Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening.

Nr. 8 1. August 1938 11 13. Aarg.

Dansk Sportsfiskerforenings Generalforsamling i Vejle.

var besøgt af Repræsentanter fra alle Landets Egne.

I. LandsrretiSsagfører Nørrager valgtes tH Di­rigent.

II. Formandens Beretning.

Aarsberetning 1937-38. Med Hensyn til det svundne Aar skal min Be­

retning blive ganske kort, idet der ikke er sket man­ge Ting. Paa den anden Side har en enkelt Sag, selv om den kan nævnes med faa Ord, kostet et ganske stort Arbejde, der omfatter Broderparten af de mellem 600'-700 Breve, som Korrespondan­cen har omfattet, jeg mener DanneLsen af et »Dansk Sporl.s.fiskerforbund«, som jeg senere skal komme tilbage til.

F'oæningens Medlemstal ligg:er stadigt om­kring de 600 ( ca. 650) .

Der er afholdt 2 Bestyrelsesmøder. Regulativet for Skjern Aa er s.iden sidste Ge­

neralforsamling blevet stadfæstet, og der er i Aar ved Hr. Carl Christen~ens store og opofrende Ar­bejde sket en omfattende og planmæssig Yngelud­sætning i alle Aa.em diertil egnede Tilløb. Udløbet, der er stærkt tilsandet, vil ant~gelig i Sommerens Løb blivie uddybet. (Dette er senere blevet vedta­get paabegyndt snarest muligt). De nødviendige Pengie er bevilgede. Nu mangler et tilfredSiStillende Fredningsbælte, men den Side af Sagen er heller ikke~~- ·

Til Januar udløbe[" vor Kontrakt med Albæk Lodsejerforening, men denne Sag behandles un­der et senere Punkt paa Dagsordenen.

Med Hensyn til Kartoffelrrielsfabrikerne, saa ved. De gennem Bladet, hvorledes Landvæsens­kommissionssagen i Dybvad faldt ud. Ved en ene­staaende Offervilje, saavel fra Private, som fra de forskellige Lokalforening€r, (en Offervilje, som vi ikke noksom kan paa.skønne og for hvilken vi bringer alle vor bedste Tak), lykkedes det os., som De ved, gennem Kaptajn Hjort, at faa Kendelsen inda.nket for en Ove.rlandvæsenskommiss'ilOn. Vi bringer Kaptajnen vor bedste Tak, fordi han at­ter uegennyttigt vil paatage s.ig· det dermed for­bundne ArbejcLe og Besvær. Overlandvæ.senskom­missionen er nu nedsat 0 6 bestaar af Amtmand M. Wulff som Formand, Dr. H. Ble,gvad som fiske­rikyndigt Medlem, Kommuneingeniør J. A. C. Ro­strup, som teknisk sagkyndigt Medlem, medens de øvrige 4 Medlemmer er Ga.ardejere fra Nordjyl­iand.

Endelig anmeldte vi Sagen for Hjørring Amts Naturfredningsnævn, der har rejst en Naturfried­ningssag paa Spørgsmaalet.

Hvad Karupsagen angaar, a.rbejder nu, som i ))Sportsfiskerien« meddelt, Hedeselskabet med Ud­arbejdningen af en Plan til et Overrislingsanlæg. Forhaabentlig opnaas her ener den lange Vente­tid omsider en t.ilfrieds1stillende Løsning. Karup Aa, denne, maaske vort Lands herligste Aa, der ogsaa kunde være vor bedste, har vist allerede lidt bety­delig: Skade. Til Forbedring af Opgangsforholdene har der været nedsat et Nævn, der skulde s,øge Fædningsbæltet ændriet. Om der er kommet no­get ud af Sagen, ved jeg ikke s.ikkert, men h ar

82 SPORTS-FISKEREN 1938

hørt, at der skulde være opnaaet en Afmærkning. I Ribe arbejdes stadig for en Laksetrappe,

men desværre i Forbindelse med en Regulerings­plan.

Efter at Bogtrykker Sørensen paa Bestyrel­sesmødet før Generalforsamlingen i Skive, som saa ofte før, havde taget til Orde for, gennem et lavt Konting·ent at opnaa Tils:lutning til »Dansk Sportsfiskerforening« af de flest mulige Lokalfore­ninger, og efter at E1ektricitetsværksbest. HØgh­Petersen paa Generalforsamlingen Dagen efter havde udkastet Planen om Dannelsen af et For­bund af alle Lokalforeninger, har Bestyrelsen i det forløbne Aar udfø,rt et stort Arbejde for, under en eller anden Form at v',irkeliggøre de to Forslags­stilleres Planer. Under dette vort Arbejde paa at samle alle Landets Lyst- og Sportsfiskerforeninger har det naturligvis væriet os magtpaaliggende at naa ud til dem alle, og skulle vi muligvis af Uvi­denhed have forbigaaet en enkelt, bringer vi en saadan vor Undskyldning, og beder den af sig selv slutte sig til os. Næsten alle F'oreninger, vi har henvendt os til, har stillet sig yderst velvilligt overfor Tanken, der har begejstret de fleste. Des­værre havde en Del af dem ikke i Øjeblikket Raad til at slutte sig til, men det vil sikkert ikke vare længe, inden vi kan tælle ogsaa dem blandt vore Medlemmer, saa Forbundet kommer til at omfatte alle Landets Sportsfiskere. Vi har dog allerede nu saa stor Tilslutn~g, at jeg tør betragte Forbun­dets Dannelse som sikret. Vi begyndte vort Arbej­de efter Bogtrykker Sørensens Tanke, med · det Formaal at omdanne Dansk Sportsfiskerforening til en Blanding af Forbund og Forening, bestaa­ende dels af Foreningen, dels af enkelte Medlem­mer. Da dette maatte opgives, havde vi en Plan om at danne en ny F'orening ved Sammenslutning af de af Dansk Sportsfiskerforenings Medlemmer, der blev tilbage, naar Forbundet dannedes, og lade denne Forening gaa ind i Forbundet. Ogsaa denne Plan maatte opgives, og vi endte med Hr. HØgh-Pe­tersens oprindelige Plan, at lade Dansk Sportsfi­skerforening som saadan gaa ind i det nye For­bund, hvis Medlemsblad blev »Sportsfiskeren« . Det Lovudkast, som vi udarbejdede, maatte da hver Gang omarbejdes, hvad jo ikke kunde undgaa at udøve en mindre heldig Indflydelse paa dettes Form og Indhold. Det endelige Udkast, som nu fo­religger, tror jeg dog er ret tilfredsstillende (navn­lig efter nogle Forbedringer ved Frihavnsdirektør 0. Thielsen).

Hvad til Slut Bladet angaar, har det jo som sædvanligt kun været os en Glæde, og jeg tror For­bundet vil kune være vel tilfreds med det som Med­lemsblad, med uforandret Redaktion. Vi vent,er,

at det som Forbundsblad vil opnaa et langt rig·ere Stof fra Medlemmerne, ligesom Annonceindtægten vil faa bedre Betingelser.

Det er med et vist Vemod, jeg slutter denne min korte Aarsberetning. For Fremtiden synker vi jo, saafremt Forbundet dannes, necl i de menige Foreningers Række, selv om vi stadig er den stør­ste blandt disse. Vi gør det for a.t gavne den Fæl­lessag, som har vores alles store Kærlighed, en Sag som ogsaa er dette i Sandhed store og selvfor­nægt,ende Offer værd. Naar da denne Vlor Hjerte­sag forhaabentlig herefter varetages af et stærkt Forbund og formoden,tlig støttes af Ferskvandsfi­skeriforeningen for Danmark, tror jeg, Danske Sportsfiskesie kan se Fremtiden imøde med lysere Forhaabninger.

Jeg skal i denne Forbindelse ( efter Opfor­dring fra Lystfiskeriforeningen for Skive og Omegn) udtale en Tak til Ferskvandsfiskerifore­ningen for Danmark for dens Interesse for Sports­fiskerne, og udtrykke vort Ønske om et fremtidigt godt og loyalt Samarbejde paa Omraader som Yngeludsætning, Bekæmpelse af Forurening af vore Vande, Forbedring af Frednh1gsbælter o. 1., men samtidig ikke undlade a.t pointere , at samtli­ge Danske Sportsfiskeres sportslige og organisato­riske Opgaver for Fremtiden varetages af Dansk Sportsfiskerforbund, iig1esom ethvert fr·emt.idigt Samarbejde mellem Danske Sportsfiskere og Ferskvandsfiskeriforeninger kun sker gennem det­te.

Til denne Udtalelse slutter sig en lignende fra Foreningen i Vejl,e, saaledes lydende:

15. Juni 1938.

I Anledning· af Ferskvandsfiskeriforeningens Generalforsamling i Aalborg og Formandens Ud­talelse paa Mødet (Se Ferskvandsfiskeribladet Nr. 6) har vi her i Vejle afholdt ,et Bestyrelsesmø­de og vedtaget at skrive følgende til Dem som Formand for Landsforeningen:

»Ferskvandsfiskeribladet« er for Tiden ude for at hv,erve Holdere blandt Dansk Sportsfiskerfore·­nings Medlemmer (se vedlagte Henvendelse til Vejle Sportsfiskerforening) .

Som vel alle andre danske Sportsfiskerforenin­ger ser vi gerne Samarbejde med Ferskvandslfiske­rifor,eninger paa de Felter, hvor vi har fælles In­teresæ, men vi kan ikke se, at »Dambrugere, Søfiskere og Sportsfiskere staar paa samme Linie«, som det st'.lar nævnt i Ferskvandsfiskeribladet Nr. 6.

Sportsfiskerne har kun een virkelig InteTesse fælles med Dambrugerne, og det er Modarbejdelse af Forurening af danske Vandløb. Dambrugerne har Int,sres.se i Sportsfiskerforening-er som Kunde

1938 SPORTS-FISKEREN 83

til Yngel til Udsætte·lse. SØfiskernes Interesse deri­mod falder næppe paa noget Punkt sammen med Sportsfiskernes.

Ferskvandsfiskeribladet vil sikkert kunde fin­de interesserede Holdere blandt en Del Sportsfi­skere, men Sportsfiskerne maa holde sammen og først og friemmest støtte deres egne Foreninger, Sportsfiskerforbundet og vort eget Blad ».Sportsfi­skeren«. Ved Ferskvandsfiskeriforeningens Gene­ralforsamling i Aalborg den 14. Maj d. A. udtalte Redaktøren af Ferskvands.fiskeribladet ogsaa, at dette Blad skulde konsolidere sin Økonomi ved en langt større Udbredelse, men det maatte unc1er­streges, at en .Svækkelse af Bladets Arbejde for Dambrugere og andre Erhvervsfiskeriinteresserede ikke maa finde Sted.

Sportsfiskerinteres1ser varetages 100 Procent gennem vore egne Foreninger, Forbund og Bladet. Evt. Sammenslutning med Erhvervsinteresser vil hurtigt vise sig uhensigtsmæssig for .Sportsfiske-

ren. Med Højagtelse Deres ærbødige

sign. E. Brincker.

Forsamlingen viedtog følgende Resolution: Generalforsamlingen slutter sig til de fra Ski­

ve- og Vejle Sportsfiskerfoæninger faldne Udtalel­ser, idet man understreger, at Dansk Sportsfisker­forening med 100 Procent varetager Sportsfisker­nes Interesser.

Nørager ømkede at paatai.e den Maac1e, hvor­paa Ferskvandsfiskeriforening-ens Formand er optra.adt i Presse og Radio som selvbestaltet Leder af Dansk Lystfiskeri. Opfordrede Bestyrelsen til at søge vor Forening repræsenteret med et Radiofo­redrag.

Murermester Andersen, Aarhus: Ferskvands­fiskeriforenin,gen og vi er maaske i samme Baad, men vi bruger ikke s-amme Grejer.

Elektricitetsværksbeistyrer Høegh-Petersen, Skt.12, sluttede sig hertil og gjorde opmærksom paa, at Ferskvandsfiskeriforeningen havde beslut­tet at udvide Ferskvandsfiskeribladet til og:s.aa at omfatte Stof med Interesse for Lystfiskere, men med det udtrykkelige Forbehold, at Dambrugernes og Erhvervsfiskernes Interesser først og fremmest skulde varetages.

Høegh-Petersen ønskede en bedre Udstyrelse af ».Sportsfiskeren«, som han var bange for, ikke kunde udfylde sin Mission, som Bladet nu var. Efterlyste Bestyrelsens Stilling til Forureningerne. Paa 5te Aar ødelægges Bestanden i Karup Aa. Kan man faa Assiistance hos Naturfredningslfore­ningen? Lykønskede Skjernforeningen, som med Hovedforeningens Hjælp havde opnaa,et saa smuk-

ke Resultater og spurgte, om man ogsaa vilde hjælpe .Skive?

Formanden svarede, at vi gerne vilde hjælpe Skive, hvis derr kom en motiveret Ansøgning om, hVlad man vilde have Hjælp til. Opfordrede Skive til at henvende sig til Naturfredningsforeningen.

Direktør Olesen ønskede en Forøgelse af ».Sportsfiskeren, s Annoncer.

III. Regnskabet.

INDTÆGT:

Overskud fra 1936 Medlemsbidrag ................... . Annoncer .......... . ............ . Returneret Porto ................. . Renter ......................... . Clichebidrag ..................... . Dhnerse ......................... .

UDGIFT:

Kr. 1617 33 - 3703 00

603 80 64 45 16 74

100 00 1 00

Kr. 6106 82

Trykning af Sportsfiskerien .......... Kr. 1920 00 323 81 156 45

Avisporto ....................... . Anden Porto ..................... . B_lanketter og Tryksager ........... . Rejseudgifter ..................... . Clicheer ............. . ........... . Leje af Fiskeri ved Albæk ......... . Annoncer ....................... . Udgifter ved F'ormanden ......... . Udgifter til Kassereren ....... . ... . Diverse ......... . ........... , ... . Overført til næste Aar .......... . .. .

39 50 353 45 496' 90 250 00 301 90 149 09 200 00 105 95

1809 77

Kr. 6106 82

Der gaves Decharge for Regnskabet. IV. Valg af Besty:r:else og Revicsorer: Alle

Valg var Genvalg. V. Ansøgning fra .Skjern Aa's Regulativfore­

ning om et Bidrag til Yngeludsætning. Vedtoges. Christensen takkede. VI. Genleje af Fiskeriet ved Albæk vedtoges, saafremt Lejen blev overkommelig.

Til næs:te Aars Mødested valgtes Aarhus. Generalforsamlingens Punkt 6, 7, 8 og 9, som

al1e havde Forbind,e'1s1e med Spørgsma.alet om Dannelse af et Dansk Sportsfiskerforbund, gav Anledning til en flere Timer lang Debat, hvorun­der dog ikke fremkom væsentlig nye Synspunkter. Dansk Sport.sfiskerforenings Indtrædelse i . et Sportsfiskerforbund vedtoges med den deraf fØl­g,ende Kontingentnedsættelse.

Til Repræsentanter valgtes: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, København. Bogtrykker Sørensen, Holstebro. Landsretssagfører Nørager, Aarhus.

84 SPORTS-FISKEREN 1938

Murermester Andersen, Aari:us. BØdkermest,er Carl Christensen, Skjern.

Elektricitetsværksbest. Høegh-Petersen, Skive. Suppleant Førstelærer Bork Andersen, St.

Dame. Med Leve for Dansk Sportsfiskerforening

sluttedes Generalforsamlingen.

Dybvadsagen. København, den 23. April 1938.

Under Dags Dato har man tuskrevet Amt­manden over Hjørring Amt saaledes:

I det med Hr. Amtmandens Skrivelse af 19. Januar d. A. hertil tilbagefulgte Andragende har Overretssagfører Johs. Michelsen, Aalborg, for Kap­tajn G. Hjorth, Vnersaa, anholdt om, at der maa blive nedsat en Overlandvæsenskommission, for hvilken agtes indanket en af en Landvæsenskom­mission i Henhold til Paragraf 14, ' 2. Stk. i Lov Nr. 94 af 31. Marts 1931, den 23. Oktober 1937 af­sagt Kendelse i Sagen om, hvilke Foranstaltninger AndelsEelskabet Kartoffelmelsfabrikken » Vendsys­sel«, Dybvad, vil have at foretage til Rensning af det fra Fabrikken udledede Spildevand.

I denne Anledning udnævner Ministeriet her­ved i Henhold til Loven Landvæsenskommissionæ­rerne: Gdr. Chr. Petersen, Sdr. Harritslev. - Gdr. N. Jensen, Øland. - Gdr. Chr. Ugilt, Over Ugilt.

Kommuneingeniør J. A. C. Rostrup som tek­nisk Sagkyndig.

Direktøren for Biologisk Station, Dr. H. Bleg­vad, som fiskerisagkyndig, samt Medlem af Skæve Sogneraad, Gdr. Jens Madsen, Ørvad, til med Hr. Amtmanden som Formand at sammentræde i en Overlandvæsenskommission for at tage den om­handlede Sag under Behandling og Paakendelse.

Der tilføjes, at Dr. Blegvad for Tiden er i Ud­landet og formentlig først vil være tilbage i Dan­mark om 2-3 Maaneder. Indtil hans Hjemkomst vil . den konstituerede Direktør for Biologisk Stati­on, Dr. E. Poulsen, kunne give Møde paa hans Vegne.

etc. Hvilket herved meddeles til Efterretning -

'•··~··· ...... Sam I ede Fiskegrejer.

Fra de sidste Par Aargange af Sportsfiskeren har vi udplukket Meddelelser om følgende Kombi­nationer:

Kort amerikansk Staalstang i et Stykke. Ri­chardsons Fabrikat.

tet.

Hjul: Supreme, Pflugers Fabrik. Line: Alnwich Nr. 3 Hardys Fabr~.

Spinner: Sv,ensk Mellor. Til Gedder og store Laks.

Meddelt af Grev Ahlefeldt Laurvig Bille.

Stang: Splitcane Corbett. Hjul : Aereal. Line: Tynd Silkeline. Spinner: Hardy.

LakE,efiskeri paa Island. Meddelt af Johannes E. Sødring.

Stang: Kort amerikansk .Splitcane. · Hjul: Multiplicator. Line: 100 Meter Silkesnøre. Spinner: .Svensk Meteor.

Gedder og store Aborrer. Meddelt af Dr. Chr. Vemming.

Stang: 91/::-101h svær Enhaandsstang. Hjul: Ligegyldigt. Line: Tapered - 3 Meter Gutforfang, indfed-

Flue: Tør, smaa Sorte, f. Eks. Krogsgaards Stallingfluer Nr. 1-9.

Stalling (og mindre Ørred). Meddelt af Paul Wellendorf.

Stang: Light Caster, Fabrikant Allcoch. Hjul: .Stanley, billigst. Altex, dyrt, men bedst. Line: .Special Lincoln (Allcoch). .Spinner: Devon eller Reflex.

Finspinning (Light Casting). Meddelt af »Paw.«

.Stang: Amerikansk Enhaands. True Temper. Hjul: Supreme. Fabrik Pfluger.

Line : Ful Alnwich Nr. 1. Fabr. Hardy. .Spinner : .Sv:ensk Utø Drag 35 gram. Strøml1-

nie Model. Meget store Gedder, st,ørste 13 Kilo. Meddelt af Grev Ahlefeldt Laurvig Bille.

Stang: Knockabout 91/ 2 Fods Fluestang, Fabr . Hardy.

Hjul: Perfekt Nr. 3 - 3/ 8 Tommes Fabr. Hardy.

dy. Line: Tournament, Flueline Nr. B, Fabr. Har-

Forfang: .Single Gut Cast Nr. 341 Fabr. Hardy . Flue: Krogstørrelse Nr. 8, Fabr. Hardy.

1 Meters Blanklaks paa 9,125 Kg. Meddelt af Disponent Niels Fr. Petersen.

De ærede Læsere, som undertiden beklager . sig til Redaktionen over, at vi lader dem i St,ikken, . naar det gælder Spørgsmaalet om Sammensæt~ ning af Fiskegrejer, har saaledes ikke helt Ret. Hvis Bekostningen skulde skræmme en eller an-

1938 SPORTS-FISKEREN 85

den, kan vi trøste dem med, at vi .har faaet vore fleste Fisk paa nedenstaaende Kombination:

.Stang: Almindelig 10 Fods Bambusstang, ud­søgt paa Lageret og derefter delt i 3 Stk. med Mes­singbøsninger og Øjer af Messingtraad.

Hjul: Alm. Messinghjul uden Multiplikator. Line: Billig sort Line, Bæreevne 20 Pund. Gut: Ingen, men F'luer: med paamonteret dobbelt kvarterlang

Gut. Coachman og Wickham Fancy til Ørred. Smaa mørke Fluer til Stalling, Blinkfluer til min­dre Aborrer og Skaller. Devompinner til større Aborrer og Gedder.

.Siden vi er blevet Redaktør, har vi faaet gan­ske anderledes fine Grejer, men nu fanger vi ikke ret meget! Maask,e som Følge af, at 1Skæbnen har flyttet os fra en jydsk Egn, hvor vi havde to gode Ørredaa.er og et Par fiskerige .Søer lige i N ærhe­den, til det mindre fiskerige Fyen.

···~··· ...... Axel Holm.

Perlemorsdraget. Da jeg var Dreng, havde jeg et Perlemorsdrag.

Det var ikke stort længere end min Tommelfinger. Ganske dejligt i Farven, som et moderne Maleri. Nu ser man aldrig den Slags Drag mere. Maaske ser man om tyve Aar heller ikke noget Malteri af den Type, som nu er moderne·. Jeg har aldrig, hverken før eller senere haft et Drag, som kunde maale sig med det. Det ligefrem opsøgte Fisken. Jeg ved ikke om Fiskene i de varmlandske Vande opfører s.i.g anderledes end Fisk i andre Egne. Men jeg anser det for meget s1nds.ynligt. Det skulde undr:e mig om det ikke var Tilfældet. Vi ved jo alle, at Varmlændingen er mere fantasifuld og paa en behagelig Maade adskiller sig fra Landets andre Indvaanere, saa hvorfor skulde Varmlands­fisken ikke gøre ligesa.a. Maaske vilde mit Drag i en Vestgotasø have rullet urørt om i sin Farve­pragt. Hvad ved jeg? Men i ·en Varmlandssø var det ikke Tilfældet. Det ved jeg.

Man ser hyppigt, at Sports,fiskere kommer i Haarene paa hinanden, naar de kommer ind paa Kapitlet om Spinne- contra Fluefiske. Det er taabeligt. Det spiller mindre Rolle, hvad der fin­des i den anden Ende af Snøren. I alskens Vejr er det afgørende, hvem der holder i den tykke Ende af Stangen.Jeg lytter hellere efter en Fisker, som bryder en Lanse for Fiskeri med Drag. Og som kan Kunsten. Jeg gad vide om ikke Folkesundhe­den vilde bedries betydeligt, hvis det svenske Folk roede med Drag to Gange om Ugen. Mon der saa ikke blev bedre Plads i Lægernes Venteværelser.

Til .Skade for de fleste Medici, men til Fryd for en Del - som ogsaa gerne vilde ud at ro med et Drag .

Brugs.patronen paa S. havde en Jag·thytte. Den laa langt inde i Skoven. Ved Bredden af en Sø. Vi plejede at bo der nogle Dage hver Høst. Naa.r man sa.d paa Forstuetrappen kunde man se over hele den mørkt skovkransede sø. Jeg har aldrig set en Sø, som tog saa smukt mod Skum­ringen. Nogle Kilometer borte boede en gammel

· Skovtorpar. N aar vi ankom, mødte han os med en Flaske F1,Øde og en Posie Kartoner. Jeg tror, han havde boet der altid. I det mindste erindrer jeg aldrig, at hans Historier drejede sig om a.nd€t end Begivenheder i Skoven og Søerne deromkring. Og alligevel var Historierne hverken faa eller almin­delige. Vi sad sammen og satte Orm paa et Langrev før:ste Gang, vi var pa.a Toma.ndshaand. Det var sma.at med Regnorm paa Torpets smaa Agre, og han sa.a helt kælent t.il min velfyldte Ormedaase.

»Jeg sig,er bare, at havde jeg saa.dan en, kunde jeg fodre Kreaturerne med Fisk og endda faa nok til Katten.«

»Er der saa mange Fisk her?« sagde jeg, uag­tet jeg vidste, det var et dumt Spørgsmaal.

Han saa medlidende paa mig, saadan som Skovboerne gerne ser paa dem, som kommer fra Bygden. »Jeg vil ikke tale om Aborre og Gedde«, sagde han, »for dem er der Træn.gs,el af, undtagen netop i denne sø, naturligvis. For her gaar de ligesom lidt mere spredt, for her findes Laks, og stor Laks, og han vil ikke have Selskab, for han skal, &om man siger, have Alburum. I forrige Uge kom jeg roende rundt om Odden der. Vandet var blikstille. Og da jeg sa.tt-e Aaren i, for der en op af Vandet. Saa. stor den var. Og den var blank og skinnende, som en Rigsdaler, og saa stor som et Aa.reblad eller større. Men saadan nogen kan man slet ikke tage paa. Orm. De bider paa Drag. N aar man al t~aa har det rigtige Drag og kan ro. Men de, som kan det, lærer det ikke fra sig.«

»Anderson«, sagde jeg, »jeg har et Perlemors­drag, som er ganske storartet«.

»Vika' prøve'd« sa' Anderson. Jeg sad agter og holdt i Snøren, da Anderson

langsomt roede rundt om Odden. Jeg tror ikke Anderson ventede, der ·skulde ske noget. Men naar to Varmlændinge er sammen paa en sø, og der er Skov omkring dem, saa kan der hænde baa­de det ene og det andet. Det hug1gede heftigt og haardt. Snøæn blev som en Trosse i mine Hænder og alligevel skar den som en Violinstreng gennem Vandet, da jeg halede ind. Jeg saa mig ikke om. Men jeg følte triumferende, mere glad paa mit

86 SPORTS-FISKEREN 1938

Perlemorsdrags Vegne ,end paa egne, at nu skulde vi leve længe i Andersons Historier, saa længe han kunde drikke Kaffe i Tømmerhytterne.

Har De nogensinde siddet i Mørkningen i en Baad paa en lille Skovsø, naar Lommen skriger op? Det uvirkeli.ge Skrig sønderskærer Mørket, fylder Luften og ligesom ja.ger Bredderne bort. Saa kommer Stilheden li.getSaa hurtigt tilbage, og søen bli'r lige saa lille som før. Saadan omtrent følte jeg det, da Snøren plud.s:eli.g blev slæk og lille igen. Jeg halede ind. Væk viar Perlemo~sdraget. Borte var Forfanget. Vi var tavse, da vi roede hjem. Hvad skulde vi sige? Men da Anderson trak E,gen paa Land, blev han sig selv igen.

»Det var Storlaksen«, sagde han. »Den Slags svælger dybt. Helt nede i Maven sidder Draget og skær' Leveren i Stykker paa'n. I Morgen ligger han paa Overfladen. Med Bugen i Vejret. Med lidt Held hitter vi ham.«

Det var dugslaaet og koldt paa Agtertoft.en, da Vi roede ud næste Morgen. Pligtskyldigst slæb­te jeg et Skedrag efter Baaden. Der gik smaa Vo­ver paa .Søen. »Det bliver svært. at se'n«, sa' Ander­son. Just da vi rundede Odden, strammedes Snø­ren. Det gav nogle haarde Ryk. Jeg naaede lige at fare op. Pinden, som sad pa.a, røg i Søen. Men jeg naaede at se noget stort gulhvidt, som hvælvede sig rundt, et .Slag i en Vandhvirvel. .Saa var Snø­ren slap igen. »Jeg tror Fa'en for i Vandet i Gaar« sagde Anderson, »og han er ikke kommet op end­nu.«

Jeg fæstede mig ikke noget videre ved hans Ord. Men lidt efter blev jeg faktisk lidt løjerlig tilmode. Da jeg fik Skedraget op, hvad tror De, jeg saa? Paa den agterste Krog sad mit gamle farvestraalende Perlemorsdrag.

Hvert Ord i denne Historie er sandt. Den som ikke tror det, kan spørge Anderson. Og hvis Anderson ikke mere er i Live, kan man spørge hans Søn. For han havde en.

···~··· ...... Sejlfisk.

Først i de sidste Par Aar har man taget Sejl­fisk paa .Stang og Line. Fortidens Sportsfiskere fik mange Hug, men kunde aldrig kroge Fisken, og det var ikke førend man opdagede, at Sejlfi­sken (som er en Art Sværdfisk) først dræber sit Bytte ved Slag med Sværdet og derpaa sluger det, at det lykkedes at gøæ Fangster. Saa snart dette var fastslaaet, fandt Mennesket med sin højere Intelligens paa Midler til at und.ga.a det første Hug og lade Maddingen synke som en død Fisk og fristede derved Sejlfisken til at sluge Maddingen.

I mine Øjne er Sejlfisken den bedste kæm­pende Sports:fisk og hertil kommer dens smukke Farver. Den uhyre Rygfinne har en vidunderlig blaa Nuance og Kroppen er gTØn og gul.

Sejlfisk.

Vi ankom til Miami Kl. 8 Morgen, slap igen­nem Indvandrings.kontoret og var i Land 8,45. Vor brillante Captain Bill Williamson mødte os og kørte os i hans egen Bil hen til hans Motorfartøj »Artful«. Efter at have bragt Lunch og de fornød­ne Drikkevarer ombord, kastede vi los og gik med 15 Knobs F'art ud gennem Havneindløbet. Tre Miles udenfor begyndte vi at fiske. De to Damer i vort Selskab havde vundet Lodtrækningen og foæt.rak Bagbordssiden og var snart i Gang med at fiske med to Stæng,er og »Ballyhoo« som Mad­ding.

Vi Mænd havde næppe faaet vore Stænger ud, før »Buddy«, som var til Rors raabte Hug -c1g vi saa Linen falde elegant fra Tøjklemmen paa Bommen. Efter at have ventet de obligate ti Se­cunder, prøvede Randall at faa etableret Forbin­delse med et kraftigt Tilslag, men uden Resultat. Captain Bill .snappede stangen og raabte: »Det er en Sejlfisk, og han leger stadig med Maddin­gen«. Atter slaar Fisken med sit Sværd og det lykkes ikke vor Captain at kroge ham. Denne Fo­restilling gentages en fem-seks Gange uden Re­sultat og vi bliver enige om, at vor Fisk er stukken, og skønt den er vred og bliver ved at sla.a til Maddingen med Sværdet, vil den ikke sluge den . Og saaledes gik det første Kvarters Spænding. Der var intet at .gørie i næste halve Time, men saa bemærkes et Hug paa Miss Lees stang og de ti Minutters Pause før Tilslaget føltes uudholdelige, men vor Dame lader sig ikke bringe ud af Fatnin­gen, og snart ser vi stangen bøjet som en Halv­cirkel af en stærk Fisk. Efter faa Minutters Forløb bryder den Vandskorpen, ryster rasende sit store Hoved, mens den bogstavelig talt staar paa Halen, og Slaget raser videre. Efter tyve Minutters Forløb kan vi ikke mærke at have gjort noget Indtryk paa Fisken, der synes at være lige saa meget i Luften som i Vandet. Nu beordrer vor Kaptajn den smukke Fisker til at »pumpe« d. v. s. løfte

1!)38 SPORTS-FISKEREN 87

Stangspidsen saa højt som muligt og pludselig sænke den, samtidig med, at man vinder Snøre ind. Paa den Vis kommer vi lidt efter lidt Fisken paa nærmere Hold, og efter nogen Tids Forløb er den klart synlig med alle sine Slillukke Farver, 20 Meter fra Baaden, men stadig kæmpende tappert. Langsomt vinder vi Meter efter Meter, indtil vor Kaptajn omsider griber Staalwireforfanget med den højre Haand, mens hans behandskede venstre griber om Sværdet. Saa begynder en herkulisk Brydekamp mellem Mand og Fisk, indtil han om­sider griber til Bæltet og haler »The priest« frem, giver Fisken »Coup de grace« og haler vor første Sejlfisk ombord. 7 Fod og 3 Tm. og vejende nøj­a.gtigt 49 Pund.

Vi. fiskede videre og fik flere Tilbud, men alt hvad vi fik de næste to Timer, var tre Kongefisk, en Delfin og en lille Thun. Ca. Kl. 1,30 fik Fru Gore-Langton godt Hold paa en anden Sejlfisk og samtidig var Mr. Lomax fast i en anden. Der fulg­te 40 Minutters intens Ophids,els,e, da Fiskene bestanclig krydsede hinandens Baner, men omsider sikrede vi os dem begge, to fine Fisk paa 50 Pund hver.

En Time senere fik vi imidLertid den største Oplevelse. Kl. 2 krogede begge Damerne samtidig en Fisk hver, og vi havde netop faaet den tredie .Snøre vundet ind og Stangen pakket sammen, da der kom Slag paa den 4de. Denne Fisk blev ogsaa kroget og de næste 40-50 Minutter trodser en­hver Beskrivelse. Man kan vanskelig tænke sig 3 Stænger med hver en Fisk paa godt 50 Pund i en lille Baad, men naar man betænker, at alle tre Fisk til Tider saas samtidig i Luften, maa det siges, at Synet overgik en Sportsfiskers vildeste Drømme. Fiskene kæmpede rasende og krydsede hinanden. Der var kun et at gøre, nemlig stadig at bytte Stænger. for at Linerne ikke · skulde vikles ind i hinanden. Ingen havde tænkt sig Muligheden af at udtrætte disse Uhyrer paa en Gang, men vor Kaptajns Koldbloclighed og vor Lydighed mod hans Ordrer bevirkede dog, at det lykkedes. Vi glemte at tænke paa Tiden, Fiskene var over det hele, og vi maatte holde Baaden gaaende saaledes, at Fisken ikke kom foran os, men efter hvad der syntes os en Evighed, fik vi Kontrol over den ene, saa over to, og med disse v-el ombord, kunde vi tænke os at tage os af den tredie, der viste sig at være 250 Meter ude og sta­clig kæmpede kraftig-t, men med en Del Pumpning og megen Taalmod, sikrede vi os omsider den og­saa og kunde sætte os ned, næsten lige saa døde som Fiskene.

Klokken var nu 3, og skønt vi endnu kunde have fi!Sket i 2 Timer, blev vi enige om. at vi i

den sidste Time havde naaet Højdepunktet. Des­uden var vi saa trætte, at vi besluttede .at vende tilbage til Miami og mØde Fotograferne og 600 begejstrede Borgere.

Vort Resultat, 6 Sejlfisk mellem 49 og 50 Pund, 3 Kongefisk paa hver ca. 10 Pund, en Del­fin paa 12 og en Tun paa 10 var tilstrækkelige Vidnesbyrd om en uforglemmelig Dag. X.

···~··· ...... Hjemmelavede Wobblere.

Har man lidt Værktøj, Fingerfærdighed og Tid, kan man nemt selv lave Woblere tH Finspin­ning. De koster ikke stort over 25 Øre Stk., man kan lav,e en halv Snes Stykker paa en Times Tid - Decorationen fraregnet - og de kan tage flere Fisk før de ødelægges, og er ikke saa ærgerlige at miste som de dyre købte Wobblere ..

-~c9Lt ~ ~ ~

I. Man tager et Stykke Nr. 18 stiv Messing­traad, bøjer et Øje i den ene Ende og filer den anden Spids.

II. Agterfinnen udklippes af f. Eks. en gam­mel Kornservesdaase og der bores et Hul ca. 1/ 3 fra Overkanten.

III. Naalen 1 stikkes gennem Blikket., som gives en svag konkav Form og loddes fast. Ca: 3/4

Tomme· herfra fastloddes et Stykke tyndere Mes­singtraad eller Forfang (g).

IV. Køb nogle smaa Spidspropper paa Apo­teket saaledes, at den mindste Props Bredflade svarer til den størstes Smalflade. Naalen stikkes gennem Propperne paa langs, lidt excentrisk af Hensyn til Wobblerens Balance i Vandet.

V. Den stor:e Prop tilskæres. konkavt som vist i ( 5) - det gøres bedst med en gammel Bar­berkniv - og klæb Agterblikket til med Cellolim.

VI. Tilsids.t fæstes to smaa Dobbeltkroge i Messingenderne. F'or at faa den rette Balance prø­ves Wobbleren i et Kar Vand, og om nødvendigt vindes lidt Blytraad om vced (c) eller ved Agter­krogen.

VII. Dekorationen udføres efter egen Smag med Celluloselak. Der skal helst 3 Lag. Gul Bund med grønne Tværstriber over Ryggen er en god Combination. Man kan ogsaa anbringe et rødt Øje paa hver Side, men det er nærmest til Fiske­rens Fornøjelse. Fisken er ligeglad.

(Efter Fishing Gazette.)

88 SPORTS-FISKEREN 1938

Fiskerhistorier. En ny Variation af Historien om den store

Fisk, som slap væk, er fornylig udspillet ovre ved Ahler Østergaard. En kendt Sportsfisker, hvis Navn begynder med S, havde faaet en stor -meget stor Laks paa Flue, og efter en langvarig spændende Fight fik han den udtrættet og gaffet. For at faa Byttet helt op paa ~and, gik han et Par Skridt tilbage, snubler over Rammen af en paa Land trukket Ruse ( de væmmelige Ruser) og tumler baglæns ind i Rusen. Situationen er nogle Øjeblikke denne: S. sidder i Rusen og kan ikke faa den ene Fod fri, i den ene Haand har han stangen, i den anden Gaffen med Laksen. Denne bliver omsider ked af de Narrestreger, slaar et or­dentligt Slag og slipper ud i Vandet, medtagende Gaffen. Denne fandtes dog senere tæt ved Bred­den. Omsider kommer S. fri og opdager, at Lak­sen stadig er fast paa Fluen. Laksen var imidlertid kommet til Kræfter, foretager et Rush og - oh Ve - Snøren er kommet i Ulave ved Hjulet. Snap! der gik Laksen, og nu gaar S. og ærgrer sig.

En Søslange. Ved CarnousUe er ilanddrevet en »Sildekonge«

eller en Aarefisk, Regalecus glesne, en mærkelig Fisk, som hø,rer t.il Baandfiskene, og i voksen Til­stand formodes at leve paa Bunden af store Hav­dybder, og svømme paa Siden ligesom Flynderne. Ligesom Flynderne gennemgaar den en Forvand­ling, idet Larverne lever pelagisk og mere ligner almindelige Fisk. Dens Liv er iøvrigt meget lidt kendt, da den kun ved Tilfældigheder, som under­søiske Jordskælv, kommer op t.il Overfladen og strander eller gaar i Garnene.

Paa de britiske Øer er der i de sidste 100 Aar kun ilandrevtet 25, af dis.se var den ovennævnte den største. Længden angiver Fishin.g Ga.zette til 17 (eng.) Fod og 10 Tommer, saa vi danske har maaske Recorden, idet der den 10. April 1933 blev taget en i Kattegat paa 6 Meters Længde og 1/<;j Meters Højde.

Vaagmær, Trachypteris arcticus. Efter F . A. Smitt i Otterstrøm : Pigfinnefisk.

Dens mindre Slægtning, Vaagmæren, norsk Kvejte, er taget en 4-5 Gange herhjemme, altid i Nærheden af Skagen. Den hører vist hjemme i

Nordhavet mellem Norge og Island, og er en sjæl­den Gang fundet ved skotske og irske Kyster. Vaagmæren kan blive 21/2 Meter lang, mindre Exemplarer end 1/2 Meter er ikke fundet. Farven er sølvskinnende uden Skæl, Finnerne højrøde eller carmosinrøde, undertiden har den 2-4 mør­ke Sidepletter.

I Middelhavet lever en næTStaaende Art, Trachypteris iris, hvis pelagiske Unger er kendt; herudfra har man sluttet, at de andre Arter har en lignende Udvikling.

Nogle mener, at det er dissie sære Baandfisk, som har inspireret Sagnene ·om den store Søslan­ge.

Abnormt Geddehovede.

Hoved af en unormal Gedde, fang·et i Glaf~ fjorden i Sverige. Fisken var en 9 Aar gammel Han, i god Foderstand. Maven indeholdt dog kun Smaaskaller. Længde 55 ctm. , Vægt 1150 gr. Ved Dissektion fandtes intet unormalt, som kunde ty­de paa tidli.gere Beskadigelser. Indsenderen mener det er en Atavisme, som kunde tyde paa fælles Af­stamning for Gedder og Laks. Vi formener allige­Vlel, at Individet paa et tidligt Tidspunkt af sit Liv har faaet en Skade paa Overkæben. At den har kunnet leve saa længe, skyldes vel, at der har væ­æt rigeligt med Smaafisk i den paagældende Fjord.

:··············································································: Et og andet.

. . ................................................................................ Tyskerne har Orden i Sagerne.

En Mand, som havde udlagt to Snører i anden Mands Karpedam, blev ved Kammerretten i Bar­men tiltalt for ulovligt Fiskeri,. Da han intet hav­de fanget, mente Retten ikke, at han kunde dØmmes for ulovligt Fiskeri.

Derimod blev han dømt for Forsøg paa Tyveri. (Fra »Der Angelsport.)

Aalegræsset har som bekendt været angrebet af en Rod ­

svamp, som har bevirket, at det mange Steder ved No.rd- og Østersøkysterne har været v;ed at uddø. Nu synes det , at denne for Ungfiskene saa nød­vendige Tang·art atter er ved at komme til Kræf­ter, men det kan de praktiske Tyskere ikke vente

1938 SPORTS-FISKEREN 89

paa. Med Statsunderstøttelse lader man det nu udsaa, foreløbig i Kielerbugt.

(Efter »Der Angelsport«.)

Kartoffelmelsfabrikkerne. I Følge Aalborgblade har der vææt General­

forsamling i A/S Dybvad Kartoffelmelsfabrik, hvor man var meg,et tilfreds med Aarets Udbytte, men dybt krænket over, at »nogle Lystfiskere« vilde paatvinge Fabrikken Udgifter til Rensning af Spildevandet, hvilket vilde koste Andelshaverne 2 Kr. pr. leV<eret Td. Kartofler. Man havde forhen modtaget Sportsfiskere med Velvilje ved vendsys­selske Vande, men dette vilde nok blive anderledes i Fremtiden. Nu havde Sportsfiskerne endog mo­biliseret Fredningsnævnet, men forhaabentlig vil­de Offentligheden forstaa, at naar det betrængte Landbrug .søgte og fandt Udveje, maatte der ikke lægges Bønderne Hindringer i Vejen af ganske uproduktive Hensyn.

Man spørger uvilkaarligt sig selv, er dette Naivitet eller bevidst Forvrængning af Kendsger­ninger? I vore Øjne, er der ved Anlægget af Kar­toffelmelsfabrikkerne begaaet en Lovovertrædelse (.se Ferskvandsfiskerilovens § 14). Ganske vist havde Anlæggenes Ingeniører paa Forhaand afgi­vet Erklæring om, at der ikke vilde ske Skade paa de Fiskev:ande, som vilde faa Tilløb af Fabrikker­nes Affaldsvand, men desværre er der vist ikke nogen Passus i vore Love, der gør saakaldte Sag­kyndige · økonomisk ansvarlig for forkerte For­haandserklæringer, saa det bliver Fabrikkerne og deres Andelshavere, som kommer til at bære de Udgifter, som deres Ingeniører ikke har forudset - eller villet tag·e Hensyn til trods de fiskekyndi­ges Forhaandsadvarsler.

Vi under Landboerne alle de Indtægter, de paa lovlig Vis kan skaff.e sig, men saa længe vi lever i et lovordnet Samfund, maa Lovene holdes. Selv om en Landmand trænger til forøgede Ind­tægter, berettiger en uheldig økonomisk Stilling ham ikke til Krybskytteri eller Hestetyveri, lige saa lidt som en fattig Mand har Ret til at tømme sin Skarnkasse ud i Naboens Have og lade Naboen om Omkostningerne ved at fjerne Snavset.

Kartoffelmel er iØvri.gt et af de Halvindustri­produkter, som et sundt Samfund udmærket kan undvære. Kartofler blev først indført t.il Danmark i 1720. Kartoffelmel blev først fremstillet for ca. 100 Aar siden og vi var lige lykkelige uden det. Dets Næringsværdi er ikke saa stor, som man forhen antog, da det ikke indeholder Spor af Vitaminer. Kartoffelmel er ikke Mel i samme Forstand, som de af Kornsorterne fremstillede Slags Mel, det er ren Stivelse. Stivelse og· Sukker

er Kulhydrater, af hvilke der udfocdres en Del til vor Ernæring, men som vi kan faa tilstrækkeligt af ved at spise GrØd, Brød og naturlige Kartofler. Fisk derimod er det mest vitaminrige Nærings,. middel, der findes, og ethvert Anlæg, som truer vor Fiskebestand, giver os et nationaløkonomisk Tab og er en Fare for Nationens Sundhed.

Vi Sportsfiskere og Naturelskere ser ikke altid med blide Øjne paa de Dambrug, som lægger Beslag paa vore Fiskesteder, men 100 Gange hel­lere ser vi et Dambrug opstaa end en Fabrik, som forvandler en smuk, smilende Aa til en uhumsk Kloak, der tilmed er aaben og saaledes direkte sundhedsfarlig. Hvad vinder vi ved, at Kartoffel­mel bliver billigere, naar Publikum skal købe dyre Vitaminpræparater paa Apotekerne og den sund­hedsgivende frie Natur bliver forpestet?

Og selv om der var noget at vinde derved, maa Loven først ændres, førend slig Fremfærd bliver lovlig.

................................................................................ . . . . . . · Boganmeldelse • . . ................................................................................

Gunnar Jahn. Binding av Ørretfluer. 63 Sider ill.. Forlag: Johan Grundt Tanum. OsJo 1938. Bogen er en Samling af Artikler, som Forf. har offentliggjort i »Fiskesport« i 1936-37. Har man Tid og Lyst, gode Øjne og Fingerfærdighed, kan man have megen Fornøjelse af at binde sine Ør­redfluer selv, og hertil vil Gunnar Jahns lille Bog være en god Vejleder. Bogen anviser at bruge engelsk Silke, Sæluld, Muldvarpeuld, Paafuglefjer, samt Fjer af Fasan, Stær, Sneppe og Bekkasin etc. Det er ikke hver Mands Sag at skaffe disse Materialer, men de kan faas fra engelske Sports­magasiner. Derved bliver de selvbundne Fluer alt andet end billigie i Forhold til de købte - »men det er heller ikke Meningen«, skriver Forfatteren.

N ærvæænde Anm. har set adskillige godt fiskende Fluer, bundne af Landboer, som hentede Materialerne i egen Hønsegaard, fra egne Faar og af Garnstumper, som var annekterede fra Mut­ters Syskrin - en Methode, som vi vil anbefale Begyndere. - Selve Teknikken læres godt af Jahns Bog, og da den er skrevet paa et for Dan­ske let forstaaeligt Norsk, udfylder den et Savn i vor Fi.skeliteratur.

A. H .

Stockholms Sportsfiskerklub har udsendt sin Aarbog 1937, som sædvanlig i

nydeligt Udstyr, men betydeligt ma.greæ end sæd­vanligt, idet den oV'erhovedet ikke indeholder an­det end Beskrivelse af Klubbens Fiskevande og en Medlemsliste. I et F'orord gør Bestyrelsen opmærk-

90 SPORTS-FISKEREN 1938

som paa, at den foretagne Indskrænkning i Aar­bogen skyldes økonomiske Grunde, da man hellere vil benyt.te Klubbens Midler til Forbedring af Fi­skevandene. Efter Listen tæller Klubben 308 Medlemmer og har i Forhold til Medlemstallet ret betydelige Fiskevande paa 7 forskellige Steder.

...................... ·························································:, Foreningsmeddelelser. ·

. . ·················································································· I denne Maaned rejser Redaktøren til Sverrig.

Breve til »Sportsfiskeren« bedes i August adresse­ret til:

Hr. Bogt.rykker S. Sørensen, Holstebro.

Fiskermoral og Teknik. Ogsaa jeg var noget rystet over den danske

»pHsnergedde« i det norske blad Fiske Sport. Det stak lidt til min ære som sportsfisker!

I tre aar har jeg været medlem af Odense sportsfiskerforening - . og derigennem i dansk sportsfiskerforening - og det er jeg glad for -men all~gevel - har foreningen gjort noget for at højne min sportsfiskermoral? Hvert aar har jeg været med til generalforsamling og ligeledes til andespil og een gang med paa . en herlig og ufor­glemmelig fisketur, foreningen afholdt til Sneum aa - paa den havde jeg lejlighed til at se hvorle~ des ormefiskeri drives - men jeg har absolut intet lært om fisketeknik.

I mainummeret af »fiske-sport« er der som sædvanligt foreningsnyt. Tillad mig at nævne Oslo: instruktion i flue" og spinnerkast, discution om fluevalg. Bergen: spinner contra flue samt filmsforevisning. Lillehammer: hvad er sportsfi­ske?

Mon ikke tiden er inde til at vore hjemlige foreninger ogsaa optager et arbejde paa disse omraader - for derigennem at højne vor sportsfi­skerære?

Vi er sikkert mange yngre som gerne vil lære at fiske sportsmæ.ssigt og det i ordets bedste forstand.

Kan den stakkels »pilsnergedde« give stødet til, at Odense sportsfiskerforening vil gaa ind for diette arbejde, vil jeg læn.ges efter at drikke en pilsner med vor svendborgkammerat.

Fischer.

Vi kan fuldt ud sympatisere med Indsende­ren, men i de 11 Aa.r, Dansk Sportsfiskierforening ha.r bestaaet, har Ledelsen, saavel.som Lokalfore­ningernes Bestyrelser, haft Hænderne fulde med at skaffe Medlemmerne Vand at fiske i og - ved

Yngeludsætning - Fisk at fiske efter, derved er det rent sportslige i nogen Grad blevet forsømt. Lad os haabe, at Sportsfiskerforbundet bliver Virkelighed, saa at vi sammen med ligesindede F1oreninger kan faa Autoriteterne til a.t paatage sig, hvad der burde være · en Samfundsopgave, Ferskvandsfiskerilovens Overholdelse og danske Fiskevande,s Renholdelse.

Ovre i Amerika er der nylig sket det sensatio­nelle, at paagældende Autoriteter nægtede en Fabrik Tilladelse til at bygge Kraftstation ved et Vandløb, med den Motivering, at det var vigtigere for Samfundet, at en Flod og dens Fisikebe1stand bevaredes, end at en Fabrik fik billigere Drivkraft.

Skade at Amerika ligger saa langt herfra. Red.

Generalforsamlingen i Vejle fik en festlig Optakt for Bestyrelsens Medlem­

mer + Redaktøren, idet vi af Vejle Sportsfisker­forening var indbudt til en Køretur i den smukke Omegn Lørdag Eftermiddag. BL a. besaa vi For­holdene ved Haraldskær Fabrik, hvor al Opgang af Havørred stoppes, og Opsynsmanden med Fa­brikkens Tilladelse tager alle de Opgangere, der springer sig til DØde mod Gitrene - hans Indtægt heraf beregnes til 300 Kr. aarlig og Vejleforenin­gen har hidtil uden Held forhandlet med Fabrik­ken om Bygning af en Fisketrappe.

Efter at have faaet Kaffe paa Engelsholm Slot, fortsattes Turen til Vejle pragt.fulde Nørre­skov og Grejsdalen., hvor navnlig nogle halvtæm­mede Ørred i et bestemt Strøg a.f Aaen, hvor de daglig fodres med Franskbrød, vakte Opmærk­somhed. Fiskeri er her ikke tilladt, men de for­vænte Ørreder tager iøvrigt ikke Flue. Om Aftenen var vi Vejleforeningens Gæs.ter til en splendii Souper paa Grand Hotel.

Efter Generalforsa mlingen om Søndagen sam­ledes Deltagerne til en lille Middag sammesteds, v,ed hvilken Lejlighed Dr. med. Lottrup Andersen udtalte en Tak til Vejleforeningen for udvist Gæstfrihed og den glimrende Maade, alt havde været tilrettelagt for Generalforsamlingen. Apo­teker Holm udtalte det Haab, at Sportsfiskerfor­bundets Dannelse vilde tage noget af . den Byrde fra Sportsfiskerforeningens Skuldre, som i Aarevis havde tynget den: Kampen mod Vandforurenin­gen og andre grove Overtrædelser af Ferskvands­fiskeriloven, saa at vi i Fremtiden i noget højere Grad kunde hellige os selve Sporten.

Ved Kaffen forevistes 2 Film; en optaget af Dr. Lottrup Andersen ved Laksefiskeri i Finmar­ken, og en tysk Film vis,ende Fiskeri efter Donau­laks (Huchen) .

1938 SPORTS-'FISKEREN 91

................. ·····························································~ Tilgængeligt Fiskevand

Borris Fiskeriforening: Ca. 30 km Fiskevand, Dag kort

a 2,50, Ugekort a 10,00, Aarskort a 25,00 faaes i Østerga­des Kiosk, SKjern, Kliivers Hotel, Borris, Ahler Øster­

gaard og Hotel TroldhØj, Troldhede.

Kort til Vorgod Aa faaes hos Gdr. Th. Rosbjerg, Bor­

ris, samt Hotel TroldhØj, Troldhede.

Gudenaa: Strækningen fra Resenbro til Konge bro paa Træksidestien undtagen en Strækning ved Alling­

gaard. Dagkort a 2 Kr. og A.arskort a 10 Kr. kan lØses

i Silkeborg Fiskeriforening, i Resenbro Kro, i Svostrup

Kro, i Kongensbro Afholdsrestauration, samt hos For­

manden for Lodsejerforeningen, Hr. Gdr. Georg Peder ­

sen, Kildegaarden, Sminge St.

P aa Strækningen Tange-Bjerringbro : Fiskekort a 1

Kr. for Dagkort og 6 Kr. for Aarskort, kan faas paa

Tange Afholdshotel og hos Radioforhandler S. Sørensen,

Bjerringbro, som er Foreningskasserer.

Harteværkets Reservoirer: . (Nørresø, Søndersø og

Stallerup SØ) . Geddefiskeri. Kort kan kun faas paa Vær­

kets Kontor : Rendebanen 4, Kolding, og hos Gaardejer

Clemmensen ved Dyb vad bro St. Priserne er ror: Aars kort Kr. 30,00, Maanedskort Kr. 10,00, Ugekort Kr. 6,00, Dag-

kort Kr. 2,00. Medlemmer af »D~.nsk Sportsfiskerfore­ning << faa r udstedt Kort til halv Ptus mod Forevisning af Medlemskort.

Hadsten Lystfiskeriforening sælger Dagknrt fra 1. J a ­

nuar for 2 Kr.

Kort faas paa Afholdshotellet, Centralhotellet og h os

H. A. Hansen, Hadsten, samt i Jagt- og Fiskerimagasinet,

Aarhus. I Selling hos Købmand Thomsen, i Aarhus h os Lob­

drup, »Apuila«. Fiskeriet er fredet fra 15. Maj til 1. Aug.

Kongeaaen fra Jedsted Mølle til Havet. Ca. 14 km . Fiskestrækning. Fredningstider 1. Novbr. - 31. Decembr.

inclusive og 1. Juni - 15. Juli incl. Kortpris for Ikke­

Medlemmer af »Sydvestjydsk Sportsfiskeriforening«: Dag­kort a 3,00. Fiskekort faas i Sportsmagasinet »Lillevang,(,

Kongensgade, Esbjerg, Gredstedbro Kro og »Vestkysten«s

Kiosk, Esbjerg.

Kolding Aa: Ørredfiskeri. Kort faas hos følgende:

Isenkræmmer E. Lumbye, Adelgade, · Kolding. - sønder­

bro's Kiosk, Sønderbro, Kolding.. - Hvilested Kro pt.

Ejstrup. - Afholdshotellet i Ejstrup. - Gaardejer M.

Nissen JØker, »Hvilestedgaard« ved »Trudsbro«. - Pa'.l.

Kortene er angivet de Strækninger, hvortil Kortene gæl­

der. Prisen paa Kort er: Aarskort Kr. 22,00. 3 Maaneders

Kort Kr. 13,00 1 Maaneds Kort Kr. 8,00. Dagkort Kr. 2,00.

Sdr. Felding Fiskeriforening: Dagkort a 2,50, Aars­kort a 15,00 faaes paa Hotellet i Sdr. Felding og hos Gdr. Henning Christensen, Skovbjerg.

Sneum Aa fra Endrup Mølle til Havet (Enkelte Par­

celler undtaget). !alt samlet Aabred 60 km. Fredningsti­

der 1. Novbr. - 31. Decbr. incl. og 20. Maj - 18. Juli incl. Kortpris for Ikke-Medlemmer af »Sydvestjydsk Sportsfi­skerforening : Dagkort Kr. 3,00.

Fiskekort faas i Sportsmagasinet, Esbjerg. Aalbæk

Telefoncentral. Endrup Kro og » Vestkysten«s Kiosk, Es­bjerg.

hos Kassereren, Arkitekt Øhlenslæger, Esbjerg. Dag­

Aarskort til Kongeaaen og Sneum Aa fuas kun kort a 3 Kr. kan faas i Udsalgsstederne.

Storaaen, Holstebro : Ca. 35 km Fiskevand. Laku, Hav­

ørred, Stalling, Gedde. Priserne paa Fiskekort er føl­

gende : Terrainet ved Holstebro : Aarskort 20 Kr., Maa­

nedskort 10 Kr., Dagkort 2 Kr. - Terrainet ved Vemb:

Aarskort 10 Kr., D'agkort 2 Kr. - Hele Terrainet: Aars­

kort 25 Kr. - Kort faas hos Martin Schmidt, Nørreports

Kiosk, FrØjk Fiskepark, Bager Andersen, Bur, og Vemb

Gæstgivergaard. Aars- og Maanedskort faas dog kun hos Martin Schmidt.

Skive og Omegns Lystfiskerforening: Ca. 15 km Fi­

skevand i Karup Aa ved Hagebro. Dagkort a 2 Kr., Uge­kort 5 Kr. faas i Hagebro Kro og ved Albech, Perfekt, Torvet, Skive. Foreningen staar til Tjeneste med alle Oplysninger og er villig til at yde Bistand ved Tilrette­læggelse af Fisketure.

Skjern Aa: Landsforeningens Medlemmer har gratis

Ret til Fiskeri paa Foreningens Terrain fra Lundenæs

Laksegaard til Borris Sogneskel paa begge Sider af Aaen.

Af Hensyn til Græsset, maa der ikke fiskes i Tiden 1. Juni til Engene er bjerget.

INDHOLDSFORTEGNELSE.

Dansk Spor tsfisk erforenings Generalforsamling i Vejle. - Dybvads.sagen. - Samlede Fiskegrejer. -Perlemorsdraget. - Hjemmelavede Wobblere. -Fiskerhistorier. - Bogan meldelse. - Forenings-

meddelelser. - Tilgængeligt F'iskevand.

................................................................................ Formand : Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffs~

nj 91 a, København, Hellerup. Næstformand: BØdkerm. Carl Christensen, Skjern. Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby. Kasserer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern, Post-

konto 11140. Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager

over Bladets Forsendelse sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skern.

Artikler til Bladet bedes indsendt inden d . 10. i hver Maaned til Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Overgade 6, Odense. Telf. 3176.

Foreningens Medlemsorgan »Sportsfiskeren« udkom­mer d . 1. i hver Maaned.

A ,j, • er 12 1/2 Øre pr. m/m ved enkelte Gange 7Z7l 07l C{?r YZS{?1Z · Aarsanno11cer 10 Øre pr. m/m.

A nnnncerne ind,endes t il Bog try kke r S. Sørensen , H olstebro

92

f.

SPORTS-FISKEREN

SJN"ci•l P"ni,-h Flir, .... .... " •• j

Sp~c;J~Y;n~h l- hn Spt>ti..t! D.1 n.1J:i Hi.-, S;,c"i"l 1l..tni,h Flit!'.. Sp«i.-t lfa niJ\ fJi,., Sprcii.1 0,1ni,~ i:ti,~--:--i ... •.,,: ... . ..... ... '"'.'.'1• .~ ....... \&IJ 1

i I

' '

,,Specz"al DanzSJz Flz°es" Er Navnet paa en Serie Fluer, specielt fremstillet af S . A llcock og Co. for de danske Aaer. Fluerne er holdt i rolige, brune og graalige Farver og er hver for sig en tro Ko pi af et i Danmark fo1 ekommende Insekt. ,,Special Danish Flies" har allerede vundet stor Udbredelse Landet over, ikke alene paa Grund af deres smukke Udseende og prima Forardejd­ning, men mest paa Grund af deres store Fangeevne. De har sikkert selv prøvet en eller flere af disse og fanget godt paa dem. Husk derfor at se efter, om Deres Serie er komplet, inden De næste Gang drager paa . fisketur, ellers kan De faa Serien kompletteret i enhver Forretning, de r forhandler Lystfiskeriartikler.

1938

~llr;:lt~~~~:::ait;~:J!llt:~il!X'..!lt'l~~~~~:l!ilt:)l1~ Tænk paci det disponible Fond! Hotel Schaumburg, Holstebro.

Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon 16. Byens ældste og førende Hotel.

Værelser Ira 3 Kr. - l. Kl. Køkken. - Bilgarage. Westy Hald.

'l!f:::~IIE:;::l~llll::;:l~~~liL:l~~~~~~~I~

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages Ko!! 10,00, Aarskort a 20,00 Vemb Stræk­ningen indbefattet. Dagskort løses i Kiosken. Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. - -Maaneds- og Aarskort kun h'ls Martin Schmidt

Grønlunds Hotel

Tlf. 19

modtager Lystfiskere i Pe;;sion fra 6-8 Kr. eiter Behag pr. Døgn. Ferskrøget Laks faas hele Sæsonen.

P. M. Pedersen, Skjern.

................................................................................

Lystfiskeri-, Jagt- og Sportsartikler. Køb, hvor der er Udvalg. Forlang Katalog og Priser til sendt.

Fabriken "Harritz", Telf. 71 96 Baneg11ardsgade 3!, Aarhus. Tell. 7196

LysifiSkere Et meget stort Udvalg i fine engelske Fluer, Spin ­nere, Liner, Fiskestænger, Hjul m. m. forefindes hos undertegnede til billigste Prirer.

se her!

A. DAMGAARD Holstebro - Telefon 211

Gæstgivergaarden

,,TROLDHØJ"

Pension efter Aftale

Troldhede Station. Centralt beliggende for Lystfishre til

Skjern og Vorgod Aa. Fiske-kort faas til tre forskellige

Fiskepladser.

C. Christensen - Telf. 1 ·························································· !,····················· Geddeyngel~~~~~~~

sælges billigt i

Frøjk Fiskepark - Holstebro - Tlf. 148

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.