h u s fo r bi › wp-content › uploads › 2016 › 02 › ... · med tankens kraft. Politikerne...

hus forbinr. 5 maj 2015 19. årgang | pris 20 kr. | 8 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort

KOPI

Udsatte får hjælp med gæld

IntervIewmed HelletHOrnIng-ScHmIdt

KamP Om genbrug

køb kun avisen af sælgere med synligt hus forbi-id-kort som dette. illegal-kort giver ikke hjemmel til at sælge hus forbi. hus forbi har intet med projektet illegal at gøre. hus forbi-id er din garanti for, at du støtter hjemløse og socialt udsatte.hus forbi må ikke sælges i togene.

2 | HUS FORBI | nr. 5 maj 2015 | 19. årgang HUS FORBI | nr. 5 maj 2015 | 19. årgang | 3

| leder | | indhold | 16 Gæld, kontanthjælp og kaos

Adam O., som også tegner til side 5 i Hus Forbi, er mest kendt for sine satiretegninger. Medalbummet Kakofonia går han nye veje som kunstner. Der er tale om et sjældent helstøbt værk, som er helt unikt og begiver sig ind på et territorium, som næppe er betrådt tidligere i dansk tegnese-riekunst.

Kirkens Korshær og Dansk Røde Kors omsætter begge for hundredvis af millioner af kroner i genbrug. Hele overskuddet går til at hjælpe folk i nød. Nu kommer der flere og flere kom-munale genbrugsbutikker til. Men måske er konkurrence godt for alle. Hvis den foregår på fair betingelser.

28 Forvrænget virkelighed

14

13 Vi er slet ikke i målStatsminister Helle Thorning-Schmidt erkender, at hjemløse-tallet er fortsat med at stige på hendes vagt – og at mange af de hjemløse er unge. Men hun fastholder, at kontanthjælpsre-formen er god for de unge, der kan. Til gengæld skal der gøres mere for dem, som ikke kan, si-ger statsministeren til Hus Forbis Tonny Rimsmed.

- Efter kontanthjælpsreformen synes jeg, at jeg møder flere unge, som går på gaden, end jeg nogensinde har gjort før. Da jeg startede med at sælge Hus Forbi, var der meget få unge sælgere.

Hus Forbi-sælger Tonny i spørgsmål til statsminister Helle Thorning-Schmidt.

10 Kamp om genbrugI dag har Leif 1.600 kroner om måneden tilbage efter afdrag og børnepenge. Hans 14-årige dat-ter er handicappet og skal hentes hos hendes mor. Bussen frem og tilbage koster 700 kroner. Så er der 900 kroner tilbage. Leif er tidligere selvstændig og ’ramte gulvbrædderne’ efter en konkurs. Han kan ikke få gældssanering, fordi han er på kontanthjælp.

6 53.000 fra Tandhjulet til bisserne7 Stofbrugere rammes af alvorlige leversygdomme24 Drengene fra Godhavn beder bare om en undskyldning31 X og dusaduku32 Ny sælger

Vi er glade for interviewet med statsminister Helle Thorning-Schmidt i denne udgave af Hus Forbi. Eftersom vi fik interviewet netop nu, regner vi også med, at dette er vores valg-nummer. Men vi er ikke mindst glade for interviewet, fordi statsministeren erklærer, at re-geringen vil arbejde for de hjemløse og socialt udsatte.

Uanset hvem der vinder valget, må vi håbe på, at den kommende regering vil gøre net-op det. For der er ved at være et alvorligt socialt efterslæb for de mest udsatte i samfundet. Ikke mindst er der kommer flere huller i det sociale sikkerhedsnet, således at flere menne-sker rent faktisk falder igennem og ender som socialt udsatte i dagens Danmark.

Optakten til valgkampen har ikke været opmuntrende. Personligt har det bragt mig minder om husholdningstimerne på N. J. Fjordsgades Skole i Aarhus midt i 1970’erne, hvor vi var nogle uvorne drenge, som bøjede alt bestikket og råbte: "Uri Geller."

Uri Geller var en israelsk tryllekunstner, som bildte folk ind, at han kunne bøje skeer med tankens kraft. Politikerne har også i optakten til valgkampen opført sig også som de rene tryllekunstnere, der synes at tro på, at arbejdspladser opstår ved tankens kraft.

Helle Thorning-Schmidt deltager selv med de der plakater om, at ’hvis du kommer til Danmark, skal du arbejde.’ Når vi ved, at der er masser af hjemløse migranter, som gerne vil arbejde, og masser af arbejdsløse danskere, hvorfor får de så ikke bare et job, hvis der er så mange arbejdspladser?

Venstre byder ind med deres forslag om kontanthjælpsbesparelser, men alle overtrum-fes af Dansk Arbejdsgiverforenings krav om drastiske sociale nedskæringer overfor folk, som i forvejen ikke har salt til et æg. Arbejdsgiverforeningen prøver at bilde befolkningen ind, at hvis man bare tager brødet ud af munden på de arbejdsløse, så – hokuspokus – op-står der arbejdspladser.

Men det gør der ikke, viser en rapport fra SFI (Det Nationale Forskningscenter for Vel-færd). Rapporten viser, at Lars Løkke Rasmussens regerings halvering af dagpengeperio-den ikke i nævneværdig grad har øget beskæftigelsen, selvom man sagde, det var formålet. Den fik bare flere til at ryge på røven, for nu at sige det på godt dansk.

Det er kun dårlige tryllekunstnere, der gentager dårlige tricks, som allerede er mislyk-ketog afsløret. Politikere og organisationer, der forfalder til den slags plat, er ikke en pind bedre, end vi var, da som børn bøjede skolekøkkenets bestik og råbte ’Uri Geller.’ Men vi havde i det mindste den undskyldning, at vi var pubertetsknægte på 14.

Med den optakt kan vi frygte, at valgkampen ikke blot vil rumme flere mislykkede for-søg på trylleri, men også en retorik, som er rettet mod socialt udsatte, der står udenfor samfundet.

Det tager Helle Thorning-Schmidt heldigvis afstand fra i interviewet. Vi håber, hun hol-der sine egne tropper fast på det, og at oppositionspartierne også holder sig for gode til den slags, når valgkampen for alvor er i gang.

Og forhåbentligt vil alle opføre sig som voksne mennesker og undlade at lege trylle-kunstnere på socialt udsatte menneskers bekostning, når valget er overstået, og der skal forhandles et nyt regeringsgrundlag.

Poul Struve Nielsen, redaktør

Bøjet bestik og politisk trylleri

hus forbiREDAKTIONANSVARSHAVENDE REDAKTØROle Skou, næstformand i Foreningen Hus [email protected] REDAKTØRPoul Struve [email protected] Kramer KristensenKORREKTuRBRO Kommunikation A/SLAYOuTSalomet Grafik

KONTAKT REDAKTIONENtlf. 5240 9079, [email protected]

SALGSAFDELINGJohn Hansen, tlf. 5240 9069, [email protected] Munk Hansen, tlf. 8161 6689, [email protected]: Stinne Otte, tlf. 5376 0479, [email protected]

ADMINISTRATIONRasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder, tlf. 5240 9049, [email protected] Kristoffersen, bogholder, tlf. 5240 9089, [email protected]

FORMAND FOR FORENINGEN HuS FORbIOve Abildgaard, tlf. 2920 8490

ANNONCERRedaktionen, tlf. 5240 9079

DIGITALSjASENJimmy Rohde, tlf. 5133 8128, [email protected]

uDGIVERForeningen Hus ForbiBragesgade 10 B, stuen, 2200 København NTlf. 8993 7474, www.husforbi.dk

DISTRIbuTIONBoformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse med mere kan fungere som distributører for Hus Forbi – det vil sige være udleveringssted af avisen til sælgerne.Kontakt os på tlf. 8161 6689/5240 9069(se listen af distributører på www.husforbi.dk).

AbONNEMENTSTANDARDABONNEMENT: 480 kroner(12 numre om året – inklusive moms, porto og gebyr).STØTTEABONNEMENT: 680 kronerKontaktperson John Hansen, tlf. 5240 9069Mail: [email protected]

bIDRAGHvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer 5324 0243524, Arbejdernes Landsbank. Mærk indbetalingen ’bidrag’.

TRYK Dansk AvistrykOPLAG 90.000LÆSERTAL 497.000 (3. og 4. kvartal 2014) ifølge Index Danmark/GallupANTAL REGISTREDE SÆLGERE 2.000ISSN 1397-3282Næste nummer udkommer den 1. juni 2015.

OM HuS FORbI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP.

vi støtter hus forbi vil du også støtte? Send en mail til [email protected]

Det koster 9.000 kroner at få sit firmalogo med.

KOMMUNAL

v/Annemette Lyngh


af Poul Struve Nielsen

Du kan møde en robot på Vester-bro i København under Copenha-gen Puppet Festival 2015 den 14. maj til 17. maj.

Ikke nok med det. Robotten Dirk sætter fokus på hjemløses, socialt udsattes og misbrugeres problemer, når han vandrer igen-nem Istedgade og det omkring-liggende område dagog natteti-merne. Dirk vil gøre, som hjemlø-se gjorde i gamle dage, da de ikke kunne sælge Hus Forbi: Han vil spille på sin lirekasse og tigge for-an de hippe caféer ved Enghave Plads, hænge ud nogle af de ste-der, hvor byens hjemløse opholder sig, og være mellem øl og venner i det overdækkede område ud imod Enghavevej. Han vil underholde børn på de lokale legepladser med musik fra lirekassen, trille igen-nem indkøbscentre, besøge Bogca-

feen og Kirkens Korshærs varme-stue Istedgade 100.

Muligvis vil Dirk også besø-ge Hovedbanegården og spille for-an lokale supermarkeder, men helt sikkert er det, at han vil dykke ned i nattelivet på Istedgade og i Kødbyen.

Dirk kommer fra det holland-ske dukkekompagni Electric Cir-cus. Andre dukkefolk har tidligere har lavet politiske manifestationer med dukker, blandt andet ‘Pup-pets Against Apartheid.’ Dirk bli-ver ikke det eneste indslag, så følg godt med rundt omkring for at se, hvad der sker I forbindelse med Copenhagen Puppet Festival.

- Copenhagen Puppet Festival er en frivilligdrevet forening og vores fokus er udelukkende duk-keteater for voksne, fortæller Bar-naby Stig Swann Pedersen fra fe-stivalen. |

Foto: Kom

pagniet Electric Circus

Robotten Dirk er ved at forberede sig på rejsen til København og Vesterbro.

Robot som social aktivistRobotten Dirk går rundt på Vesterbro i maj


Kriminalforsorgen har offentliggjort en undersøgelse, der som forventet vi-ser, at der er brug for, at kvaliteten af handleplanerne øges.

Handleplansundersøgelsen tager af-sæt i handleplaner fra 2011 – og siden da er der allerede gennemført en ræk-ke tiltag på institutionerne. Hus For-bi har dog løbende kunnet rapporte-re, at mange i forbindelse med løsladel-sen ender på gaden trods arbejdet med handleplanerne – og til trods for God Løsladelse, som var en del af den hjem-løsestrategi, som både den nuværen-de og den tidligere regering har arbej-det efter.

En handleplan er klientens plan for afsoningen og tiden efter løsladelsen, hvor målet er, at klienterne skal leve et liv uden kriminalitet. En handleplan kan omfatte mange ting, som ønsker om bolig, uddannelse og fremtidigt ar-bejde, men handleplanen skal også væ-

re med til at sikre en vidensdeling om klienten, når klienterne overflyttes mellem institutionerne internt i Krimi-nalforsorgen.

KommunerneEndvidere er handleplanen et vigtigt instrument i koordineringen med eks-terne samarbejdspartnere som eksem-pelvis kommunerne. Og det er især her, en række artikler i Hus Forbi tidligere har vist, at det er gået galt.

Blandt andet fortalte Hus Forbi-sæl-ger Michael, da han som hjemløsejour-nalist interviewede socialminister Ma-nu Sareen, hvordan der var brugt rigtig meget tid i Kriminalforsorgen på at la-ve handleplaner, mens Michael sad in-de. Alligevel endte han som hjemløs ved løsladelsen.

Kriminalforsorgen erkender selv i en nyhedsartikel på hjemmesiden, at de udfordringer, handleplansundersø-gelsen peger på, betyder, at der fortsat er behov for nye tiltag på området. |

Kriminalforsorgen erkender problemer Det er blandt andet dårligt samarbejde med kommunerne, der fører til, at folk stadig løslades til gaden

tiltagudover det arbejde, der allerede er i gang, vil følgende tiltag blive igangsat:| undersøgelsens resultater vil indgå i direktoratets dialog med de

fire kriminalforsorgsområder om, hvordan handleplansarbejdet fremadrettet bliver udviklet og kvalitetssikret i højere grad end hidtil. Der vil være fokus på at løfte kvaliteten af de enkelte handleplaner, så handleplanen kan anvendes som det centrale redskab til deling af viden på tværs af Kriminalforsorgens insti-tutioner.

| Kriminalforsorgen vil i 2015 afholde to temadage, hvor handle-plansundersøgelsens resultater gennemgås, og hvor nøglemed-arbejdere vil blive klædt på til at arbejde med at udvikle og kvali-tetssikre handleplansarbejdet ude på de enkelte institutioner.

| Kriminalforsorgen vil gennemgå den hidtidigt anvendte metode til evaluering af det kvalitative indhold af handleplansarbejdet med henblik på at sikre, at indholdet af handleplanerne bliver forbedret.

| Kriminalforsorgen vil fortsat have fokus på handleplansarbejdet i de årlige kontraktforhandlinger med de fire områder.

| Kriminalforsorgen vil gennemføre en ny evaluering af indholdet i handleplansarbejdet - dog tidligst i 2016 - for at se, om de nye initiativer skaber den ønskede forandring i handleplansarbejdet.

Kilde: Kriminalforsorgen.

Mål- sætning droppetaf Poul Struve Nielsen

Socialborgmester i Køben-havn, Jesper Christensen, har fortalt Borgerrepræsen-tationen, at man i Socialfor-valtningen ikke har en mål-sætning om, at 50 procent af borgerne i substitutionsbe-handling skal behandles med medikamentet buprenorphin i stedet for alternativet meta-don, som de fleste behandles med i dag.

Der har i stofbrugermiljøet været stor utilfredshed med denne målsætning. Nanna W. Gotfredsen, der er leder af Gadejuristen, henviser til, at folk ikke har kunnet få medi-cinsk behandling, fordi læger har troet, de skulle opnå præ-paratkvoten på 50 procent og derfor kun har tilbudt ordina-tion af buprenorphin.

- Derfor er det vigtigt, at den her myte bliver afli-vet, før den tager livet af flere stofbrugere, siger hun.

Det er Sundhedsstyrel-sen, der har meldt ud, at det er vigtigt at fastholde mål-sætningen på behandling af 50 procent af borgerne med buprenorphin. Men efter at socialministeren har meddelt Folketingets Sundhedsud-valg, at der er tale om et skøn over udviklingen og ikke en målsætning, har styrelsen nu i et svar til socialborgme-steren bekræftet, at det ik-ke længere er nogen målsæt-ning. |

en grønlandsk kofoeds skole i nuukDer bliver nu etableret en grønlandsk Kofoeds Skole i Nuuk. Efter længere tids arbejde er det lykkedes for Kofoeds Skole København og Kommuneqarfik Sermersooq at rejse midler. Det betyder, at hjemløse og arbejdsløse i Nuuk til efteråret får et nyt sted at gå hen, hvor de kan holde sig beskæftiget og modtage hjælp og støtte til at komme videre i livet. Projektet finansieres i de første tre år af Oak Foundation Denmark, Villum Fonden og A.P. Møller og Hustru Cha-stine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Herefter skal skolen etableres som en selvejende institution med driftsoverenskomst med det offentlige. |

ny formandDe hjemløses organisation, SAND, har fået ny formand. Steen Rosenquist fra SAND Kø-benhavn afløser Per Kragh fra SAND Trekanten. Steen Rosen-quist har været hjemløs i mange år, han er suppleant til bestyrel-sen i Foreningen Hus Forbi, og han har været formand for SVID (Sammenslutningen af Være-stedsbrugere i Danmark), som blev nedlagt sidste år på grund af manglende støtte i forbin-delse med Brugernes Bazar i Odense. |

daghøjskole for socialt udsatteKirkens Korshær har åbnet en daghøjskole for socialt udsatte i Aarhus i samarbejde med FOF. På programmet står emner som rettigheder og pligter, kreative fag og NemID. ’Målet at give brugerne indsigt i deres eget liv og i det fælles samfund med alle dets udfordringer. Vores brugere har det svært med øko-nomi, bolig, rettigheder, pligter eller med at komme til orde i kommunen. Gennem under-visning og dialog vil vi stræbe efter livsoplysning og livslyst,’ siger Morten Aagaard, leder af Kirkens Korshær i Aarhus, ifølge Kirkens Korshærs hjemmeside. |

værested for unge hjemløseEt nyt værested for unge hjemløse er åbnet i Sjælør i det sydlige København. Hel-lebro, som værestedet hedder, tilbyder blandt andet de unge hjemløse salg af Hus Forbi, morgenmad, kaffe samt ikke mindst muligheden for et hvil og et pusterum. De hjemløses organisation, SAND, er involve-ret i projektet. |

Mange politikere begyndte at annoncere før, valgkampen officielt gik i gang.

HUS FORBI | nr. 5 maj 2015 | 19. årgang | 76 | HUS FORBI | nr. 5 maj 2015 | 19. årgang

af Peter Rathmannfoto: Mette Kramer Kristensen

Tandlæge Peter Østergaard og hjemløsecyklist Henning Els-ner giver håndslag på deres nye projekt om at hjælpe hjemløse til bedre tænder.

Da Henning Elsner sidste for-år drog ud på landevejen for at cykle Danmark rundt, var formå-let at indsamle penge til de man-ge hjemløse og andre, som ikke har råd til at få ordnet deres tæn-der. Tusindvis af kilometer senere havde hans kampagne Tandhju-let indsamlet 53.000 kroner, som blev indsat på en konto i Kirkens Korshær.

Pengene bliver nu nomineret til tandlægeklinikker for hjemlø-se i København, Aalborg, Randers og Odense. Pengene skal gå til at betale de 600 kroner, som det ko-ster en hjemløs at gå til en’almin-delig tandlæge og få et overslag på en behandling.

Politikerne har afsat en pul-je på 180 millioner kroner årligt til tandpleje for socialt udsatte, men de penge bliver langt fra brugt på trods af et enormt behov i målgrup-pen. De ubrugte millioner skyldes ikke mindst, at mange ubemidle-de borgere ikke kan klare den hø-je egenbetaling, som er et krav for at få del i puljen. Mange har ikke engang råd til startgebyret på 600 kroner for et prisoverslag.

- Hvis en hjemløs skulle være så heldig at stå med 600 kroner på lommen, vil han nok ikke bruge dem på sine tænder. Alt for mange hjemløse går rundt med smadre-de tænder eller den ondeste tand-pine. Det vil jeg gerne gøre noget ved, siger Henning Elsner.

Han måtte for et par år siden lade et par af sine egne tænder trække ud på hjemløseklinikken Bisserne i København, fordi han ikke havde råd til den behandling, som kunne have reddet tænderne.

Derfor var det oplagt at hen-vende sig til Bisserne med Tand-hjulets penge, forklarer han. En

bISSEN & buMSEN Cyklekampagnen Tandhjulet donerer 53.000 kroner til bisserne og andre frivillige tandlæger, som dermed kan give hjemløse 600 kroner med til den normale voksentandpleje

Peter Østergaard og Henning Elsner.

af Helle Horskjærfoto: Claus Sjödin

I disse år får flere og flere konsta-teret den form for smitsom lever-betændelse, der hedder hepatitis C. Problemet er, at der er tale om mennesker, som har været smittet længe. De har bare ikke vidst det.

For selvom man bliver smit-tet med hepatitis C-virus, mærker man i langt de fleste tilfælde ikke symptomer på akut leverbetændel-se. Faktisk oplever 80 procent af de smittede ingen symptomer.

Det er først og fremmest et pro-blem for aktive og tidligere stof-brugere, der bruger eller har brugt kanyler til at tage stofferne med. Langt de fleste patienter er blevet smittet ved at dele urene kanyler med en, som i forvejen er smittet.

Nu udvikler de smittede syg-domme, som er meget alvorlige, dyre at behandle og direkte livs-truende. Det fortæller afdelings-læge ved Aarhus Universitetsho-spital, ph. d. Peter Derek Christian Leutscher.

Han mener, det er nødvendig med et program, der screener folk med hepatitis C i tide. Og han an-befaler også en ny behandlings-form, som myndighederne er tø-vende med at tage i anvendelse, fordi den er for dyr.

- 30 procent af de smittede ud-vikler skrumpelever og af dem får 30 procent leverkræft. Hvis vi ikke får opsporet de smittede tidligere, er der ingen tvivl om, at vi i Dan-mark kommer til at se flere og flere patienter med skrumpelever og le-verkræft. Følgesygdomme, de har på baggrund af deres hepatitis C, som de har fået for mange år siden, fortæller han.

Peter Derek Christian Leut-scher mener, at vi kun har set top-pen af isbjerget.

- De smittede kan af gode grun-de ikke vide, at de er blevet smit-tet. Det er samtidig de personer, som har størst risiko for, at den akutte infektion bliver til en kro-

nisk og dermed livslang infektion uden nævneværdige symptomer i mange år, forklarer han.

Fra man bliver smittet med he-patitis C-virus, og til man udvikler skrumpelever, går der typisk 20 år.

Frygter epidemiDerfor frygter Peter Derek Chri-stian Leutscher intet mindre end en epidemi af hepatitis C-patienter med skrumpelever og leverkræft.

Omkring 15.000 danskere le-ver med kronisk leverbetændel-se, fordi de er smittet med hepati-tis C-virus – et tal, flere eksperter mener, er lavt sat. En stor del af de smittede er stofbrugere og tidlige-re stofbrugere.

I USA oplever man ifølge Peter Derek Christian Leutscher man-ge tilfælde af skrumpelever blandt personer, der er smittet med he-patitis C-virus – flere af dem har

oven i købet leverkræft. Og de amerikanske sundhedsmyndighe-der taler om en stigning, som vil fortsætte de næste 10 til 20 år.

På den baggrund er det ble-vet besluttet at tilbyde hepatitis C-test til alle personer i USA, som er født i perioden 1945 til 1965. Det er nemlig blandt disse personer, at man finder de fleste tilfælde af smittede.

- Det så jeg også gerne, vi gjor-de i Danmark. Gennem screenings-kampagnen vil man kunne finde de mange tusinde mennesker, som har gået rundt med en ikke-kendt, kronisk hepatitis C-infektion i mange år, og som i de kommende år er ved at udvikle skrumpelever, siger han.

Han understreger, at det ik-ke kun er brug af beskidte kany-ler, der er kilden til smitte. I de se-nere år er flere blevet smittet, for-di de har brugt et fælles snifferør. Der skal nemlig ikke så meget blod til for at virus kan overføres fra en person til en anden, og det kan netop ske igennem de små blodkar i næseboret.

Test er vigtig- Har man først udviklet kronisk hepatitis C, så er virus i kroppen resten af livet – med mindre man får en medicinsk behandling, som fjerner virus, fortæller Peter Derek Christian Leutscher.

- Vi kan ikke fortælle ofte nok, hvor vigtigt det er, at folk i risi-kogruppen bliver testet for hepa-titis C. Man kan blive testet hos sin egen læge eller på et misbrugs-center. Er man smittet, bliver man henvist til et hospitalsambulatori-um, hvor man tager sig af de vide-re undersøgelser, siger Peter Derek Christian Leutscher.

I Danmark bliver patienter med hepatitis C-virus fulgt i Aalborg, Aarhus, Herning, Viborg, Silke-borg, Kolding, Odense, Roskilde, Køge, Hillerød og flere sygehuse i Københavnsområdet. |

Stofbrugere rammes af alvorlige leversygdomme Lægelig ekspert frygter boom af følgesygdomme til hepatitis c-smittede

Læge Peter Derek Christian Leutscher frygter intet mindre end en epidemi af hepatitis C-patienter med skrumpelever og leverkræft.

win-win-gestus, siger Bissernes formand Peter Østergaard:

- Det er godt for Henning, at han har haft et mål at cykle ef-ter, og godt for de hjemløse og so-cialt udsatte, at de nu kan komme et skridt videre ind i den normale voksentandpleje.

Peter Østergaard og Henning

Elsner er enige om, at det ikke er en god idé at give en hjemløs en check på 600 kroner og så forven-te, at checken bliver indløst hos tandlægen. Derfor har de udtænkt, at den hjemløse får et værdibevis med fra hjemløseklinikken, hvor det står, at patienten med beviset kan få tilsendt 600 kroner til den

praktiserende tandlæges konto. Dermed kan Peter Østerga-

ard følge patientens videre forløb hos den praktiserende tandlæge, modsat i dag, hvor det hos Bisser-ne som oftest handler om at træk-ke smertende tænder ud, hvorefter patienten er ude af døren igen.

En behandling hos den prak-tiserende tandlæge er dog afhæn-gig af, at patienten kan betale 35 procent af den pris, som tandlæ-gen kræver.

- De 600 kroner er jo ikke hele løsningen, men dog indgangsbøn-nen til en videre behandling, siger Peter Østergaard.

Bisserne har til huse på Mæn-denes Hjem i Istedgade og på Ko-foeds Skole på Amager i Køben-havn. Aalborg, Randers og Odense har mobile tandlægeklinikker for hjemløse og socialt udsatte. |

Hus Forbi siger tak til Henning for at

have kørt turen og til Kirkens Korshær

og journalist Reimer Bo Christensen

for et rigtig godt samarbejde om pro-

jekt TANDHJULET.



Der er kommet en ny behandlingsform, som både er mere effektiv og langt mere skånsom overfor patienter end den hidtidige behandling for hepatitis C. Men ikke alle smittede bliver tilbudt behandlingen. Indtil videre er det kun dem, der har skrumpelever eller dem, der er på vej til at få skrumpelever. Resten må vente.

Den ny behandling til patienter med hepa-titis C er for dyr, skønnes det. Prisen på den nye medicin, som hedder Sovalidi, er høj. Den koster næsten en halv million kroner per pa-tient.

Læge Peter Derek Christian Leutscher, som er ekspert i behandling af hepatitis C-patien-ter, ærgrer sig over den tilbageholdenhed, han synes, samfundet har i forhold til at behand-le patienter med hepatitis C. For kronisk he-patitis C er en alvorlig sygdom for den enkel-te og en sygdom, der kan udvikle sig til en stor sundhedsøkonomisk byrde for samfundet.

- Behandlingen med Sovalidi er færdig 12 uger efter, patienten tager sin første pille. Hos de fleste patienter ser vi lynhurtigt forbedrin-ger uden, at patienten har bivirkninger. Og i langt de fleste tilfælde bliver patienten også helbredt, fortæller han.

Den medicinske behandling kan ikke blot fjerne virus, men der sker det, at leveren be-gynder at reparere sig selv så snart, virus er ude af billedet.

Hård kur - Leveren har en fantastisk ’selvhelende’ egenskab ved at fjerne arvæv, som så efter-følgende bliver erstattet af det normale lever-væv. Selv hos patienter med skrumpelever kan man se en betydelig bedring i leveren efter be-handlingen, forklarer Peter Derek Christian Leutscher og understreger, at han har set til-fælde, hvor patienter er blevet helbredt helt for skrumpelever og derved er deres risiko for at udvikle leverkræft faldet betydeligt og måske endda helt ophørt.

Den hyppigste behandling for hepatitis C er


I mange år var Jens Christiansen ikke klar over, at han gik rundt med hepatitis C-virus. Det var først ved et tjek på et misbrugscenter for fem år siden, at Jens fandt ud af, at han var smittet.

- Jeg var utrolig træt, og jeg kunne næsten ikke holde mig vågen, men ellers havde jeg ik-ke andre symptomer på, at noget var galt, siger Jens Christiansen. Indtil videre har han ikke været i behandling for hepatitis C.

Han er en af dem, der må vente, og som først får tilbudt behandling, hvis han udvikler skrumpelever som følge af, at han er smittet. Hver tredje måned går Jens til kontrol på in-fektionsmedicinsk afdeling, hvor de følger ud-viklingen af sygdommen.

- Jeg har det ok, og så længe, at det ikke bliver værre, kan jeg ikke blive behandlet, siger han.

HåbMen han håber på at komme i behandling.

- Jeg vil også gerne i behandling. Det går mig da på, at jeg har hepatitis C. Jeg vil ger-ne have det ordnet, for det er den eneste syg-dom, jeg har. Det vil give mig troen på mig selv

igen, og på at jeg kan holde nogle flere år. Jeg har hørt, at det er en rigtig god behandling, si-ger han.

Han håber vel at mærke, at han kan få den mere menneskelige behandling med Sovalidi. For han har en veninde, som fik den hårde kur.

- Hun blev dødssyg. Hun mistede sit hår og tabte sig helt vildt. Jeg kunne ikke kende hen-de, og til sidst måtte hun opgive behandlingen, fortæller Jens Christiansen.

Det minder meget om den beskrivelse, Hus Forbi har fået fra en anden hepatitis C-patient, som kom i behandling, da han fik skrumpele-ver.

- Jeg blev dødssyg. Jeg var depressiv, og min afføring var totalt sort. Jeg lå bare der og kun-ne ingenting. Til sidst måtte jeg opgive behand-lingen. Der var jeg lidt over halvvejs, fortæl-ler han.

Nu er den pågældende dog indstillet til be-handling med Sovalidi. |

Besparelser kan blive

dyreStofbrugere får ikke optimal behandling for hepatitis C

langt billigere i kroner og ører end behandlin-gen med Sovalidi. Men til gengæld er der me-get store menneskelige omkostninger forbun-det med den behandling. Rigtig mange patien-ter giver op undervejs i forløbet.

- Vi kalder behandlingen mini-kemoku-ren, fordi den er så hård. Patienten får en gang om ugen i op til 48 uger en indsprøjtning, der booster hele immunforsvaret, men bivirknin-gerne er mange og svære. Udover ugentlige in-fluenzasymptomer, udvikler 40 procent af pa-tienterne svær depression, og kun 50 procent af patienterne bliver raske af behandlingen, fortæller Peter Derek Christian Leutscher.

God mening Ifølge ham giver det god mening at behandle så mange som muligt med det dyrere præparat So-validi. For på den lange bane bliver det både en gevinst for patienten og samfundet.

- Behandlingen af skrumpelever og lever-

kræft er jo heller ikke billig. Og i sidste ende bliver det langt dyrere, at vi hele tiden skal be-handle de patienter, der kommer ind med he-patitis C ad hoc, fortæller Peter Derek Christi-an Leutscher.

Han regner med, at prisen på medicinen vil falde væsentligt i den nærmeste fremtid.

- Der er lavet beregninger, der viser, at godt nok er det dyrt nu, men medicinen bliver bil-ligere, for efterhånden kommer der flere kon-kurrenter på markedet, som presser prisen, si-ger Peter Derek Christian Leutscher.

Er der en tendens til ikke at ville ofre det samme på stofbrugere som på andre patienter?

- Uanset hvor man er placeret i vores sam-fund, skal man have adgang til behandling. Jeg har lidt fornemmelsen af, at man ser sygdom-men som selvforskyldt – jeg ser ikke sygdom-men som mere selvforskyldt end andre livs-stilssygdomme, siger Peter Derek Christian Leutscher. |

Uanset hvor man er placeret i vores samfund, skal man have adgang til behandling, siger Peter Derek Chri-stian Leutscher.

Jeg vil gerne i behandlingSom det er nu, må Jens vente, til han får skrumpelever

Så længe, at det ikke bliver værre, så kan jeg ikke blive behandlet, siger Jens Christiansen.

- Det går mig da på, at jeg har hepatitis C. Jeg vil gerne have det ordnet

Jens Christiansen

bøder for at være hjemløsKommuner overdrager sager om hjemløse til politiet


Der er i flere danske kommuner ved at brede sig en praksis, hvor man i stilhed er begyndt at overdrage sager om hjem-løse til politiet.

Alene på Fyn har politiet i de sid-ste seks måneder registeret 131 anmel-delser fra kommunerne om personer, der ikke har tilmeldt sig Folkeregistret. Hvor mange af dem der er hjemløse, kan politiet ikke sige noget om, men sandsynligvis er det tilfældet for de fle-stes vedkommende.

Det fortæller hjemløsejurist Ole Skou fra de hjemløses organisation, SAND.

- Som lovhjemmel anvender man §12 i lov om Det Centrale Personregister, hvor enhver der flytter, har pligt til se-nest fem dage efter flytningen at an-melde denne til tilflytningskommunen. Loven indeholder også en straffebe-stemmelse, hvor man kan idømmes bø-der for ikke at registrere sig.

Manglende forståelse - Kommunerne forsvarer deres hand-linger med, at loven foreskriver, at man ikke må registrere en person på en adresse, hvis der er tvivl om, hvorvidt vedkommende i virkeligheden bor eller opholder sig der. Kommunernes mistan-ke er nok snarere begrundet i, at man i sin småborgerlighed ikke kan forestille sig, at hjemløse i virkeligheden lever på gaden, men mener, at de da må bo hos nogen, og derfor får udbetalt for meget i kontanthjælp, siger han.

Ole Skou betragter det som besyn-derligt og uforståeligt, at kommunerne vil bruge så mange kræfter på den slags ubehagelige kontrolfunktioner.

- Kommunerne har faktisk en legal mulighed for at tilmelde den hjemløse på ’ukendt adresse,’ men de gør det me-get nødigt, siger han.

Det er også kommuner, som chika-nerer hjemløse med en ugentlig møde-pligt for at konstatere, om de fortsat opholder sig i kommunen. Nogle er be-gyndt at benytte den ubehagelige prak-sis, hvor man efter en periode registre-rer den hjemløse som forsvunden eller udrejst, hvorefter man kan stoppe kon-tanthjælpen. |


af Heiner Lützen Ankfoto: Claus Sjödin

Kirkens Korshær har 239 genbrugsbutikker og omsætter hvert år for over 130 millioner kro-ner. Ni ud af ti kroner går til at hjælpe hjemløse og socialt udsatte i Danmark. Gruppen af kon-kurrenter vokser imidlertid, da flere kommu-nale genbrugsbutikker kommer til. Men måske er konkurrence godt for alle. Hvis den foregår på fair betingelser.

Storvorde. Frederiks. Nyborg. Listen er lang. Med 239 genbrugsbutikker fordelt over hele landet er Kirkens Korshær en af de organisatio-ner, der har flest genbrugsbutikker i Danmark.

Også hvis man ser på omsætningen i kroner og ører, går det godt for Kirkens Korshær. De cirka 130 millioner kroner, organisationen iføl-ge de seneste tal omsætter for i løbet af et år, bliver kun overgået af Røde Kors med en årlig omsætning på 140 millioner kroner.

Devisen er med andre ord enkel: Jo mere tøj, møbler og ting og sager, der bliver solgt, jo flere hjemløse og socialt udsatte i Danmark kan Kirkens Korshær hjælpe.

Men Kirkens Korshær, Røde Kors og de an-dre organisationer, der driver genbrugsbutik-ker, møder nu konkurrence fra ny side. Fra nogle af landets kommuner.

Antallet af kommunale genbrugsbutikker er nemlig vokset, og ifølge Jacob Hartvig Simon-sen, direktør i Dansk Affaldsforening, interes-seorganisation for kommunale affaldsselskaber, kan Kirkens Korshær og de øvrige godgøren-de organisationer lige så godt indstille sig på, at konkurrencen bliver endnu skarpere:

- Alt tyder på, at der kommer flere kom-munale genbrugsbutikker i de kommende år. Blandt andet fordi det passer rigtig godt med den genbrugstrend, der viser sig mange steder i samfundet. Derudover er genbrugsbutikker et godt bud på, hvordan kommuner og affaldssel-skaber kan bidrage konstruktivt til at virkelig-gøre den forebyggelsesstrategi, som regeringen netop har lanceret. Genbrug er godt og vejen frem, og jeg synes, de kommunale genbrugsbu-tikker gør det godt.

Faktisk mener Jacob Hartvig Simonsen, at det øgede antal genbrugsbutikker kan være til gavn også for Kirkens Korshær og Røde Kors:

- Det er min oplevelse, at der flere steder bliver henvist til hinanden: fra de kommunale genbrugsbutikker til forskellige organisationers og den anden vej rundt. Kunderne søger noget bestemt. Finder de ikke det i en genbrugsbutik, tager de videre til den næste. Det øgede antal genbrugsbutikker er til alles fordel.

Sikrer genanvendelseEt af de steder, hvor der bliver tænkt i kommu-nalt genbrug, er i Aabenraa. Her står det kom-munalt ejede affaldsselskab Arwos for to gen-brugsbutikker, i Aabenraa og Padborg. Men faktisk er det ikke nyt for kommunen at dri-ve genbrug. Den ene af de to genbrugsbutikker har kommunen, eller rettere sagt en af de små kommuner, der nu er en del af Aabenraa Kom-mune, drevet i 30 år. Men butikken har ændret karakter, fortæller Stinne Stokkebo, affalds-chef i Arwos:

- Det begyndte som et aktiveringsprojekt, men det er det ikke længere. Aabenraa Kom-mune har vedtaget en affaldsplan, så der er stor politisk fokus på affald og genbrug, og her spil-ler genbrugsbutikkerne altså en vigtig rolle.

Kamp Om genBRUget

- Vore genbrugsbutikker, der ligger i for-bindelse med genbrugspladser, sælger en del af det, vi får ind, og dermed undgår vi at skulle brænde det. Det sparer vi penge ved.

Ifølge Stinne Stokkebro er det svært præcist at sige, hvor meget de to genbrugsbutikker tje-ner. Men regnskabet skal heller ikke blot gøres op i omsætningen i butikkerne:

- Der er mange faktorer og gevinster ved genbrugsbutikkerne. For det første minimerer vi den mængde, vi sender til forbrænding. For det andet giver det borgerne mulighed for at væ-re en del af en genbrugstrend. De kan indleve-re noget, andre kan bruge. Den økonomiske kri-se har givet folk en helt anden positiv tilgang til genbrug. For det tredje kan vi holde prisen, det koster at drive genbrugsarbejdet i kommunen, nede. Det overskud, butikkerne har, bliver nem-lig brugt til at holde udgifterne nede.

Da Aabenraa Kommune åbnede genbrugs-butikken i Aabenraa, skabte det en del lokal debat. Fra flere sider blev det hævdet, at kom-munen dermed drev unfair konkurrence i. Stin-ne Stokkebro mener ikke, man kan stille det så enkelt op:

- Der var en livlig diskussion, da vi åbnede vores butik i 2013. Der var også nogle af de for-eninger, der driver genbrugsbutikker i kommu-nen, der var utilfredse. Men jeg tror ikke, man skal tale om det som konkurrence. Vi tænker nemlig meget i samarbejde i forhold til genbrug her i Aabenraa. Det gør vi blandt andet ved at drive en hjemmeside, secondhandaabenraa.dk, hvor der bliver henvist til alle genbrugsbutik-ker. Og så tror jeg også, kunderne er glade for, at der er mange forskellige butikker, da de ofte leder efter noget bestemt. Finder de det ikke et sted, finder de det nok et andet sted.

både ogHos Kirkens Korshær følger man nøje udviklin-gen med genbrug. Også i forhold til spørgsmå-let om øget kommunal involvering. Peter Høyer Hansen er genbrugskonsulent i Kirkens Kors-hær, og han mener, at kommunernes stigen-de involvering i genbrugssalg er dobbelt. For på den ene side mener han:

- Sagen er velkendt, men kompliceret at svare på. Der er kommuner, hvor vi har afta-le om afhentning, ofte på skift med andre or-

ganisationer, og så er der kommuner, hvor det modsatte gør sig gældende, hvor vi er i direk-te konkurrence med en kommunes egen gen-brugsforretning. Af og til får jeg klager fra vore frivillige medarbejdere om det. Et problem er, at vi ikke er i stand til at se, hvad det koster os.

På den anden side mener Peter Høyer Han-sen, at man skal passe på med at overdrive truslen fra de kommunale genbrugsbutikker:

- For samtidig med at vore frivillige klager over unfair konkurrence fra et kommunalt gen-brugscenter, kan vi selv notere en stigende om-sætning og indtjening.

Af den grund er Peter Høyer Hansens kon-klusion også på linje med den, Stinne Stokkebo, affaldschef i Arwos, drager:

- Jeg er egentligt mest af den opfattelse, at kagen vokser, og at den gør det endnu. Den øgede forståelse for genbrug, lysten til at shop-pe billigt og ikke mindst den øgede tilgængelig-hed giver os genbrugsfolk et stigende marked. Indtil videre ser jeg kun, at vi konkurrenter faktisk støtter hinanden til en vækst i mar-kedet. Det holder naturligvis op en dag. Men hvornår og hvordan ved jeg ikke noget om. Så

Genbrugskonsulent i Kirkens Korshær, Peter Høyer Hansen, oplever kommuner, hvor de samler ind til frivillige organisationer, og kommuner, der konkurrerer på genbrug.

Kirkens Korshær omsætter for 130 millioner kroner genbrug om året. Ni ud af ti kroner går til at hjælpe hjem-

løse og socialt udsatte i Danmark.

- Samtidig med at vore frivillige klager over unfair konkur-rence fra et kommu-nalt genbrugscenter, kan vi selv notere en stigende omsætning og indtjening.

Peter Høyer Hansen, genbrugs-konsulent i Kirkens Korshær

Organisationer og kommuner konkurrerer om markedet


indtil videre går det fremad, trods kommunal konkurrence nogle steder.

På fair betingelserTina Donnerborg er chef for de kommerciel-le aktiviteter i Røde Kors. Selvom hun erklærer sig som en stor tilhænger af konkurrence, me-ner hun alligevel, der mangler nogle væsentlige elementer, før man kan tale om fair konkurren-ce mellem kommunerne og de godgørende or-ganisationer:

- Et af problemerne ved kommunernes øge-de interesse for genbrug er, at vi andre bru-ger penge og kræfter på at fortælle, hvad vo-re penge går til. Det forventer dem, der støtter os. Den samme gør kommunerne ikke. Dermed bruger vi penge på noget, kommunerne ikke gør. Det giver en skæv konkurrence. Hvad bli-ver det deres fortjeneste i grunden brugt til?

Desuden har kommunerne en praktisk for-del, som giver dem et forspring, mener Tina Dannerborg:

- I forhold til genbrug er nærhed og nemhed vigtig. Kommunernes genbrugsbutikker lig-ger lige ved siden af genbrugspladserne. Der-med bliver kommunernes butikker det letteste sted at aflevere. Hvis konkurrencen skulle væ-re fair, så skulle alle, både kommuner og orga-nisationer, have en container på genbrugsplad-serne. Så var der en reel mulighed for at vælge, hvem man ville støtte. Så længe det ikke er så-dan, vil kommunerne automatisk få det bedste, og der vil være længere mellem snapsene for os andre.

Og så undrer det Tina Donnerborg, at det er netop nu, kommunerne sætter ind i forhold til genbrug:

- Kommunernes øgede indsats på området

sker samtidig med, at de efterspørger flere og flere ydelser fra os. På den ene side åbner de flere genbrugsbutikker. På den anden side vil de gerne have, at vi løser flere opgaver for dem, for eksempel i forhold til hjemløse. Det hænger ikke helt sammen.

Det er lettere for kommunenJytte Jensen er teamleder hos Blå Kors Gen-brug. Hun har heller ikke noget problem med, at genbrugsmarkedet er underlagt konkurren-ce. Men som kollegaerne i de andre organisa-tioner mener hun, det skal være konkurrence på fair betingelser. Og det er det ikke, så længe kommunerne har et forspring, mener hun:

- Kommunerne har en bedre adgang til gen-brugsvarerne de steder, de driver genbrugsbu-tikker. Mange mennesker rydder op i weeken-derne, og når de er i gang, vil de af med tøjet her og nu. Så kører de på genbrugspladserne, og her er det kommunen, de kan aflevere til, for de har nemlig åben i weekenderne. Hvis kon-kurrencen skulle være fair, skulle der være for-

skellige containere på genbrugspladserne. Så kunne folk selv vælge.

Jytte Jensen kan ikke sætte tal på, om kon-kurrencen fra kommunerne betyder en ned-gang for genbrugssalget i Blå Kors. Men hun frygter, det kan være tilfældet:

- Det er svært at sige, om det betyder no-get for vores salg. Men jeg kan konstatere, at de steder, hvor vi har containere, går det bedre, og det har vi altså ikke de her steder, vi taler om i denne sammenhæng, hvor kommunerne driver genbrugsbutikker.

De ansatteSalget fra de Kirkens Korshærs, Røde Kors' og Blå Kors' genbrugsbutikker er momsfritaget. En ordning, der skal sikre, at så meget af det, der bliver tjent, går til godgørende formål. Men det betyder imidlertid, at det kun må være frivilli-ge, der arbejder i butikkerne. Ifølge Jytte Jen-sen giver det yderligere et problem i forhold til de kommunale genbrugsbutikker:

- Den unfair konkurrence opstår også, for-di kommunerne kan indsætte lønnet persona-le. Den mulighed eksisterer ikke for genbrugs-butikker drevet af organisationer, da vi ude-lukkende må bruge frivillige i butikkerne på grund af momsfritagelsen. Det giver naturligvis kommunerne en klar fordel.

I modsætning til dette mener Stinne Stok-kebro fra Arwos, at lønnen er med til at give de kommunale genbrugsbutikker værdi i et brede-re perspektiv:

- Vi skaber rigtige overenskomstbetalte ar-bejdspladser. Derved bidrager vi til samfundet ved at betale moms og skat. Det mener jeg er en væsentlig forskel på os og foreningerne. |

- Hvis konkurrencen skulle være fair, skulle der være forskellige containere på genbrugs-pladserne.

Jytte Jensen, teamleder hos Blå Kors Genbrug

af Tonny Rimsmed og Peter Andersenfoto: Mette Kramer Kristensen

- Hold kæft, hvor er de fede.Selvom man er statsminister, må

man godt bande blidt, når anled-ningen er til det. Helle Thorning-Schmidt har netop fået overrakt en Hus Forbi-kalender og sidder i so-fahjørnet på sit kontor og beundrer fotografierne.

Kalenderen er en gave fra Ton-ny Rimsmed, som bemærker, at den måske kunne give lidt inspi-

ration. Til en regering, som på den ene side lagde ud med at afskaffe de såkaldte fattigdomsydelser, og på den anden side har gennemført en reform, der har halveret kon-tanthjælpen til unge under 30 år.

Når man sætter de unge ned til det halve i indkomst, og de stadig har samme husleje og skal betale lys, varme og have mad på bordet, er der flere af dem, der ikke kan betale de-res husleje og er røget på gaden.

- Det er ikke sikkert, det er derfor. Nej, det er det måske ikke, men

siden kontanthjælpsreformen har vi

fået næsten en sælger ekstra om da-gen, og der er mange unge imellem. Hvor mange kender du, der har taget en uddannelse eller er kommet i job, mens de har boet på gaden?

- Det kan man jo ikke, og der-for er noget af det allervigtigste, at hjemløse kan få en bolig. Men det vigtige med kontanthjælpsre-formen er at give de unge en stærk tilskyndelse til at komme i arbej-de eller i uddannelse. Derfor sy-nes jeg, det er ok, at de skal klare sig for det samme, som unge på SU skal klare sig for.

Det er jo ikke helt korrekt, fordi en ung på SU har mulighed for at ta-ge SU-lån – det har man jo ikke, når man modtager kontanthjælp.

- Det er rigtigt. Men det må ik-ke være sådan, at unge kontant-hjælpsmodtagere sidder i en øko-nomisk situation, hvor det ikke kan betale sig for dem at få en ud-dannelse. Og man må så håbe på, at de kan bo lidt billigere, end man gør, når man er ældre.

unge beder for sent om hjælpDer er altså ikke mange lejligheder i

Statsminister Helle Thorning-Schmidt erkender, at hjemløsetallet er fortsat med at stige på hendes vagt – og at mange af dem er unge. Men hun fastholder, at kontanthjælpsreformen er god for de unge, der kan. Til gengæld skal der gøres mere for dem, som ikke kan

Politikere møder Hus Forbis hold af hjemløsejournalister og professionelle, der arbejder sammen.

Vi er slet IKKE i målHus Forbi Tonny Rimsmed krydser klinger med statsminister Helle Thorning-Schmidt.


Vejen frem kan ikke altid klares alene!- Bliv ven med en hjemløs

Kontakt frivilligkoordinator [email protected]

42 48 99 40

www.weshelter.dk

helle thorning-schmidt blev valgt som formand for So-cialdemokraterne for 10 år siden. Hun var samme år kommet ind i Folketinget for første gang – hendes politiske ballast var fem år i Europa-Parlamentet. Hun blev berømt for parolen 'Jeg kan slå Anders Fogh', men det lykkedes ikke. Til gengæld slog hun Foghs afløser, Lars Løkke Rasmussen, ved Folke-tingsvalget i 2011 og blev Danmarks første kvindelige statsminister.

tonny rimsmed er mangeårig Hus Forbi-sælger, som huserer nord for København. Han er kendt af alle besøgende på Bakken, hvor han næsten er blevet en forlystelse i sig selv for de besøgende. Han råber og rimer, og det gør han også i Hus Forbi på side 30 hver måned, så folk fra alle politiske partier - og en hel del andre mennesker - uden undtagelse bliver taget under hård, men fair og humoristisk, satirisk behandling.

peter andersen har skrevet som freelancer for Hus Forbi siden 2012. Han er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole og har tidligere arbejdet for Ritzaus Bureau, Berlingske Tidende og Fagbladet 3F.

København, som ligger under 3.500 kroner om måneden.

- Nej, det er ikke særlig godt at være på kontanthjælp.

Men i det øjeblik man sætter dem ned til det halve, har de unge men-nesker sådan set valget mellem at få brød på bordet eller betale deres hus-leje.

- Jeg vil godt understrege, at det er rigtig trist, at antallet af hjemløse faktisk et steget, på trods af det vi har gjort for at bekæmpe hjemløshed. Det er noget, vi er me-get optaget af og har været det he-le vejen igennem.

Jeg synes jo, I hjælper til med det. - Det er jeg ikke enig i. Når un-

ge bor på gaden, er det ikke nød-vendigvis, fordi de er presset øko-nomisk. Det er også, fordi de har misbrug og andre problemer, og så er det desværre ikke sikkert, de ser sig selv som hjemløse lige i starten. Mange beder meget sent om hjælp – der er sofasurfere, som sover forskellige steder.

Hvis du kan, skal duDet er da tankevækkende, at nog-le kommuner mener, at 80-90 pro-cent af de unge er uddannelsespa-

rate, hvor andre kommuner ligger på 20-30 procent.

- Det er jeg enig med dig i. Det viser lidt om, at kommunerne bare bruger det til at skære ned.

- Nej, det synes jeg ikke. Og jeg vil faktisk mene, at mange af de unge, som er hjemløse, desvær-re har andre problemer, end at de ikke har en bolig, hvilket er slemt nok i sig selv. Det ved du også godt, du kender også de unge. Ja, og efter kontanthjælpsreformen synes jeg, at jeg møder flere unge, som går på gaden, end jeg nogensin-de har gjort før. Da jeg startede med at sælge Hus Forbi, var der meget få unge sælgere.

- Jamen, jeg anerkender, at der er kommet flere unge hjemløse. Men jeg vil vove den påstand, at mange af de unge, der går på ga-den, stadig får den høje kontant-hjælpssats. Det er rigtig trist, at flere unge er hjemløse, men det, der skal til for at hjælpe dem, er ikke at sætte kontanthjælpen op. Har I givet kommunerne for frie tøjler?

- Nej, det synes jeg ikke, men vi skal kigge på, om vi gør det godt nok, og om kommunerne bruger de samme kriterier. Dybest set siger

vi til de unge, at hvis du kan, så skal du. Men hvis du ikke kan nu, skal du have mere hjælp.

Jeg hørte Pernille Rosenkrantz-Theil sige, at de borgerlige bare er ude på at presse mindstelønnen. Det er vel det samme, I gør her, I presser de unge til at gå ud og tage et job, der kan være under mindstelønnen.

- Det, synes jeg, ikke er rigtigt. Det handler om en specifik grup-pe, som ikke skal være på kontant-hjælp. De skal ud og have et arbej-de eller en uddannelse. Men hvis du har misbrug, psykiske proble-mer eller ikke har en bolig, er det det, vi skal hjælpe dig med først. De hjemløse må ikke blive sam-fundets blinde vinkel, og jeg bli-ver så ked af det, når jeg hører, at man ikke tager det alvorligt, at en hjemløs ligger på gaden, og når hjemløse bliver chikaneret i natte-livet af unge mennesker.

Antallet af hjemløse er jo fortsat steget. Hvad skal I så gøre for at få det ned?

- Krisen har været hård ved al-le i Danmark. Også ved mennesker som har meget lidt. Derfor skal vi gøre endnu mere. Vi har en hjem-løsestrategi, og erfaringen viser,

at ni ud af ti kan hjælpes, hvis de får en en bolig og hjælp til at styre økonomien. Vi har også givet mu-lighed for at unge under 25 år kan få hjælp til huslejen, og vi har fær-re, der bliver sat på gaden. Der er rigtig meget, man kan gøre, og vi er slet ikke i mål.

50.000 færre på overførselI regeringsgrundlaget står der, at I vil gøre uligheden mindre, men den er jo steget.

- Der står, vi skal indføre en fattigdomsgrænse, og det har vi gjort, og der står, at vi skal have færre fattige, og det har vi fået. Vi har reduceret antallet af menne-sker på overførsler med 50.000. Vi har en fattigdomsgrænse, de socia-le 2020-mål, og vi tæller antallet af hjemløse. Det handler det jo dy-best set om, at vi vil måles på det her. Vi tager det hamrende alvor-ligt. Der vil altid være udfordrin-ger, men man kan ikke klandre denne regering for ikke at gøre no-get ved det. Og man kan være helt sikker på, at får vi en anden rege-ring, bliver det kun værre.

Nu er det ikke den anden rege-ring, vi snakker om.

- Nej, men det kan det hur-tigt blive.

Jeg synes ikke om det der med at smide mudder efter de andre.

- Jeg synes ikke, det er at smi-de mudder. Jeg tror aldrig, vi kommer i en situation, hvor alle hjemløse er tilfredse med en re-gerings indsats, men jeg tror, der er langt til en regering, som har gjort mere for hjemløse end os. Og det er ikke, fordi du skal si-ge tak.

Det har jeg heller ikke tænkt mig.

- Men jeg synes, det skal an-erkendes, at vi sjældent har haft en regering, som har gjort så me-get for hjemløse.

jagtsæson på udsatteHjemløsestrategien blev sådan set startet af den tidligere regering og fortsat under jer. Det er en bred af-tale.

- Noget af det første, vi gjor-de, var at afskaffe fattigdoms-ydelserne. Det er jo en kæmpe-ting, også for hjemløse. Jeg er helt modtagelig for kritik, men man kan ikke sige, vi ikke har gjort noget. Man kan sige, at der er jagtsæ-son på overførslerne lige nu. Først Venstres kampagne, nu er Dansk Arbejdsgiverforening kommet med et endnu mere vidtgående udspil.

Hvad synes du om dem? - Jeg bryder mig ikke om, at

der er jagtsæson på de mest ud-satte. Og jeg synes, man glem-mer, at det at komme i en rigtig skidt situation kan ske for alle – blive skilt, få et misbrug, mi-ste sin bolig. Jeg bryder mig ikke om, at man laver en kampagne om 1.000 familier, som skal gøres fattigere. Bag hver af de 1.000 familier er der nogle mennesker, som der er sket et eller andet for. Vi skal passe på vores samfund i disse år. Man skal passe på ikke at tale meget hårdt om arbejds-løse, kontanthjælpsmodtagere og hjemløse. Så er vi ikke det Dan-mark, vi skal være. Er I ikke medskyldige? Vi har kig-get på retorikken fra regeringens side, og der er en tydelig tendens til at tale ned til dem, der er udenfor.

- Jeg synes ikke, det er rig-tigt. Jeg kan ikke genkende, at en eneste af vores ministre skul-le have talt negativt om menne-sker, som ikke har et arbejde el-ler er på kontanthjælp. Jeg sy-nes, vi har haft en god balance. Det er ikke forkert at kræve no-get af mennesker, men omvendt er der mennesker, som har behov for hjælp. Jeg accepterer ikke, at vi har et ansvar for at tale nega-tivt om mennesker. |

- Jeg anerkender, at der er kommet flere unge hjemløse. Men jeg vil vove den påstand, at mange af de unge, der går på gaden, stadig får den høje kontanthjælpssats.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt


Gæld

53-årige Leif jäthmark gik konkurs med kæmpegæld og røg på den lukkede. Nu håber han på en førtidspension og gældssanering


Lang vej op igen


et var tre år før fi-nanskrisen. Leif Jäth-mark tjente gode pen-ge som stålmontør i sit enmandsfirma Jum-bo Montage. Han rej-ste rundt på Sjælland og arbejdede i ti dage i træk, inden turen for-

pustet gik hjem til Randers for se weekenddat-teren Ronja, vaske tøj og så afsted igen.

- Jeg arbejdede 12 timer om dagen, fordi det var mit eget firma. Det var hårde, men også go-de tider, fortæller Leif Jäthmark i dag, ti år og en hovedkulds nedtur senere.

Hus Forbi møder kontanthjælpsmodtageren Leif og hans støttekontaktperson Karl Borre over en fadøl til Leif og en cola til Karl et sted i Randers:

Leif fortæller om konkurs, skam, gæld, druk og sin 14-årige datter Ronja, som han savner, men sjældent har råd til at have hos sig.

Karl fortæller om en gældssanering, som han forgæves prøvede at hjælpe Leif med. Og at næste forsøg bliver at søge førtidspension til Leif som et middel til at opnå gældssanering.

Leif Jäthmark gik konkurs med Jumbo Montage, da finanskrisen ramte i 2008. Kon-

kursen ramte også Leif, som skammede sig over, at krisen var stærkere end ham:

- Alle tænkte - følte jeg - at så kunne ham der Jumbo ikke klare sig alligevel. Det knæk-kede min faglige stolthed. Det var pinligt, jeg kunne ikke være nogen steder og begyndte at drikke, fortæller Leif Jäthmark.

begmand i skifterettenSiden har han haft et liv ’helt nede på gulv-brædderne.’ I dag skylder Leif 850.000 kro-ner til sine kreditorer. Selvom Leif betaler af på gælden, stiger den hver måned som følge af renter og nye krav.

For et år siden samlede Leif og hans støtte-kontakt Karl Borre alle Leifs papirer i to tyk-ke ringbind og tog i skifteretten for at søge om gældssanering. Karl er socialpædagog og selv-lært gældsrådgiver for socialt udsatte i Randers Kommune.

De to havde forberedt sig i måneder. Men Leif fik afslag, fordi han er på kontanthjælp og dermed har en ’ustabil økonomi,’ som domme-ren i skifteretten forklarede. Leif opgav på for-hånd at anke afgørelsen, fordi han anså slaget for tabt og i øvrigt ikke havde de 400 kroner til ankegebyret.

- Det var ellers en kanonidé af Karl, at jeg

skulle søge gældssanering. Jeg håbede at kun-ne se lidt lysere på fremtiden. Men dommeren sagde, at jeg skulle have en pension eller fast arbejde for at få gældssanering, fortæller Leif Jäthmark.

- Det var en begmand for Leif at få nej til gældssanering. Enhver kan se, at han har brug for en ny start, siger Karl Borre.

Det var også Karl, som tog fat i Leifs bank, da banken uretmæssigt trak så meget af Leifs kontanthjælp i konkursgæld, at han reelt ikke kunne klare dagen og vejen. Siden mødet i skif-teretten har Leif tabt sig ti kilo, fordi han ikke har råd til ordentlig mad, fortæller han. Hans tv-skærm er sort, fordi han ikke kan betale li-censen.

Selvmordsforsøg og elektrochokI dag har Leif 1.600 kroner om måneden tilbage efter afdrag og børnepenge. Hans 14-årige datter Ronja er handicappet og afhængig af, at Leif hen-ter hende med bus hos hendes mor i Kragelund ved Silkeborg. Bussen frem og tilbage til Randers koster 700 kroner. Så er der 900 kroner tilbage.

- De går til mad og tobak og lokumspapir, si-ger Leif Jäthmark.

- Og en bajer en gang imellem, indskyder Karl Borre.

Gæld

I den værste tid var Leif på to flasker vodka om dagen. Det endte næsten galt med et selv-mordsforsøg, som blev forpurret af Leifs sted-datter:

- Jeg havde fyldt badekarret og lagt en hob-bykniv på kanten. Jeg havde også drukket to flasker vodka og sendt nogle underlige sms’er til min steddatter. Hun forstod, at den var helt gal og kom og slæbte mig væk. Det er jeg sgu glad for i dag, fortæller han.

Steddatteren fik Leif indlagt på en psykia-trisk afdeling, hvor han fik elektrochokterapi.

- Jeg husker ikke noget fra den tid. Elektro-chok har ødelagt min hukommelse, siger Leif Jäthmark.

- Sat på gaden og hjemløsHan blev udskrevet til en nedslidt lejlighed, hvor lokummet skulle skylles ud med en spand vand.

Derfra gik (ned-)turen til et rækkehus, hvor han ikke havde råd til huslejen og endte med at blive sat på gaden. Leif var nu hjemløs, men fandt så en 37 kvadratmeters lejlighed i til-knytning til værestedet Perron 4 i Randers. Det var også her, han mødte Karl:

- Karl handler enormt fokuseret. Med ham er det ikke bare snak.

- Men jeg kunne slet ikke have min datter Ronja på besøg i det miljø med druk og larm, fortæller Leif Jäthmark.

I dag bor Leif i en beskyttet lejlighed i Dra-gonparken i Randers. Han er glad for lejlighe-den og sin ugentlige hjemmehjælp, men husle-jen er alt for høj. Fra anden sal kan han følge med i byggeriet af en restaurant i et tidligere Thor-bryggeri.

- Det er lige den slags arbejde med at for-stærke stål, jeg elskede og var god til. Det krib-ler i fingrene for at være med, men jeg kan fan-dengaleme ikke arbejde, fordi jeg har den der kroniske angst. Min sygeplejerske siger, at jeg har posttraumatisk stress efter konkursen, for-tæller Leif Jäthmark.

Han tør stadig ikke åbne postkassen, med-mindre Karl står ved siden af. Men angsten fyl-der mere end blot frygten for rudekuverter. Den kommer også, hvis telefonen ringer, og han ikke kan genkende nummeret på displayet. El-ler hvis det banker på døren:

- Jeg går helt i koks og ryster. Hvis en kam-merat beder mig om at hjælpe med et eller an-

det, finder jeg på undskyldninger for ikke at møde op, selvom det bare er hyggelig madlav-ning.

- Jeg æder et hav af piller. Folk ved ikke, hvad det betyder at være psykisk syg, før de selv har prøvet det, siger Leif Jäthmark.

Nyt håb om førtidspensionHan har nu søgt om førtidspension i håb om at få en stabil indtægt og dermed også mulighed for en gældssanering. Det er ellers ikke så læn-ge siden, at man skulle være ’nærmest døende af kræft’ for at opnå en førtidspension i Ran-ders Kommune, fortæller Karl Borre.

Men i den senere tid er kommunen begyndt at give pensioner til kontanthjælpsmodtagere, som åbenlyst er ude af stand til at arbejde. Det er Leifs håb at få pensionen og leve ’nogenlun-de normalt.’

- Jeg vil gerne se Ronja oftere. Hun har brug for mere opmærksomhed fra sin far, siger han.

Leif har droppet vodkaen og holder sig til fadøl. Et par gange har han i en vodkabrandert skældt Karl huden fuld, og det er Leif ’sgu’ ked af.’ Men Karl tager det roligt og følger Leif til næste møde i kommunen, når der skal kæmpes for førtidspensionen.

- Det skal nok gå. Du er blevet en helt an-den, siden du holdt op med vodka, siger Karl til Leif. |

D

- Det var ellers en kanonidé af Karl, at jeg skulle søge gældssanering. Jeg håbede at kunne se lidt lysere på fremtiden. Men dommeren sagde, at jeg skulle have en pension eller fast arbejde for at få gældssanering.

Leif Jäthmark

- Jeg æder et hav af piller. Folk ved ikke, hvad det betyder at være psykisk syg, før de selv har prøvet det.

Leif Jäthmark

Karl Borre og Leif Jäthmark går papirerne igennem.


af Peter Rathmann foto: Mette Kramer Kristensen

Mennesker på kontanthjælp kan ikke få gældssanering, fordi deres økonomi er svag og ustabil. Men samfundet burde eftergive netop kontanthjælpsmodtagere en del af deres gæld. Som det er i dag, har de gældsramte ingen chancer for at undslippe økonomisk kaos og komme videre i livet.

Det mener forfatterne bag en rapport om gæld og gældssanering fra Rådet for Socialt Udsatte.

Regeringen forsikrer, at al-le i Danmark kan leve af de ydel-ser, de får fra det offentlige – også kontanthjælp. Én person skal iføl-ge Domstolsstyrelsens seneste be-regninger have 5.930 kroner til rå-dighed om måneden, når husle-je, vand og varme er betalt, for at opnå en gældssanering. De 5.930 kroner er beregnet til at dække udgifterne til mad, telefon, forsik-ringer, medicin, tandlæge og må-ske en tv-licens.

Det står ingen steder i loven, at kontanthjælpsmodtagere ikke har ret til gældssanering. Spørgsmålet er bare, hvor mange kontanthjælps-modtagere har de 5930 kroner til resten af måneden? For har man ik-ke det, kan man reelt ikke få gælds-sanering. Dommeren i skifteret-ten vil nemlig sige, at man ikke kan (over-)leve for færre penge og der-for bare vil ende i gæld igen.

Den gældsplagede kan så forsø-ge at overbevise dommeren om, at han sagtens kan leve for en tusse om måneden i mange år frem, men den hopper dommeren næppe på.

- De færreste på kontanthjælp har så mange penge til rådighed, som der kræves for at opnå gælds-sanering. Det nuværende system er dobbeltmoralsk og bider sig selv i halen, siger udviklingskonsulent June Crondahl fra KFUM’s Sociale Arbejde, som har bidraget til rap-porten om gæld fra Rådet for So-cialt Udsatte.

Drømmen om gældsfrihedRapporten anbefaler politikerne at indføre en særlig form for gælds-sanering til mennesker i en ud-

sat livssituation. Det bør være en mulighed for mennesker, som står midt i kaos.

- Gælden fører til en oplevel-se af håbløshed. Problemet er ikke gælden i sig selv, men dét at man ikke kan betale den. Man har ikke overskud til at tage fat om sine øv-rige sociale problemer. Det påvir-ker hele ens liv og er en væsentlig forhindring for at komme videre, at man bekymrer sig hver dag og sover dårligt om natten, siger June Crondahl.

Den daglige bekymring kunne

politikerne forvisse sig om, hvis de ellers spurgte brugerne på landets væresteder:

- De allerfleste svarer, at de-res største drøm er at blive gælds-fri. Hver anden har den drøm, si-ger Jann Sjursen, formand for Rå-det for Socialt Udsatte.

Rådets rapport beskriver, hvor-dan gæld typisk rammer men-nesker midt i en livskrise. Gæl-den er ofte en direkte konsekvens af skilsmisse, arbejdsløshed, syg-dom eller en ulykke, som betyder, at man ikke har så mange penge, som man havde før. Men man har

de samme (eller endnu større) øko-nomiske forpligtelser, som man så optager lån for at klare. Lån og renter betales af ved at stifte me-re gæld. De kriseramte slynges ned i gældsspiralen, mens problemerne vokser dem over hovedet.

Nogle har ikke råd til kontin-gentet til arbejdsløshedskassen og mister dagpengeretten. Så pas på du ikke kommer i krise:

- Mange såkaldt almindelige danskere har en gæld, som de ikke længere vil kunne finansiere, hvis de kommer på kontanthjælp, siger June Crondahl fra KFUM.

- Især siden finanskrisen er fle-re og flere endt i en situation, hvor de har mistet arbejdet, huset er kommet på tvang, de er måske be-gyndt at drikke for meget og har fået en depression. Depressionen kan betyde, at man slet ikke er i stand til at overskue sin økono-mi og heller ikke i stand til at gå i banken og få betalt sine regninger, siger June Crondahl.

Gæld er lig med skamBlandt socialt udsatte er det ofte finansiering af misbrug, som fører til endog meget stor gæld – sam-tidig med at misbrugerne typisk lever i et kaos, hvor de ikke har overblik over deres økonomi.

Nogle former for psykiske lidel-ser kan også betyde, at den ram-te er i høj risiko for at stifte gæld. Hvis man er manisk i en periode, kan man finde på at låne rigtig me-get og købe meget på kredit, næv-ner rapporten.

Den er forfattet af advokat Li-ne Barfod i samarbejde med flere hjemløseorganisationer og Forbru-gerrådet Tænk. Rapporten anbe-faler altså hjælp til socialt udsatte med gæld, mens de er socialt ud-satte og ikke først, når de er kom-met ud af gælden og har fået fast arbejde. Det lykkes kun for de fær-reste.

Alt for mange tror fejlagtigt, at de kan få hjælp til gælden, når de ikke længere kan overskue økono-mien, er blevet arbejdsløse, kon-stant modtager rykkerbreve, bliver indkaldt til fogedretten og er i fa-re for at blive sat ud af deres lejlig-hed. De håbefulde bliver skuffede:

- Som reglerne er indrettet i dag, kan man normalt først få gældssanering, når man er kommet igennem kriserne, når man har fast bolig, fast arbejde og har levet i flere år uden at stifte ny gæld, si-ger advokat Line Barfod.

Gæld handler ikke kun om pen-ge. For langt de fleste er det for-bundet med stor skam, at de ikke kan betale, hvad de skylder, for-tæller June Crondahl fra KFUM:

- Vi er opdraget til, at økono-mi er et privat anliggende, som vi skal have styr på, og som vi ikke taler om.

- Det er for mange endnu mere tabubelagt ikke at kunne overskue sin egen privatøkonomi end for ek-sempel at fortælle om et alkohol-misbrug. Derfor vokser problemer-ne sig ofte langt større, end de be-høvede, siger June Crondahl.

Hvis man oven i købet har lånt penge af familie og venner, kan det være meget svært at møde op og fortælle, at man alligevel ikke har råd til at betale tilbage. Det be-tyder for nogle gældsramte, at de ender med at isolere sig fuldstæn-digt fra alle sociale sammenhænge. Dermed kan socialt udsatte blive endnu mere udsatte. |

Gæld, kontanthjælp & kaosKontanthjælpsmodtagere kan ikke få gældssanering, fordi de ikke har penge til det

På fode igen på ParasollenCafé Parasollen i Aalborg er et af nu 17 væresteder med gratis gældsrådgivning


Gæld

- De allerfleste svarer, at deres største drøm er at blive gældfri. Hver anden har den drøm. Jann Sjursen, formand for Rådet for

Socialt Udsatte.

- Det er for mange endnu mere tabubelagt ikke at kunne overskue sin egen privatøkonomi.

June Crondahl fra KFUM

et er sen eftermiddag på Café Para-sollen på Boulevarden i det centra-le Aalborg. Leder Søren Jensen har lagt skinner ned ad trappen til en

kørestolsbruger, der vil ud at ryge en smøg. Ind træder en mand, der ikke ligner det øvrige klientel. Det er bankrådgiver Nicolai Bjerrega-ard Raal, som kommer her som frivillig gælds-rådgiver to timer hver anden tirsdag.

- Her er en lidt anden kundeprofil, end jeg normalt arbejder med i banken, fortæller Nico-lai Raal.

Han er del af projektet På Fode Igen, som er et samarbejde mellem KFUM’s Sociale Arbejde og Finansrådet. Projektet handler om at give gode råd til socialt udsatte om gæld og funge-rer efterhånden på 17 væresteder landet over.

Bankrådgivere kører parløb med ligeledes frivillige jurister, revisorer, advokater, social-rådgivere og økonomer om at give den bedst mulige rådgivning til mennesker, som har mi-stet det økonomiske overblik i takt med, at de-res gæld er løbet løbsk.

- Vi har 125 frivillige rådgivere, men vi kunne godt bruge endnu flere, fortæller pro-jektleder June Crondahl fra KFUM’s Sociale Arbejde.

Modsat Sverige, Norge og Finland har dan-skerne ikke en lovfæstet gældsrådgivning, som de kan søge hen til for at få hjælp. Gælds-rådgivningen i Danmark er stort set ikke lov-reguleret. Der findes ingen uddannelse for gældsrådgivere og ingen retningslinjer for, hvilke kvalitetskriterier gældsrådgivningen skal leve op til.

Rådgiverne i projekt På Fode Igen hjælper med alt fra at åbne rudekuverter og sætte pa-pirer i system til at kontakte kreditorer om af-dragsordninger og forhandle med banker om lavere rentesatser på lån.

De tjekker også, om folk får de ydelser, som de har krav på, for eksempel boligsikring. Al-le får mulighed for mindst en times råd og vej-ledning. Rådgiverne kan også henvise til an-dre former for hjælp, for eksempel til at kom-me ud af misbrug, fortæller projektleder June Crondahl:

- Derfor er rådgivningen placeret på sociale caféer, hvor målgruppen kommer, og hvor de ansatte har lokalkendskab til andre tilbud, si-ger projektlederen.

banken betaler halvdelenNicolai Raal kommer fra en arbejdsdag i Spar Nord. Banken betaler halvdelen af den tid, han bruger på Café Parasollen, og han har nok at lave.

Banker forbindes ellers ikke umiddelbart med filantropisk virksomhed. Der er da og-

D

Gæld

Nicolai Raal kommer fra en arbejdsdag i Spar Nord.


Gæld

så hug til bankverdenen i en rapport om gæld fra Rådet for Socialt Udsatte, som anbefaler en strammere regulering af den finansielle sektor for at gøre det sværere for forbrugerne at kom-me ud i store gældsproblemer.

Rapporten anbefaler derfor et loft over ren-ter og gebyrer, så Gud og hvermand ikke kan optage sms-lån med renter på adskillige hun-drede procent om året, som det er i dag.

Desuden bør der indføres en straf til de ban-ker, som ulovligt trækker fra folks lønkonto, så de for eksempel ikke har råd til huslejen.

Det er ikke mindst sms-lån og kviklån med skyhøje renter, som bringer folk ud i gæld, fremgår det af rapporten.

Et trist eksempel er Peter, som Forbruger-rådet Tænk fortæller om i en kronik i Jyllands-Posten. Peter skyldte 400.000 kroner væk, da han første gang kom i gældsrådgivning. Han var førtidspensionist og retarderet. Alligevel havde han ingen problemer med at blive god-kendt til det ene dyre forbrugslån efter det an-det. Til tårnhøje renter.

Eksemplet er ikke enestående. Forbrugerrå-det Tænk advarede mod kviklånene, da de kom til Danmark i 2007, fordi de er ekstraordinært dyre, har kort løbetid og kan optages blot via en sms eller e-mail.

- Vores bekymring var, at lånene i deres kon-struktion var skræddersyet til mennesker, der ikke kunne overskue, hvad de gik ind til og ikke ville kunne betale dem tilbage, siger Anja Philip, formand for Forbrugerrådet Tænk, som driver fem gældsrådgivninger rundt omkring i landet.

- Kviklån markedsføres målrettet og aggres-

sivt mod dem, der i forvejen har privatøkono-miske problemer som for eksempel kontant-hjælpsmodtagere og arbejdsløse, siger hun.

- Vores værste forestillinger er blevet til vir-kelighed. I dag prøver vi at hjælpe mennesker, som er havnet i en økonomisk sump, de ikke selv kan komme op af. For de fleste af dem har kviklån været en medvirkende årsag til deres personlige ulykke, fortæller Anja Philip.

Opgørelser fra Forbrugerombudsmanden vi-ser, at forbrugerne i 2013 optog sms- og weblån for et rekordstort beløb – omkring 100 millioner kroner. Og rekordmange – omkring en fjerdedel – kunne i løbet af året ikke betale lånet tilbage.

bæreposer fyldt med regningerTilbage i Café Parasollen prøver Nicolai Raal at give sine ’gæster’ et overblik: Hvilke kreditorer

skylder de hvor mange penge? - De kommer til mig med bæreposer fyldt

med regninger og har totalt mistet overblikket. Jeg prøver at hjælpe dem med et budget og en prioriteret liste over gælden, fortæller han.

I modsætning til tidligere bliver Nicolai Raal i dag opsøgt af mennesker, som ellers ikke ville komme på Café Parasollen:

- Det er unge mennesker, som har hørt om vores gældsrådgivning ude i byen eller læst om den på nettet. Der var også en familie, som hav-de overbelånt huset. Mange synes, det er flovt, at deres liv sejler. Det kan godt være, de føler, at de ikke hører til her. Men alle får råd og vej-ledning. Kravet er bare, at de har meget gæld og har mistet overblikket.

- Det kræver overvindelse at komme her, men når de først har taget skridtet, er folk me-get åbne og ærlige. Der ligger næsten altid en sørgelig historie bag deres gæld, siger Nicolai Raal.

Projekt På Fode Igen er finansieret af satspuljemidler. Siden starten i 2009 har om-kring 2.600 mennesker modtaget gældsrådgiv-ning, anslår projektleder June Crondahl.

- Alt for mange kommer hjælpeløse og ulyk-kelige, siger Nicolai Raal.

- Det er dejligt, når de går lidt gladere herfra med lidt mere overblik og en plan i hånden.

Da Nicolai Raal igen forlader Café Parasol-len, støder han udenfor på leder Søren Jensen, som ikke kan finde manden i kørestolen.

- Måske gemmer han sig for sine kreditorer, siger Søren Jensen. |

- Vores værste forestillinger er blevet til virkelighed. I dag prøver vi at hjælpe mennesker, som er havnet i en økonomisk sump, de ikke selv kan komme op af. For de fleste af dem har kviklån været en medvirkende årsag til deres personlige ulykke.

Anja Philip, formand for Forbrugerrådet Tænk

- Det kræver overvindelse at komme her, men når de først har taget skridtet, er folk meget åbne og ærlige. Der ligger næsten altid en sørgelig historie bag deres gæld.

Nicolai Bjerregaard Raal, bankrådgiver

Det kræver overvindelse at bede om hjælp til at komme over sin gæld.

Danmarks måske absolut flinkeste flaskeautomat.

Danmarks måske absolut flinkeste flaskeautomat.

Pantknap gi’ en til

Pantknap gi’ en til

gi’ en.Mikael og John Hus Forbi sælgere

Giv din pant til Hus Forbi og vær med til at give en hjemløs tag over hovedet eller en kop varm kaffe på en kold dag.Tryk på hjerteknappen efter din første flaske. Hver flaske gøre en forskel.

gi’ en.Mikael og John Hus Forbi sælgere

Giv din pant til Hus Forbi og hjælp med at give en hjemløs tag over hovedet elleren kop varm kaffe på en kolddag.

I anledning af at man nu kan donere sin flaskepant til Hus Forbi i Fakta, har vores læsere her mulighed for at vinde penge til fem kasser øl eller vand fra Fakta, så man kan donere panten efter brug. Gæt med i konkurrencen, og send løsningerne mærket ‘pant eller falsk’ til:

Hus ForbiBragesgade 10B2200 København N

For at deltage i konkurrencen skal du svare på, om følgende udsagn er rigtige eller forkerte, og i denne sam-menhæng betyder ‘pant’ rigtigt. Der trækkes lod blandt de rigtige besvarel-ser om vinderne af gavekortet.

af Poul Struve Nielsenfoto: Mette Kramer Kristensen og Fakta

Hus Forbis samarbejde med Fak-ta begyndte tilbage i februar, hvor det var hundekoldt. Mens det sta-dig var vintervejr, havde mange Hus Forbi-sælgere gavn af, at de kunne trække ind i vindfanget ved Fakta-butikkerne, når det regne-de og blev koldt. Det var nemlig en del af aftalen.

En anden del af aftalen er, at

folk, der afleverer pantflasker i Fakta, fra den 1. maj kan støtte Hus Forbi via donationsknappen. Så vil panten ubeskåret gå til Hus Forbi. Hvis man kommer med flere flasker, kan man både støtte med en enkelt flaske eller et par stykker og så tage resten af panten selv, eller man kan donere det samlede beløb.

Kædedirektør i Fakta, Niels Karstensen, regner med, at det vil betyde en million kroner om året til Hus Forbi. Men det er ikke kun derfor, Fakta indleder samarbejdet

med Hus Forbi, som har mere end 2.000 registrerede hjemløse, tidli-gere hjemløse eller socialt udsatte sælgere.

- Vi kommer til at få en debat om hjemløshed, og det er vigtigt, at vi siger ’det er også i orden, at man er sådan,’ siger Niels Karsten-sen til Hus Forbi.

Han tilføjer, at Fakta ikke gør det for at profitere.

- Men selvfølgelig vil vi gerne fremstå som flinke, tilføjer Niels Karstensen.

Den debat om hjemløsehed, som Niels Karstensen og Fakta invite-rer til sammen med Hus Forbi, er også nødvendig.

Det er et alvorligt socialt pro-blem i Danmark, at næsten 6.000 er hjemløse ifølge SFI (Det Nati-onale Forskningscenter for Vel-færd). Især er det et problem, at antallet af unge hjemløse er blevet fordoblet i løbet af få år i den tid, SFI har lavet målingerne.

Nu kan du donere din pant til Hus ForbiFra den 1. maj og frem betyder samarbejdet mellem Hus Forbi og Fakta, at man kan donere sin pant til Hus Forbi

Pant eller falsk?

Er det pant eller falsk, at der i Danmark er mellem 5.000 og 6.000 hjemløse, og at Hus Forbi har over 2.000 registrerede hjemløse, tidligere hjemløse eller socialt udsatte sælgere?

Er det pant eller falsk, at mødet og samtalen mellem dig og Hus Forbi-sælgeren er helt central i projektet Hus Forbi, fordi det at blive set, talt med og aner-kendt har livsvigtig betydning for mange hjemløse?

Er det pant eller falsk, at din Hus Forbi-sælger og din Faktabutik har det tilfælles, at de begge er byens måske flinkeste?

Er det pant eller falsk, at fælleskabet blandt Hus Forbi-sælgerne ofte er det første fælleskab i deres liv, som ikke har holdt dem udenfor, ligesom Fakta er den første dagligvarekæde, der inviterer disse indenfor?

Vi kommer til at få en debat om hjemløshed, siger kædedirektør i Fakta, Niels Karstensen.

1234

konkurrence


af Peter Rathmannfoto: Lars Ertner

En lille gruppe ældre mænd med klamme smø-ger trykker sig for snuskregnen mellem de høje søjler, som danner indgangen til Københavns Byret. Mændene tilhører Landsforeningen Godhavnsdrengene. De er kommet for at få en undskyldning af staten for en barndom med fy-sisk vold og psykisk terror på Skole- og Dren-gehjemmet Godhavn i Nordsjælland.

De gamle Godhavnsdrenge husker, at de var klippet efter den samme gryde og altid skulle gå i træsko. ’Enhver i Tisvilde kunne se, hvem vi var. Vi blev set på som banditter i træsko,’ si-ger en af dem, Ole Hansen.

Han har også træsko på i retten i dag! - Jeg har selv klaret mig igennem på hårdt

arbejde, men mange af de andre drenge kom al-drig videre i tilværelsen, fordi vi ikke havde nogen ballast med os, siger 63-årige Arne Roel Jørgensen.

Byretten skal afgøre, om Godhavnsdrenge-ne overhovedet kan få lov til at føre en sag mod staten, formelt rettet imod socialminister Ma-

nu Sareen (R), fordi ’sjæleknuserhjemmet’ God-havn hørte under Socialministeriet.

Manu Sareen har ganske vist givet God-havnsdrengene sin personlige beklagelse af de-res skæbne, men han afviser som sine forgæn-gere at give dem en officiel undskyldning.

Både i Norge og Sverige har politikerne be-

sluttet at sige undskyld til tidligere børne-hjemsbørn – uden om domstolene.

Socialminister Manu Sareen vil ikke og hen-viser til, at tiderne heldigvis har ændret sig si-den drengenes barndom i 1960’erne, hvor det

op til 1968 var tilladt at give lussinger – dog uden at ramme ørerne.

Godhavnsdrengene kan fortælle om ødelag-te trommehinder, løft fra jorden i håret, tæsk med nøgler i kraniet og de berygtede ’mave-skaller’ fra den 150 kilo tunge forstander Chri-stian Bek, som gik under tilnavnet Smæk.

Bek var forstander fra 1950 til 1975. Han havde enorme hænder og brugte dem flittigt til fysisk afstraffelse. Da han døde i 1981, foreslog en galgenhumoristisk sjæl følgende gravskrift: Et stort hjerte og en stor hånd er holdt op med at slå.

En krone i erstatningMen staten vil ikke sige undskyld og dermed risikere erstatningskrav fra Godhavnsdrenge-ne. I Norge har tidligere børnehjemsdrenge fået erstatninger op til 725.000 kroner.

Godhavnsdrengene vil dog blot have en krone ud over de 10.000 kroner, som er det juridiske krav til at kunne føre en retssag. Det er formelt 65-årige Poul Erik Rasmus-sen, som har stævnet Manu Sareen med kra-vet om undskyldningen og de 10.001 kroner.

Så sig dog UndSKyldDrengene fra børnehjemmet Godhavn kæmper for statens anerkendelse af deres ødelagte barndom

Egentlig var de tre mand, som stod sammen om at føre sagen. Men de to andres forsik-ringsselskaber ville ikke forsikre dem imod retsudgifterne.

Andre Godhavnsdrenge orkede bare ikke at skulle genopleve barndommen i et retslokale.

Staten siger, at sagen er forældet og dermed ikke kan føres. Godhavnsdrengene siger, at de reelt blev udsat for tortur, som ikke kan foræl-des i juridiske forhold.

- Hvordan kan sådan noget være forældet. Man jagter da stadig naziforbrydere, siger Poul Erik Rasmussen.

Godhavnsdrengene føler sig holdt hen af staten i årevis, hvor de ikke kunne få indsigt i arkiverne om deres skæbner, mens den sam-me stat nu siger, at deres ønske om en retssag er forældet.

Københavns Byret har tidligere tilbudt at mægle mellem parterne. Godhavnsdrengene sagde ja til tilbuddet, staten sagde nej. Derfor står Poul Erik og hans advokat Bjørn Elmquist i dag over for Kammeradvokaten, som repræsen-terer staten.

Låst inde på sygeafdelingenPoul Erik Rasmussen var anbragt på Godhavn Drenge- og Lærlingehjem 1962-1964. Godhavn havde sin egen skole og lærlingeafdeling, og 70 drenge var reelt spærret inde på området i Tis-vilde. Der var straks ballade, hvis de bare kom i nærheden af udgangen. Lærerne behøvede in-gen undskyldninger, men ledte altid efter mu-ligheder for at slå.

Uhyrlighederne på Godhavn og 18 andre danske børnehjem i perioden 1945-1976 bliver oprullet i Godhavnsrapporten fra 2010. Mange af deltagerne i rapporten siger, at ubehaget ved at huske og fortælle om fortidens skam og savn overskygges af tilfredshed med at være del-tager i en officiel undersøgelse, hvor de bliver lyttet til og troet på.

Godhavnsrapporten skulle blandt andet un-dersøge mistanken om, at Godhavns mangeåri-ge psykiater Ib Ostenfeld udførte medicinske forsøg på drengene. Poul Erik Rasmussen me-ner, at Ib Ostenfeld gav ham LSD, men han kan ikke bevise det. Han husker bare, at det var gu-le piller morgen og aften, og at han fik det dår-ligt.

Bjørn Elmquist har udvalgt fire overgreb, som Poul Erik blev udsat for på Godhavn, og som ifølge advokaten var tortur ifølge FN’s konventioner:

Poul Erik forsøgte 12 gange at stikke af fra Godhavn. Efter en af disse springture blev han kaldt ind til forstander Christian Bek, som sat-te sine 150 kilo på drengen i en sofa, hvorefter Poul Erik besvimede under vægten.

Han blev slået med knytnæve i maven og med knoer i tindingen.

Han skulle tage bukserne af og blev trukket så hårdt i penis, at han tissede blod i flere dage, og han fik stukket noget op i endetarmen.

I tre dage var han låst inde på sygeafdelin-gen. Godhavnsdrenge har fortalt til rapporten,

at de blev anbragt på sygeafdelingen, indtil blå mærker og hævelser efter vold var forsvun-det. Det gik trods alt ikke at vise dem frem for forældre på besøg i den tilstand. Andre dren-ge blev bogstavelig talt sminket for at skjule de fysiske skader.

Endelig fortæller Poul Erik om, hvordan drengene blev udsat for grove kollektive straf-fe, hvis de ikke ville sladre om hinanden.

Kasseret og mislykketPoul Erik Rasmussen griner bredt ned til tilhø-rerne, da han sætter sig i vidnestolen.

- Var du ikke bare en blødsøden tøsedreng? spørger Bjørn Elmquist.

- Det var ikke øretæver. Det var ren vold med bøjler og flækkede øjenbryn og læber, si-ger Poul Erik.

Ligesom de andre drenge i Landsforeningen Godhavn har han søgt aktindsigt i sin journal. Men det går igen, at journalerne intet indehol-der om de overgreb, drengene blev udsat for.

- Jeg kunne ikke huske noget og ville fin-

de ud af, hvad der var sket. Så jeg blev meget skuffet, da jeg læste min journal.

Men erindringerne dukkede op i takt med, at han fik talt med andre Godhavnsdrenge:

I pausen går Poul Erik og de andre ryge-re udenfor. Den venlige kammeradvokat tilby-der de tilbageværende vand i plastickrus, inden retten igen bliver sat, og kammeradvokaten går i kødet på Poul Erik:

- Du søgte aktindsigt, fordi du intet kunne huske, men i dag kan du godt huske?

- Der er altså visse ting, man aldrig glem-mer, men også pludseligt kan huske, når man hører andre fortælle om dem. Vi vil meget nø-dig have det her til at ende i en retssag. Vi vil bare gerne have slået fast, hvad der skete, siger Poul Erik Rasmussen.

På en flugt var han og et par andre dren-ge nået helt til Sverige i en stjålet motorbåd, før det lokale politi fik fat i dem og sendte dem re-tur. Derefter var det ind på forstanderkontoret:

- Oplevede du straffen som uretfærdig? spørger kammeradvokaten.

- Ja. Det var en tilfredsstillelse for forstan-deren at begå overgreb. I min verden var han kæmpestor.

På en anden springtur begik Poul Erik og nogle andre drenge indbrud og hærværk i 15 sommerhuse, inden de blev hentet tilbage af forstanderen. Han skrev derefter til børnevær-net, at Poul Erik havde angret og oprigtigt øn-skede at blive på Godhavn.

- Man bad for sit liv og sagde bare, hvad for-standeren ville høre, forklarer Poul Erik Ras-mussen.

blåtårnet Næste mand i vidnestolen er Arne Roel Jørgen-sen. Han var en af sengevæderne. Disse drenge skulle sove for sig selv i et rum kaldet Blåtårnet ved siden af sovesalen. En lærer skal have sagt, at ’tisdrengene er det mest ynkelige kryb, de ødelægger statens ejendom.’

- Der var mobberet til de andre drenge over for os i Blåtårnet, fortæller Arne.

Hver aften i spisesalen skulle sengevæderne gå hen til en lærer, som gav dem piller.

- Jeg gik ud fra, at pillerne skulle få mig til at holde op. Lærerne kom med nedladende kom-mentarer, og det fik de andre drenge til at råbe

- Jeg har selv klaret mig igennem på hårdt arbejde, men mange af de andre drenge kom aldrig videre i tilværelsen, fordi vi ikke havde nogen ballast med os.

63-årige Arne Roel Jørgensen

- Det var ikke øretæver. Det var ren vold med bøjler og flækkede øjenbryn og læber.

Poul Erik Rasmussen

Bjørn Elmquist er advokat for Godhavnsdrengene.

Arne Roel Jørgensen og Poul Erik Rasmussen vil gerne have en undskyldning.


hus forbi Du kan annoncerer

i Hus Forbi Foreningen Hus Forbi har 2.000 registrerede hjemløse og socialt udsatte sælgere. De sælger aviser på gaden hver dag. Avisen sælges i et oplag på 90.000 og har næsten 500.000 læsere ifølge index Danmark/Gallup.

Annoncen skal være bestilt senest en måned før udgivelsesdatoen, og an-noncematerialet skal være afleveret senest en uge senere.

Annoncer skal leveres som færdige trykklare filer i pdf eller jpg i CMYK.

På www.husforbi.dk finder du yderligere information om formater og priser. Der ydes rabat til humanitære organisationer.

rinG 5240 9079 eller mail [email protected] For annoncebestillinG

ukvemsord. Det var en skueplads, husker han. Først 50 år senere fandt Arne ud af, at pil-

lerne var Truxal, som er et middel mod psyko-ser. En bivirkning kan være øget kropsvægt.

- Jeg kunne ikke forstå, hvorfor jeg tog på. Der stod intet i Arnes journal om Truxal.

Han fik det at vide af en journalist fra Dan-marks Radio, som undersøgte psykiater Ib Ostenfelds medicinering af drengene.

- Det var rystende at finde ud af, siger Arne,

som i dag er førtidspensionist på grund af post-traumatisk stresssyndrom.

Bjørn Elmquist læser op fra Arnes diagno-se om PTSD, som skyldes, at der er ’rippet op i traumatiske hændelser fra hans barndom på børnehjem.’

- Men jeg er villig til at gå det her igennem, hvis vi kan få oprejsning, siger Arne bagefter.

Dommeren bør se bort fra hans forklaring, siger kammeradvokaten. Dette er ikke et kol-lektivt søgsmål, men alene en sag mellem Poul Erik Rasmussen og staten.

Ond troPsykiater Ib Ostenfelds 269 journaler på God-havnsdrenge var forsvundet fra 1976 og duk-

kede først op i forbindelse med Godhavns-rapporten. Rapporten kan ikke bevise, at Ib Ostenfeld udførte medicinske forsøg på dren-gene. Men han forsøgte sig frem med det ene præparat efter det andet for at opnå sine mål, blandt andet at gøre urolige drenge ’jævnere af sind.’ 25 procent af drengene på Godhavn blev behandlet med psykofarmaka.

Ib Ostenfeld handlede i ond tro og begej-string over sine evner til at pacificere drenge-ne, bedømmer Henrik Rindom, der er psykia-trisk overlæge og tilknyttet Stofrådgivningen i København.

- Man må sige, at han (Ostenfeld) på sta-tens vegne har banet vejen for, at de (drengene) skulle udvikle misbrug i en tidlig alder, siger Henrik Rindom.

Også 80-årige Oskar Plougmand, psykolog og statens inspektør i Børneforsorgen fra 1970-1976, er vidne. Han var forstandernes skræk, fordi han som den første tog drengenes parti og kom på uanmeldte inspektionsbesøg.

- Forstanderne var magtfulde og havde of-te militær baggrund. Der var stort set ingen ud-dannede medarbejdere, og de turde intet sige, selvom der skete mange nedværdigende ting. Det var et pavedømme, fortæller Oskar Ploug-mand.

Lærerne havde pligt til at skrive i den så-kaldte hustugtprotokol, hvis de havde begået fysiske overgreb.

- Men der stod stort set aldrig noget i hus-tugtprotokollen, fortæller Oskar Plougmand, som fik sin viden om tæsk og overgreb ved at sende lærerne udenfor døren, så drengene tur-de fortælle.

I frokostpausen sidder kammeradvokaten og

fire Godhavnsdrenge nærmest symbolsk i hver sin ende af det længste bord i byrettens kan-tine.

Ebberød bankDer er tid til de afsluttende procedurer. Bjørn Elmquist appellerer til rimelighed, mens kam-meradvokaten benytter sig af iskold jura:

Godhavnsdrengene kan ikke få en und-skyldning uden en forudgående retssag. Men de kan heller ikke få en retssag, som kan udlø-se en undskyldning, konkluderer kammeradvo-katen, som sikkert kunne blive en dygtig ord-førende direktør i Ebberød Bank.

Dommer Elisabeth Larsen afslutter dagen. Hun vil have en måned til at træffe sin afgø-relse.

Udenfor på Nytorv er regnen holdt op. De-monstranter er kommet til for at støtte God-havnsdrengene. På en opstillet scene er der ta-ler af Steen Rosenquist, formand for hjemløse-organisationen SAND, og Inge Genefke, stifter af Rehabiliteringscentret for Torturofre (RCT), som nu hedder Dignity, og Det Internationale rehabiliteringsråd for Torturofre (IRCT):

- Godhavnsdrenge har uden tvivl været ud-sat for tortur, siger Inge Genefke.

- Bødlen var ikke et vilddyr eller en vildt ophidset mand. Han var en af jeres lærere. For-målet var at straffe eller blot at ydmyge og vise, hvem der bestemte. Mishandling kan medføre skam og usikkerhed hos ofrene, men skammen er udelukkende Danmarks, fordi jeres egen stat ønskede den mishandling. Nu beder I om und-skyldning, og den samme stat demonstrerer sin ligegyldighed og foragt. Respekt for Godhavns-drengene og skam over Danmark, siger hun.|

- Forstanderne var magtfulde og havde ofte militær bag-grund. Der var stort set ingen uddannede medarbejdere, og de turde intet sige.

Oskar Plougmand, psykolog.

Det var tortur, siger læge Inge Genefke, stifter og tidligere leder af Rehabilite-ringscentret for Torturofre (RCT), som nu hedder Dignity, og Det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre (IRCT).

Steen Rosenquist er formand for de hjemløses organisation, SAND. Mange hjemløse har været anbragt som børn, så SAND bakker Godhavnsdrengene op.

Han sov stille ind den 5. marts 2015 i sin bolig i Skurbyen i Aal-borg. Erik blev 49 år.

Erik fik sin egen bolig i Kir-kens Korshær Skurbyen i 2012. Erik var meget glad for sin bolig og fik hurtigt skabt sig et hjem. In-den Erik flyttede i Skurbyen boede han på gaden og på Kirkens Kors-hærs Herberg. Erik havde indrettet sig rigtig hyggeligt i sit hjem. Der var billeder på væggene og hyl-der fyldt med diverse samlinger, blandt andet en lighter- og en mo-delbilsamling. Erik elskede at have orden omkring sig, alt havde sin bestemte plads i hans hjem. Støv-sugeren kørte ofte op til flere gan-ge om dagen.

Erik var kendt i Aalborgs by-midte, måske du har set ham og måske endda købt Hus Forbi af ham. Erik var meget i og omkring parasollen og i Algade ved Salling. Han kom også en del ved Skip-peren og havde i perioder en fast bænk på Hobrovej. Erik var en me-get aktiv Hus Forbi-sælger og hav-de fået opbygget sig en fast kun-dekreds. Når Erik ikke var ude at sælge Hus Forbi, talte han om, at han skulle ud at sælge. Hans taske var altid klar med aviser.

Erik var dyreven, og Skurby-ens kat Balder boede hos ham, og den led ingen nød. Den fik mad fle-

re gange om dagen og fik lov at lig-ge i Eriks seng og på hans stol. Nu går Balder og mjaver rigtig højt og kan ikke forstå, hvor Erik er hen-ne. Erik havde også en fugl i bur.

Erik havde et stort forbrug af alkohol og hash, og han nød det helst sammen med sine venner. Han var sine venners ven. Han var et gavmildt, omsorgsfuldt og hu-moristisk menneske, som elske-de at få besøg. Der var altid kaffe på kanden og hyggelig stemning i hans hjem.

Erik: vi savner dine besøg, dine bank på væggen, dit blik, din hu-mor, din varme, din kaffe. Kort og godt Erik, vi savner dig, og vi min-des dig med et meget varmt hjer-te. Du har sat dine spor i os alle, og det er vi taknemmelig for. Tak. Æret være hans minde.Carsten Risborg på vegne af beboere

og medarbejdere i Kirkens Korshær Skurbyen

ulrikke var Hus Forbi-sælger i to år. Hun kommer oprindeligt fra Falun i Dalarne i Sverige, men kom til Danmark med sin mand Ro-bert Nord i 2012. Ulrikke og Ro-bert mødte hinanden i Falun i 2010, og siden var de uadskilleli-ge og gjorde, hvad de kunne for at passe på hinanden trods et hårdt

liv med misbrug og senere hjem-løshed. I Danmark boede de ofte i natcaféen i Hillerødgade, men når de fik penge en gang om måne-den, tog de nogle dage på Turist-hotellet i Istedgade, hvor de nød at have egen seng og bad. Ulrikkes drøm var, at de en dag ville have penge nok til at betale for et ind-skud til en lejlighed i Falun, hvor hun kommer fra, så de kunne få et mere roligt liv og komme til kræf-ter. Ulrikke fik en blodprop i lun-gerne i begyndelsen af februar og lå på Rigshospitalet i 14 dage, før hun døde. Robert var ved hendes side hele tiden. Æret være hendes minde.

Hus Forbi

Han blev 41 år gammel. Han hav-de et værelse på herberget Sund-holm. John var en af de hjemlø-se, der blev inviteret med på en Michelin-restaurant og fotografe-ret i jakkesæt i julemåneden. Bil-ledet blev bragt i Politiken den 21. december 2014. Den 9. marts døde John Larsen pludseligt af en hjer-neblødning.

Han var den yngste i en søsken-deflok på syv. På Sundholm var det ofte John, som lavede mad og bagte til de andre beboere. ’Sådan var han. En, som havde overskud og prøvede at hjælpe andre. Han tænkte mere på andre end sig selv. Sådan har han altid været', sagde sognepræst Asser Skude ved hans bisættelse.

John var uddannet bager, har altid været en vellidt og rost ar-bejdskraft, alle tidligere arbejdsgi-vere har altid været tilfredse med

ham. Men han var nødt til at tage en pause fra faget på grund af mel-allergi.

Fra Sundholm efterlader John sig et netværk af tætte relationer og gode venner, der satte stor pris på ham. Han havde været en stor omsorgsperson for sine venner på Sundholm, en vellidt og fin fyr, som tog sig af andre. John har altid haft et stort hjerte. Æret være hans minde.

Hus Forbi

| mindeord |hus forbis-sælger erik frydenlund knudsen er død

hus forbi-sælger john larsen er død

hus forbi-sælger ulrikke nord er død


af Poul Struve Nielsenfoto: Mette Kramer Kristensentegninger: Adam O.

Fem stjerner ud af seks i den første anmeldelse i Eks-tra Bladet og fuldt hus med seks stjerner i Jyllands-Po-sten, hvor anmelderen er selveste Jacob Stegelmann, som er kendt fra Troldspejlet, luner hos Adam O., som også tegner til side 5 i Hus Forbi. Han er mest kendt for sine satiretegninger, men med albummet Kakofonia går han nye veje som kunstner. Der er tale om et sjældent helstøbt værk, som er helt unikt og begiver sig ind på et territorium, som næppe er betrådt tidligere i dansk teg-neseriekunst.

Adam O.’s første tegneserie Ruiner fra 2011 var præ-get af politiske undertoner, og han skildrede, hvad der kunne ske, hvis dagens terrorlovgivning føres ud i sin yderste konsekvens. Siden udkom Yndigt, som var en samling af politisk-satiriske tegninger og striber fra Modkraft.

Han lover, at det ikke er et farvel til satiren, selv-om de politiske undertoner fra debutalbummet i Kako-fonia’er skiftet ud med en billedfortælling, der har en dyster og melankolsk overtone. Kakofoni betyder og-så mislyd eller støj. Og der hører faktisk et soundtrack til, for Kakofonia er opdelt i kapitler, som har hver sin sang. En playliste kan anbefales til læsningen. Men så er det vigtigt at have for øre, at det ikke er på lydsi-den, man skal søge efter støj og mislyde. Næsten ikke, i hvert fald.

Tankegods- De allerførste skitser blev til for fire et halvt år siden. Da var det ikke meningen, at det skulle være en udgi-velse. Da var det tankegods, der skulle ned på papir for min egen sjælefreds skyld, fortæller Adam O.

Hvis man skal læse noget politisk ud af den her tegne-serie, må det være noget med en miljøkatastrofe?

- Ideen med historierne er ikke, at de skal tages bog-staveligt. Men det er ligesom billeder på menneskelige sindstilstande i den melankolske ende af skalaen. Jeg gik med de her historier, men jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle gribe dem an.

- Jeg har tegnet dem ordløst, fordi mit usle ordfor-råd ikke skulle stå i vejen for det, der skulle fortælles. Jeg er typen, der bliver ved at skamhøre det, når jeg har noget musik, jeg godt kan lide. Og når der er film, jeg godt kan lide, ser jeg dem igen og igen. Jeg har ar-bejdet som handicapledsager, og i den forbindelse var jeg i teatret nogle gange. Det endte med, at jeg gik ind og så de teaterstykker, jeg kunne lide, igen og igen på de der billigbilletter, man kan få, hvor man sidder helt ude i siden. Det var vildt at se den samme forestilling fra en forskruet vinkel, hvor skuespillerne leverede re-plikkerne til dem, der sad på de gode pladser, og man kunne ligesom se ind bag scenen på reb og rekvisitter. Man så det samme som på de gode pladser. Men på en anden måde, så det blev lidt forskruet og grotesk. Og

Inspireret af musikTegneserielæsere vil kunne spotte flere gode serier fra 1970’erne og 1980’erne især, som kunne være inspiration for Adam O. i arbejdet med Kakafonia. Men det er ikke tilfældigt, at hvert kapitel har sit musiknummer. For dette tegneseriealbum er mere end noget inspireret af musik fra dengang, musikken også udkom som albums.

- Det, jeg er mest inspireret af, er faktisk musik og ikke så meget tegneserier, jeg har læst. Den der melankoli og stemningen ken-der jeg faktisk mest fra musikken. Der findes mange tegneserier, men mainstream-tegnese-rien interesserer mig overhovedet ikke. Mange af de bands, der optræder i denne tegneserie, har til gengæld den melankolske stemning i deres musik, fortæller han.

Adam O. har dog sine favoritter indenfor tegneserieverdenen. Og her holder han mest af tegnere, der faktisk er ret politiske i deres udtryk.

- Det er især fortællere som Alan Moore og Enki Bilal. Men jeg er også inspireret af mange bøger, og jeg kan lide film. Ikke mindst Terry Gilliams Brazil rammer en stemning, som jeg har taget med mig.

| Den allersidste dans (Poul Reichardt)| Wish You Were Here (Pink Floyd)| Du er ikke alene (Sebastian)| One Way or Another (Blondie)| The Departed (The Stooges)| Rigtige Venner (Jodle Birge)

| Search and Destroy (Iggy Pop)| Stand By Me (Ben E. King)| Time Is On My Side (The Rolling Stones)| When I Was Young (The Animals)| Heroes (David Bowie)| Om Lidt (Kim Larsen)

Forvrænget VIRKELIGHEDHus Forbi-sælger er sidste levende væsen i København i Adam O’s nye tegneserie

især forvrænget – det er mere end noget det rig-tige ord.

Forvrænget? - Det er den oplevelse, jeg prøver at give videre

med tegneserien. Jeg lader sangene stå som noget, læserne kender, en Pink Floyd-sang eller en Seba-stian-sang, hvor man har en lille film, som afspil-ler sig inde i hovedet, når man hører den. Og så la-ver jeg en billedside, hvor man giver en ny version og ny fortolkning af den samme virkelighed, men med en forvrænget billedmæssig fortolkning.

HumorHvordan har du det med det humoristiske, som jo normalt er en del af satiren?

- Jeg tror, at hvis man er lykkens pamfilius og har et meget lyst og problemfrit sind, vil man nok synes, at det her er meget dystert og grænsen-de til det nihilistiske. Men hvis man selv har det der mørke i sig og har prøvet at tage spadsereture i det fra tid til anden, vil man kunne se noget håb og humor i tegneserien. Hvis satiren stikker hove-det frem i tegneserien, er det mere i historien om Jodle Birges ’Rigtige venner', hvor de rigtige ven-ner er djævle og dæmoner, der sidder og drikker deres kaffe. Men jeg vil ikke sige, at det er poli-tisk satire.

Når nu Hus Forbi interviewer dig, er det jo også fordi, der er et socialrealistisk islæt i albummet. Ham der sidder alene ved bordet i kapitlet til Iggy and the Stooges ’The Departed', og som ikke er alene allige-vel, fordi han er omgivet af venner, som ingen andre kan se, ham kender jeg godt!

- Jeg kender også nogle, der har det sådan. Og vi er nok også mange, som kender det, at man har de der venner, som er døde, og som flytter rundt med en. Når jeg tager udgangspunkt i Køben-havn og Istedgade, er der en krog i virkeligheden – og så kan jeg slippe afsted med bagefter at slip-pe både dæmoner og spøgelser og mørke sider af en selv løs. Folk skulle jo gerne kunne genkende Rådhuspladsen, selvom den er lagt øde.

I Kim Larsens ’Fik du set det, du ville’ er det en Hus Forbi-sælger, der er eneste overlevende efter en tsunami. Hvorfor en Hus Forbi-sælger?

- Det skal lige understreges, at den er tegnet for et år siden, lang tid før, jeg begyndte at tegne for Hus Forbi. Så det har ikke noget med min til-knytning til Hus Forbi at gøre, at der er en Hus Forbi-sælger med. Men det ville være en fin måde at sætte byen i perspektiv, at tage netop en per-son, som folk kender – for vi kender jo alle på en måde en eller anden Hus Forbi-sælger - og sæt-te vedkommende ind i en verden, hvor der kun er tomme huse, og beboerne er væk. Det var en fin lille ironisk besked at sætte på med Hus Forbi. Fordi i stedet for at menneskene er hjemløse, så er det hjemmene, der er blevet menneskeløse. |

Adam O.’s Kakofonia er udgivet på forlaget Fahren-heit og kan købes i gode boghandler eller lånes på biblioteket.

playliste til kakofonia

HUS FORBI | nr. 5 maj 2015 | 19. årgang | 3130 | HUS FORBI | nr. 5 maj 2015 | 19. årgang

Tonny Rimsmeds hjørne

© Hus Forbi-sælger Tonny, nummer 0081 E-mail: [email protected] www.tonnyrimsmed.dk

| gadespejlet |

Hus Forbi-sælger Michael Tajo tager byens puls og skriver om stort og småt fra gaden, hvor han bor.

alle rigtige besvarelser deltager i lodtrækningen om boggaver - fra vores helt egen verden.

vIKar-X er kreeret af Hanne reFFeltduSaduKu er af Søren FrancK

vinderne offentliggøres på hus horbis facebook-side. så find os på facebook og husk at trykke 'synes godt om.'

SEND LØSNINGER TIL: Hus Forbi, bragesgade 10 b, 2200 Kbh. N senest 6. juli. Mrk. kuverten 'OFFLINE'

Navn _________________________________________

Adresse ______________________________________

Postnr ____ By ________________________________

vinderne får direkte besked og offentliggøres på www.husforbi.dk

vIl du vInde

| off-line |foto: Mette K

ramer K

ristensen

jeg mødte en dag en meget langhåret fyr i Metroen, som fortalte mig, at han spillede klaver. Jeg spurgte ham: ’Er du ikke bange for, at dit hår sidder fast imellem tangenterne?’ ’Nej,’ svarede han prompte, ’det har jeg aldrig været; men én gang troede jeg, at en ung smuk kvinde rørte ved min skulder på en meget kærlig måde, og så var det bare mit eget hår - øv!’

Forleden torsdag skulle jeg skifte tog på Danshøj Station ( Vestegnen, København). Så fik jeg øje på en flok børn iført reflekslysegrønne overtræks-veste. Så kunne jeg ikke lade være med at tænke: ’Hvad sker der her - er de ved at genindføre skoleuniformer?’

En sød kvinde fortalte mig en dag, at fami-lien allerede havde købt Hus Forbi af en anden sælger. Så sagde jeg (som sædvanligt): ’Fint, har I så også læst den?’ ’Ja, for den ligger altid ude på vores WC!’ Jeg bliver altid glad, når vores blad bliver læst.

Nu skal vi snart have valg -og statskassen vil atter være til salgPolitikere vil påstå at de har moral -i de fleste tilfælde vil det udelukkende være pralDe vil love i øst og vest -og påstå det for Danmark er bedstMen vi har jo ingen garanti -for at de ikke bare laver det sædvanlige svineriFor efter et valg er det så nemt -at sige man løfterne helt har glemtSå er de jo valgt ind -og kan til vælgerne sige forsvindSå gad vide hvor mange mandater der er til salg -her efter det kommende valg

Hjemløse og fattige i USA bruger i stigende grad de offentlige biblioteker som

væresteder. Det er her, de finder compute-re, så de kan komme på internettet. For at imødekomme dette behov har biblioteket i byen Denver ligesom de offentlige bib-lioteker i flere andre byer i USA ansat en fuldtids socialrådgiver, skriver hjemløsea-visen Denver Voice.

- Det gør vi for at møde de hjemløse, der hvor de er, siger Simone Groene-Nieto fra biblioteket i Denver.

De hjemløse brugere søger oplysninger om, hvor der er mad, krisecentre, boligråd-givning og jobmuligheder. En af de hjem-løse, der bruger biblioteket, er avissælger fra Denver Voice, Dwayne Pride.

- Biblioteket er blevet en slags være-sted. For de hjemløse er det også et sted, hvor vi kan bruge nogle ressourcer, vi el-lers ikke har adgang til. Der er for eksem-pel teknologicentret på fjerde sal, hvor folk der kommer på biblioteket, får god

hjælp til at skærpe deres computerfærdig-heder, siger Dwayne Pride.

Fra INSP News Service www.street-papers.org/

Denver VOICE, USA, en artikel af Sarah Harvey.

biblioteker som værested Foto: Mike B

ohner, Denver Voice.

Simone Groene-Nieto er bibliotekar i tekno-logicentret på biblioteket i Denver. Her har de næsten fået samme funktion, som Hus Forbis Digitalsjasen, der hjælper hjemløse med digi-talisering.

32 | HUS FORBI | nr. 5 maj 2015 | 19. årgang

| ny hus forbi-sælger |

af birgitte Ellemann Höeghfoto: Mette Kramer Kristensen

For halvandet år siden boede Gitte Nielsen i en lejlighed i Nak-skov, som hun måtte flytte fra, fordi den var angrebet af skim-melsvamp. Det var en privat udlejer, så Lolland Kommune mente, at hun måtte klare sig selv. Derfor valgte hun at flytte tilbage til København, som hun er født og opvokset i.

- Jeg nåede at være hjemløs i to dage og sov en enkelt nat hos hver af mine to yngste børn, som bor på ungdomspensio-ner, og så tog jeg ud på Sundholm (herberg og varmestue, red.), hvor jeg fik et værelse på Bocentrets skærpede kvindeafsnit. Indtil nu er det Lollands Kommune, der betaler, men det vil de ikke blive ved med, og Københavns Kommune vil først hjælpe mig med en bolig, efter jeg har opholdt mig i byen i over to år, fortæller 48-årige Gitte Nielsen, der mestendels er tilfreds med sit værelse på Sundholm:

- Mit værelse er rimeligt pænt og stort – 10 til 14 kvadrat-meter - og så deler jeg køkken, toilet og bad med de andre. Det er første gang, jeg ikke har min egen lejlighed, men jeg har få-et det fint med at bo her. Vi kalder det ’et kvindefængsel,’ for vi må ikke en gang få mænd på besøg til en kop eftermiddagskaf-fe. Har man en far eller søn, kan de ikke komme og besøge os, for der er heller ikke et besøgsværelse. Det er under al kritik, så vi er mange, der har klaget over det.

Når Gitte Nielsen er ude ad døren, er det for at sælge Hus Forbi eller gå tur med sin hund. Hun startede med at sælge avi-ser i november 2014.

- Jeg har gerne villet sælge længe, men det tog syv måneder, før min veninde og jeg fik sparket os ud og fik et sælgerkort. Og nu kan jeg næsten ikke undvære at tage ud og sælge og sid-de og smile til folk og ønske dem en god dag. Jeg står mest på Christiania. Jeg har en datter, som kommer i ’Skurvognen,’ som er et sted for de unge, og så kender jeg mange af folkene der-ude, og de er altid så flinke. Jeg nyder virkelig at sælge, bare det at få et smil fra folk, og de ønsker mig en god dag.

Gitte Nielsen har været hjemmegående med sine børn, der i dag er 17, 18, 25, 29 og 31 år. Hun har i perioder haft småjobs, og gennem fem år arbejdede hun som lastbilchauffør. Siden 2006 har hun været arbejdsløs, og derfor giver det hende en stor tilfredsstillelse at være ude blandt andre mennesker igen:

- Det er ikke pengene, der trækker - jo, en gang imellem - men hovedsageligt er det for at se andre mennesker. Jeg spa-rer op, for jeg vil gerne være selvstændig vognmand på en lille bil, som jeg kan køre kurérpost med. Så jeg skal have råd til bil og at starte et firma op med telefon og computer. Måske kan jeg komme i gang om et års tid, fortæller Gitte Nielsen.

Af samme årsag er hun stoppet med at ryge hash, som hun ellers har gjort hver dag siden 2001. Hashen har kostet hende relationen til sine børn – der mente, at hun var misbruger.

- Hvis jeg skal være vognmand, kræver det jo, at jeg holder op med at ryge. Jeg har lige røget tre joints i påsken, men ellers har jeg været hashfri i en måned. |

sælger nr. 1978

gitte nielsen

3 spørgsmål

Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad der fik ham/hende i gang med at sælge Hus Forbi.

hvad fik du at spise i går?- En rundtenom rugbrød med kylling/bacon-salat. Det er mest det, jeg spiser om aftenen. For jeg gider ikke stå og rydde op efter de andre. Hvis jeg kommer ud i et køkken, der er beskidt, mister jeg appetitten. Indimel-lem går jeg over i natcaféen og køber varm mad.

hvad skal der til for at forbedre din situation?- Jeg skal have min egen lejlighed. Jeg er skrevet op i mange boligselskaber, og jeg kan egentlig bare vente. For jeg sidder jo lidt i saksen mellem de to kommuner.

hvad er vigtigst for dig i dit liv?- Det er min hund, som er en lille Russian Toy Terrier, der hedder Andy. Det er en lille hidsigprop på 3,2 kilo, som holder mig oppe og i gang. Hvis jeg ikke havde haft ham for fire år siden, hvor jeg havde så mange problemer med mine to yngste børn, havde jeg ikke sid-det her nu.

h u s fo r bi › wp-content › uploads › 2016 › 02 › ... · med tankens kraft. Politikerne...

Documents

Transcript of h u s fo r bi › wp-content › uploads › 2016 › 02 › ... · med tankens kraft. Politikerne...