~ ' · 1

/ I

""

her er de nye

,,NEVISON'' SPINNERE

MINNOW"

IDEELLE TIL LAKSE- & ØRRED­FISKERI

- det er virkelige 'Jisk!

-~~~~~~~~

,.GOLDEN SPRAT"

Naturtro og holdbare

-~~~~~~~~-

,.FEL TON CROSSWIND" ~·,r17 OAK"-,)•-~ LINEN Junior Model N EN6

DEN, DER ER FLETTET AF DET FINESTE HØR

det er fra

Repræsentant for Danmark:

'' ALLCOCK'' I BRITAGENT I M. TH. MARTENS

• I Bredgade 25 C. Mezz.

KØBENHAVN K.

I .J

Medlemsblad for "Danmarks Sportsfiskerforbund"

14. Aarg. li 1. April 1939

t. søndag i Februar 1938.

1)aa {Jeddef iskeri 1 Hartesøerne

Som saa ofte fØr skulde jeg den Dag kØ­re for min Søn ( 15 Aar) og for vor

Læremester i Fiskeriet, Hr. Godtfred Han­sen. Vi vilde til Dons NørresØ efter Gedder.

For fØrste Gang skulde jeg den Dag selv prøve at kaste Skallen ud. De to mandlige Fiskere gik straks et godt Stykke i Forvejen, der var nemlig et særlig godt Sted ovre paa den anden Si­de af Søen, hvor de vilde ar­bejde, og jeg havde en daar­

lig Fod, saa jeg skulde bare gaa og Øve mig lidt.

Efter en Times "Øven" var jeg saa træt i den daarlige Fod, at jeg maatte hvile mig; der laa en Baad et lille Styk­ke henne; jeg gik derhen, ka­

stede Skallen ud og satte mig paa Kanten af Baaden. - Det varede kun et Par Minutter, saa begyndte Hjulet at gaa; det var første Gang, jeg havde Bid, hvad nu? Der var ingen Mennesker i Nærheden, saa jeg maatte selv klare det. Heldigvis havde Hansen forklaret mig, hvad jeg skulde gØre.

- Min Stang var nogenlunde god, Hju­let, et lille sort Hjul, var ikke særlig godt, Snøren var daarlig og Fiskeren, altsaa un-

clertegnede var Begynder. - Gedden IØb temmelig langt ud, stod stille lidt og be­gyndte saa at lØbe igen. Jeg slog til og kun­de mærke, at den var der; den gjorde me­gen Modstand. Da jeg ikke kunde klare

mig med at rulle ind paa Hju­let ( det blev vredet skævt), maatte jeg gaa baglæns med hØjt IØftet Stang; det endte med, at jeg fik slæbt den lige fri af Vandet. I en Fart var

jeg nede ved Vandet og vip­pede den med en Fod 'hØjere op paa Land, - saa fØrst be­gyndte jeg at hive efter Vej­

ret. Da jeg tog i Snøren, gik den i Stykker lige oven over Krogen, den ene Gren paa Slugekrogen, som sad i Kæ­ben, var rettet ud, og 3 af Stangens Bindinger var bri­stet.

I Løbet af nogle Minutter kom fire mandlige Fiskere til; de havde fulgt Episoden paa Afstand. Fisken blev vejet, den tog 15 Pund.

- Et Kvarters Tid efter, at jeg havde faaet denne Gedde, hØrte vi tæt ved et stort Opslag. I en Fart fik jeg en ny Skalle ud, straks Bid, og Fisken IØb ud. ,,Skal jeg ikke

- -- - -

..

50 SPORTS-FISKEREN 1939

tage Stangen"? spurgte Hansen; det lod jeg ham med Glæde gØre, da jeg var træt efter den tørste Omgang. 11 Pas paa Snøren", sag­de jeg, ,,den er skØr". Det var godt, at han tog lidt forsigtigt paa den, for Snøren brast, da Fisken laa i Vandkanten, saa min Søn tog den med Fangstkrogen; den vejede 16 Pund. Den Gedde er den største, der er ta­get i 1938 i vor Forening.

1. søndag i Februar 1939.

Den Dag tog jeg alene ud til NØrresØ, jeg traf kun to andre Fiskere; vi mente ikke, det var rigtigt Geddevejr, da det blæste lov­lig meget.

Efter et Par Timers Fiskeri, hvor jeg naaede at sætte forskellige Grejer til, gik jeg ned til Søndersø, i Læ - efter en Fi­skers Raad.

3. Gang, jeg kastede Skallen ud der, var der straks Bid - og et voldsomt Opslag. "Den er stor", tænkte jeg. Jeg stod med Stangen; Fisken gik kun en god Meter og blev staaende stille, - og den blev staaen­cle, saa jeg tilsidst maatte prøve, om den var der. Da den mærkede mit Tag i Snø­ren, gik den ca. 1 Meter, saa huggede jeg til. Jeg troede, den sad fast, men lidt efter lidt gled den med.

Nu havde jeg faaet et ordentligt Hjul, Stangen var den samme som sidst, dog med ny Spids, og Linen var god; det var en sort Silkeline ( 18 Ibs). - Det var ca. 20 Meter ude, jeg havde Bid; da jeg havde halet lidt ind, blev Linen slap, men en BØige i Van­det forkyndte, at Fisken selv var svømmet lidt ind imod mig, saa jeg fik travlt med at rulle ind - og gaa baglæns.

Da Fisken var kommet helt ind til Land, prøvede jeg at nærme mig lidt; den gloede voldsomt paa mig og stak til Søs saa hur­tigt, at Hjulets Haandtag slog mig saa stærkt over Fingrene, at min hØjre Pegefin-

ger blev forstuvet, men det opdagede jeg fØrst, da det hele var forbi.

Nu foretog jeg samme Manøvre som fØr, og Fisken stak igen af, een Gang til gentog det samme sig, dog IØb den ikke saa langt sidste Gang.

Nu blev jeg staaende ca. 10 Meter oppe paa Land med hØj Stang og stram Snøre, og tfter som Fisken sprang, kom den lidt efter lidt op i Græsset. Jeg turde dog ikke læg­ge Stangen fra mig, men den var saa stærkt bØjet, at jeg kunde faa fat i Snøren og nær­me mig Gedden, der nu var tildels rolig. Mange Gange maatte jeg bruge Foden for at vippe den længere op, og hver Gang slog og sprang den ned imod Vandet; det var et regulært Slagsmaal.

Endelig ansaa jeg den for sikker og kunde staa stille og se paa den. 11Nej, det er vist LØgn", tænkte jeg. - En Kniv i Nak­ken og saa laa den stille. Min lille Fjeder­vægt, der kan tage 24 Pund, kom frem, men den gik i Bund, fØr Fisken var IØftet helt fra Jorden.

Jeg havde nær ikke faaet den slæbt de 200 Meter hen til Bilen, men heldigvis kom en Dreng og hjalp mig.

Da jeg var kommet hjem, kØrte jeg op til Hansen, der er Medlem af Bestyrelsen i vor Forening, og fik Vejeseddel - paa 26 Pund.

Gedden var 107 cm. lang, 58 cm. ,,om Livet", og Rognen vejede 3t/2 Pund.

Hjertet arbejdede i Saltvand omtrent 6 Timer efter, at Fisken var fanget. Det er den største Gedde, der er taget her paa sportsmæssig Maade. Hansen havde den forrige Rekord paa 22 Pund.

- Jeg tror, der er Held ved den første SØndag i Februar.

K o I d i n g, den 11. Februar 1939.

Ida Munk,

Lærerinde.

~ ~

19'39 SPORTS-FISKEREN 51

Sagen om Karup Aas Forurening sluttet. Kartoffelmelsfabrikken skal bygge et Rensningsanlæg

i Henhold til Hedeselskabets Projekt.

Fiskeriforeningens store Erstatningskrav afvist.

Den 2. Marts blev der afsagt Kendelse i Sagen angaaende Karup Aas Forurening ved Afledning af Spildevandet fra Karup Kartoffelmelsfabrik til Aaen. Som det var ventet, erklærer Landvæsenskommissionen, at det Rensningsanlæg, som Hedeselskabet forelagde Forslag om i Januar Maaned, ef­ter at det betydeligt større Anlæg med Overrisling m. 111. var blevet afvist af Be­styrelsen for Kartoffelmelsfabrikken, skal udfØres, og der er sat en Frist til 15. Sep­tember i Aar. Desuden skal Fabrikken udre­de 2621 Kr. i Omkostninger.

Samtlige Kommissionens Medlemmer var til Stede, og desuden var for Fiskerifor­eningen for Skive-Karup Aa mØdt Forman­den, Thomas Jensen, Nedertorp. Danmarks F ers kvan dsfiskeriforenin g var repræsente­ret ved SagfØrer Carl Handberg og Maler­mester S. Sørensen. Kendelsen er et meget omfattende Dokument paa 24 maskinskrev­ne Foliosider, og det vil fØre for vidt at gengive hele dette store Værk. I det fØlgen­de bringer vi et Uddrag af Kendelsens vig­tigste Punkter:

Grundlaget for Landvæsenskommissionen. Kommissionen blev nedsat i Henhold ti!

en Skrivelse fra Landbrugsministeriet af 31. Januar 1935, og selv om Sagen har trukket længe ud, har det ikke været muligt at gaa hurtigere frem, da det var nødvendigt at foretage en lang Række Undersøgelser, for­di man stod overfor et helt nyt Problem. Om Kartoffelmelsfabrikkens Drift og Ud­lØbsforhold skrives bl. a. fØlgende i Ken­delsen:

Den fØrste Kampagne varede fra Nyt­aar 1934 til Set. Hansdag, og Driften blev genoptaget i Begyndelsen af Oktober 1934 og fortsattes til 10. Februar 1935. Derefter

har Fabrikken hvert Aar været i Drift fra / Slutningen af September til Begyndelsen af Februar. Under Produktionsprocessen le­des dels det fra Rensningen af Kartoflerne hidrørende Spildevand, der indeholder en Del Sand, dels den ved Kartoflernes Søn­derrivning frigjorte, med Vand opspædedf' Cellesaft ( det saakaldte Frugtvand), der indeholder forskellige opløste organiske Stoffer, og endelig det til Blegning af Kar­toffelstiveisen anvendte, svovlsyreholdige Vand samlet til et Klarebassin, der er an­lagt mellem Fabrikken og Aaen saaledes, at Bassinets ene Side støder op til Jernbane­dæmningen.

Fra dette Bassin fØres Spildevandet ud . i den ca. 2 Kilometer lange Engvandingska­nal, hvorfra det gennem Render ledes ned over Engene mellem Kanalen og Aaen ud for en Aastrækning paa ca. 3 Kilometer. Paa Grund af mangelfuld Fordeling af Van­det flyder en Del af Spildevandet til Tidet direkte i Aaen, medens det Vand, der siver ned i Jordbunden, delvis renses ved Gen­nemsivningen.

Forureningen maa afhjælpes. Saavel Kommissionen som Dansk biolo­

gisk Station ved Magister Otterstrøm og Naturfredningsraadets Formand, Professor Spiirck, har i Tiden, siden Fabrikken blev sat i Gang, gentagne Gange besigtiget Aa­ens biologiske Forhold, og Kommissionen statuerer, at Fabrikken har foraarsaget en saadan Forurening af Aaen, at der bØr træffes Foranstaltninger til Sikring af Fi­skebestanden.

I Kendelsen anføres det, at Kommissio­nen henvendte sig til Hedeselskabet, efter at det fra et kØbenhavnsk Firma indhentede Forslag viste sig at være uigennemfØrligt

52 SPORTS-FISKEREN 1939

af flere Grunde, og det fra Hedeselskabet sidst modtagne Forslag blev godkendt af Kommissionen den 20. Januar. Forslaget er baseret paa Udledning af Spildevandet i to Bassiner, af hvilke det ene ( det allerede eksisterende Klarebassin) gennem det nu­værende Ledningssystem alene skal optage Skyllevandet og det andet Frugtvandet, der ledes hertil gennem en ny Ledning. Vandet skal staa i Bassinerne i otte-ni Uger, og det, der ikke er bundfældet, ledes derefter ud i Vandingskanalen, hvorfra det gennem et System af Render spredes ud over Eng­arealerne mellem Kanalen og Aaen for at tjene til Vanding af Engene. Ved Iltning og Nedsivning vil der samtidig ske en Rens­ning af Spildevandet.

Til Sikring af en rationel Fordeling af Vandet over Engarealerne har Kommissio­nen formaaet Ejerne af de paagældende Arealer til i en Deklaration at forpligte sig til at benytte Vandet til en jævn Vanding, ligesom Lodsejerne er gaaet ind paa, at de nødvendige Foranstaltninger med Hensyn til Gravning af Render m. v. maa foretages.

Rensningsanlæget vil koste ca. 9000 Kr. Engvandingskanalen opgraves, og der

skal langs Kanalen lægges et Dige, gennem hvilket der efter Hedeselskabets Anvisning skal anbringes et vist Antal Trætude for at faa Vandet tappet fra Kanalen til Engarea­lerne. Omkostningerne ved hele Projektets Gennemførelse er anslaaet til 9000 Kr.

Vedligeholdelsen af den nye Af!Øbsled­ning fra Fabrikken samt af det gamle og det nye Bassin med tilhørende Af!Øbsanord­ninger foranstaltes og bekostes af Kartof­felmelsfabrikken, der ogsaa skal betale for de nødvendige Oprensninger af Bassinerne.

,.. Rensnings- og Vandingsanlæget efterses paa Fabrikkens Bekostning to Gange aar­lig af Hedeselskabet, hvis Anvisninger med Hensyn til Afhjælpning af eventuelle Mang­ler ved Anlæget Fabrikken forpligtes til at efterkomme. Endvidere skal Fiskeridirekto­ratet have Adgang til at foretage Undersø­gelser af Anlægets Effektivitet. Til Dæk-

ning af de hermed forbundne Omkostninger skal Fabrikken aarligt betale 100 Kr. til Fi­skeridirektoratet.

Sagsomkostningerne og Erstatningskravet. Kommissionen har opgjort Omkostnin­

gerne ved Sagens Behandling til ialt 2621 Kr. 65 Øre og det paalægges Kartoffelmels­fabrikken at betale dette Beløb.

Under Sagen har Skive-Karup Aas Fi­skeriforening nedlagt Paastand om, at Fa­brikken blev kendt pligtig at yde Forenin­gen en Erstatning paa 3900 Kr. aarlig i seks Aar i Anledning af Forringelsen af Fiskebe­standen, og det var Meningen, at man vilde anvende disse Penge til Udsætning af Fi­skeyngel. Kommissionen afviser dette Krav under Henvisning til, at Omraadet for Kom­missionens Virksomhed ifØlge Ferskvands­fiskerilovens Paragraf 14 er begrænset til Fastsættelse af Bestemmelser om, ,,hvilke Foranstaltninger der til Sikring af Fiskebe­standen vil være at foretage". Endvidere anføres det, at Loven ikke giver Kommissi-

. onen Hjemmel til at tage Erstatnings­spØrgsmaal under Paakendelse.

Fluer paa Vandet. Nogle Anvisninger for Begyndere.

Majllue (forst .)

Blandt de mange Ting, som er nødven­dige for at blive en god Fluefisker, er en, som ofte overses, og som vi derfor - paa Opfordring - skal søge at gØre Rede for. Først og fremmest skal man naturligvis kunne kaste en Flue, og man skal kunne opdage, hvor Fisken staar, og hvornaar den er i Bidehumør, men man skal ogsaa have - eller erhverve - en vis Iagttagel­sesevne angaaende Fluerne. Det er faktisk

I I)

J.

1939 SPORTS-FISKEREN 53

en Detektivhistorie, som er ny for hver Gang. For de Fluer, som Ørreden tager, er af mange forskellige Arter og Størrelser, og i de Vande, hvor der er rigeligt med FØde, vil det i 9 af 10 Tilfælde vise sig, at den Fisk, man har Kig paa, foretrækker en bestemt Slags Insekter og vrager alle an­dre. Sejren tilfalder den, som kan IØse Gaa­den, identificere Fluen og sætte den rigtige Efterligning paa sit Kast. Atter og atter vil han komme hjem med fuld Taske, mens den Mand forbliver tomhændet, hvis Methode bestaar i at vandre om og sØge efter en Fisk, som vil tage hans Flue, mens Kunsten bestaar i at finde den Flue, som vil tage hans Fisk.

Den Fluefisker, som ikke kender noget til Fluer, er næsten lige saa umulig som den Maler, der ikke kender noget til Farver. Ofte hØrer man den Indvending: Mine Øjne er ikke gode nok til at bestemme et Insekt 15 Meter borte. Hertil kan svares, at det er andres Øjne i Reglen heller ikke, og det er ikke paa den Vis, SpØrgsmaalet IØses.

For at begynde med Begyndelsen kan vi oplyse, at de Insekter, som der i Reglen er Tale om, hØrer til Døgnfluerne. Det er dem, som især interesserer Fisken og os. For den, som vil studere dem videnskabe­iigt, findes der HaandbØger, f. Eks. Sende Bind af Danmarks Fauna, udgivet af Natur­historisk Forening og forfattet af Esben Pe­tersen. Den giver imidlertid kun faa Oplys­ninger, som vedkommer os Sportsfiskere, oplyser navnlig intet om de engelske Nav­ne paa Fluerne, og det er de Navne, som vi genfinder paa de i Handelen gaaende Kunstfluer, som efterligner et levende In­sekt. I "Sportsfiskeren" 12. Aargang, Maj­numret 1937 har imidlertid Docent A. G. Drachmann behandlet de hyppigst fore­kommende Døgnfluer og de Kunstfluer, som de har givet Navn. Fælles for dem alle er forøvrigt, at de tilbringer deres fØrs te Livsafsnit i Mudderet som Larver, og i den Tid har vi Sportsfiskere ikke noget at gØre med dem, vor Interesse begynder fØrst, naar Insektet forlader Bunden og svømmer eller

stiger op til Overfladen som Nymfe - en Skabning, der noget ligner en halvt gen­nemsigtig Ørentvist uden Haletængerne. Ørreden er meget ivrig efter DØgnfluenym­fer, det synes endog, at Fisken i Vande, hvor der drives alt for meget TØrfluefiskeri , slaar sig paa Nymfer og andre Undervands­Dyr og absolut nægter at røre noget, som svømmer paa Overfladen. Vi skal i en an- _,, den Artikel omtale Ørredfiskeri med Nymfe, her vil vi blot omtale Forskellen mellem en Fisk, som slaar efter en Nymfe, og den, som slaar efter en Flue. Det er ikke svært, for Slaget efter en Nymfe viser sig som en svag Hævelse paa Vandfladen, der ikke synligt brydes, og Slaget er lydløst. Deri­mod bryder Slaget efter Fluen Vandets Overflade og er hØrligt.

Lad os nu forudsætte , at det lykkes en Nymfe at komme uanfægtet op til Overfla­den, saa sprænger den Øjeblikkelig Huden mellem Skuldrene og fremstiger som Flue . Og vel at mærke en Flue, som uden nogen Slag · Undervisning forstaar Kunsten at fly­ve. Paa dette Stadium kaldes Insektet af Englænderne for d u n, paa Grund af sit dunede Udseende. Entomologerne kalder den med et latinsk Navn for Subimago. Do­cent Drachmann har i sin førnævnte Artik­kel foreslaaet at kalde den Klækling. I Sam­menligning med dens senere Skikkelse, er den en mat og tung Skabning. Kroppen er kluntet, Halenokkerne er korte, ikke længe­re end Kroppen, og dens dunede Vinger er næsten uigennemsigtige. Vingerne staar lodret op fra Kroppen , paa Sommerfugle­maner, og holdes enten tæt samlede eller svagt adskilte som et spidst V. Klækningen kan flagre bort fra Vandet straks, men hyp­pigere driver den nedad et godt Stykke for at tørre Vingerne og gØr smaa mislykked e Forsøg paa at flyve. Dens Hjælpeløs hed i denne Situation gØr den naturligvis til et let Bytte, og Fiskene benytter sig af Lejlig­heden. Hvis den endelig kommer paa Vin­gerne, flyver den paa en tung, hjælpeløs Maade, med Krop og Halenokker hængende lodret ned under de blafrende Vinger, ikke

54 $PORTS-FISKEREN 1939

ulig en Helicopter med for svag Maskine. Er de endelig blevet klare af Vandet, søger de unge Klæklinger til Bredderne, hvor de­res Færd de næste Par Timer interesserer Entomologerne mere end Fiskerne.

Den Proces, vi har været Vidne til , kal­des Fluernes Udklækning. Det er ukorrekt at tale om "rise" af Fluerne; (vi maa brug•.: den engelske Glose, da vi ikke har noget godt dansk Udtryk) . Glosen betyder ellers Stigning, men den Oversættelse bruges ikke i Sportsfiskerkredse. Udtrykket "Rise" re­fererer til Fisken; man taler om Morgen­Rise , og mener dermed, at Fisken er oppe og i Virksomhed . Det kan ofte ske, at der er en god Udklækning uden nogen Rise , nemlig hvis Fiskene ikke reagerer. Udklæk­ningen foregaar som Regel om Dagen , be­gynder normalt mellem 10 og 11, og fort­sættes med Mellemrum til ca. 2112 om Ef­termiddagen, paa enkelte Vande lidt længe­re. Kun Majfluen dann er en Undtagelse fra alle Regler.

Nu tænker vi os , a t det er blevet Aften . . Solen synker mod Horizonten, og vor Flue fra om Morgenen viser sig atter ved Bred­den. Men hvilken Forandring! Borte er de dunkle Farver; vor Ven har smidt Over­frakken. Borte er det dunede Overtræk paa Vingerne; vor Ven har trukket sine rigtige Vinger ud af dem , ligesom man trækker Hænderne ud af et Par Handsker. Klæklin­gen er blevet til , hvad Englænderne kalder en "S_pinner". Drachmann foreslaar paa dansk at kalde den "Danser", thi det er netop det eneste, Døgnfluen tager sig til. De er nu de nydeligste Skabninger, man kan tænke sig. Kroppen er slank med rene Farver. Vingerne er silkeagtige, glasklare med Regnbueglans. Haletraadene er blevet dobbelt saa lange som fØr, svæver bagud og virker som et Ror. Naar Solen gaar ned, bevæger Danserne sig ud over Vandet -et Øjeblik, og de er forsvundne , men over hele Vandløbet slaar Ørredern e voldsomt efter noget, vi ikke kan se . Det, so01 gaar for sig er fØlgende: Efter at være gaaet ned paa Vandet, lader Danserne deres Vinger

spredes fladt ud over Vandfladen , saa at vi ikke kan se noget i Dæmringsbelysningen. Fisken "riser" hurtig, men med et Minimum af Plasken og mange af dem med den ejen­domm elige "Hoved og Hale" Bevægelse, ~om kendes fra Marsvinene.

Her har vi da fire Maader til at bestem­me, om Fluen paa Vandet er Klækling (Dun) ell er Danser ( Spinner) .

1. Om det Insekt, Fiskene slaar efter, e r synligt eller usynligt.

2. Den Maade, Fiskene slaar. 3. Hvad Tid paa Dagen det er. 4. Retningen af Insekternes Flugt. Mod

Vandet: Danser. Fra Vandet: Klækling. Hvad det sidste angaar, er det klart, at der maa være nogle Øjeblikke, da Insektet er lige over Bredden , og det er Øjensynligt det rette Øjeblik til at fange et og se, hvad det er for en Art. Den simpleste Maade er at kØbe et Stykke Gaze, og ved Hjælp af tre eller fire Sikkerhedsnaale anbringe det paa Landingsnettet som en Pose. Paa den Maa­de faar man et udmærket Sommerfuglenet, som man kan spænde af eller paa i LØbet af et Minut. Man kan ogsaa bruge det til at skumme Insekterne af Vandets Overflade.

Dansernes Fald er ikke helt givet. Hvis Vandet pludseligt bliver koldt, faar de Be­tænkeligheder og vender tilbage i Ly af de Buske, de kom fra . Men som Regel gælder, at hvis der har været en god Klækning af en bestemt Art 0111 Formiddagen eller Da­gen forud , saa kan man regne med Fald af den samme Arts Dansere om Aftenen . Og omvendt naturligvis. Der kommer aldrig Fald af Dansere af en given Art, naar der ikke kort forud har været en Klækning af de tilsvarende Klæklinger.

Fiskeren behøver ikke at kende de la­tinske Navne paa hans Fluer - Ørrederne kan dem hell er ikke ! Heller ikke behøver han at identificere Arten paa de næsten mikroskopiske Forskelle, som er Entomolo­gens Ledetraade. Alt hvad han har nØdig, er at kunn e kende Insektet af Udseende og at anvende de Navne, som bruges i Almin­delighed af Fiskerne. Her er vi danske ...i

1939 SPORTS-FISKEREN 55

imidlertid saa uheldigt stillede, at næsten ikke en eneste DØgnflueart har et dansk Navn, mens Englænderne har en Masse Folkenavne - ofte flere forskellige til sam­me Insekt i vekslende Egne af Landet - og disse Navne er overførte paa Kunstfluerne.

Ligesom næsten alle andre levende Væ­sener er Døgnfluerne af forskellig Farve paa Ryg- og Bugsiden. Men Rygfarven er lettest at faa Øje paa, og de nedennævnte Farver gælder det Indtryk, Fluen gØr paa Fiskeren , naar han ser den oven fra, idet han ser den paa Vandet. Ørreden ser den naturligvis fra det modsatte Synspunkt, saa vil man have en nøjagtig Imitation af Insektet, saaledes som Ørreden ser det, maa Begynderen stole paa sin Leverandør, hvis han ikke vil binde sine Fluer selv, en Kunst, som dog ikke er saa svær, som mange tror. En udmærket Ledetraad: ,,Om Binding af Ørretfluer" er udkommet paa norsk Forlag i 1938, forfattet af Johan Grundt Tanum.

Hannerne af Klækling og Danser kan altid skelnes fra Hunnerne paa deres store · fremstaaende Øjne, som næsten mødes ovenpaa Hovedet. Desuden er de i Reglen mindre end Hunnerne.

Vi skal nu nævne nogle af de alminde­ligste Fluer i . en Slags kronologisk Orden. En Flue, som yngler sidst paa Aaret og i det vestlige England fortsætter ind i Janu­ar, saa at den er Fiskerens Tilflugt i det a ll ertidligste Foraar er Englændernes Large dark Olive, ogsaa kaldet Blue Dun eller Blue Upright, den til Klæklingen svarende Kunstflue hedder Olive Dun, Danserens Kunstflue er Olive Spinner.

Det er tre nærstaaende Arter af Slæg­ten Baetis, som er Forbilledet for Olive­fluerne. Vingerne er blege med gulligt An­strøg, Kroppen har omtrent samme Farve og Glans som den mØrke Del af et Kohorn og den har en meget tydelig blaa Pukkel paa Skultieren - mellem Vingerne. Han­nen er slankere, mørkere og lidt kortere end Hunn en. Kroplængde 6-9 mm, Vinge­længde 15-21 mm.

I det tidlige Foraar viser Danserne sig gerne over Vandet mellem 2 og 4.

I Danmark forekommer de bl. a. ved Silkeborg, Viborg, Grejsdalen og Allerup Bakker.

Den næste Flue, som viser sig i større Antal er Iron blue, som er meget mindre end Olive og har en mærkelig blækblaa Torie paa Vingerne. Hannens Legeme er .,,, mørkt graablaa, Hunnen mere purpurbrun . Han-Danseren har en hvid gennemsigtig Krop med en mØrk Pukkel , Hunnen er rød­brun. Han-Danseren - og dens Kunstflue - kaldes ofte Jenny Spinner. Ogsaa de hØrer til Slægten Baetis og kendes i Dan­mark fra samme Egne som Olive.

Dernæst kommer Paie Watery Dun og Spinner, det er atter nogle Baetisarter samt et Par, der hØrer til Slægten Centroptilum. De danser helt ind i Høst. Det er kun Han­nerne, som er eftergjort til Kunstfluer. De er næsten alle gennemsigtige med lyse Øj­ne, er smaa og synes ret sjældne i Dan­mark.

Endelig har vi Majfluerne, Ephemera danica og vulgata, de findes vistnok over alt i Danmark. Klæklingens Kunstflue hed­der Green Drake og Danserens Grey drake. E.danica lever ved rindende Vand, E.vulga­ta ved stillestaaende .. Begge er meget store af Døgnfluer at være , som middelstore Sommerfugle, Danseren har klare Vinger og hvid Bagkrop med mØrke Tegninger, Klæklingen har grønne Vinger.

Senere paa Sommeren viser der sig an­dre Arter Olive, større Myg, vingede Myrer og andre Insekter, som alle er mere eller mindre skuffende efterlignede i Kunstfluer, men Begynderen vil i Reglen kunne klare sig med de ovennævnte og nogle faa Fan­tasifluer, og det er for Begyndere, disse Li­nier er skrevne.

Derfor vil vi til Slut ikke undlade at omtale et Fænomen, som man kan iagttage paa næsten ethvert Ørred-Vand med Grø­de langs Bunden, især paa en varm Dag. Begynderen , som spadserer langs Bredden, opdager pludselig en enorm Ørred, som

56 SPORTS-FISKEREN 1939

rejser den ene Gang efter den anden og laver vældige, kogende Hvirvler. Uhyrets Størrelse godtgøres tydeligt af den vældige Finne, som af og til ses. Begynderen falder ned paa skælvende Knæ, sender sin Flue ud, næsten lige foran den sidste Hvirvel -og Resten af Historien er kun en langtruk­ken Tragedie om ubelØnnet Taalmodighed. Ørreden er nemlig, hvad Englænderne kal­der en "Tailer"; skulde vi indfØre et dansk Navn, bliver det saadan noget som en "Svanser". Det vil sige, det er en Fisk, der saa at sige staar paa Hovedet og roder rundt i Bundvegetationen efter Nymfer, I.arver, Vandsnegle etc. Hvirvlerne frem­bringes af Halens energiske Bevægelser for at holde Fisken i den kejtede Stilling, og det, man nu og da ser over Vandet, er ik­ke en Rygfinne af en Kæmpefisk, men den stærkt udspilede Halefinne af en alm. Ør­red. Af og til retter den sig op - maaske for at undgaa Apoplexi - men selv saa er den for optaget til at ænse naturlige eller kunstige Fluer, som flyder forbi.

Den eneste Maade at tage en saadan Fisk paa er med Harpun - og det er sportsmæssig set ikke tilladt. Jeg kan give to gode Raad: Lad Fisken i Fred eller faa fat i en anden Novice i den ædle Fiskekunst og lade ham spille Idiot.

(Tildels efter I. W. Durme i »Farlows Tackle«.)

A x e 1 H o I m.

Lindenborg Aa. Ved et MØde i Aalborg d. 22. Februar

dannedes "Fiskeriforeningen for Linden­borg Aa" med Gaardejer Bonderup, Vaarst, til Formand. Anledningen til Foreningens Dannelse var et af Nordjydsk Fiskerifore­ning udarbejdet og af Fiskeridirektoratet anbefalet Forslag til et Regulativ, som vi gengiver nedenfor og hvorved Lindenborg Aa bliver den fØrs te danske Aa, som ude­lukkende reserveres Stangfiskerne.

Der var mØdt ca. 150 interesserede og det gik rn Tider noget varmt til, men ved

Afstemningen , der foregik ved Navneopraab blev Resultatet, at 116 Lodsejere, repræsen­terende 199,071 Kvadratmeter stemte for, mens kun 51 repræsenterende 45, 132 var imod. I FØige Aalborg Stiftstidende var der flere af de mØdte , som stemte baade for og imod. Nordjydsk Fiskeriforening som var repræsenteret af Landsretssagfører Rolff­Petersen havde paataget sig at afholde alle Udgifter, som '.Ø!ger med Vedtagelsen af Re­gulativet.

Vi lykønsker saavel Nordjydsk Fiskeri­forening som den nydannede Forening af Lodsejere ved Lindenborg Aa og bringer alle danske Sportsfiskeres Tak for , at den smukke Aa bevares for Ødelæggelse og Rovfiskeri.

I. Regulativets Omraade:

§ 1. Regulativet omfatter Lindenborg Aa fra

Jernbanebroen ved Buderupholm til Aaens Ud!Øb i Limfjorden.

Den ved Regulativets Vedtagelse op­staaede Fiskeriforening kaldes "Fiskerifor­eningen for Lindenborg Aa". Medlem af Foreningen er enhver Lodsejer ved det paa­gældende Vandomraade, og ingen anden kan være Medlem, d. v. s. udøve Stemmeret l Foreningens Anliggender.

II. Bestemmelser om Fiskeriet:

§ 2. Fiskeri maa til enhver Tid kun drives

under Hensyn til Bestemmelserne i den gæl ­dende Lov om Ferskvandsfiskeri.

§ 3. Paa Regulativomraadet maa der kun

drives Fiskeri med Medestang. Alle andre Fiskeredskaber og Fangst­

maader - saasom Ruser, Sættekroge, Sæt­tegarn , Vaad af enhver Art, Stangjern af enhver Art, Blus, Risknipper, faste Fangst­redskaber af enhver Art, etc. - skal være forbudt.

Dette Forbud omfatter dog ikke Vaad­dragning til Forsyning af en Udklæknings­anstalt med Moderfisk eller Fiskeri i viden­skabeligt Øjemed. Et saadant Fiskeri maa dog fØrs t finde Sted efter forud indhentet Tilladelse af Bestyrelsen eller dennes For-

1939 SPORTS-FISKEREN 57

mand, og kun naar der foreligger Tilladel­se dertil af Ministeriet for Landbrug og Fi­skeri, jfr. Lov om Ferskvandsfiskeri af 31. Marts 1931 §§ 16, 17 og 18.

I Maanederne August, September og Ok­tober skal det dog være tilladt at anbringe Ruser bestemt til Fangst af Aal, hvis Mun­ding og Fangarme vender imod Strømmen . Ruserne maa kun anbringes efter forudgaa­ende Anmeldelse til Formanden for Regu­lativforeningens Bestyrelse . Misbruges Ru- · serne til Fangst af andre Fisk end Aal, kan Regulativforeningens Bestyrelse nægte den paagældende Lodsejer Tilladelse til fremti­dig Anbringelse af Aaleruser i Aaen. Aale­rusernes Fangarme maa ikke overstige 2 Meter, og ingen af Aabningens Dimensioner maa overstige 1 Meter.

§ 4. Udkastning af Affald af enhver Art i el­

ler Forurening af Fiskevandet er til enhv::r Tic! forbudt.

III. Opsyn:

§ 5. Bestyrelsen kan vælge et Opsyn, der

skal fØre Tilsyn med Fiskeriets Udøvelse . paa Regulativomraadet.

§ 6. Opsynets Instruks skal forelægges Fi­

skericlirektØren til Godkendelse. - Valget af Opsyn skal stadfæ~tes af FiskeridirektØ­ren, der forsyner Opsynet med Fiskeripoli­tiskilt. - Opsynet sorterer under Fiskeri­direktøren .

Det saaledes ansatte faste Opsyn har i sin Bestillings Udøvelse samme Myndighed og nyder samme Beskyttelse som Politiets Betjente.

§ 7. Opsynet lØnnes efter Overenskomst med

Bestyrelsen. . § 8.

Det er Opsynets Pligt at overvaage, at Regulativets og Ferskvandsfiskerilovens Be­stemmelser nØje overholdes .

IV. Foreningens indre Forhold:

§ 9. Foreningen ledes af en Bestyrelse, der

bestaar af 1 Formand og 4 Medlemmer. Form anden og Bestyrelsesmedlemmerne vælges af Generalforsamlingen for 2 Aar ad

Gangen ved simpel Stemmeflerhed uden Hensyn til de mødendes Antal , saaledes at Formanden og 2 Bestyrelsesmedlemmer af­gaar de lige Aar og de 2 andre Bestyrelses­medlemmer de ulige Aar.

Naar Bestyrelsen er valgt, skal der ske Indberetning til Ministeriet for Landbrug og Fiskeri, om hvem der er valgt til Medlem­mer af Bestyrelsen, ligesom der skal gives Indberetning til Ministeriet om senere sted- ..,, fundne Ændringer i Bestyrelsens Sammen­sætning. Dersom Regulativets Bestemmel­ser om Valg af Bestyrelse ikke overholdes, kan Ministeren for Landbrug og Fiskeri, hvis der ikke inden 6 Maaneder efter derom fremsat Henstilling fra Ministeriet vælges en Bestyrelse, efter Fristens UdlØb ophæve Regulativet, hvilket ved Ministeriets Foran­staltning bringes til almindelig Kundskab for alles Vedkommende.

Bestyrelsen vælger for 1 Aar ad Gangen ved simpel Stemmeflerhed af sin Midte en Næstformand og en Kasserer.

Af Foreningens Kasse udbetaler Kasse­reren Opsynets Lønning og andre nØdven­dige Udgifter. Hvert Aar inden 1. November aflægger Kassereren Regnskabet for det forl Øbne Aar til Bestyrelsen, af hvem Regn­skabet forelægges den tørst paafØlgende or­dinære Generalforsamling til Godkendelse.

§ 10. Det er Bestyrelsens Opgave at admini­

strere Foreningen og Fiskeriet i Regulativ­omraadet samt sØge Medlemmernes Tarv varetaget paa bedste Maade.

Bestyrelsen er ulønnet. Eventuelle Ud­gifter i Foreningens Tjeneste refunderes ef­ter Regning.

§ 11. Ordinær Generalforsamling afholdes

hvert Aar inden 1. December og indkaldes med mindst 8 Dages Varsel ved Bekendt­gørelse om Mødetid og Sted samt Dagsor­den i lokale Blade eller ved skriftlig Med­delelse til samtlige Medlemmer.

Stemmeberettigede er samtlige Medlem­mer (jfr. § 1) og kun disse.

Afstemning ved Fuldmagt skal være til­ladt, naar Repræsentationen sker ved et Medlem; dog kan ingen afgive mere end 6 Stemmer (jfr. Lov om Ferskvandsfiskeri af 31. Marts 1931 § 20) .

Paa den ordinære Generalforsamling aflægger Formanden Beretning om Fore-­ningens Virksomhed i det forlØbne Aar, og Regnskabet fremlægges til Godkendelse.

58 SPORTS-FISKEREN 1939

Bestyrelsen bestemmer Stedet for Gene­ralforsamlingens Afholdelse.

§ 12.

Ekstraordinær Generalforsamling skal afholdes, naar Bestyrelsen eller mindst l O Medlemmer begærer det. - Begæring her­om tilstilles Formanden med Angivelse af hvilke Emner der Ønskes behandlet. - Ek­straordinær Generalforsamling indvarsles paa samme Maade som de ordinære Gene-

Aborren og Barometeret

ralforsamlinger, og Dagsorden bekendtgø­res samtidig med Indvarslingen.

§ 13. Overtrædelse af de i dette Regulativ op­

tagne Bestemmelser straffes efter Bestem­melserne i Lov om Ferskvandsfiskeri af 31 . Marts 1931.

For alle Forhold, hvorom der ikke i det­te Regulativ er givet særlige Bestemmelser, gælder Bestemmelserne i Lov om Fersk­vandsfiskeri af 31. Marts 1931.

6~~~ --::-~ØJ ~

»Plankton« i Sportsfiskaren. ~>\.~~~=-[/ ~~~

Det begynder at gaa op for mig, at Aborren har et Barometer, som den aflæ.:. ser hver Morgen. Og den, som har Evne til at komme paa Talefod med Aborren, kan ogsaa faa Del i Vejrrapporten. Har det været Tøvejr i lang Tid og Aborren er ble­vet søvnig, doven og ugidelig, som vi alle kan blive under de Forhold, men Barome­teret saa pludselig begynder at stige, saa kan man være forvisset om, at Aborren gi­ver Udslag. Saa hugger den - og det in­den noget menneskeligt Øje har opdaget Forskellen i Barometerstanden. Og hvis Barometeret ikke stiger efter saadan en Huggedag, maa man hellere sende det til Reparation, for saa er det i Uorden. Paa samme Vis gaar det, naar Barometeret ef­ter længere Tids hØj Stand atter gaar nedad.

Aborren sværmer nemlig ikke for det daglige Trommerom, den skal have Afvex­ling for at holde Humøret. Staar Baromete­ret stille, bliver den sur og umedgØrlig. Men ser den, at Viseren rører sig, saa vej­rer den en god Jagtdag, og saa bliver den opstemt, som den brave Jæger, den er. Om­slag i Vejret betyder, at Smelt og anden Smaafisk sætter sig i Bevægelse. Saa faar

Aborren Kig paa den, og saa gaar den vil­de Jagt efter Smaafiskestimen. Saa æder den sig ordentlig mæt, og de fØlgende Dage er den lige saa dorsk som fØr. Den sover ti l Middag. Til næste Vejromslag.

Ja, dette her kræver vel en mere ind­gaaende Forklaring, og den er slet ikke saa let at give. Vi kan gaa ud fra, at Abor­ren sørger for at forsyne sig, naar FØden,

Smelt og Smaayngel, er lettest at faa fat 1.

Lad os for Nemhedsskyld tænke os en Stime Sme lt. Staar denne hØjt oppe i Van­det, saa er det meget spredt. Den er fordelt paa maaske 5-6 Meters Dybde over en Flade af et Par Hektarer. Een Smelt pr. Ku­bikmeter. Saa er det ikke let for Aborren at jage. Hvis den ikke skal spilde sine Kræf­ter, maa Smelten staa saa tæt, at den kan fare ind i Stimen og hugge til hØjre og ven­stre , helst med nogle Kolleger i Jagtselska­bet. I saa Tilfælde bliver den jagede Smelt rnndtosset og springer paa Kryds og Tværs. Slipper den bort fra den ene Abor­re, saa kommer den i Vejen for den anden, faar et Bidsaar, begynder at svimle og fan-

...

•

1939 SPORTS-FISKEREN 59

ges af den tredie. Da er Aborren i sit Es. Men giver den sig til at jage en enkelt Smelt, som den tilfældigvis har faaet Øje paa, skal der Held til , om det lykkes. Smel­ten ser Fjenden i god Tid og stikker af. Den er hurtigere i Vendingen end Aborren, som snart bliver træt af de LØjer. Paa slige Dage kan Smeltstimen fØle sig helt i Fred for Dybets Rovriddere.

Men en anden Dag er Smeltstimen g:ia­et ned mod Bunden. I Stedet for at være spredt paa 5-6 Meters Dybde , staar den nu i et Lag, paa blot en Meter. Naar Stimen bevæger sig, støder den paa undersøiske Banker, hvor den standser og stadig blive,· tættere. Nu er Aborrens Tid inde. Aborre­stimen kommer stille og roligt, gØr et Par Vendinger for ligesom at dysse Ofrene i Ro, men saa med et er Blodbadet i Gang. Som paa et givet Signa! styrter Bersærker­ne sig ind i Smeltstimen, hugger til HØjre og Venstre, laver Panik. Smelten farer op­ad og spredes . Aborrene staar et Øjeblik stille paa Valpladsen og synker den sidste Halespids af sit Bytte. Gaar derefter i sam~ let Trup ned til Foden af den undersøiske Banke og stiller sig der. Efter en Tids For­lØb kommer Smelten tilbage og samler sig atter i Stime. Nyt Anfald af Arvefjenden, ny Faren mod Overfladen, hvor Maager -og Pimpelfiskere - taknemlige indfinder sig, hvis det er om Efteraaret.

Men hvornaar indtræffer nu disse sær-­lige Forhold, og hvad har de med Barome­teret at gØre? For at besvare dette SpØrgs­maal, kan vi indtil videre overlade Aborren til sin Skæbne og søge at finde Sammen­hæng mellem Vejret og Smelten. I den var­me Aarstid, er der rigeligt af Plankton, som er Smeltens Føde, spredt over alle Vandlag. Da gaar Smelten spredt over sto­re Omraader. Naar Høs tkulden sætter ind, bliver Vandet fattigt paa Plankton . Naar cle fØrste frostnætter begynder, gaar Smel­ten mod Bunden og samles udfor de under­søiske Banker, hvor ogsaa Yngelstimerne fra de lavvandede Vige indfinder sig. I kla­re Søer, gaar Smelten paa denne Aarstid

bevisligt ned paa indtil 40 Meters Dybde, sikkert fordi der her er rigeligst Adgang til Næring. I Søer med større AflØb samles Smelten i de bratte Dybder, udenfor disse, særlig under Snesmeltningen .

Eftervinters staar Stimen paa kolde Da­ge ved Bunden, men lokkes ofte op af So­len. Der kan blive en veritabel Døgnregu­lering i den Tid, da Dagsvarmen tager sig.,, af den sidste Sne. Da er det koldt om Næt­terne, men varmt og solrigt om Dagen. Da gaar Smelten ned om Natten og op om Da­gen.

Alle disse klimatiske Forandringer for­udsiges delvist af Barometeret. Stiger Ba­rometeret i HØs ten eller om Vinteren , bli­ver d :; t i Reglen koldt. Falder det, kommer der Varme og NedbØr. Aborren - for at komme tilbage til den - fØlger Smelten, og hvad der ovenfor er sagt om Smeltsti­mens, Fremfærd, kan til en vis Grad siges om Aborren. I den varmeste Tid gaar Smelt -Aborren spredt. Naar Smelten samles, samles ogsaa Aborrene. Og den hugger især, naar Smeltstimen gaar mod Bunden. Det samme gælder uden Tvivl ogsaa i Princippet for Yngelstimerne og Lavvands­aborrene.

Ja , dette her skulde altsaa forestille et Forsøg paa at finde Reglerne for Fiskens Optræden. Men vi ved jo alle, hvor svært det er at finde Regel, som passer i alle Til­fælde. Jeg er vis paa, at enhver gammel Aborrefisker har et eller andet at indvende mod det her fremførte. Jeg har ogsaa selv gjort Erfaringer, som synes at stride mod min Theori. Men ikke desmindre tror jeg, at Undtagelserne kan faa Plads indenfor Rammen af disse Regler, og i hvert Fald er jeg med deres Hjælp kommet til Rette med Aborrene i de fleste Tilfælde. Det er mu­ligt, at Resultatet af Fiskeriet kan blive smaat nok endda, men jeg Øger i hvert Fald mine Chancer ganske væsentlig ved at borteliminere de Fiskepladser, som i det givne Øjeblik er absolut ubrugelige. Jeg faar et begrænset Omraade at søge Abor­ren paa, og mine Muligheder stiger.

''i

60 SPOR'I1S-F:tSKEREN 1939

Vi kan supplere "Planktons" Iagttagel­se r med vore egne Erfaringer fra en større svensk SØ, hvor vi i tre Aar til forskellig Aarstid har jaget Aborren med Blinkflue. Aborren bider bedst mod Vejrforandring, ogsaa der, men da denne SØ ikke syntes at have nogen Smeltbestand, formede Forhol­den e sig noget anderledes . Aborren stod mest i mindre Stimer et Stykke udenfor Siv­holmenes Læside . Lagde man sig i Sivkan­ten og derfra kastede udefter med Vinden, kunde Fiskeriet til Tider være ret godt gi­vende, baade i Kvantitet og Kvalitet, det afhang noget af Vindstyrken. En jævn Vind drev Fluer, Myg og andre flyvende Insek­te r fra Sivene ud over Vandfladen, hvorfra de flaksende søgte tilbage til de skærmen­de Siv. Insekterne forfulgtes af jagende Smaafisk, og disse forfulgtes atter af Abor­rer paa indtil 1 Pund. Foruden Blinkfluer anvendte vi ofte med Held en lille SØiv-De­von .

Andre Lystfiskere kæmmede den aabne SØflade med Drag og "Odder" - det gav en brydsom Roning og som Regel stod Ud­byttet ikke i Forhold til Anstrengelserne, mens min Søn og jeg fik et vist Ry for Fi­skelykke. Her, som overalt, er det Kend­skabet til Fiskevandet, som er den halve Succes. Axel Holm.

Sportsfiskeri paa Havet.

Der har flere Gange været skrevet om Sportsfiskeri paa Havet, og det forbavser mig, at ingen af vore Medlemmer her i Bla­det træder frem med de Oplysninger, de lig­ger inde med. -

Mine fØrste Oplevelser paa salt Vand fik jeg for flere Aar siden ved Grønsund, da vort tidligere meget læste Medlem "202", Hr. Bork-Andersen , havde tilrettelagt en Tur for "Dansk Sportsfiskerforening"s Be­styre lse.

Turen gav tilstrækkeligt Resulat til a t vække Begejstringen for Havets Fisk, og senere har jeg da flere forskellige Stede r

raa Vestkysten haft min Stang med og faa­et indbringende Ture.

Desværre er Vesterhavet sjælden saa rolig, at man uden videre i Robaad kan vo­ve sig ud , men er man flere, kan man end­nu forholdsvis billigt entrere med en Fisker med en Motorbaad og opleve nogle af Som­merens bedste Timer, hvor Makrel i Tu­sindvis yder et Sportsfiskeri , der ikke ved Aaer og Søer findes Mage til. s. s.

Svenska Sportsfiskareforbundet afholder i Anledning af sit 20-aarige Ju­

bilæum en Kastekonkurrence, hvortil dan­ske Sportsfiskere indbydes. Konkurrencen find er Sted ved Alvkarleo LØrdag og Søn­dag den 6. og 7. Maj. Anmeldelse om Del­tagelse skal ske senest den 26. April. Pro­posHioner og Anmeldelsesblanketter faas ved Henvendelse til '

Chr. Lottru~ Andersen.

En falden Kæmpe.

Tele:t:onmester Hansson (tilhØjre). Vi bringer her Billedet af den af Telefon­

mester Han~on i Storaaien fangede Nedgan-

-4

..Ao

1939 SPOR~S-FI.SKEREN 61

ger paa 33 Pund. - Det maa have været en Rekordfisk, hvis den var fanget som Opgan­ger . ................................................................ . : . Med Blaakridt og Saks . . . ................................................................

Det norske Blad »Fiskesport<<S Februarnum­moc er et rent Nordlandsnummer. Bl. a. har Oslo Sportsfis1kere i Forbindelse med »Tidens Tegn« og Norges Jeger og Fiskerforbund ar­rangeret en Tur til Lo1foten i Marts for at hil­se paa Lofotfiskeme under det snore Torske­fiskeri, som hvert Aar samler 10,000 Baade og 30,000 Mand.

Saa vel i Udstyr som i Indhold er det et smu~t Nummer, som vore norske Fæller har stillet pa1a Benene.

................................................................. . . : Et og andet . . ································································ Naar Uheld være skal - !

Cyklehandler E . .Sørensen, Nibe, skulde paa Fisketiur sammen med Bagermester Madsen sidste Onsdag i Februar. Under en Overha­ling stødte de sammen med en mocligaaende Bil, men slap med materiel Skade. De skulde møde et andet Selsl.mb i Hailkjær, disse var un­dervejs kørt i en Grøft. Trods de daarlige · Forvarsler begyndte man Fiskeriet, under hvilket Bageren· faldt i en Mudderpøl, hvorfra han omsider blev bjerget i temmelig derange­ret Tilstand. Knæk og Bræk.

Kvindelig Ly~tfisker ved Esbjerg Mole. I Følge »Vestkysten« har en ung Styr­

mandskone taget Plads mellem »de andre Drenge«, som fisker fra, EsbjeJ:1gi Havnemole. Det er den tyskfødte Fru D. Knudsen, som paa den Maade faar Tiden til at gaa, naar Manden plØjer Bølgerne.

Den stinkende Slamrende. Unde,r et Møde i Skive Turistforening ad­

varede Elelktricitetsværksbestyrer Høgh-Peter­sen mod at vise Turister den stinkende Slam­rende, som kaldes Kasrup Aa, og som navnlig lige ved Skive Ødelægiges af UdlØb fra Slagte­rier. HØj.ere oppe e,r det som bekendt Kartof­felmelsfabrikken, som gør Ulykker. S1agtemad oig Kartoifler har sin Charme, na.ar de serveres paa rette Maade, men deres Affaildsprodukter skulde helst holdes borte fra vore Vandløb.

Tuæistforeningen lovede ait hjælpe Lystfi­skerne i denne Sag, som formentlig maatte kunne rejses paa Grundlag af den ny Natur­fredningslov.

Meterlang Gedde paa 131/ 2 Pund er fanget af Skomager Ni­

elsen, Slag,else, i en Le11grav ved Vaarby.

Ved De? Uldhaamdskrabben hverken tager leven­

de Fi."lk eller Ro,giJ1, men mest er Ve,getlar, hvor­ved den bliver en skadelig Næringskonkur­ren t til værdifulde Fisk.

At tyske Spoirtsfiskerforeninger nu tæller .,., i alt 110,000 Medlemmer.

At en J~ger ved Aabenraa skød paia en Ha­re, deT netop sprang over en Vandgmv og fik Haren + en Gedde paa 5 Pund - skriver et tyiSk Sportsblad.

Brende Aa paa Fyn skal renses. Tommerrup Kommune skal fo­

relØbig ud1ægg.e Pengene. Udgifterne er be­reig(tlet til 5000 Kr. Brende Aa regnes for den bedste Ørredaa paa Fyn.

Svinninge Aa ved Holbæk skal baade renses og reguleres.

Arbejdet er projekteret til 56000 Kr. Regule­ringer plejer iklkte at gøre en Aa til bedæ Fi­skevand, saa Lystfiskemie faar maaske ik.ke noget at ranbe Hwrra for.

Ved et MØde i Esbjerg har Magister Otterstrøm forelagt en fra

Fiskeridirektoratet stammende storrslaaet Plan til Befolkning af de vestjydske Aa;er med Hav­ørred, Bækørred og Laks. Planerne har M~g,i­steren ogsaa fremsat for Sportsfiskerne i Var­de og Skjern. Dagbladene s1kriver, at det er Meningen, at de vestjydslke Aaer atter skal svulme af Fisk. NaaT Pladsen tillader det, skal »Sportsfiskeren« omtale denne Plan nærmere.

Gedde paa 13 Kilo, Længde 1,26 Meter. Fanget i Gjorsle.v MØl­

lesø med Eenhaands-Stang og .Sp,inner af Brygger H. Hoffmejer, St. Hedinge. (Se Forsi­debilledet.)

:······························································: Foreningsmeddelelser . . ................................................................

Skive og Omegns Fiskeriforening. Skive og Ome1gns Fiskeriforening holdt Ge­

neralforsamling sidst i Februar. Særlig mær­kes eit af Ludvig Christensen, Højslev, fremsat Forslag om, alt der burde indføres Fiskekort i Lighed med Jag.tkort. Man vedtog at frem­sætte Foi:Sllage,t paa Dansk Fisk!eriforenings Aarsmøde i København.

62 SPORTS-FISKEREN 1939

NykØbing F. Lystfiskeriforening holdt Generalforisamling den 21. Februar.

Borgmester H. P. Jensen dirigerede. Forman­den, L~ge Vemming, aflagde Beretning. Re­corden for 38 og med den Borgmesterens -Sølv­plade tilfaldt Lærer Hansens søn i Bregninge for en Gedde paa 10 Kilo. Formanden og Køb­mand Kryigier udsatte en Vandrepokal, som skal vandre evigt for Recorder.

H jØrring og Omegns Sportsfiskerforening holdt Generalforsamling den 22. Februar.

Overdyrlæge Rud. Hansen dirigerede. For­manden, Instrumentmager Almer Frederiksen aflagde Be,retning. Præmien fur den største Ørred paa Foreningens Territorium tilfaldt Formanden for en Ørred paa 4 Kilo. Fra Bin­logisk Institut ventes en Plan for Udsættelse af Yngel. Man vedtog at nedlægge Forbud mod Salg af Ørred under et halvt Kilo. Ligele­des vedtog man at udvide Fredningstiden i Bækkene nedenfor Bindslev til 1. Marts. End­videre vedtog man at ansætte en Fiskeribe­tjent, hvis Ansættelse dog skal sanktioneres af Politiet og Fiskeridirektoratet.

I Stedet for Smedemester Bernhardt Peter­sen, som ikke ønskede Genvalg valgtes Sigurd Jensen, Forsamlingsbygningen. De øvrige Valg var Genva:tig.

Den 15. Marts har Foreningen bestaaet i 10 Aar. Vi lykønsker.

Dette turde være den første Sportsfisik:)r­forening, som officielt søger at bremse Salg af fangede Fisk. Red. Anm.

Nydannet Forening. Sportsfiskerforeningen for Brande og Om­

egn stiftedes den 1. Marts. F1oreningen har sikret sig Fiskevand i Skjern Aa fra Holtum mod Vest. Bestyrelse: Trafikassistent Juul Sø­rensen, 'Tandlæge 0. Lauesgaard, Fiskehand­ler Robert Nielsen, Mekaniker Aage Klyver og Maler Frandsen.

Kastekursus i Odense. Eventuelle Deltagere bedes me,lde sig til

VaiabenhandleT Frederiksen, Dronningensga­de, Odense.

.............................................................. Boganmeldelser ..............................................................

Turistforeningens Aarbog 1939

beskriver Midt- og Østsjælland. Der er ud­mærkede Beskrivelser af Herregaarde, gamle Kirker, Købstæder og Landskaber, men det

har ikke været os muligt at faa fat i en eneste Fisk paa de 242 Sider, uagtert S:usaa, Lellinge Aa og flere søer hØ·rer med til Landskabet. Sydøstsj æua,nd er vist ikke noget for os Sportsfiskere.

Omstaaende findes en Annonce om Bogen »Sportsfiske« af Ole Loen, Loen, Norge. For enhver, der gerne læs·er om de brusende Elve med de store Laks, er Bogen et Pust udefra og giver til Afveksling fra vore egne rolige Vande et Indblik i Naturens Storhed qg den norske Storlaks' Vildskab. - Bo,gen, der jo ikke er af ny Data vil sikkert endnu finde mangie Læsere i Danmark.

"Danmarks Sportsfiskerforbund"s Bestyrelse:

-n.

Formand: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffsvej 91 a,, København, Hellerup.

Næstformand og Sekretær: Ingeniør Hal­lin, Dalum.

Kassereren: Elektricitetsværksbest. Høegh_ Petersen, Skive.

Redaktion: Apoteker Axel Holm, Odense. Øvrige Bestyrelsesmedlemmer: Landsrets­

sagfører Nørager, Aarhus og Landsretssagfører A. Nielsen, V. Voldgade 115, København.

,,SPORTS-FISKEREN 11•

Organ for »Danmarks Sportsfiskerforbund«. Udgaar den 1. i hver Maaned i 1800 Ekspl.

Annonceafdelingen: Annonceprisen er 121/ 2

Øre pr. m im Enkeltspalte. Ved 12 Gange ...,.. 25 pCt. Rabat og ved 6 Gange ...,.. 15 pct. Ra­bat. Annoncer kan tegnes hos alle Forbundets Medlemmer og tilsendes Forbundskassere­ren, C. H~gh-Petersen, Skive.

Bladekspedition: Forbiundskassere,r C. HØgih­Petersen, Skive.

Sverige. Svenska Sportsfiskareforbundet:

Ordf.: In,geniØr Albert Hi:ickenstri:im, Li­dilllgp, Brevik.

Sekr.: Advokat Lennart Killander.

Norge. Norges Sportsfiskerforbund:

Form.: Ingen. Arne Bagg~rud, Moltke Mo­es Vej 11, Oslo .

Sekr.: Aage Rygh, Colletsgate 9. A. Oslo.

Finland. Finlands Sportsfiskarforbund:

Ordf.: Profesor Ernst Ehrnroot, Hamnga­ten 2, Helsingfors.

i

~

..t,

- - .. '-··'

F

K~ Eg bu Er Fi.:

J{

7neddelelser. Foreningen "Sportsfiskeren",

Aarhus. Generalforsamling afholdes Torsdag den

13. April Kl. 8 præcis i Kvindernes Hus. Dags­orden ifØlge Lovene, eventuelle Forslag skal være tilsendt Bestyrelsen senest den 10. April.

Bestyrelsen.

Kastetræning i Lystfiskeriforeningen, København.

I Lighed med tidligere Aar begynder vi Ka­stetræning nu i April fØr vor Sæson begyn­der

Der er Adgang til F 1 u e- og S p i n d e­k as t hver søndarg fra Kl. 10-12 i Gentofte. Helligdagene i Paasken undtagne. Fluekast paa søen ved Stationen. Spindekast, Læng­de, paa Statsskolens Sportsplads, som velvil­ligst er overladt Foreningen af Rektor.

Kastevægte faas bl. a. h os F. J. B. (Harald BØrgesen) og Jagt- og Fiskerimagasinet (Lud­vig Svendsen) .

Frokostpakke og godt Humør medbringes. Kasteudvalget.

.... \

1939 SPORTS-FISKEREN 63 ------·-------- ---------------·---·-----

:······························································~ ~ Indholdsfortegnelse ~ . . ································································ Paa GeddefiskeTi i Hartesøerne. - Sagen om

Ka,rup Aa's Forurening sluttet. - Fluer paa

Vandet. - Lindenborg Aa. - Aborren og Ba­

rometret. - En falden Kæmpe. - Med Blaa­

kridt og Saks. - Foreningsmeddelelser.

Holstebro Turistforening Lystfiskere an vises Fiskepladser for Laks, Ør­red og Stallin,g samt Gedder. - Dagskort a 2,00, Feriekort 5,00, Aarskort 20,00 (Vemb­Strækningen indbefattet). Dagskort løses i Kiosken, FrØjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. - Ferie- og Aarskort faas kun hos Martin Schmidt, Holstebro.

Hotel Schaumburg, Holstebro. - Telefon: 41 og 42. -

Byens ældste og førende Hotel Værelser fra, 3,50. - 1. Kl. Kø,kken. - Bilgarage.

WESTY HALD

IIIIIIIIIIIIIIUIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII

(yslGiskere. Naar De kommer til Holstebro, bo da paa »Knudsens Hotel«, der byder Dem gode Værelser, god Mad og hyggelige Omgivelser. - Telefon 410.

P. NIELSEN,

111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

Geddeyngel leveres i Aa[' meget billig, naar Bestilling sker snatest. -

Udklækningsanstalten FrØjk Fiskepark, Holstebro. - Telefon 148.

Køb Fiskestangen hos Fagmanden Egeh Fabrikation af snorltge og 1. Kl. Bam­busstænger for ethvert Formaal. Mange Aars Erfaring. - Priser fra, 4 Kr. opefter. - Alt i FisJt.eriartikler.

JOHS. MADSEN, Skolegade. HOLSTEBRO. Levende Agnfisk kan som Regel faas.

Lystfiskere, der dyrker Lakse-, Ørred- o;g Stallingfiskeri og vil forsøge Storaaen, kan faa alle Oplysninger om Fiskeriet og Fiskepladser hois os. ~ Vi fø­rer alt i Lystfiskeriartikler. - Telefon 137.

MARTIN SCHMIDT & SØN, Cigarfabrik, Nørregade 10, Holstebro.

111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

(ystf iskere se her! Et meget stort Udvalg i fine engelske Fluer, Spinnere, Liner, Fiskestænger, Hjul m. m. fo­refindes hos undertegnede til billigste Priser.

A. Damgaardt Holstebro. - - Telefon 211.

111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

Milwards & DAM's Fiskeredskaber

føres i stort Udvalg. - Sidste Nyheder i alle Prislag.

Rud. Lauth. Struer.

Caksefiskere Kliivers Hotel, Borris.

Lige ved Aaien, anbefales nu til Sæ­sonen. Fiskekort faas paa Hotellet. Telefon 25, Borris.

Gæstgivergaarden >> troldhø;,, Pension efter Aftale.

Troldhede Station. Centralt belig­gende for Lystfiskere til Skjern og Vorgod Aa. Fiskeko·rt faas til tre forskellige Fiskepladser.

C. Christensen, Telefon 1

De rigtige Grejer til Fiskeri efter Laks, Ørred og Stalling i

Skjern Aa købes hos

Isenkræmmer Ejnar Olsen, Sk_jern. Fiskekort sæl,ges.

T-elefon 68.

64 ~

SPORTS-FLSKEREN 1939 i

HagebroKro ligger lige ved Fiskepladserne ved Karup Aa. Fuld Pension, 4 Kr. pr. Døgn. God Mad, gode Senge. - Fiskekort til Skive LystfiSkeriforre­nings Terræn sælges.

F R U M Ø R K, Telef. Haderup 5.

I Karup Aa fanges Fisken bedst med mine anerkendte Fiskeriairtikler. Eneforhandling i Skive af Hardy's Fiskeriartikle·r. Se indenfor, naar De tager paa Fisketur til Karup Aa. - Dag­kort til Lystfiskeriforeningens Terræn sælges i F1orretningen.

Fiskeriartikler Forlang mit nye

Katalog.

*

Harald Nyborg, Odense.

K. Plejdrup, Østertorv, Skive, Telefon 446.

~~~~~~~~~~~~~~~~

Furesøvilla. Den Grosserer Lykkeberg tidligere tilhø­

rende, hØjt beliggende Villa med ca. 11,000 Kvadrat-Alen kultiveret Grund, . Baadeharvn, Baadehus, Motorbaad og Robaad, ekstra godt udført Varmeanlæg og Varmtvandsanlæ)g,, der ogsaa ka!t1 bruges om Sommeren, er til 1Salg for 50,000 Kr. - Odin Clorius, Vesterport 343 c. 8013.

~~~~~~~~~~~~~~~~

(æs Annoncerne ,,Sportsfiske" av Ole Loen, fortelling.er og skildringer, illustreret, tilsalgs for kr. 3,00 fritt tilsendt. - Bø,r finnes i hver manns bokhylde. - Skriv til Overretssakforer Giv Annoncørerne Fortrinnet

ved Deres Indkøb

~ Codan

,,Sporty"

uundværlig

for

Lystfiskere!

Ole Loen, Loen, Norge.

Flere gode lakse og sjooretelve

på Vestlandet i Norge til lede for lmrtere og lengere tid. - På Loen Pensjonat kan man bo billig og fiske laks og sji:iorert. - Bil, båt, hest, badehus, sæterhus. Rikelig utfluikter til breer, fjeutoppe. Også hytte tilleie. - Deres ærede svar imi:itesees.

Nærmere horS Overretssakfi:irer

Ole Loen, Loen, Norge.

l/llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll!lllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll/111111111111111111/IIIIIIIIIIII

Grønlunds Hotel, Skern modtager Lystfiskere i Pension. Fiskekort faas paa Hotellet.

Telf. 19. P. N. Pedersen. 11/llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll/llllll/111111111111111111111/lllllllllllllllllllllllillll/llll _, ....

(

GUMMIBAADE til Jagt og 1iskeri. Leveres i forskellige Størrel­ser til 1- 2 - 3 eller 4 Perso­ner. Let at transportere i Ba­gagerummet. Pumpes op ved Hjælp af Blæsebælg paa 2

Minutter.

Eneforhandler for Danmark ,

E. Busch-Møller, København K.

Nørrevoldgade 23. Tlf. Central 9ft52.

1llff JTE HORSE Yl WHISKY

NYHEDER I FISKEREDSKABER.

Nevison's engelske Spindere, lavet af naturlige præparerede Fisk overtrukket med Lak. "Golden Sprat", 2 Kroge. Stor og medium Kr. 6,00 "Birits" .. 6,00

True Temper' s nye Enhaands Kastestang, 41/2 og 5 Fod af Fleuretstaal med forsænket Haandtag og for-skruelig Hjulholder. Konkurrence-Model. • . .. 15,00

Thrifty Multiplikatorhjul med automatisk Linefører. Line­kapacitet 75 Yards. . • • • , . . . • ,. 7,00

Chum Spinder, amerikansk, woblende Metalgrødespinder. Sølv og stor Enkeltkrog. 7 og 8 Ctm. . . .. 4,00

Desuden findes mange andre Nyheder i vort nye. store Foraarskatale>g for Fiskeriartikler, som udkommer i April, og paa Forlangende sendes til enhver Lystfisker,

JAGT- OG FISKERIMAGASINET STUDIESTRÆDE lt8

Hj. af V. Boulevard.

S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro

KØBENHAVN Telefon 12648.

.,

\!. Det store og rig­holdige Udvalg,

Tegning

Nr. 1.

Nr. 2.

Katalog

3053 1 + 2. Prima Splitcane 2-delt Kastestang, æigte hærdet, 1,50 o.g 1,80 Meter lang, med Kork­greb qg Rulleholder i forskellig · Udførelse.

3225. Fiskehjul med Udveksling og FrilØb mod Agatstene, Tromle­vægt 17 gram.

der findes i D AM Fiskegrejer tillader en- Nr. 3. hver at sammensætte et Spinne-Udstyr og

4249. Fiskehjul med Udveksling, au­tom. Linefører og Bremse, letlø­bende mod Agatstene. at vælge de enkelte Ting helt efter sin per-

sonlige Smag. Her et lille Eksempel: Nr. 4. 3365. Solid, fo,rtin. Spinneræske med Rum til Forfang, Lommeformat

Nr. 5. 1422. Løsesaks til Bortskær. af Kro­ge og lign. 105 og 150 mm. lang.

Nr. 6. 724. Kro.glØSer i Alluminiumhylster.

Nr. 7. 564. Gabaabner m. beskyttede Spid­ser.

Nr. 8. 274. Devon Spinner i Il Størrelser og forskellige Farver.

Nr. 9. 5580.Ekcentrisk Blyhovedspinner til alle Rorvfisk, 3 størrelser.

Nr. 10. 03119. Baby Wobbler til Foreller, fan­ger fortrinligt. 5 Farv. og stør­reiser.

Nr. 11 3040. Meget bevægelig Træwobbler til Gedder, 2 Farver.

Nr . 12. 5377. Ekstra svær Metalspinner i Farve sølv, Sølv/Guld og Sort/ Nikkel.

N'r. 13. 7251. Ny Metalspinner med Glasøje, forniklet.

Nr. 14. 7305. Skeblink i Messing og Nikkel, 3 Størrelser.

Nr. 15.- 3147. Ekcentrisk Spinnerbly med 2 Øjer i 5 størrelser.

Forlang hos Deres Forhandler DA M's .Lommekatalog, som giver et udmærket Overblik og Beskrivelse af en Del af DAM's store Udvalg af Fiskeriartikler.

Deutsche Anøeløerate manufaktur Berlin SW. 68, Oranienstrasse 126.