h u s fo r bi · nyhedsbrev situationen. Hvert år skal kommunens forvaltninger finde penge til en...

hus forbinr. 6 juni 2017 21. årgang | pris 20 kr. | 10 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort

køb kun avisen af sælgere med synligt hus forbi-id-kort som dette. solution-kort giver ikke hjemmel til at sælge hus forbi. hus forbi har intet med projektet solution at gøre. hus forbi-id er din garanti for, at du støtter hjemløse og socialt udsatte. hus forbi må ikke sælges i togene.

KOPI100 sælgere har nu mobilepay. scan qr-koden. indtast sælgerens nummer i tekstfeltet.

pris 20 kroner. pris med sms 23 kroner.

Hjemløse rappere møder Den Sorte Skole

40 år under åndssvage- forsorgen

HJEMLØSE UDEN

BANKKONTO

2 | HUS FORBI | nr. 6 juni 2017 | 21. årgang

| leder |Et mere socialt EuropaDer er voldsom interesse, når borgere fra andre EU-lande tigger på strøget, slår lejr i en park eller forretter deres nødtørft udendørs, fordi der snart ikke er offentlige toiletter til-bage. Og de danske politikere tager omtalen alvorligt. Siden april har det været ulovligt at slå lejr, så politiet kan slå ned på alle hjemløse – også etnisk danske – som ligger nogle stykker sammen.

Det er endda sket på trods af, at Danmark i 2016 var blandt initiativtagerne til en reso-lution i FN’s Menneskerettighedsråd, som opfordrer medlemsstaterne til at ophæve lovgiv-ning, der kriminaliserer hjemløshed.

Problemet med udenlandske hjemløse hænger uløseligt sammen med arbejdskraftens fri bevægelighed i Europa, for den betyder, at fattigdommen bevæger sig med over grænserne.

Fattigdommen skyldes arbejdsløshed og manglende social udvikling i nogle af de andre EU-lande. Folk rejser fra utætte, faldefærdige boliger i landsbyer uden kloakering, el, vand eller varme til europæiske storbyer som for eksempel København, hvor de lever af at tigge og samle pant, så de kan sende lidt penge hjem til familien.

Så skulle man jo tro, at medier og politikere stod i kø for at fremme debatten, når nu Europakommissionen spiller ud med et forslag til en ny søjle om sociale rettigheder i EU-samarbejdet! Også selv om det er et initiativ for eurolandene, for vi andre kan tilslutte os og vise opbakning. Løsningen på sociale problemer er jo ikke at chikanere hjemløse i Dan-mark. Løsningen er et europæisk samarbejde, som ikke kun giver muligheder til virksom-heder, aktionærer og velbetalte funktionærer, men også sikrer social udvikling for fattige og udsatte i hele Europa.

Alligevel har der været forbløffende tavst om Kommissionens udspil. Heldigvis har det største parti i Folketinget, Socialdemokratiet, meldt sig på banen. Deres medlem af social-udvalget i Europa-Parlamentet, Ole Christensen, vil have Danmark til at bidrage og kæm-pe for et mere socialt Europa. Lad os håbe, flere følger med. Det vil være ynkeligt, hvis de samme politikere, der klager over udlændinge i Danmark, ikke tager udfordringen op og arbejder helhjertet for at højne det sociale niveau i hele Europa.

Danmark og ligesindede lande bør i øvrigt også skifte stil i det bilaterale samarbejde med EU-landene og gå hårdt til de regeringer, som ikke gør nok for at skabe social udvik-ling for deres egne borgere. EU er et samarbejde mellem nationalstater, og EU’s institutio-ner kan ikke alene skabe social balance. Det kræver en indsats af de enkelte lande.

Det er helt uacceptabelt, at et land som Rumænien, der er storleverandør af flaskesamle-re i de vesteuropæiske storbyer, kan have en flad skat på 16 procent, mens der strengt taget ikke er nogen social indsats for landets fattige og udsatte borgere. Det skal de ikke bare ha-ve at vide. De andre regeringer skal virkelig forlange forandringer.

Da den rumænske regering fremsatte et lovforslag, der eftergiver straf for korruption, bare den ikke overskrider 330.000 kroner, fik de almindelige rumænere nok og gik på ga-den og krævede regeringens afgang. Både befolkninger og regeringer i resten af EU burde have fået nok for længst.

Vi har behov for en ny social pagt i EU, og regeringer, der ikke lever op til pagten og i ste-det svigter deres fattige og udsatte borgere, som de gør i Rumænien, bør opleve både et hårdt pres fra andre lande og demonstranter foran deres ambassader rundt om i EU-landene.

Poul Struve Nielsen, redaktør

hus forbiREDAKTIONANSVARSHAVENDE REDAKTØRPoul Struve [email protected] Kramer KristensenKORREKTURSimon MallingLAYOUTSalomet Grafik

KONTAKT REDAKTIONENPoul Struve Nielsen, redaktør, tlf. 5240 9079 Peter Andersen, redaktionssekretær, tlf. 5373 0494 [email protected]

SALGSAFDELINGJohn Hansen, tlf. 5240 9069, [email protected] Munk Hansen, tlf. 8161 6689, [email protected] Jimmy Rohde, tlf. 5133 8128, [email protected] Malling tlf. 5376 0479, [email protected]

ADMINISTRATIONRasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder tlf. 5240 9049, [email protected] Kamp, bogholder, tlf. 5240 [email protected]

FORMAND FOR FORENINGEN HUS FORBIHenrik Søndergaard Pedersen, [email protected]

ANNONCERRedaktionen, tlf. 5240 9079

UDGIVERForeningen Hus ForbiBragesgade 10 B, stuen, 2200 København NTlf. 8993 7474, www.husforbi.dk

DISTRIBUTIONBoformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse med mere kan fungere som distributører for Hus Forbi – det vil sige være udleveringssted af avisen til sælgerne.Kontakt os på tlf. 8161 6689/5240 9069(se listen af distributører på www.husforbi.dk).

ABONNEMENTSTANDARDABONNEMENT, inklusive støttemedlemskab: 480 kroner(12 numre om året – inklusive moms, porto og gebyr).STØTTEABONNEMENT, inklusive støttemedlemskab: 680 kronerKontaktperson John Hansen, tlf. 5240 9069Mail: [email protected]

BIDRAGHvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan dette indsættes på reg.nr. 5324 kontonr. 0243524, Arbejdernes Landsbank. Bidraget er fradragsberettiget i henhold til Ligningslovens § 8A. Hvis du oplyser dit cpr-nummer, indberetter Hus Forbi til SKAT, hvor meget du har indbetalt.Mærk gerne indbetalingen med ´Bidrag .́ Tusind tak.

TRYK Dansk AvistrykOPLAG 90.000LÆSERTAL 558.000 (andet halvår 2016)Ifølge Index Danmark/GallupANTAL REGISTREDE SÆLGERE 2.400ISSN 1397-3282Næste nummer udkommer den 30. juni 2017.

HUS FORBI ER EN REGISTRERET SOCIALØKONOMISK VIRKSOMHED

OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP.

vi støtter hus forbi vil du også støtte?

BienChristianshavns filantropiske forening

HUS FORBI | nr. 6 juni 2017 | 21. årgang | 3

26

“ Det bedste er, at der er et godt efterværn

– det er det, der trækker mest op i min bedømmelse.

Tidligere hjemløs Per Riel er med til at bedømme Kolding Kommune i serien Jul Hele Året Side 12

6 Digitaliseringen efterlader hjemløse uden bankkonto

Landet over må kommunerne finde lappeløs-ninger for at udbetale overførselsindkomster til hjemløse, som ikke har en bankkonto. Pro-blemet løftes til absurde dimensioner, efter at checken er udgået som betalingsmiddel.

8 Udspil om social søjle i EU I Danmark bliver vi nødt til at have en forståelse

for, at de andre lande kan løfte sig socialt, siger det socialdemokratiske medlem af Europa-

Parlamentet, Ole Christensen.

Politisk musik uden ord. Hus Forbis hjemløsejournalister André og Aske har mødt musikrebellerne fra Den Sorte Skole, som er blandt hovednavnene på årets Roskilde Festival.

16 At kæmpe eller dø Dennis Nielsen var den sidste overlevende i

familien, da han gav sig selv valget, om han ville kæmpe eller dø. Det fortæller han til sin ven, Hus Forbi-sælger Carsten Engelbrech.

20 Ingen kram i 40 år Erling Frederiksen blev fjernet hjemmefra

som fireårig og har tilbragt en stor del af livet indespærret på institutioner under den tidli-gere åndssvageforsorg. Som 75-årig har han endelig fundet frihed og omsorg i ByOasen på Nørrebro i København.

| indhold | foto: M

ette Kram

er Kristensen

det koster 9.000 kroner årligt at få sit firmalogo med. send en mail til [email protected]

Version A50x19mm Almene kvalitetsboliger

www.domea.dk


af Poul Struve Nielsen

Find selv et job! Sådan lyder det kontante krav til kontanthjælps-modtagerne fra et flertal af dan-skerne i en ny undersøgelse. Men en betydelig del af deltager-ne mener samtidig, at kontant-hjælpsmodtagerne bliver udstil-let i den offentlige debat.

Det skriver Ugebrevet A4, som har haft analyseinstituttet Wil-ke til at foretage en undersøgelse blandt 1.023 repræsentativt ud-valgte danskere. Godt 63 procent mener, at hovedansvaret for, at kontanthjælpsmodtagerne kom-mer i job, ligger hos dem selv. Et flertal på godt 53 procent mener ifølge Wilke-undersøgelsen, at hovedparten af kontanthjælps-modtagerne godt kunne yde en større indsats for at finde et job.

Hus Forbi har spurgt forman-den for Rådet for Socialt Udsat-te, Jann Sjursen, om danskernes holdning til kontanthjælpsmodta-gere har ændret sig.

- Det er lidt i opposition til vo-res undersøgelse af danskernes

forhold til socialt udsatte. Især de unge mener, at udsatte ligger, som de selv har redt. Men holdninger-ne bevæger sit lidt, og det er og-

så under indflydelse af debatten, som er hård. Især den politiske re-torik, siger Jann Sjursen.

Er der simpelthen stemmer at hente for politikerne nu om dage ved at tale negativt om kontant-hjælpsmodtagere?

- Politikere tænker heldig-vis på andre mennesker, men de tænker også på at få stemmer og ramme den stemning, der er. Og det sker, at de taler direkte mod bedre vidende. Der er dokumen-tation for, at det er svært for en kontanthjælpsmodtager at få et job. Især hvis man ikke er ar-bejdsmarkedsparat. Den hårde retorik står i modsætning til fak-ta og de muligheder, kontant-hjælpsmodtagere reelt har, tilfø-jer den tidligere partiformand, folketingsmedlem og minister. ❙

Find selv jobSådan siger danskerne til kontanthjælpsmodtagerne

Horsens Kommune gør nu en ekstra indsats for at hjælpe fa-milier med sammensatte sociale problemer og ledighed. Det skri-ver kommunen i en pressmedde-lelse.

Formålet er at give familier-ne et aktivt liv, hvor de voksne kan forsørge sig selv, hvor bør-nene hver dag kommer i sko-le og dermed får et godt afsæt til en ungdomsuddannelse, og hvor

familierne får en hverdag med trivsel og sundhed.

- Vi oplever i dag, at familier med forskellige former for socia-le problemer er i kontakt med fle-re forskellige fagfolk eller sags-behandlere samtidig. Det betyder også, at de enkelte familier kan være i gang med flere samtidi-ge indsatser efter forskellige lov-givninger i forskellige afdelinger. Det er ikke altid hensigtsmæs-

sigt, og derfor laver vi nu en helt ny og styrket helhedsorienteret indsats for de pågældende famili-er, siger borgmester Peter Søren-sen (S).

Det indebærer blandt andet, at hver familie får en fast konsu-lent, der arbejder på tværs af alle afdelinger, og som skal sikre hel-heden i indsatsen for hele fami-lien, skriver kommunen i presse-meddelelsen. ❙

Bedre social hjælp til familierI Horsens får familier én konsulent, som arbejder på tværs af alle forvaltninger

København vokser. Voksevær-ket gør, at der også bliver flere københavnere, der har brug for hjælp. Men de kommunale bud-getter vokser ikke i samme takt som demografien. Det var derfor et stramt budget, som socialud-valget besluttede at sende vide-re til efterårets budgetforhand-linger.

Sådan forklarer Københavns Kommunes Socialforvaltning i sit

nyhedsbrev situationen. Hvert år skal kommunens forvaltninger finde penge til en fælles pulje, som er omdrejningspunktet for efterårets budgetforhandlinger. Socialforvaltningen har i år skul-let finde 90,6 millioner kroner til puljen. Oveni det beløb kom-mer 29,9 millioner kroner til at dække merudgifter på handicap-området og til at videreføre be-villingerne til Ungeprojektet og

det sociale akuttilbud til borgere med sindslidelse.

Ifølge nyhedsbrevet er det et budget i balance, som sendes af sted, men der er en række bespa-relser og bortfald af bevillinger til vigtige kerneopgaver, som so-cialudvalgets medlemmer er eni-ge om, at man under efterårets budgetforhandlinger bør forlæn-ge eller erstatte med kompense-rende tiltag. ❙

København sparer på socialområdetEt enigt socialudvalg har fundet besparelser på 120,5 millioner kroner

hus forbi på folkemødeHus Forbi er sammen med de hjemløses organisation, SAND, også med på Folkemøde på Bornholm den 15.-18. juni. Sammen sætter de to organisationer fokus på hjemlø-ses situation i Danmark. Opmærk-somheden samler sig om følgende arrangementer. Alle arrangementer starter ved de hjemløses varmestue på Nordlandspladsen.

DEN 16. JUNI 14:00 - 14:45: HJEMLØSE SLAVER I SYSTEMET. Oplev de hjemløses og udsattes virkelighed, set med deres øjne!En udsat hjemløs som præsenteres helt efter fordommene, bundet i lænker og spændetrøje. Den hjemløse trækkes i kæder af forskel-lige personer, som repræsenterer en masse relevante instanser, som oftest er en del af den hjemløses liv: RKI, Jobcenter, Kontanthjælpslof-tet, 225-timersreglen, Misbrugscen-ter, Psykiatrien, Politiker, Alkohol-behandlingen, Kriminalforsorgen, Boligforeninger, Politiet, Lovgivnin-gen, Uddannelsessystemet, Sund-hedssystemet. Bag den hjemløse og de folk, som trækker den hjemløse i kæder, vil der være et følge af men-nesker fra SAND og Hus Forbi.

DEN 16. JUNI 17:00 - 18:00: HJEMLØSES VEJ TILBAGE TIL SAMFUNDET.Mød op og deltag i debatten sam-men med de hjemløse om vejen tilbage til samfundet. Er det sociale frikort en mulig vej tilbage? Hjæl-per kontanthjælpsloftet os godt på vej? Hvad med 225-timers-reglen - er det en vej eller nærmere det modsatte? Mød op og bidrag til en god debat!

DEN 17. JUNI 10:30 - 12:30: BUSSTOPPESTED/DAGLIGSTUE FOR HJEMLØSE.Hjemløse indretter busstoppestedet til dagligstue/samtalesalon. Få en snak med en hjemløs. Vel mødt!

DEN 17. JUNI 11:30 - 12:30: FANGET I (BEHANDLINGS) SYSTEMET!Misbrugsbehandling, psykiatri og hjemløshed - hvordan spiller det lige sammen? Kan vi ikke gøre det bedre?Mød op og deltag i debatten, og hør det fra de hjemløses egen mund!

- Især de unge mener, at udsatte ligger, som de selv har redt.

Jann Sjursen, formanden for Rådet for Socialt Udsatte



Aarhus Cityforening, de erhvervs-drivende og Socialforvaltningen går sammen om en vagtordning på Klostertorvet, som er et om-stridt tilholdssted for socialt udsat-te, som indtager stoffer og alkohol, og som kan støje og er upopulæ-re blandt nogle af de handlende og forbipasserende.

Hele sommeren vil vagter fra G4S være til stede på torvet for at opretholde ro og sikre tryghe-den for handlende, cafégæster, er-hvervsdrivende og beboere, skri-ver Aarhus Kommune i en presse-meddelelse.

De socialt udsattes repræsen-tanter er stærkt utilfredse med vagtordningen. De har været med til møder om situationen i længere tid og været indstillet på at hjælpe med at finde en løsning. Men vag-terne besluttede man at hyre på li-

ge netop det møde, som brugerne ikke var med til.

- Vi har på en lang række mø-der talt om, at der skulle væ-re nogle ’hellepunkter’ i Aarhus, som kunne være et godt tilbud til de socialt udsatte og måske træk-ke dem væk fra Klostertorvet, men nu sætter kommunen bare vagter ind. Det beslutter de på det ene-ste møde, vi ikke er med til, og det har aldrig været vores ønske, si-ger Christina Strauss, som udover at være brugerrepræsentant i det lokale udsatteråd i Aarhus også er landsformand for de hjemløses or-ganisation, SAND.

Knudepunkt - Jeg forstår godt, at de socialt ud-satte ikke synes, vagter er det sjo-veste. Men det er en forudsætning for at få de handlende med og fin-de et politisk flertal, siger social-rådmand Thomas Medom (SF).

Klostertorvet ligger centralt i Aarhus. Det er et knudepunkt for bustrafikken, og der er mange ca-féer og butikker i nærheden. Der er også Kirkens Korshærs varme-stue, som er åben både dag og nat, og stofindtagelsesrummet et sten-kast væk.

Ifølge Thomas Medom er for-målet ikke at jage folk væk men at holde ro og orden på Klostertorvet.

- Hele forudsætningen for, hvordan vi indretter vores by, er, at folk har lov til at være, hvor de vil, i Aarhus midtby, siger han og tilføjer, at alle er enige om, at no-get skal gøres i forhold til Kloster-torvet.

- Desværre er vores oplevel-se ikke, at alle vagterne opfører sig så socialt og ordentligt, som de har lovet, siger Christina Strauss.

Rådmanden mener dog, at vag-terne fra G4S er rustet til at klare situationen og behandle folk or-

dentligt, selv om der har været episoder, hvor nogle udsatte ikke følte sig ordentligt behandlet.

- Vagterne er blevet undervist i, hvordan de kan være sammen med den målgruppe på en ordent-lig måde. Men der kom så nogle sy-gemeldinger, og der opstod nogle episoder. Det prøver vi at tage høj-de for, siger han.

Der kommer fire hellesteder for socialt udsatte, hvor der bliver overdækket og ordentlige toilet-forhold, og hvor de socialt udsatte selv får indflydelse på beliggenhed og indretning.

- Men det bliver først i løbet af 2017. Jeg kan ikke sige andet end hurtigst muligt, for der er noget proces både med at bygge og få til-ladelsen hjem, siger Thomas Me-dom.

Rådmanden tilføjer, at der ind-rettes nogle midlertidige helleste-der straks. ❙

De udsatte overrasket over vagterBlev holdt udenfor beslutning om vagter på Klostertorvet i Aarhus


af Peter Rathmann

hecken er udgået som betalingsmiddel i 2017. Det rammer et stort an-tal hjemløse, som hidtil

har fået deres pension eller kon-tanthjælp udbetalt på en check.

I Aarhus er 50-60 borgere uden folkeregisteradresse havnet i det tomrum, som checken har efterladt dem i. De har ingen bankkonto. De kan hverken hæve deres penge i banken eller få dem udbetalt i kon-tanter på rådhuset.

- Det er en udfordring, som vi har brugt rigtig meget tid på det seneste års tid. Men det er op ad bakke at finde en optimal løsning, siger kontorchef Niels Munksgaard i Ydelsescenter Aarhus.

Den nuværende løsning ly-der da også som en aarhushistorie: I dag må de hjemløse først gå på rådhuset, hvor de får udleveret en ’check’, som reelt blot er et stykke papir. Denne ’check’ skal de med-

bringe til kommunens bank, som er Nordea i Søndergade. Her har kommunen udstationeret en med-arbejder på hverdage mellem klok-ken 14 og 15.

Medarbejderen bærer et navne-skilt med påskriften ’Aarhus Kom-mune’, tager imod ’checken’ og føl-ger med den hjemløse til kassen, hvor pengene så bliver udbetalt fra kommunens konto.

- Vi gør alt, vi kan, for at dis-se borgere får en NemKonto som alle andre, siger kontorchef Niels Munksgaard.

Nordea fortæller, at banken har tilbudt kommunen alternative løs-ninger:

- Når banksektoren som helhed beslutter at nedlægge checken som betalingsform, sørger vi i Nordea selvfølgelig for, at vores kunder har andre attraktive muligheder inden for betalingsformidling. I til-fælde, hvor vores kunder i form af kommunerne skal udbetale penge til hjemløse, har vi tilbudt kunden

forskellige måder at håndtere det på. Det er naturligvis op til kunden selv at bestemme, hvordan kun-den ønsker at administrere det, og vi bakker op om den løsning, som kunden vælger, siger områdedirek-tør Peder Kjølhede.

Nordea vil ikke oplyse de alter-native løsningsforslag, men et godt bud er, at de ville foregå uden for bankens område.

Alle har ret til en bankkonto’Check ud-problemet’ er også vel-kendt i København, hvor det ifølge socialborgmester Jesper Christen-sen (S) drejer sig om mellem 30 og 50 borgere. I nogle tilfælde følger en kommunal medarbejder med den hjemløse i banken og siger god for vedkommende:

- Det er omkostningsfyldt og uhensigtsmæssigt. Bankerne vil ikke vide af disse borgere, fordi de ikke er registreret i folkeregiste-ret, siger socialborgmesteren.

Alle borgere i Danmark har ret

til en bankkonto, hævekort, beta-lingsservice og netbank. Det gæl-der også hjemløse, idet loven om bankkonti fastslår, at den omfatter ’personer uden fast adresse’.

- Alle har uanset deres økono-miske situation ret til disse basa-le bankydelser, som er nødvendige for at kunne fungere i et moder-ne samfund, siger seniorøkonom Troels Holmberg i Forbrugerrådet Tænk.

- Det har lovgiverne vedtaget i og med, at nogle banker har for-søgt at skille sig af med de mindst lukrative kunder. Men muligvis er der brug for en oplysningsindsats om disse rettigheder. Der må ikke være noget, som spænder ben for, at hjemløse kan få disse ydelser, siger han.

Benspændet kommer blandt andet fra EU’s regler om hvidvask, som kræver af bankerne, at de har fuldstændigt styr på, hvem kun-derne er:

- Bankerne har to regelsæt, som

Digitaliseringen efterlader hjemløse uden bankkontoCheck ud: Landet over må kommunerne finde lappeløsninger for at udbetale overførselsindkomster til hjemløse, som ikke har en bankkonto

Dyre rettighederAlle har ret til en bankkonto, men kun hvis de kan betale for den

En konto samt hævekort må maksimalt koste kunden 180 kro-ner om året. Det har Folketinget vedtaget ved lov. Men hvis kun-den også ønsker betalingsservice og netbank, skal prisen blot være ’fair og rimelig’. Denne rimelig-hed opfatter bankerne meget forskelligt: I Nordea koster det således 300 kroner oveni at få be-talingsservice og netbank - i alt 480 kroner.

I Danske Bank kan man få be-talingsservice med i grundprisen på de 180 kroner.

- Vi har svært ved at se, hvor-for det skulle være særlig me-get dyrere at få betalingsservice også, siger seniorøkonom Troels

Holmberg fra Forbrugerrådet Tænk.

I Arbejdernes Landsbank er det gratis at oprette en konto med både hævekort og netbank, oplyser for-retningschef Jesper Nielsen:

- Det er et basalt produkt for alle, som vi har valgt at give gra-tis. Du kan sige, at det er vores fortolkning af et samfundsansvar. Ønsker man betalingsservice også, koster kontoen 180 kroner.

Jyske Bank tager i alt 300 kroner om året for at tilføje beta-lingsservice og netbank til en ba-sal indlånskonto. Forretningsdi-rektør Hanne Birgitte Møller for-klarer hvorfor:

- Med betalingsservice vil

der være automatiske udbetalin-ger fra kontoen, som nødvendig-gør, at vi følger kontoen tættere, da der vil kunne opstå overtræk, hvis kunden ikke har dispone-ret efter de automatiske betalin-ger. Så vores administration af den kontotype er noget større end administrationen af den rene grundkonto.

På Værestedet i Jægergårds-gade i Aarhus fortæller socialråd-giver Jette Mejer, at de fleste har brug for betalingsservice til at administrere faste udgifter til for eksempel mobiltelefon, medicin, offentlig gæld eller opmagasine-ring af møbler fra det hjem, de ikke længere har.

- Nogle anvender stadig gi-rokort, men vi prøver ihærdigt at overbevise dem om, hvor dyrt de betaler for det, og at det er en bedre idé at oprette en beta-lingsaftale i banken. Det plejer at hjælpe, når jeg regner ud, hvor meget de betaler om året - for in-genting ud over at stå i kø på posthuset. ❙

- Nogle anvender stadig girokort, men vi prøver ihær-digt at overbevise dem om,

hvor dyrt de betaler for det

Socialrådgiver Jette Mejer, Værestedet i Jægergårdsgade, Aarhus

C


Nordea: - Alle privatkunder, herunder hjemløse personer, har som ud-gangspunkt mulighed for at op-rette en basal indlånskonto i Nor-dea, forudsat at der ikke foreligger en særlig grund til at nægte, så-som truende adfærd. I Nordea kan et kundeforhold med en hjemløs person oprettes, hvis personens identitet bekræftes af kommunen. (Mads Sixhøj, Nordea Communica-tions DK)

Arbejdernes Landsbank: - Vi er underlagt ret restriktive regler fra EU om forebyggelse af hvidvask. Så hvis man ikke har en adresse, skal man følges med en

fra kommunen, som kan bekræfte ens identitet, hvorefter vi kan op-rette en konto. (Forretningschef Jesper Nielsen)

Danske Bank: - Det er et krav, at en person skal legitimeres og have en adresse, for at blive oprettet som kunde. Vi har dog et krav om, at alle i Danmark har ret til en lønkonto. Som hjem-løs er der to måder at kunne iden-tificere sig på:

- De sociale myndigheder ud-steder en erklæring om den hjem-løses identitet. Erklæringen skal indeholde personens navn og cpr-nummer.

- En person fra de sociale myn-

digheder eller en ansat på et her-berg kan møde op i afdelingen og oplyse personens navn og cpr-nummer. Her skal vi have forevist de bedst mulige legitimationspapi-rer på den hjemløse. (Morten Her-rup Poulsen, Senior Communicati-ons Consultant)

Jyske Bank: - Hvis den hjemløse kun ejer ka-tegori 2-legitimation (for eksempel sygesikringsbevis, skattekort, års-opgørelse, forskudsopgørelse el-ler fødsels- og dåbsattest), skal den hjemløse ledsages af en person fra kommunen, som kan bekræfte den hjemløses identitet.

- Hvis den hjemløse ejer ka-

tegori 1-legitimation (for eksem-pel pas eller kørekort), kan vo-res rådgiver via support få hjælp til opslag i cpr-registret og dermed få dokumentation for manglende adresse. (Forretningsdirektør Han-ne Birgitte Møller)

Coop Bank: - Vi er en internetbank. Man skal have dansk folkeregisteradres-se for at ansøge om at blive kunde hos os. Jeg tror faktisk ikke, man kan udfylde ansøgningen uden at oplyse adresse. Jeg har ikke fået det spørgsmål før. Det forekommer at være en bagside af digitaliserin-gen. (Direktør Allan Nørholm) ❙

går i clinch: Dels har alle ret til en konto, dels har bankerne pligt til at kende og legitimere deres kun-der, siger kontorchef Jeanne Blyt i Finans Danmark, som er banker-nes brancheorganisation.

- Vi er i dialog med Kommu-nernes Landsforening om at finde en løsning. Lige nu er vores bedste bud, at kommunerne opretter sig som c/o adresse for de hjemløse, siger Jeanne Blyt.

Det er kommunens ansvar som udbetalende myndighed, at over-førselsindkomster når frem til modtageren. Aarhus Kommune henvendte sig for nylig til Være-stedet i Jægergårdsgade og spurg-te, om ikke værestedet ville væ-re c/o adresse for de adresseløse? Svaret var nej tak, fortæller so-cialrådgiver Jette Holm Mejer:

- Det synes vi nok, var en lov-lig smart måde at løse problemet på. Dels er det kun et fåtal af de ramte borgere, der kommer hos os, dels er det en omfattende opgave

Banker: Lad de hjemløse komme til osHus Forbi har spurgt fem banker om deres krav om legitimation til kunder, som ikke er registreret i folkeregisteret

- Det er omkostnings-fyldt og uhensigtsmæs-sigt. Bankerne vil ikke vide af disse borgere, fordi de ikke er registre-ret i folkeregisteret.Socialborgmester Jesper Christensen (S), København

at agere posthus for godt et halvt hundrede mennesker. Så ville det pludselig være os, der har ansva-ret for, at den enkelte får den rig-tige post. Vi har selv arbejdet hårdt på, at flest muligt hos os har fået NemKonto, siger Jette Holm Mejer.

Kontanter også på vej udKøbenhavns socialborgmester Jes-per Christensen (S) er træt af pro-blemet:

- Det er helt nødvendigt at fin-

de en national løsning, som al-le kan være trygge ved, frem for de nuværende lappeløsninger fra kommune til kommune og fra dag til dag.

- Lovgiverne glemmer den gruppe borgere, som ikke er på de elektroniske platforme, og som ik-ke har en adresse. De digitale for-andringer, som virker for 99 pro-cent af os andre, virker ikke for dem, siger borgmesteren.

Men faktisk har det gennem årene også været problematisk ba-

re at få indløst sin papircheck. Da-værende socialminister Henriette Kjær (K) sagde i 2003 til Hus For-bi, at hun fandt situationen ’håb-løs’ for hjemløse, som ikke var i stand til at levere tilstrækkelig le-gitimation i banken.

I Forbrugerrådet Tænk forud-ser seniorøkonom Troels Holmberg nye udfordringer, når nogle butik-ker får lov til at afvise kontanter:

- Det vil give store problemer for hjemløse, som ikke har et hæ-vekort, siger han. ❙

arkivfoto: Mette K

ramer K

ristensen



å kom Europakommission med et udspil til en social søjle i Den Europæiske Union, The European Pil-

lar of Social Rights. Søjlen er møn-tet på landene i eurozonen, men de andre EU-lande kan også tilslut-te sig.

I udspillet, der blev offentlig-gjort 26. april, har Kommissionen især fokus på arbejdstagerrettig-heder. Men de 20 principper, som er inddelt i tre kategorier, handler også om lige rettigheder for beg-ge køn, sundhed og minimumsløn-ninger.

Også hjemløshed er noget af det, den sociale søjle handler om at bekæmpe.

Umiddelbart skulle man tro, at den sociale udvikling i Euro-pa virkelig optog politikere og of-fentlighed i et land som Danmark,

hvor der ikke skal være meget rø-re om hjemløse fra andre lande, før medier og politikere går i selv-sving med skandalehistorier og lovforslag.

Men det er indtil videre kun

få danske medier, der har beskæf-tiget sig med den sociale søjle, og de fleste politikere prøver også at flyve under radaren. Dansk Folke-parti mener ifølge Altinget slet ik-

ke, at EU skal beskæftige sig med sociale forhold, mens Venstre er voldsomt imod en social union.

Men det største parti i Folke-tinget, Socialdemokratiet, mener, det er vigtigt at gå ind i debatten om en social søjle.

Problemerne er også til at få øje på, og Europakommissionen tager faktisk fat på dem. Således handler princip nummer 19 i kategori tre om social beskyttelse og inklusion om hjemløshed. Der er tre punkter i princippet.

Punkt A siger, at de, der har behov, skal have adgang til socia-le boliger, og de skal have kvalifi-ceret hjælp til at blive huset i bo-ligerne. Punkt B siger, at sårbare mennesker skal have tilstrække-lig hjælp og beskyttelse mod at bli-ve sat ud af deres boliger. Punkt C understreger, at der skal være til-strækkeligt med herbergspladser og tilbud til hjemløse og støtte i at

blive socialt inkluderet i samfun-det.

For Kommissionen er det vig-tigt, at det europæiske samarbejde ikke kun kommer til at handle om en stram finanspolitik, som trojka-en – Den Europæiske Centralbank, Europakommissionen og Den In-ternationale Valutafond (IMF) –har tvunget Grækenland til at føre.

I en sammenslutning af demo-kratiske lande holder det ikke, at de rige slipper for at betale de-res del af regningen, mens der bli-ver ved at komme flere arbejdslø-se, hjemløse og socialt udsatte som følge af finanskriser, korruption og almindelig laden stå til.

Derfor et udspil om en søjle, der handler om sociale rettigheder for EU-borgerne.

Nødvendigt- Man er nødt til at få en social søj-le i EU. Der er stor ulighed i Euro-

udspil om social søjle i euKommissionen nævner også boliger og støtte til hjemløse

S

Europakommissionen hængte et stort banner om søjlen for sociale rettigheder op på Berlaymont-bygningen i Bruxelles, hvor Kommissionen har hovedkvarter.

foto: Mauro B

ottaro, Europakomm

issionen

- Det er en fælles udfordring og til fordel for alle, hvis vi kan få bedre sociale forhold i EU. Bjarke Møller, direktør i Tænketanken Europa



e europæiske lande skal arbejde sammen om at nå toppen og skabe så gode

sociale forhold som muligt for alle i stedet for at indlede et kapløb mod bunden og acceptere, at der kommer flere og flere socialt ud-satte i medlemslandene. Det siger Europakommissionens talsmand, Christian Wigand, i et interview med Hus Forbi om den europæi-ske søjle for sociale rettigheder, som kommissionen præsenterede udspillet til den 26. april.

Hvordan kan den sociale søjle bidrage til at hindre, at regeringer-ne i nogle EU-lande ikke priorite-rer den sociale udvikling og ikke en-gang bruger de midler, der afsættes fra EU's strukturfonde?

- Kommissionen ønsker bred politisk støtte på højt niveau til Den europæiske søjle for socia-le rettigheder. Derfor ønsker vi, at søjlen skal proklameres i fæl-lesskab af Europa-Parlamentet og Ministerrådet inden udgangen af dette år. Søjlen ledsages også af et redskab til at overvåge de fremskridt, som medlemsstaterne gør på social- og beskæftigelses-området.

- Inden for rammerne af ’det europæiske semester’, som er EU’s fælles regnskabsår, kan en social resultattavle bruges til at flytte tingene i den rigtige ret-ning. Men for at være helt klar i mælet: Det er faktisk et fælles ansvar for medlemsstaterne, ar-bejdsmarkedets parter og EU-in-stitutionerne at levere på princip-perne og rettighederne under søj-len. Vi skal arbejde sammen for at gøre et mere socialt Europa til virkelighed.

- Kommissionen ønsker også civilsamfundets støtte til at gø-re søjlen til en succes. Hvad an-går finansiering, så tildeles med-lemsstaterne i perioden 2014-

pa og bekymring for social dum-ping, siger direktør i Tænketanken Europa, Bjarke Møller.

- Der er mange sociale udfor-dringer ved det indre marked. Fastsættelsen af minimumsløn er måske ikke et problem i Danmark, fordi arbejdsmarkedets parter fin-der gode løsninger, men det er en stor udfordring i Europa som så-dan, tilføjer han.

Bjarke Møller nævner, at den såkaldte danske model, hvor ar-bejdsmarkedets parter taler sig til

rette, måske nok stadig fungerer fint herhjemme.

- Men der er faktisk folk, som er uden for arbejdsmarkedet. Det er godt at tale om, at der er grund-læggende ting, som skal overhol-des i medlemslandene. Man kan ikke traktatmæssigt tvinge med-lemslandene. Men vi er nødt til at have en ny social pagt i Europa. Den erkendelse er kommet, fordi dårlige sociale vilkår fører til glo-baliseringsfrygt og giver natio-nalistiske partier medvind i mod-standen mod EU, siger Bjarke Møl-ler.

Han mener, Danmark bør del-tage og præge debatten om den so-ciale søjle.

- Det er en fælles udfordring og til fordel for alle, hvis vi kan få bedre sociale forhold i EU, si-ger han.

Håb om et løftSocialdemokraten Ole Christen-sen er medlem af Udvalget om Be-skæftigelse og Sociale Anliggen-der i Europa-Parlamentet, og han har en positiv tilgang til den so-ciale søjle.

- I Danmark bliver vi nødt til at have en forståelse for, at de andre lande kan løfte sig socialt. Med det her udspil er der nogle erklæ-ringer, man vil have de forskelli-ge lande til at skrive under på, si-ger han.

Ole Christensen mener, at vi i de forskellige lande bliver nødt til at tage det sure med det søde. Men han erkender, at det bliver svært at skabe tilslutning i Danmark til en søjle med arbejdstagerrettig-heder, som vi sædvanligvis regner for at være en sag for arbejdsmar-kedets parter.

Han understreger også, at en fælles mindsteløn, som er den samme i hele EU, vil være en kata-strofe for danske lønmodtagere.

Ole Christensen tilføjer, at lan-dene selv skal sørge for at tage sig af de svageste medborgere og ikke eksportere fattigdommen.

- Jeg håber, at den sociale søj-le kan være med til løfte det her. I nogle lande kærer man sig ikke nok om de mest udsatte menne-sker. Nogle politikere er udeluk-kende optaget af, at der kan laves forretninger – og ikke af om folk kan få en ordentlig løn, siger han.

Nu er der spillet ud. EU’s for-skellige institutioner og organer arbejder videre med Europakom-missionens forslag, og til novem-ber er der et socialt EU-topmøde i Göteborg. ❙

et fælles ansvar

Landene skal selv bidrage til at løse sociale problemer, siger EU-Kommissionen

D

- Man kan ikke traktatmæssigt tvinge medlemslandene. Men vi er nødt til at have en ny social pagt i Europa.

Bjarke Møller, direktør i Tænketanken Europa

2020 omkring 80 milliarder euro fra den Europæiske Socialfond til at hjælpe mennesker i social nød, skabe arbejdspladser, frem-me social integration og bekæm-pe fattigdom. Ud over de penge, som den sociale fond har tildelt, skal medlemsstaterne investe-re mindst 20 procent af midlerne fra socialfonden på at bekæmpe social udstødelse og fattigdom. Kommissionen overvåger nøje, at dette faktisk er tilfældet.

Retfærdig mobilitetKan man forhindre, at lønmodta-gere i højindkomstlande bliver

Det er faktisk et fælles ansvar for medlems-staterne, arbejds-markedets parter og EU-institutionerne at levere på principperne og rettighederne under søjlen. Vi skal arbejde sammen for at gøre et mere socialt Europa til virkelighed. Europakommissionens talsmand, Christian Wigand

foto: Europakomm

issionen

- I nogle lande kærer man sig ikke nok om de mest udsatte mennesker. Nogle politikere er udelukkende optaget af, at der kan laves forretninger – og ikke af om folk kan få en ordentlig løn.Ole Christensen, (S) medlem af Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender i Europaparlamentet


udsat for konkurrence fra folk, der er villige til at arbejde for mindre? Og hvordan kan dette hjælpe folk, der har en bolig i for eksempel Rumæni-en, men som tager til København og lever som hjemløse og arbejdsløse og samler pant for at overleve på gaden og sende penge hjem til familien?

- Kommissionen ønsker at til-skynde til arbejdskraftens mobi-litet, men det skal ske på en ret-færdig måde. Derfor foreslog vi for eksempel en revision af direkti-vet om udstationering af arbejds-tagere, der indfører samme løn for det samme arbejde på samme sted. I dag er lønforskellen mellem loka-le og udstationerede arbejdstagere nogle gange ret stor, hvilket ska-ber urimelig konkurrence mellem lokale virksomheder og de øvrige EU-medlemsstater, hvor lønnin-gerne er lavere. Dette skal ændres.

- Der er mange grunde til, at folk kan søge arbejde i udlandet, men lønforskellen er faktisk en af dem, og det skaber unødige og uønskede spændinger mellem lan-dene. Det er netop derfor, at den europæiske socialpolitiske søjle sigter mod at skabe en social ud-

vikling, så landene kommer tætte-re på hinanden, og der bliver bedre leve- og arbejdsvilkår for alle. Et middel til at gøre det er at fremme anstændige mindstelønninger, som i dag varierer fra 275 euro om må-neden i Rumænien til 1.999 euro i Luxembourg.

- Det betyder ikke, at mini-mumslønnen skal være den samme i alle lande - det vil være umuligt, da levestandarden og omkostnin-gerne afviger - men det ville brin-ge levestandarden i medlemssta-terne tættere sammen, så der ville

være mindre grund til, at så mange arbejdstagere fra lavindkomstlan-de flytter til højindkomstlande af økonomisk nødvendighed.

Fælles udfordringerHvordan kan støtten til hjemløse gennemføres? Hvad kan der gøres, når en regering vælger at have socia-le ydelser på et niveau, hvor indkom-sten ikke tillader at betale husleje til markedspriser?

- Princippet opfordrer med-lemsstaterne til at vedtage foran-staltninger til støtte for universel og hurtig adgang til tag over ho-vedet til personer i alle former for katastrofesituationer samt at øge dækningen og kapaciteten af de sociale ydelser. Flere EU-fonde kan støtte foranstaltninger til forbed-ring af boligsituationen, herunder Den Europæiske Fond for Strategi-ske Investeringer, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Fonden for Europæisk Støtte til de dårligst stillede.

Kun få medier i Danmark har be-skæftiget sig med kommissionens ud-spil, og flere politikere synes at be-

tragte en social søjle mere som en sten i skoen end som en mulighed for at løfte socialt marginaliserede men-nesker. En af grundene er, at fokus primært er på arbejdsmarkedet, som i Danmark er kontrolleret ikke ved lov men gennem aftaler mellem fag-foreninger og arbejdsgiverorganisa-tioner. Er der overhovedet så meget sammenhæng i behovene og interes-serne i de forskellige EU-lande, at det er realistisk, at en social søjle kom-mer til at gøre gavn?

- Formålet med den sociale søj-le er bestemt ikke at sænke sociale standarder i lande som Danmark, der allerede har et højt niveau. Tværtimod. Medlemsstaterne står over for fælles udfordringer som følge af sociale, teknologiske og organisatoriske ændringer på ar-bejdsmarkedet. De giver udfor-dringer, som påvirker EU's indre marked som helhed. Forskellige svar i medlemsstaterne kan føre til illoyal konkurrence og et kapløb mod bunden. Den europæiske søjle af sociale rettigheder vil hjælpe os med at undgå et kapløb mod bun-den og opmuntre til en fælles ind-sats for at nå toppen. ❙

- Formålet med den sociale søjle er bestemt ikke at sænke sociale standarder i lande som Danmark, der allerede har et højt niveau. Tværtimod.Europakommissionens talsmand, Christian Wigand

Kære Troels Lund Poulsen

Du siger i en artikel til Ritzau, som jeg har læst i Information, at kontanthjælpsloftet ikke kommer til at have den betydning, at flere kommer til at flytte fra deres bolig. Jeg synes, det er meget tid-ligt i forløbet at erklære kontanthjælpsloftet for en succes.

Det vidner om en fuldstændig manglende for-ståelse af de mekanismer, der fører til hjemløshed og en tilstand som socialt udsat.

Når man over længere tid ikke er i stand til at skaffe de ressourcer, der skal til for at oprethol-de livet på et minimum, så risikerer man at blive hjemløs og yderligere udsat. Når du skal skære fra og skære fra, til der pludselig ikke er mere at skæ-re af, så sker det ulykkelige:

Pludselig skal én have en krone på en tand el-ler en rodbehandling. Eller der kommer en eks-tra regning på varme eller el, som bliver det sidste skub ud over kanten. Så bliver du hjemløs, og så er der virkeligt langt op igen. Troen på dig selv som én, der har betydning og værdi for samfundet, er væk. Og troen på et liv, som har mere at byde på end ren overlevelse, forsvinder.

Jeg håber inderligt, at Venstre og regeringen fremover vil tage de mennesker med på råd, som bliver ramt af den politik, I vælger at føre. Der er masser af folk herude med viden om det hårde liv på samfundets bund. Det er bare at gå ud og snak-ke med dem. Jeg ved, de ønsker dialog med alle politikere på begge sider af de politiske fløje.

Henrik Søndergård Pedersen,Bestyrelsesformand, Foreningen Hus Forbi

Kontanthjælpsloftet er ikke en succesÅbent brev til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V)

ikke råd til medicin

Hver fjerde apoteker oplever en eller flere gange dagligt, at kun-der fravælger eller udskyder deres medicinkøb af økonomiske årsager. Hver anden apoteker oplever det hver eneste uge. Det skriver dag-bladet Politiken på baggrund af en rundspørge, som Danmarks Apote-kerforening har gennemført blandt landets 214 apoteker. Politiken har blandt andet talt med en 48-årig kvinde, som har brug for medicin mod angst og ADHD. Hun må nogle gange undvære medicin. Medicintil-skud gives efter såkaldte tilskudsår, og når nyt tilskudsår begynder, skal borgerne selv betale de første 950 kroner af medicinregningen, inden de har optjent retten til at få tilskud. Derefter stiger tilskuddet gradvist, og medicinen bliver billigere måned for måned. Og derfor kan borgerne fra den ene måned til den næste op-leve, at medicinregningen pludselig stiger drastisk, fordi et nyt tilskuds-år går i gang. ❙



den sidste af de to meget korte perioder, Karen Ellemann var socialminister, var det mest anvendte udsagn, hun kom med om

sine visioner, at ’vi skal gøre det, der virker.’ Hvis det stammer fra et talepapir, hun har

fået fra embedsmændene i Socialministeriet, må de have røde øren efter at have læst Rigs-revisionens beretning om grundlaget for at dokumentere effekt af sociale indsatser.

Statsrevisorerne finder på baggrund af be-retningen fra Rigsrevisionen, at Socialmini-steriet har været uacceptabelt langsom i sin indsats for at få mere at vide om, hvilke socia-le indsatser, der har den bedste virkning for borgerne.

Statsrevisorerne finder det desuden kriti-sabelt, at Socialministeriet ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at retvisende data bliver ind-samlet, offentliggjort i nationale statistikker og anvendt til at dokumentere effekten af so-ciale indsatser.

Socialminister Mai Mercado (K) udtaler i en pressemeddelelse, at hun tager Rigsrevisio-nens kritik til efterretning.

- Og jeg er meget enig i, at det er vigtigt at få mere viden om effekterne af vores ind-satser på socialområdet. Jeg hæfter mig ved, at Rigsrevisionen finder det positivt, at vi har igangsat et strategisk arbejde med at løse nog-le af udfordringerne gennem ministeriets da-tastrategi, siger socialministeren videre.

Den enkeltes behovKnap 170.000 borgere modtager ifølge Rigsre-visionens rapport sociale ydelser for samlet set cirka 45 milliarder kroner om året. Indsatsen består blandt andet af anbringelse af børn og unge, behandling af stofbrugere samt aktivi-tets- og samværstilbud til borgere med nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer.

De sociale indsatser bliver tilrettelagt med udgangspunkt i den enkeltes behov, og det er kommunerne, der afholder langt størstedelen af udgifterne og skal sikre, at de nødvendi-ge tilbud er der efter serviceloven. Staten yder refusion for cirka en milliard kroner årligt til sociale ydelser.

’Viden om effekt af sociale indsatser skal være med til at sikre, at en borger får den bedst mulige indsats under hensyntagen til borgerens situation,’ hedder det i rapporten.

I konklusionen skriver Rigsrevisionen, at det er kommunernes opgave at registrere og indberette data om borgere og de sociale ind-satser, som borgerne modtager. Socialministe-riet har ansvaret for, at data bliver indsamlet, offentliggjort i nationale statistikker og an-vendt til at udvikle viden om sociale indsatser.

Kritik af ringe dokumentationStatsrevisorer: Socialministeriet ved ikke, hvad der virker

Tidligere folketingsmedlem og socialordfø-rer for partiet Venstre Eyvind Vesselbo mener, at Socialministeriet har haft fokus på det for-kerte. Det har handlet om metoder mere end om resultater.

- Det er mere den teoretiske metode end den barske virkelighed, man evaluerer, siger han.

Politiske ønskerRigsrevisionen skriver således også, at Social-ministeriet ikke har specificeret et sæt indika-torer for indsamling af data på området for ud-satte voksne. Ministerier indsamler data efter

aftale med ’relevante interessenter.’ Undersø-gelsen viser, at ministeriet med udgangspunkt i forskellige politiske ønsker har specificeret, hvilke data kommunerne skal indberette, ty-pisk data om konkrete målgrupper som stof-brugere, kvinder på krisecentre, prostituerede og hjemløse.

Rigsrevisionen konstaterer også, at Social-ministeriet indsamler data om udsatte voksne på baggrund af løbende politiske ønsker og af-taler med Finansministeriet og Kommunernes Landsforening.

Det kritiserer Eyvind Vesselbo: - Der har manglet en politisk styring, en po-

litisk indfaldsvinkel og en politisk retning på at hjælpe de mennesker. Det har ikke været styret af en politisk ideologi og en social indig-nation. Udgangspunktet har været at få nogle politiske aftaler på plads.

Han nævner, at der nogle gange er taget penge fra satspuljen, som slet ikke burde være taget derfra.

- Til psykiatrien har man jo taget penge fra satspuljen, selv om den skulle have været fi-nansieret med en permanent bevilling både i Sundhedsministeriet og Socialministeriet – psykiatrien er jo ikke er projekt, siger han og tilføjer:

- Den manglende viden om effekt har bety-det, at det, der har været formålet med nogle af de sociale indsatser, ikke har været i fokus.

Eyvind Vesselbo mener, at der omkring So-cialstyrelsen og konsulenter har været en luk-ket gruppe, som har arbejdet videre med den ene bevilling fra satspuljen efter den anden.

- Det er sket, at de samme konsulenter har evalueret det, de selv har været med til at lave grundlaget for og har været med til at gennem-føre, siger Eyvind Vesselbo.

Det var blandt andet tilfældet med den op-rindelige satspuljebevilling på en halv milliard kroner til Hjemløsestrategien, hvor det sam-me konsulentfirma, Rambøll, som havde været igangsættere og rådgivere også skrev en rosen-de evaluering om sin egen indsats. En indsats, der siden blev kritiseret i en anden rapport fra Rigsrevisionen. ❙

- Den manglende viden om effekt har betydet, at det, der har været formålet med nogle af de sociale indsatser, ikke har været i fokus.

Eyvind Vesselbo, tidligere medlem af Folketinget for Venstre

I

arkivfoto: Poul Struve Nielsen

Socialminister Mai Mercado (til venstre) tager Rigsrevisionens rapport og kritikken fra rigsrevisorerne til efterretning. Her besøger hun Kirkens Korshærs herberg i Hillerødgade på Nørrebro for selv at danne sig et indtryk af en social indsats.


Den 21. november er der valg i Danmarks 98 kommuner, og i løbet af året vil politikere og kandidater traditionen tro tale om alt det gode, de vil udrette, hvis vælgerne stemmer på dem. Der er med andre ord udsigt til 'jul hele året', men vi ved på forhånd, at langt fra alle løfter vil blive indfriet.

Op til kommunalvalget sætter Hus Forbi og de hjemløses landsorganisation, SAND, fo-kus på nogle af kommunerne, stiller spørgs-målet 'Hvordan er det at være hjemløs her?' og tildeler mellem én og fem Mus Forbi. Til at hjælpe med vurderingen får vi assistance fra socialarbejdere, frivillige i SAND og nuværende og tidligere hjemløse.

af Peter Andersenfoto: Palle Peter Skov

vermarksgården i Kol-ding er det eneste for-sorgshjem i det jyske trekantområde, som

desuden består af Vejle og Frederi-cia. Det sætter præg på en kommu-nes sociale arbejde at have et akut botilbud med plads til 44 hjemlø-se, og siden 2014 har Kolding sat-set på Housing First-metoden, hvor det gælder om at få de hjemløse i egen bolig hurtigst muligt for der-

efter at følge op med den nødven-dige støtte.

Hvis man kigger på de rene tal, kan det godt se ud til, at strategien har virket: Da SFI talte hjemløse i 2013, blev der registreret 63 hjem-løse i Kolding, og ved seneste of-fentliggjorte tælling i 2015 var an-tallet faldet til 47.

- Housing First er i hvert fald en af forklaringerne. Beboerne er i gennemsnit kortere tid på Over-marksgården end tidligere, og al-le, der kommer i bolig, får tilbudt et efterværn i ni eller 12 måneder.

Hvis man får det skidt, kan man komme tilbage og være her nog-le dage. Man beholder sin bolig og skal kun betale for kost. Det er der mange, der benytter sig af, fortæl-ler Thomas Engel.

Han fik selv en bolig for et år siden men har fortsat sin faste gang på Overmarksgården, da han er formand for beboerrådet.

Alle nye beboere får tilknyttet en pædagog som kontaktperson, og det er den samme pædagog, der hjælper én under hele opholdet.

- Vi har 40 pladser i boafsnit-

tet, og så har vi to-fire akutpladser til dem, der har brug for en seng om natten, siger Thomas Engel.

Ikke stedet at holde sig stoffriEn af dem, der har taget imod til-buddet om et års efterværn, er Per. Han har været hjemløs fem-seks gange i sit liv, men efter sit andet ophold på Overmarksgården fik han en bolig i april.

- Det bedste er, at der er et godt efterværn – det er det, der trækker mest op i min bedømmelse. Men der mangler billige boliger. Og så

jul hele året

kolding har fokus på efterværnKolding Kommune satser på Housing First og har sat ressourcerne af. Men det kniber med billige almene boliger

O

Per (tv) og Thomas Engel har begge boet på Overmarksgården, men er rykket i egen lejlighed. Socialudvalgsformand Lis Ravn Ebbesen ser det som et tegn på, at Kolding Kommunes hjemløsestrategi har virket.


mangler der mulighed for at kunne skærme især de unge, der gerne vil ud af et misbrug. Det kan man ik-ke her, siger han.

Ifølge Per viste en opgørelse for nylig, at der var 11 ledige al-mene boliger i Kolding. Ikke man-ge i en kommune med over 90.000 indbyggere. Kommunen har også en hytteby, der fungerer som skæ-ve boliger, men selv om hytterne er slidte, er der ventetid, og både Thomas og Per kan da også takke private udlejere for, at de er kom-met i egen bolig.

Det er Kolding Kommunes mis-brugsorganisation, der administre-rer både Overmarksgården, mis-brugscentret Stien og værestedet Regnbuen. Ifølge Brian Møller Jen-sen, som selv er mangeårig stof-

bruger og medlem af kommunens udsatteråd, er Kolding kendt som et sted, hvor man er god til at få folk ud af et misbrug. Men hvis man vil holde sig stoffri, skal man ikke flytte til byen.

Brian Møller Jensen har væ-ret med til at starte værestedet De Frie Fugle, som modsat Regnbuen er helt rusfrit.

- Jeg synes, Kolding Kommu-ne er meget obs på at få folk ud af misbrug, blandt andet ved hjælp af tilbud om dagbehandling og døgn-behandling. Jeg synes, man har fo-kuseret for meget på substituti-on med andre stoffer i stedet for at prøve at få folk helt ud af misbru-get, men det er min egen holdning. Der er nogle ting, der hænger, men der bliver virkelig gjort en indsats

for at gøre det bedre, siger han.

Succes med gadesygeplejerskerKommunen har netop besluttet at forlænge bevillingen til både en psykiatrisygeplejerske og en so-cialsygeplejerske, som opererer på gadeplan. Alene socialsygeplejer-sken har på halvandet år været i kontakt med 140 mennesker, hvor-af mange ikke var kendt af syste-met i forvejen.

Den indsats kunne måske have hjulpet Per, da han for en del år si-den søgte Kolding misbrugscenter om at komme i alkoholbehandling og fik tre afslag. Senere kom han i stedet i døgnbehandling i Fredens-borg.

- Det har givet mig værktøjer til ikke at ende i rendestenen si-

den, og det kunne helt sikkert ha-ve hjulpet mig, hvis Kolding Kom-mune havde givet bevillingen tid-ligere, siger han.

Så Per er den i panelet, der umiddelbart er mest skeptisk i be-dømmelsen af kommunens indsats. Men da han hører, at kommunen sammen med Region Sydjylland har planer om at flytte misbrugs-centret, der ligger lidt uden for by-en, sammen med akut- og rehabili-teringscentret Låsbyhøj, og at der tilmed er planer om at tilknytte et satellitjobcenter, lyser han op.

- Så kan I næsten komme op på fire Mus Forbi, siger han med et smil. ❙

- Jeg synes, man har fokuseret for meget på substitution med andre stoffer i stedet for at prøve at få folk helt ud af misbruget, men det er min egen holdning.Brian Møller Jensen

- Det har givet mig værktøjer til ikke at ende i rendestenen siden, og det kunne helt sikkert have hjulpet mig, hvis Kolding Kommune havde givet bevillingen tidligere.

Per


kolding

hus forbis panel har givet minusser for

❚ At der mangler billige, almene boliger❚ At der mangler særlige botilbud til unge hjemløse

hus forbis panel har givet plusser for

❚ At der er sat de nødvendige ressourcer af til at få Housing First-strate-gien til at virke i form af støtte og efterværn til hjemløse, der kommer i egen bolig. Også efter statstilskuddet til at gennemføre strategien ophørte i 2016

❚ At kommunen har et velfungerende udsatteråd❚ At der er vilje til at forbedre misbrugsbehandlingen, blandt andet med

flere tilbud om døgn- og dagbehandling❚ At bevillingen til to gadeplanssygeplejersker er blevet forlænget❚ At antallet af hjemløse faldt fra 2013 til 2015

ocialudvalgsformand Lis Ravn Ebbesen (SF) er helt klar over, at Kolding Kom-

mune har behov for flere billige boliger, som er til at betale, hvis man for eksempel er på kontant-hjælp. Og på det punkt har kom-munen fået en livline, idet en del af de 200 flygtningeboliger, der sidste år blev givet statstilskud til, nu i stedet kan øremærkes til so-cialt udsatte.

- Det er normalt meget svært at bygge inden for loven om almen-nyttige boliger, så folk har råd til at betale huslejen. Men nu er der ikke kommet så mange flygtninge, som vi regnede med, og vi har 200 små boliger på 45 kvadratmeter på tegnebrættet. Vi har også snak-ket om at udbygge hyttebyen el-ler rettere bygge nogle flere et an-det sted. For de ligger ved et fredet område, siger hun.

Hvad med de unge? Der er kri-

tik af, at der mangler særlige tilbud til dem.

- Der kommer heldigvis mere og mere fokus på, at alle skal ha-ve en udredning. Ved kommune-sammenlægningen oplevede vi, at der var 130 børn med ADHD, som ingen havde styr på. Det er vi ved at få nu, men det varer noget, før det slår igennem. Og det er sikkert nogle af dem, vi ser som hjemlø-se nu.

Men skal man have et særligt sted til de unge?

- Hvis Housing First-strategi-en fortsætter med at virke, er der så brug for et forsorgshjem af den størrelse? Vi snakker om at fin-de en anden måde at gøre det på, og en mulighed er at bygge noget nyt i stedet for at renovere Over-marksgården. Men det er ikke af-klaret. Vi vil selvfølgelig gerne skærme de unge, men vi kan jo ikke afvise dem, der kommer på-

virkede, for hvor skal de ellers gå hen?

Tror du, det er et resultat af en målrettet politik eller et tilfælde, at antallet af hjemløse i kommunen er faldet?

- Begge dele, tror jeg. Jeg bilder mig ind, at vi er blevet bedre til Housing First og efterværn. Kom-muner med forsorgshjem har nogle særlige udfordringer. Når sygehu-set for eksempel udskriver hjem-løse, har vi en praksis i forhold til vore egne borgere, der gør, at vi burde fange dem. Men borgere fra andre kommuner risikerer jo at blive udskrevet til ingenting. Jeg så gerne, at sygehusene generelt havde en udskrivningspraksis, så det ikke skete.

Der er kritik af, at I satser for me-get på substitution i misbrugsbe-handlingen. Er det den officielle po-litik?

- Nej, men der er to skoler. For

nogle fungerer det ene, og for nog-le fungerer det andet. Jeg er enig i, at det første bud ikke skal være, at man bare får stukket et andet stof ud, men der skal være en vif-te af muligheder. Nogle kan funge-re med antabus, andre ikke, nog-le kan fungere med metadon, an-dre ikke. ❙

Udsatte kan overtage planlagte flygtningeboligerSocialudvalgsformand Lis Ravn Ebbesen efterlyser ensartede regler, når sygehusene udskriver hjemløse

S

Hus Forbis panel består denne gang af Thomas Engel, som er beboerrådsformand på Over-marksgården og medlem af ud-satterådet i Kolding Kommune, Per Riel, som er Hus Forbi-sæl-ger og aktiv i SAND og tidligere har boet på Overmarksgården, Brian Møller Jensen, som er tilknyttet værestedet De Frie Fugle og også er med i udsat-terådet. Desuden har medvirket: Peter Andersen, Hus Forbi.



Når solen kommer frem, så bli-ver asfalten lun, og det er tid at mærke byens dufte og spille fodbold.

For når der spilles fodbold i Ombolds regi med hjemløse og socialt udsatte, så er idrætten noget venligere overfor folk med pollenallergi, end når der spilles fodbold på et græstæp-pe. En enkelt mælkebøtte kan måske kæmpe sig op under en revne, men underlaget er as-falt eller fliser. Det er en urban sport.

Et af årets første Ombold-stævner blev holdt i en af Dan-marks ældste byer, Roskilde. På den centrale plads ved si-den af domkirken udkæmpedes kampen om det åbne sjælland-ske mesterskab.

- Nu håber jeg, vi vinder. Når vi nu er nået helt frem til finalen, siger Hus Forbi-sæl-ger Allan, som stillede op for Sundholm og kom i B-finalen. Det blev en andenplads. Hol-det fra Horisonten var simpelt-hen for stærkt. Men Allan fik alligevel en stor oplevelse ved stævnet, og det er fantastisk at debutere med en finaleplads.

Dagen startede med solskin. Men der nåede at komme både regn, hagl og sne, inden A-fina-

len var spillet færdig. Og flise-belægningen på Stændertorvet blev på et tidspunkt faretruen-de glat.

Finalen stod mellem Dan-marks to største byer, Aarhus og København. Grønnegade fra Aarhus var klædt i samme dragter som AGF, og tilråbe-ne lød også: ’Kom så de hviiije.’ Lige lidt hjalp det. Pink Devils fra København vandt finalen klart. Den blev spillet på et højt niveau med tekniske finesser, så man godt kunne se, at der var spillere på begge hold, som har været på hjemløselands-holdet.

Der kommer flere stævner i løbet af året, og så længe so-len varmer asfalten, kan inte-resserede også se holdene spille i Asfaltligaen i Randers og Kø-benhavn.

Onsdag den 17. maj var der åbne københavnske mesterska-ber på Rådhuspladsen i Køben-havn, hvor der også blev spillet en turnering mellem Ombolds sponsorer, herunder Hus Forbi. De støtter, at hjemløseholdet kan komme til Homeless World Cup, som afholdes i september måned i Oslo. ❙

Se www.ombold.dk

for spillested og tidspunkter.

ombold er en nonprofitorganisation, der siden 2003 har udviklet et fodboldkoncept, der specifikt er målrettet samfundsgrupper, der ikke naturligt opsøger almindelige idrætsforeninger. Holdene kan bestå af mænd, kvinder eller mix-hold med op til otte deltagere per hold. Der må højst være fire spillere fra holdet på banen. Banen skal så vidt muligt følge målene 16×22 meter med bander, bandehøjde 1,1 meter, mål fire gange 1,3 meter og et målfelt med 4 meter i radius. Der kan spilles på asfalt, fliser med videre, og reglerne kan tilpasses indendørs baneforhold.

når solen luner asfaltenHus Forbi-sælger Allan nåede B-finalen ved sit første mesterskab.


at kæmpe eller

dø


interview: Carsten Engelbrech foto: Lars Horn tekst: Nelly Sander

eg lå garanteret i min egen stue, godt skæv og på rulleskøjter i mine beskidte underbukser, da jeg først fik tanken, siger 37-åri-ge Dennis.

Faktisk kan han ikke huske nøjagtig, hvor han var, da han traf

den afgørende beslutning om at blive stoffri. Men han kan huske hvorfor:

- Min mor døde, da hun var 41, og jeg var 21. Min bror begik selvmord, da han var 24, og jeg var 35. Det var tre mennesker med en kombineret alder på 100 år, og der tænkte jeg, wow, nu kan jeg vælge enten at give op, og så var den del af fa-milietræet ligesom udslettet, eller jeg skulle væl-ge at kæmpe og få et godt liv. Jeg nåede frem til, at når der kun var én til at bære flokkens navn videre, så skulle jeg fandme gøre det ordentligt.

Clean, studerende og danmarksmesterDennis har i sandhed levet op til sin beslutning

Dennis Nielsen var den sidste overlevende i familien, da han gav sig selv valget, om han ville kæmpe eller dø. Det fortæller han til sin ven, Hus Forbi-sælger Carsten Engelbrech, som kan genkende sig selv i dele af Dennis’ livshistorie

om at gøre det ordentligt. Efter et halvt års døgnbehandling på Sct. Ols på Bornholm har han været clean i snart to år, han går på pæ-dagogseminariet, er ungdomstræner i kamp-sportsklubben Aalborg Martial Arts, hvor han også har opnået den flotte titel som dan-marksmester i kickboxing.

I dag bor han i egen lejlighed sammen med sin hund DJ, men lige da han kom fra Bornholm, boede han i en udslusningslejlig-hed i Poul Paghs Gade i Aalborg lige ved si-den af et opgangsfællesskab for misbrugere, tidligere hjemløse og andre udsatte. Her blev

han venner med Carsten, som passer hunden DJ for ham, når han er i skole og til træning.

Barndommen trækker sporI dag sidder Dennis i Carstens stue med DJ på skødet og med hænderne om den varme kop te, Carsten lige har lavet til ham. Carsten sid-der overfor. På bordet foran Carsten er der to pakker smøger, et halvfyldt askebæger og en Dansk Pilsner. Han ser på Dennis, der er noget, han tit har tænkt på:

- Jeg ved, at din mor var psykisk syg og blev misbruger, men hvor har din far været henne i bil-ledet?

- Ham har jeg aldrig kendt. Når jeg spurgte min mor, hvem han var, og hvor han kom fra, sagde hun, at han hed Sotiris, og at han kom fra Grækenland, men at han ikke ville kendes ved mig. Det har altid siddet dybt i mig det der. At jeg fik at vide af min egen mor, at min far ikke ville kendes ved mig.

- Jeg har selv haft en far, der aldrig nogensin-de har slået mig eller noget som helst, men han kørte psykisk på én, du fik kun at vide, at du ikke var god nok. Det er satme noget, der forfølger en

J- Hvis jeg får at vide af andre: ’Hold kæft, hvor er du dygtig til det der’, så går jeg i panik. Så stikker jeg af fra det, fordi ellers finder de snart ud af, at jeg ikke dur til noget. Dennis


resten af livet. Hvis jeg får at vide af andre: ’Hold kæft, hvor er du dygtig til det der’, så går jeg i pa-nik. Så stikker jeg af fra det, fordi ellers finder de snart ud af, at jeg ikke dur til noget. Har du og-så følt dig sorteret fra, kasseret? Det kan jo gå ud over ens selvværd?

– Bestemt. Især når det er ens nærmeste, der hverken vil se mig, høre mig eller elske mig. Hvorfor skulle dem, man møder senere hen i li-vet, som ikke har et forhold til mig, så se, hø-re eller elske mig? Jeg har ofte et negativt syn på, hvordan folk ser mig – eller en negativ for-ventning til, hvordan de vil forholde sig til mig.

De gamle alkoholikere ved siden afDJ springer ned fra Dennis’ skød og snuser lidt rundt. Der er ingen tvivl om, at han føler sig hjemme her hos Carsten. Det får Carsten til at tænke på noget.

- Enten drukner du, eller også så svømmer du. Og det er uden redningskransen, du er på det dybe vand fra starten af.Dennis

- Da du flyttede ind i lejligheden her ved si-den af, hvordan så du da på os gamle alkoholike-re herinde?

- Jeg havde det sådan, at I larmede, I var misbrugere, og det var bestemt ikke nogen, jeg skulle have noget som helst med at gøre. I var der, hvor I var. Jeg var der, hvor jeg var. Alt det, jeg lige havde brugt en håndfuld måne-der på at kæmpe mig igennem, det var I jo li-gesom et symbol på. Og så tror jeg egentlig, at jeres fællesskab irriterede mig. En del af mig misundte jer nok også. Der der med at give op er der jo også noget frihed i, så man kan gøre, hvad man har lyst til. I sad jo derude i vores fælles gårdhave og hyggede jer sådan en som-merdag.

Fra sandkassen ud i virkelighedenCarsten forstår, hvad Dennis mener. Han har været i døgnbehandling seks eller syv gange og kender den tomhed, man vender tilbage til, når man skal holde sig fra sine gamle alkoho-likervenner, eller de måske ikke gider komme, fordi man ikke kan sidde og drikke med dem.

Dennis uddyber: - De plejer at sige, at behandlingen er en le-

geplads, ikke? Det er sandkassen, hvor du kan prøve tingene af, som du skal ud at bruge i den

Der kan være dage, hvor jeg ikke kan sparke mig selv i røven til at komme ud, og når jeg så endelig gør det, så kan jeg være ude at sælge aviser i nogle timer, og så er det, ligesom jeg går på luftpuder på vej hjemad, fordi jeg har mødt så mange skønne mennesker.

Carsten

virkelige verden bagefter. Og når man så kom-mer ud fra behandlingen, jeg tror, det er noget af det sværeste, når det her nye syn begynder at krakelere, og hverdagen vender tilbage.

- Enten drukner du, eller også så svømmer du. Og det er uden redningskransen, du er på det dybe vand fra starten af. Dem, jeg hav-de tilbage, var folk, jeg røg med eller sniffede med eller festede med. Da jeg lige var kommet tilbage fra behandling, snakkede jeg stadig


med dem, men jeg kunne se … ham den ene tog mig med til noget, der hed Chill i Parken, hvor folk sad og røg hash. Altså du ved, at mit hovedstof, det er hash, og så inviterer du mig med ind til nogen, du kender, og ind til et sted, hvor der bliver røget.

- Så tænker jeg, hvor er forståelsen henne for, hvad jeg har gennemgået? Jeg gik også ba-re dernede fra. Jeg gad ikke engang tage tele-fonen, da han ringede.

På luftpuder hjemadCarsten nikker. Han har selv taget en beslut-ning om, at han ikke magter mere afvænning. Nederlaget, når det mislykkes, er alt for hårdt. Og han har brug for den ro, han finder i alko-holen.

- Det er det, jeg bruger øllerne til, ellers kø-rer den med 180 oppe i hovedet hele tiden. Der kan være dage, hvor jeg ikke kan sparke mig selv i røven til at komme ud, og når jeg så endelig gør det, så kan jeg være ude at sælge aviser i nogle ti-mer, og så er det, ligesom jeg går på luftpuder på vej hjemad, fordi jeg har mødt så mange skønne mennesker. Det har været min medicin. Man skal finde de der ting, som gør det godt for en.

- Lige præcis, det snakkede jeg også med min behandler om. Jeg kan ikke styre, at jeg har en dårlig dag, men jeg kan gøre lidt for at gøre den bedre end dårlig, for eksempel ved at gå over og træne. Og det valg tror jeg ikke, at jeg var klar over, at jeg havde. Der tænkte jeg bare, at jeg havde en dårlig dag, jeg skulle ba-re ligge herhjemme og ryge og tage stoffer. Nu er jeg bevidst om, at jeg har et valg, jeg har et ansvar.

Kampsportsvenner og en enkelt gammel alkoholikerHar du ingen tilbage fra det gamle liv? Spørger Carsten.

- Ingen. Men jeg kommer rigtig meget i Aalborg Martial Arts, og der er jeg stille og ro-ligt kommet ind i fællesskabet og har fået nye venner. Og så betyder DJ rigtig meget for mig. Svarer Dennis. - Det var også på grund af DJ, at vi faldt i snak dengang. Og tænk, at en, der er kommet på den anden side, og som det kører for, lader en gam-mel alkoholiker som mig passe ham. Det er lige før man retter sig lidt op, ikke?

Carsten griner, men der er ingen tvivl om, at han mener, hvad han siger.

Dennis kigger på sit ur. Han er nødt til at smutte, for han skal i klubben og træne et bør-nehold i kickboxing.

- Jeg ringer lige, siger han, da han står i dø-ren.

- Jeg står nok nede i byen og sælger Hus For-bi.

DJ har rejst sig fra hjørnet og logrer vold-somt med halen, men han indser hurtigt, at han ikke skal med. Så lægger han sig stille ned igen. Når Carsten trækker i Hus Forbi-jakken lige om lidt, skal han nok komme med. ❙

| føljeton 4 |

maratonmandenHus Forbi-sælger Kristian Kristensen, der har besluttet sig for at løbe et halvmaratonløb, har haft en fibersprængning og måttet holde to ugers pause. Nu skal han til at træne sig op igen

af Birgitte Ellemann Höeghfoto: Mette Kramer Kristensen

Den seneste måned har budt på godt og skidt for Kristian Kristensen. Dels har han væ-ret skadet, og dels har han fået lejlighed.

For tre uger siden fandt han ud af, at sko-ene, han løber, i ikke fungerede helt opti-malt. Da var han ellers kommet op på de 12 kilometer, som var hans delmål – fire gange om ugen, fortæller han og fortsætter:

- Men desværre har jeg en sygdom, som gør, at jeg løber, selvom jeg har smerter i fo-den. Min fod var hævet, og jeg havde haft ringet til min læge, der gav mig en tid sam-me eftermiddag. Men jeg var så dum, at jeg VILLE ud og sælge aviser og tænkte, at jeg kunne vente et par dage. Ud på eftermidda-gen begyndte det at gøre rigtig ondt, og på et apotek, hvor jeg ville have noget salve, sag-de ekspedienten, at jeg skulle tage på skade-stuen. Og så gik det hurtigt. De troede, det var en blodprop og tjekkede mig godt nok, så det sagde spar to – lige minus mit hoved og mundtøj, fortæller Kristian Kristensen.

Det skulle vise sig at være en fiber-sprængning, der gik fra ankel til knæhase, og Kristian Kristensen blev sendt hjem efter tre dage med en stram sok om benet, en tu-be smertestillende creme og en besked om, at han skulle holde benet i ro de næste tre uger. Det blev til cirka to uger, for Kristian Kristensen kunne ikke holde sig fra trænin-

gen og har nu været ude at løbe tre kilome-ter to gange – nærmest i slowmotion, forkla-rer han.

- Jeg havde det jo ad helvedes til. For nu har jeg taget en beslutning, og så skal den holde. Det vil være katastrofalt, hvis det ik-ke lykkes. Jeg får så stor opbakning fra mine købere – både her i Glostrup og i Ishøj, Alle-rød og Hillerød, hvor jeg sælger, siger han og fortæller om årsagen til fibersprængningen:

- Jeg løber på en sjov måde på ydersi-den af fødderne. Og når jeg sætter tempo på, vrikker jeg simpelthen rundt. Det kan jeg godt huske fra dengang, jeg boksetrænede. Så jeg bliver nødt til at få nogle nye special-sko. Det er det, der er fokus.

Kristian Kristensen skal flytte ind i en lejlighed i Ishøj ugen efter. Den har hans kontaktperson i Ishøj Kommune hjulpet ham med at få. I samme kommune som han har boet tidligere, og vigtigst af alt, dér hvor hans søn også bor.

- Jeg har fået en etværelses, fortæller han.Men først vil han have styr på løbesko-

ene, så han kan komme op i fart igen – i en fart:

- For benene har det kanon. Der er ikke noget dér, slutter han. ❙

Frem til Copenhagen Half Marathon den 17. september vil Hus Forbi følge Kri-stian Kristensen en gang om måneden i hans træning til at løbe det 21,0975 kilometer lange halvmaraton-løb.

- Min fod var hævet, og jeg havde haft ringet til min læge, der gav mig en tid samme eftermiddag.


tekst: af Tine Seibæk foto: Mette Kramer Kristensen

Lad mig gå Lad mig løbeLad mig være i fredIngen skal nogensinde gøre mig fortræd

rdene bliver spontant sunget af 75-årige Erling, der selv har lavet teksten og melodien til den. San-gen handler om hans liv på børne-

hjem og institutioner som det tidligere Ebbe-rødgård.

- Det var en fangelejr. Et fængsel. Jeg gik rundt i blåt institutionstøj i 40 år. Den dag i dag hader jeg blåt tøj. Vi blev ikke behandlet som mennesker, men som dyr eller ting. Vi skulle bare gøre, hvad plejerne sagde, fortæller han.

Erling er blandt de sidste overlevende af de såkaldt åndssvage, der var anbragt og in-despærret på statens institutioner fra 1940 til 1980'erne.

- Det var hårdt. Der blev ikke holdt jul el-ler fastelavn for os børn. Og hvis vi fik et brev, så sprættede personalet det op og læste det for at se, om vi sagde noget dårligt om dem, fortæl-ler Erling.

Der er noget sørgmodigt, skræmt og jaget

over Erlings blik. Han taler utydeligt og er svær at forstå. En stor del af livet har han haft mas-sive, ubehandlede høreproblemer, og han gik aldrig i skole som barn.

Ind imellem lyser han op i et smil, som når han taler om sine venner blandt personalet i ByOasen på Nørrebro. Her er han kommet i et års tid, og her har han mødt noget af den om-sorg, han længtes efter i de mange år som inde-spærret på statens institutioner.

Hentet af BørneværnetErling blev født på Vesterbro under anden ver-denskrig, i 1941. Hos en fattig mor, der boede med sine talrige børn i en meget lille lejlighed.

Ingen kram i 40 årErling Frederiksen blev fjernet hjemmefra som fireårig og har tilbragt en stor del af livet indespærret på institutioner under den tidligere åndssvageforsorg. Som 75-årig har han endelig fundet frihed og omsorg i ByOasen på Nørrebro i København

O

Mette Harders arbejder i ByOasen og har tilbragt tid med Erling siden efteråret 2016, nærmest dagligt.


Fra starten af livet har han haft svært ved at høre, vist nok efter en ubehandlet mellemørebetændelse er-hvervet i den fugtige lejlighed. Dermed blev det også svært at lære at tale.

Årsagen til, at Erling som fireårig blev fjernet fra hjemmet, står hen i det uvisse. Måske blev han anset for ’sin-ke’, fordi han ikke kunne høre, heller ikke rigtigt tale og i øvrigt også hav-de problemer med synet. Måske var det stedfaderen, der fik det ordnet, da der var rigeligt med børn i hjemmet, og drengen var urolig. Sandsynligvis har det været et uheldigt sammenfald af sociale omstændigheder – Erling har al-drig fået en forklaring, og han fik hel-ler ikke lov til at sige farvel til sin mor, før Børneværnet i 1945 kørte ham op til den tidligere åndssvageinstitution Eb-berødgård i Birkerød.

Om han rent faktisk var det, man i dag vil kalde ’psykisk udviklingshæm-met’, ved ingen. Sandsynligvis har han været normalt begavet. Hvordan hans liv havde set ud, hvis han havde fået omsorg, hjælp til sit hørehandicap og skolegang, er uvist. I 1940'ernes Dan-mark blev løsningen at spærre ham in-de. Og det var han de næste 40 år.

ebberødgård

Institutionen åbnede i Birkerød i 1892, og i 1930'erne var der op til 1.200 såkaldt åndssvage på den for-hadte institution.

Ebberødgård var berygtet for sine dårlige fysiske rammer med store sovesale, og der var udbredt brug af fikse-ringer. Efter et besøg af daværende ombudsmand Lars Nordskov Nielsen, der i 1975 beskrev forholdene som ’uforsvarlige’, fik institutionen en pose penge til forbed-ringer, og brugen af tvangsmidler faldt markant.

I 1980 ændrede Ebberødgård navn til Svaneparken i et forsøg på at komme af med sit dårlige ry. De fleste af beboerne blev herefter flyttet til mindre institutioner og bofællesskaber i kommunerne. I dag er stedet omdannet til dyre ejerboliger, omgivet af smuk natur.

Det var ikke ualmindeligt i 40'ernes og 50'ernes Danmark, at børn blev fejlanbragt på Ebberødgård som et resultat af uheldige, sociale omstændigheder. En af de ting, der kunne resultere i en anbringelse, var noget så simpelt som dårlig hørelse.

- Det med hørelsen er noget, jeg har hørt flere gange, siger historiker Jesper Vaczy Kragh, der har udgivet bo-gen ’Det hvide snit’, og som sammen med flere andre har udgivet den 500 sider lange forskningsrapport ’Anbragt i historien’. Den dokumenterer livet som anbragt barn og voksen fra 1945 til 1981 – præcis den periode, Erling var på statens institutioner.

Kilde: Dansk Forsorgshistorisk Museum.

Misbrugt af personaletPå Ebberødgård var der i 40'erne og 50'erne store sovesale med jernsenge på rad og ræk-ke. Der var ingen dyner og puder, og Erling fik kun et lagen med et tæppe over.

Udover de manglende dyner husker han badeforholdene, hvor man stod under bru-sere på en lang række uden nogen afskær-mende dør. Erling husker også sovesalene og madrasserne, der var hårde og lavet af halm.

Omsorg fra personalet var der ikke no-get af, og skolegang brugte man ikke. Hver-dagen bestod af straf og indhegning. Straf-fen for at opføre sig ’dårligt’ kunne være, at man blev sendt ud i sne og kulde kun iført træsko og ganske lidt tøj, eller man kunne blive bundet til sin jernseng. Erling har prø-vet begge dele.

Kosten var blandt andet klipfisk uden grøntsager og vandgrød, der ifølge Erling var så stiv, at den kunne have hængt fast på væggen.

Sin mor så Erling ikke. Under opvæksten fik han ingen besøg fra familien.

- Det var ensomt at ligge og sove 30 børn alene sammen. Der var nogle af de andre, der ikke kunne holde det ud. De smadrede ruderne med deres senge for at komme ud. Jeg gjorde det ikke. Men jeg kan godt for-stå, de blev aggressive.

- Det var ensomt at ligge og sove 30 børn alene sammen. Der var nogle af de andre, der ikke kunne holde det ud. De smadrede ruderne med deres senge for at komme ud. Jeg gjorde det ikke.


Erling blev i sin barndom flyttet rundt på forskellige børnehjem under åndssvageforsor-gen med navne som Brejning ved Vejle og Pal-leshave på Fyn. Palleshave var for drenge mel-lem 8 og 16 år, som man ikke mente kunne modtage skoleundervisning.

- Det værste var, at jeg ikke fik lov at sige farvel til de andre børn, før jeg kom videre til et nyt hjem, husker han.

På Palleshave lærte han at bruge værktøj, passe høns, save og meget andet. Erling kom til at arbejde hårdt, og i dag har han en nedslidt ryg.

- Men jeg fik ikke lært at tale. Jeg fik først et høreapparat som 42-årig, forklarer Erling.

Han fortæller også, at han på et af hjemme-ne oplevede seksuelle overgreb fra pædagoger.

- Jeg var bange, når jeg så pædagogernes underbukser. Jeg lå og rystede. Jeg var jo ba-re en dreng. Hvad skulle de gøre det for? Hvor-for skulle jeg igennem det skidt? Og jeg er ikke den eneste, der var udsat for det. Det har jeg set i fjernsynet.

Lærte sig selv at læseSom 16-årig, i 1957, kom han tilbage til Ebbe-rødgård. Han har været på alle afdelinger der-ude, og han husker generelt, at personalet true-de ham med beroligende medicin i sprøjteform, hvis han ikke ville rette ind efter deres krav.

Det gik ham også på, at han til stadighed blev overvåget. Der var altid en plejer i nærhe-den, og det har resulteret i, at Erling i dag ik-ke kan tåle at have mennesker tæt omkring sig, og at det er svært for ham at køre i bus og have folk gående bag sig på gaden.

Erling fortæller, at der var en afgrund mel-lem de leveforhold, plejerne havde, og dem, de anbragte måtte tåle. Personalet havde det godt og fik anderledes god mad end de anbragte.

- Vi måtte ikke noget på Ebberødgård. Vi måtte ikke ringe, skrive eller se tv.

De var hårde ved os. Vi måtte ikke gå ud, og personalet gik ikke ud i byen med os. De har al-drig set mig som et menneske, og de har aldrig lyttet til mig, siger han.

Da Erling engang boede i bolig 7 på Ebbe-rødgård, kom han til at arbejde som skralde-mand.

- En dag så jeg, at de havde smidt nogle bør-nebøger ud. Jeg fandt nogle læsebøger, 'Per og Lis' hed de, og nogle gammeldags regnebøger, de grønne, og blyanter og viskelæder. Jeg blev SÅ glad og tænkte: ’Det er lige noget for mig’.

Erling nåede at lære sig selv at læse en del. Han kan i dag også godt regne nogle stykker. Bøgerne, han fandt i skraldespanden, fik han dog ikke lov til at beholde. Plejerne fandt dem og tog dem.

- De sagde til mig: ’Du skal ikke lære no-

get. Du skal ikke være klog, du skal gå og væ-re dum’.

Steriliseret mod sin viljeDet, som for Erling står som det værste i de år, han var i statens varetægt, var at blive bundet til sin jernseng og få piller.

- De sagde til mig, at så ville jeg ikke kunne huske så godt, siger han.

Et ukendt antal danske udviklingshæm-mede blev mellem 1947 og 1983 udsat for den vidtgående operation kaldet ’det hvide snit’ – lobotomi. Mange var børn. Erling husker det, som om at de på hans afdeling, der fik det hvi-de snit, blev konfuse og ofte mistede hukom-melsen.

- I min barndom på Ebberødgård har jeg set mange af de andre sidde og banke hovedet mod væggen. De havde det jo forfærdeligt efter det hvide snit, siger han.

Selv blev han som mange andre såkaldt åndssvage og fejlanbragte steriliseret. Noget, der stadig sidder i ham som en dybt traumatise-rende oplevelse.

- Hvad fanden skulle de gøre det for? Jeg blev godt gal på personalet. Jeg er stadig vred på Ebberødgård over den behandling, de gav mig. Du kan tro, jeg er glad for, at det sted er lukket. Det har ikke været en dans på roser. Folk træn-ger til at høre om de her ting, siger han.

- Men jeg fik ikke lært at tale. Jeg fik først et høreapparat som 42-årig.

- Jeg er stadig vred på Ebberødgård over den behandling, de gav mig. Du kan tro, jeg er glad for, at det sted er lukket.


Danmark har en rå verdensrekord, når det gælder indgreb over for samfundets svageste. Vi var det første land i verden til at vedtage en lov om sterilisation og kastration af blandt andet udviklingshæmmede. Loven galdt fra 1929 til 1967, og i den periode blev omkring 11.000 ud-viklingshæmmede steriliseret. Mange med tvang – andre fik valget mellem at blive steriliseret eller forblive indespærret på livstid.

Målt pr. indbygger var Danmark også det land i verden, der udførte flest lobotomier, også kaldet ’det hvide snit’. I alt 4.500 frem til 1984, herunder på udviklingshæmmede børn. En del af dem var fra Ebberødgård, og de kom til Rigsho-spitalet, hvor man opererede dem.

Ved det hvide snit skar man nervebaner i pandelappen til dybere dele af i hjernen over,

blandt andet for at gøre patienten mere passiv og medgørlig. Seks procent af patienterne døde under operationen eller lige efter, og mange fik det langt værre.

Man brugte det hvide snit på psykisk syge, folk med OCD, larmende patienter og ånds-svage. Åndssvage børn blev opereret helt ned til seksårs-alderen.

Handlingerne skal ses i sammenhæng med datidens syn på udviklingshæmmede, forklarer historikeren Jesper Vaczy Kragh.

- I både 1950'erne og 1960'erne diskuterede man stadig helt åbent, hvorvidt man skulle slå de åndssvage ihjel. Man skulle ellers tro, man havde lært af erfaringer syd for grænsen under krigen, siger han. Se også www.anbragtihistorien.dk

I Danmark fandt sterilisation af ud-viklingshæmmede ved tvang sted fra 1929 til 1967. Erling blev steriliseret i 1971, da han var omkring 30 år. Da var tvangen netop afskaffet, så han skulle skrive under på det.

- Men de sagde til mig, at hvis jeg ikke skrev under, så ville de spærre mig inde, til jeg blev en gammel mand.

Efter indgrebet blev Erling drillet, hu-sker han.

- Nu er der ingen piger, der vil have dig, sagde plejerne til mig.

Hippier, svensk natur og dyrTrods den hårde hverdag på statens insti-tutioner var der lyspunkter. Som barn var det samværet med de andre børn. Sene-re, som voksen, fandt han sit eget fristed i Birkerød.

- En dag så jeg, at de havde smidt nogle børnebøger ud. Jeg fandt nogle læsebøger, 'Per og Lis' hed de, og nogle gammeldags regnebøger, de grønne, og blyanter og viskelæder. Jeg blev SÅ glad og tænkte: ’Det er lige noget for mig’.

det hvide snit og sterilisationer ved tvang


Omkring 1980, da Erling begyndte at nærme sig de 40 år, blev Ebberødgård om-døbt til Svaneparken, og ikke længe efter blev han blev udsluset til bofællesskabet Tårnborg i Birkerød.

I Birkerød var der i 1970'erne åbnet et sted, der hed Projekt Hus, hvor der kom en masse piberygende hippier og flippere, som det hed dengang. Huset var Danmarks før-ste 100 procent brugerstyrede medborger-hus, hvor der foregik et væld af aktivite-ter, og miljøet var kreativt. Her blev Erling mødt med accept.

- De forstod mig, og der havde jeg det godt. Det var et hus lidt som Ungdomshuset. I Projekt Hus gik jeg til hånde, malede og la-vede for eksempel ting og møbler til stedet. Der var god musik og lækker mad, og jeg kunne endelig være den, jeg var.

Erling fortæller også, at han i huset fik forskellige indianernavne. Hvilket han syn-tes, var meget passende.

– Indianerne er et frihedselskende na-turfolk, som man har forsøgt at udrydde,

fordi man syntes, de bare var dumme. Man kunne bare havde ladet dem være. På sam-me måde med mig. Hvis jeg ikke var blevet indespærret, så var jeg blevet et helt andet menneske, mener Erling.

Bortset fra perioden i Projekt Hus har Erling været gladest i den tid, han var i Sve-rige. Han havde for år tilbage en ven, Has-se, der tog ham med op til sin mors hus i Småland. Her fik han lejlighed til at nyde den svenske natur og kigge på rensdyr, rå-dyr, elsdyr og fugle.

- Jeg har det godt med dyr og er for ek-sempel ikke bange for ulve, forklarer Erling.

Det lange institutionsliv sluttede først sent. Efter han forlod Birkerød, kom han til et pensionat i Valby, men der havde perso-nalet også kontakt med Tårnborg, og Erling følte sig ikke fri. Senere kom han til en lej-lighed på Nørrebro, hvor han boede for sig selv.

I dag bor han i Guldbergs Have på Nør-rebro i en opgang med en social vicevært. Charlotte fra kommunen kommer to gan-

- Jeg er så glad for at komme her dagligt. Her er hyggeligt, og jeg hjælper til som altmuligmand med at male og reparere småting. Og jeg er gode venner med Mette fra personalet, hun er så sød og rar.

- Erling hjælper med at feje, og han har hjulpet os med at plante løg og samle gran. Han tager også nogle gange værktøj med hjemmefra, hvis vi mangler noget. Eller han fodrer fugle. Vi er glade for at have ham her, og han er meget taknemmelig for at være en del af fællesskabet hos os. Han taler ofte om, at det giver ham ro, siger Mette Harders.


ge om ugen og hjælper ham med at købe ind og holde rent.

Klods op ad Guldbergs Have ligger ByOasen, hvor der er geder, høns og marsvin.

- Jeg er så glad for at komme her dagligt. Her er hyggeligt, og jeg hjælper til som altmu-ligmand med at male og reparere småting. Og jeg er gode venner med Mette fra personalet, hun er så sød og rar, siger han.

Drømmer om kærlighedSelv om Erling blev fjernet fra sin mor meget tidligt, husker han hende. To gange senere, som 30-årig og 42-årig, så han hende igen.

- Selvfølgelig savnede jeg min mor som barn. ’Du må ikke tænke på din mor. Du skal bare glemme hende’, sagde plejerne på Ebberødgård. Men det var helt forkert, forklarer han.

Moren døde af kræft for mange år siden. Er-ling har ikke kunnet finde hendes sted på de ukendtes grav. Men han husker kærligheden. Han bar den som et minde gennem livet på de mange institutioner.

- Jeg har oplevet kærlighed gennem min mor de første år af mit liv. Hun talte med jysk accent. Jeg har haft den kærlighed med mig, men jeg har ikke fået lov at vise den.

Erling forklarer, at han aldrig har fået kram af personalet på Ebberødgård. Heller ikke da han som 16-årig kom tilbage efter nogle år på andre institutioner.

- Jeg har boet på Ebberødgård og børne-hjemmene i 40 år uden et kram. Selv om jeg var en sød og rolig dreng, der ikke gjorde nogen fortræd, siger han.

- Jeg har gået og savnet kærlighed i man-

ge år. Og omsorg. Der har ikke været så meget af det.

Når man ikke har fået omsorg eller kram, er det svært at tage imod det. Erling har prøvet at søge en besøgsven i Røde Kors, men har ikke fået svar.

Hvad vil du gerne opleve mere i livet?- Jeg har aldrig lært at sejle. Og så lærte jeg

jo ikke at skrive på maskine. Det fik jeg ikke lov til, siger Erling, der med hjælp fra persona-let i ByOasen er begyndt at lede efter en brugt skrivemaskine via Den Blå Avis.

Efter nogen betænkningstid kommer Erling med endnu et svar.

- Jeg kunne godt tænke mig at møde en sød dame at snakke med. En, som forstår mig, si-ger han. ❙

- Jeg har boet på Ebberødgård og børnehjemmene i 40 år uden et kram. Selv om jeg var en sød og rolig dreng, der ikke gjorde nogen fortræd. Jeg har gået og savnet kærlighed i mange år. Og omsorg. Der har ikke været så meget af det.


interview: André og Aske foto: Mette Kramer Kristensen tekst: Peter Andersen

en Sorte Skole har studie i et tidligere industriområde på Amager. Gennem et panoramavindue er der udsigt til alle Københavns berømte tårne, og

vender man sig om, kigger man på en væg, som er dækket af vinylplader fra gulv til loft.

Det er ved at være 40 år siden, rap og hip-hop brød igennem som musikgenrer, og begre-bet ’dj’ fik en ny betydning. Men selv om der si-den da er sket flere teknologiske kvantespring, er det primære værktøj fortsat pladespilleren – både når der indspilles og spilles live.

Hiphoppens fødsel vender vi tilbage til. På årets Roskilde Festival skal Martin Højland og Simon Dokkedal, som i dag tegner Den Sorte Skole, for første gang prøve at optræde foran op mod 60.000 mennesker på Orange Scene. De vil få hjælp af en række gæster, deriblandt et kor fra Island, og to visuelle hold til at ska-be lyseffekter i nattemørket. Og de lover, det

bliver ’syret, mærkeligt og krævende’ for pub-likum.

Sidste år var Den Sorte Skole også forbi Ros-kilde, men det var som frivillige i Turning Tab-les – en NGO, som giver udsatte unge i hele ver-den en mulighed for at udtrykke sig gennem musik og film. Organisationen blev grundlagt og ledes i dag af et orlovsmedlem af Den Sor-te Skole, Martin Fernando Jakobsen, og navnet er et ordspil på turntable – det engelske ord for

pladespiller – og udtrykket to turn the table, der betyder ’at komme ovenpå’.

På en lille Danmarksturné, som sluttede i Roskilde, nåede Turning Tables også forbi Aar-hus med det mobile studie, der er bygget ind i en container. Der fik de besøg af hiphop-en-semblet Op I Røg – tre unge aarhusianere, som blandt andet optrådte, da Hus Forbi holdt 20 års jubilæumsfest i Odense i august sidste år.

Tager lytterne i skoleTo tredjedele af Op I Røg har taget turen fra Aarhus for at være hjemløsejournalister for en dag i studiet på Amager: Hus Forbi-sælgeren og rapperen André, som går under kunsternav-net Ato-l, og Aske, som styrer pladespillerne og mixeren, når Op I Røg spiller.

Hvordan blev Den Sorte Skole formet? - Det blev vi i 2003-2004. Vi var tre, der be-

gyndte at dj’e sammen, og der var blandt andet nogle kæmpestore årlige arrangementer på Ar-kitektskolen, hvor vi fik jobs i den store sal og begyndte at spille med mere end to pladespille-re, så vi kunne lægge lag oven på hinanden.

politisk musik uden ordHus Forbis hjemløsejournalister Aske og André har mødt musikrebellerne fra Den Sorte Skole, som er blandt hovednavnene på årets Roskilde Festival

D- Visionen er jo at åbne folks ører for noget, der er anderledes, og jeg vil påstå, at vi bærer et politisk projekt. Det handler så ikke om at sige, hvad vi synes om Lars Løkke, men om at vores musikalske univers præsenterer en anden vision for verden.

André og Aske interviewer Den Sorte Skole. André gemmer sig bag Den Sorte Skoles seneste album, Indians & Cowboys fra 2015, mens Aske står med gruppens første udgivelse, Lektion #1, der kom i 2005.


Hvor kommer navnet fra? - Vi havde et program på Universitetsradio-

en, hvor vi spillede sort musik: blues, soul, reg-gae og hiphop. Og så passede det bare sindssygt godt at kalde programmet Den Sorte Skole. Da vi så skulle have navn som dj-crew, var det oplagt.

- Der var en dobbelthed i det: Vi spillede musik lavet af afroamerikanere, og der var no-get skolebænk over det. Vi forberedte vores dj-sæt, og det var ellers lidt et no go, for man skul-le jo først se, hvordan publikum var. Men vi havde forberedt en rejse, man skulle igennem, ligegyldigt om man syntes, det var kedeligt. Det var ’dagens lektion’. Man skulle lære det på den hårde måde som i 20'ernes skole. Det er lidt samme ambition, vi har med sættet på Orange.

Bliver det også en lektion? - Helt sikkert. Det er en geografitime, vi

rejser hele verden rundt. Visionen er jo at åb-ne folks ører for noget, der er anderledes, og jeg vil påstå, at vi bærer et politisk projekt. Det handler så ikke om at sige, hvad vi synes om Lars Løkke, men om at vores musikalske univers præsenterer en anden vision for ver-den. Vi tager genrer fra alle kulturer og blan-der sammen, og det er der jo en politisk vision

i: Vi er alle lige og kan godt tåle at blive mixet op.

- Vi skriver jo ikke tekster. Det er ikke så direkte, som når Klumben laver sangen ’Du Er En Lort’ til alle politikerne. Men han flyt-ter nok heller ikke så mange, der mente no-get andet tidligere. Vores ambition er at tage folk på en rejse, hvor de oplever noget musik, de ikke troede, de kunne lide. De kan ikke li-de dem fra Irak, men pludselig kan de godt li-de musikken fra Irak. Så sker der måske lang-somt noget i folk, som gør, at de bliver mere tolerante.

Turning TablesIfølge Martin Højland og Simon Dokkedal går de danske journalister sjældent op i de politi-ske visioner med musikken, og derfor giver de sjældent danske interviews. Udenlandske mu-sikmagasiner går til gengæld meget op i det, og i USA er der en stor diskussion om ’kulturel ap-propriation’. Den er opstået, efter Justin Bieber valgte at få lavet dreadlocks som reggaemusi-kerne fra Jamaica.

Appropriation betyder ’tilegnelse’, men handler i denne sammenhæng om, hvorvidt

priviligerede hvide har ret til at stjæle kulturel-le udtryk fra minoritetsgrupper.

- Mange mener, at du ikke kan have dread-locks, når du er hvid, og det giver jo ingen me-ning. Vores musik er en stor kulturel appropri-ation, vi blander alt sammen, men vi tager jo ikke noget og putter ind i vores kasse. Vi blan-der Angola med Columbia, Columbia med Fin-land og Finland med Tyskland. Det er et kæmpe miskmask.

I den sammenhæng er det jo relevant at spør-ge, hvordan samarbejdet med Turning Tables kom i stand.

- Det startede med, at Martin Fernando Ja-kobsen var i Libanon i 2009 og satte et pro-jekt op, hvor vi kom ud og lavede workshops i en flygtningelejr. Vi var også i Jordan og skulle have været i Syrien, men så begyndte urolighe-derne, så det blev droppet. Siden er det vokset, mest for Martin Fernando, som så ikke har mu-lighed for at være en del af skolen her mere.

Var det jer, der tog imod folk, der kom ind og brugte studierne?

- Ja, vi var ude i flygtningelejrene og lave workshops. Med blandet succes. Det er blevet bedre, efter der er blevet lavet faste studier, så

- Vores ambition er at tage folk på en rejse, hvor de oplever noget musik, de ikke troede, de kunne lide. De kan ikke lide dem fra Irak, men pludselig kan de godt lide musikken fra Irak. Så sker der måske langsomt noget i folk, som gør, at de bliver mere tolerante.

De to nuværende medlemmer af Den Sorte Skole, Simon Dokkedal (til venstre) og Martin Højland (til højre), i deres studie på Amager..


vi ikke bare er sådan nogle, der kommer og for-svinder igen. For eksempel er der nu to faste studier i Myanmar, og Turning Tables Myan-mar var med til at arrangere den største musik-festival i landets historie med 15.000 menne-sker.

Studier rundt i verdenHvor er der studier henne?

- I Amman i Jordan, i Yangôn og Rakhine i Myanmar og i Nairobi i Kenya. Vi har lige fået midler til at bygge i København, finansieret af Realdanias fond Underværker. Siden turneen i

Danmark sidste år har det kørt på asylcentre og er for tiden i Dianalund, hvor seks mennesker er på i seks uger.

Det må give noget mere at have så lang tid. Vi havde to uger, da Turning Tables var i Århus. Det gik lidt hurtigt.

- Det er et helt andet projekt. Men det er sindssygt svært at få finansiering til, for de er jo ikke danske, og det er ikke en gang sikkert, at de bliver flygtninge. Det er uledsagede børn og unge.

Er der kommet nogle gode produkter ud af det? - Ja, men det er faktisk ikke ambitionen.

ulovligt og prisbelønnet

Netop Led Zeppelin er et af de mest samplede bands i musik-historien men er selv blevet beskyldt for at have stjålet introen til bandets måske mest berømte sang ’Stairway To Heaven’.

Sandheden er, at komponister har lånt fra hinanden, siden de første mennesker begyndte at slå to sten mod hinanden, og Den Sorte Skole mener ikke, at det, de gør, er væsensforskelligt fra det, sangskrivere almindeligvis gør: De lader sig inspirere til at skabe ny musik.

Nu er deres arbejdsmetode måske endda ved at blive officielt anerkendt.

- Det er jo superinteressant, at vi tidligere i år fik Carl Prisen, som er musikforlæggernes pris. Det er folk, der arbejder med ret-tigheder, og som normalt giver priser til komponister og sang-skrivere. De har så givet os en pris for noget, som vi 100 procent har samplet fra deres rettighedshavere og ikke har tilladelse til at bruge. Det betyder måske, at der er ved at blive åbnet lidt op, siger Simon Dokkedal. ❙

Det er mere processen, at få de unge ud af cen-trene og arbejde sammen med de lokale. La-ve fotos og billedreportager, fiskeri med loka-le fiskere, skabe nogle bånd mellem flygtninge og dem, der bor der. De lokale beboere er vildt åbne, men nogen skal jo facilitere, at de mødes.

- Meget af outputtet fra asylcentrene kan vi ikke dele, for eksempel er nogle af de un-ge piger handlet, så der sidder menneskesmug-lere, som ikke må vide, hvor de er. Der bliver lavet ti gange så meget, som der kommer ud, men processen er det vigtigste: at få dem til at grine, glemme og slå hjernen over på noget an-det.

To døgn, der ændrede musikhistorienOg så tilbage til hiphoppens start i de ameri-kanske ghettoer: Martin Højland fortæller, at der i slutningen af 70'erne var en hedebølge på den amerikanske østkyst, som kulminerede med et nedbrud, så New York var uden strøm i to døgn.

- De to døgn blev helt afgørende i musikhi-storien, for der blev lavet indbrud i alle elek-tronikbutikker og radioforretninger, så fatti-ge i ghettoerne fik adgang til pladespillere og trommemaskiner. Da fik de redskaberne til at lave hiphoppen, og pludselig var der sound sy-stems, der kæmpede med hinanden i gaderne.

Hvordan kan det være, at det er fra rap og hiphop, den politiske musik kommer?

- Hiphoppen blev oprindeligt lavet af folk, der boede i ghettoen, og det er en let måde at udtrykke sig politisk på. Rap indeholder jo mange ord. Hiphoppen kom fra slummen, man kunne arbejde med den i slummen, hvor man kunne sample med en pladespiller, for der var ikke råd til en guitar eller til at gå på musik-skole.

- Men herhjemme er det da mere i rockmu-sikken, at teksterne har noget på hjerte i dag. Er Bisse ikke politisk? Eller en pige som Katin-ka? Den hiphop, der er populær i Danmark for tiden, handler i hvert fald ikke om særligt tun-ge emner. ❙

Den Sorte Skoles musik er sat sammen af såkaldte samples, altså brudstyk-ker fra andre kunstneres værker. I den anden ende er der nogle komponister og pladeselskaber, som har rettighederne til disse værker, og som egentlig har krav på betaling.

Det er til at overskue, hvis for eksem-pel Beastie Boys har lånt et guitarriff fra Led Zeppelin og brugt det som grund-spor til en sang. Men når man som Den Sorte Skole stykker musikken sammen af hundredvis af musikbidder, er det reverenter talt umuligt.

- Det ville tage to år og koste to millioner kroner. Og det ville bare være en eller anden pladeselskabsmand,

som tjente på det, fordi de store labels efterhånden har købt alle de små, siger Martin Højland.

Da parret i 2013 skulle til at udgive albummet Lektion III, forsøgte de faktisk at være artige.

- Vi gik til IFPI, som er pladeselska-bernes brancheorganisation, og sagde ’vi har samplet mange tusind brudstykker. Vi kan umuligt cleare dem individuelt, men kan vi lave en rammeaftale med jer om at dele royalties?’ Så gik der flere måneder, men dagen før pladen skulle sendes i trykken, ringede de pludselig fra IFPI og sagde, at ’den kan I ikke udgive, den er ulovlig’. Og så udgav vi den, gri-ner Martin Højland. ❙

-Vi ikke bare er sådan nogle, der kommer og forsvinder igen. For eksempel er der nu to faste studier i Myanmar, og vi var med til at arrangere den største musikfestival i landets historie med 15.000 mennesker.

Den Sorte Skoles lektioner bygger først og fremmest på en omfattende pladesamling, som bruges til at sammensætte deres lydlige rejser.


Kædestrammeren, som Allan Ipsen blev kaldt, har gået meget på lande-vejen. Sit landevejsnavn fik han, for-di kørte galt på sin motorcykel, en Yamaha. Det skete i Herfølge med Hus Forbi-kollega Pølse på bagsædet.

- Kæden var løs på Yamahaen, derfor vælter han rundt, ligesom når de kører galt i et motorcykelløb. Der kommer en ambulance, men den kø-rer igen. Så kommer politiet og spør-ger, om der er sket noget. Mine fing-re var sølet til i olie, fordi jeg havde

sat kæden på igen. Så de kørte bare. Godt, de ikke tjekkede hans promil-le, fortæller Pølse.

Kædestrammerens datter betød meget for ham. Han tog sig så meget af hende, som han kunne.

Han var en dygtig selvlært me-kaniker, som har arbejdet med at sætte biler fra 50'erne og 60'erne i stand. Hvis en af vennerne hav-de en gammel knallert, så kunne de bare komme til Kædestrammeren, så skulle han nok få den sat i stand. Han var lidt af en tusindkunstner med motorer.

Han vil blive savnet blandt mange. Kædestrammeren får følgen-

de sidste hilsen med på vejen fra sin gode ven Pølse og hans hund Pocha:

’Kære Kædestrammer. Det er med blødende hjerte, at vi må sige god vind på den vej, du nu tager. Tak for mange gode ture sammen på de danske veje. RIP. Tak for godt ven-skab.Pølse og Pocha.’ Æret være hans mindeHus Forbi

| mindeord |

HUS FORBI-SÆLGER ALLAN IPSEN ER DØD

Runar er egentlig fra Norge, men han levede de sidste mange år af sit liv i Nordjylland. Gennem mange år boede han i Aalborg, blandt andet i en skæv bolig i Skurbyen. Han hav-de altid sine tre hunde Sacha, Storm og Freja med sig rundt. Hundene gjorde det også i perioder svært for ham at finde et sted at bo.

Runar har været formand for en norsk kennelklub. Runar var også med i hjemløsekalenderen om hjem-løse og deres hunde i 2014. Her for-talte han om hundenes betydning for ham.

- Det er min familie. Vi er altid sammen. Hundene er mine følge-svende. De er loyale og trofaste, og de holder ud, sagde han.

Han kunne være en sød og hjælpsom person. Men han havde også temperament. Han fik det på et tidspunkt meget dårligt og brændte sine broer i Aalborg, hvorefter han slog sig ned i Thy.

Her boede han med en kæreste og fik lidt mere ro på tilværelsen i sine sidste leveår.Æret være hans mindeHus Forbi

HUS FORBI-SÆLGER RUNAR BORGEN ER DØD

Regeringen har afskaffet den officielle fattigdomsgrænse, men den har ikke afskaffet fat-tigdommen. Tværtimod viser en analyse fra Arbejderbevæ-gelsens Erhvervsråd, at antal-let af fattige har været jævnt stigende siden 2003 – fra knap 20.000 til 45.000 i 2015.

AE-rådet har brugt den de-finition på økonomisk fattig-dom, som også bruges af EU og de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation OECD: Man er fattig, hvis man i tre år i træk har haft en indkomst, der er under halvdelen af me-dianindkomsten – dog frareg-net studerende og folk med en formue på 100.000 kroner el-ler mere. Medianindkomsten er den midterste indkomst, det vil sige, at præcis 50 procent har en højere indkomst, og 50 procent har en indkomst, der er lavere.

Antallet af fattige stagne-rede i 2011, da S-SF-R-rege-ringen afskaffede de såkald-te fattigdomsydelser. Samtidig lykkedes det at vende udvik-lingen i børnefattigdommen, og antallet af fattige børn er fortsat lavere end i skærings-året 2011.

Med kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og integra-tionsydelsen er der udsigt til endnu flere fattige. Den nu-værende regerings egne be-regninger viser således, at an-tallet af fattige vil stige med 12.000, mens børnefattigdom-men vil stige med 7.000 – næ-sten en fordobling i forhold til 2015.

Officielt er de bare ikke fattige, fordi regeringen har besluttet, at der ikke findes fattige i Danmark. ❙

Cirka 100 Hus Forbi-sælge-re tager nu imod betaling via MobilePay, og i de kommende måneder vil antallet gradvist blive øget, til det når det mak-simum på 500, der er aftalt mellem Foreningen Hus Forbi og Danske Bank.

I alt er der cirka 1.000 ak-tive Hus Forbi-sælgere fordelt over hele landet, og det be-tyder altså, at det fortsat kun er et mindretal, der kan mod-tage de 20 kroner, avisen ko-ster, via MobilePay. Til gen-gæld tager alle sælgere, uan-set hvor og hvornår du møder dem, imod kontanter, så hvis

man vil være sikker på at kun-ne købe avisen, er det en god idé at have en 20'er i lommen eller pungen.

Ved betaling med Mobile-Pay scannes QR-koden på sæl-gerkortet. Man skal så huske at skrive sælgerens nummer i tekstfeltet. Der er prisen de sædvanlige 20 kroner, hvoraf halvdelen går til sælgeren.

Man kan også fortsat betale Hus Forbi ved at sende en SMS til 1414. Igen er det vigtigt at angive sælgerens nummer i tekstfeltet. Ved betaling med SMS er prisen 23 kroner. ❙

Flere tager MobilePay – men ikke alle

udsigt til flere fattige


Tonny Rimsmeds hjørne

© Hus Forbi-sælger Tonny, nummer 0081 E-mail: [email protected] www.tonnyrimsmed.dk

Jeg synes godt Liberal AllianceKunne give Stein Bagger en chanceFor Joachim B. Olsen og Stein BaggerLyder jo næsten ens, når de snakkerDe er begge fyldt med pral

Og har nogenlunde samme moralOg så har begge meget længeKostet statskassen en hulens masse penge

Tegning: Adam O.

Repræsentanter fra bestyrelsen i For-eningen Hus Forbi har været en tur på Christiansborg og besøge Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF). Her fik de overrakt overskuddet fra bogen ’Jul på Borgen,’ som er en bog med små julefortællinger skrevet af Folketings-medlemmer på tværs af partierne.

Pengene blev ironisk nok over-rakt i form af en check, som jo ellers er afskaffet ude i det virkelige liv til stor gene for netop hjemløse uden adresse – og bankkonto.

Der var selvfølgelig også tale om en gummicheck udstedt for et syns skyld.

Beløbet på 70.000 kroner er overført til Hus Forbis konto.

Blandt bidragyderne var Mette Frederiksen (S), Peter Skaarup (DF), Henrik Dahl (LA), Zenia Stampe (R), Pia Olesen Dyhr (SF) og Naser Khader (K). Og så var der et ganske særligt bidrag, nemlig fra Hus Forbi-sælger Michael Tajo, som skrev historien ’Et ju-leeventyr’ til Hus Forbi i 2013. Det blev genoptrykt i bogen.

Desværre døde Michael i december, kort før jul. Han nåede at opleve, at bogen udkom. Men desværre kunne han ikke være med til at tage imod det fine beløb, Folketinget skænkede til Hus Forbi.

julehilsen fra borgen

Hus Forbis Michael Tajo skrev bidraget ’Et juleeventyr’ til bogen ’Jul på Borgen.’ Des-

værre døde han i december, kort efter bogen udkom. Men han lever endnu i kollegernes

hjerter og på Adam O.’s smukke tegning.


alle rigtige besvarelser deltager i lodtræknin-gen om boggaver – fra vores helt egen verden.

X ER KREERET AF HANNE REFFELT

SEND LØSNINGER på mail til: [email protected] eller med post til: Hus Forbi, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N senest den 5. juliMrk. kuverten 'OFFLINE'

Navn _____________________________________

Adresse ___________________________________

Postnr ____ By _____________________________

vinderne får direkte besked og offentliggøres på www.husforbi.dk

| off-line |

VIL

DU

VIN

DE

DUSADUKU AF HUS FORBI-SÆLGER H. J. OLSEN


fortalt til Birgitte Ellemann Höeghfoto: Mette Kramer Kristensen

- Jeg har sammenlagt boet 11-12 år på gaden. I denne her omgang de sidste fem år. Jeg vil gerne have et sted at bo, men det kom-mer ikke til at hænge sammen med kontanthjælpssystemet. De får sgu ikke mig i arbejde. Når ar-bejdsgiverne får at vide, at jeg har været på kontanthjælp siden 1984 og er 55 år, er der ikke nogen, der ringer. Jeg blev slæbt rundt på midlertidige jobs, frem til jeg var 53 år, men så stod jeg af. Så jeg får ikke kontanthjælp længere. Det gider jeg sateme ikke makke med.

Jeg er fra landet – Viborgs op-land - og har arbejdet ved land-brug som fodermester, har kørt på maskinstation og været skov-arbejder. I 1989 blev jeg indstil-let til førtidspension, fordi jeg var slidt ned. Diskusprolaps og kol! Den sag har kørt siden. Så blev den væk, så skulle jeg skifte sags-behandlere og lave nye helbreds-undersøgelser. Jeg tror, jeg har la-

vet omkring ti undersøgelser, og mindst 100 mennesker har set på min sag.

Så det hedder flaskesamling, småjobs som fejejobs ved en bu-tik og lidt havearbejde - og så Hus Forbi. Jeg får noget at spise hver dag og mine cigaretter. Skal jeg have noget tøj, må jeg spare sammen. Hus Forbi betyder fak-tisk alt. Hvis jeg ikke havde haft dem, tror jeg ikke, jeg kunne ha-ve overlevet på flasker. Jeg kan jo ikke bare sidde et sted og klampre på en computer. Det får jeg ikke nogen penge af. Om det regner el-ler er minus to grader og fandeme er surt, er jeg i gang.

I nat sov jeg ude på Christians-havns Torv. Ellers er det i Kon-gens Have, et læskur, telt eller hvis jeg kan komme ind hos nog-le kammerater. Herbergerne gi-der jeg ikke. Der er alt for meget ballade. Der er så mange somalie-re, og de stryger om sig med stof-fer. Men jeg kan godt lide naturen – tage en cykel og køre ud i Hare-skoven og have et telt med.

I det hele taget kan jeg godt li-de at gå. For to år siden gik jeg fra Tagensvej i København til Vam-men i Jylland, hvor jeg kommer fra og engang havde et lille hus. Dér bor mine forældre og min lil-lebror stadig. Som knejt kunne jeg godt finde på at stå op klok-ken halv fire om morgenen og gå en tur.

Nu har jeg været her i Køben-havn de sidste 18 år. Jeg tog her-over, fordi jeg allerede var mere eller mindre hjemløs og troede det var nemmere her i København. I starten boede jeg på Sundholm (herberg, red.), og så fik jeg si-den to forskellige lejligheder. Før-ste gang røg jeg ud, fordi min dat-ter blev 18 år og min bistand som enlig forsøger gik ned. Så havde jeg ikke råd til at bo der længere. Anden gang var det hos en privat udlejer, hvor lejligheden var fug-tig. Så ud på gaden igen. Nu står

jeg her! Det var svært i starten, hvor

jeg ikke kendte nogen i Køben-havn og gik på Strøget og samlede flasker. Da brugte jeg Fedtekælde-ren (varmestue, red.) meget. Men man lærer det med tiden, og siden 1. november 2001 har jeg næsten solgt Hus Forbi hele tiden.

Jeg gad godt vide, hvor man-ge Hus Forbi-sælgere, vi går hen og bliver på grund af kontant-hjælpsloftet. Jeg har på fornem-melsen, at inden vi kommer til ef-teråret, så har vi enlige mødre, som er smidt ud af deres boliger, der sidder og sælger aviser. Bare for en time siden var der en da-me, der stoppede mig og spurg-te, hvordan man får et Hus Forbi-kort. ’Ja, jeg ved godt, at jeg ik-ke ligner sådan én, men det er jeg altså,’ sagde hun og bredte arme-ne ud til begge sider. ❙

3 spørgsmål

Hver måned spørger vi en sælger, hvad det betyder for ham/hende at sælge Hus Forbi.

| hvad betyder hus forbi for mig? |

Hus Forbi-sælger Niels H. Sørensen fortæller sin historie

hvad fik du at spise i går aftes?- (smiler) Da sad jeg og nogle ven-ner jo ude i Byhaven ved Sundholm (på Amager, red.) og grillede. Det var både koteletter, pølser og kartoffelsa-lat. Der er sådan en grillplads til alle.

hvad er det vigtigste i dit liv?- At få et sted at bo. Når engang det dér kontanthjælpsloft er knækket sammen, og de har givet mig den pen-sion, jeg har ventet på i snart 30 år, kan det måske lykkes. Men det kan faktisk næsten ikke lade sig gøre. Man skal fandeme næsten være død!

hvad er godt at vide om en hus forbi-sælger?- Man skal sætte sig lidt mere ind i vores vilkår. Mange tror, vi får en fandens masse penge. Men hvis man lever på vejen, har man ikke noget køleskab, så du skal købe måltid for måltid, dér hvor du kommer frem. Og så kommer det til at koste penge!

h u s fo r bi · nyhedsbrev situationen. Hvert år skal kommunens forvaltninger finde penge til en...

Documents

Transcript of h u s fo r bi · nyhedsbrev situationen. Hvert år skal kommunens forvaltninger finde penge til en...