Post on 29-Mar-2016
description
MEDLEMSBLAD FOR DANSK PELSDYRAVLERFORENING
#3 MARTS 2012
HVEM LYTTER TIL FORSKERNE?
ALT UDSOLGT I MESSECENTER HERNING / MEDIER VAR VILDE MED HÅNDBOLDPIGER I PELS / USÆDVANLIG ALLIANCE I KAMPEN MOD PLASMACYTOSE / NYE FORSIKRINGSBETINGELSER HOS TOPDANMARK
DANSK PELSDYRAVL
BESTYRELSE
FORMAND
Pelsdyravler Tage PedersenTroldhøjvej 6, 8722 HedenstedTlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat)Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 0000tpe@kopenhagenfur.com
NÆSTFORMAND
Pelsdyravler John PapsøDuelundvej 7, 8620 KjellerupTlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 3213jpa@kopenhagenfur.com
Pelsdyravler Jørgen WestergaardNørredigevej 79, Gjøl9440 AabybroTlf.: 9827 7414 / Mobil 4057 7414jwe@kopenhagenfur.com
Pelsdyravler Henning ChristensenØlufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N Tlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 7838hh@christensen.mail.dk
Pelsdyravler Knud J. VestFrederiksborgvej 541, 4040 JyllingeTlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 8877kjv@kopenhagenfur.com
Pelsdyravler Lars EilertsenPetersmindevej 130, 8520 LystrupTlf.: 8622 1103 / Fax: 8622 8883 / Mobil: 2334 0471lei@kopenhagenfur.com
Pelsdyravler Karsten Beltoft JørgensenMosbækvej 48, 9240 NibeTlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 0280kbj@kopenhagenfur.com
LEDENDE MEDARBEJDERE
ADM. DIREKTØR
Torben NielsenTlf.: 4326 1041tn@kopenhagenfur.com
ØKONOMIDIREKTØR
Kåre Alfsen, Tlf.: 4326 1410ka@kopenhagenfur.com
KOMMUNIKATIONSCHEF
Sander JacobsenTlf.: 4326 1063 / Mobil: 2268 0932sja@kopenhagenfur.com
SEKRETARIATSCHEF
Lars SkjoldegaardTlf.: 4326 1021 / Mobil: 2268 0907lsk@kopenhagenfur.com
KOPENHAGEN FUR AVLERSERVICE
Direkte tlf. 4326 1255farmerservice@kopenhagenfur.com
LANDSDELSFORENINGER
NORDJYLLANDS PELSDYRAVLERFORENING
Pelsdyravler Karsten Beltoft JørgensenMosbækvej 48, 9240 NibeTlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 0280kbj@kopenhagenfur.com
Sekretær: Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning
MIDTJYLLANDS PELSDYRAVLERFORENING
Pelsdyravler John PapsøDuelundvej 7, 8620 KjellerupTlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 3213jpa@kopenhagenfur.com
Sekretær: Vilhelm Weiss, Kopenhagen Rådgivning
FYN OG SYDJYLLANDS PELSDYRAVLERFORENING
Pelsdyravler Henning ChristensenØlufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N Tlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 7838hh@christensen.mail.dk
Sekretær: Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning
SJÆLLANDS PELSDYRAVLERFORENING
Pelsdyravler Knud J. VestFrederiksborgvej 541, 4040 JyllingeTlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 8877kjv@kopenhagenfur.com
Sekretær: Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning
FAGLIGE FUNKTIONER
KOPENHAGEN RÅDGIVNING
Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus NTlf.: 7213 2800
Funktionschef: Leif BruunTlf.: 4326 1002, lfb@kopenhagenfur.com
UDVALG FOR FORSKNING OG RÅDGIVNING
John Papsø (formand), Tlf.: 8688 3213Kent Troldtoft Pedersen, Tlf.: 9738 6451Karsten Beltoft Jørgensen, Tlf.: 9866 6226Jørgen Westergaard, Tlf.: 9827 7414Jens Arne Kristiansen, Tlf.: 6269 1785Henning Christensen, Tlf.: 7511 7838Knud Vest, Tlf.: 4678 8392Flemming Stjernegaard, Tlf.: 2041 2401Jørgen Pedersen, Tlf.: 7585 2222Niels Erik Halgaard, Tlf.: 9743 5410Kaj Kristensen, Tlf.: 7517 0183
Rådgivningschef Hans Henrik MøllerTlf.: 7213 2803 / Mobil 2532 0154hhm@kopenhagenfur.com
Sekretær Susanne Skottrup AndersenTlf: 7213 2802 / mobil 4186 1302ssa@kopenhagenfur.com
RÅDGIVNING TIL PELSDYRAVLERE
Rådgiver Michael SønderupTlf.: 7213 2808 / Mobil: 2033 4263msn@kopenhagenfur.com
Rådgiver Henrik BækgaardTlf.: 7213 2807 / Mobil: 4186 1307hbk@kopenhagenfur.com
Rådgiver Vilhelm WeissTlf.: 7213 2812 / Mobil: 4073 4941vwe@kopenhagenfur.com
Rådgiver Bente Krogh HansenTlf.: 7213 2809 / Mobil: 4186 1309bkh@kopenhagenfur.com Rådgiver Maria Sylvest BlæsbjergTlf.: 7213 2804 / Mobil: 4186 1304msb@kopenhagenfur.com
Rådgiver Vibeke Hagelskær LundTlf.: 7213 2805 / Mobil: 4186 1305vlu@kopenhagenfur.com
Rådgiver Elna MortensenTlf.: 7213 2806 / Mobil: 4186 1306emo@kopenhagenfur.com
RÅDGIVNING TIL FODERCENTRALER
Rådgiver Mikael LassénTlf.: 7213 2811 / Mobil: 4025 3059tml@kopenhagenfur.com
Rådgiver Bente Lyngs StøvringTlf: 7213 2810 / mobil: 4186 1321bls@kopenhagenfur.com
KOPENHAGEN FORSKNING
Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus NTlf.: 7213 2800forskning@kopenhagenfur.comAfdelingschef: Peter Foged Larsen
KOPENHAGEN FARM
Herningvej 112 C, 7500 HolstebroTlf.: 9613 5700 / Fax: 9613 5714farm@kopenhagenfur.com
Dyrlæge: Tove ClausenTlf.: 7213 2814
Forsøgsleder: Mette Schulin-ZeutenTlf.: 7213 2815
KOPENHAGEN DIAGNOSTIK
Langagervej 74, Postboks 1465, 2600 Glostrup Tlf.: 4326 1001, diagnostik@kopenhagenfur.com
DRIFTFAGLIG AFDELING
Afdelingschef Jørgen ØstergaardTlf: 4326 1003 / Fax: 4326 1010 / Mobil: 4070 0418
ANDRE
RÆVEAVLERFORENINGEN
Formand: Georg Larsen Birkevej 46, Hornum, 9600 ÅrsTlf.: 9866 1545
NORDJYLLANDS CHINCHILLAFORENING
Formand: Henrik Larsen Langoddevej 6, 9750 Østervrå Tlf.: 9895 1033
MIDTJYLLANDS CHINCHILLAFORENING
Formand: Karen D. HansenVilhelm Skyttes Vej 7, Vium, 8620 KjellerupTlf.: 9772 3722
DC2 SYD
Formand: Johannes EdlefsenVestervang 6, Jejsing, 6270 TønderTlf.: 7473 4480
SJÆLLANDS CHINCHILLAFORENING
Formand: Hans Erik Ploumann JohansenBahhe ChinchillaRekkendevej 14, Allerslev, 4720 PræstøTlf.: 5599 6290
DANSKE PELSDYRAVLERES VETERANKLUB
Formand: Bent Fogtmann Jernkærvej 8, 6770 Ribe Tlf.: 7542 0838
DTU VETERINÆRINSTITUTTET
Bülowsvej 27, 1790 København VTlf.: 3588 6180 / Fax: 3588 6340(Indsendelse af materiale skal ske gennem praktiserende dyrlæge)
DET POLITISKE FODERUDVALG
Bestyrelsen for Dansk Pelsdyr Foder A/SFormand: Niels Erik HalgaardHolstebro Minkfodercentral, Galgemosevej 21, 7500 HolstebroTlf.: 9743 5410
DANSK PELSDYR FODER A.M.B.A.
Udbyhøjvej 63, 8900 RandersTlf.: 8642 7422 / Fax: 8641 1466Direktør: Mogens Mørch SøndergaardMobil: 4010 1559 / ms@dpf-as.dk
ANALYSELABORATORIET
Herningvej 112, Tvis, 7500 HolstebroTlf.: 9743 5611 / Fax: 9743 5277Laboratorieleder: Bent MunkøeMobil: 4056 0436 / bm@dpf-as.dk
KOPENHAGEN FURLangagervej 60 2600 Glostrup
Tlf.: 4326 1000kopenhagenfur@kopenhagenfur.comkopenhagenfur.com
DANSK PELSDYRAVL72. årgangLangagervej 602600 Glostrup
Tlf.: 4326 1060 info@kopenhagenfur.com
REDAKTIONTorben Nielsen Tlf.: 4326 1041(ansvarshavende)
Sander Jacobsen Tlf.: 4326 1063 (kommunikationschef)
Søren Jespersen Tlf.: 4326 1289 (media manager)
Mick Madsen Tlf.: 4326 1061(redaktør)
Kristoffer Veggerby Tlf.: 4326 1419(journalist)
Dansk Pelsdyravl er fagblad for pelsdyravl. Bla-det udsendes til samtlige medlemmer af Dansk Pelsdyravlerforening, til opdrættere i udlandet samt til institutioner i ind– og udland.
ANNONCERINGKathrine Engberg Tlf. 4326 1112ken@kopenhagenfur.com
Artikler og annoncer til bladet skal være hos redaktionen senest den 25. i måneden forud for udgivelsen. Læserbreve må fylde max 1 side i bladet. Større faglige indlæg optages efter for-udgående aftale.
Dansk Pelsdyravl udkommer otte gange om året omkring den 20. i månederne januar, februar, marts, april, juni, september, oktober og novem-ber i et oplag på 4000 eksemplarer.
LØSABONNEMENT PÅ DANSK PELSDYRAVLEva Andersen: Tlf. 4326 1062
DESIGN, PRODUKTION OG TRYKDatagraf
FORSIDEFOTOMinkdebatten er præget af følelsesvækkende billeder og partsindlæg. Medierne giver næsten ikke noget taletid til de, der ved noget om dyre-velfærden i dansk minkavl, nemlig forskerne.Foto af folketingssalen: ScanpixFoto af fotografer: ShutterstockFoto af aktivister: Jacob Nielsen
ISSN 0011-6424
INDHOLDSFORTEGNELSE
LEDER: FREMTIDEN TILHØRER FÆLLESSKABET 5
IKKE PLADS TIL ALLE I HERNING 6
FORSKERE GLEMT I MINKDEBAT 10
NYE KRAV OM ALARMSIKRING PÅ MINKFARME 16
LAV AFTALE OM FEJLALARMER INDEN DU KØBER 18
KOMMER TYVEN FRA DIT EGET HUS? 22
OVERRASKENDE ALLIANCE I PLASMACYTOSEKAMPEN 24
KLIP, KLIP OG ATTER KLIP 28
DA PELSFOLKET LÆRTE AT DELE HEMMELIGHEDERNE 31
KONTROLDANMARK: VELFÆRDENS PRIS 36
KONTROLDANMARK: DEN STORE KONTROLFREAK 41
KONTROLDANMARK: RIS OG ROS FRA EN STILLADS-DIREKTØR 44
HÅNDBOLD OG PELSMODE TRYLLEBANDT MEDIERNE 49
AVLERREJSE: ØSTERSØEN RUNDT 54
LANDSDELENES GENERALFORSAMLINGER 56
DELEGERETLISTE TIL HERNING 60
NAVNE 64
AKTUELT 66
3
Toldkammeret · Nordhavnsgade 1 · DK-8000 Aarhus C
Tlf. 86 26 12 00 · Fax 86 26 12 70 · obton@obton.com
www.obton.com
Danmarks førende udbyderObton A/S anser solcelleparker som en god og sikker investering med en meget lav grad af konjunktur-
følsomhed, hvorfor vi er stolte af at kunne tilbyde denne mulighed til mindre og mellemstore investorer,
der normalt ikke ville have adgang til denne type aktiver. Interessen for solenergiprojekterne er meget stor,
og i foråret 2009 var det første solprojekt, Obton Solenergi A/S, en realitet. Det har siden udviklet sig til,
at Obton A/S i dag er Danmarks mest seriøse og professionelle udbyder af solenergiprojekter. Sammen
med fl ere end 300 investorer er der investeret i mere end 20 solcelleanlæg i Spanien, Italien og Tyskland.
Ved at investere i et italiensk solcelleanlæg får du del i et attraktivt og stabilt
afkast med lav risiko. 20 år lange aftaler med garanterede, høje afregningspriser
på strøm fra solcelleanlæg sikrer, at investering i solenergi er en solid investering –
uanset bevægelserne i økonomien og på de fi nansielle markeder.
Vi udbyder netop nu projektet K/S Obton Solenergi Sanarica, der er baseret på
et 1 MWp anlæg beliggende i hælen af Italien. Anlægget er allerede i drift, hvilket
betyder, at du opnår indtjening fra dag ét.
Projektet udbydes som et K/S, hvilket betyder, at du opnår et attraktivt skattefradrag allerede i 2012. Din skat er derfor reelt med til at fi nansiere din
investering i solenergi. Projektet er især relevant for personer med høj indkomst
eller opsparet overskud i virksomhedsskatteordningen.
K/S Obton Solenergi Sanarica
Indskud for en ejerandel på 10% DKK 750.000
Fradrag for en ejerandel på 10% DKK 512.000
Opsparing efter tilbagebetaling af indskud på DKK 1,8 mio.
Få mere information eller rekvirer materiale på vores hjemmeside www.obton.com Er du interesseret, er du ligeledes velkommen til at kontakte os på 86 26 12 00 eller obton@obton.dk
INVESTERING I ITALIENSK SOLENERGI – HØJT AFKAST OG LAV RISIKO
MØD OS på Kopenhagen Fur Skindudstilling 2012Messecenter Herning– stand 9970 ved hovedindgangen
Som bekendt har Kopenhagen Fur
indgået et strategisk samarbejde med
brancheorganisationerne Dansk Mode
& Textil samt Guldsmedebranchens
Leverandørforening om at opbygge et
stort udviklingscenter for de kreative fag
i København. Tanken er at invitere andre
virksomheder, danske såvel som uden-
landske, til at etablere deres kreative
afdelinger i centret i forventning om, at
de fælles rammer er perfekte til at skabe
tværfaglige synergier. Centret indgår
i Københavns Kommunes vækst- og
udviklingsplaner som et vigtigt indsats-
område. Vi håber, at centret vil være
parat til at modtage sine første beboere
til september. Og vi håber, at centret
også for pelsbranchen vil være en vigtig
platform for indgåelse af strategiske al-
liancer og designudvikling.
Samtidig forsøger vi noget helt nyt,
nemlig at opstarte egen produktion af
det man kan kalde ’risikofyldte pelsrela-
terede produkter’. Risikofyldt fordi det
typisk er produkter, som ingen andre i
pelsbranchen har turdet eller ønsket at
kaste sig i lag med. Vi mener, at det er
vigtigt at afprøve grænserne for, i hvilke
sammenhænge pels kan benyttes. Vi ta-
ger den kommercielle risiko og håber, at
branchen undlader at gøre samme fejl,
som vi uvægerligt vil komme til begå –
og omvendt lader sig inspirere af de suc-
ceser, der forhåbentlig kommer.
Vi har også planer om at indgå en række
forpligtende aftaler med buntmager-
virksomheder i ind- og udland under
princippet ’noget for noget’. Det er helt
afgørende vigtigt, at vi gør vort yderste
for at bevare buntmagerne i Europa, og
det gør vi kun, hvis pelsbutikker bringes
’up to date’ og afspejler, at pels rent fak-
tisk er i mode og ikke et stykke historisk
overtøj.
Tilsvarende starter vi kommerciel
virksomhed op i Kina med tanke på at
tilbyde den kinesiske pelsindustri en
række ydelser, som vil medvirke til at
professionalisere og internationalisere
vor branche yderligere. Alle de nye akti-
viteter har et erhvervspolitisk sigte, men
aktiviteterne skal drives kommercielt,
dvs. at de skal give overskud.
Alle disse fremadrettede aktiviteter
foretager vi på et strategisk rigtigt
tidspunkt. Der er ikke nogen grund til
at presse yderligere på for at få mere
pels på modeugernes catwalks, for der
er nærmest ikke plads til mere. Samti-
dig har vi politisk opbakning, fordi alle
kan se, at vores kompetencer og eks-
portværdi spiller en væsentlig rolle for
Danmarks vækst og velfærd i en global
verden. Vi er også respekterede blandt
samarbejdspartnere, myndigheder
og andre interessenter i hele verden,
fordi vi viser ansvar og initiativ og kan
få ting til at ske – også i internationale
sammenhænge. Kopenhagen Fur er i
stand til at opnå store resultater ved
at samarbejde over landegrænserne,
og det er netop denne erkendelse, der
er drivkraften bag de nye markedsfø-
rings- og udviklingsinitiativer.
I en global verden tilhører fremtiden
dem, som er i stand til at samarbejde og
skabe fællesskaber, og deri findes nøg-
len til vores internationale succes. For
det har altid været en grundlæggende
værdi i dansk pelsdyravl at finde styrken
i fællesskabet.
FREMTIDEN TILHØRER FÆLLESKABETLEDER
AF TORBEN NIELSENTN@KOPENHAGENFUR.COM
NR. 3. MARTS 2012 5
De senere års høje skindpriser smitter
nu af på Kopenhagen Fur Skindudstil-
ling og giver arrangørerne, hvad man
kan kalde ’et positivt problem’. Afde-
lingsleder Søren Gersløv fra Avlerser-
vice, som arrangerer skindudstillingen,
forklarer:
– De danske og internationale pelsdyr-
avlere oplever for tiden et meget po-
sitivt marked med høje priser. Det kan
også mærkes i de følgeindustrier, som
knytter sig til pelsdyravl, og derfor har
vi i år så mange udstillende virksom-
heder, at der ikke er plads til alle. Der-
for har vi for første gang nogensinde
måtte sætte virksomheder på vente-
liste – der er simpelthen ikke plads til
alle, siger han.
Efterspørgslen på stande er faktisk så
stor, at arrangørerne på nuværende
tidspunkt har fyldt hele Hal M, og nu
har seks virksomheder, som ønsker at
udstille, måttet nøjes med en plads på
ventelisten.
Det er blandt andet tidens øgede fokus
på farmsikring og investeringsmulighe-
der, der giver trængsel i messecentret.
Bo Mortensen, direktør i Sikring Syd, ser
Kopenhagen Fur Skindudstilling som en
unik mulighed for at lære pelsdyravler-
nes behov at kende.
– I Herning får vi mulighed for at møde
minkavlerne og få os en snak om de
behov, en avler har i hverdagen. Med de
stigende minkpriser oplever vi et natur-
ligt større fokus på sikring af farmene, og
når vi så får en mulighed for at høre om
avlernes behov og problemstillinger, så
takker vi ikke nej. Sidste år fik vi nøjagtig
100 ordrer på de tre dage, og vi forven-
ter lignende ved dette års skindudstil-
ling, siger Bo Mortensen.
Obton, der udbyder investeringsprojek-
ter i europæiske solcelleanlæg, og som
udstiller for første gang, lægger ikke
skjul på, at det er minkbranchens høje
IKKE PLADS TIL ALLE I HERNINGVerdens største skindudstilling, Kopenhagen Fur Skindudstilling i Herning, løber af stablen 29. til 31. marts. Dansk Pelsdyravl forbereder dig til sæsonens store højdepunkt.
AF TOBIAS BRANDT ØSTERGAARD TOB@KOPENHAGENFUR.COM
SKINDUDSTILLING 2012
6 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
FÅ GODE RÅD I HERNINGRådgiverne fra Kopenhagen Råd-
givning vil være at finde på Kopen-
hagen Furs stand på skindudstil-
lingen. Hovedtemaet fra rådgivnin-
gen er, hvordan skindproduktionen
og avlsresultatet kan forbedres
ude på farmene.
Kom og få en snak med rådgiverne
om, hvordan både sortering og
indkøb af avlsdyr kan forbedre pro-
duktionen.
Det er også muligt at møde miljø-
rådgiverne, der kan hjælpe med
ansøgninger om både byggeri og
udvidelse af farmene. De nye vand-
planer betyder også, at det oftest
kræver en ansøgning til kommu-
nen, hvis der skal køres gylle på
nye arealer. Ofte vil ansøgningen
betyde nogle vilkår for udbringnin-
gen i form af ekstra efterafgrøder
eller færre dyreenheder pr. hektar.
Generationsskifte af minkfarme er
et område, hvor der er opbygget
en erfaring i rådgivningen omkring
vurdering af farmene, og hvordan
det kan finansieres. Sælgerfinan-
siering kan gøres på flere måder,
herunder med sælgerpantebreve
som den mest kendte løsning. Men
i sælgerpantebreve kan aftales for-
skellige optioner.
Endelig er foderrådgiverne på
standen og kan besvare mange af
de spørgsmål, avlerne har om fo-
derplaner og valg af råvarer.
priser, som lokker dem til Herning.
– Vi har allerede mange minkavlere
som kunder, og nu hvor det går godt i
branchen, ser vi det som en god mulig-
hed for at præsentere os selv for andre
minkavlere. Vi kender allerede branchen
godt, og vi ser arrangementet som en
gylden mulighed for nye bekendtskaber,
siger Anders Marcus, administrerende
direktør i Obton.
AVLERE FRA HELE VERDEN
At skindudstillingen i Herning er popu-
lær, vidner sidste års statistikker om.
Kopenhagen Fur Skindudstilling 2011
havde 6.500 gæster, hvoraf 2.088 var
udenlandske avlere, som var rejst til
Herning for at se nogle af verdensmar-
kedets bedste skind udstillet. Igen i år
regner Søren Gersløv med et massivt
fremmøde af udenlandske avlere, og han
lægger ikke skjul på, at de internationale
besøg glæder ham.
– Vi er rigtig glade for, at der kommer
så mange udenlandske gæster til vores
skindudstilling. Allerede nu har vi mel-
dinger om besøg af svenske, amerikan-
ske, polske, spanske, hollandske, nor-
ske, islandske, finske og tyske avlere.
Det er simpelthen vidunderligt, at de
vælger at komme helt til Herning for at
deltage i vores arrangement. Det viser,
at der uden sammenligning er tale om
verdens største skindudstilling, siger
Søren Gersløv, som regner med 6.000-
8.000 gæster.
Verdens største skind-
udstilling i Herning har ikke
plads til alle udstillere i år.
Foto: Jesper Clausen
NR. 3. MARTS 2012 7
HERNING
STAND UDSTILLER9910 2M-GROUP
9960 A. FLENSBORG HERNING MASKINFABRIK A/S
9478 A-CONSULT AGRO A/S
9640 AGRO KORN A/S
9486 ALLO 2009 APS
9810 ALMTOFT SMEDE- & MASKINFABRIK A/S
9646 ANKER BJERRE/LEMVIG MASKINFORRETNING
9454 AXEL RAVN TØMRERFIRMA
9450 BENT LAURITSEN MASKINFABRIK
9870 BRDR. HOLST SØRENSEN A/S
9950 BROGAARD MINK - REDSKABER
9630 BUNTMAGER OLE B. CHRISTENSEN
9402 CENO-TOP APS
9860 COLUMBUS AQUA A/S
9458 DANCO-OIL
9966 DANFOND A/S
9408 DANSK DYRESTIMULI A/S
9600 DANSK MINK PAPIR A/S
9474 DK MINK
9720 ESS-SECURITY.DK
9760 FUR LIVING
9460 FUR SKILLS APS
9410 GJØL VAKUUM ANLÆG A/S
9482 GOOD LOOKS/SAPPHIRE CROSS
9420 HEDENSTED GRUPPEN
9644 HELMS TMT-CENTRET
9686 INVEST IN ICELAND AGENCY
9920 J. RETTENMAIER & SÖHNE GMBH
9900 J.M. FARMSALG APS
9840 JASOP FODERCENTRAL SERVICE A/S
9830 JASOPELS A/S
9626 KIRSTEN WINTER DESIGN
9770 KOPENHAGEN FUR
9700 KUBOTA MOTORER DANMARK A/S
9946 LAUGE JENSEN A/S
9464 LBJ ELECTRONIC
9456 LVK MINKDYRLÆGER
9400 MARK-DREW
9620 MOGENS ALEX PETERSEN
9940 MORSØ MINKINDUSTRI APS
9670 MULTIUNIT
9930 MAACH TECHNIC A/S
9990 NICOLL, ES KEMI TEKNIK
9820 NORCAR-BSB AB
9904 NORDIC STALD KEMI A/S
9970 OBTON
9800 OY PETSMO PRODUCTS AB
9490 PAMUTEC A/S
9880 R2 FARM PARTNER A/S
9462 RV MASKINER
9470 SCHIPPERS EXPORT B.V.
9476 SIKRING SYD A/S
9650 SMARTGUARD APS
9890 SORRING MASKINHANDEL
9430 SPECIAL-BUTIKKEN
9440 STALDREN/J.N. JORENKU
9850 STEMAS MASKINSALG A/S
9690 TELENOR
9876 TK STÅL & MONTAGE
9710 TVED MASKINBYG
9916 TWIN HEAT A/S
9480 TWINCA A/S
9472 TYRRESTRUP MINK/BEGAN TRÅD
9452 VALLØ APS
9404 WIREWEAVING CO. DINXPERLO
9680 ØKONOMIRÅDGIVNING
9468 ØSTERMARK ENTREPRENØRFORRETNING A/S
PROGRAM TORSDAG DEN 29. MARTS09.30 Udstillingen åbner
15.00 Modeshow
18.00 Udstillingen lukker
FREDAG DEN 30. MARTS09.30 Udstillingen åbner
15.00 Modeshow
17.00 Udstillingen lukker
LØRDAG DEN 31. MARTS09.30 Udstillingen åbner
10.00-12.00 Vi cykler for
Børnecancerfonden
13.30 Præmieoverrækkelse
Modeshow
16.00 Udstillingen lukker
MERE KAMP OM ÆRESPRÆMIERNE
Kopenhagen Furs kvalitetschef Bjarne Rasmussen ser frem til Ko-
penhagen Fur Skindudstilling 2012, og han siger, at de udstillede
skind har høj kvalitet.
– Lad mig sige som det første, at niveauet ser rigtig højt ud. De
danske avlere har virkelig fortsat den gode udvikling i avlsarbej-
det, som vi har set i de senere år. Antallet af Velvet 2-bundter er
stigende og er faktisk steget med 30 pct. i forhold til sidste år.
Det indikerer jo, at vores avlere går efter skind med høje priser. Vi
ser generelt slet ikke Classic-skind til udstillingerne mere. Antal-
let af små bundter er faldet en smule, mens de store bundter er
stigende. Overordnet er der derfor en samlet stigning i udstillede
bundter i forhold til sidste år, hvilket er rigtigt positivt.
Og hvad med konkurrencen mellem udstillerne – kan du sige no-
get om niveauet?
– Vi har mellem 150 og 160 avlere som udstiller, og jeg tror på
en større konkurrence i toppen. Der er flere og flere, der slås om
æren, og hvor vi tidligere så 2-3 bejlere til førstepladserne, tror
jeg, at vi generelt får flere, som bejler til førstepladserne i år. Der
bliver benhård konkurrence. Bundniveauet er steget væsentligt de
senere år.
MERE END EN SKINDMESSE
Hver dag på udstillingen
vil du kunne opleve mo-
deshow med tv-darling
Annette Heick som konfe-
rencier.
Kopenhagen Furs kam-
pagnemodel Jokeren vil
dagligt optræde dagligt
med sit store katalog af
hitsingler.
Lørdag er der cykling og
velgørenhed på program-
met. Kopenhagen Fur og
Team Rynkeby vil i fælles-
skab cykle kroner hjem til
den gode sag i Børnecan-
cerfonden.
Torsdag er der desuden et
arrangement for udvalgte
gæster. Også her vil Joke-
ren optræde, ligesom der
vil være et talentshow med
’breakdancere og fodbold-
kunstnere’.
Du kan finde en printvenlig
oversigt over messen og
standene på kopenhagefur.
com/skindudstilling.
8 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
Så lidt teknik som muligt er, hvad der kendetegner den nye HG Feeder. Front,
sæde og tank er lige til at vippe op, så der er hurtig adgang til de vitale dele.
Den nye model er klar til levering fra juni 2012, og du kan se den i Herning.
Her præsenterer vi også et nyt holdesystem til FIX-2 tanemaskinen.
Vi glæder os til at se en masse glade mennesker på Landsskind, hvor alle natur-
ligvis er velkomne til en god fagsnak og en lille forfriskning på vores stand.
Simpel, robust og let at servicere
Ny fodermaskine fra HG
34 hk Kubota diesel
4 cylindret
Fodertank: 1.000 og
1.250 liter
Alt i ekstraudstyr
Hedensted Gruppen – til professionelle pelsdyravlere
Vejlevej 15, DK-8722 Hedensted
Telefon (+45) 75 89 12 44
Telefax (+45) 75 89 11 80
www.hedensted-gruppen.dk
Erik Bach 20 12 32 12
Jens Jørgen Madsen 40 38 84 27
Ole Andersen 20 12 32 13
Jens Villadsen 22 69 58 10
Tonny B. Rasmussen 30 88 13 31
Heiko Andresen 20 29 32 44
Johannes Nielsen 30 80 12 00
Henrik Mortensen 20 20 56 11
Jesper Ørskov Pedersen 30 80 08 68
Døgnservice 20 21 30 44
NR. 3. MARTS 2012 9
Bortset fra vindens rusken er der stille i
stalden på den lille nordjyske minkfarm.
Så snart man træder ind ad døren, kom-
mer minkene frem fra deres redekasser
og holder nysgerrigt udkig. Farmens
ejer, Klaus Nørgaard Mogensen, viser
stolt rundt og fortæller om hverdagen
på en minkfarm: om avl, fodring og
pelsning. Han har en lille farm med 650
minktæver, som han har overtaget efter
sine forældre. Det er hans livsværk, og
på farmen er besøgende altid velkomne.
– Det betyder utrolig meget, at man
kan få lov til at vise det frem, som man
brænder for, og som, man synes, er en
dejlig produktion. Vise frem, at vi ikke
behandler dyrene, som nogle gerne vil
fremstille, at vi gør, siger han, og fort-
sætter med et smil:
– Med det samme der kommer nogen og
spørger, så er de velkomne. Det er ikke
sikkert, at der lige er pænt og ryddeligt
på farmen, men det er også en mindre
ting, bare dyrene har det godt. Jeg har
endnu ikke sagt nej til at vise nogen
rundt på farmen.
Klaus Nørgaard Mogensen ejer én af
godt 1.500 minkfarme, som findes i
Danmark. Ifølge Kopenhagen Fur be-
skæftiger de danske minkfarme direkte
og indirekte op mod 20.000 danskere,
og i 2011 blev der solgt skind for 8,1
mia. kr. på de danske pelsauktioner.
De danske minkskind har ry for at
være de bedste i verden, og langt de
fleste danske skind eksporteres til ud-
landet.
DEN (U)SAGLIGE DEBAT
De seneste års kritiske medieomtale af
pelsdyrbranchen har efterladt minkav-
lerne med et blakket ry. Dyreretsorgani-
sationen Anima har været inde på flere
farme og filme syge dyr, der ikke blev
passet ordentligt. Anima har stærke ar-
gumenter for at afskaffe minkavl.
AF CAMILLA GADE CHRISTENSENCGCHRISTENSEN@MAIL.DMJX.DK
DEBATKULTUR
FORSKERE GLEMT I MINKDEBATI debatten om minkavl får forskerne sjældent taletid. I stedet fylder stærke billeder og partsindlæg mediernes dagsorden.
10 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
– Simpelthen fordi der er alvorlige vel-
færdsproblemer overalt, og industrien
har ikke vist nogen vilje til at løse dem,
siger Joh Vinding, talsmand for Anima.
– Det, der nok har været fraværende,
det er kerneproblemstillingen, at mink er
aktive rovdyr, og de har nogle adfærds-
behov, der umuligt kan tilfredsstilles
under de produktionsforhold, man har.
Det er jo kernen i spørgsmålet: Hvorfor
opstår alle de her ting? Hvorfor er det
muligt at tage de her billeder? Det har
måske været diskuteret alt for lidt, siger
Joh Vinding.
Også minkavlerne synes, at billederne af
syge mink er meget ubehagelige.
– Man bliver såret på en eller anden
måde. De ting, der bliver fremstillet, er
sædvanligvis ikke den daglige virkelig-
hed. Inden for enhver branche er der
brodne kar, og skadede dyr findes på alle
farme af og til, men så gælder det bare
om at få dyrene i behandling så hurtigt
som muligt. Det er så trist at se den
måde, sagen her har været fremstillet på,
fordi det er som om, at det er alle mink-
avlere, der er så dårlige ved deres dyr, si-
ger minkavler Klaus Nørgaard Mogensen.
De gange medierne har afsløret dårlige
forhold på de danske minkfarme, bliver
danske forskere med stor indsigt i emner
ikke hørt. Steen Møller, seniorforsker
ved Aarhus Universitet, er blot en af de
forskere, der sidder klar ved telefonen
med fakta og tal. Han ærgrer sig over, at
den viden ikke bliver brugt oftere.
– Jeg synes, vi er rimelig synlige. Men vi
bliver stort set ikke spurgt. Det er sjæl-
dent, at landsdækkende medier finder
frem til os, siger han.
FORSKERE BLIVER FORBIGÅET
Danmark er det land i verden, hvor der
bliver lavet mest forskning omkring mink
og deres velfærd. Seniorforsker Steen
Møller fra Institut for Husdyrvidenskab
ved Aarhus Universitet viser rundt på
forsøgsfarmen i Foulum og fortæller,
hvordan forskningen foregår. Farmen
ligner til forveksling en almindelig
Dyreretsgruppen Anima mener, at minkforskningen på Aarhus Universitet er problematisk, fordi Dansk Pelsdyravlerforening finansierer dele af den. Men med-
finansiering er helt normalt, og det meste af forskningen finansieres af almindelige forskningsbevillinger, lyder det fra Aarhus Universitet. Foto: Jacob Nielsen
NR. 3. MARTS 2012 11
minkfarm. Der er bare lidt flere
dingenoter rundt omkring i hjørnerne.
En af de ting, der arbejdes meget med
på Foulum, er at undersøge, hvilke
ting, der kan være med til at forbedre
minkenes velfærd. Derfor prøver
forskerne at finde legeredskaber, som
skal gøre minkenes hverdag mere
interessant.
– Jeg fornemmer, at der ikke er så
mange, der ved så meget om det, og
derfor er det nemmere at være i tvivl og
måske også skabe tvivl. Der er jo noget
etik i det også, hvor nogle mener, at det
er et luksusprodukt, og så skal der være
andre regler, end hvis det er noget, vi
alle sammen har brug for. Men der me-
ner jeg det stik modsatte, at uanset hvad
vi skal bruge det til, så skal vi kunne give
dyrene en ordentlig velfærd, mens vi har
dem, forklarer Steen Møller.
Forskernes taletid i medierne er stærkt
begrænset, hvilket overrasker Steen
Møller.
– Vi prøver at bidrage med den forsk-
ningsbaserede viden, der er, men det er
sjældent, at vi bliver spurgt, og vi blan-
der os jo ikke selv aktivt så meget. Vores
opgave i den forbindelse er jo at kunne
svare videnskabeligt, når vi bliver spurgt
af Folketinget eller en minister. Men det
er jo ikke dét, der kommer ud i aviserne
eller fjernsynet. I den debat bliver vi ikke
brugt ret meget, forklarer han.
– Debatten er ikke specielt baseret på
det, man ved. Den er nok mere baseret
på, at det er nogle skrækindjagende
billeder og en god historie, der bliver
vinklet skarpt. Om det så er rigtigt el-
ler forkert, det er ikke så vigtigt. Det
virker som om, det er sensationen, man
går efter, frem for at afdække, hvordan
proportionerne i virkeligheden er, siger
seniorforsker Steen Møller.
DELTE MENINGER PÅ CHRISTIANSBORG
De fleste partier i regeringen er for mink-
avl i Danmark. SF forklarer, at de ønsker
at forbedre forholdene for minkene:
Ifølge seniorforsker Steen Møller (tv. i billedet) fra Aarhus Universitet kan man sagtens holde mink på en ansvarlig måde. Hvis man gør
det rigtigt, kan det være rigtig godt, mener han. Her viser han gæster rundt på forsøgsfarmen i Foulum. Foto: Jesper Clausen
12 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
– Vi ønsker, at der skal være væsentlig
mere plads i burene, adgang til svømme-
bad, ligesom der skal være legeredska-
ber i burene, siger Conni Kur, rådgiver i
SF’s folketingsgruppe.
Der er dog flere ting i SF’s plan, der ikke
stemmer overens med forskningen,
ifølge Steen Møller.
– Man har ikke kunnet påvise, at mink
får en velfærdsmæssig forbedring af at
have adgang til svømmevand i forhold
til anden berigelse af miljøet. Der er ikke
noget specielt, der tyder på, at de har et
behov for at svømme, udover at det gi-
ver et ekstra sted at søge føde, forklarer
seniorforsker Steen Møller.
Heller ikke øget plads i buret har nogen
indflydelse på minkens velfærd, viser
forskningen. Der er alternative tiltag, der
i højere grad end svømmevand og flere
kvadratcentimeter, forbedrer velfærd
hos mink, og som kan introduceres i
minkavlen med langt færre omkostnin-
ger, for eksempel legeredskaber. Det
viser forskningen fra Foulum.
Regeringens støtteparti Enhedslisten
er ganske uenig med SF. I foråret 2011
fremsatte partiet et forslag i Folketinget
om afskaffelse af minkavl i Danmark.
Enhedslisten tager billederne fra TV Avi-
sen i foråret 2011 som bekræftelse af, at
minkfarmerne ikke overholder loven.
– Jeg er ikke i tvivl om, at de billeder, vi
har set i medierne, udtrykker en del af
virkeligheden, den dårligste del af virke-
ligheden selvfølgelig, men derfor synes
jeg også, at det er rimeligt, at de indgår
i debatten, siger Per Clausen, dyrevel-
færdsordfører for Enhedslisten.
Et af partiets stærkeste argumenter er,
at mink er solitære dyr, der ikke egner
sig til at være tæt på deres artsfæller. Og
det på trods af at man gennem forskning
ved, at der er beviselig færre tilfælde
af stereotypi, når to dyr går sammen i
burene. Denne forskning vil Per Clausen
dog ikke anerkende.
– De forsøg, man laver på Foulum, kan
sjældent genfindes på produktions-
stederne. Man har uden tvivl forsk-
ningsmæssigt etableret nogle unikke
situationer, som stort set ikke genfindes
ude i produktionen, hvor der er store
dyrevelfærdsmæssige problemer, siger
Per Clausen. Men denne påstand er
seniorforsker Steen Møller uforstående
overfor.
– Vores dyr er fuldstændig magen til de
dyr, man har i den almene produktion
i Danmark. Derudover foregår rigtig
meget af mit arbejde rundt omkring på
farmene, siger han.
BESKYLDNINGER OM KORRUPTION
Joh Vinding fra Anima afviser også
straks forskningen, men af en anden
grund.
– Forskerne bliver ikke betalt af staten.
De bliver betalt af pelsdyravlerne.
Pelsdyrbranchen har købt hele deres
forsøgsfarm, og deres forskning er 100
pct. afhængig af en fortsat pengestrøm
den vej. De får deres løn af staten, men
de kunne ikke lave noget som helst af
deres forskning uden at få penge fra
pelsdyravlerne. Så hvis man lægger
det sammen, kan folk tænke, hvad de
vil, siger Joh Vinding, talsmand for
Anima.
DEBATTEN ER IKKE SPECIELT BASERET PÅ DET, MAN VED. DEN ER NOK MERE BASERET PÅ, AT DET ER NOGLE SKRÆKINDJAGENDE BILLEDER OG EN GOD HISTORIE, DER BLIVER VINKLET SKARPT. OM DET SÅ ER RIGTIGT ELLER FORKERT, DET ER IKKE SÅ VIGTIGT. DET VIRKER SOM OM, DET ER SENSATIONEN, MAN GÅR EFTER, FREM FOR AT AFDÆKKE, HVORDAN PROPORTIONERNE I VIRKELIGHEDEN ER.
STEEN MØLLER, SENIORFORSKER, AARHUS UNIVERSITET
NR. 3. MARTS 2012 13
Men Steen Møller fra Aarhus Universitet
forstår ikke Animas beskyldninger om
korruption.
– Pelsdyravlere bidrager ganske rigtigt
til finansiering af forskningen, som
Folketinget har ønsket det, men ho-
vedparten af forskningen finansieres
af almindelige forskningsbevillinger fra
offentlige forskningsfonde, innovati-
onsloven og så videre. Sommetider er
det faktisk en forudsætning for at mod-
tage sådanne bevillinger, at der kan
skaffes medfinansiering fra erhvervet
og/eller Aarhus Universitet, forklarer
Steen Møller.
Også Enhedslisten har tidligere sat
spørgsmålstegn ved finansiering af
forskningen i Foulum. Den daværende
fødevareminister, Henrik Høegh, rede-
gjorde for de reelle forhold og slog fast,
at ”det forskningsmæssige ansvar for de
specifikke forskningsprojekter ligger hos
projektlederne”.
Ser man på konsekvenserne af at af-
skaffe minkavl i Danmark, er der mange
forskellige bud afhængig af, hvem man
spørger.
– Hvis du afskaffede minkavl i Danmark,
så ville den foregå i Polen. Du skal
selvfølgelig ud at finde de 8-9 mia. kr.,
som vi bidrager til betalingsbalancen,
samtidig med at der ville blive mange
arbejdsløse, forklarer næstformand i
Kopenhagen Fur, John Papsø. Anima har
en ganske anden opfattelse.
– Afskaffelse af minkavl i Danmark vil
være et stort skridt for dyrevelfærden og
vise, at Danmark rent faktisk tager det
alvorligt. Og det er jo nok den største
gevinst, siger Joh Vinding, talsmand
for Anima. Han mener, at der er tale om
spin, når pelsdyravlerne siger, at pels-
produktionen blot vil flytte til udlandet,
hvor de ikke er reguleret af dansk råd-
givning.
– Hvis man stopper produktionen, så
stopper man også markedsføringen, og
det er det, der driver efterspørgslen. Så
det vil have en kæmpe effekt på efter-
spørgslen af pels, siger Joh Vinding.
Som minkavler i en tid, hvor erhvervet
har et dårligt image, har Klaus Nørgaard
Mogensen måttet gøre sig nogle sik-
kerhedsforanstaltninger. I stalden går
en rottweiler, som skal holde fremmede
væk fra området. Klaus tvivler på, om
øget information om minkavlen i Dan-
mark vil ændre på ret meget. Men han
accepterer, at ikke alle synes om mink-
farme.
– Der er altid nogle mennesker, der har
andre holdninger, og det skal der være
plads til, siger han, og fortsætter:
– Mener de, at minkavl skulle forbydes,
skulle de gå den politiske vej på en so-
ber og ordentlig måde. Ikke ved ulovlig
indtrængen eller fremstilling at et skævt
billede af, hvad der foregår på en mink-
farm. Jeg håber, at de mennesker bliver
klogere og tænker mere på dyrene.
Pels bliver af mange set som et luksus-
produkt, men det skal ikke gå ud over
minkenes velfærd, mener Steen Møller fra
Aarhus Universitet. – Dyrene er formentlig
ligeglade med, hvad de skal bruges til
bagefter, siger han.
MENER DE, AT MINKAVL SKULLE FORBYDES, SKULLE DE GÅ DEN POLITISKE VEJ PÅ EN SOBER OG ORDENTLIG MÅDE. IKKE VED ULOVLIG INDTRÆNGEN ELLER FREMSTILLING AT ET SKÆVT BILLEDE AF, HVAD DER FOREGÅR PÅ EN MINKFARM.
KLAUS NØRGAARD MOGENSEN, MINKAVLER
TOPKARAKTER
Denne artikel er resultatet af en cen-
sorbedømt opgave på Danmarks Me-
die- og Journalisthøjskole. Opgaven
fik topkarakteren 12.
14 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
Hvordan sikrer du din farm mod
44 74 40 70
En ny forsikringsmulighed er trådt i kraft
hos Dansk Pelsdyravlerforenings sam-
arbejdspartner på forsikringsområdet,
Topdanmark. Det handler om en såkaldt
’udvidet hvalpedækning’, som giver
forsikringsdækning for hvalpe stjålet før
15. juni, hvis en række sikringskrav er
opfyldt.
– Vi gør det blandt andet, fordi vi har
set en stigning i antallet af tyverier, når
det kommer til levende avlsdyr, siger
agronom ved Topdanmark Svend-Anker
Worm.
Overordnet set handler kravene, som
trådte i kraft i uge 10, om at øge den
udvendige sikring af minkfarmene. Sik-
ringen skal gøre det lettere at forhindre
tyveri af levende dyr og skind, minimere
risikoen for overførsel af smitte og mod-
virke politisk motiveret hærværk.
DOKUMENTATION ER NØDVENDIG
Det er et krav i den udvidede hvalpe-
dækning, at du skal kunne dokumentere
det, hvis der har været ubudne gæster
på farmen. Dokumentationen kan for
eksempel være synlige skader på døre
og porte eller videodokumentation med
tidsangivelse af hændelsen.
Topdanmark anbefaler desuden, at din
indhegning er så tilpas højt og solidt,
at en person ikke kan kravle over el-
ler igennem hegnet uden at efterlade
spor. Et solidt hegn kan desuden virke
afskrækkende for eventuelle indtræn-
gende, fordi det samtidig også bliver
sværere at flygte, og dermed vil hegnet
have en præventiv effekt ud over at
holde folk ude.
Vælger du en løsning med videoover-
vågning, kræver loven, at du skilter
med det. Skiltene kan i sig selv også
have en præventiv effekt. Hvis din
sikringsløsning udelukkende beror på
videoovervågning, skal du sørge for, at
den eksisterende indhegning er dækket
af overvågningen, sådan at eventuelle
forceringer af indhegningen udløser ka-
meraerne. Vælger du denne løsning, og
i øvrigt overholder de ellers gældende
regler, behøver du som udgangspunkt
ikke at forbedre din indhegning, men
eventuelle ubudne gæster vil have gode
muligheder for at bryde ind og flygte
igen.
ALARMSYSTEMER ER NØDVENDIGE
– Vi har desværre også set en stigning
i antallet af mistede hvalpe, men for at
forsikringen skal dække, er det nødven-
digt med dokumentation for, at uved-
kommende har været inde på farmen.
Derfor er alarmsystemer nødvendige,
NYE KRAV OM
ALARMSIKRING PÅ MINKFARMETopdanmark har i samarbejde med Dansk Pelsdyravlerforening lanceret nye krav til sikringsniveauet på de danske minkfarme, hvis hvalpe stjålet før 15. juni skal være dækket.
TEKST OG FOTO: KRISTOFFER VEGGERBY KVE@KOPENHAGENFUR.COM
FORSIKRING
16 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
hvis der skal gives forsikringsdækning,
forklarer Svend-Anker Worm.
Udover dokumentation for, at der
har været fremmede på farmen, skal
avleren kunne dokumentere, at der
ikke er gået mere end 35 minutter
fra alarmafgivelse, til alarmen bliver
koblet fra lokalt. Desuden skal hændel-
sesregistret på centraludstyret kunne
dokumentere, at alarmen var koblet til,
da indbruddet skete samt vise alarm-
zone, og hvornår alarmen blev koblet
fra. Til sidst skal skaden være meldt til
Topdanmark senest 24 timer efter, at
skaden er konstateret.
Opfylder avlerne de ovenstående krav,
vil de udover at være omfattet af den
udvidede hvalpedækning også have
opfyldt de fleste af de øvrige krav, som
gælder de nye sikringsanbefalinger.
Kravene gælder dog, uanset hvilken
type overvågning man vælger, og du
bør sikre dig, at du opfylder alle krav og
ikke bare de gældende for den udvidede
hvalpedækning.
SUND FORNUFT
Sidst men ikke mindst er det vigtigt at
tænke sig om.
– Man skal se sig grundigt for, når man
vælger leverandør. Pris og kvalitet
hænger ofte sammen, og et billigere
system kan vise sig at være en dårlig
investering. Det gælder om at spørge
de andre avlere til råds. Man kan, hvis
man ikke ser sig ordentligt for, ende
med et system, som afgiver for mange
fejlalarmer, og i visse typer vejrforhold,
som for eksempel snevejr, kan være
næsten ubrugelige, pointerer Svend-
Anker Worm.
Hvis du har spørgsmål vedrørende de
nye krav på området, bør du rette hen-
vendelse til Topdanmark.
UDVIDET HVALPEDÆKNING KRÆVER
Du skal kunne dokumentere et
eventuelt indbrud. For eksempel
med videooptagelser.
Du skal kunne dokumentere, at
der ikke er gået mere end 35 mi-
nutter fra alarmen går, til du selv
eller anden med adgang har kob-
let alarmen fra på farmen.
Alarmsystemets hændelsesregi-
ster eller en eventuel kontrolcen-
tral skal kunne dokumentere, at
alarmsystemet var koblet til, da
alarmen gik.
Du skal melde skaden eller ind-
bruddet til Topdanmark, senest
24 timer efter at den er blevet
konstateret.
NR. 3. MARTS 2012 17
En stille tirsdag nat, en sms-besked
tikker ind på mobilen, der vibrerer på
natbordet. Det er en alarm fra minkfar-
men – noget har udløst alarmsystemet.
Hurtigt i tøjet, ind i bilen, fuld gas ud
til farmen, hård opbremsning. Ud med
lommelygten og lede efter aktivisterne
eller indbrudstyvene. Der er ingenting
at se, pulsen falder til et normalt niveau,
men nattesøvnen er ødelagt – det var
bare en fejlalarm.
Ovenstående historie er en, som mange
minkavlere kan genkende. I takt med at
avlere i stigende grad er blevet udsat for
indbrud fra aktivister eller tyveknægte,
vælger mange at få installeret et alarm-
system for at højne sikkerheden og få
tryghed i nattesøvnen. Det er dog ikke
altid det, avlerne får. Rigtig mange mel-
der om store problemer med fejlalarmer,
som udløses i tide og utide, og generelt
kaster skår i glæden.
SIKRING MED PROBLEMER
Klaus Hermansen fra Bøgballe Mink ved,
hvordan det føles, når ubudne gæster
bryder ind på ens farm. Han har derfor
investeret i et overvågningssystem. For
ham har den ekstra sikring betydet færre
bekymringer, men det har ikke været
helt smertefrit.
– Vi var jo nogle af de første, som fik sat
et regulært system op, og det hele var
nok også lidt nyt for alarmselskaberne.
I tidens løb har vi dog haft en del fejl-
alarmer, fordi systemet ikke virkede helt
optimalt. Og man bliver jo irriteret, når
man hele tiden skal køre ud og tjekke
uden grund.
Klaus Hermansen fortæller, at da det
var værst, kunne der være op til tre fejl-
alarmer på en nat fordelt på tre farme.
Klaus Hermansen en af de danske mink-
avlere, som fik besøg af aktivister på
vegne af TV 2-programmet Operation X
samt Ekstra Bladet tilbage i 2009.
Aktivister brød ind og fotograferede
dyrene, og på grund af den hændelse,
valgte Klaus Hermansen at få sat det
nuværende sikkerhedssystem op. Han
havde tidligere haft et alarmsystem på
sine farme, men tog det i sin tid ned,
netop fordi det udløste for mange fejl-
alarmer. Derfor var der ingen alarm, da
aktivisterne kom i 2009.
LAV AFTALE OM FEJLALARMER INDEN DU KØBERRigtig mange avlere har haft problemer med fejlalarmer. Topdanmark mener, at avlerne bør aftale, hvor mange fejlalarmer, der er acceptable, men det vil sikringsselskaberne ikke. De skyder skylden på vilde dyr.
TEKST OG FOTO: KRISTOFFER VEGGERBY KVE@KOPENHAGENFUR.COM
FEJLALARM
18 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
I dag fungerer Klaus Hermansens
alarmsystem. Den sidste fejlalarm
havde han omkring 20. januar, og ifølge
ham selv er det næsten et enkeltstå-
ende tilfælde. Men da havde problemet
med fejlalarmer også stået på i omkring
halvandet år.
AVLERE SKAL TALE SAMMEN
Problemer med fejlalarmer er en af de
ting, avlerne ifølge agronom Svend-
Anker Worm fra Topdanmark skal have
en klar aftale med sin leverandør om.
– Vi anbefaler, at man aftaler med sin le-
verandør, hvor mange fejlalarmer, der er
acceptable, og hvad der skal gøres, hvis
antallet er for højt. Eventuelle aftaler om
kompensation eller udbedring i tilfælde
af for mange fejlalarmer, bør være på
plads, før installatøren påbegynder ar-
bejdet, siger han.
Topdanmark anbefaler, at avlerne kon-
takter de kolleger, som allerede har fået
installeret alarmsystemer og hører om
deres oplevelser med de forskellige sik-
ringsfirmaer.
– Avlerne skal tale sammen. Vi kan
ikke sidde herinde og sige, hvem de
skal benytte sig af, og desuden vil de
andre avlere bedre kunne fortælle,
hvilke installatører, der har den for-
nødne erfaring og ekspertise i at instal-
lere alarmsystemer på minkfarmene.
Den bedste rådgivning er de andre av-
leres konkrete erfaringer, siger Svend-
Anker Worm.
INGEN AFTALER OM FEJLALARMER
Men det er ikke praksis hos to sikrings-
selskaber, som Dansk Pelsdyravl har talt
med, og som begge har flere års erfaring
med at sikre minkfarme.
– Belært af erfaring aftaler vi ikke et kon-
kret antal fejlalarmer med kunden, men
kører ud og tjekker stort set alt, indtil sy-
stemet fungerer, som det skal, siger Bo
Mortensen, medejer af Sikring Syd. Det
samme er meldingen fra ESS Security,
og begge selskaber siger, at alle fejl-
alarmer kan tilskrives fejl i udstyret eller
forkert installation.
– Det, man skal huske, er, at folk også
selv kan være med til at forebygge fejl-
alarmerne. Man skal holde øje med ting
som træer og buske, som måske kan
gå i laseren, siger Bo Mortensen. Både
Sikring Syd og ESS Security er enige
om, at de hyppigste alarmer bliver ud-
løst af det lokale dyreliv.
– Det største problem er vilde dyr, især
måger. De kommer i flokke og kan nemt
udløse alarmen. Når avleren så
Efter halvandet år modtager Klaus Hermansen næsten ikke nogen fejlalarmer længere, men trods problemerne vil han ikke undvære sit alarmsystem.
NR. 3. MARTS 2012 19
kommer derud, er der ikke noget at se,
og man anmelder det som en fejlalarm.
Det gælder simpelthen om at holde dem
ude, siger Villy Grevesen.
Kurator og sikringskonsulent ved Top-
danmark Mogens Christensen mener
dog, at det er vigtigt med klare linjer
imellem kunde og leverandør:
Sikringsselskaberne siger måske, at de
ikke har nogen fejlalarmer, men vi ved,
at det er noget, som mange avlere har
problemer med. Mange installatører af-
taler ikke et maksimum antal acceptable
fejlalarmer, men vores anbefaling er, at
man får en aftale på plads. Og hvis ikke
man kan få en aftale på plads med instal-
latøren, så bør man måske finde et andet
sikringsselskab, siger han.
GØR DET NEMMERE
Selv om Bøgballe Mink allerede har op-
graderet virksomhedens sikkerhedssy-
stemer, og fejlalarmer stort set hører for-
tiden til, er der stadig plads til forbedring.
– Næste skridt er nok, at der skal noget
ydersikring op. For eksempel elektrisk
tråd på den udvendige indhegning – så
kan vi nok holde både aktivister og dyr
ude, siger Klaus Hermansen med et grin.
Han lægger dog vægt på, at alle burde
investere i et ordentligt sikkerhedssy-
stem, og selv om han tidligere har haft
problemer med fejlalarmer, er han ikke
i tvivl om at, alarmer og overvågning er
det, der skal til.
– Du gør det nemmere for dig selv. Du er
ikke længere urolig for, at nogen pludse-
lig bryder ind om natten og stjæler eller
lukker dine dyr ud. I sidste ende sover
man simpelthen bare bedre om natten,
og jeg tror ikke, vi kunne fungere ordent-
ligt uden alarmerne.
FUNGEREDE IKKE I FROST
Det er dog ikke kun fejlalarmer, der kan
vise sig som et problem, når det kom-
mer til sikkerhedssystemer. En anden
type problemer som opstod med Klaus
Hermansens alarmer, var for eksempel
at én slags sensorer ikke fungerede op-
timalt i tåge, eller der satte sig rimfrost
sensorerne, når temperaturen nåede
minusgrader. Klaus Hermansen fortæl-
ler dog også, at der blev reageret hurtigt
fra sikringsselskabets side, når der blev
fundet en fejl.
– De kom hurtigt ud og ændrede på sy-
stemet, når noget ikke virkede. Samtidigt
er de løbende kommet med fornuftige
tilbud på udskiftning og opgradering,
når der er kommet bedre udstyr til. I
dag har vi stort set ingen fejlalarmer, så
avlerne skal ikke holde sig tilbage fra at
investere. Vi andre har nemlig ageret
prøveklud for firmaerne, siger Klaus Her-
mansen.
UNDGÅ AT DYR UDLØSER ALARM
Det lokale dyreliv udløser mange
alarmer – specielt fugle er et pro-
blem.
Brug et system, hvor mere end
én type alarm skal aktiveres (ek-
sempelvis følere, sensorer og
videokameraer), før det resulterer
i en egentlig alarmmelding. På den
måde burde en enkelt fugl kunne
passere igennem, mens et men-
neske på grund af sin størrelse vil
aktivere alarmen.
En gaskanon er en effektiv måde at
holde fugleflokke væk på.
En gaskanon fungerer ved, at der
installeres et elektronisk tag i form
af et radar- eller sensorfelt. Når fel-
tet brydes aktiveres kanonen.
Kanonen skyder kun, når den akti-
veres og skyder ikke regelmæssigt.
Det betyder, at dyrene ikke vænner
sig til en rytme og ignorerer den.
Et forstærket yderhegn, evt. strøm-
førende tråd, er effektivt til at holde
dyr som ræve og katte ude.
Hvis du kombinerer et
videokamera med en anden
type alarm i et todelt system,
bliver chancen for fejlalarmer
mindre. Det skyldes, at begge
systemer skal aktiveres
samtidig for at udløse en
alarm til avleren.
20 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
21NR. 3. MARTS 2012 21
Det er rekordernes tid for pelsbran-
chen, og i den absolut kedelige ende af
skalaen findes de omfattende tyverier,
som erhvervet udsættes for. Siden
november sidste år har danske avIere
fået stjålet ca. 26.000 minkskind plus
1.000 avlshanner. Hertil kommer 2.800
aflivede og nedkølede mink, og så er
der desuden konstateret tre mislykkede
forsøg på indbrud. Syd- og Sønderjyl-
lands Politi, der har særligt fokus på
forebyggelse af bl.a. organiseret tyveri,
har også bemærket den tyvagtige ak-
tivitet i minkbranchen. Og politikom-
missær Christian Østergård har en klar
fornemmelse:
− Som iagttager på sidelinjen kan man
ikke undgå at undre sig over, at tyvene
kunne være så umanerlig heldige at lave
indbrud præcis på det tidspunkt og præ-
cis på det sted, hvor der er store værdier
at hente. Alarmklokkerne ringer meget
højt, og jeg har en fæl mistanke om, at
tilfældigheden ikke råder, men at der
tværtimod kan være tale om en eller an-
den form for insiderviden, siger han.
Politikommissæren henviser til svenske
undersøgelser, der viser, at mere end
70 pct. af den berigelseskriminalitet, der
bliver begået mod den svenske transport-
branche, er baseret på insiderviden. Chri-
stian Østergård finder det nærliggende, at
det tal også afspejler andre brancher, der
er ’attraktive’ for stortyve – for eksempel
pelsbranchen. Han understreger samti-
dig, at insiderviden sagtens kan falde i de
forkerte hænder ved et simpelt uheld.
− Det er vigtigt at slå fast, at fænomenet
insiderviden ikke nødvendigvis betyder,
at en eller flere ansatte deltager aktivt i
forbrydelsen. Insiderviden kan − også
ubevidst − opstå som en bemærkning fra
én person i hele den berøringsflade af an-
satte, leverandører, reparatører og andre,
der indgår i driften af virksomheden, og
som har kendskab til daglig drift og ruti-
ner, siger Christian Østergård.
SIKRING KRÆVER ORGANISERING
Hvis sådanne oplysninger falder i hæn-
derne på personer med blik for organise-
AF MICK MADSENMIM@KOPENHAGENFUR.COM TEGNING: JENS SCHMIDT
FARMSIKRING
KOMMER TYVEN FRA DIT EGET HUS?Pelsbranchen er plaget af organiserede tyvebander, og Syd- og Sønderjyllands Politi peger på muligheden for, at store dele af tyverierne kan skyldes insiderviden. Derfor kræver det mere organisering at sikre sig.
22 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
ret tyveri af store værdier, hjælper elek-
tronik og alarmer ikke. Sikring af en farm
kræver også menneskelig organisation.
− Det er først og fremmest vigtigt, at man
som pelsdyravler tænker de forskellige
risikosituationer igennem og stiller krav til
de personer, som færdes på farmen. Skal
alle have adgang til alt? Hvor stor adgang
skal leverandører og reparatører have
til område og bygninger? En præcis og
nedskrevet sikringspolitik, som er kendt af
alle ansatte, også løst ansatte sæsonarbej-
dere, hvis man har sådan nogle, er vigtig,
siger Christian Østergård. Kommunikation
af sikringspolitikken er også vigtig. Konse-
kvenserne af at overtræde sikringspolitik-
ken skal være kendt for alle. Det må ikke
være noget, virksomheden først tager stil-
ling til, når skaden er sket.
Et andet område, som alle arbejdsgivere
bør være opmærksomme, er straffeat-
tester. Det skal ikke forstås sådan, at
en plettet straffeattest nødvendigvis
diskvalificerer en ansøger, men som
arbejdsgiver i en udsat branche, er det
sund fornuft at spørge ind til, hvad de
forskellige pletter på attesten betyder.
Avlere kan også kræve en straffeattest af
udenlandske ansøgere, og så skal virk-
somheden i øvrigt stille samme krav til
sæsonarbejdere som til de fastansatte.
LAD IKKE SIKRINGSARBEJDET FLYDESikringsarbejdet på virksomheden er i
det hele taget en alvorlig affære, og ar-
bejdet med sikring skal ikke flyde rundt
mellem tilfældige.
− Hvis det skal virke, skal virksomheden
have en sikringsansvarlig, der får tid og
råderum til at varetage jobbet. Sikrings-
arbejdet og opmærksomheden på sik-
ring skal være dagligdag og ikke noget,
der kun graves frem, når noget er gået
galt, siger Christian Østergård.
Udover den menneskelige organise-
ring er der så alle de grundlæggende
tekniske og taktiske indsatser, hvor
basale virkemidler som beslag og låse,
adgangsforhold, nabohjælp og lignende
er i spil. Disse områder er ofte nemme
at forbedre, og kan i mange tilfælde
ske uden stor teknisk indsigt og uden
store udgifter. En yderligere sikring med
elektronik og med bygningsmæssige
ændringer kan supplere, så særligt vig-
tige rum eller områder sikres specielt,
og på det felt bør en virksomhed alliere
sig med fagfolk. Virksomheder kan sikre
leverandørens seriøsitet via Forsikring &
Pensions oplysninger om certifikation.
FÅ STYR PÅ DIN PAPKASSE− Et godt mundheld blandt folk, der
arbejder med sikring, siger, at ”man skal
ikke sætte alarm på en papkasse” – så få
nu først og fremmest opgraderet pap-
kassen, lyder opfordringen fra politikom-
missær Østergård.
Endelig er nabohjælp et særskilt vigtigt
område, fordi undersøgelser viser, at
nabohjælp nedbringer kriminaliteten
med mellem 16 og 26 pct. Det har også
vist sig, at nabohjælp øger den sociale
sammenhængskraft, dvs. at borgerne i
højere grad udviser respekt, naboskab
og tålmodighed overfor hinanden.
Selv om der på landet kan være langt
til naboen, er det en god ide at etablere
nabohjælp, så naboen er opmærksom
på ændringer i normalbilledet. Er der
mistænkelige personer eller biler i områ-
det, så registrer køretøjerne og kontakt
politiet.
MENNESKELIG SIKRING
Udpeg en sikringsansvarlig i din
virksomhed.
Gør opgaven som sikringsansvarlig
til højstatusjob.
Der bør ikke være nogen uskrevne
regler. Alle sikringsprocedurer skal
nedfældes i en sikringsmanual.
Sørg for, at den sikringsansvarlige
formidler sikringsprocedurer til nye
ansatte. Alle skal kende og forstå
sikringsprocedurerne.
Den praktiske sikring placeres hos
relevante medarbejdere (ikke nød-
vendigvis den sikringsansvarlige).
Til inspiration findes der et eksem-
plar af sikringsmanualen for trans-
portbranchen i Padborg-området i
FarmCockpit.
NR. 3. MARTS 2012 23
OVERRASKENDE ALLIANCE I PLASMACYTOSEKAMPENEn usædvanlig konstellation er ved at tage form i bekæmpelsen af plasmacytose. En nordjysk avler, som tidligere har været indædt uenig med Dansk Pelsdyravlerforening hilser nye tiltag fra hovedbestyrelsen velkommen.
Der er ingen dyr på Bent Skrubbeltrangs farm i øjeblikket. For første gang har farmen haft så massive problemer, at han har saneret.
24 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
Navnet Bent Skrubbeltrang ringer for-
mentlig en klokke i mangen et pelsdyr-
avlerøre. Den nordjyske avler overholder
ganske vist de gældende regler, men
han har i mange år også gået egne veje
uden at følge Dansk Pelsdyravlerfor-
enings anbefalinger vedrørende sane-
ring. Det har både gjort ham upopulær
i brede avlerkredse, men omvendt har
Bent Skrubbeltrang også vundet til-
hængere for sin stil, for han har trods
det store og langvarige smittepres i
Strandby-området nord for Frederiks-
havn været i stand til at teste sig til A-
farm-status på sine to farme, der i øvrigt
har ry for at være særdeles veldrevne.
Men nu ser det ud til at tidligere tiders
stridigheder bliver begravet. I hvert fald
er Bent Skrubbeltrang for nylig gået
aktivt ind i et plasmacytose-fællesskab
i Strandby-området, der skal prøve nye
ideer af i kampen mod plasmacytose.
– Jeg har været uenig i den måde, for-
eningen har gjort det på, for dem, der
har været ramt af plasmacytose, har
stået alene med den økonomiske risiko
og alle andre risici i forbindelse med at
slå besætning ned og få nye dyr ind, si-
ger Bent Skrubbeltrang.
LANG TOMGANGSPERIODE
Fra i år har hovedbestyrelsen imidlertid
besluttet at give mulighed for at lave
særprojekter, som ikke nødvendigvis
følger den traditionelle saneringsmo-
del. Med arbejdstitlen ’Projekt parrede
tæver’ er den enkle recept for projektet
i Strandby-området, at samtlige farme i
to år i træk skal saneres og have indsat
parrede tæver. Formålet er at opnå en
længere tomgangsperiode, så koldt vejr
ikke stiller sig i vejen for en fuldstændig
effektiv rengøring og desinfektion. Det
endelige mål er at se, om det kan lade
sig gøre at fjerne smittetrykket fuldstæn-
dig fra et ellers befængt område, og der
kan ifølge Lars Eilertsen fra hovedbesty-
relsen blive tale om at indsætte op mod
60.000-80.000 parrede tæver i området.
– Det er tid til nytænkning og til at finde
frem til fællesskab og dialog. Bent er
positiv og fremadrettet, og det er et godt
udgangspunkt for en fælles strategi.
Bent har været dygtig til at agere i sit
område, og han har bestemt nogle gode
ideer om farmdrift og ikke mindst smit-
tebeskyttelse, som vi kan bruge i det
videre arbejde, siger Lars Eilertsen.
DONORDYR TIL RIMELIGE PRISER
I år har Bent Skrubbeltrang saneret for
første gang nogensinde, og han sætter
parrede tæver ind på begge sine farme
til april. Det er de stigende problemer
med plasmacytose, som er årsagen til,
at han nu er gået ind i det fælles projekt i
Strandby-området. Han håber på, at det
kan lykkes med en fælles og koordineret
indsats, hvor alle farme følger de samme
terminer og kommer hele vejen rundt
om rengøring og desinfektion. Men sam-
tidig ønsker han en garanti for, at avlerne
kan få donordyr til rimelige priser.
– Hvad nu, hvis en avler laver en aftale
med donorfarm. Så falder naboen til
donorfarmen, og så skal avleren ud og
skaffe nye dyr på det frie marked. Det er
ikke uden problemer, for til hvilken pris
bliver det så? Tidligere har foreningen
ikke garanteret, at man kan få dyrene til
den aftalte pris, men det er det, der skal
til nu, siger Bent Skrubbeltrang. Lars
Eilertsen tager dog opfordringen med
sindsro.
– Det bliver en del af opgaven i projektet
at finde X antal dyr, og det er selvfølge-
lig en udfordring, men det er tidligere
lykkedes at finde de dyr, der skal bruges
til en rimelig pris. Med den store velvil-
lighed vi har mødt i år med hensyn til le-
verandører, er jeg også optimistisk med
hensyn til Strandby-projektet, siger han.
DET FOREGÅR SOM I KIRKEN
Bent Skrubbeltrangs anden store
indvending mod Dansk Pelsdyrav-
lerforenings saneringsstrategi er, at
foreningen har krævet en indsats af de
nordjyske avlere på en mangelfuld forsk-
ningsmæssig baggrund.
– Det foregår som i kirken. Det er baseret
på tro, for forskningen er mangelfuld.
Er det mest farligt, at det blæser? Er det
farligt, at foderbilen kører? Er det farligt
at sprede gylle? Vi bokser ud i den blå
luft, når vi ikke ved, hvor vi skal sætte
ind. På den måde, som det kører nu, vil
der komme flere og flere reagenter. De
sidste 10-12 år har folk saneret og fået til-
bagefald uden at finde ud af, hvor smit-
ten kom fra. Det er ikke unormalt, at folk
har saneret 6-8 gange, og nu begynder
folk at give op, og så kommer det lige
pludselig ud af kontrol. Det vil også være
en kæmperisiko længere nede i landet,
siger Bent Skrubbeltrang.
’Projekt parrede tæver’ er en mulighed
for at prøve en ny ide af, som måske kan
sætte en prop i spredningen af
TEKST OG FOTO: MICK MADSENMIM@KOPENHAGENFUR.COM
PLASMACYTOSE
NR. 3. MARTS 2012 25
smitte. Projektet er dog ikke endelig ud-
formet endnu, for der er mange spørgs-
mål, der skal diskuteres og afklares for
farmene i Strandby-området – og de
fleste af dem handler om økonomi.
– Hvis man er en ansvarlig virksom-
hedsleder, så går man ikke ind i sådan
noget uden at have svar. Hvad koster
det? Hvad er det værste, der kan ske,
og hvordan dækker vi os af for de risici?
spørger Bent Skrubbeltrang. Blandt
spørgsmålene er, hvordan man skal
håndtere de farme, der ikke har reagen-
ter. For hvorfor slå raske dyr ned og
ødelægge eget avlsarbejde? Det er også
et spørgsmål, hvordan avlere og med-
arbejdere skal tjene egen løn hjem fra
februar til april.
– Alle de spørgsmål stiller avlerne her-
oppe, plus sandsynligvis mange flere,
som jeg ikke har tænkt over. Det skal
være tæt på omkostningsfrit for avlerne,
foreningen skal bære en større del af byr-
den nu. Folk i Nordjylland har ikke penge
på kistebunden, de er blevet brugt på
avlsdyr, siger Bent Skrubbeltrang.
Lars Eilertsen anerkender, at der er
mange spørgsmål, der savner svar. Han
vil ikke sætte noget beløb på ’Projekt
parrede tæver’, men dialogen i de kom-
mende måneder skal gerne udmønte sig
i fælles fodslag og give en positiv ind-
gang til udfordringerne.
– Det er selvfølgelig en diskussion om
økonomi, som skal tages, men den skal
ikke foregå i Dansk Pelsdyravl. Jeg tror
på, at vi i fællesskab nok skal finde de
rigtige løsninger, siger Lars Eilertsen.
Også Bent Skrubbeltrang finder plads til
optimisme:
– Hvis problemerne kan løses, så er det
mit indtryk, at folk heroppe er positive,
siger han.
JEG HAR VÆRET UENIG I DEN MÅDE, FORENINGEN HAR GJORT DET PÅ, FOR DEM, DER HAR VÆRET RAMT AF PLASMACYTOSE, HAR STÅET ALENE MED DEN ØKONOMISKE RISIKO.
BENT SKRUBBELTRANG, MINKAVLER
26 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
NYE TIDER!
SA 200 M/LÆDERRENS SA 100 - Læderrens kan påmonteres Vi ses på stand 9490 i MCH d. 29-31 marts.
GODE TAL PÅ BUNDLINIEN… MED PAMU’EN BLIVER DE ENDNU BEDRE!
RING 96 13 30 30
VI BÅDE SÆLGER & PRODUCERER
Se vores nyheder til skindudstillingen.
INGEN LANGE ØJNE
INGEN HOVEDER RYKKES I STYKKER
NEM OG HURTIG PÅSÆTNNG
AUTOMATISK SKINDHOLDER TIL STOK
I det vi afslutter vores hidtidige
samarbejde med Hedensted Gruppen, vil vi gerne benytte lejligheden til at byde vores
nye samarbejdspartner velkommen som medforhandler af
vores skrabemaskiner og andet tilbehør.
NYHEDSINFO:
Der er blevet klippet ekstraordinært
mange mink-negle til plasmacytosetest
syd for Limfjorden i januar måned. På
grund af spredningen i plasmacytose
indførte Dansk Pelsdyravlerforening
ekstraordinære testzoner i områder
omkring Himmerland, Djursland, Mors,
Thy og Lemvig. Det berørte ca. 120
minkfarme, og minkavlere i de berørte
områder må indstille sig på, at totaltest
bliver mere udbredt i de kommende
år. Test er nemlig væsentligt for at be-
grænse plasmacytose, siger dyrlæge i
Kopenhagen Diagnostik Trine Hammer
Jensen.
– For at begrænse smitten skal vi vide,
hvor plasmacytosen er. Når vi ved, hvor
smitten findes, så kan vi slå den ned. Der
skal testes mere i fremtiden, det er nød-
vendigt for at bekæmpe plasmacytose,
siger Trine Hammer Jensen.
Mens avlere i bekæmpelseszonen nord
for Limfjorden i årevis har været vant til
ekstra test, er det en ny situation for av-
lere syd for Limfjorden.
– Det er der selvfølgelig nogen, der skal
vænne sig til, men plasmacytose er et
fælles problem for dansk pelsdyravl, og
har man reagenter er det jo ikke bare en
trussel mod ens egen farm og økonomi.
Man udsætter også kollegaerne i nær-
området for stor fare, siger hovedbesty-
relsesmedlem Lars Eilertsen, som er den
’politiske ankermand’ i foreningens be-
stræbelser på at fjerne plasmacytose fra
danmarkskortet. De ekstraordinære test
er ikke lovpligtige, men de avlere, som
ikke ønsker at hjælpe fællesskabet, vil
ifølge pelsdyravlerforeningens vedtægter
ikke være omfattet af katastrofehjælp.
Avlere uden for de ekstraordinære test-
zoner kan også blive berørte af ekstra
totaltest. Testzoner vil nemlig blive
oprettet eller udvidet i det omfang, der
opdages reagenter i nye områder.
– De nuværende ekstraordinære test-
zoner er et øjebliksbillede, og billedet
kan ændre sig hele tiden. I princippet
skal alle minkavlere være parate til at
lave ekstra test. Det er simpelthen den
eneste måde, vi kan begrænse plas-
macytosesmitten på, siger Trine Ham-
mer Jensen.
KLIP, KLIP OG ATTER KLIPDe ekstraordinære testzoner, som Dansk Pelsdyravlerforening har indført syd for Limfjorden, er nødvendige for at begrænse plasmacytose.
AF MICK MADSENMIM@KOPENHAGENFUR.COM
PLASMACYTOSE
PLASMACYTOSE I JYLLAND
I 2011/12 er der fundet reagenter i
Himmerland, Lemvig, Mors og på
Djursland.
37 farme syd for Limfjorden har
saneret.
5 farme syd for Limfjorden har
valgt at køre videre på trods af fund
af plasmacytose.
Test er den eneste mulighed for at
kende sin plasmacytose-status.
Du kan få rådgivning i plasmacy-
tose-spørgsmål ved at kontakte
enten Trine Hammer Jensen på
4326 1015 eller Jørgen Østergaard,
Driftfaglig Afdeling på 4326 1003 /
4070 0418. Test for plasmacytose er afgørende for at begrænse smitte, siger dyrlæge Trine Hammer Jensen.
Foto: Jesper Clausen
28 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
Kom til Landsudstillingen den 29.-31. marts
Stand 9830
Se hvordan du strækker skindene
uden at de kryber igen
www.jasopels.dk
Scan og se mere
30 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
Arne Tønning er i dag 91 år gammel,
men han kan se tilbage på et liv, der
mestendels er foregået i og omkring
minkavl.
– Jeg startede i 1936 hos Larsen Odd
nede på Sorø. Han havde omkring en
snes ræve, en ganske fin lille farm den-
gang, som vi gik rundt og passede. Ved
siden af jobbet hos Larsen Odd havde
jeg desuden to sølvræve og to minktæ-
ver gående oppe på nabogården, som
jeg passede i min fritid. Et par avlstæver
kostede næsten en årsløn, men det var
dér, jeg fandt ud af, at jeg skulle arbejde
med pelsdyr.
Vi sidder i Arne Tønnings stue i Slagelse,
hvor han i dag bor sammen med sin
kone Grethe. De har næsten lige holdt
diamantbryllup. Arne ænser ikke sylte-
tøjsmaden foran ham, ej heller kaffen.
Han er for travlt optaget med, at huske
tilbage. Tilbage til dengang hans inte-
resse for minkavl blev vakt. Dengang det
hele startede.
– Det var jo min far, som fik mig ind hos
Larsen Odd, fordi de kendte hinanden.
Jeg tænkte bare, at arbejdet med dyr
trods alt var mere interessant end så me-
get andet, siger den aldrende minkavler
med et let træk på skuldrene.
KNAP SÅ ’FORENINGSVILLIGE’
De regionale avlerforeninger startede i
disse år stille og roligt op efter, at den
landsdækkende organisation, Dansk
Pelsdyravlerforening, blev stiftet i 1930.
Arnes arbejdsgiver, Oluf Larsen Odd,
var en af initiativtagerne til den lokale
avlerforening og blev også valgt som
formand. Der var en del farme spredt
ud over Sjælland, og foreningen var
en måde at binde det hele sammen og
styrke fagligheden på, fordi foreningerne
gav mulighed for at udveksle erfaringer
avlerne imellem.
Da pelsfolket lærte at dele hemmelighederneI år kan tre landsdelsforeninger fejre 75 års-jubilæer. Foreningerne i dansk pelsdyravl satte en stopper for hemmelighedskræmmeriet og professionaliserede erhvervet.
AF KRISTOFFER VEGGERBYKVE@KOPENHAGENFUR.COM
FORENINGSLIV
NR. 3. MARTS 2012 31
– Mange havde startet op med et par
dyr som en hobby, men prisen på skin-
dene var rigtig høj, så mange valgte
at prøve lykken med pelsavl. Der var
foreningen og folk som Larsen Odd
vigtige, for det var ikke alle der var lige
’foreningsvillige’. Nogle var ligefrem
bange for at lære fra sig, men ikke Lar-
sen Odd. Han lærte jo blandt andet mig
op, siger Arne Tønning.
Tidligere formand for Dansk Pelsdyrav-
lerforening Anders Kirkegaard fortæller,
at der før foreningens tid var en tendens
til at avlerne holdt på hemmelighederne.
– Avlerne før i tiden var nok en tand
individualistiske, og derfor var det vig-
tigt med folk som Oluf Larsen Odd. Da
foreningerne så blev stiftet, ændrede
billedet sig. Konsulenterne var med til at
bryde de barrierer ned og lette videnud-
vekslingen avlerne imellem.
Arne Tønning startede op for sig selv
i 1938-39. Dyrene fik han parret hos
hans tidligere arbejdsgiver, og stille og
roligt øgedes antallet af avlsdyr.
– Året efter jeg startede op, havde jeg
seks flotte sølvrævetæver, men så kom
krigen. De tyske flyvemaskiner fik sim-
pelthen rævene til at smide hvalpene,
så den sæson kom der ikke så meget
ud af. Nogle år efter var jeg oppe på 16
minktæver, og det har jeg holdt mig til
siden. Desuden syntes jeg, at minkene
var de sjoveste. Der var lidt mere spræl
i dem end rævene, siger Arne Tønning.
Det er 76 år siden, Arne Tønning stiftede bekendtskab med minkavl. Han har bl.a. været formand på Sjælland. Foto: Kristoffer Veggerby
32 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
Han stopper op og tager en tår kaffe. Kri-
gen bliver ikke nævnt igen, og samtalen
falder hen på foreningens betydning for
faget.
ET FÆLLESSKAB
I de følgende år blev der oprettet lo-
kalforeninger i hele landet, og avlernes
foreninger blev en del af livet som avler.
De lokale afdelinger under landsdels-
foreningerne arrangerede blandt andet
udstillinger for at udbrede kendskabet til
minkavl, og samtidig kom professionelle
konsulenter ind i faget. Erfaringer blev
hentet hos avlere i Sverige og givet vi-
dere til de danske avlere. Med de mange
foreninger i organisationen var Dansk
Pelsdyravlerforening nu også blevet en
vidensbank.
– Man brugte auktionerne og udstillin-
gerne til at vurdere, hvilken avler man
skulle købe sine avlsdyr fra. Udstil-
lingerne var simpelthen med til at øge
kvaliteten af de skind, der blev fremav-
let og igen løfte det generelle niveau
for pelsbranchen, fortæller Anders
Kirkegaard.
Selve dommergerningen blev varetaget
af foreningens konsulenter og lokale
avlere. På den måde var konsulenterne
ifølge Arne Tønning også med til at
binde landet sammen, når de rejste fra
landsdel til landsdel.
Selv vandt Arne flere præmier for sine
skind, mens andre fik en overraskelse.
– Nogle af avlerne troede jo, at de var de
bedste. De fik sig så en ordentlig over-
raskelse, når de så tabte, fortæller Arne
med et lille smil, mens han retter på bril-
lerne.
– Jeg deltog også indimellem og vandt
da også flere gange prisen for bedste
skind, men det var bare fordi, at jeg var
heldig.
Også auktionerne var et fællesprojekt.
Først ude i lokalafdelingerne og fra
75 ÅRS-JUBILÆER
Nordjyllands Pelsdyravlerforening
Foreningen blev stiftet den 12. sep-
tember 1937.
Lørdag den 8. september holdes
der jubilæumsfest i Vejgaardhal-
len for alle aktive og pensionerede
medlemmer af foreningen.
Der arbejdes på at arrangere en
pelsudstilling sammen de lokale er-
hvervsdrivende i Aalborg midtby.
Midtjyllands Pelsdyravlerforening
Foreningen blev stiftet den 26. sep-
tember 1937.
Lørdag den 22. september plan-
lægger foreningen at holde jubilæ-
umsfest for alle aktive og pensio-
nerede medlemmer af foreningen.
Sjællands pelsdyravlerforening
Foreningen blev stiftet den 7. fe-
bruar 1937.
Der vil blive holdt jubilæumsfest
den 12. maj på Sorø Storkro for alle
aktive og pensionerede medlem-
mer af foreningen.
I DANMARK HAVDE VI IKKE BEDRE FORUDSÆTNINGER FOR PELSDYRAVL END VORES NORDISKE NABOER, MEN SAMARBEJDET HAR GJORT, AT VI I STEDET FOR INTERNE KAMPE OG HEMMELIGHEDSKRÆMMERI HAR BRUGT KRÆFTER PÅ SAMMEN AT BLIVE STÆRKERE.
ANDERS KIRKEGAARD, TIDLIGERE FORMAND FOR DANSK PELSDYRAVLERFORENING
NR. 3. MARTS 2012 33
1946 med udgangspunkt i Kjøbenhavns
Pelscentral – i dag Kopenhagen Fur. I
starten var der dog avlere, som prøvede
at smyge sig uden om fælleskabet.
– Der var indimellem nogle, som for-
søgte at sælge direkte til buntmagerne,
men det blev hurtigt lukket ned. Buntma-
gerne ringede simpelthen sammen og
sladrede, så dem der gik uden om fæl-
leskabet vandt ikke meget ved det, siger
Arne Tønning.
FORENINGENS MAND
I perioderne 1955-1960 og igen i 1971-
1979 varetog Arne Tønning posten som
formand for Sjælland Pelsdyravlerfor-
ening. En forening han ser som essentiel
for den måde pelsdyravlerfaget har ud-
viklet sig på.
– Det var et spørgsmål om tillid, og jeg
var da meget beæret. De valgte mig
til at repræsentere dem, så det var mit
ansvar at holde dem informeret om alt,
hvad der rørte sig inden for avlerfaget.
Det, der har gjort de danske avlere til de
bedste, er, at vi har lagt et fælles slid i
det. I stedet for bare at passe os selv har
vi udvekslet erfaringer i hele landet, så
vi som helhed er blevet bedre. Ikke bare
enkeltvis.
Anders Kirkegaard deler Arne Tønnings
opfattelse af foreningens betydning for
den danske pelsdyrbranche.
– Foreningsarbejdet, både lokalt, re-
gionalt og nationalt, har gjort dansk
pelsdyravl til den succes, det er i dag. I
Danmark havde vi ikke bedre forudsæt-
ninger for pelsdyravl end vores nordiske
naboer, men samarbejdet har gjort, at
vi i stedet for interne kampe og hemme-
lighedskræmmeri har brugt kræfter på
sammen at blive stærkere.
Arne Tønning ligger særligt vægt på, at
den fælles kamp imod plasmacytose-
truslen har været med til at højne ud-
vekslingen af erfaringer.
– Før testningen blev foretaget på labo-
ratorier, var det noget, man selv tog sig
af. Vi var afhængige af andres erfaringer,
for ellers vidste man ikke, hvordan man
skulle håndtere det.
NOGLE VILDE KRABATER
Selv om Arne Tønning i 1989 lagde
jobbet som avler på hylden efter 50 år
i faget, mindes han stadig de sjove epi-
soder. Der var nemlig engang, hvor folk
kom fra nær og fjern for at se minkene.
– Dengang var dyrene nogle nervøse
krabater, og ikke rolige som i dag. Du
kunne jo nærmest ikke åbne buret uden
at de sad i handsken med kløer og tæn-
der, så vi sagde altid til folk, at de skulle
holde sig på afstand. En dag var der så en
pige, som viftede sit fine tørklæde foran
nogle af burene, selv om vi havde advaret
hende, og ”haps”, så var der en mink,
som havde snuppet halvdelen af det.
Arne sidder tilbage med en munter
mine på læben. Besøget er slut, kaffen
er drukket og den ældre herre, hvis liv i
mange år centrerede sig omkring mink-
avl, vender tilbage til sit otium.
DER VAR INDIMELLEM NOGLE, SOM FORSØGTE AT SÆLGE DIREKTE TIL BUNTMAGERNE, MEN DET BLEV HURTIGT LUKKET NED. BUNTMAGERNE RINGEDE SIMPELTHEN SAMMEN OG SLADREDE, SÅ DEM DER GIK UDEN OM FÆLLESKABET VANDT IKKE MEGET VED DET.
ARNE TØNNING, PENSIONERET PELSDYRAVLER
Bill
eder
ne e
r ve
nlig
st u
dlå
nt a
f D
ansk
e P
elsd
yrav
lere
s Ve
tera
nklu
b
34 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
4
Lars 20311456 -lkm@r2group.eu Palle 76752154 - pfo@r2group.eu Dorthe 76752155 - djj@r2group.eu R2 Farm Partner Odinsvej 21 DK-8722 Hedensted www.farmpartner.dk
Besøg os på Skindudstillingen 2012
DANMARKSPREMIERE NYE PRODUKTER TIL MINKFARMEN
Se dem på vores stand nr. 9880
Høhæk til montering på forlågen.
Hvalpenet i plastcoated tråd, hvor de første 12” er ½x½” , hvilket giver stor sikring af hvalpene.
Vind en GPS
Deltag i vores sjove konkur-rence på messen. Der er bla. en Garmin Nüvi 1490T værdi kr. 1.200,- på højkant
Kom til Landsudstillingen den 29.-31. marts
Stand 9830www.jasopels.dk
Scan og se mere
Se hvordan du får dig en hurtig
skraber med støddæmpning
NR. 3. MARTS 2012 35
VELFÆRDENS PRISVelfærdssamfundet har omkostninger, også selv om vi i 150 år har forsøgt at forhindre det. Nogle steder er vi gået over gevind, men kontrol er nødvendigt, og der kommer nok mere af det, siger forfatteren til bogen ’Velfærdens pris’, professor Kurt Jacobsen.
36 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
’Velfærdens pris’. Titlen dækker over,
at den måde, vi i vores samfund skaber
velfærd på, har nogle menneskelige om-
kostninger. Det handler om sygdomme
og skader hos de mennesker, der arbej-
der, hvad enten det er i sværindustrien,
på en byggeplads eller på et kontor.
Professor Kurt Jacobsen fra Institut for
Ledelse, Politik og Filosofi ved CBS,
Copenhagen Business School, er en af
dem, som ved mest om den kontrol, der
udøves i vort samfund for at redde men-
neskeliv, skabe ordentlige arbejdsvilkår
og undgå stress. I fjor udgav han i sam-
arbejde med Arbejdstilsynet bogen ’Vel-
færdens pris’. Han kunne konstatere, at
ulykkes- og sundhedsfarer øjensynlig er
en permanent skyggeside ved Danmarks
vækst og velstand.
– Jeg fik især fokus på det i forbindelse
med opbygningen af velfærdsstaten i
1960’erne. Pludselig meldte der sig en
helt ny type sygdomme, nemlig ned-
slidning. Både fysisk og psykisk. Folk
blev udbrændte, fik stress, ledskader
og andet. Kroppen blev simpelthen syg.
Tidligere havde man også kendt til ar-
bejdsskader, f.eks. med en arm, der blev
revet af i et tandhjul. Men her var det no-
get andet og mere basalt, fortæller Kurt
Jacobsen.
– Folk blev simpelthen slidte. Og det er
noget, der følger med, når man forøger
velfærden ved hjælp af en konstant for-
øgelse af arbejdsproduktiviteten. Det har
en pris. Det er den, jeg kalder ’velfær-
dens pris’.
SAMFUNDETS KONSTANTE SVINGHJUL
– De skader, som mennesker får, har man
forsøgt at minimere længe før og efter
1960’erne, og det er endda intensiveret,
fortsætter Kurt Jacobsen. – Men på trods
af at vi bliver rigere og rigere og klogere
og klogere, er det ikke muligt at finde en
måde at komme skaderne til livs. Ikke at
antallet af arbejdsskader bliver værre og
værre, men der synes at være en kon-
stant. I dag er vi mange af de gamle ska-
der kvit, f.eks. asbestose, blyforgiftning og
malersyndrom. Til gengæld er der dukket
andre op. Den store tsunami i øjeblikket
er de psykiske lidelser på grund af dårligt
psykisk arbejdsmiljø. På samme måde
som der kom en masse nye sygdomme
sammen med samlebåndet, skifteholdene
og tidsstudierne tilbage i tiden, ser vi i
dag, at de stadig pressede arbejdsforhold
fører til, at flere og flere rammes af psyki-
ske lidelser, siger Kurt Jacobsen.
– Alle ved, det er sådan, og at det er noget,
der kommer på grund af præstationspres.
Og i dag, hvor alle taler om, at vi skal
ud af krisen, er svaret, at vi skal arbejde
endnu hurtigere og endnu mere. Også
pauserne er man begyndt at tage fra med-
arbejderne. Alt sammen for at frembringe
større produktivitet, øget konkurrence-
evne og mere velfærd. Igen lægger man
mere pres på den menneskelige faktor i
processen, fastslår Kurt Jacobsen.
Så velfærdssamfundet er et svinghjul,
der holder sig selv i gang, også når det
gælder dårligdommene?
– Det er et rigtig godt billede. Før mit
arbejde med bogen havde jeg en idé
om, at det er de ’skide’ arbejdsgivere,
der er årsag til det. Og en holdning til,
at de bare skal have nogle bøder. Men
det gik op for mig, at det er en meget
kompliceret proces, og at der ikke er
nogen entydig skurk i det. Det her opstår
i det scenarie, hvor man i en situation
med international konkurrence har en
velfærdsøkonomi, som lægger pres på
omkostningerne. Det handler i høj grad
om konkurrenceøkonomien.
JAGTEN PÅ VELFÆRDEN
– Velfærdssamfundets udvikling i
1950’erne og 60’erne gav et boom i sy-
geligheden. Man havde selvfølgelig også
skader tidligere, ofte langt alvorligere
skader, og skader hvor folk døde i langt
højere antal. Men med industrialiserin-
gen i 60’erne oplevede vi massivt
AF STIG ANDERSENFOTO: KRISTINE KIILERICH/SCANPIXSTIG@STIGANDERSEN.DK
KONTROLDANMARK
Kontroller skal give borgerne sikkerhed for alt fra fødevaresikkerhed til ansvarlig anbringelse af børn uden for hjemmet. I
Danmark er myndighedernes kontrolindsats intensiveret de seneste 10 år, og der bliver både stillet spørgsmålstegn ved
restsikkerheden for de personer og virksomheder, der kontrolleres, ligesom effektiviteten og objektiviteten i kontrollerne
udsættes for kritik. Dansk Pelsdyravl sætter fokus på emnet i artikelserien ’Kontroldanmark’.
NR. 3. MARTS 2012 37
en eksplosiv velstandsstigning, hvor alle
fik villa, vovse og Volvo og dybfryser, og
som førte til, at vi fik det, der er blevet
kaldt velstand uden velfærd, siger Kurt
Jacobsen. – I 70’erne kunne vi konsta-
tere, at vi havde været så fokuserede
på velstanden, at opmærksomheden
omkring arbejderbeskyttelse og et godt
arbejdsmiljø gled i baggrunden. Velstan-
den var blevet det væsentlige. Og sving-
hjulet fortsætter. I dag ved vi, at vi er ved
at få de mange psykiske arbejdslidelser.
Men jeg fornemmer ikke, at der gribes
ind og gøres noget ved det.
Det er altså nødvendigt med en kontrol
som den, mange i øjeblikket opfatter
som omfattende, for at passe på os selv?
– Generelt vil jeg sige ja. Når jeg ser, hvad
der er sket på dette område fra slutningen
af 1800-tallet til i dag, så har det været
nødvendigt med en effektiv kontrolfunk-
tion i samfundet for at sikre, at regler og
love bliver overholdt. Jeg tror, det er en
generel erkendelse, at hvis der laves en
masse regler, men at ingen kontrollerer,
om de bliver overholdt, ja så bliver de ikke
overholdt. Og når man indførte et arbejds-
tilsyn i 1873 var grunden, at erfaringer fra
udlandet viste, at hvis man vedtog regler
for at beskytte arbejderne i produktionen
eller for at komme børnearbejde til livs, ja
så var der ingen, der overholdt dem, hvis
ikke reglerne blev kontrolleret. Først da
der kom kontrol, begyndte arbejdsgiverne
at overholde lovgivningen. Så kontrollen
har en effekt i sig selv.
– Det er jo en udpræget opfattelse, at
det er arbejdsgiverne, der svigter, fort-
sætter Kurt Jacobsen. – Men helt tilbage
fra starten af forrige århundrede klager
Arbejdstilsynet over, at heller ikke ar-
bejderne er interesserede i at overholde
reglerne. De synes, at masker er i vejen
og afskærmninger er upraktiske. ”Lad os
nu få lov til at passe vores arbejde”, var
den udprægede holdning.
– Der er to parter i det her, og historisk
har hverken Dansk Arbejdsgiverfor-
ening eller LO ligget i front, når det
handlede om nye initiativer for at
beskytte arbejderne. Den gamle LO-
boss Thomas Nielsen sagde i 70’erne,
at han ”sgu ikke var meget for, at der
skulle bruges flere penge på arbej-
derbeskyttelse, for så kommer der jo
færre penge til løn og ferier”. Netop
den holdning er noget af det, der gør
det vanskeligt at udføre en kontrol.
Det har været med fuldstændig for-
skellige motiver, arbejdstagerne og
arbejdsgiverne strittede imod, men det
var fra begge sider økonomiske incita-
menter, der drev dem. Arbejdsgiverne
klagede over, at det kostede penge,
og arbejderne ville gerne kunne øge
akkorden og tjene flere penge. Brygge-
riarbejderforbundets formand, Holger
Foss, erkendte det, da han i ’Bryggeri-
rapporten’ fra 1972 sagde: ”Ja, vi må
som fagforening erkende, at vi har sat
penge over vores medlemmers liv og
helbred”. Derfor er kontrol nødvendigt,
fastslår Kurt Jacobsen.
KONTROL UDE AF KONTROL
Kontrol er nødvendig. Men der tales i
stigende grad om, at vi har udviklet et
’kontrolsamfund’. Kan kontrolarbejdet gå
over gevind?
– På en række områder er kontrol-
len i vort samfund i al almindelighed
kommet ud af kontrol. F.eks. når det
gælder den omfattende kontrol af den
offentlige sektor. Det er en kontrol,
som for mig at se handler om, at man
har mistillid frem for tillid. Sygeplejer-
skerne og overlægerne klager over det,
universitetsfolkene og sosu’erne klager
over det, og lærerne klager over det.
Oplevelsen er, at den tiltagende kontrol
og krav om afrapportering simpelt hen
tager tid fra dem, så de ikke kan lave
det, de er ansat til. Og det, fornemmer
jeg, er rigtigt nok.
– Men f.eks. kontrol med færdselsloven
og arbejdsmiljøloven er jo noget andet.
Det er ikke ’kontrollen’, jeg er imod. Men
når den bliver til noget, som mere er ud-
tryk for mistillid, og hvor det bliver til en
kontrol af, om folk nu gør det, vi regner
med, de gør, går det over gevind. Det er
for mig at se den tendens, der er opstået
massivt i VK-regeringens tid i begyndel-
sen af dette årtusinde, men tendensen
kan også føres længere tilbage til bl.a.
hele djøfiseringen, hvor man begyndte
at kvantificere alt, hvad man foretog sig,
og hvor alt skulle måles og vejes, så man
kunne kontrollere om tingene skete, si-
ger Kurt Jacobsen.
DET ER IKKE ’KONTROLLEN’, JEG ER IMOD. MEN NÅR DEN BLIVER TIL NOGET, SOM MERE ER UDTRYK FOR MISTILLID, OG HVOR DET BLIVER TIL EN KONTROL AF, OM FOLK NU GØR DET, VI REGNER MED, DE GØR, GÅR DET OVER GEVIND. DET ER FOR MIG AT SE DEN TENDENS, DER ER OPSTÅET MASSIVT I VK-REGERINGENS TID I BEGYNDELSEN AF DETTE ÅRTUSINDE.
KURT JACOBSEN, PROFESSOR, COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL
38 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
Industrialiseringen førte til en markant velstandsstigning i Danmark, som både arbejdstagere og arbejdsgivere forfulgte. Det betød, at fokus på arbejdsmiljø
gled i baggrunden. Billedet her er fra F.L. Smidths fabrikker i Valby ca. 1974. Foto: Viggo Rivad/Scanpix
NR. 3. MARTS 2012 39
Hvor går grænsen for fornuftig og ikke-
fornuftig kontrol?
– Jeg tror ikke, man kan opstille sådanne
grænser, med mindre man bevæger sig
over i noget filosofisk. For det handler
jo i høj grad om tillid – og mistillid. Men
kontrol er nødvendig.
Trods alle mulige fremskridt og den
kendsgerning, at vi bliver klogere og
klogere?
– Ja, vi ved jo godt, at vi bliver syge af at
drikke cola og spise chips, men vi gør det
alligevel. Man kan spekulere på, om grun-
den netop er velfærdssamfundet, hvor vi
har oplevet en enorm vækst i levealderen
og et sundhedsvæsen, som kan kurere
næsten alt. Og som har ført til en lidt fa-
talistisk holdning, at ’det går sgu nok’. Det
samme, tror jeg, gør sig gældende, når
det gælder arbejdsmiljøet og de regler,
der skal overholdes på arbejdspladserne.
DER KOMMER MERE KONTROL
Så vi vil ikke se mindre kontrol, måske
snarere tværtimod?
– Den generelle tendens er, at der bli-
ver mere og mere kontrol. Og selv om
arbejdsmiljøet er blevet markant bedre,
så står vi i dag med nye, velfærdsre-
laterede sygdomme. Forbedringerne
var ikke sket, hvis ikke vi havde haft en
arbejdsmiljølovgivning og et tilsyn til
at kontrollere, at lovene blev overholdt.
Men det er umuligt at sige, hvordan det
hele havde set ud, hvis ikke vi havde
haft f.eks. Arbejdstilsynet. Vi kan blot
konstatere, at det har været rimeligt og
relevant, det der er gjort. Arbejdsmiljø-
loven har haft meget, meget stor betyd-
ning for almindelige mennesker og for
samfundet.
Og både arbejdsgivere og lønmodtagere
ved godt, at det hænger sådan sam-
men?
– Det gør de. Men det handler også
om det umiddelbare. I ’gamle dage’
handlede det bare om at skaffe nogle
penge, så børnene derhjemme kunne
få noget mad. Det i sig selv skabte
et pres for at tilsidesætte reglerne. I
60’erne er det så jagten på velfærden,
der styrer. Man fik råd til at købe et fint
fjernsyn, men som en kvinde i den så-
kaldte ’Tulip-rapport’ fra 1970 sagde:
”På den anden side, når jeg så kom-
mer hjem om aftenen, er jeg blevet for
træt. Så falder jeg i søvn foran fjernsy-
net”. Det er dobbeltheden i velfærdens
pris, siger Kurt Jacobsen.
Kontrol kan ikke undværes. Men trænger
den måde, vi kontrollerer på, til et ho-
vedeftersyn?
– I allerhøjeste grad. Kontrol er ble-
vet en proces, der bare griber mere
og mere om sig. Og hvor man ikke
spørger sig selv: "Hvad er kontrollen
til for?" Jeg kan bestemt godt forstå,
hvis folk ind imellem har en frustration
over, at de oplever, at vi har udviklet et
kontrolsamfund. Og for mig virker det
som om det politiske system og nogle
af de institutioner og organisationer,
vi har skabt, har mistet tilliden til hin-
anden. Og i vid udstrækning også til
deres medlemmer, hvad enten det er
arbejdsgiverorganisationer eller ar-
bejdstagerorganisationer.
Altså en opfordring til arbejdsmarkedets
parter?
– Ja.
KONTROL ER BLEVET EN PROCES, DER BARE GRIBER MERE OG MERE OM SIG. OG HVOR MAN IKKE SPØRGER SIG SELV: ’HVAD ER KONTROLLEN TIL FOR?’ JEG KAN BESTEMT GODT FORSTÅ, HVIS FOLK IND IMELLEM HAR EN FRUSTRATION OVER, AT DE OPLEVER, AT VI HAR UDVIKLET ET KONTROLSAMFUND.
KURT JACOBSEN, PROFESSOR, COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL
40 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
Det er ikke mindst Arbejdstilsynet, der
må leve med betegnelsen ’kontrolfreak’.
Tilsynets opgave er at sikre, at de love
og regler, der gælder for arbejdsmil-
jøet på danske arbejdspladser, bliver
overholdt. Formålet er at undgå ulykker
og sygdomme og at sørge for at få det
ændret, når tingene ikke er, som de skal
være. Og at sørge for at tingene udvikler
sig i den rigtige retning. Hvilket vil sige
at sikre et sundere og bedre arbejdsliv
for danskerne.
Direktøren for Arbejdstilsynet i Danmark
har de seneste 12 år været Jens Jensen. I
2011 besøgte hans medarbejdere næsten
43.000 danske virksomheder. Hos mere
end halvdelen af virksomhederne viste
kontrollen, at ”der var der noget at komme
efter” – og Tilsynets besøg førte til påbud,
vejledninger eller direkte forbud.
Hvordan synes Arbejdstilsynets direktør
selv det går i Danmark?
– Det går den rigtige vej. Der bliver
større og større bevidsthed omkring
vigtigheden af et godt arbejdsmiljø.
Både når det handler om forholdene for
medarbejderne på en virksomhed, og
når det handler om at erkende, at et godt
arbejdsmiljø er en god forretning, fast-
slår Jens Jensen og fortsætter:
– En del forskning viser, at har man gode
forhold på sin virksomhed, så betyder
det rent faktisk en bedre produktivitet
og større effektivitet. Så der er penge at
tjene på et godt arbejdsmiljø, det styr-
ker konkurrenceevnen og gør, at det er
nemmere at fastholde medarbejdere.
Derfor oplever vi også, at det er blevet
moderne med social ansvarlighed på de
danske virksomheder.
Hvad er grundlaget for kontrolvirksom-
heden?
– Den lovgivning, som arbejdet i Tilsynet
bygger på, er baseret på, at man er nødt
til at tale sammen på arbejdspladserne.
Dialog er nødvendigt, ikke blot for ikke
at komme galt af sted i hverdagen, men
også for at undgå følger af den påvirk-
ning, som et arbejde kan have på helbre-
det, både det fysiske og det psykiske,
forklarer Jens Jensen.
– Ud fra det forsøger vi at lave retnings-
linjer efter, hvad der er muligt at få til
at fungere på en arbejdsplads. Altså at
gøre tingene realistiske. Og når vi laver
regler, er det altid efter en drøftelse med
arbejdsmarkedets parter. Det er jo dem,
der repræsenterer den virkelighed, hvor
reglerne skal fungere. På den måde er
Arbejdstilsynets virke i virkeligheden et
konsensusområde, selv om udgangs-
punktet for vores arbejde jo er et konflik-
tområde, fordi det regulerer noget, der
foregår mellem arbejdsgiverne og ar-
bejdstagerne. Men over 70 procent af de
regler, som findes på arbejdsmiljøområ-
det, er EU-regler. For netop arbejdsmil-
jøet er et af de få områder, hvor der er en
fælles europæisk regulering. Det skyldes
ikke mindst ønsket om at lave ens vilkår
for alle, altså at tage konkurrencemæs-
sige hensyn, siger Jens Jensen.
DEN STORE KONTROLFREAKArbejdsmiljøkontrol har eksisteret siden Fabriksloven blev vedtaget i 1873. Og der er stadigvæk noget at komme efter, siger Arbejdstilsynets direktør Jens Jensen.
AF STIG ANDERSENSTIG@STIGANDERSEN.DK
KONTROLDANMARK
NR. 3. MARTS 2012 41
FOR MEGET POLITIMAND?
Jeres hverdag består i høj grad af kon-
trol. Får du somme tider den tanke, at nu
er der gået for meget politimand i det?
– Nej, det synes jeg ikke. Tidligere har
der måske været perioder, hvor man
kunne kritisere os for at være lidt for
meget politimænd. Men det er meget
forskellige forhold, Arbejdstilsynets
folk får kendskab til. Nogle gange er det
nemt at konstatere, når der er noget galt
og reglerne ikke overholdes, f.eks. når
der ikke er tilstrækkelig sikring af en ma-
skine. Andre gange er det vanskeligere,
bl.a. hvor det handler om at afdække,
om der kan være psykiske arbejdsmil-
jøproblemer i en kommunal forvaltning.
Det er meget forskellige opgaver. I for-
bindelse med egentlige aktioner rettet
mod f.eks. byggepladser, har det måske
kunne opfattes, som om vi kun kommer
for at gribe ind over for overtrædelser.
Men i dag er vi meget optaget af at
komme i dialog med virksomhederne,
både om konkrete problemer, men også
for at virksomhederne selv kan løse pro-
blemerne næste gang, de opstår. Vi har
i høj grad også en pædagogisk opgave,
siger Jens Jensen.
– Det går ud på at spotte, hvor vi skal
sætte ind. Det vil sige at finde de virk-
somheder, hvor der er problemer, der
virkelig skal gøres noget ved, og hvor
forholdene er ulovlige. Vi har nogle
prioriteringer, og der er problemer, der
er vigtigere end andre, fordi de afføder
nogle skader og nedslidning. Og det
kan være både på det psykiske og det
fysiske. Og når vi retter fokus, prøver vi
altid at få en dialog, så vi kan komme or-
dentligt ind på en virksomhed, men også
ordentligt ud igen.
LOVEN SÆTTER GRÆNSERNE
Man hører ofte, at I mere opfattes som
en kontrolfunktion og en ’bussemand’
end som en hjælp. Og at det er alt for
dyrt og besværligt at opfylde Jeres krav.
Er der en grænse for Jer et sted?
– Der er den grænse, som lovgivningen
har fastlagt. Når en virksomhed opfylder
lovgivningen, skal vi ikke gøre mere.
Men der er jo perioder med forskellige
politiske vinde, og når der kan være
den opfattelse, skyldes det måske, at
vi nogle gange har haft til opgave at
være mere vejledende og hjælpende,
andre gange mere kontrollerende og
påbydende. Under den borgerlige rege-
ring frem til 2011 blev vi pålagt at lave
uanmeldt besøg på alle danske virksom-
heder. Det var en historisk beslutning,
for noget lignende er ikke set tidligere
eller nogen andre steder i verden. Men
Direktør i Arbejdstilsynet Jens Jensen (th.) siger, at Arbejdstilsynet bestræber sig på ikke at være for emsige
i kontrolfunktionen. Vi skal ikke skyde gråspurve med kanoner lyder det. Foto: Erik Refner/Scanpix
42 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
der havde du altså en borgerlig regering,
der ville gøre op med diskussionen om,
hvorvidt Arbejdstilsynet kom på de rig-
tige virksomheder. Den opgave blev så
ændret igen i 2010, men nu kender vi alle
virksomheder. Nu ved vi meget mere
om, hvor vi skal gå hen.
Er der en bagatelgrænse for Jer?
– Det er der blevet. Lovgivningen siger, at
vi skal kontrollere alt, der har med arbejds-
miljøet at gøre, lige fra om der er rækværk
på stilladserne, til om der er malet på toi-
letterne. Vi har tidligere haft diskussioner
om, hvorvidt vi skulle gå efter alt. Det er
endt med, at vi skal gå efter det væsent-
lige, altså ting der betyder noget for sikker-
hed og sundhed. Så de diskussioner har
betydet, at vi ikke reagerer på manglende
maling på toiletterne. Vi kan vejlede om
det, men vi giver ikke påbud. Her fra 2012
er der så direkte sat ind i lovgivningen, at
vi arbejder med en bagatelgrænse, når det
gælder egentlige påbud. Vi skal simpelt-
hen undgå at skyde gråspurve med kano-
ner. Derfor forlanger vi f.eks. ikke længere,
at der skal være en brugsanvisning, for at
en hjemmehjælper kan putte opvaskemid-
del i en opvaskemaskine hjemme hos en
plejekrævende borger.
Jeres tilsynsfolk fortæller, at nogle ar-
bejdspladser forsøger på at snyde Ar-
bejdstilsynet. Er det tegn på, at I er for em-
sige, eller er det tegn på at I er dygtige?
– Vi bestræber os meget på ikke at være
emsige. På den anden side, så er der
områder, hvor nogle vil snyde, og det
skyldes jo, at der er penge involveret.
Vi har brancher, hvor vi gang på gang
oplever de samme overtrædelser, og det
er udtryk for, at der er virksomheder der
siger: ”Vi kalkulerer med en bøderisiko”.
Et konkret eksempel kan være kravet om
afskærmning, når der graves huller. Her
kræver vi sikkerhed for, at jorden ikke
kan skride ned. Det problem kan løses
med en såkaldt gravekasse, men den
skal lejes og være til rådighed i de måske
få timer, hvor der skal arbejdes i hullet.
Lige præcis her er der rigtig mange, der
bare springer over. Og det er for at spare
penge. I sådanne situationer giver vi os
ikke, for vi ved, det kan lade sig gøre,
hvis man vil tilrettelægge efter det. Og
der er masser af virksomheder, som sag-
tens kan finde ud af det, og de bliver jo
konkurrencemæssigt stillet dårligt, hvis
vi ser gennem fingre med snyderne. Vi
har også et ansvar for ikke at skabe un-
fair konkurrence.
DET HANDLER OM HOLDNING
Hvad ville der ske, hvis vi nedlagde Ar-
bejdstilsynet og lod virksomhederne selv
bestemme?
– Nogle virksomheder vil fungere uden
problemer. Andre vil være meget pro-
blematiske. Men vi er i Arbejdstilsynet
udstyret med et optimistisk gen, og vi
tror på, at det vi gør, fører til ordentlige
arbejdsmiljømæssige resultater. Og
også at det rent faktisk kan føre til no-
get økonomisk fornuftigt på virksom-
hederne. Men der vil altid være nogen,
som lever fra hånden i munden, og
for hvem arbejdsmiljø er noget meget
perifert. For hvem det drejer sig om
at løse nogle opgaver og tjene nogle
penge.
Hvem er de største syndere?
– Det kan der ikke siges noget entydigt
om. Men der er områder, hvor der hele ti-
den opstår arbejdsmiljøproblemer og nok
vil blive ved med at gøre det. Det gælder
især bygge- og anlægsområdet, hvor der
hele tiden skiftes arbejdsplads, og det
gælder inden for rengøringsområdet. Det
vil typisk være områder, hvor der hele
tiden etableres nye arbejdspladser med
nye folk. Men alle steder gælder det, at
en helt afgørende faktor er ledelsen. De
steder, hvor ledelsen prioriterer sikkerhed
og sundhed, er der færrest problemer.
Oplever du Arbejdstilsynet som en suc-
ces?
– Det må andre måske svare på, men
samfundsmæssigt er det besluttet, at
vi skal være her. Og vi ved, der er noget
at komme efter. Der er arbejdspladser i
Danmark, som påfører både personer og
samfundet skader og omkostninger. Kra-
vet til os er, at vi gør det på en ordentlig
måde, og således at virksomhederne
selv bliver motiverede til, at tingene
bliver i orden. I dag kan man ikke bare
gå ud og banke folk oven i hovedet. Der
skal være dialog og motivation. Det dur
ikke at være en autoritet, der kommer
med en revolver.
DET VAR EN HISTORISK BESLUTNING, FOR NOGET LIGNENDE ER IKKE SET TIDLIGERE ELLER NOGEN ANDRE STEDER I VERDEN. MEN DER HAVDE DU ALTSÅ EN BORGERLIG REGERING, DER VILLE GØRE OP MED DISKUSSIONEN OM, HVORVIDT ARBEJDSTILSYNET KOM PÅ DE RIGTIGE VIRKSOMHEDER.
JENS JENSEN, DIREKTØR, ARBEJDSTILSYNET
NR. 3. MARTS 2012 43
– Min opfattelse af Arbejdstilsynets kon-
trolvirksomhed er både positiv og nega-
tiv. Det positive er, at de afgjort er med
til at forbedre arbejdsmiljøet i Danmark.
Det negative, at Arbejdstilsynets krav
ofte er meget teoretiske og ikke forhol-
der sig til den virkelige verden.
Jonas Palvig er en af dem, der bliver
kontrolleret. Han er direktør i et mindre
tømrer-snedkerfirma med seks medar-
bejdere, som også sætter stilladser op,
Conabi ApS, fra Lynge i Nordsjælland.
– De regler, som Arbejdstilsynet forven-
ter, at vi kan overholde, kan sjældent
lade sig gøre i praksis. Så gør man tin-
gene efter bedte evne og håber, at man
ikke bliver opdaget, siger Jonas Palvig.
Hvad så når det bliver opdaget?
– Så får vi måske et bødeforlæg, men
de mindre fejl bliver sjældent opdaget.
Og jeg oplever det sådan, at hvis man
overholder regler og arbejdsmiljø til ’et
fornuftigt niveau’, så ser de ofte gennem
fingre med resten. Så jeg synes, de er til
at have med at gøre.
Alligevel har du kritikpunkter mod Ar-
bejdstilsynet?
– Omkring stilladsarbejde har man ofte
en kamp med dem. Vi skaber jo med
vores stilladser sikkerhed for andre, og
vi gør alt, hvad vi kan, for at stilladserne
er sikre for dem, der skal arbejde på
dem. Men stilladsmontørerne har risiko
for at falde ned, fordi der først kommer
gelændere på, efter at man er kommet
op på næste niveau på stilladset, når det
bygges op. Den risiko vil Arbejdstilsynet
ikke acceptere. Men der sker meget få
faldulykker, og skal man bygge stillad-
serne på den måde, som Arbejdstilsynet
ønsker, vil det være ergonomisk meget
hårdt. Det vil betyde, at medarbejdere
bliver tidligt nedslidte, siger Jonas Pal-
vig.
Et krav, om at stilladsarbejderne ikke må
kunne falde ned, er vel rimeligt nok?
– Det er da rimeligt nok, men når man
skal vælge mellem to onder, må man
vælge det mindst slemme. Og vi mener,
det er værre, at 1.000 mand bliver tidligt
nedslidte og får kroniske smerter, end at
der er én mand hvert 10. år, som falder
ned, siger Jonas Palvig. – Desuden er
der det problem, at udenlandske firmaer
ikke er underlagt samme krav som dan-
ske, og det svækker vores konkurrence-
evne. Så jeg oplever, at Arbejdstilsynets
krav virker konkurrenceforvridende.
NÅR KONTROLLEN BLIVER ÅNDSSVAG
Arbejdstilsynets direktør, Jens Jensen,
kender godt disse diskussioner om stil-
ladserne og konflikten mellem risikoen
for at dratte ned og at påføre stilladsar-
bejderne en fysisk belastning.
– Det er ting, vi undersøger, men den
belastning, der påføres for at undgå, at
nogen styrter ned, står ikke mål med det
at dratte ned. Og problemstillingen er et
eksempel på, at alle regler er resultatet
af en længere proces, hvor alle parter
er involveret. Så håndværkere, mestre
og direktører kender godt forudsætnin-
gerne for reglerne.
Alligevel bliver det fremført som en kritik
og som noget, der ikke fungerer?
– Der er områder, f.eks. stilladsområdet,
hvor hovedparten af medarbejderne ar-
bejder på akkord. Det er måske også et
område med en særlig kultur. Og når vi
griber ind, er det både i kulturen og sik-
kerheden, og dermed i økonomien.
RIS OG ROS FRA EN STILLADS-DIREKTØRKontrol kræver kommunikation, og det bruges der meget energi på. Men det er ikke altid, kommunikationen fører til enighed om kontrolindsatsen.
AF STIG ANDERSENSTIG@STIGANDERSEN.DK
KONTROLDANMARK
44 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
På stilladsområdet er der en løbende uenighed mellem kontrol myndighederne og arbejdsgivere/arbejdstagere. De regler, som Arbejdstilsynet forventer overholdt,
kan sjældent lade sig gøre i praksis, lyder det fra Jonas Palvig, der er direktør i et mindre tømrer- og snedkerfirma. Foto: Jørgen True/Scanpix
NR. 3. MARTS 2012 45
I lige præcis den branche er der ikke
altid et modsætningsforhold mellem
arbejdsgiver og arbejdstager, og jo hurti-
gere arbejdet kan udføres, jo flere penge
er der i det for begge parter. Så stil-
ladsområdet er lidt atypisk. Samtidig er
stilladsfolk ofte folk, der har deres me-
ninger og ikke mindst deres meningers
mod. Så der er heftige diskussioner på
dette område. Lige præcis denne kritik
har vi også diskuteret med stilladsfolk på
møder, hvor den ansvarlige minister har
været til stede, og de giver klart udtryk
for, når de finder reglerne åndssvage,
siger Jens Jensen.
Og der er bestemt ting, som Jonas Pal-
vig fra tømrer- og snedkerfirmaet finder
åndssvage. Men han har også ros og
ønsker til Arbejdstilsynets kontrolvirk-
somhed.
– Det er naturligvis vigtigt for os at be-
holde vores arbejde. Det betyder, at vi
nogle gange går på kompromis med
tingene. F.eks. er der pvc i 99 procent af
de fuger, der sidder omkring gamle vin-
duer, men følger vi arbejdsmiljøreglerne
her, vil vores medarbejdere simpelthen
forsvinde til konkurrenterne. For skal
reglerne overholdes, bliver vi for dyre
og får ikke opgaverne. Derfor kunne vi
her ønske os en bedre kontrol, så vore
konkurrenter ikke bare kan løbe med
arbejdet. Den manglende effektivitet
i kontrolarbejdet betyder, at vi går på
kompromis, siger Jonas Palvig.
Hvad er dine medarbejderes holdning til
Arbejdstilsynets kontrol?
– Jeg tror, der er almindelig enighed
om, at det er godt, at de er der. Engang
imellem bliver det bare for meget. Sådan
noget som en tube acrylfugemasse ved
vi jo godt, hvordan vi skal behandle,
men Tilsynet kræver, at vi har datablade
og vejledninger. Hvis jeg en dag køber
en anden type fugemasse end den sæd-
vanlige, så risikerer vi at få et påbud eller
en bøde, fordi vi ikke har databladene til
lige præcis den type. Vi er ude i petites-
ser, som de skulle holde sig fra.
Det er for småt, mener du?
– De gange, vi er blevet knaldet for
det, har vi fremskaffet de nødvendige
datablade og sendt dem ind til Arbejds-
tilsynet. Vi har så undgået bøden, men
vi har haft en sur smiley, som vi har kørt
rundt med i nogle måneder. Jeg mener,
der er situationer, hvor Arbejdstilsynet
kan være til meget mere gavn, og jeg
har da selv oplevet, at de har grebet ind
over for sikkerhedsmæssige ting, hvor
det både har været rigtigt og godt. Så vi
kender godt fordelene ved Arbejdstilsy-
net, siger Jonas Palvig.
IKKE KONTROLSAMFUNDET, DER GIVER
SKEPSIS
Stilladsdirektørens oplevelse af den kon-
trolvirksomhed, der finder sted, er i vid
udstrækning i overensstemmelse med
den opfattelse, som kontrol-systemet har
af sig selv og den kontrol, der udøves.
Hanne Sofie Tromborg Olsen er chef for
Arbejdstilsynets Tilsynscenter Syd, der
dækker Sønderjylland og Fyn, og hun
oplever i hverdagen, at kontrolindsatsen
generelt bliver godt modtaget. Men også
at der er virksomheder, hvor de mødes
med skepsis.
– Det er ikke så meget modstand mod
’kontrolsamfundet’, vi møder, når der er
skepsis mod vore kontrolaktiviteter. Det
er mere det tidkrævende i at have os på
besøg, vi møder, men også en holdning,
at ”vi har ikke brug for, at I kommer her.
Vi har styr på vores ting, og vi ved godt,
hvordan arbejdsmiljøet skal være. Så det
er ikke nødvendigt med kontrol”, fortæl-
ler Anne Sofie Tromborg Olsen.
– Vi gennemfører naturligvis vore kon-
troller, uanset hvilken holdning vi mødes
med, fortsætter hun. – Og når vi så fin-
der noget, der skal ændres, spiller den
dialog, vi har med arbejdsgiveren og ar-
bejdspladsen, en stor rolle. Vi skal kunne
forklare, hvorfor noget arbejdsmæssigt
eller sundhedsmæssigt skal ændres. Når
det lykkes, er vi allerede kommet langt,
for så giver det mening for arbejdsplad-
sen, og i de tilfælde udvikler det sig
normalt konstruktivt. Men vi møder også
det modsatte. At en ejer eller arbejdsgi-
ver ikke vil eller kan forstå, at noget er
farligt eller udgør en sundhedsmæssig
risiko. Det er ikke mindst her, vi som
myndighed på området skal vise vores
dygtighed. Vi skal være gode til at kom-
munikere om baggrunden for de ting, vi
sætteren fingeren på, siger Hanne Sofie
Tromborg Olsen.
– Der er situationer, hvor det ikke lykkes
at komme igennem med en konstruktiv
dialog, og hvor vi derfor må nøjes med
at meddele en virksomhed, hvilken af-
gørelse vi træffer. Når modstanden mod
os er størst, er argumenterne, at vores
kontrol koster dem penge. At virksom-
heden ikke har tid til at tage sig af os.
Det kan også være, at ”nu går vi for vidt.
Nu bliver myndighedernes indblanding
for voldsom”. Altså en oplevelse af, at
vi simpelt hen er med til at gøre det for
svært at drive virksomhed.
DET ER NATURLIGVIS VIGTIGT FOR OS AT BEHOLDE VORES ARBEJDE. DET BETYDER, AT VI NOGLE GANGE GÅR PÅ KOMPROMIS MED TINGENE.
JONAS PALVIG
46 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
easy-strø i redekassen – det betaler sig
Kontakt en af vores sælgere:
easy-joy i minkburet – det er nemt
Gitte R. Jensen23 21 61 27
Bodil Falkenberg23 21 61 26
Mød os på pelsmessen
29.-31. marts i Herning
48 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
Det blev dækket af alle lokale aviser. Vi-
borg Folkeblad ryddede forsiden til begi-
venheden, TV Midt-Vest bragte et langt
indslag i deres nyhedsudsendelse, selv
om EM-finalen i herrehåndbold betød, at
nyhedsudsendelsen blev ultrakort denne
aften. I alt blev der bragt 15 historier
om skindudstillingen i 8 forskellige re-
gionale og lokale medier – blandt andet
bragte Viborg Stifts Folkeblad og Hobro
Avis hver flere artikler om udstillingen.
Historien fik desuden sit eget liv på in-
ternettet, hvor adskillige medier omtalte
arrangementet, herunder en række land-
brugsmedier. Tusindevis af mennesker
i det jyske fandt på den måde ud af, at
Sydhimmerlands Pelsdyravlerforening
havde 25 års-jubilæum 29. januar,
HÅNDBOLD OG PELSMODE TRYLLEBANDT MEDIERNEI Sydhimmerland lavede lokalforeningen vinterens måske mest succesfulde presseinitiativ. Modeshow og håndboldstjerner trak masser af lokalpresse.
AF NINA BRØNDEN JAKOBSENNBJ@KOPENHAGENFUR.COM
IMAGEPLEJE
NR. 3. MARTS 2012 49
og samtidig fik de den gode historie
om dansk pelsdyravls eksporteventyr
midt i en krisetid.
Det var daværende formand for Syd-
himmerlands Pelsdyravlerforening
Anders Christensen, som øjnede mu-
ligheden for at bygge bro mellem mink-
branchen og lokalmiljøet i Himmerland
ved at udnytte skindudstillingen og
jubilæet som springbræt:
– Hvorfor have besværet med en skind-
udstilling, hvis der ikke kommer noget
ud af vores umage? Så vil jeg hellere
bruge den tid på noget andet, siger An-
ders Christensen. Han vil gerne være
med til at ændre pelsdyravlernes plet-
tede image og skabe en holdningsæn-
dring hos skeptikerne. Så da han sam-
men med bestyrelsen og næstformand
Tommy Schrøder Krogh Jensen (som i
dag er formand, red.) skulle arrangere
skindudstilling og jubilæum, var det
målet at få både presse, lokale politi-
kere og andre gæster med. Derfor blev
den første beslutning at flytte arrange-
mentet fra de normale rammer i det af-
sides liggende Hersom Forsamlingshus
til det centralt beliggende Kasernehal-
len i Viborg.
De to iværksættere skulle nu blot finde
på en god idé, der med lidt held ville
gøre udstillingen attraktiv for den lokale
presse. Men hvad kunne gøre skindud-
stillingen interessant for journalisterne,
der altid er på jagt efter nyhedskroge at
hænge deres historier op på?
HVAD KAN DE LIDE I VIBORG?
Håndbold har altid været en populær
sport på Viborg-egnen, så Tommy og
Anders fandt på at invitere Viborgs
håndboldpiger til at gå modeshow i
pels under udstillingen. Det kunne der
være gode pressefotografier i, tænkte
de to. Så blev både byrådspolitikere
fra Viborg, Mariager Fjord og Vesthim-
merlands kommune samt folketingspo-
litikere inviteret med til udstillingen. Og
for at give udstillingen en høj faglighed
skulle politikerne også inviteres på
farmbesøg forud for udstillingen.
Kopenhagen Fur hjalp med at betale for
annoncering for udstillingen og med at
skrive en pressemeddelelse, der skulle
gøre pressen opmærksom på begi-
venheden. Tommy Jensen er en mand
med kontakterne i orden, og han fik
hurtigt forbindelse med Viborg HK og
Viborg Rådhus. Snart havde både Vi-
borgs håndboldpiger og flere politikere
accepteret invitationen til skindudstil-
lingen. Og så blev pressen inviteret:
– Vi har al mulig grund til at være stolte,
så hvorfor ikke vise pressen, hvad vi kan
og står for? spørger Tommy Jensen.
I STEDET FOR AT GOKKE DEM OVEN I HOVEDET, GIK VI TIL DEM, DER BESTEMMER OVER OS, MED ÅBENHED OG VENLIGHED OG VISTE OS FRA VORES BEDSTE SIDE. VI FØLER OS TIL TIDER OVERSET AF VORES POLITIKERE, MEN HVIS VI ALDRIG GØR OS BEMÆRKET, KAN VI HELLER IKKE FORVENTE AT BLIVE SET OG HØRT.
ANDERS CHRISTENSEN, SYDHIMMERLANDS PELSDYRAVLERFORENING
50 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
Inden arrangementet var lokale byråds-
medlemmer Eva Pinnerup (A), Ib Bjer-
regaard (V) og Anders Korsbæk Jensen
(V) på besøg hos Tommy Jensen i Ul-
bjerg sammen med folketingsmedlem
Karin Gaardsted (A). Efterfølgende blev
politikerne i samlet flok kørt til Kaser-
nehallen, hvor de glade tilskuere kunne
se Viborg HK’s Anja Althaus, Rikke
Skov, Marie Fisker og Jesper Meinby
spankulere ned ad podiet flankeret af
den lokale politiker Eva Pinnerup fra
Socialdemokraterne iført pelsmode
kreeret af buntmager Ole B. Christen-
sen. Som flere andre avlere har både
formand og næstformand været ir-
riteret over langsommelige processer
i deres kommune, men udstillingen
viste sig at være en glimrende måde at
skabe en god dialog og forbedre rela-
tionen til politikerne.
– I stedet for at gokke dem oven i hove-
det, gik vi til dem, der bestemmer over
os, med åbenhed og venlighed og viste
os fra vores bedste side. Vi føler os til
tider overset af vores politikere, men
hvis vi aldrig gør os bemærket, kan vi
heller ikke forvente at blive set og hørt.
Allerede nu kan vi mærke velvilligheden,
fortæller Anders Christensen.
NYE INITIATIVER
Selve dagen for skindudstillingen var
hektisk, ligesom der forinden havde væ-
ret en del arbejde med planlægning og
opsætning i Kasernehallen. Ikke desto
mindre er både Tommy Jensen og An-
ders Christensen mere end almindeligt
tilfredse, når de tænker over forløbet.
– Der var da en anelse mere arbejde i
skindmessen en vanligt. Vi skulle
VIL DU LAVE EN
MEDIEBEGIVENHED?
Medieliste: Lav en oversigt over
lokale og regionale medier. Find de
relevante lokale journalister og noter
deres navn og nummer. De beskæf-
tiger sig måske til dagligt med mode,
landbrug eller økonomi. Når din ide er
på plads, kan du invitere dem ud på
din farm eller med til dit arrangement.
Nyhedskrog: Hold øje med, hvad der
sker i medierne og i dit lokalmiljø.
Måske foregår der noget, som du kan
koble til pelserhvervet. Kan du ikke
finde et aktuelt emne, kan du lave
en konkurrence, et modeshow eller
andet, der kan give journalisten en
vinkel til sin historie.
Lokation: Hold din begivenhed i
centralt beliggende omgivelser eller
arranger transporten for dine gæster.
Det skal ikke være omgivet af besvær
at komme til begivenheden.
Politikerkontakt: Inviter dine lokale
politikere med indenfor. Det kan være
nyttigt at vise sig som en åben bran-
che og skabe en nær relation til dem,
der bestemmer over os.
Tommy Jensen (tv.) og Anders Christensen ville gøre noget ekstra ud af Sydhimmerlands
Pelsdyravlerforenings skindudstilling i år. Det lykkedes til fulde med massiv presseomtale i
lokale medier. Foto: Preben Madsen/Scanpix
NR. 3. MARTS 2012 51
jo have kontakt med pigerne fra Viborg
HK og vores byrådsmedlemmer, men
når vi holder skindudstilling i forsam-
lingshuset, skal vi alligevel fragte skind
frem og tilbage. Denne gang var arbejdet
sjovt og resultatet var det hele værd,
lyder det.
På Viborg-egnen fortsætter kontakten til
offentligheden. Til april er alle byrådspo-
litikere for eksempel inviteret med på en
dagstur til auktionen i Glostrup, så poli-
tikerne kan se verdens største auktions-
hus for pels. Sydhimmerlands Pelsdyrav-
lerforening sørger for transporten, og for
at gøre det mere attraktivt for politikerne
er arrangementet lavet, så hver inviteret
deltager kan medbringe en ledsager.
Desuden overvejer foreningen at få en
stand på dyrskuet i Hobro til juni. På
Himmerland-egnen vil de også deltage i
Åben farm-arrangementet 13. maj, hvis
det ikke giver anledning til smittefare i
forhold til plasmacytose.
GODE HISTORIER SPREDER SIG LOKALTMed sit udgangspunkt i nærmiljøet
er lokale og regionale medier interes-
sante for rigtig mange mennesker. Det
er klogt at få spredt den gode historie
om dansk pelsdyravl lokalt – ikke
mindst fordi lokale medier interes-
serer for lokallivet, også de små ny-
heder, der ikke revolutionerer verden.
Mange avlere er allerede godt i gang
med at påvirke deres lokalmiljø. I Hol-
stebro er foreningen for eksempel rig-
tig god til at iværksætte større events.
For nylig havde foreningen Jacob
Haugaard til at underholde ved den
årlige skindudstilling, og Sydhimmer-
lands Pelsdyravlerforening blev da
også inspireret af Holstebroavlerne,
da de lavede arrangementet i Viborg.
På Fyn har minkavler Jens Arne Christi-
ansen også bidraget til positiv omtale
i de lokale medier. Da en journalist fra
TV 2 Fyn spurgte, om han ville deltage
i et debatprogram om minkavl, hvor
Jens Arne skulle vise sin farm frem,
mens han debatterede dyrevelfærd i
minkproduktion med en repræsentant
fra Dyrenes Beskyttelse, sagde han ja
uden tøven. Programmet sendes som
et 25 minutter langt indslag i juni.
Sander Jacobsen, kommunikations-
chef i Kopenhagen Fur, opfordrer
endnu flere avlere til at kopiere ideerne
og fortsætte de proaktive initiativer:
– Vi er en åben branche, der elsker at
modtage gæster og vise frem, hvor-
dan vi gør. Vi har en høj faglighed
og gode forhold på vores farme. Det
skal vi gøre endnu flere mennesker
opmærksomme på, og hver avler
har mulighed for at medvirke ved at
være åbne og sprede budskabet i sit
nærmiljø. Er der gode ideer i lokal-
foreningerne, så vil vi gøre alt for at
understøtte det herfra Glostrup. Bare
ring til os, siger han.
VI HAR AL MULIG GRUND TIL AT VÆRE STOLTE, SÅ HVORFOR IKKE VISE PRESSEN, HVAD VI KAN OG STÅR FOR?
TOMMY JENSEN, MINKAVLER
Håndbold er populært på Viborg-egnen, og kombinationen af håndboldstjerner og pelsmode viste sig
at være interessant for den lokale presse. Udstillingen gav masse af medieomtale.
52 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
NR. 3. MARTS 2012 53
ØSTERSØEN RUNDTÅrets medlemsture foregår i bus rundt om Østersøen, hvor vi blandt de enkelte landes spændende historier også skal på pelsfaglige besøg. Oplev Helsinki, Skt. Petersborg, Tallinn, Riga, Kaunas, Gdansk og Szczecin. Turene er arrangeret i samarbejde med TravelPoolEurope.
HELSINKI: Gennem Helsinkis mere end
450 års omskiftelige historie har byen
været påvirket både af øst og vest. I
dag blander spændende ny og gammel
arkitektur sig i Helsinki på en harmonisk
måde. Det er med til at skabe den sær-
lige stemning i Helsinki. Om sommeren
bliver byen lyst op af det permanente
dagslys og charmerer sig ind på både lo-
kale og turister. Helsinki er kontrasternes
hovedstad.
SKT. PETERSBORG: Petersborgerne er
med god grund ufatteligt stolte af deres
by, og det gælder dem alle, fra ekspræ-
sident Putin og nuværende præsident
Medvedev til den fattigste bums på
gaden. Peter den Stores by, Ruslands
vindue mod vest, Skt. Petersborg, Petro-
grad, Leningrad, Ruslands kulturhoved-
stad, Ruslands nordlige hovedstad eller
bare Pieter – ja, kært barn har mange
navne.
TALLINN: Stemmer fra markeder hæn-
ger i luften sammen med den søde duft
at brændte mandler og lyden af skohæle
hen over brosten. Damer, der vil sælge
de luneste sokker. Kirketårne højt hævet
over røde tegltage og snævre gyder med
huse med skæve vinduer. Tallinn er Balti-
kums bedst bevarede middelalderby.
RIGA: Stiletter og brosten. Tiggere og
limousiner. Overdådig jugendarkitek-
tur og sovjetbeton. Riga er hovedstad
i et bondesamfund. Byen spurter ind i
Europa og ambitionerne er tårnhøje, for
Riga har førertrøjen på i konkurrencen
om at være hovedstad i Baltikum.
KAUNAS: Korshøjen, Kryziu Kalnas, der
er Litauens mærkeligste valfartssted for
turister og helligt sted for katolikker, der
valfarter hertil fra fjerne egne. De første
kors blev rejst på stedet til minde om de,
der blev dræbt i opstanden mod Rusland
i 1831 og 1863. Sovjetstyret har flere
gange jævnet Korshøjen med bulldo-
zere, men litauerne satte hurtigt nye kors
op igen. Kaunas, der tidligere var Litau-
ens hovedstad, er landets næststørste
by og går for at være den mest litauiske
by. Vi skal bl.a. se den smukke gamle
bydel med borgen og tårnene, hvorfra
byen forsvarede sig mod korsriddere i
middelalderen.
GDANSK: Den fremstormende Røde
Hær var hård ved det gamle centrum i
Gdansk i de sidste dage af Anden Ver-
denskrig. Nu fremstår den som en smuk
historisk kulisse med en bred hoved-
gade, hvor husene på ægte hansestads-
maner har høje, smalle og farvede faca-
der, en meget præsentabel havnefront,
gamle kirker og en hyggelig lilleputgade,
Mariacki.
SZCZECIN: Et ungt par sidder på en
trappe og kysser, mens en gruppe æl-
dre mænd lidt derfra er midt i en livlig,
højlydt diskussion. Solskinnet oplyser
de store administrationsbygninger og
museer på den ene side af vejen og læg-
ger glitrende vandspejl til den i forvejen
smukke, maritime udsigt over havnen
til den anden side. I midten på bakken
ned mod havnen, hænger de unge ud,
drikker øl, hører musik og nyder livet i
Szczecin.
FIRE REJSEMULIGHEDER
25. august – 4. september 2012
15. – 25. september 2012
22. september – 2. oktober 2012
29. september – 9. oktober 2012
Pris pr. person i delt dobbeltværelse
DKK 16.900,-
Tillæg for enkeltværelse
DKK 2.915,-
Prisen er baseret på min. 35 deltagere pr.
tur, og der er maks 45 pladser pr. tur.
TUREN I KORTE TRÆK
Turen starter i Frederikshavn med
færgen til Gøteborg (sjællandske
deltagere har mulighed for at støde
til gruppen i Gøteborg)
Buskørsel til Stockholm
1 nat ombord Viking Line
(fra Stockholm – Turku/Åbo)
2 nætter Skt. Petersborg
2 nætter Tallinn
2 nætter Riga
1 nat Kaunas
1 nat Gdansk
1 nat Szczecin
54 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
PRAKTISK INFORMATION
Rejsen inkluderer: Busrejse med luksusbus
under hele rejsen, 4-stjernede hoteller, ophold
i dobbeltværelse på alle hoteller, transport og
udflugter ifølge programmet, tre måltider pr.
dag, dansktalende rejseleder under hele rejsen,
drikkepenge til chauffører, lokalguider, dragere,
stuepiger m.m., visum.
Rejsen inkluderer ikke: Rejseforsikring, drik-
kevarer ud over en øl, vand eller et glas vin til
hvert måltid under hele rejsen.
Visum/Pas: Passene skal være gyldige min.
6 måneder efter hjemkomst, og der skal være
to blanke sider efter hinanden, altså en blank
dobbeltside. Såfremt du ikke har dette, skal du
søge nyt pas.
Betingelser for deltagelse på turen:
Aktive medlemmer af Dansk Pelsdyravlerfor-
ening har førsteret. Pladserne kan ikke over-
drages. Maks to voksne kan tilmeldes pr. med-
lemsnummer og kontoindehaveren skal være
den ene. Hvis der tilmeldes to personer, skal
begges fulde navne oplyses på tilmeldings-
blanketten. Det er en betingelse for deltagelse,
at betalingen for rejsen kan trækkes over din
konto hos Kopenhagen Fur til juni-auktionen.
Der modtages ikke tilmelding pr. tlf. Tilmelding
kan kun foretages på en af flg. tre måder:
Indsendelse af nedenstående
kupon (gerne fotokopi)
På fax nr. 43 26 10 49
Via hjemmesiden
www.kopenhagenfur.com
Tilmelding skal være Kopenhagen Fur, Eva An-
dersen, i hænde senest fredag 13. april 2012
Ved flere tilmeldinger end der er pladser, vil
der blive trukket lod om pladserne. I uge 16
udsendes meddelelse om man har fået plads.
Den gamle bydel i Kaunas, Litauen, byder på masser af middelalderhistorie.
Kontonr. hos Kopenhagen Fur: ____________________________________________________
Navn: ___________________________________________________________________________
Evt. ledsagers navn: ______________________________________________________________
Adresse: ________________________________________________________________________
Postnr. og by: ____________________________________________________________________
Tlf.nr: ___________________________________________________________________________
TILMELDINGSBLANKET
Jeg tilmelder hermed _____ person(er) til
medlemsturen ’Østersøen Rundt’ 2012.
Ved tilmelding af to personer skal begges fulde navn
oplyses. Navne skal skrives præcis som i passet.
Indsendes til Kopenhagen Fur, Eva Andersen,
Langagervej 60, 2600 Glostrup.
Tilmelding skal være Kopenhagen Fur i hænde
SENEST 13. april 2012
NR. 3. MARTS 2012 55
SJÆLLANDS PELSDYR AVLERFORENINGSjællands Pelsdyravlerforening holdt som sædvanlig sin generalforsamling på Osted Kro den 1. fe-
bruar. Og som sædvanlig var langt de fleste medlemmer mødt frem en time før, hvor foreningen var
vært ved middagen.
Efter valg af Finn Nielsen som dirigent, fremlagde formand Knud Vest sin fyldige beretning om beret-
ningsårets begivenheder på Sjælland, i Danmark og på den internationale scene. Herefter gav rådgiv-
ningschef Hans Henrik Møller en beretning fra Kopenhagen Rådgivning. Spørgelysten og debatten til
beretningerne var begrænset, men der blev spurgt til muligheden for en aflønning til avlere, som har
mange gæster, og der var spørgsmål til den manglende forsikringsdækning på de tyverier, der havde
været flere steder.
Hans Henrik Møller fremlagde regnskabet for Sjællands Pelsdyravlerforening, der viste et underskud
på 39.366 kr. og en egenkapital ultimo på 643.589 kr. Årets underskud tages ved en nedskrivning af
egenkapitalen. Regnskabet blev taget til efterretning uden yderligere spørgsmål fra forsamlingen.
Annelise Vest havde efter 20 år i bestyrelsen valgt at stoppe, og der var derfor nyvalg til Peter
Ølgaard, som under den efterfølgende konstituering blev ny næstformand i foreningen, mens Hans
Jørgen Stenbek overtog posten som kasserer for foreningen. Knud Vest blev genvalgt som formand.
Sjællands Pelsdyravlerforening har tradition for at vælge nogle af de delegerede direkte på general-
forsamlingen. Jens Erik Thomsen, Jørn Holm-Jensen og Morten Teglgaard Pedersen blev foreslået og
valgt som delegerede.
Generalforsamlingen sluttede med, at Knud Vest takkede Annelise Vest for hendes indsats gennem 20
år og bød velkommen til Peter Ølgaard som nyt medlem af bestyrelsen. ’Soen’ blev tildelt Jørn Holm-
Jensen for den bedste placering på hitlisten blandt de sjællandske og bornholmske avlere.
SJÆLLANDS
PELSDYRAVLERFORENING,
BESTYRELSE 2012
Knud Vest
Hans Jørgen Stenbek
Erik Risager Christensen
Peter Ølgaard
Ann-Mona Kulsø Larsen
MIDTJYLLANDS PELSDYRAVLERFORENINGMidtjyllands Pelsdyravlerforening havde efter mange år på Vest valgt at flytte generalforsamlingen til
Aulum Kro den 10. januar og her starte med gule ærter.
Peter Olsen blev valgt til dirigent. John Papsø fremlagde beretningen for beretningsåret, og Vilhelm
Weiss fremlagde beretning for rådgivningen. Efter de to beretninger blev foreningens regnskab for
perioden fremlagt af kasserer Anders Kvist Jensen. Regnskabet viste et overskud på 49.460 kr. Be-
retningerne gav anledning til en debat og kommentarer om saneringsforsikringen samt uddannelse af
medhjælpere og avlere.
Valg af bestyrelse, suppleanter og revisorer var genvalg hele vejen rundt uden afstemning. Og i den
efterfølgende konstituering blev John Papsø genvalgt som formand og Jørgen Østergaard Jensen
som næstformand. Generalforsamlingen sluttede med en orientering fra Jørgen Østergaard fra
Kopenhagen Fur om plasmacytosesituationen.
MIDTJYLLANDS
PELSDYRAVLERFORENING,
BESTYRELSE 2012
John Papsø
Jørgen Ø. Jensen
Mads Houe
Anders Kvist Jensen
Kent Troldtoft Pedersen
LANDSDELSFORENINGERNES GENERALFORSAMLINGER
56 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
2M -2M - Group A/SMultipumpen | 2M - Design | 2M - Industri | 2M - BygVadehavsvej 3, 6852 Billum - Tlf. 75 25 99 98 - Fax 75 25 99 97Email: post@2m-group.dk - www.2m-group.dk
Vinterly / Fødeindsats:Laves på fixmål,så de passer i alle kasser
Fældevogn:Kapacitet: ca. 42 fælderMål: Længde: 2200 mm. Bredde: 600 mm
Gødningsspade:Til udmugning i buretRustfri stål
Silo skraber:Længde: 220 cm.eller 320 cm.
GasUnit:Nem og enkel måde at,aflive syge og skadededyr på farmen.Kapacitet ca. 125aflivninger pr. flaske.Flaske: Returflaske,kan genfyldes.
Flyttefælde:STÆRK kvalitetmed nyt unikt lukkesystem
Foderhåndtag:Ergonomisk foderhåndtag,der minimerer belastning iarm og skulder ved fodring
Fodernæb:Ø38, Ø43
Multipumpen:Pumpen har langlevetid p.g.a.unik opbygning.Passer i næstenalle maskinerpå markedet
El-Mover:Elektrisk medvariabel hastighedfrem og tilbage.Kan køres frabegge ender
Mange muligheder
Kombi-Vogn:Til flytning afdyr og hvalpeved brug afrør / flyttefældereller hvalpekasser
Foderskrabere:Til fordeling. 2 modeller(Smal / Bred) Rustfri udførsel
Foderspartel:Til nedtryk af foder.Foderet trykkesikke helt igennem
Kantskraber:Til afskrabning afkanterne på gyllerenderne
Siloer:Fodersiloer fra2500 Liter til 2x5000 Liter.
Ekstraudstyr:SprinkleranlægVarme i bundlågeAutomatik i bundlåge
Reperationsplade:Passer til de flesteredekasser
NR. 3. MARTS 2012 57
FYN OG SYDJYLLANDS PELSDYRAVLERFORENINGSom noget nyt havde Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening valgt at holde generalforsamlingen
den 9. februar inden landsdelsudstillingen på Hovborg Kro. De fynske og sydjyske medlemmer var
stået op lidt tidligere, og kl. 10.30 var generalforsamlingen klar til at gå i gang. Hans Kargo blev valgt
til dirigent, og Henning Christensen fremlagde sin første beretning som formand for foreningen. Igen
en fyldig beretning, hvor der ikke var kommentarer eller spørgsmål.
Hans Henrik Møller fremlagde regnskabet 2010/11. Det viste et overskud på 24.424 kr. og en egenkapi-
tal på 1.099.908 kr. Regnskabet gav anledning til en debat på generalforsamling om dommerhonora-
rer, kørsel og bestyrelsens arbejde med skindudstillinger.
Valg af bestyrelse, suppleanter og revisorer var genvalg hele vejen rundt uden at stemmesedlerne
kom i brug. Den efterfølgende konstituering gav genvalg af Henning Christensen som formand, Her-
man Sørensen som næstformand.
Under eventuelt var en række punkter om medier, velfærdskontrol og smittebeskyttelse. Efter gene-
ralforsamlingen fik formanden særlig travlt, idet Billund Kommune den dag havde valgt at lukke og
nedpelse en farm ved Filskov. Dette skridt krævede et interview til TV Syd. Medlemmerne, derimod,
nød den efterfølgende frokost på Hovborg Kro.
FYN OG SYDJYLLANDS
PELSDYRAVLERFORENING,
BESTYRELSE 2012
Henning Christensen
Herman Sørensen
Hans Gejl Pedersen
Jens Arne Kristiansen
Arne Troelsen
NORDJYLLANDS PELSDYRAVLERFORENINGGeneralforsamlingen i Nordjyllands Pelsdyravlerforening blev holdt den 6. februar på Hotel Søparken
i Åbybro. Her var foreningen vært ved middagen for de medlemmer, der mødte en time før selve ge-
neralforsamlingen.
Advokat Morten Jensen blev valgt til dirigent og formand Karsten Beltoft Jørgensen fremlagde beret-
ningen for beretningsåret. Der var ingen kommentarer eller spørgsmål til den fyldige beretning, hvor-
for dirigenten kunne konstatere beretningen for godkendt.
Hans Henrik Møller gennemgik regnskabet for 2010/11, der viste et overskud på 102.365 kr. og en
egenkapital på 1.176.417 kr. Egenkapitalen er negativ påvirket med 39.139 kr. på værdipapirer. Regn-
skabet for Initiativfonden viste et overskud på 17.184 kr. og en egenkapital på 569.705 kr. Der var ingen
uddeling af midler i 2010/11. Regnskabet blev godkendt uden kommentarer fra forsamlingen.
Valg af bestyrelse, suppleanter og revisorer var genvalg hele vejen rundt, uden at stemmesedlerne
kom i brug. Og den efterfølgende konstituering gav genvalg af Karsten Beltoft Jørgensen som for-
mand, Jørgen Westergaard som næstformand og John Trier Rasmussen som kasserer. Plasmacyto-
seudvalget blev nedlagt og hele bestyrelsen er nu udvalget.
Det, som fyldte mest under eventuelt, var tyveriet af avlshanner på Gjøl og anholdelsen af et par mis-
tænkte udlændige, som efterfølgende var blevet løsladt uden yderligere efterforskning.
NORDJYLLANDS
PELSDYRAVLERFORENING,
BESTYRELSE 2012
Karsten Beltoft Jørgensen
Jørgen Westergaard
Ole Jørgensen
Kaj Beilegaard Christensen
Bjarne Pedersen
John Trier Rasmussen
Kjeld V. Larsen
LANDSDELSFORENINGERNES GENERALFORSAMLINGER
58 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
Special~ButikkenHIMMERLAND A/S · Peder Møller Lauridsen
Himmerlandsgade 139 · 9600 Aars · Tlf. 98 62 41 88 · Fax 98 62 44 96www.sb-himmerland.dk · e-mail: info@sb-himmerland.dk
Åbningstider: mandag–fredag 0730–1700 · Lørdag 0900–1200
Special~ButikkenHIMMERLAND A/S · Peder Møller Lauridsen
Himmerlandsgade 139 · 9600 Aars · Tlf. 98 62 41 88 · Fax 98 62 44 96www.sb-himmerland.dk · e-mail: info@sb-himmerland.dk
Åbningstider: mandag–fredag 0730–1700 · Lørdag 0900–1200
HOLSTEBRO | HERNING | ÅRS
Du finder os på stand M9430
Uhørt lave priser fra
Nilfisk-ALTOMød repræsentanterne Niels Ove Jørgensen og Jens Holm fra Nilfisk-ALTO og hør mere om vores specielle messepriser på:
NEPTUNE 5-61 FAProfessionel hedtvandsrenser i den tunge ende. Med damptrin til specialopgaver og dobbelt in-ternt WDK højtrykskemi-systemBestillingsnr. 107146653
•Tryk:210bar•Vand:1110l/time.
POSEIDON 8-82Højt tryk og ekstra rigelige vand-mængder giver store resultater. Koldtvandsrenser som ikke giver skidtet en chance.Bestillingsnr. 107146541
•Tryk:170bar•Vand:1560l/time.
NEPTUNE 7-63 FAHedtvandsrenser til særdeles krævende opgaver. Nyeste teknol-ogier og mulighed for 100°C ved fuldvandmængde/tryk.Bestillingsnr. 301001731
•Tryk:175bar•Vand:1260l/time.
ATTIX 961-01Tomotorskraftfuldoghurtigvåd-/tørsuger til tungere emner. Med Push&Clean semiautomatisk filter-rensesystem.Bestillingsnr.302002900
•Luft:2X3600l/min.•Vakuum:250mbar•Effekt:2X1500W•Beholder:70l
NEPTUNE5-61FA
NEPTUNE7-63FA
nr. 3. MarTs 2012 59
DaNsK PELsDYraVLErFOrENINGs BEstYrELsE
Tage pedersen Troldhøjvej 6 8722 Hedensted
john papsø duelundvej 7 8620 kjellerup
lars eilertsen petersmindevej 130 8520 lystrup
karsten beltoft jørgensen Mosbækvej 48 9240 nibe
Henning Christensen Ølufgårdsvej 51 6715 esbjerg n.
knud j. vest frederiksborgvej 541 4040 jyllinge
jørgen Westergaard nørredigevej 79 9440 aabybro
DELEGErEDE tIL DP´s GENEraLFOrsamLING
DELEGEREDE TIL DANSK PELSDYRAVLERFORENINGS GENERALFORSAMLING I MESSECENTER HERNING FREDAG DEN 30. MARTS 2012
De valgte delegeredes funktionsperiode løber fra 15. februar 2012 til 14. februar 2013.
De delegerede er indkaldt pr. brev 20. februar 2012.
NOrDJYLLaNDs PELsDYraVLErFOrENING
1 ole jørgensen Hestvangvej 14 9900 frederikshavn
2 kaj b. Christensen nørredigevej 188 9440 Åbybro
3 bjarne pedersen Tågholtvej 71 9870 sindal
4 john Trier rasmussen serritslevvej 214 9700 brønderslev
5 kjeld v. larsen dybdalvej 13 9280 storvorde
6 georg larsen birkevej 46 9600 Års
7 karsten bæk jensen Trynbakkevej 8 9881 bindslev
8 jens Chr. løgtved Thomsen karpevej 4 9881 bindslev
9 Cort rømer jonstrupvej 50 9800 Hjørring
10 flemming Christensen elmegårdsbakken 17 9850 Hirtshals
11 jens peter larsen langholmvej 1 9800 Hjørring
12 peter sørensen ravndrupvej 1 9850 Hirtshals
13 bjarne Toft præstevangsvej 1 9850 Hirtshals
14 jan Thomsen guldagervej 524 9800 Hjørring
15 Michael drivsholm Tidselbakvej 1 9760 vrå
16 johnny strøm søndre kirkevej 14 9940 læsø
17 lars Holten Hansen vaarstvej 91 9260 gistrup
18 Herman kristen jensen nibevej 206 9530 støvring
19 Mikael andersen Østerbyvej 16 9460 brovst
20 frank gerhard andersen skallerne 25 9460 brovst
21 allan kristensen skalhøje 65 9240 nibe
22 Claus snebang jensen Hestvangvej 6 9300 sæby
23 Tom løgsted dronningsgårds alle 3 9330 dronninglund
24 Ulrik steen søråvej 38 9330 dronninglund
25 Hanne Møller kristensen aalborgvej 774 9320 Hjallerup
26 rené jensen ganevej 6 9750 Østervrå
27 rasmus bøgsted Ålborgvej 707 9320 Hjallerup
28 jesper gravesen fyrvejen 72 7900 nykøbing M
29 Tommy Hangaard Thistedvej 10 7730 Hanstholm
30 jeff spanggaard Hornstrupvej 16 7700 Thisted
31 kasper steffensen ballerumvej 90 7700 Thisted
32 per gregersen sårupvej 44 7730 Hanstholm
33 klaus nørgaard Mogensen Ørndrupvej 116 7960 karby
34 jonas Mikkelsen klingenbergvej 3 7700 Thisted
35 peter Tscherning nielsen knivholtmarkvej 13 9900 frederikshavn
36 john pedersen friggsvej 10 9870 sindal
37 jeppe sønderby Møllevej 10 9900 frederikshavn
38 Casper poulsen vasenvej 40 9900 frederikshavn
39 Henrik larsen langoddevej 6 9750 Østervrå
40 ingrid dissing sdr. vråvej 77 9760 vrå
41 Claus Hosbond jørgensen oustrupvej 41 9600 aars
60 TidsskrifT for dansk pelsdyravl
MIDTJYLLANDS PELSDYRAVLERFORENING
55 Jørgen Østergaard Jensen Svendshøjvej 3 7830 Vinderup
56 Mads Houe Tambohusvej 17 7790 Thyholm
57 Anders Kvist Jensen Karen Brandsvej 77 6960 Hvide Sande
58 Kent Troldtoft Pedersen Skjernvej 221 6973 Ørnhøj
59 Karen Hansen Vilhelm Skyttes Vej 7 8620 Kjellerup
60 Jan Obitsø Sevelvej 7 7500 Holstebro
61 Henrik Brunsgård Fjordvej 131 7870 Roslev
62 Erika S. Faarkrog Grættrupvej 2 7870 Roslev
63 Henrik Lyhne Jensen Nørrehedevej 36 8800 Viborg
64 Klaus Bruun Dåsbjergvej 29 7800 Skive
65 Ole Christensen Bordingvej 31 7441 Bording
66 Kurt Serritslev Vallerbækvej 86 7470 Karup J
67 Jørgen Sandø Lund Linåvænget 7 7451 Sunds
68 Michal Mouritsen Hollingholtvej 39 7451 Sunds
69 Stig Sørensen Guldforhovedvej 24 7441 Bording
70 Jens Friis Jørgensen Viborgvej 152 7500 Holstebro
71 Ejvind Nielsen Oversavstrupvej 10 7500 Holstebro
72 Kevin Grønkjær Andreassen Ringkjøbingvej 25 7500 Holstebro
73 Jens Erik Rigtrup Langbovej 3 7490 Aulum
74 Niels Peter Knude Troelstrupvej 6 7490 Avlum
75 Ole Gade Sirvej 18 7500 Holstebro
76 Jens Kristen M. Jensen Sørvadvej 19 7500 Holstebro
77 Birger Primdahl Karlsgaardsvej 5 7500 Holstebro
78 Anette Gade Falsigvej 4 7500 Holstebro
79 Kim Nørgaard Mogensen Klintevej 17 7500 Holstebro
80 Lars Nielsen Damhusvej 67 7660 Bækmarksbro
81 Michael N Jakobsen Skavevej 3 7490 Aulum
82 Jan Albertsen Bakgårdsvej 2 7500 Holstebro
83 Svend Andersen Apollovej 146 6960 Hvide Sande
84 Søren Kjeldstrup Ølstrupvej 21 6950 Ringkøbing
85 Thorkild Pedersen No Bygade 16 6950 Ringkøbing
86 Klavs Nissen Anker Eskildsensvej 7 6960 Hvide Sande
87 Hans Jørgen Siem Kirkehøjvej 12 6893 Hemmet
88 Ole Frik Andersen Minervavej 31 6960 Hvide Sande
89 Niels Okslund Hansen Vejlevej 70 6880 Tarm
90 Hans Holm Kirkebyvej 109 6900 Skjern
91 Per Pedersen Oksfeldvej 14 6950 Ringkøbing
92 Jens Friis Søndermarken 80 8560 Kolind
93 Jens Mogensen Begtrupvej 40 8472 Sporup
94 Preben Langholm Vestervangsvej 8 8586 Ørum Djurs
95 Søren Sodemann Veggerslevvej 36 8500 Grenaa
42 Dion Poulsen Strandvejen 57 9460 Brovst
43 Claus Jensen Isbakkevej 9 9440 Åbybro
44 Carsten Lund Martin A. Hansensvej 12 9460 Brovst
45 Anders Westergaard Vidtskuevej 97 9440 Åbybro
46 Hans Christensen Bogfinkevænget 2 9460 Brovst
47 Dion Hjørringgaard Skunshavevej 8 9460 Brovst
48 Lars Nymark Mejlbyvej 68 9610 Nørager
49 Anders Hvid Gattenvej 11 9640 Farsø
50 Jørgen Laursen Vester Hornumvej 57 9640 Farsø
51 Ole Haarbo Mallevej 37 9681 Ranum
52 Jørgen Jacobsen Oustrupvej 51 9600 Aars
53 Jens Årup Iversen Landevejen 8 8970 Havndal
54 Karl-Ole Dahl Andersen Sønderhedevej 7 9240 Nibe
NORDJYLLANDS PELSDYRAVLERFORENING (FORTSAT)
NR. 3. MARTS 2012 61
SJÆLLANDS PELSDYRAVLERFORENING
142 Ann-Mona Kulsø Larsen Brandelev Stationsvej 11 4700 Næstved
143 Erik Risager Christensen Vollerupvej 29 4200 Slagelse
144 Peter Ølgaard Sneglerupvej 24 4571 Grevinge
145 Hans Jørgen Stenbek Øllemosevej 3 4690 Haslev
146 Klaus Juel Hansen Ellingevej 13 4573 Højby
147 Ruhne Kirkeby Tranebæksvej 1 4200 Slagelse
148 Ole Bertelsen Kyringevej 109 4296 Nyrup
149 Erik Haahr Pedersen Ravnsgårdsvej 3 3720 Aakirkeby
150 Jens Erik Thomsen Stenstrupvej 13 A 4573 Højby
151 Morten Teglgaard Pedersen Klippingevej 11 4671 Strøby
152 Jørn Holm-Jensen Almindingenvej 27 3720 Åkirkeby
FYN OG SYDJYLLANDS PELSDYRAVLERFORENING
103 Arne Troelsen Nedvadvej 6 7323 Give
104 Hans Gejl Pedersen Kærvej 4 6600 Vejen
105 Jens Arne Kristiansen Allestedsgårdsvej 41 5672 Broby
106 Hermann Sørensen Nr. Høevej 6 6740 Bramming
107 Alex Johansen Lille Jullerupvej 26 5471 Søndersø
108 Helge Aagaard Hansen Skelbanke 9 5600 Fåborg
109 Thomas Beck Nederbyvej 22 5800 Nyborg
110 Johannes Edlefsen Vestervang 6 6270 Tønder
111 Jens Wistoft Åbenråvej 22 A St. 6340 Kruså
112 Thomas Blenstrup Jensen Svejrupløkke 2 6200 Aabenraa
113 Lars Thorning Skovsbovej 3 7323 Give
114 Steffen Therkelsen Kærvejen 32 7171 Uldum
115 Flemming Junge Søvangvej 21 7200 Grindsted
116 Carsten Rønhoff Blåhøjvej 63 6933 Kibæk
117 John Junge Mosegårdsvej 4 7200 Grindsted
118 Bjarne Pedersen Kærvej 45 8722 Hedensted
119 Jørgen Pedersen Kærvej 45 8722 Hedensted
120 Kim Kristensen Bøvlvej 124 7260 Sønder-Omme
121 Peter Hedegaard Gl. Landevej 40 6800 Varde
122 Jan Mortensen Bækvej 21 6760 Ribe
123 Otto Pedersen Grisbækvej 1 6740 Bramming
124 Carsten Schmidt Sneppevej 13 6851 Janderup
125 Carsten Aas Sørensen Hjerting Landevej 106 6710 Esbjerg V
126 Steen Steiner Petersen Debelvej 170 6855 Outrup
127 Kenneth Nielsen Hinnumvej 16 7200 Grindsted
128 Gert Thomsen Ringkøbingvej 188 6800 Varde
129 Allan Christensen Roustvej 137B 6818 Årre
130 Kristian Nielsen Hjerting Landevej 26 6710 Esbjerg V
131 Kim Søndergård Annexvej 2 A 7190 Billund
132 Hans Medum Nielsen Nørhedevej 32 6880 Tarm
133 Poul Terkildsen Guldagervej 50 6710 Esbjerg V
134 Søren Thomsen Egelykkevej 6 6800 Varde
135 Henrik Germansen Ølgårdvej 20 6040 Egtved
136 Kurt Nielsen Tirslundvej 43 6650 Brørup
137 Peter Hindbo Lejrskovvej 75 6064 Jordrup
138 Erik Junge Nagbølvej 74 6640 Lunderskov
139 Jørn Pedersen Sønderskovmøllevej 10 6600 Vejen
140 Jan Hygum Olsen Lindknudvej 35 6650 Brørup
141 Jens Chr. Lauritsen Nagbøl Kirkevej 9 6640 Lunderskov
96 Karsten Rimmer Hovedvejen 43 7790 Thyholm
97 Kim Jensen Møborgkirkevej 27 7660 Bækmarksbro
98 Nicolaj Mølgaard Nielsen Gudumlundvej 10 7620 Lemvig
99 Ole Nicolajsen Lundvej 44 7650 Bøvlingbjerg
100 Mogens Kjær Drivvejen 2 7840 Højslev
101 Tommy K. Jensen Bakken 13 8832 Skals
102 Anders Volsmann Christensen Skovagervej 122 8830 Tjele
MIDTJYLLANDS PELSDYRAVLERFORENING (FORTSAT)
62 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
FODERMASKINER - I VERDENSKLASSE
p jRærupvej 40a · 9340 Vodskov · tlf. 96 39 10 66 www.maachtechnic.dk · kro@maachtechnic.dk
Dansk udviklet og produceret Stor driftssikkerhed God driftsøkonomi Stor komfort
Mød os i Herning
fra d. 29.-31. marts på
Kopenhagen Fur
Skindudstilling
NR. 3. MARTS 2012 63
Plasmacytosens ’grand old man’ fylder
70 år og forlader samtidig Kopenhagen
Fur for at nyde en velfortjent pension.
Claus har været Kopenhagen Furs
garanti for høj veterinær faglighed
både indadtil og udadtil, og der har
altid hersket stor respekt omkring hans
uvurderlige viden og kompromisløse
faglige integritet.
Claus vil efterlade et ’larmende’ tom-
rum, især i Kopenhagen Diagnostik,
hvor hans gode drilske humør og
gode morgentenor vil blive savnet.
Claus er et unikum, og som sådan
føler vi alle, at det har været et privi-
legium at have ham som kollega og
autoritær veterinær.
Ingen er i tvivl om, at Claus har lagt
rigtig meget af sit liv i Dansk Pelsdyr
Laboratorium, og at det nok har været
hans andet hjem (også efter navnefor-
andringen til Kopenhagen Diagnostik),
hvorfor det mest personlige og klart
hyggeligste kontor på matriklen altid
har været Claus’. Af samme grund har
hans engagement og service over for
avlerne altid været uden sidestykke og
nærmest kørt 24-7.
På Kopenhagen Furs, kollegers og ikke
mindst avlernes vegne takkes Claus
for en kæmpe og utrættelig indsats
gennem mange år samtidig med et
stort tillykke med fødselsdagen og ikke
mindst held og lykke i den tredje alder.
Leif Bruun, funktionschef
CLAUS WILLADSEN 70 ÅR
RECEPTION FOR TAGE PEDERSENI anledning af Tages 50 års fødselsdag vil det glæde os at se forretningsforbindelser, kolleger, medarbejdere og venner af huset til reception fredag den 23. marts fra kl. 14.00 til kl. 17.00 i Restaurant Slotsstalden, Tirsbæk Slot, Tirsbækvej 135, Vejle Øst.
NAVNENYTOmtale af fødselsdage, jubilæer etc. modtages til optagelse i Dansk Pelsdyravl. Send omtalen til info@kopenhagenfur.com og medsend gerne billede.
64 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
Vestvej 18, DK 9600 Aars Tlf.: +45 22 42 30 50 www.tmink.dk
Vejrstation - måler
vindstyrke
Fremtidens minkhallerIndeklimaet i hallen kan justeres i forhold til vejrstationens målinger af temperatur og vind hastighed. Systemet indstiller automatisk hvor meget og i hvilken side af hallen vinduerne skal åbnes for at undgå træk og blæst. Ammoniak måling kan tilkobles systemet.
ÅBENT HUSTirsdag den 10. april 2012 kl. 12.00-17.00
hos Pia og Jens JensenStenhavevej 18, 5853 Ørbæk
Kom og se Thyrrestrup Mink’s nye klimahal
Vi glæder os til at se jer!
NR. 3. MARTS 2012 65
AKTUELT
AVLERBESØG UNDER APRIL-AUKTIONEN 2012Besøg er forbeholdt de aktive medlemmer af foreningen, som altid er velkomne til at
besøge Kopenhagen Fur på salgsdagene.
Du skal være tilmeldt i forvejen for at kunne besøge auktionshuset, og som medlem er
du velkommen til at tage op til tre gæster med, dvs. at du som maksimum kan tilmelde
fire personer i alt.
Hvis du ønsker at besøge os under april-auktionen, skal vi have din tilmelding senest
mandag den 16. april.
Tilmelding kan ske via internettet www.kopenhagenfur.com eller på tlf. 43 26 12 55.
Du skal ved tilmelding oplyse:
Du vil inden dit besøg modtage en bekræftelse, som du skal aflevere, når du
ankommer til Kopenhagen Fur.
AF JESPER LAUGE CHRISTENSENJLC@KOPENHAGENFUR.COM
AF SØREN GERSLØVSG@KOPENHAGENFUR.COM
AVLERSERVICE
AVLSDYRTÆLLING I MARTS VIA INTERNETTET
Avlsdyrtællingen skal indberettes
efter parringen i marts og med
sidste frist lørdag den 31. marts.
Der blev åbnet for indtastningen
af avlsdyr i slutningen af februar
måned i dit FarmCockpit. Vejled-
ningen til indtastning finder du i dit
e-Arkiv.
Avlsdyrtællingen sendes ikke
længere med et spørgeskema,
som skal udfyldes og returneres.
Avlere, som ikke har adgang til
internettet, er velkomne til at ringe
til Avlerservice på tlf. 43 26 12 55
eller Kopenhagen Diagnostik på tlf.
43 26 10 01.
Ved opringningen skal du opgive
antal tæver indsat i avl, både det
samlede antal og antal pr. farve-
type. Du kan også få hjælp til at
indtaste dine tal, mens du besøger
os i Kopenhagen Fur-standen un-
der skindudstillingen i MCH Messe-
center Herning 29.-31. marts.
INDLEVERINGSFRISTER JUNI 2012Opsamling Sidste frist
TIRSDAG 3/4 17 ONSDAG 4/4 EFTERPELSEDE FARMSKIND(ALLE TYPER)FARMILDERRØDE RÆVESTENMÅR/SKOVMÅRVILDTSKIND
BEMÆRK VENLIGST
Skind, der indleveres til juni, vil blive fordelt mellem juni- og september-auktionen. Undersorter i hovedtyperne indleveres til september.
Vinterskind (mink), der indleveres sammen med de efterpelsede skind, kan ikke forventes sam-sorteret med hovedkollektionen til juni og september, men vil blive søgt indpasset i de bundter, hvor de passer bedst.
66 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
SKAL DU PÅ SORTERINGSKURSUS I 2012?Nu er det snart tid til tilmelding til sor-
teringskurser hos Kopenhagen Fur, og
vi har derfor nogle praktiske informa-
tioner. Kurset har i de sidste år været
godkendt som et AMU-kursus, som
jo gør, at de fleste deltagere kan opnå
tabt arbejdsfortjeneste og tilskud til
overnatning og kørsel.
SATSERNE FOR 2012:
to-dages kursus.
pr. overnatning (du skal kunne
dokumentere dine udgifter).
pr. km (maks 400 km pr. dag).
236 kr., hvis deltageren ikke har en
uddannelse, der er højere end en
erhvervsuddannelse. Har deltageren
derimod en uddannelse, som er
højere end en erhvervsuddannelse,
koster kurset 1.499 kr.
Den eneste måde, du kan få VEU-
godtgørelse samt kørsel og tilskud til
overnatning på, er via www.efterud-
dannelse.dk.
Du skal bruge en digital medarbejder-
signatur. Den skal bestilles i god tid
på www.nets-danid.dk. Klik på 'Bestil
Medarbejdersignatur' (du skal have dit
CVR-nummer klar).
Hos Avlerservice på Kopenhagen Fur
Skindudstilling kan du få hjælp til be-
stilling af digital medarbejder-signatur.
Alle papirer skal udfyldes via
www.efteruddannelse.dk senest
14 dage før kursusstart.
ØNSKER DU IKKE VEU-GODTGØRELSE?
Flere avlere har udtrykt ønske om at
slippe for besværet omkring tilmelding
og udbetaling af VEU-godtgørelse
samt kørsel og tilskud til overnatning,
og det har vi taget til efterretning.
Du kan derfor tilmelde dig kurser via
FarmCockpit eller pr. telefon og med-
dele, at du ikke ønsker at modtage
VEU-godtgørelse og tilskud. Du bliver
da i stedet faktureret med 1.100 kr. pr.
deltager direkte fra din driftskonto.
Vi åbner for tilmelding ultimo marts.
KURSER FOR MINKPASSERENye regler fra 1. januar 2012 betyder, at der er
lovpligtigt krav om uddannelse/efteruddan-
nelse af arbejdskraft, der har med levende
mink at gøre. Vi udbyder i første omgang tre
kurser på dansk samt et kursus på engelsk.
Hurtig tilmelding nødvendig i FarmCockpit/
Management eller ring til Avlerservice.
KALENDER 23. MARTS TIL 27. APRIL 2012
DAG DATO TEKST
MANDAG 26/3 Minkpasserkursus, Uddannelsescenter Holstebro
TIRSDAG 27/3 Minkpasserkursus på engelsk, Nordjyllands Landbrugsskole, Nibe
TORSDAG TIL LØRDAG 29/3 - 31/3 Kopenhagen Fur Skindudstilling i MCH Messecenter Herning
FREDAG 30/3 Årsmøde i Dansk Pelsdyravlerforening i MCH Messecenter Herning
SØNDAG 15/4 Eftersyn starter på Kopenhagen Fur
MANDAG 16/4 Sidste frist for tilmelding til besøg under april-auktionen
MANDAG 16/4 Minkpasserkursus, Bygholm Landbrugsskole, Horsens
MANDAG 23/4 Minkpasserkursus, Kopenhagen Fur
FREDAG TIL TIRSDAG 20/4 - 24/4 Auktion på Kopenhagen Fur
FREDAG 27/4 Aprilnummeret af Dansk Pelsdyravl udkommer
NR. 3. MARTS 2012 67
68 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
AVLSDYR
Købes Palminohvalpe købes, ca. 1.000 stk. Evt. flest tævehvalpe. Flemming E Madsen. Tlf. 5127 3733. Mail: flemmingmadsen@hotmail.com
KØB OG SALG
Mink-OVENLYSPLADERKortbrædder – rygningsbrædder – spærtræ – høvlet minklægter – eternit m.m. haves på lager til billige priser. Levering/afhentning efter aftale.
Minkkort m.v.Levering af alle former for minkkort, burnumre, farmjournaler m.v. BHM Tryk, Høgevej 5, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 14 28 11
Minkfodersiloer i rustfrit stålbeklædt med plastbelagte stålplader, med eller uden sprinkleranlæg. Stor aftapningsåbning. Størrelse fra 2.500-14.000 liter. Trapper og gangbroer efter ønske. Bent Lauritsen Maskinfabrik Holstebro 97402100. Fax 96102106. Se mere på www.BentLauritsen.dk
MC FodermaskinerSalg af nye og brugte fodermaskiner. Reparation & service af alle mærker. Bent Lauritsen Maskinfabrik Holstebro 97402100 Fax 96102106 Se mere på www.BentLauritsen.dk
Ovenlysplader60 cm ovenlys fra pr. mt. kr. 25,- Minkklodser pr. stk. kr. 33,-. 45 x 70 mm minklgt. pr. mt. kr. 5,95. Træ til minkhaller – til fantasipris. Levering/afhentning – efter aftale. Aulumgård A/S Aulum – 96 41 21 00.
SælgesAgerskov Strømaskiner – halm og spånsugere. Sliddele til alle årgange af strømaskiner – ombygningssæt. J. N. Jensen & Sønner ApS, 6534 Agerskov, Tlf. 7483 3108
SælgesÆldre stort Q-vex tørreanlæg sælges. Stor kapacitet, virker som det skal, giv et bud. Rasmus Bøgsted, tlf. 2213 6590
Pelsning af minkMange års erfaring med pelsning af mink. Ring og hør nærmere. Solhjem Pelsdyrfarm, v/Kaj og Peter Sørensen, Raundrupvej 1, Tornby, 9850 Hirtshals, Tlf. 20 82 72 35.
PelsningPelsning af mink i CFC-kvalitetssikrede pelseri. Alt skabning foregår med rote-rede maskiner. Ring for et godt tilbud. Herman Jensen, 24 45 19 86.
Kvalitetssikret PelseriHel eller delvis pelsning tilbydes af forårshanner og goldtæver. Ellinge Minkfarm. V. Niels Danielsen Tlf. 2125 3271
MINKFARME
SælgesMinkfarm i Vesthimmerland med tilla-delse til 2.200 tæver med 12 ha jord og stuehus sælges. Kontakt edalsager@yahoo.dk eller tlf. 6176 8890
SælgesFødeindsatser 550 stk. solo model 2. Kr. 4.400. Hans Jørgen Thorsen, tlf. 4054 3857
Sælges2 stk. T3 Jasopels-opskæremaskiner sælges. Fra A-farm. Jens Bukholt, tlf. 2342 2666
FodersiloerMinkfodersiloer i alle størrelser, både enkelt og dobbelt, i rustfri og monteret i stålkonstruktion med 150 mm isole-ring, valgfri farve. Stor låge i top og bund, meget rengøringsvenlig. Ekstra udstyr: automatik på bundlåge, automatik på toplåge med fjernbetje-ning, sprinkleranlæg, varme i bund-låge og digital vægt. ekstra udstyr kan monteres på de fleste silo-modeller. LIGE NU! Brugt 5000 l. silo-model AGIN, brugt 2 år, taget i bytte pga. udvidelse. Alt i vogne, både til farmen og andre formål. Porte med og uden automatik, skyde-svingporte, fremstil-les efter behov. Stålspær op til 6 rækker og mindre byggeri, standere til redekasser og bure. UMV Ulfborg Maskinværksted, Industriarealet 3d, 6990 Ulfborg, tlf. 5143 9343
DIVERSE
Rengøring af A-farme
Fast pris gives. Arndal Rengøring ApS v/Michael Arndal Karen Brandsvej 16, 6960 Hvide Sande Tlf. 97 31 26 64 – 40 18 26 64
Call Just to fix itReparation af tørreanlæg. Tlf. 40 72 70 42
Køb/salg og vurderingaf landbrugsejendomme og mink-farme. 20 års erfaring i branchen. IKAST EJENDOMSCENTER Statsautoriseret ejendomsmægler Gunnar Jensen Tlf. 97 15 53 44 – Fax 97 25 21 44.
Blodprøver og VaccinationerUdføres samt alt forfaldende arbejde med mink. Kører i hele landet. Mink Service kontakt: 97 48 48 74/23 31 03 81, Gudumhusvej 1, 7600 Struer
BogføringMoms, skatteregnskab, nøgletal, budgetter og rådgivning tilbydes. Se vores hjemmeside www.revisorgade.dk eller ring på tlf. 75 11 69 88. Vestjydsk Bogføringsbureau ApS.
PELSNING
Kvalitetspelsning af minkHel el. delvis pelsning i kontrolleret og moderne pelseri af høj kvalitet. Mange års erfaring. Udhede minkfarm v/ Vagn og Søren Vandborg, Paradisvej 3, 6990 Ulfborg Tlf. 40 93 25 79.
Seriøs kvalitetspelsningaf mink fra kontrolleret pelseri. Hel- eller delvis. Mange års erfaring. Dalsgaard Pels v /Anders Jensen www.dalsgaarden.com Dalgsgaardvej 27, 9293 Kongerslev Tlf. 40 54 33 19.
Vi får mange henvendelser fra købere til minkfarme over hele landet
– i alle størrelser – med eller uden avlsdyr.
E-mail: 677@edc.dk www.edc.dk
Bliver dine skind behandlet bedst muligt?
Hvordan sikrer du dig, at dine skind bliver mest værd ! - Brug Danpels.dk - Danmarks kvalitetsbevidste pelseri...
v/Volbæk Mink ApS · Aggersundvej 16 · DK-9600 Aars Tlf. +45 98 65 89 00 www.danpels.dk
A S A d j
GYLLELØSNINGER
www. .dk
- eller ring 9734 1244...
Nicoll kvalitets-tagrender,
lynhurtig opsætning.
Rengørings- og vedligeholdelses-
produkter tilpelsningsmaskiner.
Effektiv alge- og mosfjerner.
Se mere på: www.minkpro.dk
eller ring til Erik: 40 456 787
68 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
Gylleanlæg – der bare virker Komplet vacumsystem Vi laver også bagskyl og reparation af alle slags pumper.Tlf. 21 25 62 64
Billig reparationstrådReparationstråd i mange kvaliteter. Kraftige ruser, usamlet eller samlet, forlåger, bundlåger, bundtråd, fo-dertråd samt rammer og beslag. Alt fremstilles efter mål uden merpris.
www.medana-as.dktlf. 7565 0211
Køb og salg af brugt udstyr Beton hegn til farm og industri Tagplader B5 grå 125 x 112 cm. Pris fra 75,-JM Farmsalg – 75 78 19 22www.jm-farmsalg.dk
Hvide Sande Tagrenser også Vestjysk Minkrens
– Rengøring af minkhaller– Rengøring af hvalpenet– Desinfektion af minkhaller– Salg af desinfektionsvæske– Uforbindende tilbud gives– Vi kører over hele landet
Palle JensenMamrelund 1 A6960 Hvide Sande9731 2142 – 4029 4456
RedekasserAvlskasser med og uden ruser. Del-vis samlet eller helt samlet.
www.medana-as.dktlf. 7565 0211
MinkbureVendbare bure. Bure med rf. Bund. Bure i 2 etager. Topcylinderbure.
www.medana-as.dk tlf. 7565 0211
STÅLTRAPEZPLADERTag/væg til lavprisfra . . . . . . . . . . . . . . . . . .Plastisol – Prelaq Nova – Polyester
& Galvaniseret
Den populære teglstensprofil i stål – udseende som tegl
(fås i fix-mål)
NYHED!!!Stålplade med udseende som eter-
nit (fås i fix-mål)
RING OG FÅ ET GODT TILBUD!
H.P. STÅLTAG aps8662 3705 . 2072 6601 . Fax 8662 3805
hp@hp-staaltag.dk · www.hp-staaltag.dk
35,-
KØB-SALG-VURDERINGaf alt til mink.Opstilling og flytning af mink-hallerSØNDERLUND FARMSERVICETlf. 9747 3530 – 2094 3531Se vores hjemmeside:www.soender-lund.dk
www.thermofarm.dkwww.lbj.dk
DK-7100 Vejle
Energibesparende drikkevandsanlæg
PumpestationerVandvarmere
ERO drikkeventilerTilbehør
- frostfri siden 1998
Kontakt Lars JohnsenTlf. +45 7531 0936Mobil +45 2033 0936Email lbj@lbj.dk
TOTAL LØSNINGER TIL PELSDYRFARME
GVA Gruppen
NR. 3. MARTS 2012 69
Kom til Landsudstillingen den 29.-31. marts
Stand 9830www.jasopels.dk
Scan og se mere
Se hvordan hver eneste af dine
dyr får præcist, hvad de skal ha’
MM Multiservice
Før Efter
MM Multiservice er et større, fl eksibelt ser vice fi rma med fl ere års erfaring. Vi lægger vægt på service og individuelle løsninger.
Hjørringvej 451 . 9750 ØstervråTlf. 20 73 17 09www.mm-multi service.dk
MMMULTI-SERVICE
Udlægning af læsket kalk
over større arealer i mink-
haller og kyllingehuse
Rengøring og sanering af minkhaller
Vi arbejder 24 timer i døgnet
(treholdskift)
Vores mål er, at kunne indfri dine forventninger til et stykke grundigt udført ar bejde, efter hvad der er aftalt.
DANSKPELSDYRAVLNÆSTE NUMMER AF BLADET UDKOMMERFREDAG DEN 23. MARTS 2012
STØT BØRNENE I NAMIBIAKopenhagen Furs Velgøren heds -forening driver 29 børne haver, der forbereder mere end 1.400 børn til skolegang i slum kvarteret Katutura i Namibias hoved stad Windhoek. Du kan støtte projektet ved at donere skind og samtidig vinde en rejse med ledsager til det sydvestafrikanske land.
Læs mere på kopenhagenfur.com/namibia
70 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
KOPENHAGEN DIAGNOSTIK
Langagervej 74. postboks
1465, 2600 Glostrup
DIAGNOSTISK SEKRETARIAT
Diagnostik@kopenhagenfur.com
Tlf. 43 26 10 01
Fax 43 26 10 10
Alle spørgsmål vedr. plasmacytosetest rettes til Diagnostisk Sekretariat.
DRIFTFAGLIG AFDELING
Langagervej 74, postboks
1465, 2600 Glostrup
driftfaglig@kopenhagenfur.com
Rådgivningschef Jørgen Østergaardjoe@kopenhagenfur.com
Tlf.: 43 26 10 03 /
40 70 04 18 /
Fax 43 26 10 10
Rådgivning om forhold ved-
rørende plasmacytose, smit-
tebeskyttelse, rengøring og
desinfektion, sanering, Tjek på
farmen og katastrofehjælp.
Konsulent Jens Grootjeg@kopenhagenfur.com
Tlf.: 30 60 80 60
Rådgivning om forhold vedrø-
rende Tjek på farmen, smitte-
beskyttelse samt rengøring og
desinfektion.
Konsulent Martin S. Berthelsenmbe@kopenhagenfur.com
Tlf.: 41 86 13 33
Rådgivning om forhold vedrø-
rende Tjek på farmen og smit-
tebeskyttelse.
Konsulent Anne Mette Graumannamg@kopenhagenfur.com
Tlf.: 41 86 13 34
Rådgivning om forhold vedrø-
rende Tjek på farmen og smit-
tebeskyttelse.
KOPENHAGEN RÅDGIVNING
Agro Food Park 15,
8200 Aarhus N
Tlf.: 72 13 28 00
Rådgivningschef Hans Henrik Møllerhhm@kopenhagenfur.com
Tlf.: 72 13 28 03 / 25 32 01 54
Rådgivning om Økonomi, le-
delse og generationsskifte.
Rådgiver Michael Sønderupmsn@kopenhagenfur.com
Tlf.: 72 13 28 08 / 20 33 42 63
Rådgivning om avl og
management.
Rådgiver Bente Krogh Hansenbkh@kopenhagenfur.com
Tlf.: 72 13 28 09 / 41 86 13 09
Rådgivning om avl og
management.
Rådgiver Vilhelm Weissvwe@kopenhagenfur.com
Tlf.: 72 13 28 12 / 40 73 49 41
Rådgivning foder, avl og
management.
Rådgiver Maria Sylvest Blæsbjergmsb@kopenhagenfur.com
Tlf.: 72 13 28 04 / 41 86 13 04
Rådgivning om avl og
management.
TELEFONLISTE
HÆNG DENNE LISTE OP SÅ DU ALTID HAR RÅDGIVNING VED HÅNDEN.
Rådgiver Henrik Bækgaardhbk@kopenhagenfur.com
Tlf.: 72 13 28 07 / 41 86 13 07
Rådgivning om avl, management,
miljø og byggeri.
Rådgiver Mikael Lasséntml@kopenhagenfur.com
Tlf.: 72 13 28 11 / 40 25 30 59
Rådgivning om foderspørgsmål.
Rådgiver Bente Lyngs Støvringbls@kopenhagenfur.com
Tlf.: 72 13 28 10 / 41 86 13 21
Rådgivning om foderspørgsmål.
Rådgiver Elna Mortensenemo@kopenhagenfur.com
Tlf.: 72 13 28 06 / 41 86 13 05
Rådgivning om miljø og byggeri.
Rådgiver Vibeke Hagelskær Lundvlu@kopenhagenfur.com
Tlf.: 72 13 28 05 / 41 86 13 05
Rådgivning om miljø og byggeri.
NR. 3. MARTS 2012 71
Jasopels Wrap MaxiStretch har allerede bevist, hvor langt den kan strække dine skind. Men endnu vigtigere er det, at skindene ikke bedrager. For de kryber nemlig ikke igen. De beholder den længde, som Wrap’en giver dem. Til stor
glæde for auktionsprisen – og dermed din bundlinie.
Hurtigere og billigere i drift. Jasopels Wrap MaxiStretch er hur-tigere og billigere. Du bestemmer selv, hvor aggressivt du vil strække dine skind – kun i ganske få til-fælde vil en alarm advare dig om
at overveje yderligere stræk – og selv skadede skind bliver taget under skånsom behandling.
Vi strækker hånden ud Vi vil meget gerne strække os langt og drøfte en fordel-agtig udskiftning af din nuværende tanemaskine, så du hurtigst muligt kan komme i gang med at undgå alle krybende fornemmelser. Ring eller skriv til Jasopels i dag på tlf. 98 42 05 66 eller email info@jasopels.dk - og undgå skind der bedrager.
Se mere på www.NYwrapstretch.dk
Når JasoPels Wrap MaxiStretch strækker skindene kryber de ikke igen
Jasopels A/S - Fabriksvej 19 - 7441 Bording - Telefon: 98 42 05 66 - www.jasopels.dk - e-mail info@jasopels.dk
Scan og se mere
SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 42383:
ALT HENVENDELSE; Dansk Pelsdyravlerforening: T: 43261061