h u s fo r bi · Den digit@le slagside Fra 1. november skal kommunika-tion mellem stat og borger...

hus forbinr. 3 marts 2014 18. årgang | pris 20 kr. | 8 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort

Køb Kun avisen af sælgere med synligt id

Hus forbi må iKKe sælges i togene

KoPi

grønlænderes Problemer forstærKes i danmarK

interview med Jussi adler-olsen

Den digit@le slagside

2 | HUS FORBI | nr. 3 marts 2014 | 18. årgang HUS FORBI | nr. 3 marts 2014 | 18. årgang | 3

| leder |hus forbiREDAKTIONANSVARSHAVENDE REDAKTØROle [email protected] REDAKTØRPoul Struve [email protected] ErtnerKORREKTuRBro Kommunikation A/SlAYOuTSalomet Grafik

KONTAKT REDAKTIONENtlf. 5240 9079, [email protected]

SALGSAFDELINGJimmy Rohde, tlf. 5133 8128, [email protected] Munk Hansen, tlf. 8161 6689, [email protected]

ADMINISTRATIONRasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder, tlf. 5240 9049, [email protected] Skou, formand, tlf. 4073 3537, [email protected] Kristoffersen, bogholder, tlf. 5240 9089, [email protected] Berg, DG Media, tlf. 3370 7642, mobil 3070 6725, [email protected]

DIGITALSjASENJohn Hansen, tlf. 5240 9069, [email protected]

UDGIVERForeningen Hus ForbiBragesgade 10 B, stuen, 2200 København NTlf. 8993 7474, www.husforbi.dk

DISTRIBUTIONBoformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi – det vil sige være udleveringssted af avisen til sælgerne.Kontakt os på tlf. 8161 6689/5240 9069(se listen af distributører på www.husforbi.dk).

ABONNEMENTSTANDARDABONNEMENT: 480 kroner(12 numre om året – inklusive moms, porto og gebyr).STØTTEABONNEMENT: 680 kronerKontaktperson John Hansen, tlf. 5240 9069Mail: [email protected]

BIDRAGHvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer 5324 0243524, Arbejdernes landsbank. Mærk indbetalingen ’bidrag’.

TRYK Dansk AvistrykOPLAG 95.000LÆSERTAL 483.000 (4. kvartal 2012 og 1. kvartal 2013) ifølge index Danmark/GallupANTAL REGISTREDE SÆLGERE 1.500ISSN 1397-3282

Næste nummer udkommer den 1. april 2014

OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, iNSP.

| indhold | 8

Den digit@le slagsideFra 1. november skal kommunika-tion mellem stat og borger foregå digitalt. Hus Forbi og andre organi-sationer kaster sig ind i kampen for at hjælpe socialt udsatte med det digitale.

Den empatiske fortællerKrimiforfatteren Jussi Adler-Olsen lærte af sin far, at ikke alle er lige gode til at blive voksne. Så forsvin-der de et andet sted hen – enten som sindssyge, meget fattige eller som ensomme.

24

“7

17Grønlands retssystem tæt på sammenbrudGrønlands retssystem er tæt på sammenbrud, og en ny rapport om grønlændere i Danmark vidner om voksne, der som børn er blevet udsat for omsorgssvigt, seksuelle overgreb og en opvækst i hjem med misbrug.

Jeg er nok stadig styret af vrede, men i dag er det blevet en drivkraft, jeg kan bruge konstruktivt til at kæmpe mod uretfærdighed og for bedre vilkår for folk som mig.

Anja Plesner Bloch, nyt medlem af Rådet for Socialt Udsatte

6Hun kender det fra egen kropAnja Plesner Bloch voksede op med vold, incest, en psykisk syg mor og har været i 23 døgnbehandlinger for misbrug. i januar blev hun udpeget som medlem af Rådet for Socialt udsatte.

vi støtter hus forbi vil du også støtte? Send en mail til [email protected]

Det koster 9.000 kroner at få sit firmalogo med.

KOMMUNAL

4 Voldsramte kvinder svigtes af kommunerne

20 Fra Pantheonsgade til Østergade

31 X-ord

32 Ny sælger

Den usynlige autoritetDa jeg begyndte i skolen, var det med at dukke hovedet, for det var en alvorlig sag, hvad lærerne sagde. Dengang fik vi én på låget med sanglærerens violinstreng, hvis vi larmede, og gårdvagten uddelte lussinger i frikvarterne.

Alligevel var lærerne dengang en betydelig autoritet i samfundet. Dem sagde vores for-ældre ikke imod. Ligesom lægerne, der sagde ’lille De’ og altid vidste, hvad der var bedst for patienterne. Og præsterne, som skilte fårene fra bukkene.

I dag er der ingen grænser for, hvad lærerne i middelklassekvartererne må høre på fra akademikerforældre, som har en længere uddannelse og mener, de er langt klogere. Lægerne tabte den sidste flig af autoritet, da de forfaldt til telefonfis med Region Hovedstadens ny akuttelefon, og præsterne kan ikke bare sige, at ’det står skrevet’.

Hvis vi bare giver de omtalte faggrupper den fornødne respekt, er det også OK – og de synes nok også selv, at de er kommet i øjenhøjde med alle os andre.

Men lad os så lige huske på, at de tre faggrupper også var autoriteter på den gode måde. Engagerede lærere har brugt deres autoritet til at hjælpe elever med at bryde den sociale arv. Læger har fået mange på ret køl. Præster har hjulpet rigtig mange mennesker gennem de al-lersværeste stunder i livet.

I vore dage er de erstattet af autoriteter, som der ikke er megen hjælp at hente hos. Den største autoritet af alle er kommunen. Siden Claus Hjort Frederiksen (V) som beskæftigelses-minister gav al magt til jobcentrene og lagde systemet om, så ethvert socialt problem bliver målt på borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet, har kommunen ikke været de socialt udsatte borgeres ven. Den har været deres værste fjende.

Hus Forbi har flere gange beskrevet, hvordan folk løber spidsrod mellem en hel hær af sagsbehandlere, som heller ikke har overblik over noget som helst.

Men de er mennesker, og jeg har mødt mange kommunale medarbejdere, som på trods af det umulige system har gjort en indsats langt udover, hvad man kan forvente. Med det resultat, at borgere er blevet lidt mindre misbrugende, har fået en bolig – og i mange tilfælde har undgået at blive smidt på gaden af de værste af dem allesammen: Dem på jobcentret, hvis sanktioner har slået rigtig mange af pinden.

Som Hus Forbi-sælger Peter siger i dette nummer af Hus Forbi om medarbejderne på bor-gerservice: ’Jeg kan nu bedst lide at sidde og snakke med dem face to face.’

Digitaliseringen fjerner autoriteterne yderligere fra borgerne. Ja, de bliver nærmest usynlige. Og vi kommer alle til at føle store svigt. Se bare, hvor meget panik der opstår, når DSB’s togkort ikke fungerer. Hvordan bliver det så ikke, når det er huslejen og det daglige brød, der er på spil.

Socialt udsatte og hjemløse er gode til at klare sig selv, til at leve for ingenting og skaffe sig fornødenheder uden stor hjælp. Men det bliver på vilkår, der ikke værdige for et sam-fund at byde medmennesker.

Derfor er det vigtigt at sætte mennesket før computeren og give samfundet et eller flere ansigter, som den enkelte borger kan forholde sig til. Og når vi har med det offentlige at gøre, skal vi mødes af mennesker, der rent faktisk har så meget autoritet, at de kan hjælpe os gennem systemet.

Poul Struve Nielsen, redaktør

v/Annemette lyngh


af Birgitte Rørdam

Mange kvinder og børn på kvin-dekrisecentre er i en yderst sårbar situation. Alligevel får de ikke den hjælp af kommunerne, de har ret til. Det viser en ny gennemgang fra Rigsrevisionen, som har ført til en skarp kritik af kommunerne.

Ifølge serviceloven skal kom-munerne tilbyde kvinder med børn på krisecentre familieråd-givning i seks måneder for at støtte kvinderne i at etablere en ny tilværelse uden vold. Samtidig skal børnene tilbydes psykolog-behandling, så de kan bearbejde de traumatiserende oplevelser, de ofte har været udsat for inden opholdet på krisecentret.

Men Rigsrevisionens gennem-gang af 104 sager fra otte kom-muner har vist, at 65 procent af kvinderne med børn ikke har fået tilbudt familierådgivning, og at 46 procent af børnene ikke har fået tilbudt psykologbehandling.

Kun én kommune har tilbudt rådgivningPå Krisecentret i Frederikssund genkender de i høj grad problemet, fortæller centerleder og familiete-rapeut Karin Bille.

- Vi har eksisteret i 13 år, har cirka 18 kvinder boende om året og samarbejder med 24 kommu-

ner, men vi har kun to gange ople-vet, at en kommune har tilbudt at yde familierådgivning. Det samme gælder psykologhjælp til børn, og det er slet ikke i orden. Hos os har det betydet, at vi selv har taget over, så vi i dag selv giver den hjælp, som kommunerne burde give, siger hun.

Får kvinderne ikke hjælp til at starte en ny tilværelse, vil mange

vende tilbage til det voldelige liv, og det kan få vidtrækkende kon-sekvenser, forklarer Karin Bille.

- Kvinderne har brug for støtte til at finde og bruge deres ressour-cer, for eksempel ved at starte på en uddannelse, så de kan klare at stå på egne ben, når de forlader os. Men for at nå dertil har de brug for støtte, også efter at de er flyttet herfra, og det er netop det, familierådgivningen sikrer, siger hun og fortsætter:

- De kvinder, der vender tilba-

Voldsramte kvinder svigtes af kommunerneRigsrevisionen kritiserer kommunerne for ikke at sikre, at kvinder og børn på krisecentre får rådgivning og psykologhjælp. Krisecentrene bør overtage opgaven, vurderer centerleder

Kvinder og børn på kvindekrisecentre får ikke den hjælp af kommunerne, de har ret til, fastslår Rigsrevisionen. Krisecentrene bør overtage opgaven, vurderer centerleder.

ge til deres gamle liv, risikerer at give op. Jeg har oplevet kvinder, der har begået selvmord, er endt på gaden eller som prostituerede og har fået anbragt deres børn. Det er en kæmpe omkostning for alle parter og for samfundet.

KL beklager manglende hjælpFormanden for Social- og Sund-hedsudvalget i Kommunernes Landsforening (KL), Anny Winther (V), er meget overrasket over det høje antal svigt på krisecentrene.

- Jeg skal være den første til at beklage, at kvinder i krise og deres børn ikke får den hjælp, de skal have. Det er der ingen undskyldninger for. Vi vil nu undersøge rapporten nærmere og se på, hvilke initiativer der kan iværksættes for at afhjælpe de problemer, der er i forhold til kvindekrisecentrene, siger hun.

For Karin Bille er det glæde-ligt, at der nu er kommet fokus på kommunernes manglende indsats, og hun håber, at KL vil se på organiseringen af indsatsen fremover.

- Det er os, der er tættest på kvinderne og deres børn, fordi vi er under samme tag og har tid til at tage os af dem. Samtidig er det nemmere for os at skabe et tillidsforhold til kvinderne, fordi vi ikke har en kontrolfunktion i forhold til dem, som kommunerne har. Så det vil give rigtig god mening at overgive opgaverne med familierådgivning og psyko-loghjælp til os, siger hun.

Hvert år opsøger 2.000 volds- og kriseramte kvinder et af landets 42 krisecentre i Danmark, fordi de har akut brug for beskyt-telse og støtte. |

foto Colourbox

- Kvinderne har brug for støtte til at finde og bruge deres ressourcer, for eksempel ved at starte på en uddannelse, så de kan klare at stå på egne ben, når de forlader os.

af Birgitte Rørdam

Det er ikke kun Annette Wil-helmsens bevilling af millionen til Lisbet Zornig Andersens firma, Huset Zornig, der skaber proble-mer i Socialministeriet. Tidligere socialminister Karen Hækkerup, som nu er justitsminister, lovede i 2012 Lisbeth Zornig Andersen 500.000 kroner til at undersøge såkaldte nomadefamilier, der flyt-ter mellem kommuner for at undgå myndighedernes kontrol.

Men bevillingen blev givet længe før, der var lavet en pro-jektbeskrivelse og et budget for undersøgelsen, viser dokumenter, som DR Nyheder har fået aktind-sigt i.

Det har fået flere partier til at kræve, at den advokatundersø-gelse, der er ved at blive sat i gang om Vilhelmsens millionstøtte til Zornig, også skal omfatte Karen Hækkerups tid i Socialministeriet.

Eyvind Vesselbo, som er man-geårig socialordfører for Venstre, undrer sig ikke over, at der er dukket endnu en sag op.

Generelt problem- Det er et generelt problem i Socialministeriet, at de udbeta-ler penge fra deres pulje uden at følge en procedure, og det gør det fuldstændig uigennemskueligt at se, hvad grundlaget for deres bevil-linger er. I denne sag ligger der tydeligvis en aftale om at udbetale 500.000 kroner til et projekt, man ikke kender indholdet af. Og det er jo aftalt spil, siger han.

Ifølge Eyvind Vesselbo har So-cialministeriet gennem en række år udviklet en usund kultur.

- Der er 300 puljer i Socialmi-nisteriet, og jeg ved, at der ligger masser andre sager, der ligner denne her. De har lavet deres egen kultur i Socialministeriet, hvor de giver penge, som de har lyst til. Det er ikke måske ulovligt, men moralsk er det ikke i orden. Og det skaber stor utryghed blandt

de mange frivillige organisationer, der er afhængige af at søge penge blandt andet fra offentlige puljer.

Grundig undersøgelseOgså Dansk Folkepartis socialord-fører Karin Nødgaard er utilfreds med Socialministeriets måde at uddele penge på. Hun mener der-for, at den forestående advokat-undersøgelse bør se mere bredt på Socialministeriet.

- Hvis vi vil undgå, at sager som disse bliver ved med at dukke op, bør vi undersøge, hvilke ret-ningslinjer der gælder i dag, når Socialministeriet uddeler penge, og se på, om de er blevet fulgt. Og ikke mindst skal der fastlægges helt klare regler for, hvordan der fremover uddeles penge fra mini-steriets mange puljer.

Den nuværende socialminister, Manu Sareen, har efter en del medieomtale valgt at gå ind i den mulige nye Zornig- sag. I en mail til Hus Forbi skriver han:

- Jeg kender stort set kun sagen fra pressen. Nu har jeg bedt mine embedsmænd om en grundig orientering i sagen. Den oriente-ring vil jeg sørge for, at Folketin-gets partier også får. |

Endnu en bevilling under lupOppositionen kræver også undersøgelse af bevilling til Huset Zornig, mens Karen Hækkerup var socialminister

nomaderapport udsat for anden gang

foto Claus Bjørn larsen

burgere til hjemløseProjekt UDENFOR, som blandt andet deler mad ud på gaden, har indgået en aftale med et take-away-firma, som giver sine kunder mulighed for at donere penge til hjemløse, når kunderne køber mad. Pengene bruges til mad, som deles ud til de hjemløse af Projekt uDENFOR. De har sørget for mad til hjemløse hver dag i mange år. Nyheden er, at der er tale om usund mad som for eksempel burgere, pomfritter og pizza.

- ligesom vi selv engang imel-lem kan få lyst til burger med pom-fritter, så kan hjemløse også. Vi har tidligere delt den slags mad ud, og de hjemløse var begejstrede. Og så kan det, at man kan vælge at give en donation, når man selv køber mad, være med til at få øjnene op hos flere danskere for, at der findes hjemløse, siger Ninna Hoegh fra Projekt uDENFOR.

ny direktør i fødevarebankenFødevarebanken har ansat en ny direktør. Karen-inger Thorsen begynder 15. marts og kommer fra Røde Kors Asylafdeling, hvor hun igennem tiden blandt andet har stået i spidsen for Røde Kors Kulturhus, ledet udviklingsafde-lingen og senest som projekt-chef har styret en række større Eu-projekter. Ved siden af jobbet i Røde Kors har Karen-inger Thorsen været en af de drivende kræfter bag skabelsen af den socialøkonomiske virksomhed ByBi, som forener biavl, inklusion af socialt udsatte og honningpro-duktion midt i København.

Rapporten om nomadefamilier skulle være udkommet i anden uge af februar, men nu viser det sig, at Huset Zornig har bedt om at få yderligere to måneder til at færdig-gøre rapporten. Det er anden gang, de beder om udsættelse.

Mikael lindholm fra Huset Zornig oplyser til DR Nyheder, at rapporten blev stoppet i sidste øje-blik, da de fik meget relevant input fra en ekspert. Det gør, at de nu vil dykke ned i materialet igen for at kvalificere det nærmere. Sam-tidig skal rapporten ifølge Mikael

lindholm nu revideres af eksterne eksperter. Af projektbeskrivelsen fremgår det, at dokumentationen alene består af interviews med familiemedlemmer i 10 til 15 no-madefamilier, og de var ifølge en dagsorden fra et møde i projektets følgegruppe lavet i oktober 2013. Det har ikke været muligt for Hus Forbi at få en udtalelse fra Social-ministeriet, om, hvad årsagen er til udsættelsen. ifølge DR's oplys-ninger har flere familier, der var tiltænkt at medvirke i rapporten, frabedt sig at deltage.

håb i aarhusHjemløse og socialt udsatte i Aarhus har fået lidt mere at have håbet i. Aarhus Kommune har ansat en projektleder til et projekt med titlen Håbets Allé, som skal være et mangfoldigt mødested i byrummet. Det skal være et sted, hvor der er plads til hjemløse, so-cialt udsatte - og alle byens andre borgere, og hvor brugerne kan være med til at bestemme, hvad der skal foregå. Håbets Allé ligger placeret på en lang smal grund på P. Hjort lorenzens Vej lige ved si-den af teltlejren for hjemløse, som tidligere er omtalt i Hus Forbi.

Tidligere socialminister Karen Hæk-kerup, som nu er justitsminister, er også blevet involveret i en sag om penge til Lisbeth Zornig Andersen.

Københavns Kommune og Region Hovedstaden vil være bedre til at samarbejde om at hjælpe børn med sindslidelser, skriver Københavns Kommune i sit nyhedsbrev. Social-udvalget i kommunen har derfor besluttet at afsætte 1,4 millioner kroner til at udvikle og afprøve en ny samarbejdsmodel, der skal skabe bedre sammenhæng på tværs af de to sektorer. Projektet vil løbende inddrage erfaringer fra de anbragte børn, unge og deres familier. Det

er derfor også et succeskriterium for projektet, at de anbragte børn, unge og deres familier oplever, at der er sammenhæng i anbringel-ses- og behandlingsforløbet, at de bliver tilstrækkeligt inddraget, og at deres ressourcer bliver tilstræk-keligt udnyttet. Projektet løber i 2014-2015 og er et samarbejde mellem Socialforvaltningens Center for Socialpædagogik og Psykiatri og Region Hovedstadens Børne- og ungdomspsykiatrisk Center.

hjælp til anbragte børn med sindslidelser


brug, som også omfattede heroin. Undervejs var hun hjemløs,

hendes nu 15-årige søn var i en længere periode tvangsfjernet, og for otte år siden døde hendes kæreste af en overdosis efter flere år som stoffri.

Vendepunktet for Anja Plesner Bloch indtraf, da hun for fire år siden startede som frivillig i Gade-juristen. Her mødte hun misbru-gere, som kunne opretholde et helt almindeligt liv og passe deres børn og et arbejde, når de fik lægeordi-neret metadon.

Det fik hende til at tage initiativ til at starte Brugernes Akademi, som er en organisation for stofbrugere. I dag får hun selv i perioder metadon, og hun har aldrig haft det bedre.

Manglende viden- I langt de fleste døgnbehandlin-ger er der et krav om, at man skal være fuldstændig clean. Er man ikke det, er man ikke lykkedes, og man er udelukket fra NA-grup-perne, som er fællesskaber, hvor narkomaner ellers henter støtte til at holde sig stoffrie. Men nogle fungerer godt på metadon, og det skal i langt højere grad være anerkendt både i behandlingsin-stitutionerne, i kommunerne og i fællesskaberne, siger hun.

Engang troede Anja Plesner Bloch, at sagsbehandlere og politi-kere var onde, men efter mange år

som bruger af systemet er det gået op for hende, at de bare ikke ved særligt meget om socialt udsatte og deres liv. Derfor er der mange regler, der kommer til at virke uhensigtsmæssige, fordi de ikke er tænkt til ende set med brugernes øjne.

- Når kommunen for eksem-pel tvangsfjerner et barn, er det ifølge loven altid med henblik på, at barnet skal hjem igen. Alligevel fjerner man samtidig familiens

boligsikring, så mange ikke kan beholde deres bolig, fordi de ikke længere har råd til at betale hus-lejen. Og så kan de ikke få deres barn hjem, selvom de ellers opfyl-der betingelserne, fordi de ikke har en egnet bolig, forklarer hun.

Systemet hjælper og strafferEt andet problem er, at folk med store sociale problemer som mis-brug og psykisk sygdom ikke tør være fortrolige med eksempelvis deres sagsbehandler, fordi syste-met både er dem, der hjælper og straffer. Og det gør det svært at nedbryde afstanden mellem bru-gerne og systemet, vurderer Anja Plesner Bloch.

- Vi tør ikke sige, hvordan det faktisk står til med os, for så risikerer vi, at de stopper vores kontanthjælp og fjerner vores børn. Jeg fik selv tvangsfjernet mit barn, da jeg bad kommu-nen om hjælp, fordi jeg havde et problem med stoffer, siger Anja Plesner Bloch.

Hun mener, at socialt udsatte burde have en tovholder, de har tillid til, som kan være bindeled til offentlige instanser. For så ville de udsatte i højre grad blive hørt, og det ville være nemmere at bede om hjælp.

Anja Plesner Bloch er udnævnt for en periode på fire år i Rådet for Socialt Udsatte, og hun glæder sig over, at hun nu kan bruge sine dyrt købte erfaringer til at gøre noget til gavn for andre.

- Jeg er nok stadig styret af vrede, men i dag er det ble-vet en drivkraft, jeg kan bruge konstruktivt til at kæmpe mod uretfærdighed og for bedre vilkår for folk som mig. Mit mål er, at vi får bedre misbrugsbehandlinger, færre ufrivillige hjemløse, og at brugerne får mere indflydelse på hjælpeapparatet. Det er store mål i et stort system, men jeg håber, at vi vil bevæge os i den retning de næste fire år. |

Rådet for Socialt Udsatte er udpeget

af socialministeren til at være talerør

for samfundets socialt udsatte og

sætte fokus på den samfundsmæssige

forståelse af social udsathed, hvem

der er socialt udsatte, og ikke mindst

hvilken betydning samfundets over-

ordnede politikker har for, at nogle

mennesker bliver socialt udsatte.

af Birgitte Rørdamfoto Lars Ertner

- jeg blev meget glad, da jeg blev bedt om at være med i Rådet for Socialt Udsatte, for det er enormt vigtigt at have personer med, som kender til livet som udsat. Som mangeårig misbruger og tidligere hjemløs har jeg mærket, hvordan love og systemet har fungeret og ikke fungeret, siger 43-årige Anja Plesner Bloch.

Hun er formand for Brugernes Akademi og bestyrelsesmedlem hos Gadejuristen. I januar må-ned blev hun også udnævnt til nyt medlem af Rådet for Socialt Udsatte.

- Med min erfaring håber jeg, at jeg kan være med til at sætte fokus på ting, der kan forbedre vilkårene for socialt udsatte, som jo meget ofte har en baggrund fuld af svigt.

Sådan lyder det fra Anja Plesner Bloch, der ved, hvad hun taler om, når det handler om at have oplevet svigt.

Hun voksede op med en mor,

der var psykisk syg og ikke mag-tede at tage sig af hende. Hendes stedfar øvede fysisk og psykisk vold mod hende, et forhold der kulminerede en nat, hvor hun vågnede ved, at han var ved at forgribe sig på hende. Anja Plesner Bloch reagerede ved at protestere og tage kampen op, og det har hun gjort lige siden. De første mange år var det imidlertid en meget selvdestruktiv kamp.

- Jeg husker ikke, at jeg var ked af det eller bange, men jeg var enormt vred, og allerede i 6. klasse begyndte jeg at drikke indædt. Jeg kunne finde på at pjække fra skole for at få fred til at drikke, og så gik jeg til købmanden og købte en flaske æblesnaps, som jeg drak, inden de andre kom hjem. Ikke længe efter begyndte jeg også at ryge hash, fortæller hun.

HjemløsAnja Plesner Bloch var 16 år, da hun kom i sin første døgnbehand-ling med en hashpsykose. Siden fulgte 22 andre døgnbehandlinger for et stadig mere massivt mis-

Hun kender det fra egen kropAnja Plesner Bloch voksede op med vold, incest, en psykisk syg mor og har været i 23 døgnbehandlinger for misbrug. I januar blev hun valgt ind i Rådet for Socialt Udsatte

- Vi tør ikke sige, hvordan det faktisk står til med os, for så risikerer vi, at de stopper vores kon-tanthjælp og fjerner vores børn.

jeg fik selv tvangsfjernet mit barn, da jeg bad kom-munen om hjælp, fordi jeg havde et problem med stoffer, siger Anja Plesner Bloch.

Den Mobile Retshjælp • Store Torv 9, 8000 Aarhus • Tlf.: 72 11 90 77 • [email protected]

Den Mobile Retshjælp - i samarbejde med SAND – De hjemløses landsorganisation

Den Mobile RetshjælpEn retshjælp der ved noget om hjemløse og andre udsatte mennesker...

Hvordan hjælper Den Mobile Retshjælp?

Frivillige medarbejdere giver gratis, juridisk hjælp pr. telefon, e-mail eller ved direkte henvendelse på adressen Store Torv 9, 8000 Aarhus C.

Enhver henvendelse er anonym – du skal ikke opgive personnummer eller adresse.

Det kan du f.eks. spørge om:

• Har kommunen mulighed for at tage min kontanthjælp? • Må min ekskone hindre børnene i at besøge mig? • Kan jeg få hjælp til en lejlighed?

Anja Plesner Bloch glæder sig over, at hun nu kan bruge sine dyrt købte erfarin-ger til at gøre noget til gavn for andre.


@af Birgitte Ellemann Höeghfoto Lars Ertner

eter Merrild er mødt op på Nørrebro Bibliotek i København for at mødes med Tabita Nyberg fra projekt UDEN-FOR. Hun er gadeplansmedarbejder

og står for et it-projekt, hvor hun skal hjælpe hjemløse og tidligere hjemløse med it.

Peter mødte Tabita på Brugernes Bazar i Odense i sommeren 2013, hvor UDENFOR havde fokus på digitalisering og det ny projekt, der skal medvirke til, at udsatte ikke skubbes længere ud i udstødelse og marginalisering, fordi de ikke har adgang og kendskab til bru-gen af it. Peter viste interesse og hoppede på.

- Det er jo fordi, man skal have det der NemID og lort og skidt. Nu skal man jo på den der forban-dede computer, og jeg ejer ikke en, siger Peter.

Han sidder ved et bord i den skønlitterære afdeling med litteratur i ryggen og Tabita ved

sin side. På hylderne står bøger af alle de mo-derne forfattere – også Kirsten Holst, som Peter er i gang med at læse derhjemme. For enden af bordet har han stillet sin rollator, hvor vanterne er fastgjort til håndtagene, og en kurv er fyldt op af to tomme og to fyldte ølflasker.

- Men jeg vil have fat i en computer. Jeg brugte computer for mere end ti år siden, da jeg gik på teknisk skole i Herning, og så læste jeg videre på DTU, hvor vi lærte at lave program-mer til styring af maskiner. Jeg er også uddan-net elektriker for mange år siden. Men jeg har været væk fra arbejdsmarkedet i 15-16 år, hvis ikke mere, fortæller Peter.

Han er i dag 52 år og tidligere hjemløs. Han har sovet på natherberget på Sundholm i en længere periode, men i de sidste to år har han haft egen lejlighed. Og nu er han mødtes med Tabita gennem tre måneder cirka en gang om ugen, hvor de blandt andet har fået etableret NemID til ham.

Først kigger de nogle papirer igennem fra en offentlig myndighed omkring tilbagebetaling af kontanthjælp, som hverken Tabita eller Peter kan finde hoved eller hale i. Det ender med, at de bliver enige om, at han må ringe eller hen-vende sig personligt til borgerservice. Peter har nemlig fået stjålet sin pung, hvor hans nøgle-kort lå, og netop nøglekortet giver ham adgang til NemID.

Uden nøglekort dur helten ikkeDerfor kan de ikke komme ind og se, om der står noget i hans journal hos SKAT. De læg-ger papirerne fra sig for at fokusere på Tabitas bærbare computer.

- Kan du huske, hvor du tænder den, Peter? Bare et enkelt tryk, siger Tabita.

Peter går i gang. - Fint, så slår jeg lige nettet til. I dag vil jeg

gerne vise dig, hvad du kan bruge nettet til, hvis du skal søge informationer, som da du

@@digitalisering

Den digit@le slagside

Når livet leves i kaos, er der næppe tjek på NemID, nøglekort og e-Boks-meddelelser fra offentlige myndigheder

af Birgitte Ellemann Höegh

ra den 1. november 2014 skal al kom-munikation mellem borgere og offentlige

myndigheder foregå via ens e-Boks, medmindre man laver en særordning med borgerservice om at beholde en fysisk brev-kontakt.

Rejsekort og mobiltelefoni skal

anvendes til at købe billetter til den

kollektive trafik, og regninger skal

betales på netbanken med NemID.

Vi skal selv betjene kommunens

hjemmesider for at søge om nyt pas,

kørekort, flytte adresse, eller an-

søge om kontanthjælp, boligsikring

og revalidering.

Digitaliseringen kommer til at

gøre en masse arbejdsgange nem-

mere for rigtig mange borgere, men

den har også en stærk social slag-

side. For socialt udsatte har sjæl-

dent adgang og kendskab til brugen

af it og vil meget let komme til at

føle sig skubbet endnu længere ud i

udstødelse og marginalisering i det

danske samfund.

For hvordan skal man kunne

betjene sig selv digitalt, når man

hverken har bolig eller computer

og ikke kender et tastatur? Helt

konkret har hjemløse svært ved

at komme til en computer og få

adgang til deres e-Boks, bank og

SKAT og dermed få del i de ved-

færdsydelser, som alle borgere i det

danske samfund som udgangspunkt

har ret til.

Digitaliseringsstyrelsen, der

står bag de nye tiltag, har – vel

vidende, at der er socialt udsatte

borgere, der ikke selv er i stand

til at betjene de digitale selvbetje-

ningsløsninger – sørget for en mu-

lighed for hjælp på de kommunale

borgerservicecentre, hvor der vil

være computere og medarbejdere,

der kan hjælpe borgerne med den

digitale kommunikation.

Det er rigtig fint, men der findes

mennesker med så kaotisk et indre,

at de ikke er i stand til at være i det

offentlige rum ret længe ad gangen

og derfor aldrig vil sætte sig foran

en computer de pågældende steder

med hjælp fra en ansat – og andre

har fået karantæne fra det lokale

bibliotek, hvor en computer er til-

gængelig, fordi nogen vurderer, at

de har opført sig uhensigtsmæssigt.

Desuden er der hele nøglekorts-

problematikken – nøglekortene, der

skal give borgere adgang til deres

NemID, kan jo så let som ingenting

forsvinde i samme åndedrag som

hjemløse mister alle deres andre

ting. Det kan ske når de lever på

gaden eller et omskifteligt liv, hvor

de ryger ind og ud af lejligheder

og herberger med deres personlige

ejendele spredt for alle vinde.

Derudover er der eksempler på,

at offentlige myndigheder sender

materiale til e-Boksen, som den

hjemløse og socialt udsatte slet ikke

ser, hvilket kan få den konse-

kvens, at den pågældende mister

sin kontanthjælp, pension eller

boligstøtte.|

Syv millioner kroner til digital hjælp til socialt udsatteSocialministeriet har fra 2012 og frem til 2015 bevilget i alt godt 6,8 millioner kroner til it-hjælp til hjemløse og andre socialt udsatte borgere. Her er listen over de projekter, som har fået støtte til at hjælpe udsatte mennesker med den digitale postkasse, NemID, nøgle-kort og meget andet:| Frivilligcenter Vejle – Projekt Sn@blen| Gallo Huset, Aarhus – it for alle| Kirkens Korshær – Bliv dus med den digitale verden| Perronen Foreningen mod misbrug, Nykøbing Falster – Postcafeen| Viborg Kommune – Projekt it-klar| Odsherred Kommune – Den digitale håndsrækning| Nordfyns Kommune – it-undervisning i trygge rammer for værestedet Bryggerivejs brugere| Esbjerg Kommune – Bedre it-muligheder for brugerne af Refugium| Exit, København, Aarhus, Odense – it-muligheder for indsatte og tidligere indsatte| Den Boligsociale Forening, Nakskov – it-café for socialt udsatte| Partnerskabet, København – it-undervisning til udsatte unge i RG60| Odense Kommune – Et digitalt fokus i hjælpen til socialt udsatte| Kollegiet Gl. Køge landevej, København – Effektiv digital kommunikation mellem hjemløse og socialt udsatte og det offentlige| KFuMs sociale arbejde – Ord&iT – udvikling af udsatte borgeres iT-færdigheder via ordblindeundervisning| Fredericia Kommune – Borger-it-guider| Missionen blandt Hjemløse, København – Projekt Offside

Hus Forbi-sælger Peter Merrild har fået NemID og vil gerne lære mere

Det der google

F

P

@digitalisering


@@digitalisering

@Digital inklusionMere om projekt UDENFORS it-projekt

I slutningen af 2012 startede projekt uDEN-FOR projektet ’Klar til den digitale verden - styr-kelse af socialt udsatte gruppers it-muligheder’, også kaldet ’it-projektet’. Med visheden om de nye it-udfordringer er tilknyttet en gadeplans-medarbejder, Tabita Nyberg, som de hjemløse har kendskab og tillid til. Hun tager ud på gaden med en bærbar computer og iPad og møder de hjemløse og tidligere hjemløse.

- For os handler det ikke kun om kontakt til offentlige myndigheder, men også om at de hjemløse bliver inkluderet i det digitale samfund og holder fast i de rettigheder, man stadig har til personlig betjening på borgerservice. i november 2014 vil alle automatisk få en digital postkasse, medmindre man går ned på borgerservice per-sonligt og ansøger om fritagelse, hvortil man skal opfylde visse kriterier, siger Tabita.

Hun fortæller videre, at nogle af de proble-mer, vi kender i dag, er, at nogle af de hjemløse slet ikke ved, hvad digital post er.

- Man kan diskutere, om det er etisk korrekt, at der sker tiltag for folk, som de slet ikke er bekendt med. Et anden problem er udstedelsen af NemiD, da mange af de hjemløse mangler den gyldige billedlegitimation, som det kræver. Man kan komme uden om billedlegitimationen ved at få tilsendt sit NemiD til sin adresse, men det er jo ikke muligt for dem uden et hjem. Gyldig billedlegitimation er for eksempel gyldigt pas eller kørekort, hvilket de færreste hjemløse har, samtidig med at det koster mange penge. i stedet kan man anskaffe sig et knallertkørekort, som er en billigere løsning, men hertil skal man fremvise sin dåbsattest, som kan hentes på sognet, siger Tabita, der både har kontakt til gadehjemløse og socialt udsatte.

- Min generelle oplevelse er, at de har svært ved at se formålet med NemiD og interessen stopper, fordi anskaffelsen hurtigt bliver en forvirrende og omkostningsfuld proces. Men jeg mødes blandt andet med en gadesover, der giver udtryk for, at han gerne vil have NemiD, fordi han har indtryk af, at det er noget, man skal have. Han vil gerne opfylde sin borgerpligt. For nogle handler det om at lære og benytte sig af en iPad af hensyn til ens egen interesse og tidsfordriv, andre vil gerne have en Facebook-profil, så de kan støtte op om deres netværk, hvis familien for eksempel bor langt væk, siger Tabita. |

mistede din pung i sidste uge, siger Tabita. - Ja, den blev jo stjålet ude på Christiania,

medgiver Peter. - Og der hjalp jeg dig jo med at finde et tele-

fonnummer til det sted, hvor du skulle spærre dit kort. Det vil jeg gerne vise dig, hvordan du selv kunne have fundet. Men start nu med at åbne internettet, siger Tabita og guider Peter videre.

- Godt, og hvis du går på det, der hedder Google … med to o’er … så kan du søge derfra. Google er en stor søgemaskine, og der kan man altid gå hen, hvis man ikke kender adressen.

Peter har godt hørt om google før, blandt andet, når han har set fjernsyn.

- Men jeg har jo aldrig beskæftiget mig med det. Og det var egentlig OK ikke at vide noget om det. Jeg var jo ikke kommet på nettet, hvis ikke den der digitaliseringstvang var dukket op. Førhen interesserede det mig overhovedet ikke. Men nu er jeg jo også blevet pensionist, så hvad fanden skal jeg ellers lave?

Tabita guider Peter ind på hans banks hjem-meside. Lærer ham om fanernes funktioner i toppen, og hvordan man i det hele taget ori-enterer sig bedst på sitet for til slut at komme over til det sted, hvor der er informationer om spærring af kort.

Peter lærer, hvordan man går et skridt til-bage på et site med den store pil oppe i venstre hjørne og finder selv det sted, hvor åbningsti-derne for hans bank er angivet.

Fisketegn og ikke fisketorvBagefter viser Tabita Peter rundt på kommu-nens hjemmeside og blandt andet derhen, hvor man kan søge om et nyt sundhedskort.

- For det mistede du jo også. Her kan du be-stille et nyt, så du slipper for at tage ud på bor-gerservice. Giver det mening? spørger Tabita.

- Ja, men jeg kan nu bedst lide at sidde og snakke med dem face to face, for jeg har jo en ret god kontakt til dem på borgerservice, siger Peter.

- Okay, men jeg ville bare vise dig, hvor man finder informationerne. Er der noget bestemt, du kunne tænke dig at søge efter? Man kan jo også bruge det til tidsfordriv ved for eksempel at gå på YouTube og se et gammelt klip eller høre et godt nummer, siger Tabita.

Peter er sammen med nogle kammerater ved at søge fisketegn. Det er en af de andre, der har ansøgt for dem allesammen, men Peter vil gerne ind på nettet og finde ud af, hvor det er, kammeraten har søgt. For han har ikke fået det endnu.

- Hvis du ved, hvor han har købt det, så kan vi jo tjekke op på det, siger Tabita.

- Naturstyrelsen – det er det eneste sted, siger Peter og skriver fisketegn i søgefeltet.

Der kommer flere forslag op – blandt andet også et for Fisketorvet.

- Fisketorvet – det har sgu ikke noget med sagen at gøre, siger Peter småirriteret.

- Jeg ved sgu godt, hvor det gamle fisketorv lå henne. Det lå ved Nordhavn, og fiskedamen

- Jeg var jo ikke kommet på nettet, hvis ikke den dér digitaliseringstvang var dukket op. Førhen interesse-rede det mig overhovedet ikke. Men nu er jeg jo også blevet pensionist, så hvad fanden skal jeg ellers lave?

Peter Merrild

stod inde ved Gammel Strand. Men nu er hun væk, siger Peter og begynder på en længere historie om, hvor det er bedst at købe frisk fisk for derefter at komme ud af endnu et spor om dengang, han gik og samlede flasker i nogle skraldespande, og der var et menneske, der gav ham 100 kroner.

- Sådan er folk, siger Peter og taler længe om sine oplevelser med at sælge Hus Forbi, der mest af alt er af positiv karakter. Tabita er lyttende, men forsøger at komme tilbage på it-sporet.

- Jeg håber bare, at jeg kan hjælpe dig ordenligt med, at du kan bruge en computer i fremtiden, siger Tabita.

- Det er jo det. Og så skal jeg nok selv finde ud af, hvad jeg skal bruge den til, siger han og viser en gammel trykknaptelefon frem.

- Den er jo ikke fra det her årti. Men den an-den, jeg havde, var møgbesværlig. Der var godt nok GPS på, og derfor ved jeg, at der er præcis 1,6 kilometer fra min lejlighed og herned til

Bragesgade … og 800 meter til Bispebjerg Ho-spital. Det er jo ingenting, siger Peter.

Peters balancenerve er blevet ødelagt på grund af druk. Det er derfor han vandrer om-kring med en rollator som støtte, og så går han desuden altid i sandaler.

- Mine fødder vipper opad, så det bliver jeg nødt til - også her om vinteren. Og det er fint nok. Det handler bare om at have gode nok sokker, siger han og slutter med at lave en aftale med Tabita et par uger frem.

- Er der noget bestemt, du vil kigge på, spør-ger Tabita.

- Ja, for mon ikke jeg har fået de sidste papirer fra SKAT til den tid. Så vil jeg også selv gå ind og kigge på det, for jeg forstår ikke en meter af det, siger Peter.

- Det er en aftale, men så husk dit nye nøg-lekort, som sikkert også er kommet frem til den tid, slutter Tabita. |

- Jeg håber bare, at jeg kan hjælpe dig ordenligt med, at du kan bruge en computer i fremtiden.

Tabita Nyberg, gadeplansmedarbejder fra projekt UDENFOR

@digitalisering


@@af Birgitte Ellemann Höeghfoto Lars Ertner

or tre år siden sov John Hansen på et klinkegulv i et natherberg. I dag bor han i sin egen lejlighed og er ansat som tovholder på Hus Forbis it-projekt, Di-

gitalsjasen. Her skal han hjælpe sælgerne med at komme ind i it-kampen og mestre de nye digitaliseringskrav.

Hver dag mellem klokken 9 og 12 kan Hus Forbi-sælgerne få hjælp til de mange it-tiltag, der bliver implementeret i 2014. John Hansen har siden begyndelsen af 2013 været ansat i Hus Forbis salgsafdeling, hvor han har været god til at få skovlen under husets kørselslister og lager – blandt andet fordi han har en bag-grund som revisor.

- Jeg er talmand og kan godt lide, at der er orden i tingene. Jeg er ikke verdens største

ekspert på it, men jeg har en evne til at sætte mig ind i tingene og finde ud af, hvordan vi kan hjælpe sælgerne bedst med at få blandt andet NemId, så de kan modtage elektronisk post. Derudover vil jeg gerne være med til at give dem mulighed for at opbevare deres dokumenter hos os og få adgang til deres post, så vi kan advisere dem, når der dukker vigtige dokumenter op i deres indbakke, fortæller John Hansen.

Der er mange oplagte grunde til, at netop John Hansen er den helt rigtige mand til at drive det nye it-projekt. For udover, at han er god til tal, har han en baggrund som avissælger og hjemløs, som giver ham den rette empati og forståelse for, at det kan være vanskeligt at få styr på sine personlige papirer i en kaotisk hverdag på gaden.

- Jeg kan udmærket godt huske de for-hindringer, der ligger i et liv på gaden. Mine

Tidligere sælger bliver Hus Forbis it-rådgiverTovholder i nyt projekt kender til livet på gaden

talegaver og min diplomati fejler i al fald ikke noget, og så mener jeg selv, at jeg har et fint forhold til sælgerne. Da jeg gik på gaden, gik jeg meget for mig selv og har ikke nogen uven-skaber fra gadelivet, fortæller han.

Orange johnJohn Hansen har faktisk været i avisen tid-ligere. Det var for tre år siden, da han sov på natherberget i Hillerødgade. Da optrådte han på bagsiden som ny sælger, og på billedet, vi bragte, sad han i en orange kedeldragt, der med tiden gav ham kælenavnet Orange John.

I artiklen fortalte han, at hans voksne dat-ter havde sendt ham den orange kedeldragt med posten, og hvis man mødte ham på gaden, havde han den altid på. Han fortalte også, at de penge, han sparede op, med datterens hjælp blev sat ind på en konto for at have til et indskud til en lejlighed i Jylland. Dengang var hans indtjening fra Hus Forbi-salget hans eneste indtægtskilde, og det, der kendetegnede ham bedst, var, at han havde en ukuelig trang til at komme videre med sit liv på egen hånd –

et liv, der oven på ludomani havde sendt ham på gaden gennem tre år.

’Jeg har aldrig gennemført en bjælde i mit liv, så hvis det lykkes, har jeg gjort en forskel,’ sagde John dengang. Og det kom det faktisk til.

Erklæret målsæt om fast job- Jeg kom aldrig tilbage til Jylland. I stedet begyndte jeg at komme fast på en bodega på Nørrebro og blev inviteret med til en påske-frokost. Og det var noget af en proces at blive klippet og gå ud og købe tøj, fordi jeg jo boede på gaden. Men jeg mødte en pige, som blev min kæreste, og det er hun stadig i dag, fortæller John Hansen.

John Hansens kæreste var ansat i Køben-havns Kommune. De svingede godt, og hun blev en af årsagerne til, at han kom op i om-drejninger, fik søgt kontanthjælp og et halvt år efter havde sin egen lejlighed.

- Mit salg af aviser havde hjulpet mig med at blive mere social, men jeg var godt klar over, at jeg gerne ville videre. Så jeg stoppede med at sælge aviser, men forsatte med at komme i

- Jeg er ikke verdens største ekspert på it, men jeg har en evne til at sætte mig ind i tingene og finde ud af, hvordan vi kan hjælpe sælgerne bedst med at få blandt andet NemID, så de kan modtage elektronisk post.

- Når jeg snart udsteder sælgerkort nummer 1.800, føler jeg, at der er utrolig trist, at så mange mennesker har brug for det. Jeg håber, at min medvirken kan få lukket nogen mennesker ud i den anden ende.

Hus Forbis lokaler og begyndte at hjælpe lidt til. Min erklærede målsætning var at få et job hernede, og jeg endte med at være heldig, siger John og smiler ved tanken. For han trives oprigtigt med et fast job.

- Jeg kan godt lide den rytme, det giver at stå op på samme tid hver morgen – bom! – og jeg er ikke kommet for sent en eneste gang, fortæller han.

John har i dag en fin kontakt til sin datter, der er blevet 24 år og har to børn, og så har han desuden fået sat sin ludomani til vægs.

- Min kæreste kan ikke fordrage at spille, så jeg har i min proces måttet prioritere, hvad der er vigtigst. Jeg har tidligere set mig selv i så mange situationer, hvor jeg har flygtet skrigende, når det er blevet svært, men i dag står jeg stille og siger: ’Det må jeg håndtere,’ fortæller han og glæder sig til at gå i gang med sit nye job.

- Når jeg snart udsteder sælgerkort num-mer 1.800, føler jeg, at det er utrolig trist, at så mange mennesker har brug for det. Jeg håber, at min medvirken kan få lukket nogle menne-sker ud i den anden ende, slutter han. |

John Hansen har faktisk været i avisen tidligere. Det var for tre år siden, da han sov på natherberget i Hillerødgade. Da optrådte han på bagsiden som ny sælger og på billedet, vi bragte, sad han i en orange kedeldragt, der med tiden gav ham kælenavnet Orange John.

Arkivfoto H

olger Erik Henriksen

F

@digitalisering @digitalisering


@@digitalisering

@@digitalisering


lere organisationer prøver at gøre noget ved de voldsomme problemer, som hjemløse og andre,

der ikke bruger computere som de fleste, får til november, når det of-fentlige bliver digitalt. Deriblandt Foreningen Hus Forbi, som er mere end den avis, du holder i hånden lige nu. Hus Forbi er de hjemlø-ses egen forening, som nu i gang med at etablere et projekt, der vil hjælpe avisens sælgere med de it-problemer, der måtte opstå.

- Vi ved, at vores sælgere har rigtig svært ved at leve op til alle de krav, der er fra blandt andet jobcenteret. De har svært ved at få deres post, og problemerne bliver forværret, når de alle skal have en e-Boks. Så vi vil gerne hjælpe til, at de ikke bliver mere udstødte, når alt bliver digitaliseret, siger sek-retariatsleder i Hus Forbi, Rasmus Wexøe Kristensen.

For ham at se er Digitaliserings-styrelsens tiltag med hjælp på de kommunale borgerservicecentre ikke tilgængeligt nok for deres målgruppe.

- Vi har jo kontakt til nogle af de allermest kaotiske mennesker, der lever på gaden. Så bare det at gå ind på et bibliotek eller på et borgerservicecenter er en udfor-dring. Og hvis man samtidig skal spørge til noget it, kan det være endnu sværere. Hus Forbis formål er at understøtte og udvikle folk for at forbedre deres livssituation, så hvis vi laver en miniborgerser-vice i et miljø, hvor vores sælgere er trygge, kan vi gøre en forskel, der ligger i tråd med hele Hus Forbis formål, siger Rasmus Wexøe Kristensen.

Hus Forbi kommer i høj grad til at ’asfaltere, mens vi kører.’

- Det, vi har i tankerne lige nu, vil være hjælp til at søge om hjælp til flytning, sundhedskort, pas, boligstøtte, begravelse, bopælstest,

feriekort, enkeltydelser, folkeregi-ster, registrering, tolkehjælp, skat og jobsøgning. Nu skal man også til at lave en jobblog, hvor man løbende skal registrere, hvilke job man har søgt. Vi vil også gerne tilbyde hjælp til at opbevare vig-tige papirer som dåbsattest, pas, nøglekort, betalingskort, hævekort og vaccinationskort samt oparbejde en kalenderfunktion, hvis der er vigtige datoer, man skal huske, siger han.

ErfaringHus Forbi har allerede nu stor erfaring med, at de mange per-sonlige dokumenter, som sælgerne har brug for, har en tendens til at forsvinde. Når de møder op i Hus Forbis cafe for at købe aviser eller få hjælp af en af husets tilknyttede læger eller gadesygeplejersker, står de ofte og mangler deres sælger-kort eller sundhedskort.

- Så er man faldet i søvn på en bænk, har sat sin taske, fordi man skal på et toilet, eller man har lige fået en til at holde sin taske, en som viser sig, man ikke kunne sto-le på. Der er også mange, der læg-ger tingene hos venner, men deres relationer kan være kortvarige i den her verden, og vedkommende er hurtigt flyttet væk igen, fortæl-ler Rasmus Wexøe Kristensen.

Han tilføjer, at Hus Forbi efter at have eksisteret i 20 år er et meget velkonsolideret projekt for hjemløse.

- Og vi forventer da også at ek-sistere de næste 20 år. Derfor kan vi godt stå inde for at have nogle personlige dokumenter liggende for andre mennesker, siger han.

Med visheden om, at der er mange socialt udsatte mennesker, som ikke får åbnet deres fysiske post og dermed ender med at miste lejligheder og økonomiske tilskud, ved Rasmus Wexøe Kristensen også godt, at det vil være ureali-stisk, at sælgerne kan holde styr på deres digitale post.

Miniborgerservice hos Hus ForbiForeningen Hus Forbi prøver at hjælpe sælgerne gennem kaos

- Vi har jo kontakt til nogle af de allermest kaotiske men-nesker, der lever på gaden. Så bare det at gå ind på et bibliotek eller på et borger-servicecenter er en udfordring.

Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariats-

leder i Hus Forbi

Faf Peter Rathmann

Søren Grønkvist har været hjemløs i to dage, da Hus Forbi møder ham på herberget Vejle Herbergs Venner i Havnegade, hvor han er flyt-tet ind sammen med sin hund Dio. Hunde har ellers normalt ikke adgang.

Men herbergsleder Bettina Sørensen har gjort en undtagelse og sat Dio på prøve. Dio har nu sin madskål ved siden af Sørens køje i soverummet med otte sengepladser. Dio har også sin egen side på Facebook, fortæller Søren Grønkvist.

Han er blevet smidt ud af ekskæresten og har en hård tid.

- Det kulminerede i forgårs, da hun mødte op med sin nye kæreste og tre andre gutter. Jeg fik fem minutter til at pakke min kuffert. Så stod jeg på gaden med min hund, fortæller Søren, der er 43 år.

Han er ved at finde sig til rette i herbergets trygge atmosfære.

- Folk kan blive her lige så længe, det tager at hjælpe dem videre, siger Bettina Sørensen. Hun har opfordret Søren til at deltage i den pc-vejledning, som projekt Sn@bel tilbyder hver mandag aften på herberget.

- Det vil jeg gerne. Jeg ved ikke meget om computere. Jeg kan logge ind og ud og tanke taletid til mobiltelefonen. Og så kender jeg Facebook. Men nu skal jeg have en digital post-kasse, har jeg hørt, for man modtager jo ikke papirpost fra det offentlige i fremtiden. Jeg ser

frem til, at nogen kommer og lærer mig det med nøglekort og NemID, siger Søren Grønkvist.

To fingreHan viser tre tætskrevne A4-sider, som er en fin fortælling om en sejltur på Øresund til Kul-len i hans yngre dage. Han skrev den under en aktivering, hvor det ellers handlede om at skrive jobansøgninger.

- Det var hurtigt overstået at skrive de

ansøgninger. Men vi skulle blive siddende, og så fandt jeg på at skrive, mens de andre gik på Facebook eller spillede på computeren. Det tog sin tid at skrive, for det var med to-finger-systemet, siger Søren og viser hvordan ved at taste på herbergets computer med sine pege-fingre.

Projekt Sn@bel har sørget for en computer. Desuden har herberget sin egen stationære og får også nogle bærbare, fortæller Bettina Sørensen.

- Det er den sidste løsning, folk vælger: at gå på herberg for at lære at betjene en computer. Mange af vores brugere kan ikke finde ud af det. Mange narkomaner og alkoholikere ved ikke, hvad it er. Mange hjemløse har ingen NemID, fordi de ikke har en adresse, eller fordi de ikke har den billed-ID, som kommunen kræ-ver, konstaterer Bettina Sørensen.

Søren Grønkvist vil gerne skrive flere for-tællinger. Han vil også gerne slægtsforske.

- Det har jeg set på Facebook, at man kan. Desuden kan vejlederne fra Sn@blen sikkert

lære ham nogle fif, så han skal bruge mindre tid på at opdatere Dios Facebook-side. |

Sn@blens rækkeviddeProjekt Sn@blen Frivillig mobil it-hjælp drejer sig om at skabe et samarbejde mellem Frivilligcenter og Selvhjælp Vejle og væresteder i Vejle, hvis brugere kunne være interes-serede i at få gratis og uforpligtende it-hjælp.it-hjælpen skal tilrettelægges, så den passer til brugernes behov og udføres af en kom-petent frivillig vejleder. it-hjælp kan for eksempel være til at klare: | Nem-iD til at logge på netbank, borger.dk, skat.dk, jobnet.dk og så videre | bruge internettet til at søge informationer om fx læge, åbningstider, nyheder, vejr | sende e-mails, så man bedre kan holde kontakt med familie og venner | overføre billeder til pc, åbne billeder og sende billeder med mail.

Hunden er også

på Facebook Søren Grønkvist er hjemløs og lærer om computere hos Vejle Herbergs Venner

- Jeg ser frem til, at nogen kommer og lærer mig det med nøglekort og NemID

man kan fritages for digital post

For borgere, der trods hjælp og vejledning ikke kan bruge den digitale postkasse, bliver det muligt fortsat at kunne modtage brevpost på normal vis, også efter at loven er trådt i kraft for borgere 1. november 2014, op-lyser Digitaliseringsstyrelsen. Borgere vil kunne anmode om fritagelse ved personlig fremmøde i den kommune, de bor i. Hvis en borger lever op til et af fritagelseskriterierne og ønsker at blive fritaget, er udgangspunktet, at borgeren møder op personligt hos borgerservice og afgiver erklæring herom. For en person, der ikke selv kan afgive erklæring, vil det være muligt, at en anden person, for eksempel en pårørende eller plejepersonale, kan afgive erklæringen.

Men lige præcis den digitale post kan ende med at blive en fordel i den sammenhæng, for Hus Forbi forventer at kunne blive tilføjet som en ekstra kontaktper-son, når der kommer vigtig e-post til en af deres sælgere.

- Så kan vi få en mail om det og for-søge at tage kontakt til vedkommende. Vi skal have en form for fuldmagt, og det skal vi til at have arbejdet os ind på. Vi ved, at det er et stort ansvar, vi tager på os. Hvis man bliver indkaldt til et møde i jobcenteret, skal vi nok gøre, hvad vi kan, for at hjælpe til. Hus Forbi har et landsdækkende net-værk til distributions-steder på herberger og væresteder, så selvom projektet kommer til at ligge i København, vil vi kunne klare meget over telefonen, siger han.

TryghedFor at kunne hjælpe sælgerne bedst muligt har Hus Forbi, som omtalt side 12-13, ansat en tidli-gere sælger til at varetage det nye it-tiltag. Han skal hjælpe sælgerne med de problemer, der opstår for

dem, på husets computere. Rygterne om de mange nye

it-tiltag har allerede påvirket sælgerne en hel del. De kommer til medarbejderne med en masse spørgsmål og bekymringer. Er det gået i gang? Hvornår sker det

næste? Og kan jeg regne med at få min post? lyder nogle af spørgsmålene.

- Der er mange, der hører noget med det ene øre og får en bekymring ud af det andet. Der er ingen grund til at slippe tøjlerne nu og smide nøglerne væk. Vi vil være der og følge dem til dørs. Den praktiske opgave er lige nu at betrygge folk og sørge for, at det her ikke betyder, at de kommer endnu mere på kant med samfundet, end de allerede har været, slutter han.

For Hus Forbi er det et håb, at der vil være sælgere, der bliver så stabile i it, at de vil få lyst til at kunne håndtere det helt selv. I den sammenhæng vil et kursus være relevant. |


@@digitalisering

Udsatte vejledes i VejleProjekt Sn@blen socialt udsatte borgere it-hjælp til at begå sig i den digitale virkelighed

af Peter Rathmann

n@blen hedder et it-projekt i Vejle, hvor frivillige hjælper hjemløse og andre udsatte borgere med at betjene en

computer og ruste dem til kommunika-tion med det offentlige via internettet.

Folk behøver ikke være dumme, fordi de ikke lige har tjek på en com-puter og dens mange muligheder, siger Marie Jønsson, der er projektleder for Sn@blen.

- Vi giver vejledning til alle, der har lyst og behov, og der er et stort behov. Den digitale postkasse og NemID fyl-der mest. Nogen kan slet ikke forstå, hvad det er, siger Marie Jønsson.

Projektet er for-ankret i foreningen Frivilligcenter & Selvhjælp Vejle, som skaffer it-vejlede-re og pc’er.

Sn@blens stab af frivillige består af en datamatiker, en softwareud-vikler, en førtidspensioneret it-nørd, to sosu-assistenter, en lagerchef, en pædagogstuderende og tre arbejdsløse (som må arbejde frivilligt i op til fire timer om ugen). To af de frivillige er tilknyttet projektet som henholdsvis marketinghjælper og fundraiser. De er alle skrappe til computere.

- Men det er lige så nødvendigt,

at de er menneskekendere og gode til at skabe tillid og en tryg atmosfære omkring sig, siger Marie Jønsson.

TryghedDe otte it-vejledere er delt op i fire hold, som på et fast tidspunkt hver uge tager ud til fire væresteder i Vejle og giver to timers it-vejledning: Vejle Herbergs Venner (for hjemløse), Huset (for sindslidende), Himmelblå (for eksmisbrugere) og Café Parasollen (for alle udsatte).

- Hele ideen er, at vi kommer der, hvor brugerne føler sig trygge. De ville ikke komme, hvis det foregik her

i Frivilligcenteret, siger Marie Jønsson.

Målsætningen er, at så mange som muligt tager imod tilbuddet.

- Nogle skal have hjælp til bare at tænde

og slukke computeren, og så tager vi den derfra. Andre vil gerne have hjælp til at købe en computer og installere programmer. Men det handler også om sociale muligheder som at oprette en mailadresse eller gå på Facebook og holde kontakten til venner og familie, siger projektlederen.

Sn@blen-projektet løber de næste to år på en bevilling fra Socialmini-steriet på godt en halv million kroner. Herefter er tanken, at projektet vide-reføres i kraft af de frivillige. |


I 2013 meldte Kofoeds Skole sig ind i it-kampen for at hjælpe så mange som muligt af deres elever på skolen og på gaden til at kunne håndtere de nye digitale tiltag gennem kurser og undervisningsforløb. Samtidig har de etableret et samarbejde med Københavns Kommune, der også er opmærksom på pro-blemstillingen. Her har de iværksat en indsats, de kalder ’Bor-gerservice 2GO’, hvor medarbejdere i borgerservice tager ud i bybilledet på nogle ladcykler med et mobilt kontor og hjælper de borgere, der henvender sig. Vi har talt med forstander af Kofoeds Skole, Robert Olsen, om årsagen til deres it-tiltag.

Hvad har været din største bekymring i forbindelse med de nye it-krav?

- Vores bekymring er, at nogle af dem, vi har her og på gaden, ikke kommer til at benytte den teknologi og de meto-der, de fremadrettet vil bruge i den offentlige forvaltning. De fleste har ikke og kan heller ikke håndtere en computer. Vi møder folk, der reelt er analfabeter, og mange har sprog som en udfordring. Det kræver også en vis logik at kunne oprette ting i det offentlige system, og det er ikke alle, der har den logiske tankegang, som det her fordrer. Så vi er gået i gang med projektet for, at gruppen bliver så lille som mulig. Jeg har oplevet mennesker, der ikke må henvende sig til deres sagsbehandler uden e-mail og kan miste kontanthjælp, hvis de ikke henvender sig korrekt. Der er mange, som er beret-tiget til boligsikring, men som ikke får det i dag, og når det bliver kørt over internettet, bliver der helt sikkert endnu flere, der ikke får de ydelser, de er berettiget til.

Hvem af jeres elever benytter sig af jeres kurser?- Et bredt spekter af den gruppe, vi har her – ældre og

yngre, mænd og kvinder, danskere og udlændinge og folk, der står her og nu med et reelt problem.

Er det ikke kun de ressourcestærke, der dukker op?– Nej, når man går her, er man udenfor på en eller an-

den måde, så vi prøver at gøre dem så ressourcestærke som muligt.

Hvad får de ud af det?- Der er flere, der lærer mere, men om alle når i mål med

alle de ting, man skal kunne i det offentlige, kan jeg ikke love. For hele tiden sker der jo ændringer ude på det digitale marked.

Er det realistisk, at de svageste vil dukke op? – Nej, og derfor er det godt, at Hus Forbi har taget initiativ

til at hjælpe dem, der kommer hos Hus Forbi. Vi ser folk, der sjældent når op til kommunen og får den rigtige hjælp. Hvis man skal parallelisere, så lykkedes det i hvert fald ved kom-munalvalget at få flere folk til at stemme, ved at der dukkede folk op og motiverede brugerne på Københavns væresteder. Det tror jeg, at det offentlige har lært rigtig meget af.

Ser du slet ikke nogen fordele ved, at alle henvendelser fra det offentlige system kommer til at være tilgængelige digitalt, nu de socialt udsatte borgere i forvejen har svært ved at åbne rudeku-verter og gemme regninger?

- Det lyder måske rigtigt at drage den konklusion, men man skal være bevidst om, at det kræver, at man kigger på sin e-Boks med jævne mellemrum. For nylig var jeg selv inde på min egen e-Boks, og jeg havde ikke været der i flere må-neder og anede ikke, hvad der foregik. Men ja, som udgangs-punkt er det meget godt, at der er et sted, hvor alle ting er, og så kan alle finde det. |

På it-skolebænkenKofoeds Skole er også inde i it-kampen

- Vi giver vejledning til alle, der har lyst og behov, og der er et stort behov.

Saf Peter Rathmannfoto Bjørn Stig Hansen

rønland regnes for det mest voldelige sam-fund i verden. Landets domstole kan ikke følge

med kriminaliteten og er tæt på at kollapse. Tusindvis af uafgjorte retssager har hobet sig op. Sam-tidig mangler Grønland næsten halvdelen af de lægdommere, som skal afgøre sagerne.

De lange ventetider ved Retten i Grønland og ved kredsretterne har fået politimesteren i Grønland til at tilbagekalde et større antal krimi-nalsager. De vil aldrig blive afgjort, og de skyldige går dermed fri.

I forvejen ligger hele 1.900 straffesager i bunken på i alt 6.400 sager, som venter på at komme for retten.

-Vi taler om et bjerg af især straffesager. Det er alt for mange, siger dommeren i Grønland, Birgit Skriver, til Hus Forbi.

De fleste straffesager handler om vold. Volden i Grønland sker som oftest inden for hjemmets fire vægge og/eller i forbindelse med alkohol.

Rekord i voldVolden i Grønland per 10.000 indbyggere er otte gange højere end i andre lande. Det fremgår af en undersøgelse foretaget af den grønlandske radioavis KNR, som i 2009 sammenkørte en FN-under-søgelse af vold og drab i 71 lande med tal fra Grønlands Statistik og politiet.

Undersøgelsen viste, at Grøn-land ville være nummer et på listen over antal anmeldte tilfælde af vold per 10.000 indbyggere.

Der er også et stort efterslæb af fogedsager, som typisk handler om, at folk skylder penge:

- Det er relativt svært at forkynde (indkalde til retten) i Grønland. Man skal have fat på folk mange forskellige og afsides

steder, og de har ingen interesse i at møde i fogedsager, forklarer dommer Birgit Skriver.

Den Grønlandske Retsvæsens-kommission anbefalede i sin åre-lange gennemgang af retssystemet i Grønland, at landet bibeholder sit særegne system med lægdom-mere, som altså ikke er uddannede jurister, men almindelige borgere med en efteruddannelse.

Men samtidig skal lægdom-merne kunne fungere i et stadigt mere professionaliseret retssystem og dømme i ofte meget komplicere-de sager. Det er en udfordring for fagjuristerne ved Retten i Grøn-land at levere en tilstrækkeligt pædagogisk undervisning. Nogle kan ikke indfri de faglige krav til lægdommergerningen, og andre falder fra undervejs.

Mangler dommere Der er i øjeblikket syv faste dom-mere ved kredsretterne, men der mangler fem.

- Kommissionens anbefalinger var meget ambitiøse i forhold til de reelle forhold, siger dommer Birgit Skriver.

Også lægdommerne lider under den langvarige sagsbehandling og det enorme efterslæb.

- Det er ødelæggende for ar-bejdsglæden, at man som lægdom-mer ikke kan møde de berettigede forventninger. Sagsbunken føles som et kolossalt ansvar og en ko-lossal belastning, siger dommeren.

Det grønlandske retssystem, som skal betjene landets godt 56.000 indbyggere, er en del af de danske domstole og hører derfor under Justitsministeriet. Den danske regering besluttede sidste år at afsætte 20 millioner kroner over de næste tre år til at få bund i sagsbunken. Birgit Skriver vil ikke kommentere, om pengene er tilstrækkelige:

- Men beløbet er relevant, siger dommeren til Hus Forbi.|

Grønlands retssystem tæt på sammenbrud

Mangel på lægdommere og en bunke på 6.400 uafgjorte retssager bety-der, at nogle forbrydere går fri af straf i verdens mest voldelige samfund

G


af Birgitte Rørdam

Tidligere inspektør i Anstalten ved Herstedvester, Hans Jørgen Engbo, er kendt for at kritisere, at grønlændere sendes til afsoning i Danmark 4.000 kilometer væk fra deres land og familie. Den 1. juli 2013 tiltrådte han som di-rektør for Kriminalforsorgen i Grønland, hvor han skal udvikle landets nye krimi-nallov. Han skal blandt andet forberede en ny anstalt i Nuuk, som vil betyde, at alle grønlandske fanger fra 2017 skal afsone i deres eget land.

Hvad er baggrunden for, at du har valgt at tage til Grønland som direktør for Kriminalforsorgen?- Jeg har via mit arbejde i Herstedvester beskæftiget med mig med grønland-ske indsatte, der er anbragt i forvaring i Danmark, og det har skærpet min interesse for det grønlandske retssy-stem. i Grønland bruger man ikke straf, men foranstaltninger. Formålet er at hjælpe de domfældte, så de kan klare

sig uden at begå ny kriminalitet. De bliver idømt advarsler, betinget dom, tilsyn, samfundstjeneste eller anbrin-gelse i en åben anstalt. Kun ved meget alvorlige forseelser idømmes til lukket anstalt. Den måde at arbejde på giver god mening i Grønland, og for mig er det spændende at være med til at få et retssystem op at stå i et land, hvor tankegangen er så anderledes.

Hvad er det grønlandske retsvæsens største problem set med dine øjne?- Det har været et stort menneskeligt problem at deportere grønlændere flere tusind kilometer væk for at afsone på ubestemt tid i Danmark. Det bliver nu afhjulpet ved, at der bliver lavet en anstalt i Nuuk til dem, der bliver idømt forvaring. For en del bliver det lige så besværligt, som hvis de skulle til Her-stedvester, for afstandene er enorme i Grønland. Mange vil skulle med helikopter, hundeslæde, snescooter eller båd for at afsone eller besøge en indsat. Alligevel er det langt bedre, for det er deres land, deres sprog og deres kultur.

Hvad er de vigtigste punkter i den nye kriminallov?- Et af dem er, at man har indført samfundstjeneste. Der er indtil nu kun afsagt få domme til samfundstjeneste, og min opgave bliver at vænne systemet til at bruge det mere. Dels for at spare på pladserne i de åbne anstalter, og dels fordi det er en grundlæggende idé i Grønland, at man skal bruge mindst mulige indgreb. Og her er samfunds-

tjeneste en god foranstaltning, fordi afsonere kan blive i deres hjem og passe deres arbejde og familie.

Hvad er den største opgave, der venter dig?- Den nye anstalt i Nuuk er en af dem. Den kommer til at ligge smukt med udsigt over Godthåbsfjorden, men opgaven består i at skabe indhold i anstaltslivet. Her tænker jeg på at sikre tilbud som beskæftigelse, uddannelse og psykolog- og misbrugsbehandling til de indsatte. Man har ingen erfaring med den slags i grønlandske anstalter, fordi man normalt lader folk gå ud og passe deres arbejde. Samtidig er her ikke behandlingsressourcer, som man har i Danmark. På Herstedvester er der eksempelvis fem psykiatriske overlæger og 10 psykologer til 160 indsatte. Det kan man slet ikke mobilisere i Grønland. Så udfordringen bliver at opbygge et system, der sikrer tilstrækkelig faglig hjælp til de indsatte.

Hvad håber du at opnå som direktør for Kriminalforsorgen i Grønland?- Jeg synes især, at det er vigtigt at be-vare det særlige i Grønland og gøre det i tæt dialog med det grønlandske selv-styre. Retssystemet hører stadig under den danske stat, men selvstyret kan når som helst beslutte, at de vil overtage det. i det lys er det fantastisk vigtigt, at udviklingen af Kriminalforsorgen sker i respekt for den grønlandske tankegang, så det bliver nemmere at overtage for selvstyret. |

af Poul Struve Nielsenfoto Bjørn Stig Hansen

’I Grønland er jeg for dansk, og i Danmark er jeg ’bare’ grønlænder,’ hedder en rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om grønlændere, der bosætter sig i Danmark og lever som socialt udsatte.

Omdrejningspunktet i rappor-ten er samtaler med 12 grønland-ske brugere af tilbud for socialt udsatte om deres liv i Danmark. De fortæller til antropolog Mille Schiermacher, som er medlem af rådet og projektmedarbejder i Det Grønlandske Hus i København.

En del af de 12 medvirkendes fortællinger vidner om voksne, der som børn er blevet udsat for om-sorgssvigt, seksuelle overgreb og en opvækst i hjem med misbrug. I Danmark har de oplevet sprogpro-blemer, arbejdsløshed, hjemløshed og voksende misbrug.

Formanden for Rådet for

Socialt Udsatte, Jann Sjursen, fortæller i forordet om baggrunden for rapporten:

’Sociale organisationer, fag-folk og ildsjæle, der arbejder med og for socialt udsatte mennesker, har igennem længere tid talt om et stigende antal socialt udsatte grønlændere - heriblandt også unge. De kommer til Danmark for at tage uddannelse, finde bolig og arbejde. Mange lever et godt liv i Danmark, men en forholdsvis stor del ender med at leve en udsat til-værelse med hjemløshed, misbrug, fattigdom og/eller sindslidelse. Det fik Rådet for Socialt Udsatte til at undersøge nærmere, om der gør sig noget særligt gældende for socialt udsatte grønlændere.’

Mange hjemløseDer er ikke noget tal for, hvor stor del af de grønlændere, der kommer til Danmark, som lever en tilvæ-relse som socialt udsatte. Rappor-

ten skønner, at det gælder mellem 6 og 20 procent, som rammes af hjemløshed, misbrug, psykiske sygdomme eller fattigdom. Seks procent af hjemløse i Danmark har en grønlandsk baggrund – i Aalborg gælder det 26 procent, i København 11 procent.

De 12 interviewede har selv forslag til, hvordan man kan undgå, at flere havner i samme situation. De efterlyser mere oplysning i Grønland om, hvordan det er at leve i Danmark.

De påpeger, at mange rejser efter at være blevet hjemløse i Grønland. Her er den offentlige hjælp i mange kommuner lagt om, så husleje og el ikke længere er betalt, når folk får deres ydelse, så mange kommer til at bruge pen-gene på noget andet.

Samtidig bliver der færre billige, almennyttige boliger i Grønland.

I Danmark udgør øl, spiritus og

cigaretter for store fristelser, fordi det er for billigt.

En af de interviewede, Hedvig, beskriver sin mands alkoholfor-brug i Danmark således:

’Alle hans venner er fordrukne, hele banden. Han drak ikke lige så slemt i Grønland. Der havde han job. I nogle perioder drak han, når han var blevet fyret, men så holdt han op, når han blev genansat. Jeg ved ikke, hvad der er sket med min mand. Han er bare så langt ude. Jeg er simpelthen så træt af, at de drikker i hans omgangskreds.’

Derfor mener nogle af de medvirkende, at det er godt for grønlændere at have væresteder, hvor der ikke er rusmidler.

Endelig ønsker de intervie-wede, at sagsbehandlere og andre taler individuelt med udsatte grøn-lændere og spørger til deres ønsker og drømme og hjælper dem med at komme derhen. |

fakta om det grønlandske retsvæsen

Grønland har siden 1954 haft deres eget retssystem, men hører organisatorisk under Justitsministeriet.i 2010 blev der vedta-get en reform af den grønlandske kriminal-lov, som blandt andet indebærer:| En fælles organisering

af Kriminalforsorgen. | At Grønland får sin

egen lukkede anstalt i Nuuk, som forventes at stå færdig i 2017, så kriminelle grønlæn-dere ikke længere skal afsone i Danmark.

| indførelse af sam-fundstjeneste.

Kilde: www.kriminalfor-

sorgen.dk

5 hurtige til Hans jørgen Engbo

Grønlænderes problemer forstærkes i DanmarkNy rapport sætter fokus på socialt udsatte grønlændere

foto Bjørn Stig H

ansen


af Connie Mikkelsenfoto Heidi Lundsgaard

Efter 57 år i byens hjerte er Kirkens Kors-hærs dagvarmestue i Odense flyttet halvanden kilometer østpå. Ud af bykernen, væk fra de handlendes og borgerskabets kritiske blikke og ind i nye, sterile lokaler i forlængelse af natvar-mestuen.

Der var gratis brunch til alle, da Kirkens Korshærs varmestue i Pantheonsgade 6 sidste år lukkede og slukkede efter 57 år i den tidli-gere grosserervilla. I dagens anledning havde det frivillige personale sørget for røræg med pølser og bacon, ostefad og kaffe på kanden, og selvom mange af de trofaste brugere stadigvæk syntes, at det bare var ’dybt for meget’ med den flytning, var brunchbordet en formildende omstændighed.

Lige på dét punkt var der i hvert fald blevet lyttet til brugernes ønsker.

Efter ti dage i ingenmandsland åbnede den

nye varmestue så godt halvanden kilometer uden for bykernen: forbi Banegårdcentret og Kongens Have, over krydset ved Thomas B. Thriges Gade, lidt ned ad Hans Mules Gade og til venstre inden politistationen.

Mens Pantheonsgade ligger i den livlige ende af Odense, er vi nu kommet et helt andet sted hen. Et sted, der præges af: ingen mennesker, ingen butikker, intet byliv. Det sidste stykke vej går man ud ad Østergade, forbi Odense Stenhug-geri med gravsten i udvalg, en stribe lagerhal-ler på højre hånd, L'EASYs store depotanlæg til venstre og lige inden den kridhvide bykirke en stor betonklods med påtrykt signalorange skrift: DAGVARMESTUE 2013-2014. Det nyopførte samlingssted.

En svær omstillingIndenfor lugter der af karrykål; dagens ret i Østergade. Som en af brugerne siger, da vi træder indenfor:

- Nu kan man jo lade dagens ret bestemme,

hvor man vil spise: Her eller i Nørregade. Kirkens Korshærs varmestue i Nørregade

lige ved banegården fortsætter nemlig uæn-dret, selvom både nat- og dagvarmestue og dermed også stofindtagelsesrummet og sund-hedsklinikken nu ligger samlet på matriklen her. Der lå før en neonskiltefabrik, som tiden åbenbart løb fra.

Odenses cyklende gadepræst og korshærs-præst, Peder Thyssen, træder indenfor i lokalet.Her skaber stålben mod linoleumsgulv en lidt skrabet cafeteriastemning, som den rå spånpla-devæg er tænkt som modtræk til, usleben og lidt skæv i udtrykket. Som stedets brugere.

Peder Thyssen sætter sig ved et af stålbens-bordene.

- Der er altså mange nede i Nørregade i dag. Også for mange, konstaterer han med en lidt bekymret mine henvendt til varmestuens leder, Heinz Wolf.

- Det var det, vi frygtede, der ville ske, tilføjer han og forklarer, at der lige nu er mange

Fra Pantheonsgade til ØstergadeEfter megen debat er en af Odenses varmestuer flyttet

af varmestuens mangeårige brugere, der føler sig lidt hjemløse. Altså ud over, at de måske rent faktisk er det.

- Omstillingen tager nok lidt tid. Panthe-onsgade har jo været det sikre sted for mange af dem i mange år, og her er det hele nyt. Selv spisebilletterne har fået en anden farve. Det skaber altså utryghed, understreger Peder Thyssen.

Heinz Wolf noterer sig, hvad gadepræsten siger, men er mere fortrøstningsfuld. Besøget fandt sted, da varmestuen i Østergade kun havde været åben i en uges tid.

- Det finder sit leje, tror jeg. Det tager bare lidt tid, siger han.

Heinz Wolf mener, at utrygheden blandt andet skyldes alle de rygter, der var i omløb inden flytningen. Nogle mente for eksempel, at der ville komme helt nyt personale i Østergade. Andre at flytningen bare var én stor spareøvel-se for kommunen.

Foreløbig har ’besparelsen’ så kostet otte

millioner kroner, oplyser Heinz Wolf. Det var prisen for at få neonskiltefabrikken revet ned og få opført og indrettet 400 kvadratmeter splinterny varmestue i stedet for med bytte-rum, stofindtagelsesrum og sundhedsrum som en integreret enhed. Og med administration og personalefaciliteter adskilt fra den daglige drift på etagen ovenover.

Meninger blæser i vindenHeinz Wolf mener, at det taler for sig selv, at de splinternye faciliteter ikke er blevet til som resultat af en gusten spareplan. Ligesom alle, der vover sig herud, kan konstatere, at det er præcis det samme personale som i Pantheonsgade.

- Jamen folk er også glade for det, når de først har været her. De kan godt se, der er blevet gjort noget godt for dem, siger Peder Thyssen, inden han er ude af døren igen.Udenfor under det forblæste halvtag bliver gadepræstens udsagn til dels bekræftet. Men kun til dels.

- Nu skal de jo lige have indrettet det or-dentligt – tingene står jo stadig lidt hulter til bulter – og så må vi se, hvordan det bliver, siger en ældre kvinde, der fortæller, at hun er kom-met i Pantheonsgade i 15-20 år.

Umiddelbart savner hun sit gamle sted. Der var nu rart at være, synes hun, og desuden er der problemet med logistikken i Østergade.

- Det er altså mere besværligt at komme helt herud, når man kommer fra Bolbro. Der kunne godt være et busstoppested her et sted, foreslår hun.

Trods alt har gåafstanden fra bymidten ikke afskrækket hende helt fra at benytte stedet.

- Faktisk har jeg ikke så meget imod at gå herud. Det har jeg næsten allerede vænnet mig til, bemærker hun og forklarer, at man bare skal tage et par pitstops undervejs med en bajer eller to.

Kent på bænken overfor er knap så positiv. Snarere bekymret.

- Jeg tror, de kommer til at fortryde det, siger han.

Den 28. oktober 2013 åbnede Kirkens Korshærs nye dagvarmestue i Østergade, og varmestueleder Heinz Wolf mener, han har fod på situationen her.

- Det er det samme mad, vi laver her som i Panthe-onsgade. Køkkenet er bare bedre indrettet, fremhæver Anne, der i dag serverer karrykål med rugbrød.

En uge efter åbningsdagen var der stadig god plads omkring bordene.

- Skranken skulle bare være der. Det giver tryghed, at man kan se, hvor man skal henvende sig, når man træder ind ad døren, mener Heinz Wolf.

- Omstillingen tager nok lidt tid. Pantheonsgade har jo været det sikre sted for mange af dem i mange år, og her er det hele nyt. Selv spisebilletterne har fået en anden farve. Det skaber altså utryghed

Odenses cyklende gadepræst og korshærspræst, Peder Thyssen


- De har klumpet alt for meget sammen ude i den her ende af byen nu: behandlingscentret, fixerummet og nat- og dagvarmestuen, op-remser han og gætter på, at det nok skal give ballade.

- Og dem, der lever af at bomme oppe i

byen, de gider jo ikke gå helt herud, påpeger han videre, men mener trods alt, at de nye faci-liteter nok skal blive brugt.

Gården som fælles projekt- Vi er da allerede mange her, i forhold til at det lige er åbnet. Der er også bedre plads her. Det kan jeg egentlig godt lide. Og det søde perso-nale er jo kommet med, konstaterer han.Snakken fortsætter i øst og vest under halvta-get, og der er også mange meninger om, hvor-

dan det jomfruelige gårdareal skal indrettes. Endnu er rummet helt åbent for fortolkning.

Heinz Wolf har lagt op til, at planlægningen af udearealet skal foregå i fællesskab i et sam-arbejde med billedkunstner Kenneth A. Balfelt, ham der også var involveret i indretningen af det nye byrum ved Enghave Plads på Vesterbro.

Det kan godt gå hen og blive en svær proces, er der en under halvtaget, der bemærker. Dels fordi gennemstrømningen af folk er stor her, dels fordi det, man mener den ene dag, ikke nødvendigvis er det samme, som man mener den næste. Men mulighederne er under alle omstændigheder mange, da der allerede er sat penge af til projektet som led i den overord-nede byfornyelsesplan for bydelen Østerbro. Desuden er der ansøgninger inde hos Statens Kunstfond.

- Det giver os rigtig mange muligheder, fordi økonomien i projektet er på plads. Det er jo helt usædvanligt at kunne sige sådan, lyder det fra Heinz Wolf, der i det hele taget synes, at alt tegner OK i Østergade en uge efter åbningen. En måned efter er optimismen blevet bekræf-tet.- Jeg kan nu oplyse, at vi har så mange be-søgende som aldrig før i varmestuen og ude i

gården. Skønsmæssigt er der cirka 140 igennem dagligt, hvilket slår tallene fra Pantheonsgade med 10-15 procent, meddeler Heinz Wolf.

Stofindtagelsesrummet satte også hurtigt ny rekord efter udflytningen. En fredag en månseds tid senere var der 62 besøgende på en dag. Det højeste antal på en dag i Pantheons-gade var 52.

- Så vi er super glade og tænker, at det må brugerne også være, når de bruger os i så stor stil, siger Heinz Wolf. |

Kirkens Korshærs flytning fra Pantheonsgade kom efter mange års heksejagt på brugerne fra både handlende i Pantheonsgadekvarteret og politikere. De ønskede, at området skulle udvikle sig til et latinerkvarter, og de syntes ikke, det så pænt ud med stofbrugere og socialt udsatte i gadebilledet.

Derfor er det heller ikke under-ligt, at mens brugerne måske var lidt lunkne i starten i forhold til den nye dagvarmestue, så var de to ansvarlige rådmænd i Odense Kommune til gen-gæld fulde af lovord i forbindelse med indvielsen af stedet:

- Dagvarmestuen byder på optima-le forhold og tilbud til brugerne. Der er en cafe med netværk og omsorg. Der er et sundhedsrum, hvor sår kan blive plejet. Og der er stofindtagelses-rummet, der fjerner kaos i brugerens hverdag. Det er alt sammen med til at stabilisere brugerens hverdag, så nogle

af brugerne måske finder overskud til i højere grad at tage vare på eget liv, lød det fra rådmand Peter Rahbæk Juel fra Social- og Arbejdsmarkeds-forvaltningen, imens rådmand Steen Møller fra By- og Kulturforvaltningen var sikker på, at varmestuen bliver en gevinst for de udsatte, for området og for byen.

- På fornem vis støtter varmestuen op om områdefornyelsens mål, nemlig at skabe et område, hvor der er plads til alle, hvor man passer på hinanden, og hvor der er trygt at bo, sagde han.

Dagvarmestuen er en del af den områdefornyelsesplan, der er i gang på Østerbro med en samlet udgiftspulje på 30 millioner kroner.

Ministeriet for By, Bolig og landdi-strikter har bevilliget 10 af millionerne, imens Odense Kommune selv står for resten. |

så mangler vi bare aalborg!| Stofindtagelsesrummet i Aarhus blev indviet

den 4. november 2013.| Det drives af Kirkens Korshær i samarbejde med

Aarhus Kommune og har fysisk til huse ved varmestuen i Nørre Allé 25.

| Odense og København har også stofindtagel-sesrum.

af Connie Mikkelsenfoto Heidi Lundsgaard

Først kom stofindtagelsesrummet i forbindelse med dagog natvar-mestuen i Østergade i Odense. Nu videreføres det samme koncept i Aarhus, hvor der også er en varmestue åben døgnet rundt i forbindelse med det ny stofindta-gelsesrum.

En oplagt opgave at byde ind på, mener Morten Aagaard, som er leder af Kirkens Korshær i Aarhus.

- Jamen, jeg kniber mig en lille smule i armen. Det går over al forventning, siger han.

Kirkens Korshær bød ind på driften af byens nye stofindtagel-sesrum tidligere i 2013.

Den 4. november åbnede det nye tilbud så i tilknytning til Kirkens Korshærs døgnåbne varmestue i Nørre Allé, og få uger

efter stod det klart, at alle parter – politiet, personale og brugere – tog overordentlig godt imod nyskabel-sen.

- Aarhus Kommune havde regnet med, at omkring 75 narko-maner ville benytte sig af tilbud-det, men vi er allerede oppe på 50 unikke brugere, siger Morten Aagaard og forudser, at de gode erfaringer med stofindtagelsesrum i Odense og København også kom-mer til at holde stik i Aarhus.

Omsorg og øget arbejdsglædeHan påpeger, at samtidig med, at brugerne udtrykker en stor lettelse over ikke længere at skulle indtage deres stoffer i trappeopgange og baggårde, giver det nye tilbud også personalet på Kirkens Korshærs varmestue i Nørre Allé en øget arbejdsglæde.

- Det udvider vores følelse af,

at vi gør en forskel, når vi rent faktisk kan hjælpe de her menne-sker, siger han.

Med stofindtagelsesrummet bliver hjælpearbejdet så konkret, at det indimellem udgør forskel-len på liv eller død, for eksempel når en overdosis kan behandles omgående.

- Men det nye stofindtagelses-rum opleves også generelt som et trygt rum for brugerne at være i. De fleste er slet ikke vant til omsorg overhovedet, så den omsorg, per-sonalet yder her, er meget værdsat, fornemmer Morten Aagaard.

Et særligt hjerterumDen næstekærlighed, udsatte men-nesker i forvejen møder i Kirkens Korshær, er netop grunden til, at opgaven med at drive stofindtagel-sesrum ligger lige til højrebenet, fortsætter han.

- Kommunen kunne sikkert også selv løse opgaven, men de mennesker, der vælger at arbejde for os, har typisk et ekstra hjerte for de udsatte og brænder for at gøre noget godt. Helt den samme ånd finder man ikke nødvendigvis i en kommunal kontekst, siger han.

Desuden giver det også god mening at placere stofindta-gelsesrummet samme sted som varmestuen, hvor mange brugere kommer i forvejen, mener Morten Aagaard. Så for ham at se er det en logisk udvikling, at korshæren har sat sig på driften af to af landets foreløbig tre stofindtagelsesrum. Nemlig i Odense og Aarhus, mens det i København er Missionen blandt Hjemløse, der har påtaget sig driftsansvaret. |

Gadepræst Peder Thyssen er klar til næste runde i byen, hvor der stadig er lige lovlig mange forsamlet i Nørregade, synes han.

Stofindtagelsesrummet har også fået nye rammer i Østergade, og so-cial- og sundhedsassistent Karina Olesen har nok at se til. I dag har der været 14 inde og benytte faciliteterne i tidsrummet 8.30-14.

Nyt stofområde for Korshæren Efter indvielsen af endnu et stofindtagelsesrum i Aarhus er Kirkens Korshær nu førende i Danmark på drift af stofindtagelsesrum

tilfredse politikere

Endelig kom varmestuen væk

- Jeg kunne godt indrette gården selv, men det er bedre, at brugerne involverer sig i projektet.

Heinz Wolf


af Birgitte Ellemann Höeghfoto Mikkel Østergaard/Scanpix

ens filmatiseringen af Jussi Adler-Olsens ’Kvinden i buret’ gik i biograferne med Niko-laj Lie Kaas som politimanden

Carl Mørck, var Zentropa allerede i gang med filmatiseringen af hans næste roman i serien om Afdeling Q, ’Fasandræberne.’ Her spiller en hjemløs kvinde en væsentlig rolle. Historien cirkler omkring en sindsforvirret posedame ved navnet Kimmie, som spilles af skuespiller-inden Danica Curcic.

Jussi Adler-Olsens kriminalromaner er solgt i mere end otte millioner eksemplarer. Hvis man ser hans forfatterskab efter i sømmene, vil man finde ud af, at mange af bøgerne inde-holder skæbner, der bevæger sig på kanten af samfundet. Man aner igen og igen en sprække af sympati tildelt netop de eksistenser fra for-tællerens side.

Det gælder også de utilpassede kvinder, der deporteres til Sprogø i ’Journal 64’, og den

15-årige dreng, Marco, der lever som slave og gadetigger i København i hans seneste roman ’Marco Effekten’.

Posedamen Kimmie, der skal vise sig at være martret af en barndom, hvor hun er blevet systematisk mishandlet, og derfor siden ikke har formået andet end at trække sig væk fra samfundet, er en romanfigur, som Jussi Adler-Olsen har fundet inspiration til i sin tidlige ungdom, hvor han ejede et tegneserie-antikvariat, Pegasus, i København.

BlågårdsgadeHer dukkede mange særegne typer op blandt den faste skare af nørdede tegneseriesamlere, men det var en lille særlig dame, der satte et af de dybeste spor i Jussi:

- En dag, jeg var alene på arbejde, dukkede der en dame op, der stod og lunede sig i hjørnet. Hun gjorde ingenting, stod der bare med sin store frakke og en af de der gennemsigtige regn-hætter på og kiggede skråt ned i gulvet. Hun var ikke sindssyg, det var jeg sikker på, men hun var fjern, og hun havde kun ét formål: at falde

Den empatiske fortæller

Empati, nysgerrighed og ansvar er egenskaber, som Jussi Adler-Olsen synes er yderst vigtige at lære sit eget barn. Og som alle vi andre – ikke mindst politikerne – også skulle gøre til vores fornemmeste opgave at forfine, så vi kan hjælpe de mange mennesker, der bor på gaden, er ensomme eller psykisk syge i det, vi kalder vores fælles samfund.

ind i omgivelserne og forekomme usynlig. - De første par gange spurgte jeg hende,

hvad jeg kunne hjælpe med, men fik ikke noget svar. Jeg er jo opvokset på sindssygehospitaler, så jeg har det udmærket med skæve eksisten-ser. Jeg ved, der foregår et eller andet dybt inde i dem, og jeg kan se på folks ansigter, om de er truende eller skaber problemer. Den udstråling havde hun slet ikke, fortæller Jussi Adler-Olsen.

Han fortæller, at første gang stod hun der i en halv time, og så gik hun ud på Blågårdsgade i en strid vinterblæst. Det var i 1975, og damen kom tavst igen mange gange i løbet af vinter-månederne i de efterfølgende år.

- Hun var ikke en, der højnede nærmiljøet, når hun stod der. Men hun var hjertelig vel-kommen, og jeg kunne se, at de korte øjeblikke var livsvigtige for hende, og det gav også stor livsglæde for mig. En dag kom hun ikke mere. Jeg ved ikke, om hun bare valgte at sige fra eller rent faktisk døde. Men min nysgerrighed var enorm, og sådan er det for mig med enhver hjemløs skæbne. Gad vide, om det kun er få af os, der har det på den måde?

Blandt psykisk syge Jussi Adler-Olsen er rundet af en opvækst blandt psykisk syge, fordi hans far valgte at lade den lille Jussi gå frit omkring på de sindssygehospitaler, han arbejdede på som psykiatrisk overlæge. For Jussi Adler-Olsen er det bedste, han har fået med sig fra den noget bizarre opvækst, en veludviklet empati, som han opfatter som det, der karakteriserer ham allerbedst. Den evne har han taget med sig i forståelsen af alle de mennesker, han har mødt på sin vej siden hen, og den empati er naturlig-vis også at spore i hans forfatterskab.

- Første gang, jeg stod foran et skrigende væsen, der spyttede og krattede ud efter mig, var i sommeren 1955 i Nykøbing Sjælland, hvor mænd og kvinder var adskilt i hver deres bure for at få noget luft, og et kort øjeblik opfattede

jeg dem som dyr. Jeg var kun fem år, og min far sagde: ’På et tidspunkt i deres liv var de ligesom dig.’ Det gav mig et chok, for så kunne jeg pludselig se dem som nogen, vi skulle gøre noget for, og jeg følte sorg over, at de var endt på den måde.

- Min far forklarede, at det kan være svært at blive voksen. Der er mange krav, og det er ikke alle, der er lige gode til at blive voksne. Så forsvinder de et andet sted hen – enten som sindssyge, meget fattige eller som ensomme, fordi der ikke er nogen, der har vist dem kærlighed eller ømhed eller været tæt nok på til at give dem det rigtige kram på det rigtige tidspunkt.

Et kollektivt ansvar Det er samme medfølelse, der vækkes i dag, når han passerer mennesker, der ikke har fået den tilstrækkelige medvind, som han synes, er hvert menneske forundt. Men også en indigna-tion over, at vores samfund ikke som det mest naturlige har den samme iboende empati, der gør, at vi tager kollektivt ansvar.

- Vi har her i Danmark en masse hjemløse mennesker, som man ikke bare kan lukke øjnene for, hvis man virkelig skulle være så hårdhjertet. Derfor er der ikke andet at gøre end at tage hver enkelt person ind og diskutere med dem, hvad der er deres personlige mål med

livet. Vi er villige til at lade dem glide ind på et samfunds betingelser, men vi glider aldrig ind på deres betingelser. Jeg mener helt benhårdt, at det er vores opgave som samfund, at de får det bedre, end de har det. Så jeg står fuldstæn-dig sammen med de hjemløse i brask og bram.

Jussi Adler-Olsen bor i Allerød i Nordsjæl-land. Og går han ned til det lokale supermar-ked, støder han tit ind i hjemløse, der sælger Hus Forbi.

- Jeg er ikke bange for at tale med dem, røre ved dem eller købe deres blad. Men jeg har det på samme måde, som jeg har det med landsind-samlinger til alt mulig andet. Det støder mig, at vi har et samfund, hvor man bliver nødt til at leve på private almisser. Jeg synes, det er uansvarligt, at vi ikke har nogle politikere, der synes, de skal tage hånd om det i enighed. De har jo deres mærkesager omkring alt muligt, som generer dem, men man tør ikke rigtigt nævne de hjemløse, for det er ikke noget, man vinder stemmer på.

Ved den sidste hjemløsetælling har det vist sig, at der rent faktisk er konstateret en stigning i an-tallet af hjemløse i Danmark - og det i en periode, hvor man fra regeringens side har haft en decide-ret Hjemløsestrategi at arbejde ud fra.

- Ja, og det er ikke underligt. For vi lever i et liberalistisk samfund, hvor det i de sidste 12-13 år først og fremmest er gået ud på ’mig og mig og atter mig’. Der er samtidig kommet en række foranstaltninger i stand i den periode – for eksempel billige, tåbelige lån, hvor man ikke behøvede at stille tilstrækkelig sikkerhed, og i sidste ende fører det en lang række kon-kurser, tvangsauktioner og skilsmisser med sig. Jeg ser det som et symptom på et sygt samfund, at der kommer flere hjemløse.

Hvad skulle man have gjort for et menneske som den posedame, der kom og lunede sig i din forretning?

- Jeg var jo en gangske ung fyr på kun 24 år, da hun kom ind i min butik, og ikke særlig bemidlet, men jeg skulle jo nok alligevel have

- Jeg er jo opvokset på sindssygehospitaler, så jeg har det udmærket med skæve eksistenser. Jeg ved, der foregår et eller andet dybt inde i dem, og jeg kan se på folks ansigter, om de er truende eller skaber problemer.

Krimiforfatteren Jussi Adler-Olsen lærte af sin far, at ikke alle er lige gode til at blive voksne. Så forsvinder de et andet sted hen – enten som sindssyge, meget fattige eller som ensomme

M


forsøgt at finde ud af, hvor hun var, når hun ikke var hos mig. Jeg synes, der bør være en instans i en hvilken som helst by, som har hjemløseproblemer, der opsøger de mennesker, tager dem ind, giver dem husly, får afdækket deres reelle problemer og finder ud af, om der er en bedre vej for dem. Der er ingen, der skal bilde mig ind, at de allesammen er psykisk syge eller landevejsriddere. Der er også nogle, der har problemer, der er til at løse op for.

I København er der faktisk forskellige teams under kommunen, der forsøger at få kontakt med de gadehjemløse og hjælpe dem i boliger, samt et efterværn, der gerne skal hjælpe dem videre.

- Ja, men slutresultatet er, at der til sta-dighed kommer flere hjemløse. Så der bliver åbenbart ikke sat ressourcer nok ind. Så enkelt er regnestykket!

Hierarkier blandt de udstødteI ’Marco Effekten’, der har handlingstråde i mange retninger, er hovedpersonen en dreng, der lever i skjul sammen med en kriminel bande, som er ledet af hans bestialske onkel, der lemlæster gruppens børn og sender dem til København for at tigge penge. Anslaget til det fokus leder Jussi Adler-Olsen tilbage til sin tid i Holland, hvor han i en periode i 1980'erne

boede og observerede, at der blandt de etni-ske grupper i samfundet var store hierarkiske statusopdelinger, der kunne spores tilbage til de lande, de kom fra. Da han kom tilbage til Danmark, begyndte han at lægge mærke til den samme struktur.

- Øverst lå iranerne, der var veluddannede og nogle gange ligefrem velhavende. Helt nede på bunden - under somalierne, som vi slet ikke forstod på grund af deres kulturelle forskelle, lå romaerne – dem, der ikke engang har noget land at søge asyl fra, og som vi ofte opfatter

Jussi Adler-Olsens far var psykiater og arbejdede på flere hospitaler. Her er forfatteren tilbage på Psy-kiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde, et af de steder, der har vækket hans interesse og sympati for de lidt anderledes eksistenser.

som tungt kriminelle. Jeg tænkte: ’Hvordan er det at have en hovedperson, der er så langt nede i samfundet? Hvordan ser han mon på Danmark, og hvordan ser hovedpersonen Carl Mørck mon på ham?’

- Jeg tænker meget tit på, at det kunne være interessant at se vores samfund gennem en række hjemløses øjne. Det synes jeg ikke altid, jeg får svar på i Hus Forbi! Men altså … de etniske grupper, vi har problemer med i Danmark, er der kun én løsning for: Giv dem en identitet, giv dem et job og noget at gå op i, og brug en masse ressourcer på at gå ind i fami-liemønsteret og find ud af, hvordan man får det brudt. Deres forhold bliver ikke diskuteret åbent af politikerne, og der bliver ikke lavet cirkulærer om, hvordan man skal behandle sådan nogle mennesker i vores samfund. Vi har en række kommuner, der ikke aner, hvordan de skal håndtere det her og må opfinde tingene fra bunden hver gang.

Gå aldrig forbi uden at føleMange af de samfundsrelaterede emner, der er med i Jussi Adler-Olsen bøger, er dukket op, når han har læst mellem linjerne i avisen. Den historie, han skriver på nu, foregår i et miljø, han fandt i en lille annonce om en messe, der var i København, som tændte hans nysgerrig-hed. Mere vil han ikke afsløre endnu.

Ville du have været i stand til at skrive dine thrillere uden den empatiske indsigt, din opvækst har tildelt dig?

- Slutresultatet er jo alle de ting, jeg er gjort af. Så var jeg i fredsbevægelsen, så var der hip-pietiden, hvor jeg gik fra at være bedsteborger-søn til en gut, der spillede guitar, og så videre, men ville jeg have kunnet nære de samme følelser over for de skæve eksistenser? Det tror jeg jo nok, jeg lærte det bare på et meget tidligt tidspunkt.

- Den bedste gave i livet, man kan give til sit barn, er empati. Spørgsmålet er bare, om man overhovedet er empatisk selv, og om man overhovedet forstår, hvad det er. Men når du står på en gade en lørdag, og der er en roma, der spiller harmonika, og hele gaden får farver på grund af det, hvorfor går du så forbi ham uden at give ham en krone? Det fatter jeg ikke. Er det fordi, du synes, han støjer, eller er det fordi, du gav en krone i sidste uge, og man kan da ikke blive ved med at give en krone? Den lille øvelse er at lade være med at gå forbi et menneske uden at føle mennesket. Det gæl-der også mennesket, der sidder alene med det tomme blik, eller den person, der prøver at spille for at gøre dig glad uden at have skyggen af et talent. Det gælder bare om at lade være med at gå forbi uden at føle! |

- Jeg er ikke bange for at tale med dem, røre ved dem eller købe deres blad. Men jeg har det på samme måde, som jeg har det med landsindsamlinger til alt mulig andet.

af Poul Struve Nielsen

Forhåbentlig er der ikke tale om prioriteret rækkefølge, når det meddeles, at den radikale poli-tiker Manu Sareen er udnævnt til minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold. For han bliver kastet ind i kampen på et tidspunkt, hvor den sociale ud-vikling er gået skævt i Danmark.

Flere er blevet hjemløse i de senere år, og de fleste eksperter forventer, at regeringens besparel-ser på især kontanthjælpsområdet vil betyde, at endnu flere ender som hjemløse og kommer til at leve med de problemer, der er en del af

de hjemløses lod: psykiske syg-domme, misbrug og fattigdom.

Så der er virkelig brug for en minister, som sætter alt ind på at give de mest udsatte i vores sam-fund et løft.

I Manu Sareens tilfælde har ministeren i hvert fald den faglige ballast i orden. Han kommer fra ’de varme hænders verden.’ Han er uddannet socialpædagog og kon-fliktmægler og har både arbejdet med socialt udsatte børn og inte-gration tidligere i sin karriere.

I perioden 2011-2014 har Manu Sareen været minister for ligestil-ling og kirke samt minister for nordisk samarbejde.

Siden 2011 har han været med-lem af Folketinget for de radikale. Før det var han medlem af Borger-repræsentationen i København i perioden fra 2002-2011. Parallelt med sit politiske arbejde har han udgivet en række fagbøger, børne-bøger og kogebøger.

I forbindelse med udnævnel-sen overføres ressortansvaret for ligestilling fra Ministeriet for Kirke og Ligestilling til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Social-, Børne- og Integrationsministeriet ændrer samtidigt navn til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. |

af Peter Rathmann

Mange af de sociale organisationer, der støtter hjemløse og socialt ud-satte i Danmark, er også kirkelige organisationer. Så når kirkemini-steren bliver socialminister, så er han kendt af de fleste organisatio-ner. Her er, hvad de siger om Manu Sareen:

Informationschef Lars Lydholm, Frelsens Hær:- Vi har stigende fattigdom og hjemløshed i Danmark. Hele det sociale område udsættes for stramninger, senest med kontant-hjælpsreformen. Frelsens Hær får henvendelser fra folk, der ikke kan forstå, at de er sat så betragteligt ned i ydelse, og som slet ikke kan forstå, hvorfor de er erklæret ud-dannelsesparate og samtidig mister næsten halvdelen af deres ind-tægtsgrundlag.

Hvis ikke kontanthjælpsrefor-men bliver implementeret i forhold til de gode intentioner, kan den føre til flere hjemløse. Det har ungeydelsen allerede gjort. Håbet må være at holde Manu Sareen fast på, at stramningerne skal frigive

midler til dem, som har behov for hjælp. Ellers kan jeg frygte, at kon-tanthjælpsreformen bliver endnu en spareøvelse.

Generalsekretær Morten Skov Mogensen, KFUM’s Sociale Arbejde:- Vi glæder os til samarbejdet, fordi Manu Sareen som kirkeminister har forholdt sig positivt til de dia-konale organisationer og de sociale opgaver, som de varetager. Jeg hæfter mig især ved forebyggel-sesområdet, ikke mindst opgaven med at styrke familierne og deres vilkår.

Desuden ser vi frem til at samar-bejde på områder som væresteder og misbrugsbehandling. Manu Sareen har allerede været med til at løse problemer, som vi arbejder med i de diakonale organisationer.

Kirkens Korshærs chef, Helle Christiansen:- Vi har været rigtigt glade for Manu Sareen som kirkeminister, fordi han satte diakoni (kirkens sociale arbejde, red.) højt på Folke-kirkens arbejdsdagsorden. Han var god til at fremhæve, at Folkekirken

også skal drive diakoni – var-mestuer, herberger for hjemløse, tøj- og maduddeling – og at det er vigtigt at mødes med udsatte men-nesker i en kirkelig sammenhæng. Manu Sareen havde forståelsen for, at vi ikke er i verden alene, men at andre har brug for vores hjælp.

Derfor har jeg også skrevet i mit lykønskningsbrev til Manu Sareen, at vi i Kirkens Korshær ser frem til, at han fortsat har fokus på at for-bedre udsatte menneskers forhold.

Formand for Blå Kors, Sven-Erik jørgensen:- Manu Sareen? Det er jo ham den tidligere kirkeminister. Han virker som et positivt menneske. Vi var i Blå Kors godt tilfredse med hans forgænger, Annette Vilhemsen, og forventningen er, at vi fortsætter det gode samarbejde. Vi håber, at også Manu Sareen vil holde et øje på mennesker i nød, som ikke kan klare sig uden hjælp udefra.

Vi håber, at også han vil kunne se behovet for her-og-nu-hjælp som for eksempel Blå Kors’ nød-herberger i København, Aarhus og Aabenraa, der er åbne i vinterhalv-året for de sultende og frysende.

jann Sjursen, generalsekretær i den katolske kirkes hjælpeor-ganisation, Caritas, og formand for Rådet for Socialt Udsatte:- Som formand for Rådet for Socialt Udsatte har jeg en forventning om, at Manu Sareen løfter der, hvor Annette Vilhelmsen måtte slippe efter relativt kort tid. Der ligger en kæmpe opgave i at formulere pla-ner og strategier for, hvordan vi får kørt regeringens sociale 2020-mål på plads, ikke mindst en plan for reduktion af antallet af hjemløse.

Sidste år fastlagde regeringen en officiel fattigdomsgrænse. Regerin-gen burde som konsekvens sætte sig det mål at halvere fattigdom-men inden 2020 og få lagt en plan for, hvordan det mål kan nås.

Der ligger også en stor opgave for Manu Sareen i at indgå i dialog med sin kollega i især Beskæfti-gelsesministeriet, som de seneste store reformer hører under. Vi ser i øjeblikket mange blive kvast i kon-tanthjælpsreformen. Udfordringen gælder også i forhold til sundheds-ministeren og de psykisk syge. |

Ny minister med socialfaglig baggrundSocialpædagog med mange år i kommunalpolitik er ny socialminister

Kirkelige organisationer om den nye socialminister

Manu Sareen er født den 16. maj 1967. Han er far til tre børn.


Elever på Lillerød Skole har haft projektuge om hjemløse, og i den forbindelse har de haft besøg af en hjemløs, nemlig Csaba, som er bestyrelsesmed-lem i Foreningen Hus Forbi.

Det er Christian, Sophus, Rosa og Matilde, der har sendt tegningerne til Hus Forbi. De er flot tegnet, ikke? Csaba er spot on til stor fornøjelse for de mange, der kender ham.

På en måde er han Hus Forbis skoletjeneste. Han stiller næsten altid op og øser af sin store erfaring og fortæller om, hvordan det er at være hjemløs.

Når jeg så som redaktør af Hus Forbi modtager så flotte tegninger fra skolelever, pirker det også lidt til min dårlige samvittighed.

For jeg er glad for, at skoler og især skoleelever tager emner som hjemløse og socialt udsatte op. Det er et tegn på empati, og uden den empati ville vi være ilde stedt i et samfund af men-nesker, der er sig selv nok. Men der er meget at se til i forbin-delse med bladproduktionen, og skoler har en tendens til at lægge temaugerne samtidig. Så tit aner jeg ikke, hvad jeg skal

stille op, når jeg får en mail med spørgsmål fra skoleelever.

Jeg har ikke tid til at svare på alle disse mails - heller ikke til at arrangere møder mellem hjemløse og skoleelever (jeg kan dog give Csabas telefonnummer videre).

Men jeg giver gerne et telefoninterview til skoleelever, hvis de kan fange mig, mens jeg ikke er til møde eller taler med andre. Mere kan det desværre ikke blive til. Mit telefonnummer er 5240 9079. |

Poul Struve Nielsen, redaktør, Hus Forbi

Skoleelever tegner hjemløse

Usædvanlig flot tegning af Hus Forbis Csaba, som var på skole-besøg

I København er der kommet et andet magasin, som sælges af nogle af gadens folk. Nyheds-tjenesten fra den internationale sammenslut-ning af hjemløseaviser, INSP, som Hus Forbi er medlem af, har skrevet en artikel om det ny magasin, der er kommet på markedet. Den bringer vi her.

af Callum McSorley

For mange narkomaner er kriminalitet eller prostitution den eneste mulighed for at finan-siere misbruget. Michael Lodberg Olsen, som stod bag Fixelancen, har nu taget initiativ til et nyt blad, der sælges i København af folk, som er afhængige af stoffer, og illegale indvandrere.

Mange bliver hjemløse, ender i fængsel, oplever seksuelt misbrug og løber risikoen for at dø af en overdosis og for at pådrage sig livs-truende sygdomme, såsom HIV. Stigmatisering omkring afhængighed forhindrer folk i at søge hjælp.

Illegal, som det ny magasin hedder, skal ændre stofbrugernes liv og offentlighedens syn på dem. Det beskrives som et kulturelt magasin med fokus på narkotikakultur og narkotikapo-litik. Illegal sælges på gaden for 40 kroner, de 25 kroner går til sælgerne.

Konceptet er en kopi af den samme model, som Hus Forbi sælges efter i Danmark, og som hjemløseaviser sælges efter i resten af verden.

Simon Kratholm Ankjærgaard er næstfor-mand i Illegal og tilknyttet redaktionen som journalist.

- Illegal er verdens første kulturelle magasin

om narkotika og narkomaner. Vi understreger, at vi sigter mod at fortælle det civile samfund i Danmark om det liv, de udfordringer og de dilemmaer, som stofbrugere, både de hardcore og rekreative, har. Vi ønsker at ændre sam-fundets opfattelse af stoffer og stofbrugere og dermed i sidste ende påvirke til en mere human narkotikapolitik i Danmark, fortæller han om det nye blad.

VesterbroVesterbro i København er centrum for handel og indtagelse af stoffer i Norden med 8.000 narkomaner, der bor inden for en radius af 2,5 kilometer.

Illegal kom første gang på gaden i efteråret 2013 og har fordoblet sit oplag, så den anden udgave er udkommet i 10.000 eksemplarer, og der er nu mere end 100 sælgere. Magasinet indeholder historier om kunst og kultur med forbindelse til stofmiljøet. Indholdet består af gratis bidrag fra professionelle journalister, fotografer og illustratorer.

- Allerede med udgivelsen af Illegal nummer to er der sket en holdningsændring. Sælgerne er begyndt at føle stolthed, og køberne tager ma-gasinet og sælgerkonceptet til sig. Fordelene er indlysende, og vi kan ikke ignorere narkokul-turen, vi er nødt til at komme den i møde. Ved at give sælgerne en lovlig indkomst forebygger vi noget af den kriminalitet og prostitution, der er forbundet med stofmiljøet, siger Simon Kratholm Ankjærgaard.

Sælgerne synes at være enige, og det er også en af sælgerne, der har bidraget med den farve-rige overskrift på forsiden med henvisning til

prostituerede, der tilbyder oralsex: ’Det bedste alternativ til at sutte klo på gaden.’

International målsætningIllegals målsætning er ikke beskeden. Håbet er ikke blot at ændre den offentlige mening, men at ændre selve narkotikalovgivningen, så narkotika ikke længere er ulovligt.

- Et af vores mål er at afkriminalisere stof-brugere, og efter vores mening er den eneste måde at gøre det på at ændre folks tankegang. Det er nødvendigt, før vi kan få ændret den danske narkotikalovgivning, siger Ankjær-gaard.

Faktisk er ambitionen ikke blot at ændre narkotikalovningen i Danmark. Hvis Illegal bliver ved at være så stor en succes, som det har været tilfældet i magasinets første måneder, er planen at fortsætte arbejdet i den britiske hovedstad, London.

Illegals grundlægger, Michael Lodberg Olsen, kender til at starte kontroversielle pro-jekter fra sit arbejde med det mobile fixerum i København, Fixelancen, hvor stofbrugere, før lovgivningen kom på plads, kunne indtage deres stoffer i ombyggede ambulancer. Der var forløbere for de stofindtagelsesrum, der nu er åbnet i både Aarhus, Odense og København.

ØsteuropæereIllegal vender nu sin opmærksomhed mod en anden marginaliseret gruppe i Danmark, østeuropæiske indvandrere. Mange mennesker forlader lande som Rumænien og Bulgarien i jagten på bedre arbejde, og antallet af ar-bejdsløse og hjemløse indvandrere har været stigende over hele Europa.

- Et flertal af danskerne betragter dem som en gene, og det er faktisk kun få organisatio-ner, der ønsker at hjælpe dem. For få år siden truede den tidligere regerings velfærdsminister faktisk de varmestuer, der fik offentlig støtte, med at fratage dem støtten, hvis de ikke holdt døren lukket for østeuropæiske hjemløse, siger Ankjærgaard.

Nu sørger Illegal for, at arbejdsløse og hjemløse østeuropæere kan sælge det nye magasin. Dermed rækker Illegal dem en hånd, så de kan komme ud af fattigdom og genvinde noget af deres deres værdighed. Illegal har nu 30 østeuropæiske sælgere, der alle bærer en lys orange mærkat, der lyder: ’Solgt af lovlig indvandrer.’ Illegal er fast besluttet på at ændre den offentlige holdning og hjælpe dem, som ingen andre vil hjælpe.

For mange, som lever på gaden i Køben-havn, er Illegal en livline. |

Oversættelse: Poul Struve Nielsen

Illegal som livlineNyt magasin sælges af narkotikamisbrugere og østeuropæiske indvandrere

Illegal er ikke de danske stofbrugeres eneste alternativ til kriminalitet og prostitu-tion. Stofbrugere kan også sælge Hus Forbi. Det gælder også udenlandske hjemløse eller socialt udsatte, som har lovligt ophold i Danmark. Når man køber et Hus Forbi er det ganske vist kun 8 af de 20 kroner, der går til sælgerne. Men køberne er velkomne til at runde op med drikkepenge og fastsætte egen pris, hvis de synes, sælgerne får for lidt.

Et af formålene med Hus Forbi er, at bladsalget skal fungere som et alternativ til tiggeri og kriminalitet for sælgeren, og ifølge en undersøgelse, som er lavet af CASA (Cen-ter for Alternativ Samfundsanalyse), oplyser 40 procent af sælgerne, at de laver mindre

kriminalitet, og 37procent oplyser, at de tigger mindre.

Med hensyn til sælgernes helbred og misbrug vurderer undersøgelsen, at stofmis-brugerne blandt Hus Forbi-sælgerne har fået et mindre misbrug, og at især de psykisk syge har fået det bedre helbredsmæssigt.

Hus Forbis redaktion bestræber sig på at dække stofbrugeres vilkår og debatten om stofmisbrug og narkotikalovgivning retvisende og journalistisk, ligesom det gælder vores dækning af andre socialt udsattes vilkår og andre relevante debatter på social- og sund-hedsområdet.

Redaktionen

ikke den eneste livline

Sent udeUtilfredshed med Socialministeriet

Af Peter RathmannDet er åbenbart blevet en dårlig vane i Socialministeriet at være for sent ude med uddelingen af den nødpulje, der skal sikre husly til de hjemløse i vintermånederne. Flere nødhjælpsorganisationer måtte kæmpe mod uret for at blive klar til det vin-terårlige rykind. Det gælder blandt andet Missionen blandt Hjemløse, Blå Kors og Kirkens Korshær.

Folketinget har afsat fire millioner kroner til nødherberg til de hjemløse, så de slipper for at overnatte ude i kulden fra medio november til udgangen af marts.

Puljen kunne søges allerede fra oktober, men ansøgerne fik først bekræftet deres be-villinger allersidst i november. Årsagen var blandt andet mindre forsinkelser i sagsbe-handlingen, oplyser Socialministeriet, hvor en del af forsinkelsen skyldes it-problemer.

Men problemet med sene bevillinger er tilbagevendende år efter år, siger sekreta-riatsleder Gitte Frydensbjerg i Missionen blandt Hjemløse:

- Vi kunne ikke nå at starte op med så kort en frist og var nødt til at forberede os i god tid før med at hverve frivillige, be-gynde at ansætte medarbejdere og foretage indkøb i forventning om, at vi ville få en bevilling, siger Gitte Frydensbjerg.

Missionen driver i samarbejde med Vesterbro Bykirke vinterherberget Nattely i Bavnehøjkirken i Københavns Sydhavn, som åbnede op for udenlandske hjemløse den 1. december – to uger senere end planlagt.

- Det er meget problematisk, at mi-nisteriet er så sent ude. Det kan undre, da vinteren kommer hvert år, siger Gitte Frydensbjerg.

Åbning tre uger forsinketBlå Kors tilbyder fire nødherberger: Grace og Sov Godt på Nørrebro i København, Det Blå Herberg i Aarhus og Den Blå Oase i Aabenraa. Det var intentionen at åbne dø-rene senest den 1. december, men den sene bevilling forsinkede åbningen med tre uger, siger generalsekretær Christian Bjerre:

- Ministeriet havde stillet en sagsbe-handling på kun 14 dage i udsigt, men der gik halvanden måned. Vi vil gerne tidligere i gang, end vi har kunnet de senere år, men der er en prop i ministeriet. Ideelt burde puljen sendes i udbud i august eller septem-ber, så vi kunne disponere og stå klar den 1. december, siger generalsekretæren.

Gitte Frydensbjerg kan se, at det er de samme mennesker år efter år.

- De tager altså ikke hjem, men bliver mere misbrugende og får det værre og værre, fortæller hun. |

HUS FORBI | nr. 3 marts 2014 | 18. årgang | 3130 | HUS FORBI | nr. 3 marts 2014 | 18. årgang

Vicestatsministeren udtaler -Ja, det er Helle Thorning der galerI ministerierne skal vi ha' go' kaffe og kage -så vi har lavet en kontanthjælpsreform hvor vi sparer på de svageFor at undgå at for mange vil klage -så siger vi det er for at de en uddannelse skal tageDen kan de sagtens tage mens de bor på gaden -og i skraldespanden kan de jo så finde madenDet gør da ikke noget at folk må gå fra hjem og hus -så længe vi politikere kan leve i sus og dusDenne regering har jo sat rekord i hjemløshed -så nu skal vi bare ha' det til at vare vedDer skal jo være råd til store ministerpensioner -så de svage skal jo ikke ha' for mange kronerOg da vi tit har mange ministre der er helt nye -er vi også nødt til at stjæle penge fra de sygeDer skal jo være råd til fratrædelsesgodtgørelser -og som minister skal det være store størrelser

Så vi siger velbekomme -de svage må nøjes med uld i deres lommeVi har også besluttet at vi skal digitalisere -så vi de svageste og hjemløse helt kan isolereJa, vi taber måske ikke så mange -men dem vi taber kan godt begynde at blive bangeOg nu mens jeg har ordet -vil jeg gerne feje en misforståelse af bordetMig og Corydon er gode kammerater -Men vi har ALDRIG været socialdemokraterVi er agenter undercover -ja, fra partiet Venstre til socialdemokraterne overOg hvis alle retter ind på geled -kan vi få socialdemokratiet til at gå fuldstændig nedJa, Lars Løkke har absolut ingen grund til at klage -Der er snart hverken socialdemokrater eller SF'ere til-bageDe er blevet splittergale -De er alle blevet radikale

Tonny Rimsmeds hjørne © Hus Forbi-sælger Tonny, nummer 0081 E-mail: [email protected]

alle rigtige besvarelser deltager i lodtrækningen om boggaver - fra vores helt egen verden.

X-ord er kreeret af anne Jensendusaduku er kreeret af søren franck

SEND LØSNINGER TIL: Hus Forbi, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N senest 7. april. Mrk. kuverten 'OFFLINE'

Navn _________________________________________

Adresse ______________________________________

Postnr ____ By ________________________________

vinderne får direkte besked og offentliggøres på www.husforbi.dk

vil du vinde

|off line|af Poul Struve Nielsenfoto Michael Christensen

Tidligere statsminister lars løkke Rasmussen (V) står ikke tilbage for den nuværende Helle Thorning-Schmidt (S). Et foto af Thorning-Schmidt, mens hun lavede en såkaldt selfie – et foto af sig selv – med sin mobiltelefon i Sydafrika sammen med uSA's præsident, Barack Obama, og den engelske premiermini-ster, David Cameron, gik verden rundt.

Der var dog ingen fotograf, som fangede det, da lars løkke Rasmussen til seksdagesløb i Ballerup Arena lavede en selfie sammen med Hus Forbi-sælger Michael Christensen. Men Hus Forbi har nu fået fingre i det sensationelle foto.

- Jeg gik op og spurgte, om jeg måtte tage den. Det var han med på, fortæller Michael Christensen. Han var i øvrigt på forsiden af Hus Forbi i januar måned, hvor han blev interviewet i en artikel om, hvordan han som socialt udsat oplever danskerne.

Michael fik et godt indtryk af lars løkke Rasmussen ved det personlige møde i Ballerup Arena.

Michael bor selv i en campingvogn. lørdagen før, han var til seksdagesløb i Ballerup, fulgte han Danmarks indsamling på tv. Der blev samlet ind til børn, som ikke har en mor, og det gjorde et dybt indtryk på Michael.

Løkke laver også selfieFik taget foto med Hus Forbi-sælgers mobiltelefon

Her er den: Lars Løkke Rasmussens og Michael Chri-stensens selfie fra Ballerup Arena.

- Jeg havde 200 kroner fra salg af Hus Forbi, så jeg ringede ind og donerede pengene. Det var James Price, der tog røret, fortæller han. Og der fik Michael helt sikkert fat i den rigtige person. Da James Price sammen med bror Adam var med i ’Hvem vil være millionær’, vandt de to brødre en halv million kroner, som blev delt mellem Hus Forbi og Børns Vilkår. |

32 | HUS FORBI | nr. 3 marts 2014 | 18. årgang

| ny hus forbi-sælger |af Birgitte Ellemann Höegh foto Lars Ertner

- Det er da meget fedt at sælge. Man får snakket med nogle men-nesker på en anden måde, end man plejer at gøre. Den 20'er, de betaler, giver dem en billet til at tale. Jeg tror, folk har behov for at tale, og så er der sådan en som mig, der står og lytter. Det er mest folk, der taler til mig – i øjeblikket om OL og politik, og så er der mange, der synes, det er for dårligt, at vi lever i et samfund, hvor det er nødvendigt, at vi skal stå og sælge aviser for at leve, fortæl-ler Teddy Pedersen, der begyndte sin nye sælgertilværelse 14 dage tidligere.

- Jeg trængte til at få lidt mere indhold i livet, og så er det svært at spille guitar, når det er koldt og regner. Jeg spiller ellers på gaden, til bryllupper, fødselsdage og på værtshuse. Mit repertoire er sådan noget musik, folk kan synge med på – John Mogensen og den slags. Da jeg var 16 år og ude at sejle og kom til Belfast, var jeg på en pub, hvor jeg oplevede sing-along og tænkte: ’Det vil jeg være med til.’ Jeg begyndte at spille selv for ti år siden.

Teddy er i dag 51 år og førtidspensionist. Han har frem til for to år siden brugt sit liv på at sejle og køre lastbil ned gennem Europa, men kom for nogle år siden ud for en ulykke, der sammen med de ulykker, han har været vidne til i sine år som chauffør, gjort det umuligt for ham at fortsætte.

- Når man har set mange ulykker, begynder de at sætte sig i én, og det er svært at sove. Det jorder rundt i knolden, og da jeg så selv var udsat for en ulykke, blev det nok. Jeg brækkede ikke no-get, men jeg havde det, som om jeg havde spillet fire rugbykampe og var helt smadret, fortæller han og viser i samme åndedrag et medtaget højre øje frem, som han rent faktisk har fået smadret i en rygbykamp i Aalborg, hvor han engang spillede for Lynet.

For to år siden fik Teddy Pedersen en skæv bolig i Valby, og det er hans første rigtige bolig i 25 år. Han har boet en del i de lastbi-ler, han har kørt for, blandt andet et norsk fragtfirma. Senest har han boet i et skur på seks kvadratmeter i en sejlklub i København.

- Jeg har altid syntes, at det var herredyrt at betale husleje, men jeg ville gerne have en skæv bolig, for her er andre regler, det er billigt, og så er der tilknyttet en social vicevært. Jeg kan ikke leve i en almindelig lejlighed, for jeg sover ad helvedes til og er oppe på alle mulige tidspunkter af døgnet. Der er jo altid et nummer, der skal læres på guitaren! Alle, der bor i en skæv bolig, har en last. Desværre. Min last er, at jeg har svært ved at stole på nogen, fordi folk har kvajet sig over for mig, da jeg var barn. Hvis man får bank af sine forældre, skolelærere og skolekammerater, så er det svært at være Teddy Pedersen, fortæller han.

Hvis man vil have en sludder med Teddy Pedersen foregår det for tiden ved Netto i Valby, og jobbet som Hus Forbi-sælger har han faktisk ret hurtigt fået ind under huden.

- Hvis man ikke står og er halvfuld, så har man en god ind-gangsvinkel til sine kunder. Indimellem passer jeg lige på en hund eller en cykel, når folk er inde og handle, eller også hjælper jeg dem ind i bilen med deres varer. Jeg kan selvfølgelig godt lide at hjælpe – det gjorde jeg også på motorvejen, når folk kørte galt, slutter han. |

sælger nr. 1794

Teddy Pedersen

3 spørgsmål

Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad der fik ham/hende i gang med at sælge Hus Forbi.

hvad fik du til aftensmad i går?- ingenting. Når jeg mangler mad, er jeg sulten, og når jeg har mad, er jeg ikke sulten. i går lavede jeg en steg, men blev ikke sulten af den grund.

hvad skal der til, for at din situation bliver bedre?- Jeg prøver bare at leve, indtil jeg kradser af, men jeg håber min datter finder mig. Hun har jo ikke kunnet finde mig i alle de år, hvor jeg ikke har haft nogen adresse. Sidst jeg så hende, var hun 10-11 år. Nu er hun 17 år, og det vil være rart at se, om hun har det godt. Og jeg vil gerne hjælpe hende, hvis jeg kan.

hvad er vigtigt for dig i dag?- At folk overholder de etiske regler overfor børn. For da jeg selv var et skrøbeligt barn, var der ikke nogen, der hjalp mig. Det er vigtigt at finde deres ressourcer i stedet for at gøre dem aggressive – give dem nogen at stole på. Alt starter jo med børnene.

h u s fo r bi · Den digit@le slagside Fra 1. november skal kommunika-tion mellem stat og borger...

Documents

Transcript of h u s fo r bi · Den digit@le slagside Fra 1. november skal kommunika-tion mellem stat og borger...