DEBAT Grundtvigsk – giver det mening?

A K T U E LT

Værnspræsteordningen bliver 50 SIDE 274

D E B AT

Grundtvigsk – giver det mening?SIDE 277

T E O L O G I

Sker der noget i dåben?SIDE 283

PRÆSTEFORENINGENS BLAD 111. ÅRGANG

26. MARTS 2021 #12

Povl Götke (red.):

Kald, kunst og Karnov– aspekter af den lutherske reformations virkningshistorie

Dorthe Jørgensen: KaldetPeter Thyssen: KunstenUffe Østergård: Karnov – folkekirken som national institutionAnne Jøker: Kan folkekirken bidrage til et nyt styringsparadigme i den offentlige sektor?

Bogen har et sammenfattende og perspektiverende forord af Povl Götke.

144 sider. Nedsat medlemspris 50,- kr. inkl. forsendelse. Pris i boghandelen 156,25 kr.

Arbejdet med konfirmanderTi teologiske essays med erfaringer, reflektioner og idéer – inspiration til arbejdet med konfirmander. Helle Poulsen: Den tolvårige Jesus – Pubertet og kristen-dom; Søren Hermansen og Per Jensen: �Mariehøns� – Erfaringer fra en konfirmandlejr; Claus Henry Olsen: Hvordan man overlever som konfirmandlærer; Jette Dahl: Den menneskelige og personlige udfordring; Karin Friis Plum: Dagens hemmelighed; Signe Vold-by: At formidle kristendom til unge mennesker; Søren Hermansen og Per Jensen: At være et ekko; Helle Viuf: Tid til besindelse – nye veje i konfirmandarbejdet; Bodil Olesen: Den dybe sammenhæng; Johs Kühle: Kompetencegivende konfirmandundervisning.

Bogen er resultat af en teologisk essaykonkurrence i Præste-foreningens Blad, hvor tre af bidragene har været trykt.

153 sider. Nedsat medlemspris 50 kr. inkl. forsendelse. Pris i boghandelen 218,75 kr.

Kan bestilles hos

Linnésgade 25, 4 · 1361 København K · Tlf. 35 26 05 55Mail: [email protected] · www.praesteforening.dk

EKSTRA EKSTRA NEDSATNEDSAT

EKSTRA EKSTRA NEDSATNEDSAT

SIDE 273PRÆSTEFORENINGENS BLAD

I N D H O L D

A K T U E LTEtikken fylder mest i vores arbejdeAf Signe EttrupSIDE 274

D E B ATGrundtvigsk – giver det mening?Af Aage MøllerSIDE 277

A N M E L D E L S EHans Vium Mikkelsen Fundamentalteologi(Mette Marie Trankjær)SIDE 280

T E O L O G ISker der noget i dåben? Om Grundtvigs udfordring til den kirkelige vanetænkningAf Villy Klit-JohansenSIDE 283

P R Æ D I K E N V E J L E D N I N G1. søndag efter påskeAf Anders HoltSIDE 287

R U B R I K K E RFra sekretariatet SIDE 290Personalia SIDE 290Ledige stillinger SIDE 291

S P Ø R G S M Å L O G S VA RSpørg PræsteforeningenSIDE 289

SVANEMÆRKET

Miljømærket tryksag5041 0751

Forsidefoto: Biskop Henning Toft Bro

(der går på pension 31. oktober). Foto: Aalborg Stift

Ved en af de senere bispevalgkampe kunne man høre alle kandida-terne erklære sig »grundtvigske«, selvom deres navn måske i streng forstand ikke til daglig var forbundet med f.eks. Vartov og det, der dengang hed Kirkeligt Samfund. Alligevel havde de ret. Det grundt-vigske er en lige så iboende del af folkekirkens selvforståelse som det lutherske. Men hvad er dets essens og væsen?

Aage Møller drager »den kirkelige anskuelse« frem i et bidrag, hvor han bemærker, at den muligvis hører til i skuffen for glemte sager i folkekirken. Villy Klit-Johansen går til Grundtvig, når han skal ræsonnere over et af de mest afgørende spørgsmål i den folkekirke-lige virkelighed i dag: Sker der noget i dåben?

Et andet, måske endnu mere udfordrende spørgsmål rejses i Hans Vium Mikkelsens bog »Fundamentalteologi«, som Mette Marie Trankjær anmelder, når det hedder: »Af mange anses dogmer ikke længere for at være relevante for en samtidig teologisk udlægning«.

Skulle der nu være en og anden, der herefter føler grunden skride under sig, vil Anders Holts prædikenvejledning om nytten af apostlen Thomas’ tvivl helt sikkert være til både opbyggelse og genopbyggelse.

Og bispevalgkampene? Ugens forside antyder, at en ny runde venter i efteråret.

Jakob BrønnumRedaktør

Sker der noget i dåben? (Udsnit af dåbskjole)

SIDE 274 PRÆSTEFORENINGENS BLAD

A K T U E LT

ETIKKEN FYLDER MEST I VORES ARBEJDE Præster har været med ved fronten, siden Danmark blev kristent – under mere eller mindre ordnede forhold. Det blev der lavet om på for 50 år siden, hvor værnspræsteordningen blev formaliseret ved en aftale mellem Forsvarsministeriet og Kirkeministeriet. Et jubilæum, som er værd at hæfte sig ved. Folkekirken stiller 95 præster til rådig-hed for hæren, søværnet og flyvevåbnet. Værnspræsterne er for Forsvaret – og ikke mindst soldaterne – en uvurderlig ressource. Hærprovst Thomas Beck fortæller her om værnspræsteordningen og det tætte bånd, der er mellem Forsvaret og folkekirken

S lutningen af 60’erne og 70’erne, hvor værnspræsteordningen blev til, var en tid præget af stær-

ke, modsatte strømninger, fortæller Thomas Beck. Der var den kolde krig og med den truslen om en atomkrig. Der var angsten for Sovjetunionen, men det var også en tid med flowerpower, hippi-er og en antimilitaristisk holdning. Ikke desto mindre lykkedes det i marts 1971 at få aftalt værnspræsteordningen.

Forsvaret ønskede at få en formel ord-ning, så præster fast kunne tilknyttes de tre værn med alle de fordele, der er ved, at præster er en del af mandskabet.

Thomas Beck fremhæver, at der samti-dig også var præster, der skubbede på for at få faste rammer for værnspræ-sterne.

Blandt andet var senere orlogsprovst Harald Sandbecks bog fra 1946 om den engelske feltpræsteordning et opråb til politikerne. Hærprovst Svend Balslev spillede også en afgørende rolle. Først som værnepligtig i livgarden, hvor han var selvbestaltet feltpræst. Siden var det ham, der øjnede en mulighed, da reser-veofficersordningen var til genforhand-ling i slutningen af 60’erne. Han kontak-tede de rigtige personer og lykkedes med at få værnspræsterne med i forhandlin-gen. Dermed blev værnspræsterne re-servepersonel.

»Det er en god ordning«, konstaterer Thomas Beck. »Vi er ikke civile. Vi er uniformerede, men non-kombattanter. Vi er uden for militær rangordning i vo-res eget system«.

» Præster udsendt fra andre lande kan se, at danske præster er dygtige, og at vi har en ballast, som de andre ikke har. Det skyldes, at vores udgangspunkt er, at værnspræsterne er sognepræster

TEKST: SIGNE ETTRUP


ProfessionaliseringVærnspræsteordningen er siden 1971 blevet videreudviklet. Navnlig tidligere hærprovst Ole Brehm Jensens ihærdige indsats – støttet af Præsteforeningens sekretariat – fik sikret værnspræster-ne en tiltrængt økonomisk ramme. Værnspræstearbejdet var tidligere uløn-net, og de udgifter, man havde, når man var udsendt, blev ikke dækket. Nu er der et fast indkommanderingshonorar og honorering, når værnspræsterne er ud-sendt. Forsvaret dækker desuden udgif-terne til en vikar, når værnspræsterne er udstationeret.

Sideløbende er værnspræsterne – også i forhold til forberedelse til udsendelse og efteruddannelse – blevet opgraderet mærkbart. Alle værnspræster kommer nu på et basiskursus og tre andre mo-dulkurser, hvor man blandt andet lærer om militær sjælesorg, etik, kultur og re-ligionsforståelse samt om Forsvaret, in-

ternationale konventioner og folkeret. Nogle af kurserne afvikles i samarbej-de med FUV og Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet. Derudover er der kurser i militære færdigheder og lignende kurser med udgangspunkt i aktuelle forhold. Med andre ord et pro-fessionelt forløb, hvor værnspræsterne forberedes og klædes på til opgaven. Når værnspræsten kommer tilbage efter ud-sendelse, er der et hjemkomst- og afvik-lingsprogram, »Care for the caretakers«. De tre provster for henholdsvis Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet har desuden løbende kontakt til værnspræsterne in-denfor deres ressortområde.

Det, præster kan »Alle kan se, at vi kan noget«, svarer Thomas Beck med et smil på et spørgs-mål om, hvad det er, præster kan, og hvorfor de er en ressource for Forsvaret. Det er svært at sætte præcise ord på.

Værnspræsteordningen er en ressource for forsvaret. (Hærprovst Thomas Beck – foto: Signe Ettrup)


I stedet henviser han til den undersøgel-se, Center for Selvmordsforskning gen-nemførte om selvmord blandt soldater. Undersøgelsen viste, at mange af de sol-

dater, der havde overvejet – men ikke begået selvmord – havde haft samtaler med værnspræsten. »Det er positivt, at undersøgelsen afdækker den betydning, som værnspræster har, men det er svært at undersøge præstearbejde«, understre-ger Thomas Beck. »Vi har tavshedspligt, og skal man egentlig lave evidensen på,

hvad præster kan? Kommer man så ikke væk fra det essentielle i vores arbejde – nemlig forkyndelsen?«

Han bemærker, at mange spørger, om ikke præster er en slags psykologer, og svarer selv: »Selvfølgelig bruger vi psyko-logien som redskab, og vi har det med i uddannelsen af værnspræsterne. Hele Sø-ren Kierkegaards forfatterskab emmer af psykologisk indsigt, men det er etikken, som fylder i vores arbejde. Soldaterne bli-ver sendt i krig. De kan blive slået ihjel. De kan selv slå ihjel, og de er langt væk fra de-res familier og netværk. De er i et fremmed land og en fremmed kultur. Det er en helt anden fysisk oplevelse at leve under de vil-kår. Det, de bliver udsat for, er ekstremt. De bliver kammeratskabsmæssigt og i for-hold til familie sat i nogle situationer, hvor de nemt kan komme til at svigte.

I alt det her vil forkyndelsen omhand-le disse etiske emner. Hvordan er man et ordentligt menneske? Stort set alle de soldater, jeg kender, der har det skidt, har det sådan, fordi de føler, at de enten er blevet svigtet, eller selv har svigtet. Det er vigtigt at få udredt og talt om. Må-ske har man svigtet, men så må man få svesken på disken og tale om det og om dem, man har svigtet, så man kan sige ok, vi skal videre. Du er tilgivet. Den form for samtale er det, vi kan som præster«.

En folkekirkelige ordningSom hærprovst og tidligere feltpræst har Thomas Beck været udsendt et stort an-tal gange. Han har hæftet sig ved, at den danske ordning med værnspræster er yderst velfungerende. »Præster udsendt fra andre lande kan se, at danske præster er dygtige, og at vi har en ballast, som de andre ikke har. Det skyldes, at vores udgangspunkt er, at værnspræsterne er sognepræster. De fleste andre lande, som f.eks. Norge, har i modsætning til Dan-mark fastansatte feltpræster. De danske værnspræster har derfor – modsat de an-dre – erfaring med at holde gudstjeneste,

» Tidligere hærprovst Ole Brehm Jensens ihærdige indsats – støttet af Præsteforeningens sekretariat – fik sikret værnspræsterne en tiltrængt økonomisk ramme

»I alt det her vil forkyndelsen omhandle disse etiske emner. Hvordan er man et ordentligt menneske?« (Hærprovst Thomas Beck – foto: Kaare Gade)


D E B AT

GRUNDTVIGSK – GIVER DET MENING?AF AAGE MØLLER

V ed et menighedsmøde i Vartov op til præstevalget i 2020 efter-lyste en af deltagerne et møde

om hvad det grundtvigske i grunden er. Ønsket er indtil videre mødt med tavs-hed. Menigheden i Vartov er en valgme-nighed der kalder sig grundtvigsk.

Blandt menighedens medlemmer er en forsker inden for skoleuddannelse, en tidligere leder af Den frie Lærerud-dannelse i Ollerup som har foretaget en omfattende interviewundersøgel-se. 20 ledende personer inden for sko-leverdenen i Danmark blev spurgt om Grundtvigs betydning for folkeskolens udvikling. Om undersøgelsen skrev det-te medlem en kort artikel i menighe-dens blad. De interviewede sagde mange gode ting, – de 18 var positive med hen-syn til Grundtvigs betydning, 2 mente at Grundtvigs indflydelse var negativ. In-gen af de interviewede kunne dog doku-mentere at deres opfattelse havde belæg hos Grundtvig! – Men det giver vel lidt autoritet at henvise til Grundtvig.

begravelse, bryllup osv. Den pastorale er-faring er meget værdifuld«.

Det er også Thomas Becks erfaring, at rigtig mange danske soldater kommer til gudstjenesterne. Han fremhæver, at det foregår som hjemme – stille og roligt og med salmesang. Noget genkendeligt fra Danmark. Feltpræster fra andre lan-de misunder de danske værnspræster de velbesøgte gudstjenester.

»Vi er eksperter i at sammensætte en udendørs gudstjeneste efter forholdene. Nogle ting skal med: Trosbekendelsen, fadervor, velsignelse, tekstlæsning og nogle salmer. Vi slutter tit med en høj-skolesang«. På spørgsmålet, om der er særlige tekster eller salmer, som solda-terne efterlyser, understreger Thomas Beck, at værnspræsterne ikke har deres egen kirke, men er en del af den folke-kirkelige ordning. Tekstrækken og den folkekirkelig liturgi følges derfor, uanset at de er langt fra Danmark.

Når en soldat bliver dræbt, er det værnspræsten, som klarer det hele og er et samlingspunkt. »Vi holder en an-dagt. Det er betydningsfuldt, at vi samles om at sige farvel til afdøde. Det er barskt med ligsyn. Som værnspræst skaber vi en ramme, hvor vi gør soldaten klar til at komme i kisten. Det, som siges af præ-sten, skrives ned og kommer med til de pårørende, ligesom talen, der holdes ved den efterfølgende mindehøjtidelighed«.

Thomas Beck lægger ikke skjul på, at den situation er hård for alle – også for præsten – men understreger, at det gi-ver dyb mening, at der er en værnspræst med. Han er derfor heller ikke i tvivl om, at værnspræsteordningen om 50 år kan fejre 100-årsjubilæum.

» Det er etikken, som fylder i vores arbejde. Soldaterne bliver sendt i krig. De kan blive slået ihjel. De kan selv slå ihjel

Aage Møller,tidl. sognepræst


Grundtvig rundtI januar/februar 2019 afholdtes en stu-diekreds i Vartov menighed over Ove Korsgaards bog »Grundtvig rundt – en guide«. Bogen beskriver alle mulige si-der af Grundtvigs virke, blot er hans så-kaldte »mageløse opdagelse« fra 1825, dvs. den kirkelige anskuelse, ikke nævnt med eet ord. Til min store forbavselse, idet denne anskuelses anliggende efter min opfattelse udgør udgangspunktet for eller grundholdningen bag Grundt-vigs virke.

I folkekirken som helhed hører Grundtvigs kirkelige anskuelse ligesom hos Ove Korsgaard vist til i skuffen med glemte eller ligefrem afviste sager. Man strør heller ikke længere om sig med betegnelsen »grundtvigsk« i det kirke-lige miljø. Heldigvis, for betegnelsen er blevet intetsigende i offentligheden.

Hvis betegnelsen stadig skulle give me-ning, måtte den netop være forbundet med Grundtvigs enestående og origina-le grundholdning som den kommer til orde i den kirkelige anskuelse.

Det som fik mig til tasterne, er en bog af kirkehistorikeren Jørgen I. Jensen, »Genkendelse« hedder den; udkom i 2020, samme forfatter som i sin tid skrev »Den fjerne kirke«. Det er en fremragen-de bog som alle der vil folk og kirke det godt bør læse.

Den kirkelige anskuelse er forudsatDen handler ikke om Grundtvigs kirkeli-ge anskuelse, men den kirkelige ansku-else er forudsat! Det er virkelig usæd-vanligt at støde på en bog hvor det er tilfældet. Bogen er så grundtvigsk som noget kan være. Jørgen I. Jensen holder sig dog fornuftigt nok fra at bruge beteg-nelsen. Han holder sig til sagen og kal-der sin bog for »Åndshistorisk teologi« eller »Den tredje historie«, dvs. historien der får alt det med som personalhistori-en og samfundshistorien ikke har sans for. – Men nu lidt mere om den kirkelige anskuelse.

» Det er fællesskabsdannelsens formel som den virker iblandt os i troens hengivelse. Helt i pagt med Grundtvigs mageløse opdagelse. Også selv om man ikke kalder sig grundtvigsk

»I folkekirken som helhed hører Grundtvigs kirkelige anskuelse vist til i skuffen med glemte sager«


I luthersk teologi betragtes de bibel-ske skrifter som autoritative åbenba-ringsvidnesbyrd. Skrifterne formidler, forkynder Guds åbenbaringshandlinger for den troende. Skrifternes fortællin-ger er hellig, sand og ufejlbarlig histo-rie for den troende, ligesom nadverens brød og vin er Jesus’ sande legeme og blod for den troende. De bibelske skrif-ter er åbenbaringens eneste sted, sola scriptura.

Det afviste Grundtvig. I stedet pegede han på trosbekendelsen. Men gør det no-gen forskel? Trosbekendelsen er en sam-menfatning af skrifterne, af den hellige historie, kunne en luthersk teolog sige. Ja, det var Grundtvig med på. Hele hi-storien med alt hvad Biblen fortæller. Det ligger alt sammen i trosbekendel-sen, ikke som skrift, men som fortæl-ling. Dette var indholdet i troens beken-delse fra den første gudstjeneste og den første menighed af. Således bliver det den bekendende menighed der bringer og bærer det autoritative åbenbarings-vidnesbyrd i den kristne kirke.

Troen fortæller om en selvMen et fællesskab, en menighed kan ikke bekende troen som den fortælles uden at fortælle sig selv med. På en el-ler anden måde, som ikke er til at forud-sige eller definere, ser den bekendende sig selv i den hellige historie. Den tro-ende genkender sin egen verden i den fortalte og overleverede verden, såvel som i den forkyndte kommende verden. Den troende flyttes ud af sig selv og fin-der og forstår sig selv i en sammenhæng der overskrider både rum og tid. Således bliver fællesskabet, det troende natur-ligvis, det altafgørende, alfa og ome-ga i kirken, i livet, i verden. Findes der i øvrigt nogetsteds et sandt fællesskab, stort eller lille, hvor man ikke er bun-det til hinanden i og af tro? – den tro der ikke kan være langt fra den kristne gud-stro. Er troen der binder mennesker til

hinanden hvorsomhelst ikke altid Guds gave, Guds skaberværk? Den tro der gør alle selvskrevne til den kristne dåb og menighed?

Trosbekendelsen bekender troen der binder os til hinanden. Vartov valg-menighed der har præstefællesskab med Københavns valgmenighed på Frederiksberg havde indtil 2020 Niels Grønkjær som sin præst. Niels Grønkjær formulerede en treenighedsteologi som man kan læse om i bogen »Den nye Gud«. Ultrakort sagt forklares Gud Fa-der som den der giver sig helt til Søn-nen, mens Gud Søn forklares som den der giver sig helt til Faderen, så at begge mødes og forenes i Gud Helligånd. Det er fællesskabsdannelsens formel som den virker iblandt os i troens hengivel-se. Helt i pagt med Grundtvigs mageløse opdagelse. Også selv om man ikke kalder sig grundtvigsk. Det er i øvrigt denne fællesskabsforståelse der giver Grundt-vig forudsætningen for den radikale på-stand om frihedens nødvendighed som han er kendt for.

» Man strør heller ikke længere om sig med betegnelsen ’grundtvigsk’ i det kirkelige miljø. Heldigvis, for betegnelsen er blevet intetsigende i offentligheden

Ove Korsgaard har skrevet »Grundtvig rundt – en guide«, uden at nævne »den mageløse opdagelse«


A N M E L D E L S E

I inkarnationen forandres Guds udgangspunkt og vores

AF METTE MARIE TRANKJÆR

Fastlåst i frihed eller frihed i det fastlåste?I slutningen af Karl Ove Knausgårds se-neste roman, »Morgenstjernen«, udspil-ler sig en scene, hvor en af hovedkarak-

tererne, Egil, der egentlig mest har lyst til at være i fred, indvilliger i at tilbringe resten af dagen sammen med en frem-med, han har mødt i toget. Faktisk har Egil allerede modvilligt deltaget i begra-

velsen af den fremmedes lille datter og vil nu helst gå. Men Egil bønfaldes om at følge den fremmede endnu en mil. Egil indvilliger, siger han, fordi den fremme-de er hans næste, hvilket får manden til udbryde »Du er kristen! – jeg vidste det!« Egil svarer ikke på udbruddet, men han tænker: »’Kristen’, det låste alting fast, det var ikke det, jeg var«.

Det krymper sig i en, når man læser den sætning, for det er en fordom, man ofte mødes med som kristen: At det låser alting fast. Og man ved med sig selv, at det ikke er sådan, dét er. Men hvordan er det så, og hvordan få det sagt? Kan det bevises?

Teologi drejer sig ikke om at føre be-vis, men om at udfolde, hævder Hans Vium Mikkelsen, måske fordi beviser lå-ser fast, og det gør Kristus ikke. Kristus gør fri – også i det fastlåste. Man kan godt være fri, ja, man kan måske netop være

» Det er en fordom, man ofte mødes med som kristen: At det låser alting fast

Fundamentalteologi – Artikler om teologi mellem tradition og samtid

Hans Vium MikkelsenEksistensen

• En bog om teologi som tænkning, tolkning og udfoldelse af dogmerne og troens artikler

Anmeldt afMette Marie TrankjærHorbelev og Falkerslev


» Teologi drejer sig ikke om at føre bevis, men om at udfolde

fri, selvom kærligheden tvinger en til at tilbringe en dag af sit liv med en frem-med, man ikke engang bryder sig om.

Overordnet og på kortform er det net-op Hans Vium Mikkelsens anliggende i den række af artikler, der udgør »Fun-damentalteologi«: At kristendom på in-gen måde låser fast eller kan låses fast. Tradition er grundlæggende vigtig, men skal for ikke at stivne i traditionalisme konstant tolkes ind i det levende livs kontekst. God luthersk teologi for øvrigt: ecclesia semper reformanda est! – og her tænkes kirke i videste betydning.

Fornuftens livtag med mysterietAt drive teologi er at lade fornuften tage livtag med mysteriet (min oversættel-se af Barths »Theologie heisst rationale Bemühung um das Geheimnis«), og det er præcis det, Hans Vium Mikkelsen på bedste vis giver sig af med, idet hans sy-stematisk teologiske udgangspunkt er, at dogmatik er et glimrende transport-middel for teologisk tænkning, men at dogmer ikke er erfaringsresistente. Hvis dogmer ikke kan udlægges og tolkes, så de relaterer til menneskers almene og religiøse livserfaring, er de kørt fra os. Dogmer skal kunne tåle erfaringens trykprøvning og må ikke stivne i teolo-giske mantraer.

Bogens artikler falder i 4 dele, hvor Hans Vium Mikkelsen kyndigt arbejder med forskellige teologiske emner med ovennævnte udgangspunkt for øje. I af-snit I gælder det overordnet set forso-ningen – teologiens DNA. Kapitlet ind-ledes med opstillingen af 30 teser, hvor Hans Vium Mikkelsen viser, at netop trinitetsdogmet, som kan være vanske-ligt både at efterprøve og forstå, er ga-rant for, at kristendom på ingen måde låser fast. Den er i sit inderste væsen be-vægelig og dynamisk i kraft af den tri-nitariske indbyrdes relation mellem Fa-der, Søn og Helligånd og det overskud, der af denne relation tilflyder ikke bare

mennesket, men skabelsen som helhed. For skabelsen gælder i øvrigt i det per-spektiv, at den ikke er »kristologi-frit« område, såvel som kristologi ikke er fri for skabelse (tese 17). En dikotomi, der ellers ofte nok har redet den teologiske samtale som en mare. Nej, Hans Vium Mikkelsen hævder med Bonhoeffer i en meget fin artikel om »Velsignelsens te-ologi – dogmatisk belyst«, p. 356 , at kri-stologi ikke skal udlægges i modsætning til skabelsen, men tjener til at uddybe forståelsen af Guds skaberværk.

Hvad forsoningen angår, diskuterer Hans Vium Mikkelsen med de klassi-ske centrale positioner og arbejder sig hen mod en forsoningslære, der dels in-debærer en udvikling hos både Gud og menneske, dels forskyder forsoningen fra udelukkende at foregå på korset til at udfolde samspillet mellem Jesu død og opstandelse. Således udfoldes for-

Hans Vium Mikkelsen viser, at netop trinitetsdogmet er garant for at kristendom på ingen måde låser fast


soningen spekulativt fra oven og tænkes sammen med trinitet og kristologi og udfoldes via evangelierne narrativt fra neden. Pointen er at undgå en falsk og fastlåsende modstilling mellem korset og opstandelsen, som i stedet ses som stadfæstelse af korsbegivenheden.

Og vi ej fødes til at dø»… Født er Herren af en mø, og vi ej fødes til at dø!« Sådan synger vi i julesalmen: »Lad det klinge sødt i sky«. Det, der her klinger sødt, er, at Jesu inkarnation ikke må reduceres til den nødvendige forud-sætning for hans død på korset. Inkar-nationen betyder, at Gud indhenter sig selv og sit forhold til skaberværket gen-nem erfaringen af dets udsathed og en-delighed. Den kristne Gud er Jahve, men Jahve forandres gennem Kristus. I in-karnationen forandres Guds udgangs-punkt og vores. Vi fødes ikke til at dø, men til at begynde, hvilket Hans Vium Mikkelsen udfolder i bogens del III, hvor Hannah Arendts natalitetstanke bringes i spil: At det, vi som mennesker grundlæggende har tilfælles, er fødthed. Hele forudsætningen for at begynde og begynde på ny, som det sker, når man tilgiver. Fødthed og forsoning hænger

» At drive teologi er at lade fornuften tage livtag med mysteriet

sammen både vertikalt og horisontalt, og forsoning tager tid!

Dogmatikkens død?I indledningen fastslår Hans Vium Mik-kelsen, at dogmatisk teologi er udfordret fra alle sider i nutidig teologi. Af mange anses dogmer ikke længere for at være relevante for en samtidig teologisk ud-lægning. Tendensen er, at dogmer redu-ceres til dogmehistorie, men ikke længe-

re opfattes som bindende eller givende i forhold til det spørgsmål, der altid må være enhver teologs interesse: Hvem er Gud? Med denne række af artikler viser HVM med inddragelse af bl.a. Barth, Gi-rard, Arendt og ikke mindst Bonhoeffer, at dogmatik stadig er en fortrinlig, ja en uundværlig samtalepartner, når man vil omgås topaktuelle problemstillinger helhjertet uden at tabe hovedet og uden at tabe hverken Gud eller menneske af syne.

Annonce i Prf.Bl. omkring 1920


T E O L O G I

Sker der noget i dåben? Om Grundtvigs udfordring

til den kirkelige vanetænkningGrundtvig er en udfordring til tidens teologi, både den, der siger: Der sker ikke noget i dåben, og den, som bruger slag-ordet: Der sker noget i dåben. Sagen er den, at Grundtvig

aldrig kunne finde på at skille tro og dåb. Villy Klit-Johansen om dåben mellem kirkelige fløje og lutherdommens historie

AF VILLY KLIT-JOHANSEN

TidehvervMed Grundtvigs udfordring tænkes der på hans dåbspagtsteologi, Dåbspagten er nemlig efter den mageløse opdagelse 1825 selve hjertet i Grundtvigs kristen-dom. Dette emne behandler vi nu, idet vi tager udgangspunkt i spørgsmålet: Sker der noget i dåben?

Her undgår vi ikke at omtale Tide-hverv og Indre Mission, fordi der i dis-se miljøer udtrykkes teologiske tanker. K. Olesen Larsen, den kierkegaardsk in-spirerede, tidehvervske præst og teolog, skrev i sit kirkeblad (her citeret fra bo-gen »Fra Esajaskirken«, Forlaget Aros 1972, s. 123): »Hvad sker der, når et lille barn bliver døbt? Ikke spor andet, end hvad vi kan se og høre – som Grundtvig siger: ’Ordet tørt / og håret vådt, / og kun

et degneamen!’ Det er det hele. Vandet er almindeligt vand, og ordene er gan-ske simple menneskeord. Alt andet er ren og skær overtro, d.v.s. tro på mysti-ske handlinger og ceremonier ...«. Han slutter sin lille artikel med at slå fast, at dåben er FORKYNDELSE!

Bedømt ud fra den lutherske kirkes bekendelsesgrundlag er det for tyndt. Man må nemlig spørge: Hvor bliver sa-kramentet af? Hvor bliver genfødelsens bad ved den Helligånd af? Og man må spørge: Forkyndelse er vel noget, der

Villy Klit-Johansen,tidligere Hellevad-Egvad


skal gentages, men skal dåben det? I forbifarten skal det siges, at brugen af Grundtvig-citatet er et misbrug.

Olesen Larsen hørte til en generati-on, der for længst er fortid. Når der i dag meldes noget ud om disse sager fra ti-dehvervsk hold, lyder det i reglen, ikke altid, men i reglen: Der sker noget i dåben! Det lyder unægtelig som det modsatte af Olesen Larsen, og det er det vel også. Og så alligevel, begge parter kan bebrejdes, at de adskiller tro og dåb, herom mere sidst i denne tekst. Der er faktisk noget, de er fælles om. Lad det allerede nu være sagt, at Grundtvig advarede stærkt imod at adskille, hvad Gud har sammenføjet, og han mente troen og dåben. Det er et tilbagevendende tema hos Grundtvig. Det vil føre for vidt her, men se f. eks. hans prædiken til aftensang, 6. s. e. trin. 1841. (Grundtvig: »Prædikener i Vartov«, bind 2, s. 301).

Den lutherske ortodoksi. Petter Dass som eksempelMen hvad menes der med, at der sker noget i dåben? Udsagnet kan forstås som, undskyld jeg siger det ligeud, et tilbagefald til den lutherske ortodoksi i 1600-tallet. Først: Hvad kendetegnede denne kirkehistoriske periode? Jo, un-der udviklingen af enevældens statskir-kelighed, i virkeligheden kan man sige: af teokratiet, blev mennesker opfattet som monarkens undersåtter, der skul-le disciplineres i monarkens religion, så de kunne blive lydige og nyttige borgere. Der var tale om en udstrakt brug af reli-giøs tvang. Det var jo sådan, at uden dåb og konfirmation kunne man ikke flytte

til et andet sogn, man kunne ikke få ar-bejde, man kunne ikke gifte sig o.s.v.

Det er naturligvis ikke det, nogle tide-hvervske er faldet tilbage til. Men under denne udvikling skete der uundgåeligt noget med opfattelsen af dåben. Mens Luther havde lagt vægten på Guds Ord og troen som det, der i dåben virker frel-sen, kom vægten i højere grad til at lig-ge på vandet. Dertil kommer, at dåben entydigt blev betragtet som barnedåb, for man så i denne periode den israeli-tiske omskærelse af drengebørn på den ottende dag som dåbens forbillede. Då-ben blev noget, man foretog på et spæd-barn, uden at den døbtes person og tro var med i det. Den døbte var virkelig undersåt, genstand for statens og dens præsteskabs handlinger.

Hvis man vil have et indtryk af, hvad der var på færde, kan man f.eks. læse Petter Dass’ 35 strofer lange katekis-mussang om dåben; »Daabens Sacra-mente« hedder den. Den er skrevet i slutningen af århundredet. Der er me-gen traditionel luthersk teologi i den. Arvesynden ses som begrundelse for dåbens nødvendighed. I dåben gives syndernes forladelse, men den døbte er på én gang synder og retfærdig. Mon ikke mange har fundet trøst i en strofe som denne, nr. 16:

»Tagis ikke Synden væk, / Straffen er dog tagen, / Dommen giør os ingen Bræk, / GUd tog paa sig Sagen, / Den mon hand clarere, / Os ey krævis mee-re; / Lad saa Dievel, Synd og Død / lenge nok bravere«.

Fra strofe 18 er det den hemmelige for-ening af vand og Ånd, der udfoldes. Det er vandet, der tematiseres. Fornuften fatter ikke, »At Hand vil det ringe Vand / Saa stor en Krafft forære« (strofe 19). Det er bare noget, vi må bøje os for. Dass føl-ger op med eksempler fra både Det gamle og Det nye Testamente på, hvordan Gud kan bruge vandet til at udrette undere. Det forekommer at være noget vidtløftigt

» Men hvad menes der med, at der sker noget i dåben? Udsagnet kan forstås som, undskyld jeg siger det ligeud, et tilbagefald til den lutherske ortodoksi i 1600-tallet


med alt det vand. Det er næsten til at bli-ve søsyg af. Dette fører over i en under-stregning af barnedåbens berettigelse.

Så langt så godt. Mere problematisk forekommer det, at Dass fra strofe 29 og helt til strofe 34 går over til at formane forældre og endda true dem med Guds straf, om deres spæde barn på grund af deres forsømmelighed dør udøbt.

Endnu mere problematisk er det, at der simpelthen mangler noget væsent-ligt. Det er bestemt ikke det lutherske »ordet og troen«, der holdes frem som det afgørende. Helligånden er rigtignok tænkt med, men vel at mærke som den kraft, der forbinder sig med vandet og gør det til et underfuldt bad, ikke som den, der ved Guds mægtige Ord skaber forbindelse mellem Guds hjerte og men-neskets. Dette er en alvorlig og for orto-doksien typisk mangel.

Jeg benægter ikke, at Dass er herlig læsning, han er næsten møllehavesk frisk i sin stil. Men han må nødvendig-vis læses ud fra den historiske kontekst og kan ikke uden videre gentages i dag.

Tidehverv og Indre Mission som eksponenter for den kirkelige vanetænkningMen når man lytter til tidehvervsfolk – og indremissionske kan vi tilføje, for de har nærmet sig hinanden – så lyder det ofte som en gentagelse af den lutherske ortodoksi. Hvor tidehververe siger: »Der sker noget i dåben«, siger missionsfol-kene måske som oftest: »Dåben frelser«, men meningen er den samme. Den lu-therske og bibelske, nødvendige, sam-menhæng med ordet og troen neglige-res. Typisk ser man troen som noget, der eventuelt kommer til senere, men hvad man ser bort fra, er, at troen ret beset er en integreret del af dåben.

Der er faktisk god mening i at spørge, om tidehververe og missionsfolk til en vis grad er vendt tilbage til den luther-ske ortodoksi, eller, måske mere sand-

synligt, aldrig er kommet ud over den. Og her skal det siges, at den lutherske ortodoksi ikke uden videre er evange-lisk-luthersk; den er en sidevej, der fører bort fra det centralt evangeliske.

Ortodoksien er en størknet og intel-lektualiseret udgave af det lutherske. Den kan endda ikke siges fri for at have en vis lighed med højmiddelalderens skolastik, der anså dåben for at virke i og med, at den var udført, altså så at sige automatisk og uanset den døbtes person og tro. Det bør ikke være nødvendigt at dokumentere påstanden om, at man ofte fra tidehvervsk og indremissionsk side hører eller læser noget, der ligner det her beskrevne. Erfaringen viser det. Man kan derfor nøjes med en opfordring til at tage til genmæle, hvis det ikke er rigtigt. Det ville kun være glædeligt, hvis det skulle være tilfældet.

Grundtvig som en udfordring til den kirkelige vanetænkningGrundtvig er en udfordring til den her-skende teologi. Han drømte midt

»Grundtvig advarede stærkt imod at adskille, hvad Gud har sammenføjet, og han mente troen og dåben«. Daniel Vertangen: The Baptism of Christ


under rationalismens (fornuftskristen-dommens) åndelige tørketid om en ån-delig fornyelse. Men han søgte ikke til-bage til pietismens subjektivisme som mange andre på hans tid, Kierkegaard for eksempel. Nej, Grundtvig sprang hen over fejludviklingerne i rationalismen, pietismen og ortodoksien og vendte til-bage til Luther og apostlene. Det er hans sande genialitet.

Grundtvig tilhører den nye tid og har i høj grad været med til at forme den. Det er den åndelige friheds tid og den folkelige myndiggørelses tid. Folket rej-ste sig mod myndighedernes, herunder præsteskabets, umyndiggørelse af dem. Hvor Herrens Ånd er, er der frihed. Det vidste Grundtvig fra Paulus, så han støt-tede oprøret, men han blev ikke pietist, som mange af den gudelige forsamlings-bevægelses ledere blev det. Han var be-stemt heller ikke luthersk-ortodoks som mange af statskirkens repræsentanter. Sagt med nutidige ord: Han var hverken indremissionsk eller tidehvervsk.

Grundtvig er en udfordring til tidens teologi både den, der siger: Der sker ikke noget i dåben, og den, som bruger slagordet: Der sker noget i dåben. Sagen er den, at Grundtvig aldrig kunne fin-de på at skille tro og dåb. Dertil var han alt for luthersk, hvilket som sagt er no-get andet end luthersk-ortodoks. Luther lagde nemlig vægt på, at det, der sker i dåben, sker i kraft af Guds ord og troen, som han understreger i Den Lille Kate-kismus. Hvis man adskiller tro og dåb, skaber det enten ligegyldighed overfor Guds ord, eller man skaber angst i ban-ge sind. Den anfægtede må jo nemlig bestandig spørge sig selv: Mon jeg tror?

Mon jeg overhovedet har en mulighed for at tro?

Hvis Grundtvigs dåbspagtteologi bli-ver kendt og taget til hjerte, kan det ikke undgå at få store og positive kon-sekvenser for en kirke, der i dag er som et skib, der er frosset fast i de tilvante tankeganges ismasser. Hvis noget vil kunne få skibet fri og bringe det i fart igen, er det Guds Ånd, der virker i då-bens ord. Dåbens ord er for Grundtvig 1. dåbspagten, 2. døbeordet (Jeg døber dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn), 3. fredlysningen (Fred være med dig) 4. samt i flere både poetiske og pro-saiske tekster: Fadervor. Den vigtige til-føjelse skal gøres, at Grundtvig betrag-tede dåbens ord som ord talt i dåben af den levende Herre Kristus personligt til den, der døbes.

Hvis man ser bort fra salmerne, har Grundtvig næppe udtrykt sin dåbspagts-teologi klarere, end han gør det i sin prædiken til aftensang 6. søndag efter trinitatis 1842 (Grundtvig, »Prædikener i Vartov«, bind 3, Forlaget Vartov 2003). Han understreger, at uden genfødelsen af vand og Ånd i dåben får man ikke magt til at blive Guds barn. Dåben er alt-så nødvendig. Og så får vi i det følgende hans bud på, hvorvidt der sker noget i dåben:

»Dette er det første, mine venner, men det andet er ligesom dette, at uden ordet og troen udretter dåben slet intet, og det er det ord, som ved dåben lydelig tales til os i Herrens Navn, og troen, som fæster sig til dette ord, så hvem der enten vil indbilde sig, at dåben kan genføde ham uden tro, eller at han genfødes ved no-gen anden tro end troen paa det ord, som lyder til ham ved dåben, når han på Herrens vegne tilspørges: forsager du? og tror du? og døbes paa Herrens vegne i Faderens og Sønnens og Helligaandens Navn, og velsignes paa Herrens vegne med hans ’Fred være med dig,’ hvem der indbilder sig, at nogen anden tro

» Den lutherske og bibelske, nødvendige, sammenhæng med ordet og troen negligeres. Typisk ser man troen som noget, der eventuelt kommer til senere


1. søndag efter påske

Johannes 20,19-31 / Den opstandne Jesus og disicplene

Anders HoltTidligere provst, Norddjurs Provsti

P R Æ D I K E N V E J L E D N I N G

»For Thomas er det ikke en leg, men selve livet,

der nu står på spilAF ANDERS HOLT

K nud Jeppesen siger om Sl 30 og salmens forhold til prædiketek-sten: »Sl 30 rummer på en måde

det, Thomas burde have sunget i stedet for at lufte sin tvivl«. Det hænger sam-men med, at ordene: »Du fik mig til at danse i stedet for at sørge. Du tog mit sør-getøj af og klædte mig i glæde«, (Sl 30,12)1 passer godt til, hvad en enhver menig-hed kunne have sunget som svar på på-skebuskabet. Dér forvandledes for alvor sorg til glæde.2 Sl 30 sætter altså ord på det voldsomme stemningsskift hos di-sciplene fra sorg og nederlagsstemning og den angst, som får dem til at gemme sig bag låste døre, til den tro og glæde, som giver dem mod til at forkynde glæ-den for åbne døre. Den forvandling, som salmen giver ord til: »Du bar mig ud af dødsriget, Herre, jeg var på vej i graven, men du lod mig leve«. Ord, som både pas-ser på den opstandne Jesus og på menig-heden, som har hørt påskeevangeliet.

kan hjælpe ham til genfødelse af vand og Ånd end troen paa det ord, som Her-rens eget, udsendt til at gøre gerningen, hvem der indbilder sig det, får også nø-jes med en indbildt genfødelse, da den virkelige genfødelse til et nyt liv med Jesus Kristus kun virkes af det Herrens ord, som dertil udsendtes hos dem, som tror det«.

Så vidt Grundtvig. For ham er dåben utænkelig uden dåbspagtens ord i form af spørgsmål og ja-svar. Lige så utæn-kelig som dåb uden vand. Dåbspagtens ord og troen på det er ikke noget uden-for og ved siden af dåben. Og troen er ikke noget, som vi eventuelt på et sene-re tidspunkt kan eller bør komme frem til. Pointen i Grundtvigs advarsel mod at adskille tro og dåb (det, som Gud har sammenføjet) er ikke, at vi skal sam-menføje dåb og tro ved at føje vores tro til dåben, men netop, at Gud har føjet dem sammen, og vi skal vogte os for at skille dem ad. Ordet og troen ER dåben – naturligvis sammen med vandet. Heri ligger Grundtvigs udfordring til den kir-kelige vanetænkning. Hvem ved, om der i dåbspagten, troet og forkyndt, findes den Åndens varme, der vil kunne tø det indefrosne kirkeskib fri af ismasserne?

Til sidst: Er nogen kommet bort fra troen, er der i Grundtvigs tankegang kun én vej frem, og det er tilbage. Til-bage til den tro, som Herren gav en i då-ben. Tilbage til dåbspagten og det nye liv, der ved den blev født i dåben. Ved Helligåndens kraft. Som Grundtvig til-føjer: »Når ordet ved troen indplantes i vort hjerte, da indplantes vi ved ordet i Ham og får magt til at være Guds børn og begynde et nyt levnedsløb«.

» Grundtvig tilhører den nye tid og har i høj grad været med til at forme den. Det er den åndelige friheds tid og den folkelige myndiggørelses tid


SALMER

408 Nu ringer alle klokker mod sky 234 Som forårssolen morgenrød 218 Krist stod op af døde 248 Med thomaskravet står vi her 212 Den bitre død dig trængte

Men Thomas tvivlede altså. Og det er godt for os alle sammen. Dermed er han blevet alle tvivleres store hjælp og for-billede. Når man kan have sine tvivl om Jesu opstandelse, er det godt, at der en-gang var en Thomas, som åbent og ær-ligt talte om denne tvivl. Et moderne menneske kan så godt forstå Thomas, når han siger, at han ikke vil tro, førend han har stukket sin finger i naglemær-kerne og stukket hånden i siden på den opstandne selv. Nu kan tvivl være så me-get, både negativt og positivt. Thomas’ tvivl hører jeg som noget positivt, fordi den er et udtryk for, hvordan Thomas er i bevægelse hen imod troen. Hans tvivl rummer længslen efter at kunne tro. Der er jo en tradition for at tale om, at hans tilnavn Didymos, tvilling, også henty-der til, at tro og tvivl er et tvillingepar med det afgørende slægtskab, som der altid er mellem tvillinger. Og med den implikation, at det oftest er mest råde-ligt at vedkende sig sit slægtskab.

Vi må altså se nærmere på, hvordan Thomas’ tvivl om Jesu opstandelse fra de døde hænger sammen. Det er ikke en afslappet intellektuel tvivl, som når man afviser en gammel trosforestilling. Der er en stor lidenskab i Thomas. Tho-mas’ hele tilværelse gik i stykker, da han sammen med de andre disciple op-

levede, hvordan Jesus døde langfredag, svigtet og forrådt af alle, både Gud og mennesker. Thomas’ tvivl er ikke for-standens abstrakte tvivl, men hjertets oplevelse af, at livet blev meningsløst, at alt, hvad han havde håbet og troet, var tilværelsens sammenhæng og dybe mening, krakelerede og gik i opløsning. Den, der tvivler sådan, har den tvivl, som er troens tvilling, og som altså i sig rummer en længsel efter troen. Troen på at livet alligevel giver sammenhæng og mening. Hvad forstanden i en kø-lig overvejelse kan lege med af tvivl og sandsynligheder om virkeligheden af Jesu opstandelse, er i grunden ikke an-det end en intellektuel leg. Men for Tho-mas er det ikke en leg, men selve livet, der nu står på spil. For hvis det er sandt, hvad de andre siger, at Jesus virkelig er stået op fra de døde, og at langfredag al-ligevel ikke var det endelige nederlag for alt det skønne; hvis det virkelig er sandt, at Gud i himlen har magt og vilje til at vende selv dødens udslettelse om til livets sejr og fuldbyrdelse, så er livet blevet levende igen. Så er der igen sam-menhæng og mening i tilværelsen. Så

»Men Thomas tvivlede altså«. Caravaggio: Den tvivlende Thomas (ca. 1601)


Rubrikken erstatter ikke konkret juridisk rådgivning. Har du spørgsmål, anbefaler vi, at du kontakter sekretariatet. Alle spørgsmål og svar fra Præsteforeningens Blad er samlet på hjemmesiden.

E M E R I T I S J O B S Ø G N I N G

Jeg er pastor emeritus. Jeg har set en oa-præste-

stilling, som jeg gerne vil søge. Kan jeg det?

Det kan du godt, men som emeritus er du ikke omfattet af overenskomsten. Du skal derfor forhandle dine løn- og ansættelsesvilkår. Det anbefales derfor, at du kontakter Præsteforeningen.

Med venlig hilsen Sekretariatet

På hjemmesiden ligger andre spørgsmål og svar

S P Ø R G P R Æ S T E F O R E N I N G E N

er vi alle, Thomas og alle vi andre, dér, hvor det kan bære og kan bære igennem alt, hvad livet nu engang rummer for os. Så er der virkelig op og ned på vores til-værelse, og livet er fyldt med mening og mål. Så er der virkelig noget, der er godt, og noget, der er ondt.

Det betyder også, at det er dybt me-ningsfuldt og ikke håbløst for os at mod-arbejde det onde, at prøve at begrænse denne verdens lidelser. For det var jo netop naglemærkerne, Thomas satte sin finger i. Det var lidelsens mærker, han genkendte den opstandne på. Den op-standne Jesus er altså ikke på den måde hævet over lidelsen og smerten i ver-den, at den ikke længere kommer ham ved som noget, han nu er kommet lyk-keligt over og kommet videre fra. Han er ikke på den måde herlighedens Gud, at han nu omsider har smidt forklædnin-gen, alt det jordiske, men han er stadig det martrede menneske, der er blevet oprejst. Han bærer også den dag i dag smerten med sig.

Og vi kan genkende den og se den i alle martrede menneskers smerte. Vi kan se, at hvad vi har gjort eller ikke har gjort mod en af disse hans mindste brødre, har vi gjort mod ham selv. Men lidelsen og den håbløse smerte er nu ikke længe-re håbløs, for den er ikke uden for Gud. Gud er nu mærket af den på hænder og fødder. Thomas så det den dag og ud-brød: »Du er min Herre og min Gud«.

Noter1. Bibelsteder citeres generelt fra Bibelen 2020.2. Knud Jeppesen: Det Gamle Testamente på gudstjenestens betingelser, 2004, s. 177-179.

» Men Thomas tvivlede altså. Og det er godt for os alle sammen. Dermed er han blevet alle tvivleres store hjælp og forbillede


SEKRETARIATFra sekretariatet

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTHanne Banger valgt i Gentofte Provsti i Helsingør Stift.

VIL DU MED I DATABASEN OVER LEDIGE?Så er det igen tid til at sende ledighedsdataba-sen ud til biskopperne.

Listen udsendes én gang i kvartalet, og den-ne gang bliver den sendt onsdag den 31. marts 2021.

Ønsker du at stå på listen, eller står du der alle-rede og har ændringer, så kontakt Præsteforenin-gens sekretariat straks på [email protected]

KALENDEREN 20-21 ER UDSENDT MED BLAD 26-27

Yderligere eksemplarer kan rekvireres på [email protected]

Prisen er 50 kr., hvis du er medlem af Præ-steforeningen.

Er du ikke medlem af Præsteforeningen, så koster yderligere eksem-plarer 75 kr. + porto.

LUKKET I PÅSKENSekretariatet holder lukket i perioden fra mandag den 29. marts til og med mandag den 5. april 2021.

Du kan kontakte din tillidsrepræsentant, hvis du har brug for råd og vejledning vedrørende ansættelsesretlige forhold.

Har du akut behov for at kontakte sekretaria-tet, kan du ringe på mobil 40 75 19 97.

Sekretariatet er åbent igen tirsdag den 6. april 2021.

Præsteforeningen ønsker alle en god påske.

Personalia

UDNÆVNELSERInger Hørninger ansat som sp. (kbf) i Øsløs-Vesløs-Arup Pastorat i Aalborg Stift fra den 1. april 2021.

Majbritt Kjærsgaard Roulunder ansat som sp. (oa) i Virklund Pastorat i Aal-borg Stift fra den 15. marts 2021.

OMDANNELSE M.V.Der oprettes en ny fuldtids præstestilling på tjenestemandsvilkår med tilknyttet boligpligt i Hørning-Blegind-Adslev Pastorat.

Sp. Lise Palstrøms stilling tillægges i foråret/sommeren 2022 nye opgaver med grøn kirke/pilgrimspræst for 50% af sin stilling, dog såle-des, at hun indtil videre fastholder sin tilknyt-ning til Hørning-Blegind-Adslev Pastorat.

Provstestillingen i Skanderborg Provsti fl yttes fra Hørning-Blegind-Adslev Pastorat til Skan-derborg Pastorat, og provstedelen forøges fra 50% til 75%, mens Skanderborg Pastorat tilføres en forøget præstebetjening med 25%.

Der tilknyttes boligpligt til stillingen. Ændringen trådte i kraft den 10. marts 2021.

Den danske Præsteforening • Linnésgade 25, 4. • 1361 København K • Tlf. 35 26 05 55 • www.praesteforening.dk

PRÆSTEFORENINGENS KALENDER 2021

FIND FLERE OPGAVER OG QUIZZER OM BIBELEN PÅ WWW.BIBELSELSKABET.DK/OPGAVER

Kære venner,pas på, I ikke farer vild!

Jakobs Brev 1,16


LEDIGE STILLINGER

Hvem skal have ansøgningen?Ansøgninger til stillinger som tjenestemands-ansat-, overenskomstansat sogne-, og institu-tionspræster stiles til Kirkeministeriet og sen-des til biskoppen i det stift, hvor stil lingen er opslået.

Ansøgninger skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdag kl. 15. Ansøgnin-ger kan fremsendes som sikker post fra www. borger.dk

VikariaterAnsøgninger om konstitution i barselsvikariater eller i andre vikariater af under et års varighed stiles til biskoppen i det stift, hvor stillingen er opslået. Ansøgninger skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdag kl. 15.

Ansøgning til stillinger som provst, domprovst eller særprovst stiles til Dronningen og sendes til biskoppen i det stift, hvor stillingen er opslået. Ansøgninger skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdag kl. 15.

Ansøgninger skal ikke fremsendes ad tjenstlig vej.

Digitale ansøgningerSåfremt ansøgninger fremsendes digitalt gø-res opmærksom på, at der ikke kan modtages e-post, som indeholder .zip-filer og/eller aktive makro-filer (.docm).

Obligatoriske oplysningerI alle ansøgninger bedes personnummer oplyst. Teologiske kandidater bedes endvidere oplyse, om de har fulgt Pastoralseminariets undervis-ning.

Ønsker du ansøgningen retur?Ved indsendelse af ansøgninger bedes det an-ført, om man ønsker ansøgningen retur. I mod-sat fald tilintetgøres ansøgningen med bilag en måned efter stillingens besættelse.

Sådan håndterer stifterne ansøgninger under coronakrisenAnsøgerne vil få en kvittering for ansøgnin-gen. Det enkelte stift kontakter ansøgerne og oplyser om den videre proces, hvis det er muligt.

Kirkeministeriet

VIGTIGT, NÅR DU SØGER EMBEDEPræsteforeningen anbefaler, at du læser foreningens tjekliste. Du finder tjeklisten på Præsteforenin-gens hjemmeside under »Rådgivning. Tjekliste, når du søger præstestilling«.

Det er vigtigt, at du er opmærksom på dine lønforhold. Når du søger ny stilling, følger din nuvæ-rende løn ikke automatisk med.

Der er særligt vigtigt, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og eventuelt kbf-funk-tion, at du læser tjeklisten og får rådgivning i sekretariatet. Der er en række ansættelsesvilkår ud over din løn, som du skal sætte dig ind i og overveje, før du søger en sådan stilling.

Præsteforeningen


Sognepræstestillinger – tjenestemandsansat

RådighedstillægDer vil til lønnen kunne ydes et rådighedstil-læg med grundbeløb 43.000 kr. Der tages for-behold om udvidelse af ansættelsesområdet i overensstemmelse med Finansministeriets af-tale af 15. august 1975 med tjenestemændenes centralorganisationer om ansættelsesområder

for tjenestemænd i staten, folkeskolen og fol-kekirken.

Gammel eller ny løn?Overvejer du i forbindelse med stillingsskift at gå fra gammel til ny løn, anbefales det, at du kontakter sekretariatet.

Vojens-Jegerup-Maugstrup Pastorat

I stillingsopslag i blad 11 er sognenavnet Vojens fejlagtet ikke gengivet i overskriften. Se opslag og beskrivelse i blad 11, side 266.

Mørdrup Pastorat

E n stilling som sp. i Mørdrup Pastorat i Helsingør Stift er ledig til besættelse fra den 1. april 2021. Stillingen er lønindplaceret

i løngruppe 1 i aftale af 9. november 2011 mellem Finansministeriet og Akademikerne om aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken. Der er til stillingen knyttet et tillæg med et af-rundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på 32.800 kr. årligt. Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Både mænd og kvinder opfordres til at søge stil-lingen. For ikke ordinerede ansøgere bedes kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet vedlagt. Ansøgninger stiles til Kirkeministeriet, men sendes til Biskoppen over Helsingør Stift, Hestemøllestræde 3 A, 3000 Helsingør eller pr. e-mail: [email protected] Ansøgninger skal være bi-skoppen i hænde senest opslagets udløbsdag kl. 15.00. Udløber den 12. april 2021.

Der oplyses flg. om embedet:Folketal: 8739, heraf er 6271 medlemmer af fol-kekirken.Kirke: 1. etape opført 1976, 2. etape opført 1984. 350 sdpl. Kirken er i særdeles god stand.

I kirkebygningen findes kordegnekontor mv., 2 konfirmandstuer, menighedssal, køkken samt kælderlokaler, der anvendes til sogneaktiviteter. Haveareal: 850 m². Der er hjælp til vedligeholdel-se. Stor græsplæne + bede med buske og træer, åben forhave med græs. Orgel: Paul-Gerhard An-dersen, 22 st. Ca. 2 km til kirkegård (Egebæks-vang), ca. 7 km til Helsingør kirkegårdskapel. God og stabil kirkegang. Ca. 25 altergæster pr. gang. Menighedsrådet: 13 medlemmer (inkl. 2 præster). Valgt ved fredsvalg på fælleskirkeliste. Fmd: Carl Erik Johansen, Havremarken 2, 3060 Espergær-de, tlf. 53 39 85 16. Ca. 9 MR-møder årligt. Arbejdsforhold: Ikke specielt retningspræg. Der er et omfattende frivilligt arbejde, som præ-sterne er med i. Plejehjemmet »Strandhøj« ligger i Egebæksvang Sogn og har fortrinsvis beboere fra Mørdrup og Egebæksvang sogne. Plejehjemmet er derfor altid blevet betjent af præsterne i begge sogne. Det betyder ca. 3 gudstjenester årligt til hver af præsterne samt en månedlig besøgsdag. Afstand ca. 1,8 km. Ca. hvert andet år: En gruppe af udviklingshæmme-de konfirmander. Ca. hvert andet år: Et special-klassehold. Opgaverne har været delt mellem de to præster. 2 præster i pastoratet. Der er distriktsdeling. Der er ikke regulativ. Gudstjene-ster og konfirmandundervisning er fordelt lige-ligt mellem præsterne. Særlige gudstjenester: Udendørs gudstjeneste 2. pinsedag og høst-gudstjeneste. Herudover: Spaghettigudstjene-ster, babysalmesang, halloweengudstjeneste. 1 kordegn. Voksenkor 4 medl., pigekor 16 medl. 1 organist, 2 kirketjenere, 1 regnskabsfører. Redaktion af sogneblad, der udkommer 3 gange årligt.Boligforhold: Hvedemarken 5, 3060 Espergær-de. Ligger på fredelig villavej centralt i sognet.


Opført 1986. Særdeles god vedligeholdelses-stand. Tegltag. 197 m² bruttoetageareal. Stue-plan: Køkken/alrum, stue, vindfang, gang, og toilet, 1. sal: 4 værelser, 1 kammer og bad. Cen-tralvarme/gas. Varmeudgift ca. 10.000 kr. årligt. Vandudgift ca. 12.000 kr. årligt. Vaskemaskine, tumbler, induktionskomfur, ovn, opvaskema-skine, køl og frys. Kontor 12 m², venteværelse 8,4 m², vindfang og toilet 5,4 m². Selvstændig indgang. Pc-skrivebord, reolvæg, sofa, stole mv. Afstande: Til kirke ca. 1 km. Til skole ca. 200 m. Til Espergærde Gymnasium 100 m. Til Esper-gærde station (Kystbanen) ca. 1 km. Til Mørdrup trinbræt (Nordbanen) ca. 600 m. Til indkøbs-center med gode indkøbsmuligheder ca. 700 m. Til Helsingør ca. 7 km. Skat: 25,44 %, kirkeskat 0,63 %. Stedtillægssats: V.

Mørdrup Pastorat

E n stilling som sp. i Mørdrup Pastorat i Helsingør Stift er ledig til besættelse. Til stillingen er knyttet forpligtelse som

kirkebogsfører og begravelsesmyndighed. Stil-lingen er lønindplaceret i løngruppe 2 i aftale af 9. november 2011 mellem Finansministeriet og Akademikerne om aflønning af tjeneste-mandsansatte præster i folkekirken. Det er en forudsætning for indplaceringen i løngrup-pe 2, at den, der ansættes, har gennemført den obligatoriske efteruddannelse. Ansøgere, der ikke opfylder betingelsen, kan ansættes i løngruppe 1 indtil betingelsen er opfyldt. Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen. For ikke ordinerede ansøgere bedes kopi af eksa-menspapirer og attest fra Pastoralseminariet

vedlagt. Ansøgninger stiles til Kirkeministeriet, men sendes til Biskoppen over Helsingør Stift, Hestemøllestræde 3 A, 3000 Helsingør eller pr. e-mail: [email protected] Ansøgninger skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdag kl. 15.00. Udløber den 12. april 2021.

Der oplyses flg. om embedet:Folketal: 8739, heraf er 6271 medlemmer af fol-kekirken.Kirke: 1. etape opført 1976, 2. etape opført 1984. 350 sdpl. Kirken er i særdeles god stand. I kirkebygningen findes kordegnekontor mv., 2 konfirmandstuer, menighedssal, køkken samt kælderlokaler, der anvendes til sogneaktiviteter. Haveareal: 850 m². Der er hjælp til vedligeholdel-se. Stor græsplæne + bede med buske og træ-er, åben forhave med græs. Orgel: Paul-Gerhard Andersen, 22 st. Ca. 2 km til kirkegård (Egebæks-vang), ca. 7 km til Helsingør kirkegårdskapel. God og stabil kirkegang. Ca. 25 altergæster pr. gang. Menighedsrådet: 13 medlemmer (inkl. 2 præster). Valgt ved fredsvalg på fælleskirkeliste. Fmd: Carl Erik Johansen, Havremarken 2, 3060 Espergær-de, tlf. 53 39 85 16. Ca. 9 MR-møder årligt. Arbejdsforhold: Ikke specielt retningspræg. Der er et omfattende frivilligt arbejde, som præster-ne er med i. Plejehjemmet »Strandhøj« ligger i Egebæksvang Sogn og har fortrinsvis beboere fra Mørdrup og Egebæksvang sogne. Plejehjemmet er derfor altid blevet betjent af præsterne i begge sogne. Det betyder ca. 3 gudstjenester årligt til hver af præsterne samt en månedlig besøgsdag. Afstand ca. 1,8 km. Ca. hvert andet år: En grup-pe af udviklingshæmmede konfirmander. Ca. hvert andet år: Et specialklassehold. Opgaverne har været delt mellem de to præster. 2 præster i pastoratet. Der er distriktsdeling. Der er ikke regulativ. Gudstjenester og konfirmandundervis-ning er fordelt ligeligt mellem præsterne. Særlige gudstjenester: Udendørs gudstjeneste 2. pinse-dag og høstgudstjeneste. Herudover: Spaghetti-gudstjenester, babysalmesang, halloweenguds-tjeneste. 1 kordegn. Voksenkor 4 medl., pigekor 16 medl. 1 organist, 2 kirketjenere, 1 regnskabsfører. Redaktion af sogneblad, der udkommer 3 gange årligt. Boligforhold: Centralt i sognet for enden af lukket vej; Havremarken 11, 3060 Espergærde. Byggeår 1967, restaureret 1988 og 1997. Tegltag. 182 m². Stueplan: Stor stue, 2 værelser, brygges, køkken og badeværelse. 1. sal: Meget stor stue og 2 værelser. Mellemgang til præstekontoret


med toilet og kontor. Varme/naturgas. Udgifter til varme ca. 18.000 kr. pr. år. Udgifter til vand ca. 10.000 kr. pr. år. Hårde hvidevarer: Whirlpool køl/frys, komfur Bosch, indbygningsovn AEG, opvaskemaskine Miele, tumbler/vaskemaskine Gorenje. Kontor: En tilbygning på ca. 35 m² med direkte adgang fra vejen. Venteværelse ca. 10 m², handicaptoilet ca. 5 m². Kontorinventar: Møbler, kontor- og it-udstyr. Grunden er 1007 m². Almin-delig karakteristik stor græsplæne, terrasse, og buske og træer. Hjælp til vedligeholdelse.Afstande: Til Mørdrup Kirke ca. 1 km. Til skole ca. 0,5 km. Til Espergærde Gymnasium ca.1 km. Til EspergærdeStation (Kystbanen) ca. 1 km. Til Mør-drup trinbræt (Lokalbanen) ca. 1 km. Til indkøbs-center (Espergærde Centeret) med fine indkøbs-muligheder ca. 1 km. Til Helsingør ca. 7 km. Skat: 25,44 og 0,63%.Stedtillægssats: V.

Otterup-Lunde-Hjadstrup Pastorat

2 Stillinger som sp. i Otterup-Lunde-Hjadstrup Pa-storat i Fyens Stift er ledige til besættelse fra den 15. juni 2021. Den ene stilling er som KBF, med boligpligt. Den anden stilling er uden KBF, med boligpligt. Ved ansøgning skal der tilkendegives, hvilken stilling, der søges eller om begge stillinger søges.

Stillingen som sp. i Otterup-Lunde-Hjad-strup pastorat i Fyens Stift er ledig til be-sættelse fra den 15. juni 2021. Til stillingen

er knyttet forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed. Stillingen er lønindpla-ceret i løngruppe 1 i aftale om aflønning af tje-nestemandsansatte præster i folkekirken. Der er knyttet tjenestebolig til stillingen, boligen er beliggende i Otterup. Boligbidraget fastsættes efter nyvurdering. Både mænd og kvinder op-fordres til at søge stillingen. Du kan læse mere her: https://www.fyensstift.dk/praester/at-vae-re-praest-i-fyens-stift For ikke ordinerede ansø-gere bedes kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet vedlagt. Ansøgninger stiles til Kirkeministeriet, men sendes til Biskoppen over Fyens Stift, Klingenberg 2, 5000 Odense C eller til Fyens Stifts mail adresse [email protected] Ansøgninger skal være biskoppen i hænde

senest opslagets udløbsdag inden kl. 15.00. Udlø-ber den 12. april 2021.

Se fælles embedsbeskrivelse efter næste opslag.

Otterup-Lunde-Hjadstrup Pastorat

2 Stillinger som sp. i Otterup-Lunde-Hjadstrup Pa-storat i Fyens Stift er ledige til besættelse fra den 15. juni 2021. Den ene stilling er som KBF, med boligpligt. Den anden stilling er uden KBF, med boligpligt. Ved ansøgning skal der tilkendegives, hvilken stilling, der søges eller om begge stillinger søges.

Stillingen som sp. i Otterup-Lunde-Hjad-strup Pastorat i Fyens Stift er ledig til be-sættelse fra den 15. juni 2021. Stillingen er

lønindplaceret i løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken. Der er knyttet tjenestebolig til stillingen, boligen er beliggende i Hjadstrup. Boligbidraget fast-sættes efter nyvurdering. Både mænd og kvin-der opfordres til at søge stillingen. Du kan læse mere her: https:// www. fyensstift. dk/ praester/ at- vaere- praest- i- fyensstift For ikke ordinere-de ansøgere bedes kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet vedlagt. Ansøg-ninger stiles til Kirkeministeriet, men sendes til Biskoppen over Fyens Stift, Klingenberg 2, 5000 Odense C eller til Fyens Stifts mailadresse kmfyn- [email protected] Ansøgninger skal være bi-skoppen i hænde senest opslagets udløbsdag inden kl. 15.00. Udløber den 12. april 2021.

Der oplyses flg. om embedet:Fakta om pastoratetOtterup-Lunde-Hjadstrup er oprettet som fæl-lespastorat pr. 1. november 2020.

De kommende to sognepræster skal deles ligeligt om at varetage alle arbejdsopgaver i de tre sogne, dog med bistand af en overens-komstansat præst på 35%.

Ifølge nøgletal fra den officielle sogneportal havde de tre sogne pr. 1. januar 2021 følgende indbyggertal: Otterup Sogn 5.265, Lunde Sogn 557 og Hjadstrup Sogn 775.

Der er tale om tre sogne med almindelig folke-kirkelig kirkegangsprocent og med levende tra-dition for kirkelige vielser, barnedåb, konfirma-


tion og bisættelser. Det regnes for en selvfølge, at præsterne er der, når man har brug for dem.

KirkebygningerneMellemstore kirker fra middelalderen. Smuk-ke og i god stand. Otterup Kirke er permanent opvarmet. Alle tre kirker har orgel med pedal. Henholdsvis 11, 7 og 11 stemmer. Alle tre kirker er omgivet af velholdte kirkegårde.

Andre bygningerVed Otterup Kirke er der et menighedshus med en enkelt mødesal, der foruden til undervis-ning af konfirmander og minikonfirmander også benyttes til korprøver med kirkens børne- og ungdomskor samt til menighedsrådsmøder og foredragsaftener.

Der er anretterkøkken, præsteværelse samt et mindre kontor, der benyttes af kirketjener, organist og menighedsrådsformand. En selv-stændig længe ved menighedshuset indeholder nyindrettet kordegnekontor.

En udvidelse af menighedshuset påtænkes.Ved siden af Lunde Kirke ligger Lunde gamle

præstegård med en helt fantastisk stor have, som grænser ned til Lunde Å. Præstegården vil blive brugt som sognegård med præstekontor, provstikontor og god plads til fx konfirmandun-dervisning, møder, foredrag m.m. og vi glæder os til, sammen med de nye præster, at udvikle yderligere planer for brug af huset.

BoligerDen ene af de kommende præster skal bo i Hjad-strup Præstegård, Horsebækvej 120, Hjadstrup.

Præstegården er opført i 1907 og har været præstebolig indtil 1969. Den blev solgt, da Hjad-strup Pastorat blev sammenlagt med Lunde Pa-storat og købt tilbage i 2021.

Præsteboligen er meget smukt beliggende, ved siden kirken, i en stor dejlig parklignende have, hvor der er mulighed for – i nogen grad – at sætte sit eget personlige præg. Boligen er på 270 m², hvoraf 50 m² er nyrenoveret kælder. Bo-ligen er siden 1969 vedligeholdt med respekt for

den oprindelige smukke stil – både indvendigt og udvendigt. Førstesalen er renoveret i 2014.

Den anden af de kommende præster skal bo i præsteboligen i Otterup. Den er centralt belig-gende på adressen Søndergade 33. Boligen blev opført i 1968. Den er på i alt 296 m², deraf 208 m² bolig med to stuer en suite, soveværelse, gode værelser, køkken, grovkøkken og to badeværel-ser. Derudover er 88 m² indrettet med entre, kontor, konfirmandstue samt toilet. Den ca. 1400 m² store have med gamle æbletræer vender på bagsiden mod et af byens grønne områder. Der er flere gode terrasser, den ene overdækket, og der er en stor lukket gårdhave ud for køkkenet.

By og landPastoratsammenlægningen betyder, at man som kommende præst i pastoratet vil få mulighed for en god vekselvirkning mellem to landsogne med hver deres præg og en gammel stationsby.

Otterup er handelsbyen med gode indkøbs-muligheder både i dagligvarebutikker og speci-albutikker. Der er flere lægehuse og flere tand-lægeklinikker i byen.

Der er flere daginstitutioner, to skoler med overbygning, én kommunal og én privat.

Der er godt bibliotek med borgerservice og sal til kulturelle aktiviteter. Idrætshallerne i Ot-terup giver gode vilkår for egnens idrætsliv og boldspil. Der er flere spejderkorps i Otterup. I den tidligere geværfabrik er der mulighed for at arbejde med musik og drama. Der er desuden en velfungerende kommunal musikskole, og der er i øvrigt et rigt foreningsliv på egnen.

Lunde Sogn har et velfungerende forsamlings-hus med fællesspisning hver måned, dilettant og foredrag mm. Der er en børnehave og en aktiv gymnastikforening, der samarbejder om sportsaktiviteter i vinterhalvåret.

Hjadstrup Sogn har en heldagsskole, en lokal bager og en slagter. Der er et bytorv med bl.a. udendørs fitness, og hvor der i årets løb afhol-des forskellige arrangementer.

Lunde-Hjadstrup har et aktivt lokalråd, som har sat et virkeligt godt præg på landsognene.


Faste arbejdsopgaverVed Otterup Kirke er der tradition for at have højmesse hver søndag, og der er tradition for, at der på skift holdes gudstjeneste i henholdsvis Lunde og Hjadstrup kirker. Der er kirkekaffe ef-ter gudstjenesten i Otterup Kirke, hvor præsten også ofte har deltaget. Tilsvarende vil man ger-ne i Lunde og Hjadstrup menighedsråd arbejde for at have kirkekaffe. Der er 5 konfirmandhold og minikonfirmander. Der afholdes månedlige gudstjenester på de to plejehjem i Otterup. Gudstjenesterne fordeles mellem præsterne i den tidligere Otterup Kommune.

Indarbejdede traditioner og ønsker om nye initiativerI Otterup har præsterne som regel været med på pensionisternes høstudflugt, og ind under jul holdt en særlig gudstjeneste i kirken for pleje-hjemmenes beboere. For skoleklasser, børneha-vegrupper, dagplejegrupper og hjemmepassede børn har der været holdt særlige høstgudstjene-ster og julegudstjenester. Organisten holder ca. en fredag om måneden en sangformiddag med fæl-lessang fra højskolesangbogen. Desuden arbejder organisten med kirkens børne- og ungdomskor, som ved særlige lejligheder synger i kirken. Orga-nisten medvirker også ved babysalmesang sam-men med præsten. Otterup menighedsråd har et aktivitetsudvalg, der har midler til at arrangere foredragsaftener i menighedshuset samt koncer-ter i menighedshus og kirke. En række frivillige hjælper til ved konfirmandundervisningen og med praktiske gøremål ved arrangementer. Der er en menighedspleje i Otterup, som står for indsam-ling og uddeling af de indsamlede midler.

I Lunde og Hjadstrup er der traditioner for en høstgudstjeneste med efterfølgende fro-kost i den gamle præstegård. Desuden salme-sangsaften, en årlig kirkekoncert, i december et arrangement med børnehaven i Lunde, samt Luciaoptog under initiativ og ledelse af kirke-sangeren og med børn fra Otterup Realskole. Endvidere en årlig fælles kirkeudflugt og Sankt Hans bål på engen ved Lunde Kirke.

I Lunde og Hjadstrup brænder vi for mere kirke-lig aktivitet, gerne i samarbejde med børnehaven og Lunde forsamlingshus, f.eks. fastelavnsguds-tjeneste og efterfølgende optog til fastelavns-fest i forsamlingshuset. Vi kunne godt tænke os at samle børn og unge omkring salmesang. Vi vil også gerne arbejde for udendørs gudstjenester i den smukke have ved Lunde gamle præstegård,

f.eks. ved pinsetid, og at man i det hele taget kommer hinanden mere ved i menigheden med som nævnt f.eks. kirkekaffe og andre tiltag.

I alle tre sognes menighedsråd glæder vi os til i samarbejde med de kommende præster at udvikle det kirkelige liv gennem nye aktiviteter.

Kirkernes medarbejdereVed Otterup Kirke er der organist, kirkesanger, kirketjener, kordegn samt kirkegårdsleder med tre medarbejdere. Der er jævnligt praktikanter på kirkegården og hos kirketjeneren.

Lunde og Hjadstrup kirker har fælles organist, men hver sin kirkesanger og graver.

Ved Lunde Kirke er der ofte en praktikant med på kirkegården.

MenighedsrådeneDe tre sogne har hver deres menighedsråd med henholdsvis 9, 5 og 5 medlemmer.

Da der er tale om et nydannet pastorat, har der ikke været holdt fællesmøder, men menigheds-rådene vil gerne arbejde på, at nogle menigheds-rådsmøder fremover bliver fællesmøder.

Ønsker til de kommende præsterVi ønsker præster, der lægger vægt på at værne om højmessens liturgi. Vi er åbne for nænsom li-turgisk fornyelse – eksempelvis ved at man i høj-messen afprøver nogle af de bønner og nye salmer, som man har taget i brug mange steder i landet.

Vi søger dygtige, fagligt velfunderede præster, der kan formidle evangeliet på en vedkommen-de og enkel måde.

Vi ser også gerne, at præsterne interesserer sig for det folkelige liv i alle tre sogne og også gerne bringer en kirkelig stemme ind i samtaler om spørgsmål, der trænger sig på folkeligt og menneskeligt.

KontaktoplysningerNærmere oplysninger om embederne fås ved henvendelse til de tre menighedsrådsformænd:Otterup menighedsråd ved Birgit Klinting, tlf. 24 98 44 88.Lunde menighedsråd ved Annette K. Jørgensen, tlf. 31 70 01 07.Hjadstrup menighedsråd ved Brian D. Kristen-sen, tlf. 27 22 85 28.

Se i øvrigt sognenes hjemmesider www.hjadstrupkirke.dk, www.lundekirke.dk og www.otterupsogn.dk

STRANDBYGAARD, TRYKKERIVEJ 2, 6900 SKJERN

KOLOFON

Den danske Præsteforening, Linnésgade 25, 4, 1361 København K. Tlf. 35 26 05 55. Tlf. tid 10.00-15.00. Mail: [email protected] Formand: Sogne-præst Per Bucholdt Andreasen, Gl. Randersvej 2, 8800 Viborg. Tlf. 29 85 07 55. Ansvarsh. red.: Pastor Jakob Brønnum, Linnésgade 25, 4, 1361 København K. Tlf. 53 60 84 96 • Artikler, debatindlæg og arrangementsmeddelelser (uge til uge) e-mailes til redaktøren: [email protected] • Deadline: Fredag 2 uger før udgivelsen, for debatindlæg dog mandag 12 dage før udgivelsen • Annonceindrykning: Direkte til Den danske Præsteforening • Du skal selv kontakte Præsteforeningen, når du fl ytter – vi får ikke besked fra postvæsenet eller folkeregisteret • Hjemmeside: www.praesteforening.dk • Tryk: Strandbygaard, 6900 Skjern. ISSN 2596-822X • Kontrolleret oplag: 3.668 eksemplarer i perioden 1. juli 2017 – 30. juni 2018. www.praesteforening.dk

Vaskning og pibning af præstekraver + poignetterLis PedersenSøstjernevej 7, Jegindø, 7790 ThyholmTlf. 9787 9187 mobil 2681 9187

Præstekravervaskes og pibes. Poignetter vaskes.

Else MarkussenSvanevej 4, 7600 StruerTlf. 2298 6246 – [email protected]

PræstekraverVaskes og pibes. Poignetter vaskes.

HELLE CARLSENNyrupvej 69, 4180 SorøTlf. 57 84 51 74, mobil 22 59 51 74Mail: [email protected]

Præstekravervaskes og pibes. Poignetter og flipper ordnes. Træffes efter kl. 15.00 eller på [email protected]

KIRSTEN FRANDSENSkovbrovej 23, 5400 Bogense, Tlf. 40 62 86 95.

PræstekraverVaskes og pibes og Poignetter vaskes.

Anni KantUnder Egen 12, 7500 HolstebroMobil 2087 9525

DEBAT Grundtvigsk – giver det mening?

Documents

Transcript of DEBAT Grundtvigsk – giver det mening?