Prø1' LIGHT-CASTl~G e,~~~~~~~~

,.DUPLEX"

.. FEL TON CROSSWIND" Junior Model

" SPECIAL LINCOLN"-LINE .. ALLCOCK STANLEY"

'111,...,,~ -""ln,.mln;"r,= D~---·~ El EiSI ,~ F±± m• ~ wullil,01u.~U.IUlllm.i..liWWl1iilUll~1,;,, .,.,.. ............ ocu".:'~ V

~re;;~ 'f'5EEI=F551 i?' 1:=:=i===rss=,=:;=,~ 'W =~ ,.LIGHT CASTER 8709"

den ædle Sport I

Repræsentant for Danmark : ,, "ALLCOCK" BORGER FOR KVALITETEN

BR ITAGENT M. TH. MARTENS Bredgade 25 C . Mezz.

KØBENHAVN K. -~~~~~~~~

..

Medlemsblad for ttDanmarks Sportsfiskerforbund"

14 Aarg. li 1. Maj 1939

Springende

Søgedder

(~ _)

Springende Gedde Frihedshaabs Mose, Juni 1938.

At en kroget Gedde springer for at be­fri sig for Krogen hØrer vel ikke til det al­mindelige, og dog har jeg ofte været ude for den Oplevelse. Min Erfaring gaar ud paa, at det afgørende ikke er Geddens Størrelse eller stillestaaende eller rindende Vand. De Gedder, ganske vist faa, jeg har fanget i Aaer, har aldrig sprunget, ligesom jeg heller ikke har haft det Indtryk, at det i særlig Grad var Smaagedder, der anvend­te den omtalte Taktik for at slippe af med Krogen. Efter mine Oplevelser at dØmme er det Vanddybden, der spiller ind. Paa dy­be Søer, som f. Eks. Furesøen, hØrer det til Undtagelserne at se en springende Gedde, hvorimod jeg ofte har bemærket Fænome­net P.aa lavvandede Søer. Paa Gentofte SØ, hvis Maksimaldybde er ca. tt Meter, har jeg mange Gange set Gedder i Størrelser

fra 3 til 10 kg foretage flotte Spring, der bragte hele Fisken et godt Stykke over Vandfladen. Jeg kunde tænke mig, at Ged­derne i lavvandede Søer, hvor de er afskaa­ret fra at bruge deres sædvanlige hoved­kulds "Styrt" mod Bunden, gaar den stik modsatfa Vej: at springe op over Overfla- , den.

Springer Gedden? (Af Dusty Miller.)

0. T.

Med Interesse har jeg læst "hn"s for­nØjelige Artikkel "Min Sæson 1938. 11

I Artiklen fremkommer et Intermezzo, "hn" har haft med en 5 Kilos Gedde, der adskillige Gange sprang over Vandet. For­anlediget af denne Oplevelse "hn" har haft, efterlyser vor Redaktør, der anser Tilfæl­det for værende paa tværs af god Latin,

66 SPORTS-FISKEREN 1939

andre, der har været ude for lignende Op­levelse. Da SpØrgsmaalet i sig selv er ret interessant, skal jeg gerne efterkomme Red­aktørens Opfordring og fremkomme med mine egne indhØstede Erfaringer paa dette Punkt.

Redaktøren citerer Stykker fra Nils Farnstroms og afdØde OberstlØjtnant We­geners Bøger, hvoraf fremgaar , at frareg­net Smaagedder og Strømgedder er det en Sjældenhed, at Gedden efter Krogningen springer over Vandet.

Hvad Smaagedder og Strømgedder an­gaar, kan jeg erklære mig enig med de 2 forannævnte Forfattere, hvad derimod an-

. gaar større SØgedder, under hvilken Kate­gori man vel ogsaa maa betragte Moseged­den, naar der er Tale om større Moser , kan jeg kun erklære mig tildels enig.

Jeg har fanget adskillige SØ- og Mose­gedder, der efter Krogningen er sprunget over Vandet, men det har altid været under ganske bestemte og omtrent ens Forhold - Vandstandsforholdene. Jeg har lagt Mærke til, at naar jeg har fisket i Søer el­ler Moser, hvor Vandstanden har været forholdsvis lav, ca. 0,75 til lf Mtr., har det ikke været usædvanligt, men endog ret al­mindeligt, at Gedderne efter Krogningen har sprunget op af Vandet. Modsat har jeg sjældent været ude for Tilfældet, naar der har været Tale om dybere Vandstand end foran nævnt. Jeg erindrer saaledes en Fi­sketur paa Bagsværd SØ, hvor jeg i en stor Vig med lavt Vand, der bevirkede, at jeg maatte lade Meteorspinderen gaa ret hØjt, fangede en Gedde, der efter Krogningen tog et rush paa ca. 20 Mtr., der sluttede med, at den sprang ret op af Vandet, stod lodret i Luften, for derefter at vende tilbage til sit rette Element med et stort Plask -Vægt 8 Kilo.

Paa Damhussøen, hvor Vandstanden som bekendt ikke er ret stor, har jeg haft Oplevelsen med en 4 Kilo's Fisk. Paa Gen­tofte SØ, hvor der heller ikke er dybt Vanct, har en af mine Venner været ude for lig­nende Tilfælde med en større Fisk. I nogle

store Moser tilhØrende et Gods paa Møen, og hvor bl. a. Grosserer Ludvig Svendsen og jeg har fisket i nogle Aar, var det gan­ske almindeligt, at Gedden sprang efter Krogningen , ogsaa her var Vandstanden lav.

Naar jeg har nævnt Episoden fra Bag­sværd SØ fØrst , er det fordi, jeg foruden Iagttagelsen med Vandstanden har lagt Mærke til , at Gedden fortrinsvis springer i Nærheden af Baaden (Bredden) altsaa paa torholdsvis kort Line, sjældnere naar man har den paa lang Line.

Under hvilke Forhold Herr "hn" har fanget sig Gedde, ved jeg ikke, maaskc under saadanne, hvor Undtagelsen bekræf-· te r Reglen, men under alle Forhold e r cl et jo morsomt, naar man kommer ud for en kampivrig Fisk.

Til Slut vedlægger jeg et Billede, der er taget ved en Mose, hØrendc under vort Jagtterræn, hvor der er en meget god Be­stand af Gedder og Aborrer. Det viser en 5 Punder ( det lyder af lidt mere end i Ki­lo) der springer. Selv 0111 en 5 Punder ikk·~ ligefrem hØrer til det svære Skyts , kan man, med mindre man er meget forvænt, vel næppe placere den som hØrende til Be­tegnelsen "Smaagedde".

Gedder, der springer. (Af E. Herfordt Nielsen.)

Da det er noget ret ualmindeligt, kunde jeg have Lyst at fortælle fØlgende:

I September 1937 var vi et lille sluttet Selskab af Lystfiskere, som havde planlagt en Tur til Vestbirk Søerne.

Kl. 4 0111 Morgenen satte min Makker og jeg os i Vognen og kØrte til Fiskeplad­sen, hvor vi mødtes med det Øvrige Sel­skab, der ankom paa samme Tid som os, vi gik straks i Gang med at montere Stæn­gerne, medens vi diskuterede Vejrudsigter­ne og Fangstmulighederne. Min Makker blev fØrst klar og startede Dagen med et Kast fra Bredden ud for, hvor vi stod, et næsten utroligt Held fulgte ham, og vi an-

~

1939 SPORTS-FISKEREN 67

dre saa forblØffet til, hans allerførste Kast gav nemlig Bid. Efter en kort Fight kom Gedden ind paa lavt Vand ved Bred" den , en fiks lille Fyr paa ca. 2 kg. Jeg som stod nærmest, vilde hjælpe lidt til, men idet jeg strakte Armen med en Ketche ud efter Gedden, slog denne sig med et Slag fri af Krogen, vendte Agterpartiet imod os og gled l.angsomt ud i Dybet. (Almindelig Jammer).

Mine Fiskekammerater var begyndt at gaa hen imod Baadene, som laa lidt borte, medens jeg, der skulde indvie et nyt Hjul, ikke kunde vente, men forsøgte nogle Kast paa Stedet og efter faa Kast fik Hug og landede en Gedde paa 2 kg. Efter at ~ havde set den tørste Gedde paa meget nært Hold, er jeg Optimist nok til at tro, det var den samme, der. nu to Gange i Lø­bet at et Kvarter havde fristet Skæbnen. Vi roede, kastede og dyppede til op paa For­middagen, og Resultatet var paa dette Tidspunkt kun et Par smaa Gedder. Vi be­sluttede at gaa i Land og spise Frokost, hvorefter vi igen tog fat paa Fiskeriet med · fornyet Energi. Jeg havde faaet en ny Led­sager i Baaden, han var ude paa en af sine første Fisketure, og var hele Tiden Uven­ner med sit Hjul og en stor modbydelig klodset Spinderstang. Jeg tilbØd ham at laane min 5 Fods Kastestang, hvilket han modtog. Jeg satte mig agter i Baaden og iagttog hans Præstationer. Paa et ca. 15 Meter langt Kast fik han Hug, og bad mig tage Stangen, hvilket jeg fØrst afslog, men da han ikke formaaede at faa Fisken ind­efter, indvilgede jeg, tog Stangen og stram­mede kraftigt op. Jeg mærkede en tung Vægt, der langsomt og modvilligt fulgte med indefter; faa Meter fra Baaden dukke­de Hovedet af en stor Gedde op og stirrede nogle Sekunder paa os med et Par ond­skabsfulde Øjne, men efter at den havde set os, var det forbi med dens Godmodig­hed; pludselig vendte den om og for udef­ter, saa Hjulet hylede og Snøren brændte Huden itu mellem mine Fingre. Hjulet var saa godt som tomt for Line, saa vi maatte

skyndsomt fØlge efter med Baaden. Da Søen pletvis var tilgroet med Vandplanter, saa Situationen til Tider ret faretruencl2 ud. Efter nogen Tids ForlØb opgav den, og det lykkedes mig at faa den ind i Nærhe­den af Baaden, men saa snart den saa os, for den ud efter igen. Dette gentog sig ad­skillige Gange, og hver Gang regnede vi med, at den var færdig, men saa snart den / saa Baaden, tog Fanden ved Bæstet, og den viste sig at være i lige saa fuldt Vigør som fØr, da jeg efter ca. 20 Minutters For­lØb havde faaet den tæt ind til Baaden, for den ud efter igen og skØd op gennem Vandoverfladen i et meterhØjt Spring. Det-te gentog sig to Gange; efter det sidste Spring gik den ind mod Baaden paa lavt Vand og stillede sig under nogle Aakande­blade, hvor den stod ganske rolig. Vi sta­gede Baaden hen paa Siden af den, jeg kunde ikke se Gedden, men rullede op, til jeg kunde se noget af Forfanget og sænke­de Fangstkrogen ned, til jeg regnede med, den var under Gællerne. lØftede opefter, til jeg mærkede Vægten af Fisken og fik den med et raskt Tag ind i Baaden; et prægtigt Eksemplar, der viste sig at veje 9 kg. Ef­ter at den var kommet op i Baaden, laa den som livløs, den havde med andre Ord kæm­pet sig ihjel; medens Kampen stod paa, havde vi kun Opmærksomheden henvendt paa Gedden, vi saa nu til vor Forbavselse, at vi befandt os en l/2 Kilometer fra det Sted, hvor vi fik Gedden paa. Da vi roede indefter, for at pakke sammen, saa vi i en Afstand af ca. 50 Meter en stor Gedde op mod 10 kg springe oven ud af Vandet, idet den rystede sig som for at befri sig for noget. Jeg var altsaa samme Dag Vidne til at se to forskellige Gedder springe, et Syn · som jeg kun har set en Gang senere.

Da jeg er Fluefisker, havde jeg altid tidligere set paa Gedden som noget slapt og foragteligt Kryb, som jeg ikke gad spil­de min Tid paa, men efter at jeg har fanget Gedder paa en Del forskellige Fiskeplad­ser, har jeg erfaret, at der er meget stor Forskel paa Geddens Styrke og Mod-

68 SPORTS-FISKEREN 1939

standskraft i de forskellige Vande. I Søer og VandlØb med stærk Strøm findes der Gedder, i hvert Fald enkelte Individer , som ikke giver Laks og Havørred noget særligt efter, hvad Fight angaar, hvorimod man i mere stillestaaende Vand kan fange Ged­der, der lader sig lande uden særlig Mod­stand. Forklaringen herpaa ligger jo i selve Naturen, idet en Gedde paa sin Færden f

den stærke Strøm, paa Jagt efter Føden, faar en trænet og veludviklet Muskulatur, der gØr, at den bliver sin Kollega i Moser og mere stillestaaende Vande langt overle-

gen i Styrke. E. Herfort-Nielsen,

Odense.

Springende Fisk. (Af Axeil Holm.)

Diskussionen om Geddens TilbØjelig­hed til at "springe" leder uvilkaarligt Tan­ken hen paa SpØrgsmaalet om, hvilke Fi­skearter der springer, hvorved vi i denne Forbindelse forstaar, at de hopper klar af Vandet.

Af danske Aabeboere er L a k s og Ø r­r e d fØdte Springere, de springer efter de Insekter, som svæver over Vandet, springer opad Forhindringer og springer, naar de vil kæmpe sig fri af Snøren. Ogsaa E I r i t­s e n springer; enhver som har prøvet at opbevare Elritser til Agnfisk ved, at der maa være et Dække over Karret, ellers springer de ud. Men springer S t a 11 i n­g e n? Vi har aldrig oplevet det, og heller aldrig læst det i Beskrivelser om Stalling­fangst. Maaske en af vore Læsere ved bed­re Besked.

Maj s i I de n, den eneste Sildeart, der .AØrer et lignende Liv som Laksearter ,

springer op ad Forhindringer og springer i Fighten saa livligt som nog~ BækØrred. Men S i I de n e er i det hele taget Sprin­gere . Naar Torsken farer ind i Sildestimer­ne, farer mange Sild op over Vandfladen; det samme har vi set, naar der drages Vod fra Land. Kæmpen blandt Sildene, T ar­r o n en, som Sportsfiskere jager ved Flo-

rida og de vestindiske Farvande, er en fæ­nomenal Springer.

Hvorvidt H e 1 t 1 i n g e n og de forskel­lige Former af H e 1 t er Springere, kan vi ikke oplyse. De fanges jo sjældent sports­mæssigt, men at dens nære Slægtning S 111 e I te n springer, baade efter Insekter og for at undgaa de jagende Aborrer, har vi set mange Gange. Det samme gælder LØjeren.

Om de Arter , som hØrer til Aborreslæg-· ten gælder , at S an d a r te n holder til pa:t Dybet, og en kroget Sandart kæmper paa Dybet og Fighten er egentlig forbi, naar man omsider har faaet den store Fisk op til Overfladen. Om de til Underslægten Bass hØrende udenlandske Arter har v1 1 hvert Fald hØrt, at S m a l 1-m o u t h e d B as s i Fighten springer saa flot som no­gen Ørred. Vor danske Aborre har vi set springe, paa kort Line og lavt Vand. En en-­kelt Gang har vi ogsaa set en vældig Abor­re springe fra Breddens lave Vand ud i Aa!Øbet i en Række flotte Luftspring. Men det er formodentlig Undtagelser.

At aaleformede Fisk skulde springe, vilde man paa Forhaand forsværge. Ikke desto mindre springer H o r n f i s k e n. Sportsfiskere faar den vel sjældent paa Krog, men Erhvervsfiskerne tager dem paa Sættekrog, og det skal være et smukt Syn at se en alenlang Hornfisk springe, naar Snøren hales ind. Den springer ogsaa, naar den jages af Tunfisken, og selve denne kan præstere vældige Spring under Fighten . Nordmændene kalder dem ligefrem for Springere, et Navn, der dog ogsaa bruges for springende Delfiner.

Nu hØrer Hvalerne som bekendt til Pat­tedyrene, men i Levevis er de Fisk, og Hvalfangere hævder, at de fleste af dem, selv GrØnlandshvalen , til Tider virkeligt springer, hvorfor - er der delte Meninger 0111. Man har antaget, at de springer for at trigØre sig for Parasitter eller for at und­gaa Spækhuggere.

Mens vi er ved de store SØuhyrer, lever cler i de store Oceaner en Del Arter, som er

1939 SPORTS-FISKEREN 69

Genstand for Sportsfiskeri - iØvrigt en meget kostbar Form af vor Sport. De fleste af dem er springende, ikke blot Tun og Tarpon, men ogsaa Sværdfisken, der sprin­ger paa lang Line, selv om der er Havdyb­de nok. Jeg ved ikke om Hajerne springer, men flere af Rokkerne gØr det, selv om de egentlig er Bundfisk, saaledes Djævlerok­ken, der endog kan bruge sine vældige Brystfinner som et Svæveplan.

·- Flere af Havets Fisk har forøvrigt den Evne, at deres Spring, takket være de ud­viklede Brystfinner, afsluttes af en Glide­flugt, til dem hØrer Flyvefiskene, som er beslægtede med Sildene, og Knurhanerne, der hØrer til Ulkene. Den rØde Knurhane har hvide "Vinger" og fosforlysende Mund, saa at den yder et pragtfuldt Skue, naar den springer.

Flyndere springer vel næppe, de er jo Bundfisk, men hvorledes det har sig med Torsk og Makrel, kunde maaske nogle af de Kammerater, som driver Fluefiskeri til Søs, oplyse os om.

Vender vi tilbage til de ferske Vande, saa er der i hvert Fald nogle af Karpefiske­ne, som springer. At Skaller springer, naar Stimen angribes af Aborrer og Gedder, har vi vel alle set. De springer ogsaa, naar de tages med Flue paa lette Grejer. Selv den træge Karpe springer ofte over Kanten af

Voddet. Da den tillige er dygtig til at krybe under Voddet, er den ikke nem at fange. Den kultiverede Karudse, Guldfisken, kan ogsaa til Tider springe op af Akvariet, hvis det ikke er tildækket.

Malle, Aal og Kvabbe kan vi ikke vente at finde blandt Springerne, saa lidt som NegenfJjer, og hvad Suderen angaar, vil vi / betragte det som usandsynligt, at den klun­tede Fyr skulde springe. I det hele taget er det de i Overfladen levende, livlige Fisk, som er mest tilbØjelige til at springe. Her-

·med stemmer ogsaa, at det mest er Strøm­gedder og unge Gedder, der springer, men inden vi slutter, vil vi dog anføre, at den st~1rste Geddeart paa den nordlige Halv­kugle, Kanadiernes Maskinonge, som kan blive to Meter lang og 50 Kilo vægtig, i Ff6lge kanadiske Sportsblade til Tider og­saa springer under Fighten.

Springende Søgedder.

Redaktøren efterlyser Sportsfiskere, som _ har oplevet springende Søgedder, og jeg

kan hertil oplyse, at jeg flere Gange har oplevet, at Gedder har sat over Vandfladen, omend ikke gentagne Gange.

Den største Gedde jeg har set springe efter at være kroget paa Blink, vejede ca. 41/s kg og den var over Vandfladen to Gan-

ge. Ca s s .

Fangst af et levende Kulformationens Tid

Eksemplar af en paa levende Fiskefamilie.

Chr. Lottrup Andersen.

ber er ved Sydafrikas Kyst, i Travlgarn (paa 40 Favnes Dybde) fanget et ExempJar af en Fiskefamilie, Coelacanthini, der leve­de for 250 Millioner Aar siden, i Kulforma­tionernes Periode, og hidtil kun har været kendt g~nnem Forsteninger.

Ved ven lig Tilladelse fra Redaktørerne af "Nature" og "Fishing Gazette" og sik-

ker forventet Tilladelse fra Dr. J. L. B. Smith, Rhodes University, Grahamstown, kan jeg bringe Læserne det hØjst interes­sante Billede af dette "forhistoriske" Dyr, ledsaget af et Referat fra Fishing Gazette.

Mr. W. _I. Clarke, F. Z. S. skriver: Denne mærkelige Fisk, som nylig blev

fanget paa den Østlondonske Kyst af Syd-

,,,

1939 · 70 SPORTS-FISKEREN

afrika, har kun vakt ringe Opmærksomhed i den europæiske Presse. Ikke desto mindre er det en af de betydeligste Opdagelser, der nogensinde er gjort; thi denne Fisk hØrer til en Orden, Crossopterygier, hvis Medlemmer næsten alle er uddØde for flere Milioner Aar siden. --'-- Det paagældende Exemplar, der maalte 5 Fod i Længden og vejede 127 eng. Pund, blev fanget af en af Messrs. lrvin and Johnsons Trawlere i De-

omtrent 4 Fod, levende i Nilen og andre afrikanske Floder. Den anden er en lille, meget aflang Fisk, Panseraalen, som kan ses i London Zoo's Aquarium. Med det just fangede navnløse Exemplar kender man altsaa nu 3 endnu levende Arter af denne Familie. Fotografiet viser, at i Sammenlig­ning med moderne Fisk er dette en meget mærkelig Skabning. Dens Knogler bestaar alle af blØd Brusk. Hovedet er bevæbnet

Billede efter , Nature·.

cember 1938. Det blev beskrevet som af staalblaa Farve med store mØrkeblaa Øjne. Efter Døden falmede det og fik en bronze­brun Farve. Heldigvis faldt Fisken i Hæn­derne paa Konservatoren for Øst-Londons Museum, blev præserveret og opstillet i

denne Institution.

Crossopterygierne var en af de ældste Fiskefamilier og havde sin Blomstringspe­riode i Havene paa den Tid, da de Kul, vi nu brænder, var ved at dannes, maaske for 250 Millioner Aar siden. Man kender de fossile Rester af mange Arter, der saa godt som alle forsvandt, efter at have bestaaet i en ca. 150 Millioner Aar ( en enkelt Art 200 Mil!. Aar). Der lever i den moderne Tid kun 2 Arter, der begge findes i afrikanske Vande. Den ene er Bichiren, en Fisk paa

med benede Plader og Huden er beskyttet af tykke benede Skælrækker, overtrukne med en emailleagtig Substans, som kun tindes hos de mest primitive Fisk. finner­ne er skovlformede .og anbragte paa En­derne af smaa Arme eller Ben. Halens mær­kelige Form danner Øjensynlig ogsaa et meget tidligt Trin i dette Organs evolutio­nære Udvikling. Af de hidtil kendte forste­nede Rester af saadanne forhistoriske Dyr havde man rekonstrueret sig Billeder af de­res sandsynlige Udseende. Det er interes­sant, at disse Rekonstruktioner virkelig paa livagtig Maade ligner den nu fangede Fisk.

Hertil kan endnu fØjes, at HvirvelsØjlen var rørformet ( og som det Øvrige Skelet af Brusk), samt at der fandtes Issehuller (paa Billedet angivet med en Pil).

~~ ....__/

-!

J

...

..........

' ...

1939 SPORTS-FLSKEREN 71

Ørredfiskeri med Nymfe. (Efter »Farlows Tackle«.)

Nymferne vil rimeligvis komme til at betyde en hel Del i baade vaadt og tørt Fi­skeri med Flue. Nymferne - Efterlignin·­gerne af de naturlige Insekters 2-det Ud­viklingsstadium - er allerede vel kendte, men bruges ikke nær saa meget i Fiskeriet, som de burde. TØrfluefiskeren gØr hyppige­re Brug af dem end den, som fisker vaadt, men det er dog den sidste, som kunde faa den . største Fornøjelse og Fordel af dem. De findes i forskellige Mønstre, men i det hele taget finder jeg, at de mØrkt farvede Nymfer fanger bedst. Med Undtagelse af Majflue og March Brown Nymferne, bØr de være meget smaa. Firmaer som Farlow & Co. fremstiller dem i forskellige Mønstre, men de som er vant til at lave deres egne Fluer, vil ikke have svært ved at binde Nymfer. Sælhaar er bedst til Kroppen, og det fineste Guld- eller SØlvtraad giver baa- · de Holdbarhed og virker tiltrækkende.

Lad os se paa Fluefiskeriet i raskt ilen­de Vande. Den Fordel, Vaadfluemanden har af Nymfen er, at den sætter ham i Stand til at fiske, naar Flueforvandlingen ( the rise) sker, selv i Vande med stærk Strøm, hvor Vaadfluefiskeri nedad hidtil har været anset for ene saliggørende. I saadanne Elve vil Nymfen i Reglen kunne fange, selv naar Vand og Vejr holder Forvandlingen tilbage. Ørreden kan godt være paa Færde, selv om ikke en eneste Flue viser sig. Tidligt For­aar er en god Tid. Jeg har imidlertid lagt Mærke til, at ved visse Lejligheder, paa alle Aarstider, selv naar Udviklingen (rise) er i fuldt Sving og der er Fluer overalt, snapper Ørreden ligesaa meget under Van­det som paa Overfladen. Under saadanne Forhold bØr man bruge Nymfer.

Et Par Ord om Methoden. Man kan fiske opad eller nedad Strømmen med Nym­fe ligesom naar man kaster med vaad Flue. Naar jeg bruger mere end een Flue paa Kastet, har jeg altid en Nymfe som

Endeflue. Man bØr lade Nymfen synke godt, naar man fisker nedad i stærk Strøm. Opad fisker man saaledes, at Gutlinen er indfed­tet indtil ca. 9 Tommer fra Krogen, dette gælder navrilig i mørke Vande. Ved at ind­fedte Line og Gut indtil nogle faa Tommer f1 a Krogen, faar man Linen til at flyde, de1;, ikke indfedtede Del synker og Nymfen kom­mer til at hænge under Overfladen i den Ønskede Dybde. Ved det mindste Ryk eller Svirp paa den flydende Line, bØr man give Tilslag. Jeg erindrer en tidlig Foraarsdag ved Elven "Usk", da jeg kun brugte Nym­fer. Jeg havde lavet mig en pæn Samling af "Dark Olives", ,,Medium Olives" og ,,March Brown" Nymfer. Det var HØjvande og vedblev at være det, som FØige af Sne i Højderne.

Det var ogsaa saa klart som Gin, og · der var faa eller ingen Fluer. Strømmen var saa stærk, at man maatte holde sig til de grunde Steder. Jeg oplevede de fire bedste Dage i Rad, som jeg nogensinde har oplevet nogensteds. Paa de fire Dage fan­gede jeg 122 Ørreder, den bedste Dag gav 43. Jeg fiskede opad eller opad og tværs over. Vandet var saa klart, at jeg kunde se enhver Bevægels. Nu og da, kun for Ekspe-1 imentets Skyld, prøvede jeg en vaad Flue, men uden Resultat. Det er min Opfattelse, at Nymferne ikke saa ofte skræmmer Fi­sken, som de vingede Eksemplarer af Kunstfluer.

Foruden de nævnte March Brown og Olive Nymfer er der flere andre-, som jeg har fundet brugbare, f. Eks. en Iron Blue paa tidlige kolde Foraarsdage og et rent Fantasiprodukt paa de Dage, hvor der bog­staveligt talt ikke er noget at gØre. Til Slut vil jeg sige, at jeg er kommet til den Over­bevisning, at ingen Fluefisker kan undvære disse fine Efterligninger af Ørredens Ynd­lingsfØde.

B. W. P o w I e t t.

72 SPORTS-FISKEREN 1939

Kastekonkurrencer.

S. 0. S. i »FiskespoT't«.

Jeg har fulgt med i de Artikler, som har været skrevet om alle disse Konkurren­cer, men jeg kan ikke sige andet, end at de giver 1 1ig en daarlig Smag i Munden. Skal nu ogs.:1a Stangfiskeri udarte til Professio­nalisme? Det ser saadan ud. Og Toppen naaedes efter min Mening, da jeg læste 0111

Spinnekastere, som render rundt med for­skellige Slags Smøreolier - efter Tempe­raturen - med Specialsnører og jeg ved ikke hvad.

Fy for - - - og sligt skal optage saa mange Spalter, · som det gør i Deres Blad. Jeg synes, sligt ikke har det ringeste med Sportsfiskeri at gØre og foretrækker absolut en ærlig Makkefisker med hans Bambusstang for alle disse Championer med deres ultrafine Flue og Spinneudstyr, med deres Olier og mere eller mindre for­tykkede Flueliner etc.

Makkabæren kan som oftest fiske og ved, naar og hvor han kan faa Fisk - og ingen skal indbilde mig, at en Mand tager paa Fisketur for at faa Lov at vise, hvor langt og fint han kan kaste Fluen. Nej, Ho­vedsagen er nok at fange Fisk, hvormeget der saa end skrives om det stolte og fine ved selve Kastesporten.

Nej, Fiskeri læres ikke bare ved at ka­ste saa og saa mange Meter i Holmendam­men. Der skal andre Ting til, og disse an­dre Ting er ofte meget vigtigere end Meter­antallet. Kendskab til Vanddraget. Hvordan Fiskene forholder sig til Fluernes Færden paa forskellige Aars- og DØgnstider, efter

,,. Vandstanden og Temperaturen og . mange andre Smaating, som maa erfares og læres ude i Terrainet.

Jeg havde for nogle Aar siden den For­nøjelse at være sammen med en Mr. Gra- ' ham ved en af Vestlandets Ørredelve. Han hØrte til L. R. Hardys Selskab og skulde egentlig fiske Laks - men foretrak absolut Fjeldørreden. Han skulde efter Hardys Si-

gende være en af Skotlands fineste Ørred­fiskere. Og efter det jeg fik set af ham, er jeg villig til at underskrive Hardys Udta­lelse.

Da vi kom op til Elven, sagde Graham til mig: ,,Jeg faar formodentlig ikke noget de tørste Par Timer, for jeg kender ikke Elven - men siden saa -" og ganske rig­tigt. Efter ca . 2 Timer begyndte han at faa Fisk - og det til Gavns.

Jeg blev for det meste siddende og stu­derede ham - og han imponerede mig. Han brugte sjældent mere end 15 Meter Line, men det saa ud til at væ re mere end nok. Jeg havde den Fornøjelse at kunne sammenligne ham med en "Holmendams­Sports-Fisker" med vældige lange, flotte Kast, som "fiskede" et Stykke fra os. Hans Fangst var mager. Da jeg senere paa Afte­nen traf Vedkommende, spurgte han mig, hvor det kunde være, at vi andre fik saa mange flere Fisk end han.

Jeg svarede ganske tørt, at jeg troede, · det var fordi vi fiskede - og ikke øvede os

Konkurrencekastning.

Hvis vore Skove vrimlede af Vildt, saa at enhver,· der havde Lyst og Evne kunde gaa ud at jage med Udsigt til Bytte , da vilde f. Eks. ,,Dansk Jagttidende" næppe skrive om andet end om muntre Jagteven­tyr. Som Forholdene nu en Gang er, baade i Europa og Amerika, maa alle Jagttidender tillige beskæftige sig med Vildtpleje, Fred­ningstider, Bekæmpelse af Rovvildt etc.

Hvis vore Fiskevande vrimlede af Fisk, saa at enhver, der forstod at haandtere Stang og Snøre, kunde gaa ud at fange Fisk, saa vilde "Sportsfiskeren" og lignen­de Blade kun indeholde muntre Hændelser fra Fisketure, Meddelelser om Recordfang­ster o. s. v. Det vilde maaske være baade lettere og morsommere at sidde i Redaktø­rens Lænestol og pille de bedste Historier frem.

Vi ved alle, at saaledes ligger Landet ikke; vi Fiskere er endda værre stillede end Jægerne. Endnu er det dog ikke saa galt,

..

1939 SPORTS-FISKEREN 73

at Vildtet kvæles af Fabrikkernes Uddunst­ninger , mens Forureningen af vore ferske Vande dræber Fiskene, saa at Kampen for rene Vande maa lægge Beslag paa en Del af vore Spalter. Det samme gælder Forny­elsen af vor Fiskebestand gennem Opdræt­ning og Udsætning af Ungfisk: Frednings­bestemm elser, Fiskeregulativer, Fisketrap­per og meget andet.

Mange Jagtjournaler beskæftiger sig med Skydning efter Skive og Lerduer, Bue­skydning, Hundeopdræt og andet, der til syvende og sidst kun er forberedende Øvel­ser til virkelig Jagt. Naturligvis gaar der ,,Sport" i dette, saa at "Gamle Jægere" ry­ster paa Hovedet, ligesom Signaturen S. 0. S. i det norske Blad "Fiskesport" er forar­get over Kastekonkurrencerne og den Plads, de optager i vore Fiskejournalers Spalter. Men selv om man - som nærvæ­rende Blads ikke helt unge Redaktør og hans Samtidige - ikke mener at kunne klare sig i en Kastekonkurrence, og maaske inderst inde betragter dette som en Ud­vækst paa vor Sport, saa har Kasteteknik- · ken sin fulde Berettigelse som forbereden­de Øvelser til virkeligt Fiskeri , og derfor Krav paa vor Opmærksomhed og Plads vore Spalter.

Red.

Vore Annoncører.

,Som alle vore Læsere har bemærket, er VQI't Blad nu ved at hævde, sig som et passen­de Annoncernrgaln, h~ori vore mange Læse1re kan orientere s~g om, hvor man, som Sports­fisker, bør henvende sig for Indkøb af de mange Tin1g', der hø,r1er med til en vellykket Fisketur.

Alle vore Annoncer er tegnet ved gratis og omtrent frivillig Bistand af gode Sports­fæller fra hele Landet.

Det takker Forbundet disse gode Spioæts­fæller for, idet Bladet slet ikke kan undvære di ,:i,:1e Annoncer, ligesom det er en naturlig Pligt for et saa betydende, Blad, at kunne ad­visere sine Medlemmer om, hvor ma,n bØr placere sine Indkøb.

Til vore Annoncører skal o,gsaa lyde en hjertelig Tak for det paabeigiyndtJe Samarbej­de Qg for den 1Støtte, man derved yder vort Forbund og hermed danske ,Sportsfiskeres Arbejde.

Vi ha.aber paa et godt Samarbejde gen­nem Aarene, og til&tger Annoncørerne vor støtte og Imødekommenhed overfor aJlle ri­melige Ønske·r.

Cass.

:········ ······················································· . . Foreningsmeddelelser . . ............................................................... :

Kastekonkurrence. SaJafremt Vi faar tilstrækkelig Tilslutning,

er det vor Plan at afholde en Kast1Jeikiolllkur­rence i Odense den 17. 1September.

Til de,tte vort fø,11ste Fors1Øg skal Program­met dog kun omfatte »Fisk'eklassen«, (hvor kun Redskaber anvende1~ge t:il alm. ,Sportsfi­s~eri benyttes), medens vi forelØblig UJdielukker del!l »internationale Klasse«. Konkurrencen skal omfatte baade Flue- og .Spinn.eka,:;t, oig baade Læn1gde oig Præcision. Det er vor Agt at anvende Reglerne for de nordiske Kaste­konkurrence:r, (som findes i vort Martsnum­mer af B1adet), men da de1t hele m.aa ligge vort hjemlige Sports1fiskeri saa nær som mu­ligt, maaJ vi dog gøre den Tilføjelse, at ,'.I'o­h:aandsstænger medtalg(es. Vore Konkurren­cer skulde jo helst (som i Norge og S.\'eæige) være intersikandina.viske, men det er maasike et SpØ11gismaal, om vi ikke, med Begynderens Blufærdighed, skal lade dette vort første famlend!e Forsøg unddrage sig vore dygt,ige Nabolandes kriti,s'1~e Blikke.

Nærmere om Konkurrencen vil fremkom ­me i de tø1~g~nde Numre Cs:a.a.ledes o1gsa,a de TilfØjelser tU og Ændring'er af Reglerne, som Medtagelsen af Tohaandsstæng<erne medfø­i;e,r.) Vi imØdese,r o,gs:aa. med Forventninge~s Glæde en. Artik!e[ om Kas;teteknik, som vor norske Kollega., cand. jur. Arne Schultz, har lovet Ingeniør 0. Hallin at skrive i Bladet.

Fors1ag fra Læserne imødeses gerne. De vil kmlllne fala stor Betydning for de næ,rmere R,e1gaer og Bestemmelser , som KasteUJdvalg.et gaa,r i Gang med at udarbejde. Nogl,e, E!ksem­plarer af de anvendte Træk,aste:lodder vil bli­ve ,sendt rundt 1:Jil Foreningerne.

Altsa?, kære Spo['tsifælle, gaa i Gang med Træningen. Det er ikke fbir tidligt.

C, Høegh-Petersen. Vatd. Haugaard. Chr. Lottrup-Andersen .

74 SPORTS-FISKEREN 1939

Danmarks Sportsfiskerforbund. Danmarks Sportsfiskerforbund afholder

sin første aarl~g:e, ordinær,e Generalforsam­ling den 18. Juni Kl. 11 i Aarhus. (MØdielo­kale vil blive meddelt i næste Nummer) .

DAGSORDEN: 1. Formanden aflægger Bereitning. 2. Ka,rnereren fremlægger det reviderede

Regnskab til God.kendelse. 3. Va.l,g af Formand. 4. Va1g af 4 Bestyr.elsesmedlemme,r. 5. Valg af 2 Revisorer. 6. Fas<tsætteJt;e af Kassererens Kontor­

holcLsgod1lgØ1relse . 7. Lovændrinig,: T'il § 8 1. Stk.. fØjes:

For Medlemmer, der samtidig staar i 2 eller flere tilsluttede Foreninger, er det imid!ertid tilladt, efter gensidig Overenskomst mellem de paagældende Foreninger, at lalde Forbundskontin­gentet betale alene af en enkelt af disse. Enhver Forening har dog Ret til at kræve Forbundskontingentet betalt af alle sine Medlemmer.

Til § 8 2. Stk. fØjes : Paa Li.sten anføres for hvilke Med­

lemmer andre Foreninger, og da hvil­ke, efter ,gensidig Aftale alene betaler Kontingent.

Til § 12 3. Stk. fØjes :

, og for hvilket den hrur betalt For­bundskonting,ent.

8. Fisketegnssagen. Vil Forbundet fort­sætte Dansk Sportsfiskerforenings Ar­bejde for denne Sag?

9. Fastsættelse af Stedet for næste Aars Generalforsamling.

10. Eventue'1t. Chr. Lottruip-Andersen.

Dansk Sportsfiskerforening. Dansk Sportsfiskerforenings aarlige, ordi­

nære Generalforsamling afholdes den 18. Ju­ni Kl. !N 2 i Aarhus. (Hotellet meddeles i næ­ste Nummer).

DAGSORDEN:

1. Valg af Dirigent. 2. Formandens Beretning.

3. Kaissereren fremlægger Regnskabet.

4. Lovændring : § 2. Foreningens Hjem­sted er Skjern (eller en anden jydsk

By). De øvr~e Paragraffer ryk,ker der­efter 1 frem.

Dernæst, saafremt den under For­bundets Dagsorden foreslaaede Lovæn­dring vedtages, fØjes der til § 4 (senere 5) 2. Stk.: Kontingentet f'or Medlem­mer, for hvilke en Forbundet tilsluttet Farening vil betale Fc~undskontin­gent, er kun 1,25 Kr.

I § 5 (senere 6) fore,tajg~s fØlgencle Ændring.er:

1. Stk. ændres til: Bestyrelsen be­sta.ar af en Formand og fire Medlem­mer, der væ~g1es saaledes:

3. Stk. ændres til: Af die fire Med­lemmer vælges 2 for Jylland, 1 for .Sjælland og 1 for Fyn og omliggende Øer.

7. Stk. udgaar. 9. Stk. ændres til: De flotr.skellige

TillidshvErv er uilønnede. En mulig KontorhoJ/(isgcdt1g,ø,rels1e 'til :Kassereren fa.f.tsættes aarligt af den ordinære Ge­neralforsamling.

Lovændringerne træder straks Kraft.

5. Valg af Flormand. 6. Valg af Bestyrelse,smedlemmer. 7. Valg a.f Reviso·r· 8. Kassererens Kontorholdsgodtgørelse. 9. Eventuel Ændring af vor Strækning

ved Skjern Aa. 10. Eventuelt. 11. Stedet for næste Aars GeneraUlorsam­

ling. Chr. Lottrup-Andersen.

Geddefiskeriet i Hartheværkets søer. Efter at der i flere Aar har været ført

Forhandlinger mellem Elektricitetsværket og Kolding ,Sportsfiskerfor.eninig om Leje af Ged­defiskeriet i Hartheværkets søer, er man nu naaet til en Overenskomst, saaledes at Spp rt-sfiskerforeningien faar overdraiget Ret­ten til Geddeifiskeriet fra 1. Maj d. A., hvor­ved der er sikret Sportsfiskerne Adgrung 'til, om ikke Landets beds1le·, saa i hvert Tilfælde et af de bedste Geddefiskerier, der findes.

Retten omfatter Fu:Jke,riet i »Nørresø«, »Søndersø« og »Stallerupgaard SØ<<.

Fiskekort købes hos Gdr. P. Clemmensen, Dybvadbro St., Isenkræmmer E. Lumbye, Adelgade, Kolding, sønderbros Kiosk, SØnder'­gade, Kolding, Kiosken paa Banegaarden

...

~

<

1939 SPORTS-FtSKEREN 75

Ko1dinig,, Kiosken paa Axelto,rvet i Ko,lding, Sportsma1gasii.net v./ Ny,gaard, SØlnd:ergade, Kolding.

Prisen paa Fiskekort er for Aarskort Kr. 15,00, Dagkort Kr. 2,00. Desuden kan der kø­bes Feriek<ort gældende for en Uge a 5 Kr.

Dalum Lystfiskerforening.

Øvelse i Spinne- og Fluekast afholdes Torsdagene den 11. og 25. Maj Kl. 18 paa Da­lum Papirfabriks Eng ved Odense Aa umid­delbart Nord for Fa/brikken.

Fællestur til baade Gedde- qg1 Ørredvand afholdes søndag den 21. Maj . Mødested Hvi­lested Kro ca. 7 km Vest for Kolding paa Ho­vedvej 1 Kl. 8. Deltaigerne sørger selv for Be­fordring . Deltagere i private Bi1er afgaar fra Skovalle 17 Kl. 6. Anmeldelse til Bestyrelsen senest 10. Malj.

Foreningen har lejet en Strækning af Vindinge Aa og o,pre,ttet en Underafdeling herfor. Medlemmer der ønsker at deita1g(e i dett,e Fiskeri (Ørred) bedes melde sig til Be­styre1sen.

Vinterfest.

Den 14. Marts 1939 afholdt Foreningen »Sportsfiskeren«, Aarhus, sin aarlige Vinter­fest i »Kvindernes Hus«, hvor der va.r mødt 84 Deltagere, som fik en interessant og for­nøjelig Aften. Programmet var meget alsi­·digt. Da Formanden havde budt Velkommen, forevistes en komisk Film, og derefter kom Skivefilmen paa Lærredet, den gjorde mæg­tig Lykke, særlig da man blev indviet i hvor­dan de gæve· Skive.fiskere foretager Fællestur til Hagebro.

Derefter var der fælles Kaffebord, og me­dens man lod dette V1ederfares Retfærdtghed, underholdt en Skuespiller Deltagerne, med forskellige mU1I1tre Viser og Sketch. Til Slut oplæstes en Avis, der indeholdt nogle slemme Hip til nogle af de mere eller mindre heldige Lystfiskere. Pauserne udfyLdtes af et SanJg<­kor, som høstede stort Bifald.

Sport,spræmierne for 1938 blev derefte,r uddelt. Der var som sædvanlig udsat to Præ­mier ; første Præmie tildeltes HeTr. Vognmand Abild Petersen, for en Havørred paa ca. 3112 kg, anden Præmie tilfaldt Herr. Pakmester A. Kjær, for en Gedde ligeledes paa 31/2 kg.

Da Storfangerne havde fruaet et Hurra, blev Bordene ryddet, og der blev saa spillet op til Dans.

Festen sluttede Kl. ca. 1, og man havde haft en munter og indholdsrig Aften.

Foreningsarbejde.

I et amerikalnsk F1oreningsblad var forny-_ lig opstillet fØlgendie 1g10de Raad til Forenin­gens Medlemmer:

1. Besøg aldrig Foreningens Møder. 2. Modtag aldrig Valg til no,gen Tillids­

post, thi det er lettere at kritisere end selv udføre noget.

3. Føl dig tilsidesat, hvis du ikke bliver va1g!t.

4. Sig aldrig noget paru Møderne, men · saa meget dies mere bagefter.

5. Betal aldrig dit Kontingent i rette Tid, og bliver det dig afkrævet, s·aa bliv fioir­nærmet og meld dig ud.

6. Skrig alttd op om, at der maa gøres noget, men gør aldrig noget selv.

7. Skæld altid Bestyrelsen ud.

Damnark:s Sportsfiskerforbund, der nu er i nærmeste Sama,rbejde ' med omtrent alle Sportsfiskerforeninger i Landet, kan ikke helt tiltræde de ov·enstaaende gode Regler.

De brave Sportsfæller, der paata,ge,r sig en Bestyrelses Pligter, ved at lede en eller anden Sportsfiskerf1oireninig1, har naturligvis andre Ting at varetage end deres Forenings Anlig­gender m . v. - Derfor kaln det ske·, at adskil­lige Henvendelse,r lades ubesvaret oigl herom kunde vist skrives flere gode Historier. Her er en af dem, fortalt af vor Redaktør:

»E,t særligt smukt Fiskevand og dets Om­givelser ønskede Redaktøren bæk11evet »Sportsfiskeren« og henvendte s~g til den paagældende Forening, hvor det fandtes. -Intet Svar. R'yklklerbrev - - flere, - - intet Svar. Saa skre,v Redaktøren selv en Artikkel cm det paaigældende smukke Fiskevand og sendte den til F01reningen for a.t faa den gen­nemset og eventuelt korrigeret - - intet Svar«.

Selv om der nu snart er rundet baade Aar og Dag, haaber Redaktøren dog en GarugJ at gense sit Manuskript.

Teorien om, at man jo hair saa meget an­det, de,r skal passes, end at bes,vare Breve fra Forbund og Redaktør, er naturligvis meget god, men Forretningsudva.lgets Med1emmer i Danmarks Sportm'iskerforbund og Redaktøren er jo omsaa en Slags Menne,s,ker, detr med god Ret .k1an hævde, at qgsa1a deres Arbejde, der omfatter adskillige Breve hver Dag, er Fri­tidssyssel og ikke Funktionærarbejde, bør værdsættes saa meget, at alle Foreningers Ledere besvarer Forbundets Skrivelsie·r.

Heldigvis er de Femoghalvfems Procent af

- - ---- ---·---·

76 SPORTS-FLSKEREN 1939

vore Foreninger meget eksped.ite o~erfor F1or­bundet, saa denne Klagesang ,giælder kun de sidste fem Procent.

Med Fiskerhilsen C. Hø g h-Petersen.

Sydvestjydsk Sporrt !e,fiskerforening

havde Udflugt til Borris den 2ti. Marts . Der var 36 Deltag·ere. F'iskeu:dbyt,t,et blev magert.

Sæby Lyst fiskerforening

har valgt Trafik:::.1ssistent G. Kyper til For­mand, Boghandlerr H. Dirksen til Næstformand ag Sygekasseformand Jens Møller til Kasse­rer og Sekretær.

Sportsfiskerforeningen for Odense og Orne.go har i et Bestyreilsesmøde konstituere t sig

uden Ændringer i Fordelingen af Bestyrelsens Sammensætning. Paa tidligere Generalforsam­linger var der udtalt Ønske om en lettere Ad­gamg til Forentngens Fisikevand ved SØbo SØ, og der var truffet en Aftale med Sydfynske Baner om billig Bilbefordrin1'5 fra nærmest e Jernb1anestation - ingen har benyttet sig deraf i Fjor! Li.gesaa blev der paa sidstte Ge­neralforsamling udtalt Ønske om Arrange­ring af Kastekursus - dette hair ikke faaet Tilslutning. Vort Fiskevand ved Odense Aa er blevet betydeli1gt udvidet, forhaabentlig vil Medlemmerne benytte sig heraf. Fangsterne bedes rapporterede.

Hadsten Lystfiskerforening1

holdt Gernemlforsamling den 28. Marts. I Lilleaa var der udsat 55,000 Ørredynge-1, hVlor­af de W,000 va!r Gave fra Gudenaacentralen. Valgene var Genvalg. Det vedtoges at frede Ørrederne fra 15. Oktober til 1. Marts.

Grundejerforeningen

i Fredensborg holdt Generalforsamling d. 28. Marts. Der var stærke Røster fremme for at faa frigivet Fiskeriet i E'sirom .sø mod en m~get ringe Afgift . søen henhører urnder Mi­nisteriet, der forelØbiigl udlejer det til Lystfi­skerf01reningen for et Aar ad Gangen mod ret h Øj Forpagtningsa!fgift. Form'anden, HRS. Shaw, mente, det var naturligst, om Lysttfi­skerifor:eningern fik Lov at oveTtage søern for et længere Aa!'emaaL

(Frederiksborg Avis)

Svendborg Sportsfiskerforening

holdt stn aarltgje Vinterfest den 31. Marts paa Wandals Hotel. I Aar var det et Aa!leg.ilde, men Reserv·ereferentens Meddelelse om Fe-

stens Forløb er saa svulstig, at den under Paaskud af Pladsmaingel er gaaet i Papirkur­ven .

Gene•ralforsamling. Foren:irvren »Sports.fiskeren«, Aarhus, af­

holdt ordinær Generalforsamling Torsda g d . 13. April 1939 i »Kvindernes Hus«.

Der var en ret stor Da,gsordern at gennem­gaa , blandt andet oplyiste Formanden, at Be­styrelsen havde undersø,gt Mulighederne for Udsætning af Stalling i Forenmgens Fiske­vand, og efter de indhentede Op;J.ysnintg,e~ at dømme, var der Rimelighed for, at FoTenin.­gen kunde faa Held m.ed Forsøget, og der b1ev derfor bevtlget et Beløb til Indkøb af Sæ ttefisk . Derefter blev det vedtaget alt fl'ede St.allin,gen det første Aar efter Udsætningen.

Be,styrelsen stillede Forslag om Ind-skrænkning af den lovl~<se Restance til een M~,aned, af Hensyn til Medlemslisten, som skulde tilstilles »Danmarks ,sportsfiske1rfor­bund << den 15. Marts. Forslaget blev eenstem­migt vedtaget.

F1or at der kunde føres Korntrol med Fangstresultaterne i Foreningens FiSk~aJnd, blev det vedtaget, at enhver Fangst i dette skulde indberettes til ,Sportsdommeren paa ·de dertil try'kte Fangstsedler, som kunde faaes hos Kassereren.

Der var Valg af 2 Bestyrelsesmedlemmer samt 2 Revisol'er qg Suppleanter; alle blev gen vaigJt. Desuden va'r der Valg af Repræsen-­tan ter til »Danmarks Sportsfiskerforbund«.

Endelig var der 3 Anmodninger om Opta­ge~se i Foreningen; da alle 3 kunne skønnes at opfylde hvad Lovene fordrer, blev de een­stemmigtt optageit.

Efter at alle Punkter paa Dagsord.einel1 var gennemgaaiet ig,rundigt, med en gtod og saglig Diskussion, sluttede Dirigenten, Herr. Forretningsfører Helstrup Petersen, General­forsamlingen, med Tak for 1g,od Ro og Orden, og et Leve F1orenin1g1en »Sportsfiskeren«.

"Danmarks Sportsfiskerforbund II s Bestyrelse:

Formand: Dr. med. Chr. Lo.ttrup-Andersen, Bernstorffsvej 91 ru, København, Hellerup.

Næstformand og Sekretær: Ingeniør Hal­lin, Dalum.

Kassereren : Elektricitetsværksbest. Høegh­Petersen, Skive.

Redaktion: Apoteker Axel Holm, Odense. Sk.ibhusvej 78, Odense, Tlf. 3176.

Øvrige Bestyrelsesmedlemmer : Lamdsrets-

. ...

1939 SPORTS-FISKEREN 77

sagfører Nørager, Aarhus og Landsretssagfører A. Niel.sen, V. Voldgade 115, København.

,,SPORTS-FISKEREN 11•

Organ for »Danmarks Sportsfiskerforbund«. Udgaar den 1. i hver Maaned i 1800 Ekspl.

Annonceafdelingen: Annonceprisen er 121/ 2

Øre pr. mim Enkeltspalte. Ved 12 Gange ---;-25 pCt. Rabat og ved 6 Gange ---;-- 15 pCt. Ra­bat. Annoncer kan tegnes hos alle Fmbundets Medlemmer og tilsendes Forbundskassere­ren, C. Høgh-Petersen, Skive.

Bladekspedition: Forbundskasserer C. HØgh­Petersen, Skive.

Sverige. Svenska Sportsfiskareforbundet :

Ordf.: Ingeniør Albert Hockenstrom, Li­din,go, Brevik.

Sekr.: Advokat Lennart Killander .

Norge. Norges Sportsfiskerforbund:

Formand,: Ing,eniØr Arn,e Bagge,rud, M:oil.kte Moes Vej 11, Oslo.

Sekr.: Aage Rygh, Colletsgate 9. A. Oslo.

Spinne- & Kaste-

Hjulet ttLoch­Ness".

Dansk Arbejde .

Alt til Geddesæsonen i I. KL Varer til billigste Priser.

,,Harritz" Banegaardsgade 34 - Telefon 7196

Aarhus

Finland. Finlands Sportsfiskarforbund:

Ordf.: Profesor Ernst Ehrnroot, Hamnga- · ten 2, Helsingfors.

:······························································: . Indholdsfortegnelse . ................................................................

Sprinf11ende SØgedder. - FalD.gst af et le- .,. vende Eksemplar af en p,aa Kulform.ationens Tid levende Fiskefamilie. - Ørredfiskeri med Nymfe. - Ka.Slt-ekonkurrencer. - Vore Annon­cø,rer. - Fomningsmeddelelser-.

Hvor mødes vore Sportsfiskere?

GRAND HOTEL Odense

Statstelefon 18.

GRAND HOTEL Grindsted

Telefon 14.

Inserat.

Danske Fiskegrejer

har i de senere Aar fundet god Afsæt­ning blandt danske Sportsfiskere, og Fa­brikken "Harrits", Aarhus, har derfor yder­ligere optaget Fabrikationen af det kendte og glimrende Kaste- og Fluehjul "Lo c h­N es s", der saavel i Kvalitet som Prisbil­lighed er førend e paa Markedet. - Nu, da Geddesæsonen staar for Døren, har "Har­ritz" forsynet mangen Sportsfisker med de allerede fra tidligere Aar saa efterspurgte Grejer,. og i Forbindelse med "Loch-Ness" Hjulet, er Udstyret komplet. - L~s "Har­ritz"' Annoncer i "Sportsfiskeren", og De vil altid huske Firmaet med det danske Hjul. -Ønsker De nu til Sæsonen et godt Hjul , en Spinner, Blink, Line eller Stang, da skriv til "Harritz". - Reparationer af alle Vaa­ben og Fiskegrejer udfØres. ,,Harritz", Ba­negaardsgade 34, Aarhus, Tlf. 7196, ordner og leverer alt.

' .

!

78 SPORTS-FISKEREN 1939

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ør­red og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, Feriekort 5,00, Aarskort 20,00 (Vemb­Strækningen indbefattet). Dagskort løses i Kiosken, FrØjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. - Ferie- og Aarskort faas kun hos Martin Schmidt, Holstebro.

Hotel Schaumburg, Holstebro. - Telefon: 41 og 42. -

Byens ældste og førende Hotel Værelser fra, 3,50. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

WESTY HALD

(ysl/iskere. Naar De kommer til Holstebro, bo da paa »Knudsens Hotel«, der byder Dem gode Værelser, god Mad og hyggelige Omgivelser. - Telefon 410.

P. NIELSEN,

Køb Fiskestangen hos Fagmanden Egen Fabrikation af snorlige og 1. Kl. Bam­bus.gl,ænger for ethvert Formaal. Mange Aars Erfaring. - Priser fra, 4 Kr. opefter. - Alt i Fiskeriartikler. JOHS. MADSEN, Skolegade. HOLSTEBRO.

Levende Agnfisk kan som Regel f.aas.

Lystfiskeret der dyrker Lakse-, Ørred- og Stallingfiskeri og vil forsøge Storaaen, kan faa alle Oplysninger om Fiskeriet og Fiskepladser bos os. - Vi fø­rer alt i Lystfiskeriartikler. - Telefon 137.

MARTIN SCHMIDT & SØN, Cigarfabrik, Nørregade 10, Holstebro.

(ysl/iskere se her! Et meget stort Udvalg i fine engelske Fluer, Spinnere, Liner, Fiskestænger, Hjul m. m. fo­refindes hos undertegnede til billtgste Priser.

A. Damgaardt Holstebro. - - Telefon 211.

Cæs Annoncerne Giv Annoncørerne Fortrin et ved Deres Indkøb

Milwards & DAM's Fiskeredskaber

føres i stort Udvalg. - Sidste Nyheder i alle Prislag.

Rud. Lauth, Struer.

Cakse#skere Kliivers Hotel, Borris.

Lige ved Aaen, anbefales nu til Sæ­sonen. Fiskekort faas paa Hotellet.

Telefon 25, Borris.

Gæstgivergaarden >> troldhøi <<

Pension . efter Aftale.

Troldhede Station. Centralt belig­gende for Lystfiskere til Skjern og Vorgod Aa. Fiskekort faas til tre forskellige Fiskepladser.

C. Chrisltnsen, Telefon 1

De rigtige Grejer til Fiskeri !i!fter Laks, Ørred og Stalling i

Skjern Aa kØbes hos .

Isenkræmmer Ejnar Olsen, Skjern. Fiskekort sæ1ges.

Telefon 68.

111111111111111111111111111111111111111111111111!!11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111:

Grønlunds Hotel, Skern modtager Lystfiskere i Pension. Fiskekort faas paa Hotellet.

Telf. 19. P. N. Pedersen. 11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 ................................................................ Missionshotellet GI. Skivehus

- Skive -SmU:kt og 1'01l~gt beliggende ved Skive­Karup Aa. - Al moderne Komfort. . .............................................................. .

~

...

'

1939 SPORTS-FISKEREN

HagebroKro ligger lige ved Fiskepladserne ved Karup Aa. Fuld Pension, 4 Kr. pr. Døgn. God Mad, gode Senge. - Fiskekort til Skive LystfiSkerifo!re­nings Terræn sæ}g!eS.

FRU M Ø R K, Telef. Haderup 5.

I Karup Aa fanges Fisken bedst med mine anerkendte FiskeriaTtikler. Eneforhandling i Skive af Hardy's Fiskeriartikler. Se indenfor, naar De tager paa Fisketur til Karup Aa. - Dag­kort til Lystfiskeriforeningens Terræn sælges i Forretningen.

K. Plejdrup, Østertorv, Skive, Telefon 446 .

GUMMIBAADE til '}-agt og 'J-iskeri. Leveres i forskellige Størrel­ser tii 1-2-3 eller 4 Perso­ner. Let at transportere i Ba­gagerummet. Pumpes op ved Hjælp af Blæsebælg paa 2

Minutter.

Eneforhandler for Danmark ,

E. Busch-Møller, København K.

Nørrevoldgade 23. Tlf. Central 91t52.

Fiskeriartikler Codan »Sporty«

79

Forlang mit nye

Katalog .

* ~ Harald Nyborg,

Odense.

,l1ff JTE HORSE Yl WHISKY

uundværlig for

Lystfiskere!

,,.

80 SPORTS-FISKEREN

Jlli!!!lllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll li 11111111 1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111!

I I ~ •

{! '!" • ~

~

.,Wanless Rod"

.

Stænger,

Hjul, Liner,

Spindere,

Forfang for

.,Hardex Reel"

(ighl Casling

I I

L __ HAROY 'S ALNW~

.,Penne! Devons"

':Uardv Bros., Cld. Alnwick

Forlang Katalog

gratis & franco.

lllllllllllllilllillllllllllllllllllllllllllllllilllllllllillllllllllllllllllllllllillllllllllllllllllilllllllllTfllllllllllilllllllllllllllllll

Repræsentant for Danmark:

Jagt- og Fiskerimagasinet Aarhus.

~

...

•

FOR BILLIG -vil man være tilbøjelig til at sige, naar saadan en Stang kan sælges til den Pris. Men ikke desto mindre er der en foll'trinlig Kaste-Evne i den­ne lette Stang, der hedder »Competition« og er fremstillet paa Ver­dens fineste Fabrik for Staalstænger, nemlig : True Temper. -Den har forsænket Haandtag og forskruelig Hjulholder, saaledes, at Hjulet un­der Fiskeriet sidder urokkelig fast. Materialet er prima Fleuret-Staal, og den kan skilles ad ved Haandtaget, der er beklædt med Kork. To-­tal-Længden er 41/ 2 F1od, men naar den adskilt ligger i sit Futteral, er den ikke mere end 119 cm. - Og sa1a var det Prisen, den er kun 15 Kr. Til denne stang kan De benytte f . Eks. et »Thrifty« Multiplikator­Hjul med automatisk Linefører til 7,00 Kr. og en sort Silkeline »All American« 50 Yards til 5,50 Kr.

Vort store Fiskeri-Katalog er udkommet. Skriv efter det!

JAGT- OG FISKERIMAGASINET Studiestræde 48 Telefon 12648

MILWARD Redditch, England.

KØBENHAVN

er Adelsmærket i · Fiskeriartikler (Jør el 'Jorsøg, Ve vil slaa Vem ved del.

Original ill. Katalog· med f\riser

og vedlagt dansk Tekst udleveres

gratis hos Deres Leverandør.

Vel vil have Veres Jnltresse.

Repræsentant

PETERSEN BACH, AALBORG

S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro

,/

TEORI OG PRAKSIS er to nødvendige Forudsætninger for at kunne fremstille virke­

lig første Klasses hensigtsmæssige og formaalstjenlige Fiskegrejer.

Veulscht Angelgeralt IDanu/aklur, BERLIN

er Specialister, der i højest mulige Grad besidder disse Forudsæt­

ninger. - Forlang hos Deres Forhandler Firmaets farvelagte

Lommekatalog.

Fiskestænger ·- Fiskehjul ....:.. Fiskesnører

Spinner Fluer - Ketsere

... .