h u s fo r bi

hus forbinr. 11 november 2019 23. årgang | pris 20 kr. | 10 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort

Interview med Sanne Salomonsen

Jesper har opgivet systemet

genARate

Download app'en genARate og få en særlig oplevelse, når du har købt hjemløsekalenderen 2020. Så kan du scanne Mus Forbi i app'en for hver måned og se månedens sælger komme frem i lyd eller billeder og fortælle mere om sit liv og sit sted.

VIRTUEL DIMENSION AF HJEMLØSEKALENDEREN Kode til genARate på App Store

Kode til genARate på Google Play

2 | HUS FORBI | nr. 11 november 2019 | 23. årgang

| leder |

vi støtter hus forbi vil du også støtte?

KOMMUNAL

hus forbiREDAKTIONANSVARSHAVENDE REDAKTØRPoul Struve [email protected] Helga C. TheilgaardKORREKTURSimon MallingLAYOUTSalomet Grafik

KONTAKT REDAKTIONENPoul Struve Nielsen, redaktør, tlf. 5240 9079 Peter Andersen, redaktionssekretær, tlf. 5373 0494 [email protected]

DIGITALT INDHOLDMarkus Eg Schwarz-Nielsen, 5373 0490Pelle Lundberg Jørgensen

SALGSAFDELING Jimmy Rohde, tlf. 5133 8128, [email protected] Stinne Otte, tlf. 5376 0479, [email protected] Rønne Nørholm, 5240 9069

ADMINISTRATIONRasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder tlf. 5240 9049, [email protected] Kamp, bogholder, tlf. 5240 [email protected]

FORMAND FOR FORENINGEN HUS FORBISimon Nielsen, [email protected]

ANNONCERRedaktionen, tlf. 5240 9079

UDGIVERForeningen Hus Forbi, Jernbane Allé 68, 2720 VanløseTlf. 8993 7474, www.husforbi.dk

DISTRIBUTIONBoformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse med mere kan fungere som distributører for Hus Forbi – det vil sige være udleveringssted af avisen til sælgerne.Kontakt os på tlf. 8161 6689/5240 9069(se listen af distributører på www.husforbi.dk).

ABONNEMENTSTANDARDABONNEMENT, inklusive støttemedlemskab: 480 kroner(12 numre om året – inklusive moms, porto og gebyr).STØTTEABONNEMENT, inklusive støttemedlemskab: 680 kronerKontakt på tlf. 5240 9069Mail: [email protected]

BIDRAGHvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan dette indsættes på reg.nr. 5324 kontonr. 0243524, Arbejdernes Landsbank. Hvis du mærker indbetalingen med cpr-nummer, indberetter Hus Forbi til SKAT, hvor meget du har indbetalt. Ønsker du ikke indberetning til SKAT, mærk da indbetalingen med 'Bidrag'. Tusind tak.

TRYK Dansk AvistrykOPLAG 90.000LÆSERTAL 604.000 (1. halvår 2019) Ifølge Index Danmark/GallupANTAL REGISTREREDE SÆLGERE 3.000ISSN 1397-3282Næste nummer udkommer den 29. november 2019.

HUS FORBI ER EN REGISTRERET SOCIALØKONOMISK VIRKSOMHEDOM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP.

Forbyd spilreklamer og få omkostninger på kviklån ned i et rimeligt lejeJeg har en smart app, som jeg kan bruge til at betale for parkering i hele landet. Når jeg drejer en skive rundt to gange, får jeg prisen for to timers parkering, og det køber jeg. Det smarte er, at jeg kan sidde ved et møde, der trækker ud, og forlænge parkeringen, eller jeg kan afbryde den og nøjes med at betale for en time, hvis jeg er hurtigere tilbage ved bilen. Det er så nemt.

Kviklånet, der har taget det rent ud sagt frække navn ’Folkelånet’, bruger den samme teknologi. På mobiltelefonen kommer nøjagtig den samme drejeskive frem.

Det er både for nemt og for dyrt. Skiven starter på 3.000 kroner, og hvis du drejer et par omgange, kommer den hurtigt op på

9.000 kroner. Her trykker du bare på ’start ansøgning’ i stedet for ’parkering’ på den store knap midt i skiven.

I det mindste er der lige nedenunder overskuelig information om vilkårene. Hvis du låner 9.000 kroner, er de årlige omkostninger 220,81 procent, og du kommer så til at betale 16.007,26 kroner til-bage. Hvis du låner 3.000 kroner, er der årlige omkostninger på 408,75 procent, og du kommer til at betale 6.505,34 kroner tilbage.

Det værste er, at den slags lån kun er for folk, der ikke har råd. Hvis du tager et forbrugslån i et anstændigt pengeinstitut, vil de årlige omkostninger typisk være under 10 procent. Så det er selv-følgelig kun folk, pengeinstitutterne ikke vil låne penge, der tager de dyre lån. Det er en urimelig forskelsbehandling og en grov udnyttelse af folk, som er dårligt stillet økonomisk.

Det er godt, at regeringen, dens støtteparter og det meste af oppositionen er klar til at gøre no-get ved kviklånene. Forhåbentlig lykkes det for medlem af Europaparlamentet Søren Gade at få par-tifællerne i Venstre med, så det kan blive et bredt forlig.

Kviklånene skal ikke forbydes, men der skal sættes nogle nye rammer, så omkostningerne be-grænses, og indtjeningen ikke bliver ågeragtig. For der er desværre brug for dem.

Så længe, der er mennesker i Danmark, som slet ikke kan få en konto i en almindelig bank, så længe, der er mennesker, som ikke har penge til nødvendig receptpligtig medicin, så længe, det eneste alternativ for mange er at sælge sex, gøre noget kriminelt eller tage rockerlån, hvor fingrene bliver klippet af, hvis man ikke betaler; så længe er der også brug for et alternativ til pengeinstitut-terne på lånemarkedet.

Men omkostningerne skal ned på et niveau, hvor det er realistisk for låntagerne at betale tilbage og komme videre.

Reklamer for spil er det mindre kompliceret at tage stilling til. Afhængighed er dybest set en ke-misk kortslutning i hjernen, og det er den samme kortslutning, der gør folk afhængige af spil, stof-fer og alkohol. Spilreklamer skal bare forbydes, ligesom reklamer for alkohol og tobak er forbudt. Det er på tide at kortslutte indtjeningen hos spiludbyderne og de sportsstjerner og skuespillere, der hjælper dem med at lokke spilafhængige i ulykke. Poul Struve Nielsen, redaktør

køb kun avisen af sælgere med synligt hus forbi-id-kort som dette. hus forbi-id er din garanti for, at du støtter hjemløse og socialt udsatte. hus forbi må ikke sælges i togene.KOPI

HUS FORBI | nr. 11 november 2019 | 23. årgang | 3

16

“9 De nye fattige 117 millioner europæere er fattige eller truet

af fattigdom. Forsorgsmuseet i Svendborg har åbnet en udstilling om Europas nye under-klasse: Mennesker i arbejde, som har svært ved at forsørge sig selv.

10 Erstatningskrav for ulovligt zoneforbud

Hus Forbi-sælgerne André og Morten fik et zoneforbud af politiet, men blev frifundet i byretten og kræver nu 200.000 kroner i er-statning. Morten står for første gang frem og fortæller, hvordan han havde det med at være lukket ude af sin by.

14 Med Hus Forbi behøver jeg ikke være kriminel

Jesper er et af de nye ansigter på Hus Forbis hjemmeside. Han har opgivet systemet, lever af at sælge aviser og bor på en båd, når han ikke er på landevejen.

24 Kærlighedens pris Cafe Klare var truet af lukning, men er nu sikret

en permanent bevilling, og på Hjemløsedagen fik kvindeherberget på Vesterbro en ekstra præmie i form af årets hjemløsepris. Hus Forbi har besøgt natherberget, der kun er for kvinder.

| indhold | foto: M

ichael Elmkjæ

r Madsen

Men jeg skal hurtigst muligt i gang med afrusning igen, så min lille datter kan se sin far ordentligt. Jeg har fået antabus af min egen læge. Jeg skal bare i gang.Hus Forbi-sælger Stig Sonne Bagsiden

det koster 9.000 kroner årligt at få sit firmalogo med. send en mail til [email protected]

Version A50x19mm Almene kvalitetsboliger

www.domea.dk

Jeg er blevet klogere på hjemløse Sanne Salomonsen har en lille rolle i den danske storfilm 'Valhalla', men har spillet en stor rolle i dansk musik i mere end 50 år. Fenrisulven har en noget større rolle i filmen, og den har en Hus Forbi-sælger taget navn efter. Læs Fenris' interview med sangeren.


af Poul Struve Nielsen

Tidligere forsvarsmini-ster og nuværende medlem af Europaparlamentet for Ven-stre, Søren Gade, vil have for-bud mod højt forrentede kvik-lån og reklamer for spil.

- Man bør politisk sætte et loft på, hvad renten må være på et kviklån, siger han til Hus Forbi.

Hvad spil angår, mener han simpelthen, reklamerne bør forbydes. Men først kviklån.

- Der gives kviklån med ÅOP på både 400 og 700 pro-cent, siger han.

ÅOP betyder årlige omkost-ninger i procent. Og der er en grund til, at alle uvildige eks-perter anbefaler folk at få et forbrugslån i banken, hvis de mangler penge. Hvis du har en økonomi, så banken vil låne dig penge, vil ÅOP være under ti procent i de fleste pengein-stitutter.

Så folk, der tager et kvik-lån, handler enten uden om-tanke eller uden kreditvær-dighed. Og hvis det sidste er tilfældet, får de under alle omstændigheder svært ved at indfri lånet, og så kan det blive nødvendigt at optage et endnu dyrere lån for at betale det dyre lån tilbage. Når KFUM's sociale arbejde har gældsråd-givning, er det blandt andet fordi, fattige familier og socialt udsatte ryger i kviklånsfæl-den.

kamp mod kviklån og spilreklamerSkarpe skud fra tidligere forsvarsminister Søren Gade

"De klipper måske ikke fingrene af dig, men de tager dit liv fra dig. Problemet er, at almindelige

mennesker ikke ved, hvad ÅOP betyder.

der må spille i Danmark, og hvis vi laver et forbud, kan vi ikke nøjes med at ramme udenlandske firmaer. Men vi kan lave et forbud mod spil-reklamer i Danmark, siger Søren Gade.

Det danske foldboldlands-hold stiller op i reklamer for Danske Spil. Det er det tidli-gere Tipstjenesten, hvor en del af overskuddet udloddes til sociale og kulturelle for-mål. Det gør nu ikke indtryk på Søren Gade.

- Så må man finde nogle penge på Finansloven til de projekter. Det kan ikke være rigtigt, at man lokker folk ud i ulykke for bagefter at sidde og lege julemand. Og jeg siger ikke, at spil skal forbydes, men at vi skal forbyde rekla-mer for spil. Vi har forbud mod reklamer for alkohol og cigaretter, fordi det er sund-hedsskadeligt. Hvorfor har vi ikke også forbudt reklamer for spil? ❙

Søren Gade kalder et kviklån for et rockerlån.

- De klipper måske ikke fing-rene af dig, men de tager dit liv fra dig. Problemet er, at almin-delige mennesker ikke ved, hvad ÅOP betyder, siger Søren Gade.

Han er Europaparlamentari-ker og mener også, at det er en sag for EU. Men Danmark kan selv bestemme her.

- Man kan lave nationale reg-ler og beslutte, hvad ÅOP må være, siger han.

SF har tidligere foreslået en grænse på 20 procent. Nu er der

altså opbakning til at gøre no-get fra en af de mest populære politikere i Venstre.

- Vi trænger til en grundig politisk diskussion af det her, siger Søren Gade.

Reklamer for spilHvad spil angår, har enhver, som ser fodboldkampe i tv, oplevet, hvordan den tidligere landsholdsspiller Brian Laudrup optræder i rollen som ekspert i studiet, mens han i pausen for-søger at lokke fans til at spille spil, som er lavet 'af spillere, for spillere'.

- Jeg bliver helt dårlig, de si-ger jo i virkeligheden: 'Kom nu ludomaner, frem med pengene og spil.' Der er 10.000 ludoma-ner i Danmark, og ludomani kan sidestilles med tobak, alkohol og narkotika, siger Søren Gade.

Laudrup reklamerer for et svensk-ejet firma, der hedder Unibet.

- Der er 44 svenske firmaer,

tre gange så mange reklamer Antallet af bettingreklamer er næsten tredoblet på syv år. En opgørelse fra Kantar Gallup AdFacts viser ifølge DR Nyheder, at der i 2012 i gennemsnit på radio og tv var 426 reklamespots om bet-ting per døgn. I 2018 var det i snit 937, mens der i 2019 - til og med august - i gennemsnit var 1.197. ❙

flertal mod lån med høje omkostninger

Flere partier har skiftet holdning til kviklån. Erhvervsminister Simon Kollerup (S) søger nu en bred politisk aftale om et loft over de årlige omkostninger i procent (ÅOP). 'Vi tager et opgør med de kviklån, som med fuldstændigt ublu omkostninger og skruppelløse måde at drive forretning på fanger folk i en gældsspiral', har han tidligere udtalt i en kommentar til Børsen. Da SF i foråret fremsatte et beslutnings-forslag i Folketinget om at lægge et loft over ÅOP, var der kun opbakning fra Enhedslisten og Alternativet. Udover den socialdemokratiske regering er også de radikale, DF og de konservative kommet på andre tanker. Og med Søren Gades udmelding er der altså også grøde i Ven-stre. ❙

kviklån eneste mulighed Formand for Brugernes Akademi og medlem af Rådet for Socialt Udsatte, Anja Plesner Bloch, siger til TV-Avisen, at samtlige stofbrugere i Istedgade har et kviklån. Hun har selv haft et og erken-der, at hun ikke havde en chance for at betale lånet tilbage, for der skulle betales dobbelt så meget tilbage, som hun havde lånt. Hun siger videre om alternativet til kviklån: 'Du kan ikke låne penge i banken, så man kan lave kriminalitet, sælge sex el-ler låne penge af rockere'. På spørgsmålet 'Er det en god idé?' svarer hun: 'Nej, det får man aldrig betalt tilbage, og det ender galt for de fleste. Jeg kender folk, som har fået klippet fingre af, så det er ikke noget, jeg vil anbefale overhovedet'. ❙

"Jeg bliver helt dårlig, de siger jo i virkeligheden: 'Kom nu ludo-

maner, frem med pengene og spil.' Der er 10.000 lu-

domaner i Danmark, og ludomani kan

sidestilles med tobak, alkohol og

narkotika.

KR.


af Peter Andersen

For et halvt år siden blev der delt løbesedler ud og demonstreret for-an Rådhuset, da et flertal i Helsin-gør Kommune lagde op til at luk-ke værestedet Klubben. Dengang ombestemte politikerne sig, og der blev fundet penge til at drive Klubben videre – i hvert fald indtil udgangen af 2020.

Nu vil et meget stort flertal i byrådet så flytte Klubben til nye og mindre lokaler. Samtidig skæ-res antallet af åbningsdage ned fra fem til fire, to medarbejdere fyres, og det skal være slut med at drikke alkohol på stedet. Til gengæld vil der blive åbnet et natherberg i samme hus som det nye værested.

Et natherberg har været savnet,

men beslutningen om at flytte er rigtig skidt, mener en af Klubbens brugere gennem mange år, Dorte Ø. Christensen. Hun minder om, at Klubben er med til at holde byens socialt udsatte væk gader og plad-ser, hvor de tidligere var til gene for beboere, handlende og butik-sejere.

- Folk vil rykke ud i gader og stræder igen. Klubben er vores fristed, og mange vil ikke kom-me der, hvis de ikke kan få lov at drikke deres bajere. Jo, vi kan få et cykelskur at stå under – det skal nok blive sjovt for naboerne. De penge, man sparer, kan man bære lige hen til politiet, siger hun.

Marlene Harpsøe fra Dansk Folkeparti er formand for social- og beskæftigelsesudvalget i Hel-

singør Kommune. Hun var imod planerne om at lukke Klubben i foråret, men står bag indstillingen om at flytte værestedet nu.

- Vi har behov for et perma-nent natherberg, og det giver god mening, at Klubben rykker ind i samme hus, så vi samler indsatsen overfor hjemløse og udsatte. Men det er også en besparelse, det skal jeg ikke skjule, siger hun.

Marlene Harpsøe støtter også beslutningen om, at det nye være-sted bliver alkoholfrit.

- Vi arbejder på at få folk ud af deres misbrug. Hvis de må drikke i Klubben, fastholder vi dem i mis-bruget, siger hun.

Allan Berg Mortensen, som er Enhedslistens repræsentant i so-cial- og beskæftigelsesudvalget,

tror imidlertid, at den beslutning vil holde mange fra at komme det nye sted.

- Det er det fristed, de har brug for. Så det er en dårlig idé, siger han.

Enhedslisten vil stemme imod flytningen, når den behandles i byrådet 4. november.

- Man vil flytte Klubben hen et sted, hvor vi i forvejen har nogle midlertidige boliger for menne-sker, hvis største problem er hjem-løshed. De har måske et arbejde eller er tæt på at få et arbejde. De beboere har ikke behov for at være sammen med folk, der har et ak-tivt misbrug, og det har mange af Klubbens brugere, siger han. ❙

Besparelser rammer værestedHelsingør Kommune vil spare penge ved at flytte værestedet Klubben, og det vil få mange til at holde sig væk, forudser bruger


Af Poul Struve Nielsen

Hvis vi stadig havde haft satspul-jen, ville den have givet cirka en milliard kroner til blandt andet det sociale område til næste år. Men den særlige pulje, som blev kaldt 'de fattiges finanslov' er nedlagt. Nu skal socialområdet finansieres over den samme finanslov som alle statens andre udgifter.

Regeringens udspil til finans-lov afsætter 1,3 milliard kroner over en fire-årig periode fra 2020 til 2023 til socialområdet.

- Skal vi se det i forhold til den gamle satspulje, er det ikke mange penge. Med satspuljen blev der tilført cirka en milliard om året, så finanslovsudspillet dækker ikke det hul, der er efter satspuljen, si-ger Jann Sjursen, som er formand for Rådet for Socialt Udsatte.

Ifølge finanslovsforslaget for

2020, som regeringen har døbt 'Velfærd først – tryghed, tillid og en grøn fremtid', ønsker regerin-gen at sætte en ny retning for so-cialpolitikken i Danmark og skabe 'mærkbare forbedringer for udsat-te børn, voksne og deres familier. Og hvor vi styrker de tidlige ind-satser, så et udsat barn ikke bliver en udsat voksen'.

Der afsættes 0,4 milliard af de 1,3 milliard kroner i 2020 til at styrke indsatsen for udsatte børn og deres familier samt de allermest udsatte borgere i det danske sam-fund.

- Det hele er et forhandlings-oplæg, men det er skuffende. Satspuljepartierne har sagt, at nu gjaldt det om at vise, at socialpoli-tikken har sin egen ret og nu skal finansieres på normal vis, siger Jann Sjursen.

Desuden nævnes under over-

skriften 'udvidet velfærd for de allermest udsatte' en særlig ramme til nye socialpolitiske indsatser på 60 millioner kroner.

Der nævnes en række indsat-ser:

- En målrettet involvering af ci-vilsamfundet.

- En styrkelse af den frivillige økonomi- og gældsrådgivning ved at etablere landsdækkende tilbud.

- En øget indsats over for hjem-løse ved at gøre puljen til etable-ring af nødovernatningstilbud per-manent.

- En exitpakke målrettet men-nesker i prostitution, der ønsker at forlade prostitutionsmiljøet.

- Øget ambulant rådgivning til voldsudsatte og udøvere af vold i nære relationer.

- Annullering af ompriorite-ringsbidrag for de to hæderkrone-de institutioner Kofoeds Skole og

Møltrup Optagelseshjem.- Et målrettet og vederlagsfrit

tandplejetilbud til de mest socialt udsatte borgere i det danske sam-fund.

Et af regeringens støttepartier, SF, foreslår, at der afsættes 500 millioner kroner allerede i 2020. I løbet af de følgende år skal det gradvist stige til 1,5 milliarder år-ligt.

- Det er godt at have nogle pen-ge til at udvikle nogle indsatser i forhold til, hvordan satspuljen har været tidligere. Jeg håber, at man har nogle ambitioner på det sociale område, som man gerne vil indfri, siger SF's socialordfører Trine Torp.

Desuden er der en reserve fra satspuljen, nogle midler som frigi-ves hvert år fra de penge, der har hobet sig op i puljen, og dem skal socialordførerne fra alle Folketin-gets partier forhandle om. ❙

Socialområdet fattes pengeFinanslovsudspil fylder ikke hullet efter satspuljen ud

KÆRE KØBER TAK FOR DIN STØTTEHUSK AT FÅ FREMVIST

KØBER HUS FORBI

Få en snak med dinHus Forbi-sælger

kan altid rimeligEn lovlig sælger

SÆLGERKORT INDEN DU

klip ud og hæng op der hvor du køber dit hus forbi


Tandfeen– du er SMUK, når du smiler

Hus Forbi relancerer Red Røven med den nye hjælpefond også kaldet Tandfeen – du er SMUK, når du smiler

Tandfeens formål er at yde støtte til personer, der er hjemløse, tidligere hjemløse eller socialt udsatte.

Uddelinger fra Tandfeen gives som et rentefrit lån, hvortil der udfærdiges et gældsdokument. Tilbagebetaling skal påbegyndes senest tre år fra lånets oprettelse.

Tandfeen støtter tandbehandling.

Ansøgning om støtte skal indgives til Hus Forbi.Mail kan sendes til [email protected]. Ansøgningsskemaet finder du på www.husforbi.dk.

Tandfeen giver særlig prioritet til formål, der har vanskeligt ved at opnå støtte fra anden side. Det skal være rimeligt dokumenterbart, at alle muligheder for offentlig finansiering skal være udtømte.


Budgetterne er forhandlet på plads i de to største kommuner, Aarhus og Kø-benhavn. I Aarhus er socialrådmand Kri-stian Würtz særdeles godt tilfreds med, hvad der er faldet på plads på socialom-rådet.

I København er det lykkedes at redde nogle truede projekter, men socialborg-mester Mia Nyegaard ser stadig gerne, at det en dag bliver socialområdets tur.

For begge de store kommuner gælder det dog, at der nærmere end jubel over nye tiltag er tale om lettelse over at und-gå forringelser.

- Vi har fået penge til at købe en grund og bygge et nyt værested i Syd-havnen. Dermed ligger det helt fast, at Sydhavnen også i fremtiden bliver et sted, hvor der er plads til socialt udsatte, siger Kristian Würtz.

Desuden er udvidede åbningstider i Værestedet og stofindtagelsesrummet sikret. Der skal bygges ungdomsboliger, hvor halvdelen er for udsatte unge, i det tidligere Amtssygehuset. Der er givet et 69 millioner kroners løft til driftsmidler, som der ikke er sat navn på, fordi opga-verne er så store, og der er afsat en mil-lion kroner, som skal gives til hjemløse-

indsatser i forbindelse med Aarhus Kom-munes Masterplan mod hjemløshed.

I Københavns Kommune var med-arbejderne på nødherberget for hjem-løse kvinder, Cafe Klare, opsagt, og man frygtede en lukning. Med budgetaftalen kan de drage et lettelsens suk og glæde sig over, at de ikke behøver frygte for-handlinger næste år. De har fået en per-manent bevilling.

Også projekter som Clean House, Gang i gaden, Herfra og videre, Sammen om Bellahøj og Reden har overlevet de truende besparelser.

- I et budget, hvor der aldrig har væ-ret så mange penge at fordele, er det skuffende, at socialområdet ikke er til-godeset mere, siger socialborgmester Mia Nyegaard.

Hun tilføjer, at hun mener, det er nødvendigt for stat, regioner og kommu-ner at sætte sig sammen og tænke den sociale indsats igennem.

- Det er 32 af 33 kommuner i hoved-stadsområdet, der ikke kan holde deres budgetter, så der er noget strukturelt galt. Jeg forstår ikke, at vi ikke må give 1.000 kroner om måneden i huslejestøtte til en hjemløs, som det koster 1.000 kro-ner om dagen at have på et herberg, siger Mia Nyegaard. ❙

Budgetaftaler i Aarhus og KøbenhavnLettelse og ikke jubel præger billedet

- Økonomiske pisk har gjort titusind-vis af borgere fattigere – men er ellers uden virkning. Der er stærkt behov for at forny kontanthjælpssystemet.

Så klar er meldingen fra Majbrit Berlau, som er næstformand i Fagbevæ-gelsens Hovedorganisation. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 84 procent af de kontanthjælps-modtagere, som i 2018 fik skåret i deres ydelser på grund af kontanthjælpslof-tet, ikke var jobparate. Det vil sige, at de ikke inden for tre måneder ville være i stand til at tage et arbejde.

- Den primære effekt af kontant-

hjælpsloftet og 225-timersreglen er, at flere mennesker er blevet fattige. Man pisker løs på de forkerte. Så kort og kon-tant kan nyere socialpolitik opsumme-res, siger Majbrit Berlau.

Analysen viser, at knap 36.000 per-soner i første halvår af 2018 blev ramt af enten kontanthjælpsloftet eller 225-ti-mersregelen, som kræver at man i løbet af de seneste tre år har arbejdet mindst 225 timer.

Den nye regering lægger op til en reform af hele ydelsessystemet, og en kommission vil blive nedsat dette ef-terår. ❙

Lavere kontanthjælp rammer de forkerte


hus forbi samler ind til varmt tøjVinteren står for døren, og den kan være hård, kold og lang. Ikke mindst når man som Hus Forbi-sælger står på gaden hver dag. Vi prøver at undgå, at nogle af vore sælgere må ty til at gøre et alternativt forår ud af den kolde vinter. Derfor samler vi penge ind til varmt overtøj og solide vinterstøvler, så vores sælgere kan være klædt varmt på, når vinteren kommer.Bemærk: Vi samler ind til at producere sælgertøj med Hus Forbis logo. Vi har ikke nogen tøjindsamling eller tøjudlevering i Hus Forbi.

DU KAN STØTTE INDKØBET AF VINTERTØJ MED ET BIDRAG PÅ KONTO 9541 10155088 ELLER MOBILEPAY 5240 9069

tegnin

g: Adam

O.


Socialt udsatte grønlændere ud-sættes i højere grad for vold og trusler om vold end socialt udsat-te danskere, viser en ny undersø-gelse af socialt udsatte grønlænde-res sundhed, sygelighed og trivsel i Danmark.

Undersøgelsen er udført af Sta-tens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet for Rådet for Socialt Udsatte og bygger på data fra sundhedsprofilen for socialt udsatte – SUSY UDSAT 2017.

31 procent blandt socialt ud-satte grønlændere har været udsat for lettere fysisk vold mod blot 16 procent i gruppen af øvrige socialt udsatte, viser undersøgelsen.

- Det er meget alvorligt, at so-cialt udsatte grønlændere i så høj grad udsættes for vold. Generelt viser undersøgelsen, at det er en gruppe, der på mange områder ad-skiller sig fra andre socialt udsatte. Derfor er der måske grund til at overveje, om de har brug for nogle andre tilbud og tilgange end andre socialt udsatte borgere, siger Jann

Sjursen, som er formand for Rådet for Socialt Udsatte.

AlkoholUndersøgelsen viser også, at so-cialt udsatte grønlændere i langt højere grad end danskere har et stort alkoholforbrug, mens der ikke er nær så mange stofbruge-re blandt udsatte med grønlandsk baggrund som med dansk bag-grund – hvis man ser bort fra hash.

Forbrug af alkohol og hash blev ved præsentationen af rapporten nævnt som en af de største folke-sundhedsproblemer i Grønland, og problemerne flytter altså med de socialt udsatte grønlændere til Danmark.

Det skal i øvrigt nævnes, at det er usædvanligt, at grønlændere i Danmark er socialt udsatte. Der er procentvist flere udsatte i den grønlandske population i Syddan-mark end i den danske. Men både blandt grønlændere og danskere i Danmark udgør socialt udsatte et lille mindretal.

Undersøgelsen bygger på svar fra Susy Udsat 2017, hvor der var

i alt 1.268 besvarelser. Svarene er indhentet blandt brugere af her-berger, varmestuer, natcaféer, bo-tilbud og andre sociale tilbud.

Blandt dem, som svarede, var 98 født i Grønland – 69 mænd og 29 kvinder. De var gennemsnitligt 45,4 år gamle.

- Det er relativt velkendt, at grønlændere udgør en uforholds-mæssigt stor andel af socialt udsat-te borgere i Danmark. Med denne undersøgelse får vi for første gang dokumentation for, hvordan deres generelle sundhedstilstand og triv-sel er, og hvilke problemer de kon-kret slås med sammenlignet med øvrige socialt udsatte, fortæller Jann Sjursen.

Dobbelt så mange socialt ud-satte grønlændere som danskere er hjemløse. Flere af dem får ofte ikke mad nok, de spiser oftere i varmestuer og væresteder.

Færre tandlægebesøgUndersøgelsen viser også, at so-cialt udsatte grønlændere har et mindre forbrug af visse sundheds-ydelser. Det gælder særligt i for-

hold til tandlægebesøg. Tandsund-heden er værre blandt socialt udsatte grønlændere end i gruppen af øvrige socialt udsatte, og kun 30 procent af socialt udsatte grønlæn-dere har været til tandlæge inden for det seneste år, hvorimod tallet er 47 procent blandt øvrige socialt udsatte.

- Dårlig tandsundhed er gene-relt et stort problem blandt socialt udsatte, som kan føre til en lang række andre sundhedsproblemer. Det gør sig i endnu højere grad gældende blandt socialt udsatte grønlændere. Det er der brug for særligt fokus på i det kommende arbejde med at virkeliggøre rege-ringens ambition om større lighed i sundhed, siger Jann Sjursen.

Bortset fra tandpine er grøn-landske udsatte mindre syge end danske udsatte. Og i det grønland-ske udsattemiljø føler færre sig ensomme, og flere ser familie og bekendte i det tilsvarende danske miljø. ❙

Udsatte grønlændere oplever mere voldNy undersøgelse om socialt udsatte grønlænderes sundhed i Danmark


af Peter Andersenfoto: Søren Zeuth

e godt på billedet af An-dreas Döhnert. Han lig-ner ikke en fattig, men selv om han arbejder 11

timer om dagen, ligger han under EU's fattigdomsgrænse. Han gør rent på skoler og i erhvervslokaler i Berlin, hans arbejdsdag er brudt op i bidder, og hans timeløn er på få år faldet fra 81 til 63 kroner.

Andreas' historie bliver fortalt på udstillingen 'De Nye Fattige' på Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg. Journalisten Peter Rasmussen og fotografen Søren Zeuth har rejst rundt i Europa og talt med såkaldte working poors eller 'arbejdende fattige'. Men-nesker, som har svært ved at for-sørge sig selv og familien, selv om de har et – eller flere – jobs.

- Andreas gør rent fire forskel-lige steder hver dag, og alligevel har han svært ved at få økonomi-

europas nye fattige"Andreas gør rent fire for-

skellige steder hver dag, og alligevel har

han svært ved at få økonomi-en til at hænge sammen. Han har et arbejde, som han fak-tisk ikke kan

leve af.Journalist

Peter Rasmussen

"Også herhjemme er der begyndt

at dukke food banks op. Det er steder,

hvor ikke bare migranter og hjem-

løse men også almin-delige familier kom-mer og spiser, fordi

de ikke har råd til mad.

Journalist Peter Rasmussen

Udstillingen 'Working Poor Road Trip

– De Nye Fattige' kan ses på for-

sorgsmuseet indtil 12. april. Og går

man op på 1. sal, kan man stadig se

udstillingen om Hus Forbi, som blev

sammensat til 20-års jubilæet i 2016

og siden flyttet til Svendborg.

en til at hænge sammen. Han har et arbejde, som han faktisk ikke kan leve af, siger Peter Rasmus-sen.

En rapport fra en tysk tæn-ketank viste tidligere i år, at 117 millioner europæere er fattige el-ler truet af fattigdom. De bor især i Syd- og Østeuropa, og nogle af dem er søgt mod andre EU-lande for at finde arbejde. Men hoved-personerne på udstillingen er fat-tige i deres eget land. Og det er vel at mærke lande som England, Frankrig, Sverige, Finland og Tyskland.

Mange af de arbejdende fat-tige må opgive deres bolig. Nogle bliver hjemløse, andre flytter med familien i campingvogn, som en arbejder fra Frankfurt, der er med på udstillingen.

- Det er et arbejdsmarked som for 100 år siden. Og for første gang i 100 år står vi overfor en generation, som risikerer at få dårligere vilkår end deres foræl-dre, siger Søren Zeuth.

Tendenserne findes også i Danmark, omend ikke i helt samme grad. Fagforeningerne har til en vis grad kunnet dæmme op for en udhuling af overenskom-sterne, men dagpengeperioden er halveret og kontanthjælpen sat ned. Ryger man udenfor arbejds-markedet er vejen til fattigdom

Sblevet kortere, påpeger Peter Ras-mussen.

- Det er ikke gået så hurtigt i Danmark, men også herhjemme er der begyndt at dukke food banks op. Det er steder, hvor ikke bare migranter og hjemløse men også almindelige familier kommer og spiser, fordi de ikke har råd til mad. Der er skudt food banks op i hele Europa, alene i Storbritanni-en er der 2.000, fortæller han. ❙

En ny underklasse vokser frem i Europa: Mennesker i arbejde, som har svært ved at forsørge sig selv. De er hovedpersonerne i en udstilling på forsorgs-museet i Svendborg


af Peter Rathmannfoto: Mette Kramer Kristensen

t samlet erstatningskrav på 200.000 kroner bli-ver efterspillet på Køben-havns Byrets frifindelse

af Hus Forbi-sælgerne André Chri-stiansen og Morten Normann Ras-mussen, som røg på anklagebæn-ken for overtrædelse af lejr- og zoneforbuddet.

Anklagemyndigheden har op-givet at anke frifindelsen, som dermed står ved magt.

Det er tredje gang, at Køben-havns Politi må indkassere et ret-ligt nederlag for sin fortolkning af det omstridte lejr- og zoneforbud. Ifølge byretten var der ikke tale om en lejr i lovens forstand, da de

to hjemløse en regnvåd oktober-nat i 2018 søgte ly i buegangen ved Regensen i Købmagergade i det in-dre København.

Om morgenen blev de vækket af politiet og sigtet for overtræ-delse af lejrforbuddet, som skulle koste dem 1.000 kroner i bøde. Samtidig fik André og Morten ud-stukket et zoneforbud mod at op-holde sig i Københavns Kommune i tre måneder.

Det var en krænkelse af deres menneskerettigheder, mener de to mænds advokater.

- Vi ved nu, at politiets zone-forbud var ulovligt i og med, at André og Morten ikke udgjorde en lejr. Vores primære mål i retten var at udfordre reglerne om zonefor-bud, som efter vores opfattelse er

i strid med menneskerettigheder-ne. Det er helt ude af proportioner at sanktionere en persons bevæ-gelsesfrihed så hårdt over så lang tid for en forseelse til en bøde på 1.000 kroner, siger Mads Krøger Pramming, som repræsenterede Morten Normann Rasmussen i by-retten.

- Ville jeg måske kunne blive smidt ud af byen, hvor jeg bor og har min dagligdag, hvis jeg fik en bøde for at køre uden lys på cyk-len? spørger han retorisk.

SmadderærgerligtAdvokaten begrunder erstatnings-kravet mod politiet med 'uretmæs-sigt indgreb i Morten Normann Rasmussens bevægelsesfrihed'. Det tager byretsdommen ikke stil-

ling til. Byretten fastslår blot, at André og Morten ikke havde slået lejr, blandt andet fordi de ikke spi-ste i buegangen, fordi de benytte-de et offentligt toilet i nærheden, og fordi de ryddede op efter sig om morgenen.

Byretsdommen nævner også afstanden mellem de to og fire an-dre sovende i buegangen den nat. Ifølge Københavns Politi udgjorde de tilsammen en seksmands-lejr.

Politiets indsatsleder i Køb-magergade vurderede på øjemål i morgenmørket afstanden til fire meter. Men den var på 10,2 meter, viste en opmåling, som under rets-sagen blev foretaget på initiativ af forsvarsadvokaterne.

- Politiet tog altså 150 procent fejl. Det var næsten pinligt, at de

erstatningskrav for ulovligt zoneforbudAnklagemyndigheden opgiver at anke frifindelsen af Hus Forbis André Christiansen og Morten Normann Rasmussen, som blev smidt ud af København i 90 dage for at sove på gaden

E


fire meter blev gentaget i ret-ten for at knytte de to grupper sammen til én lejr, siger advokat Knud Foldschack, forsvarer for André Christiansen.

Anklager Helle Just kaldte under sagen den markante fejl-vurdering for 'smadderærgerlig'. Og dommen vil ikke blive anket, fordi der ikke er udsigt til, at den vil blive ændret i landsretten, op-lyser Statsadvokaturen i Køben-havn.

Syndebukke for princippets skyldTidligere er en rumæner blevet frikendt for overtrædelse af lejr- og zoneforbuddet. Han sov alene i et indgangsparti i Købmagergade. Også en rumænsk far og søn, der havde lagt sig i en døråbning på Strøget, er blevet frikendt.

Loven om lejr- og zoneforbud blev indført i 2017 og var rettet mod store lejre af rumænske til-rejsende. Men da alle i princippet er lige for loven, er også danske hjemløse blevet ramt af den. An-dré og Morten blev syndebukke for princippets skyld, mener ad-vokat Knud Foldschack.

- Anklagemyndigheden har brug for også at føre sager mod danske statsborgere, så loven

Erstatning sendes videre til børneneAndré Christiansen ville egent-lig ikke have en erstatning for det zoneforbud, som i tre måneder holdt ham ude af hans hjem på gaden i København og gav ham en depression.

- Jeg stillede ikke op til rets-sagen for at få penge. Det handler om, at jeg og mine 700 kolleger skal kunne sove på gaden i fred. Men hr. og fru Danmark siger, at jeg selvfølgelig skal have en er-statning. Dem møder jeg jo på ga-den hver dag og lytter til.

- Jeg får aldrig de 90 dage til-bage, og ja, jeg føler mig krænket. Nu fortæller du, at min advokat har søgt en erstatning på 90.000 kroner på mine vegne, men jeg havde gerne nøjedes med 1 krone som bevis på, at jeg er blevet uretfærdigt behandlet, siger An-dré til Hus Forbi.

- Selvfølgelig vil jeg sgu' da godt have penge, jeg er jo ikke helt dum. Hvis jeg får en erstat-ning, vil jeg dele den i fire mellem Gadejuristen og mine tre børn. Jeg kunne tænke mig, at politi-kerne fik en næse for lovsjusk, men det sker nok aldrig. Så derfor må en erstatning være udtryk for den næse.

Donationer undervejs fra folk til hans retssag har André givet videre til Hus Forbis bødekasse, fortæller han.

Andrés makker Morten Nor-mann Rasmussen har rejst et er-statningskrav på 110.000 kroner, fortæller Mortens advokat, Mads Krøger Pramming.

- Vi har forgæves ledt efter en lignende sag at bedømme en erstatning ud fra. Det nærmeste er en sag fra Aserbajdsjan, hvor Menneskerettighedsdomstolen tilkendte en aserbajdsjansk stats-borger 40.000 kroner i erstatning, fordi han fik inddraget sit pas og blev nægtet udrejse.

- Vi rejser et højere krav ud fra den opfattelse, at det er et noget hårdere indgreb at blive smidt ud af sin kommune end at blive nægtet udrejse af sit land. Desuden er omkostningsniveauet højere i Danmark end i Aserbajds-jan, siger advokaten. ❙

"Københavns Politi har nu tabt tre sa-ger i træk. Loven er noget skrald. Men

det ændrer ikke på, at Københavns Politi har misforstået den og er gået længere, end politikerne vill.,

Advokat Asser Lyngs Gregersen

"Det rigtige er, hvad politikerne

bestemmer. Vi skal bare være helt sikre på, hvad det er, de

bestemmer.

Advokaturchef Helle Just,Københavns Politi

ikke fremstår diskriminerende - selv om der ikke er et gran af tvivl om, at den blev indført mod udlændinges lejre. Det var ikke politikernes ønske at kriminali-sere danske hjemløse. André og Morten blev forsøgskaniner og har lidt under det. Politikerne må tage ansvar og ændre loven, siger Knud Foldschack.

10 danskere ud af 490I det såkaldte forståelsespapir mellem regeringen og dens støt-tepartier fremgår det, at loven om lejr- og zoneforbuddet skal præci-seres, så det bliver tydeligere, at hensigten er at sætte ind over for personer i 'permanente lejre' og ikke 'hjemløse, der er tvunget til at overnatte udendørs'.

Foruden André og Morten er otte danske gadesovere blevet

sigtet for overtrædelse af lejr- og zoneforbuddet, siden loven blev indført og frem til udgangen af juli i år. Det fremgår af en aktind-sigt fra Københavns Politi.

Hovedparten af de øvrige 480 sigtede er rumænere. Langt de fleste af sagerne er afgjort med bøder og uden retssag.

Advokat Asser Lyngs Greger-sen har omkring 40 af disse sager, som han ønsker genoptaget som følge af frifindelsesdommene:

- Københavns Politi har nu tabt tre sager i træk. Loven er no-get skrald. Men det ændrer ikke på, at Københavns Politi har mis-forstået den og er gået længere, end politikerne ville, nemlig at sætte ind mod store, permanente, rumænske lejre. I stedet har poli-tiet uden grund brugt loven mod folk, der sover alene – og tabt sa-gerne, siger Asser Lyngs Greger-sen.

Men hvad siger Københavns Politi om at forvalte lejr- og zone-forbuddet? Advokaturchef Helle Just:

- Som embedsmænd har vi ikke private holdninger, men vil bare gerne gøre det rigtige. Her-efter er det vores arbejde sammen med domstolene og klageinstan-serne at fortolke lovgivningen. ❙


interview: Simon og Timfoto: Pelle Lundbergtekst: Peter Rathmann

kal det være krimi-nelt at sove på ga-den? Hus Forbi-sæl-gerne Simon og Tim interviewer kollegaen Morten, der sammen

med en anden kollega, André, har været for retten for at oprette en utryghedsskabende lejr. Intervie-wet er fra den første Hus Forbi pod-cast. Og det er første gang, Morten udtaler sig offentligt om, hvad rets-sagen har betydet for hans liv.

Mens André har været hjemløs i mange år og er vant til at leve på gaden, var Morten bogstaveligt talt 'ny i trafikken'. Han søgte tryghed i Andrés selskab. Morten var slet ik-ke vant til at blive behandlet, som hjemløse somme tider bliver. Og da slet ikke af politiet.

morten blev smidt ud af byenFor første gang udtaler Hus Forbi-sælger Morten sig om sin oplevelse

Her er interviewet, som de to studieværter har lavet med deres kollega.

Hvordan var det lige pludselig ikke at være velkommen i den by, hvor man egentlig plejer at have sin nor-male hverdag?

- Det var totalt, vildt underligt at blive vækket en morgenstund og få at vide, at man var sigtet for zoneforbud og ikke måtte være i byen. Vi lå bare og sov, og så måtte vi tage den derfra og gå til næste kommune og sove dér. Det fik vi ikke at vide, det var bare, hvad jeg hørte på de svar, jeg spurgte ind til: 'Du må ikke ligge her, du må finde ud af noget andet'. Jeg spurgte be-tjenten: 'Jamen, hvor skal jeg tage hen?' Men det var ikke hans pro-blem. Det var krænkende. Jeg var sgu også bange. Jeg var ny på ga-den og mødte André på min første nat, og da følte jeg mig tryg.

Var han en mentor for dig i den situation?

kunne ligge ved siden af én, som vidste, hvad der foregik.

- Tryghed for mig var også ste-det, hvor vi lå, der var politi og et toilet i nærheden, og der var andre mennesker. Hvis jeg forestiller mig, at jeg skulle ligge i et industriområ-de udenfor byen – der ville jeg føle mig meget mere utryg - selv om det var utrygt at ligge i Købmagergade torsdag, fredag og lørdag nat med alle de fulde mennesker. Det var virkelig ubehageligt.

Jeg kender det godt. Jeg har selv sovet på Købmagergade i et par år.

- Men hellere dér end ude i et in-dustriområde.

Men det var kun dig og André til at starte med den aften?

- Ja, så kom de senere (fire an-dre, som overnattede i nærheden, red.), og da er jeg nok blevet lidt hærdet i at være på gaden, for jeg åbner snakken: 'Hallo, det er nok ikke skidesmart, I er her'. Så får jeg at vide: 'I kan jo ikke smide hjem-løse væk'. Jeg var godt klar over, at jeg var dybt egoistisk der, men det var mere som en information til dem: 'Kunne I ikke lægge jer bare lidt længere væk?' Det gjorde de så. De kom med dyner og rullekuf-fert og ville bare tørre sig, for de var pissevåde og lagde sig godt til rette, så jeg tænkte: 'Vi tager den sgu i morgen'.

Skjult kamera Hvornår kom politiet?

- Jeg husker det som fire-halv-fem. Jeg troede virkelig, det var skjult kamera. Jeg slog skiltet væk fra ham, der stak det ned mod mig, fordi jeg før er blevet filmet om nat-ten af nogen med mobiltelefon. Så sagde han: 'Det er politiet', og så var jeg vågen. Jeg spurgte politimanden om grunden til, at det her var utryg-hedsskabende? Det kunne han ikke give nogen forklaring på ud over det pap, jeg havde nedenunder – det rev jeg så væk og smed ud, men det var ikke nok. Han kunne ikke give mig en definition på, hvordan jeg var utryghedsskabende. Beslutningen var taget, inden de vækkede os.

Men nu er du så blevet frifundet. - Det er selvfølgelig rart, men lo-

ven er ikke blevet lavet om. Det er fint nok at sige: Nu er du fri-

- Han tog i hvert fald godt imod mig. Han fortalte ikke, hvad jeg skulle gøre, men han fortalte, hvad der var godt at gøre.

Hvad var dine tanker den første nat, du skulle sove på gaden? Hvad fløj igennem dit hoved af bekym-ringer?

- Det tog ikke så lang tid, for André sagde, at han nok skulle vise mig et par steder, hvor jeg kunne sove trygt. Vi sov sammen et par dage. Der var en rutine: Vi gik i seng på samme tidspunkt og stod op på nogenlunde samme tidspunkt; der skete det samme hver morgen, det var godt for mig, fortæller Morten.

- Han mener, at den en infor-mation, der er imellem hjemløse og skæve eksistenser om natten bliver ødelagt, hvis det her zone-forbud fortsætter.

- Det gælder alle de informa-tioner, vi har brug for, som for ek-sempel at i morgen skal vi huske dét og dét, dyrlægen kommer, og husk at tage ud på Hus Forbi.

Sikker og tryghedKan man sige, at hele dit eksistens-grundlag blev revet op?

- Fuldstændig, og min sikker-hed og tryghed.

Men kunne du ikke bare være tryg i Glostrup?

- Jeg ville være alene i Glo-strup. Jeg gik fra min lejlighed og en dobbeltseng i Virum til at sove min første nat på gaden. Jeg havde været på tre herber-ger med min rygsæk. På de to af dem snakkede jeg ikke engang med personalet, men jeg gik bare igen. Dér skulle jeg i hvert fald ikke være. Det var ikke steder for mig. Det var ikke, hvad jeg havde forventet. Så mødte jeg André og

"Jeg troede virkelig, det var skjult

kamera. Jeg slog skiltet væk fra ham,

der stak det ned mod mig.

Morten

S


fundet, men du har jo afsonet straf-fen på tre måneders zoneforbud. Jeg er sgu også skuffet over politikerne, at de kan lave noget, der er så sløset og udefineret.

- Men der er nogle stikord, fandt jeg ud af i retten, ingen af dem kunne hæftes på André eller mig.

I lå ikke i jeres eget lort? - Der var ikke noget affald,

spiritus, plastic. Det er en vurde-ringssag ud fra en masse stikord, og det finder jeg først ud af inde i retssalen. Der er en masse ord-knepperi om lejre, men man har ikke lavet en lov, der tager hensyn til, at nogen er udesovende.

Der har jo altid ligget hjemløse på det sted, fordi der er læ.

- Og du har toilet lige oppe på Kultorvet.

SammenholdHvordan har opbakningen været fra andre hjemløse og Hus Forbi-folk?

- Større end jeg havde drømt om.

Mange har fordomme? Hvis de ser dig ligge og sove, har de også en idé om, hvem du er som person?

- Jeg har tit fået at vide: 'Jamen du er ikke hjemløs, for du er frisk-barberet'. Hva' fa'en har det med det at gøre? Nogle var så grove, at jeg bad dem om at gå ud af min

komfortzone. Til sidst var der nogle, jeg ikke ville sælge aviser til. Jeg vil ikke beskyldes for ikke at være hjemløs. En sagde, at hun havde set mig stå ud af en Merce-des.

Det er også et EU-spørgsmål. Hvis man inviterer et land med i et fællesskab, bliver man sgu nødt til at hjælpe dem op. Rumænien er ikke ligefrem et luksusland.

- Jeg kan sagtens forstå roma-erne, der flytter herop. Men jeg undrer mig over en lov, der er så udefinerbar, at en politimand skal stå og høre på mit bræk.

Du bliver dømt af en politimand, før retten har talt. I samme øjeblik, han giver et zoneforbud, afsoner du straffen. Hvis du overtræder forbud-det, kommer du i fængsel.

- De træffer beslutningen al-lerede inde i politibilen. Men hvis man nærlæser loven, skal de fak-tisk have været i kontakt med os for at finde ud af, hvem vi er: Er vi blæshamrende stive? Er vi overho-vedet i live? I min verden var det planlagt, at det dér skulle laves. Men de skal vække os og finde ud af, om vi har skidt. Om der ligger kanyler. Om vi er stofbrugere. Det skal de finde ud af, men det gjorde de ikke. De vækkede os og smed os væk.

- I pausen under andendagen i retssagen kom hende politiets advokat over til mig og spurgte: 'Hvad skal vi gøre? Skal vi åbne en stor mark?' Hun svarede selv: 'Det kan vi jo heller ikke. Det her en kæmpestor frustration for politiet'.

Det er en kæmpestor frustration, at en politimand går ud og vurde-rer. Det er en kæmpestor frustrati-on for politiet, at der ikke lovmæs-sigt er sagt: Du skal ud og måle op, tage nogle billeder, der skal være en presenning.

RetningslinjerDer skal vel være nogle retningslin-jer?

- Som jeg forstod det, er det indsatslederen den nat, der træffer den endelige beslutning. Nu har jeg arbejdet inden for det offent-lige, så det at blive tildelt ansvaret for en nat - hold kæft det er en po-tensforlænger, så det brager der-udaf. Det var en kvindelig indsats-leder. Hun har taget beslutningen inde i bilen, og så vil hun skide på, hvordan der så ud den nat, og hvordan hele setuppet var.

I skulle bare væk? - Fuldstændig, hun var græsk-

katolsk.Morten, lige her til sidst: Er der

noget, du har på hjertet? - Fra zoneforbuddet og til nu

har det jo været i mit system. Jeg synes, det er krænkende, jeg kan ikke se noget formål med den lov over for danskeren, jeg kan ikke se, at vi som nationalt stolt land udadtil har den signatur, at vi gør hjemløse kriminelle. Vi er sgu da alle sammen lige værdige, men vi er ikke ligestillede. Der er folk, der har stået ved siden af mig og pisset, så det sprøjtede op på min sovepose: Dét er utryghedsska-bende, slutter Morten. ❙

Sælgerne Simon, sælgernummer 1988, og Tim, sælgernummer 1893, blev begge hjemløse som 22-årige og lever stadig som hjemløse.


Hus Forbi Podcast er et ekstra til-bud til Hus Forbis læsere – og en slags madding, der skal lokke nye målgrupper til at købe og læse Hus Forbi. Det er Danmarks eneste ra-dioprogram, hvor Hus Forbi-sælge-re, hjemløse og socialt udsatte sid-der bag mikrofonen. Her deler de deres egne historier og holdninger og interviewer kendte, politike-re og taler med andre udsatte om livet på gaden. Et liv de færreste stifter bekendtskab med.

Avisen, som du sidder med i hånden, har siden etableringen i 1996, været et vigtigt talerør for

samfundets fattigste i den offent-lige debat. Podcasten vil spille op til og fungere som et supplement til Hus Forbi-avisen.

- Med podcasten ønsker vi at nå en yngre målgruppe, som for-mentlig kender til Hus Forbi, men sjældent køber avisen. Med pod-casten gør vi det muligt for langt flere af vores sælgere at fortælle, hvad de har på hjerte. På den måde understøtter vi avisen og styrker socialt udsattes stemme yderligere, når vi i dag lancerer podcasten, si-ger digital projektleder i Hus Forbi, Markus Eg.

Podcasten vil udtrykke hold-ninger, som kommer direkte fra

sælgerne selv. Optagelserne bliver lavet direkte på gaden, på være-steder rundt om i landet eller i det nyoprettede studie i Hus Forbis lo-kaler i Vanløse.

Hus Forbis kerneydelse er og vil fremadrettet stadig være mødet mellem vores registrerede sælgere og købere på gaden. Det er ved sal-get af avisen på gaden, at sælgerne tjener penge, og at virksomheden Hus Forbi kan løbe rundt. Det er, når de mødes, at købere og forbi-passerende kan spørge sælgerne om livet som udsat. Podcasten skal styrke opmærksomheden på hjem-løshed og i sidste ende understøtte avissalget.

lyt til hus forbi på podcastSom de første i Danmark udgiver Hus Forbi en podcast, hvor hjemløse og socialt udsatte sidder bag mikrofonen.

Podcasten kan downloades direkte fra

Hus Forbis hjemmeside:

www.husforbi.dk/om/husforbii-

podcast/

Og på Spotify og andre steder,

hvor man kan hente podcasts.


NYE PORTRÆTTER PÅ HUS FORBIS HJEMMESIDESælgeren er i centrum i HUS FORBI. Det afspejler sig også på vores hjemmeside, hvor vi i løbet af efteråret

begynder at bringe en række nye sælgerportrætter. Et af dem bliver dette af Jesper. DU KAN OGSÅ MØDE JESPER I HJEMLØSEKALENDEREN 2020!

af Helga Theilgaard og Poul Struve Nielsenfoto: Helga Theilgaard

esper Engel har totalt op-givet systemet. Han kan ikke klare de krav, kommu-nen stiller til ham, og han har ikke lyst til at gøre no-get kriminelt for at skaffe

penge. Derfor lever han i dag 100 procent af at sælge Hus Forbi.

Han er en af de 12 hjemløse og tidligere hjemløse, der fortæller om deres yndlingssted i Hus Forbis kalender for 2020, som kan kø-bes på gaden nu. Officielt er Jesper hjemløs, så ved at holde sig væk fra systemet sparer han udover kon-tanthjælpen samfundet for de cirka 40.000 kroner, det koster at have en beboer på et forsorgshjem i en måned. I stedet bor han på en hus-båd ved siden af Christiania i det, der kaldes Pirathavnen.

Nu ønsker både staten og kom-munen at rydde Pirathavnen, og så vil Jesper ikke bare leve uden hjælp, men også uden et sted at være.

Voldtægt og krisecenterJesper voksede op på en familie-gård med landbrug på Falster. Han havde tre søskende, og de skulle alle hjælpe til. De arbejdede meget

og blev opdraget efter den gamle skole med hård kærlighed og bank. En dag voldtager faren Jespers mor, og hun tager børnene med på krise-center og går under jorden. De flyt-ter derefter i en beskyttet bolig. Da er han syv år gammel.

Forældrene bliver skilt. Han bli-ver boende hos sin mor, der senere finder endnu en voldelig kæreste. Han flytter i en periode ud til sine gudforældre for at få fred og væl-ger senere at flytte hjem til sin far igen. Faren er blevet gift med en thailænder, der også slår, og faren har fået arbejde i et vagtfirma om natten, så om dagen sover han og ser ikke, hvad der sker. De følgende

år flytter Jesper lidt frem og tilbage imellem sine forældre.

Socialt har Jesper det svært, og derfor går mange dage med tegne-film og computerspil. Han kan godt lide at gå i skole, men i tredje klasse opdager lærerne, at han er ord-blind. Jesper får ikke megen hjælp, og først i femte klasse modtager han en smule specialundervisning og kommer senere på en ordblinde-efterskole. Mødet med hans farmor bliver et lyspunkt. Hun begynder at tage hånd om ham en dag, efter han har lavet ballade i skolen, og lærerne ikke kan komme i kontakt med hans far. Han tager hjem til hende efter skole, og så tager han bussen hjem til aftensmad.

Hash og druk Farmoren dør, da Jesper går i 9. klasse. Det tager hårdt på ham, da hun er blevet et fast holdepunkt i hans tilværelse.

Han begynder at ryge hash og drikke for at holde det ud. Han prøver at tage en mekanikeruddan-nelse, men er ikke god nok i skolen og dropper det igen. De følgende år har han forskellige småjobs og er småkriminel.

Da Jesper er 25 år, beslutter han sig til at læse til landmand. På

grund af sin ordblindhed får han ekstra tid til at gennemføre grund-forløbet, og han kommer bagefter i praktik hos en landmand, som han er rigtig glad for.

Han møder en pige, som han drømmer om at bygge en fremtid op med. De flytter sammen, men forholdet går i stykker efter et par år. Han begynder på uddannelsens hovedforløb, men Jesper har svært ved at finde fodfæste og begynder at ryge hash og tage stoffer igen.

Han får ikke lavet sine opga-ver. Han stopper to måneder før skolen er færdig, flytter ind i en bil og kommer på kontanthjælp. Kom-munen tilbyder ham at deltage i et misbrugsprogram, Jesper begynder på. Derigennem bliver Jesper opta-get på en uddannelse som webad-ministrator i Grenaa. Men han savner sine venner og sin familie, så han tager tilbage til Falster og kommer i aktivering. Han får et job hos Scandlines men stopper, da han rager uklar med en kunde. Jesper kommer på kontanthjælp og to må-neder efter brænder hans hus ned til grunden. Han bliver 100 procent hjemløs, trækker følehornene til sig og tager til København. Til sidst dropper han også kontanthjælpen.

De sidste par år har Jesper fun-det ud af, at naturen hjælper ham med at blive afstresset.

- Det betyder, at jeg ikke går og er så anspændt og sur på folk hele tiden. Og jeg kan få lov til det, jeg har allermest lyst til - at være mig selv, siger han.

Sidste år valgte han tage ud på landevejene med sin kammerat Storken, der er landevejsridder af den gamle skole.

Når Jesper er i København, har han det mest afslappet på Christia-nia, og lige netop på Christiania er han også fotograferet i Hus Forbis hjemløsekalender for 2020. ❙

med hus forbi behøver jeg ikke at være kriminel

Hus Forbi-sælger Jesper har opgivet systemet og lever af at sælge Hus Forbi

J


hvor længe har du solgt hus forbi?- Det har jeg gjort siden påsken sidste år, der tog jeg faktisk til Vanløse for at få mit sælgerkort.

hvorfor sælger du hus forbi? - Det gør jeg af den simple årsag, at jeg er en rigtig dårlig kriminel. Så den der kriminelle løbe-bane, som jeg havde som ung, den har jeg måtte indse, at den kommer der ikke noget godt ud af. Og så igen på grund af kommunens stress og jag, så har jeg ikke nogen anden indtægtskilde end Hus Forbi. Så jeg lever 100 procent af mit Hus Forbi salg.

hvad er det for en opgave, hus forbi løfter? - I mine øjne er Hus Forbi er lig med, at jeg ikke behøver at være kriminel. Det er den simpleste måde, man kan se det på.

hvordan oplever du mødet med dem, du sælger til?- Det oplever jeg faktisk rigtig positivt dernede fra Falster, hvor jeg kommer fra. Der er rigtig mange, der har tid til at stå og snakke, og stør-stedelen af dem, der gerne vil snakke, er ældre. Som jeg siger, jeg kender ikke så mange men-nesker, men jeg synes, det er rigtig hyggeligt, og folk er meget interesserede i at høre, hvorfor jeg er hjemløs.

hvad er dit bedste hus forbi-minde?- Det er, når jeg render ind i nogle af mine gamle kunder nede fra Falster. Jeg har en kunde, der spottede mig den anden dag, da jeg sidder i Me-troen nede ved Christianshavns Torv. En kunde kommer forbi med sin søn, og da hun er halvvejs oppe af trappen, vendte hun sig om og spurgte, om jeg ikke solgte aviser nede i Kvickly på Fal-ster? Det er dejligt, når kunderne genkender en.

hvad drømmer du om?- Hvis jeg selv fik lov til at bestemme, ville jeg bare have en lille hytte et eller andet sted, i en skov eller på en ø, hvor der ikke rigtig kommer andre. Jeg vil bare have lov til at være mig selv og være sikker på, at jeg kan få 100 procent fred en gang imellem.

hvis du mødte dig selv på gaden som 12-årig og skulle give dig selv et godt råd?- Gennemfør din militærkarriere og sørg for at læse nogle flere bøger. Og selvfølgelig lade være med at tage stoffer.


jeg er blevet klogere på hjemløse

SANNE SALOMONSEN spiller jættemor i den nye storfilm 'Valhalla'. Hus Forbi-sælger FENRIS interviewer hele Dan-marks rockmama om troen på de nordiske guder, om deres fælles kærlighed til tv-serien 'Vikings', tatoveringer og hjemløse hunde og om den dag, universet stoppede

et møde blandt jætter


jeg er blevet klogere på hjemløse


un slentrer ned ad Larsbjørns-stræde med trom-petbukser og en smøg i hånden en tirsdag eftermid-

dag i København. Vader vant ind i Københavns Pisserende, som var hun stadig samme unge rockstjer-ne som dengang i firserne i Sne-akers-perioden blandt bohemer, bumser og musikanter, stopper op foran en hippieklunsforretning og siger om en orientalsk taske: 'Oij, hvor er den fed'.

Hendes karakteristiske, hæse københavnerdialekt og skæve smil fører til et kram, da hun mø-der Fenris.

- Det er dig, der skal intervie-we mig, siger hun, inden de går ned i kælderen til en af Køben-havns ældste frokostrestauranter, Husmanns Vinstue.

Fenris har levet på gaden i åre-vis og gennemlevede som teen-ager at sidde i isolation i 14 måne-der. I dag er han Hus Forbi-sælger, bor i Odense og har bekendt sig til asatroen. Og han har forberedt en række spørgsmål til Sanne Salo-monsen.

Hun spiller rollen som Elle, jætten Udgårdslokes mor, i filmen 'Valhalla', der havde premiere i oktober. Den handler om torden-guden Thor og halvguden Loke, der vil redde verden fra de farlige jætter.

Hvordan var det at lave filmen? - Den dag, vi optog mine sce-

ner, var fantastisk, fordi jeg var omgivet af folk, jeg ikke kunne genkende. De lignede trolde alle sammen. Jeg lignende selv lort. Det var fedt at lave noget, hvor man skulle være rigtig grim. Jeg havde sorte tænder. Sort mund. Så havde jeg tatoveringer i hele ansigtet. Mit hår var smurt ind i mudder, og jeg nød det. Jeg havde den skønneste dag. Det var skide sjovt.

Gud er kærlighedHvad kender du til nordisk myto-logi?

- I hvert fald kender jeg teg-

Interview: Fenrisfoto: Michael Elmkjær Madsentekst: Anders Højberg Kamp

H


neserierne fra gamle dage, siger Sanne Salomonsen.

Hun sidder for enden af det brune langbord. Fenris skråt ved siden. Han bryder ind:

Ja, og så er der lavet tegnefilm til de unge, som også skal lære mytolo-gien at kende. Og så kommer der nye spørgsmål. Jeg vil høre, hvordan du har det med den gamle danske my-tologi. Også i forhold til kristendom-men. Er du døbt?

- Jeg er døbt og er i princippet

medlem af folkekirken. Jeg tæn-ker ikke særlig meget over det. Jeg tror på Gud, men jeg tror på Gud som kærlighed. Når jeg siger Gud, mener jeg kærlighed.

Det er positivt. Er du spirituel? - Ja, jeg mediterer og har kon-

takt fra hovedet til underbevidst-heden og bruger energierne. Det er måden, jeg lever og tænker på. Det har integreret sig fuldstændig i mig at leve og tænke på den måde.

Så du tror lige så meget på Buddha? - Jajajaja… Og jeg respekterer

virkelig alle religioner, hvis bud-skab går ud på det samme, nemlig empati og forståelse for hinanden. Jeg synes, der skal være plads til det hele. Alt har sin berettigelse. Nordisk mytologi er de gamle da-ges filosofi. Jeg er også fascineret af vores historie. Kender du den serie, der hedder 'Vikings'?

- Ja, det er den på HBO. Fenris er også begejstret for

serien. - Med den serie bliver man in-

teresseret i at gå ind og læse om dem. Og ham der Boneless, han eksisterede i virkeligheden, den er god nok, siger sangerinden.

Kriminel ungdomJa, den nordiske mytologi er vores breddegraders historie, hvor kristen-dommen er Mellemøstens historie.

- Det har jeg ikke forstand på. Men hvis du siger det, så har du sikkert ret. Det interesserer dig? spørger Sanne Salomonsen.

Ja, jeg har læst meget religion og historie, og det har jeg været tvunget til på grund af min opvækst. Jeg blev født i Tyskland, men blev bortadop-teret til Danmark.

Fenris fortæller, at han blev il-legalt bortadopteret til Danmark, levede med omsorgssvigt og se-

nere kom på børnehjem. Først som 17-årig fik han at vide, at hans adoptivforældre ikke var hans rigtige forældre. Han endte i en kriminel løbebane som helt ung, inden han blev hjemløs.

Nej, nu er det ikke min historie, vi skal tale om.

- Det er din historie, der er den mest spændende, så jeg ender med at sidde og interviewe dig. Nej, det skal jeg nok lade være med. Så lad os snakke om filmen. Stil mig nogle spørgsmål, griner Sanne Sa-lomonsen.

Hvor og hvornår er du født, Sanne?

- Jeg er født i 1955, ti år efter krigens afslutning, i Nørre Fari-magsgade nummer 1, og dengang var det et virkelig fattigt kvarter. Der var ludere og lommetyve. Jeg kan huske børnelokkere, kvin-der der blev banket af deres fulde mænd ovre på den anden side af gaden, og at min mor løb ud med en pisk for at jage dem væk.

Mingus og den hjemløseTjeneren kommer over med en platte. Rugbrød med sild i flere va-rianter.

- Mm, mmm, mmmm, siger Sanne højlydt.

- Det smelter i munden, lyder det fra Fenris.

Han har taget sit navn efter Fenrisulven, fordi den ikke vil la-de sig binde af guderne. På samme måde har Fenris undgået systemet, siden han var lille.

Jeg startede min ungdom med at sidde 14 måneder i isolation. Jeg kan garantere dig for, at det er noget, der har rykket oppe i hovedet. Der var hverken aviser eller fjernsyn.

Fenris forsøgte at brænde rets-salen ned i desperation.

Kan du sidestille det at være hjemløs med at være jætte?

- Du kunne godt være med i den film. Du havde været en god jætte, driller Sanne Salomonsen kærligt.

- Nej, jætterne er uhyggelige og farlige, det er hjemløse ikke. Hvis nogen synes, hjemløse er farlige, er det uvidenhed. Men jeg tror ikke, der er nogen, som ser på hjemløse som udstødte. Næsten alle får ban-kende hjerte, når de ser en person ligge og sove i en døråbning. Jeg tror, de fleste mennesker vil være gode, men de færreste har over-skud til det.

Sanne Salomonsen peger på op-dragelsen.

- Som forældre skal det lyk-kes, at ens barn ser på en som et godt forbillede. Jeg ville som mor vise, hvordan jeg synes, man skal opføre sig. Min søn skulle tænke kærlighed og empati. Man skal lære sine børn at kunne gå forbi en hjemløs uden at blive harm og også give en mønt.

- Jeg har mange følelser for de hjemløse. Jeg har en sød historie. Herovre i Nørre Farimagsgade, der er en hjemløs ved Fakta, og min søn og hans familie med to børn bor deromkring. Mingus er syv år

"Jeg respekterer virkelig alle religio-ner, hvis budskab

går ud på det samme, nemlig

empati og forståelse for hinanden.

Jeg synes, der skal være plads til det hele. Alt har sin

berettigelse.

Sanne Salomonsen

"Du er så sej ud fra, hvad jeg ved om dig fra medierne. Jeg

har selv haft en masse problemer i mit liv, og vi sidder

begge her i dag. Og jeg vil gerne høre, hvordan

hulen du er kommet så godt ud på den

anden side?

Fenris


gammel og er blevet så gode venner med ham. Han går ned bare for at snakke med ham. Jeg synes, det er fedt, for den der totale åbenhed, som jeg har, den ligger i min søn og mine børnebørn. Opdragelsen er vigtig, at være åben og tolerant og give kær-lighed. Der skal slet ikke være noget med 'uhh, hjemløse er farlige'.

Kontakt med naturenFenris peger på, at det faktisk er de hjemløse, som lever med fysiske trusler på gaden, og at han selv har prøvet det.

- I lever med en trussel, fordi I altid kan blive overfaldet og terro-riseret, siger Sanne Salomonsen og fortæller om en skrækindjagende oplevelse som ung:

- Alle folk er bange. Jeg kan også være bange, hvis jeg går alene om natten i en park. Jeg har også prøvet at blive overfaldet i Køben-havn i 70'erne. Jeg blev overfaldet to gange på en nat nede i Lavendel-stræde. Jeg fik givet ham et knæ i skridtet og banket ham, og så løb jeg ned på en natklub, Pariserklub-ben hed den, og der er ved gud

valhallaFilmen bygger på Peter Madsens tegneserie, som blev udgivet i 1979 og filmatiseret som tegne-film i 1986. Den havde premiere op til efterårsferien og er instru-eret af Fenar Ahmad, som for to år siden stod bag biografsuc-cessen 'Underverden'. I rollerne ses blandt andre Roland Møller som Thor, Asbjørn Krogh Nissen som Odin, Dulfi Al-Jabouri som Loke, Stine Fischer Christensen som Frigg og Uffe Lorenzen som Udgårdsloke.

også én, der tager fat mig. Ham tog tjenerne. Det var to gange på en aften. Dengang var der ingen respekt for kvinder. Jeg har også oplevet at blive fulgt efter, en gang jeg boede i en gyde. Jeg stod en hel nat bag min dør, skræksla-gen, og lyttede til én, der gik op og ned ad trapperne.

Der skete heldigvis ikke mere. Sanne Salomonsen kommer til-bage til emnet:

- I vinter lavede vi en koncert for hjemløse, og det er noget, jeg synes er vigtigt. Vi laver det igen i år. Husk nu at komme.

Sangeren indrømmer, at hun selv er blevet klogere på hjemløse.

- Jeg talte for nogle år siden med en hjemløs ovre i Østre An-læg. Han var ude at gå med sine hunde. 'Jeg vil være her, hvor jeg er. Jeg vil have det sådan,' fortalte han mig. Og det skal man altså re-spektere. På den måde gjorde det mig glad, at han var der af egen fri vilje. Og det var en øjenåbner for mig. Fordi jeg troede, at alle hjemløse var det mod deres vilje, og det var den her mand ikke.

- Jeg kan godt forstå behovet for at leve i frisk luft. Jeg har selv valgt at forlade storbyen for at være i større kontakt med natu-ren, siger Sanne Salomonsen, der bor tæt ved Gilleleje, men også har flyttet rundt hele livet.

En hundemorHvor mange steder har du boet?

- Jeg kan fortælle, jeg ikke har boet mange steder ret længe. Kun da min søn gik i skole, da boede jeg i samme hus i 11 år. Ellers har det været mellem et og fire år.

Nå ja, og så har Sanne et for-hold til hjemløse hunde.

- Jeg har en hund på bare 14 kilo. En lille bastard, der har boet på gaden og har haft hvalpe på gaden. Den fik klippet sin hale af med saks af nogle drenge. Jeg har kun haft hunde, jeg har taget til mig siden 1987, så jeg har ikke haft en hvalp siden dengang.

Det har Fenris: Jeg har altid foretrukket at have

dem, fra de var hvalpe, fordi jeg har trænet dem. Jeg har ikke hund i dag, og jeg savner dem vanvittigt. Jeg havde en blanding af en husky, polarhund og bjørnehund. Den gik aldrig i snor. Og den blev accepteret af politiet.

Og de taler videre om hunde. Og om tatoveringer på armen.

I lever med en trussel, fordi I altid kan blive overfaldet og terroriseret, siger Sanne Salomonsen.

"Jeg kan godt forstå

behovet for at leve i frisk luft. Jeg har selv valgt at forla-de storbyen for at være i større kon-takt med naturen.

Sanne Salomonsen


sanne salomonsen

Interviewet handler ikke så meget om Sanne Salomon-sens musik, så her følger lidt information om den del – ikke mindst til ære for yngre læsere, som måske ikke ved, hvor stort et navn 'Sanne' er i dansk populærmusiks historie:

Det er få danske kunstnere forundt at blive hovedperson i en musical, de ikke selv er med i. Det skete for Kim Larsen sidste år med forestillingen 'Midt Om Natten', og i år har 'Sanne – The Musical' været på plakaten i Tivolis Koncertsal i en måned og er nu på vej til Odense, Aalborg og Aarhus.

Det er også Larsen-måle-stokken, vi skal have fat i, når det gælder pladesalg gennem karrieren. Alene albummet 'Where Blue Begins' fra 1991 solgte 400.000 eksemplarer i Skandinavien og blev i øvrigt skabt i Sam Phillips' legenda-riske studie i Memphis, hvor Elvis Presley og Johnny Cash indspillede deres tidligste sange.

Sannes karriere strækker sig over mere end 50 år. Hun var 13 år, da hun for første gang sang med et band, 16 år, da hun var med i musicalen 'Hair' i Cirkusbygningen og 17 år, da hun i 1973 sammen med cremen af danske musikere på den tid indspillede sit første, selvbetitlede album, der blandt andet indeholdt dansktop-hit-tet 'Søgte Mit Indre' – Seba-stians oversættelse af 'Killing Me Softly'.

Det helt store gennembrud kom i begyndelsen af 80'erne, da hun simultant var med i Anne Linnet Band – sammen med blandt andre Lis Søren-sen – og Sneakers. Gennem de godt 50 år har den stået på rock, pop, funk, jazz, country, flere musicals og sikkert et par genrer mere. Senest har hun genoptaget samarbejdet med Anne Linnet og Lis Sørensen, og de har turneret landet rundt her i efteråret. ❙

(Kilder: Wikipedia, Dansk Rock

Leksikon og bibliotekar Michael

Jensen)

- Jeg begyndte først at blive tatoveret, da jeg var 40 år. Stræk lige dine fingre frem, siger Sanne Salomonsen til Fenris.

Snart efter ringer Fenris' tele-fon. Det er hørecentret. Fenris hø-rer dårligt og kommer i tanker om den blodprop, Sanne fik i 2006.

Der er noget, jeg også godt kunne tænke mig at høre. For ved du hvad? Du er så sej ud fra, hvad jeg ved om dig fra medierne. Jeg har selv haft en masse problemer i mit liv, og vi sid-der begge her i dag. Og jeg vil gerne høre, hvordan hulen du er kommet så godt ud på den anden side?

- Det vil jeg gerne fortælle dig om. Det har krævet ønske, håb og vilje. Det har været en indre styrke. Jeg stod i mit køkken og var meget træt. Jeg kan huske, jeg råbte ud i universet: Du er nødt til at stoppe.

Sanne StjalomonsenSanne henviser til den stress, der ramte hende.

- Jeg skulle skrue ned. Jeg var lidt i panik. Fem måneder efter fik jeg min blodprop og blev stoppet. Du får, hvad du beder om. Jeg stod og bad om det og blev stoppet.

- Så jeg var nødt til at acceptere det. Men det har taget mange år at hele, og det har været grænseover-skridende, hver gang jeg skulle gå

på scenen, at min krop ikke var, som den havde været.

- Min stemme tog det mange år at arbejde med. Det er først inden for de sidste to år, jeg har fået min rigtige power tilbage. Der, hvor jeg virkelig bare kan swinge igennem. Der, hvor jeg ikke behøver mikro-

fonen. Der gik 13 år. Det har været så hård en kamp. Mentalt, fysisk, psykisk.

Nu har jeg ikke fulgt så meget med i din karriere. Jeg er jo ikke fan.

- Kan du så se at blive det, gri-ner Sanne.

Men jeg har oplevet, hvordan man går ned og ikke har overskud til kæmpe sig op. Du er eksemplet på, at man godt kan.

- Nåhr, hvor er du sød. Fenris fortsætter: Det er viljestyrke og selverken-

delse og nogle flere ord, jeg ikke kan huske. Jeg synes, det er megasejt. For hold kæft det kræver meget. Di-rektører bliver lagt under brostenene, når de oplever en hjerneblødning, og de kommer ikke op igen.

- Det var ikke en gammel-mandsblodprop. Det var en ar-bejdsskade. Et sår. Såret blev revet af, da jeg stod og trænede. Det sad på den indvendige side af min halspulsåre og blev ført op i hjer-tet. Jeg blev behandlet lynhur-tigt. Det blev opløst hurtigt, siger Sanne Salomonsen.

Fenris har selv taget blodfor-tyndende piller.

- Jeg anbefaler alle over 40 at tage blodfortyndende. Just in case, siger Sanne Salomonsen, inden de rejser sig fra bordet og går ud mod Ørstedparken for at få taget fotos.

- Du har taget min lighter, dril-ler hun på gaden, da hun ikke kan finde sin.

Men det er bare pjat. - I mine unge dage kaldte man

mig for Sanne Stjalomonsen, si-ger hun og finder lighteren i sin lomme, inden to tændte cigaretter rykker videre mod parken. ❙

"Min stemme tog det mange år

at arbejde med. Det er først inden for de sidste to år, jeg har fået min rigtige power

tilbage.

Sanne Salomonsen


På besøg i Danmarks eneste udendørs værested

tekst og foto Poul Struve Nielsen

å de grønne områder, som hører til Bisbebjerg Ho-spital, findes Danmarks eneste udendørs være-

sted med det smukke navn Den so-ciale blomsterhave. Haven drives i samarbejde med Bisbebjerg Ho-spital af Projekt Offside, der hol-der til på Nørrebro og er en del af WeShelter, det tidligere Missionen blandt hjemløse.

Blomsterhaven åbner Bisbebjerg Hospitals have op for byens bor-gere. 'Det er ikke kun planter, der spirer og gror, men også mennesker og fællesskaber', hedder det om ha-ven på WeShelters hjemmeside.

- Her er faktisk åbent for alle: Praktikanter fra jobcentre, social-psykiatri, dagspatienter og folk, som er indlagt, siger Gerda Grønbæk.

Hun er pædagog med grønne fingre og ansat i Den sociale blom-sterhave, som er anlagt med støtte fra OAK Foundation. Her kan bru-gerne af værestedet være med til

at få haven til at gro og blomstre – eller bare nyde den på borde og bænke i det fri, eller i domen, hvor man kan søge ly for vind og vejr.

Der er planer om et øget samar-bejde med hospitalet, blandt andet at få kompost fra det økologiske grønne madaffald fra køkkenet, som i øvrigt er begyndt at give den mad, der er til overs, videre til et andet værested, Morgencaféen, som ikke ligger langt derfra.

- Vi bidrager også lidt til ho-spitalet ved at lave buketter til fællesstuer eller receptioner. Hvis der kommer patienter fra unge- el-ler børnepsykiatrien, kan de få en saks og klippe selv. Ellers er det kun os med tilknytning til projek-tet, der må plukke af blomsterne, siger Gerda.

En af de faste brugere af det udendørs værested er Per. Han kom i haven hver dag fra starten i foråret 2017. Hans tilknytning har været afbrudt af en indlæg-gelse på neurologisk afdeling efter et epilepsianfald. Ellers er han fast bruger af stedet. Per er også med-lem af Bedre Psykiatri.

- 1980'erne fandt jeg ud af, at jeg var psykisk syg. Dengang var

kom uden for og få et sted at værejeg med i Vesterbroprojektet, og jeg har arbejdet på Hotellet på Ve-sterbro, som både er et hotel og et beskæftigelsestilbud. Nu bor jeg i Brønshøj, og jeg kommer også i samværs- og aktivitetscentret Ma-ma Mia på Utterslev Torv og to-tre gange om ugen på Flinten på Fre-deriksberg – og så kommer jeg her, fortæller Per.

Han er rigtig glad for at være udendørs og være med til at få

ting til at gro i haven. - Nogle af os, som er psykisk

sårbare, har hele dagen for os. Det er kedeligt bare at være hjemme. Jeg nyder at komme på aktivi-tetssteder som her. Det gode ved det her sted er, at det godt må gå langsomt, selv om man er frivillig – jeg kalder mig frivillig. Vi luger og planter, holder øje med fuglene, og her bor to egern, som jeg kalder Chip og Chap, fortæller han. ❙

I 2018 fik haven opsat en dome, så det også er muligt at nyde haven under tag, fortæller Gerda Grønbæk.

Pers yndlingsblomster i det udendørs værested er georginerne.

Insekthotellet hjælper til at få bestøvet planterne og holde biodiversiteten ved lige.

P


sælg

er b

ygu

ide

Månedens guide er 66-årige TUAN TRIEU-HOANG, som blev født i Saigon i Vietnam, men kom til Montréal i Canada som 19-årig. Han kender byen godt og er dygtig til at skaffe sig gratis billetter til shows, udstil-linger og andre kulturbegiven-heder. Tuan har solgt gadeavisen L'Itinéraire i ti år.

Bedste caféBagel Saint-Viateur, som ligger på Mont Royal Street i et af de mest hippe kvar-terer i Montréal. Allerførst må jeg un-derstrege, at Montréals bagels er de bedste i verden. Jeg elsker den afslappe-de stemning i caféen. Jeg tager derhen klokken seks om morgenen, drikker min kaffe og får en bagel med flødeost og cretons (en paté fra provinsen Québec, hvor Montréal er hovedbyen). Det er en dejlig måde at begynde dagen på.

Mit toptip til turisterneDen gamle bydel er stedet. Det føles som at blive ført 375 år tilbage til dengang, Montréal blev grundlagt. Befæstningen i muséet Pointe-à-Callière er en arkæ-ologs drøm, og man bør også se Notre Dame Basilica, som er en kopi af Notre Dame i Paris. Glem heller ikke det vid-

underlige kapel Bonsecours, som er byg-get til ære for søens folk. Ved havne- fronten, kaldet Old Port, ligger store ski-be i dok, og der er en promenade, som fører til et videnskabscenter og mange andre interessante steder.

Hvad ikke alle vedToget mod forstaden Deux-Montag-nes kører gennem en tunnel i bjerget Mont Royal, som står midt i byen. Den blev gravet af arbejdere mellem 1912 og 1914 og blev gjort helt færdig i 2018 ef-ter Første Verdenskrig. Udbygningen af jernbanen blev gjort mulig ved at opkø-be landbrug, som dyrkede den berømte, men nu forsvundne Montréal-melon.

Mit yndlingsstedAt køre på min cykel langs kanalen og krydse sluserne til bydelen Lachine. Der er mange historiske steder på vejen, og landskabet er bare smukt. Det er roligt og en virkelig god anledning til at slap-pe af og meditere. Der er også meget sik-kert at færdes, både nat og dag.

Bedste tid på åretDer er masser af festivaler i Montré-al. Men den, jeg bedst kan lide, er den internationale fyrværkerikonkurren-ce. Det bedste sted at se fyrværkeriet er fra toppen af broen Jacques-Cartier, som forbinder bykernen med sydkysten. Broen bliver spærret for trafik i dagens anledning. Vinteren er et godt tidspunkt at besøge Montréal. Byen dækket af sne er ganske smuk. Vi har også bybjerget Mont Royal. Du kan tage en bybus der-hen og tage ud at løbe på skøjter på den kunstigt anlagte Lac des Castors (Bæ-versøen). I s

amar

bejd

e m

ed IN

SP.n

go /

The

Big

Issu

e U

K b

igis

sue.

com

@B

igIs

sue

montréalGadens hemmeligheder afsløret af gadens folk


af Birgitte Ellemann Höeghfoto: Mette Kramer Kristensen

lokken er lidt i syv. Inde på biblio-teket i Lyrskovgade går en bulgarsk kvinde hvileløst omkring. Hendes hår er sat op i en knold, om øjnene

har hun store mængder makeup, der er tværet ud. Dynejakken står åben og en rund gravid mave træder frem. I hånden har hun en fyldt plastikpose.

Lidt længere henne ad gangen sidder en kvinde med tophue, vejrbidte kinder og bare fødder på en skammel ved siden af nogle ta-sker, et par sko og sokker. En tredje kvinde står ved et vindue og kigger ud. Hun kunne ligne en arkitekt på vej hjem fra arbejdet i en lang frakke i et enkelt snit og god kvalitet, håret sat op og kulturperler i ørerne og om halsen.

Kvinderne venter på, at Cafe Klare i den tilstødende opgang åbner klokken 19.15 – li-gesom de kvinder, der sidder ovre i Enghave-parken eller nede foran i vindfanget. Kvinder fra de tidlige tyvere og helt op til midten af tresårsalderen.

der er noget omsorg i at få folk i seng

Hus Forbi er taget med på aftenvagt i Cafe Klare, modtageren af årets hjemløsepris. Kvindeherberget i København var truet af lukning, men har i stedet fået en permanent bevilling

De buldrer op ad trapperne, da døren åb-ner – én med en 20 kilos kuffert, hun løfter fra trin til trin - alt imens, hun fortæller én af de andre kvinder, at mænd, der begår overgreb, bør få skåret pikken af. Simpelt-hen.

Inden døre melder kvinderne deres an-komst på kontoret og får anvist et senge-nummer. Der er i alt 20 pladser og lidt ekstra plads på gulvet i opholdsstuen. Løber de tør for madrasser, har de nogle yogamåtter, de kan rulle ud. Det sker, når temperaturen i København ryger ned under frysepunktet. I dag begynder et par af kvinderne at rede op på gulvet i stuen med det samme. Det hand-ler om de gode pladser.

Fast natbevilling til et unikt stedI loftet hænger lidt sølvserpentiner, som er resterne fra den fest, de holdt fredagen for-inden. De fejrede, at deres bevilling, som havde været under behandling i Københavns Kommune, var blevet permanent. Alle var lettede. Og glade. Der blev serveret bobler, kylling og flødekartofler, holdt taler, og der var fuldt hus.

"Inden døre melder kvinderne deres ankomst på kontoret og får anvist

et sengenummer. Der er i alt 20 pladser og lidt ekstra plads på gulvet i opholdsstuen.

K


Med nogle års mellemrum har Cafe Klare siden sin begyndelse i 2012 måttet vente på, om Københavns Kommune besluttede sig for at give dem en ny bevilling. Hver gang bevil-lingen har været på vej til at løbe ud, har Cafe Klare været nødt til at varsle fyringer.

Denne gang havde nogle af medarbejderne allerede fundet nye jobs, andre ønskede ikke at give op. De havde sammen med andre so-ciale tilbud været inde foran Københavns Råd-hus og demonstrere – og kvinderne på Cafe Klare havde i fællesskab skrevet et læserbrev til Politiken. Røg bevillingen, ville mindst 20 kvinder her og nu stå uden den unikke hjælp, kun Cafe Klare kan tilbyde.

Her kan man komme indendørs, uanset hvilken situation man står i. Størstedelen af kvinderne er psykisk sårbare, hovedparten er hjemløse, andre er funktionelt hjemløse. Nogle få er stofbrugere eller har alkoholmisbrug. Nogle af kvinderne har været udsat for vold og andre arbejder med prostitution.

Der er meget få regler på Cafe Klare. Man må ikke have voldelig adfærd eller misbruge på stedet. Men træder man stofpåvirket ind

ad døren, bliver man lukket ind. Her forsøger man at rumme kvindernes forskellighed og til-byder rådgivning i dagtimerne i forhold til en mere solid fremtid.

Nu har Cafe Klare fået en permanent nat-bevilling – fra klokken 22.00 til 10.00, vel at mærke. Tidsrummet, fra de åbner klokken

19.15 til 22.00, skal de fortsat søge om bevil-ling til.

- Om to år udløber den, og så håber vi på, at den bliver fornyet. Det kan enten ske, at den bliver fornyet for to år, fire år, bliver perma-nent eller slet ikke. Det ved vi ikke, fortæller Cafe Klares leder Ayfer Baykal.

Og det kan man godt undre sig over. De kvinder, der benytter sig af natherberget, har tydeligvis brug for at komme indendørs noget tidligere på døgnet. I løbet af dagen opholder de sig på biblioteker, caféer, i fitnesscentre el-ler medborgerhuse.

Ingen stigmatisering, takDen gravide bulgarske kvinde sætter sig i en højrygget lænestol, som hun drejer væk fra rummet. Der triller tårer ned ad hendes kin-der. På bordet foran hende står vatrondeller og neglelak, som hun har hentet i kurve i en vin-dueskarm.

- Drei wochen, home, siger hun. I sofagruppen sidder tre kvinder med skan-

dinaviske rødder. En er fra Finland, en anden Sverige og den tredje ønsker ikke at fortælle,

"Tøjet på Cafe Klare er ofte i cirkulation mellem kvinderne, der afleverer det til vask, og så ryger det ind i fælleskassen igen. De fleste af kvinderne sætter en ære i deres personlige hygiejne. Det er også en af grundene til, at de kommer her, hvor der er mulighed for et bad i

fred og ro.

Hvorfor overnatter du på Cafe Kla-re?

- Simpelthen fordi det passer godt til mig. Efter jeg fik en van-skelig krise, begyndte jeg at blive dårlig til at få budgettet til at slå til. Jeg er førtidspensionist, men pengene slipper op efter 14 dage. Nu er det den 7., og jeg har ikke flere. Jeg tænker, om der er no-gen, der laver black magic på min pung. Jeg har boet i lejligheder og på herberger, hvor jeg har betalt for et værelse, rundt omkring i hele Danmark. Her er det gratis.

Hvorfor er du flyttet så meget omkring?

- På grund af stalking. En em-bedsmand har ikke ladet mig væ-re i fred. Han er en perfid og per-

vers storforbryder, og han udser sig bevidst de ofre, han ved ikke kan knalde ham. Så det sidste sted, jeg boede, var kun i halv-anden måned. Det sted, jeg har boet længst, var i ti år og frem til 2014. I min opvækst flyttede vi så mange gange, at jeg aldrig har boet samme sted ret længe.

Hvordan er det at sove på Cafe Klare?

- Nu hvor jeg har været ude for så meget grusomhed begået af mænd, er det her et godt kvin-deselskab. Jeg ville heller ikke kunne lide at sidde og spise til bords med mænd. Det dér sexspil, der normalt foregår, slipper man for her.

Du sover i stuen. Hvorfor det?

- Jeg kan ikke så godt lide at ligge tæt med kvinder, jeg ikke kender. Nogle af dem er nogle rå tanter. Og så vil jeg gerne have, at der er lys om natten, så jeg kan gå op og ryge en smøg.

Hvordan blev du bekendt med Cafe Klare?

- Jeg var taget ud til psykia-trien på Amager, men de ville ikke indlægge mig, og så var der en ansat, der gav mig adressen hertil. Jeg blev så lidt overrasket over, at der var nogle af kvinder-ne, der er prostituerede. Jeg er fra provinsen, hvor jeg slet ikke har kendt til den verden. Men de er da meget søde.

Hvad laver du om dagen? - Jeg går rundt og finder ste-

der, jeg kan sætte mig. Nogle gange går jeg på café, men når jeg ikke har nogen penge, har jeg en madpakke med fra Cafe Klare. Nogle dage kan godt være lange. Så jeg vil gerne have, at her er døgnåbent. Jeg har så mange ting at tænke på og går og savner lidt jordforbindelse – eller jeg vil nær-mere kalde det, at jeg er lidt psy-kotisk. Det er ikke altid, jeg når at få en madpakke med mig, så går jeg i stedet og samler flasker. I starten var det pinligt, men man kan vænne sig til meget. ❙Den 54-årige kvinde har ikke været

på Cafe Klare, efter artiklen er skre-

vet. Da hun skulle have mulighed for

at godkende artiklen, har vi valgt at

anonymisere hende.

Jeg går og savner lidt jordforbindelsePå Cafe Klare vil nogle af kvinderne helst sove i stuen. Blandt andre en 54-årige kvinde, som har boet der i seks omgange


hvor hun kommer fra. Det er vigtigt for hende at un-derstrege, at der ikke er nogen her, der skal stigmati-seres. De har alle mulige baggrunde, men næsten alle-sammen en kamp med systemet, der ikke vil give dem kontanthjælp og hjælpe dem i bolig, oplever hun. Selv går hun på universitetet og mangler kun en bolig.

I mange af kvindernes selvforståelse handler det om, at de er lukket ude af et samfund, der ikke har hjulpet dem tilstrækkeligt til at få økonomisk bistand og bolig. Nogle har svært ved at forstå og kommuni-kere med myndighederne, andre er blevet 'syltet af sy-stemet', og andre igen har svært ved at korrigere deres situation efter realiteterne.

Kvinden med perleøreringene er en af de tre i sofa-gruppen. Hun har tidligere undervist på en videregå-ende uddannelse, men i de sidste fire år været boligløs – ikke hjemløs, understreger hun – og får lige nu ikke nogen økonomisk bistand. Derfor lever hun alene af den mad, hun får på Cafe Klare, og opholder sig pri-mært på biblioteket i dagtimerne, hvor hun er med i tre læsegrupper.

– Jeg smiler, fordi jeg er stærk, og jeg skal nok kom-me videre. Men jeg er nok heller ikke den typiske case her, siger hun.

Sådan er der flere af kvinderne, der føler det. En ung kvinde i silkepyjamas og kortklippet hår ønsker ikke at tale. Hun taler hellere med sig selv, sagte, men med store mundbevægelser fra en stol i et hjørne. Si-den kommer hun hen og spiser to gigaportioner mad sammen med de andre. De tager alle sammen godt for sig af retterne.

For enden af gangen er to gravide, rumænske kvin-der inde i et lagerrum for at hente gratis tøj. Tøjet på Cafe Klare er ofte i cirkulation mellem kvinderne, der afleverer det til vask, og så ryger det ind i fælleskas-sen igen. De fleste af kvinderne sætter en ære i deres personlige hygiejne. Det er også en af grundene til, at de kommer her, hvor der er mulighed for et bad i fred og ro.

Vigtigst af alt undgår de at skulle sove sammen med mænd, som man gør på Københavns øvrige nat-herberger. Mange af kvindernes baggrunde er præget af svigt og ensomhed – og så overgreb fra mænd. Her sover de trygt.

Roen sænker sig ved midnatI aften taler alle afdæmpet, men der er en konstant ak-tivitet. Og det er fascinerende, at kvinder med helt for-skellige baggrunde rummer hinanden så fint, som de gør her - og indimellem også magter at yde omsorg for hinanden, fortæller personalet.

Nogle hvirvler omkring – blandt andet dem på stof-fer - andre reder senge, døren går op og i, hver gang nogle af kvinderne er ned at ryge cigaretter på gaden, eller en ny kvinde dukker op. Da klokken er 22.30 lig-ger der allerede tre kvinder og sover på gulvet, mens andre tydeligvis har flere timer foran sig. Langsomt lukker personalet ned for lyset i takt med, at flere og flere går til ro. Der er noget omsorg i at få folk i seng, forklarer de. Fordi mange af kvinderne kan finde på at vende op og ned på døgnet.

Og personalet… de skal være vågne hele natten. Der skal ryddes op, laves aftensmad til næste dag - og normalt også vaskes tøj. Men tørretumbleren brændte sammen dagen inden. Den kører ellers i døgndrift hver eneste dag. ❙

"Til alle de hjemløse: Vi oplever faktisk, at politikerne gerne vil lytte. De hører det, I siger til dem, men de handler ikke. Det må være målet nu: At vi får noget handling.

Robert Olsen, forstander Kofoeds Skoles

Hjemløsedagen på Rådhuspladsen var vel-besøgt, og humøret var højt, selv om vejret var lidt skummelt. Der var masser af varm kaffe, og var det helt galt, kunne man købe en varm hue hos Liv Madsen fra Hue Forbi. Lysene for de døde hjemløse varmede også, og til sidst gav Stig Møller en hymne.

Der blev tændt lys for de døde, og Stig Møller spillede en hymne.

foto: Aage Christensen

foto: Mette K

ramer K

ristensen


Formanden for Hjemløsesa-gen, Thomas Hye-Knudsen, fremhævede kærligheden, da han skulle motivere valget af Cafe Klare som modtager af årets hjemløsepris.

- I er en gruppe, en orga-nisation, et sted, som rum-mer sårbare mennesker, der kun har det tilfælles, at de er kvinder. Hos jer bliver in-gen afvist – alle kvinder er velkomne, sagde han blandt andet.

Og lederen af Cafe Klare, Ayfer Baykal, havde også kærligheden med i sin tak-ketale.

- Tak til alle de fantastiske kvinder vi møder hver dag, tak til personalet. Der er mas-ser af kærlighed og masser af hjerterum. Vi er utrolig stolte, og vi skal hjem og fejre vores pris. Og så er der sket noget helt fantastisk: Vi har været et midlertidigt tilbud, og fra første januar bliver vi et per-

kærlighedens prisCafe Klare modtog årets hjemløsepris på Hjemløsedagen i København

"Hos jer bliver ingen afvist

– alle kvinder er velkomne.

Thomas Hye-Knudsen, Formanden for Hjemløsesagen

fodbold, Projekt Udenfor, Røde Kors Hovedstaden, SAND - De hjemløses landsorganisation og SydhavnsCompagniet.

Der var godt fyldt op under og uden for teltene, og der blev skrålet med, da John Mogen-sen Jam spillede de udødelige travere, så man nærmest ikke kunne høre forskel. Senere gav Stig Møller – selvfølgelig – også et lille sæt.

Præsten Asser Skude sagde mindeord og tændte lys for de hjemløse, der er gået bort i årets løb. Og Kofoeds Sko-les forstander Robert Olsen, som stod for årets tale, så også et lys, selv om politikerne har haft mere end svært ved at leve op til mange års løfter om at knække hjemløsekurven.

- Til alle de hjemløse: Vi oplever faktisk, at politikerne gerne vil lytte. De hører det, I siger til dem, men de handler ikke. Det må være målet nu: At vi får noget handling. ❙

manent tilbud. Også tak til dem, der har sørget for det – fra alle kvinder, sagde hun.

Prisoverrækkelsen var et højdepunkt på den årlige hjem-løsedag på Rådhuspladsen i Kø-benhavn, som altid finder sted 17. oktober. Arrangør er Hjem-løsesagen, som er en samling af en række organisationer: Frel-sens Hær (Hørhuset), Fødeva-reBanken, Hugs & Food, Hus Forbi, Kirkens Korshær, Gadens Stemmer, Hjemløsedyrlægerne, Kofoeds Skole, Ombold Gade-


| mindeord | ny formand for hus forbi

Simon Nielsen afløser Henrik Søndergaard Pedersen, der trådte tilbage efter syv år i bestyrelsen og tre år som formand

MEDLEMMER OG SUPPLEANTER I HUS FORBIS NYE BESTYRELSE. Bagerst fra venstre: Henrik Kromann Hansen, Kim Rydahl, Markus Eg, Lille John, Kasper Svamp og Ove Abildgaard. Forreste række fra venstre: Kim Allan Jensen, Bjarne Hwilmand, Simon Nielsen, Jens Vestergaard og Syvstjernen. Allerforrest: Allan Andersen.

af Peter Andersenfoto: Caroline Olsen

Det er ingen skam at stoppe som Hus Forbi-sælger, hvis man har fået arbejde. Og da de uskrevne regler siger, at formanden for Hus Forbi skal være en aktiv sælger, er det heller ingen skam at stoppe som formand, fordi man har fået arbejde.

Henrik Søndergaard Pedersen har fået arbejde, og derfor nedlag-de han sit hverv i bestyrelsen og som formand på Foreningen Hus Forbis generalforsamling i sep-tember. Da beretninger, debatter og valg var overstået, kvitterede sekretariatsleder Rasmus Wexøe Kristensen med en tale, hvor han blandt andet kaldte Henrik 'den bedste formand, Hus Forbi har haft'.

Det var dog især en begiven-hed fra efteråret 2015, da Henrik endnu var næstformand, Rasmus fremhævede: Dengang Hus Forbi modtog Venstres frihedspris på partiets landsmøde i Herning, og Henrik gik på talerstolen og talte det daværende regeringspartis so-cialpolitik midt imod.

- Vi tager imod prisen, fordi vi er socialpolitiske og ikke partipo-litiske. Venstre er et parti med et stort bagland, og der må være folk i det bagland, som sammen med os kan bruge deres frihed til at protestere mod den politiske linje, regeringen har tegnet, sagde Hen-rik Søndergaard Pedersen blandt andet ved den lejlighed.

Det er en forening i rigtig god kondition, Henrik Søndergaard Pedersen efterlader. Regnskabet viste et rekordoverskud på godt

3,5 millioner kroner, selv om der var budgetteret med et mindre underskud. Den markante forskel skyldes især, at Hus Forbi altid budgetterer konservativt og for eksempel ikke indregner forven-tede indtægter fra donationer.

På et bestyrelsesmøde efter ge-neralforsamlingen blev Hus Forbi-sælger Simon Nielsen valgt som ny formand. Kim Rydahl fra Væreste-det 76F i Faxe, som repræsenterer Hus Forbis distributører, blev gen-valgt som næstformand. ❙

Rigtige mænd græder, når de siger farvel.

køb

hus forbi-sælger jens marcussen, 57, er død

Jens, som blev født i Nuuk i Grønland, har boet i Dan-mark siden engang i 70'erne. Han holdt op med at arbejde for mange år siden, og efter en skilsmisse fra konen stod han pludselig uden lejlighed.

Han levede i mange år på ga-den. De senere år sov han som regel på pladsen foran Frede-riksberg Rådhus med en sove-pose og en pude.

Helbredet har skrantet no-gen tid. Han endte også på sy-gehuset nogle gange i de sidste år. De fleste af hans kunder kendte ham fra Falkoner Allé, hvor han solgte Hus Forbi sam-men med sin ven, Jimmy.

Men han solgte også andre steder, alt i alt nåede han at være Hus Forbi-sælger i cirka 20 år. Jens var oprindeligt ud-dannet brandmand og var brandmand og ambulancefø-rer i ti år i Nuuk og siden i kort tid i København. Han holdt op i slutningen af 1990'erne på grund af problemer med ryggen og hjertet.

Han var med i kalenderen om hjemløses drømme i 2012. Jens drømte om at blive brand-mand igen, og således fik læser-ne en fin indførsel i en brand-mands arbejde.

Da Hus Forbi skulle be-skrive for læserne om den nye sociolance, ambulancen for ga-dens folk, var Jens den oplagte hjemløsejournalist, som kunne stille de helt rigtige spørgsmål.

Blandt gadens folk spredte han godt humør og havde oftest et smil på læben. Han var en god kammerat og en god Hus Forbi-kollega.

Æret være hans minde,Hus Forbi ❙


nikolaj brie petersens verdenNIKOLAJ BRIE PETERSEN er kunstner og digter. Hans værker bærer blandt andet præg af hans fortid som stofbruger og retspsykiatrisk patient. Man kan læse flere af Nikolaj Brie Petersens digte og få et indtryk af hans

kunst på Facebook-siderne 'Nomade' og 'Maskine Maskine'.

foto: Om

ar Ingerslev

LEVENDE KALENDER

Med kalenderen for 2020 har Hus Forbi for alvor meldt sig ind i den digitale tidsalder. I hvert af de 12 fotos og i de mus, Adam O. har tegnet, gemmer sig små koder. Ved at føre sin smartphone hen over de enkelte kalenderblade kan man downloade korte videoer og dermed se og høre Hus Forbi-sælgerne fortælle historier om deres yndlingssted, som er kalenderens tema.

Det kaldes augmented reality eller 'udvidet virkelighed' og er lidt det samme som at fange fiktive pokémon'er. Det er muligt, man skal prøve et par gange og for eksempel eksperimentere med, hvornår man trækker telefonen væk fra siden. Men det virker.

Indtil videre er det kun kalenderopsla-get for januar, som er gjort levende. De øv-rige opslag vil følge, som året skrider frem. sådan gør du1. Download app'en genARate via App Store eller Play Butik.2. Tryk på 'Start to scan' og derefter på ikonet midt på skærmen.3. Hold telefonens kamera over en af de tegnede mus eller fotoet.4. Se kalenderen komme til live på din telefonELLER SCAN QR-KODERNE PÅ FORSIDEN AF AVISEN!

køb Hus Forbi -kalenderen 2020

Nikolaj Brie Petersen rykker nu og da teltpælene op; de teltpæle, han har sat på de sociale medier. Nu har han lukket gruppen 'En af mig' på Facebook og arbejder videre i gruppen 'Nomade', hvor han har lagt ud med disse digte.

NOMADEJeg har hård hudOgså på mine hæleSelvom medicinen sidder i mine musklerEr det ik' til hinder forAt jeg let flytter mine pæleEgentlig er jeg ikke så slem enddaPå mange måder lunMen du bander nokHvis du skvatter i min badunSå mit råd vil væreSe dig forhvor du gårJeg vil nødigt være skyldI dine sårMen jeg er nomadeOg jeg må rejseOg du har ik' brug for mine bardunerTil at dejseAt jeg kalder mig dødsbeduinerSynes du måske er platMen hvad med dig selvDu bliver ved med at skvat

PATIENT?En psykose er over migDen sætter et tempoOg jeg løberEngang ødelagde den altNu bruger jeg den imens jeg støberRå kraft i et fundamentJeg er ikke længere patient


af Peter Andersen

I sidste uge af november vil man i Christianshavns Beboerhus og kulturhuset Galaksen i Værløse kunne se forestillingen 'Skidefuld af historier' med 10-12 Hus Forbi-sælgere som skuespillere. Hvad der præcis kommer til at foregå på scenen, er det ikke til at skrive noget om, for prøverne begynder den 11. november, og det er sælgernes egne

historier, der vil blive fortalt. - Hus Forbi-sælgere bliver ofte

sat i bås, men de har nogle histo-rier som alle andre mennesker. Det handler ikke kun om, hvorfor de blev hjemløse, men alle mulige historier. Den kan de selv få lov at fortælle, så publikum kan få et indblik i, at dér på scenen står et menneske og ikke bare en Hus Forbi-sælger, siger Søren Mackeprang Poulsen.

Han er kulturmedarbejder i Chri-

stianshavns Beboerhus, som er en af Hus Forbis distributører, og fik idéen til forestillingen efter at have mødt folk fra borgerscenen i Galaksen. Her har man erfaring med forestillinger, hvor almindelige mennesker instru-eres af professionelle teaterfolk. Hus Forbi-sælgerne kommer til at arbejde sammen med en teaterinstruktør, en koreograf og en sangcoach.

- På Galaksen er de vant til at arbejde med borgere, som har pas-

seret 65 år, men de syntes heldigvis, de trængte til at prøve noget nyt. Vi er alle ude i nyt farvand, og vi er klar over, at det for sælgerne kan være lang tid at koncentrere sig om en opgave, og at vi er nødt til at være fleksible. Men den udfordring er også fed, siger Søren Mackeprang Poulsen.

Udover forplejning får sælgerne 300 kroner for hver øvedag. ❙

hjemløsehistorier på scenenBeboerhus og borgerscene laver teater med Hus Forbi-sælgere i hovedrollerne

"Det handler ikke kun om, hvorfor de blev hjemløse, men alle mulige historier. Den kan de selv få lov at fortælle, så publikum kan få et indblik i, at dér på scenen står et menneske

og ikke bare en Hus Forbi-sælger.

Søren Mackeprang Poulsen, kulturmedarbej-der i Christianshavns Beboerhus


alle rigtige besvarelser deltager i lodtræknin-gen om boggaver – fra vores helt egen verden.

X ER KREERET AF HANNE REFFELT

SEND LØSNINGER på mail til: [email protected] eller med post til: Hus Forbi, Jernbane Allé 68, 2720 Vanløse senest den 5. decemberMrk. kuverten 'OFFLINE'

Navn _____________________________________

Adresse ___________________________________

Postnr ____ By _____________________________

vinderne får tilsendt deres præmie direkte og offentliggøres på hus forbis facebookside

| off-line |

VIL

DU

VIN

DE


fortalt til Birgitte Ellemann Höeghfoto: Mette Kramer Kristensen

ige nu har jeg brug for noget luftforandring og er taget på besøg hos en anden Hus Forbi-sælger

i hans campingvogn i Hjørring. Jeg er blevet hjemløs igen, og min dame er skredet efter fire år. Vi blev uenige og fandt ud af, at det ikke skulle være os to, selvom vi har et barn sammen. Men vi er stadig gode venner.

- Jeg kan ikke sidde i sådan en sindssygt dyr lejlighed alene. Jeg boede der sammen med min daværende kæreste i tre år. Hun er faktisk også Hus Forbi-sælger. Den kostede 8.000 kroner om må-neden, og vi blev nødt til at tage den, fordi hun blev gravid. Nu har jeg tre måneders opsigelse. Så fra januar står jeg på gaden.

- Jeg har faktisk allerede fået en campingvogn og masser af til-bud om, hvor jeg kan få lov til at have den stående henne. Den skal stå på Fyn, selvfølgelig, for min datter bor på Fyn. Hun er des-værre i plejefamilie. Jeg skal være tæt på hende, så jeg kan se hende hver 14. dag.

| hvad betyder hus forbi for mig? |

Hus Forbi er Danmarks største familieHus Forbi-sælger Stig Sonne fortæller sin historie

hvad fik du til mid-dag i går?- Mig og min kammerat købte en pizza, som vi spiste i cam-pingvognen. Jeg spiser mest kun om aftenen, for jeg har en mavesygdom, som jeg har været til udredning for. Det har helt sikkert noget med mit alkoholforbrug at gøre.

hvad har været din bedste oplevelse som Hus Forbi-sælger?- Det var nok, da jeg var med på Copenhell i sommer. Dét var det fedeste. Der var så meget sammenhold og samvær, selv om vi knoklede med at samle pant til Hus Forbi. Det er lige blevet offentliggjort, at der var flasker for cirka 70.000 kroner. Jeg er kæmpestor Slipknot-fan, og jeg havde fået en maske med og en kedeldragt, som de også har på. Det var nok en af de fedeste koncerter, jeg har været med til.

hvad interesserer du dig ellers for?- Jeg har gået til Kajakpolo og var rigtig dygtig, men måtte stoppe, fordi jeg fik en skul-derskade. Det er nok tre-fire år siden nu. Men jeg var bidt af det og vil gerne i gang igen. Nu skal jeg lige finde mig selv først, så det bliver ikke lige det næste års tid.

- Ensomhed er nok det, der kan gøre mig allermest bange. Heldigvis er Hus Forbi Danmarks største familie. Lige meget hvor jeg tager hen, er der altid et sted, jeg kan sove. Jeg skal bare skrive: 'Hvem har plads til mig?' på Hus Forbi-siden 'Ingen over fællesska-bet', og så er det jo lige før, man kan vælge og vrage. Så Hus Forbi betyder ALT for mig. De har også reddet mig fra at lave dumme ting. Stjæle fra butikker for ek-sempel.

- Jeg startede med at sælge Hus Forbi, fordi jeg var hjemløs, da jeg flyttede til Odense for ti år siden. På tre måneder fik jeg optjent til indskud til en lejlig-hed. Så startede jeg på en salgs-assistent-uddannelse på han-delsskolen. Jeg gennemførte og fik også studenterhue på og hele pivtøjet. Til gengæld blev jeg fy-ret samme dag, for den købmand, jeg arbejdede for, havde ikke råd til en voksenarbejder. Så gik jeg lige med det samme i gang med at sælge Hus Forbi igen.

- Jeg står altid og smiler, når jeg sælger aviser, nærmest som en statue. Folk kender jo avisen, så de kommer til mig, hvis de vil købe den. Det er fint at stå dér i

3 spørgsmål

Hver måned spørger vi en sælger, hvad det betyder for ham/hende at sælge Hus Forbi.

Odense, og så er jeg begyndt at opgradere det lidt og har slikpo-ser med til børnene og godbid-der til hundene. Men jeg behøver faktisk ikke at sige noget, andet end 'goddag' og 'godmorgen'. Det giver ro i hovedet. Så mit bedste råd til en ny Hus Forbi-sælger er at være smilende og imødekom-mende og lade være med at presse kunderne.

- Jeg håber på snart at få noget hjælp til mit alkoholproblem. Jeg var ellers i gang og var i afrus-ning på Store Dannesbo (forsorgs-hjem, red.) i fem dage, men tog hjem igen, fordi jeg ikke kunne holde det ud. Nu er jeg røget lidt tilbage i vandet igen, for mit liv er rimelig meget kaos. Men jeg skal hurtigst muligt i gang med afrusning igen, så min lille datter kan se sin far ordentligt. Jeg har fået antabus af min egen læge. Jeg skal bare i gang.

- I morgen skal jeg se min dat-ter, så jeg skal tilbage til Odense i dag. Hun er det vigtigste i mit liv. 100! Og det er det, der gør, at jeg skal finde et sted tæt på hende. Jeg er 33 år, og jeg skal bare på fode igen. Så jeg skal ud at søge noget arbejde – ellers ville fire år af mit liv jo være spildt. ❙

L

"Ensomhed er nok det, der kan gøre

mig allermest bange. Heldigvis er

Hus Forbi Danmarks største familie.

h u s fo r bi

Documents

Transcript of h u s fo r bi