Dansk Pelsdyravl, juni 2011
-
Upload
kopenhagen-fur -
Category
Documents
-
view
247 -
download
11
description
Transcript of Dansk Pelsdyravl, juni 2011
Nr. 5. juNi 2011 1
Dansk PelsDyravl
MedleMsblad for daNsk pelsdyravlerforeNiNg
#5 JUnI 2011
kaMpeN Mod plasMaCyTose opTrappes / TeMa: NordaMerika / avlsdyrTÆlliNg 2011 / HeNNiNg CHrisTeNseN – NyT MedleM af HovedbesTyrelseN
Den GylDne PelsnÅl
Den GylDne PelsnÅlsvenne I FrOnT FOr MInkavlerne
BesTyrelse
forMaNd
Pelsdyravler Tage PedersenTroldhøjvej 6, 8722 HedenstedTlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat)Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 [email protected]
NÆsTforMaNd
Pelsdyravler John PapsøDuelundvej 7, 8620 KjellerupTlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 [email protected]
Pelsdyravler Erik Ugilt Hansen»Volstrup« Rosbjergvej 2, 9500 HobroTlf.: 9855 7144 / Fax: 9855 7192 / Mobil 4073 [email protected]
Pelsdyravler Henning ChristensenØlufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N Tlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 [email protected]
Pelsdyravler Knud J. VestFrederiksborgvej 541, 4040 JyllingeTlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 [email protected]
Pelsdyravler Lars EilertsenPetersmindevej 130, 8520 LystrupTlf.: 8622 1103 / Fax: 8622 8883 / Mobil: 2334 [email protected]
Pelsdyravler Karsten Beltoft JørgensenMosbækvej 48, 9240 NibeTlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 [email protected]
leDenDe MeDarBeJDere
adM. direkTØr
Torben NielsenTlf.: 4326 [email protected]
ØkoNoMidirekTØr
Kåre Alfsen, Tlf.: 4326 [email protected]
koMMuNikaTioNsCHef
Sander JacobsenTlf.: 4326 1063 / Mobil: 2268 [email protected]
sekreTariaTsCHef
Lars SkjoldegaardTlf.: 4326 1021 / Mobil: 2268 [email protected]
lanDsDelsFOrenInGer
NordjyllaNds pelsdyravlerforeNiNg
Pelsdyravler Karsten Beltoft JørgensenMosbækvej 48, 9240 NibeTlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 [email protected]
Sekretær: Hans Henrik Møller, Landscentret | Pelsdyr
MidTjyllaNds pelsdyravlerforeNiNg
Pelsdyravler John PapsøDuelundvej 7, 8620 KjellerupTlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 [email protected]
Sekretær Vilhelm Weiss, Landscentret | Pelsdyr
fyN og sydjyllaNds pelsdyravlerforeNiNg
Pelsdyravler Henning ChristensenØlufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N Tlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 [email protected]
Sekretær: Hans Henrik Møller, Videncentret for Landbrug | Pelsdyr
sjÆllaNds pelsdyravlerforeNiNg
Pelsdyravler Knud J. VestFrederiksborgvej 541, 4040 JyllingeTlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 [email protected]
Sekretær: Hans Henrik Møller, Videncentret for Landbrug | Pelsdyr
PelsDyrrÅDGIvnInG
videNCeNTreT for laNdbrug | pelsdyr
Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Århus NTlf.: 8740 5231
laNdsudvalgeT for pelsdyrrÅdgivNiNgeN
Jens Arne Kristiansen, Tlf.: 6269 1785Jørgen Westergaard, Tlf.: 9827 7414Kent Troldtoft, Tlf.: 9738 6451Karsten Beltoft Jørgensen, Tlf.: 9866 6226John Papsø, Tlf.: 8688 3213Knud J. Vest, Tlf.: 4678 8392 Hans Jørgen Stenbek, Tlf.: 5638 0155Henning Christensen, Tlf.: 7511 7838
Rådgivningschef Hans Henrik MøllerTlf.: 8740 5241 / Mobil 2532 [email protected]
Sekretær Mette MellergaardTlf.: 8740 5231 / [email protected]
rÅdgivNiNg Til pelsdyravlere
Landskonsulent Michael SønderupTlf.: 8740 5237 / Mobil: 2033 [email protected]
Specialkonsulent Henrik BækgaardTlf.: 8740 5232 / Mobil: 3092 [email protected]
Konsulent Vilhelm WeissTlf.: 8740 5238 / Mobil: 4073 [email protected]
Konsulent Bente Krogh HansenTlf.: 8740 5239 / Mobil: 3092 [email protected] Konsulent Maria Sylvest BlæsbjergTlf.: 8740 5230 / Mobil: 3092 [email protected]
Konsulent Vibeke Hagelskær LundTlf.: 8740 5237 / Mobil: 2183 [email protected]
rÅdgivNiNg Til foderCeNTraler
Landskonsulent Mikael LassénTlf.: 8740 5234 / Mobil: 4025 [email protected]
Konsulent Mette-Line ChristiansenTlf.: 87405233 / Mobil: 3092 [email protected]
anDre
rÆveavlerforeNiNgeNFormand: Georg Larsen Birkevej 46, Hornum, 9600 ÅrsTlf.: 9866 1545
NordjyllaNds CHiNCHillaforeNiNgFormand: Henrik Larsen Langoddevej 6, 9750 Østervrå Tlf.: 9895 1033
MidTjyllaNds CHiNCHillaforeNiNgFormand: Karen D. HansenVilhelm Skyttes Vej 7, Vium, 8620 KjellerupTlf.: 9772 3722
dC2 sydFormand: Johannes EdlefsenVestervang 6, Jejsing, 6270 TønderTlf.: 7473 4480
sjÆllaNds CHiNCHillaforeNiNgFormand: Jørgen PoulsenKøbenhavnsvej 491, Skallerup, 4760 VordingborgTlf.: 5632 6065
daNske pelsdyravleres veTeraNklubFormand: Bent Fogtmann Jernkærvej 8, 6770 Ribe Tlf.: 7542 0838
diagNosTisk sekreTariaTLangagervej 74, Postboks 1465, 2600 Glostrup Tlf.: 4326 1001
Rådgivningchef Jørgen ØstergaardFax: 4326 1010 / 4326 1003 / 4070 0418
dTu veTeriNÆriNsTiTuTTeTHangøvej 2, 8200 Århus NTlf.: 3588 6819 kl. 8.30-16.00 / Fax: 3588 6901(Indsendelse af materiale skal ske gennem praktiserende dyrlæge)
deT poliTiske foderudvalgBestyrelsen for Dansk Pelsdyr Foder A/SFormand: Jørgen Pedersen Sole Minkfoder A/S, Kærvej 45, Gl. Sole, 8722 Hedensted Tlf.: 7585 2222
daNsk pelsdyr foder a.m.b.a.Udbyhøjvej 63, 8900 RandersTlf.: 8642 7422 / Fax: 8641 1466Direktør: Mogens Mørch SøndergaardMobil: 4010 1559 / [email protected]
aNalyselaboraTorieTHerningvej 112, Tvis, 7500 HolstebroTlf.: 9743 5611 / Fax: 9743 5277Laboratorieleder: Bent MunkøeMobil: 4056 0436 / [email protected]
pelsdyrerHverveTs forsØgs– og forskNiNgsCeNTer (pfC)Herningvej 112 C, 7500 HolstebroTlf.: 9613 5700 / Fax: 9613 [email protected]
Dyrlæge: Tove ClausenTlf.: 9613 5709
Forsøgsleder: Mette Schulin-Zeuten
Tlf.: 9613 5710
Nr. 5. juNi 2011 3
kOPenHaGen FUrLangagervej 60 2600 Glostrup
Tlf.: 4326 [email protected]
Dansk PelsDyravl72. ÅrgaNgLangagervej 602600 Glostrup
Tlf.: 4326 1060 [email protected]
reDakTIOnTorben Nielsen Tlf.: 4326 1041(ansvarshavende)
Sander Jacobsen Tlf.: 4326 1063 (kommunikationschef)
Søren Jespersen Tlf.: 4326 1289 (media manager)
Mick Madsen Tlf.: 4326 1061(redaktør)
Marie Grabow Westergaard Tlf.: 7213 5045(journalist)
Rasmus Palsgård Bertelsen Tlf.: 4326 1419(journalist)
Dansk Pelsdyravl er fagblad for pelsdyravl. Bladet udsendes til samtlige medlemmer af Dansk Pelsdyravlerforening, til opdrættere i udlandet samt til institutioner i ind– og udland.
annOncerInGKathrine Engberg Tlf. 4326 [email protected]
Artikler og annoncer til bladet skal være hos redaktionen senest den 25. i måneden forud for udgivelsen. Læserbreve må fylde max 1 side i bladet. Større faglige indlæg optages efter forudgående aftale.
Dansk Pelsdyravl udkommer otte gange om året omkring den 20. i månederne januar, februar, marts, april, juni, september, oktober og november i et oplag på 4000 eksemplarer.
løsaBOnneMenT PÅ Dansk PelsDyravlEva Andersen: Tlf. 4326 1062
DesIGn, PrODUkTIOn OG TrykDatagraf
FOrsIDeFOTOSvend-Ove Hamburger, ”Svenne”, optræder som catwalk-model på en minkfarm i en ny reklame-film for Dansk Pelsdyravlerforening. Svenne blev hængt ud som dyremishandler af TV 2 og Opera-tion X, og det kunne have fået ham til at droppe minkavl. Sådan gik det heldig-vis ikke.
ISSN 0011-6424
InDHOlDsFOrTeGnelse
leder: fordoMMeNe kosTer os dyrT 5
plasMaCyTose 6
sTyrkeT ud af MedieMØlleN 10
ÅbeNHedskaMpagNer er vigTige 13
flerTal for pelsdyravl i skaNdiNavieN 14
”deT er vigTigT aT sÆTTe TiNgeNe i sysTeM” 16
avlsdyrTÆlliNg 2011 20
kvaliTeTskluMMe 24
NordaMerikas pelsMarked Har MaNge aNsigTer 26
TopdesigNer i NeW york vil Have daNske MiNk 30
uNge aMerikaNere vil Have pels 32
sTÆrk Tro pÅ NyT projekT 34
Nova sCoTia dropper blaCkglaMa-MiNkeNe 36
Med eN gaMMel rÆv pÅ skiNdjagT 38
CaNada Har suCCes Med egeN pels-label 49
sÆlgerfiNaNsieriNg af MiNkfarMe 52
HjeMMe pÅ farMeN 58
lÆserbrev 60
NavNe 62
akTuelT 64
4 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl
Toldkammeret · Nordhavnsgade 1 · DK-8000 Aarhus CTlf. 86 26 12 00 · Fax 86 26 12 70 · [email protected]
Danmarks førende udbyderObton A/S anser solcelleparker som en god og sikker investering med en meget lav grad af konjunkturføl-somhed, hvorfor vi er stolte af at kunne tilbyde denne mulighed til mindre og mellemstore investorer, der normalt ikke ville have adgang til denne type aktiver. Interessen for solenergiprojekterne er meget stor, og i foråret 2009 var det første solprojekt, Obton Solenergi A/S, en realitet. Det har siden udviklet sig til, at Obton A/S i dag er Danmarks mest seriøse og professionelle udbyder af solenergiprojekter. Sammen med � ere end 300 investorer er der investeret i mere end 20 solcelleanlæg i Spanien, Italien og Tyskland.
INVESTER I ITALIENSKE SOLCELLEANLÆG
HØJT AFKAST OG LAV RISIKO – Investér i en fond bestående af færdigbyggede solcelle-anlæg, der er i drift
Der investeres kun i anlæg, der allerede er tilsluttet el-nettet og taget i drift
Investering via fond spreder risikoen
Bank of Italy overvåger fonden, hvilket betyder øget sikkerhed
Udlodning af al fri likviditet to gange årligt
Optimal beskatning af fond sikrer højt afkast
Attraktivt årligt afkast på den investerede kapital
Med en investering i italienske solceller får investor del i et højt, stabilt afkast
med en gennemskuelig risikopro� l. Den italienske stat har skabt incita-mentet til en væsentlig udvidelse af solenergiens andel af landets samlede energimix. Staten har fast-sat statsgaranterede tilskud til el pro-
duceret på basis af solceller. Dermed opnår investor en attraktiv minimums-
afregning på den producerede el, hvilket er med til at sikre et højt cash � ow.
Lige nu udbyder Obton A/S muligheden for at deltage i en fond baseret på solcelleanlæg, der samlet vil kunne pro-ducere 15MW. De indkøbte anlæg er alle tilsluttet netværket og i drift, hvilket betyder en væsentlig sikkerhed i invester-ing, da investor ikke påtager sig bygge- og opstartsrisiko, der typisk har vist sig som en af de største udfordringer i Italien.
KontaktFå mere information eller rekvirer materiale på vores hjemmeside, www.obton.com. Interesserede er ligeledes velkomne til at kontakte Obton A/S på tlf. 86 26 12 00 eller [email protected].
10492_Ann_pelsavl_A4juni_05.indd 1 01/06/11 13.48
Nr. 5. juNi 2011 5
Det har regnet med anerkendelser over
de danske minkavlere i årets første
måneder. Kopenhagen Fur fik årets
Erhvervspris på Københavns Vestegn, vi
fik en udmærkelse – i øvrigt den første
af sin art – fra den danske ambassade
i Beijing, vi har fået et centralt kapitel i
den netop udkomne bog fra Gyldendal,
’Kina Sweet and Sour’, Undervisnings-
ministeriet vil udgive undervisnings-
materiale om Kopenhagen Fur til de
danske gymnasier, og lige nu skriver en
kinesisk universitetsprofessor på en bog
om Kopenhagen Furs erobring af Asien.
Bogen skal efter sigende udkomme på
Harvards forlag. Endelig har fødevare-
ministeren netop modtaget en rapport
fra Aarhus Universitet om den samlede
danske og internationale forskning i
dyrevelfærd i minkproduktionen. Rap-
porten konkluderer, at dyrevelfærden i
minkproduktionen er bedre end i andre
husdyrhold.
Nu skulle man jo umiddelbart tro, at
en branche, der modtager så megen
anerkendelse, burde være mere end
velkommen i et land, der helt indlysende
har for få erhvervssucceser. Men sådan
er det ikke ubetinget. Vi betragtes af
mange som en kontroversiel branche.
Der er næppe særligt mange, der ved ret
meget om pelsdyrhold, og endnu færre
der nogensinde har besøgt en pelsdyr-
farm. Men års massive kampagner mod
erhvervet fra en håndfuld kriminelle
dyreretsaktivister har bundfældet sig i
store dele af befolkningen i et sådan om-
fang, at automatsvaret, når talen falder
på pelsdyrhold, er dårlig dyrevelfærd.
Det er naturligvis et kæmpe problem for
os fordi uanset, hvor meget anerken-
delse, vi får for vores indsats vedrørende
dyrevelfærd, miljø, eksport osv. gør det
ikke indtryk på en person, som så at sige
vælger den lette løsning og lytter til sine
fordomme frem for at sætte sig ind i
tingene.
Vi er ikke kommet sovende til vor kom-
mercielle succes. Fællesskabet har brugt
store ressourcer på at opbygge viden
og finde værktøjer, der kan bruges på
farmene til at producere verdens bedste
mink. Vi bruger store beløb på forskning,
sygdomsbekæmpelse, videndeling og
uddannelse. Vi har investeret store mil-
lionbeløb i auktionshuset til nye teknolo-
gier, der på en række områder har været
så avancerede, at det har givet grobund
for oprettelse af nye højteknologiske
virksomheder. Vi har brugt meget store
beløb på markedsføring og modeska-
belse. Alt i alt har de danske pelsdyrav-
lere prioriteret at investere i fremtiden
frem for at få et umiddelbart større ud-
bytte af de fælles virksomheder.
Imidlertid må vi desværre konstatere, at
vi også investerer større og større beløb
i ikke-velstandsgivende aktiviteter. Be-
løb, som kunne give et betydeligt større
afkast både til avlerne og det danske
samfund, hvis det blev benyttet til at
styrke erhvervets kommercielle funda-
ment. De ikke-værdiskabende aktiviteter
er det erhvervspolitiske område. Både
nationalt og internationalt bruger vi
efterhånden skræmmende store beløb
på at forsvare vor ret til at eksistere
som erhverv. For eksempel besøgskam-
pagnen, som vi netop har sat i søen. Vi
håber, at rigtig mange danskere vil be-
søge en farm og med egne øjne se, hvad
moderne pelsdyrhold indebærer. Vi
udsender også et klart signal om, at det
er for dumt at rode uindbudt rundt på
danske minkfarme om natten, når man
kan gå ind ad hoveddøren om dagen og
oven i købet blive budt på en kop kaffe.
Til efteråret kommer der yderligere et
par kampagner rettet dels mod unge,
der kunne tænke sig at få en landbrugs-
uddannelse, dels for folkeskoleelever,
der bliver tilbudt erhvervspraktikplads i
erhvervet.
Der tales i disse år meget om, at den
eneste vej ud af landets økonomiske
problemer er at satse på mere uddan-
nelse. Forskningen og uddannelserne
skal styrkes, lyder det fra politisk hold.
De danske pelsdyravlere har vist, at vi-
den og indsigt er vejen frem – også i en
traditionel produktion. Vi må nu satse
på, at viden og indsigt også kommer til
at spille en rolle i de politiske processer.
Men desværre har vi ikke fået megen
hjælp fra public-service-medierne. Vi
må selv tage ansvar på dette område, og
derfor må vi desværre også acceptere,
at vi fremadrettet bruger store midler på
ikke-værdiskabende aktiviteter.
FOrDOMMene kOsTer Os DyrTleDer
af TorbeN [email protected]
6 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl
Der er brugt mange ressourcer i form af
penge og mandetimer på bekæmpelsen
af plasmacytose. Og lige meget har det
hjulpet, fristes man til at sige, men alter-
nativet; at lade stå til, vil koste erhvervet
et trecifret millionbeløb, har tidligere be-
regninger vist. Der er altså kun én vej, og
den indebærer, at alle tager arbejdstøjet
på og yder sit i det fortsatte arbejde.
På Dansk Pelsdyravlerforenings gene-
ralforsamling i marts blev en ny plasm-
acytose-politik fremlagt, stærkt inspire-
ret af nordjyske ideer og ønsker.
Udviklingen i de senere år har vist, at
plasmacytosen nok har været svær at
holde i ave i Vendsyssel, men resten af
landet risikerer også udbrud. Vestjyl-
land, Himmerland og senest Djursland
har oplevet udbrud.
Nogle af udbruddene har været meget
voldsomme med en procentvis høj
andel af smittede dyr. Den nye politik
og en ny tilgang til organiseringen af
arbejdet skal være med til at skabe ny
dynamik i bekæmpelsen.
Hovedbestyrelsen har sat Lars Eilertsen
i spidsen for arbejdet. Hans ønske er at
få avlere, organisation, medarbejdere,
dyrlæger og forskere til alle at trække i
samme retning. Inspirationen kommer
fra kvalitetsarbejdet, som i de senere år
har løftet kvalitetsniveauet i den danske
minkproduktion ganske betydeligt. Kva-
litet er blevet et begreb, som stort set
alle i pelsdyrerhvervet forholder sig til
og arbejder hen imod.
– Vi har alle et ansvar, og det er derfor
helt afgørende, at vi alle er med til at
trække læsset i den samme retning. Det
gælder lige fra den enkelte avler, som
for eksempel skal huske at følge ret-
ningslinjerne for smittebeskyttelse, til
medarbejdere overalt i organisationen
og eksterne samarbejdspartnere som
dyrlæger og forskere, siger Lars Eilert-
sen til Dansk Pelsdyravl.
DyrlæGerne skal MeD
Den nye politik for området blev i de-
taljer beskrevet i Dansk Pelsdyravl april
2011 siderne 24-25. De vigtigste ændrin-
ger på området er, at der skal udarbejdes
et regelsæt for smittebeskyttelse, og
at saneringsstøtten genindføres. Sane-
ringsstøtten bliver fleksibel, forstået på
den måde at støtten pr. tæve kan være
20 eller 60 kr. afhængig af den enkelte
avlers valg af løsning.
– Fleksibiliteten gør, at den enkelte avler
skal tage stilling til, hvordan han vil rea-
gere i tilfælde af plasmacytose. Vi får en
større palet af muligheder, men dermed
også et større ansvar. Det, tror jeg, vil
være med til at genskabe lysten og troen
på, at det nytter at gå helhjertet ind i be-
kæmpelsen, hvis man får plasmacytose
på farmen, siger Lars Eilertsen.
Men det er ikke kun de smittede farme,
der skal påtage sig et ansvar. Det skal
Hele PelsDyrerHverveT skal MeD I kaMPen MOD PlasMacyTOseNy organisering og ny politik skal skabe fornyet dynamik i kampen mod pelsdyrerhvervets udfordring nummer et: plasmacytose.
af sØreN [email protected]
syGDOMsBekæMPelse
Nr. 5. juNi 2011 7
nP's PlasMacyTOse
GrUPPer
kOMMUnIkaTIOn
FOrsknInGsPrOJekTer
sanerInGs DyreksPerTer
DIaGnOsTIskveTerInær kOPenHaGen
DIanOsTIk
nP's BesTyrelse
DrIFTFaGlIG aFDelInG
TJek PÅ FarMen! FODercenTralersUnDHeDs
rÅDGIvnInGsaFTaler
Det er ikke én mands ansvar at komme plasmacytose
til livs. Alle skal spille med så målet kan nås, og som
det fremgår af figuren, er der mange interessenter,
som hver især spiller en rolle.
alle avlere. Det vil blandt andet komme
til udtryk i det lovpligtige dyrlægebesøg
i forbindelse med sundhedsrådgiv-
ningen. En del af denne rådgivning vil
komme til at bestå af vejledning i smit-
tebeskyttelse.
– Dyrlægerne har en viden, som vi alle
kan få glæde af i forhold til at holde
smitte ude. Det hører med til at have en
veldrevet farmen med god dyrevelfærd,
at dyrene er sygdomsfrie, så derfor er
rådgivning om smittebeskyttelse en na-
turlig del af et sundhedsrådgivningsbe-
søg, siger Lars Eilertsen.
Erfaringen fra de seneste par års syg-
domsudbredelse er, at alle kan blive
ramt. Det er ikke nogen naturregel, at
det kun er farme i Vendsyssel og derom-
kring, som får plasmacytose.
– Det, mener jeg, må betyde, at vi alle
engagerer os og også i denne sam-
menhæng anerkender, at vi i fællesskab
kan nå rigtigt langt. Det betyder også,
at uden for bekæmpelseszonen er det
af allerstørste betydning, at alle er pa-
rate til at give et løft med saneringsdyr
til meget fornuftige priser, siger Lars
Eilertsen.
Målet for den samlede indsats er fortsat
at plasmacytosen udryddes i Danmark i
lighed med en række andre husdyrsyg-
domme.
8 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl
I de gode gamle dage før pelsnings-
robotten blev opfundet, havde stort
set alle minkfarme eget pelseri. I dag
er pelsningsudstyret så kostbart i an-
skaffelse, at det er blevet almindeligt
at få pelset ude af huset. Det betyder,
at skindene bliver flyttet mere rundt,
og det øger risikoen for spredning af
plasmacytose. Skind med fedt- og
blodrester udgør en meget stor risiko
for spredning af virus. I de senere år
er der opstået tilfælde af plasmacy-
tose, som med meget stor sandsyn-
lighed skyldes flytning af nypelsede
skind.
Som udgangspunkt anbefaler rådgiv-
ningschef Jørgen Østergaard, Kopen-
hagen Diagnostik (tidl. Dansk Pelsdyr
Laboratorium), at man ikke tager skind
tilbage til farmen, som har været be-
handlet i pelserier med skind fra andre
pelsdyrhold.
– Jeg vil opfordre til, at skind forbliver
på pelserierne og derfra indleveres til
salg. Udvælgelse af skind til skindud-
stillinger bør også foregå på pelseri-
erne, som så må stille de nødvendige
faciliteter til rådighed, siger Jørgen
Østergaard.
Vælger man alligevel at tage skindene
hjem igen, så skal man holde dem i en
uren zone. Man skal som altid skifte
fodtøj og tøj, når man skifter mellem
uren og ren zone, så smitte ikke brin-
ges ind i farmen.
Har man sit eget pelseri anbefaler Jør-
gen Østergaard, at pelseriet opfattes
som uren zone. Det er et område, hvor
der kommer mange folk, som kan ind-
slæbe smitte til pelseriet. Pelser man
for andre, er det om muligt endnu
vigtigere, at pelseriet opfattes som
uren zone.
En sidste ting, som man bør være
opmærksom på, er transport af afli-
vede dyr til pelseriet. Den bil, dyrene
transporteres i, er uren, og for eksem-
pel kan dækkene bringe smitte rundt.
Pelseriet bør derfor strø hydratkalk ud,
hvor aflæsningen sker. På den måde
sikrer man, at virus ikke kommer fra
farm til farm i en klat mudder i f.eks.
dækmønstret.
pelserier – eN kilde Til spredNiNg af sMiTTe
Alle minkfarme skal fra i år have mi-
nimum fire årlige dyrlægebesøg som
led i den nye lovpligtige sundheds-
rådgivningsaftale. En fast bestanddel
af dyrlægebesøgene er rådgivning
om smittebeskyttelse. Det falder helt
i tråd med Dansk Pelsdyravlerfor-
enings fornyede bestræbelser på at
komme plasmacytose til livs. Et helt
afgørende element er, at hver enkelt
farm praktiserer god smittebeskyt-
telse.
Spørgsmålet er så, hvad god smit-
tebeskyttelse er? Sammen med dyr-
lægerne skal Jørgen Østergaard i den
kommende tid udarbejde en tjekliste,
som alle skal gå frem efter.
– De praktiserende dyrlæger, som ud-
fører sundhedsrådgivnings-besøgene,
har en stor viden og erfaring på om-
rådet. Vi vil fra Dansk Pelsdyravler-
forenings side gerne være med til at
sikre, at den viden struktureres og gø-
res umiddelbart anvendelig for vores
medlemmer. Vi har selvfølgelig også
en masse viden, vi kan bidrage med.
Det vigtigste er dog, at vi i fælles-
skab får lavet nogle retningslinjer for
smittebeskyttelse, som er effektive,
og som er til at håndtere i hverdagen,
siger Jørgen Østergaard.
Der er stor viden om, hvordan man
begrænser og stopper indslæb af
sygdomme fra andre animalske pro-
duktioner. Det er blandt andet til dem,
Jørgen Østergaard skeler. Og nok er
erfaringen, at det kan lade sig gøre at
udrydde sygdommen, men det er ikke
nogen skovtur.
– Det kan tage årevis, og vi ved, at der
kommer tilbagefald. Tilbage står, at
uden enighed og en fælles indsats, er
det meget mere op ad bakke, end hvis
alle er med, siger han.
Dyrlægerne bliver en vigtig brik i for-
hold til at sprede viden og erfaringer,
så alle farme får det bedst mulige
udgangspunkt for at praktisere god
smittebeskyttelse.
dyrlÆger skal Med pÅ sMiTTerÅd
Nr. 5. juNi 2011 9
– Jeg blev helt kold fra fødderne og op.
Det ramte mig virkelig på et personligt
plan, fortæller Svend-Ove Hambur-
ger fra Hvide Sande, bedre kendt som
”Svenne”. Han går i disse uger catwalk
på landsdækkende tv i Kopenhagen Furs
nye tv-reklame.
Ovenstående var hans reaktion, da han
modtog et brev fra TV 2 i efteråret 2009,
i forbindelse med Operation X. Brevet,
som ligger foran ham på bordet, er én af
de få ting i løbet af interviewet, som får
hans energiske, positive ansigtsudtryk
til at stivne. I brevet skrev TV 2, at de
havde dokumentation for, at han havde
overtrådt Dyreværnsloven på grund af
vanrøgt af dyrene.
– At passe og pleje mink har været en
del af mit liv, siden jeg var otte år. Det er
mit liv, og pludselig blev jeg gjort til dy-
remishandler, siger Svenne.
Den påståede bevisbyrde var blevet ind-
samlet via ulovlig indtrængen i tidsrum-
met fra den 13. august til 13. september,
hvor Svenne og hans familie havde væ-
ret en uge på ferie. Han havde fået fær-
den af noget, fordi der en morgen lå otte
døde mink på række ved et væltet hegn.
FOrsInkeT cHOkeFFekT
Pludselig kørte mediemaskinen på høj-
tryk. Svenne blev kontaktet på alle tider
af døgnet af journalister, der ville have
ham i tv eller radio. Han var blevet kendt
som talsmand i forbindelse med et ud-
slip på en nabofarm, før han selv blev
udsat for angreb.
– Jeg var åben og lagde ikke skjul på
noget, for der var ikke noget at skjule.
Alligevel gik jeg med en lille klump i ma-
ven: Hvad nu, hvis TV 2 havde fundet et
10 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl
sTyrkeT UD aF MeDIeMøllen
TeksT: rasMus palsgÅrd [email protected]: jeNs baCH
ÅBenHeD
Kopenhagen Furs frontfigur i den nye tv-reklame Svend-Ove Hamburger har oplevet hele møllen med Operation X, og han er symbolet på foreningens nye proaktive retning.
Nr. 5. juNi 2011 11
sveNd-ove HaMburger, ”sveNNe”
• Formand for vurderingsudvalget.
• Overdommer for Midtjylland på skind-
udstillingerne.
• Udstiller naturligvis også egne skind i
konkurrencer.
• Fodboldtræner for den lokale fodbold-
klub BK Klittens U15-hold.
• Har i alt 4.000 tæver, fordelt på to
farme.
• Datteren Helena starter til sommer på
Lægården Landbrugsskole – og over-
vejer at blive minkavler.
Familien har været en uvurderlig støtte for Svenne under hele forløbet. Fra venstre: sønnen Sebastian, 14 år, fru Gurli og Svenne samt datteren Helena på 17 år.
eller andet. Uvisheden, over om jeg var i
fedtefadet, var meget ubehagelig, siger
Svenne. TV 2 endte dog med ikke at vise
billeder fra Svennes farm, fordi der ikke
var tilstrækkelig dokumentation i den
sidste ende.
I hele denne periode havde Svenne
slet ikke haft tid til at sætte sig ned og
bearbejde forløbet, men da den hårde
vinter 2009/10 ramte, og de værste
beskyldninger havde lagt sig, kom efter-
dønningerne.
– Jeg var helt færdig, rent mentalt. Jeg
mistede lysten til alt. For første gang
nogensinde var jeg ikke med til fest i for-
bindelse med skindudstillingen, og jeg
kom ikke afsted til styrketræning.
De mange træningsredskaber, kasser
med proteinpulver og Svennes store
overarme vidner om, at det er noget, der
betyder meget for ham. Hans kone, Gurli
Hamburger, mærkede naturligvis Sven-
nes reaktion.
– Han kunne sove i døgndrift, og den
drivkraft, som altid har drevet ham, var
væk, siger Gurli Hamburger.
Med indtrængningen på farmen og den
medfølgende smittefare havde Svenne
og Gurli taget en beslutning: Hvis de var
nødt til at slå besætningen ned, ville de
stoppe som minkavlere. En meget ube-
hagelig beslutning, men ingen af dem
kunne overskue at bygge livsværket op
igen.
sTøTTe Fra lOkalsaMFUnDeT
Heldigvis var ingen dyr blevet smittet,
og Svenne kom ovenpå igen takket være
sin familie og svigerfamilie. Derudover
føler han, at en særlig gave var med til at
skabe vendepunktet.
– Jeg fik en pakke fra min moster med
posten. Den indeholdt alverdens helse-
produkter i form af piller og ekstrakter.
Dem spiste jeg, og fem dage efter
12 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl
Svenne i selskab med Svenne. Billedet i hans hånd blev taget i forbindelse med reklamefilmen, og det
har fået sin plads i stuen.
var jeg i gang med styrketræningen,
siger Svenne.
Stor støtte fra lokalsamfundet var også
medvirkende til, at Svenne og familien
kom igennem krisen. Svennes største
frygt var, at hans to børn, Helena og Se-
bastian på henholdsvis 17 og 14 år, ville
blive udsat for mobning i skolen.
– Jeg havde aftalt med skolen, at jeg
kunne komme forbi og give min version
af historien. Det blev ikke nødvendigt.
Der blev udvist stor forståelse, og det
betyder meget for mig. Helena bekræf-
ter den opfattelse.
– Selvfølgelig var der mange fra skolen,
der stillede spørgsmål, men når jeg
forklarede, hvordan det hang sammen,
viste alle sympati. De fleste sagde, at de
vidste, at far ikke ville mishandle dyrene,
siger Helena.
Også den lokale presse viste stor støtte
til familien. Især Dagbladet Ringkøbing-
Skjern viste opbakning med flere artik-
ler, der gik imod den virkelighed, som
Operation X forsøgte at vise.
I kølvandet på beskyldningerne fra TV 2
blev Svenne kontaktet af en lokal friskole,
som gerne ville besøge hans farm i for-
bindelse med et tema om dyrevelfærd.
– Selvfølgelig måtte de komme besøg.
Som sagt har jeg intet at skjule, og det
var en god mulighed for, at børnene selv
kunne aflive myterne om pelsdyravl, si-
ger Svenne.
Han gav dem lov til at filme og tage
billeder, og børnene kom tidligt om
morgenen, så de kunne være med på
dagens første runde. Derfor så de også
de skadede dyr, der var, og de oplevede
de gældende procedurer.
– Ideen var, at de skulle være minkavlere
for en dag, og det fungerede rigtigt godt.
Da de så, at dyrene hurtigt kommer under
behandling, fik de forståelse for mekanis-
merne, og de gik alle derfra med et po-
sitivt syn på minkavl, selv læreren, som
ellers var meget skeptisk, siger Svenne.
Denne måde at gribe tingene an på, il-
lustrerer perfekt Svennes holdning til
udefrakommende kritik. Åbenhed er den
eneste fornuftige metode, hvis man vil
overbevise skeptikerne. Han har endnu
ikke mødt én, som ikke er gået positiv fra
hans farm, og alle er velkomne – også ak-
tivisterne – så længe de ikke bryder ind.
– Det værste, der kan ske, er, at vi bar-
rikaderer os og viser modstand over for
medierne. Det er ekstremt vigtigt, at vi
får flere kontaktavlere, som har mod på
at vise vores erhverv frem, siger han.
En vigtig lektion fra modgangen er, at
det er vigtigt at have en pæn farm. Selv
om det måske kun er kosmetisk, at det
halter, risikerer man, at der bliver sået
tvivl om dyrevelfærden.
– Branchen har nok været lidt sløj på
nogle punkter, jeg selv inklusive. Vi
må ikke lulle os selv i søvn, for vi bliver
straffet for det, siger Svenne.
– Alle avlere burde have en kvinde an-
sat. Vi ser de små detaljer, som Svenne
i hvert fald nogle gange overser, tilføjer
Gurli, mens Svenne nikker anerkendende.
reklaMe er ny sTarT
På grund af Svennes store involvering
i Operation X-krisen fandt Kopenhagen
Fur ham perfekt til opgaven som front-
figur. En professionel model, den anden
herre i reklamen, var hyret som backup,
men det blev ikke nødvendigt. Det viste
sig hurtigt, at Svenne havde et hidtil
ukendt talent som model.
– Jeg var godt nok noget nervøs, og det
hjalp ikke, at der var hyret en professio-
nel; men det hele viste sig jo at gå fint.
Man skal prøve nogle grænser af, siger
Svenne med fortjent stolthed i stemmen.
Reklamen er symbolet på en ny start
for Dansk Pelsdyravlerforening i retning
af en fuldstændig åben profil, og for
Svenne er det symbolet på en oprejs-
ning og et comeback med fornyet styrke.
– Jeg synes, at reklamen var en knald-
god ide. Vi er langt fra i mål, men den
nye kampagne er et stort skridt på vejen,
slutter Svenne.
Nr. 5. juNi 2011 13
“Tænk længere. Bliv en del
af fremTidens landBrug.”KOM OG
BESØG MIN MINKFARM
Ring for at få en aftale:
Der er ikke mange, som er klar over det, men danske minkavlere kan noget helt specielt. Vi er leverandører til verdens største modehuse,
og i den nærmeste tid vil vi gerne vise dig hvorfor.
Vi inviterer dig derfor til at besøge et erhverv, som i år vil eksportere for mere end 7 mia. kr. Et erhverv, som Økonomi- og Erhvervsministeriet har udpeget som en kompetenceklynge på linje med f.eks. vindmøller og rederier. Et erhverv, som skaber beskæftigelse til ca. 20.000 danskere over hele landet.
Velkommen!
Hold øje med skiltet langs vejene, eller aftal et tidspunkt,der passer dig, på danskeminkfarme.dk
Bag EnHVEr stor DEsignEr
står En lanDmanD fra næstVED
KOM OG BESØG MIN MINKFARM
Ring for at få en aftale:
Hvordan kan en Familie Fra tHisted være med til at tjene 7 milliarder til danmark om året?
Hold øje med skiltet langs vejene, eller aftal et tidspunkt,der passer dig, på danskeminkfarme.dk
KOM OG BESØG MIN MINKFARM
Ring for at få en aftale:
der er ikke mange, som er klar over det, men danske minkavlere laver et produkt, som bliver anset som verdens bedste. år efter år bliver
efterspørgslen på de danske minkskind større. det er vi meget stolte over.
vi inviterer dig derfor til at besøge et erhverv, som i år vil eksportere formere end 7 mia. kr. et erhverv, som Økonomi- og erhvervsministeriet har
udpeget som en kompetenceklynge på linje med f.eks. vindmøller og rederier. et erhverv, som skaber beskæftigelse til ca. 20.000 danskere over hele landet.
velkommen!
Der bruges i øjeblikket mange res-
sourcer på kampagner i Dansk Pels-
dyravlerforening. Kampagner, som
skal forbedre den generelle holdning til
pelsdyravlererhvervet. Der annonceres
i landets store dagblade, og på TV 2 og
TV 2 Zulu kører en reklamefilm, som in-
viterer befolkningen på besøg på landets
minkfarme. Det hele er en del af en stor
åbenhedskampagne, som er meget vig-
tig, mener Tage Pedersen, formand for
Dansk Pelsdyravlerforening.
– Vi skal vise omverdenen, at der ikke er
noget at skjule. Det er et vigtigt signal
at sende. Vores klare erfaring viser, at
alle, der besøger en minkfarm, går der-
fra med et positivt indtryk, siger Tage
Pedersen.
Med kampagnen ønsker Dansk Pelsdyr-
avlerforening selvfølgelig at sende et
signal til politikerne om, at pelsdyravl er
en åben branche, men det er i lige så høj
grad et budskab til den brede befolkning.
– Vi har brug for opbakning i de enkelte
lokalområder; al skepsis skal fjernes.
Derfor opfordrer jeg samtlige avlere til at
invitere alle dem, de kan komme i tanke
om, fra deres lokalområde, siger Tage
Pedersen, der indtil videre kun har fået
positiv kritik i og uden for branchen.
Kampagner for fremtiden
Åbenhedskampagnen er én del af
pakken. Ud over denne arbejdes der
på højtryk med de sidste detaljer i en
rekrutteringskampagne, som skal sikre,
at der kommer nye avlere, der kan
overtage erhvervet i fremtiden. Rekrut-
teringskampagnen henvender sig til
landets landbrugselever, og målet er få
dem til at overveje at satse på pelsdyravl
frem for andet landbrug.
– Det er en ny stil fra Dansk Pelsdyravl
at være så proaktive, men det er vigtigt
at gøre sig positivt bemærket. Disse
kampagner er et skridt på vejen i retning
mod at sikre erhvervets fremtid på læn-
gere sigt, og det er vigtigt, at vi løfter i
flok, siger Tage Pedersen.
ÅBENHEDSKAMPAGNEN
• Dagbladsannoncerne kørte i perioden
26. maj-11. juni.
• Tv-reklamen blev sendt første gang
28. maj. og sluttede ligeledes d. 11.juni.
• Til august lanceres en erhvervs-
praktikkampagne, hvor de ældste
folkeskoleelever tilbudes i en uges
praktik på en minkfarm.
• Erhvervspraktikkampagnen følges op
med reklamer på TV 2 Zulu.
• Landbrugselevkampagnen begynder
ved studiestart i september, hvor elev-
erne kan vælge sig ind på en minklinje.
tEKSt rASMuS PALSGÅrD [email protected]
image
ÅbenhedsKampagner er vigtigeDansk Pelsdyravlerforening er i øjeblikket meget synlig i medierne. Det koster, men pengene er givet godt ud, mener hovedbestyrelsens formand.
“FREMTIDENS KOER ENMINK!”
TÆNKLÆNGERE.BLIVENDELAFFREMTIDENSLANDBRUG.
KONTAKT
VILDUVÆREMEDTILATSKABEFREMTIDENSLANDBRUG,SÅKONTAKT:
FURACADEMY,HANNEKIRKEGAARD,[email protected],ELLERPÅTELEFON43261072.
ELLERSEMEREPÅWWW.JORDBRUGETSUDDANNELSER.DKHVOROGSÅRELEVANTEFORMULARERKANHENTES.
“FREMTIDENS
KOER
ENMINK!”
TÆNKLÆNGERE.
BLIVENDELAFFREMTIDENSLANDBRUG.
KONTAKT
VILDUVÆREMEDTILATSKABE
FREMTIDENSLANDBRUG,SÅKONTAKT:
FURACADEMY,HANNEKIRKEGAARD,
ELLERPÅTELEFON43261072.
ELLERSEMEREPÅ
WWW.JORDBRUGETSUDDANNELSER.DK
HVOROGSÅRELEVANTEFORMULARER
KANHENTES.
“FREMTIDENS
KOER
ENMINK!”
TÆNKLÆNGERE.
BLIVENDELAFFREMTID
ENSLANDBRUG.
KONTAKT
VILDUVÆREMEDTILATSKABE
FREMTIDENSLANDBRUG,SÅKONTAKT:
FURACADEMY,HANNEKIRKEGAARD,
ELLERPÅTELEFON43261072.
ELLERSEMEREPÅ
WWW.JORDBRUGETSUDDANNELSER.DK
HVOROGSÅRELEVANTEFORMULARER
KANHENTES.
14 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl
FlerTal FOr PelsDyravl I skanDInavIenEn sværm af forslag om forbud har truet skandinavisk pelsdyravl. Forslagene om forbud er i høj grad motiveret af tv-billeder optaget af aktivister, men der er ikke flertal for forslagene i hverken Norge, Sverige eller Danmark.
Både i Norge, Sverige og senest i
Danmark har et forslag om at udfase
pelsdyravl været debatteret i politiske
kredse. I Sverige og Danmark er der
endda fremsat forslag om forbud eller
de facto-forbud i de nationale parlamen-
ter. Der er dog ikke noget, der tyder på,
at forbud bliver vedtaget nogen steder,
for ingen af forslagene har politisk
medvind. Alligevel tager de nordiske
pelsdyravlerorganisationer den politiske
situation seriøst.
– Vi tager naturligvis situationen alvor-
ligt, selv om der ikke er noget flertal for
hverken stramninger, forbud eller afskaf-
felse af foderstøtten, siger Bertran Trane
Skadsem formanden for Norges Pels-
dyralslag. Det har været debatteret, om
norske pelsdyravlere skal have frataget
muligheden for at modtage den såkaldte
foderstøtte, som ydes til landbrugsbe-
drifter i randområder. Afstandene er
store i Norge, og støtten skal udligne
forskellene i transportomkostninger.
Det var i Norge, forbudssnakken star-
tede. Den 10. april i år besluttede Arbei-
derpartiet, Norges svar på Socialdemo-
kratiet, på deres landsmøde, at de ville
arbejde hen imod en afvikling af pelsdyr-
avl i Norge. Da Arbeiderpartiet er i rege-
ring, kunne en sådan vedtagelse være
en stor trussel mod erhvervet. Partiet
har dog ikke det fornødne flertal alene.
Kort tid efter arbejderpartiets nye be-
slutning kom pelsdyravl også på dagsor-
denen hos det norske oppositionsparti
Høyre. Hos partiet, der altid har været
for pels, har en del af de yngre medlem-
mer set sig gale på den foderstøtte, de
norske avlere får og forlangt den afskaf-
fet. Det skabte heftig debat internt i
partiet, og selv om forslaget ikke blev
vedtaget, har det rystet den norske pels-
dyravlerforening.
– Hvis fodertilskuddet forsvinder, så
bliver det meget problematisk at udligne
forskellene rent geografisk for avlerne,
og det vil helt sikkert betyde færre av-
lere i udkant-Norge. Så jeg håber virkelig
ikke, at det er en tanke, de unge i Høyre-
partiet vil forfølge, siger Bertan Trane
Skadsem.
sOcIalDeMOkraTer IMOD eGeT FOrslaG
I Sverige er det ikke kun blevet ved
snakken. Her blev et forslag om kraftige
af Marie graboW [email protected]
PelsFOrBUD
vI skal Have vIsT POlITIkerne vIrkelIGHeDen – OG Ikke Bare akTIvIsTPrOPaGanDa.
BerTran Trane skaDseM, FOrManD FOr nOrGes PelsDyralslaG
Nr. 5. juNi 2011 15
stramninger til pelsdyrerhvervet stillet
af oppositionen i april i år. Men selv om
oppositionen med Sveriges Socialdemo-
kratiska Arbetareparti (red. Sveriges svar
på Socialdemokratiet) i spidsen stillede
forslaget, var socialdemokraterne ikke
enige, da partiet debatterede forslaget
27. april.
– Ud af de 314 medlemmer i rigsdagen,
der var mødt op for at debattere forsla-
get, var der 177, som talte imod, og 132
der talte for og fem udtalte sig slet ikke.
Men det interessante var, at to af dem,
der talte imod forslaget, var socialdemo-
krater. De talte altså imod deres eget for-
slag, siger Jörgen Martinsson, direktør
for avlerforeningen Sveriges Pälsdjur-
suppfödares Riksförbund.
Han fortæller også, at fire ud af de fem
der valgte afstå fra at udtale sig, var
henholdsvis fra Sveriges Socialdemo-
kratiska Arbetareparti og Miljöpartiet De
Gröna. Så samlet set var det slet ikke en
enig opposition, der havde stillet forsla-
get. Jörgen Martinsson er sikker på, at
det er de svenske pelsdyravleres aktive
indsats over for politikerne, der har gjort,
at det ikke var et enigt socialdemokrati,
der stillede forslaget.
– Vi må erkende, at det eneste, der hjæl-
per på forståelsen for vores erhverv, er
at få folk ud på farmene. Derfor har vi
som forening gjort rigtig meget ud af
at få politikerne på besøg – og det vel
at mærke politikere fra alle partier. Det
er helt sikkert derfor, nogle fra Sveriges
Socialdemokratiska Arbetareparti talte
imod forslaget. Fordi de selv har set,
hvordan livet er ude på farmene, siger
han.
Jörgen Martinsson er sikker på, at det at
få folk ud og se på farmene er den bed-
ste måde, man kan forebygge forringede
vilkår for pelsdyravlerne på. For så har
politikerne noget reelt at bygge deres
holdninger på. Det er Bertran Trane
Skadsem enig med ham i.
– Vores vigtigste opgave lige nu er, at
få beslutningstagerne ud på farmene
og opleve livet der. Vi skal have vist
politikerne virkeligheden – og ikke bare
aktivistpropaganda, siger Bertran Trane
Skadsem.
Selv om der var et flertal på Arbeiderpartiets landsmøde for at afvikle pelsdyravl i Norge, så har partiet ikke et samlet flertal for et forbud.
Foto: Arbeiderpartiet Norge
16 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl
På gårdspladsen på Ølufgård nord for
Esbjerg står en stor trampolin og en
sandkasse, som indikerer, at der er børn
til stede. Sammen med sin kone har Hen-
ning Christensen – nyt medlem af Dansk
Pelsdyravlerforenings hovedbestyrelse -
tre drenge på et, tre og seks år. Tre kom-
mende minkavlere, som han siger.
Det betyder meget for ham, at familien
er fælles om arbejdet på farmen. Derfor
skal det også være rart at være en del af
arbejdsstyrken.
– Med et job, der tager så meget tid,
er det dejligt, at jeg samtidig kan være
sammen med min familie. Der er altid
masser af mennesker på gården, og
når naboungerne kommer, tager vi ofte
madpakke med, og hygger os med det.
Jeg går meget op i at have gode ar-
bejdsforhold for mine ansatte. Jeg har
renoveret opholdsstederne og indrettet
arbejdsstationerne, så det belaster folk
mindst muligt fysisk. Hvis jeg viser, at
jeg værdsætter mine ansatte, vil de nok
også hellere give noget igen, siger han.
sysTeMaTIsk DaGlIGDaG
Henning Christensen har mange ambi-
tioner for Dansk Pelsdyravlerforening.
Dog har han ét mantra, som især er vig-
tigt for ham: Arbejdet i dagligdagen skal
være lettere for den enkelte minkavler.
– Det er vigtigt at sætte tingene i system,
så man har en plan for de opgaver, der
skal klares. Selv har jeg et helt fast, ned-
skrevet program, som mine ansatte og
jeg kører efter, således at tingene bliver
gjort. På den måde er det også nem-
mere at holde orden og få farmen til at
se pæn ud, hvilket er ekstremt vigtigt i
disse tider, hvor vores image skal plejes,
siger han.
Den interne kontrol af farmene anser
Henning Christensen som værende nød-
vendig, og de avlere, som ikke gør det
ordentligt, skal have klar besked. Sam-
menholdet i foreningen er vigtigt, og alle
avlere skal bidrage til den positive stem-
ning i foreningen.
– Det, der især adskiller os fra udlandet,
er vores gode sammenhold. Vi er dyg-
tige til at stå sammen i foreningen, og
det skal vi fortsætte med, hvis vi ikke
skal overhales af lande, hvor minkavl
umiddelbart er billigere at drive, siger
Henning Christensen.
Med sine 35 år tilhører Henning Chri-
stensen den yngre del af landets mink-
avlere, men det gør ham på ingen måde
uerfaren. Han er vokset op på en mink-
farm hos sine forældre, der endnu driver
deres forretning tre kilometer væk i byen
Rousthøje. Selv driver han tre mink-
farme sammen med sin bror, og for fire
år siden trådte han ind i bestyrelsen i Es-
bjerg og Omegns Pelsdyravlerforening.
Derfor føler han sig også godt rustet til
sin nye opgave. Som selvstændig mink-
avler fik han en hård opstart i 1997, hvor
krisen rasede på det russiske marked.
Det gav hår på brystet og en vished om,
at træerne ikke altid vokser ind i himlen.
– Det er en stor udfordring at træde ind
i hovedbestyrelsen, og jeg har meget af
lære, men jeg har masser af mod på op-
gaven. Jeg kan godt lide at have indfly-
delse og være med til at præge tingene i
en positiv retning. Jeg kan ikke svare på
alle spørgsmål fra dag ét, men branchen
har altid betydet utroligt meget for mig,
”DeT er vIGTIGT aT sæTTe TInGene I sysTeM”Hovedbestyrelsens nye medlem Henning Christensen vil kæmpe for det gode sammenhold i foreningen, og så skal det være nemmere at sætte tingene i system.
TeksT og foTo: rasMus palsgÅrd [email protected]
POrTræT
Nr. 5. juNi 2011 17
18 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl
MultipumpenDen slidstærke Multi-
pumpe er konstrueret udfra de særlige forudsæt-ninger til ydelse og hold-
barhed, som stilles afnetop pelsdyravlere. Dener derfor alfa og omegafor alle seriøse avlere.
Pumpen passer til f. eks.Super Matic - Mink-O-Matic 409
Soffie - MC - Handy - FlexTwinca - Vaudi, Maach Matic,
H.G. Feeder samt Staldkat m.fl.
Gas UnitNem og enkelt måde at aflive syge og skadede dyr på farmen.
Kapacitet ca. 125 aflivninger pr. flaske.Flaske: Returflaske, kan genfyldes.
Fangstrør.Undgå det hårde slid.Fangstrøret bruges ved flytning og ved aflivning af dyr. Meget ergonomisk, sammmenlignet med handske og fælde.
Foderspartel i rustfri stål.
Foderskraberi rustfri stål.
FodersiloSiloen er udført i de bedste materialer, som medfører lang levetid samt minimerer man rengøringen.
Siloen er forberedt til montering af sprinkleranlæg.
Spandvogn
Baljevogn
Spar mellem 30-60% halmmed Multibånd over redekasserne..
Multibåndet gør at man kan reducerearealet, hvor minken kan trække halmned gennem trådene i redekasserne.
Fordele ved MultibåndetMultibåndet bides
ikke i stykker af minkene.
Skaber læ over rede-kasserne og kan med
fordel brugesfra juli - april. Redekasse-
låget kanåbnes uden
hindringer.
Multipumpen_1-2side_april 2011 01/04/11 6:49 Side 1
og det vil jeg vise gennem mit arbejde i
bestyrelsen, siger Henning Christensen.
FreMTIDen er vIGTIG
Den netop afgåede formand, Kaj Kri-
stensen, er ikke i tvivl om, at Henning
Christensen kan klare opgaven. Kaj er
ligeledes fra Esbjerg-området og kender
Henning Christensen og hans familie:
– Jeg oplever en stor stabilitet i Hen-
nings familie, hvor alle hjælper hin-
anden. Han er seriøs i forhold til sit
arbejde, og det er jeg sikker på, at han
også vil være i hovedbestyrelsen, siger
Kaj Kristensen.
Henning Christensen er klar over, at be-
styrelsesarbejdet vil tage meget tid, og
derfor arbejder han i øjeblikket på at give
mere ansvar til sine ansatte. Ligeledes
har han fokus på, at antallet af avlere
ikke må falde i fremtiden.
– Den nye rekrutteringskampagne er
vigtig. Vi står stærkest, hvis vi er en stor
flok, og derfor skal der nye avlere til. Jeg
får selv en ny praktikant i juni, og det har
jeg store forventninger til.
Henning Christensen sværger til John Deere,
når det drejer sig om valg af traktor.
Nr. 5. juNi 2011 19
Hvad skal du lave …
til sommer?Hvad med at benytte sommeren til at få sikret tagene over dine bure? Så undgår du måske at lappe dem akut engang til vinter, hvor du måske har allermest travlt.
Sidste vinter ødelagde sneen planlægningen for rigtig mange af de pelsdyravlere, vi kender. Selvfølgelig hjalp vi dem med skaderne alt det, vi
kunne, men de havde helt sikkert hellere været fri.
Er du en af de pelsdyravlere, vi ikke kender endnu? Så ring og hør mere om den forsik-ringsordning, som er den mest populære blandt landets pelsdyravlere – både sommer og vinter. Nummeret er 44 74 71 12
518
60
05
.11
20 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl
Antallet af farme ser måske ud til at
være steget, men det skyldes ændrin-
ger i registreringen af sommerfarme.
Selv med ændringerne i registre-
ringerne af antallet af farme, så er
stigningen i avlsdyrbestanden så stor,
at den gennemsnitlige farmstørrelse
endnu en gang er steget. Den gen-
nemsnitlige farmstørrelse er dermed
steget hvert eneste år siden 1993. I
Danmark er der knapt 2,8 mio. avls-
tæver fordelt på 1.433 farme, hvilket
giver en gennemsnitlig farmstørrelse
på 1.937.
I figur 1 kan du se, hvorledes udviklin-
gen i antal avlstæver er vendt, således
at der er sket en stigning i forhold til
sidste år. Der er således ca. 120.000
flere avlstæver i år. Antallet af farme
ser ud til at være steget, men det
skyldes en ændring i registreringen
af sommerfarme. Reelt er der nok tale
om endnu et lille fald.
I tabel 1 ser vi, at der i år er kommet
en farm mere i gruppen med under
600 tæver. Ellers er det det samme
mønster, som vi kender fra tidligere
år: Der bliver færre farme med under
1.500 tæver og flere farme med mere
end 1.500 tæver. Procentvis er det
gruppen med over 5.000 avlstæver,
der er steget mest. Resultatet af disse
forskydninger kan ses i figur 2, hvor
det fremgår, at den gennemsnitlige
farmstørrelse nu er kommet op på
1.937 avlstæver.
avlsDyrBesTanDen sTIGer:
avlsDyrTællInG 2011
0
1.000
2.000
3.000
4.000
5.000
6.000
0
1.000.000
500.000
1.500.000
2.000.000
2.500.000
3.000.000
3.500.000
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
Minkfarme Avlstæver mink
3.67
7
4.23
6
4.46
5
4.95
7
5.13
2
4.40
7
4.02
3
3.51
5
2.81
4
2.78
3
2.66
5
2.51
9
2.54
3
2.51
9
2.21
2
2.19
7
2.09
5
2.03
5
1.99
8
1.87
5
1.78
6
1.72
7
1.70
4
1.56
4
1.46
0
1.40
1
1.43
3
figur 1anTal avlsTæver OG MInkFarMe
figur 2MInkFarMenes GenneMsnITlIGe sTørrelse MÅlT I avlsTæver
I modsætning til de seneste tre års fald, så er avlsdyr bestan-den i år steget med 4,5 pct. Antallet af farme er stort set status quo. En gennemsnitsfarm har 1.937 avlstæver.
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
0
500
1000
1500
2000
505
506
527
570
588
506
520
643
542
651
688
755
862
924
926
1.001
1.106
1.172
1.221
1.298
1.405
1.545
1.631
1.754
1.832
1.896
1.937
af jesper [email protected]
PrODUkTIOn
Nr. 5. juNi 2011 21
Black9,9
Mahogany14,8
Brown/Glow48,2
Pastel0,7
Pearl Beige6,1
Silverblue5,8
Sapphire1,5
White8,8
Violet1,8
Blue Iris0,0
Jaguar0,1 Diverse Cross
0,2Øvrige2,0
figur 3TyPeFOrDelInG I 2010
FOrDelInG aF FarMe anTal FarMe akkUMUlereT PÅ
sTørrelsesGrUPPeranTal avlsTæver Pr. FarM 2011 2010 2009 2011 2010 2009
MiNdre eNd 600 147 146 175 147 146 175
600 - 1499 501 512 543 648 658 718
1500 - 2499 421 399 407 1069 1057 1125
2500 - 4999 301 289 282 1370 1346 1407
Mere eNd 5000 58 50 48 1428 1396 1455
Tabel 1
Tabel 2UDvIklInG I FarveTyPesaMMensæTnInG 2007 2010
2011 % FOrskel 2010 % FOrskel 2009 % FOrskel
blaCk 274.602 -10,4 306.639 -8,2 334.082 11,5
MaHogaNy 410.860 -1,7 417.902 2,9 406.077 5,1
broWN/gloW 1.338.002 6,6 1.255.670 1,3 1.239.788 8,1
pasTel 19.601 -3,5 20.313 -14,8 23.854 -2,2
pearl beige 169.988 3,9 163.555 -6,2 174.442 -15,6
silverblue 161.998 15,1 140.691 -1,9 143.417 17,9
sappHire 42.532 -18,9 52.457 -10,6 58.662 -17,6
WHiTe 244.286 18,6 206.000 6,2 194.052 -23,9
violeT 2.705 -24,2 3.569 -21,1 4.524 -28,9
blue iris 5.639 -6,3 6.016 2,4 5.874 -17,3
jaguar 373 -38,3 605 -47,3 1.148 -8,8
diverse Cross 49.953 7,9 46.315 -9,4 51.143 -43,7
Øvrige 55.761 51,0 36.934 -3,7 38.339 -45,3
ToTal MiNk 2.776.300 4,5 2.656.666 -0,7 2.675.402 -1,2
Af figur 3 fremgår det, hvordan avlsdyr-
bestanden fordeler sig på de forskellige
farvetyper. I forhold til sidste år, så er
det meget små forskydninger, der er tale
om. Endnu en gang er det de mørkeste
mink, der går tilbage. Således er Black
gået tilbage med to pct. fra 12 til 10. Ma-
hogany er gået tilbage fra 16 til 15. Når
der er en tilbagegang et sted, så skal der
jo også være en fremgang et andet. De
tre pct., de mørke typer er gået tilbage,
giver en fremgang i Brown/Glow, Silver-
blue og White på hver en procent.
I tabel 2 kan de præcise tal og procent-
vise ændringer de seneste tre år stude-
res nærmere.
22 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl22 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl
Tabel 4
anTal MInkFarMe anTal avlsTæver (1.000 sTk.)
GenneMsnITlIG FarMsTørrelse
2011 2010 2009 2011 2010 2009 2011 2010 2009
sp 87 87 91 141 140 137 1.621 1.609 1.505
Np 487 479 506 799 770 777 1.641 1.608 1.536
Mp 487 464 480 1.016 965 975 2.086 2.080 2.031
fsp 372 371 383 920 783 785 2.473 2.111 2.050
Hele laNdeT 1433 1401 1.460 2657 2657 2.674 1854 1897 1.832
Tabel 5PrOcenTvIs FOrDelInG aF FarveTyPe Pr. lanDsDel
sP nP MP FsP I alT
anTal skInD
PrOcenT FOrDelInG
anTal skInD
PrOcenT FOrDelInG
anTal skInD
PrOcenT FOrDelInG
anTal skInD
PrOcenT FOrDelInG
anTal skInD
PrOcenT FOrDelInG
blaCk 16.510 11,7 46.203 5,8 146.481 17,2 65.408 8,0 274.602 9,9
MaHogaNy 13.373 9,5 62.901 7,9 168.338 17,4 166.248 20,3 410.860 14,8
broWN/gloW 58.785 41,6 486.669 60,9 358.638 34,3 433.910 52,9 1.338.002 48,2
pasTel 1.400 1,0 7.403 0,9 8.524 0,9 2.274 0,3 19.601 0,7
pearl beige 9.172 6,5 56.509 7,1 64.964 6,5 39.343 4,8 169.988 6,1
silverblue 9.673 6,8 43.112 5,4 81.208 7,1 28.005 3,4 161.998 5,8
sappHire 4.506 3,2 13.152 1,6 18.725 2,5 6.149 0,7 42.532 1,5
WHiTe 21.366 15,1 62.944 7,9 114.166 9,8 45.810 5,6 244.286 8,8
violeT 369 0,3 1.183 0,1 840 0,1 313 0,0 49.953 1,8
blue iris 2.003 1,4 1.187 0,1 1.877 0,2 572 0,1 373 0,0
jaguar 40 0,0 69 0,0 188 0,0 76 0,0 2.705 0,1
diverse Cross 3.022 2,1 10.244 1,3 20.968 2,1 15.719 1,9 5.639 0,2
Øvrige 1.090 0,8 7.435 0,9 30.979 1,7 16.257 2,0 55.761 2,0
141.309 799.011 1.015.896 820.084 2.776.300
Tabel 3anTal MInkavlsTæver 1.000 sTk. I lanDsDelsFOrenInGerne
sP nP MP FsP Hele lanDeT
2002 151 718 852 664 2.385
2003 153 746 876 664 2.440
2004 147 720 873 694 2.434
2005 142 745 905 718 2.510
2006 150 806 959 749 2.663
2007 156 835 999 789 2.779
2008 148 818 993 784 2.744
2009 137 777 975 785 2.675
2010 140 770 965 783 2.657
2011 141 799 1016 820 2776
%-vis udvikling 0,7 3,8 5,3 4,7 4,5
I tabel 3 kan du se, hvorledes avlsdyrbe-
standen er fordelt på de fire landsdele.
Her er det glædeligt at konstatere, at
alle fire landsdele kan konstatere en
fremgang i avlsdyrbestanden. Sidste år
havde Sjællands Pelsdyravlerforening,
som den eneste landsdel, en fremgang.
Det betyder dog, at de i år har den mind-
ste fremgang. Samlet kan vi dog konsta-
tere en fremgang i avlsdyrbestanden på
4,5 procent.
I tabel 4 ser vi, hvordan alle fire lands-
dele følger det samme mønster med
stigning i både antal avlstæver og gen-
nemsnitlig farmstørrelse. Antal farme er
som tidligere omtalt lidt vanskeligere at
udtale sig om, da der er sket en ændring
i registreringen af sommerfarme. Det er
fortsat FSP, der har den største gennem-
snitlige farmstørrelse (2.473 avlstæver),
efterfulgt af MP(2.086 avlstæver). Den
mindste gennemsnitlige farmstørrelse
findes i år hos SP, tæt efterfulgt af NP,
med henholdsvis 1.621 og 1.641 i gen-
nemsnitlig farmstørrelse.
Nr. 5. juNi 2011 2323
Tabel 6PrOcenTvIs FOrDelInG aF avlsTæver PÅ FODercenTraler OG FarveTyPe
FODercenTral Black MaHOGany
BrOwn /GlOw
PasTel Pearl BeIGe
sIlverBlUe
saPPHIre
wHITe DIverse crOss
JaGUar vIOleT BlUe IrIs
øvrIGe MInk
sole MiNkfoder a/s 7,66 21,99 50,06 0,39 4,75 4,41 1,16 6,16 1,61 0,01 0,09 0,18 1,52
sydvesTjysk pelsdyrfoder 8,77 15,86 52,96 0,25 5,34 3,49 0,92 7,01 2,04 0,01 0,02 0,03 3,29
foderCeNTraleN "liMfjordeN" 4,40 8,35 62,16 0,45 6,22 6,04 1,21 8,58 1,37 0,00 0,01 0,03 1,19
HolsTebro foderCeNTral 15,48 18,35 33,82 1,13 6,53 7,97 1,40 10,65 2,41 0,01 0,10 0,19 1,96
foderCeNTraleN veNdsyssel a.M.b.a 3,24 5,27 72,78 0,50 6,61 2,96 0,97 6,12 0,84 0,01 0,07 0,00 0,65
sjÆllaNds pelsdyrfoder a.M.b.a. 11,83 8,91 42,66 1,06 7,23 6,56 3,34 13,49 2,15 0,03 0,29 1,59 0,86
bordiNg MiNkfoderCeNTral 13,08 13,93 32,20 0,55 8,42 12,05 1,77 10,51 2,02 0,03 0,07 0,19 5,18
MiNkfoderCeNTraleN "vildsuNd" 17,01 15,51 28,06 1,03 8,61 8,65 4,80 11,82 1,66 0,00 0,83 0,86 1,15
MiNkfoderCeNTraleN leMvig 18,69 15,04 37,34 0,67 3,97 3,15 2,75 15,07 1,17 0,04 0,00 0,06 2,06
MiNkfoderCeNTraleN TvÆrMose 12,91 19,30 35,52 1,36 5,89 9,07 2,24 10,83 2,25 0,04 0,00 0,12 0,47
HvalpsuNd MiNkfoderCeNTral 12,56 11,92 43,01 1,31 10,96 7,58 1,23 6,01 2,61 0,06 0,00 0,18 2,58
Nordjysk MiNkfoder a/s 2,13 4,20 74,59 2,37 4,93 1,51 0,97 6,09 0,80 0,00 0,10 0,00 2,30
produCerer selv foder 22,22 22,22 28,89 0,00 0,00 13,33 0,00 13,33 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00
borNHolMs MiNkfoderfabrik 6,29 17,20 35,85 0,47 0,36 6,36 2,32 30,21 0,90 0,00 0,00 0,00 0,04
Tabel 7anTal avlsTæver
ræve casTOr rex cHIncHIlla
2002 8287 801 15378
2003 7519 388 14929
2004 7366 306 12800
2005 4517 110 12281
2006 3206 106 11829
2007 3984 94 12271
2008 2956 762 12224
2009 2449 48 13980
2010 1647 81 13964
2011 1409 75 14903
proCeNTvis forskel fra 2009 til 2010 -14 -7 7
Tabel 8
anTal cHIncHIllaFarMe anTal cHIncHIllaavlsTæver
GenneMsnITlIG FarMsTørrelse cHIncHIlla
2011 2010 2009 2011 2010 2009 2011 2010 2009
sp 5 7 6 805 992 981 161 142 164
Np 35 33 38 8.884 8.163 8.266 254 247 218
Mp 12 11 11 4.248 3.842 3.791 354 349 345
fsp 7 8 8 966 967 942 138 121 118
Hele laNdeT 59 59 63 14.903 13.964 13.980 253 237 222
I tabel 5 kan du se nærmere på, hvordan
farvetype-sammensætningen varierer
mellem de forskellige landsdelsfor-
eninger både i procent og absolutte
tal. Tilsvarende kan du i tabel 6 se
farvetype-sammensætningen fordelt på
fodercentral.
ræve, casTOr rex OG cHIncHIlla
Tabel 7 viser udviklingen i avlsdyrbe-
standen i ræve, Castor Rex-kaniner samt
chinchilla over de seneste 10 år. Der er
tale om store procentvise forandringer i
både ræve- og kaninbestanden, men da
der sidste år kun var 81 kaniner, så skal
der ikke mange dyr til, før det giver store
procentvise forandringer. Det væsentlig-
ste i denne tabel er, at rævebestanden
fortsat falder og chinchilla-bestanden
stiger.
I Tabel 8 kan du se, hvorledes chinchil-
laerne holder status quo på antallet af
farme. Til gengæld stiger antallet af
avlstæver og dermed også den gennem-
snitlige farmstørrelse. Der er nu næsten
15.000 chinchilla-avlstæver i Danmark,
hvilket med 69 farme giver en gennem-
snitlig farmstørrelse på 253.
24 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl
af ToMMy og briaN veMMeluNd
kvalITeT
Vores mening er, at der ikke må være
tvivl om, at danske avlere fortsat skal
være førende på punkter som stør-
relse, kvalitet, hårlængde, opsortering
og antallet af producerede skind for at
kunne bevare en merpris. Merprisen
er nødvendig for at bevare erhvervet
i fremtiden. Det er der nok ikke noget
nyt i for de fleste, men hvad kan der så
gøres?
For det første skal auktionshuset roses
for alle de tiltag, der allerede findes,
og ikke mindst evnen til at opsortere
og markedsføre vores produkt med en
merpris til følge. Dette er til stadighed
nødvendigt. Det skal dog ikke blive til
en sovepude for avlerne. Der skal jo
være et produkt fra vores side, som er
bedre end andres.
Hvad er så vigtigt for den enkelte avler?
Det kan siges kort: store, gode skind.
Her skal det siges med det samme, at
når vi skriver store, så mener vi ikke
vægt. Det kan sagtens lade sig gøre at
avle efter strækevne i en mink. De ting,
der påvirker dette mest, er kvalitet,
herunder antallet af uldhår og lange
slanke mink i burene. Det optimale vil
jo være at avle på de mink, der går i
str. 50 fra 3.500 gram. Dette siger vi
også ud fra de udfordringer, vi står
over for med hensyn til burstørrelser
og dyrevelfærd. Vi skal som erhverv
ikke til at omgås de regler, der hed-
der 4.200 gram i burene for enkelte
dyr. Har vi råd og plads til større bure?
Derudover kan denne type mink være
medvirkende til at finde de mere fode-
reffektive dyr. Dette skal vi som avlere
også til at tage seriøst med tanke på
nye miljøregler og foderpriser.
Vi kan også godt tænke os at rejse
spørgsmålet om, hvorvidt den enkelte
avler tjener mest på mange ordinære
mink eller færre gode. Tænk, hvis
prisen på Kopenhagen Fur var 170
kr. pr skind, og man ikke har en mer-
pris. Hvor mange kan overleve det?
Derimod kan en merpris for gode
skind på op til 50 kr. være nok til en
forholdsvis sund forretning. Her kan
nævnes etagebure, som, vi mener, skal
bruges som en buffer på farmen frem
for en produktionsform. Derudover er
mulighederne mange for at forbedre
prisen på sine dyr - herunder avlsdyr.
Der kan det være en god ide at købe
mange, lidt billigere produktionsrigtige
dyr for de avlere, der ikke matcher den
danske gennemsnitspris - eventuelt en
flerårig aftale. Hvorimod andre avlere
vil få mere glæde af færre, men bedre
dyr. Når man så har indkøbt dyr, skal
man sørge for at få brugt disse og de-
res afkom bedst muligt. Så hvis man
er i tvivl, vil vi anbefale at søge rådgiv-
ning og sorteringshjælp fra Kopenha-
gen Fur, sælgerfarmen eller en anden
kompetent avler. Ydermere kan man
se på sin typefordeling - er der andre
mere rentable typer end brune mink?
Noget af det vigtigste for prisen er
desuden pelsningen. Her er det både
skrabning, taning og tørring, der
tænkes på. Hvorfor spare en mand i
pelstid, hvis fortjenesten er bedre med
en større omhyggelighed i alle proces-
serne? Desuden er det vigtigt for vores
renommé over for opkøberne med en
grundig skrabning og tørring. Det er
dem, der betaler mere for de danske
skind end de udenlandske.
Sluttelig vil vi opfodre alle avlere til at
være åbne og hjælpsomme over for
hinanden - og ikke mindst over for nye
avlere. Her kunne man overveje erfa-
grupper på tværs af foreningerne for at
ensarte produktionen. Derudover skal
vi tænke meget på det forestående
generationsskifte i dansk pelsdyravl.
Antallet af mink produceret i Danmark
skal bevares, for at vi fortsat kan være
dominerende på alle fronter. Da vi har
det svært på miljøsiden og svære ud-
videlsesbetingelser kan det blive van-
skeligt, hvis ikke vi alle gør en indsats
for at bevare de eksisterende farme.
Udfordringen fra vores synspunkt bliver
altså både at producere mange skind,
med de forhold vi har og får i Danmark,
men stadigvæk de bedste.
FreMTIDIG kvalITeT = Overlevelse?
kvalITeTsklUMMe
Nr. 5. juNi 2011 25
El-MoverTekniksbeskrivelseTræk: 2 WDbatteri: 24 Volt / 75 amp AGML x B x H: 265 x 71 x 100 cmKap. ca. 35 fælder + stabling.
EL-MOVER med fælder
EL-MOVERmed 2 moduler + 42 rør
EL-MOVERmed 2 hvalpekassertil udsætning af hvalpe.
1 rørmodul + 21 rør
Løse rør til moduler
Hvalpekassetil udsætning af hvalpe.
Kombi-vognen bruges til flytning af dyr og hvalpe ved brug afrør / flyttefælder eller hvalpekasser
Kombi-vognmed 2 hvalpekasser
Kombi-vognmed 2 rør & flyttefælder
Multipumpen_1side_april 2011 01/04/11 6:50 Side 1
26 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl
Intet pelsmarked har så mange forskellige målgrupper, som det nordamerikanske, og det, der sælger i New York, går ikke an i Vancouver. Svære odds for producenterne, men til gengæld stiger detailsalget igen.
nOrDaMerIkas PelsMarkeD Har ManGe ansIGTer
TeMa NordaMerik a
Nr. 5. juNi 2011 27
af MiCk [email protected]: pierre roussel
MarkeDNaffeM
• North American Fur & Fashion Exposi-
tion er den største messe for hele mod-
eindustrien i Canada og holdes hvert år
i Montreal.
• I år var der 96 udstillere – 6 mere end
i 2010.
• 70 pct. af udstillerne var canadiske,
22 pct. var fra USA. Blandt de rester-
ende var der bl.a. udstillere fra Dan-
mark, Italien og Spanien.
• Det samlede antal gæster på NAFFEM
2011 var 3.622, hvilket er en stigning på
4 pct. i forhold til 2010.
• 46 pct. af køberne var fra USA, mens 52
pct. var fra Canada. De resterende var
især europæiske kunder.
• 41 pct. af udstillerne rapporterede
efterfølgende, at de havde solgt mere
end sidste år, mens 26 pct. sagde, at
de solgte på niveau med 2010. 33 pct.
af udstillerne mente, at salget havde
været vanskeligere end året før.
• Se alle udstillerne på
www.naffemsourcing.com
KIlDE: NAFFEM SuMMArY rEPOrt 2011
Der findes ikke noget pelsdetailmarked
med så forskelligartede forbrugere som
det nordamerikanske, og brugen af pels
afhænger fuldstændig af, hvor på konti-
nentet forbrugerne befinder sig.
– Det er helt klart, at østkysten er meget
forskellig fra vestkysten. Intet pelsmar-
ked er så segmenteret som det nord-
amerikanske. Her er stadig et marked
for brune helkåber, siger udstillingsdi-
rektør Lina Romano fra Fur Council of
Canada, som arrangerer den nordame-
rikanske pelsmesse North American
Fur & Fashion Exposition (NAFFEM) i
Montreal, Canada. Forklaringen er den
simple, at befolkningsammensætnin-
gen i Nordamerika er kompleks med
mange forskellige etniske grupper, og
samtidig betyder de store afstande og
forskellige temperaturer, at modeten-
denserne bliver mere regionale end
nationale.
– I New York skal det være sort, Chi-
cago er mere til rødt. I Vancouver ville
de aldrig købe noget med en hætte. Der
er de mere konservative som i Toronto,
men man kan sælge varer med mønstre
i Vancouver, fordi der er en stor kinesisk
befolkningsgruppe, siger Zuki Balaila,
som producerer færdigvarer i Montreal
og sælger til mere end 100 butikker ver-
den over. Gisele Paul, som er direktør i
Dino Gaspari, et high-end pelsmærke,
som sælges i mere end 300 butikker i
Canada og USA, er enig.
– 75 pct. af vores marked er i nord, men
vi er nødt til at have noget for alle kate-
gorier. I nord går man mere med mørke
farver, mens de i syd gerne vil have
levende farver. Det skyldes det varmere
klima, og at der er mange afroamerika-
nere i syd. De kan godt lide farver, siger
Gisele Paul.
I nOrD GÅr Man Mere MeD Mørke Farver, Mens De I syD Gerne vIl Have levenDe Farver. DeT skylDes DeT varMere klIMa, OG aT Der er ManGe aFrOaMerIkanere I syD. De kan GODT lIDe Farver. GIsele PaUl, DIrekTør I DInO GasParI
28 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl
Salg i USD (milliarder)
1991 1992 1993 1994 1995 År
1,25
1
0,25
0
PelsDeTaIlsalGeT I Usa 19902010
1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
2
0,5
1,5
1,75
0,75
DeTaIlsalG PÅ veJ TIlBaGe
Ifølge tal fra The Fur Information Council
of America (FICA) steg pelsdetailsalget i
USA med 3,1 pct. i 2010 i forhold til året
før. Det bringer den samlede værdi af
detailsalget op på 1,3 mia. amerikanske
dollar, hvilket svarer til knap syv mia.
danske kroner. Mink er den mest popu-
lære pelstype og repræsenterer 70 pct.
af detailsalget. I Canada blev der ifølge
Fur Council of Canada (FCC) solgt pels
for yderligere 300 mio. canadiske dollar
eller godt 1,7 mia. kr. i 2010.
– Kombinationen af en kold vinter og
pels som en stor modetrend har arbej-
det sammen om at øge pelssalget, siger
FICA-direktør Keith Kaplan, der mener,
at værdien i virkeligheden er større end
FICA-tallene viser. Som i resten af ver-
den er salget af pelstilbehør i USA sti-
gende, og de små pelsstykker, der bliver
solgt via andre distributionskanaler end
de traditionelle pelsdetailhandlere, bliver
ikke rapporteret nogen steder og optræ-
der derfor heller ikke i statistikkerne.
Oven på den globale økonomiske krise,
ser pelsdetailsalget således ud til at
være på vej tilbage. Der er dog et stykke
op til rekordåret 2005-2006, hvor der i
USA blev solgt pelsvarer for 1,82 mia.
USD især pga. en kold vinter.
– Butiksejerne synes at være blevet
mere optimistiske. Jeg tror, de er ved at
komme sig over forkølelsen. De hoster
stadig, men det bliver bedre, siger Zuki
Balaila.
Pelsproducent Zuki Balaila og udstillingsdirektør
Lina Romano på NAFFEM i Montreal. Under
messen modtog Zuki Balaila Fur Council of
Canada’s pris Maurice Memorial Award, der
gives for bidrag til en positiv opfattelse af den
canadiske pelshandel.
TeMa NordaMerik a
Nr. 5. juNi 2011 29
Gylleskraber
Højtryksrenser
Dobbelt halmrive Sakserive
Sandspreder
Halmudlægger med dobbelt så stor kapacitet
Kalkspreder
GravearmRendeskraber
Rotorklipper
Over 100 forskellige redskaber på lager
30 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl
New York er – i mange henseender –
verdens navle, også når det gælder
mode. Findes det, findes det her. Især
pels er eftertragtet i New York, hvor kli-
maet er egnet til pels, og amerikanernes
forhold til pelsdyravl er væsentligt mere
afslappet end i flere europæiske lande.
Derfor var det oplagt, da chefdesigner
Gilles Mendel – femte generation i J.
Mendel – flyttede firmaet fra Paris til
New York i 80’erne. Dansk Pelsdyravl
møder ham blandt Manhattans skyskra-
bere på 7th Avenue, hvor hele firmaet er
centreret med kontorer, designstudier
og systuer.
J. Mendel anses for at være ét af de
mest luksuriøse designmærker i mode-
branchen, ikke mindst på grund af den
megen pels, der pryder kollektionerne.
Det interessante er, at stort set 100 pro-
cent af denne pels kommer fra Kopenha-
gen Fur.
– Minkskindene fra Kopenhagen Fur er af
allerhøjeste kvalitet, og udvalget i de for-
skellige typer er stort. Det er tydeligt at
fornemme, at produktionen bliver taget
seriøst, og at avlerne har stor forstand
på det, de laver, siger Gilles Mendel.
Det opsigtsvækkende er i høj grad også,
at J. Mendel nu benytter de korthårede
skind fra Danmark – en skindtype, hvor
amerikanerne ellers altid har haft ry for
at producere den bedste kvalitet.
– De korthårede typer fra Kopenhagen
Fur har givet det sidste element til den
luksuriøse materialekvalitet, vi benytter,
siger Gilles Mendel.
GIvTIGT saMarBeJDe
Gilles Mendel gik i februar 2010 ind i et
kreativt samarbejde med Kopenhagen
Studio, hvilket tilskuerne fik et flot ek-
sempel på under Copenhagen Fashion
Week tilbage i februar. Gilles Mendel har
været i København flere gange for at ud-
vikle nye ideer i selskab med buntmag-
erne på Kopenhagen Studio.
– Jeg beundrer Kopenhagen Fur og
er meget glad for samarbejdet. De er
førende inden for nytænkning og inspi-
ration. Med J. Mendels lange erfaring
med pels er det et samarbejde, som
begge parter får noget godt ud af, siger
han.
J. Mendel er i øjeblikket så eftertragtet,
at systuerne ikke kan følge med efter-
spørgslen på specialbestillinger. Skue-
spillere og andre kendte personligheder
står i kø for at få fingrene i Gilles Men-
dels design, men de må altså væbne sig
med tålmodighed. På den røde løber har
blandt andre Demi Moore og Cameron
Diaz været klædt i kreationer fra J. Men-
del. Det er med til at give samarbejdet en
vigtig signalværdi for Kopenhagen Fur:
– Gilles er en god materialeambassadør
for os. Han demonstrerer på fornem-
meste vis, hvordan man kan bruge
vores pels. Han er innovativ, og han har
formået at transformere J. Mendel fra
et pelshus til et decideret modehus på
allerhøjeste niveau, siger Partnerships &
Alliances Manager hos Kopenhagen Fur,
Natia Linneman.
TopdesigNer i NeW york vil Have korTHÅrede Danske MInkJ. Mendel hører til blandt de absolut mest eftertragtede luksustøjmærker i verden, hvor Hollywoods filmstjerner står i kø for at bestille kjoler. Pelsen, der bruges, er dansk.
TeksT og foTo:rasMus palsgÅ[email protected]
PelsMODe
gilles MeNdel
• Er femte generation i familievirksom-
heden J. Mendel.
• Har designet kostumer til New York City
Ballet 2011.
• Er bl.a. Liza Minelli og Demi Moores
foretrukne designer.
• Er oprindeligt handelsuddannet med
en MBA i business.
TeMa NordaMerik a
Nr. 5. juNi 2011 31
Gilles Mendel er chefdesigner og har det fulde overblik over kollektionernes detaljer. Pelspåsætninger findes på en lang række af hans kjoler.
32 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl
Unge amerikanere har taget stilling til fordel for pelsmoden. Pels tilfører en luksuriøsitet, som unge gerne vil have. Modelfoto
TeMa NordaMerik a
Nr. 5. juNi 2011 33
Pels har etableret sig som en stærk del
af den luksuriøse mode, og det tiltrækker
de unge forbrugere.
– Det drejer sig om personer helt ned til
18-19 år, der har sparet op til deres før-
ste stykke pelsbeklædning, siger Keith
Kaplan, direktør for Fur Information
Council of America.
Der findes ingen statistikker for alders-
udviklingen blandt pelskunder, men en
række kilder i New York, som Dansk
Pelsdyravl har talt med, fortæller uaf-
hængig af hinanden, at forbrugergrup-
pen af unge mennesker er voksende.
Én af forklaringerne er, at pels i dag bli-
ver brugt til tilbehør og i mindre stykker
på veste og jakker, hvilket gør beklæd-
ningen mere tilgængelig rent prismæs-
sigt. Pels giver det luksuriøse præg, som
de unge efterspørger.
– Vi ser det også hos de nye, yngre de-
signere. De har ikke altid råd til at lave
store frakker, der udelukkende er lavet
af pels, så de starter i det små med
hatte, pelspåsætninger og lignende.
Designerne ved, at pels bringer deres
kollektioner noget luksus, siger Jenny
Roberts, Public Relations Director hos
Pologeorgis i New York, som syer pelse
for en lang række designere, blandt an-
det Michael Kors.
Keith Kaplan fortæller, at en vigtig årsag
til det øgede forbrug er, at pels er gået
fra at være en selvstændig beklædnings-
type til at være en del af det samlede
modebillede.
De UnGe Har TaGeT sTIllInG
Der er også en anden meget væsentlig
faktor.
– De amerikanske unge sympatiserer
ikke med antipelsbevægelserne. De har
regnet deres dagsorden ud, og de køber
den ikke. Den modstand, der er tilbage,
findes i forældrenes generation, og den
går de unge imod, siger Keith Kaplan.
J. Mendel er ét af de luksusmærker, som
er begyndt at lave lettere design til unge,
og chefdesigner Gilles Mendel tøver ikke
med at bekræfte tendensen.
– Jeg oplever unge mennesker, der tilbe-
der mig som Gud. Det er lidt voldsomt,
men det fortæller i hvert fald, at pels er
accepteret og meget eftertragtet, siger
Gilles Mendel.
UnGe aMerIkanere vIl Have PelsForældreoprør, skepsis over for antipels-bevægelsen og ikke mindst udbuddet af lettere pelsdesign er årsager til, at flere unge køber pels.
af rasMus palsgÅrd [email protected]
FOrBrUG
pels i usa
• I 1985 var der 42 pelsdesignere i USA.
I dag bliver pels brugt af mere end 400
designere.
• 88 pct. af amerikanerne siger, at
dyreretsbevægelsen ingen indflydelse
har på, om de vil købe pels eller ej.
• 86 pct. af amerikanerne støtter
individets personlige frihed til selv at
beslutte, om de vil gå med pels.
• 85 pct. af USA’s pelsdetailbutikker er
små, selvstændige virksomheder.
• Hovedparten af USA’s befolkning støt-
ter dyrevelfærdstankegangen. Højst tre
pct. lever efter dyreretsfilosofien.
KIlDE: Fur INFOrMAtION COuNCIl OF AMErICA
I det kreative kvarter NoHo på det
sydlige Manhattan i New York bor en
dansker, der har gang i et kreativt, ny-
tænkende projekt. Hun bor på Bond
Street, og navnet er Stærk, Camilla
Stærk. Til efteråret vil hun, ligesom en
lang række andre designere, lancere sin
kommende kollektion under New York
Fashion Week, men metoden bliver en
helt anden.
I stedet for et traditionelt modeshow
med modeller på en catwalk, har Camilla
Stærk besluttet at lave en film, som
bliver vist i en biograf under modeu-
gen. Kopenhagen Fur støtter projektet,
som blandt andre involverer topprofes-
sionelle folk i form af en filminstruktør,
en komponist og en balletkoreograf.
– Filmmediet er meget kreativt, og det
giver mig mulighed for at fortælle en
historie, som går dybere end blot at vise
mine kollektioner. Der bliver smuk dans
og musik, og jeg glæder mig til at arbej de
sammen med de dygtige kunstnere.
Når filmen er præsenteret, bliver den
lagt på nettet, og Camilla Stærk forven-
ter, at det vil skabe omtale, som vil vare
længere end et almindeligt modeshow.
new yOrk Gav sTærk
PelslysTen TIlBaGe
Camilla Stærk er faktisk en gammel
kending hos Kopenhagen Fur. I 2001
vandt hun Den Gyldne Pelsnål; men hun
boede i London, hvor hun i de følgende
år lagde arbejdet med pels på hylden,
fordi man dér er ret skeptiske over for
brug af pels. De seneste fem år har hun
boet i New York, og det har givet hende
lysten tilbage.
– Newyorkerne har et langt mere afslap-
pet forhold til pels, og de er ikke bange
for at vise deres holdninger via moden.
Tilmed er klimaet oplagt til pelsmode,
og newyorkerne elsker alt, hvad der har
med Skandinavien at gøre. Derfor bliver
min markedsføring også med fokus på,
at jeg laver dansk design, siger Camilla
Stærk. At dansk design er efterspurgt
understøttes i høj grad af områdets
mange forretninger med B&O, BoCon-
cept og danske designmøbler.
Den kommende kollektion indeholder to
overdele i henholdsvis Black og Pearl,
som Camilla Stærk lagde sidste hånd på
i maj måned. Designet er meget klassisk
og henvender sig til primært til kvinder
på 25 år og opefter.
sTærk TrO PÅ nyT PrOJekTtil efteråret lancerer danske Camilla Stærk sin nye kollektion til New York Fashion Week – det bliver dog på en ganske utraditionel vis.
TeksT og foTo:rasMus palsgÅrd [email protected]
MODe
Camilla Stærk fremviser det ene af to pelsdesign i den kommende kollektion, her i Pearl mink.
34 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl
TeMa NordaMerik a
CaMilla sTÆrk
• Har designet tæpper, badekåber og
slippers til det helt nye hotel Bella Sky
Comwell, der ligger ved Bella Center i
København.
• Indretningsdesign er ikke nyt for
hende. Camilla Stærk har tidligere
designet for blandt andre Normann
Copenhagen.
• Har tidligere haft mærket ’Camilla
Stærk’ under Bestseller.
• I dag er hun solo med flagsskibsbutik i
New York, hvor hun har boet i fem år.
• Hendes ligger tøj ligger prismæssigt på
niveau med Marc by Marc Jacobs og
Rick Owens.
• Vandt ’Den Gyldne Pelsnål’ i 2001.
• Læs mere på www.staerk.com
Nr. 5. juNi 2011 35
36 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl
Det var nervepirrende dage for Jonathan
Mullen. Sammen med tre andre Nova
Scotia-avlere og en enkelt fra Prince
Edward Island havde Jonathan Mullen
investeret i 4.300 parrede, brune tæver
fra Danmark plus et privatfly til 700.000
kroner til at fragte dyrene. Det tog sin
tid at få tilladelse fra myndighederne i to
lande til at transportere minkene, men
16. april landede tæverne i Halifax.
De brune tæver fra Danmark skal bru-
ges til at fremavle korthårede, brune og
plasmacytosefri stammer. I 16 år har der
været plasmacytose på Nova Scotia, og
over årene er kvaliteten på varemærket –
de sorte mink – bare dalet og dalet.
sIkkerHeD I PrODUkTIOnen
Brune mink har stærkere helbred end de
sorte mutationsmink, fordi den brune
mink er den oprindelige, naturlige mink,
som alle farvemutationer stammer fra.
Derfor har brune mink større genetisk
variation end andre minktyper, og det
gør minkens forsvar mod sygdomme
stærkere. Det er meget sandsynligt,
at indavl – med deraf følgende mindre
genetisk variation – er en væsentlig del
af plasmacytose-problemet på Nova
Scotia. Samtidig har canadiske forskere
konstateret, at der findes dyr, som er
modstandsdygtige over for plasmacy-
tose, og de fem avlere på Nova Scotia
og Prince Edward Island ønsker alle at
parre modstandsdygtige brune mink
med de danske dyr.
– Plasmacytose har tilføjet så stor en ri-
sikofaktor til vores forretninger, at vi var
nødt til at gøre noget, og der er masser
af Nova Scotia-avlere, som allerede er
skiftet over til de brune. Vi får måske 15
dollar mindre på salget, men det giver
stor sikkerhed i produktionen, siger Jo-
nathan Mullen, som fortæller, at interes-
sen for de danske avlsdyr er helt enorm.
Den ene Nova Scotia-avler efter den an-
den har ringet til ham for at spørge til de
danske dyr, for plasmacytose er et stort
problem, som alle på en eller anden
måde har haft berøring med.
– Over tid er det som at sidde ved Black-
jack-bordet – du kommer til at tabe. Der
er ret mange her i Nova Scotia, som øn-
sker at udvide produktionen, men plasm-
acytose har sat en stopper for det. Havde
det ikke været for det gunstige marked,
havde det allerede været slut, siger Jo-
nathan Mullen, som er helt sikker på, at
der vil blive bestilt flere avlsdyr fra Dan-
mark. For de danske dyr er fantastiske:
– Jeg er meget imponeret. Der er lagt et
helt utroligt stykke arbejde i at lave disse
mink. Det er bare perfekte dyr, siger Jo-
nathan Mullen, som i første omgang vil
nOva scOTIa DrOPPer BlackGlaMaMInkene16 år med plasmacytose har tæret på kvaliteten af de sorte mink i Nova Scotia. Nu vil en række avlere skifte de sorte stammer ud med brune. Avlsdyrene kommer fra Danmark.
TeksT og foTo: MiCk [email protected]
avlsarBeJDe
kaN MaN avle efTer plasMaCyTose-fri MiNk?
Canadiske pelsdyrforskere har i flere år arbejdet på at finde en måde at selek-
tere for mink, der er resistente over for plasmacytose-virus. Projektet fokuse-
rer på at udnytte den naturlige modstandskraft mod plasmacytose, der ser ud
til at findes i nogle mink, til at kontrollere infektionen.
- Vi prøver på at finde dyr, som er i stand til at bekæmpe virus, efter det er
blevet inficeret – præcis på samme måde, som du bekæmper virus, når du er
blevet forkølet. Vi har set adskillige af sådanne dyr, siger Hossain Farid, som
forsker ved Nova Scotia Agricultural College og står i spidsen for projektet.
Det umiddelbare problem er dog at identificere de resistente mink. Den ene-
ste tilgængelige metode i øjeblikket er at udsætte hele farmen for virus, og
det er selvsagt ikke en holdbar løsning. Pelsdyrforskerne i Canada arbejder
derfor på at udvikle værktøjer og teknologier til at identificere de plasmacy-
tose-resistente mink, men Hossain Farid kan endnu ikke sige noget om tids-
horisonten.
TeMa NordaMerik a
Nr. 5. juNi 2011 37
avle efter brune Velvet-mink i halvdelen
af sin produktion, der er på ca. 100.000
skind. Allerede i sæsonen efter vil antal-
let af brune skind overgå de sorte.
BlackGlaMa er Fra nOva scOTIa
Som i det meste af Nordamerika har
Nova Scotia ellers overvejende produce-
ret sorte mink. Den berømte ’jet black’-
mink, med korte hår, tæt underuld og et
blåligt skær blev oprindeligt fremavlet i
Nova Scotia, og alle sorte mink i verden,
inklusive de berømte Blackglama-mink,
som sælges i auktionshuset i Seattle,
har deres oprindelse i Nova Scotia.
Nordamerikanerne og især Nova Scotia
har en dyb og rodfæstet tradition for
de sorte mink, og derfor er det en slags
kulturskifte, der er ved at gå i gang i det
østlige Canada. Den første Nova Scotia-
avler, der for alvor begyndte at avle
brunt på grund af plasmacytose er Peter
Hill, som bor i samme plasmacytose-
ramte område i det vestlige Nova Scotia,
som Jonathan Mullen. Han er nu på sin
tredje hvalpesæson næsten udeluk-
kende med brune mink.
– Jeg kunne ikke rigtig tjene penge på de
sorte mink. Opdræt af sorte mink funge-
rer bare ikke her i området, så jeg tænkte,
at de brune ville vise sig at være sejere,
og det er de også, siger Peter Hill, der har
del i de 4.300 importerede tæver. Den
høje kvalitet, som de danske mink bidra-
ger med, skal kombineres med de mod-
standsdygtige brune, men langhårede,
dyr, Peter Hill har i forvejen. På den måde
håber han at finde en rentabel vej ud af
problemerne med plasmacytose. De dan-
ske dyr har han kun lovord til overs for.
– De har virkelig tyk pels. Det er smukke
mink, siger Peter Hill, som har 3.500
avlstæver fordelt på to farme.
Så vidt vides, er der aldrig blevet impor-
teret danske mink til Nova Scotia før –
traditionelt har det været den anden vej
rundt. Men de brune mink fra Danmark
kan komme til at sætte et eksempel til
forfølgelse.
– Lyset tænder oppe i folks hjerner. Der
er en masse mennesker, som viser stor
interesse for det her, siger Jonathan
Mullen, som ser et skifte i Nova Scotia-
avlernes tankegang. Ingen har rigtig
tænkt på, at brune mink også kan være
korthårede, og med plasmacytose-pro-
blematikken i tankerne er det simpelthen
nødvendigt med et alternativ til de sorte
mink - og det er gået op for avlerne, som
vil holde rigtig godt øje med, hvad der
sker hos de fem avlere, der har importe-
ret danske avlsdyr.
– Jeg vil lave mine dyr så perfekte som
muligt, inden de rammer ’340’ (pelseri
på Nova Scotia, red.), for der vil være
hundredvis af øjne, der kigger på dem,
siger Jonathan Mullen.
De fire største avlere på Nova Scotia producerer over 600.000 minkskind om året. Jonathan Mullen er en af dem med en produktion på
ca. 100.000 skind om året.
38 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl
Langs Nova Scotias velplejede lande-
veje findes der alle mulige slags skilte.
Enkelte valgplakater har overlevet de tre
dage siden valget 1. maj, et skilt prokla-
merer ’Ingen færge, ingen forretning’,
mens atter et skilt fortæller, at der et
sted i nærheden foregår et garagesalg.
– Jeg skal snart have mit eget garagesalg.
Jeg har alt muligt lort, siger Barry Jordan.
Over årene har han brugt meget tid på at
købe antikviteter, særligt i London.
– Jeg elsker at sælge, jeg får et kick ud
af det. Det er på en måde også det, vi
gør. Vi sælger bare en service, siger han.
Siden august 2010 har Barry Jordan væ-
ret ansat af Kopenhagen Fur til at samle
skind ind i Nordamerika, og det er en
direkte udfordring til Seattle-baserede
American Legend Auctions og North
American Fur Auctions (NAFA), som har
hovedkvarter i Toronto, Canada. Indtil
nu har de to auktionshuse siddet tungt
på alle nordamerikanske skind og henter
desuden hvert år flere millioner skind i
Europa, især i Polen og Holland. Nord-
amerikanske minkavlere producerer i alt
5,1 mio. mink. Sidste år blev 85.000 af
de amerikanske skind solgt i det danske
auktionshus.
– Jeg kom sent i gang for Kopenhagen
Fur, men vi nåede at lave lidt ballade,
siger Barry Jordan, kort før han passerer
en afkørsel til sit eget hjem i Kentville
tæt ved Nova Scotias nordlige kyst.
For en skindindsamler i Nordamerika
er Nova Scotia noget nær det optimale
sted at bo. Regionen, hvis areal er fire
gange så stort som Danmark, har den
mest intensive minkproduktion på hele
kontinentet og producerer 1,4 mio. mink-
skind om året på ca. 120 farme – med
sikkert sigte efter endnu flere. På Nova
Scotia er ca. halvdelen af avlerne under
40, og de fleste af dem, Barry besøger
i begyndelsen af maj måned, siger, at
de gerne vil udvide produktionen. Det
er ikke urealistisk, at produktionen er
fordoblet om 10 år, lyder det over hele
Nova Scotia.
”seaTTle OG naFa BeTaler 30 DOllar”
– Vi er nødt til at blive større for at have
råd til os begge, siger Gail Morse, en
smilende dame i 40’erne. Barry Jordan
har taget plads i hendes køkken i ’The
Valley’ i det nordvestlige Nova Scotia.
Tapetet i køkkenet har mønstre med
lyserøde blomster. Terriner, kander, kop-
per og tallerkner, der står på hylder og
borde og hænger på vægge, har møn-
stre med lyserøde blomster. Gail Morse
bor alene sammen med sin næsten
voksne søn, og driver en farm med 1.625
avlstæver. Barry Jordan vil gerne have
fat i nogle af skindene.
– Ved du, hvad du betaler i salgsafgift i
år? spørger Barry henover en kaffekop,
som ikke er fra det fine stel med blom-
ster, men mere til brug for bekendte som
bare kommer forbi. De amerikanske auk-
tionshuse kræver typisk en salgsafgift
på 6 pct. af salgsprisen, hvilket for tiden
MeD en GaMMel ræv PÅ skInDJaGTMød Barry Jordan. Den nordamerikanske pelsdyrbranche er hans bukselomme, og nu plukker han canadiske og amerikanske skind i NAFA og American legends baghaver. For Kopenhagen Fur.
TeksT: MiCk [email protected]: jesper ClauseN og MiCk MadseN
skInDInDsaMlInG
TeMa NordaMerik a
38 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl
Nr. 5. juNi 2011 39
•Født1946iLondon.Haner65år.
•BoriKentville,NovaScotia,medsintredjekone.
•HarendatterogfembørnebørniLondon.
•StartedeipelsbranchenhosHudson’sBayCompanyiLondoni1967.
•Harbådesorteret,ledetenindleveringscentralogværetchefforkvalitets
afdelingen hos North American Fur Auctions i Toronto.
•HararbejdetsomAreaManagerforKopenhagenFuriNordamerikasiden
august 2010.
barry jordaN
Nr. 5. juNi 2011 39
40 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl
TeMa NordaMerik a
40 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl
svarer til 4,5 canadiske dollar – eller godt
24 kr. - pr. skind. Kopenhagen Furs flade
afgift på 8,5 krone svarer til ca. 1,5 cana-
diske dollar.
– Jeg kan godt lide ideen om at sælge til
dig, men jeg er nødt til at have det der
hvalpeforskud. Hvor meget betaler I?
spørger Gail Morse og Barry svarer, at
Kopenhagen Fur udbetaler 15 dollar pr.
skind.
– Det er ikke nok. Seattle og NAFA beta-
ler 30 dollar, lyder det prompte fra Gail
Morse.
Finansiering og kredit er spørgsmål
Barry ofte møder på farmene. Mens
Kopenhagen Fur har en gennemsigtig
handelspolitik med faste forskud og
salgsafgifter, er de nordamerikanske
auktionshuse indstillede på at handle.
Store avlere kan ofte få rabat på salgsaf-
giften, ligesom auktionshusene selv har
ydet lån til for eksempel nye farme eller
udvidelser – til gengæld for en leverings-
aftale, naturligvis.
Barry spørger Gail Morse, om hun
kender til Farm Credit, det statslige
canadiske finansieringsselskab for land-
brugsbedrifter. Det gør hun. NAFA ad-
ministrerer hendes Farm Credit-lån mod
en rente på 3 pct. og sikkerhed i dyrene.
Hvis Barry kan få Gail til at gå direkte til
Farm Credit kan hun måske leve med
et lavere hvalpeforskud, og uden NAFA
som administrator er renten kun på 1
pct. Til gengæld skal sikkerheden stilles
i ejendommen, og det gør risikoen lidt
større. Men Gail Morse er interesseret i
Kopenhagen Fur. Salgsafgiften er bety-
delig lavere, og det papir med sæsonens
auktionspriser fra København, Seattle
og Toronto, som Barry har i sin inder-
lomme, viser desuden, at Kopenhagen
Furs auktioner ofte trumfer de nordame-
rikanske prismæssigt.
– Det her er året at gøre det, for indtil
nu har vi været bundet op. Jeg vil gerne
tale med dig igen, så snart jeg har over-
stået hvalpetællingen, lover Gail, efter
at hun har vist Barry nogle af redekas-
serne. Hun noterer ikke døde dyr.
– Jeg synes, det er vigtigere, at bruge
tiden på at passe dyrene, siger Gail.
Den næste avler, Barry besøger i The
Valley, har hørt, at Kopenhagen Fur
holder betalingen tilbage mere end tre
uger efter salget. Det er Barrys Jordans
udfordring i en nøddeskal. De nordame-
rikanske avlere kender simpelthen ikke
det danske auktionshus.
– København er i Danmark? Jeg troede,
det var omvendt, siger en avler.
eT lIv I PelsBranHcen
Barry Jordan bander mere end den
gennemsnitlige amerikaner, og det er
muligvis, fordi han er brite. Han blev født
30. april 1946 i det sydlige London, og
London skulle også føre Barry i armene
på den internationale pelshandel.
Dengang var Hudson’s Bay Company
verdens største pelsauktionshus og sor-
teringen alene fyldte fire etager på Up-
per Thames Street i det centrale London
tæt på Sankt Pauls Cathedral. Hudson’s
Bay søgte unge mænd mellem 18 og 25
til at sortere mink, wild fur og ræv og
den 12. oktober 1967 gik en ung Barry
Jordan ind i hovedkvarteret i London,
hvor han straks fik en elevplads.
– Jeg forlod det aldrig. Jeg har været
i pelsbranchen lige siden, siger nu
65-årige Barry Jordan, som startede
med at tælle bisamrotte-skind i London,
men snart fik han lov til at sortere og
kvalitetsvurdere rigtigt. Og han har haft
hænderne i de fleste pelstyper: mink,
Nr. 5. juNi 2011 41
ræv, swakara, bjørn, new zealandsk
pungdyr, coyoteræv, ulv, egern.
Findes der noget, du ikke har sorteret?
Barry lægger hovedet let på skrå og
tænker over spørgsmålet i adskillige
sekunder, inden han svarer, at han aldrig
har sorteret russisk zobel.
Han er nem at tale med. Mens Barry sty-
rer sin platinum-farvede Nissan Rogue
mod sydvest ned ad hovedvej 101 langs
Nova Scotias nordlige kystlinje, fortæller
han historier fra de gamle dage, da han
lærte namibierne at sortere swakara-
skind i Windhoek, og om russiske avlere,
der gemte vodka i kasserne med mink,
for at få sortererne i London til at få
netop de russiske skind klar til den næ-
ste af årets syv London-auktioner. Han
fortæller om kvinder, han mødte under-
vejs, kgb-agenter, som holdt opsyn med
polske sorterere i London, og om fest-
lige personligheder i den internationale
pelsbranche fra dengang, verden var
mere kulørt og mindre politisk korrekt.
Barry Jordan stod midt i det hele, for
Hudson’s Bay-hovedkvarteret ’Beaver
House’ var den internationale pelsbran-
ches navle. Han elsker pelsbranchen,
fordi den hele tiden forandrer sig.
– Alle bygninger rundt om Beaver House
var pelshuse. Man kunne altid se folk
gå rundt på gaden med et bundt skind,
siger Barry Jordan, som rejste med, da
Hudson’s Bay Company i 1973 flyttede
hovedkvarteret til Winnipeg i Canada.
Barry blev på pelssiden, da pelsdivisio-
nen i Hudson’s Bay Company blev solgt
fra og senere blev til North American Fur
Auctions (NAFA) med base i Toronto.
Næsten 30 år i Canada har betydet, at
Barry er på fornavn med så godt som
alle avlere i Nordamerika. I auktions-
huset i Glostrup er han blevet kaldt
’Nordamerikas Iwan Santin’, fordi han
er et udadvendt menneske, der kan tale
med hvem som helst. Gerne over en kop
øl og altid med stor faglighed om den
interesse, han deler med avlerne, nemlig
skindenes kvalitet.
MInkavlernes weyMOUTH
Den firehjulstrukne Nissan nærmer sig
landsbyen Weymouth i Nova Scotias
nordvestlige hjørne. Firehjulstrækket
kom til sin ret i vinter, som angiveligt
var den hårdeste i Nova Scotia i 30 år,
41Nr. 5. juNi 2011
Nova Scotia
Chicago
Hudson Bay
42 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl
TeMa NordaMerik a
men det er også et fornuftigt køretøj,
når asfaltvejene hører op. Det her er det
landlige Nordamerika, hvor religion og
konservatisme er forankret i kulturen. I
Weymouth har stort set hele befolknin-
gen en eller anden form for tilknytning
til minkavl, og Barry advarer Dansk
Pelsdyravl om at holde igen med ban-
deordene nogenlunde samtidig med, at
bilen passerer den første af ca. 40 farme
i området.
Det store samtaleemne i Weymouth er
de 4.300 drægtige, brune tæver, som
blev fløjet ind til Nova Scotia fra Danmark
i april, og Barry spørger straks til de dan-
ske mink, da endnu en køkkensamtale
bliver indledt. Denne gang med Jonathan
Mullen, en ambitiøs avler på 33 år, som
har del i de importerede tæver. Det er en
let samtale at holde i gang – Jonathan
Mullen er begejstret for de danske mink.
– Jeg kan allerede se, at hvalpene er
korthårede. Jeg har set noget lignende
før på sorte mink, men det var tilbage
i 80erne. Jeg var meget ung dengang,
siger Jonathan Mullen.
De brune mink er en investering i fremti-
den. Nova Scotia, især Weymouth, hvor
farmene ligger tæt, er plaget af plasma-
cytose. De brune mink er stærkere, end
de sorte, som ellers er typiske for Nova
Scotia, og Jonathan Mullen vil gerne
opbygge en stærk, brun og plasmacyto-
sefri stamme. Det er en åbning for Barry
Jordan. Papirerne i Barrys inderlomme
viser, at brune mink får de bedste pri-
ser på Kopenhagen Furs auktioner, og
Jonathan Mullen er stærkt fokuseret på
forretningssiden. Han studerer papirerne
grundigt, mens Barry Jordan giver en
ærlig analyse af årets auktioner.
– I år handler det ikke om, hvor man
sælger, men hvornår man sælger. Hver
auktion har været bedre end den foregå-
ende, siger han, men Jonathan Mullen
er klar over, at Kopenhagen Fur over en
længere periode henter højere priser
end de nordamerikanske auktionshuse –
i hvert fald på alt andet end sorte mink.
– Jeg er overbevist om, at København er
det bedste sted at sælge de brune, siger
han, men Barry lukker ikke nogen aftale
med Jonathan Mullen i dag. Mullen er
med en produktion på ca. 100.000 skind
en af de store avlere, som de nordame-
rikanske auktionshuse er særligt interes-
serede i. Måske har Mullen fået direkte
hjælp til finansieringen af de senere års
udvidelser, måske er han blevet tilbudt
en fordelagtig salgsafgift, men Barry er
ligeglad. Han har fået plantet et frø hos
forretningsmanden Jonathan Mullen,
som fremover satser på brune mink.
Desuden betyder nordamerikanernes
strategi med særaftaler til udvalgte av-
lere, at dørene til de mindre farme åbnes
for Barry Jordan og Kopenhagen Fur.
– De gør en person glad, men gør 10 an-
dre vrede. Den fornemmelse jeg har fra
de mindre avlere er, at de mener, Køben-
havn er mere fair. Vi behandler alle ens,
det betyder ikke noget, om du er stor
eller lille, siger Barry. Det er blandt andet
fordi Barry Jordan altid tog sig tid til de
små avlere, da han arbejdede for NAFA,
at han er så populær i avlerkredse.
Fra Den ene sIDe TIl Den anDen
Ipod’en er altid med Barry Jordan på
rejse. Han sætter den til bilens stereo-
anlæg og lytter til rockmusik under de
lange ture på landevejene. Eller også får
han læst højt.
– Jeg downloader bøger, fortæller han.
I øjeblikket lytter han til en biografi om
lederen af den kommunistiske revolution
i Cuba, Che Guevara.
– Er du socialist?
42 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl
Nr. 5. juNi 2011 43
I 1668 henvendte de to franske han-
delsmænd Pierre Esprit-Radisson
og Médard des Groseilliers sig til en
gruppe forretningsmænd i Boston,
Massachussets i det nuværende
USA. Radisson og Groseilliers havde
hørt fra Cree-indianerne, at der var
en frossen sø i den nordligste del af
kontinentet, og området var efter si-
gende et eminent område for jagt på
pelsdyr.
Søen var Hudson’s Bay, og Boston-
handelsmændene var positive over
for at finansiere en ekspedition til
den nordlige ødemark. Den 2. maj
1670 blev Hudson’s Bay Company
(HBC) oprettet og med kongebrev fra
Storbritanniens kong Charles II, fik
virksomheden monopol på al handel
med indianere i et område på 3,9
mio. kvadratkilometer. Hudson’s Bay
Company er i dag det ældste aktiesel-
skab i Nordamerika og en af verdens
ældste aktive virksomheder.
Pelseksporten til Europa var af uvur-
derlig betydning for grundlæggelsen
af Nordamerika, og HBC's monopol
strakte sig helt ind i 1800-tallet.
Jægere tilknyttet Hudson’s Bay
Company var de første til at udforske
og udvikle Californien helt ned til
San Francisco-området. I dag er HBC
først og fremmest modervirksom-
hed for en række store butikskæder,
herunder The Bay, Zellers, Home
Outfitters og Fields. På ironisk vis
lagde HBC sig på knæ for dyreretsbe-
vægelsen i begyndelsen af 1990erne,
og stoppede pelssalget i alle HBC-
butikker. I 1997 ændrede virksomhe-
den dog holdning og begyndte igen
at sælge pels. Selve pelsdivisionen
med indsamling og salg af rå skind
blev solgt til ræve- og minkavlerne i
Canada – det senere North American
Fur Auctions (NAFA) i 1987.
HudsoN’s bay CoMpaNy – verdeNs ÆldsTe pelsHus
– Jeg var engang, siger Barry med et
smil, der indikerer, at han er helt klar
over, at hans politiske standpunkt over
årene er skiftet fra den ene side til den
anden. I dag er Barry Jordan konserva-
tiv, og flere gange på turen diskuterer
han det netop overståede parlaments-
valg med avlere. Det blev til en over-
vældende valgsejr til De Konservative,
som nu ikke længere skal arbejde med
en mindretalsregering, og både Barry og
Nova Scotia-avlerne er vældig tilfredse
med den udgang. Især er Barry tilfreds
med, at New Democratic Party, NDP,
tabte magten i Nova Scotia.
– De har intet udrettet. Efter to år efterla-
der de Nova Scotia som én stor omgang
rod, mener Barry om Canadas svar på
Socialdemokratiet.
Om aftenen træder Barry ind i Haley’s
Lounge, baren i stueetagen på hotellet
Rodd Grand Yarmouth, hvor Barry Jordan
har overnattet med jævne mellemrum si-
den 1983. Bartenderen Cory hilser hjerte-
ligt på Barry. Det er en hyggelig bar, men
den er stor, og størrelsen gør, at baren
virker tom, selv om der er otte gæster.
– Her plejede at være helt fyldt med
handelsrejsende og amerikanske turi-
ster. NDP ødelagde en masse handel, da
de tog statstilskuddet fra hurtigfærgen
fra Maine (USA, red.), siger Barry. Lige
udenfor, skråt over lyskrydset, ligger
en mørklagt butik med store vinduer ud
mod gaden. Over vinduerne kan man
stadig se konturerne af de bogstaver,
der en gang for ikke så længe siden,
var skruet på facaden. ’FOODLAND’,
stod der på skiltet, men nu bidrager
den tomme butik sammen med jævnt
spredte ’til salg’-skilte bare til indtrykket
af en by i tilbagegang.
Finanskrisen har i de hele taget sat
sine aftryk over hele Nova Scotia. Ad-
skillige savværker langs landevejene
er tømt for arbejdere. Fiskeriet ligger
underdrejet, især hummerfiskeriet er i
problemer. De hårdføre jernmænd, som
danske tv-seere har kunnet følge på
dramatiske fisketogter i reality-serien
’Livfarlig fangst’ på Discovery Channel,
har oplevet, at hummerpriserne faldt
fra 7-8 dollar til det halve. Det er svære
tider for de fleste i Nova Scotia, men
ikke for minkavlerne. Fra 2005 til 2010
er værdien af minkeksporten steget
fra 270 mio. kr. til 473 mio. kr., oplyser
Nova Scotia Departments of Agricul-
ture, Fisheries and Aquaculture. Det er
en stigning på 77 pct. på de fem år, hvor
minkavl samtidig har overhalet alle de
andre landbrugsgrene, der er så vigtige
for et randområde som Nova Scotia. En
tredjedel af Nova Scotias landbrugseks-
port er nu mink. Kun blåbærbranchen
kommer tilnærmelsesvis tæt på med en
eksport på 392 mio. kr.
De andre gæster i Haley’s Lounge har
godt hørt historierne om de gode priser
på minkskind. I en tid, hvor økonomien
rammer bunden, er minkavl ’den gode
historie’, og Nova Scotia-medierne har
spredt nyheden. Chris Boyd Foreman,
en tagdækker, som er så fuld, at han er
svær at forstå, har lige lagt tag på for en
minkavler. Et sjældent lyspunkt i en tid,
hvor folk ellers ikke bruger penge på nye
tage, klager han.
Barry jubler højt og larmende. Store
og små fladskærme i Haley’s Lounge
viser finalespil fra den nordamerikanske
ishockey-liga, og Vancouver har bragt
sig foran mod Nashville fra USA. For
første gang er der udsigt til, at to cana-
diske hold kan mødes i finalen. Barry er
Vancouver-mand. I 1987 flyttede han fra
det østlige Canada til Vancouver på vest-
kysten for at lede en indleveringscentral
for Hudson’s Bay Company.
43Nr. 5. juNi 2011
44 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl44 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl
TeMa NordaMerik a
Da pelsmarkedet kollapsede i 1990, flyt-
tede han tilbage til Toronto. På det tids-
punkt forsvandt mange gode kræfter fra
pelsindustrien.
– Masser af mennesker forsvandt den-
gang. Jeg er bare en af de overlevende,
siger Barry senere i bilen. Det øsregner
i Weymouth-området, og Barry vinker
til en sort pick-up, hvis fører forsvinder i
det grå.
– Hernede vinker du til alle, for du kender
dem formentlig, siger han, mens han
styrer Nissan’en fra oplandet mod selve
Weymouth. Barry vil spise frokost på
Weymouth Diner, for det er det lokale
samlingspunkt for minkavlere, og på
Weymouth Diner er der gode chancer
for at sprede budskabet om Kopenhagen
Fur til flere avlere på en gang. Barry bli-
ver ikke skuffet.
seaTTlelanD
Det er ikke til at se på Jason Mullen, at
han er en af Nordamerikas mest suc-
cesfulde minkavlere. Brillerne er ikke
designet af smarte folk fra New York, og
kasketten med Blackglama-logoet sid-
der en anelse skævt på hovedet. Nova
Scotia er Seattle-land. 90 pct. af Nova
Scotia-skindene bliver solgt hos Ameri-
can Legend Auctions på USA’s vestkyst.
Minkavlerne Jason Mullen og Randy
Sabine samt Earl Prime, som er direktør i
pelseriet ’340’, har spist frokost, da Barry
træder ind i Weymouth Diner. Dybstegt
fisk og dybtstegte pommes frites. Barry
bestiller det samme. Der bliver sludret
lidt om løst og fast, inden Barry tager fat
i papirerne i inderlommen.
– Jeg har tilfældigvis de her papirer
med, siger Barry og kan ikke lade være
med at grine. Det er efterhånden blevet
lidt af en joke, at Barry ’tilfældigvis’ har
nogle papirer i inderlommen, som viser,
at Kopenhagen Fur matcher eller over-
matcher de nordamerikanske auktions-
huse på prisen.
Jason Mullen er Jonathan Mullens far,
og han har også del i
de importerede tæver
fra Danmark. Han er
ikke blevet millionær
ved at spille på de for-
kerte heste, og de brune
mink kan være vejen til
flere Mullen-skind i Køben-
havn. De studerer alle Bar-
rys auktionstal, men ingen så
intens som Jason Mullen. Han
er en mand af få ord, men der
er aktivitet bag brillerne, mens
han nærlæser papirerne fra Bar-
rys inderlomme. Ifølge Barry tog
det ham mere end 10 år at komme
nogenlunde tæt på Jason Mullen.
PensIOn eFTer DøDen
150.000 nordamerikanske skind til
Danmark i næste sæson. Det er Barry
Jordans personlige mål, men det kan
sagtens blive flere, mener han. Det før-
ste år på landevejene for Kopenhagen
Fur har først og fremmest betydet, at
mange nordamerikanske avlere nu ved,
at der er et auktionshus i Danmark, som
har et bedre tilbud.
– Der var ikke rigtig nogen, som over-
vejede at sende til København, før jeg
begyndte at tale med dem, siger Barry.
Samsorteringen på Kopenhagen Fur er
også et salgsargument for Barry, men
ikke i øjeblikket. Lige nu er det stær-
keste argument den flade salgsafgift i
København. De høje priser gør det dyrt
at sælge via de nordamerikanske aukti-
onshuse.
– Jeg talte med en avler, som betalte
45.000 dollar i salgsafgift sidste år. Det
er nok til at ansætte to medarbejdere,
siger Barry. Han tror, at NAFA og Seattle
med tiden kommer til at revidere deres
prispolitik og gå over til en flad afgift.
Det begynder at gå op for de nordameri-
kanske avlere, at København er et bedre
tilbud, og han ved fra sine kilder i bran-
chen, at de to auktionshuse er yderst
opmærksomme på Kopenhagen Furs
tilstedeværelse i det nordamerikanske.
– De føler sig begge
to truede af os. En
masse af gutterne
derude klager over
salgsafgifterne, og NAFA får
en hård tid med avlermøderne til efter-
året. I Seattle siger de, at Kopenhagen
Fur er en større trussel, end NAFA no-
gensinde har været, fortæller Barry.
Nova Scotia-turen er ved at være forbi. I
næste uge tager Barry færgen til Prince
Edward Island, senere i år tager han tu-
ren over grænsen til USA for første gang
for at samle skind ind som Kopenhagen
Fur-mand. Der er masser af kvalitets-
skind at hente i Nordamerika, men det er
et kolossalt område at dække for en en-
kelt mand. For Barry er det dog en god
udfordring, og han kan godt lide Kopen-
hagen Furs måde at gøre tingene på.
– Til den første samtale i København
gjorde Torben (Nielsen, red.) det meget
klart for mig, at vi behandler alle ens.
Det kan jeg godt lide, siger han.
Hvornår har du tænkt dig at gå på pen-
sion?
– En dag. Jeg siger som Warren Buffet.
Jeg trækker mig tilbage fire år efter min
død.
Nr. 5. juNi 2011 45Nr. 4. april 2011 45
lovkrav pÅ vej Til CaNadas pelsdyravlereEfter 18 år med regler om pelsdyravl, som udelukkende har
været vejledende, er der nu rigtige lovkrav på vej til mink-
og ræveavlere i Canada. Den canadiske regering, forskere,
dyrlæger, dyreværnsforeninger og branchen selv arbejder i
øjeblikket på regelsættet, hvis omdrejningspunkter vil ligne
det, som danske avlere kender. Burstørrelser og –indret-
ning, dyrevelfærd og miljø vil være sikre emner i loven, som
formentlig bliver vedtaget i foråret eller sommeren 2012.
– Der er gået 18 år, og tingene udvikler sig, nye ideer op-
står. Vi mener, at det er godt, at den canadiske regering ud-
viser lederskab på området, og vi ønsker at være i stand til
at forsikre forbrugerne om, at mink og ræv bliver opdrættet
forsvarligt i Canada, siger vicedirektør i Fur Council of Ca-
nada, Alan Herscovici.
Blandt canadiske avlere er holdningen dog mere blandet.
– Især miljø er et varmt emne i øjeblikket. Jeg er ikke så
meget for alt det med regler, men hvis du ikke makker ret,
mister du din licens. De har fat i kraven på os, siger mink-
avler Gail Morse fra Nova Scotia.
I øjeblikket er der et sagsanlæg på vej mod en række Nova
Scotia-avlere, som mistænkes for at være de store miljø-
syndere i en sag om kraftig forurening af flere søer i Nova
Scotia. En enkelt avler har ledt al sin gylle direkte ud en sø,
der støder op til farmen.
– Det går bare ikke. Hvis vi vil have lov at være her, skal der
styr på de ting. Omverdenen vil ikke finde sig i, at vi for-
urener naturen, siger minkavler Brian Mullen, Nova Scotia,
som også sidder i bestyrelsen for den canadiske avlerfor-
ening, Canada Mink Breeders Association. Syd for græn-
sen, i USA, er der lignende lovkrav på vej.
•NAFAharrødderiHudson’sBayCompany–
verdens ældste pelshus, der blev grundlagt i
1670.
•SalgetforegåriToronto,Canada.
•NAFAharhaftforskelligeejere,menejerkred-
sen består i dag af Canada Mink Breeders As-
sociation, Canada Fox Breeders Association,
American Mink Council og NAFA Wild Fur
Shippers Council.
•Auktionshusetudbødca.3,5mio.nordameri-
kanske skind i sidste sæson.
•Derudoverblevdersolgtca.2mio.skindfra
Europa, primært Polen og Holland.
NorTH aMeriCaN fur auCTioNs •BlevgrundlagtundernavnetSeattleFurEx-
change i 1898.
•Oprindeligtvardetenbyttecentral,hvorguld-
gravere fra Alaska kunne bytte Alaska-pels
med mad, tøj og redskaber.
•AuktionshusetliggeriSeattle,Washington.
•StårbagdetberømteluksusbrandBlackglama
– et mærke som i dag også sidder på solbriller,
håndtasker og parfumer.
•Erenandelsforening,somer100pct.ejet
minkavlere i USA og Canada.
•Udbødisidstesæsonca.2,7mio.nordameri-
kanske skind.
•Desudenblevdersolgt700.000europæiske
skind, især fra Holland, Sverige og Polen.
aMeriCaN legeNd auCTioNs
46 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl
– De amerikanske topskind er stadig de bedste på
markedet, siger Ritchie Tax. Han er den ene af tre
brødre i familievirksomheden Klondike, som er den
største køber på Kopenhagen Furs auktioner. Sidste
år købte Klondike ca. tre millioner skind til en værdi
af godt en mia. kr. Det til trods er han ikke i tvivl om,
at han stadig foretrækker de nordamerikanske top-
skind, men der er en grund til, at Klondike køber de
fleste af virksomhedens minkskind i Danmark.
– De danske skind nærmer sig i høj grad kvaliteten
på de amerikanske, og så er den generelle kvalitet
bedre. Der er væsentligt større udsving fra top til
bund på de amerikanske skind. De danske avlere
er virkelig kommet efter det i de seneste år, siger
Ritchie Tax.
sTorkuNde:
NordaMerikaNske skiNd er sTadig bedsT
Kopenhagen Furs satsning med at samle minkskind
ind i Nordamerika, er i høj grad et resultat af den mar-
kante kvalitetsforbedring i den danske produktion de
senere år.
– Vi har været lidt tøvende med at starte i USA og Ca-
nada, fordi det bærende hos os er samsorteringen, og
mange nordamerikanske avlere sætter pris på avlerlot-
modellen, siger adm. direktør i Kopenhagen Fur Torben
Nielsen. Kvaliteten i den danske produktion er imid-
lertid blevet så god, at værdien af avlerlot-modellen
er blevet udvandet. Kunderne efterspørger store, ens-
artede partier, og de senere år har de store partier fra
Danmark trumfet hovedparten af de amerikanske skind
på kvaliteten.
– Vi må erkende, at de nordamerikanske avlere fortsat
producerer nogle fantastiske skind, men den gruppe
udgør måske 20 pct. af den samlede produktion. Netop
de 20 pct. er måske de eneste skind, der er relevante
at sælge i avlerlot. De eksisterende vil klare sig langt
bedre, hvis de samsorteres med den danske produk-
tion. Derfor er samsorteringen, set fra et nordameri-
kansk synspunkt, langt mere attraktiv end for 10 år si-
den, siger Torben Nielsen og peger på, at den effektive
sortering i Glostrup kan gøres billigere samtidig med
at avlerne får en bedre afregning. Desuden kan salget
spredes over fem auktioner, og det mindsker sårbarhe-
den over for usikkerhed i markedet.
For auktionshuset betyder tilgangen af amerikanske
skind, at udbuddet af skind med høj kvalitet bliver
endnu mere attraktivt for kunderne:
– Kunderne ser en fordel i at have et stort udbud. De vil
gerne effektivisere deres køb, siger Torben Nielsen.
HØj kvaliTeT i daNMark gØr saMsorTeriNg aTTrakTiv
TeMa NordaMerik a
46 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl
Nr. 5. juNi 2011 47
”Vi er klar til vaccinationerne– er du ?”
Sund fornuft!
Effektivitet
ØkonomiHelhed
BalanceViden
Faglighed
DyrevelfærdLøsningerForståelse
MeningInnovation
Sikkerhedwww.lvk.dkFynsvej 8, DK-9500 HobroT: 9852 0044
LVK’s vaccinationsteam, med landbrugstekniker Niels Holst
Sommer i spidsen, er din garant for en seriøs og ansvarsfuld
vaccinering i overensstemmelse med de regler og planer der
er lagt for din farm.
Er du interesseret i at høre mere om LVK minkdyrlægerne og
vores vaccinationsteam, så ring til os eller klik ind på www.lvk.dk
Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste
Minkdyrlægerne
Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste
Minkdyrlægerne
Niels Holst Sommer
Tekniker
M: +45 2171 5278
T: +45 8644 1190
48 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl
beauTifully CaNadiaN-
MedleMMer 2011
• Zuki
• Nobel
• Euroline
• Wolfie
• Starlight Furs
• Dino Gaspari
• Luna
• Jean Crisan
• Paula Lishman International
• Natural Furs International
• Musi
TeMa NordaMerik a
Nr. 5. juNi 2011 49
Det var konkurrencen fra de kinesiske
pelsproducenter, der startede varemær-
ket Beautifully Canadian tilbage i 2004.
– Vores industri begyndte at lide under
den kinesiske konkurrence, og det gik op
for mig, at ingen af de canadiske pelspro-
ducenter havde et brand. For det meste
er det små familieforetagender, som ikke
har de økonomiske midler til at markeds-
føre deres produkter, siger Teresa Éloy,
kommunikationsdirektør i Fur Council
of Canada og initiativtager til Beauti-
fully Canadian-programmet. Ud af disse
erkendelser voksede ideen til et fælles
canadisk pels-varemærke, og syv år se-
nere er Beautifully Canadian nået langt
ud over det nordamerikanske marked,
som det oprindelig var tænkt til. Mærket
forhandles nu bl.a. hos en række kine-
siske pelsdetailhandlere, ligesom der er
planlagt markedsføringstiltag i Rusland.
Beautifully Canadian fungerer som et
kollektivt varemærke for canadiske pel-
sproducenter. Kriterierne for at kunne
bruge Beautifully Canadian-mærket er, at
produktet enten skal være produceret i
Canada, designet af canadiere eller være
lavet af canadisk pels – eller en kombina-
tion af de tre ting. Medlemmerne får for
eksempel adgang til billboards (store,
udendørs reklameskilte, red.), som Fur
Council of Canada køber stort og billigt
ind af, hvorefter de canadiske produ-
center kan købe pladsen til indkøbspris
af Fur Council of Canada. For 6.500 kr.
kan en pelsproducent eksempelvis få
billboard-plads i en måned et centralt
sted i Montreal.
Mere MODe I PelsPrODUkTIOnen
Organisationen uddanner også hvert
år butikspersonale, så de ansatte bliver
bedre til at sælge varemærket, og Fur
Council of Canada får også hvert år lavet
seks forskellige modeller for indretning
af butiksvinduer, som detailhandlere,
der forhandler Beautifully Canadian, kan
benytte kvit og frit. Detailhandlerne får
desuden adgang til en professionel foto-
bank, hvor de frit kan bruge billederne i
egne annoncer, forudsat at de forhandler
den fotograferede pelsvare, og at de-
tailhandleren i øvrigt sætter Beautifully
Canadian-logoet på annoncen. En af de
helt store udfordringer var fra begyn-
delsen at få markedsføringen drejet over
på mode.
– Vi ønskede at sælge pels, som var
mere ’ready to wear’, stilfuld og kom-
mercielt salgbar. Vi følte, at pels skulle
være mere impulskøb. Det skulle være
en del af modetankegangen, siger Te-
resa Éloy. Derfor er uddannelse af pels-
producenterne også en del af Beautifully
Canadian-pakken, og hvert år bliver
medlemmerne uddannet i de seneste
tendenser i pelsmoden.
Teresa Éloy vil ikke sætte tal på værdien
af Beautifully Canadian-varemærket og
nøjes med at konstatere, at indsatsen
”bestemt har betalt sig”. For fire år siden
gik Beautifully Canadian så ud på det
internationale marked, og ifølge Teresa
Éloy er varemærket ved at blive godt
etableret i Kina.
– Det gik op for mig, at velhavende kine-
sere virkelig gerne vil købe importerede
varer. De er altid bange for, at det, de
køber, er kopivarer, siger Teresa Éloy.
Derfor lancerer Fur Council of Canada til
efteråret et såkaldt autencitetsprogram i
Kina, hvis simple formål er at garantere,
at produktet rent faktisk er fra Canada.
Hvert enkelt stykke Beautifully Cana-
dian-beklædning, som sælges i Kina, får
tildelt et unikt nummer. Efterfølgende
kan forbrugeren taste nummeret ind
på Beautifully Canadian-hjemmesiden,
hvorefter forbrugeren kan printe et
autencitets-certifikat.
Beautifully Canadian har, afhængig af
årstiden, 11-13 medlemmer, og for at
administrationen af det fælles canadiske
varemærke ikke skal blive for besværlig,
bliver der heller ikke flere medlemmer
foreløbig, fortæller Teresa Éloy.
canaDa Har sUcces MeD eGen PelslaBelVaremærket ’Beautifully Canadian’ har eksisteret siden 2004 og er blevet en succes i bl.a. Kina.
af MiCk [email protected]
MarkeDsFørInG
50 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl
Meget højt på listen over Danmarks bed-
ste baner ligger Trehøje Golfklub seks
kilometer uden for Vildbjerg, mellem Her-
ning og Holstebro. Banen stiller store krav
til præcision, men sandelig også længde
fra teesteder, og hvor banens egne for-
hindringer ikke er nok, bidrager vinden til
at gøre golfrunden til en oplevelse. Visse
steder vækker banen mindelser om de
bedste canadiske skovbaner. Banens før-
ste hul er af Golfmagasinet blevet kåret til
Danmarks bedste lange hul.
DelTaGelse
Alle pelsdyravlere og ansatte inden for
pelsdyrerhvervet kan deltage. For at være
med i Pelsgolfmatchen skal du være
med lem af en golfklub, og dit registre-
rede handicap må højst være 44.
MøDeTIDsPUnkT OG sPIlleFOrM
Alle deltagere møder senest kl. 08.30
til fælles morgenbord, og der vil være
kanonstart i umiddelbar forlængelse af
morgenmaden. Pelsgolf vil blive spillet
som Stableford i fire rækker fra A til D.
MaTcHFee
Matchfee inkl. morgenbord, frokost og
kaffe efter matchen er på i alt kr. 475,00.
OvernaTnInG InDen MaTcHen
Vi har forlods reserveret et antal værel-
ser på Hotel Vildbjerg (få km fra golfba-
nen) fra onsdag den 24. august til tors-
dag den 25. august. Opholdet er inkl. en
tre-retters menu onsdag aften og koster
kun kr. 545 pr. person i dobbeltværelse
og kr. 750 pr. enkeltværelse. Der vil være
fælles middag onsdag aften kl. 19.30.
sPIl OM OnsDaGen Den 24. aUGUsT
Klubben har tilbudt en særlig lav green-
fee på kun kr. 175 for dem, som vil prøve-
spille banen om onsdagen. Vi har forlods
reserveret starttider fra kl. 9 til 10 og fra
kl. 11.30 til 12. Banen lukker onsdag kl. 16
på grund af en klubmatch med gunstart,
hvilket betyder at der kun kan spilles
frem til kl. 16. Alle starter efter kl. 12 er
derfor med gratis greenfee, da man ikke
kan nå at spille en fuld runde.
Vi glæder os til at se rigtig mange glade
pels golfspillere til endnu en hyggelig
dag på golfbanen.
kOPenHaGen FUr PelsGOlF 2011Alle golfspillende avlere og ansatte inden for pelsdyrerhvervet inviteres til årets Pelsgolf.
Torsdag den 25. august i Trehøje Golfklub
vI sTøTTer PelsGOlF 2011
TilMeldiNg
• På Kopenhagen Furs hjemmeside:
www.kopenhagenfur.com (link på avlersiden)
• eller til Søren Gersløv, Kopenhagen Fur,
tlf. 43 26 10 22 – mobil 22 68 09 18
• Ved tilmeldingen bedes du oplyse navn,
adresse, hjemmeklub, medlemsnummer
og aktuelt handicap (hcp).
• Alle deltagere vil et par dage før matchen
modtage et brev med startlisten samt ku-
vert til betaling af matchfee, som afleveres
ved ankomsten til golfklubben. Vi vil ligele-
des sætte startlisten på Kopenhagen Furs
hjemmeside, så snart den er klar.
Sidste frist for tilmelding er tirsdag den 5. juli
–professionel til skindet
Nr. 5. juNi 2011 51
Anker Bjerre A/S, Holstebro 97421010Bredebro Maskinhandel ApS 74711671Brønderslev Maskincenter 98822300Farsø Maskinhandel 98633222Glamsbjerg Maskincenter 64721460Granhøj Landbrugsmaskiner, Østermarie 56470020
Se mere på: www.schaeffer.dkHans Holm Maskinforretning A/S, Tinglev 74644094Helms TMT-Centret A/S, Herning 99282930Helms TMT-Centret A/S, Sorø 57811100Helms TMT-Centret A/S, Århus 86109108 Helsinge Maskinforretning A/S 48795122Hjallerup Maskinforretning ApS 98281411Hjørring Maskincenter 98921833
Holmsland Maskinforretning 97337211Kolding/Gravens Maskinforretning 75520466Kædeby Maskinforretning A/S, Humble 62571255Lemvig Maskinforretning 97820344Mertz A/S, Nakskov 54928279Midtdjurs Traktorlager, Nimtofte 86398488Midtjydsk Maskincenter A/S, Viborg 86627322
Morsø Motorkompagni A/S, Nykøbing M. 97720866 Møller Andersen ApS, Rønnede 56712422 Møller Andersen ApS, Sakskøbing 54705111 O. Søndergaard & Sønner, Otterup 64851102Roskilde Traktorlager A/S 46367202Støvring Maskinforretning 98374277Vejrup Maskincenter, Bramming 75190122Vemas A/S, Vejle 75824611
Prøv en Schäffer hos din lokale forhandler:
Ny mini fra
ww
w.h
elmstmt.com
TMT CEN
TRET
A/
S
Model 2020
129.900.- + moms
Model 2024
149.900.- + moms
Se mere på:
www.schaeffer.dkFOPS [falling object protective structure]
ISO godkendtsikkerhedstag er nu inklusiv i prisen på Schäffer. med 20% i førstegangsydelse og 10% i restværdi over 6 år.Leasing
Model HK Løftehøje Løfteevne Bredde Højde
2020 20 hk 247 cm 1200 kg 79-115 cm 210 cm
2024 26 hk 280 cm 1400 kg 89-124 cm 210 cmStor
t ud
valg
af m
inkr
edsk
aber
52 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl
En forudsætning for fortsat at opret-
holde en minkproduktion i Danmark er,
at det bliver muligt at få solgt nuvæ-
rende minkfarme til nye og yngre kræf-
ter. Den aktuelle finansielle situation gør
det svært for unge at finansiere købet og
den efterfølgende drift af en minkfarm.
Artiklen har særlig fokus på mulighe-
derne for sælgerfinansiering og i mindre
grad på den traditionelle finansiering
gennem realkredit og pengeinstitut.
Sælgerfinansiering og især sælgerpan-
tebreve har for mange en odiøs klang
som noget, man som sælger skal holde
sig fra. Men den aktuelle finansielle
situation gør det nødvendigt at tænke
kreativt, og som sælger kan det være
nødvendigt at tage en risiko, hvis sælger
ønsker den optimale pris for sin ejendom
og minkfarm. Hvis sælger ikke ønsker
denne risiko, vil alternativet ofte være
enten en væsentlig lavere pris, eller at
sælger slet ikke får solgt. Yderligere skal
man lige huske miljøreglerne om kon-
tinuitet i produktionen. Hvis man over
tre år har en lavere produktion eller slet
ingen produktion, sænkes eller bortfal-
der produktionsretten på ejendommen,
og det kan ende med at blive en udgift til
at fjerne farmen i stedet for. Det næste
er, at bruge de skatteregler, som er gæl-
dende, hvor der nu f.eks. er fradrag for
tab på sælgerpantebreve, men desværre
ikke fradrag for kurstabet hos køberen.
realkreDIT
Realkreditlån er lån med sikkerhed i fast
ejendom, og en finansieringskilde der
har fungeret i Danmark og dansk land-
brug i mange år. Realkreditfinansiering
sker ved at realkreditinstituttet mod pant
i ejendommen sælger obligationer og
provenuet herfra udbetales til låntage-
ren. Realkreditinstituttet er således kun
formidler af lånet og finansieres med det
administrationsbidrag, der lægges på
renten.
Mulighederne og størrelsen på realkre-
ditlån afhænger af den vurdering, som
realkreditinstituttet selv fastlægger på
den faste ejendom. Og ud fra denne vur-
dering kan der ydes op til 70 pct. i lån.
I praksis for minkfarme er det primært
værdien af jord og stuehus, der indgår i
vurderingen og kun i begrænset omfang
værdien af minkhallerne. Dog således at
stålbuehaller ofte sættes til højere værdi
end træhaller. For en ejendom, hvor
minkfarmen udgør den væsentligste del
af aktiverne, vil låneprocenten oftest
være mindre end de 70 pct., og en del af
lånet gives over 15-20 år og ikke 30 år,
som er den maksimale løbetid.
Ligeledes udbyder realkreditinstitutterne
en række forskellige lånetyper med va-
riabel rente, renteloft og fast rente samt
forskellige afdragsprofiler som f.eks.
afdragsfrie lån i 10 år eller annuitetslån.
sælGerFInansIerInG aF MInkFarMeDer findes andre muligheder for at finansiere købet af en minkfarm end den traditionelle via realkredit- og pengeinstitut. Finansiering med sælgerpantebreve kan være en fordel for både køber og sælger.
rÅdgivNiNgsCHef HaNs HeNrik MØller, videNCeNTreT for [email protected]
FInansIerInG
• Pantebrev, der som led i en ejendomshandel udstedes af køber til sælger med pant i den
handlede ejendom.
• Det underliggende lån udgør sammen med udbetalingen restfinansieringen, når der er opta-
get realkreditlån.
• Pantebrevslånet afvikles som et annuitetslån. I dag som regel med fire årlige terminer.
• Et sælgerpantebrev er kendetegnet ved en pålydende rente samt en afdragsprocent. Sum-
men af disse to procentsatser udgør lånets årlige ydelsesprocent.
• Pantebrevet er uopsigeligt fra kreditors side indtil udløb, mens debitor når som helst kan
opsige det helt eller delvist.
• I sælgerpantebrevet er der normalt en ejerskifteklausul, i henhold til hvilken der skal erlæg-
ges et gebyr eller et ekstraordinært afdrag inden for en aftalt frist efter et ejerskifte.
• Der kan endvidere være klausuler vedrørende omprioritering, lånoptagelse mv. Sælgerpan-
tebreve kan frit handles, og dette sker normalt til kurser under pari, hvorved renten tilpasses
markedsrenteniveauet samt de specifikke risikoforhold.
sÆlgerpaNTebrev
Nr. 5. juNi 2011 53
Ved valg af lånetype skal man som lånta-
ger afveje risiko i forhold til ydelse på lå-
net. Jo lavere ydelse her og nu, jo større
risiko for stigende ydelser.
PenGeInsTITUT
Pengeinstitutter har flere produkter til fi-
nansiering virksomheder, herunder også
minkfarme. Ofte deles finansieringen
fra pengeinstitutter op i anlægslån og
driftskreditter (kassekredit). Anlægslån
er et lån, hvor løbetid og afdragsprofil er
aftalt på forhånd. Renten på anlægslån
kan både være variabel og fast. De fleste
lån er med variabel rente, men det er
muligt at aftale en fast rente i hele el-
ler dele af lånets løbetid. Ulempen ved
en fast rente er, at der eventuelt skal
betales en overkurs, hvis man ønsker
ekstraordinære afdrag eller indfrielse
af lånet. Det er også muligt at tage et
valutalån, hvor man typisk udnytter, at
renten er lavere i andre valutaer, men til
gengæld har en kursrisiko. Mest kendt er
nok lån i schweizerfranc, hvor renten er
lavere end for danske kroner. Desværre
har mange låntagere oplevet stigende
kurs på schweizerfranc, og den sparede
rente kan lige nu ikke opveje tabet på
den stigende kurs, når lånet skal betales
tilbage.
Driftskreditter er beregnet til finansie-
ring af den daglige drift og kun i mindre
omfang til finansiering af investeringer.
Den nødvendige driftskredit kender man
enten fra det budget, der er lavet, eller
fra den erfaring, man har fået gennem
årene.
Pengeinstituttets sikkerheder for de lån,
der er givet, er ofte et ejerpantebrev i
ejendommen, der helt eller delvist dæk-
ker det samlede engagement. Yderligere
sikkerheder kan være transport i afreg-
ningen af skind eller kaution fra ægte-
fælle eller andre.
Leasing og købekontrakter er en form for
finansiering til især maskiner, hvor der er
sikkerhed i form af pant i det aktiv, der er
givet lån til. Leasing og købekontrakter
kan etableres gennem både pengeinsti-
tutter og maskinleverandører. Leasing
kan også være en mulighed ved salg af
minkfarme, på den måde at køber leaser
inventaret fra sælger.
FOrskUD
Hvalpe- og skindforskud er en lidt ander-
ledes form for finansiering, idet der her
er moms med i beløbene. Reelt er der
tale om et á conto-salg med aftalte be-
tingelser for, hvordan forskuddet senere
bliver modregnet i salgsprovenuet på
auktionerne. Uden at gå i detaljer om
54 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl
FOrUDsæTnInGer
salgspris for ejeNdoMMeN 5.800 tkr.besÆTNiNg 1.000 tkr.produkTioNsgruNdlag 10.000 skind, 2.000 tæver
FOrDelInG aF køBesUM sTanDarD UDBUD reDUcereT salGsPrIs 1,5 MIO. sælGerPaTeBrev 2 MIO.
tkr. tkr. tkr.
jord 400 400 400
sTueHus 1.800 1.500 1.800
drifTsbygNiNger 2.400 1.500 2.400
iNveNTar 1.200 1.000 1.200
besÆTNiNg 1.000 900 1.000
HanDelsPrIs – kOnTanT 6.800 5.300 6.800
FInansIerInG
realkrediT 2.000 2.000 2.000
peNgeiNsTiTuT 4.800 3.300 3.000
sÆlgerpaNTebrev 2.000
HanDelsPrIs – FInansIereT 6.800 5.300 7.000
PrOvenU sælGer Før skaT 6.800 5.300 5.000
PrOvenU aF sælGerPanTeBrev 02.000
skaT FOr sælGer
ejeNdoMsavaNCe - ekseMpel 200 200 200
geNvuNdNe afskrivNiNger 3.600 2.500 3.600
besÆTNiNg 650 550 650
PrOvenU eFTer skaT
PrOvenU aF sælGerPanTeBrev
* beskaTNiNgs-/afskrivNiNgsgruNdlag** kursvÆrdi af sÆlgerpaNTebrev 1,8 Mio. kr.
skaT
95
1.710
309
4.686
skaT
95
1.188
261
3.756
skaT
95
1.710
309
2.886
02.000
*
*
*
*
*
*
**
momsreglerne vil ofte være en fordel at
tage forskud hjem i begyndelsen af et
kvartal, når der er kvartalsmoms.
Ved indgåelse af kontrakt om hvalpe-
forskud, forpligtiger man sig til at levere
skindene til Kopenhagen Fur. Er der afgi-
vet virksomhedspant til pengeinstituttet,
skal der underskrives et særligt trans-
portdokument. Skindforskud kan først
gives, når skindene er indleveret, og
inden udbetalingen modregnes et even-
tuelt hvalpeforskud. Hvalpeforskuddet
har ligget på 80 kr. i gennemsnit af han/
tæve gennem de senere år. Det maksi-
male skindforskud ændrer sig gennem
sæsonerne, men udgør som regel ca.
60 pct. af seneste auktionspris.
sælGerFInansIerInG
Finansiering med sælgerpantebreve
har været kendt i mange år, men kun
Tabellen viser 3 løsningsmodeller for salget af en minkfarm i meget skematisk form. Udgangssituationen er en udbudspris på 6,8 mio. kr. inkl. besætning og fuld finansiering gennem realkredit,
pengeinstitut. Her vil provenuet for sælger efter skat være 4,7 mio. kr. hvis bygninger og inventar skattemæs-
sig er fuldt afskrevet og besætningen står til skalaværdi. Hvis ingen købere kan finansiere det fuldt ud og sælger
tvinges til at gå 1,5 mio. kr. ned i pris bliver provenuet i stedet 3,75 mio. kr. Tredje mulighed er et sælgerpantebrev
med pålydende 2 mio. kr. og en kursværdi på 1,8 mio. Dette giver i første omgang et provenu til sælger på 2,9
mio. Spørgsmålet er nu, hvad er bedst 3,75 mio. kr. i provenu og ingen risiko eller 2,9 mio. kr. og et ejerpantebrev,
der over årene kan indbringe alt op til 2,0 mio. kr., med kun en lille beskatning.
Nr. 5. juNi 2011 55
56 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl
været lidt brugt de senere år. En ny
finansiel dagsorden og ændrede skat-
teregler gør det igen aktuelt at se på
mulighederne med sælgerpantebreve.
Den mest kendte model er et sælger-
pantebrev i danske kroner, hvor der er
aftalt en pålydende rente og løbetid på
pantebrevet, hvorefter terminsydelserne
kan beregnes. Samtidigt skal der afta-
les en kursværdi af sælgerpantebrevet,
idet kursværdien danner grundlag for
beskatningen hos sælgeren og for af-
skrivningsgrundlaget hos køberen. Der
er nogen frihed til selv at aftale en kurs-
værdi parterne mellem, men SKAT kan
tilsidesætte denne, hvis den er åbenbart
forkert.
For den nye ejer af minkfarmen be-
handles ydelserne skattemæssigt på
sælgerpantebrevet, som om det var et
obligationslån. Det vil sige, at renterne
kan trækkes i skatteregnskabet, mens
der ikke er fradrag for afdragene, og det
kurstab der har været. Modsat er sælge-
ren skattepligtig af kursgevinsten. Det
nye på skatteområdet er, at sælgeren
kan fratrække et tab på sælgerpante-
brevet, hvis den nye ejer ikke kan betale
ydelserne eller pantebrevet sælges til
en lavere kurs, end der blev fastsat ved
handlen. Sælgerpantebreve er omsætte-
lige, hvilket vil sige, at man som låntager
ikke på forhånd har indflydelse på, hvem
der senere kan blive kreditor på lånet.
Hvis sælgerpantebrevet laves i en frem-
med valuta som f.eks. euro, har køberen
også fradrag for kurstabet.
kOnJUnkTUrBesTeMT yDelse
Der er set en stigende interesse for en
konjunkturbestemt ydelse på sælgerfi-
nansieringen. Oversat til dansk: Ved lave
skindpriser er der ingen eller lav ydelse
og ved høje skindpriser højere ydelse.
En sådan aftale kan f.eks. laves ved
det, der skatteteknisk hedder ’Løbende
ydelser’, hvor ydelserne i dette tilfælde
ikke på forhånd er kendt. Sælgers mål
med at lave denne form for finansiering
skal være at sikre et lavere nulpunkt for
køber, mod at han får en større del af
kagen, når det går godt. For køber er det
en fordel, at en del af finansieringen er
risikovillig og konjunkturbestemt. Kon-
kret kan en aftale om løbende ydelser
tage udgangspunkt i prisen på danske
skind solgt på Kopenhagen Fur. Hvis
skindprisen er under f.eks. 200 kr. er der
ingen ydelse, stiger skindprisen over
200 kr. aftales en fordeling af det over-
skydende beløb. Som udgangspunkt er
der ingen forrentning indbygget i aftalen
om løbende ydelser, og der er ikke pant i
ejendommen, hvilket stiller sælger dårli-
gere end ved sælgerpantebrevet. En op-
deling i to ejerpantebreve til henholdsvis
pengeinstitut og sælger kan være en
løsning i forhold til at sikre sælger sit til-
godehavende.
Skattemæssigt behandles en aftale om
løbende ydelser således, at der ved
indgåelse af aftalen beregnes en kapita-
liseret værdi af ydelserne (nutidsværdi),
der anvendes som indgangsværdi på en
saldo i lighed med kursværdien under
sælgerpantebrevene. Efterhånden som
ydelserne betales nedskrives saldoen.
Fordelen ved en aftale om løbende
ydelse er, at hvor der er skattepligt ved
sælger, er der også skattefradrag ved
køber.
Uanset, hvilken model man vælger som
både køber og sælger, er det vigtigt,
at søge rådgivning på det meget kom-
plekse område, der hedder finansiering
og skat. I generationsskifteprojektet del-
tager landbrugscentrene i samarbejde
med Videncentret Pelsdyr og Kopen-
hagen Fur om at finde de bedst mulige
løsninger for handel og finansiering af
minkfarme, og herfra kan der søges råd
og vejledning om både skat og finan-
siering. På Kopenhagen Fur og Viden-
centrets hjemmesider er der yderligere
oplysninger om generationsskifte.
en ny FInansIel DaGsOrDen OG ænDreDe skaTTereGler Gør DeT IGen akTUelT aT se PÅ MUlIGHeDerne MeD sælGerPanTeBreve.
Nr. 5. juNi 2011 57
Vitaminer til dine mink
Vitral® Natur EFlydende 100% naturligt E-vitamin til mink
• Vitral® Natur E indeholder RRR-alfa-tocopherol
• Det naturlige E-vitamin er dokumenteret overlegen
• RRR-alfa-tocopherol sikrer hvalpens E-vitaminforsyning
Vitral® B Mink SuperVitral® BCE Mink Vitral® E m/selenFlydende vitamintilskud til mink
• Agro Korns Vitral®-serie er egenproducerede flydende vitaminer
• Nemme at håndtere og dosere• Til opretholdelse af god sundhed,
ydeevne og reproduktion
Ring og hør nærmere eller klik ind på www.agrokorn.dk for mere information samt et fuldstændigt produktprogram
Skjernvej 42 | DK-6920 VidebækTlf. +45 97173300 | [email protected]
Vitral® ReproMink Flydende A-, D- og naturligt E-vitamin til mink
• Indeholder naturligt E-vitamin (RRR-alfa-tocopherol), der forbedrer E-vitamin status hos minkene
• Sikrer minkens forsyning af A-vitamin til reproduktion
• D-vitaminet sikrer optagelsen af calcium, magnesium og fosfor, der bl.a. er vigtig for stærke knogler
»Husk at vi også harAmmoniumchlorid på lager«
Redekasser inklusiv indsatser og forlåge
620,-
4.900,-
Meihotech C
Ny ModeL DanskMinkinventar Tlf +45 20 34 63 08
overbygning samlet
400,-
Flytte-fælde5x5
99,-
MeihotechAlu 47-GADS18000 box
Meihotech Stainless steel47-SD 18000 box
999,-
699,-
58 TidsskrifT for daNsk pelsdyravlNr. 4. april 2011 58
Det ser ud til, at den gode parrings-
sæson, som vi oplevede, resulterer i en
ligeså god hvalpningssæson. Vejret har
været tørt, og tæverne har været rimelig
gode til at passe deres hvalpe. Hvalpere-
sultatet er også tilfredsstillende.
Det første kuld blev født 19. april. Føds-
lerne blev ved helt indtil 17. maj, hvilket
er det seneste, vi nogensinde har op-
levet. I avlsprogrammet FurFarm kan
man ikke indtaste fødsler, der sker efter
12. maj, så jeg indberetter de sidstfødte
med fødselsdag 12. maj. Alle født efter
4. maj kommer alligevel ikke med i avl,
så det gør ikke så meget.
I intervallet fra 24 timer til tre dage efter
hvalpenes fødsel bliver de talt op første
gang. Ved den første tælling havde vi i
gennemsnit 6,3 hvalpe pr. parret tæve
og en goldprocent på 10 pct.
Vi tæller anden gang i intervallet fra 21.
dag til 24. dag efter 1. optælling. Der dør
normalt 0,5 hvalpe pr. parret tæve mel-
lem første og anden tælling, så vi havner
nok på cirka 5,8 hvalpe pr. parret tæve i
år, hvis der ikke sker noget uforudset.
Vi flytter hvalpe, hvis kuldet er under tre
eller over 10 hvalpe. Hvalpene flyttes til
tæver med 5-8 hvalpe. Det er min erfa-
ring, at de tæver er de bedste mødre.
I skrivende stund (31. maj) har vi kun
12-14 kuld med diarré, og det er fortrins-
vis i Palomino. Det begyndte så småt
omkring 19. maj. Vi drypper hvalpene i
munden med antibiotika, og det plejer
at hjælpe.
sOMMerens rUTIner
Det er en hektisk tid lige nu, og vi
fortsætter med at have rigeligt at lave
frem til hvalpene er sat ud to og to.
Vi strør med halm, muger ud i burene
og tjekker hvalpene jævnligt, især de
sidstfødte.
Vi begyndte at fodre på redekasselåget
fra 25. maj hos de kuld, der er fra
26. april eller før. Ugen efter fodrer vi
på redekasselåget hos alle, der er født
inden 4. maj, og så fremdeles hver uge,
indtil alle fodres på redekasselåget.
Det er en rigtig stor foderklat, som kom-
mer til at ligge på redekasselåget, men
appetitten er også god. De ældste af
hvalpene æder allerede nu foderet, som
vi har tilsat vand, meget ivrigt. Når vi
fodrer på redekasselåget går tæverne i
gang med en ordentlig gang oprydning
i rederne og slæber en masse halm ud i
burene.
Omkring grundlovsdag skal vi være eks-
tra opmærksomme på tæver med store
kuld, da risikoen for diegivningssyge som
regel viser sig på dette tidspunkt. For
at råde bod på problemet sætter vi ind
tidligt og giver tæverne en færdigblan-
ding bestående af mælkesyrebakterier,
druesukker, salt og mineraler blandet op i
vand i skåle inde i buret.
BeTJenInG aF MynDIGHeDerne
En af vores opgaver her i fakultetet er
at betjene myndighederne, så en gang i
mellem må vores forskere smide alt, hvad
de har i hænderne for at løse opgaven,
der ofte stilles med få dages frist. På det
seneste har det været meget intenst. Der
har været ikke færre end 50 spørgsmål
omkring mink til fødevareministeren, ju-
stitsministeren og videnskabsministeren
fra politikere i Folketinget, herunder Chri-
stian H. Hansen (UFG), Kristen Touborg
(SF) og Per Clausen (EL), og to minister-
samråd i Fødevareudvalget. Vores op-
gave er at stille med forskningsbaseret
viden til ministeren, og mange af spørgs-
målene runder derfor Foulum, inden mi-
nisteren svarer. Det er noget, der tager en
meget stor del af forskernes tid.
Denne artikel er sidste kapitel i mine for-
tællinger om hverdagen på minkfarmen
på Forskningscenter Foulum. Det har
været interessant at få lov til at bidrage,
og jeg vil gerne sige tak til alle, der har
fulgt med.
nyT lIv PÅ FarMenDenne sidste artikel fra farmen på Forskningscenter Foulum markerer begyndelsen på en ny sæson med produktion af sunde og trivelige hvalpe.
af gerT riCHelseN, forskNiNgsCeNTer fouluM, aarHus [email protected]: jaNNe HaNseN
HJeMMe PÅ FarMen
Nr. 5. juNi 2011 59
Individuel fodring på luksusklasse: Pernille Maj Svendsens minkforsøg er nu slut og resultaterne skal gøres
op. Inden da får nogle af minkene de sidste rester af den kattemad fra dåse, som hun brugte i forsøget.
Minkhvalpene er sunde og trivelige – og stadigvæk meget nuttede.
Foderklatten fylder godt på redekasselåget.
Tæverne bruger gerne deres rør
til at få en god udsigt. Forskerne
undersøger løbende, om burmiljøet
kan beriges endnu bedre til gavn
for minkenes velfærd.
60 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl
læserBrev
Min mand og jeg købte i maj 2006 en
minkfarm. Da vi købte farmen, blev
vi gjort opmærksomme på den nye
bekendtgørelse, som skulle være
afsluttet og opfyldt pr. 31. december
2010. Det var ikke helt uvæsentligt,
da 45 pct. af burrummene på farmen
bestod af 8-rumsbure, som ifølge
bekendtgørelsen skulle være udskiftet
inden udgangen af 2010. Det blev far-
men hverken dyrere eller billigere af,
så da handlen var på plads, lavede min
mand og jeg en handlingsplan omkring
udskiftning af 8-rumsinventar.
45 pct. af farmens bure betød, at vi
havde 3.000 stk. burrum, som skulle
udskiftes. Derudover skulle der jo også
gøres et eller andet for at vi kunne
opretholde det antal burrum, som vi
mistede for hver 8-rumsbur, vi udskift-
ede til et 6-rums.
Rejsen har været lang og hård. Fal-
dende priser i år 2008 og meget lave
priser i 2009 gjorde det ikke lettere for
os at gennemføre vores plan. Vi har
siddet i banken og hældt vand ud af
ørerne og solgt vores døde bed-
stemødre for ikke at komme for langt
bagud med vores plan. Og i det hele
taget for at kunne få lov til at blive ved
med at avle mink.
31. december 2010 var de fleste af
burene skiftet ud. De sidste stod klar
på gårdspladsen og ventede på at
komme op. Der blev bygget to tredje-
dele af de manglende pladser, for at vi
kunne opretholde de burrum, som var
på farmen, da vi købte den. Den sidste
tredjedel bliver bygget i år, hvilket kan
lade sig gøre, hvis man planlægger i
ordentlig tid. Det er for os en inves-
tering på omkring 1,2 mio. kr., for at
vi i dag kan huse 2.400 stk. tæver på
lovlig vis.
Det jeg vil med alt dette er, at jeg er
sgu smadderærgerlig og skuffet over,
at der er så mange avlere, som 31.
december 2010 ikke har styr på deres
farm i forhold til bekendtgørelsen. Der
er avlere, som har haft mink i 10 og 20
år, der ikke har styr på burstørrelser og
rør/hylde. De har faktisk tjent ret godt
de sidste 10 år, og alligevel har de ikke
investeret i dyrevelfærd. Og nu står de
og kan ikke få fat i hverken bure eller
redekasser på grund af efterspørgslen
i hele verden.
Hvorfor skal vi igennem hele rumlen
igen? Skulle minkfarmerne ikke også
have den ene udsættelse efter den
anden, da der skulle gyllerender op?
Hvornår lærer minkfarmerne at følge
reglerne fra starten?
Dette er bare min mening, og skulle
der være andre som er af samme
holdning som mig, synes jeg, at det
er på tide, at vi minkfarmere, som ar-
bejder på at få en god goodwill blandt
befolkningen, træder i karakter én
gang for alle.
Det er sgu ikke o.k. at blive ved med
at springe over, hvor hegnet er lavest,
og det er bestemt ikke o.k. at tage et år
mere på frihjul, bare fordi priserne er
gode. Der er avlere, som er så begær-
lige, at de skal lige have det sidste år
med, inden de lukker biksen ned. Der er
dårlig reklame for resten af os, og jeg
synes simpelthen, at det er u smageligt!
Det er bare min mening.
JeG er skUFFeT Over nOGle aF Jer
læserindlæg sendes pr.e-post til adressen [email protected] eller
med postvæsnet til kommunikationsafdelingen på foreningens adresse.
Indlæg skal være hos redaktionen senest den 25. i måneden forud for indrykning.
af giTTe CalleseN, braMMiNg
kOMMenTar
Nr. 5. juNi 2011 61
Tank-overdækning– et godt tag på alle gylletanke
Birkesøvej 19DK-7850 StoholmTlf. 97 54 17 [email protected]
Markedets mest monterede type PVC-dug
Frisk tempereret drikkevand til alle husdyr året rundt - Salg og service af komplette drikkevands- og udmugningssystemer - medbyg eller selvbyg..!
■ Med automatisk udskrab i gyllerenderne får du mange fordele og lettere arbejdsgang.■ Mindre ammoniak fordampning.■ Bedre klima i minkhallerne.■ Mindre og lettere arbejde ved renderne.
Automatisk udskrabningi gyllerender
Drikkeventil ■ Indbygget hvalpeskål. ■ Minimal vandspild. ■ Rustfri stålstift.
Frostfrie cirkulations-vandingssystemer
Cirkulations-vandingssystemerMed cirkulation sikres frisk tempereretdrikkevand året rundt.Om sommeren afkølet vand og ved vinterdrift frostfrit vand.
Udmugningssystemer ■ Bagskyls- og vakuumudmugning. ■ Automatisk udskrab i render samt gylle separering. ■ Renovering af Vacum gyllepumper - servicering af BIECO anlæg.
Fremløb til drikkeventiler
Returvand fra drikkeventiler
Principskitse for cirkulations- vandingsanlæg
62 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl
HakOn larsen70 År
Den 15. juni fyldte Hakon Larsen 70
år. Den første tid Hakon arbejdede
med mink, var det som bestyrer på
flere forskellige minkfarme rundt om i
landet. Den sidste var forsøgsfarmen i
Hundelev. I hans tid på forsøgsfarmen
startede Hakon som selvstændig pels-
dyravler på farmen i Vittrup. Samtidig
var Hakon også meget aktiv både som
dommer og udstiller på diverse skind-
udstillinger. Derudover blev der brugt
utallige timer på forskellige bestyrel-
sesposter, som f.eks. lokalforeningen,
Nordjyllands Pelsdyravlerforening,
Dansk Pelsdyravlerforening samt i fo-
dercentralen. Hakon er nu stoppet med
at drive egen minkfarm, men er stadig
en aktiv person med en masse gøremål.
Hjertelig tillykke med fødselsdagen.
Vestvendsyssel Pelsdyravlerforening
navnenyTOmtale af fødselsdage, jubilæer etc. modtages til optagelse i Dansk Pelsdyravl. Send omtalen til [email protected] og medsend gerne billede.
karIn MOrTensen25 ÅrsJUBIlæUM
Den 28. april 2011 kunne Karin Morten-
sen fejre sit 25-års jubilæum hos Kopen-
hagen Fur. Karin har gennem årene for-
mået at holde snavset fra døren i huset.
Som assistent i Intern Service har Karin
været en fast og vellidt bestanddel af
husets rengøringsteam, hvor opgaverne
er blevet løst til alles tilfredshed.
Arbejdspladsen har skiftet karakter
over de 25 år, Karin har haft sin gang i
huset, men Karin har på sin stille og ro-
lige facon formået både at være synlig
og bestemt, men også at sno sig effek-
tivt gennem de hektiske auktioner.
Karin er en meget vidende og klog
dame og uden diskussion en meget
vellidt kollega, så når vi har diskussio-
ner i rengøringsgruppen, så kommer
der gerne nogle velovervejede input fra
gruppens mest erfarne, og der lyttes
altid til Karin.
Kopenhagen Fur og kollegaer ønsker
dig et stort tillykke med dit jubilæum
og håber, at du vil være en del af vores
team i årene fremover.
Hanne Kirkegaard
PernIlle scHack50 År
Chefkonsulent, cand.jur. Pernille
Schack runder den 10. september det
meget skarpe hjørne, enhver kvindes
mareridt, nemlig 50 års-fødselsdagen.
Pernille har, som efternavnet antyder,
dyb rod i de kredse, hvor blodet siges
at være blåt. Det er derfor også helt for-
venteligt, at fru Schack gennem hele li-
vet har valgt en meget konservativ linje,
når muligheden er der. Lad os begynde
med valget af jura som studie. Et godt
solidt konservativt studie, hvor et liv på
de bonede gulve efterfølgende ligger
lige for. Og hvor daværende statsmini-
ster Poul Schlüter var et godt eksempel
på karrieremulighederne. I studietiden
boede Pernille selvfølgelig på Christian
den Fjerdes Regensen ved Rundetårn
– kan man andet? Efter studiet blev det
landbruget der trak – men dog ganske
vist de store jorder, selvfølgelig: et job
som jurist og erhvervspolitisk konsulent
i Tolvmandsforeningen.
Valg af mand tog også udgangspunkt i
adelskalenderen, og vi andre i Kommu-
nikationsafdelingen har sågar været in-
viteret på besøg hos svigermor på Vallø
Slot. Fru Pernille Schack, Felix og de to
små junkere nøjes dog i dag med be-
skedent at bo på Møllegården i Hørve,
hvor stuehusets ganske få hundrede
kvadratmeter må dække familiens be-
hov – også til selskabslivets elegance.
Og her – med selskabslivet – når vi
frem til en af fødselarens mange spids-
kompetencer. Pernille er Dansk Pels-
dyravlerforenings netværkskvinde par
excellence. Hun kender altid nogen, der
kender nogen, og som derfor lige kan
hjælpe med et eller andet. Og både fin-
gerspidsfornemmelsen og kreativiteten
er stor. Dette er kæmpe styrker i en
erhvervspolitisk afdeling, og de danske
pelsdyravlere har rigtig meget at takke
Pernille for – efter hendes foreløbig
godt 12 år i pelsens tjeneste. Når lo-
kummet brænder, så er Pernille med på
holdet døgnet rundt. Altid med et smil
og et smittende godt humør.
Kære Pernille. Se frem. Der er 20 år
mere derude, inden du fylder 70 og
dermed kan forvente at gå på pension.
Det er 20 år, som vi, der selv er lidt
yngre, ser frem til med glæde. Og vi,
dine kolleger, og ikke mindst alle de
danske pelsdyravlere er rigtig godt tjent
med, at du er med ombord på komman-
dobroen, når der er høj sø omkring os.
Rigtig hjertelig tillykke med de 50 år.
Sander Jacobsen
Nr. 5. juNi 2011 63
sOMMerkryDsMed denne krydsogtværs ønsker Dansk Pelsdyravl alle
medlemmer en rigtig god sommer. Du deltager i konkur-
rencen ved at finde kodeordet i felterne markeret med gult.
Krydsogtværsen kan også løses på www.kopenhagenfur.com.
Du kan vinde:1. præmie: Pearl cylinderpude i Kopenhagen Platinum mink
2. præmie: Perlekæde i rødfarvet Kopenhagen Platinum mink.
3: præmie: Rødt minkhjerte med ekslusiv Kopenhagen Fur-
nøglering
Send løsningen til Dansk Pelsdyravl, Langagervej 60,
2600 Glostrup. Mærk kuverten "Sommerkonkurrence".
Løsningen skal være Dansk Pelsdyravl i hænde senest den
1. september. Vinderne bliver offentligt i september-nummeret
Kodeord:
Navn:
Kontonr.:
Adresse:
By:
64 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl
sOMMerens sPørGeskeMaer skal nU UDFylDesSiden maj måned har du i dit FarmCockpit kunnet indtaste
•Forventet levering til sæsonen 2011/2012. Bemærk at du her samtidig kan bestille hæfteklammer til påsætning af taloner.
•Avlsresultat og Tilmelding til Hitlisten 2011.•Materialebestilling:
Bestilling af farvede nylonstrenge, mærkepistoler, hæftemaskiner m.v. sker
via den almindelige avlerside og ikke i FarmCockpit. Du kan finde link til Ma-
terialebestilling nederst på siden.
Hvis du ikke har mulighed for at indtaste oplysningerne på internettet, kan du
ringe til Avlerservice tlf. 43 26 12 55 eller Diagnostik tlf. 43 26 10 01, som vil
indtaste oplysningerne.
Ønsker du optagelse på Hitlisten, skal du oplyse avlsresultaterne for alle skind-
typer på farmen. Hvis du ikke ønsker at komme på Hitlisten, kan du nøjes med
at indtaste det samlede avlsresultat i et tal for mink og et tal for ræve.
FrISTen For InDTASTnIng AF SpørgeSkeMAerne er MAnDAg Den 11. julI.
I øvrigt henviser vi til brevet med vejledning, som er lagt i e-Arkiv sidst i maj.
Avlere, der har ønsket at modtage post, har fået brevet tilsendt i maj.
akTUelT
af ole b. [email protected]
af sØreN gerslØ[email protected]
avlerservIce kalenDer 24. JUnI TIl 23. sePTeMBer
DaG / DaTO
Torsdag 30. juNi sidsTe frisT for iNdseNdelse af lovpligTig goldTÆve- og ToTalTesT
fredag 1. juli udseNdelse af erklÆriNger Til NyeTablerede/udsÆTTer-farMe
Tirsdag 12. juli sidsTe frisT iNdeN soMMerlukNiNg for besTilliNg af skiNdforskud, Hvalpeforskud og udbeTaliNg fra depoNeriNgskoNTi
fredag 15. juli proMpT-dag - baNkoverfØrsel af aukTioNsproveNu – juNi-aukTioNeN
Tirsdag 9. augusT iNdleveriNg af soMMerskiNd (alle MiNkTyper) og kaNiNer
InDleverInG aF sOMMerskInD Den 9. aUGUsTIndleveringsfrist for sommerskind
(alle minktyper) er tirsdag den
9. august.
Bemærk, at skindene skal indleve-
res direkte til Kopenhagen Fur, da
indleveringscentralerne har lukket.
Hvis du benytter Danske Fragt-
mænd til din forsendelse, vil Ko-
penhagen Fur betale for fragten,
og du skal derfor på fragtsedlen
afkrydse, at modtager betaler
fragten.
Hvis du selv afleverer skindene på
Kopenhagen Fur, er åbningstiden
tirsdag den 9. august fra kl. 08.00
til kl. 14.00.
Nr. 5. juNi 2011 65
UDBeTalInGer Fra kOPenHaGen FUr I sOMMer PerIODen
Bemærk venligst, at Kopenhagen
Fur ikke foretager udbetalinger af
hvalpeforskud, skindforskud samt
fra deponeringskonti i perioden
fra 14. juli til og med 1. august.
Hvis du ønsker udbetalinger inden
sommerlukningen, SkAl vi have din besked SeneST tirsdag den 12. juli.
slUT MeD aD vIserInG aF BankOverFørsler Fra JUlI 2011I forbindelse med bankoverførsler
har Kopenhagen Fur i en årrække
betalt for, at der altid bliver frem-
sendt brev fra avlers pengeinstitut
med information om det beløb,
der er blevet overført. Da langt
de fleste avlere i dag benytter
Netbank og FarmCockpit, kan de
samme oplysninger om udbetalin-
ger og bankoverførsler findes der.
Desuden tilbyder mange banker
en sms-service, så der sendes en
sms, hver gang der sker overførsel
til bankkontoen.
avlerBesøG UnDer sePTeMBeraUkTIOnen 2011Besøg er forbeholdt de aktive medlemmer af foreningen, som altid er velkomne til at
besøge Kopenhagen Fur på salgsdagene.
Under september-auktionen vil der blive indrettet Avlerrestaurant i Østkantinen.
Rundvisninger vil blive arrangeret efter behov og annonceres på informationstavlen
i Avlerrestauranten.
Du skal være tilmeldt i forvejen for at kunne besøge auktionshuset. Som medlem
er du velkommen til at tage op til tre gæster med, dvs. at du som maksimum kan til-
melde fire personer i alt.
Kontakt os derfor senest onsdag den 7. september, hvis du kommer på besøg.
Tilmelding kan ske via internettet www.kopenhagenfur.com eller på tlf. 43 26 12 55.
Du skal ved tilmelding oplyse:•Dit kontonummer
•Hvilket tidspunkt du kommer
•Hvor mange personer der kommer
•Ønske om avlerkatalog
•Du kan også bestille hotelovernatning i forbindelse med dit besøg. Dette er dog
med det forbehold, at der er ledige værelser, når du bestiller. Giv os derfor besked
i god tid inden auktionen.
Bekræftelse på tilmelding til besøgAlle avlere, der har tilmeldt sig, vil inden auktionen modtage et brev med bekræf-
telse på auktionsbesøget samt en vejledning om parkering, indgang etc. Der frem-
sendes et brev pr. kontonr. Dette brev skal medbringes til Kopenhagen Fur, hvor det
afleveres ved ankomsten.
ejerskifTe eller ÆNdreT selskabsforM pÅ farMeNHvis du har ændret ejerforholdet på din farm (fået nyt SE-nr. hos Skat), skal du
samtidig have ændret dit aftaleforhold med Kopenhagen Fur. Du skal i den an-
ledning have oprettet en ny konto hos Kopenhagen Fur, og dit medlemskab af
foreningen skal overflyttes fra det ’gamle’ kontonr.
Bemærk, at såfremt du har ændret selskabsform, skal du ikke besvare skemaet
med forventet indlevering, men kontakte Avlerservice, så vi undgår at pro-
ducere taloner, som du ikke får brug for. Du vil, så snart der er oprettet en ny
konto, modtage et nyt spørgeskema, så der kan produceres taloner med dette
kontonr. til sæsonen 2011/2012.
66 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl
analyse aF savsMUlD eFTerÅreT 2010Der er hen over efteråret 2010 ta-
get 68 stikprøver af det savsmuld,
der er på markedet til danske pels-
dyravlere. Prøverne er blevet sendt
til Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og
forskningscenters analyselabora-
torium i Holstebro, som har analy-
seret prøverne for bakterier, gær,
skimmel, støv og vandprocent. Det
er glædeligt, at alle produkter over-
holdt de fastsatte grænseværdier,
dog var Valløs støvprocenter for
høje, hvilket er blevet påtalt.
Der vil i årene fremover fortsat
være fokus på indeklimaet på pel-
serierne og på Kopenhagen Fur.
Derfor er vi glade for det gode
samarbejde, Kopenhagen Fur har
med firmaer omkring kontrol af
savsmuld. Vi har sammen udarbej-
det nogle stramme grænsevær-
dier, der gerne skulle komme pels-
dyravlere og ansatte på pelserier
og på Kopenhagen Fur til gode i
fremtiden.
Dansk Træmel
Jasopels
R2 Farm Partner A/S
Bo Nielsen Filtech A/S
Vallø
Disse firmaer er tilmeldt kontrollen
igen til den kommende sæson. De
enkelte analyseresultater kan ses
på Kopenhagen Furs hjemmeside
under Farm/Pelsning/Savsmuld.
Stig Reinhold og Martin Fogtmann
UDMelDelse aF FOrenInGenHvis du er ophørt med pelsdyravl i 2010/2011 og ønsker at blive udmeldt af
foreningen, skal du indsende din udmeldelse til Dansk Pelsdyravlerforening
senest den 31. juli 2011.
Vi får ofte stillet spørgsmål om reglerne for medlemskab og udmeldelse i for-
bindelse med ophør, og derfor har du nedenfor mulighed for at se svar på de
oftest stillede spørgsmål:
•Når du udmelder dig, gælder dette både medlemskabet i Landsdelsforenin-
gen (SP, NP, MP eller FSP) og Dansk Pelsdyravlerforening (DP).
•Du er altid medlem et helt regnskabsår ad gangen, og derfor vil en udmel-
delse på nuværende tidspunkt først træde i kraft den 1. november 2011.
•Hvis du også er medlem af en lokalforening, skal du selv rette henvendelse
direkte til lokalforeningen for at blive meldt ud der.
•Du behøver ikke at stå som medlem, blot fordi du har usolgte skind tilbage
på Kopenhagen Fur. De skind, du indleverer til salg, mens du er aktivt med-
lem, vil altid blive solgt som ”medlemsskind”.
•Hvis du i forbindelse med udmeldelsen ønsker at fortsætte som passivt
medlem, kan du skrive dette på din udmeldelse. Kontingentet for at være
passivt medlem oplyses hos landsdelsforeningerne. Som passivt medlem vil
du fortsat modtage bladet Dansk Pelsdyravl.
•Hvis du fortsat ønsker at modtage Dansk Pelsdyravl efter din udmeldelse,
kan du vælge et løsabonnement, som p.t. koster kr. 537,50 inkl. moms og
porto for et år.
•Har du spørgsmål i forbindelse med dit medlemskab eller udmeldelse af for-
eningen, er du velkommen til at kontakte Avlerservice.
Nr. 5. juNi 2011 67
TesT aF vaccIner Som tidligere bebudet, har der nu været
foretaget test af udvalgte vacciner fra
henholdsvis Nordvacc og United. I Hol-
land har man vaccineret 8 mink med En-
divac (United Vaccines, USA) og 8 mink
med Febrivac DE (Nordvacc Läkemedel)
for at undersøge, om der var forskel på
de to vacciners evne til at inducere dan-
nelse af antistoffer mod henholdsvis
hvalpesyge og virusenteritis.
Der blev udtaget blodprøver på hver
mink på vaccinationstidspunktet og
igen tre uger senere. Blodprøverne
blev undersøgt for antistoffer mod
hvalpesyge med en såkaldt serumneu-
tralisationstest (SN) på Statens Institut
for Virusforskning, Lindholm, og for
antistoffer mod virusenteritis (ELISA-
test) på Kopenhagen Diagnostik (tidl.
Dansk Pelsdyrlaboratorium), Glostrup.
Begge producenter blev forelagt et
artikeludkast baseret på resultater fra
undersøgelsen med henblik på evt.
kommentering. Dette har desværre
bevirket, at Nordvacc kraftigt har
opfordret os til ikke at offentliggøre
artiklen, da den efter deres opfattelse
vil være i strid med reklamereglerne
for lægemidler samt markedsførings-
loven. Nordvacc har derfor bedt deres
advokat om at gå videre med sagen,
herunder om nødvendigt rejse sag ved
domstolene. United har ikke modsat sig
en offentliggørelse af undersøgelsen.
Vi har på den baggrund valgt ikke
at publicere resultaterne af vaccine-
testen, før de juridiske aspekter
omkring offentliggørelsen af forsøgs-
resultaterne er klarlagt.
AFDelInger
uge 27Mandag 4. juli- Fredag 8. juli
uge 28Mandag 11. juli-Fredag 15. juli
uge 29Mandag 18. juli- Fredag 22. juli
uge 30Mandag 25. juli-Fredag 29. juli
uge 31Mandag
1. august-Fredag
5. august
uge 32Mandag
8. august-Fredag
12. august
uge 33Mandag
15. august- Fredag
19. august
DIAgnoSTIkTlf. 43 26 10 01Mail: [email protected]
Telefon-vagt
mandag-torsdag
fra kl. 8-14fredag lukket
Telefon-vagt
mandag-torsdag
fra kl. 8-14fredag lukket
Telefon-vagt
mandag-torsdag
fra kl. 8-14fredag lukket
Alle afdelinger
lukket
Diagno-stik
lukket Telefon-vagt
mandag-torsdag
fra kl. 8-14fredag lukket
Telefon-vagt
mandag-torsdag
fra kl. 8-14fredag lukket
AvlerServIceTlf. 43 26 12 55Mail: [email protected]
Avler- service
og Hotline lukket
Telefon-vagt
mandag-torsdag
fra kl. 8-14fredag lukket
HoTlIneTlf. 43 26 12 00Mail: [email protected]
Hotline lukket
Hotline lukket
kOPenHaGen FUrs ÅBnInGsTIDer I sOMMerPerIODenKopenhagen Fur ønsker at samle medarbejdernes ferie så meget som muligt i sommerperioden. Imidlertid vil der alligevel i det
meste af ferieperioden være vagt ved telefonen både i Diagnostik, Hotline og Avlerservice.
I skemaet nedenfor kan du se telefonnumre og de tidspunkter, hvor der vil være vagt ved telefonen.
Ved pressehenvendelser kan Informationsafdelingen altid kontaktes på tlf. 22 68 09 32. Ved evt. akut sygdom på farmen kan
Diagnostik kontaktes på tlf. 40 70 04 18.
Kopenhagen Fur holder desuden lukket fredag den 1. juli og 26. august
68 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl
avlsDyr
udsætter-tæver sælgesStore gode Wildmink/Mahogany med høj velvetprocent. Steen Steiner Petersen. Tlf. 2243 3703 el. 7525 1031
3.000 Brown avlshvalpe sælgesHvalpene sælges kun pga. stort hvalpe-gns. Det er store og stærke hvalpe, som får afregning over gns. Stammen kommer fra nogle af de bed-ste avlere i DK. Kan evt. leveres. Tlf. 4056 0282
købesGoldtæver/udsættertæver kontakt 2034 6308
SælgesHvalpe, Blackcross cygot h/t samt Safircross, silvercross, Pearlcross, Palomimocross. Dyre-ne udtages blandt 16.000 crosshvalpe og kan alle bruges til videre avl. Meget høj pris og hvalpegennemsnit. Henning Schøtt, 4068 0110
Sælges5.000 hvalpe sælges i typerne Silver/Brown/Hvid. Tlf. 2460 0889
Avlshvalpe sælges6.000stk i flere typer, velvetpct. 88> 96 UUr Mink/Ib. 4041 8002
Hvalpe sælges3.500 hvalpe sælges i type Wild el. Maho. lindknud Mink. jan Hygum olsen 4028 3885
3.000 minkhvalpe sælgesI typerne Hvide, Brown, Silver, Maho-gany, Black US, pga. for højt gennem-snit, velvet 75-93 pct. alt efter type. Thomas pedersen, Sønderby Mink, mobil 4052 1304
Sælges4.000 Brown/Glow-minkhvalpe sælges. Bent østergaard ringkøbing. Tlf. 2342 5183 / 9734 6083
SælgesStore, gode udsætter tæver i alle typer. ring 2536 1988
SælgesGoldtæver i alle typer sælges. kontakt 2536 1988
køB OG salG
Mink-ovenlYSplADerKortbrædder – rygningsbrædder – spærtræ – høvlet minklægter – eternit m.m. haves på lager til billige priser. Levering/afhentning efter aftale.
PelsnInG
kvalitetspelsning af minkHel el. delvis pelsning i kontrolleret og moderne pelseri af høj kvalitet. Mange års erfaring. udhede minkfarm v/ Vagn og Søren Vandborg, Paradisvej 3, 6990 Ulfborg Tlf. 4093 2579.
Seriøs kvalitetspelsningaf mink fra kontrolleret pelseri.Hel- eller delvis.Mange års erfaring.Dalsgaard pels v /Anders jensenwww.dalsgaarden.comDalgsgaardvej 27, 9293 kongerslevTlf. 4054 3319.
pelsning af minkMange års erfaring med pelsningaf mink. Ring og hør nærmere.Solhjem pelsdyrfarm, v/Kaj og Peter Sørensen, Raundrupvej 1, Tornby, 9850 Hirtshals, Tlf. 2082 7235.
pelsning tilbydesHel eller delvis pelsning tilbydes i mo-derne kvalitetssikret pelseri. Henven-delse: jens ole Dilling Hansen 4678 7057 / 2217 7075.
pelsning udføresKvalitets-pelsning på Kopenhagen Fur-certificeret pelseri tilbydes. Ring og få en snak om, hvad vi kan gøre for dig.primdahl Mink I/S Holstebro, tlf. 2140 2142 – 2161 6981
Minkkort m.v.Levering af alle former for minkkort, burnumre, farmjournaler m.v.BHM Tryk, Høgevej 5, 6705 esbjerg ø. Tlf. 75142811
Minkfodersiloer i rustfrit stålbeklædt med plastbelagte stålplader,med eller uden sprinkleranlæg. Storaftapningsåbning. Størrelse fra2.500-14.000 liter. Trapper oggangbroer efter ønske.Bent lauritsen MaskinfabrikHolstebro 97402100. Fax 96102106.Se mere på www.Bentlauritsen.dk
Mc FodermaskinerSalg af nye og brugte fodermaskiner.Reparation & service af alle mærker.Bent lauritsen MaskinfabrikHolstebro 97402100 Fax 96102106Se mere på www.Bentlauritsen.dk
ovenlysplader60 cm ovenlys fra pr. mt. kr. 25,-Minkklodser pr. stk. kr. 33,-.45 x 70 mm minklgt. pr. mt. kr. 5,95.Træ til minkhaller – til fantasipris.Levering/afhentning – efter aftale.Aulumgård A/S Aulum – 9641 2100.
købesSkrabemaskine Jasop med store stokke XL. 4078 5832.
SælgesGamle tæver i Wild og Mahogany sæl-ges med høj prisindeks og hvalpere-sultat. Se Hitlisten. Tlf. 2267 7838
SælgesAlmtoft fodermaskine 1.000 kg med mixer. Tlf. 2067 9121
Fodermaskine sælgesÆldre MC med nyere dieselmotor om-bygget med aflivningskasse 2.500 kr. Henvendelse på 4081 5094
SælgesFIX 2 tail m/ 3 stk tørekasser m/hanta-ner (ny model). 2 stk tørekasser m/tæ-vetaner. 1 stk tø-rekasse uden taner. Samlet pris kr. 185.000. www.minkpapir.dk
vandningsanlægForelco-anlæg til 1.000 tæver sælges. Tlf. 2243 7048
DIverse
rengøring af A-farme•Hvalpenet•TanerFast pris gives.Arndal rengøring ApSv/Michael ArndalKaren Brandsvej 16, 6960 Hvide Sande9731 2664 – 4018 2664
call just to fix itReparation af tørreanlæg.Tlf. 4072 7042
køb/salg og vurderingaf landbrugsejendomme og mink-farme. 20 års erfaring i branchen.IkAST ejenDoMScenTer Statsautoriseret ejendomsmæglergunnar jensenTlf. 9715 5344 – Fax. 9725 2144.
BogføringMoms, skatteregnskab, nøgletal, bud-getter og rådgivning tilbydes. Se vores hjemmeside www.revisorgade.dk eller ring på tlf. 7511 6988. Søren Gade, reg. Revisor, Guldager.
Alt forfalden arbejde udføres på farmenBlodprøver, vaccinering, opsætning og nedtagning af haller, opsætning af gyllerender, udskiftning af bure og redekasser, støbning af gange i haller, udskiftning af ovenlys-plader og tag-plader samt alt i rep. og andet arbejde udføres. Tilbud gives gerne. Vi kom-mer over hele landet. Tlf. 5240 0054 / 2170 9662
Blodprøver og vaccinationerUdføres samt alt forfaldende arbejde med mink. Kører i hele landet.Mink Service kontakt: 9748 4874/2331 0381, gudumhusvej 1, 7600 Struer
Hvalpe modtages i pensionFarmen er beliggende ved Holbæk.jens ole Dilling Hansen. 4678 7057 / 2217 7075
MInkFarMe
MinkfarmMed totalrenoveret stuehus beliggende 14 km syd for Holstebro sælges. Tilladelse til 1.300 avlstæver.Henvendelse: 2172 8700
gylleanlæg – der bare virker Komplet vacumsystem Vi laver også bagskyl og reparation af alle slags pumper.Tlf. 21 25 62 64
Nr. 5. juNi 2011 69
www
.Syd
jyskS
taalb
yg.dk
Udføres som totalbyg
fra 500 kr. pr. m2.
Pris incl.: Stålspær.Fuldstøbt rand-fundament.Celleplader på sider.El-ledhejseport.Tagrender i stål.
31 24 15 36 - Martin 31 13 97 58 - Lars
- - -
Ring:
selv byg med byg total byg
Råhus til mink
Billig reparationstrådReparationstråd i mange kvaliteter. Kraftige ruser, usamlet eller samlet, forlåger, bundlåger, bundtråd, fo-dertråd samt rammer og beslag. Alt fremstilles efter mål uden merpris.
www.medana-as.dktlf. 7565 0211
køb og salg af brugt udstyr Beton hegn til farm og industri Tagplader B5 grå 125 x 112 cm. pris fra 75,-jM Farmsalg – 75 78 19 22www.jm-farmsalg.dk
Hvide Sande Tagrenser også vestjysk Minkrens
– Rengøring af minkhaller– Rengøring af hvalpenet– Desinfektion af minkhaller– Salg af desinfektionsvæske– Uforbindende tilbud gives– Vi kører over hele landet
palle jensenMamrelund 1 A6960 Hvide Sande9731 2142 – 4029 4456
redekasserAvlskasser med og uden ruser. Del-vis samlet eller helt samlet.
www.medana-as.dktlf. 7565 0211
MinkbureVendbare bure. Bure med rf. Bund. Bure i 2 etager. Topcylinderbure.
www.medana-as.dk tlf. 7565 0211
STÅlTrApeZplADerTag/væg til lavprisfra . . . . . . . . . . . . . . . . . .Plastisol – Prelaq Nova – Polyester
& Galvaniseret
Den populære teglstensprofil i stål – udseende som tegl
(fås i fix-mål)
NYHED!!!Stålplade med udseende som eter-
nit (fås i fix-mål)
RING OG FÅ ET GODT TILBUD!
H.p. STÅlTAg aps8662 3705 . 2072 6601 . Fax 8662 3805
[email protected] · www.hp-staaltag.dk
35,-
køB-SAlg-vurDerIngaf alt til mink.opstilling og flytning af mink-hallerSønDerlunD FArMServIceTlf. 9747 3530 – 2094 3531Se vores hjemmeside:www.soender-lund.dk
Vi får mange henvendelser fra købere til minkfarme over hele landet
– i alle størrelser – med eller uden avlsdyr.
E-mail: [email protected] www.edc.dk
Storegade 12 • 6753 Agerbæk Telefon 7519 6333
Indbyggede stålwirer beskytter mod Indbyggede stålwirer beskytter mod korrosionkorrosion100% tætte samlinger med tætnings-100% tætte samlinger med tætnings-lister af syntetisk gummilister af syntetisk gummiOp til 7000 mOp til 7000 m33
10 års garanti10 års garanti
•
•
••
PVC-overdækningPVC-overdækningStore betjeningsåbninger op 2x5 mStore betjeningsåbninger op 2x5 mGennemprøvet produkt – 20 års Gennemprøvet produkt – 20 års erfaringerfaring10 års garanti10 års garanti
•••
•
A-CONSULT AGRO A/S
AGRI·TANK
Fabriksvej 8, V.Lyby · DK-7800 Skive · www.aconsult.dk
TLF. 9687 5800 • FAX 9687 5858
Morrevej 1 A, Tvis, 7500 Holstebro97 43 56 59 / 21 63 25 62
Professionel håndværk siden 1980
l Aut. transport af mink l Blodprøver l Vaccination l Pelsning l Alt forefaldent farmarbejde
Vi garanterer korrekt håndtering af dine mink /skind.Kontakt venligst Poul M. Aldershvile, Tvis Mink.
TVIS MINK | FARMSERVICE
70 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl
DanskPelsDyravlNÆsTe NuMMer af bladeT udkoMMer FreDaG Den 23. sePTeMBer 2011
FarMerDaG & TeMaDaG OM PelsnInGFredag den 26. august 2011 – kl. 9.30 – 16.00 Hal e, Messecenter Herning
Pelsningsfirmaerne vil løbende gennem dagen demon-
strere pelsningsudstyr. De udstillede maskiner har alle
brugsvejledning/manual.
Som noget nyt vil det være muligt at prøvekøre
minilæssere på et afspærret område.
Kopenhagen Fur er vært ved en frokostbuffet kl. 12.00 –
13.30 i restaurant Merkur i hovedbygningen. Der udleveres
spisebilletter ved indgangen.
Kopenhagen Fur, Rådgivning og Diagnostik vil være på ud-
stillingen.
Der er parkering ved Vardevej.
udstillere A. FLENSBORG, Herning Maskinfabrik A/S
Almtoft Smede
Brogaard Mink
Columbus Aqua A/S
Hedenstedgruppen
Kopenhagen Fur
Multione Danmark ApS
2M – Group
Maach Technic A/S
Sorring Maskinhandel
Specialbutikken
Tved Maskinbyg
Filtech A/S
Dansk Mink Papir A/S
Jasopels A/S
Gjøl Vakuum-Anlæg A/S
Firmaer der ønsker at udstille, kan tilmelde sig hurtigst
muligt til Mette Mellergaard på [email protected] eller
tlf. 8740 5231.
Mc FUrTUr 2011
kom og vær med til en hyggelig Mc-weekend 2.-4. september 2011Turen går i år til det sydjyske.
Vi mødes fredag sidst på eftermiddagen og spiser fælles
aftensmad. Lørdag er der køretur i området, og vi slutter
dagen med måltid fra grillen. Søndag er der morgenmad og
bagefter afrejse.
Du kan tilmelde dig og høre mere om arrangementet hos:
Peter Storm, [email protected], 4073 3065
Kurt Nielsen, [email protected], 2165 2909
Tilmelding senest d. 10. juli.
akTUel MInkFOrsknInG PÅ TeMaDaGTirsdag den 20. september på Forskningscenter Foulum, Aarhus universitetTraditionen tro holdes der tredje tirsdag i september
Temadag på Forskningscenter Foulum. Temadagen har
fokus på præsentation af aktuel forskning i mink og mink-
produktion. Temadagen vil bringe nyheder inden for en
bred vifte af emner af relevans for minkproduktionen.
Detaljeret program og detaljer for tilmelding følger senere,
men sæt kryds i kalenderen for en dag fyldt med nyt fra
forskningen.
TransPOrTkUrsUs OkTOBer 2011
For lovligt at må transportere pelsdyr mere end 50 km,
skal man have gennemført et transportkursus og modtaget
kursusbevis. Det er vigtigt, at man har et kursusbevis, in-
den transporten foretages, da det ellers kan udløse en stor
bøde. Videncentret for Landbrug, Pelsdyr er godkendt til at
gennemføre kurset for pelsdyravlere og efterfølgende udst-
ede kursusbevis til deltagerne.
Næste transportkursus holdes på Videncentret for Land-
brug, Agro Food Park 15, 8200 Skejby, Århus N
den 13. oktober 2011 kl. 9.00 – 15.30
Der kræves minimum 10 deltagere pr. sted for at kurset
afholdes. Pris pr. deltager kr. 1000,-
Seneste tilmelding den 6. oktober 2011 til sekretær
Mette Mellergaard på tlf. 8740 5231 eller [email protected]
Nr. 5. juNi 2011 71
Beholdermonteret skruekompressormed indbygget køletørrerTR
YKLUFT
TRYKLUFT
Komplet trykluftcentral klar til drift.Sikrer kontinueret kvalitetsluft til den krævende produktion.
Atlas Copco GX 5 FF7,5 HK - 10,0 bar - 600 ltr. luft pr. minut. - 200 ltr. tank.
Skive Trykluft CenterTlf. 9752 6220 · www.skive-trykluft.dk
GRUNDLAGT 1975
Specialpris
29.995,-+moms
OBS!kun få stk. til denne pris!
Træt af tyveri på din minkfarm?
En investering
for at sikre
dine værdier.
Mikrobølgehegn er din nye sikkerhed mod hærværk og tyveri på din minkfarm.
Detektoren er beregnet til at detektere bevægelser af mennesker. Det vil sige at den er modstandsdygtig over for miljøpåvirkninger og mindre dyr som fugle, katte og mink.
Hegnet laver et overvågningsfelt på 3x3 m. (hxb) og 200m. i længden. Det kan tilkobles dit eksisterende alarmanlæg, eller der kan opsættes et trådløst anlæg med GSM sender. Der behøves derfor ikke at være alarm eller telefon på farmen.
Få en uforpligtende aftale med vores sikringskonsulent på telefon:27 100 715 eller 96 214 200.
T
OTA
L LØ
SN
ING
ER
TIL
PE
LSD
YR
FAR
ME
GVA Gruppen • Drøvten 44 • Gjøl • DK 9440 AabybroTlf. +45 98 27 73 00 • [email protected] • www.gva.dk
• HALLER • MINKBURE • GYLLEANLÆG • VANDINGSANLÆG • AUTOMATISK UDMUGNING
Bliver dine skind behandlet bedst muligt?
Hvordan sikrer du dig, at dine skind bliver mest værd ! - Brug Danpels.dk - Danmarks kvalitetsbevidste pelseri...
v/Volbæk Mink ApS · Aggersundvej 16 · DK-9600 Aars Tlf. +45 98 65 89 00 · www.danpels.dk
A S A d j
Husk pelsning af goldtæver
www.thermofarm.dkwww.lbj.dk
DK-7100 Vejle
Energibesparende drikkevandsanlæg
7PumpestationerVandvarmere
ERO drikkeventilerTilbehør
- frostfri siden 1998
electronic
3
Kontakt Lars JohnsenTlf. +45 7531 0936Mobil +45 2033 0936Email [email protected]
Alting skal helst blive bedre, billigere og hurtigere. Og kunne man komme sovende til en større indtjening, ville det jo ikke være så ringe endda. Det sidste kan vi ikke love, men måske kan vi få dig til at drømme om en ny skraber.
Jasopels har videreudviklet Skrabe Automat XL med variabel stokhastighed på 4 zoner, så det nu er den
hurtigste på markedet. Og som den første har den støddæmpning, så rullerne bliver holdt på plads og giver et langt mere præcist skrab af alle skind.Dermed bliver skindene mere smidige og nemmere at strække op i størrelse. Og det kan jo ses på salgsprisen!
Kan det betale sig at skifte nu ..? Ring eller skriv til Jasopels allerede i dag – tlf. 98 42 05 66, email [email protected] - og fi nd ud af, om det kan be-tale sig at udskifte din nuværende skraber. Det kunne jo være temmelig fordelagtigt, hvis det kunne få din farm op i yderligere omdrejninger!
Nu kan du få dig en hurtig skraber
Jasopels præsenterer den første skraber med
støddæmpning
Jasopels A/S - Fabriksvej 19 - 7441 Bording - Telefon: 98 42 05 66 - www.jasopels.dk - e-mail [email protected]
JasoPels_Skraber_Annonce.indd 1 26/04/11 15.13
MASKINEL MAGASINPOST ID-NR.: 42383:ALT HENVENDELSE; Dansk Pelsdyravlerforening: T: 43261061