1

VOKSENUDREDNINGS-

METODEN

Indhold

Voksenudredningsmetoden i dag 2

Rehabilitering og progression 3

Øget brugerinvolvering 4

Dokumentation til viden 5

Styrket faglighed 6

Dialogbaseret BUM 7

VUM som styringsredskab 8

Inspirationskatalog Den 22. september 2017 afholdt Ishøj Kommune på vegne af KKR Hovedstaden en konference om Vok-

senudredningsmetoden (VUM) .

Emnet Voksenudredningsmetoden (VUM) var udvalgt som en særlig videndelingsaktivitet i hovedstadsre-

gionens Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2017.

I dette katalog kan du finde inspiration i gode erfaringer fra praksis og anbefalinger til anvendelse af vok-

senudredningsmetoden som udrednings– og sagsbehandlingsredskab samt redskab for styring og videns-

opbygning.

Voksenudredningsmetoden er i udgangspunktet et udrednings– og sagsbehandlingsværktøj beregnet til

myndighed. Men kommunerne har opbygget viden og erfaring til også at arbejde med udgangspunkt i

VUM på udførersiden, i dialogbaseret BUM, i styrings og ledelsesinfomation samt i opbygning af aggrege-

ret viden om målgrupper, metoder og indsatser.

Voksenudredningsmetoden har efterhånden udviklet sig til at være det centrale omdrejningspunkt for de

sociale indsatser. Det er dog stadig ikke det perfekte redskab, og der er fortsat mange muligheder for at

udvikle på det.

Dette inspirationskatalog kan bidrage til at forstå, hvor kommunerne står i dag i forhold til at forløse det

potentiale som Voksenudredningsmetoden rummer, og hvad de næste skridt kan være.

November 2017

2

Voksenudrednings-

metoden

Kommunernes anvendelse af

Voksenudredningsmetoden

(VUM) tog for alvor fart i 2010

med KL og Børne– og Social-

ministeriets projekt om digitali-

sering af handicap– og udsat-

te voksenområdet (DHUV).

Siden 2010 er VUM som en

udrednings– og sagsbehand-

lingsmetode, og den digitale

understøttelse hertil, udbredt

til hovedparten af landets

kommuner.

Indførslen af VUM har bidra-

get til en styrkelse af kommu-

nernes sagsbehandling på

handicap– og udsatte voksen-

området ved at understøtte:

Fokus på rehabilitering og

progression for borgerne

Mere tydelig borger-

inddragelse og involvering

Bedre målformulering og

dokumentation

Fælles begreber og større

faglighed

Bedre overblik og systema-

tik i sagsbehandling og op-

følgning

Bedre grundlag for ledelses-

information og styring

Bedre overholdelse af lov-

krav.

Voksenudredningsmetoden i

dag

Voksenudredningsmetoden (VUM) er en udrednings– og sagsbehandlingsmeto-

de, der sammen med dedikeret IT-understøttelse understøtter myndighed i at

udrede borgere og skabe overblik over sagerne på det specialiserede voksenom-

råde.

Socialstyrelsens evaluering af VUM fra 2015 viser, at VUM siden indførslen har

bidraget til at skabe kvalitet og struktur i sagerne på det specialiserede voksen-

område. Dette opnås gennem mere systematik, fælles begreber og bedre over-

holdelse af lovkrav. Samtidig flytter VUM fokus over på borgeren og dennes be-

hov og sikrer en ensartet, målrettet og individuel udredning. Metoden medfører,

at der sættes klare mål for den sociale indsats, hvilket bidrager til mere præcise

bestillinger til udførere samt en fokuseret og systematisk opfølgning.

Dog er der fortsat udviklingspotentiale i forhold til at udvikle VUM til et endnu bed-

re redskab for sagsbehandlingen. Forskellig anvendelse af VUM i kommunerne

samt indførsel af forskellige IT-systemer betyder, at der fortsat kan arbejdes på at

skabe fælles sprog og ensartethed på tværs. Samtidig kan anvendelsen af VUM

som grundlag for dokumentation og styring samt til at opbygge viden om mål-

grupper og indsatser udvikles yderligere.

De følgende sider i inspirationskataloget vil både behandle de eksisterende mu-

ligheder og de mulige potentialer i anvendelsen af VUM på det specialiserede

voksenområde.

3

Rehabilitering og progression

Voksenudredningsmetoden understøtter fokus på rehabilitering og progression for borgeren gennem opnåelse af større selvhjælp og deltagelse i det sociale liv. Ifølge Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet fra 2014 er rehabilitering: ”… en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige be-grænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selv-stændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats”. Voksenudredningsmetoden understøtter denne tilgang til rehabiliteringsbegrebet ved at have fokus på alle aspekter af borgerens liv. Samtidig fordrer metoden, at borge-ren og dennes pårørende inddrages i udredningen og opstillingen af mål for borge-ren. Vigtige forudsætninger for at kunne lykkes med, at Voksenudredningsmetoden er et redskab for rehabilitering er derfor:

At der opstilles realistiske og målbare mål.

At borgeren og eventuelle pårørende inddrages i udredning og opstilling af mål.

At der visiteres til de indsatser, som bedst kan realisere de ønskede mål.

At der løbende dokumenteres og evalueres på indsatserne sammen med bor-

geren.

At indsatserne tilpasses løbende og at man tør stoppe en indsats, der ikke vir-

ker, og sadle om.

At der opstilles nye mål i samarbejde med borgeren.

Light VUM

Lovgivningen på voksen handicap- og psykiatriområdet indebærer, at der udarbejdes en grundig VUM-udredning til grund for en bevilling om bostøtte, botilbud m.v., handle-plan, en bevilling, dokumentation, opfølgning m.v. Alt i alt et stort sags-arbejde og mange arbejdsgange. Ringkøbing-Skjern Kommune har nytænkt myndighedsfunktionen via screeninger i en forvisitation, hvor borgere med ofte nytilkomne pro-blemstillinger får tilbudt et nyt tilbud ’Vendepunktet’, hvor forløbene ty-pisk er kortere og afstemt efter de udfordringer, der fylder for den en-kelte borgere (SEL §12). Denne type tilbud har ikke samme formkrav, og muliggør en mere smi-dig sagsgang via en ”Light VUM”.

- Inge Marie Vestergaard, Ringkøbing-Skjern Kommune

SMART mål SMART mål er et redskab til at sik-

re, at de mål der opstilles er:

Specifikke

Målbare

Accepterede

Realistiske

Tidsbestemte

Målene skal være specifikke og

konkrete, så det er tydeligt, hvad

der skal være opfyldt, for at målene

er nået.

Målene skal formuleres, så det er

muligt at måle på, om de er opnået.

Borgeren skal inddrages i målene

og være enig i, at de er relevante.

Målene skal være realistiske at op-

nå ift. borgerens situation og historik

og de tilstedeværende ressourcer

inden for den givne tidsramme.

Målene skal være fastsat inden for

en tydelig tidsramme, hvor man kan

forvente resultater af indsatserne.

- Socialstyrelsen

4

Øget brugerinvolvering Voksenudredningsmetoden skaber grundlag for en øget involvering af borgerne og

eventuelle pårørende i tilrettelæggelsen af deres eget liv og fokuspunkter i forbindelse

med.

Det er vigtigt som myndighed og udfører at have fokus på at involvere borgeren i forbin-

delse med følgende:

Myndigheds udarbejdelse af den sociale handleplan og opstilling af indsatsmål samt

udarbejdelse af bestilling til udfører.

Tilbuddets udarbejdelse af den socialpædagogiske handleplan i tilbuddet og opstilling

af mål og delmål.

Tilbuddets løbende opfølgning på målene og evaluering af indsatserne.

Myndigheds opfølgning på den sociale handleplan, evaluering og opstilling af nye

indsatsmål.

Den Motiverende Samtale

Den Motiverende Samtale er en evidensbaseret samtaleteknik, der søger at skabe indre

motivation til forandring af en konkret adfærd eller livsstil. Metoden bygger blandt an-

det på erfaringspraksis, positiv psykologi og den kognitive tilgang

Den motiverende samtale kan både bruges i forbindelse med myndigheds udredning og

opstilling af indsatsmål i samarbejde med borgeren samt i udførers arbejde med defini-

tion af delmål samt løbende opfølgning og dialog med borgeren..

Metoden arbejder med at inddrage personen i samtalen og gøre denne til en ansvarlig

og aktiv medspiller i forhold til sin egen situation og liv. Metoden har fokus på løsninger

frem for udfordringer og tager udgangspunkt i personens positive forestillinger om en

løsning. Samtalen har fokus på at udvise forståelse og empati for personens situation

og personens opfattelse af udfordringer og løsningsmuligheder.

Hvad skaber den gode bru-

gerinvolvering? Borgerne har forskellige og

ofte begrænsede forudsætnin-

ger for at kunne indgå i en

dialog. Det er derfor vigtigt

forberede dialogen med bor-

geren individuelt for at skam-

me de bedste forudsætninger.

Hav fokus på hvilke forud-

sætninger borgeren har for

at indgå i samarbejdet, her-

under borgerens kognition,

psykiske tilstand, kommuni-

kation, sociale forudsætnin-

ger m.v.

Hav fokus på hvordan bor-

gerens forudsætninger tilgo-

deses, og hvordan de brin-

ges i spil. Det kan være

gennem borgerens forbere-

delse, formen for dialogen,

det fysiske sted samt varig-

hed af dialogen. Er der fx

behov for visuel kommuni-

kation, tolk el.lign.

Hav fokus på om borgeren

selv – eller sammen med

andre - kan varetage sine

interesser. Det kan være

pårørende, værge, støtte-

kontaktperson, bisidder eller

andre.

- Socialstyrelsen

Adgang til egen ud-

vikling Det giver en særlig ejerfølelse

over eget liv og medejerskab

til indsatsmålene, når borge-

ren inddrages i og kan følge

med i sin egen udvikling. Bor-

geren bør derfor have adgang

til den dokumentation, som

foretages, så den kan danne

grundlag for den løbende dia-

log mellem borger og perso-

nale.

5

Meningsfuld dokumentation til viden og læring Systematisk og ensartet dokumentation er en forudsætning for at sikre anvendelig

opfølgning på indsatsmål og delmål. Kommunernes anvendelse af Voksenudred-

ningsmetoden skaber grundlag for og øger fokus på dokumentation. Dokumentati-

on bidrager til at styrke indsatsen overfor borgeren ved at give dataunderbygget

viden om:

Tilbuddets egne indsatser. Dokumentation giver tilbuddet mulighed for

at følge op på mål og delmål og udvikle indsatserne på mere systematisk vis.

Dialog mellem myndighed, tilbud og borger. Dokumentation giver mulig-

hed for at følge op på indsatsmål og delmål mellem myndighed, tilbud og bor-

ger.

Visitationen. Ensartet dokumentation af effekter af indsatser på tværs af

tilbud kan understøtte myndighed i visitationen med henblik på at sikre bedste

match mellem borgerens funktionsniveau, behov og ønsker og tilbuddets me-

toder, tilgange og resultater.

Effekt af metoder og indsatser. Dokumentation giver mulighed for at

opbygge systematisk viden om målgrupper, samt hvilken effekt metoder og

indsatser har på forskellige målgrupper på et aggregeret niveau til brug for fx

forskning.

FKO - Faglige kvali-

tetsoplysninger

Faglige kvalitetsoplysninger (FKO)

er et dokumentationsredskab som

kan tilvejebringe ledelse, sagsbe-

handler og udfører dokumentation

og viden om effekten af de indsat-

ser, der leveres til borgeren.

FKO anvender samme skala som

VUM, er IT-understøttet og vurde-

res at være forholdsvis enkelt at

anvende og forstå.

FKO understøtter følgende trin i

dokumentationsprocessen:

Opstilling af indsatsmål i hand-

leplan.i dialog mellem myndig-

hed og borger.

Indsatsmål med klar og tydelig

forventning til effekt af indsats i

myndigheds bestilling til udfø-

rer.

Udførers dokumentation af

indsatser og progression.

Systematisk opfølgning og dia-

log mellem udfører, myndighed

og borger.

Mere viden om doku-

mentation

Faglige Kvalitetsoplysninger

(FKO)

Håndbog for sociale tilbud om

resultatdokumentation og

evaluering

Lovende praksis

6

Sagt om styrket

faglighed

”VUM giver mig som pædagog

et bedre grundlag for at gå i

dialog med sagsbehandleren

om borgerens udvikling og

behov”

”Vi er blevet bedre til at doku-

mentere de væsentlige ting

fremfor at lave lange dagbogs-

beskrivelser”

”IT-understøttelsen gør at vi

på tilbuddet bedre kan drøfte

forskellige borgere og indsat-

ser ud fra en fælles forståelse”

”SMART mål betyder, at vi

som pædagoger er bedre til at

fokusere på det væsentlige for

borgerens udvikling”

”VUM synliggør de resultater

jeg opnår med borgeren, hvil-

ket motiverer mig”

- Udsagn fra Konference om

Voksenudredningsmetoden

(red.)

Styrket faglighed Anvendelse af Voksenudredningsmetoden og IT-understøttelse hertil bidrager til

en oplevelse af styrket faglighed blandt medarbejdere og ledere, der leverer ind-

satser på det specialiserede voksenområde.

Den styrkede faglighed blandt personalet i tilbud og indsatser kommer til udtryk i

flere aspekter:

Medarbejderne opbygger et fælles sprog i tilbuddet omkring mål, indsatser

og virkning. Dette gør samarbejdet om borgerne mere fokuseret og nedsæt-

ter omfanget af misforståelser og talen forbi hinanden.

Medarbejderne får et bedre udgangspunkt for dialogen med borgerne om-

kring deres behov og udvikling.

Medarbejderne får et bedre grundlag for legitimt at fremføre sine faglige

synspunkter og viden over for myndighed.

Der opbygges lettere en viden, som er dokumenteret og fokuseret, om tilbud-

dets metoder og tilgange.

Vigtige erfaringer til at sikre styrket faglighed

Medarbejderne skal gennemgå uddannelse i at arbejde i IT-systemerne, i at

opstille mål og i at skrive fokuseret og kortfattet.

Medarbejderne på både myndigheds– og udførersiden bør gennemgå og

deltage sammen i uddannelsen for at sikre fælles tilgang og sprog.

Uddannelse bør have fokus på konkrete sager, fx gennem coaching i konkre-

te sager.

Der skal være en tydelig ledelsesopbakning til at anvende VUM-

terminologien og IT-understøttelse.

7

Dialogbaseret BUM Fokus på rehabilitering og progression for borgeren stiller krav om løbende dialog mellem myndighed, udfører og borgere og evt. dennes pårørende.

For at kunne afdække borgerens udgangspunkt, behov og ønsker og hvilke mulig-heder der er for at imødekomme disse, er det vigtigt ikke kun at have viden om borgeren, men også om mulige indsatser og metoder til kunne imødekomme disse behov og sikre progression.

I dialogbaseret BUM går man væk fra en skarp adskillelse mellem myndighed og udfører, og søger i stedet at inddrage den viden og ekspertise, der er på begge områder, til at sikre bedre udredning og match mellem borger og indsatser. VUM kan fungere som skelet for denne dialog med sit fokus på at inddrage borgeren.

På konferencen blev der lagt vægt på følgende opmærksomhedspunkter:

Borgerne har forskellige forudsætninger for at kunne deltage i fastsættelsen af indsatsmål i handleplanen. Det betyder, at borgerens ønsker og behov kan have ændret sig, når udfører møder borgeren, samt at borgeren godt kan være uenig i de opstillede indsatsmål. Eventuel uenighed om indsatsmål bør fremgå af bestillingen til udfører.

Det er vigtigt, at myndighed og udfører taler samme sprog og har den samme forståelse af indsatser og virkning. Der er således behov for en yderligere standardisering af VUM, handleplan og bestilling. Dette arbejde foregår i mange kommuner i dag mellem myndighed og udfører, men er også vigtig, hvor myndighed og udfører ikke er fra samme organisation.

IT-understøttelsen og de forskellige systemer på tværs af myndighed og udfø-rer skal i højere grad kunne tale sammen. Dette er især relevant, når myndig-hed og udfører ikke er fra samme organisation.

Dialogbaseret BUM i

Gladsaxe Kommune

Gladsaxe Kommunes tilgang til

dialogbaseret BUM er opbygget på

følgende måde:

Bestilling udarbejdes med ind-

dragelse af borgeren og med

udgangspunkt i dennes behov

og ønsker samt faglig udredning.

Myndighed anvender den moti-

verende samtale, hvor borge-

rens udsagn tages for pålydende

samtidig med at der spørges ind.

Myndighed beskriver indsatsmål

for borgeren - ikke indsatser

eller metoder. Maksimum 3 ind-

satsmål ad gangen.

Myndighed bevilliger et samlet

antal timer for hele visitations-

perioden, ikke antal timer pr.

uge. Dette opleves at give større

fleksibilitet for udfører, fx mere

intensiv indsats i starten.

Udfører anvender metoder, der

bedst støtter op om indsatsmåle-

ne. Udfører anvender metode-

katalog over virkningsfulde me-

toder.

Udfører er tydelig om metode-

valg og dokumenterer indsatser

og resultater. Samtidig opleves

der at være rum for at udvikle

nye metoder og tilgange.

Løbende dialog mellem borger,

myndighed og udfører sikrer, at

indsatsmål er aktuelle ift. udfø-

rers viden om borgerens behov

samt borgerens egne ønsker.

8

KKR

Hovedstaden

Find os på webben:

www.rammeaftale-h.dk

Tak til

Ishøj Kommune, der af-

holdt konferencen om

Voksenudredningsmeto-

den den 22 september

2017.

Mere viden

Gå ind på Konference om

Voksenudredningsmeto-

den og find følgende fra

konferencen:

Program

Deltagerliste

Oplægsholdernes

præsentationer

LINK til konferencen

VUM som styringsredskab Kommunerne er i disse år underlagt stramme økonomiske rammer, samtidig med at

der opleves voksende udgifter og styringsudfordringer på det specialiserede socialom-

råde. Der eksisterer således et stigende behov for bedre styring af området, hvilket

blandt andet er betinget af en bedre viden om indsatser, effekter og udgifter.

Gennem VUM og de dedikerede IT-systemer opbygges data om borgernes problem-

stillinger, indsatser og effekt som kan danne grundlag for opbygning af viden om ind-

satser og effekter. Kombineret med økonomidata kan det give en viden, om omkost-

ningseffektive indsatser og bedre mulighed for at forudsige udgifterne.

I regi af det fælleskommunale Styrings– og Effektiviseringsprogram (SEP) er KL i sam-

arbejde med en række kommuner i færd med at gennemføre et projekt om effektiv

styring af sociale tilbud for borgere med progressionspotentiale. Formålet med projek-

tet er at koble effektmål, VUM og individomkostninger, der bl.a. kan anvendes til styrin-

gen af tilbud.

De foreløbige resultater af projektet viser, at VUM kan fungere som fundament for sty-

ring af området, men at der er behov for yderlig udvikling. Der peges på følgende ud-

viklingsområder:

Skalaen i VUM er i udgangspunktet for grovkornet til at kunne anvendes til at måle

progression og effekt. VUM-skalaen skal således udvikles så den kan identificere

mindre fremskridt.

Muligheden for at måle progression er i høj grad afhængig af målbarheden og

typen af de indsatsmål, som opstilles. Medarbejdere i både myndighed og udfører

skal således uddannes i at kunne opstille mål.

Der skal udvikles budgettildelingsmodeller, som giver tilbud incitament til at arbej-

de med progression. Der kan fx være indlagt en bonus ved opnåelse af mål, eller

en forsinkelse af budgetreduktion som følge af forbedret funktionsniveau.

Det er ressource– og tidskrævende at udarbejde en VUM-udredning. Der er derfor

behov for en mere fleksibel og fokuseret version.

- Mere viden om SEP

Fælleskommunalt

Sekretariat for det

Specialiserede

Socialområde