, det var ham der havde ansvaret – slet ikke
undersøge sagen, fordi der intet hold var i anklagerne. Så sagde han
pludselig sit job op, fordi sagen var en belastning for ham og hans
omgivelser. En yderst besynderlig og dramatisk reaktion, som ikke
bliver mindre underlig af, at manden havde stor intern opbakning og
nød stor popularitet i befolkningen.
Min hovedmistænkte havde også et andet afvigende adfærdsmøn-
ster under hele lækagesagen. Han var nærmest besat af, at folk skulle
kunne lide ham. Han gennemførte med stor præcision en personlig
brandingkampagne, hvor han selv kontaktede medierne for at få
udarbejdet personlige portrætter og brugte alle kneb – børn, tårer og
følelser – for at høste sympati. Man kunne næsten have ham mistænkt
for at skulle tanke en masse popularitet, som han så kunne trække på,
hvis eller når der kom dårlige tider.
Der er også tegningen til et motiv hos min mistænkte. Han stod
med ansvaret for en svær krig, som på det tidspunkt skabte en del
problemer. Derfor havde han brug for at fremstå som en handlekraftig
mand over for befolkningen. Der er godt nok ikke tale om et soleklart
jalousi- eller økonomisk motiv, men da vedkommende før er blevet
taget i at føre sig frem i medierne med ufine metoder, giver motivet
god mening.
Men det er jo børnelærdom, at man ikke kan dømme en mand på
spekulationer og gætterier. Der skal langt mere håndfaste beviser til.
Fx som dem landets to største tv-stationer er i besiddelse af. Men
TV2 vil ikke røbe, hvem der stod bag lækken, og DR vil ikke offentlig-
gøre lydfilen, så derfor får de soldater, hvis liv var i fare pga. lækken,
og befolkningen nok aldrig sandheden af vide.
En absurd situation, der ikke bliver mindre skør af, at tv-stationer-
nes argumentation for ikke at fremlægge beviserne er kildebeskyt-
telse! Der er ingen tvivl om, at man kun kan være stor tilhænger af kil-
debeskyttelse, som er et helt centralt element i det journalistiske fag,
særligt når det gælder om at beskytte de svageste mod magthaverne.
Det tossede i, at de trækker kildebeskyttelseskortet, ligger i, at hele sa-
gen jo starter med, at det er en TV2-journalist, der bryder kildebeskyt-
telsen og fortæller en hel del mennesker, hvem der lækkede historien.
Havde han overholdt kildebeskyttelsen, ville Kaare R. Skov, Christoffer
Guldbrandsen, fire anonyme kilder i DR-Søndag og sikkert også en del
andre ikke kunne vide, hvem der er den skyldige.
En krimi uden afslutning
Uden filter er titlen på en klumme, hvor F! giver et engageret menneske spalteplads til at
få luft for en hjertesag.
Af Rasmus Jønsson, politisk kommentator og ekstern lektor i politisk kommunikation
F! #5_34-35_udenfilter_lækage_v2_korr.indd 34 21/05/10 10:41:42
JobopslagSF måtte med udgangen af maj sige farvel og
tak til vores webredaktør Sanne Plichta, som har
fundet andet arbejde. Stillingsopslag kan som
sædvanlig ses på www.sf.dk under ’parti’.
Kampagnecamp 28.–29. august I år holdes SF’s sommertræf i form af en ’Kampag-necamp’ for Kontaktrådet, folketingskandidater og kampagneledere. Der holdes således ikke noget ’almindeligt’ Sommertræf i år.
rundt om sf
SF’s hovedbestyrelse har besluttet at fremrykke opstil-ling af nye folketingskandidater til 15. august. Det sæd-vanlige er, at de nye folketingskandidater tiltræder 1. oktober, men da et valg kan være nært forestående, er det rykket frem.Storkredsorganisationerne er ansvarlige for opstilling i de enkelte storkredse. Opstillingsreglerne kan ses på www.sf.dk. Information om opstillingsprocessen i de enkelte storkredse kan fås hos storkreds- organisationerne.
Nye folketiNgs- kaNdidater
DIT NAVN
DIT FOTO
’MiN side’ og debat på Nettet
Skriv et nyt debatindlæg
Fri medlemsdebat
Send Fortryd
På ’Min side’ i SF’s medlemssystem finder du informationer om dit medlemskab, du kan fx ændre adresse ved flytning eller tilmelde dig betalingsservice – log dig på øverst i højre hjørne på www.sf.dk Via ’Min side’ har du også adgang til SF’s medlemsdebat, hvor du kan debattere med andre medlemmer af partiet, eller du kan logge direkte på debatten her: www.sf.dk/medlemsdebat Første gang du logger dig på medlemssystemet, kan du følge trin-for-trin guiden online på www.sf.dk/login. Husk at have dit medlemsnummer klar. Af sikkerhedshensyn skal du første gang rekvirere en adgangskode, den får du ved at følge guiden. Har du problemer med at logge på, så kontakt partikontoret, tlf.: 33 37 44 44, e-mail: [email protected]
F! #3_34-35_rundtomSF_tryk.indd 35 21/05/10 10:13:20
Afsender: Christiansborg, 1240 København K
KAlender
05.06GrundslovsmøderSF’s politikere – folketingspolitikere som byrådsmedlemmer –
taler ved en række grundlovsmøder rundt om i landet. Se hele
listen, der løbende bliver opdateret, på: www.sf.dk/kalender
5. juni
10.07-31.07sommerferie på livøIgen i år arrangerer SFOF LivøFerie! LivøFerie vedbliver at være
den vedkommende, aktive og engagerende blanding af højskole-
ferie og familieferie og spænder over tre uger i perioden 10.-31.
juli. Tilmeldingen er gået over al forventning, men der er endnu
enkelte pladser tilbage.
Læs mere om Livø på vores hjemmeside, hvor vi har lagt hele
programmet: www.sfof.dk
10.-31. juli, Livø
18.08-20.08sf på CopenhaGen pride squareMød SF’s LGBT-netværk (tidligere homo-netværk) og SF’s politi-
kere, når de sætter fokus på forholdene for homoseksuelle, bisek-
suelle og transkønnede i såvel Danmark som i udlandet.
18.-20. august, Københavns Rådhusplads
Se de nyeste arrangementer på www.sf.dk/kalenderHer kan du også selv lægge SF-arrangementer ind
21.08sf til CopenhaGen pride-paradeIgen i år går SF forrest, når Copenhagen Pride-paraden går gen-
nem Københavns gader for at fejre mangfoldigheden.
Hvis du har lyst til at gå med, kan du læse mere på: www.sf.dk/
lgbt, her er også et link til LGBT-netværket på Facebook.
21. august, afgang fra Frederiksberg Rådhus kl. 12
16.10-23.10rejse til albanienSFOF arrangerer i samarbejde med antropolog Lis Jespersen en
unik chance for at besøge et af Europas smukkeste og mest sær-
prægede lande. Turen når rundt om politiske møder, kulinariske
højdepunkter, enestående citadeller og vil omfatte Tirana såvel
som den sydligste del af Albanien.
Yderligere oplysninger kan hentes ved at skrive til:
[email protected] eller [email protected]. Der er begrænsede plad-
ser! Se hele programmet på: www.sfof.dk
16.-23. oktober, Albanien
F! #3_36_kalender_tryk.indd 36 21/05/10 12:02:27