Magasinet F! 2-11
-
Upload
sf-socialistisk-folkeparti -
Category
Documents
-
view
227 -
download
5
description
Transcript of Magasinet F! 2-11
TEMA:ALLE SKAL MED• Lige muligheder for alle • Tid og plads til hinanden • Veje til mere lighed
Magasin 2 I April 2011
Villy Søvndal og Emilie Turunen i Kairo
Folkets revolution i Egypten
Vi rAgEr for MEgEt tiL oS
Peter Aalbæk, filmkøbmand
2
En tung, men nødvendig beslutning
Fredag den 18. marts var en
historisk dag på Christiansborg.
Et enigt Folketing vedtog, at
Danmark skal deltage i den
militære aktion for at standse
Ghadaffis overgreb i Libyen.
Det er altid en tung beslutning
at sende soldater i krig, fordi
der ikke kan gives faste garantier i sådan en situation for at
tingene udvikler sig, som vi ønsker. Danske soldater kan dø. Ci-
vile kan blive dræbt. Ting kan gå galt. Så jeg tror, at jeg taler på
mange MF’eres vegne, når jeg siger, at det ikke var et let valg.
Men der var ingen vej udenom. Ikke at foretage sig noget
ville også være et valg. Et umenneskeligt valg i en situation,
hvor Ghadaffis styrker var på vej til at virkeliggøre truslerne
om at forvandle Benghazi og Tobruk til regulære slagtehuse.
Og signalet til verdens despoter havde været lige så klart som
forfærdeligt: I har frit spil. Så SF’s beslutning var ikke nem –
men den var rigtig.
Jeg har – i al beskedenhed – været blandt de mest ihærdige
kritikere af Irak-krigen, herunder den danske deltagelse. Når
det har relevans at erindre om i dag, så skyldes det, at ver-
denssamfundets tøven i Nordafrika i nogen grad skyldes den
katastrofale krig i Irak. De mennesker, som misbrugte verdens-
samfundets tillid og gennemførte en ulovlig krig på baggrund
af løgnagtige påstande om masseødelæggelsesvåben, bærer et
tungt ansvar for, at verden reagerer (for) varsomt i dag.
Indtil videre har 2011 været løfterigt – med de demokra-
tiske opstande først i Tunesien og Egypten – og senere i en
lang række andre arabiske lande. De befolkninger, som modigt
rejser sig i protest mod årtiers undertrykkelse, fattigdom og
mangel på menneskerettigheder, skal vide, at de kan regne med
os. SF pressede fra dag 1 på for at få fjernet Mubarak-regimet,
og vi er nu i færd med at knytte bånd til menneskerettigheds-
organisationer og demokrati-forkæmpere i Egypten. I Europa-
Parlamentet har vi foreslået en ny Marshall-plan for at skabe
en positiv demokratisk og social udvikling i Nordafrika. Vi skal
understøtte det arabiske forår, så godt vi kan.
Vesten har alt for ofte svigtet befolkningerne og vore egne
idealer til fordel for skumle olie- og stormagtsinteresser. Det
skal ikke ske denne gang. Denne gang skal demokratiet sejre!
Også derfor er det så vigtigt, at Ghadaffis overgreb bliver
standset.
Villy Søvndal
F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet. Næste nummer udkommer i begyndelsen af juni 2011
Redaktionsudvalg:Turid Leirvoll (ansvarshavende), Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Thor Möger Pedersen, Claus Perregaard, Marie Schultz, Kirstine Rask Lauridsen, Cecilie Brøndum Boesen, Mikael Kristensen og Ole Larsen
4 TEMA: ALLE SKAL MED
6 Lige muligheder for alle
11 Medlemmerne mener
12 Tid og plads til hinanden
14 Veje til mere lighed
16 Den amerikanske drøm opfyldes i Danmark
18 Job og uddannelse til alle unge SF på Borgen med Nanna Westerby om SF og S’s
nye unge-udspil om job og uddannelse
22 Straf for uagtsom voldtægt? Versus med Karina Lorentzen, SF’s retsordfører,
og Tom Behnke, Konservatives retsordfører
24 Folkets revolution i Egypten Reportage fra Villy Søvndal og Emilie Turunens
besøg i Egypten samt udviklingen i Nordafrika
28 SF skal fortsat være et folkeparti 1. halvleg om et parti også for faglærte og
ufaglærte, af Tonni Hansen, fagforeningsformand
30 Vi rager for meget til os Interview med Peter Aalbæk, filmkøbmand,
Oscar-vinder og filmaktuel
34 Vil oppositionen beskytte naturen? Uden filter af Peder Størup,
www.naturbeskyttelse.dk
35 Rundt om SF og Kalender
36 Klar til valgkamp
LEDER
3
INDHOLD
Skribenter i dette nummer: Villy Søvndal, Gitte Roe Eriksen, Marie Schultz, Merete Thorøe, Karina Lorentzen, Tom Behnke, Tasja Parize, Lars Ungermann, Tonni Hansen, Peter Rewers, Peder Størup og Rosa Juel Nordentoft
Forsidefoto: Peter Sørensen
Design & produktion: Jesse Jacob / Mediefabrikken ApS
Denne tryksag er fremstillet på et Svanemærket trykkeri, den er trykt på G Print som er FSC samt PEFC godkendt.
Oplag: 19.500
F!Socialistisk FolkepartiChristiansborg1240 København KTlf: 33 37 44 44E-mail: [email protected]/f
4
Minneapolis
Khabarovsk
PODGORICA
ALASKA
KIRIBATI
FIJI
TONGA
TUVALU
SAMOA
GREENLAND(Kalaallit Nunaat)
FRENCH GUIANA
WESTERNSAHARA
WEST BANK
KASHMIR
EAST TIMOR
PAPUA NEW GUINEA
SOLOMON ISLANDS
MARSHALLISLANDS
NAURU
FEDERATED STATES OF MICRONESIA
PALAU
VANUATU
FIJI
TONGA
TUVALU
SAMOA
AUSTRALIA
NEW ZEALAND
AUSTRIA
NETHERLANDS
FRANCE
GERMANY
DENMARK
ITALY
MALTAGREECE
SPAIN
M.C
ANDORRA VATICAN C.
S.M
LIECHT.
BELGIUMLUX.
SWITZ.
TURKEY
CAMBODIA
CYPRUS
PHILIPPINES
GEORGIA
FINLAND
ICELAND
UNITEDKINGDOM
IRELAND
PORTUGAL
ISRAEL
NIGERIA
COMOROS
BURUNDI
RWANDA
MAURITIUS
ALGERIALIBYA
EGYPT
SUDAN
ETHIOPIA
KENYA
TANZANIA
ANGOLA
ZIMBABWE
MOZAMBIQUE
LESOTHOSWAZILAND
SOUTH AFRICA
NAMIBIABOTSWANA
DEM. REP.OF CONGO
CENTRALAFRICAN REPUBLIC
UGANDA
CONGO
CAMEROON
GABON
NIGER
EQUAT. GUINEA
GAMBIA
GUINEA-BISSAU
SIERRA LEONE
LIBERIA
CÔTED'IVOIRE
SÃO TOMÉ AND PRINCIPE
DJIBOUTI
TUNISIA
ERITREA
MOROCCO
MAURITANIA
CAPE VERDE
HUNGARY
MOLDOVACZECH REP. SLOVAKIA
POLAND
ROMANIASLOV.
ALBANIAF.Y.R.O.M1
MONTENEGRO KOS.
BOSNIA& H.
BULGARIA
AFGHANISTAN
PAKISTAN
IRAN
SAUDI ARABIA
IRAQSYRIA
JORDAN
KYRGYZSTAN
KAZAKHSTAN
THAILAND
MYANMAR(BURMA)
SRI LANKA
CHINA
MONGOLIA
BHUTAN
BANGLADESH
KUWAIT
LEBANON
BRUNEI
N. KOREA
TAIWAN
JAPAN
S. KOREA
INDONESIA
QATAR
ESTONIA
LATVIA
LITHUANIA
BELARUS
UKRAINE
BAHRAIN
SERBIA
R U S S I A N F E D E R A T I O N
HAITI
THE BAHAMAS
CUBADOMINICANREP.
ANTIGUA AND BARBUDA
DOMINICA
ST LUCIA BARBADOS
ST VINCENT AND THE GRENADINESGRENADA
TRINIDAD AND TOBAGO
ST KITTS AND NEVIS
MEXICO
BELIZE
PANAMACOSTA RICA
EL SALVADOR
GUATEMALA
NICARAGUA
HONDURAS
JAMAICA
GUINEA
UNITED STATES OF AMERICA
C A N A D A
VENEZUELA
COLOMBIA
BOLIVIA
BRAZIL
ARGENTINA
URUGUAY
SURINAME
PARAGUAY
ECUADOR
PERU
NEPAL
LAOS
VIETNAM
INDIA
TAJIKISTAN
UZBEKISTAN
TURKMENISTAN
OMAN
YEMEN
SOMALIA
U.A.E3
ARMENIA
AZERB.
CROATIA
NORWAYSWEDEN
CHAD
GHANATOGO
BENIN
BURKINA
MALI
ZAMBIAMALAWI
SENEGAL
MADAGASCAR
GUYANA
CHILE
KIRIBATI
SEYCHELLES
MALDIVESMALAYSIA
ALGERIETLIBYEN
TUNESIENMAROKKO IRAN
JORDAN
KUWAIT
OMAN
YEMEN
EGYPTEN
IRAK
BAHRAIN
24 3018
4
Alle skAl medSF vil mere end at hjælpe mennesker på kanten af samfundet. SF vil føre en politik, der styrker vores grundlæggende fællesskaber som familie, venner og kollegaer. Partiet vil forbedre samfundsinstitutio-ner som skoler, børnehaver og hospitaler. Det fører til øget lighed, livskvalitet og færre socialt udsatte. SF vil have alle med.
Ark
itek
t: T
ranb
erg
Ark
itek
ter
/ V
isua
liser
ing:
Kri
stoff
er T
ejlg
aard
6
Ligesom man taler om ”det grå guld”, ældre på
kanten af arbejdsmarkedet, kunne man tale om
”de funklende diamanter”, børn og unge i risiko-
zonen. For mange af disse diamanter kommer
skævt fra start både i livet og i uddannelsessy-
stemet. Nogle dropper ud af forskellige årsager.
I længden skaber det stor ulighed i samfundet.
For at bryde den negative spiral, vil SF skrue
gevaldigt op for forebyggelsen, så færrest muligt
risikerer at leve et udsat liv. Partiet ønsker helt
basalt, at vi hjælper hinanden – både i hverda-
gen og på et mere strukturelt niveau.
Man kan betragte samfundet som en tre-
kant i tre lag, hvor de grundlæggende fællesska-
ber ligger nederst som fundament. Det er vores
familie, venner, kollegaer og naboer – vores
sociale netværk. Samfundsinstitutionerne ligger
i midten. Det er tilbud, der i forvejen findes
for alle: daginstitutioner, folkeskolen, sygehuse
m.m. Får man de grundlæggende fællesskaber
og samfundsinstitutioner justeret og styrket, så
opnår flest muligt samme muligheder i livet.
Behovet for en specialindsats, det øverste lag i
trekanten, bliver mindre, fordi der generelt vil
være færre socialt udsatte.
SF vil styrke de grundlæggende fællesskaber i
samfundet – fra lokale initiativer og lektieca-
feer, til fællesarealer og foreningsliv. Partiet vil
sikre ordentlige samfundsinstitutioner – gode
børnehaver og folkeskoler er afgørende for at få
alle med.
- Jo tidligere, vi sætter ind rent aldersmæs-
sigt, desto bedre. En amerikansk undersøgelse
viser bl.a., at bruger man 1 dollar på et barn
i alderen 0-6 år, så får man 600 dollar igen,
hvorimod man kun får 60 dollar igen, hvis man
bruger 1 dollar på de 6-16-årige. Så rent sam-
fundsøkonomisk får vi rigtigt meget ud af det
ved at sætte ind i en tidlig alder, forklarer
Pernille Vigsø Bagge, SF’s børne- og folke-
skoleordfører.
- Det er tydelig dokumenteret,
at gode børnehaver på sigt er med
til at forebygge kriminalitet,
alkoholmisbrug, stofmisbrug og
arbejdsløshed, fortsætter hun
og påpeger, at SF vil prio-
ritere børnehaver langt
højere, end regeringen
har gjort.
Uligheden i Danmark har ifølge SF vokset sig alt for stor. Derfor skal samfundets grundlæggende fællesskaber og institutioner styrkes, for det fører til øget lighed og færre socialt udsatte. Især en tidlig indsats blandt børn og unge giver gevinst, og det kræver bl.a. en ændring i folkeskolernes kultur.
lige muligheder for Alle
NETVÆRK BOLIG VENNER FORENVENNER NETVÆRK FAMILIE NABOBOLIG VENNER NETVÆRK FORENVENNER FAMILIE NABOER NETV
DAGINSTITUTION FOLKESKOLFAGLIGHED SUNDHEDSPLEJE
UDDANNELSE SYGEHUSEDAGINSTITUTION FOLKESKOLFAGLIGHED SUNDHEDSPLEJ
FORENING BOLIG VENNERALINDSATS UDSATTE SPEPECIALINDSATS UDSATTE
SPECIALUNDERVISNDSATS UDSATTE SPECIALDØGNINSTITUTIONER SP
SPECIALUNDERVISNINPECIALINDSATS UDSATTE
DØGNINSTITUTIONER SSPECIALUNDERVISNING PECIALINDSATS UDSATTE
Af gitte roe eriksen
7
TEMA
lige muligheder for Alle
sikkert fundAment i ’sAmfundstrekAnt’
Man kan betragte samfundet som en trekant, der fører til mere lighed generelt og færre socialt udsatte, hvis man styrker de nederste lag. Trekanten er delt ind i 3 niveauer.Nederste niveau: De grundlæggende fæl-lesskaber i samfundet – bunden af trekan-ten – tæller netværk, venskaber, familieliv, naboskab, foreningsliv, arbejdsfællesskaber og andre fællesskaber på kryds og tværs, der bakker op, giver råd og hjælp.Mellemste niveau: Samfundsinstitutioner, som daginstitutioner, folkeskolen, sygehuse og andre tilbud om service fra det offentlige, der er med til at hjælpe, forebygge, opfange og udligne konsekvenser af, at man vokser op i forskellige typer hjem og lever forskel-lige liv. Øverste niveau: Specialtilbud, der yder en ekstra indsats overfor mennesker, der ikke har tilstrækkeligt med hjælp fra de to neder-ste lag af trekanten.
NETVÆRK BOLIG VENNER FORENVENNER NETVÆRK FAMILIE NABOBOLIG VENNER NETVÆRK FOREN
VENNER FAMILIE NABOER NETV
DAGINSTITUTION FOLKESKOLFAGLIGHED SUNDHEDSPLEJE
UDDANNELSE SYGEHUSEDAGINSTITUTION FOLKESKOLFAGLIGHED SUNDHEDSPLEJ
FORENING BOLIG VENNERALINDSATS UDSATTE SPEPECIALINDSATS UDSATTE
SPECIALUNDERVISNDSATS UDSATTE SPECIALDØGNINSTITUTIONER SP
SPECIALUNDERVISNINPECIALINDSATS UDSATTE
DØGNINSTITUTIONER SSPECIALUNDERVISNING PECIALINDSATS UDSATTE
Vi skal skabe samfundsforandringer, der grundlæggende bryder mønstret ved at bekæmpe de dårlige levevilkår
- Özlem Cekic, social- og psykiatriordfører for SF
8
Bange for større kløftLars Olsen er journalist, forfatter og foredrags-
holder. Han har skrevet flere bøger om ulighed,
bl.a. ”Eliternes Triumf”, der er et portræt af det
moderne klassesamfund. Han er bange for, at
kløften mellem top og bund i Danmark bliver
større, med mindre der ydes en indsats for at
bremse tendensen overfor problemet i folke-
skolen og uddannelsessystemet generelt.
- Der er heldigvis enormt meget spillerum
til at gøre ting bedre – det er bare om at kom-
me i gang. Men bliver der ikke gjort noget, så
vil det få dramatiske konsekvenser. Vi får en
afsondret elite af højtuddannede og højtløn-
nede, der lukker om sig selv. De er også gift
med hinanden, og ofte savner de kendskab til
den brede gruppe. Samtidig kommer vi til at
se en anden afsondret gruppe, der har risiko
for i lange perioder at være på overførselsind-
komster og havne i kriminalitet. Det er altså
ikke kun et menneskeligt problem men også
et problem for resten af samfundet. Ja, vi ser
det faktisk allerede i dag i form af ny og mere
brutal kriminalitet.
Netop overførselsindkomster er et af de
områder, som SF vil ændre på i kampen for
at skabe mere lighed og mindre fattigdom. SF
vil afskaffe de såkaldte ”fattigdomsydelser”,
nemlig loftet over kontanthjælp, den lave
starthjælp og 450 timers-reglen og erstatte
dem med kontanthjælp. Samtidig vil partiet
tilbagerulle forringelser af børnechecken og
ophæve varighedsbegrænsningen af sygedag-
penge. Det giver de grundlæggende fællesska-
ber bedre betingelser.
- Økonomien kan være med til at gøre
en forskel og er et vigtigt redskab i kam-
pen mod fattigdom og kampen for et mere
lige samfund. Det går ud over børnene, hvis
forældrene ingen penge har. Det handler ikke
bare om at have råd til at købe fodboldstøvler,
men om at disse børn har samme muligheder
for at være en del af et fællesskab. Har disse
børn ikke penge til at tage bussen sammen
med deres kammerater eller har råd til en
brugt cykel, så er der ikke meget lighed for
dem, siger SF’s Özlem Cekic, der er social- og
psykiatriordfører for partiet.
Hun understreger, at man samtidig også er
nødt til at opprioritere det sociale.
- Vi må kigge på, hvilke årsager der er
med til, at nogle falder udenfor arbejdsmar-
kedet, ender i misbrug eller får en langvarig
sindslidelse. Vi kender tit de børn, der ikke
flere i uddAnnelse
Over 200.000 unge står til ikke at få en ud-dannelse. Mere end 60.000 unge er berørt af arbejdsløshed, og over 7.000 mangler en praktikplads. S og SF vil sikre, at unge uden arbejde og ufaglærte unge får en uddannel-se, og det kræver, at man kommer såkaldte ”snubletråde” i uddannelsessystemet til livs. Derfor skal der:• skaffes15.000ekstrapladserpåde videregående uddannelser• sikresuddannelsestilbudoverhele landet• værebedretransportmulighedertil unge under uddannelse landet over• væreflerepladserpåproduktionsskoler
Læs mere om SF og S’s ungeudspil i ’SF på Borgen’- interviewet med uddannelsesord-fører,NannaWesterbys.18.
9
TEMA
er født med guldske i munden. Der er ingen
overraskelse over disse børns fremtidsprogno-
ser, da vi ofte allerede har kendskab til deres
forældre. Vi er nødt til at forebygge med en
langt tidligere indsats i stedet for først at gribe
ind, når børnene er på vej ud i kriminalitet. Og
skal vi hjælpe børnene, ja så skal hele familien
hjælpes, siger hun og fortsætter:
- Men det handler ikke kun om at skabe
mønsterbrydere, der kan klare sig på trods.
Det er derimod et spørgsmål om, at vi skal
skabe samfundsforandringer, der grundlæg-
gende bryder mønstret ved at bekæmpe de
dårlige levevilkår.
Det er derfor, SF fokuserer på det nederste
og midterste lag i ’samfundstrekanten’: SF vil
gøre fællesskaberne stærkere og samfundsin-
stitutionerne bedre.
kulturelle forskelle i fokusIfølge Lars Olsen er det de kulturelle forskelle,
der i dag er med til at fastholde skævheder i
folkeskolen og det øvrige uddannelsessystem.
- 60 pct. af akademikernes børn bliver
akademikere, hvorimod det kun er omkring 10
pct. af de børn, der har faglærte og ufaglærte
forældre, der får en akademisk uddannelse.
Og er du akademiker, så er det samtidig ad-
gangsbilletten til de indflydelsesrige jobs. Også
den gruppe, der slet ikke får en uddannelse, er
uhyre skævt sammensat. Der er gjort mange
tiltag til lighed som f.eks. S.U., men der er
ikke gjort noget ved de kulturelle barrierer.
- Venstrefløjen må også tage et selvkritisk
kig på, hvad den har været med til at under-
støtte gennem tiden, f.eks. ansvar for egen
læring, hvor unge selv skal tage ansvar i for-
hold til projektarbejde i skolen men ikke har
den samme hjælp at hente på hjemmefronten.
Hvor et barn af en akademiker måske lettere
kan løse opgaverne, så er det ofte sværere for
et barn, hvis mor sidder ved kassen i Netto. Så
når ansvaret rykker over på børnene og de unge
og dermed også forældrene, så er det med til at
forstærke uligheden, siger Lars Olsen.
Pernille Vigsø Bagge er enig i, at man skal
have fat i kulturen og vanerne for at mindske
skævheden.
- Folkeskolen skal jo være en fælles dannelse
for alle, men alle de reformer, der er lavet de
sidste mange år, har ikke ændret på, at det er
de ufaglærtes børn, der falder fra, og det skal vi
have lavet om på. Vi er også nødt til at gøre op
med måden, der undervises på. Der er prestige
i det boglige, men måske kan man ramme bre-
dere, hvis lærerne bliver udstyret med metoder
til at undervise mere praktisk, siger hun.
lektiecafeer og helhedsskolerFor at forebygge og udligne skævheder i fol-
keskolen foreslår SF, at alle skoler kan tilbyde
lektiecafeer, at der er max. 24 elever i klas-
serne, at der indføres en to-lærer-ordning i
dansk og matematik i indskolingen, og at der
er mulighed for at etablere helhedskoler. Her
vil man lave et forsøg på landsplan med 100
helhedsskoler – altså skoler, hvor eleverne er
gode børnehaver er med til at forebygge kriminalitet, alkoholmisbrug, stofmisbrug og arbejdsløshed
- Pernille Vigsø Bagge, børne- og folkeskoleordfører for SF
10
der i længere tid men til gengæld har støtte og
hjælp til lektier, så de ikke skal lave lektier, når
de kommer hjem.
- På den måde vil man også spare penge
til en SFO-plads, der let kan koste en familie
op til 26.000 kr. om året – og er det småt med
penge, så bliver mange børn taget ud af SFO.
Det vil samtidig betyde, at færre elever får
brug for specialundervisning, da der bliver
skabt ens muligheder for alle, og eleverne vil
ikke være afhængige af forældres lektiehjælp.
Det er forslag, som Lars Olsen mener, er
den rigtige vej at gå.
- Det er vigtigt at kigge på, om undervis-
ningen kunne gøres mere praktisk frem for
teoretisk. Virkeligheden er jo, at kun de fær-
reste ender som akademikere. Også fremover
bliver det store flertal pædagoger, sosu’er,
håndværkere osv.
SF vil altså styrke folkeskolen og de andre
offentlige tilbud, ligesom partiet vil prioritere
de grundlæggende fællesskaber. Det er en
anderledes politik og en anden måde at bruge
pengene på, end hvad den nuværende regering
har gjort. Det vil skabe mere lighed og færre
socialt udsatte. SF vil have alle med.
Venstrefløjen må også tage et selvkritisk kig på, hvad den har været med til at understøtte gennem tiden, f.eks. ansvar for egen læring
- Lars Olsen, forfatter og
foredragsholder
Foto
: Cou
lorb
ox
11
TEMA
Mogens Georg Pedersen, 39 år, Gentofte, bl.a. autodidakt softwareingeniør og programmør, pt. sygemeldt
Ann Thorsted,65år,Randers, uddannet læge-sekretær og lærer, er European Project Manager i Netværket
Torben Jensen,58år,Haderslev, etagegartner
medlemmerne mener
Hvordan kan man gøre samfundet mere lige for alle?
- Man kan lave helt om på skattesystemet, så
firmaer kan blive rige, mens alle mennesker har
nogenlunde samme indkomst. Så kan vi både kon-
kurrere med Kina og samtidig have penge til at lave
nyudvikling, samt have penge til de svageste, som
netop jeg er blevet.
Hvordan kan man styrke indsatsen for børn og unge,
så flere styrer uden om en ’negativ social arv’?
- Send børn og unge væk, hvis de er i et
’negativt’ miljø. Det har jeg selv prøvet. Det var
hårdt første uge, men så blev det faktisk super godt.
Hvordan kan man ’klæde’ folkeskolen bedre på til at
kunne rumme alle typer børn?
- Find noget som barnet er interesseret i, og
lad barnet blive ved med at arbejde med det, indtil
han har lært at læse og skrive. Så vil vi få et sam-
fund, hvor alle kan læse og skrive, og det koster
meget mindre, end folkeskolerne koster i dag.
Hvordan kan man gøre samfundet mere lige for alle?
- Ved at tilslutte os og konkret arbejde for at
gennemføre FN’s Millennium-plan for 2015, der
gør samfundet åbent, inkluderende og innovativt
– socialt og økologisk bæredygtigt. Det har man
gjort i Randers, hvor man netop er god til utradi-
tionelt samarbejde på tværs.
Hvordan kan man styrke indsatsen for børn og unge,
så flere styrer uden om en ’negativ social arv’?
- Vi skal styrke fællesskab og solidaritet.
Måske flytte en større del af ejendomsskatten til
centrale fonde. Det er jo ikke kun lejerne, der bør
betale til byudvikling gennem Landsbyggefonden,
måske skal husejerne også være med, så vi får en
mere mangfoldig bo-kultur i Danmark.
Hvordan kan man ’klæde’ folkeskolen bedre på til at
kunne rumme alle typer børn?
- Man kan holde op med at give folkeskolen
ansvaret for samfundets dårligdomme. Og så skal
eleverne forberedes til at deltage i samfundet som
aktive og solidariske medborgere og uddannes
til at møde udfordringerne fra den komplekse,
hastigt skiftende interkulturelle virkelighed i den
moderne verden.
Hvordan kan man gøre samfundet mere lige for alle?
- Genindfører solidaritet og kollektiv bevidst-
hed. En ny rød regering ville hjælpe gevaldigt, hvis
de vel at mærke afskaffer nogle af de asociale love
som f.eks. starthjælp og halvering af dagpenge,
som den borgerlige regering har lavet.
Hvordan kan man styrke indsatsen for børn og unge,
så flere styrer uden om en ’negativ social arv’?
- Gode opvækstvilkår, lige muligheder og job,
lærepladser til alle. Det offentlige skal gå foran og
ansætte unge (lærlinge).
Hvordan kan man ’klæde’ folkeskolen bedre på til at
kunne rumme alle typer børn?
- Med humor og kreativitet: Lær lærerne at
undervise, giv dem pædagogiske værktøjer til at
klare den daglige undervisning, social forståelse
blandt lærerne, og så skal de kunne lide børn –
også de skæve.
12
Folkeskolelærer Lilian Traberg forsøger på sin egen måde at favne alle sine elever, så de har lige vilkår. Men hun er oppe imod en hård modstander, nemlig besparelser.
Foto
: bill
edfa
brik
ken.
dk
tidog plAds til hinAnden
13
TEMA
Der er ingen tvivl om, at Lilian Traberg er vild
med sit job og alle sine børn. Ikke kun hendes
tre egne, men også dem hun til daglig undervi-
ser i matematik og billedkunst som folkeskole-
lærer på Løgstør Skole.
- I bund og grund handler det om at ville
lære dem noget, fordi du kan lide dem og har
lyst til det. Det kan være svært at rumme alle,
men det skal du forsøge på trods. Man skal
sætte pris på, at børn er forskellige, og gøre det
til en fordel i stedet for et problem, siger Lilian
Traberg.
Selv har hun flere elever, der finder mate-
matik svært, men hun har også elever, hvor
regnestykkerne ikke skaber problemer. Og
her forsøger hun at finde en fællesnævner i
undervisningen for ikke at synliggøre de svage
elever. Bl.a. har hun lavet en ’matematik-bibel’,
en lille tryksag, som samtlige af hendes elever
løbende får udleveret.
- Nogle elever har brug for hjælpemidler.
Derfor har jeg skrevet forskellige metoder ned
til at løse regnestykker, som også kan være en
hjælp til forældrene, forklarer Lilian Traberg.
kampen om resurserPå Løgstør Skole kan eleverne få ekstra under-
visning i dansk, men ikke i matematik.
- Der er simpelthen ikke resurser til at løfte
matematik, og så må du selv skabe det. Du er
nødt til at have hele klassen med, for der er
ikke tid og plads til at sætte sig sammen med
én enkelt elev. Det betyder, at du må tilpasse
undervisningen, så alle børn kan være med, og
så kan tendensen godt være, at man trækker
undervisningen lidt ned. På den måde er det
de stærke elever, der måske går glip af noget,
siger Lilian Traberg.
Da hun startede sin lærergerning, var det
muligt at prioritere. F.eks. var der i indskolin-
gen flere undervisningslektioner med to lærere
for at give børnene en bedre skolestart.
- I dag er det ikke engang et prioriterings-
spørgsmål, for der er besparelser på alle
områder. Og så opfinder man et nyt, smart og
moderne begreb, som man kan dække bespa-
relserne ind under. F.eks. ’den inkluderende
skole’. Men vi
lærere har da
altid inkluderet
alle børn. Ved
at sætte et nyt
ord på, kan der
endnu en gang
fyldes mere
på, f.eks. de
elever, der er i
et specialtilbud
af en eller anden art, de skal nu ’inkluderes’ i
den almindelige undervisning. Men det sker,
uden at der bliver tilført flere resurser, og uden
at lærerne får mere tid eller bliver rustet til det
ekstra arbejde, det giver.
for få timerEt af de store problemer i folkeskolen i dag er,
ifølge Lilian Traberg, at der er få for timer.
- Jeg begyndte at undre mig over, at min
egen søn i 6. klasse fik fri hver dag kl. 13. Des-
værre ser det ud til, at man her i kommunen
pga. besparelser, går efter det laveste timetal,
der er tilladt. Det betyder, at tiden kun går med
undervisning, der peger hen mod de natio-
nale tests, og det levner ikke meget plads til
forskelligheder blandt eleverne. Samtidig bliver
flere og flere opgaver overladt til forældrene,
men det er ikke alle forældre, der har tid eller
resurser til at hjælpe deres barn.
Lilian Traberg mener, at flere timer vil
skabe mere lighed og sikre, at folkeskolen kan
favne bredere. Hun så gerne så mange timer
som muligt i samme klasse og så få lærere i
teamet omkring klassen som muligt.
Selv har hun en 5. klasse i tre timer i træk
om fredagen, men det er ikke altid matematik,
historie eller kristendom, der bliver lavet i alle
timerne.
- Måske går vi en tur i skoven eller til fjor-
den, eller laver billedkunst. Vi har selvfølgelig
et pensum, der skal nås,
men vi må også erkende,
at nogle når det, og
andre gør ikke. Der må
også være en accept af,
at børnene ikke har de
samme kompetencer,
men så kan de elever
noget andet.
plads til det socialeNetop sociale oplevelser, lægger Lilian Traberg
vægt på.
- Det er begrænset, hvad vi kan gøre, igen
pga. manglende resurser, men så kan vi da
f.eks. tage en cykeltur sammen.
Og her låner Lilian Traberg gladelig sine
egne børns cykler ud til de elever, der ingen
cykel har, så alle kan være med. Hvis elever
melder fra til en klassefest, fordi forældrene
ikke har overskud til at deltage sammen med
deres barn, så får de elever stadig lov til at
være med.
Men bekymringen lurer alligevel lige om
hjørnet, når hun vælger det sociale frem for
teori: Nemlig de nationale tests som hendes ele-
ver i matematik endnu ikke har været udsat for.
- Viser de dårlige resultater for mine elever,
så vil jeg vende det mod mig selv. Dog skal
man huske at kigge på, hvordan ens klasse er
sat sammen og ikke bruge resultaterne som
måleredskab i forhold til andre klasser. Man
bør se det som en vejledning til en selv som
lærer i forhold til, hvor du skal sætte ind over-
for den enkelte elev.
Af gitte roe eriksen
Jeg begyndte at undre mig over, at min egen søn i 6. klasse fik fri hver dag kl. 13
- Lilian Traberg, folkeskolelærer
liliAn trABerg
• 38åroguddannetlærerfra2003.• ArbejderpåLøgstørSkole,hvorhun
underviser i matematik og billedkunst hovedsagligti2.og5.klasse.
• BoriLøgstørmedmandogtrebørnpåhenholdsvis5,10og12år.
14
Der findes mange veje til mere lighed og færre socialt udsatte. SF har adskillige forslag: Fra bedre boliger og styrket foreningsliv, til øget ligestilling, bedre integration samt udvikling og vækst i Danmarks udkantsområder.
Veje til mere lighed
Bedre Boligeri udsAtte områder
styrket
foreningsliV
Hvordan? SF vil fremrykke investeringer og gøre boliger i udsatte bo-ligområder bedre og mere attraktive – eller helt forebygge, at områder udvikler sig til udsatte boligområder. Det skal bl.a. ske ved hjælp af renovering af:• Bygninger• Udenomsarealer• Beboerlokaler• Trafikforholdm.m.
Økonomi? DetfremgårafSFogS’sfællesfinanslovsforslagfor2011,at der afsættes 1 mia. kroner til udvikling af boligkvarte-rer i 2011.
Hvordan? Det allervigtigste punkt for at styrke foreningslivet er afbureaukratisering. Ifølge SF er der for mange regler, som er med til at dræbe folks interesse. SF’s bør-ne- og folkeskoleordfører Pernille Vigsø Baggenævnerbl.a.etbesøg,hunaflagdepå en efterskole, hvor man ville lave et forældrearrangement. Hun skitserer forløbet således:- Først skulle der søges hos den lokale politimester, om at arrangementet kunne afholdes i forhold til brandmyndighe-derne, når man samlede så mange men-nesker. Dernæst skulle der igen søges om lejlighedsbevilling til udskænkning af alkohol, da man ønskede at kunne tilbyde en øl. Så skulle der bages boller, men grundet hygiejnen måtte bollerne ikke bagesiprivatehjem.Bollerbagtpåsko-len må til gengæld kun bages af personer, der har et såkaldt hygiejnebevis. Og det er jo et glimrende eksempel på, at mange afholder sig fra at lave folkelige arrange-menter, fordi reglerne dræber lysten, og det skal vi have lavet om på, lyder det fra PernilleVigsøBagge.
Økonomi? Der kommer penge til kommunerne gennem S og SF’s økonomiske plan Fair Løsning, som bl.a. kan bruges på at understøtte foreningslivet og frivilligt
arbejde.
Af gitte roe eriksen
15
TEMA
mere ligestilling
Hvordan? Bedrevilkårformennesker,uansetkøn og andre kategorier, skaber et mere lige og rummeligt samfund. SF og S foreslår derfor:
• Fagkonsulentermedfokuspåkøn skal undervise og støtte lærere og pædagoger i arbejdet med at nedbryde fastlåste kønsrollemønstre i børnehøjde.• Øremærketbarseltilfædrepå 12 uger.• Forbudmodkøbafsexsamt støtte til de, der ønsker at forlade prostitution. Ofre for menneskehandel skal tilbydes opholdstilladelse til Danmark, hvis de hjælper med at få fat i bagmændene.• Enmandekommissionskalse på, hvorfor man som mand i Danmark lever med en lang række risikofaktorer, som lavere uddannelsesniveau, kortere levetid og dårligere helbred, højere selvmordsrate, større misbrug og problemer i forbindelse med skilsmisse og samlivsbrud.
Økonomi? Udgifternetilfagkonsulenterilærer-ogpædagoguddannelsernefindesindenfordeeksisterendemidler.Bl.a.som en del af udviklingsmidlerne på uddannelserne.
udVikling og Vækst i hele dAnmArk Bedre
integrAtionHvordan? SF vil skabe udvikling og vækst i alle egne af Danmark gennem en lang
række initiativer:• Flereskalsikreslånemuligheder, såflereprivatevirksomheder etablerer sig også i udkantsområderne.• Uddannelsestilbudoverhele landet bl.a. ved en taxameterreform.• Bedrekollektivtrafik.• Etableringafsundhedshuse.• Enholdbarkommunaløkonomi.• Etbæredygtigtlandbrugskal sikre nye arbejdspladser.
Økonomi? Som en del af den økonomiske ramme sikres der midler til en bedre kollektiv trafikogbedrekommunaløkonomi.Der afsættes desuden ekstra penge til at sikre en omstilling indenfor
landbruget.
Hvordan? Enbedreintegrationafborgeremedanden etnisk baggrund end dansk mindsker uligheden i samfundet. Alle
har ret og pligt til at gøre en indsats:• Ungedanskeremedetnisk minoritetsbaggrund skal have en solid faglig ballast i folke- skolen og som minimum gennemføre en ungdomsud- dannelse.• Bekæmpeopbygningenaf etniske parallelsamfund og sociale ghettoer.• Sikreatbeskæftigelsenblandt efterkommere af indvandrere kommer på niveau med
resten af befolkningen.
www.sf.dk/udspil
Læs mere om SF’s udspil på:
16
- Hvis du vil udleve den amerikanske drøm, så
tag til Danmark. Den sociale mobilitet er langt
højere her end i USA.
Der går et sus gennem forsamlingen. Om-
kring 100 mennesker er samlet i Folketingets
Fællessal og lytter til den engelske forsker, Ri-
chard Wilkinson, der er inviteret til Danmark af
SF. Han har sammen med Kate Pickett udgivet
bogen The Spirit Level, der har rusket op i det
engelske samfund.
Bogen dokumenterer, at lige samfund
klarer sig bedre end ulige samfund på samtlige
samfundsspørgsmål som social mobilitet, sund-
hedstilstand, vold, læseevner mv.
- Den intuition, mange har, om at lighed
er godt for et samfund, er mere rigtig, end
man kan forestille sig, siger Richard Wilkinson
senere, da F! møder ham.
- Det er forskelligt, hvor stærk sammen-
hængen er. Mere ulige samfund har 2-3 gange
højere niveau af f.eks. psykisk sygdomme,
mens forskellen på andre områder er oppe
på 8-10 gange. Det gælder f.eks. andelen af
befolkningen, der sidder i fængsel, mordrate og
teenagefødsler.
- Jeg har
altid interes-
seret mig for,
hvordan ulighed
i indkomster
påvirker vores
sociale liv og
sundhedstil-
stande. Hvorfor
fører klas-
seforskelle til så store forskelle i levealder for
eksempel? Det har jeg villet finde ud af gennem
mit liv. Og bogen her giver mange af svarene.
Kommer mere lighed i samfundet kun de
laveste grupper til gode?
- Nej, det overraskende er, at et lige sam-
fund kommer alle grupper til gode. Det er til
størst glæde for de fattigste, men det breder sig
til hele befolkningen. Det forstod jeg ikke i lang
tid. Jeg forventede, at kun personer i bunden
ville hæve sig. Men vores undersøgelser viser,
at de fleste mennesker vil leve lidt længere i
et lige samfund, deres
børn vil klare sig lidt
bedre i skolen, de vil
have mindre sand-
synlighed for at blive
involveret i vold, tage
stoffer og sådan noget,
fortæller samfundsfor-
skeren.
Richard Wilkinson
hiver en graf frem, der
viser unges læsefærdigheder i Sverige, Canada
og USA fordelt på deres forældres uddannel-
sesniveau. Altså, en sammenligning mellem et
lige, et mindre lige og et ulige land.
- Unges læsefærdigheder er i ekstrem grad
afhængige af forældrenes uddannelsesniveau i
ulige samfund. I lige samfund læser unge også
bedre, hvis deres forældre har en høj uddan-
nelse, men forskellene er ikke så store. Og selv
Jo større indkomstforskelle, desto værre præsterer et land: Folk bliver oftere syge, begår mere vold og klarer sig dårligere i skolen. Den intuition mange har om, at lighed er godt for et samfund, er mere rigtig, end man kan forestille sig, fortæller den banebrydende samfundsfor-sker Richard Wilkinson til F! efter at være blevet inviteret til Danmark af SF.
RichardWilkinson,UniversityCollegeiLon-don, holdt foredrag i Folketingets Fællessal om sin forskning. Han har forsket i sociale uligheder i sundhed og sammenhængen mellem socialgruppe og sundhedstilstand.
DEN AMErikANSkE DrØ M oPFylDES i DANMArk
Den intuition, mange har, om at lighed er godt for et samfund, er mere rigtig, end man kan forestille sig.
- Richard Wilkinson, forsker
Af marie schultz
17
TEMA
DEN AMErikANSkE DrØ M oPFylDES i DANMArkdet står Værre til med sundhed og sociAle proBlemer i mere ulige lAnde
Oversigt for sundhed og sociale problemer :
• Forventet levetid
• Matematik og læseevner
• Børnedødelighed
• Selvmord
• Fængsling
• Teenagefødsler
• Tillid
• Fedme
• Psykisk sygdom
– inkl. alkohol- og stofmisbrug
• Social mobilitet
VæRRE
BEDRE
LAV HøjINDKOMST ULIGHED
Portugal
Storbrittanien
Tyskland
japan
Grækenland
Danmark
Sverige
Canada
Irland
Belgien Holland
Italien Frankrig
Finland Schweiz
Australien østrig
Norge
Spanien
New Zealand
USA
Kilde: W
ilkinson
& Pickett, Th
e Spirit Level (20
09) w
ww
.equalitytru
st.org.uk
når man sammenligner akademikerbørnenes
læsefærdigheder mellem de tre lande, scorer
det lige samfund højest.
Vækst skaber ikke længere lykkeRichard Wilkinson fortæller desuden, at
væksten i velstående lande ikke længere er
afgørende for højere levestandard eller bedre
sundhedsniveau.
- Vi øger stadig sundhedsniveauet, men det
skyldes ikke vækst mere. Og vækst påvirker
ikke niveauet for lykke eller velbefindende.
Det gør det stadig i verdens fattigste lande
men ikke hos os rige mere. Her er omfanget af
lighed og ulighed det centrale.
- Det, der har overrasket mig mest i dette
arbejde, siger Richard Wilkinson, er, at møn-
stret er så ens. Det ene problem efter det andet
følger samme mønster: Læsefærdigheder, tillid,
social mobilitet, sundhedstilstand osv. – er
dårligere, jo mere ulige samfundet er.
- Det er interessant, for det betyder, at man
kan tilrettelægge en politik efter det.
Borgere i ulige samfund klarer sig dårligere i
forhold til sundhed, kriminalitet, læsefærdigheder
osv. Hvorfor er folk så påvirkelige, når de lever i
ulige samfund?
- Vi er alle meget følsomme over for,
hvordan vi bliver bedømt af andre, og i ulige
samfund er der mere konkurrence om sta-
tusniveauet. Det er vigtigere hvor, man ligger
statusmæssigt i forhold til andre. Så vi vurderer
hinanden mere og bekymrer os mere over, hvor-
dan vi selv bliver bedømt.
status i hierarkiet er afgørende Placeringen inden for samfundets hierarki er
også helt afgørende for éns præstationer, fortæl-
ler Wilkinson.
- Ser man f.eks. på gennemsnitlig levealder,
så er den ikke så påvirket af, om landet er lige
eller ulige. Danmark ligger f.eks. ikke så godt
som andre lande. Til gengæld afhænger leveal-
deren af din status inden for landet. Jo lavere
indkomst, uddannelse osv. desto kortere levetid.
Wilkinson henviser også til en undersøgelse,
der viser, at børns præstationer er stærkt
påvirket af, hvordan de selv mener, de befinder
sig statusmæssigt i forhold til andre. Oplever
de, at de tilhører en lavere klasse, præsterer
de dårligere end de børn, der tilhører samme
klasse, men som ikke er opmærksomme på
det.
- Det er ikke kun os, der dokumenterer
disse sammenhænge mellem samfundets
indretning og borgernes sundhedstilstand.
Der er mange hundrede artikler. Men de er
pakket væk for almindelige mennesker. Det
er meningen med vores bog at gøre det mere
tilgængeligt for folk.
- Og konklusionen er klar: Jo større
indkomstforskelle, desto værre præsterer
samfundet.
Bogen ‘The Spirit Level’ er fra 2009 og skrevet
sammen med Kate Pickett. Den bygger på data
fra de rigeste, mest udviklede lande i verden.
Oplysninger fra internationale databaser fra mere
end 20 lande ligger til grund.
Foto
: Cas
par
Ryt
terg
aard
18
nAnnA WesterBy • Studenti2003.• FormandforDanskeGymnasieelevers
Sammenslutning(DGS)2003-04.• StuderendepåRoskildeUniversitetsiden
2005.Talsmandfor’BevarGruppeeksa-men’-initiativet.
• TidligeremedlemafDenAlternativeVelfærdskommission og koordinator for velfærdsdemonstrationernei2007.
• FormandforSFUngdom2007-2008.• ValgtindiFolketingetforSFiNordsjæl-
landsStorkredsi2007.• Uddannelses-ogboligordfører,formand
for folketingets boligudvalg – den yngste udvalgsformand nogensinde.
Foto
graf
: Pet
er S
øren
sen
19
SF PÅ BORGEN
- Jeg er ganske enkelt bekymret: Bekymret over
den høje ungdomsarbejdsløshed, over manglen
på praktikpladser, og for de mange, som slet
ikke får en uddannelse. Under højkonjunkturen
kunne unge forsørge sig selv som ufaglærte.
Her efter krisen er arbejdsmarkedet blevet
anderledes brutalt.
Nanna Westerby henviser til de tal, der
taler deres eget sørgelige sprog. Over 200.000
unge står til ikke at få en uddannelse. Omkring
60.000 unge er berørt af ungdomsarbejdsløs-
hed. Og 8.000 mangler en praktikplads. Derfor
har S og SF sat sig for at vende udviklingen
med udspillet ’De unge skal med’. Det er ifølge
Nanna Westerby både muligt og nødvendigt.
- Den nuværende situation kan få ulyk-
kelige konsekvenser både for en generation
af unge og for det danske samfund, som skal
leve af de unge i fremtiden. Det vil vi ændre,
fortæller Nanna Westerby.
svært at overse problemetDen 26-årige Nanna Westerby har selv været
heldig at få sin drømme-studieplads på den
teknologisk-samfundsvidenskabelige planlæg-
ningsuddannelse på Roskilde Universitet. Da
hun kom i Folketinget i 2007, tog hun imidlertid
orlov fra studiet og har siden haft endnu en
orlov, nemlig barselsorlov. Da datteren Bjørg
var ½ år, overlod Nanna Westerby barselsorlo-
ven til faren, Thor Möger Pedersen, og vendte
tilbage til Folketinget ved årsskiftet.
Uddannelsesordføreren besøgte sidste år en
række erhvervsskoler rundt omkring i landet
sammen med SF’s EU-parlamentariker, Emilie
Turunen. Her understregede snakken med de
unge på værksteder og i klasselokaler behovet
for en målrettet indsats for flere praktikplad-
ser og afdækkede desuden konkrete huller,
som unge risikerer at falde i. For eksempel
at elever i skolepraktik ikke modtager nogen
barselsydelse, hvorfor der er et højt frafald
blandt dem, der går på barsel under deres
skolepraktik.
- Det vil vi lave om på, så de får en barsels-
ydelse, siger Nanna Westerby og fortsætter:
- Når man spørger en klasse på en er-
hvervsskole i eksempelvis Nakskov om, hvem
der mangler praktikplads, så rækker over halv-
delen fingeren i vejret. Det er altså et kæmpe
problem, som vi skal have løst, erklærer
Nanna Westerby.
praktikpladser til alle- Det er urimeligt, at unge på erhvervsskolerne
risikerer ikke at kunne afslutte deres uddannel-
se, fordi de mangler en praktikplads. Man ville
jo aldrig finde på at stoppe en gymnasieelev
halvvejs i 2.g., pointerer Nanna Westerby.
Metoden til at skaffe flere praktikpladser er
bl.a. at bruge såkaldte sociale klausuler ved of-
fentligt byggeri. Det vil sige, at der i byggekon-
trakter for større arbejder, fx supersygehuse,
Femern-forbindelsen og lignende skal stilles
krav om praktikpladser. Desuden vil SF og S
fremrykke en række offentlige investeringer i
bl.a. energirenovering og infrastruktur, hvilket
alene forventes at give ca. 1.000 nye praktik-
pladser.
- Vi vil også gøre det dyrere for de virksom-
heder, der ikke tager ansvar for at uddanne
fremtidens arbejdskraft og bidrager til det
nødvendige antal praktikpladser. Paradoksalt
nok har mange af de helt store firmaer i byg-
gebranchen forholdsvis få praktikpladser, på
trods af at de har de bedste forudsætninger
for at lave nogle gode og alsidige læringsforløb,
fremhæver uddannelsesordføreren.
uddannelse frem for arbejdsløshed- Uddannelse er en investering med et højt
afkast. Vi vil skabe vækst ved at investere i
uddannelse og innovative arbejdspladser, for-
klarer Nanna Westerby.
Målet er at skabe 15.000 ekstra pladser på
universiteter og professionshøjskoler, så de
unge hurtigt kan komme i gang med en uddan-
nelse i stedet for at blive afvist. Desuden vil SF
og S ved hjælp af særlige tilskud til uddannel-
sesinstitutioner i udkantsområder og socialt
Alle unge skal kunne uddanne sig og få en plads på arbejds-markedet trods krisen, mener SF’s uddannelsesordfører, Nanna Westerby. Derfor vil SF og S med udspillet ’De unge skal med’ bl.a.skaffe1.000ekstrapraktikpladserog15.000pladserpådevideregående uddannelser.
JoB oG UDDANNElSE Til AllE UNGE
SF på Borgen giver indblik i et aktuelt politisk felt og præsenterer SF’s folketingspolitiker på området.
Af merete thorøe
20
udsatte områder sikre uddannelsestilbud over
hele landet.
- Det er dyrere at drive en uddannelsesinsti-
tution i Ringkøbing end i Storkøbenhavn, fordi
rekrutteringsgrundlaget er mindre. Det er også
dyrere at drive
en ungdomsud-
dannelse på
Vestegnen end i
Rungsted, fordi
uddannelse ikke
ligger alle ele-
verne i blodet.
Det nytter derfor
ikke at lade mar-
kedskræfterne
råde på så vitalt et område som uddannelse,
mener Nanna Westerby.
indspark fra stort netværkAllerede som skoleelev havde Nanna Westerby
blik for de ulige vilkår i uddannelsessystemet.
Fra den lokale folkeskole i Vanløse husker hun
tydeligt de kammerater, som ikke klarede sig
så godt, og som skolen havde svært ved at
rumme, selvom de var kvikke – bare på en lidt
alternativ måde.
Sidenhen har Nanna Westerby i gymnasieti-
den kæmpet for færre elever i klassen og bedre
undervisning – herunder et år som formand
for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.
På Roskilde Universitet var hun talsmand for
initiativet ’Bevar gruppeeksamen’. Derfor har
det også ligget lige for at være den, som i
Folketinget har bidt regeringen i haserne ved
at indkalde til samråd og forespørgselsdebat-
ter om blandt andet manglen på praktik- og
studiepladser.
- Under arbejdet
med ungeudspillet
har jeg haft utrolig
god gavn af alle mine
mange kontakter til
elev- og studenter-
organisationer og
hele aktivistmiljøet
omkring dem. Det
har givet mange
væsentlige input, som afspejles direkte i udspil-
let, fortæller Nanna Westerby. Herudover har
blandt andre også SF’s erhvervsordfører Kar-
sten Hønge og rådgiver Torben Kastrup været
vigtige dialogpartnere i processen.
foden ind på arbejdsmarkedetLangtidsledigheden, dvs. over 10 måneders le-
dighed, er firdoblet i løbet af to år. Især mange
nyuddannede, såvel dimittender som svende,
står uden arbejde. Og det er et kæmpe problem
af flere grunde: Det er dyrt for statskassen,
det er trist for de unge, og det kan betyde et
massivt tab af kompetencer, når de unge ikke
kommer i gang med at bruge deres nyerhver-
vede viden og kunnen.
- For hver 100.000 der flyttes fra arbejds-
løshed til job, vinder det danske samfund 3
mia. kroner. Så rent samfundsøkonomisk
er det helt vanvittigt med så mange unge
arbejdsløse, fastslår Nanna Westerby.
Udover fremrykkede investeringer og den
aktuelle vækstpakke, der vil give ca. 75.000
nye jobs over 10 år, vil SF og S derfor igang-
sætte en række initiativer, der skal sikre unge
beskæftigelse. Der skal skabes særlige opkva-
lificeringsjobs med en blanding af skolegang
og job for unge uden anden uddannelse end
folkeskolen. Dimittender skal kunne ansættes
som assistenter med løntilskud på universi-
teternes erhvervsrettede projekter. Og den
såkaldte ’isbryderordning’ fra 1990’erne skal
genindføres, dvs. at virksomheder, der ikke
tidligere har haft en akademiker ansat, kan få
tilskud til at ansætte én.
- Mange af mine venner og bekendte
bliver uddannet til arbejdsløshed lige nu eller
kan ikke komme videre med uddannelsen på
grund af praktikpladsmangel. Det er enormt
frustrerende at se, hvordan det efterhånden
præger en hel generation af unge.
Derfor sætter Nanna alle sejl til for at få en
ny regering. Og valget må hellere komme før
end senere.
Alle unge skAl med
I udspillet ’Alle unge skal med’ vil SF og S:
• skaffe1.000nyepraktikpladser,bl.a.ved brug af sociale klausuler ved offentligt byggeri og fremrykning af offentlige investeringer.
• giveflereadgangtiluddannelseogmindske frafaldet, bl.a. ved at oprette 15.000ekstrapladserpåvideregåendeuddannelser og give støtte til udkants-danmark.
• skabenyejobs–ikkemindstmålret-tet nyuddannede, bl.a. ved at støtte ansættelse af akademikere i små og mellemstore virksomheder og lave en mere målrettet erhvervspolitik.
• nytænkeuddannelserne,sådeun-derstøtter fremtidens vækst, bl.a. ved at etablere iværksættercentre på de videregående uddannelser.
- For hver 100.000 der flyttes fra arbejdsløshed til job, vinder det danske samfund 3 mia. kroner
– Nanna Westerby, SF’s uddannelses-ordfører.
www.sf.dk/udspil
Læs mere om S og SF’s unge-udspil på:
SF PÅ BORGEN
21 Foto
graf
: Pet
er S
øren
sen
- Det er urimeligt, at unge på erhvervs-skolerne risikerer ikke at kunne afslutte deres uddannelse, fordi de mangler en praktikplads.Manvillejoaldrigfindepåat stoppe en gymnasieelev halvvejs i 2.g., siger Nanna Westerby, der er SF’s uddan-nelsesordfører.
22
Straf for uagtsom voldtægt?
JA/NEJHvornår kan man tale om en voldtægt, hvor mange voldtægter kommer for retten, og hvor meget skal ofrene hjælpes? Karina Lorentzen, SF’s retsordfører, og Tom Behnke, retsordfører for De Konservative, har hver deres holdning til spørgsmålet.
I hvert nummer stiller vi i ’Versus’ to synspunkter op over for hinanden og lader de to debattører svare på hinandens indlæg
23
VERSUS
Karina Lorentzen Tom Behnke
Kære Tom En kvinde går tur på stranden, da hun bliver antastet af en gruppe
rockerlignende mænd. De siger, hun skal lægge sig ned på stran-
den, hvorefter de har sex med hende på skift. Mændene bliver
frifundet i retten, fordi kvinden har været for skræmt til at yde
modstand. Men burde mændene ikke indse, det var en voldtægt?
Hvis vi indfører en straf for groft uagtsom voldtægt, kan vi for-
hindre, at de mænd går fri næste gang. Det vil ikke betyde markant
flere domsfældelser, men det vil føre til dom i sager, hvor almindelig
agtpågivenhed overfor offerets rettigheder er tilsidesat fuldstændig.
2.000 kvinder oplever hvert år at blive ofre for voldtægt eller
voldtægtsforsøg. Men kun 15 % af de politianmeldte voldtægter
fører til domsfældelse. Voldtægt er en rædselsfuld forbrydelse,
som kan ødelægge et helt liv. Derfor skal vi give voldtægtsofre den
nødvendige hjælp – heriblandt opretning i retten.
Venlig hilsen Karina
Kære TomFlertallet af anmeldte voldtægter kommer aldrig for retten. De
falder, fordi politiet ikke identificerer en gerningsmand, eller fordi
der ikke er tilstrækkelige beviser i sagen. Ofte er det påstand mod
påstand. Straf for ”uagtsom voldtægt” vil ikke ændre på nogle af de
ting. Der skal stadig føres klare beviser. Derfor er det kun få – men
ofte helt urimelige frifindelser – som kan undgås.
Voldtægtsofre kan søge hjælp på landets centre for voldtægts-
ofre. Men både i København og i Århus bliver man afvist, hvis
der er gået mere end 72 timer siden voldtægten. Selvom chokket
betyder, at der ofte går flere dage, inden offeret erkender, hun har
brug for hjælp. I 2008 afviste Århus 1/5 af alle henvendelser af den
grund. Resultatet er, at kvinderne står uden psykologhjælp, hvilket
er katastrofalt. Vil de konservative være med til at sikre gratis
psykologhjælp og bedre adgang til voldtægtscentrene?
Venlig hilsen Karina
Kære TomJeg er glad for dit tilsagn om at se på hjælpen til voldtægtsofre. Jeg
håber, du følger det til dørs. Tilbage i 2008 sagde justitsminister
Lene Espersen (K) til Folketinget, at ”hvis der er behov for psyko-
logbistand, skal den naturligvis være til rådighed, og jeg vil derfor
på regeringens vegne tilkendegive, at vi med stor velvillighed vil se
på, at det er noget som man søger løst endnu bedre i forbindelse
med kommende finanslovforhandlinger”. Et løfte der bare aldrig er
blevet fulgt op på. I SF er vi derfor ved at færdiggøre et forslag om
at forbedre tilbudene på voldtægtscentrene. Det er ikke et område,
som slår hul i statskassen.
Til spørgsmålet om falske anmeldelser. De mest troværdige bud
er, at falske anmeldelser udgør mellem 2,0 og 7,3 procent af alle
anmeldelser. Derfor er det ikke rimeligt at bruge falske anmeldelser
som påskud for, at så få voldtægtsofre får oprejsning i en retssal.
Venlig hilsen Karina
Kære KarinaDet er altid muligt at finde eksempler, der i sin fremstilling er
groteske eller uforståelige, men ofte er der flere sider af samme
sag, så forudsætningen for at gøre sig til dommer i konkrete sager
forudsætter, at man kender alle sagens aspekter. Når det er sagt,
så vil jeg gerne give dig medhold i, at det nævnte eksempel giver
anledning til forundring over frifindelsen. Men i et retssamfund
skal der altid føres bevis for skyld. Vi skal ikke dømme folk alene
ud fra anmelderens oplysninger, men ud fra alle sagens aspekter.
Uanset at vi hurtigt kan blive enige om, at voldtægt er en meget
grov og stærkt krænkende forbrydelse, og noget af det værste,
man kan blive udsat for, så gælder retssikkerhed også mistænkte i
voldtægtssager. Derfor er vi forsigtige med at indføre uagtsomhed
som begreb, men vi har bedt Straffelovsrådet vurdere indførelse af
begrebet og ser frem til den juridiske gennemgang.
Venlig hilsen Tom
Kære KarinaDet er rigtigt, at ikke alle anmeldelser kommer for retten af de
nævnte årsager, også fordi nogle anmeldelser er falske – et be-
klageligt stort antal faktisk. Og det gør ikke behandling af sagerne
nemmere. Ja, der skal føres bevis ved indførelse af begrebet uagt-
som voldtægt, men det er andre beviser og indicier. Spørgsmålet
er, hvordan uagtsomhed kun afgrænses til de urimelige frifindelser.
Den afgrænsning savner jeg en konkretisering af fra SF. Jeg vil ger-
ne se på udvidelse af fristen for at kunne henvende sig på et center
og er også indforstået med den udvidelse, det vil give i psykolog-
hjælp. Men vi kan ikke som et økonomisk ansvarligt regeringsparti
udstede en blanko-check, hvor det er op til psykologen, og hvad
ofret synes, der sætter den øvre grænse, for så er der ingen styr
på udgifterne. Men jeg vil gerne diskutere, hvordan vi får givet den
nødvendige hjælp uden dermed bare at give los.
Venlig hilsen Tom
Kære KarinaKonservative mener, at voldtægt er en meget alvorlig forbrydelse,
der skal straffes hårdt og konsekvent. Voldtægt påfører ofret en
psykisk belastning, derfor skal der være nødvendig psykologhjælp
til ofret. Politiet tager professionelt mod ofrets anmeldelse og sør-
ger straks for, at ofret kommet på et center for voldtægtsofre, så
der kan skabes ro om ofret og skånsomt sørge for sikring af bevi-
ser i sagen. Der udvises stor professionalisme i dag, og der straffes
hårdt og konsekvent, når det er muligt at finde en gerningsmand
og bevise sagen ved domstolene. Der gives store erstatninger i dag
ift. tidligere. For at se om vi kan gøre det bedre og mhp. yderligere
stramning af straffene, arbejder Straffelovrådet med hele kap. 24 i
straffeloven, bl.a. muligheden for at indføre begrebet uagtsom ift.
voldtægt. Vi ønsker skyldige dømt, men ønsker samtidig at sikre, at
uskyldige ikke straffes.
Venlig hilsen Tom
24
Folkets revolution
Af tasja parize
- Jeg fulgte det hele fra min tv-skærm derhjem-
me, og derfor er jeg også utrolig glad for nu at
stå her selv. Vi tilhører den samme generation,
og jeg håber virkelig, at alle I unge nu kan få
nogle bedre perspektiver for fremtiden, siger
Emilie Turunen, SF’s europa-parlamentariker,
til en flok unge egyptere. De unge har nysger-
rigt dannet ring omkring hende på Tahrir-
pladsen i Cairo. Sammen med SF’s formand
Villy Søvndal har Emilie Turunen taget turen til
Egypten for at drøfte den historiske situation
nærmere og høre, hvordan egypterne mener,
Danmark og EU kan bidrage til at fremme den
demokratiske udvikling i regionen. Egypten
er et vigtigt land, der har strategisk betydning
for Vesten, ligesom Vestens støtte er vigtig for
Egypten.
De to politikere kan ikke undgå at tiltrække
sig stor opmærksomhed, som de står der med
deres lyse hår og hud, midt på Tahrir-pladsen,
der for blot en måned tilbage var centrum for
hele verdens opmærksomhed. Det var her,
slaget om det nye Egypten tog sin begyndelse,
det var her, folket fremsatte deres højrøstede
krav om diktator Mubaraks afgang. Og selv om
begejstringen er stor over, at det rent faktisk
lykkedes dem at sætte en stopper for 50 års
undertrykkelse, så er alle også godt klar over,
at sejren langtfra er i hus. For i kulisserne spø-
ger Mubaraks folk stadig. Derfor har mange af
demonstranterne også besluttet sig for at blive.
Bannere, telte og protestråb, der opfordrer
premiereministeren til at træde tilbage (hvilket
sker få dage efter besøget), og et mylder af
mennesker fylder pladsen orkestreret af kon-
stant dyttende biler.
Bredt folkeligt pres- Det er kommet bag på alle. Egypten er som
genfødt. Derfor er der heller ingen, der nogen-
sinde vil acceptere, at vi går tilbage. Det skaber
stor optimisme for fremtiden, siger Hossam
Bahgat, der er leder af en uafhængig egyptisk
menneskerettighedsorganisation i Cairo, The
i EgyptEnDen første eufori har knapt lagt sig, før opbygningsar-bejdet af det nye Egypten er i gang. Det er nu, revolutionen står sin vanskeligste prøve. Og der bliver brug for alle gode kræfter i og udenfor Egypten, lyder beskeden til Villy Søvndal og Emilie Turunen under deres fælles besøg i Egypten.
25
EU
Egyptian Initiative for Personal Rights. Han
understreger, at demonstranterne stadig spil-
ler en stor rolle, og at hæren i høj grad lytter
til dem og ikke nødvendigvis til de politiske
partier. Hæren har hurtigt stillet sig på folkets
side. Efter revolutionen opstod der en mindre
episode, hvor der var voldsomme sammen-
stød mellem hæren og enkelte demonstranter.
Dagen efter sendte hæren en sms rundt til alle
mobilabonnenter, hvor de undskyldte episoden
og forsikrede om, at det ikke ville ske igen.
Og netop det faktum at revolutionen er så
bredt folkeligt funderet, gør de folkelige bevæ-
gelser til en stærk magtfaktor, der er vanskelig
at kontrollere, siger journalist Gamila Ismeal,
da hun mødes med den danske delegation for
at fortælle om de ophedede dage på Tahrir-
pladsen.
- Ingen grupperinger havde autoriteten.
Ingen kunne styre revolutionen. Det var folkets
revolution, siger hun og understreger, at selv
om Egypten får en demokratisk valgt præsident
og et parlament, så er den største udfordring
stadig at skabe økonomiske forbedringer for
egypterne. Hvis folk ikke oplever, at revolu-
tionen giver dem bedre levevilkår, så vil de
forbande den, siger hun.
De folkelige bevægelser er sat på en hård
prøve. At de kunne samles om Mubaraks afgang
er ikke nødvendigvis det samme, som at de
kan samles i politiske partier, der skal udforme
fremtidens Egypten. Halvtreds års undertryk-
kelse af den politiske opposition har sat sine
spor, og alle har pludselig fået meget travlt med
at genoplive politiske partier og danne nye.
Folkets revolution
VAlg i egypten
Foreløbig er planen, at der skal afholdes parlamentsvalg i Egypten i juni og præsi-dentvalg 6 uger efter. Flere er bekymrede for, at partierne ikke er parate og for, at det kun vil være til Det muslimske broder-skabs fordel, da de er bedst organiserede. Andre frygter, at en udsættelse af valget vil tildele hæren for stor magt.
Foto
graf
: Jan
Gra
rup
Foto
graf
: Tas
ja P
ariz
e
26
Minneapolis
Khabarovsk
PODGORICA
ALASKA
KIRIBATI
FIJI
TONGA
TUVALU
SAMOA
GREENLAND(Kalaallit Nunaat)
FRENCH GUIANA
WESTERNSAHARA
WEST BANK
KASHMIR
EAST TIMOR
PAPUA NEW GUINEA
SOLOMON ISLANDS
MARSHALLISLANDS
NAURU
FEDERATED STATES OF MICRONESIA
PALAU
VANUATU
FIJI
TONGA
TUVALU
SAMOA
AUSTRALIA
NEW ZEALAND
AUSTRIA
NETHERLANDS
FRANCE
GERMANY
DENMARK
ITALY
MALTAGREECE
SPAIN
M.C
ANDORRA VATICAN C.
S.M
LIECHT.
BELGIUMLUX.
SWITZ.
TURKEY
CAMBODIA
CYPRUS
PHILIPPINES
GEORGIA
FINLAND
ICELAND
UNITEDKINGDOM
IRELAND
PORTUGAL
ISRAEL
NIGERIA
COMOROS
BURUNDI
RWANDA
MAURITIUS
ALGERIALIBYA
EGYPT
SUDAN
ETHIOPIA
KENYA
TANZANIA
ANGOLA
ZIMBABWE
MOZAMBIQUE
LESOTHOSWAZILAND
SOUTH AFRICA
NAMIBIABOTSWANA
DEM. REP.OF CONGO
CENTRALAFRICAN REPUBLIC
UGANDA
CONGO
CAMEROON
GABON
NIGER
EQUAT. GUINEA
GAMBIA
GUINEA-BISSAU
SIERRA LEONE
LIBERIA
CÔTED'IVOIRE
SÃO TOMÉ AND PRINCIPE
DJIBOUTI
TUNISIA
ERITREA
MOROCCO
MAURITANIA
CAPE VERDE
HUNGARY
MOLDOVACZECH REP. SLOVAKIA
POLAND
ROMANIASLOV.
ALBANIAF.Y.R.O.M1
MONTENEGRO KOS.
BOSNIA& H.
BULGARIA
AFGHANISTAN
PAKISTAN
IRAN
SAUDI ARABIA
IRAQSYRIA
JORDAN
KYRGYZSTAN
KAZAKHSTAN
THAILAND
MYANMAR(BURMA)
SRI LANKA
CHINA
MONGOLIA
BHUTAN
BANGLADESH
KUWAIT
LEBANON
BRUNEI
N. KOREA
TAIWAN
JAPAN
S. KOREA
INDONESIA
QATAR
ESTONIA
LATVIA
LITHUANIA
BELARUS
UKRAINE
BAHRAIN
SERBIA
R U S S I A N F E D E R A T I O N
HAITI
THE BAHAMAS
CUBADOMINICANREP.
ANTIGUA AND BARBUDA
DOMINICA
ST LUCIA BARBADOS
ST VINCENT AND THE GRENADINESGRENADA
TRINIDAD AND TOBAGO
ST KITTS AND NEVIS
MEXICO
BELIZE
PANAMACOSTA RICA
EL SALVADOR
GUATEMALA
NICARAGUA
HONDURAS
JAMAICA
GUINEA
UNITED STATES OF AMERICA
C A N A D A
VENEZUELA
COLOMBIA
BOLIVIA
BRAZIL
ARGENTINA
URUGUAY
SURINAME
PARAGUAY
ECUADOR
PERU
NEPAL
LAOS
VIETNAM
INDIA
TAJIKISTAN
UZBEKISTAN
TURKMENISTAN
OMAN
YEMEN
SOMALIA
U.A.E3
ARMENIA
AZERB.
CROATIA
NORWAYSWEDEN
CHAD
GHANATOGO
BENIN
BURKINA
MALI
ZAMBIAMALAWI
SENEGAL
MADAGASCAR
GUYANA
CHILE
KIRIBATI
SEYCHELLES
MALDIVESMALAYSIA
ALGERIETLIBYEN
TUNESIENMAROKKO IRAN
JORDAN
KUWAIT
OMAN
YEMEN
EGYPTEN
IRAK
BAHRAIN
Men det tager tid, og ikke alle ønsker mag-
ten. 6. april-bevægelsen fra Facebook, der med
sine mere end 100.000 støtter har spillet en af
hovedrollerne i oprøret, har besluttet, at den
ikke vil forme et politisk parti.
- Vi overvejer at transformere vores ’op-
rørsbevægelse’ til en ’bevidsthedsbevægelse’.
For os er det vigtigste, at folk forstår deres
rettigheder. Vi er en bred, folkeligt forankret
bevægelse, hvis vi bliver et parti, er vi ikke
længere folkets bevægelse, siger Hossam Bah-
gat, der sammen med 3 andre aktive unge fra
6. april-bevægelsen møder Emilie Turunen og
Villy Søvndal i Dansk-Egyptisk Dialogcenter.
Mødet gør tydeligvis et stærkt indtryk på de
to danske politikere.
- Det er virkelig imponerende og meget
modigt, det de har gjort. Hvis det var gået galt,
kunne de lige så godt været blevet skudt eller
været rådnet op i et af Mubaraks fængsler, siger
Villy Søvndal. Han understreger, at det nu er
utrolig vigtigt, at Danmark og EU understøtter
de unges håb for fremtiden.
eu ude af skammekrogenVesten har i alt for mange år holdt hånden
under Mubaraks undertrykkende regime, og
det var pinligt at se EU’s tøven, da de folke-
lige oprør brød ud i Nordafrika, mener Emilie
Turunen.
- Situationen er ekstremt skrøbelig, og der
er ingen tvivl om, at Egypten får brug for hjælp
udefra, hvis ambitionerne skal indfries. Demo-
krati er ikke meget værd, hvis folk ikke har brød
på bordet. Det er her, EU komme ind i billedet.
Der er brug for massiv økonomisk støtte, hjælp
til opbygning af demokratiske institutioner og
et stærkt civilsamfund. Der er stadig meget
konkret at gøre, hvad angår at genetablere en
vis form for retfærdighed. Mubarak og hans
families milliardsummer, som er placeret i
europæiske banker, bør omgående indefryses
og kanaliseres tilbage til egypterne. Og så skal vi
hjælpe egypterne til at gennemføre et retsopgør
med det gamle regime. Et retsopgør som rigtig
mange forståeligt nok efterlyser. Revolutionerne
i Nordafrika har udstillet mange års fejlslået
EU-politik. Vi kan ikke komme hurtigt nok ud af
skammekrogen og vise, at dobbeltstandardernes
tid er forbi, fastslår hun.
situationen er ekstremt skrøbelig, og der er ingen tvivl om, at egypten får brug for hjælp udefra
- Emilie Turunen, EU-parlamentariker for SF
Minneapolis
Khabarovsk
PODGORICA
ALASKA
KIRIBATI
FIJI
TONGA
TUVALU
SAMOA
GREENLAND(Kalaallit Nunaat)
FRENCH GUIANA
WESTERNSAHARA
WEST BANK
KASHMIR
EAST TIMOR
PAPUA NEW GUINEA
SOLOMON ISLANDS
MARSHALLISLANDS
NAURU
FEDERATED STATES OF MICRONESIA
PALAU
VANUATU
FIJI
TONGA
TUVALU
SAMOA
AUSTRALIA
NEW ZEALAND
AUSTRIA
NETHERLANDS
FRANCE
GERMANY
DENMARK
ITALY
MALTAGREECE
SPAIN
M.C
ANDORRA VATICAN C.
S.M
LIECHT.
BELGIUMLUX.
SWITZ.
TURKEY
CAMBODIA
CYPRUS
PHILIPPINES
GEORGIA
FINLAND
ICELAND
UNITEDKINGDOM
IRELAND
PORTUGAL
ISRAEL
NIGERIA
COMOROS
BURUNDI
RWANDA
MAURITIUS
ALGERIALIBYA
EGYPT
SUDAN
ETHIOPIA
KENYA
TANZANIA
ANGOLA
ZIMBABWE
MOZAMBIQUE
LESOTHOSWAZILAND
SOUTH AFRICA
NAMIBIABOTSWANA
DEM. REP.OF CONGO
CENTRALAFRICAN REPUBLIC
UGANDA
CONGO
CAMEROON
GABON
NIGER
EQUAT. GUINEA
GAMBIA
GUINEA-BISSAU
SIERRA LEONE
LIBERIA
CÔTED'IVOIRE
SÃO TOMÉ AND PRINCIPE
DJIBOUTI
TUNISIA
ERITREA
MOROCCO
MAURITANIA
CAPE VERDE
HUNGARY
MOLDOVACZECH REP. SLOVAKIA
POLAND
ROMANIASLOV.
ALBANIAF.Y.R.O.M1
MONTENEGRO KOS.
BOSNIA& H.
BULGARIA
AFGHANISTAN
PAKISTAN
IRAN
SAUDI ARABIA
IRAQSYRIA
JORDAN
KYRGYZSTAN
KAZAKHSTAN
THAILAND
MYANMAR(BURMA)
SRI LANKA
CHINA
MONGOLIA
BHUTAN
BANGLADESH
KUWAIT
LEBANON
BRUNEI
N. KOREA
TAIWAN
JAPAN
S. KOREA
INDONESIA
QATAR
ESTONIA
LATVIA
LITHUANIA
BELARUS
UKRAINE
BAHRAIN
SERBIA
R U S S I A N F E D E R A T I O N
HAITI
THE BAHAMAS
CUBADOMINICANREP.
ANTIGUA AND BARBUDA
DOMINICA
ST LUCIA BARBADOS
ST VINCENT AND THE GRENADINESGRENADA
TRINIDAD AND TOBAGO
ST KITTS AND NEVIS
MEXICO
BELIZE
PANAMACOSTA RICA
EL SALVADOR
GUATEMALA
NICARAGUA
HONDURAS
JAMAICA
GUINEA
UNITED STATES OF AMERICA
C A N A D A
VENEZUELA
COLOMBIA
BOLIVIA
BRAZIL
ARGENTINA
URUGUAY
SURINAME
PARAGUAY
ECUADOR
PERU
NEPAL
LAOS
VIETNAM
INDIA
TAJIKISTAN
UZBEKISTAN
TURKMENISTAN
OMAN
YEMEN
SOMALIA
U.A.E3
ARMENIA
AZERB.
CROATIA
NORWAYSWEDEN
CHAD
GHANATOGO
BENIN
BURKINA
MALI
ZAMBIAMALAWI
SENEGAL
MADAGASCAR
GUYANA
CHILE
KIRIBATI
SEYCHELLES
MALDIVESMALAYSIA
ALGERIETLIBYEN
TUNESIENMAROKKO IRAN
JORDAN
KUWAIT
OMAN
YEMEN
EGYPTEN
IRAK
BAHRAIN
27
EU
Kilder: National Journal, abc-cbnnews, Berlingske, Politiken, Ritzau m.fl.
mArokko
1. februar: 40 personer forsøger at sætte ild til sig selv.
liByen
15. februar: Protesterne starter i Libyens næststørste by Benghazi.1. marts: Oppositionen kontrollerer det østlige Libyen og talrige byer i vest, mens Tripoli og omegn forbliver under Gaddafis kontrol.2. marts: Mindst 6.000 mennesker er blevet dræbt siden starten af oprøret.6. marts: De voldsomme uroligheder har sendt hundredetusinder på flugt fra Gaddafi.15. marts: I de seneste dage er det lykke-des sikkerhedsstyrkerne, der er loyale over for Gaddafi at generobre flere byer.17. marts: Oprørerne i Benghazi fester, da FN vedtager en militærindsats i Libyen. Dagen efter bakker et enigt dansk folke-ting op om FN’s beslutning.
Algeriet
22. januar: Mindst 42 mennesker såres under sammenstød mellem demonstranter og politi.3. februar: Præsident Abdelaziz Bouteflika meddeler,at19årsundtagelsestilstandophæves i ”nær fremtid”.
tunesien
14. januar: Præsident Zine al-Abidine Ben Ali flygter ud af landet.19. januar: Regeringen tilbyder amnesti til alle politiske grupper.
jordAn
1. februar: Kong Abdullah II fyrer regerin-gen og lover reformer.10. februar: Ny regering indsættes.
yemen
23. januar: Hundredevis demonstrerer og opfordrer Yemens præsident Ali Abdullah Saleh til at træde tilbage.27. januar: Titusinder af demonstranter marcherer på kapitalmarkedet mod præ-sident Saleh.2. februar: Præsident Ali Abdullah Saleh meddeler, han ikke genopstiller.
kuWAit
6. februar: Indenrigsministeren fyres.
irAn
14. februar: Tusinder demonstrerer i Teheran.
omAn
13. marts: Efter flere demonstrationer meddeler Omans regent, sultan Qaboos bin Said, at han har planer om at over-drage den lovgivende magt til et delvist folkevalgt råd.
egypten
16. januar: Tusindvis af demonstranter strømmer ud på gaderne i Cairo. Opstan-den begynder.29. januar: Præsident Mubarak fyrer regeringen.1. februar: Præsident Mubarak meddeler, at han ikke stiller op ved næste valg.2. februar:Over1500meldessåretiCairo,10demonstranterbliverdræbt.11. februar: Hosni Mubarak træder tilbage.
irAk
25. februar:15dræbesisammenstødmedpolitiet, efter at tusindvis er på gaden i Bagdad.27. februar: Premierminister al-Maliki giversinregering100dagetilatkommemed varige løsninger på de problemer, som demonstranterne har rejst. Premier-ministeren lover ikke at genopstille.
BAhrAin
15. marts: Undtagelsestilstand erklæres.
opstandeni nordafrika og MELLEMØStEn
Af lars ungermann
Af tonni hansen
I LO-fagbevægelsen er vi utilfredse med udvik-
lingen i Danmark og bekymrede for konsekven-
serne af den økonomiske krise. Arbejdsløsheden
blandt unge i alderen 16-29 er eksploderet de
sidste to et halvt år. I september 2008 var ca.
16.000 unge i aldersgruppen arbejdsløse eller
i aktivering. I dag er tallet helt oppe omkring
60.000. Vi er chokerede over tallene. De giver et
meget klart billede af, hvor alvorlig situationen
blandt unge i virkeligheden er. Omkring 8.000
unge mangler praktikplads.
I LO er vi derfor glade for S og SF’s unge-
udspil, som vi mener, indeholder gode løsnings-
forslag på udfordringerne.
LO-fagbevægelsen har også taget positivt
imod Fair løsning. Fair løsning indeholder
nemlig en bred vifte af indsatser, som er meget
attraktive for fagbevægelsens medlemmer. Det
er en konstruktiv plan, modsat mange af rege-
ringens indsatser.
tabte milliarder på resultatløs aktivering Regeringen spilder f.eks. milliarder af kroner på
resultatløs aktivering af kontanthjælpsmodta-
gere. Det burde være åbenlyst, at hele området
og indsatsen skal gennem en grundig analyse, så
der ikke sættes noget nyt i gang, før vi ved, hvad
der virker og hvilke mål, der er realistiske.
Det var pinligt for regeringen, da Rigsrevi-
sionen kunne konkludere, at de, der blev sendt i
aktivering, er kommet lige så lidt i arbejde, som
de, der slap for aktivering. Med Rigsrevisionens
undersøgelse blev den nuværende regering der-
for ramt af den ydmygelse, som de i det daglige
udsætter arbejdsløse for.
Alle vi, der arbejder inden-
for området, ved, at blandt de
personer, der står allerbagerst
i jobkøen, er det oftest ikke
arbejdsløsheden, der er det
største problem. Hvis de 9,4
milliarder kroner, som rege-
ringen har spildt på nytteløs
aktivering, i stedet var blevet
brugt til at løse ’ikke-arbejds-
markedsparate’ menneskers
andre problemer, ville investe-
ringen utvivlsomt have givet et
større udbytte.
plagsomme jobcentre Der er ingen hjælp at hente til at
finde nyt arbejde, og indsatsen er dårlig.
Det er plagsom oplevelse, flertallet af arbejdslø-
se har i jobcentret, viste en nyere undersøgelse.
Der bliver brugt alt for meget krudt i jobcen-
trene på kontrol, mener også både LO og DA og
kræver derfor en reform af systemet.
I undersøgelsen oplyser 83 procent af de
arbejdsløse, at de har fået ingen eller kun lidt
hjælp fra jobcentret til at få arbejde. Og næsten
lige så mange, 80 procent, blev ikke præsente-
ret for en eneste ledig stilling af jobcentret den
seneste måned af deres ledighed.
sygt systemSyge danskere bliver sendt på aktiveringskur-
ser som aldrig før. I 2007 blev ca. 19.000 syge
personer sendt i aktivering. Det tal er steget
med 10.000 personer om året siden. I 2010 er
tallet mere end fordoblet. Bare i årets 8 første
måneder blev mere end 48.000 personer på
sygedagpenge aktiveret i en kortere eller læn-
gere periode.
28
Det har konsekvenser når SF’s repræsentanter hovedsagligt er højtuddannede, mens mere end halvdelen af vælgerne er ufaglærte og faglærte. Det betyder noget, hvem der kom-mer til orde, og hvordan og om hvad, der bliver talt om.
Sf skal fortsat være etfolkeparti
VALGET 2007
Ufaglæ
rte
Faglæ
rte
MF'ere 1977 18% 26% 10% 16% 30%MF'ere 2007 5% 18% 10% 27% 41% MF'ere under 40 (2007) 4% 8% 8% 8% 71% Befolkningen (2006) 27% 36% 17% 15% 6%
Kilde: Tabel fra Lars Olsens bog, ’Eliternes triumf’
Gym el
ler ko
rt vid
ere-
gåen
de uddan
nelse
Mellem
lang v
ider
e-
gåen
de uddan
nelse
Akad
emisk
uddannels
e
29
1. HALVLEG
Men det er ikke alle sygemeldte, der er
parate til at komme i aktivering. Man skal
acceptere, at folk er syge og ikke jagte dem.
Vi oplever, at regeringens borgerlige, teoreti-
ske tankegang ikke fungerer i virkelighedens
verden. Behandlingen af lægeerklæringer er
efterhånden blevet farceagtige, og syge bliver
sendt til træning i fitnesscentre, selvom de er
både fysisk og psykisk nedslidte.
Systemet duer helt åbenlyst ikke. Vi må
genindføre socialpolitikken i Danmark. Vi har
brug for menneskelig omsorg og empati i såvel
lovgivning som sagsbehandling.
Ingen må efter en sygdomspe-
riode efterlades uden nogen form
for forsørgelse.
Det samme gælder sikring af
arbejdsløse. Ingen skal overlades til
ruin, tvangsauktion og total forarmel-
se efter en kort periode på arbejdsløs-
hedsdagpenge, ligesom efterlønsordnin-
gen ikke må forringes.
lo’erne er utilfredse med udviklingenI LO-fagbevægelsen er vi utilfredse med ud-
viklingen i Danmark og måden, krisen er ble-
vet håndteret på. Det viser dokumentationen
og synspunkterne ovenfor med al tydelighed.
Der er i den grad brug for at diskutere de reelle
udfordringer, Danmark står overfor, i stedet
for det personfnidder og den mudderkastning
højrefløjen dyrker.
Tag nu f.eks. udlændingeområdet og point-
systemet: 18 gange har VKO foretaget stram-
ninger på udlændingeområdet. Denne gang
handlede det om, hvor mange point, uddannel-
se, indkomst, bosted og sprog, skal give, for at
man må bosætte sig her i landet. Det vedkom
ikke LO-gruppen, som heller ikke brugte tid på
at forholde sig til det. Man kan konstatere, at
hverken blå eller røde pointsystemer har LO-
arbejdernes opmærksomhed.
et folkepartiHvorfor bruger SF’erne så megen tid på at
diskutere et pointsystem, som tilsyneladende
er ligegyldigt for den almindelige befolkning?
Kan det være, fordi S og SF er blevet så aka-
demiserede, at de taler sig længere og længere
væk fra LO-arbejderne? Hvis det udsagn er
korrekt, så kan partierne godt se i vejviseren
efter regeringsmagten. Gruppen af ufaglærte
og faglærte udgør 53 procent af vælgerne. Hvis
SF taler et sprog, den gruppe ikke forstår, om
temaer, der ikke vedkommer dem, hvordan kan
man så i sin vildeste fantasi forestille sig, at de
skulle stemme på SF?
Man kan ligeledes spørge: Hvis SF’s repræ-
sentanter alle er fra det højere uddannelsesseg-
ment og aldrig har prøvet at mangle til dagen
og vejen, aldrig har prøvet arbejdsløshed,
oplevet umyndiggørelse i behandlersystemet,
følt socialt mindreværd – hvordan kan sådanne
repræsentanter så tro, at LO-arbejderne skulle
opfatte dem som deres repræsentanter?
SF skal stadig være et parti, der også taler
de ufaglærte og faglærtes sag. Der er en gejst
og et engagement som aldrig før i partiet. Brug
det, så befolkningen kan se, at partiet kan
omsætte drømme og visioner til konkret politik
- nu og i fremtiden.
Vi har brug for menne-skelig omsorg og empati i såvel lovgivning som sagsbehandling
- Tonni Hansen,
fagforeningsformand
Tonni Hansen er formand 3F Sydfyn og LO Sydfyn og medlem af SF’s landsledelse
Under titlen 1. halvleg bringer F! i hvert nummer en kronik, som indspark til SF’s principprogram, der skal fornyes i 2012: Lige fra refleksioner om samfundets
indretning til visioner for øget demokratisering. Velkommen til spillet.
Illustration: Naja Jørgensen
VALGET 2007
Kun
folke
skole
Erhve
rvs-
uddannels
e
Gym el
ler ko
rt vid
ere-
gåen
de uddan
nelse
Mellem
lang v
ider
e-
gåen
de uddan
nelse
Akad
emisk
uddannels
e
0
25
50
SF’s vælgere fordelt på højeste uddannelse
Kilde: Udsnit af tabel fra Lars Olsens bog, ’Eliternes triumf’
Pct.
16% 20% 21% 26%18%
30 30
peter AAlBæk jensen
• Fødti1956.• Færdiguddanneti1987fraDenDanske
Filmskoles producerlinje. • Yndlingsfilm er Barry Lyndon, A
Clockwork Orange og Dr. Strangelove. Alle instrueret af Stanley Kubrick.
• Som forbillede har han producer Per Holst, som i sit lange virke bl.a. har arbejdet sammen med Bille August, Nils Malmros og Lars Von Trier.
Foto
graf
: Pet
er S
øren
sen
31
KULTUR
31
Det er en lidt mere end almindelig ru Peter
Aalbæk, der strækker hånden frem og byder
indenfor. Smilet er velment men en anelse træt
i mundvigene. Forståeligt nok, da smilet for-
mentlig har siddet fast i hans ansigt, siden det
blev trukket tre dage tidligere i Kodak Theater
i Los Angeles, hvor Susanne Bier blev udråbt
som Oscar-vinder for sin film Hævnen.
Natten forinden interviewet med F!
kulminerede det i en stor fest på Zentropa i
Avedøre, hvor Peter Aalbæk blev hængende,
indtil der ikke var flere at være vært for.
Stemmen er således en anelse grødet i kanten.
Men ordene, som i første omgang beskriver
sekunderne, hvor Bier fik overrakt statuetten,
er afrundede og bestemte.
- Det var først og fremmest rørende.
Susanne og hendes lille hold (bestående af
hendes klipper og højre hånd Pernille Bech
og manuskriptkonsulent Vinca Wiedemann)
har jo holdt sammen lige siden filmskolen. De
har arbejdet sammen i 28 år. Det er ekstremt
sjældent at se den slags loyalitet i filmbran-
chen. Det var smukt at se kulminationen på
så lang tids samarbejde, lyder det fra Peter
Aalbæk, der selv har kendt Susanne Bier og
hendes hold lige så længe. I 1993 producerede
han med sit nystartede Zentropa hendes an-
den spillefilm, Det bliver i familien.
At Peter Aalbæk betoner værdien af at
holde sammen giver god mening, når man ser
på, hvordan han selv har indrettet sit profes-
sionelle liv. Siden han i 1992 smedede sig sam-
men med Lars Von Trier og stiftede Zentropa,
har de to excentrikere været hinanden tro og
udviklet sig til den største magtfaktor i dansk
film.
- Vi er ekstremt forskellige, som det kan
ses og høres. Men vi er trygge i relationen,
og vi blander os ikke i hinandens sager. Lars
laver sine film, og jeg sælger dem. Vi er
bundet sammen af alt det, vi er gået igennem
sammen over årene. Vi har taget mange tæsk,
men også gennemført meget. Det er vel lidt
som med soldater, der
har kæmpet skulder ved
skulder. Når kuglerne
er fløjet om ørerne,
og man har stået det
igennem sammen, så
er man følelsesmæssigt
forbundet resten af li-
vet, tror jeg, siger Peter Aalbæk og forsøger at
bjerge blodsukkeret med et par Ritter Sport-
kvadrater, inden han afrunder filosofien bag
sammenholdet hos Zentropa. Eller Familien
som selskabet ikke helt uden alvor kaldes af
ansatte og andre indforståede.
- Vi er meget fællesskabsorienterede. Det
er sikkert ikke særlig professionelt, men jeg
kan sgu godt lide, at man er nogle venner, der
samtidig arbejder sammen.
lussinger til folketEderne indgår i Peter Aalbæks sætninger med
samme naturlighed som underlægningsmusik i
de film, han producerer. Det er en velkendt del
af hans image som den rødskæggede cigar-
pulsende producent, der ikke er bange for at
være hudløs ærlig. Og frekvensen intensiveres,
da samtalen drejer ind på det danske riges
tilstand.
For fællesskabet, som Peter Aalbæk skatter
så højt og søger udlevet i sin virksomhed, er
fraværende i det danske samfund, mener han.
- Vi bliver
mere og mere
grådige og tænker
kun på at rage
mest muligt til
os. Danskerne har
i virkeligheden
brug for et par på
skrinet og en moralsk oprustning, udbasu-
nerer Aalbæk, mens den anden plade Ritter
Sport forsvinder.
Han har dog ikke glemt at tjekke sit eget
dørtrin for at se, om der ligger noget, der skal
fejes væk. Og det gør der, mener Peter Aalbæk.
- Jeg skal hilse og sige, at jeg ser med foragt
Viermegetfælleskabs-orienterede
- Peter Aalbæk, filmkøbmand
Af peter rewers
Danskerne trænger til et par på skrinet og en moralsk oprust-ning, mener Peter Aalbæk. Særligt kritiserer han sig selv og sin egen forkælede generation. Zentropas succesfulde filmkøb-mand landede for nylig en Oscar og har snart premiere på en ny Lars Von Trier-film.
vi rager for MEgEt tiL oS
VI RAGER FOR MEGET TIL OS
PETER AALBÆK
32
på min egen generation. Ingen har været så
forkælede som os. Notér endelig, at jeg ikke
er en kæft bedre selv. Jeg har vinkælder, dyrt
køkken og rejser seks gange om året. Det er
et kæmpe paradoks. Den generation af gamle
socialister, der har haft alle de her forkromede
idealer, er i færd suge blodet ud af vore egne
børns kroppe. Vi sidder på boligmarkedet, på
medierne – på alt. Vi er så stor en gruppe, at
politikerne er nødt
til at lefle for os, og
vi har ingen hæm-
ninger overhovedet.
Ifølge Peter
Aalbæk er det ikke
op til politikerne
at kompensere
for befolkningens
manglende moral. Den holdningsændring må
komme fra folket selv. Men det kan godt se
svært ud, for han mener, det er indlejret i
menneskets natur at samle til hobe, så længe
det kan lade sig gøre. Ganske som han ind-
rømmer selv at gøre. Ikke mindst professio-
nelt, hvor det er hans primære arbejdsopgave
at sælge sine film så dyrt som muligt til så
mange som muligt. Ofte inden de er overhove-
det er lavet.
kræmmersjælI den forbindelse hjælper det at kunne skrive
en Oscar-vinder på listen over tidligere produk-
tioner. Men det hjælper også, at der fra politisk
side er bred opbakning til Zentropa og resten
af den danske filmbranche. I en svær tid har
området ikke mistet økonomisk støtte og samt-
lige partier bakker op om sidste års filmforlig.
Det glæder Peter Aalbæk, der derfor som en
selvfølge møder op, når de politiske partier –
uanset farve – inviterer.
- Jeg er den eneste fra kulturlivet, der
nogensinde viser sig hos Dansk Folkeparti,
men derfra kommer jo 15 % af min støtte.
Min holdning er at have en dialog med alle
legitime partier, og mit område er så kraftigt
subsidieret, at jeg
ikke kan føle mig
for fin til at komme
nogle steder.
For Peter Aal-
bæk er det netop
et spørgsmål om
at give og tage.
Hele hans drivkraft
ligger i handelen med filmene. Derfor kalder
han sig ikke direktør men filmkøbmand. Det
er smukkere. Og i øvrigt er alle jo direktører i
dag, som han siger.
- Jeg har en fuldstændig usmittet barn-
agtig glæde ved at handle. For mig er det et
smukt kammerspil, hvor folk med forskellige
interesser skal finde hinanden. Mimik og ge-
stik tilpasses, alt efter om man handler med
en græker, kineser, tysker eller israeler.
- Det er simpelthen skide sjovt at skulle
sno sig rundt igennem de forskellige tempe-
ramenter og kulturer.
- Det er meget følelsesladet. Lidt som en
slåskamp. Folk kan være presset helt op i et
hjørne. Men pludselig falder tingene på plads,
og så står den på kram hele vejen rundt og
alle græder nærmest af glæde.
Verdens undergang går godtOm Ritter Sport og kaffe endelig får effekt, eller
det er emnets fortjeneste, skal være usagt;
men Peter Aalbæk er nu kommet længere frem
i stolen, og med færre bandeord beskriver han
sin rolle i Zentropas salgsforestilling.
Senest har han promoveret og solgt Lars
Von Triers næste film, Melancholia, der
handler om verdens undergang. Der er al-
lerede indgået mange aftaler, og Peter Aalbæk
forventer, at filmen vil løbe over lærreder i
det meste af verden. Plottet forklares med
købmandens sans for kort salgstale: To søstre
både elsker og hader hinanden. Til den ene
søsters bryllup opdager man, at en planet er
på vej mod jorden, og verden derfor snart vil
gå under. Nysgerrig?
Filmen forventes i vanlig Trier-stil at få
verdenspremiere ved filmfestivalen i Cannes
i maj, men allerede i februar havde film-
købmand Aalbæk en såkaldt promo med til
festivalen i Berlin, som han viste for sine
købmandskollegaer. En promo er et tre minut-
ters udsnit fra filmen, designet til at lokke
penge ud af potentielle købere, en spiseseddel
i levende billeder.
Her krydses grænsen mellem kunst og
kræmmervirksomhed åbenbart. En promo skal
udelukkende skæres, så den sælger filmen.
Derfor er der hos Zentropa ingen tvivl om hvem,
der bestemmer, hvad de tre minutters strim-
mel skal vise, også selv om filmens egentlige
instruktør hedder Lars Von Trier.
- Det bestemmer jeg, siger Peter Aalbæk og
et genfødt smil breder sig i skægget.
- Det skal jo være så skrupelløst som muligt.
jeg har en fuldstændig usmittet barnagtig glæde ved at handle
- Peter Aalbæk, filmkøbmand
33
KULTUR
Foto
graf
: Pet
er S
øren
sen
ZentropA
Navnet stammer fra navnet på et sove-vognsfirma som optræder i filmen Europa af Lars Von Trier.Zentropa var med til at revolutionere filmskabelsen med flere Dogmefilm og selskabet har udover Oscar og Golden Globe til Hævnen vundet De Gyldne Palmer i Can-nes med Dancer In The Dark og juryens Pris samme sted med Breaking The Waves.Zentropa står også bag sidste års succeser som Klovn og Sandheden om mænd.
Foto
graf
: Pet
er S
øren
sen
34
Vil oppositionen beskytte naturen og landska-
bet bedre end regeringen?
Det umiddelbare svar må være ja,
når man ser, med hvilken ihærdighed de
forskellige miljøordførere forsøger at få
regeringen til at tage ansvar for de sidste
10 års forarmelse af naturen. Men kan vi
så være så sikre på, at et regeringsskifte
munder ud i handling? Kan vi være sikre
på, at miljøordførernes ytringer ikke er
andet end den sædvanlige kritik af alt, hvad
en siddende regering foretager sig? Og er
det mest realistiske ikke, at når magtens
realpolitiske virkelighed har lullet en ny
regering i søvn, vil tabet af natur fortsætte
med uformindsket styrke? Jeg håber det
ikke, men har de politiske ledere en mening
om naturen? Udover den politisk korrekte
om, at vi da selvfølgelig skal passe på vores
natur. Jeg mindes ikke, at de politiske ledere
i de seneste år har nævnt naturen fra folke-
tingets talerstol eller personligt har meldt
ud, at naturens tilstand bekymrer dem. Det
kan jo selvfølgelig skyldes, at de ikke mener,
at naturen er så væsentlig i den politiske
debat, og at den derfor står nederst på den
politiske dosmerseddel. Hvis den overhove-
det er kommet med.
Er de politiske ledere da ligeglade med
naturen?
Jeg tror det ikke, men snarere at det drejer sig
om, at de ikke ved:
• atallevores9økosystemerertruet,
• at22afvoresagerlandsfugleergåettilbage
med 36 %,
• at27%afdevurderededanskerødlistede
arter er truet i større eller mindre grad og
faktisk er i fare for at uddø,
• atDanmarksMiljøundersøgelserhar
vurderet, at der er blevet ødelagt mellem
9200 og 19500 hektar beskyttet natur
(Naturbeskyttelse.dks vurdering er dog, at
ødelæggelsen af natur er langt større),
• atDanmarkeretafdelandeiEuropa,hvor
naturen og dens arter er allermest truet.
Måske ved de heller ikke:
• attabetafnaturogkulturhistoriskeværdier
udgør en alvorlig trussel mod dansk
økonomi, da vi i EU har forpligtet os til at
stoppe tabet af natur og rette op på det
ødelagte,
• atvimedtabafnaturødelægger
muligheden for at styrke dansk økonomi
gennem at satse på turisme,
• atetnaturfattigtlandskabforværrerklima-
forandringerne,
• atenoverudnyttelseafnaturenødelægger
muligheden for en overskudsgivende land
brugsproduktion, og
• attabafarterogdereslevestederudgør
en lige så stor økonomisk trussel som
klimaforandringerne – for bare at nævne
nogle problemstillinger.
Forhåbentlig vil partiledere gå i rette med
mig og melde ud, at naturens tilstand virkelig
bekymrer dem. Og at de har tænkt sig, at
deres bekymring ikke kun skal være en side
i deres partiprogram, men at de i ord og
handling vil gøre varetagelse af naturen til en
væsentlig del af deres daglige virke.
Skat, sygehuse, skoler og ældrepleje er de
klassiske værdipolitiske kamppladser. Det vil
de givetvis vedblive at være de næste mange
hundrede år. Vi kan dog ikke tage for givet,
at vi om få årtier har en natur, der tilnær-
melsesvis rummer den mangfoldighed af
arter, som vi har i dag. Derfor bør ansvarlige
politikere som minimum sikre naturen en
ordentlig og tidssvarende lovmæssig beskyt-
telse.
ViL opposiTionen beskyTTe natUrEn?
Peder Størup står bag webstedet Naturbeskyt-telse.dk, hvis formål er at beskytte naturen, landskabet og de rekreative interesser gennem oplysning.
Sommerfuglene er en af de artsgrupper, som har væ-ret udsat for den mest markante tilbagegang. Her er
det krabbeedderkop og dens bytte, dukatsommerfugl.
Af peder størup
UDEN FILTER
’Uden filter’ er titlen på en klumme, hvor F! giver et engageret menneske spalteplads til at få luft for en hjertesag.
RUNDT OM SF
Alliancen mellem S og SF bliver hele tiden stærkere. Her er det SF
Østerbro, der har inviteret Socialdemokraterne indenfor i deres loka-
ler – så Villy Søvndals, Anne Grete Homsgaards og Helle Thorning-
Schmidts aktivister nu har fælles valgkampskontor.
35
SFOF (det politiske eventbureau, Socialistisk Oplysningsforbund) afhol-
der årsmøde d. 9. april fra kl. 14.00-17.30.
Giv din mening til kende, vær med til at forme SFOF, vær med til at be-
stemme hvilken vej SFOF skal gå! Og nyd Claus Christoffersens oplæg:
”Hvor ville Verden dog være uden oplysningsforbund som SFOF?”
Alle er velkomne og medlemmer er stemmeberettiget.
Gratis adgang, men tilmelding nødvendig på [email protected].
Tid: 9. april fra kl. 14.00-17.30
Sted: Blegdamsvej 24 A, Baghuset, 2200 København N
Se mere på: www.sfof.dk
9. april
årsmøde i sfof
juli
liVøferie
Hvor vil du hen til sommer? Tilmeldingen til Livøferie er startet, og du
kan se det fulde program på livo.sfof.dk.
Programmet er om muligt bedre end nogensinde, og der er som vanligt
kamp om pladserne. Skynd dig med din tilmelding!
Se mere på: livo.sfof.dk.
Lørdag d. 9. april inviterer SF til støttefest for en ny regering. Det
sker i Huset i Magstræde, København K. Festen starter kl. 17.00, og på
programmet er der god musik og tale ved Villy Søvndal. Du bestemmer
selv, hvad du betaler for indgang – men beløbet går ubeskåret til SF's
valgkamp.
Tid: 9. april, kl 17.00
Sted: Huset i Magstræde, København K
Vil du vide mere eller vil hjælpe til, så kontakt Maria Lager på:
Tlf.: 30 20 86 75
E-mail: [email protected]
9. april
støttefest for en ny regering
RUNDT OM SF KALENDER
SF’s internationale arbejde har fået nye muligheder med etableringen
af Institut for Flerpartisamarbejde. Loven trådte i kraft 1. juli 2010
og betyder, at Folketingets partier skal støtte demokratisk kultur og
flerpartisystemer i en række udviklingslande med midler fra den
danske udviklingsbistand. Demokratistøtten vil fungere dels gennem
tværpolitiske projekter drevet af Institut for Flerpartisamarbejde og
dels gennem selvstændige partnerskabsprojekter med ligesindede
partier. SF’s første projekt bliver med regeringspartiet MAS i Bolivia.
Projektet igangsættes efter planen i løbet af maj.
Med de nye rammer for partisamarbejde i udviklingslandene samt
ønsket om at styrke SF’s europæiske netværk vedtog SF’s landsledelse
i slutningen af februar en strategi for partiets internationale arbejde.
Læs mere om strategien og om, hvordan du kan deltage i SF’s
internationale projekter, på www.sf.dk/internationalt
sF inTernaTionaLT
August/september
kreAtiVt skriVeVærksted
Deltag i SFOF’s kreative skriveværksted og få den professionelle tale-
skrivers redskaber til, hvordan en lejlighedstale opbygges.
Tid: 15. august, 29. august og 12. september, kl. 17-19.
Sted: Blegdamsvej 24 A, Baghuset, 2200 København N.
Pris: 249 kr. for hele kurset. Bindende tilmelding på [email protected]
Se mere på: www.sfof.dk
SF holder landsmøde den 14. og 15. maj. Dagsorden for landmødet,
beretninger, udkast til udtalelse og lovændringsforslag kan ses i tillæg
til dette nr. af F! Frist for at fremsætte ændringsforslag er den 26. april.
Find flere informationer om landsmødet på www.sf.dk/LM
Tid: 14. og 15. maj
Sted: Falkonersalen, Frederiksberg.
LanDsMØDe
FæLLes VaLgkaMpskonTor
Afsender: Christiansborg, 1240 København K
køBenhAVntrine riis jensenTlf.: 24 20 70 [email protected] nielsenTlf.: 50 99 00 [email protected]
køBenhAVns omegncasper Brun pedersenTlf.: 61 27 88 [email protected]
nordsjællAndsofie tolstrupTlf.: 28 96 28 [email protected]
sjællAndcecilie BoesenTlf.: 30 48 72 [email protected]
fynrudy madsenTlf.: 28 91 99 [email protected]
VestjyllAndAlexander thorvaldsenTlf.: 60 60 94 [email protected]
sydjyllAndAnders WolfTlf.: 51 92 57 [email protected]
østjyllAndlouise BromanTlf.: 60 18 12 [email protected]
nordjyllAndlars pedersen Tlf.: 21 86 06 [email protected]
koNTAkT en koordinAtorTøv ikke med at kontakte SF, hvis du vil give en hånd med i valgkampen. Alle gode kræfter kan bruges. SF har
valgkampskoordinatorer i hele landet – kontakt dem, i din region:
VælT rEGEriNGEN FoR2kR.omDAGeNStøt med 2 kr. om dagen, tilmeld dig SF’s valgfond – og gør en kæmpe forskel!
Højrefløjen modtager enorme bidrag fra bl.a. danske banker. Det gør SF ikke. Dit bidrag går til annoncer, mate-
rialer og kurser for kandidater. Du kan støtte med 100 kr. ved at sms’e sf100 til 1231, eller du kan støtte med
fx 2 kr. dagligt, svarende til 60 kr. månedligt, ved at tilmelde SF’s valgfond til betalingsservice. SF’s valgfond
har reg.nr.: 8401, kontonr.: 1105701
Tusind tak!
SF På MOBILENTjek SF’s nye mobil-site ud! Få nyheder, læs om mærkesager og se, hvordan du kan støtte SF – direkte på din
mobil. Fra nu har du altid SF ved hånden.