Sportsfiskeren 05 1934

Ur L:uz;~ LO C c .i. uiJ- .uu •-.: ~ .::;,s;,, a

iin.ttentialle 5

Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening.

Nr. 5 1. Maj 1934. IJ 9. Aarg.

FISKEELEVATOR Rundt omkring i mange forskellige Lande har

man som bekendt længe haft saakaldte Fisketrapper i Vandløbene for at lette Opgangen for Fiskene fra de lavere liggende Strøg og op til Gydepladserne. Disse Fisketrapper er dels anlagt for at overvinde Hindringer, som alt for høje Fald udgør, dels er de anbragt der, hvor Kraftværker eller andre Opstemninger umuliggør Opgang for Fiskene.

Der findes mange Typer af disse Trapper, som ogsaa kendes her i Landet - desværre ogsaa i deres uheldige Retning - men alle har de det til fælles, at Fisken gennem eller over trappeformede Afsatser, beliggende ovenfor hver andre, gives Mulighed for at stige fra Vandet neden~or Faldet eller Spærringen til det frie Vand ovenfor, idet Trappen til Stadighed gennemstrømmes af betydelige Vandmængder.

Disse Fisketrapper har dog trods alt vist sig at være mindre formaalstjenlige . Af en eller anden Grund benytter Fisken sig ikke af dem, eller i hvert Fald højst sjældent. Og da Trapperne dertil er meget dyre i Anlæg, forstaar man, at man ikke gerne udlægger store Summer paa det uvisse. Men da det er af stor Økonomisk Betydning at faa Spørgsmaalet praktisk løst, har man hele Tiden arbejdet paa at løse Problemet.

Det er derfor med stor Interesse, Fiskeeksperterne imødeser et nyt System, som er udarbejdet af Fiskeriraad P. Brofeldt, Helsingfors. Hans Patent bestaar af en· Fiskeelevator, som baade, hvad Konstruktion og Princip angaar, skiller sig helt ud fra de anvendte Systemer. Samme Form har vistnok været prøvet i Amerika, men svarede ikke her til Forventningerne. Ligeledes har en Anordning, der minder meget om Dr. Brofeldts Elevator, væ-

ret prøvet i Rhinen i Nærheden af Basel og med stort Held.

Finessen ved Fiskeelevatoren er den, at Fisken levende og uskadt løftes fra Bagvandet og slippes i Vandet ovenfor.

Elevatorkurven ligner en stor Tene, indrettet og anbragt saadan, at Fiskene let og uhindret kan komme ind, men ikke ud. Med visse Mellemrum løftes den automatisk op og udløses her, ogsaa automatisk, saa indestængede Fisk sættes i Frihed i det øverste Vand. Derefter lukkes Elevatorkurven atter og glider tilbage til sit Udgangspunkt. Elevatorens Bevægelse op og ned foregaar paa den sindrigste Maade og kan indstilles med saa korte eller saa lange Mellemrum, man vil.

Efter en Del Forsøg med udmærkede Resultater er der nu efter Forslag fra det finske Landbrugsdepartement opført en Fiskeelevator ved Abborfors's store Kraftanlæg i Kymmene Elv. Og de Resultater, man her opnaaede, er saa tilfredsstillende, at de indfrier alle Forhaabninger. Faldhøjden i Elven er 11 Meter.

Fiskeelevatoren skal have mange Fordele frem for Fisketrappen. BL a. er den mange Gange billigere at bygge, den bruger en meget ringere Vandmængde, dertil er den let at flytte fra et Sted til et andet, om dette er ønskeligt. Og endelig - hvad ogsaa kan være højst interessant - muliggør den en sikker Kontrol med de opstigende Fisk.

Der er al Grund til , at vi her i Landet følger dette Spørgsmaal med Bevaagenhed. Ogsaa vi har et Arbejde her, og skulde der her være en tilfredsstillende Løsning paa Spørgsmaalet, har vi kun Grund til at hilse den med Glæde og hurtigst tage Sagen op.

46 SPORTS-FISKEREN 1934

FRA FISHING GAZETTE af Chr. Lottrup Andersen.

To Lovforslag, et engelsk og et fransk, har i de to respektive Lande vakt en Storm af Modsigelse i fiskeriinteresserede Kredse.

Det engelske Lovforslag, «Diseases of Fish Bilb eller »Lov om Fiskesygdom« , har til Hensigt at hindre Spredning af Furunkulose. Det kan i sine Følger blive ubehageligt for enhver Fisker, men vil dog navnlig ramme de engelske Dambrugere haardt. Jeg skal ganske kort omtale nogle af Lovforslagets mest drastiske og mest angrebne Bestemmelser.

For det første medfører det Restriktioner af Import af levende Fisk og Fiskeæg (kan maaske faa Interesse for os?) .

Med Hensyn dernæst til Dambrug og Fiskevande, der ikke ligger i et Fishery Boards Omraade, kan Ministeren for Landbrug og Fiskere proklamere et Areal for inficeret, naar der blot er fundet een inficeret Fisk i Vandene, og selv om der er forløbet 12 Maaneder siden Paavisningen. Han vil da forbyde eller regulere Transport af levende Fisk eller Fiskeæg eller af Fisk og Fiskefoder til og fra dette Omraade. Dambrug kan da lukkes foreløbig eller for stedse, selv om det er 12 Maaneder siden, man paa viste blot en enkelt syg eller død Fisk i et Vand indenfor samme Omraade, selv om ogsaa fjernt fra paagældende Fiskefarm. Ministeriet kan paalægge Ejeren at fjerne eller destruere al sin Fisk og rense og desinficere hele Pladsen. Sker det ikke eller ikke paa tilfredsstillende Maade, vil det offentlige lade det udføre for hans Regning. Han faar ingen Erstatning for den destruerede Bestand eller andet Tab, idet Loven siger, at Fisken jo dog var værdiløs. (Til Sammenligning faar Landmanden i England dog Erstatning for sin mund- og klovsyge Besætning, naar den beordres nedslaaet.)

Ejeren af Fiskevande indenfor et som inficeret Areal proklameret Omraade vil naturlig ikke under disse Forhold kunne leje sine Vande ud. Da h an ikke maa udsætte Yngel, (som maaske allerede er bestilt eller købt) kommer det atter til a t gaa ud over Fiskefarme, og det ogsaa i andre Omraader. Han skal endvidere fjerne og destruere alle døde og døende Fisk fra sine Vande eller lade de\, offentlige gøre det for hans Regning. Er der fjernet Fisk fra hans Vande, skal han inden Forløbet af 7 Dage meddele Ministeriet Antallet. Enhver Person, der er berettiget til at fiske i et Vand eller paa nogen Maade ansat til føre Tilsyn med det , skal, saa-

fremt han har rimelig Grund til at nære Mistanke om, at det er inficeret, uopholdelig og under Strafansvar, pr. Berv eller Telegram meddele Ministeriet sin Mistanke. Man forstaar, at man kan komme i en ubehagelig Situation, hvis man som Gæst hos en Ejer af Fiskevand træffer paa en syg eller dØd Fisk. Da nemlig selv en Ekspert ikke uden Laboratorieundersøgelse vil kunne stille Diagnosen Furunkulose, maa man anmelde hvert mistænkeligt Tilfælde, man støder paa. Saa bliver man ikke Gæst i det Fiskevand oftere.

En Dambruger maa finde sig i, at en Fiskeriinspektør til Eftersøgning af en mulig Infektion blandt hans Bestand udtager hvilke Fisk, han vil, og saa mange han ønsker, ja, tømmer alle hans Damme, uden at han har Krav paa nogen Erstatning.

Ligger Dambrug eller Fiskevande indenfor et Fishery Baards Omraade, kommer dette ind som Mellemled. Videre Kommentar er vist overflødig.

* Det franske Lovforslag har sat 3000,000 ellers

saa fredelige Fiskere i formeligt Oprør. For nogen Tid siden havde Centralsyndicatet

for Fiskere i Frankrig foreslaaet indført en reglementeret Fiskestangsmodel (med Tilbehør), som dog naturligvis kun var tænkt anbefalet til frivillig Anvendelse. Landbrugsministeriet har dog taget Sagen mere alvorligt, og fremsat et Lovforslag, ifølge hvilket en af en nedsat Kommission foreslaaet Fiskestangstype (med Tilbehør) for Fremtiden skal være obligatorisk til al Slags Stangfiskeri, ligegyldigt hvilket Vand man vil fiske, og hvilke Fisk man ønsker at fange. Dog kan enhver, der ønsker at anvende en anden Model, opnaa Tilladelse hertil mod at købe en speciel Licens. De franske Fiskere siger, at man med lige saa stor Raison kunde paabyde Folk Anvendelsen af et bestemt Mærke af Eversharp, eller et Lommeur en bestemt officiel og obligatorisk Type (Planøkonomi) . De paastaar, at ikke eet Medlem af den Kommission, der har valgt den officielle Fiskestangstype, nogensinde kan have haft et Fiskeredskab i Haanden: Lire cest rire.

Ovenstaaende er et Referat i Fishing Gazette af en Pariserkorrespondance til »Sunday Times«. Man maa give Fishing Gazette Ret i, at Sagen lyder saa usandsynlig, at det maaske snarere er Pariserkorrespondenten, der har faaet fat i den forkerte Ende af Fiskestangen.


·Revision af Vandløbslovgivningen.

Dansk Sportsfiskerforenings Bestyrelse har tilstillet Landbrugsministeriet fØlgende Skrivelse:

Til den af Landbrugsministeriet nedsatte Kommission til Forberedelse af en Revision af Vandløbslovgivningen.

Da de ferskvandsfiskerilige Interesser ikke er repræsenteret i den af Landbrugsministeriet nedsatte Kommission til Forberedelse af en Revision af Vandløbslovgivningen, tillader Dansk Sportsfiskerforening sig høfligst ved Nærværende ganske kort at henlede den højtærede Kommissions Opmærksomhed paa nogle fiskerilige Forhold og Hensyn, som vi maatte ønske vilde blive taget i velvillig Betragtning ved Udformningen af et nyt Lovforslag, idet det drejer sig, om Forhold, der dels tidligere har været henvist til Optagelse under Vandløbslovgivningen, dels ikke har opnaaet udtømmende Behandling og Afgørelse i Ferskvandsfiskeriloven af 31. Marts 1931.

Ved Regulering af Vande og Vandløb maa erindres, at den Skade, der paaføres fiskerilige Interesser, ofte vil være forholdsvist langt mindre følelige for Lodsejerne langs paagældende Del af Vandets eller Vandløbets Bredder end for fjernere virkende Brugere af Fiskevand, for hvis Fiskebestand de paagældende Vande eller Vandløb virker som Fiskeopklækningsanlæg, og at Skaden ved Reguleringen saaledes ikke afbødes ved Skadeserstatning til de ved selve de paagældende Vande eller . Vandløb boende fiskeriberettigede Lodsejere. Man maatte ønske, at der, hvor en Skade som Følge af Reguleringen er paaviselig eller efter Fiskerikyndiges Bedømmelse højst sandsynlig, blev paalagt de Lodsejere, der nyder Fordelen af Reguler ingen: Udgiften til en i Forhold til Skaden nærmere bestemt aarlig Yngeludsætning, eller, som af Ferskvandsfiskeriforeningen foreslaaet , paalignes dem en Skadeserstatning til et Fond til Ferskvansfiskeribestandens Ophjælpning eller Vedligeholdelse.

Ganske lignende Forhold. gør sig gældende ved Anlæg af Spærringer, der forringer Opgangen af Laks og Ørred til Legepladsen eller af Aaleyngel. Selv om man nemlig her (ifølge Ferskvandsfiskerilovens § 6) paalægger de interesserede at anlægge Aalepas eller Fisketrapper, kommer Forholdene dog herved langt fra op paa Høj de med de naturlige, navnlig ikke, hvis Fisketrapperne ikke er teknisk fuldkomne (Tange) .

Forhold af ganske tilsvarende Natur genfindes atter, hvor Spildevand fra Fabriksanlæg o. 1. ødelægger Fiskebestanden i et Vand eller Vandløb, samt hindrer Opgang af ynglende Fisk eller Aaleyngel. Paataleret har kun fiskeriberettigede eller det offentlige. Da imidlertid de fiskeriberettigede, og vel dermed ogsaa det offentlige, ofte har langt større Interesse i Fabriksanlæget end i Fiskerimulighederne, faar Vandløbet Lov til at forblive en slamførende Kloak, hvori intet Fiskeliv trives, og fjernere Fiskerimuligheder, hvis Udøvere hverken har Pag,taleret eller Erstatningskrav, paaføres herved, saalænge Fabriksanlæget uændret fungerer, (ja, langt ud over den Tid), ubodelig Skade. Der maatte her (ligesom forøvrigt ogsaa, hvad angaar Reguleringer og Spærringer) kunne indrømmes fjernene Fiskeri-interesserede Paataleret, og, saafremt Forholdene ikke ændres, Erstatningskrav (eller maaske Krav paa en aarlig og hensigtsmæssig Yngeludsætning i andre Tilløb til det paagældende Fiskevand. saafremt saadanne dertil egnede Tilløb findes). Rejses ikke et saadant Krav fra fjernere Fiskeriinteresser, vilde man (ligesom ogsaa hvad angaar Skade forvoldt ved Reguleringer og Spærringer) finde det rimeligt at aabne Paataleret for Dansk Fiskeriforening, Ferskvandsfiskeriforeningen og Dansk Sportsfiskeriforening, saaledes, at tilkendte Erstatninger enten anvendtes til Afbødning af Skaden ved Yngeludsætning eller til Gavn for Fersvandsfiskeribestanden paa anden Maade.

Efter Ferskvandsfiskeriloven er de i Engvandingskanaler o. 1. interesserede forpligtede til, efter Begæring af Flertallet af de fiskeriinteresserede i Vandløbet udfor Anlæget, eller, hvor der er Regulativ, Flertallet af de deri fiskeriberettigede Lodsejere , at tilstede Anbringelse af Gitre for at forhindre Opgang af Fisk eller Fiskeyngel i Anlæget, saafremt saadanne Foranstaltninger skønnes nødvendige og hensigtsmæssige. Nu vil vel ofte de fiskeriberettigede Lodsejere have større Interesse i Engvandingen og forholdsvis ringe Interesse i Fiskerimulighederne, ligesom de meget ofte vil savne Forstaaelse af den Betydning, saadanne Gitres Anbringelse kan have. Da det desuden i hvert Fald vil betyde en sikker Udgift, saa turde det vist være forholdsvist sjældent, at saadanne Gitre og lignende Hindringer kræves anlagt. Heller ikke her er der i Ferskvandsfiskeriloven taget noget Hensyn til den Skade, fjernere liggende Fiskeriinteresser lider under saadanne Forhold. Man vilde da ogsaa her finde det naturligt, at saadanne fjernere fiskeriinteresserede var berettigede til at

48 SPORTS-FISKEREN . 1934

rejse Krav om Gitre og lignende Foranstaltningers Anbringelse, ligesom man ogsaa her vilde finde det rimeligt at aabne den samme Adgang for de allerede ovenfor nævnte tre Fiskeriforeninger.

Bekendt med det af Ferskvandsfiskeriforeningen indsendte Ændringsforslag til Lov om Vands Afledning og Afbenyttelse, ønsker vi da gerne at støtte de i dettes Paragraffer udtalte Ønsker. Yderligere vil vi kun foreslaa, at der i

§ 18, 1. Stykke efter s<samtlige foreliggende, Forhold» blev indskudt: - derunder Reguleringens Indflydelse paa Vandløbets Fiskeværdi.

Ogsaa de af Ferskvandsfiskeriforeningen ind.sendte «Forslag til Lov om Afledning af Spilde'vand» og «Bemærkninger til Lov om Landvæsenskommissioner» har det vor største Interesse at støtte.

Til Slut skal vi udtale Ønsket om, at een eller to Repræsentanter for Foreningen mundtlig maa udtale sig for den højtærede Kommission.

Paa Dansk Sportfiskeriforenings Vegne. Chr. Lottrup Andersen.

Dr med. p . tp. Formand.

Ferskvandsfiskeri. Ovenstaaende Artikel har staaet i flere fynske

Blade. Var det ikke værd at overveje, om noget lignende ikke kunde gøre Gavn i andre Aviser, saa det kom ud til det brede Befolkningslag?

Red.

For en interesseret Lystfisker er det sørgeligt at se, hvorledes Fiskebestanden i vore ferske Vande ødelægges og udryddes, og det enten det er søer, Moser eller Aaer.

Vandene forurenes , Krybfiskere med Lygter og Lystrer sniger sig lumskeligen i Nattens Mulm og Mørke langs med Aaer og Søer og paa fuldkommen ulovlig Vis stjæles Fiskene, og hvad Krybfiskerne ikke opnaar, det besørges ofte ved profes'sionelt Fiskeri gennem en utilladelig Fortolkning af Bestemmelserne om Udlægning af Ruser -særlig i Aaer.

Levende i Nuet tømmer de Vandene for Fisk uden at tænke over, at de paa den Maade saver den Gren over, de sidder paa.

Som Forholdene har udviklet sig, vil jeg henstille, at enhver Naturven, der opdager saadanne Ulovligheder, paataler disse og faar de skyldige gjort ansvarlige.

Jeg gik Nytaarsdag en Tur langs en lille Aa;

en Ruse, som spærrede mere end Halvdelen af Aaen - hvilket er ulovligt - havde aabenbart ligget der i flere Dage, altsaa i Fredningstiden. Dagen efter hæmmede fire Ruser Ørredens Opgang.

Der var ikke meget Vand i Aaen og saaledes gunstige Forhold for Tyve og Krybfiskere.

Aaen bar tydelige Spor af Havørrederne; der var gravet Gruber imellem Smaastenene til Æglægningen og Fiskenes Bryllupsfærd - men Ørre_den var borte!

Ved Forespørgsel hos en stedkendt Mand fik jeg oplyst, at Fiskene havde været der, men en Dag var de borte. Tyven havde været der, Græsset paa Bredden var trampet ned, og Spor af Ørredæg paa Græsset viste Tyvens Vej.

Ikke alene tages Fiskene paa anden Mands Grund, hvor Fiskeretten er lejet ud, men paa den Maade hindres Fiskenes Opgang, Æglægning og Bestandens Bevarelse fuldstændig, og samtidig Ødelægges og stjæles, hvad der ad anden Vej gø

-res for at bevare og forbedre Bestanden, idet den Yngel, som Lystfiskerne udsætter, tilintetgøres eller stjæles.

I mange Vandløb leder Mejerier og tekniske Anstalter Spildevandet og Afkog ud, og da saadan Syre og anden Daarligdom ikke er naturlig Føde for Fiskene, ødelægges Bestanden fuldstændig, og jeg har selv overbevist mig om, at Fisk er døde i umaadelige Mængder af disse skadelige Ingredienser.

For en Naturven er dette sørgelige Fakta, ligesom hele den landskabelige Skønhed, som vore Aadale udviser, Ødelægges saa fuldkommen af den Odeur, disse Uhumskheder udspreder, og dette saakaldte »Vand« drikker Kreaturerne!

Burde der ikke, som det sker med Vildtet, hæges og fredes om vore Ferskvandsfisk?

Hvad siger Jægerne? Kan Sundhedsautoriteterne tillade det? Kan Fiskeriinspektionen tolerere disse For

hold? Kunde der ikke samarbejdes med interesserede Foreninger? Maaske er der intet at gøre, men Krybfiskerne skal faa at mærke, at deres Stimandsfærd skal blive iagttaget og forfulgt.

Det var Aaer, men Søerne da? Ja, mange Steder er Fiskeretten lejet ud til Lystfiskere, og der har man selvfølgelig Interesse i at bevare Bestanden, dels ved at fiske paa en hensynsfuld og ikke for stærk Maade, og dels ved Udsætning af Yngel. Men paa Steder, hvor Fiskeretten er lejet ud til Erhvervsfiskere, sker det, at Fiskevandet spækkes med Ruser, og i Løbet af kort Tid er Søen tømt for Fisk, og dermed er Indtægten borte for de paa·gældende Lodsejere og Fiskere, Dette turde vel være Snæversyn eller vel · nærmest tankeløst.


At Fisk i søen i Fredningstiden jages med Krudt og Kugler - atter paa ganske ulovlig Vis - skal blot noteres for Fuldstændigheds Skyld.

Alle, der har Interesse i at søge disse uheldige Forhold ændret, kunde maaske hjælpe til ved at rette Henvendelse paa rette Steder, eller muligvis til den lokale Sportsfiskerforening, som sikkert maatte have meget stor Interesse i at faa Forholdene bedret.

Kunde dette sidste blive Tilfældet, er Formaalet med disse Linier naaet.

Med Tak for Optagelsen: Lystfisker.

Nedgange re.

Okkeja! Det har man for sin gode Villie, som hun sa' Pigen, da hun fik Tvillinger.

Og jeg vilde dog kun hjælpe «Sportsfiskeren» . Jeg syntes, at Bladet trængte til lidt Assistan

ce. Oversættelserne og de videnskabelige Afhandlinger er vel nok «first class,» men ikke umiddelbart underholdende. Det var ud fra denne Opfattelse og i Henhold til de mange og indtrængende Anmodninger til Medlemmerne om at indsende Materiale, at jeg begik min lille Artikel.

Som jeg jo altsaa ikke skulde have begaaet. Det famøse Forsidebillede har Red. alt bemær

ket, at jeg var uskyldig i. Men det kunde Form. vel ogsaa have faaet at vide hos Red.

Forøvrigt skal jeg tilstaa, at jeg ikke rigtigt forstaar Logikken i Spørgsmaalet bør og maa, hvad angaar Nedgangere. Den Fisk, der har gjort sin Gavn i Aaer, og som efter Videnskabens Opfattelse uhyre eller dog meget sjældent kommer tilbage, den bør man altsaa efter engelsk Opfattelse ikke tage; men derimod gerne den Fisk, om hvilken man med Sikkerhed ved, at den 'om kort Tid vil yngle i Aaen. Om Sporten som om Smagen kan man ikke disputere. Er man en lille Fisker, kan man nok more sig over at tage en stor Nedganger op, og det strider jo da endelig heller ikke mod Loven og Profeterne. Er man en stor Fisker, der kun yderst sjældent faar en blank Laks paa Krogen, kan man godt være glad ved at tage en stor Nedganger op, og det strider jo da heller ikke mod Loven og Profeterne. Er man derimod en stor Fisker, for hvem det er en dagligdags Begivenhed at fange blanke Laks, kan man jo sætte Fyren ud igen, hvis man ellers kan faa den hel af Krogen. Stort rommen kunde vist godt have været undgaaet i den Anledning.

Naa, men min Hjælpeaktio!1 mislykkedes altsaa komplet, og Forsøget gentages ikke foreløbig.

Og det er da endelig ogsaa lettest at lade være. So long!

Skanderborg i April 1934.

J. Albert Andersen.

Nedfaldslaks. Først en Tak til Hr. Lottrup Andersen for den

udmærkede Artikel i Sportsfiskerens Aprilsnummer om ovenstaaende Emne. Selv er jeg en gammel Synder, men i Kraft af det skrevne Ord: »Der bliver mere Glæde over en Synder, der om vender sig, end over Nioghalvfemsindstyve o. s. v.« vover jeg dog at tage Ordet. - Jeg er fuldkommen enig med den ærede Formand i, at Nedgangerne, enten det er Laks eller Ørred, bør skaanes, ikke alene paa Grund af den ringe Værdi, men de pynter saa sandelig heller ikke paa Tasken. Vi Fiskere er dog stadig langt tilbage. - Det staar da virkelig ingen Steder skrevet, at vi skal kunne løbe rundt med vor Fiskestang hele Aaret, paa nær lige November og December Maaned. Maa ikke Jægerne, der udgør en stor og veldiciplineret Organisation, vise anderledes Maadehold og Resignation. - Meget vilde se anderledes ud, hvis vi kunde blive enige om ikke at gaa paa Fiskeri efter de magre og udlegede Fisk i Aarets første Maaneder.

Fisk er trods alle Farer og Besværligheder naaet frem til Legepladsen for , hvad vi ogsaa fører i. vort Skjold, at ophjælpe Fiskeriet i vore ferske Vande; men fra det Øjeblik Legen begynder, staar vi ikke længere overfor hinanden som Fisker og Laks, nej, da er vi Forbundsfæller, som begge arbejder for samme Sag. - Hvorledes lønner vi pa denne Forbundsfælle, naar den har gjort sin Pligt og træt og afmagret søger tilbage mod Havet for at genvinde sit Huld? Vi gaar paa Jagt efter den, frister den med alle mulige Lækkerier for om muligt at fange og dræbe den; - og sulten som den er, bliver den et let Bytte. (En ·nydelig Maade at lønne en Forbundsfælle paa, der har gjort et godt Stykke Arbejde.) Jeg ved meget vel, at vi ikke kan forhindre, at den bliver fanget af andre ; men vi, som smykker os med Navnet Sportsfiskere, kan ikke være det bekendt! Nej, fanger De endelig en Nedganger, saa sæt den forsigtig ud i Vandet igen, tag Hatten af, raab et gemytlig: »Tak for den Gang og paa Gensyn! « Da først har vi Lov at kalde os Sportsfiskere.

Albert Frederiksen, Aarhus.

50 SPORTS-FISKEREN 1934 ~~~~--~~~--~~~~~~~~~~~~--~~~~~~~--~~~~~~~~~~~~~~~~~~~-~~-~-

Karup Aa. Under denne Overskrift har en tidligere ano

nym Skribent fremsat nogle (taagede) Bemærkninger om hvilken Adresse hans tidligere taagede og anonyme Stikpiller skulde henføres til.

(Saafremt nogen i det hele taget har interesseret sig for disse Skriverier, er de sikkert blevet · meget forbavsede over saavel Adressen for de formente «højerestaaende», som de i Luften frit svæevnde Takkehyldester.)

Blandt de til alle Sider uddelte «gode Raad,, findes ogsaa et til undertegnede, om at forskaane . den anomyne Skribent for flere A/B-Lignelser. -Ak-ja! ogsaa jeg maa melde Hus forbi, thi hvis ikke den ærede Redaktion havde anmodet mig om at lade være, havde der afgjort ikke blevet nogen Lignelser, men saa var de paagældende Herrer Sportsfiskere blevet nævnt ( «hængt ud») baade med Navn og Adresse.

Selv under Trusler om «Anti back-o. s. v.», vil det nemlig altid være mig en Fornøjelse at fremdrage den Sportsfisker, der (ved lurvet Adfærd af selviske Hensyn viser os, at Hensynet til egen Pengepung, faar ham til at begaa ukammeratlige Handlinger.

Ved Sammenhold, Enighed og kammeratlig Offervilje, vilde mange nuværende daarlige Fiskeforhold ved Karup Aa kunne fjernes.

Med Fiskerhilsen C. Høgh-Petersen, Skive.

Rekordfiskene. Paa Opfordring fra Bladet om Rekordfisk skal

jeg meddele følgende: 17-11-33. - Gedde 11 kg. - Svensk Meteor

Spinner. - Hjulby sø ved Ulfborg. Gedden havde Krogen udvendig i højre Gælle.

Det varede derfor usædvanlig længe for at faa Gedden op i Baaden. Ca. 20 Minutter.

Med Fiskerhilsen Ahlefeldt Bille.

Emblemet. Vort smukke Emailleemblem faas tilsendt fra

Guldsmed Fritz Heimburger, Købmagergade 63-65 København K., mod Indsendelse af 1 Kr. 25 X Porto (10-15 Øre) i Frimærker.

Ordinær Generalforsamling afholdes paa Højskolehjemmet i Kolcijng sønda

gen den· 3. Juni, Kl. 10 Form., med følgende Dagsorden:

1. Formanden aflægger Beretning. 2. Regnskabet fremlægges til Godkendelse. 3. Valg af Bestyrelsesmedl. og Revisorer. 4. Lovændring (Indførelse af Urafstemning

om vigtige Spørgsmaal.) 5. Andragender fra Holstebro og Omegns Fi

skeriforening om Tilskud til Yngelududsætning.

6. Andragende fra Skjern Fiskeriforening om Tilskud til Regulativ.

7. Bladets Forhold. 8. Kontingentspørgsmaalet. 9. Fastsættelse af Stedet for næste General

forsamling. 10. Eventuelt.

Efter Generalforsamlingen vil der blive arrangeret Fisketure, for Ørredfiskere til Kolding Aa, for Geddefiskere til Hartværkets Søer. Formanden for Kolding - Vester Nebel Aas Fiskeriforening, Fabrikant Brems, meddeler, at der vil blive udstedt gratis Fiskekort til Aaen. Fiskekort til Harteværkets søer koster kun 1 Kr.

Besøgende Damer, der ikke ønsker at deltage i Fisketurene, vil under elskværdig Vejledning af den lokale Forenings Damer faa Lejlighed til at se Byens og nærmeste Omegns Seværdigheder. Om Aftenen bliver der Middag paa Hotellet (a 2,50 Kr. pr. Kuvert) og derefter selskabelig Samvær. Der serveres Suppe, Steg, Is.

Chr. Lottrup Andersen.

Lovens Mindstemaal. Fra Snudespids til Halespids.

Laks .................................... 37 cm. Hav-, Regnbue- og Søørred . . . ..... ........ 37 Bækørred .. .... ..... ... .................. . 25 -Helt, Snæbel og andre Heltarter .... . .. . .... 30 -Stalling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 -Gedde og Sandart .. .. ... .. ..... , ........... 40 -Aal .... .. ...................... .... ..... 34 -Krebs..... .... ... ... .. . .................. 9 cm

Fredede Fisk, Undermaalsfisk eller Undermaalskrebs skal atter udsættes, hvadenten de er levedygtige eller ej.


:·············································································· . . : Eet og andet. . . ~ ............................................................................. .

Et Par Vers oversatte fra Engelsk. (Fishing Gazette)

af Chr. Lottrup Andersen.

Først dette lidt dystre: Hvem er den Fremmede, Moder, o kær? Se han os kender. Men er han ej sær? Ej er han fremmed og ej til en Side, han er Din Fader, det maa Du jo vide. Er han min Fader? Jeg ej det forstaar, ved jo, han døde i længst svunden Vaar. Slet ikke døde han, kæreste Bub, han blev kun Medlem af Sportsfiskerklub. Nu, den er lukket til henimod Maj, kommer han hjem for at hilse paa Dig. Kys ham kun, næppe han bider, Du lille, alle de Fiskere synes kun vilde.

* Dernæst dette »Digt«, der vidner om, at St. Peder, der selv var Fisker, har bevaret en Forkærlighed for ikke alt for nøjeregnende Kolleger:

En Fisker var af sandru Tale, et højst mærkværdigt Fald. Han maalte Fisk fra Snip til Hale i Millimetertal.

Sin Aand opgav den Dydens Mand, og over Styx den fløj,

og mødte paa den anden Strand en Fiskeraand der løj.

Nu begge for afsted og naaede frem til Zions Port,

det kun for den sig aabne vil paa Klem, som godt har gjort.

St. Peter fluks nu bad den Løgner ind til Zions Fester,

men bød den Sandru «Til Hel forsvind, Du Sportsforpester. »

Fredningstider.

Fredede er: Gedde, Aborre og Stalling fra 1. April til 30. ApTil. Laks og alle Ørredarter fra 1. NoYember til · 31. December. Sandart fra 1. Maj til 31. Maj. Helt og Snæbel fra 15. November Lil 14. December.

:··············································································~ . . . . Tilgængeligt Fiskevand.

: : ... .............................................................................. . K o 'l rd in g A a . Ørtr:edfis,k1eri. Kort faas: hos føl

g,ende: Fr. RudeSI Sp1ortsmagasin, Jernbainegade 21, Koi:ding - S0:nderbro;s: Kios:k, Sønderbro, Kol'din!g. - · Hvilested Kro pr. Ejs,trup - Afhoi:dshotellet i Ej'S'trup - Gaa'!idej,er M. Nissen J øker, ,,Hvilestedgaar,d" vied "TTudsib'ro". Paa Kortene er angivet de Strækninger, h'v10T1ti1 K,ortene .gælder. Prisen paa Kort ,er i ·1934: Aar'Sikbrt Kr. 22,00 - 3 Mdr.s Kiort I{f,. 15,00 - 1 Mds. Kort Kr. 10,03 - Dagkiort Kr. 2,00.

H ~ rt h ,e'V'ærk ,e t s: R ,e serv oi re r (Nø,rriesø, Søndersø og StaU,eirup, Sø). Geddefiskeri. Kort kan kun f'aa.,, piaa V1ærkiets Kontor: R,endebanen 4, Kordin~ og ho1s Gaa:ridej,eir CJemmemsen vied Dybv;adbro Sl Pris:erne ,er for: Aarskort Kr. 30,00, Maanedskort Kr. 10,00, Ugekort Kr. 6,00, Daglmrt Kr. 2,00. l\fodlemm~· af "Dansik Spiortsfiskierforening" faar udstedt Kort til hal\ Pris mod Fb1ii visning af Medlemskort.

Storaaen, Holstebro: Ca. 35 km Fiskevand, Laks, Havørred og Stalling). Dagkort 2,00, 1-1 Dages Kort 5,00 og Aarskort 15,00. Kort faas hos Martin Schmidt, Kiosken og Frøjk Fiskepark, Uge og Aarskort kun hos Martin Schmidt, Nørregade.

Skjern Aa: Landsforeningens Medlemmer har gratis Ret til Fiskeri paa Foreningens Terrain fra Lundenæs Laksegaard til Borris Sogneskel paa begge Sider af Aaen.

Indholdsfortegnelse: Fiskeelevator. - Fra Fishing Gazette. - Revision

af Vandløbslovgivningen. - Ferskvandsfiskeri. - Nedgangere. - Neelfaldslaks. - Karup Aa. - Rekordfisk. - Generalforsamling. - Eet og andet. - Tilgængeligt Fiskevand. - Medlemsfortegnelse.

Artikler til Bladet bedes indsendt inden den 10. i hver Maaned til Redaktør J. Bjerg-Thomsen, Nyrup pr. Hee, Telf. Hee 39.

Kontingent er 8 Kr. aarlig. Ægtefæller dog kun 11 Kr. For Medlemmer af : 1) Lokalforeninger med mindst 10 Medlemmer og obligatorisk Medlemsskab i Landsforeningen, og 2) Lokalforeninger med 25 Medlemmer af Landsforeningen kun 5 Kr. (Lokalforeningerne skal selv incasserc Kontingenterne).

Foreningens Jl,/edlcmsorgan •Sporlsfiskeren• udkommer den 1. i hve1 Maaned.

Formand: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Dalgas Boulevard 62, København F.

Nauiformand: Bødkermester Carl Christensen, Skjern. Seleretar: Førstelærer S Bork-Andersen, Askeby. l,.asrerer: Postas,istent Chr. Lauridsen, Skjern. Postkonto 11140. Kontingent og brdmeldelse samt eventuelle Klager over Bladets For-

sendelse sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern.

A ,,h · er 121/2 Øre pr. m/m ved enkelte Gange nnOnCerYZSen Aarsannoncer 10 Øre pr. m/m.

Annnncer indsendes til Bogtrykker S. Sørensen, Holstebro.


Dansk Sportsfiskerforenings Medlemsliste for 1933.

Æresmedlemmer: Oberstløjtnant C. Wegener, Kbhv. H. Bache, Aarhus.

Aarhus: Ing. cand. polyt. M. Ahm. Frisør Andersen. Købmand Svend Andersen. Kommis K. Asplund. Repræsentant A. Brahe. Ekspedient Bruun. Snedkerm. Brusen. Repræsentant V. Bønding. Snedkerm. Christiansen. Fotograf C. Christensen. Købmand Jørgen Clausen. Købmand C. Elgaard. Skotøjshandler Engelbredt. Kasserer A. Frederiksen. Købmand Peter Friis. Repræsentant Chr. Gauert. Kontorchef Hjelm. Arkitekt Axel Høeg-Hansen. Garderobeforv. Jacobsen. Repr. Carl Jensen. Ekspedient B. Johansen. Ing. cand. polyt. J. Jørgensen. Organist R Jørgensen. Ing. cand. polyt. Kaasgaard. Delikatessehdl. Kannegaard. Manufakturhdl. Knudsen. Guldsmed Fr. Kock. Tandlæge Krogsgaard. Læge G. H. Lasson. Skomagerm. M. Larsen. Isenkræmmer K . Langermann. Prokurist H. Leth. Bogholder Lindgreen. Købmand J. Lopdrup. _Svend Lopdrup. Direktør Oscar Madsen. Urmager Jens Mejlvang. Bundtmager Muchitsch. Direktør Møller. A. C. Møller. Modelsnedker E. Møller. Snedkermester Tage Møller. Revisor Axel Nielsen. Domorganist J. Nielsen. Mineralvandsfabrik_ Johs. Nielsen. Bagermester Kaj Nielsen.

Aabenraa. Ingeniør H. W. Andersen.

AabyhØj: Chr. Leth Jensen.

Aalborg: Overretssagfører Jacob Andersen. Harry Arfeldt. Grosserer Petersen-Bach.

$'3

Fabrikant Kaj Becker. Farver Bording. Konsul Gorm Brenner. Grosserer C. V. Cappeln. Repr. Chr. Christiansen. Fuldmægtig Clausen. Skotøjshandler Engelbredt. Chiroprakter Th. W. Gade. Postmester Gottlieb. Overretssagfører Gri.inewald. Gartner Hansen. Bogholder Aug. Hansen. -Tandlæge Vald. Jensen. Købmand søren Kragh. Direktør Walter Langer. Dr. med. Sv. Lauesgaard. Telefoningeniør cand. polyt. Mor-

tensen. Restauratør Mouritzen. Blikkenslager Møller. Overpakmester 0 . Paulsen. Axel W. Petersen. Isenkræmmer I. C. Petersen. Landsretssagfører Rolff Petersen. Dr. Aage Poulsen. Direktør Ørum-Petersen. Direktør Roedsted. Grosserer Elimar Schmidt. Overlæge Schoubye. Pakmester støy. Kaffegrosserer Werner. Mekaniker Simon Nielsen. Hans Nissen. Prokurist E. M. Nymark. Landsretssagfører Nørager. Forretningsfører A. Nørager Fredo Pedersen. Malermester Pedersen. Købmand Kaj Pedersen. Snedkermester P. Petersen. Assistent M. J. Ploug. Montør Piilgaard. N. Boserup Poulsen. Revisor P . H. Poulsen. Inspektør E. M. Qvist. Direktør E. Rasmussen. Skiftevidne R. Rohde. Assurandør Ruge. Slagterm. Schibye. Forst. Holger Schou. Mekaniker E. A. 0 . Sørensen. Skomagerm. K. V. Sørensen. Vinhandler K. Thorup. Bogholder Aa. Thrige. Gartner J. V. Yde.

Allingaa bro: Jens A. Ross.

Almindingen: Kgl. Skovrider J. A. Nielsen.

)°

~

Arden: Fiskemester Callesen.

Askeby: Førstelærer S. Borch Andersen. Snedkermester P. Hansen. Musiker Axel Nielsen. Bager Jens Olesen.

Bedsted: Chr. Østergaard.

Bjerringbro: Postassistent A. Maybom. Postbud Poulsen.

Borris: Murermester Chr. Mikkelsen. Grd. J . Thomsen Jensen.

Brande: Trier Brandgaard. Ægeksportør Thornvig Jensen. Bankass. S. Olsen.

Brønderslev: Margarinefabr. K. Hansen. Købmand E. W. Gade.

Egtved: Apotheker Aksel Holm. Henry Holm.

Ejstrup: Gaardejer Jahries.

Ejstrupholm: Godsejer Axel Castenskiold. Ingeniør Allan Bock.

Esbjerg: Cand. pharm. S. Jacobsen. Fiskeeksportør P . Fischer Jensen. Aage Knuthzen. Trafikass. L. M. Nielsen. Overpostbud P. Poulsen. Tandlæge Vedel Petersen. Trafikass. H . E .Thygesen. Bogholder Chr. Wissing. Arkitekt Oehlenschlager.

Farsø: Lærer Chr. Christensen.

Farum: Direktør O. WØldicke.

Fredericia: Konsul Boalth. Repræsentant W. Fischer. Barberm. Grønlund. Assistent K. Honore. Assistent M. J . Jochomsen. Direktør Carl Jørgensen. Telegrafkontrollør H. Jørgensen. Premierløjtnant V. Krogh. Kontorist H. Bork Larsen. Snedkerm. C. Madsen.

i,

1934

G. W. May. Værkmester A. W. May. Telegrafkontr. Schouw. Bud H. Schrøder.

Fruens Bøge. Ingeniør cand. polyt. Olaf Hallin. Direktør C. C. Marx Nielsen.

Fuglebjerg. Godsejer Wenzel Neergaard. J . Søndergaard.

Glamsbjerg. Mogens Bisgaard. Fabrikant Edv. Christensen.

Gaarde. Overportør Nielsen.

Gedsted. N. K . Olsen.

Haderslev. Vejassiste·nt H. Iversen. Direktør Jensen. Apotheker S. K. Obel. Fordforhandler S. Væver.

Hadsten. Manufakturhandler H. A. Hansen. H. Rehoff-Hansen. Købmand N. Pedersen. Gartner M. P. Sørensen.

Hadsund. St ationsforst. G. F . A. Jensen. Apoteker N. L. Møller.

Hee. J. Bjerg Thomsen .

Herning. Fabrikant Aagaard-Jensen. Cand. pharm. G . Larsen. Kommis Eilef Nielsen. Assistent Kn. Nørgaard. Træhandler A. Poulsen, ·Ørre. Prokurist E. Schmidt. Knud Truelsen.

Hjallerup. Dyrlæge Jensen.

Hjørrin g. Redaktør Jepsen-Pedersen. Apoteker A. Ingerslev. Dyrlæge Rud. Hansen. V. T . Frederiksen.

Hobro. Læderhandler Lundsgaard.

Holstebro. Købmand M. H. Colstrup. Direktør Fejerskov. Cigarmager Fugl. Fabrikant E. Færch. Tobaksfabrikant E. Færch. Cigarhandler Johs. Madsen. Tandlæge Bredahl Nielsen. Købmand A. Preisler . Ciga.rfabrikant Schmidt, jun.

SPORTS-FISKEREN

Forretningsfører Steffensen. Bogtrykker Sørensen. · Overretssagfører Wium.

Horsens. Malerm. L. B. Andersen. Farvehandler Th. Busse, sen. Postass. BØgsted. Overpakmester H. Christense. Købmand Th. Cortzen. Direktør H. Hansen. Grosserer Løvshall. Bankdirektør N. C. Nielsen. Fabrikant A. Hede Nielsen. Emil Raalshav-Petersen. Cand. pharm. Aage Rix. Nielsen-Stærk.

Hørning. Læge N. B. LØW. Snedkerm. H. 0. Fink.

Hørsholm. Stud. jur. Fr. Kjeldsen.

Jyderup. Lehnsgrnve ! iLerche--Le,1,chen.b0:rg.

Ikast. Købmand Aa .. Mikkelsen.

Karup. Fiskeeksportør P. Jørgensen.

Kellerup. Købmand Magnus Pedersen. Cand. pharm. Lawatz. Købmand Alf . Borch. Cand. pharm. Blicher-Nielsen.

Kolding. Elektricitetsværksbest. Buemann. Toldass. Christensen. Grosserer E. Christensen. Grosserer O. Christensen. Journalist Eliasen. Driftsbestyrer Eriksen. Skibshandler Fisker. Postpakmester Hansen. Fabrikant Hans Hansen. Dommerfuldmægtig M. Hviid. Entreprenør C. Jensen. Ingeniør cand. polyt. Jensen. PØlsem. M. Jepsen. Ingeniør Jørgensen . J . Jørgensen. Cand. pharm. V. Ji.i.hne. Konditor P . V. Klaaborg. Overportør I. N. Lausen . Grosserer F. Manford. Guldsmed Mortensen. Guldsmed Neuhausen. Direktør H. Nielsen. Fabrikant N. A. Nielsen. Fotograf 0. Nissen. Kabelmester Olesen . Konsul H. C. Petersen. Kontorchef P . Rolver. Læge Rossen.

Arestbetjent M. Rose. Isenkræmmer Rude. Isenkræmmer Schacherner. Bogtrykker Schæffer.

53

Ingeniør cand. polyt. M. Thomsen. :

SØgaard. Slagterm. K. Sørensen. KØbm. Thøgersen.

Køge. Hotelejer F. K . Johansen. Dr. Viggo Møller. Bagermester Sjøgren.

København F. Fabrikant Armand Chon. Cand. jur. G. V. K. Hjort. Sekretær V. Hougaard. , , Ingeniør Kirchhoff. Viggo Lindfeldt. Læge Lottrup-Andersen. Prokurist Sv. 0. Meyer. Kontorist Tulinius Petersen.

København K . Herr Blumentagen. Overretssagfører Faurshou. Direktør Vald. Hansen. Skibsreder W. C. K. Hansen. Læge Poul Henius. A. Hvass. Juvelerer Holger Jacobsen. Juvelerer Kaj Jacobsen. Fabrikant J . H. Johansen. Urmager S. Justesen. Direktør Carl Larsen. Fiskeriinspektør Lofting. Lystfiskeriforeningen ved Ingeniør

Otto Wolff. Grosserer .M. Th. Martens. Grosserer H. PalsbØl. Hospitalskasserer C .. Pe~ersen. Grosserer Geist Petersen. Overretssagfører P . Poulsen. Restauratør Schweitz. Ingeniør Otto Wolff. "2-

København N. Maskinmester H. Andersen. Svend Larsen. Snedkermester R. Rasmussen.

København S. C. Dreyer. Trafikchef Graae. Kaptajn C. Helleberg. Frisør Thomsen.

Københa vn V. Grosserer Carl Bang. Toldass. Emil Brandt. Apoteker Lorentz Cantor. Ingeniør Oden Clorius. Direktør Holger Dahl. Repr. D. Dinesen.

54

Læge Paul Henius. Grosserer Emil Henius. Fabrikant Johs. Hoffmann. Bent Jacobsen. Dr. med. Jarløv. Direktør Asger Jensen. Fuldmægtig S. Jensen. Hovedkasserer K. Kjellerup. Sekretær H. Kraft. Grosserer Charles LØhr. Prokurist Alfred S. Madsen. Grosserer Oscar Meyer. Inspektør Hans Møller. Sagfører Anthon Nielsen. Købmand Chr. Nørgaard. Ingeniør Chr. Richter. Kaj Pless Schmidt. Guldsmedemester Sundstrøm. Grosserer Ludvig Svendsen. Bagermester Sørensen. Bankfuldmægtig Tonning. Installatør P . Øhlenschlæger.

Valby: Dr. phil. Drachmann. Tandlæge Pelsø.

København Ø: Dr. med. Professor K. Faber. Ingeniør S. Færch. Gas- og Vandmester A. Haag. Repræsentant A. Jensen. Direktør Johan Jensen. Direktør Henrik Menck. Grosserer Lund. Assurandør Johs. SØdring. Ingeniør I. Thastum. Friha vnsdirektØr Thielsen. Skomagermester B. Thomsen. Konsulent P. Ulrich.

Charlottenlund : Greve Jerome Moltke Huitfeldt. Grosserer Kaj Møller.

Gentofte: Repr. Peter Buch. Smedemester G. Nielsen.

Hellerup: Theplanter Jørgen Hansen. Oberstløjtnant, Kammerherre de

Lichtenberg. Direktør Th. C. Nielsen. Fuldmægtig H. Egmont Petersen.

Holte: Direktør A. Helborg. Grosserer Emil Petersen. J . Windsløw. K. Oehlenschlager.

Langaa: Trafikass. Sieck.

Lunderskov: Fiskeeksportør P . Hansen.

,, ;, D

SPORTS-FISKEREN

Løgstør: Tandlæge L. HØeg.

Maribo: Urmager J. Errebo.

Marslev: Møller G. 0. Hansen.

Middelfart: Tandlæge Arensborg. Postmester Ringstrøm.

Naarup: Godsforvalter Lange.

Nordenskov: Skrædder Hansen.

Nr. Kollund: Købmand S. Ottosen.

Nr. Sundby: Købmand Rosenmeier.

Nykøbing F.: Apoteker Abildgaard. Læge Chr. Vemming.

Odder: Hotelejer J . Petersen.

Odense: Bankkasserer J. Andersen. Forretningsfører S. Andersen. Dommerfuldmægtig Barfoed. Isenkræmmer Knud Berg. Grosserer Christgau. Øjenlæge Ehnhuus. Speditør Carl Hansen. Brygmester J. Chr. Hansen. Fuldmægtig Chr. Holbæk. Trafikass . Juul-Hansen. Godsejer Jørgensen. Grosserer Anth. Jørgensen. Direktør Tage Klindt. Fabrikant Ove Krtiger. Konditor Lage. Postmester Marckmann. Tjener A. Munch. Ingeniør P. Munter. Fabrikant H. Nedergaard. Grosserer H. Nyborg. Carl Rasmussen. Øjenlæge Saunte. Grosserer Schnachenborg. Dr. Schousboe. Konditor Hans Skov. Bankkasserer Suhr. Direktør Marstrand Svendsen. Købmand Thygesen. Restauratør VØge.

Præstø: Købmand Engelbredt.

Randers: Købmand Anton Andersen.' Telefonmester Laur. Christensen. Bankass. Bjørn Hartz. Fabrikant P. Henriksen. Postmester Rask.

'--/ 7

Ribe: Bestyrer Charles Johansen: Gasværksbestyrer Lindberg.

Ringe: Boghandler Stenstrup.

Ringkøbing: Læge Johs. Andersen. Incassator Lindholt. Amtslæge Bendix Poulsen.

Risskov: Bagerm. L. Christensen. Lærer A. Ørum.

Roskilde: Grosserer W. P . Jacobsen.

Rudkøbing: Apoteker Axel Bauer.

Ry: C. F. Christensen. Gross. Skytte, Sofienlund.

Rødding: Sagfører W. Ohsten.

Silkeborg: Prøvemester J. LØfgren. Politibetjent Møller. Ostegrosserer P. Petersen. Forretningsfører Ravnkilde. Svend A. Ross. Politibetjent ThØgersen. Ingeniør Chr. Zeuthen.

Skanderborg: Overdyrlæge Andersen. Overretssagfører Holtet. Direktør E. HØeberg. Sagfører Alfr. Mikkelsen. Repræsentant Jensen søe .

Skern: Overassistent H. Aastrup. Harry Aa. Andersen. Henrik Andersen. Postmester H. Avnsted. Isenkræmmer Bredmose. BØdkermester C. Christensen. Installatør G. Christiansen. Repræsentant L. Christiansen. Direktør, Løjtnant Fejerskov. Grosserer C. C. Grene. Chr. Gade Hansen. Kr. Hauch. Kommis Harry Jensen. Jørgen Jensen. Postassistent Lauritzen. Kommis Harry Muldbjerg. Helmer Birch Nielsen. Repræsentant Jacobi Nielsen. 0 . Nielsen. Isenkræmmer Ejnar Olesen. Martin Pedersen. Pakmester N. P. Pedersen. Hotelejer S. Ravn. Postbud Thomsen. Banearbejder Chr. Thorup.

':10

1934

1934

Skive: Herreekviperingshandler Albæk. Direktør Falkenberg. Købmand Bernh. Fogh. Grosserer Børge Hansen. Postktl. 0. B. Hansen. Politibetjent Jansson. Fabrikant N. J. Jensen. Folmer Nedergaard. Trafikass. H. C. V. K. Olesen. Købmand Svend Stilling. P . I. Stjerneholm.

Skibby: Forpagter Jensen.

S torehedinge: Bryggeriejer Hoffmeyer.

Stege: Lærer H. E. Olsen.

Støvring: Fiskeriejer G. Hansen.

Svendborg: Overass. C. A. Christensen. Salgsdirektør H. Meyer. Revisor Th. Sandorff. Apoteker Chr. Winding.

Tarm: Stolefabrikant Attermann. Viggo Dahl. Købmand Brink Nielsen. Skomager Hans A. Nielsen. Skomagermester M. Nielsen. Købmand Otto Simonsen.

Them: Skovrider W. Mark.

Tinglev: Dr. med. M. Jacobsen.

Thisted: Tandlæge Dybæck. Stationsforstander Thomsen.

Troldhede: Hotelejer Christensen.

Tønder: Opsynsmand S. Harck.

Ulfborg: Træhandler Jens Jensen.

Varde: Købmand _ Chr . .Berring. B. BrosbØl. Postemester P. Christensen. Hotelejer S. Christensen. Ingeniør Conrad. Oscar Falk. Branddirektør Falbe Hansen. P . Georgsen. Bagermester A. Hansen. Fabriksinspektør S. Hansen. Svend Erling Hovedskou. Vilh. Hovedskou. Lokomotivfyrbøder C. Jacobsen. Bager A. Lender Jensen.

SPORTS-FISKEREN

Lokomotivfører Kjær. BØdker C. Lange. Lokomotivfører L. P. Larsen. Gartner N. A. Larsen. Louis Ludvigsen. Skomager Møller, sen. J . P . Nielsen. Former Richard Nielsen. Former Walther Nielsen. Murermester Chr. Petersen. Cigarhandler Max Petersen. Maskinarbejder Rahbæk. Snedker Th. Schultz. Alfred Sillesen. Amtsforvalter Stefanson. Maler Chr. Sørensen. Bankass. Timmermann. Kommunelærer Traberg.

Vedde: Fhv. Forpagter Ralph Melchior.

Vejle: Kriminaldommer Aagaard. Direktør Brochner. Godsekspeditør Edelstein. Slagtermester Fledelius. Forretningsfører Rasch-Fris. Repræsentant Gregersen. Dr. E. A. Hallas. Mekaniker C. F. Hansen. Grosserer J. Winther Hansen. Dr. Hobolth. Cand. pharm. Neergaard Holm. Dommerfuldmægtig Jarby. Postmester Hans Jensen. Hotelejer Jørgensen. Direktør Kreiberg. IngeniØrass. H. C. Lautrup. Cand. pharm. Mondrup. Tandlæge A. Hartvig Møller. Grosserer A. SØnderdahl Nielsen. Direktør A. Olsen. Købmand Theoph. Petersen. Grosserer N. Fr. Petersen. Kobbersmed H. Poulsen. Landsretssagfører søren Røns. Læderhandler Schmidt. Chr. Simonsen. Manufakturhandler Sørensen.

V. Nebel: Snedkermester J. Mortensen.

Viborg: Hans Albrechtsen. Landsretssagfører Jensbye. Apoteker J . Sørensen.

Viby J.: Henry Andersen.

Vinderup: Mekaniker Piilgaard.

V ægger: Stationsforstander K. Løwe Øster.

Øster-Lindet. Mejeribestyrer Holm.

55

Østervang: Skovrider H. Ipsen.

Cairo : Dr. Ræeder.

Medlemmer a 3 Kr.: Fru Dr. Sv. Lausgaard, Aalborg. Fru Bogtrykker Sørensen, Holstebro. Fru Skomager M. Nielsen, Tarm. Fru Skomager J . Nielsen, Tarm. Fru Attermann, Tarm.

Nye Medlemmer: Kolding Sportsfiskerforening.

KØbm. N. P. Lindtner, AXeltorv 8. Kunstklinker G. sørensen-Gimsing,

Jernbanegade. KØbm. H. Henriksen, Kathrineg. 13. Eksp. Karstensen, søndergade 10. Typogr. A. Nielsen, Anna Collinsv. 4. Postb. Mortensen, Haveselskabet

«Jowa». Assistent Rosst, «Skovhøj ». BrØdkusk G. Hansen, Odinsv. Seest

pr. Kolding.

Svendborg Sportsfiskerforening.

Aktive Medlemmer I. Gross. Poul Thinggaard, Gerritsg. Amtsfuldmægtig J. V. Friss-Han

sen, Brydegaardsv. Brandd. 0. K . Jensen, Egensev. Teglværksforpgt. E. Andersen, Pe- .

tersminde, Stenstrup. Læge Johs. SpØhr, Stensstrup. Lærer Sørensen, Vestergade 84. Forst. J . Rasmussen, Lundevej . Gross. Wm. Nielsen, Lunden. Manufakth. H. Ziersen, Kedelsmed-

stræde. Sporth. Werner Kuhr, Torvestræde. Kontorchef H. Rasmussen, Spare

kassen f. Sv. og Omegn. Ølhandl. Rasmussen, Thinggaards-

vej. Cand pharm. Nielsen, Willemoesv. Ølhandler Hansen, Stenstrup. Greve Ahlefeldt Laurvig Bille, Ege

skov. Kaptajn Waage Jensen, Svendborg.

Bryghus.

Passive Medlemmer. Politibetjent Bentzen, Set. Annev. Maler Emil Nielsen, MØlmarksvej . Fabrikant Gunnar Biilsen, Brogade. Lærer Hansen, Vestergade. Gross . Børge Strand, Dalgas Boule

vard 64, KØbenha vn. Gross. Aage Strand, Glahns Alle 43.

København.

lo


il /1 IIIIIIL IIIIIIL C ~ C lllllli'

Specialiteter

I

•

"Herkules" Gut

"Glider" Flueline

"Nigger" Spindeline

"Model Perfect" Kroge

"Aerial" Spindehjul

"Duplex" Hjul til light casting

"True Form" Fluer

"Special Danish" Fluer

"Fishing Gazette" Flod

Faas overalt ....................... ... ... .... ... ........................................... . Gæstgivergaarden

-''Tro Id høj'' Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa, Afstand til Aaen 3/4 km, ingen Steder over 3 km til førstnævnte - Ved 3 Dages Ophold 5 Kr. pr Dag for fuld Pension. Chr. Christensen.

Tlf. 1 - Troldhede.

LYSTFISKERE SE HER!

~ Et meget stort Udvalg i fine engelske Fluer, ~ Spinner, Liner, Fiskestænger, Hjul m. m. forefindes hos undertegnede til billigste Priser.

A. DAMGAARD, HOLSTEBRO. TELEFON 211.

~~~

Hotel Schaumburg, Holstebro. Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel. Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Westy Hald. ~~~~ y N G E L 11111111111111111111111 m 11111111111111

af Havørred, Bækørred FRØJK FISKEP ARK Helt og Gedder faas i ved Holstebro

Th. Thomasen Tlf. 148 III I li 1111111111111111111111111111111111 •• ,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, ..

L ,,_;

Generalrepræsentant:

BRITAGENT M. TH. MAR TENS

Bredgade 25 C Mezz. Kabenhavn K Telf. C 3714 og 14.280

I

1 t

••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Lak'l, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort il. 2,00, 14 Dages Kort 5,00, Aarskort a 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt, Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Indmerd Dem i

Dansk Sportsfiskerforening og De faar nærv:ærende

Blad gratis tilsendt hver

Maaned.

Indmeldelse til Kasse

r er en, Hr. Postassistent

Chr. Lauridsen, Sklern.

Samtidig har De gratis Fiskeret paa Forenin

gens Terræn v . Skernaa.

V i r k f o r T i 1 g a n g.

................................................................................ Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.

Sportsfiskeren 05 1934

Documents

Transcript of Sportsfiskeren 05 1934