Magasinet for Forbundet Kommunikation og Sprog / nummer 86 / Marts / 2015

Hver dag drukner 10.000 budskaber

Budskaber forsvinder ofte under den mundtlige fremlæggelse, når det bliver for abstrakt, for kedeligt eller for langt. Jesper Troels Jensen, partner og direktør hos Rethor / Side 6 - 9

Den svære samtale

En lille time med stor betydning

TEMAMundtlig kommunikation

Jobsamtalen kan være en både svær og angstprovokerende disciplin, når man som håbefuld ansøger skal fylde rummet med god kemi og sælge personen bag ansøgning og cv, siger Helle Jensen, der driver HR-virksomheden Human Power. / Side 18 – 23

Det skal siges. Eller skal det? / Side 12 – 17

KOM magasinetISSN: 1604 – 0961

Medlemsblad forForbundet Kommunikation og Sprog

Bladet er medlem afDanske Medier

RedaktionPer Lindegaard Hjorth (ansvarshavende)Anne Nimb (redaktør)

KOM magasinetNr. Deadline Udgivelse87/2015 09/04 02/0588/2015 21/05 13/06

AnnoncerAnne NimbTelefon 3348 8946ani@kommunikationogsprog.dk

Årsabonnement 8 stk.500 kroner for ikke-medlemmerArtikler og indlæg i bladet gengiver

ikke nødvendigvis forbundets holdning.Eftertryk og publicering er tilladt med tydelig kildehenvisning.

Forbundet er medlem af Akademikerne (AC).

Grafi sk design og produktionFalk og musen grafi sk design

TrykPR Offset

Oplag 8.500 eksemplarer

AdresseHauser Plads 20, 3. sal1127 København K.Telefon: 3391 9800E-mail: info@kommunikationogsprog.dkHjemmeside: www.kommunikationogsprog.dkPostgiro: 8 17 65 90

ÅbningstiderMandag-torsdag 10-16Fredag 10-15

Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommu-nikation og SprogGl. Strand 461202 København K.Telefon 3342 8001

w n

Indhold

TEMAMundtlig kommunikation

Hver dag drukner 10.000 budskaber. Eller måske er det mange fl ere.

Som kommunikations og sprogfolk arbejder vi med både skriftlig og mundtlig kom-

munikation. I dette nummer af KOM sætter vi fokus på den mundtlige kommunika-

tion.

Præsentation, PowerPoint-slides, informationsmøder og strategifremlæggelser

er hverdag i alle virksomheder, og ingen kommer uden om at beskæftige sig med

mundtlig kommunikation i et eller andet omfang. Alligevel drukner budskaberne ofte

under den mundtlige fremlæggelse, når det bliver for abstrakt, for kedeligt eller for

langt.

Har du en værktøjskasse, når det gælder din mundtlige kommunikation? Her i

Danmark halter det mange steder med den mundtlige kommunikation, fordi der

herhjemme er tradition for at dyrke det skriftlige mere end det mundtlige. Det står

i kontrast til for eksempel Storbritannien og USA, hvor man har præsentation på

skoleskemaet i et helt andet omfang end herhjemme.

I skolerne og på uddannelserne er der fokus på den skriftlige formidling med stile,

opgaver, rapporter og specialer, og mange er gode til at skrive. Den mundtlige for-

midling derimod har vi slet ikke samme fokus på, og det er paradoksalt, for alt bliver

jo fremlagt mundtligt ude på arbejdspladserne.

Her står du sikkert også af og til i en situation, hvor det er en svær samtale, du

skal igennem. For der er jo unægteligt nogle samtaler på arbejdet, det er sværere at

tage sig sammen til end andre. Samtaler med kolleger og ledere kan blive udskudt

så længe, at de ender med at blive ’svære samtaler’ for alvor. Læs i KOM, hvordan

du kan gøre dig klar til en vanskelig samtale, så du kan forberede, hvordan den skal

gribes an. Hvis den skal tages.

En anden form for samtale, der kræver noget særligt af dig, er jobsamtalen. Det

er en lille time med stor betydning, for jobsamtalen kan være en både svær og

angstprovokerende disciplin, når man som håbefuld ansøger skal fylde rummet med

god kemi og sælge personen bag ansøgning og cv. Men det kan sagtens blive en

god oplevelse, hvis man går til opgaven velforberedt, målrettet og som sig selv.

I KOM får du denne gang gode råd om alt fra påklædning til, hvordan du skaber

en rød tråd, tænker i værdiskabelse og skaber en god dialog med dem, du er til

samtale hos.

Så her kommer en masse på skrift om mundtlig kommunikation.

God fornøjelse med læsningen.Anne Nimb

Redaktør

6 Hver dag drukner mere end 10.000 samtaler

10 Q & A: Vi er både sindssygt gode til mundtlig kommunikation og sindssygt dårlige

12 Den svære samtale

18 Jobsamtalen – en lille time med stor betydning

24 Når svesken skal på disken

29 Rådgivningssamtalen: Gør din leder stærkere

34 STUD: Om at fi nde sin sti og søge drømmen

36 2015 er valgår i KS

38 KS Social

39 Medlem i nyt job

40 Det sker i KS

3

De første spæde tegn på det gryende forår

viste sig meget tidligt i år. Erantis, krokus og vin-

tergæk er piblet op af jorden, så vi kunne glæde

os over, at naturen igen får andre farver end

vinterens mørke og kedelige nuancer. Medierne

har bugnet af historier om forårsbebuderne og

ved samme lejlighed forsøgt at forudse, hvordan

den kommende sommer bliver. Regnfuld. Kold.

Masser af solskin. Mange gisninger. Gisninger

om det forestående folketingsvalg har der ligele-

des været mange af. Det eneste, der er sikkert,

er, at valget kommer. Og valget kommer også i

KS. I år er der nemlig valg til KS’ øverste organ

Repræsentantskabet. Det kan du læse mere om

i dette nummer af KOM.

Du spørger måske dig selv, om jeg mon ikke

har det på samme måde, som Sisyfos må have

haft det, da han stod ved foden af bjerget. Er

det ikke en umulig opgave at få 43 personer

til at engagere sig i noget så kedeligt som en

fagforening og lade sig vælge ind i et styrende

organ for en 2-årig periode? At få 43 personer

til at engagere sig for en fælles sag? At få 43

personer til at fokusere på fælleskabet?

Ifølge fremtidsforsker Carsten Bech fra

Institut for Fremtidsforskning skulle det være

en umulig opgave at få 43 personer til at lade

sig vælge i fællesskabets tjeneste. Nutidens

unge er, ifølge Carsten Bech, ikke så meget

anderledes end tidligere, når det drejer sig om

frivilligt arbejde. Det vil de gerne. Men de skal

kunne se en mening med arbejdet. Se, at de

gør en forskel og selv være med til at fastlægge

initiativerne.

Derfor er det en oplagt mulighed at blive

frivillig i KS. For i KS kan man deltage i netværk,

arrangere events, skabe egne netværk og så

videre. KS har vide rammer, så det enkelte med-

lem kan lave aktiviteter og få økonomisk støtte

til det uden at lade sig vælge ind i en bestyrelse.

Det er ret unikt. Men er det så ikke i direkte

modstrid med min fabulering om det potentielt

umulige i at få 43 personer valgt til et repræsen-

tantskab?

Nu har mange rigtig travlt med at mene noget

om, at unge kun vil gå ind i frivilligt arbejde, hvis

de selv får noget ud af det. Men det er der vel

ikke noget forkert i. En ting er glæden og til-

fredsstillelsen ved at gøre noget for andre og se,

at det, man gør, har betydning for andre. Men

man kan også få mange andre ting ud af at være

aktiv – også i KS.

Motiverne for at lade sig vælge til KS’ repræ-

sentantskab eller være med til at lave faglige

arrangementer, som andre KS-medlemmer kan

få glæde af, er meget forskellige. Det er i hvert

fald mit indtryk, når jeg taler med de nuværende

medlemmer af repræsentantskabet. Claus blev

involveret i KS-arbejdet ved et tilfælde, men

opdagede hurtigt tilfredsstillelsen ved, sammen

med dedikerede fagfæller, at være med til at

bestemme, hvilken retning KS skal bevæge sig

i. En erfaring, som han kan bruge i sit daglige

arbejde. Nye kompetencer er en drivkraft for

Martin, der har lært en masse om strategi,

organisation og økonomi ved at være aktiv i KS.

Mette føler, at hun har styrket sine kompetencer

og dermed forbedret sine karrieremuligheder

ved at koordinere kurser og arrangementer for

medlemmerne og netværke med mennesker

inden for hendes faglige felt. Christina er blandt

andet aktiv, fordi hun gerne vil være med til at

bestemme, hvad hendes kontingentkroner bliver

brugt til, og fordi hun fi nder stor fornøjelse i

at arbejde sammen med kolleger inden for et

fagfællesskab.

Der er således mange (individuelle) forhold,

der kan få mennesker til at involvere sig i en

forening. Hvad skal til for at påvirke dit frivillig-

hedsbarometer? Hvad skal der til, for at du har

lyst til at engagere dig i KS? Der er altid plads til

én til, der … har lyst til at gøre noget for andre,

sig selv og ikke mindst inspirere andre.

Tekst / Per Lindegaard Hjorth

Foto / Carsten Snejbjerg

Per Lindegaard Hjorth

Formand

Kommunikation og Sprog

Kan et valg få dig op af stolen?

Update

Folk over 65 år, der gerne vil

arbejde nogle år mere, kan ikke

blive i deres a-kasse, og det er

ifølge Højesteret i orden.

Alle over 65 år bliver automatisk

smidt ud af a-kassen, og det har

fået Ældre Sagen til at rejse en

sag om aldersdiskrimination.

Sagen er principiel og bygger

på den nu 70-årige Hans Kristian

Jørgensen, der som 65-årig blev

afskediget, da hans virksomhed

gik konkurs. Han kontaktede sin

a-kasse for at få dagpenge, indtil

han fandt et nyt arbejde, men det

kunne han ikke få. I stedet måtte

han bruge af sin opsparing, indtil

pensionen gik igennem.

Østre Landsret gav i oktober

2012 Beskæftigelsesministeriet

medhold i, at der ikke er tale om

aldersdiskrimination, og det fik

Ældre Sagen til at anke den princi-

pielle sag til Højesteret.

Bjarne Hastrup, direktør i Ældre

Sagen, kalder det helt uforstå-

eligt, at Landsrettens afgørelse er

blevet stadfæstet.

- Regeringen vil have, at man

bliver så længe på arbejdsmar-

kedet som muligt, og så er det

mærkeligt, at man ikke tager det

søde med det sure, siger han.

Per 1. januar 2016 bliver det

i øvrigt ulovligt at aftale i de

individuelle ansættelsesaftaler,

at man skal fratræde som 70-årig

med henvisning til alder. Men der

er altså fortsat ikke grundlag for at

stå til rådighed som ledig.

Højesteret: Pensionister må ikke være medlem af en a-kasse

36 KS’ere ramt af konkurs i 2014I 2014 hjalp KS 36 konkursramte medlemmer. Det er en stigning i

forhold til året før på 33 procent. 25 virksomheder med KS-medlemmer

ansat gik konkurs i 2014.

Mange husker sikkert nyheden om O.W. Bunkers konkurs i starten

af november 2014. Virksomheden havde ikke længere et økonomisk

grundlag, der gjorde, at blandt andet medarbejderne kunne få deres løn

til tiden.

Når ens arbejdsplads går konkurs er det en utrolig trist situation.

Som medarbejder mister man sit arbejde, og lønnen fra virksomheden

standser omgående.

I KS arbejdede vi også i 2014 for at hjælpe de medlemmer, hvis virk-

somhed gik konkurs, blandt andet med at få dækket den manglende løn

hos Lønmodtagernes Garantifond.

Værst gik det ud over Aarhus. Her gik to selskaber, der arbejdede

med computerprogrammering og anmeldelser af spil på internettet,

konkurs. 33 procent af KS-medlemmerne, der i 2014 var involveret i

konkurssager, var ansat i disse to virksomheder.

I forhold til arbejdsmarkedet generelt, hvor 2014 i relation til kon-

kurser har været næsten identisk med 2013, har vi i KS oplevet en lille

stigning i antallet af sager.

Konkurserne var hen over året aftagende, hvilket isoleret set er posi-

tivt, men det er for tidligt at spå om hvorvidttendensen holder i 2015.

Bliver din virksomhed ramt af konkurs, så kontakt os så tidligt som

muligt, så vi kan hjælpe dig.

fakta om den gode elevatortale

Om du skal til jobsamtale, netværksarrangement eller bare tilfældigt

møder lige den person, der kan tage din karriere til det næste niveau, er

det altid godt at være forberedt på spørgsmålet: ”Og hvem er du så?”

Elevatortalen er en ultrakort fortælling om dig selv, hvor du i dit

første møde med et andet menneske giver præcise svar på, hvem du

er, hvad du kan, og hvad du vil.

Kommunikation og Sprogs karriereafdeling giver dig her et par korte

tips til, hvordan du skruer den perfekte elevatortale sammen.

1. Den skal være kortfattet. 80 procent af din succes er afhængig af

din første sætning. En elevatortale har til formål at præsentere din

faglighed kort: du har 30 sekunder til at kommunikere din værdi på

en overbevisende måde. Så selv om man kan fristes til at uddybe sin

successer, er det ikke altid en god ide. Hvis du fanger modtagerens

opmærksomhed, får du måske mulighed for at uddybe de vigtigste

pointer på et senere tidspunkt.

2. Den skal være inviterende. Formålet med en elevatortale er at skabe

interesse for at høre mere og på ikke at trætte modtageren kun med

fakta. Udover at dit budskab skal ud, skal din tilhører få lyst til at kom-

mentere eller spørge ind til det, som du lægger op til. Det skal ikke bare

være en opsummering af din baggrund. Det kan for eksempel gøres ved

at fokusere på resultater, der er relevante for dem: Hvilke løsninger kan

du tilbyde dem, eller hvad er din relation til deres faglighed?

3. Den skal være dynamisk og målorienteret. Det kan være nemt at

tænke på elevatortalen som en automatisk indgang til alle samtaler.

Men de mennesker, du møder, er forskellige. De kommer fra forskellige

brancher, har forskellige ansættelser, og dit forhold til dem er forskelligt.

Det betyder ikke, at det ikke kan betale sig at være forberedt. Men du

bør tilpasse vægtningen, detaljeringsgraden og rækkefølgen af informa-

tionen og være opmærksom på, hvad dit formål med samtalen er.

4. Den skal testes. Som med al anden mundtlig kommunikation er

det øvelse, der gør mester. Prøv din tale af på dine venner, kæreste

eller familie. Prøv forskellige vinkler, fokuser på forskelligt indhold eller

på forskellige faglige profiler. Prøv den af hvor som helst, du møder

nogen, der muligvis kan have interesse i at høre, hvem du er, og hvad

du laver – og hver gang du møder en potentiel kontakt eller deltager i

nye netværk.

Bonus: 936.943 kronerI 2014 omsatte KS-medlemmerne for 13.062.975 kroner, og 912 aktive

medlemmer optjente tilsammen 936.943 kroner i bonus svarende til

1.027 kroner pr. kontoe3df i snit.

KS-medlemmerne benytter ofte forbrugsforeningskortet til køb af

rejser hos Spies og Star Tour, benzin hos Uno-X, elektronik hos især

FONA og til byggemarkedsartikler hos Silvan og Bauhaus. Hertil kommer

masser af køb hos vores over 600 tøj- og skoforretninger fordelt over

hele landet samt hos de 400 webshops, der er tilknyttet foreningen.

4

54/5

Mange KS-medlemmer er nu gået aktivt ind

i kampen for at bevare autorisationen af tolke

og translatører. Det er i kraft af deres særlige

beskikkelse, at translatørerne kan udføre de

bekræftede oversættelser, som fremover –

hvis forslaget, der er en del af regeringens

vækstplan, bliver vedtaget – vil føre til, at

samtlige oversættelser, der skal bekræftes,

skal til en notar for at blive det.

Men hvor stort er problemets omfang egent-lig? Hvor mange bekræftede oversættelser bliver der lavet hvert år i Danmark?

Translatørforeningen lavede for en lille

måned siden en undersøgelse blandt sine

medlemmer, der viste, at der laves ca. 9.000

bekræftede oversættelser om året – og det

blot af de selvstændige translatører.

Men vi har ikke noget overblik over,

hvor mange bekræftede oversættelser der

udfærdiges af translatører ansat i private

virksomheder, og derfor har KS-formand Per

Lindegaard Hjorth iværksat en undersøgelse

blandt KS-medlemmerne. Undersøgelsen er

sendt ud til alle nuværende og tidligere med-

lemmer (indtil 2007), der er registreret med

en cand.ling.merc.-/translatøruddannelse.

Det er cirka 1.500 personer. Og der

kommer rigtig mange svar ind – svar, hvor

respondenten svarer, at han/hun ikke

bedriver oversættelse mere eller ikke laver

bekræftede oversættelser, men også svar

med angivelse af antallet af bekræftede

oversættelser.

- Jeg er virkelig glad for og imponeret

over de mange svar. Og rigtig, rigtig mange

svar indeholder desuden fl ere kommentarer

og stor opbakning og ros for at kæmpe for

sagen. Jeg kan virkelig mærke, at det er en

sag, der spiller en stor og afgørende rolle for

medlemmerne – uanset om de på nuværen-

de tidspunkt laver bekræftede oversættelser

eller ej, siger formanden.

- Men selv om der allerede er kommet

mange svar ind, vil jeg opfordre alle til at

svare – for jo fl ere svar og dermed jo højere

svarprocent, desto mere valid er undersøgel-

sen.

Udpluk af kommentarer fra KS-medlemmerne:

Jeg arbejder i den fi nansielle branche, nærmere betegnet kapitalforvaltningsbranchen,

og bekræftede oversættelser er en absolut nødvendighed inden for mit fag, hvor der i

høj grad opereres på de globale markeder. Uden bekræftede oversættelser kan vi sim-

pelt hen ikke komme ind på en lang række markeder, da det oftest også er et krav, at

dokumenterne efterfølgende legaliseres. Legalisering kan kun fi nde sted, hvis oversæt-

telsen er bekræftet. Ved ikke, om de ’kloge’ hoveder, der har udtænkt Vækstpakken,

har overvejet det!

Jeg mener, at det er værd at tage med i betragtningen, at vi kun får autoriseret over-

sættelserne, når det er påkrævet af den myndighed (i Danmark eller udlandet), der skal

modtage oversættelsen. Det vil sige, hvis det lykkes for en fl ok ignorante politikere at

afskaffe autorisationen, vil det for fremtiden betyde cirka 50 oversættelser, vi må sende

til udlandet. Det kan godt være, at det er et forholdsvis lille antal, men det er da vist kun

politikere, der kan få det vinklet som værende vækstfremmende at sende arbejde ud af

landet.

Jeg bruger ikke selv min autorisation, men virksomheden ansætter kun autoriserede

translatører, da oversættelserne er til diverse myndigheder over hele verden, og vi skal

derfor være sikre på, at de har den rigtige kvalitet.

Antallet af bekræftede oversættelser, lavet eksternt varierer naturligvis efter projekter,

men det, jeg arbejder på i øjeblikket, har på blot 2 uger krævet over 30 bekræftede

oversættelser. Jeg vil anslå, at vi får lavet mellem 100-200 bekræftede oversættelser

årligt - og det gælder kun for min afdeling i XX (olie- og gasbranchen).

KS samler viden om bekræftede oversættelser

TRANSLATØRER GIK I PROTESTOPTOGDet vakte opsigt i de københavnske gader, da næ-

sten 100 translatører gik i protestoptog fra Rådhus-

pladsen til Christiansborg. De bar på bannere og fl ag

fra de 22 europæiske lande, som har translatørbe-

skikkelse eller tilsvarende autorisationsordninger og

allerforrest marcherede formanden for Translatørfor-

eningen bærende på Dannebrog.

Kommunikation og Sprog støttede op om

protestoptoget, der gik fra Rådhuspladsen til

Christiansborg, hvor folketingsmedlem Johanne

Schmidt-Nielsen, KS-formand Per Lindegaard Hjorth

og Translatørforeningens formand Hanne Sterndorf

talte for at bevare translatørbeskikkelsen.

Translatører er jo ellers stille og fredelige men-

nesker, så det var første gang i historien, at de gav

deres mening til kende ved at demonstrere. Og det

foregik højlydt og med kampråb, blandt andet med

mange opfordringer til erhvervs- og vækstminister

Henrik Sass Larsen om at komme frem og tage

debatten om afskaffelsen af translatørbeskikkelsen.

Fordobling af fradrag for fagforeningLoftet for fradrag for fagforeningskontingenter

er forhøjet fra 3.000 kroner til 6.000 kroner med

virkning fra 2015.

For dig som KS-medlem betyder det, at du nu kan

fradrage hele kontingentet på 5.784 kroner om året.

Hvis du har gruppeliv, kan du ikke trække det fra.

Du kan allerede nu selv forhøje fradraget på din

forskudsopgørelse for 2015.

Læs mere, og ret forskudsopgørelsen på skat.dk.

TEMA: Mundtlig kommunikation

Tekst / Kenneth Grothe ToustrupFoto / Carsten Snejbjerg

76/7

Hver dag drukner mere end 10.000 budskaberPræsentation af PowerPoint-slides, informationsmøder og strategifremlæggelser er hverdag i alle virksomheder, og ingen kommer uden om at beskæftige sig med mundtlig kommunikation i et eller andet omfang. Alligevel forsvinder budskaberne ofte under den mundtlige fremlæggelse, når det bliver for abstrakt, for kedeligt eller for langt. Retorikkens værktøjskasse byder på gammel visdom og nogle bud på, hvordan man får sit budskab bedre igennem i den mundtlige kommunikation.

Et par gode råd til talesituationerne

Brug hv-ordDet lyder måske banalt, men det er

gammel visdom, og det virker. Hvem,

hvad, hvorfor og hvordan. Fald tilbage

på dem, og brug dem til mødet og i alle

talesituationer.

Ciceros pentagramDer fi ndes utallige tegninger og model-

ler inden for kommunikation. Ciceros

pentagram er et par tusinde år gam-

mel, og den virker fantastisk. Du har

taleren, tilhøreren, mål/formål, sprog og

omstændigheder. Hvis du overvejer og

balancerer de fem elementer grundigt,

så bliver kommunikationen god.

Brug bananprøvenMan skal kunne se det, lugte det og

smage det – der skal med andre ord

masser af bananer i din præsentation.

Tænk som en politikerUndgå at spilde tid på at tale om det,

der skete i går. Tal hellere om, hvad du

vil gøre i morgen, og hvordan du vil gøre

det.

Kilde: Jesper Troels Jensen

Der fi ndes rådgivende ingeniører, revisorer og

advokater, og så fi ndes der rådgivende retori-

kere. Rethor er en retorikvirksomhed, der med

rødder i universitetet og det gamle fag ’reto-

rik’ rådgiver virksomheder og organisationer i

mundtlig og skriftlig kommunikation.

- Vi kalder os rådgivende retorikere, og vi bru-

ger metoder og begreber, der er et par tusinde

år gamle. Man kan groft sagt fodre svin med

bureauer, der arbejder med kommunikation og

både træner og rådgiver kunderne i mundtlig

kommunikation. Der fi ndes også lige så mange

forskellige teorier og modeller, men vi sværger

til det gamle fag og den gamle værktøjskasse,

fortæller Jesper Troels Jensen, partner og direk-

tør hos Rethor.

Det mundtlige halter

Ifølge Jesper Troels Jensen halter det mange

steder med den mundtlige kommunikation,

fordi der i Danmark er tradition for at dyrke det

skriftlige mere end det mundtlige. Det står i

kontrast til for eksempel Storbritannien og USA,

hvor man har præsentation på skoleskemaet i et

helt andet omfang end herhjemme.

- I skolerne og på uddannelserne er der fokus

på den skriftlige formidling med stile, opgaver,

rapporter og specialer, og mange er gode til at

skrive. Den mundtlige formidling derimod har

vi slet ikke samme fokus på, og det er paradok-

salt, for alt bliver jo fremlagt mundtligt ude på

arbejdspladserne. Og det, vi ser i vores hverdag

som rådgivere, er, at det går dårligt mange ste-

der. Jeg plejer at sige, at der hver dag omkom-

mer 10.000 budskaber i præsentationer rundt

omkring, siger Jesper Troels Jensen.

Han forklarer videre, at en typisk fejl er, at ord-

valget og indholdet bliver for abstrakt, og at det

som regel bliver værre, jo højere man kommer

op på ledelsesniveau.

- De bedste retorikere er medarbejderne. Jo

længere ned i hierarkiet man kommer, desto

mere konkret bliver det. Hvilke varer har vi på

hylderne, hvem køber varerne, og er der brug

for at fl ytte rundt på nogle varer? Det er langt

mere håndgribeligt og interessant end en eller

anden strategiplan med vækstmål og evalu-

eringsmodeller. Når vi kommer op til ledelses-

og stabsfunktionerne, så begynder det at blive

slemt, fortæller Jesper Troels Jensen.

Sprøjtelakering kan ikke gøre det

En typisk opgave for Rethor kunne være en

virksomhed, der ringer en fredag, fordi chefen

om mandagen skal fremlægge en ny strategi

eller målsætning på et fællesmøde og har brug

for hjælp til forberedelsen.

- Hvis kunden ringer og spøger, om vi ikke

lige kan komme ind om formiddagen og klæde

direktøren på til om eftermiddagen, så kan vi

godt fi nde på at sige nej. Her plejer vi at sige, at

de skal rydde weekenden, for vi skal tit starte

helt forfra. Vi kan godt komme ind og pynte

lidt – give det en omgang sprøjtelak – men hvis

man ikke har arbejdet med at gøre indholdet

overbevisende fra starten, så er det ligegyldigt,

fortæller Jesper Troels Jensen.

Han forklarer, at retorikken har fokus på at

overbevise, og at en mundtlig præsentation ikke

bliver overbevisende uden at gå i dybden med

formålet og strategien – hele pakken. Det kan

være fi nt nok at arbejde med selve fremførel-

sen, men faget kommer ikke til sin ret uden, at

man starter helt forfra.

Cut the crap

En klassisk fejl er, ifølge Jesper Troels Jensen,

at man går for langt op ad abstraktionsstigen.

I stedet for at tale om cykler eller om biler, så

kommer man til at tale om transportmidler og

logistik. Og allerede der har man mistet de

første tilhørere.

- Folk har lange uddannelser, og det er po-

sitivt, men også en udfordring i forhold til den

mundtlige kommunikation. Et højt abstraktions-

niveau kombineret med de buzzwords, der altid

kommer og går i perioder, gør præsentationen

tåget. Derfor er det vigtigste i alle talesituatio-

ner deltagerlisten. Det er deltagerne, man skal

bygge bro til og deltagerne, man skal have til at

gøre noget, og hvis du taler til cyklister, så skal

du altså ikke tale om transport, men om cykler,

siger Jesper Troels Jensen.

Han anbefaler, at man ud over et grundigt kig

på deltagerlisten også sikrer sig, at man bruger

8/9

- I skolerne og på uddannelserne er der fokus på den skriftlige formidling med stile, opgaver, rapporter og spe-cialer, og mange er gode til at skrive. Den mundtlige formidling derimod har vi slet ikke samme fokus på, siger Jesper Troels Jensen, partner og direktør hos Rethor.

Hvis du taler til cyklister, så skal du altså ikke tale om transport, men om cykler.

et sprog, som er konkret og i den rigtige ende af

abstraktionsstigen.

- Jeg plejer at bruge bananprøven, hvor du

forestiller dig en banan. Kan du se den, lugte

den og smage den? Prøv derefter at forestille

dig en strukturkommission. Hvis du sidder og

forbereder en præsentation, så lav testen - der

skal være mange bananer i din præsentation,

siger Jesper Troels Jensen.

Tal som en politiker

Hverdagen er fuld af talesituationer, og selvom

man måske ikke har en større præsentation i

kalenderen, så er der talesituationer ved kaffe-

maskinen, i elevatoren, i kantinen, til mødet og

så videre. Generelt bør man forberede sig på de

forskellige situationer og udnytte dem bedre, og

det kan et par af retorikkens redskaber hjælpe

med, mener Jesper Troels Jensen.

- Det er en ægte klassiker at åbne mødet

med en tur rundt om bordet for lige at høre,

hvordan det går. Det er efter min mening ævl og

bævl og spild af tid at fokusere så meget på det

bagudrettede. Kig frem i stedet. Der går nemt et

par timer med at fortælle, hvordan tallene ser ud

på det ene område, det andet og det tredje, eller

hvad status er i Skjern, Herning eller Silkeborg,

fortæller Jesper Troels Jensen og peger på, at

man ved at kigge på det bagudrettede bruger

den forkerte talegenre. – I retorikken arbejder

vi ud fra tre talegenrer, den juridiske tale, også

kaldet forsvarstalen, der beskæftiger sig med

fortiden, den politiske tale, der har til formål at

træffe beslutninger, og endelig lejlighedstalen,

der siger noget om nuet, for eksempel nytårs-

talen, en festtale eller en takketale. De fleste

møder, hvor man bruger tid på at opdatere og in-

formere om, hvad der er sket, er som genre en

juridisk tale. Det er bare ikke særlig interessant

at tale om det, der skete i går. Den politiske tale

er langt bedre, for den handler om, hvad er mit

mål og min strategi for at nå det? Tænk som en

politiker på, hvor vi har problemer, og hvordan vi

får dem løst, siger Jesper Troels Jensen.

Vi er både sindssygt gode til mundtlig kommunikation og sindssygt dårligeMichael Brorsen, erhvervspsykolog, MBK.dk, har svaret på spørgsmål.

Q&A

TEMA: Mundtlig kommunikation

Tekst / Anne Nimb

Q: Hvor meget betyder ordene i sig selv, når man kommunikerer mundtligt?

A: Der er mange skrøner om kropssprog. Det

bliver for eksempel ofte sagt, at kropssproget

fylder 70, 80 eller 90 procent af kommunikatio-

nen. Men det er noget sludder.

Kropssproget kan fylde alt fra 0 til 100 procent

af kommunikationen.

Hvis din læge siger til dig, at du kommer

til at dø af din sygdom inden for den næste

måned, betyder ordene temmelig meget og

kropssproget temmelig lidt. Men hvis du laver

en salgspræsentation og dit kropssprog viser,

at du er fuldstændig uengageret og ikke tror på

produktet, betyder ordene ikke meget og krops-

sproget temmelig meget.

Men det er generelt meget nemmere at styre

din intention og nervøsitet end dit kropssprog.

Så sørg for at lære at slappe af (lær mental træ-

ning), sørg for at være engageret i dit budskab,

så skal din krop nok vise, at du er engageret.

Q: Hvad er det første, man skal forholde sig til, når man planlægger en mundtlig præsentation?

A: Det vigtigste i forberedelsen - det, du altid

skal tænke over, når du forbereder et foredrag,

et oplæg eller en undervisning, er:

A. At du tager udgangspunkt i tilhørerne (ikke i

dig selv)

B. At du gør dig dit mål klart (jeg vil opnå, at

modtageren …)

ad A: Hvis du laver dit manuskript ud fra din

egen logik, det vil sige, hvad der er logisk for dig

selv, risikerer du, at tilhørerne ikke kan følge lo-

gikken og oplever formidlingen som uforståelig,

kedelig eller uvedkommende.

Hvis du laver dit manuskript ud fra, hvad du ved,

det vil sige “overlæsser” for at demonstrere vi-

den, risikerer du, at tilhørerne oplever foredraget

som kedeligt, uvedkommende, uforståeligt eller

blæreagtigt.

Tag i stedet udgangspunkt i tilhørerne:

• Hvemertilhørerne?Hvilkenbaggrundharde?

• Hvadskaldebrugedettil?Hvadervigtigstfor

dem?

• Hvadbetydermitbudskabfortilhørerneog

deres dagligdag?

• Hvilkeeksemplerermestoplagtetildenne

målgruppe?

• Hvorforerdetmig,derskalformidle?Hvilken

opfattelse har de af mig?

• Hvaderderesforventninger?Hvaderdet

mest aktuelle for tilhørerne nu?

• Hvaderderskettidligere?Hvorkommerjeg

ind?

• Vilmitbudskabføretilbesværfortilhørerne?

• Skaldetageenbeslutningpåbaggrundafmit

oplæg?

• Erderfordelefordem,ellerstriderdetmod

tilhørernes holdninger eller viden?

• Viltilhørerneopfattedet,jegsiger,somrele-

vant? Brugbart? Underholdende?

• Viltilhørernemene,atmitbudskabergodtfor

dem eller mig?

ad B: Hvis du ikke har gjort dig dit mål klart,

inden du starter forberedelsen, risikerer du at

komme til at overforberede dig og bruge alt for

megen tid på unødvendig forberedelse. Hvis du

ikke har gjort dig dit mål klart, kan du ikke vide,

hvor du skal sætte ind, eller om din formidling

er gået godt eller skidt, hvad du kan lære heraf,

gøre bedre næste gang og så videre.

Q: Hvilke elementer består en god samtale af?

A: En god samtale består af dialog. Dialog

betyder, at begge reelt prøver at forstå, hvad

den anden mener, hvordan den anden forstår

verden,og hvad den andens intentioner er.

Enetaler er ikke en god samtale. At prøve at

overdøve den anden, for eksempel ved at tale hø-

jere, er ikke en god samtale. Hvis man prøver at

forstå den andens behov og interesser og tjekker

med den anden, om man har forstået den anden

rigtigt, er der mulighed for en god samtale.

BALA er ofte en god model for en god sam-

tale: Behov – accept – løsning – accept.

Spørg, indtil du har forstået den andens behov

– gentag og få accept af forståelsen – foreslå din

løsning ud fra den andens behov – få accept af

løsningen.

Q: Hvor gode er vi til mundtlig kommuni-kation, når det kommer til stykket?

A: Vi er både sindssygt gode til mundtlig kom-

munikation og sindssygt dårlige. Danskere er

generelt rimeligt åbne over for andres meninger,

og at andre ser verden anderledes. Vi går ikke i

krig, fordi andre mener noget andet, end vi selv

gør. Derfor er vi gode til mundtlig kommunikation.

Men uanset vores gode intentioner og åben-

hed over for andres meninger, vil vi altid forstå

verden ud fra de erfaringer og den forståelse, vi

allerede har. Vi forsøger altid at få bekræftet, at

den måde, vi ser verden på, er den rigtige. Hvis

vi for eksempel har en bestemt opfattelse af

håndværkere, jyder eller muslimer, vil vi se efter

de ting, der bekræfter vores opfattelse og have

svært ved at se de ting, der modsiger vores

opfattelse.

10/11Giv os 1 dag– og vi skal gøre digmere værdifuld

Tænk mere forretningsstrategisk, styrk innovationskulturen og få større gennemslagskraft

Når dagen er slut, kan du mærke, hvor meget du glæder dig til at komme tilbage på jobbet og dele dine ideer med kollegerne. Du er motiveret til at gøre noget ved ideerne – og du skal nok få de andre med på vognen.

Her sker det: Torsdag 16. april 2015 kl. 9.30-17.00 Centralværkstedet i Aarhus, lige ved banegården.

Du kan sikre dig en plads til KS-DAGEN 2015 – Aarhus på ks-dagen.dk

Gør dig selv og din chef en tjeneste: TAG TIL KS-DAGEN 2015 – AARHUS

Lær fra de bedste• Tommy Jakobsen, Director, Communication Management i LEGO• Henrik Ib Jørgensen, direktør i Muskelsvindfonden• Thune Korsager, forvaltningschef og leder af strategi og udvikling i

Aarhus Kommune• Anne Villemoes, kommunikationsdirektør i Danish Crown• Bjarne Bækgaard, branding- og businesschef på ARoS• Jens-Ole Winther, kommunikationschef på Aarhus Universitetshospital• Jacob Søby Bang, indehaver af Strategize.

KS-DAGEN 2015

AARHUS

TEMA: Mundtlig kommunikation

Tekst / Nethe Plenge, Cand.pæd., konfliktmægler og forfatterIllustration / Maj Ribergaard

Det skal siges. Eller skal det?

Der er unægtelig nogle samtaler på arbejdet, det er sværere at tage sig sammen til end andre. Samtaler med kolleger og ledere kan blive udskudt så længe, at de ender med at blive ’svære samtaler’ for alvor. Læs her, hvordan du kan gøre dig klar til en vanskelig samtale, så du kan forberede, hvordan den skal gribes an. Hvis den skal tages.

Hvorfor er den svære samtale så svær?

Når vi skal sige noget svært i en arbejdssam-

menhæng, kan vi have tilbøjelighed til at slå

uendeligt mange krøller på os selv med fare for,

at et problem vokser sig uoverskueligt, før vi

tager fat om det.

Det er næppe særlig svært at sige til en

anden, at man gerne vil have sit rugbrød skåret i

tyndere skive, eller at referatet skal være sendt

ud inden næste møde. Men at korrigere en

kollegas optræden over for en kunde eller give

kritik af chefens mødeledelse er straks sværere.

Det vanskelige beror ofte på vores forestilling

om, hvordan den anden tolker det, vi siger. Og

når der er en reel risiko for, at vi kommer til at

træde andre over tæerne og skabe en konflikt,

er det en god ide at forberede samtalen.

Samtalens grundstene

Enhver samtale, du skal have i en professio-

nel sammenhæng, skal forberedes, ligesom

enhver anden arbejdsopgave. På den trekantede

figur ser du et grundrids over en professionel

samtale. At sige noget svært til en leder eller en

kollega er faktisk en professionel samtale.

12/13

Forbered din feedback på papiret, og giv den så

på fri hånd med dine egne ord. Men husk igen,

at du spiller på den andens grund, så du skal på

én gang træde varsomt og være tydelig. Fast

om sagen og nænsom ved personen.

Herunder er skitseret en metode til forbere-

delse af feedback. Metoden er en let bearbejdet

udlægning af Helle Alrø og Marianne Kristian-

sens feedbackmodel:

Din iagttagelseHvad har du set eller hørt? ”Jeg lagde

mærke til, at din fremlæggelse havde

konklusionen til slut.”

Din oplevelseHvordan påvirkede det dig? ”Jeg blev utål-

modig efter, hvad det var, jeg skulle vide.”

Din vurderingHvad synes du om det? ”Det virkede

klogt, men langtrukkent på mig.”

Din fortolkningHvad tror du, der ligger bag? ”Du havde

nok tænkt på, at målgruppen var akade-

misk uddannede.”

Dit forslag Hvad ville du foreslå, hvis du blev spurgt?

”Jeg havde været mere med, hvis konklu-

sionen havde ligget i begyndelsen.”

Kilde: Helle Alrø og Marianne Kristiansen i ”Supervision som dialogisk læreproces”, Aalborg Universitetsforlag, 2007.

Men husk, dette er kun en skabelon til din forbe-

redelse. Så teknisk er der ingen, der bryder sig

om at blive talt til.

Fortolkninger

Som kommunikator ved du selvfølgelig, at du

skal være særligt opmærksom på den fortolk-

ning, den anden foretager af det, du siger.

Ligeså skal du være opmærksom på dine egne

fortolkninger og tjekke efter, om du har forstået

det, den anden siger, rigtigt.

Hvad du end siger, så udsender du fi re

budskaber, som fortolkes af den, du taler med.

Den tyske kommunikationspsykolog, von Thun,

gør opmærksom på, at et budskab rummer fi re

elementer:

- Hvilken sag, jeg informerer om – sagen

- Hvad der rør sig i mig – stemning,

følelser

- Hvordan jeg forholder mig til dig

– relationen

- Hvad jeg gerne vil opnå – en appel

(Kilde: Friedeman Schulz von Thun’s hjemmeside: www.schulz-von-thun.de)

Det, vi siger, og det, vi hører, fi ltreres mere eller

mindre bevidst i disse fi re kategorier.

Vi har hver især i bestemte sammenhænge

et særligt følsomt ’øre’. Èn og samme ytring

kan opfattes vidt forskelligt: Nogle tuner hurtigt

ind på sagen, andre hører tydeligt en (skjult)

anmodning, og for atter andre fylder tonefal-

det så meget, at de kun opfatter den andens

stemningsleje, mens de sidste er optaget af,

om personen talte nedladende, i øjenhøjde eller

appellerende til dem.

Hvis du er i tvivl om, hvad du selv har forstået

– så tjek! Hvis du vil være sikker på, at du er

blevet rigtigt forstået – så tjek!

Til sagen

Når du har en svær samtale foran dig, så få aller-

først styr på, hvad sagen indeholder, set fra din

egen synsvinkel. Hvor trykker skoen? Hvis det

ikke står lysende klart, bliver samtalen mudret

og besværlig for begge parter.

Figuren med de fi re bobler er et billede på,

hvordan man kan grovsortere i en indviklet sag,

så det ikke bliver en stor, overvældende og ind-

viklet masse, man bringer med til et møde med

kolleger eller leder. Gør dig klart, hvad der er det

vigtigste i din sag.

Når du har fundet frem til sagens kerne, set

fra dit perspektiv, skal du selvfølgelig forsøge

på samme måde at afklare, hvordan sagen ser

ud fra den andens synsvinkel. Først da kan man

fi nde frem til samtalens form, svaret på trekan-

Der er fi re hovedspørgsmål til forberedelsen af

den professionelle samtale:

- Hvad er samtalens indhold – hvad skal vi tale

om?

- Hvorfor er samtalen egentlig nødvendig, hvad

er formålet – og er den nødvendig for andre end

dig?

- Hvor vil du hen med samtalen, hvad er målet

for samtalen – hvad er I kommet nærmere, når

samtalen er slut?

- Hvordan skal samtalen foregå – hvor, hvornår,

hvor længe, hvem skal med, hvilken form for

kommunikation?

Når du har besvaret disse spørgsmål, kan du for

det første bedre invitere til samtalen og for det

andet, bliver det enklere for dig at holde skruen i

vandet under selve samtalen.

Forberedt feedback

Hvis din samtale går ud på at give feedback

til en anden, træder du uvægerligt ind på den

andens banehalvdel. Det ligger i sagens natur,

og det er et sårbart felt. Især hvis din iagttagelse

giver dig anledning til en kritisk tilbagemelding:

Du har iagttaget noget hos mig, som jeg ikke er

klar over – eller som jeg godt ved, er en uheldig

svaghed. Den slags er det ikke spor rart at blive

konfronteret med, og derfor skal du time din

feedback.

Feedback må aldrig komme som lyn fra en

klar himmel. En overrumplende feedback skaber

modstand, og den læring, der altid er feed-

back’ens mål, kan ikke fi nde sted. Du skal skabe

adgang til at give den – spørge mig, om jeg vil

have din feedback, eller bedre: løbende lave

aftaler om, hvad vi skal give hinanden feedback

om, hvornår og hvordan.

Hvorhen?Hvad skal vi have ud af mødet og samtalen? Hvad er målet?

Hvorfor?Hvad er den egentlige mening med at tage

emnet op?

Hvordan?Hvilken form for samtale /

møde leder os bedst frem til et resultat?

Betragt en svær samtale som enhver anden målrettet arbejdsopgaveDenne model kan også anvendes som skabelon for anden mødetilrettelæggelse.

Hvad?Indholdet =

Sagens kerne

tens ’hvordan’. Noget skal man diskutere, andet

forhandler man om, og endelig er en afklarende

dialog en mulighed, man desværre ofte overser.

Det praktiske

Er sagens kerne et spørgsmål om en faglig

procedure eller metode? Hvad virker bedst,

hvad er den bedste vej til et mål, som vi i øvrigt

er enige om?

Målet er at fi nde den bedste løsning, så vi kan

komme videre. Sådan et emne tager man en

saglig, fagligt funderet diskussion om. Den, der

har de bedste argumenter, vinder.

Nogle gange forstyrres diskussionen af, at vi

ikke har indsigt i hinandens – eller vores egne –

grundlæggende værdier.

Værdierne

Det er vores grundlæggende værdier, der driver

vores praksis. Nogle er meget bevidst om

deres faglige grundværdier og etik, mens andre

først bliver klar over deres værdier, når noget

kommer dem på tværs. Hvis en tilsyneladende

helt praktisk beslutning går i kludder, kan det

skyldes, at vi ikke har taget os tid til en dialog

om de grundlæggende værdier. Hvad er vigtigt

for os hver især? Om sådanne spørgsmål kan

man tage en dialog, som er en samtale med det

ene mål at få indsigt i hinandens verdener. Man

spørger interesseret – og giver svar.

Ressourcerne

Hvis det i bund og grund drejer sig om fordeling

af ressourcer, er det en anden sag. Fordelin-

gen af opgaver, plads, tid og penge fi nder man

frem til i en forhandling, hvor man lægger fl est

mulige kort på bordet, så der er mest muligt at

forhandle om. Hvis ressourcefordelingen er lagt

ud til medarbejderne selv, skal man være helt

skarp på, om det nu kun er en forhandling, vi har

inde i billedet – eller om der også stikker andre

forhold under. Derfor kan det være en god ide at

tage en dialog om mere personlige forhold, før

man giver sig i kast med en forhandling.

Det personlige

Nogle steder er det helt i orden at fortælle, at

man har ambitioner om for eksempel at over-

tage en bestemt opgavetype eller avancere til

en ledende stilling. Andre steder er det nærmest

tabu. Man har til enhver tid sig selv, sine skavan-

ker og følsomheder med sig – også på arbejdet.

Nogle gange er det, der er vigtigst for én i en

indviklet sag, i virkeligheden ikke så meget, om

man får de gode opgaver, men snarere om man

værdsættes og anerkendes for det, man gerne

vil opfattes som. Hvis ens selvopfattelse anfæg-

tes, rammes man i det allermest sårbare punkt,

og konfl ikt eller sammenbrud kan være resulta-

tet. Igen er det dialogen, der kan tage højde for

de personlige aspekter af en indviklet sag.

Vælg dine kampe med omhu

Når du nu har fundet frem til, hvad der er vigtigt,

er det selvfølgelig en overvejelse værd, om du

skal eller ikke skal tage fat i en svær og poten-

tielt konfl iktfyldt samtale.

For det første skal du have adgang til at

tage et emne op. Det er altid vanskeligere at

få adgang til at give kritik af en leder end til en

kollega eller en underordnet. Men uanset hvem,

du skal tale med, står du dig altid bedst ved at

forholde dig hensynsfuldt til mennesket og med

tydelighed til sagen.

At gribe samtalen an

De fl este af os har tendens til et bestemt møn-

ster, når vi står i en vanskelig situation. Nogle går

typisk til biddet, holder på deres sag, koste hvad

det vil. Andre er mere tilbageholdende, bøjer af

og lader de andre komme til fadet. På arbejdet er

både sagen, opgaven og samarbejdet med i spil.

I en presset situation, når relationen med andre

er på spil, er det altid en god ide at overveje sine

skridt. Start med at se på betydningen af sagen

og relationen – hver for sig.

Når du insisterer og holder på dit uden at have

øje for, hvad det betyder for andre mennesker,

kan du skabe konfl ikter omkring dig. Det kan

selvfølgelig være nødvendigt at træffe en hurtig

– og måske upopulær – beslutning, men det

er vigtigt, at du hurtigst muligt får kontaktet de

personer, der er blevet ramt i farten. Ellers har

du lagt i ovnen til konfl ikt.

Omvendt bør du selv gøre en kollega eller

leder opmærksom på, hvis du er blevet slået

omkuld af deres raske beslutninger.

Oversigt

Oversigten på næste side kan bruges til den første

store beslutning, om hvorvidt man skal gå ind i en

potentiel konfl ikt – og hvordan man skal tage fat.

Enkelt, men ikke altid lige nemt

Selv om du ikke selv er ganske bevidst om dine

handlinger, skal du vide, at din måde at agere

på, især i en sårbar eller presset situation, vil

blive tolket af andre.

Når du vælger den ’insisterende’ tilgang,

bliver du muligvis nok anset som viljefast og

Nethe Plenge

Cand.pæd., konfl iktmægler og fagforfat-

ter til blandt andet

Hånd om konfl ikten (Børsens Forlag

2007)

Mød konfl ikten – om mellemmen-

neskelige konfl ikter på arbejde. (Hans

Reitzel, 2008)

Samtalebogen – om samtaler på

arbejde (sammen med Michael Højlund

Larsen. Gyldendal, 2004)

Desuden artikler i antologier om svære

samtaler, konfl ikter og lignende.

www.netheplenge.dk

Det praktiske

Om det jeg / vi KAN

DiskussionSaglig, fagligargumentation

Værdierne

Om det jeg / vi VIL

DialogUndersøgendesamtale

Ressourcerne

Om det jeg / vi HAR

Forhandling, giv og tag

Det personlige

Om det jeg / vi ER

DialogUndersøgendesamtale

Nethe Plenge

14/15

Danske Sprogseminarer, Turbinevej 26, 3150 Hellebæk3888 0912, info@sprogseminar.dk, sprogseminar.dk, facebook.com/sprognetvaerket

1898

Styrk dine kompetencer– bliv dansk korrekturlæser

Få et GRATIS kommakursus! Vælger du at starte på en uddannelse, tilbyder vi dig et gratis kommakursus. København: 16. marts eller 29. aprilÅrhus: 26. martsTilmeld dig kurset sammen med uddannelsen.

Er du allerede perfekt til dansk, eller skal vi hjælpe dig på vej? Hos Danske Sprogseminarer er vores danske korrekturlæser­uddannelser et populært skridt på vejen mod perfektion – og mod et eksamensbevis på at være blandt landets bedste. Når du har bestået en af vores korrekturlæseruddannelser, kan du komme med i vores webregister.

Vi tilbyder en grundlæggende og en videregående uddannelse både i København og i Århus.

Se datoerne og læs mere på www.sprogseminar.dk

Som medlem af KSfår du 25 %i rabat

Som medlem af KS får du 25 % rabat.Din pris er derfor 14.625 kr. ekskl. moms.

Insisterende

Man prioriterer og står fast på sine egne behov og interesser. Hol-

der fokus på sagen – koste hvad det vil.

Plusser: Effektive beslutninger på sagligt og praktisk grundlag.

Minusser: Relationer lider, mennesker bliver vraget og kede af det.

Er dette et mønster, kan man opleves som stædig, stejl og ligeglad

med relationen.

Undvigende

Man ser måske ikke konfl ikten overhovedet eller oplever ikke selv

at have interesse i eller for den.

Plusser: Man bruger ikke tid og energi på ligegyldige emner.

Minusser: Man fejer noget under gulvtæppet, der kan ramme en

på et andet tidspunkt. Andre bliver stødte over ens manglende

interesse.

Er dette et mønster, kan man opleves af andre som ligeglad med

alt og alle.

Dialogsøgende

Konfl ikten åbnes sammen med den, man har konfl ikten med.

Man prioriterer at fi nde veje til løsninger, som tilgodeser begges behov og

interesser.

Plusser: Man bliver klogere på sagen, sig selv og hinanden.

Minusser: Det tager tid, det kan være hårdt og lykkes ikke altid.

Er dette et mønster, kan man opleves af andre som omstændelig og

langsommelig.

Tilpassende

Man prioriterer den andens behov, stiller sig i den andens sted og træffer

de beslutninger, der gør den anden tilpas.

Plusser: Tidsbesparende og relations-bevarende.

Minusser: Tilpasning uden at have sikkerhed for, at det faktisk er den

andens behov, man giver plads til.

Man kan glemme sine egne oprindelige behov og interesser.

Er dette et mønster, kan man opleves af andre som utydelig og usikker og

nem at løbe om hjørner med.

En konfl ikt er i bund og grund en krise i rela-

tionen mellem mennesker. Krisen er opstået

på baggrund af ’noget’, en eller anden sag, der

har betydning for os. Hvis sagen er ubetydelig,

lader vi den bare ligge. Det, der er af betydning

for den ene, kan have afgørende vigtighed for

den anden. Derfor kan én person godt opleve

en konfl ikt, som en anden person, måske endda

modparten, slet ikke har opdaget.

Vi taler om, at konfl ikter trapper op. Egentlig

er ’optrapningen’ et billede af, hvad der sker i

relationen mellem mennesker i en konfl ikt.

På trappen fi nder vi en konfl ikt på forskel-

lige trin. Trinene fortæller om, hvor langt vi er

kommet fra hinanden. Sagt på en anden måde,

illustrerer konfl ikttrappen graden af brudt tillid

til det andet menneske. Jo højere på trappen,

desto større er oplevelsen af tillidsbrud.

Vi kan genkende konfl ikten på sprogbruget.

En uenighed kan godt være stor, men så længe

vi har det fi nt med hinanden, taler vi stadig med

fokus på selve sagen.

En spirende konfl ikt kendes på moraliseren,

forargelse – og et ’du-sprog’, som tyder på, at

fokus nu er ved at skride over på den anden

person. ”Det er altså ham, der er noget i vejen

med.” ”Og hende, der slipper lige lovlig let om

ved arbejdet.”

Næste trin kendes på generaliseringer. ”Det

er altid ham, opgaverne går i stå ved. Nu igen!”

”Og hende, altid skal hun lige trække pauserne

fem minutter i begge ender. Typisk!”

Tal ud - sammen

Det problematiske i ikke at tage fat i at få talt

om problemerne fra starten er, at jo fl ere dråber,

der er løbet i bægeret, desto vanskeligere bliver

det at rede ud, hvad det egentlig er, der skal

tales om. Og så er det, vi skyder samtalen fra

os. Den bliver for svær. ”Der er simpelthen så

meget galt, at jeg ikke ved, hvor jeg skal ende

og begynde!” ”Hun bliver garanteret helt ude af

den, hvis jeg siger noget om det. Jeg må hellere

lade være.” Ja, undskyldningerne står i kø, og vi

begynder at undgå den anden person.

Når vi ikke får talt ud og sammen, får vi heller

ikke korrigeret vores opfattelse af hinanden.

Nu er der grobund for at sætte den anden i bås

som en ’type’, en stereotyp, måske endda et

fjendebillede. Vi sætter etiketter på den anden:

’Tumpen’, ’Tidsrøveren’, ’Feriegæsten’. Og

bagtaler den anden, får de andre med på vores

vogn. Vi stiller ledende spørgsmål, fortolker

negativt, tillægger den anden slette motiver.

Når vi ikke længere ser den anden som et

nuanceret menneske, men som en fi gur, der

’altid er noget galt med, som altid kun vil genere

mig’, så vi fi nder os berettiget til at ’give igen

med samme mønt’. Uanset om vi egentlig har

undersøgt sagen nærmere fra modpartens per-

spektiv. Vi handler – taler ikke sammen mere.

Undlader at give beskeder, lægger møgopgaver

til den anden, sladrer og chikanerer.

Sidste trin på trappen er den endelige polari-

sering.

Grib dig selv

Der er fl ere pointer ved at være opmærksom på

trappen og dens sprogbrug.

- Du kan gribe dig selv i at tale en konfl ikt op.

Lyt til dit eget ordvalg, også dit indre sprog. Er

du i gang med en konfl ikt? Vil du trappe den op

– eller vil du have den afklaret, forstå hvad det

handler om for dig, og eventuelt inddrage den

anden?

- Du kan høre på en andens sprogbrug, om

han eller hun har gang i en konfl ikt. Når andre

taler konfl iktoptrappende til os, er det svært

at holde sig til sagen. Det er, som om vi bliver

hevet op på samme konfl ikttrin, som den anden

tydelig af nogen, men som stejl og stædig af

andre. Det sidste især af dem, din insisteren går

ud over.

Hvis du undlader at blande dig eller tage stil-

ling, kan din manglende involvering tolkes, som

om du er ligeglad – med alt og alle.

Tilpasser du dig de andres indstilling, lader stå

til, kan du opfattes som behagelig og samar-

bejdsvillig. Af nogen. Andre ville sige, at du er

utydelig og svær at blive klog på.

Den, der typisk åbner for dialog og gerne vil

høre alles meninger, før en beslutning træffes,

kan virke ubeslutsom og langsommelig.

Vær konkret

Når man skal sige noget svært, har mange tilbø-

jelighed til at pakke det ind i så mange omskriv-

ninger og pæne ord, at det egentlige budskab

slet ikke når frem. Hvis du har brug for en ind-

pakning, har du sandsynligvis ikke forberedt dig

godt nok. Du kan selvfølgelig godt indlede med

at sige, at du gerne vil tale med den anden om

noget, som du synes, er svært at få talt om. Der-

efter skal du gå til biddet. Kortfattet og konkret.

Sig, hvad du vil sige.

Sig det.

Sig, hvad du har sagt.

Hvis du har et ønske eller ligefrem et krav

til den anden, så udtryk det tydeligt. Mange

konfl iktfyldte samtaler er fyldt med ord om

alt det, vi ikke vil have. Det kommer man ikke

langt med. Bed om det, du gerne vil, det er til at

forholde sig til.

Husk, at de svære samtaler bliver lettere, jo

før du tager dig af dem. Og at det er i hverda-

gen, vi opbygger solide relationer, der kan bære,

at vi også forholder os kritisk til hinanden.

Kend din konfl ikt på trappegangenMasser af konflikter udspringer af misforståelser. Ærgerligt og unødvendigt. For konflikter tærer på mennesker. En lille uenighed bliver til en konflikt, hvis vi ikke får taget den i opløbet. Derfor skal vi kende konflikten på gangen, og det er ikke så vanskeligt.

Kort og godt om den svære samtale

- Forbered dig

- Inviter, eller lad dig invitere

- Afvej hensynet til sagen og relatio-

nen

- Vis hensyn til personen

- Vær tydelig om sagen

- Tjek din egen forståelse – og tjek,

at du er blevet rigtigt forstået

- Bed om det, du gerne vil have

- Undlad indpakninger

16/17

taler ud fra. Beslutningen ligger hos os selv: Vil

du fortsætte og eventuelt forstærke konfl ikten

– eller vil du genetablere relationen og fi nde ind

til sagens kerne? Nogle gange skal man nok lige

tælle til ti først, lave en timeout og vende tilbage

senere.

- Er det kollegerne, der indvier dig i en kon-

fl ikt, kan du også lytte til deres sprogbrug, gøre

dem opmærksom på, at det lyder som en kon-

fl ikt. Sig kort og klart, hvad du hører og ser, og

tal med kollegerne om, hvad konfl ikten bunder i,

og hvordan I kan gøre noget ved den.

Konfl ikt-sprog-trappen

• Hvormangearbejdstimerogarbejdsop-

gaver går i vasken i en konfl ikt?

• Hvadbetyderdendårligestemningfor

hele afdelingen? For trivslen?

• Gribkonfliktenanitide.Detkankun

betale sig!

Konfl ikt-sprog-trappen illustrerer, at der fi n-

des et sprogbrug, det røde sprog, der virker

som olie på en eskalerende konfl ikt-rulle-

trappe. På den anden side er der et ’grønt

sprog’, der kan sætte konfl ikten i bero, så vi

kan genetablere kontakten og derefter dykke

roligt ned i konfl iktens kerne.

Inden vi kan komme til sagen, skal vi altid

have genskabt kontakt og tillid til den anden

person.

Den enkleste måde kan være at give en

undskyldning for, hvad man har fået sagt

eller gjort i konfl iktens hede. Eller i det mind-

ste tilkendegive, at man godt kan se, at ’vi er

da vist gået rigtig galt af hinanden’ og gerne

invitere til at fi nde en vej ud af den ubehage-

lige konfl ikt.

Når kontakten er etableret, kan man

komme til sagen.

Kilde: Center for Konfl iktløsning, bearbejdet af Nethe Plenge

ET BILLEDE AF HVAD DER KAN SKE MED RELATIONER, NÅR KONFLIKTER UDVIKLER SIG DESTRUKTIVT

Sprog, der kan afspænde

Sprog, der kan optrappe

”Jeg-sprog”Om sagen

Vær konkretUdtryk dit ønske

Lyt til ende

Tal sammenUndersøg Stil åbne spørgsmålTal MED

Find på handlinger, der kan ska-be kontakt

Åbenhedfjentlighed

Fortolker FormoderLedendespørgsmål Taler OM

Undlader at hjælpe Skadende handlingerVold

Fjende-billede

AfbryderLytter ikkeUndgår hinanden

Samtaleopgives

Altid AldrigGenerali-seringer

Problemet vokser

ForargelseBebrejdelserBeskyldninger”DU-sprog”

Uoverens-stemmelse

Personlig-gørelse

Forsoning med det, der skete Polarisering

Evindelig tilbagevenden

Nethe Plenge

TEMA: Mundtlig kommunikation

Tekst / Kenneth Grothe ToustrupFoto / Carsten Snejbjerg

En lille time med stor betydning

18/19

Jobsamtalen kan være en både svær og angstprovokerende disciplin, når man som håbefuld ansøger skal fylde rummet med god kemi og sælge personen bag ansøgning og cv. Men det kan sagtens blive en god oplevelse, hvis man går til opgaven velforberedt, målrettet og som sig selv.

En lille time med stor betydning

Uddannelse, fag, kompetencer og erfaring er

de basale elementer i ansøgning og cv og i bed-

ste fald adgangsbilletten til den første samtale,

men skal man for alvor træde frem og bejle til

jobbet, så skal man fokusere på samtalen.

- Alle er mere eller mindre ens på papiret,

når man ser på indholdet i ansøgning og cv, og

derfor er samtalen afgørende. Det er her, man

møder det hele menneske og personen bag

de formelle kompetencer, og kandidaten får

chancen for at fortælle sin egen historie, fortæl-

ler Helle Jensen, der driver HR-virksomheden

Human Power.

Vis den røde tråd

Helle Jensen har som uddannelseschef, salgs-

chef og HR-direktør i it-branchen siddet på den

anden side af bordet til hundredvis af samtaler

og peger især på, at man til samtalen har en

chance for at vise den røde tråd i sin profil.

- De grundlæggende elementer i samtalen

er først og fremmest, at man skal sælge sig

selv og gøre sig interessant. Derfor er den røde

tråd fra ansøgning og cv vigtig. Fortæl, hvem

du er, gennemgå nogle nøglepunkter fra dit cv,

og fremhæv nogle udvalgte punkter i dit forløb.

Hvad er din arbejdsstil? Er du for eksempel en

type, der kaster sig over opgaven uden forbere-

delse, har du brug for tid og en plan, inden du

går i gang, arbejder du bedst alene, i et team

eller en kombination? Ved at reflektere over dine

successer, såvel som de mindre gode ting, kan

du tegne et personligt forløb og fremstå afklaret.

Har man derimod ikke reflekteret over de her

ting, så fremstår man nemt uforberedt, siger

Helle Jensen.

Jan Maagard er direktør i rekrutteringsvirk-

somheden Maagaard og Partnere, som er

specialiseret i rekruttering til kommunikations-

og marketingområdet. Han understreger også

betydningen af samtalen i det samlede rekrut-

teringsforløb.

- Det tager sjældent mere end en times tid,

men det er en samtale med meget stor betyd-

ning. På mit felt handler det om kommunikation

og formidling, og det er generelt få stillinger, der

ikke stiller krav om formidlingsevner. Det skal

man vise til samtalen. Hvor engageret virker per-

sonen? Viser man indlevelse? Er man forberedt,

og har man disponeret sin tid? Man skal selv

finde sin banehalvdel og sine stærke sider, og

er der noget, man gerne vil tale om, så begynd

med det. Tag selv bolden og få en ligeværdig

Alle er mere eller mindre ens på papiret, når man ser på indholdet i ansøgning og cv, og derfor er samtalen afgø-rende. Det er her, man møder det hele menneske og personen bag de formelle kompetencer, og kandidaten får chancen for at fortælle sin egen historie, fortæller Helle Jensen, der driver HR-virksomheden Human Power.

20/21

HAR DU ET ØKONOMISK SIKKERHEDSNET, HVIS DU MISTER DIT ARBEJDE?

Sådan gør du...

Tøjet

Der er ikke nogen faste regler, men tøjet bør

afspejle stillingen. Som salgsdirektør skal

man for eksempel ikke komme i bermuda-

shorts – man har noget pænt tøj på. Det er

en balance, og man kan blive for pæn i tøjet,

men også for speciel. Hvis det er troværdigt

og passer til personligheden og jobbet, kan

man slippe af sted med meget.

Tag en test

Har du brug for at fi nde ud af, hvilken type

du er, og hvad du brænder for, så tag en af

de forskellige type- og motivationstest, der

fi ndes på nettet, for eksempel enneagram-

met.

Bryd isen

Glem ikke small talk og god kemi. Den ufor-

melle snak på vej til kaffemaskinen eller på

vej til mødelokalet om vind, vejr eller fælles

bekendte kan være med til at skabe en mere

uformel stemning.

Tænk samtalen som et netværksmøde

I gamle dage udbød arbejdsgiver en opgave

og en løn, som arbejdstageren kunne byde

ind på eller ej. I dag gælder det om at ram-

me en fællesskabsfølelse på tværs af bordet

– hvad er det, man skal have sammen med

virksomheden? Jo mere afklaret og bevidst

man er, desto nemmere bliver det.

Undgå dårlig energi

Det kan godt være, at du søger nyt job, fordi

din nuværende chef er sur, lønnen er for lav,

jobbet er for kedeligt, eller du er blevet fyret.

Hvad er det for et nyt kapitel, du brænder for

at tage hul på med den måske kommende

arbejdsgiver?

Kilde: Helle Jensen og Jan Maagaard.

start, og tal om det, der er relateret til stillingen.

Vær engageret og motiveret og vis, hvorfor det

skal være lige netop dig. Det er tydeligt, hvis

man ikke har tænkt over det, og det er sjovere

at have en person til samtale, der har prioriteret

og disponeret sine ting, fortæller Jan Maagaard.

Hele pakken tæller

Hos Maagard og Partnere er målet for et typisk

rekrutteringsforløb at fi nde en kandidat til et

bureau, mediehus eller en virksomhed. Det er

som regel stillinger med et vist ledelsesansvar,

for eksempel marketingchefer, direktører og

kontaktchefer, men også stillinger uden ledel-

sesansvar inden for kommunikation og marke-

ting. Ifølge Jan Maagaard er den første samtale

altid bygget på tre overordnede ting.

- Jeg kigger først på det faglige. Opfylder

kandidaten kravene, og kan man dokumentere

den efterspurgte erfaring med salg, kreativt

arbejde, en specifi k branche og lignende. Der

er altid nogle specifi kke krav til det faglige,

som skal være i hus, og jeg plejer her at give

kandidaten point ud fra syv til otte forskellige

kriterier. Dernæst skal mennesket matche kva-

lifi kationerne. Jeg kan altid skaffe en god faglig

profi l, men det skal også være en, der passer

ind og har det rigtige DNA. Hvordan fungerer

man socialt til sommerfesten, julefrokosten og

i de arbejdsmæssige sammenhænge? Bliver

man irritabel under pres, motiverer man andre,

trives man med mange bolde i luften? Her skal

man prioritere og fi nde eksempler. Endelig er

der de mere jordnære ting som motorik, adfærd

og stemmeleje – det giver en fornemmelse.

Er glasset halvt fyldt eller halvt tomt, og er

kandidaten inspirerende og overbevisende? Den

overordnede fremtoning og stemning omkring

personen tæller også, fortæller Jan Maagaard.

Vis, hvem du er

Til jobsamtalen bliver projektøren rettet mod

kandidaten, og selvom det ikke er en eksamen,

skal mødet alligevel resultere i en konkret vur-

dering – man går videre eller bliver sorteret fra.

Derfor skal man, ifølge Helle Jensen sælge sig

selv, fremstå kompetent og gøre sig interes-

sant. Alligevel peger hun som noget af det

vigtigste på, at man skal træde frem, vise hvem

man er, og hvad man står for.

- Det er et interview, men det må ikke blive

formelt. Hvis du er indadvendt, skal du komme

9 gode råd til jobsamtalen

Tekst / Ask Lehrmann, KS Karriereteam

Kend dit materiale. Samtalen tager i høj grad udgangspunkt i dit tilsendte cv og din

motiverede ansøgning, og det er vigtigt, at du kender dine tekster ned til mindste de-

talje. Se samtalen som en uddybning af det, virksomheden allerede ved om dig. Det er også

en god ide, at have anekdoter klar. Succeshistorier fra tidligere ansættelser signalerer, at du

forstår at bruge dine kompetencer fremadrettet.

Kend deres materiale. Gennemgå opslaget for de vigtigste krav til jobbet, og under-

søg virksomheden nærmere på deres hjemmeside eller LinkedIn. Så kan du vinkle

dine anekdoter og forklaringer, så de bedst matcher deres krav og behov. Din motivation for

virksomheden og stillingen skal være helt tydelig.

Forbered spørgsmål, du selv vil stille, når du får muligheden. Det kan handle om bran-

chen generelt, om arbejdsopgaver, kulturen på arbejdspladsen, udviklingsmuligheder

i jobbet, eller om virksomhedens kunder. Det signalerer, at du forstår at se muligheder i din

ansættelse og er interesseret i mere end bare dine konkrete arbejdsopgaver.

Husk den røde tråd. Det kan være fristende at tale i øst og vest for at fremhæve alle

ens stærke sider. Men der er en fordel i at forklare den røde tråd igennem dit arbejdsliv

som leder frem til dette job, så du kan være sikker på at tegne de store linjer for dit arbejdsliv

og ikke gå helt fortabt i detaljer.

Tænk i værdiskabelse. Ansættelsesudvalget er interesseret i dig og dine kompeten-

cer, men mest i forhold til hvordan de kan skabe værdi for dem som virksomhed. Foku-

ser på, hvordan du som ansat vil bruge dine kompetencer til at fremme virksomhedens mål.

Du skal kunne komme med ideer, til hvordan du vil gribe arbejdet an, hvis du bliver spurgt.

Husk, at samtalen skal være en dialog, hvor alle kommer til orde. Ansættelsesud-

valget sidder med en række spørgsmål, som det er vigtigt for dem at få besvaret. Så

tag en pause en gang imellem, og sørg for at give plads til opfølgende spørgsmål.

Tag materiale med. Hvis det kan virke naturligt for samtalen, er det en god ide at

forberede materiale hjemmefra. Det kan være alt fra en artikel til deres hjemmeside til

et løsningsforslag til en konkret problematik. Eller et eksempel på et relevant produkt du har

lavet i en tidligere ansættelse.

Lav research. Til mange samtaler vil der være fl ere til stede fra virksomheden, og

det er vigtigt, at alle bliver stillet tilfredse med deres forventninger til samtalen. Din

nærmeste fremtidige kollega har måske andre forventninger og prioriteter end din chef. Lav

research på de personer, du skal møde, og sørg for at være åben for de forskellige typer

spørgsmål, du kan møde til samtalen.

Slap af, og vær dig selv. Husk, at den gode kemi er mindst ligeså vigtig som dine

faglige kvalifi kationer. Giv lidt af dig selv personligt, så de kan mærke, at de vil kunne

lide dig som kollega og medarbejder.

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

22/23

ud af din skal og vise, hvad du brænder for.

Hvad er din work-life balance, hvor lægger du

din energi, skal du udvikle, præstere eller noget

andet for at trives? Hvordan er din fordeling mel-

lem arbejde og fritid? Vi går næsten altid efter

personlighed, mangfoldighed og noget med kant

– en interessant person, man gerne vil sidde ved

siden af, hvis man for eksempel har et par timer

i toget på vej til et møde. Der skal være noget

x-faktor, og det skal være troværdigt, siger Helle

Jensen og slår fast, at det bedste, man kan

gøre, er at være ærlig.

Gå ikke ned på forberedelsen

Hvordan lykkes man med at fremstå kompetent,

interessant, ærlig og med masser af x-faktor og

- Jeg gør altid meget ud af at fortælle om stil-

lingen, når jeg ringer for at invitere til samtalen,

så man har en chance for at tænke sig om

på forhånd. Men alligevel oplever jeg tit, at

kandidaten ikke er forberedt. Skal du rekruttere

en kontaktchef, der skal ud og sælge et bureau

eller et produkt hos kunderne, der ofte er store

virksomheder, møder du så lige så uforberedt

op? I mine øjne siger det meget om kandidaten,

hvordan man møder op til samtalen, siger Jan

Maagard.

god kemi? I disciplinen ”jobsamtale” findes der

adskillige gode råd til påklædning, fremtoning,

gode svar med mere, men det bedste man kan

gøre for at sikre en god samtale er ifølge både

Helle Jensen og Jan Maagard, at man forbere-

der sig.

- Kig på virksomheden og jobbet, dit cv og

din motivation for at søge. Det, du brænder for.

Det kræver noget forberedelse at definere, og

her kan man bruge nogle af de motivations- og

typetest, der ligger på nettet, for eksempel en-

neagrammet, som jeg selv bruger. Og så kræver

det forberedelse at formidle det kort og klart,

siger Helle Jensen

Hos Jan Maagaard vejer forberedelsen også

tungt i den samlede vurdering.

Personlig gennemslagskraft og improvisationDen mundtlige præsentation kan være en krævende disciplin. Mange fagligt kompetente talere får derfor ikke deres budskab til at vække genklang i modtagerne.

Det kan heldigvis trænes. Gennem skuespillerteknikker og anerkendende feedback kan du blive endnu bedre til præsentationer. Workshoppen består af en vekselvirkning mellem øvel-ser, improvisation og afprøvning af enkelte oplæg.• Bliv bedre til at improvisere• Brug små fortællinger i din præsentation• Afprøv et mere billedrigt sprog

• Bliv mere opmærksom på dine styrker• Brug dit kropssprog hensigtsmæssigt• Test og finpuds din pitch / elevatortale

Her sker det: 23. april 2015 kl. 9.00-12.00 i KS, Hauser Plads 20, 3. sal, 1127 København K.Se mere på kommunikationogsprog.dk/kalender

Oplægsholder: Peter Sloth Madsen

TEMA: Mundtlig kommunikation

Tekst / Kenneth Grothe ToustrupFoto / Carsten Snejbjerg

Når svesken skal på disken Medietræning er som disciplin hverken bygget på forkromede metoder eller teorier. Hemmeligheden er, som navnet antyder, knofedt og benhård træning, for når man skal servere sit budskab på 30 sekunder i den bedste sendetid, er grundig forberedelse det eneste, der tæller.

24/25

Røde pletter på halsen, svedpletter under ar-

mene, for lange forklaringer, tøven, mumlen og

dårlige hårdage. Selv småting kan forstyrre bud-

skabet, når man på ganske kort tid skal servere

sit budskab, og det bliver ikke bedre af, at man

har en kritisk journalist hængende over sig.

- I løbet af de 25 år jeg har arbejdet med me-

dietræning, har jeg måske mødt to naturtalenter,

der bare kunne det. Alle andre kan komme i

klemme, for man står i en vildt kunstig situation

og skal præsentere sit problemfelt på et øjeblik,

og mange af os kan ikke svare hurtigt, når det

gælder. Man kan sjældent improvisere sig frem

til et godt svar – der ligger tre ting forud for en

velhåndteret krise, og det er forberedelse, forbe-

redelse og forberedelse, siger Jesper Lynghus,

journalist og selvstændig rådgiver.

Budskabet skal hænge sammen med afsen-deren

Medietræning kan, ifølge Jesper Lynghus, være

både offensiv og defensiv, alt efter om man skal

ud og sælge sig selv, et budskab eller et produkt,

eller om man står med en krise. Han vurderer, at

omkring 65 procent af hans opgaver handler om

krisehåndtering, mens resten er strategi, taletræ-

ning og andre kommunikationsopgaver.

- Der er god grund til at være klar i spyttet

og kunne styre sin frygt, for i dag har næsten

enhver krise potentiale til at komme til at handle

om selve kommunikationen og ikke dét, krisen

startede med at handle om. Blandt andet fordi

der er så uendelig mange ”eksperter”, der står

klar til at få fem minutters berømmelse med

en billig og besk kommentar. Når du parrer dét

faktum med den situation, at fi nansielt pressede

medier i dag elsker hurtigt og gratis stof, så har

du opskriften på ballade, der har potentiale til at

vare ved i det uendelige, siger Jesper Lynghus.

Han forklarer, at selvom der i den traditionelle

retoriske kunst ligger både værktøj og virkemid-

ler, så består den vigtigste opgave i at kombi-

nere budskabet med det menneske, der skal ud

og servere det.

- Mange er bange for medierne, men der er

altså ikke tale om sort magi. Det gælder om at

være modig, turde bruge sin personlighed, og så

høre efter, hvad der bliver sagt. Om du er hård

og kontant eller rummelig og blød – budskabet

skal integreres med det menneske, der skal på,

for at det bliver troværdigt. Hr og fru Hakkebøf,

derude bag kakkelbordet, har rigeligt at se til,

så de ender med måske at tage et enkelt eller

to budskaber ind. Derfor skal du på forhånd

træne dig selv i, hvad vil du sige, og hvordan

skal det siges. Så er jeg i øvrigt ligeglad med,

om du er minister, håndboldstjerne, landmand

eller skoleinspektør – det er de samme regler

og værktøjer, der gælder for at få svar på 10.000

kroner-spørgsmålet: Tror vi på dig eller ikke?,

siger Jesper Lynghus.

Kunsten at klare en krise

Rulle Grabow er også selvstændig rådgiver

med et grundigt kendskab til medietræning og

ikke mindst krisestyring fra sin tid som blandt

andet politisk rådgiver, kommunikationsdirektør i

Sterling Airlines og rådgiver på bureau. Hun for-

tæller, at medietræningen som regel drejer sig

om kriser, og at den faglige udfordring er mest

interessant, når det gør ondt.

- Medietræning er en vigtig del af min for-

retning, og mine kunder er virksomheder,

organisationer og politiske partier i begge ender

af skalaen. Jeg bliver typisk kontaktet, når der

er en krisesag, og kunden skal i Kontant eller

har tre sendevogne holdende ude foran. Nogle

gange har man derfor et par dages forbere-

delse, og andre gange er det her og nu. Jeg

har arbejdet for ”ondskaben” i alle former fra

fi nans, landbrug, tele og luftfart til pels, smøger

og sukker. Selvom situationen er alvorlig, er det

fagligt udfordrende, når det gør ondt, siger Rulle

Grabow og understreger, at så længe virksom-

heden og handlingen er lovlig, har hun ingen

moralske skrubler.

- Moralsk har jeg det fi nt med mit arbejde.

Min opgave er at give en virksomhed, person

eller organisation den omtale, de har fortjent

– også hvis de er blevet udråbt som skurke af

medierne. Krisehåndtering er jo ikke magi, og

jeg kan ikke trylle. Nogle sager er så dårlige, at

der ikke er andet at gøre end at lægge sig fl adt

ned, men man kan jo gøre det med stil. Det

hjælper jeg med, siger Rulle Grabow.

Mere en færdighed end et redskab

Rulle Grabow peger på, at den vigtigste metode

i medietræningen er øvelse og erfaring – me-

dietræning og krisehåndering er en færdighed

mere end et redskab. Det gælder om at fjerne

alt, der kan tage fokus fra budskabet, og det er

en proces, der trækker på erfaringen mere end

teorien.

- Måske er talsmanden nervøs, tøjet sidder

for stramt, han vipper på stolen eller sveder for

meget. Eller måske ligner man en nåsåer fra The

Julekalender eller er dybt nedringet med røde

pletter på halsen. Her tager jeg et grundforløb

med kunden, hvor vi taler om det og træner. Vi

fi lmer og laver et kunstigt tv-program, hvor jeg

er en aggressiv vært, der presser dem op mod

væggen, og vi kigger på det hele fra budskabet

til serveringen. Er skjorten for stram, skal vi

have noget sminke på banen, eller skal talsper-

sonen stå i et udluftet lokale for ikke at blive

gennemsvedt? De små ting bliver også en del af

budskabet, så vi arbejder på hele pakken, siger

Rulle Grabow og uddyber, at det her er nem-

mere at komme udefra som ekstern rådgiver,

hvis man som alternativ skal have en grænse-

Når budskabet skal frem

Et par gode råd til, hvordan

man udvikler og serverer sit

budskab bedst muligt.

Udvikling af budskabetHvad vil du sige?

Lær at gentage buskabet.

Hiv det ind i sætningerne.

Præsenter det i forskellige

sammenhænge, men uden

det bliver politikeragtigt.

Bridging Sy dit budskab ind hver

gang. Svar altid på spørgs-

målet, men få nævnt

budskabet.

Tal danskKald en spade for en spade

og ikke et jordfl ytningsag-

gregat. Brug dit rigtige

sprog.

Skiltet frem i bussen.

Konklusionen både først og

til sidst. Alle vil gerne bygge

op til pointen, men du har

ikke tid til det.

Tal fem procent højere end

normalt

Telefoner, radio og tv

dæmper stemmen, så der

ligger en øvelse i at fi nde

det rigtige leje.

Kend medietForstå de medier, du skal

arbejde med. Er det web, tv

eller radio?

Kilde: Jesper Lynghus

26/27

I dag breder nærmest enhver krise sig lynhurtigt ud til at handle om kommunikationen og ikke dét, krisen startede med at handle om.

- Der er i mine øjne tre ting, der gælder, og det er forberedelse, forberedelse og forberedelse, siger Jesper Lynghus, journalist og selvstændig rådgiver.

At klare en krise

En krise gør ondtErkend, at det kommer til at gøre ondt

på den korte bane. Jo tydeligere du er,

desto kortere krise.

Meld ud med det samme Det vigtigste er, at du kommunikerer

med det samme. Hvis du ikke snakker,

er der andre, der gør det. Det hjælper

sjældent at dukke sig og afvente. I gam-

le dage havde man en dag til at reagere,

men i dag har du ingen tid. En kritisk

kommentar på Twitter er jo verden rundt

i løbet af et par sekunder. Det er svært

at bremse en krise i fuldt fl or på nettet.

Vis, hvem du er, og hvad du står for med

det samme.

Menneske før faktaDet skal altid handle om de skadede.

Empati, empati, empati. Der er fri jagt på

personer uden empati. Også selvom du

er uenig og mener, du kan forklare dig

med fakta.

Få styr på faktaEr der sket et fl ystyrt, ved man måske

lige så lidt som medierne. Pressen kører

derudaf, og her betyder fakta mindre.

Hvis virksomheden derimod forsvarer

sig på baggrund af forkert fakta, er det

farligt. Erkend din position, og få styr på

fakta.

Få hele svesken på diskenSkjul ikke det, der alligevel kommer

frem. Så bliver skaden dobbelt så stor.

Styr processen, for den der har initiativet

vinder.

overskridende dialog med sin chef og fortælle,

at han eller hun ser for tyk ud i sin skjorte eller

sveder for meget.

Den rette dosis fakta

En udfordring, der følger med taletid i medierne,

er at skære fra og forenkle budskabet. Typisk er

man i studiet som specialist på sit område, og

man vil gerne forklare sig. Det er en udfordring,

som virksomheden Lundbeck har stået med

fl ere gange, for eksempel i forbindelse med den

meget omtalte sag om pentobarbital, der tidlige-

re blev brugt til narkose, men som blandt andet

staten Texas har brugt til at henrette fanger.

- Først er det vigtigt at slå fast, at medietræ-

ning jo ikke er anderledes end anden forbe-

redelse af eksempelvis foredrag, møder eller

taler. Så vi forbereder ofte interviewsituationer

på forhånd, også fordi de adskiller sig fra alle

andre samtaler og møder, man ellers deltager

i. I forberedelsen får vi mulighed for at minde

eksempelvis en af vores mange forskere i

hjernesygdomme om, at hverken journalisten

eller dennes publikum nødvendigvis forstår

specifi kke videnskabelige detaljer som ’5HT6-

receptoren’, men at man i stedet må bruge

mere almindelige begreber som eksempelvis

’et særligt område af hjernen’. I forbindelse

med den nu over tre år gamle pentobarbital-sag

medietrænede vi også talspersonerne, og det

var ikke mindst et spørgsmål om at sikre, at de

forstod den, for mange af os, Lundbeck-fejlagti-

ge måde, pressen ville fremstille os på, fortæller

Mads Kronborg, pressechef hos Lundbeck.

Rent praktisk foregår medietræningen i

virksomheden i en vekselvirkning mellem at

bruge de interne ressourcer i kommunikations-

afdelingen og eksterne folk. Opgaven består i at

forberede talspersonerne på aktuelle interview-

situationer, for eksempel i forbindelse med

lancering af nye lægemidler, forskningssamar-

bejder, kliniske data eller nye opdagelser.

- Det handler typisk om at hjælpe vores

eksperter med at få sorteret i de ofte mange

guldkorn, så der kommer en struktur på en

historie, der kan skæres ind i et to minutters

tv-indslag. Derudover kan det så som nævnt

være nødvendigt at simplifi cere sproget lidt, så

den almindelige offentlighed har en mulighed

for at forstå, hvad der bliver sagt. Og så kan der

være en opgave i at minde vedkommende om,

at journalisten måske dækkede æblehøsten i går

og nu skal lave et interview om depression og i

morgen skal lave noget helt tredje, hvorfor det

er helt naturligt, at der kan komme et opklaren-

de spørgsmål eller tre, siger Mads Kronborg.

Dansk KommunikationsforeningBrug journalistikken til at forandre den interne

kommunikation.

Det er dokumenteret, at journalistikken tilfører

øget troværdighed til den interne kommuni-

kation, og den konstruktive journalistik kan

samtidig afhjælpe den usikkerhed, mange kom-

munikationsarbejdere oplever i deres skrivende

roller i virksomheden: Hvordan skal man tackle

situationen, at kilderne også er ens kolleger?

Kurset veksler mellem oplæg, dialog og cases

– og du får masser af muligheder for selv at

være på.

Mød JOHN JØRGENSEN, tidligere erhvervs-

reporter på Jyllands-Posten, informationschef i

Tele Danmark Mobil og med 11 års erfaring som

kommunikationschef i COWI.

Læs mere, og tilmeld dig på komforening.dk

Pris for medlemmer af KS: 4.100 kroner

Pris for ikke-medlemmer: 5.500 kroner

Hellerup, 11. marts 2015

SDL Trados Studio 2014 kurserLær, hvordan du øger din produktivitet og

konkurrenceevne med et af de mest populære

sprogværktøjer på markedet

København, 11.-13. marts 2015

Tegnsætning og retskrivningNår du læser den følgende tekst, synes du

måske der mangler en hel del kommaer. Det

gør der ikke.

København, 16.-17. marts 2015

Intensivt kursusforløb i engelsk grammatikEngelsk får stadig større betydning i virksom-

heder og organisationer, og kravene til sproglig

præcision og korrekthed stiger. En konsekvens

af denne udvikling er, at mange kursusdeltagere

i de senere år har efterlyst mere efteruddan-

nelse på sprogområdet og mere sammenhæn-

gende kursusforløb. Danske Sprogseminarer

har bidraget til at efterkomme dette behov ved

blandt andet at udbyde korrekturlæseruddannel-

ser på både dansk og engelsk.

København, 16. marts 2015

Technical Communication – AdvancedWrite2Users and Mette Nyberg have developed

an intensive 1-day Advanced Technical Commu-

nication Class.

Agenda and learning points

The agenda takes a head dive into key topics

such as content planning, topic based autho-

ring and single sourcing. The class aims to go

beyond the buzzwords and provide practical tips

and best practices to experienced writers. The

attendees get a number of group and individual

exercises.

København, 18. marts 2015

Grammatik og retskrivningHar du brug for at få genopfrisket dansk gram-

matik og retskrivning? Vil du også gerne blive

bedre til at opdage sprogfejl og til at forstå de

grammatiske forklaringer på fejlene? Kurset hen-

vender sig til alle, der skriver, hjælper andre med

at skrive eller fungerer som korrekturlæsere.

København, 19.-20. marts 2015

Hjemmesider med WordPress - grundkursusWordPress er et af verdens mest populære

CMS systemer til oprettelse og vedligeholdelse

af hjemmesider og blogs.

København og Aarhus, 25.- 26. marts 2015

Notat- og referatteknikEr du en af dem, der skriver og skriver – og

alligevel ikke altid får det vigtigste ned på papir

eller skærm?

København, 13.-14. april 2015

Get rid of your Danglish

Do you need to write English, but just can’t

seem to shake off your ”Danglish”?

København, 13. april 2015

memoQ 2014 R2 kurserLær, hvordan du øger din produktivitet og

konkurrenceevne med et af de mest brugerven-

lige og intuitive sprogværktøjer på markedet.

København, 13.-15. april 2015

Engelsk: Kort, klart og korrekt Kurset er til dig, som til dagligt arbejder med

kommunikationsopgaver på engelsk. Kurset er

tilrettelagt på BA- niveau.

København, 16.-17. april 2015

Improve your written EnglishFlere og flere af os skriver på engelsk i vores

daglige arbejde. Men er vi så gode til engelsk,

som vi tror?

København, 21.-22. april 2015

Finansiel rapportering på engelskOpnå viden om regnskabsregler og kompe-

tencer i anvendelse af den komplekse regn-

skabsterminologi på forskellige typer engelsk.

København, 22. april 2015

KorrekturlæsningEr korrekturlæsning en af dine opgaver, og har

du problemer med at rette, fordi du er usikker

med hensyn til, hvad der er sprogligt korrekt?

København, 22.-23. april 2015

Juridisk engelsk: Brush up for

BA’er/advokatsekretærerArbejder du med juridisk engelsk til hver-

dag, så er kurset noget for dig!

København, 24. april 2015

Det sker! Efteruddannelse i Kommunikation og Sprog

Læs mere, tilmeld dig, og se flere kurser i

efteruddannelseskalenderen på

www.kommunikationogsprog.dk

28/29TEMA: Mundtlig kommunikation

Tekst / Karin Feit AlmbergFoto / Rishi

Gør din leder stærkereIngen nikkedukker, ingen løftede pegefingre – tak. Tal i øjenhøjde, og sæt dig grundigt ind i sagerne. Det er gennem processen og de hypotetiske spørgsmål, at du kan komme ind bag lederens gitre og selvforsvar – og måske endda dennes manglende respekt. Overrask med uopfordret indsigt, brug din empati, men lad være med at komme med færdige løsninger på forhånd. Og sidst, men ikke mindst: Hav mod. Med lav røst og benhårde argumenter kommer du længst.

Bag enhver succesfuld mand står en kvinde,

lød mundheldet i gamle dage. I dag kunne man

på samme måde sige: Bag enhver succesfuld

leder står en kommunikationsrådgiver. Men gør

der nu også det? Hvor meget har den kommuni-

kationsansvarlige i grunden at skulle have sagt?

Får hun lov? Kan hun? Hvor stor en del af æren

for ledelsens succes kan tilbageføres til infor-

mationsdirektørerne rundt omkring i virksom-

hederne? Er forholdet mellem lederne og de

kommunikationsansvarlige ligeværdigt? Og hvis

ikke, hvad kan man så gøre, for at det bliver det?

Strategisk rådgiver, ph.d. i retorik Anne Katrine Lund: - Kommunikationsrådgivere mangler ikke faglighed. Men de mangler ofte rådgivningskraft, gennemslagskraft og strategisk tæft.

Det er ulig nemmere at være direkte og ufiltre-

ret, når man er ’the woman behind the man’ ved

middagsbordet derhjemme, end hvis man har

rollen som informationschef i figursyet blazer og

silketørklæde ved de polerede mødeborde. Uan-

set om lederen og kommunikationsrådgiveren

så i øvrigt er mand eller kvinde. I begge tilfælde

er der kun ét at gøre: Man må gøre sig fortjent

til åbenheden og tilliden. Hvordan? Gennem

empati, viden og respekt, tilsat en god portion

selvværd og mod.

Spørg, spørg, spørg!

- Det kræver mod at være ligeværdig kommuni-

kationsrådgiver på ledelsesniveau, siger strate-

gisk rådgiver, ph.d. i retorik Anne Katrine Lund.

- Lad være med at tro, du bør stille op med

en færdig plan på forhånd. Men forbered dig

grundigt både fagligt og mentalt! Lav uopfor-

dret research! Find nye sammenhænge! Brug

dine øjne og ører klogt. Lad være med bare at

”præsentere” noget, men hav rådgiversamtaler,

hvor du lytter, spørger, diskuterer og har sans

for samtalens psykologi. Det er afgørende, at

Man er så vant til, at ordene kommer af sig selv, så man forbereder sig ikke godt nok

du ser rådgivningen som en fælles proces, hvor

lederen bidrager med sin viden, sine forbehold

og præferencer. Du skal turde være til stede –

hellere nærværende og rådsnar end perfekt.

- Søg den balance, hvor du hverken sætter dig

over eller under lederen i samtalen, lyder rådene

fra Anne Katrine Lund.

- Mange rådgivere kommer til at være enten

for bedrevidende eller for ydmyge, fordi de rea-

gerer på at være i magtrum ved enten at stive

sig af eller underkaste sig. En god rådgiver tør

være i øjenhøjde med lederen og argumentere

konkret.

selv. Undgå magtkampe, og tag udgangspunkt i

lederens værdier. Spørg ind!

- Kunsten er at møde lederen dér, hvor han el-

ler hun er. Men uden at lege psykolog og grave

ned i personlige årsager til lederens eventuelt

uhensigtsmæssige adfærd. Kommunikationsråd-

givere mangler ikke faglighed. Men de mangler

ofte rådgivningskraft, gennemslagskraft og

strategisk tæft. Måske er det en arbejdsskade,

fordi kommunikationseksperter er så gode til det

med ord. Som en af mine kursister sagde det

for nylig: ”Den største ahaoplevelse var, at jeg

også skulle forberede mig mentalt og strategisk

leder, og kommunikationen dermed bliver

autentisk. Det er ikke din autenticitet, der skal

kommunikeres ud. Det er lederens, understre-

ger Anne Katrine Lund.

- Situationen er anderledes, når det er men-

nesker, man skal flytte, og ikke bogstaver. Man

skal være til stede, og man skal bevæge sig

med i en undersøgende proces, hvor begge

parter skal turde at være uperfekte undervejs i

forløbet.

Tal i øjenhøjde!

Når man sidder over for Anne Katrine, for-

nemmer man hurtigt, at her er der tale om et

naturtalent udi kunsten at tale i øjenhøjde. Der

lyttes og tales med lige stor intensitet. Og både

kropssprog, menneskelighed og følelsen af at

lade tingene tage deres egen drejning giver en

stærk følelse af tillid og åbenhed i samtalen. Der

er ingen roller, ingen glasbure, ingen one up/

one down, ingen faste forventninger og politisk

dagsorden. Til gengæld er der nysgerrighed,

klare og hurtige svar og den forståelse, som gør,

at relevante synspunkter doceres, når de passer

ind. Ikke før.

- Man skal tale med og ikke ’på’ andre menne-

sker, siger Anne Katrine Lund. - Man er der for

at gøre den anden stærkere og autentisk. Den

bedste version af sig selv. Det er utrolig vigtigt

at gøre sig klart, at enhver har sin måde at gøre

tingene på. Ligesom enhver har sin måde at

være leder på. Nogle kan være rigtig vanske-

lige at rådgive, fordi de reagerer i stedet for at

respondere. Rent faktisk skønnes omkring 10

procent af ledere at have psykopatiske træk. I

komplicerede tilfælde må man finde ind til lede-

rens egen drivkraft for at blive hørt. Argumentér

med relevante fakta. Spørg ind på en undersø-

gende måde, nærm dig langsomt uden at sige

tingene direkte.

Som facilitator i rådgiveruddannelser hos Tekno-

logisk Institut, DMJX og i interne rådgiveruddan-

nelser har Anne Katrine Lund set lidt for mange

smilende, lyttende kvinder med hovedet på skrå.

Benovet over ledermagten vover de ikke at sætte

spørgsmålstegn ved ledelsens beslutninger eller

at sige deres mening. Lige så galt er det, når

rådgiveren optræder som bedrevidende ’eks-

pert’, der mener at kende alle svarene og tager

eneret på sin viden om kommunikation. Den type

glemmer at lytte, og hun glemmer, at de færreste

ledere er kommet til deres position uden selv at

have ordet i deres magt.

Argumentér!

- I en rådgivningssamtale skal man hverken

være one up eller one down, pointerer Anne

Katrine Lund. Hun ved, at mange kommunika-

tionsrådgivere ikke har den ligeværdighed over

for lederen, som de kunne ønske sig. Mange får

ikke tilstrækkelig respekt. I værste fald føler man

sig som en opgraderet korrekturlæser.

- Man skal huske, at lederen som udgangs-

punkt er vant til at være one up. Men det er

ved at stille de rigtige spørgsmål, give konkrete

argumenter og forstå at aktivere lederens

drivkræfter og ambitioner rigtigt, at man kan

være i øjenhøjde og optræde som den kataly-

sator, der gør lederen til en bedre udgave af sig

på rådgiversamtalen”. Kursisten havde været alt

for optaget af kun at levere en perfekt løsning.

Og hun er langt fra den eneste.

Pas på rutinen!

- Man er så vant til, at ordene kommer af sig

selv, så man forbereder sig ikke godt nok.

Mange er dårlige til at begrunde deres løsninger

og argumentere ud fra de kriterier, som ledelsen

forstår, siger Anne Katrine Lund.

- Selv om en leder har ordet i sin magt, er

ikke alle ledere bevidste om, hvordan disse ord

bliver modtaget hos andre. De forstår ikke altid

konsekvensen af deres adfærd. Her må man

som rådgiver spørge ind og undersøge årsager

og sammenhænge med lederen. Hvad er det for

reaktioner hos medarbejderne, han ser? Hvad

kan det skyldes? Er det for eksempel dårlige

møder, der ikke giver plads til strategisk per-

spektivering af opgaverne, så mødeformen skal

justeres? Eller lederens fortravlede hverdag der

gør, at opgaver bliver sat så uklart i gang, at der

er mange ’ommere’? Ved at gå på opdagelse

med lederen i de kommunikative fødekæder

finder man ofte sammenhænge, som lederen

ikke selv havde fået øje på.

- Det er vigtigt, at der er fokus på sammen-

hængen mellem lederens personlige stil og

adfærd, så rådgivningen er tilpasset den enkelte

30/31

Talen som ledelsesværktøj

24. marts 2015 klokken 17:00 hos Kommunikation og Sprog, Hauser Plads 20, 3 sal, 1127 København K.

Moderne ledelse udøves mest gennem skrift (e-mails, nyhedsbreve) og samtale (møder, coaching). Ledere holder også præsentationer uden manuskript, men med PowerPoint som krykke.

Talen, derimod, opfattes som en lidt gammeldags kom-munikationsform forbeholdt præsidenter og dronninger.

Ikke desto mindre er ledertalen på vej mod en renæs-sance. I disse digitale tider tilbyder den nemlig noget unikt: Muligheden for at træde personligt i karakter foran en gruppe mennesker, fastholde deres opmærksomhed i længere tid og engagere dem i en ide eller et projekt.

På dette gåhjemmøde lærer du, hvordan du kan arbejde med talen som ledelsesværktøj. Du får konkrete reto-riske værktøjer til at udforme taler, så de bliver husket og påvirker dine tilhøreres holdninger og adfærd. Du deltager også i små øvelser, hvor du prøver værktøjerne af. Medbring gerne et ledelsesbudskab, du vil have ud over rampen.

Underviseren er Kell Jarner Rasmussen, administre-rende direktør for Rhetor – rådgivende retorikere. Han har rådgivet og undervist ledere i retorik siden 2001, skriver taler for topledere og står bag den årlige danske taleskriverkonference ’Logograf’. Han er også bidrag-yder til bogen Ledere der taler – talere der leder, som udkom på Frydenlund i 2014.

– introduktion til din kommende retoriske værktøjskasseNetværk for lederkommunikation inviterer til gåhjemmøde

- Som kommunikationseksperter har vi nogle

iagttagelsesevner. Dem skal vi bringe i spil. Ikke

med røntgenøjne, men ved at spørge ind: ”Det

slår mig, at…og så videre. Kan det være fordi…

og så videre ?” Man er mere tilbøjelig til at følge

et råd, man selv har været med til at afkode.

Du er lyset på vejen

Det er vigtigt, at man ikke forventer at kunne

rådgive om forhold, man ikke er bekendt med.

Lederen sidder ofte inde med viden, som ikke

kan videregives før senere i et forløb.

- Forestil dig et tog på vej ud af en tunnel. Kun

lokomotivet er kommet frem i lyset, resten

af vognene er stadig inde i mørket, hvor man

i sagens natur ikke har en chance for at vide,

hvordan der ser ud længere fremme, siger Anne

Katrine Lund.

- Lederen skal forstå, at han ikke ser det sam-

me som ’sine passagerer’ og skal derfor ofte

have hjælp til at forstå, hvor de er – og hvad de

ser. Hvis han kun kigger frem, vil han slet ikke

opdage, hvis nogle af vognene er ved at blive

koblet af. Her har rådgiveren et stort ansvar.

Og nu vi er ved symboler på transportmidler

– hvorfor så ikke fremhæve et af lederens vel-

kendte, personlige statussymboler: firmabilen.

Forestil dig, at lederen er føreren af bilen. Du er

lyset på vejen, du er vinduesviskerne, og du er

trafikradioen, der advarer om uheld og oplyser

om mulige omfartsveje forude. Alt dette er ret

uundværligt for kørslen, hvis det ellers virker,

som det skal.

Er den fag lighed, du bliver tilbudt gennem dit studie, nok? Nok til at skaffe dig et studiejob eller et job efter studierne? Du har med garanti masser af teoretisk viden, men når det kommer til den praktiske viden, så oplever KS’ karriererådgivere ofte, at mange finder kreative måder til at nedtone deres praktiske mangler, når de skriver ansøgninger. Helt konkret gælder det ofte tekniske kompetencer, så som at have erfaring med InDesign, Photoshop, WordPress og SEO. De fleste arbejdsgivere forventer, at du

kan det, eller i hvert fald at du har haft berøring med noget af det.

Værktøjskurserne i KS er derfor værdifulde. Kurserne er spænden-de, relevante, fagligt opdaterede og supplerer din daglige undervisning på universitetet godt. Du kan hurtigt og enkelt få opbygget et godt lager af kompetencer, hvis du holder øje med arrangementskalenderen på KS’ hjemmeside og tilmelder dig kurserne. Vær klar, når vi åbner for tilmeldinger-ne. Der er rift om pladserne.

InDesignMandag 23. marts 13.00-17.00 Odense

Torsdag 26. marts 13.00-17.00 Aarhus

Onsdag 8. april 13.00-17.00 København

Onsdag 15. april 13.00-17.00 København

Torsdag 16. april 13.00-17.00 Aalborg

PhotoshopOnsdag 25. marts 13.00-17.00 Odense

Onsdag 8. april 13.00-17.00 Aarhus

Onsdag 15. april 13.00-17.00 Aalborg

Torsdag 16. april 13.00-17.00 København

Torsdag 23. april 13.00-17.00 København

Wordpress-webinarTirsdag 24. marts 16:00-17:30

SEO-webinarTorsdag 9. april 16:00-17:30

• Viåbnerfortilmeldingtilkurserneonsdag18.martskl.11.00.• DuskalværemedlemafKSforatdeltage• Deførste6månedersstudentermedlemskabergratis.

BlivmedlemafKS,ogfåvoresefterspurgtekurserheltgratis

• Vi åbner for tilmelding til kurserne onsdag 18. marts 2015 kl. 11.00.• Du skal være medlem af KS for at deltage.• De første seks måneders studentermedlemskab er gratis.

Duerforsikret,ikk?Mangetror,desparerpenge,nårdevælgerforsikringfra.Deterdumt.MedenKS-indboforsikringtilunder71kronerommånedenerduforberedtpågrimmeoverraskelsersomindbrudogcykeltyveri.

Som studentermedlem af Kommunikation og Sprog kan du få en af landets billigste indboforsikringer:

• Aalborg 45 kroner om måneden • Odense 62 kroner om måneden • København og Aarhus 70 kroner om måneden.

Ringtildinforsikringskonsulentalleredeidagpåtlf.70216444

.

.

S T U D

Klokken er 21 en mandag aften, Benjamin Tran-

berg har fået fri og har nu tid til at tale med mig

om sit tigerspring fra at være cand.merc.-stude-

rende til Marketing Executive for L&M & Local

Brands i Norden for den verdensomspændende

tobaksgigant Philip Morris.

Philip Morris har nordisk hovedsæde i Stock-

holm, så Benjamin er med på Skype fra sit hjem

i Sveriges hovedstad.

Benjamin Tranberg og jeg kender hinanden

fra enkelte fag på cand.merc.-studiet på SDU,

og da jeg tilbage i foråret 2014 hørte rygter om,

at han havde fået en stor stilling i Sverige, var

jeg overrasket. De fleste af mine studiefæller

starter som marketingsassistenter eller trainees

i alt fra helt små til store virksomheder, men at

Benjamin skulle have sprunget adskillige trin

over og være røget direkte ind på ledergangen

forbløffede mig. Den mand kunne noget, men

ville han dele sine erfaringer? – Et interview

måtte arrangeres.

Vi skal tale om dig, Benjamin Tranberg, om hvor-dan man går fra at være en nogenlunde normal cand.merc.-studerende fra CBS til at være big business i internationalt format. Hvordan gør man det?

Benjamin læner sig grinende tilbage i sædet.

- Ja, hvordan gør man lige det(?)” … Jeg

vil sige, at forberedelsen gennem studiet er

altafgørende, ikke kun fagligt, men de erfaringer

man kan gøre sig ved siden af sit studie er alfa

og omega, hvis man ønsker at nå et godt stykke

umiddelbart efter studiet. Personligt sørgede

jeg for at få erfaringer fra både et praktikophold

på et reklamebureau og fra mit daværende

men. Jeg vil ikke sige, at det er skræmmende,

men det er klart, at man tænker en hel del over

de konsekvenser, det har, når man skyder et

projekt i gang. Men min chef er god til at støtte

og har fra starten troet på mine evner. Min ud-

dannelse har givet mig den faglige baggrund,

som gør, at jeg naturligvis også tror på mine

egne evner.

Hvad med råd til andre, hvad vil du give videre? – Hvordan får man den bedste start?

- Man bør sætte sig ned tidligt i ens forløb og

finde ud af, hvad man vil. Jeg mener, det er

vigtigt, at man fra starten finder en sti, som man

kan følge. Der er utrolig mange studerende, og

man skal sørge for, at ens sti differentierer sig

i forhold til de andres. Hvis man ikke står kniv-

skarpt, når man er færdiguddannet, så vil der

altid være en, som er skarpere end dig.

- Hvis man er lige ved at være færdig, så lav

stien alligevel, vær opsøgende og udnyt de

tilbud, der er. I min verden må man også gerne

være lidt kritisk, nu har man måske brugt fem

år på en uddannelse, så behøver man altså ikke

tage et job bare for at tage et job. Søg drøm-

men, det skylder man sig selv.

studierelevante studiejob (marketing manager

assistent, Rockwool). Det var vigtigt for mig at

få disse erfaringer, og det var vigtigt, at disse

erfaringer var fra en international organisation,

hvilket Rockwool er. Man skal være kræsen,

også når det gælder studiejobs. Det er vigtigt,

mener jeg, at man allerede der tænker over den

sti, man ønsker at gå, hvilket for mig var inter-

national marketing. Derudover har jeg været på

et studieophold for også der at få internationale

erfaringer. Det handler om at søge de mulig-

heder, der er, og derfor har jeg også deltaget i

store internationale brandkonkurrencer, hvor jeg

med min gruppe er nået langt.

Det lyder til, at du har været meget bevidst om dine valg meget tidligt. Hvorfra har du fået din inspiration?

”Jeg har haft en utrolig vigtig brik med i spillet,

min mentor Kim Bai Wadstrøm (CEO, Alm.

Brand Bank), som jeg har utrolig meget respekt

for og er dybt taknemmelig. Han har været til

stor inspiration både professionelt og personligt

og hjulpet mig med at tage svære beslutnin-

ger, både under studiet, og nu, hvor jeg har så

meget ansvar. Så en mentor, synes jeg helt be-

stemt, man skal forsøge at få, hvis man ønsker

at få en stor karriere.

Hvordan er det at sidde med så meget ansvar, når man næsten lige har været studerende?

- Det er helt klart noget, som man skal vænne

sig til. Det er ikke ligesom at være studerende,

hvor man først bliver stillet til ansvar ved eksa-

Om at finde sin sti og søge drømmen

Tekst / Mads Sloth Andersen, studenterkoordinator på SDU

S T U D

Mads, Syddansk Universitet msa@kommunikationogsprog.dk

Simone, CBS stj@kommunikationogsprog.dk

Lill, Aalborg Universitet lhe@kommunikationogsprog.dk

Peter, Københavns Universitet pas@kommunikationogsprog.dk

Louise, Aarhus Universitet los@kommunikationogsprog.dk

Julie, Aalborg Universitet, København jks@kommunikationogsprog.dk

Har du noget på hjerte?Kommentarer, meninger, erfaringer,

ideer eller andet, du mener, vi skal

tage op, så skriv til os på

studred@kommunikationogsprog.dk

Opskrift til drømmejobbet

34/35

Tekst / Simone Tofte Jensen, studenterkoordinator for KS på CBS

Ligesom Benjamin Tranberg kan du blive klædt på til drømmejobbet. Desværre findes ingen entydige veje til dette. Derfor er det op til dig at skabe en helt ny vej, som har retning direkte mod dit drømmejob.

Virksomhedsbesøg, praktikophold, summer-

schools, studiejobs, workshopper og frivilligt

arbejde. Vi bliver som studerende hevet i mange

forskellige retninger. Det er op til os selv at

prioritere, således at vi bedst muligt baner vejen

til vores drømmejob. Det kan være som at navi-

gere i en jungle, og der er igennem dit studiefor-

løb en masse overvejelser og valg, som grundigt

skal gennemtænkes. Disse overvejelser er, hvad

jeg vil kalde prioriteringens dilemma.

Mulighederne er mange og forventningerne

er store, hvis man vel at mærke skal følge alle

de anbefalinger, man får i løbet af din studietid.

Presset fra omverdenen skal ikke føre til et

’farvel’ til uddannelsessystemet og et ’goddag’

til dagpenge. Ved at bevare overblikket og følge

en plan, bliver du mere modstandsdygtig over

for det enorme pres.

Benjamin Tranberg er et eksempel på, at det

sagtens kan lykkes. Han planlagde og prioritere-

de sin vej, hvorefter han gradvist byggede vejen

op. Det kan være svært at bane din vej i præcist

samme tempo og med samme fremgangsmåde

som Benjamin Tranberg – men lykkes, det kan

det!

Networking

Gør brug af de hjælpemidler, du i forvejen har

i rygsækken. Det kan være din faglige viden

og kompetencer, men det kan også være dit

netværk. Netværk og studiejob går ofte hånd i

hånd. Dit netværk bør være den vigtigste priori-

tering for dig. Anvend Twitter, LinkedIn, fysiske

kontakter og så videre til at opretholde (og

måske udvide) det netværk, du allerede har.

Skitser dig selv og dine mål

I løbet af dine overvejelser kan det være

nødvendigt at nedskrive, hvilke tanker, mål og

forventninger du har – og ikke mindst til dig selv.

På den måde kan du udforme et skema for dine

ambitioner.

• Ditformål:Hvadarbejderduforatopnå?

• Ditdrømmejob:Hvadvilleduarbejdemed,

hvis alt var muligt?

• Dinkarrieretype:Hvilkentypeerdu?

• Dinekarrierebarrierer:Hvadholderdigtilbage

fra at handle?

• DinABCtiljobansøgningen:Altdetpraktiske,

ansøgningen, cv, samtalen og så videre.

Disse fem punkter kan være din rettesnor i din

søgen efter dit perfekte levebrød. Planen vil

givetvis blive revurderet løbende, alt efter hvilke

nye prioriteringer og overvejelser der opstår i

løbet af dit studieforløb. Studér nøje dine egne

præmisser, selvfølgelig inden for rimelighe-

dens grænser, og lad dig ikke påvirke af andres

beslutninger og valg. De fem punkter danner et

fast grundelement for dig, som kan medvirke til

at holde en rød tråd i alt det, du foretager dig.

KS: Valg

Tekst / Anne Nimb

2015 er valgår i KSI efteråret 2015 skal KS-medlemmerne vælge politisk ledelse. Det foregår ved valget til KS’ øverste myndighed, repræsentantskabet, som efterfølgende vælger den hovedbestyrelse, der skal sidde i de kommende to år.

Hvert andet år vælger KS-medlemmerne

det repræsentantskab, der skal lede KS i den

kommende toårs-periode. 2015 er sådan et

valgår, hvor KS-medlemmerne skal vælge de

43 medlemmer til repræsentantskabet:

To fra hver region

To studentermedlemmer

Et seniormedlem

32 vælges fra lister

Ved det seneste valg i 2013 var der opstillet

fire forskellige lister:

- Nyt KS – med Per Lindegaard Hjorth i spid-

sen

- Offentligt ansatte – med Bibiana Paluszew-

ska og Marie Louise Bro Pold i spidsen

- To seniorlister – den ene med Lis Bymark i

spidsen, den anden med Gitte Nielsen. Gitte

Nielsens liste vandt.

Det lykkedes ikke de studerende at opstille

en liste.

I løbet af de næste måneder skal KS-medlem-

merne have dannet de lister, der skal være

repræsenteret ved det kommende valg.

Det er medlemmerne, der bestemmer i KSAlle aktive kan opstille til valget, der finder sted i oktober.

Valg og hjælpI KS håber vi, at så mange som muligt har lyst til at få indflydelse og arbejde aktivt for KS og dermed medlemmerne.Så velkommen til. Og hvis der er spørgsmål til noget eller brug for hjælp, står sekretariatet til rådighed. Ring på 3391 9800, og spørg efter Kirsten Olsen, eller mail til kio@kommunikationogsprog.dk.

TidsplanenNu – 15. september: Etablering af lister 15. september: Sidste frist for indlevering af lister til valgudvalget 15. oktober: Start på valg til repræsentantskabet, som foregår ved elektronisk afstemning 30. oktober: Slut på afstemning til repræsentantskabet og offentliggørelse af valgresultatet14. november: Konstituerende repræsentantskabsmøde. Her vælges de syv medlemmer til hovedbestyrelsen

Alle medlemmer kan stille op til forbundets

repræsentantskab. Der er meget få betingelser

for at kunne opstille, og den mest vidtgående

er, at man skal finde 15 medlemmer, der vil

anbefale, at man bliver valgt.

Man kan stille op alene eller sammen med

andre medlemmer på en liste. I begge tilfælde

skal man have 15 stillere. Dem, der stiller op,

må også gerne være stillere. Man kan i øvrigt

kun opstille på én liste.

Man skal sende listen over dem, der opstiller,

sammen med listen over stillerne til forbundets

sekretariat, sådan at den er fremme senest 15.

september 2015.

Listen skal indsendes af listens talsmand/

kvinde og stiles til valgudvalget ved direktør

John Stolberg.

På listen skal der være personlige underskrifter

både fra dem, der stiller op og fra dem, der

anbefaler listen (stillerne), og man skal oplyse,

hvad man kalder listen.

Valget til forbundets repræsentantskab sker

i tre grupper, og man kan kun stille op i den

medlemsgruppe, man tilhører:

• enforerhvervsaktivemedlemmer

• enforseniorer

• enforstuderende.

Din liste skal være klar 15. september

36/37

Kursus i hurtiglæsningMange mennesker læser altid højt for

sig selv inden i hovedet. De hører hvert

ord. Men det er der ingen grund til.

København, 27.-28. april 2015

Engelsk korrekturlæsningDe fleste danskere er efterhånden to-

sprogede, og mange af os læser og

skriver dagligt tekster på engelsk.

København, 28.-29. april 2015

Oversættelse med Memsource – et cloudbaseret oversættelsesværktøjNu er det blevet både nemt og billigt at komme

i gang med sprogteknologi som freelancer eller

sprogmedarbejder! Du kan bruge termbaser,

translation memories og maskinoversættelse

for blot nogle hundrede kroner om måneden.

København, 29. april 2015

Engelsk: Konkurs og rekonstruktion Det kan være en udfordring at oversætte

tekster om problemstillinger, lovgivning og

afgørelser inden for konkurs og rekonstruktion.

København, 21. maj 2015

Det sker! Efteruddannelse i Kommunikation og Sprog

Læs mere, tilmeld dig, og se flere kurser i

efteruddannelseskalenderen på

www.kommunikationogsprog.dk

ValgudvalgetKS har et valgudvalg, som står for det praktiske i forbindelse med KS-valg 2015.

Valgudvalget består af Lisbeth Heilesen og Ditte Uno, forbundets kritiske revisorer, samt

KS-direktør John Stolberg, der også er formand for valgudvalget. Valgudvalget assisteres af

juridisk konsulent Kirsten Olsen og redaktør Anne Nimb fra KS sekretariat.

- Medlemmer, der vil oprette lister og opstille kandidater til valget, kan få bistand og

rådgivning fra KS’ sekretariat. Vi står til rådighed med bistand til alt muligt – fra afholdelse af

valgmøder til udsendelse af valgmateriale, siger valgudvalgsformand John Stolberg.

De opstillede lister får også adgang til at oprette en gruppe på KS Medlemsnet, hvor de

kan debattere med de andre, der er knyttet til listen, og hvor man kan planlægge sin valg-

kamp. Listerne kan indbyde til møder gennem medlemsnettet og kan føre debatter med alle

forbundets medlemmer.

- På forbundets hjemmeside vil der være præsentationer af de opstillede lister. Vi vil bringe

nyheder om valget og listerne på hjemmesiden og i nyhedsbrevene, ligesom listerne har

mulighed for at fortælle om sig selv i KOM magasinet, hvor der også løbende vil blive infor-

meret om det kommende valg til repræsentantskabet. Men sekretariatet bidrager ikke med

hjælp til udformning af budskaber eller strategier, idet det vil kunne påvirke valgets resultat,

siger John Stolberg.

Nyheder om valget, lister og kandidater sendes til redaktør Anne Nimb,

ani@kommunikationogsprog.dk

Sådan gør I:Vil I samle stillere til en liste, kan I:

- bruge Medlemsnet, gruppen Forbund, til

at efterlyse stillere

- kontakte medlemmer, I allerede kender

- få stillere gennem KS-netværk

- rekvirere stillere blandt deltagere i KS-

kurser og arrangementer

I kan gøre opmærksom på, at I har dannet

en liste flere steder.

På Medlemsnet er der fri adgang til at

debattere. Læs mere om KS Medlemsnet

på kommunikationogsprog.dk.

I kan danne jeres eget lukkede valgfo-

rum til intern debat på KS Medlemsnet.

Kontakt sekretariatet for at få dannet

gruppen.

På hjemmesiden tildeles alle lister en

præsentationsside, når listen er anmeldt til

forbundets valgudvalg.

Nye lister får omtale i forbundets ugent-

lige nyhedsbrev.

KS social

Update

Sætninger, du ikke har hørt før 2008:”Jeg er så’n en som tit poster før jeg tænker” - Min kollega i kommunikationsafde-lingenKan du andre?

Trine Keren: Vi sms’er i morgen. Jeg har snap-

pet dig

Ngaio Ustrup: Jeg har lige ”liket” din status.

Karin Agerschou: Face time

Vita Duus: Jeg texter dig lige.

Simone Fischer: Jeg tagger dig lige..

checker du os ind ?!

Mie Jensen: ”Jeg kan se han er online men

ikke læser min besked?!”

Mette Gadegaard: ’Jeg forudser en shit-

storm om et par timer’

Kathrine Louise Nielsen: ”Vi snappes!”

(overhørt i tøjbutik)

Salima Dahmani: Hvis du ikke deler dette

opslag er du enig! (Oftest i forbindelse med

åbenlyse forfærdelige hændelser)

Mark Guldholm Serritzlev: ”Jeg fi k fi rst

like!”

Rikke Marie Søegaard, Kommunikations-

designer, UX-certifi ceret, tekstforfatter: Har

du hørt om den klassiske diskussion om

indhold above the fold, dvs. det indhold der er

synligt på skærmen, inden du scroller? Store

billeder og meget lidt tekst er blevet mode på

hjemmesider, og jeg har hørt mange sige, at

brugerne er så vant til at scrolle nu, at de nok

skal fi nde indholdet længere nede på siden.

Men er det egentlig rigtigt? Nej - viser bruger-

tests foretaget af Nielsen Norman Group på

over 50.000 websites. Deres heatmap er især

overbevisende, så husk at scrolle ned til det :)

Katrine Wochner, Tekstforfatter / Tekst til

online- og offl inemedier / Der er altid en god

historie at fortælle ...Tak for nyttig info!

Gerhard Adrian, Marketing Consultant

Scandinavia --> Germany: Hvor godt, at de har

opfundet topmenuer... (siger én, der er ved at

oprette endnu fl ere one-page hjemmesider)

Anette Rahbek, Connecting the Dots in a Glo-

bal World * PA/EA I Communications I Project

& Change Management: Har altid syntes at

scroll er tidsspilde, fordi du scroller ned, ned,

og ned ofte uden at vide hvad du lige efter eller

hvornår du kommer dertil. At klikke på f.eks.

topmenuer er meget hurtigere, efter min

mening.

Daniel Nayberg, Inspirator hos INSP!: Helt

sikkert gode pointer - men jeg tror ikke at

man skal bruge den undersøgelse som

”anti-scrolling-argument”. At folden er vigtig

betyder ikke nødvendigvis at scrolling er

skidt (det opfatter jeg i øvrigt heller ikke at

der konkluderes).

Pointen er vel blot som altid, at det vigtig-

ste skal først, og at navigationen skal give

mening ift. indholdet.

På den måde siger undersøgelsen for mig

ikke noget revolutionerende.

Derudover ville det være interessant at

se samme undersøgelse for andre devices

(tablets og smartphones), som ca. halvdelen

af brugerne jo efterhånden er på. Det lyder

som om at denne undersøgelse er lavet

udelukkende på ”almindelige” skærme.

Konkurrence: Gi os dit yndlings-træ-skoudtryk og vi giver dig ét gavekort til Baresso på 100kr.

Vi trækker lod blandt de bedste bud. Kon-

kurrencen løber indtil fredag 6. februar.

#OnsdagsKonkurrence #Træsko #Ordsprog

#Idiomer #KommunikationogSprog #KomSprog

Icbp: At grine som en fl ækket træsko!

morten_kaiser: Trip trap træsko

jonas_poulsen: Nogle går ind i folk med

træsko på - kan de da ikke se sig for?

daniela_lis: På dette billede er der

vist en der har stillet træskoene.

Marekbp: At gå med halm i træskoene

Zmoelf: Store folk skal have store træsko :-D

katrine_jensen91: At vade ind i

folk med træsko på :-)

faerch_: Hun går ind i alle hjer-

ter med træsko på

siljavase: At gå med for små træsko

stillinho: Det er ikke størrelsen på

træskoene det kommer an på

amarcoj: Skal vi tage træsko på?

Perlhjorth: At stille træskoene - ordi-

nært, men hvad med: Han har ikke har

ikke de største træsko i landbruget

Kommunikationogsprog: Og stort

tillykke til @faerch_ der har vundet

et gavekort. Yay! God weekend!

Vi trækker lod blandt de bedste bud. Kon-

jonas_poulsen:træsko på - kan de da ikke se sig for?

vist en der har stillet træskoene.

38/39

Tekst / Anne NimbFoto / Carsten Snejbjerg

SABINE JOHANNSEN, 27 ÅR

12.1. 2015 til virksomhedspraktik som kommunikations-

konsulent hos kommunikationsbureauet Strup og Strup.

Hvordan var det at komme ud på jobmarkedet efter endt uddannelse?Jeg havde jo hørt, at det ikke var et sjovt marked at komme

ud til, så jeg gik faktisk i gang med at søge job allerede et

halvt år, før jeg blev færdig med min uddannelse. Jeg har

søgt en masse uopfordret og også en del opslåede stil-

linger, men det lykkedes mig ikke at få noget, før jeg blev

færdig.

Hvad var det, du fi k som begrundelse, når du ikke fi k jobbet?Jeg fi k hele tiden at vide, at jeg var dygtig og havde et

godt cv – men tabte hver gang til en med erfaring, også

selvom jeg har haft fl ere relevante studiejob. Jeg tænkte,

at jeg måtte få mig noget erfaring. Så jeg valgte at benytte

virksomhedspraktikordningen og har været i virksomheds-

praktik to gange, begge gange på baggrund af uopfordrede

henvendelser.

Hvordan lykkedes det dig så at lande dette job?Det er to måneders virksomhedspraktik. Virkeligheden i

mange virksomheder er jo, at de gerne vil have kommu-

nikationsfolk ind, men at de ikke synes, de har økonomi

til det. Det er hårde vilkår, men det kan som nyuddannet

være nødvendigt at arbejde ’gratis’ for at få den erfaring,

som alle efterspørger.

Du har speciale i strategisk kommunikation, og nu arbejder du med brand journalism. Hvordan kan du bruge dine færdigheder her?Når vi arbejder med brand journalism, hjælper vi virksom-

hederne med at fortælle den gode historie, som allerede

er i virksomheden. Vi skaber indholdsstyret marketing.

Jeg synes, at den kombination af metoder, og her vil det

sige strategisk udvikling, journalistik og creative writing,

som vi anvender, er interessant. Man kan se på strategisk

kommunikation overordnet, men man kan også hive det

lidt ned og bruge det til at udvikle metoder til at skabe bånd

mellem en virksomhed og dens kunder, og man kan gøre

det både visuelt og tekstuelt. Og det er det, vi gør her.

SABINE JOHANNSEN ER UDDANNET CAND.MAG. I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION MED SPECIALE I STRATEGISK KOMMUNIKATION FRA SDU 1.2.2014. HUN HAR TIDLIGERE ARBEJDET FOR ALLER MEDIA SOM CORPORATE BLOGGER OG SOCIAL MEDIA MANAGER, OG HOS FORLAGET STRANDBERG PUB-LISHING SOM MARKEDSFØRINGSANSVARLIG.

Medlem / portræt

KøbenhavnEffektiv jobsøgning 1 10. marts

Bliv bevidst om dit værd – og sæt ord på dine kompetencer 10. marts

Kompetenceworkshop 12. marts

Karrieresamtaler 16. marts

Effektiv jobsøgning 2 17. marts

Skriv journalistisk 18. marts

Barselshjørnet 23. marts

Talen som ledelsesværktøj 24. marts

Ledelse med passion 25. marts

Nudging - nye strategier til adfærdsforandring 25. marts

Sådan får din virksomhed og du ROI på Facebook 26. marts

Karrieresamtaler 9. april

Med KS i feriejunglen 13. april

Karrieresamtaler 20. april

Barselshjørnet 20. april

Tør du være dig? 20. april

Drop den traditionelle ansøgning – og få job (1) 22. april

Personlig gennemslagskraft og improvisation 23. april

Effektiv jobsøgning 1 28. april

Drop den traditionelle ansøgning – og få job (2) 28. april

Effektiv jobsøgning 2 5. maj

Det gode arbejdsliv som særligt sensitiv medarbejder 5. maj

Kompetenceworkshop 12. maj

Morgenmøde for ledere: Det gode virtuelle møde 13. maj

Barselshjørnet 18. maj

Karrieresamtaler 21. maj

Barselshjørnet 29. juni

Aarhus Skriv journalistisk 17. marts

Pension live – spring den kedelige læsning over 18. marts

Barselssamtale 25. marts

Kom bag om lønstatistikken og bliv klar til lønforhandling 25. marts

Barselssamtale 26. marts

Nudging - nye strategier til adfærdsforandring 9. april

Karrieresamtaler 15. april

KS-DAGEN 2015 - Aarhus 16. april

Morgenmøde for ledere: Håndtering af din mellemlederposition 17. april

Karrieresamtaler 11. maj

Kompetenceworkshop 20. maj

ViborgNetværksmiddag 10. marts

Odense Få nu succes på Facebook (workshop) 10. marts

Barselssamtaler 27. marts

Hold øje med kalenderen på hjemmesiden.

Der kommer hele tiden nye arrangementer over

hele landet.

Det sker! Møder og arrangementer i Kommunikation og Sprog

København13. november Skriv til personalet, pressen og de prægtige kunder

14. november Lønforhandlingskursus for privatansatte – forhandling i praksis del II

16. november Kursus i InDesign

19. november Kursus i Photoshop

19. november Employability

19. november Kinesisk sprogvidenskab på internettet

22. november NTIF 2012

26. november Kompetenceworkshop

6. december Karrieresamtaler

8. januar Lønforhandlingskursus for privatansatte – kom bag om forhandlingen del

7. februar Lønforhandlingskursus for privatansatte – forhandling i praksis del II

Aarhus15. november Skriv til personalet, pressen og de præg-tige kunder

15. november Karrieresamtaler

21. november Lønforhandlingskursus for privatansatte – kom bag om forhandlingen del I

6. december Karrieresamtaler

6. december Arbejdsmiljø og trivsel - kom stress i forkøbet

12. december Lønforhandlingskursus for privatansatte – forhandling i praksis del II

Esbjerg12. november Workshop om personlig gennemslags-kraft v/Annette Bjerre Ryhede

Odense14. november Karrieresamtaler

20. november Excel for kommunikatører

4. december Karrieresamtaler

Hvis du vil vide, hvornår der er gratis ar-rangementer i nærheden

af dig, så tilmeld dig arran-gementsnyhedsbrevet på

hjemmesiden.

Kompetenceworkshop 23. april

Sådan får du nyt job! 6. maj

Fem faser til at undgå en shitstorm 26. maj

Karrieresamtaler 11. juni

KoldingSådan får du nyt job! 11. marts

Kompetenceworkshop 19. marts

Positiv psykologi 13. april

Karrieresamtaler 28. maj

AalborgVærd at vide om SEO 11. marts

Storytelling - 3 karrierehistorier 25. marts

Bag om Aalborgs største events 9. april

Karrieresamtaler 23. april

Fem metoder til at skabe bedre online-tekster (workshop) 7. maj

HerningSpor i sjælen - et Sirius-foredrag 14. april

RandersEt billede siger mere end 1.000 ord! 23. april