flr ...., i stcr iin:;p ::: ~~t 2,r lofting !(r i :::t i cl.n.:.:s'.llo 6 /

Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening.

Nr. 4. 1. April 1934. Il 9. Aarg.

NEDFALDSLAKS_ AF CHR. LOTTRUP ANDERSEN

Del er altid med glad Forventning, j,eg imødeser SporLsfiskerens Ankomst den første i Maan,eden , men jeg maa indrømme, at denne Gang be:riedte Omslags­billedel mig noget af en Skuffels,e. Maaske er mit Standpunkt bornert, og j-eg skal ikke gø!f'e mig bedre, end j,eg er, jeg har s,elv fanget N edfaldslak!s i Mangel af blanke, men det forekommer mig dog, al tynde Nedfaldslaks hverken er saa smukke Fisk eller i den Grad Udtryk for Sport, at deres Billede bør ,,pryde'' ·et Sportsblads mest iøjnefaldende Side. Sportsfiskeren paa Billedet beder jeg ikke tage mig delle Indlæg ilde op. Det har sikk·ert ikkie været hans Mening, at Binedet skulde have denne fremtrædende Plads. Det vilde have passet udmærket som Tekst­billede til Overdyrlæge J . Alb. Andersens udmærkede Artikel, som }eg takker ham for. (Gid forøvrigt mange vilde følge i hans Kølvand og nu ikke lade sig afskrække all (dette mit Indlæg.) HeUer iklæ vtor ud­mærk1ede Redaktø,r vil jeg til Livs, kun synes j,eg, at jeg som Formand ikke maa dølge min afvigende Opfattelse*). Efter min Mening bø,r Nedfaldsfisk lige­saavel som Undermaalsfisk atter udsættes. De har en meget ringe Værdi, og der er dog en ikke ringe Chance for, at de senere k'an fanges som langt s.tørre og navnlig bedre Fisk, enten det bliver i Fjorden, Ha­vet eller helst i Aaen . . I England anses cJtet jo for en stor sportslig Fors1eelse at tage Kelts med sig (og er vist ,ogsaa forl:mdt). Jock Scott hrur• i sin Bog "The Art

*) Det er mig, der maa tage Smækkene. Jeg alene har Skyl­den, ikke alene for Billedets Anbringelse paa Forsiden, men ogsaa for dets Forekomst i Bladet. Beklager kun paa det dy­beste, at jeg herved ufrivilligt er kommet til at sanke glødende Kul paa den ærede Indsenders Hovede. !øvrigt slutter jeg mig til Formandens Haab om, at ingen herved lader sig afskrække, der kommer stadig saa lidt Stol til Bladet, at selv en nok saa lille- Sigtning af det indkomne daarligt taales.

Red.

of Salmonfishing'' et Kapitel om de uskrevne Lovie for kammeratligt Samvær blandt Sportsfiskere. Her findes et Afsnit, der tydeligt viser, hv•oirledes engelske Sportsfiskere ser paa Spørgsmaalet:

,,Aldrig, aldrig kritisere en Fisk, som en Kam­merat har fanget, være den saa rø,d som den ned­gaaende Sol. At sige det, vil fylde hans Sind med Had og Fjendskab. Lykønsk ham hjerteligt. Hvis han uafvidende har fanget en N edganger, vær da m eget taktfuld, sig noget lignende som: ,,Min kære Ven, helt sikker er jeg naturligvis ikke, men deri. Fisk har en usædvanlig Lighed med en oiV'erordentlig vel restitueret afleget Fisk, synes De ikke? Jeg er overbevist om, at den vilde kunne skuffe enhver, selv en gammel erfaren Fisker som, skal vi sige f. Eks. Skomager Bache. Synes De ikke, der er lidt om det <! Situationen kræver en delikat Behandling~ thi som god Kammerat ønsker Du selvfølgelig ikke, at han skal komme i den ubehagelige Stilling, stolt at bære en øjensynlig Nedfaldsfisk hjem''.

Nu kan man maaske retorsionsvis sige, at jeg ikke optræder med den paaberaab~e engelske Takt­følelse overfor mine anderl-edes tænkende Kamme­raler. Skulde der være meget Grundlag herfor, beder jeg straks om Tilgiv·else. Jeg ved meget vel, at vi herhjemme ser ganskie anderledes paa Forholdet, og vil som alierede sagt. ikke gøre mig selv bedre end alle andre. Jeg har kun villet benytte denne Lejlighed til at gø,re mig til Talsmand for, at vi, hvad dette Spørgsmaal angaar, i Fremtiden ændrer Signaler. Sporten, som disse Dyr kan yde os, er jo kun ring,e. Kan vi ikke ryste dem af, ellier se . hvad vi har paa Krogen, kan vi jo ogsaa gffi"Il.e tage den Smule Spo·rt med, soin de kan yde, naar vi blot til Slut forsigtigt sætter dem ud igen. De ~ jo dog saa lidet værd. Er de ·o,gsaa nok! graadige, vtarer

~- . \

38 SPORTS-FISKEREN 1934

de,t clog ve1 en Stund, inden de gaar paa Krog igen, og slip,per de forbi Garnene, har vi ,en Chanoe for at gens,e dem i en langt bedr1e Kondition, ja, som virkelige R.elrnrdlaks. Som de nu ·er, ,e,r de praktisk set værdiløsie, i hvert Fald ikke pyntelige og navnlig ikke nogien Pryd for et Oms!agsbillede Dette mit nuværende Standpunkt, for hvilket jeg her plaiderer vinde1· wl næppe megen Tilslutning, og j ,eg ved megel. vel, at der k'an anfør,es meget imod det. Ting som: ,, Vi behøv1e1· ikke at efterligne Englænderne i lykt 1cig tyndt". ,,Størstedelen af de Fisk dør jo alligevel". ,,Det er kun faa af dem, der vender til­bage' '. ,,Det er dog al'tid en Fangst at vende hjem med''. ,,For mindre velstillede er det, navnlig i disse TideT, altid Føde''. ,,De ltan meget vel spises kogte, selv om det ikke er en Herreret" osv. Alt sammen Argumenter, jeg gerne delvis indrømmer, selv om jeg betragter dem for for lidet vægtige. Soa1 nogen Støtte fo1· mit Standpunkt fandt jeg da i de,L samtidige Nummer af Fersk'vandsfiskeribladet, r,ent a propos følgende Artik'el af Magister C. V. Otterstrøm:

Dør Laksen efter første Leg?

I vor Fersk'v·ancfsfislærilov af 1907 indførtes ,::m Bestemmelse om, at Nedfaldslaks og Nedfaldsørre­der paa under 20 Tommer skylde vær<e fredede til enhver Tid. Men allerede ved næste Lovrevision (1917) forsvandt denne Bestemmelse, og l"qm igen v1ed Revisionen i 1931. Da de udlegiede Ørreder og navnlig de udlegede Lak:s er meget mindre værd end, hvad de kunde blive nogle Maaneder senere, synes Bestemmelsen velbegrundet Hvad kan Aarsagen være til, at man opgav den?

Der kan være Tilfælde, hvor det ikke 1er saa nemt al afgøre, om man staar oV'erfor en Nedfaldsfislt eller ej; den Slags Tvivlstilfælde vansl~e\liggø,r Kon­trol. Ikke mindre blev denne v'anskieligtgj ort der­ved, at Nedfaldsfiskene ikke var fredede i Saltvands­fiskerilov,en. Intet Under, at man ved Lovrevision stræbte hen mod at faa ensartede og ldare Bestem­mels·er. Alligevel var den særlige Fredning af Ned­faldsfiskene maaske ikke bl·ev1et strøget, lNis Fiske­ribiologerne havde hævdet dens Væ:rdi. Men det tur­de de ikke, idet de var kommet til den Ovierbevis­ning, at Lak'sens Natur var saal-edes, at den kun yng­lede een Gang - det maatte betragtes som Und­tagelser, naar Laks overlevede deres første Le_g. Rig­tignok var der en Del Undtagels·er (fra20/o til 100/o ), som kunde k·endes paa, at de havde ,et Legemær­ke i Skællene og altsaa havde ovierstaaet Legen. Ja, man fandt endog Laks, som havde to Gydemærker, og som altsaa havde ovierstaaet to Gydeperioder -men del var kun hos omtrent een af h:viert Tusinde

norsk,e Laks, skrivier Knut Da hr. Da Fredning.en af N edfaldsfisk1ene særlig skulde ske af Hens~n til Laksebestanden, mindre af Hensyn tH Ørredbestan­den, og da Biol-ogerne ikke stolede paa dens Værdi, og Kontrolhensyn taUe mod den, blev den opgiv:et i 1917.

Og nu i 1934, hvad mener man nu? Saa viå't jeg har kunnet konstatere, bider disse ud1ega·e, ,,dødsmær­kede" Laks forbavsende godt paa Krog, og det la­der Lil , at ovier Hal'vdelen af de Lal<s, der tages i vore vestjydske Aaløb i · Januar, Feb'ruar og Marts Maaneder er Nedfaldsfisk. Mit Materialie er ikke til­strækkeligt omfattende, men mit Indtryk ,er blevet bekræflet ved Samtaler med vie,;tjydske Laksefiskere. Helt døende kan en Fisk, der bider p1aa KPo,g, dog næppe være. Men nogen sportslig Bedrift ,er det ikke at fange den, ejheller noge:n gastronomiski Nydelse at spise den, og sl<al den gø:res i Penge, bliver Ud­byttet kun ringe mod, hvad den samm•c Laks som blank vilde have givet. Der er derfor blandt Lyst­fiskerne en Fo-rstaaelse af, at dissiei Laks ikke bur­de fanges, ·og da man ikke kan hindre dem i at gaa paa Krogen, hvis der fisk'.es, er man tilbøjelig til at ville forbyde alt Fiskeri, ikke blot i den lovmæs­sige Frednings tid fra 1. November til 31 Deoem­ber, men tillige i Januar og Februar Maaneder. Saa­danne Udvidelser af Fredninstiden kan fastsættes ved Fiskeriregulativ-er fo.r de enkelte Vandløb, el­ler kan, hvor disse €r lejede af Lystfiskere, sim­pelthen indføres af disse.

Men hvad siger Fiskeribiologerne? l\if.ener de stadig, at det er Laksens Natur imod at l·cge mere end een Gang?

Maaske husker Læserne en Artiwel i dette . Blad (1932 Nr. 10) ,,Laks (Salmo salar) modne i Damme'', h"\'ori jeg omtalte de Laks, som Fiskeriejer S. Nis­s en J ø ke r havde opdrættet til Modenhed i Dam­mene ved S pj aru p. Jeg sk'revi senere i de internatio­nale H avundersø,gelsers Tidsskrift, ,,Journal du con­seil int·ernational pour l"exploration de la mer'' (Vo-L VIII, 1933) en Artik1el derom: ,,Reife Lachs·e (Salmo salar) in Teichen'' o,g kunde deri meddele, at Dam­laksene fra Spjarup var blevet afstrøget for t r •e d i e Gang. Nu meddeler S. Nissen Jøker mig, at han stadig har en line Rest tilbage af det første Ho,ld Laks; nogle af Holdet har han solgt, andre er forulykket V'ed at springe ·op paa Isen om Natten og fryse ihjel, og nogle •enkelte døde sidst,e Sommer ved en Udfisk­ning. Men Resten kom til fjerde Afstrygning, og og fra denne stammer ca. 35 000 Øjenæg, som nlJ. ligger Lil Klækning S Nissen Jøker skriver, at Æggern~ forekommer ham at være endnu stø,rre end ved de foregaaende tre Afstrygning:er og mindst lige saa levedygtige; men det lader til, at Moderfiskene ikke vil vokse mere, hvorfor han har sat dem over i eq

1934 SPORTS-FISKEREN 39

slø,rre Dam for at ·s,e, om det vil gøre Forandring. -Altsaa Damlaksene lever videl'e efter fjerde Leg! Er det saa troligt, at Vildlaksenes Natur skulde være at gaa til Grunde efter føil"ste Leg?

Den svenske Fiskeriintendent, Dr. 0 s s i an 0 1 o f s s o n tror ikke, at dette er Laksens Natur. Han sk'rev i "Ny sv·ensk fiskeritidskrift' (1933 Nr. 3) ,en Artikel, ,,Varf6r iiro laxar med lekmiirke å fjiil­len siillsynla ?' ', o,g han mener, at uet skyldes, at de allerfleste Laks fanges, inden de leger fø,rste Gan~. og yderligere en Del kort ,efter Legen, og at det paa den Maade er en Selvfølge, at kun faa faar Lejlighed til al lev•e videre. Ossian Olofsson fasts]aar ogsaa, at udlegede Laks, der jævnlig faas, naar der fiskes efter Lak::; til Rognindvinding, synes særdeles lev1edygtige. ligesom de afstrøgne Vildlak's viser sig godt i Stand til al. lev,e, hvis de ikke skades v·ed Opbevaringen eller lignende. Ossian Olofsson gennemgaar forskellige Eksempler paa Laksebestande, i hvilkie Mærker i Skællene af overstaaet Leg foriekommer sjældent. Han kommer til det Resultat, at det skyldes det stærke, Fiskeri, og at intet kendt Forhold ta}er for. at Legen normalt skulde medfø,re Laksens Død. Der­for vil han ogsaa hav1e Laksens Mindstemaal sat betydeligt op, f. Eks. til 65 cm; de 50 cm, som der er Bestræbel1ser j_ Gang for at faa ·som internationalt Mindslemaal for Østersølaksen, vil ikke beskyUe Ho­vedmængden af . de opgaaende Smaalaks

Imidlertid ,er N oirdmanden, Professor, Dr. K nu t D a h 1, der er bekendt for sine indgaaende Lakse­studier, paa ingen Maade enig med Ossian Olofsson. Knut Dahl svarer hamt i "Ny svensi-: fiskeritidskrift" (1933 Nr. 9) og hævder, at selv om det er rigtigt, at der fisk,es en meget sto,r Del af Laksene, fø1r de faar leget første Gang, er det sliet ikke sikkert, at disse Laks vilde have o,verlev,et Legen, hvis de ikke var ble'V'el fanget. I de norsl~e Ehne ses der jævnlig døde Nedfaldslaks, og Legen er en meget virksom destruk­tiv Faktor, selv om det ikke er saa galt som hos vissi; Laksearter fra Stillehavet, hvor alle Legefisk dø,r efter Gydningen. Knut Dahl nævner et stoirsiaaet Mærkningsforsøg, d:~ hl,eiv udført i 189;3-95 v1ed afdøde Fiskeriinspektør· L an d m ark s Foranstalt­ning; 6708 Laks blev mærkleit i :EJivene, ,efter at de var benyttet som Stamfisk', og kun 221 (godt 3 piCt.) blle;v genfanget; i samme Tidsrum blev der i Hav1et mær­ket 140 Laks i normal Kondition, og af 'dem blev over 23 (over 16 pCt.) genfanget. Knut Dahl slut­ter: ,,Resultatene av de norskle merkningsforsøk in­neholder så'Iedes intet, som kan opmuntre tankeOl om, al det har nogen stor betydning å spare den utlekte laks eller serlig V1ed hj-elp av mindstemå.l å spare de små,1aks som kj.ønsmodne søker på elv1ene''.

Hos os findes o-gsaa, men kun af og til en Laks, der er kommet af Dage v·ed 1et eller andet Uheld.

som den ikke har kunnet klare i sin slø,Je Forfat­ninl!i efter Legen. Var vor Laksebestand talrigere, vilde de "selvdøde" Nedfaldslaks V1el ikke være saa sjældne. For Odderen er Nedfal'dslaks,ene formo­dentlig et let Bytte. Men ellers skulde de dansfoe Vandløb vel være lettel'e at klare for en svag F'isk end mangie af de norske og svienske. Blev ikke vore Nedfaldslaks fangede (husk, de er Jlinlm til at gaa paa Krog og mangler allsaa ikke Livsmod!), vilde efter min Mening mange af dem naa velbeholdne til Havs og hurtigt bliv,e fu:ldt restituerede. De statistiskie Skælundersøgelser synes nok at vise, at d!et er Lak­sens Natur kun at yngil·e een Gang, saa at de Laks, der yngler to Gange, eir at betragte som Undtagelser. l\fon som Modvægt herimod tynger Erfaring,2n fra Sp_iarup-Dammene imidlertid godt ned - her sier

vi Laksene bliv1e leg,emo,ct·ne 4 Aar i Træk og leve videre

C. V. 0 t ters l r ø, m'.

Efter Gedder November.

• 1

Del er i Midten af November. V,ejret er godt, men det er lidt kloldt og ikke, h'vad man kalder Fiskeviejr, hvilket ikke ,er saa sært, ,eftersom det jo er lidl uden for Sæsonen. Men da der i Dag ik'ke kan blive Jagt, og j-eg har Uro i Blodet, og dertil har nogle grumme Gedder gaaende i mit ellers udpræ­gede Ørred- og Stallingvand, mæskende sig v1elbe­hageligt paa mine gode Fisk', faar jeg den Ide, at jeg vil ud for at fange et Par af de grumme Rcw­fisk', som man om Sommeren, naar Ørred og Stal­ling vil slaa efter Fluen, desværre 1et forsømmer til stor Skade for Fiskebestanden i en "Flueaa''. Allsan jeg start·er Bilen, sætter mig, ifød ri~lig1t med Tø,j og med store Vanter paa Hænderne, m Rette ved Rattet, anerede i godt Humør ved Tan­ken om at udrydde et Par Gedder.

Undervejs ldgger jeg indenfor hos den gamle Fisker og Jæger, ,,Sørensens Eftf.'' forhen kaldet, da han endnu stod bag sin Disk, han lukker Dø1ren op, iklædt den for ham i Hj-emmet karakteristiske Paa­klædning, 01g i nedtraadte Morgensko. Paa hans gamle Indianeransigt finder man endnu Sp1oirene efter Mid­dagssøvnen, som j,eg sandsynligvis har vækket ham af, han er derforr lidt tv:ær, da han spø:rgm·: ,,Hvad er der løs?". Jeg forklarer ham, at j,eg vil ud at fisko Gedder ·og spørger, om han vil med. Som

40 SPORTS-F1SKEREN 1934

den gamle Sportsmand, han er, er han straks klar til Narrestreger, iføtrer sig de berømte Gummistøvler Nr. 47, godt udtraadte, e t stort Halstøddæde, den gamle Fisk·ehat, hvor endnu et Par af Sommerens Yndlingsfluer sidder og stritter, og er ·klar til Af­gang. Da udbryder han: ,,Men lwor fa.ar vi Smaafisk til Gedder fra? " ,,Jeg har tænkt mig at bruge S p,in­ner", svarer jeg, ,,Smaafisk er umulige at faa p,aa denne Tid af Aaret". ,,Det duer sgu ikk,e", siger han, ,,saa maa vi have fat i et Par Spegesild". Jeg •er lidt sk!eptisk, men gaar dog ind paa hans For­slag, indvendig tænfoende, at Manden er foITykt, j,eg vogter mig dog vel for at sige noget saadant, da hans megen Omgang med Vendelboiere let kunde have faaet ubehagelige Følger for mig.

N aa, vi starter og køber undervejs, formedelst 5 Ør e, en Sild hver . V el ankommen til Aa:en, b1i ver Sildene anbragte paa en solid Dypkrog, og vi er klar til Forsøget, Jeg for mit Vedkommende ret tviV'lende overfor Udfaldet.

Der gaar en lille Tid uden at der sk1er n oge t, plud­selig s·er Jeg " Opfinderen" svinge med Armen, mens hans Mund og Øren omtrent naar sammen i et vældigl Grin. ,,J eg har ham", raabeT han. Jeg be­giver mig hurtigst til Aastedet for Begiv1enheden og ganske rigtigt, lidt efter kan jeg med Fangstkro,gen lande ,en pæn Gedde, mens "den gamle" i vild Hen­rykkelse danser Krigsdans om Byttet. At Fangsten yderligere blev forøget med en Gedde, nævn er jeg kun for Retfærdighedens Skyld, men vi var paa Hjemtm,en svært oprømte over det heldige Forløb af denne improviserede Fiskletur, som vi tit senere mindes. Spørgsmaale t er nu kun, hvad Nyt næste Gang.

Paa Hjemturen havde vi endvidere den Lykke, al kunne optræde som Redningsmænd for et Par unge Damer, der havde lidt Havari med deres Bil. Altsaa i det hele taget -en god Tur i N O\nember.

N aa, men Forsøget skulde jo gentages, vi øn­skede Død over de onde Røv,ere. Derlor ruster vi os til Tænderne en Dag lidt seneæ paa Maaneden. Denn,e · Gang har vi dog faaet fat paa nogle smaa Strømskaller, som ·er fin Agn til Geddefiskeri , og vi ruller ud til den kære Aa. Solen skinner, og var vi ikke midt i Vinterens Hjerte, vilde man tro, at vi var V'ed ForaaPet, men det vil desvæn,e lade vente paa sig ·en Tid endnu. Vi rigger til og beghner os ud til de foendte Pladser, hvor vi v·ed, der skal staa Gedder. Det forste Bid er desværre en Ørred, som Solen har lokket frem fra de dybe Huller , hvor de.n tilbringer Vinteren. Hvor er den slunken efter Legen, det gø1r mig ondt, at jeg ikke kan befri den for Dobbeltkrogen, uden at den maa lade Liv,et. Hvor vilde den om nogle Maaneder havie været an-

derledes attraaværdig paa en Flue og min liUe En­haandsstang. Dens Bugsk!ind er helt rynket, og me­get Liv e r der ikke i :den, nej, saa er Gedderne ander­ledes i Slan:d i denne Tid. Det Vm'1er ikke længe, før der ·er Bid, men Gedden er ikke rigtig tilbø,jelig til at sluge. Agnen. Dog langt om længe viser de ener,­giske Ryk i Linen, at den er utilfreds med Forrhol­dene, og op kommer den, en pæn Gedde paa 2 kg. I næste Udkast, som "Sø,rensens Eftf." gør, er Agnen ikke mer e end naa:et Vandet, for et Plask som af en Haj forkynder Bid igen, Gedden farer ud mellem Siv og Grøde og staar til' sidst fast og er ikke tit al rokke. Gode Raad var dyre og lange Størv'l·er ligesaa, forskelligt prøves, omsider faar j,eg vied Hjælp: af en Dobbeltkrog, som jeg utallige Gange kaster mel­lem Siv og Græs, Fyren trukket løs, og vi kan hale en stor, dejlig, fed Gedde i Land. Vi kan iklm lade være at beundre dens smukke Farvier og faste Form, men vi maa videre, o,g efter kort Tids Arbejde lræk­ker vi 3 velvoksne Gedder op af det samme H uL I det hele taget har jeg sjældent set Gedder saa lystne efter al bide som den Dag, det saml,ede Resultat blev 9 Stk. ,r ep.ræsenterende ,en samlet Vægt -af · 13 k& og man maa lade, at Geddefiskeri den Dag ikk;e var kedeligt, som det kan være om Sommeiien, nogle af disse her var hidsige og stærke og gik op mod Strømmen som ·en Laks, og det kan nok være, der var Glæde blandt Venner og Bekendbe den Dag,, en fin, fed 2 Kil:o's Gedde, lige trukket op af det klare Aaløb, hvior den kan fraadse i Ørred og Stal­ling, er nu heller ikke at foragte.

Selv var Jeg heller ikke utilfreds med at have udryddet saa mange af de glubske Ro,yfisk, det skal nok mærkes paa Bestanden af Ø1Ted og Stalling, og jeg tror, at mange kunde gøre sig s,elv en Tjeneste med at udrydde en Del af de Gedder , som uvægerli~ hurtigt formerer sig i en Aa, hvor der hoviedsagieligt drives Fluefiskeri. Til dette Arblejde er Vintertiden god. Gedden er glubsk og let at fange, ogi man ka:n foruden selve Fisken være heldig at udrydde en Masse Rogn, som ellers om kort Tid bliver gydt ud i Aaen til. F<;>rmering af de fæle Rovfisk'. Dette gælder selvfølgelig "kun, hvor man vil fremelske en "F'lueaa", i · de mere speciellie Geddeaaer, er Sagen j,o en andein" hvilket adskillige Geddefiskeiie sikkert vil hævde, men hve:r sin Lyst, j,eg ho·lder nu paa Fluen.

J .

SPORTS-FISKEREN 41

Krydsning af Indsølaks med atlantiske Laks.

Indplantning af Indsølaks i danske Søer?

Det sidste Nummer af Fishing Gazette meddeler, al det canadiske Fiskeri-Depart·ement har gjort For­sø,u med Krydsnina af Indsølaks med Atlantisk Laks_, o o dels for at faa bledre Kød, dels for at faa en bedre Sportsfisk Man har dels befrugtet Æg af Indsølaks med Mælk af Saltvandslaks, dels Æg af sidste med M ælh. af Indsø·laks.

For bedre at kunne kende Fislæne af denne Op­rindelse, er Ynglen af den ene Krydsning mærket ved Afklipning af Fedtfinnen og Ynglen af den an­den Krydsning v,ed Afklipning af baade Fedtfinne og den ene Brystfinne. Bastarderne er nu 2 Aar gamle. De er som Fingerlinge udsat i Chamcook Sø v,ed New Brunswick. Allerede næsbe Aar skulde man kunne afgøre noget med Hensyn til Resultatet. Hvor­vidt de nye Fisk vil søge til Havs eller ej, er endnu et aabent Spørgsmaal, selv om man anser det sand­synligst, at de vil bliv1e i Søen. I Sverrig har man jo Indsølaks flere Steder, i hvert Fald i Viinern, Vr.ltern, Siljan- og Storsj6n. Saa vidt jeg ved, har Yngler:. fra alle disse Søer Mulighed for at gaa til Havs, men bliver do,g i Søerne, hvor de udvikler sig til smaa Indsølaks, (Salmo sal ar tebago ), der yngler i de tilløbende Elv,e. Var der ikke herhjemme Mulighed for Indplantning af Indsølaks i flere Søe1:, dannet ved Opdæmning af tidligere Laksestrømme, Tang:esø·en og Karlsgaardesøen? Den tilløbende Aa vilde i hvert Fald yde gode Legepladser. Om Søerne selv vilde yde tilstrækkeligt gode Betingelser er vel et andel Sp.ørgsmaal. Skulde de kunne trives her og de canadiske Forsøig falder heldigt ud, kunde jo ogsaa vi forbedre Bestanden vied Krydsning med Saltvandslaks. Maaske man paa denne Maade kundr faa no,gen Erstatning for den atlantiske Laks, der jo ·efterhaanden forsvinder fra viore Vande. Alle vore v,es tjydske Aaer lider· jo nok efterhaanden sam­me Skæbne som Gudenaaen og Holmaaen. Maaske en Læser med større Sagkundskab end jeg vil-le udtale sig om dette Spørgsmaal.

C h r. Lo t t ru p A n d er sen.

En besynderlig Fisk, der li gner en Mellemting mellem en Lak$

og en Kuffertfisk, fanget Kongeaaen.

Vort Lands Dyreverden, der i det forløbne Aa.i., har faaet saa mange mærkelige Forøgeb:.er, synes at være blevet endnu et sælsomt Væsen rigerie. Det er denne Gang en Fisk, som vækker Forundring. Den er fanget i Kongeaaen, hvor man sa:a lidt som i andre danske Aaer før har set dens Mage.

Lystfiskeren, der har haft det Held at støde paai den, er den landskendte keramiske Kunstner Kong­strand i Esbj-erg. Paa en Fisketur i Kongeaaien i Nærheden af Skodborg fangede han Fænomenet, som overgaar selv den stærkeste keramiske Fantasi i Farvenuancer og besynderlig Form.

Fisken er mellem 35 og 40 cm lang. Under Bugen har den en i Forhold til sin Længde mægtig Bule, der ligner en Svulst, men bare ik'ke er det. Fisken ·er rent ud sagt udstyret med den gemytligste og triveligste Borgmestermave, man k'an tænke sig. Hr. Kongstrand siger selv, at den nærmest ligner en Kuffertfisk. Men hvordan kommer saadan en Herre i danske Vande, ov·en i Købet i danske F ·er s k­vande? Ryggen ·er betydelig mørkere ,end Bugen o,g forsynet med endnu mørkere Pletter. Fisken kunde godt fra Ryggen ligne en Laks, men Magen til Lakse­form er ingen Sinde set paa disse Breddegrad!er. Endelig skinner den stærkt metallisk i grønne og violette Schatteringer med en Glasurglans, som selV' en Keramik,er maa beundre.

Hr. Kongstrand bragte Fisk'en levende med sig hjem og har den i Øjeblikket gaaende i et lille Bassin i sit Hus. Han fodrer den med Fiskelever og hævder, at den somme Tider spiser af Haanden ligesom Karper! skønt den ikke er særlig stor, har den en meget kraftig Hale. Den kan slaa he~e Spirøjt i Vandet, og ogsaa heri minder den om Laksen -eller om Gedden.

Hvad er Fisken fo.r en Hertug? Ingen har sd dens Lige i Kongea~en, slrnnt der drives et livligt Lystfiskeri her. Hvordan l{ap.' d.eri være dukket op i den gamle Græn~eaa? Den ser saa tropisk u;d.

"Politiken'' har stillet dette Spørgsmaal til flere ar vore I{endte Zoologer og til Zoologisk Musæum, men alle Steder svarer man, at man ud fra de givne Beskrivelser ikke er i Stand til at genkende Fisken og maa finde, at den er en højst fantastisk Fore­teelse.

Paa Zoologisk Musæum siger man: - Alt tyder paa, at Fisken nærmest er kugle­

formet. Og en kugleformet Fiskeart er aldrig Jor

42 SPORTS-FISKEREN 1934

forekommet i Danmark, hverken i v,ore salte eUer vore ferske Vande. Det vilde være meget rart, om Hr. Kongstrand vil'de sende Fisklen ind til os, da den synes at være saare interessant at stifte Bek:endt­skab med. Hvilken Art Fisk der kan være Tale om, tør vi ikke afgø:r,e, før vi har undersøgt den - men efter Beskrivelsen er den ikke let at klassificere. Og sag meget kan i h\nert Fald slaas fast, at der ikke i danske Vande hidtil ·er forekommet nogen Fiskeart, som blot tilnærmelsesvis har Ligheds:punk­ter med denne besynderlige.

Den Fork'laring kan naturligvis tænkes, tilføjes der, at man har at gøre med en undsluppen eller med Vilje udsat Akvariefisk Men det er vist yderst sjældent, at Folk har saa store Fisk gaa,ende i Akva­rier, og ogsaa som Akvariefisk synes Tingesten ual­mindelig. Hvem vilde med Vilje giv1e Slip paa saa­dan en Fyr, naar man havde anskaffet den, og være flygtet fra Akvariet og ud i Kongeaaen kan den næppe selv, med mindre den skulde være et rent Amfibium.

(Jagtvennen )

Imidlertid er Mystikken om den mærkelige Fisk fra Kongeaaen hævet.

Ringkøbing Amts Dagblad fortæller: Som tidligere omtalt fangede Keramikeren Sø­

ren Kongstrand, Esbjerg, for lrort Tid siden i Konge­aaen ·en meget mærkværdig Fisk. Dens Form var saa ejendommelig, at Videnskaben stod :r,et ufor­staaende overfor Tilfældet.

Saa sent som nu fremkommer en Indsender til Esbjerg Avis, A. H. Winther, Jedsted Mølle, med en Oplysning, hvoraf det fremgaar, at "Tilfældet'' kun er el pudsigt Udslag af Naturens Luner, idet om­skrevne Fisk var ,et Misfoster af Regnbueørred, der ·er udklækket og opfostl'et paa Ferskvandsfiskeriet ved J eds.led Mølle.

N aar Fisken fik Lov at blive saa stor, inden den blev sluppet løs, er Aarsagen denne, medde­ler Hr W., at man paa Fiskeriet syntes den Form . var saa pudsig, at Fiskemesteren besluttede at gfæ­de een af de mange Lystfisk,ere med den. Den blev derfor ikke sat i Frihed, før den kunde holde det lovbefalede JVIindstemaal for Ørred.

,..- .. . ' . . . ' .. ·· ',, .· ·. .· ' .. , .... I ~

... , .· I •

--.. .·· I •

I • · .... _ .....

Rekordfisk. Var det ild~e en Ide, om "Sportsfiskel'en" hver

Maaned bragbe Medde1'else om de "Reklordfisk", som blev fanget af Medlemmerne i Løbet af Maaneden.

Det vilde jo rimeligvis interessere de fleste at faa at vide, hviOT mange store Fisk, der var fanget i Maanedens Løb, samt hvad Sø de var fanget i, og paa hvilken Spinner etc.

Del klom Jo kun til at .koste Medlemmer en Smule Ulejlighed samt et 10 Øres Brevko,rt for at skrivie til Redaktionen, naar· de havde fanget e n "Rekord­fo,k' '.

Sk'riV1elsen behøiv,ede ikke at være lang, me1r1 klwdc f. Eks lyde saaledes:

14.- 3.- 34, Laks (9 kg) Opganger, fanget paa 21//' DeV'on Bait, SøJ1vi i Skjern Aa (v. Borris)

Med Fisl~erh'ilsenj . . . Selvfølgelig skulde Vægtangivelsen vææ aldele~

nøjagtig, man maatte ikke lade sig nøje med at an­slaa Vægten skønsmæssig.

Jeg har nedenfor angivet nogl-e Væg~e paa de! forskellige Fisk, og mener at alle Fisk over doo nævnte Vægt skulde opigiV'es.

Laks 6 kg, Havørred 3 kg, Bækørred 11/2 kg, Stal'­ling 1 kg, Gedde 6 kg, Aborre 11/2 kg, Brasen tl/2 kg, Sandart 11/2 k'g, Skalle 1 kg, Suder 1 V2 kg, Karpe 3 kg.

Der skal maaske forandres lidt p,aa diss<:! V ægite, ener i det hele taget paa dette Forslag Men lad mig høre andre Medlemmers samt Redaktørens Mening.

P. Wellendorf. ·

Bladet skal g,erne bringe Meddelelserne om Re­kordfiskene. Tanken har vor Anbefaling.

Red.

Fiskekortene. Som en af de tl'e i Odens,e, der stemte imod

Fiskelmrtene, vil jeg, da j,eg sier, at der er stort Flertal for dem, gerne motivel'le mit Nej.

Det er Jagtkortene, der har afskræklæt mig, og jeg skal kort Pedegøre hvorfor.

Vi Jægere o,g Medlemmer af Dansk Jagtforening fik i sin Tid Jagtkortene indfø,rte, disse førte igen til' Jagtfonden; og for de forho,ldsvis store Midler, der indkom i denne, uddeles der nu gratis Vildt over hele Landet.

For den stil'le Iagttager, hvad har saa al denne Herlighed ført til. Ganske simpelt, at der ,e1· blevet vakt en ln~er,esse for Jagt ov1er det ganske Land, der ,er i a111e Sogne lavet J agtfoneninger - nu faar

1934 SPOR'PS-FISKEREN 43

vi Vildt gratis, nu maa vi have -en Jagtforening med Jagt dage og Dans paai H us,et, ingen Udlejning af Jagt mere, a l'le maa deltage, støt 1en god Sag - det gælde1· Danmarks Fauna -.

Til Slut: Mange flere Jægere, iklm mere Vildt end sædvanligt, naar Sæsonen slutter, ingen Jagt ait leje.

Mon det var Tanken med Jagtkortene? Harald Nybo1 rg.

............................................... ,.,11,111111,111111•••············-:. . . . . . . · Foreningsmeddelelser. · . . ................................................................................ Kontingentet

for Aaret 1934 bedes indbetalt paa medfølgende Indbetalingslmrt i Løbet af Ap,ril Maanea; efter 1. Maj vil der blivie udsendt Postop1k'rævning paa Be­løbet + Po1rto.

Lok'olforeningerne, der selv opkrævier Kontingen­tet, · bedes sende Medlemsfortegne!Sie og Kontingent til Kassereren.

Generalforsamlingen i Kolding. Forslag, der ønskles behandlet paa Generalforsam­

lingen i Kolding i første Halvdel af Juni, skal viære Formanden i Hænde senest 20. April.

Emblemet. Vorl smukke Emailleemblem faas tilsendt fra

Gu ldsmed Fritz Heimbi:1rger, Købmagergade C3 65 København K , mod Indsendelse af 1 _Kr. 2:i + Porto (10-- 15 Øre) i Frimærker.

.................................................................................. . . . . . . . . ~ Et og andet. ~ . . ................................................................................

Hvis Læserne k'an taale at høre mere om Loch­N ess-Monstret, skal j,eg anføre følgende fra Fishing Gazelle:

En berømt amerikansl} Naturforsker Dr. William Beibe mener, at det drejer sig om en Kæmpeblæk­sprutte. Til den samme Opfattelse kom en Mr. W. U Goodbody, der den 30 Dec. havde det Hel'd;, i h1ele 3 Kvarter at kunne iagttage og følge Uhyret i sin Kikkert. Ogsaa en Taler ved den aarlige Middag i Midland Sportsfiskerklub kan sige, om end paai en anden Maade, at hælde til Blækspruttetheorien, idet han betegnede Dyret s:o,m den største journalistiske Spøg i modErne Tid I det føl'gende Numer fcrtæl­ler Fishing Gazette om det Utal' af Brev·e, . Illustra­tioner og Udklip af Blade fra snart sagt eahver Plads i Verden, som Bl'adet stadig modtager. Det ·er Ocea­ner af Sværte, denne Blæksprutt,e udgyder.

L. A.

Lovens Mindstemaal. Fra Snudespids til Halespids.

Laks .................................... 37 cm. Hav-, Regnbue- og Søørred . ...... .. ....... 37 Bækørred ................................. 25 Helt, Snæbel og andre Heltarter ............ 30 Stalling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Gedde og Sandart ......................... 40 Aal .. ................. ... ................ 34 Krebs ................................... . 9cm

Fredede Fisk, Undermaalsfisk eller Undermaals­krebs skal atter udsættes, hvadenten · de er levedyg­tige eller ej.

Fredningstider.

FPedede er: Gedde, Aborre og Stalling fra 1. April til 30. April. Laks og alle Ørredarter flra 1. NoYember til ' 31. December. Sandart fra 1. Maj: til 31. . Maj. Helt og Snæbel fra "15. Novembeir til 14. December.

Indholdsfortegnelse: N edfaldslak's. - Eiler Gedder i Nioivernbler. - Kryds­ning af Indsølaks med atlantiske L'aks. - En blesyn­

- derlig Fisk - Reko1r1dfisk - Fiskekortene. - For­eningsmeddelelser. - Et oig a:ndet. - Loveins Mindste­maal. - Fredningsitider. -

Artikler til Bladet bedes indsendt inden den 10. i hver Maaned til Redaktør J. Bjerg-Thomsen, Nyrup pr. Hee, Telf. Hee 39 .

Kontingent er 8 Kr. aarlig-. Æg-tefæller dog kun 11 Kr. For i\lecllemmer af: 1) Lokalforeninger mecl mindst 10 Medlem­mrr og obligatorisk Medlen,sskab i Landsfore11ingen , og 2) Lokal­foreninger med 25 i\'Iedl emmer af Landsforeningen kun 5 Kr. (Lokalforeningerne skal selv incassera Kontingenterne).

Foreningens Jlfed/cmsorgan ,Sports!iskenn• udkommer den 1. i hve1 e1!aaned.

Formand: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Dalgas Boulevard 62, Købe11havn F .

• \.usiformand: Bødkermester Carl Christensen, Skjern, Sekretær: Førstelærer S llork-Anrlersen, Askeby. }(auertr: Postas,iste11t Ch r. Lauridsen, Skjern. Postkonto 11140. f(o11ti11i;ent og Indmeldelse ,amt eventuelle Klag-er over Bladets For-

se!ldelse senrles til Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern.

An7lOJ?Ce,Arzsen er 12 1/2 Øre pr. m/m ved enkelte Gange.

// Aarsannoncer 10 Øre pr. m/m. AmMncer indsendes til flogtrykker S. Sørensen, Holstebro.

Yr1gel til Udsættelse i frie Vande af Havørred, Bækørred samt et lille Parti Laks faas hos

Brdr. Nissen Jøker, Vejle. Telf. 5 i Gl. Højen.

44 SPORTS-FISKEREN Hl34

= -= Prøv

-= Allcocks STAGBRA,ND

11 ---= ./ --Bedre Line findes ikke. -----------æ -----------------------------æ --------3 -

Husk til Laksefiskeri

Og glem ikke

Allcocks LEVIATHAN Forfang,

som er "usynligt" i Vandet Bestaar af snoet Staalwire. Tyndeste Forfang i Forhold til Styrken

Allcocks True Form Spinner.

GENERALREPRÆSENTANT: BRITA GEN T

-----CELEBRATED

"LE " <R•..i. VIATHIAN Thld•Mark.J ---FLEXIBLE STEEL WIRE TRACE. --Tlt4 Stqn i__ af Qua/ltJJ.

Oua!.- ~ ulll!th1~'fD

-------Size ___ _ -------------

KØBENHAVN K - --~""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""~""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""~.::= ................................................................................. Gæstgivergaarden

''Tro Id høj'' fiskekort til Vorgod og Skjern Aa, Afstand til Aaen 3/4 km, ingen Steder over 3 km til førstnævnte - Ved 3 Dages Ophold 5 Kr. pr Dag for fuld Pension. Chr. Christensen.

Tlf. 1 - Troldhede. 111111111111111111111181111 I I I I I I I I I 11 I 11 I I 111 I I I I I 1111 I 111 I I I I I I 111111111" • ~I 11

LYSTFISKERE SE HER!

~ Et meget stort Udvalg i fine engelske Fluer, ~ Spinner, Liner, Fiskestænger, Hjul m. m. fore­

findes hos undertegnede til billigste Priser.

A. DAJ\IGAARD·, HOLSTEBRO. TELEFON 211,

~~~~

Hotel Schaumbtirg, Holstebro. Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel. Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Westy Hald. ~~~~~~~~~~~~~X~ -----------------------y N G E L llllUllllllllllllllllllll 11111111111111

~f Havørred, Bækørr~d FRØ,JK JrISKEPARK Helt og , Gedder .faas i ) ed~ ffolstebro .

• Th. Thomasen fif. 148 I llllll l lll llll lllll I I I I I I I I I I I I I I I ll I I I, •••••••• "c( .............. ; ...... '.! ..... .

• •••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages Kort 5,00, Aarskort a 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt, Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

-······································· ................................................................................ Indmeld Dem i

Dansk Sportsfiskerforening og De faar nærværende Blad gratis tilsendt hV1er Maaned.

Indmeldelse til Kasse­r eren, Hr. Postassistent Chr. Lauridsen, Skern.

Samtidig har De gratis Fiskeret paa Forenin­gens Tenæn v. Skernaa.

V i r k f o r Ti l g a n g.

Trykt i S. S11rensens Bogtrykkeri, Holstebro

.;· ;