Sportsfiskeren 12 1939

,,,.

December. Nattefrosten er begyndt. -Grøden er borte. - Nu kan man atter fiske med Spinner i vore søer og Moser, og Gedden jager mere end paa. nogen anden Tid af Aaret. Det er en Fornøjelse for en Sportsfisker at kæmpe med en Gedde i Decemtber, for nu er den stærk. Hvad der angaar Grejerne, fabrikerer Allcock de mest udsøgte Splitcane Spinnestænger og Spinnehjul, f. E<ks. Allcock's Aerial Hjul, men De kan oigsaa faa virkelig Kvalitetsva,rer fra Allcock i billigere Materialer, vi nævner her nogle enkelte Ting, men De vil overalt hos Forhandlere af Fiskeriartikler finde et stort Udvalg af Allcock's Artikler. Allcock's Navn borger for Kvaliteten.

- mil

-::;::::· · .. ··. - "'-'c ,~~~ \.c. , -

. --~ ~ --=~.;;;:.-~~~~~ ~' ~!:'":,~}1~~,~~'-~ ~. ""'~ "'""'~ ~ "''~ --~~~--~=~ ·-·, .~ ~ ~ ~

~3:S• ;:5# _,cf. ·· ~"-a , p #?##&+FÆ er?m 11-· - · § · · Nt-·1-4:1

(ini!~j~=-~b~~;,.:~_, ~: -- ·~\gi;j!AAkU:iEwii-95#1dmQmdkcti+Sfrrr-WI~

• ALLCOCKS Gedde-Spinnestang af flammet Tonkinrør, med langt Træhaandtag og Lansetræs Topstykke, Slangeringe og P0rcelæns Topring.

e ALLCOCKS Aerialite Hjul 33/4"

Forbliver upaavirket af Fugtighed. ·

mørkegrøn, flettet Hørline. Holder sin Styrke.

a ALLCOCKS Swallow Tail giver

forbavsende store • Resultater.

- og glem ikke et ALLCOCK HERCULES WIRE Forfang.

1 ~ !,

~

~

-"

I

Medlemsblad for "Danmarks Sportsfiskerforbund" ~-1=4=.=A=a=r=g=.~11======================1.==D=e,=c=e=m=b~e=r=========================1=9=3=9=== /

Udtrætningen af (aks i en Strøm. FØigende lille Afhandling er dels bygget

paa egne sparsomme Erfaringer, dels og navnlig paa forskellige engel_ske Forfatteres Udtalelser.

Nogle engelske Forfattere indleder deres Kapitel om Playningen noget lignende som: ,,Naar Du player en Fisk, bekærn p (fight) den og lad den ikke bekæmpe Dig" . De siger nemlig, som sandt er, at jo længere Fisken er i Vandet, jo større er dens Chancer for at slippe fri, og de hævder, at cler tabes langt flere Fisk ved en ængstelig og forsigtig Behandling, end ved en fornuftig fast Taktik. Naar jeg tænker tilbage paa mine egne, ganske vist ikke saa talrige Op-

, leveiser, tror jeg dette gennemgaaende er rigtigt, uden derfor at nægte, at man selvfØlgelig ogsaa kan tabe Fisk ved en for brydsk Behandling. Der er vist nogenlunde Sandhed i Regelen , at en Laks udtrættes i LØbet af lige saa mange Minutter, som dens Vægt i Pund (ved Spin paa den halve Tid) . Naturligvis er den Tid man bruger, ogsa:i afhængig af Grejernes Styrke, ligesom af Fiskerens Temperament og Øvelse. Efter denne Indledning skal jeg gaa over til selve Playningen, Udtrætningen.

Denne begynder i det Øjeblik, Laksen er hoget. Laksen kroger sig selv, siger en gammel Regel , som vist ogsaa er rigtig. Mange ynder dog at give den Tilslag, enten f~lr eller efter Stangen er rejst, idet man presser Linen mod denne og trækker lidt til.

Er det Flue, maa man dog i begge Tilfælde give sig god Tid, hvad Ørredfiskere let glemmer. En Laks bevæger sig nemlig, selv i strømmende Vand, langsomt op, tager Fluen og vender tilbage til sin Udgangsstilling. Giver man den derfor Tid , er der flere Chancer for, at Fluen kommer til at sidde langt bagtil. Tilslaget skal, som sagt, ske langsomt og roligt. Tager den derimod Flu~ en i et Run, er det vanskeligt at overholde denne Regel , da den i dette Tilfælde straks vil fØle Trækket. Det samme gælder Spinning, ogsaa her fØler den straks Linens Træk, saa vil man give Tilslag, maa det fØ lge hurtigt, men dog roligt og ikke voldsomt.

Playningens fØrste og vigtigste Regel , rnen ogsaa den banaleste, den sikkert alle kender, er at rejse Stangen, naar Laksen har taget. Dette maa ikke ske med et Ryk, men langsomt og roligt. Man anbringer Knoppen i sin venstre Lyske og holder Stangen op med venstre Haand, gribende om Stangen saa hØjt som muligt, for ikke at trætte sin Biceps mere end nødvendigt. Hvor hØjt skal man da holde sin Stang? Nogle, f. Eks. Marson, siger 45 Gr., andre 60-70 Gr. Det vil afhænge af det Pres, man Ønsker at udøve paa Fisken. Stiller man sin Stang lodret, vil man virke med Topstykket og Øverste Del af Mellemstyk -· ket. Det vil sige, at den uligearmede Vægtstang faar en forholdsvis lang øverste Arm ,

182 SPORTS-FISKEREN 1939

og Presset paa Fisken bliver ringe. (Med en 14-16 Fods Stang næppe mere end 2-Jl/2 lb.) Holder man paa den anden Side sin Stang saa lavt som 30 Gr., vil man virke med Stangens nederste Del og med en kort yderste Vægtstangsarm. Englænderne kalder dette "to butt" Fisken, eller "at give den the butt". Herved bliver det Pres, man udøver, 3-4 Gange saa stort. Under almindelige forhold anser dog sikkert de fleste Mellemstillingen, 60-70 Gr., for den bed ste. Saa player man Fisken med en BØjning af hele Stangen, og denne gØr det meste af Arbejdet. Ved saaledes at lØfte Stangen, opnaar man et konstant, fjedrende Pres paa Fisken , et Pres, der er i Stand til at udmatte den, uden at være farligt for Line og Gut.

Der er dog en anden og lige saa vigtig Grund til, at man lØfter Stangen., nemlig for at holde Linen saa vidt muligt fri af Vandet. ,, Drukner" nemlig Linen, vil Strømmen ud-Øve et meget betydeligt Pres paa den Line- · bugt, der dannes, uden at Stangens Elasti -citet, hvis Bugten er for lang, kan gØre megen Nytte. (Det er ikke morsomt at se sin Line dykke ned i Vandet langt nedstrØm:; og saa pludseligt opdage sin Laks springe opstrøms). Noget Line er der jo i Regelen altid under Vandet, men man skal vogte sig for, at det bliver for meget. Var der ikk~ dette Hensyn at tage, var der ingen større Grund til netop at holde sin Stang mer e11er mindre lodret. Man kunde med lige saa stor V_irkning holde den vandret, naar den blot v~r næs ten vinkelret paa Fiskens Trækretning. Er der for me get Line i Vandet, er der ogsaa større Fare for, at den gaar rundt 0111 Sten og Klippestykker. Der findes dog Undtagelser, hvor man ikke maa holde sin Stang for hØjt. Saaledes naar man har for

" kort Line ud e. Holder man her Stangspidsen for hØjt, faar Fisken et Træk opad mod Overfladen , den bliver ængstelig og tilbØjelig til at søge Bunden for at "bore" . Endeli g maa Stangen ved visse Lejligheder holdes helt vandret, f. Eks. naar man vil f~fre ~in Fisk et andet Sted hen, eller naar man vil "drukne" den (se senere).

Det gælder dernæst 0111 at holde Fisken i ustandselig Bevægelse, ikke unde den et Øjebliks Hvile . Man maa lade den lØbe ud , r.aar den absolut vil , og da helst mod en let Bremsning, idet Linen trykkes let mori Stangen. Her er det en stor Behageligheci at have en Handske paa venstre Haand , d:-: Linen ellers under et kraftigt og langt Run kan skære sig dybt ind i Fingeren. Man maa ikke presse pludseligt og kraftigt til , :;aa springer Guten, eller Krogen rives ud. Har man en Bremseanordning paa Hjulet. gælder den samme Forsigtighedsregel og ,·el i endnu hØjere Grad. Naturligvis ma:i man ikke under et Run røre ved Hjulhaandtagene; thi bortset fra , at det giver Smæk over Fingrene, smelder man let Guten over. Naar man overhovedet kan, maa man rulk ind og ikke unde den een Tomme mere Line, end man er nødt til. . Man maa passe omhyggeligt paa, at Stangspidsen stadig er bØjet. Tager Fisken Kurs imod en, maa man rulle ind , saa hurtigt , som overhovedet muligt. Her har man stor Glæde af et Mul-

. tiplikatorhjul. Er man ovenfor Laksen , i det Øjeblik man kroger den, maa man søge at komme nedenfor den eller ligeoverfor den . Er man nemlig nedenfor den, arbejder den Laade mod Stangens og StrØmmens Pres , medens man, naar man er ovenfor den, selv arbejder mod Strømmen og trækker Krogen t!d af Munden paa den.

Naturligvis maa man undgaa at have for megen Line vde. Den "drukner" i Vandet og giver en farlig Linebugt. Jo kraftigf"re man tØr tage fat fra fØrste Færd , jo let tere undgaar man at faa en for lang Line ude. Navnlig er dette vigtigt ved en stor og ~trid Elv, hvor man jo ogsaa, med de kraftigere Grejer der anvendes, lettere kan til-1 ade sig at playe haardt. LØber nemli g Laksen her en 50 m Line ud tværs over Elven, er Situationen, med den lange druknc:cle Linebugt, haablØs, Fisken vil sikkert iabes. For at undgaa den lange Line meil druknet Linebugt og fremfor alt, naturligvis, at Linen lØber helt ud , maa man derfor fØlge Fisken paa Bredden, saa hurtigt man

1

...

.. __.

l -1.

·-

L


kan . Løber Fisken forbi opstrøms, slæbende en druknet Linebugt med sig, er det bedst f Ørst at gaa lidt tilbage, saa Bugten rettes ud, fffr man fØlger efter. Er den druknede Linebugt lang, maa man helst formindske Presset noget og rulle hurtigt ind, i det Haab, at linens Tyngde bevarer Kontakten med Fisken. Faren ved den lange Line for·µges ogsaa ved den Mulighed, at den ka11 fanges af Sten og Klippestykker. (Paa Island mistede saaledes, paa samme Morgen, 2 islandske Kolleger, den ene efter den anden, hele Fluelinen, idet Baglinen gik fast i I<lippestykker). Kan man ikke fØlge Fisken. og er der Fare for, at den IØber Linen ud, f. Eks. ved et Vandfald eller Fos, som den kan styrte sig ned over, og som man ikke kan komme forbi, saa maa man sætte Pres paa, helst om muligt Sidepres, og saa lade det briste eller bære. Eller man kan , ved pludseligt at give den slæk Line (ved at kaste Stangen til Siden, eller rive Line af Hjulet), bibringe den Indtrykket af at være fri, hvilket ofte vil stoppe den eller endog faa den til at vende. Sidste navnlig, hvis man kan tænke sig den Mulighed, at Linebugten, idet Fisken stopper op, kommer foran den, saa den nu mærker Trækket fra den modsatte Retning. Stopper man ikke Fisken, er det dog en farlig Manøvre.

Faar man Laks paa paa et Sted, hvor det er farligt at playe den ( en Fos, den kan styrte sig ned i, Sten og Klippestykker, der er farlige for Gut og Line , en Bro, den kan gaa under, fladt Vand, der giver en urolig Fisk o. s. v.), saa kan man i Regelen, hvis man da handler hurtigt, meget let fØre den op ( eller ned) til et mere gunstigt Sted. Man holder da Stangen parallelt med Vandfladen, presser linen mod Stangen, saa Hjulet ikke rører sig (Snellen vil ellers forskrække Fisken), og ved et roligt Træk kan man da hale Fisken med sig, næsten saa langt, man Ønsker, den fØlger, i sin fØrste Forvirring, med, from som et Lam. Muligheden af denne Manøvre har jeg erfaret flere Gange. Det samme kan ogsaa gøres un-

der Playningen. Man skal her vente , til den er rolig. Med vandret Stang sætter man da Sidepres paa den, saa Hovedet drejes og faar Strøm paa Siden, hvorefter man forsigtigt kan trække den op mod Strømmen. Vil man have den nedad, maa man paa samme Maade, ved Sidepres, forsigtigt vende den helt, og kan da trække den med sig. Blot

./

skal man passe paa, enten at holde sig pa.1 Siden af den eller nedenfor den. Er Fisken i Forvejen udmattet efter et langt Run, kan man, ved saaledes skiftevis at fØre den op og ned ad Strømmen, hurtigt trætte den helt ud, (hvad jeg ofte har gjort). 3 Gange si-ges at være nok. Dette, og særlig da Nedaddragningen, kaldes at "drukne Fisken". Naar man fØrer den nedad, aabner Strømmen nemlig dens Gæller, saa den har meget vanskeligt ved at pumpe tilstrækkelige Vandmængder hen over dem og derfor "mister Vejret" . Naar man drager en udtrættet fisk ind mod Land, sikrer man sig ogsaa nogenlunde mod, at den igen bliver "levende", ved saa vidt muligt at IØfte dens Hoved over Vandfladen. Vader man , eller er man i en Baad, maa man gaa i Land , saa snart Fisken er nogenlunde udtrættet. Vader man, skal man dog, som tidligere sagt,. helst søge i Land saa hurtigt som muligt. Det er nemlig vanskeligt at fØlge Fisken vadende, og man risikerer let at falde i Vandet, (hvilket tilmed kan være farligt). Undtagelsesvis kan naturligvis Forholdene i Land være saa vanskelige, at det er lettere at fØlge Fisken vadende. Den sidste Akt maa dog helst udfØres fra Land. Der kan under Playningen indtræffe forskellige særlige Tilfælde. Blandt saadanne skal først og fremmest nævnes, at

Laksen springer.

Dette sker ofte som Afslutning paa et Run, hvor man derfor har lang Line ude. Som almindeligt kendt anses det her for den bedste Parade at sænke sin Stangspids, for at ikke Laksen, idet den falder ned, skal sprænge Guten. Stangen skal dog ikke sænkes lige frem (mod Fisken), men bØje:,


til venstre eller hØjre, ( eftersom LaK:sen springer til venstre eller hØjre for Fiskeren). Har man en kort Line ude, anbefalps det at lØfte hele Stangen et Par Fod op i Luften, idet Laksen springer op, og sænke den igen, idet Laksen falder ned. Dette skulde holde den korte Line tot under hele Bevægelsen. (Endelig siger nogle, at man

skal bØje sin Stang til hØjre eller venstre, naar Laksen springer bort fra en, men IØfte og sænke den ( som ved kort Line), naar Laksen springer i_mod en). Med saa mange Regler bliver det hele dog noget indviklet og de glemmes sikkert let i Kampens Hede.

Men er det nu i Virkeligheden saa absolut nØdvendigt at foretage sig noget som helst? Jeg skal ærligt indrømme, at jeg flere Gange har glemt at sænke min Stangspids, eller er kommet for sent, og jeg har endnu aldrig (i min ganske vist ikke saa store f'raksis) oplevet, at Guten er sprængt al

den Grund, eller Krogen revet ud. Har man en lang Line ude, og den yderste Del af den er druknet, har jeg i hvert Fald aldrig forstaaet, hvad man opnaaede ved Manøvren. Det var mig derfor en Tilfredsstillelse, r den engelske Forfatter Jock Scott, at finde en endnu mere udtalt Tvivler, den eneste der, mig bekendt, hidtil har vovet at røre ved dette gamle Dogme. Han siger, at har man en nogenlunde lang Line ude, falder Fisken, saa vidt han kan se, aldrig mod en

stram Line; denne er altid mer eller mindre slap og kurvet. Det er nemlig umuligt, med

den bØjelige Stang, at holde en lang Line tot. Han fortsætter, at har man, som sagt, en nogenlunde lang Line ude, og Fisk.:n enten springer vinkelret paa Linens Retning ( til hØjre eller venstre), lige mod en,

"i:ller mer eller mindre lodret op og ned , er d\;t indlysende, at der ikke bliver Tale 0111.

at Fisken falder ned mod en stram Line. Springer derimod Fisken bort fra en, kunde cler blive Tale om det; men paa den anden Side er, som sagt, Linen aldrig tot, men al

tid mer eller mindre kurvet, og endelig er den Ændring, der sker under Stangsænk-

ningen, meget ringe ved den anden Ende af en lang Line. (Endelig mener jeg, at Ulykken her allerede vilde ske i Op- og Fremspringet, saa Sænkningen af Stange·1 kommer for sent). Men - og nu kommer

Hovedargumentet. (Det er som Vagten (paa Kronborg), der blev bebrejdet ikke at have saluteret et Skib, og fØrst undskyldte sig med, at han havde glemt det og dercf- ' ter anfØrte, at han forøvrigt heller ikke havde Krudt) .

Har man nemlig en længere Line ude, vil altid en større eller mindre Del af de11 yderste Ende være under Vandet, dannende en større eller mindre Bugt. (Dette gælder i Virkeligheden, omend i ringere Grad, ogsaa en kortere Line). Springer Fisken op, lØfter den kun noget af denne Line med sig over Vandet og tager den med sig tilbage, naar den falder ned, eller rettere Strømmen suger denne Ende tilbage. Stangspidsen behøver herunder ikke at vise Antydning af Bevægelse, og det er vanskeligt at indse, hvad Nytte denne traditionelle Stangsænknings-Ceremoni skulde kunne gØre. (Er paa den anden Side den Line, man har ude, noget kortere, saa Fisken under Springet kan naa at IØfte hele den druknede Lineende over Vandet, forekommer det mig forøvrigt ikke, at Forholdet derved i væsentlig Grad ændres. Fisken vil, naar den er kommen tilstrækkelig hØjt op over Vandet, fØre en lang, fri og slap Linebugt med sig, og selv om Stangen, ved at rette sig ud, skulde strække noget af denne, vil dog Fisken falde ned igen paa en mer eller mindre slap Line) . Sker der i begge Tilfælde nogen Ulykke, maa det blive i det Øjeblik, Fisken springer op, strammende Gu ten mod det Pres, det strøm mende Vand udøver mocl den druknede yderste kurvede Lineend e. At Stangmanøvrer, selv om de kunde udfØres hurtigt nok, ikke formaar at hindre dette , indses let. Sænkningen af Stangen vil ck snarest gØre Sagen værre, idet den vilcle forØge Længden af den druknede Linebugt og StrØmmens Pres paa deone. Tilbage

--4

___.

I

•

•

•

l.

1939 SPORTS-FISKEREN 18.'>

bliver kun de sjældne Tilfælde med meget kort Line, Fisken næsten under Stangspidsen. Her vilde det kunne tænkes, at Udretningen af Stangen, idet Fisken er kommen tilvejrs, kunde strække hele den, her korte re, frie Linebugt, som Fisken fr6rer med sig op, saa denne derefter falder ned med en stram Line og mod Stangspidsens fjedrende Modstand. Om dette dog spill e r nogen større Rolle i Praksis eller overhovedet foraarsager nogen Ulykke, er vist tvivlsomt. Er man saa vant til at foretage denne Stangdypnings-Ceremoni, at man ganske reflektorisk udfØrer den, saa gØr det vel næppe nogen Skade, men man skal paa den <!nden Side vist heller ikke bebrejde hverken sig selv eller andre, 0111 den glemmes.

En anden ubehagelig Oplevelse er, at Fisken farer sprællende rundt i Ove r f I a cl en.

Den er da ofte let eller daarligt kroget . I aks, der er kroget i fladt Vand opfører sig ligeledes ofte saaledes. For at berolige en saadan vild Fisk, anbefales det at sænke Stangspidsen næsten til Vandfladen (ja ori1 nødvendigt endog under denne) og udøve et Pres paa den med Stangen bØjet i det horizontale Plan. Er Vandet fladt, maa man, saa snart den er beroliget, fØre den til et dybere Omraade. At playe den i fladt Vand fØrer oftest til Tab. Saa er der

den borende Fisk

og alle de kendte Methoder til at bringe den i Gang igen. Maaske dog ikke alle kender dem alle?

Maunsell nævner fØlgende:

1. Gaa nedenfor den med lang Line og sØg ved Sidepres paa dens Hoved at faa den til at vende Bredsiden mod Strømmen. Marson haandliner her fisken, med Stangspidsen pegende mod den.

2. Gaa opstrøms og sæt Pres paa den med saa kort Line som muligt. Bevæg Dig derpaa nedad, saa Du kommer paa Siden af den, uden at for-mindske Presset. Forandringen

Trækretningen vil sætte den i Gang.

3. Sæt Pres paa den og giv den pludseligt et Par Meter slæk Line (kan være farligt).

4. Med kort Line, bank kraftigt paa Stangen med noget haardt en halv Snes cm over Haandtaget.

5. Gaa opstrøms og lad et ell er and ej langs Linen glide ned paa Næsen af den . (Et Stykke Karton, en lille Krans af Siv, et Stykke Bly, en lille Gren fæstet til en Sikkerhedsnaal. En Ring af Skraa finder en irsk GhilIie meget effektiv).

Man anslaar det Pres, der er nødvendigt for at bringe en 16 Pd.'s borende Fisk i Gang, til 3 Pd . At en Fisk, der er kroget et andet Sted end i Munden (hvad Englænderne kalder foulhooked), er meget tungere og tager længere Tid at udtrætte, er almindelig kendt. Er den kroget i Sidelinie eller Gæller, skal den være meget livlig.

Som et Tegn paa, at Kampen er paa det sidste, giver Laksen ofte disse ubehagelige ar ri g e R y k. Efter min ringe Erfaring holder den straks op, naar man sæ:1kcr Stangen et Øjeblik og giver den lidt Side-pres.

Der er, som alle ved, stor Forskel paa c.len Kamp Laks præsterer. Store Laks gaar ufte roligere og udtrættes forholdsvis hurtigere end mindre Laks. Man siger, at Laksen i varmere Vand præsterer en livligere fight end i koldt Vand. Man paastaar ogsaa, at udlegede Fisk gØr deres fØrste Run nedstrøms, modsat blanke Laks, der straks søger opstrøms. Ligeledes skal en Hunfisk være Iivligere end en Hanfisk og springe hyppigere.

Naar Fisken begynder at trættes ud, kommer vi til Playningens sidste og farligste Afsnit,

Landingen.

Det er under denne, saa mange Fisk tabes . Man har efterhaanden faaet en kort Line, og denne vil derfor, under enhver, selv træt Anstrengelse af Uhyret, komme under rnak-


simalt Stræk. Under Kampen kan endvidere Guten være slidt tynd paa Sten og Klippestykker, ligesom Krogen kan være lige ved at slide igennem. Som tidligere sagt, er det derfor vigtigt, at man forud har udtrættet Fisken saa hurtigt som muligt, jo sikrere er man under Landingen. Men navnlig denne maa foregaa hurtigt, uden at man dog maa overile sig. En engelsk Forfatter (Chalmers) har for disse sidste Minutter ( eller

Sekunder) valgt et udmærket latinsk Slogan, ,,festina Jente", der betyder

11skynd

Dig langsomt".

Naar Fisken er ved at være træt, maa man vælge sig et passende Sted for Landingen. Forandrer Fisken Plads, saa det bliver vanskeligt at fØre den ind til dette, vælger man sig et andet, fremfor at tvinge clen op ( eller ned) til det fØrste. Forsøg ikke at bringe den ind, fØr den er vel udtrættet og mindst en 3 Gange har vendt Siden op. I stærk Strøm, og navnlig naar Fisken er stor og Grejerne ikke alt for stærke, skal man ikke fØre Fisken lige ind til Bredden, ( dette er meget vanskeligt, eller umuligt) , 111en man lader den flyde med Strømmen, idet man fØlger med og samtidig ruller ind.

Navnlig naar man bruger "Light-Spinning"s Grejer, men ogsaa under andre Forhold, kan man "pumpe" Fisken ind. Man ruller ind, indtil Stangspidsen næsten dypper i Vandet. Saa holder man (ved Eenhaandsstang) Hjulet fast med venstre Tommel

paa Tromlen, eller ved at presse Linen mod Stangskaftet og IØfter saa Stangen med en langsom og sejg Bevægelse. Ruller atter

ind o. s. v. Eller man kan gøre det paa den Maade, at man gaar baglæns bort fra Bredden, idet man holder Hjul eller Line fast. ,,. Derefter gaar man frem igen, idet man sam-tidig ruller ind o. s. v. Det er dog i Almin

clelighed, med sædvanlige Grejer, ikke nødvendigt at pumpe. I Vestjylland er det meget almindeligt, naar man ikke har Hjælper, at haandline Fisken i den sidste Fase. Man lægger Stangen paa Bredden med Hjul

haandtagene opad og Stangspidsen mod

Vandet. Med Linen i Haanden drager man da Fisken ind. Det er paa denne Maade meget let at bruge sin Gaf. Man maa na

turligvis være forsigtig og parat til at lade Fisken IØbe ud; thi man kan paa denne Maade udøve et Pres, der er flere Gange stærkere end ved Anvendelse af Stangen. Idet man slæber den udmattede Fisk ind, er det, som tidligere sagt, godt at løfte dens Hoved ( og Gæller) saa meget som muligt over Vandet. Man maa søge at bringe Fisken ind til en flad eller jævnt skraanende

Bred. Der skal helst ikke være alt for grundt Vand udenfor, hvilket næsten altid skræmmer Fisken og sætter den i Gang igen. Den skræmmes ogsaa ofte af Fiskeren eller Klepperen, saa man maa stadig

være parat til at lade den lØbe ud. Man skal have den saa langt i1id som muligt og den maa ikke gerne være mere end 1 Fod un der Vandet, naar man gaffer den. Ligeledes

skal man helst ikke gaffe en sprællende Fisk, men lade den blive rolig ff,rst. Har ·man en Medhjælper, gaar man selv noget ind i Land og lader Medhjælperen med Gaffen bØje sig ned paa det Sted, hvor Fisken kommer ind. Man undgaar derved den

korte Line og er, fra det i Regelen hØjere Sted, langt bedre Herre over Situationen.

Medhjælperen maa gøre sig saa lidt synlig som muligt, for ikke at skræmme Fisken. Er man alene, maa man have Fisken længere ind, og maa have den særligt godt udtrættet. Helst maa man have dens Hoved helt ind paa fast Grund. Derved bliver den

roligere. Gaffen holder man parat under venstre Arm. Idet man gaar lidt baglæns, tvinges Stangen, stadig med Spidsen bØjet, saa langt til venstre som muligt (helst ikke bagud over Skulderen). (Englændere ,anbefaler, lige fØr Landingen at klemme Linen fast til Stangen og trække een til to Meter Line af Hjulet. Idet man med Gaffen lander Fisken , slipper man Grebet om Linen, og Stangspidsen flyver op. Derved undgaar man Faren for at knække sin Top). Forsigtigt gaar man frem til Fisken, hurtigt læg-

~

......

--.

~


ger man Skaftet af Gaffen ned over Fiskens Ryg noget foran Rygfinnen, saa Spidsen vender nedad. (Pas paa, at Gaffen er bag Linen). Med en sikker og hurtig Bevægelse trækker man til sig og IØfter op, saa Gafskaftet bliver lodret, og bærer Fisken i Land, bort fra farlig Nærhed af Vandet. Dræber den med et Slag paa Hovedet og fjerner Krogen. Vejer den. Beundrer den. Tænder en Cigaret? Drikker maaske ogsaa en beroligende Snaps med sin Medhjælper, for at faa de dirrende Nerver dulmet ned . Som en skotsk Ghillie sagde: ,,Der er kun to Lejligheder, hvor jeg drikker en Dram om Formiddagen, den ene er, naar vi har faaet en Laks, den anden, naar vi ingen har faaet" .

Wegener siger, man skal gaffe Fisken henimod Halen, da man derved lammer dens Bevægkraft. Nogle foretrækker at gaffe den fra Bugsiden henimod Gattet. Er det en stor Fisk, giver det dog et usikkert Tag, der er tilbØjeligt til at rive igennem . Skal man gaffe i Nærheden af Hal en, maa . Gaffen være meget spids og skarp, da Ha -lepartiet yd(;r saa slap en Modstand. En stor Laks gaffet nøjagtig i Midten, d. v. s. lige bag Rygfinnen, har betydelig Kraft til at bevæge sig paa Gaffen. Er man alene . skal det være bedst at gaffe en stor Laks under Underkæben.

Jock Scott siger, at der kun findes een Metode, som kan kaldes den bedste, nemlig denne: ,,Hvor og hvordan, Du bedst kan 11

• Foruden Gaf kan man ogsaa bruge Net eller Tailer.

Net.

Hvis et Net ikke var saa upraktisk at slæbe rundt med sig, var det rnere tiltalende at anvende. Naar man skal bruge det, væder man det fØrst og sænker det saa roligt i Vandet nedenfor Fisken. Derefter leder man

den forsigtigt henover det, (idet man søger at holde dens Øjne over Vande t ), lØfter Nettet og drager det til sig. Naar det er en tung Fisk, skal man ikke fors øge at IØftc Nettet lige op. Er Fisken længere end Net-

tets Diameter, er det ofte, særlig i strØr11-mende Vand, bedst at faa Halen ind ff?rst. Man fØrer da Nettet ind under den bagfra. Er det i en SØ eller Pool, og det drejer sig om en tung, ikke helt udtrættet Fisk, er det bedre at lade dens Hoved gaa ind ff.irst. Det tunge Forparti synker lettere tilbunds i Nettet, og den kan da ikke anvende Halen til ..,. at springe ud igen.

En Tai I er (Farlow) bringer man forsigtigt ind om Halen og trækker til i Retning af Hovedet, hvorved den sn!6rer sig sammen om Haleroden, saa man kan lØfte Fisken op. En anden meget skaansom Methode er,

at strande Fisken:

Idet man holder dens Hoved godt over Vandet, gaar man roligt baglæns, trækkende den ind mod en flad og jævn Bred. Man maa ikke røre ved Hjulet, da det forskrækker den. Naar den nærmer sig Bredden, forøger man Farten, saa den hurtigt glider ind. Bliver man ved at lede dens Hoved fremad , ved et jævnt Træk i Linen, vil den selv ved Halebevægelser vrikke sig længere ind, hvorefter man med et hurtigt Greb under Gællerne kan bringe den i Sikkerhed.

Maunsell omtaler en anden Methode, som han beskriver saaledes : Fisken maa være vel udtrættet og rolig. Man tager en haandfuld Sand i hØjre Haand, eller vikler et vaadt LornmetØrkliæde om Haanden. Bringer Fisken i Stilling med Hovedet ind mod Bredden , ruller ind, saa man faar kort Line, lægger Stangen over venstre Skulder , holder med venstre Haand Linen fast mod Stangen, saa Hjulet ikke rører sig. Griber med hØjre Haand fast om Fiskens Halerod (Tommelen mod Hovedet, Lillefir.geren mod Halen), og skubber den ind over Bredden, idet man samtidig strammer Linen, saa den udøver et Træk i dens Hoved. Dette Træk fra Linen hindrer den ogsaa i at sprælle .

Endelig kan man ogsaa, naar det dreje:sig om en mindre Laks, ganske simpelt gribe den om Haleroden, IØfte den lodret op og bære den i Land. Her maa naturligvis


Haanden vende omvendt (Tommelen mod Halen, 'L~llefingeren mod Hovedet). Der skal dog klemmes godt til, og ret længe kan man ikke holde fast om den glatte, slimede Hud. Derfor er det ogsaa her bedst fØrst at tage Sand i Haanden, eller have et TØrklæde viklet om den. En Bomuldshandske er ogsaa god. (En Skindhandske nytter naturligvis intet). Denne Manøvre kan udfØres ved Laks (takket være Thor). En Havørred og brun Ørred glider genne111 Haanden. Ogsaa ved Gedder skal det være farligt.

Jock Scott slutter sit Kapitel 0111 Udtrætningen med velmente Raad, baade til Fiskeren og Tilskueren. Til den tørste siger han, at hvis en velmenende Tilskuer under Kampen giver Dig gode Raad, lad saa som Du ikke hører det. Bliver han ved, bed ham saa, saa hØfligt som muligt, at holde op. Hjælper det ikke, saa spark ham i Vandet -- saafremt Du da kan staa paa eet Ben saa længe. Til Tilskueren siger han, tal aldrig til en Mand, der player sin Fisk. Han har Hænderne fulde, og kunde maaske, paa Grund af den Nerveanspændelse, han er underkastet, bede Dig gaa til - et eller andet ubehageligt Sted.

Chr. Lottrup Andersen.

Stockholms Sportsfiskeklubs

Kastekonkurrence fandt Sted Søndag den 8. Oktober ved

Lindarangen. Der kastedes i 3 Klasser. 1. Mesterklassen for dem, som forhen havde taget 1. eller 2. Præmie i International Turnering. - Klasse A. for dem, som for-

, hen havde taget 1. eller 2. Præmie i Klub-· turneringer. - Klasse B. for Damer og Medlemmer, der ikke fØr har taget Præmie. Resultaterne blev:

Længdekast med Flue. Mesterklasse:

1. Nils Falk 29 Meter. - 2. G. A. Rising 23, 10 Meter.

Klasse A.:

1. 0. Edwards 25, IO Meter. - 2. R. Kihlstedt 19, 70 Meter. Klasse B.:

1. Fru Fanny Ti:irnblom 23,10 Meter. (Svensk Damerekord). - 2. Erik Osslund 21 Meter.

Præcisionskast med Flue. Mesterklasse:

1. C. E. Leidesdorff 9 Points. - · 2. Nils Falk 6 Points. K.Iasse A.:

1. R. Kihlstedt 8 Points. - 2. 0. Edwards 1 Point. Klasse B.:

1. E. Osslund 14 Points. - 2. B. Bcrgendahl 10 Points.

Længdekast ·med Spinner. Mesterklasse:

1. N. Falk 161,35 m. sammenlagt. Bedste Kast: 55,53 rn. - 2. 0. Edwarcls 157,72 111 .

· Klasse A.:

1. C. Lindhee 148,40 111. - 2. R. Kihlstedt 144,44 m. Klasse B.:

1. E. Osslund 135,35 111. - 2. Bengt Olav Ti:irnblom 125, 15 111.

Præcisionskast paa Land med Spinner. Mesterklasse:

1. N. Falk 9,97 Meters Afvigning. - 2. C. E. Leidesdorff 16,99. Klasse A.:

1. Nils Farnstri:im 9,11 111. - 2. B. Bergendahl 11,26 m. Klasse B.:

1. E. Osslund 9,66 m. - 2. R. Bergendahl 11,26 m.

Præcisionskast paa Vand med Spinner. Mesterklasse:

1. N. Falk 22 Points. - 2. C. E. Leidesdorff 131/2 Points.

Klasse A.:

1. Carl A. Salmonsen 151/2 Points. - -2. Nils Farnstri:im 12 Points.

-,--


Klasse B.:

Bengt Olav Tornblom 51/3 Points. -2. B. Bergendahl 51/z Points .

Dagens Sensationer var Begynderen Erik Osslund og den 11 -aarige Bengt Olav Tornblom. Vejret, især Vinden , var en Smule kontrær.

Kastekonkurrencen i Ranelegh.

Fra Norsk Fiske-Sport .

Chr. Lottrup Andersen.

Ved The British Casting Assoc ia tions aarlige Kastekonkurrence i Ranelag h (i London) i Sommer deltog vor norske Kol lega Arne Schultz, som en este og fØrste skandinaviske Deltager og blev meget smukt placeret.

Fluekast Præcision med Forhindringer: Professionelle: l. T. L. Edwards 44 Po

ints . Amatører: l. K. V. Keeble 31 Points. -

2. A. J. Schultz 30 Points.

I Længdekast med Ørredstang, Fiskeklasse blev Arne Schultz Nr. 2 foran 12 Kastere, og det trods han anvendte alm •. dobbelttaperet Line og samme bl Øde Stang som til Præcisionen , medens de andre anvendte kraftige, stive Stænger og liner af Hedgetypen med GrafitsmØring af linens tynde Del.

L J. E. May 37,2 Yards . - 2. A. J. Schultz 36,2 Yards.

Saa vidt jeg forstaar , er dette Genne1i1-snittet af 3 Kast. Det sammenlagte Resultat for 3 Kast gav:

J. E. May 375 Fod. - A. J. Schultz 374 Fod. - Godart 354 Fod.

Schultz satte ny britisk Rekord paa 44 Yard.

I Spinnekast, Længde, var det tilladt baade at bruge tohaands- og eenhaancls Stang, ligesom ogsaa Finspinningshjul med fast Spole.

P . E. Creusevaut satte ny Rekord med 125,2 Yards med 28 gr's Lod .

Ogsaa T. L. Edwards satte ny Rekord

paa 108,l Yards med 14 gr. Lod og Hjul med fast Spole.

I Fiskeklasse Spinn med sammenlagt Resultat af Længde og Præcision ( men med det men ingslØse 28 gr's Lod) blev:

1. P . E. Creusevaut. - 2. A. I. Schultz.

I ren Præcisionskonkurrence med 18 gr's Træplug efter am erikansk Mønster vandt P. E. Creusevaut med 32 Points. ( 50 Points er det hØjst opnaaelige).

I Længde-Fluekast med Laksestang vandt T . L. Edw ards med 54,2 Yards. Denne Klasse havde dog intet med praktisk Fiske at gøre. Der var konstrueret en særli~ kraftig, todelt 18,5 Fods Stang, meget stiv. De bedste brugte den alle, og det var selvfØlgelig den der vandt, som man paa Forhaand kunde vente.

Ør laksene i +lolmljærn

(N. E. i Svensk Fiskeri-Tidsskrift.)

Takket være min Faders gode Forbinclelser i Bruksverdenen havde jeg i min e Drengeaar Lov til at jage og fiske snart sagt, hvor jeg vilde i Bergslagen, i hvert Fald de Steder, hvor der stod R e k o g n i -t i o n s s k o v paa Ko:·tene, og det gjorde der paa en stor Del af Kortet over det gamle Jarnbarerland, som har set mine og mine Søskendes uskyldige og vidunderligt lykkelige Barndom.

Ordet Recognitionsskov betød i de Tider, at Trakten ·-· med Hud og Haar - tilhØrte et eller andet Bjerg - eller Jernbrug, som stammede mindst fra Carl Xendes Tid . Og dette betØd a tter, at her regerede en Brugspatron med undergivne Skovfogder, som havde Opsyn med ikke blot, at de evindeligt trækulshungrende, kulsorte Hytteovne fik deres i "Stiger" og "Læster" beregnede Føde fra de milevide Skove, men ogsaa at Brugspatronens KæmpekØkken var

l ~


velforsynet med Vildt og Fisk af alskens Sort fra de samme Skove, som altsaa var Genstand for en interesseret Vildt- og Fiskepleje.

Jeg var for ung til at interessere mig mere end rent overfladisk for disse mægtige Brugspatroner i Bergslagen, som nu i mine mere modne Tanker og Erindringen altid staar som Midtfigurer og Billeder paa fro-dig og beslutsom Kraft, især da jeg nu ved, at de paa deres brede Skuldre bar ikke blot deres egen Egns Ve og Vel, men sammen med de andre Bjergs- og Jernbrugsmænd en væsentlig Del af Sveriges Økonomiske Velfærd i hine Tider. Dengang lokkedes jeg mere af deres Masovnsmestre, Hyttekarlene og, fremfor alt, deres Skovfogder, til hvem det snart lykkedes mig at finde Vej, navnlig efter at det hurtigt havde vist sig, at jeg var en slØj Kavaller baade ved Slædepartier og i Balsæsonen, selv om en polsk Dansemester, som Bourgeoisiet i Ørebro havde lejet til deres Børn, tidligt lærte mig at bukke med smældende Hæle og kysse Damerne artigt paa Haanden.

Mod denne Baggrund af sorte Smeltehytter, kulmilerygende, vildtrige Skove, ulvepelsklædte Brugspatroner, sodede Smede og skæggede, messingknappede Skovfogder skuer jeg nu, som et sommerlyst Minde, en Fiskenat i Bergslagen.

En J uleferienat fortalte en Hyttekarl mig om den "Ørlaksrige" Holmetjærn, mens vi sammen passede den gamle Smeltehytte, ventende paa det næste gloende "Udslag" af det Lancashirejern, som var - og maaske endnu er - Verdens fineste i sin Art. Mens den sædvanlige Flok Fyrbødere, som !aa nøgne i den varme Aske rundt om Masovnspiben, snorkende omkap med pustende Bælge, og Hytteduerne en Gang imellem flagrede i Halvsøvne oppe paa de hØje Hanebjælker , fortalte Hyttekarlen om sin Barndomssø oppe i de hØje Skove et Par Mil derfra. Han havde medet der som lille Tor -pargut, naar han hjalp sin Fader ude i Kulskoven, og havde faaet Masser af Fisk:

Ørlaks paa op til fire, fem Pund. Utrolige Mængder, blot man havde Regnorm og det desuden dugregnede.

.Der er ikke andet end Ørlaks, samt Igler, Orme og "Klossor". Og Ørlaksen er kulsort paa Ryggen og gnistrer med Øjnene og er saa sulten, at den næsten rykker Stangen ud af Næven paa en, hvis man ikke spytter i den inden Udkastet. Nogle er rØde i Kødet og andre er hvide . De rØde er størst og saa blanke i Huden som KØbstadspiger. Og i Bjerget bor den store Uhu. Den hujer saa uhyggeligt om Aftenerne, naar man lister hjem gennem Skoven. -

Dagen efter kørte jeg min lille Slædepartidame gennem milevide, snetyngede Skove op til den Skovfoged, som havde Holmtjærn under sit Opsyn . Den lille Damr: var Brugspatronens Datter og viste Vej til det ensomme Skovfogedhus. Hun aabnede ogsaa Vejen for mig til den brunskæggede Skovfogeds Hjerte og fik ham til at love ar tage mig med til Holmtjærn - til Sommer.

Uendelig lange er Skoleterminerne for en Dreng, hvis fantasirige Længsler blomstrer langt borte fra Lektier og Skolebøger. F oraarsterminerne er allerlængst!

Men det lykkelige Aar 1901 fandt mig i hvert Fald, lige fØr Midsommer, i Færd med at kradse Regnorm frem i Skovfogedstedets magre Mistbænke, som stammede fra nogle store LØn og et Par Ingefærpæretræer, plantede i en Tid for længe, længe siden, da Jernet havde endnu bedre Tider end i Øjeblikket. Skovfogdens langbenede Dreng og Brugspatronens Søn - min Ven og Skolekammerat - hjalp til. Sneppejagtens hede Drengefeber var forbi for det Aar, og Fiskeriets mere svale Glæder vinkede.

Vi samlede tvende store, hjemmelavede Spaanæsker fulde af fede Regnorm, og saa snart Skovfogden selv var kommet hjem om Aftenen og havde slugt sin Mad, begav vi os paa Vej, fire Mand hØj, for at udlægge Langrev og mede efter Ørlaks, hvilket er Bergslagernes Navn for Indsøernes Ørred .

Nogen Vej at tale om var der egentlig

~

.-..

'· !

"' ---.--

(•,

J "-:.

it


ikke; vi fulgte blot de gamle, fra Fædrene slidte Kulsvierstier, fra Kulbunke til Kulbunke, indtil vi efter et Par Timers ForlØb kom til en sort ensom Tjærn, som laa der mØrk og blank midt inde i Skovhavet. Der lugtede af Mose og Trolleri samt dampede af Dynd og Myg, da Skovfogden gjorde Ild op, mens vi andre ægnede det medbragte Lan grev.

Det var ikke noget rart Arbejde. Hver Orm skulde strække til ca. 3 Kroge. Hængeorm ansaas for baade upraktisk og Ødselt, thi der fandtes saa sandelig ikke just Overflod af Orm oppe i Bergslagskovene i den gode gamle, men dog saa haarde Tid. Nil er Tiderne vel en Smule bedre, ogsaa for Regnormene. Efter Ægningen trængte vi faktisk til at faa vasket Kløerne, for uden alt for generende Ormelugt at kunne indtage den grønsorte Skovfogedkaffe, som imidlertid var blevet kogt i den lille Kobberkedel over Ilden. - Der findes ingen, som kan koge saa god Kaffe, som en hæderlig gammel Skovfoged. Hvor usle Bønnerne end. kan være, saa bliver der altid Saft og Kraft i den, saa man indbilder sig at drikke Moccaens ædle Saft - hvordan det nu end kan være.

Det var svært at lægge Langrevet ud. Der var nemlig ingen Baad i Tjærnen, kun en vandtrukken Flaade, som formodentlig havde været med allerede paa Lokes Tid , ihvert Fald i Hyttekarlens Ungdomsdagc. Men med fire flittige, intet skyende Mands forenede Anstrengelser laa Revet dog tilsidst derude i den fortrollede Tjærn, spændt fra de·n ene gungende Tue til den anden i

,...det mossorte Vand.

Den Nat, som fulgte, staar endnu med friske, fyldige Farver i min Erindring. Unge Malere bruger stærke Farver paa Paletten. og jeg glæder mig derover, hver Gang, jeg ser det, selv om jeg ikke altid forstaar dem. Og jeg tænker ofte, at jeg kan unde disse unge Malere, naar de bliver gamle som jeg, at de da maa beholde deres Farveminde saa stærkt, som det er paa mange af min Ung-

domserindrings Farvebilleder fra Bergslagen.

Denne var en saadan farvemættet Nat. I Hundredvis af Nætter har jeg "sovet''

under aaben Himmel i mine Dage. Mange Tanker er da gledet gennem min halvbevidste Hjerne; mange vakre Syner har jeg set i Fantasien , og dybt har jeg fØlt, som altid, naar mit Hoved laa direkte paa den natte-- ' hyllede Jord og mine Øjne stirrede mod Himmelhvælvningens gaadefulde Stjernevrimmel og mine lydhØre Øren fangede hver underfuld Lyd - og dog har jeg en særlig skarp Erindring 0111 netop denne Nat.

Naturligvis mangler jeg alligevel Bega · velse til med Ord at kunne skildre, hvad jeg nu oplevede ved Holmtjærn. Jeg kan blot i taa Ord meddele, at den gamle Skovfoged. som dog til daglig var en faamælt Mand, nu fortalte os unge 0111 meget af, hvad han havde set, hØrt og opfattet gennem et langt Livs Arbejde i de store, sorte Skove, hvor han havde arvet Stillingen fra sin Fader, ligesom denne fra sin Fader, Farfar og Farfars Fader, i Generationer. Og jeg kan vel ogsaa nok indrømme, at denne nattelange Beretning lærte mig en vedvarende Højagtelse for dem, som paa denne Vis har arbejået ærligt og direkte med Naturens vældige Kræfter i vor alvorsfulde Skove og deres forskellige tavse Beboere. Beretningen drejede sig jo mest om Iagttagelser og mærkelige Refleksioner om Forholdet mellem dr. virkende Kræfter i Træernes og Dyrenes Verden. Jeg tør kalde det en andagtsfuld Prædiken, saa god som nogen saakaldt Gudstjeneste, om det ufattelige, tilsynela-dende meningsløse, men ved nøjere Eftertanke, i sin dybe Grund sammenhængende Liv i vore Skove.

Imens stod disse Skove ligesom lyttende omkring os. - Vejede de hvert Ords inderste Mening?

Mere stille var de dog ikke, end at de nu og da afbrØd Fortællingen. Der IØd saaledes nu og da et Plask fra Tjærnens Vand; maaske fra en springende Ørlaks eller en dyk-


kende Lom. Mange endnu svagere Lydr hØrte vi ogsaa fra Skovmulrnet rundt om Tjærnen. En Tjurhane flyttede sig et Pår Gange paa sin Nattekvist, og en Elgko paa den anden Side Tjærnen bØjede AspelØv ned til sin sikkert endnu diende rØdbrun e Kalv, mens Himmelgeden, den i Forsommeren aldrig sovende Horsegøg brægede sin hedenske Sang fra Skyen, og Huldrens egen Busk - Skvattramen*) , som vi kalder den - hvidblomstret, elgkalverØd og . lodden, fyldte Luften med Ødernarknes egen stærke Aande, som giver srnaa Børn og Kvindfolk Hovedpine.

Faktum er, at vi ikke fik Blund i Øjnene den Nat. Dertil var vi alt for optagw'. med at lytte efter Ord, Tanker og Lycie. Koldt var det ikke, men nu og da fØlte jeg rn kold Gysen langs Ryggen, som vendte bort fra den ulmende Ild, ud mod Sommernatsmørket. Da Solen omsider var kommet Jorden rundt i MØrkets Dal og begyndte a t farve den Østlige Himmel, med Haab 0111 en ny varm Sommerdag, lagde vi nyt Ved paa vort Myggebaal, kogte Kaffe igen og sa.l en Smule undrende paa hverandre . Tænk, at man kunde tale saa meget, iklæde i Ord saa meget, som man saa . smaat blues for i Morgengryet til en solklar Dag.

Nu tog vi Drenge vore Medestænger og spredtes rundt om Tjærnen for at fiske et Par Timer i den bedste Nappetid, mens Skovfogden blev ved Baalet og syslede mect Frokosten. Endnu drev Taagen fugtig hid og did over den lille Tjærn, ligesom søgen de efter, hvor den skulde gemme sig for en med Bæven ventet Sol. Den gjorde vore Klæder endnu klammere end fØr, men sl igt generer jo ikke Drenge i 17 Aars Alderen.

" Snart var vi desuden saa optagne af vort Fiskeri , at Solen, inden vi vidste et Ord af det, kiggede storøjet paa os over Skovranden, og Skovfogden kaldte os tilbage til Frokost. Da havde jeg en Snes smaa Ørlaks paa 2-7 Hekto paa min Vidjevaancl , og omtrent lige saa mange kulsorte , stor-

*) Spiræa filipendula?

hovedede, men ret jævnstore Ørreder havde hver af Kammerate rne ogsaa. Et Par pr. Mand ristede vi i G IØclerne og spiste os mætte i denne Delikatesse inden vi tog fat

paa Langrevet. Dette gav, ta lmæssigt set, e t nen over

raskende Resultat. Næppe en Krog var tom . I Reglen sad der en blegbuget, sortrygget, men stenc!Øcl Ørred med vidtopspil ede Gæl ler og Gab paa Krogen , som altid sad fa st langt nede i Fiskemaven. Paa 100 Kroge fik vi omtrent 70 Ørred. De fleste v~ som sagt dØcle og stive. Ingen vejede over 1 kg. Krogene var svære at trække frem, ofte fulgte et Stykke af Mavesækken med op i Gabet.

Ingen ytrede noget under Arbejdet. Nattens Snaksom hed var ligesom . bortblæst og fulgt af Eftertankens syge Bleghed. Solen kiggede alvorligt paa os, da den definitivt havde dræbt Taager og Mystik. Nu gjaldt det blot om at bjerge Redskaber og Fang;, t og snarest muligt komme ned til Bygden . ·oet var næsten som om vi skammede os og havde travlt med at skjule Sporene efter en HelligbrØde. Jeg har tænkt over denne Ff?lelse mange Gange senere og er aldrig blevet klar over, hvorfra denne Vending i Tankegangen kom. Det er mig stadig en Gaade.

God Fangst havde vi jo, nærmest bedre end vi havde kunnet vente i det Vejr. At vi maaske havde gjort noget ondt ved denne Massefangst af ædel Fisk, havde vi den Gang sikkert ikke den mindste Ide om; snarere turde vi være hildet i den gamle Tro, at vi gjorde en Smule Nytte ved at decimere de smaavoksne Ørred i den magre Tjærn. Det er fØrst mange Aar senere, at jeg er begyndt at spekulere nærmere over Grunden til Fiskenes Smaavoksenhed i Søer, som forhen har huset stor og smuk Fisk . Muligvis var det kun en ubevidst SkØnhecis·sans, som stØdtes ved Synet af det ligstive Bytte og de pinligt opspærrede Fiskegab .

Men sikkert er det, at ingen af os fØlte Lyst til at prale med vort Bytte , som bl ev foræi;et bort, en Snes her, en Snes der, paa

-

•

~

I •

~

- t

j_

l

i ' • I r-

-I


Hjemvejen til Bruget, efter at vi havde sagt Farvel og Tak til Skovfogden og hans Søn. Det var jo ganske naturligt paa den Tid, at man fik megen Fisk, naar man lagde Langrev i en urørt Ørlakstjærn. Nogen anden Maade at fiske paa kendte man ikke til den Gang.

Nu til Dags, 40 Aar efter, findes der ikke en eneste Ørre i Holmtjærn, kun en Masse TusindbrØdre - Aborrer og en eller anden Gedde. - Men det vidste vi ikke dengang.

Krigen og Annoncerne. Paa given Foranledning skal jeg gerne

meddele, at der med min Omtale af Firmaet Hardy's, paa Grund af Krigen, afbrudte Annonceserie, og af Firmaet "Deutsche Angelgerate Manufaktur"s Annonceserieafslutning ( der ifØlge senere Meddelelse skyldtes andre, ganske naturlige Aarsager), selvf9\lgelig ikke, som fejlagtigt antaget , var tilsigtet noget Angreb paa de to hØjtærede Firmaer eller deres herværende Repræsentanter. Min Artikels Form, der har kunnet foran ledige denne Misforstaaelse, bedes venligst undskyldt.

Til Beroligelse for Landets talrige Sportsfiskere, der maaske kunde misforstaa Annoncernes OphØr paa dette Tidspunkt , er det mig en Glæde velvilligst at tjene de to Firmaer ved at meddele, at begge trods Krigen stadig er fuldt leveringsdygtige. Man behøver saaledes ikke at befrygte noget Afsavn af deres hØjtskattede Varer. ·

_ _ Chr. Lottrup Andersen.

Fra de udenlandske Firmaer i Fiskeriartikler har vortBlad, gennem de herværende Repræsentanter, faaet den glædelige Meddelelse , at man fra Udlandet stadig er i Stand til at levere Fiskegrejer.

For alle vore Sportsfiskere, som nu i de kommende Maaneder skal til at ordne, efterse og forny deres Fiskegrejer, er det naturligvis glædeligt, at vi her paa denne Plads kan oplyse, at ogsaa udenlandske Grejer er til at faa.

Den sikreste Maade at bringe disse gode Oplysninger ud til vore ca. 1800 Sportsfiskerkammerater, som modtager vort Blad "Sportsfiskeren", vilde formentlig være 2- t benytte Bladets Annoncespalter, der jo ifØlge deres Mening skulde være Sportsfiskernes Vejviser ved IndkØb af Fiskegrejer, 111.

v. - - Dette være sagt uden Bitterhed af ,,Sportsfiskeren"s bekymrede Forretningsfrl- ~ rer, som under de nuværende, urolige Forhold fØlger Bladets Økonomi med Ængstelse og paakalder alle gode Kræfters Medvi r.ken til Afværgelse af Økonomiske Vanskeligheder for D a n 111 a r k s S p o r t s f is k e r f o r b u n d.

C. Høgh-Petersen.

Fra Redaktørens Lænestol ·······························································

Vi har fra Foreningen »Sportsfiskeren« Aarhus modtaget følgende:

Herr Redaktør! I Adressefortegnelsen over Foreninger i

sidste Nummer af »Sportsfiskeren« manglede vor Fcirening, (jeg har Udligere reklameret over dette Tilfælde i et andet Nummer af Ela.det) og da der er nogle Medlemmer, der har kritiseret dette paa vor sidste Generalforsamling, beder jeg Dem venligst rette Fejlen.

Jeg tror nu De forveksler vor Forening med Foreningen »Sportsfiskeren for Aairhus ug Omegn«, vi har kun Navnet »Sportsfiskeren«, jeg saa nemlig et T'ilfælde i Bladet, hvor De havde taget Fejl, det var under Avisreferater, forresten nogle, jeg gav Dem paa F'orbundets Generalforsamling her i Aarhus, der havde De skrevet, at Foreningen »Sportsfiskeren for Aairhus og Omegn« havde forsøgt med Udsætning af Stalling i Aarhus Aa, det var forkert, det var altsaa »Sportsfiskeren«, der prøvede Forsøget, oigsaa ifØlge Avisreferatet . Med Fiskerhilsen •

P. Møller Sørensen, Fnrmand for Foreningen.


Idet vi bede,r Læ.serne i Almindelighed og F'oreningen »Sportsfiskeren« i Særdeleshed undskylde F1ejltagelse og Undladelse, sukker vi. over, at Verden er saai indviklet. Der er mindst 3 Lystfiskerforeninger i Aarhus. Foreningen »Sportsfiskeren«, der som F1mening staar i Danmarks Sportsfiskerforbund; Aarhus og Omegns Sportsfiskerforening, som har en Del Medlemmer, der tillige er Medlemmer af Dansk Sportsfiskerforening, men som ikke er tilsluttet Forb'imdet qva Forening. Endelig er der mindst en Lystfiskerfiorening til i Aarhus. :············"······················ .. , ......................... ':. : Foreningsmeddelelser : 1111111111111111111111111c11111111111111111111111111111111111111,,.

Foreningen »Sports.fiskeren«, Aarhus. Onsdag· den 8. November afholdt Forenin

gen ordinær Generalforsamling i Kvindernes Hus.

Til Dirigent valgtes Forretningsfører Helstrup Petersen, og dien omfatt,ernde Dagsorden blev gennemgaaet under til Tider ret stor Debat. Beretning og Regnskab blev godkendt. Bestyrelsen blev genvBalgt paa nær Næstformanden, Lærer Kingo Nielsen, der ikke ønskede Genvalg, da hans Tid var godt besat .særlig i Vinter; i Stedet va,lgtes Pa,kmester Kjær. Bestyrelsen kom med Forslag til en Lovændring angaaende Paragraf 4, det blev eenstemmigt vedtaget en Forandring af denne Paragra;f, og der vil derfor blive indkaldt til ekstraordinær Generalforsamling aingaaende denne Ændring.

Der blev optaget 5 nye Medlemmer, cg Bestyrelsen oplysite, at der var Udsigt til, at Foreningens Fiskevand vilde bliver forøget fm l. Januar 1940, særlig hvis man blev enig'= om den ønskede Ændring af Paragraf 4. Angaaende Stiftelsesfest blev man enige om at afholde en saadan i Lighed med sidste Aar .

Der blev sluttet af med det traditionelle »Leve Foreningen<<, og derefter gik man til E-t Fælles-Kaffebord, hvor man lod Kaffen og Fiskehtstori,erne vederfares Retfærdighed.

P. M . ,,. Paa Nord-Als

er der Bestræbelser for at faa dannet en Sportsfiskerforening. Vi haaber, den slutter sig til Forbundet, og at Tiden i det hele maa lære vore Sportskammerater, at man kun opnaar noget, v:ed alt løfte i Fl:ok. Naar engang samtlige Lystfiskerforeninger i Danmark er tilsluttet et Forbund - saaledes som det forlængst ved Lov er paafb1udt i Tyskland - slipper Rlediaktøren for Vanskeligheden med at

skelne Faarene fra Bukkene. Det er saa me-get sværere, som vi jo amgevel er i samme Baad. Lystfiskeriforeningen for Ringsted og Omegn

holdt nylig Generalforsamling. Vi medde ler kun dette i denne Forbindelse, fordi et Forslag om Tilslutning til Spo,rtsflskerforbundet blev forkastet. Skive og Omegns Lystfiskeriforening

afholdt ordinær Generalforsamling Torsdag den 16. November i Haandværkerforeningen, hvor Formanden, Disponent P. Dahl, aflagde en kort Beretning om Fiskeriet m . m. i det forløbne Halvaar. Derefter var der Tor.'Skegilde, hvor Aarets Storfanger, Købmand Plejdrup, blev hyldet og fik tildelt Foreningens store Vandrepokal for Fangst af Aarets stø·rste Ørred, en Rekordfisk paa 281/ 2 Pund. Der holdtes en Del Taler og Forbundets Islandsfilm blev forevist.

For de ca. 40 Delta1gere var kammeratlig og hyggeHg Aften sent inden man skiltes. Nord jysk Lystfiskeriforening

det en god, og det blev

C. H. P .

afholdt forleden Generalforsamling paa Hotel Kong Fr.ederik. Formanden, Fabrikinspektør K. W. Galle, aflagde Beretning, den

· vigtigste Begivenhed i det forløbne Aar var Oprettelsen af Regulart.ivet for Lindenborg Aa.

Landsrets.sagfører Rolff-Petersen udnævntes til Æresmedlem, som Tak for hans mangeaarige Virksomhed som Bestyrelsesmedlem.

Til Formand valgtes Bogholder Aug. Hansen, Sygekassen PhØnix, i Stedet for Fabrikinspektør Galle, som ikke ønskede Genvalg.

Til Medlemmer af Bestyrelsen genvalgtes Apoteker Latrming og nyvalgtes Direktør Nyborg.

Generalforsamli.ngen sluttede med selskabelig Sammenkomst og Fremvisning af Film om Lystfiskeri i Norge. Aug. Hansen. Herning o,g Omegns Sportsfiskerforening

afholdt Generalforsamling Mandag den 27. November. Man vedtog at indme1de FoTeningens 125 Medlemmer i Danmarks Sportsfiskerforbund .

Vi Ønsker herved den nye Forening velkommen i Sportsfiskerforbundet. Fiskeriselskabet for Viborg og Omegn

holdt den 24. Oktolber Generalforsamling i Viborg. Selskabet driver Fiskeriet i Viborgsøerne, har bestaaet siden 1865 og har arbejdet udmærket for Fiskebestandens Vedligeholdelse. I de sidste Aar hatr der været Tale om at oprette en Lystfisk!erafdeling inden for Selskabet, men efter de paa Generalforsamlin -gen faldne Udtalelser ser deit nærmest ud til,

1939 SPORTS-F:tSKEREN 195

at der vil dannes ,en selvstændig Lystfiskerforening, som saa formodentlig lejer Fiskevand a.f Selskabet. Forhaabentlig slutter den vordende Forening sig til Danmarks Sportsfiskerforbund.

Efter Udtalelse af Sagfører Handberg ser det nærmest ud til, at man vil prøve at skaffe en eventuel Lystfiskerforening Terrain ved Fiskbæk Aa, hvor man ønskede oprettet et Regulætiv. Forhandlinger var indledede med 160 Lodsejere.

Under en Omtale af Rensningsanlægget ved Karup Kartoffelmelsfabrik udtalte Formanden, Direktør Munksgaard:

»Det vil formentlig have til Følge, at man ikke i Fremtiden anlægger Fabrikk!er ved Vandløbene med de højeste Myndigheders Sanktion ulden ait tage Hensyn til Lovens Bestemmelser.«

Generalforsamlingen sluttede med en Hyldest til Sagfører Hand1berg for hans mangeaarige Arbejde for Dansk Ferskvandsfiskeri.

Adressefortegn el se over

Formænd i en Række danske Sportsfiskerforeninger.

Lystfiskeriforeningen i København: Kammerherre Krag, Strandgade 6, K.

Aarhus og Omegns Sportsfiskerforening: Landsretssag!_ Nørager, Lille Torv, Aarhus .

N ordjydsk Lystfiskeriforening: Fabriksin-spektør, cand. polyt. Galle, Hasseris, Aalborg.

Odense Sportsfiskerforening: Trafikassistent Juel-Hansen, Tværg·ade, Odense.

Skive og Omegns Lystfiskeriforening: Disponent P. Dahl, Frederiksdal Alle, Skive.

Holstebro Lystfiskeriforening: Direktør Fejerskov, Holstebro.

Skern Lystfiskeriforening: Bødkermester C. Christensen, Skem.

Brønderslev Sportsfiskerforening: Formand G . Hellum.

Herning Sportsfiskerforening: Papirhandler Jens Østergaard.

Brande Sportsfiskerforening: Trafikassistent Juul Sørensen.

Varde Sportsfiskerforening: Former Th. Stephansen.

Vejle Spo,rtsfiskerforening: Ingeniør, cand. polyt. Brincher, Grejsdalen, Vejle.

Horsens Spo·rtsfiskerforening: E . Jørgensen, Torvet, Horsens.

Sportsfiskerforeningen f. Hjørring og Omegn : Instrumentmager Frederiksen, Hjørring.

Langaa Sportsfiskerforening: Trafikassistent H. Holting, Lrungaa.

Bjerringbro Lystfiskeriforening: Maskinsnedker Alfred Christensen, Bjerringbro.

Skanderborg Sportsfiskerforening: Overdyrlæge Andersen, Skanderborg.

Sydvestjysk Sportsfiskerforening: Arkitekt J . B. C. Øhlenschlæger, Esbje~g.

Lystfiskeriforeningen for Bredeaa: Sparekassebestyrer A. Lorentzen, Bredebro.

Bygholm Lystfisker- og Baadeejerforening: C. Alfr. Larsen, Frederiksberggade 9, Horsens.

Sportsfiskerforeningen »Vidaa«, Tønder: Opsynsmand Harck, Tønder.

Gram Sportsfiskerforening : Dyrlæge A. Hage, Gram.

Randers Spodsfiskerforening: Fabrikant Fr. Eriksen, Set. Mortensgade 4, Randers.

Nykøbing F. og Omegns Lystfiskeriforening: Dr. Wemming, Langgade, Nykøbing F.

Dalum Lystfiskieriforening: Ingeniør, cand. polyt. Hallin, Dalum.

Svendborg Sportsfiskerforening: Statsautoriseret Revisor Th. J. Sanddorff.

Halkjær Aas Lystfiskeriforening: Direktør v. Schmidt, Nibe. ·

Hadsten Lystfiskeriforening: Gartner A. Sørensen, Hadsten.

Sdr. Resen Lystfiskerikonsortium ved Karup Aa: C. Høgh-Petersen, Skive.

Dansk Sportsfiskerforen·ng: Dr. med. Lottrup Andersen, Bemstorffsvej 91 A., København Hellerup.

Kolding· Sportsfiskerforening: Liniemester W. Olesen.

Ringsted Lystfiskeriforening: Dr. G . Panduro. Sorø Lystfiskeriforening: Direktør Jusrt Han

sen. Sæby Sportsf;skerforening: Tralfikassistent

Kypper. StrU1er Sportsfiskerforening: Th. Juhl-Olsen. Silkeborg Fiskeriforening: Assurandør Ravn

kilde. Foreningen »Sportsfiskeren«, Aarhus: P . Møl

ler-Sørensen. Nordjysk Lystfiskeriforening, Aalborg: Bog

holder Aug. Hansen. Aarhus Lystfiskeriforening: Rasmus Thom

sen. Thisted Sportsfiskerforening: B. Østberg.

Grenaa Sportsfiskerforening: . BanJkddrekitØr .S. Hvillum.


"Danmarks Sportsfiskerforbund" s Bestyrelse:

Formand : Dr. med. Chr. Lottrup-Andersen, Bernstorffsvej 91 ai, København, Hellerup.

Næstformand og Sek1etær : Ingeniør Hallin, Dalum.

Kassereren: Elektricitetsværksbest. HøeghPetersen, Skive.

Redaktion: Apoteker Axel Holm, Odense. Nørrevænget 18, Telefon 3176.

Øvrige Bestyrelsesmedlemmer: Landsretssagfører Nørager, Aarhus og Landsretssagfører A. Nielsen, V. Voldgade 115, København.

,, Dansk Sportsfiskerforening". Formand: Dr. med. Lottrup Andersen, Kø

benhavn. Næstformand og Kasserer: BØdkermester

Carl Christensen, Skjern.

,,SPORTS-FISKEREN". Organ for »Danmarks Sportsfiskerforbund«. Udgaar den 1. i hver Maaned i 1800 Ekspl.

Annonceafdelingen: Annonceprisen er 121/2

Øre pr. m/m Enkeltspalte. Ved 12 Gange + 25 pCt. Rabat og ved 6 Gange -+- 15 pCt. Rabat. Annoncer kan tegnes hos alle Forbundets Medlemmer og tilsendes Forbundskassereren, C. Høgh-Petersen, Skive.

Bladekspedition: Forbundskasserer C. HØghPetersen, Skive.

Sverige. Svenska Sportfiskaraforbundet:

Ordf.: Ingeniør Albert Hockenstrom, Lidingo, Brevik.

Sekr.: Advokat Lennart Killander.

Norge. Norges Sportsfiskerforbund :

Formand: Ingeniør Arne Baggerud, Molkte Moes Vej 11 , Oslo.

Sekr.: Aage Rygh, Colletsgate 9. A. Oslo. ten 2, Helsingfors.

Finland. Finlands Sportsfiskarforbund: " Ordf. : Professor Ernst Ehrnroot, Hamnga.

ten 2, Helsingfors. ................................................................. . . ~ ........... -~~~~.?.~~~~?.~.~~~.1:':~!~~- ............ : Udtrætningen af Laks i en Strøm. - St.ockholms Sportsfis:kekiubs Kastekookurrence. -Ørlaks:ene i Holmtjærn. - Krigen qg Annoncerne. - Et og andet. - Fra RecLaktØrens Lænestol. - Foreningsmeddelelser. - Adressefortegnelse over Formænd.

Codan »Sporty«

~ uundværlig

for Lystfiskere!

Køb Fiskestangen hos Fagmanden Egen Fabrikation af snorlige og 1. Kl. Bambus.stænger for ethvert Formaal. Mange Aars Erfaring. - Priser fra, 4 Kr. opefter. - Alt Fiskeriartikler.

JOHS. MADSEN, Skolegade. HOLSTEBRO.

Levende Agnfisk kan som Regel faas.

Lystfiskere, der dyrker Lakse-, Ørred- og Stallingfiskeri og vil forsøge Storaaen, kan faa alle Oplysninger om Fiskeriet og Fiskepladser hos os. - Vi fører alt i Lystfiskeriartikler. - Telefon 137.

MARTIN SCHMIDT & SØN, Cigarfabrik, Nørregade 10, Holstebro.

Hotel Schaumburg, Holstebro. - Telefon: 41 og 42. -

Byens ældste og førende Hotel

Værelser fra, 3,50. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage. WESTY HALD

(yslfiskere se her! Et meget stort Udvalg i fine engelske Fluer, Spinnere, Liner, Fiskestænger, Hjul m. m. forefindes hos undertegnede til billigste Priser.

A. · Damgaard, llolstebro. - - Te'efon 211.

(ystf iskere . Naar De kommer til Holstebro, bo da paa »Knudsens Hotel«, der byder Dem gode Værelser, god Mad og hyggelige Omgivelser. - Telefon 410.

P. NIELS EN.

-1

-~

_.

i

t-1

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, Feriekort 5,00, Aarskort 20,00 (VembStrækningen indbefattet) . Dagskort løses i Kiosken, FrØjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. - Ferie- og Aarskort faas kun hos

Martin Schmidt, Holstebro.

Enhver Annonce i

,,Sportsfiskeren" gavner vor Sag!

Støt de averterende!

I Aar skal den rigtige Julegave være fra »HARRITZ«,

Spinne- og Fluehjulet "Loch-Ness".

der har alt fra A til Ø indenfor Jagt- og Fiskeriartikler til de populære Priser. Til Eksempel kan nævnes de store Laksefluer pr. Stk. Kr. 2,00. Alum. Ka1Stehjul 90 m/m Kr. 6,85 8,85 og 15,85. 100 mim Hjul fra Kr. 8,50 - 12,50 14,85 - 15,85 - 18,85 - 24,50. 3 og 4 Delte Bambusstænger fra Kr. 6,50-9,75. Kastestænger med Split-Ca.ne og Kork 12,85 - 18,50 - 21,50 o. s. v. Fine engelske Split-Cane-Stænger m. 2 Spidser Kr. 38,50. Tonkinstænger med SplitCane Spids og Kork 18,85. Alene i Split-Ca.neStænger føres over 30 forskellige Modeller.

Gavekort udstedes for ethvert Beløb, og kØbte Varer kan ombyttes.

1abrikken ))':Uarrilz,, Banegaardsgd. 34 Aarhus Telefon 7196

V(ff lTE HORSE -. _WHISKY

Fiskeriartikler Fangst-Chancen stiger med 100 pCt.

Forlang mit nye

Katalog.

naar De anvender "Salmocida« Lokkemiddel til Paasmøring af Kunstfisk, Agnfisk eller Snøre. Den gennemtrængende Duft breder sig i V andet og hidser den trægeste Fisk til Hug. *

Pris pr. Tube Kr. 3,50 + Efterkrav. Afprøvet gennem en A•rrælclce. Harald Nyborg,

Odense. H. H. JESSEN - Cand. pharm., Bogense.

I Karup Aa fanges Fisken bedst med mine anerkendte Fiskeriartikler. Eneforhandling i Skive af Hardy's Fiskeriartikler. Se indenfor, naar De tager paa Fisketur til Karup Aa. - Dagkort til Lystfiskeriforeningens Terræn sælges i Forretningen.

K. Plejdrup, Østertorv, Skive, Tciefon 446.

EFTERAARSFISKERIET

efter Gedder, Aborrer og alle Saltvandsfisk er ofte det, der drives med størst Resultat, men for at kunne være ude i denne Tid, er det af stor Betydning at være rigtigt klædt paa_ Let og dog varmt paaklædt er man med en Lumber Ja<eket af khakifarvet, vindtæt Stof, syet saal~ -des, at det overalt ligger to Lag. Lynlaasen i den er gennemgaaende, saaledes at den ikke skal t rækkes over Hovedet, men tages paa ligesom en almindelig Jakke. Prisen er kun 22 Kr. og størrelserne er 42, 44 middel, 46, 48 stor, og 50 meget stor.

Paaklædt rigtigt - det er vigtigt!

JAGT- og FISKERIMAGASINET Ludvig Svendsen Studiestræde 48

Telefon 12648 København

Søre nse ri s Bogt rykkeri, Ho lste bro.

Sportsfiskeren 12 1939

Documents

Transcript of Sportsfiskeren 12 1939