Sportsfiskeren 08 1932

_......,. 0 oJ' ·- - ..... - .. '•"' t"' •I~• - - ~ ,_.. · ~ ~ •

.r 't' i

SPO s-ORGAN

Nr. 8. -. 11 1. August 1932" li 7. Aarg.

. En ublodig Krigshistorie. (Efter "Jakt og Fiske" ).

I EgenskaJb ' af "Den enormes" Opdager mener jeg, at jeg har Ret til at fortælle om dens Endeligt.

Vi var fire Officerer, som sendtes til Frankrig for at studere Krigen med amerikanske Øjne og samle Erfaringer. Men knapt havde vi belraadt Frankrigs Jord, før vi fik Ordre til først at besøge en Krigsskole ved Chatilloueur-Seine.

Eftersom jeg er en ivrig Sportsfisker og ikke antog, 111.an evnede at føre Krig hver Dag, havde jeg medtaget min Fluestang. Naturligvis m aatte en Del Dage anslaaes til Rekreation. Og kunde vel en Soldatsportsfisker hitte paa noget bedre end at søge denne Rekreation langs Bredden af en eller anden klar Strøm.

Ved Chatillon er 'Seinen som en Traad af Sølv, der slynger sig frem mellem grønne Felter, helt ulig den Seine, de Turister, der besøger Paris, er vante al se. I Paris er Floden gul og træg og fæl al se paa, men her i Departementet loted'or er den en klar lille Strøm fuld af Kraft og Skønhed.

En Dag gjorde jeg en Rekogniceringstur langs Strømmen uden Stang, m en med visse Forhaabninger om at kunne konstatere Forekomsten af Forel. Og jeg blev ikke skuffet. I en rolig Krog af Strømmen saa jeg nogle smaa Foreller slaa. Jeg skyndte mig tilbage til Hotellet , hvor jeg boede. og fandt mine tre Kammerater forsamlede i vort Rum.

De var alle af højere Rang end jeg. En var Kaptajn. en M·ajor og en Oberst. Jeg vidste, at de alle var Fiskere, men af Frygt for at virke løjerlig havde jeg intet nævnt brri min extra Oppakning af

Fiskegrejer. Jeg fortalte nu om min Opdagelse og tilkendegav,

at jeg agtede mig ud at fiske. Da rejste Obersten sig og sagde: . ~ · Vi gaar_ med.

Hvad formaar en Løjtnant mo:d en Oberst. Jeg protesterede svagt og forklarede, at jeg i dette Tilfa:lde helst vi'.de være ene.

- -',Vi gaar altsaa med", gentog Obersten, og hans Tone antydede, al Sagen var afgjort.

Og saa gik vi alle fire ned til Strømmen. Majoren, som var forudseende, slæbte paa en stor Fiskekurv.

Da vi kom frem, udvalgte vi en roligt flydende Strækning og gjorde Holdt der. Med den urokkelige Ro. der er et Særkende for gamle, øvede Fiskere, slog mine tre Fæller sig ned i Græsset og afventede Begivenhedernes videre Udvikling.

Jeg følte mig akkurat som en Skoledreng, der hentes frem foran Lærerens Kateder for al forklare en eller anden indviklet Sag. Hvor s1dkkelige vare mon mine tre tavse Censorer?

Det var over et Aar siden, jeg sidst havde haandteret min F luestang. 'Skulde jeg nu bære mig klodset ad og plaske med Fluen, eller skulde jeg faa den til al falde fint og flyde perfekt? Jeg erindrede pludseligt, at jeg ha,r.de pralet en Del om Fiskeri paa Overfarten. - Kanske havde jeg pralet for meget.

- ,,Oberst" , sa' jeg - ,,vil De ikke forsøge et Kast først?"

- .. Efter Dem," svarede han alvorligt. Efter mig! Saa tæt1kte han sig altsaa at laane

min Stang; men ikke før jeg havde demons~r ~1·~t min Færdighed.

Jeg begyndte at vælge blandt mine Fluer. En ganske lille Flue bør være bedst for disse uden

86 SPORTS-FISKEREN 1932

Tvivl smaa Foreller. Jeg betragtede Skyerne og Vandel og valgte en lille Speut-Wing-Flue af eget Mønster.

Deqrna gjorde jeg nogle Kast i Luften og lod Fluen falde ovenfor en indbydende Plads.

Den havde knapt berørt Vandspejlet, før en vældig Forel, større end jeg i min Fantasi kunde drømme om, steg. Mein den huggede ikke. I Stedet for klaskede d en foragteligt med Halen og sank langsomt tilbage.

- ,.H erre Gud!" skreg Kaptajnen og Majoren i Kor og sprang o. p.

Forellen attraaede øjensynlig ikke denne Flue. jeg byttede derfor og satte en "Lahill" Nr. S paa, mens jeg i Smug betragtede Obersten.

Denne rørte sig ikke. og ikke en Mine i hans Ansigt forraadte den Spænding, han maa tte have følt.

- ,,Hvad mener De om denne Karl , Hr. Oberst", spurgte jeg ham.

- ,,De faar en Chance til ", svarede han - ,.og hvis det mislykkes for Dem, ta'r jeg mig af Sagen. "

Det mislykkedes. Forellen 'Steg igen, men gentog samme Manøvre. Kaptajnen og Obersten stod tavse, men Majoren raabte som før - ,,Herre Gud", og tilføjede - ,,Forellen er jo enorm".

- ,,De har Ret. ,,Den enorme" skal være dens Navn", forkyndte Obersten - ,,men nu skal jeg vise, hvad jeg kari udrette med en "Coachman" Nr. 1'1 fint placeret. De har vel en?" spurgte han mig.

Jeg gav ham 'Stangen og Flueæsken. Man skal ikke disputere med en Oberst, særlig ikke, naar denne er ens C hef.

Men en stille Bøn om, at Foretagendet maatte mislykkes, satte jeg mig i Græsset.

Og det mislykkedes virkeligt. Forellen steg, endda med Halvdelen op over Vandet. Jeg jublede i mit Hjerte.

Derpaa forsøgte Majoren og siden Kaptajnen, hvorpaa det atter blev min Tur, men alle Anstrengelser var forgæves. Da sammenkaldte Obersten os til Krigsraad.

- ,,Mine Herrer", sa' han, ,,vi er blevet udæskede. Høllets Hersker har vovet at lave Grin med Løjtnantens Flue. Dette er nu i og for sig ikke saa alvorligt. Den har ogsaa viftet med Stjerten ad Kaptajnen, hvad er betydeligt værre. Den har vovet at afslaa en Majors Indbydelse, og det er en meget alvorlig Sag, selv om det jo kunde tænkes, den ikke saa Majorens Flue. Men saa har den vovet at skæmte med en Oberst, og det er utilgiveligt. Synderen maa straffes.

Berfor danner vi 1-iu en Forening, hvis Maal det er at fange a.enne Fisk, som Majoren kalder "Den enorme".

"A. E. F." skal vor Forening kaldes, hvilket betyder "After Enormons Fontinalis", og indenfor samme gælder ingen militær Rang og Værdighed. Løjtnanten stiller sine Grejer til Foreningens Raadighed, og naar vi inddeler vor Tid fra før Kl. 9 og efter Kl. 17, fisker Kaptajnen og Majoren om Morgenerne, Løjtnanten og jeg om Aftnerne. Er dette afgjort?"

- ,,Afgjort!" vrælede Majoren og Kaptajnen.

Mil Bifald var knapt saa begejstret. Hvorfor skulde Obersten bestemme denne Sag ganske paa egen Haand. Forøvrigt havde jeg visse Betænkeligheder ved at udlaane min Stang.

- ,,Videre maa denne Forel ikke tages paa andet end Flue", fortsatte Obersten. - ,,Den af os, der fanger ''Den enorme" skal have Eneret til disse tre Bogstaver, der da betyder ' 'Angler Extraordinary Forever".

Og saa begyndte vi. -Hver Morgen tog Majoren og Kaptajnen for

trøstningsfulde af Sted og hj emvendte med skuffede Forhaabninger. Hver Aften gik Obersten og jeg til Strømmen, sikre paa os selv, for i Skumringeu stille at foretage Hjemturen.

Visselig gjorde vi flere gode Fangster, men ''Den enorme'' fik vi 'ikke. Snart kendte hele Messen vor store Forel. og man skæmt.2de med os, men modtog dog taknemligt de Foreller, vi fangede.

En Aften fik, jeg ' 'Den enorme" til at gabe, over min Flue, og i mindre · end et Sekund var den fast, men saa gik 'den for ikke mere at stige denne Aften, undtagen , under Snakken 'i. Messen og om Natten i mine Drømme.

Saa kom den Dag, da vore Studier paa Krigsskolen var sluttet. Vi ventede bare paa videre Ordrer. En Nat, jeg 'kom hjem fra en Promenadetur i Staden, mødte jeg Yvonne, vor Oppasserske, i Døren.

- ,,I M,orgen", sa' hun skæmtsomt, ,,faar vi saa den store Forel at se".

jeg. - ,,Hvorfor tror De det, Mademoiselle?" spurgte

Hun lo. - ,,Majoren sa' det til Kaptajnen." - ,,Aah, det betyder ingen Ting". - ,,Mais uon, M'sieu. Majoren gav mig en Franc

for at skaffe ham en Spade". - ,,En Spade!" - ,,Oui, M'sieu!" hendes Øjne lyste, ,,og senere

saa jeg, hvor Majoren og Kaptajnen havde travlt med at grave efter Orm ved 1)iget."

- ,,Saadanne Uslinge. Men hvorfor fortæller De mig dette?"

- ,,Aah, fordi De er ung, og Livet bliver maaske haardl for Dem. Vilde De ikke være stolt, om De kunde fange den, 'M'sieu ?"


- ,,Jo, det vilde jeg virkelig". - ,,Saa vent et Øjeblik". Og hun forsvandt. Fem Minutter efter var hun tilbage med det

underligste Flyvedyr, jeg nogensinde har set, med fire Vinger, to lange Følehorn og, hvad Farven angaar, ganske lig Regnbuen.

- ,,Min Far var en stor Fisker", sa' hun, ,,og naar han vilde ha' de store Foreller, fiskede han altid med denne her."

- ,,Jeg ser, at han maa ha' været en stor Fisker", svarede jeg - ,,hvad kaldte han saa denne?"

-- ,,Le Lancier 'Magnifique." - ,,Den magnifike Lancier, jasaa, og den svigter

aldrig". - ,,Her er tre Franc", sa' jeg - ,,væk mig saa

i Morgen, før 'Majoren og Kaptajnen tager af Sted. ' Næste Morgen overraskede jeg Majoren og Kap

tajnen ved Strømmen. De blev meget forbavsede, og deres Hilsener var alt andet end hjertelige.

-- ,,Hvad gør De her?" snærrede Majoren. - ,,Vederkvæger min Sjæl i den herlige Morgen.

Har De •noget 'imod, jeg slaar mig ned i Græ3set efl

Stund?" -· ,,Efter Reglerne tilhører Morgenen os·', bemær

kede han. ,,De har Ret, men jeg havde Lyst at se,

hvordan De haandterer min Stang." Og trods mine Brødres sure Mi~er blev jeg og

havde Fornøjelsen at se deres ulønnede Forsøg med Fluen. ''Den enorme" glimrede ved sin Fraværelse, og Ormemaddingen kom aldrig til Anvendelse.

Om Aftenen gav Obersten og jeg os paa Vej. Vi standsede ved ''Den enormes" Hul og klunsede om, hvem der skulde begynde. Obersten vandt Da han monterede Stangen, saa jeg, hvor Tvivlen lyste i hans Ansigt. Med stor Omsorg valgte han en Flue.

Efler Reglerne havde han Lov at gøre tre Kast i Følge. De to første var uden Resultat, og han stod just og vragede mellem Fluerne, da en Mand kom springende fra Byen.

- ,,Oberst", raabte han, ,,der er kommet Ordre at De skal indfinde Dem i Chaumont. En Vogn venter paa Dem".

Oberstens Bemærkninger var 'ikke videre venlige, og han sa' en Del baade om Krigen og Fjenden.

- Krig er en modbydelig Affære. Den tilbydei· udmærkede Betingelser for den levetrætte. Men mit Livsbæger er endnu 'ikke fyldt. ''Den enorme" maa fanges. Skulde jeg :,dø nu, føler jeg, at mit hedeste Ønske er uopfyldt. 'Men hvad kan jeg gøre. C'est la guerre!

Mft Hjerte rørte paa sig. Der stod en nedbrudt Mand foran mig. Og uden Vaklen tog jeg den underlige "Flue" frem.

- .. Prøv den", sa' jeg, ,,et sidste Forsøg''. Han stod et Øjeblik henfalden: - ,,Den der,

hvad er det?" - ,,Den magnifike Lancier. Den svigter aldrig.

Forsøg den ". Han stod og vidste ikke, hvad han skulde. ,,Vognen venter paa Dem, Sir", indskød Ordo-

nansen. ,.Forsøg den", sa' jeg. .. ~Ien det er ikke rigtig efter Reglerne". ":Maaske ikke", svarede jeg - ,,men det er

bedre end Orm. Og jeg berettede om de andres Ormegravning.

- ,,Lad gaa", sa' han. - ,,Det er en Opfindelse af Satan" .

Hvor skal jeg kunn e beskrive, hvad der fulgte . "Den rnagnifike" 'tog Vandet. ' 'Den enorme" steg.

Et Øjeblik syntes dem at betænke sier saa hucmede t .:::,, t,0

den. En Eruption. Vandet kogte. Mecl en vis Ængstelse betragtede jeg min Stang,

der stod I en vældig Bue. Men Obersten forstod at haandtere den. Forellen havde mødt en rigtig Sportsfisker.

Den begyndte nu med en Række voldsomme Ture og standsede til Slut et Sted i Dybet.

Oberslen ,.pumpede" den. Kanske lidt for haardt. -- .. Vær forsigtig, Oberst", raabte jeg. - ,.Tag hellere og bed for mig", raabte han

tilbage. Ordonansen, som ikke var Fisker, mente Lydeligt,

al Obersten anstrengte sig til Unytte: ,,Det var bedst, om han drog Fisken ind", bemærkede han til mig.

,,Vognen venter paa ham". Obersten hørte det og bl ev irriteret. - ,.Hold Mund!" skreg han. - ,,Snak ikke om

Krig, kan De 'ikke se, jeg har mere Strid her, end jeg kan klare. Kan De nogen Bøn, hvilket jeg betvivler. saa bed \:len."

.. Men , Sir, Adjudanten sa"

- ,,Ad Helvede til med Adjudanten. - Hæng ham! - Krigen har varet tre Aar uden min Hjælp. Den klarer sig vel en Stund endnu. - Aah, Herre Gud. nu skal tlen af Sted igen."

Men Forellen fortrød 'det og gav sig til al bore en Tid.

Langt borte i det fjerne drønede det svagt. Det dundrede med Kanoner. Maskingeværer smældede, Granaterne hvinede gennem .Luften. Man dræbte og lagde øde. Hadet blomstrede.

Men vi var 'i en anden Verden. En Verden uden Krig og Had, uden Magtbegær og Ønsker om at ødelægge. Obersten vidste, at han maatte drille Forellen, til dens stolte Hjerte ikke længere formaaede at tvinge :Musklerne til Arbejde. Vi havde ingen


Ketcher m ed,_ og Forellen h avde endnu store Chancer.

Gang paa Gang troede jeg, at det var Slut, for kun at overraskes af en ny og voldsom Tur.

Men endelig laa ,,Den enorme" afm ægtig paa to Tommer Vand. Et kraftigt Greb og den laa ri aa Land. Hvilken Forel.

- ,, Oberst" , sa' jeg - ,, hvad siger De saa om ''Den magnifike" ?"

Han tav en 'Stund, rakte mig Grejerne og talte : - :,J eg antager , jeg kan gør e Dem Livet ganske

surt o:m De fortæller hele Sandheden om denne Forel. De fristede mig. J eg faldt. Nu drager jeg af Sted .. I Aften, naar De sidder i Messen, bør De ikke være altfor tydelig i Deres Beskrivelse af ' 'Den rn agnifike."

Jeg frem tog en ilde medfaren lVIajflue og fæsteden i Forellens Mundvig.

- , ,, Oberst", sa' jeg - ,,De kan være tryg. Deres Forel er fanget paa denne lVIajflue. Behold '' Den magnifike Lancier."

Clarke Venable.

~ '-7

Cjvovfiskgngs Sædva.ngv na.a.v dg søggv Fødg_ .. G b Q F Q Q di og fj ab it s o f Co ars Q Fis b".

0v'1rsat fra "tih'1 Fishing 4a3'1tt'1" af

Chr. I:,ottrup ~ndQrsQn.

Da Fiskeren saa vidt muligt maa være uafhæng;g af Forandringer i Dybde og lignende Forhold, bliver Line og Krog Ting af stor Betydning.

For at gøre Agnen mindre utiltrækkende, har man altid betragtet _det af største vitale Betydning, al Line, Forfang, Kro~, Svirvler o. s. v. var saa fine som muligt. Er fin Gut nu virkelig mindre synlig

over Gut i forskellige Stø1Telsesgrader med tilhørende Diametre o. 1.

Man ser , at Forskellen i Diameter er saa ubetydelig, at Synlighedsspørgsmaalet næppe kommer i Betragtning ved Sammenligning af Grader som 3 X

medJ 8 (eller 9 X . Dette ses ogsaa tydeligt, naar man sammenligner to Prøver i et Glas Vand, hvor selv d en

Grad li Diameter. D. li 0 . li li (I Tusendedele a __ i_ 1 iameteren i Styrken. 0 2 i Stivheden. 04 eng. Tomme) __ Forholdstal Forholdstal i Forholdstal

9 X 4,5 8 X 5 7 X 5,5 6 X 6 5 X 6,5 4X 7 3 X 7,5

Refina, extra fine 8,5 2X 9

Refina, selected 10 I X 10,5

Fina 11 Regular 13

'

· end grov? Eller pedre: Hvis det kun er et Spørgsmaal om Synlighed, er da fin Gut virkelig usynlig for Fisk? Hvis _de nemlig er bange for Gutten, nytter intet mindre end Usynlighed.

Nedenfor har en kendt Fabrikant givet en Tabel

li I 1 I I, 11 1,2 1,4

. 1,22 1,5 2,2 1,33 1,8 3,2 1,45 2,1 4,4 1,55 2,4 5,8 1,67 2,8 7,4 1,89 3,6 13,0 2,00 4,0 16,0 2,22 4,9 24,0 2,34 5,5 30,0 2,49 6,0 36,0 2,89 8,4 71,0

fineste viser sig som en temmelig: mistænkelig Genstand. I klart Lys er den skinnende Glans, som er fæ lles for dem begge, det mest dominerende Træk. Jo daarligere og ubetydeligere ens Syn er, jo mere vil grov og fin Gut ligne hinanden , og jo skarpere


og klarere Synet er, jo mindre Sandsynlighed er der for, at selv den fineste Gut vil blive ubemærket.

Ikke destomindre er den fineste Gut dog d~n bedste, selv uden noget Hensyn til Diameteren. Den Faktor, som tiltager hurtigst og stærkest med vo·ksende Diameter, er Stivheden. Medens Diameteren af 3x kun er 1,67 Gange større end 9 x , er Stivheden derimod 7 Gange saa stor, saa Agnens Bevægelse bliver langt mere begrænsede. Jo finere samtidig Materialet er, jo _mere ligner det de strengtormede Alger, som er saa almindelige i Damme og F1oder, navnlig hvad Bøjeligheden angaar. Det er ikke Nyt for Fisk at se Traade, som paa Grund af ophobet Slim er tykkere end den meste Gut, men denne sidste har i Vandet ingen Lighed med noget andet end sig selv. Selv den fineste Gut adskiller sig ved sin Gla:1s og ved sine klare Konturer fra levende Alger. Detle medfører den Konklusion, at da det er umuligt at· opnaa Usynlighed, maa Fiskeren stræbe efter Imitation. Det er en dagligdags Ting for Fisk at samle Fødebidder fra Strenge af alle Tykkelser, ligefra fine Alger til tyk]{e Æørstammer , men hvad h '.l r m ~m g'ort for at efterligne nogen af dem? Ja man har formindskel Tykkelsen, for at gøre Gutten mindre synlig, og man har farvet den, hvad er en tvivlsom Fordel..

Det er bemærkelsesværdigt, at længe efter, at Gutten paa Grund af sin større Styrke havde fortrængl Hestehaaret, svor endnu mange ældre Fiskere til del sidste. Det er meget muligt, . de ikke var saa stivsindede, som de syntes. Det maa indrømmes, forudsat Styrken er den samme, at det nyer e Materiale er mere bøjeligt, men Hestehaar kommer i Lighed meget nærmere til Tingj i Vandet end det blankt skinnende gennemsigtige Stof, vi bruger i Dag. Der er nogle faa erfarne Fiskere, som stærkt roser en en slidt og flosset Gut, der har mistet sin Glathed, men endnu bevarer sin Styrke. Der findes artificiel Gul, som kommer meget nær op til dette.

Der byder sig flere Muligheder. F. Eks. at farve Gutten saa stærkt, at Lyset ikke kan trænge igennem. Intel er nemlig mere vanskeligt at se tydeligt end en Genstand med en mat sort Overflade.

Endvidere vil snoet eller flettet Silke anvendt som Forfang være meget bøjeligt og vil samtidig meget nøje ligne visse Former af Vegetation. Meget løst snoet grøn Silke vilde være meget usikkert at fiskei med, selv om det nøje vilde ligne Silkeplanten (Asclepias).

For at gaa til Yderlighed, saa er ret tykke Stængler noget af det mest almindelige i en Flod, og sely om det vilde være besværligt at fiske med en

· Line af 1/16 til I / 8 Tommes Diameter, kunde det muligvis til Tider være fordelagtigt. I hvert Fald kunde det være Umagen værd at prøve lidt af en

baandformet Vandplan te paa Forfanget, eller anvende et smalt og 'tyndt grønt Bændel her. Mange lignende Ting k'.:m forsøges. Man har fortalt Forfatteren følgende: I et meget lavt Vandløb med Aaland var alt muligt forsøgt uden Held. Først da man bandt en eller anden tynd strengformet Vandplante ned langs Snøren. saa den lignede en Plantestængel, opnaaede man at faa Bid og rigelig Fangst.

Man tvivler om, at den gamle Historie om den lille Dreng, der trods sine grove Redskaber gør _god/ Fangst til Ærgrelse for uheldige Søndagsfiskere, virkelig kun 1;r den Skrøne, den altid antages at være. Gamle snavsede Reb- og Sejlgarnsstykker o. I. er al(\(l ganske naturlige Ting i Floder og Aa1øb. Naar del da drejer sig om en ved mere ortodokse Fiskeredskaber strengt " udvalgt" Fiskerace, er det ikke umuligt, at saadanne grove Grejer kan være mere dræbende.

Lignende Fors 1ag kunde antydes i det Uendelige, men naar Læseren kun holder sig det centrale, Imitationen, fast for Øje, vil han selv let kunne tænke

· sig saadanne. Nødvendigheden af Imitation kan næsten altid demonstreres ved at fodre en Stime Fisk, r. · Eks. Hvidskaller, som man har faaet indenfor tydelig Synsafstand. Selv om de synes helt villige Lil , at tage smaa Stykker Dejg, ligegyldigt næsten hvordan man byder dem det, saa rører de ikke Bidderne, hvis de er i Forbindelse med en Gutline, i hvert F ald ikke, saalænge Fiskeren er fuldt synlig.

Det er meget tvivlsomt om Floddets Synlighed spiller nogen Roll e, hvor Vandet er mere end 4 Fod dybt, men derfor er der ingen Grund til at vælge et smukt Flod fremfor et, der ligner naturlige Genstande. Som tidligere omtalt skal det, for at være umistænkeligt, helst være hvidt paa Underfladen, hvis man da ikke finder det en Tanke værd, at lade del ligne en tilfældig Pind, et Stykke af en Vandplante, eller lignende.

Endvidere, naar Blyet gøres kugleformet, er det kun af Hensyn til Fabrikationslethed. Hvad vilde en Tørfluefisker mon sige, hvis hans Fluers Form kun bestemtes af lignende Hensyn. r

Vi skal i grove Træk kort resumere de foregaaendc Tanker :

1. Fisk er ikke lunefulde, men vor Udforskning af Kendsgerningerne er overfladisk.

2.' Faldende Temperatur er uheldig for Fiskeri, men Fisk vænner sig efter nogen Tid til den.

' lavere Temperatur. Stræng og langvarig Kulde gør Fiskene træge.

3" Lufttemperaturen den Dag, man fisker, er mindre vigtig end Temperaturforholdene i den forudgaaende Uge. En Dag eller to maa


forløbe, før en Temperaturforandring fremkalder en tydelig Forandring i Vandel.

4. Den uheldige Virkning af meget klart Lys kan opvejes ved den Varme, det bringer, saafremt Vandet er koldt.

5. Vindretningen betyder kun lidt, Temperaturen meget.

6. Vindstyrken kan kun paavirke Lysforholdene, der dog i rolige Læ-Hjørner bliver u paavirket.

7. I uklart Vand har atmosfæriske Forhold ingen Betydning, hvis de ikke staar i Forbindelse med T emperaturen.

8. Da Gedden med H ensyn til Vaner forholder sig omvendt til planteædende Fisk, vil · Forhol

I dene i Vandel i Regel en ogsaa her virke o~nvendt.

9. lltforsyningen er en meget vigtig Faktor, og den er tilbøjelig til at blive begrænset om Efteraaret, naar Vejret er varmt, hvad elle rs forbedrer Fiskeriet.

10. Hurtigt strømmende Vand vil ofte opveje Virkningen af Forhold, der er skadelige for Fis1,eriet, idet del fremtvinger mer eller mindre regelmæssig Fødeoptagelse.

11. Farvning af Vandet spiller i sig selv en meget ringe Rolle. Det er de Forhold, der foraarsager den, der er de afgørende.

12. Fisk bliver ikke "opdragede" til at tage sig i Agt for den særlig anvendte Agn eller Fiskemethode, men Racens "Skyhed" (Mistænksomhed) opstaar ved "naturligt Udvalg". Begrænsning af den naturlige Tabsconto vil forøge denne Virkning.

13. I stærkt fiskede Vande maa man anbefale usædvanlige Agn og Fiskemethoder.

14. Til Avl i Dambrug er det Idealet kun at anvende Fisk, der er fangede paa den Maade, man ønsker at bruge. I Mangel heraf, maa man bringe saa meget frisk Blod ind, som muligt.

15. Det er praktisk set umuligt, at faa en Line saa fin, at den er usynlig, derfor er det nødvendigt at bruge Imitationer. Fin Gut er sandsynligvis en Fordel, fordi den paa Grund af sin Bøjelighed og Tyndhed bidrager til, at man kan præsentere Agnen paa en Maade, der ligner naturlige Forhold.

16. Paa Basis af Imitationen kan man gøre

mange Forsøg, og meget groye Redskaber af passende Art kan muligvis vise sig lige saa gode som meget fine.

Konklusionen. En Artikel af denne Natur kan vanskeligt ende

med et Sæl Konklusioner i Ordets almindelige Forstand; Lhi Hensigten er ikke at opstille en Rækk1e Regler, men kun, uden Hensyn til Overleveringer, at behandle mange blandt Fiskere almindeligt debaterede Spørgsmaal og at antyde Synspunkter, der kunde komme i Betragtning. Forfatteren har i de sidste Aar haft for ringe Lejlighed til at fiske , til at han har kunnet underkaste de fremsatte Ideer en afgørende Prøve. Del maa overlades til de manges mere omfattende Erfaring at afgøre, hvorvidt de svarer til Virkeligheden.

Der er kun ringe Tvivl om, at professionelle Fiskere, der Lilbringer hele Dagen paa Floden, regner med en stor Hække Vejrfakta, maaske uden al tænke meget over det, siden de i Regelen er ret nøjagtige i dere~ Profetier.

Det vilde være en interessant Opgave for en Mand, der har Tiden Lil sin Raadighed og holder af Bundfiskeri, at holde virkelig nøjagtig Regnskab med alle mulige Forhold .under Fiskeriet, særlig vedrørende Vandet i Dagene forud, og saa vidt muligt sammenarbejde dem med Resultaterne.

Hvis de ovnnævnte Antagelser eller en Del af dem skulde blive modbeviste, hvad vel kan tænkes, saa vil det kun kunne ske ved at aabne et Batteri af Fakta, der vil føre os nærmere til den Sandhed, som altid er tilstede, hvis man blot kan finde den.

Den Tanke, at Fiskere skulde paakalde Sandheden, kan synes overraskende for uindviede, men del forholder sig med os paa næsten samme Maadei som med Kiplings "Brossbound Man" (Sømanden), der, da han fandt, at han ikke med Held kunde lyve for Poseidon, Sø guden, tog Revanche for denne Begrænsning, da han kom i Land. Respektløshed for Sandheden kan gøre Indtryk paa Venner, men kan ikke fylde en Kurv.

(Sluttet).

Kan Ørreder være misunde1ige?

Det er en bekendt Sag, at er en Hund kræsen og ikke vil æde det, der bliver sat for den, kan det hjælpe at kalde paa Hønsene eller Katten, saa kommer Appetitten straks, og Hunden fortærer de før foragtede Retter.

At Ørreder ogsaa kan være misundelige er maas'ke ikke saa kendt. Jeg skal her fortælle et Par Iagttagelser, som jeg har gjort, og som tydeligt viser, al Ørreder virkelig kan blive misundelige.

Jeg dyppede engang med Elrits i en mindre Aa med dybe Huller og udhulede Brinker. Vejret var meget klart og næsten stille, saa jeg kunde se Bunden de fleste Steder. I et Hul med stærkt udhulet Brink, hvor jeg vidste, der tit stod en god Ørred,


dyppede jeg længe uden Resultat, og jeg mente tilsidst. at der nok ingen var. Jeg vilde dog prøve en sidste Gang og kastede lidt højere op i Aaen, denne Gang kom en lille vel knap 1/4 Punds Ørred far ende længere oppe fra Aaen og greb Elritsen ; jeg var lige ved at tage Snøren til mig, da jeg ikke brød mig om at tage saa lille en Fisk, men fik pludselig Lyst til at se, hvordan den vilde bære sig ad med at ,.bide", det er jo sjældent, at en Fisker faar Lov at følge Biddet med Øjnene. det er kun gennem Følelsen, vi i Almindelighed kan være med.

Elritsen var den lille Fyr for stor, saa den døj ede med at sluge den og maatte slippe den flere Gange, og for hver Gang drev Snøren længere ned med Strømmen og havnede tilsidst lige ud for den gode Brink, her greb den lille atter Elritsen, men nu for pludselig en større c. 2 Punds Ørred ud og løb Snuden ind i Siden paa Nr. 1. , saa den røg langt bort fra Elritsen, og saa greb Nr. 2 denne og for- . svandt ind i sit Hul for lidt efter at havne i min Taske.

Det var ganske tydeligt, at det var Misundelse, der fik Nr. 2 til at bide.

Et andet Eksempel paa det samme oplevede jeg for et Par Aar siden. Jeg havde hørt Rygter om, at en meget stor Ørred var set et bestemt angivet Sted ; flere havde haft den oppe efter Flue og Spinder , men ingen havde faaet den til at tage fat. En Dag, det var et ypperligt Fiskevejr, fik jeg Lyst til al prøve. Da jeg kom til Stedet, prøvede jeg baade Flue og Spinder, men uden Resultat, jeg ikke saa meget som saa et Glimt af den. Jeg blev dog staaende og kastede vel 20 Gange over 'Stedet, saa1 den 21de Gang kom en Ørred paa c. 1/2 Pd. farende bagefter Spinderen uden dog at gribe den ; men nu kommer det interessante, pludselig for en mægtig Ørred frem og løb Snuden ind i Siden paa den første , saa den røg et Stykke oven ud af Vandet, derpaa vendte den sig mod Spinderen og gjorde det samme ved den, men der blev den narret, en af Krogene huggede fast paa Siden af Hovedet lige under det ene Øje, og efter en lang og meget spændende Kamp lykkedes det mig at faa den paa Land; den vejede 18 Pd. .

Del er jo ganske tydeligt i begge Tilfælde, at det har været Misundelse, der har faaet de to store Ørreder til at bide. Det kunde være ganske inter,:~ssant al høre, om andre har gjort lignende Iagttag,3]-ser.

Leucan ia.

Hvorfor forsvinder Regnbueørreden fra de Fiskevande, hvor den udsættes.

Oversat fra "Fishing Gazette" af Chr. Lottrup Andersen.

En Sportsfisker fra Natal meddeler: I Oktober 1927 blev der udsat 3000 Stk. Regn

bueyngel i den øvre Del af et Vandløb. I Sæsonen 1929-30 blev der fanget nogle faa Stykker paa 1-11/2 Pd. (eng.) I November 1931 blev der fanget en H unfisk paa 21/4. Pd. (eng.) (411/2 cm lang. ) Efter Skællene havde den gydt 3 Gange (i Foraaret 192\J, 1930 og 1931). Flere af lignende Vægt blev fanget i denn e Sæson. Han gaar ud fra, at dette er Fisk fra Udsætningen i 1927.

Nu er der det mærkelige:

1. At der aldrig er set Slimer af Ørredyngel, hvad ellers er almindeligt i Vande, der ikke indeholder Skælfisk, og hvor der er udsat Regnbueørred.

2. At der aldrig er fanget Regnbuer paa 11-17 cm, det vil s'ge 1-Aaringer, hvad man jo skulde vente fra Gydningen i 1930.

3. At der aldrig er fanget Regnbuer paa 20-27 cm ; eller 2-Aaringer (fra Gydningen i 1929).

Han mener nu, at Grunden maa søges i de Skælfisk, der i Foraarsregntiden kommer op, i Flodens øvre Del. I Floder, hvor der ikke findes nogen Bestand af Skælfisk, er Udsætning af Regnbueørred nemlig meget succesfuld, de yngler og holder selv Bestanden oppe. Det er muligt, mener han, at den Theori, at Regnbueørreden søger Havet, kan være rigtig. men i N atals Bjergstrømme har de dog en almindelig Tendens til tværtimod at søge opad, endog til en Afstand af 30- 40 miles fra det Sted, hvor de sattes ud, saa det har været nødvendigt at foretage Udsætningen 10- 15- 20 miles længere nede. Der er aldrig fanget Regnbuer i de lavere liggende Distrikter eller af Nelfiskere ved Flodmundingen eller tilgrænsende Dele af Havet. Det er næsten 30 Aar si'den Regnbueø1Ted blev indført i Natal. Den brune Ørred var i'ndført en 20 Aar tidligere.

Fisketegn.

Paa Grundlag af tidligere Artikel om dette Spørgsmaal havde jeg gerne set en Diskussion om Sagen i ~.fedlemsbladet eller en Udtalelse fra den ærede Bestyrelse, hvor ledes denne stillede sig hertil. Udover en enkelt Tilslutning har det kun været Stilhed.


Betyder denne almindelig Tilslutning til Forslaget eller skal Sagen ties i Staa? Er et større aarligt Beløb upaakrævet Lil Fiskeriets Fremme i vore ferske Vande? Ja - .\:ler kunne være endnu flere Spørgsmaal at stille, men jeg synes, det ligger saa aabent og klart i Dagen, at der er god Anvendelse for alle de Penge, som kan faas til Formaalet, men vel at mærke anvendt paa rette Maade.

Det nye Jagttegn ·gældende fra 1. April d. A. løses nu af Jægerne, og det indkomne Beløb skal anvendes til jagtlige Formaal. Man er begyndt med at uddele og administrere Beløbet, der vil indgaa.

Her er nogle Tal. Dansk Jagtforening har faaet Kr. 38,000, og en

Del af Beløbet er benyttet til Nedsættelse af det aarlige Medlemskontingent til det halve Kr. 5,00 for hvilket Beløb Medlemmerne faar et stort 20-Sidet H Dags Medlemsblad.

Landsjagtforeningen har faaet Kr. 30,000. Til Opdræt af Agerhøns er bevilget Kr. 20,0)0.

Der er indkøbt 5000 Agerhønseæg, som nu udruges og opdrættes rundt i Landet.

Til en Jagt- og Dyrefilm er der givet Kr. 10,000. Den skal forevises som Agitation i kommende Vinter.

Der er udgivet en Piece om Fasan- og Agerhønseopdræt i 15000 Eksemplarer og andre Piecer 0\11

Jagt etc. er 'i Arbejde. Der er Forslag om Beplantninger for Vildtet, og

der er indkøbt 3000 Fasankyllinger, som skal udsættes1 i Sønderjylland, hvor Fasanhøner foreløbig totalfredes.

For Fiskeriets Vedkommende vilde der være mange lignende Opgaver, som kunde løses, hvis Midlerne var tilstede.

Min Tanke om Fisketegn gjaldt kun for Lystfiskeri i de ferske Vande, men i Dansk Fiskeritidende har nylig staaet en Artikel om Indførelse af et almindelig, betalt Fisketegn for alt Fiskeri. ogsaa for Fiskeri 'i Saltvand. Det skulde altsaa omfatte professionelt Fiskeri.

Kan Sportsfiskerforeningen herefter være Sagen overhørig')

L. Sv. I I

Af :Hr. L. Sv.'s ovenstaaende Udtalelser faar man let det Indtryk, at Dansk Sportsfiskerforenings Bestyrelse stiller sig ligegyldig overfor Spørgsmaa1et om Indførelse af Fisketegn eller endog har forsøgt al tic det ihjel. I den Anledning vil jeg tillade mig al henvise til min Artikel i Bladet Nr. 11- 1931, hvori jeg kraftigt slaar til Lyd for Tanken. Desuden iVil jeg henvise til følgende Udtalelser i min Nytaarsartikel i Aar (se Bladets Nr. 1-1932):

"Selv indenfor Landsfor eningens Me-llem :11Er

synes der at herske en vis Ligegyldighed for Fiskeriets Fremtid. Et sørgeligt Eksempel herpaa ser jeg deri, at et saa vigtigt og gennemgribende SpørgJsmaal som Udstedelse af Fisketegn i Lighed med Jagttegn har været opkastet 'i Bladets Nr. 10 og Nr. 11- 1931, uden at der har hævet sig en eneste Røst hverken for eller imod.

Hvis ikke danske 'Sportsfiskere vil vise forøget Interesse for den fælles Sag, er jeg bange for, at del vil blive vanskeligt i Fremtiden at finde Folk, der vil ofre deres Arbejdskraft paa de mange og vanskelige Opgaver, der foreligger. "

Udtrykket " tie ihjel" vil sikkert herefter ikke forekomme videre rammende. Jeg har tværtimod frygtet, al min Henstilling til Medlemmerne om at udtale sig, har været lidt for kraftig.

Jeg er overbevist om, at Hovedparten af Dans], Sportsfiskerforenings Medlemmer ønsker Fisketegn indført; men det havde dog været rart gennem Bladet al faa dette bekræftet. Specielt vilde det være ønskeligt, at eventuelle Modstandere af Forslaget vilde hæve deres Røst og fremkomme med Argumenter. Sker dette ikke '.i en nær Fremtid, maa Bestyrelsen gaa ud fra, at Indførelse af Fisketegn er et alminde-

'ligt Ønske og handle derefter. Dette er desværre ikk~ ensbetydende med, at 'det vil lykkes at faa Tegnene

· indført , man er jo ikke forvænt med, at der hos Regeringen tages Hensyn til Sportsfiskernes Ønsker.

Varde, den 16. Juli 1932. P. B. V.

Sigurd Hansen. P. t. Fmd.

Hvad er Aalanden for en Fisk?

I ~e sidste Numre af Sportsfiskeren har der været en udmærket Artikel om Grovfiskenes Sædvaner (oversat fra Engelsk). Men hvad i Alverden er en ,,Aaland" ? Enkelte Gange kaldes den forresten Aland. Det kan jo ikke være en Dansk Ferskvandsfisk, den findes ikke i de af Naturhistorisk Forening udgivne Skrifter, forfattede af Professor Otterstrøm, og jeg kender intet dansk Dialektnavn for en saadan Fisk. Formentlig er det en Englænder; men jeg har forgæves søgt .,Alanden" i Lexikonet. Kunde Oversætteren maaske oplyse 'de mere uvidende blandt Læserne om, hvad ,denne mystiske Fisk hedder paa Latin, saa vilde det bl. a. glæde

Deres ærbødige Axel Holm.

D<>L undrer mig slet ikke, at et Spørgsmaal som: ,,men hvad i Alverden er en ''Aaland"?" fremkom-


mer, jeg har 'i Virkeligheden ventet det længe. Selv levede jeg ogsaa 'indtil for nylig i Uvidenhed om dette Navn. Fra engelske Sportsblade kendte jeg meget vel Navnet Chub (der er den engelske Oversættelse), og vidste, tlet betegnede en i England meget yndet Sportsfisk, men anede ikke, hvad denne Fisk hed paa Dansk, eller om vi overhovedet havde den her hjemme. I "Sportsfiskerens" Aprilnumer ser jeg doo ;l den kan fiskes i Vidaaen. Sportsfiskerfore-n~

ningen Vidaaen" i Tønder kalder den Aaland, men L "

J·err tror Aland er <let ricrtige Navn. Paa Latin hedder n , o

den Leuciscus cephalus. Det engelske Navn "Clrnb'' skal ogsaa have noget med "Hoved" at gøre. Nogle mener ganske vist, at Navnet har sin Oprindelse i det norske Navn Kobbe (en Sæl), men det sandsynlioste er vist at det fremkommer af Ordet "chubby:"

"' ' tykkindet. Paa Tysk hedder den saaledes Dick-kopf og paa Fransk Chev,in eller Ch·:wenden, d er skal være afledt af Ordet Chef Hoved.

EL andet engelsk Navn er Chavender, men del almindeligst benyttede er vist "Chub". I iNordenglanc\ kaldes den, sigtende til de store Skæl, ogsaa "Skelly' ', ligesom ·paa Tysk "Schupipfisch". Det er en Karpefisk ,orr staar Skallen nær, men ·er af langt mer e Jangst;-;_kt Form. Skællene er store og mørke ved Grunden. Munden er stor og strækker sig ofte bag Vertikalen gennem Øjets Midte. Svælgtænderne er ordnede i to Rækker med fem i den inderste og to i den yderste. Den ·er udbredt o·ver hele Mellemeuropa. Den lever navnlig som Overfladefisk i Aaer og Floder, og søger ligesom Ørreden særlig de hurtige Strømme. Som ældre lever den enkeltvis, som yngre i Stimer. I 'koldt Vejr, og om Vinteren søger den Bunden. Den kan dog ogsaa leve i Søer med stillestaaende Vand, og er da nærmest en Bundfi};k. Den er meget graadig og ing·en Kostforagter, snart l ever den af animalsk] Føde, navnlig i Begyndelsen af Vinteren, snart af vegetabilsk. De ældste Fisk bliver dog efterhaanden næsten udelukkende Rovfisk, hvortil ogsaa dens stærke Kæber og Tænder gør den prædestineret. Den tager gerne Fluen 0ig da den er hurticr oc1 sky er den en god Sportsfisk. Den er

~ b ' .

ikke saa fremraoende som Spisefisk, da den er benrig "' og noget grov 'i Kødet. Den leger i Maj og .T uni

og en voksen Hun producerer 100,000 Æg, der klæber til Sten og Planter og udklækkes i Løbet af ca. 1 Uge. Den naar en Længde af 2 Fod og en V æg:t af 8 lb. til 10 lb. Ja, der er (paa Kontinentet) fanget Fisk paa 12 lb.

Chr. Lottrup Andersen.

Generalforsamlingen.

(Sluttet.) Derefter blev der talt om Retten for Medlemmer

ne til at kontrollere Fiskeriet paa Foreningens Terræn i Albæk.

Postmester Christensen oplyste, at der i Lejekontrakten stod, at1 Lodsejerne havde Ret til at kontrollere, Medlemmerne var 'ikke nævnet.

Hr. Ji.ihne: - Naar man er Medlem af Foreningen, er man Medlejer og har sel1vfølgelig Ret til at føre Kontrol.

Det vedtoges at opfordre Medlemmerne til at kontrollere og fremføre 'dette i Bladet.

Dagsordenen var saa udtømt. Hr. Bødkermester Christensen, Skjern, bad de

af Forsamlingen, der vilde paa Fisketur, være skaansomme mod Græsset langs Aaen.

Hr. Ji1hne, Kolding, beklagede, at Formanden bebudede sin Afgang; omtalte det store og dygtige Arbejde, Formanden og Kassereren havde gjort til Foreningens Vel. - 'Skal vi ikke raabe et Hurra for de to? De iænge leve! - (Kraftig,e Hurra).

Hr. Bjerg-Thomsen, Hee, takkede for Ansættel-. sen som Redaktør. Det skulde være ham en Æressag at udføre Arbejdet efter bedste Evne. Han paapegede, den Støtte et godt og læsev~rdigt Blad var for For-enino·en men udtalte ·at ingen Redaktør formaaede

.:-, ' ' at skabe dette uden kraftig Bistand fra Medlemmer-nes Side, og bad om, at Medlemmerne i videst mulig Udstrækning vilde sende Stof til Bladet.

Dirigenten takkede Forsamlingen og hævede Genera lforsamlingen, og Størsteparten af Fiskerne hastede hurtigst mod Aaen, for om muligt inden Fæl- . lesspisningen, der var sat til Kl. 81/2 Aften, at opleve lidt af det, der er en Sportsfiskers store Drøm.

Forud for Generalforsamlingen afholdt Bestyrelsen Møde i Skjern med følgende Dagsorden.

1. Valg af Formand for Redaktionsudvalget (Redaktør af Medlemsbladet).

2. Gennemgang af de enkelte Punkter paa Generalf orsamlingens Dagsorden.

3. Eventuelt. 1. J. Bjerg-Thomsen, der var konstitueret af

Forretningsudvalget, valgtes. 2. Der toges Stilling til samtlige Forslag (se

Referatet af Generalforsamlingen). 3. Det vedtoges, at Forretningsudvalgd skulde

sørge for at faa Medlemsbladet indregistreret i Foreningens Navn. .Ca Bogtrykker Sørensen har det nuværende Hoved for Bladet indregistrer~ t i sit Navn, bliver det eventuelt nød:vcndiot at ændre N avnel og Hovedet.

"'


Formanden oplyste, at Annoncespørgsmaalet var ordnet paa den) Maade, at der var oprettet Kontrakt med Bogtrykker Sørensen om Tegning af Annoncer.

E f t er Generalforsamlingen afholdtes paany Bestyrelsesmøde. Postassistent Lauridsen valgtes til Kasserer.

!øvrigt konstituerede Bestyrelsen sig som hidtil.

~ ~

Krogsæt. .,

Da der i Bladet har været fremsat Bemærkninger om et Krogsæt, der minder meget om Hardy's patenterede "Sikkerhedsnaal" med paaheftede Kroge, kan jeg som gammel "Pioner" Spinnefisker ikke undlade at bemærke, at hver Gang, jeg fangede en Laks eller stor Ørred paa dette Krogsæt, sad Krogene aldrig efter Landingen paa sin Plads, men altid rund l omkring i Sikkerthedsnaalen, der endog ofte var rykket helt ud af Facon. -

Ofte har jeg paa dette Krogsæt mistet Laks, og det har altid vist sig, at Rykket i Sikkerhedsnaalen ikke havde været direkte nok, hvad der var Beviser for ved den Uorden, Krogsættet var i, efter at Krogene havde haft Forbindelse med Fisken.

Jeg skal ikke fremhæve noget Firmas Navn, men af de Krogsæt, som sjældent gaar af en kroget Fisk maa absolut nævnes dem, som er samlede i den lille Nøglering. -, ''

Ryst f. Eks. Spinnerens Hylster op paa ·Linen og læg Mærke til, hvorledes Krogene falder sammen i en Klump i Ringens underste Del. - Tænk Dem denne Mundfuld blive trukket i de bløde Dele af Formunden eller trukket om i en Mundvig · af en stor Fisk, og De vil sikkert indse, at Ringens Stilling er ljgegyldig, hvorimod "Sikkerhedsnaalens" Træk skal være fremad, enten det er en Sidekrog eller Bagkrogen der har fat, og er det en Sidekrog der fanger vil "Sikkerhedsnaaten" gabe, og KrogJ"cn g:ide ud af "Øjet". -

.Jeg viklede, for at undgaa denne Ka'.amitet, lidt ganske tynd Kobbersilke om "Sikkerhedsnaal\ens" Ender og loddede delte med Tin. Dette var godt, men forhindrede da Udskiftning af nye Kroge, og jeg forlod herefter, da jeg en Dag fik nogle særlig gode Ringe, Krogsættet for bestandig, og benytter nu kun Ringsættet, naar jeg spinner.

N aar Hardy har dette Krogsæt patenter.et sky1cles dette nærmest, at -Sidekrogenes Stilling under Spinning ikke er lige overfor hinanden; men lil Gengæld er Hardy's Bagkrog af en meget klodset Beskaffen-

hed og kunde ønskes meget finere udført - navnlig hvad Sværelsen angaar.

Krogsættet med Sidekroge har af og til givet mig lidt Spekulation. -

Tænker man sig, at Spinneren, naar den roterer, svinger Sidekrogene ud vinkelret paa Hylsteret, skal en Laks gabe ca. 31/2-4 cm for at faa hele Krogsættet i Munden, og gør den det, vil den sikkert ikke kunne gaa af, idet Spinneren ved Biddet straks holder op at rotere, og der bliver strammet op.

Men bænker man sig, at en Laks eller mindre Fisk løber til o,g "forsøger" sig frem med halvt aaben Mund, vil man ofte opnaa at rive den over Næsen med de ret store Sidekroge. Jeg har derfor gerne ombyttet Sidekrogene med forholdsvis smaa Kroge, og sidder disse først fast i en Laksemund, holder de som en Borre.

Vi .har alle tit "mærket" og "revet" en Laks, og de fleste Laksefiskere har erfaret, at Laks er Fisk med Temperament. Den ene Dag bider de absolut i'kke, ligemeget hvor meget man kæler for dem, og en anden Dag er det ligemeget, hvad man byder dem, de farer paa alt. -

Ligeledes erfarer man ofte, at en Laks løber efter Agnen, men tager den ikke, og efter en Flue springer en Laks ofte, men vil overhovedet ikke nappe den.

Vi har desværre ikke tilstrækkeligt Antal Laks i vore Vandløb til at studere alle Forhold nærmere; men et er 'dog givet, at en Del af de i Aaen værende Laks ikke interesserer sig for Agn af nogen Art, og saaledes aldrig bider.

Men Formaalet ved Laksefiskeri maa til Trods for det ædle Sportssincl være at misle saa faa Laks som mulig - og Fidusen vil vedblivende være at finde et Krogsæt, der aldrig svigter, naar man endelig har faaet en Laks paa.

S. Sørensen.

Lovens MindstemaaJ. Fra Snudespids til Halespids.

Laks .................................... 37 cm. Hav-, Regnbue- og Søørrecl ...... ." ......... 37 Bækørred. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .......... 25 Helt, Snæbel og andre Heltarter .. . ......... 30 Stalling. . . . . . . . . ........................ 30 Gedde og Sandart ......................... 40 Aal ... , ................................. 34 Krebs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Fredede Fisk. Undermaalsfisk eller Undermaalskreb, skal atter udsættes, hvadenten de er levedygtige eller ej.


Eet og andet.

En Italiener demonstrerede forleden i Genua en ny Opfindelse, han havde gjort. Det var en arbejdsbesparend3 Fi :ke:i r. e . S'.)m automatisk bragt,~ en elektrisk Pære til at lyse og en Klokke til at ringe, hver Gang en Fisk bed paa Krogen. Ved Demonstrationen var Repræs·entanter for Byens Spor:sFiskeklubber, Havnemyndighederne og mange andre Tilskuere til Stede. Derimod havde Fiskene ingen R epræsentanter sendt.

Nej, det tror vi gerne. - Den faar man heller ikke os til at bide paa.

"J akt och Fiche" fortæller om Iagttagelser, der er gjort over Hesleiglens Skade paa Fiskeyngel. Naar de spæde Fisk hviler sig ved Bunden, kommer Iglen op fra Mudderet, umærkeligt skyder den op fra Bundslammet uden at nogen Rørelse forraader den , før Fisken kaster sig hid og did for at frigøre sig for Iglen, der suger sig fast i dens Bug.

Iglerne sugede i Reglen Indvoldene ud paa de endnu 1 evende Fisk, der saa sener e fortæredes fuldstændigt.

Et halvt Hundrede Stk. Yngel af Regnbueørr,:cd af 3- 5 cm Størrelse, der ved Tømning af en Dam bl ev tilbage i nogle vandfyldte Smaahuller, blev alle r et hurtigt taget af Iglerne.

Der sad en Lystfisker af den kendte taa 'mod·ge og altid glade Slags p,aa Enden ved en Aa og bad3c'e sin Orm.

En noget vissen Herre med Anstrøg til et gnavent Ansigt stiller sig op som Tils.lmer.

Der rinder en Tid og intet sker, kun bliver d ·n visne mere og mere ærgerlig i Facadeudtrykket.

Saa "eksploderer" han til sidst og vrisser i en yderst irriteret Tone: - H ør , sig mig engang, findes der mon noget saa i-di-otisk, som det, at s :dde her og spilde Tiden uden Spor af Resultat?

- Jo eet, goe Herre, ler den g1a:de Mand .men ogsaa bare eet.

- Og det er, tør jeg spørge? - Ja, det er - at se til.

H vaden ten det er en slørre, rystende Fisket eretn ing eller kun en mindre Notits, send' den ind til "Sports-Fiskeren" . De er derved med til at gøre Bladet bedre.

Send os ogsaa Folo, naar de er særlig go ~e.

···.~:.···

Indholdsfortegnelse: En uhlodig Krigshistorie. - Grovfiskenes Sædvaner, naar de søger Føde. - Kan Ørreder være misundelige9 - Hvorfor' forsvinder Regnbueørreden fra d'e Fiskevande, hvor den udsættes. - Fisketegn. - Hvad er Aalanden for en Fisk? - Generalforsamlingen. -Krogsæt. - Lovens Mindstemaal. - Eet og andet.

• 1,Fister~Jtlen" · . filijr~~ . .-....... ... t ~

-··~-----_.

ved Storaaens bedste Fiske,and, 5 km, vest for Byen, 1dlejes til Sportsfiskere med ,ervice og 4 Køjepladser. ,talling, Laks og Ørred, og er kan li skes hele Aaret.

Smukt beliggende i naturskønne Omgivelser. (2 Stuer

og Køkken). Nærmere Oplysninger ved Henvendelse til Bogtrykker S. Sørensen, Stationsvej, Holstebro,

4

Gæstgivergaarden

"TROLD HØJ" Tele!. I - Troldhede - Tele!. 1

Fiskekort til \' orgod og Skjern Aa, Afstand til Aaen 3/~ km, ingen Steder over 3 km til førstnævnte. - Ved 3 Dages Ophold 5 Kr. pr. Dag ior fuld Pension. -

C hr. Christensen.

I I I I I I I I I I I I I I li I I I I I I I I I I I I li I I I I I I I I I I I I li I li I I li llll li lllllll 1111111111111111

SPORTSFISKERE 15 Aars Erfaring har bevirket et klogt og kurant

Køb i Allcocks og Hardys kendte Kvalitetsmær-. ker nu til Saisonen.

V. Christiansens Eftf., Skjern. 3 Telf. 45. - E. Bredmose. - Telt. 45.

111111111111111 li I I I I I I I I I I I I I I I i I I I I I I I li III III III 11111111111111111111111111111

Fasterholt Afholdshotel

13

modtager Feriegæster Ira Kr. 3,50 pr. Dag. - Se den jydske Hede og Brunkulslejerne og dyrk Fiskesporten ved Aaen.

Chr. Mortensen, Hotellet - Fasterholt.

Artikler til Bladet bedes indsendt inden den 10. i hver Maaned til Redaktør J. Bjerg-Thomsen, Nyrup pr. Hee, Telf. 39 Hee.

Kontingent er 8 Kr. aarlig. (Ægtefæller 11 Kr.)

Forenin~ens Medlemsorgan . ,Sportsfiskeren• udkommer den 1. i hve1 Maaned.

Formand: Fabrikinspektør Sigurd Hansen, Varde.

l\'usiformand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Dalgas Boulevard 62 København F.

Sekretær: Førstelærer S Bork-Andersen, Askeby. Kauerer: Postmester Christensen, Varde. Kontingent og lndmdddse sendes til Postmester Christensan, Varde.

Postkonto 11140.


.. HERE'-5.,'.:0 THE - AERIALITE.:· .; SWIMMING. REEL ~ IDEAL FOR FLOAT FISHING & SPINNING -- _ _________ ...._._,_~- ·~-~- ·- - -~ ·- ·· --, -

Fabrikeretaft Attt~tK & to. ttd., RB~~itc~. Enerepræsentant for Danmark: 12

BRITAGENT Englands største Fabrik for Fiskeriartikler. 11111111111111111111111111111111111111111111111111111 I I 1111111111111111111111111

11111111 11111111

11111111

11111111

11111111

11111111

11111111

Største Lager af originale A 11 co c ks Fiskeriartikler

passende til Aaen, findes hos:

Isenkræmme-r Ejnar Olesen, Hans Foghs Eftf.

11111111 Telefon 68. Skjern. Telefon 68.

11111111 10 I I I I I I I 1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111Ul111111111111 ~l~-~~t:llO!~~~IXJ~~~

Holstebro Turistforening

T Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred

og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages Kort 5,00, Aarskort a 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

9

Hotel Schaumburg, Holstebro. Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon l6.

Byens ældste og førende Hotel. Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilga rage.

5 Westy Hald.

SL Kongensgade 40 H. København K.

................................................................................ LYSTFISKERE, --

I der dyrker Lakse-, Ørred- og Stallingfiskeri og vil forsøge Storaaen kan faa alle Oplysninger om Fiskeriet og Fiskepladser hos mig. Jeg fører alt i Lystfiskeriartikler .

MARTIN SCHMIDT & SØN, 7 Cigarfabrik, Nørregade 10,

Telefon 137. - HOLSTEBRO. - Telefon 137. •• I I,, ~ .o I I I I I I I I I I I I I 11 I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I• I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I

111111111111111111111 I I I I I I I I I 1111111111111111111111 UJR I I I I I I I 1111111111111111

Grønlunds Hotel, Skjern Pension kan faas efter Ønske.

P. N. Pedersen.

' '

,.- anbefales. ""1111

6 Telefon 19. I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 111111111111111111111111111111111111111111111

••• •m•••••••••••••••••m••••••••••••••••• FISKER I ARTIKLER!

8

M1 _ :get stort Udvalg, saasom Spinnere, Snører, :;tænger, Fluer og Gutliner i fineste Kvaliteter til billigste Priser. 1111~ -·

A. Damgaard, Holstebro. Telefo n 211. Sønderl a ndsgade 3 . Telefon 211.

••e•••••••••m••••••••••••••••••••••••••• A ,!-, · er 121/2 Øre pr. m/m ved enkelte Gange.

nnOJ?Cerrzsen Aarsannoncer 10 Øre pr. m/m. Annuncer in dse ndes t il R" gtryk ke r S . Sø rensen, Holstehro.

Trykt i S. Sørensens Rogt r ykk:eri, H olste bro

Sportsfiskeren 08 1932

Documents

Transcript of Sportsfiskeren 08 1932