Magasin 3 I September 2014

TEMA:DE NÆSTE SKRIDT•��Sådan�løser�vi�dagpenge-problemet•�Flere�pædagoger�til�vores�børn•�Investeringer�i�klima,�natur�og�rent�vand

Huxi Bach, komiker

Kronik af Per Christensen, formand for 3F

SaTIREN SpaRKER alTID opaD

Vi skal vælge kapløbet mod toppen!

2 2

Vi skal investere i fællesskabet

Så er den nye politiske sæson skudt i gang. Partierne har

afholdt deres sommergruppemøder og præsenteret deres

mærkesager for den kommende tid. Med højst et år til

næste valg skal vi fastholde en opadgående formkurve for SF

og skærpe vores politiske budskaber, så vi kan sikre en solid

platform for vores videre politiske arbejde.

Regeringen lancerer i disse dage sit forslag til næste års

finanslov. Jeg håber og tror på en aftale mellem regeringen,

SF og Enhedslisten. En aftale som bruger et begyndende

opsving på at investere i fællesskabet. I mennesket. Så vi

også fremover har et moderne og velfungerende velfærds-

samfund og arbejdsmarked, der skaber muligheder og

tryghed for alle.

SF har længe sat fokus på behovet for en holdbar og

permanent løsning af dagpengeproblemet. Vi tager kravet

om halvering af genoptjeningsperioden til dagpenge og en

treårig dækningsperiode ved arbejdsløshed med til forhand-

lingsbordet om næste års finanslov. Og jeg har meget svært

ved at se, at en socialdemokratisk ledt regering kan gå til

valg uden en løsning på dagpengeproblemet.

Vi ser også lige nu store udfordringer i mange folkeskoler

med inklusionen af flere elever med særlige behov. Derfor

foreslår SF, at man i en overgangsperiode på tre år afsætter

flere penge til ordninger med to voksne i klasserne, flere

specialpædagoger samt opkvalificering af lærerne, så de er

rustet til opgaven.

Vi skal sætte mere fut i den grønne omstilling, skabe flere

grønne arbejdspladser og skærpe kravene til landbruget for

at beskytte vores drikkevand og vores natur.

Og så foreslår vi, at man sætter penge af til at ansætte

flere pædagoger i børnehaver og vuggestuer ved for eksem-

pel at tage de pædagogstuderende ud af normeringerne, så

der bliver flere voksne til at give børnene den opmærksom-

hed, de har brug for.

Det er nogle af de ting, SF sætter fokus på i den kommen-

de tid. Nu skyder vi arbejdet med at gøre det til virkelighed i

gang. Rigtig god sensommer!

Pia Olsen Dyhr

udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet.

Redaktionsudvalg:Turid Leirvoll (ansvarshavende),Tobias Moe Hoffmeyer (redaktør), Sune Knudsen, Signe Munk og Thomas Nystrøm.

4 T E M A : DE N Æ S T E S K RIDT6 Vi skal investere i mennesket

10 Kærlighed og uddannelse er det vigtigste

12 Rigide regler blokerer for grøn vækst

14 Ord på SF: Det mener medlemmerne

16 Genoptjeningskravet skal tilbage på seks måneder

18 Det har SF gjort

20 Margrete ser frem til kommende kampe Interview med Margrete Auken om arbejdet i det ’nye’ parlament

24 Gå med SF til Copenhagen Pride

26 En passioneret kulturforbruger – og formidler SF’s ansigter med Anne Overlund-Sørensen, næstformand for SF Amager

28 Vi skal vælge kapløbet mod toppen Kronikken af Per Christensen, formand for 3F

30 Ikke bare en gøgler Interview med komiker Huxi Bach

34 Vær optimistisk og naiv! Klumme af Teis Volstrup, 1. suppleant til Europa-Parlamentet og folketingskandidat i Nordsjælland

35 Rundt om SF

36 SF’s nye plakat

LEDER

3

Skribenter i dette nummer: Pia Olsen Dyhr, Christoffer Voss, Merete Thorøe, Per Christensen, Jakob D. Lund, Teis Volstrup, Mathias Hansen, Sune Knudsen og Tobias Moe Hoffmeyer

Forsidefoto: Peter Sørensen

Foto:Hvor fotografen ikke er angivet,er billederne fra Colourbox

Art Direction & Produktion: Jesse Jacob /iBureauet.dk

Layout: André Leit / iBureauet.dk

Denne tryksag er fremstillet på et Svanemærket trykkeri, den er trykt på G Print og Reprint Deluxe, som er FSC samt PEFC godkendt og klimakompenseret.

Oplag: 9.000

F!Socialistisk FolkepartiChristiansborg1240 København KTlf: 33 37 44 44E-mail: f@sf.dkwww.sf.dk/f

20

climate_nordic+dk

klima_dk

3028

INDHOLD

4

Tema

De næste skriDt

4

De næste skriDt

DeT er TiD Til aT invesTere i

menneskeT og i fællesskabeT, så vi også fremover har eT sTærkT og

bæreDygTigT velfærDssamfunD.

5

i dette tema kan du læse en række eksperters bud på udfordringer og løsninger. og du kan tage med på besøg hos en grøn virksomhed, en børnehave og en a-kasse.

sf vil bruge et spirende opsving på at investere i vores børn. flere pædagoger i vuggestuer og børnehaver. og så skal inklusionen i folkeskolen bedre fra start. vi vil genskabe et trygt og fleksibelt arbejdsmarked. Det betyder en permanent og holdbar løsning på dagpengeproblemet. og vi vil styrke arbejdet for miljøet, klimaet og rent drikkevand. både for at efterlade en bæredygtig planet til de næste generationer og for at skabe nye grønne arbejdspladser her og nu.

6

vi skal investere i mennesket

- De sidste år har handlet om at få styr på

økonomien efter finanskrisen. Nu handler

det kort sagt om at bruge et spirende opsving

på at investere i mennesker, fællesskabet og

en bæredygtig fremtid for vores planet. Helt

konkret på at lave en holdbar dagpengeløsning,

få flere pædagoger i daginstitutionerne, hjælpe

inklusionen ordentligt på vej i folkeskolen og at

fokusere på en ambitiøs miljø- og klimaindsats,

der samtidig sikrer job i morgen og i mange år

fremover.

Det mener SF’s formand, Pia Olsen Dyhr.

- Vi er så småt ved at kunne se finanskri-

sen i bakspejlet. Det har været nogle hårde år

i dansk politik med mange svære beslutninger.

Nu kan vi begynde at se fremad og spørge os

selv: Hvad er det for et samfund, vi gerne vil

have? SF vil sikre mere lige muligheder og

skabe mere tryghed på arbejdsmarkedet. Vi

vil have et mere bæredygtigt velfærdssam-

fund, der også i fremtiden kan hjælpe dem,

der har brug for det. Det er vores visioner for

Danmark, og det kræver handling og konkrete

politiske tiltag, hvis vi skal videre i den retning,

siger hun.

Helt konkret handler det om at investere i

tre ting, forklarer Pia Olsen Dyhr: I fællesska-

bet, i mennesket og i en bæredygtig fremtid for

vores planet.

Men hvorfor? Og hvordan skal det gøres?

1. Fokus på fællesskabI 2010 gennemførte VK-regeringen – sammen

med Dansk Folkeparti og De Radikale – en

reform, som halverede dagpengeperioden og

gjorde det dobbelt så svært at genoptjene ret-

ten til dagpenge igen. Konsekvensen? Sidste år

røg 34.000 danskere ud af dagpengesystemet

og lever nu af enten den midlertidige arbejds-

markedsydelse, kontanthjælp eller slet og ret

ingenting.

Verner Sand Kirk er direktør for AK-Sam-

virke, der er a-kassernes brancheorganisation.

Han har fulgt dagpengereformen tæt og adva-

rer om, at situationen på dagpengeområdet er

begyndt at blive meget kritisk:

- De menneskelige konsekvenser er meget

voldsomme. Danmark har Nordens korteste

dagpengeperiode, og vi kan ikke med an-

stændighed fortsætte med at smide så mange

mennesker ud af dagpengesystemet. Det er en

social deroute i storskala, vi er vidner til. Man

har glemt individet i alt det her, og politikerne

må erkende, at den stramning, som de lavede,

har været ti gange så brutal, som de sagde i

2010, siger Verner Sand Kirk.

SF’s mission den kommende tid er på samme tid enkel og noget af en opgave. Vi skal komme med løsninger på de udfordringer, vi alle sammen oplever i

vores hverdag i disse år. Vi skal skabe job og sikre tryghed på arbejdsmarkedet. Vi skal udvikle og investere i vores velfærd. Og vi skal hele tiden bevæge

Danmark i en mere bæredygtig retning. Det er SF’s projekt – og nødvendigheden af handling bakkes op af førende

eksperter og organisationer.

Af Christoffer Voss

7

Tryghed i tre årAK-Samvirke forudser, at der i år vil falde

færre ud af dagpengesystemet end i 2013, men

tendensen fortsætter, siger Verner Sand Kirk:

- Omkring 14.000 vil miste deres dagpenge

her i 2014. Kommer der gang i økonomien, vil

det selvfølgelig hjælpe på det. Men ikke ret

meget. Vi ved af erfaring, at når beskæftigelsen

stiger, så er det korttidsledigheden, som falder.

Jo kortere du har været ledig, jo bedre er dine

chancer. Så der skal rigtig meget til, før det

påvirker langtidsledigheden, siger han og spår

samme udvikling i de kommende år, hvis der

ikke rettes op.

- Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse

løber til 2016, men det betyder ikke, at folk er

reddet indtil da. Folk, der nu får arbejdsmar-

kedsydelse, vil næste forår begynde at falde ud

i stort antal.

For at komme dagpengeproblemet til livs

har SF foreslået, at alle ledige, som overholder

kravene til jobsøgning, bliver sikret mindst

tre års økonomisk forsørgelse. Samtidig vil SF

halvere genoptjeningsperioden, så man skal

arbejde seks måneder og ikke et helt år for

igen at kunne få dagpenge.

- Med de nye toner fra Dansk Folkepar-

tis formand Kristian Thulesen Dahl ser jeg

muligheden for en bred aftale om en holdbar

dagpengeløsning. Jeg har meget svært ved at

se, at en socialdemokratisk ledt regering kan gå

til valg uden at have løst dagpengeproblemet,

siger Pia Olsen Dyhr.

2. Velfærd handler om menneskerVi har indrettet vores velfærdssamfund sådan,

at vores børn kan blive passet og stimuleret i

vuggestuer og børnehaver, mens vi går på

vi skal investere i mennesket

Det er en social deroute i storskala, vi er vidner til. Man har glemt individet i alt det

her, og politikerne må erkende, at den stramning, som de lavede, har været ti gange så brutal, som de sagde i 2010

Verner Sand Kirk, direktør for AK-Samvirke

DE NÆSTE SKRIDT

Af Christoffer Voss

Det Vil SF på Dagpenge

SF vil forkorte genoptjeningsperioden, så retten til at modtage dagpenge træder i kraft igen efter seks måneders arbejde i stedet for de 12 måneder, der kræves i dag. Samtidig skal dagpengeperioden permanent forlænges til 2+1 år, hvor den midlertidige arbejdsmarkedsydelse gøres permanent og dermed dækker det tredje år. SF vil styrke samarbejdet mellem virk-somheder, jobcentrene og a-kasserne fremover, så indsatsen for at få de ledige i arbejde bliver langt mere kvalificeret og målrettet, end den er i dag. SF vil forbedre mulighederne for at uddanne sig, mens man er ledig. Vi ved, at virksomhederne kommer til at mangle faglært arbejdskraft i en ikke så fjern fremtid. Derfor er det især afgørende, at flere ufaglærte kan blive faglærte – mens de modtager dagpenge.

8

arbejde. Uddannelse er gratis. Og er uheldet

ude, så kan vi få hjælp hos lægen eller på

hospitalet. Velfærdssamfundet er ikke til for

sin egen skyld – det er til for dig og mig. Og

hvis vi også i fremtiden vil leve i et af verdens

bedste velfærdssamfund, kræver det politiske

slagsmål mod de borgerliges nulvækst-politik.

SF’s svar er investeringer blandt andet på

børneområdet.

Henning Pedersen er formand for pæda-

gogernes organisation, BUPL, og han mener,

at der kan gøres langt mere for at hjælpe de

udsatte børn.

- Der er et akut behov. Vi slæber stadig rundt

på en negativ social arv, så nogle børn har

svært ved at få en uddannelse og et godt liv. Vi

bør tænke mere langsigtet, og vi bør sætte ind

over for de socialt udsatte børn på et meget

tidligt tidspunkt. Resultaterne kan kun aflæses

på langt sigt, så det er med at komme i gang,

siger Henning Pedersen, som også efterspørger

flere pædagoger og mere tillid.

- Der blev givet 500 millioner kroner til kom-

munerne til flere pædagoger. Men en stor del

af de penge blev ikke brugt til formålet, og det

er mig ubegribeligt. Samtidig bør man i højere

grad stole på de offentlige ansattes faglighed.

Politikerne skal sætte mål, men de skal ikke

bestemme hvordan, pædagogerne skal arbejde,

siger han.

Penge til flere pædagogerNetop på de områder vil SF sætte ind. I et

nyt børneudspil har SF foreslået, at der bliver

afsat 200 millioner kroner til flere pædagoger

– og denne gang skal kommunerne bevise, at

pengene bliver brugt målrettet. Samtidig vil SF

give kommunerne 100 millioner kroner, som

skal øremærkes de børn, der har brug for en

tidlig indsats.

- Det er vigtigt, at vi investerer i gode børne-

haver og vuggestuer. Der skal nemlig være tid

til kærlighed og omsorg. Det giver en god start

på livet. Og vil gøre flere i stand til at klare sig

godt i skolen og resten af livet, siger Pia Olsen

Dyhr.

3. De grønne fordele er mangeFor SF er den grønne omstilling ikke et valg.

Det er en nødvendighed. Sådan er budskabet

fra Pia Olsen Dyhr:

- Tidligere talte man meget om ”en grøn sats-

ning”. Men det eneste, der er satset, er, hvis vi

fortsætter som i dag, siger hun.

Og hun bakkes op af Gitte Seeberg, som er

generalsekretær i WWF, Verdensnaturfonden.

Det Vil SF på VelFærD

SF arbejder for et samfund, hvor alle får lige muligheder uanset baggrund. Derfor vil vi afsætte midler til en særlig indsats for at styrke inklusionen i folkeskolen, så de børn, der har ekstra behov, hjælpes til at klare sig i en normal folkeskole. SF vil samtidig afsætte flere midler til dag-institutionerne, så de får råd til at ansætte det antal uddannede pædagoger, der kræves for at give børnene tilstrækkelig faglig og personlig omsorg, der er så nødvendig for at få en god start på livet. Derudover skal perso-nalet klædes bedre på til at håndtere socialt udsatte børn. SF vil også hjælpe udsatte unge bedre, blandt andet ved at sikre retten til såkaldt efterværn til og med det 19. leveår. Det bety-der, at unge med særlige behov modsat i dag ikke bliver glemt, når de fylder 18, men får en individuelt tilrettelagt støtte til at hjælpe dem videre.

Vi bør tænke mere langsigtet, og vi bør sætte ind over for de socialt udsatte børn på et meget tidligt tidspunkt. Resultaterne kan

kun aflæses på lang sigt, så det er med at komme i gang

Henning Pedersen, formand for BUPL

9

DE NÆSTE SKRIDT

- Der er stort pres på den danske natur.

Biodiversiteten i skovene er stærkt truet, og

havnaturen er helt overset. På miljø- og natur-

området er Danmark desværre faldet tilbage

fra at være foregangsland og trækhest i EU til

en rolle, hvor vi forsøger at springe over, hvor

gærdet er lavest, siger hun.

Et nyligt eksempel er regeringens manglende

vilje til at overføre midler fra EU’s landbrugs-

støtte til mere natur og økologi – selvom

mange andre EU-lande gør det. Tidligere i

år har de to regeringspartier også halveret

miljørandzonerne i landbruget, som ellers skal

beskytte vandløb, åer og søer mod forurening

fra markerne.

Mere naturSF har masser af forslag til, hvordan Danmark

skal gøres grønnere. Vi vil blandt andet inve-

stere én milliard kroner i en større naturfond,

som skal sikre flere naturprojekter. Både til

gavn for dyr og planter, men også for de mange

danskere, som hver dag vil kunne bruge natu-

ren. Samtidig skal der gøres en ekstra indsats

for åer og vandløb, vores rene drikkevand skal

fremtidssikres, og der skal plantes flere træer.

Og så skal 2015 være et klimahandlingsår med

en række tiltag, der kan sikre, at Danmark

holder klimakursen.

Netop klimaet er et godt billede på, hvor

vigtigt det er at investere i fremtiden, slutter

Pia Olsen Dyhr.

- Vi ved alle sammen, at hvis vi ikke vil øde-

lægge vores klima, så skal vi forurene mindre.

Det er en fremtidsinvestering, der er brug for,

og det samme gælder på velfærdsområdet

og på arbejdsmarkedet. Vi skal både løse de

problemer, vi står med i dag, blandt andet på

dagpengeområdet. Men vi skal også have det

længere sigte på, så vi kan skabe et Danmark,

hvor udgangspunktet ikke er nulvækst, men

hvordan vi skaber bedre muligheder for det

enkelte menneske.

GøR noGeTBestil dagpengeflyer, der kan deles ud på www.sf.dk/materialerFølg Pia olsen Dyhr på Facebook www.facebook.com/pia.olsen.dyhr

Det Vil SF på kliMa, Miljø Og rent DrikkeVanD

SF arbejder for at styrke en levende og mang-foldig natur i Danmark. Derfor vil vi tilføre den naturfond, som vi var med til at sikre sidste år, yderligere en milliard kroner og samtidig give kommunerne mulighed for at oprette lignende lokale fonde, så den bynære natur bliver forbedret.

SF arbejder målrettet på at bremse udslippet af klimagasser i Danmark. Derfor kræver vi, at regeringen inden udløbet af 2015 har sat forpligtende mål for, hvordan udslippet af CO2 skal nedbringes. Vi foreslår blandt andet at hæve CO2-straffen for biler, der kører under 16 km på literen, at stille krav om klimavenlig asfalt og sikre, at offentlige indkøb af trans-port altid sker med fokus på det grønne.

SF vil sikre, at det danske drikkevand forbliver rent og arbejder derfor for at give vandvær-kerne mulighed for at bruge teknologier, der i endnu højere grad kan forhindre pesticider og bakterier i at trænge ned i grundvandet. Gennem skærpede miljøkrav vil vi sikre, at de danske virksomheder kan udvikle deres styrkeposition på rensning af spildevand, så vandområdet kan blive et nyt vindeventyr.

På miljø- og naturområdet er Danmark desværre faldet tilbage fra at være

foregangsland og trækhest i eU til en rolle, hvor vi forsøger at springe over,

hvor gærdet er lavestGitte Seeberg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden

10

kærlighed og uddannelse er det vigtigste

- Kys, kram og kærlighed. Det lyder måske

lidt 70’er-agtigt, men det holder stadigvæk,

siger Erik Nielsen. Han er leder af børnehaven

Hylet, der ligger ved Israels Plads i centrum af

København. Pladsen er trang på det lille kontor,

hvor en lille sofa i mørkt læder gnider sig op ad

det korte skrivebord, og ophængte reoler med

lidt papirer og bøger klemmer væggene endnu

tættere sammen. Men det er heller ikke hér,

pædagogerne bedst kan lide at være. Det er

ude i stuerne blandt børnene.

- I dag er det sommerferie, så der er kun

kommet fem, siger den 64-årige Erik Nielsen,

der efter snart 40 år på stedet stadig omtaler

ungerne som sine egne. Netop den personlige

omsorg er kernen i Hylets pædagogik, både

når det gælder børn af velstående storby-

forældre, der har valgt at trodse den alenlange

venteliste for at få deres børn ind netop hér. Og

når socialt udsatte børn, som kommunen har

placeret, skal hjælpes ud af den negative spiral,

de desværre alt for ofte ender i. Men kærlighed

og omsorg kan kun gives, hvis ressourcerne er

til det, forklarer lederen:

- Der er nødt til at være en sammenhæng

mellem de ressourcer, vi har, og de krav, som

bliver stillet til institutionerne. Det er der ikke i

dag. Hvis vi skal kunne håndtere alle politi-

kernes ideer om sprogscreening, inklusion,

bevægelse og meget mere, så skal vi også have

mulighed for at ansatte kvalificeret personale

og kunne få den specialiserede efteruddan-

nelse, siger Erik Nielsen.

Verdens bedste cykellegEn af de ting, Hylet har valgt at sætte særlig

fokus på, er bevægelse, og institutionen kan

derfor bryste sig af stemplet ”certificeret

idrætsbørnehave”. Personalet gør meget ud af

at udvikle pædagogik, der kan rumme flere af

”politikeridéerne” på én og samme tid. For ek-

sempel når de lærer børnene at køre på cykel:

- Vi er nok verdens bedste, eller i hvert fald

den bedste børnehave i Danmark, til at lære

vores børn at cykle. Gennem cykellegen udvik-

ler de også et fællesskab, som skaber integrati-

on, og vi laver nogle bogstavlotterier på cyklen,

så de også får sprogdelen med, forklarer Erik

Nielsen. Selvom det lykkes at få børnene til at

udvikle sig på flere niveauer gennem cykel-

legen, efterlyser han, at offentligheden tager

mere ansvar for at prioritere, hvad der skal

sættes fokus på:

- Alt er vigtigt, men ikke alting er lige vigtigt.

Derfor kunne jeg godt ønske mig, at man satte

sig ned og snakkede om, hvad er den største

udfordring for de børn, der lever i Danmark

i børnehaven Hylet i centrum af københavn arbejder man hårdt for at leve op til de mange pædagogiske krav, som politikerne stiller. Men der skal være bedre balance mellem krav og ressourcer, hvis det skal lykkes at

forene personlig omsorg, inklusion og bevægelse.

Af Tobias Moe Hoffmeyer

11

UNGDOMSARBEJDSLØSHEDDE NÆSTE SKRIDT

Af Tobias Moe Hoffmeyer

lige nu. Det skulle være pædagoger, ledelse,

myndigheder og politikere, der satte sig sam-

men og lavede de prioriteringer, forklarer han.

Studerende skal studereFor SF er det vigtigt, at de pædagogstuderende

bruger tiden på netop at studere. Derfor vil vi

foreslå, at den lønnede praktik skiftes ud med

SU, så den studerende ikke – som i dag – ind-

går som en del af normeringen. Den idé tager

børnehaveleder Erik Nielsen meget vel imod:

- Jeg har længe sukket efter at tage mine

studerende ud af normeringen. De skal komme

her for at skabe forbindelse mellem skolens

teori og vores praksis, og for at observere fa-

gets mekanismer grundigt. Det er der altså ikke

tid til, hvis der hele tiden kommer en lorteble i

vejen, slutter han.

DeT GøR SFSF vil afsætte 200 millioner kroner, så institu-

tionerne kan ansætte nok uddannede pædago-

ger i stedet for at

fylde huller med

medhjælpere, vika-

rer og studerende.

Kommunerne skal

dokumentere, at

pengene går til

netop det formål.

SF vil erstatte

lønnet praktik

med SU, så den

pædagogstude-

rende ikke skal bare skal fungere som ekstra

arbejdskraft, men i stedet kan fokusere på at

lære faget til bunds. Det vil øge statens udgifter

med 200 millioner kroner, men giver kommu-

nerne større økonomisk råderum, så de igen

kan ansætte mere personale.

SF vil give kommunerne 100 millioner, som

skal øremærkes til at

styrke indsatsen for

socialt udsatte børn. Pen-

gene skal blandt andet

bruges på forældrekurser

og på at styrke samarbej-

det på tværs af faggrup-

perne. Det sker allerede

i Aarhus Kommune, hvor

pædagoger og sundheds-

plejersker hjælper socialt

udsatte børn bedre gen-

nem en målrettet og fælles indsats.

I alt foreslår SF at afsætte 500 millioner

kroner til daginstitutionerne i den kommende

finanslov.

Der er nødt til at være en sammenhæng mellem de ressourcer, vi har, og de krav, som bliver stillet til institutionerne. Det er der ikke i dagErik Nielsen, leder af

Børnehaven Hylet

”klar, parat, start!” børnene er vilde med cykellegen. De får bevæget sig, og så

styrker det fællesskabet.

Foto: Peter Sørensen

12

rigide regler blokerer for grøn vækst

- I Danmark har vi et dogme om, at alt vand

skal være af drikkevandskvalitet - selv det man

anvender i industrien til for eksempel rengø-

ring, eller for den sags skyld det vand vi bruger

i vores toiletter. Til gengæld er reglerne skruet

sammen på en måde, så hverken virksomhe-

der eller myndigheder tør bruge avancerede

vandrensningssystemer, som man ellers gør

det flittigt i andre af de lande, vi sammenligner

os med.

Sådan forklarer Michael Wick, der er ad-

ministrerende direktør i den lille syvmands-

virksomhed Adept Water Technologies. Det

stramme danske dogme betyder ifølge ham, at

mange virksomheder ikke mindst i fødevarein-

dustrien hælder vand, der ellers kunne genbru-

ges med meget enkle vandrensnings-metoder,

direkte i kloakken og bruger af vores fælles

grundvand i stedet. Michael Wick efterlyser

derfor, at der bliver tyndet ud i lovgivningen.

- Jeg siger ikke, at vi skal slække på kravene

til kvaliteten af vores drikkevand. Men hvis

vi kunne gøre det muligt at rense regnvand

og genbrugsvand, så industrien ikke behøver

at gøre rent med

grundvand, ville det

altså bringe os et

langt stykke.

Danmark hænger i bremsenMange tror, at

Danmark er meget

foran med vand-

rensning, men det er

ifølge Michael Wick

helt fejlagtigt. Jo, på

rensning af spildevand måske, men når det

kommer til rentvands-området, er Danmark

langt bagud.

- I varme lande som Italien, Kuwait eller

USA har de nogle helt andre udfordringer med

bakterier i drikkevandet. Det har gjort, at de

er blevet tvunget til at udvikle teknologier til

at rense vandet,

som vi end

ikke kender til i

Danmark, siger

Michael Wick og

fortsætter:

- Og vi har ikke

engang en in-

dustri til at føre

dem frem, for

industrien må

faktisk ofte ikke

rense vandet til

genbrug herhjemme.

Hos Adept Water Technologies efterlyser man

derfor, at politikerne gør det mere attraktivt for

Mindre bureaukrati og mere mod er vejen, hvis vandområdet skal blive et nyt vindeventyr. i hvert fald hvis man spørger den lille virksomhed adept Water

technology, der fra en industribygning i Herlev udvikler avancerede vandrensningssystemer til blandt andet tandlægestole.

Af Tobias Moe Hoffmeyer

Hvis vi kunne gøre det muligt at rense regnvand og genbrugsvand, så industrien ikke behøver at gøre rent med grundvand, ville det altså bringe os et langt stykkeMichael Wick, administrerende direktør

13

UNGDOMSARBEJDSLØSHEDDE NÆSTE SKRIDT

rigide regler blokerer for grøn vækst

Af Tobias Moe Hoffmeyer

vandværker og industrien at genbruge vand.

For kun på den måde kan Danmark komme

med på rentvandsbølgen og udvikle teknologier,

der på sigt kan eksporteres til udlandet.

øget kontrol Men der er også områder, hvor myndighederne

kunne hjælpe industrien på vej ved at indføre

flere krav. I Danmark bliver der for eksem-

pel ikke ført nogen organiseret kontrol med

varmtvandssystemer i plejehjem, sports- og

svømmehaller, skoler eller almene boligkom-

plekser. Derfor har vi ikke en chance for at

vide hvor mange dårlige bakterier, der rent

faktisk gemmer sig i rørene. Det gælder også

for tandlægerne, som er Adept Water Techno-

logies’ vigtigste kundegruppe. Virksomheden

har udviklet en teknologi, der ved hjælp af

elektrolyse renser vand for bakterier uden at

bruge kemikalier.

- Den teknologi sælger vi en del af til tandlæ-

ger, der på den måde slipper for at bruge kemi

til at rense vandet i tandlægestolen og samtidig

undgår at smitte med den farlige legionellabak-

terie.

Men også hos tandlægerne savner Michael

Wick en statslig kontrol, der kunne skubbe til

en positiv udvikling og gøre danske virksomhe-

der konkurrencedygtige:

- De fleste danske tandlæger er meget bevid-

ste om sikkerheden i deres vand. Men der er

ikke nogen offentlig instans, der kontrollerer

dem. Det er ellers blevet lovpligtigt i flere

andre lande, og det vil sige, at lovgivningen

faktisk er begyndt at drive væksten i udlandet,

men det er vi ikke kommet til herhjemme, slut-

ter direktøren.

DeT GøR SFSF arbejder for drikkevand uden bakterier og

pesticider. Derfor vil vi give de danske vand-

værker mulighed for at installere teknologi,

der øger drikkevandssikkerheden ud over det

lovpligtige. Værkerne skal ikke begrænses, hvis

de vil hæve standarderne inden for service,

miljø og sundhed.

SF vil have alle, der forurener, til at bi-

drage til rent vand. Vi vil blandt andet hæve

spildevandsafgiften for ejendomme uden

spildevandsrensning og etablere en fond, som

husejere kan søge til etablering af de nødven-

dige systemer.

SF vil gøre vandsektoren til et nyt vindeven-

tyr. Vi vil stille højere miljøkrav til vandsekto-

ren, så efterspørgslen efter nye løsninger øges,

og virksomheder og vandværker tilskyndes

til at udvikle innovative teknologier, som kan

eksporteres til udlandet og skabe flere grønne

jobs.

Direktør michael Wick bag et af de lidt større vandrensningssystemer, som

blandt andet kan bruges af fødevareindustrien.

Foto: Peter Sørensen

14

ord på sF

Lige før sommerferien mødtes en lang række SF’ere fra hele landet i

Aarhus og Købehavn for at komme med deres input til, hvordan SF’s dna

ser ud set fra deres synsvinkel. Medlemmer, partiforeningsformænd,

MF’ere, medlemmer af landsledelsen – alle satte de ord på, hvordan de

ser SF lige nu og i fremtiden. De mange input bliver brugt i det løbende

arbejde med styrke SF’s profil.

Her er de ord, en række af deltagerne, bedst synes, beskriver SF’s dna

Hvis du skulle sætte et ord – og kun ét ord – på SF, hvad ville det så være?

ReTFÆRDIGHeDDet er en helt central kerneværdi, at vi hele tiden sørger for, at der er retfærdighed i de udspil, vi

kommer med, og de reformer, vi deltager iAnn Sophie Kerne

InTeRnATIonALGlobaliseringen truer os ikke kun, den åbner også for en række muligheder for os som et lille land.

Vi må ikke lukke os mod verdenenBernth Stubbe

Foto: Peter Sørensen

Af Sune Knudsen

15

FÆLLeSSKABSoRIenTeReTDet er vigtigt at bidrage til fællesskabet, fordi

fællesskabet netop bidrager til megetLise Müller

SoLIDARISKVi skal være åbne for og arbejde for

alle grupper i samfundetRasmus Christiansen

FReMTIDSoRIenTeReTVi har om nogen mod på at se fremad

og tage ansvar for fremtidenAnette Schrøder

LøSnInGSoRIenTeReTVi er ikke dem, der kun brokker os og taler

højest, vi kommer også med løsningerVolkan Turan

Af Sune Knudsen

16

a-kassen:Genoptjeningskravet skal tilbage på seks måneder

Indtil 2010 kunne John Larsen, som han selv

beskriver det, stadig huske CPR-nummeret

på de i alt to personer dengang, der mistede

dagpengeretten, inden de fandt et nyt arbejde.

Men så kom dagpengereformen ved VK-rege-

ringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstres

mellemkomst, som blandt andet betød, at

dagpengeperioden blev halveret fra fire til to

år, og at genoptjeningskravet blev fordoblet fra

et halvt års arbejde til et helt års arbejde. I dag

falder utallige ud over kanten.

Farvel til tryghedenHvordan oplever du konsekvensen af forringel-

serne i din hverdag?

- Helt personligt er jeg ikke sikker på, at der

er nogen, der har regnet konsekvenserne af

dagpengeforringelserne ud på den lange bane.

Om det overhovedet ender med at være en

spareøvelse, eller om vi som samfund kommer

til at betale prisen for den manglende tryghed

på andre måder. Der er jo folk, som må gå fra

hus og hjem, fordi de mister deres dagpenge,

og man kan også godt forestille sig, at der er

flere, der bliver syge, fordi de er pressede.

Hvordan oplever du hverdagen før forkortelsen

af dagpengereformen og hverdagen efter – hvad

har ændret sig?

- I dag lægger vi

meget mere pres

på de arbejdsløse

lige fra starten af.

Der er ekstremt

meget fokus på

at fremskynde

indsatsen over for

de arbejdsløse. Det

er der selvføl-

gelig nogle gode

elementer i, men

det betyder også,

at de hurtigere føler sig stresset, end de gjorde

før. Den tryghed, de tidligere havde i dagpen-

gesystemet, er væk. Når tonen omkring ledige

derudover også er blevet hårdere, så er det sgu

ikke sjovt.

Lys for enden af tunnellenJohn Larsen forklarer, at forkortelsen af

dagpengeperioden har været et hårdt slag

for mange af de

arbejdsløse. Men

derudover har

også fordoblingen

af genoptjenings-

retten ramt dem

hårdt.

Hvad betyder

det for folk, at de

nu skal arbejde et

år for at få ret til

dagpenge igen?

- Det betyder

mere, end folk aner. Da genoptjeningskravet

kun var på et halvt år, kunne de fleste godt

skrabe vikartimer sammen, og så gik det. Men

i landets a-kasser mærker man for alvor konsekvenserne af Vk-regeringens dagpengereform fra 2010. john larsen fra Dansk Metal Sydøst er frustreret

over at se så mange mennesker blive svigtet af systemet.

Af Jakob D. Lund

en seks måneders genop-tjeningsret er med til at motivere de arbejdsløse. en 12 måneders genoptje-ningsret er med til at demotivere dem John Larsen, afdelingskasserer og

sagsbehandler i Metal SydØst

17

a-kassen:Genoptjeningskravet skal tilbage på seks måneder

Af Jakob D. Lund

UNGDOMSARBEJDSLØSHEDDE NÆSTE SKRIDT

det har de svært ved i dag. Vi har jo mange,

som arbejder i sæsonbetonede stillinger –

eksempelvis turistprægede steder. Eller som

bliver sagt op, når der går frost i jorden, og de

ikke kan udføre deres arbejde. Det er jo bare

vilkårene i deres branche.

Hvordan ville det påvirke dit arbejde, hvis

genoptjeningsretten blev sat ned til 6 måneder

igen?

- Det er nemmere at sige til folk, når de bliver

arbejdsløse: Hør her, det er kun et halvt års

arbejde, det kan du sagtens klare at finde. Lyset

for enden af tunnellen er tættere på, hvis det

kun er et halvt års arbejde. Jeg vil sige på den

måde, at en seks måneders genoptjeningsret er

med til at motivere de arbejdsløse. En 12 måne-

ders genoptjeningsret er med til at demotivere

dem.

DeT GøR SFSF vil have genoptjeningsperioden ned på 6

måneder igen. Ellers risikerer vi både, at den

arbejdsløses tilknytning til arbejdsmarkedet

bliver svagere, og at flere tusinde mennesker

rammes økonomisk så hårdt, at de må gå fra

hus og hjem.

Samtidig skal dagpengeperioden permanent

forlænges til 2+1 år, hvor man gør den mid-

lertidige arbejdsmarkedsydelse permanent og

dermed dækker det tredje år.

SF vil styrke samarbejdet mellem virksom-

heder og jobcentrene og A-kasserne fremover.

Som ledig kan man med rette forvente, at

jobcentre og a-kasser kender de lokale arbejds-

pladser og deres behov. Virksomhederne kan

ligeledes med rette forvente, at de får adgang

til den rette arbejdskraft.

Endelig skal ledige have mulighed for at

uddanne eller videreuddanne sig på fulde dag-

penge. For SF er det især afgørende, at flere

ufaglærte kan blive faglærte eller på anden

måde får en uddannelse. Der bliver hårdt brug

for faglært arbejdskraft i fremtiden.

helt personligt er jeg ikke sikker på , at der er nogen, der har regnet konsekvenserne

af dagpengeforringelserne ud på den lange bane

Fakta

• 2010: VK-regeringen vedtager med støtte fra Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en reform af dagpengene. Indholdet af reformen er bl.a., at dagpengeperioden halveres fra fire til to år, og at genop-tjeningskravet fordobles fra et halvt års arbejde til et helt års arbejde.

• 2012: I finanslovsaftalen aftaler man at forlænge dagpengeperioden med op til et halvt år for alle forsikrede ledige, der op-brugte dagpengeretten i 2. halvår af 2012, samt indføre en særlig uddannelsesydelse på kontanthjælpsniveau.

• 2013: Regeringen og Enhedslisten forlæn-ger uddannelsesordningen med et halvt år, så den gælder hele 2. halvår af 2013, og etablerer en midlertidig arbejdsmarkeds-ydelse på op til 1 ¼ år fra 2014. Arbejds-markedsydelsen aftrappes frem til 2016.

Kilde: AK-Samvirke

Foto: Peter Sørensen

18

Det har sf gjort

SToR PSyKIATRIAFTALe I HUSsf har en stor del af æren for den psykiatri-aftale, der blev indgået før sommerferien. en aftale, hvor der er afsat over to milliarder kroner til psykiatrien i de kommende år, og som blandt andet sætter fokus på bedre uddannelse af medarbejderne, mere tvær-faglighed og en indsats for børn og unge. aftalen betyder, at mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende i fremtiden vil få bedre behandling. De vil blive mødt af mere kompetente medarbejdere og mere alsidige behandlingstilbud.

en GRøn AFTALefor sf er det afgørende at skabe nye grønne arbejdspladser i Danmark. Derfor har vi længe presset på for en grøn aftale, der blandt skal gøre det lettere for virksomhe-

der at investere i grøn omstilling. nu er det en realitet med en aftale til 160 millioner kroner, som blev forhandlet på plads i juni. kernen i den grønne pakke er at give små og mellemstore virksomheder, der vil afprøve nye kreative løsninger inden for grøn tek-nologi, det sidste skub, både økonomisk og fagligt. samtidig skal et innovationsforum samle erfaringerne og sikre, at regeringen kan følge med og foretage regulering, der modsvarer udviklingen.

en MILLIARD TIL cyKLISTeR oG KoLLeKTIV TRAFIKsf har i foråret været med til at sætte en milliard kroner af til bedre og billigere kol-lektiv trafik samt bedre vilkår for cyklister. konkret indeholder aftalen blandt andet forbedringer af aarhus letbane, afgrening af

metroen til sydhavn, letbanestation ved DTu, etablering af ekstra togstation i esbjerg og en ny cykelbro over limfjorden. Derudover oprettes en særlig pulje, som kommuner kan søge til bedre cykelparkering eller etablering af supercykelstier.

VÆKSTPAKKe UDen SKATTeLeTTeLSeR i forsommeren kom den nye vækstpakke også på plads. sf er med i en stor del af initia-tiverne, blandt andet fordi de styrker uddan-nelse og hjælpen til udkantsområderne. Der er for eksempel afsat penge til mere grund-forskning og til et øget befordringsfradrag til flere kommuner i yderområderne samt en pulje til nedrivning af nedslidte bygninger. men sf er ikke med i den del, der handler om skattelettelser til erhvervslivet. Det er ikke det, som Danmark har behov for nu.

Der været fuldt tryk på det politiske arbejde det sidste halve år. SF har været med i flere solide politiske aftaler, stillet en bunke forslag og i det hele taget kæmpet for at forbedre samfundet. Her er et udpluk af de vigtigste indsatser.

19

Det har sf gjort

UNGDOMSARBEJDSLØSHEDDE NÆSTE SKRIDT

På de forgående sider kunne du læse, hvad sf vil gøre for at løse dagpengeproblemet, for at sikre inklusion og gode daginstitutioner. her er nogle af de øvrige vigtige indsatser.

eFTeRVÆRn TIL UnGe AnBRAGTesom en del af de sociale 2020-mål skal flere udsatte børn have gennemført en ung-domsuddannelse i 2020. sf vil sikre hjælp til de unge, der har været anbragt udenfor hjemmet, også efter de bliver 18 år. kun sådan kan vi hjælpe dem videre i uddannelse og dermed godt på vej i livet. vi vil afsætte penge til at sikre ret til individuel hjælp, frem til de unge fylder 20 år.

eKSPeRTUDVALG SKAL AnALySeRe LIGHeD i langt de fleste lande stiger uligheden – formuer og magt koncentreres på færre

hænder på tværs af grænser, og der bliver større forskel på indkomster med utryghed og ustabilitet til følge. sf vil nedsætte et ekspertudvalg, der skal undersøge, hvordan den udvikling ser ud i Danmark. udvalget skal også komme med forslag til, hvordan vi aktivt bekæmper en sådan stigning i uligheden herhjemme og til hvordan vi reelt kan skabe mere lige muligheder.

AFSKAFFeLSe AF GenSIDIG FoRSøRGeRPLIGT sf vil sikre, at den gensidige forsørgerpligt afskaffes, så mennesker ikke tvinges til at flytte fra hinanden for at kunne få kontant-hjælp. vi har hele tiden være skeptiske i forhold til, at ikke-gifte samboende skal

forsørge hinanden. modsat for gifte har ikke-gifte ingen juridisk forsørgerpligt over for deres sambo, og gifte har også den fordel, at de kan overføre ubenyttet personfradrag til ægtefællen.

FoRTSAT FoKUS På PSyKIATRIensf har været med til at sikre en ny god af-tale på psykiatriområdet, men vi skal videre endnu. sf vil afsætte 150 millioner kroner til en øget indsats for retspsykiatriske patienter, og til at forbedre tilbud til men-nesker med spiseforstyrrelser. Derudover vil vi sætte særligt fokus på børn og prioritere, at flere børn kan få tilskud til psykologhjælp, hvis de lider af angst, oCD eller en spisefor-styrrelse.

Her skAL Der FOrtsAt

kæMPes

20

- Min væsentligste drivkraft er ansvaret for mine børnebørn og den verden, de skal overtage og leve i.

Foto

: Pet

er S

øren

sen

21

margrete ser frem til kommende kampe

EU

Den 25. maj i år lykkedes det endnu engang for SF at sikre en plads i Europa-Parlamentet. Med det næstbedste resultat nogensinde for SF til et parlamentsvalg sidder Margrete Auken nu med et stærkt mandat til at få gennemført solid venstregrøn politik i EU i de kommende fem år.

Af Mathias Hansen----------------------

Det er blevet august, og Margrete Auken

har efter en hektisk tid nu endelig pause i

arbejdsprogrammet og rum til at reflektere

over de mange kampe, der venter i det nye

Europa-Parlament. I ugerne efter valget var

der ikke mulighed for at hvile på laurbærrene.

Her var Margrete og hendes hårdtarbejdende

hold nemlig travlt optaget med at sikre SF det

bedste udgangspunkt for fortsat indflydelse

først og fremmest i den Grønne Gruppe, hvor

SF siden 2004 har siddet sammen med andre

venstregrønne medlemmer.

Og der er i den grad blevet lagt i kakkelovnen

til en stor indsats i de kommende år. Margrete

er blevet fuldt medlem af miljø- og sundheds-

udvalget, hvor hun allerede de seneste fem

år som stedfortræder har gjort en markant

forskel på så vigtige områder som plastik-

forurening i naturen, bekæmpelse af GMO,

klima- og energi, medicinsk udstyr og kliniske

forsøg. Derudover fortsætter hun med ansvaret

for De Grønnes arbejde i Borgerklageudval-

get, hvor borgere kan råbe vagt i gevær, hvis

EU’s lovgivning ikke overholdes i EU-landene.

Sidst men ikke mindst fortsætter hun også sit

arbejde som næstformand i Palæstinadelega-

tionen, hvor det gælder om at få EU til seriøst

at understøtte bestræbelserne for at opnå fred

i Palæstina.

Uligheden skal bekæmpesEfter sommerferien vil Margrete og hendes

hold fortsætte med at kæmpe for SF’s mær-

kesager og indfri valgløftet om indsats mod

klimaforandringerne samt arbejde for et mere

socialt retfærdigt Europa.

- Vi er i Europa udfordrede af to tidsindstil-

lede bomber – klimaforandringerne og den

voksende sociale ulighed. Det gælder om at

afmontere disse bomber, før de eksploderer og

får uoverkommelige følger ikke blot for Euro-

pas mest udsatte, men også for de fremtidige

generationer, fastslår Margrete Auken.

Heldigvis har SF i den Grønne Gruppe et

rigtigt godt udgangspunkt for at få sat fokus

på netop disse to problemstillinger. De Grønne

er den bedst integrerede og mest homogene

gruppe og samler på ildsjæle, der kæmper for

at gøre EU til et grønnere og mere retfær-

digt sted at leve. Selvom De Grønne fik et

udmærket valg med samme antal pladser i

parlamentet, har sammensætningen af det nye

parlament dog medført, at de nu er parla-

mentets næstmindste gruppe. Det betyder i

udgangspunktet mindre taletid i forhold til de

større grupper, men det ser Margrete Auken

ikke som et egentligt problem.

- De Grønne er kendt for at levere et seriøst

stykke arbejde i det daglige og deltager engage-

ret i forhandlingerne i de forskellige udvalg, når

vi i parlamentet er med til at udformelovgiv-

ning for EU’s borgere. Hverken motivation eller

faglige og politiske kompetencer fejler noget,

og det er det vigtigste for at være med til at

ændre på tingene, siger SF-parlamentarikeren.

Højrefløjen stadig stærkNu gælder det altså om at arbejde hårdt og

målrettet for at sikre lige så flotte fingertryk

på EU-lovgivningen som i de foregående 10

år. En af hovedopgaverne bliver at få vedtaget

ambitiøse 2030-klimamål allerede i efteråret, så

kampen mod klimaforandringerne fortsætter

i EU. Målene skal så konkretiseres med flere

investeringer i vedvarende energi og energibe-

sparelser. Og her er en europæisk finansskat

en oplagt mulighed. Finansskatten kan først

og fremmest være med til at tøjle finanssek-

torens risikofyldte spekulation, som kastede

millioner af mennesker ud i arbejdsløshed og

fattigdom under krisen. Samtidig kan pengene

netop bruges på at sikre den grønne omstilling

22

af Europa – helst med vindenergi som nu er

blevet den billigste energiform herhjemme. Og

så har grønne teknologier bevist deres værd:

Under krisen fortsatte væksten blandt grønne

industrier og sikrede arbejdspladser for tusin-

der af europæere.

Men at få gennemført venstregrøn politik i

EU er ikke blevet lettere, når man ser på valg-

resultatet fra den 25. maj. Der blev ikke rykket

nævneværdigt på magtbalancen i Europa-

Parlamentet, og højrefløjen er stadigvæk for

dominerende. Det er ifølge Margrete Auken

meget vigtigt at tage den udvikling alvorligt, for

den er et udtryk for, at vælgerne mangler tillid

til, at EU er i stand til at finde en socialt ret-

færdig vej ud af finanskrisen. Samtidig vil flere

EU-fjendtlige mandater gøre det vanskeligere

at genoprette den tillid.

- Ved valgkampen så vi, at de mindst arbejd-

somme i parlamentet, som brugte tiden på at

profilere sig i de danske medier snarere end at

deltage i møderne i Bruxelles og Strasbourg, fik

særligt meget plads. Den strategi gav bonus.

Det er dårligt nyt for det politiske arbejde, for

det bør ikke lønne sig at bruge tiden og kræf-

terne på propaganda i stedet for at søge at få

konkrete resultater, fortsætter Margrete Auken.

Selvom flertallet mener, at EU’s hovedfokus

skal være at få EU-landenes offentlige finanser

i balance med mere nedskæringspolitik,

fortsætter Margrete kampen for at få klimapo-

litikken og kampen for social retfærdighed helt

frem på den politiske scene, så de fremtidige

generationer ikke kommer til at leve i en

uigenkendelig verden.

- Min væsentligste drivkraft for arbejdet her

er ansvaret for mine børnebørn og den verden,

de skal overtage og leve i. Derfor holder jeg

ud på barrikaderne så længe jeg kan, slutter

Margrete Auken.

23

såDan er DeT nye ParlamenT

NI

ePPDet europæiske

Folkepartis Gruppe

(Kristelige Demokrater)

221 MEP'er

KønsfordelingParlamentet samlet: 63 % mænd / 37 % kvinder

Danske parlamentarikere: 62 pct. mænd / 38 pct. kvinder

Malta scorer højest på an-del kvinder med 67 pct.

GUe/nGLeuropæiske

Venstrefløj/nordisk Grønne Venstre

52 MEP'er

S&DGruppen for Det

Progressive Forbund af Socialdemokrater i europa-Parlamentet

191 MEP'er

Sprog og tolkeEU har 24 officielle arbejdssprog.

Flere end 3000 medarbejdere arbejder for Kommissionen med oversættelsesarbejde. Derudover arbejder omkring 1500 tolke i Europa-Parlamentet.

Når der til møder oversættes til de 24 officielle sprog, er der mere end 500 mulige tolkninger.

Grønne/eFADe Grønne/

Den europæiske Fri Alliance

50 MEP'er

eKRDe europæiske Konservative og

Reformister

70 MEP'er

europa-Parlamentet gennem tidenI 1952 hed Europa-Parlamentet ”Den parlamentariske forsamling” og bestod af 78 medlemmer. I dag er der 751 medlemmer i Europa-Parlamentet, som vælges ved di-rekte valg i medlemsstaterne hver 5. år. Det første direkte valg fandt sted i 1979. Inden da var Europa-parlamentsmedlemmerne udpeget af medlemsstaterne.

eFDDGruppen for

europæisk Frihed og direkte Demokrati

48 MEP'er

ALDeAlliancen af Liberale

og Demokrater for europa

67 MEP'er

Vidste du, at …. EU fik Nobels Fredspris i 2012 for at have bidraget til fred og forsoning i 60 år.

Den europæiske natio-nalsang er Ode to Joy fra Beethovens 9. symfoni.

nILøsgænger

? MEP'er

E u R o p A - p A R l A M E N T E T

24

SF har igennem de sidste mange år gået med i Copenhagen Pride.

Af Tobias Moe Hoffmeyer----------------------

Og det vil vi blive ved med, for selvom vilkårene

for homo- og biseksuelle og transkønnede er

blevet væsentligt forbedret de senere år, er vi

langt fra i mål, siger ligestillingsordfører Özlem

Sara Cekic:

- Vi er nået langt for at sikre lige rettigheder

til homo- og biseksuelle og transkønnede. Men

så længe der er hate crimes og diskrimination

af mennesker på grund af deres seksualitet eller

kønsidentitet, vil SF fortsætte kampen.

Ifølge ligestillingsordføreren er der blandt

andet stadig noget helt fundamentalt galt med

den måde, samfundet håndterer mennesker, der

ønsker at skifte køn. Sådan som reglerne er i dag,

skal de igennem det psykiatriske system, for at

komme i betragtning:

- Det er da utroligt, at transkønnede i et

moderne samfund skal gennemgå en psykiatrisk

udredning og dermed stemples som psykisk syge,

inden de kan få en kønsskifteoperation eller en

hormonbehandling.

DeT GøR SFSF har presset på for en ny lov, der sikrer, at

transkønnede nu kan få ændret deres cpr-num-

mer, så det svarer til det køn, de føler sig som.

SF har været med til at sikre, at lesbiske med-

mødre har fået bedre rettigheder.

SF kæmper for, at homoseksuelle bloddono-

rers risiko vurderes som alle andre, og at ingen

fravælges alene på grund af deres seksualitet.

SF kæmper for, at transkønnede skal væk fra

den psykiatriske diagnoseliste.

Gå med!Copenhagen Pride paraden starter fra Frederiks-

berg Rådhus lørdag den 30. august kl. 13. Herefter

går turen mod Pride Square – Rådhuspladsen

– hvor der vil være koncerter og andre live acts

resten af dagen.

Slut dig til SF’s eget LGBT-netværk, der som

altid kører i en udsmykket SF-lastvogn. Det

kræver blot, at du kommer i god tid og er villig til

at trække i den flotte SF-pride t-shirt, som kan

erhverves på stedet.

Både Özlem Cekic og Pia Olsen Dyhr går med i

optoget.

Læs mere på sf.dk/lgbt

sf går med i Copenhagen Pride

Foto: Peter SørensenPRIDE

Ligestillingsordfører Özlem Cekic er fast inventar på Copenhagen Pride.

25

S o M M E R T R Æ f

Det samlede program med tidspunkter kan ses på www.sf.dk/sommertraef

UDPLUK FRA PROGRAMMET

SF’s formand Pia Olsen Dyhr vil på sommertræffet sætte fokus på SF’s hovedtemaer for den kommende folketingsvalgkamp. Vi kan allerede nu sige, at vi kommer omkring både arbejdsmarked, velfærd og grøn omstilling. Der bliver også introduktion til, hvordan selve kampagnen op til folketingsvalget gribes an.

Topmøde mellem Pia Olsen Dyhr og hendes DF-kollega Kristian Thulesen Dahl om aktuelle politiske sager – hør hvad de to partiledere ser ens på og hvor vandene deler.

Det er første større SF-begivenhed siden Europaparlamentsvalget. Vi sætter derfor fokus på Europa efter valget, som jo gik godt for SF, men førte til en styrkelse af høj-refløjen i Europa. Mød blandt andre Margrete Auken og hør om arbejdet med social dumping, det globale klima og styring af finanssektoren mm.

Lighed vil være et centralt tema på sommertræffet. Der lægges op til bred debat om udvikling af SF’s politiske bud på større lighed. Vi ser blandt andet nærmere på den franske økonom Thomas Pikettys tanker.

Der sættes også fokus på lighed i forholdet mellem de store byer og ”Udkantsdanmark” i forhold til at skabe uddannelse og arbejdspladser. Mød bl.a. professor Lene Lange og hør hendes bud på, om bioøkonomi kan blive ”udkantsdanmarks” redning. Desuden deltager tidl. borgmester i Syddjurs Kirstine Bille og MF Steen Gade. Måske får vi også besøg af landdistriktsminister Carsten Hansen.

Smag på Livø er politik, hvor sanserne bruges som tilgang til snak om økologi og fødevarekvalitet. Det samme gælder årets vinsmagning.

PRAKTISKE OPLySNINGERSommertræffet holdes på Ryslinge Højskole, Højskolen 1 i Ryslinge på Fyn. Der var frist for tilmelding til hele træffet den 18/8, men man er velkommen til at deltage i udvalgte dele af programmet uden indkvartering og forplejning.

TAG MED TIL RySLINGESF’s sommertræf den 29.-31. august byder på et væld af spændende

diskussioner, hygge og fællesskab med andre SF’ere. I år er hovedfokus

på efterårets politiske arbejde og arbejdet frem mod næste folketings-

valg. Weekenden giver stof til eftertanke, motion til lattermusklerne

og sommerligt samvær i selskab med SF’ere fra hele landet.

26

Af Merete Thorøe

----------------------

– Jeg er mere eller mindre vokset op på et

bibliotek med snuden i en bog. Jeg kendte alle

bibliotekarerne på Rønne Bibliotek. Og som

barn tog mine forældre mig i øvrigt med til

alverdens kulturarrangementer af forskellig

slags.

Den 27-årige Anna Overlund-Sørensen fik

glæden ved kultur i alle afskygninger indpodet

fra barnsben. Og det er således ikke helt

tilfældigt, at hun i januar 2012 blev kandidat

i informationsvidenskab og kulturformid-

ling fra Københavns Universitet. Et fag, der

ifølge Anna er særligt spændende, fordi det

rummer så mange forskellige dimensioner

som eksempelvis ophavsret, digitalisering og

borgerkontakt. Anna Overlund-Sørensen er

desuden selv storforbruger af kultur og ser

store muligheder for at skabe forandring via

kulturformidling.

- Kultur kan være en fantastisk løftestang

for personlig udvikling. Hvis den vel at

mærke bliver formidlet på en måde, så den

er nem at gå til, og som giver folk lyst til at

beskæftige sig med den. Lokale kulturprojek-

ter har mindst lige så stor berettigelse som

de etablerede kunstarter, netop fordi de kan

rykke mennesker, forklarer Anna Overlund-

Sørensen. Det kan både være muligheden

for at prøve at danse ballet på det lokale

børnebibliotek eller eksempelvis det kultur-

pilotprojekt for børn og unge i Urbanplanen,

som SF Amager arbejder på at sikre fortsat

driftstilskud til.

Man kan blive klogere af SF Da Anna Overlund-

Sørensen var ved

at være færdig

med sit speciale,

overvejede hun

nøje, hvad hun

nu skulle kaste

sig over. Siden 8.

klasse havde hun

været engageret i

elev- og studenterpolitik, men det var nu ved

at være et afsluttet kapitel. Begge forældre

er aktive SF’ere på Bornholm, men først efter

moden overvejelse meldte Anna Overlund-

Sørensen sig ind i partiet i efteråret 2011. For

man skal jo ikke bare bevidstløst trave i sine

forældres fodspor.

– Det var så fedt at træde ind i en ny

organisation og lære nye mennesker med

forskellige vinkler og prioriteringer at kende.

For selvom der i SF selvfølgelig er et udbredt

interesse- og værdifællesskab, så er der

mange forskellige tilgange, som man kan blive

klogere af, fortæller Anna Overlund-Sørensen.

Hun ved selv en masse om informations-

strømme og kultur-

formidling og har nu

over adskillige kop-

per kaffe opbygget

et alsidigt netværk

af folk, der ved no-

get om eksempelvis

trafik, sundhed og

miljø.

Det skal også være sjovtSom næstformand for SF Amager har Anna

Overlund-Sørensen et tæt parløb med for-

en passioneret kultur-forbruger – og formidler

SF’s ansigter er en mangfoldig skare af menne-sker, som F! sætter fokus på. Det er aktive SF’ere over hele landet i idrætsforeninger, skolebestyrel-ser, indkøbsfællesskaber og meget mere.

Som næstformand for SF Amager og suppleant i regionsbestyrelsen fylder politik en hel del i Anna Overlund-Sørensens liv. Men der bliver også tid til at dyrke den kultur, som hun mener kan skabe udvikling og glæde i alle menneskers liv.

AMAGer

Det var så fedt at træde ind i en ny organisation og lære nye mennesker med forskellige vinkler og prioriteringer at kendeAnna Overlund-Sørensen

27

manden Kasper Nordborg Kiær. Næstforman-

den har blandt andet ansvar for afdelingens

facebook-side og nyhedsbrev samt at være

opdateret på, hvad der rører sig både lokalt

og lidt bredere i SF København. Og så er Anna

Overlund-Sørensen meget involveret i parti-

foreningens arrangementer for de 267 lokale

medlemmer.

- Vi gør meget ud af eksempelvis vores

nytårsbrunch, 1. maj og velkomstmøder for

nye medlemmer. Jeg vil gerne være med til at

stable endnu flere gode arrangementer på be-

nene, så folk synes, at det er sjovt og hyggeligt

at komme forbi. Vi skal ikke nødvendigvis

være enige med hinanden, men det er altid

berigende at spejle sig i fælles interesser sam-

tidig med, at man kan blive udfordret på sine

holdninger, synes Anna Overlund-Sørensen.

Fast job på ønskesedlenSiden Anna Overlund-Sørensen blev færdigud-

dannet, har hun afbrudt af korte ledighedspe-

rioder haft vikariater på forskellige biblioteker,

i øjeblikket et kort vikariat på børnebiblioteket

i Hvidovre. Perioderne som ledig har givet

ekstra god tid til SF, til at holde sin faglighed

og sit netværk ved lige og til at nyde store do-

ser kultur. Anna holder meget af lidt ”skæve”

arrangementer og har for nylig været til et

oplæg på Nationalmuseet om Kagens Historie.

Hun følger nysgerrigt med i de arkæologiske

udgravninger i forbindelse med metrobyg-

geriet, er lige for tiden bidt af science fiction,

sluger en bred vifte af tv-serier, har nydt som-

merens jazzfestival og ser meget frem til en

koncert med Sorten Muld i efteråret.

- Sammen med ni veninder fra studiet har

jeg desuden en nørkle-gruppe, hvor vi strik-

ker, hækler og syr, mens vi snakker fag og

drikker spandevis af kaffe. Det er en hyggelig

måde at holde sig fagligt opdateret, når man

er ledig, forklarer Anna Overlund-Sørensen.

At Anna Overlund-Sørensen er god til at fylde

sin tid ud i ledighedsperioder ændrer dog ikke

på, at hun i høj grad håber på snart at få et

fast job – sit første rigtige voksen-job, som

hun siger - så der kan komme ro på den front.

SF'S ANSIGTER

1. Til møde i De Studerendes Råd i 2011.

2. 1. maj 2014 – det er Anna yderst til højre.

3. Anna (th.) til jazzffestival i Frederiksberg Have

4. Grundlovsgrill i SF Vanløse, juni 2014.

5. Nørklerier med veninderne fra studiet.

1 2

3

4

5

Priv

atfo

to

annaS Blå BOg

politisk forbillede - Har ikke rigtig noget politisk idol, men finder inspiration i det daglige; for eksem-pel en avisartikel, en fagbog, et oplæg og i mennesker omkring mig.

personlig mærkesag - Udbredelse og formidling af kultur. At lægge grundsten for oplevelser og erfaringer, der kan inspirere og udvikle mennesker.

Min velkomst til en ny SF'er - Fortæl os, hvad du synes er spændende. Så finder vi sammen ud af, hvordan din viden og dine interesser kan flettes ind og bruges.

28

Af Per christensen

--------------------

Vi har sammen længe argumenteret for, at

det nuværende regime baseret på mistillid

og kontrol hverken er til gavn for de ledige

eller samfundet. Vores argumenter har været

overbevisende: Jobformidlingen og uddannel-

sesindsatsen har ganske enkelt ikke været god

nok – for nu at udtrykke det mildt.

Den nye beskæftigelsesreform er udtryk for

en kursændring. Som jeg ser det, er beskæfti-

gelsesreformen funderet på tre ben: En uddan-

nelsesreform, der skubber til det efteruddan-

nelsesslæb, som blandt andet mange 3F’ere har.

Det andet ben er, at den ledige bliver sin egen

herre i ledighedsperioden, så vi kommer væk

fra al kontrol og mistillid, og at vi insisterer på,

at det er værdigheden for den ledige, der bliver

afgørende. Og som det tredje ben: En fornuftig

arbejdsfordeling mellem jobcenter og a-kasse.

Det har ikke været nogen let fødsel. Især DA

har skingert argumenteret for, at uddannelse

ikke giver bedre muligheder for varig tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet. Vi ved, det forholder

sig omvendt, og vil gøre, hvad vi kan for at løfte

ledige til de job, der vil komme. Endelig fokuse-

res der på at investere i mennesker. Det bliver

nu muligt at tage en faglig uddannelse uden at

stå til rådighed, og seks ugers selvvalgt uddan-

nelse fastholdes for ufaglærte og faglærte.

Bedre service til ledigeOgså i forhold til a-kassens rolle byder refor-

men på nye tider. Med de to fælles samtaler

lukkes a-kassen ind ad fordøren til jobcentret.

Sammen med den mulighed vi fik ind i de nye

overenskomster om, at de ledige kan komme i

a-kassen allerede i opsigelsesperioden, er der

lagt op til en langt bedre service over for de le-

dige. Vi kender arbejdspladserne gennem vores

tusinder af tillidsfolk, og vi ved, når en stilling

bliver ledig. Det giver hurtig formidling af job.

Omvendt må vi også erkende, at kommu-

nerne er stærkere til indsatsen for ledige, der

har andre problemer end ledighed. Derfor giver

det også mening at forankre denne indsats her.

Så alt i alt står vi nu med en reform, der giver

håb. Håb om en værdig indsats og håb om en

rigtig indsats – for den ledige og samfundet. Nu

handler det om at få omsat reformen i kom-

munerne, og her har vi rigtigt brug for stærke

lokale byrådsmedlemmer – blandt andet fra SF

– der vil følge med og skubbe på, så vi hurtigst

muligt kommer ud af Cirkus Claus Hjort.

Men det er klart, at reformen ikke løser alle

udfordringer på arbejdsmarkedet. Navnlig to

hovedudfordringer præger vores dagsorden:

Social dumping og dagpengeproblematikken.

Fyn fri for løndumpingI forhold til social dumping vil vi hele tiden

blive udfordret af plattenslagere, der vil snyde

både danske og udenlandske lønmodtagere.

Det vil de gøre, uanset hvordan regler el-

ler overenskomster er. De vil snyde, og vi

vil forfølge dem hele vejen i retten. Vi kan

komme langt med myndighedernes hjælp. I

den forbindelse er det en fornøjelse at se, at

den kampagne 3F søsatte i forbindelse med

kommunalvalget, hvor vi prøvede at få byråds-

og regionskandidater til at forpligte sig på at

gøre noget, hvis de blev valgt, har båret frugt.

Blandt andet kan vi nu kalde Fyn fri for løn-

dumping. Nu handler det så om at intensivere

kontrollen.

Genoptjeningsperiode skal forkortesFor så vidt angår dagpengeproblematikken,

anerkender vi den svære rolle både SF og

Socialdemokratiet var i, i regeringens første

leveår. Vi anerkender også de initiativer, der

Det har været et begivenhedsrigt år på det arbejdsmarkedspolitiske område, hvor vi endelig fik gjort op med en perspektivløs aktiveringsindsats. Selv om SF ikke formelt er med i forliget, er der ingen tvivl om, at centrum-venstrepartierne og fagbevægelsen har opnået en af de største sejre i mange år.

vi skal vælge kapløbet mod toppen!

F! bringer i hvert nummer en kronik, som stikker dybere end dagens dagsorden

29

blev iværksat for at modvirke følgerne af

dagpengereformen, selv om vi gerne havde

set en langt mere offensiv løsning, så vi und-

gik, at så mange faldt igennem systemet.

Men hvis vi skal kigge frem, er det posi-

tivt, at beskæftigelsesministeren inviterer

arbejdsmarkedets parter med i den nye

dagpengekommission. Det sikrer, at arbej-

det forankres i den virkelige verden og ikke

bliver bare endnu en rapport til hylden.

I forhold til indholdet af kommissoriet er vi

tilfredse med, at der ikke lægges op til endnu

en lang diskussion om lavere dagpenge.

For os handler det om at gøre op med et

kompliceret system og skabe mere retfær-

dighed. Vi glæder os således meget over, at

man vil drøfte muligheden for et mere tids-

svarende system, der passer til forskellige

ansættelsestyper, herunder mulighederne for

at forbedre situationen omkring supplerende

dagpenge.

Vi ser også frem til, at kommissionen

drøfter, hvordan det danske dagpengesystem

kan indrettes, så det kan modstå det pres,

som skabes på grund af arbejdskraftens fri

bevægelighed.

Vi kan imidlertid ikke vente til årsskif-

tet 2015/2016 med at drøfte delelementer.

Konkret er vi naturligvis optaget af at sikre

lediges tilbagevenden til dagpengesystemet.

Vi ser gerne kortere genoptjeningsperiode.

Særligt blandt 3F´s medlemmer er der en del,

der oftere skifter

arbejde, har sæ-

sonarbejde mv.,

hvor vi må finde

løsninger.

Vi ved, de

borgerlige vil slå

syv kors for sig.

Men det kan

ikke nytte, at vi

i Danmark for

eksempel peger

fingre ad de tyske minijobs, men selv er med

til at fattiggøre danske lønmodtagere ved at

underminere det sikkerhedsnet, som dagpen-

gesystemet udgør.

Må ikke tøveI 3F vil vi i det hele taget i den kommende

tid sætte fokus på, at vi skal vælge et kapløb

mod toppen og ikke et ræs mod bunden. Det

gælder på arbejdspladsen. Men det gælder

så sandelig også for systemet uden for. Det

handler om en god beskæftigelsesindsats,

hvor vi investerer i mennesker. Det hand-

ler om et velfungerende dagspengesystem.

Beskæftigelsespolitikken er nu endelig tilret-

telagt. Kunne vi så

få afkortet genop-

tjeningsperioden,

er vi godt på vej.

Centrum-ven-

stre og fagbevæ-

gelsen står midt

i et afgørende

slag. Den danske

model er presset

– udefra af social

dumping. Indefra

af en neoliberalistisk bølge. Men vi må ikke

tøve: Vi har valgt vej. Den vej, hvor vi giver

mennesker en chance til, hvis de har brug for

hjælp….og en chance til… og en til. Det vil vi

gøre med saglige og velunderbygget. Fordi vi

tror på, at et stærkt fællesskab både er godt

for den enkelte og den meste effektive sam-

fundsmodel – også når det handler om skabe

job og vækst. Det er den danske vej; hvor de

andre er billigere, skal vi være bedre.

KRONIKKEN

Per Christensen, formand for 3F, Danmarks største fagforening

Det kan ikke nytte, at vi i Danmark for eksempel peger fingre ad de tyske minijobs, men selv er med til at fattiggøre danske lønmodtagere ved at underminere det sikkerhedsnet, som dagpengesystemet udgørPer Christensen, formand for 3F

30

KULTUR

Af christoffer Voss

----------------------

Under Folkemødet på Bornholm er hovedgaden

i Allinge ét stort virvar af indtryk. Duften af de

lokale ”Super Aager”, som sveder på pølsegril-

len. Lyden af musik og fællessang, som blandes

med klapsalver fra et nærliggende debatarran-

gement. Flyers-uddelere, pensionister, politikere,

skoleklasser, lobbyister, familier og journalister så

langt øjet rækker. Nogle har husket paraplyen og

har også brug for den med jævne mellemrum i

det omskiftelige danske sommervejr.

I hjertet af Folkemødet står Huxi Bach. Der er

en time til, at han skal optræde i SF’s telt, og en

god portion af de cirka 200 opstillede stole er

allerede optaget. Huxi Bach hjælper med at sætte

projektoren til showet på plads, og til trods for

regnbygerne er han i strålende humør. Det tager

ikke lang tid at få indtrykket af, at hans gode hu-

mør er en lige så karakteristisk del af ham som

det rødblonde strithår.

Huxi Bach er på Bornholm her midt i juni, fordi

SF har inviteret ham til at være ordstyrer på da-

gens debat om ulighed og give en særlig udgave

af sit seneste show ”HJÆLP!”. Men selv hvis han

ikke skulle arbejde, ville han med stor sandsynlig-

hed være her alligevel. Huxi Bach bryder nemlig

med det stereotype billede af en komiker som

sexfikseret og højtråbende. I stedet kunne han

meget vel hjemtage titlen som Danmarks mest

samfundsinteresserede komiker. Det er ikke en

tilfældighed, at hans nuværende radioprogram

på Radio24syv hedder ”Huxi og det Gode Gamle

Folketing”, hvor han sammen med eksfolketings-

politikere vender aktuelle politiske emner.

Den interesse skinner igennem i hans one-

manshow: Så forventer man klassisk stand up,

når Huxi Bach går på scenen, bliver man slemt

skuffet.

- Jeg laver slet ikke comedy. Da jeg var på min

første turné, troede nogle, at jeg ville snakke om

sex og damer og den slags. Så de synes overhove-

det ikke, at mit show var sjovt. Det er ikke fordi,

jeg ikke har respekt for standup-komik, det er

også et håndværk. Men jeg laver aldrig jokes om

ekskærester eller pik og patter, siger Huxi Bach.

Satiren sparker altid opadHvad er du så, hvis du ikke er standup-komiker?

- Jeg har altid godt kunne lide den gamle beteg-

nelse satiriker. Der ligger noget andet i satiren,

hvor man siger: Det her er nogle ting, som jeg

mener, og som jeg har nogle holdninger til. Det

vil jeg gerne dele. Det lyder klichéagtigt, men

satiren sparker altid opad, og det er fedt. Det

handler om magthavere og andre, som selv har

bragt røven i klaskehøjde.

Samfundssatiren har også den egenskab,

at den kan påpege ting, som er helt åbenlyst

groteske, men som har det med at forsvinde i

mængden, mener Huxi Bach.

- Folk lægger ikke altid mærke, hvor groteske

nogle ting er. Og så er det jeg siger: Prøv lige at

stoppe op og se én gang til på dét, som lige er

sket. For eksempel da Dansk Folkeparti sagde,

at ”vi skal støtte det normale og bekæmpe det

abnorme”. Ingen tog rigtig notits af, hvor skørt

det er at sige. Det gik nærmest ubemærket hen,

så følte jeg mig forpligtet til at det samle op, siger

Huxi Bach.

At han ofte tager udgangspunkt i de seneste

skandaler fra Christiansborg, handler ikke om

publikum. Det handler om ham selv.

- Jeg vil bare gerne lave noget, som jeg synes er

sjovt og interessant. Det er fedt at stå på scenen

ikke bare en gøglerHuxi Bach var tæt på at blive journalist. I stedet er han med egne ord endt som en politik-elskende samfundssatiriker og er kendt fra både tv, radio og scenekanten. F! satte ham stævne på Folkemødet til en snak om folket, komikere og ulighed.

31

Foto: Peter Sørensen

Huxi BacH

• Født 1978

• Har i 10 år været ansat i DR, hvor han blandt

meget andet har været vært på ungdoms-

programmet Boogie og radioprogrammerne

”Den Løse Kanon” og ”Mondo”.

Har i dag et ugentligt radioprogram på

Radio24syv, ”Huxi og det Gode Gamle

Folketing”.

Et pt. aktuel med DR1-programmet ”Må vi

komme med?” sammen med Jan Gintberg.

Debuterede med sit første onemanshow,

”Huxi Bachs Store Kærlighed”, i 2012.

Hans andet onemanshow, HJÆLP!, havde

premiere i marts og turnéen fortsætter i

efteråret.

32

Foto

: Pet

er S

øren

sen

og tale om det, der interesserer mig. Og om det,

som indignerer mig, ikke mindst. For eksempel

Morten Bødskovs introduktion af ordet ”nødløgn”

i forbindelse med Christiania-sagen. Ni ud af ti

ting, jeg siger på scenen, er noget, jeg oprigtigt

mener, siger han.

Til sine shows har Huxi Bach ofte ubegræn-

set taletid foran flere hundrede mennesker. Og

endnu flere ser og lytter med, når han er på tv-

skærmen eller i radioen. Det ansvar er han ikke

blind over for.

- Jeg har en forpligtelse over for de folk, som

har betalt for at se mig. Jeg synes, de skal have

noget med hjem. Når folk har fået noget at tænke

over, har jeg haft en fantastisk aften. Det betyder

ikke, at de skal være enige med mig. Jeg står ikke

og prædiker. Jeg opfordrer bare folk til at tage

stilling til det, der sker i vores samfund.

Snuser ikke rundt på christiansborgInteressen for samfundet og politik har Huxi

Bach altid haft. Derfor søgte han også ind på

Journalisthøjskolen, hvor han endte som prakti-

kant på DR. Her blev han hængende, da praktik-

perioden sluttede, og siden har han lavet masser

af tv og radio, blandt andet sammen med den

garvede journalist Karen Thisted.

Derfor fik han aldrig gjort journaliststudiet

færdigt, men det ærgrer ham ikke i dag. Han

er ikke altid lige

begejstret for den

danske journalist-

stand, og på trods

af mere end et årti

i mediebranchen

føler han sig ikke

som en journalist –

et ord der for ham

er synonymt med

en ”nyhedshund”.

Heller ikke selvom han glædeligt indrømmer, at

han følger mere med i nyhedsstrømmen end de

fleste. Så er man en del af folket, når man som

han befinder sig i krydsfeltet mellem magteliten

og gennemsnitsdanskeren?

- Både og. Jeg bestemmer jo ikke noget, jeg er

bare en gøgler. Jeg er ikke en politisk magtfak-

tor, selvom jeg sikkert er i den nørdede ende

af spektret. Men politik skal jo heller ikke være

sådan, at man skal følge med i alt, kende alle

lovforslag og se TV2 News fra man står op, til

man går i seng. Man behøver ikke følge lige

så meget med, som jeg gør, for at kunne tage

stilling.

Alligevel har jeg hørt,

at du tit kommer på

Christiansborg. Hvad

laver du der?

- Altså, nogle gange

er jeg til møder, andre

gange skal jeg bare

spise frokost med en

ven. Jeg render ikke

rundt og opsnuser

rygter eller snakker med politikere. Mit job er

at bruge ting, som folk kender. Jeg påpeger det

absurde i det, der bliver sagt, og ikke det som er

hemmeligt. Så nej, jeg er ikke inde og lytte ved

dørene, siger Huxi Bach og smiler.

Griner og græderHvordan navigerer du mellem at snakke så meget

Jeg har altid godt kunne lide den gamle betegnelse satiriker (…) Det lyder klichéagtigt, men satiren sparker altid opad, og det er fedtHuxi Bach

33

- Jeg laver slet ikke comedy. Da jeg var på min første turné, troede nogle, at jeg ville snakke om sex og damer og den slags. Så de synes

overhovedet ikke, at mit show var sjovt. Det er ikke fordi, jeg ikke har respekt for standup-komik, det er også et håndværk. Men jeg laver

aldrig jokes om ekskærester eller pik og patter, siger Huxi Bach.

om politik, både i dine shows og radioprogram-

mer, uden at være politisk?

- Det er en hårfin balance. Men jeg tror godt,

at man kan have holdninger uden at være

partipolitisk. Jeg er aldrig partipolitisk. Jeg siger

gerne ligeud, at jeg ikke aner, hvad jeg skal

stemme, hvis der var valg i morgen.

Hvad gør dansk politik sjovt for tiden?

- Jeg vil hellere benytte ordet tragikomisk. Lige

nu er mit job rigtig nemt, men kun fordi det

går rigtig, rigtig dårligt. Jeg prøver at fremhæve

i mine shows, at når vi skal til valg, så står vi

over for en den situation, at det er Lars Løkke

Rasmussen eller Helle Thorning-Schmidt. Det

handler mere om fravalg end tilvalg, og det er

jo i sig selv en uholdbar situation. Det er nemt

at lave sjov med, men jeg griner og græder på

samme tid, siger Huxi Bach.

Han efterspørger visioner blandt politikerne.

- Jeg er meget bevidst om, at det er for nemt

bare at sige, at politikerne er dumme. Man skal

også dissekere hvorfor. Og jeg synes, at mange

politikere er blevet fodslæbende. De stikker en

finger i jorden, og så går de efter det. Hvis jeg

skulle ændre én ting, skulle det være det korte

sigte på alting. Det gælder både økonomi, ulig-

hed, miljø. Det er helt ufatteligt, så kortsigtede

planer, der bliver lagt, siger han.

Ulighed var SF’s overordnede emne for ar-

rangementerne på Folkemødet og også temaet

for den debat, Huxi Bach styrede.

SF’s vision er et Danmark uden ulighed. Har vi

i dine øjne et for ulige samfund?

- Jeg synes ikke, at vi har et samfund, som er

fuldstændig gennemsyret af ulighed. Men det

er et område, vi skal gå til med alvor. Når man

læser, at der er 8000 udsatte børn i Danmark,

så er det jo en alarmklokke. Det kan godt være,

at det ikke er et gigantisk problem, men det er

stadig 8000 børn i problemer. Til et vist punkt

er det et grundvilkår, men det er netop derfor,

vi skal prøve at udligne det. Lidt ulighed er også

for meget, siger han.

Showstart nærmer sig, regnbygerne har taget

til, og der er ikke mange ledige stole i teltet.

Huxi Bach når lige at få en af de berømte Super

Aager, inden han skal på. Han er på nogle om-

råder desillusioneret over den politiske verden,

som han lever af at lave satire om. Men det

bærer stemningen til hans show på Folkemødet

ikke præg af. Den er let og opløftet.

”Da jeg stævnede ud til de første shows,

tænkte jeg: Der må være nogen, der har det på

samme måde som mig.” Vurderet ud fra publi-

kum på Folkemødet havde han ret.

3 aF Huxi BacHS FOrBilleDer

Niels Hausgaard - Danmarks skarpeste samfundsrevser, som

formår at gøre det så elegant, at selv dem han revser, elsker ham.

Jon Stewart - Som satiriker kommer man ikke uden om

ham og hans The Daily Show. Bedre sam-fundssatire fås ikke i dag. (Det sku da lige være Bill Maher eller Stephen Colbert).

Poul Erik Krogen - Jeg er vokset op med Krogens plader,

fra jeg var helt lille. Han er ærkenordjysk og - har jeg erfaret - kun rigtig sjov for nordjyder. Men hans timing og levering af materiale om fiskere og bønder med 20 tønder flyvesand er ubetaleligt.

34

vær optimistisk og naiv!

Af Teis Volstrup, 1. suppleant til europa-

Parlamentet og folketingskandidat i

nordsjælland

Europa-Parlamentsvalget var en velfortjent suc-

ceshistorie for SF. Og hvis der er én ting, jeg har

lært af den historie, er det, at det betaler sig at

være optimist. Når jeg ser tilbage på valgresultatet

og alle mine minder fra en intens valgkamp, så

er det med en klar følelse af, at vores rød-grønne

projekt vinder genklang.

Mens Venstre, Konservative og Socialdemo-

kraterne i ren desperation forsøgte at overbyde

Dansk Folkepartis foragt for EU, så gjorde vi i SF

noget andet. Vi formulerede vores egen fortælling

om, hvorfor venstreorienterede politiske kampe

ikke stopper ved en grænsebom i Padborg.

Vi har været gode til at sætte fokus på, hvad vi

vil med Europa i fremtiden. Vi har insisteret på

at svare vores politiske modstander med skarpe

argumenter med politisk substans. Uanset hvor

meget de talte om kanelsnegle og lakridspiber. Og

vi har gennem det klare politiske projekt aktiveret

og skabt gejst hos mange unge SF’ere, som kunne

identificere sig med det og derfor valgte at kæmpe

med. Den gejst er stadig derude og venter på, at

Helle Thorning-Schmidt giver grønt lys til den

næste valgkamp.

Jeg mener, at den vigtigste nøgle til vores stærke

resultat til Europa-Parlamentsvalget var SF’s

ærlighed og fokus på politisk indhold. Vi blev be-

lønnet med et valgresultat næsten dobbelt så højt

som ved kommunalvalget 2013. Det på trods af en

turbulent tid med regeringsudtrædelse.

Løsningen var, at det politiske indhold skulle i

fokus. Og vi fik sammensat et hold der favnede

bredt i vores politisk-ideologiske værktøjskasse

med alt fra klima- og miljø over borgerrettigheder

og social dumping til regulering af finanssektoren.

Den ærlighed og fokus på det politiske indhold

skal vi tage med til folketingsvalget.

Derfor:

− Hold fokus på vores politiske projekt om at

forandre Danmark i en mere rød og grøn ret-

ning. Vær en holdspiller og udstil højrefløjens

manglende svar når de kommer med tom kri-

tik af for eksempel vores grønne ambitioner.

− Vær til stede på Facebook og Twitter. Se på

tidligere valgkampe og lær, hvad der har

og ikke har virket. Brug de sociale medier

aktivt som en måde uden om medierne til at

komme med det ufiltrerede budskab.

− Vi skal overbevise vælgerne om at stemme

SF – ikke kun SF’ere. Kobl flyeren op på den

politiker, som den repræsenterer og personifi-

cerer vores parti. Det virker.

Jeg er som sagt optimist - nogen vil sige

grænsende til naiv - men jeg ved, at vi i SF har de

bedste svar på de udfordringer, samfundet står

over for.

Jeg håber, at I alle vil være optimistiske. Tro på,

at vi kan få et mere rødt og grønt Danmark. Jeg

håber, at I vil tillade jer at være lidt naive og ikke

lade jer forstyrre af kommentatorer eller andre tå-

gehorn, der fortæller jer, at SF’s dage er talte. Det

har de seneste seks måneder med al tydelighed

bevist, at de langt fra er.

Danskerne vil SF. De vil det røde og det grønne

Danmark, og de vil politikere, der er ærlige, og

som kan skabe resultater for dem.

Vi ses derude.

KLUMMEN

Foto

: Pet

er S

øren

sen

35

vær optimistisk og naiv!

RUNDT OM SF

PArtiFOrMAnD På tur

kuLturtræF På Fyn 27/9 kOntAktråD 13/9

Den 27. september holdes det første landsdækkende kulturtræf planlagt

af en storkreds. Initiativet er igangsat af en lille gruppe kulturinteres-

serede for mere end et år siden med ideen om hvert år at afholde et

møde om kultur og kulturpolitik arrangeret af de forskellige storkredse

på skift. Tanken opstod, fordi vi gennem vores deltagelse i det oprinde-

lige kulturudvalg så, hvor mange gode SF’ere vi har, som brænder for

emnet. Derfor ønskede vi at etablere et forum, hvor alle kan være med

til at diskutere og på skift have ansvaret for at sætte en dagsorden,

som netop den storkreds finder vigtig.

I år har Fyns storkreds tilbudt at stå for mødet. De har arbejdet på

planlægning og program, og træffet er nu sat til at finde sted lørdag d.

27. september i nærheden af Assens.

Programmet kan ses på www.sf.dk/kulturtræf. Overordnet handler

det om SF’s kulturbegreb, kultur i et lokalt perspektiv med særlig spot

på fremtidens behov for fællesskaber, og hvilke initiativer, der er brug

for når og/eller hvis, vi skal holde liv i lokalområderne.

Tilmelding senest 15/9 på www.sf.dk/kulturtræf. Der ydes refusion

af billigst mulige rejseudgifter over 100 kr.

Næste kontaktrådsmøde holdes den 13/9 i København. På mødets

dagsorden er, hvordan landsledelsen lægger op til at konkretisere

arbejdsplanen, som blev vedtaget på landsmødet, præsentation af

hovedtemaer og planer for det kommende folketingsvalg samt aktuelle

politiske sager.

I kontaktrådsmøderne deltager blandt andet partiforeningsformæn-

dene, og det er vigtigt, at der bliver holdt møder i partiforeningen op til

kontaktrådet, så formanden bedst muligt kan repræsentere partifor-

eningen.

Pia Olsen Dyhr vil i løbet af september komme på besøg til med-

lemsmøder i alle regioner. Møderne kan ses på www.sf.dk/re-gionsmøder, efterhånden som de bliver planlagt. På møderne vil

formanden lægge op til dialog om aktuelle politiske sager og hvilke

temaer, det er vigtigst, at SF prioriterer i den kommende tid.

HER ER EN AF SF’S NyE PLAKATER

Afsender: SF Christiansborg, 1240 København K

sF's stOre kAMPAGne PræGer nu GADer OG tOGstAtiOner OVer HeLe LAnDet