netspirens sunde sparetips 2

50
- Spar penge og bliv sundere uden at gå Netsp rens Sunde Sparetips på kompromis med kvaliteten Gratis 50 siders sunde tips Del med en ven Del med en ven

description

masser af opskrifter

Transcript of netspirens sunde sparetips 2

Page 2: netspirens sunde sparetips 2

Netspiren.dk præsentererNETSPIRENS SUNDE SPARETIPS

Alle ret til sunde råvarer.

- Sådan her får du råd!INDLEDNING

Denne E-bog er ikke en helsebog, men en guide til dig der gerne vil leve sundt og billigt, uden at gå på kompromis med kvaliteten. Betragt den som en buffet - tag det du kan lide, og lad resten ligge.

Her får du mine bedste tips til en sund livsstil, som alle har råd til.

Jeg hører ofte folk sige, at det er alt for dyrt at leve sundt. Ja, det er dyrere, men det har noget at gøre med vores prioriteter. ”Man kan jo altid spare på kostpengene”, siger nogle. Det er noget gammeldags vrøvl. Du kan spare på junkfood, pizzaer, cigaretter, burgere, alkohol, dyre biler og impulskøb. Men aldrig på ordentlige råvarer.

Sundhed er en vifte af mange forskellige ingredienser, der tilsammen skaber det sunde liv. Det er, som forskellige

ingredienser til et måltid. Måltidet bliver skabt ud fra de ingredienser, vi har, og den opmærksomhed og kærlighed, vi lægger i menuen. Men det færdige resultat bliver ikke sundere end det, vi lægger i det. Det gælder både maden og livet.

Denne bog er gratis, så nu har du allerede sparet penge - det er da nemt, hva’.Du kommer til at spare endnu mere. Uden at gå på kompromis

med din sundhed. Det er rigtig ærgeligt at skulle spare, men du bliver SÅ kreativ!Der er noget om det med, at når vi ikke har så mange penge, bliver vi nødt til at være opfindsomme.“- Hvad med at blive model? “ Mange frisører søger modeller til at afprøve nye frisurer - er du frisk....

2

!

Sunde hilsner fraHelsevejleder Susy Grundahl

www.netspiren.dk - Helsekost til sunde priser

Page 3: netspirens sunde sparetips 2

Tips og lister

4Opskrifter Hudpleje Wellness

Dit eget urteapotek Gratis motion Det rene vandvid Grønne sparetips

En sund økonomi Kreative gaver Feng Shui Nyt tøj

8 20 26

30 34 36 38

40 42 44 46

Index

Page 5: netspirens sunde sparetips 2

Netspiren.dk præsenterer

TIPS OG LISTER

7 Spis regelmæssige måltider og husk små mellemmåltider i løbet

af dagen

8 Drik 1½ liter vand hver dag og grøn te eller urtete

9 Undgå tilsætningsstoffer og madsminke

10 Tyg maden grundig, det er med til at danne

fordøjelsesenzymer

11 Lav et pænt bord til måltidet og se, duft og smag på maden

12 Når du skejer ud, så gør det med manér og uden dårlig

samvittighed

5

1 Mad er liv og næring - gå ikke på kompromis med de

gode råvarer

2 Spis mindre kød, sukker og raffineret mad

3 Spis varieret. Varier også dit valg af ris, bønner og

rodfrugter

4 Spis årstidens frugt og grønt

5 Spis dig mæt, men ikke propfuld

6 Spis masser af de gode fedtstoffer (avocado, nødder, frø

og fuldkorn)

10 KOSTRÅD (der blev til 12)

www.netspiren.dk - Helsekost til sunde priser

NETSPIRENS SUNDE SPARETIPS

Page 6: netspirens sunde sparetips 2

Netspiren.dk præsenterer

TIPS OG LISTER

6

1 Køb årstidens frugt og grønt, de er billigst og indeholder det,

du har brug for

2 Køb stort ind, når der er gode tilbud på de basisvarer, der kan

holde sig

3 Undgå færdiglavet mad, der er dyrt og usundt

4 Skriv ned, hvad du bruger af penge på slik og chips:-o

5 Køb ikke ind, når du er skrupsulten

6 Køb ind efter en ugentlig madplan

7 Smid ikke mad væk. Brug frugt- og grøntsagsrester til

smoothies eller supper

8 Husk dit indkøbsnet

9 Køb ikke mere, end du kan nå at spise, af friske varer

10 Når du handler online, så gå sammen med andre, så du

kommer op på det beløb der gør at du får leveret fragtfri

10 Sparetips til indkøb

- Lad din medicin være din mad og

din mad være din medicin. Lægens fader Hippokrates

www.netspiren.dk - Helsekost til sunde priser

NETSPIRENS SUNDE SPARETIPS

Page 7: netspirens sunde sparetips 2

Netspiren.dk præsenterer

Top-3 argumenter for at købe øko: 1 Dyrevelfærd

2 Nul pesticiderester

3 Et minimum af tilsætningsstoffer

ØKONOMISK ØKOLOGISK: Hvis du ikke udelukkende handler økologiske fødevarer, så lav en prioritering.

Vælg økologi i dine basisprodukter, altså det du spiser meget af hver dag, og de produkter, hvor dyr er involveret, det vil sige kød, ost og æg. De specialprodukter, du kun bruger meget lidt af - for eksempel krydderier og kager - kan så være u-økologiske.

Netspiren.dk har altid en tilbudshylde med årstidsrelaterede produkter. Her sparer du 20 procent på økologiske fødevarer, helsekost, naturcremer, vitaminer og kosttilskud.

Besøg os her

TIPS OG LISTER

7www.netspiren.dk - Helsekost til sunde priser

NETSPIRENS SUNDE SPARETIPS

Page 8: netspirens sunde sparetips 2

- sund og billig mad

Opskrifter

Fortidens fattigmandskost, var en utrolig sund kost sammenlinget med den gennemsnitlige kost idag.

Nutidens overflod har medbragt et overdrevet indtag af kød, sukker og færdigretter som har gjort, at en stor del af os nu lider af hvad vi kalder ”velfærdssygdomme”. Vi har simpelthen haft penge til at spise os selv i stykker, og derudover har vi tillagt os den forfærdelige vane, at vi smider utrolige mængder mad direkte ud i skraldespanden.

Her har du et par sunde basisopskrifter, som tager udgangspunkt i de råvarer, du allerede har i køleskabet.

Du er hvad du spiser, tænker, føler og siger!

2tilbage til index

www.netspiren.dk - Helsekost til sunde priser

Page 9: netspirens sunde sparetips 2

Netspiren.dk præsenterer

OPSKRIFTER

9

A LA RESTESUPPE: Tag alle de grønsager, du smider væk i morgen, og blend dem sammen med vand. Tilsæt en lille chili, løg og hvidløg, et par tomater, ingefær, salt og peber. Lad suppen småkoge i 10 minutter og tilsæt evt. lidt sojafløde til at gøre den cremet. Pift suppen op med hjemmelavede croutoner.

UKRUDT PESTO Sådan laver du en næsten gratis pesto, samtidig med at du får luget lidt ud. Du skal plukke en god håndfuld brændenælde, skvalderkål eller mælkebøtteblade, 2 fed hvidløg, ½ dl olivenolie, lidt havsalt, peber, 1 lille håndfuld pinjekerner (du kan også bruge letristede solsikker, som er meget billigere).

Blend det hele til en saftig grøn pesto, som du i en hurtig vending kan komme på en portion fuldkornspasta, eller hvad du ellers lige har har lyst til!

www.netspiren.dk - Helsekost til sunde priser

NETSPIRENS SUNDE SPARETIPS

Page 10: netspirens sunde sparetips 2

Netspiren.dk præsenterer

OPSKRIFTER

10

Det er både sundt og billigt at udskifte nogle af måltiderne med bønner og linser.

GRØNNE PROTEINER Måske synes du, det lyder lidt kedeligt, men der er vildt mange spændende opskrifter med bønner og linser. De er et godt alternativ til kød, da de er gode proteinkilder. For at bønnerne ikke skal komme til at ligge i skabet og blive for gamle, fordi man ikke lige fik dem sat i blød og kogt, så start med det, når du køber dem. Tag hele posens indhold og skyld dem under kold vand. Læg dem i blød i et døgn, skyld dem, kog dem i cirka 1 time, og skyld dem derefter igen.

Derefter kan du dele du dem op i små portionsposer og komme resten i fryseren - så har du altid forskellige bønner til middagsretter, postejer og salater.

www.netspiren.dk - Helsekost til sunde priser

NETSPIRENS SUNDE SPARETIPS

Page 11: netspirens sunde sparetips 2

Netspiren.dk præsenterer

OPSKRIFTER

11

De smager så godt at, selv dem der ikke kan li` bønnefrikadeller, bliver vilde med dem.

GRØNNE DELLER

Ca. 400 gram bønner (f.eks. sorte, pinto, brune, soja og røde kidneybønner)

2 løg Hvidløg

1 æg,

Speltmel eller sojamel efter behov

Salt og peber

Olivenolie.

Blend de færdige bønner groft. Tilsæt æg, løg, salt, peber og mel, indtil de får en passende konsistent, ikke for tørre. Farsen må gerne stå i køleskabet i 1 times tid, før man laver frikadellerne. Farsen formes til bønnefrikadeller og steges nu i masser af olivenolie.

www.netspiren.dk - Helsekost til sunde priser

NETSPIRENS SUNDE SPARETIPS

Page 12: netspirens sunde sparetips 2

Netspiren.dk præsenterer

OPSKRIFTER

12

Der er rigtig mange muligheder i at være lidt ”selvforsynende”, og det er så livsbekræft–ende at se maden gro lige for næsen af sig.

SELVFORSYNENDE! Hvis du har en have, så plant den til med frugttræer, bær, krydderurter og spiselige blomster. Du kan også lave din egen urtehave med alverdens grønsager i. Har du altan, kan du jo så skifte pelargonierne ud med krydderurter, specielt persille, purløg og rucula er nemme at dyrke.

Det er også både smukt og billigt med tomater og agurker. Man kan faktisk også plante frugttræer i krukker og skære dem til, så det bliver til en rænke.

Vindueskarmen kan også bruges til krydderurter og spirer. Ja, du kan endda få lidt sydlandsk stemning ind i køkkenet ved at plante i altankasser uden for dit vindue.

Vær god til at bytte aflæggere og frø.

www.netspiren.dk - Helsekost til sunde priser

NETSPIRENS SUNDE SPARETIPS

Page 13: netspirens sunde sparetips 2

Netspiren.dk præsenterer

OPSKRIFTER

13

Spirer smager skønt i både salater, supper og i wokretter!

SPIRER Det er sjovt at være selvforsynende i spirer - og supersundt! Mineralindholdet i frøet bliver næsten fire gange så stort under spiring, og så er prisen tilsvarende fire gange så billig når du sår dem selv!

Listen over spirer du selv kan dyrke, er lang. Nogle af de mest almindelige frø er lucernefrø, hørfrø, hvedekorn, azukibønner, bukkehornsfrø, kikærter og mungbønner (bliver til bønnespirer).

- Sæt dine frø i blød i en syltetøjskrukke med rigeligt af vand

- Skyl herefter frøene et par gange om dagen og kom frisk vand i krukken

-Efter et par dage, tager du dem op af krukken, skyller dem i en si og lader dem står og dryppe af.

-Sådan gør du hver dag, indtil dine spirer er spiseklar. De må ikke ligge i for meget vand, så rådner de, men de må heller ikke udtørre!

Hvis du bliver helt vild med at spire, kan det være en god ide at investere i en spirebakke (kan købes her)

www.netspiren.dk - Helsekost til sunde priser

NETSPIRENS SUNDE SPARETIPS

Page 14: netspirens sunde sparetips 2

Netspiren.dk præsenterer

OPSKRIFTER

14

DET DAGLIGE BRØD Det er både nemt, billigt og sundt at bage sit eget brød. Du tager bare, hvad du har i skabet, og blander det sammen og ind i ovnen med det.

Brug det mel, du bedst kan lide, det, du tåler, eller det, du har i skabet.

Du kan også bruge rugmel, hvis du ønsker en rugbrødsudgave. Det er billigere, sundere og meget mere hyggeligt at bage sit eget brød. Det er slet ikke så besværligt og tidskrævende, som du måske tror. Ja, det tager tid at hæve og bage, men du behøver ikke at holde vagt ved dit brød, det passer helt sig selv. Så få gang i dit hjemmebag nu, og dit brød står klar med duft og smag om 24 timer.

Her er det vigtigt at bruge fuldkorn. Fuldkorn mætter utroligt godt og styrker blodsukkeret. Desuden indeholder det fulde korn gode olier og klid som er godt for tarmen og din forøjelse.

www.netspiren.dk - Helsekost til sunde priser

NETSPIRENS SUNDE SPARETIPS

Page 15: netspirens sunde sparetips 2

Netspiren.dk præsenterer

OPSKRIFTER

15

KREATIVT HELSEBRØD Brug, hvad du har i skabet af mel og korn. Du skal bruge 600 dl. sigtet mel (spelt eller hvede) 300 dl. korn (feks. solsikke, hør, klid, græskarkerner, müsli eller en grødrest) 1 reven gulerod 1 dl. olie, 6 dl. urtete og lidt salt og evt. 1 tsk. sirup Gær på størrelse med en lille ært.

SÅDAN GØR DU Bland alle ingredienserne sammen og tilsæt mel, indtil det har en konsistens som lind havregrød. Hævetiden er et døgn – men hvis du bruger 50 gram gær, er hævettiden kun 1 time. Derefter lægges dejen i en form og bages ved 200 grader i cirka 45 minutter.

TIP: Brødet smager også forrygende, hvis du rister det og kommer mørk økologik pålægschokolade på - velegnet til aftenkaffen.

SØD VARIANT. Du kan også vælge at bage brødet som et sundt alternativ til winerbrød – Så udskifter du bare 200dl. korn og kerner, med tørrede frugter, mørk chokoladestykker og 1 teske kanel

www.netspiren.dk - Helsekost til sunde priser

NETSPIRENS SUNDE SPARETIPS

Page 16: netspirens sunde sparetips 2

Netspiren.dk præsenterer

OPSKRIFTER

16

BAGEMETODE - INSPIRERET AF NEW YORKEREN JIM LAHEY Jim Lahey er kendt for at bage hvad der bliver kaldt verdens bedste brød. Det består af 625 g mel, 5 dl vand, 2 tsk. salt og gær på størrelse med en ært, men det spændende ved hans brød er hans bagemotode.

Jim Lahey opvarmer en gryde i ovnen til 250 grader. Han blander ingredienserne, uden egentlig at ælte særligt meget, kommer dejen i gryden, med låg på, og bager først brødet i 30 minutter ved 250 grader. Så tager han låget af og bager det færdigt i 15 minutter. Derefter tager han brødet ud og lader det køle af på en rist i 10 minutter. Og vupti, så har man verdens bedste brød.

TIP: Jeg har engang bagt det "Kreative helsebrød" (side 15) efter samme metode - det giver brødet en sprød og knasende skorpe, og smager forrygende. Prøv det!

www.netspiren.dk - Helsekost til sunde priser

NETSPIRENS SUNDE SPARETIPS

Page 17: netspirens sunde sparetips 2

Netspiren.dk præsenterer

17

HELSEKUGLER: Sådanne små delikatesser er dyre at købe, men de er billige og nemme at lave. Du bruger blot de nødder og frugter, du har i skabet.

SÅDAN GØR DU: Kom det hele i en blender/foodprocessor eller hak det groft, til en fin, tyk masse. Det kan variere, hvor meget fugt der er i de tørrede frugter, så fornem dig frem med mængden. De må ikke blive for tørre og heller ikke alt for våde.

Nu er de klar til at blive formet til små helsekugler. Kom dem i køleskabet, så kokosolien størkner og giver dem en fin konsistens. Varianter Du kan evt. tilsætte Grøn te-pulver, hybenpulver, kanel, eller hvad du nu bedst kan lide. Prøv at dyppe dem i mørk chokolade eller rul dem i ekstra kokosmel eller lakridspulver.

DET SUNDE MELLEMMÅLTID Ønsker du at lave en energibombe, så tilsæt lidt proteinpulver.

200 g nødder (hassel, cashewnødder, mandler)

2 dl. tørret frugt (dadler, abrikoser, rosiner)

6 spsk. kokosmel

2 spsk. kokosolie

1 tsk. vaniljepulver

OPSKRIFTER

www.netspiren.dk - Helsekost til sunde priser

NETSPIRENS SUNDE SPARETIPS

Page 18: netspirens sunde sparetips 2

Netspiren.dk præsenterer

18

OPSKRIFTEN PÅ STENSUPPE: Denne livsbekræftende stensuppe er ikke kun til sparetider, den er altid populær.

Der var engang en landevejsvandrer, som kom til en lille landsby. Han var sulten og gik fra dør til dør og spurgte efter mad. Der var desværre ingen, der gav ham noget. Så satte han sig ved byens torv og tændte et bål, satte en gryde over med vand og et par sten.

Byens børn blev nysgerrige og spurgte, hvad han lavede. ”Jeg laver stensuppe”, svarede manden, ”den lækreste stensuppe, men jeg mangler desværre et par løg”. En af drengede hentede nogle løg, og nu begyndte suppen at dufte dejligt. Nu samledes der flere omkring bålet, og manden sagde: ”Havde vi da bare haft et par kartofler”, og straks blev der hentet kartofler. Sådan fortsatte det. De voksne kom med kød, andre kom med rodfrugter, salt og peber. Der blev hentet tallerkner, og alle i byen samledes om dette aftenmåltid. Alle blev de enige om, at det var den bedste suppe, de nogensinde havde fået.

Et slag for de gode gammeldags sammenskudsgilder, hvor alle kommer med det, de har.

OPSKRIFTER

Efter fri hukommelse efter legenden om stensuppen

www.netspiren.dk - Helsekost til sunde priser

NETSPIRENS SUNDE SPARETIPS

Page 19: netspirens sunde sparetips 2

Netspiren.dk præsenterer

FLERE SUNDE & GRATIS OPSKRIFTER

19

Thorbjörg Hafsteinsdottir - Thorbjörg.dk

Anette Harbech Olesen - Madforlivet.dk

Netspiren - Netspiren.dk

Urtekram - Urtekram.dk Se også vores videoer her

www.netspiren.dk - Helsekost til sunde priser

NETSPIRENS SUNDE SPARETIPS

Page 20: netspirens sunde sparetips 2

- En sund hud starter indefra

Hudpleje

Der er selvfølgelig ikke noget, som kan erstatte en god og lækker hudplejeserie, hvor der er flere gode og virksomme ingredienser i, men… Der er nødløsninger til at pleje din hud med i den periode, hvor du sparer.

Hvis du vil vide mere om hudproblemer, anbefaler jeg, at du læser min artikel ”Fra problemhud til en sund hud ” Du kan læse den her …

3tilbage til index

www.netspiren.dk - Helsekost til sunde priser

Page 21: netspirens sunde sparetips 2

Netspiren.dk præsenterer

HUDPLEJE

21

ØJENMASKE: Agurkeskiver kan have en effektiv effekt imod små poser, hævelser og trætte øjne. Agurkeskiverne må gerne være kolde. Læg dig til rette, tag en dyb indånding og slap af. Hvis du virkelig har brug for en gel, så vil jeg anbefale dig at investere i Caviar Glowing Anti Agening serum (kan købes her).

BODY OIL Her kan du bruge alle de gode kropsolier som mandelolie, avocado eller jojobaolie. De trænger bedst ind i huden, når huden er lidt fugtig - gerne efter et bad.

www.netspiren.dk - Helsekost til sunde priser

NETSPIRENS SUNDE SPARETIPS

Page 22: netspirens sunde sparetips 2

Netspiren.dk præsenterer

HUDPLEJE

22

ØJEN MAKE-UP FJERNER Her kan du bruge en fin mandelolie, som er meget neutral i duften. Det kan fedte lidt, men bare sørg for at skylle godt efter, så du ikke vågner med hævede øjne.

DIY (do it yourself) ANSIGTSMASKER: Tør hud: Mos 1 avokado, 1/2 tsk. hørfrøolie og 1/2 tsk. honning Uren hud: Bland 1 dl yoghurt med 3 dråber tea-tree-olie. Fugtgivende maske: Skær din aloe vera ud i tynde skiver, som du lægger på huden. Eksem: Blend ¼ ananas (indeholder enzymet bromelain) med 1/2 tsk. mandelolie.

SÅDAN GØR DU: Smør din maske i ansigtet og ned langs halsen, lad den sidde i 15 minutter. Skyl af med lunken vand.

www.netspiren.dk - Helsekost til sunde priser

NETSPIRENS SUNDE SPARETIPS

Page 23: netspirens sunde sparetips 2

Netspiren.dk præsenterer

HUDPLEJE

23

HÅRSHAMPOO Vælg en god naturshampoo, men vask kun håret 1-2 gange i ugen. Hvis du vil vaske det mere, så undlad shampoo. Se nu har du allerede sparet mange penge på shampoo, samtidig med at du skåner dit hår og er med til at lade dit hår beholde sit naturlige fedt og glans.

TIP: Giv dig selv en god gang hovedbundsmassage, når du vasker hår, det øger blodcirkulationen.

HÅRKUR Det er ikke bare pjat, når man får anbefalet at komme mayonnaise i håret. Det er, fordi mayonnaise indeholder æg, som giver håret proteiner, og vegetabilsk olie, som blødgør håret. Du kan give dit hår et ekstra skinnende look ved at skylle håret i kamillevand efter vask. Dette gælder dog mest for lyshårede.

www.netspiren.dk - Helsekost til sunde priser

NETSPIRENS SUNDE SPARETIPS

Page 24: netspirens sunde sparetips 2

TANDRENSNING Den kan nok ikke erstatte en tur til tandlægen, men det er ret effektivt at komme Himalaya- eller havsalt på tandbørsten en gang i ugen. Tandbørsten skal være halvtør.

Netspiren.dk præsenterer

HUDPLEJE

24

STRÆKMÆRKER OG AR De fleste gode cremer til ar og strækmærker indeholder hvedekim-olie som en af de vigtige ingredienser. Hvedekim-olie har naturlige E-vitaminer til ar og heling af huden. Den dufter bare ikke så godt. Smør dig hver aften og vær omhyggelig med at få masseret olien godt ind i huden.

www.netspiren.dk - Helsekost til sunde priser

NETSPIRENS SUNDE SPARETIPS

Page 25: netspirens sunde sparetips 2

Netspiren.dk præsenterer

HUDPLEJE

25

PIGMENTFORANDRINGER: Hvis de brune ”leverpletter” titter frem, så prøv at gnide dem i økologisk citronsaft. Det bleger.

SELVBRUNER: Det er måske lige i overkanten at kalde det for selvbruner. Men spis masser af gulerødder, det giver en fin glød på huden. Gulerødder indeholder betacaroten, som omdannes til A-vitaminer. Hvis kroppen ikke lige står og mangler A-vitaminer, så oplagres betacarotenen i huden og giver den fine kulør. Du kan tydelig se det indvendigt i dine hænder, da de vil blive meget orange!

SOLCREME: I mange solcremer bruges der tiosol, som er et fysisk solfilter. Du kan tilføre den i dine egne cremer, olier og shampooer og derved få en den solfaktor, du ønsker dig. Du kan se skemaet over mængden her.

www.netspiren.dk - Helsekost til sunde priser

NETSPIRENS SUNDE SPARETIPS

Page 26: netspirens sunde sparetips 2

- hjemme i ro og mag

Wellness

Det er skønt at besøge et rigtigt wellness-center og bare indånde al den forkælelse, man kan få i et par timer.

Men i denne sparerunde kan du også gøre det hyggeligt derhjemme. Forkæl dig selv en aften på badeværelset. Start med at lufte ud i soveværelset, ryst dyner og puder, før turen går til badeværelset.

Sluk lyset og tænd en masse stearinlys, spil dæmpet musik og gør din yndlingsdrik klar. Åh, jeg får lyst til at lukke mig inde på badeværelset lige nu - men det må vente.

4tilbage til index

www.netspiren.dk - Helsekost til sunde priser

Page 27: netspirens sunde sparetips 2

Netspiren.dk præsenterer

WELLNESS

27

2

DAMPBADE TIL ANSIGTET: Kamille er en af de mest kendte urter herhjemme. Den æteriske olie indeholder stoffet azulen, som er beroligende og betændelseshæmmende. Den er rigtig god til dampbade til ansigtet. Du tager en lille balje med kogende vand og urter. Det skal være dampende varmt, ikke skoldende hed. Kom ansigtet hen over skålen og tildæk med et håndklæde. Ja, det er hot, men hold ud, det er sundt at få svedt igennem. Tag nogle dybe indåndinger og indånd dampen i 5 - 10 minutter. Dryp gerne et par dråber æterisk olie i dampbadet.

ÆTERISKE OLIER TIL FORSKELLIGE BEHOV:

Sart hud: Kamille-olie eller morgenfrueblade

Uren hud: Citron eller tea-tree-olie

Fedtet hud: Lavendel-olie

www.netspiren.dk - Helsekost til sunde priser

NETSPIRENS SUNDE SPARETIPS

Page 28: netspirens sunde sparetips 2

Netspiren.dk præsenterer

WELLNESS

28

PEELING: Peeling er en lettere slibning af huden, som fjerner alle de døde hudceller, og efterlader huden fin og glat. Når du lave en ansigtspeeling, så pas på du ikke sliber og flår huden op. Masser huden sart og nænsomt, i små cirkelbevægelser. Husk også at give fødder, albuer, hænder og neglerødder en tur. Lav kun den ansigts peeling 1-2 gange i måneden, for at skåne huden.

Ansigtspeeling Bland 1 teskefuld rørsukker og 1 taskefuld honning.

Kropspeeling Bland 1 spiseskefuld kaffegrums, 1 spiseskefuld Himalaya-salt og ca. 1 spiseskefuld god olie.

CELLULITIS (APPELSINHUD): Brug et par minutter hver dag, før du går i bruseren, til lige at børste eller massere huden blidt med en sisal børste. Det er gavnligt for kredsløbet, og huden bliver pæn og blød. Bland kaffegrums, eller teblade, havsalt og olie, lidt chili og sort peber, det er noget som virkelig sætter skub i kredsløbet. Husk at vaske hænderne godt bagefter, så du ikke får chilien i øjet eller andre sarte steder på kroppen. Undlad chili hvis du har meget sart hud.

www.netspiren.dk - Helsekost til sunde priser

NETSPIRENS SUNDE SPARETIPS

Page 29: netspirens sunde sparetips 2

Netspiren.dk præsenterer

WELLNESS

29

FODBAD: Der er ikke noget som den helt store tur hos en professionel fodplejer. Men nu snakker vi jo om at spare, så du må være din egen fodplejer (med mindre du har skavanker, der kræver professionel pleje). Tag dig god tid. Lad det tage den time, det tager. Fyld en balje med varmt vand, 2 spiseskefuld sennepsfrø, 2 spiseskefulde olie og 1 dl. havsalt. Sæt dig i din bedste stol med en god kop te og fødderne i vand, i 20 minutter. Hvorefter der files, klippes og renses. Afslut med at smøre fødderne ind i en god olie og put fødderne ind i en gammel sok, natten over.

DIY (do it yourself) CREMER: Hvis du er tændt på at lave dine egne hudplejeprodukter - sådan for alvor - så er det muligt, og ikke særligt krævende. Urtegaarden har stort set alt, hvad der skal bruges af råvarer til at lave din egen hudpleje. Du kan finde inspiration hos Netspiren.

www.netspiren.dk - Helsekost til sunde priser

NETSPIRENS SUNDE SPARETIPS

Page 31: netspirens sunde sparetips 2

Netspiren.dk præsenterer

31

Ingefær: Har en anti-inflammatorisk virkning. Drik den i te eller smoothies og vær bedre til at bruge den i madlavning.

Gyldenris: Er god ved ødemer og vand i kroppen.

Timian: Indeholder stoffet thymol, som virker desinficerende på luft- og urinveje. Brug den som te.

Hvidløg: Indeholder stoffet allin, der omdannes til allicin, der er bakteriehæmmende. Derfor er den god til infektioner og immunsystemet.

Hørfrø: De skal sættes i blød i koldt vand, natten over. Så danner de en ”slim”, som er godt for tarmen. Brug den i grød, brød og müsli.

Bukkehorn: De hæmmer betændelser og kan både spises og bruges som omslag.

Padderokke-te: Den indeholder kisel, som er godt for bindevævet og er dermed god for huden.

Aloe vera: Rigtig god til hud og maveproblemer. Du kan også blende indmaden i en smoothie.

Ipe – roxo – styrkende til hele kroppen

DIT EGET LILLE URTEAPOTEK

Her får du listen over nogle af de lægeplanter, jeg altid har på hylden, og et par ekstra, som er meget anvendte i husapoteket. Urterne kan bruges som omslag, eller du kan lave en urtete og drikke ca. 3 kopper daglig, i en periode. Det er dog ikke dem alle, der smager lige godt, så her kan du supplere med citronsaft, lakridsrod eller naturlige sødestoffer.

www.netspiren.dk - Helsekost til sunde priser

NETSPIRENS SUNDE SPARETIPS

Page 32: netspirens sunde sparetips 2

Netspiren.dk præsenterer

32

Mynte: Er meget rig på den æteriske olie mentol. Drik den ved forkølelser, snue og luftvejsproblemer.

Marietidsel: Indeholder bitterstoffet silymarin, som er godt til leveren. Drik den, hvis du har spist fed mad eller som middel mod

”tømmermænd”.

Salvie: Indeholder planteøstrogener og er derfor rigtig god at drikke i forbindelse med den ”hede” overgangsalder.

Brændenælde: Indeholder meget kisel, som er godt til hud og hår

Rød solhat: Den smukke lilla paraplyblomst styrker immunsystemet. Brug den ikke ved autoimmune lidelser

Grøn te: Er meget rig på antioxidanter – drik den hver dag. Sådan!

DIT EGET LILLE URTEAPOTEK

www.netspiren.dk - Helsekost til sunde priser

NETSPIRENS SUNDE SPARETIPS

Page 33: netspirens sunde sparetips 2

Netspiren.dk præsenterer

33

NETSPIRENS IMMUNBOOSTER:

1 krus ipe roxo te

1 knivspids Syre neutral C-vitamin pulver

20 dråber Phytomin Echinagold

1 lille teskefuld revet ingefær

1 knivspids chili

1 knivspids kanel

Lidt citronsaft

Drik den, før du skal sove, og indånd også dampen fra de sunde urter, når du drikker den.

DIT EGET LILLE URTEAPOTEK

www.netspiren.dk - Helsekost til sunde priser

NETSPIRENS SUNDE SPARETIPS

Page 34: netspirens sunde sparetips 2

- vi kommer ikke uden om at bevæge os

Gratis motion 6

Kroppen skal lige op og mærke den store puls, der sætter gang i kredsløbet og er med til at øge blodcirkulationen og derved danne nye friske celler.

Hvis du ikke er til løb og fitnesscentre, så sæt din ynglings-cd på derhjemme, altså den med knald på, og dans igennem i cirka 20 minutter.

Syng gerne med, hvis du har luft til det. Det er både en glimrende træning og en fantastisk måde at komme i godt humør på!

tilbage til index

www.netspiren.dk - Helsekost til sunde priser

Page 35: netspirens sunde sparetips 2

Netspiren.dk præsenterer

GRATIS MOTION

35

MOTION SKAL VÆRE EN LEG! Det er interessant at tænke på, hvor mange ”unødvendige” skridt børn tager. Skridt de tager fordi de har lyst. Fordi de ikke kan lade være. Fangeleg, rundbold - mange andre ting hører til det, vi selv gjorde som børn. Vi gjorde det, fordi det var sjovt, ikke fordi vi ville motionere. Motionen var blot et ekstra gevinst.

Så det er lige med at finde dén legende glæde igen, i noget der ikke koster dyre medlemskaber og dyrt sportstøj. Det behøver ikke koste penge at dyrke motion. Det kan selvfølgelig være mere motiverende, når der er flere, der går til det samme, og man har ”mødepligt”. Men det kan man få sammen med en ven.

Når vi dyrker motion alene, kræver det, at vi har det samme ansvar over for os selv. At vi holder aftaler over for os selv og gør det til en fast og vigtig del af vores liv. Men der er masser af små ting i hverdagen, der også kan bidrage til motion og en bedre kondi.

Spinning på din egen cykel, løbeture, raske traveture, motion når du gør rent, løb op og ned af trapperne, mavebøjninger, at slå koldbøtter, hulahopringe, dans og elsk. Lad bilen stå og tag cyklen. Det giver gratis motion og ingen udgift til benzin. ...Ja, den måtte jo komme!

www.netspiren.dk - Helsekost til sunde priser

NETSPIRENS SUNDE SPARETIPS

Page 37: netspirens sunde sparetips 2

Netspiren.dk præsenterer

DET RENE VANDVID

37

1-2 LITER HVER DAG: Hvis du ikke er tørstig og derfor har svært ved at få drukket så meget vand, så er det nemmere, hvis du kommer en kande vand i køleskabet og ved, den skal drikkes, før dagen er omme Tag en ordentlig slurk vand 15 minutter før spisetid, hvis du ofte bliver fristet af en ekstra portion aftensmad. Kroppen skal bruge ekstra vand, når vi spiser mange fibre, ellers ligger de og ”klumper” sig sammen i tarmen og kan give hård mave.

DROP FLASKEVAND: Der bliver solgt rigtig meget vand på flasker, men det er både bedre for miljøet og din økonomi at drikke postevand. Hvis du ønsker renset vand så vil jeg anbefale en Dafi Kande eller Bubble Drikkedunkene, som renser vandet, mens du drikker det.

CHECK OM DU FÅR NOK VAND: Aftenurin skal ikke være mørkegult, men meget lyst.

www.netspiren.dk - Helsekost til sunde priser

NETSPIRENS SUNDE SPARETIPS

Page 38: netspirens sunde sparetips 2

- en bæredygtig hverdag

GRØNNE SPARETIPS 8

I bogen ”Grønne Sparetips” får du masser af gode råd og tips til en mere bæredygtig hverdag. Giv dig selv et grønnere liv og spar penge, når du handler, laver mad og rejser. Forfatteren skriver, at du sparer miljøet og derudover op mod 5.000 kroner i din lomme om året. Bogen koster en 20’er.

tilbage til index

www.netspiren.dk - Helsekost til sunde priser

Page 39: netspirens sunde sparetips 2

Netspiren.dk præsenterer

GRØNNE SPARETIPS

39

HÅNDGRIBELIGE SPARETIPS :

- brug gamle toiletruller til at så spirer og småplanter

-Sluk for lyset i de rum, du ikke er i

-Sluk for vandet, mens du børster tænder

-Tag kortere brusebade

-Sluk for stand-by-kontakter

-Skift til elsparepærer

-Brug tørrestativ i stedet for tørretumler

-Brug sæbespåner og brun sæbe til rengøring

-Undlad eller udskift skyllemiddel med eddike

-Farv selv dit hår, med mindre kemi og meget billigere

Tilføj selv flere...www.netspiren.dk - Helsekost til sunde priser

NETSPIRENS SUNDE SPARETIPS

Page 41: netspirens sunde sparetips 2

Netspiren.dk præsenterer

41

KLATKØB ELLER TRØSTEKØB KAN BLIVE EN DYR FORNØJELSE! Ofte giver de små fristelser, vi falder for, kun et øjebliks glæde, og så kan vi ikke suge mere ud af dem, og de bliver gemt væk eller smidt væk.

Kom en lille pung i sin taske og læg i stedet dine ”før de bliver til impulskøb”-penge i pungen. Den lille pung kan være med til at spare samen til de luksusting, du virkelig gerne vil have.

Gem dit dankort og hæv kun de penge, du må bruge i denne uge.

EN SUND ØKONOMI

Jeg ved, det er den kedelige afdeling det her, men har du styr på dit budgetskema?

Er der faste udgifter, der kan skæres væk, men som du ikke lige har fået gjort?

SMÅ TIPS

Bogklubben > Gå på biblioteket

Aviser > Læs på nettet eller med en iPad

Tv > Skær ned på den store pakkeløsning

Forsikring > Er det tid til at gennemgå forsikringerne?

Medlemsblade > Læs på nettet

Kontingent > Afbestil abonnemter du ikke benytter

Billigere telefoni > Kan du finde et billigere abonnement?

Gratis telefoni > Ring over Skype

www.netspiren.dk - Helsekost til sunde priser

NETSPIRENS SUNDE SPARETIPS

Page 43: netspirens sunde sparetips 2

Netspiren.dk præsenterer

43

SPAR TID OG PENGE: Jeg ved godt, det er tidskrævende at lave noget selv, men hvis du har tiden, så er her penge at spare, og en personlig, personlig gave vil vi da alle gerne modtage.

Hvad er du god til?

Bage eller sylte - lave urtesalt eller noget helt andet?

Giv f.eks. et gavekort på 3 timers rengøring eller havearbejde.

Eller hvad med et massage ti-turs-kort?

Måske kan du endda strikke en lækker sweater, et par sokker eller et skønt vamset halstørklæde

LAV DEN PERSONLIGE KOGEBOG, Sådan en kogebog kan faktisk blive rigtig flot og meget personlig, hvis du tager

KREATIVE GAVERudgangspunkt i modtagerens madvaner og livretter. Det vil være en kæmpe hjælp, hvis han eller hun er til raw food, har glutenallergi, er på slankekur, candidakur eller har diabetes.

Jeg har en ynglingskogebog, som jeg har lavet igennem en årrække. Den indeholder opskrifter fra ugeblade, mine egne opskrifter og en masse smukke stemningsbilleder og fotografier jeg selv har taget. Den har også små notater, visdomsord og inspiration. Find de gamle blade ugeblade frem, eller køb nogle i byttemarkeder. Du kan også finde hjemmesider på nettet, udskrive og klippe til.

Du er altid velkommen til at printe

Netspirens opskrifter ud og

klippe og klistre med dem.

www.netspiren.dk - Helsekost til sunde priser

NETSPIRENS SUNDE SPARETIPS

Page 45: netspirens sunde sparetips 2

Netspiren.dk præsenterer

45

RÅD TIL HJEMMET: Noget, der virkelig kan skabe ubalance og kaos i hjemmet, er rod. Det første og vigtigste i trin i den filosofiske teori Feng Shui er oprydning. Lån eventuelt bogen ”Ryd op i dit rod”. Her er også penge at tjene. Ryd op i dine skabe, gemmer, loftet, kælderen og skuret. Når du rydder op, så sorter dit rod i forskellige kasser. Den største kasse er nok den, du kan sætte et stort skilt på, hvor der ganske enkelt står ”smid ud”, herefter en

FENG SHUI

kasse med ”giv væk” og en kasse til ”loppemarked”. Der kan også være en kasse med ting, du skal have i Den Blå Avis, i Gul & Gratis eller via Facebook.

Trænger dit hjem til en kærlig hånd, så inviter til arbejds–weekend og lav lidt lækkert mad til dine hjælpere.

www.netspiren.dk - Helsekost til sunde priser

NETSPIRENS SUNDE SPARETIPS

Page 47: netspirens sunde sparetips 2

Netspiren.dk præsenterer

47

Hvad har tøj med sunde sparetips at gøre? Masser! For tøj er for mange en stor udgiftspost, og selv om skabene er fulde, har vi alligevel aldrig noget at tage på! Impulskøb og fejlkøb er irriterende og dyre. De fleste har prøvet at komme hjem med et stykke tøj, i en helt ny stil - for nu skal der ske noget - og det er også for kedeligt at blive ved med at købe det samme. Så kommer man hjem med noget helt andet,

NYT TØJmåske gav det mening da man stod i butikken, men helt ærligt, så er det sgu svært at skifte stil og type natten over. Så brems dig selv i at gøre impulskøb på en dårlig hårdag. Med mindre det selvfølgelig er kjolen, som nærmest er designet kun til dig, og som du ikke kan leve uden. Er det tilfældet, så lad være med at betænke dig – KØB DEN!

www.netspiren.dk - Helsekost til sunde priser

NETSPIRENS SUNDE SPARETIPS

Page 48: netspirens sunde sparetips 2

Netspiren.dk præsenterer

48

BRUG HÆNDERNE ”Coat of many colors” er sangen om en lille pige, der stolt møder op til første skoledag i sin nye, farverige frakke, som hendes mor har syet til hende. Den er syet af små stofrester, historiefortælling og kærlighed. Men i skolen kan de andre børn slet ikke se det, de driller hende med hendes hjemmesyede frakke, som jo bare er lavet af gamle klude og stofrester. Når jeg kommer i tanker om den sang, er det fordi, jeg var ved at foreslå, at vi selv kan sy vores tøj, men det kræver vist, at vi kan styre en symaskine. Men vi kan godt blive bedre til at reparere, klippe kjolen vi ikke bruger om til en nederdel eller pifte den gamle frakke op med nye flotte knapper

NYT TØJ

Hør den fine (og rørende) sang på YouTube

TØJ TIL TIL SUNDE PRISER:

Bytteaften- Lav de lækre Helsekugler, en kande Pukka-te og inviter veninderne til bytteaften.

Second hand - De fleste større byer har en second hand-butik, med brugt designertøj. Her kan du både købe og sælge dyre fejlkøb.

Trendsales.dk - Her kan du både købe og sælge tøj i en god kvalitet.

Genbrugsbutik - Er du god til at spotte og sammensætte dit tøj, på din helt egen måde, så er det her, du kan gøre et fund.

www.netspiren.dk - Helsekost til sunde priser

NETSPIRENS SUNDE SPARETIPS

Page 49: netspirens sunde sparetips 2

En sidste bemærkningJeg håber, du har kunnet bruge nogle af alle mine sunde sparetips. Mange af dem kan du tage med dig fremover - andre kan du bytte ud, når du har økonomi til det.

Da min familie hørte, at jeg var ved at skrive sparetips, fik jeg sådan et smørret grin fra dem – Sparetips? Dig!!? ...Jeg indrømmer straks, at jeg synes, det er sjovere at øge indtjeningen, end at skulle spare, men det er ikke altid en mulighed. I de fleste tilfælde er en kombination den rette løsning.

Da jeg åbnede min helsekostbutik for 17 år siden, boede jeg med mine to små drenge i butikkens baglokale. Min indtægt i de første år var iværksætterydelse, som svarer til halv understøttelse. Så vi måtte spare på alt, og udfordringen var at gøre det uden at gå på kompromis med kvaliteten og de gode råvarer.

Derfor er jeg glad for at kunne give mine yndlingstips videre til dig! Jeg ved det er fristende at skære ned på kostpengene i en krisetid, men der er SÅ mange andre steder vi kan skære ned, før vi går på kompromis med de gode råvarer. Derfor har jeg lavet denne gratis e-bog til dig.

Hvis du er blevet inspireret og har fået lyst til har lyst til at få flere helsetips og opskrifter – så se hvordan på den følgende og sidste side.

Sunde hilsner,

Susy GrundahlKunstterapeut, helsevejleder, feng shui konsulent og indehaver af

Netspiren.dk

tilbage til index

Page 50: netspirens sunde sparetips 2

Netspiren.dk præsenterer

HJÆLP OS MED AT SPREDE ORDET!

OM NETSPIREN:

Netspiren er din helsekostbutik på nettet!

Vi er din garant for rene varer og i vores forretningsfilosofi lægger vi vægt på viden, vejledning og rene produkter. På Netspiren.dk finder du kun de bedste produkter! Vi forhandler helsekost, kosttilskud, naturcremer, naturkosmetik, glutenfri produkter og økologiske fødevarer.

Vi har skarp selvkontrol: Ingen butyl og isobotylparabener, ingen kunstige sødestoffer, så som aspartam, ingen kunstige konserveringsmidler i maden, ingen kunstige farvestoffer, ingen madsminke og ingen unødvendige tilsætningsstoffer!

Vi håber at du satte pris på vores sunde og kreative sparetips. Hvis du synes du blev klogere, eller inspireret til at lave nogle små sunde ændringer i din hverdag, så vil vi gerne opfordre dig til at dele din oplevelse med en ven eller kollega du tror vil blive ligeså begejstret!

Vil du holdes opdateret i fremtiden når vi deler nye opskrifter, tips, tilbud, guides som denne og andre

nyheder, så tilmeld dig vores Nyhedsbrev her og følg os

på Facebook her.

www.netspiren.dk - Helsekost til sunde priser

NETSPIRENS SUNDE SPARETIPS

Del med en ven