gratis leder og informationsblad fra dfs

Oktober 2010 | 1. årgang

KlasseKammerater i Give juniorKlub s. 4-5

med mor oG far i afriKa s. 6-7

tyve Klubber Gør stor forsKel s. 10

Vi vil ud med evangeliet!Målet er at give det største til de mindste, og udfordringen er at møde børnene, hvor de er. Vi har mange ting i gang for at nå det, og vi har også brug for at ansætte konsulenter i områder, hvor der pt. ikke er nogen. Det koster alt sammen penge, så derfor sender vi et brev ud til alle Indre Missions samfund og til alle jer bladmodtagere for at spørge, om I vil være med til økonomisk at give os mulighed for at realisere vores mål. Tak, om I vil tage godt imod brevet! Se ”Gaveinfo” s. 10

Fortællekonference d. 26. marts Fortælling er en dejlig formidlings-form til børn.

Vi har bedt Anette Jahn – Danmarks-mester i fortælling – undervise og give redskaber til, hvordan vi kan bruge fortælling. En spændende dag for alle, der formidler til børn. Sæt allerede nu X i kalenderen!!

Slip sangglæden løs Vi har skrevet det i kalenderen flere gange, men nu er det snart, at vi skal slippe sangglæden løs på kursusaftener rundt om i landet, hvor kompetente folk lærer os nye sange fra sangbogen”Syng med”. Se tider og steder under ”Kalender”s. 5. Tilmelding kan ske på www.soendagsskoler.dk

Dukke- og bugtalerkursus Spændende kursus med Kurt Flemming (Bakkens Pjerrot) og Sine Andersen (bl.a. kendt fra TV) som undervisere. Kurset foregår på Børkop Højskole d. 21. – 22. januar. Du kan lære en masse om at bruge dukketeater og bugtaling i kirkens børne- og familiear-bejde m.m. Der vil blive meget at hente uanset, om du er helt nybegynder eller allerede bruger dukketeater eller en bugtalerdukke. Tilmelding kan ske på www.soendagsskoler.dk

aKtuelt fra landsKontoret

2 | 3

lederKolofon

Små skridt udgives af DFS, Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler.

Redaktion:Inger Nørgaard (ansv.)Kirsten Medom JensenAnette IngemansenMikael Arendt LaursenTorben Hebsgaard

Grafisk koncept: BænkpresTryk: elbo Grafisk A/SOplag: 4.900 stk.

ISSN: 1904-2221Bladet er gratis og udkom-mer 6 gange årligt. Bestil på soendagsskoler.dk

Mere information:soendagsskoler.dk

Så sig dog noget!

Børn er impulsive, umiddelbare og siger lige, hvad de tænker! Hvor er det dejligt at opleve – og hvor kan vi voksne nogle gange lære meget af barnet.

Jo ældre vi bliver, jo mere tager vores fornuft og angst for andres meninger over og impulsiviteten træder i baggrunden.

Hvorfor er det så svært for mig at snakke med naboen om Gud, Jesus og alt det, når jeg nu virkelig mener, at det er det vigtigste i mit liv? Hvilket for-billede er jeg her for mine børn?

Det er meget lettere - nærmest ukompliceret for dem at tale om juniorklub og Gud. Jeg kan blive helt flov, når jeg ikke selv bærer denne frimodighed med mig.

Mission er en gave og en opgave. Lad os i stort og småt være i mission og tage ved lære af børnenes lige-fremme og naturlige måde at forkynde evangeliet på.

Så gør dog noget!

bent molbechLandsleder i DFS

”Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindighed”

2. brev til Timotheus 1, 7

Tekst af Anette Ingemansen.

En dag tog Alex en masse indbydelser med i skole og inviterede alle sine klassekammerater i sjette med i jun-iorklub.

“Jeg kunne godt tænke mig at få dem med, og jeg blev noget overrasket

over, at så mange gerne ville komme,” fortæller Alex. Det er godt et halvt år siden, og ud af en klasse på 21 kommer de 13 af dem i klubben. Nu kan de være op til 35 juniorer, som mødes hver tirs-dag til juniorklub i missionshuset i Give.

Juniorerne griner og ler og er med på den værste, så lederne har deres sag for.

X-factorI slutningen af august står den på X-factor. Med udgangspunkt i den bibel-ske beretning om brylluppet i Kanaan skal juniorerne gennemføre forskellige konkurrencer, som de får point for af tre strenge dommere.

Først bliver de inddelt i grupper, som får frie hænder til at opføre deres egen udgave af brylluppet i Kanaan. Bagefter skal de lave en bryllupskage af ét stykke papir, som skal være så høj som mulig. Så skal de stille “kagen” på gulvet, og hver enkelt skal spise deres kage med munden uden at røre gulvet med krop-pen.

“Hold da op, hvor bliver det svært,” siger én af juniorerne. De går op i det med

reportaGe

KlasseKammerater i give juniorKlubAlex inviterede sin klasse med i juniorklub. En af dem er Andreas, som nu er med til at planlægge klubbens program.

Alex t.v. har inviteret Andreas med i juniork-lubben. Han synes, at det er sjovt at være i juniorklubben.

4 | 5

liv og sjæl, og deres akrobatiske evner bliver sat på en alvorlig prøve.

Imens fortæller én af lederne: “Vi prøver at lave et program, der spænder vidt, og vi forsøger at illustrere bibelteksten på mange måder.”

Fint nok med JesusGumlende på et stykke chokoladekage fortæller en svedig Andreas, at han går i klasse med Alex og er kommet i juniork-lubben i et halvt år.

“Jeg ville gerne med i juniorklub, for det lød rigtig sjovt, det de lavede,” siger Andreas. “Det er sjovt at være sammen med de andre, og det var rigtig godt, da vi løb på skøjter i Vejle.”

Andreas er kommet med i klubbens børneråd, som planlægger program-met sammen med lederne. Han har

blandt andet foreslået, at man laver sofavandring.

“Vi er to grupper, som bærer hver vores sofa rundt her i Give. Lederne kører rundt i deres biler, og hvis vi ser deres bil, skal man stille sofaen og hoppe op i den. Hvis det går for langsomt, kan man godt få en straf,” griner Andreas. Det gør ham ikke noget, at det er en juniork-lub med en kristen profil.

“Det er fint nok at høre om Gud og Jesus, så kan man også lære noget om det,” forklarer Andreas, som ikke er i tvivl om, at juniorklubben er en af hans faste ugentlige aktiviteter.

Inden juniorklubben slutter, samles Andreas, Alex og alle de andre i en rund-kreds og synger: “Gennem al Guds folk går et bånd af kærlighed.”

Der var X-factor i Give juniorklub, og det gik meget op i.Fotos: Anette Ingemansen

Kalenderslip sangglæden løs

1./11. 2010: Finderupvej 25, Skjern.

2./11. 2010: Østergade 6, Nørresundby.

4./11. 2010: Herrestræde 26, Slagelse.

8./11. 2010: Nørre Voldgade 18, Fredericia.

9./11. 2010: Christiansgade 6, Skive.

2011andre arrangementer

21.-22./01. 2011: Dukke- og bugtalerkursus på Børkop Højskole

26./03. 2011: Fortællekonference i St. Michaelis Kirke i Fredericia

Læs om arrangementerne på s. 2

interview

med mor og far i afriKa

Tekst af Anette Ingemansen.

Vi skulle spare meget på vandet, og der-for måtte vi nogle gange gerne slikke vores tallerkener, så de ikke behøvede at blive skyllet af.

Det er nogle af de ting, Frederik på 14 år og Emil på 13 år husker, da de var med deres forældre, Inge og Henrik Nis-Hanssen fra Skjern, i Nigeria fra 2000-2002. Her arbejdede deres mor og far som missionærer blandt gadebørn i storbyen Jos.

Drengene synes, at det var lidt svært at lære engelsk, men det kom hurtigt. Frederik og Emil brugte meget tid på at spille fodbold, klatre i træer, cykle og køre i trillebør.

“Vi fik lov til at sidde bag på ladet i fars ‘pick-up’, og det var sjovt at sidde der sammen med alle gadedrengene, som elskede, at far tog os med på en tur,” fortæller Frederik og Emil.

“Vi var også sommetider på safari, og det var lidt underligt, fordi folk en gang imellem mere kiggede på, at vi var hvide end på dyrene.”

Nigeria var præget af uroligheder, og det har drengene ikke glemt.

“Når vi kørte lange ture, blev vi tit stoppet af politi eller vagter, fordi de gerne ville have et eller andet af os. Så gav vi dem som regel koldt drikkevand eller traktater om Jesus,” siger Frederik og Emil.

Frederik, Emil, Johanne og Marie synes, at det var både sjovt og svært at være missionærbørn.

Familien Nis-Hanssen havde også tid til at være turister, mens de var i Tanzania. Her er de på Zanzibar.

6 | 7

De fik en lillesøster, Johanne, i den periode, og lidt senere kom Marie til. Jo-hanne er i dag otte år og Marie er seks.

På safari med skolenI 2007 gik turen til Tanzania, hvor Inge og Henrik var ansat som lærere på den danske skole i Iringa i to år. Børnene havde blandt andet deres forældre som lærere, og deres hjem lå i det samme område som skolen.

“Vi var sammen med mor og far hele da-gen, og det var godt,” forklarer Johanne og Marie.

“Skolen var meget anderledes, fordi den var så lille. Alle legede med alle, og det var ret nemt at få nye venner og falde godt til. Det var fedt at være på tur med skolen. Vi tog på safari, og på en tur så vi rismarker og sukkermarker.”Børnene nød altid swimmingpoolen, hvis der var en sådan i nærheden, for vejret er meget varmt, og solen skinner meget.

Vi gik altid i shorts og bare tæer, og det var så skønt, at vi havde mama Elisha, vores hushjælp. Hun var så sød og god til at hjælpe os med at lave alt muligt. Det var også supersjovt, at vi kunne tage på ferie på Zanzibar eller det højeste bjerg, Kilimanjaro,” siger de fire.

Manglede vennerneMen børnene oplevede det også svært at være så langt fra Danmark.

“Vi savnede nogle gange vores familie og venner - og flødeboller,” fortæller børnene. De ville gerne snakke med folk i Tanzania, men sproget, swahili, var lidt af en barriere.

“Vi kunne ikke forstå alt, hvad de sagde,” fortæller de.

Frederik, Emil, Johanne og Marie glæd-ede sig til besøg fra Danmark. “Så havde de lækre ting med, og de var med rundt i landet,” slutter de fire søskende.

Familien Nis-Hanssens børn gik i den danske skole i Iringa i Tanza-nia. Her besøgte de en af de lokale skoler.

Børnene var på mange udflugter med skolen. Blandt andet oplevede de rishøst på tæt hold.

boGanmeldelser

bibelens røde tråd

På 250 sider tager vi en flyvetur gennem Bibelen og Guds frelseshistorie, set i lyset af den røde tråd: Jesus og profetierne om ham. Vi fordyber os i vores kristne troslære gennem en kronologisk over-sigtsgennemgang af Bibelen. Bogen er fint delt op i mange afsnit og med enkelte fremhævede nøglesætninger, en række skemaer og nogle fordybelseskasser. Bogen kan øge vores længsel efter at se dybden i Guds ord til os: At Guds ord har et stærkt og afgørende anliggende – og ikke blot er fortælling om noget, der er sket. Gud vil os – og Gud vil tale til og med os.

Fx er der nogle linjer om samtidsbeskriv-else i profet-tiden, der har aktuel kara-kter, som jeg vil citere: ”Folket lyttede … hellere til falske profeter, der selektivt og efter eget forgodtbefindende påberåbte sig Guds løfter og dyssede folket i en åndelig søvn.”

Også i vore dage tales folk desværre i en åndelig søvn bl.a. når man glemmer, at tale om den dobbelte udgang.

Vi har behov for solid bibelkundskab i en stadig spørgen efter Guds vej, for frimod-igt og med visdom at kunne lede os selv og den kommende generation videre i et stærkt reelt liv med Gud.

Bogen ”Bibelens røde tråd” er et godt og væsentligt redskab.

Anmeldt af:Peter Albek Noer, FrøslevSognepræst

Forfatter: Leif Nummela264 sider, kr. 249,95 Kan købes på lohse.dk

En væsentlig bog – som tager læseren på bibel-højskole.

8 | 9

bed for ...• AtbørnfårlovathøreomJesus• Atvisomkristnetørogvilværeimission• AtDanmarkmåbevaressometkristentland• AtMessyChurcharbejdetmåpåbegyndes mange steder• AtDFSmåfådenødvendigeressourcertilarbejdet

andagtJeg behøver ikke krybe uden om, når det gælder mission, for Gud har ikke givet mig en fej ånd, men:

- En ånd, der giver kraft – jeg skal ikke klare det selv, men får ord, muligheder, vilje, evner, vejledning m.m. til at gøre det.

- En ånd, der giver kærlighed – jeg fyldes af Guds kærlighed, så jeg kan række den videre i ord og handling. Mine motiver får ikke egoismens vink-ler men kærlighedens, så jeg kan se mit medmenneske i Guds lys.

- En ånd, der giver besindighed – jeg skal ikke tromle frem, men tænke efter, hvad der vil være bedst at gøre, lytte til Guds vejledning og menneskers behov.

Når jeg så alligevel har mest lyst til at krybe udenom, så er det godt at vide, at ”det er Gud, der virker i jer både at ville og at virke for hans gode vilje” Fil. 2,13

Mission er ikke kun noget, de andre skal tage sig af!!

Af Inger Nørgaard

bjarne gertz olsen Konsulent for Kirke og Mis-sion Bjarne Gertz Olsen har været i Tanzania i som-mers for at afholde kurser for søndagsskoleledere og præster.

Han har skrevet en artikel om turen, som kan læses på vores hjemmeside.

Læs meget mere i artiklen på hjemmesiden.

artiKler på HjemmesidenKlik ind på www.soendagsskoler.dk under Inspiration > Blade > Små skridt online og læs nedenstående artikel.

gaveinfoVi vil så gerne give Jesus til børnenemen vi kan ikke gøre det uden din hjælp

Du kan hjælpe, ved at tegne et gavebrev, have fastgivertjeneste eller give et beløb til arbejdet.

Kontakt DFS:

tlf.: 8227 1216

kontakt@soendagsskoler.dkeller indsæt beløb på kontonr. 3205 - 2006677

Glimt fra sommerlandet

Tekst af Mikael Arendt LaursenOrganisationskonsulent

Hovedfokus for DFS er forkyndelsen af evangeliet for børn og juniorer i Danmark! Her er den frivillige leder i klubben den vigtigste brik - bakket op af konsulenter, materialer, kurser m.m. fra DFS.

Denne opbakning til det lokale arbejde koster penge, og dem kan vi bl.a. få via tipsmidlerne. Størrelsen af tilskuddet afhænger af, hvor mange klubber der vælger at være foreningsopbyggede. Som situationen er i dag, kan vi meget let miste ca. 250.000 kr. i tilskud, hvis der ikke kommer flere klubber med. Til gengæld kan vi øge vores nuværende tilskud med ca. 250.000 kr., hvis godt tyve klubber på landsplan bliver fore-ningsopbyggede.

Vi har altså brug for lokal opbakning til denne ordning.

Enhver ven af søndagsskolerne kan være med til at sikre, at den lokale klub bliver foreningsopbygget. Mange klubledere har nok at se til med det praktiske arbejde med forkyndelsen og aktiviteterne i klubben. Så har du tid og lyst til at hjælpe din lokale klub med indmeldelser, kontingentopkrævning, afholdelse af en generalforsamling og indsendelse af bilag til DFS, kan din hjælp være lige netop det, der skal til, for at klubben kan tælle med ved næste ansøgning om tipsmidler. Få timers arbejde kan betyde rigtig meget økono-misk for DFS!

Og så er der altid masser af hjælp at hente til denne opgave på landskon-toret.

Vi vil nemlig gerne gå efter et plus i stedet for et minus!

tyve Klubber gør stor forsKel

250.000 Kr+-

10 | 11

Kreativ

nigeriansK banKe bøf

Fremgangsmåde:Stil op i en rundkreds tæt ved siden af hinanden. Legen begynder ved, at alle højt i kor tæller: 1,2,3,1,2,3,1,2,3 osv. i en bestemt takt.

Ved ”1”: bøjer én person sig hurtigt fremover.

Ved ”2”: de to, der står på henholdsvis højre og venstre side af personen, klapper denne på ryggen med hånden (ikke for hårdt!).

Ved ”3”: er den første, der bukkede sig, oprejst igen.

Ved ”1”: bøjer personen til venstre for den første person, der bøjede sig.

Sådan fortsætter man med uret rundt og bliver ved indtil én kikser. Man kan kikse, hvis man ikke bukker sig, når det er ens tur, eller hvis man glemmer at klappe sidemanden på ryggen. Når én kikser, går han/hun ud af legen, og man begynder at tælle fra ”1” igen.

Det er spændende at se, hvor langt man kan nå at tælle, inden man kikser. Når der kun er to personer tilbage i kredsen, er legen slut. Når alle kender legen, bliver reglerne skrappere. Tempoet øges – der tælles hurtigere og hurtigere – og man kikser, bare man er for langsom til at bukke sig eller klappe på ryggen.

God fornøjelse, Inger Nørgaard

Hvad var det svære ved at bo i Tanzania?”At vi børn ikke rigtig kunne tale med folk, fordi vi ikke kunne forstå alt, hvad de sagde. Vi savnede også nogle gange vores familie og venner - og flødeboller ”

joHanne mariefrederiK emil

Hvad var det gode ved at bo i Tanzania?” Det var dejlig nemt, at vi ikke skulle lave legeaftaler og den slags. Vi var næsten alle sammen på den grund, hvor skolen var, så man kunne bare gå udenfor. Så var der legekammerater! Det var skønt!”

missionærbørnFrederik, Emil, Johanne og Marie har boet i Tanzania i to år, fordi deres forældre arbejdede der som missionærer. Små skridt har snakket med dem:

børn fortæller

tanzania

udgivelsesadresseret maskinel magasinpostID: 42754

Afs.: Korskærvej 25, 7000 Fredericia