Medlemsblad ior »Danmarks Sportsiiskeriorbund«

18. Aarg. \\ 1, Maj 1943

1

• t•

i

Lindenborg Aa (H. Dalby fot.) I I

:' ··

l~ii

70 SPORTS•FISKEREN 194J

Lindenborg · Aa. Dansk Naturfredningsforening har i

Følge Aalborg Stiftstidende d. 16. April rejst Krav om Fredning af hele Linden­borg Aas øvre Løb fra dens Indløb i Rold Skov til Nybro syd for Gravlev.

Anledningen hertil er Frygt for, at det planlagte storstilede Dambrug ved Røde Mølle skal ødeiægge Aaen.s landskabe­lige Skønhed og ejendommelige Fauna. Den Strækning, man søger fredet, er 10 Km. og saa længe Sagen verserer for Fredningsnævnet, maa der ikke foretages forberedende Arbejder til Dambrugsan­lægget.

Aalborg. Stiftstidende gaar ind for, at Aalborg By skulde se at bevare de om­handlede Strækninger som • Grønne Om­raader" for den store By - og som for­henværende Aalborggenser kan Sports­fiskerens Redaktør kun bekræfte, at Aalborg By i høj Grad trænger til no­get i Smag med de .Grønne Omraader", man søger at fremelske omkring Hoved­staden.

Bibliotheket

Det kniber stadig med at faa Indbin­dingen af vore mange Tidsskrifter fær­dig, men vi haaber snart at være i Or­den.

Fra Alfr. G. Hassings Forlag har vi modtaget en kærkommen Gave: Krøyers Danmarks Fiske.

Et Katalog over de Bøger, vi for Ti:: . den har, vil snart fremkomme i • Sports­fiskeren".

Boggaver er stadigt velkomne. Alle Henvendelser til vor Bibliothekar,

Benthien Larsen. Clausens Alle 31. Fru-ens Bøge.

,,FUND ER AA"

Med Interesse har jeg læst ;,Føns" Artikel om Funder Aa i Sportsfiskeren. Og jeg har glædet mig over al den Ros, som "Føn" havde til dens Muligheder og dens Omgivelser; her er virkelig Mu­ligheder i denne Aa, og her er ogsaa

· F1sk - ogsaa over Mindstemaalet. Malurten i Bægeret var det, at .Føn"

havde mødt en Fisker, der i sin Taske havde Fisk, som var under Mindste­maalet; det er beklageligt, at der findes Folk, der endnu ikke har Taalmod til at vente til disse Fisk bliver saa store, at det er lovligt og samtidig en Fornø­jelse at fange dem.

Men jeg kan betro .Føn", at der her ·i Silkeborg er en Ørredklub, som har · lejet det meste af Funder Aa, dog ikke de Steder, hvor man kan købe Fiskekort til 2 Kroner.

Indenfor denne Klub har vi strenge Bestemmelser om at respektere Mindste­maalene, og vi har endvidere udvidet Fredningstiden, saa Fiskeri paa Forenin­gens Vande er forbudt fra 1. November til 1. Marts; saa der er ogsaa Sports­fiskere i Silkeborg.

Men kære .Føn" - er det ikke enhver Sportsfiskers Pligt at anmelde saadanne Tilfælde, som det i Artiklen omtalte, thi det er den eneste Maade at komme den Slags .Fiskere" til Livs paa. Skænderi og Diskussion hjælper ikke noget over­for saadanne .Fiskere".

I

DerfQr kære .Føn" - næste Gang De møder saadanne Tilfælde, saa gør Deres Pligt som Sportsfisker, og De har da givet Deres Bidrag til Fiskeriets Højnelse,

. og . dermed gjort Sportsfiskersagen en stor Tjeneste.

Silkeborg, den 9-4-43.

Lars P. Jensen, Formand for "Silkeborg Ørredfiskere".

1943 SPORTS.FISKEREN 71

Udsætning

af Stalling

I Februar-Nummeret af .Sports-Fiske­ren" har Overdyrlæge J. Alb. Andersen skrevet om en af Skanderborg Sports­fiskerforening i 1936 foretaget Udsætning af Stalling i Gudenaaen oven for Mossø og om det vellykkede Resultat af denne Udsætning. Overdyrlægen skriver, at han havde talt med mig, og at jeg tilraadede Forsøget. Jeg maa sige, at jeg ikke erin­drer at have anbefalet denne Udsætning, og at jeg tvivler om, at jeg har gjort det. Muligvis kan jeg have sagt, at Stalling højst sandsynligt vilde kunne trives i Gudenaa, idet det udelukkende er geolo­giske Forhold, der bevirker, at dens natur­lige Forekomst hos os er indskrænket til Vandløb, der udmunder paa den jydske Vestkyst; men Anbefaling af Ud­sætning kan jeg næppe have indladt mig paa. Jeg maa nemlig anse det for et t vivlsomt Gode, at der nu er kommet en øjensynlig livskraftig Stallingbestand i Gudenaaen, da det sikkert i nogen Grad vil gaa ud over Mulighederne for Ophjælpning af Lakse- og Ørredbestan­den.

At jeg skulde have anbefalet en saa­dan privat Udsætning, er saa · meget mindre .sandsynligt, som den vel er ulov­lig i Henhold til Ferskvandsfiskerilovens § 19, medmindre de fiskeriberettigedes B emyndigelse er indhentet; da Stalling­bestanden rimeligvis med Tiden vil brede sig til andre Strækninger af Gudenaaen end den, hvor Udsætningen fandt Sted, kan det sikkert ikke være tilstrækkeligt, om der foreligger Tilladelse til Udsæt­ningen fra nogle 'enkelte Lodsejere.

Na·ar jeg finder det nødvendigt at drage denne Sag frem, skyldes det, at Over­dyrlæge Andersens Artikel har fristet

andre til lignende Foretagender. De paa­gældende bør gennemlæse Ferskvands­fiskerilovens § 19 grundigt, før de skrider til Handling; og denne Handling bør vel, hvis man ikke opgiver Forehavendet, bestaa i en Forespørgsel til Fiskeridirek­toratet, om dette kunde tænke sig at gaå 'ind for Udsætning af Stalling i det paagældende V and eller at yde Tilskud til saadan Udsætning.

C. V. Otterstrøm.

Ferskvandsfiskerilovens § 19 lyder:

Udsætning af Fisk og Krebs i" et Fiske­vand, hvis Fiskeri er undergivet Regulativ, maa kun foretages med Tilladelse af den stedlige Fiskeriforenings Bestyrelse. Hvis et Fiskevand ikke er undergivet Regulativ, kan offentlige Myndigheder foretage Udsætning af Fisk, men andre er det kun tilladt, naar de fiskeriberettigedes Bemyndigelse indhentes.

Dette er vist en af de Paragraffer, som aldrig er kommet videre end til Papiret. Man har aldrig hørt om, at en Forening, _som har et Stykke Aavand, har maattet indhente samtlige Lodsejeres Tilladelse til at udsætte f. Eks. Ørred i deres Fiske­vand. Ikke heller har vi hørt, at Søejere, som har udsat Sandart, har indhentet Tilladelse dertil hos samtlige Lodsejere ved alle Søens Tilløb og Afløbet.

Hvis Loven ikke kan tolkes saaledes, at man nøjes med at indhente Lodsejernes Tilladelse i de Strøg, hvor man agter at udsætte, saa har de danske Lystfisker­foreninger vist ingen Grund til at takke Mag. Otterstrøm, fordi han maner et Spøgelse som § 19 op af Glemselens Grav.

Mærkaterne kan stadig faas hos Formanden. Dr. med. Chr. Lottrup Andersen. Berrtsdorffsvej 91 a. Støt Agitatationen for vore Vande ved at bruge vore Mærkater paa alle Breve.

I'

!jtt~ ~

,,1

:1,t

11:9.:

f!

~

.:t"t . . h:.•

,,i ~~

;

L

=-~ I -= •

72 SPORTS,FISKEREN 1943

···~-:""-.. -~~--· -~".. ~~-- ---,...,.-..,,....,·:-·~

Sa11dfyg11i11g ved Holstebro Tranums Foto Bureau.

Furesøen Allan Bock.

Det er godt, at man i sidste Nr. fik berigtiget den lille • Misforstaaelse", at Herr Allan Bock ønskede Lystfiskerifor­eningen • bortvist" fra Furesøen. Jeg kan nu ikke se andet, end at Herr Bock i sit sidste Indlæg bekræfter min Opfat­telse yderligere.

Hvis Byens Befolkning skulde have yderligere Lejlighed til at fiske i Søerne, er det vel Herr Bocks Mening, at det skulde være for et rimeligt Beløb, eller for at gøre det helt .demokratisk": gra­tis, og hvad skal man saa med Forenin­gen? Og mine Oplysninger om, hvor mange Baade, der staar til Disposition for ikke-Medlemmer, har Herr Bock slet

5 ~- ~ $

ikke bemærket. Det er vist faa Steder i Landet, at der i Søer, der er forpagtede af Fiskeriforeninger, findes saa let Ad­gang for andre Lystfiskere.

Herr Bock har nok opfattet mit Ind­læg i Marts Nr. som et personligt An­greb. Intet har været mig fjernere. Det fremgaar med tilstrækkelig Tydelighed, at det drejer sig om visse mærkelige Afsnit i Herr Bocks Kronik.

Naar Herr Bock nu selv nævner Or­det .Kvalitet", saa overlader jeg Bladets Læsere selv til at dømme, idet jeg op­lyser, at Herr Bock som Grundlag for Paastanden: • Furesøen er ringere end i Mands Minde", kun har nogle Udtalel­ser fra nogle ældre Medlemmer, der si­ger, at det er den rene Elendighed.

Lad os f. Eks. sige, at en Biolog skul­de skrive noget om Fiskebestånden i en Sø. Mon han saa ikke vilde have et no-

...

1943 SPORTS,FISKER EN

get andet Materiale at støtte sig til, før han fastslog, hvorledes Fiskebestanden var i den paagældende Sø.

Det lille Sidespring om Sættegedder i Damme og om Mølleaaens nedre Løb maa Herr Bock undskylde mig. Jeg tro, ede blot, at det havde ligesaa meget In, t eresse for Sportsfiskerens Læsere som for Socialdemokratens.

Jeg underkender aldeles ikke Betyd, ningen af Herr Bocks Kroniker, det er t værtimod rart at se, at der er nogen, der er parat til at gøre et virkeligt Styk, ke Arbejde for Ferskvandsfiskeriet.

Hvis det har virket forstemmende paa H err Bock at se mig fortabe mig i Pe, titesser, kan jeg forsikre om, at det har været lige saa forstemmende for mig at se, hvorledes en ellers aldeles udmærket Kronik er blevet forsynet med lidt .Far, ve• afstemt efter det Blad, den skulde staa i. Og et Fiskevand kan. man nu en, gang ikke sammenligne med en Park e. 1., h vor Antallet af Mennesker ikke spil, ler saa stor en Rolle, og der er rigelig Adgang for Storbyens Befolkning til Fri, luftsliv i Forvejen. Hvorfor skal saa Fu­resøen saa pludselig aabnes for flere Lystfiskere, end der faktisk er Plads til? Og hvorfor skulde Lystfiskeriforenin­gen, der nu snart i en Menneskealder har haft Fiskeriet i Søen, pludselig for, flyttes til meget fjernere Søer? Et Fiske, vand kan dog kun taale en vis Belast, ning, og skal man vælge mellem tilfæl, dige Lystfiskere, der ikke er Medlem af nogen Forening, eller Lystfiskere, der gennem deres Medlemsskab i deres Forening har været med til at betale for Yngeludsætninger og andre Foran, staltninger, saa tror jeg nok, at de sidste er at foretrække. - Vi ved jo alle, _hvorledes det er gaaet med Søer og Vandløb, hvor Fiskeriet var • frit•. Lad os endelig ikke udvide de Omraa, der. hvad der vil være til liden Gavn for Ferskvandsfiskeriet. B. Hamann.

Ingeniør Allan Bocks Kronik har nu ogsaa fremkaldt en Kronik i Soc. Dem. af Magister Otterstrøm d. 20 Marts. Ma, gisteren skelner mellem tre Arter Fiske, ri : Lystfiskeri, Erhvervsfiskeri og Dam, brug, samt mener, at der for de to før,. ste Kategoriers Vedkommende i høj Grad trænges til Oplysning her i Landet, især .., om Ferskvandsfiskerilovens Paragraffer. Desuden omtales Forureningerne og den om sig gribende Udtørringsmani som farlige for vor Fiskebestand.

Man maa vist være Ingeniør Allan Bock taknemlig, at han ved sin Kronik har fremkaldt en hel Række oplysende Indlæg i det Blad, som har mest Udbre, delse blandt de brede Lag i Danmark.

Begynderheld. Lærer Thorvald Nielsen, Odense, var i

Marts Maaned ude paa Fisketur sam, . men med et Par ældre erfarne Kolleger,

der troede, de skulde lære ham noget. Turen gjaldt nogle Moser, der takket være Biologisk Stations Indgriben i Fjor blev reddet fra Ødelæggelse med Gen, gasvand. Nærniere tør vi ikke angive Pladsen, at ikke den elskværdige Gaard, ejer, som havde givet Fisketilladelse, skal blive overrendt af Lystfiskere. Læ, rer Nielsen var efter .de erfarnes" Raad blevet udstyret med en kort Kastestang, 0,45 Damylgut og en Sekoblink. • De er, farne" valgte hver sit Mosehul og lan, dede snart et Par Smaagedder, da Gaardejeren raabte Gevalt. .Kom og Hjælp, han har en paa, som vejer mindst et Lispund •. Det lykkedes N. at faa Ged, den ind til Bredden, hvor en af . de er, farne " gaffede den uagtet Gaffens Spids brækkede i Uhyrets Overkæbe. V ægt, ja den Fjedervægt, som en af .de erfar, ne• havde med, kunde ikke tage den -den var altsaa over 25 Pd. Længde 1,25 Meter.

i

'· '

....,,_._ ~ ........ ---;e_ .;. _ _ -----=:::-:-:;: · - · - ...... ····- -

74 SPORTS-FIS KEREN 1943

Nu skulde man tro, at Set. Peder ikke ~ havde mere til sin ny Lærling, men før 2~ Dagen gik paa Hæld, havde N. endnu

Fangst­Rapporter taget 1 paa 18 Pd og 1 paa 4 Pd, mens ~

hans erfarne Venner kun havde nogle ~ faa paa 3-4 Pd. Paa Hjemturen vejedes Gedden paa Jernbanestationen og viste 27 Pd. Det blev 49 Pd. Gedde paa N's første Fisketur. Gedden var i god Stand og den deraf lavede Fars blev udmærket.

Knæk & Bræk.

Blaaplettet Gedde

En Dag sidst i Marts d. A. fangede jeg i Harteværkets Søer en Gedde, stor 1,5 kg., der frem for andre Gedder ud, mærkede sig ved over hele Kroppen, Hoved og Finner iberegnet, at være over, saaet med blaa Pletter, der sine Steder kunde være saa tæt anbragte, at de flød sammen i smaa Flader.

De enkelte Pletter havde en Diameter af ca. 3 mm, stod skarpt afgrænsede til Geddens ellers normale Hudfarve og var af en ren turkisblaa Farve.

Fænomenet maa sikkert være af op, tisk Natur og opstaaet i Geddens Slim, lag, thi naar dette skrabtes bort, for, svandt Pletterne. Kan der derud over gives nogen nærmere Forklaring paa Til, fældet?

Deres ærbødige

Vilh. Storm.

Vi har ladet Beskrivelsen gaa videre til Biologisk Station. Mag. Otterstrøm kan ikke forklare Fænomet, men anmo, der om, hvis der atter skulde blive fan, get en blaaplettet Gedde, at faa denne tilsendt til nærmere Undersøgelse.

Det kan jo være et isoleret Fænomen, m€n kan ogsaa dreje sig om en hidtil ukendt Sygdom hos Gedder.

Red.

Hr. Jørgen Lauritsen, Holstebro med sin Laks.

Laks. 83/ 4 Ko, 90 ctm. Storaa 14/3.

Jørgen Lauritsen.

Laks. Borris v. Skjern : :Aa. Berl. Tid. melder om Fangst af 3 Opgængere paa 9 112 Ko, Stk., og en Nedgænger paa 4 Ko taget paa Borris Spinder.

Odder. 1 Meter lang, Borris. Skindet solgt for 225 Kr. (Berl. Tid.)

Ogsaa ved Odense Aa er der taget en Odder. Præmierne udbetalt.

Gedde. 13 112 Ko, 1,25 Meter - 9 Ko - 2 Ko. Lærer Th. · Nielsen. Mose paa Fyn. Kort Kastestang. 0,45 Damylline Seko Blink.

1111

.. •

. 19·13 SPORTS,FISKEREN 75

Laks. 11 Ko. Opgænger. -2 Nedgænge, re a 4 Ko. Cigarhandler J. J. Madsen, Ringkjøbing. (Ringkjøbing Amtstidende).

I Følge Dagspressen har de vestjyske Erhvervsfiskere taget en Del Nedgænge, re. Sportsfiskerne sætter forhaabentlig levedygtige Nedgængere ud igen. Des, værre kali man næppe formode dette om Erhvervsfiskerne.

Bornholms Tidende melder om en Del Geddefangster ved Christiansø .

Havørred. 5 Pund. - 5 1/2 Pund. 11.

April. Oscar Larsen. Fmd. for Grenaa, foreningen.

Hr. Sivert Kæmper, Brønderslev med sin Havørred.

Havørred. 4 1/2 Ko, Opgænger, han. 4.

April. Vendsyssel. Formanden for Brøn, derslev Lystfiskeriforening. Sivert Kæm, per.

I Følge Lystfiskeritidende er der paa Foreningens Søer opgivet for 1942:

2222 Gedder til en V ægt af 4220 Kg. 7676 Aborrer til en V ægt af 2260 Kg. 1181 Aal til en V ægt af 366 Kg.

Aalefiskeriet i Fure søen. I Følge Lystfiskeritidende blev der i

1942 for første Gang givet Tilladelse til Udlæggelse af Aalebakker. Resultatet blev en Skuffelse, formentlig fordi Møl, leaaen nedenfor Lyngby er saa uren, at ingen Aal kan gaa op.

Man haaber nu paa en Sanering af .,, Mølleaaen og paatænker iøvrigt at ud, sætte Aaleyngel.

Stands Hedeselskabets løsslupne Energi

skriver Politiken d. 24. Marts, det er Ødelæggelsen af Lindenborg Aa, som har faaet Ingeniør Jørgen Glud til at skrive en længere Artikel om dette Emne.

Den største danske Gedde

Saa vidt jeg ved, savnes der Oplys, · ninger om virkelig store Fisk fanget her i Landet i "gamle Dage" - ganske vist har man hørt Eventyret om den store usandsynlige Gedde paa 40 kg., men naar selve Otterstrøm i sin fortrinlige Bog angiver Maksimalvægten til 26 kg. (hvilket pudsigt nok passer paa den i 1929 i Grarup Sø fangede Gedde!), kan man sikkert gaa ud fra, at dette er nær, mere Sandheden.

Imidlertid traf jeg for et Par Dage si, den en Fiskehandler Nielsen, som jeg kendte - og som efter min Mening er en absolut tilforladelig Mand - og han fortalte mig, at hans afdøde Svigerfader, Fisker Peder Ellehammer (en Onkel til Opfinderen), der havde Ord for at være en særdeles nøgtern og paalidelig Mand, der nød stor Anseelse blandt Kollegerne, for ca. 50 Aar siden ud for Farø ved Vordingborg, en Morgen i sit Garn fan, gede en Gedde paa 31 kg!

Ellehammer vejede den selv, da han kom hjem, idet han aldrig før havde

' i

76 SPORTS.FISKEREN 19i3

fanget saa stor en Fisk. Den var over 1 1

/ 2 Meter lang. - Samtidig havde han iøvrigt en Laks paa 15 1

/ 2 kg i Garnet, saa Dagen var jo reddet!

Dette er maaske saa alle Tiders Ged, de herhjemme - eller er der nogen, der kan .stikke den"?

Videre fortæller Nielsen, at han selv i 1919 eller 20 var med til at veje en Gedde, der var fanget af en Bekendt af ham, .Hulemose,Jørgensen", i Hulemose ved Vordingborg paa Krog. Den vejede 28 kg.

Dette bliver vel saa (foreløbig) Dan, marks . Rekord,Gedde " fanget paa sports, lig Vis. H . Bech.

Krebs paa Flue indirekte.

Da Ingeniør Th. Simonsen (Næstfor, mand i Odenseforeningen) i Beg. af April fiskede med Vaadtlue i Odense Aa, fik han et • Bund bid• , som dog vi, ste sig at give en tom Konservesdaase. I denne laa en stor Hunkrebs med Rogn. Den blev selvfølgelig sat i Frihed, men det er en lidt usædvanlig Maade at krebse paa.

Vi var forleden

til en Generalforsamling, hvor Bestg, relsen foreslog nogle Lovændringer, bl. a. nogle Sprogforbedringer i nordisk Retning. Man vedtog eenstemmigt i Fremtiden at bruge Ordene Aarsmøde og Styrelse fremfor Betegnelser af ikke, nordisk Oprindelse. Det var desværre ikke nogen Sportsfiskerforening dette foregik i, men maaske vore Foreninger ved fremtidig Omredigering af deres Lo, ve burde tage denne Sag under Over, vejelse.

Boganmeldelser

En gammel Bog. For ca. 100 Aar siden - i Aarene 1843 - 1853 uc.

kom et Værk af Henrik Krøyer: Danmarks Fiske, 4 tykke Bind å 600 Sider, vel nok det mest ud­tømmende skandinaviske Skrift om Fisk, indtil det fornylig - i vort Januarnummer anmeldte -svenske Værk: Fiskar och Fiske i Norden. Naar man ikke kan komme ud at fiske , er det herligt at fordybe sig i saadant et gammelt Skrift, selv om der næsten ikke staar et Ord om Sportsfiskeri og meget lidt om Erhvervsfiskeri. Det er ikke let Læsning, for Krøyer er meget omstændelig; mindre end 10 Sider bruger han ikke til Beskrivelse af ·en Art, men saa er der ikke en Finnestraale, et Ben eller et Indvoldsorgan, uden .aJ det er nøj­agtigt beskrevet og maalt, hvilket Arbejde Krøyer selv har udført, hvorfor han heller ikke er bange for at sætte sin egen Mening og sine egne Iagt­tagelser op mod Forgængeres; selv en saa aner­kendt Autoritet som den store Zoolog Cuvier faar flere Gange at vide, at han maa have taget Fejl.

I Modsætning til Otterstrøm, hvis 3 Bind om Fisk er fuldt tilstrækkelige for den, som vil have Besked om danske Fisk, beskæftiger Krøyer sig saare lidt med Fiskenes merkantile Betydning, men for hver Art er omtalt dens forskellige Snyl­tere. Billederne er klare · og tagne af andre Værker end Otterstrøms. Kun en positiv Fejltagelse har vi fundet. Krøyer vil ikke tro, at Fjæsingen er giftig. for han har trods sin omhyggelige Disseke­ring ikke fundet Giftkirtlerne, uagtet han har be­mærket Giftfuren i Piggene. Værket er længst ud­solgt og svært at faa fat paa antikvarisk. men det samme danske Forlag, som har indført det før omtalte svenske Pragtværk, har været saa ven­lig at skænke det til Danmarks Sportsfiskerfor­enings Bibliothek, hvor interesserede Medlemmer kan laane det. A. H .

* -:-:· ·r.

Himmerland. Turistforeningen for Danmark, Aar­bog 1943. Det er sjældent, at Turistforeningens Aarbøger taler direkte til os Sportsfiskere som saadanne. Kirker, Herregaarde og Oldtidsminder plejer at udgør Størstedelen af Stoffet og gør det ogsaa her, men vi glædes ved at høre om Him­merlands fiskerige Aaer: Simested Aa, Lerchenfeld Aa, Skals Aa, Villestrup Aa og ikke mindst Lin­denborg Aa er Genstand for Omtale, og i det udtalte Haab om, at det maa lykkes os at bevare særlig denne sidste for den skønne danske Natur, stiller Ttiristforeningen sig klart paa Linie med

1943 SPORTS.FISKEREN 77

Villestrup Aa.

Naturfredningsforeningen og Sportsfiskerne. Under Beskrivelsen af Nibe meddeles, at Nibonitterne stiller sig afgjort uvillige overfor det af os i Ja­nuarnumret omtalte Projekt om Inddæmning og delvis Udtørring af Sebbersund, hvorved et ejen­dommeligt Landskab vil blive forandret. Hvis An­melderen ikke allerede · var Medlem af Turistfor­eningen, vilde den. foreliggende Aarbog have faaet os til at indmelde os, men forhaabentlig vil mange Sportsfiskere efterhaanden indmelde sig i Turist­toreningen for Danmark, med hvem vort Forbund i Aar har indledt et nærmere Samarbejde. Illu­strationerne er pragtfulde. og med Foreningens Tilladelse gengiver vi i dette Nr. et Par af dem.

* ·:+ *

Den kommende Bog om Lystfiskeri i Danmark.

Under Arbejdet med at ordne vort Bibliothek, studser man over, hvor lidt dansk Fiskeliteratur der eksisterer. Med saa meget større . Forventning ser man hen til den Bog .om Lystfiskeri, som under Ludvig Svendsens Redaktion forventes at se Lyset n u i Foraaret. Blandt Medarbejderne er B. Tulinius Petersen, Kaj Simmelhag, Vald. Hau­gaard, Høgh Petersen, Paul Wellendorf, Axel Holm, og for den videnskabelige Dels Vedkommende Mag. C. V. Otterstrøm, Mag. Poul Hammer og Dr. Erik M. Poulsen. Bogeri bliver rigt illustreret.

Rolf Kaarsberg: Med Stang og Snø­re, en Bog for alle Lystfiskere. Poul Branners Forlag. Det er mærkeligt, at vi hidtil har manglet dansk Lyst­fiskerliteratur. Der findes zoologiske

· Værker om Fisk, og Anvisninger for Lystfiskeri, fulde af Zoologi, Red­skabsbeskrivelser og Fiskemethoder, men den lettere Genre har hidtil kun været at finde i Sportsfiskeren og Lyst­fiskeritidende, nu og da i Ferskvands­fiskeribladet. Derimod har vi en fro­dig J ægerliteratur; en af disse Bøger skyldes en afdød naturelskende og her­lig usnobbet Sorølæge i nær Slægt med Forfatteren af den foreliggende Bog. Det er derfor med store For­ventninger man aabner Rolf Kaars­bergs Bog, og med Beklagelse, at man maa konstatere, fra et Sportsfisker­standpunkt i hvert Fald, at det havde været bedre, om denne Bog ikke var blevet trykt. Naturglæden og Fortæl­leevnen er de.r ikke noget i Vejen med, men Publikum faar et helt forkert

Georg P. fot . Indtryk af Nutidens Sportsfiskere; det er ikke, som Titlen lyder: En

Bog for alle Lystfiskere, men en Bog for saadanne, som kun taales blandt os Sportsfi­skere, fordi vi haaber at kunne opdrage dem til bedre Sportsmænd.

De af Kaarsberg anvendte Fiskemethoder er for det meste saa primitive, at de staar nederst paa den Karakterliste, Sportsfiskeren optog i 1940, S. 99, og hans Massefangster af Gedde vil faa K~j 1"'10rits Olsen og andre Begrænsningstilhængere til at stejle. Kaarsberg har mest fisket i sjællandske Vande, bruger Orm, Karudse og levende Frø, undertiden paa Drivsnøre med Petroleumsdunk; kommer han en enkelt Gang over til en jydsk Ørredaa bruger han ogsaa Orm. Anvender han Blink, er det oftest som Rodrag. Skæbnen fører ham til Norrland; her bruger han Odder i Søerne, og ved en Fos, hvor nogle engelske Sportsfolk fisker efter Laks med Flue, lister han en Orme­snøre ned paa de andres Standplads og synes, det er herlige Løjer. Sligt kan man ikke. Kaars­berg ved godt, at hans Fremgangsmaader er ufine, men den fra Faderen nedarvede Usnobbethed gi­ver sig det Udslag, at han blæser de fine Sports­mænd et Stykke. Det kan man gøre, men man bør ikke udgive en Bog derom. Endelig kommer Forfatteren til Sumatra. At han der mener at træffe Brøleaber og Dovendyr, som kun findes i Sydamerika, skyldes maaske en zoologisk Forveks­ling, som faar os til at tvivle paa hans Fersk­vandshajer. Her angler han Krokodiller paa levende

t:( ., "•I ,. i t

hi ·1'':'\1· , · ·ri . I

,11:l.(;i li

l\!' ·1#)1 1,1q

It lii. ,;J' I·,:,

78 SPORTS,FISKEREN 194:5

Høns og forestaar et ødelæggende Massemord af Fisk i en Skovsø ved Hjælp af giftige Rødder, hvilket er forbudt, ogsaa efter Loven derovre.

Nemesis indhenter Forf. i Bogens sidste For­tælling, hvor han paa Tunfiskefangst - med Pe­troleumsdunk selvfølgelig - skvatter over Bord og er stærkt paa V ej til Set. Peter. Vi tænker os, at Himmelens Portvogter, der som bekendt be­gyndte som Erhvervsfisker o~ først post mortem blev Lystfiskernes Skytspatron, har været saa naa­dig i Stedet for at sende Rolf Kaarsberg til et vist varmt Sted, har befalet ham at vende tilbage til Jordelivet, skrifte sine Synder og prøve paa at blive Sportsfisker. Skriftemaalet er den forelig­gende Bog, og man tør maaske haabe, at Kaars­berg vil lægge sig efter de sportslig.e Methoder, som ikke er ham ukendte. Han har dog selv kon­strueret en Vobler. Vi kunde ønske ad Aare at .se . en Sportsfisker bog fra hans Haand ; for skrive, det kan han. Kun maa han ikke efterabe Svend Fleuron. Fortællingen: Gedden "Rap• minder for · meget om Fleurons • Grum•, og sligt gjorde Fleu-ron bedre. A. H .

Vi læste forleden

i Dagspressen om en rask ~ammel Dame, Fru Kirstine Poulsen, som fyldte 90. Endnu som 88-aarig tog Fru Poulsen paa Fisketur til Jylland og roede alene ud paa en Sø for at fange Gedder, men hun fik kun et Par Aborrer. - Der er Krummer i Lystfiskerne.

Langs Søby Aa og Sdr. Søby Bæk forurener Afløbet fra Brunkulslejerne Vandløbet. Der verserer nu en Række Erstatningssager paa op imod 1500 Kr. pr. Lodsejer. Bækkene har Tilløb til Rind Aa, som løber ud i Skernaa.

Fisketrappen ved Karlsgaarde, er for, synet med Observationskamre. Forøvrigt paastaar kritiske Røster, at Trappen er saa indviklet, at der bør opstilles Vej, visere, for at Laksen kan læse sig til, hvad Vej den skal gaa.

Gzem ikke at læse Foreningsmed­delelser. Maaske skal der ske noget i Deres Forening.

I-Foreningsmeddelelser

6eneraliorsamlingen i Dansk Sportsiiskeriorening

udskydes.

I

Det er med store Betænkeligheder vi atter i Aar udskyder Generalf orsamlin­gen. Aarsagerne er de samme som i Fjor (TrafikvanskeHghederne er vel endnu større). Der findes ingen Spørgsmaal af Betydning, der kræver en Generalforsam­lings Afgørelse. Saafremt et passende An, tal Medlemmer (ikke fra en enkelt By) skriftligt inden 15. Maj til Formanden vil anmelde deres Deltagelse i en Gene­ralforsamling den 27. Juni, skal vi med Juninumret uds_ende lndvarsl~ng med Angivelse af Tid og Sted. I hvert Fald vil der dog blive afholdt Bestyrelses-møde. Chr. Lottrup Andersen.

Danmarks Sportsiiskeriorbund afholder ordinær Generalforsamling den 20. Juni Kl. 10 Formiddag paa Hotel Vasegaarden (lige overfor Stationen) Fredericia.

Dagsorden: 1. Formanden aflægger Beretning. 2. Kassereren fremlægger Regnskab. 3. Valg af Formand. 4. Valg af 2 Bestyrelsesmedlemmer. 5. Valg af 1 Revisor. 6. Fastsættelse af Kassererens Kontor­

holdsgodtgørelse. 7. Lovændringsforslag:

a. (ved LRS. Poul Thorhall). Forbundets Bestyrelse skal i særlige Tilfælde have Ret til udenom Ge­neralforsamlingsvalg at supplere sig med et Medlem.

b. (Ved Formanden). Oprettelse af Voldgift til Afgørelse af Uoverensstemmelser de forskel­lige Forbundet tilsluttede Forenin­ger imellem.

194:3 SPORTS.FISKEREN 79

c. (Ved Formanden). Der kan for Fremtiden om nødven­digt, ved Optagelse af nye Forenin­ger ses bort fra disses rent passive, ikke sportsudøvende Medlemmer.

8. Fastsættelse af Stedet for næste Aars Generalforsamling.

9. Eventuelt. Chr. Lottrup Andersen.

* Hillerød LystfiskeriforeninQ, Fmd., Assu­

randør G. Bang Thomsen, har sluttet sig til Dan­marks Sportsfiskerforbund.

Lystfiskeriforenin,!en for Frederikshavn o,! Ome,n holdt Generalforsamling d. 9. April. Af Beretningen fremgik. at de haarde Vintre og Odderne havde taget det meste af den Fisk, som i Aarenes Løb var udsat i Elling Aa. Man hen­stillede til Medlemmerne at lade være at fiske med Orm.

TørrinQ oQ OmeQns Sports­fiskerforenin, afholdt d. 3. Marts en velbesøgt Generalfor­samling paa Hotel Tørring.

Af Formandens Beretnin~ fremgik det, ilt der nu var op­

rettet Kontrakter med ca. 150 Lodsejere langs Gudenaa, saa man nu havde Fiskeretten paa begge Sider af Gudenaa fra Hammer Mølle til Aale Skel (en Strækning paa ca. 12 km), desforuden er der lejet Fiskeret i Nedersø ved Vester Mølle. Sidste Aar var der blevet udsat Yngel af Bækørred i Gudenaa, ligesom der ogsaa til i Aar var købt Yngel til Udsætning. Der havde vist sig god Til­slutning til de Arrangementer Foreningen havde foretaget i det forløbne Aar, hvilket vidnede om Interesse og god Sammenhold indenfor Fo~eningen.

Til Slut fremsatte Formanden Ønske om, at Medlemmerne vilde føre en Fangstrapport, for at der nogenlunde kunde gives en Oversigt over den Fangst der blev gjort, og anbefalede, at Forenin­gen lod fremstille Materialer til dette Brug.

Kassereren oplæste Regnskabet der godkendtes. De afgaaende Bestyrelsesmedlemmer. Installatør

Nielsen Vange og Einar Jørgensen genvalgtes. Til Suppleant valgtes Biiledskærer Boll og Skomager Frederiksen og til Revisor Mekaniker M. Pedersen.

Paa Forslag fra Bestyrelsen vedtoges det at købe en Baad til Nedersø, at ansætte en Fiskekontrol­lør ved Aaen, og at udsætte 2 Præmier, en for

Fangst af største Ørred og en for største Gedde fanget i Foreningens Vande.

Der blev af Billedskærer Boll overrakt Forenin­gen et af ham udarbejdet Forslag til et Bomærke for Foreningen, som det straks blev vedtaget at lade fremstille i Kliche.

Efter Generalforsamlingen skulde der have været fremvist en Sportsfiskerfilm, men desværre havde Forevisningsapparatet taget Skade under Forsen­delsen fra Horsens, hvorfor dette maatte opgives, i Stedet gik man til det fælles Kaffebord.

En Baad er nu købt og vil blive klar til at tage i Brug 1. Maj, nærmere Regler ang. Laan af Baa­den, vil snarest blive tilsendt samtlige Medlemmer.

Sportsfiskeren, Aarhus. Ordi­nær Generalforsamling afholdtes den 7. April i Haandværkerforeningen. Herreekviperingshandler H. C. Nielsen

blev valgt som Dirigent. Forhandlingsbog, Beret­ning og Regnskab blev godkendt, Bestyrelsesvalg var Genvalg.

Det blev vedtaget for Eftertiden at lade Revisor E. Bisgaard ordne alt vedrørende Inkassationen af Kontingent. da det paa den nuværende Maade var uoverkommeligt for Kassereren.

Efter Forslag fra Skolebetjent Jensen, blev det ligeiedes vedtaget, at Bestyrelsen for Eftertiden skulde udskrive Medlemmerne til at hjælpe denne med Udførelse af det Arbejde der kunde forekom­me for Foreningen vedrørende Baade. Overgange, Aflysningsskilt o. I.. Udeblivelse fra dette vilde medføre. at Medlemmerne skal betale en Bøde til Kassen paa 2 Kr. Udskrivningen foregaar i Nummerorden.

Som Repræsentanter til Danmarks Sportsfisker­forbund valgtes Formanden og Kassereren. Fire nye Medlemmer blev optaget.

Efter Generalforsamlingen havde man et hyg­geligt Samvær ved Kaffebordet, og de sidste Op­levelser ved Fiskevandet blev grundig drøftet.

Lystfiskeriforenin,en, København holdt Generalforsamling d. 22. Februar. I Følge Refera­tet i Lystfiskeritidende forløb Generalforsamlingen m_eget stille. Alle Valg var Genvalg. Efter at den egentlige Generalforsamling var afsluttet, fremkom et af Hr. Viktor E. Jensen stillet Forslag om Op­rettelse af et Fond, der skulde bære Otto W olffs Navn og have til Opgave at muliggøre det for Medlemmer, der af en eller anden Grund tempo­rært ikke havde Raad til at staa i Foreningen,!at forblive som Medlemmer et Aar eller to. Forslags. stilleren fremhævede, at gamle Medlemmer,: som

I i'

r: I,

:1

,1,:,1 r. _, 1: (1•1

,11 1,.

~:1 : ~ t,1 ,

l"

"''til i1 !

'.!1 1"

' ·~;

80 SPORTS,FISKEREN 1943

paa Grund af Alder var tvungne til at .Lægge op", maaske · med en lille Pension herved kunde faa Lejlighed til endnu et Par Aar at dyrke Lyst, fiskeriet. Andre, som maaske paa Grund af Krigen temporært var i Vanskeligheder, kunde ogsaa faa Mulighed for at forblive i Foreningen. Forslags, stilleren mente, at der til Realisation vilde ud, kræves, at hvert Medlem betalte 2 Kr. ekstra om Aaret. Forslaget vakte en Interesse, som viser det gode Kammeratskab, som altid har præget denne Forening, og vil nu blive forelagt en ekstraordinær Generalforsamling i Foraaret.

8 Sportsfiskerforeningen for Odense og Omegn afsluttede Vintersæsonen ved en Sammen­komst d. 16. April paa Park Hotel. Overdyrlæge J. Alb. Andersen fra

Skanderborg underholdt Medlemmerne - og Gæ­sterne fra Dalumforeningen - med et livligt Fore­drag om Stalling og Stallingfiskeri. Særlig Interesse vakte Oplysning om den vellykkede Udsætning af Stalling i Gudenaa, men Overdyrlægen fraraa­dede saadan Udsætning i Aaer, som ikke havde Strækninger paa 10-15 km med Strøm, klart Vand og Grusbund, og mente derfor ikke, at Odense Aa havde Chancer for at blive Stallingaa.

~ ~~ ~/i.b~~J

Københavns Sportsfisker Klub har nu afsluttet Vinter­halvaarets Foredragsrække med de to sidste Foredrag. der sam­lede et meget stort Antal Med­lemmer og Gæster hos Oskar

Davidsen den 9. og 30. Marts. Cand. mag. Knud Larsen, talte udmærket om

Laksefisk, og vi lærte en Mængde om disse Herremænd blandt Fiskene, vi jo alle gerne vil i nærmere Berøring med. - Der er ingen Tvivl om, at Foredragsholderen, som vi kender saa godt fra Biologisk Stations Afdeling i Frederiksdal. vil blive formaaet til at gentage sit Foredrag i mange Sportsfiskersammenslutninger Landet over, ikke mindst i Jylland, hvor vore Kammerater der er meget mere .paa Hat• med Laksefiskene end vi stakkels Øboere.

I det andet Foredrag gennemgik Befragter Ernst Pepke, Redskaberne, deres Valg og Pleje, paa den fortrinligste Maade. Det er snart et Ordsprog, at hvad Pepke ikke ved om Fiskeredskaber, er ikke værd at vide, han slog dette fast, endnu mere over­bevisende end nogensinde før.

Træningen paa Klubbens Kastebaner i Ryvangen er nu begyndt, mange er allerede mødt op for at

træne og lære af de Kammerater, der er i Besid­delse af mere Viden indenfor de forskellige Grene af Kastesporten.

For at alle, de mere og mindre dygtige, kan faa saa meget som muligt ud af Træningen, har en Række Medlemmer stillet sig til Disposition som Kasteledere. Medlemstallet er efterhaanden vokset saa stærkt - og det vokser fra Uge til Uge - at Træningen maa lægges ind i faste Rammer, for at alle kan komme til paa Træningsbanerne og faa den mest fyldige Vejledning. Dette er sikkert lykkedes ved Bestyrelsens Dispositioner og ingen bør holde sig tilbage, den ganske ukyndige paa Kasteteknikkens Omraade vil finde sin Plads, lige saa let som den, der allerede er langt paa Vej mod Maalet.

Efter Kasteøvelserne samles vi til kammeratligt Samvær i Messen - glem ikke Frokostpakken!

0 . B.

Kartotheket over vore Fiskevande. Foreningerne bedes venligst huske at udfylde

de tilsendte Spørgeskemaer og indsende dem til Inspektør Haldor Olsen, Borups Alle 152, Køben, havn N.

I det hele bedes ogsaa alle Sportsfiskere indsende Oplysninger om de dem bekendte Fiskevande, lukkede eller tilgængelige, saa vort Kartothek kan blive saa omfattende og udtømmende som vel muligt.

Chr. Lottrup Andersen.

Sportsfiskerklubben 1939 afholdt General, forsamling Fredag d. 9. April paa .Grand• - der var ualmindelig god Tilslutning og Forhandlin­gerne forløb i Fred og Fordragelighed.

Herr Harald W. Lauritsen blev genvalgt som Formand, og da Herr Lærer Jacobsen grundet paa overvældende Travlhed ikke kunde fortsætte, valgte man Repræsentant Jens Frederiksen i Ste, det for.

Murer Hinge trak sig ligeledes tilbage fra Be, styrelsen og i hans Sted valgtes Kontorassistent Bendixen.

Under Eventuelt drøftedes især Problemet nyt Fiskevand, og efter Forslag tra Kasserer A. Bach Lauritsen, enedes man om at forhøje Kontingentet og derved skaffe Penge til nyt V and.

Dette kunde dog ikke ske andet ved en Lov­ændring, som ikke var paa Dagsordenen, hvorfor man vedtog, før næste Klubaften at holde ekstra­ordinær Generalforsamling med dette ene Punkt paa Dagsordenen.

Efter at have takket for god Ro og Orden slut­tede Dirigenten, Herr Frederik!>en med et Leve for Foreningen.

1

SPORTS•FISKEREN 81

Ekstraordinær Generalforsamling og Klubaften afholdes paa .Grand• Fredag den 7. Maj Kl. 19112.

Dagsorden : Kontingentforhøjelse. Medlemmerne bedes møde talrigt 0p.

Helsingør Sportsfiskerforening afholdt sin aarlige Generalforsamling d. 9. April paa Restau­ration Casino, Helsingør, og 70 Medlemmer havde givet Møde.

Foreningen talte pr. 1. April 1943 91 Medlem­mer og Formanden mente at Medlem Nr. 100 vilde naa's inden 1. Maj 1943, naar Fiskesæsonen gik ind.

Foreningen har forgæves søgt at faa Fiskeretten i Hornbæk Sø.

I det forløbne Aar var der udsat 90,000 Stk. Geddeyngel i Foreningens Fiskevande.

I Maj 1942 fik Foreningen Meddelelse fra Land­brugsministeriet om, at den havde faaet tildelt den ansøgte Politimyndighed over Gurre Sø, og Foreningens Formand havde faaet tildelt Fiskeri­politiskilt, samt de hermed forbundne Instrukser.

Foreningen havde indgivet 2 Politianmeldelser for ulovlig Fiskeri paa Gurre Sø, den ene resulte­rede i en Bøde paa Kr. 20,00, den anden frafaldt Tiltale grundet paa Bevisernes Stilling.

Der var i det forløbne Aar optaget Samarbejde mellem de lokale Foreninger inden for Sports­fiskeriet i Nordsjælland.

Foreningen havde for Tiden 35 Baade paa Søen, men der var indsendt Ansøgning til Landbrugs, ministeriet om at faa Baadeantallet sat op til 50.

Foreningen havde i det forløbne Aar haft tre selskabelige Sammenkomster, der alle var meget vellykkede.

Kassereren, Fabrikant Riff, aflagde revideret Regnskab for 1942-43, dette godkendtes enstem­migt, hvorefter Kassereren fremlagde Overslag over Regnskabet for 1943-44, der vedtoges uden Di­skussion.

De forskellige indkomne Forslag blev oplæst, det vedtoges bl. a. , at Foreningens Baade, da disse efterhaanden havde lidt stor Skade, ikke mere skulde stilles til gratis Disposition, men fremtidig b~tales med Kr. 0,50 pr. Halvdag for Medlemmer og Kr. 1,00 pr. Halvdag for Turister.

Det vedtoges at udsætte 50,000 Stk. Geddeyngel, 10 kg Aaleyngel, men da flere af Medlemmerne fandt, at dette var for lidt, blev der sat en rask lille Indsamling i Gang, herunder skænkede For­eningens Medlem, Tandlæge Teisen, med sin sæd­vanlige Interesse for Foreningen, Kr. 100, saaledes at Foreningen blev i Stand til at udsætte 90,000 Stk. Geddeyngel paa Gurre Sø.

Efter cand. mag. Elkjærs Forslag blev det ved­taget, at der kun maa fiskes efter Aal med død Agn, ligesom Fredning af Gedder 113_1/5 vedtoges.

Det vedtoges, at Sæsonkort fremtidig blev for­højet til Kr. 35,00, kun gældende for Fiskeri paa Gurre Sø.

Valgene. Enstemmige Genvalg. Kl. 2235 sluttede Dirigenten Generalforsamlingen.

J. C. Magnussen.

Herning. og Omegns Sportsfiskerforening har afholdt en ekstraordinær Generalforsamling paa Centralhotellet, hvori deltog 50 af Foreningens 155 Medlemmer.

Formanden. Fabrikant Fr. Hansen indledede med at stille til Medlemmernes Afgørelse Spørgs. maalet om Udsætning af 50,000 Stykker Ørred­yngel i Karup Aa.

Denne Yngel. der sædvanligvis udsættes som Øjeyngel, er det Hensigten i Aar at udsætte som Sættefisk, altsaa i en Størrelse af 5-6 cm.

Udgifterne erholdes i Fællesskab med de Fiske­riforeninger, der har Fiskerettigheder ved Karup Aa.

Forslaget vedtoges, og Fiskeyngelen udsættes i Efteraaret.

Det overlades til Bestyrelsen at arbejde for en Fiskerhytte ved Karup Aa, saaledes at Huset søges rejst ved frivillige Bidrag. Interesserede kan tegne sig ved Formanden.

Det vedtoges endelig at optage udenbysboende som Medlemmer, naar disse staar som Medlem af. en anden Sportsfiskerforening.

Inden Generalforsamlingen var der Fremføring af Lysbilleder og Foredrag om Karup Aa. Fore­draget, der var meget interessant. holdtes af Elek­tricitetsværksbestyrer Høgh Petersen, Skive.

Bestyrelsen.

Fiskende Mænd Efter »Rod and Gun«

Havde jeg til Hensigt at skrive denne Artikel som en videnskabelig Afhandling, vilde jeg kalde den .Fiskeriets Paavir, ken af den menneskelige Karakt~r." Det vilde være .en sikker Garanti for, at in, gen vilde læse den. Men hvis jeg nu, som sket, kalder Opsatsen .Fiskende Mænd" , kan jeg regne med Opmærk­somhed fra alle Hold, saaledes at for, staa naturligvis, at med • alle Hold" me, nes hver og en, som betyder noget -hver og en, som giver sig af med Fi, skeri.

Siden ældgamle Dage har Fiskeriet

I I ' I

'1, !, I '

:i • I I'

r .. Jf I

•I '

I'!°

.. ., 11 . ! r ·,

•:1 i ,,111 ,!: I

'•: ;·

111

i, I

i: 11 11 .,, r fr

'' ' •1 'i· li,, , .l"I

1,

· .. ~) ,J • .~ 11

··: 'lir l~l

82 SPORTS,PISKEREN 194'.5

haft denne besynderlige, behagelige Nim, bus. Kong Jarnes talte om Fiskeriet som .Apostlenes særlige Kald•. Og længe før Kong James, i vor litteraturs tidligste Mørkningstimer, er alle gamle Beretnin, ger og Legender gaaet ud fra, at en Fi, sker altid er en elskværdig Person, fat, tig men sympatisk, hvorimod en Han, delsmand blev beskrevet som Bedrager og en Sagfører, naar han af og til kom frem i Beretningerne, som en Skurk. Det var altid den fattige Fisker, som fandt en kostbar Smaragd i Maven paa en Fisk, det var for ham, Helgenen aa, benbarede sig, og konsekvent var det en fattig Fisker, som reddede en lille Pige fra at drukne, en Pige, som siden viste sig at være en Prinsesse. Tænk bare paa, hvor spændende interessant Charles Kingsleys berømte Digt er, De ved det, som begynder : • Tre Fiskere sejle paa salten Vove, til V esterlandet stod deres Hu . .. .. .. •. Antag nu blot, at han havde sagt •Tre Sagførere tog Toget østerud•. Ikke helt det samme. Alle, som læser Kriminalromaner, har sikkert bemærket, hvorledes Forfatteren, hvis han ønsker at karakterisere nogen som hjertensgod og paa al Maade pri­ma, beskriver ham som • passioneret Me, defisker". Herved maa erindres, at Men, nesker, som ikke kan fiske, betegner alt Fiskeri som Medefiskeri.

Lad mig forsøge at forklare, hvorfor Fiskeriet har ·denne sælsomme Fortryl, lelse. I længst forgangne Tider spillede Fiskeriet en betydelig større Rolle i det mem1eskelige Liv end i Nutiden. Fiske, riets Alder er Sekler højere end Land­brugets. Alle Mennesker, som vi ned, stammer fra, levede ved og paa Vandet. I hver og en af os findes gennem tredi, ve Generationer gemt en afdød Fiskers Sjæl. Tag nogle af vore større Byers Kontorherrer bort fra Arbejdsbordet og før dem ud i Naturen, hvor de faar at høre Bølgeskvulp og Vindens Sus, og

De skal bevidne, hvorledes de straks bliver Fiskere igen .• Jeg har aldrig før været ude at fiske", siger en saadan Karl, naar Motorbaaden fører ham ud paa Fjorden, med alle Redskaberne smukt stuvede paa tilgængeligt Sted og klare til Da, gens Arbejde. H vad, aldrig før? Se bare paa det ejendommelige vidtskuende Blik i hans Øjne, som svøber den fjerne Ho, risont, medens han forsøger at genkalde i sin Bevidsthed Minder, som har været tabt i tusinde Aar. Hvad, aldrig før ? Er det virkelig muligt, at Du har naaet at glemme, hvorledes Du og jeg plejede at gøre Fisketure til den fjerne Kyst, som vi nu kalder for Norge, Du husker, det var i Hengist's og Horsas Dage. Det er naturligvis netop dette, Du lytter til, min bedste Herre, Lyden af Bølgerne, som brydes mod den stenede Strand, i hvis Nærhed vor store Baad med kun eet Sejl søger sig frem. Lyde af den Art klinger fremdeles i helt smaa Børns Øren, inden de har naaet at lære at tale eller er begavet med bevidste Erindrin, ger. Et Barn, som rører paa sig og mum, ler i sin Søvn, hører Nordsøens Bølger og formaner Dig til stadig at holde i Roret for at klare Fartøjet ud af de svære Brændinger.

Tror Du, at dette er Fantasier? Kun Indbildning? Aldeles ikke, men rene, klare videnskabelige Sandheder. Spørg hvilken som helst Biolog, og han vil bevidne, at det er ren og skær Sandhed, men han vil bruge ~n saadan Masse videnskabelige Udtryk, at Sandhedens enkle Indhold bli, ver farv ansket. Han vil nemlig sige, at .den ichthyologiske Impuls er en Del af vor Mendelske Arvelod • - saa vil han gøre en Pause, hvorpaa han beder om at maatte rette sine Konstateringer saa vidt, at Udtrykket .den piskatoriske Trang" klart vilde være mere passende end • den ichthylogiske Impuls•. Saaledes · er Du i Stand til at vælge hvilket Ud, tryk, Du vil. Hvad han egentlig inderst

19,n SPORTS.FISKEREN 8:5

inde mener, er, at hver Mand, dybest i sit Væsen, er en Fisker.

Altsaa, naar Mennesker tager ud for at fiske, eller, hvilket virker paa samme Maade, naar · de tages med dertil, gribes de af denne • piskatoriske Trang". Du ved naturligvis, hvad der menes med • Atavisme", med at man .kastes tilbage" til Egenskaber, som ens for længst bort­gangne Stamfædre kendetegnedes af. Ja, ser Du, det er netop disse Egenskaber, som kommer frem. Denne Forandring kommer tydeligst frem - og atter kol­liderer vi med videnskabeligt fastslaaede Love - kommer tydeligst frem, siger jeg, hos Begyndere, hos Personer, som gør noget for første Gang i deres Liv, da alene Instinktet kan vejlede. Giv nu nøje Agt paa den Mand, som Du har bedt ud med Dig paa en hel Dags Fiskeri -hvilken Livsstilling sagde Du for Resten, han havde? Børsmægler. Ja vist - naa godt. han leder sine Kontorskuffer og sit Klædeskab, og Gud ved altsammen, igennem, for at finde en Dragt, som pas­ser sig til en Fisketur. Afbryd ham ikke, forstyr ham for alt i Verden ikke. Han ved selv meget bedre end Du, hvad han vil. Han søger ganske sikkert denne her Dragt af garvet Læder, som han havde i Brug paa Nordsøen saadan omtrent for tusinde Aar siden. Stille, lad ham lede - se der. Nu har han fundet den. Jeg maa naturligvis tilføje, at det, Du ser eller tror at se, er det gamle ingefærbrune Par Bukser, som Skræderen saa skanda­løst havde Uheld med, og som hans Viv har forsøgt at slippe af med mindst et Dusin Gange allerede - men det, som han ser, er den Dragt af Sælskind, i hvilken han var klædt, da hans Navn var Leif Hellslinger, og han sejlede i sprøjtende Skum ud for Færøerne.

(Sluttes i næste Nr.)

Husk at indsende Oplysning til vort Kartothek over fiskevande I

Sportsfiskeren. Udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund. Ansvarshavende Redaktør: Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense.

BladexQedition: Forbundskasserer C. Høgh. Petersen, Skive, til hvem alle Henvendelser angaa­ende Annoncer og Expedition bedes rettet.

Oplag: 3100 •

Sportsfiskere! Nu er Sæsonen inde I Vi har Udvalget i alt, hvad man kan ønske sig for at faa Bid.

Se vort Lager og Udstillingsvinduet og tal med Ekspedienterne i Forretningen om, hvad de har Anvendelse for. ·

Fiskekort til Vejle Sportsfiskerforening's Fiske, vande kan løses i Forretningen.

Christian Christensen Vejle - Vestergade_15, Telefon 2095

Axel Jensen - Isenkramhandel - Herning

Lystfiskeri-Artikler

Hardy Fluestang ønskes til Købs.

Billet mrkt. S. L. 22 bedes tilsendt Sportsfiskerens Ekspedition, Skive.

Leilighedskøb 12" tohaands split-cane Fluestang Allcocks "Supper" med tilhørende Hjul og ny Flueline er til Salg for ialt 120 Kr. Stangen er fuldstændig som ny, da den kun er brugt ganske faa Gange - den har et glimrende Kast, og er tillige meget let, saa den egner sig lige godt til Havør­redfiskeri som til Bækørred.

Dekoratør Henry Petersen c/o_ Th. Springborg Nytorv • Aalborg

~: . I,

!

j I:

I I

~. il,

' 1•

i \ ·

i, r, ~ .

,, i;l 'I r ··I

' i

,!

·, i; 1,

::r 'i

,11 ,,, ·,

t:[

68 S~ORTS•FISKEREN 1943

De Lb"er iLLe '1aaJ

PARANAT af Øsregn, Bølgesprøjt o. s. v., naar Deres Tøj er imprægneret med

' Hjemme-Imprægneringsmiddel

og saa er det nemt, hurtigt og billigt a t PA RANA T-imprægnere Cotten-Coats, Sportstøj, Telte, Rygsække o. s. v. Faas hos Deres Handlende (Sportsmagasiner, Købmænd, Materiel- & Farvehandlere.

Bonalin-Rompagnief A/s København F. - Centr. 948 & 1569 (9 Lin.)

Sportsfiskere! I I Alle Sportsiiskere Sommerhu·s til Leje for Weekends eller i Sydvestjylland køber Grejerne i

Ferien. - Naturskøn Beliggenhed direkte ved Borre Sø, Sejs St. Silkeborg. .

Nærmere Oplysninger ved 11 SPORTSMAGASINET - Esb1erg 6. A. Hansen Poul Lauritzen - Telefon 2081

Jægergaardsgade 551, Aarhus Medlem af Sportsfiskerklubben 1939, Aarhus Varerne forsentI;es overalt

MEDDELELSE FRA

DANSK SPLIT, CANE INDUSTRI

Paa Grund af overvældende Travlhed er jeg ikke istand

til at modtage Nybestillinger eller Reparationer af Fiskestænger

i April og Maj M aaned.

DANSK SPLIT ,CANE INDUSTRI G. Andersen

Gimles Alle 4 København S.