Sportsfiskeren 05 1935

Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening.

Nr. 5 li 1. Maj 1935. ~ 10. Aarg.

laksekiste i den nedre Elv.

46 SPORTS-FISKEREN 1935

Om Sportsfiskeri og Jagt paa Island.

D er er flere og flere Turister, som tager til Island af Interesse for Jagt og Fiskeri.

Hovedsageij_g er det Englændeæe, men for hvert Aar kommer der flere Skandinaver og besøger os.

Naar man her i Danmark kommer til at tale om Island, plejer den begejstrede danske Sportsmand at spørge: Hvad har I saa af Vildt deroppe? Hvad kan man fange, fiske og skyde? Disse Spørgsmaal vil jeg forsøge at besvare. Vi har oppe paa Vidderne Ræve, og Bønderne vilde være meget glade og tage gæstfri imod Dem, hvis De kunde fange saadan en Faaremorder. Andre Pattedyr jages der ikke, og der findes i det hele taget ikke andre Rovdyr paa Island end Ræven.

Vi ha~ derimod en uhyre Mængde Fugle, baade oppe paa Vidderne og ude ved Stranden. F . Eks. Vildgæs, Vildænder, Vadefugle, Ravne og Havmaager etc. etc. Og oppe i Bjergene kan De faa Plads nok til at øve Deres Skydetalent, det kan jeg forsikre Dem for.

Det vigtigste i Sportsmandens Øjne er Laksefiskeriet. Om Foraaret gaar Laksen op i Elvene, og om Efteraaret flytter den tilbage til Havet igen. Det er som Regel i 3-4 Maaneder, at den kommer ind i stor Mængde.

Laksen fanges paa to forskellige Maader: Ved Laksestang og i saakaldte Laksekasser, som bliver udnistede i selve Fossen saaledes, at naar Laksen med sine kraftige Spring forsøger at komme op, lukker Kassen sig over den. Men Sporten er at fiske dem paa Stang, og Stangfiskeriet er Sportsmandens Fryd.

Oppe i Hededammene og i de mindre strømstride Elve er der Overflod af Foreller, som findes der Aaret rundt. De kan ogsaa fiskes paa Stang, og de kan være rigtig morsomme at have at gøre med.

Jeg kan i det hele taget forsikre Dem for, at De skal faa Tiden til at gaa, hvis De kommer til Island for at fiske.

Men den fornuftige Sportsmand bliver ved med at spørge, og nu vil han vide, hvor dyr en Rejse, med f. Eks. en Maaneds Ophold paa Island, er.

Jeg vil antage, at den vil koste 1000 Kr., men man kan ogsaa gøre den meget billigere, hvis man vil rejse paa II {Klasse. En Enkeltrejse paa II Klasse koster 90 Kr., uden Kost paa I Klasse 140 Kr:;

med Kost koster den paa II Klasse 125 Kr. og 200 iKr. paa I Klasse.

Før De tager hjemmefra, skal De nøje planlægge Deres Rejse og ikke forandre de fastlagte Planer for meget, men forsøge at skaffe Dem gode Forbindelser, saa De kan faa det rigtige Indtryk af Land og Folk. Da vil Deres Rejse være Dem uforglemmelig, og De vil aldrig fortryde, at De gav Penge ud til en Sommerferie paa Island.

Sig. Benediktsson, Jernbanegade 1' tv., København.

Hen Benediktsson vil gerne give alle nærmere Op

lysnirl.ger om islandske Forhold, og gennem sit store Lo

kalkendskab til Jagt og Fiskeri deroppe, kan han plan

lægge Ture for eventuelle Interesserede

Odense broderlige Fiskeriselskab.

Dansk Sportsfiskeriforening er ikke den ældste af danske Fiskeklubber. Ældst turde »Københavns Lystfiskerforening« være, den ejea- Fiskeretten i en Del nordsjællandske Søer og har et begrænset Medlemstal, saa at man kan staa paa Expectancelisten i mange Aar, før man opnaar den Lykke at blive Medlem. Karper og Gedder er denne Forenings væsentlige Bytte, og den driver Sporten efter engelsk Mønster med Konkurrencefiskninger etc. Ved Udsætning af Fiskeyngel, Bygning af Sommerhuse etc. gør Foreningen meget for sine Medlemmer og den ædle Sport.

Dansk Sportsfiskerforening er oprindelig stiftet af Sportsfiskere, som drev Ørred- og Laksefiskeri i jydske Aaer, men dens Rammer er aabne, og den har bl. a. faaet Tilslutning af to store Sportsfiskerforeninger paa Fyen, hvor det særlig er Geddefiskeriet, der drives. Mange af Fynboerne søger dog til de jydske Aaer i deres Ferier. Fyen har iØvrigt Æren af at have været Hjemsted for den ældste kendte danske Sportsfiskerklub O d ens e broder 1 i g e Fisker i forening, stiftet den 18. Juli 1818 og med et begrænset Antal af 18 Medlemmer. Disse drev deres Sport i Næsbyhoved. Sø N. V. for Byen, og Selskabet døde Straadøden, da denne udtørredes i April 1863.

Endnu lever Mindet om de muntre Fiskebrødre i Odense, og paa Folkemusæet opbevares endnu en af deres Faner, Ballotationskassen med et Par malede Landskabsbilleder paa, og Æreskæden, som ses paa vedføjede Tegning. »Den af


Selskabet, som angler den største og prægtigste Fisk, bliver under de i Lovbogen bes~revne Ceremonier prydet med Selskabets Orden og erholder ved Bordet Ærespladsen tæt ved det for ham vajende Flag«.

Under Bedømmelsen af Fisken gjaldt for Fisk af samme Vægt Rangforordningen 1. Aal, 2. Aborre, 3. Suder, 4. Gedde, 5. Brasen. Listen er ret oplysende ang. Størrelsen og Arten af de Fisk, man »anglede efter«. Foreningens Vaabenskjold var firdelt, rødt og .hvidt med Figurerne : Gedde, Aal, Suder og Aborre, omgivet af Fiskegrejer, der viser, at Fiskeriet dreves med Stang, Snøre, Flod og levende Agn. Kunstfisk, Kastestang, Hjul og Spinner var jo ikke opdaget i Europa den Gang.

Paa Odense Folkemusæum opbevares ogsaa Foreningens prægtige Velkomst af Sølv, et smukt Stykke Sølvsmedearbejde, som vi ved Musæets Velvilje har faaet fotograferet til dette Nr. af Sportsfiskeren. Den lille Figur i Foden er Kong Frederik d. 6te. Geddens Hoved er Laag. En Indskrift paa Sokkelen oplyser, at Drikkehornet «Vog 85 Lod« (lt/4 Kilo).

Paa Landsarkivet i Odense findes en Del af Selskabets efterladte Papirer, temmelig vidtløftige

Dokumenter, som for nylig er bearbejdede til en Afhandling af fhv. Højskoleforstander Kr. Tårup i Odense Amts historiske AaarbØgP.r og udgivet i Særtryk under Titlen: Træk af Næsbyhoved Søs Historie. De fleste Oplysninger i denne Artikel er med Forfatterens Tilladelse tagne fra dette Værk.

Selskabets Love er haandskrevne, delt i 11 Kapitler og fylder 54 tætskrevne Kvartsider; noget vist tilstræbt frimureragtigt var der i det gamle Broderskab; alle Medlemmer var dus og havde hver sit mærkelige Embede, f. Eks. Ceremonimester, Transportforvalter, Pokalmester, Signalmester, Flagmand etc. Der afholdtes aarlig 4 Generalforsamlinger og mindst et »Stort Fiskerie«. Kapitel XI 20 paabyder: »Ingen Uvedkommende maae man lade læse disse Love og iøvrigt Enhver være stum som en Fisk med hvad i Selskabet passerer«. Nu kan Efterverdenen læse Selskabets Hemmeligheder i Archivet, som det staar i en af de efterladte Fiskersange:

Naar der i Archivets Skrifter Engang læses de Bedrifter, Vi som Fiskere har gjort, Vil man over hele Jorden Rose vores Flid og Orden -Thi vort Fiskerie var stort!

Der er bevaret ialt 60 Numre af Selskabets »Fiskersange«, en enkelt siger:

En Fisker Vand ej drikke maa, Det er en Regel: Fast den staa,

men naar en anden Sang spaar: Indtil Verdens sidste Aar Vort muntre Selskab vist bestaar.

Saa er det en Sandhed med Modifikation, idet der forløb næsten 60 Aar, før der atter dannedes en Lystfiskerforening i Odense, men Sporten som saadan er forhaabentlig udødelig, saa længe Jorden staar.

Vi skal ved Lejlighed, naar Pladsen tillader det, d. v. s. naar Medlemmerne ikke sender os noget om vore egentlige Sportsfisk, bringe andre af Fiskersangene. Nogle af dem er temmelig langtrukne, selv om Svendborg Sportsfiskerforening foreløbig har Rekorden for Festsangenes Længde.

Da Næsbyhoved Sø var tørlagt, opløstes Selskabet ganske stille, men Lystfiskeri florerede stadigt i Odense. Man havde jo Aaen. I mange Aar var det især foran Dæmningen i Dalby, at dette foregik. Der stod Masser af Fisk foran Faldet, og Spændingen bestod især i, at man aldrig vidste, hvilken Fiskeart, man næste Gang fik paa Krog. Der var Aal, Brasen, Aborrer, ægte Gedder og


Ejbygedder (Rimter), samt Havørred. Efterhaanden som Aaen forurenedes af Affaldsprodukter fra Dalum Papirfabrik og Lettebæk Destruktionsanstalt, r:µaatte dette Fiskeri ophøre. En lille Kreds

af Odenseanere havde nogle Aar et fornøjeligt Geddefiskeri ved nogle Damme og Moser i Sanderum, men da Odense iK.ommune her indrettede et Friluftsbad, gik Vandet til dette. Da Odense Lystfiskerforening var dannet, lejede den af Kommunen en Strækning af Staveds Aa og de Vandhuller, som . var tilovers fra den gamle Næsbyhoved Sø, men da Kommunen intet foretog sig for at holde Uvedkommende borte, blev ogsaa dette opgivet. Nu har Foreningen nogle Fiskevande temmelig langt borte fra Byen, men vi haaber paa fornyede Muligheder i Odense Aa, naar Oprensningen bliver Virkelighed. Vi haaber atter paa Ejbygedden, der i andre Lande rangerer med de ægte Sportsfisk, . og i dette Haab har vi til vort ny Emblem valgt en gylden Ritme under Odenselilien paa blaa Emaille.

t t t Dødsfald.

Kassereren.

Vor hæderkronede Kollega, Redaktøren af »Från Skog och Sji:i«, Ritmester Oscar v. Mentzer, er den 4. Marts pludselig afgaaet ved Døden i sit Hjem i Uppsala i en Alder af 70 Aar. v. Mentzer var en af Foregangsmændene i Udviklingen af svensk Sportsfiskeri, har skrevet talrige Afhandlinger om Jagt og Fiskeri i forskellige Værker og i 27 Aar udgivet og redigeret »Fran Skag och Sji:i«. I yngre Dage var v.Mentzer bl. a. Kaptajn i Kongostatens Arme og deltog i 1902 i en Ekspedition til Spitsbergen.

Men enten han var under Ækvator, i Polarisen eller i sin Redaktørstol i Uppsala; altid var v. Mentzer den fine Sportsmand. Ære være hans Minde. Axel Holm.

Laksetransport ved Klarelven. Oppe fra Røraaskanten i Norge kommer en

stor Elv, der i Sverige faar Navnet Klarelven og udtømmer sig i Vanem. I denne store sø lever forskellige saakaldte Reliktformer af en tidligere Havfauna. Vigtigst er den saakaldte Graalaks, en Stamme af oprindelige Havlaks, som nu ikke mere kan komme ud i Havet, men lever sit Liv i den ferske Sø og leger oppe i Elvene, især i Klarelven med dens Tilløb. Paa Grund af industrielle Anlæg har Laksen i en Aarrække haft svært ved at komme op og er ved at blive sjælden i den norske Del af Elven. Ganske vist blev det paaset, at der byggedes Laksetrapper, men disse viste sig utilstrækkelige, idet kun en ringe Del af Laksene, og de under samme Forhold levende søørred, slap op.

I de sidste Par Aar har man da forsøgt en ny Metode, idet Laks og Ørred fangedes i Laksegaarde ved Dejafors Brug ikke langt fra Karlstad, hvor en stor Fabrik næsten havde spærret Elven. Med Ketser tages Fiskene her op af Vandet, anbringes i en stor Tank, som staar paa en Lastbil, og forsynes med Ilttilførsel og paa varme Dage med Is. I Lastbil føres da Legefiskene udenom Dejafor.s og . Munkfors Brugene 18 Kilometer op i Landet og slippes der ud i !Klarelven, der højere oppe ikke har Hindringer for at »La:..~sene« skal naa Legepladserne. Forsøgene har været meget lovende, kun faa Laks er døde undervejs - der er atter baade Laks og søørred i den øvre Klarelv.

Svensk Fiskeri Tidsskrift, af hvilket disse Meddelelser er taget, meddeler desværre ikke noget om, hvorvidt Nedgangere og Ungfisk atter kan komme tilbage til Vanern, men det er maaske heller ikke Meningen. Der løber jo andre Elve end Klarelven ud i Vanern, og de der legende Fisk kan maaske vedligeholde Bestanden i Sveriges største Sø.

Tørring af Snøre paa Stangen. I Stedet for at tage Snøren

af Stan.gen for at tørre den, kan man anbringe et Par TØjklemmer med Fjedre paa selve Stangen og vinde Snøren paa dem. En lille Stift anbragt i Yderenden af hver Klemme vil hindre Snøren i at glide af. Det er nemmere at tag.e et Pa,r TØjklemmer i Lommen, naar man rejser paa Fisketur, end at

medføre et Tørrehjul, og man sparer Tid.


SIOl~IE OILI IF~A\ A\IDIE~ Stig Cederholm i "Från Jaktmarker ock Fiskevatten"

Dirrende Hede! Flydende Kalfatringstælle fra Dækket, og den særegne Duft fra Ørkenen mindede mig om, at jeg befandt mig paa en af vor Klodes varmeste Pladser. Blaat i blaat, saa langt Synet rakte forud, og om Styrbord en fjern Kyst som et violet Baand. Thermometret viste 43 Gr. i Skyggen, og en af Fyrbøderne, som stak Hovedet op af Lugen, vred sin Svededug og strøg Sveden af sine muskuløse Arme, hvor Aarerne stod som spændte Reb.

»Varmt, Olson? »Som bare Pokker! I Maskinen har de 63 Gr.,

og nede hos os 70 præcis. Det er den værste, jeg har været med paa, og jeg har dog faret gennem Jødehavet mindst 17 Gange nu.«

»Nordic« laa stille, for der var noget galt med et af Skrueaxens Hovedlejer. Der nede laa nu Maskinister og Smørere og arbejdede i den dræbende Hede. De lange Dønninger kærtegnede det graa Skrog med den karakteristiske klukkende Lyd. Et monotont søvndyssende Refræn.

»Herre du milde! Sikken et Uhyre!« Udraabet kom fra en af · mine Kammerater,

som var ved at stoppe Strømper under Solsejlet. Jeg for op. En kolossal Finne dukkede op og ned, lumsk, lumsk. Den forsvandt et Slag for atter at dukke op, hvor den var gaaet ned. Haj! Paa alle mine Rejser havde jeg haft en stabil Hajkrog klar med en speciel Kætting, lavet hos en Smed i Drammen; den for jeg nu ned efter, og bagefter sprang jeg agter til min særlig gode Ven, Hovmesteren, for at faa fat i Madding.. Mod nogle Cigaretter tilhandlede jeg mig et Tipundstykke salt Kød, mest Ben naturligvis, med lidt Sener og Fedt paa. To Kasteliner knobedes sammen, og Maddingen blev sat paa den store. haandsmede Krog, og saa -Plums! Vi lod det plaske med Forsæt, for det virker paa en Haj som en Snaps til Smørgaasen ; det er en Appetitvækker. Finnen dukkede, vendte, forsvandt. Jeg tog Tørn om Pullerten og afventede Sagens Udvikling, som sandelig ikke lod vente paa sig mange Minutter. Vi saa noget graahvidt blinke nede fra DyJ)et, et frygteligt Ryk i Linen, og saa begyndte Dansen med Menneskeæderen. Linen stod som en Violinstræng, og jeg ventede. hvert Øjeblik, at Grejerne skulde gaa al Kødets Gang. Saa slækkede den, og vips, halede

jeg et Par Meter ind. ~ajen gjorde et Styrt mod Dybet og det med Racerfart, til Linen atter strammede med et - tjoonngg. Paany gik den opad og jeg halede hjem, som det gjaldt Livet.

Da hoppede han første Gang. Det var en ægte »man eater«. Staalblaa med en Nuance af gult under Bugen. Atter en Dukkert nedad, men nu blev Turen ikke saa lang, for jeg havde faaet godt med »Snøre« ind, saa han højst havde 10 Meter at løbe paa. Meter for Meter vandt jeg ind paa Uhyret, og efter en halv Times Arbejde havde vi ham tæt ved Styrbords Bov, hvor Kanonaden begyndte., Han var sydlandsk rasende, den gæve Røverridder, og slog den muskuløse Hale i Pladerne, saa det sang. Lodslejderen kom ud, og med endnu en Kastelinie i Haand entrede jeg nedad mod Vidunderet, som lavede en værre Runddan'd, accompagnerende sig selv med Kæftgarniturets klaprende Kastagnetter. Jeg skal i Forbigaaende antyde, at jeg holdt godt fast i Lejderen. Nu var jeg en Meter ovenfor ham, lige under Ankeret, og hev Rendeløkken ud, for om muligt at faa den listet over Brystfinnerne, for vi turde ikke tage den kolossale Fisk op i Krogen alene. - Vi manglede en passende Fangstkrog!

»Hal tot« raabte jeg. Hajens Hoved viste sig over Vandet. 'Krogen havde fat lige i Mundvigen og sad ikke særlig godt, saa det gjaldt om at faa Løkken om saa snart som muligt. Gang paa Gang forsøgte jeg mig i den ædle Kunst at kaste med Lasso, men uden Held. Her gjaldt det om iki<e l'lt være bange. Jeg entrede endnu et Trin ned og fik sluppet Snøren over Snuden, netop da Dybets Skræk lukkede Munden mellem Klappringerne. Løkken gled fint over Finnerne, og saa haledes der fra Dæk. Tolv Mand stod rede deroppe ved Taljen. Aa-hiv, aa-høj !

Bæstet hvæsede og udstødte uartikulerede Lyde under Opfarten. Slim og Fraade stod om den ,grimme Kæft, og de kolde, stive Øjne stirrede som en Slanges, truende og lumsk. Han var ganske klar over, at dette var hans sidste Rejse, den gode »Ole fra Aden«, som Gutterne havde døbt ham. Derfor var han saa rasende.

Den første Modtagelse, han fik ombord paa et saa fint Fartøj som »Nordic«, var en solid Egespage i Hovedet. Denne, selv for en Haj forstaae:li-


ge, Velkomst, gjorde ham spillevende. Han gjorde et Jættehop paa det fedtede Dæk, hoppede over Skansekappen og Ankerspillet saa behændigt som en Balletdanser. Han gjorde Spring r,aa en Meter og derover. Kom ned paa Dækket, som laa to Meter lavere end Bakken, rev Skibsklokken om og fortsatte sin Steppen fremad; ved Luge Nr. 1 mØdte en Matros ham med et Skalkejærn. Han langede ham en over Snuden og sprang tilbage. Men - for at faa Ende paa Historien - lste Styrmand kom ned fra Broen, væbnet med en 9 mm Browning, sprang op paa Lugen, tre .Meter fra Hajen, sigtede og brændte løs. 5-6 velrettede Skud og Stilhed. Ja - Uhyret var virkelig dødt. Et Pragtexemplar af Tigerhajen var det, 17 Fod maalt med Tømmermandens Tommestok. Det aabne Gab var godt en Meter, og forsynet med et forfærdeligt Tandsæt. Tænderne var saa skarpe, som om en Skærsliber lige havde haft dem under Behandling.

Jeg foreslog, at Hajen skulde »brækkes op«. Væbnet med Kokkens største. Forskærerkniv snittede jeg den op fra Halsen og nedefter. Det blev en Overraskelse! Ud paa Dæk hoppede nemlig fjor-

. ten Hajunger, arrige som bare Katten, hvæsende som Snoge. Egespagen kom i Gang igen undtagen paa een, som jeg puttede i en Balje Vand, hvor den kunde øve sig i Svømning. Det kneb lidt med Balancen i Begyndelsen, men efter en Times For-

. løb gik det helt godt. For at opdage, om Bæstet vilde æde, bød jeg den en Bid Kød, saa stor som en Bouillonte~ning. Vips, satte han iKurs og slugte den. Jeg havde denne Unge med helt til Sydafrika, nærmere bestemt Durban, men saa blev Baljen for lille, og han blev efter alle Kunstens Regler halshugget paa Bakken.

Tolv Tænder af Moderen beholdt jeg og forærede dem til en ung Dame i Goteborg. Det er jo originalt at anskaffe et Collier af Hajtænder til en Forandring·, vidner om orientalsk Smag. Jeg ved ikke, om hun anvendte dem, men det skulde ikke undre mig.

Men tænk, om store Ole fra Aden - eller »Aden-Josefine« - som vi døbte Uhyret om til, da vi var blevet klar over Kønnet; tænk, om den naadige Dame havde anet, at hendes højst egenhændige Tænder skulde blive Halsbaand om en Goteborgskønheds hvide Hals · i Stedet for at begraves i sort Negerkød og slibes paa udkastede Flasker!

Et Laksespørgsmaal. Fra Fishing Gazette.

Det har været meget debatteret, hvorvidt Laks og Havørred, naar de forlader Havet og tager Ophold i de ferske Vande, ~napper de glittrende, brogede Fluer, som bydes dem af Sportsfiskerne, af ren Nysgerrighed, eller fordi de tror, det er Føde. Mine Erfaringer med Laks i Wales og Ørred i Devonshire, støtter nærm.est Nysgerrigbedsteorien.

Jeg var ankommet til Bettws-y-Coed i Slutningen af en halvtropisk August. Det havde været Tørke de sidste 14 Dage, og ikke en eneste Laks var blevet rejst, end sige fanget af nogen Sportsfisker i Distriktet. En Eftermiddag gik jeg ned til Llugwy med min Stang, ikke saa meget i Haab om at fange noget i det ugunstige Vejr, som for at faa Tiden til at gaa. Da jeg var kommet ned til Strømmen, slentrede jeg langs Bredden, indtil jeg naaede Faldene ved Pont-y-pair Broen. Hullet nedenfor Faldene var fuldt af Laks og Havørred, som ventede paa, at Vandet skulde stige, saa de kunde slippe højere op. Nu og da gjorde en af dem et svagt Forsøg paa at besejre Faldene.

Jeg satte mig paa en Klippehylde med Udsigt over Floden, anbragte stangen ved min Side og tog fat paa Piben. Jeg sad og kiggede paa Indholdet af min F1uemappe og spekulerede paa, hvad jeg skulde byde Ørreden i Mørkningen, da jeg opdagede et blegt Møl eller Sommerfugl, der flagrede over Vandet nær Høllets nedre Ende. I det samme rejste en Fisk med et flot »Hoved og Hale« Spring, og havde nær taget. Insektet. Jeg gennemsøgte hurtigt Mappen for at finde noget, som lignede. Det, som kom nærm,est ved, var imidlertid en hvidvinget Bars- eller Makrelflue med sølvskinnende Krop, som et eller andet Sportsmagasin ved !Kysten havde forsikret mig var absolut dødsikkert til Bars.

Jeg satte Monstrummet paa og kastede over den Plet, hvor Fisken havde rejst Da min Snøre drev ned, kom der en Hvirvel i Vandet nær Fluen. Jeg fik Hjertebanken af Spænding. Den havde virkelig rejst efter min Lokkemad. Endnu et Kast, og denne Gang kom den med et Drøn. Da jeg ~av Tilslag, fik jeg den herlige Fornemmelse, man faar, naar en Fisk er rigtig kroget. Den brugte nogle faa Minutter til at undersøge alle de store Sten i Høllet, saa sprang den til Vejrs, og jeg saa, at det var en Laks.


Det var en glohed, solfyldt Eftermiddag, og da Fyren endelig var klar til Fangstnettet, svedte jeg ud af hver eneste Pore. Jeg fik den til at flyde sidelæns mod mig og prøvede paa at faa ham i Nettet - jeg havde ingen Fangstkrog. Det var nær blevet Fiasco, da Nettet ikke var dybt nok, og Laksen sprællede tilbag;e i Vandet. Berøringen med Nettet syntes at have givet Fisken nyt Liv. Den jog tværs over Høllet og ned i Ilingern~ nedenfor. Der tabte han Kræfterne og blev drevet halvt op af Vandet paa ,et fladt Klippestykke midt i Strømmen. Da det endelig lykkedes mig at vade derover, var han sprællet tilbage i Strømmen, saa jeg maatte vende om, skynde mig over og løbe langs Bredden. Omsid_er fik jeg Fyren ind i noget stille Vand nedenfor Broen og fik hf.lm op -yed Halen. Det v:ar en Opganger paa 11 Pund.

Det vilde være interessant at vide, om den Flue, jeg brugte, havde nogen Lighed med den, som var den førnte Aarsag til mit Held, eller om det var den pure Nysgerrighed, som drev Fisken. I 'J'eign nær Chudleigh havde jeg for nogle Aar siden en Op1evelse, som støtter den sidste Formodning. Eftersom Floden var i Stigen havde jeg besluttet at bruge en Orm og ladet Fluemappen blive hjemme. Henad Aften faldt Vandet og Fiskene slog allevegne. Bundfiskeri var haabløst. I ren Desparation fik jeg lavet en Karikatur af en Flue ved at binde nogle tilfældigt fundne Fjer paa en Krog. Med denne uhyggelige Madding fangede jeg to Ørreder paa 2 og 11/ 2 Pund. I dette Tilfælde maa det sikkert have været Nysgerrighed, da jeg er sikker paa, at intet virkeligt Insekt havde Spor af Lighed med mit sære Kunstprodukt.

Jeg har ogsaa hørt Autoriteter paa Fiskeomraadet paastaa, at Laksen ikke tager Føde til sig fra det Øjeblik, den gaar op i ferskt Vand og til den igen gaar ned i Havet. Dette synes at støtte Teorien om Nysgerrighed.

Er Lystfiskeri Sport eller Hazard?

I Bergerac i Frankrig er faldet en Overretsdom, som har sat Sindene i Bevægelse indenfor Fiskernes Rækker. En Lystfiskerforening havde startet en Konkurrencefiskning mellem Medlemmerne med en stor Præmie for størst Udbytte i Antal af Vægt, men under selve Konkurrencen ændret Reglerne. Et Medlem, som mente at have Ret til første Præmie og ikke havde hørt om de ændrede Regler, anlagde Sag mod Bestyrelsen,

fordrede sig tilkendt Præmien og vandt ved Underretten. Sagen appelleredes til Overretten i Bergerac; Bestyrelsen gjorde bl. a. gældende, at i Følge Klubbens Regler skulde Tvistigheder af den Art indankes for Foreningens Voldgiftsudvalg, hvis Dommen ikke · kunde indbringes for Domstolene. Overretten erklærede imidlertid, at Lystfiskeri var Hasardspil, og i Følge fransk Lov kan Spillegevinst ikke inddrives ved Rettens Hjælp. - Sagen blev selvfølgelig afvist.

La Peche - de franske Lystforeningers Organ - er i den Anledning højt oppe. Man henviser først til Romerretten, hvis Principper den Dag i Dag gælder i Frankrig (tildels ogsaa her i Landet). I Følge disse er alt Spil ulovligt, naar det drives i Berigelsesøjemed. Hermed undtog Romerretten Kamplege - og i fransk Lov og Retspraksis er dette udvidet til Vaabenturneringer, Hestevæddeløb, Væddekørsel, Fodbold, Tennis, Bryde- og Boksekampe - kort sagt enhver Konkurrence, der fordrer legemlig Dygtighed hos de konkurrerende. »Men de tre vise Dommere i Bergerac sætter Lystfiskerne i /Klasse med professionelle Pokerspillere«, skriver La Peche harmglødende, hvordan vilde det gaa de tre Vise blandt en fiskende Eskimostamme? Er deres Kamp for Livet et Hasardspil? Og er Konsekvensen af Dommen ikke, at enhver Fisker, der fisker for andre - Erhvervsfiskere, der arbejder for et Fiskekompagni, eller fisker paa Andel til Havs, er udelukket fra at inddrive sit Tilgodehavende ved Rettens Hjælp - hans Udbytte berqr jo paa· Held, det er gement Bondefangeri«.

Som Redaktør af Sportsfiskeren kan vi ikke helt følge vor franske Kollega. Sammenligningen med Erhvervsfiskere er højst uheldig - enten er nian Sportsfisker eller ogsaa Erhvervsfisker. Spøgsmaalet forplumres desuden noget ved, at der i det givne Tilfælde var Tale om Fiskeri med Madding og Flod, saaledes som det meste Lystfiskeri i Frankrig udøves, og her spiller maaske Lykken en nok saa stor Rolle som den legemlige Dygtighed, der præger Spinne- og Fluefiskeren. Naar Retten i Bergerac i dette Tilfælde har heftet sig ved det hasarderede Moment i Sagen, kan der næppe tilskrives den fældede Dom alle de Konsekvenser, som La Peche fabler om.

Herhjemme har der ogsaa til Tider været Tale om Konkurrencefiskninger indenfor Sportsforeningerne, men Tanken har ikke rigtig vundet Tilslutning, og vi formener ogsaa, at vor Sport klarer sig bedst foruden.

Axe 1 Holm.


Stor Fisk paa lette Grejer. Friedrich Papperitz i Fishing Gazette.

Innfloden i Bayern har været Skueplads for Fangst af en Art Laks - Ruchen (Salmo hucho), som vejede 42 tyske Pund. Det skete i et Fiskevand, som tilhører en af de yngste af vore Lystfiskerklubber - Isaria - ved Miinchen. En af Medlemmerne - en Begynder - var ude at fiske og anstrengte sig for at tage et Par Regnbueørreder, som han havde faaet Kig paa. Hans Grejer var spinkle og rent ud sagt noget primitive. Det var den Slags Grejer, som man med lidt Held kunde tage Tre- eller Firepunder med, men som ingen erfaren Fisker vilde drømme om at bruge til en stor Ruchen.

Det var sent paa Eftermiddagen, da denne store Laks kom til Syne i Novicens Farvand. Fisken var alt blevet kroget af tre erfarne Fiskere samme Dag, men var hver Gang sluppet fra -dem. Det var først, da Begynderen blev forvirret over hans Stang og Lines (Krumspring, at han blev klar over, han havde en stor Fisk paa. Fisken havde taget den af ham selv lavede Messingblink, som var forsynet med to smaa, spinkle Trekroge.

Fiskeren legede med Fisken i 2 Timer, uden Tvivl med stor Dygtighed, naar man betænker Grejerne. Omsider, i Tusmørket, kom en Fiskekammerat til. Han var i Besiddelse af en Fangstkrog, men den var praktisk talt til ingen ·Nytte, saa længe Fisken ikke kunde kæmpes nær nok til Bredden. Mørket faldt hurtigt paa, og den sidst ankomne løb afsted til den nærliggende Landsby, Wasserburg, og hentede en elektrisk Lommelygte. Efter en Del Manøvrering med den, fik man omsider Øje paa Fisken og opdagede for første Gang, hvad det var for et Uhyre. Men den kæmpede stadig og slap altid udenfor Lyskeglen. Fisken begyndte at lave store Cirkler i Vandove,r-

Ruchen eller Donaulaks er en nær Slægtning af vor Laks, men gaar aldrig ud i Havet. Den opholder sig i Donau og gaar op at lege i de Bifloder, som kommer fra Alperne og falder i Donaus sydlige Bred i Bayern. Iller, Lech, !sar, Inn. Dens lange, næsten trinde Krop er mørkegrøn paa Ryggen, sølvskinnende paa Bugen. Siderne kobbersikinnende med stnre firkantede, sorte Pletter. Legetiden er fra Marts til April. Den vokser meget hurtigt og bli.ver snart 7-8 Kilo, de1:efter er Væksten langsommere, og den leverer en haardnakket Fægtning.

0 . A.

fladen, og man kunde høre, men som Følge af Mørket ikke se, dens rasende Spring og Spræl. Fiskeren behandlede i Sandhed 1sin Stang og Snøre fortrinligt, og langt om længe blev Fisken langsomt trukket mod Bredden og var til syvende og sidst nær nok til at blive ordentlig »gaffet« og lykkelig landet.

Historien har en anden Side. Den lykkelige Fiskers Kone blev urolig, da han blev saa længe borte. Han havde lovet at være hjemme til Aftensmaden. Hun stod paa Udkig efter ham, da hun saa en Trækvogn nærme sig hendes Hjem, omringet af en Gruppe Mænd, der syntes meget omhyggelige for det, som laa paa Vognen. Da den stoppede foran Husets Dør, syntes hendes værste Frygt at gaa i Opfyldelse, og hun styrtede rædselslagen ud paa Gaden, hvor hun mødte sin Mand og hans Kammerater, der raabte Hurra for barn i Anledning af hans første Ruchen - og saa tilmed en saadan Kæmpe.

Fisken var 112 cm lang og 68 cm i Omfang, den vejede 42 Pund, og det er ganske forbavsende, at den kunde tages paa den Maade.

Det romerske Mosaik

som vi omtalte i forrige Nummer, har givet Anledning til talrige Indlæg i Fishing Gazette. De velbevarede Farver har desværre ikke kunnet gengives i vort Tryk, men støttet paa dem har en italiensk Ichtyolog kunnet bestemme Arten af de Fisk, som svømmer i Vandet.

Der er mindst 4 SJags, som den Dag i Dag lever ved italienske Klippekyster. Det er imidlertid Fiskerne og deres Redskaber, som har vakt mest Diskussion. Nogle har spurgt, om det var kunstneriske Hensyn eller Uvidenhed, der har faaet Fremstilleren til at give Midterfiguren stangen i venstre Haand, og har faaet til Svar, at det er mest praktisk at skifte stangen over i venstre Haand, naar Fisken er udleget, og føre Fangstnettet med højre. Andre har heftet sig ved, at Stang og Snøre gaar i Et, og er blevet henvist til Figuren til højre , der viser, at Snøren er fæstet i Stangspidsen. Manden paa Klippen til højre har ogsaa vakt Opmærksomhed. Har han Orm i den lille Krukke ved Siden? Eller bruger han Kunstflue og har sin Mellemmad i Krukken?

Der kunde være spurgt, om N etfiskeren i Baggrunden bruger Kastenet - men det har jo ingen Interesse for os Sportsfiskere. A. H.


•••••••• ••••••••••••·••••••••••••••••••••••••r••••••••••••••••••••••••••••••••••• . . . . . . . Fra Dagspressen.

. . . . •••• III I IISl.11111111 li I 11111111,1allalll 11181111111111 t••••••• S ••••• I ,11, 1,,,,a

Den kendte Radio-Spillemand, Restauratør Fr. Iversen, Trædballehus, har solgt Kartoffelmelsfabriken i Grindsted til et norsk Konsortium for 25,000 Kroner. De nye Ejere vil optage en Produktion af Isoleringsmateriale til Bygninger. Fabriken vil kunne faa stor Betydning for Vejle-Vandel-Grindsted Banen, der vil kunne indtjene 80,000 Kr. aarligt ved Transport af Varer fra Fabriken, og de 80,000 !Kr. var netop det Underskud, Banen gav ifjor.

Sportsfiskere kan kun glæde sig over, at en af de ødelæggende Kartoffelmelsfabriker nedlægges. Forhaabentlig vil den ny F'abrikation ikke virke fuldt saa forurenende paa Grindsted Aa, som vi mindes med Glæde, da vi der tog vore første Ørreder. Dengang var der herligt klart Vand. Vi maa haabe, at den populære Musiker ikke har solgt Nordmændene nogen Ret til at tilsvine et dansk Fiskevand. Red.

Brasenfiskeri ved Nat. Regnen var omsider ophørt, efter at have

strømmet ned tre Dage i Træk. Floden var svulmet op, og paa sine Steder var Bredderne blevet utilgængelige. Under slige Forhold var det ikke til at tænke paa Brasenfiskeri. Men Robert, so:r:n ferierede et Par Uger i den hjemlige gamle Landsby, vilde ikke lade være at prø,ve Lykken, da han lige havde erhvervet en fladbundet Baad. Lige efter Frokost satte han Kursen mod »den glade Ko«. Her fandt han sin gamle Ven Jacob. Nu var Jacob til Aars og foretog sig ikke noget for intet. To Omgange Øl paa Roberts Regning havde den ønskede Virkning. Jacob vilde sørge for Madding og have Baaden rede til" Robert tredie Dags Aften.

Næste Torsdag Aften saas Robert paa Vej plaskende over en oversvømmet Eng. Han traf Jacob paa det aftalte Sted, klar med Stænger og Tilbehør. De fandt et Fiskested, hvor de kunde staa paa en tør Brink, men bag den var en Slags Grav, som normalt førte lidt Vand, men nu gik. i eet med Oversvømmelsen. De to Venner fik Snørene ud, og Brasenen var just kommet i Bidehumør. Inden længe forsvandt Roberts Flod, og da han gav Tilslag, var han straks fast i en Brasen paa 2-3 Pund.

. Efter denne gode Begyndelse gik det godt

med Fiskeriet, og for at undgaa Ulejligheden med at bære Fiskene ud i Baaden, efterhaanden som de blev landede, hev Jacob dem op paa Dæmningen. Lige i Dagningen landede Jacob en pragtfuld Fisk paa ca. 6 Pund. Deres Fangst belØb sig nu til flere Lispund. !KL 7 holdt de op, da Brasenen ikke gad bide mere, og Vennerne ikke gad fiske længere. De klavrede op ad Brinken for at kaste et Blik paa Udbyttet.

Da de kom op paa Dæmningen, lød der et Plask fra den oversvømmede Grav, og den sidst fangede Brasen forsvandt ned gennem Graven til Floden. Alle de Fisk, som de havde smidt op paa Dæmningen, var sprællet ned paa den anden Side i Nattens LØb.

C. B. W o o d i Fishing Cazette.

:···············································································: . . Fra alle Egne.

. . ................................................................................ Eltits.

I Sportsfiskerens Februarnummer skrives der i Artiklen om Karpefisk, at Elrits maa gaa i rindende Vand, hvis man ønsker at opbevare dem.

Jeg kan dog oplyse, at jeg en Sommer i flere Maaneder har haft Elrits gaaende i en almindelig Springvandskumme af Cement ca. 500 Lt. og uden Vandtilførsel og med kun faa Procent DØdelighed de første Dage, og der var dog ca. 100 Stk. fra først af.

En Betingelse er det dog, at Vandet er ca. 8 Dage gammelt, inden Fisken sættes i, saafremt det drejer sig om Brønd- eller Vandværksvand.

Smaaskaller kan opbevares paa samme Maade, dog er Dødeligheden ret stor de første Dage, en Del Andemad paa Vandet synes dog at hjælpe.

Som Ag·n for Ørred er Smaaskaller, 6-10 cm, ogsaa gode efter min Erfaring.

A. F r e d e r i k s e n , Hjørring.

En Rødkælk paa Krogen. Min Broder og jeg havde en usædvanlig Op

levelse i Søndags,· da vi fiskede i Floden Thame ved Dorchester. Vi havde ladet vor Medestang, med en Larve paa iKrogen, staa lænet til et Piletræ, mens vi gik en Tur langs Bredden. Da vi kom tilbage, blev vi overraskede ved at se en meget forstyrret Rødkælk flagre om paa Jorden. Først troede vi, at den havde brækket sin Vinge, men en nærmere Undersøgelse viste til vor Forundring, at den var gaaet paa Krogen, som sad igennem Tunge og Undernæb. Det lykkedes os at


fange den ulykkelige Fugl, og det glæder mig at kunne fortælle, at det lykkedes os med stor Forsigtighed at befri den for Krogen, til stor Lettelse for »Robin«, som snarest forsvandt, tilsyneladende uskadt.

Jeg har nu drevet den ædle Sport i 18 Aar, men har aldrig før »kroget og landet« en RØd-: kælk, med eller mod min Vilje. Mon ikke denne Oplevelse er enestaaende?

Ronald Hatt i Fishing Gazette.

Redaktøren af herværende Blad har et Par Gange haft Nap af Isfugl og Vildand, men har heldigvis ikke faaet dem krogede, og uheldigvis ikke Vidner paa Tildragelsen. Det skal man helst have, naar man bringer slige Historier til Torvs.

Taget paa »Blank Skjern Spinner« fremstillet af Postbud Thomsen, Skjern, med 3 Meters Stang af Spanskrør, lavet af Nygaard Hansen selv.

Efter 10 Minutters Kamp blev Laksen gaffet af Hjælperen.

Ny Lakseflue, Dee - fra Allcock.

Sølvskinnende Krop med blaa og brogede Paafugle-fjer , brandgul Top, Haar-børster brune. Denne smukke Flue, som med Held er prøvet i Dee og andre skotske Floder, er nu kommet i Handelen herhjemme. Den ligner forsaavidt andre Fluer, men den røde Perle er

'

en Finesse, som Laksen ikke j ,,.,,, kan staa for. - J

•••••111111111111111111111111111111111111111111111111 III IIII li 11111 I 111111111111 . . . . Foreningsmeddelelser. .

•1111111111111111111111111111111111111I1111111111111111111111111111111111111 III

Ordinær Generalforsamling afholdes i Anlægspavillonen (eller Skydevængepavillonen) i Stege søndagen den 2. Juni Kl. 10 Form. med følgende Dagsorden:

1. Formanden aflægger Beretning. 2. Regnskab fremlægges til Godkendelse. 3. Valg af Formand. 4. Valg af-Bestyrelsesmedlemmer og Revisorer. 5. Fisketegnssagen. 6. Fastsættelse af Stedet for næste General·

forsamling. 7. Eventuelt.

Efter Generalforsamlingen Udflugter med Brakvandsfiskeri som Maal. Derefter Middag.

Eventuelle Forslag til Dagsordenen bedes snarest tilsendt Formanden. De maa senest 20. Maj være mig i Hænde. Det var oprindelig min Mening, at afholde Generalforsamlingen 16. Juni. Der var imidlertid mest Stemning for 2. Juni. Endvidere skal Torskestimerne allerede være borte midt i Juni, og i Pinsen er det vanskeligt at skaffe Plads paa Hotellerne. Indvarslingen fremkommer derfor i .sidste Termin. Chr. Lottrup Andersen.

Til Justitsministeriet. Foranlediget ved Opfordringer, dels fra Lo

kalforeninger, dels direkte fra Medlemmer, tillader undertegnede »Dansk Sportsfiskerforening« sig gennem denne ærbØdige Henvendelse indtrængende at henstille til det høje Ministerium, at der gennem Landets Fiskeri- og Politimyndigheder iværksættes en mere effektiv Kontrol med Overholdelsen af Ferskvandsfiskeriloven.

Blandt Aarsagerne til Fiskebestandens foruroligende Tilbagegang i de senere Aar paapeger man nemlig som en meget væsentlig, Befolkningens udtalte Ligegyldighed overfor de til Ferskvandsfiskeriets Værn og Ophjælpning fastsatte Lovbestemmelser, saaledes at der mod Lovens Bud aabenlyst og upaatalt fanges og forhandles Undermaalsfisk, fiskes i Fredningstiden, anvendes ulovlige Redskaber o. s. v.

Medens de fleste kender og respekterer Jagtloven til Gavn og Glæde for de jagtberettigede, og Krybskytterne efter Fortjeneste nyder ringe Anseelse, betragtes ulovligt Fiskeri under en helt anden Synsvinkel til betydelig Skade for Fiskebestanden og Skuffelse for de lovlydige Fiskere.

Der findes her i Landet adskillige Tusinde


Sportsfiskere, der føler samme Glæde som Jægerne ved at færdes i Naturen, men medens dis.se sidste nyder godt af en kraftigt beskyttet og haandhævet Jagtlov, er for Tiden baade Sportsog Erhvervsfiskere fuldstændigt prisgivet den Del af Befolkningen, der lader haant om Ferskvandsfiskeriloven.

Det er vort Haab, at en bestemt Optræden fra Myndighedernes Side ogsaa i denne Henseende vil frembringe et gunstigt Resultat.

København, d. 11. Marts 1935. Med Ærbødighed

for »Dansk Sportsfiskerforening« Chr. Lottrup Andersen.

Drmed. p. t. Formand.

Til Fiskeridirektoratet. Fiskeridirektoratet bedes videresende og · med

sin Autoritet om muligt støtte indlagte Andragende til Justitsministeriet.

Deres ærbødige Chr. Lottrup Andersen.

Dr med. p . t. Formand for

»Dansk Sportsfiskerforening«.

Dansk Sportsfiskeriforening, København.

Idet Straffebestemmelser er forglemt i Forslag til Lov om Fisketegn, vil Ferskvandsfiskeriforeningen til Forslaget tilføje.

§ 7. Tilsynet med Overholdelsen af denne Lov

paahviler de i Lov Nr. 94 af 31. Marts 1931 omhandlede Myndigheder, Overtrædelser forfølges af det Offentlige og straffes efter samme Lovs § 26.

Hvilket man ikke undlader at meddele. I Bestyrelsen for Fersvandsfiskeriforeningen,

P . B.V. Carl Handberg, p . t. Formand.

···············································································: : . Breve til Redaktionen

i, •.•.....•........•.....•..........•.....•...•....•.......••.........••..••... ,;

I Deres meget interessante artikkel om fiskegreines historie i »Sportsfiskeren« nr. 4 for i år nevnes bl. a. Malloch-snellen, opfunnet 1884. Det kan kanskje i denne forbindelse noteres at den almindelige fluesnelle - altså ikke spinningsnellen - er omtalt ca. halv hundrede år tidligere i Robert D. Hutchinsons bok om Fluefiskeriets anvendelse i Norge, trykt i Drammen 1839. Boken har også en forøvrigt temmelig klosset illustrasjon av en messingsnelle.

Hutchinson anbefaler 4-delte stenger. Som »nesten uundværlig for fiskeren« nevner han »worm gut« som »siges å være et produkt av silke-ormens tarme«. Harald Platou.

Tilgængeligt Fiskevand. Borris Fiskeriforening: Ca. 30 km Fiskevand, Dagkort

a 2,50, Ugekort a 10,00, Aarskort a 25,00 faaes i Østerga

des Kiosk, Skjern, Kltivers Hotel, Borris, Ahler Øster

gaard og Hotel TroldhØj, Troldhede.

Af Hensyn til Græsset, maa der ikke fiskes i Tiden 10. Juni til 20. Juli.

Kort til Vorgod Aa faaes hos Gdr. Th. Rosbjerg, Borris, samt Hotel TroldhØj, Troldhede.

Sdr .. Felding Fiskeriforening: Dagkort a 2:,50, Aars

kort a 15,00 faaes paa Hotellet i Sdr. Felding og hos Gdr.

Henning Christensen, Skovbjerrg.

Hadsten Lystfiskeriforening sælger Dagkort fra 1. Ja

nuar for 2 Kr.

Kort faas paa Afholdshotellet, Centralhotellet og hos H. A. Hansen, Hadsten.

I Selling hos Købmand Thomsen, i Aarhus hos Lobdrup, »Apuila<<. Fiskeriet er fredet fra 15. Maj til 1. Aug.

Storaaen, Holstebro: Ca. 35 km. Fiskevand, Laks, Hav

ørred og Stalling. Dagkort 2,00, 14 Dages Kort 5,00 og

Aarskort 15,00 Kr. Kort faas hos Martin Schmidt, Kio

sken og FrØjk Fiskepark, Uge- og Aarskort kun hos Mar

tin Schmidt, Nørregade.

Skjern Aa: Landsforeningens Medlemmer har gratis

Ret til Fiskeri paa Foreningens Terrain fra Lu;ndenæs

Laksegaard til Borris Sogneskel paa begge Sider af Aaen.

Harteværkets Reservoirer: (NØrresø, Søndersø og

Stallerup SØ). Geddefiskeri. Kort kan kun faas paa Vær

kets Kontor: Rendebanen 4, Kolding, og hos Gaardejer

Clemmensen .ved Dybvadbro St. Priserne er for: Aarskort Kr. 30,00, Maanedskort Kr. 10,00, Ugekort Kr. 6,00, Dag-

kort Kr. 2,00. Medlemmer af »Dansk Sportsfiskerforening« faar udstedt Kort til halv Pris mod Forevisning af

Medlemskort.

Kolding Aa: Ørredfiskeri. Kort hos følgende: Fr. Ru

des Sportsmagasin, Jernbanegade 21, Kolding. - sønder

bros Kiosk, Sønderbro, Kolding. - Hvilested Kro pr. Ej

strup. - Afholdshotellet i Eistrup. - Gaardejer M. Nissen

Jøker, »Hvilestedgaard« ved »Tudsbro«. Paa Kortene er

angivne de Strækninger, hvortil Kortene gælder. Prisen

paa Kort er: Aarskort Kr. 22,00. - 3 Maaneders Kort

15,00 Kr., 1 Maaneds Kort Kr. 10,00 og Dagkort Kr. 2,00. Skive og Omegns Lystfiskerforening: Ca. 15 km Fi

skevand i Karup Aa ved Hagebro. Dagkort a 2 Kr., Ugekort 5 Kr. faas i Hagebro Kro og ved Albech, Perfekt, Torvet, Skive; Foreningen staar til Tjeneste med alle Oplysninger og er villig til at yde Bistand ved Tilr~ttelæggelse af Fisketul'.e.

Indholdsfortegnelse: I. Om Sportsfiskeri og Jagt paa Island. - 2. Odense bro

derlige Fiskeriselskab. - 3. Dødsfald. - 4. Laksetransport ved Klarelven. - 5. Tørring af Snøre paa Stangen. - 6. Store Ole fra Aden. - 7. Et Laksespørgsmaal - 8. Er Lystfiskeri Sp·ort

- eller Hazard? - 9. Store Fisk paa lette Grejer. 10. ~et r~merske Mosaik. - 11. Fra Dagspressen. - 12. Brasenfisken ved Nat. - 13. Fra alle Egne. - 14. Foreningsmeddelelser. - 15. Breve til Redaktionen. - 16. Tilgængeligt Fiskevand. - Forsidebillede: Laksekiste i den nedre Elv.


~llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllilllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll

LIGHT CASTING En smuk Ørred paa 4 Pund fanget paa

ALLCOCKs Stang "Light Ca s ter"

ALLCOCKs Hjul "Stan I e y"

ALLCOCKs Line II L i n c o I n"

- ~ .... %ii ;:;,, ' 0 ~ ]

.. t_, - - - ,. , -- - --~

Men dette er ikke den største Fisk der er taget paa ovennævnte Udstyr. Der er i England fanget Fisk paa op til 25 Ibs . ................................................................................................................................................................

BRITAGENT (The Britisk Industries Agencies)

Genera Ir ep ræse n tant for Danmark: M. Th. Marte ns, København K. lllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll ................................................................................

Gæstgivergaarden

',Tro Id høj'' Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa, Afstand til Aaen 3/4 km, ingen Steder over 3 km til førstnævnte. - Ved 3 Dages Ophold 5 Kr. pr Da:g for fuld Pension. Chr. Christensen.

Tlf. 1 - Troldhede. ···~ ............................................................................ . ~ ~

Hotel Schaumburg, Holstebro. Te!!. 42 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel. Værelser fra 3 Kr. - l. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Westy Hald. ~l~i:XJ~~~~~~::ll::li~~~~:Xl~X'l~

LYSTFISKERE SE HER!

~ Et meget stort Udvalg i fine engelske Fluer, ·

Spinner, Liner, Fiskestænger, Hjul m. m. fore

findes hos undertegnede til billigste Priser. ~ .

A. DAMGA~!fo>J211

~0LSTEBRO. I

Holstebro Turistforening I

Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages Kod 5,00, Aarskort a 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepai:k og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt

Øjenæg og Yngel al Havørred , Bækørred, ............................................ Helt og Gedder kan købes

. i .

FRØJK FISKEPARK - Tlf. 148. Holstebro.

Formand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffs-vej 91 a, København, Hellerup.

Næstformand: BØdkerm. Carl Christensen, Skjern. Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby. Kasserer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern, Post-

konto 11140. Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager

over Bladets Forsendelse sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skern.

Kontingentet er 8 Kr. aarlig. Ægtefæller dog kun 11

Kr. For Medlemmer af Lokalforeninger med indtil 40

Medlemmer og med mindst "Is af Medlemstallet . indmeldt i Landsforeningen, er Kontingentet kun 5 Kr. Det . . samme gælder for Lokalforeninger med over 40 Medlem-mer og mindst 25 indmeldt i Landsforeningen. Hvis· Forholdene taler for det, kan Bestyrelsen dispensere fra disse Bestemmelser. (Lokalforeningerne skal selv incassere Kontingenterne.)

Artikler til Bladet bedes indsendt inden d. 10. i hver Maaned til Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Asylgade 19, Odense. Telf. 3176.

Foreningens Medlemsorgan »Sportsfiskeren« udkommer d. 1. i hver Maaned.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.

Sportsfiskeren 05 1935

Documents

Transcript of Sportsfiskeren 05 1935