Sportsfiskeren 03 1932

lir .Lagt: .LV\.\..LU.~- ... Hl '.AvJ..;)SH&.

Dalgasl· 3oulf3V 11rd ·.F

?'1

SPO s- SKEREN ORGAN S PO R'rS FISKER:€

(f:

Nr. 3. 1. Marts 1932. li 7. Aarg.

islandsk Laksevand.

26 SPORTS-FISKEREN 1932

Dagbog . .... ,, ,,, ,,,,, ,,,, ,,,,,11111111111111111111111111111111111111111111111111111111 111 1111 1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111, 1, ,,,,,,,,,,,,,,,,

Regn pisker paa min Rude. Stormen hviner om Hjørnet, og det hvisler i Æbletræets Gr~ne - det er koldt og graat derude - Vinter og Februar.

Jeg lænder min Lampe og trækker Gardin 2t for. Og jeg finder frem en gammel Bog - en Dagbog -skrevet engang i Sommer og Sol og i Ungdommens sorgløse, herlige Dage.

Søndag - staar der - 24. Juli 21. Hvilken Morgen, det var - aah - hvi !ken Mor

gen - man føler Livet som en Gave en saadan Morgenstund - føler Fryd, fordi at man er vaagnet til en ny og herlig Dag - og ønsker ret at leve Dagen

Luflen er smygende mild, og Dugg2n hænger i Sving! ernes Spids - bøjer Ranunklens gule H oved, mens Løvetandens runde, hvide Frugtstand, de: staar og venter paa en Smule Luftning for at kunde s ::: r ·2de

Køerne gaar over Elven.

de fuldmodne Frø i munter Dans over Engene, ser ud som d ruknede Mus i deres Pjaskvaadhed.

Dog snart vil Solen tørre dem. Den stiger højt i Nordøst og driver de spredte Taageklatter op af Dalen. De stiger langsomt op langs Fjældets Sider for at hænge en Stund om de sneklædte Spidser, hvor de opløses og svinder - lidt efter lidt.

Den vil tørre de hvide Løvetands-Parasoller, saa de svulmer og strutter. Den vil løfte Ranunklens gule Øje mod Himlen - vil tænde Tusinder store, gule Mælkebøtter - Fandens Mælkebøtter - pragtfulde og foragtede - og forvandle Skraaningernes grønne Flader, saa de lyser som Guld. -

Og jeg fortrød det, da jeg stod ved Elven og saa paa de vadende Køer, der skulde over i Kærengene paa den anden Side, mens mine smaa, lodne Hjælpere ivrigt bjæffende sprang langs Bredden, lystne efter at sætte Tænderne i det sendrægtige Kvægs Haser,

men I igefulde betænkelige ved den kolde, stride Strøm, fortrød, at jeg delvis havde lovet Præstens Søn al møde ved en Fodboldskamp i Fiskerflækken ved Fjorden - Dalens Ære stod paa Spil. -

Jeg havde delvis lovet det, men intet sagt bestemt - dog følte jeg mig bundet. - Vel rørte Dalens Ære ikke mig i nævneværdig Grad, saa for den Sags Skyld kunde jeg roligt udeblive - lidet formaaede jeg ogsaa at udrette for at redde den - men alligevel. - Og jeg gik hjemad - bort fra Elven, fra det, der lrak mig - for at gøre min Pligt.

Men hvor Pokker var Krikkerne h enne? - Nu havde jeg gennemsøgt hele Fjældsiden i Kikkerten - stor som en Kanon - man fik formeligt Krampe i Armene af at holde den - men finde Bæsterne kunde jeg ikke.

Der gik en vældig Faareflok halvvejs oppe, og en Flok Hesle i Kløften, hvor den lille Fjældbæk kommer i Styrt og i Fa1d fra de højere Regioner. Men det var Naboens. Min ædle Ganger var, saa vidt jeg kunde se, ikke her iblandt.

Dog fonnodentlig gik saa vore Heste lidt længere inde - jeg smed min Saddel over Nakken og drog ar Sted - i Solskin - opad - opad. -

Op gaar jeg gennem Skaaret, hvor Ravneparret bor. Forgæves har jeg prøvet at komme op til Boet, men det er uindtageligt - fra Siden af - fra oven, som fra neden.

Jeg fulgte Bækkens Løb. Her til det nederste rigtige Fald - det er jo næsten Fald hele Tiden - gaar Ørreden op. De staar i Stimer nedenfor og trænger paa - springer op i Faldet, dier tordner ned imelmel Fjældets lmudriede Sten, men det er rent omsonst - her standses de.

Desværre kan man ikke fiske her, thi Bækken er et Drøn af Vildskab og Utøjlethed - et Sus af Skum, der hvirvler og fosser mellem Blokke af Granit.

Jeg gaar ad smalle Stier, traadte af Faar og Hest - jeg var bange, de første Gange jeg red ad en saadan Sti, jeg lænte mig indad og turde ikke slaa Øjnene ned, hv1or Afgrunden gabte. Men Hesten smuttede ad Stien, Sl()m var det en slagen Vej.

Det morer mig at skuppe til en løssprængt Sten for at se den rullende styrte i Dybet, dragende andre med sig, for at ende i Bækken der nede langt under mig, hvor den sprænges i Stumper og 'Stykker. Og del lugter svovlet dernede fra, hvor Sten knuses mod Sten.


Saa er jeg oppe - Fjæ1dheden strækker sig flad og bred, langt ind mellem Klipperne - Faarene gaar og nipper i Blaabær- og i Revliugris, og Naboens Heste er her. Lidt længere inde g:aar et Par af vore, der er Anders's, min Kammerats - han skal jo ikke bruge den, den maa jeg se at fange - mit egeL kære, sorte Bæst, det stædigste og eg·~nsindigste

Her til det nederste Fald gaar Ørreden op.

blandt alle egensindige paa hele Øen Island, er intet Steds at se. -

Men "Skjoni" her skal ikke ta'es af mig, hun lægger Ørerne og slaar bagud, saa det flintrer, og s~a ta'r hun til Galop langt ind over Heden.

Pokker staa i hende - jeg bander dansk og islandsk, særligt da det sidste, det kan jeg bedst forsvare, synes jeg, daarligt forstaar jeg, hvad det er for skrækkelige Ord, jeg tager i min Mund. - --

Dernede ligger Dalen med sine Græstørvsimse som smaa, mørke Forhøjninger. Og Elven strækker sine Striber - Striber af Sølv, der vinker til mig. -

I Gaar, da jeg gik over Hængebroen, stod jeg og saa i den sydende Strøm. Og naar Solen skinnede,

og Hvirvlerne i Strømmen ligesom glattedes lidt, da saa jeg mørke Skygger mod den sandede Bund Skygger, der veg og bevægede sig, men altid stod med den butte Ende mod Strømmen. -

Jeg ved, hvad jeg vil. - - Saa faar du undskylde mig, Sæmundur, at jeg snyder i Dag - men Pokker har taget Hestene, og - Elven har laget mig. -

Og Kvælden kom - Dagen er gaaet i een Rus for mig. -

Hvor to Strømløb støder sammen og danner et Høl, der er fri for Sten, og: hvor Vandet ikke er luller fraadende Skum, har jeg fundet et Stade. Jeg fandt del efter at have gaaet og pjasket langs Strømmen og fanget en Ørred i Ny og i Næ. - Den første Gang, Spinneren kom, hvor Strømmene brydes, kom der et Glimt og et Nap, saa Hjulet sang -ud gik det i Høllet. - Men jeg maatte drive Øneden frem mod Strømmen til min Fod, jeg stod jo i Vinklens Spids, hvor Strømmene skar sammen, og følge den nedad var jeg afskaaret fra. Der var kun el al gøre: sætte Pres paa og køre Fisken op -sommetider gik det, og sommetider ikke - men Bid var der altid at faa paa det selvsamme Sted i Strømmen. -

Der ligger p,aa Bredden en Dynge af b1a'n'.ke Fisk. - Se, blot den største der, en 7-8 Punds Fyr, med alle Regnbuens Farver ødslede langs ad de smeldfede Sider. - Det er vel Fisk, min Far - Fisk, der er værd at fange - Fisk, der er værd at slaa Tanden i - kærkommen Afveksling for den evig, evindelige Torsk. - Og hvilken Sport. -

Nu er Solen bag Fjæld. Jeg sidder paa Bredden og drømmer og smiler og drømmer. - Der er saa stille, saa stille - ikke en Vind, og alt aander Fred. -- Der lyder fra Vidderne et durende Fossebrus, der aldrig stilner, og fra Engen høres Regnspovens Røst - dybe, harmoniske Fløjt og smægtende Elskovstriller. -

I Elven lige nedenfor mig træder en Odinshane Vande, det er en lille og beskeden Han. - Ah, jo -her viser Verden sig i sin sande Skikkelse. - Hvad der hos Menneskeheden er et ganske vist uomstødeligt "Faktum", som dog ikke rigtig maa være, er hos Odinshanen en officiel Kendsgerning: - Det er Mutter, der bærer Sapteret. -

Naar Hannen har bygget en Rede, lægger Hunnen Æg. Dernæst ta'r hun ganske ugenert sin Udgangsbillet og stikker af til Syden, og den arme Mand har saa, hvad man paa ægte jysk benævner: æ Smadder aa et. - Ene kan han ha' Besværet med Udrugningen og Pasningen af Ungerne - det er ikke sært, han ser mager og forpjusket ud.

28 SPORTS-F1SKEREN 1932

- Sølle Fyr, hvor er du dum - (ak - Hovmod - Hovmod staar for Fald - saa flot tænkte jeg altsaa virkeligt dengang - men det er ogsaa over 10 Aar siden: - Du lille Fugl, hvor har du dog min fulde Sympati - - - ).

Og Ænderne trækker langs med Elven. Ja, det er en velsignet Kvæld, saadan som man

har det intet andet Steds paa Jorden end n ~top her ved Polarkredsen.

Om lidt begynder Solen paa sin Vandring Nord om over Havet - hen over Vandspejlet sejler den, og naar Rlokken er 1 i Nat, vil den staa her lig ~ stik i Nord ud over Eyjafordur. Purpurrød og rund vil

den danse over Vandet og laane Himmel og Hav og alle de snehvide Tinder et tryllende gyldent Skær. Og da er det svært at gaa ind til noget saa prosaisk, som del at sove.

El Eventyrland i Skønhed. - -Og jeg gril;>es af Stemningen om mig - af Kær

lighed til alt herude - af Lykke over dette, blot at leve her i denne skønne Verden, der er givet mig. -Og det er næsten, som jeg synes, at jeg aldrig har level som netop nu, og at intet Steds har jeg fundet Verden saa dejlig.

Da fløjter der en Hjejle fra Fjældet - tungsindigt lyder det blandt Sp mmerens glade Stemmer. - h,g begynder at samle mine Ting - Hjejlen fløjter igen.

Hvad er dog det - jeg synes, det bliver køligt, nu Fjældets Skygge falder - og svinder Purpurskæret ikkei i den hvide Sne.

Og Hjejlen fløjter. -Jeg sætter mig igen paa Brinken, og jeg drømmer,

men jeg smiler ikke. ·- Jeg drømmer om et aabent, brunt og bakket Land, hvor først jeg hørte Hjejlens blide, melankolske Stemme - og om en lille, ganske lille Bæk, der sagte klukker.

Jeg stirrer paa den blanke Hob af Fisk og drømmer: - - Mit Barndomsland - min Barndomsbæk - 3- 4 smaa Foreller i en Rygsæk - pakket ned i grønne Kabbelejeblade - og Myggeskarer over Kær og Tørvegrav, mens Aftenbakken*) sværmer. -

Snart slukkes Islands lyse Nat, og den lune Sommer flygter, før ret den er begyndt - men li'saasnart, at Mørket kommer, og Frosten tager fat, naar Nordlyset begynder at sende sine blafrende, svovlgule Straaler, spøgelsesagtigt over det mørke Univers, saa vil jeg pakke min Randsel - saa vil jeg hjem. -

' Jeg kan naa det endnu, en Dag i den danske Sensommer, at lade Fluen tage Vandet over Hedebækkens Sving. - Jeg kan naa det endnu. - -

Saa trækker jeg Fiskene paa Snor og binder ,stangen sammen. - Jeg vandrer langs det brusende, sydende V and i den stille, lyse Nat.

Og Hjejlen fløjter og fløjter.

Ja, saadan staar der i min Dagbog - et Kapitel om en herlig Dag. - Dejligt at have Minder om Sommer og Sol, naar Graavejr og Rusk slaar mod Ruden. - Og jeg trækker Benene op i Sofaen og drømmer tilbage, om Dagene, der svandt - og fremad om Dagene, der kommer. - - J. B-T.

*) Natravnen.

41:oufiskQnQs SæduanQt: naar dQ søgQr FødQ. ,,Gl:)12 F1212ding f5a.bits of Coars12 Fis!:)".

Ov12t'sat foa "ol)g Fisl)ing 4a312tt.1" af

Cbt>. bottmp And12t>s12n.

Lys og Straalevarme. Man maa huske, at Belysningen i V andet er

noget ganske andet end Dagslyset; thi selv om Vandet kun er ganske let uklart, vil klart Solskin dog være meget spredt allerede faa Fod nede og overhovedet ikke naa ned til større Dybder. Jo dybere derfor

Vandel er, jo ringere en Rolle spiller de atmosfæriske Forhold, for paa virkeligt dybt Vand at miste enhver Betydning. Undtages maa dog endnu den Indflydelse, de kan have paa V andels Temperatur. ·

Der er kun ringe Grund til at b~tvivle, at klart Solskin er af det onde, naar det gælder Fiskeri efter


Bundfisk, men om Grunden er, at de hindres i at søge Føde, eller det kun er fordi Fiskerens Redskaber bliver for synlige, er vanskeligt at sige. Om Sommeren bevirker det sansynligvis desuden, at Fisken drives ind i Skyggen af Vandplanter, hvor de er vanskeligt tilgængelige med de sædvanlige Methoder fo r aabent Vand*), naar det da ikke drejer sig om solelskende Fisk, som Aland og Hvidskalle (clrnb and dace). Forf. fiskede en Gang i en saadan aaben Plet, vel renset og præpareret med Madding, i Kanten af en lille rørbevokset sibirisk Sø. Efter lang Tids Forløb uden Sport, optraadte den traditionelle lille Dreng, der begyndte at fiske lige mellem Rørstammerne, kun en Yard eller to borte og det uden Bundmadding, men med det mest tilfredsstillende Udfald.

Jeg fik forny lig i denne Forbindelse en ganske revolutionær Ide. Er Fiskene virkelig ude efter Føde, naar vi under normale Forhold fanger dem? Eller kommer de kun ud i de mere klare, aabne Pletter, naar de ikke er særlig interesserede i Føde? Efter alt al dømme findes Fiskenes naturlige Spisekammer inde mellem Planterne, og hvis de er virkelig sultne, er del her , man skal sø,ge dem. Hvorvidt denne Betragtning svarer til Virkeligheden, kan diskuteres, men den fortjener sikkert Overvejelse.

I Almindelighed sværger Fiskere vist allfor meget til de aabne Steder, hvor det er lettere at bruge sine Fiskeredskaber, i Stedet for at vælge de Pladser, hvor det er mere sandsynligt, at Fiskene staar, selv om Forholdene her er vanskeligere. Jeg tror, naar Forholdene ellers ikke er særlig gunstige, at et Forsøg paa al fiske lige inde mellem Planterne vil vise sig Umagen værd, selv om man ogsaa mister nogle faa Kroge.

Seh om man maa indrømme, at Fiskeri i klart Vejr og med klart Vand i Almindelighed er mindre tilfredsstillende, saa husker de fleste af os Tilfælde~ hvor mar. trods straalende Solskin og klart Vand dog opnaaede god Sport. Saadanne Begivenheder kunde synes at skære igennem alle de almindelige Regler. Dog Sollys betyder ogsaa Solvarme, og hvis da Vandets Temperatur er lavere end sædvanligt, men med en Tendens til Stigning, kan Solvarmen meget vel blive den sidste Faktor, der behøves, for at bringe Fiskene til at æde paa ny efter en lang Faste. For flere Aar siden fiskede Forf. paa Hampshire Avon i en typisk kold Sommerperiode. Efter fire absolut blanke Dage bedredes Vejret noget, og Vandets Temperatur steg ca. 1 o Fah. om Dagen med samtidig!. let Bedring af Sporten. Ca. fjerde Dag, der var kvæ-

*) Paa engelsk staar der "sw im fishing", hvorved vistnok for-staas en ME thode, hvorefter den Plads, man vil fiske , paa, først' nogle Dage i Forvejen omhyggeligt renses for Grøde, hvorefter man i de følgende Dage søger at vænne Fiskene til at søge denne aabne Plet ved at udkaste Agn.

lende varm og med Vand som Genever, b egyndte Fiskene at bide omkring Kl. 11 Form. og fortsatte over hele Floden til omkring 1 Time før Solnedgang, da de fuldstændig hørte op. Dagens Fangst blev ca. 90 " tage-med" Fisk.

Del er ogsaa bemærkelsesværdigt, at naar Vejret om Sommeren er koldt og blæsende, duer Morgenfiskeriet sjældent, og der fanges kun lidt før 8-Tiden, ligesom heller ikke meget efter 6 Eftm. Dette Forhold har man navnlig kunnet iagttage de sidste 3 el'er 4 Somre, der har været kolde. Det maa dog aabent indrømmes, at Virkningen af klart Lys skal bedømmes i Forhold til de øjeblikkelige og tilfældige Forhold i Vandet, d. v. s , det hjælper, naar Vandet er koldt, men er uheldigt, naar Temperaturen er normal. N aar Vandet er noget urent, vil klar t Solskin ogsaa kunne bidrage til at gøre Mørket dernede mindre.

Del er en almindelig Antagelse, at Fiskeri om Natten er · mere dødbringende end Fisi{eri om Dagen, men der er dog kun ringe Sandsynlighed for denne Anskuelses Rigtighed. Det er sikkert, at Fiskeredskaber, der lægges ud om Aftenen og røgtes om Morgenen, er temmelig ødelæggende, m ,:,'.n det skyldes hovedsagelig den lange Tid og navnlig Morgentimerne. Gedder maa have store, om ikke uove1"vindelige Vanskeligheder ved at søge .Føde om Natten. Fi.sk synes i Almindelighed ikke at søge Føde om Natten (naar del da ikke drejer sig om virkelige Ædere, som Brasen eller Fisk, der afsøger Overflad!en, som Ørred). Naar dette er Tilfældet, forstaar man, at Udsigten til Held er større om Morgenen, · hvor Fiskene fylder sig efter Faste, og om Aftenen, hvor de æder for Natten. Vinden.

Bortset fra, at Blæst er en af de mest ubehagelige Ting, naar man fisker, har man altid tillagt Vindretningen den største Betydning. En Nordenvind eller endnu mere en Nordø,stvind siges at være den uheldigst mulige Betingelse. Naar man imidlertid undersøger Sagen nærmere, hvilken tænkelig mulig Virkning kan da Vindretningen udøve paa Bunden under seks Fod Vand, særlig i Aaer, der er saa snoede, at Vinklen med Vindretningen er forskellig i hver Bugt. Hovedfaktoren er simpelthen her Temperaturen. Nord- og Nordøstvinde er kolde, og de sidste samtidig ualmindelig tørre, hvilket forøger deres afkølende Virkning. ·Syd- og Sydvestvinde er derimod varme og følger i Almindelighed efter en Kuldeperiode, saa de opvarmer Va'ndet. Paa samme Tid er Vejret i Regelen skyet, hvad formindsker Varmeudstraalingen og gør den normale Afkøling: om Natten mindre.

En betydeligere Forandring a·f Vandets Temperatur kan naturligvis først fremkomme længere Tid efter ·en Vinddrejning. Naar derfor Ændringerne i de atmosfæriske Forhold opstaar pludseligt, vil man

•


ofte opleve Undtagelser fra de sædvanligt gældende Regler for Vindretningens Betydning. Saafremt FiskerenJ i 1m foregaaende Uge daglig har noteret sig Vandets Temperatur, kan han, 1 hvert Fald ved Bedømmelsen af Chancerne for den Dag, paa det nærmeste se bort fra Vindretningen, om ikke ogsaa naar det drejer sig om Mulighederne for den næste og de nærmeste Dage.

En anden Virkning af Vinden er Riflingen af Overfladen. Paa Forhaand er det vanskeligt at se, hvorledes dette i .paaviselig Grad kunne hindre Bundfiskene i at søge Føde, og paa samme Tid desuden være afgjort gunstigt for Geddefiskeri. Den mest sandsynlige ·Grund er den Indflydelse, som Overfladeriflingen har paa Belysningen i Vandet, idet der frembringes en Mængde skiftende Skygger, der jager hen over Aaens Bund. Et blafrende Lys af denne Art vil naturligvis kunne gøre det vanskeligere for d e planteædende ·Fisk at vælge deres Føde og samle den op, ligesom de samtidig udsættes for Angreb af Gedden, for hvem Forholdene danner den bedst mulige Kamouflage. De vil da muligvis under disse Forhold enten faa Tilbøjelighed til at skjule sig mellem Vandplanter eller til at søge roligere Omraader.

En kraftig Regnbyge vil uden Tvivl i lige saa høj Grad, og af samme Grund som en riflet Vandoverflade, standse Fiskenes søgen Føde. Set fra dette Synspunkt bliver det klart, hvorfor vindige Vejrforhold er saa gunstige for Geddefiskeri; thi Gedden har under disse Forhold, modsat de andre Fisk, ikke større Vanskeligheder ved at se Detailler end sædvanligt, idel de altid blot angriber ·et Glimt.

N aar andre For hold spiller ind, vil der naturligvis kunne fremkomme Undtagelser. Uklart Vand vil saaledes gøre denne Vindens Virkning mindre n,ævneværdig, navnlig jo dybere og mere urent det er. I meget uklart Vand kan da Vindens Rolle blive ganske betydningsløs, naar netop undtages dens Indvirkning paa Temperaturen.

De barometriske Forhold. Det er saa ofte sagt, at Fiskene forud ved, naar

der kommer Regn og derfor paa Forhaand holder op at søge Føde, at man tøver med at betvivle en saa haardnakket Tradition. Men er der da noget Grundlag for den? Hvordan kan Fisk vide, hvordan Vejret' vil blive? Omtrent det eneste Middel til en saadan Forudanelse vilde være et Barometerfald. Det vilde dog vanskeligt kunne føles i V andet, idet selv en Forandring paa 50 mm. i Kviksølvsøjlens Højde kun vilde svare til ca. 2 Fods Vanddybde, og Fisk forandrer stadig og i høj Grad Dybde. Der fremkommer samtidig en svag Indvirkning paa Iltindholdet, meri ikke tilstrækkelig til at betyde noget. J

Endvidere, hvordan skulde Fisk kunne forudse '

•

gunstige Ernæringsbetingelser i en oversvømmet Aa. Oversvømmelser medfører ganske vist en stor Mængde Føde, men gør samtidig Sigtbarheden i Vandet saa ringe , al Forøgelsen af Føden sandsynligvis samtidig opvejes af Vanskeligheden ved at finde den. Oversvømmelser betragtes ogsaa i Regelen som uheldige for Fiskeri. Forf. gjorde sig den Ulejlighed at veje og maale al den Fisk, der fangedes efter en særlig lang Flodperiode, og fandt den ca 20-25 o;o under den almindelige gennemsnitlige V ægt.

Hvis der findes nogen som helst Sandhed i den gamle Paastand, er den sandsynligvis kun et Resultat af de Temperaturforandringer, der ledsager Vejrfor· andringerne. Højst sandsynlig er den dog intet andet end en Myte.

···~··· ••••••

(Fo rtsættes. )

,,Eventyrmosen".

En hel lille Rejse fra Hovedstaden, borle fra Alfarvej og omkranset af høje Rør, ligger den gemt. Der paastaas, at den i gamle Dage har været en Vig, som dannede Indsejlingen til Landsbyen et Stykke derfra , og af Engens Kontur kan man omtrent danne sig el Billede af dens tidligere Form og Størrelse. Men Havet har været Moder Jord naadig og skænket tilhage, hvad det i Tidernes Morgen har røvet. En egen Stemning synes at hvile over denne Mose med sine 3 Klaringer forbundne med hinanden ved Kanaler; kun nu og da brydes Stilheden af Rapp en fra Andemoder, der har travlt med at holde Skik paa Børnene, eller et Plask i Sivene, der fortæller, at "Grum" er sulten og i Færd med at skaffe sig Aftensmaden.

Til denne Eventyrmose drog min Ven med Baskerhuen og jeg en Eftermiddag af Sted for at nyde 11/2 Dags Ferie, inviteret af Jagtherren, hvem Mosen tilhører. ''Vel ankommet 'til Færgestedet, der skulde bringe os og Chevrolet'en over, skyndte vi os, saasnart vi atter havde faaet fast Grund under Hjulene, at styre direkte ad Vejen, der fører til "Oscars Hus" ved Mosen.

Jeg burde maaske præsentere Oscar: Ca. 30 Aar, høj, senet, skrutrygget og tandløs; en glimrende Rokarl, hvilket den obligate 2-Krone, som var Dagstaksten, sikkert havde sin store Airdel i.

Ankommet til Oscars Hus, skyndte vi os at rigge vore smaa Eenhaandskastestænger til; det havde været Højvande, saa det blev til en lille Vadetur med diverse "Sokker'', før vi naaede ud til Baaden. Klokken var imidlertid blevet mange, saa til mere end ca. 1 Times Fiskeri kunde der ikke blive Tid, og vi


valgte derfor straks at gaa ud i den nærmest liggende Klaring.

Min Ven har altid haft en vis Forkærlighed for Heinz Spindere11, og Traditionen tro valgte han at fiske med denne; selv benyttede jeg en Heddons "King'' . Adskillige Kast var gjort, og nogle Hug havde vi 10 gsaa haft, men endnu intet Resultat.

,,Tag den Aabning i Sivene derovre", anbefalede min Ven mig, ,,den giver bestemt Fisk, saa tager jeg denne Side" . Han er nu saaaan en god Kammeral ,og mener det saa godt ; at Fisken stod i hans Side, kunde han jo ikke gø,re for. Det viste sig at være en af de "rigtige", den sprang, saa man skulde tro, det var en Laks, og teerle sig efler alle Kunstens Regler; tilsidst tog den Retning lige mod Baaden. Min V en var dog ikke seen i Vendingen, men fik den pænt dirigeret om paa ·den modsatte Side, og efter al have taget en lille Extratur maatte Kalorius pænl bide i Bundbrædderne - Vægt ca. 6 Pd. -

Længe varede det ikke, før Fru Fortuna atter tilsmilede ham ; men ha,~de den første været levende, saa var denne til Gengæ1d yderst tam, og efter et Par Minulters Forløb havde Nr. 1 Kammeratskab af en noget mindre vægtig Fælle.

Min Vens Held fordoblede min Ivrighed, og efter at have skiftet " Kingen" om med en H eddons "Vamr" gjorde jeg et forholdsvis kort Kast ind mellem 2 Siv, hvor en Ll Punds Gedde var saa venlig at _skænke mig sin Opmærksomhed. Vi sluttede nu af for Dagen og begav os paa Vej til Kroen, hvor vi skulde overnatte, dog først efter at have frittet Oscar ud om, hvo1· der fandtes et Billard, hvor min Ven kunde faa sin brændende Lyst til det grønne Klæde styret. Eet saadant, betroede Oscar os, fandtes hos "Ditteren". For al der ingen Tvivl skal herske om hvem ,.,Ditteren" er, skal jeg oplyse, at det er den stedlige Konditor, der samtidig driver Traktørsted. Desværre, til min Vens store Sorg, men til Held for mig, viste det sig, at Billardet var af en saadan Beskaffenhed, at han overhovedet ikke vilde nedlade sig til at spille paa det.

Vi var tidlig paa Færde næste Morgen, og Vejret var efter vor Mening ideelt. Men er det ikke altid det, naar man skal paa Fisketur, selv om Solen skinner fra den blaa Himmel, og det ·er blikstille; Vejret, eller rettere Meningen om Vejret, skifter først, naar Resultatet udebliver. Oscar var paa Pletten, og vi valgte at gaa ud i den nordre Klaring. I et Hjørne af Klaringen jagede en Gedde, Smaafiskene sprang i Overfladen, saa det var en Fon1øjelse; monstro den kunde staa for "Kingen", denne lille, forførende Tingest, naar den blev serveret paa rette Maade? Nej - el kraftigt Hug, og der sad den; det vil sige, jeg troede, den gjorde det, men aabenbart har Tilslaget ikke været kraftigt nok; thi efter at den havde taget

et ordentligt Rusk, fik jeg den ubehagelige og flove Følelse, som det at staa og vinde en slap Line ind giver. Naa, Revanche udeblev ikke længe; umiddelbart efter trak jeg bogstavelig talt en Gedde ud af Sivene. Spinderen var blevet hængende paa et Siv helt inde ved Bredden, og ved a't tage lidt forsigtigt paa Tingene lykkedes det at faa den til at glide ned i Vandet uden saa meget som en Lyd. Den havde næppe gaaet en Alen, før Kæberne paa en 5 Punds Gedde sluttede sig sammen om den, og denne Gang sad den fast, endda med alle Kroge.

Oscar havde imidlertid drillet min V en, der efter hans Udsagn havde staaet og fanget Agnfisk, idet et Par Smaagedder for første Gang havde faaet Lejlighed til at konstatere Forskellen mellem en Skalle og en Heinz Blinker, hvad der t'ra Vennen fremkaldte Udbrud, der absolut ikke egner sig til Gengivelse.

Efter at have skænket dem Friheden, tog han fal med en saadan Energi, at det absolut maatte give Resultat, og det kom. En Hvinen af Hjulet, Snøren, der skar gennem V andet, fortalte, at denne Gang var del een af de alvorlige ; selv mente han, at nu var Tidspunktet for Virkeliggørelsen af hans Drømme kommet, og uden Grund var det heller ikke.

Fisken saa vi i Begyndelsen ikke noget til, men efter el mægtigt Rusk mente han, at nu kunde det være paa Tide at kigge den lidt efter i Sømmene, hvorfor han begyndte at tage lidt haardere paa den; tilsyneladenide fulgte den ogsaa pænt ,med, indtil den var el Par Meter fra Baaden ; men aabenbart er den Skikkelse, der laa parat med . Fangstkrogen, ikke faldet i dens Smag, for pludselig tog den en mægtig Tur igen, hvilket gjorde os ikke saa lidt betænkelige, da Snøren havde faaet fat i ,en Pæl i Vandet. Imidlertid viste Oscar sig Situationen voksen: med et hurtigt og kraftigt Vrik, fik han Baaden drejet og derved Snøren fri.

Den sidste Tur havde _øjensynlig trættet Fisken belydeligt, nu begyndte den at gaa roligere, og da den . passerede Baadens Bredside, blev den med et elegant Hug landet. Madame vejede 171/2 Pund.

Ovenpaa denne Spænding gjorde en Pibe Tobak godt, og de forskellige Episoder blev indgaaende drøftet, hvilket blandt andet fremkaldte en Erindring om en morsom Oplevelse fra en tidligere ·Fisketur, hvor en, om jeg saa maa sige, Nybegynder var med. Heldet var med ham, og han fik en meget stor Fisk paa. Angst for at miste den raabte han til os: ,,Tag begge Fangstkroge", idet han partout vilde have, at vi skulde tage fat i hver sin Ende, da han ellers ansaa det for umuligt at lande saa stor en Fisk

Vi fiskede endnu et Stykke Tid, hvor jeg var saa heldig at "redde Æren" med en pæn Fisk paa lige ved 11 Pund, der gav god Sport. Herefter blev vi


enige om at holde op for denne Gang, og efter at have indtaget et efter vor Mening kulinarisk Maaltid, som, selv om jeg beskrev det, sikkert ikke vilde faa Tænderne til at løbe i Vand ovenpaa disse mange Helligdage, begav vi os paa Hjemvejen fra denne i alle Maader vellykkede Fisketur.

3. Januar 1932. V. H.

Et Tilbageskridt. For dem, der gennem en Aarrække har haft

Glæde af at færdes langs Storaaen, vil denne Artikel bringe en dyb Skuffelse, og mange vil harmes over, at netop den Mand, som altid - tilsyneladende -elskværdig har udstedt Kort i Frøjk Fiskepark, har foranlediget nedenstaaende.

Det er nemlig nu konstateret, at en Garntrækker i Naur, Husmand Markussen, sammen med Bestyrer Thomasen, Frøjk Fiskepark, har sat Lister i Gang blandt Lodsejerne, for at faa Reg;ulativet for Storaaen kuldkastet. - Et Skridt, som man højst kunde have tiltænkt rene Fiskebøller, der kun ønsker fri Ret til at drive Garnfiskeri, og ser bort fra, om Bestanden kan bære dette ødelæggende Fiskeri eller ej. -

Bestyrer Thomasen, der gennem en Aarrække har været Holstebro Fiskeriforenings Kontrol og saaledes har været med til flere Gange at anmelde Garntrækker Markussen m. flere, har altsaa . været en Judas, der nu i Fastelavnsdagene har smidt Masken og givet sig rettelig til Kende.

Garntrækker Markussen, der overhovedet ikke selv er Lodsejer, men i Stedet har lejet et Par Parceller langs Aaen, blandt andre ogsaa Præstegaards. engen, har i mange Aar været ret og slet Lovovertræder, og selv i Tiden 'har Holstebro Fiskeriforenings Kontrollører kunnet spore Slæbesteder :p:aa det saakaldte Markussens Terræn. - Men jeg tvivler paa, at disse UlovligJheder drives med Tilladelse af Naur Præst, der disponerer over Fiskerettens Udlejning. -

Den i Omløb værende Listes Ordførere fore-. gøgler Lodsejerne de Fordele, de faar, hvis de skriver under, Fordele, der overhovedet ikke eksisterer, da Garntrækkerne, hvis de faar frit Spil, selvfølgelig tager Laksene i den yderste Del af Aaen, og Lodsejerne højere ,oppe opnaar kun at ødelægge de sidste Rester af Aaens udsatte Ørredbestand og Stallinger.

Skulde de nævnte Herrer altsaa før eller senere faa Held af deres ødelæggende Gerning, maa vi, der i Øjeblikket 'bærer Ansvaret for Regulativets Overhol-

delsc paapege, at Aaens Fiskebestand under Garntrækkernes Herredømme straks vil gaa til Grunde - og vi maa henvende os til højere Instanser.

Jeg beklager Thomasens ændrede Synspunkt, efter at Fiskeriforeningen for ikke længe siden har vist ham sin Erkendtlighed og Agtelse, og vil jeg kun tilføje, at Regulativforeningens Formand, Hr. Ingeniør Werner netop ligger inde med en ministeriel TilladelS'e ti:l i Fredningistiden at lade indfange Moderfislk til Afstrygrring.

At Hr. Bestyrer Thomasen kunde have faaet denne Tilladelse under den nuværende Forenings Kontrol er givet, men Thomasen har flere Gange vist, at det ir:kke er "Smaafisk'' han ønskede at træikke, -thi de skæpper for lidt i J{assen - nej, ogsaa for ham er en enkelt Laks mere værd i Kontanter end Æren af paa fornuflig Maade at bevare en sund og konstant Lakse- og Ørredbestand i Storaaen.

Holstebro i Februar 1932. S. Sørensen.

Bogtrykker.

Systematisk Arbejde for Sportsfiskersagen i

U. S. A.

Man ser undertiden i fremmede Blade noget, der kan have Interesse ogsaa for danske Fiskere, og nedenstaaende viser bedre end noget andet, hvad man andre Steder gør for Sporten.

De Forenede Staters Fiskerikontor har i Samarbejde med Staten Kalifornien sat en Undersøgelse i Gang oin Ferskvands-Ørreden, der utvivlsom vil komme til at tjene som Forbillede for mange andre Lande. Bækørred Bestanden i mange af de Forenede Staters Floder er allerede saa lille, at der af Hens y n ti 1 S p o r t s f i s k er n e maa ske en Forandring i den nuværende Maade at holde Bestanden vedlige paa.

Under en Konference i Washington i Fjor blev .del vedtaget at gennemføre Undersøgelser i følgende Retninger . 1. Udvikling af en lokal Bestand af Gydefisk som er

karakteriseret ved en hurtig Vækst, stor Rognproduktion og stor Modstandskraft mod Sygdomme og andre Dødelighedsfaktorer. Rogn til Udklækningsanstalterne skal tages af denne Bestand.

2. Der skal udarbejdes Metoder til Opavling af store Fisk til Udsætning. Der kan ikke opretholdes tilfredsstillende Sport for Fiskerne i stærkt fiske-


de Floder ved Udsætning af Yngel, da Tidsrummet mellem Udsætningen og den lovlige Størrelse er for stort, og da den største Dødelighed er 'i Fiskens første Leveaar. Følgelig foreslaaes det, al Fisken maa være større, inden den udsættes.

3. Fremgangsmaaden for Udsætning af Fisk i Floderne skal standardiseres paa videnskabeligt Grundlag. Der vil blive foretaget indgaaende Undersøgelser med Hensyn til Ørredudsætningen i udvalgte Forsøgsfloder. Sportsfiskernes Indhug i Fiskebestanden vil blive undersøgt, og der vil blive udarbejdet en fast Fremgangsmaade for Udsætning af Ørred i de vigtigste Dele af Staterne.

May 1. 1931. V. S. A. Fisheries Service Bulletin.

Saa mange vare Ordene, og de taler for os, der kun lige har begyndt, et tydeligt Sprog.

Der er alene i dette en Del at lære, og ·man ser, at man ogsaa i U. S. er klar over, at Udsætningsmaaden maa ændres til, at man ikke sætter Yngelen ud, før den er 1 Aar gammel. Dette Spørgsmaal har ofte været fremme her i Bladet, og personlig er jeg af den Anskuelse, at langt den største Procent af den Fisk, der udsættes som spæd Yngel, ikke naar at leve en Dag i Aaen. Nej, den bliver, hvor godt man end laver det, ædt omgaaende.

Hvor stor denne Procent er, er ikke let at sige, men man kan ganske rolig gaa ud fra, at hvis Yngelen inden Udsætningen skal transporteres ret langt, vil Dødeligheds Procenten stige i samme Forhold, som Tiden det tager.

Der er. ingen Tvivl om, at man naar langt det bedste Resultat, naar Fisken faar Lov til at blive mindst 1 Aar, inden ,den udsattes, og at Udsætningen maa foretages meget omhyggelig, bedst vilde det være, om man havde en Dam i umiddelbar Forbindelse med Vandløbet, hvor man kunde lade den komme lidt til Kræfter inden. den slippes ud i Aaen.

Det vil sikkert ikke være særlig kostbart at faa anlagt en saadan Dam, og i hvert Tilfælde skal det nok vise sig, at det betaler sig at anveriae den Metode.

Jeg skal imidlertid, oin der skal komme noget Nyt frem, omgaaende sende det til Bladet.

Kolding, Januar 1932. V. Juhne.

En god og billig Spioner. I Tilslutning til Præpareringsopskriflerne, der for

nylig· har ~æret optaget her i Bladet, vil jeg gerne anbefale en Spinnedype, som navnlig egner sig for præpareret Brisling · eller anden mindre Agn, der

vanskeligt lader sig anbringe paa en Spinner, der er beregnet til mere kødfulde Agnfisk.

Grundlaget for den er den her i Landet kun lidet benyttede Dr. Heintz Ideal-Wobler, et Spinnsystem (for frisk Agn) der meget let, ved Anbringelse af en Propel i Stedet for Hovedsvirvlen, lader sig omdanne til en udmærket roterende Spinner for præpareret Agn, og som paa Grund af sin særlige Konstruktion kroger godt og holder godt; dette skyldes bl. a. at det "lige Træk" altid bevares, hvilken af Krogene, der end faar fat, og at den i de fleste Tilfælde af Hug straks skiller sig af med Agnfisken, der som bekendt ved sin Vægt let kan være medvirkende til, at en Fisk, der kæmper i Vandoverfladen, kan "ryste" Spinneren løs. .

Spinneren kan man iøvrigt, hvis man giver sig af med den Slags, let lave selv ; det bedste er i saa Fald at købe en Model og d erefter klippe Hovedsvirvlen af og erstatte den med en Propel af Blik, 'der er loddet paa en lang Indhænger, drejet af Fjedertraad (ca. 8 mm tyk) og forsynet med Svirvel til Forfanget.

LeHere, men ikke saa billigt, er det at købe færdige Celluloidpropeller med Svirvel ; de har den Fordel, hvis det da er en Fordel, ål være usynlige i Vand.

Jeg ved ikke, om den paagældende Wobler kan faas her, men Forhandlerne skaffer den sikkert gerne; den fremstilles af J ae. Wieland, Mtlnchen.

Forøvrigt har jeg nogle Stykker liggende til Udlaan, (mere tør jeg desværre ikke love) hvis enkelte Selvbyggere kunde ønske at lave denne Spinner; de er meget lette at fremstille. Af Kroge brugeT jeg H. Storks (Mtlnchen) ,;lieintzkrog" No. 1. eller 0. med spidst Skaft ; det er efter min Erfaring den bedste Spinnerkrog, der findes ; den er lidt dyr, mt?It de Penge er .givet godt ud. Da Krogene her tit bruges i Saltvand, fortinner jeg dem fø,rst ; ogsaa det er meget nemt og skader ikke Staalet, naar det foretages med nogenlunde Forsigtighed ; det gaar for sig saaledes:. med en lille Tang holdes Krogen, 5ier førs_t dyppes i Loddevand, derefter eL Øjebli]F . i smeltet Tin og derefter straks igen i Loddevand og endnu en Gang et Øjeblik i det smeltede Tin, hvorefter det overflødige Tin, der vilde danne ubehagelige Gevækster1 rystes af med et lille kraftigt Slag; Spidsen af Kr~gskaftet fa~r derefter samme :Behandling og Krogen lægges saa i Sodavand,. for at Syren kan neutraliseres ; derefter skylles de.·. Men pas paa, at der ikke dannes Slagger paa det smeltede Tins Over -11ade - denne maa stadig "skummes" med en flad Træpind. Saadan behandlede Kroge holder sig stadig 'r ene og er nemme at fastlodde paa Spinnsysteµi er .

202 . .


En Tidsskrift=Læsekreds for Sportsfiskere.

Den i de to foregaaende Numre af "Sportsfiskeren" omhandlede Læsekreds, er nu blevet til Virkelighed, ildet der nu har meldt sig saa mange Deltagere, at Statsbibliotheket har ment at kunne vove en Start med 4 u:denlandske Tidsskrifter, som efter endt Cirkulation indgaar i Bibliotheket, hvor de i kommende Aar vil være tilgængelige for dem, der maatte ønske at sætte ·sig ind i Spørgsmaal vedrørende Sportsfiskeri.

Kontingentet er ca. 6 Kr. aarlig, og følgende Tidsskrifter vil indgaa i Læsekredsen:

"Norsk Jæger- og Fiskerforenings ,Tidsskrift" (d Hefter aarlig) ,,Från jaktmark og Fiskevatlen" (6 Hefter aarlig) ,,Der Anglersport" i(vistnok 12 Hefter aarlig) ,,Angler N ews' ' (vistnok 12 Hefter aarlig).

Tidsskrifterne maa beholdes af de enkelte Deltagere i 10 a 12 Dage.

V ed voksende Tilgang til .Læsekredsen, vil der blive Mulighed for, at flere Tidsskrifter kan indgaa i Læsekredsen, og saafremt der endnu skulde være nogen blandt Læserne, der har Lyst til at være med, behøver man kun at henvende sig direkte til Statspibliolheket i Aarhus derom. · Aarhus, 14. Februar 1932.

Marius J. Ploug.

Til Bladets Læsere.

Med dette Nummer har jeg indtil Generalforsamlingen overtaget Redaktionen af "Sports-Fiskeren", og gaar derved ind til et Arbejde, der ganske vist er tnig fremmed, men har min Interesse og Kærlighed.

Jeg ved, hvad det betyder for vor Forening, at dets Blad er godt og læseværdigt. Og jeg føler mit Ansvar - men - det være sagt med det samme -ikke det fulde Ansvar.

Uden Bistand, og kraftig Bistand, fra Medlemmernes Side, staar Redaktøren magtesløs. Og, Bladet bliver aldrig det, det skulde. - Sportsfiskere Landet over - jeg paakalder og kræver Deres Hjælp - De har Ansvaret sammen med mig. - .

Hvor ofte har jeg ikke glædet mig i muntre Fællers Lag, naar vi laa paa Skrænten og gumlede vore soltørre Klemmer, eller vi rullede hjemad, efter endl Kampagne, i den skrumlende Rutebil. - Hvor kunde Snakken gaa. - Hvor kunde Humøret sprudle. - Jyden spandt sin Ende paa sin tørre, lune Maade og svøbte den uldent ind - Københavneren 'fortalte

umiddelbart og ·levende og lo paa sin drengede Maner - ja undskyld, det drengede skal være Kompliment og intel andet - lo, saa det skulde smitte selv den tørreste Knark.

Spild ikke det kostelige Vid og de spændende Bedrifler paa de enkelte og faa - og kom med Ei·: faringen og de gode Raad - da gavner De Sagen og Bladet.

Og da, og kun da, tør jeg haabe, det maa lykkes mig al føre Bladet videre paa det gode Grundlag, der er lagl - at det stadig maa være vor Sport til Gavn og Ære. - Da tør jeg tro, at den, der tager Bladet i Haand, maa føle sig i godt Selskab - maa føle ligesom el Pust derudefra, hvor Vandene risler -el Pusl, der rører ved vor stille Lidenskab - der ægger, drager og nærer.

I Haab om Samarbejde min Fiskerhilsen. Nyrup pr. Hee, Marts 1932.

J. Bjerg-Thomsen.

Foreningsmeddelelser

Sportsfiskerforeningen for Varde og Omegn afholdt Generalforsamling paa Centralhotellet i

Varde den 16. December f. A. Formanden, Sågfører Grønholm, aflagde Beret

ning. Han omtalte særlig Arbejdet for Oprettelsen af el nyt Regulativ for Varde Aa. Regulativforslaget var vedtaget og i udsendt, men dets Godkendelse havde endnu ikke fundet Sted, og det var trods gentagne Henvendelser ikke lykkedes at faa Oplysning om dets Skæbne. Formanden udtalte Foreningens Tak og Paaskønnelse for det af "Dansk Sportsfiskerforening" ydede Tilskud paa 300 Kr. til Hjælp til Dækning af Regulativudgifterne.

Med Lodsejerne i Sig var der ført Forhandling om Opnaaelse af Fiskeretten i Varde Aa fra N ørholms Skel til Broen ved Vesterbæk. Tilslutning til Foreningen paa denne Strækning er nu omtrent opnaaet for hele den østlige Aabreds vedkommende. Købmand Bering ønskede nærmere Oplysning om, hvad der var foretaget til Opnaaelse af Regulativets Godkendelse, og om man havde henvendt sig til Ministeriet. Formanden oplyste, at der var rettet flere Henvendelser til Ministeriet, men at man kun havde faael Meddelelse om, at det gamle Regulativ var ophævet og at der ikke var oprettet noget nyt. Forslaget var i sin Tid blevet afgivet til Politimesteren, under hvis Opsyn Regulativforhandlingerne og Afstemningen fandt Sted.

I~t blev vedtaget, at Regulativforeningen paany skulde rette Henvendelse til Ministeriet om Svar.

Spørgsmaalet om Skade for Fiskeriet ved Aaens


Forurening som Følge af, at Byens Kloaker løb ud i Aaen, var til Drøftelse.

Fabrikinspektør S. Hansen antog, at den stedfindende Forurening ikke voldte Fiskeriet større Skade.

Derefter fremlagde Kassereren . Amtsforvalter Steffensen, Regnskabet, der udviste et Underskud paa 561 Kr. Det oplystes, at der til Lodsejerne var udbetall 3067 Kr. 44 Øre i Fiskeriafgift for Aarene 1926-29. Beløbet er indgaaet ved Salg af Aars- og Dagkort. Generalforsamlingen krævede skarpere Kontrol til Forhindring af ulovligt Fiskeri - Fiskeri uden Kort og i Fredningstiden - og det henstilledes til Bestyrelsen ikke at lade Overtrædere slippe med Advarsel. Fahrikinspektør Hansen paapegede Nødvendigheden af, at alle Medlemmerne energisk virkede som Kontrolører under deres Færden ved Aaen. Der meddeltes under Mødet Oplysning om en stedfunden Overtrædelse af Fredningstiden i Forbindelse med ulovligt Fiskeri paa Foreningens Terræn, hvilke Forseelser krævedes anmeldt til Politiet.

Derefter foretoges Bestyrelsesvalg. Formanden ønskede ikke at modtage Genvalg. Af Bestyrelsesmedlemmerne afgik efter Tur ; Direktør Nielsen, Skomagermester Møller og Maskinsætter Hovedskou. Direktør Nielsen og Skomagermester Møller genvalgtes. Bødker Lange nyvalgtes i Stedet for Maskinsætter Hovedskou. Postmester Christensen valgtes til Formand. Snedker Schultz og Maler Spaanheden valgtes til Supleanter. Snedker Schultz indtræder i Bestyrelsen i Anledning af, at Bestyrelsesmedlem Postmester Christensen overtog Formandsposten. Til Revislor genvalgtes Assistent Maybom, hvis Funktionstid var udløbet.

Dirigenten, Fabrikinspektør Hansen, takkede Sagfører Grønholm for det store Arbejde, han i de forløbn e Aar havde udført for Foreningen som dens Formand.

Forretningsudvalgmøde. Dansk Sportsfiskerforenings Forretningsudvalg

afholdt Møde i Holstebro d. 11. Februar d. A. Tilstede var: Formanden og Bogtrykker Sørensen

samt efter Indbydelse Hr. Bjerg-Thomsen, Hee. 1.) Del vedtoges at konstituere · Hr. Bjerg-Thomsen

som Redaktør af Medlemsbladet indtil førs lkommende Bestyrelsesmøde.

2.) Regnskabet for 1931 godkendtes iuden Bemærkninger og oversendes til Jlevisorerne.

3.) De paa Forretningsudvalgsmødet d. ,19' Januar 1930 trufne Bestemmelser vedrørende Foreningens og Bladets Maksimaludgifter tvedtoges uforandret.

4.) Del vedtoges lejlighedsvis . at udsende et Antal Prøvenumre af Medlemsbladet til Medlemmer af større Lokalforeninger, der ikke har større Tilslutning til Landsforeningen.

5.) Det vedtoges at lade fremstille et nyt "Hovede" til Medlemsbladets Forside.

6.) S[pørgsmaal angaaende Leje af Fiskeriet ved Albæk drøftedes. Det overlodes Formanden at søge at faa det paa Haanden, saa Generalforsamlingen kan tage Standpunkt. Kunde Formanden ikke faa idet paa Haanden, bemyndigedes han til at leje paa nærmere fastsatte Betingelser.

Sigurd Hansen.

Skjernaaen. Fra Formanden for Borris Fiskeriforening har

jeg modtaget Meddelelse om, at han har søgt at udvirke, at der ogsaa kunde fiskes paa Borrisstykket i de to Sommermaaneder, hvor der nu er lukket; men at Sagen var strandet, fordi flere Lodsejere havde klaget over, at Sportsfiskerne i den Tid Græsset er højt, ikke havde udvist fornødent Hensyn.

Jeg maa paa det indstændigste anmode alle Sportsfiskere om i den kommende Saison at tage størst muligt Hensyn til Afgrøden i' Engene. Det er naturligvis herligt at lejre sig i Græsset, naar den spises Frokost; men det er ikke rigtigt, og en Grøftekant, . et Dige eller et andet uskadeligt Sted kan ogsaa bruges.

Hr. Thomsen meddeler samtidigt, at han har opnaaet, at Dansk Sportsfiskerforenings Medlemmer kan løse Kort den 5' og 6' Juni d. A. (i Forbindelse med Generalforsamlingen, der jo i Aar afholdes i Skjern).

Sigurd Hansen.

Eet og andet.

Fredet i April. Gedde, Aborre, Stalling. - (Paa Forei;iingens Fi

skevand er Stallingen fredet til 15. Maj , og sidste Generalforsamling henstiller til Medlemmerne heller ikke andet Steds at fiske Stalling før efter næwnte Dato.)

Lovens Mindstemaal. Fra Snudespids til Halespids.

Laks ........................ . ...... . ..... 37 cn1. Hav-, Regnbue- og Søørred . . . ... . .... .' .... '37 Bækørred ................................. 25 Helt, Snæbel og andre Heltarter ..... . ...... 30 Stalling. . . . . . . . . . ....... .. . . .. . .......... 30 -Gedde og Sandart .. . .. . . . .. . .............. 40 -Aal ...... . ......... . .................... 34 -Krebs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 -

Fredede Fisk. Undermaalsfisk eller Undermaalskreb,: skal atter udsættes, hvadenten de er levedygtige eller ej.


Fra Sø og Aa. Maa jeg anbefale de Sportsfiskere, der interes-

serer sig for Emner, der berører ·vor Sport, at ans:kaffe Dr. Wessenberig-Lunds Bog "Fra Sø og Aa". Bogen omhandler de Smaadyr i V andet, som udgør Fiskenes Næring eller i:1.anner Grundlaget for den. Emnet er overrnaade interessant og populært behandlet. Foruden at uddybe Sportsfiskerens og særlig Fluefiskerens Forstaaelse af mange Forhold af Betydning for hans Sport, giver Skildringen af det Dyreog Planteliv, som Bogen omhandler, Læseren Indblik i en vidunderlig og for de allerfleste ukendt Verden.

Det er en Bog, som enhver Fisker og Naturven bør eje.

Restoplaget sælges til nedsat Pris; 2 Kr. 50 Øre. P. Chr.

Vandtæt Læderfodtøj. Læderstøvler til Fiskeribrug kan holdes fuldstæn

dig vandtætte ved at smøres med C o 11 an O 1 i e. Støvlerne renses først ved Afvaskning med varmt -dog ikke koghedt eller for varmt - Vand og tørres ved svag V arme. Stærk Varme gør Læderet haardt og ødelægger det. Det rensede og tørre Fodtøj indgnides godt med Olien. Denne gavner ogsaa Saalen.

Jeg har med . Held brugt den til et Par lange Støvler, der før trak Vand gennem Overlæderet og gav vaade Fødder. Da det ikke er alrnindelig i Handelen, skal jeg oplyse, at Lædlerhandlere kan faa det hos Poul Klee, Kong Georgsvej l. Kbhvn F.

P. Chr.

Skjern Aa. Ved Skjernaaen er der allerede i første Halvdel

af Februar, før Frosten kom, fanget nogle Laks, mest N edgangere, men ogsaa enkelte blanke, saaledes een paa 9 kg. af ·en Sportsfisker fra Skjern.

Forventningerne til Aaen er jo store, nu Udløbsforholden:e ved Hvide-Sande er bragt i Orden. Tiden skal saa vise, om Forhaabningerne holder Stik.

Til lokale Fiskeriforeninger. For at faa Listen over tilgængeligt Fiskevand ført

a jour, udbedes gerne Oplysninger fra de forskellige Fiskeriforeninger, der lader udstede Fiskekort, med Anførelse af: Fiskeriets Art, Pris paa Kort og Stedet, hvor disse ·kan · løses etc. ·

Alt dette vedrørende bedes snarest tilsendt Redaktionen.

Allehaande Smaaoplevelser og Notitser i Tilknytning til vor Sport modtages med Tak til denne Rubrik

Red. Medlemslisten .

vil paa Grund af det overvældende Stof først fortsætte i næste Nr. af Bladet. Red.

Indholdsfortegnelse: Den gamle Dagbog. - Grovfisikenes Sædvaner

naar de søger Føde. - Eventyrmosen. - Et Tilbageskridt. - Systematisk Arbejde for Sportsfiskersagen i U. S. A. - En god og billig Spinner. -Tidss'krift-Læsekreds for Sportsfiskere. - Til Bladets Læsere. - Foreningsmeddelelser. - Eet og andel..

Artikler til Bladet bedes indsendt inden den 10. i hver Maaned til

Redaktør J. Bjerg-Thomsen, Nyrup pr. Hee.

Kontingent er 8 Kr. aarlig. (Ægtefæller 11 Kr.)

Forenin1rens Medlemsorgan •Sportsfiskeren• udkommer den 1. i hver Maaned.

Formand: Fabrikinspektør Sigurd Hansen, Varde.

Næstfarmand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Dalgas Boulevard 62· København F.

Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby. Kasserer: Postmester Christensen, Varde. Kontingent og Indmelde/se sendes til Postmester Christensen, Varde.

Postkonto 11140.

Gæstgivergaarden "TROLD HØJ"

Tele!. 1 - Troldhede - Tele!. I Fiskekort til . Vorgod og Skjern Aa, Afstand til Aaen 3/4 km, ingen Steder over 3 km til førstnævnte. - Ved 3 Dages Ophold 5 Kr. pr. Dag for fuld Pension. - Gratis Bilgarage.

fører

Chr. Christensen.

St. Torv===== Aarhus

Allcocks og Hardys Sportsfiskerlartikler. Lette 1/2 og 3 /4 lange 'Gummistøvler til Fiskebrug. - Provinsens ældste Specialforretning. - Forlang Katalog tilsendt.

·.Ru~efabrikken "G ab. s '', Herning. Staaltraadsruser til Fangst af: Aal, Gedder, Ørreder, Karper og Krebs. Mange Størrelser paa Lager. ·Skriv og

. forlang illustreret Katalog. - · Priserne er nedsatte.

••••••••••••••••••••••••••••••~•••••••••••c•••••••••••••••••

SPORTSFISKERE 15 Aars Erfaring har bevirket et klogt og kurant

Køb i Allcocks og Hardys kendte Kvalitetsmærker nu til Saisonen.

V. Kristiansens Eftf., Skjern. Telf. 45. - E. Bredmose. - Telf. 45.

···········································•••·•··•••·•••••· Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro

Sportsfiskeren 03 1932

Documents

Transcript of Sportsfiskeren 03 1932