Dansk Pelsdyravl Januar 2013

MedleMsblad for dansk pelsdyravlerforening

#1 JANUAR 2013

stigende interesse for livdyrsortering / nye Minkuddannelser på landbrugsskoler/

fra farMpasser til skilandsholdet/ kig efter elastikMink / pelshjerter hjælper kræftraMte børn

DANskPelsDyRAvl

moDelkoNkURReNce i kiNA NåR Nye høJDeR:

sU siqi blev Nymiss hAPPiNess

- Berlingske, den 4. oktober 2012

Skandia har igen leveret overbevisende afkast på kundernes opsparing. Faktum er, at vore kunder i løbet af årets første 9 måneder har fået et afkast på …

10,1 % - 18,2 % på deres opsparingHer ser du hvordan afkastet kunne have set ud for perioden 1. januar til 30. september 2012 i aktiver sammensat af overskud i ApS, 2 pensionsdepoter samt indestående på anfordring i bank.

Konklusionen er, at der kan være mange penge at vinde og det rejser spørgsmålet …

Vokser din opsparing som den skal? Skandia tilbyder dig samme afkast uanset om du vælger at placere midler du har op- sparet i dit aktie-/anpartsselskab, pensionsmidler eller private midler herunder opsparing du har foretaget i virksomhedsskatteordningen. Pensionsmidler er bundet efter de gæl-dende regler i PBL (Pensionsbeskatningsloven). Alle andre midler kan du disponere over når som helst på anfordring.

Kontakt seniorpartner Hans Kurt Nielsen på telefon 20 49 10 49 eller send en mail til [email protected] og få en personlig beregning samt oplysning om afkast- satserne pr. 31. december 2012, som offentliggøres i løbet af januar 2013.

Med venlig hilsen PartnerPension

Hans Kurt Nielsen Seniorpartner

www.partnerpension.dk

PartnerPension

AKTIVER BELØB AFKAST I KR. AFKAST I PCT. MATCH PROFIL

Overskud i ApS 3.500.000 kr. 637.000 kr. 18,2 % Skandia Match 7

Kapitalpensionsdepot 500.000 kr. 81.500 kr. 16,3 % Skandia Match 5

Ratepensionsdepot 2.000.000 kr. 292.000 kr. 14,6 % Skandia Match 4

Anfordringskonto i bank 1.000.000 kr. 182.000 kr. 18,2 % Skandia Match 7

Total 7.000.000 kr. 1.192.500 kr. 17,03 %

PartnerPension er godkendte Tied Agent for Skandia og kvalificerede til

rådgivning om Skandias produkter på det danske marked.Tied Agents for

Skandia er omfattet af lov om forsikringsformidling og underlagt finanstil-

synets retningsliner. Skandia er en del af den nordiske Skandia koncern.

Gra

fisk o

psæ

tnin

g: M

ON

TAG

Eb

ure

au

et

• Fo

tos: C

olo

urb

ox

Skandia har sendt mest ind på sine kunders konti

Obton A/S har siden 2006 beskæftiget sig med formidling af investeringskapital og administration af investeringsprojekter til danske investorer. Obton A/S repræsen-terer mere end 400 investorer og forvalter 1,5 mia. kr. Siden 2009 har Obton A/S haft fokus på investering i solenergi og administrerer i dag anlæg, der kan levere strøm til ca. 10.000 europæiske husstande.

Toldkammeret · Nordhavnsgade 1 · DK-8000 Aarhus CTlf. 86 26 12 00 · Fax 86 26 12 70 · [email protected] · www.obton.com

OPTIMÉR DIN FORMUE OG SKATInvester i en europæisk solcellepark med Obton A/S – Danmarks største K/S-udbyder inden for solenergi.

Obton har erfaring fra mere end 30 solcelleparker i drift, og er i gennemsnit 2,3% foran vores budgetter. En K/S-investering er en attraktiv løsning for personer med høj indkomst eller en virksomhedsskatteordning. Se udvalgte K/S projekter her.

K/S Obton Solenergi Griebo Euper

Placering: Tyskland

Produktion 2012 (jan-sep): ▲ 1 %

K/S Obton Solenergi Westerhausen

Placering: Tyskland

Produktion 2012 (jan-sep): ▼ -2 %

K/S Obton Solenergi Pantah

Placering: Italien


K/S Obton Solenergi Hessen

Placering: Tyskland


K/S Obton Solenergi Pantah II

Placering: Italien


K/S Obton Solenergi Apulien

Placering: Italien

Produktion 2012 (jan-sep): ▼ -4 %

K/S Obton Solenergi Apulien VI

Placering: Italien


K/S Obton Solenergi Nardo

Placering: Italien


– Danmarks største K/S-udbyder inden for solenergi.

med høj indkomst eller en virksomhedsskatteordning. Se udvalgte K/S projekter her.

Vil du vide

mere om dine

investerings-

muligheder:

obton.com

10770_ann_pelsavl_A4_05.indd 1 23/10/12 13.32

- Berlingske, den 4. oktober 2012

Skandia har igen leveret overbevisende afkast på kundernes opsparing. Faktum er, at vore kunder i løbet af årets første 9 måneder har fået et afkast på …

10,1 % - 18,2 % på deres opsparingHer ser du hvordan afkastet kunne have set ud for perioden 1. januar til 30. september 2012 i aktiver sammensat af overskud i ApS, 2 pensionsdepoter samt indestående på anfordring i bank.

Konklusionen er, at der kan være mange penge at vinde og det rejser spørgsmålet …

Vokser din opsparing som den skal? Skandia tilbyder dig samme afkast uanset om du vælger at placere midler du har op- sparet i dit aktie-/anpartsselskab, pensionsmidler eller private midler herunder opsparing du har foretaget i virksomhedsskatteordningen. Pensionsmidler er bundet efter de gæl-dende regler i PBL (Pensionsbeskatningsloven). Alle andre midler kan du disponere over når som helst på anfordring.

Kontakt seniorpartner Hans Kurt Nielsen på telefon 20 49 10 49 eller send en mail til [email protected] og få en personlig beregning samt oplysning om afkast- satserne pr. 31. december 2012, som offentliggøres i løbet af januar 2013.

Med venlig hilsen PartnerPension

Hans Kurt Nielsen Seniorpartner

www.partnerpension.dk

PartnerPension

AKTIVER BELØB AFKAST I KR. AFKAST I PCT. MATCH PROFIL

Overskud i ApS 3.500.000 kr. 637.000 kr. 18,2 % Skandia Match 7

Kapitalpensionsdepot 500.000 kr. 81.500 kr. 16,3 % Skandia Match 5

Ratepensionsdepot 2.000.000 kr. 292.000 kr. 14,6 % Skandia Match 4

Anfordringskonto i bank 1.000.000 kr. 182.000 kr. 18,2 % Skandia Match 7

Total 7.000.000 kr. 1.192.500 kr. 17,03 %

PartnerPension er godkendte Tied Agent for Skandia og kvalificerede til

rådgivning om Skandias produkter på det danske marked.Tied Agents for

Skandia er omfattet af lov om forsikringsformidling og underlagt finanstil-

synets retningsliner. Skandia er en del af den nordiske Skandia koncern.

Gra

fisk o

psæ

tnin

g: M

ON

TAG

Eb

ure

au

et

• Fo

tos: C

olo

urb

ox

Skandia har sendt mest ind på sine kunders konti

iNDholD – JANUAR 2013

z leDeR: DANmARks RADio gøR meRe skADe eND gAvN 5

z miNkeleveR vil hAve høJ DyRevelfæRD 6

z DAlUm lANDbRUgsskole og koPeNhAgeN fUR i Nyt sAmARbeJDe 7

z geNeRAlfoRsAmliNg 8

z mARtiN meRRilD seR mUligheDeR 10

z sU siqi blev til miss hAPPiNess 14

z kAos giveR mUligheDeR 16

z DeN RøDe tRåD til kUNDeRNes PeNgePUNg 18

z PelsNiNg, PARRiNg og PRæPAReReDe PisteR 20

z PelshJeRteR iNDbRAgte 261.000 til kRæftRAmte bøRN 22

z holD UDkig efteR elAstikmiNk 24

z fokUs På ANtibiotikAfoRbRUg i miNkAvl 28

z iNgeN sAmmehæNg mellem foDRiNg og DøDsfAlD fRA UDsætNiNg til PelsNiNg i 2012 30

z miNkAvleRe skAl væRe oPmæRksomme På Nye kommUNePlANeR 32

z ANbefAliNgeR om hUlDstyRiNg eR tilgæNgelig På fARmcockPit 34

z skiNDUDstilliNg 35

z stoR oPbAkNiNg til lovPligtige kURseR 36

z ARbeJDsPlADsvURDeRiNg, tRomleR og vAsk Af fARm 37

z NAvNeNyt 38

z AktUelt 42

foRsiDefoto16. januar blev der for anden gang kåret en vinder af Kopenhagen Furs modelkonkurrence i Kina, Miss Happiness. Vinderen, Su Siqi, skal repræsentere Kopenhagen Fur verden over i hele 2013.

Nr. 1. jaNuar 2013 3

2M 2M Group A/SMultipumpen | 2M Design | 2M Industri | 2M BygVadehavsvej 3, 6852 Billum Tlf. 75 25 99 98 Fax 75 25 99 97Email: post@2mgroup.dk www.2mgroup.dk

Vinterly / Fødeindsats:Laves på fixmål,så de passer i alle kasser

Fældevogn:Kapacitet: ca. 42 fælderMål: Længde: 2200 mm. Bredde: 600 mm

Gødningsspade:Til udmugning i buretRustfri stål

Silo skraber:Længde: 220 cm.eller 320 cm.

GasUnit:Nem og enkel måde at,aflive syge og skadededyr på farmen.Kapacitet ca. 125aflivninger pr. flaske.Flaske: Returflaske,kan genfyldes.

Flyttefælde:STÆRK kvalitetmed nyt unikt lukkesystem

Foderhåndtag:Ergonomisk foderhåndtag,der minimerer belastning iarm og skulder ved fodring

Fodernæb:Ø38, Ø43

Multipumpen:Pumpen har langlevetid p.g.a.unik opbygning.Passer i næstenalle maskinerpå markedet

ElMover:Elektrisk medvariabel hastighedfrem og tilbage.Kan køres frabegge ender

Mange muligheder

KombiVogn:Til flytning afdyr og hvalpeved brug afrør / flyttefældereller hvalpekasser

Foderskrabere:Til fordeling. 2 modeller(Smal / Bred) Rustfri udførsel

Foderspartel:Til nedtryk af foder.Foderet trykkesikke helt igennem

Kantskraber:Til afskrabning afkanterne på gyllerenderne

Siloer:Fodersiloer fra2500 Liter til 2x5000 Liter.

Ekstraudstyr:SprinkleranlægVarme i bundlågeAutomatik i bundlåge

Reperationsplade:Passer til de flesteredekasser

tidsskrift for dansk pelsdyravl4

Et tv-produktionsselskab har iscenesat

en demonstration af formodede EBH

Bank-kunder, der havde lidt tab i forbind-

else med bankens konkurs. Produktions-

selskabet var hyret af DR til at producere

en dokumentar om EBH Banks kollaps.

Produktionsselskabet har fremstillet pla-

katerne til demonstranterne og fik fragtet

dem i bus til Retten i Hjørring.

DR Nyhederne viste demonstrationen i

nyhedsudsendelser uden at gøre seerne

opmærksomme på, at det var DR, der

havde bestilt scenen.

DR's nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, så

sig da også senere tvunget til at lægge

sig fladt ned på ryggen og undskylde for

at have ført seerne bag lyset.

Så langt så godt. Imidlertid må man

spørge sig selv, om der var tale om en

enlig svipser? Produktionsholdet var

som skrevet i færd med at producere en

dokumentarudsendelse om EBH-Banks

krak. Dokumentarer er en skildring af

virkeligheden. Det kan derfor undre, at

DR ikke mener, at det er et problem at

arrangere virkeligheden efter DR's dre-

jebog og derefter kalde udsendelsen et

dokumentarprogram i stedet for at kalde

det, hvad det er, nemlig fiktion.

DR påstår, at de gør seerne opmærk-

somme på, hvornår der vises fiktion,

men mon ikke, der er en fare for, at se-

erne efter udsendelsen blander pærer

og æbler sammen og tager udsendelsen

for gode varer?

Man må gå ud fra, at fiktionen medtages,

fordi virkeligheden ikke giver DR mulig-

hed for at vinkle historien på den måde,

som DR ønsker det. Derfor er det betæn-

keligt, når DR påstår, at de producerer

en dokumentar, når sandheden er, at de

producerer en teaterforestilling tilsat vir-

keligheden alt efter forgodtbefindende.

Tilsvarende gjorde DR sig bemærket ved

at lade som om, man gættede på indhol-

det i statsministerens nytårstale, uagtet

at DR havde fået talen et par dage inden

udsendelsen. DR snød bevidst seerne.

Viden er en fundamental forudsætning

for, at der kan træffes kloge beslutninger

i et demokrati. DR mener sig berettiget

til at redigere og iscenesætte virkelig-

heden i et omfang, så man må sætte

spørgsmålstegn ved, om DR ikke gør

mere skade end gavn. At DR snyder be-

folkningen og politikerne til at træffe be-

slutninger på et bevidst forkert grundlag.

Minkavlerne har været udsat for DR's be-

synderlige journalistiske metoder. Video-

optagelser optaget anonymt og ulovligt

er af DR blevet brugt som dokumentation

for tilstandene på danske pelsdyrfarme.

Ansatte hos DR har relationer til dyre-

retsgruppen Anima, som DR har fået

optagelserne fra. Anima er veganere eller

antispeciesister. Dvs. at de afviser al brug

af dyr, herunder brug af dyr som kæledyr,

og sidestiller mennesker og dyr.

På venstrefløjen har man et debatforum

kaldet Modkraft, der har afvist at lægge

blog til antispeciesister under henvis-

ning til, at ideologien er reaktionær,

menneskefjendsk og fascistisk. Som en

af Modkrafts redaktører konkluderer: "Vi

kan ikke reducere os selv til dyr uden at

ende i fascismen."

Som organisation er Anima dømt til at

betale en millionerstatning til minkav-

lere, og en central person i ledelsen står

overfor en alvorlig strafferetssag.

Alt dette betyder tilsyneladende ikke

noget for DR, der beredvilligt bruger

materiale fremsendt af Anima som do-

kumentation for tilstandene på danske

minkfarme. Landsretten har netop afvist

DR's billedmateriale i en sag fra en dansk

minkfarm, fordi ingen ved, hvordan isce-

nesættelsen er foregået før, under og

efter optagelserne. Det har gjort indtryk

på Landsretten, at dyreretsaktivisterne

finder mange hundrede gange flere ska-

dede dyr om natten, end Fødevaresty-

relsens dyrlæger finder i dagslys. Det er

dog ikke noget, der får DR til at ryste på

hånden. Billedmaterialet bruges flittigt.

Tilbage står en berettiget mistanke om,

at DR's ledelse accepterer en journali-

stisk kultur, der er helt uacceptabel for en

public service station.

De danske skatteydere betaler milliarder

af kroner hvert eneste år for at holde

DR i luften bl.a. for at sikre en objektiv

journalistisk beskrivelse af den verden,

vi lever i. DR overholder ikke deres del af

kontrakten.

Ulrik Haagerup har netop udgivet en bog

om den gode journalistik, "En konstruktiv

nyhed – et opgør med pressens negative

verdenssyn". Et Holberg-citat beskriver

situationen meget præcist: "Et er, et sø-

kort at forstå, et andet, skib at føre". Eller

sagt med andre ord: Der er et kolossalt

ledelsesproblem i DR. Mon ikke dette

problem skal løses, før vi som borgere

igen kan have tillid til DR.

DANmARks RADio gøR meRe skADe eND gAvNleDeR

af torben nielsen, adM. direktør, kopenhagen fur


Denne sommer kunne Kjærgård Land-

brugsskole for første gang invitere deres

elever indenfor til 2. hovedforløb med

mink som bundet specialefag og ikke

kun som valgfrit fag. Med en klasse be-

stående af seks elever er der bestemt

mere albuerum end i en gymnasieklasse,

men det er et billede på fremgang i inte-

ressen for mink blandt landsbrugselever.

Udover et tættere samarbejde med Ko-

penhagen Fur har eleverne kunnet nyde

godt af et vellykket samarbejde med den

lokale avlerforening, der har stillet farme

til rådighed til undervisning og besøg.

Det er en del af undervisningen, som de

unge har været specielt glade for.

- Det er bare noget andet at stå på en

rigtig farm og arbejde med dyrene, hvor

de også er, når vi engang skal ud og

arbejde, siger Niklas Ebbesen, der er stu-

derende på Kjærgård Landsbrugsskole.

- De lokale avlere har været meget be-

hjælpelige med den praktiske vinkel på

undervisningen. De avlere, vi har brugt,

har gjort meget ud af at fortælle om de

emner, vi ville vide mere om. Det giver en

nærhed og dybde i undervisningen, der

naturligvis ikke kan fås andre steder, siger

Anne Kristine Kristensen, der har stået for

den daglige undervisning på minklinjen.

Eleverne kommer fra vidt forskellige bag-

grunde. Det har givet nogle udfordringer

i forhold til niveauet. Flere elever har

arbejdet med mink i mange år, inden de

starter, mens andre starter på bar bund.

Det er noget, man skal tage højde for.

- Undervisningen skulle være indholds-

rig, men man skal også være bevidst

om, at der kommer folk med vidt forskel-

lige baggrunde. Der er folk i klassen,

som har arbejdet på en minkfarm hele

deres liv, og folk der ikke har en bred

faglig baggrund. Der skal ligges en over-

ligger, der giver udfordring til de erfarne,

men hvor alle kan følge med, fortæller

Anne Kristine Kristensen.

DyRevelfæRDeN betyDeR Noget

Forløbets slutning ramte oven i det hol-

landske parlaments beslutning om at

udfase al pelsdyravl i Holland af etiske

årsager. Selvom det ikke har nogen di-

rekte effekt på eleverne, så ramte en tom

stemning lokalet, da emnet blev bragt

op. Det er et pikant emne, der bliver dis-

kuteret og taget alvorligt.

- Det er klart, at disse ting altid sidder

i baghovedet, men man bliver nødt til

at vende det til noget positivt. De her

holdninger er ikke noget, vi er herrer

over. Det, vi kan, er at gøre vores arbejde

ordentligt, fortæller studerende på Kjær-

gård Landsbrugsskole, Niels Johnsen

Kristensen.

Vigtigheden af at imødekomme kravene

til god dyrevelfærd er noget, de unge

minkelever anerkender. Ifølge dem har

folks mening betydning for erhvervets

fremtid. Derfor er der ingen interesse for

at sætte hælene i og lide samme skæbne

som de hollandske avlere.

Det samme gør sig gældende, hvis man

stikker snuden til Dalum Landsbrugs-

skole på Fyn. For første gang starter man

en minklinje på produktionslederuddan-

nelsen. Interessen har været stor, men

de samme spørgsmål er gået igen, når

uddannelseschef Eric Wanscher har haft

interesserede elever i telefonen.

- Dyrevelfærd er det område, folk efter-

spørger, når de vil høre til uddannelsen.

Derfor vil vi gerne sætte mere fokus på

dyrevelfærd på produktionslederuddan-

nelsen. Når eleverne går op i det, må vi

indrette os efter det, fortæller Eric Wan-

scher.

Diskussionen om dyrevelfærd udsprin-

ger af den store medieomtale, som hele

landbruget får. Emnet har også været

behandlet i Landbrug & Fødevarers tæn-

ketank for unge landmænd. Her var en af

de væsentligste pointer, at man ikke ville

tolerere brodne kar, der trak branchens

kvalitet og image ned. Den holdning de-

les af de unge avleraspiranter.

- De unge har fået et andet syn på pro-

blemstillingen. Der er bred enighed om,

at brodne kar ikke kan tolereres. Det

kan man sagtens forstå, når man ser på

konsekvenserne af de episoder, der har

været, siger Eric Wanscher.

Eleverne på den ny minklinje hos Kjærgård Landsbrugsskole anerkender krav om høj dyrevelfærd i minkproduktionen, og interessen er ikke enestående. Dyrevelfærd vil også blive et større fokus på Dalum Landbrugsskoles nye produktionslederuddannelse med speciale i mink. Krav om berigelse og de offentlige øjne i nakken skal vendes til noget positivt, og så skal de brodne kar skæres væk.

miNkeleveR vil hAve høJ DyRevelfæRD

af Christian serritslev [email protected]

fRemtiD


Generationsskiftet blandt minkavlerne

er en af de problemstillinger, der bliver

diskuteret i alle kroge af branchen for

tiden. Det er bestemt ikke en uvæsentlig

diskussion, og generationsskiftet er også

noget, man er meget opmærksom på i

Glostrup.

Der findes flere forskellige aspekter. Et

af dem er manglen på unge mennesker,

der skal tage over i fremtiden. Derfor har

Kopenhagen Fur de seneste år iværksat

forskellige uddannelsesinitiativer, der

skal øge interessen for minkavl. Ikke blot

blandt landbrugsstuderende, men også

generelt.

- Vi er meget opmærksomme på behovet

for veluddannede unge til vores bran-

che. Derfor er Kopenhagen Fur aktiv på

Dalum Landbrugsskole i forbindelse med

at uddanne ledere til landbruget, fortæl-

ler Kopenhagen Furs uddannelseschef,

Hanne Kirkegaard.

fAglig sPARRiNg eR vigtig

Gennem samarbejdet med Dalum vil

man fokusere på de vilkår, man står

overfor som minkavler og leder i en

minkproduktion. Rent praktisk betyder

samarbejdet, at Kopenhagen Fur stiller

kapacitet og materiale til rådighed til un-

dervisningen. Samtidig stiller den lokale

pelsdyravlerforening på Midtfyn mink-

farme til rådighed, hvor teori kan prøves

af i praksis.

- Samarbejdet med vores lokale pels-

dyrforening giver nærhed. Uddannelsen

tager udgangspunkt i minkproduktion, så

det giver god mening. Kopenhagen Fur

kan tilføre helhed til undervisningen. Der-

med følger man værdikæden fra start til

slut. Det giver mening for de studerende,

siger Eric Wanscher, uddannelseschef på

Dalum Landbrugsskole.

Kopenhagen Fur har før stillet konsu-

lenter til rådighed, når det kommer til

undervisningen inden for de tungere fag-

områder som genetik og avl.

sAmliNg På tRoPPeRNe

Fordi lederuddannelsen tidligere har

været udbudt af alle landbrugsskolerne,

har holdene ofte været små. Det er

ifølge Eric Wanscher et problem, når det

kommer til den faglige sparring blandt

eleverne.

- Få tilmeldte elever betyder desværre,

at der vil blive begrænset sparring og

faglighed mellem eleverne. Vi er fast

besluttede på at oprette linjen, men det

er ikke sjovt at sidde i en klasse med to

elever, når man har sit linjefag, siger han.

Eric Wanscher savner støtte fra bran-

chen, der kan samle eleverne ét sted.

Ikke overraskende peger han på Dalum

Landbrugsskole.

- Jeg kunne godt tænke mig, at branchen

hjalp med at pege på Dalum som stedet,

hvor man tager sin produktionslederud-

dannelse inden for mink. Der har des-

værre været et ringe optag indtil videre,

men der har været en stor interesse for

linjen. Derfor er det altafgørende, at vi

samler tingene på Dalum og sender et

signal, mener Eric Wanscher.

Ledelsesuddannelsen på Dalum Landbrugsskole får en ny minklinje fra februar. I samarbejde med Midtfyns Pelsdyravlerforening og Kopenhagen Fur vil man gøre uddannelsen så attraktiv og faglig som overhovedet muligt.

DAlUm lAND-bRUgsskole og koPeNhAgeN fUR i Nyt sAmARbeJDe


UDDANNelse


Delegerede til Dansk Pelsdyravlerforenings generalforsamling:

geNeRAlfoRsAmliNg 2013Fredag den 22. marts 2013 kl. 9:30 – Messecenter Herning, Kaj Zartows Vej, Indgang Syd, Hal G.

Forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være formanden i hænde senest den 1. marts 2013.

Landsdelsforeningerne holder deres

generalforsamlinger i løbet af februar,

hvorfor navneliste med de delegerede

først kan blive offentliggjort i marts-

nummeret af Dansk Pelsdyravl.

De delegerede, der vælges på landsdels-

foreningernes generalforsamlinger, ind-

kaldes hermed som delegeret til Dansk

Pelsdyravlerforenings generalforsamling

fredag den 22. marts 2013 kl. 09:30 i

Messecenter Herning.

I henhold til Dansk Pelsdyravlerforenings

vedtægters § 10 udgør antal delegerede

250, dog maks. ti procent af de aktive

medlemmer. Delegerede fordeles mel-

lem landsdelsforeningerne i henhold til

deres medlemstal pr. 1. november. Ved

generalforsamlingen den 22. marts 2013

vil der således være i alt 153 delegerede.

Medlemstal samt fordeling af delege-

rede er anført nedenfor.

De valgte delegeredes funktionspe-

riode løber fra 15. februar 2013 til 14.

februar 2014.

De delegerede vil tillige blive indkaldt

skriftligt af Dansk Pelsdyravlerforening,

når landsdelenes delegerede er valgt,

og navnene kendes. Ifølge landsdelsfor-

eningernes love skal valg af delegerede

til foreningens generalforsamling finde

sted inden 15. februar.

Mødediæter og rejsegodtgørelse bliver

refunderet ved indsendelse af rejseaf-

regning.

ARRANgemeNt og DAgsoRDeN

Til generalforsamlingen vælges der i alt

153 delegerede. Fortegnelsen over disse

bringes i marts-nummeret.

Til de valgte delegerede vil der medio

februar blive udsendt dagsorden, bilag

og tilmeldingsblanket.

Ifølge lovene har ethvert medlem af

Dansk Pelsdyravlerforening adgang til

at overvære generalforsamlingen, og

alle aktive medlemmer kan deltage i for-

handlingerne. Kun delegerede og Dansk

Pelsdyravlerforenings bestyrelse har

stemmeret.

Adgang til generalforsamlingen efter til-

melding og mod forevisning af adgangs-

kort.

foReNiNg meDlemmeR DelegeReDe

sjællands pelsdyravlerforening 105 11

nordjyllands pelsdyravlerforening 543 54

Midtjyllands pelsdyravlerforening 491 49

fyn og sydjyllands pelsdyravlerforening 386 39

DANsk PelsDyRAvleRfoReNiNg 1525 1531. Velkomst ved formanden

2. Valg af ordstyrer og 4 stemmetællere

3. Årsberetning ved formanden, Tage Pedersen

4. Virksomhedsberetning ved adm. direktør

Torben Nielsen

5. Regnskab for 2011/2012

6. Fastsættelse af kontingent for aktive

medlemmer

7. Fastsættelse af godtgørelser for rejse- og

opholdsudgifter

8. Fastsættelse af honorar og mødegodt-

gørelse

9. Valg af bestyrelsesmedlem Lars Eilertsen

afgår efter tur

10. Valg af suppleant til bestyrelsen Kent

Troldtoft Pedersen afgår efter tur

11. Valg af statsautoriseret revisor samt 2

kritiske revisorer

12. Indkomne forslag

13. Eventuelt

Kl. 13.00: Generalforsamlingen slutter med frokost

Kl. 09.30: Mødet åbnes

FORELØBIG DAGSORDEN TIL GENERALFORSAMLINGEN 22. MARTS 2013

IKKE DELEGERET – Tilmeldingsblanket ønskes tilsendt

Navn:

Adresse:

Kontonr. hos Kopenhagen Fur:

Tlf.nr.:

Tilmeldingsblanket ønskes tilsendt for "IKKE-DELEGEREDE"

Hvis du er medlem af foreningen og ønsker at deltage i generalforsamlingen som ikke-delegeret, bedes du udfylde denne kupon og indsende den til Kopenhagen Fur, att. Eva Andersen, eller via avlersiden på www.kopenhagenfur.com, senest den 15. februar. Herefter vil du få tilsendt selve tilmeldingsblanketten.

8 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Betafence har udviklet en ny trådbelægning, der har fået navnet ZinkAlu10.

ZinkAlu10 indeholder mere aluminium end traditionelle alu-zink belægninger, hvilket gør den ekstra korrosionsbestandig. Det er påvist med saltspray-tests udført iht. ISO 9227. ZinkAlu10 erstatter fremover Bezinal, der havde 95% zink og 5% aluminium, mens Zink-Alu10 består af 90% zink og 10% aluminium.

Ring og hør, hvordan og hvor meget du kan øge levetiden med den nye ZinkAlu10 fra Betafence. Den fås kun hos HG.

– Med en stærkere trådbelægning

Bezinal bliver til ZinkAlu10yNYHED

Søjlerne til venstre viser umiddelbart, at Zink-Alu10 er næsten dobbelt så korrosionsbe-standig som en standard alu-zink belægning.

Undersøgelserne er imidlertid foretaget i et laboratorie – og ikke på en minkfarm med helt andre udfordringer.

Indtil nu har vi 4-5 års erfaring fra “det virkelige liv” på en dansk farm. Det tegner godt, men først om 10-15 år ved vi med sikkerhed, hvor meget stærkere ZinkAlu10 reelt er.Zn

Klasse A

ZnAlu Standard Klasse A

ZinkAlu10

Døgnservice 20 21 30 44

Erik Bach 20 12 32 12Ole Andersen 20 12 32 13Jens Villadsen 22 69 58 10Tonny B. Rasmussen 30 88 13 31

Heiko Andresen 20 29 32 44Johannes Nielsen 30 80 12 00Henrik Mortensen 20 20 56 11Jesper Ørskov Pedersen 30 80 08 68

Vejlevej 15, DK-8722 HedenstedTelefon (+45) 75 89 12 44Telefax (+45) 75 89 11 80

www.hedensted-gruppen.dk

9nr. 1. januar 2013

Da Martin Merrild den 7. november sidste

år blev valgt som ny formand for Landbrug

& Fødevarer, trak han allerede i arbejdstø-

jet, mens organisationens delegeretmøde

stadig stod på.

- Der gik vel kun en halv time, fra det ende-

lige formandsvalg var afsluttet, til jeg sad i

det første møde, husker Martin Merrild.

Siden har kalenderen været fyldt godt

op med møder med alle, der har behov

for at vide, hvad den nye øverste repræ-

sentant for landbruget står for.

Her er Martin Merrild klar i mælet. Der

er brug for at ændre offentlighedens

tilgang til landbruget, der for ofte bærer

dårlig omtale med sig. Også mere, end

hvad der ifølge Martin Merrild er rime-

ligt. Han ser logiske forklaringer på den

store fokus på de negative historier.

- Samlet set har landbrug mange dårlige

sager, fordi landbrug bogstavelig talt

fylder noget i landskabet. Samtidig har

vi med levende dyr at gøre, og både na-

tur og dyr går folk op i. Den erkendelse

skal vi tage udgangspunkt i, siger Martin

Merrild.

Han mener dog, at det er en erkendelse,

der kan bruges progressivt. Landbrug &

Fødevarers opgave er ifølge Martin Mer-

rild at gøre opmærksom på landbrugets

muligheder, styrker og kvaliteter, uanset

om det er over for politikere, medier eller

i den brede befolkning.

Den nye formand for Landbrug & Fødevarer oplever, at landbrugets bidrag til Danmark opnår stadig større anerkendelse. Der er imidlertid stadig behov for at forklare, hvordan landbrug er et udtryk for omsorg og interesse for dyr og natur.

mARtiN meRRilD seR mUligheDeR

xxxxxx

af hans løgstrup [email protected]: Claus haagensen, Chili foto

iNteRview

– Selvom landmænd lever af at producere, er de engagerede i deres dyr og naturen, de bor i. Det skal gøres tydeligere for udenforstående, mener Martin Merrild.


- Politisk og i befolkningen oplever vi, at

der er lydhørighed over for landbrugets

bidrag til Danmark, og hvad der kræves

for kunne styrke det bidrag yderligere.

Det er en proces, som vi skal skubbe

yderligere til ved at sætte fokus på fag-

lighed og fakta, siger Martin Merrild.

mAsseR Af møDeR

Første skridt i den udvikling er et enigt

landbrug, der vil samme vej. Derfor har

Martin Merrild primært brugt de første

måneder som formand til at besøge

lokalforeninger i forskellige grene af

landbruget. Der er blevet holdt stribevis

af møder med medlemmer og lokalfor-

mænd, og Landbrug & Fødevarers mål-

sætninger er blevet både præsenteret og

diskuteret.

For Martin Merrild er medlemmernes

opbakning altafgørende. Landbrug &

Fødevarers linje formes i foreningerne,

og derfor har han prioriteret at komme

rundt blandt medlemmerne og høre de-

res synspunkter.

- Der er grænser for hvor mange e-mails,

man kan sende. Jeg tager hellere ud for

at møde folk. Det er sådan, at forståelse

og tillid skabes, siger Martin Merrild.

Udover Landbrug & Fødevarers bagland

har også politikerne på Christiansborg

præget Martins Merrilds mødeaftaler.

Der er blevet holdt møder med de mini-

stre, der har berøringsflade med land-

bruget. Møder, der har givet indtryk af

forståelse for landbrugets betydning i en

tid, hvor Danmark oplever vækstvanske-

ligheder og faldende konkurrenceevne.

- Jeg har oplevet en solid erkendelse

af virkeligheden blandt politikerne. De

forstår, at landbruget kan bidrage til at

holde den danske velfærdsstat kørende

også på længere sigt, siger Martin Mer-

rild.

Derfor bliver der lyttet til landbrugets

udfordringer og begrænsninger. Det er

dog langtfra nok ifølge Martin Merrild.

Der skal også handles, hvis landbruget

skal kunne byde yderligere ind. Det er

her, hvor han mener, at der fremadrettet

skal lægges en stor indsats.

- Jeg er ikke i tvivl om, at budskaberne

bliver modtaget. Politikerne kan se, hvad

landbruget kan bidrage med. Proble-

met er, at de ikke helt har forstået, hvad

landbruget har behov for. Og slet ikke

hvordan man kan føre det ud i livet, siger

han.

Sagerne om vandplaner og randzoner

har ifølge Martin Merrild vist, at der sta-

dig er et stykke vej til at få knyttet land-

brugets ønsker og faglige viden sammen

med politikernes mere abstrakte ideer

og visioner.

tilliD og gARANtieR

Martin Merrild mener, at ikke kun land-

bruget, men også resten af erhvervsli-

vet, har behov for tillid. Hvis erhvervsli-

vet skal få dansk økonomi i omdrejnin-

ger, så kræver det bedre rammevilkår

og muligheder for at kunne slå til, når

chancerne for vækst er til stede.

I landbruget er god jord blevet taget

ud af drift på grund af vandmiljøplaner,

mens afgifter på spildevand og transport

skubber omkostningerne i vejret. Pro-

blemstillinger, som Martin Merrild længe

har fulgt som formand for Fjerkrærådet.

- Svin og kyllinger bliver sendt til Tysk-

land for at blive slagtet. Det betyder

arbejdspladser i Tyskland i stedet for

Danmark. Hvis de vil, har politikerne alle

muligheder for at vende den udvikling,

mener Martin Merrild.

Det kræver mindre bureaukrati og større

tiltro til landbruget. Martin Merrild op-

lever stigende politisk forståelse for, at

lovgivningen skal baseres på faglighed

frem for fornemmelser. Han efterlyser

dog stadig, at den stigende forståelse

bliver vekslet til politisk handling.

- Som det øvrige erhvervsliv har land-

bruget behov for garantier for, at tingene

kan lade sig gøre. Ellers starter man ikke

ny produktion op eller udvider den eksi-

sterende, siger Martin Merrild.

Blandt de positive tegn, som Martin Mer-

rild har bidt mærke i, kommer fra fødeva-

Da Martin Merrild og hans kone købte

deres gård i Kvium ved Struer i 1982,

blev de hurtigt enige om at slå sig på

minkavl. Allerede i december flyttede

de første mink ind på farmen, som gen-

nem årene er blevet udvidet til 2200 tæ-

ver. Udover mink driver Martin Merrild

også kyllingeproduktion og agerbrug.

- Selvom jeg har en travl hverdag, sæt-

ter jeg pris på at komme på farmen og

fodrer gerne selv i weekenderne i det

omfang, det er muligt, siger han.

Som minkavler har Martin Merrild ikke

kun glædet sig over gode skindpriser

de seneste sæsoner. Han ser også

positivt på den udvikling, som mink-

branchen har taget i omverdenens be-

vidsthed. Især fordi branchen selv har

formået at gribe dagsordenen.

- Minkkampagnerne i 2012 kan jeg ikke

rose nok. Det var åben og ærlig kom-

munikation, og det gav mulighed for at

tale om minkavl på en ny måde, siger

Martin Merrild.

Han kalder det modigt at gå ud og ind-

rømme, at minkavlere ikke er perfekte,

men samtidig kræve at blive målt på

fakta. Samtidig er branchen blevet

kendt for at være en eksportsucces

med noget at byde på for Danmark.

- Jeg oplever tydeligt, at vi minkavlere

har opnået anerkendelse for vores suc-

ces. Midlet har været åbenhed og at

vise branchen frem ved alle lejligheder

til almindelige mennesker og pressen.

Selve signalet om åbenhed maner me-

get fordomsfuld kritik til jorden. Det kan

resten af landbruget bestemt lære no-

get af, siger Martin Merrild.

Minkavleren Merrild: Fantastisk udvikling For branchen

Nr. 1. jaNuar 2013 11

reminister Mette Gjerskov. Hun lægger

op til, at man i fremtiden skal sikre, at

kontrollen giver mening, og et godt råd

kan være bedre end at sanktionere med

bøder.

- Det er en positiv og logisk tilgang, så

landmænd ikke stemples som forbry-

dere for mindre fejl. Det kender vi kun

alt for godt i minkbranchen, siger Martin

Merrild.

fAktA og fAgligheD

Politikerne er som bekendt opmærk-

somme på, om deres beslutninger falder

i vælgernes smag. Derfor skal land-

bruget ifølge Martin Merrild også blive

bedre til at vise den almindelige dansker,

hvad landbruget bidrager med.

- Der mangler viden om landbrug i den

brede befolkning. Afstanden mellem by

og land er blevet større. Folk i byerne

har i stadig mindre grad en tilknytning

til livet på landet, eksempelvis igennem

deres familie, siger Martin Merrild.

Forståelsen af, hvad det vil sige at leve

på landet og arbejde i landbruget, er

gået i glemmebogen, mener Martin Mer-

rild. Det giver en skævvridning i opfat-

telsen af naturen.

- Vi skal italesætte værdien af den dyr-

kede jord, der spiller sammen med na-

turen i landskabet. Den dybere mening

med landbrug er, at man tager ansvar for

naturen, når man også bruger den, siger

Martin Merrild.

Han ser en stor opgave i at få folk i tale.

Løsningen bør efter hans mening være

moderne kommunikation med virkemidler

og formidling, der fanger opmærksom-

heden og kan til. Derfor oprettede Martin

Merrild også hurtigt en Facebook-profil,

hvor man kan følge hans aktiviteter som

formand for Landbrug & Fødevarer og

læse hans holdninger til aktuelle temaer

med relevans for landbruget.

- Landbrug & Fødevarer har nok haltet bag-

efter på de moderne kommunikationsplat-

forme, hvor der er gode muligheder for at

nå folk udenfor landbruget, siger han.

Han er tydeligvis meget fokuseret på, at

Landbrug & Fødevarer med ham i spidsen

skal være mere synlig og blande sig de-

batten, så landbrugets synspunkter kan

blive hørt. Men det skal ske med udgangs-

punkt i fakta og faglighed, ikke beklagelser

og brok.

- Folk, der mener, at man bare skal råbe

højt nok, dem er jeg træt af. Der skal ikke

overdrives. Landbrug & Fødevarer skal

kun melde ting ud, der er nøje tjekket for

fakta. På det område er jeg meget stål-

sat. Vi skal sige tingene klar og tydeligt,

men vi skal ikke råbe så højt, at ingen

gider høre på os, siger Martin Merrild.

Han er overbevist om, at der vil være

et konstant behov for at fortælle om

landbruget. Det bliver derfor en løbende

proces at fortsætte den øjeblikkelige ud-

vikling, hvor meningsmålinger i befolk-

ningen viser en stigende positiv tilgang

til landbruget.

- Landbruget skal vises frem med et

menneskeligt ansigt. Med det mener jeg,

at landmænd er engagerede i deres dyr

og naturen, de bor i. Det skal gøres tyde-

ligere for udenforstående, siger Martin

Merrild.

Han har en vision for fremtiden, hvor

dansk landbrug stadig bygger på andels-

modellen og stærke virksomheder, der

fortsætter med at være professionelle

og innovative. Især det sidste skal kædes

sammen med ansvar for miljøudvikling og

en vekselvirkning med både naturen på

den ene side og samfundet på den anden.

- De dyrkede marker og moderne dyre-

hold er ingen hindring for at bevare den

danske natur og høje miljøstandarder.

De er nærmere svaret på, hvordan det

kan lykkes bedst muligt, siger Martin

Merrild.

Martin Merrild•57 år.

•Uddannet agrarøkonom og

senere merkonom i finansiering.

•Formand for lokal og

senere amtslandbrugs-

forening 1987-2006.

•Viceamtsborgmester (V) i

Ringkjøbing Amt 2002-2007.

•Borgmester (V) i Struer

Kommune 2006-2009.

•Formand for Fjerkrærådet siden

2010.

•Formand for Landbrug &

Fødevarer siden 2012.


Odinsvej 23-25 DK-8722 Hedensted www.r2agro.com www.r2agroshop.dk

Rærupvej 40a · 9340 Vodskov · tlf. 96 39 10 66 www.maachtechnic.dk · [email protected]

Den originale vinDsluse� HolDbar og smiDig � solgt i Danmark siDen 2005 � Pris fra kr. 9,95

tak for 2012 vi ser frem til et goDt2013

Nr. 1. jaNuar 2013 13

I seks måneder har Kopenhagen Fur

rejst rundt i Kina for at udbrede bud-

skabet om danske værdier og især det

danske begreb hygge. Den 16. januar

kulminerede dette års Miss Happiness-

konkurrence så med kroningen af den

rette repræsentant for Kopenhagen Fur i

Kina i det kommende år.

Forud for kåringen ligger historien om

regionale konkurrencer i syv kinesiske

storbyer, hvor flere tusinde håbefulde

piger mødte op til casting i håbet om at

blive Kopenhagen Fur’s nye ambassadør.

Tilbage står Su Siqi fra Shenyang i det

nordøstlige Kina som den helt store vin-

der og titlen Miss Happiness 2013.

Kåringsshowet var en sand fest, hvor

de 20 finalister blev hjulpet godt på vej

af syv danske topmodeller samt profes-

sionelle modefotografer. Undervejs i

konkurrencen er deltagerne ikke kun ble-

vet bedømt på udseende, men også for

deres talent og indre skønhed.

- Det har været en svær beslutning i år,

og jeg vil minde jer om, at I alle er vin-

dere i aften, sagde global design and

trend manager for Kopenhagen Studio,

Michael Holm, til de 20 finalister, inden

vinderen blev udnævnt.

lykkelig viNDeR

Su Siqi var naturligvis ovenud lykkelig,

da hendes navn blev udråbt som vinder.

Hendes historie er både unik og inspi-

rerende. 17-årige Su Siqi kommer fra

Shenyang i den nordøstlige Liaoning-

provins og har altid drømt om at blive

model. Med hendes 182 cm lever hun så

rigeligt op til højdekravene for en model,

og som billederne viser, fejler udseen-

det heller ikke noget. Su Siqi har aldrig

været uden for Kina, men med titlen

som Miss Happiness kan hun se frem til

heftig rejseaktivitet. Som topmodel for

Kopenhagen Fur får hun æren af at åbne

Kopenhagen Furs show ved Copenhagen

Fashion Week den 30. januar.

- Det her er endda første gang, jeg er i

Beijing, så Europa bliver en stor ople-

velse. Lige nu føler jeg mig klar til opga-

ven i København, men jeg er sikker på, at

jeg nok skal blive nervøs, når jeg skal ind

på catwalken, siger Su Siqi.

Kopenhagen Fur kårede Miss Happiness 2013 ved et storstilet gallashow i Beijing. Valget faldt på den 17-årige Su Siqi, som imponerede dommerpanelet med andet end blot et flot udseende.

sU siqi blev til miss hAPPiNess

af tobias østergaard [email protected]

mARkeDsføRiNg


Folketingets formand for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget,

Karin Gaardsted (S), havde æren af at afsløre vinderen i Beijing.

Det heR eR eNDDA føRste gANg, Jeg eR i beiJiNg, så eURoPA bliveR eN stoR oPlevelse.

15nr. 1. januar 2013

Hen over sommeren lagde Allan Gade-

berg Jensen mærke til, at han mistede

flere hvalpe end normalt. Der var også

problemer med trivslen, da de ikke ville

æde og havde mavepine.

Efter flere dyrlægebesøg blev han og dyr-

lægen enige om at aflive to syge mink og

sende dem ind til undersøgelser. Svaret

kom under en uge senere, og det viste, at

der var tale om hvalpesyge. Selvom Allan

Gadeberg Jensen straks gik i gang med at

vaccinere, var skaden sket. Han mistede

1800 potentielle avlsdyr på grund af hval-

pesyge.

- Jeg mistede i alt 2000 dyr fra udsætnin-

gen af hvalpe og frem. Det var en voldsom

oplevelse, siger Allan Gadeberg Jensen.

UDskifteR AvlshANNeR

En af følgerne af hvalpesyge er usikkerhe-

den om dyrenes frugtbarhed, da de kan

blive sterile. Derfor rådførte Allan Gade-

berg Jensen sig med sin mentor i kvali-

tetsprojektet, Jens Arne Kristiansen. Her

var meldingen klar: Pels hannerne ned.

- Pelsudviklingen kunne heller ikke forud-

siges længere, for man kan ikke vide, om

minken ser skidt ud på grund af dårlige

gener eller sygdom, forklarer Jens Arne

Kristiansen.

Allan Gadeberg Jensens kvalitetsprojekt gik i vasken, da farmen blev ramt af hvalpesyge. På grund af den konsekvente løsning tror han stadig på, at kvalitetsfremgangen hurtigt er tilbage på sporet.

kAos giveR mUligheDeR

af hans løgstrup [email protected]

kvAlitet

Forårets hvalpe vil blive avlet med udelukkende nyindkøbte hanner, efter Allan Gadeberg Jensen pelsede alle sine hanner, efter han fik konstateret hvalpesyge.

Arkivfoto: Kristoffer Veggerby.

temA k valitet


GLÆD DIG TIL FANTASTISKE PAMU NYHEDER I 2013

LØGAGERVEJ 48 • 7480 VILDBJERG • [email protected]

VI GENOPSLIBER OGSÅ!

RING 96 13 30 30

I det vi takker for godt samarbejde i 2012, ser vi frem til 2013 med stor forventning. Vi har flere nyheder på vej vedrørende vores PAMU SA 100/200 som vi ser frem til at vise på messen i marts.

Vi er stolte af vores udnævnelse til Gazellevirksomhed i 2012 og i forlængelse af forsat vækst og nytænkning, rykker vi i løbet af foråret 2013 ind i nye og større lokaler i Vildbjerg, som bliver vort nye hovedsæde.

Rullehastighedsregulering VI GENOPSLIBER OGSÅ!

Automatisk skindholder

LØGAGERVEJ 48 • 7480 VILDBJERG • [email protected] • 96133030

Jeg ville læRe At bevæge mig oPAD i kvAlitet veD At blive eN beDRe AvleR i steDet foR At blive løftet På gRUND Af stoRe iNvesteRiNgeR, som Det NU eR tilfælDet.

Sygdommen på farmen gav også dårlige

vægttal. Sammen med risikoen for ste-

rile hanner betød det, at udskiftningen

af hannerne var den rigtige beslutning,

selvom det er en bekostelig affære.

- Hvis bare ti procent af mine egne han-

ner viste sig at være ufrugtbare, kunne

det ikke oppebære differensen på at

investere i nye avlshanner, siger Allan

Gadeberg Jensen.

iNgeN læRiNg veD iNDkøb

På trods af tabet af flere års avlsarbejde,

der havde bragt Allans skindpriser på den

rigtige side af det danske gennemsnit,

så ser han også muligheder i den nye

situation.

- Jeg får gode avlshanner ind med fuld

blodfornyelse til følge. Det er en drastisk

løsning, men jeg har høje forventninger

til salgssæsonen 2013-2014, lyder det

optimistisk

De 420 nye hanner fra tre farme ankom-

mer lige inden parringstid, og så kan Al-

lan Gadeberg Jensen begynde at arbejde

videre med at øge kvaliteten på sin mink-

farm. Selvom han er ved godt mod, er

han lidt ærgerlig over, at den trinvise plan

for kvalitetsprojektet måtte droppes.

- Den her løsning er effektiv og kan rykke

mig her og nu, men det var ikke derfor,

jeg meldte mig til kvalitetsprojektet. Jeg

ville lære at bevæge mig opad i kvalitet

ved at blive en bedre avler i stedet for at

blive løftet på grund af store investerin-

ger, som det nu er tilfældet, siger Allan

Gadeberg Jensen.

Nr. 1. jaNuar 2013 17

Ordet "livdyrsortering" eksisterer ikke

ifølge danske ordbøger. Det burde det

nu gøre, da livdyrsortering har vist sig

at have en kæmpe betydning for dansk

minkavl og dermed dansk eksportindtje-

ning. Siden man i sæsonen 2007-2008

startede med at sende livdyrsorterere

ud på farmene til at hjælpe med at vælge

de helt rigtige avlsdyr, er velvetprocen-

ten i regulære hovedtyper steget fra 31

procent i 2007-2008 til 70 procent i 2011-

2012.

Ifølge kvalitetschef i Kopenhagen Fur,

Bjarne Rasmussen, skal livdyrsorterin-

gen ikke have hele æren for fremgangen,

men det er så afgjort en betydningsfuld

faktor.

- Livdyrsorteringen er med til at skabe

en rød tråd fra efterspørgslen på auktio-

nerne i Glostrup og ud til avlsarbejdet på

farmene, forklarer Bjarne Rasmussen.

håRlæNgDeR På RygRADeN

Efter hver eneste auktion bliver salgs-

statistikkerne nøje analyseret for at se

hvilke specifikke skindkvaliteter, der i hver

enkelt skindtype er godt betalt. Denne

sidste nye viden giver man videre til liv-

dyrsortererne, så de ved, hvad der skal

kigges efter i sorteringen inden pelsning.

Livdyrsorterer er rutinerede skindsorte-

rer hos Kopenhagen Fur. Ifølge Bjarne

Rasmussen sorterer deres øjne og hæn-

der dagligt et sted mellem 2000 og 3000

skind om dagen, alt efter skindtype.

- Livdyrsortererne har hårlængderne på

rygraden og kan eksempelvis korrigere

avlsmaterialet, så man får den helt rig-

tige længde dækhår i forhold til efter-

spørgslen på auktionerne, siger han.

Det er altafgørende, at livdyrsorterernes

viden om målsætningerne for kvalitet

er kalibreret. Det bliver sikret ved, at de

bliver opdateret på en uges kursus hver

sæson. Livdyrsortererne bliver løbende

evalueret. Lever de ikke op til standar-

derne, bliver de pillet fra til den kom-

mende sæson. Det er ikke sikkert, at de

nødvendigvis bliver erstattet af en ny

- Det er ikke et spørgsmål om kvantitet.

De skal være dygtige nok, og også blive

ved med at være det, fastslår Bjarne

Rasmussen.

stoR efteRsPøRgsel

I øjeblikket er der cirka 35 livdyrsorterere

hos Kopenhagen Fur, der hvert år bliver

bestilt af avlerne i perioden 1. til 20. no-

vember. Selvom det koster 4000 kroner

pr. dag, er der rift om livdyrsortererne.

I 2012 nåede antallet af solgte dage nye

højder med 790 dage mod 673 året før.

Livdyrsortering gør det muligt at bruge viden om auktionskundernes præferencer direkte i avlsarbejdet på danske minkfarme. Det er en attraktiv proces, der oplever stadig stigende interesse fra danske minkavlere.

DeN RøDe tRåD til kUNDeRNes PeNgePUNg

Jeg seR livDyRsoRteReReN som eN sPARRiNgsPARtNeR, DeR hAR fiNgeReN På PUlseN, NåR Det kommeR til DeN fRemtiDige kvAlitet.

af hans løgstrup [email protected]

Avl


Mange avlere foretrækker at få den

samme livdyrsorterer år efter år og be-

stiller gerne lang tid i forvejen. En af dem

er Karl Otto Reinwald fra Hanstholm.

Han har de sidste fire år haft den samme

livdyrsorterer og allerede bestilt ham

igen i 2013.

Karl Otto Reinwald har en målsætning

om at være i top 100 i alle seks af sine

minktyper. Indtil videre gør det sig gæl-

dende i fire af typerne, og livdyrsorterin-

gen har en del af æren.

- Jeg erkendte, at jeg ikke nødvendigvis

selv er dygtig nok til at vælge de rigtige

avlsdyr. Siden jeg fik en livdyrsorterer

tilknyttet, har jeg haft fremgang hvert

eneste år, så jeg er godt tilfreds, siger

Karl Otto Reinwald.

Livdyrsortereren hjælper med hele ud-

vælgelsesprocessen af avlsdyr på Karl

Otto Reinwalds farm. Derfor er det vig-

tigt for ham, at livdyrsortereren er fleksi-

bel og forstår at rykke i samme retning.

- Det er derfor, jeg holder fast i den

samme livdyrsorterer, for det kører bare,

siger han.

fiNgeReN På PUlseN

Hos Anette Gade ved Holstebro er

formålet med livdyrsorteringen lidt

anderledes. Her bliver dagene brugt til

finsortering for at sætte avlshanner helt

rigtigt op.

- Jeg ser livdyrsortereren som en spar-

ringspartner, der har fingeren på pulsen,

når det kommer til den fremtidige kvali-

tet, siger Anette Gade.

Hun er selv dommer ved skindudstil-

linger, men ser en stor værdi i at få et

ekstra sæt trænede øjne og hænder til at

tjekke for farverenhed, specielt i mutati-

onstyperne.

- Det har især været en stor hjælp for at

sikre, at minkene ikke bliver for korthå-

rede, siger Anette Gade.

Livdyrsortering giver muligheden for at få et sæt trænede øjne til at finjustere avlsmaterialet til præcis

den type, som auktionskunderne efterspørger. Arkivfoto.

antal solgte dage

Med livdyrsorterere

•2007-2008: 125

•2008-2009: 296

•2009-2010: 352

•2010-2011: 468

•2011-2012: 673

•2012-2013: 790

velvetproCent i regulære

hovedtyper

•2006-2007: 29

•2007-2008: 31

•2008-2009: 35

•2009-2010: 47

•2010-2011: 53

•2011-2012: 70

Nr. 1. jaNuar 2013 19

Pels, sne og kulde hænger uløseligt sam-

men. Indtil videre er det dog kun nyrige

russere og norske Kronprins Haakon, der

har været så dristige at kombinere ski-

sport og pels. Hans Højhed skulle efter

sigende også være blevet bestjålet sin

skijakke i rensdyrpels.

Nu gør Kopenhagen Fur forsøget, dog

uden at blande minkpels og skitøj sam-

men. Den 18-årige minkpasser og lands-

holdsskiløber Lasse Kamp Simonsen

skal nemlig vise Kopenhagen Furs logo

frem, når han skal konkurrere på pisterne

i 2013.

et ekstRAoRDiNæRt tAleNt

Under en skiferie for tre år siden blev

Lasse Kamp Simonsen fra Ulfborg stop-

pet af en tilfældig mand på vej ned af en

pist. Mødet betød, at Lasse fik lidt mere

med hjem end blot ømme stænger efter

nogle hårde dage på pisterne.

- Først var jeg bange for, at jeg havde kørt

råddent, men han stoppede mig bare for

at fortælle, at han godt kunne lide den

måde, jeg stod på. Han foreslog mig at

opsøge et skiakademi. Det var ret under-

ligt, men det var en rigtig fed følelse, jeg

stod med bagefter, husker Lasse.

Det er bestemt ingen tilfældighed, at

Lasse Kamp Simonsen kan høste ros.

Han har stået på ski med familien, siden

han var fem år gammel, men beslutnin-

gen om at opsøge et akademi var dog

ikke så ligetil. For da Lasse blev stoppet

på pisten af den tilfældige skiløber, var

han midt i et efterskoleophold. På grund

af skolen og sin unge alder, var det ikke

muligt at sætte alt på ét bræt med det

samme. Der skulle tages god tid til at

vælge det rigtige sted. I 2011 mødtes

Lasse endelig med et canadisk skihold,

der var på sommertræning i Schweiz.

Træneren var imponeret over Lasses ev-

ner, og han blev inviteret til Canada for at

træne med holdet på National Ski Aca-

demy i Collingwood, halvanden times

kørsel fra Toronto.

- Det er rigtig fedt at være i Canada. Vi

er 25 på holdet, hvor flere af de andre

løbere har stået OL og ungdoms-OL, så

man bliver presset under træningen, for-

tæller Lasse.

Noget tyder på, at det pres har virket.

For efter sidste sæson blev Lasse udta-

Når man ser en ung fyr med sort arbejdstøj og en foderpistol i hånden trille ned af gangene i en minkhal, så er skiløb ikke det første, man tænker på. For Lasse Kamp Simonsen er både fodring og slalom en del af hverdagen. Fremover pryder Kopenhagen Furs logo den 18-årige minkpassers hjelm og tøj, når han skal ud i verden og prøve sit talent af mod verdens bedste skiløbere.

PelsNiNg, PARRiNg og PRæPAReReDe PisteR


sPoNsoRAt

Hjelmen er det synlige bevis på Kopenhagen Furs sponsorat af Lasse Kamp Simonsen. Også skidragten vil være prydet af Kopenhagen Furs logo, når Lasse

suser ned af pisterne i jagten på kvalifikation til vinter-OL.


get til det danske alpin-landshold. Hvis

en landsholdsudtalelse ikke er nok over-

bevisning, så kan man tage et kig på Las-

ses udtalelse fra National Ski Academy i

Canada. Her står det nemlig klart og ty-

deligt, at han er et ekstraordinært talent.

På kun et år har han formået at nå

samme niveau som nogle af de dygtigste

ungdomsskiløbere i Canada. Han kører

mod de bedste i både slalom og storsla-

lom, og i den hæsblæsende styrtløbs-

disciplin har Lasse rundet de 160 km/t på

vej ned af bjergsiderne.

- Jeg har godt nok stået på ski flere

gange om året, siden jeg var fem år gam-

mel, men det er lidt sjovt, at jeg har nået

samme niveau som de andre løbere.

Dem, jeg står med, har deltaget i konkur-

rencer, siden de var fem år gamle. Det

giver tro på tingene, når jeg selv kun har

været på familieture, siger Lasse, der ta-

ler om sine bedrifter og fremskridt med

en ro og ydmyghed, der kun kan komme

fra den vestlige del af Danmark.

fRA UlfboRg til ol

Lang tids hård træning betyder, at den

unge vestjyde nu skal ud i verden for at

deltage i internationale konkurrencer.

VM i østrigske Schladming til februar

er den første udfordring. Målet er at

blive den bedste dansker ud af de seks

landsmænd, der skal af sted. Det skulle

bestemt være et realistisk mål for Lasse

Kamp Simonsen. Han har ligget til en

førsteplads ved alle tidstagninger. Endda

med en komfortabel margin til nummer

to.

Hans skisæson består af 150 dage på

ski med henholdsvis træning og konkur-

rencer. Udover VM i februar skal han

deltage i den løbende konkurrence Nor-

Am Cup. Her skal Lasse optjene point

for at kvalificere sig til de store stævner.

Netop konkurrencerne er en vigtig del af

træningen for den 18-årige minkpasser,

der sigter efter at klare kvalifikationen

til vinter-OL i Rusland 2014. Her er både

A- og B-krav, og Lasse ligger i øjeblikket

til at klare B-kravene. Skal kvalifikationen

i hus, så er træningen naturligvis altaf-

gørende.

Med 150 træningsdage er der ikke plads

til et almindeligt job for at få råd og tid

til de mange rejser. Derfor er HTX-ud-

dannelsen i øjeblikket sat på pause for at

satse på skiløbet og arbejdet som mink-

passer på en farm udenfor Ulfborg.

svæRt At få støtte

Netop tiden er en af grundene til, at job-

bet som minkpasser er perfekt for Lasse.

Den sæsonprægede arbejdstid matcher

nemlig skisæsonen rigtig godt.

- Når jeg har været væk til træning,

kan jeg næsten altid få arbejde med

det samme, når jeg kommer hjem til

Danmark. Jeg er som regel hjemme i

parringstid og hvalpetid. Pelsningstiden

bliver lidt presset, men jeg er god til at

arbejde igennem, når jeg er her, siger

Lasse.

Da Lasse startede sin dont på minkfar-

men, havde han arbejdet med mink før,

så det var helt naturligt for ham at fort-

sætte. Han nyder variationen i arbejdet,

hvor ikke to dage er ens.

På grund af arbejdet faldt det også me-

get naturligt at søge sponsorer indenfor

egne rækker. Skiløb er ikke en stor sport

i Danmark, så det er svært at skaffe

sponsorater, der kan gøre en forskel.

Lasse kan ikke få støtte fra Team Dan-

mark, og penge er en nødvendighed,

hvis man gerne vil deltage i de konkur-

rencer, der betyder noget og kan give

eksponering til flere sponsorer.

- Kopenhagen Furs sponsorat betyder, at

jeg har frihed til at vælge, hvor jeg skal

stå på ski. Jeg er ikke tvunget til at skulle

hjem en bestemt dato for at tjene flere

penge. De store løb koster flere penge at

komme til. Så jo flere penge, jo flere løb

kan jeg køre. De store konkurrencer er

også der, hvor sponsorerne kan få noget

eksponering, siger han.

PeRsoNlig AmbAssADøR

Lasse vil fortrinsvis køre i Canada, USA

og Rusland, som alle er store pelsnatio-

ner, og Lasse ser sit sponsorat som mere

end et økonomisk bidrag fra Kopenha-

gen Fur. Han vil nemlig gøre sit for at

være den bedste ambassadør for dansk

minkavl, når han er ude. Hans hjelm har

allerede affødt spørgsmål fra folk på

pisterne, og han svarer med glæde på

spørgsmål om de ting, der ikke har noget

med skiløb at gøre.

- Jeg er rigtig stolt af, at Kopenhagen

Fur gider have deres navn på mig. Jeg

mener, at jeg er en god ambassadør for

Kopenhagen Fur, fordi jeg arbejder på

en minkfarm og dyrker sport på et højt

niveau. Jeg har kun gode ting at sige om

dansk minkavl. Jeg tror ikke, at man kan

finde en bedre personlig ambassadør

end mig, siger Lasse og retter ryggen.

Det lader til, at Lasse Kamp Simonsen

har alle muligheder for at kombinere

skisport og pels bedre end Kronprins

Haakon og de nyrige russere.

Lasse Kamp Simonsen matcher nogle af de største canadiske talenter på

trods af langt mindre tid på pisterne i børne- og teenageårene.

Det sæsonprægede arbejde på en minkfarm passer godt sammen med

skisæsonen. Kun pelsningstiden kolliderer med opholdet på akademiet i Canada.

Nr. 1. jaNuar 2013 21

Pia AllerslevKristian Thulesen Dahl

Anne-Mette Fogh Rasmussen & Thomas Evers Poulsen

Pia Kjærsgaard

Lars Løkke RasmussenPeter Falktoft


Da Kopenhagen Fur i september 2012

indgik en aftale med Tivoli om et spon-

sorat af Jul i Tivoli, meldte der sig en

oplagt anledning til at fortsætte det vel-

gørenhedsarbejde, som Kopenhagen Fur

og flere medlemmer af Dansk Pelsdyr-

avlerforening tidligere har været aktive i.

I Kopenhagen Furs Inuit Sila-bod kunne

man købe specialdesignede pelshjerter

til en god pris under hele Jul i Tivoli.

Hele beløbet for hjerterne gik ubeskåret

til Team Rynkeby. Det resulterer nu i, at

261.000 kroner sendes til Team Rynkeby

og Børnecancerfonden.

gøR Noget goDt foR ANDRe

Mange danske kendisser har meldt sig

klar under fanerne og har hjulpet til

med at sælge pelshjerterne i Tivoli. Lars

Løkke Rasmussen, Pia Kjærsgaard, Pia

Allerslev, Peter Falktoft, Kristian Thule-

sen Dahl, Eva Kjer Hansen, Ulla Tørnæs,

Anne-Mette Fogh Rasmussen og Bubber

trodsede alle kulden i november og de-

cember for at give en hjælpende hånd i

Inuit Sila-boden.

- Når jeg er aktiv i Team Rynkeby, så dre-

jer det sig om to ting. For det første er

der selve børnecancersagen. Jeg er tid-

ligere sundhedsminister og har set, hvor

forfærdelig en sygdom børnecancer er,

men jeg har også set, at vi i Danmark er

i verdensklasse i forhold til behandling

af børnecancer. For det andet er det et

projekt, hvor man gør noget godt for sig

selv samtidig med, at man gør noget

godt for andre. Når man cykler med til

Paris, er man jo nødt til at tage nogle

træningsture i løbet af foråret, sagde

Lars Løkke Rasmussen med et smil på

læben.

JUl i tivoli blev eN stoR sUcces

Adm. direktør i Kopenhagen Fur, Torben

Nielsen, er glad oven på julens velgøren-

hedsindsats. Kopenhagen Fur har fået

rigtig mange positive tilkendegivelser.

Ifølge Torben Nielsen siger det en del om

succesen for samarbejdet med Tivoli.

- Vi har haft mulighed for at fremvise

nogle af de mærkesager, vi også arbej-

der for, nemlig bedre rettigheder til de

grønlandske fangere og indsamling til

Børnecancerfonden samtidig med vores

medvirken i en dejlig juleoplevelse i Ti-

voli. Opbakningen har været stor, og jeg

vil bogstavelig talt især sige hjertelig tak

til de kendte danskere, der har givet en

hånd med i boden, siger han.

Tivoli oplevede i år fremgang i deres be-

søgstal, og Jul i Tivoli må med 857.000

besøgende betegnes som en succes.

Selvom julen for længst er forbi, så vækker historien om Kopenhagen Furs salg af pelshjerter i Tivoli en varme og glæde, som ellers kun hører julen til. Opbakningen fra danske kendisser, Team Rynkeby-ryttere og gæster i Tivoli var enorm, og 261.000 kroner sendes nu til Team Rynkeby og Børnecancerfonden.

PelshJeRteR iNDbRAgte 261.000 til kRæftRAmte bøRN

af tobias østergaard [email protected]

velgøReNheD


I årtier har det været kendt, at mink kan

lide af Ehlers Danlos Syndrom, såkaldte

elastikmink. Lidelsen er en arvelig binde-

vævssygdom, som også kendes hos bl.a.

mennesker, hunde og katte. Hos mink

rives skindene ofte itu, når dyret pelses,

som følge af elastisk og skørt skind.

Vi avler naturligvis på sunde mink. Det er

derfor meget vigtigt, at denne sjældne

sygdom ikke breder sig. Pelses disse dyr

og deres nære familie ikke, er der risiko

for, at dyr med denne lidelse breder sig.

I værste fald kan det være nødvendigt at

pelse farvetypen ned på farmen.

Denne arvelige bindevævssygdom be-

virker blandt andet, at læderet er sart og

springer i forbindelse med pelsningen.

Hos mennesker er det set, at blødninger

lettere kan forekomme. Der findes endnu

ikke tilsvarende forskningsresultater

blandt mink, men vær for en sikkerheds-

skyld ekstra opmærksomme, hvis I ser

mere blod fra minkens næser efter afliv-

ning end forventet. Arvegangen er ikke

entydigt beskrevet, og hos mennesker

ser det ud til at sygdommen også kan

opstå spontant.

hyPPigst blANDt hviDe

Elastikmink har især vist sig blandt hvide

mink, men lidelsen findes også i andre

farvetyper. De fleste har været vurderet

som topdyr, hvad angik dækhårskva-

litet. Er man under livdyrsorteringen

ikke opmærksom på, at denne arvelige

defekt findes, kan man nemt tage fejl

Uønskede dyr med Ehlers Danlos Syndrom, også kaldet elastikmink, er et tilbagevendende problem. Løsningen er at pelse dyr med lidelsen straks. Også nyindkøbte avlsdyr.

af jesper Clausen,kopenhagen rå[email protected] MiChael sønderup,kopenhagen rå[email protected]

sygDomme

holD UDkig efteR elAstikmiNk

Ulden er løs og flad på en unaturlig måde. Puster man i ulden, er det let at se, at ulden ikke er normal.


Er elastikskindene ikke gået itu forinden, er der stor risiko for, at det sker under taningen.

Nr. 1. jaNuar 2013 25

af underulden hos det levende dyr og

vurdere den som et topdyr, selvom

ulden ved nærmere eftersyn er meget

løs og ser unormal og knudret ud. Den

uønskede defekt kan hurtigt sprede sig

i en farvetype via hyppig brug af blot få

avlshanner.

Vi vil foreslå, at man i første omgang

er opmærksom på, om defekten findes

hos farmens hvide mink. Det kan være i

forbindelse med livdyrsorteringen, men

de kan også spottes i burene. Er man be-

kendt med, at der springer lidt for mange

mink i forbindelse med pelsningen i en

anden farvetype, skal man naturligvis fo-

kusere på defekten i denne type. Findes

mistænkelige mink i en farvetype, bør

man være ekstra opmærksom i andre

typer, især hvis forskellige farvetyper

parres med hinanden.

læR At keNDe elAstikmiNk

Sidste år fandt vi for eksempel få hvide

hanner på en farm. De fire, vi fulgte i

pelsningen, fik alle revet læderet itu. I år

fandt vi på samme farm flere i samme

farvetype. Det resulterede i, at vi fulgte

14 hanner og tæver med tydeligt ændret

underuld igennem pelsningsprocessen.

Af dem sprang fem i læderet i forbin-

delse med afrykningen af skindene og et

gik itu i skrabemaskinen. I alt seks ud af

14 eller næsten halvdelen blev således

ødelagt.

Avlerne opfordres til nøje at studere de

viste fotos samt de to videoer i Farm-

cockpit af mink med Ehlers Danlos

Syndrom. Så ved man, hvordan de ser

ud, og kan kontrollere, om elastikmink

findes på farmen, eller man ved et uheld

kommer til at købe dem ind. Eventuelle

spørgsmål eller orientering om omfan-

get af mink med lidelsen bedes rettet til

os, så vi kan danne os et overblik over

lidelsens omfang i praksis.

Tak til Dalsgaard Pels v. Anders Jensen

for velvillig deltagelse i undersøgelsen.

Fejlvurderes ulden, vurderes den levende mink måske som et topdyr på grund af ønskværdige dækhår, men skindet har meget løs uld.

vi AvleR NAtURligvis På sUNDe miNk. Det eR DeRfoR meget vigtigt, At DeNNe sJælDNe sygDom ikke bReDeR sig.


Frisk tempereret drikkevand til alle husdyr året rundt - Salg og service af komplette drikkevands- og udmugningssystemer - medbyg eller selvbyg..!

■ Med automatisk udskrab i gyllerenderne får du mange fordele og lettere arbejdsgang..■ Mindre ammoniak fordampning.■ Bedre klima i minkhallerne.■ Mindre og lettere arbejde ved renderne.

Termoslange uden samlinger.

Drikkeventil ■ Indbygget hvalpeskål. ■ Minimal vandspild. ■ Rustfri stålstift.

Vi kan NU levere termoslange i ruller a 100 m og 200 m samt tilhørende drikkeventiler. Automatisk udskrabning

NYHEDNYHED

Elhegn

RYVEJ 4BDK-8752 ØSTBIRKTELEFON 75 78 19 22www.jemo.as / E-mail: [email protected]

med alarm til montering på eksisterende hegn

Se mere på vores hjemmeside www.jemo.as, her fi ndes også vores store program i brugte maskiner.

J.M. Hegn har nyudviklet et elhegn til montering på såvel nye somældre betonhegn, samt hegn fremstillet af eternitbølgeplader.Elhegnet har indbygget alarm som automatisk aktiveres ved brud på såvel hegn som porte. Falske alarmer elimineres, idet SMS kun sendes til valgfrit telefonnummer ved brud.• Forhindrer indtrængen af udefra kommende ræve og katte, og derigennem nedbringer risikoen for smittefare.

• Vanskeliggør tyveri fra farmen og andet ulovlig indtrængen.

• Let at montere (ingen opgravning). Komplet monteringsvejledning medsendes.

med alarm til montering på eksisterende hegn

Minkhegn

sæt en livsvarig ramme om din minkfarm• Europas mest effektive minkhegn som tåler storm og snetryk

• Hold minkene inde med godkendt hegn, 50 cm under jorden og 1,5 meter over

• Materiale: cement, stolper m. plader

• Vedligeholdelsesfrit

• Naturligt design

sæt en livsvarig ramme om din minkfarm

Nr. 1. jaNuar 2013 27

Antibiotikaforbruget til mink har været

stigende de senere år, og selv om mink

ikke indgår i fødevareproduktion, bliver

der alligevel fra fødevareministeriet løf-

tet en pegefinger.

På workshoppen påpegede Veteri-

nærdirektør i Fødevarestyrelsen, Per

Henriksen, at antibiotikaanvendelse er

et højt prioriteret emne på den politiske

dagsorden. Det afspejler sig i indholdet

i det nye danske veterinærforlig, hvor

der er øget fokus på områder i relation til

antibiotikaanvendelse.

gUlt koRt meD efteRsPil

Fødevarestyrelsen udpeger hver måned

kvæg- og svinebesætninger med et for-

højet antibiotikaforbrug og giver dem

et af de såkaldte "gule kort". Herefter

får landmanden ni måneder til at få for-

bruget ned under grænseværdien. Sker

det ikke, bliver der iværksat yderligere

restriktioner i besætningen. Grænsevær-

dierne vurderes løbende, og indsatsen

mod systematisk anvendelse af flokme-

dicinering skærpes.

Per Henriksen ser det stigende antibiotika-

forbrug i minkproduktionen som bekym-

rende. Han påpegede, at veterinærmyn-

dighedernes kontrol formodentlig vil blive

strammet fremover, hvis forbruget fortsat

stiger. Kort sagt risikerer vi det "gule kort".

læR Af ANDRe

Til workshoppen var der inviteret repræ-

sentanter fra andre husdyrproduktioner

(fisk, fjerkræ, svin), som har sænket

antibiotikaforbruget i de seneste år, med

henblik på at lære af deres erfaringer.

fJeRkRæ

Danmark og hele Skandinavien er be-

rømt for et lavt antibiotikaforbrug i fjer-

kræproduktionen (ca. 1/10 af forbruget

i Holland). Ifølge Lis Olesen (dyrlæge,

fjerkræ) skyldes det en række tiltag.

•Lavere smittepres (pga. lavere dyre-

tæthed).

•God smittebeskyttelse.

•Gode vacciner (hellere forebyggende

vaccination end behandling med anti-

biotika).

•Godt foder (god kontrol med kvalitet

og sammensætning).

•God kontrol med avlsdyrsleddet (se-

lektion), hvor man systematisk har

udryddet sygdomme, der traditionelt

giver et højere antibiotikaforbrug.

sviN

Anvendelsen af antibiotika i dansk svi-

neproduktion er lav set i et internationalt

perspektiv. Ifølge Elisabeth Okholm (dyr-

læge, svineproduktion) har dette været

muligt gennem en målrettet indsats på

flere fronter.

•Øget kontrol, herunder Danmap (Dansk

program for overvågning af antibio-

tikaforbrug og bakterieresistens i dyr,

levnedsmidler og mennesker) og mål-

rettet indsats i problembesætninger.

•Optimeret smittebeskyttelse.

•Målrettet indsats mod specifikke

sygdomsproblemer.

fisk

Der har været et meget voldsomt fald i

forbrug af antibiotika til fiskeproduktion i

Norge samtidig med, at der har været en

betydelig stigning i produktionen. Pro-

fessor Henning Sørum (Norge) påpeg-

ede en række tiltag, der har muliggjort et

fald i anvendelsen af antibiotika.

• Introduktion af effektiv forebyggende

vaccination mod sygdomme, der tidli-

gere blev brugt meget antibiotika til at

behandle.

•Betydelig indsats for at optimere smit-

tebeskyttelse.

•Målrettet sygdomsbekæmpelse.

•Forbedret diagnostik.

Derudover påpegede Henning Sørum, at

resistensudvikling ikke er så simpel en

proces som hidtil antaget, ligesom effek-

ten af antibiotika også er mere kompleks.

Resultaterne tyder på, at antibiotiske

midler virker i et samspil med kroppens

immunforsvar, hvilket igen gør det utro-

ligt vigtigt at udvælge de mest robuste

dyr til avl.

Endelig holdt Professor Luca Guer-

dabassi (Københavns Universitet) et ind-

læg om valg af antibiotika og udvikling

af anbefalinger til antibiotikaanvendelse.

Han påpegede en række faktorer.

•For at minimere udvikling af resistens,

skal det valgte antimikrobielle middel

Uddrag af NJF-workshop i antibiotikaanvendelse i pelsdyrproduktionen, november 2012.

fokUs På ANtibiotikAfoRbRUg i miNkAvl

af tove Clausen,kopenhagen forskningaf anne sofie haMMer,københavns universitet

sUNDheD


være så smalspektret som muligt.

•Ved at bruge bredspektrede antibiotika

er der fare for selektion af multiresi-

stente bakterier af høj vigtighed for

mennesker.

•Endelig skal det patogene agens, be-

handlingen retter sig mod, være mod-

tagelig for antibiotika. Derfor bør man

kende de bakterier, der er involveret

(øget diagnostik).

koNklUsioNeR og fRemADRetteDe

ANbefAliNgeR

Stigningen i forbruget af antibiotika til

pelsdyr i Danmark er bekymrende.

Her følger en række indsatsområder i

forhold til begrænsning af antibiotikafor-

bruget i pelsdyrproduktioner.

•Man skal forebygge sygdomme gen-

nem smittebeskyttelse, vaccination,

selektion for robusthed, løbende fokus

på råvarekvalitet og fodringsmanage-

ment.

•Der skal stilles diagnoser før anvend-

else af antibiotika, f.eks. gennem

obduktion, laboratorieundersøgelser

samt resistensbestemmelse.

•Der bør undersøges for alternativer til

antibiotikabehandling.

•Opgørelser over antibiotikaforbruget

bør udnyttes bedre, f.eks. med henblik

på at identificere besætninger, hvor

der bruges antibiotika for at målrette

indsatsen mod at begrænse forbruget.

•Der bør forskes mere i korrekt anvend-

else af antibiotika hos mink, herunder

hvornår og til hvilke sygdomme mid-

lerne bør anvendes, samt dosis og

behandlingslængde.


I vækstsæsonen 2011 var der meldinger

fra flere danske avlere om usædvanligt

høje antal dødsfald, som kunne formo-

des at være relateret til uhensigtsmæs-

sige fodringsrutiner. Det drejede sig om

sammenfald af problemer med fedtlever

og urinvejsproblemer, ofte med flere til-

fælde under samme fodercentral.

Derfor besluttede Kopenhagen Forsk-

ning og Rådgivning at indsamle døds-

faldsregistrering og foderforbrug for et

udsnit af avlere fra alle danske foder-

centraler i perioden fra udsætning til

pelsning i 2011. Avlere er fundet enten

med hjælp fra fodercentralen, eller også

har avlerne haft kontakt med Kopenha-

gen Rådgivning. Desværre var det ikke

muligt at indsamle data fra alle egne af

landet, men undersøgelsen dækker over

et repræsentativt udpluk fra ni fodercen-

traler og 33 avlere.

iNgeN UmiDDelbAR sAmmeNhæNg

Avlerne har fremsendt deres dødsfalds-

registrering fra 1. juni til 31. december

2011, og fodercentralerne har sendt

opgørelser om foderleveringerne for de

pågældende farme. Vi var interesserede

i at undersøge, om der var en sammen-

hæng mellem mængden af foder leveret

Dødsfald i besætninger med tilknytning til bestemte pelserier er blevet undersøgt. Der er iværksat forskning, der skal kigge nærmere på andre sammenhængende årsager.

iNgeN sAmmeNhæNg mellem foDRiNg og DøDsfAlD fRA UDsætNiNg til PelsNiNg i 2011

af Maria sylvest blæsbjerg, kopenhagen rå[email protected] Weiss, kopenhagen rå[email protected] foged larsen, kopenhagen forskning og rå[email protected]

foDeR


og antal døde dyr noteret. Samtidig ville

vi også undersøge, om der var fodercen-

traler, som havde ekstra problemer det

enkelte år.

Undersøgelsen viste stor forskel i døds-

faldsregistrering mellem fodercentraler

(1,03 – 2,66 % i gennemsnit) og mellem

farme (0,15-3,77 %). Den viste også, at

foderforbruget varierede meget mellem

farme (23-33 kg./mink). Gennemsnitligt

dør eller aflives 1,25 % af minkene fra

omkring udsætning og indtil pelsning.

Resultaterne tyder dog på, at enkelte

fodercentraler kan have problemer det

enkelte år, som resulterer i et højere an-

tal dødsfald blandt dyrene, der får foder

fra den pågældende central.

Når vi sammenholdt det samlede foder-

forbrug i perioden med dødsfaldsregi-

streringen, viste undersøgelsen, at der

ikke var nogen umiddelbar sammen-

hæng mellem foderforbrug og dødsfald.

Dette kan naturligvis skyldes flere om-

stændigheder. Bl.a. har vi ikke opgørelse

over, hvad minkene er noteret døde af,

eller hvorvidt de er blevet aflivet. Derud-

over kender vi ikke til avlernes fodrings-

rutiner op til problemernes opståen.

UNDeRsøgelseR igANgsAt

Arbejdet med de indsamlede data har

givet ideer til, hvad det kan være hen-

sigtsmæssigt at undersøge nærmere.

Der er derfor blevet igangsat et forsk-

ningsprojekt i samarbejde med Køben-

havns Universitet. Fokus i projektet er at

undersøge specifikt, hvad minkene dør

af i oktober måned, hvor der observeres

det største antal døde mink (Figur 1).

Specialestuderende Stine Olsen og

Ph.d.-studerende Anna Jespersen fra

Københavns Universitet har indsamlet

og obduceret 1.182 selvdøde mink fra

13 danske farme sammen med Anne

Sofie Hammer, Københavns Universitet.

Obduktionsresultaterne sammenholdes

med dødsårsag, foderforbrug og fod-

ringsrutiner på de pågældende 13 farme.

Først når vi ved, hvad minkene dør af i

oktober måned, kan vi gøre noget for at

løse problemet.

Til slut vil vi sige en rigtig stor tak til de

avlere og fodercentraler, som har ind-

sendt henholdsvis dødsfaldregistreringer

og foderforbrug til opgørelsen over døds-

fald og foderleveringer i 2011. Desværre

kan vi ikke komme tættere en årsagssam-

menhæng, men vi har store forventnin-

ger til samarbejdsprojektet med Køben-

havns Universitet fra oktober 2012, som

forventes afsluttet i løbet af 2013.

0 0

5

10

15

20

25

30

500

1000

1500

2000

2500

3000

3500

FAKTISK LEVERET DØDE I ALT

Figur 1 viser dødsfald (rød) fra udsætning, til

pelssæsonen starter på en farm sammenholdt med

foderforbruget (blå). Det ses, at antallet af dødsfald

øges fra midten af oktober og hen i november.

NåR vi sAmmeNholDt Det sAmleDe foDeRfoRbRUg i PeRioDeN meD DøDsfAlDsRegistReRiNgeN, viste UNDeRsøgelseN, At DeR ikke vAR NogeN UmiDDelbAR sAmmeNhæNg mellem foDeRfoRbRUg og DøDsfAlD.


Kommuneplanerne er overordnede pla-

ner, der udstikker retningslinjerne for ud-

viklingen i kommunen i fremtiden. Netop

derfor er det værd at være opmærksom

på indholdet i planerne, selvom de ikke

i sig selv er bindende for, hvad der kan

gives tilladelse til fremadrettet. Kom-

muneplanen kan ses som den strategi

og vision, som kommunen skal arbejde

hen imod.

Jo tidligere du bliver opmærksom på pro-

blemer eller uhensigtsmæssigheder og

gør indsigelser, jo nemmere er det som

udgangspunkt at få ændret på planer.

sæRligt foR miNk

Helt særligt for mink er det, at der ikke

kan gives dispensation for afstandskrav.

Minkavlere kan derfor blive ramt ekstra

hårdt, hvis kommunen planlægger at

udlægge et område tæt på minkfarmen

som boligområde og/eller byzone.

Der er ifølge Pelsdyrsbekendtgørel-

sen krav om en afstand til byzone og

bymæssig bebyggelse samt blandet

bolig, erhverv og rekreative områder på

minimum 200 meter. Bliver der udlagt

områder nærmere end 200 meter fra din

ejendom, vil den del af farmen, der er

nærmere end 200 meter fra zonen, ikke

kunne anvendes til mink længere, hvis

du ønsker at udvide din produktion.

Den samme problematik gør sig gæld-

ende, hvis kommunen giver tilladelse til at

opføre en beboelse mindre end 100 meter

fra en farm. Kommunen kan godt give til-

ladelse til opførslen af beboelsen, men kan

ikke give dispensation til, at der er mink

mindre end 100 meter fra beboelsen.

En del af en allerede eksisterende farm

kan derfor blive tvunget ud af drift, hvis

du som avler på et tidspunkt ønsker at

ændre eller udvide farmen.

eR DU i tvivl

Er en kommunalplan, lokalplan eller

landzonetilladelse i høring, og er du i

tvivl om hvorvidt den vil give anledning

til problemer for driften af din farm i

fremtiden, er du velkommen til at kon-

takte Kopenhagen Rådgivning. Så er vi

klar til at hjælpe med at klarlægge de

umiddelbare konsekvenser for dig.

miNkAvleRe skAl væRe oPmæRksomme På Nye kommUNePlANeR

af inger knude aagaard,kopenhagen rå[email protected]

lovgivNiNg

Jo tiDligeRe DU bliveR oPmæRksom På PRoblemeR elleR UheNsigtsmæssigheDeR og gøR iNDsigelseR, Jo NemmeRe eR Det som UDgANgsPUNkt At få æNDRet På PlANeR.


�

�

Kopenhagen Rådgivning har i november

2012 udsendt en opdateret "Anbefaling

vedrørende fodring, huldstyring og ma-

nagement fra pelsning 2012 til fødsel

2013".

Observationer fra forskning, farmunder-

søgelser og praksis samt pelsdyrlovgiv-

ningen danner baggrunden for vejled-

ning, der kan hentes i FarmCockpittet på

www.kopenhagenfur.com. I FarmCock-

pittet vælges først menupunktet "Avl" og

dernæst "Vejledninger".

I den opdaterede vejledning er også re-

sultaterne af Kopenhagen Rådgivnings

store hanundersøgelse medtaget. Un-

dersøgelsen er omtalt i Dansk Pelsdyravl

oktober 2012.

ANbefAliNgeR om hUlDstyRiNg eR tilgæNgelige På fARmcockPit

Vallø ApS Tobaksgården 3 · DK-8700 Horsens Tel: +45 3068 4388 · www.vallomink.dk

599,- + moms

6-rums kasse som vist – inkl. ruser, bund- og forlåger

Bestil den helt nye fyrkasse:Specialdesignet og med forstærket halmbrædt Fås kun hos Vallø Gælder så længe lager haves

Vallø benytter udelukkende kvalitetstråd fra italienske Cavatorta Se evt. hjemmesiden www.cavatorta.it

Personlig kontakt gi’r kvalitetFor Vallø er dialogen med dig og dine kolleger meget vigtigt. Det giver det bedste samarbejde og i sidste ende også de helt rigtige produkter til vores kunder. Du er velkommen til at aftale et ganske uforpligtende møde med os. Det er bare at ringe...

Vi ønsker alle et godt nytår 2013 Venlig hilsen fra Jørgen og Olga Haahr

Vi ses på

Kopenhagen Fur

Skindudstilling

i Herning 21.- 23.

marts 2013.


NoRDJyllANDs PelsDyRAvleRfoReNiNgs lANDsDelsUDstilliNgNordjyllands Pelsdyravlerforening holder landsdelsudstilling for mink og chinchilla

Fredag den 8. februar 2013 kl. 13:00 – 17:30 på hotel søparken i Åbybro.

tilmelding til spisning skal ske til kopenhagen rådgivning på tlf. 72 13 28 17 eller mail til [email protected] senest onsdag den 6. februar 2013.

Indlevering af minkskind tirsdag den 5. februar 2013 kl. 15:00 – 17:00 på Hotel Søparken.

Program:13:00 Udstillingen er åben.

17:00 Karakteristik af udstillingen.

17:30 Skindene må afhentes.

18:00 Fællesspisning med uddeling af ærespræmier.

Buntmager Ole B. Christensen vil være til stede under udstillingen og fremvise pelse.

der kan udstilles tæveskind i 5-skindsbundter efter følgende regler:Kvalitet: Enkeltskindsbedømmelse efter normal skala med maks. 25 point.

Størrelse: Minimum størrelse 2 og ingen point.

Farve/renhed: Skal repræsentere typen rigtigt, maks. 75 point og spring på 10 point.

Ensartethed: Ensartethed i farve/renhed, maks. 75 point og spring på 10 point.

Typepræg: Ensartethed i kvalitet, dvs. uld, hårlængde og overflade, maks. 75 point og spring på 10 point.

Den bedste udstiller vil blive kåret ud fra gennemsnittet af kvalitetspoint på de fire bedste bundter, som avleren udstiller i hanskind.

Udstillingsregler kan ses i oktober-nummeret af Dansk Pelsdyravl fra 2012.

Priser:Mink 3-skindsbundter 100 kr. + moms

Mink 5-skindsbundter 100 kr. + moms

Chinchilla 25 kr. + moms

Med venlig hilsen

Skindudvalget i Nordjyllands Pelsdyravlerforening

Nr. 1. jaNuar 2013 35

De danske minkavlere og deres medar-

bejdere tog positivt imod de nye krav om

uddannelse i 2012. Kopenhagen Rådgiv-

ning udbød i alt 19 kurser på dansk og

engelsk for minkpassere, og minkavlerne

sendte ca. 500 medarbejdere af sted på

disse kurser.

Som det fremgår af kursusoversigten, vil

der i 2013 blive udbudt flere kurser. Der

vil være mere fokus på den krævede ef-

teruddannelse af de personer, der har an-

svar for den daglige drift af en minkfarm.

miNkPAsseR

Der vil blive afholdt kurser for minkpas-

sere på engelsk ca. hver anden måned

eller i det omfang, der er behov for det.

miNk efteRUDDANNelse

Alle personer med ansvar for den daglige

drift af en minkfarm har en forpligtigelse

til at holde sig opdateret på ny viden in-

den for områderne dyrevelfærd, manage-

ment, indhusning, anvendelse af medicin

og smittebeskyttelse. Dette gøres ved en

kursusdag kaldet Mink Efteruddannelse

hvert tredje år.

Det skal være gjort første gange inden for

tre år efter, at man har indgået kontrakt

om den obligatoriske sundhedsrådgiv-

ning udført af dyrlægen.

Kravet om en sundhedsrådgivningsaftale

kom 1. april 2011 – dvs. de fleste minkav-

lere og driftsledere skal efteruddanne sig

i løbet af 2013 og foråret 2014.

Nye miNkAvleRe og DRiftsleDeRe

For nye avlere og driftsledere er der krav

om et teoretisk og et praktisk forløb, hvis

man ikke har en landbrugs- eller dyrepas-

seruddannelse eller kan dokumentere

min. to sammenhængende års erfaring

med driftsledelse af en minkfarm i pe-

rioden 1/1 2002 til 31/12 2011. Man har

et år til at gennemføre uddannelsen fra

det tidspunkt, hvor man har ansvar for

den daglige drift af en minkfarm. Hvis du

falder i denne kategori, så ring til Kopen-

hagen Rådgivning, Bente Lyngs på tlf.

4186 1321.

tRANsPoRtkURsUs

Årets første transportkursus er allerede

afviklet, når dette blad udkommer. Alle,

der tidligere har været på kursus og

transporteret dyr, skal huske, at autorisa-

tionen skal fornys hvert femte år. Ansøg-

ning om ny autorisation sendes til den

lokale fødevareregion.

De forskellige typer af kurser bliver ud-

budt løbende over hele året og forskellige

steder i landet. Hold øje med FarmCock-

pit under fanebladet Infobank. Her bliver

kurserne offentliggjort og åbne for tilmel-

ding så snart, de er klar. Har du spørgs-

mål, er du velkommen til at kontakte

Bente Lyngs på [email protected]

eller tlf. 4186 1321.

stoR oPbAkNiNg til lovPligtige kURseR

af bente [email protected]

lovgivNiNg

miNkPAsseRkURseR

DAto sPRog steD

30/1 2013 dansk thisted

27/2 2013 dansk viborg

28/2 2013 engelsk viborg

miNk efteRUDDANNelse

DAto sPRog steD

23/1 2013 dansk odense

29/1 2013 dansk thisted

5/2 2013 dansk glostrup

12/2 2013 dansk holstebro

20/2 2013 dansk gråsten

26/2 2013 dansk viborg

26/3 2013 dansk bramming

27/3 2013 dansk brønderslev


gRAtis

ARbeJDsPlADsvURDeRiNgsskemA På

hJemmesiDeN

Som noget nyt fra i år vil man på Farm-

cockpittet kunne finde og printe samtlige

skemaer, der skal bruges til udarbejdel-

sen af en arbejdspladsvurdering, APV. Så

har du ikke en APV, så gå på Farmcock-

pittet under bibliotek og videre under

APV, print de forskellige skemaer, udfyld

dem i samarbejde med dine medarbej-

dere og sæt det hele i en mappe, der altid

er tilgængelig for alle.

Har du kun medarbejdere i spidsbelast-

ningsperioderne, skal de informeres om

indholdet i APV'en ved ansættelsesstart.

Enten ved at medarbejderen selv læser

det eller får gennemgået skemaerne i

mappen. Det vil derfor være en god ide

at have stående i ansættelseskontrakten,

at APV'en er gennemgået af to grunde:

1) Du husker at gennemgå APV'en med

din nye medarbejder.

2) Medarbejderen skriver under på, at

vedkommende har fået gennemgået ar-

bejdspladsvurderingen.

Har medarbejderen følgende nogle kom-

mentar til APV'en skal disse medtages,

som hvis det var en fuldtidsansat, der var

i virksomheden året rundt.

En medarbejder defineres som en per-

son, hvortil der udbetales en løn, uanset

hvor mange timer personen arbejder.

Ønskes der konsulentvejledning til gen-

nemgang af minkfarm og pelseri samt

udfyldelse af APV-mappen kan Maria Syl-

vest Blæsbjerg fra Kopenhagen Rådgiv-

ning kontaktes på telefon 4186 1304 eller

[email protected]. Vi kan også

stadig sende en APV-mappe, hvor lovgiv-

ningen omkring de forskellige skemaer er

skrevet og forklaret. Denne mappe koster

350 kr.

tRomleR

Vi ved nu, at Arbejdstilsynet ikke accepte-

rer tromler uden sikkerhedsbøjle eller sik-

kerhedswire på. Heller ikke selvom trom-

len er hjemmekonstrueret eller leveret

uden denne sikkerhedsfunktion i tidernes

morgen. Derfor: Det er nu, der er tiden til

at få bragt dette i orden og få installeret

en sikkerhedsbøjle eller -wire på de trom-

ler, der ikke har det. Skal tromlen bruges

til forårshanner og goldtæver, skal den

være bragt i orden inden.

vAsk Af fARm

Mange har travlt med at få gjort farmen

klar til det kommende år, trodser den

danske vinter og vasker farmen. Husk

værnemidler, når der anvendes højtryks-

renser. Det vil sige, at der SKAL anvend-

es skridsikre såler på fodtøj samt anvend-

es regntøj, høreværn, åndedrætsværn

(anvendes åndedrætsværn uden motor til

indsugning af luft, må denne kun bruges

i tre timer/dag) og beskyttelse af øjnene.

Mange synes, at øjenværn og ånde-

drætsværn er til gene, men det forhindrer

kronisk øjenbetændelse her i vinter og

nedsat lungefunktion om nogle år. Der er

kun dig selv til at passe på dig selv, husk

derfor også så vidt muligt at skiftes til

arbejdet med højtryksrenseren! Og som

altid: Strips er ikke lovligt som hjælpe-

middel ved højtryksrensning!

Har du spørgsmål, eller ønsker du at få et

APV-besøg, kan Maria Sylvest Blæsbjerg

fra Kopenhagen Rådgivning kontaktes

på 4186 1304 eller msb@kopenhagenfur.

com.

ARbeJDsPlADs-vURDeRiNg, tRomleRog vAsk Af fARm

af Maria sylvest blæ[email protected]

lovgivNiNg

37Nr. 1. jaNuar 2013

Den 26. november 2012 døde Niels

Bjerre fra Hobro, 97 år gammel.

Selv om det ikke fra fødslen lå i kor-

tene, blev Niels Bjerre en passioneret

minkavler. Det betød blandt andet, at

han vedblev med at have mink, indtil

helbredet ikke længere tillod det. Niels

elskede sine mink og sin dagligdag på

minkfarmen, hvor han ikke blot så min-

kene, men også fuglene i træerne og

dyrene på den anden side af hegnet. I

forbindelse med sin 90 års fødselsdag

blev han spurgt, hvorfor han stadig var

aktiv minkavler. ”Hvad skal jeg ellers

lave, når jeg har læst avisen? Skal jeg

løbe rundt om stolen?” lød svaret.

Niels var ikke kun minkavler for sig

selv, men tænkte meget på sine kol-

leger og på, at de avlere, der skulle

efterfølge ham, fik mest mulig rådgiv-

ning og hjælp. Og der var altid hjælp at

hente hos Niels, der gerne brugte me-

get lang tid på at få nye avlere til at for-

stå vigtigheden af, at tingene blev gjort

ordentligt. Han forventede til gengæld,

at de kolleger, han hjalp, fulgte hans

råd. Niels havde svært ved at skjule sin

skuffelse, hvis en kollega var sluppet

mindre heldigt fra noget, når det skyld-

tes, at vedkommende ikke havde fulgt

de givne råd. Niels forventede noget af

sig selv, og også af andre.

På et tidspunkt følte Niels, at avlerne i

det sydlige Himmerland manglede et

forum, hvor de kunne diskutere fæl-

les faglige problemer. Han var derfor

primus motor i oprettelsen af Sydhim-

merlands Pelsdyravlerforening. En for-

ening, han senere blev æresmedlem

af. Sydhimmerlands Pelsdyravlerfor-

ening blev hurtigt til en forening, hvor

medlemmerne kunne hente viden og

udveksle erfaringer. Det skete altid

med respekt for det arbejde, der skal

gøres, men også i en uformel atmo-

sfære, for Niels var ikke bare fagidiot,

men også en meget lun og hyggelig

person at være sammen med.

Udover sin kærlighed til dyr og natu-

ren havde Niels også en forkærlighed

for musik. Niels spillede ofte til fol-

kedansarrangementer. Han gav også

jævnligt prøver på sin musikalske

kunnen, når der skulle være lidt fest i

forbindelse med minkarrangementer,

ligesom der altid var plads til en lille

historie. Det var med andre ord aldrig

kedeligt at være sammen med Niels,

og vi er mange, der vil savne hans til-

stedeværelse ved vore arrangementer.

Med Niels Bjerres bortgang har dansk

minkavl mistet en engageret avler, og

vi har i Sydhimmerlands Pelsdyravler-

forening mistet et skattet medlem. Vi

vil huske tilbage på de ting, Niels har

udrettet for foreningen, og mange av-

lere vil huske tilbage på den hjælp og

støtte, de fik af Niels.

Æret være Niels Bjerres minde.

Sydhimmerlands Pelsdyravlerforening

Niels bJeRRe DøDsfAlD


NAvNeNytOmtale af fødselsdage, jubilæer etc. modtages til optagelse i Dansk Pelsdyravl. Send omtalen til [email protected] og medsend gerne billede.

sANDeR JAcobseN 50 åR

Jeg ved ikke, hvorfor jeg altid kommer

til at tænke på Angela Merkel og Sad-

dam Hussein, når jeg ser ham. Det er

måske Merkels let foroverbøjede gang-

art, der tydeligt indikerer, at det ikke er

mange hundrede tusinde år siden, at

vi som art lærte at gå på bagbenene

- nogle bedre end andre. Og så er der

jo den kraftige moustache, som på

en eller anden måde afrunder billedet

af en person, som er lidt vanskelig at

aldersbestemme. Men nu har vi det på

tryk. Sander Jacobsen fylder 50 år den

12. februar. Det er ganske vist.

Sander blev i marts 2000 ansat som

kommunikationschef i Kopenhagen

Fur. Han er cand. polit. af uddannelse

og har en meget bred erhvervserfaring

fra studentermedhjælper i Venstres

sekretariat på Christiansborg til den

finansielle sektor med ansættelser i

Roskilde Bank, et fondsbørsveksele-

rerfirma samt interesseorganisationen

Lokale Pengeinstitutters sekretariat.

Da han yderligere er rundet af land-

bruget – faderen var landmand på Hol-

bæk-egnen – var Sander det oplagte

valg til den vanskelige stilling som

kommunikationschef for Kopenhagen

Fur. Et par år efter fik Sander også an-

svaret for Kopenhagen Furs erhvervs-

politiske afdeling.

På få år lykkedes det Sander at op-

bygge en yderst slagkraftig og kompe-

tent organisation. Jeg tror ikke, at der

blandt professionelle kommunikations-

folk og lobbyister er uenighed om, at

Kopenhagen Fur i dag har Danmarks

måske stærkeste erhvervspolitiske af-

deling, herunder kommunikationsafde-

ling. Fra at være et udskældt erhverv

har vi i dag en meget bred politisk

støtte i Folketinget og bliver anerkendt

for vor åbenhed og bestræbelser på at

leve op til de højeste standarder.

Resultaterne er opnået ved, at vi har

sprængt de traditionelle rammer for

kommunikation og erhvervspolitisk

arbejde. Den måde, hvorpå vi tacklede

Operation X, har skabt pressehistorie

og sat en ny standard for krisehånd-

tering. Tilsvarende blev vor "svag-

hedskampagne” i 2012 betragtet som

grænseoverskridende nytænkning. Vi

gik som erhverv åbent ud og fortalte

om skadede dyr. Vi forklarede, at når

man har med dyr at gøre, kan det ikke

undgås, at nogle kommer til skade. Vi

fulgte op med at invitere danskerne på

farmbesøg. Kampagnen blev en meget

stor succes.

Og jeg kunne blive ved i det uendelige.

Resultaterne er opnået, fordi vi har en

kommunikationsafdeling, der arbejder

med et utroligt engagement og med

stor faglig dygtighed. En afdeling, der

har mod og evne til at tænke ud af

boksen. Og det hele er jo kun muligt,

når hele erhvervet bakker op med et

tilsvarende engagement – i bestyrel-

sen, hos avlerne og i hele Kopenhagen

Fur. Nøgleordene i Sanders arbejde er

åbenhed, ærlighed, stolthed, ordent-

lighed og mod til at trodse gængse

konventioner.

Succesen er ikke steget Sander til ho-

vedet. Han er den samme hyggelige,

joviale og humørfyldte kollega. Han er

udpræget godt selskab. Han er stærkt

inspirerende og vanedannende at

arbejde sammen med og er en meget

værdsat sparringspartner.

Sander er gift og har tre børn. Familien

fylder meget i Sanders liv, og en stor

del af fritiden bruges på at servicere

børnene med forskellige fritidsakti-

viteter. Ingen er f.eks. i tvivl om, at

den ældste datter er en dygtig rytter.

Sanders biler lugter som en mobil he-

stestald. Sander er en ivrig jæger, og

trofæsamlingen går efter sigende fra

en gråspurv til en zebra.

Ferierne holdes som oftest i Frankrig,

for som hans børn siger: Sander elsker

at guffe ost og drikke god rødvin for

derefter at fordøje herlighederne på en

blød sofa.

Torben Nielsen, adm. direktør

RecePtioN

i anledning af sander jacobsens 50 års fødselsdag er der reception hos kopenhagen fur

tirsdag den 5. februar kl. 13.3050

års fødselsdag


Den 14. januar i år fyldte pelsdyravler

Ove Jensen, Holstebro, 80 år. Ove

Jensen har været en fremtrædende

person i dansk pelsdyravl i mange år,

hvorfor det også er svært at skrive

noget, der ikke er nævnt i forbindelse

med tidligere runde fødselsdage.

Ove begyndte som de fleste pels-

dyravlere med meget få mink og et

arbejde ved siden af. Ove var meget

målbevidst og viste meget hurtigt, at

han ikke var blevet pelsdyravler for at

være, som pelsdyravlere er flest. Ove

ville være med, hvor tingene sker, og

ville være med til at præge udviklingen

indenfor erhvervet. Dette er lykkedes

i et omfang, som er svært at beskrive,

men det skete med stor faglig kunden

og stor økonomisk forståelse.

Hurtigt i sin karriere som pelsdyravler

viste Ove, at han havde evnen til at

lave gode mink. Hans farm blev hurtigt

kendt som et sted, hvor der kunne

hentes gode avlsdyr. Der er utallige av-

lere, der har hentet avlsdyr på farmen,

og dermed grundlagt deres egen eksi-

stens som pelsdyravlere. Ligeledes er

der mange pelsdyravlere, der har fået

mange gode råd og vejledning fra Ove,

så de kunne komme godt i gang som

nye avlere.

Udover mink har Ove også opdrættet

sølvræve. Det blev til en stor sølvræ-

vefarm, med dyr – selvfølgelig – af

meget høj kvalitet. Det var derfor en

stor overraskelse, da Ove pludselig

pelsede alle sine sølvræve og lavede

rævefarmen om til mink. Det var

endnu engang Oves sans for rettidig

omhu, der spillede ind. Tilliden til, at

sølvrævemarkedet ville rette sig inden-

for en overskuelig årrække, var ikke til

stede hos Ove, og han fik desværre ret

i sin forudsigelse. Ove har altid haft en

sjette sans for, hvornår man skal gå ind

eller ud af et projekt. Kendetegnende

er det også, at hvis der for én enkelt

gangs skyld bliver valgt forkert, så

tages konsekvensen med det samme.

Der skal ikke smides gode penge efter

dårlige.

Udover at lave gode mink har Ove

også gjort en stor indsats indenfor

diverse organisatoriske områder. Skal

de alle nævnes her, bliver omtalen

ganske enkelt for lang, da Ove har haft

sine fingre med i så mange ting, at det

bliver helt uoverskueligt.

Fra Midtjyllands Pelsdyravlerforening

skal der lyde en stor tak for den tid,

du arbejdede i foreningens tjeneste.

Du var formand, da der blev taget be-

slutning om at etablere Pelsdyrcenter

Vest, der senere er blevet et center,

der har haft uvurderlig betydning for

dansk pelsdyravl. Du var ikke blot med

til at etablere centret, du var også med

til at give de ansatte en stor støtte i

deres arbejde.

Ønsket om at have indflydelse på de

beslutninger, der skal træffes, bevir-

kede også, at Ove gik ind i landspolitik.

Ved Fremskridtspartiets ”jordskreds-

sejr” i 1973 blev Ove valgt ind i Folke-

tinget. Også her arbejdede han sig op

igennem rækkerne og endte med at

sidde i Folketingets præsidium, hvilket

medførte sæde i Folketingets for-

mandsstol med jævne mellemrum.

Ove har altid stræbt efter det bedste.

Sidste eksempel er restaureringen af

Lergrav Hovedgård, der for år tilbage

fremstod som en ruin, men nu er en

flot bygning, der pynter i landskabet.

Kære Ove. Da du blev 60 år skrev vi,

at nu træder du ind i de helt voksnes

rækker. Hvad du træder ind i nu, må

være de meget erfarnes rækker, og er-

faring skal man aldrig underkende. Du

har næsten 60 års erfaring som pels-

dyravler, og du er stadig med. Stadig

med engagement, interesse og med

vilje til, at alt skal være bedst muligt.

Vi i Midtjyllands Pelsdyravlerforening

takker dig endnu engang for den ind-

sats, du har gjort for foreningen og

ønsker, at du bliver i erhvervet mange

år endnu.

Tillykke med fødselsdagen og alt godt

i fremtiden for dig og din familie.

Midtjyllands Pelsdyravlerforening

ove JeNseN 80 åR

generalforsamlingder indbydes hermed til den årlige generalforsamling

onsdag den 6. februar 2013 kl. 13.30

– i østkantinen på kopenhagen fur.

danske pelsdyravleres veteranklub


Samtidig med, at Ove Jensen fyldte 80

år den 14. januar 2013, kan han fejre 60

års jubilæum som minkavler.

Undertegnede kan samtidig fejre 50

års jubilæum med Ove Jensen.

Jeg blev ansat i Midtjyllands Pelsdyr-

avlerforening i 1963, og første gang,

jeg traf Ove Jensen, var den 14. fe-

bruar til et møde i Holstebro.

Ove blev formand for Midtjyllands

Pelsdyravlerforening i 1965 og blev

medlem af Dansk Pelsdyravlerfor-

enings hovedbestyrelse i 1966.

Allerede ved min ansættelse blev jeg

klar over, at Ove var en habil pelsdyr-

avler. Han havde således særdeles

gode pastel-mink, som over tid udvik-

lede sig til at blive Skandinaviens bed-

ste pastel-mink.

Angående Oves arbejde i Dansk Pels-

dyravlerforenings hovedbestyrelse

blev det på et tidspunkt bestemt, at

Forsøgsvirksomheden ved Hillerød

skulle udflyttes til nyere arealer ved

Foulum ved Viborg. Der opstod dis-

kussioner om, hvorvidt det hele skulle

flyttes på en gang eller etapevis. Ove

Jensen fik til opgave at sørge for, at

denne udflytning skete på den mest

fordelagtige måde. Den første plan var,

at husdyrene skulle flyttes først, men

Ove Jensen kunne se, at det var en for-

del, at vi kom med i den første udflyt-

ning, fordi man gerne ville have ro om

Forsøgsvirksomheden hurtigst muligt.

Der blev i den forbindelse holdt flere

møder. Ove fik gennemført, at pels-

dyrene skulle flyttes ud sammen med

den første udflytning.

Disse forhandlinger gav os et godt ind-

blik i Oves forhandlingsevner, og jeg

kan med sindsro sige på alles vegne,

at vi fik stor respekt for Ove Jensens

evner i denne forbindelse.

På hjemmefronten i Midtjylland gik det

stille og roligt i foreningens arbejde,

og da vi i 1980 udvidede forsøgs-

farmens område til også at blive en

kursusvirksomhed, kom Ove også ind

i billedet.

Jeg vil slutte med at sige tillykke med

fødselsdagen og tak for de utallige ti-

mer, vi har brugt sammen.

HVIS du dør Ove, vil jeg gerne kompo-

nere en gravskrift til dit minde, men da

jeg ikke er sikker på, at det sker, vil jeg

frafalde det.

Rudolf Sandø Lund

Tidligere forsøgsleder på Forsøgsfarm Vest

ove JeNseN 80 åR

4

Nr. 1. jaNuar 2013 41

AktUeltaf jesper lauge [email protected]

og søren gerslø[email protected]

AvleRseRvicekAleNDeR 25. JANUAR til 22. febRUAR 2013

DAg/DAto

Mandag 28. januar sidste tilMelding for besøg på kopenhagen fur under februar-auktionen

onsdag 30. januartil lørdag 2. februar eftersyn på kopenhagen fur

søndag 3. februartil torsdag 7. februar auktion på kopenhagen fur

fredag 22. februar februar nuMMeret af dansk pelsdyravl udkoMMer

kvAlitetsikReDe PelseRieR

Morten Clausen bybæk 1 sandby 4520 svinninge 59 46 36 40 40 82 36 40

brandborg Mink/Martin sinkjær krogsgårdvej 2 sdr. nissum 6990 ulfborg 97 49 63 93 21 29 63 93

karin v. kristensen hodsagervej 49 hodsager 7490 aulum 97 47 62 50 40 96 62 50

fiskers pelseri hviddingvej 43 8990 fårup 86 42 48 45 40 94 48 45

dalsgaard pels/anders jensen dalsgaardvej 27 9293 kongerslev 98 31 63 90 40 54 33 19

seCher & vinther i/s/Max vinther og MiChael seCher nymøllevej 9 9240 nibe 98 66 99 33 20 34 63 08

herMan kristen jensen nibevej 206 øster hornum 9530 støvring 96 86 76 51 24 45 19 86

p.n. Mink/per nielsen hedevangsvej 6 9300 sæby 23 95 30 99

dalsgaard pels nord/anders jensen bjørnbækvej 33 9320 hjallerup 98 31 63 90 40 54 33 19

henning sandager sørensen rindumvej 48 6950 ringkøbing 24 61 92 24

priMdahl Mink i/s/birger priMdahl barslundvej 8 7500 holstebro 97 46 11 42 21 40 21 42

gindeskovgård Mink aps/bo larsen hosevej 1 hodsager 7490 aulum 97 45 44 62 21 91 44 62

pelsCenter vestjylland a.M.b.a Moeskjærvej 2 7620 lemvig 97 88 77 05 23 30 08 25

niels jørgen søgård jensen røjklitvej 25 holmsland 6950 ringkøbing 97 33 73 91 20 23 72 91

løgager MinkfarM/john agerbo løgagervej 42 6973 ørnhøj 97 38 64 40 24 24 14 24

kiM jensen roustvej 124 6818 årre 76 77 55 70 30 25 55 70

ellinge MinkfarM/niels danielsen ferritslevvej 94 5540 ullerslev 21 25 32 71

MulsMark Mink/jens Wistoft åbenråvej 22a 6340 kruså 74 67 14 34 20 13 36 99

steven sCherlund strengevej 55 6760 ribe 75 42 31 27 23 43 82 62


iNDleveRiNgsfRisteR – APRil 2013oPsAmliNg siDste fRist fRist NR.

onsdag 23/01 12 torsdag 24/01 broWn/gloWsilverbluesapphire

hhh

++

tt

kvota 1

onsdag 30/01 13 torsdag 31/01 broWn/gloWMahoganyblaCkpastel

hhhh

kvotakvotakvotakvota

2

onsdag 13/02 14 torsdag 14/02 blårævekaninerudstillingsskind ogstore bundter

meDlemsbesøg UNDeR febRUAR-AUktioNeN Kopenhagen Fur er klar til at få besøg af mange medlemmer under februar-auktionen.

Hvis du ønsker at besøge auktionen, skal du altid være tilmeldt i forvejen.

Vi åbnede for tilmelding allerede den 8. januar via hjemmesiden. Med en kapacitet på ca. 600 besøgende pr. salgsdag er

tilmeldingen efter først til mølle princippet. Du kan tilmelde dig i dit FarmCockpit. Der kan du også se hvilke dage, vi fortsat

har pladser. Du kan også tilmelde dig ved at ringe til Avlerservice på tlf. 43 26 12 55. Vi har i forbindelse med avlerbesøget

arrangeret et særligt område med ståpladser og caféborde, som kan benyttes, hvis alle siddepladser er optaget.

Der kan til februar-auktionen tilmeldes maks. 4 personer pr. kontonummer, og det er kun avlere, som enten er aktive med-

lemmer i Dansk Pelsdyravlerforening eller som leverer skind til Kopenhagen Fur, som vil kunne tilmelde sig besøg under

auktionen.

En række af lokalforeningerne har arrangeret tur til auktionen. Hvis du deltager i en sådan tur, skal tilmeldingen ske direkte til

lokalforeningen og ikke til Kopenhagen Fur.

Sidste frist for tilmelding er mandag den 28. januar.

veJleDeNDe fRemstilliNgsPRiseR foR 2012SKAT har den 18. december 2012 offentliggjort de vejledende fremstillingspriser for pelsdyr for indkomståret 2012.

Pelsdyravlere, der anvender kalenderåret som regnskabsår, skal benytte de fremstillingspriser, der er fastsat ved kalenderårets

udgang. Anvendes et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), skal de fremstillingspriser, der sidst er offentlig-

gjort forud for regnskabsafslutningen, benyttes.

Den vejledende fremstillingspris for mink er dermed steget med 20 kr. siden sidste år.

foR PelsDyRAvleRe gælDeR følgeNDe veJleDeNDe fRemstilliNgsPRiseR foR 2012:

Mink, herunder avlsdyr, dyr til pelsning saMt skind kr. 175,00

ChinChilla kr. 92,00

blå- og sølvræve, herunder avlsdyr, dyr til pelsning saMt skind kr. 270,00

unger under 3 Mdr kr. 0,00

beMÆrk venligst – Vinterskind i typen Pastel kan kun indleveres til april. Rest vinterskind i typen Palomino skal indleveres til april. Udstillingsskind i Palomino vil blive udbudt på aprilauktionen.


geNeRAlfoRsAmliNgeR i lANDsDelsfoReNiNgeRNe 2013

alle aktive medlemmer af landsdelsforeningen har stemmeret

sjællands Pelsdyravlerforeningosted kro

onsdag 30. januar 2013, kl. 19.00.foreningen er vært ved middag kl. 18.15, tilmelding

fyn og sydjyllands Pelsdyravlerforeninghovborg kro

fredag 1. februar 2013, kl. 10.30.foreningen er vært ved frokost efter generalforsamlingen, tilmelding

Nordjyllands Pelsdyravlerforeninghotel søparken, åbybro

Mandag 4. februar 2013, kl. 19.00.foreningen er vært ved middag kl. 18.00, tilmelding

midtjyllands Pelsdyravlerforeningplexus idom-råsted, holstebro

torsdag 31. januar 2013, kl. 13.45.

skiNDUDstilliNgeR 2013

sjællands Pelsdyravlerforeningbromølle kro

fredag 25. januar 2013, åbent kl. 16.00 – 18.30

fyn og sydjyllands Pelsdyravlerforeninghovborg kro

landsdelsudstilling fredag 1. februar 2013, åbent kl. 13.00 – 16.00

de lokale udstillinger afholdes på følgende tidspunkter:

vejleegnens Pelsdyravlerforeningfilskov sognegård


lillebælt Pelsdyravlerforeninghos orla lauritsen


grænseegnens Pelsdyravlerforeningstubbæk forsamlingshus


esbjerg Pelsdyravlerforeningnæsbjerg hus

lørdag 26. januar 2013, åbent kl. 11.00 – 15.00

Nordjyllands Pelsdyravlerforeninghotel søparken, åbybro

landsdelsudstillingen fredag 8. februar 2013

de lokale udstillinger afholdes på følgende tidspunkter:

vesthimmerland Pelsdyravlerforeningaars hotel

fredag 25. januar 2013, åbent kl. 14.00 - 18.00

han herred Pelsdyravlerforeningfjerritslev kro


sæby østvendsyssel Pelsdyravlerforeninghotel hjallerup kro

fredag 1. februar 2013, åbent kl. 15.00 - 19.30

ålborg Pelsdyravlerforeninggjøl kro

fredag 1. februar 2013, åbent kl. 13.00 - 18.00

vestvendsyssel Pelsdyravlerforeningvidstrup forsamlingshus

torsdag 31. januar 2013, åbent kl. 15.00 – 20.00

midtjyllands Pelsdyravlerforeningplexus idom-råsted, holstebro

landsdelsudstilling torsdag 31. januar 2013, åbent kl. 16.00 - 20.00

de lokale udstillinger afholdes på følgende tidspunkter

Ringkøbingegnens Pelsdyravlerforeningholmsland idræts- og kulturcenter, ringkøbing

lørdag 26. januar 2013, åbent kl. 10.00 - 15.00

Djursland og omegns Pelsdyravlerforeningpavillonen, grenaa

fredag 25. januar 2013, åbent kl. 16.00 - 20.00

sydhimmerlands Pelsdyravlerforeningtinghallen, viborg

søndag 27. januar 2013, åbent kl. 13.00 - 17.00


GVA Gruppen • Drøvten 44 • Gjøl • DK 9440 AabybroTlf. +45 98 27 73 00 • [email protected] • www.gva.dk

• HALLER • MINKBURE • GYLLEANLÆG • VANDINGSANLÆG • AUTOMATISK UDMUGNING

TOTAL LØSNINGER TIL PELSDYRFARME

Producent/forhandler:

TVED MASKINBYGBØGEVÆNGET 7 · DK 6000 KOLDING · TLF. +45 75 52 70 89 · www.tved.dk

Pelsdyrfarmene bliver større og større…Dette kræver mere af din fodermaskine.

Vaudi er velkendt som den robuste og smidige fodermaskine,der klarer selv store opgaver år efter år efter år.

Vaudi produceres nu i modellerne 600/850 samt 900/1200/ 1500med blander. Alle modeller har Kubota motor, 35 hk, 4 cyl.

Vaudi kan naturligvis leveres med den nye foderdosering

TM to-i-én.

TM to-i-én er meget brugervenlig med farvedisplay (touch) og er opbyg-get i menuer med logiske ikoner.I alle menuer kan du aflæse:• Fodertemperatur• Total udfodret mængde• Foderpumpehastighed

TM to-i-én har desuden foderpumpe-autobak-funktion samt ti-trins vand-mængde-regulering.

TM to-i-én kan fodre individuel fodring UDEN håndterminal på foderma-skinen.

Under individuel fodring giver TM to-i-éndig bl. a. mulighed for at:• Tilføje / fjerne stopdyr• Fjerne dyr fra foderrækkefølge• Justere fodermængde

TM to-i-én er udstyret med et solidt alukabinet og kan nemt monteres på alle typer fodermaskiner.


Kvalitetssikret PelseriHel eller delvis pelsning tilbydes af forårshanner og goldtæver. Ellinge Minkfarm. V. Niels Danielsen Tlf. 2125 3271

Job søges

Jeg er en ung mand på 23 år, som søger arbejde på en minkfarm og kan starte straks eller senere. Jeg har pelset mink i år og tidligere ar-bejdet på slagteri. Jeg bor i Askov ved Vejen og vil gerne køre eller flytte efter job.Michael Dam, mobil: 2068 0848

køb og sAlg

Mink-OVENLYSPLADERKortbrædder – rygningsbrædder – spærtræ – høvlet minklægter – eternit m.m. haves på lager til billige priser. Levering/afhentning efter aftale.

Minkkort m.v.Levering af alle former for minkkort, burnumre, farmjournaler m.v. BHM Tryk, Høgevej 5, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 14 28 11

MC FodermaskinerSalg af nye og brugte fodermaskiner. Reparation & service af alle mærker. Bent Lauritsen Maskinfabrik Holstebro 97402100 Fax 96102106 Se mere på www.BentLauritsen.dk

Minkfodersiloer i rustfrit stålbeklædt med plastbelagte stålplader, med eller uden sprinkleranlæg. Stor aftapningsåbning. Størrelse fra 2.500-14.000 liter. Trapper og gangbroer efter ønske. Bent Lauritsen Maskinfabrik Holstebro 97402100. Fax 96102106. Se mere på www.BentLauritsen.dk

Ovenlysplader60 cm ovenlys fra pr. mt. kr. 27,- Minkklodser pr. stk. kr. 33,-. 45 x 70 mm minklgt. pr. mt. kr. 6,95. Træ til minkhaller – til fantasipris. Levering/afhentning – efter aftale. Aulumgård A/S Aulum – 96 41 21 00.

Alt forefaldende arbejde udføres på farmenBlodprøver, vaccinering, opsætning og nedtagning af haller, opsætning af gyllerender, støbning af gange i haller, udskiftning af ovenlysplader og tag-plader samt alt i rep. og andet arbejde udføres. Tilbud gives gerne. Vi kommer over hele landet.Tlf. 52 40 00 54 / 21 70 96 62

Brugte gyllerender 1600m 37,5 cm brede 45 kr/m 6 rums buer rustfri bund 150 kr stk Tlf. 40418002

Nikon SE Mikroskop, sælges pga. ophør. Ring og hør nærmere.Tlf. 86443711/60802927Objektiver: 1x100 1x400 Der er mulighed for at sætte to yderligere objektiver på.

6 rums rustfrie minkbure købes.Henv. [email protected]

500 stk rustfrie redekasselåg. 4.500 kr. Ring: 31156500

HERREGÅRDSSPISESTUE i egetræSpisebord med udtræk8 salonstole m/sømbeslået tan læder2 armstole m/sømbeslået rød/brun læder1 skab, 1 skænk. Flot – skal ses.

Pris: 9.900,00 Mogens Hein tlf.: 20 29 24 39 Mail: [email protected] Foto sendes pr. mail

DiveRse

Rengøring af A-farme•Hvalpenet •Taner Fast pris gives. Arndal Rengøring ApS v/Michael Arndal Karen Brandsvej 16, 6960 Hvide Sande Tlf. 97 31 26 64 – 40 18 26 64

Call Just to fix itReparation af tørreanlæg. Tlf. 40 72 70 42

Køb/salg og vurderingaf landbrugsejendomme og mink-farme. 20 års erfaring i branchen. IKAST EJENDOMSCENTER Statsautoriseret ejendomsmægler Gunnar Jensen Tlf. 97 15 53 44 – Fax 97 25 21 44.

Blodprøver og VaccinationerUdføres samt alt forfaldende arbejde med mink. Kører i hele landet. Mink Service kontakt: 97 48 48 74/23 31 03 81, Gudumhusvej 1, 7600 Struer

Saneringsvask tilbydes Vask af sygdomsfarme til fast prisdesinficering.Garanti for godkendelse Tlf. 40182664

KVALITETS-PRODUKTER TIL: Rengøring og vedligeholdelse af:Pelsnings- og andre maskiner,vedligehold farmen og andre byg-ninger.Nicoll - prof. tagrendesystemer.Nyheder på hjemmesiden.SE MERE PÅ: www.minkpro.dkEller ring til Erik tlf: 40 456 7874

PelsNiNg

Kvalitetspelsning af minkHel el. delvis pelsning i kontrolleret og moderne pelseri af høj kvalitet. Mange års erfaring. Udhede minkfarm v/ Vagn og Søren Vandborg, Paradisvej 3, 6990 Ulfborg Tlf. 40 93 25 79.

Seriøs kvalitetspelsningaf mink fra kontrolleret pelseri. Hel- eller delvis. Mange års erfaring. Dalsgaard Pels v /Anders Jensen www.dalsgaarden.com Dalgsgaardvej 27, 9293 Kongerslev Tlf. 40 54 33 19.

Pelsning af minkMange års erfaring med pelsning af mink. Ring og hør nærmere. Solhjem Pelsdyrfarm, v/Kaj og Peter Sørensen, Raundrupvej 1, Tornby, 9850 Hirtshals, Tlf. 20 82 72 35.

Bliver dine skind behandlet bedst muligt?

Hvordan sikrer du dig, at dine skind bliver mest værd! - Brug Danpels.dk - fordi du stiller krav

v/Volbæk Mink ApS ∙ Aggersundvej 16 ∙ DK-9600 Aars Tlf. +45 98 65 89 00 ∙ www.danpels.dk

Morrevej 1 A, Tvis, 7500 Holstebro97 43 56 59 / 21 63 25 62

[email protected]

Professionel håndværk siden 1980

l Aut. transport af mink l Blodprøver l Vaccination l Pelsning l Alt forefaldent farmarbejde

Vi garanterer korrekt håndtering af dine mink /skind.Kontakt venligst Poul M. Aldershvile, Tvis Mink.

TVIS MINK | FARMSERVICE

SKADEDYRSBEKÆMPELSE• Bekæmpelse af rotter og mus• Bekæmpelse af fl æskeklanner m.m.• Desinfektion på minkfarme, stalde og

pelserier

Vestermarken 1 · 8260 Viby J. · Tlf: 70 27 37 88 · Fax: 86 28 37 68E-mail: [email protected] · Web: www.kiratin.dk


Gylleanlæg– der bare virkerKomplet vacumsystemVi laver også bagskyl og reparation af alle slags pumper.Tlf. 21 25 62 64

www

.Syd

jyskS

taalb

yg.dk

Udføres som totalbyg

fra 500 kr. pr. m2.

Pris incl.: Stålspær.Fuldstøbt rand-fundament.Celleplader på sider.El-ledhejseport.Tagrender i stål.

31 24 15 36 - Martin 31 13 97 58 - Lars

- - -

Ring:

selv byg med byg total byg

Råhus til mink

Køb og salg af brugt udstyrBeton hegn til farm og industriTagplader B5 grå 125 x 112 cm. Pris fra 75,-JM Farmsalg – 75 78 19 22www.jm-farmsalg.dk

Hvide Sande Tagrenser også Vestjysk Minkrens

– Rengøring af minkhaller– Rengøring af hvalpenet– Desinfektion af minkhaller– Salg af desinfektionsvæske– Uforbindende tilbud gives– Vi kører over hele landet

Palle JensenMamrelund 1 A6960 Hvide Sande9731 2142 – 4029 4456

www.thermofarm.dkwww.lbj.dk

DK-7100 Vejle

Energibesparende drikkevandsanlæg

7PumpestationerVandvarmere

ERO drikkeventilerTilbehør

- frostfri siden 1998

electronic

3

Kontakt Lars JohnsenTlf. +45 7531 0936Mobil +45 2033 0936Email [email protected]

GYLLELØSNINGER

www. .dk

- eller ring 9734 1244...

Billig reparationstrådReparationstråd i mange kvaliteter. Kraftige ruser, usamlet eller samlet. Forlåger, hvalpenet, bundtråd, fo-dertråd samt rammer og beslag. Alt fremstilles efter mål uden merpris.

www.medana-as.dktlf. 7565 0211

Minkbure og redekasserTopcylinderbure, overbygninger.Vi fremstiller gerne efter specialmål.

www.medana-as.dk Tlf. 7565 0211

Vi får mange henvendelser fra købere til minkfarme over hele landet

– i alle størrelser – med eller uden avlsdyr.

E-mail: [email protected] www.edc.dk

Storegade 12 • 6753 Agerbæk Telefon 7519 6333

KØB-SALG-VURDERINGaf alt til mink.Opstilling og flytning af mink-hallerSØNDERLUND FARMSERVICETlf. 9747 3530 – 2094 3531Se vores hjemmeside:www.soender-lund.dk

Hvad vil du bruge de gode tider til?

Efter mødet er Heden & Fjorden vært ved en let anretning. Deltagelse er gratis. Tilmelding: senest tirsdag den 29. januar på tlf. 9629 6666 eller www.hflc.dk

Inspirationsmøde onsdag den 30. januar kl. 15-17

Hos Heden & Fjorden, Nupark 47, Holstebro. Kom og hør vores bud på, hvad du som pelsdyravler med fordel, kan bruge tidens gode indtjening til.

•Investeringsalternativer,fordeleogulemper •Risikospredningientidmedgodindtjening •Økonomiskefokusområderogudfordringerifremtiden

Heden & Fjorden er et af landets største rådgivningscentre i partnerskab med DLBR. Vi rådgiver ca. 10 % af de danske pelsdyravlere om: Miljø, Skat, Finansiering, Strategi, Regnskab, Driftsøkonomi, Planteavl og Jura.Heden&Fjorden

rådgivningscenter

STÅLTRAPEZPLADERTag/væg til lavpris - leveret1. sortering v/køb af 100 m2 - pr. m2 48,-

Plastisol • Nova • Polyester & GalvaniseretNYHED!

Teglstensprofil i stål,Stålplade med udseende som

Eternit (fås i fix mål).RING OG FÅ ET GODT TILBUD!

H. P. STÅLTAG ApS86 62 37 05 . 20 72 66 01 . Fax 86 62 38 05

[email protected] . [email protected]

Alle

pris

er er

excl.

mom

s

Det er bare billigt!Afh./ Trapezplader 2. sortering

længde 2500 mm pr. m2 27,-Afh./ Teglsten/stål 2. sortering

længde 2960 mm pr. m2 29,50

Nr. 1. jaNuar 2013 47

DANskPelsDyRAvl næste nuMMer af bladet udkoMMer

fReDAg DeN 22. febRUAR 2013

Landbrugets VeterinæreKonsulenttjeneste Mere end en dyrlæge!

Kom til faglig inspirations-aften med dyrlægen.LVK Minkdyrlægerne inviterer til en spæn-dende aften med faglig sparring og orien-tering for minkavlere og deres personale.

• 5 februar på Gefi on, Sorø

• 12 februar på Landbo Nord, Brønderslev

• 14 februar på L.R.Ø., Horsens

• 19 februar på Jysk Landbrugsrådgivning, Esbjerg

På møderne kan du bl.a. høre om hvalpesyge, smitte-

beskyttelse, vaccinationer og tidlig/alternativ fravænning.

Se det fulde program på www.lvk.dk/mink.

Der er gratis adgang til møderne for alle, men tilmelding

ønskes.

Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

Minkdyrlægerne

2013 12 04 MINK Faglige møder 2013.indd 1 04-01-2013 08:36:32

Vi rejser én mast med to kameraerOg hele farmen er overvåget…

Dansk Agentur: Villy Grevsen Engineering

Ring på tlf. 75 73 42 [email protected] (Se video)

BEMANDET KAMERAOVERVÅGNING

STØT BØRNENE I NAMIBIAKopenhagen Furs Velgørenhedsforening driver 29 børne haver, der forbereder mere end 1.400 børn til skolegang i slum kvarteret Katutura i Namibias hovedstad Windhoek. Du kan støtte projektet ved at donere skind og samtidig vinde en rejse med ledsager til det sydvestafrikanske land.

Læs mere på kopenhagenfur.com/namibia

læs mere på kopenhagenfur.com/namibia


Halmopsamler

Nr. 1. jaNuar 2013 49


bestyRelse

forMand

Pelsdyravler Tage PedersenTroldhøjvej 6, 8722 HedenstedTlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat)Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 [email protected]

næstforMand

Pelsdyravler John PapsøDuelundvej 7, 8620 KjellerupTlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 [email protected]

Pelsdyravler Jørgen WestergaardNørredigevej 79, Gjøl9440 AabybroTlf.: 9827 7414 / Mobil 4057 [email protected]

Pelsdyravler Henning ChristensenØlufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg NTlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 [email protected]

Pelsdyravler Knud J. VestFrederiksborgvej 541, 4040 JyllingeTlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 [email protected]

Pelsdyravler Lars EilertsenPetersmindevej 130, 8520 LystrupTlf.: 8622 1103 / Fax: 8622 8883 / Mobil: 2334 [email protected]

Pelsdyravler Karsten Beltoft JørgensenMosbækvej 48, 9240 NibeTlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 [email protected]

leDeNDe meDARbeJDeRe

adM. direktør

Torben NielsenTlf.: 4326 [email protected]

økonoMidirektør

Kåre Alfsen, Tlf.: 4326 [email protected]

koMMunikationsChef

Sander JacobsenTlf.: 4326 1063 / Mobil: 2268 [email protected]

sekretariatsChef

Lars SkjoldegaardTlf.: 4326 1021 / Mobil: 2268 [email protected]

koPeNhAgeN fUR AvleRseRvice

Direkte tlf. 4326 [email protected]

lANDsDelsfoReNiNgeR

nordjyllands pelsdyravlerforening

Pelsdyravler Karsten Beltoft JørgensenMosbækvej 48, 9240 NibeTlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 [email protected]

Sekretær: Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning

Midtjyllands pelsdyravlerforening

Pelsdyravler John PapsøDuelundvej 7, 8620 KjellerupTlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 [email protected]

Sekretær: Vilhelm Weiss, Kopenhagen Rådgivning

fyn og sydjyllands pelsdyravlerforening

Pelsdyravler Henning ChristensenØlufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg NTlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 [email protected]


sjællands pelsdyravlerforening

Pelsdyravler Knud J. VestFrederiksborgvej 541, 4040 JyllingeTlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 [email protected]


fAglige fUNktioNeR

kopenhagen rådgivning

Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus NTlf.: 7213 2800

Funktionschef: Leif BruunTlf.: 4326 1002, [email protected]

udvalg for forskning og rådgivning

John Papsø (formand), Tlf.: 8688 3213Kent Troldtoft Pedersen, Tlf.: 9738 6451Karsten Beltoft Jørgensen, Tlf.: 9866 6226Jørgen Westergaard, Tlf.: 9827 7414Jens Arne Kristiansen, Tlf.: 6269 1785Henning Christensen, Tlf.: 7511 7838Knud Vest, Tlf.: 4678 8392Evald Hansen, Tlf.: 5926 8371Jørgen Pedersen, Tlf.: 7585 2222Finn Toft Madsen, Tlf.: 2099 4653Kaj Kristensen, Tlf.: 7517 0183

Forsknings- og Rådgivningschef Peter Foged LarsenTlf.: 7213 2813 / Mobil 5085 [email protected]

Sekretær Susanne Skottrup AndersenTlf: 7213 2802 / mobil 4186 [email protected]

rådgivning til pelsdyravlere

Rådgiver Michael SønderupTlf.: 7213 2808 / Mobil: 2033 [email protected]

Rådgiver Henrik BækgaardTlf.: 7213 2807 / Mobil: 4186 [email protected]

Rådgiver Vilhelm WeissTlf.: 7213 2812 / Mobil: 4073 [email protected]

Rådgiver Bente Krogh HansenTlf.: 7213 2809 / Mobil: 4186 [email protected] Rådgiver Maria Sylvest BlæsbjergTlf.: 7213 2804 / Mobil: 4186 [email protected]

Rådgiver Vibeke Hagelskær LundTlf.: 7213 2805 / Mobil: 4186 [email protected]

Rådgiver Elna MortensenTlf.: 7213 2806 / Mobil: 4186 [email protected]

Rådgiver Inger Knude AagaardTlf.: 7213 2816 / Mobil: 4186 [email protected]

rådgivning til foderCentraler

Rådgiver Mikael LassénTlf.: 7213 2811 / Mobil: 4025 [email protected]

Rådgiver Bente LyngsTlf: 7213 2810 / mobil: 4186 [email protected]

Rådgiver Mette Line ChristiansenTlf: 7213 2815 / mobil: 4186 [email protected]

kopenhagen forskning

Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus NTlf.: 7213 [email protected] og Rådgivningschef: Peter Foged LarsenMobil 5085 2927, [email protected]

kopenhagen farM

Herningvej 112 C, 7500 HolstebroTlf.: 9613 5700 / Fax: 9613 [email protected]

Dyrlæge: Tove ClausenTlf.: 2258 1957

kopenhagen diagnostik

Langagervej 74, Postboks 1465, 2600 Glostrup Tlf.: 4326 1001, [email protected]

driftfaglig afdeling

Afdelingschef Hans Henrik MøllerTlf.: 7213 2803 / Mobil 2532 [email protected]@kopenhagenfur.com

Seniorspecialist Jørgen ØstergaardTlf.: 4326 1003 / Mobil 4070 [email protected]

ANDRe

ræveavlerforeningen

Formand: Georg Larsen Birkevej 46, Hornum, 9600 ÅrsTlf.: 9866 1545

nordjyllands ChinChillaforening

Formand: Henrik Larsen Langoddevej 6, 9750 ØstervråTlf.: 9895 1033

Midtjyllands ChinChillaforening

Formand: Karen D. HansenVilhelm Skyttes Vej 7, Vium, 8620 KjellerupTlf.: 9772 3722

dC2 syd

Formand: Johannes EdlefsenVestervang 6, Jejsing, 6270 TønderTlf.: 7473 4480

sjællands ChinChillaforening

Formand: Hans Erik Ploumann JohansenBahhe ChinchillaRekkendevej 14, Allerslev, 4720 PræstøTlf.: 5599 6290

danske pelsdyravleres veteranklub

Formand: Bent FogtmannJernkærvej 8, 6770 RibeTlf.: 7542 0838

dtu veterinærinstituttet

Bülowsvej 27, 1870 Frederiksberg CTlf.: 3588 6180 / Fax: 3588 6340(Indsendelse af materiale skal ske gennem praktiserende dyrlæge)

det politiske foderudvalg

Bestyrelsen for Dansk Pelsdyr Foder A/SFormand: Niels Erik HalgaardHolstebro Minkfodercentral, Galgemosevej 21, 7500 HolstebroTlf.: 9743 5410

dansk pelsdyr foder a.M.b.a.

Udbyhøjvej 63, 8900 RandersTlf.: 8642 7422 / Fax: 8641 1466Direktør: Mogens Mørch SøndergaardMobil: 4010 1559 / [email protected]

Nr. 1. jaNuar 2013

Linda Hasselstrøm,Gadbjerg

Lene Pedersen,Ringkøbing

Eigild Jensen,Snedsted

Vinderne er:Kodeord: Nu falder julesneen hvid

Præmierne er fra by Kopenhagen FurTM.

Vinderne modtager præmierne med posten.

vinderne af dansk pelsdyravls julekryds

analyselaboratoriet

Herningvej 112, Tvis, 7500 HolstebroTlf.: 9743 5611 / Fax: 9743 5277Laboratorieleder: Bent MunkøeMobil: 4056 0436 / [email protected]

koPeNhAgeN fURLangagervej 60 2600 Glostrup

Tlf.: 4326 [email protected]

DANsk PelsDyRAvl75. årgangLangagervej 602600 Glostrup

Tlf.: 4326 1060 [email protected]

ReDAktioNTorben Nielsen Tlf.: 4326 1041(ansvarshavende)

Sander Jacobsen Tlf.: 4326 1063 (kommunikationschef)

Søren Jespersen Tlf.: 4326 1289 (media manager)

Hans Løgstrup Poulsen Tlf.: 4326 1061(redaktør)

Christian Serritslev Riis Tlf.: 4326 1419(journalist)

Dansk Pelsdyravl er fagblad for pelsdyravl. Bla-det udsendes til samtlige medlemmer af Dansk Pelsdyravlerforening, til opdrættere i udlandet samt til institutioner i ind- og udland.

ANNoNceRiNgKathrine Engberg Tlf. 4326 [email protected]

Artikler og annoncer til bladet skal være hos redaktionen senest den 25. i måneden forud for udgivelsen. Læserbreve må fylde max 1 side i bladet. Større faglige indlæg optages efter forud-gående aftale.

Dansk Pelsdyravl udkommer otte gange om året omkring den 20. i månederne januar, februar, marts, april, juni, september, oktober og novem-ber i et oplag på 4000 eksemplarer.

løsAboNNemeNt På DANsk PelsDyRAvlEva Andersen: Tlf. 4326 1062

DesigN, PRoDUktioN og tRykMONTAGEbureauet ApS

ISSN 0011-6424

1

2 3

Fabriksvej 19 · DK-7441 Bording • Tlf. 98 42 05 66 · Fax 76 95 13 43 • [email protected] · www.jasopels.dk

–professionel til skindet

Ove BækMobil [email protected]

Nordjylland

Jens Åge NielsenMobil [email protected]

Øst-, Midt- & Vestjylland

Jens R. AndersenMobil [email protected]

Byggerier

Mogens KristensenMobil [email protected]

Hele landet

Palle HansenMobil [email protected]

Fyn/Sjælland/Bornholm

Søren MøgelvangMobil [email protected]

Sydjylland

Bjarne JustesenMobil [email protected]

Nordvest-/Himmerland

Kjeld ChristensenMobil [email protected]

Midt- & Vestjylland

Søren KlindtMobil [email protected]

Sydjylland

Sådan!

Mere end 250.000 skind skrabt i 2012

• Selvjusterende skraberuller

• Lukket sugekasse

• Støddæmpning af skrabemotorer

• Differentieret stokhastighed

• Nyudviklede skraberuller

• 4 variable skrabezoner, hastighed og tryk

• Lynhurtigt skift af skraberuller

• Separat styreskab

• Næsten ingen rengøring

• Automatisk kørelængde

• Skindvask

• Mulighed for hastighedsregulering

af skrabemotor

Oplev den i drift til åbent hus i Bording den 28.02.!

Vores kvalitet – Dit valg

SMP

ALT HENVENDELSE; Dansk Pelsdyravlerforening: T: 43261061

Dansk Pelsdyravl Januar 2013

Documents

Transcript of Dansk Pelsdyravl Januar 2013