MÅLEBLADET NR.1 FEBRUAR 2012 MÅLEBLADET NR4/2012.Net C# 1 29. januar 2013 MicroStation 2D...

1

MÅLEBLADET NR4-2012

ww

MÅLEBLADET NR.1 FEBRUAR 2012

KLF havde sammen med skolerne VIA-Horsens og KEA-København valgt

at deltage med en fælles stand på Geoforums Kortdage i Herning.

Den 5. marts i år var det 500 år siden han blev født. Denne artikel giver en kort,

Dansk landmålingsteknik har gennemgået en rivende udvikling, når man tænker på

de sidste små 50 år. Læs ”Fra tusch til computer og fra målebånd til GPS”.

MÅLEBLADET NR4/2012

men på ingen måde en komplet beskrivelse af Gerard Mercator liv.

2


ISSN: 0905-085X

Hovedbestyrelse:Thomas Wester-Andersen, formand

2398 [email protected]

Henrik Pangel, næstformandTlf: 4659 [email protected]

Jens Chr. Madsen, kassererTlf: 7577 1921

[email protected]

Karsten Vognsen, sekretærTlf: 9835 [email protected]

Sektion offentlig:Jimmy PetersenTlf: 2713 7533

[email protected]

Redaktion:

Jan Slot-Carlsen,Houvej 187, 9370 Hals

Tlf: 98254505. Mob: 2028 2782e-mail: [email protected]

Jens Erik Bundgård,Sanatorievej 55, 6710 Esbjerg V.

Tlf: 7511 6710e-mail: [email protected],

[email protected]

JohnnyHumlebæk, Violvej 38, 8680 Ry

Tlf: 8689 1709e-mail: [email protected]

Knud Meller Nielsen, Roarvej 25, 8230 Åbyhøj.

Tlf: 8615 8504e-mail: [email protected]

Layout: Jan Slot-Carlsen,Tryk: ChronoGrafisk A/S, Aarhus

Annoncepriser:

Kontakt sekretariatet!

Deadlines i 2013:

Nr. deadline: udkommer:1 6/2 6/32 10/5 1/63 1/8 1/94 1/11 1/12

Link til KLF med QR kodetil Smartphone, Android eller I-phone.

Målebladet udgives afKort- og Landmålingsteknikernes Forening

Anelystpårken 37D, 8381 Tilst.

Sekretariatet KontortidMandag - onsdag 10-1430

Torsdag: 10-17Fredag: lukketTelefon: 8614 6818Telefax: 8614 6712e-mail: [email protected]: www.kl-f.dk

Dijana IvanisivicTlf: 2695 3119

[email protected]

Sektion privat:Knud Meller Nielsen

Tlf: 8615 [email protected]

Ditte NielsenTlf: 5477 9442

[email protected]; [email protected]

Charlotte Gosvig NielsenTlf: 4095 3667

[email protected]

Martin AspelundTlf: 2532 8452

[email protected]

OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS!Ny e-mail adresse til Målebladet:

[email protected]

3


Synlighed!

- også i den grad3 dage i Herning til Geofoums Kortdage blev et stort tilløbsstykke. Vi vidste ikke på forhånd hvor stor opmærksomhed vi kunne tiltrække, så vi havde lavet en konkurrence, hvor man kunne blive lidt klogere på KLF, uddannelsen og muligheden for at få en 3. semester praktikant i 10 uger.

VIA og KEA stillede med faglærere, der fortalte om uddannelsen og dens muligheder, en nyuddannet fremviste sit speciale og fortalte om Kort- & Landmålingsteknikkernes fortræffeligheder generelt og GIS specielt.

Og det blev en stor succes. Der deltog 614 i Kortdage, og lidt over 100 valgte at komme forbi vores stand for at tage en snak med os. 70 deltog i vores konkurrence og 24 har skrevet sig op som interesserede til at få en praktikant. 14 vest for Storebælt og 10 øst for Storebælt, inklusiv 1 på Bornholm, primært indenfor GIS og geodata i det offentlige.

Samtidig fik vi skabt mange nye kontakter og inspiration til programmet til forårets Gene-ralforsamling, som vi glæder os til at præsenterer for Jer i løbet af vinteren.

En stor tak skal lyde herfra, til alle som bidrog med at gøre dette års Kortdage deltagel-se, til den store succes det blev.

Samtidig er det også blevet den tid på året, hvor der herfra skal lyde et glædelig jul og med ønsket om et lykkebringende nytår til alle,

Thomas Wester-AndersenFormand

4


INDHOLD

Alle læsere, medlemmer og annoncørerønskes en

rigtig Glædelig Jul og et Godt Nytår!

Fyret i Kolding............................................................................. side 6

Fra tusch til computer ................................................................. side 8

Gerard Mercator 500 år .................................................................... side 10

På kanten ................................................................................. side 14

Matrikulær opmærksomhed...................................................... side 16

KLF-KEA-VIA på kortdage ........................................................ side 18

Regionstræf .............................................................................. side 20

10 år går hurtigt ........................................................................ side 21

I praktik i KMS .......................................................................... side 22

Det offentlige er ikke en fabrik .................................................. side 23

Kursustilbud .............................................................................. side 24

Kort nyt ..................................................................................... side 24

Jubilæer .................................................................................... side 26

Indkaldelse til generalforsamling .............................................. side 26

MicroStation & BentleyMap kurser

KURSUS Antal dage Esbjerg* Holte Vejle MicroStation V8i Grundkursus 2D

2 9. & 10. Januar 2013

21. & 22. Januar

2013

MicroStation v8i Tips og tricks / opdatering

1 29. Januar 2013

30. Januar 2013

MicroStation 3D grundkursus

2 25. & 26. Februar 2013

18. & 19. Februar

2013 Bentley Map grundkursus

1 4. Marts 2013

5. Marts 2013

Inroads / Powercivil grundkursus terræn modellering

1 19. Marts 2013

20. Marts 2013

MicroStation Administrator Opsætning og vedligehold

1 27. Marts 2013

28. Marts 2013

Udnyt potentialet i WFS & WMS i MicroStation

1 17. januar 2013

31. januar 2013

VBA for Microstation 1 15. januar 2013

26. Marts 2013

MicroStation programmering .Net C#

1 29. januar 2013

MicroStation 2D grundkursus i samarbejde med Uddannelse- center Vest Esbjerg

3 Start 14. Januar 2013

MicroStation 3D grundkursus i samarbejde med Uddannel- secenter Vest Esbjerg

3 Start 18. februar 2013

*Esbjerg

Vi underviser i samarbejde med KursusCenterVest og har opbygget sammensatte kurser, der starter hold i MicroStation 2D den den 14. Januar 2013. MicroStation 3D starter der hold den 18. februar 2013.

Alle kan deltage og tilmelding foregår via Uddannelcenter Vest hjemmeside, til særdeles konkurrence dygtig pris.

Diverse oplysninger

Kurserne afholdes i Esbjerg, Holte eller Vejle. Alle kurser kan afholdes som firmakurser hos jer. Få uforpligtende tilbud.

Nærmere information om kurserne kan du få på vores hjemmeside www.hvenegaard.dk, eller ved at kontakte Jan Thinglev Olsen på E-mail [email protected]

Tilmelding til kurserne sker ved at sende mail til [email protected]

Kursus priser

1 dags kurser koster 3.900,- kr. + moms 2 dags kurser koster 7.500,- kr. + moms

Kursusprisen inkluderer : Kursusmateriale på USB nøgle, og skrift. Morgenmad, frokost, the, kaffe, eftermiddags kage mv. Kurserne afholdes i gode undervisnings lokaler, og hver kursist får stillet PC til rådighed.

Ko

5

MÅLEBLADET NR4-2012Læs mere om Leicas produkter på www.leica-geosystems.dk eller ring på Tlf 44 54 02 02.

Leica Viva sætter fleksibilitet i system

Visioner udspringer af kundskaber, kompetencer og

kreativitet. At virkeliggøre dine visioner er dét, der gør

arbejdet som landmåler så fascinerende. Vi ser det som

vores opgave at give dig værktøjer til at løse dine opgaver

og indfri dine mål så professionelt, effektivt og kreativt

som muligt. Unikke idéer og løsninger er et resultat af

inspiration og tillid til egne evner. Med Leica Viva får

du et fuldt fleksibelt landmålingssystem til at virkeliggøre

dine visioner. Hver vision i enhver dimension bliver let

til virkelighed.

Leica Viva byder dig velkommen – lad os inspirere dig.

Leica VivaRealisér dine opmålingsvisioner

... lad os inspirere dig

Leica_Viva_Series_Ad_DIN2_A4_07.indd 1 22/09/09 16.52

6


Charlotte er en meget aktiv dame, som efter sin 10. klasses eksamen i Jelling, uddannede sig til landmålingstekniker. For-inden blev hun teknisk assistent ved DSB i Fredericia og deref-ter KLT’er. Det var sådan ud-dannelsen forløb omkring 1990. Hun har som KLT’er bla. arbej-det hos Johs. Kloch i Vejle, Hor-sens Kommune og entreprenør-firmaet Arne Hansen, hvor det gjaldt motorvejsprojekt og Lifa i Middelfart. Senest var arbejds-stedet Trefor. Så hun har en del erfaringer fra arbejdslivet.

Charlotte fortæller, at hun op-rindelig ønskede enten at blive guldsmed, reklametegner eller skovarbejder som sin far. Men et matrikelkort faderen havde hængende derhjemme og et til-fældigt møde med et hold land-målere på arbejde i marken gav udslaget. Selvfølgelig skulle det være en uddannelse som kort- og landmålingstekniker. Og det har hun ikke fortrudt.

Fyret i TreforCharlotte er født i Vejle. Hun er 42 år gammel og bor i Randbøl-dal sammen med sin kæreste, der arbejder ved en entrepre-nør. Hun var indtil juni måned an-sat ved Trefor Enterprise i Fre-dericia i en opmålingsafdeling med 5 andre landmålere.

- Det var hovedsageligt led-ningsregistrering vi havde med at gøre. I kraft af min erfaring, havde jeg specialopgaver, bl.a. samarbejdede jeg med vores GIS afdeling om udvikling inden for ledningsregistrering. Jeg var også mentor for de mere uerfar-ne og har haft ansvar for, at vo-res instrumenter var køreklare.

- På grund af røde tal i Trefor Entreprise´s regnskab, er alle landmålere blevet opsagt og vi skal ud på arbejdsmarkedet og søge nye stillinger. Jeg er selv interesseret i mange emner in-den for landmåling og vil sætte alt ind på, at få et nyt arbejde og helst i et landinspektørfirma. Men jeg kommer til at mangle mine gamle kolleger, efter vi er blevet fyret. Både fagligt og so-cialt.

Hovedbestyrelsesarbejdet- En kollega på det gamle an-sættelsessted LIFA (Jeppesen & Bjerre) opfordrede mig for 6 år siden til at stille op til ho-vedbestyrelsen. Efter valget trådte jeg ind i Sektion Privat. Her arbejder jeg med overens-komster, forhandlingerne og de forberedelser det medfører. Jeg laver også statistikker til brug ved arbejdet i udvalget. Nu har jeg også en opgave med at få to nye KLF folder lavet.

- Til arbejdet hører også regi-onsklubberne og arrangemen-ter inden for disse klubber. Der er præsentation på årsmøderne med kreative indslag og herud-over alt forefaldende arbejde i Sektion Privat.

- Der er nok at se til, når man sidder i sådan et udvalg. Men det er spændende og så giver det et godt netværk og en per-

Fyret i Kolding,medlem af KLF’s hovedbestyrelse- og ordner gamle biler- portræt af Charlotte Gosvig Nielsen

Af Jens Erik Bundgaard

Charlotte står på en skråning, i færd med opmåling af 4,5 km motorvej ved Lunderskov. I næsten to år var hun ansat hos entreprenør Arne Hansen.

7


sonlig udvikling. Det er rart, at man kan bruge sine kreati-ve evner og yderligere, og det skærper også, at der er noget at kæmpe for. Det er en oplevelse at være med og jeg kan kun an-befale andre at stille op.

De to foldere- I hovedbestyrelsen synes vi, at det vil være godt at få lavet nogle foldere, så vi kan rekla-mere for uddannelsen og pro-movere vores forening. Den ene folder skal bl.a. ud til arbejds-giverne, for at få flere til at an-sætte landmålingsteknikere.

- Jeg er i gang med begge folde-re og de vil allerede i år komme ud til studievejledere i hele lan-det og til de landmålingstekni-ske firmaer. De vil også komme på vores hjemmeside.

Ordner gamle biler- Meget af min fritid går naturlig-vis med KLF arbejdet og så læ-ser jeg meget, lige fra krimier til faglitteratur.

- En anden interesse er gamle biler. Jeg har købt en Golf Coun-try. En 4-hjulstrækker der op-rindelig var 20 år forud for sin tid. Den nyder jeg at sætte i stand sammen med min far.

- En anden stor interesse er at lave smykker, mest på traditio-nel vis. Men jeg i gang med for-søg med silverclay, som købes i USA. Det er et lermateriale, som indeholder sølv. Når det brændes, kommer sølvet frem og det kan bruges til ringe og smykker. Det er meget spæn-dende at pusle med.

Nemt ved at lære nyt Charlotte er god til at holde hovedet koldt i pressede situa-tioner. Hun er vellidt på arbejds-pladsen og er høflig over for dem hun har med at gøre på bygge-pladserne. Men ikke bleg for en kvik bemærkning, hvis det er det der skal til. Hun har nemt ved at lære nyt og det bevirker, at hun tit bliver spurgt til råds.

Arbejdskollegaen Jonna N. Madsen om Charlotte:

Charlotte er en god, stabil og kompetent kollega, hun påtager sig mange opgaver. Har man brug for hjælp, er der altid hjælp at hen-te. Hun finder hurtig en løsning, hvis vi har en udfordring, som driller. Hun fortæller, hvad hun gør, så vi andre kan lære af hende.Hun ved, hvad hun kan, og hvad hun står for, og er ikke bange for at sige sin mening.

Troede hun skulle døCharlotte fortæller til slut: - Ved et færdselsuheld, hvor en mod-kørende kørte frontalt ind i mig, troede jeg, at min sidste time var kommet. Heldigvis reddede jeg livet på mirakuløs vis. Men bilen blev total skadet.

- Efter jeg har været udsat for dette uheld, har det sat fyrin-gen hos Trefor i perspektiv. Jeg er stadig i live og det er det vig-tigste. Uheldet har på en måde givet mig en indre ro.

- Jeg har altid været modig, og man dør jo ikke af at sige sin mening.

EfterskriftSidste nyt fra Charlotte:

Dette interview blev lavet lige efter vores fyring. Ca. 1½ må-ned efter trak Trefor opsigel-serne tilbage. Vi har alle valgt at fortsætte i vores job, men

4-hjulstrækkeren Golf Country vises frem.

GPS måling af fjernvarmerør.

det kan ikke undgås, at det har påvirket vores tillid til ledelsen. Det har kostet en del frustra-tioner at komme igennem det forløb..

8


Dagens landmålingstekniker i Danmark har gennemgået en ri-vende udvikling, når man tænker på de sidste små 50 år, eller ret-tere siden 1964, hvor jeg selv star-tede som landmåler, som vi den-gang kaldte os for. Udviklingen er også fulgt med i vores efterhån-den godt 45 årige gamle forening.

KLF’s udvikling og styrkeI 1967 tog nogle driftige landmålere, der synes det var en god idé, at vi blev organiseret, de første skridt til dannelsen af vores forening. Fra ganske få medlemmer er vi i dag

vokset til en forening på ca. 750 medlemmer. I de ca. 45 år er der også sket en sammenlægning af den gamle Forening for Landmå-lingsteknikere (FFL), Matrikeltek-nikerforeningen under KMS og To-pografforeningen. Om Foreningens udvikling kan der læses mere i KLF’s jubilæumsbog, som udkom i 2007. Bogen kan fås ved henvendelse til KLF´s sekretariat, hvis du ikke alle-rede har den. Også uddannelsen har udviklet sig fra mesterlæren, senere med yderligere 3-4 måneders intensiv kursus, til i dag som en mellem-

lang uddannelse på de to skoler i Horsens og København. Foruden landmålingstekniske færdigheder uddannes der også inden for det korttekniske. Herudover er der tan-ker om, at uddannelsen kan bruges som et springbræt til, og måske være, en del af landinspektøruddan-nelsen. KLF forhandler overenskomsten for medlemmerne og klarer de juri-diske problemer, der kan opstå for et medlem. KLF har i dag FTF som hovedorganisation og støtte.

KLT’erens udviklingSer vi på den enkelte teknikers ud-vikling, kan man kort og godt sige, at der er sket en udvikling i arbejdet fra tusch til computer og fra målebånd til GPS. Hvor man i 60’erne målte fod-punkter og perpendikulærer ved hjælp af målebånd og vinkelprisme, indhenter man i dag data ved hjælp af GPS. Der bruges kun en brøk-del af tiden, vel at mærke af kun én person, hvor der tidligere altid var en målemedhjælper med. Tidligere skulle de målte data konstrueres efter målebogen i et bestemt måle-forhold. I dag lægges filen med må-leoplysningerne ind computeren og den færdige konstruktion kan plot-

Fra tusch til computerog fra målebånd til GPS– en 68’er ser tilbage

af Jens-erik Bundgaard

9


tes/printes ud. Man brugte dog også dengang teodolitter og nivellerings-instrumenter. I dag er det således hovedsagelig totalstationer og GPS der benyttes, med stor tidsbespa-relse til følge. For 50 år siden blev registre og matrikulære sager ført og udarbejdet med skrivemaskine og fyldepen, og koordinatberegningerne foregik med opslag i logaritmetabeller. Den ma-trikulære sag blev efter den hånd-gribelige udfærdigelse fremsendt pr. post og kunne tit have en sags-behandlingstid i KMS på et halvt år eller mere. I dag foregår både sags-udarbejdelsen og fremsendelsen elektronisk til KMS. Sagsbehand-lingstiden i KMS er dermed også kommet ned, - tit på kun få uger. Selvfølgelig kan tingbogsoplys-ningerne nu hentes direkte elektro-nisk på et øjeblik. Man behøver ikke længere gå den besværlige vej til Dommerkontoret for af få sine op-lysninger. Og langt om længe virker selve tinglysningen af dokumenter også på den elektroniske front. Man kan sige, at arbejdsopga-verne til en vis grad består af det samme som i 60’erne, men lovgiv-ningen på vores områder har ændret sig drastisk og arbejdsmængden er øget. Nu foregår alt arbejde med com-putere, lige fra tekstbehandling, ting-lysning, matrikelkort og opmålinger til den færdige sag. Ekspeditionen sker naturligvis elektronisk.

Jeg tror de fleste i landmåler-branchen vil sige - uanset om man er nostalgisk indstillet eller ej - at ar-bejdet er blevet mere spændende. Der er konstant nye udfordringer som bevirker, at arbejdet ikke bliver rutinepræget.

Digitaliseringens betydningDe største forandringer er nok sket op igennem 1990’erne, da den digi-tale tidsalder for alvor slog igennem. Men også de senere år med især digitaliseringen af tinglysningen, har haft stor betydning, skønt der har været store begyndervanskelighe-der. Man kan sige, at det uheldige med elektronikken er, at den ofte bliver ufleksibel, specielt når syste-merne bryder ned. Trods det er arbejdet blevet nem-mere. Jeg kan ikke forestille mig, hvordan vi skulle kunne nå at lave de ting og nå den sagsmængde vi skal nå i dag uden alle de nye me-toder og hjælpemidler. Arbejdet tog meget længere tid dengang. Kort- og landmålingsteknikerens virke er et stadigt sammensurium af en landinspektør-, jurist-, arkitekt-

og ingeniørarbejde. I hvert tilfælde skal han kunne noget af det hele, og samtidig skal han også være stærk i mange IT-programmer - og heldigvis for det. Hvor er det spændende. Vi er i front, når det gælder udviklingen.

10


Gerard Mercator 1512-1594

af Mikael lilJe, geodesichef, lantMäteriet og goran BäärnhielM, BiBliotekar, kungliga BiBlioteket.

Ingen der arbejder med kort eller må-ling har undgået at støde på Merca-tors projektion. Transversal Mercator har været brugt i Sverige i lang tid til kortlægning og Mercators projektion har været anvendt i søfarten endnu længere. Ophavsmanden til denne projektion er Gerard Mercator. Den 5. marts i år var det 500 år siden han blev født. Denne artikel giver en kort, men på ingen måde komplet beskri-velse af Gerard Mercator liv. Af 1500-tallets store kartografer var det netop Gerard Mercator, der skulle blive den mest værdsatte i et hi-storisk perspektiv. Det lykkedes ham på trods af alle mulige modgang at udvikle vores viden om verden på et tidspunkt med politisk uro, økonomisk modgang og religiøs forfølgelse. Han raffinerede kortlægning både teknisk, videnskabelig og æstetisk, og han skabte glober der var ren kunst. Hans betydning som kartograf strækker sig langt ind i vor egen tid.

Fødsel og barndomGerard Mercator blev født 5. marts 1512 i byen Rupelmonde i grev-skabet Flandern, 17 km sydvest for Antwerpen. Hans forældre var Hubert og Emerentia Kremer fra Gangelt,

en lille by i den tyske hertugdømme Jülich. De var på besøg hos Huberts bror Gisbert, der var præst ved St. John Hospital i Rupelmonde. Hubert var forpagter og skomager i Gangelt, og familien levede et simpelt og fat-tigt liv. Gerard var deres syvende barn. De følgende år var svære med bondeuroligheder og hungersnød, og i 1518 flyttede de til definitivt til Rupelmonde hvor Gerard begyndte sin skolegang. I skolen lærte han latin og om kristendom foruden at læse, skrive og regne. Allerede i en alder af syv, kunne han både læse og tale latin flydende. Gerards far Hubert døde i 1526 eller 1527. Farbroderen Gisbert tog sig af familien. Han havde studeret på universitetet og tog sig ivrigt af Gerards uddannelse. 1527 sendte han ham til ‘s-Hertogenbosch i Bra-bant for at studere på en velanset klosterskole, hvor Erasmus af Rot-terdam havde studeret og hans ven, humanist og dramatiker, Macropedius var en af lærerne. I Gerards studietid døde desværre hans mor. Ansporet af det faglige miljø, beslutter han sig for at ændre sit navn fra Kremer til

Mercator, som er den latinske form af Kremer og betyder “købmand”. Den 29. august 1530 bliver Gerard Mercator indskrevet på uni-versitetet i Louvain. Han gennemgik grunduddannelsen på Det Filosofiske Fakultet, som omfattede både huma-niora og naturvidenskab. Studierne blev hovedsageligt baseret på Aristo-teles‘ lære og skulle forberede ham til teologi og studier til præsteembedet. Aristotelismen var kommet ind i den europæiske videnskab i 1200-tallet og var starten på en kritisk tilgang inden for videnskab, filosofi og politik, men efterhånden blev aristoleletis-men et redskab for teologien, og kom til at arbejde for en statisk og hierarkisk verden og samfund, som tilhørte det middelalderlige feudale samfund. Da Mercator dimitterede i 1532, valgte han derfor ikke at fort-sætte sine studier, da han hellere ville udfordre Aristoteles ”tænkning”. Han sammenlignede den bibelske histo-rie om skabelsen af universet med Aristoteles og fandt modsætninger. Aristoteles var dog kirkens filosofi, at udfordre ham var farlig i katolske Louvain. Derfor forlod Gerard byen,

Udsigt til Louvain. Mercators kollegium var nær fisketorvet i et lavtliggende område mellem S. Gertrude og S. Peters kirke, til venstre i billedet. Efter Georg Braun og Franz Hogenberg, Civitates Orbis Terrarum, 1572

11


tilbragte en tid med vandreture og kom herunder til Antwerpen og Me-chelen, hvor han mødte den geograf Franciscus Monachus, der var en af de første til at bryde med den orto-dokse geografi som den sås ud fra Bibelen og Aristoteles. Hans geografi baserede sig i stedet på deres egne undersøgelser og observationer. Mercator var påvirket af dette, men beholdt en dyb religiøs overbevisning, som blev afspejlet i hans kartografi. Han så verden som et vidnesbyrd om Gud, og dens opmåling og beskri-velse som en guddommelig opgave.

Karriere som kartografMercator vendte tilbage til Louvain i 1534 for at studere matematik hos Gemma Frisius, trianguleringens opfinder. Men begge kom til den er-kendelse, at matematikkurserne var for svære for ham, da han ikke havde tilstrækkelig viden. Både Gerard og Gemma forstod, at hans interesse handlede om at bruge matematik til at beskrive geografi og astronomi. Hos Gemma Frisius fik Gerard adgang til litteratur, der gav ham det kendskab til matematik, der var behov for. Det sti-mulerede ham, og det var nødvendigt for ham at udvikle sine matematiske færdigheder. Han lærte også at blive en dygtig gravør og instrumentmager ledet af Gaspard Van der Heyden (også kendt som Gaspar à Myrica). Mercator be-gyndte at ernære sig ved at producere videnskabelige instrumenter som

jord- og himmelglober, kartografi og stikning i kobber. Han underviste også i matematik. I Louvain, arbejdede han med Gemma Frisius og Gaspar Myrica i 1535-36 på en globus for Kejser Karl V. Men hans rolle var ikke primært kartograf, snarere som en dygtig gravør af trykplader i kobber. På dette tidspunkt giftede Gerhard Mercator sig med Barbara Schel-leken. Den 31. august 1537 fik de deres første søn ved navn Arnold. De fik derefter yderligere fem eller seks børn. Samme år som Arnold blev født producerede Mercator dels en himmel globus sammen med Van der Heyden og Gemma Frisius, og dels de første kort, der viser Palæstina - det Hellige Land. Hans første verdenskortet blev lavet i 1538 og er kendt for sin dob-belte hjerte-formede projektion. Det er også det første kort, der præsen-terer Amerika udstrakt over både den nordlige og sydlige halvkugle som to adskilte kontinenter, og dermed lance-rede navnet Nordamerika. I 1540 op-rettede han et kort over Flandern, som er et af de første topografiske kort, baseret på triangulering og opmåling i marken. Samme år udgav han en lærebog i den italienske kursivskrift, som han anså for at være den bedst egnede til kort. Det kom til at bidrage meget til kartografien skønhed og læsbarhed i 1500- og 1600-tallet. At arbejde som kartograf i 1500- tallet bød på flere reelle udfordringer. Som eksemplel kan nævnes, at

tidligere kort ikke var tegnet med landenes rette proportioner. Med nye oplysninger kunne kartografen muligvis reducere arealstørrelse, men det blev ikke altid modtaget på en positiv måde. Mercator havde som mål at producere et kort over verden ved at producere individuelle kort over forskellige regioner. Som en del af dette arbejde begyndte han i 1540 at arbejde på et kort over Europa. I denne periode udforskedes kloden, og kortene blev hurtigt forældede før de kom i brug. Columbus opdagede Amerika og Vasco da Gama sejlede rundt om Afrika til Det Indiske Ocean. Da søfarende kom tilbage indarbej-des deres observationer og positi-onsangivelser. Imidlertid blev de data,

Astrolabium signeret af Mercator. Brno, Moravská Galerie. Diameter 278 mm. Sandsynligvis tilvirket i 1540´erne i Mercators Louvain-værksted.

Mercators verdenskortet i dobbelt hjerteprojektion, Louvain 1538. I Sydamerika står der: Americae pars meridionalis, dvs. ”Sydlige del af Amerika,” i Nor-damerika Americae pars septentrionalis ”Den nordlige del af Amerika”.

Forkert (øverst) og den rigtige måde (nederst) at holde pennen. Fra Merca-tor skriverhåndbog Literarum latinarum.

12


der var baseret på målinger, af dårlig kvalitet, hvilket gør det til en næsten umulig opgave for en kartograf at afgøre, hvilke data var korrekte. Mercator forstod, at en fejlkilde var, at de søfarende, der sejlede langs en kompaskurs, antog de sejlede i en lige linje. Mercator indså, at de faktisk fulgte en kurve (kompaslinje) på kloden. 1541 fremstillede han lagde en globus, der var den første med kompaslinjer. Mercator rejste meget for at indsamle data og information til sine kort, og det kombineret med hans protestantiske sympatier førte til, at han i 1544 blev anklaget for kæt-teri. Han blev holdt i syv måneder i fængsel på Rupelmonde slot, og risikerede at blive brændt levende, hvilket hændte for andre der var ar-resteret samtidig. Han blev løsladt i september 1544 og vendte tilbage til sin familie i Louvain. Fængselstiden påvirkede deres vanskelige økono-miske situation. Næsten alle deres penge var nu brugt; men han var i stand til at genoptage sin produktion af videnskabelige instrumenter og levere til kunderne samme efterår. Lidt senere modtog han et stort in-strumentordre fra kejseren, og siden endnu en, da den første var blevet

kort er et overdådigt illustrerede kort over Europa (1554), der har stør-relse 120 x 147 cm på 15 ark. Det er en hjerteformet projektion, som er udviklet af østrigeren Johannes Stabius omkring 1500, eller mær-mere en konisk projektion, men med buede meridianer. Kortet gjorde at Mercator styrkede sit ry som en dyg-tig kartograf, og også sikrede hans økonomiske situation. Han købte i 1558 et større hus på Oberstrasse, den fineste gade i Duisburg.

AtlasNavnet Atlas, som titel på et kort sam-ling, blev opfundet af Mercator “for at efterligne Atlas, konge af Maureta-nien, dygtige astronom, den første til at blive udforsket Himmelkuglen”. Disse ord fra hans forord til Atlas er en videredigtning fra den græske mytologi, hvor Atlas var en oprørsk titan der som straf måtte bære him-melvælvet. Mercators Atlas var ikke det første atlas. Fra 1477 publiceredes flere udgaver af “Ptolemæus-atlaset”, dvs Ptolemæus‘ Geografi illustreret med 27 kort udarbejdet på grundlag af hans tekst, som er bevaret i håndskrif-

ødelagt i krigen. I 1548 blev han opsøgt af den engelske astronom John Dee. Det inspirerede ham til i 1551 at lave en himmelglobe, baseret på stjernernes positionerne af 1550, korrigeret efter Kopernikus model af universet. Nye konstellationer var blevet tilføjet og klodens segmenter fulgte ækvato-riale koordinater, ikke ekliptika, der tidligere havde været tilfældet. Fra det religiøst usikre Louvain, flyttede han i 1552 til det mere to-lerante Duisburg ved Rhinen, der blev hans næste hjemby, hvor et nyt universitet ville blive etableret. Det kom aldrig i gang, men i stedet udvik-lede han omfattende geografiske og kartografiske aktiviteter, der varede indtil hans død 1594. Han underviste i matematik ved byens gymnasium, blev i 1556 udnævnt til “kosmograf” af Hertugen af Kleve og skabte et kartografisk institut, rigt forsynet med bøger, som gjorde det muligt for ham at udarbejde, en for deres tid, over-raskende nøjagtige kort. To grunde til kortenes kvalitet var Mercators videnskabelige tilgang og hans kriti-ske gennemgang af kilderne. Kortene blev tegnet, graveret og trykt af ham selv. Et af de mest berømte af disse

Det første kort i Mercators Europa-atlas, der er udarbejdet i de tidlige 1570’erne ved Mercator selv ud fra forskellige forlæg, deres egen og andres. Det tilhørte i 1700-tallet klosteret Mariawald i Tyskland, hvis samlinger blev spredt i slut-ningen af 1700’erne. Det blev fundet i 1967 i den belgiske boghandel og blev erhvervet i 1997 af British Library, der har digitaliseret det. Dette blad er en del af verdenskortet i 1569 og er i Mercators projektion.

Tårnet i Rupelmonde. Slottet blev bygget i 1100-tallet, havde 17 tårne og tog told af skibene på floden Schelde. Det blev ødelagt i krig i 1678. Den grå del er hvad der er tilbage af borgen, hvor Mercator blev fængslet i syv måneder i 1544, mistænkt for kætteri. Det blev tilbygget med rød kalksten i 1800-tallet og blev brugt som en jagtpavillon, nu museum. Foto Goran Bäärnhielm April 2012

13


ter siden 1200-tallet. Den blev sup-pleret med hånden med et stigende antal “moderne” kort over forskellige lande. Den første moderne atlas, uden nogen form for forbindelse til Ptolemæus var Theatrum Orbis Ter-rarum “World Theatre” udgivet i 1570 af Mercator ven Abraham Ortelius. Mercator eget atlasprojektet begyndte i 1578 med en moderne udgave af den nu rent “historisk” Ptolemæus-Atlas. Et bind med kort over Frankrig, Tyskland og Holland blev etableret i 1585, et af Italien, Balkan og Grækenland i 1589. Gerard Mercator forlod aldrig Duisburg og døde der som en re-spekteret og velhavende borger. Den 5. maj 1590, fik han et slagtilfælde, der lammede hans venstre side. Rekonvalecensen var langsom, men desværre blev synet værre og værre. En andet slagtilfælde i 1592 påvir-kede talen, og et tredje slagtilfælde i 1594 var for meget for den dengang 82-årige Gerard. Han er begravet i byens største kirke Salvatorkirche - Frelserkirken. Han var en overgangsmand i en overgangsperiode. Han blev skolet i senmiddelalderens spekulative filosofi og hans livsværk er en del af en kosmologisk tradition med rødder i middelalderen enhedskultur, hvor geografi og historie var tæt forbundet. Samtidig tilegnede han sig moderne videnskab og teknologi, mistillid til autoriteter og et kritisk syn. Det følgende år, i 1595, publi-cerede hans søn Rumold atlassets

tredje afsnit med kort over De Briti-ske Øer, Skandinavien og Rusland, med den fælles titelblad: Atlas sive cosmographicae meditationes de fa-brica mundi et fabricata figura, “Atlas eller kosmografiske overvejelser om verdens skabelse og skabte verdens udseende.” Efter Rumolds død i 1604 solgtes trykpladerne til Jodocus Hondius fra Amsterdam, en dygtige kobberstrik-ker, geograf og driftig forretnings-mand, der udgav 29 udgaver af atlas fra 1641. Han lavede også en lom-meudgave af Atlas Minor, der kom ud i 25 oplag i 1738. Udstilling med Mercators arbejde kan ses i Mercator-Schatzkammer på det kulturhistorisk museum i Duis-burg. Flere udstillinger om Mercators liv og virke findes på Mercatormuseet i Sint-Niklaas, Belgien.

Mercators projektionMercators egen projektion blev ud-viklet og anvendtes første gang i for-bindelse med et verdenskort, opdelt i 18 ark i 1569. Mercator-projektion er en vinkelret projektion. Projektionen bevarer den rigtige retning, som var vigtig for sø-farten. I projektionen er skibets kurs-linie, kompaslinien, ret-linjet ligesom meridianer og paralleller, der skærer

hinanden i rette vinkler. Kortbilledet er derfor vinkel-ret eller kontur-ret. Mercators projektion var til de søfarendes fordel, som anført i det globale landkort titel: Nova et aucta orbis terrae descripto ad usum na-vigantium emendate accommodata, “Ny og udvidedet beskrivelse af ver-den, perfekt til søfarendes fordel”. En konstant kompaskurs kan nemt tegnes som en lige linje på kortet. Det letter navigationen, men det store problem er, at afstanden ikke kan måles nemt med en lineal, men kræver matematiske tabeller til konvertering. Sådanne tabeller blev beregnet af Edward Wright og offentliggjort i 1599 og 1610. De var oprindeligt for vanskelige at bruge for den almindelige sømand. I løbet af 1600-tallet øgedes anvendelse af Mercator søkort. Det første søkort i Mercator projektion var Robert Dud-leys Dell’Arcano del Mare “Havets hemmeligheder” Florence 1647. Det første svenske søkort, der blev trykt var en Mercator kort: Hydrographisk Wäxande gradcharta af Östersiön og Kattigat af Werner von Rosenfelt og Petter Gedda 1692 som del af en navigationshåndbog. Først i slutningen af 1700-tallet blev Mercator generelt accepteret i søfarten.

Mercators jordglobus, Louvain 1541. Udtaget af stativet. Diameter 42 cm.

Svecia et Norvegia cum confiniis “Sverige og Norge med nabolandene.” Først of-fentliggjort 1595. Det viste kort er taget fra et atlas fra 1630. Skåne mangler, men det tilhørte, ligesom Halland og Gotland, den gang til Danmark. Farvelægningen markerer geografiske regioner snarere end politiske stater. Nordskandinavien var et omstridt område med uklare grænser. Konisk projektion.

....forsættes side 26

14


Området nordvest for Aarhus, ud ad Viborgvej, er i dag et forstadsområde med alskens varehuse og for-syningsvirksomheder, samt store boligkvarterer. Hertil kommer en god infrastruktur med motorvej E 45 lige i nærheden og gode busforbindelser. I det område har KLFs sekretariatet i dag til huse med adresse på Anelystparken 37 D, Tilst.

Tilbage i 1960erne var forholdene ganske anderledes. Landsbyerne True og Tilst, som lå lidt længere væk, var små stille byer og omgivelserne fredfyldte med et landbrugsliv, der næsten var som i de Morten Korch film, der var på mode 10 år tidligere. Men så skete der med et noget, der vendte op og ned på det hele. Efterkrigstiden, som havde varet længe, var nu endelig slut. Byggeri og udstykninger tog et kraftig hop. Nu skulle man ud i det fri og grønne, og

endelig kunne man sanere de dårlige boliger, der længe havde trængt til udskiftning, men som på grund af boligmangel ikke måtte fjernes.

I sidste halvdel af 1960erne kom så de helt stor projekter på tegnebrættet, og til dem hører Skjoldhøjparken med ca. 1200 parceller, som KLF sekretariatet har som nabo i dag. For at skabe ekstra opmærk-somhed og sætte gang i salget i den store udstykning, opførte man 25 udstillings huse i den nordvestlige ende af udstykningen. Her blev opført gedigne huse tegnet af datidens førende Aarhus arkitekter, men også meget avantgarde typer, hvor huse af bølgeblik, der blev samlet med en skruenøgle, blev opført og hvor husets rumforhold kunne tilpasses familiens, til enhver tid, ønskede behov. Alt i alt en virkelig vidt spændende samling af forskellige typer huse,

og som for mit vedkommende, som ung landmålingstekniker, var ret spændende at deltage i .

Det næste der etableredes i området var servicevirksomheder på de til formålet anlagte meget stor grunde. I blandt nævnte virksomheder var et af datidens største varehuse i Danmark Bilka, som købmand Hermann Salling fra Aarhus var idemand til. Lidt af samme koncept som Føtex, som han også stod bag. Senere kom varehuse til som Elgiganten, Bauhaus og Fætter BR og mange flere. I dag er området godt udbygget med veje og stier samt flere buslinier til at betjene området. Hertil kommer de mange nye grønne skovbælter, der præger landskabet og som tidligere Aarhus borgmester Torkild Simonsen havde som mærkesag: Der skulle være en grøn ring omkring Aarhus.

På kantenEn beretning om, hvad det er for et sted KLF´s sekretariatet har adresse i dag

15


Fakta om korteneMatrikelortet er tegnet i 1793 som et udskiftningskort og har efterfølgende bestået prøvningen, så det har kunnet anvendes som matrikelkort. Det er dog først sket næsten 35 år senere, nemlig i 1816. Det har været gyldigt til 1862. Målestok 1:4000. Opmålt 1783 af Erik Torm. Udskiftning/Inddelt i 1783 af Andreas Haar.Ortofotoet er få år gammelt.

Det overraskende er, at medens alle de nye og moderne tiltag med butikker/varehuse, de brede nyanlagte veje og de mange boligejere på de rekt-angulære parceller, som trækker mange mennesker til fra et kæmpe opland – så ligger landsbyen True lige på den anden side af grøften, næsten som den lå da selvejet blev indført for små 230 år siden med stjerneudskiftningens markante præg fra 1816. Det store spørgsmål er, hvorlænge får den lov at blive liggende intakt.

De spørgsmål rejste to debattører allerede i 2005. I Politikens kronik tirsdag den 4 januar 2005 med overskriften ”Bo med en ko eller to” satte Hans Peter Hagens og Jørgen Nim Lassen henholdsvis arkitekt og forstkandidat fokus på netop linien landsbyen True og Skjoldhøjparken, hvor de herrer bruger kålormen som metafor for parcelhuskvarteret, der æder løs af de grønne mark-landskaber. De siger videre, at kålormens festmåltid med omkring 10.000 nye parceller i landet hvert år ikke kan fortsætte, hvis vi fortsat skal have adgang til mark, eng og skov. De påpeger også, at de mange parcelhuse for sjældent bygges i samspil med det åbne land, de eksisterende

landsbyer, landbrug og erhverv. De kommer efterfølgende med en masse alternative løsningsforslag, som de betegner som ”Havekulturbyen”, som det vil være for omfattende at gengive her - men i parentes kan de altid findes frem for den, der vil vide mere. Siden de to kronikørers artikel er der blevet endnu mere frit slag eller guf for kålormen, for nu at bli-ve i samme sprog, bl.a. har vi fået en ny landbrugslov i 2010 (Lov nr. 234 af 22/3 2010). Det er der to andre kronikører, der har forfattet en interessant artikel om d. 13. maj 2010 i Politiken under overskriften ”Ødemark, jagtmarker og gylle. Danmark 2025”. De to forfattere Sune Henriksen, civilingeniør, arbejder med by- og landskabsplanlægning og Eigil Skam-melsen, geolog, har igennem 20 år har arbejdet med administration af landbrugsloven. Kronikørerne tager også afsæt i det åbne land, som vi kender og har kendt det igennem de sidste 200 års historie. De mener at det måske er tvivlsomt, om der er plads til åbne landskaber i fremtiden, ikke mindst på grund af ændrede ejerskaber, som måske ikke engang er danske. Interessante tanker skulle jeg hilse og sige! Set på baggrund af de to

kronikører, må man sige, at der er nok ikke så mange der er ambassadører for ”Det åbne land” i dag.

Så KLF´s nye adresse på matr.nr. 20e True By, Brabrand sogn, med vejnavnet Anelystparken (Anelyst efter den tidligere gård i området), har fået til huse, hvor der stadig er en udvikling i gang, men også en afvikling, og den kan vi så vende tilbage til senere og gøre status over. Derfor kan vi sige, at vi befinder os ”på Kanten”.

Er du nu ”på de kanter”, så kig in-den for og se de nye lokaliteter og sig hej til vores altid hjælpsomme sekretærer. Jeg ved, de har kaffe på kanden!

16


For kort- og landmålingstekni-kere er vigtigheden i fortsat, at have matrikulær kendskab og ejendomsmæssig forståelse, til stadighed aktuel. Det belyser landinspektør Hans Faarup i ne-denstående artikel. Landinspektør Hans Faarup er efter 28 års ansættelse i offentlig forvaltning, de sidste mange år som afdelingschef ved det tidli-gere Århus Amt, nu vendt tilbage til et privat landinspektørfirma LE34, afdelingen i Aarhus, hvor Faarup er afdelingsleder.

Matrikulær opmærksomhed

af landinspektør hans faarup, landinspektørfirMaet le34.

Den 5. marts 2012 blev det nye VIA University Collage i Horsens indviet efter mange års byggeprojekter. Der-med blev en stor uddannelsesinstitu-tion med ca. 5.000 studerende samlet med 24 meget forskellige uddannel-ser. Københavns erhvervsakademi (KEA) har ca. 4220 studerende fordelt på mindst 29 forskellige studieret-ninger. Kort- og landmålingstekniker ud-dannelsen er fint placeret på begge uddannelsesinstitutioner. Studieret-ningerne spænder fra byggetekni-ker, energiteknolog, datamatiker til sygeplejerske, erhvervsøkonom og

marketing management. Den store variation i studieretninger er over-vejende en styrke, men variationen indeholder også udfordringer. Faget matrikelvæsen kan i sagens natur ikke være et omfattende stu-dieemne, og kort- og landmålertek-nikeruddannelsen er så vid ses den eneste studieretning, der efterspørger denne fagdisciplin. Campus Horsens nævner på hjemmesiden under fag-områder ”matrikelvæsen og anden jura”, mens KEA ikke har fundet plads til at nævne matrikelvæsen. Landinspektørbranchen lægger stor vægt på uddannelsens alsidig-

hed og er i sagens natur meget op-mærksom på, at kandidaterne har en vis portion kendskab til matrikulære forhold, når der skal arbejdes med opmåling, afsætning og bedømmelse af ejendomsjuridiske spørgsmål. Der er derfor god grund til, at kort- og landmålerteknikernes forening passer godt på det lille nicheemne, ”Matrikulære forhold” på studiet, så jobmulighederne efter studiet er størst muligt.

EkspropriationsretAlle opgaver, der har relation til fast ejendom, kræver kendskab til skelfor-hold, og juraen om skelfastlæggelse. Det er derfor vigtigt, at måleopga-verne i forbindelse med for eksempel ekspropriation udføres af kompetente personer, med respekt for skel, hævd og planforhold. Herunder nævnes to funktioner, hvor matrikulær viden har stor betydning i ekspropriations-sammenhæng, dels ekspropriati-onsplanerne, dels afsætningerne af ekspropriationsgrænserne.

EkspropriationsplanerneDisse kort udarbejdes af anlægs-myndighederne for at kunne fortælle lodsejerne (ekspropriaterne), hvad der skal afstås fra de pågældende ejendomme. Det er kolossalt vigtigt, at kortene er udarbejdet med en god portion kartografisk viden i sammen-hæng med kendskab til skelforhold.

Hans Faarup er landinspektør fra Den kongelige Veterinær- og Land-bohøjskole, og afdelingsleder i land-inspektørfirmaet LE34 med ansvar for ekspropriation og rettighedserhver-velse. Han er licentiat med afhand-lingen ”Ekspropriationserstatning”. Landinspektørfirmaet LE34 yder en omfattende rådgivning til kommuner og private.

Hans Faarups helt store eks-pertise er indenfor naboretlige forhold og arealerhvervelsesfor-retninger, som Hans Faarup udø-vede i den afdeling han var chef for i amtets vejplanafdelingen. Hans Faarup blev kandidat i 1973 og tog efterfølgende en licentiatgrad i ekspropriation og erstatningsforhold og har igen-nem årene fået en stor ekspertise i de nævnte emner. Det udmønter sig i, at Faarup er efterspurgt som medvirkende i løsningen af komplekse sager om naboret-

lige forhold og erstatningssager, samt som kursuslærer i kurser om naboretlige forhold og erstat-ningssager. I sidstnævnte område er Hans Faarup kendt af en del kort- og landmålingsteknikere. I den efterfølgende artikel sæt-ter Faarup da også fokus på den vigtige del af KLT´ernes viden og stadige a´jourføring i matrikulær og ejendomsmæssig kendskab. At det er vigtigt kan enhver, der blot følger lidt med i dagspressen konstatere. Johnny Humlebæk

17


Fortovet, hvor skellets placering blev ret kostbar og tidskrævende for anlægsarbejdet, fordi den matrikulære opmærksomhed ikke blev iagttaget tilstrækkeligt tidligt.

Alt for ofte støder man på rene spagetti-kort, hvor alle ”streger” har samme tykkelse, så det nærmest er umuligt at skelne bygninger fra ejendomsgrænser. Ligeledes er det ikke ualmindeligt, at et luftfototema er ”lagt over” et matrikulært tema, så skel og bygninger fremtræder med forskellige grænser, til stor forvirring for de ejere, der forsøger at sætte sig ind i, hvad ekspropriationen går ud på. Første kim til utilfredshed fødes ofte her, fordi ejerne forståeligt nok bliver irriteret over det materiale, der præsenteres for dem. Ved planudarbejdelsen viser det sig tydeligt, om kortplaner er udar-bejdet af personer med forståelse for matrikulære forhold og med kendskab til kartografi. I parentes bemærkes, at de nyuddannede landinspektører ikke på studiet lærer at tegne kort!

Afsætningerne.Bygningsafsætning er en fundamen-tal diciplin for kort- og landmålings-teknikere. Afsætning af nye ejendomsgræn-ser i forbindelse med ekspropriation er en vigtig måle- og matrikelopgave. Især afsætningerne med henblik på at kunne forklare ejerne, hvor de nye grænser skal placeres er vigtige. Her appellerer opgaven mere til pædagogik end til nøjagtighed. Det er mere vigtigt, at ejerne forstår grænsernes afsæt-ning, end at de er målt præcist op.

Udførelsen af afsætningsopgaven går derfor ud på, at sætte sig i ejerens sted og placere afmærkningen synligt og forståeligt. Alt for ofte ses skellin-jemarkeringer afsat uhyre nøjagtigt med 20- meters mellemrum dybt inde i et buskads, hvor absolut ingen kan se noget. Her skal den målemæssige ekspertise kombineres med en god portion sund fornuft. Afmærkningerne af ekspropria-tionsgrænserne er vigtige for både anlægsmyndigheden og for taksati-onskommissionerne, der normal kun har meget kort tid til at sætte sig ind i forholdene i marken. Rekognoseringen inden skelaf-sætningen er også uhyre vigtig for at et projekt bliver godt gennemført. Her er matrikulær erfaring af stor betyd-ning, og det er vigtigt, at skelforhold indgår i projekteringsgrundlaget på et meget tidligt tidspunkt. Det følgende er et kort eksempel på en situation, hvor ”matrikulær uopmærksomhed” fik stor betydning.

Skellet i fortovetDet er ikke ukendt, at ejendomsskel er beliggende i mange af de Køben-havnske fortove. Altså at fortovene er en del af de private ejendomme ved etagebebyggelser. Dette er situationen, der hvor det store vejprojekt ”Nordhavnsvej” krydser Strandvejen. Da vejprojektet var godt i gang, viste der sig behov

for, at lægge noget jord fra lednings-opgravninger på fortovet. Dette havde været kendt længe, men først da arbejdet skulle sættes i gang, blev der opmærksomhed på det sære matrikulære forhold. Ejendomsretten er jo ukrænkelig, og da der ikke kunne opnås accept fra alle de 97 ejerlejlig-hedsejere til at bruge fortovsarealet midlertidigt til jordoplæg, måtte der sættes ekspropriationsforløb i gang, og dette forsinkede anlægsarbejdet i 3-4 måneder. Store ledningsanlæg måtte flyttes til dyrere placeringer, og i det hele taget gav den manglende matrikulære forståelse i projektfasen anledning til ekstraomkostninger og besvær. Billedet viser fortov, hvor skellet er placeret midt i fortovet.

Afslutning. Det er vigtigt, at der bredt i anlægsfa-sesituationer er mange involverede, der er matrikulært skolet, eller ma-trikulært opmærksomme. Uddan-nelser, hvor der indgår undervisning om matrikulære forhold, er yderst begrænsede. Så derfor bør Kort- og landmålerteknikerforeningen være meget opmærksomme på, at ma-trikelvæsen får den plads på de to uddannelsessteder, som samfundet efterspørger.

18


af knud Meller nielsen

KLF havde sammen med skolerne VIA-Horsens og KEA-København valgt at deltage med en fælles stand på Geoforums Kortdage den 31/10 - 2/11 i Herning i år.

Formålet var nærkontakt med folk i den kommunale verden og med GIS-folket i det hele taget. Desuden var det vigtigt, at forsøge at skaffe flere nye praktikpladser til de studerende. Det har nemlig vist sig, at virke jobskabende, da rigtig mange nyuddannede har fået job, netop hvor de var i praktik. En tidligere studerende fra årgang 2012 på VIA-Horsens, Malene Kjærsgaard, var på standen og viste sit specialeprojekt om Q-GIS frem. Derudover var standen bemandet med repræsentanter fra skolerne og KLF.

LokkemadFor at lokke folk til standen var der opstillet en chokolade-bowle og arrangeret konkurrence med et fint GPS-kamera som præmie. 70 deltog i vores konkurrence, og præmien blev vundet af GIS-administrator Niels Rasmussen fra Næstved Kommune Stemingen var rigtig god, for der var mere end 100 personer, som henvendte sig ved standen.

En bemærkning, der faldt fra en af de besøgende på standen:Neeiihh - Kan man få en praktikant med hjem? ..... så meget interesseret på folk i standen ..... hvem er så praktikanten?... Resultatet var overvældende med mange nye kontakter, som kunne være interesseret i at have en praktikant i 10 uger, men også for kort- og landmåligsteknikernes kompetencer i GIS generelt. Vi fik forespørgsel på 24 praktikpladser, 14 vest for Storebælt og 10 øst for Storebælt (incl. 1 på Bornholm). Her lader der til at være gode muligheder for udvikling.

Kortdagenes program i øvrigtOgså i år var der rekordstor deltagelse. Der var ca 700 deltagere i det 3 dage lange arrangement for kortnørder fra hele landet. Der var ikke et særligt tema i år, men fem forkuspunkter var lanceret:

ForsyningBeredskab (GIS i uniform)ManifestSpeedNetworkingog minikursus i GIS.

Som sædvanlig var der et hav af højt kvalificerede oplæg inden for de enkelte emner.

Frigivelse af Geografiske data fra 1. januar 2013Den største og vigtigste nyhed, som en af hovedtalerne, Jesper Krieger Røyen, Digitaliseringstyrelsen, også beskæftigede sig med må være Statens frikøb af Geografiske data. Aftalen er fra den 5/10 i år, og Geo-forum gav følgende kommentar: Aftalen mellem regeringen og KL om frikøb af grunddata, herunder geodata såsom landkort, højdemodel og matrikeldata, vil give et boost til danske geodatavirksomheder og den offentlige forvaltning og placere Danmark i dataanvendelsens øverste liga internationalt set. Det bliver spændende at se, hvordan staten vil sørge for at in-novation og vedligeholdelse af data kommer til at fortsætte, når alle er enige om, at der ikke er den samme pose penge til dette fremover...

KMS’ nye direktørHenrik StudsgaaardKMS’ nyligt tiltrådte direktør Henrik Studsgaard talte om de nye mulig-heder, der bliver for anvendelse af geodata, og hvordan vi som branche kan bidrage til denne proces. Før optrådte KMS både som købmand og myndighed. Herefter er det ude-

KLF-KEA-VIApå Kortdage i Herning

19


lukkende som myndighed KMS vil optræde, og ønsker fortsat dialog om gode løsninger i samarbejdet med den private sektor. Der vil blive sat målrettet energi ind på fælles behov for geodata i forskellige dele i den offentlige sektor.

Dronerne kommer!Disse flyvende kortlægningsrobotter, som fra lav højde kan indsamle geodata (f.eks. ortofotos) til videre processering og kortproduktion, er i stor fremdrift i andre lande. En af instrumentudstillerne nævnte, at på en stor international messe InterGeo i Tyskland udgør drone-firmaer nu ca. 30%. Trimble havde et eksemplar med på sin stand. Men prisen var ca. 500.000kr, hvilket fik mange til at spørge, om muligheden for at leje...

Google kommerTo repræsentanter f ra Google var hovedtalere torsdag. Firmaet har mange nye tiltag på bedingen. Nu er der en stor udbredelse af deres StreetView, og det vokser verden over. Næste trin bliver at kortlægge indendørs. Hvorfor stoppe ved gade-døren? Offentlige bygninger, som lufthavne, togstationer osv. skal nu kortlægges indendørs til deres Map-app. Et andet ny tiltag er, at integrere alt tilgængellig info, så den enkelte bruger geografisk kan manøvrere ubesværet rundt i sin dagligdag. Dvs. al trafikinfo om evt. ruteændringer kommer automatisk ind med forslag til ændringer. Når møder plottes ind i kalenderen med stedangivelse kommer der automatisk vejbeskrivelse og forslag til hvornår man starter turen/rejsen. Ved udlandsrejser kommer Google translate ind og laver forslag til oversættelser direkte på skærmen, når kamereaet peger på en tekst, et skilt, med tekst. Endelig gav de et eksempel på Web-wear: En brille med camera og skærm, som ved talegenkendelse giver bæreren mulighed for at ”være på” altid – alle steder. Man kan se hvor vennerne er i gadebilledet, tage billeder og sende: Fuld kom-munikation gennem en aktiv web-brille. Ideen er gammel, men nu ser det ud til at blive virkelighed. Vi fandt indlægene fra Google meget interessante, og håber at se mere til årsmødet næste år i april.

Harddisken fra DR P1 var på besøgwHvis du har lyst til at høre nærmere om kortdage i radioen/mp3-podcast, så prøv/hent indslaget fra 2.november på DR’s hjemmeside http://www.dr.dk/harddisken.

Kontorchef i den nye digitaliseringsstyrelse, Jesper Krieger Røyens oplæg, om den nye aftale om Geodata.

Formanden var på standen alle tre kortdage og talte med de mange interesserede om foreningens arbejde.

Malene Kjærsgaard, dimmitend fra 2012 og Lisbeth Keiser, underviser fra VIA, svarer på spørgsmål.

20


Fjorten deltagere havde fundet vejen til det yderste næs ved Vejlefjordens udmunding for at høre og se, hvad firmaet med ”Alt i måleudstyr” kunne byde på.

Hans Pedersen, indehaver af firmaet Deltafix, berettede om sin passion for landmåling, som har rødder tilbage til 1978. Da var han, som skolepraktikant i folkeskolen, med ved forefaldende opmålingsopgaver ved det, der dengang hed Aarhus Amt. Resultatet blev at Hans 1981 tog eksamen som landmålingstekniker fra Horsens tekniske Skole. Ef-terfølgende gik turen til bla. mi-neselskabet Greenex, Plancenter Fyn og endelig til Brock & Michelsen, som solgte ZEISS udstyr. I 2000 startede Hans så sit eget firma med kontor på Birkevænget i Juelsminde, og lager og værksted på Industrivej i samme by. Deltafix er forhandler og importør af laser- og nivelleringsudstyr fra David White fra Chicago, USA, Totalstationer og teodolitter m.v. fra CTS/Berger, ligeledes Chicago, USA. Endvidere forhandler Hans vandmålings-/hygrometerisudstyr fra OTT, Kemten i Tyskland. Alt det kan du gå ind og se på Deltafix hjemmeside: http://www.deltafix.dk

Se iøvrigt Målebladet, nr. 2/2012, side 18 og 19. Efter Hans Pedersens indlæg og orientering var der rundvisning i firmaet, herunder kalibreringsudstyr, som bliver flittig brugt, idet der ikke er noget der forlader firmaet, uden det er omhyggeligt efterset. Tidspunktet var kommet til det kulinariske indslag. Herunder berettede Jimmy Petersen og Charlotte Gosvig om nyt i KLF, bla. om rabatten for pensionister, nye kurser i ejerlejligheder og maskinstyring, der afholdes i

RegionstræfKlubberne i Region Midtjylland og Sydjylland/Fyn holdt fælles regionsmøde hos firmaet Deltafix i Juelsminde.

af Johnny huMleBæk

efteråret. Sekretariatet har også fokus på de medlemmer i FTF-A, der bliver berørt af de nye dagpengeregler, og endelig kommende regionsmøder. Klokken blev efterhånden mange, da snakken gik livligt på kryds og tværs, og det bekræfter endnu en gang, at de lokale møder er et godt tiltag. Efter at Jimmy havde sagt tak for i dag, ikke mindst til vores værtspar Hans og Kirsten Pedersen med en lille erkendtlighed, var det tid at finde vejen hjem i oktobermørket.

Hans Petersen i hans velmagtsdage

21


Det er nu 10 år siden seniorforenin-gen i KMS så dagens lys. Vi havde en dejlig jubilæumsfest den 13. sep-tember, dagen, hvor foreningen blev stiftet. 27 glade og feststemte delta-gere gjorde det til en rigtig hyggelig aften, hvor der blev grinet og snak-ket livligt. Vi har snakket pensionist/senior-forening i klubbestyrelsen i KMS i mange år, men kunne ikke rigtig tage os sammen. Først da de store fyringsrunder begyndte, tog Anne Mette Petersen initiativ til, at vi kom ud af dvalen og fik nedsat en ar-bejdsgruppe. Foreningen er etableret under KLF, da vi gerne vil bibeholde det gode samarbejde med foreningen, derfor er passivt medlemskab en betingelse. Vi har udarbejdet for-retningsorden og holder årsmøde i februar måned, hvor vi vælger besty-relse, som planlægger datoer og ture for det kommende år. Bestyrelsen består af 4 personer + 1 suppleant.

Lidt historieBestyrelsen startede med Birte Have, Nina Bristow, Mogens Jeppe-sen, (som enlig hane) Elin Larsen (suppleant) og undertegnede som formand. Elin og Mogens har været med i bestyrelsen i 10 år, stort tillykke til dem. I 2008 sagde jeg farvel pga. flytning til Sverige og Nina overtog formandsposten, men desværre mi-stede vi Nina i 2011, hvor hun tabte kampen mod kræften. Jeg er igen kommet på banen som formand,

hvilket er rigtig hyggeligt, selvom jeg stadig bor i det svenske. Jeg måtte desværre også sige farvel til min mand i 2010, efter 2 års kamp mod kræften. Derfor er jeg glad for, at vi har en forening med en masse dej-lige kollegaer. Bestyrelsen består i dag af et flertal af mænd, så der er blevet byt-tet lidt om på rollerne, men Mogens og Elin holder ved. Nye er Svend Åge Rossau og Poul Erik Topshøj Pt. er vi ca. 40 medlemmer som er en god blanding af GI- og Matri-kelfolk. Efterhånden som pensions-alderen nærmer sig i KMS øger vi medlemstallet, men tidligere medar-bejdere er meget velkomne. Vi har medlemmer som arbejder udenfor KMS, men også er medlem af KLF. ArrangementerVi mødes ca. 5 gange om året, til årsmødet, og så har vi igennem

10 år går hurtigt i godt selskab

årene travet København og omegn tyndt, men med et par svipture til det svenske. Vi har set kirkegårde, Carlsberg, Rundetårn, bytur i Helsin-gør og på Nørrebro med bl.a. Poli-timuseet, samt meget mere. Der er stadig mange steder vi ikke har set, selvom flere af os er ”gamle” køben-havnere, tror jeg ikke, at vi lige p.t. løber tør for ture. I november holder vi en stor jule-frokost, for at ønske hinanden glæ-delig jul og godt nytår. Mange af os er efterhånden ved at nå en alder hvor vi ikke ved hvor længe vi holder. Derfor har vi vedta-get at hvert 5. år holder vi jubilæum.Jeg kan varmt anbefale til andre at lave en forening hvor gamle kolleger mødes. Bestyrelsen ønsker alle en god jul og godt nytår. Vi vil se frem til nye hyggelige ture, kridt skoene og vær klar!

af annette Bunch

10 års jubilæumsfest i restaurant Baronens, rystede - men fattede deltagere!

Bestyrelsesmøde 2007. Billedet viser den første bestyrelse: Birte, Nina, Elin og Mogens og migselv. Da det er mig der tager billedet.

22


Den heldige praktikant var Ras-mus Rylander-Hansen, som er studerende på KEA, Københavns Erhvervsakademi, og som derfor er et år henne i uddannelsesforløbet. Man opstillede fra KMS side et meget fint forløb omkring, hvad Rasmus skulle gennemgå i sin prak-tiktid, der spændte fra Matrikel- og Juraområdet, over Landkortområdet og Referencenetområdet til Be-redskabsområdet. Så Rasmus på den måde fik et indblik i, at KMS er en stor virksomhed med mange arbejdsområder og stor alsidighed.

Det er bestemt prisværdigt, at KMS har sat så fint et skema sammen, for at praktiktiden for den pågældende praktikant kan komme så langt ud i hjørnerne, som det er muligt.

Hvad har de 10 uger så givet Rasmus og hvad har Rasmus kunne give KMS?

Rasmus har under hele praktik-perioden haft fast base i Matrikel og Juraområdet (MAJ). Her har han under vejledning fra sine mentorer produceret ikke mindre end 64 matrikulære sager, samt mindst ligeså mange målfremfindinger til de praktiserende landinspektører, med alt hvad dette indebærer. Rasmus skal kun have tingene at vide en gang. Så han har virkelig evner for det matrikulære.

Ud over det matrikulære område har Rasmus runderet i KMS, dels for at se hvad KMS er for en størrelse og dels for at opdage, at kort- og geodata verdenen er andet end flere hundrede år gamle matrikelnumre. Rasmus var en tur i landkortområdet, hvor han stiftede bekendtskab med flyfoto, stednavne, cm-kortene, Kort25 og FOT. Ligeledes fik han lejlighed til i området Forsvar og Beredskab at producere et selvvalgt ”Briefingskort”. I den maritime del af KMS, Søkort og Søopmåling, fik Rasmus lejlighed til at afprøve sin sødygtighed, han var ude at sejle med det gode skib Fyrholm, og fik her et indblik i hvordan moderne søopmåling foregår. Efterfølgende fik Rasmus en gennemgang af søkortverdenen. I Referencenet Området fik Rasmus lejlighed til at se

I praktik i KMSKort & Matrikelstyrelsen har haft en KLT studerende i praktik i henhold til uddan-nelsesbekendtgørelsen nr. 715 af 7. juli 2009 obligatoriske praktik på 10 ugers varighed

af Johnny huMleBæk og henrik pangel

en af de 10 faste referencestationer, den på Buddinge Batteri. Der blev naturligvis også snakket højder og fikspunkter osv. Rasmus fik også orientering om kortforsyningen og andre relevante ting, som KMS står for og er en del af.

Rasmus er tilfreds med sit ophold, som han siger: Jeg har lært en hel del, også noget som jeg ikke vidste fandtes i ”landmålerverdenen”. Jeg er nu helt klar over at ud over teo-dolitter og målebånd åbner min ud-dannelse op for mange forskellige arbejdsopgaver, lige fra støvet ma-trikulært arbejde, til opmålinger bå-de til lands og vands. Ligeledes er hele GIS verdenen åben, hvilket mit ophold i Forsvar og Beredskab er et eksempel på. Hvad har jeg så givet KMS? Lad os spørge dem.

Rasmus har givet os et håb for, at vi i fremtiden kan få kvalificerede medarbejdere, der faktisk interesserer sig for de faglige fag vi har. Yderligere er det sundt fwor medarbejderne at have en praktikant, det giver mu-lighed for opsummere egen viden og formidle den til en praktikant. Vi skal derfor heller ikke undlade at sige, at der også er en reklameværdi.

23


Jo flere des bedre. Sådan har mottoet hidtil lydt, når man har målt produk-tiviteten i de danske virksomheder. Men hverken fart eller antal kan give et retfærdigt billede, når man vil se på produktiviteten i det offentlige. Det mener forhandlingskartel-let, der er en sammenslutning af organisationer med medlemmer, som arbejder inden for det kommu-nale og regionale område, forlanger derfor, at politikerne udarbejder en målemetode, som tager hensyn ar-bejdsvilkårene i det offentlige, når de bedømmer produktiviteten på landets offentlige arbejdspladser.

”De ansatte i det offentlig bliver hele tiden skudt i skoene, at de er ineffektive og dræner samfundet. Pro-blemet er, at mange offentlige ansatte bliver vurderet med målemetoder, som ikke er tilpasset, det arbejde de laver,” siger Jørgen Mosbæk, for-mand for Forhandlingskartellet. Han er bekymret over den nuværende poli-tiske strategi. ”Jeg vil advare kraftigt mod at lægge en overordnet produktivitetsmåling ned over den offentlige sektor. Der fin-des ikke én målemetode, som dækker alle brancher, og man bliver nødt til at gå ind branchevis og tage en dialog med den enkelte medarbejdergruppe, hvis man vil optimere produktiviteten i den offentlige sektor,” siger han.

Tillid betaler sigJørgen Mosbæk påpeger, at mindre kontrol og mere dialog er en oplagt måde at højne medarbejdernes pro-duktivitet på. ”Det er videnskabeligt bevist, at tillid og ansvar skaber arbejdsglæde og motivation. Derfor vil mindre kon-trol og mere dialog mellem ledelse og medarbejdere også påvirke produkti-viteten i det offentlige positivt,” siger Jørgen Mosbæk. Han mener, at politikerne er alt for hurtige til at konfrontere de of-fentligt ansatte i stedet for at indlede et samarbejde.

Det offentlige er ikke en fabrikMålinger af produktivitet er et levn fra industrisamfundet, og de kan ikke bruges i det offentlige, hvor kvalitet, service og politiske mål er i hovesædet. Derfor kræver Forhandlingskartellet at regeringens produktivitetskommission udvik-ler en ny målemetode, som tager hensyn til vilkårene i den offentlige sektor.

”Det er nemt at skyde medarbej-dernes indsats ned, men den bedste løsning ville være at indgå et samar-bejde og en dialog med de ansatte i det offentlige. For i sidste ende er det jo medarbejderne, der kender problemerne og også dem, der skal løse dem, siger Jørgen Mosbæk.

De offentligt ansatte skal mødes med respekt frem for skepsis, mener han.”Alle har jo i bund og grund lyst til at lave et ordentligt stykke arbejde. Men når man hele tiden får at vide, at man er uduelige og ugidelige, så mister man sin faglige stolthed, og så opstår der konfrontationer mel-lem medarbejdere og arbejdsgivere,” siger Jørgen Mosbæk.

Innovation skaber produktivitetEn sidegevinst ved at vise sine an-satte tillid er ifølge Jørgen Mosbæk nye ideer og løsninger, der kan lette arbejdsgangen. ”Hvis en arbejdsplads tør at vise sine ansatte tillid og sætte fokus på udvikling, så kommer der også gang i innovationen. For rigtig mange an-satte har faktisk et ønske om at del-tage. Til gengæld har mistillid præcis den modsatte effekt. Det er gift for udviklingen og får de ansatte til at føle sig som andenrangsmedarbejdere,” siger Jørgen Mosbæk.

FaktaboksForhandlingskartellet er et samarbejde mellem 12 organisationer med medlemmer i kommuner og regioner.Du kan læse mere på www.forhandlingskartellet.dk”Forhandlingskartellets hvem, hvad, hvor ..” kan rekvireres på [email protected] .

Jørgen Mosbæk

24


Kort NytNYT fra Sekretariatet:PFA gør opmærksom på de nye skat-teregler, som får virkning fra 2013 bl. a. vedrørende kapitalpensioner, som udfases, og at det derfor i 2013 kan betale sig at betale den afgift til staten, der normalt udgør 40%, men i 2013 kan afregnes til 37,3%. Gå ind på linket til PFA på KLF´s hjemmesi-den og se hele teksten.

OBS!Sekretariatet gør opmærksom på, at medlemmerne skal sørge for, at de til enhver tid værende oplysninger er korrekte. Ændringer i mail, telefon og adresser bedes meddelt sekreta-riatet. Endvidere er der en generel opfordring til at tilmelde sig KLF´s Nyhedsbrevet.

Nye MedlemmerVi byder velkommen til nye medlemmer:

Louise Bladt, 6630 RøddingHans Henrik Buur, 3050 HumlebækAnja Ballegaard, Westermann, 8930 Randers NØPoul März, 7100 VejleNiels Brage, 3390 Hundested

BerigtigelseI sidste nr. af Målebladet 3/12 var der en omtale af Motorvejsstrækningen Aarhus–Herning, hvor der blev oplyst, at strækningen Funder–Bording åb-nedes den 31. Oktober 2012. Sagen er, at nævnte strækning blev færdig 2 måneder før og blev indvidet af trafikminister Dam Kristensen den 31. august 2012. Vi beklager!

BogomtaleI foråret 2012 er der udgivet en bog med titlen Fra fæste til fritid. Forfat-

teren er landinspektør og adjungeret professor Niels Østergaard, der er tid-ligere landsplanchef i Miljøministeriet. Titlen på bogen siger måske nutidens unge knap så meget, men hvis man har bare lidt interesse i, hvad det er, vi går og trasker rundt i til dagligt, og hvilken udvikling det almene land har gennemgået, så er her virkelig en øjenåbner. Sagen omhandler landsbyen Ro-neklint på Jungshoved, halvøen tæt ved Præstø, der er omdrejningspunk-tet for beretningen. Men den kunne for den sags skyld være foregået mange andre steder i landet. Vi føl-ger landsbyen fra fæstebondens tid til fritidsområdet af i dag, med som-merhusudstykninger der i 1960erne og 1970erne forandrede vore kyster, og hvor forfatteren i øvrigt selv har et fritidshus. Vi kommer omkring udskiftningen af Roneklint fra 1797, rigt illustreret ved kort med farvelagte takstgrænser og en tidstavle for de store landbore-former. Vi ser en by opstå, ligesom stationsbyerne gjorde det i 1800 tallet. Jungshoved by er navnet på den nye centralt beliggende by, med alle de funktioner der skal betjene et lokalt område mejeri, skole butikker og håndværksvirksomheder, og som i dag er afviklet og lukket. Den sidste var ”Brugsen” som lige nåede at holde 100års jubilæum i 2010. Jeg vil sige, at det er en utrolig flot bog med mange detaljer, rigt illustre-ret og med en masse dejlige billeder. De fortjener at komme ud til et større publikum bl.a. i forbindelse med un-dervisning i historie og samfundsfag f.eks. i de ældst folkeskoleklasser og gymnasiet, men også mange andre steder. Bogen er på 128 sider, forfatter Niels Østerlund, udgivet af af Forlaget

Museerne.dk og kan købes i alm. boghandel til 190 kr.

Geoforum:Geoforum har fået nyt design på bladet samtidig har man fra midt september i år indført et nyt online nyhedsbrev med en underopdeling i: Nyt fra Geoforum, Senest nyt fra Perspektiv og Senest nyt på brug-stedet.dk. Sidst er der jobbørsen og Geoforum på Facebook. Så log dig ind på nyhedsbrevet og følg med der.

GeneralforsamlingGeneralforsamling i 2013 afholdes den lørdag den13 april med faglig temadag fredag den 12.april og med et forudgående to dages kursus på Quality Park Hotel i Middelfart. Em-ner for kusus og temadag vil blive meldt ud på hjemmesiden, så snart de foreligger.

GEOTEAMGeoteam har turneret rundt i landet i dagene 23.-25. oktober 2012 med diverse spændende nyheder under overskriften Trimble Express 2012. Man lagde ud med KEA i København, videre til VIA i Horsens og sluttende med Aalborg Universitet i Aalborg. De første to steder i samarbejde med Kort- og Landmålingstekniker uddan-nelsen, det sidste sted i samarbejde med landinspektøruddannelsen. De tre større nyheder var i kort version: Ny GTS lettere og mindre, ny S10 GPS og endelig det, man kalde flyvende opmålings/kortlægningsma-skine, en drone, som kan kortlægge 1 km2. Ved alle møder var et pænt deltagerantal.

Johnny Humlebæk

2x40 års jubilæumLandmålingsteknikerne René Henriksen og Rudolf Kocisko har fejret 40 års jubilæum i landinspektørfirmaet LE34 i Ballerup.Ikke så almindeligt i et privat firma! 99 TILLYKKE!

René Henriksen Rudolf Kocisko

25


MicroStation & BentleyMap kurser

KURSUS Antal dage Esbjerg* Holte Vejle MicroStation V8i Grundkursus 2D

2 9. & 10. Januar 2013

21. & 22. Januar

2013

MicroStation v8i Tips og tricks / opdatering

1 29. Januar 2013

30. Januar 2013

MicroStation 3D grundkursus

2 25. & 26. Februar 2013

18. & 19. Februar

2013 Bentley Map grundkursus

1 4. Marts 2013

5. Marts 2013

Inroads / Powercivil grundkursus terræn modellering

1 19. Marts 2013

20. Marts 2013

MicroStation Administrator Opsætning og vedligehold

1 27. Marts 2013

28. Marts 2013

Udnyt potentialet i WFS & WMS i MicroStation

1 17. januar 2013

31. januar 2013

VBA for Microstation 1 15. januar 2013

26. Marts 2013

MicroStation programmering .Net C#

1 29. januar 2013

MicroStation 2D grundkursus i samarbejde med Uddannelse- center Vest Esbjerg

3 Start 14. Januar 2013

MicroStation 3D grundkursus i samarbejde med Uddannel- secenter Vest Esbjerg

3 Start 18. februar 2013

*Esbjerg

Vi underviser i samarbejde med KursusCenterVest og har opbygget sammensatte kurser, der starter hold i MicroStation 2D den den 14. Januar 2013. MicroStation 3D starter der hold den 18. februar 2013.

Alle kan deltage og tilmelding foregår via Uddannelcenter Vest hjemmeside, til særdeles konkurrence dygtig pris.

Diverse oplysninger

Kurserne afholdes i Esbjerg, Holte eller Vejle. Alle kurser kan afholdes som firmakurser hos jer. Få uforpligtende tilbud.

Nærmere information om kurserne kan du få på vores hjemmeside www.hvenegaard.dk, eller ved at kontakte Jan Thinglev Olsen på E-mail [email protected]

Tilmelding til kurserne sker ved at sende mail til [email protected]

Kursus priser

1 dags kurser koster 3.900,- kr. + moms 2 dags kurser koster 7.500,- kr. + moms

Kursusprisen inkluderer : Kursusmateriale på USB nøgle, og skrift. Morgenmad, frokost, the, kaffe, eftermiddags kage mv. Kurserne afholdes i gode undervisnings lokaler, og hver kursist får stillet PC til rådighed.

26


....Mercator fortsat fra sidde 13 Når projektion benyttes til ver-denskort forårsagede det betydelige problemer, fordi den skildrer de kolo-nimagter i Europa og Nordamerika, med et meget større område end de koloniserede lande omkring ækvator. Det førte til Arno Peters` projektionen 1967 som blev vedtaget af FN, men blev kritiseret af amerikanske karto-grafer. Arthur Robinson karakterise-rede den spottende som et “snedigt udtænkt, snedigt vildledende angreb” på kartografien. “De kontinenter ligner våde, lodne, lange underbukser hæn-gende til tørre på polarcirklen.”

Den transversale Mercator-pro-jektionen indtroduceredes for sfærer af Johann Lambert i 1700-tallet og for ellipsoider af Carl Friedrich Gauss i 1800-tallet. Louis Krüger videreudviklet det i 1912, hvorfor den transversale Mercator er også kendt under navne som Lambert projektion, Gauss-Krüger eller Gauss konform projektion. Den seneste tilføjelse er Space Oblique Mercator Projection, som blev beregnet af John P. Snyder 1977 ved hjælp af en TI-59 lommeregner med magnetkort, og derefter brugt på Landsat satellitterne. Her er tale

om et system uden faste punkt, men med fire banebevægelser: satellittens scannerbevægelser hen over jord-overfladen, satellittens eget kredsløb, jordens rotation og jordens banebe-vægelse. Det gjorde det anvendeligt for satellitter, digitale højdemodeller og anden kortlægning med høj præ-cision.

Litteraturtips: Mercator: Manden der kortlagde planeten, ved brittiske geograf Nicholas Crane, offentliggjort i 2002, er letlæselig og underholdende og sætter Mercator ind i hans histori-ske og videnskabelige sammenhæng.

Indkaldelse til 11. ordinære generalforsamling i Kort- og Landmålingsteknikernes Forening

Lørdag, den 13. april 2013 på Hotel Park i MiddelfartDAGSORDEN:

1. Generalforsamlingens åbning.2. Vedtagelse af forretningsorden3. Valg af dirigent.4. Valg af stemmeudvalg.5. Formandens beretning6. Indkomne forslag7. Regnskab8. Budget, samt fastsættelse af kontingent9. Valg a) Formand b) Næstformand c) Kasserer d) Sekretær e) 2 revisorer f) 2 revisorsuppleanter g) Meddelelse fra sektionerne om valg af medlemmer og suppleanter til foreningens hovedbestyrelse.10. Eventuelt

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden eller sekretariatet i hænde senest den 10. februar 2013.Beretning udsendes sammen med 1. nummer af Målebladet ultimo marts 2013.Regnskab, forslag til budget, forslag til kontingent, evt. forslag til vedtægtsændringer og indkomne forslag udsendes ultimo marts 2013.

Informationer om endeligt program for arrangementet fredag, den 12. og lørdag den 13. april, kan ses på hjemmesiden www.kl-f.dk ultimo januar/primo februar 2013.Der vil blive afholdt kursus onsdag, den 10. og torsdag, den 11. april. Kursus indbydelse med tilmeldingsskema vil lige-ledes blive lagt ud på hjemmesiden. Informationer og indbydelser vil også tilgå det enkelte medlem pr. post.På hovedbestyrelsens vegne / Thomas Wester-Andersen

Indkaldelse til møder i sektionerne offentlig og privatFredag den 12. april 2013 kl. 17 på Quality Park Hotel Middelfart

1. Mødets åbning2. Valg af dirigent og stemmetællere3. Sektionsledelsens beretning4. Valg af HB medlemmer og suppleanter5. Eventuelt

Beretningen sættes ikke til afstemning, men skal ses som oplæg til spørgsmål, kommentarer og debat.På hovedbestyrelsens vegne Thomas Wester-Andersen

27

MÅLEBLADET NR4-2012 www.topptopo.dk

graf

it-w

erb

eag

entu

r.de

Kun fra Topcon, pionere inden for digital foto opmåling.

IS Imaging Station

IS Imaging Station

- Digital imaging teknologi

- iCONTROL WiFi fjernkontrol

- 2000 meter uden reflektor

- iSCAN ”Feature Detection”

- ImageMaster 3D modellering

Banegraven 2 · 3550 SlangerupTlf.: 47 199 299 · E-Mail: [email protected]

28


OPDAG HVORDAN DU KAN NÅ MERE

Geoteam kan nu tilbyde en lokal kundekonsulent i dit område. Det skulle gerne gøre det lettere for dig at komme i kontakt med os og lettere for os at give dig den service du har behov for.

Jens Esbech er udpeget som teamleder og støtter de øvrige med information fra Trimble og har den løbende dialog med alle vores leverandører inden for landmålingen.

KVALITETS INSTRUMENTER TIL MARKEDETS BEDSTE PRISER GEOTEAM A/S • www.geoteam.dk • Telefon: 7733 2233 • e-mail: [email protected]

Midt/Nord Per Dahl Johansen Tlf:: 51314256

Øst Jens Esbech Tlf:: 51314224

Syd René Skriver Rasmussen Tlf::31639388

TRIMBLE R10 GNSS TRIMBLE GØR DET IGEN VERDENS BEDSTE GNSS UDEN SAMMENLIGNING

HER ER DIN LOKALE PARTNER TIL EFFEKTIV LANDMÅLING NY REGIONSOPDELING GIVER FOKUS PÅ DIG

BAfs:KLFAnelystparken 37D,8381 Tilst

MÅLEBLADET NR.1 FEBRUAR 2012 MÅLEBLADET NR4/2012.Net C# 1 29. januar 2013 MicroStation 2D...

Documents

Transcript of MÅLEBLADET NR.1 FEBRUAR 2012 MÅLEBLADET NR4/2012.Net C# 1 29. januar 2013 MicroStation 2D...