Sportsfiskeren 07 1935

Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening.

Nr. 7 li 1. Juli 1935. ij 10. Aarg.

§\11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111~

ztf Siefereange.

~tl.: ~crlige 'ifi,mll i ®bhts linje ;i!forb.

jpeilflate E5øe veb ©bins stolte ~y .. mellem grønne sfyggenbe !unbe \)eb :,jælp af l\rog, en E5not og Hbt ~ly \)i mellem bine E5iv tit bunbe

'talrige ~ib lønnet vor Slib

l\unsten vi ret forstaae at mebe : : ©g op af \)anbet 'træffe paa ianbet

mangen en vægtig gammel <l,jebbe : :

............

70 SPORTS-FISKEREN 1935

S lU ID IE I~ (Fra Fishing Gazette).

Sommer og Suder - den passionerede Suderfisker sætter altid de to sammen, og hver begyndende Grovfiskesæson faar ham til at tænke paa taaget Gry, overskyggede Vande og herlige Suder. Suderfiskeri er en lidet ænset Sport, selve den store Isaac Walton indrømmer, at han aldrig har taget Suder, uagtet at han sikkert vidste lidt om den bredryggede, olivenfarvede Fyr og dens Vaner. Der findes Skribenter, som i deres Behandling af Emnet Suder, ikke lægger Skjul paa en vis Ringeagt for denne Fisk og dens Værdi som Sportsfisk, men gaar man deres Skrifter efter i Sømmene, faar man det Indtryk, at de ikke kender meget til Fisken selv og mangler den Taalmodighed, som udfordres for at fange denne udholdende - og slimede - Fægter.

Først og fremmest byder Suderfiskeriet den Tiltrækning, at det ene og alene er en Taalmod.ighedsprøve. Suderfiskeren kender ikke den rastløse og uendelige Skiften Lokkemidler, ikke den evige kasten ud og halen ind. Ud gaar Maddingen og ude forbliver den - et Stykke Tid da. Saaledes som man oprindeligt saa paa Kunsten at angle, som en Rekreation, hvor det først og fremmest gjaldt om at vente, vogte og iagttage, saaledes er Suderfiskeriet og . burde derfor rangere højere i Lystfiskerrangen end den nu gør.

Fortidens Fiskeriskribenter .var enige om, at det praktisk talt var umuligt at fange Suder, med mindre Fisken var tosset efter at bide. Formentlig vil mange moderne Lystfiskere ikke underskrive dette. Hvis man har et passende Fiskevand, er der næsten altid og praktisk talt hver Dag i Sudertiden i det mindste eet Strøg og mindst een Tid, hvor man kan tage Suder, naar man bærer sig rigtigt ad. Jeg skriver eet Sted, fordi Suder er meget selskabelige. Hvis en eller to Fisk begiver sig til en ny Foderplads - om jeg saa maa sige - følger hele Stimen efter. Dette forklarer det Faktum, at det Strøg, som maaske i Gaar gav 5-6 Fisk, i Dag kan være helt haabløst. I saa Tilfælde maa Lystfiskeren prøve nye Strækninger - allerhelst maa han finde »Spor« af Suder - indtil han har konstateret, hvor de i Øjeblikket »parkerer«.

Jeg tror nok, at en hel Del Fiskere er af den uforgribelige Mening, at det ingen Nytte er til, at bruge Grundmadding. Det er nu ikke helt rigtigt. En passende Blanding af Brød og Klid, med nogle enkelte Stumper af Krogmaddingen i, gør ofte megen Nytte ved at holde Fisken fast til det samme Strøg, desuden har jeg lagt Mærke til , at en omhyggelig

lagt Stribe fra et utilgængeligt Sted, hvor Suderen »bobler« til den Plads, hvor man har anbragt sin Grundmadding, ofte faar Fisken til at komme derhen i Flok og Følge. Henimod Slutningen af Sudersæsonen maa man helst lægge godt med Grundmadding ud til Natten, hvis man vil have nogenlunde god Sport om Morgenen. Bitter Erfaring har lært mig, at den Lystfisker, som sørger for dette, faar alle Fiskene, mens der ikke bliver et Skæl til de andre.

Og den rigtige Dag! Tro mig, det gør nu ikke saa nøje. En lummer Dag, med liden eller ingen Vind, er maaske bedst, og Formiddagsregn hjælper, men selv paa temmelig kølige D~ge er Suderen undertiden i Bidehumør. En af mine smukkeste Fisk fra i Fjor fangede jeg paa en rigtig kold Aften, da Regnen i Spandevis øste ned og næsten forvandlede Overfladen til Skum. Jeg hævede blot Floddet lidt og fiskede med flere Tommer af Gutten liggende paa Bunden.

Den rigtige Tid paa Døgnet? Man kan ikke komme for tidligt - meget tidlig i det graa Morgengry, naar Bobler ses - eller akkurat skimtes - paa hele Overfladen og den ene Fisk efter den anden havner i Landingsnettet. Men fra Kl. 7 Aften og fremefter er næstbedst - passende for den Lystfisker, som ikke synes om at komme alt for tidligt ud af Fjerene. Ganske tiltalende tillige - Skyggerne bliver lange, en svag Brise kærtegner ens Kind, og Cigaretten gløder mere og mere rødt, alt som Mørket falder paa.

Begyndere gør ofte en slem Bommert, naar de fisker ved Aftenstide. Jeg har set dem pakke sammen, den ene efter den anden og sætte Næsen hjemefter, mens det endnu var muligt at skimte Floddet. En meget slem Fejltagelse - over Halvdelen af Aftenens Udbytte tages, naar Øjet kun med Anstrengelse kan fastholde den lille røde Prop. Ofte bider Suderen, som den er tosset netop i dette Kvarter, og jeg tænker tit paa en Aften, da jeg fik fem flotte Fisk - tre af dem over 1 Kilo - i det Kvarter, der gik, efter at den sidste af mine Fiskekammerater var forsvundet .

Som de fleste Suderfiskere sværger jeg til levende Regnorm; dog har jeg lagt Mærke til, at Brødkugler ofte tager de største Fisk, og jeg kender en Dam, hvor det overhovedet ikke kan nytte at bruge andet. Det er værd at lægge Mærke til, at denne Dam er ret dyb, 9-10 Fod paa sine Steder - næsten overgroet af Vandplanter, og der er herligt store


Suder. Larver kan undertiden bruges, særligt først paa Sæsonen; men Suderen er ikke saa ivrig efter dem, som efter Regnorm og Brød.

Angaaende Fiskemethoden afhænger det noget af, hvordan Vandet i det hele er. I en Dam, hvor der var flere Karper end Suder, viste disse mest Interesse for Maddingen, naar der var omtrent 113 af hele Dybden mellem Madding og Bund. Men i de fleste Vande er det bedst at fiske lige ved eller paa selve Bunden. Brug lette Grejer, men ekstra stærk Silkesnøre, naar du er langt fra den nærmeste Kammerat - det er mit Raad til Begynderen. Det er en udmærket Sport at fiske paa den Maade -undtagen naar en dykkende, borende Fisk farer tværs over din Nabos Plads, jager alle hans Muligheder bort og skræmmer hver eneste Suder i Nabolaget. Grejerne skal være spinkle nok til at give Fisken en Chance, men ikke saa upraktiske, at Fiskeren taber Herredømmet, saa Fisken leger med ham i Stedet for det omvendte. Suder er nogle sære Kammerater, meget sky, naar de ikke er i Bidehjørnet, blinde for alt, naar de er i det graadige Humør.

Fremfor alt maa Fiskeren sørge for, at hans Flod er af den Slags, der kan ses i daarlig Belysning. En hvid og rød Pennefjer, eller en sort »Thames« med et bredt rødt Baand, vil jeg anbefale. Junifiskene er ikke særligt gode Fægtere, og de er altid i slet Condition og meget slimede efter den nyligt overstaaede Leg. I Juli og August er de imidlertid i bedre stand - og en to-tre Punder paa lette Grejer vil yde herlig Sport - især hvis den ser sit Snit til at stikke Næsen i Rørene der forude - og nægter at flytte sig ud af . Flækken.

Peter Michael.

En læseværdig Artikel om Sol, Sommer og Suder findes i Lystfiskeri-Tidende for lste Juni i Aar. ' . . Til Trøst for vore Medlemmer h1dsættes Eftersknft.

Er man en saa energisk Natur, at det skildrede »dolce far niente« Fiskeri ikke tiltaler, og man alligevel kunde ønske at fange en Sude, saa prøv følgende: Forsyn Spindestangen med Remedier til Aborrefiskeri, sæt i Stedet for Spinder en Øjet Aborrekrog med Orm paa Forfanget, sæt et Korkflod, der lige kan bære Krog, Forfang og det for Kastet nødvendige Bly, paa Linen i en saadan Højde, at Agnen omtrent naar Bunden; kast, lad Agnen ligge et Øjeblik, hvor den falder, og drej saa Linen langsomt ind, helst langs en Sivkant. Dette, at Ormen bevæger sig, giver hidsigere Bidelyst. Methoden kan give baade Suder, Brasen og store Rudskaller, der alle er ganske morsomme Fisk paa en let Spindestang.

H.O.

En Skærsommernatsdrøm. (Fra Fishing Gazette) .

Det var midt i Juni, da Fætter Percival og jeg startede til en Uges Fiskeferie i Nord-Wales. Det var ogsaa nederdrægtig varmt, og selv om Vej-ret var udmærket til Landliggeri, Badning, Udflugter, Hottentotter og modnende Tomater, saa var det absolut ikke gunstigt for Fiskeri. Og alt som Ugen - meget for hurtigt - gik, syntes hver Dag om muligt endnu hedere og klarere end den foregaaende, og den lille Strøm, som kom tumlende ned fra en eller anden ensom bitte Bjergsø højt oppe i Fjeldene, holdt op at tumle og sivede langsomt fra Høl til Høl, mens Vandet var saa klart som Aquavit. Ejheller var de mange Søer i Omegnen i bedre Stand, de laa dødstille under den sviende Sol, med ikke en eneste Krusning paa Overfladen.

Denne Tingenes Tilstand var dobbelt uheldig, eftersom vi begge var Begyndere i den ædle Ørredfangst; det var i Virkeligheden Fætter Percivals første Forsøg, og han var meget ivrig efter at faa et Par Fisk. Jeg havde haft lidt Ørredfiskeri Aaret forud, men Percival havde aldrig faaet noget, bortset fra en Krabbe, da han var i Roklub - og saa har han vist engang faaet Mæslinger. Jeg er bange for, at han hører til de Mennesker, som anskaf-

. fer en ny Kæphest hvert Aar, og kaster sig over det med en umaadelig Iver, der lidt efter lidt falmer, og Fiskesporten var hans sidste, efter at han tidligere havde lagt sig efter Sommerfugle, Legemskultur og Sløjd, alt efter Tur. Jeg opdagede, at han havde slugt en Masse Bøger om sin sidste Kæphest, førend han gav sig til at ride den i Praxis, og han var da ogsaa Ophav til det Forslag, at vi som sidste Udvej skulde prøve en Nat ude. Han paastod, at Experterne anbefalede denne Methode i deres Bøger, naar Omstændighederne var saa haabløse som nu.

Vor Elv løb igennem Heden nogle Kilometer og dukkede saa ind igennem tæt Krat paa sin Vej til Havet. I dette Krat var flere dybe, stille Høler, og et af disse Høler var Tilhold for - sagde man da -en vældig Ørred, vel kendt blandt vore Wallisiske Venner som Will Bach, hvilket i Oversættelse betyder Lille Willy. Det var Fætter Percivals Ide, at vi skulde mase ind i Krattet ved Mørkets Frembrud og vinde evigt Ry ved at fange bemeldte Lille Willy. Det var et ret dristigt Forslag, eftersom vi havde svært nok ved at dirigere Fluerne ved hØj, lys Dag uden at behøve Mørke og overhængende Træer for at gøre det sværere. Men Fætter Percival viste mig visse Afsnit af hans Bøger, hvor Forfatteren him-. lede højt op om Glæden ved at tilbringe en Skær-


sommernat roligt og fredeligt ved Flodens Bred. De skrev poetisk om Solnedgang, blinkende Stjerner, Nattergale og Daggryets Glans, og det syntes at rage dem en Bajer, enten man fangede noget eller ej - saa jeg lod mig uheldigvis lokke med.

Naturligvis var det hverken værre eller bedre, end at. Vejret viste Tegn til Forandring netop den Aften; for første Gang i en hel Uge begyndte en Brise at bevæge Trætoppene, mens en mørk Skybanke viste sig i den vestlige Horisont. Vi besluttede alligevel at tage afsted, da det var vor sidste Chance. Da vi startede ved 10-Tiden, blæste der en frisk Kuling og Himmelen var overtrukket. Vi begyndte med det daarlige Omen at komme bort fra den snævre overgroede Sti gennem Krattet, og da vi spurgte en ældre Indfødt om Vej, svarede han paa gebrokkent Engelsk, at »Stien var højere nede ad Bakken«. Denne klare Anvisning hjalp ikke meget, da den var lidt for kompliceret for vore indskrænkede Hjerner, men vi var saa heldige at træffe Stien igen; og efterat Grenene gentagne Gange havde stødt, slaaet, prikket og væltet os (til stor Skade for vore Thermoflasker) fik vi omsider kæmpet os gennem Krattet ned til Strømmen.

Jeg vil ikke paastaa, at jeg nød det. Vi hørte ingen Nattergal, saa ingen pragtfuld Solnedgang og følte ikke Skærsommernattens dybe Fred, saaledes som Percivals Forfattere havde gjort. I deres lyriske Henrykkelse synes de at have glemt saadanne jordiske Smaating som Myg, Tab af Gutstrenge (som man naturligvis aldrig kunde finde i Mørket), Snublen over Stene og Rødder og alle de andre Ubehageligheder, vi døjede. Da vi med megen Møje havde faaet samlet Grejerne ved Skæret af en svagelig Lommelygte, begyndte vi at fiske. Sikken en Forestilling. Mit første Kast blev spoleret af en fjollet Fugl i Træet lige bag mig; den gav et uhyggeligt Hyl fra sig, just som Fluen fløj nydeligt fremad, og fik mig til at svælge en stor Klum Tyggegummi, som jeg var ved at faa forkert i Halsen. Den blokerede mit Luftrør et Par Secunder, og da jeg kom til mig selv igen, kastede jeg paany, lod Fluen arbejde langsomt og dybt - for omsider at opdage, at den paa en eller anden mystisk Maade havde sat sig fast i min Buksebag og aldrig havde været i Vandet.

Fætter Percival fiskede i det Høl, hvor Lille Willy holdt til, og paa en Gang hørte jeg et svagt Raab fra hans Kant. Jeg skyndte mig derhen med Lommelygten, hvis Straaler aabenbarede ham, balancerende paa en Stump spids Klippe midt i Strømmen, som en Statue af den vingede Merkur paa en Børsbygning, mens han søgte at fri sin Snøre fra Sivene. Jeg hjalp ham og fik at vide, at han endnu

intet Held havde haft, hvorefter jeg begav mig t ilbage til min Plads. Jeg var just kommet i Tanker om, at nu kunde det snart være nok for mit Vedkommende, da Fætter Percival gav Hals · igen. Nu var det bælgmørkt og jeg havde ladet Lommelygten blive hos ham, saa jeg havde flere Sammenstød med Træerne, da jeg famlede mig frem mod ham. »Fanden staa i de Træer«, mumlede jeg og langede et Spark ud mod det nærmeste, der viste sig at være min højtærede Slægtning, som slet ikke holdt af den Opmærksomhed.

Heldigvis havde han for travlt til at blive gal i Hovedet, eftersom han havde faaet Bid af noget rigtigt stort, maaske Lille Willy selv. Han fortalte, at han havde haft den paa i næsten fem Minutter , og havde sørget for at holde Hovedet klart og Stangspidsen i Vejret, som anvist i Bøgerne.

Fisken syntes at kæmpe meget dybt og med korte pludselige Rusk, der var ingen Tvivl om, at det var en stor Kammerat. Den lod kun Fætter faa et kort Stykke Line ind, saa blev der for stærk Træk i Stang·en, og den løb igen. Efter at der var gaaet en Snes Minutter paa den Vis, blev vi enige om, at det rimeligvis var en stor Aal, som havde taget Fluen, eftersom den kæmpede paa saadan en mærkelig udholdende. Vis. Hvad det saa end var, besluttede vi intet Middel at sky for at faa fat i den, da den ikke viste Tegn paa Udtrætning. Saa jeg fik fat i Landingsnettet, tog Lygten ud af Percivals Lomme og sendte dens Straaler ud over Vandet. Da gik den uhyggelige Sandhed op for os.

En lang smækker Gren, der spredte sig med Kvistene ud over Strømmen, et Par Tommer fra Vandfladen, svingede frem og tilbage i den nu ret anstændige Nattebrise, og i deri havde Percivals Krog godt fast. Et Pust gik gennem Krattet - ud svingede Grenen, saa Fiskestangen bøjedes og Hjulet hvinede, hvilke Symptomer han i sin uvidende Naivitet tilskrev den længe ventede Ørred. Og saaledes havde han staaet i 20 Minutter og halet ind, til baade Grenen og Fiskestangen var bøjede som Halvcirkler, saa blev han nødt til at give Line, og Grenen svingede tilbage.

Det gør mig paa Fami.liens Vegne ondt at maatte fortælle, at da dette gik op for ham, tabte han sin Selvbeherskelse, bandede noget saa ukristeligt og hev sin uskyldige Stang i Jorden, saa Spidsen knækkede. Jeg lagde Mærke til nogle Bobler paa Overfladen, da Lygteskinnet gik ud over Høllet, og har en Mistanke om, at Lille Willy laa og grinede ad os et Sted derude, men jeg delagtiggjorde ikke Fætter Percy i min Formodning; han kunde i Øjeblikket ikke taale at blive drillet.

Nu har Fætter Percy slaaet sig paa Golf.


r ................ F~·~;~·i~~·~;·;d·d;i~.i~;~: ................ ~ •••••••••••••••••••••••••••••.••••••••••••••••• ,.,1.,, •••••••••••••••••••••••••••

Generalforsamlingen 1935.

Søndag d. 2. Juni afholdtes Generalforsamling i Stege.

1. Til Dirigent valgtes Landsretssagfører A. M. Nørager.

2. Formandens Beretning. 3. Kassereren oplæste Regnskabet, der balan

cerede med 6395 Kr. 39 Øre. Godkendtes. 4. Valg af Formand: Dr. Lottrup Andersen gen

valgtes med Akklamation. 5. Valg af Bestyrelse. De efter Tur afgaaen

de Bestyrelsesmedlemmer: Trafikassistent Juel Hansen, Linjemester W. Olesen, Landsretssagfører Nørager, Postm. Christensen, ligesom Revisor Direktør Fejerskov, genvalgtes med Akklamation.

6. Fisketegnssagen- Formanden oplæste Hr. Sagfører Handbergs Meddelelse om Udfaldet af Sagens Behandling i Ferskvandsfiskeriforeningen, nemlig Vedtagelsen af følgende Resolution: »Foreningen udtaler, at den som saadan ikke for Tiden kan tage Initiativet til at fremsætte et saadant Forslag, men forbeholder sig sin Stilling, for saavidt Lovforslag skulde blive fremsat fra anden Side« . Vedtagelsen skete med 88 Stemmer mod 15. Fra anden Side blev det mig meddelt, at Sagen havde sine ivrigste Modstandere i Lystfiskeriforeninger med mange Medlemmer og smaa Kontingenter. Ligeledes i Folk, der lejer deres Fiskeri ud til Lystfiskere. Begge nærede en ganske overdreven Frygt for stort Frafald af henholdsvis Medlemmer og Lejere, hvad Erfaringen fra Jagtloven dog modbeviser. Efter Vedtagelsen af denne ~esolution med en saa overvældende Majoritet kunde man jo naturligvis ikke foreløbig vente nogen Støtte for Sagens Gennemførelse hos Ferskvandsfiskeriforenirigen. Formanden ansaa det derfor for uklogt i Øjeblikket at indbringe noget Lqvforslag. Man maatte dog ikke opgive Sagen, hvis Formaal jo var rent ideelt, men arbejde videre paa dens LØsning.

I samme Retning talte Landsretssagfører Nørager.

'1. Som Stedet for næste Generalforsamling valgte man Ribe.

8. Eventuelt. a) Forsamlingen gav Bestyrelsen fortsat Be

myndigelse til at yde det Beløb af indtil 300 Kr . (der endnu ikke var kommen til Udbetaling) til Kampagnen mod Kartoffelmelsfabrikerne.

b) Formanden redegjorde udførligere for Forhandlingerne med det nye svenske Blad »Spartfiskaren«.

c) Foreningens Strækning ved Albæk kan genlejes paa samme Vilkaar som tidligere. Formanden og Dirigenten anbefalede at genleje. Dirigenten henstillede, at der ved Genleje blev indsat en Bestemmelse om, at For.eningen har Genlejeret. Det vedtoges at bevilge et Beløb til Kontrol paa Strækningen. To Medlemmer af Skjern Fiskeriforening har tilbudt mod Fritagelse for Kontingent at overtage Kontrollen. Denne OrdniRg vedtoges. Dirigenten anbefalede at opsætte Skilt ved Foreningens Terræn. Vedtoges.

Grosserer Cohn omtalte den vanskelige Stilling, sjællandske Fiskere har, naar de vil løse Kort til lokale Vande, idet Oplysninger om saadanne savnes, og mente, at Foreningen her· kunde yde noget. Man opfordrede i denne Anledning Medlemmer til i Bladet at bringe Meddelelser om tilgængeligt Fiskevand (Søer og Moser) paa Sjælland.

Dirigenten sluttede derefter Generalforsamlingen, og Formanden bragte Dirigenten en Tak for udmærket Ledelse.

Resten af Dagen, der heldigvis begunstigedes af smukt Vejr, tilbragtes med hyggeligt, kammeratligt Samvær under Fiskeri i Grønsund og paa Letten. Fiskeriet var dog desværre, som ved alle Generalforsamlinger, lidet givende, da Strømforholdene var yderst ugunstige. De faa Deltagere, der var ude ogsaa Aftenen forud, havde dog den sjældne og virkelige Oplevelse at fange en Del Torsk paa Flue og Spind. De faa deltagende Damer tilbragte Tiden paa Klinten, der mellem det "lysegrønne Bøgeløv og med det blaanende Hav som Baggrund tog sig pragtfuldt ud. Dagen sluttede med en fornøjelig Middag i Skydevængepavillonen. Alt var glimrende ordnet af Førstelærer Bork Andersen, støttet af vore andre Fiskekolleger paa Møen. Vi bringer dem alle Foreningens bedste Tak.

AARSBERETNING. Formanden bød velkommen. Aaret, der svandt, har været ret fredeligt, og

jeg har ikke større Ting at meddele. Foreningen synes i god Fremgang. Medlemstallet er i hvert. Fald stigende, 552 ved Nytaar, 625 nu.

· Der har været afholdt 2 Bestyrelsesmøder.


Med Hensyn til Fisketegnssagen enedes vi med Ferskvandsfiskeriforeningen om et Compromisforslag til et Lovudkast, der har været offentliggjort i begge Blade. Denne Sag skal vi dog komme tilbage til senere.

Vi har henvendt os til Justitsministeriet om en strengere Overholdelse af Ferskvandsfiskeriloven. Henvendelsens Ordlyd har De set i Sportsfiskeren.

Med Hensyn til Kartoffelmelsfabrikerne er Sagerne angaaende Forureningerne af baade Voer Aa og Skive Aa indbragt for Landvæsenskommissionen. I Skiveaasagen repræsenteres Landsforeningen af Trafikassistent H. C. V. K. Olesen. Forundersøgelsen er i Skive tilendebragt, og der har været afholdt et Møde, hvorefter Sagen er udsat et Par Maaneder, indtil nye Oplysninger er indhentet ( dels angaaende Muligheden for at ændre Forholdene, dels gennem en ny Erklæring fra biologisk Station) . Endelig har vi faaet Naturfredningsforeningen (Formand: Dommer la Cour, Viborg) interesseret i Skive-Sagen.

I Voer-Aa-Sagen, hvor Kaptajn Hjort, Vorsaa Kro, vist fører Kampagnen alene, blev en Erstatningssag afvist ved Retten i Sæby, idet Fabriken gjorde gældende, at en Landvæsenskommission først maatte dokumentere, at der var sket Skade. 1. Møde i Landvæsenskommissionen var i Slutningen af August. Fabriken forlangte Udsættelse, næste Møde i Januar, Fabriken forlangte atter Udsættelse, fordi dets Kemiker ikke var færdig med sine Undersøgelser. Modparten foreslog da, at Kommissionen som Medlem skulde optage en ·sagkyndig Mand, hvilket bifaldtes. Dette blev van Deurs fra fiskeriøkonomisk Laboratorium. Et til Marts berammet Møde blev atter udsat, fordi van Deurs nu ikke havde afsluttet sine Undersøgelser, og senere er der intet sket. Aaen er fuld af drivende, raadnende »Lammehaler«, men derimod ikke' af Fisk.

Med Hensyn til den paa sidste Generalforsamling omtalte, fra svensk Side udkastede Plan, at danne et interskandinavisk Sportsfiskertidsskrift, :strandede den paa Forhandlingerne med Nabolandene. Svenskerne har derfor startet deres eget :smukke Tidsskrift, »Sportsfiskaren«. (1 Nummer om Maaneden og 5 Kr. i Aarsabonnement) . Redaktør er Ordførende for Svenska Sportsfiskareforbundet , Ingeniør Alb. Hochenstrom. (Jeg skal senere under Eventuelt komme tilbage til denne Sag). Svenskerne er stadig interesserede i Dannelsen af et saadant interskandinavisk Tidsskrift og haaber en Gang senere at kunne realisere Tanken.

For at skaffe vor Redaktør tilstrækkelig udenlandsk Litteratur, forsøgte jeg at opnaa en Ord-

ning med Statsbiblioteket i Aarhus, saaledes at .vi gennem nogle faa Abonnenter fik Adgang til alle de udenlandske Tidsskrifter for Sportsfiskeri. Det lykkedes dog ikke, idet Biblioteket paatænkte at ophæve Læsekredsen for Fiskeritidsskrifter, og svarede, at Spørgsmaalet om en mulig Fortsættelse af Læsekredsen vilde blive taget op igen inden Aarets Udgang, og først da skulde vi faa nærmere Underretning (hvad vi dog ikke fik) . Under disse Forhold foretrak vi at abonnere selv. Foruden de Tidsskrifter Redaktøren i F'orvejen fik (væsentligst ved Udveksling), nemlig, saa vidt jeg husker, et Norsk Tidsskrift, Norsk Sportsfiskerforenings Aarbog, Från Skog och Sjo og nu »Sportsfiskaren«, samt Ferskvandsfiskeribladet, faar vi nu ogsaa det engelske »Fishing Gazette« , det franske »La Peche illustre« og de canadiske »Rod and Gun« og vist »Der Angelsport«. Et nogenlunde Bladhold er jo nødvendigt for Redaktøren, navnlig naar han skal fylde de fleste af Spalterne selv. Det er desuden det eneste Honorar, han faar . Jeg føler det som en kær Pligt ved denne Lejlighed at rette en hjertelig Tak til vor Redaktør, Hr. Apotheker Axel Holm, for hans store uegennyttige og ganske udmærkede Arbejde.

Jeg har faaet Meddelelse om, at Lodsejerne langs Gudenaa mellem Silkeborg og Bjerringbro har dannet en Lodsejer-Forening, og at flere Medlemmer af denne Forening har til Hensigt at aflyse al Færdsel langs Aaen og Fiskeri, medens andre paatænker at udleje Fiskeretten. Formanden for Lodsejerforeningen vilde dog arbejde for , at Foreningen udstedte Fiskekort til hele Strækningen. Jeg har gjort lidt til at opmuntre Fremkomsten af denne Løsning, idet jeg efter Ønske har skaffet Formanden en Kopi af Lovene for Borris Fiskeriforening (gennem Hr. Fiskeriejer Thomsen Jensen, Aller Østergaard), som jeg takker. (Efter senere Meddelelse fra min Hjemmelsmand, Hr. Revisor Bjørn Hartz, Randers, gaar nu vist alle Lodsejerne mellem Silkeborg og Kongensbro med til Udstedelse af Fiskekort, Dagkort 2 Kr., Maanedskort 5 Kr., Aarskort 15 Kr.). Det er dog forøvrigt vist tvivlsomt, om Lodsejerne kan forbyde Færdsel ad Trækstien og delvist paa Omraadet mellem denne og Aaen. Trækstien sorterer under Ministeriet for offentlige Arbejder. Med Hensyn til Fiskeretten eksisterer der ogsaa en Del Tvivl. Det er vist, naar Forholdet blev helt oplyst, ikke saa lidt Staten kunde gøre Krav paa. I hvert Fald skal Staten eje 50 Al. og et Stykke paa 4000 Al. mellem Silkeborg og Ans. Det er dog vist vanskeligt at komme til Bunds i Forholdet. Da Silkeborg Turistforening er interesseret i Sagen, skrev jeg til den-


ne Forening og spurgte, om vi mulig kunde yde nogen Assistance, selv om jeg ikke kunde se, hvorledes, men fik aldrig Svar.

Ved en af vore Aaer, hvor en Lokalforening • havde lejet Fiskeretten paa en længere Strækning, og baseret sin Eksistens paa dette Fiskeri, havde en Mand, der tidligere drev Garnfiskeri i Aaen, men nu var lukket ude, underhaanden overtalt Lodsejerne langs Strækningens bedste Del til at give ham Løfte om at opsige deres Kontrakter med Lodsejerforeningen (eller vist rettere overlade ham dem til dette Formaal) og lade Lejemaalet gaa over til .ham. Han lod derefter et mindre Privatkonsortium (paa vist tre Mand) overtage den ene Bred af det lejede Stykke. Da Konsortiets Delt agere ogsaa var Medlemmer af Landsforeningen, gjorde Lokalforeningen de nye Lejere opmærksom paa, at de handlede i Strid med Landsforeningens Love. Konsortiet hævdede dog at være i sin gode Ret, idet Kontrakterne paastodes opsagte forinden Lejemaalets Indgaaelse. De to af Medlemmerne t raadte samtidig eller derefter ud af Landsforeningen. Da vi efter lange Forhandlinger, der ikke førte til nogen Ordning, kunde dokumentere, at Kontrakterne ikke .var opsagte, da de nye Lejere gennem deres Mellemmand lejede Aastrækningen, opgav de deres Krav paa det lejede Stykke. De havde dog for saa vidt været i god Tro, som de, i hvert Fald med Hensyn til dette, det i juridisk Henseende springende Punkt, Kontrakternes rettidige Opsigelse, og muligvis ogsaa paa andre Omraader, var blevet vildledt af deres Mellemmand. Det maa dog siges, at det kun var det ene af de to udtraadte Medlemmer, der saa længe holdt paa den dem gennem deres uheldige Mellemmand bibragte falske Opfattelse af deres Ret.

Arbejdet for Gennemførelsen af Regulativet ved Skjern Aa er i god Fremgang takket være vor energiske Næstformand, støttet af Fiskeriejer Thomsen Jensen, Aller-Østergaard. Gaar det igennem nu i den Form, som det foreløbige Udkast giver det, og som synes at have Flertal blandt Lodsejerne, bliver det et meget godt Regulativ. Jeg skal dog ikke her komme ind paa Enkeltheder.

Foruden mindre betydningsfulde Spørgsmaal fra Medlemmer, som jeg har maattet besvare efter bedste Evne, og som jeg ikke skal opholde Dem med, skal jeg kun nævne, at Vejle Lystfiskeriforening har anmodet os om Tegninger til og Kalkulation over en velegnet Fisketrappe. Jeg henviste Foreningen dels til Hjørring Sportsfiskeriforening der har bygget en god, mindre Trappe i Uggerby Aa ved Bindslev. Tegninger af den har yæret offentliggjort i Sportsfiskeren. Dels anbefalede jeg

Foreningen at søge Oplysninger i W: J. M. Menzies-Salmon passes - Their Design and Constructions.

Ferskvandsfiskeriforeningen. Ferskvandsfiskeriforeningen holdt Generalfor

samling i Viborg den 25. Maj. Af de for os Sportsfiskere interessante Emner bØr nævnes, at der af flere Medlemmer ønskedes en udvidet Fredetid for Ørred - fra medio Oktober til medio Januar - der blev intet vedtaget herom, men Bestyrelsen lovede at have Spørgsmaalet in mente. + )

Udvidelse af Fredningsbæltet ved Skjern Aa og hvide Sande har der været forhandlet med Autoriteterne om med negativt Resultat, men de fiskeberettigede er nu ved at tage Sagen i deres egen Haand og selv lave et Regulativ.

Sagerne om Kartoffelmelsfabrikerne er ved at glide ind i et roligt Leje, men man fremhævede det urimelige i, at de Fiskeberettigede skal have al Ulejligheden med at faa nedsat Nævn etc. Man skulde tro, det var Autoriteternes Pligt at sørge for Lovenes Overholdelse.

Fisketegnssagen fandt ikke synderlig Tilslutning, selv om man vilde stille sig velvilligt, hvis der fra anden Side indbragtes Forslag herom i Rigsdagen.

Et Forslag om Ophævelse af Storkens og Isfuglens Fredning, fordi de gør Skade paa Fiskedammene, vakte en Del Betænkelighed, fordi det - som en Taler udtrykte sig - var den sikreste Vej til at gøre Foreningen upopulær. Der har da ogsaa trindt om været Misnøje i Dagspressen. ")

Foreningens mangeaarige Formand, Sagfører Handberg, trak sig tilbage og blev med Akklamation udnævnt til Æresmedlem. Til ny Formand valgtes Lærer Ramsing.

Til næste Aars Mødested valgtes Esbjerg.

+ ) Saltvandsfiskerne har ønsket Fredningstiden inruikrænket eller ophævet. De vil have Lov at tage alle de opgaaende Fisk og mener ikke, at der behøves saa mange Legefisk nu, da der klækkes og udsættes Yngel -en Opfattelse, vi Spo,rtsfiske.re maa tage Afstand fra. Det er ret tvivlsomt, om ud.sat Yngel, .efter Vækst og Udvandring, nogensinde viser sig igen i den Aa, hvor de har levet deres Barndom. Erfaringer fra Udlandet tyder ikke herpaa.

" ) Hvad med Hættemaagerne - de gør vist mere Skade paa Fiskedammene end Storke, Isfugle og Hejrer tilsammen. Vi Sportsfiskere ser iØvrigt med nogen Vel-vilje paa vore befjerede Konkurrenter, der Landskabet.

liver op i Red.


Boganmeldelse. Paul Wellendorff: Laks-, Ørred- og Stallingfi

skeri. Naturvennens Bibliotek Nr. 8. 76 Sider, Illustreret. Forlaget for Naturvenner. Einar V. Olsen.

I en Lystfiskers Liv indtræder før eller senere det Tidspunkt, da han bliver ked af at sidde og stirre paa et rødt Flod, eller at dyppe Gedder. Han faar honnete Ambition og vil være Sportsfisker, men Begyndelsen er svær. Sportsmagasinets Mangfoldighed af Stænger, Hjul, Snører, Spinner og Fluer virker ganske forvirrende, og ikke sjældent faar han samlet et Udstyr, hvis enkelte Dele ikke harmonerer rigtig sammen, og naar han begynder at bruge det i Marken, sætter han Krogen i Busken eller i Nakken paa sig selv.

Er Begynderen endelig, efter at have ødelagt en Del Grejer, blevet paa Hat med sin stang osv., kan han begynde at fiske - og saa fanger han ofte ingenting. Lykkelig den, som har en ældre erfaren Sportsfælle til at indvie sig · i den ædle Sport. Forfatteren af ovennævnte Skrift paapeger da ogsaa selv, at dette er den eneste virkelige Udvej - ingen kan læse sig til at blive en fin Sportsfisker. De ·fleste ældre Sportsfiskere har imidlertid deres egne Methoder og egne Grejer, som passer til deres Fysik og deres Fiskevand - men maaske ikke til Lærlingens, og derfor er en Haandbog næsten uundværlig. Der er da ogsaa i de senere Aar fremkommet forskellige Haandbøger, baade her og i vore Broderlande, men flere af dem skæmmes af, at deres Forfatter har villet have det hele med. Ligesaa underholdende en saadan Bog kan være for den i Kunsten indviede, ligesaa forvirrende virker den paa Begynderen.

Hr. Paul Wellendorf har undgaaet dette Skær. Hans hele Fremstilling er overordentlig letforstaaelig. Intet Steds vover han sig for langt ud, eller anbefaler lidet gennemprøvede Metoder eller Grejer, og paa intet Punkt udæsker han til Kritik. Mens Bogen saaledes er en udmærket Ledetraad for den vordende Sportsfisker, indeholder den tillige for os ældre adskilligt, som maa hilses med Glæde. Saaledes er der bag i Bogen en Liste over tilgængelige Fiskevande, Fredningstider, Oplysninger om bestaaende Foreninger etc. En egen Friskhed præger ofte Fremstillingen, saaledes den overlegne Maade, hvorpaa han behandler Spørgsmaalet: »Tør Flue«. · Forfatteren mener kun, der findes en eneste Tørfluefisker i Danmark. Fluefiskeriet har ellers Forfatterens Hjerte fuldt ud, og han har faaet lavet en meget oplysende Tabel over de i Danmark mest anvendte Fluer. March Brown ligger i Spidsen.

Den kendte Fluefisker, Tandlæge 0. Krogs. gaard, Aarhus, har skrevet et lille selvstændigt Indlæg. Fremkomsten af en Serie Fluer, der passer for vore Ørredvande, maa hilses med Glæde. Mange af os ved jo ikke andet med nogenlunde Sikkerhed, end at der skal smaa graa Fluer til Stalling - og af Kunstfluernes brogede Vrimmel vælges ofte de, der tiltaler Fiskerens Fantasi, i:nens det er Fiskens Fantasi, som gør Udslaget.

Paul Wellendorfs Bog om Laksefiskene er en Gevinst for Sportsliteraturen og et fint Supplement til samme Forfatters tidligere paa . samme Forlag udgivne Bog om Geddefiskeri. Efter Anmelderens Mening er den foreliggende Bog langt den bedste, men det ligger maaske i, at baade Anmelder og Forfatter sværmer mere for Ørred og Stalling end for Gedden.

A. H.

Norsk Fiskeregister, udgivet af Norsk Jæger- og Fisker

forening.

50 Sider Adresser paa Fiskeriejere, Hoteller etc. fra hele Norge, med Angivelse af Rute, Priser etc. Uundværlig for Sportsfiskere, som vil prøve Lykken i norske Elve. Pris Kr. 2,50. Faas hos AIS Carl C. Werner & Co., Oslo. Foreningens Formand, Pro- · fesser Knut Dahl, har skrevet en lille læseværdig Indledning i Form af Raad til unge Sportsfiskere.

A. H.

................................................................................ . . . . . . Et og andet.

. . ................................................................................ Det svenske Sportsskrift »Jagt och Fiske« er

begyndt at interessere sig for »Light casting«, som Redaktøren har lært en Del om i Danmark.

Bladet bebuder en Serie Artikler og foreslaar at kalde Methoden »Lattspinn«. Glosen er ganske fiks, men kan næppe overføres direkte paa dansk. Letspinding leder Tanken hen paa en nem Methode, hvad det ikke er. Vi foreslaar at kalde det Finspinding og vil bruge denne Betegnelse i Sports-

. fiskeren, hvis ikke danske Sportsfiskere kan foreslaa noget bedre.

Tunfiskens Vandringer •

Det er ganske forkert, naar A. H. skriver, at jeg mener, de Tunfisk, som en Gang er kommet ind i vore Farvande, skulde blive her hele Aaret. Dette har jeg hverken ment eller skrevet.

Jeg har skrevet, at vore Tunfisk antagelig er Stammer af Fisk og hovedsagelig de samme, som par besøgt vore Farvande i Tiden fra Juli til Ok-


tober. Paa andre Tider har jeg ikke set dem her, og heller ikke hørt om Fangst af dem.

De store Tunfisk bliver færre i vore Farvande, fordi det er de samme Fisk, som er kommet paa Besøg, og da en Del af dem er fanget, er Antallet blevet mindre. Dette er saa ganske i Overensstemmelse med Italienernes Meninger.

Ludv. Svendsen.

Om Søuhyrer.

Der er fundet en Delfin i Storaa, og visse Folk mener, det har været en Spøgefugl, som har anbragt den der. Det maa dog erindres, at der i 1925 kom en Delfin op ad Vardeaa, helt op til Byens Badeanstalt, hvor den vakte Panik blandt de badende Skolebørn. Bagefter blev den fulgt til Havs af en Kanonade fra de lokale Skytter. Alle Bugter medregnet er der 10 km fra Varde By til Aaens Udløb i Hjertingbugten. ·

Fishing Gazette melder om en Sæl paa en halvhundrede Pund, som forleden var et godt Stykke oppe i Floden Severn, og minder om, at det er 30 Aar siden, noget tilsvarende indtraf.

Mens vi er i engelske Farvande, saa har Loch Nees Uhret atter vist sig efter en Pause paa 7 Uger; i Fjor var det borte paa samme Tid, og man mener, at Larmen fra de mange Motorbaade, som paa denne Tid befordrer Laksefiskerne, skulde skræmme Leviathan ud paa Søens Dybder. Af de sidste Iagttagere beskrives Bæstet som havende Hoved som en Graasæl, Hals som en Slange og Ryg som en Skildpadde - ligner altsaa Svaneøglen (Plesiosaurlis) som ellers antages at være uddød i Kridttiden.

I et af Loch Nees Tilløb, Teify, stod forleden en Ørredfisker og spandt i et HØL Et Stykke oppe ad Floden er en Fenne, hvor en Landmand har gaaende en særlig livlig Ponny, der er en erklæret Modstander af Hegn og Led. Forleden kunde den ikke forcere Hegnet og valgte resolut Vandvejen. Først svøm.mede den opad mod en Vandmølle, men blev her kyst tilbage af Folk, saa vendte den og kom med fuldt Brus paa ned i Ørredfiskerens HØL Da den gæve Mand saa et Uhyre med Hestehoved, Manke og langt Kølvand komme om Svinget, lod han Stangen i Stikken c;>g forsvandt mod Horisonten i Bilinie. Hvis han ikke har tabt Vejret, løber han endnu!

Fuglefangst.

I de sidste Par Numre af »Sportsfiskeren« har der været nævnt Eksempler paa, at Lystfiskere har fanget Fugle paa Kroge. At det ikke altid er et Uheld, naar Folk faar en Fugl paa Krogen, er en kendt Sag.

For faa Aar siden blev der i de københavnske søer »medet« mange Ænder paa Kroge med Brød, indtil Politiet satte en Stopper for Uvæsenet.

I England saa jeg nogle Kroge (Nr. 23 Redditch Skala), disse Kroge var specielt fremstillet til Fuglefangst og eksporteredes til Frankrig. Saa vidt jeg ved, bruges de her til Fangst af Smaafugle.

Paul Wellendorf.

Fra Fyn meldes vedvarende om mange og store Geddefangster. En Del fynske Sportsfiskere søger dog stadig til de jydske Aaer, især skal Kolding Aa ved Ejstrup kunne opvise fine Resultater - indtil 22 pæne Ørred pr. Stang.

Odense Aa. Byraadet har vedtaget at lade Aaen oprense og yde de to Trediedele af Udgiften, hvis Amtet vil give en Trediedel, men det er Amtet ikke særlig villig til. Amtsraadet vil have mere Kommission, eventuelt tage en Sag paa Spørgsmaalet, saa Aaen bliver næppe renset i Aar. Vi danske har en sørgelig Evne til at ævle og vrævle om en Sag, undtagen naar det f. Eks. gælder om at lave et industrielt Anlæg, der paa ulovlig Vis ødelægger et Fiskevand. Saa ligger Fabriken der, inden Fiskerne faar Tid til at sige Nebukanedzar.

Saltvandsfiskeri. For os, der bor ved de jydske Aaer, lyder Ordet

Saltvandsfiskeri mærkeligt i Forbindelse med det, vi kalder Sportsfiskeri - men har man først prøvet Saltvandsfiskeriet som Sport, klinger Ordet ganske anderledes.

Undertegnede stillede ved Generalforsamlingen paa Møen Lørdag Eftermiddag d. 1. Juni og henvendte mig straks til vort Bestyrelsesmedlem Hr. Bork Andersen, der straks med stor Imødekommenhed stillede sig til Raadighed for de allerede ankomne Sportsfiskere, og efter en Tur til Møens Klint, kørte vi ud til Grønsund og sejlede i et pragtfuldt Vejr paa Saltvandsfiskeri.

- Fiskevejret er fint, sagde Bork Andersen, og han anbefalede os Spinner og Flue, og det var med store Forhaabninger, vi betroede os til hans stærke Paastand om, at nu skulde der fanges Torsk.

Fantasien og Spændingen spiller jo altid til at begynde med en stor Rolle for os Sportsfiskere, og Sejlturen over til »Grundene« benyttede vi til at »rigge« Spindestangen til med det sværeste Forfang og den største Spinner, der var i Kassen.


Bork Andersen meddelte pludselig, med stor Kendermine, at han saa Torsk, og det viste sig paa den Maade, at en Flok Maager med stor Ivrighed slog ned i en Stime Sillinger, der jaget af Torskene fo'r op over Vandfladen, og vi saa Torskene slaa op som en Havørred hjemme i vor egen Aa.

- Vi styrede derhen, og vor ærede Formand, der meget alvorlig begyndte at spinde fra ·den modsatte Ende af Baaden, meldte pludselig Bid.

- Stor var den ikke, men op kom den - en Torsk paa et Par Pund - men som den rykkede og sled i det, og Doktorens lille Spindestang arbejdede, saa det maatte glæde den mest hasarderede Laksefisker. - Bork Andersen bad for den lille Torsks Liv, og vi andre protesterede - Bork Andersen var tilsyneladende bedre vant - og ud kom den.

Men nu gik det Slag i Slag, og da Torskene blev lidt større, ca. 3 Pund, blev vor ærede Lærer stemt ned, og Fiskene skulde med hjem. Vor »Kaptajn«, der førte Motorbaaden, flyttede lidt rundt med os, og da vi havde fisket et Par Timer, havde vi en halv Snes pæne Torsk, der glædede os betydeligt mere end Bork Andersen, der stadig hævdede Umuligheden af at faa dem hjem i frisk Tilstand. Men vi Jyder holdt paa vort, og om Aftenen fik vi paa Hotellet en virkelig fin kogt Torsk til en lille sen Middag med hvad dertil hører.

Ovre i vor Nabobaad opholdt Installatør Christiansen, Skjern, sig. Han havde sin store SkjernFluestang rigget til med en eller anden umulig Flue og kastede vildt og heftigt, thi her var der god Plads til de store Rekordkast.

En fed Torsk kastede sig straks over Fluen, og Hr. Christiansen »arbejdede« efter alle Kunstens Regler for at faa den genstridige Krabat ind i Nærheden af Fangstkrogens Rækkevidde. - Men ogsaa denne maatte tilsidst ind efter en voldsom Kamp, og ogsaa han var blevet taget af Sporten.

I det hele taget en fin Sport og for os Jyder en ny Sport.

Der er nemlig den Fordel ved Saltvandsfiskeri, at Fiskene ved vore Kyster er bidelystne og ikke sky som i Aaerne, og dette forhøjer Sporten, der jo har noget af det fra gammel Tid kendte Liv over sig, som minder om vore Forfædres Fiskeri med primitive Redskaber.

- Desværre var Vejr og Strøm den næste Dag mindre gunstig, og vi fik ikke Lov til i Samvær med de mange mødte Fiskere at faa den »store Dag« ud af det, men alene Turen havde for os været en Oplevelse og givet os Spiren til den ny Sport Saltvandsfiskeri, som Hr. Bork Andersen som Foregangsmand tit nok har anbefalet os.

Men vi Sportsfiskere har ondt ved at skifte, de

gamle, kendte Høler og Strømme bliver affiskede og udfiskede, mens der ligger uanede Muligheder paa vore Sommerture til Kysterne, alt imens Familien kan bade og dase og Fatter saaledes kunde slaa to Fluer med eet Smæk.

Holstebro, 26. Juni 1935. S. Sørensen.

. .............................................................................. . Tilgængeligt Fiskevand

. ··············································································· Borris Fiskeriforening : Ca. 30 km Fiskevand, Dag kort

a 2,50, Ugekort a 10,00, Aarskort a 25,00 faaes i Østergades Kiosk, Skjern, Kluvers Hotel, Borris, Ahler Østergaard og Hotel TroldhØj , Troldhede.

Af Hensyn til Græsset, maa der ikke fiskes i Tiden 10. Juni t il 20. Juli.

Kort til Vorgod Aa faaes hos Gdr. Th. Rosbjerg, Borris, samt Hotel TroldhØj , Troldhede.

Sdr. Felding Fiskeriforening: Dagkort a 2:,50, Aarskort a 15,00 faaes paa Hotellet i Sdr. Felding og hos Gdr. Henning Christensen, SkovbjeTg.

Hadsten Lystfiskeriforening sælger Dagkort fra 1. J anuar for 2 Kr.

Kort faas paa Afholdshotellet, Centralhotellet og h os H. A. Hansen, Hadsten.

I Selling hos Købmand Thomsen, i Aarhus hos Lobdrup, »Apuila«. Fiskeriet er fredet fra 15. Maj til 1. Aug.

Storaaen, Holstebro : Ca. 35 km. Fiskevand, Laks, Havørred og Stalling. Dagkort 2,00, 14 Dages Kort 5,00 og Aarskort 15,00 Kr. Kort faas hos Martin Schmidt, Kiosken og FrØjk Fiskepark, Uge- og Aarskort kun hos Martin Schmidt, Nørre.gade.

Skjern Aa: Landsforeningens Medlemmer har gratis Ret til Fiskeri paa Foreningens Terrain fra Lu;ndenæs Laksegaard til Borris Sogneskel paa begge Sider af Aaen.

Harteværkets Reservoirer: (Nørresø, Søndersø og Stallerup SØ) . Geddefiskeri. Kort kan kun faas paa Værkets Kontor : Rendeba,nen 4, Kolding; og hos Gaardejer Clemmensen ved Dybvadbro St. Priserne er for: Aarskort Kr. 30,00, Maanedskort Kr. 10,00, Ugekort Kr. 6,00, Dag-kort Kr. 2,00. Medlemmer af »Da.n.sk Sportsfiskerforening« faar udstedt Kort til halv P:r,.s mod Forevisning af

Medlemskort.

Kolding Aa : Ørredfiskeri. Kort hos følgende: Fr. Rudes Sportsmagasin, Jernbanegade 21, Kolding. - sønderbros Kiosk, Sønderbro, Kolding. - Hvilested Kro pr. Ejstrup. - Afholdshotellet i Eistrup. - Gaardejer M. Nissen. JØker, »Hvilestedgaard« ved »Tudsbro«. Paa Kortene er angivne de Strækninger, hvortil Kortene :gælder. Prisen


paa Kort er: Aarskort Kr. 22,00. - 3 Maaneders Kort 15,00 Kr., 1 Maaneds Kort Kr. 10,00 og Dagkort Kr. 2,00.

Skive og Omegns Lystfiskedorening: Ca. 15 km Fiskevand i Karup Aa ved Hagebro. Dagkort a 2 Kr., Ug.ekort 5 Kr. fa.as i Hagebro Kro og ved Albech, Perfekt, Torvet, Skive~ Foreningen staar · til Tjeneste med alle Oplysnin,ge·r o.g er villig til at yde Bistand ved Tilrettelæggelse af Fisketure.

Det gamle Aaløb.

Mellem lyngklædte Bakker og frodige Enge snoede Aaen sig saa stærkt, at der ved en Gennemskæring var dannet en Ø, og det gamle Aaløb var i Tidens Løb tildels groet til med Grøde og Aakander. - Hist og her fandtes endnu aabne Pletter paa de Steder, hvor Aaens Sandbund tidligere havde været overrislet af Strømmen, og her kunde man i stille Vejr skimte den rene Bund dybt nede.

Den nederste Ende af det gamle Aaløb var aaben ud til Aaen, kun Tilløbet var lukket for at føre Vandet gennem den nye Gennemskæring, Og i det smukke Krat ned ad Skrænten, havde jeg faaet mit Frokoststed, naar jeg naaede hertil paa mine Fisketure.

- En Dreng sad stille og medede efter Skaller, da jeg kom og forstyrrede hans Idyl.

- De bider daarligt i Dag, sagde han, da jeg spurgte ham, om det gav noget,· og jeg satte mig ved hans Side, og vi talte om Fiskeri og meget andet.

Jeg havde kastet min Dypfisk ud i en af de aabne Pletter, og pludselig hørte jeg mit Hjul give et Par Knæk i Bremsen. Spidsen af stangen bevægede sig med smaa Ryk, og jeg skimtede Snøren langsomt drejende ind mod Bredden, hvor vi sad.

Langsomt rejste vi os begge og fik snart Øje paa Fisken, der langsomt arbejdede sig gennem den her ret aabne Grødekant. Det var tilsyneladende en stor Gedde, og jo nærmere den skred ind, jo mere spændende blev det, og i yderste Tomme af Kæberne sad min Dybfisk paa Tværs som i en Skruestik.

Det var en gammel Dreng, denne Gedde, ca. 4 Tommer mellem Øjnene - og sikke et Hovede! Doven som den var, blev den staaende. Engang imellem vred den lidt med Øjnene og gav smaa Stød med Hovedet - og Dypfisken forsvandt med eet i det store Gab.

Men stadig stod den lige stille, og vi rørte ' OS

ikke en Tomme. Drengen fortalte mig hviskende i Mellemtiden

om hans Oplevelser langs Aaen om store Gedder,

der havde ædt Vandrotter og Ællinger, og da han i al sin Ivrighed vilde vise mig Størrelsen paa en, han havde set, strakte han Armene ud med det Resultat, at »min« Gedde pludselig opdagede ham og tumlede ud gennem Grøden eterladende en Stribe afskaaret Grøde fra Linen efter sig.

Afsted fo'r den. - :rnd og ud gennem Grødebuske, rundt om sig selv - og saa afsted som en Pil et lige Stykke - og saa gik den da til vor store Ærgrelse helt fast i al den Virvar af Grøde - og her stod vi.

Jeg masede frem og tilbage, og dybe, svingende ~evægelser i Grøden viste, at Fyren havde slugt, og engang imellem malede Vandet i store Skruninger i Overfladen.

Saaledes gik der i Spænding ca. 10 Minutter og endelig gav det los. Ind halede jeg en mægtig Tot Grøde, og i denne laa Gedden sejg og struttende. Det var en ualmindelig smuk Gedde, saa smuk, som en Gedde kan være, den vejede 16 Pund - og en af det gamle Aaløbs strenge Herskere havnede i Rygsækken.

Drengen var maalløs og svor paa, at · her skulde han ikke oftere fiske Skaller.

S . S .

Lovens Mindstemaal. Fra Snudespids til Halespids.

Laks . . . . ... .... . .. . ...... . . ... .. ... . ... . . 37 cm. Hav-, Regnbue- og Søørred . . . .... . . . .. . ... 37 Bækørred ... .. . . . .. . . . ·~ . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 -Helt, Snæbel og andre Heltarter ... .. . .... . . 30 -Stalling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 -Gedde og Sandart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 -Aal . .. . .... .. . ... ...... . .. . .... . . . .. . . ... 34 -Krebs . . ..... . . . . . ... . . . . . . ... . ......... . . 9 cm

Fredede Fisk, Undermaalsfisk eller Undermaalskr•ebs skal atter udsættes, hvadenten de er levedygtige eller ,ej .

Vort Emblem. _/

Vort smukke Emailleemblem faas tilsendt fra Guldsmed Fritz Heimburger, Købmagergade 63-65, København K. mod Indsendelse af 1 Kr. 25 plus Porto (10-15 Øre) i Frimærker.

Indholdsfortegnelse 1. Foraarskvad. - 2. Suder. - 3. En Skær

sommernatsdrøm. - 4. Foreningsmeddelelser. -5. Ferskvandsfiskeriforeningen. - 6. Boganmeldelse. - 7. Et og andet. - 8. Saltvandsfiskeri. - 9. Tilgængeligt Fiskevand. - 10. Det gamle Aaløb.


Dgttg Blink gr mangg Aars størsfo Succgs_ 5vis Dg ikkg allgrgdQ bar købt Blinkgt, saa køb dgt nu = dgr staar ALLCOCK pa.a. Æskgn_

Dgt bar ikkg altid værgt lgt for bgstfiskgrQ, at faa Agnfisk, dgn Dag dg skuldg brugg dgm_ = Du kan DQ købg ALLCOCK'S præpargdg Elrit-3gr i gnbvgr Forrgtning. = Køb gt Cjlas, sa.a bar DQ altid Smaafisk tJQd 5a.andgn_ ~ ~ ~

Kun naar ALLCOCK'S navn staa.r pa.a. Emballa.ggn gr Dg sikkgr pa.a a.t Dargn Qt' fra. Dgrdgns ældst<2 og størsfo Fa.brik for bgstfiskgriartiklgr .

.AJLJLCCOCCJK~~

........................................ ... .................................... . Gæstgivergaarden

',Tro Id høj'' Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa, Afstand til Aaen 3/4 km, ingen Steder over 3 km til førstnævnte. - Ved 3 Dages Ophold 5 Kr. pr Dag for fuld Pension. Chr. Christensen .

Tlf. 1 - Troldhede. ···············································-································ #=-i1111:111~~~~:;]llt~~~~~~~~~llX~·~

Hotel Schaumburg, Holstebro. Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel. Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Westy Hald.

LYSTFISKERE SE HER!

~ Et meget stort Udvalg i line engelske Fluer,

Spinner, Liner, Fiskestænger, Hjul m. m. fore

findes hos undertegnede til billigste Priser. ~ A. DAMGAARD, HOLSTEBRO.

TELEFON 211.

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages Kort 5,00, Aarskort a 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

Navn borger for Kvaliteten .

Formand : Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffs-vej 91 a , København, Hellerup.

Næstformand: BØdkerm. Carl Christensen, Skjern. Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby. Kasserer : Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern, Post-

konto 11140.

Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager over Bladets Forsendelse sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skem.

Kontingentet er 8 Kr. aarlig. Ægtefæller dog kun 11

Kr. For Medlemmer af Lokalforeninger med indtil 40

Medlemmer og med mindst 5/8 af Medlemstallet indmeldt i Landsforeningen, er Kontingentet kun 5 Kr. Det samme gælder for Lokalforeninger med over 40 Medlemmer og mindst 25 indmeldt i Landsforeningen. Hvis Forholdene taler for det, kan Bestyrelsen dispensere fra disse Bestemmelser. (Lokalforeningerne skal selv incassere Kontingenterne.)

Artikler til Bladet bedes indsendt inden d. 10. i hver Maaned til Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Asylgade 19,

Odense. Telf. 3176. Foreningens Medlemsorgan »Sportsfiskeren« udkom

mer d. 1. i hver Maaned.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.

Sportsfiskeren 07 1935

Documents

Transcript of Sportsfiskeren 07 1935