BarSeminarOdense 7/12 2005

Nogle udfordringer i Fremtidens arbejdsmiljø

Palle ØrbækDirektør, speciallæge, dr.med.

Fremtidens arbejdsmiljø

Kontinuitet– Status quo i mange job, mange år frem i tiden– Stort antal kendte risici, som vi fortsat skal håndteres,

fx nedslidning fysisk og psykisk

Skal ses bredt, fx:– Påvirkninger– Samspil– Ledelse– Organisering– Fleksibilitet

Forandringer nu og i fremtiden

Globalisering med hård konkurrenceStørre krav til viden og uddannelseHastig teknologisk udvikling– kommunikation og information– bioteknologi– nanoteknologiFlere job i service- og plejesektorenFlere ældre i og uden for arbejdsstyrkenFlere danskere med anden etnisk baggrund i arbejdsstyrken

Konsekvenser nu og i fremtiden

Flere/mange forskellige job gennem livetVoksende krav (tidspres, kvalitet, emotionelt)Grænseløshed for arbejdet i tid og pladsNy teknologi med bl.a. nanopartiklerStøj som påvirker koncentration og tankevirksomhedMangel på fysisk aktivitetFravær med uklar sammenhæng med diagnosticeret sygdomMangel på (kvalificeret) arbejdskraftUsikkerhed om ens indsats er en god nok

24/7 samfundet

Øgede krav på produktivitetKvoten mellem prisen arbejdskraft og kapital omkostningerneØkonomisk effektivitetKonkurrence24 timers samfundetGlobalisering

Nogle udfordringer

Påvirke de virkelige sammenhænge mellem helbred, sygefravær og førtidigt arbejdsophørOperationalisere begrebet ”stress” til forebyggende aktiviteterTilrettelægge arbejde, som er tilgængeligt for personer med lavere arbejdsevne

Flere udfordringer

Effektivt understøtte forebyggende og rehabiliterende indsatser på virksomhederne

Sikre succes i samspillet mellem arbejdsgiver, medarbejder og øvrige aktører for at få de fleste til at forblive i (vende tilbage) arbejde

Yderligere udfordringer

Reducere forhold i arbejdsmiljøet som leder til nedslidning og (ældre) lønmodtageres førtidige arbejdsophør

Bruge og øge vores viden om positive faktorer i arbejdsmiljøet, som giver trivsel og får ældre til at fortsætte på arbejdsmarkedet

Nogle opgaver i fremover

Hvordan sikrer vi et godt arbejdsmiljø i forhold til fremtidens organisations- og ansættelsesformer?– selvledelse, individualisering, distancearbejde – konsulentlignende betingelser

Hvordan undgår vi, at den teknologiske udvikling påvirker arbejdsmiljøet uønsket?– informations- og kommunikationsteknologi– bioteknologi– nanoteknologi

Balance mellem Arbejde, Familieliv og menneskets Biologi

Stigende krav om fleksibilitet og produktivitet med mulighed for, eller krav om arbejde døgnet rundt

24 timer alle ugens 7 dage, 24/7 samfundet– lange arbejdsdage inkl. pendling– grænseløst arbejde– ubalance mellem arbejde og familieliv – for lidt søvn og mangel på tid– nedslidning??

0

5

10

15

Kvinder Mænd

%

år

Andelen der ”ofte” er stressede

19871990

199420001985

19911995

2000

Aldersgruppe: 16 år og derover.Kilde: DIKE/SIF.

6,2 6,67,4

8,3

5,4 5,4 6,0

7,6

Stress hos voksne danskere1987 - 2000

6,8

12,3

8,1

1,8

0

5

10

15

16-24 25-44 45-66 67+

Kvinder Mænd

5,4

11,0

7,7

1,0

%Andelen der ”ofte” er stressede

alder

Kilde: DIKE/SIF 2003

Stress hos voksne danskere2000

Kognitiv aktiveringsteori

Ubalance– Det som forventes– De muligheder som

findes

Der savnes noget for at jeg kan klareopgaven!

ALARMmanglende kontrolKan ikke håndtere situationen

Vores fortolkning afgør vores reaktion

Trussel– vrede, rædsel,

ulyst, uro

Udfordring– engagement,

interesse, aktivitet

Neutral, ubetydelig – lav reaktion,

fornægtelse?

Opgavernes intensitet

Fysiologisk og Psykologisk tilpasning

Uden omveksling (tonisk) Nedbrydende (katabol aktivitet)

Nedslidningfysisk – psykisk

Sygdom

Omvekslende (fasisk) Opbyggende (anabol aktivitet)

TræningLæring

Trivsel Godt helbred

Psykisk arbejdsmiljøog effekter

Arbejdets indhold

Arbejdetsorganisering

Interpersonelle forhold

Krav og belastninger

Fælles ressourcer

Helbred

Trivsel

Produk-tivitet

Individualitet

Stressor

Følsomhed

UretfærdighedTrussel

KatastrofeTidspres

Skade/tab

Stressor

Person A Person B

Intensitet

Stressor - HelbredKæden

kravkravopgaveopgave

opfattelseopfattelsebedømningbedømning

emotionelemotionelfysiologiskfysiologiskresponsrespons

stressaktiveringstressaktivering

forsvar

håndteringforventning

TrivselTrivselHelbredHelbred

Aktivering - restitutionFysiologisk respons

stress

aktivitet restitution

Tid

Kroppens speeder: Kamp og flugt

Overlevelse på kort sigtkroppens ’speeder’ presses i bundpuls – blodtryk – hjerte – muskleradrenalin – kortisolblodsukker – blodfedtkoagulation - immunforsvar øget vågenhed

salivkortisol

morgonrespons och dagsutveckling

Sänggående20161445 min30 minUppvaknande

50

40

30

20

10

0

Veckodag

1 Tisdag

2 Onsdag

3 Torsdag

4 Fredag

5 Söndag

nmol/L

Kortisol målt i spyt

Kroppens ’bremser’ Restitution fra stress

Overlevelse på lang sigt:Reparation af vævInsulinTestosteron/østrogenVæksthormonImmunsystemetTræthed, passivitetGod søvn vigtig

Cirkadiansk rytme (døgnrytme)

Søvnmangel40% lavere glukose optagelse30% lavere insulin respons

AMI’s 6 guldkorn (3-dækker II)

Krav– arbejdspres, arbejdsmængde)

Indflydelse– på eget arbejde og arbejdsbetingelser

Mening i arbejdet– sammenhæng og formål

Relevante informationer– om vigtige ændringer og planer

Støtte– fra ledelse og kolleger

Belønning – anerkendelse– løn, karriere

Positive konsekvenser for den enkelte af gavnlige niveauer

Indflydelse

Mening

Forudsigelighed

Støtte

Belønning

Krav

Handlekompetence, ansvarlighed

Følelse af mening og sammenhæng

Tryghed og sikkerhed

Social forankring og integration

Personlig værdighed og følelse af værdi

Personlig udvikling og vækst

De seks guldkorn

Negative konsekvenser af skadelige niveauer

Indflydelse

Mening

Forudsigelighed

Støtte

Belønning

Krav

Magtesløshed, hjælpeløshed

Fremmedgørelse, normløshed

Usikkerhed, uvished

Ensomhed, isolation

Frustration, værdiløshed

For høje: Stress For lave: Apati

De seks guldkorn

A.

B.

C.

Smerte

Definition SmerteReferens: Merskey et al. IASP. Definition of pain and pain terms. 1979 med rev. 1986

En ubehagelig kropslig og følelsesmæssig oplevelse som man kobler med aktuel eller potentiel vævskade eller som man beskriver i termer af en sådan skade

Kronisk smerteBestående smerteoplevelse udover den forventede tid for at læge en vævskade,i praksis 3-6 måneder

Smertetyper

Nociceptiv smerte (Gildenberg PL, DeVaul RA 1985)

– forårsages af en skadelig (noxious) stimulering af nociceptorer

– Altså skal man kunne påvise en kropslig skade på basis af traume, inflammation, eller i bred mening, degenerative forandringer

Neurogen smerte (Fields H 1990)

– forårsages af skade på eller dysfunktion i det perifere eller i centralnervesystemet

Psykogen smerte– 1 % i en almen population (Ektor-Andersen J, et al. 1993)

No. Ps.generaliseret, kompleks

No.generaliseret, kunstnerisk

No. generaliserret, adekvat

No. generaliseret, pseudoreumatisk

No.regional

Ne.posttraumatisk nefrectomi

Ne.postischaemisk ansigtsneuralgi

Du skal først markere med på figuren, hvor Din smerte sidder.Hvis Du har smerte på flere steder skal du også markere disse. Marker til sidst med en pil, det sted hvor smerten er værst.

Andele i procent som markerer smerte på smertetegningN=5,257 i alderen 40-65 mænd og kvinder i heltidsarbejde

Kropsdel K M Kropsdel K Mhoved 5.6 3.1 brystryg 10.6 6.6nakke 49.5 33.3 lænderyg 45.1 44.1skulder væ 27.3 17.8 hofte væ 6.2 3.4skulder hø 31.5 19.8 hofte hø 6.7 3.5begge skuldrer 38.1 25.4 knæ væ 10.7 7.5nakke-skuldrer 58.4 42.6 knæ hø 11.3 7.5albue væ 12.4 9.7 fod væ 8.6 5.0albue hø 17.7 11.9 fod hø 8.9 4.9hånd væ 21.2 11.4hånd hø 24.7 13.6arme 37.3 25.0Samlet markering: kvinder 298 %, mænd 203 %Referens: Ektor-Andersen J. Thesis 2002.04.

Forekomst af langvarig smerte (kronisk smerte)

Fordelningen (%) af antallet markerede områder på en smertetegning. N=5,257 i alderen 40-65 mænd og kvinder i heltidsarbejde

Referens: Ektor-Andersen J. Thesis 2002.04.

Forekomst af langvarig smerte (kronisk smerte)

I befolkningen – i løbet af det foregående år

Smertefrie25% (20% kvinder, 30% mænd)

Intermittent kronisk smertei muskler og led50% (kvinder = mænd)

Kontinuerlig kronisk smertei muskler og led25% (30%kvinder, 20% mænd)

Referens: Ektor-Andersen J, et al. The experience of pain …. Pain. 1999 Sep; 82(3): 289-95.

Forekomst af langvarig smerte (kronisk smerte)

Blandt konsultationer i ”primärvård”

20-30% af patienterne har behandlingskrævende smerte

- 40% har haft en varighed på over 3 måneder

- lokalisation muskler og skeletspecielt nakke, ryg og bløddele

- neuropatisk smerte er ikke ikke usædvanligt

Referens: SOS-rapport 1994:4

Forekomst af langvarig smerte (kronisk smerte)

Fordeling (%) af SRH i relation til smertekategori.N=5,257 i alderen 40-65 mænd og kvinder i heltidsarbejde

Referens: Ektor-Andersen J. The experience of pain … Pain. 1999Sep; 82(3): 289-95.

Selvvurderet helbred (SRH)

DET SOCIALE MILJØ

SYGEADFÆRD

PSYKISK STRESS

HOLDNINGER

SMERTE

ArbejdsmiljøPsykosocialt, fysisk,

kemisk, biologisk

Andre forholdKøn, alder, familie,

livsstil, uddannelse, fritid personlighed

Helbred Fravær I arbejde2

13 4 5

6

Arbejdsmiljøet og arbejdsfastholdelse

Interventioner

Interventioner

Interventioner

Samfundet: Sundhedsvæsen, Rehabilitering

Samfundet: Politiske, Økonomiske, Juridiske og Sociale forhold

Nogle opgaver i fremover

Hvordan undgår vi, at den teknologiske udvikling påvirker arbejdsmiljøet uønsket?– informations- og

kommunikationsteknologi–bioteknologi

–nanoteknologi

Definition af NanopartiklerDefinition af Nanopartikler

Nanopartikler Nanopartikler er frie partikler med mindst en dimension påmaksimalt 100 nm.

NanopartiklerNanopartikler har principielt den samme størrelse som ultrafine partikler som er velkendte forureninger i industriellemiljøer og atmosfærisk luftforurening

(ultrafine partikler er dog defineret udfra deres elektriske mobilitetmens teknologiske nanopartikler er defineret udfra en fysisk størrelse).

””GamleGamle”” NanopartiklerNanopartikler

Nanopartikler anvendes allerede i dag. især indenfor elektronik, magnetisk- og optisk elektronik, biomedicin, farmakologi, kosmetik, farve- og trykning, energi, katalyse og materialeteknologi.

Carbon black er et velkendt eksempel på de gamle NP. Organiske Nanokapsler er et andet eksempel som i årevis har været anvendt indenfor medicinalindustrien til ’drug delivery’

””NyeNye”” NanopartiklerNanopartikler

Teknisk opdeler man nanopartikler i undergrupper alt efter kemisk type, form eller partiklernes egenskaber. Nogle eksempler er:

– Metalliske og keramiske nanopartikler (metaller, oxider…)

– Fullerener (f.eks. C60….)– Nanorør (f.eks. Cn, SWNT, MWNT)– Nanofibre (f.eks. Cn, oxider, polymerer)– Nanokapsler (fosfor-lipid og liposomer)– Dendrimerer (unik polymerklasse f.eks. )– Kvanteprikker (f.eks. CdSe og CdTe/CdCdS)

Virksomheder med produktion eller interesse i Nanoteknologi

• Transistors and diodes

• Field emitter for flat-panel displays

• Cellular-phone signal amplifier

• Ion storage for batteries

• Materials strengthener

Source: Scientific American- Illustration: RICHARD E. SMALLEY, Rice University

Some Possible Uses for Carbon Nanotubes

David Warheir DuPont

Optagelse og Transport af Nanopartikler i kroppen

Inhalation

Respiratory Tract Deposition

Lung Inflammation

Systemic Inflammation

Heart Effects

neurons

circulation

Effects on CNS?

Blood vesseldysfunction

autonomic

nerveoussystem

ExtrapulmonaryOrgans

White Blood CellActivation

Liver Heart

Modifying factors: Age, gender, underlying disease, co-pollutants

inters

tititum

Translocation

Mediators

Undersøgelse af nanopartiklerstoksicitet i celler og dyr

Health risk associated with carbon nanotube production

David Warheir DuPont

Light micrograph of lung tissue from a rat exposed to 5 mg/kg CNT (a few hours after exposure). The major airways are mechanically blocked by the CNT instillate. This lead to suffocation in 15% of the CNT-exposed rats

and was not evidence of pulmonary toxicity of CNT.David Warheir DuPont

Tak for opmærksomheden

poe@ami.dkwww.ami.dk

www.arbejdsmiljoviden.dk