Dansk Pelsdyravl, sep. 2009
-
Upload
kopenhagen-fur -
Category
Documents
-
view
259 -
download
4
description
Transcript of Dansk Pelsdyravl, sep. 2009
Dansk PelsDyravl
MedleMsblad for dansk pelsdyravlerforening
#6 sePtember 2009
sjællandsprojektet / avlsresultat 2009 / regnskabsresultater sidste haMMerslag / landbrugsloven leMpes / harMonikrav stiger
Jagten På smittekilDer
er gået inD
2 tidsskrift for dansk pelsdyravl
bestyrelse
FormanD: Pelsdyravler Erik Ugilt Hansen »Volstrup« Rosbjergvej 2, 9500 Hobro Tlf.: 9855 7144 / Fax: 9855 7192 / Mobil 4073 [email protected]
næstFormanD: Pelsdyravler Kaj Kristensen Klintholmvej 43, 6731 Tjæreborg Tlf.: 7517 0183 / Fax: 7517 0283 / Mobil: 4073 [email protected]
Pelsdyravler John Papsø Duelundvej 7, 8620 Kjellerup Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 [email protected]
Pelsdyravler Tage Pedersen Troldhøjvej 6, 8722 Hedensted Tlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat)Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 [email protected]
Pelsdyravler Knud J. Vest Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil:4057 [email protected]
Pelsdyravler Lars Eilertsen Petersmindevej 130, 8520 Lystrup Tlf.: 8622 1103 / Fax: 8622 8883 / Mobil: 2334 [email protected]
Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen Mosbækvej 48, 9240 Nibe Tlf. 9866 6226 / Mobil: 2065 [email protected]
koPenhagen Fur
aDm. Direktør:Torben Nielsen, Tlf.: 4326 1041
salgsDirektør:Rikke Dalsgaard, Tlf.: 4326 1202
økonomicheF:Kåre Alfsen, Tlf.: 4326 1410
kommunikationscheF:Sander Jacobsen, Tlf.: 4326 1063Mobil: 2268 0932
sekretariatscheF:Lars Skjoldegaard, Tlf.: 4326 1021 Mobil: 2268 0907
lanDsDelsForeninger
Nordjyllands PelsdyravlerforeningPelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen Mosbækvej 48, 9240 Nibe Tlf. 9866 6226 / Mobil: 2065 0280
Midtjyllands PelsdyravlerforeningFormand: Pelsdyravler John Papsø Duelundvej 7, 8620 Kjellerup Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813
Fyn og Sydjyllands PelsdyravlerforeningFormand: Pelsdyravler Tage Pedersen Troldhøjvej 6, 8722 Hedensted Tlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat) / Fax: 7589 5549
Kontor: Stenhavevej 18, 5853 Ørbæk. Tlf.: 6598 2350 / Mobil: 2045 1759Sjællands Pelsdyravlerforening (herunder Bornholms Pelsdyravlerforening)Formand: Pelsdyravler Knud J. Vest Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504
Dansk lanDbrugsråDgivning lanDscentret / PelsDyrUdkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Tlf.: 8740 5000 / Fax: 8740 5093 Tlf.: 8740 5240 (avisen)
lanDsuDvalget For PelsDyrråDgivningen:Tage Pedersen, Tlf.: 7585 2222 Jørgen Westergaard, Tlf.: 9827 7414 Kent Troldtoft, Tlf.: 9738 6451 Karsten Beltoft Jørgensen, Tlf.: 9866 6226 John Papsø, Tlf.: 8688 3213 Finn Nielsen, Tlf.: 5760 1314 Knud J. Vest, Tlf.: 4678 8392
leDelse:Rådgivningschef: Agronom Hans Henrik MøllerDir.: 8740 5241 / Mobil 2532 0154 E-mail: [email protected]
Sekretær Mette Mellergaard Dir: 8740 5231 / E-mail: [email protected]
miDtJyllanD:Agronom: Vilhelm Weiss Dir.: 8740 5238 / Mobil: 4073 4941. E-mail: [email protected]
Fyn og syDJyllanD:Henvendelse til Landscentret / Pelsdyr
sJællanD:Henvendelse til Landscentret / Pelsdyr
avl / genetik og management:Agronom: Michael Sønderup Dir.: 8740 5237 / Mobil: 2033 4263. E-mail: [email protected]
Konsulent Henrik BækgaardDir.: 8740 5232 / Mobil: 3092 1702E-mail: [email protected]
FoDer: Lic.agro Mikael Lassén Dir.: 8740 5234 / Mobil: 4025 3059. E-mail: [email protected]
Agronom Mette Line ChristiansenDir.: 87405233 / Mobil: 3092 1703E-mail: [email protected]
anDre
ræveavlerForeningenFormand: Georg Larsen Birkevej 46, Hornum, 9600 Års Tlf. 9866 1545
norDJyllanDs chinchillaForeningFormand: Henrik Larsen Langoddevej 6, 9750 Østervrå Tlf.: 9895 1033
miDtJyllanDs chinchillaForeningFormand: Knud Erik Mortensen Sangildvej 25, Knudstrup, 8620 Kjellerup Tlf.: 8688 0906
Dc2 syDFormand: Johannes Edlefsen Vestervang 6, Jejsing, 6270 Tønder Tlf. 7473 4480
sJællanDs chinchillaForeningFormand: Helle Johansen Rekkendevej 14, Allerslev, 4720 Præstø Tlf.: 5599 6290
Danske PelsDyravleres veteranklubFormand: Bent Fogtmann Jernkærvej 8, 6770 Ribe Tlf.: 7542 0838
Dansk PelsDyr laboratoriumLangagervej 74, Postboks 1465, 2600 Glostrup Tlf.: 4326 1001
Plasmacytosetest: Jørgen ØstergaardFax: 4326 1010 / 4326 1003 / 4070 0418
Dtu veterinærinstituttetHangøvej 2, 8200 Århus N Tlf.: 3588 6819 kl. 8.30-16.00 / Fax: 3588 6901(Indsendelse af materiale skal ske gennem praktiserende dyrlæge)
Det Politiske FoDeruDvalgBestyrelsen for Dansk Pelsdyr Foder A/S Formand: Jørgen Pedersen Sole Minkfoder A/S, Kærvej 45, Gl. Sole, 8722 Hedensted Tlf.: 7585 2222
Dansk PelsDyr FoDer a/sUdbyhøjvej 63, 8900 Randers Tlf.: 8642 7422 / Fax: 8641 1466Direktør: Mogens Mørch Søndergaard Mobil: 4010 1559 / Email: [email protected]
analyselaboratorietHerningvej 112, Tvis, 7500 Holstebro Tlf.: 9743 5611 / Fax: 9743 5277Laboratorieleder: Bent Munkøe Mobil: 4056 0436 / Email: [email protected]
PelsDyrerhvervets Forsøgs– og Forskningscenter (PFc)Herningvej 112 C, 7500 HolstebroTlf.: 9613 5700 / Fax: 9613 5714E-mail: [email protected]
Forskningschef: Peter SandbølTlf. 9613 5701
Dyrlæge: Tove ClausenTlf.: 9613 5709
Forsøgsleder: Mette Schulin-ZeutenTlf.: 9613 5710
nr. 6 septeMber 2009 3
koPenhagen Fur
Langagervej 60
2600 Glostrup
Tlf. 4326 1000
kopenhagenfur.com
Dansk PelsDyravl
71. årgang
Langagervej 60
2600 Glostrup
Tlf. 4326 1060
reDaktion
Torben Nielsen (ansvarshavende) Tlf. 4326 1041
Sander Jacobsen Tlf. 4326 1063
(kommunikationschef)
Søren Jespersen Tlf. 4326 1289
(media manager)
Mick Madsen (journalist) Tlf. 4326 1061
Heidi Cecilie Lorvik Tlf. 4326 1419
(journalist)
Dansk Pelsdyravl er fagblad for pelsdyravl.
Bladet udsendes til samtlige medlemmer af
Dansk Pelsdyravlerforening, til opdrættere i
udlandet samt til institutioner i ind– og udland.
annoncering
Kathrine Engberg Tlf. 4326 1112
Artikler og annoncer til bladet skal være hos
redaktionen senest den 25. i måneden forud for
indrykning. Læserbreve må fylde max 1 side
i bladet. Større faglige indlæg optages efter
forudgående aftale.
Dansk Pelsdyravl udkommer otte gange om
året omkring den 20. i månederne januar,
februar, marts, april, juni, september, oktober og
november i et oplag på 4000 eksemplarer.
løsabonnement På Dansk PelsDyravl
Eva Andersen: Tlf. 4326 1062
Design, ProDuktion og tryk
Datagraf A/S
ForsiDeFoto
Dyrlæge Søren Selsing på besøg hos Jacob
Jørgensen. Sammen gik de farmen igennem på
jagt efter smittekilder til plasmacytose.
ISSN 0011-6424
inDholDsFortegnelse
leder: høj kvalitet giver Merværdi 5
sjælland skal ud af det røde felt 6
prisen og kreditværdigheden stiger
Med kvaliteten 13
pelsdyravl er optur for danMarks velstand 14
avlsresultat for 2009 16
hitlisten – nu i ny og forbedret udgave 20
harMonikrav op Med 47 % 24
landbrugsloven leMpes 25
harMonikravet straMMes kraftigt
for Minkbrug 27
salgsdirektørens sidste haMMerslag 28
Med dyrlægen på sMittejagt 36
spf for sMittebeskyttelse 42
saMMenhæng MelleM avlsMål og sortering 46
soMMersysler ud og hjeMMe på farMen 48
saMarbejde Med konsulent vendte
produktionen 50
avlerservice 52
regnskabsresultater for MinkfarMe i 2008 55
swakara er kilde til stolthed i naMibia 56
når drøMMen sejrer 58
læserbrev: en dyr løsning 60
rekorddeltagelse i pelsgolf 2009 61
vindere af dansk pelsdyravls soMMerkryds 66
Er vores sikringskrav for skrappe?
Vi ved godt, at vores krav til opbevaring af skind er temmelig omfattende. Men vi ved på den anden side også, at de virker.
For nok er tyve irriterende, men ikke dumme. Så hvis det både er besværligt og risikofyldt at bryde ind hos dig, forsøger de sig hellere et andet sted.
På den måde er sikringskrav ligesom cykelhjelme, sikkerhedsseler og den slags: Der går lidt tid, før man vænner sig til dem – men de virker. Vil du vide mere om landets (trods alt) mest populære pelsdyrforsikring eller bestille et tilbud?
Ring til os på 44 74 58 80
514
39
08
.09
nr. 6 septeMber 2009 5
Mon ikke alle kender maleren Otto
Baches billede, der viser marsk Stig
Andersen og otte medsammensvorne
brynjeklædte krigere på hesteryg, der
ved skumringstid vender blikket mod
en brændende bygning? Bygningen er
Finderup Lade, og de ni mænd har netop
myrdet Erik Klipping. Året er 1286. Stig
Andersen bliver erklæret fredløs, og
søger beskyttelse på øen Hjelm nær
Ebeltoft. I parentes bemærket sværger
Stig Andersen troskab til den norske
konge, så i nogle få år var Hjelm en del af
den norske konges herredømme.
Stig Andersen ernærede sig som falsk-
møntner – han slog mønt med et lavere
sølvindhold end de ægte. Det er sket før
i verdenshistorien. Det var ikke nogen
ny ide. Derfor talen, at det altid er den
ringeste mønt, der erobrer markedet.
Sagen er, at mønterne med det store
sølvindhold bliver smeltet om og sølvet
brugt til at producere nye mønter med
lavt sølvindhold, og langsomt, men sik-
kert, vil de mindre værdifulde mønter
totalt dominere markedet. Slutresultatet
er, at der skal flere og flere mønter til
for at opnå samme sølvvægt. Mønterne
devalueres, og inflationen raser.
Hvad har Stig Andersen og hans falsk-
neri med pelsbranchen at gøre? Ikke så
meget, men alligevel en del. Det hele
drejer sig nemlig om tillid. Hvis man ikke
har grundlæggende tillid til en mønt eller
en pengeseddel, vil værdien af pengene
blive mindre. Tilsvarende; hvis man ikke
har tillid til en label, f.eks. en kvalitetsla-
bel i en pelskåbe, vil værdien af labelen
blive stærkt reduceret. Desværre har
vi i de seneste år oplevet, at antallet af
falske labels er stærkt stigende. Kopi-
varer og falske labels er i dag en større
kriminel aktivitet end narkohandel. Det
har ramt alle de berømte mærkevarer,
og det har ramt Kopenhagen Fur og de
øvrige auktionshuse.
De kostbare mærkevarefabrikanter,
Prada, Fendi, Armani med mange flere
har taget konsekvensen og omsætter i
dag varerne i egne butikker. Her har de
kontrol over mærkerne, og forbrugerne
kan være sikre på, at de køber den ægte
vare. Vi tog ligeledes konsekvensen og
oprettede Purple Club. Desværre må vi
i dag konstatere, at mærkesnydet er så
massivt i pelsbranchen, at labelen ikke
fik den værdi, som vi håbede, til trods
for at vi søgte at begrænse brugen af
labelen til særligt udvalgte butikker, der
alle har så at sige har rent mel i posen.
Vi har derfor besluttet at ophøre med
Purple Club og give labelen fri. Det har
længe været et stærkt ønske fra opkø-
berne.
Skal vi være kede af de mange kopivarer
og det udbredte snyd? Både ja og nej.
Nej, fordi det ville være skrækkeligt, hvis
markedet ikke har lyst til at kopiere, det
vi laver. Omvendt må vi erkende, at det
er uendeligt vanskeligt i et ukontrolleret
marked at opnå en merværdi på et skind,
blot fordi det kommer fra Kopenhagen
Fur. Vi opnår en merpris, fordi vi produ-
cerer den bedste kvalitet, og de typer,
farver og størrelser markedet efterspør-
ger. Vi er ikke i samme gunstige position
som f. eks Prada, hvor forbrugerne er
villige til at give flere tusind kroner for
et par solbriller, bare fordi der stå Prada
på dem.
Vi er tvunget til at producere de bedste
skind for at få en pris og en indtjening,
der gør det muligt at overleve i en
verden præget af hård konkurrence, og
hvor de nationaløkonomiske realiteter
betyder, at der så at sige ikke længere
er efterspørgsel på skind af mindre god
kvalitet. Derfor er det vigtigt, at vi fortsat
gør vort yderste for at forbedre kvalite-
ten af den danske produktion. Der er sat
mange initiativer i gang for at sikre dette.
Senest har de sjællandske avlere opbyg-
get en form for ”nabohjælp” under mot-
toet, ”hvorfor pelse dine gode mink, når
din nabo kan bruge dem som avlsdyr?”.
Læs mere om det spændende initiativ
inde i bladet. Alle har en interesse i, at så
mange danske avlere som muligt driver
deres farm lønsomt, således at den
danske minkproduktion kan holde sig på
et stabilt eller helst stigende niveau. Det
er nødvendigt for at sikre vor struktur
og dermed vor evne til fortsat at være
verdens førende pelsdyravlere.
leDer
af torben [email protected]
høJ kvalitet giver merværDi
6 tidsskrift for dansk pelsdyravl
På flere måder var det en nedslående
oplevelse, da Rune Skovgaard indledte
sin avlerkarriere med at blive ramt af
en ødelæggende omgang hvalpesyge i
2006. For det første havde Sjælland på
det tidspunkt ikke været ramt af hval-
pesyge i årevis. For det andet stod den
dugfriske minkavler nu med en besæt-
ning, hvis avlspotentiale pegede direkte
hen imod en fremtid i det røde felt i
statistikprogrammet FurStat – populært
kendt som Trafiklyset.
Og sådan gik det. På trods af markante
avlsforbedringer siden 2006 har de to
farme i Viby Sjælland og Gadstrup al-
ligevel ligget med et lavere prisindeks
i FurStat end gennemsnittet. Og det er
den direkte årsag til, at Rune Skovgaard
og faderen Jens-Erik Larsen sammen
med 34 andre sjællandske minkavlere er
blevet udpeget som avlere, hvis farme
kan drage stor nytte af at få tilført nye
dyr med højere kvalitet i det såkaldte
Sjællandsprojekt.
Kilden til projektet er den kolde kends-
gerning, at gennemsnitsprisen for
sjællandske skind ligger knap 20 kroner
under gennemsnittet for Fyn og Sydjyl-
lands Pelsdyravlerforening, som holder
landets højeste skindpriser. I forvejen
betaler sjællandske avlere en højere
pris for foder, og derfor bliver forskel-
len i skindpriser mellem de to landsdele
nemt 25 kroner pr. skind. I årsregnska-
bet betyder det i realiteten en forskel
på flere hundrede tusinde kroner for
de sjællandske farme i gennemsnits-
størrelse, der ligger i den tunge ende af
prisindekset. I de værste tilfælde ligger
prisindekset på omkring 75, hvilket kan
betyde tab på op mod 40 kroner pr.
skind.
Fokus På bunDen
Udgangspunktet er derfor, at bundni-
veauet for kvalitet på Sjælland skal hæ-
ves, og modellen til at forbedre prisin-
dekset for Sjælland tager udgangspunkt
i fællesskabstankegangen og minder i
øvrigt om saneringsmodellen fra Nord-
jylland. 24 ud af 26 farme med grønne
og gule tal i Trafiklyset har sagt ja til at
levere mink til de foreløbig 16 ud af 34
avlere med rød statistik, der indtil videre
har takket ja. Syv farme, heriblandt Rune
Skovgaard og Jens-Erik Larsens, var i
forvejen i gang med kvalitetsforbedrin-
ger, men kvalitetsbakken er lang og stejl,
så hjælpen fra pelsdyravlerkollegaerne
falder under alle omstændigheder som
en appelsin i deres turban:
sJællanD skal uD aF Det røDe Felt
af Mick [email protected]: pelle rink
kvalitet
En del sjællandske minkavlere har en rød farve i deres skindstatistikker, og de får for lidt for deres skind i forhold til resten af landet. Et nyt kvalitetsprojekt skal hæve bundniveauet på Sjælland, og folkene bag håber, at ”Sjællandsprojektet” kan blive et forbillede for lignende projekter.
sjællandsprojektet
• Alle81sjællandskeavlereblevefter
udtræk i Trafiklyset delt op i tre grupper:
potentielle sælgere (grønt prisindeks),
potentielle købere (rødt prisindeks) samt
en midtergruppe (gult og orange prisin-
deks), der ikke blev berørt af projektet.
• Underjuni-auktionensagde24udaf
26 potentielle sælgere ja til at støtte de
potentielle købere.
• Depotentiellekøberefikherefterbesøg
af Iwan Santin og Martin Fogtmann, der
forklarede projektet. 16 ud af 36 poten-
tielle købere har sagt ja til at købe nye
dyr. To tænker stadig.
• Købsprisenbliveriførsteomgangbereg-
net efter en gennemsnitspris af sæsonen
2008/9 + 40 kr. for tæver og 60 kr. for
hanner.
Første betaling skal falde samtidig med
afhentning af puljedyr senest 15. decem-
ber 2009.
• Betalingen15.decemberergennem-
snitsprisen for denne sæson, men prisen
reguleres efter februar-auktionen 2010,
hvor prisen regnes ud efter et gennem-
snit af auktionerne i december og februar
+ de 40 kr. for tæver og 60 kr. for hanner.
• Avlerserviceoplyser,atavlereifor
eksempel lokalforeningerne er velkomne
til at kontakte afdelingen for at hente
inspiration fra Sjællandsprojektet.
nr. 6 septeMber 2009 7
– Vi kan desværre ikke kun tage gode
avlsdyr fra. Min forventning er, at vi kan
få dyr ind til at supplere midtergruppen
og topgruppen, siger Rune Skovgaard,
som helt i overensstemmelse med
Sjællandsprojektets filosofi vil fokusere
på bunden og få de ringeste dyr ud af
produktionen til den kommende sæson.
Målet er selvsagt at nærme sig de gule
og grønne farver i Trafiklyset.
– Jeg ser projektet som en god mulighed
for at rykke det sidste stykke, siger Rune
Skovgaard, der er helt med på, at køber-
farmene ikke skal regne med at få top-
pen af poppen fra sælgerfarmene, der til
gengæld sælger dyrene til kollegiale pri-
ser (se boks). Dels afsætter nogle af de
”grønne” avlere en del af produktionen
som avlsdyr, og dels prioriterer de natur-
ligvis deres eget videre avlsarbejde. De
såkaldte ”puljedyr” skal dog leve op til
nogle klare kriterier for eksempelvis stør-
relse, kvalitet og avlsresultat for at kunne
blive solgt via Sjællandsprojektet.
Seniorkonsulent Iwan Santin, Kopen-
hagen Fur, nægter da også at kalde
Sjællandsprojektet for et avlsprojekt,
fordi ordet avlsprojekt har en klang af
Purple-kvalitet og skindudstilling. For
Iwan Santin og salgschef Martin Fogt-
mann fra Avlerservice, som sammen har
drevet Sjællandsprojektet fremad, er der
snarere tale om en formidlingsaktion,
der skal sikre, at farme med rød farve i
prisindekset ikke ”bliver tabt på gulvet”.
Særligt i en tid, hvor skindpriserne ønsk-
værdigt kunne være højere.
32-årige Rune Skovgaard har en klar forventning om, at han kan klatre opad i statistikkerne, når resultaterne af Sjællandsprojektet viser sig.
8 tidsskrift for dansk pelsdyravl
– Der må være nogle derude, som har
virkelig ondt i økonomien, siger Martin
Fogtmann, der ligesom Iwan Santin
mener, at visse sjællandske farme har så
ringe et avlsmateriale, at det simpelthen
ikke kan lade sig gøre at avle sig frem
til et fornuftigt prisindeks, og så er det
også et spørgsmål om faglighed for hele
landsdelen.
– Det nytter ikke noget at tabe nogle
farme, slet ikke når det er så let, at
løse et væsentligt problem. De dårlige
skal løftes, så de gode kan blive endnu
bedre, siger Iwan Santin. Ingen af de to
kvalitetsspecialister er det mindste i tvivl
om, at resultatet af indsatsen vil kunne
ses om halvandet års tid, når frugterne
fra Sjællandsprojektet skal høstes:
– Vi er sikre på, at de, der er med, vil
opleve en kæmpemæssig fremgang,
lyder det.
Flere burDe være meD
Rune Skovgaard og Jens-Erik-Larsens
to farme i det midtsjællandske får
tilført mindst 1.400 mink, hvilket sva-
rer til, at de udskifter en tredjedel af
Sammen med sin far driver Rune Skovgaard to farme i Gadstrup og Viby Sjælland. Til december skifter de cirka en tredjedel af produktionen ud med nye dyr.
nr. 6 septeMber 2009 9
10 tidsskrift for dansk pelsdyravl
Pelsdyrbranchen er tæt og
sammentømret, og det er en
grundlæggende årsag til, at
Sjællandsprojektet er lykkedes.
Forudsætningen har naturligvis
været, at et tilstrækkeligt antal dyr
kunne flyttes fra gode til mindre
gode farme, men det blev aldrig
noget problem. Faktisk var der
mange flere dyr i ”puljen”, end det
viste sig, der var brug for.
– Opbakningen fra sælgerfarmene
har været utrolig stor, siger se-
niorkonsulent Iwan Santin.
En af de avlere, som har leve-
ret dyr til ”puljen” er minkavler
Anders Tønning. Han havde ingen
betænkeligheder ved at deltage
i projektet, for, som han siger,
avlerne betragter ikke hinanden
som konkurrenter, men derimod
som gode kollegaer.
– Det er rigtig rart at være i en
branche, hvor man kan hjælpe
hinanden på den måde, siger han
og peger på, at der samtidig er
tale om en slags hjælp til selv-
hjælp.
– Vi er ikke så mange avlere
tilbage på Sjælland, og vores
fodercentral skal producere et
vist antal kilo, hvis den fortsat
skal være rentabel, siger Anders
Tønning.
sJællanDsProJektet er hJælP til selvhJælP
produktione n. Ifølge Santin og Fogt-
mann er det mere ambitiøst end de
fleste, og de ærgrer sig en smule over,
at for mange har købt for få dyr, når nu
muligheden er der. Hvis bundniveauet
på Sjælland skal have et rigtigt løft, skal
der byttes dyr ud, så der kan krydsavles
i stort omfang eller laves helt nye stam-
mer.
Succeskriteriet var at formidle 15.000
mink fra gode til mindre gode farme,
men indtil nu er der bare lavet aftaler
om, at 7.200 tæver og knap 1.500 hanner
skifter adresse inden 15. december, som
er den aftalte deadline for afhentning
af puljedyrene. Desuden har kun 16 ud
af de 34 avlere med rød farve i statistik-
ken sagt ja, mens et par stykker stadig
overvejer muligheden. Og det er for
lidt, mener Santin og Fogtmann. Men
trods alt har det i det store hele været et
positivt projekt, og de værdsætter især
pionerånden fra sælgerfarmene.
Udfordringen for de, der allerede har tak-
ket ja, bliver nu at fastholde de ventede
resultater og kravle højere op i Trafikly-
set. Siden Sjællandsprojektet er en slags
pilotprojekt, har Kopenhagen Fur tilbudt
køberfarmene – i hvert fald de, der har
købt ambitiøst nok ind – to rådgivnings-
besøg fra Skejby og et pelsningsbesøg
fra auktionshuset. Ifølge formand for
Sjællands Pelsdyravlerforening Knud
Vest er netop rådgivning utrolig vigtig.
– Det, vi håber, er at forbedre den
øjeblikkelige situation, men også at få
avlerne til at tage imod rådgivningen og
bruge det i deres hverdag. Landscentret
Pelsdyrs rådgivning har vist sig at være
meget værdifuld, siger Knud Vest.
en muligheD anDre steDer
Både Iwan Santin og Martin Fogtmann
vil følge med i udviklingen på køberfar-
mene for at se, hvordan forbedringerne
slår igennem, men i princippet er deres
opgave slut.
– Nu har vi sat købere og sælgere sam-
men. Projektet er faktisk færdigt nu og
kører videre uden os, siger Iwan Santin,
som mener, at andre kan lære noget af
de sjællandske erfaringer:
– Det, der bliver spændende nu, er, om
der er nogle lokalforeninger eller andre
landsdele, som vil prøve det samme,
siger Iwan Santin og understreger
samtidigt, at sådanne projekter ikke er
venstrehåndsarbejde – det er for eksem-
pel en tidskrævende proces at få lavet
fornuftige aftaler, som alle kan leve med.
Til gengæld er han ikke i tvivl om, at det
kan lade sig gøre. I Jylland findes der
for eksempel kæmpestore farme, som
ikke sælger avlsdyr. Så dyrene er der,
konstaterer han.
På farmen i Viby Sjælland går Rune
Skovgaard en spændende sæson i
møde. For første gang i sit avlerliv vil
han have et omfattende avlsmateriale til
rådighed, og det er netop avlsarbejdet,
som er noget af det mest spændende
for ham. Også Rune Skovgaard kan se
perspektivet i, at andre tager tråden fra
Sjælland op:
– Hvorfor ikke lave et projekt på Fyn eller
i Sønderjylland, eller hvor der nu kunne
være brug for at forbedre avlsarbejdet?
siger han.
nr. 6 septeMber 2009 11
Danske avlsdyr ryger over græn-
serne i et tempo, som aldrig er
set før. Dansk Pelsdyr Laboratori-
um har siden maj registreret salg
til Holland af i alt 5.900 avlsdyr,
mens Polen har modtaget godt
19.500 avlsdyr i samme periode.
Registreringen af modtagerlande
er først blevet indført i år, men
generelt har der været en stigning
i salget af avlsdyr de senere år.
Dermed er det til at forudse, at
konkurrencen fra både Polen og
Holland vil blive skærpet.
– Vi har en høj kvalitet i Danmark,
men i udlandet bliver de også
hele tiden bedre. Derfor må vi
hele tiden forbedre værdien af
vores produktioner, siger for-
mand for Sjællands Pelsdyravler-
forening Knud Vest og peger på,
at rådgivning bliver den næste
nøgle til at sikre fremtiden for
dansk pelsdyravl i den forstær-
kede konkurrence med udlandet.
Polen og hollanD hamstrer Danske avlsDyr i stor stil
Rune Skovgaard er agrarøkonom og
landmand med planteavl og mink
som hovedområder. Han startede
som pelsdyravler i 2006.
12 tidsskrift for dansk pelsdyravl
nr. 6 septeMber 2009 13
Prisen og kreDitværDigheDen stiger meD kvaliteten
Alt fra kartoffelavlere til mælkeprodu-
center har holdt stormøder, for mens
verdensøkonomien kysser bunden, er
dansk landbrug hårdt trængt. Der er brug
for kreditter, men bankerne er blevet
sværere at danse med, og kreditskruerne
er strammet til. Indtil videre er danske
pelsdyravlere dog sluppet mere nådigt
igennem den økonomiske nedtur end
andre grene af landbruget.
Det skyldes ikke mindst Danmarks føre-
nde position som leverandør af kvalitets-
skind, som i høj grad er båret af kvalitets-
styringsprogrammet FurStat. I foråret
drog adm. direktør Torben Nielsen,
Kopenhagen Fur, og chef for avlerservice
Ole B. Larsen på en turné med det formål
at overbevise en række banker om, at
det er værd fortsat at satse på pelsdyr-
virksomhederne trods finanskrisen. På
turen demonstrerede de, hvordan FurStat
fungerer, og hvordan den enkelte avler
har et meget komplekst overblik over sin
produktion.
kvalitet og Pris i tæt samsPil
Samtidig var det en lejlighed til at for-
tælle pengeinstitutterne om de særlige
forhold, der gælder for branchen. Ingen
andre grene af landbruget er nemlig
så prisfølsomme over for kvalitet som
pelsdyrindustrien, hvor et løft i kvaliteten
øjeblikkeligt afspejles på en stejl opadgå-
ende priskurve. Denne prisfølsomhed kan
hverken planteavlere eller mælkeprodu-
center hamle op med, og kombinationen
af prisfølsomhed og FurStats præcise
oplysninger om, på hvilke områder den
enkelte avler bør sætte ind for at hæve
prisen på sine skind, gjorde bankerne
begejstrede.
– Vi tog derover for at formidle budskabet
om, at vi er i stand til at påvirke priserne
via kvaliteten i vores egen produktion,
og jeg tror faktisk, vi gjorde et temmelig
godt indtryk. I øjeblikket er der ikke noget
bankerne ønsker mere end sikkerhed for
deres investeringer, og det kan FurStat
hjælpe dem med at give, forudsat, selv-
følgelig, at avleren har en sund produk-
tion og de rigtige farver i Trafiklyset,
siger Ole B. Larsen, der ligesom Torben
Nielsen har en fortid i bankverdenen. Et
andet vægtigt argument, de havde med
på turen, var al den viden og ekspertise
omkring pelsdyravl, som findes inden for
organisationen – og som alle avlere har
adgang til.
bankerne bruger Furstat
En af de banker, der fik besøg af duoen
fra Kopenhagen Fur, var Skjern Bank,
hvor erhvervs– og landbrugschef Jens
Møller kun har lovord til overs for FurStat.
– Den måde man kan få overblik over,
hvordan det ser ud med for eksempel
størrelse og kvalitet, er en kæmpe,
kæmpe fordel. Det styrker os i troen på,
at det er de rigtige mennesker, vi har med
at gøre, siger Jens Møller, der i enkelte
situationer har brugt FurStat til kredit-
vurdering, men i øvrigt mener, at Skjern
Banks kunder i pelsdyrsektoren er sunde
virksomheder.
Også Morsø Bank vender tommelfinge-
ren op for FurStat, som bliver flittigt be-
nyttet i kreditgivningen til pelsdyravlere:
– Vi er interesserede i de produktionsre-
sultater, der bliver lavet, men det drejer
sig også om de bagvedliggende tal. Det
er vældig godt materiale, siger erhvervs-
rådgiver Per Nørgaard Nielsen, og det
giver Ole B. Larsen ham helt ret i:
– Det er en win win-situation. Avlerne
er glade, fordi de har et værktøj, der kan
bruges til at forbedre deres produktio-
ner nøjagtigt der, hvor produktionerne
trænger til det. Bankerne er glade, fordi
de godt kan lide den vished, som FurStat
giver dem omkring produktionerne, siger
han.
Muligheden for at analysere og påvirke egen produktion i den rigtige retning kan betyde forskellen mellem at få kredit og få kreditten lukket. FurStat kan hjælpe med at overbevise bankerne.
af Mick [email protected]
kvalitet
14 tidsskrift for dansk pelsdyravl
Danske minkskind indtager tredjeplad-
sen på Økonomi– og Erhvervsministeri-
ets liste over danske kvalitetsprodukter,
der kan afsættes til en højere pris på ver-
densmarkedet end tilsvarende produkter
fra konkurrerende lande. De såkaldte
upmarket-produkter udgør godt 40
procent af den samlede danske eksport,
hvilket gør upmarket-produkterne til den
vigtigste og økonomisk tungeste del af
dansk eksport og placerer Danmark højt
i det europæiske kvalitetshierarki lige
efter Irland.
Ministeriets rapport ’Danmark på de
globale markeder’ analyserer upmarket-
produkter i dansk vareeksport over en
femårig periode, og analysen viser, at
der står danske minkskind på 2 procent
af upmarket-eksporten, kun overgået
af kød fra tamsvin samt lægemidler til
detailsalg med henholdsvis 5 og 4,5 pro-
cent af den danske upmarket-eksport.
Værdien af minkskindeksporten er i
samme periode opgjort til 19 milliarder
kroner.
kvalitet eFtersPørges
internationalt
– Vi har jo konstant fokus på kvalitet i
avlsarbejdet, og vi har hele tiden vidst,
at danske skind opnår højere priser end
skind fra udlandet. Men en topplacering
blandt alle danske kvalitetsprodukter er
en stor cadeau til avlerne, siger Kopen-
hagen Furs administrerende direktør
Torben Nielsen. Og netop kvalitetsdi-
mensionen er en afgørende faktor for
fremtidens danske eksport, fordi en ræk-
ke nye vækstlande er stormet frem og
har været i stand til at erobre markeds-
andele, fordi de har kunnet producere på
et betydeligt lavere omkostningsniveau
end eksempelvis danske producenter:
– Netop det relativt høje omkostnings-
niveau i Danmark har gjort det nød-
vendigt for virksomhederne at satse
på produkter, der adskiller sig, således
at den højere verdensmarkedspris kan
opnås. Det har mange danske virksom-
heder gjort ved at satse på innovation
og fornyelse, som er kommet til udtryk i
form af design og kvalitet som efterspør-
af Mick [email protected]: Maersk group
kvalitet
nr. 6 septeMber 2009 15
PelsDyravl er oPtur For Danmarks velstanDAnalyser viser, at danske produkter af høj kvalitet – de såkaldte upmarket-produkter – gør sig bedst på de fjerne eksportmarkeder, som i de kommende år vil opleve den største vækst, og dermed også er markederne, som skal gøre Danmark og danskerne rigere. Danske minkskind viser vejen fordi kvaliteten er en bærende faktor.
eksportfakta
• DanmarksvareeksporttilBRIK-landene
(Brasilien, Rusland, Indien, Kina) udgør
kun cirka 5 procent af den samlede vare-
eksport fra Danmark.
• Kinaerdethurtigstvoksendemarked,
og Goldmann Sachs vurderer, at Kina har
verdens største økonomi i 2030.
• KopenhagenFursandelafdensamlede
danske vareeksport til Kina har de sidste
fem år været på 27 procent i gennemsnit
(tal fra Danmarks Statistik).
• Andelentoppedei2006med32procent,
mens den var lavest i 2007 med 20 procent.
• Danskeminkskindudgørcirka1procent
af den samlede danske eksport.
Dansk velfærd bliver mere
og mere afhængig af den
indtjening, som hentes til landet
fra eksportmarkederne
ges internationalt, siger chefkonsulent i
Dansk Industri Morten Granzau Nielsen.
Fast FoDFæste På FremtiDens markeD
På længere sigt er der også særlige
perspektiver ved eksporten af kvalitets-
produkter, der kan holde et højt prisni-
veau. Økonomi- og Erhvervsministeriets
analyse viser nemlig, at de lande, der
importerer flest upmarket-produkter
i forhold til deres samlede import fra
Danmark, er nogle andre lande end
Danmarks traditionelle eksportmarkeder
som Tyskland, Sverige, Storbritannien
og USA.
Langt den største del af Danmarks
eksport fragtes stadig til disse lande,
men Økonomi- og Erhvervsministeriet
er på linje med en stribe økonomiske
eksperter enige i, at lande som Brasilien,
Rusland, Indien og især Kina har klart
størst vækstpotentiale i de kommende
år. Det er således på disse markeder, at
Danmark skal hente penge til at holde
velfærdsstaten kørende.
– Eksporten har igennem de seneste
mange årtier fået stadigt større be-
tydning. I 1970 udgjorde eksporten 28
procent af den samlede produktion i
Danmark. Andelen var knap 55 procent i
2008, og direkte og indirekte giver dansk
eksport anledning til omkring 730.000
jobs, siger Morten Granzau Nielsen.
16 tidsskrift for dansk pelsdyravl
avlsresultat For 2009
tabel 1avlsresultat og golDProcent Pr. Parret tæve 2005-2009
2005 2006 2007 2008 2009
tyPeravls-
resultatgolD-
Procentavls-
resultatgolD-
Procentavls-
resultatgolD-
Procentavls-
resultatgolD-
Procentavls-
resultatgolD-
Procent
black 4,92 10,68 4,80 11,45 4,84 11,35 4,82 11,92 4,98 10,66
brown/-glow 5,78 7,31 5,69 8,14 5,64 8,16 5,87 7,61 5,90 7,18
Mahogany 5,57 8,27 5,53 8,71 5,46 8,68 5,59 8,47 5,64 8,10
pastel 4,90 11,65 5,04 10,64 5,03 10,48 5,17 10,38 5,23 8,57
pearl beige 5,24 10,29 5,16 10,40 5,28 9,85 5,37 9,98 5,42 9,60
silverblue 5,41 9,41 5,35 9,91 5,45 9,10 5,61 9,09 5,73 8,70
safir 4,53 14,97 4,48 14,68 4,56 13,53 4,71 14,38 4,77 14,32
hvide 4,97 9,95 4,98 10,29 4,90 10,41 5,05 9,78 5,12 9,17
violet 4,10 19,46 4,31 15,54 4,32 14,28 3,94 16,23 4,43 15,59
blue iris 4,12 12,13 4,06 8,23 4,21 7,92 4,55 14,14 4,77 13,14
jaguar 4,86 11,43 4,87 11,84 4,58 11,36 4,97 11,45 5,30 9,45
div cross 5,52 8,76 5,38 8,85 5,36 9,19 5,36 9,67 5,55 8,72
andre typer 4,80 11,58 5,15 10,84 4,98 11,53 5,28 9,98 5,24 8,41
total opdelt i typer - - - - - - 5,49 9,19 5,57 8,52
total ikke opdelt i typer - - - - - - 5,37 9,51 5,47 9,07
total antal Mink på landsplan 5,45 8,79 5,36 9,39 5,34 9,28 5,42 9,36 5,52 8,80
tabel 2Procentvis ForDeling aF ParreDe avlstæver På FarvetyPer 2005-2009
tyPer 2005 2006 2007 2008 2009
black 11 11 11 6,5 7
brown/-glow 46 42 42 17,7 20,6
Mahogany 16 14 13 7,3 8,3
pastel 1 1 1 0,5 0,5
pearl beige 8 9 9 3,1 3,2
silverblue 3 3 4 1,7 2,2
safir 4 3 3 1,3 1,3
hvide 7 10 10 3,4 3,6
violet 0,2 0,3 0,3 0,2 0,1
blue iris 0,4 0,4 0,4 0,1 0,2
jaguar 0,2 0,2 0,1 - -
div cross 1 5 4 1,1 1,1
andre Mink 1 1 0,5 0,2 0,3
ikke opdelte typer - - - 56,2 51
Årets avlsresultat på 5,52 er igen en
stigning. Inden for de seneste to år er
avlsresultatet steget med 0,18, og antal-
let af tæver, som ikke har fået hvalpe,
altså goldprocenten, er faldet med 0,52.
Fremgangen i hvalperesultatet har med-
ført, at der i denne sæson er født næsten
lige så mange hvalpe som for to år siden
på et mindre antal avlstæver.
Igen i denne sæson har kun ca. 80 % af
avlerne indberettet avlsresultatet, da op-
gørelsen blev foretaget. Erfaringen siger
dog, at når de sidste tal bliver indberet-
tet, ændrer det ikke væsentligt i resul-
tatet. Der skal dog gøres opmærksom
på at ved manglende indberetning af
hvalpeantallet, er besætningen ikke om-
fattet af retten til katastrofehjælp ifølge
reglerne i katastrofehjælpsordningen.
For de 51 % af avlerne som har valgt at
opdele indberetningen af hvalpe i typer,
fremgår det af tabel 1 at både hvalpere-
sultat og goldprocent er bedre, end
gruppen som har indberettet et samlet
resultat.
af jørgen østergaard, dansk pelsdyr [email protected]
ProDuktion
Antallet af tæver parret i de enkelte typer kan være misvisende, da opdelingen af tæverne kun er på de farme som har indberet-
tet til hitlisten, som det fremgår af opgørelsen er 51 % af de indberettede avlstæver ikke opdelt.
nr. 6 septeMber 2009 17
5,1
5,2
5,3
5,4
5,5
5,6
5,7
1-599
Avlsresultat 2008
600-1499 1500-2499 2500-4999 5000
Avlsresultat 2009
tabel 4avlsresultat ForDelt På Farmstørrelse
tabel 3avlsresultater ForDelt På lanDsDele 2005-2009
golDProcent. avlsresultat hvalPe Pr. Parret tæve
lanDsDele 2005 2006 2007 2008 2009 2005 2006 2007 2008 2009
sjælland/bornholM 9,60 11,08 10,75 11,03 9,65 5,35 5,15 5,10 5,29 5,45
nordjylland 8,50 9,02 9,24 9,23 8,87 5,44 5,37 5,26 5,33 5,43
Midtjylland 9,90 10,29 9,85 9,99 9,25 5,21 5,16 5,23 5,25 5,41
fyn/sydjylland 7,60 8,24 8,24 8,33 7,97 5,80 5,66 5,64 5,75 5,76
For alle landsdele er avlsresultatet bedre i denne sæson og ligeså er goldprocenten. Den største fremgang i avlsresultat har
Sjælland/Bornholm og Midtjylland, og den største nedgang i goldprocent har Sjælland/Bornholm.
18 tidsskrift for dansk pelsdyravl
Vadehavsvej 3 • 6852 BillumTlf. 7525 9998 • Fax. 7525 9997
Bil. 2044 4881 • 2616 7525www.multipumpen.dk
Se mere INFO på www.multipumpen.dk samt rekvirer brochurer og prislister hos producent & forhandler:
TransportbåndTransportbånd tilaflivningsvogn eller andet.Båndlængde 2400 mm eller 3000 mm
AflivningsvognAflivningsvogn med
hydrostat gearkasse.
Selvkørendemed bak.
Med tip foraflæsning
af dyr.Kapacitet: ca. 125 dyr.
Multipumpen_halv-side_Sep_2009 25/08/09 11:00 Side 1
nr. 6 septeMber 2009 19
tabel 5avlsresultat ForDelt På lanDsDele i FarvetyPer 2008-2009
sJællanD / bornholm norDJyllanD miDtJyllanD Fyn & syDJyllanD
FarvetyPer 2008 2009 2008 2009 2008 2009 2008 2009
black 4,82 5,08 4,76 4,85 4,75 4,94 5,01 5,14
brown/glow 5,64 5,78 5,81 5,79 5,60 5,77 6,13 6,10
Mahogany 5,46 5,55 5,53 5,54 5,38 5,58 5,83 5,77
pastel 5,14 5,31 5,25 5,17 5,04 5,22 5,43 5,38
pearl beige 5,49 5,51 5,34 5,33 5,34 5,37 5,41 5,56
silverblue 5,51 5,77 5,66 5,99 5,43 5,55 6,09 5,82
safir 4,77 4,67 4,79 4,53 4,63 4,92 4,85 4,73
hvide 5,30 5,58 5,13 5,00 4,90 5,02 5,17 5,24
violet 2,67 4,92 4,49 4,24 4,15 4,37 3,98 4,34
blue iris 4,50 4,48 4,79 4,47 4,51 5,27 4,10 4,86
jaguar 5,33 5,00 4,15 5,00 4,76 5,24 5,36 5,47
div cross 5,53 5,76 5,01 5,27 5,32 5,56 5,67 5,69
andre Mink 6,12 6,71 4,51 5,37 5,01 5,30 5,75 5,60
ikke opdelte typer 5,29 5,36 5,25 5,39 5,27 5,40 5,68 5,68
tabel 7avlsresultater og golDProcenter For ræve 2005-2009
golDProcent. avlsresultat hvalPe Pr. Parret tæve
lanDsDele 2005 2006 2007 2008 2009 2005 2006 2007 2008 2009
blå / shadow ræve 16,43 22,43 19,48 - - 4,47 4,73 3,97 - -
sølvræve 14,87 17,75 24,88 14,76 18,79 2,81 2,83 2,69 3,10 3,42
andre ræve 12,22 20,88 17,87 53,15 17,39 3,96 4,14 3,44 1,63 2,91
ikke opdelt i typer - - - 16,54 12,95 - - - 3,67 5,47
tabel 6avlsresultater ForDelt På FoDercentraler 2008-2009
2008 2009
FoDercentraler golDProcentavlsresultat Pr.
Parret tæve golDProcentavlsresultat Pr.
Parret tæve
101 sjællands pelsdyrfoder 11,18 5,26 9,78 5,43
107 bornholMs Minkfoderfabrik 10,95 5,41 8,48 5,67
207 nordjysk Minkfoder 6,38 5,40 8,17 5,49
213 fodercentralen liMfjorden 9,85 5,24 8,75 5,50
214 fodercentralen vendsyssel 9,13 5,49 9,33 5,35
215 Minkfodercentralen ”vildsund” 9,92 5,28 9,48 5,19
301 bording Minkfodercentral 11,20 5,09 10,26 5,23
302 Minkfodercentralen leMvig 8,85 5,38 9,05 5,47
303 holstebro fodercentral 10,35 5,15 9,28 5,38
304 hvide sande Minkfodercentral 8,29 5,65 8,48 5,72
310 hvalpsund og oMegns Minkfodercentral 9,45 5,26 8,56 5,42
312 Minkfodercentralen tværMosen 8,52 5,58 8,19 5,64
401 sole Minkfoder 8,46 5,75 8,31 5,72
406 sydvestjysk pelsdyrfoder 8,56 5,64 7,84 5,73
Tabellen indeholder kun de hvalpe, som er indberettet fra avlere, som ønsker at deltage på hitlisten.
Stigningen i avlsresultatet er ikke slået igennem på alle fodercentraler. Tre centraler har i denne sæson et ringere resultat end
sidste sæson. Den største tilbagegang har fodercentralen Vendsyssel, medens den største fremgang er på fodercentralerne
Bornholm og Limfjorden. Tabellen er opgjort på alle indberettede hvalperesultater.
20 tidsskrift for dansk pelsdyravl
hitlisten – nu i ny og ForbeDret uDgave
Det er flere årtier siden, at så mange
skindegenskaber har haft indflydelse på
den høje skindpris. Korthårede hanskind
af Platinum-kvalitet i minimum størrelse
30 opnår en markant højere skindpris.
Det samme gælder tæveskind med
samme hårtype, hvis de er mindst stør-
relse 1.
Hvis vores konkurrenceevne skal beva-
res og helst udbygges, skal skindstati-
stikkerne kunne vise farmens niveau,
styrker og svagheder samt udpege de
gode sælgerfarme. Derfor er Hitlisten
2009 blevet forbedret på en række
områder:
ForbeDringer
• Farver,derviseregetogandres
niveau
• Nyoplysning:ProcentStoreGode
(PSG)
• SummenafKorthåret1ogkorthåret2
vises med trafiklys
• Størrelsespointeneertilpassetmar-
kedsprisen
• KunenHitliste
En række af de tidligere betingelser for
at blive optaget på Hitlisten er fjernet.
Det betyder, at flere kan blive vist på Hit-
listen, men også at man selv skal være
mere selektiv. Heldigvis er der nu stor
hjælp at hente til at læse Hitlisten.
traFiklys På hitlisten
Hitlisten er i år blevet farverig, idet der,
hvor det er fagligt muligt, er kommet
trafiklysfarver bag tallene, som gør den
nemmere at læse. Farverne på Hitlisten
følger de samme definitioner, som vi
kender det fra ”Oversigt Prisindeks/
værdital”.
Grøn: De 16 procent bedste
Gul: Over gennemsnit, men ikke helt
i top
Orange: Under gennemsnit, men ikke
helt i bund
Rød: De 16 procent dårligste
Er dine tal gule og grønne, ser det for-
nuftigt ud. Er de orange, skal du over-
veje dine muligheder kraftigt. Endelig,
hvis tallene er røde ved egenskaber med
økonomisk betydning, skal der hurtigst
muligt ske forbedringer, hvis du i fremti-
den skal kunne klare dig i branchen.
Psg
Et avlsdyr bør være både stort og have
en god pelskvalitet. PSG betyder Procent
Store Gode. Hensigten er at vise, hvor
mange procent mulige avlsdyr avleren
har solgt som skind. PSG er fastlagt som
hanskind af Platinum-kvalitet af mindst
størrelse 30. Tæveskindene skal være
Platinum eller Purple-kvalitet og mindst
størrelse 1. Bemærk, at der inden for
omtrent samme værdital i kvalitet kan
være stor forskel på avlerens PSG. Hos
Black hanner 2009 varierer andelen af
store gode fra syv til 32 procent hos de,
der har en kvalitet på 109 eller 110. Beder
man om store dyr fra disse farme, vil der
derfor være risiko for, at kvaliteten på
dyrene kan variere meget afhængig af
procentandelen, der er store gode.
Farmens eget PSG kan ses på Hitlisten.
Er både farmens PSG og andelen af
korthårede, KH1+KH2 lavt, kan det med
de nuværende skindpriser være optimalt
at udskifte hele bestanden. Forbedringer
ved indkøb kan tage for lang tid.
velvet – kh1_kh2
Velvet 1 (KH1) og Velvet (2) er lagt sam-
men og vises i en selvstændig kolonne,
KH1_KH2. Derved er det blevet muligt at
vise farmens niveau ved hjælp af farver.
ænDreDe størrelsesPoint
Ændringen i pointtildeling for stør-
relse er justeret, så den stemmer bedre
overens med skindpriserne. Størrelse
00 får nu to point mindre end størrelse
30, hvor det før kun var et point mindre.
Ændringen medfører, at der bliver endnu
større forskel mellem store og små skind
(se figur 1).
Hitlisten er også for dig, der ikke vidste, at du burde købe nye avlsdyr
af jesper [email protected] Michael sø[email protected]
hitliste
figur 1konsekvensen aF ænDreDe størrelsesPoints På værDital For skinDstørrelse
2008 92 94 96 98 100 102 104 106 108
2009 ca. 90 ca. 92 ca. 94 ca. 97 100 ca. 103 ca. 106 ca. 109 ca. 112
Oversigten viser konsekvensen af ændringerne. F.eks. vil et værdital for skindstørrelse på 94 sidste år
svare til 92 i år, mens 108 sidste år vil være steget til 111-112.
nr. 6 septeMber 2009 21
nu kun en hitliste
Den danske konkurrenceevne bliver
styrket, når der omsættes flest mulige af
de bedste avlsdyr. Derfor er det uheldigt
at have to Hitlister med vidt forskel-
lig udseende. Den ene var den trykte
udgave i sorthvid med få informationer
og hjælpemidler. Den anden er versio-
nen på Kopenhagen Furs hjemmeside i
FurStat. Denne udgave er blevet udviklet
gennem en årrække, senest med de
ovenfor omtalte forbedringer.
Print fra hjemmesider er ofte proble-
matisk. Layout og farver er beregnet til
visning på skærmen og ikke på papir.
Dette gælder også Hitlisten. Derfor har
vi i år tilføjet endnu en funktion: PDF-
Print, som gør det muligt at printe en
læsevenlig udgave af Hitlisten.
Husk, inden du begynder at printe, at
den som udgangspunkt kun viser de før-
ste 100 avlere. Hvis du vil se flere, skal
du klikke på ’Vis alle’ i øverste venstre
hjørne. Du kan også reducere antallet
ved at anvende funktionen ’Afgræns’ (se
afsnittet ’Afgræns’).
Har du ikke har adgang til Internettet og
FurStat og skal ud at købe avlsdyr, kan
du rette henvendelse til Avlerservice hos
Kopenhagen Fur, som vil være behjælpe-
lig med at printe relevante sider.
rangering
Der rangeres, som hidtil, efter prisin-
deks. Dog kan man selv ændre range-
ringen ved at klikke på den sorte pil, der
vender nedad i den kolonneoverskrift,
man ønsker rangeret. Hvis man f.eks.
klikker på pilen til højre for ’kvalitet’, ran-
gerer man fra højeste til laveste kvalitet.
Beregningerne af de øvrige egenskaber
er uændrede.
ekstra inFormation om sælgerFarm
Klikker man på et avlernavn, kan man
se en række oplysninger om avleren og
dennes skind. Neden under knapperne
’Pris’, ’Avl’, ’Værdital’ og ’Tillæg’ er der
en tabel, der viser fordelingen i stør-
relse og kvalitet i procent. Kan du ikke se
tabellen, kommer den frem ved at bruge
scrollbaren helt til højre i skærmen. Man
kan genfinde tallene bag PSG øverst til
venstre i tabellen. Man kan bl.a. se, at
Husk at bruge nogle af alle de muligheder den elektroniske Hitliste giver.
Et eksempel på, hvorledes man kan afgrænse
Hitlisten ud fra egne ønsker.
22 tidsskrift for dansk pelsdyravl
Bliver dine skind behandlet bedst muligt? Hvordan sikrer du dig, at dine skind bliver mest værd ! - Brug Danpels.dk Danmarks kvalitetsbevidste pelseri...
v/Volbæk Mink ApSAggersundvej 16 · DK-9600 Aars
Tlf. +45 98 65 89 00www.danpels.dk
Vi har installeret en ekstra tanemaskine på vores Mono-rail
anlæg - her tanes alle grænseskind om
- Større kapacitet
- Forbedret drift ved høj udetemperatur og
spidsbelastning
- Kombinerer det bedste fra 2 tørreprincipper
- Service venligt design
• Service og vedligehold på alle typer tørreanlæg
Ring og hør nærmere
Ny forbedret klimastyring til tørrestuen
AK/JK informerer...
Nyhed!
nr. 6 septeMber 2009 23
avlere med store skind har en større mu-
lighed for at have en høj andel PSG.
aFgræns
I stedet for at kigge på hele Hitlisten er
det en rigtig god ide at afgrænse den til
de avlere, som opfylder dine krav. Ved
hjælp af knappen ’Afgræns’ kan du stille
krav til alle søjlerne på Hitlisten. Hvis
du f.eks. ikke vil køre alt for langt for at
hente nye avlsdyr, kan du afgrænse på
’Postnummer’.
Klik på ’Afgræns’ øverst i skærmbilledet.
Her kan man indtaste minimumskrav og
eventuelt maksimumskrav hos de farme,
der skal vises. Hos ’Avlsresultat’ skal
man indtaste minimum 5.0 (punktum i
stedet for komma), hvis man kun vil se
farme med mindst fem hvalpe pr. parret
tæve. Husk at klikke på ’ok’ eller ’slet alt’
under valglisten.
sammenlign avlere
Sæt et flueben i den firkantede ramme til
venstre for avlernavnet og klik derefter
på ’Sammenlign Avlere’ øverst midtfor.
Klik på den ønskede graf og opdater. Nu
kan man se udviklingen siden 2001. Flere
avlere kan sammenlignes ved at sætte
flueben ud for dem og derefter gentage
proceduren. Ved køb af avlsdyr er det
vigtigt at sikre sig, at avleren holder
et stabilt, højt niveau eller et stigende.
Overvejer du at købe avlsdyr fra en farm
hvor niveauet er faldet, bør du kontakte
farmen for at få en mulig forklaring.
layout
Klik på ’Layout’ i øverste højre hjørne.
Her kan du ved at til- eller fravælge flue-
ben vælge, hvordan Hitlisten skal se ud.
Husk at klikke på ’ok’ under valglisten.
Det er i alles interesse, at gøre dansk
minkproduktionen så stærk som muligt,
og vi håber derfor, at forbedringerne vil
blive positivt modtaget.
Ved at bruge ”Sammenlign avlere” er det nemt at få et overblik over relevante avleres udvikling,
eventuelt sammenlignet med din egen.
24 tidsskrift for dansk pelsdyravl
Dansk Pelsdyravlerforening agter ikke
at lade den meget voldsomme skær-
pelse af harmonikravet til mink passere
uden sværdslag. Vi har gentagne gange
forsøgt at råbe miljøministeren op for at
gøre ham bekendt med de meget alvor-
lige konsekvenser, den netop vedtagne
stramning får for minkproduktionen. Og
ministeren er nu åbenbart indstillet på at
lytte. Som svar på vort seneste brev om
sagen har Troels Lund Poulsen indkaldt
DP’s formandskab og ledelse til et nyt
møde den 16. september. Her står de
skærpede dyreenheder og harmonikrav
øverst på dagsordenen, og fra DP’s side
vil vi insistere på at ministeren forholder
sig konkret til alvoren i den situation,
som den alt for korte overgangsfrist har
bragt avlerne i.
Stigningen er som bekendt udløst af den
seneste revision af dyreenhedsberegnin-
gen. For minks vedkommende fører den
nye beregning til en stigning på 47 % i
det gødningsareal, der skal være til rå-
dighed. Der er fastsat en frist på ét år til
at skaffe den ekstra gødningsjord, hvilket
både praktisk og økonomisk vil være
en nærmest uløselig opgave på mange
farme. Dels er det erfaringsmæssigt
vanskeligt at finde nye gødningsarealer i
husdyrtætte områder, hvor mange farme
befinder sig, og dels skal de nødvendige
tilladelser – og økonomien – være på
plads. Set i det lys er overgangsfristen
pr. 1. august 2010 ganske enkelt ureali-
stisk, og den vil i sidste ende kunne føre
til, at en række farme må reducere deres
besætning for at kunne opfylde harmoni-
kravet – og dermed står til at tabe en del
af deres hidtidige produktionsret.
Med de nye krav forudsætter de næsten
2,7 mio. årstæver i Danmark et øget har-
moniareal på ca. 20.500 ha. Jorden skal
enten købes eller skaffes til veje via nye
gødningsaftaler, og i visse tilfælde skal
der derfor indhentes godkendelser/til-
ladelser fra kommunerne og/eller af jord-
brugskommissionerne. I den forbindelse
er visse avlere yderligere ramt af, at ca.
25 % af farmene ikke har landbrugspligt
og derfor ikke kan gøre fortrinsstilling
gældende ved køb af jord.
På en gennemsnitsfarm med 2.000 tæ-
ver skal man på ét år skaffe ca.15 ha eks-
tra harmoniareal. Hvis halvdelen af dette
areal skaffes via nye gødningsaftaler og
den anden halvdel købes, er den direkte
omkostning til køb af ekstra jord 1,5 mio.
kr. for at opretholde den nuværende
produktion (ved en skønnet jordpris på
200.000 kr./ha). Og det er dobbelt op,
hvis al jorden skal erhverves ved køb. Til
sammenligning er årsomsætningen på
en sådan gennemsnitsfarm i størrelses-
ordenen 2,3 mio. kr.
Det er derfor fristende at spørge miljø-
ministeren, om han tilsvarende agter at
pålægge en typisk parcelhusfamilie, der
pendler på arbejde, at købe to nye, miljø-
rigtige biler til en samlet pris på 1,5 mio.
kr. – hvis begge voksne fortsat ønsker at
kunne komme på arbejde hver dag? Og
bilerne skal altså vel at mærke anskaffes
i løbet af ét år.
Regnestykkerne er ikke nye hverken
for miljøministeriet eller DP, men der
er tydeligvis behov for at genopfriske
ministerens hukommelse på centrale
punkter. DP åbnede som bekendt selv
drøftelserne med ministeren og miljø-
ministeriet i god tid i juli sidste år for
at finde en rimelig løsning, og efterføl-
gende virkede ministeriet indstillet på at
komme erhvervet i møde ved hjælp af
en trinvis indfasning. Men da bekendt-
gørelsen blev skrevet under lige før
sommerferien, var det åbenbart gået i
glemmebogen, og vi måtte derfor på ny
opfordre ministeren til gå personligt ind i
sagen – hvilket altså sker nu.
Som avler har det naturligvis topprioritet
at sikre sig, at man kan efterleve de nye
krav i praksis og dermed opretholde sin
produktion på det ønskede niveau. Både
i bladet og på nettet vil vi løbende infor-
mere om, hvordan sagen udvikler sig.
På de følgende sider kan man læse mere
om de nye harmonikrav og beregningen
af dyreenheder, sådan som de ser ud i
den nugældende bekendtgørelse. Der er
således ikke taget højde for en forhå-
bentlig forlængelse af tidsfristen, men
den har ikke som sådan indflydelse på
de konkrete krav til gødningsjord. På et
givet tidspunkt skal de nye krav jo være
opfyldt, og det gælder derfor om at
komme i gang så hurtigt som muligt.
Baggrunden for den ændrede beregning
af dyreenheder for mink er nærmere
omtalt i juni 2009 og oktober 2008 i
Dansk Pelsdyravl. Hvis bladet ikke lige er
ved hånden, kan disse og andre artikler
ses på hjemmesiden på http://www.
kopenhagenfur.dk/avler/forening/med-
lemsblad.
Se også side 27
harmonikrav oP meD 47 % – milJøministeren går inD i sagen igen
af pernille [email protected]
erhvervsPolitik
nr. 6 septeMber 2009 25
Med udsigt til den drastiske stigning
i harmonikravet vil man naturligt
nok bekymre sig om den tilsvarende
stigning i arealkravet – altså den del
af harmoniarealet, som man skal eje
(også kaldet ejerkravet) inden for
bedriften. I henhold til de nuværende
regler skal man eje 25 % af harmoni-
arealet for bedrifter under 120 dyre-
enheder og 30 % for bedrifter over
120 dyreenheder. Ejerkravet afhænger
altså direkte af harmonikravet.
Men her er landbruget dog i det
mindste blevet én bekymring mindre.
Ejerkravet vil nemlig blive afskaffet
som led i den kommende ændring
af landbrugsloven, der er resultatet
af den aftale om ”Grøn Vækst”, som
regeringen indgik med Dansk Folke-
parti i juni. Ophævelsen af ejerkravet
samt en række andre meget væsent-
lige ændringer i landbrugsloven er
udtryk for en markant liberalisering
af landbrugets hovedlov. Det gælder
især reglerne om erhvervelse af land-
brugsjord, bopælspligt, forpagtning
og brugsstørrelser.
Det hedder bl.a. om formålet med de
betydelige lempelser, at der er tale
om en modernisering af landbrugslo-
ven, ”som skal sikre, at et højt niveau
af miljø-, natur– og klimabeskyttelse
går hånd i hånd med en moderne og
konkurrencedygtig landbrugs– og
fødevareproduktion. Formålet med
at ændre landbrugsloven er at skabe
bedre rammer for et selvbærende
landbrugserhverv”.
Netop ophævelse af ejerkravet er et
nøglepunkt, idet man derved afkobler
mark– og stalddriften og fjerner den
hidtidige binding mellem mark og
stald. Det fremgår af lovforslagets be-
mærkninger, at dette ”er den eneste
mulige løsning, der åbner for såvel
en forbedret indsats for vandmiljøet
som for en fortsat konkurrencedygtig
husdyrproduktion”. Det vil ”ligeledes
mindske strukturpresset i retning af
meget store jordbesiddelser drevet af
behovet for harmoniareal”. Samtidig
vil ”det mindske kapitalkravet”, ”og på
sigt reducere gældsbyrden og der-
med forbedre landbrugets konkurren-
ceevne”. Endelig fremhæves det, at
”husdyrproduktionen, og her særligt
svineproduktionen, vil kunne samles i
egentlige produktionsenheder i klyn-
ger omkring fælles biogasanlæg eller
lign. anlæg… Disse vil til gengæld
kunne placeres mere frit i forhold til
jorden, hvilket vil bidrage til at undgå
miljø– og nabokonflikter ”. Mange af
de nuværende gyllearealer ”vil på den
måde kunne frigøres til andre formål,
f. eks. specialafgrøder, økologi m.v”.
Set fra pelsvinklen kan man med
interesse notere sig, at der nu over én
kam også åbnes for etablering af så-
kaldt jordløse brug. Det vil sige, at der
på ikke-landbrugspligtige ejendomme
kan etableres husdyrproduktion –
hvilket med en vis fordel har været
muligt for pelsdyrfarme ved hjælp af
en særregel i landbrugsloven. Denne
mulighed udstrækkes nu altså til alle
typer af husdyrhold. Det foreslås
desuden også at ophæve det nuvæ-
rende krav om bolig på nye, jordløse
husdyrbrug
Ligeledes kan man bemærke, at
reglerne om fortrinsstilling, der ofte
giver problemer for de mange ikke-
landbrugspligtige pelsdyrfarme, skal
tages op til overvejelse allerede her i
efteråret – og meget tyder på, at også
denne bastion i landbrugsloven står
for fald.
Forslaget om ændring af landbrugs-
loven har været i høring hen over
sommeren, og der er bl.a. foreslået
følgende væsentligste ændringer:
lanDbrugsloven lemPes – slut meD eJerkrav
26 tidsskrift for dansk pelsdyravl
faktaboks
Bopælspligten:
• bopælspligtenændres,sådetfremover
bliver muligt at lade denne opfylde af en
anden (eks. en lejer), uanset arealstørrelse.
Hidtil har dette kun været muligt, hvis man
ikke ved erhvervelsen blev ejer eller med-
ejer af mere end 30 ha
• bopælspligtenforlængesfra8til10år
• dentidsubegrænsedebopælspligtveddrift
af en bedrift på mere end 30 ha, ophæves
Erhvervelsesregler – personligt eje:
• kravenetilbopælogfortrinsstillingopret-
holdes
• kravtilalderpå18årophæves
• kravtiluddannelseophæves
• kravomegendriftophæves
• afstandskravophæves
• destørrelsesmæssigebegrænsningerpå
4 ejendomme/400 ha ophæves
• sondringenpåover/under30haophæves
• reglerneomfortrinsstillingvilbliveevalu-
eret i løbet af efteråret
Erhvervelsesregler – sameje:
• reglernelempes,såderikkefremoverson-
dres mellem, hvorvidt overdragelse af
andele sker indenfor eller udenfor familien
• fremoveralenekravom,atenankermand
opfylder de personlige erhvervelsesbetin-
gelser
• afstandskravforøvrigemedejere,derikke
er i familie med ankermanden, ophæves
Erhvervelsesregler – selskaber:
• ”landmanden”skalfortsatejemindst10%
af selskabskapitalen
• ”landmanden”skalhavedenbestemmende
indflydelse i selskabet
• ”landmanden”skalvaretagedendaglige
ledelse af ejendommens drift for selskabet,
hvis det samlede areal overstiger
30 ha
• kravom,atøvrigeaktionærer/anpartshave-
re skal være familiemedlemmer, ophæves
Erhvervelsesregler – øvrige:
• denugældenderegleromfondeserhver-
velse til naturformål udvides til også at om-
fatte foreninger og andre juridiske personer
• lempelseafreglernefor,ihvilkeområder
der kan ske opkøb af arealer
Forpagtningsregler:
• kravtilalder,bopæloguddannelse
ophæves
• destørrelsesmæssigebegrænsningerpå
5 ejendomme/500 ha m.v. ophæves
• afstandskravvedforpagtningafvedvaren-
de græsarealer og naturarealer ophæves
Bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav
ophæves, hvilket betyder, at:
• grænsenfordetmaksimaleantaldyreenhe-
der på 750 DE pr. bedrift ophæves
• kravetomenbestemtejerandelafudspred-
ningsarealet (arealkravet) ophæves
• detblivermuligtatetablerehusdyrproduk-
tion på ikke-landbrugsnoterede ejendomme
(jordløse ejendomme)
• fødevareministerenkanfastsættebestem-
melser om uddannelseskrav i forbindelse
med egentlig erhvervsmæssigt husdyrhold
Der lægges op til, at ændringerne af loven
træder i kraft 1. juli 2010.
Kilde: Plan & Miljø, Landscentret
nr. 6 septeMber 2009 27
Fra den 1. august 2010 strammes harmo-
nikravet til minkfarme ret betydeligt. Det
betyder, at en minkfarm ved uændret
drift skal have rådighed over et 47 pct.
større areal til udbringning af husdyr-
gødningen. De ændrede krav er anført i
en ændring til Husdyrgødningsbekendt-
gørelsen (bkg. nr. 717 af 2. juli 2009).
For mink betyder ændringen konkret, at
hvor der tidligere gik 44 minktæver på
en dyreenhed, går der fremover kun 30
minktæver til en dyreenhed. På samme
farm bliver der altså med ændringen
pludselig 47 pct. flere dyreenheder, og
der bliver behov for 47 pct. større har-
moniareal.
For en typisk minkfarm med 2.000
årstæver bliver der behov for ca. 15 ha
mere harmoniareal. I tabel 1 kan man se
det øgede behov for harmoniareal for
forskellige brugsstørrelser.
Harmonikravene ændres for alle brugs-
typer, men ikke lige meget, og ikke på
samme tid. F.eks. er der sket en stram-
ning for kvægbrug og en lempelse for
visse svinebrug allerede nu fra 1. august
2009. I tabel 2 er der en oversigt over
ændringerne for de vigtigste brugstyper.
Det fremgår, at de kraftigste stramninger
(udover for mink) sker for kvæg– og kyl-
lingebesætninger, medens der sker lem-
pelser for besætninger med smågrise
og slagtesvin. Stramningen for kvægbe-
sætninger trådte i kraft den 1. august i år,
medens stramningen for kyllinger sker
samtidig med stramningen for mink fra
1. august næste år. Lempelserne for svin
er gennemført fra 1. august i år.
Lempelserne på bedrifter med smågrise
og slagtesvin betyder altså, at på disse
brug er knap 10 pct. af det hidtidige
harmoniareal blevet ”ledigt” fra 1. august
i år.
Det skærpede harmonikrav på mink-
brugene kan altså f.eks. løses ved at
”overtage” ledige overførselsaftaler på
bedrifter med smågrise og slagtesvin.
Men skynd dig: Mælkeproducenterne er
allerede på jagt efter mere harmoniareal,
og kyllingeproducenterne skal også på
jagt i 2010!
Kontakt eventuelt din planteavlskonsu-
lent. Han eller hun har måske overblik
over mulighederne i dit område. Der kan
du også høre om mulighederne for tek-
nologiske løsninger som f.eks. biogasan-
læg og anlæg til gylleseparering.
harmonikravet strammes kraFtigt For minkbrug – har Du JorD nok?
af specialkonsulent torkild birkMose, landscentret [email protected]
råDgivning
tabel 1. behovet For ekstra harmoniareal aFhængig aF brugsstørrelse
antal årstæver 500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 3.500 4.000 4.500 5.000
ekstra arealbehov, ha 3,8 7,6 11,4 15,2 18,9 22,7 26,5 30,3 34,1 37,9
tabel 2. ænDring i arealbehov For Forskellige brugstyPer
brugstype ekstra arealbehov ikrafttræden
MinkfarMe + 47 pct. 1. august 2010
Malkekøer Med opdræt + 17 pct. 1. august 2009
sobesætninger 0 pct. 1. august 2009
sobesætninger M. sMågrise ÷ 8 pct. 1. august 2009
slagtesvin ÷ 9 pct. 1. august 2009
slagtekyllinger + 22-41 pct. 1. august 2010
høns + 1 pct. 1. august 2010
Fra den 1. august 2010 skal gødningen fra ham her
spredes over et areal, som er 47 pct. større end
hidtil. Foto: Torkild Birkmose, Landscentret
28 tidsskrift for dansk pelsdyravl
salgsDirektørens siDste hammerslagHan har set det meste af verden, snuset til minkavl, og så kan han stadig mærke, hvordan adrenalinen ræser rundt i kroppen, lige inden han går på podiet som auktionarius under Kopenhagen Furs auktioner. Efter 44 år går den 62-årige salgsdirektør og familiemennesket Erik Neergaard på pension.
nr. 6 septeMber 2009 29
Der arbejdes på at klargøre sejlbådene,
inden de lægges i vandet til sommeren.
Majsolen er skarp, og Erik Neergaard
lader roligt blikket vandre ud over Val-
lensbæk lystbådehavn, der træder frem
bag plastiksiderne i den lille udestue på
restaurant Krabben. Han har hørt, de
skulle have friske asparges og fjordrejer.
Men tjeneren må desværre skuffe. Ingen
friske asparges og fjordrejer i dag. Det er
snart juni, og Erik Neergaard kan se frem
til en lang sommer, der bliver den sidste
som salgsdirektør hos Kopenhagen Fur.
Til september går han på pension efter
44 år i firmaet.
– Jeg sad derhjemme og øvede mig ved
at indtale sætninger på en båndoptager,
husker han om dengang i 1970’erne,
hvor han fik den mest markante plads i
auktionssalen. For den lidt generte Erik
Neergaard var det en stor udfordring at
blive auktionarius, og dermed herre over
forløbet i salen. Han styrede hammeren
og fik tildelt den magiske magt, der er
auktionariussens lod. Og netop dette har
været forbundet med en af de bedste
opgaver i hans arbejdsliv. I dag, mange
år efter, kan han stadig mærke adrena-
linen cirkulere i kroppen lige inden, han
træder op på podiet i en fyldt auktions-
sal:
– Hver eneste gang er det en performan-
ce, der giver et lille kick, afslører han.
Senere på måneden, under juni-auk-
tionen i Glostrup, står Erik Neergaard
der igen. ”Onehundredandfiftyfiiiive…
onesix-tyyy…” Duk! duk! duk! ”Next.
Onehundredandfifty…”, messer han
med monoton stemmeføring. Højlydte
kunderåb og korte spotterudbrud danner
et tykt lydtæppe over salen. Erik Neerga-
ards krop er spændt. Højre arm arbejder
i lynhurtige rykvise bevægelser i luften.
I venstre hånd understreger hammeren
hans ord.
Han må have benyttet den røde REC-
knap på båndoptageren flittigt og fyldt
metervis af båndsalat. For en dygtig auk-
tionarius blev han, og i dag er han den,
der har solgt flest skind på verdensplan.
Efter 44 år i firmaet skiftes hammer, kon-
tor og kundekontakt ud med tilværelsen
som pensionist, og for Erik Neergaard
har det helt perfekte tidspunkt at gå på
pension længe været planlagt. Til sit og
Søren Gersløvs 40 års jubilæum i 2005
sagde han i Pelsdyrbladet: ”Min plan er
at trække mig tilbage om fire år. Der er
jeg 62 år, og selvom der er nye udfor-
dringer hele tiden, tror jeg, det er det
rigtige tidspunkt at stoppe”. Erik Neer-
gaard har holdt sig til planlægningen og
nu, hvor han har nået sit 62. år, er tiden
inde til at stoppe en lang arbejdsæra:
– Enten er jeg der fuld tid, eller også er
jeg der slet ikke, lyder det kompromis-
løst.
veJen til Pelsbranchen
Som dreng holdt Erik Neergaard af at
sidde i sin fars baglokale i købmands-
forretningen på Østerbro. Dengang
i halvtredserne lå der ismejerier og
købmandsforretninger på hvert gade-
hjørne. I dag er de afløst af kiosker og
7-11’er. Erik Neergaards far var gammel-
dags købmand. Sådan én, der ikke fulgte
med udviklingen af de store moderne
supermarkeder med selvbetjening og
kassedame. Måske var det her i køb-
mandsforretningens baglokale, interes-
sen for handel opstod, der siden skulle
gøre ham til en af de mest kendte og
anerkendte personligheder i den interna-
tionale pelsbranche:
– På det tidspunkt havde jeg ikke som
sådan gjort mig tanker om, hvad jeg
ville, men det skulle være indenfor
handel. At det blev med minkskind var
et rent tilfælde, fortæller Erik Neergaard,
der ikke havde nogen anden tilknyt-
ning til landbrug, end at hans farfar var
af bolette frydendal [email protected]: jesper clausen
auktion
30 tidsskrift for dansk pelsdyravl
TOTAL LØSNINGER TIL PELSDYRFARMEHALLER • MINKBURE • GYLLEANLÆG • VANDINGSANLÆG • AUTOMATISK UDMUGNING MED FARMCAT M.M.
GVA Gruppen • Drøvten 44 • Gjøl • DK 9440 Aabybro • Tlf. +45 98 27 73 00 • [email protected] • www.gva.dk
nr. 6 septeMber 2009 31
landmand. Ikke desto mindre skulle han
siden komme til at brænde for skind.
Erik Neergaard var 18 år, da han fik en
læreplads hos Danske Pelsauktioner, der
søgte fire drenge til en skinduddannelse
i firmaet. To af de andre drenge, der blev
antaget var Søren Gersløv, som i dag
er afdelingsleder i Avlerservice og Jørn
Højlund, der var produktionschef. Sam-
tidig med at Erik Neergaard begyndte i
produktionen, blev en ung dame ansat
som kontorelev. Hun lagde mærke til Erik
Neergaard og omvendt. Fem år senere,
i 1970, blev Jessie til Fru Neergaard.
Siden fulgte to børn – en dreng og en
pige – et hjem i Ballerup, og en pelskar-
riere for Erik Neergaard. Voksenlivet var
begyndt, og i dag kan salgsdirektøren se
tilbage på et langt arbejdsliv i en bran-
che, han selv har været med til at skabe.
Pelsallergi og FattigFirsere
På et tidspunkt, da Erik Neergaard havde
været mere end 10 år i produktionen,
begyndte hans krop pludselig at klø over
det hele. Hans øjne løb i vand, det kilde-
de og kradsede og nysene flød. Diverse
indsprøjtninger hos lægen holdt kun de
værste symptomer nede for en tid. Han
vidste, den var gal. En allergi overfor
skindene og den støvede savsmuld i
produktionen havde sat sig i hans krop.
Selvom han var blevet forfremmet til
sorteringsinspektør, var der ingen vej
udenom – han måtte have skindene på
afstand:
– Jeg overvejede at skifte job, men til mit
held manglede salgsdirektøren en assi-
stent, og sådan gik det til, at jeg startede
på kontoret, fortæller han.
Kontormiljøet tvang Erik Neergaards al-
lergi på afstand og som salgsdirektørens
højre hånd, og senere som salgschef,
åbnede en ny verden sig for handels-
eleven. Han var med til planlægning og
på rejser, og han opbyggede langsomt
et bredt kendskab til de mange kunder
i hele verden, indtil han i 1988 overtog
posten som salgsdirektør efter Kaj Due:
– Jeg er opdraget i firmaet, siger Erik
Neergaard, ”Det var learning by doing”.
Sideløbende med at arbejdsopgaverne
hos Kopenhagen Fur udviklede sig,
etablerede Erik Neergaard og hans fæt-
ter, der havde et landsted i Gilleleje, en
minkfarm. Fætteren tog sig af den dag-
lige drift, mens Erik Neergaard bidrog
med sin store erfaring i skindsortering
og kvalitet. Men i slutfirsernes trange
tider endte det med at projektet løb
skævt. Som det skete for mange andre,
gik farmen konkurs, og det betød efter-
følgende et stort skattesmæk for Erik
Neergaard. Økonomisk blev det en hård
tid for familien, men i dag gør episoden
salgsdirektøren en erfaring rigere:
– Heldigvis fik vi redet stormen af, for-
tæller han.
Danske avlere og internationale
kunDer
Erik Neergaards arbejdsliv har været
præget af kontakt og kommunikation
Erik Neergaard vært ved kundearrangement
32 tidsskrift for dansk pelsdyravl
med et bredt netværk af alle sider af
pelsbranchen. Hele fundamentet for
kundekontakten har dog været kendska-
bet til de danske avlere, der tegner dansk
pelsdyravl:
– Det er jo avlerne, der er de vigtigste,
fordi de står bag dansk pelsdyravl og
Kopenhagen Fur, siger han.
Ved utallige sorteringskurser i årenes
løb har han øst af sin store erfaring i
skindkvalitet og sparret med avlerne
om videreudvikling. Han har været aktiv
under avlermøder, farmerdage og de
årlige sæsonorienteringsmøder, hvor
han har turet rundt om i landet for at
møde avlerne. Der er ikke noget at sige
til, at Erik Neergaard efter mere end et
halvt menneskeliv i branchen kender
de danske avlere og lokalforeningerne
særdeles godt.
usa, kina, hong kong, ruslanD,
euroPa, syDamerika
Udover sine mange avlerbesøg rundt om
i Danmark, har Erik Neergaard rejst over-
alt i verden. Et af yndlingsrejsemålene er
Hong Kong, fordi ”det er et spændende
sted”. Han har lært mange af kunderne
personligt at kende:
– Jeg har været glad for kontakten med
kunderne. I dag har markedet ændret
sig, og det er præget af store pelsfabrik-
ker frem for mindre brokere og buntma-
gere. Det betyder, at der ikke længere er
den samme kundekontakt, fortæller Erik
Neergaard, der har oplevet hvordan hele
branchen og Kopenhagen Furs marke-
der har ændret sig fra Nordamerika og
Europa som de største til i dag, hvor
Kina og Rusland er hovedmarkederne.
Kontakten med kunderne betød også, at
Erik Neergaard hurtigt nåede til et punkt
i sin karriere, hvor det krævede, at han
lærte at sige nej. Kundereklamationer og
andre konfrontationer måtte indimellem
afføde det lille, men svære, ord:
– Det er jo lettest at sige ja, indrømmer
Erik Neergaard.
Han tillærte sig dog egenskaben at sige
nej, selvom det krævede tilvænning:
– Efterhånden lærte jeg, hvor der skulle
siges nej. Men jeg har nok ofte undskyldt
det med, at jeg holdt mig til reglerne,
afslører Erik Neergaard.
Det tyder på at den venlige, men be-
stemte mand, med tiden lærte at mestre
det lille ord. Siden fik han kærligt tilnav-
net ”Mister No” i branchen.
en aFholDt ensPænDer
Nok holder Erik Neergaard af kontakten
med kunderne, men privat han har ikke
noget stort socialt behov:
– Jeg holder for eksempel af at gå alene i
haven en dag. Jeg behøver ikke være sam-
men med nogen hele tiden, fortæller han.
Professionalismen skinner igennem i
hele salgsdirektørens væsen og den un-
derspillede, men varme venlighed. Erik
Neergaard hviler i sig selv og indrøm-
mer, at han ikke kan følge trit med sin
kone Jessie, når det kommer til sociale
arrangementer. Til gengæld holder han
af at spille badminton i en fast double i
den lokale badmintonklub, hvor han er
kommet i mange år.
Den rolige tilgang til tilværelsen betyder
dog ikke, at Erik Neergaard foretrækker,
at tingene står stille. Han er tværtimod
drevet af udfordringer, og det er netop
en af de ting, han kommer til at savne,
når han forlader Kopenhagen Fur:
– Firmaet har ekspanderet kraftigt gen-
nem årene, og det har betydet, at mit
arbejde hele tiden har budt på nyt. Ti-
mingen har været god, og i tidens løb er
jeg vokset med opgaven, fortæller han.
Et af de projekter, han husker som stort,
var en joint venture i Kina i 1980’erne,
mens landet endnu var et fremmed mar-
ked for dansk pelsdyravl:
– China Animal By Products bad os om
hjælp til at stable en pelsauktion på
benene. To gange om året rejste jeg og
nogle kolleger til Hong Kong for at lede
og organisere auktionen, fortæller han.
Efter en femårig periode måtte auktions-
projektet dog lukke ovenpå en økono-
misk krise for Kina. Men allerede der
stod det klart for Erik Neergaard, at Kina
kunne blive et stort marked i fremtiden.
I juni i år var Erik Neergaard inviteret til
afskedsreception i England hos British
Fur Association, hvis kunder ønskede at
hylde hans mangeårige indsats. En aner-
kendelse for hans arbejde for Kopenha-
gen Fur, der ikke er til at overse. Salgsdi-
rektøren er afholdt i hele branchen.
eFter storm Følger stilheD
Da Erik Neergaard startede som ung
handelselev i firmaet, havde han ikke
forestillet sig, at virksomheden skulle
blive hans arbejdsplads i et halvt men-
nr. 6 septeMber 2009 33
neskeliv. Og skal han selv sige det, så
har han aldrig bevidst stræbet efter en
stor karriere:
– Tingene er sket hen ad vejen, konsta-
terer han.
Salgsdirektøren har altid været glad for
at gå på arbejde og de lange travle vintre
med meget overarbejde kombineret med
lange rolige somre, der kendetegner
branchen, har passet hans temperament
godt. Der kun én ting, hans arbejde ikke
har efterladt tid til:
– Jeg ville gerne have lært at stå på ski,
smiler Erik Neergaard og fortsætter:
– Men nu synes jeg, det er for sent.
I de varme og stille måneder om somme-
ren har han flere gange startet bilen og
med sin familie sat kursen mod Sydeuro-
pa, hvor de har lejet sig ind på pensiona-
ter. I dag er børnene for længst voksne
og har selv stiftet familie. Erik Neer-
gaard nyder godt af sine fire børnebørns
selskab og glæder sig til at kunne tage
mere aktiv del i deres hverdag. Når de el-
lers så travle vintermåneder bliver afløst
af en tilværelse som pensionist vil Erik
og Jessie Neergaard drage til Madeira
for en stund. Somrene vil de tilbringe i
deres sommerhus ved Sjællands Odde.
Erik Neergaard startede som sorterings-
elev i Kopenhagen Fur, da han var 18 år.
I dag 44 år senere, kan han lade sig pen-
sionere fra sin stilling som salgsdirektør.
På trods af en lang og succesfuld karriere
i Kopenhagen Fur, kalder Erik Neergaard
ikke sig selv for karrieremenneske. Nej,
han er familiemenneske! Mere sandt er
måske, at han har som de få har formået
at mestre begge sider af livet.
34 tidsskrift for dansk pelsdyravl
Her kan du bestille CO2 til din minkfarm
Yara Praxair A/SRøde Banke 1207000 FredericiaTlf. 7620 8800 www.yarapraxair.com
Det skal også være lettest muligt for dig - og samtidig sikre dig helt uskadte skind.
CO2 fra Yara Praxair indfrier alle dine krav
• CO2 får minken til hurtigt at miste bevidstheden – og kort herefter livet. • CO2 sparer dig for en masse arbejde i forbindelse med afl ivningen. • CO2 er en ugiftig luftart, som du kan få leveret fra din Yara Praxair
forhandler i 20 kg stålfl asker eller 160 kg batteri.
Vores landsdækkende forhandlernet er vores forlængede arm i dit nærområde.Kontakt din lokale forhandler for at få råd og vejledning eller for at bestille CO2 til din minkfarm.
Jylland
BM Maskin Service ApSAalborgvej 4099352 DybvadTlf. 9886 4111
BP Gascenterv/Per Nørby ApSIndkildevej 2-49210 Aalborg SØTlf. 9814 9966
BP Gascenter Østjyllandv/Guldager Energi ApSGrønlandsvej 28D8700 HorsensTlf. 7562 8008
Brande Ilt og Gas A/SJyllandsvej 197330 BrandeTlf. 9718 1580
Danco Oil A/SØlstrupvej 6, Hee6950 RingkøbingTlf. 9734 6140
Haderslev Ilt og Gasdepot ApSHirsevej 146100 HaderslevTlf. 7452 3872
Herluf Støvring Houmøller Harrehøjvej 32, Lødderup7900 Nykøbing MorsTlf. 9772 1883
Herning Industrigasv/Mogens JakobsenHesselbjergvej 77400 HerningTlf. 4051 6772
Holstebro GasdepotHerningvej 126, Tvis7500 HolstebroTlf. 9743 5411
IJ RengøringBindslevvej 579881 BindslevTlf. 9893 8466
Kolding Ilt & Gas A/SNordager 196000 KoldingTlf. 7550 7577
Lemvigh-Müller A/SLerbakken 2a8410 RøndeTlf. 8637 3366
P. Conradsen A/SKnivholtvej 49900 FrederikshavnTlf. 9620 2020
Skive Ilt og GasOve JepsenVæselvej 1067800 SkiveTlf. 9752 5612
Special-Butikkenv/Arne Bredahl A/SEngdahlsvej 12, Birk7400 HerningTlf. 9712 2599
Special-Butikken A/SIndustrivej 66760 RibeTlf. 7542 3288
Svejsecenter SydBygaden 4, Asserballe6440 AugustenborgTlf. 7447 3545
Sydvestjydsk Indkøb A/STarp Hovedvej 586715 Esbjerg NTlf. 7516 7666
Transmotor ApSLemtorpvej 13-177620 LemvigTlf. 9664 0977
VærktøjssalgetEventyrvej 269700 BrønderslevTlf. 9880 1990
XL Byg Horneman A/SSvendgaardsvej 96980 TimTlf. 9674 7576
Fyn
Fyns Svejseteknik ApSSmedeløkken 10-125330 MunkeboTlf. 6311 5600
Sjælland
BP Gascenterv/Keld Høiberg A/SNorgesvej 84200 SlagelseTlf. 5852 0550
Ebbes Udlejning - IndustrigasNdr. Ringvej 54800 Nykøbing F.Tlf. 5482 1074
Electroma ApSSvejsemaskinerFormervangen 222600 GlostrupTlf. 4342 2100
Tage E. OlsenValdemarsgade 924760 VordingborgTlf. 5537 1105
CO2 fra Yara Praxair
Afl ivning af mink skal ske hurtigt og smertefrit
Yara Praxair er et skandinavisk industrigasselskab. Vi er et Joint Venture selskab mellem det globale kemikalieselskab Yara International ASA og Praxair, Inc, som er et af verdens førende industrigasselskaber. Vi producerer, leverer og markedsfører CO2, industrigasser, medicinske gasser, specialgasser samt tøris til de fl este industrier i Danmark. Vores målsætning er at tilbyde tilpassede løsninger i samarbejde med vores kunder og partner. I tillæg til gas tilbyder vi også installation og vedlige-hold af gas relateret udstyr monteret hos kunderne.
nr. 6 septeMber 2009 35
Her kan du bestille CO2 til din minkfarm
Yara Praxair A/SRøde Banke 1207000 FredericiaTlf. 7620 8800 www.yarapraxair.com
Det skal også være lettest muligt for dig - og samtidig sikre dig helt uskadte skind.
CO2 fra Yara Praxair indfrier alle dine krav
• CO2 får minken til hurtigt at miste bevidstheden – og kort herefter livet. • CO2 sparer dig for en masse arbejde i forbindelse med afl ivningen. • CO2 er en ugiftig luftart, som du kan få leveret fra din Yara Praxair
forhandler i 20 kg stålfl asker eller 160 kg batteri.
Vores landsdækkende forhandlernet er vores forlængede arm i dit nærområde.Kontakt din lokale forhandler for at få råd og vejledning eller for at bestille CO2 til din minkfarm.
Jylland
BM Maskin Service ApSAalborgvej 4099352 DybvadTlf. 9886 4111
BP Gascenterv/Per Nørby ApSIndkildevej 2-49210 Aalborg SØTlf. 9814 9966
BP Gascenter Østjyllandv/Guldager Energi ApSGrønlandsvej 28D8700 HorsensTlf. 7562 8008
Brande Ilt og Gas A/SJyllandsvej 197330 BrandeTlf. 9718 1580
Danco Oil A/SØlstrupvej 6, Hee6950 RingkøbingTlf. 9734 6140
Haderslev Ilt og Gasdepot ApSHirsevej 146100 HaderslevTlf. 7452 3872
Herluf Støvring Houmøller Harrehøjvej 32, Lødderup7900 Nykøbing MorsTlf. 9772 1883
Herning Industrigasv/Mogens JakobsenHesselbjergvej 77400 HerningTlf. 4051 6772
Holstebro GasdepotHerningvej 126, Tvis7500 HolstebroTlf. 9743 5411
IJ RengøringBindslevvej 579881 BindslevTlf. 9893 8466
Kolding Ilt & Gas A/SNordager 196000 KoldingTlf. 7550 7577
Lemvigh-Müller A/SLerbakken 2a8410 RøndeTlf. 8637 3366
P. Conradsen A/SKnivholtvej 49900 FrederikshavnTlf. 9620 2020
Skive Ilt og GasOve JepsenVæselvej 1067800 SkiveTlf. 9752 5612
Special-Butikkenv/Arne Bredahl A/SEngdahlsvej 12, Birk7400 HerningTlf. 9712 2599
Special-Butikken A/SIndustrivej 66760 RibeTlf. 7542 3288
Svejsecenter SydBygaden 4, Asserballe6440 AugustenborgTlf. 7447 3545
Sydvestjydsk Indkøb A/STarp Hovedvej 586715 Esbjerg NTlf. 7516 7666
Transmotor ApSLemtorpvej 13-177620 LemvigTlf. 9664 0977
VærktøjssalgetEventyrvej 269700 BrønderslevTlf. 9880 1990
XL Byg Horneman A/SSvendgaardsvej 96980 TimTlf. 9674 7576
Fyn
Fyns Svejseteknik ApSSmedeløkken 10-125330 MunkeboTlf. 6311 5600
Sjælland
BP Gascenterv/Keld Høiberg A/SNorgesvej 84200 SlagelseTlf. 5852 0550
Ebbes Udlejning - IndustrigasNdr. Ringvej 54800 Nykøbing F.Tlf. 5482 1074
Electroma ApSSvejsemaskinerFormervangen 222600 GlostrupTlf. 4342 2100
Tage E. OlsenValdemarsgade 924760 VordingborgTlf. 5537 1105
CO2 fra Yara Praxair
Afl ivning af mink skal ske hurtigt og smertefrit
Yara Praxair er et skandinavisk industrigasselskab. Vi er et Joint Venture selskab mellem det globale kemikalieselskab Yara International ASA og Praxair, Inc, som er et af verdens førende industrigasselskaber. Vi producerer, leverer og markedsfører CO2, industrigasser, medicinske gasser, specialgasser samt tøris til de fl este industrier i Danmark. Vores målsætning er at tilbyde tilpassede løsninger i samarbejde med vores kunder og partner. I tillæg til gas tilbyder vi også installation og vedlige-hold af gas relateret udstyr monteret hos kunderne.
36 tidsskrift for dansk pelsdyravl
meD Dyrlægen På smitteJagt
Søren Selsing er trukket i engangstøjet klar til at gå farmen rundt sammen med Jacob Jørgensen.
nr. 6 septeMber 2009 37
En rigtig dyrlægebil er kendetegnet ved
en vis størrelse, firehjulstræk og god
plads på bagsmækken til husapoteket
sammen med det fornødne udstyr til at
forløse en fødselsbesværet ko, hvis en
sådan veterinærfaglig udfordring skulle
opstå. Søren Selsings Land Rover er
ingen undtagelse. Der er ingen tvivl om,
at dyrlægen er ankommet, da den sorte,
terrængående bil svinger ind ad ind-
kørslen til Jacob Jørgensens farm. Der
skal samles data om farmrutiner og tales
smittebeskyttelse i forhold til at holde
plasmacytosevirus – og andre uvel-
komne fætre for den sags skyld – ude af
farmen.
Efter et venligt goddag går Søren
Selsing til sagen; han spørger efter
overtrækssko og -kedeldragt. Allerede
dér viser det sig, at Jacob Jørgensen er
en af de avlere, der faktisk tænker over
smittebeskyttelse. Der skal ikke ledes
efter dragten, den ligger klar. Men at der
er huller i beskyttelsen, viser sig alligevel
på den indledende farmvandring, hvor
indretningen gennemgås med skarpe
dyrlægeøjne. Først ridser Søren Selsing
lige op, hvorfor han er på farmen: – Jeg
er her for at hjælpe jer med at hjælpe
jer selv. Mange føler sig presset. De
har saneret et utal af gange og er ved
at have fået nok. De opgiver sanering
og vil teste sig ud af problemerne. I må
gøre lige, hvad I vil, jeg er skideligeglad,
men jeg vil prøve at råbe jer op, for det
er til erhvervets bedste, for hvis vi ikke
får standset udbredelsen af plasmacy-
tose risikerer vi at gå fra at producere en
primavare til en sekundavare, lyder den
indledende salve. Jacob Jørgensen er
helt indforstået – dyrlægen og pelsdyr-
avleren er på bølgelængde.
beviDst om Farmstatus
Jacob Jørgensens farm ligger øst for
Brønderslev. Den har været ramt af plas-
macytose og blev saneret i 2004. I marts
2005 fik den igen status af A-farm, og
den status har Jacob Jørgensen en klar
ambition om at fastholde. Han overtog
farmen i 2006, men er altså meget be-
vidst om farmens sygdomshistorie.
Dyrlægebesøget starter med en runde
om farmen uden for hegnet. Det første
Søren Selsing falder over, er fodersiloen,
hvor der kun er én stige op. Det betyder,
at foderchaufføren og Jacob Jørgensen
krydser fodspor, og det giver risiko for
indslæb af virus på farmen. Det kan ske,
hvis chaufføren har jord under skoene
med virus i, som Jacob Jørgensen deref-
ter træder oven på og bærer med rundt
på farmen. Løsningen er to stiger op til
siloen og klar adskillelse af platformen,
som giver adgang til siloen, så chauf-
før og avler ikke træder samme sted.
Derudover er det en god idé at udsprede
hydratkalk, hvor foderbilen kører og
holder. Det gør jorden basisk, og slår
smitstoffer ihjel.
Videre rundt om farmen bemærker
Søren Selsing, at beplantningen er holdt
væk, så der er en 4 meter bred bræmme
fra ydersiden af hegnet til beplantning
starter. Beplantning, der hænger ind
over hegnet, er en invitation til katte,
ræve, ildere, mår og andre nattevandrere
til at komme ind på farmen, hvor der er
gode fødemuligheder. De er alle sam-
men mulige kilder til smitte. Katte kan for
eksempel gå rundt med plasmacytosevi-
rus i tarmen, som derefter bliver dumpet
rundt omkring med afføringen. Katten
selv har ingen symptomer. For at hindre
adgang for katte og andre firbenede dyr
mangler Jacob Jørgensen et el-hegn
rundt om farmen. Søren Selsing forkla-
rer, at det relativt nemt kan etableres, så
kræene holdes ude.
kluDDer veD tanken
Videre går det langs hegnet og ned bag
ved farmen. ”Det er noget kludder”,
lyder det ret hurtigt. Kludderet er en gyl-
lefortank, som med jævne mellemrum
bliver tømt af en tankvogn, der kommer,
når fortanken er ved at være fuld. For-
tanken er placeret mellem bagindgangen
til farmen og en bygning med halmlager.
Derfor er der massiv krydstrafik, og det
er ikke godt.
– Ingen ved, hvor tankbilen kommer
fra, og den kan medbringe jord, som er
inficeret med plasmacytose, forklarer
Søren Selsing.
Jacob Jørgensen ved sådan set godt, at
det er problematisk, men farmen er nu
engang indrettet, som den er. Dyrlægen
lægger ikke skjul på, at den optimale
løsning er at lave helt om på farmind-
retningen, så gyllebilen får sin helt egen
adgang til farmen. Det kan ikke umiddel-
bart lade sig gøre på Jacob Jørgensens
farm. Den mest farbare vej er derfor
at holde græs og anden beplantning
omkring fortanken og på tilkørselsvejen
nede og sprede hydratkalk med jævne
af søren [email protected]
smittebeskyttelse
38 tidsskrift for dansk pelsdyravl
mellemrum for at desinficere området.
En lidt bedre løsning vil være udlægning
af betonunderlag, som kan holdes rent
meget mere effektivt end en jordover-
flade. Men der er lige det med omkost-
ningerne, nævner Jacob Jørgensen.
Et gennemgående godt råd er at holde
vegetationen nede overalt på farmen og
sprede hydratkalk. Der må gerne være
hvidt.
På gåturen rundt om farmen er der
både fuglesang og mågeskrig. Den
slags luftbårent kræ skal man også så
vidt muligt holde ude af farmen. Søren
Selsing understreger, at man skal holde
foderspildet på et minimum og undgå
enhver form for tab af foder på jorden.
Den nemme adgang til føde tiltrækker
fuglene. Udspredning af kaustisk soda
på farmen kan være med til at begrænse
fuglene, som ikke bryder sig om det
kradse stof, og samtidig er det med til at
desinficere farmen.
Turen rundt om farmen er slut, og nu
gælder det selve farmen. Ved indgan-
gen er placeret et rødt stop-skilt. Det er
lige, som det skal være. Indgangen til
farmen går gennem pelseriet. Der er ikke
en egentlig markering af ren/uren zone,
men Jacob Jørgensen er opmærksom
på, at folk ikke bare vader ud og ind.
Der hænger et gammelt skilt med en
opfordring til at skylle støvlerne, men
det er fra den tidligere ejer. Dagen før
var en reparatør forbi, som skulle kigge
på gylleanlægget. Og der haltede smit-
tebeskyttelsen, for reparatøren kom ind
uden at få overtrækssko og engangske-
deldragt på. Dér bør man stå fast på, at
reparatøren skal skifte, for det udgør en
kæmpe risiko, når man farter fra den ene
farm til den anden.
– Det kan være svært at sige til leveran-
dører, at de skal tage overtrækstøj på.
De har deres egne meninger. Mange
der kommer her er sælgere, og de kan
være vanskelige at overbevise om noget
andet. Det er vi jo i modsætning til dem
ikke uddannet til, siger Jacob Jørgensen
med et smil
Det må Søren Selsing give ham ret i,
men han kan så til gengæld fortælle, at
der som en del af kampagnen for bedre
smittebeskyttelse vil blive sendt brev til
samtlige leverandører til erhvervet, for
at sikre at sælgere, reparatører og hvem,
der ellers kommer på farmene, tænker
sig om, inden de bare vader ind.
– Mit besøg her skulle også gerne be-
tyde, at du føler dig bedre i stand til at
stille de rigtige krav, til de folk, der kom-
mer på din farm, siger Søren Selsing.
klatter i vanDet
Inde på selve farmområdet hæfter
Søren Selsing sig ved nedløbsrørene
på hallerne. På nogle af hallerne er der
ingen, og på andre bliver vandet ledt ned
på jorden. Helt optimalt bør der være
nedløbsrender på alle haller, og vandet
bør ledes væk fra farmen. Der kan være
en risiko for smitte i forhold til fugleklat-
ter, som regnvandet skyller ned og som
lander lige ved burene. Søren Selsing
inspicerer også vandingsanlægget, som
han anbefaler jævnligt kontrolleres for
utætheder. Utætheder kan nemlig med-
føre, at der kommer jord ind i systemet,
og der kan ligge plasmacytosevirus i
jorden. Man risikerer altså, at samtlige
mink på en farm ikke bare får slukket
tørsten, men oven i købet bliver inficeret
med plasmacytose.
Efter farmrundgangen er det tid til at
til at udfylde et langt spørgeskema om
farmrutiner, indretning af farmen med
meget mere. Fra samtlige farme, som får
et dyrlægebesøg, udfyldes et tilsvarende
skema. De mange data registreres, og
skal behandles af en talknuser for at fin-
de sammenhænge mellem plasmacyto-
seudbrud og farmrutiner. Første punkt er
udfyldelse af logbogen, som tidligere på
året blev sendt til samtlige farme. Jacob
Jørgensen udfylder delvis logbogen,
men besøgsloggen er ikke ført. Søren
Selsing starter med at føre sig selv ind.
Et farmbesøg dagen før afslører, hvorfor
det er vigtigt, for på den måde kan man
spore folks færden fra farm til farm og
finde mulige indslæbere af virus. – Det
kan du bruge til at klynge folk op på,
lyder det bramfrit fra dyrlægen.
Syv sider senere og omkring 150 af-
krydsninger på skemaet er besøget forbi.
To timer har det taget at gå farmen igen-
nem med dyrlægen, og det har været
tiden værd, synes Jacob Jørgensen.
lys For enDen
– Meget ved man i forvejen, men det er
godt, at få det opfrisket og få nogle gode
råd med på vejen, siger han.
Jacob Jørgensen giver klart udtryk for,
hvor vigtig han synes, de nye tiltag er i
forhold til bekæmpelse af plasmacytose.
– Jeg synes, at vi har fået mere gejst til
at gøre vores bedste for at minimere
nr. 6 septeMber 2009 39
smittekilderne. Det er særdeles vigtigt,
at vi som minkavlere gør vores yderste
for fortsat at kunne være de førende
pelsproducenter i verden. Det vil helt sik-
kert gavne hele den danske branche at
kunne gå og prale med sunde og raske
danske dyr, siger han.
Tidligere tvivlede Jacob Jørgensen på,
om der nogensinde ville ske fremskridt.
Men med de nye tiltag, har han set lidt
lys for enden af tunnelen. Det kræver
selvfølgelig en kæmpe indsats. Derfor
er han rigtig glad for, at der er blevet
udvalgt en gruppe til at hjælpe, og han
håber på opbakning fra alle i branchen,
siger han.
Søren Selsings farmrunde stopper
ikke der, for 10 kilometer væk bor Finn
Jørgensen – det fædrene ophav til Jacob
Jørgensen. Ejerforholdene går på kryds
og tværs, og omfatter desuden en tredje
farm ved Sæby. Finn Jørgensens farm
har været inficeret med plasmacytose,
men er efter en sanering igen på vej
mod status som A-farm, hvis testningen
i oktober ikke viser reagenter. På grund
af de to farmes forskellige status færdes
Jacob Jørgensen ikke på Finn Jørgen-
sens domæne og omvendt. Der skal ikke
gambles med smitte den vej.
Besøget hos Finn Jørgensen indledes
igen med Søren Selsings forespørgsel
om overtrækssko og -dragt. Det findes
på farmen, men er ikke standard ved
besøg. I stedet undgår Finn Jørgensen
helst enhver form for adgang af frem-
mede til farmen. Den yngste søn Henrik
Jørgensen er med rundt. Han er også
godt på vej ind i faget og har gået på
minklinjen på Asmildkloster Landbrugs-
skole.
kryDssPor veD FoDersiloen
Første emne er fodersiloen. Der er
en stige til foderchaufføren, og under
afsatsen, der er inden for hegnet, er der
sat en skråplade op, så eventuel jord
fra chaufførens sko ikke falder ind på
farmen. Der er altså tænkt i smittebekyt-
Finn og Henrik Jørgensen samt Søren Selsing hænger over hegnet for at tage beplantningen uden for farmen i øjesyn. Beplantningen må ikke være
så tæt på hegnet, at vilde dyr kan komme ind på farmen. En bræmme på op imod 4 meter mellem hegnet og den i øvrigt lovpligtige beplantning
udenom hegnet er løsningen.
40 tidsskrift for dansk pelsdyravl
telsesbaner, men her, som på så mange
andre farme, er der krydsspor med
chaufføren, idet afsatsen bruges af både
farmpersonalet og chaufføren.
– Det er klart et risikoområde. I har
saneret og saneret, men der er stadig
plasmacytose i Vendsyssel, så det er ef-
fektiv og gennemført smittebeskyttelse,
der mangler, siger Søren Selsing.
Inden for farmen falder øjnene ret hurtigt
på beplantningen, der hælder godt ind
over hegnet.
– I har rigtig mange besøgende om
natten, når I ikke er her, siger Søren
Selsing. Finn og Henrik Jørgensen nikker
og kan godt se pointen i dyrlægens be-
mærkning til det ellers pæne og meget
frodige pilehegn, der er plantet omkring
farmhegnet. De bliver samtidig rådet til
at installere el-tråd oven på hegnet for at
være helt sikker på at holde nattens dyr
ude fra farmen.
Vandanlægget får også en bemærkning
med på vejen. Igen skal man sørge for
at holde anlægget tæt, så man ikke
risikerer, at der kommer virusinficeret
jord med rundt. Der er egen boring på
farmen, og det kan være problematisk,
hvis der ligger gammel virus gemt i jor-
den ved boringen. Lidt foderspild bliver
også kommenteret – det er ren lokkemad
for fugle.
omvenDt transPort
Op til farmen ligger pelseriet. Det er
en del af en kæmpelade, hvor der først
er en større maskinpark og inde bag-
ved selve pelseriet. Minkene fra Jacob
Jørgensens farm bliver pelset her. Der er
altså en mulig risiko for at overføre virus
mellem de to farme. I dag afhenter Finn
Jørgensen de aflivede dyr hos Jacob
Jørgensen. Det er altså en bil fra en uren
Krydsspor ved fodersiloen skal undgås for at få optimal smittebeskyttelse.
”Skyl fodtøjet” står der på skiltet ved farmindgangen – det er fra en tidligere ejer af farmen.
nr. 6 septeMber 2009 41
farm, der kører til en ren farm. Søren
Selsing foreslår at gøre det omvendt, så
transporten foregår med trailer fra Jacob
Jørgensens farm. Samtidig understreger
Søren Selsing nødvendigheden af, at
dækkene på Jacob Jørgensens bil og
trailer højtrykrenses og desinficeres før
bilen igen forlader faderens farm.
Gennem laden og ind til pelseriet samt
fra halmlageret er der en del krydsspor
mellem trafik internt på farmen og trafik
til farmen. Disse krydsspor udgør en risi-
ko. Farmen har tidligere pelset for andre,
men Finn og Henrik Jørgensen fortæller,
at det ikke længere er tilfældet. Belært
af erfaringen spørger Søren Selsing
lidt nærmere ind til det her med ikke at
pelse for andre. Og det er da i princippet
rigtigt, men så er der lige de situationer,
hvor kollegaer bliver syge eller kommer
bagefter, og så kommer der fremmede
mink i pelseriet. De udgør en risiko, og
det skal man være meget opmærksom
på. Finn Jørgensen fortæller, at han sør-
ger for kun at hjælpe pressede kollegaer,
der har farme med A-status, netop med
henblik på at undgå plasmacytose.
Efter rundgangen foregår resten af
besøget omkring køkkenbordet, hvor der
igen skal udfyldes et skema. Der snakkes
til den store guldmedalje om rutiner og
dyrlægens syn på måder at gøre ting og
Finn Jørgensens syn. De er måske ikke
hele tiden øje til øje, men mulige proble-
mer og risici bliver vendt og drejet. Et
par timers snak bliver det til inden kaffen
er drukket, og dyrlægen skal videre. En
nordjysk avler har indlevet et par mink til
obduktion på Bindslev Dyrehospital, så
Land Roveren gasses op og forsvinder
i en støvsky på de vendsysselske bi-
veje.
Fortanken som tømmes af en maskinstation er et af de svage punkter i Jacob Jørgensens smitte-
beskyttelse. Dyrlægen anbefaler at holde græsset nede og sprede hydratkalk med jævne mellemrum.
Brønden til farmens vandforsyning tjekkes. Utætheder i systemet giver risiko for at der kommer
virusinficeret jord rundt til minkene.
42 tidsskrift for dansk pelsdyravl
Månedlige kontroller, venten på svar på
blodprøver, tøjskift flere gange dagligt,
karantæne. Det er alt sammen en del af
at have den højeste SPF-sundhedssta-
tus.
Men ifølge svineavler Jørgen Dalsgaard
er det besværet værd; ellers havde der
ikke været dansk svineavl i dag.
I begyndelsen af 1960’erne kom der en
ny dagsorden på Slagteriernes Forsk-
ningsinstitut: Sygdomsbekæmpelse.
Baggrunden var stigende problemer i
svinebesætningerne. 10-15 procent af
slagtesvinene havde sygdomsanmærk-
ninger. Noget måtte gøres. Resultatet
blev det såkaldte SPF-system, der blev
etableret i 1971.
SPF betyder ’Specific Pathogen Free’
eller ’Fri for specifikke smitstoffer’. Det
er et deklarationssystem for svineprodu-
center, hvor smittebeskyttelse er i fokus.
SPF dækker overordnet over 18 syg-
domme, der alle er tabsvoldende. Der
findes flere niveauer for sundhedsstatus.
Rød er det højeste og dækker typisk over
avls– og opformeringsbesætningerne.
Derefter kommer blå, hvor produktionen
typisk består af smågrise eller slagte-
svin.
– Det var en sej kamp, at få svineprodu-
centerne overbevist om systemet. Det
betød jo blandt andet farvel til dyrsku-
erne, siger dyrlæge i SPF-Sundhedssty-
ringen Poul Moesgaard Jensen.
Tidligere var der vurderingsinspektører,
som skulle vurdere avlsdyrene. Og hvis
konen for eksempel havde lavet en god
frokost, kunne det have indflydelse på
vurderingen. Sådan foregik det helt frem
til 1980’erne, hvor man i stedet fik en
eksakt videnskab at vurdere svinene ud
fra. Her foregik det i it-systemet BLUP,
der samler al data og laver beregninger
for at finde frem til de bedste avlsdyr.
et eFFektivt system
SPF-systemet medfører en masse for-
holdsregler. Især hvad angår hygiejne.
Staldene er lukkede, hvilket vil sige, at
man skal igennem et forrum, hvor man
skifter tøj, fodtøj og vasker hænder.
Desuden er der regler for transport, fre-
kvens af kontrol, afstand til nabogården
med meget mere. Dette virker måske
besværligt, men for svineavler Jørgen
Dalsgaard er det ligeså naturligt som at
blinke. Han har en rød SPF-status på sin
besætning, Avlscenter Dalsgaard A/S
i Midtjylland, hvor han har 1.300 søer,
laver 35.000 grise og sælger omkring
12.000 avlsdyr om året:
– Jeg synes overhovedet ikke, at det er
besværligt. I min verden er det helt na-
turligt og kan ikke være anderledes. SPF
er jo forudsætningen for dansk svineavl
overhovedet. Uden det var vi blevet ud-
konkurreret af udlandet, der blandt andet
har meget lavere lønninger, siger Jørgen
Dalsgaard.
De danske svin opnår en meget højere
pris end mange af de udenlandske.
DanAvl-dyrenes produktionsværdi er
cirka 60 kroner højere. På trods af udgif-
ter i forbindelse med opretholdelse af en
høj sundhedsstatus, kan det betale sig at
holde sygdommene fra døren:
– Den daglige tilvækst hos raske svin er
24-25 gram mere, end hvis dyret har for
eksempel Mycoplasma-lungesyge. Og
jo færre sygdomme dyret har, jo mere af
sPF For smittebeskyttelse– ForuDsætningen For Dansk svineavl
af heidi cecilie [email protected]
smittebeskyttelse
nr. 6 septeMber 2009 43
fakta oM spf:
•Derercirka3.600besætningermed
i SPF ud af 7.500. Dog bruger svine-
producenter uden for SPF samme
principper.
•70procentafsøerneog37procentaf
slagtesvinene i Danmark er SPF-svin.
•Over40procentafderødesamt18
procent af de blå besætninger er helt
fri for SPF-sygdomme.
•Danmarkerdetenestelandiverden,
der har fået et sådan system etableret.
USA har prøvet, men uden held.
Krav til rød SPF-besætning:
•Afstandtilnabobesætningerskalvære
500 meter
•KuntransportmedSPF-transportøreres
vogne
•Kunindkøbfraandrerødebesætninger
•Avlssvintilsupplementskalikaran-
tænerum
•Sundhedskontrolengangommåneden.
Krav til blå SPF-besætning:
•Afstandskravpå100meter
•KuntransportmedSPF-transportøreres
eller egne SPF-vogne
•Kunindkøbfrarødeellerblåbesæt-
ninger
•Sundhedskontrolminimumhver
15. uge.
44 tidsskrift for dansk pelsdyravl
foderet bliver udnyttet direkte som kød
på kroppen, siger dyrlæge i SPF-Sund-
hedsstyringen Poul Moesgaard Jensen.
Det vil altså sige, at udgifterne til foder
og medicin er lavere, og dyrene vokser
hurtigere. Desuden har man ifølge svine-
avler Jørgen Dalsgaard ikke en chance
for at sælge avlsdyr, hvis ikke man har
en rød SPF-status, som i sig selv også
hæver prisen. Han oplever generelt hel-
ler ikke soholdere brokke sig over hver-
ken pris eller kvalitet. SPF har en stor
troværdighed og er et stærkt system.
Et eksempel på SPF’s effektivitet er
sygdommen Aujeszky, også kaldet falsk
hundegalskab. Her satte danske svine-
avlere sig for, at den skulle udryddes.
Man fik ved lov indført, at der ikke måtte
handles med svin, uden at de var dekla-
reret fri. Ved en indsats over fem år fik
branchen helt udryddet sygdommen. Til
sammenligning er der stadig problemer
med sygdommen i for eksempel Hol-
land.
Dyrlæge Poul Moesgaard Jensen mener,
at hvis SPF blev lukket ned i morgen,
ville sygdommene blive spredt, og i
løbet af måske fem år ville for eksempel
nysesyge være spredt til mange besæt-
ninger.
– Hvis der er en dyreart i Danmark, som
er nemmest at overføre et lignende
system på, så er det mink, siger Poul
Moesgaard Jensen.
Svineavler Jørgen Dalsgaard er enig:
– Det er bare om at komme i gang. Især
hvis man kan kontrollere en sygdom
forholdsvis simpelt. SPF er i hvert fald
hele livsnerven i dansk svineproduktion,
siger han.
Der er helt faste regler for transport af SPF-svin. Svinene kommer blandt andet ikke i kontakt med jorden ved
transporten, og lastbilen er indrettet, så den er nem at rengøre efter hver transport.
HyldevogneHyldevogneHyldevogneHyldevogne To modeller. Kontakt os og få et rigtig godt tilbud.
Senco Clips Model G08. Æske m/22.000 stk
Spotpris kr. 188,-
Trio FodervognTrio FodervognTrio FodervognTrio Fodervogn
Kun kr. 2.595,-
Aflivningsvogne Tre modeller
10% rabat
TræmelTræmelTræmelTræmel Husk at vi altid har kvalitetstræmel på lager til konkurrence-dygtige priser
Er du klar til pelstid?Er du klar til pelstid?Er du klar til pelstid?Er du klar til pelstid?
I september sætter vi fokus på gode varer, som du får brug for til pelsningssæsonen.
DortheDortheDortheDorthe Telefon 98475006 [email protected] Butik/salg
Lars Lars Lars Lars Mobil 20311456 [email protected] Salgskonsulent Sjælland, Fyn, Syd- og Midtjylland
KnudKnudKnudKnud----Erik Erik Erik Erik Mobil 40363055 [email protected] Ekstern konsulent Maskiner og service Nordjylland
Alle priser er ekskl. moms. Tilbuddene gælder i september 2009 eller så længe lager haves
RRRR2222 FFFFaaaarrrrmmmm PPPPaaaarrrrttttnnnneeeerrrr lager, butik, ordrekontor: Stenhøjvej 336, 9900 Frederikshavn. T.+45 98 93 30 55 F. +45 98 93 31 03 [email protected] Administration: Odinsvej 25, 8722 Hedensted. T.+45 76 75 21 00 F. +45 75 89 08 28
Åbent Hus Fredag d. 2 oktober 2009 kl. 11:00-16:00 holder vi åbent hus på Stenhøjvej 336, 9900 Frederikshavn.
Vi vil byde på en lille forfriskning og en bid mad. Kom til en hyggelig dag med masser af gode tilbud. Alle er velkomne.
46 tidsskrift for dansk pelsdyravl
Klaveret spiller harmonisk i dansk
pelsdyravl. Der er god overensstem-
melse mellem avlsmål, topbundterne på
skindudstillingerne og Kopenhagen Furs
skindsortering. Sorteringen tilrettelæg-
ges i samspil mellem avlere og auktions-
hus med henblik på at skaffe den bedst
mulige pris på et attraktivt vareudbud.
Og når klaveret spiller hele vejen rundt,
så kan der rykkes.
Kvalitetsgruppen var samlet i forbindelse
med juni-auktionen med det formål at gå
i skindene og se showlots igennem for at
vurdere linjen, og se overensstemmelse
mellem de skind som præsenteres på
skindudstillinger, sorteringskurser og
opsorteringen af skind til salg. Kon-
klusionen var klar: Der er rigtig god
overensstemmelse mellem de forskellige
elementer, som driver dansk pelsdyravl
frem.
Ved skindgennemgangen blev gruppen
delt op i hold med to og to, som af kva-
litetschef Bjarne Rasmussen fik i opdrag
at gennemgå forskellige minktyper.
Grupperne skulle forholde sig til om snit-
tet mellem kvaliteter og hårlængder var
i orden efter gruppens opfattelse. Sor-
teringen blev samstemmende beskrevet
som god, og især i de gode kvaliteter var
sorteringen og grænser mellem kvalite-
ter meget præcis og i orden. Det har den
forklaring, at jo dårligere kvalitet, jo mere
bliver der slået sammen, og grænserne
bliver derfor mindre præcise.
ekstremer
Kvalitetsgruppen var især optaget af hår-
længderne V1, V2 og V3 og grænserne
imellem dem, og om skindene kan blive
for korthårede. Der ses en udvikling mod
flere V2 skind. Det skyldes avlsarbejde
og ikke ændrede sorteringsgrænser, var
den klare vurdering. Gruppen har et stort
forbehold i forhold til de meget korthå-
rede V3, men erfaringen og skindgen-
nemgangen viser, at der er meget lang
vej inden V3 overhovedet kommer til at
fylde i landskabet. At satse på V3 er for
farligt for lagt de fleste avlere. Erfaringen
viser, at skindene hurtigt ender i Kvalitet
II, fordi der mangler uld og dækhår. V3
med mange dækhår og masser af uld
kan dog bruges i avlen til at flytte pro-
duktionen mod V1 og V2, men man skal
være 100 procent sikker på at man har
fat i den helt rigtige V3, det vil sige med
meget uld og mange og rette dækhår. Få
eventuelt udefrakommende eksperter til
at kigge med.
Gruppen diskuterede hvorvidt man skal
tage ekstremer i avlsarbejdet. Det vil i
dette tilfælde sige V3. Ekstremerne kan
være med til at flytte ganske meget i
avlsarbejdet, men man skal være meget
omhyggelig med udvælgelsen af ekstre-
merne.
Medlemmerne af Kvalitetsgruppen var
helt enige om, at Kvalitet og hårlængde
unægteligt hører sammen. I de kort-
hårede skin blev sorteringen bedre og
bedre og dermed også mere attraktiv
for kunderne, som det har vist sig i de
senere års prisudvikling. Og så gruppens
faste rettesnor: Husk silketheden, de
gode, tynde og rette dækhår i rigelige
mængder og masser af uld. Eller som
et medlem udtrykker det: Korthårede
skind, med uld, uld, uld og hår, hår, hår.
Det vigtigste budskab fra Kvalitetsgrup-
pen fra dette seneste møde er der er
god sammenhæng mellem fikspunk-
terne i dansk pelsdyravl: De udvalgte
topbundter på Landsudstillingen,
livdyrsorteringen på farmene, sorte-
ringskurserne på Kopenhagen Fur og
sorteringen af skindene til salg. Der er
vældig god overensstemmelse mellem
avlsmål, skindpriserne og de skind, som
får topkvalitetsbetegnelserne. Derfor
er opfodringen også helt klar: Deltag i
sorteringskurserne og skindudstillinger
og tag tid ud af kalenderen til at kigge på
skind på Landsudstillingen.
Kvalitetsgruppens medlemmer er:
Steen Steiner Petersen
Jens-Arne Kristiansen
Eskild D. Nielsen
Jørgen Sandø Lund
Poul Bent Kristensen
Peter Christensen
Kim Feldborg
Derudover deltager Lars Eilertsen,
DP’s bestyrelse, Bjarne Rasmussen,
Kopenhagen Fur, og Michael Sønderup,
Landscenter | Pelsdyr, i møderne.
sammenhæng mellem avlsmål og sortering
af søren [email protected]: jespersen clausen
kvalitet
nr. 6 septeMber 2009 47
Langhåret
V1
V3
Classic
V2
Der ses tydelig forskel på hårlængderne fra langhåret til V3.
lanDsuDstilling
koPenhagen Furssorteringskurser
livDyr-sortering
sortering tilauktionssalg
48 tidsskrift for dansk pelsdyravl
sommersysler uDe og hJemme På Farmen
Så er sommeren ved at være gået, og
der er sket en masse siden sidst. På
farmen blev tæverne fravænnet og fra-
flyttet kuldet med en af deres egne han-
hvalpe. Tævehvalpe, der på den måde
blev for mange af, blev sat ud to og to i
seks-rumsbure. Eller de blev sat ud fire
og fire i fire-rumsbure med pladeskil-
levægge monteret på otte-rums kasser.
Dette er den billigste måde at lovliggøre
sine otte-rumshaller på, og så må der gå
16 dyr pr. blok. Dette er også lovligt efter
år 2010.
Den første tid får de fire tævehvalpe kun
lov at bruge den ene kasse for bedre at
holde varmen, og for at undgå at de be-
sørger i kassen. Senere, når de er blevet
større, får de så adgang til den anden
kasse, så de kan blive fri for at sove sam-
men, hvis de ikke kan lide hinanden. Jeg
har gode erfaringer med dette indhus-
ningssystem, og jeg mener, at det er at
foretrække frem for etagebure.
Minkene var nu på plads, men der var
stadig oprydning, halmudkøring og
græsslåning inden vores oplevelses-
rige ferie med familien til Tyrkiet kunne
påbegyndes.
FoDer
Som tidligere fortalt har jeg i år valgt at
fodre på kassen til midt i august. Dette
synes jeg har været en succes. Fordelen
er, at de små hvalpe har let adgang til
foderet, så længe de endnu ikke kan stå
på bundtråden og spise. Det giver et
væsentligt reduceret foderspild, fordi
hvalpene ikke henter foder ned i buret,
hvor de nemt kan spilde en del, når de
spiser.
Halmen, som minkene jo skal have ad
libitum, har vi så givet ned i kassen en
gang om ugen. Samtidig har de fået et
legerør at beskæftige sig med.
Vi fodrer to gange om dagen helt
indtil pelstid, og vi fodrer den største
mængde ud om aftenen og fodrer efter
om morgenen til dem, der har spist op.
Foderoptagelsen har været god i vækst-
perioden, lidt over sidste års niveau, og
når så ellers maverne har været i orden,
er jeg sikker på, at tilvæksten har været
ok. To gange har jeg dog haft bud efter
dyrlægen for at få behandlet blodtilblan-
det diarré med antibiotika. Her mener
jeg, det er vigtigt, at være hurtig på
aftrækkeren med en behandling, for man
mister tilvækst, når minkene har diarré.
I den kommende tid vil jeg øge tom-
gangstiden lidt for at bibeholde æde-
lysten helt til pelstid. 4 til 6 timers
tomgang tror jeg er passende. Dog må
minkene ikke ”snakke” for meget om
foderet, når der fodres. I øvrigt er jeg
meget tilfreds med foderet fra Bording
Minkfodercentral, der i år lader til at lave
landets bedste fodercentralstatistik.
Fodercentralens bestyrelse har da også
valgt ikke at gå på kompromis med
foderkvaliteten, og det er jeg som avler
godt tilfreds med, for der er for mig
ingen tvivl om, at godt ensartet foder
fra år til år er en betingelse for at lave en
god skindproduktion og for at lave en
optimal udvælgelse af avlsdyr.
lune reDer giver kvalitet
Fra først i september og indtil pelsning
er den vigtigste opgave på farmen at
sørge for rene bure og tørre lune reder.
Det er utrolig vigtigt, at minkene ligger
af Mie og hans ø[email protected]
hJemme På Farmen
Fire tævehvalpe deler et dobbeltbur. Halm ad libitum deles ud til minkene
nr. 6 septeMber 2009 49
sommersysler uDe og hJemme På Farmenlunt under pelsskiftet, ellers risikerer
man, at hårene bliver lange og grove,
samtidig med at ulden bliver løs. Tænk
blot på andre husdyrarter der bliver
langhårede, når de fryser. Ydermere spa-
res der vedligeholdelsesfoder, når min-
kene ligger lunt. Så vi giver et godt lag
halm og monterer sluser foran hullerne i
de haller, der er mest udsat for træk, og i
uniq kasserne reducerer vi pladsen med
den dertil indrettede plastplade.
Faglige aktiviteter
Vores årlige sommer-skindudvalgsmøde
i det midtjyske skindudvalg blev i juni
holdt hos Peder Brøndum. På dette
møde evaluerer og planlægger vi vores
skindfaglige aktiviteter og debatterer,
hvad der ellers sker i branchen. Det
varmeste emne på mødet var absolut
Hitlisten. Der var stort set enighed om,
at vi er mange, der kommer til at mangle
den i bladform til godnatlæsning,
diskussion ved køkkenbordet eller som
opslagsværk.
Efter mødet var Ally og Peter værter ved
en udsøgt fem retters gourmetmiddag
med rigtig gode vine, udvalgt specielt til
hver ret. Det var klasse, lige til Michelin-
guiden!
FarmerDag
Så lykkedes det! Et stort og flot fremmø-
de til den kombinerede farmer/temadag,
hvor der var god mad, stemning og hyg-
geligt samvær samt nogle interessante
nyheder. Blandt andet XL fælder, rør–
vejning og sortering, samt lasersigte til
opskæringsmaskinen og tanemaskinen.
Med hensyn til XL fælde– og rør-sorte-
ring tror jeg nu nok, at jeg venter et par
år og ser andres resultater først, men
lasersigte til opskærer og tanemaskine
kunne jeg godt finde på at købe.
Ellers er der ikke behov for investeringer
i pelseriet i år.
auktion
I juni besøgte jeg auktionen i Glostrup.
Jeg var særlig interesseret i de sam-
sorterede udstillingsbundter fra Lands-
udstillingen samt Velvet 2 kollektionen.
Begge grupper var særdeles velsorte-
rede.
Jeg mener, de samsorterede udstillings-
bundter er det kvalitetsmæssigt højeste
niveau, der nogensinde er set i Auktions-
huset, og jeg synes, at hanskind af den
kaliber bør have Purple-betegnelse. Vi
ville dermed også få et kvalitetsmæssigt
flagskib på hansiden. Det undrer mig
dog, at disse udstillingslots kun opnår en
beskeden merpris.
Måske kunne det være en ide, at invi-
tere kunderne/opkøberne til et åbent
kvalitetskursus under eftersynet inden
auktionerne for derved at præge dem
til at sætte mere pris på de allerbedste
kvaliteter.
En af sommerperiodens pligter: Græsslåning.
Det midtjyske skindudvalg samlet til først faglig
diskussion og dernæst god mad.
50 tidsskrift for dansk pelsdyravl
samarbeJDe meD konsulent venDte ProDuktionen
I 2003 havde minkavler Morten Daug-
berg en produktion godt under middel,
men på få år formåede han at vende den
i samarbejde med en konsulent. Det har
givet ham en bedre økonomi og ikke
mindst glæden ved arbejdet tilbage.
Morten Daugberg er minkavler i Vadum i
Nordjylland. Han er vokset op med mink
på sin fars minkfarm. Han er også vokset
op med, at kvantitet har været vigtigere
end kvalitet.
I 1995 var han ejer af to minkfarme. Men
produktionen var ikke nær så god, som
den kunne være. Vendepunktet blev
en artikel om, hvordan en konsulent
havde været guld værd for en minkavler
i Nordjylland. Den inspirerede ham til at
tage tyren ved hornene. I 2003 fandt han
en god revisor, der kunne hjælpe med
økonomioverblikket, og han ringede
samtidig til Michael Sønderup, lands-
konsulent ved Landscentret Pelsdyr, for
at få hvalpegennemsnittet op. De blev
enige om at lave et eksperiment, hvor
hans ene farm fortsatte som hidtil, mens
den anden fortsatte med rådgivning fra
Michael Sønderup. Morten Daugberg fik
hurtigt en bedre huldstyring og flushing
på farmen med rådgivning:
– Jeg kunne se, at det gav markant bedre
resultater, og det gav blod på tanden,
siger han.
FarmDriFt i FremDriFt
Farmen, der fortsatte som hidtil, vedblev
med at have et hvalpegennemsnit på 5,0
og blev solgt året efter. Den anden farm
havde efter blot et år en stigning på 0,5.
Tallet ligger i dag på 6,2 pr. parret tæve.
Det var ikke kun hvalpegennemsnit-
tet, der udviklede sig positivt. Tidligere
sorterede Morten Daugberg ikke sine
dyr med det resultat, at de var blevet
langhårede og dårlige i kvalitet. Nu bliver
dyrene både grov- og finsorteret.
Senest er han blev introduceret for rør i
stedet for fælder. I dag synes han, at det
at sortere er sjovt, og det er blevet en
fast del af avlsarbejdet. Der bliver livligt
diskuteret ideer med konsulent Michael
Sønderup og staldpasser Kalle over
sorteringen, som Michael Sønderup har
været med til siden 2006.
– Morten har været i dialog med både
mig og sine medarbejdere og været
åben for nye tiltag. Hans mål var at
forbedre sin farmdrift, så det lavede
vi en plan ud fra. Den har han været
vedholdende og konsekvent omkring,
og det har skabt resultater, siger Michael
Sønderup.
høJere kvalitet, Flere Penge
Forbedringerne havde ikke kunnet lade
sig gøre uden indkøb af store kvalitets-
dyr. Desuden har Landscentret de se-
neste tre år udført kvalitetskontrol. Hele
processen har givet Morten Daugberg
mink af højere kvalitet, og andelen af
Velvet er vokset ganske betydeligt.
– Hvis ikke jeg havde læst den artikel
og ringet til Michael, havde jeg ikke lig-
get, hvor jeg gør i dag. Jeg bruger ham
ufatteligt meget, og vi er heldige, at vi
af heidi cecilie [email protected]
råDgivning
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 200980
100
90
110
SÆSON
VÆRDITAL
Kvalitet Renhed Størrelse
figur 1 værDital ForDelt På sæson
Brown Hanner
nr. 6 septeMber 2009 51
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 20090
30
20
10
40
SÆSON
VELVET (KH1)
figur 2 Procentvise anDel aF valgte tillægsoPlysninger – ForDelt På sæson
Brown Hanner
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 20090
20
10
30
SÆSON
LANGHÅRET (LH1)
figur 3 Procentvise anDel aF valgte tillægsoPlysninger – ForDelt På sæson
Brown Hanner
i Danmark har mulighed for at tale med
en konsulent, så vi kan blive bedre. Det
er her, udlandet sagtner bagud, siger
Morten Daugberg.
Den markant forbedrede produktion kan
ikke blot ses på dyrenes kvalitet. Den
kan også ses på bankkontoen. Morten
Daugberg tjener ca. 17 kroner mere pr.
skind i forhold til sin tidligere produktion.
Med et salg på ca. 12.000 skind svarer
forskellen til omkring 204.000 kroner.
Hertil skal lægges værdien af et bedre
avlsresultat.
sJovt at være minkavler
På trods af et skuffende prisniveau til
december-auktionen blev Morten Daug-
berg rådet til at bestille nye avlshanner
af både Michael Sønderup og sin revisor.
De mente, at han blev nødt til at fortsæt-
te med at udvikle kvaliteten, nu hvor han
var nået så langt.
Morten Daugberg besluttede sig
desuden for i år at få pelset ude. På
den måde kan han koncentrere sig om
farmdriften, som også er blevet ekstra
omfattende, idet han valgte at købe
nabogården i foråret. Alle disse beslut-
ninger fortryder han ikke, for han ved,
at det betaler sig i sidste ende. Og det
er fremskridtene, der gør det sjovt for
Morten Daugberg at være minkavler:
– Jeg er blevet utroligt glad for at gå på
arbejde hver eneste dag. Der er kommet
spænding til, fordi jeg hele tiden vil blive
bedre og have flere dyr op i den grønne
ende. Jeg jagter guldet, siger han.
Morten Daugberg (tv.) har
fået vendt sin produktion.
52 tidsskrift for dansk pelsdyravl
kalenDer 25. sePtember til 23. oktober 2009
tidspunkt
Medio oktober kalender og sæsonorientering sendes til alle aktive MedleMMer tilMelding til sæsonorienteringsMøder
fredag 9. oktober kulturnat på axelborg
fredag 23. oktober oktober nuMMeret af dansk pelsdyravl udkoMMer
e-arkivet en stor succes
Fra starten af 2009 har Kopenha-
gen Fur lagt stort set alle generelle
informationer i e-Arkivet hos hver
avlerkonto og dermed afskaffet
den store mængde breve. Samtidig
kunne de avlere, der ikke har mulig-
hed for at benytte internettet, fortsat
bestille post. I dag er det således
kun ca. 14% eller ca. 200 avlere, der
har ønsket fortsat at modtage post,
mens hele 86% udelukkende benyt-
ter e-Arkivet ved Login på avler-
kontoen. Ordningen betyder rigtig
store besparelser i papir, kuverter
og porto, og der skal lyde en stor tak
til alle avlere, der benytter e-Arkivet.
Avlerservice står altid til rådighed
for nærmere vejledning til brugen
af såvel e-Arkiv som de mange
funktioner på internettet, ligesom
der arrangeres gratis IT-kurser efter
behov.
avlerservice
norDJyllanDs PelsDyravlerForening
Mandag 26. oktober kl. 16.30 vejgaard-hallen, aalborg
tirsdag 27. oktober kl. 10.00 hotel phønix, hjørring
tirsdag 27. oktober kl. 16.30 hotel vildsund strand, thisted
miDtJyllanDs PelsDyravlerForening
Mandag 26. oktober kl. 10.00 Mejdal hallen, holstebro
onsdag 28. oktober kl. 16.30 scandic hotel, silkeborg
Fyn og syDJyllanDs PelsDyravlerForening
tirsdag 27. oktober kl. 10.00 coMwell, kolding
tirsdag 27. oktober kl. 16.30 hotel arnbjerg, varde
sJællanD/bornholms PelsDyravlerForening
onsdag 28. oktober kl. 10.00 kopenhagen fur, glostrup
liste over sæsonorienteringsmøDer:
sæsonorienteringsmøDer 2009
Som optakt til den kommende sæson
vil Kopenhagen Fur gerne indbyde dig
til at deltage i vores årlige sæsonori-
entering. Møderne har i år ændret ka-
rakter, således at der vil blive kortere
men flere indlæg, som dækker flere
områder end tidligere.
Samtidig har vi effektiviseret indsat-
sen, så der afholdes møder inden for
en kortere periode end tidligere men
således, at det kan ske omkring fro-
kost eller omkring aften. I alle tilfælde
byder vi på et måltid mad efter indlæg
og spørgetid.
Der vil i oktober blive åbnet for
tilmelding til møderne på hjemmesi-
den eller ved telefonisk tilmelding til
Avlerservice på 43 26 12 55.
Møderne bliver afholdt efter neden-
stående plan.
uDsenDelse aF taloner, inDleveringsseDler og kasser
til sæsonen 2009/2010
Du vil sidst i oktober eller først i november modtage dine taloner, indleve-
ringssedler og kasser til brug ved indlevering af skind i sæsonen 2009/2010.
Materialerne udleveres via Kopenhagen Furs indleveringscentraler. Hvis du har
bestilt materialer til brug ved pelsningsarbejdet eller tænger til påsætning af
taloner, vil disse blive leveret i samme forsendelse som talonerne.
kvotakort i e-arkivet
Kvotakortet, hvor du kan se dine
tildelte indleveringer, vil blive lagt i
dit e-Arkiv medio oktober. Avlere,
der har ønsket post, vil modtage et
kvotakort pr. brev. Der er til denne
sæson kvota på skindtyperne Black,
Brown, Mahogany og White. Øvrige
skindtyper er ikke omfattet af kvota-
ordningen.
af ole b. [email protected]
af søren gerslø[email protected]
koPenhagen Fur
nr. 6 septeMber 2009 53
deceMber februar april juni septeMber total
black • • • • • 1.460.000
Mahogany • • • • • 2.330.000
brown • • • • • 4.740.000
glow • • • • • 5.210.000
pearl • • • • 790.000
golden pearl • • 80.000
white • • • • 1.000.000
sapphire • • • 325.000
silverblue • • • • 1.125.000
black cross • • 245.000
øvrige cross typer • • 165.000
pastel • • 130.000
violet • 20.000
blue iris • 20.000
jaguar • 20.000
paloMino • • 200.000
stardust • 20.000
div. Mutationer • 20.000
total 17.900.000
ræve • • • • 70.000
chinchilla • • • • • 75.000
rex kaniner • • 8.000
swakara • • 140.000
inDlevering aF skinD
• = Skindtypen kan indleveres til pågældende auktion. Korthåret 2 i alle typer udbydes til juni-auktionen. Dog vil februar-auktionen søge at opsortere et udbud i Black H. str. 00 og Black T str. 2.Se indleveringsfristerne til de enkelte auktioner på vægkalenderen og i sæsoninformationen, som udsendes i oktober.
liste over koPenhagen Fur kontrollereDe Pelserier 2009/2010
lene kragskov / henrik siMonsen 4300 holbæk 59462710 – 61759211
carl edvard akselsen 9800 hjørring 98925509 – 40535479
brandborg Mink / Martin sinkjær 6990 ulfborg 97496393 – 21296393
Morten clausen 4520 svinninge 59463640 – 40823640
karin v. kristensen 7490 auluM 97476250 – 40966250
preben jakobsen 8990 fårup 86451904 – 22620705
benny berge 9240 nibe 98669239 – 25851061
a.j. pelsdyr / anders jensen 9293 kongerslev 98316390 – 40543319
franz strunze/danpels 9600 års 98658900 – 29450088
niels & poul riis i/s 7970 redsted 97762486 – 20319787
allan tronsen 9900 frederikshavn 98485310 – 51885352
secher & vinther i/s 9240 nibe 98669933 – 20346308
herMan kristen jensen 9530 støvring 96867651 – 24451986
MinkfarM dyr aps / erik ugilt hansen 9500 hobro 98557144 – 40737144
priMdahl Mink / birger priMdahl 7560 hjerM 97461142 – 21402142
Midtjysk vildtfarM / john papsø 8620 kjellerup 86883213 – 40183213
nyholM Mink i/s / brian jensen 7500 holstebro 97428626 – 40282021
gindeskovgård Mink aps / bo larsen 7540 haderup 97454462 – 21914462
kent troldtoft pedersen 6973 ørnhøj 97386451 – 40466689
pelscenter vestjylland a.M.b.a 7620 leMvig 97887705
jørgen schou 5500 Middelfart 64401819 – 24251394
tradsborg MinkfarM aps / kaj kristensen 6731 tjæreborg 75170183 – 40730183
henning sandager sørensen 6950 ringkøbing 97330260 – 24619224
p.n. Mink / per nielsen 9300 sæby 98429930 – 23953099
thoMas østergaard pedersen 8700 horsens 75683605 – 23720857
stigshøj MinkfarM i/s / jens erik thoMsen 4572 nr. asMinderup 20822225
54 tidsskrift for dansk pelsdyravl
M
NY 2009 Halmudlægger: Strawfeeder 700 F
Vi har udviklet på vores kend-te udlægger. Den er blevet mere støjsvag og nyudviklede rivefingre sørger for perfekt udlægning af halmen.
Ny forbedret Halmside rive med Pat. Pending systemHer er en god løsning til at rive halmen sammen under f.eks. minkbure. Riven er udstyret med betjeningsnem højdejustering, der gør, at riven altid følger gulvniveau.
SidebåndskostNyudviklet sidebåndskost for rengøring under minkbure. Mo-derat hastighed for at minimere ophvirvling af støv.
Ny forbedret Halmopsamler med Pat. Pending System
Parallel styring af rivearme. Kan leveres med separat styring af en fast og en bevægelig rivearm.
Fremstilling og reparation af cylindre, marine og industrihydraulik, transmissioner, pumper og oliemotorer.
Der henvises til
nærmeste forhandler
på tlf. 9838 1844
Aalborg Maskinfabrik.indd 1 09/09/09 13.58
Løgagervej 48 · 7480 Vildbjerg · Tel 9613 3030 / 4095 3135 · [email protected] · www.pamutec.com
n Kvikrensern Fedtafskrabern Skindaftrækker- eller køb en ny SA 100 skrabemaskine
SERVICE - bestil nu og kom først i køen
Følg med tiden - opgrader din gamle skrabemaskine med
Originalt Ekstra Udstyr
Ring og få en seriøs snak
nr. 6 septeMber 2009 55
I kalenderåret 2008 viste ejendomme
med mink som hovedproduktion et
driftsresultat på minus 31.000 kr. En
væsentlig årsag til det negative resultat
er en nedskrivning af beholdningerne
med 500.000 kr., svarende til 34 kr. pr.
produceret skind.
Forudsætningerne og resultaterne i
Tabel 1 er en opgørelse af 143 regn-
skaber indberettet til Landscentrets
regnskabsdatabase. Går man lidt tættere
på tallene, er der nogle poster som
falder i øjnene. For det første er der
diskussionen om, hvorledes ændringer i
værdien af skind på lager skal håndteres.
Her er der en relativ stor nedskrivning i
2008, hvor besætning og beholdninger
alene udgør de 500 tkr. af konjunkturen
på 535 tkr. Hvis man fremover fastholder
en produk tionspris for beholdningerne
i regnskabet, vil konjunkturen blive et
mindre beløb. Med konjunkturen forstås
ændringer i værdiansættelsen af besæt-
ning og skindbeholdning.
Produktionen er udvidet med 230 tæver
og 2 ha fra 2007 til 2008, og gælden er
steget med 1 mio. kr. Går man videre
bag tallene ses, at der er investeret 240
tkr. i bygninger, 400 tkr. i inventar og 370
tkr. i fast ejendom. Gæld skal som ho-
vedregel forrentes, og alt peger i retning
af en finansiering med variabel rente,
hvilket ses af, at renteudgiften er steget
med 233 tkr. fra 2007 til 2008. Heraf
kommer alene de 150 tkr. fra en stigning
i posten ”indeksering og kursregule-
ringer”. Omregnet er renten på gælden
steget fra 4,2 pct. til 5,9 pct. Alt i alt er
pelsdyravlere helt almindelige menne-
sker, der finansierer som alle andre, og
med de risici som det indebærer.
Bag resultaterne i Tabel 1 ligger en ræk-
ke data, som giver mulighed for yderlige-
re analyser. Ved at analysere disse data
kan man få et bud på, hvilke indtægter
og omkostninger der kan henføres til
selve minkproduktionen. Tallene i Tabel
2 er opdeling pr. produceret skind og
skal tages med forbehold, idet f.eks.
udgifterne til pelsning er et gennemsnit
af alt fra farme med eget pelseri til farme,
der får pelset det hele ude. Kolonnen
med pelsning er en vurdering af, hvor
stor en del af den samlede omkostning,
der kan henføres til pelsningen.
Som sagt, er Tabel 2 et forsøg på at
give et bud på omkostningerne til at
producere et skind. Praksis viser også,
at tallene kan se meget forskellige ud fra
regnskab til regnskab. Fra andre analyser
er erfaringen, at de store forskelle ses
i posterne løn, renter og afskrivninger.
Medens for eksempel foderudgiften for
langt de fleste ligger indenfor +/- 5 kr.
fra gennemsnittet.
Det vigtigste er at kende egne tal, egen
produktionspris og nulpunktet for den
samlede virksomhed. Dette kan man
som avler ofte finde i de supplerende
oplysninger til Ø90 regnskabet. Hvis
ikke det er angivet i regnskabet, kan
man spørge sin revisor eller kontakte
Landscentret Pelsdyr.
regnskabsresultater For minkFarme i 2008
af rådgivningschef hans henrik Møller, landscentret [email protected]
økonomi
tabel 1 ProDuktionsgrunDlag og resultat For eJenDomme meD mink
2008 2007
antal Minktæver 3.025 2.795
antal producerede skind 14.843 14.504
landbrugsareal, ha 46 44
1.000 kr.
aktiver i alt 20.760 18.987
gæld i alt 10.870 9.780
egenkapital 9.890 9.207
bruttoudbytte 3.987 3.846
stykoMkostninger -1.983 -1.809
dækningsbidrag 2.024 2.036
kapacitetsoMkostninger -1.529 -1.431
resultat af priMær drift 495 605
afkoblet eu støtte 114 106
finansieringsoMkostninger i alt -641 -408
driftsresultat -31 304
heraf konjunktur -535 -163
tabel 2: resultat aF 2008 regnskaber Pr. ProDuceret skinD.
kr. skind
i alt heraf pelsning koMMentar
skindsalg 254 beløbet er efter salgsoMk. og inkl. overskudsandel
konjunktur -34 nedskrivning af værdien på beholdning og besætning
bruttouDbytte 220
foder -92
veterinær -4
diverse -5
direkte pelsningsudgifter -6 -6 oMfatter kun de direkte pelsningsudgifter
stykomkostninger -107 -6
Db 113
energi -3 -1
Maskinstation -1 udkørsel af husdyrgødning
vedligehold -8 -1 -2
afskrivning bygning -8 -3 -5
afskrivning inventar -18
løn -57 -8 -10 inkluderer ejerløn
forsikringer -2
regnskab og rådgivning -3
diverse -4
kaPacitetesomkostninger -104 -13 -18
renter -25 -2 -3 renteuDgiFt ForDelt i ForholD til aktiver
resultat -16
ProDuktionsomkostning -236 -21 -27 excl. salgsomkostninger
56 tidsskrift for dansk pelsdyravl
Namibias landbrugsminister John
Mutorwa var gæst hos Kopenhagen Fur
under september-auktionen. Ministe-
ren tilbragte fire dage i Danmark, hvor
et højdepunkt naturligvis var salget af
Namibias kronjuveler, de hvide Swakara-
skind, som er vanskeligere at avle end
andre karakul-typer, og som Kopenha-
gen Fur for første gang i 20 år havde
med i salgskataloget.
De hvide Swakara blev da også en af
auktionens højdespringere med en
gennemsnitspris på 308 kroner pr. styk.
Prisen var mere end 100 kroner højere
end både sort og grå Swakara, der nå-
ede gennemsnitspriser på henholdsvis
186 og 199 kroner pr. styk. Men uanset
prisen er Swakara en kilde til national
stolthed i Namibia:
– Som landbrugsminister, og det gælder
også mine landsmænd og landskvin-
der, er vi naturligvis meget stolte. I det
mindste har vi her noget, som vi kan
tage med til andre dele af verden, siger
John Mutorwa.
karakul er strategisk
Karakulavlen er da også blevet erklæret
en strategisk vigtig industri af regerin-
gen i Namibia, og Mutorwa vil gerne
udvikle karakul-området yderligere, fordi
det er vejen til udvikling for et tredjever-
densland som Namibia. I den forbindelse
roste John Mutorwa samarbejdet mel-
lem Karakul Board of Namibia og Ko-
penhagen Fur, fordi interaktion mellem
mennesker og mellem organisationer er
vejen til udvikling.
– Samarbejder, som det der foregår
mellem Karakul Board of Namibia og Ko-
penhagen Fur, er noget, vi som regering
opfordrer til mere af. Det er den bedste
måde at skabe udvikling på, siger John
Mutorwa.
Under besøget i Danmark holdt ministe-
ren møde med Danida og medlemmer
af Afrika-kommissionen. Under mødet
blev det diskuteret, om det er muligt at
oprette et projekt, hvor de namibiske
fåreavlere skal lære bønder i andre tred-
jeverdenslande at opdrætte karakulfår.
Karakulfårene trives glimrende i golde
ørkenlandskaber, som ellers er uegnede
til landbrug, og det er blandt andet hå-
bet, at Afghanistan, der før krigen havde
en omfattende karakulproduktion, igen
kan komme til at generere indkomster
fra karakulavl.
swakara er en kilDe til stoltheD i namibia
af Mick MadsenMiM@kopenhagenfur
auktion
nr. 6 septeMber 2009 57
Fra Venstre Namibias landbrugsminister John Mutorwa, Kobus van Wyk, Karakul Board of
Namibia, og ministersekretær Kintinu Sageus i Kopenhagen Furs auktionssalen.
58 tidsskrift for dansk pelsdyravl
når Drømmen seJrer19-årige Jens Jacobsen fra Filskov kunne næsten ikke vente med at komme i gang som selvstændig minkavler. Efter sæsonarbejde på en farm og en læreplads som tømrer, tog han skridtet, og har nu lejet sin egen farm med 420 tæver.
nr. 6 septeMber 2009 59
I en finanskrisetid med ringe vækst
vil mange måske holde sig fra at blive
selvstændige. Men ikke Jens Jacobsen.
Den 19-årige jyde har ikke ladet sig
afskrække af tiden:
– Jeg har faktisk ikke rigtigt tænkt over
det, jeg ville bare gerne videre, og jeg er
sikker på, det nok skal gå, siger han.
Det er sen eftermiddag og lyden af en
bilmotor nærmer sig. Jens Jacobsen
svinger den røde bil ind i indkørsel ved
huset i Filskov, hvor han bor med sin
far og mor. Han er arbejdsmand hos en
tømrermester og har været i gang siden
kl. 07.00 i morges. Men når arbejdsda-
gen slutter for de fleste, fortsætter den
unge avler arbejdet på den nylejede
minkfarm:
– Jo før man kommer i gang, jo bedre,
for jo mere erfaring, får man, mener
Jens Jakobsen, der ikke synes, han er
for ung til at starte for sig selv – slet ikke.
Når lysten driver værket, gør det ikke
noget, det er hårdt arbejde.
Efter halvandet år som tømrerlærling
sprang Jens Jacobsen fra for at forfølge
sin drøm, og i marts begyndte han så
på den fremtid, han længe har planlagt.
Godt 10 kilometer fra hjemmet i Filskov
har han lejet den lille farm.
øvelse gør mester
– Jeg har lejet farmen af min kammerats
bedstefar, fortæller Jens Jacobsen.
Om tre år udløber kontrakten på leje-
målet, og så vil Jens Jacobsen for alvor
springe ud som selvstændig og købe sin
egen farm. De næste par år betragter
han derfor som en øvelse, der ikke er
forbundet med den samme risiko, som
ved at investere i sit helt eget:
– Lige nu vil jeg bare forsøge at køre
gældfri så længe som muligt, siger han,
og forhåbentlig bliver det ikke noget
problem for den unge minkavler.
Jens Jacobsen havde længe været på
udkig efter et passende sted at starte
op, og sammen med sin kammerat kørte
han rundt i området og så på farme.
Vennens bedstefader var dog ikke på
daværende tidspunkt ude efter en lejer.
Men et stykke tid efter blev den unge
avler ringet op og spurgt, om han stadig
var interesseret:
– Vi har lavet en aftale, så det ikke har
været nødvendigt med en stor startka-
pital. Jeg betaler leje i skind, så er det
gode tider for mig, er det også gode
tider for ejeren, forklarer Jens Jacobsen,
der er glad for ordningen, der har givet
ham mulighed for at starte blidt op.
minkFascination
– Når jeg får fyraften i tømrerfirmaet og
skal ud til minkene, kan det godt begyn-
de at krible lidt i kroppen, især her under
hvalpetiden, fortæller Jens Jacobsen.
Han er ikke ud af en minkavlerfamilie,
men allerede som 12-årig, da han var
ude efter sit første fritidsjob, søgte han
ind på en farm som sæsonarbejder. Og
her blev han så fascineret af arbejdet
med mink, at han blev hængende:
– Jeg har lært alt det, jeg kan hos brød-
rene Junge (Flemming og John Junge,
red.) Med hver deres farme med 4.000
tæver er de er mit store forbillede, siger
han.
Jens Jacobsen har både Black, Black
Cross, wildmink, Pearl og Silverblue i
hallen udenfor Filskov, og har han behov
for råd og vejledning om avlsarbejdet,
finder han det hos de ældre og mere
erfarne avlere. Men indtil videre er det
gået godt. Han har fået et højt hvalpe-
gennemsnit og er meget tilfreds med
opstarten:
– Det er en spændende tid, og det er gået
over al forventning. Jeg ville have mit
eget og det er lykkes, konkluderer han.
Jens Jacobsen har fået positive reaktio-
ner på, at han allerede har slået sig ned
med sine egne mink, men han indrøm-
mer, at der også er ulemper ved ikke at
have så meget fritid, som sine jævnald-
rende:
– Indimellem kan mine kammerater da
godt blive lidt sure over, jeg bruger så
meget tid på at arbejde, men sådan er
det, fortæller den unge avler, der for
det meste bruger de få timer, han har fri
sammen med sin kæreste.
af bolette frydendal [email protected]
minkavl
60 tidsskrift for dansk pelsdyravl
en Dyr løsning
Prima PelsningsarbeJDe tilbyDes På verDens største Pelseri
læserbrev:
eneste pelseri hvor kunderne frit kan vælge:• Traditionelpåtrætaner
• FIX2
Pelsningsarbejdet inkluderer:• Afhentningafkroppeellerskind.
• TransportiegenkølevogntilPolen.
• Flåning,skrabning&tørring.
• Destruktionafkroppe.
• Påsætningaftalonerogindleveringtilsalg.
• Dokumenterm.v.vedrørendedeveterinæremyndigheder.
• Alleforsikringsmæssigeaspekterfraafhentningpå
farm til salgsstedet.
Løbende orientering om antal der modtages og afsendes
til salg. Løbende kontrol af pelsningsarbejdet og samar-
bejde med auktionshusene.
Kunder kan altid besøge Norpol og se egne skind i pels-
ningsperioden. Norpol har stor international erfaring, med
pelsningskunder fra 10 lande.
Nærmere information ved henvendelse til Norpols DK–
agent, Hans Pedersen,
E-mail:[email protected]&Telefon:40369730.
Når man nærmer sig pensionsalderen,
vil man gerne gøre det lidt nemmere at
være pelsdyravler. Men vær forsigtig. Vi
har fået pelset på et stort, godkendt og
kontrolleret pelseri, Franz Strunze/Dan-
pels. Jeg har aldrig set noget lignende.
Jeg har aldrig set så mange skadede
skind. Små størrelser og 3 bøjler kun
med hoveder. Forårshannerne var 14
dage om at blive ordnet. De var sure og
løshårede, da vi endelig kunne få dem
hjem. Ydermere har vi ikke fået alle skind
tilbage, som vi har indleveret til pels-
ning. Så tænk jer om
Fra en medarbejder af en minkfarm, hvor
vi troede, det ville lette os for det hårde
arbejde, det er at pelse.
Metha Madsen
Gl. Kjellerupsvej 1 - Gjøl
9440 Aabybro
Vi støtter Pelsgolf 2009
–professionel til skindet
Årets Pelsgolfmatch blev i år holdt i
Holstebro Golfklub onsdag den 26.
august på en flot golfbane og i dejligt
sommervejr. Det var i år 13. gang, at
der blev spillet Pelsgolf og første gang
var netop i Holstebro i 1997, hvor 16 av-
lere havde aftalt at spille golf sammen.
Derefter har matcherne været afholdt
på mange forskellige baner i Jylland
og med et stigende antal deltagere år
for år. Der var således i år 87 spillere
til start, og det er rekord.
Efter fælles morgenbord i klubhuset var
der kanonstart kl. 9.15 og med en fælles
afslutning samt frokost i klubhuset ca. 5
timer efter. Under matchen blev der ud-
delt kolde drikke sponsoreret af Heden-
sted Gruppen og i en golfbuggy med
køleskab, som Mogens Arentoft havde
lånt os til matchen. Under frokosten
blev vinderne hyldet og fik overrakt
mange fine præmier fra sponsorerne.
beDste holD meD et gennemsnit
På 32,3 stableForD Point blev:
Ingrid Thomsen, Bent Jensen og
Jacob Gersløv
årets samleDe match og
PokalvinDer (alle rækker) blev:
Ingrid Thomsen, Jammerbugtens
Golfklub
Der var desuden udsat en række præ-
mier for at komme nærmest flaget på
to par 3 huller, samt for længste drive
på et par 4 hul.
Medvirkende til at gøre dagen festlig
var støtten fra de mange sponsorer,
som havde givet nogle flotte præmier
til vinderne, og fra matchkomiteen lød
der en stor tak til alle firmaerne.
har Du lyst til at være meD i
næste års PelsgolF?
Den finder sted fredag den 20. august
2010 i Hjørring Golfklub.
Nærmere oplysninger med tilmelding
m.v. kommer i Dansk Pelsdyravl, juni
2010, samt på hjemmesiden:
www.kopenhagenfur.com.
rekorDDeltagelse i PelsgolF 2009
Rækkevinderne blev:
række vinDer og klub resultat
a ole thoMassen, kaj lykke golfklub 35 point
b harry thoMsen, holstebro golfklub 37 point
c ingrid thoMsen, jaMMerbugtens golfklub 38 point
d finn nørMølle, jaMMerbugtens golfklub 37 point
Der var i hver række også præmier til nr. 2, 3 og 4.
af søren gersløv [email protected]
golF
61nr. 6 septeMber 2009
62 tidsskrift for dansk pelsdyravl
Dansk PelsDyravl
annoncePriser gælDenDe Fra 1. Januar 2009. alle Priser er ekskl. moms
tekniske Data
Antal spalter 4
Papirkvalitet 90g Multiart Silk
Spaltehøjde i mm 253
trykteknik oFFset
Spaltebredde i mm 42,5
Spaltemellemrum i mm 4
Raster 80 linier
Til kant i mm: h 297 x b 210 mm
plus 3 mm til beskæring
annoncemateriale
Leveres elektronisk i pdf-format i
CMYK-farver og med højopløselige
billedfiler.
Deadline for tekstsideannoncer er
den 25. i måneder før udgivelse.
Annoncemateriale sendes til
Kathrine Engberg på mail:
annoncesalg
Kathrine Engberg
Langagervej 60
2600 Glostrup
Tlf. 4326 1112
tekstsiDeannoncer: Priser På Faste Formater
størrelse høJDe x breDDe Pris
1/1 side 253x182 MM 13.300
1/1 side til kant 297x210 MMplus 3MM til beskæring
14.300
1/2 side 124,5x182 MM 7.000
1/4 side
1/4 side
124,5x89 MM
60,25x182 MM
5.600
5.600
1/8side 60,25x89MM 3.200
dobbeltside til kant
253x400 MM plus 3MM til beskæring
25.500
bagside specielt forMat
14.300
ovennævnte priser er for trykklart Materiale
Farvetillæg
Alle priser er inkl. farver
gentagelsesrabat
4 indrykninger: 5 pct.
6 indrykninger: 10 pct.
8 indrykninger: 15 pct.
Gentagelsesrabat forudsætter samlet
bestilling og at annoncerne indrykkes
inden for en periode på 12 måneder fra
bestillingstidspunktet. Ved samlet beta-
ling af hele ordren efter første indryk-
ning opnås yderligere rabat på 5 pct.
rubrikannoncer
12 kr. pr. spaltemillimeter (ingen rabat
på rubrikannoncer).
Indrykkes på www.kopenhagenfur.com
på avlersiden.
nr. 6 septeMber 2009 63
HylderTråhylder flere varianteri minkbure. Nemme at opsætte.
Medana A/S tlf. 7565 0211
RedekasserRedekasser i birkefiner eller spåntræ.Med eller uden ruser.Delvis samlede eller helt samlede.Medana A/S tlf. 7565 0211
Gylleanlæg – der bare virker Komplet vacumsystem Vi laver også bagskyl og reparation af alle slags pumper.Tlf. 21 25 62 64
Billig reparationstrådReparationstråd i mange kvaliteter.Kraftige ruser, usamlet eller samlet, forlåger, kraftig forlågetråd ø2,45mm, bundlåger, bundtråd, fodertråd, tråd til hyldevogne, tråd til flyttekasser, samt rammer og beslag. Alt fremstilles efter mål uden merpris.Medana A/S Tlf.: 7565 0211
MinkbureVendbare bure. Bure med rf. bund.Bure i 2 etager. Topcylinderbure.
Medana A/S tlf. 7565 0211
KØB -SALG – VURDERINGaf alt til mink.SØNDERLUND FARMSERVICETlf. 9747 3530 – 2094 3531Se vores hjemmeside:www.soender-lund.dk
KIDA MINKTRÅDDANMARKS BEDSTE PRISER
Kom og gør en god handel på diverse minkudstyr, rede-kasser, aflivningsvogne, hylder, handsker og minktråd.
Tlf. 2047 8822 – 4098 9373
Køb og salg af brugt udstyr Beton hegn til farm og industri Tagplader B5 grå 125 x 112 cm. Pris fra 75,-JM Farmsalg – 75 78 19 22www.jm-farmsalg.dk
avlsDyr
UdsættertæverI Black-Mh. og Wildmink sælges. Store kvalitetsdyr med høj velvet %. Afhent-ning i december.Kim Jensen.Tlf. 7534 4191 / 4119 5168
Top avlsdyr sælgesEfter sortering vil jeg have Brovn/Glow, Pearl, Hvide, Mahogany og Amerikansk-sorte. Alle dyr er velvet 99%, velvet 2 39%. Kan levere sane-ringsdyr. Uur-Mink-IkastIb J. Nielsen Tlf. 4041 8002
Avlsdyr/SaneringsdyrStore dyr med høj kvalitet samt høj korthårsprocent sælges i typerne: Wildmink, mahogany, black, hvide, silver, pearl+div. mutationer.Naabjerg Mink V. Flemming MadsenTlf. 5127 3733
SælgesStore saneringsdyr. Volbæk mink. Tlf. 9865 8900 / 29450 088
KvalitetsminkAvlsdyr sælges i typerne, kv. ,str., v%: Black 119 109 68, Mah. 120 108 81, Wild 122 108 87, Hvide 120 107 86, Pearl 119 103 86, Palomino 112 110 90 og div. cross. Jan Rasmussen tlf. 2763 6204 el. Brian Vemmelund tlf. 5056 2372
Avlsdyr sælgesFølgende typer Black, Mahogany, Wildmink, Silverblue, Hvide og Palo-mino. Se Hitlisten og læg mærke til Velvet procenten.Kurt Nielsen Tlf. 4025 2849
Avlsdyr/saneringsdyr sælgeskva., str., velvet %: Brown/glow 111 108 83, Mahogany 112 107 84. Se hitliste. Steffen TherkelsenTlf. 2164 8324
Topavlsdyr sælgesEfter endt sortering kan jeg tilbyde avlsdyr i følgende typer. Black, Brown, Safir, Silverblue, Hvide, Violet, Pearl. Alle dyr indgår i min finsortering og får påskrevet kva. og str. karakter. Alle typer ligger top 6 på hitlisten.MVH. LUND MINK APSKontaktperson. Jørgen S Lund. Tlf. 2099 3903
Velvet kvalitetsminkAvlsdyr sælges. Type, kvalitet, stør-relse, velvet%. Black 107 106 90, Ma-hogany 108 103 84, Glow/Brown 109 105 90, Silverblue 99 105 78, Palomino 106 103 57.Niels Peter KnudeTlf. 9747 2882 / 4059 2883
Gode avlsdyrSælges i typerne: Brown/Glow, Maho-gany, Safir, Silver, Pearl, Hvide.Erik Rolands efterfølger Karl Åge Hansen, SkelundTlf. 2498 7954 / 6261 9731 / 5329 2612
Avlsdyr sælgesBlack, Mahogany, Wild, Pastel, Pearl, Safir, BlueIris.Erling SkytteTlf. 9741 / 2158
køb og salg
Sælges:3 stk. fedtpumper, Gjøl talonmaskine, 4 stk. BS flåbænke, BS rygkrog, Rote-rende skrabemaskine, HG gennem-løbstromle 120 cm, BS fedttransportør Danpels.dkTlf. 9865 8900 / 2945 0088
Sælges:Hg Combi-Cut årg. 2005, med laser-markering for snit. Kr 119.000.Hedensted GruppenTlf. 7589 1244
Sælges:BS T3 med trekantsnit årg. 2007. Kørt 26.000, stk. Kr. 65.000.Hedensted GruppenTlf. 7589 1244
SælgesMinkgården har 2 stk. Flårobot der skal sælges. 1 stk. Flårobot model 2004 med opgradering 2008 pris kr 160.000. 1 stk flårobot model 2005 med opgra-dering 2008 pris 172.000 kr.Mobil nr 4088 2344 / 6176 2970
Fra ophørt A-farm sælges: Gjøl tanemaskine med bevægelig klammehoved. Pejs/Hedensted klamme-/ skindaftager. B12 hegnspla-der ca. 50 m.Tlf. 9884 3492 / 2122 9448
Pelsningsudstyr sælgesBånd til opskærer, BS Flåbord, BS Flåmaskine, XL Flåtårn, Luftkniv, BS Skindtromle 120 cm, WRAP Tanemaskine ,WRAP Taner ca. 2600 stk., BS Taneaftager , WRAP Quick Softer 4M automatik Skindrenser, T3 Q-vex Tørreanlæg incl. tørrekasser (computerstyret), BS Strygemaskine, Bøjler, 2 stk. kropscontainere(vipbare) Kompressor 10 hk. 500 L.Morten Daugberg, 9430 VadumTlf. 2011 0981
SælgesPå grund af ophør: Fremtræder som ny med nyeste opdatering Combi Cut (2År) med laser for snit. Esay Skind (2 År), 2,5 m Transportbånd (2 år), 4 Stk. pigvogne til oph. af våde skind, 1 stk, B.S. Plumbemaskine ældre dato, 1 stk. BS Flåbænk, 2. stk, drejeborde, 1 stk, scenco pistol til e ringe. Alt fra A-farm i 15 år. Anders SøgaardTlf. 9786 1130 / 2015 7286
Sælges8000l slamsuger m. omrører 25000, minkomatic 409sla 18hk kohler magnum 5000, gøl kroptromle m stop motor og opsamling 2500, gøl 80cm kombi tromle 1500, Q.stock tørrean-læg 1000 studse +div 5000.Tlf. 9826 9096 / [email protected]
Sælges pga. ophør9 stk. han og 5 stk. tævevogne til fix 2, taner ny model. BS selvtømmende kropstromle, BS opskærer, BS rygkrog ny, BS flåbænk, luftkniv, klimaanlæg til 2000skind/døgn, nettromle, MC fodermaskine 6oo med portionering, aflivningsvogn, twinca halmudlægger til minibig, skruekompressor 2000 L /minut, skindbøjler, vægt, kuvøse, vogne til minibig i minkfarm, palleløf-ter 60 cm løft. Alt sælges i velholdt stand til fornuftige priser.Anders StrømTlf. 2048 8190
Købes:BS talonmaskine, FIX 2 tanemaskine, BS skrabeautomat, HG combi-cut, Frysecontainer/frysehusDanpels.dkTlf. 9865 8900 / 2945 0088
Hvidløgspulver
15,- pr. kgMinimum køb 250 Kg
Pakker a’ 2 x 12,5 kgvakuumpakket poser
Henvendelsetil Klaus på40 27 85 55
Typerigtige avlsdyrSælges i typerne Black, Mahogany, Wild, Hvid, Pearl samt Safir. Alle typerne med i toppen af Hitlisten samt skindudstillingerne. Begrænsning i antallet af solgte dyr, så det høje niveau afspejler sig i de levende dyr.
Henry D. Nielsen A/SEskild Dam Nielsen4018 4125
STÅLTRAPEZPLADERTag/væg til lavprisfra . . . . . . . . . . . . . . . . . .Plastisol – Prelaq Nova – Polyester
&Galvaniseret
Den populære teglstensprofil i stål – udseende som tegl
(fås i fix-mål)
NYHED!!!Stålplade med udseende som
eternit (fås i fix-mål)
RING OG FÅ ET GODT TILBUD!
H.P. STÅLTAG aps8662 3705 . 2072 6601 . Fax 8662 3805
[email protected] · www.hp-staaltag.dk
35,-
64 tidsskrift for dansk pelsdyravl
SælgesBillig stoker brændsel.Danpels.dkTlf. 9865 8900 / 2945 0088
Brugte BS skrabe-maskiner sælges.PamutecTlf. 4095 3135 / 9613 3030
SælgesWRAP-T4 tanemaskine med spindel årgang 2008. 1000 stk. Maxi Taner og en taneaftager med magasin.Kim Vennevold Tlf. 4051 2086
Brugte Hyldevognemed 10 hylder til ca. 400 mink sælges. Fast pris afhentet kr. 2.500Pelscenter Vestjylland, Moeskærvej 2, port 13Tlf. 2330 0825
SælgesBS 16 stk, tørrekasse 209 plast-studs er på hjul ,billig giv et bud. Pelsrobot 06 opgraderet med soffi 2008 175 000 kr. Tlf. 4041 8002
Købes til sanering5.000 tæver, 900 hanner glow/brown ca. 25/2-10. Tlf. 9893 0481
SælgesFix 2 Tail tanemaskine og B-S skind-tromle m. automatisk tømning.Ib Huus Tlf. 2172 7560
Fra nedlagt pelseri sælges:BS Skrabeautomat (kort model) med fedtsug og afskubber, gennem-løbstromle og savsmuldstransp., savsmuldstransport-rørsystem, 5 hyldevogne (agin), 5 pigvogne, savsmuldsvarmer, skindvender (kornblæser), plastsvejser til fryse-skind, 2 stk. BS skindtromler 120 cm.(autotømning), BS tanemaskine type 2, BS skindaftrækker, opbeva-ringsanlæg (næsten nyt), stryge-maskine dobbelt skruekompressor, 15 hk., diverse vogne til pelseriet: handyvogne, tanevogne mm., 8.000 trætaner, transportbånd 2,75 m.i/s gåskær minkfarm, Vamdrup.Tlf.: 3082 8231.
MINK-OVENLYSPLADERKortbrædder – rygningsbrædder – spærtræ – høvlet minklægter – eternit m.m. haves på lager til billige priser. Levering/afhentning efter aftale.
MINKKORT m.v.Levering af alle former for minkkort, burnumre, farmjournaler m.v.Ring til: BHM TrykHøgevej 5, 6705 Esbjerg Ø. 75 14 28 11
MinkfodersiloerBeholder i rustfrit stål og udvendig beklædning af røde stålplader. Stor påfyldnings– og aftapningsåbning. Størrelse fra 2.500 til 10.000 liter.400 produceret siden 1985.Bent Lauritsen MaskinfabrikHolstebro. 9740 2100. Fax 9610 2106
Service på fodermaskinerSalg af nye og brugte maskiner.Reparering af alle mærker.Vi har ombytnings PUMPER til flg. mrk.: AR – Flex – 502 – SuperMatic – Handy. Ring og få tilbudAlmtoft Smede og Maskinfabrik A/STeglgårdsvej 1, 8620 Kjellerup86 88 11 20 – 40 44 88 29
MC FodermaskinerSalg af nye og brugte fodermaskiner. Nyudviklet foderpumpe, der passer til næsten alle maskiner. Reparationer og service af alle maskiner. Speciale. MC / Soffie.Bent Lauritsen MaskinfabrikHolstebro. 9740 2100. Fax 9610 2106
Ovenlysplader60 cm ovenlys fra pr. mt. kr. 22,-Minkklodser pr. stk. kr. 29,-.45 x 70 mm minklgt. pr. mt. kr. 5,30.Træ til minkhaller – til fantasipris.Levering/afhentning – efter aftale.Aulumgård A/S Aulum – 9641 2100
Diverse
Montering af minkhal-ler v/finn jensen & søn over 40 års erfaring, når kvalitet foretrækkes men stadig til de billige penge, kører overalt i landet! Nybyggeri & re-staurering.
Chefmontør 61 54 54 00Kontor 22 21 56 52Fax 76 90 50 01
Brugte drivhuse til minkFor muligheder og priser kontakt:Jos Verstappen handelsonderneming B.V., HollandE-mail: [email protected] eller tlf. +31(0)653795081 / +31(0)493494738
Skrabe-valser 2009Opskæring (maskinel afretning), af 160mm skraberuller til Granly, BSog Esbjerg, samt 60 og 80mm og 100mm (6 skær) koniske skraberuller.
SPAR over 2/3 af nypris / evt. ring for nærmere oplysning. 20 års erfaring.
Lassesen s SnolderenoveringH. Thorningsvej 15, 6000 KoldingTlf. 7550 9077 / Mob 2176 6164Email: [email protected]
Rengøring af A-farme•Hvalpenet•TanerFast pris gives.Arndal Rengøring ApSv/Michael ArndalKaren Brandsvej 16, 6960 Hvide Sande9731 2664 – 4018 2664
Call Just to fix itReparation af tørreanlæg.Tlf. 4072 7042
Pelsning
PelsningPelsning af mink i moderne pelseriHenv. Vester Stenbjerggaard Pelseri I/S. Tlf. 2462 0487 / 2127 6387
Kvalitetspelsning af minkVi tilbyder pelsning af høj kvalitet i moderne pelseri på fix 2 anlæg.Børstning af skind inden indsendelse til Kopenhagen Fur.Kontrolleret pelseri.Stigshøj Minkfarm Jens Erik ThomsenTlf. 2082 2225
Kvalitetspelsning tilbydespå topmoderne Kopenhagen Fur kon-trolleret pelseri ved Års. Helpelsning før jul kr. 20. Mange års erfaring.Benny Berge Tlf. 2585 1061
Valsted PelseriValsted Pelseri tilbyder helpelsning til 18 kr. Kvalitet en selvfølge. Kontrol-leretpelseri.Secher&Vinther,Nymøl-levej 9, 9240 Nibe. Kontakt Michael Secher, tlf. 2034 6308.
Pelsning af minkHel– eller delvis udføres i moderne pelseri. kontrol af Kopenhagen Fur.Ib Nielsen Tlf. 4041 8002
Pelsning af minkPå Kopenhagen Fur kontrolleret pel-seri alt i moderne udstyr.Strib mink tlf. 6440 1694 Jørgen Schou mobil 2425 1394Brian Schou mobil 2537 2813
Pelsning af minkVi tilbyder pelsning af mink på moderne pelseri. Vi anvender Fix 2 systemet. Mange års erfaring haves. Kontakt Jan B. Madsen, Innima Mink Aps, Volstruphedevej 35, 9300 Sæby.Tlf. 4016 6151 eller 9846 6151
Kopenhagen Fur kontrol-leret pelsning af mink•4.sæsonmedFix2system•Helpelsning–ellerafrykningog
skrabning•Afhenterogbringerefterønske
Ring og hør nærmere Fårup Minkfarm & PelseriHviddingevej 43, 8990 FårupTlf. 8645 1904 / 22 62 07 05
Hvide Sande Tagrenser også Vestjysk Minkrens
– Rengøring af minkhaller– Rengøring af hvalpenet– Desinfektion af minkhaller– Salg af desinfektionsvæske– Uforbindende tilbud gives– Vi kører over hele landet
Palle JensenMamrelund 1 A6960 Hvide Sande9731 2142 – 4029 4456
nr. 6 septeMber 2009 65
Vi får mange henvendelser fra købere til minkfarme over hele landet
– i alle størrelser – med eller uden avlsdyr.
E-mail: [email protected] www.edc.dk
Storegade 12 • 6753 Agerbæk Telefon 7519 6333
Kvalitetspelsning af minkHel el. delvis pelsning i kontrolleret og moderne pelseri af høj kvalitet. Mange års erfaring.Udhede minkfarm V/ Vagn og Søren VandborgParadisvej 3, 6990 UlfborgTlf. 4093 2579
Seriøs kvalitetspelsningaf mink fra kontrolleret pelseri.Hel– eller delvis.Mange års erfaring .Dalsgaard Pels v /Anders Jensenwww.dalsgaarden.comDalgsgaardvej 27, 9293 Kongerslev4054 3319
Pelsning af minkMange års erfaring med pelsningaf mink.Ring og hør nærmere.Solhjem Pelsdyrfarmv/Kaj og Peter SørensenRaundrupvej 1, Tornby, 9850 Hirtshals2082 7235
Hel– el. delvis pelsningi moderne pelseri. Kontrolleret pelseri.Henrik Simonsen6175 9211 – 5946 2710
PelsDyrFarme
Farm For SaleAD Free Mink Farm For Sale in Central Newfoundland, Canada. A Clean Farm that is 3 years old. Items included in sale are Two 250 feet mink sheds with 6 aisles of breeder cages and 63 inch
manure aisles, 1560 pens and next boxes, 24 by 30 foot storage/feed kitchen, 30 by 32 foot building with 600 square feet of living space, 1999 HP Kubato Tractor with bucket and rotating forks, 2006 1299 lb capacity wet feed cart, two feed mixers, 11/5 inch grinder with 7.5hp electric motor, a hydraulic flashing machine with 100 female/male drying boards, 2000 4 by 4 Ford Truck with 150K, freezers, 3 year old artesian well and more. The mink sheds are controlled by a reser-voir and circulating water pump.Financial Assistance programs may be available to farmers from various sour-ces. Please contact Deanna Boyde at Exit Realty On The Rock for informa-tion package or to view.709-541-3792 or [email protected]
Køb/salg og vurderingaf landbrugsejendomme og mink-farme. 20 års erfaring i branchen.IKAST EJENDOMSCENTER Statsautoriseret ejendomsmæglerGunnar Jensen9715 5344 – Fax. 9725 2144
Tvis Mink ApS 9743 5659
Vi tilbyder at flå, skrabe, tane, tørre eller helpelse dine mink.
Ring og få et godt tilbud
Tvis Mink I Pelseri
Professionelt håndværk siden 1980
Indbyggede stålwirer beskytter mod Indbyggede stålwirer beskytter mod korrosionkorrosion100% tætte samlinger med tætnings-100% tætte samlinger med tætnings-lister af syntetisk gummilister af syntetisk gummiOp til 7000 mOp til 7000 m33
10 års garanti10 års garanti
•
•
••
PVC-overdækningPVC-overdækningStore betjeningsåbninger op 2x5 mStore betjeningsåbninger op 2x5 mGennemprøvet produkt – 20 års Gennemprøvet produkt – 20 års erfaringerfaring10 års garanti10 års garanti
•••
•
A-CONSULT AGRO A/S
AGRI·TANK
Fabriksvej 8, V.Lyby · DK-7800 Skive · www.aconsult.dk
TLF. 9687 5800 • FAX 9687 5858
AIR-FIXSortervogn
1. Skåner hænder og fødder2. Halverer sorteringstid
3. Ensartet sortering
Henvendelse til: Jens Erik Pedersen, Uglbjergvej 8, Dejbjerg, 6900 Skjern – Tlf.: 97 34 11 71 – Mob.: 61 75 65 34
Peder Larsen, Mob.: 26 20 89 00
66 tidsskrift for dansk pelsdyravl
Vinderne af Dansk Pelsdyravls sommer-krydsogtværs er blevet udtrukket. Antallet af besvarelser var som altid meget højt.
Kodeordet var: Nu blunder den lyse nat
1. præmie: Kopenhagen Fur rygsæk af Mahogany mink:
Ellinor Andersen, Skagen
2. præmie: Charlotte Sparre tørklæde med minktørklædeholder:
Alf Jensen, Neksø
3: præmie: Kopenhagen Furs hjertenøglering i rødfarvet mink:
Astrid Vistisen, Lemvig
Vinderne har fået tilsendt præmierne
vinDere aF Dansk PelsDyravls sommerkryDs
Dansk PelsDyravl
næste nuMMer af bladet udkoMMer FreDag Den 23. oktober 2009
vinderne er:
nr. 6 septeMber 2009 67
Vadehavsvej 3 • 6852 BillumTlf. 7525 9998 • Fax. 7525 9997
Bil. 2044 4881 • 2616 7525www.multipumpen.dk
Se mere INFO på www.multipumpen.dk samt rekvirer brochurer og prislister hos producent & forhandler:
MultipumpenDen slidstærke Multi-pumpe er konstrueretud fra de særlige for-
udsætninger til ydelseog holdbarhed, som
stilles af netoppelsdyravlere. Den erderfor alfa og omega
for alle seriøse avlere.
Pumpen passer til f. eks.Super Matic - Mink-O-Matic -409 - Soffie - MC - Handy -
Flex - Twinca - Vaudi, MaachMatic, H.G. Feeder samt
Staldkat m.fl.
HyldevognKapacitet 150 - 200 skind
KantskraberIdeel til afskrab af gødning på kanterne af gyllerenderne.Leveres til:Letbæk / Scanplast rendenGøl renden & Ansager renden
Silo skraber tilrund / firkantet siloLængde 220 cm
eller 320 cm
Gødningsspade i rustfri stål.Gødningsspade til udmugning i buret.
MP motor5,5 hk benzinTil aflivning af mink.
Fangstfælde i aluminium med nytlukkesystem.
Fordele:1: Stort volumen som giver
plads til store dyr.2: Fremstillet i aluminium,
som gør den let.3: Nem og handy at betjene.4: Virker også i regn og slud.
Postkasse tilaflivning af mink
Med postkassen vilman hurtigt og effektivt
kunne aflive mink.
Krybbe tilpakning af råskind iplastposer.Krybben kan vendesså skindene automatisk bliver pakket udstrakt i plastposer.En nem og effektivt måde til pakning af fryseskind.
Røgrenser til aflivningsvognRustfri røgrenser med røgrør til rensningaf udstødningsgas.• Røgrenseren placeres udenpå aflivnings-
kassen og røret føres ind i aflivningskassen.• Filtret er nemt af udskifte.• Passer til alle aflivningskasser.Let og handy fældevogn
XL SorteringsfældeHanLængde 620 x bredde 145 mmExcl. fikseringsklemmer
Pigvogntil afkøling af skind underflåning.
TanerondelTil påsætning af skind til taning
samt taneholder før taning.
Kapacitet 45 stk. taner
BøjlevognSkindbøjler
Løftevogn tilskindbakkerLøftehøjde 920 mm.Kap. 3-6 bakker.
Multipumpen_1side_Sep_2009 25/08/09 10:51 Side 1
68 tidsskrift for dansk pelsdyravl
Fabriksvej 19 · DK-7441 Bording
Tlf. 98 42 05 66 · Fax 76 95 13 43
[email protected] · www.jasopels.dk
Ove BækMobil [email protected]
Nordjylland
Jens Åge NielsenMobil [email protected]
Øst-, midt- & vestjylland
Jens R. AndersenMobil [email protected]
Mogens KristensenMobil [email protected]
Rune SkovgaardMobil [email protected]
Sjælland/Bornholm
Kjeld ChristensenMobil [email protected]
Midt- & vestjylland
Søren KlindtMobil [email protected]/Fyn
–professionel til skindet
Oktober tilbud 2009
Skraberulle spids/buet 155 mm 7 tands Før pris DKK. 988,00 Nu pris DKK. 850,00
Skraberulle spids 155 mm 8 tands Før pris DKK. 988,00 Nu pris DKK. 850,00
Kniv til Pelsningsrobot/ Opskærermaskine Ø50 Før pris DKK. 309,00 Nu pris DKK. 231,75
Kniv til Pelsningsrobot/ Opskærermaskine Ø80 Før pris DKK. 360,50 Nu pris DKK. 270,38
Rustfri fodertråd 3/4”x1”, 9”x77”. Før Pris DKK. 77,00 Nu pris DKK. 35,00
Jasopels – når kvaliteten skal være i top til den rigtige pris
Med den nye originale BS skraberulle til Skrabe Automaten, lavet i vores sædvanlige gode kvalitet, holder bagskæret bedre og skindene skrabes flot og skånsomt med en væsentlig reducering i støjniveauet.
NYHED
SÆSONTILBUD
UDGIVERADRESSERET MASKINEL MAGASINPOST ID-NR.: 42383:ALT HENVENDELSE; Dansk Pelsdyravlerforening: T: 43261061