Sportsfiskeren 12 1932

H r Lag a lo t trup- .H l 1 t; n:n: u

D~ls~~ Jo~lev1rd : : f'

Nr. 12. li 1. December 1932. li 7. Aarg.

12 Aars Iagttagelse fra Vejleegnen.

Vejle Aa med' dens Kildefloder, Nørup Aa fra N oret og Egtved Aa fra Syd, var omkring Aarhundredskiftel endnu et af de bedste Ørredvande i Østjylland. Gamle Folk fortæller endnu med lys,ende Øjne om de "Kale", som dengang gik her, og kan bliv·e helt lyriske, naar de fortæller om deres Oplevelser med Medestangen i hine Tider. Fik man uventede Gæster, blev Drengene blot sendt ned til Aaen med en Fiskestang, og saa var Aftenens Festmaaltid reddet.

Den første Forandring indtraadte, da Egtved Elektricitetsværk byggede Turbineanlæg ved Spjarup og derved for stedse afskar den øvre Del af Aaen for opgaaende Havørred. Endnu kan man i Opgangstiden s,c store Fisk staa i Hvirvlerne foran Turbine-

faldet ; videre kan de ikke komme, der findes hverken Omløh eller Fisketrapper, men, som senere skal paavises, er det heller ingen Nytte til at faa a.em op al lege i Egtved Bæk.

Andre ødelæggende Forandringer er sket lidt efter lidt - tildels i de 12 Aar, jeg har fisket her; fra Kilderne til det med X paa Kortet mærkede! Punkt ved Vejle Aa. I Nørup Aa har jeg ikke sel~ fisket, men har hørt, at der- endnu er nogenlund~ gode Forhold, mein de mange Kraftanlæg ved Rand~ bøldal sætter dog nu en Grænse for Opgangen,. Forhen skal der have været Ørred · i Hejlskov Sø, meri da Afløbet fra en Bæk er svundet ind til en lidet Yandførende Grøft, er den Herlighed længst forbi. Søen domineres nu af Gedder, der holder de øvrige Beboere: Aborrer og 'Skallefisk nede paa et Slørrelseesniveau, der gør dem værdiløse for Lystfiskere over 12 Aar. Tilløbet fra den nu udtørrede Brudesø er ogsaa svundet ind til en Rende; der ved Fglvert By - 800 Indbyggere og tre Kloak~elskaber - · forvandles til en ildelugtende Kloak. Fra Vest tilfører heldigvis den klare Thorsted Bæk en Vandmængde, der er dobbelt saa stor som Egtved-Rendens plumrede Vande. Thorsted Bæk er Maalet for de faa Ynglefisk, som endnu findes ovenfor Turbinen -jeg har truffet Legegruber og Yngel - men et storslaaet Dambrug lægger Beslag paa det meste af Vandet. Paa Strækningen mellem Sammenløbet og Turbinen findes baade moderne Dambrug og en gammel Vandmølle.

I Turbinedammen gik endnu for faa Aar siaen ikke saa faa store Bækørred~ der holdt Bestanden i

134 SPORTS-FISKEREN 1932

Egtved Aa.

Aaen vedlige, men da fik en Sportsfisker Ret til Fiskeri i Dammen og tømte d ·en for store Fisk ved Anvendelse af "Od.der ". Han har siden gjort Bod ved at udsætle flere Tusind Regnhueørred i Dammen, og skal derfor slippe for at faa Betegnelsen Sportsfisker sat i Gaaseøjne, men o v e n for Turbinen lev ,e r nu ikke flere Vildfisk.

Tæt nedenfor Egtved By har nemlig Lre Gaardmænct Ret til at opstemme Vandet til 0Yerrisling af Engene, med meget uheldige Konsekvenser. Det er nemlig ikke den lille daglige Dosis, som gør det -del kan gælde for Kruschen Salt, men ikke for Kloakvand. Selvom Aaens Vand kan være uklart helt n ed til de l X, som er Grænsen for mine Erfaringer, saa lever der alligevel Ørred. Imidlertid opslemmes. Vandet fra Nov,ermber til Maj , og i . Vinterens Løb samler der sig en hel Masse Uhumskheder bag Stigbiwdene. N aar disse da fjernes den 1. Maj , skyller en sorl Strøm ned ad Aaen og kvæler al Yngel og Ungfisk. Hele Aarets Y:ngel gaar saaledes tabt, og Damejerne har Vagt ude Dag og Nat for at hindre det giftige V ands Indtrængen i Dammene. Detlø Forhold kunde muligvis ændres ved en Erstatning til de tre Mænd, som har Opstemningsretten. Engene kan give lige saa meget Hø ved at tørlægges og tilføres Kunstgødning. Der har været talt herom mellem de lokale Lystfiskere og de økonomisk stærkt inLer-

esserede Da111brugsejere, 1nen man h~r hid'til villet . afvente Dom i en ligi1end:e Sag fra Kolding Aa, der vil skabe el Præcedens f01~ lignende Forholds Bedømmelse. Sagen har nu staaet paa i flere Aar, og mens Retten sidder , dræbes hver eneste Ungfisk i Eglved Aa promte den 1. Maj.

Den nuværeinde Fiskebestand i Egtved Aa bestaar da dels af de i Turbinedammen udsatte Regnbueørred, som i -Æar har naaeit en Størrelse af omkring 1/2 kg, dels åf de forskelligarlede Ørreder, som uridsli pper fra Dambrugene eller udsæ ttes derfra med Vilje - ·en af Dambrugsejerne er selv Lystfisker. Hovedparten er Regnbueørred, dernæst Bækørred og diverse Bastarder, f. Eks. Tigerørred; enkelte Kildeørred forekommer. Forhen levede her Elrits, m en de er nu gaaet samme Vej som Smaaørreclerne; desuden forekommer smaa Aborrer, nipiggede Hunct es lej ler og en sj ælden Gang en Gedde. Skallefisk viser sig førsl n edenfor T ørskind Sø, der "huser en Del. '

Del meste Mudder bundfældes i Turbinedammen, men der forbliver dog saa mange Urenheder i Aavandel , al de opgaaende Ørreder helst drej er op ad Nøru p Aa og Spjarup Bæk. Havørredens Opgang var i en Aarrække hæmmet af en ved den nederste Del af Vejle Aa anbragt Tene, mod hvilken Vejle Lystfiskere har ført en forbitre t Kamp, som ogsaa ·har givet Genlyd i "Sportsfiskerens" Spalter. Tenens Fjerne•lse maa det vist tilskrives, a t man i Fjor kunde træffe ret slore Blankørred i Spjarup Bæk; i Aar er her imidlertid kommet et Dambrug til de lo, som var der i Forvejen, og Vandføringen er blevet ringe.

Terrainet langs Egtved Aa er smukt og afvekslende, snart breder Engene sig ud til brede Flader, hvor Kvæget staar i Græs til Bugen, snart trænger Lyngbakkerne lige ned til Vandets Bred. Ellekrat følger mange Strækninger Aaløbet ; i Grenene sidder lurende Isfugle; Vandhøns og Graaænder er ret hyppige. Forh en var Odder og H ejre ikke sjældne, men de beskydes nu saa stærkt af Dambrugsfolkene, at i hvert Fald Odderren synes at være paa retur. Først nedenfor Tørskind bliver Vandløbe t saa ·bredt og frit for Træer langs Kanten, at "Fluefiskeri-et florerer -ogsaa "blandt Lodsej ernes Ungdom - her er Ormefiskeren ligefrem ugleset. I Turbinedammen bruges mest Spinner, men i de øvre Dele af Aaen fiskes næsten udelukkende med Orm. Det er der umuligt at uav1kle den Færåighed, som nu en l~ang er nødvendig, hvis man vil være Sportsfisker i A-Klassen. Fluen sidder i Grenene, og Kunstfisken i Grøde.

Udbyttet i den Del af Aaen, jeg kender, vil jeg anslaa til ikke under 500 Stk. aarlig, fra ,,Portionsfisk'' til enkelte paa ·1112 kg. - Værdien kan vel ansæ tles til 500 Kr. aarlig, men det kunde lø'be op i


Tusinder for hele Aaen, om ikke Yngelfisken blev dræbt hvert Foraar. Deit er i Grunden meningsløst, at tre Lodsiejere i Kraft af gamle Opstemningsprivilegier skal ødelægge Fiskeriet i en fid Aa, og det vil næppe være umuligt, ved Samarbejde mellem Vejle Lystfiskerforening og de lokalt interesserede, at faa de Privilegier ud af Verden.

Egtved, Nov,ember 1932.

···~··· ...... Axel Holm.

Ørredfiskeri i Kenya. (Norsk Jæger= og Fiskeriforenings Tidsskrift.)

Det er egentlig ganske pudsigt, at man kan faa Skrivekløe i vor nuværende Situation, jeg burde have mere end nok i den kraftige Klø-~, Stikkene fra mangfoldige ticks har fremkaldt. Men jeg har pludselig faaet Lyst til at skrive hjem om en Fisketur blandt Græshoppesværme og Næsehorn under Ekvators glødemde Sol, ved Foden af de t sneklædte Mount Kenya.

J e!!. sidder i Bilen med et Uld tæppe hængt op i .Vindsiden til Beskyttelse mod Græshoppene, som i Millioner sværmer omkring os. De klasker morl Bilen, mod Teltet, mod Træerne. Hundreder bliver liggende svimeslaaede, men Millioner jager videre mod Vest, hvor de danner en tæt, rød Sky foran Solen. Der bliver ikke Tale om at fiske Ørred i Dag, og jeg har fremfundet vort eneste brugbare Papir og benytter Anledningen til at skrive disse Linjer.

For at begynde ved Begyndelsen er vi altsaa paa Fisketur. Vi er 5 Timers Kørsel med Bil hjemmefra Kaffep,lantagen, og vi befinder os oppe paa Skraaningen af det sneklædte l\fount Kenya, næist eft.er Kilimarrjara, Afrikas højeste Bjerg.

Vi har fundet os em. bedaarende Lejrplads under en Klynge kæmpestore Cedertræer med Udsigt ret mod Bjergene. Neden.for den bratte Skrænt gaar Leeki River ned mod' de uendelige Sletter, som blaaner hen i det fjerne. I dens kolde, krystalklare V and trives Ørredlen bedre end noget andet Sted. Her er Masser af Fisk. Men for at komme til at fiske dem; maa man vade, ofte til Knæet~ i det iskolde Vand, ellers kan man ikke kaste. UrskO'Vein staar tæt paa begge Sider af Floc't1en, det er J.nm, takket være den smalle Sti, Fiskeriforeningen har ladet hugge ud i Junglen, møjsommeligt, man kan komme frem i det hele taget.

I Leeki River har Foreningen sat amerikanske Regnbueørreder ud' - desværre -. Rigtignok er denne Ørred i Besiddelse af en utrolig fighting spiril og af e.n kolosal Forøgelsesevne, men den

kan hverken i Størrelse eller i Smag sammenlignes med den almindelige brune Ørred, som findes i Floderne fra det nærliggende Bjerg, Aberdare. Alligevel smager Regnbueørreden dog storartet til en Forandring fra det evige Kød paa Farmen.

Vi korn herud Torsdag Aftelll, min Fælle (William for Letheds Skyld), vor uundværlige Negerkok og 2 smaa to tos (Negerunger) af Kavirondostammen. De to sidstnævnte kommer fra Distriktet øst for v·ictoria Nyanza og har aldrig set Sne før. William forklarede · dem, at det hvide paa Fjældloppen er Sukker, og deit tror de saa fast paa, at vi maa haabe, de ikke slikker af en Dag, for at klatre op og fraadse i Sukkermasserne. Totoerne er saa smaa, al de bruger hver en Sæk tii Soveipose. Ikke desto mindre bærer de hver 16 Liter Vand piaa Hovedet, og gør mere Nytte end en voksen Neger, som er alt for doven til at gøre mere end højst nødvendigt.

Saa snart vi havde sat vort Lilleputtelt op, drog vi ned til Floden for at prøve Lykken. Paa en Time, lige · inden Solen gik ned, l\avde vi 5 pæne Ørred. Kokken havde Kaffen færdig, da vi kom· tilbage, og vi spiste hver 2 stegte Ørred, saa godt smagte de.

i\Iens vi sad Iwer paa sin Kasse ved Lejrbaalet, prustede det pludseligt kraftigt inde mellem B:uskenc' lige ved. - Faro, mumlede Kokken forfærdet, og sandelig: var det ikke et Næsehorn, deITT luskede omkring. Det underholdt os en Times Tid med al pruste og knage i Buskene, til det fandt paa, al det maatte vælge en anden VeJ ned til Floden, udenom den farlige Ild. Og vi krøb ind i det lille Telt og rullede Tæpperne om os.

Ud paa Morgenen vaagnede vi stivfro,sne af Kulde, vi fastslog, at her under Ekvator er det bedre al klæde sig paa i Stedet for af, naar man gaar til Køjs. Negertotoerne, som foruden Sækkene kun havde et lille Bomu~dstæppe med sig - det er endda en næsten uhørt Luksus for saadan et Par Smaafyre - hakkede Tænder af Kulde og sad næsten oppe i Baalet, da vi stak Næsen udenfor Teltet. Men Solen havde ikke været oppe længe, for det tog til at varme, og efter en Kop sort Kaffe og ert: Par mægtige Skiver Brød brøid' vi op og drog mod Floden.

Midt i Stien, ca. 20 Meter fra Teltet, laa et imponerende, friskt ,,Visitkort" af et Næsehorn. Saa nært havde det været os. Af Sporene kunde vi se, det havde været en Hun med sin Unge, for ved Siden af de store Fodspor stod et mindre, ikke større end Bunden . paa en Kaffekedel. De havde travet omkring over alt og havde brækket en Masse Grene og Kviste ned, hvor de var gaaet frem.

Den Morgen fik vi tilsammen 20 Ørreder, saa


\iVilliam fik travlt med Sallkrukken. Fiskene var ikke store, den største, jeg fik', vejede knapt et Pund. Men jeig er nu ikke bedre Fisk·~r, ønd at jeg foretrækker mange smaa Ørred vel i Havn fremfor al gaa en hel Dag for saa maaske at faa Nap af en enkelt stor. Om Eftermiddagen to :s vi mecl en Negersti nedover mod UrskoYen for at prøve al finde Vej til Floden rigtig langt borte fra Folk Det viste sig at være l·e ttere tænkt end gjort Kratskoven stod saa tæt, og Skrænten var saa stejl, al del kun var ved Hjælp af en Elefanlsli , vi naaede nod til Flodern. Selv kørt.:! jeg paa Enden d·~n m este Vej ne,d ad Skrænten, og en af Negertotoerne rullede nedad den som en Bold. Han havd·e holdt sig i en raadden Gren, der brækk·ede og sendte ham hovedkulds ned ad Skraaaningen. Kammeraten, som var kommet vel noo til Floden, raabte :1dvar,e,1d,::: til ham : - Aye, polle, polle - ( fa ' den med Ro) -Som om han kunde. - Imidlertid er N egern,:: baade tykhudede og tykskallede, og Knægten slap hell uskadt fra det.

Hvor var der vidunderligt oppe i Skoven. Kæmpemæssige Cedertræer og vældige Løvtræ,er hævede de mægtige Kroner m od HimJ.:~n, som vi lige kund e skimle .gennem d e t tætte Løv. Vi befandt os i en underlig halvgrøn Skygge, hvorigennem kun cl ganske enkell Solstrejf fandt frem . Mængder af Duer kurred~ et Sted 1 angt oppe over os, grønne Pappegøjer fløj skrigende hid og did, og smukke, sorte og hvide Colobusaber holdt til i Trætoppene.

Overall var der Spor af Elefant, Næsehorn og Bøffel, som banede sig V·eje g,ennem Kratskov,:~111 ned mod Floden. En Buskbuk sprang op lige for Fødderne af mig, og hvem der blev 111·2st bange, Bukken eller jeg, er ikke godt at sige. Det kunde jo lige saa godt have været el Næsehorn eller en Leopard.

Men Fiskeriet heroppe blev ikke saa go-ctt, som vi havde tænkt. Vi maalte vade nedover i Floden, som var klar og grund uden et eneste rigtig godt Sted. 7 Fisk fik vi iall.

Men en spændende og anstrengende Eftermiddag var det. Stenene i Bækken var glalte og runde, jeg satte mig paa Halen i det iskolde Vand mere end een Gang, og det smagte at komme hjem til Lejren og "faa tørt paa og dertil en kraftig Dram.

Om Aftenen troede vi, det havde begyndt at at regne, saadan som det klaskede piaa Teltet, moo næste Morgen viste det sig, det var en Græsho,pipesværm, der havde slaaet sig ned i Træerne over os. Blade var ikke at se, alt var dækket af store, lyserøde Græshopper. Saa længe, det var koldt, rørte de ikke paa sig, men da Solen begyndte al varme, lettede de. Og det var nok ikke bare ,,vore" rfræer, de havde slaaet sig paa, hele Egn~n var fuld

af dem. Græshoppen1e har i de senere Aar været en forfærdelig Landeplage i Øst-Afrika. Mangen Majsog Hvedefarmer faar hele Afgrøden ædt op af Insekterne, der fortærer hvert Straa paa deres Vej. -- Heldigvis for os holder de ikke af Kaffe,' 1iien ogsaa i vort Distrikt er Græshopperne meget uvelkomne, idet de ødelægger baade Hav·~ne og Græsgangene for Trækokserne.

Heroppe i Bjerg2ne gør d,2 ingen direkte Skade, her er jo ubebo·2 l. Men det ·er et fælt Syn at se

. Træernf, a1'ribb0d·e og Græsset æut n ,2d til Roden. Efter Græshoppesværmen kommer Fuglene. Mængder af store Glent·2r og Høge kredseld,2 rundt om Sværmen, af og til slaar de ned som Lyn og griber en Græshoppe i Kloen. Vi saa tyd,eligt, det var paa demw Ma?.de, Fugl ene tog dem. l\tfo.n det er hare de becistc Bidder, Fuglene vil ha', det saa ud, som plukkede de Ben og Vinger af, før d ,e tog Kroppen med Næbet.

Denne Dag blev Fiskeriet daarligt, kun 7 Fisk fik vi. Flere af disse havde en Græshoppe i l\faven - mere ·::.- nd een var der ikke Plads til ad Gangen, da Udyrene var store som en Pegefinger. Ogsaa Negerne ha,,de Glæde af Græshopperne, de '])lukke'de Vingerne af dem og ~piste disse, som Franskmændene spis_er Frølaar. Maaske det er en udmærket Spise, vi følte ikke Trang lil at forsøge.

I Gaar, Søndag, var Græshopperne borte. I Stedet fik vi Besøg af flere Englændere, som var paa Weekend-Fisketur. De var godt fornøjet med Fiskeriet - een havde faael 17 Fisk i Løbet af Dagen. Og da hele Strækningen, vi fisker paa, bloL er ca. en halv Mil, maa man jo ogisaa sige, her er godt med Ørred. - Paa vor 5 Dages Fisketur fik vi. tilsammen 79 Fisk.

Til Slut vil jeg nævne lidt om den brun,2 Ørred. For en Tid siden kom en svensk V en af os

pa'l Fisketur til Chania River, som "kommer fra Aherdarc. De havde været fire Mand og fangede 56 Ørre.der paa en Weekend. Inge:n vejede under 2 Pund og enlrnlte over 4.

Opmuntret af de andres H-eld drog vi op Lil Chania. 2 Timer m~d Bil og 21/2 Times drøj March gennem Skoven. Det var om muligt endnu vanskeligere al komme ned Lil Floden her end ved Leeki. Vi var der 3 Dage og fik kun 2 Ørreder, men det var ogsaa Storfisk. Den ene vejede 23/4, Pund, den anden 43/4 - den var næsten som en lille Laks.

Det tog William en halv Time at faa den landet. Det viste sig, at vore Venner var gaaet 5 Timer

til Fods helt op i Bambusskoven, hvor de maatte hugg<: sig igennem, der havde de faaet de mange Fisk. Antagelig havde ingen hvid Mand været der før, saa man kan roligt sige, de fortjente Fangsten.

Sonni Krag.


Fisketegn.

Da Hr. Bogtrykker Sørensen har undladt at besvare mit til ham rettede Spørgsmaal og blot søger al slippe ud af den KniJJe, hvori han selv har anb'ragl sig ved sine flotte, men ganske ubegrundede Udtalelser om, h\Tad der ,,med eet Smæk kan ordnes gennem et godt Regulativ", betragter jeg mig som berettiget til at erklære disse Udtalelser for døde og magtesløse at være.

Hr. S. anser det for ørkesløst at diskutere denne Sag; deri kan jeg ganske give ham Rejt, forsaavidt og saa længe Hr. S. selv fører Pennen for Fisketegnsmods tanderne. Men Hr. S. skulde forsøge at faa en af de mange jydske Fiskere, som overfor ham har udtalt sig mod Fisketegnene, til at dyppe Pennen og forsøge sin Lykke; mere krank end Hr. S.'s kar den da ikke blive.

Hvor haardt Hr. S. er klemt, faar man et slaacnde Indtryk af ved at læse Citatet fra "Ekstrabladet"; man maa sandelig i en uhyggelig Grad trænge til Støtte, naar man klynger sig til delte fra Ende til anden af fuldkommen Mangel paa Forstaaelse af Sagen gennemsyrede Indlæg.

Kan vi ikke snart blive fri for disse stadig g,entagne, men derfor ikke mere rigtige Udtalelser ,)m, al Fiskeri skal kunne dyrkes uden Betaling, som et Offentlighedens Prærogativ. Og lad os samtidig blive forskaanet for at faa den ganske meningsløse Paas tand serveret oftere, at Fisketegnene er ,,opfundet" af Overklassefiskerne for at trænge de stakkels, fattige Fiskere væk fra deres Yndlingsfornøjelse. Fisketegnene skal kun inid:føres, for at hindre, al dansk Ferskvandsfiskeri gaar helt til Grunde, saa al "stadig de Tusinder, som i Lystfiskeriet har fundel Sundhed og Glæde, vedblivende kiunne nyde denne Velsignelse af Naturens Haand ..... ~'. Skulde Indførelse af Fisketegn imod Forventning bevirke, al nogle passionerede Sportsfiskere af økonomiske Grunde maatte lægge Fiskeriet paa Hylden, skal jeg være den første til at beklage det, men det forekommer mig, at Hensynet til disse, utvivlsomt faatallige Fiskere maa vige, naar saai store almene Interesser staar paa Spil.

Det er vel desværre næppe at vente, at andre vil optage den Handske, som Hr. S. nu af usigelig LE-de over den ørkesløse Diskussion har ladet ligge, og Diskussionen vil derfor af Mangel paa Modstandere mod Fisketegnene antagelig dø ud. Forsaavidt er del glædeligt, at der kun har været ringe Modstancl mod Tarfken, nien en mere omfattende og fra Modstandernes Side bedre ført Diskussion, vilde dog have været ønskelig, thi kun ved en vel gennemførl Diskussion faar man Øje for ae Vanske-

ligheder, der skal overvindes, og de Ulemp-er, man grrne fra Begyndelsen skulde blive kvit.

Alene den Omstændighed, 'at :Modstanden mod Fisketegnene bar været minimal og, som det forekommer mig, slet underbygget, tyder stærkt paai, at Tanken er god og bør fremmes med al mulig Energi Derfor tillader jeg mig paa overorden t-1 i g m a n g e Fiskeres og egne V egne at opfordre Foreningens Bestyrelse til snarest at tage fat paa Sagen. Alene Forarbejderne vil tage lang Tid, og: del vilde være ønskeligt, om Foreningens nuværende Formand, hvis Beslutning om at afgaa ve:d førstkommende Generalforsamling desværre vist er urokkelig, fik lagt Sagen tilrette.

København, November 1932. 0. Thielsen.

Da Hr. Thielse1n efter ovenstaaende at dømme ikke~ slutter af, før hans juridiske Veltalenhed er udtømt, vil jeg til Trods for min divergerende :Me- · ning om Fisketegnets Betydning oplyse lidt om Hr. Thielsens kære Spørgsmaal, han saa inågaaende ønsker analyserede. 1. Ulovligt Fiskeri straffes efter Loven og har ikke

noget med Fisketegn at gøre. ') Vandforureninger anmeldes til Sundhedspo1itjet

og vedrører heller ikke Fisketegnene. 3. Spærringer for Opgangsfisk falder ind under

Ferskvandsfiskeriloven, og Ulov;igheden anmeldes Politiet.

4. Angaaende Engvandingskanalernes Afløb ov,er Engene er det umuligt i store Træk at paapege, at her ligger en Aa:·sag til Fiskeriets Ødelæggelse, da langtfra alle Aaer benyttes til Engvandina og Hr. Thielsens Teorier er af meget svævende! Art.

Naar jeg skrev, at med et godt Regubtiv var næsten alt ordnet med eet Smæk, var det med ovenstaaende Punkter som Baggrund, og jeg finder stadigvæk et godt Regulativ bedre for Sportsfiskerne og Lodsejerne end et Fisketegn, der jo bl. a. ikke forbyder Garntrækning, der efter mit Skøn er det mest ødelæggende for alt Fiskeri, idet en Fisk, naar den er jaget fra Morgen til Aften næppe lader sig overliste af en Sportsfisker, selv om han er aldrig saa dygtig og benytter selv de fineste Remedier.

Nej, Hr. Thieisen, hvad det saglige angaar, vil jeg til enhver Tid gerne møde i Diskussion med: Dem, thi her har jeg i mange Aar kæmpet for samme Interesser som De, og jeg har ogsaa her høstet de rigtige Erfaringer, men kun i een Retning maa jeg give op, og det er i Bevarelsen af vore gc~de, gamle Terræner, og af den ene og kedelige Grund, at vi Jyder har lært mange københavnske Fiskere de Glæder at kende, vi herovre har


langs vore Aaer, hvilket r esultered·c i, at visse Egoister bød Ar1ealerne op til Skade for tidligere Fiskekammerater og til Hinder for Dannelse af lilgæ:ngelig,e Fiskeriforeninger.

Holstebro, 1cJ:ein 14. Novbr. 1932. S. Sørensøn.

Da Spørgsmaalet "Fisketegn" efterhaanden bliver mere aktuelt, tillader jeg mig herved, som .Medlem af Bestyrelsen for "Dansk Sportsfiskerforening", at give et lille Bidrag til Diskussionen desangaaende, og maa jeg, da det fra visse Sider bliver betragtet som noget uforstaaeligt, at et Bestyrelsesmedlem af D. S. ikke e r ubetinget Tilhænger af Fisketegns-Indførelse, begynde med at erklære, at jeg paa nuværer~cte Tidspunkt !ikke kan slutte mig til dem, der holder paa Fiskekortets Berettigelse, dertil er Sag,en endnu ikke tilstrækkelig gennemdiskuteret.

Samtidig maa jeg indrømn1-e., at jeg absolut ikke er blind for de Fordele, der er ved Fors.laget, navnlig er det fristende med de mange Penge, der ymtes om. En af de første og i Reglen ogsaa en af de største Vanskeligheder ved et Arbejdes Gennemførelse, er næsten altid Penges·pørgsmaalet: hvorfra og hvorledes skaffer vi de fornødne Pengemidler. At Hr. Ludvig Svendsen med flere i Begejstring over de mange Penge, .der kommer ind ifølg,e Loven om Jagtkort, ogsaa er ivrige efter at faa no,get lignende ,i:ndført paa Fiskeri·ets Omraade, forstaar jeg godt, men, er man klar over, hvilke Konsekvenser et saadant Forslag vil medføre.

Vi er alle enige om, at Fiskeriet er i rivende Tilbagegang, og at d eT maa gøres noget, men at vi alle skulde være enige om, at Sportsfiskerne skal betale hele Gildet, eller i alt Fald den størst,e Part af Omkostningerne ved dette Ophjælpningsarbejde, er ingenlunde sikkert.

Efter det hidtil i Sagen foreliggend,e ser det jo ud til, at Lodsejerne enten ved Fritegn eller ved Tegn til reduceret Pris skal bære den mindste Del af disse Omkostninger, men hvorfor skal netop Lodsejerne slippe billigst? Det er dog Lodsej erne, der har Fiskeretten og faar Lejeindtægten af denne.

Tænker vi os Hr. Ludvig Svendsens Forslag gennemført, og vi nogle Aar frem i Tiden kan se, at Fiskebestanden er i Fremgang, kommer en skønne Dag V ærten for at besigtige Lejligheden, finder, at denne er i fineste Orden - er gjort pænt i Stand - og at vi burde give noget mere i Husleje. Resultatet bliver en Lejeforhøjelse. Vi skal altsaa selv betale for at skaffe flere Fisk i vore Vandløb, og efterhaanden, som Fiskeriet bliver · mere værd, skal vi betale mere for Adgangen til dette, det kan med Tiden blive en dyr Fornøj,else at være Sportsfisker.

Jeg er ikke Jæger og har ikke det fornødne

Kendskab til Jagtkortsystemet, det kunde derfor interessere mig og sikkert mange med mig at vide, hvorledes Jægerne i det store og hele er tilfreds med dette System, ligeledes Kontrollen med dette, er denne tilfredsstillende, og hvad koster den? Jtagtraadel disponerer jo ov·er langt større Kapitaler, end et evt. Fiskeriraad nog·ensinde kommer til, og kan derfor ogsaa ofre flere Penge paa et effektivt Opsyn, men uden al Tvivl vil det sikkert volde langt større Besværligheder, at føre en effektiv Kontrol med Fiskerne. Samtidigt kunde det ogsaa være interessant at faa Fisketegns-Forslaget nærmere belyst i Enkeltheder. Hvor mange Penge regnes der med at kunde indkomme aarlig ved Fisketegn? N aar det, som nævnt af Hr. Sigurd Hansen i sidste Nummer af ,,Sportsfiskeren", næppe er en Femtepart af Danmarks Lystfiskere, der er Medlem af ,,Dansk Sportsfiskerforening", saa er det jo ret begrænset hvor storl el Beløb, d'er :J>d den Vej kan fremskaffes, hvis da ellers Prisen bliver overkommelig.

Hvormeget skal der betales for et Fisketegn, og skal vi alle betale lig·e meget? Vi er jo heldigvis ikke alle lige ivrige til at dyrke Sporten, der er f. Eks. mange Lystfiskere, som med simple Grejer, en billig Bambusstang, dito Snøre og Prop, en Gang eller to hver Sommer foretager en Udflugt til en Aa eller Sø for at fange Aborrer eller lignen.diei. Dreng,ene, der fanger Ørredeir i Bækken og anbringer Sæts·nører alle Vegne, har vel ikke Raad til at lJetale ret meget for et Fisketegn. Er d·ct Lodsejerens egne Drenge, skal de maaske have et Fritegn, der gælder paa egen Grund, men hvem fører Kontrol med, at disse Drenge ikke kommer ind paa Naboens Grund, Naboen anmelder dem &ikkert ikke for ulovligt Fiskeri. Helt forbyde Drengene at fiske kan vi vel ikke, og har vi ikke selv, i alt Fal:d de fleste af os, netop i Drengealderen høstet de først•o Erfaringer paa Fiskeriets Omraade. Lodsejeren eller dennes Karl og Drenge, der en Aftenstund eller en Søndag Formiddag benytter sin Fritid til at stange Aal og maaske betragter denne Form for Sport for værende lige saa god, som naar vi andre benytter Spinder eller Flue efter Laks, skal vel ogsaa løse Fisketegn, og da til hvilken Pris? Og endelig vil jeg . nævne de Folk, d'er i de lune Sommernætter sidder i en Baad eller paa Aabrinken. og tatter Aal, skal disse Folk ogsaa løse Fisketegn, og hvad er saa Prisen for dette Natfiskeri, som meget vanskeligt lader sig kontrollere?

At de ved Fisketegn indkomne Penge ogsaa kan benyttes til at udløse det proffessionelle Fiskeri i Aaerne, kan vist ikke praktiseres. Jeg skal f. Eks. nævne, at der ifølge den af Fiskeridirektoratet aarligt udsendte Fiskeriberetning alene i den nederste Del af Skive Aa og i den inderste Del af Skive Fjord

ll932 SPORTS-FISKEREN 139

i Aarct 1929 er fanget 18250 kg Ørreder, og i det paagældende Regulalivomraade for Skive Aa ·er samme Aar fanget 5650 kg Ørred. Nu kan maaske hertil indvendes, at Statistiken ikke er nøjagtig, men vi kan være overbevist,:~ om, at skal vi til at forhandle med Lodse jere 9g professionelle Fiskere om dette Punkt, vil vi faa ganske anderledes høje Tal at regne med.

Naar Hr. C. A. Tonning skriver i sidste Nummer : ,,Der er mangt og meget, der af Lovgivningsmagten kunde raades Bod paa, men der tages ikke tilbørligt Hensyn Lil os", er de tte selvfølgelig rigtigt, men vi maa se paa Situationen , som den er, n emlig, al vi Sportsfisker e faktisk ingen Ret har , udover , at vi for kortere og længere Tid ad Gangen kan betale for at udnylte Lodsejerens Fiskeret , thi Fisker etten kan jo i Modsælning til Jagtretten aldrig adskill es fra Grunden.

Om Fiskekorlen e kan samle os, kan jeg ikke se,

7 Aar var jeg, da jeg log min første Fisk, en A~l r aa henimod e t halvl Kilo. - Kridhvid i Ansigtet og dirrende over hele Kroppen af Ophidselse skyndte jeg mig hen til min Mor, som sad i Græsset bag mig, og viste triumfer ende min første egenhændig fangede Fisk

I det Øjeblik, jeg med den sprælkmd·~ Aal lmug,:c t haardt mod Brystet sprang .til mit Ophav og knapt kunde tale af Ophidselse, blev jeg, selv om jeg ikke var mc·dvidende derom, en fanatisk Tilhænger af Fiskesporten. Og endnu i Dag dirrer jeg i Hænder og Knæ, naar en rigtig stor Fisk farer frem og griber min Spinner.

Denne fuldkomne b2rusende Føl·~lse, denne vild e H enførelse - en Arv fra vore vilde Forfædr·~ - der faar vort Hjerbe til at hamre, vor Haand til at skælve, findes vel hos enhver rigtig Jæger og Fisker, finctes i hans Blod, som en uhelbredelig Sygdom.

Naar jeg fisker, føler jeg mig som et Urmenneske. Jeg smyger og lister mig frem, jeg springer og ]dalrer og spejder. .

Hverdagens Sorger er glemt, dem lod jeg tilbage i Staden derhjemme. Og hvad, mln Hjerne ell ers tuml er med , er væk, j eg ,ejer kun een Tanke : at fange Fisk

Den, der ikke s·clv ·er Jæger eller Fisker vil aldrig kunne forstaa d et: at vi udsætter os for de største Strabadser , at vi udsætter vort Helbred for farliae

b

Evrntyr for dette : at erfare Kampens Spænding.

medmindre vi samtidig med at løse Fisketegn ogsaa samtidig skal betale vort Kontingent. Nu være det ikke min Hensigt a t bryde Staven over Hr. Ludvig Svendsens Forslag, tværtimod giver jeg gerne mit Bidrag, hvis Forslaget kan ændres eller gennemføres saaledies, at ogsaa Lodsejerne tager deres Part af Udgifterne.

'Til Slut vil jeg foreslaa, naar nu D. S. til Februai· elleir Marts igen udsender Girokort til Indbeling af Kontingent, da paa disse at lade indrette en Rubrik, hvorpaa Medlemmerne kan afgive deres Stemme for eller imod Forslaget, samt vil jeg henstille til Medlemmerne: ,,Drøft 'Forslaget, ikke alene · her i Bladet, men ogsaa indenfor de lokale Foreninger , 'drøft det Mand og Mand imellem, åt vi kan faa Klarhed over det fremtidige Spørgsmaal : Er Du Fisketegnstilhænger? Ja eller Nej!"

Skjern, dein 6. November 1932. Carl Christensen.

Thi hvilken Spænding ·er det ikke, hvilken usigelig Spænding, naar Storfisken t3;,ger en vældig Tur, naar d en kaster sig i Voldsomhed i Luften. - Jeg fisker for at gennemleve dette korte Øjeblik

Men jeg skulde tale om min store Gedde. Del er en kold Morgen med stærk Blæst. Jeg

befinder mig ved min Geddeaa, som i rolige Bugtninger slynger sig frem gennem et lavt og sumpet Terræn . Regnen slaar mig i Ansigte t, saa jeg knapt kan holde Øjnene aabne. Fingrene er blaafrosne ; jeg faar Vand i min venstre Gummistøvle, der synker i den dyndede Bund, med en Kraftanstrengelse drager jeg den op for saa straks at fylde den højre.

'Jeg smaaball'dter sagte for mig selv. Rel længe tør jeg ikke staa paa det samme Sted,

da jeg saa sagt,e, men ganske sikkert vil synke i det sorte Dynd, der bobler og gurgler omkring mig;. Ingen Mennesker findes indenfor Synshold. Kun Skriget fra en enlig Fugl eller Plasket af en Fisk, ·ct,er slog, anstøder Stilheden.

Del regner mindre. Jeg standser ved et stort Hol og gør et kraftigt Kast. Min "Amerikaner", en stor Wobler, falder plaskende i Vandet. Et nyt Kast, og Wobleren kommer kilende, som en syg Fisk gennem Vandet. Da! Et heftigt Ryk. Stangen bøjer sig i Btæ. I nogle Sekunder føler jeg en kraftig Modstand, men saa retter Stangen sig atter ud.

I næste Kast faar jeg Hug igen, og det lykkes mig al lande Fisken. Men d·2t er blot en Ge:ddeunge,


e°: ,,Jack", som Englænderne kalder alle Gedder under el Kilo.

Det hugger daarligt i Dag. Jeg svinger min Spinnestang i alle Retninger, men ingen grum Røver med gule, rovlyslne Øjne synes at se min Lokkemad.

Da kommer jeg til et Sted, hvor jeg en Gang fangede ikke mindre end 9 Gedder. I Dag bider der kun en lille "Jack', saa bliver alt roligt.

Det regner forfærdende, og jeg begynder al føle mig træl af den bestandige Kastning. Men stadig har jeg T~nken, der holder Modet oppe og Musklerne i Arbejde: at fange Fisk.

Det bliver vanskeligere at komme frem. Store Vandsamlinger spærrer mig Vejen.

Jeg kaster og kaster, men uden Resultat. Wobleren faar uantastet Lov at slingre sig frem gennem det graa Vand, men det gælder ikke at give tabt.

Og endelig faar jeg et Hug. Et Hug, som gi'r mig Lønnen for alle mine Anstrengelser i den regnfulde, trøstesløse, graa Dag.

En brungraa Ryg skyder som en Torpedo mod min \Vobler. Jeg staar og stirrer, helt mekanisk giver jeg Modhug og føler, hvor Krogene fæstner. Hej!' Den sidder!! Storgedden er kroget. Ilninger af Glæde farer gennem min Krop. Jublen bruser · i mit Bloct.

Og saa begynder Kampen. Mennesket mod Fisken. Hjulel skriger, og Gedden drager 20-30- 40 Meter Line af Hjulet, standser saa, gaar en anden Ve.i, skyder som en Pil af Høllet. Snart staar den paa Bunden, snart pisker den Vandfladen til Skum.

Pludselig tror den sig fri og gaar i Dybet, men den ubarmhjertige Line holder den stadig fast. Atter og atter turer den løs, t a'r Tilløb og gør et vældigt Hop, falder tilbage, saa det plask;,2r, alt gør den for al hli\'c de besværlig,2 Kroge kvit. Den hviler lidt nu og da , men kun for paany at begynde Fortvivl·2lsens Dans.

Nu ta'r den rigtig fat. Jeg bremser, saa haardt jeg kan; thi ikke langt derfra staar der et Træ, hvis Rødder gaar ud i Vandet. Herned stævner Gedden, som om den vidste, at den bare behøvede at sno Linen omkring en af Rødderne for at være fri. Ved at arbejde ar alle Kræfter lykkes det mig dog at faa oen drejet en anden Vej. Men hvilken Kraft besidder ikke et saadanl: vildt, vanvittigt Bæst.

S_tangen fjedrer, Hjulet knarrer, synger og skriger. Jeg ma_a gi' Line ud, bremse, rulle ind igen for atter at gi' ud. Hjulet synger, mit Blod synger. Nerverne dirrer, mine Hænder dirrer. - Roligt, bare roligt -

- Hat solch edler Hecht den Spinnfisch fest gefastt, dann clrill de,in Ghkk gedulclig, bis du's geborgen hast. -

Mil Hjerte klapper som et Urværk, og Blodet

suser hedt gennem Aarerne. - Krogene kunde bøjes eller knække. - Linen kan briste. - Et Mistag, en Uopmærksomhed, og Gedden er fri.

Nu gaar Esox op mod Strømmen igen, og inden · jeg aner det, gaar det atter ned mod Rødderne. Jeg sveder, skønt den iskolde Regn slaar mig i Ansigtet. Nu er den næsten naaet frem, jeg vover ikke at sætte for stor Kraft paa, jeg stoler ikke helt paa Snøren.

Men inden Bæstet, ledet af Instinktet, naar de frelsE"ndc Rødder, lykkes det mig ved Strømmensi Hjælp al vende det.

Antageligt begyncler den at blive træt. Turene, bliver mindre kraftige nu, og endelig giver den op, vælter om og viser sin gulhvide Bug.

Kampen er endt. Glinsende ligg·~r den gamle foran mig i Græsset. I Nakken, hvor min Kniv har ramt hende, sidder en rød Blodclraabe og blinker. Urørlig stirrer det gule, dorske Øje mod den graafarvede Regnhimmel.

En Smule vemodig betragter jeg mit Bytte, saa føler jeg atter Glæden bruse i mig, . og jeg raaber jublende et "Petri Heil"!

Og mens jeg vandrer hjemad, tænker jeg, hvor herligL det skal blive at synke i en Seng og sove en lang drømmeløs Søvn til næste Morgen gryer.

En skøn Dag har det været trods Kulde og Strabadser. I iVIorg,Em skal jeg ned i Vinsluen til Værtens blonde Dalter, Grethe, og præsentere hende Fangste~, hvem veid, maaske jeg faar som Tak et Kys af hendes røde Læber.

(W. S. i D. A. Z.)

~~~ ',._,.J'

Ørredfiskeri med Orm. For et Par Aar siden læste jeg i "Sporlsfiskeren"

om eL Par gæve Sportsmænd, som havde opdaget en Lax i Aaen og efter forgæves at have prøvet baade Spinner og Fluer fik Held med - en broget Sommerfuglelarve. Nu er alle "rigtige" Sportsfiskere officielt enige om, at Ormefiskeri ikke er fint , men jeg har dog truffet adskillige, som ansaa sig for at være "all right", og naar man saa kom dem lidt paa to Mands Haand, viste det sig, at de gik med en Daase Regnorm i Baglommen. Er der da saa stor en Forskel paa en Kaalorm og en Regnorm, - sportsmæssig set9 Hvorfor er det fint at spinde ined Elrits og ufint at spinde med en Reg.norn1? Og hvad Søren skal man gøre, naar man har et Fiskevand paa en lille Mil , der er saa fuldt af overhængende Elletræer og andre Hindringer, at det næsten er umuligt at bruge Flue og Spinner. Tilmed, naar ,der gaar et Par sagn-


omspundne Kæmper, som kun vil rejse for Orm. Ganske vist gaar jeg altid med Fluer og Spinner i Bagl ommen, men bruger dem kun som ultimum refugium, tager det altsaa i omvendt Orden af mine Kolleger i A Rækken.

Alle disse Krumspring er kun en Undskyldning for del eflerfølgende. - Jeg er fuldt klar over, at Ormefiskeri hører hjemme i B .eller C Rækken, men i Yærste Fald har Redaktøren en Papirkurv, hvori min Artikel kan forsvinde, hvis den ikke er fin nok. Jeg Lror, det er den kendte Sportsmand, Kapt. vVegencr, som skriveJ·, at enhver Hjorddreng, der lisler langs el Aaløb med en Ormesnøre, kan tømm,2 det for ØrrP.d. Delte er ikke ganske rigtigt. - OrmefiskerieL har ogsaa sine Hemmelighed,2r, som maa læres -- Lil Tider kan man se Lo Oni1efiskere gaa bag e l'Lcr hinanden, og de~ er den ba_gerst,21 som tager Ørredern e. Han kender Taget. D·2t er h,2rom, jeg kunde have LysL al meddele lidt .ud fra en lOaarig Erfaring.

Skal man fiske opad eller nedad Strømmen, med eller uden Flod? N aar man erindrer, at Ørreden i Reglen staar med Næsen mod Strømmen, er det klart, at den, der lader Snøren drive, risikere!'( at rive Krogen ud af Munden paa Fisken, men med Øvelse faar man den rette Følelse for Biddet, kan give Tilslag i rette Øjeblik, kan bedømme Fiskens Størrelse efter Biddets Art og d·2lvis undgaa Undermaalerne. En stor Ørred farer næsten altid op ad Strømmen , idel den bider,' og svinger man til i rette Tid, far er Fiskeia saa at sige ved egen Kraft op i Græss,2t. Fisker man mod Strøm~en, gaar Linen som vist paa Figur 2, ved Tilslaget hager Krogen sig næsten altid fasl i Overkæben, og man faar alle smaa Fisk med, mens de større først giver sig efter en Kamp. derr for man,ge s1taar som det skønneste Yed hele: Fiskeriet. Paa den første Maade har jeig Yippe! 3 Purnds Ørreder op uden Kamp, paa den aructen kan selv Halvpm1diger give spændend,2 Øjeblikke. N aar jeig foretrækker art fiske med Strømmen, er del fordi, min Læremester uheldigvis brugte den .Methode, og jeg er i Aarenes Løb kommet saa

vidt , at jeg fis'ker p,aai Følelsen, uren jeg har en, Fiskekammerait, som aLti1d spirrner - med Orm m c·ct Strømmen, og han tager langt de fleste.

Flodfiskerie1t har jeg set udøvet af Gæster, som er vant :til at bru:ge idet i Kolding Aa, hvor Vandstanden er mere jævn end her. Der anve,indleis Synk og Me,thoden fremg'aar i øvritgt som vist i figur 3. Af · Floddets Bevægelser slu1tter Fiskeren si,g til Fiskens Størrelse - idet de smaa farer iltert paa, mens de. slørre ligesom gaar og smager paa Ormen. Det hele minder i uhyggelig Grad om at mede efter Aborrer, og jeg kan ikke bekvemme mig til ~t optage Methoden, der iøvrigit ikke synes , at give SæTlig gode Resultater. Der er saa\eidies ogsaa G:rader og Variationer in:deu for Orme:iskei ie l - til Oplysning for dem, der gaar med Ormedaasen i Baglommen og kun anv.ende:· den, naar de mere spor.tsmæssige Midler slaar Fejl , Dag.en gaar paa Hæ1d - og man s k a 1 have noget med hjem til Fruen.

Axel Holm.

Leuciscus cephalus.

Dr. med. Lottrup.-Ande,rsen synes ikke om Navnet Døbe!. Del gør jeg heller ikke, men det er det Navn, Lc,uciscus cephalus har baaret siden Krøyers Tid, og det bliver maaske vanskeligt at udrydde . .

F c-r mange Aar siden skrev Victor Hansen sin Bog ,.Lystfiskeri", som egentlig er meget bedre, end d c:1s Hy i Nutiden. Her kaldte han L. cep,hallus, som han mente forekom i Danmiark, ,,den bredpandede Emde". Det var formodentlig en Oversættetlse ad' Nilssons Leuciscus latifrons (Færnan) men er nu glemt. Da baade L. cephailus og L. grislagine tilhører Undersl æglen Squalius, vil del sikkert være mere logisk al sige "breJdpandet Strømskalle", idet jeg ser, al Mag. Otterslrøm har knæsat Strømskalle for Krøyers Stæmskalle.

Skal man imidlertid danne et nyt Navn til Fisken, ma n det ikke være sammensat af to Ord. Saa:danne Benævnelser bruges ikke Mand og Mand imellem, hvad man ser af Hundestejlen, den omtales ikke som! den trepiggede eller nipiggede Hundeste;jle, men kun som Hundestejlen. Derfor bør man søge at skabe et enkell, mundret Navn, og da Fremhævelse af L. cephalus anatomiske Særpræg ved Sammenstilling aI Ord, som Hoved, Hjerne eller Pande med Slægtsnavnet Skalle, paa Dansk paakalder Smilet, kan man bedrE hentyde til dens Levevis og f. Eks. kalde den ,,Rovskalle''.


Om Navnelisten vil jeg sige, at jeg gerne skal foretage Udarbejdelsen. Jeg havde ikke tænkt mig, at der virkelig var Interesse for en saadan Lisle, men err d'er det, og vil Redaktionen afgive Plads, skal jeg, naar jeg lid'!: hen paa Vinteren faar Tid, sende Bladet en Liste over alle danske Fisk saavidt muligt forsynede med Navne paa Norsk, Svensk, Engelsk, Tysk og Fransk, idet jeg for de systematiske og danske Navne udelukkende støtter mig til Mag. Otterstrøms Liste over Fisk, som er fangede eller i Fremtiden forventelig bliver fangede i danske Van1de.

I en saa'dan Liste, vil det være mig uoverkomm;eligt at medtage alle en Fiskearts Navne, og jeg vil derfor kun anføre det almindeligst benyttede, men da det netop ofte er de sjældnere NaVIIle, som volder Vanskeligheder ved Læsning af fremmede Bøger, kunne jeg tænke mig senerie at supplere denne Liste med em Navneliste for Ferskvandsfiskene alene, idet disse i dønne Forbindelse har den overvejende Betydning. Denne Liste kam da gøres saa fuldstændig, som det med beskedne Hjælpem,idler er muligt, og medtage en Række af de Fisk, som ikke findes i Danmark, men som har Interesse for andre Landes Sportsfiskere. Dette e1· sta:dig under Forudsætning af tilstedeværende Trang til en saadan Liste og Redaktørens Ønske om Offentliggørelse.*)

Da jeg h~erken er lchthyolog eller Filolog (og for den Sags Skyld heller jkke Apoteker) maa man ikke betragte en saadan Liste under en videnskabelig Synsvinkel, idet den kun skal være til Hjælp for de viderekomne Fiskere, som ikke udelukkende bedømmer vor smukke Sport efter Rygsækkens Vægt, men forsøger paa alle Maaider at udvide deres Horisont.

Deres ærbØ'dige B. Tulinius Petersen.

-·~········~·· .......... , ~ : ••• 4 ..

····... __ .. --.. ~'

·····~· .. ·

Lidt Saltvandspræk. Redaktøren har bedt mig om en Beretning om

Saltvandsgedderrne, men desværre kan jeg ikke tjene ham i den Retning - det Jyder ikke kønt at tale ilde om de fraværende, og rose dem, fordi de er stuk kel af herfra og har søgt sig nye Jagtmarker, føler jeg ingen Trang til. Om dem vil jeg nøjes med at konstatere, at de i Aar har været saa faa, at det under almindelige Forhold har været en m2get tvivlsom Historie at gaa paa Fiskeri efter dem.

*) Bladets Spalter staar aabne. Red.

Lidt Torskesnak derimod - hvis det har nogen Interesse - kan jeg jo nok levere, saa meget mere, som denne Gren af vort Saltvandsfiskeri, hvis Pris jeg tidligere, vel nok forgæves, har sunge~, i Aar er gaael ind i et nyt Spor og har faaet forøget Charme.

Som tidligere bemærket samles Torskene Foraar og Efteraar i Stimer, der langs Strømrenderne og paa Grunaenc gaar paa Hundestejlejagt. Foraarstrækket begynder her i April og varer et Par ~faaneder; det foregaar mest langs Land, hvor Strømmene skærer sig ind. Efteraarstrækket begynder i Begyndelsen af November og varer ligeledes nogle Maaneder, men det foregaar mest over Grundene (,,Bankerne") -her i Grønsund stærkest ved en jævn østlig Strøm.

Da nu Foraarstrækket i Aar mest bestod af mindre Fisk - op til 3 Pd. - og foregik tæt under Land, var det jo rimeligt at forsøge, om ikke der kunde faas lidt ekstra Sport ud af det - de~ er jo, ikke spændende at lande Trepundsfisk paa en Spinn,2-stang - og jeg tog derfor en Aften min lille Fluestang med og kastede fra Land - og naturligvis -hvorfor skulde en Torsk være mer,e begavet ·~nd en Ørre,ct - dem første Fisk, jeg saa springe, fik Fluen - en blue dun Nr. 10 - lagt over sig, og i ilJIBSte Øjeblik var Slaget i fuld Gang - og det gik her som næsten altid: den store sejrede over den lille. Det gav selvfølgelig Blod paa Tanden, og allerede første Aften maatte ad'skillige paa Land. En Torsk er paa en Spinnestang en sændeles respektabel Modstander, men skal den paa en lille, let Fluestang landes i stærk Strøm, giV'er den ikke - Pund for Pund - Ørreden noget efter og er man heldig at faa en af de store til at "slaa:", er der Lejlighed til Indøvelse af Selvbeherskelsens og Taalmodighedens skønne Kunst.

Mange senere Ture har fuJ:dt ud indfriet den første Turs Løfter; saa snart Torsken "springer", tager den Flue, forøvrigt akkurat som en Ørred tager en Tørflue. Er man i Baa:d, er det temmelig let at opsøge Flokkene - Maagerne skal nok vise Vej -og fra Land gaar det hele af sig selv, naar mrun holder Øje med et Stykke af Kystlinien. Ved Land er Tiden omkring Solnedgang bedst - paa Grundene foregaar Trækket paa alle Tider, naar kun Strømforholdene, der ved dette Fiskeri spiller en afgørende Rolle, er passende. ·

Paa de senere Ture har jeg anvendt en speciel Torskeflue, da jeg ikke vilde have mine ØrredflueT' ødelagt. Dmrne Flue binder jeg saaledes: Krop: ret tyk, som en tynd Blyant, af hvid Floksilke; Vinger: bindes liggende langs Kroppen af grøn Paafuglfiber og to blaa Spejlfjer fra Skovskadens Vinge, idet den paa nederste Halvdel afrives.

Krogslørrelse: som til Havørre.d (fortinnet).


Forfang: Havørredgut. Fluen føres i smaa Ryk. For Øbofiskere, der, selv i heldigste Tilfælde..

kun sjældent har Lejlighed til at svinge Fluen, byder der sig sikkert mange Steder langs vore Kyster, som her, sig Lejlighed til at faa Lysten - om ikke styret saa dog nogenlunde tilfredsstillet ved dette Fiskeri -og Terrænet ligger aabent - vort eneste offentlige og maaske netop derfor mindst paaagtede Fiskevand.

Forholdenes Udvikling ved vore ferske Vande turde dog maaske opfordre til , ogsaa her i Landet, i Fremtiden at lægge nogen mere Vægt paa SporLsfiskeriet i Saltvandet end hidtil, saa meget mere, som de finere Metoder: Spinning og Fluefiskeri udmærket kan overføres til Saltvandet.

Der er ingen Tvivl om, at ogsaa Makrdlen, i de Farvande, hvor den er almindelig, vil yde endog særdeles fin Sport paa Flue.

:Moral: Torsken er - svømmende i Vandet -en virkelig Sportsfisk - - og svømmende bagefter -· i sil "rette Element" - - en herlig Sportsfisk,2rspise.

Prøy den paa dens første Svømmetur - og De vil nyde den under dens anden med samm,2 Fiskerglæde som

202.

Eet og andet.

Wobler . eller Blinker. ( et tysk Blad diskuteres ovenstaaenåe Spørgs

maaI. En Indsender skriver følgende: ,,Til Belysning af dette Spørgsmaal vil jeg 1ned

dele en af mine Erfaringer under flere Aars Fiskeri i samme Vand.

Ved Verdensk1igens Slutning praktiseredes udelukkende Dragfiskeri fra Baad i Søen. Saa blev Spinnefiskeriet moderne, og Sportsfiskerne begyndte 1 sforl AnfaI at hjemsøge Vandet.

Følgerne blev, at Fangsterne blev mindre, og Heinz Blinkeren, som. altid var blevet betragtet som meget givende, var ikke saa højt i Kurs længere.

Ved Samtale med en Handlende paa Pladsen berettede denne, at han havde solgt over 60 HeinzElinkere til Fiskere i den lille Sø.

Og da jeg altid har haft Forkærlighed for fqrsRellige Slags Geddegrejer, havde jeg ogsaa engang anskaffet mig en amerikansk ·wobler. Den besluttede jeg mig nu til at prøve.

.leg fandt vVobleren frem fra mit Museum, men da den var en Smule for tung for min spinkle Kastestang. besluttede jeg mig for et ,,Rodrag". Paa den ene Side af Baaden lod jeg Wobleren gaa, paa d,~n anden Side en Heinz-Blinker.

Resultatet blev 12 Slag paa V•l obleren, 1 paa B1inkeren.

Men Wobleren havde en Fejl, dens Kroge var !1drn velfangende. Flere Gedder, som huggede denne, gik igen, hvorimod Blinkeren, nu som ellers, ikke svigtede. Med en Blinker af denne Type er Fiskeren ganske sikker: Slag - Fangst. -

Derfor har mange Fiskere forsøgt og forkastet Wobleren og atter vendt tilbage til den ganile, hæderlige Blinker.

Dog kunde Wobleren blive et udmærket Redskab, om den forsynedes med en anden Slags Kroge, der var mere velfangende. Spiller Farven nogen Roll6., anser jeg den med blaa Ryg for fordelagtigst".

Saa vidt Forfatleroo. Beretningen viser dog ikke andel, end det, mange ed'arne Fiskere noloer paa: a( i el V and, der i længere Tid. er gennemfisket med. beste'l11te Grejer, vil et nYt og li'ken·dt Redskab 'i Regelen give usædvanHg gode Resultater.

Fangsten. I ,.Søndag i .T ylland" bragtes for en Tid siden et

Afsnit om Lystfiskeri, og ogsaa her drøftedes det, her i Bladet saa omdebatterede Spørgsmaal: Hvad skal 111an gøre yed Fangsten?. Det afgøres som n~denfor følger:

"Spørgsmaalet om, hvad man skal gøre ved cle Fisk, man ~fanger, er irnrtigt løst, idet man s6'rn' Regel ikke fanger noget. Og skulde man endelig paa Trods af alle Regler gaa hen og faa Bid, er det som Regel nogle uspiselige Væsener, der strutter af skarpe Ben bg strittende Pigge.

. Det fornuftigste er at give dem til Naboen. For del første sætter det Dem 'i stor Respekt at have fangel Fisk. For det andet kan De regne med· at blive venlig omtalt i de følgende Dage; og for det tredie vil Naboen, hvis der da er Spor af Æresfølelse i ham, ikke undlade en Dag at tilbyde Dem en friskslagtet Kylling - bvis han da har en Hønsegaarct.

Og i'iar han i:kke det, saa spis hellere Deres Aborrer selv.

Indholdsfortegnelse: Et Fiskevands Ødelæggelse. - Ørredfiskeri i Kenya. - Fisketegn I-II-III. - Den store Gedde. - Ørredfiskeri med Orm. - Leuciscus cephalus. - Lidt Saltvandspræk. - Eet og andet.

Artikler til Bladet bedes indsendt inden den 10. i hver Maaned til Redaktør J. Bjerg-Thomsen, Nyrup pr. Hee, Telf. Hee 39.·

Kontingent er 8 Kr. aarlig. (Ægtefæller 11 Kr.)

Fortnt"n~tnr Medkmsorgan •Sj)ortrfirkertn• udkommer den 1. i hve1 Maaned .

Formand: Fabrikinspektør Sigurd Hansen, Varde.

N,uiformand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Dalgas Boulevard 62 København F.

Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby. Karurer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern. Postkonto 11140. Kø11tingmt og Ittdmtlddu samt eYentuelle Klager over Bladets For-

sendelse sendes til Postl\ssistent Cl,r. Lauridsen, Skjern.


!11111111111111111111111111 Hl 111111 HI I li li I I I I li I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I li 111111111111111111 ! I li I I I I li III I I III IIIII I III li I III I I li li III I li 1111111111111111111111111111111 ~ § . § ~ = -· - ---------------

De bedste Gaver til · Sportsfiskere er thi

Fiskegrejer af Allcocks Fabrikat =

---- -------------- • ---=

= = -

Allcocks Navn er Garanti for Kvaliteten.

Langt om i Verden spørges om Allcocks Fabrikata.

liner, Stænger og Hjul er Præsitions·Arbejde som intet andet.

Civilisationen forlanger det bedste : nemlig Allcocks.

Qppe fra det kolde Nord til det varme Syd anvendes Allcocks.

Cirka 100 °lo af Danmarks Sportsfiskere foretrækker Allcocks.

Kort og godt: Allcocks er bedst. ·

Faas overalt.

-· ---

--

- -- -- -- -:i 11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111?.

Holstebro Turistforening

9

Lystfiskere anvises fiskepladser for Laks·, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages Kort 5,00, Aarskort a 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

LYSTFISKERE, --7

I der dyrker Lakse-, Ørred- og Stallingfiskeri og vil forsøge Storaaen kan faa alle Oplysninger om Fiskeriet og fiskepladser hos mig. Jeg fører alt i Lystfiskeriartikler.

MARTIN SCHMIDT & SØN, Cigarfabrik, Nørregade 10,

Telefon 137. - HOLST E B R 0. - Telefon 137.

Køb danske Fiskestænger. Stænger i enhver Udførelse.

Split Cane, Hicory og Tonkinrør. Kastestænger Fluestænger, Spinnestænger.

Specialitet: Split Cane. Reparationer '· udføres. 11 P. SØG A AR 0, Stejlbjerg Alle li, Kolding.

I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 11111111111111111111111111 HHU I I I I I I 1111111111111111

Grønlunds HoteJ, Skjern

''

-- anbefales. --Pension kan faas efter Ønske.

P. N. Pedersen. 6 Telefon 19.

I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I li I I I I I I 111111111111111111111111111111

................................................................................. Hotel Schaumburg, Holstebro.

Telf. 42 - -i72. -·. - ~ Statstelefon 16. Byens ældste og førende Hotel.

Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage. 5 Westy Hald.

, . •••••••••••••• 11 •• , ••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

TIL SALG. En Lakse- og Spinnestang (2 Spidser) Vægt 950 gr. 15 Fods (14 Fods) Splitcane, Bajonetlukke. Nysølvringe med Agat - 95 brede Silkebindinger, fineste tyske Stang - omtrent ny. (Pris 160 Kr.)

10 sælges for 100 Kr. C. Rasch Friis. Tlf. 165. Vejle.

A ,,h • er 12 1/2 Øre pr. m/m ved enkelte Gange. nnoncerYZSen Aarsannoncer 10 Øre pr. m/m. Anno1uer indsendes til Bogtrykker s.· Sørensen, Holstebro.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro

Sportsfiskeren 12 1932

Documents

Transcript of Sportsfiskeren 12 1932