Det periodiske system

Præsenteret af (gruppemedlemmerne)

Atomets opbygning

• Atomer består af en kerne, der befinder sig i atomets centrum og et antal elektroner, der befinder sig uden for kernen.

• De tre elementer: ´Protoner, elektroner og neutroner • Elektron: negativ elektrisk ladning • Proton: positiv ladet• Neutron: neutral• Deres placering: Protoner og Neutroner er inde i kernen og Elektroner er i baner uden om.

• Vægt: Proton og Neutron er 1 unit og en elektron vejer 1,1826 units

det periodiske system- 118 grundstoffer i det periodiske system - 92 af grundstofferne findes i naturen- under trappen: er metaller - over trappen: er ikke metaller - hovedgruppers kendetegn: samme antal elektroner i yderste skal- perioders kendetegn: samme antal elektron skaller- specielle grupper: halogener, alkalimetaller, ædelgasser, lanthanider, actinider- tilstandsformer: fast flydende og gas- radioaktive stoffer: Når der er mere end 84 protoner bliver de ustabile

Ioner

En ion er et atom der har mistet eller optaget en eller flere elektroner, og derved fået en elektrisk ladning. De vil opnå oktet-reglen og opnå 8 i yderste skal alle metaller danner plus ioner og alle ikke metaller danner minus ioner

Forsøg:Ioner kan lede elektricitet

• Materialer: Generator, ledning, vand, salt, krokodillenæb, pære og kulstænger.

• Vi tjekkede pæren virkede så satte vi kulstænger i vandet også tjekkede vi om pæren virkede det gjorde den ikke. Så puttede vi salt i vandet så virkede det.

Forsøg: ”Ionvandring”

• Materialer: Generator, ledning, krokodillenæb, saltsyre, pH papir, papir, glasplade.

• Vi satte krokodille næbene fast til glasset så satte vi strøm til og tjekkede om pletten med saltsyre bevægede sig.

Sammensatte ioner

Isotoper

Isotoper  er typer af samme grundstof - eneste forskel er at de har forskellig antal neutroner - det medvirker lidt andre egenskaber: Særligt vægten påvirkes, men også de kemiske egenskaber.

Man kan se det ved at massen ikke er et helt tal

Eksempler: Lithium, Hydrogen, Deuterium, Tritium

Ionbindinger

• Hvis ét atom meget gerne vil afgive én elektron, mens et andet atom meget gerne vil optage én elektron, kan elektronen flyttes helt fra et atom til et andet. Atomet, som afgiver elektronen, bliver positivt ladet, mens modtageren bliver negativt ladet.

• De forskellige ladninger gør, at atomerne bindes sammen, og at der opstår en ionbinding. Det kendes fx fra almindeligt bordsalt (NaCl). Her har natrium afgivet én elektron til chlor. Fordi ionbindinger danner salte, kaldes de også for saltbindinge

Fremstilling af salt

• Materialer: Sikkerhedsbriller, Saltsyre og natriumhydroxid, "røre maskine", digital pH-måler, evt. pH-papir porcelæns skål, bunsenbrænder

• mål pH på både saltsyre og natriumhydroxid• hæld saltsyre i bægerglasset - lad "piskeren" køre og hold det digitale pH-meter ned i glasset• hæld natriumhydroxid i bægerglasset til pH bliver 7

• Teori: HCl + NaOH → NaCl + H2O

•                 H+ + Cl- + Na+ + OH- → NaCl + H2O

• Køkkensalt består af en kemisk forbindelse mellem natrium og chlor - de danner en ionbinding imellem sig. 

• Saltkrystallerne dannes, når saltvandsopløsningen opvarmes og vandet fordamper.

Kovalente bindinger

Kovalente bindinger:Atomer der deles om elektronerne er bundet i en kovalent binding

• Nogle gange er de enkelte atomer ikke i stand til at overtage eller afgive elektronerne helt. Så kan atomerne i stedet deles omelektronen. Når det sker, dannes en kovalent binding eller sommetider en atombinding.

• I organisk kemi eller kulstofkemi dannes typisk kovalente bindinger.

•

Elektrolyse af vand

• Materialer: elektrolysekar, vand, 1 tsk. svovlsyre (som katalysator) adskillelse af grundstoffer påvis hydrogen med brændende tændstik - det siger plaf påvis oxygen med glødende træpind - den flammer op

• Teori: Vand er et kemisk stof, der består af hydrogen H (H2) og oxygen (O2

ForsøgVand kan bryde et krystalgitter

• Polære væsker kan bryde et krystalgitter, derfor opløses et salt i vand, men ikke i olie.

Polære bindinger

• Når en kemisk binding er polær, betyder det, at den har en positiv og en negativ ende.

• Sådanne bindinger opstår, når der er stor forskel mellem de to atomerselektro-negativitet. Det betyder, at ion-bindinger og nogle kovalente bindinger er polære, mens andre kovalente bindinger er upolære.

Polære væsker danner overflade spænding

Teori: Vand er et eksempel på en polær væske, den danner overfladespænding, fordi vandmolekylerne danner et net - de hænger sammen. Vandmolekylet danner en vinkel på 105 grader - er svagt positiv lader i den ene side og svagt negativt ladet i den anden side.

Metalbindinger

• Den tiltrækkende kraft, som binder metallerne sammen, kaldes metalbindinger. Når metal-atomer binder sig til hinanden, som fx i et stykke jern, virker det som om, at de yderste elektroner ikke tilhører et specielt atom. De bevæger sig frit fra et atom til et andet. Det ser ud som om, at metaller er positive ioner, der er omgivet af en sø af elektroner.

• Fordi elektronerne flyder rundt mellem metal-atomerne, er metaller gode til at lede varme og elektricitet.

”Metal kan lede elektricitet og varme”

• Teori: De yderste elektroner i et metal afgives til en fælles elektronsky - det er disse elektroner, der leder elektricitet og varme.

•Det er også elektronskyen der gør at metal er formbart og f.eks.

kan trækkes til en tynd tråd.