Velkommen Selvledelse i offentlige forvaltninger 22. og 23. august 2013
Inspirationskatalog til ledere og forvaltninger
description
Transcript of Inspirationskatalog til ledere og forvaltninger
INSPIRATIONSKATALOG TIL LEDERE OG FORVALTNINGER
En skole i forandring2011/2012
EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE | PÆDAGOGIK
P R O F E S S I O N S H Ø J S K O L E N
University College Nordjylland
Bliv inspireret til strategisk kompetenceudvikling
W W W.UCN.DK2
Træf en strategisk beslutning om udvikling
EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE | PÆDAGOGIK
Udannelseskonsulent,
Rita Andersen
Uddannelseskonsulent,
Kristine Vita Fooken Jensen
W W W.UCN.DK 3
Velkommen til UCN’s tilbud om opkvalificering af professionsudøvelsen i skolerne.
I UCN har vi en ambition om at være brobygger mellem den nyeste forskning indenfor det pædagogiske
område og professionsudøverne ude på skolerne.
Træf en strategisk beslutning om udvikling
Vi tror på:
At den bedste effekt af ny viden og ny inspira-
tion sker ved, at den ”kobler sig klogt” på de
erfaringer og de konkrete udfordringer den
enkelte skole står midt i.
At ændringer af den daglige praksis fordrer fag-
lige fællesskaber, som kan stå sammen om at
omsætte ny viden og inspiration.
At ledelsesmæssig tydelighed og opbakning i
forhold til prioriteringer af uddannelsesindsat-
ser giver den bedste effekt.
Derfor bygger de gode udviklingsforløb og de
gode uddannelsesforløb på en tæt dialog mellem
den enkelte kommune/skole og UCN.
UCN ser den pædagogiske udfordring, som et
komplekst og dynamisk system, hvor mange for-
skellige perspektiver er i spil samtidigt, og hvor
perspektiverne indbyrdes griber ind i hinanden.
Dette stiller store krav til lærerens fleksibilitet og
faglige kvalifikationer. Lærerne skal være i stand til
at tilrettelægge undervisningens indhold, didaktik
og lærerprocesser således at lige netop de børne-
grupper, som der konkret arbejdes sammen med,
oplever sig som del af et motiverende, trygt og
inkluderende miljø.
At være en god lærer betyder således, at man skal
have kompetencer indenfor rigtig mange områder.
De nyeste undersøgelser viser, at det er lærerens
kompetencer, der er mest afgørende for elevernes
læringsudbytte. Det er læreren der gør en forskel i
skolen. Derfor bør alle lærere tilbydes efteruddan-
nelse indenfor de områder, hvor de pt. har mest
behov for inspiration og kompetenceløft.
UCN kan tilbyde efteruddannelse og kurser in-
denfor hele skolens virksomhed.
UCN har valgt at gå lidt mere i dybden med 5
hovedområder indenfor skolens virksomhed, for
at inspirere til faglig refleksion og analyse når den
enkelte kommune/skole skal beslutte sig for, hvor
lige netop de har behov for et kompetenceløft:
Læring – pædagogik og didaktik
Bæredygtige fællesskaber
Teamsamarbejde
Klasseledelse
Relationsarbejde
Fag og fagdidaktik
It og it didaktik
Specialpædagogik
Her i kataloget kan du læse mere om ovenståen-
de faglige indsatsområder og derved blive inspire-
ret til, hvordan UCN kan være nøglen til udvikling
inden for skoleområdet; vores udbud retter sig
mod såvel den enkelte som mod fagteamet eller
det pædagogiske team.
4 W W W.UCN.DK
EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE | PÆDAGOGIK
En af hjørnestenene i folkeskolens virksomhed er pædagogik og didaktik. Kompetencer indenfor dette område er en
forudsætning for at tilrettelægge en undervisning, hvor eleverne lærer bedst muligt. Med folkeskolens mangfoldighed er det
vigtigt, at lærerne klædes på til denne opgave. Vi ved dog fra forskningen, at det kan være meget svært at bryde med allerede
erhvervede erfaringer, rutiner og overbevisninger og dermed gå i retning af en mere professionaliseret tilgang til faget.
Læring – pædagogik og didaktik
Ved at arbejde med læring, pædagogik og didak-
tik sammen med UCN gives de pædagogiske
medarbejdere mulighed for at opnå kompeten-
cer indenfor pædagogisk og didaktisk virksom-
hed. I tæt samspil med praksis og på grundlag af
en almen pædagogisk og didaktisk viden og for-
ståelse, får medarbejderne mulighed for at øge og
udvikle deres kompetencer i forhold til at plan-
lægge læreprocesser og undervisning. Ved at ar-
bejde med læring og læreprocesser gives indsigt i
det spændingsfelt, der må siges at være mellem
den teoretiske og den praktiske verden. Pædago-
giske og didaktiske udviklings- og opkvalifice-
ringsforløb på UCN vil give indsigt i viden, teorier
og metoder, der har til hensigt at udfordre den
lærende i henhold til at give kompetence til at
initiere, udvikle, tilrettelægge og vurdere forskelli-
ge læreprocesser i skolen.
UCN inviterer til samarbejde med regionens sko-
leforvaltninger og folkeskoler om læringsperspek-
tivet i folkeskolen og hvorledes det kan udvikles. I
den relation kunne drøftes:
Hvordan kan kommunikativ opmærksomhed
og professionel kommunikation bidrage til ud-
viklingen af den pædagogiske praksis?
Hvorledes kan opmærksomhed på forskellige
pædagogiske og læringsmæssige strategier føre
til en ændret pædagogisk praksis?
Er det væsentligt at arbejde med feedback kom-
munikation og hvad kan det betyde?
Hvilke strategier er væsentlige at være opmærk-
somme på i forhold til drengenes arbejde og
trivsel i folkeskolen?
Hvorledes kan vi arbejde med innovationspro-
cesser i folkeskolen og hvad betyder det egentlig
for os?
Hvordan kan en analytisk arbejdsmetode/tilgang
bidrage til ændringer i en pædagogisk praksis?
Hvad ligger der i de historier vi til dagligt fortæl-
ler, og hvorledes kan vi arbejde med narrativ
dokumentation?
Hvad er aktionslæring og hvordan kan det på-
virke medarbejderes arbejdsrutiner?
Som kommune/forvaltning eller skole kan I i sam-
arbejde med UCN tilrettelægge et uddannelses-
forløb for pædagogiske medarbejdere indenfor et
pædagogisk/didaktisk interesseområde. Med et
specielt tilrettelagt forløb er der god mulighed for
selv at præge indholdet, ligesom der er mulighe-
der for at knytte indholdet tæt til medarbejder-
nes praksis.
Udover de skræddersyede forløb udbyder UCN
såvel temadage som uddannelsesforløb indenfor
ovenstående tema.
Temadag:
Undervisningsdifferentiering i enhedsskolen
Temadag:
Didaktik, der inkluderer alle – også drengene!
TEMA 1
W W W.UCN.DK 5
De konkrete forløb er beskrevet på www.ucn.dk/laererudbud
Her finder du indholdsbeskrivelser, omfang og priser, samt procedurer for tilmelding.
Innovativ evaluering
Hvordan kan man lave evalueringer,
der giver mening for praktikerne?
Evalueringer skal have kvalitet, og de
skal fremadrettet kunne bruges til at
udvikle praksis.
Innovativ evaluering har fokus på
blandt andet relationer, kontekst, re-
fleksion og læring i praksis. Tilgangen
har konstant opmærksomhed rettet
mod formålet med evaluering, og hvor-
dan evalueringen skaber reel indflydelse
i de organisationer, den gennemføres i.
Innovation i skolen – hvor svært kan det være?
Uddannelsen prøver at afmystificere
innovationsbegrebet og – processerne,
og få lærere og ledere i skolen i gang
med at omsætte deres ideer til egentlige
innovationer, der kan være værdifulde
for skolen og samfundet bredt set.
Uddannelsens omdrejningspunkt er, at
omdanne ideer til egentlige innovatio-
ner, der skaber værdi i skolens arbejde.
Der tages udgangspunkt i deltagernes
egne erfaringer med udvikling af
undervisningsmetoder, materialer og
samarbejdsformer. Disse erfaringer
sammenholdes med teorier og metoder
om innovation. Deltagerne arbejder
med egne ideer og erfaringer, og sam-
arbejder om at udvikle innovations-
potentialet i disse.
Temadage
UCN arrangerer Temadage, hvor op -
lægsholdere fra forskellige institutioner
og professioner sætter deres viden og
holdninger i spil i forhold til aktuelle
emner.
På en temadag kan du lade dig inspir-
ere og provokere, få nye perspektiver –
og i bedste fald få rigtig meget lyst til at
dykke mere ned i emnerne og afprøve
nye ideer, når du kommer tilbage til din
arbejdshverdag.
TEMA 1 LÆRING – PÆDAGOGIK OG DIDAKTIK
6 W W W.UCN.DK
EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE | PÆDAGOGIK
Der stilles store krav til den enkelte lærer i folkeskolen. Alle børn og unge har ret til at blive udfordret fagligt
og socialt, og til at opleve sig som del af fællesskabet.
Bæredygtige fællesskaber
I en situation, hvor både børn og voksne ofte op-
lever en ubalance mellem de krav der stilles og de
potentialer/de kræfter der er til rådighed, må der
hele tiden være fokus på at etablere de vilkår, hvor
såvel voksne som børn kan yde det ypperste.
Generelt er det sådan for alle mennesker, at det
giver kræfter, motivation og energi at være del af
et støttende fællesskab. Oplevelsen af mening -
og dermed motivation og trivsel - er tæt forbun-
det med den position, man indtager i de fælles-
skaber, man er del af. At være del og part af et
bæredygtigt fællesskab er den stærkeste position
- der man kan yde mest. At være ”udenfor” og
”alene” er den mest sårbare position, der hvor
man kan yde mindst.
Som barn, vil oplevelsen af at være del af de so-
ciale fællesskaber, være afgørende for såvel læ-
ringsudbytte som trivsel. Derfor er det helt essen-
tielt, at alle lærere har fokus på, hvordan de kan
understøtte og sikre, at alle børn tilbydes med-
lemskab i bæredygtige fællesskaber.
Læreren skal således arbejde ud fra et dobbeltper-
spektiv: Dels at sikre eget medlemskab i støttende
faglige fællesskaber, dels – med afsæt i disse kol-
legiale fællesskaber – kunne tage ansvar for, at alle
børn indgår ligeværdigt i skolehverdagen
Dette kræver lærerkompetencer, der kan arbejde
kvalificeret med de processer, der sker i kollegiale
grupper, og med de processer der udspiller sig
mellem børnene i læringsmiljøet i klassen og i
venskabsaktiviteterne i frikvartererne og i SFO.
UCN inviterer til samarbejde med regionens sko-
leforvaltninger og folkeskoler med afsæt i bl.a.
nedenstående spørgsmål:
Hvordan kan der arbejdes der med, at lærerne
oplever sig som del af et team, der fagligt og so-
cialt kan støtte og forstyrre? Og hvor der – trods
forskellighed - kan etableres fælles fodslaw?
Hvordan kan der arbejdes med teamenes pro-
fessionelle kommunikation og mødeledelse?
Er lærerne i teamet i stand til at arbejde med
processer og aktiviteter, der giver sammenhold
og fællesskab i børnegrupperne?
Arbejder teamene ud fra et ressourceperspek-
tiv? Og er der enighed om hvad det betyder?
Arbejder teamene ud fra samme børnesyn?
Som kommune/forvaltning eller skole kan I sam-
men med UCN tilrettelægge et uddannelsesfor-
løb for pædagogiske medarbejdere, som matcher
jeres behov. Med et specielt tilrettelagt forløb er
der god mulighed for selv at præge indholdet, li-
gesom der er muligheder for at knytte indholdet
tæt til medarbejdernes praksis.
UCN har under ovennævnte tema fokuseret på:
Klasseledelse
Teamudvikling
Relationsarbejde
TEMA 2
W W W.UCN.DK 7
Teamudvikling
Den moderne lærer skal i dag besidde en række kompetencer for at kunne opretholde og udvikle
sin lærerprofessionalisme, herunder relationskompetence, ledelseskompetence og didaktisk kom-
petence (Nordenbo 2008). Udviklingen af disse kompetencer kræver forstyrrelser og refleksioner
over egen undervisningspraksis i et samarbejdende fællesskab.
Teamsamarbejde handler dermed i høj grad om, hvordan teamets lærere i et samarbejde kan
blive bedre til at udvikle det pædagogiske læringsmiljø, hvor eleverne får optimale muligheder for
at udvikle deres personlige og faglige kompetencer. Samtidig handler det om at fremme den fæl -
les begrundelse for valg af undervisningsformer, metoder og indhold.
Det konkrete teamudviklingsarbejde tager udgangspunkt i den individuelle organisation.
Forløbet handler om at forventningsafklare og debattere de grundlæggende værdier og hold -
ninger, som danner grobund for det konkrete arbejde med undervisningen og eleverne. Det
handler også om at udvikle nye strukturer for teammøderne, der styrker både effektiviteten og
refleksionen. Det handler endvidere om at udvikle professionelle kommunikationsmønstre, der
åbner for nye forståelser og perspektiver på praksis.
Alt i alt har teamudviklingsforløbene fokus på at skabe et arbejdsfællesskab, der bærer præg af
støttende og udviklende samarbejde, personlig udvikling og arbejdsglæde.
Klasseledelse
Læreren er klart den vigtigste faktor for
børns læring (Hattie 2009). Summen af
lærerens handlinger kalder vi klassele-
delse.
Inklusion, proaktiv ledelse og motiva-
tionsfremmende didaktik er nøgleord.
Klasseledelse handler IKKE om at
’vende tilbage’ til den sorte skole med
streng disciplin. Klasseledelse handler
om, hvordan vi laver adfærds- og
læringsledelse ud fra et ressourceorien-
teret børnesyn i en nutidig pædagogisk
analytisk kontekst.
Indholdsdimensionerne er autoritativ
ledelse, tilgængelig undervisning,
relationer og anerkendelse samt god
procesledelse.
Udover de skræddersyede forløb udbyder
UCN et uddannelsesforløb i klasseledelse.
Det konkrete forløb om klasseledelse be-
skrevet på www.ucn.dk/laererudbud
Her finder du indholdsbeskrivelser, om-
fang og priser, samt procedurer for til-
melding. UCN tilbyder kun skræddersyede forløb til enkelte skoler/kommuner indenfor emnet Teamudvikling.
TEMA 2 BÆREDYGTIGE FÆLLESSKABER
8 W W W.UCN.DK
Relationsarbejde
Det er de voksne, der må tage ansvaret for kvaliteten af relationen! Børns udvikling, læring og
trivsel er bestemt af de relationer, som de indgår i. Børn har brug for at opleve tilknytning til,
anerkendelse og differentierede krav fra de voksne i deres liv. Hvis børn skal udvikle de nødven -
dige kompetencer for livet, må børn leve deres liv i udviklingsstøttende relationer.
”Relationen og de følelsesmæssige bånd mellem mennesker er det, der udgør udgangspunktet
for læring. Læring er ikke alene kognition, men også følelse. Læring er et fælles produkt, som
udvikles i relationen, men hvor den voksne har et særligt ansvar for at formidle verden til bar-
net” (Kirkebæk, 2005).
Efteruddannelse, som sætter fokus på relationskompetence kræver, at deltagerne er parat til at
sætte ”lyskasteren” på egen og fælles praksis – er parate til at reflektere deres samspil med børnene.
LP-modellen - Læringsmiljø og pædagogisk analyse – et værktøj til udvikling og kulturændringer i organisationer
Hvis en skole eller en kommune ønsker
at satse på en gennemgribende pæda-
gogisk kulturforandring, med fokus på
et kvalitetsløft for alle medarbejdere,
udbyder UCN deltagelse i det nationale
LP projekt.
LP–modellen er udviklet af professor
Thomas Nordahl fra Lærerhøgskolen i
Hedmark, Norge og University College
Nordjylland står bag etableringen af
modellen i Danmark.
LP modellen er en pædagogisk analyse-
model, hvor lærere og pædagoger syste-
matisk og over tid, analyserer egen prak-
sis med fokus på at skabe læringsmiljøer,
hvor ALLE børn trives og lærer optimalt.
Hvis din skole ønsker at deltage i LP-
projektet kan du indsende interessetil-
kendegivelse. Herefter vil du blive kon-
taktet af projektchef Ole Hansen.
Læs mere på: www.lp-modellen.dk
UCN tilbyder såvel skræddersyede forløb til enkelte skoler/kommuner samt en Certificeret uddan-
nelse i Relationspædagogik - (ICDP) niveau 1 og niveau 2.
De konkrete forløb om relationspædagogik er beskrevet på www.ucn.dk/laererudbud
Her finder du indholdsbeskrivelser, omfang og priser, samt procedurer for tilmelding.
TEMA 2 BÆREDYGTIGE FÆLLESSKABER
W W W.UCN.DK 9
EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE | PÆDAGOGIK
De konkrete forløb under fag og fagdidaktik er beskrevet på www.ucn.dk/laererudbud
Her finder du indholdsbeskrivelser, omfang og priser, samt procedurer for tilmelding.
På læreruddannelsen i Aalborg udbydes endvidere hvert år linjefagsuddannelser – hold dig opdateret på www.ucn.dk
10 W W W.UCN.DK
EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE | PÆDAGOGIK
Fag og fagdidaktik
Som skole og skolevæsen er det essentielt til sta-
dighed at pleje, udvide og udvikle lærernes fag-
faglighed. Rigtig mange lærere underviser i fag, de
ikke er uddannet i, eller hvor de mangler en faglig
opkvalificering. Fagene betragtes som et led i det
enkelte barns udviklingsproces, hvorfor et konti-
nuerligt fokus på fagene og fagdidaktikken har sin
berettigelse.
Samtidig er vi bekendte med nyere undersøgelser,
der viser, at variationen mellem forskellige elev-
gruppers læringsudbytte er ganske stort og der er
en relativt stor andel, som får et lavt udbytte af
undervisningen.
Det betyder, at vi på UCN er meget optagede af,
hvordan vi fortløbende kan udvikle såvel det fag-
lige indhold som de fagdidaktiske perspektiver på
undervisningen.
UCN inviterer til at samarbejde med regionens
skoleforvaltninger og folkeskoler om fag og fagdi-
daktik i forhold til:
Hvad gør vi på vores skole og i vores forvaltning
for at opretholde og opkvalificere de pædagogi-
ske medarbejderes fag-faglige niveau?
Hvorledes tænker vi den it-teknologiske udvik-
ling ind i fagene på skolerne?
Tænker vi som skole og forvaltning, at der skal
uddannes personale, der har faglige specialer og
vejledningskompetencer indenfor disse?
Som kommune/forvaltning eller skole kan vi til-
rettelægge et uddannelsesforløb for pædagogiske
medarbejdere indenfor et specifikt fagområde.
Med et specielt tilrettelagt forløb er der god mu-
lighed for selv at præge indholdet, ligesom der er
muligheder for at knytte indholdet tæt til medar-
bejdernes praksis.
Udover de skræddersyede forløb udbyder UCN
kurser indenfor:
Sprog og læsning i børnehaveklassen
Dansk for de ældste
Science
CORI – Concept Oriented Reading Instruction,
der retter sig mod et samarbejde mellem det
danskfaglige og det naturfaglige område.
TEMA 3
CORI – Concept Oriented Reading Instruction
Effektiv læseforståelse opnås bedst
gennem hensigtsmæssige og specifikke
læsestrategier. Kurset introducerer et
nyt forskningsbaseret koncept, der
forudsætter et samarbejde mellem
naturfags- og dansklærerne. Metoden
kombinerer læsefaglige og motivatio-
nelle faktorer i undervisningen.
Det er en pointe, at undervisningen
ikke adskilles i en læsestrategifase og en
faglig fase, men at faglig læsning har
nogle fællestræk som går igen i alle fag
og som derfor integreres naturligt i
faglig undervisning. Undervisningen
tilrettelægges systematisk og i faser som
indbefatter: Vække interesse, stille per-
sonlige spørgsmål, finde information,
forstå og integrere viden, og endelig
kommunikere til andre.
Science
Science og naturfag skal opprioriteres i
folkeskolen. Det kræver lærere der kan
deres fag, og som kan tilrettelægge en
undervisning, hvor eleverne motiveres
gennem undersøgende virksomhed og
aktiv deltagelse.
Uddannelsen på UCN er inspireret af
forsknings- og udviklingsarbejder om
undersøgelsesbaseret naturfagsunder-
visning – Inquiry Based Science Educa-
tion, forkortet ”IBSE”.
Deltagerne vil udvikle forløb i samar-
bejde med kolleger fra egen skole, som
lever op til de nye fællesfaglige trinmål.
Sprog og læsning i børnehaveklassen
Sprogvurdering i børnehaveklassen bør
være en naturlig integreret del af
undervisningen. Den skal indarbejdes,
så den bliver et naturligt afsæt for et
kontinuerligt sprogligt arbejde med det
enkelte barn. På uddannelsen på UCN
arbejdes der ud fra aktuelle teorier om
børns sproglige udvikling og børns brug
af sprog, udvalgte læseteorier samt
med forskellige sprogstimulerende
aktiviteter. I forløbet er der ligeledes et
stærkt fokus på udvikling af konkrete
eksempler på sprogvurdering.
Dansk for de ældste
Danskfaget er mangfoldigt, og specielt i
forhold til de ældste elever, bør dansk
være et fag med et bredt kulturformid-
lingsperspektiv.
Uddannelsen kommer omkring alle
relevante temaer indenfor danskfaget
og sikrer dermed at dansklærere på det
ældste trin får et kompetenceløft både
fagdidaktisk og danskfagligt. Der
arbejdes med de nyeste emner, teorier,
tekster og medier inden for danskfaget.
W W W.UCN.DK 11
TEMA 3 FAG OG FAGDIDAKTIK
12 W W W.UCN.DK
EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE | PÆDAGOGIK
Et af folkeskolens store indsatsområder er it. At kunne anvende it som såvel kommuni
kations og udtryksmiddel, men også som understøttende læringsredskab anses i dag for
at være en grundlæggende kompetence, der skal erhverves gennem skoleforløbet.
It og it-didaktik
It -dimensionen er skrevet ind i samtlige af folke-
skolens fag, hvorfor et øget fokus på samspillet
it-teknologi og læring bør være en del af folkesko-
lens strategiske oprustning. Folkeskolen skal til
bestandighed forholde sig til nye generationer af
børn, der stiller nye krav til anvendelse af it i un-
dervisningen. Nye teknologier udfordrer de tradi-
tionelle undervisningsformer og åbner for nye
potentialer og muligheder for en involverende
pædagogik.
UCN inviterer til samarbejde med regionens sko-
leforvaltninger og folkeskoler om it og it-didaktik
i forhold til:
Hvordan kan it-teknologien og det it-didaktiske
perspektiv bidrage til at udvikle kvaliteten i un-
dervisningen?
Hvordan udfordrer it vores forståelse af under-
visning?
Hvordan kan vi fremadrettet skabe nye kvali-
tetsprægede undervisningsforløb med it som
medspiller?
Hvordan kan viden om og brug af it og it-didak-
tik understøtte børnenes læreprocesser?
Hvordan sikrer vi, at det pædagogiske personale
har den tekniske know-how i forhold til de nye
mediers anvendelse i undervisningen?
Som kommune/forvaltning eller skole kan I sam-
men med UCN tilrettelægge et uddannelsesfor-
løb for pædagogiske medarbejdere, som matcher
jeres behov. Med et specielt tilrettelagt forløb er
der god mulighed for selv at præge indholdet, li-
gesom der er muligheder for at knytte indholdet
tæt til medarbejdernes praksis.
Udover de skræddersyede forløb udbyder UCN
uddannelsesforløb indenfor:
It-didaktik
Implementering af it-støtteprogrammer i den al-
mene undervisning
Uddannelsesdage om den digitale fortælling –
mobilen i undervisningen
TEMA 4
W W W.UCN.DK 13
De konkrete forløb er beskrevet på www.ucn.dk/laererudbud
Her finder du indholdsbeskrivelser, omfang og priser, samt procedurer for tilmelding.
Den digitale fortælling – mobilen i undervisningen
I takt med at næsten alle elever har en
mobiltelefon på sig, begynder stadig
flere skoler at se den som en ressource
frem for en belastning. Det smarte ved
mobilen er, at den kan bruges til næsten
alt såsom at finde vej med GPS, søge
informationer, lave video og interviews.
På dette kursus får du nye ideer til,
hvordan mobiltelefonen aktivt kan
bruges i undervisningen kombineret
med praktiske øvelser og metoder til
fortælling på digitale medier.
Du får indblik i, hvordan man kan
arbejde på tværs af fag og benytte den
journalistiske arbejdsproces i større
emneprojekter.
Implementering af it-støtteprogrammer i den almene under-visning
Uddannelsen giver den studerende over-
blik over de mest almindelige støttepro-
grammer til brug i den almene under-
visning. Der fokuseres på, at den stude-
rende opnår kompetence i udvælgelse af
IT- ressourcer til forskellige undervisnings-
formål. Derudover arbejdes der på, at
den studerende får kendskab til web 2.0.
Der vil være et stærkt fokus på at plan-
lægge og strukturere forløb, der fremmer
implementeringen af it-støtteprogrammer
og web 2.0.
It didaktik
Uddannelsen har fokus på, at it indgår
som en integreret del af undervisningen
i alle folkeskolens fag. Ikke kun for at
gøre undervisningen sjovere, men fordi
det højner den faglige kvalitet. It didak-
tik betyder således, at man bruger de it
baserede undervisningsformer/metoder,
som bedst muligt fremmer de undervis-
nings mål, der arbejdes efter.
Uddannelsen retter sig mod de mange
lærere, som allerede er trygge ved it me-
dierne, men som kunne ønske ny in-
spiration og et didaktisk kompetenceløft.
Uddannelsen er tilrettelagt, så hver dag
indeholder et inspirationsoplæg efter-
fulgt af didaktiske overvejelser og et
praktisk forløb, hvor deltagerne ”får fing-
rene i suppen” og får tingene prøvet af.
TEMA 4 IT OG IT-DIDAKTIK
14 W W W.UCN.DK
EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE | PÆDAGOGIK
Specialpædagogik handler om at tilrettelægge lærings – og udviklingsmiljøet på en måde, så det bedst muligt understøtter det
enkelte barns muligheder og potentiale for læring, trivsel og udvikling. Set ud fra dette perspektiv, giver det ikke mening at
skelne mellem almenpædagogik og specialpædagogik, da al undervisning i princippet handler om at matche denne udfordring.
Specialpædagogik
Når vi alligevel skelner, handler det om, at nogle
børn – af forskellige årsager – har specielle udfor-
dringer i forhold til de krav og forventninger, der
kendetegner skolen.
Alle fællesskaber og dermed alle institutioner har
opstillet formelle og/eller uformelle krav, regler og
forventninger til fællesskabets deltagere. Dermed
vil der altid være nogen, der i højere grad end an-
dre lever op til disse krav. Heraf følger en katego-
risering i dem der fint lever op til kravene og for-
ventningerne – og dem der ikke gør. Dette for at
vise, at det at være ”speciel ”er relateret til kontek-
ster og dermed et relativt begreb. Man er altid
speciel i forhold til noget – jo mere eksakte krav,
regler og forventninger, jo større er chancen for at
falde udenfor kategorien ”de normale”.
Allerede i 1994 underskrev Danmark en interna-
tional erklæring: Salamancaerklæringen, hvor
man besluttede, at arbejde fokuseret på at etab-
lere inkluderende almenmiljøer, som kunne rum-
me næsten alle børn. Erklæringen var udtryk for
en dokumenteret viden om, at deltagelse i de al-
mene undervisningstilbud, er den bedste garanti
for fredelig sameksistens og demokrati, samtidig
med at det giver det bedste læringsudbytte.
Så budskabet er klart såvel nationalt som kom-
munalt: Flere børn skal opleve sig som deltagere i
de almene skolefællesskaber.
Dette stiller store krav til kompetenceudvikling i
de pædagogiske miljøer.
Dels stiller det krav om, at ALLE lærere kan arbej-
de ud fra et specialpædagogisk perspektiv – dvs.
at lærerne besidder de kompetencer der skal til,
for at de kan tilrettelægge læringsmiljøet ud fra
de potentialer/begrænsninger, der er i den kon-
krete børnegruppe.
Dels at der udvikles en specialist viden på skoler-
ne, som kan kvalificere planlægning og undervis-
ningstilbud til de børn, der har meget vanskelig
ved at leve op til skolens krav.
UCN inviterer til samarbejde med regionens sko-
leforvaltninger og folkeskoler i forhold til neden-
stående spørgsmål:
Hvordan kan der arbejdes med, at lærerne kan
lede en klasse, så der bliver plads til elevernes
forskellighed?
Hvad er det for nogle kompetencer der skal styr-
kes hos lærerne, hvis de skal opleve, at de er i
stand til at tilgodese børnenes forskellige behov
for faglig indlæring?
Hvordan skal fremtidens undervisningsmiljøer se
ud, hvis alle børns behov skal kunne tilgodeses?
Hvordan udvikler vi en mere drengevenlig skole?
Er skolen for enstrenget i forhold til læringsbe-
grebet?– Er der behov for mere praktiskfunde-
rede læringsformer?
Skal alle lærere have en basal viden om de mest
almindelige vanskeligheder: læse/stave vanske-
ligheder, dårlig trivsel, ADHD? Eller skal alle sko-
ler have ”specialister”?
TEMA 5
W W W.UCN.DK 15
TEMA 5 SPECIALPÆDAGOGIK
16 W W W.UCN.DK
Som kommune/forvaltning eller skole kan I sammen med UCN tilrettelægge et uddannelsesforløb
for pædagogiske medarbejdere, som matcher jeres behov.
Med et specielt tilrettelagt forløb er der god mulighed for selv at præge indholdet, ligesom der er
muligheder for at knytte indholdet tæt til medarbejdernes praksis.
Kvalificering af det specialpædagogiske område
har gennem mange år været en af skolens helt
store udfordringer. UCN udbyder derfor en Spe-
cialpædagogisk Basisuddannelse (SPB), der i om-
fang og kvalitet matcher de behov, der er for op-
kvalificering inden for området. SPB er i sin op-
bygning inspireret af diplomuddannelsen, idet
den består af forskellige moduler:
Dels et basisforløb, dels forløb, hvor der fokuseres
på specialpædagogiske specialer. Forløbene kan
vælges enkeltvis, eller man kan vælge at følge flere.
Specialpædagogisk Basisuddannelse (SPB) udby-
der følgende moduler:
Specialpædagogisk basisforløb
Specialpædagogisk forløb med fokus på læse- og
stavevanskeligheder
Specialpædagogisk forløb med fokus på adfærd,
kontakt og trivsel (AKT)
(NYT) Specialpædagogisk forløb med fokus på
børn der har diagnoser***
Specialpædagogisk forløb med fokus på læse –og stave-vanskeligheder
Det har meget stor betydning for børns
skoleforløb, at de så tidligt som muligt
støttes med en fokuseret indsats, hvis
de har problemer med at lære at læse
og stave. På baggrund af en generel
viden om læsning og stavning
beskæftiger uddannelsen sig med,
hvordan man så tidligt som muligt kan
finde tegn på eventuelle læse- og
stavevanskeligheder, og hvordan man
kan forebygge og kompensere bedst
muligt for dem. Der vil være bud på,
hvordan specialundervisningen kan
organiseres, herunder hvordan IT og
andre hjælpemidler kan inddrages.
Specialpædagogisk basisforløb
Dette forløb er tilrettelagt, som en
teoretisk og overbliks skabende ind-
føring i specialpædagogikkens vilkår,
kerneområder og dilemmaer. Uddan-
nelsen anskueliggør, hvordan special-
pædagogisk teoridannelse koblet med
didaktiske og metodiske perspektiver
kan danne ramme om bestræbelsen
om at skabe de bedst mulige lærings-
miljøer for ALLE børn.
TEMA 5 SPECIALPÆDAGOGIK
W W W.UCN.DK 17
Dette - samt de øvrige forløb er beskrevet på www.ucn.dk/laererudbud
Her finder du indholdsbeskrivelser, omfang og priser, samt procedurer for tilmelding.
Specialpædagogisk forløb med fokus på børn der har diagnoser
Gennem de senere år er antallet af børn, der diagnosticeres steget markant. Ikke mindst ADHD
udgør en stor del af stigningen.
Uddannelsen sigter på at kvalificere den pædagogiske indsats overfor børn, der får diagnoser.
Der lægges vægt på en forståelse af diagnoser som foretrukne øjebliksbilleder, og det fremhæves,
at børn med diagnoser skal ses som mere og andet end børn med en medfødt mangeltilstand.
Selve diagnosen risikerer at reducere vores nysgerrighed og dermed mulighed for at udvikle nye
og anderledes fortællinger end de problemmættede. Ud fra moderne hjernevidenskab vises,
hvorledes neurologien og de kognitive funktioner udvikles afhængigt af de kontekstuelle og
relationelle sammenhænge, børnene befinder sig. Derved opnås et fokus ikke på kompensation
men på udvikling af hidtil uanede muligheder hos børn med diagnoser.
Et sådant fokus lægger op til en redefinering af specialpædagogikken, hvor specialpædagogik ikke
kun ses som adskilt fra almenpædagogik, men i høj grad som et perspektiv der bør være foran-
kret i den almenpædagogiske praksis.
Derved bliver et centralt fokus for uddannelsen kulturudvikling, hvor det almene og det specielle
sam-tænkes.
Specialpædagogisk forløb med fokus på adfærd, kontakt og trivsel
Det har været en ret almindelig opfattelse
indenfor det specialpædagogiske område
at forstå et barns særlige behov som noget
individuelt, der kan forklares med barnets
iboende vanskeligheder. Denne opfattelse
er i de senere år blevet udfordret af en
anden forståelse, hvor barnets handicap
og vanskeligheder betragtes som relatio-
nelt og kontekstuelt betinget. Uddannelsen
tager udgangspunkt i, at mange børn og
unge ikke får realiseret deres potentiale for
læring og udvikling. I de fleste skoler og
klasser findes der elever, som har svært
ved at klare sig socialt og fagligt. En relativ
stor andel af eleverne viser en adfærd, som
ikke modsvarer de normer og forventnin-
ger, som findes i skolen. Omfattende pro-
blemadfærd kan reducere mulighederne
for elevens både faglige og sociale udvik-
ling, og adfærden kan ofte ødelægge læ-
rernes muligheder for at gennemføre un-
dervisningen. Ved at fokusere på eleverne i
en uddannelseskontekst, i stedet for blot at
fokusere på elevernes ”problemadfærd”,
forsøger vi at få en bredere, men også
mere nuanceret tilgang til eleverne.
*** UCN prøver med dette modul, at matche den aktuelle specialpædagogiske udfordring om at
flere børn med diagnoser eller anden afvigende adfærd, skal være del af almenpædagogikken.
Der vil være fokus på nye perspektiver på diagnoser, og dermed nye muligheder for et fremadret-
tet pædagogisk arbejde.
TEMA 5 SPECIALPÆDAGOGIK
18 W W W.UCN.DK
EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE | PÆDAGOGIK
På den pædagogiske efter og videreuddannelse på
University College Nordjylland tænker vi læring som en
proces, der kan resultere i videns, adfærds, holdnings og
værdiændringer. Læring er en livslang evne til tilegnelses,
omformnings og udvælgelsesprocesser.
Dermed betragter vi læring som både en tilegnelses- som
en samspilsproces, som således både rummer individet og
samspillet med omgivelserne. Det indikeres dermed at læ-
ring er et komplekst begreb, men også en subjektiv proces,
der præges af den lærendes forforståelser, forventninger,
interesser og perspektiver.
Da læring indeholder mange parametre, ser den pædago-
giske efter- og videreuddanelsen det som sin fornemmeste
opgave at skabe et læringsrum, hvor kontaktforholdet
mellem de(n) lærende og underviseren på én gang er gen-
nemtænkt og åbent. Samspillet mellem den studerende
og underviseren er således bundet op på en etisk kontrakt,
der faciliterer læringsdybden. I UCNs læringsforståelse
rummer læringsdybden fire niveauer, der påvirker under-
visningens organisering og kravene til den studerende.
Læringsforståelsen på den pædagogiske efter- og videreuddannelse
Udannelseskonsulent,
Rita Andersen
W W W.UCN.DK 19
1. læringsniveau
2. læringsniveau
3. læringsniveau
4. læringsniveau
Det første læringsniveau er typisk læring uden feedback. Det vil sige, at man sædvanligvis møder
denne form for læring som tilskuer til en forelæsning, et foredrag, på en konference eller en temadag.
Det er et læringsrum, hvor tilskueren forventes at møde op med en åbenhed i forhold til at lade sig
inspirere af det præsenterede indhold. Men det er også det læringsniveau hvor man henter
grundlæggende viden, færdigheder og kvalifikationer.
På det andet læringsniveau er der et spirende deltagerperspektiv, forstået på den måde at underviseren
bidrager med ”ekspertviden”, som de studerende dialogisk må forholde sig til. Den studerende forholder sig
til det indholdsmæssige og er aktiv medskaber af læringsrummet. Typisk inddrages eksempler fra daglig-
dagens professionsvirkelighed via generelle cases. Almindeligvis er der fokus på at iscenesætte kompetence-
givende læreprocesser, der er udviklende og opkvalificerende indenfor et eksisterende tankesæt.
Det tredje læringsniveau er kendetegnet ved en udfordring af grundlæggende antagelser, værdier og holdninger.
I dette læringsrum er det tale om en dybtgående læreproces, der indeholder metarefleksiv stillingstagen til
grundlæggende parametre i egen praksis. Dette betyder, at man som studerende ikke kan nøjes med at gøre
det man plejer lidt bedre, men bringes i en læreproces, hvor man lærer at se på egen praksis fra flere vinkler
med forskellige optikker. Denne læreproces vil ofte opfattes som frustrerende og maksimalt udfordrende.
Det fjerde læringsniveau kan betegnes ”Det kollektive læringsniveau”, da det er kendetegnet ved
organisations- og kulturændringer i stor skala. Dette læringsrum præges af mange små udviklings-
skridt i en nærmere defineret retning. Dette er almindeligvis en læringsform, der er rettet mod en
hel organisation.
Uddannelseskonsulent,
Kristine Vita Fooken Jensen
20 W W W.UCN.DK
SAMLET UDBUDSOVERSIGT
KURSUSNR. TITEL OMFANG TIDSPUNKT PRIS UNDERVISER(E)
TEMA 1 LÆRING – PÆDAGOGIK OG DIDAKTIK
C20011a1 Innovativ evaluering 15 timer 5.-7. marts 2012 2950,- Undervisere fra University College Nordjylland
C20021a1 Innovation i skolen – hvor svært kan det være? 18 timer 27.-29. februar 2010 3500,- Ann Merete Iversen
TEMA 2 BÆREDYGTIGE FÆLLESSKABER
C20031a1 Klasseledelse 30 timer 12.-16. september 2011 3800,- Jørgen Bærenholdt
C20041a1 ICDP 1 36 timer Efterår 2011: Tirsdage 30/8, 13/9, 4/10, 25/10, 15/11 og 6/12.Forår 2012: Onsdage 18/1, 8/2, 29/2, 21/3, 18/4 og 16/5.Alle undervisningsdage kl. 9.00-15.00
5300,- Undervisere fra University College Nordjylland
C20051a1 ICDP 2 36 timer Efterår 2011: Mandage 29/8, 12/9, 3/10, 24/10, 14/11 og 5/12.Forår 2012: Tirsdage 17/1, 7/2, 28/2. 20/3, 17/4 og 15/5.Alle undervisningsdage kl. 9.00-15.00
5900,- Undervisere fra University College Nordjylland
TEMA 3 FAG OG FAGDIDAKTIK
C20061a1 Sprog og læsning i børnehaveklassen 30 timer 23.08., 30.08., 06.09., 13.09., 20.09., 27.09. 2011
3600,- Helle Larsen og Birgitte Heltboe Sand
C20071a1 Dansk for de ældste 70 timer Mandage. 29.08.-05.12.11 7750,- Undervisere fra University College Nordjylland
C20081a1 Science 50 timer Uge 43 2011 + 09.01.+10.01. 201216.04.+17.04. 2012
6.500,- Steffen Elmose
C20091a1 CORI 25 timer 6.10., 13.10., 27.10., 3.11., 10.11. 2011 3700,- Marianne Corfitsen og Hanne Beerman
C20171a1 Musik og tværgående musikalske aktiviteter.”Vrå-kurset”
2 døgn 25.-27. august 2011 Se website
Forskellige undervisere
TEMA 4 IT OG IT DIDAKTIK
C20101a1 It-didaktik 30 timer Uge 45 2011 4200,- Thomas Kjærgaard og Katrine Andersen
C20111a1 Implementering af it-støtteprogrammer i den almene undervisning
20 timer 9.01., 16.01., 23. 01., 30.01. 2012 2950,- Undervisere fra University College Nordjylland
C20121a1 Den digitale fortælling 12 timer 02.11 + 03.11 2011 1800,- Søren Prehn Jensen
TEMA 5 SPECIALPÆDAGOGIK
C20131a1 Specialpædagogisk basisforløb 85 timer 18.08.-15.12. 2011 7900,- Undervisere fra University College Nordjylland
C20141a1 Specialpædagogisk basisforløb – AKT 85 timer 13.01.12-25.05.12 7900,- Margit Nielsen og Henrik Madsen
C20151a1 Specialpædagogisk basisforløb – læse- og stavevanskeligheder
85 timer 12.01.12-24.05.12 7900,- Iben Bech Knudsen og Hanne Beerman
C20161a1 Specialpædagogisk basisforløb – børn med diagnoser
85 timer Uge 40, 2011 + 10.10, 24.10, 31.10, 07.11, 14.11, 21.11, 28.11, 05.12, 12.12, 19.12, 2011
8900,- Jørgen Nielsen og Søren Hertz
W W W.UCN.DK 21
22 W W W.UCN.DK
EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE | PÆDAGOGIK
Praktisk information
Sådan tilmelder du dig
Gå ind på vores hjemmeside:
www.ucn.dk/laererudbud
På denne side ligger den online tilmelding og
ansøgningsskemaet øverst i højre side.
Tilmeld dig her
> Online tilmelding
> Ansøgningsskema til print (PDF)
Her bor vi
University College Nordjylland
Efter- og videreuddannelsen
Lindholm Brygge 35
9400 Nørresundby
Betalingsbetingelser
Tilmelding til kurserne er bindende fra det tids-
punkt, hvor meddelelse om optagelse er modta-
get. Undtaget herfra er stillingsskift, langtidssyge-
melding, særlige forhold, som f.eks. orlov.
Ved framelding senere end 2 måneder før kursus-
start gælder undtagelserne ikke.
Skolen må dog altid gerne sende en anden delta-
ger end den oprindeligt tilmeldte.
Fakturaer udsendes primo juli 2011 og primo ja-
nuar 2012. Herudover løbende fakturering.
Deltagerbetaling skal være sket før kursusstart.
Der kan ikke oprettes afdragsordning og der ydes
ikke kredit.
Vær særlig opmærksom på
• Om kurset er med eller uden forplejning
• At du kan søge SVU til nogle af kurserne i hele
2011 – læs mere om SVU på: www.svu.dk ,
hvor du også kan finde et ansøgningsskemaet.
SVU
Det er muligt at søge og få SVU, hvis du uddanner
dig på fuld tid i minimum én uge. Du kan få SVU,
hvis du uddanner dig på et fagspecifikt kursus på
min. 30 timer pr. uge i 2011. Ved denne type kur-
ser kan du opnå 80% af fuld støtte. Betingelsen er
også her, at du skal uddanne dig på fuld tid, hvil-
ket betyder, at du ikke må gå på arbejde i den uge,
du uddanner dig. SVU-støtten kan udbetales til
dig som studerende eller din arbejdsgiver. Det er
også muligt at søge SVU som ledig.
Du kan læse meget mere om SVU på www.svu.dk ,
hvor du også kan finde et ansøgningsskema, som
kan downloades.
Ved spørgsmål kan du kontakte Studievalg på
telefon 98 10 19 11
eller kontakte kursussekretær
Ann Reichstein, University College Nordjylland,
på telefon 70 23 50 03 / mail [email protected].
W W W.UCN.DK 23
P R O F E S S I O N S H Ø J S K O L E N
University College Nordjylland
EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE | PÆDAGOGIK
University College Nordjylland
Efter- og videreuddannelsen
Lindholm Brygge 35
9400 Nørresundby
www.ucn.dk
Fandt du ikke det, du søgte?
Husk, at vi skræddersyer løsninger – ring til os og hør nærmere om,
hvordan vi kan imødekomme netop dine behov.
Uddannelseskonsulent
Kristine Fooken Vita Jensen
72690421
Uddannelseskonsulent
Rita Andersen
72690428