Sportsfiskeren 06 1932

.,,

Nr. 6. li · ·1. Juni 1932. · li 7. Aarg.

Gaksgns Giu .. 1

Profossor G. Roule, G'bistoire merueilleuse du Saumon. Oo1J1:sat fra Ggsk af illarius J. · Ploug.

Selv om ogsaa andre Fiskearter kan yde god Sport, saa er og bliver Laksefisken dog enhvoo Sportsfiskers kæreste Bytte. Jeg tænker mig derfor, at nedenstaaenld!e interessante FremslHling af Laksens Liv i Havet, som den franske Professor L. R o u l ·e under Titlen: L'histoire merveilleuse du Saumorr, har givet, i 3 Bind af sit store Værk: Les poissonJs\ et le monde vivant d'es eaux (Paris 1929). Fremstillingen kan vel omtrent i sin Helhed direkte overføres ogsaa paa Laksørreden. -

Da det franske Værk ikke har været tilgængeligt for mig, hidsætter jeg her Fremstillingen efter den tyske Oversættelse i den af !den internationa1e Komite for Havundersøg:elser udgivne: Untersuchungen ain Salmoniden, Teil I von H. Henking. (København 1929). i

"Kontinentalplateauet (Europas) strækker sig fladt skraanende med tiltagende . Hældning ned til 15() a ,200 Meters Dybde. Derefter viser der sig næslen overalt med brat Afbrydelse Begyndelsen til en dyb Skrænt, der pludselig styrter ned for at naa Bunden af Oceanbækkenet.

Disse stejle, endog bratte Skrænter falder fra Plateauet nedad til store Dybder 1-2000 Meter eller mere. I Bredden, i næsten deres hele Højde direkte vendt. mod Vandmasserne, er de "befolket" med en ødsel Overflo'd af de forskelligste Dyr. Efter Resultaterne af Vaaddragningerne at dømme, Fangstredskaberne udtømmer ofte !deres uhyre Taske fyldte til Randen, naar intet andet, hverken ved Kystern~

eller paa Landjorden, en saadan Rigdom og en saadan Forskellighed. Intet Lys trænger ned i disse Dybder; Vandet er mø,rkt. Vegetationen mangler følgelig, alene Dyreverdenen bliver tilbage til at repræsentere Livet. Thi i denne evigt varende Nat, hvor selv Tidens 'Degn forsvinder, udfolder der sig et Dyreliv i alle Retninger og i alle Former og af udelukkende animalsk Beskaffenhed.

Slæbevaadene bringer enorme Blokke af hvide Koraller op (Arterne Amphihelia og Lophohelia), Træer med Grene af Kalk, hvis Arme sammenknytter, sammenslynger .og forbinder sig. De gennemtrænger Marker af Svampe, der dels ligner Slanger, der er podede paa en Træstamme, dels fine Vævninger. De indeslutter Søliljerne, 'der som levende Blomster udbreder deres takkede Arme fra lange, spæde Stilke, som om de var ligesaa mange fø,lsomme Blomsterblade. Med deres til Bunden fastheftede Levevis, svæver de tilvejrs og alle, selv endnu langt talrigerei, flygter krybende, glidende eller svømmende for dem. Visse Dynger i Redskaberne fører, naar man sorterer Fangsten, til Forbavselse og Beundring. At have opdaget, at der i disse de mørke Afgrundes Dybder, der hidtil er blevet betragtet som Ørkenegne, er en saa mærkelig, saa rig Fylde af Liv for Haanden, er for Biologien en Kilde til beundringsværdige Aabenbaringer.

Man kan i Tankerne forestille sig et saa overvældende Liv, naar man tænker sig vort Lufthavs Scener og Skuespil hensat til V andet. Man forestille sig e1) af de skønneste Steder i Bjergene, som tillader at

62 SPORTS-FISKEREN 19-32

udmale sig en hel Kæde af Toppe, der hæver sig over Dalene. Øjet ser øverst oppe de hvide Toppe dækkede med Gletschere og Sne, den førsle tilfældige Linie, som fængsler Blikket. Længere nede bemærker del de stejle Skraaninger dække!(l.e med Skove og Græsgange. Endnu længere nede ser det Dalene, der danner Grundvolden for det hele. Det følger det græssende Kvæg i dets Bevægelser, Fuglene, som nH~d mægtige Vingesfag gennemskærer Luften. Insekterne, som flagre til alle Sider. Et Skuespil badet i en let, skinnende gennemsigtig Luft, som Blikket let gennemtrænger. Omskiftningerne mellem Dag og Nat snart oplyser det hele, snart skjuler det under en mørk, stjernebesaaet Himmel. Vinterens Kulde, Sommerens Varme, Vindens Pust, snart blidt, snart voldsomt, Uvejrene, Regnskyllene, Lynene, fn~mbringer en vedvarende Mangfoldighed og en bestandig Omskiflen.

Kast alt dette til Side for kun at bevare Rammen og Støttepunktet, Rækken af Bjergtoppe, Skraaningerne og de dybe Huler. Fjern den lette Luft og erstat den med Vand, som ogsaa er flydende, men langt mere trægt, ,og hvis Masse ved sin Tæthed hæmmer Sekraften. Udsluk Lyset, Omskiftningen mellem Dag og Nat, den vekslende Glans i Fastlandets Belysning. Erstat alt dette med et fuldstændigt, vedvarende Mørke uden Ophør. Bortfjern alle de Omskiftelser, som bestandig forandre de Scener, af hvilke vi er omgiYet, og erstat dem en næsten vinterlig Temperalurs monotone, evig konstante Ensformighed. Saaledes faar De det tro Billede af disse Tilstande, som ruger over de store undersøiske Grunde, et . Maleri, som Videnskaben skable, idet den troede paa og hævdede dets Existens, om end vore jordiske Øjn~ er ude af Stand til at se det. Der, i dette Hav, i denne for os utilgængelige Verden - men tilgængelig for den, som lever der for dfr at blive stor - lrives Laksen, der er født i Bjergbækken. Laksen, der beboer Jordens Højder saavel som Havets Dybder, begge paa samme Vis - i Vandet. ·

De unge Laks, som skyer Lyset, føler sig hendraget til en fuldstændig Nats Dybder, hvor de endelig finder det Mørke, der behager: dem. Der finder de ogsaa rige Næringskilder, overlegne i Mængde og Kvalitet over<fo-r dlei, cl'en rniocl'erlige Hjemstrøm saa sparsomt anviste dem. De slaar sigi :n~d paa disse Skraaninger i Nærheden af Afgrundene. Her slaar de sig ned for længere Tid, her har de deres Bopladser. Udstrakt til Hvile blandt de hvide Korallers tætte Grene, blandt Svampe- ogi SøHljemarkerne, ligesom Kvæget under Skovenes Træer og paa Græsgangene, mætter de sig paa det Bytte, der er bredt ud omkring dem. Helt optagne af at vokse og voksende op til prægtige, fyldige Laks, forlader de aldeles ikke

dette saa gunstige Nattekvarter eller delte saa velforsynede Spisekammer, hvor de kun behøver at slubre i sig. De nøjes med, naar de rykker frem i Alder, al skifte Plads og derfra at gaa endnu længere ned, naar de finder noget bedre end det, de havde. Mørket, som omgiver dem, turde næppe genere dem, thi deres Øjne er til ingen Nytte ved' Forfølge~sen af deres Bylte. Dette omgiver d:em til alle Sider. Sværme af røde Krebs hæver sig og sænker sig igen uden Ophør i deres Nabolag. De behøver kun at gribe dette saa lette Bytte, som omgiver dem, og deres Smagsog Høresanser er tilstrækkelige til at lede dem. De lever der ligesom' Kvæget, der er paa Staldfoder og ernærer sig om Natten.

Med dette Liv, med denne 'Diæt, skiider Væksten hurtigt frem. De tager gennemsnitlig 2 a ,3 kg til om Aarel, et Forhold, der er mere end 2, ja 3 eller 4 Gange saa stort, som Væksten hos d:e fleste andre Fisk. Deres Størrelse tager mægtigt til, men Væksten retter sig efter Aarstiden; er stærkere om Sommeire,n end om Vinteren, skønt stadig og uden Ophold. Laksene fortærer og fordøjer i dette Livsafsnit uden Afbrydelse. N aar deres nære Slægtninge i det ferske V and, Bækørrederne, ,om Vinteren er tvungn•:'l til at lide Sult, thi Søerne og Floderne 'bliver da næringsfattige , saa kender Laksene i Havet ikke i størrel Grad til saadanne Vanskeligheder. Næringsmidlerne er rundt om stedse rigelig for Haanden, selv om Vinterens Indvirkning, som Følge af den Omskiften, den Omplacering, der da indtræder i Overfladen af Oceanets Verden, naar helt ned til dem. De ophober i deres Kød opsparede Reserveprodukter, driver deres N æringsoptagelse til det yderste og udvikler sig til de prægtige, fede Fisk med saftigt Kød, hvormed vi senere kan pleje vor Lækkermundethed.

N aar Laksen i Havet har: naaet sin højeste Vækst, Toppunktet af Ophobning og Opsamling af Reserver, saa den er nødt til for Øjeblikket at holde inde ogi selv afbryde en saa· stærk Ernæring, kommer imidlertid et nyt Moment til. Dens Fordøjelses,evne har naaet sit Toppunkt. Da vinder, naar Omstændighederne føjer sig saaledes, en ny Indflydels,e Magt over lden. Man kunde sige, at Laks.en tværs gennem Havet hørte en kaldende Stemme, som indtil da har været den ukendt. Den havde endnu ikke hørt den, skønt den med Mellemrum trængte frem til den. Men fra nu af hører den Genlyden og begynder at give Agt paa den. Det er Indflydelsen fra de i Havet udstrømmende ferske Vande. Det er Flodens Stemme, der trænger ned til Laksene, som lever i d!e undersøiske Dybder udenfor Kontinentalplateauet. Den gør en Ende paa dens Leven for Fødens Skyld og væk'ker den til Leven for Bo,rplantningen. De først unge og de senere velnærede Laks har paa ingen Maade

1932 SPORTS-FISKEREN 63

mistet enhver Forbindelse med de ferske Vande. De første som de sidste bevarer uden Tvivl i Havet den indgroede Stilling, som de har i Floden, nemlig at stille sig saaledes ,paa Bunden, at de vender Hovedet mod Strømmen for bedre at aande. Men nu, skønt afsvækket og lidt efter lidt hendøende, forskyder denne Strøm sig ud i Havets Masse. Floderne standser ikke ved deres Mundinger, deres Vand b1ander sjg ikke straks med Oceanets. Revet med af sin Hastighed trænger det frem som en flydende Kile, der deler sig og efterhaanden opløses. Man sporer un.dertiden dets Vej langt ud i det Fjerne. Et Antal UJl

derjordiske Dale fortsætter: sig, trods visse Afvigelser, under Havet. De furer Kontinentalplateauet, idet de udhuler Kanaler. Flod- og Havomraadet, der er gensidig forbundne, sammenflettes og forliges bedre, end det udvortes Skin lader formode.

Sandsynligvis sørger Smaalaksene ved deres Nedgang til Havets Afgrunde for at blive i Omraadet af Ferskvandsafløbenes Zoner. De gaar ud paa Dybet, men de skiller sig ikke fra disse Zoner og forbliver der; medens de vokser op og bliver til store Laks. De vedbliver at være det ferske Vands Fisk, bestandig rede til at lytte til dets l(alden. Begunstiget ved deres Tilpasningsevne ,og ved de gunstige Ernæringsforhold, gaar de ud i Havet for at undfly Lyset; men de vedbliver at være Børn af Fjeldbækkene og deres Strømme. Skønt det synes os, at de skilte sig fra dem, har de paa ingen Maade fuldstændig glemt dem. Deres fine Følesanser, der har tilpasset sig efter deres Omgivelser, skaffer dem i denne Retning Muligheder, for hvilke vi kun kunne finde en Ækvivalent i visse Landdyrs "fine Lugtesans og i vor egen Modtagelighed for den Duft, der gennem Luftens rene ·vind tilføres vort Aandedræt og som ikke ka.tr vejes.

Laksefiskerne i Æstuarien, som gør deres Fangster straks efter Fiskenes Tilsynekomst fra Havet og deres Opgang i Floden, ved, at deres Bytte bliver størst kort efter hver Stigning af Vandet. Flodlomraadet er da blevet større, Indtrængningskilen er skudt længere frem og dybere ud i Oceanet, Indflydelseszonen er vokset. Flodens Stemme toner stærkere og bliver bedre hørt. Raabet i Havet er lJlevet højere. Da, naar Vandets Stigen begynder at blive svagere, viser Laksene sig for at begynde Opgangen. - -De stærkeste Floder, d'er naar længere ud og trænger dybere frem , bærer deres Indflydelseszone frem til de dybere Omraaders store Laks, skynder paa dem og drager dem bort fra deres Omraade. Dette sker i Europas Lande om Efteraaret og Vinteren. - -De (Laksene) trænger ind i Floderne og begynder deres Opgang og deres store Bryllupsrejse. Som Flodens Børn havde de l~un midlertidig forladt den for derude at finde et rigeligt Udkomme, som Hjemmet ikke kunde giye dem, men de vender tilbage til det, for al forplante sig og fremtidig befæste d eres Slægt i de V ancle, der ligner dem, hvor de selv engang er blevet til."

Den tyske Oversætter, Professor, Dr. H. Henking, Berlin, tilføjer:

"R o u 1 e s .glimrende Skildring af Laksenes Liv i Floderne og i Oceanets Vande lader kun endnu et Ønske opstaa, nemlig at det maatte lykkes, om ogsaa kun i et eneste Eksemplar, al hente en Laks frem fra Oceanafgrundenes Dybder og fra den evige Nat, en Laks, der har ernæret sig af de røde Krebs og andre Dyr, clJer i saa stor Mængde "befolke" Oceanets Bund. Det vilde være en stor Triumph om en saadan Fangst blev gjort

Gvovfiskgngs Sædvang1: naa1: dg søgg1: Fødg_ ,,Gl)g f"ggding fjabits of Coarsg Fisb".

01rnrsat foa "61:)12 Fisl:)ing 4a3Qttif' af

Cbr. I:,ottt'up 1\ndQt'SQn.

Er Fisk i overfiskede Vande blevet for kloge? En af de ældste Overleveringer angaaende Fiskeri

er, at Fiskene i overfiskede Vande er blevet for "kloge" og derfor vanskeligere at fange. Man ta~e:r1 om den "gamle og snu Ørred", men det er i højeste Grad problematisk om 'den er snu paa Grund af sin Alder og Erfaring, eller den har været saa heldig at naa en fremrykket Alder fordi, den tilfældig var snu, eller fordi 'den fra Naturen kun havde arvet ringe Tilbøjelighed for Fiskerens Agn.

Tænk Dem et Øjeblil{ det Arbejde, der ofte kræves, for at opdrage en endog intelligent Hund til at afholde sig fra en eller anden Handling, navnlig naar denne staar i Forbindelse med Føden. Enhver Hundeejer vil bekræfte, hvilken enorm Tkli og Taalmodighed der kræves, for at lære den noget saadant.

Hvad Lejlighed har de langt mindre intelligente Fisk til at opnaa om endog k'un en Tiendedel af den Erfaring, der vilde være nødvendig, hvis de sikkert skulde kunne skelne Fiskerens 'Agn fra an'd'en Føde


i V ande t. Praktisk set slet ingen. En Gang imellem bliver en af dem, efter at have udført nogle store Kredsbevægelser, slynget op mod Himlen og forsvinder. Dog selv om dette Fænomen blev bemærket, vilde det dog være at overvurdere Fisks Intelligens at tro, at 'de skulde sætte denne Begivenhed i Forbindelse med det, ait den ulykkelige havde ædt en Maddike forbunden med en Line.

Om Erfaring ved Selvoplevelse kan der naturligvis kun blive meget ringe Tale. D en Fisk, som del lykkes at undslippe 3 Gange i Træk ·efter at have været paa Krog, er i Sandhed meget heldig, og det er yderst tvivlsomt, om den vil bevare nogen som helsl Erindring derom' efter Forløbet af en Dag eller to, selv om den saa har været paa Krog de hundrede Gange. Man fortæller et Tilfælde, hvor en Gedde ved en Glasv~gi var adskilt fra nogle Elritser. Først efter talrige Forsøg paa at :angribe dem, ophørte den m ed at skænke dem mere Interesse, selv efter at Glasskillevæggen var fjern et. Der er andre lign ende Eksempler, men intet, der kan naa paa Højde med en saaldan Grad af Erfaring, kan opnaas unoer naturlige Porhold.

De moderne Arvelighedstheorier udelukker enhver Mulighed for, at Egenskaber erhvervede ved Erfaring kan overfø!l"es til Afkommet. Ikke desto mindre synes <let dog trods alt, som om Fisk virkelig bliver "klogere". Rudsk:aller er f. Eks. afgjort forskellige fra lzaak \Vallons Beskrivelse af dem, som "Vand-Faar". Jo mere overfisket et Vandløb er', jo vanskeligere er de at fange.

Forklaringen er dog ganske simpel, det er kun et Tilfælde af "naturligt Udvalg" (N atural Selection). Vi har i flere Fiskegenerationer (hver ca. 5 Aar) fanget og udryddet netop de Fisk, der vilde tage vor Agn, og erstattet dem med' Avl fra de ufangede. Der maa nemlig være nogen Forskel mellem Individerne i deres mer eller mindre kritiske Indstilling overfor Fiskerens Agn, eller den Maade han præsemterer den. En vis Uvilje mod Agnen maa saaledesi efterhaanden akkumuleres i Race11, indtil Fisken i Tidens Løb bliver, hvad vi kalder "sky" (eller rettere mistænksom). Rudskallerne i River Lea tager Agnen saa let og umærkeligt, at der skal en Ekspert med fine Redskaber til at iiigøre, om de overhovedet har taget den. Det skyldes ganske simpelt, al de, der var mere brutale i deres Bid, er borte for længe siden. Man finder ikke dette Forhold i mindre stærkt fiskede Vandløb. Det er ogsaa meget muligt, at Karpens store "Skyhed" (eller rettere Mistænks:omhed) delvis skyldes det, at den opimod et Tusind Aar har væ;ret en højt vurderet Spisefisk i Klostrene. En Fisk fra de sibiriske Frodler og Søer, som ligner Karpen meget ·og muligvis er den samme, er ikke mere "sky" end andre Fisk.

Virkningen af dette ved Fiskeriet fremkaldte ·naturlige Udvalg, vil afhænge af Forholdet mellem Fiskebestandens naturlige Tabskonto og den af Fiskeren foraarsagede. En forholdsvis lille Fisk, som Hvidskallen og Gr.undlingen, vil i en Aa med mange Gedder lide saa enorme Tab ved disses graadige Rovlyst, at Sportsfiskerens Indvirkning bliver meget ringe. En stor, hurtigt svømmende Fisk som Barben, der lever paa Dybderne, bliver derimod kun udryddet af Mennesket, saafremt der da ikke findes Oddere. Heraf følger , a t jo mindre Fisken er jo mindre ,,sky" er den, selv om den ogsaa fiskes meget.

Der er et interessant Forhold med Aalanden. Da den er en yderst ringe Spisefisk, har den været meget lidt efterstræbt af Mennesket, og dog er den umaadelig "sky" og har tilsyneladende altid været det. Aalanclen holder meget af at sole sig i Vandoverfladen, og da den er saa slor, at Tabsafgiften til Gedden er mer eller mindre begrænset, maa den i Fortiden sikkert have ydet sit største Offer til de store Fiskeørne, for hvilke Aalanden frem for alle andre Fisk vilde da)llne det letteste Maal. H eraf kommer dens Frygt for Bevægelser i Luften.

Hvidskallen vilde ligeledes have været et Maal for Fuglene, men her er Tabet til Gedderne saa stort, at Fuglene kun har -kunnet indvirke mindre paa Racen. Ikke desto mindre er det lydeligt, at Hvidskallen i lave Vandløb er bange for Menm~sket, medens den i Overfladen af dybt Vand tag,er forholdsvist lidt Hensyn til det. Dette synes at antyde en Indvirkning fra de store Vadefugle.

I Betragtning af alt dette, er det da ikke mærkeligt, al vi gør saa lidt for at modvirke denne det naturlige Udvalgs uheldige Indflydelse? Hvad vilde man sige om en Landmand, der ønskede gode Uldbærere blandt sine Faar, desuagtet konsekvent slagtede alle dem, der viste Tendens til at give en særlig tyk Uld; og dog er det i Virkeligheden kun, hvad netop Fiskeren gør.

Navnlig er dette Tilfæ}det i Ørredstrømme. Ikke alene fanger Tørfluefiskeren de "frit-rejsende" Fisk! og lader Avl fra Resten om at forny Bestan.den, men han gaar endnu videre, idet han afskærer alle andre Former for naturligt Udvalg fra at udøve nogen Virkning ·og lader Indflydelsen af hans egen Fiskemethode blive den eneraadende. Han udrydder Ged'den og Odderen, bekæmper kraftigt alle Former for Undervandsfiskning, enten det nu er Orm, naturlig- eller Kunslfisk eller Vaadflue, og beklager sig saa alligevel over, at Fisken ikke kan rejses saa let som i gamle Dage.

Man kan ikke vente, at V and ene skal kunne pro-ducere en Bestand af sund og normal Fisk, (i hvert Fald kun under meget kunstige Forhold), med mindre man tillacler de naturlige Tab at tage deres Told.


Hvis man ønsker "frit-rejsende" Fisk, saa maa maru bruge disse til Avl og ikke dræbe dem.

. Idealet vilde være, til Avl kun at bruge Fisk fangede paa Tørflue og samtidig ved Sæsonens Afslutning at udrydde en :Vis Del af Fiskene i Strømmen ved Fangst paa Orm eller andre Undervandsmeth:oder. Dette vil utvivlsomt lyde frygteligt i Tør-F1uePuristers Ører, men er kun en ganske naturlig og) logisk tTing, hvis de ønsker at forhindre, at der tilsidst skabes en Ørredrace, der slet ikke vil r ejse.

Kunstig Avl og Udsætning af Fisk synes at hindre Fremkomsten af en Fiskeklasse af Ikke-rej sere, idet mange Dambrug ligger i Egne, hvor Vandene ikke er stærkt fiskede. Dog, med mindre der gøres hensigtsmæssige Anstrengelser, vil den Pro :::es, der forandrer Ørreden til ,en Bundfisk, uundgaaeligt fortsættes. Gøres der ikke noget saadant, er der kun tilbage, til en vis Grad at tolerer e Krybfiskeri.

N aar det drejer sig om "Grovfisk", er det, paa Grund af manglende egmtlige Dambrug, vanskeligere at regulere Forholdene, men fornyr man Bestanden med Fisk fra kun let fiskede Vande, vil det dog hjælpe meget. Det er en almindelig Erfaring, at naar Vandene ikke har været fiskede i nogen Tid, er Fisken lettere at fange, hvad man atter forklarer som en Følge af, at den har glemt Faren ved Fiskerens Agn. En saa fjerntliggende Forklaring er dog unødvendig. Del er en simpel Følge af, at Formeringen i Forbindelse med de naturlige Aarsager til dødelig Afgang, har fjernet noget af Racens "Skyhed".

Dette antyder samtidig, hvor vigtigt det er at bevare en vis Del af Geddebestanden i Vandene (og maaske en Odder eller to) for at udrydde de svage og langsomt svømmende Fisk, og for at hindre Fiskerens Methoder i at udøve for stor Indflydelse. Del synes en Skam, at Leverandører af levende Agnfisk nu er tvungne til at fange dem med Stang og Snøre, og saaledes at udrydde netop den Fisketype, som Fiskeren ønsker.

Naturligt Udvalg maa arbejde i Forbindelse med den anvendte Agntype. Det ;er en Erfaring, at Rudskaller i Egne med H vedeavl og Mølledrift gerne tager Hvedeagn, og man mener, at det er fordi, de er vænnede til denne Føde. Grunden ligger dog dybere. De Fisk, som har vist en særlig Tilbøjelighed for denne saa nærende Føde, har særlig blomstret, saa deres Forkærlighed for Hveden tilsidst er blevet et Racemærke. Rettere sagt, den Art, der havde denne Forkærlighed, er blevet den fremherskende. Brødskorper i Themsen er et mindre udtalt Exempel.

At store, fiskeædende Ørreder er særlig fremherskende i Themsen, skyldes sandsynligvis kun det Faktum, at alene fiskeædende Arter vokser hurtigt nok til at kunne overleve Geddens Indhug.

Omvendt vil enhver Tendens til altid kun at bruge een Agntype i et stærkt fisket Vand have den Virkning, gradvist at formindske dens Virkningsfuldhed. For at modarbejde denne Virkning vil det være godt at "bundagne" stærkt, forudsat Føden er gocll, da det vil bringe de Fisk, der er gunstigt disponerede for denne Agn, til at trives bedre end deres Naboer. Om den Skik, al gøre Krog-Agnen lidt bedre end Bundagnen, virkelig betyder noget, maa overlades Lil hver Enkelts Fantasi.

Det er meget tvivlsomt, om den betydelige Succes, som Hampefrø har haft, er værd at tale om. Del er uundgaaeligt, at en saadan Modeagn i Tidens Løb vil ødelægge sin egen Virlmingsfuldhed. Jo mere effektiv den er, jo hurtigere vil d en udrydde de Fisk, der foretrækker den for deres normale Føde. Det vilde være noget andet i en F1od, hvori Hampen altid faldt i Tons og derfor dannede en naturlig Fødetilførsel. Desuden, hvis Hamp, som det antages, virkelig er giftig, vil den endnu hurtigere blive afskyet.

Derfor skal ingen være bange for at bruge nye og mærkelige Agn i overfiskede Vand·~ af Frygt for skjulte. Stiklerier eller aabne Drillerier fra Kammenaters Side. Kan hænde, Latteren bliver paa hans Side. I idenne Forbindelse er det mærkeligt, at der med Hensyn til "Bundfisk" er gjort saa faa Forsøg: med Imitation af Vanddyr, naar man dog har haft s,aa megen Glæde af det ved Ørredfiskeri. En Maddike paa en Krog med en tynd "Black. Hackle" er en dræbende Agn. Med lidt Fantasi kan man finde paa mange saadanne velegnede Agn.

Det er en udmærket Ting, at aabne nogle faa Fisk og undersøge deres Indvolde. Dette vil ikke alene give Indsigt i deres Føde, men ogsaa en Forestilling om, hvor ivrigt de tager Fø:die til sig i Øje- . blikket, eller hvorvidt, de faa fangede Fisk kun er Tilfældigheder. Naar det drejer sig om forsigtige og tilfældige Bid, er Fiskene ofte saa tomme som · Blærer. Omvendt er det ærgerligt, men gavnligt, naar man efter mange Timers Fiskeri til Slut fanger en Fisk eller to og finder dem stuvende fulde af Bund-agn. (Forts. )

···~··· ...... Skitse fra Stallingaaen.

Jylland, medio Maj.

Det er længe siden, jeg som i Dag har følt, at Livet er værd at leve. -

Ned mellem de midtjyske Bakkedrag suser den lune Foraarsvind. Den kommer hvirvlende over høje Hedebrinker med Harpiksduft fra Plantager og Hegn, og her gennem Dalen farer den uhæmmet af Sted,


i Kast og i Stød, dragende lllinger efter sig paa Aaens glitrende Flade. -

Rygsækken er allerede tung. - Vi holder Pustehvil, og det gør Fiskene da for Resten ogsaa, ellers havde vi vel vedblivende staaet dernede og pisket. - Fangerrusen var i Blodet paa os, og den er stærk. - Nu ligger vi her paa Brinken længst oppe i Læet, Maden er spist, og Snapsen drukket; Sagføreren hviler i Morfeus' Arme, mens jeg har Bog og Blyant fremme. -

Et ypperligt Billede ligger for mit Blik; Aaen som et blinkende Sølvbaand i alt det grønneste grønne. Den snor sig saa langt gennem Dalen, Øjet rækker - denne Dal, der trækker sig dybt gennem det øvrige Land. Og langs med Aaen, paa Kryds og paa Tværs, de blanke, fyldte Vandingskanaler og Render.

Aadalen her er en Oase midt i den fattige, sandede Egn. Se paa Markerne ovenfor, de er graa, ja næsten hvide, mod Dalens fagre Frodighed.

Og der er mer end Rigdom at hente her: -Glemt er Hverdagens Byrderi - det syge og tunge i Blodet maa ud - man bliver kaad og stærk som Blæsten, frisk som den klukkende Strøm. - Der er Skønhed og Solskin og Helse at fange langs med den rislende Aa; og er man heldig, som nu i Dag, ja, saa faar man baade i Posen og Sækken. -

N aar hen i Marts den sidste Ræv ·er taget, hænger jeg Bøssen paa Knag. Jeg ved godt, der er noget, der hedder Foraarssnepper, og dette noget skal være 'del allerlii1igste af alt, der hører ind under Jagt. Jeg overlader det til andre. Det er ikke fordi, jeg er Fanatiker og holder paa, det nærmest er en Dødssynd at skyde Fuglen paa dens Bryllupsrejse - aah nej - men der er nu noget i mig, der le.ar mig til at give Afkald paa denne Jagt; noget, der gør, at jeg bedre end med Bøssen nyder Vaaren med Stokken eller Stangen i Haand. ·

Og den Dag, jeg hænger Bøssen op, ta'r jeg Fiskestangen ned, og da faar jeg Foraarsfornemmel-ser. f

Da ser jer =~nopperne briste, og Spirerne skyde, mens V er den jubler til Vaarens Pris Jeg ser de første Anemoner staa i Engen, bøjede, som turde de ikke rigtigt vende de spæde- Kalke bort fra Jordens Lun. Og jeg drømmer om nysudsprungne Træer, der luver over sydende Høller med Løvets skære Pragt i Dirr for lune Briser - om Varmedis og Gøgekuk og blomsterfyldte Flader.

Men allermest drømmer jeg om denne, just om denne Dag, den første Fiskedag i Maj - April er jo Fredningsmaaned for flere Arters Vedkommende - i Maj er der frit Slag - og i Maj er Verden skønnest. -

Vi kom her i Morges og blev sat af ved en lille Hedegaard, der laa paa Skrænten ned mod Aaen..

Mens vi talte med Manden i Gaarden om Sagerne, slog Stallingen i Aaen stadigvæk. Vi stod der som paa Gløder, men Høfligheden byder, at man snakker lidt. Og straks, Manden vendte Ryggen til, satte vi i Spring - Stangen af Hylstret, Flueæsken frem. - Hvad mon det skal være - den røde -del er vist for tidligt - maaske en lille graa og saa en anden med lidt Guld og Glimmer. -

Det var Sagføreren, der havde det første Slag. Blnp. sa ' det, og saa er det en af de rigtige. Linen staar som en Streg i Luften, og den tynde Fluestang slaar Bue, mens Manden springer som en Kat langs Strømmen.

Saa pisker Stallingen Overfladen - sikken en Rygfinne - den springer ovenud, og Mester sænker Slangen, at ikke den skal slaa sig fri i Springet. -Ak, da slaar den paa Hovedet i en Grødebunke.

Lidt efler bj erges Fluen ud af Busken. Han siger ingen Ting derhenne, men bare lige skuler til mig.

- Hør bitte "Savskærer", hvad er det for et underligt Udtryk, De har i Ansigtet?

- Hold Kæft! Det kommer ganske inderligt, og Misforstaaelse

er udelukket, saa Emnet bliver ikke uddybet · - der blev heller ikke Tid dertil. -

Nu er jeg mæt og træt og glad, Rygsækken er tung af skinnende blanke Fisk - Sagførerens Næse ligefrem funkler af Solbrændthed - og nu skal Middagshvilen nydes.

For man skulde vel ikke ta' derned igen og prøve lidt, mens han, den anden, sover. Aah nej, der er intet at gøre, Hvirvlerne ligger saa stille nu. - Blup! !

Der stiger en Stalling, stor og blaa, i Strømmen lige under mig. -

- Ih, Død og Pine! - -· J. B.-T.

···:~.-··

Mere om Udsætning af Ørredyngel.

Spørgsmaalet om Udsætning af Ørredyngel i Aaer, som trænger til Forbedring, er allerede omtalt flere Gange i dette Blad, men da det er af saa overordentlig stor Betydning, vil det formentlig kun væreJ til Gavn at faa det belyst saa alsidigt som muligt, og jeg beder derfor endnu en Gang om Tilladelse til at lægge Beslag paa Plads i Bladet.

I Bladet "Der Sportfischer" har en fhv. Fiske-


mester, Hr. J. Schwarz, skrevet en Artikel om Udsætning af Ørredyngel i Aaer, og jeg skal nedenstaaende i stærkt forkortet Form gengive de vigtigstte af hans Udtalelser.

Der gøres først opmærksom paa, at Resultatet af Yngeludsælning er betinget af 4 Faklorer: 1) De lokale Forhold, 2) Fremgangsmaaden ved Yngeludsætningen, 3) Tidspunktet for Udsætningen og 4) Yngel ens Kvalitet. .

1) Fremfor alt er Kildeomraaderne med deres i Reglen meget talrige V andaarer ganske fortræffe;ige Steder for Yngelopdræt. Som overalt skal vi ogsaa her følge Naturen, thi den henviser os til egnede Pladser; for at gyde vandrer Ørrederne ofte kilomeler langt opad og opsøger disse smaa Render til Gydningen. Saadanne Kildeomraader vil derfor i første Linie være at besætte med Yngel, men dog ikke blot en enkelt eller et Par Render, men de flest mulige. Naar Smaafiskene bliver større, vandrer d e af sig selv ned i den større Bæk eller bliver af Højvande skyllet derned. Ligeledes er i den store Bæk alle Steder, hvor Ørrederne gyder, fortræffelige Steder til Udsætning af Yngel.

2) Hvorledes skal nu Udsælningen ske for at . opnaa et godt Resultat? Den, der ganske simpelt hælder de ofte af Transporten ganske udmatlede Smaafisk ud i V andet, vil kun faa Skuffelser. N aar Fiskene ankommer, sørger man for en meget langsom Fornyelse af Vandet. Er Smaafiskene derved atter opfriskede, kan man transportere dem til Vandel, hvori de skal udsættes. Det er en Hovedbetingelse først at udligne Transportvandet med Aaens Vand; med en Øse hælder man langsomt Vand fra Aaen i Beholder en. Efter en grundig Vandud.igning kan man begynde at udsætte Smaafiskene. Nu kommer et meget vigtigt Punkt, som bliver taget · alt for lidt i Betragtning. For ikke a:t gøre de naturlige Fjender af Yngelen deres Røveri alt for let, lør vi ikke udsætte Yngelen i større 'Mængder paa samme Sted, men den bør fordeles over hele det egnede Areal.

3) Den h·edie Faktor er lige saa nødvendig for et godt Resultat af Yngeludsætningen. M. H. t. Tidspunktet gøres der mange Fejl, der før,er li1 helt eller delvis daarligt Resultat. Den ofte averterede "mavesækfri" Yngel er absolut ikke at anbefale. Som bekendt lever den unge Ørred de første Uger af sin Tilværelse af sin Mavesæk. ,,Ædeevnen" indtræder først henimo'd Slutningen af denne "Mavesækperiode". Den lille Fisk er da ikke blot fuldstændig udviklec, men h.ar ogsaa "Ædeevne" og Trang til Æde og er saaledes "mavesækfri". Saadan Yngel bliver da udsat i den Tro, at den hurtigt i Kraft af sin fremskredne Udvikling vil vænne sig til Forholdene. Efler kyndige Fagfolks Erfaringer er med Udsætningen af saa ud-

viklel Yngel det gunstigste Tidspunkt forpasset. De smaa Fisk føler allerede paa dette Udviklingstrin en stærk Hunger; sættes de ud i Bækken, vil de straks forsøge at stille deres nagende Sult og i deres Bestræbelser derfor ganske glemme at passe paa deres Fjender, for hvilke de derfor falder som lette Ofre. Af Smaafiskenes Optræden i Yngelbeholderne fremgaar det, at Instinktet til at skjule sig allerede vaagner i den anden Halvdel af "Mavesækperioden". Naar nu dette Instinkt er fuldt udviklet, hvilket vel vil være Tilfældet i den sidste Trediedel af nævnte Periode, skal Yngelen udsættes i Bækken; Sn1aafi.skcne vil straks skjule sig og holde sig skjult, til de føler Sult; denne kan Yngelen til at begynde med tilfredsstille i det smaa; men den glemmer heller ikke desuden at passe paa sin Sikkerhed

Som vi altsaa har set, er det mest egnede Tidspunkt for Yngeludsætning det, hvor 2fa aJ Mavesækken er fortæret. Man skal derfor sikre sig saadan Yngel allerede ved Bestillingen og samtidig fastsætte Leveringstidspunktet, thi det er ikke ligegyldigt, paa hvilken Tid Yngelen kommer i Bækken. I vintervarme Bække kan det ske allerede i Januar-Februar, i vinterkolde Bække maa man derimod ubetinget vente til Slutningen af Marts, April eller Begyndelsen af Maj.

4) Vi vil nu kaste et Blik paa den fjerde Faktor, Yngelens Kvalitet, som spiller en stor Rone for et godl Resultat af Udsætningen. Man bør først og fremmest erkyndige sig om, hvorvidt Leverandøren nu ogsaa har Yngel stammende fra Bækfisk, thi kun med saadan har man Udsigt til Resultat. Yngel af Damfisk egner sig ikke til flydende Vand. Kun den med Aavand klækkede Yngel bør anvendes til Udsætning, thi ved Klækning med reiit Kildevand gaar Udviklingen af 'Rognen a lt for hurtigt frem.. Den rigtige Yngel faar vi først i Marls, April og Maj; allerede tidligere udsætningsmoden Yngel er altid 1dækkel med Kildevand.

Det Kvantum Yngel, der udsættes, maa afhænge af Størrelsen af de til Udsætning egnede Pladser; G-7 Stk. Yngel pr. 1112 egnet Vandflade vil passe. Da Yngelen i Forhold til Sættefisk er b etydelig billigere, og der derfor kan regnes med ganske andre Tal, er Udsætning af Yngel i dertil egnede Vande afgjort at foretrække for Udsætning af Sættefisk.

København, Maj 1932. 0. Thielsen.


Fiskeriudstillingen i Esbjerg.

Hvor Skolernes Sommerudflugter bør gaa hen.

I Dagene 25. Juni-10 Juli arrangeres der i Esbjerg, Danmarks største· Fiskerihavn og Fiskeriby, en storslaaet Fiskeriudstilling, der tilsigter at skabe Forstaaelse for det danske Fiskeri.

Da Tanken om en saadan stor Fiskeriudstilling i Esbjerg var rejst, forelagdes den for Stats- og Søfartsminister Th. Stauning og vandt hans udelte Tilslutning. Han stillede samtidig i Udsigt, at Staten ydede sit Tilskud til Sagens Gennemførelse, og paa dette Grundlag tog man fat paa Opgaven.

Til Formand for Udstillingen valgtes Byraadsmedlem, Bogtrykker K. Rosen da h 1, medens Fabrikant Kuno B u n dl g a ard ansattes som Forret·· ningsfører.

Præsidiet bestaar af Statsminister S t au ni n g, Stiftamtmand H er s c hen d, Landstingsmarid M. C. Jensen, Formand for Dansk Fiskeriforening, Borgmester M. M o r t en s en og Folketingsmand Jul. Bomholt.

En lang Række Arbejdsudvalg har nu skabt Fiskeriudstillingen. Paa den store Plads nordvest for Byen, hvor Vejene fra Varde og Hjerting løber sammen, er Udstillingens Bygninger lagt. Stedet tillader den besøgende en prægtig Udsigt over By, Havn og Hav, og de monumentale Bygninger, skabt ved Samarbejde mellem Arkitekt Øhlenschlæger og Tegneren Thor Bøgelund, spænder her over en Grundflade paa ikke mindre end 3600 Kvadratmeter. Hertil kommer store Friluftsudstillinger og en Forlystelsespark.

Udstillingen omfatter: En Erhvervsudstilling, der repræsenterer danske og udenlandske Firmaer, der har Tilknytning til Fiskeriet, en historisk Udstilling, . 'der ved fyldig Modelsamling viser Fiskeriets Udvikling i Danmark, en populær-videnskabelig Udstilling, bl. a. omfattende Dana-Ekspeditionens Resultater, en meget stor Grønlandsudstilling med pragtfulde Panoramaer fra Grønland, en interessant Udstilling fra Fyr-, Vager- og Lodsvæsenet, en Propagandaudstilling under Mottoet: ,,Spis mere Fisk", og endelig et stort "Akvarium" med Panoramaer fra Hav- og

Fjordbund og med praktisk talt alle Danmarks Ferskvandsfisk præsenteret i store Akvarier.

!øvrigt vil der paa Udstillingen findes et Films- . teater, hvor der ved Foredrag og Forevisning af Films, bl. a. den specielt optagne Film af' Nordsøfiskeriet, vil blive gjort en Indsats af oplysende Karakter.

Paa Udstillingen vil Danmark, Norge, Sverig,

England, Tyskland og Estland være repræsenteret. Som man vil forstaa, gives der her en enestaa

ende Lejlighed til at faa det danske Fiskerierhverv studeret og forklaret, en Lejlighed, som ikke vil gentage sig i lange Tider.

Blandt de mange Udvalg nævner vi her Ferskvandsfiskeriudvalget, der er nedsat med Dansk! Sportsfiskerforenings Formand, Fabrikinspektør Sigurd Hansen, Varde, som Formand og med Fislæeksporlør og Dambruger Nissen Jøcher, Esbjerg som Næstformand.

Det ca. 20 Meter lange Akvarierum er formet som en Grotte, hvis Vægge dannes af mægtige Akvarier, og hvis eneste B<?lysning er det gennem Akvarierne indstrømmende Lys.

Det er Udvalgets Plan, at praktisk talt alt, hvad der findes af Ferskvandsfisk i Danmark, skal være rigeligt repræsenteret i Akvarierne, og med de Forarbejder, der er gjort, er der Grund 1il at tro, at Planen vil lykkes, og at der saaledes her vil blive en ganske enestaaende Lejlighed til under eet al studere hele den danske Ferskvandsfauna.

* * *

Fiskeriet ved Sdr. Felding. Fiskebestanden i Skjern Aa.

For at det ikke skal se ud, som om vi kryber i Skjul, vil jeg herved' gerne melde mig som en af Liebhaverne til Fiskeriet ved! Sdr. Felding; men for øvrigt er der vist ingen af de øvrige 15 a 20 Part-

. nere, der er bange for at vove Pelsen. De er virkelig alle rigtig pæne Mennesker i pæne Stillinger - og alle passionerede Jægere og Fiskere. Jeg er ikke Fader til Tanken; men er bleven inviteret med paa Foretagendet, og det blev den Gang sagt, at der ellers var andre, der vilde leje. For øvrigt skal jeg gerne indrømme, at Sagen ·havde min Interesse af' flere Grunde. 1) er vi et Konsortium, der har et Stykke Fiskevand øst for Sdr. Felding. I Fisketiden kniber det med at holde det i Fred, idet det hyppigt hænder, at Folk "tager fejl" og k:Ommer ind paa vort Fiskeri -·- jeg bar en Gang paa een Dag taget 6 ulovlige Fiskere paa vort Fiskeri - men 2), og det var for os Hovedsa_gen, er Fiskeriet ved Sdr. Felding ved at blive ødelagt. For hvem der, som jeg, har fisket 'derude i flere Aar, er der allerede en betydelig Nedgang at spore; og mere vil det blive i Løbet af nogle Aar. Det siger sig selv, at hvor der gaar 150 kortløsende Mennesker - foruden sikkert lige saa mange "Plankeværkslyttere", der for øvrigt sikkert er de farligste, idet de vist ikke regner med Minimalfisk - der skal Fiskeriet ødelægges. Aaen er jo


ikke her nær saa bred eller vandrig som ved Albæk, men kan med en jævn stor Fluestang overfiskes fra Bred til Bred.

Vi, d. v. s. Konsortiet, vilde have fre,det Fiskeriet og udsat Yngel i større Stil. Vi vilde kort sagt have spy Ltet klækkeligjt i Bøssen for at faa et godt Fiskeri ud af det. Det kan ikke lade sig gøre paa saa kort et Stykke, som vi nu har, men 'det kunde have ladet sig gøre paa det samlede Areal. Det er min Overbeyisning, at. det i det hele vilde gavne Fiskebestanden i Skjern Aa; hvis der enkelte Steder 6iev gjort el virkeligt Stykke Arbejde for at opelske og frede en Fiskebestand. V ed det stærke Fiskeri, Aaen er udsal for, bliver der desværre med Tiden Steder nok hvor der ingen Fisk er. Bækørreder, som der tidligere var mange af i Aaens øvre Løb, er næsten borte, og i de sidste Par Aar er Stailingbestanden ogsaa tager ai, i hvert Fald i Størrelse. Laks ser vi megeL sjældent saa højt oppe i Aaen. Endelig vilde Lodsejerne faa noget mere for deres Fiskevand, og det

. vil kolJ.Ume til at spille en Rolle, naar vi nu skal lil at virke for et Regulativ for Aaen. Det Fiskevand, vi. nu har., var lejet længe for Fiskeriforeningen b1ev oprettet, men der er vistnok et Par Steder indenfor Foreningens Omraad~, hvor nogle Skjernfo'. k sidste Sommer har lej et ior flere Aar; jeg skal ikk~ sige noget til det ; men der kunde foreningsmæssigl sel have været Grund til at skride ind.

Jeg anerkender i øvrigt i fuldt Maal Hr. Christensens betydelige Indsats for Fiskeriet ved Skjern Aa ; men jeg er ikke sikker paa, at det ikke er en Bjørnetjeneste, han har g:jort Aaen som Fiskevan<f, ved at forpurre Foretagendet.

Skanderborg, 19. Maj 1932. J. Alb. Andersen.

Overdyrlæge.

Generalforsam Jin gen. Vi henleder endnu en Gang Medlemmernes Op

mærksomhed paa Generalforsamlingen i Skjern d 5. og 6. Juni.

Som før nævnt, er denne kombineret med Fisketure langs Skjern Aa - og Chancerne er gode og der er planlagt Fællesspisninger.

Vi opfordrer til at møde op i talstærk Flok.

Bladets Maj-Numer. Da der saavel til Bestyrelse som Redaktion er.

indgaaet saa mange Klager over Maj N mnret, der ikke kom til Tiden, saa det er uoverkommeligt at svare de enkelte, tillader vi atter at henvise til, at der i April Numret blev gjort opmærksom paa dette Forhold. Red:.

Indholdsfortegnelse: Lakse1is Liv i Havet - Grovfiskenes Sæ:dvaner, naar de søger Føde. - Skitse fra Stallingaaen. - Mere om Udsætning af Ørredyngel. - Fiskeriudstillingen i Esbjerg. - Fiskeriet ved Sdr. Felding. - Generalforsamlingen. - Bladets, Maj-Numer. - Dansk Sportsfiskerforenings Mecllemsfortegnelse for 1931.

Dansk Sportsfiskerforening's Medlemsfortegnelse for 1931.

Odense. 483 Direktør Tage Klindt. 484 Konditor Lage. 485 Postmester Marckmann. 486 Tjener A. Munck. 487 -ingeniør P. Miinter. 488 Fru Miinter. 489 Fabrikant H. Nedergaard. 490 Grosserer Harald Nyborg. 491 Øjenlæge Saunte. 492 Grosserer Scnackenborg. 493 Dr. H. J. H. Schousboe. 494 Konditor Hans Skov. 495 Direktør Mars lrand Svendsen. 496 Bankkasserer Suhr. f 497 Købmand Thygesen. 498 Snedkermester Hans Voldgaard. 499 Restauratør Vege.

Odder. 500 Hotelejer Jens Pedersen. 501 Direktør Rolf Christensen.

(udmeldt 31 . Decbr. 1931.)

Oddesund Nord. 502 Stationsforstander Thomsen.

(Sluttet.)

Oksbøl. 520

503 Kontrolør Sluhr, Blaavands Radio. 521 504 Fru Stuhr. 522

Gasværksbestyrer M. Lindberg. Værkmester N. Tarp. Bagermester Karkow.

(udmeldt 31. Decbr. 1931.) 523 Bestyrer Charles Johansen.

Præstø. 505 Købmand Engelbredt.

Randers. 506 Købmand Anton Andersen. 507 Bankassistent Arne Andersen. 508 Vaskeriejer H. Anders,en. 509 Toldassistent Christensen. 510 Telefonmester Laur. Christensen. 511 Kommis Elkjær.

(udmeldt 31. Decbr. 1931.) 512 Otto Frank. 513 Bankassistent K. A. Fritz. 514 Bankassistent Bjørn Hadz. 515 Johan Helbach. 516 Holger Henriksen. 517 Fabrikant P. Henriksen . 518 Mekaniker Walgaard.

Ribe. 519 Postassistent C. A. Christensen.

524

525

52G

527 528 529 530

Riis Skov. Bagermester L. Christensen.

Ringe. Boghandler Steenstrup.

Roskilde. Grosserer W. P. Jacobsen.

Ringkøbing. Læge Johs . Andersen. Grosserer Jens Dahl. Inkassator Chr. Undholf. Portø1· Harry Nielsen.

(udmeldt 31. Decbr. 1931.)

Rudkøbing: 531 Apoteker Bauer.

Ry. 532 Grosserer Skytte.

70

Rødding. 533 Sagfører W. Ohsten.

Sakskøbing. 534 Inspektør Poul Gerner Niels.en.

Silkeborg. 535 Tandlæge Aage Andersen. 536 Skomagermester H. M. Andersen. 537 Crosserer Johs. Lundqvist. 538 Prøvemester J . Løfgren. 539 Politibetjent J. N. Møller. 540 Isenkræmmer Olaf Nors.

(udmeld\ 31. Decbr. 1931.) 541 Ostegrosserer P. Pet,ersen. 542 Maler Kjær Rasmussen.

(udmeldt 31. Decbr. 1931.) 543 Forretningsfører P . Ravnkilde. 544 Svend A. Ross. 545 Tømrer A. C. Søndergaard. 546 Politibetjent Thøgersen. 547 Trafikassistent K. A. Winther. 548 Ingeniør Chr. Zeuthen. 549 Guldbrandsen, Alderslyst.


Skanderborg. 550 Overdyrlæge Andersen. 551 Overretssagfører, Holtet. 552 Direktør E. Høeberg. 553 Hotelejer Ingerslev Madsen. 554 Sagfører Alfr. Mikkelsen. 555 Repræsentant Jensen Søe.

Skalbjerg. 556 Teglværksejer Nielsen.

Skjern. 557 Henrik Andersen. 558 Landretssagfører Abildgaar,d. 559 Harry Aa. Andersen. 560 Postmester H. Avnsted. 561 Bødkermester Carl Christensen. 562 Installatør G. Christiansen. 563 Købm. L. Christiansen. 564 Forretningsføre!' E. Dyrsø. 565 Direktør Fejerskov. 566 Grosserer C. C. G!'ene. 567 Chr. Gade Hansen. 568 Chr. Hauch. 569 0. Hauch. 570 Kommis Harry Jensen. 571 Teglværksejer Johansen. 572 Postassistent Lauritzen. 573 Chr. Mathiesen. 574 Harry Muldbj erg. 575 Bladsælger H. Nielsen . . 576 Repræsentant Jacoby Nielsen. 577 Isenkræmmer Ejnar Olesen. 578 Martin Pedersen. 579 Pakmester N. P. Pedersen. 580 Chr. Pilgaard, Albæk.


SPORTS-FISKEREN

581 Chr. Simonsen, Lundenæs. 582 Pakmester J. Sølund. 583 S. W. Tetzner. 584 Postbud Thomsen. 585 Banearbejder Chr. Thorup. 586 Købmand Chr. Vejlegaard.

Skive. 587 Herreekviperingshandler Albæk. 588 Snedker Th. Christensen. 589 Direktør Johan Falkenberg. 590 Købmand Bernh. Fogh. 591 Grosserer Børge Hansen. 592 Postkontrollør 0. B. Hansen. 593 G: Jansson. 594 Fabrikant N. J. Jensen. 595 Folmer Nedergaard. 596 Bogholder K. P . Nielsen. 597 Farvehandler Georg Mortensen. 598 Kroejer M. Mørck, Hagebro. 599 Partikulier Chr. Olesen, Hagebl"o. 600 Trafikassistent H. C. V. K. Olesen. 601 P. J . Stjernholm. 602 Købmand Svend Stilling.

Stege. 603 cand. pharm. E. Kieler Jensen. 604 Lærer H. E. Olesen. 605 Forpagter E. Wedele Petersen.

Storehedinge. 606 Bryggeriejer H. Hoffmeyer.

Støvring. 607 Fiskeriejer G. Hansen.

Svendborg. 608 Heinrich Meyer. 609 Revisor Th. Sandorff. 610 Apotheker Winding.

Svendstrup. 611 Emil Madsen.

Tarm. 612 · Apotheker Ingerslev. 613 Elektriker Axel Klint. 614 Skomager Hans Nielsen. 615 Fru Hans Nielsen. 616 Købmand Brink Nielsen. 617 Dr. Reinholdt Nielsen.

(udmeldt 31. Decbr. 1931.) 618 Fru Skomager Nielsen. 619 Skomagermeste1· Morten Nielsen. 620 Købmand Otto Simonsen.

Them. 621 Skovrider Wiliam Mark.

Thisted. 622 Tandlæge Dybeck. 623 Snedkermester K. E. Larsen. 624 Konditor H. Johs Olsen.

1932

625 Fiskeeksportør V. Taabbel.

Tinglev. 626 Dr. med. M. Jacobsen.

Troldhede. 627 Hotelejer Chr. Christensen.

Trustrup. 628 Driftsbestyrer H. F. R. Andersen.

Tønder. 629 Opsynsmand S. Harck.

Ulfborg. 630 Træhandler Jens Jensen.

Vanløse. 631 Bernhard Hansen. 632 Svend Møller.

Varde. 633 Købmand C. Berring. 634 Postmester Christensen. 635 Waage Christensen. 636 Gartner Andreas Georgsen. 637 Bagermester Anth. Hansen. 638 Branddirektør Falbe Hansen. 639 Fabrikinspektør S. Hansen. 640 Maskinsælter I. V. Hovedskou. 641 Svend Erling Hovedskou. 642 Vilh. Hovedskou . 643 Lokomotivfyrbøder Chr. J acobsen. f-i44 Bestyrer Jens en , Fællesf.

(udmeldt 31. Decbr. 1931.) 645 Barbermesler Jep sen.

(udmeldt 31. Decbr. 1931.) 646 Elektriker P. Jessen. 647 Skomager Johansen. 648 Bødker Lange. 649 Louis Ludvigsen. 650 Tømrer A. Løgstrup.

(udmeldt 31. Decbr. 1931.) 651 Postassistent A. Maybom. 652 Fyrbøder Møller. 653 Skomagermester Møller. 654 Tandlæge Mørch.

(udmeldt 31. Decbr. 1931.) 655 Direktør \Nielsen. 656 Former Walther Nielsen. 657 Staalværksarbejder I. P. Nielsen. 658 Former Richard Nielsen. 659 Murermester Chr. Pedersen. 660 Cigarhandler Max Pedersen. 661 Maskinarbejder Rahbeck. 662 Snedker Th. Schultz. 663 Maler Spaanheden. 664 Amtsforvalter Stefansson. 66;i Kontorist Sørensen.

Varde: Udenfor Lokalforeningen.

666 Hotelejer ·søren Christensen. 667 Bankassistent H. Bech. 668 Fru Fabrikinspektør Hansen. 669 Skomager · Pallesen.

1932

Vejle. 670 F abrikant A. Brinclrnr, Grejsdal. 671 Dir. Brøchner, Mølholm. 672 Tage Jørgen Christensen. 67:3 Fiskeh andler Didriksen. 674 Slagtermester E. Fledelius . 675 Dr. E. Hallas. 676 Tandlæge Hartvig Møller. 677 Dr. E . Hobolth. 678 Wald. Joosl.

SPORTS-FISKEREN

Vejen 693 Fredo E. P etersen.

V. Nebel. 694 Smedemester Mortensen.

Verst. 695 Bøgh Sørensen.

Ørum Sønderlyng. 702 J . Hartvig.

Øster Lindet. 703 Mejeribestyrer C. Holm.

Østervang. 704 H akon Ipsen.

Udlandet. 705 Dr. Louis Roeder, Cairo.

71

679 Ho telejer Jørgensen. 680 Lærer E. Jørgensen. 681 Dir. H . Kreiberg. 682 Pos tmester Jen sen .

Viborg. 696 Hans Albrechtsen. 697 Landsretssagf. Thøger J ensbye.

706 Konsul E . Vorbech, Quito. Ecuador. 707 C. 0 . Jensen, Store . Nordiske

683 Gross. A. Sønderdahl Nielsen. 684 Direktør A. Olsen.

Vinderup. 698 Mekaniker C. PiLgaard.

Telegraf, Helsingfors. 708 Konsul Pedro Holst, Quayaquil,

Ecuador.

G85 Gross. N. Fr. P etersen. 686 Kobbersmed H. Poulsen. 687 Forretningsbest. Rasch-Friis. 688 Gross. J . Winther-Hansen. 689 Trikotagehandler Simonsen. 690 Købm and Theophil Petersen.

Vordingborg. 699 Chr. Engelbredt.

RETTELSER.

Fredericia. 181 G. W. May, Værkfører, 182 A. V. May. V ægger.

700 Stationsforstander Løve Østerbye. Hellerup. 223 Prokurist H. Egmont Petersen.

Vejle : Uden.for l okalforen.ingen.

691 Kontrollør Bidstrup. Ørn høj. Vedde.

692 Ingeniør H. C. Latitrup. 701 Købmand Chr. Petersen.

(udmeldt 31. Decbr. 1931.) 709 Forh. Forpagter M. Ralph Melchior,

Sandlynggaard,

Artikler til Bla~t bedes indsendt inden den 10. i hver Maaned til Redaktør J. Bjerg-Thomsen, Nyrup pr. Hee.

Kontingent er 8 Kr. aarlig. (Ægtefæller 11 Kr.)

Forenin%ens Medlemsorgan •Sjorlsliskeren• udkommer den 1. i hve1 Maaned.

Formand: Fabrikinspektør Sigurd Hansen, Varde.

Nastfarmand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Dalgas Boulevard 62 København F .

Sekretær: Førstelærer S Bork-Andersen, Askeby. Kasserer: Postmester Christensen, Varde. Kontingent og Indmeldelse sendes til Postmester Christensen, Varde.

Postkonto 11140.

• iJH _I.) ~ liJj -

................. •f ...,_...._,....

..... ~~-....,... ·-I ·---,-....... ,-

"Fister~ytten" I ved Storaaens bedste Fiskevand, 5 km, vest for Byen, udlejes til Sportsfiskere med Service og 4 Køjepladser. Stalling, Laks og Ørred, og der kan fiskes hele Aaret. Smukt beliggende i natur-skønne Omgivelser. (2 Stuer

og Køkken). Nærmere Oplysninger ved Henvendelse til Bogtrykker S. Sørensen, Stationsvej, Holstebro.

11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

SPORTSFISKERE -~ 15 Aars Erfaring har bevirket et klogt og kurant

....... Køb i Allcocks og Hardys kendte Kvalitetsmærker nu til Saisonen.

V. Christiansens Eftf., Skjern. 3 Telf. 45. - E. Bredmose. - Telf. 45.

lllll 111111111111111 I I I I I I I I I I I I i I li I I I I I I I III I I I III lllllll li I 111111111111111111

~ - . ~ Splitcane-Stænger!

11

Restlageret af franske og tyske Splitcane-Stænger Prislag fra Kr. 55,00 til 100,00 realiseres med

30 til 50 pCt. Rabat.

Generalrepræsentant for

Hardy Brathers Ltd. Alnwick .

Stænger, Hjul, liner, Spinnere, Gut m. m. m. haves altid paa lager i Hardy's Fabrikat.

Største Udvalg i alle Artikler for

Sportsfiskere.

J a u t- o o f i s k o r i m a o a s i n B t, ~ Til. 3600. AARHUS. Sønderalle 5. ~

................................................................................

4

Gæstgivergaarden

"TROLD HØJ" Tele!. 1 - Troldhede - Tele!. 1

Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa, Afstand til Aaen 3/4 km, ingen Steder over 3 km til førstnævnte. - Ved 3 Dages Ophold 5 Kr. pr. Dag for fuld Pension. -

C hr. Christensen. •111111I111111111111111111111111111 I 11111111111111111111111111111111111111111111

12: SPORTS-FISKEREN 1932

. . . .

· . ~n -c. s"liAT • E .... H-E]~t6§f.JifiH;E \ Afu~,IALITJ:1J~- .. :~'i-~'IMMlNG -RE L ',~ -:- . . . ' . . '. . ... _; ~ '. .. . . -·./' ':;

IDEAL FOR FLOAT FISHING &SPINNJNG ---~· . --. ------=--2.l...= ·-'- -~ --- --, .... -

Fabrikeretaft Attt~tK & to. tt~., RB~~itch. Enerepræsentant for Danmark: 12

BRITA.GENT Englangs største Fabrik for Fiskeriartikler. 111111111111111 I I I I III UII III I I li I I I I li I I li I I I I I I I IIII I li I I I I I li I 111111111111111

11111111

11111111

11111111

11111111

11111111

11111111

11111111

11111111

Største Lager af originale A 11 c o c k s Fiskeriartikler

passende til Aaen, findes hos:

Isenkræmmer Ejnar Olesen, Hans Foghs Eftf.

Telefon 68. Skjern. Telefon 68.

11111111 10 III 1111111111111111111111111111111111111111111111111111 li I li I I li I 111111111111111

Holstebro Turistforening

9

Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages Kort 5,00, Aarskort a 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

Hotel Schaumburg, Holstebro. Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel. Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

5 Westy Hald.

SL Kongensgade 40 H. København K.

LYSTFISKERE, --

I der dyrker Lakse-, Ørred- og Stallingfiskeri og vil forsøge Storaaen kan faa alle Oplysninger om Fiskeriet og Fiskepladser hos mig. Jeg fører alt i Lystfiskeriartikler

MARTIN SCHMIDT & SØN, 7 Cigarfabrik, Nørregade 10,

Telefon 137. - HOLST E B R 0. - Telefon 137 . ..................... ........... .......... ...................................... . llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllntNIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII

Grønlunds Hotel, Skjern Pension kan faas efter Ønske.

P. N. Pedersen.

' '

,,.- anbefales. ~

6 Telefon 19. 111111111111111111111 I IIII I lllll I I I I I I I I I I li I I I I I I I I III I I I I I I I IIII IIII IIII I IIIII

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• FISKER I ARTIKLER!

8

Mt _

1111J;I -

:Ilet stort Udvalg, saasom Spinnere, Snører, :stænger, Fluer og Gutliner i fineste Kvaliteter til billigste Priser.

A. Damgaard, Holstebro. Telefon 211. Sønderlandsgade 3. Telefon 211.

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• A nnon r/?,hyz'ren er 12112 Øre pr. m/m ved enkelte Gange.

vc-j-' • Aarsannoncer 10 Øre pr. m/m. A1:noncer indsendes til Bogtrykker S. Sørensen, Holstebro.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro

Sportsfiskeren 06 1932

Documents

Transcript of Sportsfiskeren 06 1932