Dansk Pelsdyravl - oktober 2012

MedleMsblad for dansk pelsdyravlerforening

#7 OKTOBER 2012

avlsresultat 2012 / ny finaniseringsModel for avlsdyr / støtte til generationskifte på farMen

rigtigt vintherhuld giver bedre avlsresultater / udnyt dine pelsningsdata

DansK PElsDyRavl

DEsIGn MED HUMOR:

nU Kan DU cyKlE På DEn GylDnE PElsnål

BEsTyRElsE

forMand

Pelsdyravler Tage PedersenTroldhøjvej 6, 8722 HedenstedTlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat)Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 [email protected]

nÆstforMand

Pelsdyravler John PapsøDuelundvej 7, 8620 KjellerupTlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 [email protected]

Pelsdyravler Jørgen WestergaardNørredigevej 79, Gjøl9440 AabybroTlf.: 9827 7414 / Mobil 4057 [email protected]

Pelsdyravler Henning ChristensenØlufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N Tlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 [email protected]

Pelsdyravler Knud J. VestFrederiksborgvej 541, 4040 JyllingeTlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 [email protected]

Pelsdyravler Lars EilertsenPetersmindevej 130, 8520 LystrupTlf.: 8622 1103 / Fax: 8622 8883 / Mobil: 2334 [email protected]

Pelsdyravler Karsten Beltoft JørgensenMosbækvej 48, 9240 NibeTlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 [email protected]

lEDEnDE MEDaRBEJDERE

adM. direktør

Torben NielsenTlf.: 4326 [email protected]

økonoMidirektør

Kåre Alfsen, Tlf.: 4326 [email protected]

koMMunikationsChef

Sander JacobsenTlf.: 4326 1063 / Mobil: 2268 [email protected]

sekretariatsChef

Lars SkjoldegaardTlf.: 4326 1021 / Mobil: 2268 [email protected]

KOPEnHaGEn FUR avlERsERvIcE

Direkte tlf. 4326 [email protected]

lanDsDElsFOREnInGER

nordjyllands pelsdyravlerforening

Pelsdyravler Karsten Beltoft JørgensenMosbækvej 48, 9240 NibeTlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 [email protected]

Sekretær: Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning

Midtjyllands pelsdyravlerforening

Pelsdyravler John PapsøDuelundvej 7, 8620 KjellerupTlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 [email protected]

Sekretær: Vilhelm Weiss, Kopenhagen Rådgivning

fyn og sydjyllands pelsdyravlerforening

Pelsdyravler Henning ChristensenØlufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N Tlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 [email protected]


sjÆllands pelsdyravlerforening

Pelsdyravler Knud J. VestFrederiksborgvej 541, 4040 JyllingeTlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 [email protected]


FaGlIGE FUnKTIOnER

kopenhagen rådgivning

Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus NTlf.: 7213 2800

Funktionschef: Leif BruunTlf.: 4326 1002, [email protected]

udvalg for forskning og rådgivning

John Papsø (formand), Tlf.: 8688 3213Kent Troldtoft Pedersen, Tlf.: 9738 6451Karsten Beltoft Jørgensen, Tlf.: 9866 6226Jørgen Westergaard, Tlf.: 9827 7414Jens Arne Kristiansen, Tlf.: 6269 1785Henning Christensen, Tlf.: 7511 7838Knud Vest, Tlf.: 4678 8392Flemming Stjernegaard, Tlf.: 2041 2401Jørgen Pedersen, Tlf.: 7585 2222Niels Erik Halgaard, Tlf.: 9743 5410Kaj Kristensen, Tlf.: 7517 0183

Konstitueret chef Peter Foged LarsenTlf.: 7213 2813 / Mobil 5085 [email protected]

Sekretær Susanne Skottrup AndersenTlf: 7213 2802 / mobil 4186 [email protected]

rådgivning til pelsdyravlere

Rådgiver Michael SønderupTlf.: 7213 2808 / Mobil: 2033 [email protected]

Rådgiver Henrik BækgaardTlf.: 7213 2807 / Mobil: 4186 [email protected]

Rådgiver Vilhelm WeissTlf.: 7213 2812 / Mobil: 4073 [email protected]

Rådgiver Bente Krogh HansenTlf.: 7213 2809 / Mobil: 4186 [email protected] Rådgiver Maria Sylvest BlæsbjergTlf.: 7213 2804 / Mobil: 4186 [email protected]

Rådgiver Vibeke Hagelskær LundTlf.: 7213 2805 / Mobil: 4186 [email protected]

Rådgiver Elna MortensenTlf.: 7213 2806 / Mobil: 4186 [email protected]

rådgivning til foderCentraler

Rådgiver Mikael LassénTlf.: 7213 2811 / Mobil: 4025 [email protected]

Rådgiver Bente Lyngs StøvringTlf: 7213 2810 / mobil: 4186 [email protected]

kopenhagen forskning

Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus NTlf.: 7213 [email protected]: Peter Foged LarsenMobil 5085 2927, [email protected]

kopenhagen farM

Herningvej 112 C, 7500 HolstebroTlf.: 9613 5700 / Fax: 9613 [email protected]

Dyrlæge: Tove ClausenTlf.: 2258 1957

kopenhagen diagnostik

Langagervej 74, Postboks 1465, 2600 Glostrup Tlf.: 4326 1001, [email protected]

driftfaglig afdeling

Afdelingschef Hans Henrik MøllerTlf.: 7213 2803 / Mobil 2532 [email protected]@kopenhagenfur.com

Seniorspecialist Jørgen ØstergaardTlf.: 4326 1003 / Mobil 4070 [email protected]

anDRE

rÆveavlerforeningen

Formand: Georg Larsen Birkevej 46, Hornum, 9600 ÅrsTlf.: 9866 1545

nordjyllands ChinChillaforening

Formand: Henrik Larsen Langoddevej 6, 9750 Østervrå Tlf.: 9895 1033

Midtjyllands ChinChillaforening

Formand: Karen D. HansenVilhelm Skyttes Vej 7, Vium, 8620 KjellerupTlf.: 9772 3722

dC2 syd

Formand: Johannes EdlefsenVestervang 6, Jejsing, 6270 TønderTlf.: 7473 4480

sjÆllands ChinChillaforening

Formand: Hans Erik Ploumann JohansenBahhe ChinchillaRekkendevej 14, Allerslev, 4720 PræstøTlf.: 5599 6290

danske pelsdyravleres veteranklub

Formand: Bent Fogtmann Jernkærvej 8, 6770 Ribe Tlf.: 7542 0838

dtu veterinÆrinstituttet

Bülowsvej 27, 1870 Frederiksberg CTlf.: 3588 6180 / Fax: 3588 6340(Indsendelse af materiale skal ske gennem praktiserende dyrlæge)

det politiske foderudvalg

Bestyrelsen for Dansk Pelsdyr Foder A/SFormand: Niels Erik HalgaardHolstebro Minkfodercentral, Galgemosevej 21, 7500 HolstebroTlf.: 9743 5410

dansk pelsdyr foder a.M.b.a.

Udbyhøjvej 63, 8900 RandersTlf.: 8642 7422 / Fax: 8641 1466Direktør: Mogens Mørch SøndergaardMobil: 4010 1559 / [email protected]

analyselaboratoriet

Herningvej 112, Tvis, 7500 HolstebroTlf.: 9743 5611 / Fax: 9743 5277Laboratorieleder: Bent MunkøeMobil: 4056 0436 / [email protected]

InDHOlDsFORTEGnElsE

leder: når hensyn vinder over klarsyn 5

nu kan du Cykle på den gyldne pelsnål 6

den gyldne pelsnål giver hår på brystet 10

”når Man ved, hvor dyrt det er, tager Man det alvorligt" 12

pelserier kan nu udbetale skindforskud 16

følg dine skind via farMCoCkpit 17

kopenhagen fur tilbyder nu finansiering af avlsdyr 18

kvalitet: statistik skal vise status i grupperne 20

kvalitet: hvalpegenneMsnittet blev ibs øMMe punkt 21

kvalitet: kan det snart blive bedre? 22

kvalitet: større fokus på pelsning giver højere priser 23

avlsresultat 2012 24

et konCept, der holder 28

MirakelMidler i Minkfoder? 30

studietur til island 32

for lidt og for Meget ”kontroldanMark” 34

rigtigt vinterhuld hos Minkhanner giver flere parrede tÆver og lavere goldproCent 40

verdenskongres for pelsdyr i københavn 44

foderbåren salMonella dublin i pelsdyrfoder 48

kopenhagen fur vil spille Mere aktiv rolle ved generationsskifte 50

udnytter du dine pelsningsdata? 52

pelsningskontrol 54

kig pelsningshjÆlpen efter i søMMene 55

regler for skindudstillinger 56

navnenyt 64

urinen er kilden til aMMoniak, ikke ufordøjeligt protein 67

aktuelt 68

KOPEnHaGEn FURLangagervej 60 2600 Glostrup

Tlf.: 4326 [email protected]

DansK PElsDyRavl75. årgangLangagervej 602600 Glostrup

Tlf.: 4326 1060 [email protected]

REDaKTIOnTorben Nielsen Tlf.: 4326 1041(ansvarshavende)

Sander Jacobsen Tlf.: 4326 1063 (kommunikationschef)

Søren Jespersen Tlf.: 4326 1289 (media manager)

Hans Løgstrup Poulsen Tlf.: 4326 1061(redaktør)

Christian Serritslev Riis Tlf.: 4326 1419(journalist)

Dansk Pelsdyravl er fagblad for pelsdyravl. Bla-det udsendes til samtlige medlemmer af Dansk Pelsdyravlerforening, til opdrættere i udlandet samt til institutioner i ind- og udland.

annOncERInGKathrine Engberg Tlf. 4326 [email protected]

Artikler og annoncer til bladet skal være hos redaktionen senest den 25. i måneden forud for udgivelsen. Læserbreve må fylde max 1 side i bladet. Større faglige indlæg optages efter for-udgående aftale.

Dansk Pelsdyravl udkommer otte gange om året omkring den 20. i månederne januar, februar, marts, april, juni, september, oktober og novem-ber i et oplag på 4000 eksemplarer.

løsaBOnnEMEnT På DansK PElsDyRavlEva Andersen: Tlf. 4326 1062

DEsIGn, PRODUKTIOn OG TRyKMONTAGEbureauet ApS

FORsIDEFOTORosita Gonzalez Skjelmose vandt kategorien Homeware i årets udgave af Den Gyldne Pelsnål. Dommerne faldt for hendes humoristiske og originale idé om at lave cykelsædebetræk i pels. Betrækkene er inspireret af dyreverdenen og er udformet som forskellige dyreracers ansigtstræk.

Foto: Christian Serritslev Riis

ISSN 0011-6424

3

Ved at investere i et italiensk solcelleanlæg får du del i et attraktivt og stabilt afkast med lav risiko. 20 år lange aftaler med garanterede, høje afregningspriser på strøm fra solcelleanlæg sikrer, at solenergi er en solid investering – uanset bevægelserne i økonomien og på de � nansielle markeder.

Vi udbyder netop nu projektet K/S Obton Solenergi Roma, der er baseret på et 1,4 MWp anlæg beliggende i hælen af Italien. Anlægget er allerede i drift, hvilket betyder, at du opnår indtjening fra dag ét.

Projektet udbydes som et K/S, hvilket betyder, at du opnår et attraktivt skattefradrag allerede i 2012. Din skat er derfor reelt med til at � nansiere din investering i solenergi. Projektet er især relevant for personer med høj indkomst eller opsparet overskud i virksomhedsskatteordningen.

K/S Obton Solenergi Roma

Indskud for ejerandel på 11,11% DKK 870.000 Fradrag for ejerandel på 11,11% DKK 968.000 Opsparing efter tilbagebetaling af indskud på DKK 2-3,2 mio.

Få mere information eller rekvirer materiale på vores hjemmeside www.obton.com Er du interesseret, er du ligeledes velkommen til at kontakte os på 86 26 12 00 eller [email protected]

INVESTERING I ITALIENSK SOLENERGI – HØJT AFKAST OG LAV RISIKO

Obton A/S har siden 2006 beskæftiget sig med formidling af investeringskapital og administration af investeringsprojekter til danske investorer. Obton A/S repræsen-terer omkring 400 investorer og forvalter 1,4 mia. kr. Siden 2009 har Obton A/S haft fokus på investering i solenergi og administrerer i dag anlæg, der kan levere strøm til ca. 10.000 europæiske husstande.

Toldkammeret · Nordhavnsgade 1 · DK-8000 Aarhus CTlf. 86 26 12 00 · Fax 86 26 12 70 · [email protected] · www.obton.com

10770_ann_pelsavl_A4_04.indd 1 24/08/12 13.58

Jeg har netop talt med en glad nordjysk

minkavler. Han har fået tilladelse til at ud-

vide sin farm fra 1.500 avlsdyr til 2.500.

Det havde taget nogen tid at få tilladelsen

igennem den kommunale administration

- godt 7 år. Problemet er, at vi har en mil-

jølovgivning man som et pænt menneske

vil kalde uhensigtsmæssig. Andre, lidt

mere primitive sjæle, vil påstå, at lovgiv-

ningen er udtryk for den kollektive sinds-

syge, som opstår, når 179 velmenende

mennesker uden nogen forbindelse til

den virkelige verden gennemfører en lov-

givning, der i lovgivernes hoveder sikrer

Danmark en position som et af verdens

førende miljølande.

Kommunen har som skrevet brugt 7 år,

eller 1.500 arbejdsdage á 7 timer (der

er betalt frokost i det offentlige) dvs. i

alt ca. 10.500 arbejdstimer for at være

helt sikker på, at udvidelsen af farmen

ikke spolerer det omgivende miljø. Og

det er jo giftige sager sådan en farm

udleder, så det er godt at kommunens

folk er grundige. Helt nøjagtigt hedder

giften kvælstof – det kan i øvrigt købes

som havegødning i Bilka. Der er pt.

tilbud på en pose havegødning på 15

kg til 148 kr. Sådan en pose indeholder

2,25 kg kvælstof. Og som havefolkene

skriver: Det er nu der skal gødskes. Så

der gødskes sikkert med rund hånd i de

danske haver i skrivende stund. Men

ikke nok med det. Naturen forurener

også med rund hånd til trods for diverse

kommunale forbud. Sagen er, at det na-

turlige ammoniaknedfald tilfører jorden

15 kg kvælstof pr. 10.000 kvm. om året,

f.eks. når det regner.

Ved udvidelse af f.eks. en pelsdyrfarm

siger lovgivningen, at udvidelsen ikke må

forøge kvælstofnedfaldet i omkringlig-

gende natur med mere end 1 kg pr. hek-

tar, dvs. pr. 10.000 kvm. Det skal ses

i relation til, at en typisk haveejer vel bru-

ger en pose havegødning om året på sin

300 kvm store græsplæne. Det ene kg

svarer i øvrigt til kvælstofindholdet i det

som en typisk familiehund gødsker veje

og stier med i løbet af et år, eller hvad ti

ænder skider i havet. Ovenstående bare

for at have proportionerne nogenlunde

klare. Det er jo rart, at vi som borgere no-

genlunde ved, hvilken stor meningsfyldt

indsats det offentlige gør for at sikre os

et rent miljø.

Så de 11.000 arbejdstimer er altså brugt

til at sikre, at farmudvidelsen ikke giver

denne merbelastning af kvælstofudled-

ningen. Det er naturligvis pokkers van-

skeligt at beregne den eksakte udledning.

Dyr prutter og bøvser og strinter lidt ved

siden af. Så hvor meget gødning havner

i opsamlingssystemerne, hvor meget

strinter dyrene udenom, og hvordan er

fordampningen?

Indviklede sager som kræver indviklede

regnestykker. Og det er jo vigtigt, at

farmudvidelsen ikke medfører, at der

f.eks. udledes 1,1 kg kvælstof pr. hektar

i stedet for det maksimale ene kg som

loven foreskriver. 0,1 kg kvælstof svarer

til udledningen af kvælstof fra en and el-

ler to et helt år. Den går ikke. Så der skal

regnes i detaljen. Og det er indviklet. Det

er faktisk så indviklet, at der normalt altid

er et par fejl hist og her i de kommunale

regnestykker. Så derfor protesterer

Danmarks Naturfredningsforening og

Økologisk Råd altid rutinemæssigt,

når kommunen giver tilladelse til en

udvidelse under henvisning til, at der er

fejl i sagsbehandlingen. Så går sagerne

videre til Natur- og Miljøklagenævnet.

Her ligger sagerne så og hober sig op

i årevis. De dygtige sagsbehandlere er

eksperter i at finde fejl, så naturligvis

finder de et eller andet. Så går sagen

til fornyet behandling i kommunen. Der

gives en ny tilladelse. Danmarks Na-

turfredningsforening og Økologisk Råd

protesterer, og sådan kan man blive ved

i årevis. Både i Sverige og Tyskland, der

jo begge er internationalt kendt for at

være særdeles miljøbevidste, tager det

mindre end et halvt år at ekspedere en

tilsvarende sag.

Hvad koster det så at være så grundig?

Det koster først og fremmest tab af

arbejdspladser og eksportindtægter.

Avleren, som efter 7 års ventetid endelig

har fået lov til at udvide, har nu ansat en

ekstra mand, og værdien af hans årlige

produktion er steget med ca. 2,8 mio. kr.

og det er vel at mærke en produktion,

der udelukkende går til eksport. Hertil

kommer, at der som tommelfingerregel

skabes mindst ét job i følgeindustrien for

hvert job, der skabes i primærproduktio-

nen. Sagsbehandlingen kostede altså 14

mandeår arbejdspladser og små 20 mio.

kr. i eksport. Det offentlige gik glip af ca.

7 mio. kr. i skatteindtægt. Hertil kommer

de omkostninger der er forbundet med at

holde den offentlige miljøadministration

kørende. Regeringen har netop modta-

get en evaluering af den skrappe danske

miljølovgivning. Rapporten konkluderer,

at den danske miljøindsats ikke sætter

sig synlige spor i naturen. Ænder, hunde,

ræve og andre dyr sammenholdt med

det naturlige nedfald og vore naboers

kvælstofforurening af de danske far-

vande gør den ekstra danske miljøindsats

hovedrystende tåbelig samtidig med, at

det gør Danmark fattigere. Lovgivningen

koster job i massevis og tab af vigtige

eksportindtægter. Vore naboer er lykke-

des med en bæredygtig miljøpolitik, dvs.

en politik der tilgodeser både hensynet til

vækst, velfærd, arbejdspladser og miljø.

Det er bestemt ikke lykkedes for os.

nåR HEnsyn vInDER OvER KlaRsynlEDER

af torben [email protected]

5nr. 7. oktober 2012

Den røde løber var rullet ud foran lager-

hal 7 hos Kopenhagen Fur, da 450 vel-

klædte gæster mødte op til modeshow.

Det var pelsvejr udenfor, men det lod

ikke til at lægge en dæmper på den gode

stemning blandt gæsterne, der blev trak-

teret med champagne og cupcakes.

Toppen af modebranchen, en række fol-

ketingspolitikere og kendisser var mødt

op, heriblandt Vild med dans-værten

Christiane Schaumburg-Müller, Eva Kruse

fra Danish Fashion Institute og Karen El-

leman. Alle tre var kommet i godt selskab

på de forreste rækker, hvor blandt andre

formand Tage Pedersen og direktør Tor-

ben Nielsen befandt også sig.

Aftenens vært var Peter Falktoft, der

til daglig er vært på DR P3’s eftermid-

dagsprogram Monte Carlo. Hele aftenen

styrede han slagets gang med sin van-

lige humor og sørgede for, at humøret

var højt, inden den næste kategori skulle

præsenteres.

PEls sKal vaRME nUMsEn

For første gang siden konkurrencen star-

tede for 14 år siden var Menswear-kate-

gorien på programmet. Her blev vinde-

ren Ramona Jutta Reile fra Designskolen

Kolding. Hun fik meget ros af dommerne

for at holde designet maskulint, hvilket

ifølge både dommerne og vinderen selv

er en af de store udfordringer med pels

til mænd. Ramona modtog også den

helt nye Oh! By Kopenhagen Fur Talent

Award, som går til det design med størst

kommercielt potentiale.

I Womenswear-kategorien vandt Lærke

Koldskov fra TEKO i Herning. Hun havde

nU Kan DU cyKlE På DEn GylDnE PElsnålVinderne er fundet. Den Gyldne Pelsnål blev igen i år en opvisning i innovativt brug af pels, og konkurrencen fik et velfortjent stænk humor.

af Christian serritslev [email protected]

DEsIGn

snEBOlD. - Det er ikke hver dag, man får lov til at bære en jakke, der er mere værd end friværdien i det hus, man er vokset op i, sagde aftenens vært Peter Falktoft med tilnavnet Snebolden, der skiftede mellem forskellige pelsjakker gennem showet.

vInDERnE. Fra venstre Ramona Jutta Reile

– Menswear, Rosita Gonzalez Skjelmose –

Homeware og Lærke Koldskov – Womenswear.

6 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

lavet en sexet kjole i en blanding af pels

og læder. Her roste dommerne for at

fremhæve de kvindelige former frem for

at skjule dem, som den klassiske pels-

frakke kan have tendens til.

I Homeware-kategorien, hvor pels, møb-

ler og boligtilbehør smelter sammen, blev

vinderen belønnet for sin originale og

humoristiske idé. Rosita Gonzalez Skjel-

mose fra Magretheskolen havde designet

en række cykelsædebetræk i mink. Da

modeller kom cyklende ind på catwalken

med betrækkene monteret, fremkaldte

det både smil og latter blandt publikum.

- Jeg elsker, når modebranchen og no-

get så forfinet, dyrt og damet som pels

kan have humor, så jeg synes bare, at

cykelsæderne var helt fantastiske. Det er

spændende at se traditionelle materialer

som pels i en helt ny kontekst, sagde Eva

Kruse, der er direktør for Danish Fashion

Institute.

Det er i øvrigt første gang, at en stude-

rende fra Magretheskolen i København

vinder en kategori i Den Gyldne Pelsnål.

PElsEn PREssEs sTaDIG

Hvert år skal de studerende prøve at

presse grænserne for, hvad pels kan

bruges til og hvilken måde, man bruger

JEG ElsKER, nåR MODEBRancHEn OG nOGET så FORFInET, DyRT OG DaMET sOM PEls Kan HavE HUMOR.Eva KRUsE, DIREKTøR FORDanIsH FasHIOn InsTITUTE.

DEn RøDE løBER. Smykkedesigner Mai Manniche poserer for fotograferne,

mens designer og dommer i Menswear-kategorien David Andersen giver interview.

7Nr. 7. OKTOBEr 2012

det på. Årets konkurrence var ingen und-

tagelse.

- Vi har i år set meget kombination af

mink og ræv. Minken har fungeret som

base i de fleste kreationer i både barbe-

ret, plukket og almindelig form, fortæller

Thomas Andersen, der er Workshop Ma-

nager hos Kopenhagen Studio.

- Vi får presset grænserne stille og ro-

ligt, og som noget nyt så vi, at pelsen

udelukkende blev brugt dekorativt, uden

at være en bærende del af en kreation,

siger han.

DOBBElT OP. Ramona Jutta Reile

scorede to priser.

Udover at vinde

menswear-kategorien,

modtog hun også

Oh! by Kopenhagen

Fur Talent-prisen.

Prisen blev overrakt

af Kopenhagen Furs

kommerciele direktør

Patrizia Ventrulli

Christensen, og

Danske Pelsdyravleres

formand, Tage

Pedersen.

OPlEv KREaTIOnERnE FRa DEn GylDnE PElsnål

Alle ni kreationer bliver vist frem på bl.a. Trapholt i Kolding, Spinderi-

hallerne i Vejle og Utzon Center i Aalborg

Kopenhagen Furs hjemmeside www.kopenhagenfur.com vil løbende

opdatere hvor og hvornår, at man kan opleve kreationerne.

MInKHaT. I Womenswear og Menswear

kategorierne skulle der udover en hovedkreation

også designes en accessories. Her er det en

kasket i mink, designet af Katrine Terese Nielsen

fra Designskolen Kolding.

PRÆMIER. Pelsnål, blomster og champagne

var ikke alt. Vinderne modtager hver et to-ugers

praktikophold hos en kendt designer, samt et

tredages rejselegat til Paris med adgang til den

internationale skind og pelsmesse Premiere

Vision. Her er det Lærke Koldskov, der får

overrakt sin præmie i Womenswear.


Pelstiden står for døren, og vi rykker naturligvis gerne ud for at hjælpe, hvis det er nødvendigt. Men faktisk bliver op mod 80% af de problemer, der typisk er med maskinerne, løst af vores hotline service team over telefonen.

I pelstiden har vi åbent fra kl 7.00 – 18.00, og du kan til enhver tid få fat på os via døgnservice telefonen.

Vi ønsker alle en god sæson!

– Med god service og hurtig levering

Vi er klar, når du kalder

HELE NOVEMBER MÅNED

Ring inden kl. 18.00 og få dine dagligvarer leveret næste dag.

Døgnservice 20 21 30 44

Erik Bach 20 12 32 12Ole Andersen 20 12 32 13Jens Villadsen 22 69 58 10Tonny B. Rasmussen 30 88 13 31

Heiko Andresen 20 29 32 44Johannes Nielsen 30 80 12 00Henrik Mortensen 20 20 56 11Jesper Ørskov Pedersen 30 80 08 68

Vejlevej 15, DK-8722 HedenstedTelefon (+45) 75 89 12 44Telefax (+45) 75 89 11 80

www.hedensted-gruppen.dk



DEsIGn

Mens kravene til innovation og kreati-

vitet stiger hos virksomhederne, stiger

kravene til designerne også. Derfor bli-

ver designkonkurrencer i den grad hilst

velkommen hos landets designskoler.

Den Gyldne Pelsnål er ingen undtagelse,

for de store og velorganiserede konkur-

rencer er med til at løfte niveauet på de

designere, der kommer ud på den anden

side.

- Vi opfordrer vores studerende til at del-

tage i alle de konkurrencer og virksom-

hedssamarbejder, de kan. I konkurrencer

bliver de studerende vurderet af bran-

chen selv og spiller på branchens betin-

gelser. De bliver trænet i konkurrence-

situationer. Det har stor værdi, når man

skal ud og søge praktikplads, fortæller

Mathilde Aggebo, der er institutleder på

Designskolen Kolding.

KOnKURREncE ER UDDannElsE

Den Gyldne Pelsnål er en af de mest an-

erkendte designkonkurrencer i Danmark.

Ikke bare i kraft af den professionelle

eksekvering af konkurrencen, men fordi

den giver de studerende mulighed for at

udvide horisonten indenfor et materiale,

hvor det er dyrt at få erfaring og prøve

sig frem. Det er deltagerne, der har chef-

kasketten på. De har det overordnede

ansvar for deres eget produkt. De lærer

at arbejde under pres og overholde en

deadline. Det er ifølge en af dette års

deltagere, Kathrine Henneberg, netop

derfor, at konkurrencer er vigtige.

- Konkurrencer er en naturlig forlæn-

gelse af uddannelsen. Skolen er god ind-

til et bestemt punkt i læringsprocessen,

for at skabe en karriere kræver mere end

en eksamen. Der kan en designkonkur-

rence tage over, for man lærer virkelig

at komme ud og præsentere sit produkt,

siger hun.

Kathrine Henneberg studerer på Design-

skolen i Kolding. Hun stillede op i kate-

gorien Homeware, men måtte desværre

se sig slået i et stærkt finalefelt.

GEnvEJ TIl PRaKTIKPlaDsEn

Men det betyder ikke, at chancen er tabt

for Kathrine Henneberg, der i øjeblikket

deltager i to andre designkonkurrencer.

Designkonkurrencer som Den Gyldne Pelsnål er en vigtig del af unge designeres uddannelse. Praktikopholdene giver dem erhvervserfaringen, men konkurrencerne viser dem, hvad der skal til for at klare sig i branchen.

DEn GylDnE PElsnål GIvER

HåR På BRysTET

KOnKURREncERnE ER ET vIGTIGT ElEMEnT I UDDannElsEn aF vOREs DEsIGnERE. DET ER aBsOlUT nOGET, vI MOTIvERER vOREs sTUDEREnDE TIl aT DElTaGE I. PIa vEJRUP laRsEn, UDDannElsEslEDER På TEKO I HERnInG


Deltagelse i konkurrencer er nemlig en

mulig vej til en god praktikplads.

- Det giver meget positiv anerkendelse

at kunne skrive det på CV’et. Folk tager

en mere seriøst, når man har været med

i en stor designkonkurrence, fortæller

hun og tilføjer, at hun er glad for at hen-

des skole er blevet god til at anerkende

konkurrencerne som en del af uddan-

nelsen.

Hos Designskolen Kolding, hvor Kathrine

Henneberg studerer, er man endda be-

gyndt at taksere konkurrencedeltagelse

med de såkaldte ECTS-point, så man

får merit for sin deltagelse. Også hos

Danmarks øvrige designskoler bliver

konkurrencerne brugt flittigt som under-

visningsmateriale.

- Konkurrencerne er et vigtigt element

i uddannelsen af vores designere. Det

er absolut noget, vi motiverer vores

studerende til at deltage i, fortæller Pia

Vejrup Larsen, der er uddannelsesleder

på TEKO i Herning, der havde tre elever

med i Den Gyldne Pelsnål.

Hun sætter pris på, at designkonkurren-

cen håndteres meget professionelt fra

Kopenhagen Furs side. Der er mange de-

signkonkurrencer i Danmark. Både store

og små, men Den Gyldne Pelsnål er den

eneste designpris, der tager udgangs-

punkt i pelsdesign.

Vinder af Womenswear – Lærke Koldskov

med sin model og vært Peter Falktoft.

Vinder af Menswear – Ramona Jutta Reile med sin model. Vinder af Homeware – Rosita Gonzalez Skjelmose

med ét af sine cykelsædebetræk.


Plasmacytosevirussen kom til Himmer-

land i sommeren 2010. En farm 4,2 km

fra Per Thyrrestrups farm faldt, og derfor

rådgav Kopenhagen Diagnostik Per Thyr-

restrup til at oprette en karantænezone i

form af en miljøvogn.

Miljøvognen skulle fungere som entré til

farmen, så intet kunne komme ind eller

ud fra farmen.

- Jeg vidste, at min farm havde god be-

skyttelse i forvejen, men i forbindelse

med den rådgivning, jeg fik, blev jeg

meget overrasket over hvor mange veje,

der egentlig kan og burde sikres, siger

Per Thyrrestrup, der også modtog smit-

tebeskyttelsesrådgivning fra fjerkræeks-

perter.

Situationen var udsædvanlig, for på den

anden side af vejen lå Per Thyrrestrups

fabrik, Thyrrestrup Mink A/S, der leverer

en række produkter til minkfarme.

- Vi vidste, der skulle handles hurtigt,

så for at sikre vores kunder bedst

muligt flyttede vi vores produktion af

redekasser og maskiner til nye lokaler i

industrikvarteret i Aars. Her startede vi

produktionen op med nye materialer og

rengjorte produktionsmaskiner, fortæller

Per Thyrrestrup.

GUlvvaRME TIl Gavn FOR

GUMMIsTøvlER

I stedet for den tilstødende miljøvogn

valgte Per Thyrrestrup halvandet år efter

at bygge et lokale ved farmen, der bru-

ges som karantænerum og kantine.

Den permanente tilbygning fungerer

som omklædningsrum og er delt op i

to afdelinger af en stribe mørke fliser i

gulvet. I den første afdeling tager man

sit almindelige tøj af, hvorefter man går

over i den anden afdeling og tager sit

arbejdstøj på. Yderligere er der separat

bruserum i den første afdeling og se-

parat toilet i den anden afdeling. Kanti-

neområdet er i farmafdelingen. På den

måde minimerer man risikoen for at tage

smitte med ind på farmen og ligeledes

tage noget med ud igen.

Da plasmacytosen kom til Himmerland i sommeren 2010 blev det starten på en række omfattende sikkerhedstiltag hos Thyrrestrup Mink. De har minimeret smittefaren og ændret de daglige rutiner væsentligt.

”nåR Man vED, HvOR DyRT DET ER, TaGER Man DET alvORlIGT”


sMITTEBEsKyTTElsE


- Det handler ikke kun om at beskytte dig

selv for smitte, men i lige så høj grad om

at beskytte andre, siger Per Thyrrestrup,

der har udnyttet alle muligheder for at

give plasmacytose svære betingelser.

Der er installeret ekstra stærk gulvvarme

i hele lokalet, så rummet altid er knas-

tørt. Varmen regulerer sig selv, og når

man hænger sit beskidte arbejdstøj op,

så skrues varmen op for at udtørre fugt i

tøj og fodtøj.

Selvom det nye lokale er bygget som

konsekvens af smittefaren, så er Per

Thyrrestrup slet ikke i tvivl om, at inve-

steringen har været alle pengene værd.

Han ville slet ikke være foruden den lille

tilbygning i dag.

- Det betyder meget for farmdriften.

Det giver en helt anden hverdag og ar-

bejdsgang, at man har det lokale. Det

lyder banalt, men den er god nok. Når

faciliteterne er der, så får man lyst til at

bruge dem. Jeg sidder herinde og ud-

fylder mine papirer og protokoller. Når

jeg kommer ud fra farmen, så tager jeg

ingen smitte med, men jeg lugter heller

ikke af mink, når jeg forlader farmen, si-

ger Per Thyrrestrup, der kun vil anbefale

andre avlere at bygge en tilsvarende

løsning.

Gummistøvlerne her er til besøgende. Efter hvert besøg står de til tørre for at dræbe eventuelle vira.

Gennem døren er der adgang til samtlige af minkhallerne på farmen, så man altid går samme vej ind.

Den sorte stribe af fliser i gulvet viser skellet

mellem de to zoner. Inden man passerer, smider

man sit hverdagstøj. Håndvasken betjenes med

knæene ved hjælp af de hvide stænger under

vasken, så kontakten med armaturet minimeres.


Tilbygningen har kostet ham godt

100.000 kroner. Foruden de forskellige

faciliteter er det inklusiv 15 par gummi-

støvler og 20 kedeldragter til besøgende

gæster på farmen.

aDGanGsRUM ER En GOD IDé

Ud over adgangsrummet har Per Thyr-

restrup kalket indkørslen, så ph-værdien

i øjeblikket ligger omkring 11. Det sikrer,

at eventuel virus ikke lagrer sig i jorden,

når foderbilen kommer forbi og leverer.

I forbindelse med nye byggeplaner har

han i øvrigt tænkt sig at give foderbilen

sin helt egen indkørsel til fodersiloen.

Hos Kopenhagen Diagnostik oplever

man, at det er svært at motivere avlerne

til at træffe de nødvendige smittebe-

skyttende foranstaltninger uden for

risikoområderne. Avlerne betragter sig

simpelthen uden for farezonen, når plas-

macytose endnu ikke er konstateret på

nærliggende farme.

Seniorkonsulent i Kopenhagen Diagno-

stik Jørgen Østergaard støtter Per Thyr-

restrups idé om et adgangsrum, som

man kender det fra svinefarme. Her er

adgangsrum i øvrigt lovpligtigt.

- Man skal se på sin farm som et rent

område og alt udenom som urent. Hvis

man etablerer et adgangsrum, så intet

udstyr og tøj forlader farmen, er man

nået rigtig langt i beskyttelsen af sin

farm. Det er helt afgjort en god løsning,

fortæller han.

Der bliver i øjeblikket arbejdet på et sæt

retningslinjer, der skal gælde for farm-

besøg blandt avlerne. Et regelsæt, Per

Thyrrestrup i høj grad bakker op om.

- Når man ved, hvor dyrt det er at få plas-

macytose, så tager man det alvorligt,

siger han

Pers søn Alexander klæder om for at tage en tur med

fodervognen. Med regn og efterårskulde udenfor er det

rart at kunne klæde om i varme og tørre omgivelser.

Endnu en nem måde at minimere

kontakt med overflader: Automatisk

håndtørrer bag håndvasken.

DET HanDlER IKKE KUn OM aT BEsKyTTE DIG sElv FOR sMITTE, MEn I lIGE så HøJ GRaD OM aT BEsKyTTE anDRE.


Frisk tempereret drikkevand til alle husdyr året rundt - Salg og service af komplette drikkevands- og udmugningssystemer - medbyg eller selvbyg..!

■ Med automatisk udskrab i gyllerenderne får du mange fordele og lettere arbejdsgang.■ Mindre ammoniak fordampning.■ Bedre klima i minkhallerne.■ Mindre og lettere arbejde ved renderne.

Automatisk udskrabningi gyllerender

Drikkeventil ■ Indbygget hvalpeskål. ■ Minimal vandspild. ■ Rustfri stålstift.

Frostfrie cirkulations-vandingssystemer

Cirkulations-vandingssystemerMed cirkulation sikres frisk tempereretdrikkevand året rundt.Om sommeren afkølet vand og ved vinterdrift frostfrit vand.

Udmugningssystemer ■ Bagskyls- og vakuumudmugning. ■ Automatisk udskrab i render samt gylle separering. ■ Renovering af Vacum gyllepumper - servicering af BIECO anlæg.

Fremløb til drikkeventiler

Returvand fra drikkeventiler

Principskitse for cirkulations- vandingsanlæg

TYVERISIKRING AF MINKFARME

ELEKTRONISK LYSSTRÅLE INDHEGNINGl Diskret og driftsikker løsning

l Kan etableres på eksisterende hegnl Dækker lange afstande og store arealer

l Tager højde for praktiske og klimatiske forhold l Kan suppleres med videoovervågning og tyverialarm

HB Connection A/S Højgade 7

7490 Aulum

97 47 22 21 | www.hbconnection.dk

Alle vore løsninger imødekommer gældende forsikringskrav

Vi sikrer dig mod uønsket indtrængning

VIDEOOVERVÅGNING

TYVERIALARM I PELSERI

UDVENDIG TYVERISIKRING


Den nye produktionsstyringsmetode er

under udvikling med test på op til tre

pelserier i 2012/13-sæsonen. Afhængig

af testens forløb kan systemet blive ind-

faset fra 2013/14 og give danske minkav-

lere yderligere konkurrencefordele.

I dag mærker mange pelserier minkene

med farvestrips, så man kan finde ud af

hvem, der ejer de enkelte skind. Efter

pelsningen påsættes så talonen, som

Kopenhagen Fur bruger til identificere,

hvor de enkelte skind kommer fra. Det

danner grundlag for afregning og data

om egen produktion til den enkelte avler.

I det nye system starter Kopenhagen

Furs registrering og sortering på pelse-

riet. Avlerne forsyner hvert skind med

en plastiktalon med en unik stregkode.

På pelseriet scannes stregkoden på ta-

lonen ved ankomsten. Dermed er ejeren

af de enkelte skind identificeret, og den

identifikation går hele vejen igennem til

Kopenhagen Fur. Efter registreringen

på pelseriet samsorteres minkene efter

farvetype. Dermed kan Kopenhagen Fur

tilrettelægge rationel indlevering, som

passer ind i sorteringen.

En anden nyskabelse i 2012/13-sæsonen

er, at pelserierne får mulighed for at

udbetale skindforskud i det øjeblik, at

skindene er afleveret på pelseriet. Det

betyder bedre likviditet for den enkelte

avler, fordi skindforskuddet er til rådig-

hed tidligere. Det enkelte pelseri skal

dog leve op til specifikke sikringskrav fra

TopDanmark om skindopbevaring.

2012/13 er en testsæson, og der kan ske

ændringer undervejs afhængig af, hvor-

dan sæsonen forløber. I Figur 1 ses en

oversigt over de forskellige pelseribeteg-

nelser, som Kopenhagen Fur anvender

og de tilknyttede serviceydelser. Du kan

se en liste over kvalitetssikrede pelserier

på side 69.

Pelseriet Danpels.dk er en sandsynlig

testpartner for den nye talon. De to an-

dre pelserier, som er med i testperioden,

er Pelscenter Vestjylland og Dalsgaard

Pels.

En ny måde at sammentænke avler, pelseri, sortering og salg er under udvikling. Krumtappen er en ny plastiktalon, som sættes på minkene umiddelbart efter aflivning og før pelsningen. Talonen følger skindet hele vejen igennem processen.

PElsERIER Kan nU UDBETalE sKInDFORsKUD

af søren [email protected]

ÆnDRInGER

figur 1

OvERsIGT OvER PElsERITyPER OG sERvIcEyDElsER I 2012/13KvalITETssIKRET I OvEREns-sTEMMElsE MED KOPEnHaGEn FURs KRav

Kan UDBETalE sKInDFORsKUD (2)

kopenhagen fur Certificeret pelseri (1)

ja ja

kopenhagen fur kvalitetssikret pelseri

ja ja

aspirant til kopenhagen fur kvalitetssikret pelseri (3)

nej ja

andre pelserier nej ja

1: Er alle med i test af Kopenhagen Furs nye plastiktalon.

2: Pelseriet skal leve op til TopDanmarks sikringskrav om opbevaring af skind, og ejeren

af pelseriet kan ikke udtale skindforskud for egen minkproduktion.

3: Som aspirant er man i et prøveforløb med henblik på at blive Kopenhagen Fur Kvalitetssikret pelseri.

Aspiranter er underlagt samme kontrol som et kvalitetssikret pelseri.

I 2012/13-sæsonen tester

Kopehagen Fur de nye

plastiktaloner på enkelte

pelserier.


FølG DInE sKInD vIa FaRMcOcKPITDet nye talonsystem skal gøre det muligt for den enkelte avler at følge det enkelte skind fra farm til hammerslag i Glostrup. Samtidig skal FarmCockpit gøres til et endnu nemmere arbejdsredskab.

Der er ingen grund til bekymring, hvis

man inden udgangen af november ople-

ver, at FarmCockpit ser anderledes ud.

Ændringen skyldes, at der er blevet sat

fokus på en mere logisk opbygning. Kort

sagt handler det om at gøre FarmCockpit

endnu nemmere at bruge.

Målet med ændringerne har været, at

man aldrig er mere end tre klik væk fra

det, man skal bruge, forklarer Jonas An-

kerstjerne, projektansvarlig hos Kopenha-

gen Fur.

Den nye tilgang til FarmCockpit betyder,

at formidlingen af viden i højere grad

skal foregå en måde, som foregår på en

minkavlers præmisser. Derfor vil der blive

lagt mere vægt på at følge rutinerne på

farmen i løbet af et år.

De fire hovedpunkter vil være manage-

ment, økonomi, avl og skind. Netop skind

vil blive endnu mere relevant med det nye

talonsystem, som er under udvikling.

Fra FarmCockpit vil man kunne følge skin-

dene hele vejen fra farm til hammerslag i

Glostrup. Den funktion vil komme i løbet

af sæsonen. Blandt de nye tiltag vil være

et dialogværktøj, hvor avlerne kan stille

spørgsmål til Kopenhagen Furs Avler-

service, når spørgsmålet opstår.

Avlerne kan selvfølgelig stadig ringe.

Det er imidlertid vores erfaring, at en del

spørgsmål opstår foran computeren,

når dagens arbejde er slut. I stedet for

at huske spørgsmålet til næste dag, når

Avlerservice kan ringes op, kan man stille

det med det samme, forklarer Jonas An-

kerstjerne.

FarmCockpit vil fremover være tilpasset til

både mobiltelefoner og tablets.

af hans løgstrup [email protected]

ManaGEMEnT

Sådan vil FarmCockpit tage sig ud fremover.


Det er dyrt at købe nye dyr, men det er

samtidig en nødvendig investering. Oftest

har man som avler brug for finansiering

for at kunne købe avlsdyr, men den kan

være svær at skaffe. Bankerne er meget

forsigtige, og deres udlånspolitik bærer

fortsat præg af finanskrisen. Derfor til-

byder Kopenhagen Fur nu finansiering til

køb af avlsdyr til kvalitetsforbedring af en

eksisterende produktion samt til køb af

saneringsdyr.

- Vi har en stærk interesse i, at omsætnin-

gen af avlsdyr bliver større for at styrke

de senere års kvalitetsudvikling. Alt for

mange gode dyr går til pelsning, selvom

de kunne være med til at hæve kvaliteten

og dermed danske minkavleres konkur-

renceevne Samtidig er det vigtigt for

erhvervet, at det er muligt for plasmacy-

toseramte minkfarme at sanere. Det kan

finansieringsordningen også bruges til,

siger Ole B. Larsen

Finansieringen tilbydes kun medlemmer af

Dansk Pelsdyravlerforening og er betinget

af en individuel kreditvurdering. Der ydes

ikke finansiering til udvidelser af farmen,

men kun til udskiftning af den eksiste-

rende bestand af avlsdyr eller til sanering.

Antallet af nye avlsdyr skal være mindst

100, og dyrene skal komme fra en farm,

hvor værditallene for størrelse og kvalitet

er på mindst 100. Ligeledes skal velvetpro-

centen være på landsgennemsnittet. Belø-

bet til finansiering udgør prisen på avlsdyr

fraregnet skindforskud. Renten svarer til

den gældende forskudsrente.

- Hvis man har tænkt sig, at købe nye

avlsdyr, så kan man kontakte Avlerser-

vice, og så kigger vi hurtigt på sagen og

på den baggrund bliver det besluttet, om

Kopenhagen Fur kan yde finansiering, for-

klarer Martin Fogtmann, Avlerservice.

Køber og sælger skal udfylde en aftale,

som helt præcist beskriver betingelserne

for handel og finansiering. Når køber har

fået ja til finansiering, underskrives kon-

trakten. I det øjeblik avlsdyrene er modta-

get af køber, sendes kontrakten til Kopen-

hagen Fur, som så udbetaler pengene for

avlsdyrene til sælger.

- Sælger er altså garanteret sine penge,

og vi overtager fra det tidspunkt risikoen,

siger Martin Fogtmann.

Køber forpligter sig til at indlevere

skindene til Kopenhagen Fur. Pengene

tilbagebetales gennem træk på avlerens

konto i den auktionssæson, som følger

købet. Efter februar-auktionen tilbagebe-

tales 25 procent, efter april-auktionen til-

bagebetales 50 procent og resten betales

efter juni-auktionen.

Hvis du ønsker at høre mere om dine

muligheder for at finansiering, så kontakt

Avlerservice, Martin Fogtmann, på tlf.

4326 1216.

• KopenhagenFurtilbydermedlem-

mer finansiering til køb af avlsdyr og

saneringsdyr

• Ordningenomfatterikkeudvidelser,

men alene udskiftning af eksiste-

rende avlsdyr

• Derskalmindstkøbes100avlsdyr

fra farme med værdital over 100

• Købesummenfraregnetskindfor-

skud finansieres

• KopenhagenFurudbetalerpengene

direkte til sælger

• Pengenetilbagebetalesiløbetaf

den førstkommende auktionssæson

• SkindeneskalindleverestilKopen-

hagen Fur

• Finansieringenberorpåenindivi-

duel kreditvurdering

Skal dansk minkproduktion fortsat have den bedste kvalitet, kræver det en høj omsætning af avlsdyr. Det hjælper en ny finansieringsmodel med til at sikre.

KOPEnHaGEn FUR TIlByDER nU FInan-sIERInG aF avlsDyR


FInansIERInG


Halmopsamler

UnderBur Kost


DKmink A/S Tlf: +45 51 64 66 00eller +45 61 61 33 15 Stormgade 2726715 Esbjerg [email protected]

Dobbeltskrabet“Nu med mulighed for

centralsmøringssystem i din eksisterende BS skrabemaskine“

DKmink lancerer en påbygning til din BS skrabe-maskine som kan monteres på alle BS modeller, så du stadig kun har en arbejdsgang.

Påbygningen er et ekstra fedtafskrab med op til 4 ruller som skraber skindet anden gang med

savsmuld på. Ved hjælp af påbygningen opnår du væsentlig mindre risiko for fedtudtræk og opnår derved en merværdi for dine skind.

Slår din skrabemaskine knuder under sæsonnen, kræver det kun 1 dags stop, at få monteret dob-beltskrabet, så er du kørende igen.

Det er nu også mulighed for at tilkøbe centralsmøring til BS skrabemaskinen. Her snak-ker vi om centralsmøring til akslerne som hoved-motorerne kører på, hvilket vil sikre at motorerne altid kører ensartet og ikke sætter sig fast.

Der ligger fortsat et stort arbejde på Herman K. Jensens minkfarm for at hæve kvalitetsniveauet. Farmen er én af tre farme, som Kvalitetsgruppen arbejder med. Værditallet for kvalitet, størrelse og prisgennemsnit er forsat pænt under gennemsnit. Værdital for kvalitet for Brown/Glow hanner er nu på 94 og for tæver på 93, mens velvetprocenten er på henholdsvis 61 og 49.

sTaTIsTIK sKal vIsE sTaTUs I GRUPPERnE

Herman K. Jensen har 1.500 avlstæver

gående i Brown/Glow. Gruppen er delt

i tre stammer med helt nye gener fra

indkøbte avlsdyr, en blandingsgruppe og

en produktionsgruppe. Kvalitetsgruppen

har peget på muligheden for at få lavet

stregkodetaloner med særlige statistik-

koder. Det skal hjælpe med at få et bedre

overblik over niveauet i de enkelte grup-

per. Det kan man bestille samtidig med,

at man bestiller taloner. Skind, som så

bliver indleveret med statistikkoden, kan

man efterfølgende få en særskilt statistik

på i Kopenhagen Furs FarmCockpit.

I Herman K. Jensens tilfælde vil det

betyde, at man vil kunne se nøgletal

for hele Brown/Glow-gruppen samt

individuelt for de tre stammer. Det er

værdifuld viden, som fortæller, om man

er på rette vej. Man får præcis viden om,

hvordan dyr fra avlsgruppen ligger i kva-

litetsniveau.

- Det er noget, som jeg vil tænke ind i

placeringen af dyr i det kommende år, så

de skind, jeg indleverer til 2013/14-sæ-

sonen, kan blive opdelt på den måde.

Jeg forventer, at det vil give mig bedre

overblik over resultaterne i de enkelte

grupper, og jeg kan se, hvordan afkom

fra indkøbte dyr skiller sig ud fra for ek-

sempel min produktionsgruppe, siger

Herman K. Jensen.

Værdital for kvalitet og størrelse er ste-

get tre til fire point. Velvetprocenten er

også steget, men Poul Bent Kristensen,

mentor for Herman K. Jensen, ser en

stejl bakke foran sig, hvis målet for far-

men skal nås.

- Vi skal springe fem point i kvalitet og

tre point i størrelse. Det er meget, og det

bliver svært, men mere præcis viden om

de enkelte stammer kan være med til at

bringe farmen fremad, siger Poul Bent

Kristensen.

Til den kommende sæson er planlagt

indkøb af 200 tæver og 150 hanner i

Brown/Glow. De nye tæver skal parres

med de nye hanner. Derudover skal de

nye hanner så meget på arbejde som

muligt i det avlsmateriale, som skal

findes på farmen. Til udvælgelsen af

avlsdyr kommer en Kopenhagen Fur-sor-

terer på farmen. Dyrene er vejet midt i

september, hvor vægtgrænserne var sat

til 3.100 gram for hanner og 1.500 gram

for tæver. I tiden efter vejningen i sep-

tember tager dyrene på i vægt. Serfor

er vægtgrænserne lavere, end hvis man

vejer senere på efteråret.


KvalITET


I typen Brown/Glow, som er den type,

kvalitetsprojektet beskæftiger sig med,

endte hvalpegennemsnittet på 4,9.

Selvom det som sådan ikke har noget

med kvalitet at gøre, er det alligevel det

første, Kvalitetsgruppen falder over ved

en gennemgang af Ib Lundgårds nøgle-

tal. For nok er kvalitet vigtigt, men uden

hvalpe kan det være det samme. Forkla-

ringen på Ib Lundgårds dårlige hvalpe-

resultat skal dog sandsynligvis findes i

udefrakommende omstændigheder. Han

får nemlig foder fra Holstebro Fodercen-

tral, som i foråret 2012 havde et udbrud

af salmonella i foderet. Det har på nogle

farme medført lavere hvalpegennemsnit,

og én af de disse farme er formentlig Ib

Lundgårds.

- Min goldprocent er større, end den

plejer at være. På hele farmen mangler

jeg samlet set mellem 0,75 og en hvalp

pr. tæve. Det er ærgerligt, men sådan er

det, siger Ib Lundgård.

I forhold til udvælgelse af avlsdyr i grup-

pen Brown/Glow fortsætter strategien

med fortrængningsavl. I år er der gode

chancer for at få de sidste gamle gener

ud. Der skal ikke indkøbes nye avlsdyr i

år. En Kopenhagen Fur-sorterer kommer

og deltager i livdyrsorteringen. Stam-

men består af en række helblods- og

halvblodsdyr. Avlsdyrene skal især

findes blandt helblodsdyrene. I det om-

fang, der også skal anvendes halvblods-

dyr, skal de parres med gamle, indkøbte

hanner. I år har Ib Lungård kørt med 320

avlstæver i Brown/Glow. Han vil gerne

op på 400.

- Men det skal være med de rigtige dyr.

Jeg vil ikke gå på kompromis med kvali-

teten, så må udvidelsen gå lidt langsom-

mere, siger han.

Når han går gennem farmen, synes Ib

Lundgård allerede, at han kan se, at det

er gode dyr i hallerne. Tallene viser da

også, at meget er lykkedes. Avlsarbejdet

er rigtig godt i forhold til korthårsprocen-

ten. Korthårsprocenten i Brown/Glow i

V1 er på omkring 70, mens andelen af

V2 er steget fra næsten 0 til nu over 20

procent. Det vil sige en total velvetpro-

cent på 95. Værdital for kvalitet ligger

for hannerne på 108 og for tæver på 107.

Den udvikling er Eskild D. Nielsen, der

er mentor for Ib Lundgård, godt tilfreds

med, men størrelsesudviklingen halter

med værdital 101 for hanner og 99 for

tæver.

- Skal man være med i toppen, så skal

størrelsen også med, så det skal vi have

fokus på i den kommende tid, siger

Eskild D. Nielsen.

I pelsningsprocessen skal der sættes

ind i forhold til tørring og efterbehand-

ling, så skindene præsenterer sig bedst

muligt. Det skal også sikre, at tanepro-

cessen giver den rigtige længde. Det

kom der fokus på i pelsningen sidste år

undervejs i processen, og det forventer

Ib Lundgård fuldt udbytte af i den kom-

mende pelsning. Der blev for eksempel

gennemført længere tørretid midt i pels-

ningen i 2011, og det fastholdes i den

kommende pelsning.

Endelig skal dyrene, som sættes til par-

ring, have en fornuftig vægt. Den skal

som udgangspunkt være minimum

3.400 gram for hanner og minimum

1.600 gram for tæver.

Tal for Ib Lundgårds minkproduktion viser, at det overordnet går meget godt. Han er dog ikke i mål med de ambitioner, som blev opstillet, da han blev en del af Kvalitetsgruppens projekt. Det ømmeste punkt i denne sæson er dog hvalpegennemsnittet, som kom under fem.

HvalPEGEnnEMsnITTET BlEv IBs øMME PUnKT


KvalITET


af bjarne [email protected]

KvalITET

Så er salgssæsonen 2011/2012 forbi. For-

rige sæsons rekorder blev overgået med

flere længder. De danske pelsdyravlere fik

en gennemsnitspris på hele 503 kr.

Til sammenligning har de udenlandske

minkskind, som er solgt på Kopenhagen

Furs auktioner, fået 416 kr. Altså en mer-

pris på 87 kr. pr. skind til de danske avlere.

Årsagen til dette er helt klart benhårdt

arbejde, samt at der er stor opbakning

til de aktiviteter, som Kopenhagen Fur

arrangerer.

Der har været over 950 avlere på sorte-

ringskursus i København, heraf er de ca.

825 danske avlere.

•Der har været sorteringskurser i lokal-

foreningerne, hvor der er yderligere

har været omkring 150 avlere på sorte-

ringskursus.

• Der er solgt over 750 livdyrssorterings-

dage til danske avlere.

• Der kommer løbende artikler omkring

kvalitet fra Kvalitetsgruppen.

•Der er meget fokus på pelsningsarbej-

det.

• Der er kvalitetssikrede pelserier.

• Der er den nye Avlsdyrbank.

• Der er alle lokaludstilingerne, samt

landsdelsudstillingerne.

• Der er Landsskindudstillingen i Herning.

Effekten af alt dette ses tydeligt, når man

kigger på tallene fra den netop overstå-

ede sæson.

Velvet-procenten i hovedtyperne er

steget fra 53 procent til 70 procent på

danske skind. Velvet 2-andelen er ste-

get fra 372.000 skind til 766.000 skind.

Kan DET snaRT BlIvE BEDRE?


Det er sket uden, at antallet af Velvet 3

er steget mærkbart. Andelen af danske

Purple skind er steget fra 617.000 skind

til 823.000 skind. Størrelsesudviklingen

er stadigvæk positiv; de danske skind er

igen i denne sæson blevet større.

HvaD ER MålEnE FOR DEn KOMMEnDE

sÆsOn?

•Vi skal stadig øge kvaliteten på vores

skind, så vi får endnu bedre pris for

skindene.

•Vi skal have fokus på antallet af dæk-

hår samt silketheden. Det er vigtigt at

vores skind har rigtig mange dækhår,

og det skal være de tynde, fine, silkede

dækhår.

•Vi skal sikre os at vi får er rigtig god

underuld på skindene.

•Vi skal fastholde den gode størrelse-

udvikling.

•Vi skal sikre os at vores gode kvalitet,

ikke bliver sat til i pelsningsproces-

sen.

•Det overordnede fokusområde vil der-

for blive pelsning.

Vi må ikke hvile på laurbærrene. Vi må

og skal fortsætte det målrettede arbejde.

Sker det, er jeg også sikker på, at den

positive udvikling fortsætter.

Kopenhagen Fur har opsorteret og solgt

lidt over 20 millioner skind i den netop

overståede sæson. Med så store mæng-

der kan det selvfølgelig ikke undgås, at

der er nogle kunder, som efterfølgende

vender tilbage med en reklamation på

de købte varer. I den netop overståede

sæson er disse reklamationer desværre

steget kraftigt. Det er især reklamationer,

som omhandler hårtab ved nakke og for-

ben efter garvning, der er det helt store

problem.

Problemet opstår hvis skrabningen,

tromlingen af lædersiden og tørringen

ikke er udført korrekt.

Det var også et ekstraordinært stort

problem med skindene til december-

auktio nen 2011. Der var en del kunder,

som klagede over mængden af skind,

der var pelset for tidligt, hvilket gav et

ekstraordinært stort hårtab på disse

skind.

Der var også for mange skind, som

stammede fra dyr som var døde/aflivede

i løbet af efteråret og pelset sammen

med de friske regulære skind. Derudover

var der også en del efterpelsede skind.

Disse skind har vi svært ved at få frasor-

terede de regulære skind, så vi vil meget

gerne have sådanne skind indleveret i

separate, mærkede kasser.

Vi har haft og vil fremover have meget

fokus på pelsning. Det er utroligt vigtigt,

at vi til denne sæson kan præstere et

bedre produkt, når vi snakker skrabning

tromling og tørring.

Det er vigtigt at være opmærksom på,

at en del af problemet ikke kan ses lige

umiddelbart, når skindet er nypelset.

Først i løbet af et par måneder kom-

mer det første fedtudtræk. Det sker lige

præcis på de skind, som ikke er skrabet

godt nok ved nakke og forben samt ikke

har fået den efterfølgende tromling på

lædersiden.

Nogle gange kan det godt betale sig at

investere 5 kr. ekstra i pelsningen, for

derefter at få 10 kr. mere hjem pr. skind.

Modtager vi skind på Kopenhagen Fur,

hvor pelsningen er mangelfuld – f.eks.

hvis skindene ikke er tørret, skrabet, eller

tromlet godt nok således at de har mug

eller fedtudtræk – bliver skindene holdt

separat og udsorteret i Water Damage

eller Greasy sortering.

Dette bliver gjort for at undgå, at andre

skind uden fejl smittes og for at stoppe

det stigende antal reklamationer, vi får,

på grund af hårtab.

Kopenhagen Fur skal fortsat kunne leve

op til vores image som verdens bed-

ste auktionshus. Hvis alle har fokus på

skrabning, tromling og tørring til den

kommende sæson, er jeg sikker på, at vi

kan minimere problemet.

sTøRRE FOKUs På PElsnInG GIvER HøJERE PRIsER

af bjarne [email protected]

KvalITET


af jørgen østergaardkopenhagen [email protected]

PRODUKTIOn

Årets avlsresultat på 5,50 er på niveau

med de sidste tre års resultater. Desværre

er antallet af goldtæver ikke på niveau,

men stigende. Om antallet af goldtæver

også indeholder tæver, som har mistet

hele kuldet, vides ikke. I denne sæson er

indberetningen af hvalpe opgjort på ca.

90 % af de udsendte spørgeskemaer. Der

skal dog gøres opmærksom på, at ved

manglende indberetning af hvalpeantal-

let er besætningen ikke omfattet af ret-

ten til katastrofehjælp ifølge reglerne i

katastrofehjælpsordningen. Det gælder

f.eks. hvalpesyge og lungeplasmacytose.

For de 42,7 % af avlerne, som har valgt

at opdele indberetningen af hvalpe i

typer – og dermed er berettiget til at

deltage på hitlisten – er der 2,6 % færre

i forhold til sidste sæson. Resultatet for

gruppen er et stigende hvalperesultat på

0,21 og goldprocenten er samtidig redu-

ceret med 0,5.

avlsREsUlTaT 2012

tabel 1

avlsREsUlTaT OG GOlDPROcEnT PR. PaRRET TÆvE 2008-2012

2008 2009 2010 2011 2012

TyPERavls-

REsUlTaTGOlD-

PROcEnTavls-

REsUlTaTGOlD-

PROcEnTavls-

REsUlTaTGOlD-

PROcEnTavls-

REsUlTaTGOlD-

PROcEnTavls-

REsUlTaTGOlD-

PROcEnT

blaCk 4,82 11,92 4,98 10,66 5,02 11,27 5,03 10,76 5,04 10,47

brown/-glow 5,87 7,61 5,90 7,18 5,92 7,52 5,96 7,30 5,96 7,57

Mahogany 5,59 8,47 5,64 8,10 5,64 8,59 5,72 8,02 5,72 8,20

pastel 5,17 10,38 5,23 8,57 5,16 10,55 5,16 8,94 5,16 10,35

pearl beige 5,37 9,98 5,42 9,60 5,33 10,65 5,39 9,88 5,39 10,27

silverblue 5,61 9,09 5,73 8,70 5,75 8,91 5,77 8,96 5,77 9,35

safir 4,71 14,38 4,77 14,32 4,71 14,80 4,99 13,26 4,99 12,04

hvide 5,05 9,78 5,12 9,17 5,15 9,55 5,15 9,54 5,15 9,25

violet 3,94 16,23 4,43 15,59 4,48 14,75 4,53 16,19 - -

blue iris 4,55 14,14 4,77 13,14 4,49 15,57 4,42 16,92 - -

paloMino 5,53 9,95 5,51 9,32 5,56 8,70 5,49 10,17 5,50 9,15

redglow 4,50 14,10 6,18 10,02 5,09 13,25 4,81 9,70 - -

jaguar 4,97 11,45 5,30 9,45 4,61 19,77 4,67 14,69 - -

div. Cross 5,36 9,67 5,55 8,72 5,60 9,18 5,51 8,45 5,51 8,92

andre typer 5,28 9,98 5,24 8,41 5,00 12,02 5,56 8,16 5,04 12,16

total opdelt i typer 5,49 9,19 5,57 8,52 5,59 8,91 5,41 9,14 5,62 8,64

total ikke opdelt i typer 5,37 9,51 5,47 9,07 5,44 9,10 5,65 8,50 5,42 9,64

total antal Mink på landsplan 5,42 9,36 5,52 8,80 5,51 9,01 5,52 8,85 5,50 9,21

tabel 2

PROcEnTvIs FORDElInG aF PaRREDE avlsTÆvER På FaRvETyPER 2008-2012

TyPER 2008 2009 2010 2011 2012

blaCk 14,78 14,30 12,84 10,86 8,84 11,27 5,03 10,76 5,04 10,47

brown/-glow 40,47 42,03 42,96 44,11 41,45 7,52 5,96 7,30 5,96 7,57

Mahogany 16,75 16,97 18 17,32 16,67 8,59 5,72 8,02 5,72 8,20

pastel 1,15 0,95 0,76 0,60 0,70 10,55 5,16 8,94 5,16 10,35

pearl beige 7,11 6,45 6,31 6,47 6,79 10,65 5,39 9,88 5,39 10,27

silverblue 3,89 4,54 4,86 4,89 6,63 8,91 5,77 8,96 5,77 9,35

safir 2,90 2,66 2,14 1,93 1,69 14,80 4,99 13,26 4,99 12,04

hvide 7,75 7,33 7,89 7,57 11,16 9,55 5,15 9,54 5,15 9,25

div. Cross 2,54 2,30 1,92 2,04 2,27 14,75 4,53 16,19 - -

andre Mink 0,41 0,51 0,46 0,44 1,00 15,57 4,42 16,92 - -

ikke opdelte typer 56,37 51 54,84 54,61 57,33 8,70 5,49 10,17 5,50 9,15

Antallet af tæver parret i de enkelte typer kan være forskellige fra det totale antal, da opdelingen af tæverne kun er på de farme,

som har indberettet til hitlisten. Som det fremgår af opgørelsen, er 57,33 % af de indberettede avlstæver ikke opdelt.


tabel 3

avlsREsUlTaTER FORDElT På lanDsDElE 2008-2012

GOlDPROcEnT avlsREsUlTaT HvalPE PR. PaRRET TÆvE

lanDsDElE 2008 2009 2010 2011 2012 2008 2009 2010 2011 2012

sjÆlland/bornholM 11,03 9,65 9,65 11,71 11,22 5,29 5,45 5,29 5,12 5,21

nordjylland 9,23 8,87 8,87 9,13 9,65 5,33 5,43 5,47 5,34 5,32

Midtjylland 9,99 9,25 9,25 8,83 9,31 5,25 5,41 5,39 5,49 5,45

fyn/sydjylland 8,33 7,97 7,97 8,09 8,28 5,75 5,76 5,74 5,83 5,81

I denne sæson er det kun lykkes for Sjælland at hæve hvalperesultatet. De øvrige landsdele har haft et lille fald. Resultatet afspej-

les også i goldprocenten, hvor det også er Sjælland, som har fået en nedgang i goldprocent.

tabel 4

avlsREsUlTaT FORDElT På FaRMsTøRRElsE

5,8

5,7

5,6

5,5

5,4

5,3

5,2

5,1

5,0

4,9

1-599 600-1499 1500-2499 2500-4999 >5000

Avlsresultat 2011 Avlsresultat 2012


tabel 5

avlsREsUlTaT FORDElT På lanDsDElE I FaRvETyPER 2011-201

sJÆllanD / BORnHOlM nORDJyllanD MIDTJyllanD Fyn & syDJyllanD

TyPER 2011 2012 2011 2012 2011 2012 2011 2012

blaCk 4,54 4,91 4,85 4,87 5,05 5,09 5,23 5,33

brown/glow 5,46 5,68 5,83 5,77 5,85 5,76 6,18 6,15

Mahogany 5,21 5,41 5,50 5,44 5,58 5,58 5,94 5,89

pastel 5,11 5,27 4,44 4,78 5,38 4,82 5,46 5,81

pearl beige 4,97 5,16 5,16 5,29 5,42 5,27 5,62 5,61

silverblue 5,16 5,38 5,74 5,65 5,74 5,52 6,00 6,03

safir 4,79 4,93 4,83 4,82 5,01 5,01 5,37 5,30

hvide 4,97 5,29 5,14 5,19 5,16 5,13 5,23 5,36

div Cross 5,28 4,41 5,13 5,43 5,50 5,37 5,84 5,88

andre Mink 7,95 4,95 5,10 5,23 5,49 5,01 5,86 5,15

ikke opdelte typer 5,12 5,08 5,23 5,23 5,48 5,45 5,69 5,70

Typerne Violet, Blue Iris og Jaguar vil ikke længere fremgå af tabellen, da de ikke er med i spørgeskemaet, som udsendes, men

være indregnet i rækken Andre Mink. Tabellens nederste række indeholder avlsresultaterne, som er indberettet fra avlere, der

ikke ønsker at deltage på hitlisten.

tabel 3

avlsREsUlTaTER OG GOlDPROcEnTER FOR RÆvE 2008-2012

GOlDPROcEnT avlsREsUlTaT HvalPE PR. PaRRET TÆvE

TyPER 2008 2009 2010 2011 2012 2008 2009 2010 2011 2012

blå / shadow rÆve - - - - - - - - - -

sølvrÆve 14,76 18,79 - - 40 3,10 3,42 - - 2,40

andre rÆve 53,15 17,39 - - - 1,63 2,91 - - -

ikke opdelt i typer 16,54 12,95 11,8 14,60 15,05 3,67 5,47 3,97 5,02 3,06

Antallet af ræve på landsplan er stadig for nedadgående, hvorfor der ikke skal meget til at påvirke avlsresultatet. Avlsresul-tatet

på rævene i denne sæson er opgjort på 900 ræve, hvilket er ca. 70% af rævene på landsplan.

tabel 6

avlsREsUlTaTER FORDElT På FODERcEnTRalER 2011-2012

2011 2012

FaRvETyPERGOlDPROcEnT

2011avlsREsUlTaT

PR. PaRRET TÆvE 2011GOlDPROcEnT

2012avlsREsUlTaT

PR. PaRRET TÆvE 2012

101 sjÆllands pelsdyrfoder 11,93 5,07 11,42 5,17

107 bornholMs Minkfoderfabrik 9,62 5,58 9,65 5,60

207 nordjysk Minkfoder 9,34 4,92 11,36 4,63

213 foderCentralen liMfjorden 8,70 5,51 8,65 5,59

214 foderCentralen vendsyssel 9,60 5,30 12,03 5,08

215 MinkfoderCentralen ”vildsund” 8,73 5,23 9,26 5,18

301 bording MinkfoderCentral 8,96 5,34 9,08 5,38

302 MinkfoderCentralen leMvig 9,94 5,44 8,66 5,57

303 holstebro foderCentral 8,63 5,49 9,61 5,39

310 hvalpsund foderCentral 10,61 5,17 9,52 5,26

312 MinkfoderCentralen tvÆrMose 8,18 5,54 9,68 5,73

401 sole Minkfoder a/s 8,34 5,83 8,46 5,75

406 sydvestjysk pelsdyrfoder 8,17 5,76 8,51 5,74

Den største stigning i avlsresultatet for denne sæson er Minkfodercentralen Tværmose. Den største tilbagegang er Nordjysk

Minkfoderfabrik. Fodercentralen med det bedste avlsresultat er stadig Sole Minkfoder med 5,75 hvalpe, stærkt efterfulgt af

Sydvestjysk Pelsdyrfoder og Minkfodercentralen Tværmose. Tabellen er opgjort på de indberettede hvalperesultater.


En søndagsudflugt til en minkfarm har

vist sig at være en storsællert hos Fami-

lien Danmark. I september deltog ti dan-

ske minkfarme i Åbent Landbrug. Da da-

gen var omme, havde godt 8000 gæster

besøgt de ti minkavleres farme og lært

om mink fra de mange øvrige avlere, der

tilbragte en søndag som rundvisere på

kollegernes minkfarme.

Nogenlunde det samme antal besø-

gende nåede man op på, da ni mink-

farme viste nyfødte minkhvalpe frem en

søndag tilbage i maj. Her arrangerede

Dansk Pelsdyravlerforening for første

gang sin egen udgave af Åbent Land-

brug, Åben Farm.

InTET slåR ET FaRMBEsøG

Formand for Dansk Pelsdyravlerforening

Tage Pedersen har selv vist sin farm

frem, både i forbindelse med Åbent

Landbrug og forårets Åben Farm.

Han har masser af ros til andre avlere,

der tager sig tiden til at have besøg på

egne farme eller hjælper med at vise

rundt på kollegers farme.

- Der bliver gjort et rigtig godt stykke ar-

bejde i forbindelse med de her arrange-

menter. Det viser det gode sammenhold,

der er blandt danske minkavlere, siger

Tage Pedersen.

Han har svært ved at skjule sit engage-

ment, når han skal forklare vigtigheden

af at vise minkavl frem til omverdenen.

Ifølge Tage Pedersen er åbenhed den

bedste kur mod de fordomme og skrø-

ner, der florerer om pelsdyrbranchen.

- Selvom vi gør alt, hvad vi kan for at

fortælle om minkavl til enhver, vi møder,

så kan det ikke slå folks egne oplevelser,

når de besøger en farm. Her kan de med

egne øjne se, at vi går op i vores dyr.

Det giver også et helt fantastisk afsæt til

at forklare om mink og peldyravl, siger

Tage Pedersen.

Han sender derfor en opfordring til alle

minkavlere om at gribe muligheden

for at vise sin egen farm frem til Åbent

Landbrug og Åben Farm.

Hvis det virker som en overvældende

opgave, kan man starte med at hjælpe

som rundviser hos andre avlere, der

åbner farmen. Det giver en god ballast til

selv at vise farmen frem senere. Samti-

dig er det en fordel at have ekstra rund-

visere til at guide besøgende rundt og

svare på spørgsmål om minkavl.

Minkavler Christian Bramsen hjalp til

som rundviser ved Åben Farm i foråret.

Det var en stor hjælp, da han efterføl-

gende selv viste sin farm i Sønder Sten-

derup ved Kolding frem til Åbent Land-

brug i september.

- Det gjorde en kæmpe forskel, at jeg

havde deltaget i et tidligere arrange-

ment, så jeg ikke stod på bar bund. Når

man først har prøvet at rundvise, så fin-

der man hurtigt ud af, hvordan opgaven

skal løses, siger Christian Bramsen.

vIl BaRE sE MInK

Når gæsterne besøger en minkfarm,

skyldes det nysgerrighed efter at se min-

kene med egne øjne og høre om, hvor-

dan arbejdet med dyrene foregår. Ifølge

Christian Bramsen kræver det ikke den

store fortælling om mink, der går ned i

detaljer om genetik, foderblandinger og

underuld. En rundvisning kan klares med

korte, præcise forklaringer.

På en enkelt søndag i september besøgte 8000 danskere ti minkfarme i forbindelse med Åbent Landbrug. Sammen med Dansk Pelsdyravlerforenings eget arrangement i foråret, Åben Farm, er det et koncept, der giver mulighed for at fortælle om minkavl præcis der, hvor folk kan få syn for sagen.

ET KOncEPT, DER HOlDER



åBEnHED

- Det handler ikke om at uddanne gæ-

sterne til minkavlere. Ofte vil de bare

gerne høre kort om årets gang på farmen,

se mink i forskellige farver og prøve at

røre nogle garvede skind, siger han.

Christian Bramsen påpeger, at gæsterne

ikke får meget ud af at gå rundt på far-

men alene. Der skal være folk til at svare,

når spørgsmålene opstår. Det er netop,

når gæsterne viser interesse for minkavl,

at Christian Bramsen finder det givende

at vise sin farm frem.

- Det er en fed fornemmelse, når en gæst

får en "aha-oplevelse”. Man bliver helt

høj af, at så mange mennesker går rundt

på ens farm og spørger ind til det, man

har brugt så mange år på at bygge op,

siger Christian Bramsen.

Ved Roskilde slog Jørgen og Martin Ras-

mussen – far og søn – også farmportene

op i forbindelse med Åbent Landbrug.

De sprang til kun to-tre uger før selve da-

gen, da en anden avler måtte melde fra.

Alligevel kunne de stable et arrangement

på benene, der udover mad og drikke

bød på hoppeborg og halm, som kunne

underholde de yngste gæster. Netop

børnene er ifølge Jørgen Rasmussen

nøglen til et vellykket arrangement

- Hvis børnene er underholdt og har det

sjovt, så har forældrene det også. Det er

aldrig til at vide, hvor længe børn har lyst

til at kigge på mink. Derfor er det godt at

have noget andet, der kan holde dem be-

skæftiget, siger Jørgen Rasmussen.

En GlÆDE I sIG sElv

Der mødte over 800 gæster op på Martin

og Jørgen Rasmussens minkfarm. Martin

og Jørgen Rasmussen cirkulerede rundt

hele dagen og sørgede for, at alt klappede,

som det skulle. Da de sidste gæster gik

omkring klokken 16, kunne de konstatere,

at det havde været en vellykket dag.

Jørgen Rasmussen understreger, at det

først og fremmest var tilfældet, fordi ti

andre pelsdyravlere eller familiemedlem-

mer til pelsdyravlere støttede op om ar-

rangementet og stillede sig til rådighed

som rundvisere.

- De fortjener stor ros for at ville tage en

søndag ud af kalenderen og hjælpe til.

Det betød, at de skulle sørge for at finde

andre, der kunne fodre på deres egne

farme den dag. Men vi var alle enige om,

at det var det hele værd, når gæsterne

rullede vinduet ned og sagde tak for en

god oplevelse, når de kørte fra farmen,

siger Jørgen Rasmussen.

Han mener, at sådan en arrangement

bærer en glæde i sig selv, når man

som avler kan fortælle om sit levebrød.

Samtidig mener Jørgen Rasmussen,

at branchen som helhed er nødt til at

åbne farmportene, hvis man vil fremme

kendskabet til minkavl i Danmark. Den

betragtning er formand for Dansk Pels-

dyravlerforening, Tage Pedersen, enig i.

- Hver gang en person besøger en mink-

farm, så har yderligere en person et op-

lyst grundlag at danne sin mening ud fra,

når pels og minkavl debatteres. Hvilken

avler vil ikke gerne bidrage til den udvik-

ling, spørger Tage Pedersen retorisk.

sElvOM vI GøR alT, HvaD vI Kan FOR aT FORTÆllE OM MInKavl TIl EnHvER, vI MøDER, så Kan DET IKKE slå FOlKs EGnE OPlEvElsER, nåR DE BEsøGER En FaRM.


Få hjælp til Åben Farm og Åbent Landbrug

Kopenhagen Fur stiller informations-

materiale og andet udstyr til rådighed.

Udgifter i forbindelse med farm -

arr angementerne bliver dækket af

Kopenhagen Fur.

Næste mulighed for at deltage bliver

til forårets Åben Farm-dag.

af tor Mikael lassén, tove Clausen, vilhelM weiss og peter foged larsenkopenhagen forskning og rådgivning

RåDGIvnInG

Vi ser i dag et stigende forbrug af for-

skellige tilsætningsstoffer, som minkav-

lerne tilsætter det færdige minkfoder.

Det store spørgsmål er imidlertid, om

det overhovedet er nødvendigt at gøre

det. Den basisvitaminblanding, som alle

fodercentralerne bruger, er nok til at

dække minkens generelle vitaminbehov.

Hvert efterår vurderer vi situationen og

kigger på de råvarer, som fodercentra-

lerne bruger, og om dette har givet op-

hav til ændringer i den generelle anbefa-

ling til vitaminindhold i minkfoderet.

Dette har nogle gange resulteret i en

ændring af vitamintildelingen. Som ek-

sempel kan nævnes, da vi fik viden om,

at et stort indhold af syntetisk A-vita-

min reducerer optagelsen af E-vitamin

på acetatform. Det betød, at vi valgte at

reducere indholdet af A-vitamin i vores

vitaminblandinger.

Ligeledes ser vi nogle gange en positiv

effekt af tilsætning af flydende B-vitami-

ner til det færdige foder. I langt de fleste

tilfælde skyldes det dog, at dyrene ikke

har formået at optage vitaminer, f.eks.

fordi dyrene har haft en længerevarende

periode med diarré. B-vitaminer er ikke

direkte toksiske, men et overforbrug be-

laster nyrerne og resulterer i en dårligere

sundhed. Derimod er der mange af de

fedtløselige vitaminer, som er direkte

toksiske. D- og A-vitaminer er meget

toksiske, mens overskud af E-vitamin

ikke er ligeså belastende. Derimod er

der mange E-vitaminer, der forhandles

i kombination med selen. Her er der me-

get lille forskel mellem den virksomme

mængde og den toksiske mængde. Der-

for kan en overdosering af selen hurtigt

resultere i en forgiftningstilstand.

Med hensyn til tilsætning af forskellige

mirakelmidler skal man altid være op-

mærksom på hvilke stoffer, som disse

produkter indeholder. De fleste af dem

har ikke nogen dokumenteret effekt og

kan i visse tilfælde være direkte skade-

lige. Produkter, der indeholder mineraler,

kan i værste tilfælde konkurrere om

optagelsen af andre væsentlige nærings-

stoffer. Derfor er det vigtigt, at man som

avler taler med sin foderrådgiver, inden

man begynder at tilsætte diverse mira-

kelprodukter til foderet.

I henhold til fodercentralernes salgs- og

leveringsbetingelser, så frasiger avleren

sig retten til at klage over foderets hygi-

ejniske og kemiske kvalitet i det øjeblik,

hvor avleren tilsætter diverse tilsæt-

ningsstoffer til det leverede foder.

Under normale forhold anbefaler vi fra

Kopenhagen Forskning og Rådgivning

ikke at tilsætte vitaminer og mineraler

til foderet udover fodercentralens basis

iblanding. Hvis avleren er af den opfat-

telse, at dyrene på farmen har behov

for ekstra vitaminer, så anbefales det, at

avleren taler med sin rådgiver/konsulent

og får en diskussion omkring den aktu-

elle situation, inden avleren foretager sig

yderligere.

MIRaKElMIDlER I MInKFODER?

PRODUKTER, DER InDEHOlDER MInERalER, Kan I vÆRsTE TIlFÆlDE KOnKURRERE OM OPTaGElsEn aF anDRE vÆsEnTlIGE nÆRInGssTOFFER.


Rærupvej 40a · 9340 Vodskov · tlf. 96 39 10 66 www.maachtechnic.dk · [email protected]

Serviceaftale med 3 års garanti

Spar i Skatten 2012Vi beregner – du Sparer

køb eller laV en leaSingaftale inden udgangen af 2012

FRADRAG

SkAt

teFRADRAG 2012

SkAtteFRADRAG 2012

PAMU SA200 rengører dine skind på en måde som ingen andre skrabemaskiner kan.

Der udover bruger den også mindre savsmuld end andre, hvilket giver dig en økonomisk bes-parelse. Skindene kan ligeledes nemt og hurtigt påsættes, og gør arbejdesgangen mere effektiv.

Der er mange fordele ved denne skrabemaskine. Slå til nu og byt din brugte BS skrabemaskine til denne PAMU SA200 inden sæsonstart.

“HJÆLP vi mangler brugte BS skrabemaskiner, derfor gives god pris i

bytte for PAMU SA200”DKmink A/S Tlf: +45 51 64 66 00eller +45 61 61 33 15 Stormgade 2726715 Esbjerg [email protected]

BYT DIN BRUGTE BS SKRABEMASKINE TIL EN PAMU


BORDInGEGnEns MInKavlERFOREnInG

sTUDIETUR TIl IslanD UGE 35 2012

Vi var 24 glade og forventningsfulde

minkavlere, der drog af sted til Island

mandag morgen. I lufthavnen i Keflavik

blev vi modtaget af vores guide Heida.

Dernæst var det ind i bussen, som skulle

være vores ”hjem” de næste 5 dage.

Vi kørte til det naturskønne Gyldne

Cirkel-område. Her så vi gejsere og

boblende varme kilder. Imponerende, at

alt det varme vand bare kommer op af

jorden, og her i Danmark må vi betale i

dyre domme for det! Her så vi også et af

verdens smukkeste vandfald Gullfoss.

Tiden var knap, så vi drønede videre til

Thingvellir Nationalpark, et særdeles

naturskønt område med kløfter, vandfald

og Islands største sø. Her havde en del

af gruppen tilmeldt sig snorkling i en

kæmpe kløft. I vandet var sigtbarheden

op til 100 meter, og der var et helt fan-

tastisk farvespil. Stedet ligger på top 10

listen over verdens bedste steder for

dykning.

DaG 2

Dagens første tur gik til Húsafell, hvor vi

skulle en tur op på Europas næststørste

gletsjer, Langjökull. Bussen kørte os til

kanten af isen, og derfra hoppede vi over

i ”Ice Explorer” (en 8x8 hjuls trækker

truck). Truckeren var bygget af chauf-

føren selv, og han havde kørt den tværs

over Grønland.

Chaufføren gav os et indblik i gletsjerens

bevægelser. Vi kørte over sprækker og

huller. Fantastisk udsigt på toppen af

gletsjeren. Vi var også ude at drikke af

det 400 år gamle smeltevand. Det var en

helt unik oplevelse.

Herefter fortsatte vi mod Skagafjordur

i det nordvestlige Island. Nordisland er

kendt for storslået natur og varieret land-

skab. Her er landmændene kendte for

deres mangeårige tradition med heste-

avl. Overalt så vi heste på markerne.

I Skagafirdi besøgte vi minkavler Jesper

Bækgård. Han havde ca. 3000 tæver. Far-

men er et andelsfirma mellem hans far

og søskende. Farmen var stadig under

opbygning og havde ikke udmugnings-

anlæg på hele farmen. Han var meget

begejstret for at være flyttet til Island

og være minkfarmer. På Island er der 22

minkfarme.

De har rigtig gode vilkår: Ingen proble-

mer med at komme af med gylle, store

muligheder for at udvide produktionen

og ingen problemer med frosne vand-

slanger, da de i vinterperioden tilfører

det varme vand direkte fra kilderne.

Ingen sygdom og dermed ingen vac-

cinationer. Det er dog ret dyrt at skaffe

ny avl. De køber avlsdyr fra Sjælland og

Bornholm, som er plasmacytosefri. De

indkøbte dyr skal derefter være i karan-

tæne i tre måneder, før de kanhjemtages

til egen farm. Deres foderpriser ligger

nogenlunde på samme niveau som os.

Selvom de har billige fisk, så udlignes

det desværre i transportomkostninger.

DaG 3

Dagens første stop var Glaumbær-mu-

seet. Glaumbær var en præstegård. Et

typisk eksempel på de store gårdanlæg,

der blev bygget fra middelalderen og op

til det 18. og 19. århundrede, alle som

tørvhuse.

Derefter besøgte vi Einar Einarson på

minkavlergården Skôrdugil. Einar er kon-

sulent for minkavlerne på Island og for-

mand for minkavlerforeningen. Det var

en rigtig flot farm. Han havde omkring

4000 avlstæver. Island ligger i øvrigt på

andenpladsen på verdensplan – efter

Danmark – i kvalitet.

af kurt og bente serritslev

REJsEDaGBOG


Herefter delte vi os i to grupper. Den ene

skulle på ridetur på islandske heste, den

anden gruppe skulle riverrafte.

Rideturen gik gennem Varmahlid-dalen,

og derefter fik rytterne lejlighed til at se

hvilke gangarter, en islandsk hest kan

præstere.

At riverrafte er et udstyrsstykke med

våddragt og hjelm. Da alle var klædt på

til det store gys, blev vi læsset ind i en

bus og kørt ud til floden.

Inden vi fik lov til at hoppe i gummi-

bådene, blev vi grundigt instrueret i

kommandoer, og hvad vi skulle gøre i

tilfælde af, vi faldt ud af gummibåden.

Tre gummibåde blev søsat, og vi gled

af sted med hver vores guide siddende

solidt bag i båden, idet han skulle for-

søge at styre os. Det var meget koldt for

hænderne, men ikke nok med det: Når

bådene halede ind på hinanden kunne

vi selvfølgelig ikke lade være med at

sprøjte på hinanden, så hele overkrop-

pen blev våd og kold.

Efter ca. en halv time skulle vi pludse-

lig lægge bådene ind på land. Der var

lige akkurat plads til tre gummibåde på

en lille sandbanke. Her skulle vi ud af

bådene og fik straks udleveret et plastik-

krus. Vi stod lige midt i en varm kilde!!

Her fyldte vi kruset med dampende

varmt vand og fik kakaopulver af gui-

derne og vupti, så stod vi dér, dybt nede

mellem to klipper og nød en kop varm

kakao! Det var helt surrealistisk!

Her kunne vi desværre ikke blive stå-

ende og ”koge suppe,” så op i bådene

igen, og af sted det gik. Vi gled gennem

vandet med større og mindre strømme.

Hver gang flere strømme mødtes, sad

vi spændte og ventede på guidens kom-

mandoer om, hvorvidt vi skulle bremse

eller padle. Ellers nød vi den smukke og

usædvanlige natur. Der var et fantastisk

farvespil i de forskellige stenlag i klip-

perne.

Vi klarede os igennem turen med alle

mand og kvinder selvfølgelig om bord.

Da vi kom tilbage til gården, hvor vi

skulle aflevere alt udstyret, blev vi op-

fordret til at hoppe i boblebadet. Det

var rigtig dejligt at komme i det MEGET

varme vand og blive tøet op efter sejl-

turen.

Næste stop blev Vidimyrarkirkja. En kirke

fra 1836, som var bygget op af tørv. Lille

og intim kirke, som man i dag mest har

barnedåb og bryllupper i.

DaG 4

Dagen bød på endnu flere skønne na-

turoplevelser på halvøen Snæfellsnes,

som ligger i den vestlige del af Island.

Halvøen byder på høje grønne fjelde,

mange farvede lavaformationer, iskolde

gletsjere og brusende vandfald. Mange

kendte islandske sagaer har fundet sted i

dette smukke område. Vi fik her lejlighed

til at vandre op til et vulkankrater. Senere

gik vi en længere tur langs vandet og så

de specielle ”stolpeklipper.”

DaG 5

Vores sidste dag på Island skulle vi bl.a.

tilbringe i hovedstaden Reykjavik, hvor

vi blev guidet rundt af Heida i et par

timer. Sidst på eftermiddagen kørte vi

til Den blå Lagune. Det er et geotermisk

opvarmet spabad, omgivet af lavamark

og sorte sandstrande. Vandet er blåhvidt

og usædvanlig rig på kisel og mineraler.

Det skulle efter signende være sundt for

krop og sjæl.

Det var en rigtig dejlig afslutning på en

oplevelsesrig uge sammen med en flok

humoristiske og drillende minkavlere

fra Bordingegnen. Bussen var fyldt med

godt humør hele ugen, selvom diskussi-

onerne også kunne gå højt ind i mellem.

Tusind tak for godt selskab.

... OG vUPTI, så sTOD vI DéR, DyBT nEDE MEllEM TO KlIPPER OG nøD En KOP vaRM KaKaO! DET vaR HElT sURREalIsTIsK!


Kontroller skal give borgerne sikkerhed for alt fra fødevaresikkerhed til ansvarlig anbringelse af børn uden for hjemmet. I

Danmark er myndighedernes kontrolindsats intensiveret de seneste 10 år, og der bliver både stillet spørgsmålstegn ved

restsikkerheden for de personer og virksomheder, der kontrolleres, ligesom effektiviteten og objektiviteten i kontrollerne

udsættes for kritik. Dansk Pelsdyravl sætter fokus på emnet i artikelserien ”Kontroldanmark”.

Kontrolbegrebet fylder meget i dansker-

nes hverdag. Noget af det ”Kontroldan-

mark”, som der tales så meget om, er

blevet beskrevet i artikler her i Dansk

Pelsdyravl. De har handlet om kontrol-

indsatsen inden for bl.a. sundhedsom-

rådet, ældreområdet, fødevareområdet

og arbejdsmiljøområdet, ligesom det er

blevet beskrevet ud fra mere teoretiske

og filosofiske vinkler.

Det er den enkelte dansker, der hver

eneste dag skal leve med og indordne

sig under den kontrol, som finder sted i

samfundet. At hver eneste dansker også

i høj grad har både holdninger og menin-

ger om kontrolbegrebet, vidner indlæg-

gene i det tema, der i dette nummer fort-

sætter serien om ”Kontroldanmark”, om.

Temaet består af en række umiddelbare

udsagn fra en række kendte, markante

danskere, som alle har markeret sig i den

offentlige debat som mennesker, der

bestemt har holdninger til tilværelsen og

dens vilkår, og som har turdet dele disse

holdninger med andre. Det er filmman-

den Peter Aalbæk Jensen, erhvervsgu-

ruen og Irma-direktøren Alfred Josefsen,

fortaleren for udsatte børn og unge,

Lisbeth Zornig Andersen, forfatteren og

videnskabsjournalisten Tor Nørretran-

ders, og den tidligere præsident i Sø- og

Handelsretten, Frank Poulsen.

Vi har stillet dem spørgsmålene: Hvor

er der for meget kontrol i vort samfund?

Og hvor er der for lidt kontrol i vores

samfund?

Karakteristisk for deltagerne i denne

tema-artikel om ”Kontrol-Danmark” er,

at de alle har haft svar på rede hånd. Der

har ikke været brug for megen betænk-

ningstid, og der har ikke været nogen

tøven.

Kontrolbegrebet er noget, der optager

den engagerede dansker.

Et gennemgående tema hos kendte, engagerende danskere er: Hav dog tillid til det enkelte menneske. Samfundet er en ”synder”, men der er også områder, hvor der gerne må være mere kontrol, mener fem markante personer.

FOR lIDT OG FOR MEGET”KOnTROlDanMaRK”

af stig [email protected]: polfoto

KOnTROlDanMaRK


PETER aalBÆK JEnsEnFIlMPRODUcEnT OG MEDsTIFTER

aF FIlMsElsKaBET ZEnTROPa

FOR MEGET KOnTROl

Jeg er fritidslandmand, og jeg siger dig:

Det er et helvede. For mig er det totalt

mærkværdigt, at jeg skal øremærke dy-

rene i mit fritidslandbrug. Det drejer sig

jo om dyr, som jeg selv både føder op,

slår ihjel og spiser på min helt private

matrikel. Hvis ikke jeg får dem øremær-

ket, opfører jeg mig ulovligt, og vil ikke

kunne få f.eks. dyrlægeassistance til

dyrene. Her har vi et eksempel på noget,

som skulle være både sødt og rart og

bæredygtigt og økologisk, men hvor re-

geltyranniet har taget overhånd.

Kontrollen er der selvfølgelig for, at man

i givet fald kan finde frem til, hvor dyret

kommer fra, hvis der er noget galt. Og

det er formentlig gevaldigt velmenende.

Men det virker absurd at stå der med sin

flæskesteg juleaften, som skal være of-

ficielt registreret, og som jeg skal sende

opgørelser ind om til Fødevarestyrelsen.

Hvor mange jeg har, og hvor mange af

dem, jeg har ædt.

Det er en gammel slagter, som kommer

og hjælper mig, når der skal slagtes.

Hvis han bliver ”taget” som professionel

assistance for at hjælpe mig, koster det

ham en bøde på 30.000 kr.

Og jeg kan ikke lade være med at tænke

på, hvordan det så må være for det rig-

tige, professionelle landbrug: Hold da

kæft. Vi taler altså om en hæderkronet

beskæftigelse, nemlig som producent af

fødevarer til befolkningen. Men hvor me-

get af tiden må der ikke gå med at forstå

cirkulærer og sende rapporter ind. For

mig er det et område, hvor kontrollen

synes at være gået over gevind.

Selvfølgelig er kontrollen en sikkerhed

for mig som forbruger. Omvendt tror

jeg på, at forbrugerne nok skal reagere,

hvis landbruget har et seriøst, sundheds-

mæssigt problem, øremærkning eller ej.

Her er et område, hvor jeg umiddelbart

registrerer ”Kontroldanmark”, og hvor

jeg tænker: ”Det var da lige godt satans.”

Lad mig for helvede få lov til at have min

flæskesteg i fred uden små, gule øre-

mærker og tåbelige registreringer, som

koster mig en mindre formue.

FOR lIDT KOnTROl

Jeg hører til denne lidt sjove blanding

af at være liberalist, men også alt muligt

andet. Men det generer ikke mig, at der er

sat overvågningskameraer op overalt. På

netop det område synes jeg nærmest, der

er for lidt ”big brother” i vort samfund.

Lad os dog registrere, når vi kører for

hurtigt, når vi kører over for rødt, og når

vi laver ulovligheder. Teknologien er der

jo til det, og vi kunne efter min opfat-

telse godt bruge mere af den. Jeg vil

da vædde på, at man for en billig penge

kan bygge et system ind i alle biler, som

automatisk udløser bøder, hver gang vi

kører for hurtigt eller laver andre ting. Så

længe det skaber mere sikkerhed både i

trafikken og på gader og stræder og gør

kriminalitet mere kompliceret, vil jeg

ikke have problemer med det.

I denne sammenhæng lider jeg ikke af

noget ”big brother”-syndrom. Jeg for-

står simpelt hen ikke modstanden mod

en sådan overvågning. Mange maler

fanden på væggen, når der tales om det.

Men har vi ikke for længe siden opgivet

vores frihed og selvstændighed, den-

gang vi afleverede vores CPR-nummer

sidst i 1960’erne?

laD MIG FOR HElvEDE Få lOv TIl aT HavE MIn FlÆsKEsTEG I FRED


Man TROR, aT Man Kan KOnTROllERE sIG FREM TIl DET, Man GERnE vIl OPnå


alFRED JOsEFsEncanD. MERc. OG InDTIl MaJ 2012

aDMInIsTREREnDE DIREKTøR I IRMa

FOR MEGET KOnTROl

Det er nemt for mig at nævne, hvor jeg

synes, der er for meget kontrol. Det er

der nemlig stort set over det hele. Der

eksisterer en rigtig stærk styringsideo-

logi i dette samfund, hvor man tror, at

man kan kontrollere sig frem til det, man

gerne vil opnå. Den hviler på en forestil-

ling om, at verden er programmérbar,

forudsigelig og kan styres og vejes.

Den hersker næsten overalt, om det er

minutstyring i ældresektoren eller prø-

ver i uddannelsessektoren. Man tror,

man kan undgå fejl og andre utilsigtede

ting, bare man laver mere kontrol. Det er

noget fuldstændig vrøvl.

Tag f.eks. nogle af de historier, der har

været om omsorgssvigt i ældresektoren.

Hver gang, det sker, doserer man mere

kontrol, mere opsyn, mere tilsyn, flere

rapporter, mere af alt muligt. Alligevel

opstår der lige så mange nye tilfælde af

omsorgssvigt. For det er fuldstændig

umuligt at kontrollere sig frem til, at de

ting, der bør ske, også sker.

Den eneste virkningsfulde ”chance” vi

har på dette område, kalder jeg ”Sonja”.

Hun er plejehjemsassistent, og hun pas-

ser på de ældre klokken tre om natten.

Hun skal have det sådan med sig selv, at

”jeg godt ved, at jeg ikke bliver kontrol-

leret, men alligevel gør jeg det, der skal

gøres. For min opgave er at passe på de

gamle”. Og de værdier, der får hende til

at tænke sådan, de skal være så stærke

i det enkelte menneske, at ”Sonja” gør

det nødvendige, fordi hun synes, det er

rigtigt, at de ældre behandles godt.

En sådan mentalitetsændring kan ikke

ske fra i dag til i morgen. Men hvis vi

vælger at gøre netop de værdier så

stærke som muligt i hvert enkelt menne-

ske. Hvis vi giver os selv 1000 dage, hvor

vi forankrer disse kerneværdier i den en-

kelte, om det er indenfor omsorgspleje,

lægeverdenen, uddannelsesverdenen

eller andre steder, ved at kommunikere

tydeligt om dem, så tror jeg, at vi om tre

år kunne begynde at nedlægge nogle

af alle vore kontrolsystemer. Så vil de

nemlig være erstattet af nogle værdisy-

stemer hos den enkelte, som vil være

tilstrækkeligt stærke til at tage over.

FOR lIDT KOnTROl

Her skal jeg tænke mig lidt mere om for

at give et svar. Men jeg tror, det handler

om, at man arbejder mere med begre-

bet egenkontrol. De fleste accepterer,

at der er kontrol, men det er meget de-

motiverende, når oplevelsen er, at der

kontrolleres for noget irrelevant, eller at

kontrolsystemerne reelt ikke bliver brugt

til noget som helst.

Fænomenet egenkontrol i betydningen

egen-ansvarlighed er jeg positiv overfor.

Og så er vi jo tilbage ved ”Sonja” og den

enkeltes værdier. Det er det, det handler

om.

Men konkret pege på et område, hvor

jeg synes, der er for lidt kontrol i vort

samfund? Det kan jeg ikke!

lIsBETH ZORnIG anDERsEncanD. POlIT., TIDl. FORManD FOR

BøRnERåDET, sTIFTER aF HUsET

ZORnIG

FOR MEGET KOnTROl

Det er der i relationen mellem forældre

og deres børn. Den frihed, som børn

engang havde til at løbe ud på vejen og

lege, den er forsvundet. I dag handler det

om legeaftaler og om kontrol af børnenes

fritid fra det øjeblik, de kommer hjem fra

SFO’en, til de skal i seng. Altså forældre-

nes kontrol af og planlægning af deres

børns liv. Der findes jo i dag såkaldte

apps til mobiltelefoner, hvor forældrene

minutiøst kan følge, hvor deres børn er.

Det er fuldstændig sindssygt.

Den slags kontrol gør blot børnene meget

kreative. For de børn, der gør, hvad der

er aftalt, er der ikke behov for disse apps.

Dem, der ikke gør, hvad der er aftalt, de

”taber” telefonen eller ”kommer til” at

slukke den. Derfor har den form i bedste

fald ingen effekt. I værste fald er den

skadelig, fordi den giver en falsk tryghed

for forældrene. Og måske driver børnene

ud i noget, som de ikke kan styre. Den

skaber en afstand imel-

lem forældre og børn og

bidrager på ingen måde det

tillidsforhold, der bør være

mellem forældre og børn.

Det er rigtig vigtigt for

børn engang imellem at

komme derud, hvor de

selv erkender: Det her var

ikke så godt. Men hvor de

selv løser problemerne og

kommer ud af dem. Børn

skal have lov til at lære at

mestre livet.

FOR lIDT KOnTROl

Det er der helt sikkert på hele anbringel-

sesområdet for udsatte børn. Det er i

dag ét stort tag-selv-bord for ”cowboys”.

Jeg har haft kontakt med anbragte børn,

som kan fortælle om opholdssteder, de

har været på, hvor f.eks. magtanven-

delse bliver brugt i flæng. Der er brug for

meget mere kontrol, når det handler om

godkendelsesfasen og tilsynsfasen for

opholdsstederne. Og startede man med

at lave en ordentlig godkendelse af an-

bringelsesstederne, kunne man minimere

tilsynet meget.

Kontrollen skal rettes mod de ansvarlige.

Det handler om kontrol af, at myndighe-

derne får leveret det, som myndighederne

tror, de køber. For nylig blev jeg bekendt

med en sag omkring et såkaldt enkelt-

mandsprojekt, hvor en kommune betaler

to millioner om året for at få taget vare om

et enkelt barn. Det viste sig bare, at perso-

nen bag enkeltmandsprojektet ikke havde

været på stedet i tre år. Man kan undre sig

over, at en kommune ikke følger op på,

hvad den bruger pengene på.

BøRn sKal HavE lOv TIl aT lÆRE aT MEsTRE lIvET

MEn sPøRGsMålET ER, HvaD DER FRa En KølIG BETRaGTnInG DRÆnER FlEsT REssOURcER UD aF sysTEMET

TOR nøRRETRanDERscanD.TEcHn.sOc., vIDEnsKaBs-

JOURnalIsT OG FORFaTTER

FOR MEGET KOnTROl

Samfundsforskeren Johannes Andersen

fra Aalborg Universitet har peget på, at

der er sket en ombytning mellem det of-

fentlige og det private. Dengang jeg var

ung, var det private erhvervsliv præget

af kontroltrang med timesedler og ”ma-

nagement by fear”.

I dag er det mere og mere gået over til

selvstyrende grupper, flextid og en la-

den folk forvalte deres eget talent. Sim-

pelthen fordi der er brug for kvalificeret

arbejdskraft.

Staten, derimod, var tidligere præget af

tillid og selvforvaltning. Her har udviklin-

gen været modsat. Staten er blevet kon-

trol-freak og vil kontrollere børnehaver,

skoler og andet med skemaer og indrap-

porteringer. En frygtelig kontrolfikseret

adfærd med fokus på en nul-fejls-kultur.

Hvor i hvert fald den mere fremmelige

del af erhvervslivet i dag er præget af

det modsatte.

Så det korte svar er, at der er for meget

kontrol i den offentlige sektor.

Det er min opfattelse, at kontrollen i det

offentlige ofte er ekstrem uproduktiv.


DET Må KOsTE En MassE aF DE sTIllInGER, sOM vI HaR MEGET BRUG FOR I vORT saMFUnD.

Dels bruges der meget tid på den, dels

skaber den mindre arbejdsglæde. Den

skaber mindre evne hos den enkelte til at

improvisere og løse problemer. Udefra

set er f.eks. universiteterne ved at køre

sig selv fuldstændig i sænk på grund af

kontrolsystemer og er ved at blive overta-

get af nogle ”administrative svulster”, der

bare vokser og vokser.

Hvis man fjerner kontrollen, vil der selv-

følgelig være nogle, som dukker sig og

sløser med deres arbejde. Men spørgs-

målet er, hvad der fra en kølig betragtning

dræner flest ressourcer ud af systemet. Er

det, at nogle driver den af, eller er det, at

alle skal dokumentere, at de laver noget.

Man risikerer nemt, at det er de flittigste,

de mest ihærdige og de mest kreative,

man belaster mest med kontrol-kulturen.

FOR lIDT KOnTROl

Over for bankerne er der brug for mere

kontrol. Jeg tænker ikke så meget på kon-

trol i form af ”kigge-over-skulderen”, men

mere på regulering.

Den derivat-kultur, der er opstået – altså

det, vi kalder de finansielle produkter – er

jo mere og mere flyttet over til at være

nogle bizarre transaktioner, som ingen

rigtig kan overskue. Det virker på mig helt

forrykt, at en så stor del af samfundets

værdier kan være parkeret i en kultur, som

ingen helt har styr på.

Det kunne være en god investering for

samfundet at have lidt mere styr på, hvad

der foregår i bankerne.

FRanK POUlsEnTIDlIGERE PRÆsIDEnT I

sø- OG HanDElsRETTEn

FOR MEGET KOnTROl

På en række områder i det offentlige

system har vi for meget kontrol. Når der i

forbindelse med f.eks. hjemmehjælperes

arbejde afsættes så og så mange sekun-

der til en bestemt arbejdsopgave, og

man kontrollerer det, er det mit indtryk,

at man gerne afskediger en hjemmehjæl-

per for at ansætte en kontrollant.

I stedet skal man stole på folk. Og man

skal have tillid til borgerne meget langt.

Det gælder socialområdet, det gælder

skat, og det gælder en række andre om-

råder. Selvfølgelig skal der være kontrol

med, at vi ikke snyder, men den kontrol,

der skal være, skal kun være stikprøve-

kontrol. Eller, naturligvis, hvis myndighe-

derne har en konkret mistanke. Ud i de

detaljer, man gennemfører kontrol i dag,

er det urimeligt og overdimensioneret.

Ikke mindst fordi det må koste en masse

af de stillinger, som vi har meget brug

for i vort samfund.

FOR lIDT KOnTROl

For lidt kontrol er der ikke ret mange

steder. For kontrolbegrebet opfatter jeg

på den måde, at man bliver ”overvå-

get” af myndighederne i en eller anden

sammenhæng, enten direkte i det of-

fentlige rum eller ved, at man skal stå

til regnskab for, hvad man gør. I den

sammenhæng synes jeg ikke kontrollen

herhjemme er voldsom.

Vi har sådan set et overvågningssam-

fund, men det er jeg også interesseret i,

at man har. At man i et vist omfang kan

overvåge os, når vi går på gaden, har

jeg intet imod. Men jeg lægger vægt på,

at man er advaret om, at man kan blive

overvåget. Altså at man konkret får det

at vide. Der må ikke være overvågning i

hemmelighed. Heller ikke i trafikken.

Formålet med f.eks. at få folk til at sætte

hastigheden ned er jo, at de skal køre

pænere og sikrere. Det er ikke at straffe.

Derfor skal man vide, når man bliver

kontrolleret.



LØGAGERVEJ 48 • 7480 VILDBJERG • [email protected] • 96133030

Ny mulighed til alle PAMU skrabemaskiner

Med PAMUTEC’s nye mulighed for regulering af omdrejningshastig- heden på rullerne, opnås en super

kvalitet samtidig med at tiden udnyttes optimalt!

Da PAMU´s skraberuller giver færre

vibrationer, kan vi nu regulere hastigheden separat på alle

skraberuller op og ned i forskellige zoner på skindet.

KVALITET, EFFEKTIV & HURTIG Flere skind i timen med samme høje kvalitet

Ingen ødelagte skind

Variabel rullehastighed =

Konstant høj hastighed på stok 220Oomdr

800 omdr 1400omdr

30 cm

NYHED

Automatisk skindholder

RING OG FÅ ET GODT TILBUD PÅ RULLER

Forbedret slibning

Skarpere rulle

Mindre fedtudtræk

Længere holdbarhed

Minktævens huld har betydning for re-

produktionsresultatet. Det ved vi, da det

er dokumenteret i en række undersøgel-

ser både på farme og forsøgsfarme. En

korrekt huldstyring af tæverne giver flere

levendefødte hvalpe i kuldet, når huld-

styringen kombineres med en korrekt

flushing. Vi ved også, at hannernes huld

og huldudvikling har betydning for par-

ringsvilligheden og goldprocenten, men

hvor stor er betydningen? Det ved vi ikke.

Derfor har der sidste vinter og forår væ-

ret udført en større farmundersøgelse,

hvor hannernes huld og huldudvikling

har været i fokus. Resultatet ses herun-

der. Det vises hvilken huld og huldudvik-

ling, der giver en god parringsvillighed

og en lav goldprocent under hensynsta-

gen til hannernes adfærd og trivsel.

Minkhannerne blev huldvurderet i decem-

ber (13.-21.), januar (6.-13.), februar (13.-

19.) til midten af marts (12.-16.) I alt under-

søgte vi ca. 3300 hanner, som vi også har

parringsoplysninger fra. Biologien bag:

Minkhannen skal blive klar til den kom-

mende parringssæson i løbet af vinteren.

Hannen skal for det første producere

tilstrækkeligt med sæd af en god kvalitet.

For det andet skal han være fit til at kunne

parre et tilstrækkeligt antal tæver.

Efterårsjævndøgnet sætter gang i

kønshormonerne. Testiklerne vokser og

bliver tydelige i december. I testiklerne

produceres sæd, som lægges på lager i

bitestiklen for at være klar til brug seks

til otte uger senere. Sæden produceres

RIGTIGT vInTERHUlD HOs MInKHannER GIvER FlERE PaRREDE TÆvER OG lavERE GOlDPROcEnT3-2-2-3 er huldudviklingen fra december til marts hos minkhanner, der giver gode resultater. Resultaterne fra en netop afsluttet undersøgelse viser, at minkhanner højst skal være i huld 3 i december. I begyndelsen af januar skal de være i huld 2 Dette huld holder de i februar, for så at være i huld 3 i midten af marts lige før omparring. Det er let at huske som 32-23.

af bente krogh hansen, MiChael sønde-rup, henrik bÆkgaard, vilhelM weisskopenhagen forskning og rådgivningfoto: jesper Clausen, kopenhagen fur

avl

DEcEMBER-3 JanUaR-2 FEBRUaR-2 MaRTs-3


i perioden fra sidst i december til midt i

februar. Sæden må ikke udsættes for høj

kropstemperatur. Derfor er det vigtigt,

at hannerne ikke har for meget fedt om-

kring kønsorganerne.

For at kunne gennemføre en succesfuld

parringsperiode skal unghanner fodres

korrekt i perioden november til og med

omparring i marts. I samme periode ud-

vikles og bruges sædcellerne.

HUlD-sKala: vI BRUGTE En 5-TRIns

sKala I HUlDvURDERInGEn

HUlD 1 har tynd hals, spids ryg og me-

get tydelige hofter. Tydelig hulning mel-

lem bagbenene. Opretstående opfattes

minkens bagben lange.

HUlD 2 Slank hals, let rundet ryg og

slank bagpart, hofterne kan kun lige

anes. Opretstående opfattes minkens

bagben som lange. Minken virker harmo-

nisk slank.

HUlD 3 Slank hals, rund ryg og pære-

formet bagpart. Har en hulning mellem

bagbenene. Opretstående ses fedt ned

over knæene.

HUlD 4 Tyk nakke og fedt på bagparten.

Rund ryg, pæreformet bagpart, ingen

hulrum mellem bagbenene. Opretstå-

ende ses fedt ned til bagbenene.

HUlD 5 Tyk nakke og fedt på bagparten,

hofterne kan ikke ses. Fedt mellem bag-

benene og fedt, der hænger ned til bag-

poterne. Billedet af hannen i huld 5 viser

en ekstremt fed han, 5+.

Huldfordelingen ændres gennem vin-

terperioden. Figurerne 1-4 nedenfor

viser fordelingen midt i december, først

i januar, midt i februar og midt i marts.

I december ligger ca. 60 % af hannerne

på huldscore 3, mens ca. 25 % er federe

og ca. 12% er tyndere. I januar ligger ca.

80% af hannerne i score 2, og 10 % er

hhv. tykkere eller tyndere. I februar er

ca. 70 % fortsat i score 2 og 20 % i score

3 mens ca. 10 % er i score 1. I marts er

70 % af hannerne i score 3 med ca. 15 %

er tykkere og 15 % er tyndere.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

Pct.

Huldscore1 2 3 4 5

0

10

20

30

40

50

60

70

80

Pct.

Huldscore1 2 3 4 5

0

10

20

30

40

50

60

70

80

Pct.

Huldscore1 2 3 4 5

0

10

20

30

40

50

60

70

80

Pct.

Huldscore1 2 3 4 5

FIGUR 1-4. Fordeling af minkhanner i procent ud fra deres huld på en 5-trinsskala midt i december, først i januar, midt i februar og midt i marts.

HUlD 1 HUlD 2 HUlD 3 HUlD 4 HUlD 5


0

10

20

30

40

50

60

70

80

Pct.

Huldscore-1 -2 -3 210 3

0

10

20

30

40

50

60

70

80

Pct.

Huldscore-1 -2 -3 210 3

0

10

20

30

40

50

60

70

80

Pct.

Huldscore-1 -2 -3 210 3

Undersøgelsen er gennemført af Kopenhagen Rådgivning på ni farme.

Vi siger tak for lån af ’dyr og data’ til følgende avlere: Allan og Henning Chri-

stensen, Bjarne Pedersen, Carsten Aas Sørensen, Jens Peter Mayentzhausen,

Jens Wistoft, Niels Danielsen, Thomas Beck, Thomas Buhl og Ulrik Jensen.

Figurerne 5-7 nedenfor viser ændringen

af hannernes huld fra december til marts

på en 5-trins-skala.

Til venstre ændringen i huldkarakterer

fra december til januar. Tallene er vist i

procent. Fra december til januar taber

63 % af hannerne sig svarende til en

huldkarakter, mens 13 % forbliver uæn-

dret. 24 % taber sig to huldkarakterer.

I midten ændringen fra januar til februar

og til højre ændringen fra februar til

marts.

Kort fortalt reduceres hannernes huld

med en huldkarakter fra december til

januar. De bliver på samme niveau i

februar. Fra februar til marts tager han-

nerne på og stiger en huldkarakter.

HUlD saMMEnHOlDT MED anTal

PaRREDE TÆvER I GEnnEMsnIT OG

PROcEnT GOlDE TÆvER

December: Hanner i huld 3 i forhold til

huld 4 parrede 0,4 tæver flere. Goldpro-

centen var ca. 1 % lavere.

Januar: Hanner i huld 2 i forhold til huld

3 parrede 0,2 tæver flere. Goldprocenten

var 1 % lavere.

Februar: Der var ikke forskel mellem

hanner i huld 2 og huld 3 mht. til antal

parrede tæver og goldprocent.

Marts: Hanner i huld 3 i forhold til huld 4

parrede 0.2 tæver flere. Goldprocenten

var ca. 3 % lavere

Hanner i huld 1 han ikke anbefales.

Derfor er resultaterne ikke taget med i

denne artikel

anBEFalInG

Konsulentgruppen anbefaler et huld på 3 midt i december, huld 2 først i januar,

huld 2 midt i februar og huld 3 midt i marts inden omparring.

Det anbefales at have huld 3 for avlshanner midt i december. Det betyder, at så

snart avlsdyrene er valgt – helst samme dag – skal de sættes enkeltvis og grad-

vist sættes på avlsdyrfoder, så trimningen kan foregå så skånsomt som muligt.

Det må derfor også være hensigtsmæssigt at sørge for, at de fedeste hanner

ikke kommer i avl, da det er vanskeligere at nå at få disse hanner ned i det øn-

skede huld 3 midt i december.

I marts er det vigtigt at slå fast, at det er huld 3 inden omparring. Først i marts

må hannerne tilsyneladende gerne være en anelse kraftigere. Der er dermed

plads til, at de taber sig lidt under første parringsrunde. Vi mener at vide fra

praksis, at for fede hanner parrer dårligt. Pas derfor på med at overdrive opfed-

ningen umiddelbart før parring. Udfodringsmængden bør altid tilpasses vejrud-

sigten, vind og hannernes adfærd.

FIGUR 5-7. Ændringen af hannernes huld fra december til marts



Gødningsspade:Til udmugning i buretRustfri stål

Silo skraber:Længde: 220 cm.eller 320 cm.

GasUnit:Nem og enkel måde at,aflive syge og skadededyr på farmen.Kapacitet ca. 125aflivninger pr. flaske.Flaske: Returflaske,kan genfyldes.

STÆRK kvalitet mednyt unikt lukkesystem

Foderhåndtag:Ergonomisk foderhåndtag,der minimerer belastning iarm og skulder ved fodring

Fodernæb:Ø38, Ø43

Multipumpen:Pumpen har langlevetid p.g.a.unik opbygning.Passer i næstenalle maskinerpå markedet

ElMover:Elektrisk medvariabel hastighedfrem og tilbage.Kan køres frabegge ender

Mange muligheder

Foderskrabere:Til fordeling. 2 modeller(Smal / Bred) Rustfri udførsel

Foderspartel:Til nedtryk af foder.Foderet trykkesikke helt igennem

Flyttefælde:

Jordfælde:

Hyldevogn:Kapacitet 150 200 skind Bøjlevogn

Skindbøjler Krybbe:Til pakning af rå skind

Pigvogn:Til afkølingaf skindefter flåning

Tanerondel:Til påsætningaf skind ogsom taneholder.Han / TævehøjdeKapacitet:45 Stk. taner

Postkasse:Til aflivning af mink.

5,5Hp benzinmotor:Perfekt til aflivning

Sorterfælder:3 Størrelser XPlus tæve,XPlus han og XLHan

Ladvogn:Til transport af skindkasserog skindbakker i Pelseriet

Løftebord:Til løft af skindkasserog skindbakkeri Pelseriet

Fangstrør:Bruges ved flytningog aflivning af dyr.

Hjul:Mange størrelser,både faste og drejebare.


I perioden 21. til 24. august var der

international verdenskongres for pels-

dyr, IFASA 2012, i København. Kongres-

sen indledtes med et besøg af forskere,

konsulenter og pelsdyravlere fra hele

verden på Kopenhagen Fur. Her fik de

i auktionssalen en introduktion til hi-

storien og succesen bag pelsdyravl og

Dansk Pelsdyravlerforening. Det er blot

anden gang i kongressens 40-årige hi-

storie, at den foregår i Danmark.

Fra den 22. august og frem fandt den

faglige del af kongressen sted på Hotel

Scandic i København med velkomsttale

af fødevareminister Mette Gjerskov, som

udtrykte ”stor tilfredshed og stolthed

over pelsdyrerhvervet i Danmark”. Den

faglige del af kongressen bestod af ikke

mindre end 43 faglige indlæg samt 45

posterpræsentationer fra førende pels-

dyrforskere fra bl.a. Kina, Rusland, Fin-

land, Canada, Holland og ikke mindst

Danmark. Det faglige niveau på kongres-

sen var højt, og for første gang fik vi et

indblik i pelsdyrforskningens omfang og

kvalitet i Kina.

Pelsdyrerhvervet er på verdensplan et

meget lille erhverv. Som følge af dette

skønner man, at der globalt er mellem

200 og 250 personer, der er direkte be-

skæftiget med forskning og rådgivning

inden for erhvervet. På vores meget

vellykkede kongres i København var det

lykkedes at samle en meget stor del af

disse personer, der alle havde tre ting til

fælles: Stor passion for erhvervet, stor

interesse i videndeling og stor interesse

for at skabe internationalt samarbejde.

Derfor er sådan en kongres ikke blot ste-

det, hvor allerede opnåede forskningsre-

sultater bliver fremlagt i plenum. Det er

stedet, hvor igangværende og planlagte

forskningsprojekter og nuværende prak-

tiske problemstillinger indenfor erhver-

vet bliver diskuteret i foredragssalen, og

ikke mindst i korridorerne. Disse pelsdyr-

kongresser har derfor stor indflydelse på

pelsdyrproduktionen i fremtiden. Noget

af forskningen kan groft sagt anvendes

allerede i morgen. Anden forskning får

først indflydelse om mange år, men også

den forskning skal begynde et sted og er

af stor betydning for at sikre fremdrift i

erhvervet.

I dette nummer og november-nummeret

af Dansk Pelsdyravl vil vi præsentere de

vigtigste og mest interessante videnska-

belige resultater fra IFASA-kongressen i

to artikler målrettet de danske pelsdyr-

avlere.

af vilhelM weiss, tove Clausen og peter foged larsenkopenhagen forskning og rådgivning

FORsKnInG

IFasa KøBEnHavn 2012

vERDEnsKOnGREs FOR PElsDyR I KøBEnHavn

Markedet for råvarer til pelsdyrfoder-

produktion er meget presset i disse år.

Derfor bliver der tilbudt en masse råvarer,

der ikke tidligere har været anvendt, el-

ler råvarer, der er behandlet anderledes

end normalt til pelsdyrfoder. I Norge er

der lavet fordøjelighedsforsøg med nogle

af disse varer, og resultaterne er ganske

sigende. For varer, der umiddelbart har

det samme næringsindhold og lavet af

den samme råvare, er der konstateret ret

store forskelle i proteinfordøjeligheden.

Undersøgelsen understreger, at selv om

der tilsyneladende er tale om velkendte

råvarer, kan de være behandlet på en

måde, så fordøjeligheden og dermed

værdien af råvaren er reduceret. Dette

gælder også for andre varer end de, der

er med i den norske undersøgelse.

Et presset råvaremarked medfører også

en høj pris på varerne, og her er specielt

proteinpriserne steget voldsomt de se-

nere år. Disse prisstigninger har – sam-

men med en dansk lovgivning, der ønsker

at reducere mængden af plantenærings-

stoffer i pelsdyrgødningen – betydet, at

der er lavet megen forskning for at klar-

lægge pelsdyrene behov for protein. En

del af den forskning blev præsenteret på

kongressen.

Kinesiske forskere havde lavet forsøg

med reduceret proteinniveau i foderet

til blåræve. Resultatet af forsøget viste,

at blåræve kunne producere på et lavere

proteinniveau end det normale i Kina,

hvis foderet suppleres med dl-methionin

og lysin. Selv om der var diskussion om

nogle af beregningerne, er det vigtigt at

notere sig, at kineserne nu har meldt sig

ind i kredsen af nationer, der deltager ak-

tivt i pelsdyrforskningen. Dermed delta-

ger de ikke kun for at få viden, men også

for at give viden.

I Danmark er der lavet mange forsøg om-

kring proteinniveauet i minkfoderet. Disse

forsøg har vist, at det er muligt at lave en

optimal produktion både skindmæssigt

og sundhedsmæssigt, selv om proteinni-

veauet i foderet reduceres. På IFASA-kon-

gressen blev resultaterne af de sidste nye

danske forsøg med reducerede proteinni-

veauer vist. Resultaterne bekræftede i vid

udstrækning tidligere opnåede resultater.

Endnu engang viste det sig, at selv ved

en moderat sænkning af proteinindholdet

i foderet blev skindene større, der var en

lille reduktion i kvalitet, og en god sund-

hed kunne bibeholdes.

Forsøgene viste dog også, at en for stor

sænkning af proteinindholdet i foderet re-

sulterer i dårligere dyrevelfærd – i form af

flere dyr med fedtlever og urinvejslidelser

– og en dårligere skindkvalitet.

Det skal her nævnes, at de protein-

niveauer, der gav anledning til problemer,

var meget lave og lavere end de niveauer,

vi skal ned på i praksis for at overholde

aftalen med Miljøministeriet.

I forbindelse med diskussionen om pro-

teinindholdet i foderet er det dog værd

at bemærke, at efterhånden som protein-

niveauet i foderet reduceres, stilles der

større og større krav til kvaliteten af det

protein, der anvendes i foderet for at

sikre, at behovet for aminosyrer er dæk-

ket. Derudover stiller det meget høje

FODER OG ERnÆRInG


sUnDHED OG syGDOMPå verdenskongressen var indlæggene emneopdelt. Første emneblok var den veterinære, hvor de smitsomme sygdomme var de mest omtalte.

PlasMacyTOsE

Plasmacytose er et emne, der diskuteres

i alle minkproducerende lande. Der er

forskel på, hvor stort problemet er og

derfor også hvilken tilgang, man har til

problemet. I mange lande er det fortsat

opfattelsen, at plasmacytose er noget,

man skal bekæmpe, mens der i andre

lande er ved at opstå en så stor frustra-

tion over manglende resultater ved be-

kæmpelse, at man overvejer at skifte til

at finde en måde, hvorpå man kan have

mink og plasmacytose samtidig.

I de lande, hvor man bekæmper plasm-

acytose, arbejdes der med stadig mere og

mere forfinede metoder. I begyndelsen

var det den unøjagtige Mallens-test, der

blev anvendt. Denne blev efterfølgende

erstattet af den mere præcise Agar-test,

men der var stadig tale om, at der blev

målt på antistoffer. Det har den ulempe, at

en mink skal være syg i en periode, inden

den kan blive registreret som positiv.

Den nyeste udvikling er, at der nu kan

testes for, om minken har virus i sig.

Det gør det muligt at finde positive dyr

tidligere. Ved plasmacytose har vi med

en sygdom at gøre, hvor der kun skal få

vira til, før dyret får sygdommen. Dette

stiller store krav til en eventuel tests sen-

sitivitet. En tilstrækkelig høj sensitivitet

kræver, at den udtagne prøve behandles

korrekt.

I et canadisk indlæg blev der præsente-

ret resultater fra en undersøgelse, der

sammenlignede fire forskellige kommer-

cielle såkaldte kits til ekstraktion af virus-

DNA. Undersøgelsens resultat var, at der

var stor forskel på de fire forskellige kits.

Skal man finde plasmacytosevirus i dyr

eller miljø, er det derfor ikke ligegyldigt

hvilken prøvemetode, der anvendes.

I et andet canadisk indlæg blev plasm-

acytoseproblematikken angrebet fra en

hel anden front. Her blev der fremlagt

teorier om, hvordan man via mindre

omkostningskrævende analysemetoder

kunne selektere sig frem til bestande af

mink, der kan producere normalt, selv

om de lever i et smittet miljø. Ud fra de

foreløbige resultater var den canadiske

professor ret sikker på, at det er muligt

at fremavle minkbestande, der kan leve

i plasmacytosesmittet miljø. Det kræver

dog, at man ser bort fra at avle med

mink, der har alutiengenet i dobbelt


krav til fodercentralerne og de råvarer,

som anvendes mht. protein indhold og

fordøjelighed. Det betyder i praksis, at

der skal indarbejdes nogle sikkerheds-

margener i forhold til forsøgsresultater.

Det er vigtigt at sikre, at dyrenes amino-

syrebehov også er dækket, selv om der

leveres foder til flere dage ad gangen.

Derfor er aminosyrestabiliteten i dansk

minkfoder blevet undersøgt. Under-

søgelsen viste, at der ikke sker ned-

brydning af aminosyrerne, når foderet

opbevares i tre dage ved 5 grader, der er

det anbefalede maksimum, når vi taler

om opbevaring af minkfoder. Der skete

dog heller ikke nedbrydning af aminosy-

rer, selv om foderet blev opbevaret ved

højere temperatur, men der sker andre

negative ændringer i foderet ved opbe-

varing ved disse temperaturer.

Der skal reduceres i proteinindholdet i

foderet, men det er ikke uden betydning,

hvornår reduktionen foretages. Nyere

forskning har f.eks. vist, at proteinni-

veauet i foderet i april måned ikke blot

påvirker vægten af de nyfødte hvalpe.

Det påvirker tævehvalpene reprodukti-

onsresultater det første år og dernæst

deres hvalpes reproduktionsresultater.

Der er med andre ord tale om en langtid-

seffekt, hvorfor proteinniveauet i foderet

i april måned er ekstremt vigtigt. Indtil

yderlige undersøgelser har vist, om pro-

teinniveauet i denne periode kan sænkes,

anbefales det at fortsætte med det nuvæ-

rende proteinniveau i denne periode.

En sænkning af proteinniveauet øger

risikoen for visse foderrelaterede lidelser

ved uhensigtsmæssig brug af foderet,

heriblandt fedtlever. En vigtig faktor i

forebyggelsen af fedtlever er, at dyrene

hele tiden får en tilstrækkelig tilførsel af

cholin. Dyrenes behov for cholin er aldrig

blevet bestemt, men indholdet af cholin i

de produkter, der anvendes til fremstilling

af minkfoder i Danmark, menes at være

så højt, at dyrenes behov for cholin er

dækket. For en sikkerheds skyld tilsættes

der via vitaminpremixen ekstra cholinch-

lorid til foderet.

Det ville være en stor hjælp, hvis dyrenes

cholinstatus kunne fastslås via en blod-

prøve. Muligheden for dette har danske

forskere undersøgt. Det har vist sig, at

en måling af cholinindholdet i blodet ikke

giver et sikkert billede af, hvordan forsy-

ningen med cholin har været. Ved vok-

sende mink kan man få en indikation af

cholinstatus ved at måle betainindholdet i

blodet i stedet.

Foderproduktion og råvaretilgængelig-

hed er nøglefaktorer for en god pelsdyr-

produktion som den, vi har i Danmark i

dag. For at sikre vores position i frem-

tiden er det væsentligt, at vi fortsat er

førende inden for forskning i emnet og til

stadighed kan finde nye råvarer til foder-

produktion.

dosis, f.eks. Safir, Violet og Blue Iris.

Undersøgelsen fortsætter, og ved næste

verdenskongres i 2016 i Finland vil der

uden tvivl komme flere resultater, der

viser om det er en farbar vej eller om det

er en vej, der er belagt med så store for-

hindringer, at det er lettere at bekæmpe

plasmacytosen end at lære at leve med

den.

FEDTEDE HvalPE

Næste emne var fedtede hvalpe. Proble-

met er velkendt i alle minkproducerende

lande, men en effektiv forebyggelse

har endnu ikke været mulig. I et fæl-

les dansk-svensk projekt er det vist, at

astrovirus og calicivirus er afgørende

faktorer i mange af de udbrud af fedtede

hvalpe, der ses i Danmark og i Sverige.

Der har været indledende undersøgelser

omkring udvikling af vaccine, hvor resul-

taterne har været lovende. Der arbejdes

i øjeblikket videre med mulighederne

for at fremstille en vaccine mod de to

virustyper. Som en ekstra gevinst kan

det nævnes, at en eventuel vaccine mod

astrovirus også vil have indflydelse på

frekvensen af de ”rystemink”, der her i

2012 er set i ret stort omfang på nogle

farme.

InFlUEnZa

Influenza er en ret ny sygdom hos mink.

Inden for de senere år er influenza hos

mink registreret i Norge, Holland og

Danmark. I Danmark var der i 2009 et

relativt kraftigt udbrud i det nordvestlige

Jylland. Nærmere undersøgelse af virus

viste, at der var forbindelse til influenza-

virus, der tidligere havde været årsag til

epidemi blandt mennesker, og til virus,

der cirkulerer i svinebesætninger. I for-

bindelse med influenzaudbrud i danske

minkbesætninger er der ikke konstateret

influenza hos farmejeren eller farm-

medarbejdere. I 2010 og 2011 blev der

konstateret influenza på nogle få danske

farme. I ingen af tilfældene var der tale

om samme virus som i 2009.

Mens danske tilfælde af influenza alle er

blevet konstateret om sommeren/efter-

året, er det rapporterede udbrud af influ-

enza i Holland registreret i maj måned.

Symptomerne på dette tidspunkt minder

til forveksling om symptomerne på plas-

macytoselungebetændelse hos hvalpe,

hvilket kan det gøre det vanskeligt for

avleren. I Holland så man en sammen-

hæng mellem influenza hos minkene

og sygdomstegn hos ejer/medarbejder.

Såvel den danske som den hollandske

undersøgelse indikerer, at mink er meget

følsomme overfor de influenzatyper, der

forekommer hos mennesker og svin.

Mink kan derfor være en potentiel vært

for disse influenzatyper.

sMITsOM lUnGEBETÆnDElsE

Hvor influenza hos mink er en relativ ny

sygdom, er smitsom lungebetændelse

forårsaget af Pseudomonas aeruginosa

meget velkendt. Tidligere er udbruddene

blevet typebestemt ud fra isolater fra de

smittede mink. I en ny undersøgelse er

typebestemmelsen blevet mere detal-

jeret, hvilke gør det muligt at se i hvilket

omfang, der er sammenhæng mellem de

respektive udbrud. Den mere detaljerede

typebestemmelse er lavet på isolater fra

udbrud på danske farme i perioden 2002

til 2011.

Resultaterne af undersøgelsen viser, at

udbrud af smitsom lungebetændelse

ofte skyldes en bakterie, der er knyttet til

den enkelte farm, men i enkelte tilfælde

kan der findes samme bakterietype i for-

bindelse med smitsom lungebetændelse

på farme, der ligger endog meget langt

fra hinanden. Undersøgelsen viser også,

at Pseudomonasbakterien kan overleve

i flere år i farmmiljøet, og stadig være

infektionsdygtig.

anTIBIOTIKa

Sidste indlæg i den veterinære del om-

handlede brugen af antibiotika i den

danske minkproduktion og i hvilket

omfang, der er registreret udvikling af

resistente bakterier i den sammenhæng.

Oplysninger fra det centrale register

over medicinforbrug i danske husdyrbe-

sætninger viser, at antibiotikaforbruget

i den danske minkproduktion er steget

næsten lineært fra 2003 til 2011. Det er

især i sommer- og efterårsmånederne, at

forbruget er øget. Forbruget i april/maj

og i vintermånederne ligger nogenlunde

konstant.

Test omkring resistens viser, at der i

mink kan konstateres resistens overfor

enkelte antibotikatyper. En uheldig ud-

vikling, og det blev i indlægget pointeret,

at det er vigtigt at gøre alt for at reducere

antibiotikaforbruget i minkproduktionen.

Dette skal ske ved en optimal foderpro-

duktion og optimal farmmanagement.

Det blev samtidig slået fast, at alle mink,

der har behov for hjælp i form af antibio-

tikabehandling, af dyrevelfærdsmæssige

grunde skal have denne behandling.


InDlEDnInG

I drægtighedsperioden i april 2012 var

enkelte avlere opmærksomme på, at

drægtige tæver havde blodigt flåd fra

skeden, at redekassen var blodig og at

der lå meget små fostre i reden. I alt er

sygdommen blevet diagnosticeret på 18

farme, der alle har tilknytning til Bording

Fodercentral. Tre af farmene opdagede

problemet allerede den 12.-13. april hos

få dyr, men alle farme fornemmede pro-

blemer med aborter i perioden 21.-23.

april.

Veterinærinstituttet modtog mink til

undersøgelse fra den første farm den

25. april. Det stod hurtigt klart, at obduk-

tionsfundene lignede dem fra tidligere

udbrud af Salmonella Dublin i 2000.

Laboratorieundersøgelser bekræftede,

at alle de berørte farme havde infektion

med Salmonella Dublin. Bakterierne blev

isoleret i renkultur fra børen med de

rådne fostre samt fra flere organer.

Salmonella Dublin er normalt associeret

med kvæg, hvor den kan isoleres fra

bl.a. gødning, efterbyrd og døde kalve.

Salmonella isoleres yderst sjældent fra

danske mink og har kun sporadisk været

forbundet med klinisk sygdom.

Symptomerne var aborter hos mange

tæver, dødsfald blandt højdrægtige

tæver og fødsel af svagtfødte hvalpe,

der døde i løbet af de første dage efter

fødsel.

Hovedparten af avlerne har oplevet

størst tab blandt hvide og Pearl samt få

i Pastel. Typisk har tabene været størst i

de grupper af dyr, der føder tidligst.

FODERBåREn salMOnElla DUBlInI PElsDyRFODER

af Mariann Chriél, gitte larsen, elisabeth holMdtu veterinÆ[email protected]

syGDOMME

Tæve med rådne

fostre i børen.

Bemærk blodigt

flåd omkring

kønsåbningen


MAHOGANY

SCANBLACK

PEARL

HVIDE

SAFIR

MINK TOTAL

BLÅRÆV

SHADOW/HVIDE

SØLVRÆV

WILDMINK

0

2

4

6

8

10

12

14

16

MAHOGANY

SCANBLACK

PEARL

HVIDE

SAFIR

MINK TOTAL

BLÅRÆV

SHADOW/HVIDE

SØLVRÆV

WILDMINK

0

1

2

3

4

5

6

7

8

Levering af det foder, der medførte

smitten i farmene, er måske sket ad to

omgange. Tre avlere beretter om abort-

problemer hos kun enkelte tæver ni eller

ti dage før de øvrige ser aborterne. An-

den bølge af problemer ses 21.-22. april

og denne gang hos en bredere kreds af

farme. Der er flyttet saneringsdyr ud fra

området til to farme. Den ene flytning er

foretaget den 16. april, og modtageren

har ikke haft aborter i de modtagne dyr.

Den anden flytning af saneringsdyr er

sket den 19. april, hvor modtageren ser

aborter i de flyttede dyr, mens mink fra

tre andre leverandører ikke viser tegn på

aborter. Det må derfor antages, at smit-

ten er tilført af to omgange, hvor kun få

farme er berørt i første omgang, mens

anden tilførsel af Salmonella Dublin-

forurenet foder er sket den 17. eller 18.

april.

Tabene på farmene varierer fra 2 procent

af aborterede kuld og døde tæver helt

op til 10 procent. Ved udbruddet af Sal-

monella Dublin i 2000 var forekomsten

af aborterede kuld og døde tæver lidt

større og med større variation mellem

farmene, end det er set i 2012. Om for-

skellen skyldes, at der var en større do-

sis i foderet i 2000 end i 2012 – eller om

det er en forskel i hvilken dag i april, at

problemet her er opstået – vides ikke.

DIsKUssIOn OG KOnKlUsIOn

Det er sjældent, at der ses spontane

aborter i mink, men det er kendt, at fo-

derbåren salmonellainfektion hos mink

giver aborter og massive hvalpetab. I

Nordjylland i 2000 blev der set aborter

og tab af tæver og hvalpe på 24 pelsdyr-

farme. Der har også været beskrevet ud-

brud i Amerika i 1947 og Tyskland i 1959.

Salmonella Dublin er ikke at spøge med,

og en af de berørte avlere fik pådraget

sig smitten og havde fem dage med

voldsom diarré og opkast.

Hovedparten af farmene har ikke oplevet

problemer med dyrenes trivsel, efter at

fødselsperioden var overstået. I 2000

blev dyr fra tre farme – både selvdøde

og pelsede – undersøgt for Salmonella.

Resultaterne tydede på, at minkene ren-

ser sig for infektionen i løbet af kort tid

efter udbruddet.

Brugen af rå kødprodukter i produktio-

nen af minkfoder er almindeligt, men det

kan have uheldige bivirkninger i form af

overførsel af sygdom fra den dyreart,

som slagteaffaldet stammer fra.

Det må formodes, at der løbende vil

kunne ske forurening af foderet, men det

er tilsyneladende kun i den sidste del af

drægtighedsperioden, at minken er sær-

deles følsom for bakterien. Der findes

Salmonella ved råvarekontrollen i løbet

af året. Betydningen af disse kendes ikke

med sikkerhed.

Hidtil har det været antaget, at det ikke

har betydning for dyrenes trivsel, men

der har i 2012 været diagnosticeret Sal-

monella hos to farme med problemer

med diarré. Om dette har betydning for

dyrenes trivsel kræver yderligere under-

søgelser for at kunne afgøres.

FIGUR 1.Det gennemsnitlige tab (i procent

af avlstæverne) i perioden frem til

1. juli 2000, opgjort på typerne

FIGUR 2.Det gennemsnitlige antal hvalpe,

der er mistet pr. avlstæve, opgjort

for de enkelte typer.



KOPEnHaGEn FUR vIl sPIllE MERE aKTIv ROllE vED

GEnERaTIOnssKIFTEDer skal unge ind i pelsdyrerhvervet. Derfor vil Kopenhagen Fur i en forsøgsordning stille sig til rådighed for nye avlere som sparringspartner i opstartsårene. Som et forsøg er der også åbnet mulighed for, at Kopenhagen Fur kan medvirke til en lille del af finansieringen i en kortere årrække i forbindelse med et køb.

Danske minkavlere er generelt et grå-

nende folkefærd. Aldersgennemsnittet

er højt, og der er brug for at få nye avlere

ind i erhvervet, så det også fremover

skaber den højeste kvalitet i den inter-

nationale minkproduktion. Kopenhagen

Fur har sat en række initiativer i værk for

at rekruttere nye avlere fra ungdomsud-

dannelser, og særligt fra landbrugssko-

lerne.

Allerede nu er interessen stigende

blandt landbrugseleverne, og minkavlere

over hele landet er gået ind i arbejdet

ved at ansætte landbrugselever. Om-

kring 50 minkfarme har i dag en land-

brugselev. Det er en fordobling på få år.

Men én ting er unge mennesker, som ser

en fremtid som minkavler for sig. Noget

andet er at realisere drømmen om at

få foden inden for eget hegn. Man skal

finde en egnet farm samt finansiere et

køb, og det kan være så besværligt, at

mange opgiver. Det vil Kopenhagen Fur

gerne være med til at ændre, så flere

farme kan opleve et generationsskifte i

stedet for at lukke ned.

- Erhvervet har et klart behov for, at der

kommer skub i sagerne. Der er rigtig

mange udfordringer ved et generations-

skifte, og bankernes problemer med at

låne penge ud, gør det ikke nemmere.

Nu vil vi med forskellige modeller prøve

at få sat skub i sagerne, siger Ole B. Lar-

sen, Kopenhagen Fur.

Første skridt mod et generationsskifte er,

at den enkelte avler træffer en beslutning

om, at det skal ske. Det kan være en svær

beslutning, men jo tidligere den er truffet,

jo mere smidigt kan man lave et skifte.

Når beslutningen er truffet, skal der findes

en køber, og en handel skal indgås. Det

kræver finansiering fra realkreditinstitut

og bank, og som tiderne er, vil medfinan-

siering fra sælger ofte være afgørende for,

at et salg kan realiseres. Ejerforhold, skat,

familie eller ikke familie – forholdene er

forskellige fra farm til farm, og det er helt

afgørende for økonomien i et generations-

skifte, at man får skruet handelen sammen

på den rigtige måde.

- Der er nogle retningslinjer, vi kan tage

udgangspunkt i, men der vil altid være

individuelle forhold. Fra Kopenhagen

Furs side kan vi pege på gode rådgivere

og hjælpe med at finde den rigtige mo-

del, siger Ole B. Larsen.

Efterfølgende støtter Kopenhagen Fur

den unge avler med rådgivning til farm-

driften og følger op på alle faglige områ-

der, f. eks. uddannelse og kvalitet.

Vi går som brancheorganisation ind i

et generationsskifte med den bedste

viden i verden. Det styrker tilliden og er

med til, at bankerne vil se på sagen med

større velvillighed. Det indgyder simpelt-

hen tillid hos kreditgivere, at vi som or-

ganisation aktivt bakker op om vores nye

medlemmer, siger Ole B. Larsen.

I forbindelse med et generationsskifte

har Kopenhagen Fur mulighed for at

medfinansiere overtagelsen. Finansierin-

gen kan udgøre en mindre procentdel,

dog max. fem til ti procent. Det forud-

sætter, at den øvrige finansiering er på

plads og giver den nye avler et godt

grundlag for den fremtidige drift. Der er

afsat et mindre millionbeløb til formålet.

Hvis du går i tanker om et fremtidigt gene-

rationsskifte, er du velkommen til at kon-

takte Ole B. Larsen på tlf. 4326 1425.


GEnERaTIOnssKIFTE


Data, der registreres på pelseriet, kan

sammen med egne registreringer klar-

lægge forekomsten af pelsskader hos

mink.

Under pelsningen vil kroppe med skader

i skindet have øget risiko for at gå i styk-

ker, selvom synlige skader sorteres fra til

en særlig skånsom flåning og skrabning.

Data om antallet af disse skind er et godt

redskab til at vurdere forekomsten af

skader. Ved at sammenligne pelsnings-

data med hvordan minkene har været

indhuset i vækstperioden, kan man få et

billede af hvilke indhusningskombinatio-

ner, der giver anledning til flest og fær-

rest skader på skindene.

I min bacheloropgave på studiet Jord-

brug, fødevarer og miljø ved Aarhus

Universitet sammenlignede jeg antallet

af pelsskader med indhusningskombi-

nationerne hos en række avlere, der fik

pelset deres mink hos Danpels i Års. I

undersøgelsen blev der skelnet mellem,

om minkene havde gået i grupper med

en eller flere af samme køn. Grupperne

med flere af samme køn varierede i stør-

relse fra to til fire tæver, mens hannerne

altid var to sammen med en gammel

tæve eller tævehvalp.

Undersøgelsen viste, at pelsningsdata

kan bruges til at vurdere i hvilke ind-

husningskombinationer, der sker flest

skader. Samtidig bør pelsningsdataene

yderligere suppleres af avlernes egne

registreringer for at give en klar indika-

tion af, hvor aggression og omfanget af

skindskader er størst.

Ved sammenligning af pelsningsdata

med indhusnings-kombinationen viste

resultaterne, at indhusning af flere tæ-

ver i samme gruppe resulterede i flere

skindskader sammenlignet med grupper

indeholdende en af hvert køn. Hos to ud

af fire avlere gav indhusning af to hanner

anledning til flere skindskader i forhold

til en af hvert køn. På de to farme, hvor

en han gav flere frasorterede end to

hanner, var resultaterne baseret på få

indleveringer. Et gennemsnit af undersø-

gelsens resultater fremgår af tabel 1.

Undersøgelsen viste også, at indhusning

af flere tæver sammen resulterede i

dobbelt så mange skindskader sammen-

lignet med indhusning af flere hanner

sammen.

såDan BRUGEs PElsnInGsDaTa

For at få det det fulde overblik over

forekomsten af skader, kan man med

fordel supplere data fra pelseriet med

egne registreringer. Disse registreringer

bør omfatte antallet af døde og aflivede

mink samt mink, der er sat i behandling

for bidskader. Herudover skal man plan-

lægge pelsningen eller indleveringerne

til pelseriet, så man får det bedst mulige

udbytte af pelsningsdata.

UDnyTTER DU DInE PElsnInGsDaTa? såDan FåR DU MERE UD aF DEM!

af trine friis pedersenstuderende, aarhus [email protected]: steen henrik Møller

FORsKnInG

tabel 1

FRasORTERInGsPROcEnT BEREGnET sOM GEnnEMsnIT FOR HvER MEDvIRKEnDE MInKavlER (a-D). FRasORTERInGsPROcEnTEn ER OPGJORT FOR HannER OG TÆvER I GRUPPER MED En EllER FlERE aF saMME Køn.

a B c D Gns.

hanner en 1,40 0,52 1,75 1,51 1,30

to 1,89 1,80 0,29 1,32 1,33

tÆver en 2,11 2,24 2,58 1,64 2,14

flere 4,06 3,17 2,94 2,09 3,07


aDsKIl InDlEvERInGERnE

Pelserier opgør typisk skader på dags-

basis. Derfor er det mest optimalt, at

der kun indleveres en farvetype og en

indhusningskombination pr. dag. I prak-

sis vil det betyde, at en dags indlevering

kun indeholder mink, som har været ind-

huset f.eks. en han + en tævehvalp, en

gl. tæve + to hanhvalpe, tre tævehvalpe,

fire tævehvalpe osv. Herved bliver sam-

menligningerne mellem de forskellige

indhusningskombinationer tydeligere.

REGIsTRER InDHUsnInGEn

For hver dags indlevering til pelseriet

skal minkenes indhusningsforhold re-

gistreres. Det noteres, om minkene har

gået enkeltvis, parvis, eller i grupper

med flere af hvert køn, hvor antallet af

hvert køn så registreres. Desuden er

det vigtigt at notere farvetypen, og om

der er tale om gamle tæver, hanner el-

ler ungdyr. Herudover skal datoen for

de forskellige indleveringer registres, så

det kan sammenlignes med pelseriets

opgørelse.

InDDRaG BEHanDlEDE,

aFlIvEDE OG DøDE MInK

Mink, der er taget fra og sat i behand-

ling, aflivede eller døde, skal også med

i opgørelsen. Dette kan gøres ved at

indlevere dem, der sendes til pelsning,

sammen med gruppen af mink, som de

er taget ud fra. For dem, der ikke pelses,

kan man notere antallet og hvordan, de

var indhuset.

PElsnInGsDaTa

Alt efter hvor meget pelseriet registrerer,

kan man efter pelsningssæsonen bruge

opgørelsen som grundlag for sam-

menligningen mellem indleveringerne.

Opgørelserne kan sammenlignes med

egne registreringer over indhusnings-

kombinationerne. De behandlede, døde

og aflivede mink, der ikke er pelset og

dermed ikke med i opgørelsen, må man

selv tilføje inden sammenligningen mel-

lem de forskellige typer af indhusnings-

grupper.

Informationsgraden afhænger af, hvor

detaljeret pelseriets opgørelser er, f.eks.

om minkene opdeles efter køn, samt

hvad årsagen til frasortering er. Uanset

detaljeringsgraden kan antallet af frasor-

terede og iturevne skind sige noget om

hvilken gruppering af mink, der har hen-

holdsvis flest og færrest skader.

Ved sammenligningen af mink fra for-

skellige typer af gruppeindhusninger kan

man se, hvor forekomsten af bidskader

er mindst, og om billedet er det samme i

forskellige farvetyper. På dette grundlag

kan man træffe beslutningen om hvilken

type af gruppeindhusning, man evt. vil

benytte - og til hvilke farvetyper.

Ved at udføre dette registreringsarbejde

flere år kan man få en indikation af ud-

viklingen og variationen i forekomsten af

skader fra år til år. Det bliver også muligt

at vurdere effekten af eventuelle ændrin-

ger i produktionen.

MEDvIRKEnDE

En stor tak til pelseriet Danpels i Års og

de medvirkende minkavlere, der velvil-

ligt har stillet data til rådighed for denne

undersøgelse.

4


PElsnInGsKOnTROl Kopenhagen Rådgivning tilbyder i 2012 kontrol af pelsningsarbejdet på danske pelserier.

Tilmelding til Susanne Skottrup Andersen på [email protected] eller 7213 2802

Pelsningskontrollen omfatter som ud-

gangspunkt en kontrol af de færdige

skind og en gennemgang af de enkelte

processer i pelsningen. Temperatur og

luftfugtighed måles i tørre- og opbeva-

ringsrum. Til slut afleveres en pelsnings-

rapport.

Er der ønske om flere besøg i løbet af

pelsningssæsonen kan dette aftales. Op-

lys venligst ønskerne ved tilmeldingen

og du bliver kontaktet af en af konsulen-

terne for nærmere aftale hurtigst muligt.

NB: Du kan nu rekvirere den nye cd med

pelsningsvejledning fra Kopenhagen

Rådgivning ved at sende en mail til ra-

[email protected], skriv

”pelsningsCD” i emne og husk dit navn

og adresse for levering.

Når pelsningsarbejdet står for døren, hen-

ter mange i pelsbranchen ekstra arbejds-

kraft ind, bl.a. fra Østeuropa. Den ekstra

arbejdskraft er nødvendig, men den

indebærer også en risiko. Mange tyverier

af skind fra farme og pelserier har vist sig

at være begået af organiserede kriminelle

fra Østeuropa. I visse tilfælde sker tyve-

rierne på en måde, der vækker mistanke

om, at de er begået af folk med indgående

kendskab til farmen eller pelseriet.

Når man ansætter løsarbejdere er det

vigtigt at have styr på papirarbejdet. Det

betyder også, at man bør kontrollere,

om papirerne er ægte, inden pelsnings-

sæsonen går i gang. Det mener Christian

Østergård, der er politikommissær i Syd-

og Sønderjyllands Politi, Det Kriminal-

præventive Sekretariat.

- Politiet kan være behjælpelige med at

tjekke, om straffeattester og arbejds- og

opholdstilladelser er gyldige, siger han.

Christian Østergård understreger, at det

ikke er et udtryk for, at politiet nærer mis-

tro til alle østeuropæiske løsarbejdere.

Men ud fra konkrete eksempler mener

han, at det desværre kan indebære en

risiko for avlere, hvis de ikke har en ned-

skreven sikkerhedspolitik, som også inde-

holder en drejebog for at sikre dokumen-

tation for løsarbejderes hæderlighed.

- I et tilfælde oplevede en minkavler, at

hans farm fik indbrud kort efter, at han

var kørt til et møde hos Kopenhagen Fur

i Glostrup. Indbruddet skete lige præcis,

da alle skind var blevet gjort klar til indle-

vering. Det kræver højt kendskab og folk

tæt på farmen at vide sådanne detaljer,

vurderer Christian Østergård.

GODE RåD OM FaRMsIKRInG

•Gå din farm igennem svagheder,

som tyven kan udnytte.

•Tænk over hvor mange, der har

behov for at vide, hvordan alarm-

systemet virker eller hvem, der har

adgang til færdigpelsede skind.

•Lav en sikringspolitik. Få inspiration

her: www.ehaa.dk/projekter/sik-

ringsmanual.html

•Lav perimetersikring. Gør selve ad-

gangen til farmen mere besværlig

for tyven. Hæng en ekstra kæde

over vejen, lav furer i markvejen,

som du kan komme over med trak-

tor, men ikke med lastbil osv.

•Gå dine forsikringer igennem med

dit forsikringsselskab. Dækker dine

forsikringer, hvad du tror, de dæk-

ker?

•Lav test på dine alarmer. Hvor lang

tid går der fra alarmerne ringer, til

alarmselskabet ringer? Holder sel-

skabet, hvad de har lovet?

•Giv og modtag nabohjælp.

•Oplever du noget mistænkeligt, så

ring til politiet.

•Vil du vide mere om, hvordan du sik-

rer din farm bedst muligt, så gå ind

på stopindbrud.dk og læs mere

KIG PElsnInGsHJÆlPEn EFTER I søMMEnEPolitiet råder alle i minkbranchen til at være grundige, når man sikrer sig mod tyveri forud for pelsningssæsonen. Det gælder også for ansættelser af ekstra arbejdskraft.


FaRMsIKRInG



Formålet med skindudstillinger er at vej-

lede i udvælgelsen af avlsdyr. Reglerne

for bedømmelse af skind skal derfor

sigte mod, at udstillingsskind opfylder

rimelige krav til avlsdyr for at opnå præ-

mie. Reglerne skal tage hensyn til de

pelsegenskaber, der over en årrække

har haft væsentlig betydning på prisen

for færdige skind. Reglerne for skindud-

stillingerne er gengivet på de følgende

sider.

Vi vil stærkt anbefale, at avlerne fortsat

møder flittigt op til udstillingerne, da det

er her, du har mulighed for at sammen-

ligne dine skind med kollegaers skind

og mulighed for at sammenligne dom-

mernes resultater til gavn for det videre

avlsarbejde på farmen.

Gå i gang med udvælgelsen af udstil-

lingsskind i så god tid, at du kan ud-

vælge dine allerbedste skind.

Alle skind fra Kopenhagen Fur Skind-

udstilling, både store bundter og fem-

skinds-bundter, vil først blive udbudt på

juni- eller september-auktionen.

Vi vil igen i år lave en særlig kollektion ud

af udstillingsskindene. Vi samler alle ud-

stillingsskind og foretager en opsortering

i H og T Velvet Platinum samt Velvet Pur-

ple. Skind, som ikke kan placeres i disse

bundter, vil indgå i den normale sortering.

Avlere, som har fået 50-skinds-storbund-

ter godkendt som avlerlot, kan stadig

vælge at sælge bundterne som avlerlot.

Hvis nogle avle-re ønsker dette, skal de

kontakte Michael Egevang senest ons-

dag den 10. april 2013 på tlf. 4326 1320 -

ellers vil skindene blive sam-sorteret.

Husk at alle skind til Kopenhagen Fur

Skindudstilling (både store og små

bundter) skal være trukket på snor, og

der skal sættes identi-fikationsmærke på

bundet (husk at alle felter skal udfyldes).

Alle skind skal have påhæftet talon som

vist på foto. Kontonummer og løbenum-

mer skal afklippes, og hæfteklammen

skal sidde på tværs af stregkoden.

REGlER FOR sKInDUDsTIllInGER

af [email protected]

BEDøMMElsE

udstillingsregler 2012

vedrørende plasMaCytose

1. På lokal- og landsdelsudstilling-

erne 2013 må der kun udstilles

skind fra farme, som pr. 1. no

vember 2012 har opnået status

som A-farm, eller farme, som har

foretaget sanering af besætningen,

og hvor der ved test efter sanering

ikke er påvist reagen-ter.

2. Skulle der mod forventning påvi

ses reagenter i ovennævnte farme

efter 1. november, kan der fra disse

farme ikke udstilles på lokal- og

landsdelsudstillingerne 2013.

3. Skindene må ikke være behandlet

i pelserier, som har pelset mink fra

farme med ringere status end A-

farm eller saneret farm.

4. Alle avlere, uanset plasmacyto

sestatus, har mulighed for at ud

stille deres skind på Kopenhagen

Fur Skindudstilling.

5. Ovenstående regler gælder for alle

farmens skindtyper.


§ 1.

Enhver pelsdyravler eller ejer af mink el-

ler ræve i pension, der er medlem af en

landsdelsforening, har ret til at udstille

egne skind som nedenfor anført.

Skind fra farme, som er under offentligt

tilsyn for en smitsom sygdom, kan ikke

udstilles.

Skindene udstilles for ejerens egen ri-

siko, og arrangørerne påtager sig intet

ansvar for disse.

§ 2.

Udstillinger af minkskind kan afholdes

som:

a. Lokaludstillinger inden for de enkelte

landsdelsforeningers område. Udstil-

lingen skal være godkendt af landsdels-

foreningen. Intet medlem kan deltage

i mere end en lokaludstilling om året.

Landsdelsforeningernes bestyrelse kan

dog dispensere herfra.

b. Landsdelsudstillinger. Såfremt der i en

landsdelsforening er afholdt lokaludstil-

linger som under a anført, kan adgangen

til at deltage i landsdelsudstillingen be-

grænses.

c. Kopenhagen Fur Skindudstilling afhol-

des og arrangeres af Kopenhagen Fur.

Udstilleren kan på Kopenhagen Fur

Skindudstilling kun deltage med ét bundt

i hver farvetype. Skindene i de enkelte

bundter behøver ikke at være de samme

som var med til lokal/landsdelsudstil-

lingerne.

d. Farmræve kan udstilles på såvel lokal-

og landsdelsdstillinger samt Kopenha-

gen Fur Skindudstilling. På Kopenhagen

Fur Skindud-stilling kan hver avler mak-

simalt udstille 1 bundt blåræve, 1 bundt

shadow/hvide ræve, 1 bundt sølvræve

og 1 bundt af hver mutati-onstype og

artskrydsninger. Landsdelsforeningerne

afgør selv, om de vil tillade udstilling af

enkeltskind på lokal- og landsdelsudstil-

linger.

§ 3.

Retningslinierne for tilmelding og ind-

sendelse af skind til en udstilling samt

indmeldelsesgebyr fastlægges af arran-

gørerne og medde-les medlemmerne i

god tid før udstillingerne afholdes.

Skind, der indsendes til en lokal- eller

landsdelsudstilling, skal være påsat ta-

lon.

Udstillingsskind til Kopenhagen Fur

Skindudstilling skal indsendes på speciel

indleveringsseddel, og der skal på kas-

serne påsættes selvklæbende mærkater

påtrykt ”Udstillingsskind”.

§ 4.

Skindene skal være tanet efter gældende

regler samt være tørre, rene og fri for

støv og savsmuld.

Skind, der ikke overholder de vedtagne

mål, diskvalificeres, og placeres sidst i

typen.

§ 5.

Minkskind og ilderskind kan på lokalud-

stillinger udstilles enkeltvis eller i bund-

ter på 3 eller 5 skind, på landsdelsudstil-

linger i bundter på 3 eller 5 skind.

På Kopenhagen Fur Skindudstilling skal

alle rævetyper udstilles i 3 stk. bundter,

og alle minktyper og ildere skal udstilles

i 5 stk. bundter.

Ved lokal- eller landsdelsudstillinger af-

gør landsdelsforeningens bestyrelse el-

ler udstillingsudvalg, hvor mange bund-

ter den enkelte avler må udstille inden

for hver type. Angående Kopenhagen

Fur Skindudstilling, se § 2, punkt c.

§ 6.

Skindene tildeles point efter kvalitet,

størrelse, farve, renhedsgrad og eventu-

elt markering.

Bedømmelsen foretages af dommere.

Pointgivningsreglerne skal være ens ved

alle udstillinger.

Ændringer besluttes af surprime skind-

udvalget.

Udvalget består af 2 personer fra hver

landsdel og 2 personer fra Kopenhagen

Fur.

§ 7.

Dommerne ved lokal- og landsdelsudstil-

lingerne vælges af den enkelte lands-

delsforening.

Til Kopenhagen Fur Skindudstilling væl-

ges dommerne af landsdelsforeningerne

og Kopenhagen Fur. Dommerne skal

være valgt så tidligt, at de kan deltage i

et dommerkursus, inden udstillingssæ-

sonens begyndelse.

Kurset arrangeres og afholdes af Kopen-

hagen Fur.

På Kopenhagen Fur Skindudstilling må

de valgte dommere ikke udstille i den

type, hvori de selv bedømmer.

§ 8.

De enkelte bundter tildeles point, og

der kan efter dommernes skøn uddeles

ærespræmier til de bundter, der måtte

findes værdige dertil.

§ 9.

Arrangørerne har ret til at udstille de

præmierede skind for publikum efter

bedømmelsen. Skindene må ikke fjernes

fra udstillingen før det af arrangørerne

fastsatte tidspunkt.

§ 10.

Der må ikke medbringes skind til udstil-

lingen ud over de skind, der deltager i

bedømmelsen.

§ 11.

Resultatet fra Kopenhagen Fur Skindud-

stilling offentliggøres i Dansk Pelsdyravl.

REGlER FOR sKInDUDsTIllInGER FORTsaT


BEDøMMElsEREGlER FOR MInK

Udstillingsbundterne skal være ensar-

tede med hensyn til type og kan diskvali-

ficeres, hvis dette ikke er tilfældet (f.eks.

Pearl Beige og Tripple Pearl i samme

bundt).

1. TyPEEnsaRTETHED

Udstillingsbundterne skal være ensar-

tede med hensyn til farve. Bundter med

flere end tre sammenhængende farver

skal tildeles minuspoint.

2. FaRvEEnsaRTETHED

3. POInT FOR sTøRRElsE

str. 50 over 101 CM 15 point





4. POInT FOR KvalITET

purple 21-25 point

platinuM 14-20 point

burgundy 18-13 point

5. POInT FOR FaRvE OG REnHED I BlacK

FaRvE REnHEDsGRaD

1 2 3

blaCk 18

2X dark 17 16 15

X dark 13 12 11

På alle udstillinger vil det være muligt

at udstille i alle 4 grupper. Udstilleren

skal hjemmefra afgøre, i hvilken gruppe

bundterne skal udstilles, og dette skal

klart fremgå ved indlevering af bund-

terne.

6. POInT FOR FaRvE OG REnHED IMaHOGany Blå/RøD saMTBROwn/GlOw Blå/RøD

Blå MaHOGany

FaRvE REnHEDsGRaD

1 2 3

3Xdark 13 12 9

2Xdark 18 17 13

Xdark 18 17 13

dark 18 17 13

MediuM 18 17 13

pale 13 12 9

RøD MaHOGany

FaRvE REnHEDsGRaD

1 2 3

3Xdark 9 12 13

2Xdark 13 17 18

Xdark 13 17 18

dark 13 17 18

MediuM 13 17 18

pale 9 12 13

Blå BROwn

FaRvE REnHEDsGRaD

1 2 3 4

3Xdark 13 12 9 9

2Xdark 18 17 13 9

Xdark 18 17 13 9

dark 18 17 13 9

MediuM 18 17 13 9

pale 18 17 13 9

Xpale 18 17 13 9

2Xpale 18 17 13 9

3Xpale 13 12 9 9

RøD GlOw

FaRvE REnHEDsGRaD

1 2 3 4

3Xdark 9 9 12 13

2Xdark 9 13 17 18

Xdark 9 13 17 18

dark 9 13 17 18

MediuM 9 13 17 18

pale 9 13 17 18

Xpale 9 13 17 18

2Xpale 9 13 17 18

3Xpale 9 9 12 13

7. POInT FOR FaRvE OG REnHED I PEaRl

FaRvE REnHEDsGRaD

1 2 3

dark 15 14 10

MediuM 16 15 11

pale 18 17 13

Xpale 18 17 13

2Xpale 18 17 13

3Xpale 18 17 13

4Xpale 15 14 10

8. POInT FOR FaRvE OG REnHED I GOlDEn PEaRl

FaRvE REnHEDsGRaD

1 2 3

dark 10 12 15

MediuM 13 17 18

pale 13 17 18

Xpale 13 17 18

9. POInT FOR REnHED I wHITE

FaRvE REnHEDsGRaD

1 2 3

hvid 18 17 13

10. POInT FOR FaRvE OG REnHED I PalOMInO

FaRvE REnHEDsGRaD

1 2 3

3Xdark 15 14 12

2Xdark 18 17 15

Xdark 18 17 15

dark 18 17 15

MediuM 18 17 15

pale 18 17 15

Xpale 18 17 15

2Xpale 18 17 15

3Xpale 15 14 12

11. POInT FOR FaRvE OG REnHED I saPPHIRE OG sIlvERBlUE

FaRvE REnHEDsGRaD

1 2 3

2Xdark 15 14 10

Xdark 18 17 13

dark 18 17 13

MediuM 18 17 13

pale 18 17 13

Xpale 18 17 13

2Xpale 15 14 10


kopenhagen fur

skindudstilling 2013

•KopenhagenFurSkindudstilling

2013 vil foregå i Herning den 21.,

22.og 23. marts.

•Sidsteindleveringsfristforbåde

store og små udstillingsbundter på

indleveringscentralerne er onsdag

den 14. februar 2013.

•SkindeneskalværepåKopenhagen

Fur i Glostrup senest den 15. februar

kl. 08.00.

•Tidogstedforlandsdels-oglokal-

udstillinger vil kunne ses i kalenderen

på avlersiden på kopenhagenfur.com,

efterhånden som datoerne bliver

fastlagt.

•Derkaniårudstilles50stk.-(gruppe

1) og 25 stk.- (gruppe 2) storbundter i

Hanner og Tæver i alle typer.

•Derkanikkeudstillessammetype

skind i gruppe 1 og 2.

BEDøMMElsEREGlER FOR MInK FORTsaT12. POInT FOR FaRvE OG REnHED I vIOlET

FaRvE REnHEDsGRaD

1 2 3

Xdark 13 12 9

dark 18 17 13

MediuM 18 17 13

pale 18 17 13

Xpale 18 17 13

2Xpale 15 14 10

13. POInT FOR FaRvE OG REnHED I PasTEl

FaRvE REnHEDsGRaD

1 2 3

2Xdark 18 17 15

Xdark 18 17 15

dark 18 17 15

MediuM 18 17 15

pale 15 14 12

14. POInT FOR FaRvE OG REnHED I BlUE IRIs

FaRvE REnHEDsGRaD

1 2 3

3Xdark 13 12 9

2Xdark 18 17 13

Xdark 18 17 13

dark 18 17 13

MediuM 18 17 13

pale 13 12 9

15. POInT FOR FaRvE OG REnHED IcROss, JaGUaR OG sTaRDUsT

FaRvE REnHEDsGRaD

1 2 3

god farve 8 7 5

for Mørke/lyse 4 3 1

POInT FOR MaRKERInG I cROss

god Markering 10-9

enkelte flÆk

brudt Markering 7-5-3

uønsket type 1

POInT FOR MaRKERInG I JaGUaR

flot afgrÆnsede

og ensfarvede pletter 10-9

udflydende pletter/

pletter Med hvide stikkelshår 7-5-3

uønsket type 1

POInT FOR MaRKERInG I sTaRDUsT

god Markering 10-9

Markerede hofter eller

ujÆvn pigMentering 7-5-3

uønsket typer 1

Der gives fra 9-18 point, idet der tages

hensyn til farve, renhedsgrad og evt.

markering.

Der henstilles til udstillere af sjældne

mutationstyper, at bundtet er mærket

med typebetegnelse ved indlevering.

17. POInT FOR FaRvE, REnHEDsGRaD M.M. I øvRIGE TyPER

Undersorter og skindfejl tildeles fra 1-4

minuspoint

Får et skind 4 minuspoint, regnes det

som undersort og diskvalificeres.

Skind, der ifølge fastlagte mål er for

smalle, diskvalificeres.

Skind, der viser tydelige spor af kemisk

behandling, diskvalificeres.

Metallic tildeles fra 1-4 minuspoint

Flæk tildeles fra 1-4 minuspoint

Hvide aftegninger mellem ørerne og

penis, der ikke kan dækkes af svovlet på

en almindelig tændstik, straffes med 1-2

minuspoint.

Urindryp tildeles fra 1- 4 minuspoint

De første 5 cm neden for penis må ikke

være opskåret. Skind med mere end 2

cm mellemrum mellem bagben skal til-

deles fra 1-4 minuspoint.

Skind med lange afvigende dækhår skal

tildeles fra 1-4 minuspoint.

Hvide skind med regal aftegning straffes

med 1-2 minuspoint.

Skind, der ikke er pelset efter gældende

regler tildeles fra 1-4 minuspoint.

18. MInUsPOInT FOR FEJl

Pelsgnav, klatter m.m, som ikke kan

dækkes af svovlet på en almindelig

tændstik (der må kun være en fejl på

skindet), straffes med 1-4 minuspoint.

Store fejl diskvalificeres.

Klipsehuller må maksimalt være 4 mm

lange og 2 mm brede og skal sidde på

de nederste 1,5 cm af skindet, Ellers skal

der tildeles minuspoint.

Flapper: Under pelsningen, kan der i

forbindelse med opskæring opstå nogle

"flapper" ved halepartiet. Disse flapper

må efterfølgende tilrettes, således at

skindet fremstår med lige kanter. Det er

dog en betingelse, at underuld og/eller

dækhår ikke tager skade. Skulle det ske,

skal skindet tildeles fra 1-4 minuspoint.

Bundter, der har fået 2 eller flere mi-

nuspoint, kan ikke opnå ærespræmie.

Skindene må ikke være mærket og må

kun udstilles en sæson. Gamle skind dis-

kvalificeres.


BEDøMMElsEREGlER FOR RÆvE1. POInT FOR sTøRRElsE






Størrelse 0 kan ikke udstilles i typerne:

Blå, Shadow, Hvide, Blue Frost og Sølv-

ræve.

1a. RÆvE

Der kan tildeles fra 1-22 point for kvalitet.

Alle skind skal tildeles point for fylde ef-

ter skalaen 0-2-4-6-8.

Skind med normal fylde skal tildeles 2

point for fylde. Flade skind skal tildeles 0

point for fylde.

Skind, der kun opnår 2 point for fylde,

kan maksimalt tildeles 18 point i kvalitet.

Flade skind kan maksimalt tildeles 15

point i kvalitet.

2. POInT FOR KvalITET I BlåRÆvETyPER

Der kan tildeles fra 1-22 point for kvalitet.

Alle skind tildeles fra 0 til 5 point for

fylde. Skind, der har normal fylde, tilde-

les 2 point.





3. POInT FOR KvalITET I sølvRÆvE OG MUTaTIOnsRÆvE

Der tildeles point for renhedsgrad efter

skalaen 2-4-6-8.

Alle skind skal tildeles 0-5 point for ty-

pepræg, dog undtaget shadow og hvide

ræve.

Skind, der tildeles 2 point for typepræg,

betragtes som ”normale”.

5. POInT FOR REnHEDsGRaD I allE RÆvETyPER

Uldet rygparti 1-3 minuspoint.

Klatter, gnav og beskadiget 1-4 mi-

nuspoint.

Der kan gives fra 1-3 minuspoint for svag

kvalitet på bugen.

Skind, der er pelset forkert, fra 1-4 mi-

nuspoint.

Bundter med mere end 3 sammenhæn-

gende hovedfarver tildeles 1 minuspoint.

Får et skind mere end 4 minuspoint, er

det en undersort, og bundtet udgår af

konkurrencen.

I sølvræve skal der gives 2 minuspoint

for mørk aftegning på bug/sider, såfremt

det kan ses fra rygsiden.



5. MInUsPOInT FOR sKInDFEJl

InTERnaTIOnal sKInDUDsTIllInG OG sTORE BUnDTER MInK OG RÆv

1. Enhver aktiv pelsdyravler kan deltage i

udstillingen.

2. Alle farmede mink- og rævetyper kan

udstilles.

3. Hver avler kan udstille 1 bundt i hver

type mink og farmræve.

4. Skindene skal være rå og have hår-

siden udad. Desuden må skindene ikke

være behandlet med kemiske præpara-

ter.

5. Bundterne bedømmes som hele salgs-

bundter, og der gives ikke point til det

enkelte skind.

6. I bedømmelsen af bundterne indgår:

størrelse, kvalitet, typepræg, farve/ren-

hed og ensartethed.

7. Mindstestørrelsen er for:

Mink hanskind str. 0 over 77 cm.

Mink tæveskind str. 3 over 59 cm.

Farmræve str. 0 over 97 cm. Dog ikke i

typerne: Blå - Shadow - Hvide - Sølv og

Blue Frost. Her er mindste størrelse 00

over 106 cm.

8. Alle skind måles fra næsespidsen til

det korteste sted på rygsiden.

9. Skindene skal være pelset efter gæl-

dende regler.

10. Hvert bundt må kun indeholde skind

fra én avler/farm.

REGlER I FORBInDElsE MED

KOPEnHaGEn FURs vanDREPOKal

•Alleavlere,somudstillermindst3

minkbundter à 5 skind, deltager i konkur-

rencen.

•Fordeavlere,somudstillermereend

5 bundter, er reglerne således, at det kun

er de 5 bedste bundter som tæller med i

konkurrencen.

•Vedpointlighedfindesvinderenefter

følgende retningslinjer:

1. Laveste gennemsnit af minuspoint.

2. Største størrelsesgennemsnit.

3. Flest udstillede skind i konkurrencen.

4. Bedste gennemsnitsplacering.


REGlER FOR sTORE BUnDTER

Alle bundter bedømmes som hele salgs-

bundter.

Dommere fra Kopenhagen Fur vil fore-

tage bedømmelsen.

Der udstilles i følgende grupper:

Gruppe 1 - International udstilling

Bundtstørrelsen for farmræve er 8 stk.

I alle typer mink er bundtstørrelsen 50

stk.

På de bundter, dommerne har godkendt

til salg som ”avlerbundter”, er der skre-

vet ”avlerlot”.

Hvis ejeren ønsker bundtet solgt som

avlerlot, skal Michael Egevang fra Kvali-

tetsafdelingen have besked senest den

10. april. 2013 på tlf. 4326 1320 - ellers vil

skindene blive samsorteret.

Den enkelte avler kan ikke udstille

samme type skind i gruppe 1 og 2.

Gruppe 2 - Store bundter

Der kan udstilles 25 stk. bundter i alle

typer mink.

Skindene fra disse bundter samsorteres.

Skindene skal være trukket på snor

bundtvis, og alle skind skal have påsat

talon samt identifikationsmærke.

Bedømmelse store bundter De udstillede bundter bliver bedømt som

salgsbundter, hvor størrelse, kvalitet,

ensartethed, farve/renhed og typepræg

indgår som en helhed med følgende

maksimumpoint. Pointene uddeles i alle

kategorier i intervaller af 5 - eksempelvis

125, 120, 115 osv.

Point for størrelse: Udregnes som procent af det maksimalt

opnåelige. Det vil sige, hvis alle skind var

i største størrelse (str. 40 for minkhanner,

str. 50 for ræve og str. 1 for minktæver),

vil bundtet opnå 125 point.

Typepræg: Hvis bundtet er meget ensartet i kvalitet

(silket/grov, lang/kort, fyldig/flad), opnår

det 75 point, jo mere mikset og blandet

type desto færre point.

Farve/renhed: Her er det vigtigt, at bundtet repræsen-

terer typen helt rigtigt. Der kan tildeles

op til 75 point.

Ensartethed: Hvis bundtet er meget ensartet i farve/

renhed, kan det opnå 75 point, jo mere

uens desto færre point.

Fejl: Bundter med fejl fratrækkes point efter

skalaen 2-4-6-8 osv.

Der tildeles ærespræmier til det/de bed-

ste bundter i de typer, der repræsenterer

typen på bedste måde og er af høj stan-

dard.

Bundter med mere end 6 minuspoint kan

hverken opnå ærespræmie eller udbydes

som selvstændige salgsbundter.

MaKsIMUMPOInT FOR:

størrelse 125 point

kvalitet 125 point

typeprÆg 75 point

farve/renhed 75 point

ensartethed 75 point

KvalITET:

platinuM 125 point - 100 point

burgundy 95 point og Mindre

typeprÆg 75 point

POInTsKala

størr. 50 40 30 00 0 1 2 3

rÆve 10 9 8 6 5

Mink h 10 9 8 6

Mink t 10 9 8 6

BEDøMMElsEsREGlER FOR IlDERE


str. 0 11 point

str. 1 10 point

str. 2 9 point


seleCted 11-16 point

kvalitet i 5-10 point

kvalitet ii 1- 4 point

3. POInT FOR REnHED

renhed 1 13-16 point

renhed 2 9-12 point

renhed 3 5- 8 point

renhed 4 1- 4 point

4. MInUsPOInT FOR sKInDFEJl

klat, pelsgnav og lignende 1-4 point

dårlig bug 1-3 point

Der kan yderligere tildeles 1-4 point for

silkethed.

Får et skind 4 minuspoint, regnes det

som undersort, og bundtet udgår af kon-

kurrencen.




Øvrige typer farmede skind vil blive be-

dømt efter skøn, således at de til enhver

tid bedst betalte typer placeres bedst.

Der henstilles til udstillere af sjældne

mutationstyper, at bundtet er mærket

med typebetegnelse ved indlevering.

BEDøMMElsE aF øvRIGE TyPER FaRMEDE sKInD

BEDøMMElsEsREGlER FOR cHIncHIllaIndleveringsfrister til landsdelsudstillin-

gerne er den 4. januar 2013.

Indleveringsfristen til Kopenhagen Fur

Skindudstilling er den 4. januar 2013.

SMÅ BUNDTER

Både til landsdelsudstillingerne og Ko-

penhagen Fur Skindudstilling må hver

avler indsende 3 rå skind. Såfremt der

sker skade på en-kelte af skindene i garv-

ningen, vil disse skind blive behandlet

individuelt alt efter skadens omfang.

Bemærk at eventuelle skind i farven

PALE diskvalificeres.

Udstillingsbundterne ønskes ensartede

med hensyn til farve. Bundter med mere

end tre sammenhængende hovedfarver

tildeles minuspoint.

1. FaRvEEnsaRTETHED



str. 30 over 38 CM 18-19 point




Bemærk at str. 2 diskvalificeres.


purple 19-20 point

platinuM 16-18 point

ringere kvaliteter 8-14 point

Skind af Purple og Platinum kvalitet med

silket overflade tildeles 1 point.

Skind af Purple og Platinum kvalitet med

markant hvid bug tildeles 1 point.

4. POInT FOR FaRvE

XXXdark 19-20 point

XXdark 17-18 point

Xdark 15-16 point

dark 12-13 point

MediuM 8 point

5. POInT FOR REnHEDsGRaD

renhedsgrad 1 19-20 point




Undersorter og skindfejl tildeles fra 1-4

minuspoint.

Til ærespræmie kan ikke henregnes

bundter, som samlet har fået minus 2

point eller mere.

Point for type, farve, renhedsgrad m.m.

i Violet, Blue Diamond, Brown Chinchilla

og andre mutationer:

Der gives fra 1-20 point, idet der tages

hensyn til farve, renhedsgrad, type og

evt. pigmentering.

Bemærk: I Violet Chinchilla vægter lyse-

ste farve højest.

STORE BUNDTER

Alle bundter bedømmes som hele salgs-

bundter. Dommere fra Kopenhagen Fur

vil foretage bedømmelsen.

INTERNATIONAL UDSTILLING

I typen Standard Chinchilla er bundt-

størrelsen 25 skind. I alle andre typer

Chinchilla inkl. Black Velvet er bundtstør-

relsen 15 skind.

Ovenstående bundter kan efter ejerens

ønske udbydes på Kopenhagen Furs

auktioner, såfremt de overholder kriteri-

erne for salgs-bundter.

Dommerne fra Kopenhagen Fur vurde-

rer, om et bundt er godt og ensartet nok

til at blive et avlerlot.

- Skindene skal være A-kvalitet.

- I størrelse skal skindene være mindst

6. MInUsPOInT FOR FEJl:

str. 1 eller over.

- Bundtet må maksimalt have 6 fejl.

BEDøMMELSE STORE BUNDTER

De udstillede bundter er bedømt som

salgsbundter, hvor størrelse, kvalitet,

ensartethed, farve, renhed og typepræg

indgår som en helhed med følgende

maksimumpoint:

størrelse 125 point

kvalitet 125 point

farve/renhed 125 point

typeprÆg 75 point

ensartethed 75 point

KvalITET:

purple 125 point

platinuM 120, 115 og 110 point (og Mindre)

FARvE/RENhED: Hvis bundtet repræsenterer typen helt

rigtigt, kan der opnås 125 point efter føl-

gende skala: 125, 120, 115, 110, 105, 100,

95, 90, 85, ………… 15.

POINT FOR STøRRELSE: Udregnes som procent af det maksimalt

opnåelige. Det vil sige, hvis alle skind var

i største størrelse (str. 40), vil bundtet

opnå 125 point.

POInTsKala

størrelse 40 30 00 0 1

ChinChilla 10 9 8 6 5

TyPEPRæG: Hvis bundtet er ensartet i kvalitet (silket,

fyldig/flad), opnår det 75 point, jo mere

mikset og blandet type desto færre point

efter følgende skala: 75, 70, 65, 60, 55,

50, 45, …………….. 15.


ENSARTEThED: Hvis bundtet er ensartet i farve/renhed,

kan det opnå 75 point, jo mere uens

desto færre point efter følgende skala:

75, 70, 65, 60, 55, 50, 45 ………………..

15.

FEjL: Skind med fejl fratrækkes point efter

skalaen 2-4-6 osv.

Der tildeles ærespræmier til de bedste

bundter i alle typer, såfremt de repræ-

senterer typen på bedste måde og er af

høj standard.

Obs. I tilfælde af pointlighed vægtes

faktorerne i denne rækkefølge: Kvalitet –

Renhed – Farve – Størrelse.

BEDøMMElsEsREGlER FOR casTOR REX

For at opnå en ensartet sortering ind-

sendes skind til landsdelsudstillingerne

samt Kopenhagen Fur Skindudstilling til

Kopenhagen Fur for bedømmelse.

Der udstilles bundter à 3 skind, som er

bedømt efter følgende regler.

sTøRRElsE:





FaRvE:

XXXdark 20 point

XXdark 19-18 point

Xdark 17-16 point

dark 15-14 point

MediuM 13- 1 point

KvalITET:

sel 22-18 point

i 17-14 point

ii 13- 1 point

REnHED:

grad 1 13-10 point

grad 2 14 point

grad 3 16-15 point

grad 4 17 point

MInUsPOInT:

haresølv Minus 1-4 point

dårlig bug Minus 1-4 point

undersorter Minus 1-4 point

Misfarvede Minus 1-4 point

uensartet bundt Minus 1-4 point

kontrast plus 0-3 point.

Normal er plus 1 point

cHIncHIlla, BlacK OG BlUE REX KanInER

FaRvE:

XXdark 20-19 point

Xdark 18-17 point

dark 16-15 point

MediuM 14- 1 point

REnHED:

grad 1 20-18 point

grad 2 17-15 point

grad 3 14-12 point

grad 4 11- 1 point

Størrelse og kvalitet samme point som

Castor Rex samt minuspoint.

Indleveringsfrister til landsdelsudstillin-

gerne følger senere.

Indleveringsfristen til Kopenhagen Fur

Skindudstilling følger mink og ræv.

PRIs PR. UDsTIllInGsBUnDT TIl KOPEnHaGEn FUR sKInDUDsTIllInG:

MInK

5-skindsbundt 125 kr



RÆv



cHIncHIlla




KanIn



navnEnyTOmtale af fødselsdage, jubilæer etc. modtages til optagelse i Dansk Pelsdyravl. Send omtalen til [email protected] og medsend gerne billede.

Steen Guldborg kan den 25. november

fejre sit 25 års jubilæum. Kopenhagen

Fur har haft stor glæde af Steen i pro-

duktionsafdelingen i alle 25 år.

I 1987 startede Steen i Pastelafdelin-

gen, som nu er blevet til Mutationsaf-

delingen, gruppe 6, hvor han stadig

har sin daglige gang.

Steen har sin ekspertise indenfor

sortering af Crosstyper, hvor han har

været med til at sætte sit præg på den

måde, de i dag sorteres. Derudover

bliver Steens sorteringskvaliteter brugt

på at lære nye sorteringselever op.

Steen er en dygtig, loyal og vellidt kol-

lega.

Kopenhagen Furs ledelse takker Steen

Guldborg for sit store engagement og

ønsker tillykke med jubilæet.

Kenneth Jensen

sTEEn GUlDBORG 25 åRs JUBIlÆUM

Hans bliver ikke kaldt andet end Bine

Hans, og han præsenterer sig også

selv sådan, når han ringer til folk.

Bine Hans startede med minkavl i

1950’erne, og med over 50 års erfaring

– det må nærme sig 60 år – har Bine

Hans en viden om mink, som de fær-

reste kan matche. I mange år blev den

viden brugt, når han var dommer ved

skindudstillinger.

Dommer er langtfra den eneste til-

lidspost, som han er blevet betroet

gennem årene. Blandt andet var Bine

Hans i mange år vurderingsmand. Her

var han efter eget udsagn formand for

natholdet, der tog temperaturen på

Københavns natteliv. Målingerne der-

fra var bestemt ikke kedelige.

Bine Hans lærte i øvrigt at sortere

mink forfra i stedet for bagfra, da han

som ung måtte tage til takke med at

stå i den modsatte ende, når de ældre

avlere sorterede. Den fremgangsmåde

har han holdt fast i.

Engagementet i Dansk Pelsdyrav-

lerforening ses tydeligt ved, at Bine

Hans aldrig går af vejen for at gøre sin

deltagelse ved møder både synlig og

hørbar.

Selv til generalforsamlinger er han

mand for at gå på talerstolen og levere

sine synspunkter med vanlig lune og

anekdoter, der maler levende billeder

på nethinden hos alle.

Det engagement er solidt forankret i

en lidenskab for minkavl og lysten til

at ville hjælpe andre. Bine Hans har

eksempelvis altid taget sig tid til at

hjælpe mindre erfarne avlere med liv-

dyrsortering. Rådene er altid kommet

i en lind strøm, også hvis man ikke har

nået at spørge efter dem først.

Selvom han også tager sig tid til andre

interesser som jagt og fiskeri, har han

ingen planer om at lukke farmen ved

Filskov ned foreløbig, for som han selv

siger: Jeg har jo ikke slidt mig selv op.

Kære Bine Hans, tillykke med de 80

år den 9. oktober. Vi er mange, som

med glæde tænker tilbage på utallige

fornøjelige timer. Vi håber på flere i

fremtiden og ønsker dig fortsat mange

gode år.

Villy Styrbæk

Hans n. anDERsEn 80 åR

Per Danielsen kan den 25. november

2012 fejre sit 25 års jubilæum på Ko-

penhagen Fur.

Per startede som sorterelev hos Alf

Sommer Larsen i det, man dengang

kaldte Scanbrown males. Per fortsatte

med at være der, indtil de grupper, vi har

i dag, blev oprettet.

Før Kopenhagen Fur etablerede

maskiner til farvesortering, sorterede

Per ofte farve og renhedsgrad.

Til daglig har Per sit virke i gruppe 9,

hvor han både er en dygtig og alsidig

sorterer og en vellidt kollega.

Kopenhagen Furs ledelse takker Per

for sin gode og loyale arbejdsindsats

og ønsker tillykke med jubilæet.

Michael Jensen

PER DanIElsEn 25 åRs JUBIlÆUM


InvITaTIOn TIl åBEnT HUs

i anledning af, at det er 50 år siden, jeg startede som minkavler, vil det glæde mig at se familie, venner og bekendte samt forretningsforbindelser til

åbent Hus på Gjøl Kro, lørdag den 1. december 2012 kl. 13.00.

venlig hilsen

svenn gregersen, nørredigevej 140, åbybro

Når Svenn Gregersen den 1. december

inviterer til åbent hus på Gjøl Kro, kan

han se tilbage på 50 år som en meget

engageret deltager i dansk pelsdyravls

udvikling.

Svenn begyndte sammen med en sol-

daterkammerat minkfarmen SAMCO

i 1962. Arne Houbak og Svenn havde

det første år 40 avlstæver på farmen,

som på det tidspunkt lå bag faderens

gård på Nørredigevej på Gjøl. Farmen

blev løbende udbygget og blev i 1968

flyttet ned i kæret, hvor Svenn og hans

kone Jytte, som han havde importeret

fra Sjælland, havde bygget nyt hus.

Houbak udtrådte af selskabet i 1980.

Som noget nyt startede Svenn også

op med ræve, som han dog stoppede

med igen i begyndelsen af 1990. Sid-

ste skud på stammen er Rex kaniner,

som Svenn startede med i 1992. Her

han i dag en af landets bedste besæt-

ninger med et stort salg af avlsdyr til

både indland og udland.

Minkfarmen er i dag et mønsterbrug

på godt 2600 tæver og bliver passet af

Jytte og Svenn samt Mogens, som har

været ansat i 30 år. Erling, som star-

tede i 72, er gået på pension, men kom-

mer stadig som freelance i sæsonerne.

Jytte er indenrigsminister og styrer

økonomi, regnskab, avlskort osv.

Samtidig med, at Svenn har drevet og

udviklet farmen derhjemme, har han

også været en af branchens absolutte

foregangsmænd på det faglige niveau.

Han har beklædt adskillige bestyrel-

sesposter igennem årene. Svenn blev

valgt ind i Skovsgårds Fodercentral i

1976 og blev allerede i 1978 formand.

Efter fusionen mellem Fodercentralen

Limfjorden og Skovsgård Fodercentral,

fortsatte Svenn som formand indtil for

fem år siden.

Allerede i 1978 blev Svenn valgt ind i

Foderproducenternes Fællesråd, det

senere Dansk Pelsdyr Foder. Svend var

også med til at starte Forsøgsfarm Nord

i 1980’erne og var i mange år medlem af

bestyrelsen for Forskning og forsøg.

I vurderingsudvalget startede Svenn i

rævene i 1980 og fortsatte i minkene

indtil for seks år siden. Han er dog

stadig et yderst aktivt medlem i vurde-

ringsudvalgets veteran(nat)klub, som

holder et vågent øje med branchen

under auktionerne.

Svenn har altid været et konkurrence-

menneske. Han har i mange år været

traventusiast og har haft adskillige

gode heste i løb. Jytte og Svenn be-

søger jævnligt de forskellige baner i

Danmark.

Det er dog ikke kun travhestene, der

trækker. Han har i mange år også lagt

i spidsen med Rex kaniner og brune

italienerhøns. Tavlen og montren i

pelsrummet bugner af ærespræmier

og rosetter fra alle udstillingerne.

Svenn har et brændende engagement

for alt omkring sig, som kun få er

forundt. Han taler gerne og længe i

telefon om, hvad der rører sig. En af

hans hjertesager er sammenholdet

i pelsbranchen. De unge skal se at

komme ud af starthullerne og deltage

aktivt i det faglige, man må alle yde sit.

Branchens charme er det frie liv. Vi har

prøvet både opture og store nedture,

men det har været det hele værd. Så-

dan lyder Svenns holdning.

Svenn har heller ikke holdt sig tilbage

for at tage en tur med kommunen,

når han synes, at de har været lidt for

smarte. Man kan jo godt lige fortælle,

hvilken betydning pelsbranchen har

for kommunens økonomi. Det kan få

de fleste sager til at glide, når man får

det serveret med Svenns glimt i øjet.

Ind imellem er der også nogle lands-

politikere, der lige får besked på, hvad

der er op og ned, men altid på et vel-

funderet fagligt grundlag.

Kære Svenn, for os, der kender dig fra

det daglige, så er det en fornøjelse og

forbilledligt at se en person, der ligger

tæt på et meget skarpt hjørne, have et

engagement og en indsigt, der stikker

mange, meget yngre med mange (trav)

hestelængder.

Tillykke med jubilæet og god vind

fremover.

Jørgen Westergaard

svEnn GREGERsEn 50 åRs JUBIlÆUM sOM PElsDyRavlER

50 års jubilæum


Den 25. november kan Kim Nielsen

fejre sit 25 års jubilæum hos Kopenha-

gen Fur.

Kim har i alle årene været i produk-

tionsafdelingen. Først i Scanbrown-

afdelingen, og sidenhen er det sor-

teringsgruppe 7, som er blevet Kims

base.

Kim er meget vellidt af alle, og skal vi

bruge et godt råd om golf, ved vi altid,

hvor vi kan få et.

Kopenhagen Furs ledelse takker Kim

for sit store engagement og ønsker til-

lykke med jubilæet.

Bente Krusegaard

KIM nIElsEn 25 åRs JUBIlÆUM

Carsten Dilling har jubilæum den 25.

November. Produktionen har haft me-

get stor glæde af Carsten i alle årene.

I 1987 startede Dilling som sorterings-

elev i Scanbrown male-afdelingen,

hvor han var i ti år. Da man for 15 år

siden startede en elevafdeling, blev

Carsten hvervet som instruktør.

Han stod i spidsen for at lære vores

nye medarbejder op i af farvesortering

og afskibning.

I 2002 flyttede Carsten til mutations-

afdelingen, hvor han hurtig blev dus

med mutationstyperne.

Efter fem år i afdelingen blev han

leder assistent, som i dag er hans

daglige virke.

Carsten Dilling har en stor kvalitetsbe-

vidsthed og en god evne til at dele ud

af sin viden. Det har vores avler også

stor glæde af, når han rejser ud i lan-

det for at livdyrsortere.

Carsten Dilling er en dygtig, loyal og

vellidt kollega.

Kopenhagen Furs ledelse takker Car-

sten for sit store engagement og øn-

sker tillykke med jubilæet.

Kenneth Jensen

caRsTEn DIllInG 25 åRs JUBIlÆUM

STØT BØRNENE I NAMIBIAKopenhagen Furs Velgørenhedsforening driver 29 børne haver, der forbereder mere end 1.400 børn til skolegang i slum kvarteret Katutura i Namibias hovedstad Windhoek. Du kan støtte projektet ved at donere skind og samtidig vinde en rejse med ledsager til det sydvestafrikanske land.

Læs mere på kopenhagenfur.com/namibia


I et indlæg i Dansk Pelsdyravl september

2012 rejser Jørgen Sandø Lund tvivl om

det berettigede i at reducere proteintilde-

lingen til mink af miljøhensyn, selv om det

i øvrigt skulle være foreneligt med dyre-

nes behov for protein. Han giver indtryk af,

at myndighederne skulle have den opfat-

telse, at ufordøjeligt protein i gødningen er

den væsentligste kilde til ammoniak, som

man gerne vil reducere udslippet af.

Efter vores mening tager Jørgen Sandø

Lund fejl, hvis han tror, at det bare er et

spørgsmål om tarmfunktion og tab af

ufordøjeligt protein. Man er nødt til at se

på minkens øvrige fysiologiske funktio-

ner, herunder stofskiftet.

Som næsten udelukkende kødæder får

minken tilført langt mere protein, end

der er behov for til vækst og kropsop-

bygning, herunder pelsdannelse. Det

fordøjelige protein, som heldigvis er

langt det meste, optages som aminosy-

rer, uanset om de har høj biologisk værdi

eller ej, og altså uanset om de kan an-

vendes til kropsopbygning eller ej. Den

del, som ikke bruges til vævsdannelse,

indgår i det almindelige energistofskifte.

Restproduktet fra aminosyrerne er kvæl-

stofdelen, som fjernes som urinstof,

også kaldet urea, via nyrerne. Mink har

normalt et meget højt indhold af urinstof

i deres urin, netop fordi de er kødædere.

Urinstof i kvitteret urin omdannes i

vid udstrækning til ammoniak ved en

bakteriel proces. Den kan i nogen grad

begrænses ved køling og ved syretil-

sætning. Men kan man begrænse urin-

stofproduktionen ved nedsættelse af

proteintildelingen, er der naturligvis min-

dre urinstof i urinen og dermed mindre

ammoniakdannelse.

Forfatterne er pensionerede universi-

tetsforskere og har tidligere bidraget til

forskning af minkens diegivningssyge.

URInEn ER KIlDEn TIl aMMOnIaK, IKKE UFORDøJElIGT PROTEIn

af otto hansen og søren waMberg

lÆsERBREv

aKTUElTaf jesper lauge [email protected]

og søren gerslø[email protected]

avlERsERvIcE


InDlEvERInGsTIDEn nÆRMER sIGI de kommende uger vil indleveringscen-

tralerne levere dine taloner, kasser og

indleveringssedler.

Hvis du ikke har modtaget materialerne

den 5. november, beder vi dig omgå-

ende kontakte din indleveringscentral.

Kontroller dine tilsendte materialer!•Er kontonummeret korrekt?

•Har du fået det antal taloner, du skal

bruge til sæsonen?

•Har du fået de rigtige indleverings-

sedler?

•Har du fået de rigtige klammer?

KvotakortetKvotakortet finder du i dit e-Arkiv, og du

bedes kontrollere, om dine forventede

leveringer stemmer overens med det an-

tal, der er anført på kvotakortet. Avlere,

der har bedt om post, har desuden fået

tilsendt kvotakortet pr. brev.

Bemærk venligst1. At kvotakortet altid kan ændres inden

sæsonstart.

2. At der er op til 8 dages leveringstid på

et nyt kvotakort – så ring i god tid.

Opsamling på farmenI forbindelse med opsamling på farme

skal du sikre dig, at du modtager en kol-

likvittering på stedet. Dette er dit bevis

for, at ansvaret er overdraget til chauffø-

ren. Gem denne kvittering til du modta-

ger den endelige kvittering fra centralen.

Bemærk! hav altid skindene færdig-pakket og klar, når bilen kommer for afhentning. Af sikkerhedshensyn må chaufføren ikke lade bilen ude af syne.

Læs i øvrigt din Sæsonorientering inden

du går i gang.

DEcEMBER 2012OPsaMlInG sIDsTE FRIsT FRIsT nR.

Mandag 19/11 1 Mandag 19/11 brown/glowpearl beige h +

tt

1

fredag 23/11 2 fredag 23/11 brown/glowbrown/glowwhitesilverbluesapphireblaCk Cross

hhhh

+++

t

tttt

kvota 21

onsdag 28/11 3 onsdag 28/11 brown/glowMahognyblaCk Cross

h

ht

kvota 2

Mandag 03/12 4 Mandag 03/12 MahoganyblårÆve

h

KvalITETsIKREDE PElsERIER

Morten Clausen bybæk 1 sandby 4520 svinninge 59 46 36 40 40 82 36 40

brandborg Mink/Martin sinkjÆr krogsgårdvej 2 sdr. nissum 6990 ulfborg 97 49 63 93 21 29 63 93

karin v. kristensen hodsagervej 49 hodsager 7490 aulum 97 47 62 50 40 96 62 50

fiskers pelseri hviddingvej 43 8990 fårup 86 42 48 45 40 94 48 45

dalsgaard pels/anders jensen dalsgaardvej 27 9293 kongerslev 98 31 63 90 40 54 33 19

seCher & vinther i/s/MaX vinther og MiChael seCher nymøllevej 9 9240 nibe 98 66 99 33 20 34 63 08

herMan kristen jensen nibevej 206 øster hornum 9530 støvring 96 86 76 51 24 45 19 86

p.n. Mink/per nielsen hedevangsvej 6 9300 sæby 23 95 30 99

dalsgaard pels nord/anders jensen bjørnbækvej 33 9320 hjallerup 98 31 63 90 40 54 33 19

henning sandager sørensen rindumvej 48 6950 ringkøbing 24 61 92 24

priMdahl Mink i/s/birger priMdahl barslundvej 8 7500 holstebro 97 46 11 42 21 40 21 42

gindeskovgård Mink aps/bo larsen hosevej 1 hodsager 7490 aulum 97 45 44 62 21 91 44 62

pelsCenter vestjylland a.M.b.a Moeskjærvej 2 7620 lemvig 97 88 77 05 23 30 08 25

niels jørgen søgård jensen røjklitvej 25 holmsland 6950 ringkøbing 97 33 73 91 20 23 72 91

løgager MinkfarM/john agerbo løgagervej 42 6973 ørnhøj 97 38 64 40 24 24 14 24

kiM jensen roustvej 124 6818 årre 76 77 55 70 30 25 55 70

ellinge MinkfarM/niels danielsen ferritslevvej 94 5540 ullerslev 21 25 32 71

MulsMark Mink/jens wistoft åbenråvej 22a 6340 kruså 74 67 14 34 20 13 36 99

højgårdens Mink/john lykke jensen søviggårdsvej 37 kærup 6851 janderup 75 25 87 11 40 18 83 90

steven sCherlund strengevej 55 6760 ribe 75 42 31 27 23 43 82 62


KalEnDER 26. OKTOBER TIl 23. nOvEMBER 2012

DaG / DaTO

onsdag 14. noveMberførste udbetalingsdag for skindforskud i sÆsonen 2012/2013. herefter Mandag og onsdag i hver uge. forskudssatser kan findes på www.kopenhagenfur.CoM/avlersiden/økonoMi

onsdag 21. noveMber noveMbernuMMeret af dansk pelsdyravl udkoMMer


FORsIKRInG aF sKInD På PElsERIER OG sKRaBElaUG Mange avlere indgår direkte aftale om

pelsning på anden adresse end egen

farm, det være sig pelseri, skrabelaug

eller hos en nabo. Det er vigtigt i den for-

bindelse, at du gør dig klart, hvorledes

forsikringen dækker døde dyr og skind.

• Avlers/ejersforsikringDækker alle døde dyr/skind på egen

adresse samt på pelseri, skrabelaug etc.

Det er altså altid ejerens egen forsikring,

der skal dække evt. tab, når skindene be-

finder sig på anden adresse. Samme re-

gel gælder for dyr og skind, der befinder

sig på Kopenhagen Fur ”Kvalitetssikrede

pelserier”.

• PelserietsforsikringEjeren af pelseriet vil i sin forsikring ty-

pisk kun have dækning for egne skind,

men ikke på fremmede skind. Det er

derfor meget vigtigt, at du gør dig klart,

om de fremmede skind, der er modtaget

til pelsning, er forsikrede af ejeren eller

ej. Pelseriet bør altid udstede kvittering

for modtagne døde dyr/skind til pelsning

og på denne kvittering tydeligt anføre,

at pelseriet ikke har tegnet forsikring for

dækning af andres døde dyr/skind.

• TyverisikringafpelseriDet er avlers/ejers pligt at sikre sig, at

pelseriet overholder de krav om tyve-

risikring, der stilles i egen forsikring. Er

kravene ikke opfyldt i tilfælde af tyveri,

vil forsikringen sandsynligvis IKKE

dække tabet.

Kvitteringsformular fra Kopenhagen FurAvlerservice har udarbejdet en stan-

dardkvittering, som pelserier kan rekvi-

rere ved henvendelse på tlf. 43 26 12 55

eller på e-mail farmerservice@kopen-

hagenfur.com

• Kontrollerdinforsikringogsikringinden pelsning

For at være sikker på at du ikke løber en

unødig risiko, så kontroller din forsik-

ringspolice samt din sikring af bygnin-

gerne, inden pelsningen starter. Er du i

tvivl, bedes du kontakte dit forsikrings-

selskab.

InDlEvERInG aF sKInDDEc. Jan./FEB. aPRIl JUnI sEPT.

EFTERsyn 9.–11. 30.–2. 15.–19. 12.–17. 1.–6.

salGsDaGE 12.–14. 3.–7. 20.–24. 18.–24. 7.–13.

MInK I alT

blaCk • • • •

Mahogany • • • • •

brown • • • • •

glow • • • • •

pearl beige • • • • *

golden pearl • • *

white • • • • *

sapphire • • • *

silverblue • • • • *

blaCk Cross • • • *

øvrige Cross typer • • *

pastel • *

violet •

blue iris •

jaguar •

paloMino • • *

stardust •

CinnaMon • *

div. Mutationer • *

TOTal MInK (MIO) 1,0–1,6 4,5 – 5,5 4,5 – 5,5 4,5 – 5,5 4,2 – 5,2 21

anDRE TyPER

ChinChilla • • • • •

reX kaniner • •

swakara • •

rÆve • • • •

• = Skindtypen kan indleveres til pågældende auktion* = Skindtypen kan ikke indleveres til pågældende auktion, men udbydes muligvis

breeders og breeders lowgrades udbydes på juni-auktionen.

GasBox:• Hydraulisk med tip.• Frem og Bak.• Ergonomisk

Tilbehør til GasBoxkan tilkøbes.

Transportør:Passer perfektsammen medGasBox'en.Fås som2,4 eller 3 meter

Aflivningsvogne:Co2 og kulilte vognei 1200 og 1500 mm.

Autotæller:

ElBox:Elektrisk medvariabel hastighedfrem og tilbage.Til aflivning med Co2

Mange muligheder

Røgrenser:Rustfri røgrenser med røgrør.Renser filtrere udstødningsgasseninden indblæsning i kasse

Vestvej 18, DK 9600 Aars Tlf.: +45 22 42 30 50www.tmink.dk

Thyrrestrup MinkGVA Gruppen • Drøvten 44 • Gjøl • DK 9440 Aabybro

Tlf. +45 98 27 73 00 • [email protected] • www.gva.dk

• HALLER • MINKBURE • GYLLEANLÆG • VANDINGSANLÆG • AUTOMATISK UDMUGNING

TOTAL LØSNINGER TIL PELSDYRFARME


Alt forefaldende arbejde udføres på farmenBlodprøver, vaccinering, opsætning og nedtagning af haller, opsætning af gyllerender, støbning af gange i haller, udskiftning af ovenlysplader og tag-plader samt alt i rep. og andet arbejde udføres. Tilbud gives gerne. Vi kommer over hele landet.Tlf. 52 40 00 54 / 21 70 96 62

Salg af Granly skrabemaskine monteret ny aftrækker fra bs skrabeautomat ATT.Allan G jensen 24 60 86 70

KøbesSandudlægger. Kalkudlægger til tørkalk.

SælgesGennemløbstromle Ø80. Granly skrabemaskine m. kædetræk. 2 stk. bs hyd.flåbænke, en med afka-ster. Anders Larsen 28593220

Fra nedlagt minkfarm sælges Rustfrie bure og redekasser, spær og lægter. Fodersilo, tane og skrabema-skine, frysehus Tlf. 98 93 30 49 henning jensen Åholmvej 20 9870 Sindal

Sælges2 stk Pelsningsroboter årg. 2004 Opgraderet til 2007. Service lavet til ny sæson. 85.000 kr. pr. stk. Der kan medkøbes BS selvtømmende kropstromle der kan fjernbetjenes fra roboter. Transportbånd til og fra roboter m. automatik. Bo Kloster tlf. 40 91 49 73 [email protected]

MINKFARM Sælges: Minkfarm godkendt til 1300 avlstæver. Beliggende mellem Vejle og Horsens. Farmen er pt. tom. henvendelse tlf. 22 31 03 94

SælgesBrugt Fix 2 med 6 stk tørekasser (3 han, 2 tæve, 1 tom) +45 96 13 31 31 www.minkpapir.dk

avlsDyR

Avlsdyr sælges i typerne palomino, hvide, silver, wildmink, mahogany og black. Se hitlisten.Leif Brover tel.: 21 40 72 11

Top avlsdyr sælgesI typerne: hvid-pearl-safir-silverblue-blue irish- violet-palomino-wildmink og standard. Alle dyr indgår i min finsortering og får påtegnet str og kva-litets karakter. Næsten alle typer ligger top 3 på hitlisten. Mvh Lund Mink Aps / jørgen Sandø Lund Tlf. 20 99 39 03

Sælges: STORE GODE AvLSDyRTyper : Palomino, hvid, pearl, silver, safir, violet, blue iris, Mahogany, wild, sort, silvercross, safircross, palomino-cross, pearlcross, palomino-jaguar. Bækgaardens Mink v/ Mark juul Andersen mobil: 25 36 19 88

Avlsdyr sælgesSilverblue, Silvercros, Palomino, Pearl, Mahogany, Black. Alle i velvet. Kim N.Mogensen,holstebro.Tlf. 20 95 65 96

Kvalitets avlsdyr sælgesi typerne palomino, pearl, hvid, silver, wild mink, mahogany og black. Se hitlisten. Kurt Nielsen 40 25 28 49

hvide mink sælges Sorteringsgrundlag over 9.000 stk.Str. 105 Kv. 104 Velvet 80%Se hitlisten nr. 57 - Hvide hannerDyndekilde Pelsdyrfarm ApSTel. 2140 0885

KvALITETSMINK Avlsdyr sælges i typerne: Wild og Mahogany. 55% velvet2 Brian vemmelund tlf.: 25 37 23 72 jan Rasmussen tlf.: 27 63 62 04

Avlsdyr/Saneringsdyr sælges til fornuftige priser Avlsdyr i typerne: Palomino, Hvide, Pearl, Safir, Silverblue, Mahogany, Brown, Black, Cross og Stardust. Se hitlisten jan Damsgaard Pape; Tlf. 20 16 54 36 j.P Farm, 7430, Ikast

Idyllisk ødegård med 5 ha eng og skov sælges Jagtret på 6500 ha følger med ejen-dommen. Årlig fælles elgjagt og fri småvildtjagt. Beliggenhed 90 km nord for Karlstad i Värmland. Pris 980.000 dkr.Flemming Sørensen Tlf. 51 18 17 95 (aften)

DIvERsE

Rengøring af A-farme•Hvalpenet •Taner Fast pris gives. Arndal Rengøring ApS v/Michael Arndal Karen Brandsvej 16, 6960 Hvide Sande Tlf. 97 31 26 64 – 40 18 26 64

Call just to fix itReparation af tørreanlæg. Tlf. 40 72 70 42

Køb/salg og vurderingaf landbrugsejendomme og mink-farme. 20 års erfaring i branchen. IKAST EjENDOMSCENTER Statsautoriseret ejendomsmægler Gunnar jensen Tlf. 97 15 53 44 – Fax 97 25 21 44.

Blodprøver og vaccinationerUdføres samt alt forfaldende arbejde med mink. Kører i hele landet. Mink Service kontakt: 97 48 48 74/23 31 03 81, Gudumhusvej 1, 7600 Struer

Damgård I/S minkservice Alt forefaldende arbejde udføres, feks.blodprøver, vaccinering m.m. Ring og få et godt tilbud. Vi kører over hele landet. Damgård I/S 21 70 96 62/21 70 96 72.

Avlsdyr sælgesI typerne Black, Mahogany, Vild, Pastel, Safir, BlueIris. Erling Skytte. Tlf.21 42 71 92.

Avlsdyr sælgesHvide, silver, wild, mahogany, og black med meget høj kvalitet og velvet 2% sælges. Steffen Therkelsen 21 64 83 24

Sommer 2013 Ved bestilling af udsættertæver inden 10. november 2012 sælges tæverne meget billigt. Vi har typerne hvid, sil-ver, wild, mahogany og black. Steffen Therkelsen 21 64 83 24.

KøB OG salG

Mink-OvENLySPLADERKortbrædder – rygningsbrædder – spærtræ – høvlet minklægter – eternit m.m. haves på lager til billige priser. Levering/afhentning efter aftale.

Minkkort m.v.Levering af alle former for minkkort, burnumre, farmjournaler m.v. BhM Tryk, Høgevej 5, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 14 28 11

MC FodermaskinerSalg af nye og brugte fodermaskiner. Reparation & service af alle mærker. Bent Lauritsen Maskinfabrik holstebro 97402100 Fax 96102106 Se mere på www.BentLauritsen.dk

Minkfodersiloer i rustfrit stålbeklædt med plastbelagte stålplader, med eller uden sprinkleranlæg. Stor aftapningsåbning. Størrelse fra 2.500-14.000 liter. Trapper og gangbroer efter ønske. Bent Lauritsen Maskinfabrik holstebro 97402100. Fax 96102106. Se mere på www.BentLauritsen.dk

Ovenlysplader60 cm ovenlys fra pr. mt. kr. 27,- Minkklodser pr. stk. kr. 33,-. 45 x 70 mm minklgt. pr. mt. kr. 6,95. Træ til minkhaller – til fantasipris. Levering/afhentning – efter aftale. Aulumgård A/S Aulum – 96 41 21 00.

Skrabe-valser 2012Maskinel opskæring af 60, 80 og 100mm, samt 160mm (7 og 8 skær).SPAR 2/3 af nypris / evt. ring for nærmere oplysning.23 års erfaring.

OBS! FlytningNy adresse efter 14-10-2012:Mimersvej 54, 7620 Lemvig

Lassesen s SnolderenoveringH. Thorningsvej 15, 6000 KoldingTlf. 2176 6164Email.: [email protected]

For Sale in CANADA (P.E.I)

Well established mink farm (costumer from Kopenhagen Fur) with 6,000 breeder females (expansion possible to approx. 20,000 breeder females).

Consisting of:5 large mink sheds, complete feed kitchen (including freezer house), machine building, work shop, canteen, pelting building (possibility to send to pelting facility), horse barn and dog pens, and of course all tools and machines that are necessary to run a good business.

Large house containing: large living room, large kitchen, porch, laundry room with access to garage for 4 cars, hallway, washroom, office and entrance to basement.

Second storey containing: 4 large bedrooms and 2 full bathrooms.

Total consists of approx. 40 hectare big, situated on a river approx. 2 km wide. Supermarket, hospital, capital city (Charlottetown), and airport are a ten minute drive.

Recent appraisal report present.

For sale or for rent (ten years with first right to buy).

Interested? Call Canada: Peter Smit – 0019025662179 or [email protected] yderligere oplysninger, kontakt Per Knudsen. Tlf. 2268 0908


Gylleanlæg – der bare virker Komplet vacumsystem Vi laver også bagskyl og reparation af alle slags pumper.Tlf. 21 25 62 64

Pelseri – høj kvalitet!Skrabning, taning samt tørring af mink tilbydes med top moderne pels maskiner.25 års erfaring med pelsning af mink.Priser fra 16,00 Dkr.Peter TruchPreetzer Str. 11, D-24250 LöptinTel.: +49 4342/5054Fax: +49 4342/7682720Mobil: +49 170/5849722e-mail: [email protected]

www

.Syd

jyskS

taalb

yg.dk

Udføres som totalbyg

fra 500 kr. pr. m2.

Pris incl.: Stålspær.Fuldstøbt rand-fundament.Celleplader på sider.El-ledhejseport.Tagrender i stål.

31 24 15 36 - Martin 31 13 97 58 - Lars

- - -

Ring:

selv byg med byg total byg

Råhus til mink

Køb og salg af brugt udstyr Beton hegn til farm og industri Tagplader B5 grå 125 x 112 cm. Pris fra 75,-jM Farmsalg – 75 78 19 22www.jm-farmsalg.dk

hvide Sande Tagrenser også vestjysk Minkrens

– Rengøring af minkhaller– Rengøring af hvalpenet– Desinfektion af minkhaller– Salg af desinfektionsvæske– Uforbindende tilbud gives– Vi kører over hele landet

Palle jensenMamrelund 1 A6960 hvide Sande9731 2142 – 4029 4456

KøB-SALG-vURDERINGaf alt til mink.Opstilling og flytning af mink-hallerSøNDERLUND FARMSERvICETlf. 9747 3530 – 2094 3531Se vores hjemmeside:www.soender-lund.dk

www.thermofarm.dkwww.lbj.dk

DK-7100 Vejle

Energibesparende drikkevandsanlæg

7PumpestationerVandvarmere

ERO drikkeventilerTilbehør

- frostfri siden 1998

electronic

3

Kontakt Lars JohnsenTlf. +45 7531 0936Mobil +45 2033 0936Email [email protected]

PElsnInG

Kvalitetspelsning af minkHel el. delvis pelsning i kontrolleret og moderne pelseri af høj kvalitet. Mange års erfaring. Udhede minkfarm v/ Vagn og Søren Vandborg, Paradisvej 3, 6990 Ulfborg Tlf. 40 93 25 79.

Seriøs kvalitetspelsningaf mink fra kontrolleret pelseri. Hel- eller delvis. Mange års erfaring. Dalsgaard Pels v /Anders Jensen www.dalsgaarden.com Dalgsgaardvej 27, 9293 Kongerslev Tlf. 40 54 33 19.

Pelsning af minkMange års erfaring med pelsning af mink. Ring og hør nærmere. Solhjem Pelsdyrfarm, v/Kaj og Peter Sørensen, Raundrupvej 1, Tornby, 9850 Hirtshals, Tlf. 20 82 72 35.

Kvalitetssikret PelseriHel eller delvis pelsning tilbydes af forårshanner og goldtæver. Ellinge Minkfarm. v. Niels Danielsen Tlf. 2125 3271

Pelsningsarbejde tilbydes helt eller delvist. Vi opfylder kravene til kvalitetssikret pelseri. Henvendelse til:jens Ole Dilling hansen Tlf. 2217 7075

Pelsningsarbejde tilbydes på moderne pelseri som opfylder krav til kvalitetssikret pelsning Henvendelse jens Ole Dilling hansen Tlf. 2217 7075

Den rigtige pelsning, i den rigtige kvalitet, med den rigtige erfaring og til den rigtige pris. Få et rigtigt godt resultat af din produktion i vores kvalitets sikret pelseri. Kontakt Primdahl mink I/S Birger 21 40 21 42 Anders 21 61 69 81

JOB søGEs

Praktikanter UkraineEU-arbejdskraftGratis formidling for arbejdsgiver.www.abfarms.dk, Tlf: 40288060

GYLLELØSNINGER

www. .dk

- eller ring 9734 1244...

STÅLTRAPEZPLADERTag/væg til lavprisfra pr. lb. m. . . . . . . . . kr.

Plastisol – Prelaq Nova Polyester & Galvaniseret

NYHED!!!Pandeplader

Teglstensprofil i stål,Stålplade med udseende som

Eternit (alt i fix-mål).

RING OG FÅ ET GODT TILBUD!

h.P. STÅLTAG8662 3705 . 2072 6601 . Fax 8662 3805

www.hp-staaltag.dk [email protected] ·[email protected]

3990

Billig reparationstrådReparationstråd i mange kvaliteter. Kraftige ruser, usamlet eller samlet. Forlåger, hvalpenet, bundtråd, fo-dertråd samt rammer og beslag. Alt fremstilles efter mål uden merpris.

www.medana-as.dktlf. 7565 0211

Minkbure og redekasserTopcylinderbure, overbygninger.Vi fremstiller gerne efter specialmål.

www.medana-as.dk Tlf. 7565 0211


DansKPElsDyRavl

nÆste nuMMer af bladet udkoMMerOnsDaG DEn 21. nOvEMBER 2012

MM Multiservice

Før Efter

MM Multiservice er et større, fl eksibelt ser vice fi rma med fl ere års erfaring. Vi lægger vægt på service og individuelle løsninger.

MMMULTI-SERVICE

Udlægning af læsket kalk

med professionelt udstyr, til

forebyggende bekæmpelse af vira,

fl uer, larver, lopper m.m.

Rengøring og sanering af minkhaller

Nedvaskning af store loftrum

Professionel desinfektion af minkhaller

Vi arbejder 24 timer i døgnet

(treholdskift)

Vores mål er, at kunne indfri dine forventninger til et stykke grundigt udført ar bejde, efter hvad der er aftalt.

Hjørringvej 451 . 9750 ØstervråTlf. 20 73 17 09www.mm-multi service.dk

Vi får mange henvendelser fra købere til minkfarme over hele landet

– i alle størrelser – med eller uden avlsdyr.

E-mail: [email protected] www.edc.dk

Storegade 12 • 6753 Agerbæk Telefon 7519 6333

Bliver dine skind behandlet bedst muligt?

Hvordan sikrer du dig, at dine skind bliver mest værd! - Brug Danpels.dk - fordi du stiller krav

v/Volbæk Mink ApS ∙ Aggersundvej 16 ∙ DK-9600 Aars Tlf. +45 98 65 89 00 ∙ www.danpels.dk

Cement leveret i siloDANSK

Betal kun for dit forbrug af cementVi gør det nemt for dig, når du skal støbe. Vi leverer en silo lastet med 20 tons cement i bedste danske kvalitet. Siloen vejes ved levering og igen ved afhentning. Derved betaler du kun for det forbrugte cement. Vores vejeceller sikrer dig nøjag-tig samme antal kg i hver blanding. Du kan til enhver tid kan se hvor meget, der er tilbage i siloen. Ved større opgaver kan vi opstille en silo til 35 tons cement, der leveres tom, og derefter fyldes op fra tankbil. Bemærk at der ved 35-tons siloen ikke er mulighed for at returnere et eventuelt overskud af cement. Vi samarbej-der med danske trælasthandlere. Få tilsendt brochure eller se mere på vores hjemmeside www.cementsilo.dk.

Galsthovej 14 Starup 7200 Grindsted Tlf. 75 33 70 11 www.cementsilo.dk

Siloen stilles på vejeceller, dermed er du sikret nøjagtig samme antal kg i hver blanding og dukan følge med i hvor meget cement der er tilbage i siloen.

Vi gør det nemt for dig, når du skal støbe. Få leve-ret en silo lastet med 20 tons cement i bedste dan-ske kvalitet direkte til støbestedet. Vi vejer siloen ved levering og igen ved afhentning, og du betaler kun for den brugte cement.

Ved evt. større opgaver kan vi også opstille siloer på 35 og 50 tons cement. Få tilsendt brochure, eller se mere på www.cementsilo.dk.

Morrevej 1 A, Tvis, 7500 Holstebro97 43 56 59 / 21 63 25 62

[email protected]

Professionel håndværk siden 1980

l Aut. transport af mink l Blodprøver l Vaccination l Pelsning l Alt forefaldent farmarbejde

Vi garanterer korrekt håndtering af dine mink /skind.Kontakt venligst Poul M. Aldershvile, Tvis Mink.

TVIS MINK | FARMSERVICE


Jasopels’ patenterede Wrap MaxiStretch kan øge din indtje-ning markant. Ikke bare i længden – men her og nu. Du bliver i stand til at strække langt fl ere skind længere, så de kommer op i størrelse – og ikke kryber fordi de holdes fast med folien.

Hurtigere og billigere i driftJasopels Wrap MaxiStretch er hurtigere og billigere. Du bestem-mer selv, hvor aggressivt du vil strække dine skind – kun i ganske få tilfælde vil en alarm advare dig om at overveje yderligere stræk. Og selv skadede skind bliver taget under skånsom behandling.

Hvor længe tør du vente med at skifte til den nye Wrap MaxiStretch?Naturligvis har du allerede en tanemaskine. Måske er den oven i købet ikke særlig gammel, hvorfor du sikkert synes det lyder som en dårlig forretning allerede at udskifte den. Men det kan være, at Jasopels kan lave et regnestykke, der kan ændre din opfattelse. Ring eller skriv til Jasopels i dag på tlf. 98 42 05 66 eller email [email protected], så kan dine skind også holde i længden.

Se mere på www.NYwrapstretch.dk

Skind skal holde i længden

Jasopels A/S - Fabriksvej 19 - 7441 Bording - Telefon: 98 42 05 66 - www.jasopels.dk - e-mail [email protected]

Scan og se mere

SMP

ALT HENVENDELSE; Dansk Pelsdyravlerforening: T: 43261061

Dansk Pelsdyravl - oktober 2012

Documents

Transcript of Dansk Pelsdyravl - oktober 2012