Kvalitetsrapport 1213 og 1314...

1

Kvalitetsrapport for folkeskolerne Skoleårene 12/13 og 13/14

2

Indholdsfortegnelse 1. Indledning ............................................................................................................................................................ 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering .................................................................................................................. 4

[2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner] ............................................................................................ 7 3. Mål og resultatmål .............................................................................................................................................. 7

3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål ...................................................................................................... 7 [3.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål] .............................................................................................. 8

4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan ......................................................... 9 4.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test ............................. 9 4.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år .................................... 9

5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater ..................... 11 5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. ....................................................................................................... 11

6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis ............................................................................................................................................................... 13

6.1. Elevernes trivsel skal øges ....................................................................................................................... 13 7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen ................................................. 14 8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik ............................ 14 9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen .......................................................... 15 10. Eventuelle fokuspunkter og indikatorer ..................................................................................................... 16

10.1. Kompetencedækning ............................................................................................................................. 16 10.2. Inklusion .................................................................................................................................................. 17

[11. Redegørelse for arbejdet med kommunalt fastsatte mål og indsatser] .................................................. 18 [11.1. Kommunalt mål 1…] ................................................................ Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

[12. Skolebestyrelsens udtalelse] ......................................................................................................................... 28 [Bilag 1: Datarapport trukket fra LIS] ................................................................................................................ 29

(husk-sidetalskalopdateres)

3

1.IndledningKvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Grundlaget for de pædagogiske aktiviteter på hele skoleområdet er Ringsted Kommunes Børne og un-gepolitik, der har følgende overskrifter:

- Dannelse og uddannelse rykker - Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle - Vi gør mere af det, der virker bedst - Børn og unge er i centrum af deres eget liv - Medarbejderne i Ringsted samarbejder til børn, unge og familiers bedste

Hele Børne og ungepolitikken kan læses her: http://ringsted.dk/sites/default/files/borger/boern_unge_familie/boerne-_og_ungepolitik_ringsted_0_0.pdf Rapporten omhandler skoleårene 2012/13 og 2013/14 idet kommunen, via udfordringsretten, har op-nået tilladelse til at lave kvalitetsrapport hvert andet år (og ikke årligt), hvorfor der tidligere er vedtaget en kvalitetsrapport for skoleårene 2010/11 og 2011/12. Denne og tidligere kvalitetsrapporter er tilgæn-gelige på kommunens hjemmeside. Nærværende rapport for 12/13 og 13/14 indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten inde-holder desuden de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og de opfølgende initiativer, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter se: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=163976 samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.) se https://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Folkeskolereformhjemmeside/Lovtekster/140321%20L150_som_fremsat.pdf . Ud over de bekendtgørelsesfastlagte krav, indeholder rapporten kvantitative og/eller kvalitative beskri-velser af:

- Skolernes virksomhedsstrategier (beskrivelse af en opfølgnings- og evalueringsproces i forhold til skolernes mål og indsatser for den samlede periode for denne rapport samt skolernes arbejde med at konkretisere og opfylde politiske mål og indsatser samt egne indsatsområder for skole-året 2014/2015). Der redegøres for dette under afsnit 11.1 i rapporten

- Elevvandringer mellem skolerne som følge af det frie skolevalg (afsnit 11.2) - Vejledere på de enkelte skoler (afsnit 11.3) - Arbejdet med at skabe gode overgange mellem dagtilbud og skole/SFO – herunder antal skole-

udsættelser (afsnit 11.4) - Skolerne brug af digitale læremidler (afsnit 11.5) - Tosprogsområdet – undervisning i dansk som andetsprog (afsnit 11.6)

Resultater for alle kommunens skoler og for det samlede skolevæsen er hentet i Undervisningsministe-riets ledelsesinformationssystem, kaldet LIS, fremgår af bilag 1. Bemærk, at der for hver indikator i LIS er medtaget en kort formålsbeskrivelse samt beskrivelse af hvil-ke data de enkelte indikatorer er beregnet eller gengivet på baggrund af. Øvrige supplerende indikatorer er offentlig tilgængelig i LIS via dette link: https://www.uddannelsesstatistik.dk/grundskolen/

4

2.Sammenfattendehelhedsvurdering Med baggrund i nedenstående figurer, der viser karaktergennemsnit i bundne prøvefag ved 9. klasserne afgangsprøver i skoleårene 11/12, 12/13 og 13/14 – og hvor det fremgår, at karaktergennemsnittene, med en enkelt undtagelse, ligger under landsgennemsnittene, vurderes det som helhed, at der er behov for at styrke indsatsen med henblik på at opnå bedre faglige resultater. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag (dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi) ved afgangsprøver for normalklasser samlet for overbygningsskolerne: Skoleåret 11/12

Skoleåret 12/13

Skoleåret 13/14

5

Karaktergennemsnit i fagene dansk, matematik og de bundne prøvefag samlet for normalklasser for hver overbygningssko-le i 12/13 og 13/14 herunder socioøkonomisk reference fremgår af bilaget s.xxx Vurderes der på den samlede andel af elever med gode resultater i dansk, læsning og matematik i de nationale i skoleårene 11/12, 12/13 og 13/14 – som det fremgår af nedenstående figurer, ses det at de gennemsnitlige resultater – med få undtagelser – ligger under landsgennemsnittene, understøtter dette ovenstående helhedsvurdering. Det bemærkes, at den nationale målsætning er, at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. For Ringsted Kommunes vedkommende var der i skoleåret 13/14 hhv. 68% af eleverne på 2. kl.trin, 63% på 4. kl.trin, 77% på 6. kl.trin og 71% på 8. kl.trin som var gode til at læse i de nationale test. I samme skoleår var 68% af eleverne på 3. kl.trin og 74% på 6. kl.trin gode til mate-matematik i de nationale test. Der kan være flere indikatorer til, at andelen af gode læsere var under landsgennemsnittet. Ringsted Kommune tester som udgangspunkt alle elever så længe det giver mening at teste eleven. Det vil sige, at der også i testresultatet kan indgå resultater fra elever i særlige udfordringer, hvilket måske delvist kan forklare et lavere kommengennemsnit i forhold til landsnormen, da testfritagelse er et lokalt anliggende. Ringsted Kommunes skolevæsen havde desuden været igennem dels en skolestruktur og en lockout, der kan have påvirket lærerstanden f.eks. i form af fravær, nedgang i arbejdsglæde og trivsel med afsmit-tende virkning på undervisningen m.m. Ligeledes kan resultatet være en indikator på, at indsatsen vedr. barnets sproglige udvikling i højere grad skal koordineres med dagtilbuddenes indsatser. Endelig kan forældrene i højere grad være bevidste om deres rolle som inspiratorer for deres børn. Det skal dog bemærkes, at andelen af elever med gode læseresultater på 6. og 8. klassetrin var stigende. Andel elever på kommuneniveau med gode resultater i dansk, læsning i nationale test i skoleårene 11/12, 12/13 og 13/14:

7

Andel elever med gode resultater i nationale test i matematik i skoleårene 11/12, 12/13 og 13/14:

Af diagrammet fremgår det, at på kommuneniveau, er andelen af elever med gode resultater i nationale test i matematik i perioden fra 12/13 til 13/14 steget.

2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner Da der ikke blev vedtaget specifikke handlingsplaner i forlængelse af kvalitetsrapporten for skoleårene 10/11 og 11/12 gives der ikke her en særskilt opsamling. Resultaterne og prioriteringerne på baggrund af sidste rapport indgår i redegørelserne for skolernes virksomhedsstrategier i afsnit 11 i rapporten.

3.Målogresultatmål

3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål

Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fremover fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-6 i rapporten). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i ele-vernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen – herunder, at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik – samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (behandles i afsnit 7-9 i rappor-ten). De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

• Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

8

• Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

• Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uan-set social baggrund skal reduceres år for år.

3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden

og praksis. • Elevernes trivsel skal øges.

3.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål For skoleåret 14/15 er der kommunalt mål fastlagt følgende områder idet disse vælges for ét skoleår ad gangen, men det anbefales at der arbejdes med dem over en periode på 3 år. 1.Det faglige niveau skal hæves for den nederste tredjedel, for midten og for den øverste tredjedel. Der skal udarbejdes strategier for hver af de tre grupper. Strategierne skal fremgå af skolernes virksomheds-rapporter. Der tages udgangspunkt i læseresultater, nationale test, afgangskarakterer mv. Der måles på baggrund af skoleåret 2013-2014, skoleåret 2014-2015 og skoleåret 2015-2016. Som mål for øgningen af det faglige niveau tages der udgangspunkt i anbefalingerne fra reformen: •Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. •Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. •Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. 2.Elevernes trivsel skal øges – der skal laves en måling i april 2015, april 2016 og april 2017. Der arbej-des med DCUM´s redskaber (Dansk Center for Undervisningsmiljø), skolebestyrelsen og elevrådet skal engageres og elevdemokrati skal indgå som et element realiseringen. 3.Skolerne skal positionere sig selv i lokalmiljøet og gøre sig selv synlige for omverdenen. Dette skal ske med henblik på at gøre skolerne attraktive for forældre og børn og for at skabe samarbejdsrelationer med eksterne aktører. For at sikre en konkret opfølgning på indsatsområderne skal følgende gennemføres: •Skolebestyrelserne forpligtes til at udarbejde en strategi for realisering af indsatsområderne. Strategien skal indgå i skolernes virksomhedsrapporter. •Indsatsområderne skal indgå i skolecentrets udviklingssamtaler med skolerne og skolelederne. •Indsatsområderne skal indgå i skoleledelsernes udviklingssamtaler med teams og medarbejdere. •Børne- og undervisningsudvalget får i deres årlige dialog med skolerne mulighed for at kommentere skolernes mål, indsatser og evalueringer i forhold til indsatsområderne. Områderne vælges for ét skoleår ad gangen, men det anbefales at der arbejdes med dem over en perio-de på 3 år, og at der kontinuerligt følges op på skolernes progression i arbejdet. Der vil i kommende kvalitetsrapporter blive redegjort for ovenstående kommunalt fastsatte mål og re-sultatmål.

9

4.Folkeskolenskaludfordrealleelever,sådebliversådygtige,dekan

4.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de natio-nale test Som det fremgår af figurerne på s. 5 og 6 i rapporten er resultaterne i dansk, læsning ikke tilfredsstillen-de. Dog skal det bemærkes, at der er store lokale forskelle på både skole-, klasse- og elevniveau. De lokale forskelle kan skyldes mange faktorer, som alle indgår i en forståelseskortlægning. Læseindlæring, læse udvikling og læsevedligeholdelse har derfor i en årrække været et særligt indsatsområde. Dette har bl.a. betydet en kapacitetsopbygning via konsulentansættelse i skolecentret samt uddannelse af læsevej-ledere på alle skoler og vedtagelse af en sprog- og læsestrategi.. Sprog- og læsestrategien er udarbejdet som følge af resultaterne inden for sprog og læsning. Sprog- og læsestrategien giver retning for såvel forældre som professionelle. I diverse netværk f.eks. for læsevejle-dere og sprogpædagoger og sprogvejledere fokuseres der på centrale elementer i forhold til børns sproglige udvikling. Der har gennem en årrække tillige være fokus på matematikundervisningen på skolerne. Der blev etab-leret et netværk for matematiklærere og et antal matematikvejledere er pt. under uddannelse. Resulta-terne i de nationale test indikerer, at denne særlige opmærksomhed udmønter sig i progressive resulta-ter, idet andelen af gode resultater i matematik i både 3. kl. og 6. kl. ligger over landsgennemsnittet, men under 80 % målsætningen.

4.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Det er et nationalt mål, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Status for andel af de allerdygtigste elever til dansk, læsning samlet for folkeskolerne (dvs. på kommu-neplan) i skoleårene 11/12, 12/13 og 13/14:

10

Som det fremgår af ovenstående figur, hvor bevægelsen i andel af de allerdygtigst elever i dansk ved de nationale test over de senest 3 år er gengivet, synes der – med undtagelse af 2. klasse – at være en pro-gression/stigning, hvilket vurderes at være tilfredsstillende. Generelt er det ikke de samme børn, der sammenlignes inden for klassetrinnet, hvorfor det kan synes vanskeligt at konkludere noget generelt for en årgang. Ser man på årgangen f.eks, 2.klasse 2011/ 2012 og sammenligner med deres resultat på 4.årgang 2013/ 2014, spores en positiv udvikling. Det samme gør sig gældende på 4., 6. og 8. klassetrin i årene 2011/ 2012 og 2013/ 2014. Kommunegennemsnittet 2013/ 2014 6. klassetrin er signifikant over landsnormen, mens kommunegennemsnittet 2013/ 2014 på 4. klassetrin ligeledes er over landsnormen, om end ikke i samme overbevisende kategori. For 8.årgang 2013/ 2014 er der ligeledes sket en positiv udvikling fra deres 6.klassetrin 2011/ 2012. 8.klassetrin er i 2013/ 2014 lige under landsgennemsnittet, men på lokalplan har eleverne altså udviklet sig yderst posi-tivt. Status for andel af de allerdygtigst elever til matematik samlet for folkeskolerne (dvs. på kommuneplan) i skoleårene 11/12, 12/13 og 13/14:

11

Som det fremgår af ovenstående figur, hvor bevægelsen i andel af de allerdygtigst elever i matematik ved de nationale test over de senest 3 år er gengivet, er der en progression/stigning, hvilket vurderes at være tilfredsstillende.

5.Folkeskolenskalmindskebetydningenafsocialbaggrundiforholdtilfagligeresultater

5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læs-ning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Status er følgende for andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning samlet for folkeskolernes normalklasser (i 2.kl, 3.kl., 4.kl., 6.kl. og 8.kl.) i skoleårene 11/12, 12/13 og 13/14:

12

Som det fremgår af ovenstående figur, hvor bevægelsen i andel af elever med dårlige læseresultater i dansk ved de nationale test over de senest 3 år er gengivet, er der en stigning på 2. og 4. klassetrin, mens der sker en reduktion på 6. og 8. klassetrin. Reduktionen i antal dårlige læsere på 6. kl.trin er mar-kant og glædelig. Med udgangspunkt i 2011/2012 2. årgang som i 2013/ 2014 er 4. årgang er der sket en reduktion i an-tallet af elever med dårlige resultater inden for læsning. Den udvikling spores på alle årgangene, hvis man sammenligner elever kontra årgangen og altså ikke de samme børn. Et særligt blik bør dog kastes på 4.klasse 2011/2012 og 6. klasse 2013/2014, hvor årgangen er markant reduceret og endda væsentligt under landsgennemsnittet. Uanset hvordan vi sammenligner årgangene er vi stort set over landsgen-nemsnittet på alle niveauer, hvilket giver anledning til refleksion i forhold til didaktik og læring. Ring-sted Kommune har en velfungerende ordning med it-rygsæk til elever i læse- og skrivevanskeligheder, men den digitale udvikling er hastig, så et kompetenceløft inden for dette område synes relevant for såvel lærere som pædagoger.

13

Status for andel af elever med dårlige resultater i matematik samlet for folkeskolens normalklasser (i 3. kl. og 6. kl.) i skoleårene 11/12, 12/13 og 13/14:

Som det fremgår af ovenstående figur, hvor bevægelsen i andel af de allerdygtigst elever i matematik ved de nationale test over de senest 3 år er gengivet, synes der at være en tilfredsstillende progression. Resultaterne for de enkelte skoler fremgår af bilaget s. xxxx (NB resultater på skoleniveau må ikke offentliggøres)

6.Tillidentilogtrivslenifolkeskolenskalstyrkesblandtandetgennemrespektforprofessionelvidenogpraksis

6.1. Elevernes trivsel skal øges Resultater af trivselsundersøgelsen kommer først i foråret 2015 og vil indgår i efterfølgende kvalitets-rapport.

14

7.Eleverneskalopnåethøjerefagligtniveau,nårdeforladerfol-keskolen Status for opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt/samlet og socioøkonomiske referencer, 9. kl. skoleårene 10/11, 11/12 og 12/13: Skoleår

Skoleår

Skoleår

2012/2013

2011/2012

2010/2011

Skole Karakter-gennem-snit

Socioøk. reference

Forskel Karakter-gennem-snit

Socioøk. reference


Socioøk. reference

Forskel

Byskovskolen 6,5

6,4

0,1

7,0

6,6

0,4

Campusskolen 6,0

6,2

-0,2

Vigersted Skole 6,2

6,3

-0,1

6,8

6,7

0,1

6,0

6,2

-0,2

Ovenstående statusoversigt indikerer, at det samlet for karaktergennemsnittene i bundne prøvefag er et differentieret billede: gennemsnittet falder en smule for Byskovskolen, for Campusskolen er som ny-etableret skole i 12/13 alene resultater for dette år og for Vigersted skole synes der at være udsving mellem 6,0 og 6,8. For alle tre overbygningsskoler gør det sig gældende at den socioøkonomiske reference ikke er statistisk signifikant1. Resultaterne for de enkelte overbygningsskoler i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9 kl. for de enkelte fag fremgår af bilagt s. xxx

8.Alleeleverskalforladefolkeskolenmedmindstkarakteren2idanskogmatematik Status for andel af elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. kl. i skoleårene 11/12, 12/13 og 13/14:

1 Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens refe-rence fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*).

15

Da det er et nationalt mål jf. aftalen om fagligt løft af folkeskolen, at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik, fremgår det af ovenstående figur, at denne andel har svinget mellem 83,1 og 89,5 %. For skoleåret 13/14 ses et fald i forhold til året før hvilket underbygger behovet for særlig fokus på bedre faglige resultater ved afgangsprøverne i dansk og matematik. Resultaterne for den enkelte overbygningsskole fremgår af bilaget s. xxxx

9.Folkeskolenskalunderstøtteopfyldelsenaf95pct.-målsætningen Formålet med denne indikator skal ses i relation til opfølgning på, at 95 % af ungdomsårgang skal have mindst en ungdomsuddannelse. Status på andel af 9. kl. årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. kl. (nedenstående profilmodel er en fremskrivning):

16

Ovenstående figur angiver andelen af elever i 9 kl., som forventes at fuldføre mindst en ungdomsud-dannelse inden for 6 år efter 9. kl. og er baseret Undervisningsministeriets profilmodel 2. Det er et nationalt mål, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse, fremgår det, at kommunens resultat ligger en smule under landsgennemsnittet og underbygger behovet for både at styrke de unges dannelse og uddannelse, så de udvikler sig til livsduelige medborgere jf. Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik. Flere initiativer understøtter dette: folkeskolereformen, ny erhvervsrettet 10 klasse, uddannelse af faglige vejledere m.v.

10.Eventuellefokuspunkterogindikatorer Nedenfor behandles kompetencedækning og inklusion, da det vil være de fokuspunkter, der kommer til at gælde i de kommende år.

10.1. Kompetencedækning Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der vareta-ges af undervisere med ”undervisningskompetence” (tidligere linjefag) eller ”tilsvarende kompetencer”. Det nationale mål er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har under-visningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen gælder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. 2 Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig under følgende antagelser: •Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. •Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse.

17

Status for andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning i skoleårene 12/13 og 13/14:

Det fremgår af ovenstående figur, at andelen i 12/13 og i 13/14 ligger under landsgennemsnittet, men dog stigende.

Kompetencedækningen er et særligt fokusområde for kommunen hvorfor der både med eksterne og interne midler er igangsat uddannelsesaktiviteter for kommunens lærere med henblik på at højne kom-petencedækningen.

Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag og pr. klassetrin fremgår af bilaget s. xxxx

10.2. Inklusion Indikatoren ”inklusionsgrad” 3 beskriver, hvor stor en andel af eleverne der er inkluderet i den alminde-lige undervisning. Status for andel af elever, der modtager undervisning i den almene undervisning (bopælskommune Ringsted) i skoleårene 11/12, 12/13 og 13/14:

3 Inklusionsgraden beregnes alene på baggrund af elever i kommunale skoler. Indikatoren beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede elevtal. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Inklusionsgraden opgøres i forhold til elevernes bopælskommune.

18

Af ovenstående figur ses, at kommunens flerårige indsats med henblik på at styrke inklusionsarbejdet i skolerne har resulteret i en stigning til meget tæt på det opnåelige.

11.Redegørelseforarbejdetmedkommunaltfastsattemålogindsatser

11.1. Her indsættes skolernes virksomhedsstrategier som et selvstændigt bilag (bilag 3) efter behandling i BUU. Virksomheds-strategierne er ikke en del af høringsmaterialet.

19

11.2.Redegørelseforelevvandringersomfølgeafdetfrieskole-valg(kommunaltfastsatpunkt)Skole

Kil

des

ko

len

No

rdb

akk

esk

ole

n

Sø

ho

lmsk

ole

n

Vig

erst

ed s

ko

le

Dag

mar

sko

len

Val

dem

arsk

ole

n

By

sko

vsk

ole

n

An

dre

ko

mm

un

er Sum

Kildeskolen 71 1 1 2 8 83

Nordbakkeskolen 189 8 4 1 202

Søholmskolen 3 1 160 8 3 1 176

Vigersted skole 6 9 49 190 14 29 9 4 310

Dagmarskolen 11 8 440 40 8 3 510

Valdemarskolen 3 2 1 8 129 467 14 6 630

Byskovskolen 64 8 4 3 50 28 541 6 704

Campusskolen 12 82 15 1 250 179 23 30 592

Privatskole i Rg. 172 25 15 40 293 261 63 869

(Data trukket fra elevadministrationssystemet d. 19.12.14) Oversigten læses vandret således: eksempelvis Vigersted Skole: På skolen går 6 elever, som tilhører Kildeskolens skoledistrikt 9 ----------------------- Nordbakkeskolens ------------ 49 ----------------------- Søholmsskolens 190 --------------------- eget skoledistrikt

14 ----------------------- Dagmarskolens ------------- 29 ---------------------- Valdemarskolens ----------- 9 ------------------------ Byskovskolens ----------- 4 ---------------------- fra andre kommuner Af elever bosat i skolens distrikt, har 40 valgt at gå i en privatskole i Ringsted.

20

11.3.Antalvejlederpåskolerne(kommunaltfastsatpunkt)Skoleårene 12/13 og 13/14 Skole læse mate-

matik AKT IT natur-

fag bevæg- else

DSA

Byskovskolen 4/4 6/5 Campusskolen 2/2 0/1 2/2 2/3 2/2 Dagmarskolen 2/2 1/1 Kildeskolen 1/1 1/1 2/2 1/1 Nordbakkeskolen 1/1 1/1 1/1 Søholmskolen 1/2 0/1 1/2 1/1 Valdemarskolen 2/2 1/1 1/1 1/1 1/1 Vigersted skole 1/1 Ådalskolen 1/1 1/1 1/1 Nebs Møllegård 1/1

11.4.Beskrivelseafovergangenfradagtilbudtilskoleherunderantalskoleudsættere(kommunaltfastsatpunkt). Skole Beskrivelse af overgang mellem dagtilbud og skole Antal

sko-leud-sæt-telser 12/13

Antal skole-udsætsæt-telser 13/14

Byskovskolen Overgangen fra børnehave til distriktsskole forgår på flere pla-ner: •Ledelsesmæssigt gennem møder i skoleåret op til skolestart, hvor fokus er på særlige børn/børnegrupper og særligt tilrette-lagte forløb, herunder skolebesøg og temasamarbejde •Personalemæssigt har der været afholdt særlige agendamøder, hvor pædagogisk personale fra såvel skole som institutioner har mødtes om fælles oplæg fra eksterne oplægsholdere. Dette for at skabe fælles teoretisk grundlag og sprog for den pædago-giske tilrettelæggelse af børnenes hverdag og overgang. •I børnehøjde sker der besøg på skolerne fra alle børnehaver i løbet af foråret. Ligeledes er der genbesøg i børnehaverne af børnehaveklassebørn. •Forældrene inddrages i overleveringssamtaler med børneha-ven og dialogmøde med skolen i vinterhalvåret. •Der er udarbejdet et årshjul for ovenstående forløb, der revi-deres ledelsesmæssigt hvert år. Samarbejdet er konsolideret og velfungerende.

2 4 cen-ter

2 3 cen-ter

Dagmarskolen -Regelmæssige møder i distriktet: Institutionsledere og skole. -Januar: Informationsmøde på skolen for forældre til kom-mende børnehaveklassebørn (med børn)

21 8

21

-Januar: Indskrivning -Planlægning mellem skole og daginstitutioner -Marts-juni: Besøgsdage i skolen -Juni: Introduktionsmøde for forældre -Juni: Velkomstpakke til børn og forældre fra skolen Skoleåret 14/15: -Skoleleder og SFO-leder deltager i forældremøder i institutio-ner i november

Kildeskolen Kildeskolen har i forlængelse af det kommunale arbejde vedr. brobygning udarbejdet et konkret brobygningsforløb for kommende børnehaveklasseelever. Brobygningsforløbets formål er at gøre børn og forældre tryg-ge til den kommende skolestart. Brobygningsforløbet indledes i marts/april måned, hvor bør-nene sammen med deres nuværende pædagog og kommende lærer har skoledag en gang om ugen. Undervisningen foregår i Kildeskolens børnehave. Børn som ikke går i Kildeskolens børnehave inviteres til at deltage. Senere i forløbet inviteres børnene til tre sammenhængende skoledage/ SFO, hvor de får mulighed for at opleve en hel skoledag med SFO. Dagene af-sluttes med et forældrearrangement, som har til formål at skabe et samarbejde mellem skole og forældre. I juni måned inviteres forældrene til et forældremøde, hvor der fortælles om de prak-tiske ting i forbindelse med skolestarten.

2 1

Nordbakkeskolen I 12 /13: Skolestartsmøde med børn og forældre fra alle de omkringliggende børnehaver.1 agenda uge på skolen. I 13/14 var vi med i NN skole, hvilket resulterede i en udbyg-get brobygning mellem de 3 nærmeste børnene haver og sko-len. Agenda blev udvidet til 2 uger. Projektet fulgt op efter skolestarten blandt personale, børn og forældre.

2 1

Søholmskolen Børnehaven Søholmen, Søholmskolen og SFO har i mange år samarbejdet om ”overgang fra børnehave til skole”. Samarbejdet tager ud-gangspunkt i det kommunalt vedtagne årshjul Hvert år bliver projektet evalueret og evt. justeret, og nye tiltag afprøves. De væsentligste pædagogiske indsatser omkring overgangen er: •Møde i børnehaven for kommende børnehaveklasses forældre med titlen ”Mød skolen i Børnehaven” med deltagelse af sko-leleder, bh. Klasseleder og pædagog fra SFO. •De kommende børnehaveklassebørn samles i en ”storegrup-pe” i børnehaven frem til juli. •Ugentlige besøg i SFO tæt på sommerferien •Besøg i børnehaveklassen, som strækker sig over en uge. Alle børn oplever en hel og en halv børnehaveklassedag. •Evalueringsmøde med børnehaven, SFO og bh. klasseleder

0 1

22

om, hvordan indsatsen justeres. •Udpegning af ”paraply-ven” fra 5. klasse, som er guide i hele skoleåret. Indsatsen er via den løbende vurdering tilpasset og har funge-ret tilfredsstillende.

Valdemarskolen Brobygningsarbejdet mellem institutioner og Valdemarskolen foregår efter et årshjul, som er udarbejdet i forlængelse af det fælles kommunale brobygningsarbejde. Målet er at lave den bedste overgang fra institution til skole, så børnene oplever tryghed og eks. aftalte genkendelige aktivite-ter, sange og spil. I samarbejdet er der bl.a. to årlige brobygningsmøder, hvor institutions folk og skolefolk drøfter og udvikler samarbejdet. Der er tre besøgsdage i foråret, hvor de kommende skolebørn går i skole og sfo. Endelig har vi overleveringsmøder, hvor vi ud fra institutionernes beskrivelser danner klasser.

8 13

Vigersted skole Januar: Infomøde for forældre , skoleindskrivning April – maj: overgangsforløb april – maj (skole- og sfo) – kommende 0.kl. er på skolen én gang ugentligt . får skoleven-ner, oplever skolens fysiske rammer , arbejder med tema sam-men med 0.kl. Maj: overlevering dagsinst. – skole/ sfo (pædagoger/ medar-bejdere fra skolen) Juni: forældre- forældremøde i juni (v. skolebestyrelsen) august: forældremøde

0 1

23

11.5.Beskrivelseafskolernesbrugafdigitalelæremidler(kom-munaltfastsatpunkt) Kvantitativt: Antal nyere fungerende computere og tablets på skolerne Skole Antal

computere indkøbt i perioden 09-14

Antal tablets december 2014

Byskovskolen 618 30 Campusskolen 397 15 Dagmarskolen 198 64 Heldagsskolen og SOF 32 26 Kildeskolen 40 35 Nordbakkeskolen 83 5 Søholmskolen 30 60 Valdemarskolen 110 42 Vigersted skole 213 140 Ådalskolen 102 62 Kvalitativt: Anvendelse af digitale læremidler. Der er i december 2014 foretaget survey/undersøgelse af skolernes brug af digitale læremidler. Undersøgelsesresultaterne er for hver skole gengivet i nedenstående cirkeldiagrammer, Det fremgår af undersøgelsen, at digitale læremidler af størstedelen af personalet anvendes minimum en gang om ugen. Det samlede resultat på tværs af skolerne viser, at digitale læremidler benyttes af 45 % af personalet anvendes flere gange om ugen. 15 % af personalet anvender digitale læremidler ca. 1 gang om måneden. Der er indenfor denne gruppe et stort udviklingspotentiale. Fra skolecenteret ønsker man at understøtte anvendelsen af IT i undervisningen. Herunder anvendelsen af digitale læremidler. Som et led I den forsatte udvikling på området, og i tråd med IT-strategien har IT-konsulenterne udar-bejdet et katalog over workshops der kan bookes af personalet og ledelsen på skolerne. I Skoleintra vil kataloget være at finde på en særlig fane, hvor der ligeledes findes inspiration til anvendelse af IT i un-dervisningen.

24

12%

50%

25%

13%

Kildeskolen

Ca. 1 gang ommåneden

Ca. 1 gang omugen

Flere gange omugen

Hver dag

19%

35%

38%

8%

Dagmarskolen


Ca. 1 gang omugen

Flere gange omugen

Hver dag

10%8%

34%

48%

ByskovskolenCa. 1 gang ommåneden

Ca. 1 gang omugen

Flere gange omugen

Hver dag

0%0%

100%

0%

Søholmskolen


Ca. 1 gang omugen

Flere gange omugen

Hver dag

4%

7%

56%

33%

Ådalskolen


Ca. 1 gang omugen

Flere gange omugen

Hver dag

42%

34%

16%

8%

Valdemarskolen


Ca. 1 gang omugen

Flere gange omugen

Hver dag

14% 5%

57%

24%

Vigersted Skole


Ca. 1 gang omugen

Flere gange omugen

Hver dag

18%

35%35%

12%

Nordbakkeskolen


Ca. 1 gang omugen

Flere gange omugen

Hver dag

25

11.6. Beskrivelse af dansk 2 –området (kommunalt fastsat punkt) Definition: "Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og først ved kontakt med det omgivende sam-fund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk." UVM. Kvantitativt: Økonomisk tildeling til skolerne på baggrund af antal af tosprogede elever 2014:

Ressourcerne fordeles efter en fordelingsnøgle. Tildeling af ressourcer til faget dansk som andetsprog fordeles efter følgende kriterier:

• Antal tosprogede elever – fra børnehaveklasse til 10. klasse • Fra b. h. klasse til 2. klasse x 3 • Fra 3. klasse til 7. klasse x 2 • Fra 8.klasse til 10.klasse x 1

Ifølge Folkeskoleloven skal alle elever der har behov for sprogstøtte tilbydes faget dansk som andet-sprog – integreret i den almindelige undervisning. I Ringsted Kommunes folkeskoler er det forskelligt hvordan undervisningen i faget dansk som andet-sprog organiseres og didaktisk planlægges. Antal tosprogede elever fordelt på skolerne i skoleårene 12/13 og 13/14 år Byskovs

skolen Campus skolen

Dagmar skolen

Kilde skolen

Nordba kkeskol

Søholm skolen

Valdem arskole

Vigerst edskol

Ialt

12/13 79 136 173 0 0 13 64 0 465 13/14 88 152 177 7 1 15 90 9 539 Nøgletal for 13/14:

14%

17%

38%

31%

CampusskolenCa. 1 gang ommåneden

Ca. 1 gang omugen

Flere gange omugen

Hver dag

Tildeling på baggrund af

antal to-sprogede elever

Kildeskole

n

Søholm-

skolen

Byskovskol

en

Vigersted

Skole

Nordbakk

e-skolen

Valdemar-

skolen

Dagmar-

skolen

Campussko

len

I alt

Skoleåret 12/13 62.954 74.400 512.217 68.677 - 598.064 1.093.112 400.617 2.810.041

Skoleåret 13/14 46.617 96.819 527.127 57.374 - 398.034 1.068.597 656.219 2.850.786

26

• 29,6 % af alle tosprogede elever i kommunen modtager undervisning i faget dansk som an-detsprog.

• Pr. 1.12.13 er der samlet 14,35 % tosprogede elever på kommunens skoler. Ifølge Folkeskoleloven skal undervisning i dansk som andetsprog varetages af lærere eller andet under-visende personale, som gennem særlig uddannelse eller på anden måde har kvalificeret sig til opgaven. Det er en udfordring for skolerne i Ringsted Kommune at der er relativt få uddannede lærer indenfor området. I november 2012 tilbød Undervisningsministeriet 20 kommuner i DK at blive samarbejdskommune i et projekt med Tosprogs-Taskforcen. I Ringsted Kommune søgte to skoler, to SFO’er og tre daginstitutioner om at deltage. Ringsted Kommune var en af de udvalgte kommuner, som så forpligtede sig til et samarbejde over en tre årig periode fra 2012-2015. Formålet med projektet er at styrke de tosprogede børn og unges faglighed. Målet søges nået ved at opstille og sikre klare lokale mål for et fagligt løft af de tosprogede. Samarbejdet mellem kommunen og taskforce skal bidrage til at fastholde et vedvarende fokus på udvik-ling af de lokale indsatser på to-sprogs-området fx ved kompetenceudvikling af medarbejdere og kon-kret rådgivning om, hvordan sprog kan tænkes ind i alle pædagogiske aktiviteter. De to indsatsområderne der blev valgt var - sprog og faglighed - og overgange. Der er i perioden fra 2012 bl. a. blevet arbejdet med forandringsteorier og afprøvet en lang række for-skellige aktiviteter i praksis. Ved projektets afslutning er Ringsted Kommune forpligtet til at dele viden om best praksis og udarbej-de en forankringsplan for det videre arbejde i kommunen. Karakterforskel i perioden 08/09 - 11/12 ved 9. kl. afgangsprøve mellem elever med dansk her-

komst og elever med udenlandsk herkomst.

Skole: 2008/2009 2009/2010 2010/2011 2011/2012 Benløse Skole 6/4,8 5,2/3,7 7/6 6,3/4,8 Dagmarskolen 6,3/4,1 6/3,2 7,1/5,3 6,2/4,9

Sdr. Parkskolen 5,9/5,1 5,8/4,5 6,9/5,1 5,6/4,7

Valdemarskolen 7,1/3,8 6,5/4,1 6,9/5,7 6,3/3,7

Karakterforskel samlet for kommunen

1,8 2 1,5 1,6

9.klasses eksamenskarakter – Dansk herkomst og udenlandsk herkomst 2008-2012 – Kontor for

Inklusion og Specialundervisning 2012.

27

Karakterforskel i perioden 12/13 og 13/14 (dvs. efter ny skolestruktur):

Skole 12/13 13/14 Dansk

herk. Udenl. herk.

forskel Dansk herk.

Udenl. herk.

forskel

Byskovskolen 5,2 4,6 0,6 6,8 4,8 2,0 Campusskolen 6,3 4,5 1,8 6,4 4,7 1,7 Vigersted skole 6,2 Ej oplyst 6,1 Ej oplyst Karakterforskel samlet for

kommunen

1,2 1,8

Kilde: UVM, afdeling for Folkeskolen og Internationale opgaver

Af de to skemaer fremgår det, at der på alle overbygningsskoler i Ringsted Kommune ved afgangsprø-verne efter 9.klasse er et ”karaktergab” mellem elever med dansk herkomst og udenlandsk herkomst. Samlet set er karakterforskellen ikke minsket fra 2008 og frem til 2014 bort set fra enkelte skoleår (2013). Efter den nye skolestruktur i 2012 blev Ringsted Kommunes modtageklasser med basisundervisning flyttet fra Valdemarskolen til henholdsvis Dagmarskolen med undervisning fra børnehaveklasse til 6. klasse og til Campusskolen med elever fra 7.klasse til 10. Arbejdsmarkedscenter i Ringsted Kommune har tidligere meddelt os, at antallet af flygtninge på de oprindelige 18 personer, som tidligere er udmeldt, sandsynligvis vil blive 3-4 doblet. Det er naturligvis endnu meget usikkert, hvordan antallet af asylansøgere vil udvikle sig og derfor også usikkert, hvordan dette vil påvirke størrelsen af de kvoter, der bestemmer hvor mange flygtninge, der skal modtages. Vi ved ikke, hvor mange børn og voksne det drejer sig om, men en 3 – 4 dobling vil få betydning for antallet pladser i børnehaver og skoler. I forhold til skoler er det basisundervisningen i modtageklasser-ne på henholdsvis på Dagmarskolen og Campusskolen, der vil skulle modtage eleverne.

28

12.SkolebestyrelsensudtalelseHer indsættes et afsnit med bemærkninger og udtalelser til kvalitetsrapporten fra skolebestyrelserne på de enkelte skoler.

29

Bilag1:DatarapporttrukketfraLIS Formål med data og nærmere beskrivelse af data findes under de enkelte indikatorbeskrivelser i dette bilag.

30

Karaktergennemsnit

Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Karaktergennemsnit i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatorisk i kvalitetsrap-porten. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om folkeskolereformen sikrer, at eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen.

31

Dansk

Karaktergennemsnit i dansk pr. skole, 9. klasse, Ringsted

Afgrænsninger i figuren

Skoleår: 2012/2013

Kommune: Ringsted

Institutionstype: Folkeskoler

Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte

Prøveform: Bundne prøvefag

Klassetrin: 9. klasse

Fag: Dansk

Institution: Alle

Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring

32

Dansk

Karaktergennemsnit i dansk pr. skole, 9. klasse, Ringsted


Skoleår: 2013/2014

Kommune: Ringsted


Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte



Fag: Dansk

Institution: Alle


33

Matematik

Karaktergennemsnit i matematik pr. skole, 9. klasse, Ringsted


Skoleår: 2012/2013

Kommune: Ringsted





Fag: Matematik

Institution: Alle

Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring

34

Matematik

Karaktergennemsnit i matematik pr. skole, 9. klasse, Ringsted


Skoleår: 2013/2014

Kommune: Ringsted





Fag: Matematik

Institution: Alle


35

Bundne prøvefag

Karaktergennemsnit i Bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Ringsted


Skoleår: 2012/2013

Kommune: Ringsted





Institution: Alle

Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring

36

Bundne prøvefag

Karaktergennemsnit i Bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Ringsted


Skoleår: 2013/2014

Kommune: Ringsted





Institution: Alle


37

Dansk

Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Ringsted


Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014

Kommune: Ringsted





Fag: Dansk

Institution: Alle


38

Dansk, pr. fagdisciplin

Karaktergennemsnit i dansk pr. fagdisciplin, 9. klasse, Ringsted


Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014

Kommune: Ringsted





Fag: Dansk

Institution: Alle


39

Matematik

Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Ringsted


Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014

Kommune: Ringsted





Fag: Matematik

Institution: Alle


40

Matematik, pr. fagdisciplin

Karaktergennemsnit i matematik pr. fagdisciplin, 9. klasse, Ringsted


Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014

Kommune: Ringsted





Fag: Matematik

Institution: Alle


41

Kommune, fag

Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse, Ringsted


Skoleår: 2011/2012

Kommune: Ringsted





Institution: Alle


42

Kommune, fag



Skoleår: 2012/2013

Kommune: Ringsted





Institution: Alle


43

Kommune, fag



Skoleår: 2013/2014

Kommune: Ringsted





Institution: Alle


44

Om data Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af ka-raktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. I dansk aflægges følgende prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. I matematik aflægges følgende prøver: matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (prak-tisk/mundtlig). Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrati-ve systemer.

45

Socioøkonomisk reference for karaktererne

for 9. klassernes afgangsprøver

Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen Hvad er socioøkonomiske reference? Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference? I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på lands-plan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at sko-lens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold.

46

Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference

Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Byskovskolen, Ringsted

Skoleår

Skoleår

2012/2013

2011/2012

Fag Fagdiciplin Karakter-gennem-snit

Socioøk. reference


Socioøk. reference

Forskel

Dansk Læsning 5,9

6,0

-0,1

6,6

6,4

0,2

Mundtlig 7,1

7,2

-0,1

7,3

7,4

-0,1

Orden 6,4

5,8

0,6*

Retskrivning 6,1

6,0

0,1

7,8

6,5

1,3*

Skriftlig 6,6

6,2

0,4

6,5

6,4

0,1

Engelsk Mundtlig 7,1

7,1

0,0

8,4

7,5

0,9*

Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 6,5

6,2

0,3

6,0

6,1

-0,1

Matematik Matematisk pro-blemløsning

5,9

5,8

0,1

6,1

6,0

0,1

Matematiske færdigheder

6,8

6,8

0,0

7,2

6,7

0,5

Gennemsnit /////////////// 6,5

6,4 0,1 7,0

6,6 0,4

Afgrænsninger i tabellen

Skoleår: 2012/2013, 2011/2012, 2010/2011

Kommune: Ringsted




Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gen-nemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske refe-rence. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre

47


Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Campusskolen, Ringsted

Skoleår

2012/2013


Socioøk. reference

Forskel

Dansk Læsning 5,9

5,9

0,0

Mundtlig 6,9

7,2

-0,3

Retskrivning 5,7

5,8

-0,1

Skriftlig 6,5

6,1

0,4


6,9

-0,4


6,0

-0,5


5,2

5,4

-0,2


5,8

6,3

-0,5*

Gennemsnit /////////////// 6,0

6,2 -0,2

Afgrænsninger i tabellen Skoleår: 2012/2013, 2011/2012, 2010/2011 Kommune: Ringsted Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: 9. klasse Prøveform: Bundne prøvefag


48


Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Vigersted Skole, Ringsted

Skoleår

Skoleår

Skoleår

2012/2013

2011/2012

2010/2011


Socioøk. reference


Socioøk. reference


Socioøk. reference

Forskel

Dansk Læsning 6,1

6,1

0,0

6,4

6,4

0,0

5,3

5,7

-0,4

Mundtlig 7,8

7,4

0,4

8,0

7,5

0,5

8,4

7,4

1,0*

Orden 5,7

5,6

0,1

5,0

5,5

-0,5

Retskrivning 6,3

6,1

0,2

6,4

6,3

0,1

5,4

5,9

-0,5

Skriftlig 6,9

6,3

0,6

6,6

6,3

0,3

6,1

6,2

-0,1


7,1

-0,1

7,8

7,4

0,4

7,4

7,2

0,2


6,1

-0,1

6,2

6,2

0,0

4,5

5,5

-1,0*


4,4

5,4

-1,0*

6,3

6,3

0,0

5,2

5,7

-0,5


5,3

6,4

-1,1*

6,7

7,0

-0,3

6,4

6,5

-0,1

Gennemsnit /////////////// 6,2

6,3 -0,1 6,8

6,7 0,1 6,0

6,2 -0,2


Skoleår: 2012/2013, 2011/2012, 2010/2011

Kommune: Ringsted





49


Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske refe-rencer, 9. klasse, Ringsted

Skoleår

Skoleår

Skoleår

2012/2013

2011/2012

2010/2011

Skole Karakter-gennem-snit

Socioøk. reference


Socioøk. reference


Socioøk. reference

Forskel

Byskovskolen 6,5

6,4

0,1

7,0

6,6

0,4

Campusskolen 6,0

6,2

-0,2

Vigersted Skole 6,2

6,3

-0,1

6,8

6,7

0,1

6,0

6,2

-0,2


Skoleår: 2012/2013, 2011/2012, 2010/2011

Kommune: Ringsted




Hovedinstitution: Byskovskolen, Campusskolen, Vigersted Skole


50

Om data De socioøkonomiske referencer er beregnet for grundskoler, som har 9. klasse prøvekarakterer for mindst fem elever. Beregningen er dels sket i hvert prøvefag/prøvedisciplin og dels for et gennemsnit af de bundne prøvefagskarakterer (ekskl. dansk orden). Den socioøkonomiske reference beregnes både på baggrund af en model baseret på ét skoleårs data og på baggrund af en model baseret på tre skoleårs data hvor de tre skoleår betragtes under ét. For 3-års perioden beregnes ikke socioøkonomisk reference for prøvefag til udtræk, da disse ofte kun vil bestå af resultaterne fra et enkelt år. Resultater vedr. 3-års perioden vises kun for institutioner, hvor mindst 5 elever har aflagt prøver i mindst to af årene i perioden. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår fakto-rer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst – altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne sko-lens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprø-verne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Den socioøkonomiske reference er opgjort på hovedinstitutioner, sådan som institutionerne så ud på be-regningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Den socioøkonomiske reference for skoleårene 2012/2013 og 2011/2012 blev beregnet primo 2014, medio 2012 blev den socioøkonomiske reference beregnet for skoleåret 2010/2011 og medio 2011 for skoleåret 2009/2010. På uvm.dk/SocRefGrundskoleKar kan du læse meget mere om den socioøkonomisk reference for grund-skolekarakterer.

51

Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk

og matematik

Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren ’Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik’ beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbe-gynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav.

52

Skoler

Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Ringsted


Skoleår: 2012/2013

Kommune: Ringsted




Institution: Alle

Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Datakilde: Styrelsen for It og Læring

53

Skoler

Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Ringsted


Skoleår: 2013/2014

Kommune: Ringsted




Institution: Alle


54

Kommune, tre skoleår

Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Ringsted


Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014

Kommune: Ringsted




Institution: Alle


55

Om data For hver elev er der beregnet et karaktergennemsnit af prøverne i dansk (læsning, retskrivning, mundtlig og skriftlig) og et karaktergennemsnit i matematik (matematiske færdigheder og matematisk problem-løsning). Der indgår ikke standpunktskarakterer i beregningerne. Kun elever, der har aflagt alle prøverne i faget, får beregnet et gennemsnit i faget. Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrati-ve systemer.

56

Opgørelser af testresultater fra nationale test indgår i rapporten som et selvstændigt lukket bilag (bilag 2) – jf. gældende bestemmelser herom. Nedenfor er dog indsat en beskrivelse af udviklingen i de nationale test i læsning, dansk gennem de seneste 4 skoleår – fordelt på skoler og test. I dette afsnit er der fokus på differencen mellem skolens egne resultater inden for en given årgang. Det er

altså ikke de samme elever, der sammenlignes med. Tallene, der sammenlignes med er fra det foregående

år og altså ikke en statisk størrelse. Tallene regnes ud fra en 100-points-skala og tallene fortæller kun noget

om progressionen eller tilbagegangen og ikke noget om det egentlige resultat. Lovmæssigt må den enkelte

skoles resultater ikke offentliggøres, hvorfor tallene i skemaerne kun er differencetal. Oversigtet er tænkt

som et overblik over udvikling. I skoleåret 2012/ 2013 gennemførte kommunen en skolestruktur, hvor et

par skoler blev sammenlagt og andre nedlagt. I indeværende dokument figurerer Campus først fra 2012/

2013 på grund af ovennævnte, ligeledes er de nedlagte skoler ikke medtaget, hvorfor resultatet kan synes

mangelfuldt. I kommunens samlet skema over udviklingen er alle elever dog samlet.

Generelt kan man diskutere om en måling på denne måde giver mening? Der er mange faktorer, der gør sig

gældende i et testresultat, hvorfor testresultaterne ikke bør stå alene, men derimod knyttes sammen med

de professionelles observationer og evalueringer fra hverdagen.

Værd at bemærke i resultaterne: alle elever bliver som udgangspunkt testet – også centerelever, elever i

særlige udfordringer etc.

+ = fremgang

- = tilbagegang

# = status quo

Kommunens udvikling over år

Kommunens resultater over år

2. årgang

Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse

2010/ 2011 +5 +6 +6

2011/ 2012 -2 -5 -2

2012/ 2013 +2 +10 +5

57

2013/ 2014 +3 -5 -3

År 2011/ 2012 er mest iøjnefaldende i forhold til tilbagegang.

4. årgang


2010/ 2011 +2 +5 +7

2011/ 2012 -2 +1 +5

2012/ 2013 # -1 -1

2013/ 2014 +2 -1 1

Lille variation.

6. årgang


2010/ 2011 +4 +8 +7

2011/ 2012 +4 # -1

2012/ 2013 +1 -4 -4

2013/ 2014 +11 +14 +12

Lille variation indtil 2013/ 2014 hvor der er en tydelig fremgang.

8. årgang


2010/ 2011 +6 +11 +8

2011/ 2012 # +3 #

2012/ 2013 +2 +1 -1

2013/ 2014 +4 +2 +6

Lille variation men med positiv udvikling de sidste par år.

58

Byskovskolen, afd. Asgård

2.årgang

Den markante stigning i 2010/ 2011 kan skyldes, at tallene sammenlignes med tallene fra første år med

nationale test, som er noget lavere end i de følgende år. Dette skyldes bl.a. den manglende erfaring i star-

ten.

4.årgang


2010/ 2011 +15 +18 +23

2011/ 2012 +3 +5 +9

2012/ 2013 +5 -5 -17

2013/ 2014 -1 +4 +2



Sprogforståelse

Afkodning Tekstforståelse

2010/ 2011

+15 +3 +8

2011/ 2012

-10 +5 -3

2012/ 2013

+2 +11 +15

2013/ 2014

+7 -7 -9

59

ten. I 2012/ 2013 er der en markant tilbagegang i tekstforståelse, som bliver væsentlig at følge i dette sko-

leårs nationale test.

6. årgang


2010/ 2011 +4 +4 +16

2011/ 2012 -4 +1 =

2012/ 2013 +1 -9 -5

2013/ 2014 -3 +3 +2



ten. I 2012/ 2013 er der en markant tilbagegang i afkodning, som bliver væsentlig at følge i dette skoleårs

nationale test.

8. årgang


2010/ 2011 +22 +13 +14

2011/ 2012 -10 = -4

2012/ 2013 +6 -11 +3

2013/ 2014 +4 +5 -3



ten. 8. årgang er kun centerelever.

60

Byskovskolen, afd. Benløse

2. årgang


2010/ 2011 # -2 #

2011/ 2012 +7 +4 +3

2012/ 2013 -4 +3 -1

2013/ 2014 +6 -6 -6

Årgangen har ikke de store udsving, om end det ikke er de samme elever!

4. årgang


2010/ 2011 -1 -5 -2

2011/ 2012 +13 +17 +16

2012/ 2013 -2 -10 -11

2013/ 2014 -1 -5 #

Bemærkelsesværdig er resultaterne i 2011/ 2012, hvor årgangen har en markant progression i alle tre del-

områder.

6. årgang


2010/ 2011 +2 +4 +5

2011/ 2012 +3 -6 -7

2012/ 2013 # -4 -7

61

2013/ 2014 +2 +12 +12

Årsresultaterne 2013/ 2014 viser en markant fremgang, dog skal det understreges at resultaterne fra de

andre år lige har været tilfredsstillende, men i sammenligningen med udviklingen over år kan der synes en

stor variation.

8. årgang


2010/ 2011 +12 +21 +10

2011/ 2012 -2 # -3

2012/ 2013 +4 -1 -3

2013/ 2014 +3 -2 +2

Fremgangen i 2010/ 2011 er meget markant. Resultatet skal sammenlignes med resultaterne fra første år

med nationale test. Efterfølgende er progressionen og/ eller tilbagegangen minimal.

Behandlingshjemmet Nebs Møllegård

2. årgang

Denne årgang er ikke blevet testet.

4. årgang

Skoleåret 2013/ 2014 er første år 4. årgang bliver testet. Der kan derfor ikke laves skema for udvikling for

denne årgang,

6.årgang


2012/ 2013 +5 -11 +2

2013/ 2014 -12 +3 +2

62

6. årgang startede først i 2011/ 2012, som bliver udgangsåret for årgangen. Variation i sprogforståelse og

afkodning, mens der er en positiv udvikling i tekstforståelse.

8. årgang


2011/ 2012 Ingen elever bliver te-

stet i dette skoleår.

2012/ 2013 -10 -7 -4

2013/ 2014 +6 +7 -5

8. årgang har ligeledes en variation i sprogforståelse og afkodning. Tekstforståelsen er i tilbagegang.

Campusskolen

8. årgang


2013/ 2014 +5 +6 +8

Campus blev først etableret efter skolestrukturen, hvorfor data kun kan måles tilbage til 2012/ 2013. Der er

positiv fremgang i alle tre delområder.

63

Dagmarskolen

2. årgang


2010/ 2011 +28 +24 +21

2011/ 2012 -15 -7 -12

2012/ 2013 -7 -2 +1

2013/ 2014 +2 -12 -5

I skoleåret 2010/ 2011 er der en markant fremgang, hvilket kan skyldes mere erfaring med testene. Der er

tilbagegang i større eller mindre grad, dog er der fremgang i sprogforståelse i 2013/ 2014 og tekstforståelse

i 2012/ 2013.

4. årgang


2010/ 2011 +25 +29 +30

2011/ 2012 -25 -21 -6

2012/ 2013 +7 +10 +4

2013/ 2014 +12 -2 -3

Igen et markant spring i 2010/ 2011 og 2011/ 2012. Herefter udligner tallene sig og harmoniseres mere.

6. årgang


2010/ 2011 +15 +24 +30

2011/ 2012 +6 -13 -14

2012/ 2013 +3 +5 -8

64

2013/ 2014 +32 +28 +17

Igen er 2010/ 2011 markant og igen 2013/ 2014. Årene imellem har været noget spredt.

8. årgang


2010/ 2011 -2 +10 +8

2011/ 2012 + 4 +3 +6

I forbindelse med skolestrukturen flyttes 8. årgang til Campus, hvorfor skemaet her er reduceret. Fin pro-

gression.

Heldagsskolen Ringsted

2. årgang

Ingen elever er blevet testet på 2. årgang.

4. årgang


2010/ 2011 -28 -27 -12

2011/ 2012 -3 -15 -18

2012/ 2013 Ingen elever blev testet

dette år.

2013/ 2014 +14 +22 +19

Stor spændvidde i udviklingen.

65

6. årgang



dette år.

2011/ 2012 +10 +45 +8

2012/ 2013 +16 -38 +23

2013/ 2014 -3 -27 -34

Stor variation og sprede. Der er ikke kun et svar der kan redegøre for dette.

8. årgang


2010/ 2011 +42 +42 +56

2011/ 2012 -17 -21 -48

2012/ 2013 +18 +46 +45


dette år.

Stor variation og sprede. Der er ikke kun et svar der kan redegøre for dette.

Kildeskolen

2. årgang


2010/ 2011 +22 +19 +11

2011/ 2012 +17 +20 +8

2012/ 2013 -8 -20 -3

66

2013/ 2014 -16 -11 +1

Sprogforståelse og afkodning har den største variation og udfordring.

4. årgang


2010/ 2011 -21 -34 -25

2011/ 2012 +37 +53 +35

2012/ 2013 -10 -10 -4

2013/ 2014 -4 +4 +12

Året 2011/ 2012 er et markant år, hvor der er stor progression.

6. årgang


2010/ 2011 -22 -5 -4

2011/ 2012 +27 +20 +29

2012/ 2013 -16 -4 -8

2013/ 2014 -8 -13 -6

Året 2011/ 2012 er et markant år, hvor der er stor progression. Stor variation og spændvide.

67

Nordbakkeskolen

2. årgang


2010/ 2011 -4 -6 -5

2011/ 2012 +11 -12 +12

2012/ 2013 -2 +14 -5

2013/ 2014 +13 +12 +16

2011/ 2012 er bemærkelsesværdigt i afkodningsdelen. Der har været i gangsat en handleplan som har bå-

ret frugt i form af progression.

4. årgang


2010/ 2011 +6 +9 +14

2011/ 2012 # +1 +7

2012/ 2013 -11 -16 -18

2013/ 2014 -3 +10 +11

Skoleåret 2012/ 2013 er bemærkelsesværdigt, idet der er en stor tilbagegang.

6. årgang


2010/ 2011 -2 +10 +7

2011/ 2012 +15 +11 +6

2012/ 2013 -6 -8 -2

2013/ 2014 +11 +11 +13

68

Skoleåret 2012/ 2013 er bemærkelsesværdigt, idet der er en tilbagegang, som dog udligner sig det efterføl-

gende år.

Skole og Familiehuset

2. årgang



dette år.

2012/ 2013 -1 +5 +7

2013/ 2014 -1 # -5

Det kan ikke lade sig gøre at vise en udvikling over år endnu, fordi der er år, hvor der ikke er elever, der

bliver testet.

4. årgang



dette år.

2012/ 2013 +6 +23 -2


dette år.


bliver testet.

69

6. årgang



dette år.


dette år.

2012/ 2013

2013/ 2014 -2 +1 -10


bliver testet.

Søholmskolen

2. årgang


2010/ 2011 -6 -7 -4

2011/ 2012 -24 -25 -21

2012/ 2013 +6 +17 +13

2013/ 2014 +15 -3 -4

2.årgang har et markant fald i skoleåret 2011/ 2012.

4. årgang


2010/ 2011 -4 -4 -11

2011/ 2012 +10 +4 +20

2012/ 2013 -14 -11 -4

70

2013/ 2014 -15 -4 -21

Der er en tilbagegang fra 2012/ 2013. Der er flere faktorer, der kan pege på mulige forklaringsmuligheder.

6. årgang


2010/ 2011 -8 -6 -5

2011/ 2012 +10 +16 +12

2012/ 2013 -6 -10 -14

2013/ 2014 +8 +8 +15

Stor variation i udviklingen.

Valdemarskolen

2. årgang


2010/ 2011 +4 +13 +6

2011/ 2012 -1 -2 -1

2012/ 2013 +7 +10 +4

2013/ 2014 -5 -6 -1

Variation i udviklingen dog ikke over et uoverskueligt stort spænd.

4. årgang


2010/ 2011 +5 +7 +6

71

2011/ 2012 +1 -3 +7

2012/ 2013 -2 +2 +2

2013/ 2014 +6 +4 +1

Meget lille variation i tallene. Primær progression.

6. årgang


2010/ 2011 +4 +4 +3

2011/ 2012 -3 +5 +7

2012/ 2013 +8 +2 -8

2013/ 2014 +8 +7 +20

Progression – især tekstforståelse i 2013/ 2014.

8. årgang


2010/ 2011 +5 +1 +1

2011/ 2012 -5 +5 -1

Lille variation. I forbindelse med skolestrukturen flyttede 8.årgang til Campus.

72

Vigersted Skole

2. årgang


2010/ 2011 -20 -5 -8

2011/ 2012 +9 -3 +11

2012/ 2013 +13 +14 +14

2013/ 2014 +16 +15 +24

En meget positiv fremgang de sidste par år.

4. årgang


2010/ 2011 -9 +7 -8

2011/ 2012 -21 -10 -12

2012/ 2013 +10 +2 +8

2013/ 2014 -1 -2 +5

Stor variation og bredde.

6. årgang


2010/ 2011 -12 -2 -11

2011/ 2012 +13 +6 +15

2012/ 2013 -1 -9 -3

2013/ 2014 -7 +1 -18


73

8. årgang


2010/ 2011 -2 +5 +4

2011/ 2012 +17 +14 #

2012/ 2013 -9 -7 -8

2013/ 2014 +5 +7 +15


74

Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 9. og 10. klasse for kommunen.

Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr.

Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. angiver andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. eller 10. klasse, andelen der har afbrudt en ungdomsud-dannelse i løbet af 9 mdr. og andelen der ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden. Indikatoren er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse.

75

Kommune, tre år

Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Ring-sted


Skoleår: 2009/2010, 2010/2011, 2011/2012

Kommune: Ringsted

Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder

Klassetrin: 9. klasse, 10. klasse

Note 1: Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddan-nelserog STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddan-nelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre

76

Om data Udgangspopulationen er de unge, som forlader grundskolen efter 9. eller 10. klasse. Udgangspopulatio-nen er defineret som elever der har forladt grundskolen i 9. eller 10. klasse) og er afgrænset efter afgang i tællingsår. (Et tællingsår er afgrænset som 1/10 – 30/9, hvor fx 2012 angiver perioden 1/10/2011 – 30/9/2012) I praksis afgår de fleste af eleverne 9. eller 10. klasse i juni måned. Vi har derfor for at lette fortolkningen af resultaterne valgt at præsentere tællingsår som skoleår. Dvs. tællingsår 2012 beskrives her som skoleår 2011/2012. En person som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter at have forladt grundskolen, tæl-ler som værende i gang uanset om personen har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser i perioden 0-9 måneder. Hvis en ung har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne i perioden 0-9 måneder efter personen har forladt grundskolen, så tælles den unge som værende i gang med ungdomsuddannelse ni måneder efter grundskolen, idet vi betragter den unge som værende praktikpladssøgende. Bemærk, at det seneste år altid bør tages med forbehold, da der ofte mangler data som først kommer med, når Danmarks Statistik opdaterer deres registre året efter.

77

Overgang til ungdomsuddannelse, 3 måneder

Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse.

78

Sko-ler

Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, Ringsted


År: 2012

Kommune: Ringsted

Fra-Institutionstype: Folkeskoler


Fra-Institution: Alle

Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse sum-merer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre

79

Sko-ler

Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, Ringsted


År: 2013

Kommune: Ringsted




Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse sum-merer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre

80

Kommune, tre år

Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, Ringsted


År: 2011, 2012, 2013

Kommune: Ringsted




Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre

81

Om data Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. År er her afgrænset som perioden 1/10 – 30/9, hvor fx 2013 angiver perioden 1/10/2012 – 30/9/2013. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Oplysninger om elevernes overgange til uddannelse baserer sig på Danmarks Statistiks elevregister

82

Overgang til ungdomsuddannelse, 15 måneder

Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse.

83

Sko-ler

Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole, Ringsted


År: 2011

Kommune: Ringsted




Note 1: Andelen af elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse summe-rer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse – også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre

84

Sko-ler

Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole, Ringsted


År: 2012

Kommune: Ringsted




Note 1: Andelen af elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse summe-rer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse – også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre

85

Kommune, tre år

Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, Ringsted


År: 2010, 2011, 2012

Kommune: Ringsted




Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse – også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre

86

Om data Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse – også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. År er her afgrænset som perioden 1/10 – 30/9, hvor fx 2013 angiver perioden 1/10/2012 – 30/9/2013. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Oplysninger om elevernes overgange til uddannelse baserer sig på Danmarks Statistiks elevregister.

87

Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre

mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter

9. klasse

Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren angiver andelen af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdoms-uddannelse inden for seks år efter 9. klasse og er baseret på Undervisningsministeriets såkaldte profilmodel. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). At have gennemført ’mindst en ungdomsuddannelse’ vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse.

88

Kommune, tre årgange

Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddan-nelse inden for 6 år efter 9. klasse, Ringsted


Årgang: 2010, 2011, 2012

Kommune: Ringsted

Note 1: Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse stammer fra Undervisningsministeriet profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning under visse antagelser og derfor behæftet med usikkerhed. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Note 2: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Note 3: At have gennemført ’mindst en ungdomsuddannelse’ vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Note 4: Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskole-opholdet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre

89

Om data Andel af elever i 9. klasse, som forventes at fulføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Fremskrivningen baserer sig på Danmarks Statistiks registre. Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig under følgende antagelser:

• Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse.

• Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessy-stemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse.

Det er væsentligt at være opmærksom på, at profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. Det bemærkes, at profilmodellen er følsom over for manglende registreringer og ændringer af uddannelsesadfærd i de bagvedliggende data. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er der-for behæftet med særlig stor usikkerhed. Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. At have gennemført ’mindst en ungdomsuddannelse’ vil sige, at man enten har gennemført en ungdoms-uddannelse eller en videregående uddannelse. En gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse er som regel en forudsætning for adgang til videregående uddannelse. Der er dog unge, som fuldfører en videre-gående uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse. Det skyldes, at nogle uddannelser har op-tagelsesprøve og dermed ikke kræver en gennemført ungdomsuddannelse. Nogle kan optages på en vi-deregående uddannelse uden en fuld eksamen via hf-enkeltfag. Det gælder fx på sygeplejerske- og pæ-dagoguddannelserne. Andre får merit for en ungdomsuddannelse, som er opnået i udlandet. På uvm.dk/profilmodel kan du læse meget mere om Undervisningsministeriets profilmodel

90

Kompetencedækning (Midlertidigt krav)

Kompetencedækning

Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med ’undervisningskompetence’ eller ’tilsvarende kompetencer’. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil skoleåret 2021/22. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om kommunen overholder målet om fuld kompeten-cedækning som beskrevet i aftalen af folkeskolereformen. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervis-ningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har op-nået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau.

91

Kommune, skoleår

Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Ringsted


Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014

Kommune: Ringsted


Klassetrin: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse

Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Na-tur/teknik

Institution: Alle

Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der vare-tages af undervisere med ’undervisningskompetence’ eller ’tilsvarende kompetencer’. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring

93

Kommune, fag

Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Ringsted

94


95

Kommune, klassetrin

Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin, Ringsted


Skoleår: 2012/2013

Kommune: Ringsted



Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Sam-fundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik

Institution: Alle

Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med ’undervisningskompetence’ eller ’tilsvarende kompetencer’. Kompetencedæk-ningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gan-ge antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring

96

Kommu-ne, klas-setrin

Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klas-setrin, Ringsted


Skoleår: 2013/2014

Kommune: Ringsted



Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Na-tur/teknik

Institution: Alle

Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningsti-mer, der varetages af undervisere med ’undervisningskompetence’ eller ’tilsvarende kompetencer’. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring

97

Om data Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning baserer sig på skolernes indberetnin-ger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Kun normalklasser i folkeskolen indgår i opgørelserne. Der er kun medtaget fag på klassetrin, hvor der på landsplan er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag. Lærere, der ikke står registreret med undervisning i mindst ét fag, indgår ikke i opgørelserne. Tilsvarende er lærere, der ikke står registreret med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i mindst ét fag, udeladt fra opgørelserne. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Hvis de to lærere har lige mange timer, indgår læreren med højest kompetenceniveau. Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efterud-dannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse.

98

Inklusionsgrad (Midlertidigt krav)

Inklusion og specialundervisning

Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren ’Inklusionsgrad’ beskriver, hvor stor en andel af eleverne der er inkluderet i den al-mindelige undervisning. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil 2019/20. Ikke obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren ’Antal elever der modtager specialundervisning i integrerede tilbud’ beskriver, hvor stor en andel af eleverne, der modtager specialundervisning i normalklasser. Indikatoren ’Antal elever der modtager specialundervisning i segregerede tilbud’ beskriver, hvor stor en andel af eleverne, der modtager specialundervisning i specialklasser. Indikatoren ’Antal elever der modtager specialundervisning i alt’ beskriver, hvor stor en andel af eleverne, der modtager specialundervisning i normalklasser og specialklasser. Disse indikatorer er ikke obligatoriske i kvalitetsrapporten. Formål Indikatorerne følger op på, om folkeskolen er indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Mere konkret anvendes indikatoren vedrørende inklusionsgrad til at følge op på målsætningen om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne.

99

Inklusionsgrad, bopælskommune

Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Ringsted (bopælskommune)


Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014

Kommune (institutionsbeliggenhed): Alle


Institution: Alle

Kommune (bopæl): Ringsted

Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre

100

Om data Inklusionsgraden beregnes alene på baggrund af elever i kommunale skoler. Indikatoren beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede elevtal. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det sam-lede antal elever. Inklusionsgraden opgøres i forhold til elevernes bopælskommune. De øvrige indikatorer opgøres i forhold til institutionens beliggenhedskommune. De kommunale skoler omfatter folkeskoler, specialskoler, kommunale ungdomsskoler og dagbehandlings-tilbud. Private skoler omfatter friskoler og private grundskoler samt efterskoler. Oplysninger om elevtal og elevernes modtagelse af specialundervisning stammer fra to forskellige registre hos Danmarks Statistik. Det ene register, der omfatter hele uddannelsessystemet, opdateres hvert år - også bagud i tid. Det an-det register, der indeholder særlige oplysninger vedr. grundskoleområdet fx klassetype, specialundervis-ning og dansk som andetsprog, opdateres ikke. Det betyder, at der kan være forskel i elevtallet i de forskellige rapporter, hvor der indgår elevtal.

Kvalitetsrapport 1213 og 1314...

Documents

Transcript of Kvalitetsrapport 1213 og 1314...