Markedsformer

Kjeld Tyllesen, PEØ CBS 1

Markedsformer

Erhvervsøkonomi / Managerial Economics

Grundmodel

Kjeld Tyllesen


Formålet med denne gennemgang er

At udvikle et begrebsapparat, der vil sætte os i stand til at analyse en tilsyneladende uoverskuelig virkelighed

med henblik på at skabe en orden gennem indsigt i basale sammenhænge og reaktionsmønstre

så det bliver muligt at forstå den nuværende og forudse den fremtidige reaktion af markedets enkelte aktører

for der igennem at fremme organisationens målsætning om profitmaksimering.


Det er IKKE formålet

at redegøre for forudsætninger og virkemåde m.v. for optimeringsmodellerne, som gælder for de enkelte markedsformer

For en sådan detailleret redegørelse for de relevante optimeringsmodeller henvises der til andre små film.


Ingen analyse er stærkere end sit grundlag

Derfor skal vi, før vi ser på markedsformerne, først være præcise og sikre på, hvad vi beskæftiger os med

Det vil her sige, at før vi snakker ”Markedsformer”, skal vi kunne svare på:

Produkt og marked

Hvad beskæftiger vi os egentlig med; hvad er fokus?


2. Kundesegment Hvem henvender sælger sig til?

3. Markedets geografiske placering og udstrækning

4. Øvrige udbydere/udbydere på dette marked Set i lyset af pkt. 1 – 3 ovenfor

1. Produkt 1 A. Kerneprodukt?

1 B. Supplerende ydelser Udbyder, service, kredit, beliggenhed, venlighed, P-

plads, sortiment, renomé, rygte m.v.

Når det først er på plads, kan vi gå i gang med at analysere markedsformerne.


Der er 3 variable, der fastlægger markedsformen, nemlig

1. Graden af kundernes præferencer overfor sælger og hans produkt

2. Antallet af udbydere3. Antallet af købere

Udvikling af model for markedsformer


Præferencegrad

Antal udbydere

Antal købere

Altså:

Når det gælder antallet af købere, forudsætter vi, at der er mange, og at de hver især ikke kan øve en bestemmende indflydelse på pris- og markedsvilkår

Herefter tager vi dem ud af den fortsatte analyse og gør ikke mere ved det.

8

Så er der kun 2 dimensioner i analysen tilbage, og modellen kommer derfor til at se således ud:

Vi vil dog først se nærmere på de enkelte dimensioner/variable i modellen

Monopol

Duopol

Oligopol

FK

Monopoliskkonkurrence

Diff. duopol

Diff. oligopol

Præferencegrad

Ingen Lav Høj

Herfin-dahl

indeks

Markeds-andel Top 4

Antal udbydere

1

2

Få (5 udbydere )

10.000

5.000

”3.000”

”2.000”

0

100%

100%80-90%

70-80%

> 0%

MEG Group 2012, PEØ CBS


Jo færre udbydere, jo svagere konkurrence – og derfor jo færre substituerende produkter på markedet, altså

Q

P

Q

P

Antallet af udbydere


Q

P

Q

P

Dernæst:

Jo svagere præferencer, jo mindre konkurrence – og derfor jo færre substituerende produkter på markedet, altså også

Præferencegrad

11

Derfor:

Monopol

Duopol

Oligopol

FK

Monopolistiskkonkurrence

Diff. duopol

Diff. oligopol

Præferencegrad

Ingen Lav Høj

Herfin-dahl

indeks

Markeds-andel Top 4

Antal udbydere

1

2

Få (5 udbydere )

10.000

5.000

”3.000”

”2.000”

0

100%

100%80-90%

70-80%

> 0%

MEG Group 2012, PEØ CBS

KONKURRENCE

K O N K U R R E N C ESvagere

Stær-kere

Men vi skal også lige se lidt på klassifikationerne I selve grund-modellen

12Kjeld Tyllesen, PEØ CBS

Svagere

(Duopol)

Der findes i praksis næppe et duopol med ”Ingen præferencegrad”. Alle konsumenter vil kende de 2 udbydere og instinktivt skabe sig en – måske svag, men alligevel kendelig – præference. Derfor:

Diff. duopol

Diff. oligopol

Monopol

Duopol

Oligopol

FK


Diff. duopol

Diff. oligopol

Præferencegrad

Ingen Lav Høj

Herfin-dahl

indeks

Markeds-andel Top 4

Antal udbydere

1

2

Få (5 udbydere )

10.000

5.000

”3.000”

”2.000”

0

100%

100%80-90%

70-80%

> 0%

(Oligopol)

Diff. duopol

Diff. oligopol

Stær-kere

KONKURRENCE

K O N K U R R E N C E

Det samme som ovenfor kan også siges om oligopoler; svært at finde et homogent oligopol

1313Kjeld Tyllesen, PEØ CBS

Svagere

(Duopol)

Monopol

FK


Præferencegrad

Ingen Lav Høj

Herfin-dahl

indeks

Markeds-andel Top 4

Antal udbydere

1

2

Få (5 udbydere )

10.000

5.000

”3.000”

”2.000”

0

100%

100%80-90%

70-80%

> 0%

(Oligopol)

Diff. duopol

Diff. oligopol

Stær-kere

Så vi arbejder nu videre ud fra nedenstående, let korrigerede model

KONKURRENCE

K O N K U R R E N C E

Men hvordan kan vi ”måle” markedsformen?

• Herfindahl-indekset udregnes ved at summere de kvadrerede markedsandele for alle virksomheder i branchen

• Eksempel:20 virksomheder med hver 4% i markedsandel + 40 virksomheder med hver 0,5% i markedsandel = 20*42 + 40* 0,52 = 330 = Monopolistisk konkurrence

14MEG Group 2012, CBS PEØ

Eks.: I USA har fusioner i brancher med et indeks på > 1.800 konkurrencestyrelsen bevågenhed (afhængig af branche). I Danmark er det ca. 2.400 og helt afgjort ved et indeks > 4.000.

Markeds koncentration• Herfindahl indeks = (udbyderes markedsandel)2

• Monopol: 10.000

• Delvist monopol: Tæt på 10.000 (ca. 8.000 – 10.000)

• Duopol: 5.000 ca. 8.000 (hvis ene udbyder bliver for lille delvist monopol)

• Perfekt duopol (2 lige store udbydere): 5.000

• Oligopol: ca. 2.000 … (men afhænger af branchen)

• Fuldkommen Konkurrence: 0 100 kan accepteres (er i princippet gående mod 0)

15MEG Group 2012, CBS PEØ

16

Herfindahl index

16

100 1.800-2.000 5.000 10.000

Perf

ect C

ompe

tition

Mon

opol

istis

k Co

mpe

tition

Olig

opol

y

Duo

poly

Mon

opol

y

App. 80% of all companies measured in no. of CVR-numbers, but only 20% of turnover, no. of

employees and agregated profits.

App. 20% of all companies measured in no. of CVR-

numbers, but 80% of turnover etc.

Grey zones

Perf

ect C

ompe

tition

Mon

opol

istis

k Co

mpe

tition

Olig

opol

y

Duo

poly

Mon

opol

y

MEG Group 2012, CBS PEØ


Koncentrationsindeks anvendes som statistisk indikator for koncentrationen af markedsandele inden for bestemte sektorer, brancher eller områder/regioner. To velkendte koncentrationsmål er CR5 (Top-5 Concentration Ratio) og Herfindahl-indekset. CR5 er summen af de 5 største institutters markedsandele. Herfindahl-indekset er defineret som summen af individuelle bankers kvadrerede markedsandele. Indekset afhænger både af antallet af banker og af forskelle i markedsandele. En stigning i værdien af begge indeks indikerer øget koncentration. Et marked med et Herfindahl-indeks over 1.800 anses for koncentreret. 1

(egne fremhævelser)

Og i praksis, Danmarks Nationalbank

http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/Kvartalsoversigt_2006_1_kvartal/$file/index.htm


Denne grund-model vil nu blive anvendt i analysen af de enkelte markedsformer.

Det sker i 2 separate film,- ”Markedsformer - Monopol, Monopolistisk og Fuldkommen konkurrence”

- ”Markedsformer – Oligopol og Duopol


”Tak for nu!”

Så nu mangler jeg blot at sige

Markedsformer

Documents

Transcript of Markedsformer