nutidens og fremtidens energikilde - energi.di.dk - DI Energi · Fremtidens energi skal leveres af...

Årsdag i DI Energibranchen

Kristine van het Erve Grunnet 06. okt. 10

Bioenergi - nutidens ogfremtidens energikilde

Årsdag i DI BioenergiOnsdag den 6. oktober 2010


06. okt. 10Kristine van het Erve Grunnet



Formål

• Varetage industriens samlede politiske interesser i Danmark, i EU og i en større sammenhæng.

• Synliggøre branchens økonomiske betydning og synliggøre det potentiale i økonomisk, energimæssigt og miljømæssig forstand, som branchens produkter og ydelser byder på.

• For at få den fornødne gennemslagskraft bør denne indsats tilrettelægges på en sådan måde, at der i udpræget grad søges indflydelse via et samspilmed myndigheder og politisk valgte i både Danmark og i EU.

• Understøtte virksomhederne på markederne udenfor Danmark via eksempelvis fælles eksportfremstød, opgaver for Eksportrådet etc.

3



4

– vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Læs mere på www.klimakommissionen.dk”Biomasse og

Klimakommission”

KLIMAKOMMISSIONENS PRINCIPPER

”Danmark er ikke en ø”

Uafhængighed skal opnås med størst mulig samfundsøkonomisk effektivitet

Der skal ikke udpeges vinderteknologier. ”Markedsmekanismer frem for planøkonomi”

Biomasse giver muligheder men også udfordringer

Vækst skal bevares

• Danmark kan blive uafhængig af fossile brændsler i 2050.

• Selvom vores energibehov vil være dobbelt så stort

• Teknologien eksisterer allerede i dag, men meget ny vil komme til

• Lille forskel i pris da fortsat afhængighed af fossile brændsler bliver en dyr fornøjelse

KLIMAKOMMISSIONENS RESULTATER

Vores energibehov vil stige, men der er rigelig vedvarende resurser

0

50

100

150

200

250

300

Samlet energibehov Potentiale vind mv. Potentiale solvarme og varmepumper

Potentiale biomasse og affald

Pct. af samlet energibehov i 2050

Vind kan dække energibehov 2½ gange

STRATEGI MED TO ELEMENTER

2. Fremtidens energi skal leveres af vedvarende energi

”Ambitiøse omverden”

PRISEN PÅ BIOMASSE AFHÆNGER AF INTERNATIONAL EFTERSPØRGSEL

0

20

40

60

80

100

120

140

20

10

20

15

20

20

20

25

20

30

20

35

20

40

20

45

20

50

kr/

GJ

Ambitiøs

omverden

Uambitiøs

omverden

FORBRUG AF VEDVARENDE ENERGI 2050(UAMBITIØS OMVERDEN)

BiomasseAffald

Vind

Varmepumper,

solvarme m.m.

BIOMASSEFORBRUGET AFHÆNGER AF PRISEN OG RESSOURCEN

0

100

200

300

400

500

600

Am

bit

iøs

om

ve

rde

n

Ua

mb

itiø

s

om

ve

rde

n

PJ

/år

Dansk

ressource

250 PJ/år

• I transportsektoren til fly og tunge køretøjer, som ikke kan bruge el

• I industrien, både som reservebrændsel når elprisen er høj og til processer hvor el ikke er hensigtsmæssigt

• Til elproduktion når markedsprisen er høj og de øvrige VE-kilder ikke leverer

• Til fjernvarme i kombination med elproduktion, for at nyttiggøre varmen fra elproduktionen

AMBITIØSE OMVERDEN: BIOMASSEN SKAL BRUGES HVOR DER IKKE ER SUBSTITUTIONSMULIGHEDER

BIOMASSEFORBRUGET FORDELT PÅ SEKTORER (AMBITIØS OMVERDEN)

El og

fjernvarme

Proces

Transport

Individuel

varme

Dvs. IKKE til varme

produktion

BIOMASSEFORBRUGET FORDELT PÅ SEKTORER (UAMBITIØS OMVERDEN)

El og

fjernvarme

Proces

Transport

Individuel

varme

BIOMASSEFORBRUGET I PJ/ÅR

Ambitiøs

omverden

Uambitiøs

omverden

El og fjernvarme 109 275

Proces 36 46

Transport 52 183

Individuel varme 5 11

I alt 202 515

0

50

100

150

200

250

Biomasseanvendelse, fremtidsforløb A Biomasse, ind. opvarmningBiomasse, proces

Biomasse, kedler

Biomasse, KV

Biomasse, transport

Biogas/forgas., KV

Biogas/forgas, transport

Affald, varmekedler

Affald, KV

DK ressource

PJ

0

50

100

150

200

250

300

350

400

450

500

550

Biomasseanvendelse, fremtidsforløb U Biomasse, ind. opvarmningBiomasse, proces

Biomasse, kedler

Biomasse, KV

Biomasse, transport

Biogas/forgas., KV

Biogas/forgas, transport

Affald, varmekedler

Affald, KV

DK ressource

PJ

– vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Læs mere på www.klimakommissionen.dk



Forsyningsmuligheder for

biomasse i 2020

Anders Evald, FORCE Technology

20

21

Forsyningsmuligheder for biomasse i 2020

Årsdag i DI Bioenergi 6. oktober 2010

Anders Evald, FORCE Technology

06-10-2010 DI Bio Årsdag

Hvem er FORCE Technology?

• Godkendt Teknologisk Serviceinstitut

• Inspektion, test, teknologiudvikling

• Bindeled mellem forskning og udvikling

• Uvildig

• Sat i verden for at forbedre industriens konkurrenceevne

• Omkring 1000 medarbejdere

• Omsætning 1 mia. kr./år

• Sammensat forretning

06-10-2010 DI Bio Årsdag 22

FORCE Technology og biomasse

Vores produkter

• Akkrediterede brændselsanalyser• Markedsanalyser• Tekniske og økonomiske feasibility studier• Anlægsprojektering• Produktudvikling• Investor-udredninger• Trouble shooting• Træning og uddannelse

Vores fokus i forskning og udvikling

• Samproduktion af kraft og varme• Korrosion og nye materialer• Nye brændslers egenskaber• Strømningsmekanik og varmeovergang• Anlægssimulation

06-10-2010 23DI Bio Årsdag

Temaer

1. Stigende efterspørgsel

2. Nuværende forsyning og import

3. Forsyningsmuligheder fremover

4. Priser

5. Konklusion

6. Bæredygtighed


1. Efterspørgsel


26

RED – konklusioner og forudsætninger

• Øget efterspørgsel efter VE ca. 110 PJ (ca. 13 % af DK’ bruttoener-giforbrug)

• Heraf ca. 60 PJ fra biomasse og affald

• Stigningen svarer til 3,5 mio. ton tørt træ til en pris af 2-4 mia. kr.

• Case: der skulle bygges 80 anlæg som Maribo for at bruge denne mængde

• Case: investeringerne heri ville være omkring 15 mia kr.

• Øget efterspørgsel efter VE ca. 9.000 PJ (ca. = 10 gange DK’s bruttoener-giforbrug)

• Heraf ca. 4.000 PJ mere fra biomasse og affald

• Stigningen svarer til 220 mio. ton tørt træ til en pris af 150-250 mia. kr.

• Case: der skulle bygges 5.000 anlæg som Maribo for at bruge denne mængde

• Case: investeringerne heri ville være omkring 1.000 mia. kr.

• Modellen er robust overfor selv store fejlskøn i den forventede udbygning af hydro, vind og andet.• Maribo/Sakskøbing: 40.000 ton tør biomasse/år. Investering = 0,2 mia. kr.


2. Nuværende forsyning og import


Hvor kommer biomassen fra i dag, PJ


0 5 10 15 20 25 30

Halm

Brænde

Skovflis

Træpiller

Træaffald

Affald, bio

Dansk

Importeret

Import af træpiller


Baltikum50%

Polen5%

Tyskland18%

Canada6%

Finland5%

Sverige4%

Rusland7%

Andre5%

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

19

85

19

86

19

87

19

88

19

89

19

90

19

91

19

92

19

93

19

94

19

95

19

96

19

97

19

98

19

99

20

00

20

01

20

02

20

03

20

04

20

05

20

06

20

07

20

08

Production

Import

3. Forsyningsmuligheder fremover


31

Energiproduktion på DK’s areal

0

50

100

150

200

250

0 5000 10000 15000 20000 25000 30000 35000 40000

Kvadratet svarer til

100 PJ

Rodfrugter

km2

Græs i omdrift

Korn, vintersæd

Korn, vårsæd

RapsGræs uf. omdrift

Andre afgrøder

Brak

Nåleskov

Løvskov

Byer, veje m.m.

Søer m.m.

Vådområder

Hede, klit, overdrev

Toppe

Roer m.m.

Halm

Halm Halm m.m.

KerneKerne

GavntræGavn-

træ

Bræ-

nde

m.m.

Halm

Frø

Flis m.m.

Kilde::

FORCE Technology

Frø, frugt

m.m.Græs

Græs

GJ

pr.

ha


Ressourcer ifølge den nationale VE-plan

3206-10-2010 32DI Bio Årsdag

33

Scenarier – for landbrugsdelen

Halm: Vækst = ¼ af de foregående 30 års resultat, d.v.s. en lidt fladere vækstkurve fremover (p.g.a. stigende priser m.m.)

Biogas: Vækst til 3 gange nuværende anvendelse (utilstrækkelige rammebetingelser)

Energiafgrøder: 5-dobling fra 3 000 ha til 15 000 ha (begrænsede støtteordninger, høj pris og tidsforsinkelse i etableringen)

Hvorfor så pessimistisk?

PJ Total Uffe Jørgensen

I dag

(2008)

National

VE-plan

Bud, 2020

Halm 43 34 16 17 20

Biogas af husdyrgødning 32 24 1 7 3

Energiafgrøder 43 0 5 3


34

Skovdække i Europa


35

Skove i Europa – de meget store linjer

• Skovareal: 155 mio. ha (= 37 % af landareal)

• Stående vedmasse: 23 mia. m3 træ sv. til 157 000 PJ

• Årlig tømmer vækst: 700 mio. m3 træ sv. til 4 800 PJ

• Årlig tømmer hugst: 500 mio. m3 træ sv. til 3 400 PJ

• Årlig tømmer akkumulering: 200 mio. m3 træ sv. til 1 400 PJ

• Omkring 30 % væksten bliver stående på roden

• Europas skove er underudnyttede

Note: Tallene er ekskl. europæisk Rusland


36

Konklusion – forsyning i EU

Konklusion: EU kan akkurat nå målene med egne ressourser, men det forudsætter:

Stor udbygning af forsyning fra skovbruget:

• Resttræ i form af hugstaffald

• Plejetræ fra tyndinger m.m.

• Træ på grænsen til industritræ (kvalitet, diameter)

• Vækst i træindustri med tilhørende spin-off af restprodukter

Og stor vækst i affaldsforbrænding m. energiproduktion

Og det er sandsynligt, at mange lande pga. logistik og pris vil købe træ uden for EU (USA, nordvestlige Rusland, Canada, Sydamerika, Sibirien... )

Mere resttræ

fra pleje og

tyndinger i skov

Mere affald og

restprodukter

fra landbrug

Mere resttræ

fra træindustri

Øget

energihugst på

bekostning af

gavntræ

Mere udnyttelse

af hugstaffald

Øget behov for biomasse 2020


4. Priser


38

Dansk Fjernvarme: priser 2. kv. 2010 kr./MWh


39

Træpiller, international prisudvikling


Global træpris i celluloseindustrien

40

100 USD/odmt ~ 36 kr./GJ


41

Prisprognoser

0

10

20

30

40

50

60

70

80

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

DK

K p

r. G

J, fa

ste

20

07

-kro

ne

r

Halm (ENS)

Halm (Green-X

Træflis (ENS)

Træflis (Green-X)

Træpiller (ENS)

Energiafgrøder (ENS)


42

Fremtidige priser, kommentarer

• Energistyrelsens model– Halm: potentiale for effektiviseringer er udtømt, derfor

– Ikke længere faldende real-priser

– Pris på halm og træ: koblet til olie/naturgas (med tidsforsinkelse), derfor

– Stigende priser

• Green-X-modellen– Tilgængelig ressource og forbrug balanceres (cost-ressource-kurver)

– Stigende priser

• Halm og pil kan ikke blive dyrere end flis (hvis markedet får lov at bestemme)– Træ giver færre problemer på anlæggene

– Træ giver højere virkningsgrad på mange anlæg

• Træprisen er reference– International handel

– Stort stabiliserende marked for cellulose, fiberplader, tømmer osv.

– Vi får generelt stigende priser, og især for træpiller fluktuerende priser


43

Prisstigninger i vente

• Det er sandsynligt, at stigende efterspørgsel efter biomasse i hele EU vil drive priserne noget op

• Træpillemarkedet kan komme til at svinge meget

– Meget store fabrikker er under opførelse (0,9 mio. ton i Vyborg,

RU, 0,8 mio. ton i sydøst USA, 0,5 mio. ton i Norge … )

– Vækst i kraftværkssektoren i EU er (bortset fra DK, BE, NL og UK)

usikker, idet rammebetingelserne for samfyring eller substitution

med kul endnu ikke er på plads

• Uforudsigelighed

Loft: substitutionspriser for kul inkl.CO2-kvoter


5. Konklusion


Hovedpointer

• Efterspørgslen kommer til at stige

– Meget!

– Ikke bare i Danmark

• Danmarks areal er ikke nok

• Øget konkurrence

– På pris og kvalitet

– Fra andre anvendelsessektorer

– Mellem halm og træ

• Import bliver svær at undgå


46

Konklusion

• Biomasse skal dække hovedparten af Danmarks vækst i VE de kommende år

• Væksten bliver i en størrelsesorden omkring 60 PJ svarende til 3-4 mio. ton tørt træ

• Udredninger om det danske ressourcegrundlag– Ignorerer gerne egne forbehold m.h.t. ressourcens mulige udnyttelse

– Ignorerer i særdeleshed prisrelationen

– Fastholder fokus på dansk produceret biomasse

– Publicerer høje tal uden tilstrækkelige forbehold

• Potentialerne fra landbrug, skovbrug, affald m.m. er sådan set tilstrækkelige til at dække de kommende 10 års vækst

• Men det er ikke sandsynligt, at behovet vil blive dækket med dansk biomasse, fordi:– Halmen fra de sidste marker bliver dyrere

– Træ fra skovbruget er begrænset i volumen

– Træ uden for skovbruget er i store træk i brug til brænde

– Biogas fra husdyrgødning ikke støttes nok

– Energiafgrøder er for dyre i forhold til kvaliteten

• Danmarks bliver (endnu mere end i dag) storimportør af biomasse

06-10-2010 46DI Bio Årsdag

47

6. Bæredygtighed


Biomasse – VE på betingelser


Tak for opmærksomheden!

Anders Evald

aev@ force.dk, tlf. 72 15 77 00




Danmark skal bruge masser

af bioenergi

Claus Felby, Københavns Universitet

50

Danmark skal bruge masser af bioenergi - både nu og I fremtiden

Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen

Danmark skal bruge masser af bioenergi - både

nu og I fremtiden

-Ja men ikke for enhver pris, det kommer ikke af sig selv

Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen

Biomasse til energi?

•Biomasse er i dag vores største fornybare energiressource

•13% af verdens energi kommer fra biomasse

•Klimakomissionen (og næsten alle andre): Vi SKAL bruge biomasse svarende til 30% - 70% af vores enrgiforbrug

•Men

• Der kommer stadig flere mennesker

• Vi spiser globalt mere kød

• Stor miljøbelastning fra landbrugsproduktionen

• Der skal laves mad og energi til 9 milliarder mennesker

Masser af teknologi og viden om konvertering af biomasse

•Kraft/varme

•Gæring til fuels og kemikalier

•Biogas

•Forgasning –BtL

•Forskning og udvikling giver resultater

• Højere effektivitet

• 2G teknologi

• Afkobling af food/fuel

Diskussionen om mad eller energi dominerer debatten

Udfordringen: Biomasse er den mest anvendelige fornybare energiressource

Faste brændsler

Til kraft og varme

Flydende brændsler

til transport

Gas brændsler til

Transport og kraft/varme

Kemikalier og materialer

Fødevarer og foder!

Vi har kun en planet –hvad bør målene være for biomasse til energi i 2050?

•Vi skal både lave mad og energi fra det samme areal af land- og skovbrug

•Ikke en ekstra m2!

•Alle affaldsressourcer skal udnyttes

Hvorfra får verden idag biomasse til energi?

2007 Globalt forbrug af biomasse til energi ca. 2,5 Gton

Skov

Mark

Affald

Hvor meget ligger der på marken idag?

0,00E+00

2,00E+08

4,00E+08

6,00E+08

8,00E+08

1,00E+09

1,20E+09

1,40E+09

Wheat Corn Rice Soy bean Barley Rape Sugar Cane Sugar beet

To

nn

es

Totalt 1.6 Gton cellulose, 0.8 Gton hemicellulose, 0.6 Gton lignin

Tallene inkluderer ikke Afrika og Australien

En tilsvarende mængde findes som i skoven

Bentsen & Felby 2010

Bioenergi i Danmark

Halm

Træ

Biogas

Affald

Bioenergi

Fordeling

Ca. 30% importeres

•13% af energiforsyningen kommer fra bioenergi

•Det svarer til ca. 6 mill tons biomasse hvert år

•Lille produktion af biodiesel fra raps og slagteri affald

•Større udvikling indenfor 2 generation bioethanol og biogas

Hvor ligger vi i forhold til energi- og klimamål?

•Hvordan?

• egen produktion?

• import? (resten af verden har fået samme ide)

0,00E+00

4,00E+06

8,00E+06

1,20E+07

1,60E+07

2,00E+07

2,40E+07

2,80E+07

3,20E+07

Nu Potentiale Behov

To

ns

Affald

Biogas

Træ

Halm

?

Produktion af biomasse kræver et areal!

Mennesker husdyr og energi

Husdyr

Mennesker

Energi

Mennesker

Energi Husdyr

Økosystem

Globalt landbrugsareal 2008

Hvordan løser vi konflikten med arealanvendelse?

Teknologi

•Ny teknologi til konvertering af biomasse til energi

• 2 generation biobrændsler

• 3 generation på vej....

Biomasse produktion

•Mere effektivt land- og skovbrug

• Højere udbytte

• Nye dyrkningssystemer

• Tilpasse animalsk produktion

• Nye afgrøder

• Nye biomasser (alger)

Gøre som vi plejer (ikke en mulighed)

OG......

Justering af landbrugsproduktionen(Uffe Jørgensen DJF)

•Energiafgrøder på 15% af kornareal

•Mere træ fra skoven

•Fordobling af halmmængden

•Halm fra raps

•Permanent græs høstes til biogas

•75% udnyttelse af gylle til biogas

•Kød og benmel + animalsk fedt

•Ialt ca. 6 millioner ekstra tons

Vækst i Dansk biomasse ressource

Halm

Træ

Biogas

Affald

Halm

Træ

Biogas

Affald

2006 102 PJ

2020 210 PJ

Klimakommissionen opererer med mellem 180-500 PJ biomasse i 2050

Et alternativt scenarie-100% økologisk produktion i 2020

Økologisk produktion på hele landbrugsarealet med en typisk 5 årig afgrøde cyklus. Halm

Træ

Biogas

Affald

samt 60% reduktion af

fødevareproduktion

fra det samlede areal

Halm

Træ

Biogas

Affald

2006 102 PJ 2020 106 PJ

Mad og energimarker (CFE): KU´s forsøgsgård i Tåstrup

Nyt landbrug, nye afgrøder

Biomassen er ikke en fast størrelse

Mere biomasse –hvordan?

•Areal anvendelse

• Optimeret husdyrhold –alle dyr på stald. Global frigørelse af 2 GHa areal.

•Energiafgrøder som en del af eksisterende land- og skovbrug?

• Pil

• Miscanthus

• Flerårige græsser

•Højere udbytte fra eksisterende afgrøder og træer.

• Forædling af sorter med højere biomasse (halm) udbytte

• Hurtigvoksende træarter

• Nye planter!

0

20

40

60

80

100

120

140

Viscount

Ambiti

on

Mar

iboss

JB A

sano

Straw

Grain

+20% halm med samme kerneudbytte

Wheat

variety

Hkg

/ h

a

Hvor meget højere udbytte skal vi bruge? -Extra udbytte/ha sammenlignet med

gennemsnitlig Europæisk hvede udbytte

0

2

4

6

8

10

12

14

Land Ship Air Wheat

today

t/h

a

Biomasse mængde:

•20% Transport: 420 mill t

•50% Skibsfart: 490 mill t

•100% Luftfart: 620 mill t

Der skal ikke meget til

Ren teori–hvad er det maksimalt mulige udbytte fra fotosyntesen?

0

50

100

150

200

250

Danmark Sortehavet Ækvator Gennemsnit DK

ton

s/h

a

Vi kan ALDRIG nå 100%, men der er plads til forbedring

Læs mere om praktiske og teoretiske biomassepotentialer

på www.sl.life.ku.dk/publikationer

Vi skal koble bioenergi, fødevarer og miljø!

•Vi skal overalt hvor det er muligt lave både mad og energi fra det samme areal

•Vi skal dyrke biomassen bæredygtigt

•Vi skal vedligeholde og øge jordens kulstofressource

•Vi skal matche udbygning af bioenergi med investering i den 3’de verdens landbrug og fødevareforsyning.

Foderproduktion fra biofuels-hvad betyder det for arealforbruget?

Foderproduktionen fra biofuels bidrager til landbrugets produktioen

Netto arealforbrug for 1 ha landbrugsjord anvendt til:

•Energiafgrøder

•Hvede; 1 og 2G bioethanol

Negativt arealforbrug betyder frigivlse af landbrugsareal

-0,6

-0,2

0,2

0,6

1

Energiafgrøde

-kraft/varme

1G Ethanol

hvede

2G Ethanol

hvede

Are

al

(ha)

Bentsen et al. 2009

Integration af bioenergiformer giver mere plads til at dyrke biomasse

•Bioethanol fra halm giver melasse og proteinfoder.

•Foderproduktion fra 2G bioethanol kan frigive areal til energiafgrøder

•Bevar protein

•Biogas kun til affald og gylle

Halm

Træ

Biogas

Affald

Potentiel synergi

med fødevareproduktion

210 PJ Potentiale 2019

Blå bioteknologi

•Alger har potentielt 30 gange mere effektiv fotosyntese

•Kun påviset i lab-skala

•Masser af hype og venture kapital

•Vi har ingen erfaring med stor skala produktion af alge biomasse

•Stadig på forsøgsplan, men........

Hvor er vi i 2050?

De sikre forandringer

• Vi laver meget andet end ethanol

• Jet fuels

• Shipping fuels

• Kemikalier

• Kraft/varme fra biomasse er reduceret

Game changers• Effektiv lagring af strøm og et

regionalt intelligent grid

• Blå biomasse

• Voldsomme klimaændringer

Biomasse –hvor meget, hvordan og til hvad?

• De næste 10 år er der masser af biomasse

• Kort til mellemlangt sigt:

• Tilpas land- og skovbrug

• Integrer bioenergi og fødevarer

• Brug biomassen optimalt (ikke kun varme!)

• Invester i den 3de verdens landbrug

• Langt sigt

• Mere effektiv arealudnyttelse

• Nye planter

• Ny teknologi

• Game changers....

HUSK!

• Biomasse forsyning afhænger af vejret.

• De fleste år er der en stabil produktion +/- 5%

• En gang imellem er der en god høst (+10%)

• En gang omellem er der en meget dårlig høst (>-10%)

• Forbered energisystemet på de dårlige høstår

• Brug skoven som buffer

• Biomasse til mad og energi bliver en strategisk ressource. Vi skal opbygge bedre lagre for at sikre stabil forsyning og priser.

http://www.wxresearch.org/exhibits.html

Udvikling

Virkeligheden overgår fantasien....

Where a calculator on the ENIAC is equipped with 18,000

vacuumtubes and weighs 30 tons, computers in the future may have

only 1,000 vaccuum tubes and perhaps weigh 1.5 tons. Popular Mechanics, March 1949

There is no reason for any individual to have a computer in his home. Ken Olsen (1926 - ), President, Digital Equipment, 1977

I det 21 århundrede kommer biologien til at levere mange

løsninger, også dem vi slet ikke har forestillet os!



PAUSE

81



DEBAT

82



Bioenergiens rolle i EU

Jean-Marc Jossart, AEBIOM

83

Evaluation of the National Renewable Energy Action Plans

www.aebiom.org

Jean-Marc Jossart

Copenhagen, 6 October 2010

About AEBIOM European Biomass Association

• Represents and promotes interests of bioenergy stakeholders

• 30 national associations

• about 80 companies

• Activities: lobbying, workshops, newsletters, European projects, working groups, etc.

• Based in Brussels – Renewable Energy House

• Member of EREC

AEBIOM annual report 2009

available on web site

Evaluation of NREAP

• State of play

• Definitions

• Growth of biomass supply

• Biomass vs final energy

• Cross Border Bioenergy

• Conclusion

State of play (5 Oct.)

21 NREAP submitted

+ draft provided to AEBIOM : BE, PO

+ unknown : EE, HU, LV, SK

English : GR, IR, MT, UK, SE, NL, DK, FI

Rest in national languages translation should come soon

Transparency platform:

http://ec.europa.eu/energy/renewables/transparency_platform/action_plan_en.htm

Definitions

Reg 1099/2008 on energy statisticsProduction/

indigenous

production

Gross

consumption

EurostatPrimary

production

Gross inland

consumption

Confusion was clearly possible for member states for table 7 and 7a !

Availability of biomass

-

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

14.000

16.000

18.000

20.000

AT BE BG CY CZ DK EE FI FR DE GR HU IE IT LV LT LU MT NL PL PT RO SK SI ES SE UK

kto

e

Eurostat 2006

REAP 2006

Source of differences : data sources, conversion into ktoe, template asks for feedstock while Eurostat accounts the final processed biofuels

Comparison NREAP and Eurostat figures for 2006

Figures of table 7 should be taken with caution !

-

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

4.000

2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020

kto

e

Growth of biomass availability

Denmark : Comparison Eurostat figures for 2000-7

and DK REAP for 2006 – 2015 – 2020

How to explain a difference of 30% between Eurostat and the Danish plan for 2006 ?

!

-5%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

AT BE BG CY CZ DK EE FI FR DE GR HU IE IT LV LT LU MT NL PL PT RO SK SI ES SE UK

kto

e

Annual growth rate Eurostat

Annual growth rate NREAP

Growth rate of biomass availability

Comparison of annual growth rate (%) from 2000 to 2007

(Eurostat) with growth rate of 2006 – 2020 (NREAP)

Reason for decreased growth : targets not ambitious, controversy about biomass (food/materials)

Growth of biomass looks disappointing in many countries (AT, CZ, DK, DE, SE) compared with recent years’ growth

-4.000

-2.000

-

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

14.000

16.000

18.000

AT

BE d

raft

BU C

YCZ

DK

EE FI

FRDE

GR

HU IR IT LV LT LU M

T NL

PO d

raft

PT

RO

SK S

IES

SE

UK

Total

with

out n

a

kto

e

Forest

Agriculture

Waste

Increase of biomass from forest, agriculture and waste

Many members states are counting on a substantial increase of agriculture (IT, PO, FR, DK, ES, RO but not SE)

Biomass increase

Eurostat biomass statistics

Understanding energy statistics is essential to analyse the action plans

Table 7 a, 7

Table 11 Table 12

(220 Mtoe)

20 Mtoe

227 TWh

45 Mtoe

80 Mtoe

Table 7 a, 7

Table 10 a, for solid,

biogas, bioliquid

Table 11 Table 12

Is biomass availability sufficient ?

Gross inland consumption

Final energy consumption

Comparison final energy consumption / gross inland

biomass for Denmark, 2005 and 2020, ktoe

Denmark has underestimated the amount of biomass needed to reach its targets !!Same conclusion for PO, BU, ES, CZ, etc. !! Or targets are overestimated !!

Is biomass availability sufficient ?

-

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

4.000

1 2 3 4

kto

e

Gross inland biomass consumption

Biofuels

Biomass for heat and bioheat

Bioelectricity!

2005 2020

In this sufficient ?

Targets for bioelectricity and biofuels are in line with AEBIOM target, while the heat sector is underestimated.

Comparison NREAP (EU22) and AEBIOM targets for 2020

0

20

40

60

80

100

120

140

Bioelectricity Biomass for heat and bioheat (Mtoe) Biofuels (Mtoe)

Mto

e

NREAP for EU 23

AEBIOM

Cross Border Bioenergy

Full title : Cross-border markets for the European bioenergy industry

AEBIOM project to help companies to evaluate markets in Europe and support their decision making process to invest in other countries.

5 Market sectors

• Biogas

• Small scale heat

• DH

• CHP

• Biofuels

9 focussed countries + others

• Austria

• Germany

• Denmark

• Finland

• Hungary

• Italy

• Latvia

• Sweden

• Slovak Republic

+ Other EU27Activities •Criteria for market attractiveness

•Data collection and dissemination

•B2B, etc.

Join•Become member of the Working Groups

•Participate to workshops

•And more …Project supported by

-

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

35.000

40.000

AT BE

draft

BU CY CZ DK EE FI FR DE GR HU IR IT LV LT LU MT NL PO

draft

PT RO SK SI ES SE UK

GW

h

Incrase 2005-2020 (GWh)

Where are expected new markets ?

Bioelectricity : increase from 2005 to 2020 (GWh)

Large new bioelectricity markets in DE, UK, FR, IT, PO, NL

+ 157 TWh for 22 countries

-1.000

-

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000

8.000

AT

BE d

raft

BU C

YCZ

DK

EE FI

FRDE

GR

HU IR IT LV LT LU M

T NL

PO d

raft

PT

RO

SK S

IES

SE

UK

kto

e

Increase 2005-2020

Biomass for heat and bioheat (DH, CHP) : increase from 2005 to 2020 (ktoe)

Large heat markets (households, DH) in FR, DE, IT, UK, SE

+ 31 Mtoe for 22 countries


-

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

4.000

4.500

AT

BE d

raft

BU C

YCZ

DK

EE FI

FRDE

GR

HU IR IT LV LT LU M

T NL

PO d

raft

PT

RO

SK S

IES

SE

UK

kto

e

Increase 2005-2020

of which 2G

Biofuels for transport : increase from 2005 to 2020 (ktoe)

Large new biofuels markets in UK, DE, FR, ES, IT + 25 Mtoe for 22 countriesAdvanced biofuels 10% of market in 2020


Conclusion

•Preliminary conclusions as some REAPs are still missing, and translation takes time.

•Growth of biomass availability looks disappointing, but are the figures soundly established ?

•Biomass from agriculture is expected to grow much more than forest biomass measures expected

•Biomass availability and bioelectricity/heat/biofuels targets do not match, also for Denmark ! EC reaction expected

•The heat market looks underestimated – once again !!

•Be involved in the Cross Border Bioenergy project to evaluate export markets.

Thank you for your attention

Jean-Marc [email protected]

www.aebiom.org

AEBIOM agenda

• Working Group sustainability – 14 October

• Workshop at European parliament on sustainability – 10 November

Return on Knowledge

Alternativ energi investeringer efter

finanskrisen

Lars Skovgaard Andersen

Danske Capital

6. oktober 2010

104

Klima og energi er ikke noget nyt i Danske Bank

De seneste syv år har vi:

- Dækket temaet via investeringsmuligheder i enkeltaktier og produkter med kapitalgaranti

- Skrevet omkring temaet i bladet Investering

- Holdt over 100 kundemøder omkring temaet

- Videolinks til rådgiver og kunder

- Holdt indlæg overfor læreanstalter, interessegrupper i øvrigt og deltaget i den offentlige debat i diverse

medier

http://www.gonaturgeografi.dk/fundanemt/site_graphics/05klima/05_400x297.jpg

105

Dagsorden

Vores syn på energi/alternativ energi

Klimasektor - før og efter klimatopmøde og finanskrise

Hvad skal der til, før vi investerer?


Return on Knowledge

Hvorfor fokus på energi/alternativ energi ?

107

Vi kan pt. ikke klare høje råvarepriser

”De globale økonomier er pt. ikke i stand til at håndtere en oliepris i USD 100. Høje råvarepriser kan føre til nye dyk i væksten.”

Nouriel Roubini (alias Dr. Doom)


108

Er der energi nok?


110

Energisikkerhed?


111

Et uundgåeligt scenarie

”Vi er nødt til at forlade olien, før den forlader os”

Dr. Birol, cheføkonom i Det International Energiagentur


112

Klimaændringer er sikkerhedspolitik

”Den største trussel mod Europas sikkerhed er ikke Osama bin Laden eller Al-Qaeda, men klimaforandring, da disse kan føre til massive flygtningestrømme fra syd mod nord.”

EU’s udenrigspolitiske chef Javier Solana

http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://www.hornstra.net/marga/vakantie2002/hagel 03.jpg&imgrefurl=http://www.hornstra.net/marga/vakantie2002/summer2002.html&usg=__doICESkQuCZTcvVLcDRyolF7tAg=&h=384&w=512&sz=25&hl=da&start=7&sig2=UQcT8xxDvK9qY1f_YJICAg&um=1&tbnid=WT2wFhJxrdVXjM:&tbnh=98&tbnw=131&prev=/images?q=hagel&hl=da&rlz=1G1LGEL_DAZZ330&um=1&ei=l0eVSpDYI8Ll-QbY66GxBg

http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://www.worldproutassembly.org/images/climate-change-hurricane.jpg&imgrefurl=http://www.worldproutassembly.org/archives/2006/09/adapt_to_climat.html&usg=__UcDQ8fCJ1A_qswO4L-LLQnsavlA=&h=328&w=580&sz=26&hl=da&start=13&sig2=hhV18Gwz_I8k7_K5pg4ITA&um=1&tbnid=uyNd1p-vrpbWzM:&tbnh=76&tbnw=134&prev=/images?q=climat+changes&hl=da&lr=&rlz=1G1LGEL_DAZZ330&um=1&ei=7UKVSoeBIZOJ-AaQ3qixBg

http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://www.scientificamerican.com/media/inline/climate-change-refugees-bangladesh_1.jpg&imgrefurl=http://www.scientificamerican.com/article.cfm?id=climate-change-refugees-bangladesh&usg=__iI7Rbct4-eGk6yygUQOV0yiGwe4=&h=320&w=320&sz=19&hl=da&start=35&sig2=GxVDD1H2sj1ji_YOXEf32Q&um=1&tbnid=iA_F7jP5vm7BdM:&tbnh=118&tbnw=118&prev=/images?q=climat+changes&ndsp=20&hl=da&lr=&rlz=1G1LGEL_DAZZ330&sa=N&start=20&um=1&ei=R0OVStdcmuD5Bsnx8FU

http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://legalplanet.files.wordpress.com/2009/08/polar_bear_ice.jpg&imgrefurl=http://legalplanet.wordpress.com/2009/08/06/the-need-for-and-challenges-of-climate-adaptation/&usg=__0wmhfN5l-P_vw2I15TLoRaKdJXo=&h=300&w=450&sz=49&hl=da&start=57&sig2=7sw3P5vuEKpQY6hbPKJ1sA&um=1&tbnid=vlNdR2Xit0swvM:&tbnh=85&tbnw=127&prev=/images?q=climat+changes&ndsp=20&hl=da&lr=&rlz=1G1LGEL_DAZZ330&sa=N&start=40&um=1&ei=W0OVSrrVI8zX-QaZ3rSxBg

http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://www.wired.com/images_blogs/wiredscience/images/2007/08/31/lightning_2.jpg&imgrefurl=http://www.wired.com/wiredscience/2007/08/nasa-climate-ch/&usg=__d_kr3KwylAy_tb1-BwOT11IALBc=&h=322&w=300&sz=40&hl=da&start=6&sig2=I8IIoIwOhdXCO-SepqnCwA&um=1&tbnid=-py7UW7kqDmGEM:&tbnh=118&tbnw=110&prev=/images?q=effekt+off+climat+changes&ndsp=20&hl=da&lr=&rlz=1G1LGEL_DAZZ330&sa=N&um=1&ei=z0OVSuKCBpjf-Qbmw7la

http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://i2-images.tv2.dk/s/65/850265-26a23566bfadfeef1bc5a7503507a3d8.jpeg&imgrefurl=http://nyhederne.tv2.dk/article.php/?id=4127020&usg=__a1OgC8AVPaH2gH2HCnpt6hiFV0A=&h=310&w=465&sz=35&hl=da&start=2&sig2=47SP_9viOVJ5Eb5dByRRvw&um=1&tbnid=4ugg8HEL1FdmRM:&tbnh=85&tbnw=128&prev=/images?q=t%C3%B8rke&hl=da&lr=&rlz=1G1LGEL_DAZZ330&um=1&ei=GUSVSt2HLs7D-QaX46yxBg

http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://i2-images.tv2.dk/s/03/2460403-59494b171e2995a65c7812cce0dc985d.jpeg&imgrefurl=http://vejret.tv2.dk/nyt/article.php/id-9412676.html?rss&usg=__OfWEdsfxAeLeSXFTIH_kjJ4PQiE=&h=356&w=475&sz=33&hl=da&start=2&sig2=1b4X5Ge54cnWu553ZPNqpg&um=1&tbnid=ErlauwmA7JOsEM:&tbnh=97&tbnw=129&prev=/images?q=oversv%C3%B8mmelser+danmark&hl=da&rlz=1G1LGEL_DAZZ330&um=1&ei=NkiVSuvPAsH2-Abfgb2xBg

http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://i2-images.tv2.dk/s/85/1212385-767b4461590324fdff405300b92c2446.jpeg&imgrefurl=http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-5254897.html&usg=__2-_z4L3iGE3PJ6wVlL24vUi8gx8=&h=300&w=465&sz=14&hl=da&start=22&sig2=-jzWzMSeSasmwM5fqzHycQ&um=1&tbnid=KR4UNfT76vsiKM:&tbnh=83&tbnw=128&prev=/images?q=oversv%C3%B8mmelser+danmark&ndsp=20&hl=da&rlz=1G1LGEL_DAZZ330&sa=N&start=20&um=1&ei=a0iVStDrC8P3-AaKn9hS

http://multimedia.ekstrabladet.dk/eb/archive/00174/Regnvej_i_Danmark_174555d.jpg

http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://193.88.185.141/Graphics/Publikationer/Klima/Strategi_for_tilpasning_til_klimaaendringer_i_Danmark/images/s36.jpg&imgrefurl=http://193.88.185.141/Graphics/Publikationer/Klima/Strategi_for_tilpasning_til_klimaaendringer_i_Danmark/html/hele.htm&usg=__SU8WX4R4XI9p7ybf33yhbcXOSwM=&h=338&w=404&sz=38&hl=da&start=20&sig2=lQbl-xIckG-GIrI_RFmviQ&um=1&tbnid=NN3Edlqah_EswM:&tbnh=104&tbnw=124&prev=/images?q=t%C3%B8rke+i+syd+europa&ndsp=20&hl=da&rlz=1G1LGEL_DAZZ330&um=1&ei=AEmVSri4GtTW-Qbc9vRO

113

Hvorfor fokus på energi/alternativ energi ?

Energisikkerhed

Tilstrækkelig energi til global vækst

Klimaændringer


Return on Knowledge

Klimasektor

- før og efter klima topmøde og finanskrise

115

Grøn boble?


116

Alternativ energi før topmødet


117

Alternativ energi efter topmødet


118

Missede vi muligheden


Return on Knowledge

Hvad skal der til, før vi investerer?

120

Hvad skal der til, før vi investerer ?

Vi skal være ude af en periode med unormal lav vækst

Vi vil se efter, om der gøres noget ved infrastrukturen

Vi har brug for langsigtet støtte og store visioner, der bliver fulgt til dørs


Return on Knowledge

Modsætninger mødes

– politikerne vil overraske!

nutidens og fremtidens energikilde - energi.di.dk - DI Energi · Fremtidens energi skal leveres af...

Documents

Transcript of nutidens og fremtidens energikilde - energi.di.dk - DI Energi · Fremtidens energi skal leveres af...