Små skridt 2014 nr. 2

16
Juni 2014 5. årgang GRATIS LEDER OG INFORMATIONSBLAD FRA DFS Kirkesplat og søndagsbrunch Strandsborg er vores lejr Børneklub er mere end forkyndelse TEMA Messy Church 8 12 16

description

Leder og informationsblad fra DFS

Transcript of Små skridt 2014 nr. 2

Page 1: Små skridt 2014 nr. 2

Juni 20145. årgang

GR

ATIS

LED

ER O

G IN

FORM

ATIO

NSBL

AD

FRA

DFS

Kirkesplat og søndagsbrunch

Strandsborg er vores lejr

Børneklub er mere end forkyndelse

TEMA Messy Church8 12 16

Page 2: Små skridt 2014 nr. 2

LEDER

Små skridt udgives af DFS, Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler.

Redaktion:Bent Molbech (ansv.)Anette IngemansenMette Swartz

Layout: Sara HolmTryk: Jørn Thomsen Elbo A/SOplag: 5.600 stk.

ISSN: 1904-2221Bladet er gratis og udkommer 4 gange årligt. Bestil på soendagsskoler.dk

Mere information:soendagsskoler.dkKontonr.: 7170 2257453

TAK til konsulent Inger Nørgaard, der har været redaktør for Små skridt siden 2010, men som nu har fået nye opgaver i DFS. TAK for dit fokus – og for at give visionen om at give ’det største til de mindste’ kød og blod i arbejdet med Små skridt.

Har du noget på hjerte?Der er sket meget med verden gennem årene – men ikke med børn. Naturligvis har forholdene for børns opvækst og muligheder ændret sig markant, men egenskaberne hos dem har ikke ændret sig. Børn dengang og nu er nysgerrige, umid-delbare, undersøgende, de undrer sig og stiller spørgsmål.

Børn mærker hurtigt om det, du fortæller er noget, du bræn-der for. De er kontante og ubarmhjertige, for de mærker lyn-hurtigt, hvis der ikke er overensstemmelse. Børn er mestre i at gennemskue voksne. Derfor skal du i formidlingen til børn have noget på hjerte.

Nogle gange er det pinligt, at børn er så uforskammet frembrusende, og derfor prøver vi som voksne at ’rette dem til’. Men hvor er det godt sommetider som voksen at få den åbenlyse sandhed at vide.

Vi skal give det største til de mindste – give Jesus til børnene. Det er vores, lige som det var tidligere generationers opgave. Alt er ved det gamle. Men vi skylder børnene at være prakti-kere og ikke kun teoretikere, så de mærker, at vi har noget på hjerte, som er oprigtigt og ærligt. Ellers gennemskuer de os og tænker, at det med Jesus nok ikke er så vigtigt.

BENT MOLBECHLandsleder i DFS

Page 3: Små skridt 2014 nr. 2

FEDE DFS TILBUD

Den tredje bog i Børnefrø-serien er udkommet og kan bestilles hos DFS. Børnefrø 3 er en komplet

inspirationsbog til enhver leder, der laver klub eller kirke for børn i alderen 4 år til og med 3. klasse. Der er 43 komplette samlinger med en unik idebank lige fra powerpoints, drama, til særlige aktiviteter for drenge. Børnefrø 3 kommer selvfølgelig også rundt om kirkeårets højtider. Lige som Børnefrø 1 og Børnefrø 2 gør Børnefrø 3 det let for lederen – fordi børn skal høre om Jesus. Du kan bestille Børnefrø-serien på www.soendagsskoler.dk

BØRNEFRØ 3 ER UDKOMMET

1.000 FLERE LODSEDLER

På legekasse.dk finder du mere end 300 aktiviteter, du kan bruge sammen med børn og juniorer enten derhjemme, i kirken eller klubben. Der er inspiration til kreative ting, lege og løb. Skal du hurtigt finde en aktivitet, søger du bare på alder og flere forslag kommer op. Det gjorde Elsebeth Kvistgaard fra Vildbjerg, da hun en aften stod og var på bar bund inden børneklub næste eftermiddag.- Det er en kanon god side, og un-derholdningen til næste børnefød-selsdag kom også på plads samme aften, siger Elsebeth.

Det er konsulent i DFS Randi Taul-borg og materialemedarbejder Re-bekka Holst Pedersen, der hver uge opdaterer legekasse.dk med nyt. Se www.legekasse.dk

LEGEKASSE.DK ER SPÆKKET MED IDEER

I 2013 blev der solgt 24.000 lodsedler ud af de 30.000, der blev trykt. I år er målet at sælge 1.000 flere når lodsed-delsalget begynder 1. juli og løber frem til 31. oktober.- Vi synes, det er mange, der ikke bliver solgt, og bare 1.000 flere solgte lodsed-ler betyder en stor forskel for DFS. Fak-tisk er det 20.000 kr. mere eller 14.000 kr. hvis klubben selv vælger at beholde de seks kroner, som de kan, siger Bent Molbech, der er landsleder.

Nogle af dem, der har stor glæde af at sælge lodsedler er børneklubben i Rønne.- Alle børn er med til at gå ud i byen og sælge lodsedler, og så er det en tradition, at vi altid slutter med pizza, forklarer Laila Sode, der er leder.Man kan bestille lodsedler til at sælge på www.soendagsskoler.dkI år er salget af lodsedlen udvidet til også at omfatte fri- og efterskoler samt privatpersoner.

2 | 3

Page 4: Små skridt 2014 nr. 2

Linjefag:Kunst & DesignMusik & TeaterIdræt & AdventureValgfag:Sammensæt efterdine interesser

Macpartnerskole. Nærvær holdninger. INNOVATIV 10. klasse. Niveaudeling. Høj faglighed. Unikt fællesskab. Fede faciliteter. Sprudlende unge. Tro og fremtid.

Hestlund Efterskole www.hestlund.dk

Page 5: Små skridt 2014 nr. 2

NOTER

Generalforsamling:DFS er IM´s børnearbejde plus meget mereFormand for DFS, Dorte Krogh Eriksen, kunne på årets generalforsamling oplyse, at 12 nye klub-ber er blevet tilmeldt DFS i 2013, at den rullende søndagsskole Evigglad er på farten i det sydlige Jylland og på Fyn, og at der i 2013 blev oprettet tre nye klubber.

Påvirket af ny strukturLandsudvalget har brugt en del tid på at drøfte Indre Mission´s (IM) nye regi-onsstruktur. - Vi har tre regioner og IM har nu fem. Flere af vores kredse bliver skåret midt over, hvordan skal det takles? Flere af vores ansatte er med i to IM regioner, og hvilket regionsteam skal de indgå i? spurgte formanden og lovede, at de vil arbejde videre med det. Desuden har en ny samarbejdsaftale med Indre Mission fyldt en del siden efteråret 2013. - DFS er IM´s børnearbejde, og det er vi glade for. Men DFS har ud fra den nuvæ-rende strategi to ben. Det ene ben er IM og hele vores bagland der. Det andet ben er det store kirkelige landskab og muligheden for at drive mission der. Vi oplever, at vi bliver taget godt imod og vore materialer vækker stor interesse.

Nyt ansigt i LUSømandsmissionær Jørgen Knudsen, 50 år, blev valgt til landsudvalget i DFS på den seneste gene-ralforsamling.Jørgen Knudsen er uddannet diakon/socialpæ-dagog. Han har arbejdet i en varmestue i Kirkens Korshær, været sognemedhjælper i Sct. Pauls Kirke i Aarhus, og inden han blev sømandsmissio-nær var han indremissionær i Aarhus i 12 år.Jørgen Knudsen bor i Mårslet, er gift med Dorte og har fire døtre.

Formand Dorte Krogh Eriksen var også på valg, men genopstillede og tager en tørn mere i LU. I landsudvalget stoppede derimod Niels Jørgen Holm Larsen fra Skrødstrup. Han har været med i otte år og var næstformand og udpeget af Indre Mission. Hans afløser er ikke på plads endnu. Annie Schou fra Vejle valgte også at stoppe i Landsudvalget og hun blev afløst af Jørgen Knudsen. Tak til begge for en stor indsats.

GAVE-STATUS

2014630.681 KR.

Ovenstående tal er fra 1/1 - 30/4 2014

0

500.000

1.000.000

1.500.000

2.000.000

2.500.000

3.000.000

BUDGET

4 | 5

Page 6: Små skridt 2014 nr. 2

INTERVIEW

Tekst Anette Ingemansen

Efter opstarten i 2009 er Messy Church stadig i en implementeringsfase i Danmark. Det fortæller konsulent Karen Markussen, der er tovholder på projektet for Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler (DFS). Messy Church er et familievenligt kon-cept, der består af fire elementer: Drop ind, aktivitet, bibelhistorie og spisning. Og det gode ved Messy Church er, at det er for alle aldre.16 kirker og IM-fællesskaber ud over hele landet bruger i dag Messy Church for at nå familier, der normalt ikke kommer i kirken. Assens og Birkerød er nye steder, hvor de så småt er kommet i gang med konceptet.Det geniale ved Messy Church er, at alle kan gå i gang med det uanset ressour-cer. DFS har lavet en startkasse med alle de redskaber, der skal bruges for at man kan komme i gang.

Mange kan yde en indsatsMessy Church kommer fra England, og her er der gode erfaringer med at inddrage alle aldersgrupper. Men det er ifølge Karen Markussen vanskeligere i Danmark.- Vi er vant til at tænke i kasser omkring

missionsarbejdet, så det er en udfor-dring at få andre aldersgrupper med udover yngre familier. Hvis man forstår at engagere andre aldersgrupper for eksempel de ældre, så er der meget at

hente. Messy Church gør det nemlig muligt at mange kan yde en indsats, forklarer tovholderen.Hun peger på en væsentlig værdi ved Messy Church.

Konsulent Karen Markussen står i spidsen for Messy Church, som er et familievenligt koncept indeholdende fire elementer: drop-ind, aktivitet, bibelhistorie og spisning.

MESSY CHURCH SLÅR RØDDERNæsten 20 kirker og IM-fællesskaber holder Messy Church. Langt flere kan bruge konceptet, der sagtens kan tilpasses lokale forhold

Page 7: Små skridt 2014 nr. 2

- Konceptet giver en rigtig god mulighed for at inddrage men-nesker, der ikke kommer i kirken, i et kirkeligt arbejde. Vi kan give dem ejerskab ved at lade dem stå for nogle af de aktiviteter, som er en del af konceptet, siger Karen Markussen.

- Det er vigtigt, at vi ser, at menne-sker der ikke kommer i kirken har ressourcer, som vi kan trække på.

Samtalen omkring aktiviteterneEn anden udfordring er, at samtalen omkring aktiviteterne bliver brugt konstruktivt.- Det er vigtigt, at tiden omkring aktiviteterne ikke bare skal over-stås, men at vi får en god samtale

om kristendom. I Aakirkeby, hvor jeg er med, sad vi sidste gang og lavede æsker, som vi lagde bordvers i, der var lavet på kendte melodier som ’Mester Jakob’. Samtidig snakkede vi om, hvordan vi synger bordvers hjemme hos os. Andre lyttede inte-resseret og sagde, at det skulle de måske også prøve at gøre, fortæller Karen Markussen, der glæder sig over, at der kommer fem familier til Messy Church i Aakirkeby, som de ellers ikke ser.

Regionale koordinatorerDFS-konsulenten håber, at endnu flere kirker og IM-fællesskaber vil begynde med Messy Church for at nå mennesker med evangeliet. For at det kan lykkes, er Karen Markus-sen begyndt at finde mennesker rundt i landet, der brænder for konceptet.- Jeg håber at få nogle regionale koordinatorer, som jeg kan arbejde sammen med om at sprede Messy Church. Det er min drøm, at Messy Church må blive et stort trækplaster, og at kirkefolk og missionsfolk må få øjnene op for mulighederne i det, slutter Karen Markussen.

“Det er vigtigt, at vi ser, at mennesker der ikke kommer i kirken har ressourcer, som vi kan trække på”

Messy Church startkasseAlt hvad du skal bruge for at arrangere Messy Church er samlet i startkassen.

Kassen indeholder: • 20 samlinger • 1 info-mappe• 1 USB-stik m. alt det, som ikke

kunne være i kassen• Køb af kassen giver samtidig et års

abonnement til alle i Messy Churh teamet.

Pris for Startkassen:For kunder: 1450,- kr.For tilsluttede MC’er under DFS: 950,- kr.For tilsluttede MC’erunder DFS, som samtidig er DUF-klub: 750,- kr.

Vil du købe kassen eller har spørgs-mål, kan du kontakte konsulent Karen Markussen på tlf: 5057 4084 mail: [email protected]æs mere på www.messychurch.dk

6 | 7

Page 8: Små skridt 2014 nr. 2

REPORTAGE

Af Anette Ingemansen

Det er søndag formiddag, og der er ’Kirkesplat’ i Nazaret Kirke i København. Det er kirkens version af Messy Church.’Kirkesplat’ begynder med en halv times gudstjeneste med sang, bibelfortæl-ling og nadver. Forældre og børn synger med på ”Åh, hvor Gud er god mod mig”. Da præsten Jonas Jørgensen tager fire store påskeæg frem, stimler børnene sammen omkring ham. De kappes om at få lov til at tage indholdet af påske-æggene ud: Et knækbrød, en hvid trøje, hammer og brædder og en sten. Med hver ting fortæller præsten en side af påskeevangeliet.Efter nadver og velsignelse strøm-mer de mange børn og forældre ned i kirkens krypt, hvor der er spændende aktiviteter, der matcher indholdet af påskeæggene. Uden for kan børnene bage brød over bål, inden for kan de blandt andet lave farvestrålende kors eller lave en påskehave.

Som det sidste programpunkt er der lækker brunch.

Kirkesplat har en lav tærskelDer kommer i snit 75-100 børn og for-ældre til ’Kirkesplat’, og sådan har det været siden opstarten i 2011.- Vi er positivt overrasket over, at der er så mange, som bakker op om det fra menigheden, og som inviterer nogen med. Hver gang er der familier, jeg ikke

kender. Det synes jeg, er et succeskri-terie, forklarer Jonas Jørgensen, der er i arbejdsgruppen bag ’Kirkesplat’.Der er ’Kirkesplat’ en gang om må-neden, og der er en grund til, at det foregår om søndagen.- Søndag morgen er børnene friske, og der er ikke så mange andre aktiviteter, siger Jonas.- Vi har hentet inspiration fra Messy Church, men vi følger ikke modellen

’KIRKESPLAT’ OG SØNDAGSBRUNCHI Nazaret Kirke i København er der Messy Church under navnet ’Kirkesplat’. Det foregår søndag formiddag med gudstjeneste, aktiviteter og brunch

Ca. 75-100 børn og voksne kommer til ’kirkesplat’ i Nazaret Kirke i København.

Page 9: Små skridt 2014 nr. 2

8 | 9

slavisk. Vi satser på at have en gudstjeneste-form, som både børn og voksne nemt kan føle sig hjemme i. Vi ønsker, at der skal være en lav tærskel, så det ikke er vanskeligt at komme med eller at invitere med til gudstjeneste, siger Jonas Jørgensen.- ’Kirkesplat’ er ikke udtryk for en forkyndel-sesbåret mission, men det er fællesskabsbåret mission.

Børn medvirker i dramaMålgruppen for ’Kirkesplat’ er børn fra børnehaveklasse til 2.-3. klasse. Derfor er gudstjenesten kort, og hvert element er til at forstå.- I dag var bibelfortællingen lidt an-derledes på grund af temaet. Vi plejer at have et bibliodrama, hvor børnene bliver inddraget. Vi ønsker gennem gudstjenesten at introducere dem til grundelementerne i en kristen guds-tjeneste.

- Når nogle forældre hører bibliodrama-et, tror jeg, at de får lige så meget ud af det som at høre en prædiken, fortæller Jonas Jørgensen.- ’Kirkesplat’ er en god måde at intro-ducere mennesker til, hvad kirke og kristendom er.

’Kirkesplat’ synliggørRakel Sode sidder med sine tre piger

og laver påskehaver til ’Kirkesplat’ i Nazaret Kirke.- Vi kommer, fordi der er gode aktivi-teter, og det synliggør kristendommen for børnene på en anden måde end ved en almindelig gudstjeneste. Jeg er også glad for, at jeg er fri for at lave frokost, siger Rakel, der glæder sig over, at pigerne leger og hygger med de andre børn.

’Kirkesplat’ foregår søndag formiddag med en kort gudstjeneste, aktiviteter og brunch.

Page 10: Små skridt 2014 nr. 2

S k r ø d S t r u p E f t E r S k o l E- Nord for randers

» World Wide» Volley» Fodbold» ridning

Linier:

internationaLe projekter & rejser:

S k r o d S t r u p . d ktj E k h j E m m E S i d E N !

»Sierra leone»drieStar college

»Skitur (norge)

- Væks t fo r li vet!

v. Brian StøvringTømrervej 106900 SkjernTlf: 40529071

En ny tids fagbevægelse

Krifa hjælper dig i alle arbejdslivets faser

Læs mere på krifa.dk eller ring 7227 7227

Page 11: Små skridt 2014 nr. 2

ANDAGT

JEG SER OG HØRER DIGDa Moses møder Gud Herren ved den brændende tornebusk, siger Gud, at han har set sit folks lidelser… hørt deres klageskrig… og har lagt sig deres lidelser på sinde.

Gud Herren ser, hører og lægger sig sit folks liv på sinde. Det kan kun en levende Gud gøre. Det kan kun Gud Herren gøre, fordi Han ER. Hvilket længere henne i samme beretning kommer frem er Guds navn: Jeg Er.

Jesus bruger senere det samme navn om sig selv: Jeg Er. ”Jeg er” siger han og føjer f.eks. til: verdens lys/livets brød/den gode hyrde. Jesus er den levende Guds menneskelige billede. Jesus ser, hører og lægger sig sit folks liv på sinde. Og det kan han kun gøre, fordi han er levende, fordi han ER.

Helligånden ER, og er den guddommelige åbenbaring af, at som Jesus handlede og blev vores Frelser, som Gud handlede og ved Moses blev folkets befrier, således handler Gud Herren også i dag. For Gud ER. Han er min guddommelige far, der ser, hører og lægger sig min menneske-lighed på sinde. Gud ER vores frelser i Jesu og Helligåndens enhed.

Michael Thomsen Medlem af DFS’ landsudvalg

bed for ...• At flere kirker og IM-fællesskaber må begynde Messy Church

arbejde, så flere må få berøring med kristendom.

• At sommerens lejre og mange aktiviteter må blive til velsignelse

for børn og voksne.

• At mange flere børn i Danmark må høre om Jesus. Læs mere om bøn og bønnenetværket på boen.soendagsskoler.dk

Kredsbestyrelserne i Vendsyssel og Aal-borg har besluttet, at de vil betale for, at lederne i klubberne kan komme af sted på inspirationskonference den 6. september på Grejsdalens Efterskole. - Vi håber, det kan få flere ledere til at tage af sted, og det vil vi gerne opmuntre dem til, siger Solveig Aaen, der er formand for Vend-sysselkredsen der tæller 90-100 ledere.

- Vi har penge i kredskassen og synes, at inspirationskonferencen er en god mulighed, fordi der er et godt program. F.eks. har vi nogle ledere i en klub, som har mange urolige børn. På konferencen er der et seminar om emnet, og den undervisning tror jeg er bedre end det, vi selv kan få på benene, forklarer Solveig Aaen.Ledere i Vendsyssel skal tilmelde sig til Solveig Aaen, som laver en samlet bestil-ling, og ledere i Aalborg skal tilmelde sig kredsformand Niels Ravn Christensen.

Alle andre kan tilmelde sig på www.inspi-rationskonference.dk, hvor man også kan læse uddybende om hele programmet. Tilmelding inden den 15. juni koster 450 kr. og efter er prisen 500 kr.

KREDSKASSEN BETALER

10 | 11

Page 12: Små skridt 2014 nr. 2

INTERVIEW

Tekst Anette Ingemansen

Janne Dahls fire-årige søn taler hele tiden om, at han skal på puttelejr på

Strandsborglejren på Djursland. Han har aldrig prøvet at være på lejr, men han er flasket op med familiens mange lejrhistorier. Han vil derfor også være

med når familien fortæller om lejrop-levelser.I flere generationer har familien taget på lejr på Strandsborglejren. Flere i familien har været ledere. Det startede med mormor Bodil, så kom Janne til, og nu rykker lederdrømmene også i Jannes datter, 13-årige Marika.

Knyttede sammenJannes lejrliv begyndte, da hun var med sine forældre på lejr som tantebarn, siden blev det til et utal af sommerlejre, juniorlejre og teenlejre.- Jeg har ikke ord for, hvor meget det betyder, at mine forældre har givet glæden ved lejrlivet videre til mig. Jeg husker, hvordan forventningen præ-gede det hele, når vi pakkede taskerne og tog af sted. Det knyttede familien sammen, og vi snakkede om lejren resten af året, fortæller Janne, der er 40 år og har tre børn.

En enestående oplevelseDerfor var det helt naturligt, at Jannes børn også skulle på lejr.

Janne Dahls forældre gav hende en særlig glæde for lejrlivet. Den har hun givet videre til sine børn.

STRANDSBORG ER VORES LEJRHver sommer tager flere tusinde børn, juniorer, teenagere og voksne på DFS-sommerlejr et sted i Danmark. Det sætter spor – varige spor som for nogle holder hele livet. Det gælder også for tre generationer i familien Dahl.

Page 13: Små skridt 2014 nr. 2

På sommerlejr på Strandsborg. Janne forrest og Bodil bagerst. De har begge

gode minder fra rigtig mange lejre.

Marika (I grønne bukser og orange trøje) på puttelejr i 2005.

Marika (t.v.) sammen med to veninder på lejr.

- Jeg vil vove at påstå, at man får en fantastisk oplevelse af at være på lejr, som man ikke får andre steder. Jeg tæn-ker på det fællesskab, man har døgnet rundt, hvor man bare er sammen. Det er guld værd. Det er også trygt og godt at vide, der er voksne, som ser mig. Så er der udendørslivet, sang, bål og badning, og voksne der laver fis og ballade, siger Janne, der sammenligner lejrlivet med børneklubben, hvor hendes børn også er med.

- I en klub skal man hjem på et bestemt tidspunkt, på en lejr kan man få lov at fortsætte, mens lejren er allerbedst. Man kan snakke videre i køjen og over aftensmaden, og man lærer lederne bedre at kende.I en årrække var Janne med som leder, men da hun fik sin børnetøjsbutik, kunne det ikke længere lade sig gøre. Men måske er hun igen at finde som leder, når hun snart lukker butikken.

“I en klub skal man hjem på et bestemt tidspunkt, på en lejr kan man få lov at fortsætte, mens lejren er allerbedst”

Marika var fem år, da hun begyndte lejrkarrieren med puttelejr, så fulgte som-merlejre, juniorlejre og nu teenlejrene. - Det er fedt at være på lejr uden mor og far og møde alle vennerne, fortæller Marika.- Jeg aflyser gerne ting for at komme på lejr. Tiden går bare for stærkt, siger Marika, der glæder sig til at blive leder.

Mormor Bodil Dahl var første gang leder på Strandsborg i 1976. Dengang hed som-merlejren for søndagsskolelejr, og Bodil Dahl var med som leder på to lejre, der lå i forlængelse af hinanden.Sidste gang hun var på lejr som leder, var på en puttelejr i 2005, hvor barnebarnet Marika var med.- Jeg gav mig totalt, når jeg var på lejr. Jeg er et udpræget lejrmenneske, fortæller Bo-dil, der er 63 år og bor i Skovby ved Galten.- Vi havde et sammenhold, som var top-pen af poppen.Bodil nævner betydningen af, at glæden ved lejrlivet er gået i arv til de næste generationer.- Det er lykkedes at give det videre til børnene, og det er jeg glad for.

13 ÅR OG FULD AF LEJRSUCCES

MORMOR GAV SIG TOTALT

12 | 13

Page 14: Små skridt 2014 nr. 2

MusiklinjeBoldlinje

Skole med kristent fællesskab

www.s-e.dk5 linjefag

www.grejsdalens.dk

efterskole i Øst- ogSønderjylland!Din

Page 15: Små skridt 2014 nr. 2

KALENDER201420. -22. juni: Årsmødefe-stival, Mørkholt Strand Camping

29.juni – 4. juli: Juniorsportscamp, Sydvest-jyllands Efterskole og Skrød-strup Efterskole

29. juni – 4. juli: Sang- og musiklejr, Grejsdalens Efter-skole

12. juli – 18. juli: Aleneforældre Camping på Gammelbro camping.

15. – 16. august: Godly Play, Bornholm

6. september: Inspirati-onskonference for ledere, Grejsdalens Efterskole

27. september: Ungleder-træning, Bornholm

8. november: Ungleder-træning, Bornholm

14. – 15. november: Ungleder-træning Sjælland og øerne, Slagelse

De fleste arrangementer kan du læse mere om på www.soendagsskoler.dk eller kontakte sekretariatet på kontakt@soendagsskoler.

Lille Knop – på livets træDen 23. maj udkom der en ny CD til de mindste. Gen-nem musik og fortælling siger den, hvad det vil sige at være døbt.Børne- og Ungdomskoret i Kristkirken i Kolding under ledelse af Mirjam Lumholdt har i samarbejde med Refleks og musiker Torsten Borbye Nielsen udgivet CD’en som har titlen ’Lille Knop - på livets træ’.

Det er en dåbs-cd for de yngste, som vil gøre kirken og dens ritualer vante gennem sange, salmer og fortælling.Cd´en indeholder 13 sange og speak er indtalt af skuespiller Caspar Kock.Dåbs-cd’en er med sin gode musik og sit eftertænksomme indhold - den ideelle dåbsgave til alle du kender!Lille Knop på livets træ - dåbsCD kr. 149,95.

Sportsglade juniorer skal være hurtigeOm få dage er det absolut sidste chance for at nå at tilmelde sig Juniorsportscamp. Tilmelding lukker den 15. juni. Der er kun pladser tilbage på Skrødstrup Efterskole, hvor fodbold og volleyball udbydes.Se mere på sport.soendagsskoler.dk

Små Skridt er gratisDet blad du sidder med er DFS’ leder- og venneblad og det er gratis. Hvis ikke du får det i forvejen, kan du bestille det på mail til: [email protected]år du det allerede, så må du meget gerne anbefale bladet til andre og evt. tilbyde at bestille det for dem.

Aktiviteter tiltrækker’Aktiviteter tiltrækker – relationer fastholder’. Det er grundtonen i ledermaterialet Juniorfrø. Juniorfrø 2 er lige på trapperne, og du kan nu forhåndsbestille den på www.soendagsskoler.dk.Juniorfrø 2 er en inspirationsbog til ledere, der laver klub eller kirke for juniorer i 4.- 6. kl. Der er 43 samlinger med powerpoints, brug kroppen, illustrationer, sær-lige aktiviteter for drenge og meget mere.Temaer i Juniorfrø 2 er f.eks. ’vind og drager’, ’pige/dreng’, ’kreativ med naturen’, ’ild og bål’, ’angst og uhygge’ og meget mere. Du kan også finde inspiration til alle højtider i kirkeåret.

14 | 15

NOTER

Page 16: Små skridt 2014 nr. 2

Sorteret Magasinpost (SMP)ID: 42754Afs.: Korskærvej 25, 7000 Fredericia

AF SØREN ØSTERGAARD, LEDER AF CENTER FOR UNGDOMSSTUDIER OG HOVEDTALER PÅ DFS’S INSPIRATIONSKONFERENCE 6. SEPTEMBER 2014.

BØRNEKLUB ER MERE END FORKYNDELSEHvad er det vigtigste, man kan sige om børn i 2014?De er børn i meget kort tid. Barndommen varer cirka otte år, så bliver de tweens. Det nye er, at de er orienteret mod hele verden, har mange dialogpartnere og deres temaer på skærmen er f.eks. krop, kærester m.m. De bliver produktorien-teret som deres større søskende og forældre, og begynder at orientere sig væk fra forældrene og danne selvstændige meninger.

Hvad kan børn bruge kirken og børneklubben til i dag?Der skal først og fremmest være nogle voksne, som kan se at det ikke kun handler om aktiviteter og forkyndelse, men at der er et større projekt, som handler om livs-mestring, dannelse og forkyndelse. Forkyndelsen er man god til i mange klubber og kirker, men livsmestring og dannelse kniber det med, men det gør den også for de voksne selv.En af vores undersøgelser viser, at kun to ud af ti børn har en god voksen at tale med. Derfor handler børneklub om, at der er voksne, der gider være der, og som vil tage nogle eksistentielle overvejelser sammen med barnet og vil følges med dem.

Hvad er dit råd til frivillige ledere, der har med børn at gøre?Jeg vil give dem den udfordring det er at være mere nysgerrige på, hvad der foregår i børnenes liv. Voksne, der ikke stiller sig op som eksperter og har alle svarene, men som sammen med barnet er nysgerrig på ting, de ikke ved noget om. Det nytter ikke at spørge: Hvad har du lavet i skolen i dag? Men at spørge: Hvad har du lært i skolen i dag?