Medlemsblad ior »Danmarks Sportsiiskeriorbund« ~

18. Aarg. li t. April 1943

FUNDER AA

i.> ·:. l'.1.i ~.·

I '.

,;r : !·~i . 'W 1 il;° , I · ;i ,::, ~ 1.1i1"

, .. , ·):: r·

it 1..;

t. ,i.­

" l ,(:

' "J

I i(1'ji . .I :,:

'1 , ·I•

54 SPORTS,FISKEREN 19iJ

FUNDER AA Af Føn

Alting aander Fred og Ro i den lille, dejlige Dal, - Træerne paa de frodige Skraaninger er begyndt at blive lyse, grønne - rigtig frisk foraarsgrønne, -Græsset i Bunden af Dalen strutter af Saft og lader Solen spille i Dugperlerne, der hænger paa hvert eneste Straa. -Det er en rigtig Ønske-Morgen for alle dem, der holder af Naturen, og det gør enhver Sportsfisker. - Det er ikke til at forstaa, at nogen kan holde ud at ligge og snue mellem Puder og Tæpper, -men det gaar tilsyneladende meget godt for dem. -

Vi kunde ikke holde det ud, vi maatte afsted med Fiskestangen, ud og have al den friske Luft, vi kunde faa, - og der var nok af den.

Jo nærmere vi kom Aaen, des større blev Forventningerne, Vejr og Vind blev nøje diskuteret, Mulighederne for at faa Fisk syntes lovende, og med det for Ø je gik vi igang med Fiskeriet. Hver valgte sin Rute, og efter at Frokosttiden var fastsat, hengav vi os alle til Fiskeriets

Glæder, der faar een til at glemme alle de Besværligheder, som Hverdagen bringer .

Der var meget Vand i Aaen den Dag, - dejlig klart Vand, - der i Sving og dybe Høller gled gennem Dalen over Sten, og Sandbund. Rigtig et Sted for Ørred.

- Netop saadan gik jeg og tænkte over alt det, der kan glæde en Sports, fisker, da jeg mødte en anden morgen, duelig Fisker - læg Mærke til at jeg siger Fisker, - ikke Sportsfisker, fo r nu kommer Bagsiden af Medaillen .

• God Morgen, - har De faaet noget ?· hilste jeg .

• God Morgen", svarede han .• Ja - et Par Stykker har det jo .altid givet, men de vil ikke rigtig bide i Dag".

Jeg havde gaaet og hal~t den ene Un, dermaa:lsfisk op efter den anden for bare at sætte dem ud igen og fik derfor den mest ustyrlige Lyst til at se, hvad min formentlige Kollega havde fanget, og stor var min Forbavselse, da han viste mig Fangsten: 10-12 smaa - ganske smaa - 10-15 cm store Ørreder, Bæk, og Regnbueørreder mellem hverandre.

Saa var min Dag ødelagt. - Først prøvede jeg paa at forklare ham rolig og saglig alt dette her med, hvorfor man ikke maatte tage Undermaalsfisk, men hans tykke Pande kunde ikke optage den Slags, han var ligeglad, han havde betalt 2 Kr. for at fiske her, og saa vilde han gøre ligesom alle andre, der var vant til at komme der: .,..... tage alt med. Saa blev jeg gal - og til sidst var vi lige ved at smide hinand~n i Aaen. Jeg lovede mig selv at anmelde det passerede, - men det gik denne Gang som saa ofte før, - naar man kommer hjem dygtig træt, saa vil man sove, og naar man saa faar sovet paa det, ja, saa - -.

Nu er det imidlertid saadan, at det ofte siden har været i min Erindring, og derfor har jeg besluttet mig at skrive

1943 SPORTS,FISKERl!N 55

denne lille Artikkel i det Haab, at det maa komme de rette for Øre, saaledes at der maa blive indført meget skarpere Kontrol med Fiskeriet i Funder, og for den Sags Skyld ogsaa mange andre Ste­der ved vore Aaer. Jeg tror nok, at De, kære Læser, vil være enig med mig i, at det er Synd og Skam, om den dejlige Aa skal have den Lod, nu og i Fremti­den, kun at levere 10-15 cm Ørreder til en Flok Rovfiskere, der saa igen gaar hjem og kaster det hele for Hønsene.

Naar jeg nu fortæller Dem, at vi i vort Selskab fangede tilsammen 32 Ørreder, der alle blev sat ud igen som Under­maalsfisk i levedygtig Stand, idet de var taget paa Flue og Spinner, vil De kunne forstaa, hvilken Fiskerigdom der er i Funder Aa.

Der er rent, sprudlende Vand, der er Sand- og Stenbund, kort sagt, der er alle Betingelser for et godt Fiskevand, der let vilde kunne levere 2-3 fine Fisk til hver, der besøgte Aaen. - Derfor vil jeg lige til Slut foreslaa alle de, der har med de lokale Fiskeriforeninger at gøre at slaa et Slag for at højne Fiskerkulturen ved alle vore Vandløb.

Fangst­Rapporter

Havørred, 7 Pd. 10/2 - 13/ 4 og 3 1

/2 Pd. 17/2.

Gedde, 3 Pd. 21/2, alle paa Spinner. Oscar Larsen, Grenaa.

Sidste Nyt ved Redaktionens Slutning

Lindenborg Aa trues nu ogsaa af Pro­jekt om Anlæg af en større Damkultur. Lodsejerne forlanger 80,000 Kr. i Erstat­ning.

ODDEREN I F. Jagtstatistikken er der fra 1/ 4 41 til

1/4 42 skudt 429 Oddere i Danmark. Et ringe Antal, naar man ser, at Tallet for Ræv er 27.244. Samtidig er der skudt 5.290 Hejrer og 202.837 Maager. Af de dræbte Oddere var 198 fra Jylland, 101 fra Øerne. Resten er skudt i Fjorde og Vige.

Vi læste forleden i Nordisk Mejeritidsskrift om et Spilde­

vandsanlæg paa Skovvang Mejeri. Spil­devand fra Mejerier er ofte en Fare for Fiskene i Aaer og Bække, og desuden er det Gødningsværdier, som gaar tabt. Paa Skovvang har man nu indrettet det saaledes, at Spildevandet ledes ud i Ter­rainet gennem Rør i frostfri Dybde. For­skellige Steder i Marken gaar der Stik­rør op til Overfladen og derfra føres

. ganske lette Rør paa Bukke videre til Spredere efter samme Princip, som an­vendes paa de almindelige Plænedou­chere, blot i større Format. Saaledes vandes da Græsmarker og større Gart­nerier med det gødningsrige Mejeri-Spil­devand.

Den tekniske Vanskelighed ved denne Art Anlæg er løst, da det lykkedes at valse saa tynde Staalrør, at een Mand kan bære et 6 Meter langt Rør. Et saadant Rør med 70 mm Lysning vejer kun 14 kg. Disse Rør forsynes saa med fastsid­dende Fødder, saa de kan lægges hen over Markerne uden at genere Afgrøderne, og de er forsynet med Koblinger, saa de kan samles ved et enkelt, ganske simpelt Greb. Slige Anlæg egner sig bedst for Arealer med permanent Græs og i tørre Egne. Forhaabentlig vil Gødningsknap­heden bevirke, at de bliver talrigere i den kommende Tid, saa vore Fiskevande befries for den generende Forurening fra Mejerierne.

----- · ..... --__ --· ~-----...... ---_. -·- ·-": --· ·--:'.""""-- -.- - ·. --

r:. I li'J1[ t:t

'

·' w

·)

ff ;:;;· ,.

}1

t 1·, fil, i'.

·;·1' 1;;, : I .. ,,

't' 1,1(

~\ ,. 1: ·' t'·I·

!'.

\}I •

56 SPORTS.FISKEREN 1943

Juliaften ved Karup Aa

Han fyldte Lungerne med den friske, krydrede Luft, ih, hvor det var dejligt efter en travl Dag rigtigt slappe af. Oppe fra Landevejen hørtes endnu Arbejds, vognenes Rumlen afsted, det var Sinds, hvile at ligge der og høre Aaens Kluk, ken og Bækørreden slaa. Han gav sig i Lag med Madpakken, Fedtebrød med File, og medens Duften fra den varme Thermokaffe pirrede hans Næsebor, lod han Blikket glide rundt i et dejligt, sol, mættet Landskab. Fra de nærliggende Gaarde hørtes Lyden af skramlende Mælkespande og Træskos lystige klap, klap over Stenbroen, ude fra Engen sang en Dreng med dejlig Stemme:

- Kom mi' bette Kipkalv, kom mi' bette Kwi' , Husbond han er hwipgal sø'n mud Awtensti'.

Fra Landsbyen lød Børnenes kaade Raab, naar de i munter Tagfat fik Hold i hverandre. De sansede ikke Tiden, bare jog afsted, saa Støvet stod omkring dem; først naar de blev kaldt hjem og blev vasket, mærkede de Trætheden.

Maden var fortæret, han rullede Papiret sammen i en Klump og smed det i Ryg, sækken, gik hen og spændte Fiske, stængerne af Cyklen, tog en En, haandskastestang og riggede den til med en forsølvet Spinner. Han saa paa Aaen, der var ikke dybt Vand, men en livlig Strøm, der brusede over Smaasten og langs med de grønne Vandplanter, hvis hvide Blomster den skubbede til Side, som for at faa mere Plads og komme hurtigere afsted. Det var meget klart i Vejret, saa skulde det give en Ørred, maijtte Spinneren helt ned til Bunden og ind under

. .• ~' - . -- -·---

Grøden. Han førte Stangen langsomt bagud og med et hurtigt Kast frem efter lod han Spinneren suse fra Stangen for et Øjeblik efter at bremse Hjulet, saa Spinneren landede et langt Stykke oppe langs Bredden. Langsomt begyndte han Indvindingen, og med spændte Sanser ventede han paa Hug, nej, det udeblev, og atter udførte han Manøvren, men denne Gang sendte han Spinneren over til den modsatte Bred, hvor den faldt lige ved en stor Grødebevoksning. Yderst forsigtigt lod han Spinneren gaa langs Kanten, men nej, - jo, der var Hug, idet Spinneren var gaaet ind i nogle Strøm, hvirvler, havde en Bækørred ladet ·sig friste, men nej det var en Undermaaler, han saa det straks, den var inde ved Breddep. Han bøjede sig ned og blødte Haanden i V andet, før han løftede Ø r, reden op, han vilde ikke beskadige dens Slimhinder. Forsigtigt løsnede han Kro, gen, der kun havde fæstnet sig i den yderste Del af Kæben, og satte Ørreden i Vandet, hvor den hurtigt med et Par Slag af Halen forsvandt ud i Strømmen. Du var en pæn lille Fyr med dine røde Pletter og dit gyldne Skær, tænkte han , medens han gjorde klar til et nyt Kast.

Da Klokkeren begyndte at ringe Solen ned, havde Fangsten været syv Bæk, ørreder, der dog alle havde været Un, dermaalere. Han standsede Fiskeriet, saa

Karup Aa

•

1943 SPORTS,FISKEREN 57

Karup Aa

op paa den lille, hvide Landsbykirke, der laa h øjt oppe paa Bakken med en vid Udsigt over Aaen, han lyttede til Kirke, klokkens klare Toner, der dog forsvandt i Lyden af det frembrusende Tog, som ilsomt hvæsede afsted over Jernbane, broen, der hævede sig højt over Aaen.

Han t og Spinneren af, rullede Snøren påa Hjulet, ikke for at ta~e hjem, nej, nu var det den 12 Fods Fluestang, der skulde anvendes, og han valgte ombyg, geligt to Ørredfluer, til hvilke han satte sin Lid. Først et Par Blindkast, saa et elegant Kast, der drev Fluelinen gennem Luften, saa Fluerne landede ovre ved de høje Brinker. Strømmen tog dem straks, men han hævede Stangen mere og mere, saa de fristende drev i en Kurve over Vandet. H an gennempiskede Sving efter Sving, lod kælende Fluerne danse langs Brinkerne, lod dem drive over de kendte Huller, men der kom intet Hug. -

Sommernatten sænker siq Skumring over Landet, i Vest toner endnu en sid, ste Rødmen, som m inder om den svund, ne Dag, alt er tyst og stille. Han gaar sagte langs Aaen, svinger og svinger S tangen for med præcise Kast at placere Fluerne paa Vandet. Han forstyrrer et Vildandepar, som har lagt sig til Ro for Natten, men som n u er blevet forskræk, ket. Med en Plasken i Vandet arbejder

de med Vingerne, for skyndsomt at faa de overmættede Kroppe lettet, og sti~er langsomt mod Sommer, himlen for som Silhuetter at for, tone sig i Horisonten. Han blev let rystet men fortsatte energisk, og hans Anstrengelser skulde krones med Held.

Han gik i noget blødt Morads, hvor Aaen gjorde en skarp Drej, ning; han drev Fluerne med et kraf, tigt Kast langt ind i Svinget, og idet de tog Vandet, rejste der sig en Bølgekam et Par Meter fra Stedet, som en Torpedo jog en Havørred

gennem Vandet, og i næste Sekund mærkede han et kraftigt Hug. Snøren hvirvlede af Hjulet, han bremsede og holdt igen, Fisken standsede og gik ned paa dybt Vand, hvor den blev staaende ganske stille. Stangen stod i en Bue, medens han trak kraftigt for at faa Fi, sken paa tværs af Strømmen, pludselig kom den igen op til Ove1fladen, og i næste Nu gjorde den et stort Hop ud af Vandet. Han sænkede Stangspidsen for i næste Øjeblik atter at stramme Snøren, Fisken væltede sig rundt i Vandoverfla, den, hoppede igen, væltede sig atter rundt for tilsidst igen at gaa paa dybt Vand, og nogle nervepirrende Minutter var overstaaet. Saa tog den atter et Run op ad Aaen, men var nu ved at blive træt, og han begyndte Indvindingen. Da den var inde ved Bredden, bøjede han sig frem for med et Hug at fæstne Fangstkrogen i Fisken, og med et jævnt Træk løftede han den op paa Brinken. Det var en dejlig otte Punds Havørred; han stod et Øjeblik og frydede sig over den, medens den sølvblank laa i Græsset og slog et sidste Slag med Halen, saa pakkede han Fiskegrejerne sammen, og med Fangsten i Rygsækken begav han sig paa den fem Kilometer lange Tur om til Cyklen.

I Fuldmaaneskær fulgte han det blanke

------·- ----- -- ----- - - - -------------- -- - --~- -"'. --- ~-- ..

: ·rJ

!':~ 111

l111

·H r:-·1;

:;_'il 1:

,i°'

·Hi f:1,

:f,'t:,\

I tf f :~

'~ il.jr., frl

•t';

't'' 1·1 ;i,

,. 't',; ,'·I 1,

'(' 1,: ;:i

·~ ·. ·l ,,

;:11 .iJ

58 SPORTS,FISKEREN 1943

Aaløb, der som et Sølvbaand snoede sig gennem Landskabet, af og til lød der et Plask, naar en Havørred i kaade Spring satte ud af Vandet. Taagen steg af Aaen og lagde sig som et fortryllende Tæppe over Engen, saa Køerne, som laa og tyg­gede Drøv, blev til graa uformelige Klum­per, og kun den varme Em, der stod fra dem, fortalte, det var levende Væsener. Hvorfor tænke paa Krig og Ufred, nej saa hellere følge Viben paa dens El­skovsflugt i den stille Sommernat, eller Haren, som luntede over den unge Ro.e­mark for tilsidst at entre gennem Heg­net til Landmandens Urtehave med de saftige Kaalplanter .• Du maa ikke stjæ­le". Ak, hvad ved en Hare om det.

Han fik Fiskestængerne spændt paa Cyklen, men først efter en Times Tid kunde han lægge sig i sin Seng, og da klang for hans Øre Sangen fra Engen.

- Kom mi' bette Kipkalv, kom mi' bette Kwi'.

Laks

,,dix".

og andre Guldfisk endnu en Gang

Med en Tak for Redaktionens venlige Omtale af mine Kronikker med oven­staaende Titel, vil jeg gerne berigtige en lille Misforstaaelse. Det nævnes, at jeg skulde ønske Lystfiskeriforeningen Kø­benhavn • bortvist" fra Foreningens Fi­skevande i Byens Omegn. Det maa være mit Forslag om, at Byens Befolkning faar mere Lejlighed til at fiske i Søerne, der har givet Anledning til Misforstaael­sen. Men en saadan Ordning udelukker jo ikke Lystfiskeriforeningen fra Søerne. Derimod havde Foreningen efter min Mening Krav paa en Erstatning, hvis der

kom flere Fiskere i Søerne, og denne kunde man efter mit Forslag yde i Form af mere Fiskevand i Byens fjernere Om­egn.

I Marts Numret har Redaktør Hamann suppleret et uovervejet Angreb paa mig i Lystfiskeri-Tidende med nogle ny Ud­fald af mer eller mindre tilfældig Karak­ter. Kritisk er Hr. H. ikke, alt kan bruges for at faa Ram paa mig, selv andres Udtalelser af gammel Dato i Social-De­mokraten fremdrages, saa det ser ud, som om de er mine. De, der har læst Kronikkerne, vil vide, q.t der ikke stod et Ord om, at .Lystfiskeriforeningen har lagt Beslag paa alt Fiskeri i Nærheden af København". Mon det ikke skulde være formelle eller reelle Svagheder af denne Art, der er Aarsageri til, at Social­Demokraten har kasseret Hr. H.s Artikel? Jeg vilde formode det, med mit Kend­skab til Kronikkens Redaktion. Man gi­ver gerne alle Anskuelser Ordet, men en vis Kvalitet maa der til.

Det kan næppe interessere Sports-Fi­skerens Læsere at høre mere o'm, hvor­vidt det morer Folk at se paa Sætte­gedder i salgbar Størrelse, eller om Mølle­aaens nedre Løb bør inddrages under midlertidige Fredningsbestemmelser etc. Mine Kronikker slog til Lyd for, at man nu, da vore ferske Vande er truet af mere end een Katastrofe, saa Sagen fra Lan­dets Synspunkt, og at der blev handlet og ikke talt. Det er derfor forstdmmende at se Hr. H. fortabe sig i Petitesser eller hefte sig ved Særinteresser uden at næv­ne et Ord om Hovedsagen. De Folk, der skal bestemme, hvad der skal gøres, og det er jo ikke alene Fagfolk, kan derved let faa det Indtryk, at de direkte interes­serede bare tænker paa at hyppe deres egne Kartofler eller ligefrem er imod, at der gøres noget. Men det er vi ikke, ingen af os, Erhvervsfiskere eller Sports­folk, heller ikke Hr. Hamann, vel?

Allan Bock.

- s

1943 SPORTS.FISKEREN 59

SYMQOLI~ OVbR TWb COMPLbAT ANCLbR

Forinden De læser Poul Hautons Gennemgan~ af foranstaaende Bille­de, prøv da selv at gennemtænke dette o~ se, hvor meget De faar ud af det. - hvad det fortæller.

Billedet rummer gennem sin Sym­bolik en Verden for sig selv, siger Poul Hauton, komponeret som det er over lzaak Waltons berømte Bog , Tbe Compleat Angler" .

Uden nogen Tekst afslutter Gertrude Hermes sin Illustrationsserie paa • The Compleat Angler"s sidste Side i den lille billige .Penguin" Udgave London 1939 med foranstaaende Billede og overlader til Læseren selv at tyde dets Symbolik efter at have fordybet sig i den gamle Bog, der t aler om • The Compleat Ang­ler" - Gentleman-Fiskeren - den Mand, der med uimodstaaelig Længsel drages mod den levende Strøm, hvor Fisken bor.

Det er ikke nogen helt almindelig Mand ." Gertrude Hermes her viser os, der er noget shakespearesk over ham.

Hans Passion har manuelt ført ham mod det fuldendte, hvor han som Sport

behersker sine Red'skaber og i elegant Stil udøver sin Kunst. Og Fisken følger villigt hans Kalden; gennem sin Line og ved hans Kunst i Valget af Metoder og Lokkemad faar han straks Forbindelse med den og kan, om han ønsker det, drage den til sig.

Men naaet til denne Fuldkommenhed har han forlængst forladt det primitive Menneske - Fangeren - der blot er ude for at fiske for Livets Ophold. Det, der oprindelig var nødvendigt for at op­retholde Livet, er nu gaaet over til at blive Adspredelse. Han er nu ikke mere ude for at fange og dræbe, men deri­imod ude i en Slags Leg med Redska­ber og Fisk, ude i den fri og levende Natur, selv en levende Del af denne.

Derfor staar han her ikke imellem Fisk, der kæmper for Livet, eller imellem døde Fisk - det Billede, som næsten altid vises os - men tværtimod imellem levende og fri Fisk, der her i Karpefa­miliens karakteristiske, søgende og de­korative Stilling i Forbindelse med hans

- _, ..., __ _ ..• _ .... .._ - ·# ••• - •• _.a,·a. __ ...,. _ _ . • .;..·.;;. .• . ·.,...-.a. .. ~ _

·: .,·_· :,\

:,li; ,:, ;,

;;:r: • 1, ,,. ,~ !''li!: ··,i;

:,,[i: t~I~ ~ ' li

,, ,•: ; ,,

t.l:1 :{'_11 !I~ I

'f' H ,'

• ;, . ~'. i•. 11·1· 1_,

l' ~-1

!:1 ..

''!' il !1·'

,) Il,

't. ; il i' ( ·1· 1( ;

:If.!

~E; ·1·,, !d I·'

1'· 11 ~h.

-· __ .. __ ... ---;--·· ·. · - _::_-;. .... _.,. . _ i __ . ..... --- -~-- - -""-'

60 SPORTS-FISKEREN 1943

Redskaber danner Rammen - en Æres­port - om hans egentlige Selv, det Selv, der forbedret er hævet op til V ærdighe­den • The Compleat Angler" - den Mand, der er kommet saa vidt, at han under alle Forhold bestræber sig for, og for hvem det derfor ogsaa ofte lykkes, at gøre det rigtige.

Som to levende Væsener - han og den - givet Adgang til den samme Ver­den under nøjagtig samme Aftale og Vilkaar, dette at de begge skal dø, gives der stort set ingen Væsensforskel mere mellem ham - Fiskeren - og den -Fisken - der nu er hans Forbundsfæl­le - ja Ven og Legekammerat ...:. begge ude i en sorgløs Dag for at glæde sig over Livet og bringe noget af denne Glæde videre.

Først nu forstaas i Glimt lzaak Wal­tons gaadefulde Ord til sin Elev - • Be­handl din Fisk som er den Dig selv", omstridte Ord, som mange staar ufor­staaende overfor, de Ord som for et Par Aar siden gav Anledning til et Ord­skifte i det engelske Parlament midt un­der dødsalvorlige Krigsforhandlinger, og hvor Finansministeren, som fuldendt Gentleman straks indrømmede Oppo­sitionen sin Fejl, da han under Debatten havde vovet sig ind paa lzaak W altans sollyse . Enge og citeret ham fejl. 1)

.Study to be quiet" er lzaak Waltons sidste Ord til os - Beflit Dig paa at være den helt rigtige - saa er Du • The Compleat Angler". 2

) Poul Hauton.

1. Læs om denne Episode i Andre Maurois Bog .Frankrigs Tragedie" København 1941.

2. Det er bemærkelsesværdigt, at det er en Kvin­de, der har givet os denne sjældne Komposi­tion, skønt Fiskesporten ellers er et af de Om­raader, hvor Kvinden ikke finder sine egentlige Glæder og derfor ikke giver denne Sport vi­dere Tilslutning i sin Udøvelse. Og dog, netop saaledes maa det jo være for at passe ind i vor Forestillingskreds. Kvinden - Moderen -den om Livet værnende. Unaturligt er det for hende at slaa ihjel, det er noget som vi Mænd synes at have faaet til Opgave. (P. H.)

KAST-EØVELSER Svend Jacobsen

K.S. K.

Danmarks Sportsfiskerforbunds første Lands-Konkurrence, som var berammet til den 17. September ·1939, maatte des­værre opgives indtil videre paa Grund af de pludselig opstaaede Trafikvanske­ligheder. I mange af Landets Foreninger blev man animeret af de Artikler og Meddelelser, der kom forud for Fastlæg­gelse af Konkurrencen, til at begynde med Instruktionsøvelser i Kastning med Spinner og Flue. ·

Der afholdes nu Øvelsesaftener, hvor den mere dygtige hjælper den mindre dygtige i Brugen af de moderne Fiske­redskaber.

At der har været god Brug for dette, er der ingen Tvivl om, naar man ved, at der er mange Foreninger, der har taget dette Arbejde op. Københavns Sports­fisker Klub, hurtigt efterfulgt af Ringsted Sportsfiskerforening, var de første, der for Alvor tog Arbejdet op. K. S. K. blev startet med dette som Hovedprogram.

De Resultater, der er opnaaet herhjem­me, efter saa kort Tids Øvelse er gode, der er endog fine Resultater imellem.

Nedenstaaende viser, hvad 2 Aars Træ-ning kan gøre.

1 Hds. Fluekast. Fra 23,5-26,0 m 2 - - - 21,5-26,9 -1 Spirid. Nybegynder 45,25 -2 - - Fra 52,6-60,2 -Nor.dmændene og Svenskerne har for-

længst taget dette op og længe før dem igen Amerikanerne og Englænderne. Der er det saa langt fremme, at der tales om Verdensrekorder. Norge og Sverige taler om nordiske Rekorder i de forskellige Discipliner, baade med almindelige Fiske­grejer og med specielle Konkurrencegre­jer. De sidste kaldes .Fri Klasse• i Mod-

2

----------------------·· ... ---

1943 SPORTS,F ISKEREN 61

sætning til de første, som betegnes • Fiske­klasse" . Her maa kun anvendes saadan­ne Grejer, som almindeligvis anvendes til Sportsfiskeri. Light Castings Grejer maa dog ikke anvendes.

Disse Øvelser er sikkert begyndt med Fiskeri for Øje, men som f saa meget andet er der gaaet Konkurrence i det. At det er gaaet saadan, kan man kun være glad for. Der kan afholdes Kon­k urrencer, dels mellem Foreningerne og dels Landskonkurrencer, som hurtigt vil skabe god Forstaaelse mellem Forenin­gerne -og ophjælpe Kammeratskabet mel­lem Sportsfiskerne i hele Norden, til G avn og Glæde for vor Sport.

For at gøre det saa lige som muligt for Deltagerne i en Konkurrence, har man inddelt dem i Klasser efter de Re­sultater, de har opnaaet tidligere.

D e Øvelser, der har været afholdt her­hjemme, har været i Fiskeklassen og med:

1 Hds. Spindestang. Vægtklods 18 gr. Længde og Præcision.

2 Hds. Spindestang. Vægtklods 28 gr ved Længde, 18 gr ved Præcision.

1 Hds. Flue. Stangens Længde højst 10 1/z Fod.

2 Hds. Flue. Stangens Længde ? Her er ikke sat nogen Længde paa

Stangen, men da de i Udlandet har en Klasse mere, som de kalder Laksestæn­ger, vil jeg mene, at man bør sætte Grænsen for en 2 Hds. Fluestang til 14 eller 141/z Fod.

I Bladets September Nr. fra 1939 staar de alm. Bestemmelser for Kastekonkur­rencer, som paa et enkelt Punkt nær er dem, der er anvendt her i Landet. (Ha­ves dette Nr. ikke, har jeg nogle af K. S. K.s Regler liggende, og disse har jeg venligst faaet Tilladelse til at stille til Raadighed. Adr. Fensmarksgd. 93 Køben­havn N.)

Ændringerne fra Forbundets Regler fra 1939 er :

1 Hds. Spind. Snøre, Minimum 11 Pounds (før 12).

2 Hds. Spind. Længde 28 gr's Lod maa anvendes (før 18) ved Præcision 18 gr.

Af nedenstaaende kan man se, hvor dygtige vi er i Forhold til de andre nor­diske Lande. Fiskeklassen.

1 Hds. Flue: Mesterkl.: Arne J. Schultz, Norge, 35,9 m Klasse A: 0. Berkhagen, Sverige, 29.7 -

B: Stino Dalberg, 26,35 -V. Haugaard, K. S. K., 26,0 -

1 Hds. Spind: Mesterkl.: L. Olsen, Norge, c. Klasse A: Åke Dalberg, Sverige,

B: R. Tellvik, Bruno Jens en, K. S. K.,

2 Hds. Spind:

70,0 , 73,78,

57,78 -56,55,

Mesterkl.: Arne J. Schultz, Norge, 77,58 -Klasse A: Åke Dalberg, Sverige, 68,07 -

B: R. Tellvik, 58,47 -Bruno Jensen, K. S. K., 70,2 -

Med Arne J. Schultz som en Kapacitet for sig selv er de norske og svenske Sportsfiskere os overlegne - men Øvelse gør Mester, og Sæsonen staar for Døren, saa det er bare med at hænge i. Den Dag, der atter bliver normale Tider, vil der sikkert blive Lejlighed til at kunne deltage i store Konkurrencer, og saa gæl­det om at være i Form.

Laksens Fjende Nr. 1

Mange vil maaske studse lidt, naar de ser denne Overskrift, men Meningen med denne lille Artikkel skulde være, om man kunde aabne Øjnene paa dem, der laver Ferskvandsfiiskerilove, for den Fare, der truer Laksefiskeriet i mange af vore Aaer. Som vi alle ved, gaar Laksen eller maa­ske rettere Havørreden op i Grøfter og mindre · Vandløb for at yngle, og det er her den store Fare lurer paa dem, fordi Lodsejerne skaanselsløst jager dem paa

. - - ·-- - ·· - ~---··· - · -~-:- •·•··~-~-··-----~- - -· ··-:••-:r·-- ·· · ••-"• -

'{f;i ... ' ,',,

,,.J

[~!::,

:-li <i(~ :';:} ~

(1;: 1il; 1 ·11i I. •' ., .,1·

111 jf)

1t

-~~·,-.C.-==, .: . . • .,· •• · •a· · - ·, ._ _ --,- • . ,.

62 SPORTS,FISKEREN 19!3

det flade Vand med alle mulige og umu­lige Fangstredskaber, og sikkert uden Hensyn til om Fisken har lagt Rognen eller ej. Det er desværre ikke for at faa en Gang Laks. Nej, det er fordi, de har opdaget, at det er en fin Salgsvare, der giver en let tjent Skilling. At der ogsaa gaar en uhyre stor Del naturlig Yngel til Grunde, tænkes der ikke det mindste paa. Kunde man faa smaa Aaer og Bække fredet, vilde meget være vundet. Skulde jeg stille et Forslag, skulde dette gaa ud paa følgende, som sikkert kunde faa Tilslutning af alle Sportsfiskere: I alle Aaer og Grøfter under 4 m Bredde og med en Van:'dstand under en 1/2 m Dybde skulde alt Fiskeri være forbudt fra 1. Okt. til 1. Marts. Derved vilde man kunne opnaa at faa en naturlig Yngel frem, og der vilde være Haab om, at Sportsfiskerne kunde faa Fornøjelsen af at fan~e nogle flere af de Fisk, de tidli­gere har udsat som Yngel, og Fiskene (Laksen, Havørreden) vilde derved ogsaa opnaa at faa et mere hæderligt Endeligt ved at blive fanget paa Spioner eller Flue.

Ormefiskeri efter ædel Fisk kan de forskellige Foreninger jo selv være Herre over at forbyde. Oscar Larsen.

Er der ingen Jægere ved Skern Aa?

Odderne er i rivende Tiltagende her i Landet. Fra at være en Ubehagelighed er de nu bleven en reel Fare for Fiske­bestanden i _vor( _ferske Vande, og en Kamp mod dem maa med eller uden Jagtraadets ;eller~Autoriteternes Medvir­ken, organiseres ved hvert eneste af vore større Vandløb. Ved vort Fiskevand i Gudenaa mellem Voersaabro og Mossø har en dygtig og ivrig Jæger_siden 1. Ok-

taber 1942 taget 6 Oddere. Jeg saa Skin­det af de 5, da jeg for et Par Maaneder siden var paa Gaatur langs Aaen, det største Skind maalte 1,90 m fra S nude til Halespids. Lørdag den 13. og Søndag den 14. Marts i Aar var jeg ved Skern Aa. Ved vort Fiskevand ved Tarp og Mind øst for Sdr. Felding saa jeg paa en Strækning af 3 å 4 km utallige O d­derspor, store og smaa, friske og ældre. Jeg talte med flere lokale Folk om det. De vidste godt, der var Oddere; men jeg hørte kun om een, der var bleven fanget. Altsaa, I brave Jægersmæn'd fra Skern Aa. Vaagn op til Daad og hjælp os at holde Odderen i Ave. Fortjenesten er jo ikke at kimse ad. Odderskind siges at koste 300 Kr. i Dag.

J. Alb. · Andersen.

H. A. Hansen fot.

.Lis fisker"

-

'

194:5 SPORTS•FISKEREN 63

Foreningsmeddelelser

Med Hensyn til Forbundets tidligere omtalte Ind­samling af Oplysninger angaaende vore tilgænge­lige Fiskevande, skal vi paa given Foranledning meddele:

Da vi. af Hensyn til Fuldstændigheden, natur­ligvis maa ønske Oplysninger fra alle Kredse, føl­ger ogsaa at enhver Interesseret, uden Hensyn til O rganisationsforhold, gratis vil kunne indhente Oplysninger gennem vort Kartotek. Modtagerne af Spørgeskemaer · bedes derfor venligst udfylde disse og tilbagesende dem til Inspektør Haldor O lsen, Borups Alle 152, Københ. N.

Paa Udvalgets Vegne Chr. Lottrup Andersen.

Eventuelle Forslag til den kommende General­forsamling bedes sendt til Formanden inden Ud­gangen af Maj Maaned.

' Københavns Sportsfisker

· ~ ~ Klub afholdt sin ordinære Ge-ffi . neralforsamling den 26. Februal

hos Oskar Davidsen, hvis gode ~~ Mad havde glædet en stor Del

af Medlemmerne før General­forsamlingen, der begyndte med, at Formanden, Konsul Erik Andersen, bød de mange Sportsfi­skere velkommen, specielt vore gode Venner, For­manden for Ringsted Sportsfiskerforening, Doktor Panduro, Formanden for Helsingør Sportsfisker­foreni ng, Assurandør Claudi Magnussen, og For­manden for Hillerød Lystfiskeriforening, Assuran­dør Bang-Thomsen.

Frihavnsdirektør 0 . Thielsen valgtes til Diri­gent og gav Ordet til Formanden, der aflagde en fyldig Aarberetning, der bl. a . meddelte. at hed­lemstaUet i Dag er 158, en smuk Fremgang siden sidst, og omta lte de forskellige : Begivenheder in ­denfor Klubben i det forløbne Aar: Foredragsaf­tenerne, Fiskeriafdelingens Stiftelse, Kasteøvelserne, Besøget af Norges Mesterkaster Arne J. Schultz , Deltagelsen i Ringsted Sportsfiskerforenings Ka­stekonkurrence, Klubkonkurrence.n, K. S. K.s in­time Samarbejde med »Turistforen ingen for Dan­mark«, Oprettelsen af Læsekredse og Bibliotek med Svend Jacobsen som Leder. o" de Cirku-1 . 6 ærer og Referater Formanden havde udsendt hver

14. Dag, der havde omtalt alt dette, og virker som et udmærket Bindeled Medlemmerne imellem.

Klubben havde staaet i det bedste Forhold til andre Sportsfiskerforeninger, og flere Medlemmer

af jydske Sportsfiskersammenslutninger havde meldt sig ind i Klubben.

Formanden bragte en Tak til Bestyrelsen for godt Samarbejde og en varm Tak til d'Herrer Vald. Haugaard, Bruno Jensen, Kaj M . Olsen, K . Carl, 0. Thielsen og Carl Johan Petersen for deres trofaste Arbejde for Klubben, samt tak­kede »Coachman« og Philip M. Holm for deres Gaver. Til allersidst en Tak til alle Klubbens M~d­lemmer for den Interesse, de havde vist dansk Sportsfiskeri , og opfordrede alle til at arbejde for Klubbens Vækst og Trivsel i Løbet af Aaret.

Efter Aarsberetningen, der blev modtaget med den største Bifald, fik Dr. Panduro Ordet og holdt et helt lille Foredrag om Fiskeriforholdene i Haraldsted Sø, som Ringstedforeningen har lejet og venligst givet Klubben Lejlighed til at erholde Fiskeri fra 2 Baade. Doktoren stillede sin Baade­bro til K. S. K.s Disposition og tilbød Medlem­merne Køjeplads i sit Sommerhus, naar hans Frue ikke benyttede det. Dr. Panduros Oplysninger og smukke, kammeratlige Tilbud blev modtaget med det varmeste Bifald af Forsamlingen.

Kassereren, Bankfuldmægtig G. Øhlenschliiger, fik Decharge for det reviderede Regnskab, og Be­styrelsesvalget blev Genvalg for Erik Andersen, Formand, Haldor Olsen, Næstformand, G. Øhlen­schlager, Kasserer. Svend Jacobsen og 0. Blu­menhagen. Harald Poulsen ønskede ikke Gen­valg p. G . af manglende Tid og modtog en varm Tak af Formanden for udmærket Indsats Aaret igennem, nyvalgt blev Vald. Haugaard. Genvalgt blev Suppleanterne til Bestyrelsen, Carl Johan Petersen og Harry Bonne. Til Revisorer valgtes Johs . M . Klein og Otto Glud, til Revisorsup­pleant M . Th. Martens . Fiskeriafdelingen fik Kaj M . Olsen til Inspektør, og Bestyrelsen Bemyn­digelse til at fastsætte Vedtægterne for Fiskeriet i Fiskeriafdelingen indtil den ordinære Generalfor­samling i 1944.

Fabrikant C. J. Møller bragte Formanden en hjertelig Tak fo r hans enestaaende Arbejde for Klubben. Formanden takkede i smukke Ord.

Smedemester Harald Poulsen sagde Bestyrel­sen Tak for godt Samarbejde og talte smuk t og kraftigt for Sportsfiskernes Mission som Bevarere af Danmarks Natur, der i disse Tider udsættes for saa store Farer. Afdelingschef Bruno Jens en fore­slog en fri Klasse for alle Redskaber ved de kom­mende Konkurrencer, og Prokurist V ald. H au­gaard slog fa st. at det i første Række var af Be­tydning at prøve Medlemmerne i Brugen af de til Fiskeri egnede Redskaber.

Formanden for H elsingør Sportsfiskerklub, As ­surandør Claudi Magnussen fortalte interessant om Fiskeriet i Gurre Sø, hvor K. S. K.s Medlem-

.-. -· . -- -- - - .... :- . - ·- -~ ·-~· .. - ....... -.....

it':: il' ,1· ,:: ~ ;

'l' {Il. Ffl·

i:,f; :.l~ ·1'.:f ' !·'": 1 .. ,J 1

J: iJn ~ ;"

'.(:i; i

:: rr,1

:~lii L

··, •:I ·1~ '1 !. I, ~ ,, ...

!.' .. '··.i· ,•f i

64 SPORTS•FISKEREN 1943

mer var meget velkomne Gæster, og Formanden for Hillerød Lystfiskeriforening, Assurandør Bang­Thomsen, bragte en smuk Hilsen fra sin For­ening, som han vilde arbejde for kom ind under Danmarks Sportsfiskerforbund. Bibliotekar Svend Jacobsen gav en udmærket Oversigt over den Fremgang, Klubbens Medlemmer havde gjort i Kast med Flue og Spinder i det forløbne Aar, og flere andre Talere havde Ordet for gode Forslag. Da Dagsordenen omsider var udtømt, hævede Di­rigenten Generalforsamlin!len.

Formanden bragte Frihavnsdirektør Thielsen en munter Tak for hans udmærkede Ledelse af Generalforsamlingen, og Direktør Thielsen ud­bragte et Leve for Klubben, som han haabede maatte fortsætte sin smukke Start, og at den Energi og Dygtighed, der var arbejdet med, ikke maatte blive mindre paa dens videre Vej mod Maalet, at gavne Sportsfiskeriet i Danmark.

- Under Generalforsamlingen blev en Række nye Medlemmer optaget ved Ballotering, desuden er Hans kongelige Højhed Prins Axel optaget som Medlem af Klubben. - Ove Blumenhagen.

8 Sportsfiskerforeningen for Odense og Omegn holdt Gene­ralforsamling · den 24/2 paa Bristol. Formanden, Apoteker· Axel Holm fremlagde Aarsberetning og om­

talte Samarbejdet med de andre fynske Forenin­ger, samt Forholdene ved Foreningens Fiskevande. Kassereren, cand. pharm. J. Fisaher fremlagde Regnskab, der godkendtes.

Man vedtog at forhøje Kontingentet til 12 Kr. aarlig, men saaledes at Fiskeriet i Odense Aa ved Dyrup blev frit til!længeli!lt for Foreningens Med­lemmer mod Forevisning af Medlemskort. Valgene var Genvalg.

Under Eventuelt ønskedes Udsættelse af Stalling i Odense Aa og Afholdelse af· Kasteøvelser.

Medio April haaber vi at kunne afholde et Møde paa Park Hotel, hvor Overdyrlæge Andersen fra Skanderborg vil tale om Stalling og en Film blive forevist. Dalumforeningen er indbudt. Nærmere Besked vil tilgaa Medlemmerne.

Kasteøvelser afholder Odense og Dalumfor­eningerne paa Engen ved Dalum Papirfabrik Søn­dagene den 4 , 11. og 18. April. Mød op og vis, hvad vi dur til, eller hvad vi trænger til at lære. Der startes Kl. 10.

Bibliotheket har modtaget 50 Kr. fra Kolding Sportsfiskerforening og 50 Kr. fra Odensefor­eningen.

Alle HenveQdelser til Bibliothekaren, Sorter­mester Benthien Larsen, Clausens Alle 31, Fruens Bøge.

Helsingør Sportsfiskerforening afholdt Onsdag deh 17. Febr. en Foredrags- og. Under­holdningsaften i Hotel Casinos Selskabslokaler.

Underholdnin!len bestod i Fremvisning af Fil­men fra Københavns Lystfiskerforening optaget af Herr Prokurist Haugaard, samt Haugaards Opta­gelse af Laksefiskeri i Norge, og det var Meningen, at disse Film skulde være ledsaget af et Foredrag af Herr Haugaard, men denne var desværre for­hindret i at komme til Stede grundet pa~ Sy!ldom.

Prokurist Haugaard havde imidlertid elskvær­digst og med sin sædvanlige Beredvillighed søriiet for, at Foreningen havde Filmen i rette Tid, og den vakte, til Trods for, at den tidligere havde været vist i Foreningen, stor Glæde og Interesse hos Medlemmerne.

Efter Filmsfremvisningen var der fælles Kaffe­bord, hvori 60 O/o af Foreningens Medlemmer med Familie deltog, herunder underholdt Forfatteren Herr Berthel Budtz Muller Foreningens Medlem­mer med Oplæsning af humoristiske Fiskehisto­rier, hvilket vakte stort Morskab hos Medlem­merne.

m Sportsfiskeren, Aarhus. Ordi­nær Generalforsamling Onsdag den 7. April 1943 KL 19, i Haandværker­foreningen med følgende Dagsorden

1. Valg af Dirigent. 2. Forhandlingsbog. 3, Beretning. 4. Regnskab. 5. Valg af Bestyrelse ifølge Lovene. 6. Optagelser. 7. Vedtaiielser ang. Fiskevand. 8. Valg af Repræsentantr.r til D. S . F. 9. Eventuelt.

Bestyrelsen.

Hadsten Lystfiskeriforening har afholdt Generalforsamling paa Hadsten Kro d. 26-2 1943.

Formanden, Gartner M. P . Sørensen, bød Vel­kommen, og man mindede afdøde Medlem, Hr. Skræddermester Dengso Sørensen. Derefter aflagde Formanden Beretning, som godkendtes, Kassereren, H. A. Hansen oplæste Regnskabet, som balance­rede med 887 Kr., som godkendtes. Derefter gik man over til Valg af Bestyrelse. Gartner Søren­sen og H . A. Hansen modtog Genvalg, og Cigar­handler Aage E. Andersen nyvalgtes. Ligeledes vil der blive udsat Yngel saafremt den kan skaffes .

•

194'.5 SPORTS,FISKEREN 65

Fiskeriet i Gudenaa ved Bech-Thøgersen skal lejes igen for et Aar. Foreningen har sikret sig nyt Fiskeri Vest for B()'en fra Hadsten og til Bedstrup. hvorved Foreningen har faaet ca. 12 å 15 km nyt Fiskevand. Generalforsamlingen sluttede med fæl­les Kaffebord og kammeratlig Samvær.

Bestyr-elsen.

Dalum Lystiiskerforening. Generalforsam­ling afholdes Mandag den 12. April Kl. 19. i Re­staurant , Carlslund".

Dagsorden: 1. Valg af Dirigent. 2. Formanden aflægger Beretning. 3. Kassereren fremlægger Regnskabet. 4. Valg af 3 Bestyrelsesmedlemmer (Hallin,

Broeng og Hans Hansen afgaar efter Tur). 5. Valg af Inspektører. 6. Leje af Fiskevand. 7. Eventuelt.

Efter Generalforsamlingen kammeratligt Sam­vær. Der kan serveres 3 Stk. Smørrebrød + 1 Øl til en Pris af Kr. 3,25.

Medlemmerne bedes snarest til Sekretæren, Læ­rer H. Broeng, Carl Baggersalle 24 Fr. B., opgive deres Fangst i Aaret 1942.

Gæstekort kan faas hos Bestyrelsens Medlem­mer, Inspektørerne og Forretningsbestyrer Starres, Struers Udsalg, Vestergade 95.

Kasteøvelser afholdes sammen med Sports­fiskerforeningen for Odense og Omegn paa Papir­fabrikkens Eng overfor Dalum Kirke, Søndagene d. 4., 11. og 18. April Kl. 10 Form.

Inspektør Svend Petersen mangler nogle Hjæl­pere til Udbedring af Dæmninger, Fiskedam og Baadehavn ved Odense Aa. Meld Dem snarest saa vi kan faa Arbejdet færdigt i Begyndelsen af April.

»Sportsiiskerklubben 1939« Aarhus. Ge­neralforsamling afholdes paa , Grand" Fredag d. 9. April Kl. 8. Dagsorden efter Lovene. Det er vig, tigt, at alle møder op denne Aften for at være medbestemmende om Klubbens Fremtid. Efter Generalforsamlingen alm. Klubaften.

Bestyrelsen.

Stiftelsesfest afholdes Lørdag den 10. April Kl. 19 i Haandværkerforeningen. Der danses til Kunos Orkester. Amerikansk Lotteri, fælles Kaffebord.

Gratis Entre. Bestyrelsen.

Lystiiskeriforeningen for Kjellerup og Omegn har i Aar søsat et Par nye Baade i Hinge og Hauge Sø. Forinden fik de Navn, og Forman­den, Sygehusforvalter Petersen, døbte dem ,Hin­ge I" og .Hauge•. Baadene er blevet tilvejebragt ved Bidrag fra Medlemmerne, og Formanden ud, talte Haab om, at de maatte blive til Gavn og Glæde for saavel Lodsejerne som Lystfiskerne.

Lystfiskerforeningen for Skive og Om­egn. Det bringes herved til Medlemmers og Kort­køberes Kundskab, at Terrainet hos Herr Kaj Andersen, Løviggaard, ikke mere er tilgængeligt (1ste Stykke paa Vestsiden fra Hagebro mod Røjbæk).

Bemærk! Færdsel paa vort Terrain maa kun ske med Stien langs Aaen.

Bestyrelsen.

Herning & Omegns Sportsiiskeriorenin,. Den 26. Februar lod Foreningen paa Gregersens Hotel afholde et Foredrag med Lysbilleder, Em­net Laks & Ørred. Taleren var Hr. Magister Ot­_terstrøm, Frederiksdal. Der var stor Tilslutning, Foredraget var meget interessant og belærende.

Bestyrelsen.

Danmarks Sportsfiskerfobunds Assu-r rancetegning ønskes snart sluttet. Foreninger, som endnu ikke har meldt sig, bedes skrive til Ingeniør Hallin, Skovvej 17, Fruens Bøge.

Den fuldstændige Foreningsliste har ikke kunnet blive færdig, men vi haaber at bringe den i næste Nr.

Fra Tørvegrav til Fiskevand

Aarhus Lystfiskerfor-ening. Ordinær General- Vi modtog forleden forsamling afholdes Fredag en Forespørgsel fra Lolland om, hvor;

den 9. ·April Kl. 19112 i Haandværkerforeningen. ledes man skulde bære sig ad med at Dagsorden ifølge Lovene. Mød op, da vigtige Spørgsmaal er paa Dsgsordenen. Eventuelle For- lave en Række nye Tørvegrave om til et slag maa være Formanden i Hænde senest den Fiskevand. Vi tilraadede at begynde med 5. April. • Karudser og Krebs, men da Spørgsmaa;

'l. 'li·.·· ' ,:~ ·,1,1

;~1: [ if•

:r·:; ' :. • .:

l{' i: r·: ... ,.

'f ''/ ,: •. 11 .,1• 11 j.

t:\;(" 1+

' ''i ' ·1.4,., ', :J~' I ~! , t

I'.(~:~ : ; ·11, ;· ,

'l'hi ,· 1.:: , 1

-r'1~' ·: 11

~ ! ~ , I .•

66 SPORTS,FISKEREN 19iJ

let er meget aktuelt nu, da saa mange nye Tørvegrave er opstaaet ~ og gamle ødelagte - lod vi Spørgsmaalet gaa vi­dere til Magister Otterstrøm ved Biolo­gisk Station. Med vanlig Beredvillighed svarer Magister Otterstrøm saaledes:

Det vil næppe være tilraadeligt at ud­sætte Fisk i en nygravet Mose, hvor Er­næringsbetingelserne er ret ringe; først naar der er kommet Plantevækst i Mo­sen, der kan danne Grundlag for en Be­stand af Fødedyr, bør F isk udsættes. -Bevoksningen kan imidlertid fremmes ved Indplantning fra ældre Mosehuller. Den Fiskeyngel, der kan blive Tale om (Gedde og Aal) vil kunne faas henholds­vis fra Geddeklækningsanstalterne og fra Fangststationerne for Aaleyngel, uden at jeg dog her vil paatage mig at anbefale nogen bestemt. Til Føde for Gedderne kan anbefales Udsætning af f. Eks. Ka­rudser, der som Regel vil kunne anskaffes lokalt. Moser kan ogsaa drives med Krebs, men i saa Fald bør Aal ikke ud­sættes. - Hvorvidt der kan skabes et Fiskevand ud af de nævnte Moser, af­hænger af adskillige Faktorer; jeg næv­ner blot Forhold som Areal, Forurening, Bundfrysning og Udtørring. Uden nøjere Kendskab til Forholdene tør jeg ikke udtale mig herom.

Ærbødigst

C. V. Otterstrøm.

Indplantning af Vandplanter udføres saaledes, at man graver Knolde op fra andre Tørvegrave og omkring Rødderne danner Kurve af gammel Hønsehegn. Nogle Sten anbringes ogsaa i Kurvene, der saa sænkes ned ved Bredden.

Som hurtigt og villigt voksende Tørve­gravsplanter kan nævnes :

Tagrør (Phragmites) Dunhammer (Ty­pha) Skeblad (Alisma) Brudelys (Buto­mus) og Pindsvinknop (Sparganium). De svømmende Vandplanter som Aakande

· (Nuphar) Pileurt (Polygonum) Vandra-

nunkel (Batrachium). med fl. skal man være lidt forsigtig med, da de ofte breder sig saa stærkt, · at de generer Fiskeriet. Mindre Grave kan de lukke helt. Paa særlig lavvandede Partier kan man plante Bukkeblad (M~nyanthis) og Sværdlilie (Iris). Frøbid (Hydrocharis) og Krebseklo (Stratiotes) vil jeg fraraade. Begynder de udsatte Planter at trives, kommer Frøer, Inse~tlarver, Snegle og Smaakrebsdyr af sig selv. Af dem lever Karudserne.

Yngeludsætning Karup Aa

, l

Saafremt man vil vedligeholde Bestan­den af Havørreder i et Fiskevand, maa det plejes rationelt. Nedenstaaende Tabel viser Udsætningen af Havørredyngel i Karup Aa, fra 1931 til 1941 ind., samt hvilke Mængder af Havørreder, der er fanget i samme Tidsrum, saavel i Karup Aa som i Skive Fjord.

Fangst af Fangst af Antal Havørreder Havørreder Yngel i Aaløbet i Skive Fjord

Aar Stk. kg kg 1930 552000 4625 11357 1931 557000 4000 9980 1932 555000 3500 12060 1933 665000 3011 12590 1934 550000 4189 10100 1935 530000 5157 17000 1936 610000 4747 13000 1937 510000 1229 3216 1938 275000 3434 2050 1939 285000 1451 5600 1940 75000 1480 6009 1941 110000 1808 5870

Det er jo nærmest fantastiske Tal for Yngel, idet man i de nævnte 12 Aar har udsat ca. 5 Mill. Stk.

Udsætningen omfatter dog kun den spæde Øjen-Yngel, og der findes en Ud-

1943 SPORTS.FISKEREN 67

sætningsplan for hele Aaløbet og dets Tilløb, som er udarbejdet af Biologisk Station, med ialt 86 Udsætningssteder.

Det er dog uvist, om denne Form for Udsætning virkelig betyder saa meget, idet man sikkert vilde faa bedre Udbytte ved en Opfostring af en Del af Yngelen, saaledes at f. Eks. en fjerde Part af dennes Mængde blev opfodret til en Størrelse af 4 å 6 cm Længde og derefter udsat i Vandløbet.

Der gaar alt for stor en Procentdel tabt af den udsatte spæde Yngel, hvor­imod de større Sættefisk har større Chancer for at klare sig.

Da der findfS en Del Dambrug ved næsten et hvert større Aaløb, skulde der ikke være særlig Vanskelighed ved at leje Damme i de ca. S Maaneder om Aaret, som medgaar for at opdrætte Yngelen til passende Sættefisk.

Saafremt Forureningen af Vandløbet kan standses, vil Karup Aa kunne give Føde til Opfostring af langt flere Fisk, end Tilfældet er nu, og ved Indplantning af Sættefisk maa Aaløbet kunne afkaste flere 'Fisk end hidtil.

Men hvorfor ikke gøre disse Spørgs­maal til en Opgave for Staten og Bio­logisk Station i Forening? - Alt er jo nu under Statens Forsorg, og selv om vi Sportsfiskere skulde give et klækkeligt Tilskud hertil, hvad vi naturligvis bør gøre, saa vilde vore Aaløb sikkert ogsaa kunne ophjælpes saa godt, at vore Til­skud gav mange Gange Renter i Form af et fo rbedret Fiskeri i vore Aaløb.

C. Høgh-Petersen.

Sportsfiskeren. Udgivet af Danmarks: Sportsfiskerforbund. Ansvarshavende Redaktør : Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense.

Bladexpedition: Forbundskasserer C. Høgh­Petersen, Skive. til hvem alle Henvendelser angaa­ende Annoncer og Expedition bedes rettet.

Oplag: 3100.

Danmarks Sportsfiskerforbund: Redak­tionsudvalg: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Ingeniør Hallin og Apoteker Axel Holm (Ansvars­haYende Redaktør).

_.=;oill!.IJ.,_-~

__,__· .W_ Fra Redaktørens Lænestol

Vi bragte i Februarnumret et Interview af Formanden for Grenaaforeningen om Ørredfiskeriet der og nogle Udtalelser af Magister Otterstrøm. Dette har medført, at en Journalist fra et Aarhusblad har ment at være berettiget til Honorar. For at undgaa Gentagelser, bedes de Med­lemmer, som sender Redaktionen Blad­udklip, meddele fra hvilket Blad, de er taget, saa vi kan angive det i vore Gen­givelser. Vi vil gerne staa os godt med Dagspressen, men har ikke Raad til at bøde for, at Kilden ikke har kunnet op­gives, naar vi bringer Bladmeddelelser.

Sportsfiskere! Nu er Sæsonen inde I Vi har Udvalget i alt, hvad man kan ønske sig for at faa Bid.

Se vort Lager og Udstillingsvinduet og tal med Ekspedienterne i Forretningen om, ;hvad de har Anvendelse for.

Fiskekort til Vejle Sportsfi skerforening's Fiske­vande kan løses i Forretningen.

Christian Christensen Vejle · Vestergade 15. Telefon 2095

Axel Jensen - Isenkramhandel - Herning

Lystfiskeri-Artikler

,,

68

.l,K .;!· 1

',i

kl-,

SP'ORTS•FISKEREN 1943

PARANAT

De Lh~er iLLe ~aaJ af Øsregn, Bølgesprøjt o. s. v.,· naar Deres Tøj er imprægneret med

Hjemtne-lmprægneringsmiddel

og saa er det nemt, hurtigt og billigt a t PARANAT-imprægnere Cotten-Coats, Sportstøj, Telte, Rygsække o. s. v. Faas hos Deres Handlende (Sportsmagasiner, Købmænd, Material- .& Farvehandlere.

Bonahn-Rompa·gnief A/s København F. - Centr. 948 & 1569 (9 Lin.)

Sportsfiskere! Sommerhus til Leje for Weekends eller

Ferien. - Naturskøn Beliggenhed direkte ved Borre Sø, Sejs St. Silkeborg.

Nærmere Oplysninger ved 6. A.. Hansen

Jægergaardsgade 551, Aarhus Medlem af Sportsfiskerklubben 1939, Aarhus

Jlleddele[J.,e FRA

Ledig

DANSIK S~llllr =CANE IINDUSlrRII Paa Grund af overvældende Travlhed er jeg ikke istand til at modtage Nybestilli7?-ger eller Repa­rationer af Fiskestænger i April og Maj Maaned

DANSIK S~llllr =CANE IINDUSlrRII Gimles Alle 4 G" ArNID~~S~rNI København S.